Scene&kultur

Page 1

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 29. AUGUST 2015

”The Sound of Music” bevæger stadig

Teater om naturlove og poesi f oto : S c a n p i x

Big Bang, kvanteteori og dna er udgangspunktet for forestillingen ”Horisonten”, som får premiere på Det Kongelige Teater den 11. september. Stykket bliver forløst af 22 kunstnere i en kombination af ballet, skuespil, opera og moderne dans.

Side 4

Astrid Lindgren-bog på to scener Drager, skurke og emner som død og ondskab. Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” er atter teateraktuel med sin kombination af eventyr og stof til eftertanke. Både Odense og Aalborg Teater slår dørene op for hver sin opsætning af historien.

Side 8

Ditte og Louise om livets mange valg Skuespillerne Ditte Hansen og Louise Mieritz har skrevet en ny og moderne udgave af Ludvig Holbergs stykke ”Den vægelsindede”. Heri skildrer de, hvordan livets mange valg og muligheder gør det svært at være menneske.

Side 14

Drømmeren Lennon

John Lennon var en drømmer, der håbede på en bedre verden. Det samme er Maria Kjærgaard-Sunesen. Mød instruktøren bag teaterkoncerten ”Imagine” om eksbeatlens budskaber.

side 16

Monolog om livets afslutning

0 ”The Sound of Music” er en af alletiders største musicalsucceser og mest elskede film, hvor Julie Andrews spillede hovedrollen som Maria, familien von Trapps guvernante. Dens bevægende historie om den evige kamp mellem godt og ondt, om nazisme og om kristendom er nu atter aktuel på danske scener.

ÅREETLS FE D GOOICAL MUS

Mungo Park-skuespilleren Maja Juhlin belyser i monologen ”Dødshjælp” menneskets reaktioner på døden.

Side 6

side 18

★★★★★ Kristeligt Dagblad ★★★★★ Børsen ★★★★★ JP KØB BILLET PÅ NBT.DK

05. SEPT – 01. NOV 2015 MED NYE OG GAMLE HITS AF MARTIN BRYGMANN

Af Hella Joof og Klaus Bondam

En co-produktion med


2 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Større opmærksom om alle Danmarks scener, tak

kort nyt om scene og kultur

2 Jesper Lohmann, Jesper Asholt, Stig Rossen og Keld Heick har genskabt ”Four Jacks” og rejser til efteråret rundt med forestillingen ”Four Jacks for altid”.

Rundt om står scenekunstnere klar med nye forestillinger

AF MICHAEL BACH HENRIKSEN kulturredaktør bach@k.dk

På det netop overståede Kulturmøde i Nykøbing Mors var for­ holdet mellem land og by et tilbagevenden­ de tema i de mange inspire­ rende debatter. Mange har den opfattelse, at de større byer løber med al opmærksomheden på kultur­ fronten, og at Aarhus og Kø­ benhavn modtager en urime­ lig stor del af støttekronerne. Den nytiltrådte kulturmini­ ster, Bertel Haarder (V), har med rette gjort det til en mærkesag at trække kultur­ støtten mod vest. Og masto­ donter som Det Kongelige Te­ ater gør, hvad man inden for rammerne kan for at være he­ le Danmarks teater og kom­ mer jævnligt uden for hoved­ staden. Hver femte forestil­ ling i teatrets regi opføres så­ ledes ikke i København, oply­ ste teaterdirektør Morten Hesseldahl på Mors. Sådan bør det også være, og kan man komme endnu mere rundt og etablere end­ nu mere samarbejde mellem

Det Kongelige og provinstea­ trene, er det godt. Men man må heller ikke glemme, hvor mange opsæt­ ninger af tårnhøj kvalitet og varians, der allerede nu fin­ des på landets scener uden for Aarhus og København. Morten Kirksov har gjort Aalborg Teater til et nyt cen­ trum i dansk dramatik, publi­ kum strømmer til Fredericia, når der er nye musicals på programmet, og i Kolding har Mungo Park bidt sig fast som uomgængelig scene. For bare at nævne tre scener i Jylland.

En ting er altså at sikre, at kulturlivet sikres samme gunstige vækstbetingelser over hele landet. En anden ting er at rapportere om alt det, der allerede foregår rundt om i landet. Her bærer medierne et stort ansvar. På de kommende sider skri­ ver vi om en lille og udvalgt del af den nye scenekunst, der er klar til at blive vist i sæsonen, der står for døren. Fra Holberg i Odense til sorgteater i Kolding. Fra ”Sound of Music” i København til Strindberg i Aarhus. Fra Carl Nielsen på Fyn til Astrid Lindgren i Nordjylland. God fornøjelse med den kommende sæson på Dan­ marks mange scener.

Udgivet af Kristeligt Dagblad A/S, Vimmelskaftet 47, 1161 Kbh. K.

Et efterår med mange musikalske oplevelser Der er rige muligheder for en musikalsk oplevelse, når flere af landets dygtigste musikere drager på turné til efteråret. Fra den 29. august kan du opleve Dan­ marks største troubadour, Povl Dissing, når han optræder med samtlige sange fra en af karrierens mest kendte udgivel­ ser, ”Nøgne øjne” fra 1969. Senere i sep­

Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

Shakespeare på programmet Både Aalborg Teater og Det Kongelige Teater har sat klas­ sisk Shakespeare på plakaten til efteråret. I det nordjyske spiller Jens Albinus den sam­ vittighedsløse Richard, der går efter kongetronen i ”Ri­ chard III”, mens den i hoved­ staden står på ulykkelig kær­ lighed. Danica Curcic og Tho­ mas Hwan har nemlig de bæ­ rende roller i Elisa Kragerups instruktion af ”Romeo og Ju­ lie”, som hun sidste år mod­ tog teaterjournalisternes pris, Teaterkatten, for. ”Richard III” har premiere den 16. sep­ tember og spiller frem til den 10. oktober. ”Romeo og Julie” kan opleves fra den 21. okto­ ber.

”Husker du” for demente

Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager Redaktion: Michael Bach Henriksen Layout: Mie Petersen Tryk: Dagbladet i Ringsted

”En musikalsk hyldest til glemte minder” er undertit­ len på instruktør Pelle Nord­

Hvad er demokrati i 2015?

Mød bl.a. Bo Lidegaard, Ove Korsgaard, Eva Smith og Clement Kjersgaard Første gang 9. september Se mere på

www.grundtvig.dk

høj Kanns portræt af en æl­ dre mand på et plejehjem, hvis minder vælter frem, når musikken spiller. Det er Pelle Nordhøj Kanns egne erfarin­ ger, der danner baggrund for ”Husker du”. Instruktørens mor blev for mange år siden ramt af demens, og musikken er et af de steder, hvor de to endnu kan mødes og huske sammen. Forestillingen har premiere den 23. september og spiller i år udelukkende for demensramte og deres pårørende på blandt andet plejehjem og aktivitetscentre.

Årets familieforestilling i Aarhus Fra den 13. november løfter Aarhus Teater scenetæppet for H.C. Andersens ”Snedron­ ningen”, årets familieforestil­ ling om venskab, barnetro, fornuft og kulde. Kaj og Ger­ da er bedste venner, men de bliver adskilt, da Kajs øje og hjerte rammes af splinter fra Djævelens spejl. Trolddom­ men trækker Kaj til Snedron­ ningens rige, hvor alle hjerter blive kolde som is. Mon Ger­ da kan redde ham? Det er in­

borg fra den 8. til den 13. september. Anne Linnet Band tager på tour fra den 15. oktober med albummet ”Alle mine drømme til dig”, der udkom i april. Knap en måned senere er det Tina Dickow, der optræder med sit album ”Whispers” fra 2014 fra den 12. til den 29. november.

struktør Geir Sveaass, der står bag teatrets udgave af eventyret for både børn og voksne. ”Snedronningen” spiller til og med den 20. de­ cember.

Elvis går til balletten I år ville The King of Rock’n’roll være fyldt 80 år, og det fejrer Peter Schaufussballetten med en ny og an­ derledes opsætning af ballet­ ten ”The King”. Forestillin­ gen udgør første del af Schaufuss’ rock-trilogi, der derudover består af opsæt­ ningerne ”She Loves You” med musik af The Beatles og ”Satisfaction” med tonerne fra The Rolling Stones. Peter Schaufuss etablerede sit bal­ letkompagni i 1997 med Tjajkovskij-trilogien som pre­ miereforestilling. Siden har Peter Schaufuss-balletten le­ veret flere danseopsætninger, blandt andet ”Marilyn”, ”Mi­ chael – I’m Bad” og ”H.C. An­ dersen”. Elvis-forestillingen ”The King” har verdenspre­ miere i Sønderborg den 24. september og tager efterføl­

m. Diego Schissi og Aarhus Symfoniorkester Aarhus Festuge 28.08. — 06.09.2015

Kabaretkoncert med en kvindelig PH Det handler om den danske multikunstner Poul Henning­ sen – også kendt som PH – og hans mor, når Teater V i Val­ by fra den 9. til 20. september blænder op for kabaretkon­ certen ”Fandens oldemor”, der blander koncert og dra­ ma. Skuespiller Ina-Miriam Rosenbaum står på scenen som både søn og mor i en forestilling om valg, fravalg og de strømninger, der for­ mede begges tanker og vær­ ker. ”Fandens oldemor” er skrevet i et samarbejde mel­ lem Ina-Miriam Rosenbaum, skuespiller Kristian Halken og sceneinstruktør Liv Helm. Kabaretkoncerten bygger på PH’s sange og har tre af Dan­ marks førende jazzmusikere med på scenen. Teater V blev stiftet i 2005 af skuespiller, dramatiker og instruktør Pel­ le Koppel. Målet er nyt dansk samtidsteater, der gerne skal favne både det smalle og lidt mere brede repertoire.

DANMARKS TEATERFORENINGER

Byenkalder.dk

3. september

Stefano Bollani

gende på turné i både Dan­ mark og Europa.

VINDER AF BEDSTE BØRNETEATER 2011

03.09.2015

75-året for Hal Kochs berømte forelæsningsrække om Grundtvig og demokrati på Københavns Universitet. Foredragsrækken sætter fokus på manden Hal Koch, hans forudsætninger og aktualitet.

tember er det de fire herrer i Four Jacks – Stig Rossen, Jesper Asholt, Jesper Loh­ mann og Keld Heick – der rejser rundt med forestillingen ”Four Jacks for al­ tid”, der blandt andet byder på et gen­ hør med ”Mandalay” og andre populæ­ re sange. Inden da optræder det danske boyband på Bellevueteatret i Klampen­

Aarhus Festuge Lys — mere lys

kommentar

JP

Kulturkongen.dk

Børnibyen.dk

“…Yderst overbevisende…”

“…Forfriskende moderne…”

CPH Culture

Gregersdh.dk

Fyns Amts Avis

Børneteateravisen.dk

25. AUG - 6. SEP

EKSTRA VIFTEN I RØDOVRE 11. & 12.SEP

PRØVEHALLEN, VALBY

EKSTRA

TEATERBILLETTER.DK 70202096

TEATER-V.DK


SE DEM I D I T LO KALE T E AT E R !

Folketeatret præsenterer STEPHEN SONDHEIMS

DIG OG MIG – PUTTING IT TOGETHER – En musical om kærlighed

PARASITTERNE – En forrygende slyngelkomedie

Teater til alle Af Carl Erik Soya

– KOMMER TIL DIN BY!

LILLYS DANMARKS HISTORIE – En nyskrevet musikalsk fortælling om kvindeliv

PIA ROSENBAUM I

Monolog om et liv bag jerntæppet i Sovjet

Efter bogen af Sonja Vesterholt i samarbejde med Britta Sørensen


4 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Naturloven møder poesiens vingesus Instruktør Catherine Poher og koreograf Thomas Eisenhardt står bag et nyt stykke, der med afsæt i fysikkens love fortæller om livet og kærligheden

interview Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

Big Bang, kvanteteori og menneskets byggesten dna er udgangspunktet for forestil­ lingen ”Horisonten”, som får premiere på Det Kongelige Teater den 11. september. Stykket, der er blevet til i et samarbejde mellem Roskil­ des egnsteater Aaben Dans og Det Kongelige Teater, bli­ ver forløst af 22 kunstnere i en kombination af ballet, skuespil, opera og moderne dans. At kunstnerduoen har valgt at blande forskellige kunstar­ ter, er bestemt ikke tilfældigt. ”Det giver et mere retvisen­ de billede af, at verden er fuld af diversitet. Jo flere for­ skellige sprog eller udtryk der er, desto bedre kan man ud­ trykke, at vores verden er mangfoldig,” fortæller Cathe­ rine Poher. Hun har siden 2008 arbej­ det sammen med Thomas Eisenhardt om otte forestil­ linger. Igennem deres samar­

0 Instruktør Catherine Poher og koreograf Thomas Eisenhardt i salen foran Store Scene i Skuespilhuset. Her er man i gang med de sidste forberedelser inden premieren den 11. september. – Foto: Petra Theibel Jacobsen.

bejde på Roskilde egnsteater Aaben Dans har de udviklet deres helt eget scenesprog. ”Det har en form for lethed og humor og samtidig en dybde og alvor,” fortæller Thomas Eisenhardt.

Stykket, de nu er aktuelle med, handler om det helt sto­ re, horisonten – som man al­ drig kan nå frem til, men som hele tiden omfavner os. Det er skrevet i samarbejde med fysiker og digter Salim Abdali

Catherine poher

Thomas eisenhardt

33Født 1953 i Paris i Frankrig. Hun er både uddannet ved Rhode Island School of Design i USA, og ved Union Centrale des Arts Décoratifs i Paris. Poher har siden 1980’erne arbejdet som freelanceinstruktør og billedkunstner i Danmark. Hun vandt sin første Reumert-pris i 1999, og siden er det blevet til i alt fem Reumertpriser.

33Født 1961 i Grønland. Stude­ rede 1981-1989 klassisk og moderne ballet i København og New York. 1982-1985 studerede han oliemaleri og grafik på Niels H. Wambergs malerskole. 19902004 har han studeret moderne og ny dans og improvisation. Siden 1997 har han været kunstnerisk leder af Aaben Dans Productions i Roskilde.

og er blevet til en abstrakt forestilling med fysikken som fundament. Catherine Poher forklarer, at første akt tager afsæt i Big Bang, hvor man er fanget i tid og rum. I anden akt tager kaosteori­ en over, her sker naturens vil­ je, og ingen kan forudse, hvad der vil ske. Kærligheds­ akten er tredje akt, som tager afsæt i menneskets bygge­ sten, dna. I fjerde og sidste akt bliver kvantefysikken brugt til at illustrere, at alt og

alle er forbundet. Catherine Poher mener, at alt, hvad man gør, påvirker resten af verden, og det er fundamen­ tet for hendes og Thomas Eisenhardts arbejde. ”Vi er så optaget af, hvilken gruppe vi tilhører. Jeg synes virkelig, vi har brug for at ac­ ceptere, at vi er en del af hel­ heden i stedet for hele tiden at dele helheden op i små de­ le,” siger Thomas Eisenhardt. Forestillingen har ikke en klassisk opbygning med en

MAGT

BEGÆR

FILOSOFI

Billetter 395 - 95 kr. 17. sepember - 25. oktober www.BETTYNANSEN.dk

fortælling og en hovedrolle. Hver person i stykket har sin egen rute, som man kan væl­ ge at spore sig ind på. ”Det kan sammenlignes lidt med at kigge på et torv, hvor der er mennesker. Publi­ kum har mulighed for at væl­ ge, hvem de vil følge, og lave deres egen historie,” forkla­ rer Thomas Eisenhardt. Pu­ blikum vil altså ikke kun op­ leve én historie, og ingen vil have oplevet alt. ”Jeg tror, man vil blive inte­ resseret i de personer, man kan spejle sig i. Så jeg tror, at hvert menneske vil fortælle en ny historie om, hvad fore­ stillingen handlede om,” for­ tæller Catherine Poher. Hun mener, at der er to for­ skellige slags teater. I den ene type sætter publikum sig pas­ sivt til rette og får alting for­ talt. Men sådan er stykket ”Horisonten” ikke, forklarer Catherine Poher. ”Det er et rum, der åbnes, og som publikum kan gå ind i og reflektere over deres eget liv. Det kræver, at publikum er med og er levende i deres sansning og tænkning.”


Scene&Kultur 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Sex og magt er stadig aktuelt på scenen Magt, seksualitet og sociale forskelle gør Aarhus Teaters ”Frøken Julie” til et drama, der stadig har relevans

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

I 1888 blev August Strindbergs ”Frøken Julie” set som så vovet et teaterstykke, at det ikke lykkedes den svenske dramatiker at få det opsat i sit hjemland. I dag, mere end 125 år efter, opfattes Strindbergs tekst om den seksuelle magtkamp mellem adelsfrøkenen Julie og tjeneren Jean som mindre provokerende. I stedet er det blevet en klassiker på danske teaterscener. Det skyldes blandt andet, at forestillingen tager temaer op, som stadig er aktuelle, mener Strindberg-ekspert og dr.phil. Per Stounbjerg fra institut for kommunikation og kultur på Aarhus Universitet. ”Problematikken i ’Frøken Julie’ – at hun går i seng med en tjener og derfor lægger sit liv i ruiner – kan i dag virke forældet, men selve kombinationen af sex, magt og klasseforskelle er stadig gyldig og kan provokere. Det er i hvert fald fejlagtigt at tro, at

C

AFÈ

L

seksuelle relationer og kærlighedsforhold i det moderne samfund er renset for alt, hvad der hedder magt og sociale skel,” forklarer han og nævner som eksempel sagen om Jørgen Leth fra 2005, hvor forfatterens forhold til den haitianske ”kokkens datter” vakte voldsom mediedebat. Det indebar nemlig også et herre-tjener-forhold samt ”en eksplosiv cocktail af sex, penge, magt og kolonialisme,” påpeger Per Stounbjerg.

Derudover er ”Frøken Julie” et eksempel på det kvindesyn, som gjorde Strindberg både berømt og berygtet. ”Strindberg havde en evne til at skabe kvindeskikkelser, der overskred hans egne ideologiske forestillinger om mand og kvinde. Julie er aktiv, udfarende, kommande-

PRÆSENTERER

Kulturkongen: – ”Fantastisk!” Berl. T:

★★★★

– ”En fryd!”

Fred.Borg.Amts Avis: – ”Blændende!”

august strindberg

33Handler om den unge, rige frøken Julie, der en sommernat mødes med tjeneren Jean i herregårdens køkken. Det udvikler sig til et erotisk og socialt spil mellem de to, som får fatale konsekvenser for frøken Julie. Spiller på Aarhus Teater fra den 4. september til den 3. oktober. Instruktør: Polly Findlay. Scenografi: Alex Lowde. Medvirkende: Sara Hjort Ditlevsen som frøken Julie, Jesper Dupont som tjeneren Jean og Mette Døssing som kokkepigen Kristin.

33Født 1849 i Stockholm. Dramatiker og forfatter. Slog igennem med romanen ”Det røde rum” i 1879. Død 1912. ”Frøken Julie” er et af August Strindbergs mest kendte værker. Den svenske dramatiker skrev dog i løbet af sit forfatterskab flere for sin samtid provokerende forestillinger, blandt andet ”Faderen” (1887) og ”Kreditorer” (1888).

rende og så at sige den, der byder op til dans. I enhver henseende prøver hun at overskride datidens gængse forestillinger om, hvordan en kvinde bør opføre sig,” siger Per Stounbjerg. Julie bliver kaldt ”underlig” af tjeneren Jean, og Strindberg understreger i teksten, at den kvindelige hovedkarakter er opdraget til både at

3 Den seksuelle magtkamp mellem frøken Julie (til venstre) og tjeneren Jean (forrest) syder på scenen i ”Frøken Julie” på Aarhus Teater. – Foto: Kristian Holm/David Berring/Artwork: Yellow1.

IVA

”Frøken Julie”

være maskulin og feminin. Det spændende ved Strindberg er da også blandt andet hans fornemmelse for, at kønnene bevæger sig væk fra fastlåste positioner, mener Per Stounbjerg og uddyber, at når det drejer sig om køn, er det at være ”sær” stadig relevant at tale om i 2015: ”Netop tematikken om at være kønsmæssigt ’underlig’ er også i dag til debat. For eksempel når vi diskuterer begrebet ’queer’, og hvorvidt dét er normalt eller ej.”

EFTERÅRET/JULEN

På Min Lysegrønne Ø

2015

ÅRETS JULECABARET

★★★★

STIK MIG EN MUSE ! D Eo DAMER - GAR TIL FILMEN

Medvirkende: De Damer Spilleperiode: 14. aug - 12. sept

Medvirkende: Birgitte Simonsen Spilleperiode: 1. - 31. oktober

Billetbestilling: cafeliva@mail.dk – 33 16 10 26 eller billetten.dk

Medvirkende: Lone Rødbroe, Tom Jensen, Thomas pakula og Jacob Morild Spilleperiode: 19. nov - 19. dec

www.cafeliva.dk – Det var LIVA der manglede!


6 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Det handler om at finde troen på det, der er større end mennesket ”The Sound of Music” er en fortælling om at lade livsglæde, optimisme og kristne værdier sejre, mener musicalekspert Michael Eigtved. Den verdenskendte klassiker spiller på Det Ny Teater hele efteråret

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

”The hills are alive with the sound of music,” sang den unge novice Maria Rainer for første gang i 1959 på Broadway i New York. Siden da er de velkendte ord fra musicalen ”The Sound of Music” blevet gentaget utallige gange. Ikke blot på det store lærred med Julie Andrews som afsender, men også på samtlige teaterscener verden over. I år er turen kommet til Det Ny Teater i København. Her spiller Maria Lucia rollen som Maria, der spreder sang og glæde med Salzburgs bjerge som kulisse. Spørger man Michael Eigtved, der er ph.d. og lektor i teater- og performancestudier ved Københavns Universitet, er ”The Sound of Music” dog en fortælling om mere end musik og storslået natur. ”’The Sound of Music’ handler om at finde troen på det gode, på det, der er større end mennesket. Det er en eviggyldig historie om, hvordan man kan overvinde onde kræfter ved at byde ind med værdier som livsglæde og optimisme, som netop karakteren Maria repræsenterer,” siger han. Da musicalen kom frem, ramte den derfor tidens ”vi må videre-fornemmelse”, uddyber Michael Eigtved: ”I 1959 var verden så småt ved at komme sig over Anden Verdenskrig, og man havde brug for at forsone sig med Europa. På et helt konkret plan handler musicalen derfor også om, hvordan man undslipper nazismen, som er den helt store trussel i ’The Sound of Music’.”

Desuden spiller kristendommen en væsentlig rolle for fortællingen. ”Grundlæggende er det kristne værdier som medmenneskelighed og næstekærlighed, der er i fokus. Når Maria vil lytte til bjergene, vil hun i overført betydning lytte til Herrens skaberværk. Budskabet er altså, at naturen – og Gud – er større end mennesket.” Selvom ”The Sound of Music” har mere end 55 år på bagen, er dens kristne budskab stadig lige vigtigt i dag, siger Michael Eigtved. Han fremhæver musicalens grundlæggende dilemma, der går på, hvorvidt Maria skal vælge livet som nonne eller tilværelsen uden for klostrets mure. Hun ender med at vælge beg-

0 ”The Sound of Music” er en af de store, optimistiske og romantiske musicals med en ”happy end”. I efteråret spiller den på Det Ny Teater i København med Maria Lucia i hovedrollen som den unge Maria, der bliver guvernante hos den børnerige familie von Trapp. – Foto: Per Kruse.

WW ’The Sound of Music’ handler om at finde troen på det gode, på det, der er større end mennesket. Det er en eviggyldig historie om, hvordan man kan overvinde onde kræfter ved at byde ind med værdier som livsglæde og optimisme. ge dele, forstået på den måde, at hun bringer kristendommens værdier med sig fra klostret til livet udenfor og de mennesker, hun omgiver sig med. Maria trækker dermed den åndelige verdens værdier med sig ind i den fysiske. Det er en yderst relevant pointe for vores tid, fremhæver Michael Eigtved. ”Vi lever i en verden, hvor alle og alting løber meget stærkt, og der er meget, der kan aflede vores opmærksomhed fra det, som egentlig er væsentligt – for eksempel kærlighed. Dér kan tro eller

spiritualitet være en påmindelse om, at noget er større og vigtigere end os selv,” forklarer han.

Der er dog også en ganske simpel grund til ”The Sound of Music”s succes, nemlig at den helt enkelt er godt skruet sammen. Michael Eigtved pointerer, at musicalen blandt andet byder på en fængende historie med en logisk sammenhæng og fremdrift i handlingen, ligesom der er en bunke gode sange, som publikum kan huske efterfølgende. Det er Niels-Bo Valbro, teaterdirektør på Det Ny Teater, enig i. ”’The Sound of Music’ er først og fremmest en forestilling med en god historie og fantastisk musik. Få andre musicals er i den grad en perlerække af fængende sange, der i dag stort set alle er evergreens,” påpeger han. Både Niels-Bo Valbro og Michael Eigtved nævner, at også den populære filmatiserede version af musicalen fra 1965 har gjort sit til, at mange mennesker – også dem, der ikke normalt går i teatret – har fået et forhold til historien og musikken. Og netop genkendeligheden er ifølge Michael Eigtved ligeledes medvirkende til, at vi i 2015 stadig køber billet til ”The Sound of Music”. ”Lytter du nogensinde til

det samme musiknummer flere gange? Ja, det gør du nok. For den musik, som du hørte på et bestemt tidspunkt i dit liv eller ved en bestemt begivenhed, vil du ofte gerne høre igen. Ikke kun for at skabe en følelse af måske nostalgi eller sentimentalitet, men også for at se, hvad du får ud af det anden, tredje eller tiende gang, det bliver spillet. Og det mønster gælder også for musicals eller andre forestillinger: Hvis du ved, det er godt, vender du tilbage,” understreger han.

Ud over tematik, handling og musik gør årene omkring premieren på ”The Sound of Music” også musicalen til noget særligt. Forestillingen opfylder nemlig alle krav for den indtil da dominerende musicalgenre, det, som Michael Eigtved kalder ”den klassiske Broadway”. Særligt slutningen, hvor familien von Trapp undslipper nazismen og ender i den schweiziske frihed, er kendetegnende for samtidens musicals: en vaskeægte ”happy end”. Men det ændrede sig sidenhen, fortæller Michael Eigtved. ”De tidlige musicals havde altid en lykkelig slutning. Handlingen, og den som oftest medfølgende popmusik, var båret af optimisme, glæde og et positivt livssyn. Lykken var kærlighed og at finde den eneste ene. Men efter

”The Sound of music”

det ny teater

33Richard Rodgers og Oscar Hammerstein II står bag musik og sangtekster til ”The Sound of Music”, mens Howard Lindsay og Russel Crouse skrev manuskriptet. Musicalen er inspireret af ”The Story of the Trapp Family Singers,” som virkelighedens Maria – Maria Augusta Trapp – udgav i 1949. Året efter premieren på Broadway vandt musicalen fem Tony Awards for blandt andet ”Bedste musical” og ”Bedste kvindelige musicalhovedrolle”.

33”The Sound of Music” spiller fra den 17. september til den 30. december på Det Ny Teater i København. Maria Lucia og Jens Jacob Tychsen har de bærende roller som Maria Rainer og k­aptajn von Trapp. Iscenesættelse: Daniel Bohr. 33Ifølge teaterdirektør Niels-Bo Valbro er der flere grunde til, at ”The Sound of Music” spiller på Det Ny Teater netop i år: ”For det første er det et af musicalhistoriens mest fremtrædende værker, og for det andet producerede Det Ny Teater også ’The Sound of Music’ for præcis 15 år siden. Det blev en meget stor publikumssucces, så i år har vi ambitionen om at skabe en om muligt endnu bedre forestilling. Det kræver den helt rigtige Maria og den helt rigtige kaptajn von Trapp, og det har vi fået her i 2015 med Maria Lucia og Jens Jacob Tychsen.”

1968 blev genren mere tragisk, og det skyldtes særligt periodens såkaldte ungdomsoprør. Nu gjaldt det om at finde sig selv og sin plads i verden. Ofte var hovedpersonen et jeg, der kæmpede mod samfundet – og tabte. Det så man blandt andet i ’Jesus Christ Superstar’ fra 1971,” siger han. Ifølge Michael Eigtved er det også den tendens, vi ser i kulturen i dag. Ikke bare i musicals, men også eksempelvis i dokumentarfilm som den nyligt udkomne ”Amy”, der handler om sangerinden Amy Winehouses liv frem mod hendes alt for tidlige og tragiske død.

”På den måde bliver ’The Sound of Music’ en slags svanesang for den tidlige musicalgenre. Og det er måske også det, der har gjort den så populær,” slutter Michael Eigtved.


Årets klassi k på Sc er ala

Strindbergs intense trekantsdrama Instruktør POLLY FINDLAY Scenograf ALEX LOWDE

Med SARA

HJORT DITLEVSEN, JESPER DUPONT og METTE DØSSING

PREMIERE 4. SEPTEMBER 04.09.15 - 03.10.15 PRIS: 50 - 270 KR. BILLETTER AARHUSTEATER.DK TLF. 70 21 30 21


8 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Astrid Lindgrens fortællinger får os til at tænke Drager, grusomme skurke og emner som død og ondskab. Astrid Lindgrens ”Brødrene Løvehjerte” er atter teateraktuel med sin kombination af eventyr og stof til eftertanke

interview

og sammenholdt med live-dimensionen kan det give historien en enormt stærk appel, hvor bøgerne altså ikke kan være med,” siger han. Omvendt lægger Jens Andersen vægt på, at også bogen har sine fordele. Den kan smækkes i, når man vil, så det er muligt at fordøje det læste og glæde sig til næste kapitel. Astrid Lindgren var derfor meget opmærksom på, hvordan det gik for sig, når hendes romaner blev skrevet til manuskripter. Men hun vidste, at det kan være nødvendigt at overføre gode historier fra bog til andre platforme, hvis det skal appellere til børn. ”På det punkt var hun en meget moderne og mediebevidst forfatter, og hun var med til at sige god for flere af de teatermanuskripter, som hendes romaner blev til, og som også bruges i dag. Hun skrev selv flere filmmanuskripter over sine bøger, var med til filmoptagelser og castede børneskuespillere. Tv-serien ”Vi på Krageøen” skrev hun først til tv og løftede det sidenhen til en rigtig god roman,” siger Jens Andersen og uddyber: ”For Astrid Lindgren opstod der et nyt kunstværk, når for eksempel Pippi, Emil fra Lønneberg og Brødrene Løvehjerte blev lagt på film eller teater. Hun forstod, at man ikke må forholde sig til bogen som en hellig genre og urørlig størrelse, men at den også skal ses og sanses på andre platforme.”

Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

De fleste børn og voksne vil nok smile og nikke genkendende, når navnet Astrid Lindgren bliver bragt på bane. Særligt i Skandinavien og i Tyskland er mange mennesker blevet berørt af den svenske forfatterindes fortællinger om Pippi, Emil, Ronja Røverdatter og de mange andre kendte børnefigurer. Dette efterår slår både Odense og Aalborg Teater dørene op for hver sin opsætning af ”Brødrene Løvehjerte”, og for blot to sæsoner siden var historien om Jonatan og Tvebak en publikumssucces på Aarhus Teater. Men hvad er det, der gør fortællingen om de to modige drenge så speciel, at flere teatre har den i fokus? Det har forfatter Jens Andersen svaret på. Han er ph.d. i nordisk litteratur og udgav i fjor den anmelderroste biografi om Astrid Lindgren, ”Denne dag, et liv”. Når det drejer sig om ”Brødrene Løvehjerte”, peger Jens Andersen på kombinationen af, hvad han kalder ”en hammergod historie” og rammende tematikker: ”Selvom der kan være stor forskel på en roman og et manuskript, så indeholder ’Brødrene Løvehjerte’ på begge platforme alle de ingredienser, der gør den til et fantastisk stykke kunst for hele familien. Det er et eventyr med drager, riddere og helte, men vigtigst af alt gør temaer som døden og kampen mellem det gode og det onde den til det, som kunst skal være: noget, der får os til at tænke over tingene, når bogen lukkes, og tæppet går ned.” Han ser kampen mellem godt og ondt som et særligt tidløst tema. ”Så længe der er mennesker på denne planet, vil det evige tema være, hvordan vi fordriver det onde eller i det mindste holder det i ave. Og det store spørgsmål er, hvad der er den rigtige måde at gøre det på. Skal vi fjerne vold med vold eller tale os frem til nogle fredelige løsninger? I ’Brødrene Løvehjerte’ er det den grusomme Tengil, der symboliserer ondskaben og dilemmaet, men det er den samme diskussion, som er til stede, når Danmark det seneste årti er draget i krig med sine allierede for at bekæmpe ondskaben i Afghanistan, Libyen og Syrien,” siger han. Jens Andersen peger på en passage i historien, der er særligt rammende for problematikken: ”Jeg kan ikke dræbe nogen,” sagde Jonatan. ”Ikke engang hvis det gælder dit liv?”, spurgte Orvar. ”Nej, ikke engang da,” sagde Jonatan. ”Hvis alle var som du,” sagde Orvar, ”så ville ondskaben jo få lov at regere i al evighed!”. Men så sagde jeg, at hvis alle var som Jonatan, så ville der slet ikke findes nogen ondskab.

”brødrene løvehjerte”

0 Astrid Lindgrens fortælling om brødrene Jonatan og Tvebak er en historie om det godes kamp mod det onde. Dette efterår kan den opleves på både Odense og Aalborg Teater. – Illustration: Ilon Wikland/Aalborg Teater.

”Det er et meget centralt replikskifte, for det viser, hvilket samvittighedsspørgsmål det også er at bekæmpe ondskab,” forklarer Jens Andersen og fortsætter: ”Da der i januar var det meningsløse terrorangreb mod parisiske Charlie Hebdo, delte jeg ordvekslingen fra ’Brødrene Løvehjerte’ på min Facebook-side, og i løbet af nogle dage blev det set og delt af en kvart million danskere! For mig var det både gribende og rørende, fordi det jo viser, hvor nære Astrid Lindgrens fortællinger føles for os, når vi skal forklare det uforklarlige. Og det er det, der gør hende så interessant, også i dag,” understreger han.

Jens Andersen nævner også dødstematikken som et væsentligt emne i ”Brødrene Løvehjerte”. Særligt de to verdener efter livet, Nangijala og Nangilima, er af betydning. Han tror dog ikke, at Astrid Lindgren har

haft en enten kristen eller anden religiøs hensigt med at lade Jonatan og Tvebak genopstå i en anden verden. I stedet mener han, at hendes mission var at give børn en verden af fantasi, hvor tomhed og håbløshed bliver til fylde og trøst. ”Børn forstår jo endnu mindre end voksne døden, og hvad der kommer bagefter, men de frygter i høj grad tanken om at være alene eller ensom. Derfor kan det være en enorm trøst for dem, at Jonatan og Tvebak springer ind i en ny dimension sammen,” forklarer han. At brødrene finder et nyt hjem i en eventyrverden, rammer ifølge Jens Andersen plet i 2015. ”Da ’Brødrene Løvehjerte’ kom frem i 1973, var den meget atypisk for sin tid. Dengang prøvede man så at sige at kvæle eventyr i politiske paroler, fordi eventyret rev folks blik væk fra det virkelighedsnære, som var fokus på det tidspunkt. I

dag har vi tværtimod brug for at tvinge os væk fra det alt for virkelige og bevæge os hen mod eventyret i stedet. Vi lever i en kompleks og teknologisk verden og har, tror jeg, behov for at komme tilbage til det primitive og enkle.”

Netop Astrid Lindgrens næse for eventyr gør de fleste af hendes for­ tællinger relevante for teaterscenen, uddyber Jens Andersen. ”Brødrene Løvehjerte”, ”Mio min Mio”, ”Ronja Røverdatter” og ”Pippi Langstrømpe” er alle eksempler på historier, som med deres universelle tematikker er fri fra en given tid og rum. Og med teatrets sceniske hjælpemidler er der rig mulighed for lade eventyret træde frem på helt anden vis end i bogform. ”Astrid Lindgren havde et klart blik for, at teaterscenen kan noget andet end bøger. Scener kan forkortes, dvæles ved eller byttes om på,

33Astrid Lindgren udgav romanen om Jonatan og Tvebak i 1973. På grund af dens eventyrtræk fik bogen en noget blandet modtagelse. Den foretrukne litteratur i 1970’erne var nemlig realistisk og socialistisk, og det skulle også børnelitteraturen helst bære præg af. 33Teaterforestillingen ”Brødrene Løvehjerte” spiller på Odense Teater fra den 31. oktober til den 23. december og på Aalborg Teater fra den 18. november til den 19. december. De to opsætninger har forskellig besætning, og det er henholdsvis Maria Kjær og Minna Johannesson, der er instruktør.

jens andersen 33Født 1955. Foredragsholder og forfatter til flere biografier om store personligheder som Tove Ditlevsen, H.C. Andersen og Margrethe II. Har vundet flere priser for sit forfatterskab, blandt andet Weekendavisens Litteraturpris i 2004 for sin H.C. Andersen-biografi.


NYT sæsonmagasin ude nu!

AKKC PRÆSENTERER

Semino Rossi

Ørkenens Sønner

GREASE Jan Gintberg Bellamy Brothers

lukas graham Aalborg Vinterrevy

De Nattergale

Tornerose Snehvide på is

Four Jacks og mange mange flere

Billetsalg fra i morge n kl. 12

Oplevelser SÆSON 2015-2016

Whitney Program2015.indd 1

10/02/15 1:12 PM

NYT sæsonmagasin ude nu!

Se det på akkc.dk eller få det tilsendt. Kontakt: akkc@akkc.dk / tlf. 9935 5555

AKKC BYDER VELKOMMEN TIL DEN NYE SÆSON MED HYGGELIG

SæsonSøndag 30. august kl. 11-15

Vi holder en FESTLIG ÅBNING FRA KL. 11, hvor Restaurant Papegøjehaven serverer hjemmebagte boller og kaffe til de første 200. Underholdning med Jette Torp, Claus Hassing, Vodskov Bigband og tryllekunster René Jensen fra International Magic Festival 2016. Dartskydning i Kildeparken - vi sætter balloner op i De Syngende Træer, og er man dygtig og rammer, er der måske 2 billetter til en af forestillingerne i den nye sæson. Billetsalget til sæson 2015-2016 åbner kl. 12 i billetkontoret og på akkc.dk. Der kan trækkes nummer til billetkontoret fra kl. 11.

Billetkontor: tlf. 9935 5566 (åbent hverdage kl. 12-17/søn. 30.08.: kl. 12-16) · 24 timers billetservice: akkc.dk


10

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

0 I dette efterår turnerer Folketeatret og Teatret Fair Play med en musikalsk opsætning af ”Lillys Danmarkshistorie”, som er bygget over forfatteren Pia Fris Laneths bog om danske kvinders formødres liv i en historisk ramme. – Foto: Gudmund Thai.

Designudstilling på HEART Åbner lørdag den 29.08.15

Kønnenes danmarkshistorie udvikler sig stadig Den musikalske teaterforestilling ”Lillys Danmarkshistorie” markerer 100-året for danske kvinders valgret. Men meget kan forbedres endnu, når det gælder landets ligestilling, mener Pia Fris Laneth, forfatteren til bogen bag stykket

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

Glæd dig også til

- DET ÆGTE BILLEDE 12.09.15

HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 · DK 7400 HERNING · WWW.HEARTMUS.DK

”Bogen manglede, og så skrev jeg den.” Sådan lyder forklaringen på, at forfatteren Pia Fris Laneth har valgt at skrive danmarkshistorien fra 1880 til 2000 ud fra et kvindeperspektiv i ”Lillys Danmarkshistorie”. Livet for mænd og kvinder har gennem tiden formet sig markant forskelligt, og derfor er det vigtigt, at begge køn kan spejle sig i landets historie, forklarer Pia Fris Laneth. ”Lillys Danmarkshistorie” er fortalt gennem forfatterens egen slægtshistorie, og dette efterår spiller fortællingen om Danmarks damer på landets teatre for at markere 100-året for danske kvinders valgret. Men selvom forholdet mellem den danske mand og kvinde i dag bliver anset for at være forholdsvis lige, eksisterer der ifølge Pia Fris Laneth stadig mange myter om ægte kvindelighed og ditto mandlighed. ”Så længe vi bruger ordene ’mandhaftig’ og ’kvindagtig’, er det aktuelt at diskutere kønnenes ligestilling i Danmark. For de ord indikerer, at kvinder er mere bløde og omsorgsfulde end mænd, som modsat er stærke, logiske og rationelle. Forestillingen om, at bestemte karaktertræk er knyttet til det ene eller det andet køn, er stadig til stede og hindrer både mænd og

”lillys danmarkshistorie” 33Udkom som bog i 2006. Den musikalske teaterforestilling af samme navn er en samarbejdsproduktion mellem Folketeatret og Teatret Fair Play. Er i efteråret 2015 på turné landet over. 33Forestillingen er en fortælling om kvindeliv i Danmark fra et politisk og socialt synspunkt, og kendte sange fra revy, film og danskpop flettes ind som en del af rejsen fra 1880 til 2000. 33Medvirkende: Birgitte Raaberg, Pia Rosenbaum, Henriette Rosenbeck, Christiane Bjørg Nielsen og Tanya Lund Andersen. Dramatikere: Daniel Wedel/Joan Rang. Instruktion: Robert Parr. Scenografi: Søren Glad. kvinder i at udfolde deres individuelle personlighed,” pointerer hun.

Der er dog sket radikale forandringer siden ”Lillys Danmarkshistories” begyndelse, uddyber Pia Fris Laneth. ”Hvis mine kvindelige olde- eller bedsteforældre havde opført sig ligesom jeg, hvad angår ungdomsliv, uddannelse og arbejde, så var de blevet betragtet som både promiskuøse og vanvittige,” ler hun. ”Men sådan tænker de færreste jo heldigvis i dag.”

pia fris laneth 33Født 1956. Uddannet cand. adm.pol. fra institut for statskundskab ved Københavns Universitet. Har tidligere arbejdet som journalist. Er i dag forfatter og foredragsholder. Har en bog om kvinders valgret på tapetet, der efter planen udkommer til oktober.

Meget kan dog stadig ændre sig til det bedre, fortsætter Pia Fris Laneth. Generelt handler det om, at danske kvinder og mænd skal have lige rettigheder i alle livets aspekter. Kvinder bliver i Pia Fris Laneths optik stadig fravalgt i toppen af det akademiske miljø og private erhvervsliv, men hun understreger i samme åndedrag, at det er lige så vanskeligt for fædre at få ret til samme længde barselsorlov som mødrene. ”I fremtiden vil det typisk maskuline og typisk feminine glide endnu mere sammen, særligt hvad angår arbejde og børn,” spår Pia Fris Laneth, der dog understreger, at det ikke drejer sig om et ønske om intetkøn. ”Men jo mere det at være mand og det at være kvinde smelter sammen, desto mere spillerum får det enkelte menneske til at udfolde sig,” fastslår hun.


11

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Oplev de mange forestillinger i efterårssæsonen 2015 – bl.a.:

0 Drømmen om den helt rigtige dagligstue spiller en rolle, når Det Kongelige Teaters Det Røde Rum atter sætter ”Hedda Gabler” op med Johanne Louise Schmidt i hovedrollen. – Foto: Miklos Szabo.

”Hedda Gabler” skildrer nutiden Designermøbler, usb-stik og zoom-effekter får publikum anno 2015 til at forstå og indleve sig i ”Hedda Gabler”, mener instruktør Rune David Grue

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

Der er atter mulighed for at opleve ”Hedda Gabler” på Det Kongelige Teater, når Det Røde Rum har repremiere på ensemblets moderne fortolkning af Henrik Ibsens klassiker. Forestillingen om den viltre Hedda, der har giftet sig med en adelsmand, hun ikke rigtig elsker, er ligesom sidste sæson rammesat i en designerstue og med live-­ video som en væsentlig del af scenografien. Den moderne opsætning gør ”Hedda Gabler” lige så nutidig i 2015, som forestillingen i 1890 var for sin samtid, og det er også intentionen, fortæller instruktør Rune David Grue: ”Henrik Ibsen ville skildre sin egen nutid med ’Hedda Gabler’, og det samme forsøger vi. Historien er også slående aktuel i dag, så derfor har vi valgt at gøre Det Røde Rums version 100 procent moderne i sit udtryk. Den grundlæggende problemstilling er menneskets higen efter det perfekte liv, og forestillingen sætter spørgsmålstegn ved, hvorfra vores drømme om den gode tilværelse kommer. Er det fra os selv eller fra samfundet omkring os?”. Selvom temaet umiddelbart er genkendeligt for mennesket anno 2015, er det stadig rekvisitter som usb-stik og nærbilleder på store lærreder, der skal gøre Ibsens skuespil vedkommende for publikum.

GLITCH

JOHAN WELLTON

Tag alt hvad du har brugt dit liv på at opnå i den ene hånd. Tag så en forhammer i den anden og SÆT DIG SELV FRI! Én af verdens bedste jonglører har skabt et show af kontrolleret kaos pyntet med et saftigt lag sød alvor og ro. KULTURVÆRFTET / LØRDAG 19.9. 2015 – kl. 19.00

DET RØDE RUM 33Det Kongelige Teaters Det Røde Rum blev til i 2011 under ledelse af daværende skuespilchef Emmet Feigenberg. Ensemblet har til formål at udforske nye sider af skuespilkunsten. 33Væggene i Det Røde Rum er malet røde, da farven skal illustrere teatret som et lidenskabeligt, sanseligt og farligt sted, hvor man tager chancer med forestillingerne.

RUNE DAVID GRUE 33Instruktør Rune David Grue er født i 1977 og uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole i 2005. Modtog i 2010 en Reumert-pris som Årets instruktør. Siden 2011 har han været fast instruktør i Det Røde Rum.

”Efter at film og tv er blevet en del af vores kulturelle referenceramme, må realistiske dramaer ikke spilles for teatralsk og opstyltet. Det kan være vanskeligt på et teater, hvor skuespillerne også skal ses fra bageste række, så når vi i Det Røde Rum for eksempel kan blæse karakteren Heddas ansigtsmimik op på storskærm, kan en ellers lille detalje forstærkes. Det giver en subtil og moderne fremtoning frem for en kunstig,” forklarer Rune David Grue.

Publikums indlevelse i ”Hedda Gabler” kan ligeledes være afhængig af, at fremstillingen er nutidig, mener Rune David Grue. ”I forestillingen opdager Hedda, at hun slet ikke trives i det liv, hun troede var lykken. Og mon ikke de fleste af os kan genkende følelsen af

at stå midt i livet og tænke: Var det virkelig det her, jeg ville? Men hvis handlingen er sat til ældre dato, kan det være nemt at distancere sig fra det, der sker på scenen, og tænke, at det var en anden tid, som ikke har noget med i dag at gøre,” siger instruktøren. Han uddyber, at særligt scenografiens topmoderne stue er en vigtig brik. ”Drømmen om, at det lækre hus eller det nye køkken kan gøre os glade, er velkendt for mange. Selv kender jeg flere par, der har renoveret deres lejlighed for derefter at gå fra hinanden. Og hvis publikum kan forstå og genkende drømmen om ’hvis bare’, kan de også bedre identificere sig med ”Hedda Gab­ lers” karakterer frem for blot at dømme dem som overfladiske eller urealistiske,” forklarer han.

SMÅ KATASTROFER

PAOLO NANI & CARTE BLANCHE En stakkels skuespiller udsættes for alle tænkelige ulykker. Uimodståeligt komisk meta-teater, af og med den virtuose mestermimiker Paolo Nani. KULTURVÆRFTET / TIRSDAG 6.10. 2015 – kl. 19.30

Køb årskort og få mere end 100 kulturoplevelser årligt! VOKSNE 1000 KR

65+ 750 KR

UNG/STUD. 400 KR

KØB BILLETTER OG ÅRSKORT PÅ

WWW.HELSINGOR-TEATER.DK


efterår

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

UDStIllInger OMVISnInger efterårSferIe KUltUrnAt

0 Den Jyske Opera turnerer til efteråret med Mascagnis ”L’amico Fritz,” som musikanmelder Peter Dürrfeld kalder ”en yndig og nuttet opera uden slubberter.” – Foto: Den Jyske Opera PR.

Morten Korch på italiensk WWW.DAVIDMUS.DK

Festival of Wonder

5.-8. november 2015

Det er sukkersødt, men skønt. Og så er det forfriskende med en opera, der ikke før er spillet i sin helhed i Danmark, mener musikanmelder Peter Dürrfeld om Den Jyske Operas kommende opsætning af ”L’amico Fritz”

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

5 Hvad er historien i Pietro Mascagnis ”L’amico Fritz?” 3 Operaen handler om en rig ungkarl, Fritz, der er så overbevist om, at han aldrig skal giftes, at han sætter sin vingård på spil i et væddemål. Han vædder med sin ven, en jødisk rabbiner ved navn David, som på forhånd har udset sig den kvinde, Fritz skal narres til at falde for: En ung forpagterdatter ved navn Suzel. Operaens tre akter handler herefter om, hvem der vinder væddemålet, og om Fritz overgiver sig til kærligheden. Den Jyske Opera kalder det en romantisk komedie, men den er ikke som sådan morsom, synes jeg. Den har ikke skæve eller overraskende karakterer, men er snarere bare sød og lidt forudsigelig.

Forman Brothers Theatre, Tjekkiet - Thalias Kompagnons / Ensemble Kontraste, Tyskland Theatre Plexus Polaire, Frankrig - Gruppe 38 - Theatre Incliné, Canada - Teater OM - Teater Nordkraft - Riddersalen - Teater Refleksion - Meridiano Teatret - Teater Blik - Theatre Yael Rasooly, Israel - Teater Værk - Sofie Krog Teater - Merlin Puppettheatre, Grækenland Madam Bach - Teater Tidsrum - Stuffed Puppet Theatre, Holland - Svalegangens Dukketeater Tayuan Puppettheatre Company, Taiwan - Grønnegade Teater - Syddjurs Egnsteater Naive Theatre, Tjekkiet - Theatre du Jeu de Pomme, Frankrig - Quasi Teater - Teater Månegøgl - Theatre Antamapantahou, Grækenland - Drak Theatre, Tjekkiet - Branar Theatre, Irland Plzen, European City of Culture 2015 - De Røde heste

www.festivalofwonder.dk

5 Hvad er det særlige ved netop denne opera? 3 Generelt er ”L’amico Fritz” en lyserød kærlighedshistorie med minimalt drama, men smuk musik. Du bliver ikke som sådan udfordret på hverken handling eller længde, som du eksempelvis kan blive af Wagner. Fortællingen i Mascagnis værk er lineær og uden de store op- og nedture, hvilket er ret atypisk for en opera. Det hele er idyllisk,

og alle karakterer er grundlæggende gode mennesker. Det er lidt som Morten Korch på italiensk, men uden den skurk, der alligevel ofte er til stede i de danske film. Men jeg synes, den er skøn. Og så er det forfriskende, at Den Jyske Opera har valgt en lidt ukendt forestilling, der ikke før har spillet i sin fulde længde i Danmark. 5 Hvordan kommer komponisten bag, Mascagni, til udtryk? 3 Pietro Mascagnis første opera var ”Cavalleria Rusticana,” som var - og er - en kæmpesucces. Den er meget blodig og indeholder stærke følelser som hævn og jalousi, og det er den opera, han er kendt for i dag. Men der er nogle toner fra de idylliske scener, som går igen i ”L’amico Fritz,” så på den måde kan man høre, at det er Mascagnis værk. Der er også lidt ung Puccini over den på grund af det dejligt sangbare italienske. Bare uden det dramatiske islæt. 5 Hvad forventer du dig af Den Jyske Operas opsætning? 3 Jeg forventer dejlig musik og gode præstationer, særligt fra tenoren Fritz, barytonen David og sopranen Suzel. Og så glæder jeg mig til at se, om der er tilføjet nogle sjove påfund eller opdateringer.

l’amico fritz 33Havde verdenspremiere på Teatro Costanzi i Rom den 31. oktober 1891. ”L’amico Fritz” bliver sjældent opført uden for Italien i sin helhed. Til gengæld er uddrag fra operaen meget populære, eksempelvis ”Kirsebærduetten.” Er til efteråret på turné i hele Danmark med Den Jyske Opera. Premieren finder sted i Odense Koncerthus den 2. oktober. Operaen opføres på italiensk med danske overtekster og varer cirka to timer inklusiv pause. Dirigent: Martin André. Instruktør: Michael Barker Caven. Medvirkende: Blandt andet Scott Quinn, Natalya Romaniw, Lars Møller og Andrea Pellegrini. 33Kristeligt Dagblad bringer efter premieren Peter Dürrfelds anmeldelse af Den Jyske Operas opsætning.

pietro mascagni 33Født 1863 i Italien. Død 1945. Mascagnis første opera, ”Cavalleria Rusticana,” havde premiere i 1890 og blev en stor succes. Den betragtes stadig som hans vigtigste værk.


13

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

0 Kabareten ”Den sidste turist” spillede i 2013 på Café Liva i København. Nu drager den på turné landet over. ”Lulu Zieglers sange er evigtgyldige, så to år gør ingen forskel,” mener skuespiller Bodil Jørgensen, der både står på scenen og bag manuskriptet. – Foto: Brita Fogsgaard.

Europa har brug for Lulu Zieglers sange ”Den sidste turist” slår et slag for, at Europa håndterer sin nuværende krise på en ny måde, siger Bodil Jørgensen, der har hovedrollen i Café Livas Lulu Ziegler-kabaret

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

På husbåden Café Liva i København har skibsdækkets kvindelige galionsfigur stået stille, siden visesangerinden Lulu Ziegler for mere end 70 år siden forsvandt fra stedet. En dag vågner kvinden op og river sig løs for at optræde med og huske tilbage på de Lulu Ziegler-sange, hun kender så godt. Sådan er rammerne for kabareten ”Den sidste turist”, der til efteråret turnerer Danmark rundt. Det er anden gang, at forestillingens eneste skuespiller, Bodil Jørgensen, vil fortælle den stadig aktuelle historie om kærlighed og et Europa, som ikke har lært meget de sidste hundrede år. ”Nutidens Europa med sine enorme flygtningestrømme ligner det blødende Europa, vi har set før. I Lulu Zieglers sange ligger et enormt kulturgods, som foreslår, at vi håndterer krisen på en helt ny måde, og den slags har vi stadig brug for at lytte til,” siger Bodil Jørgensen. Kabareten er derfor ikke en historie om Lulu Ziegler, men om de budskaber, visesangerindens tekster indeholder. Og så er det også en fortælling om den kvindelige galionsfigur, som på scenen får sit livs chance for at gøre en forskel. ”Kvinden er et billede på

kabaret 33En kabaret er en forestilling i et mindre teater med sang, dans og musik. Ordet ”kabaret” stammer fra det franske ”cabaret”, der betyder ”værtshus” eller ”kro”, og derfor finder en kabaret traditionelt set sted i omgivelser, hvor der serveres mad og drikke. 33De første kabareter dukkede op i 1880’ernes Paris og blev et mødested for kunstnere, der ville recitere digte, spille musik eller fremføre samfundskritik. Som kabareten blev udbredt, blev den særligt et forum for politiske synspunkter.

”den sidste turist” 33Havde i 2013 premiere på Café Liva i København, Danmarks eneste kabaretbåd og en af landets få faste kabaretscener. Er dette efterår på turné landet over med et års forsinkelse, der skyldes Bodil Jørgensens ulykke i 2014. Kabaretens sange er fra Lulu Zieglers hånd. Hun blev født i 1903 og uddannede sig til skuespiller, men det var som visesangerinde, hun slog igennem. Lulu Ziegler døde i 1973. Bodil Jørgensen er eneste medvirkende og står selv bag manuskriptet. Instruktør: Thomas Bendixen og Jacob Morild. Musik: Bjarne Sahl.

idéen om, at vi måske alle kan gøre tingene på anden vis. Men hun er også et sludrechatol og repræsenterer på den måde de mennesker, særligt politikere, som har ordet og magten til at handle, men ikke gør det. Måske fordi de har svært ved at se, hvad de egentlig skal gøre ved situationen i Europa,” forklarer Bodil Jørgensen.

Særligt tre af forestillingens sange er rammende for de problematikker, ”Den sidste turist” tager fat i, fortsætter hun. Teksterne til ”Man ser en virksom by” og ”Øjne i

storbyen” handler i grove træk om mennesker, der er så optaget af deres eget, at de ikke opdager de øjeblikke, hvor de kunne gøre en forskel for andre eller sig selv. Og så er der selvfølgelig ”Den sidste turist i Europa”. ”I nummeret spørger Lulu Ziegler, hvordan vi kan få det blødende Europa til at rejse sig. I en verden, hvor alting sker så hurtigt, kan et sådant spørgsmål måske føles sludrevornt. Men jeg synes nu stadig, at det at sludre og kommunikere er bedre end at kaste en bombe,” siger Bodil Jørgensen.

REAL I TY

MALERI PETER CARLSEN 8. august til 22. november 2015

Randers Kunstmuseum www.randerskunstmuseum.dk


14 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Græsset er grønnest der, hvor du vander det Ditte Hansen og Louise Mieritz har skrevet en ny og moderne udgave af Ludvig Holbergs stykke ”Den vægelsindede”. Her skildrer de, hvordan livets mange valg og muligheder gør det svært at være menneske

interview Af Nina Alimooti Grumsen grumsen@k.dk

”Jeg har længe grublet paa, hvad det kand være, og endelig efter lang Speculatz faldet paa de Tanker, at der maa være en 5, 6 Siæle i hende, som føre Krig sammen.” Sådan forklarer tjeneren Henrich sin frues vægelsind i Ludvig Holbergs teaterstykke ”Den vægelsindede” fra 1722. Forestillingen blev dengang spillet på Lille Grønnegade Teatret og er siden blevet opført et utal af gange rundt omkring på de danske teaterscener. Ditte Hansen og Louise Mieritz mener, at stykket på mange måder har stor relevans i nutidens Danmark, og derfor takkede de ja til opgaven med at skrive en ny version af Holbergs klassiske forvekslingsstykke. Opgaven kom fra Odense Teater, der har sat sig for at genopføre stykket i en ny, moderne udgave. Det er anden gang, de to skuespillere, som også er aktuelle med tv-serien ”Ditte og Louise”, skriver et teatermanuskript sammen, og de var begge meget begejstrede for opgaven. ”Vi tændte på stykket og på opgaven. Vi har begge lavet teater i 20 år, så det har været spændende for os at gå den vej,” forklarer Ditte Hansen, og Louise Mieritz nikker samtykkende. I Holbergs udgave af ”Den vægelsindede” er det hovedpersonen Lucretia, som er vægelsindet og skifter humør hurtigere, end vinden kan nå at skifte retning. I Ditte Hansen og Louise Mieritz’ nyfortolkning hedder hun Lulu, men nu er hun ikke længere den eneste, der er vægelsindet. ”Vi har spredt det vægelsindede ud over hele baduljen, så det både er mænd og kvinder,” fortæller Louise ­Mieritz. Men hovedrollen er nu en tand værre end de andre. ”Hende i midten er selvfølgelig et monster, for det er tit sjovest i komedier, når hovedrollen er så langt ude,” forklarer Louise Mieritz. Ditte Hansen og Louise ­Mieritz har bevaret den kvindelige hovedrolle, men de besluttede sig for, at hendes problemer ikke skulle være kvindeproblemer. Det skulle i stedet være i-landsproblemer, for de vil gerne bruge forestillingen til at skildre nogle tendenser i vores tid. ”Det er frit valg på alle hylder-tendensen,” siger Louise Mieritz, og Ditte Hansen fort-

0 Louise Mieritz og Ditte Hansen har sammen skrevet en ny version af Holbergs ”Den vægelsindede”. De mener, at vi i dag har flere valg end nogensinde før. De mange valg er med til at skabe dilemmaer og gøre det sværere at være menneske. – Foto: Leif Tuxen.

WW Det er jo et

udtryk for vægelsind, at man altid tror, at der er noget, der er bedre. Og her er vores budskab, at græsset er grønnest, der hvor du vander det. Det, du passer på, og det, du putter energi i, det vokser. Og på samme måde er det med kærlighed.

Ditte Hansen, skuespiller og manuskriptforfatter

sætter: ”Vi kender det alle sammen, spørgsmålene om, hvad man skal være, når man bliver stor. Skal man blive med ham, man elsker, eller findes der noget bedre derude? Vi har så mange valg, og vi kan alt, og det er jo enormt forkælet. Men valgene skaber dilemmaer, og det er simpelthen så svært at være menneske,” siger Ditte Hansen.

Ifølge Louise Mieritz og Ditte Hansen har vor tids mange valg og muligheder gjort os til mere vægelsindede mennesker. Og det er den tendens, som de gerne vil belyse med stykket. Det gør de gennem den vægelsindede hovedperson Lulu, som mildest talt er i tvivl om alt. ”Hun er altid på kur, og det er altid forskellige slankekure, hun er på, indtil hun går amok i burgere. Hun er i tvivl om alt. Skal hun gå til højre eller til venstre, eller hvad skal hun have på? Hun har to forskellige sko på, når vi møder hende, for hun kan ikke finde ud af, om hun skal have støvler eller pumps på,” forklarer Ditte Hansen. Det svære ved at have mange valg og muligheder er, at der er risiko for, at man vælger forkert. Og det er det, der plager Lulu. ”Alt er et valg for hende, og det stresser hende helt vildt. Det gør, at hun føler sig forkert,” fortæller Ditte Hansen. De to manuskriptforfattere forstår godt, at det er forkælet at synes, at det er svært at have mange muligheder og valg. Men de mener, at det er sådan, vi er opdraget, og det kan man ikke lave om fra den ene dag til den anden. ”Man må prøve at vende spotlightet

mod sig selv. Man er selv fuld af fejl, så man må starte med at rumme andres fejl,” forklarer Louise Mieritz. Den problematik indgår også i et andet af stykkets store temaer: kærlighed og parforhold. Der er foruden hovedpersonen Lulu to par, som kæmper med hver deres problematikker i forhold til hinanden. Hovedpersonen Lulu møder den ene mand efter den anden, men heller ikke her kan hun vælge. Ifølge Louise Mieritz er det, fordi hun i bund og grund er kerneløs. ”Det er svært at opbygge den kerne og finde frem til, hvad det egentlig er, man mener, og hvad der egentlig er sundt for mig,” siger Louise Mieritz. Ditte Hansen og Louise ­Mieritz’ kærlighedsbudskab tager afsæt i det gamle ordsprog: Græsset er altid grønnere på den anden side af hækken. ”Det er jo et udtryk for vægelsind, at man altid tror, at der er noget, der er bedre. Og her er vores budskab, at græsset er grønnest, der hvor du vander det. Det, du passer på, og det, du putter energi i, det vokser. Og på samme måde er det med kærlighed,” mener Ditte Hansen. Forestillingens to forfattere håber, at publikum kan gen-

Louise mieritz

Ditte hansen

33Født 1971 i Aarhus. Uddannet fra Statens Teaterskole i 1994. Hun debuterede i forestillingen ”Gasolin” på Dr. Dante i 1994 og var samme år med til at stifte kvinde-satiregruppen Emmas Dilemma. Siden har hun lavet både teater, tv-serier og film. Som barn kom hun meget i Grønnegaards Teatret, hvor hun første gang stiftede bekendtskab med Holbergs komedier.

33Født 1970 i København. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 1996 og fastansat på Odense Teater 19961998. Hun har spillet i Cirkus­ revyen i mange år og har været med i et hav af danske film. I 2008 var hun vært ved Bodilfesten sammen med Louise Mieritz. De to har efterfølgende samarbejdet om flere projekter, hvoraf det seneste er serien ”Ditte og Louise”, som blev vist på DR tidligere på sommeren.

kende sig selv i historien og grine ad det. Det holder de i hvert fald selv meget af. ”Forhåbentlig får man en lidt Bridget Jones-agtig følelse. Vi håber på at skabe et moderne spejl af den verden, vi lever i. Og vi håber, at det ikke er støvet. Vi ser det som et frisk bud på Holbergs skønne stykke,” siger Ditte Hansen Til forestillingen har Louise Mieritz og Ditte Hansen ­castet et ungt hold af skuespillere, som de mener tilføjer noget vildskab, og som virkelig giver noget af sig selv. De regner med, at opsætningen bliver ungdommelig og energisk, og de håber,

det vil være en god oplevelse for så vel unge som gamle. ”Det vil være drømmescenariet, hvis mange generationer kunne få en oplevelse ud af at se en moderniseret udgave af noget dansk kultur,” fortæller Louise Mieritz, og Ditte Hansen fortsætter: ”Det vil være helt fantastisk, hvis Holberg både kunne ramme ens store børn og ens bedstemor.” Teaterstykket har premiere på Odense Teater den 1. september 2015.


Scene&Kultur 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Danske scener hylder Carl Nielsen 150-året for komponisten Carl Nielsen fejres i stor stil på de danske musik- og teaterscener i efterårets løb Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

Det står som én af livets helt store uretfærdigheder, at den hårdtarbejdende Jens Vejmand havde et liv fuldt af sten, ”men på hans grav – i døden, man gav ham aldrig én”. Men måske kan det være en trøst, at manden bag den sørgmodige melodi til gengæld bliver takket til fulde. I år ville Carl Nielsen være fyldt 150 år, og Danmarks nationalkomponist og hans imponerende samling af blandt andet opera, symfonier, skuespilmusik og sange hyldes både globalt og lokalt. Kristeligt Dagblad har fundet tre bemærkelsesværdige Carl Nielsen-begivenheder på danske scener til efteråret.

”CARL”

”Hyldest til Carl Nielsen”

33Laden på det fynske Bramstrup Gods danner rammen om teaterkoncerten ”Carl”, en coproduktion mellem Mungo Park Kolding og BaggårdTeatret i samarbejde med Odense Teater. Seks skuespillere samt seks musikere fra Den Danske Strygekvartet og Dreamer’s Circus. 33Forestillingen spiller frem til den 10. september.

33Aarhus Jazz Orchestra og Kor72 spiller fire hyldestkoncerter i henholdsvis Silkeborg, Sønderborg, Aarhus og København. Carsten Seyer-Hansen, dirigent og domkantor ved Aarhus Domkirke, tager publikum med på en rejse blandt Carl Nielsens melodier. Til ære for koncerterne bliver flere af Carl Nielsens folkelige klassikere genskabt i nye fortolkninger. 33Koncerterne finder sted den 30. september i Jysk Musikteater, Silkeborg, den 1. oktober i Alsion, Sønderborg, den 3. oktober i Musikhuset Aarhus og den 4. oktober i DR Koncerthuset, København.

”La Strada og Sinfonia Semplice”

3 I 2015 hyldes komponisten Carl Nielsen i anledning af sin 150-årsfødselsdag. – Foto: Scanpix.

om carl nielsen 33Født 1865 i Nørre Lyndelse på Fyn. Som 19-årig bliver han optaget på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, og allerede tre år senere bliver et af hans værker fremført offentligt af Tivolis Koncertorkester. Carl Nielsen var en stor

del af sit arbejdsliv tilknyttet Det Kongelige Teater som musiker og kapelmester i Det Kongelige Kapel, men skabte også folkelige melodier som for eksempel ”Solen er så rød, mor,” ”Jens Vejmand” og ”Jeg ved en lærkerede”. Ud over

musikken er Carl Nielsen kendt for sit stormfulde ægteskab med billedhuggeren Anne Marie Brodersen. Parret bliver gift i 1891 og får sammen tre børn. I 1931 dør Carl Nielsen som kun 66-årig som følge af en hjertesygdom..

33Den italienske filmmusikkomponist Nino Rota og danske Carl Nielsen møder hinanden, når Aarhus Symfoniorkester under ledelse af dirigent Giancarlo Andretta spiller både tonerne til Fellini-filmen ”La Strada” og Carl Nielsens sjette og sidste symfoni, ”Sinfonia Semplice”. Fællesnævneren er en dobbelttydighed i begge værker. ”La Strada” er bittersød, men også energisk melankolsk, og Carl Nielsens symfoni, der oversat betyder ”Enkel symfoni”, er blandt hans mest gådefulde og krævende af slagsen. 33Koncerten spilles den 29. oktober i Musikhuset Aarhus og den 30. oktober i Herning Kongrescenter.

K ompo

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES

RICH ARD III Shakespeares Richard III giver et enestående og højaktuelt indblik i det kyniske magtmenneskes psykologi. Jens Albinus gæster Aalborg Teater i rollen som Richard. Richard er en hæslig krøbling. Ingen elsker ham, og han elsker ingen. Han beslutter sig for at erobre kongekronen, og vi følger hans vej til toppen. Richard myrder, forfører, lokker, lyver og spiller det politiske spil til perfektion. På sin helt egen måde er Richard uimodståelig, og netop han, den vanskabte psykopat, er omgivet af magtens erotik.

AALBORGTEATER.DK FACEBOOK.COM/AALBORGTEATER JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSALG 9631 6020

16.09.>10.10.2015 STORE SCENE


16 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

Den sidste drømmer? John Lennon var en drømmer, der håbede på en bedre verden. Det samme er Maria Kjærgaard-Sunesen. Mød instruktøren bag teaterkoncerten ”Imagine”, der vil huske publikum på eksbeatlens budskaber om fred og kærlighed

interview

maria kjærgaard-sunesens fem lennon-favoritter

Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

Store drømme er ikke et fremmed fænomen for Maria Kjærgaard-Sunesen. Som barn ville hun gerne være daværende FN-generalsekretær Kofi Annan. For han var bare ”den sejeste”. Siden har den 30-årige sceneinstruktør aldrig sluppet drømmene, hverken sine egne eller andres. Lige nu formidler hun John Lennons ønske om en bedre fremtid i teaterkoncerten ”Imagine”, der i de kommende måneder spiller på Aarhus Teater. Det er også her, Kristeligt Dagblad møder instruktøren til en snak om, hvorfor publikum skal bruge en aften i selskab med eksbeatlens sange. ”Vi lever i en tid, hvor økonomiske argumenter er tungen på samfundets vægtskål i den offentlige debat, så vi har brug for at blive mindet om de værdier, som John Lennon udtrykker i sine tekster.” ’Peace, love and understanding,’ ganske enkelt,” siger Maria Kjærgaard-Sunesen. Drømmen om netop kærlighed og fred stod Lennon nær, og derfor er teaterkoncerten udsprunget af og har fået navn efter hittet ”Imagine”. ”I sangen ligger en opfordring til at drømme, tage drømmen alvorligt og dermed ændre noget i verden. ’You may say I’m a dreamer/but I’m not the only one,’ synger han. Det er den opfordring, vi med teaterkoncerten giver videre. For hvor finder vi de andre drømmere i dag? Tør vi overhovedet drømme længere? Hvor er det ’us’, han taler om senere i teksten? Det er, som om at fællesskabets æra er forbi, og individet nu er overladt til sig selv,” forklarer hun, holder en kort tænkepause og læner sig så frem på stolen: ”Men det er så vigtigt, at vi alle bliver ved med at drømme. Og gerne om noget stort: mere frihed, mere lighed! Hvis vi bare kunne glemme, at vi ser forskellige ud, og at nogle ejer mere end andre – alle de ting, der skaber konflikter – så ville verden være et bedre sted. Det er, som om vi har glemt det fælles ansvar for vores verden. Som om vi tænker, at samfundet er noget, andre må tage sig af. Men det er jo os alle, der er samfundet. Og det er det, Lennon kan minde os om.”

Da det er John Lennons budskaber, der er i fokus, er forestillingen ikke en biografisk historie om sangskriverens liv. I stedet kan publikum forvente at genhøre og opdage hans tekster og melodier på ny og i overraskende omgivelser. Et stort, hvidt stykke papir gør det eksempelvis ud for den seng, der fungerer som teaterkoncertens fysiske ramme. Det skal spejle John Lennons virke som kunstner, forklarer Maria Kjærgaard-Sunesen. ”Sengen er arena for de små begivenheder som for eksempel tanker om, hvad vi skal huske at købe ind til aftensmaden i morgen. Men den er også det sted, hvor de store ting i livet sker: fødsel, død, kærlighed og

33”Beautiful Boy” (1980) 33”Jeg er selv lige blevet forælder, og særligt linjen: ’I can hardly wait to see you come of age’ er så smuk. Det at glæde sig til, at barnet vokser op.” 33”Jealous Guy” (1971) 33”Jeg har altid haft en svaghed for det nummer. Der er noget generøst i at indrømme, at ja – jeg har de her følelser. Alle føler jalousi, og Lennon beskriver det så fint og rent i teksten her.” 33”Instant Karma!” (1970) 33”Det er en lidt hippie-agtig sang, men det er dejligt at tænke på, at der eksisterer en form for karmalov. Universet passer på os, og der er nogen, der holder øje med os og vil os det godt. Lennon taler ikke om en Gud, men snarere om en guddommelig kærlighed: Giv kærlighed ud, så skal du nok få det tilbage. Og det finder jeg en trøst i.” 33”God” (1970) 33”Sangen handler om, at Lennon hverken tror på Gud, Kennedy, Elvis eller Beatles – han tror kun på Yoko Ono og kærligheden. I teaterkoncerten har vi en fantastisk fortolkning af dette nummer, og jeg får simpelthen gåsehud, hver gang vi øver det.” 33”Gimme Some Truth” (1971) 33”Teksten taler om en længsel efter at finde ind til det, der er sandt, og den sandhed kan man kun finde hos sig selv. Det er et oprør mod alt det falske, der omgiver os. Hvad skal vi med alle de materielle ting? De gør os ikke lykkelige som mennesker. Og det er jeg helt enig med Lennon i.”

om instruktøren

0 "Lennon eller McCartney?” spurgte Kristeligt Dagblad instruktør Maria Kjærgaard-Sunesen. Svaret blev Lennon. ”Og ikke kun fordi jeg skal. Men fordi Lennon er en inspirerende myte og et modigt menneske, der tør tro på og vælge kærligheden,” forklarer hun. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

sex. Det er ofte her, man funderer over livet. Og det er den bredde, der også er interessant ved John Lennon. Han spænder fra det tætte og nære, altså sine egne følelser, til samfundsperspektivet, hvor han synger om politik og drømmer om fred i verden.” Og det er netop skellet mellem stort og småt, som Maria KjærgaardSunesen gerne vil sætte fokus på med ”Imagine”. Hun håber, at summen af teaterkoncertens numre vil illustrere længslen efter kærlighed og forståelse, både på det nære og det fjerne plan. Det er John Lennon, der siger de ting højt, som vi alle kan blive enige om, uddyber hun. ”Spørgsmålet er så bare, hvordan vi lykkes med at skabe en bedre verden. Lennon brugte sin stemme og

sin status som ikon, og han havde faktisk betydning for samtidens debat om Vietnamkrigen. Jeg tænker, vi stadig kan lære noget af at lytte til musik, der vil noget. Det gør altså en forskel, når folk synger med på de gode værdier,” smiler hun. Og griner så lidt. ”Det lyder nærmest som en slags ’De gode værdiers klub’, ikke? Men jeg tror virkelig på, det kan betyde noget, hvis man tør sige den slags ting højt.”

På spørgsmålet om, hvorvidt hun kan genkende John Lennons mål og værdier hos nuværende kunstnere, griner Maria Kjærgaard-Sunesen igen og svarer prompte: ”Der er ærligt talt langt mellem snapsene.”

Kan du slet ikke komme i tanke om nogen? Maria Kjærgaard-Sunesen trækker benene op under sig. Hun kigger ud i luften og er stille. Længe. ”Måske Bono og Michael Jackson? Men de er jo ikke som sådan nye.” Hun tænker lidt videre. ”Men jeg tror, det kommer,” siger hun så med fast stemme og fortsætter: ”Det er også derfor, jeg føler, der er brug for denne teaterkoncert. Vi kan ikke gøre som i 1970’erne – stille os op med et papskilt og råbe: ’Give peace a chance!’. Derfor må vi genopfinde en måde at drømme på, der ikke bliver kaldt useriøs og naiv.”

33Født 1985. Bor i København. Gift med dj, producer og sangskriver Rosa Lux. Sammen har parret en datter på fem måneder. I 2011 blev Maria KjærgaardSunesen uddannet sceneinstruktør fra Statens Teaterskole. To år senere modtog hun Reumerts Talentpris for forestillingen ”Æblet”, der spillede på Mammutteatret i København.

”imagine” 33Teaterkoncerten er en samproduktion mellem Aarhus Teater og Aveny-T. Forestillingen har verdenspremiere på Aarhus Teater, hvor den spiller fra den 28. august til den 3. oktober. Derefter kan Lennons tekster opleves på Aveny-T i København fra den 9. oktober til den 12. december. 33I forestillingen medvirker blandt andre Dicte Westergaard Madsen og Jimmy Jørgensen. Scenograf: Maja Ravn. Musikalsk arrangør og kapelmester: Kåre Bjerkø.


P O T NDERHOLDNING

U

HOLSTEBRO revyen Arrangementssponsor:

r e b m e t p e s . 6 2 . 0 Vi spiller i perioden 1

FACEBOOK.COM/MUSIKTEATRET

MUSIKTEATRET.DK

billetsalg 9611 7979 Holstebro


18 Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 29. august 2015

maja juhlin

”dødshjælp”

33Født 1979. Uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i 2010. Modtog året efter Reumerts Talentpris for sin rolle i forestillingen ”IN REAL LIFE, TOO” på Teater Zebu. Nu fastansat ensembleskuespiller hos Mungo Park Kolding. Bor i Kolding med sin kæreste og parrets datter på halvandet år.

33Forestillingen spiller på Mungo Park Kolding fra den 16. oktober til den 7. november 2015 og fra den 9. til den 11. maj 2016. 33Titlen er tvetydig. Den henviser både til undertitlen, ”En kondolenceguide for begyndere”, og til begrebet dødshjælp, som er et tema i forestillingen. Maja Juhlin behandler det at skulle leve med de beslutninger, man som pårørende kan være nødt til at træffe for et alvorligt sygt familiemedlem. Privat er Maja Juhlin ”vanvittigt i tvivl” om dødshjælp: ”Skal alvorligt syge tvinges til at være i live, hvis de ikke ønsker det? Det er et menneskeligt urinstinkt at ville gå gennem ild og vand for dem, vi har kær. Og hvis det betyder at tage et liv, vil vi så ikke gerne gøre det? På den anden side skal vi jo leve videre med den handling og beslutning bagefter, og det er svært at vide, om vi kan det. Det er ikke ligetil, og det er vigtigt, at vi tager debatten, hver gang det er aktuelt.”

3 Sorg er kærlighedens pris, mener skuespiller Maja Juhlin. Derfor er enhver sorgproces individuel. I monologen ”Dødshjælp” vil hun gøre op med særligt de danske forventninger til, hvordan mennesket skal håndtere død og sorg. – Foto: Claus Fisker.

I et lykkeligt samfund passer døden dårligt ind Da skuespiller Maja Juhlin mistede sin mor, opdagede hun, at død og sorg i høj grad er et tabu. Det vil hun bryde med monologen ”Dødshjælp”, der belyser menneskets mange reaktioner på livets afslutning

interview Af Louise Højmark hoejmark@k.dk

En rørende og humoristisk håndsrækning til dem, der har mistet, men også en hjælp til dem, der kender nogen, som har sagt farvel til en elsket. Mungo Park Koldings nyskrevne monolog ”Dødshjælp” med undertitlen ”En kondolenceguide for begyndere” behandler et af livets store emner ud fra de perspektiver og problemstillinger, der kan være forbundet med afslutningen på et liv. Kristeligt Dagblad møder medforfatter og eneste kvinde på scenen, Maja Juhlin, ved Bramstrup Gods på Fyn, hvor hun har prøver på en anden forestilling. Vinden rusker højlydt i landskabets meterhøje, grønne træer, og Maja Juhlin har placeret sig med ryggen op ad en mur og ansigtet vendt mod solen. I græsset ved siden af hende damper en kop kaffe. Scenen er både livsbekræftende og en stærk kontrast til det emne, der er baggrunden for vores aftale. 36-årige Maja Juhlin miste-

WW Sorgen er jo

ikke et hul, du kommer op af, når du har haft en måned fri fra arbejde.

Maja Juhlin,skuespiller

de sin mor for syv år siden, og det er de personlige oplevelser med sorg og tab, der er inspirationskilde til ”Dødshjælp”. I Maja Juhlins optik eksisterer der nemlig en tabuisering af døden i det, hun kalder ”lykkesamfundet”. ”Jeg oplever, at vi alle helst skal være smilende, lykkelige og have styr på os selv og vores følelser. I den fortælling passer død og sorg virkelig dårligt ind. Det bliver til noget, der skal ’fikses’, så vi hurtigt og nemt kan blive glade igen. Mange har en berøringsangst over for døden. Og det gør det svært at forholde sig til og håndtere et tab, både for den sørgende og for

pårørende til den, der har mistet,” siger hun.

Det er Maja Juhlins håb, at hendes monolog kan pille ved de tabuer, der omgiver det tunge emne. Derfor vil ”Dødshjælp” tage fat i alle tænkelige perspektiver, der omkranser døden. De humoristiske, de teoretiske og de triste. Det betyder blandt andet, at luppen holdes over kontrasten mellem det rationelle, lykkelige samfund, hvor sorg stikker ud, og så de mange irrationelle følelser, der løber gennem et menneske, når det mister. ”Sorgen er jo ikke et hul, du kommer op af, når du har haft en måned fri fra arbejde,” påpeger hun. I stedet er den som et landskab, hvor du den ene dag er ked af det og den næste ovenpå: ”Jeg har oplevet at få et grineflip midt i min sorg, fordi jeg simpelthen havde brug for at få noget energi ud af kroppen. Der er jo ingen, der kan holde ud at græde hele tiden.” Men netop forventningen fra omverdenen til, hvordan man sørger ”rigtigt”, kan gøre det svært for den, der mister, at reagere efter behov.

For det kan være vanskeligt for de pårørende at forstå, hvis man er ligeglad eller vred. ”Du skal jo være sådan én, der græder,” som Maja Juhlin ironisk siger. Så smiler hun lidt. ”Men enhver sorgproces er jo individuel. Derfor belyser forestillingen så mange aspekter ved sorg som muligt. Jeg vil formidle budskabet om, at uanset hvordan du sørger, gør du det aldrig forkert. Alle de politisk ukorrekte tanker, man kan have svært ved at stå ved, når nogen dør, vil jeg råbe ud på scenen. Måske var du faktisk glad for, at afdøde gik bort, for sygdomsforløbet var sindssygt hårdt. Eller måske har du lyst til at råbe: ’Så kom dog videre!’ til den, der har mistet.”

Hun misser med øjnene mod det skarpe eftermiddagslys og piller ved det mørke hår. Deler det i to og snor det på hver sin side af nakken. Ét problem er, hvordan vi føler, døden skal håndteres, opsummerer hun så. Et andet er, hvor vi kan gå hen med de følelser, vi nu engang har. ”Jeg manglede i den grad et

sted, hvor det var okay at sørge. Hvor jeg måtte være vred, råbe højt eller bare være ked af det,” fortæller hun. Det endte med at være folkekirken, Maja Juhlin søgte til. Lidt overraskende, fortæller hun selv, for hun kommer fra en ateistisk familie og er hverken døbt eller konfirmeret. Men da moderen blev alvorligt syg, skete der med Maja Juhlins egne ord ”noget interessant”. ”Jeg cyklede gennem København, og pludselig stoppede jeg ved en kirke og satte mig derind. Jeg havde brug for et sted, hvor jeg kunne sørge og trække vejret. Et rum, som symboliserede noget, der var større end mig. Jeg endte med at bruge folkekirken rigtig meget. Ikke præsterne, men bare omgivelserne. For der var ro. Tid til fordybelse og eftertænksomhed.” Maja Juhlin understreger, at hun ikke efterfølgende er blevet troende. Men kristendommen rummer nogle følelser og ritualer, som kan være smukke i sorgen, forklarer hun og nævner en episode efter sin mors død, der særligt har gjort indtryk. ”Domkirken i København

havde natgudstjeneste med korsang. Og jeg hører altså aldrig korsang,” siger hun med et grin, før hun fortsætter: ”Men den aften rørte det mig dybt. Jeg havde brug for at give los for mine følelser. Så jeg tændte et lys i kirken og skrev en besked til min mor på en lille seddel. Og det var enormt skønt. Det var en konkret og symbolsk handling, som gav mig ro.”

I dag bruger Maja Juhlin ikke kirkerummet nær så meget. ”Men jeg kan stadig enormt godt lide at komme ind i en smuk kirke, særligt når jeg er ude at rejse. Det er dejligt at tænde et lys og sende en tanke af sted.” Hun sidder stille et par sekunder, tænksom. Og bryder så ud i et stort smil og ler lidt, før hun fortæller: ”Da jeg første gang gik ind i en kirke i København, blev jeg pludselig i tvivl om, hvorvidt jeg overhovedet måtte være der. For jeg er jo ikke kristen. Måske måtte jeg ikke bruge rummet til min sorg? Men så tænkte jeg, at det vel egentlig er det, kristendommen forkynder. At der er plads til alle. Så jeg blev.”


Den Reumert-vindende hiphop version af

Nøddeknækkeren

Kun 30 bille .000 tte 1-30. dece r mbe r

Det klassiske eventyr i et univers af break dance, ballet, electric boogie, musik, sang og skuespil. Med bl.a. Mark Linn, Nellie Ettison og 15 fantastiske dansere.

★★★★★★ ★★★★★★ ♥ ♥ ♥ ♥ ♥ ★ ★ ★ ★ ★ Verdensklasse !

BERL. T BT POL EB WEEKENDAVISEN

Når

Bladene Falder

En familieforestilling om døden og glæden over livet. En personlig og bevægende fortælling om en bedstefars død fortalt af mor og datter. Forestillingen er egnet for børn fra seks og deres voksne.

5. til 18. november NYHAVN 16Z, 1051 KBH K.

Teaterbilletter.dk / 70 20 20 96

Bestil billetter allerede NU på: www.nøddeknækkeren.dk Færgehavnsvej 35, 2150 Nordhavn, København Ø, Billetter 70 20 20 96, www.teaterbilletter.dk


Forkælelse og rå naturoplevelser ved Nissum Fjord Kunst for alle sanser Vandreture Nissum Kunstenved i Holstebro Fjord Holstebro har dråber af kultur i alt. Byen er kendt over hele landet

for de mange kunstværker af høj kvalitet. Ikke mindst byens vartegn

Naturen ved Nissum FjordGiacometti, er sjælden ”Kvinde på Kærre” af Alberto i daglig tale ”Maren å æ Woun”, er etDe besøg værd. og følsom. rolige og åbne landskaber ligger tæt på det barske VesterKom helt tæt på kunsten i Holstebro i selskab med vores guider eller hav. Sammen med enogså lokalkendt guide og kulturen på egen Kulturvægterne. Du kan udforske kunsten vandrer du i den mangfoldige natur, hånd. du kobler af med yoga, og du bliver Læs merepå omden de mange www.visitholstebro.dk forkælet gamlemuligheder herregårdpåNørre Vosborg Læs mere på www.visitholstebro.dk

Mindfulness ved Nissum Fjord

Forkælelse og vandring ved Nissum Fjord Tag med vores entusiastiske lokale guider på vandring i de enestående landskaber ved Nissum Fjord.

En sensommerdag med Med tid til yoga og reflfortryllende eksion kommer du helt ned i tempo fortællinger og får et afbræk fra hverdagen. 24. september Læs mere og book enDato: tur på www.visitholstebro.dk

Km: 7 km Pris: 695 kr. Bestil og book: www.visitholstebro.dk/ booking/6532

Smag på Vestjylland

Smagsoplevelser i særklasse

Prisen er pr. person og inkluderer: Lokal guide Indholdsrigt program med bl.a. yoga, autentiske fortællinger, rundvisning på Nørre Vosborg og Emanuels Bondegård. Inkl. Entré samt forplejning.

Få smag for Vestjylland hos de lokale fødevareproducenter og få en bid af den vestjyske kulturhistorie. Tag med på en lærerig og uforglemmelig guidet bustur, hvor der diskes op med smagsprøver på lokale fødevarer og fortællinger. Undervejs oplever vi den vestjyske natur og kulturhistorie. Læs mere og book en tur– på www.visitholstebro.dk Weekendtur efterårsvandring med yoga og forkælelse Besøg Danmarks flotteste gågade i Holstebro Dato: 9.-11. oktober

Km: 6-7 km pr. dag Pris: 3.195 kr. Bestil og book: www.visitholstebro.dk/booking/6332

Shopping

Prisen er pr. person og inkluderer: Lokal guide Indholdsrigt program med bl.a. yoga, autentiske fortællinger, besøg i Thorsminde Kirke, rundvisning på Nørre Vosborg og Hornvarefabrikken inkl. Entré, forplejning, bustransport samt to overnatninger på Hotel Nørre Vosborg

Her finder du mere end 200 specialbutikker, hyggelige caféer og restauranter samt et hav af kulturelle oplevelser og overnatningssteder.

Kombinér din ferie med en shoppetur i Holstebro, der for femte gang i træk er kåret til Danmarks flotteste handelsby.

Læs mere på www.visitholstebro.dk

Ved spørgsmål kontakt Holstebro Turistbureau, Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro, telefon: 96 11 70 80 mail: turist@visitholstebro.dk

facebook.dk/oplevholstebro

visitholstebro.dk

#visitholstebro


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.