Scene&Kultur2017

Scene&Kultur2017

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 21. JANUAR 2017

F OTO : I SA K H O F FM E Y E R / B E L L E V U E T E AT R E T

Moderne klassikere indtager landets scener Den nye teatersæson byder på opsætninger som ”Chicago”, ”Jesus Christ Superstar” og ”Under My Skin” med Flemming Enevold (billedet) som legendariske Frank Sinatra. Læs mere om tendensen og den nye sæson på de 32 sider i dette tillæg.

LIVSENS ONDSKAB EN ÆTSENDE S A M F U N D S S AT I R E A F G U S TAV W I E D

18. FEB. — 12. APR. 2017 KØB MEDVIRKENDE Ditte Gråbøl, Ole Lemmeke, Peter Zandersen,

INSTRUKTION Christoffer Berdal

Laura Kvist Poulsen, Peder Holm Johansen, Jeanette Lindbæk Birk, Marie Knudsen Fogh, J o h a n n e D a l - L e w k o v i t c h o g To m J e n s e n

SCENOGRAFI Palle Steen Christensen

BILL ET P Å NBT .DK

2 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Velkommen til Scene&Kultur og en ny sæson kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

En ny sæson på landets scener står for døren, og lige nu retter opmærksomheden sig om teatrene uden for hovedstaden. I Hjørring er Vendsyssel Teater netop åbnet – det

første nye teater i Danmark uden for København i 100 år. Egnsteatret har med en pris på næsten 200 millioner været dyrt, men nu står det der som tegn på et vitalt teaterliv i det nordjyske og vil med garanti blive brugt flittigt den kommende tid. Det kan man læse mere om på side 26 i interview med teaterchef Peter Schrøder.

I Aarhus begynder i denne weekend årets kulturhovedstadsfejring.

Et væld af scenearrangementer vil i det kommende år sætte sit præg på byen og den midtjyske region. Kulturhovedstad 2017 er som bekendt for hele landsdelen og en målestok for det stort anlagt års succes vil være, om hele Midtjylland føler ejerskab for fejringen, der meget gerne må sætte sig varige kulturelle spor fra Vestjylland til Norddjurs.

En af de store scenebegivenher i kulturby 2017 bliver frilufts-satsnin-

gen ”Røde Orm” med Det Kongelige Teater på Moesgaard. Hver gang det kongelige lever op til forpligtelsen om at være alle danskeres teater, er det godt – man kan næsten ikke komme for meget rundt i Danmark til det flertal af landets borgere, der bor uden for hovedstaden, og som også betaler til driften. Der er store forventninger til ”Røde Orm” og Kulturby-året, som man kan læse mere om på side 14 og i artiklen her-

under, hvor vi interviewer direktør Rebecca Matthews.

I tillægget præsenterer vi traditionen tro en bred vifte af den kommende tids sceneoplevelser i en række nyskrevne artikler samt i enkelte genoptryk. God fornøjelse med forårets scenekunst i hele landet – fra Vendsyssel til Kongens Nytorv, og fra Mungo Park i Kolding til Folketeatret i København, der prisværJ digt er på turné i hele landet.

Kulturby med brillant kunst I dag åbner Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017. Direktøren Rebecca Matthews ser frem til Aarhus 2017

interview

2 ”Med Aarhus 2017 har vi en platform, hvor vi har Europas øjne hvilende på os,” siger Rebecca Matthews. – Foto: Flemming Jeppesen/Fokus.

AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Nedtællingen har været i gang længe. Nu er nedtællingen slut, og festen er i gang.

Som direktør for Fonden Aarhus 2017, årets europæiske kulturhovedstad, indtager Rebecca Matthews værtinderollen, når festlighederne begynder i dag. Og som enhver anden, der venter gæster, har hun også opgaver, der skal klares i sidste øjeblik. Det gælder blandt andet opgaven med at gøre kulturhovedstadsprojektet kendt uden for Aarhus og Region Midtjylland. ”Når vi først kommer i gang, vil mennesker involvere sig, og begivenheden vil gradvist blive mere og mere interessant også for folk andre steder i Danmark. Åbningen bliver sendt live på DR, hvilket betyder, at du kan sidde hjemme i din lænestol og følge med. Det tror jeg vil skærpe interessen og de positive følelser omkring kulturhovedstaden,” siger Rebecca Matthews og fortsætter: ”Vi oplever en stor, positiv bevågenhed fra udenlandske medier om det kulturelle mekka, som Aarhus 2017 bliver, og jeg tror, at også resten

dansk, men stadig foretrækker at blive interviewet på sit modersmål.

af Danmark undervejs vil få et stort hjerte for Aarhus og Region Midtjylland.”

Rebecca Matthews har arbejdet med kultur det meste af sit liv og har de seneste tre et halvt år siddet for bordenden i den organisation, der styrer Europæisk Kulturhovedstad Aarhus. Med et budget på 453 millioner offentlige og private kroner er der fra alle sider en forventning om, at nu der skal leveres. ”Vi er den første europæiske hovedstad, der træder frem på scenen efter Brexit og det stadig mere fragmenterede Europa. Da et flertal af befolkningen i Storbritannien valgte at trække sig ud af EU

og dermed sagde ’vi er vores egen kultur og ikke del af en europæisk identitet’, var det rystende. For selvfølgelig er de det, det er vi alle i Europa,” siger hun. ”Med Aarhus 2017 har vi en platform, hvor vi har Europas øjne hvilende på os. Vi må aldrig blive en kulturhovedstad, der kun består af fyrværkeri og popcorn. Det ligger heller ikke i den danske mentalitet. Nej, jeg vil gerne have 2017 til at blive et år med brillant kunst og kultur og samtidig et år, der stiller eksistentielle spørgsmål. Det er mit store håb, at folk vil tænke: Det var et helt specielt år, som jeg virkelig blev berørt af,” siger hun, der forstår

Det overordnede slogan for Aarhus 2017 er ”Let’s rethink” (lad os gentænke).

Temaet var allerede opfundet, da Rebecca Matthews trådte til i juni 2013, et års tid efter at Aarhus havde vundet over Sønderborg om at blive den danske europæiske kulturhovedstad. Dengang hed det dog bare ”Rethink”. ”Jeg ændrede det til ’Let’s rethink’, for jeg ville hellere have det til at lyde som en invitation frem for en ordre. ’Let’s rethink’ er for mig mere en tankegang end et egentligt tema. Kulturhovedstaden er en kulturel platform, hvor vi vender ting på hovedet og opfinder nye vinkler. I alt, hvad vi gør, skal der gerne være indbygget en vis risiko, for det skaber nye muligheder.”

Hvad vil være gentænkt efter 2017? ”For mig er det vigtigste, at

Aarhus og hele regionen vil have fået fornyet selvtillid til at sende et blik udad mod verden. Det kan være flere turister, der bruger mere tid og flere penge her. Og det kan være menneskers engagement i kultur, der har fået et løft. Det skal være så meget mere end en stor fest, det skal være en måde, mennesker mødes på med stolthed og selvværd. Programmet er meget stort, og der er en indbygget risiko for, at der vil opstå en slags kulturel træthed.

Det er imidlertid mit håb, at alle vil finde mindst ét moment, der gør usletteligt indtryk, og som gentænker dem på en eller anden måde. Måske elsker de det, måske hader de det. Begge dele er lige godt, for det værste, der kan ske, er, at de efterlades ligeglade.”

Allerede inden Aarhus 2017 er kommet rigtigt i gang, er der fokus på, hvad der skal ske bagefter. Det engelske begreb ”legacy”, der betyder arv, bliver brugt flittigt, og allerede til marts vil Rebecca Matthews og hendes hold præsentere en plan for, hvad der skal komme efter Aarhus 2017. ”Vi ønsker ikke, at det bare skal være en faldskærm, som vi folder sammen og siger: Det var dét spring. Aarhus

2017 er en stor investering, der er finansieret af både statslige og private midler, og det handler selvfølgelig om at skabe en blivende effekt. For mig er arven noget, der har været tænkt ind helt fra begyndelsen. Vi skal kunne levere på den lange bane, og det kommer vi også til.

Hendes egen kontrakt udløber først ved udgangen af 2018, og hun forventer selv at blive den, der lukker og slukJ ker.

Rebecca Matthews 3 3Kandidat fra Cambridge Universitet i 1991 samt i kunsthistorie fra London Universitet i 1994. Tidligere direktør for The British Council i henholdsvis Australien, Wales og New York. Siden den 1. juni 2013 administrerende direktør for Aarhus 2017 – Europæisk Kulturhovedstad. Bor i Beder syd for Aarhus. Gift med Christina Herzog, som er lektor på Silkeborg Gymnasium.

Sammen har de sønnen Jacob på 12 år.

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Michael Bach Henriksen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

RÚRÍ FRAGILE SYSTEMS Sidste dag søndag 5/2

Fjeldvisioner

Lørdage og søndage kl.13-17 Sidste dag søndag 5. februar

Water is the blue gold of our future.

Rúrí

Stokkerup · Strandvejen 724 · 2930 Klampenborg Telefon 30 91 63 63 · www. gallerilarsborella.dk nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Island, Grønland og Færøerne — i hjertet af København

WWW.RIBEKUNSTMUSEUM.DK

"I SCRUBS," LITTLE KATIE, 1891–92, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK, 90.13.4.132.

BÁRDUR JÁKUPSSON

DEAD MAN WALKI NG

GAM LE SCE N E

Prisbelønnet film SKU E S PI LH U S E T nu som opera

OPERAEN 24/01 — 18/03 2017

OPE RAE N

K Ø B B I L L E T T E R P Å K G LT E A T E R . D K

4 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

kort nyt AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Gud er stor i Hausgaards nye show Fra den 6. januar til den 23. april tager sanger og sangskriver Niels Hausgaard på turné med sit nye show ”Gud er stor (og forgængelig og nærtagende, men stor!).”

Med på turnéen er sangerinde Signe Svendsen, og Hausgaard forklarer showets titel med ordene: ”Fordi vi lever i en tid, hvor religion fylder utrolig meget i den daglige debat, og den slags har altid været mit materiale.” Den 72-årige Niels Hausgaard udgav debutalbummet ”Et Portræt” i 1974 og har siden da udgivet en række albums og afholdt shows som sanger og entertainer.

Lis Sørensen tager landet rundt Sangerinde Lis Sørensen slog igennem i 1974 som den ene frontfigur i pop/rock-orkestret Shit & Chanel og påbegyndte en solokarriere i 1983 med ”Himmelen Ned P R E SS E F OTO på Jorden.”

Siden har hun udgivet en lang række albums, og på

Me Tender”, ”Can’t Help Falling in Love” og ”Suspicious Minds”. Den irske Grahame Patrick lægger krop og stemme til Elvis, mens Las Vegas Showband sørger for musikken. Musicalen turnerede første gang i foråret 2015, og det er den tyske producer Bernhard Kurz, der står bag.

dette års turné er det både klassikere fra bagkataloget og sange fra den kommende plade, der er med på scenen.

Den første koncert finder sted den 25. januar på Arken i Ishøj, hvorefter Lis Sørensen spiller flere steder i landet frem til slut april.

”Dead Man Walking” på Det Kgl. Teater I 1980’ernes USA bliver to teenagere på date slået brutalt ihjel, og flere år senere følger publikum den korrespondance, der finder sted mellem nonnen Søster Helen og morderen Joseph De Rocher. Han har bedt om spirituel vejledning, mens han venter på sin henrettelse – men kan man tilgive en morder, der afviser at fortryde sin gerning? Operaen ”Dead Man Walking” er komponeret af Jake Heggie og havde premiere i 2000. Den er baseret på Søster Helen Prejeans bog af samme navn og bliver opført fra den 24. januar på Det Kgl. Teater i København.

Elvis som musical med de store hits Det er nu 40 år siden, Elvis gik bort, men hans musik lever videre på en række danske scener landet rundt til foråret. I ”Elvis – The Musical” kan publikum (gen)opleve de største hits som ”Love

Cohen i kirken

0 Folketeatret tager fra den 18. marts på turné med Ludvig Holberg-komedien ”Den politiske kandestøber.” I hovedrollen ses skuespiller Henrik Koefoed.– Foto: Gudmund Thai.

Holberg-komedie på turné Ludvig Holbergs komedie om kandestøberen, der hellere vil være politiker, er denne sæson taget under behandling af Folketeatret. Omdrejningspunktet er kandestøberen, der smeder politiske rænker blandt byens småhandlende, men da det kommer den herskende magt for øre, udnævnes kandestøberen til borgmester og overdænges med politiske sager. Forestillingen spiller på Folketeatret i København fra den 28. januar til 11. marts og er på turné flere steder i landet fra den 18. marts til 17. maj. Henrik Koefoed har rollen som kandestøberen, og med på holdet er desuden blandt andre Mette Horn, Sonja Oppenhagen og Søren Hauch-Fausbøll.

Karsten Holm og Cohen Trioen kan de næste måneder opleves i flere af landets kirker med koncertfortællingen ”Cohen i kirken,” en musikalsk rejse gennem Leonard Cohens største sange. Rammen for koncertfortællingen er den nyligt afdøde sanger og sangskrivers poesi og historie, og det er Karsten Holm og Cohen Trioens fokus at fortolke Cohens sange på ny.

Sanger, guitarist og skuespiller Karsten Holm er i forvejen kendt for de musikalske koncepter ”Elvis i kirken” og ”Cash i kirken.”

Vuggeviser for voksne Teatret Møllen i Haderslev spiller fra den 11. til 22. marts en kabaret fra børneværelset.

I ”Vuggeviser for voksne” er pigen og drengens værelse blevet til en scene, hvor de voksnes bekymringer langsomt har sneget sig ind. Med natlampen som projektør, en hårbørste til mikrofon og

bamserne som publikum stiller de to børn spørgsmål til livet ved hjælp af sange fra den danske sangskat: Var vi i virkeligheden lykkeligere, da vi endnu ikke helt forstod, hvad sangene handler om?

Nikolej Mineka er instruktør, mens blandt andre Sara Line Møller Olsen, Thomas Jacob Clausen og Mathias Gregersen medvirker i forestillingen.

Peter A.G. klar med tredje soloshow ”Det er tiden, der går” er undertitlen på Peter A.G.’s soloshow ”Det Sceneshow 3”, som kan opleves flere steder i landet fra den 28. februar til den 27. april. I showet fortæller Gnags’ sangskriver, sanger og frontfiP R E SS E F OTO gur i sange og anekdoter historien om Peter A.G. selv og om sangene fra Gnags’ 50-årige karriere.

Det er både ældre og nyere materiale fra Peter A.G.’s karriere, der bliver en del af forårets show. Senest har danske tv-seere kunne opleve Peter A.G. i TV 2’s musikprogram ”Toppen af poppen,” hvor han fortolkede sange af blandt andre Hanne Boel og J Ida Corr.

davids baZar forår 2017

8. februar kl. 19 Hvad skal vi med politisk litteratur?

En samtale mellem Lone Aburas og Simon Pasternak

billetter på museet eller www.davidmus.dk billetpris 50 kr.

www.davidmus.dk

Scener&Kultur2017| 5

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

kort nyt Opera om romanklassiker

I forbindelse med Aarhus Europæisk Kulturhovedstad 2017 er der dansk operapremiere på Janne Tellers danske ungdomsroman ”Intet,” som udkom i 2000. Historien handler om den unge Pierre Anthon, der melder sig ud af 7. klasse med den begrundelse, at alt er uden betydning, og romanen rejser spørgsmål om eksistensens grundvilkår: Findes der en mening med livet, og hvad og hvor er den?

Det er Den Jyske Opera, der præsenterer ”Intet”, som bliver opført i Musikhuset Aarhus den 4., 5. og 8. februar.

Operaen er på dansk med danske overtekster. ”Intet” er komponeret af David Bruce og blev uropført sidste februar i Glyndebourne, Storbritanien.

Musical fra Fredericia til København Frederica Teaters anmelderroste musical ”Klokkeren fra Notre Dame” opføres i juni og juli på Det Kongelige Teater i København. Musicalen er baseret på Disneys tegnefilm af samme navn fra 1996 og er en dramatisk og mørk fortælling om den pukkelryggede klokker Quasimodo, der lever indespærret i et klokketårn højt over Paris’ tage.

Thomas Agerholm er instruk-

”Tornerose” og ”Sylfiden”.

Men dansen var altomsluttende, og Erik Bruhn stillede sig aldrig tilfreds, viser teaterforestillingen ”Svaneblod”, som er historien om kunstnerens kamp med sig selv, sin krop og sin omverden. I forestillingen akkompagneres filmsekvenser af Erik Bruhn med ny musik af jazzsaxofonisten Mads Ole Rode Erhardsen. Skuespiller Olaf Højgaard portrætterer Erik Bruhn. ”Svaneblod” spiller fra den 25. marts til den 8. april på Teatret Svalegangen i Aarhus samt på Republique i København fra de 9. til den 20. maj.

tør, mens Benjamin la Cour står bag scenografien. Kristeligt Dagblads anmelder Lise Majgaard skrev i sin anmeldelse af musicalen, at Frederica Teater med ”Klokkeren fra Notre Dame” har skabt ”ubegribeligt flot teater med ualmindelig meget fylde og tyngde, relevans og humanisme”.

Søren Huss synger midtlivets vise Sangeren Søren Huss tager fra marts på turné i forbindelse med udgivelsen af det tredje dansksprogede soloalbum med arbejdstitlen ”MidtlivsVisen”. Søren Huss blev kendt som forsanger i bandet Saybia og har siden udgivet to anmelderroste soloalbums med tanker om livet, kærlighed og sorg. Flere af forårets koncerter finder sted i diverse kirker landet rundt, mens touren afsluttes i juni med koncerter i landets fire største byer: DR Koncerthuset i København, Odeon i Odense, Musikhuset Aarhus og Musikkens Hus i Aalborg.

At være i en globaliseret verden Den 3. februar har ny tragikomisk dramatik premiere på Det Kongelige Teater i København. ”Stjernefamilien” viser seks sårbare menneskers forsøg på at være i en globalise-

0 Four Jacks med fra venstre Keld Heick, Stig Rossen, Jesper Asholt og Jesper Lohmann.

– Foto: Klavs Bo Christensen/Polfoto.

Four Jacks samler de største hits I 2008 blev den musikalske gruppe Four Jacks genoplivet, og holdet fra 1950’erne og 1960’erne – John Mogensen, Bent Werther, James Rasmussen og Poul Rudi – blev erstattet af Stig Rossen, Jesper Lohmann, Keld Heick og Jesper Asholt. De nye Four Jacks optræder dette forår flere steder i landet med de allerstørste hits fra gruppens tidligere shows. I ”Four Jacks – For Altid” kan publikum kan blandt andet (gen)høre sange som ”Mandalay”, ”Oh Marie”, ”Det var på Capri”, ”Æselsangen”, ”Tapre Ørn” og ”Tom Dooley”. ret verden, hvor internettet er Gud og familien fragmenteret. Forestillingens hovedkarakter, Harald, forsøger dog netop at holde afstand til verden af i dag. Han lever alene, har intet internet, spiller violin og arbejder i et skånejob som kustode. Men da Harald

fascineres af sin nye violinlærer, må han forsøge at træde ind i sin digitaliserede samtid. Dramatiker Nikoline Werdelin, der to gange har modtaget Reumert-prisen som Årets dramatiker, har skrevet og iscenesat ”Stjernefamilien”.

En balletdansers kamp med sig selv

Den danske balletdanser Erik Bruhn blev kaldt for ”ballettens mester” og optrådte på internationale balletscener med klassikere som ”Nøddeknækkeren”, ”Svanesøen”,

Lars Lilholt på Storyteller Tour I februar og marts er der mulighed for at opleve Lars Lilholt Band. Sanger og sangskriver Lars Lilholt drager nemlig med det faste firemandsband på Storyteller Tour 2017, der er en fortsættelse af sidste års turné af samme navn. Publikum kan forvente nyskrevne sange samt en række af de både kendte og mindre kendte numre fra Lilholts lange karriere. Storyteller Tour lægger blandt andet vejen forbi Byens Hus i Jelling, Hirtshals Oceanarium, Musikhuset Esbjerg, Musikhus Elværket i Holbæk samt Bastionen – Nyborg Teater & Kulturhus. J

SKYER, STRAUSS OG SACRE Urkraften og galskaben slippes fri i Stravinskijs Le Sacre du Printemps, naturens skønhed fejres i Debussys Nuages og Fêtes (fra Nocturnes) og tonaliteten tilbageerobres af Strauss i Suite (fra Rosenkavaleren) Dirigent: Marc Soustrot

23.-24. FEBRUAR 2017 KL. 19.30

LIDENSKAB OG LÆNGSEL Rachmaninovs personlige mørke udfoldes i Koncert for klaver og orkester nr. 2, mens storladen melankoli og kampklar passion strides i Brahms Symfoni nr. 4 Dirigent: Marc Soustrot Klaver: Jonathan Gilad

9.-10. MARTS 2017 KL. 19.30

FORÅRETS KOMPONIST 200-året for Niels W. Gades fødsel fejres med forår, forelskelse og erotik i Frühlings-Phantasie for klaver og orkester, Symfoni nr. 8 samt Elverskud Dirigent: Michael Schønwandt Klaver: Amalie Malling Sopran: Elsebeth Dreisig Alt: Ulla Kudsk Jensen Tenor: Niels Jørgen Riis Baryton: Ole Storm Cæciliakoret Aarhus Studiekor CantiAros

16.-17. MARTS 2017 KL. 19.30

TRE VENNER FRA LEIPZIG Gades lyse, lyriske tonesprog i Koncert for violin og orkester spilles op mod åndsfællerne Mendelssohn i Hebriderne og Schumann i Symfoni nr. 4 Dirigent: Marc Soustrot Violin: Niklas Walentin

30.-31. MARTS 2017 KL. 19.30

AARHUSSYMFONIORKESTER

Billetter: 60-325 kr. www.billetlugen.dk www.aarhussymfoni.dk

t g i ih ds ls+k e m him

ER

KEST R O I N O F M Y S S ARHU A D E M T E R Å R FO

6 | Scene&Kultur 2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Frank Sinatra var nok jordens mest ensomme menneske Skuespiller Flemming Enevold kunne som ung spejle sig i Frank Sinatras musik, og siden har fascinationen holdt ved. I Bellevue Teatrets musikalske drama ”Under My Skin” fortæller han historien om den ensomhed og dobbeltsidighed, der gemte sig bag ”Ol’ Blue Eyes”

interview AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

På Strandvejen i Klampenborg nord for København finder man Bellevue Teatret. En iøjnefaldende bygning, som tårner sig op over de omkringliggende og forekommer nærmest isoleret – ensom måske endda – i kraft af sin størrelse i landskabet.

På den måde spiller teatrets fremtoning så udmærket sammen med den samtale om sanger og entertainer Frank Sinatra, som Flemming Enevold møder op til efter dagens prøver. Den 64-årige skuespiller har skrevet manuskriptet og spiller rollen som Sinatra selv i Bellevue Teatrets musikalske drama ”Under My Skin”, der havde premiere i går. ”Når forestillingen hedder ’Under My Skin’, er det, fordi jeg var interesseret i at undersøge, hvad der var inden i Sinatra. Og jeg har læst mig til, at han nok var jordens ensomste menneske. Prisen for at være så stor, som han blev, var en stor ensomhed,” forklarer Flemming Enevold.

Selv blev Enevolds fascination af den amerikanske sanger, der levede fra 1915 til 1998, vakt som blot 12-13-årig. Da flød Frankie Boy’s stemme nemlig pludselig ud af radioen i barndomshjemmet i Holte. ”Den gjorde sådan et indtryk på mig. Jeg tror, jeg kunne mærke personligheden i det,” fortæller Flemming Enevold.

Det hører med til historien, at Flemming Enevold med egne ord var ”et besværligt, mærkeligt og ensomt barn.”

Som 17-årig fik han diagnosen maniodepressiv, det, man i dag kalder bipolar lidelse, hvor den diagnosticerede oplever stemningsudsving i både depressiv og manisk retning. Og dén diagnose delte den unge Flemming Enevold med Frank Sinatra. ”Man kan høre, at her er et menneske, som kun kan synge på den måde, fordi han har været et sted, hvor jeg også har været. Og hvor mange andre mennesker har været. I lidelse eller depression. Det spejler han, og det synes jeg, kunsten skal. Man skal føle sig spejlet. Det øjeblik, man hører et andet menneske synge på den måde, ved man, at man ikke er den eneste i verden, der har det sådan. Så er man to, og så forsvinder ensomheden på en måde,” forklarer Flemming Enevold. ”Under My Skin” tager sit udgangspunkt i 1968. Her befinder en midaldrende Frank Sinatra sig i det, Flemming Enevold kal-

Flemming Enevold Født 1952.

Opvokset i Holte, nord for København.

Uddannet på Statens Teaterskole i 1975 samt på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1977.

Tidligere

direktør for Rialto Teatret og Gladsaxe Teater. Blev i 1997 udnævnt til Ridder af Dannebrog. Har vundet flere priser som skuespiller.

Bor i Holte og er gift med Linda Hindberg, der underviser på Det Kgl. Teater.

Har tre voksne døtre og to børnebørn.

”Under My Skin” 3 3Forestillingen spiller på Bellevue Teatret i Klampenborg frem til den 5. februar.

Derefter tager den på turné flere steder i landet.

3 3Johannes Nymark, Marie Askehave og Bjarne Henriksen medvirker også, mens Mads Wille instruerer.

0 Skuespiller Flemming Enevold (i midten) har også tidligere optrådt med Frank Sinatras sange. Hans fascination af Sinatra har varet ved siden teenageårene. Ved siden af ham ses fra venstre: Bjarne Henriksen, Marie Askehave og Johannes Nymark, som også ses til højre for ham. – Foto: Pressefoto.

der livets midtvejskrise. Omdrejningspunktet er Sinatra og søns samarbejde om indspilningen af en plade, for selvom Sinatra på den ene side er en verdensberømt entertainer, har han på den anden side svigtet sin familie til fordel for karrieren. Og det forsøger han nu at råde bod på. ”Jeg er ikke moralsk eller dømmende, for er det prisen for at lave stor, genial kunst? Havde Sinatra haft samtalekøkken, gået i parterapi og været en sød mand, så havde der ikke været noget Frank Sinatra,” siger Flemming Enevold. ”Men han har lidt så meget i al sin rigdom. Særligt efter det vendepunkt, jeg forsøger at beskrive i forestillingen, er hans liv et helvede. Pengene fosser ind, men manden er død indeni.

Han vil gerne holde op, og det er også det, han forsøger i forestillingen, men da det kommer til stykket, kan han ikke. Han bliver ved, indtil han dør.”

Ifølge Flemming Enevold er det ensomheden, der driver Sinatra til at fortsætte karrieren. ”Han har engang sagt noget i retning af: ’Jeg er en 24 karat maniodepressiv, mit humør skifter fra øjeblik til øjeblik, jeg er umulig at være i nærheden af.

Men når jeg står på scenen – så lever jeg.’”

Den dobbeltsidighed, Frank Sinatra repræsenterer – at han er en stor entertainer, men på samme tid har svigtet som familiemenneske – er et vilkår for alle mennesker, mener Flemming Enevold. ”Jeg tror, vi alle er dobbeltsidige i vores sind. Og at det er en opgave i livet, hvordan vi håndterer denne dobbelthed,” forklarer han. ”For mennesker, som oveni har den bipolare lidelse, er det et område, der er hårdt eksponeret. For Sinatra blev dobbeltheden negativ, fordi han ikke kunne styre det. Når han blev manisk og depressiv, blev han ondskabsfuld, fordi han var så alkoholiseret. Han drak meget, gik i seng tidligt om morgenen, sov det meste af dagen og mødte så ind i pladestudiet om aftenen. På den måde har han inspireret mig til at tænke, at det der, det vil jeg aldrig. For hvis du virkelig vil gå hele vejen og være en stor stjerne, så er der en pris, du skal betale. Og jeg tror, det er ensomhed og en mangel på kontakt med det almindelige liv.”

Flemming Enevold har dog følt sig fristet til at tage den bane, hvor karrieren fylder alt.

Haft tanken om kun at følge sin egen dagsorden og leve et egoistisk liv som skuespiller, sanger og kunstner.

Men så mødte han sin hustru, Linda. ”Og nu har vi været sammen i 35 år,” griner han.

I dag betyder familien alt for Flemming Enevold, men det bunder i et aktivt valg, fortæller han. ”Det var det rigtige for mig, men der ér noget, man giver afkald på. Jeg var aldrig blevet Frank Sinatra, det er ikke det, jeg bilder mig ind, men jeg kunne være kørt længere ud i en form for egomani. Der skal et kæmpe ego til for at stå bag en stor karriere. Du skal være hård og kunne sige fra. Og hvis min familie ringer, og der er noget galt, så smider jeg alt. Så er de vigtigere end noget andet.”

Flemming Enevold håber, at publikum tager netop forestillingens overordnede fortælling med sig hjem, når tæppet går ned for ”Under My Skin.” ”Meget banalt håber jeg, de går ud og siger, at det nok ikke hele vejen igennem er en god idé at gøre det ’my way’ (på min måde, red.). Og så håber jeg, de bliver bevæget af sangene og musikken. At de vil gå herfra og sige, at de har set et menneske på godt og ondt. At de vil forstå Sinatras menneskelighed, forstå hvor stor en kunstner han var, og hvor meget han har givet os J alle sammen.”

Enevolds favoritter 3 3”I’ve Got You Under My Skin” (1956): ”Det var Sinatras eget

yndlingsnummer, og den har en dobbelthed i sig, som jeg godt kan lide. Det handler om det kvindelige, det moderlige, længslen efter intimitet og dybde. Men den er også et up-tempo nummer og har noget manisk vanvid over sig.”

3 3”In The Wee Small Hours Of The Morning” (1955): ”Det er en af hans smukkeste kærlighedssange. Og så fortæller den om det at være søvnløs, som jeg selv var i mange år.

3 3”One for My Baby (And One More For The Road)” (1947):

”Den har en vidunderlig barstemning og handler om en mand, der kommer ind på en bar og taler med bartenderen. Det er en fortælling, og det var Sinatra helt fantastisk til. Han var også en god skuespiller, når han fortalte sine sange.”

LET’S RETHINK AARHUS2017.DK

8 |Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

En kristen fortælling om det at blive menneske H.C. Andersens ”Snedronningen” er en historie om kærlighed, dannelse og syndefald, mener iagttagere.

Eventyret kan opleves som både ballet og skøjteshow den kommende måned

eventyr på is

2 Gerda ofrer alt for at nå frem til Kay i ”Snedronningen,” og det gør eventyret til en kristen historie om syndefald samt ondskabens og kærlighedens væsen, mener professor Johs.

Nørregaard Frandsen.

Illustrationen er fra bogen ”H.C. Andersens Vintereventyr,” der udkom på Kristeligt Dagblads forlag i 2015. – Illustration: Esben Hanefelt Kristensen.

AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

”Og Kay og Gerda så hinanden ind i øjnene, og de forstod på én gang den gamle salme: ’Roserne vokse i dale, Der får vi barn Jesus i tale!’.

Der sad de begge to voksne og dog børn, børn i hjertet, og det var sommer, den varme, velsignede sommer.”

Sådan slutter H.C. Andersens ”Snedronningen”, eventyret om børnene Kay og Gerda og de forviklinger, særligt Gerda må igennem for at redde Kay fra ondskaben. I januar og februar kommer fortællingen atter til live som både ballet og skøjteshow på henholdsvis Det Kongelige Teater, Musikhuset Aarhus og Operaen i København. Men hvad gør det mere end 170 år gamle eventyr til en historie, der stadig er noget særligt? Svaret skal blandt andet findes i netop slutningen, mener professor og leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet, Johs. Nørregaard Frandsen, der har forsket i og været redaktør på flere udgivelser om H.C. Andersen. ”Historien handler grundlæggende om, at kærlighed er den største kraft i verden. Men den handler også om at blive menneske. At tage på sig at blive menneske. Kay og Gerda er først børn, der leger uskyldige lege, men de føres siden hen gennem en verden af ondskab og når i eventyrets slutning frem til at blive to voksne, der samtidig er børn. Og dét er dannelse i andersensk forstand,” siger Johs. Nørregaard Frandsen.

Han forklarer, at H.C. Andersen ikke havde til hensigt at skrive eventyr til børn, men til barnet i det voksne menneske. ”Kay og Gerda forstår pludseligt H.A. Brorsons salme, og der opstår varme og sommer som i en paradisisk tilstand. Det viser Andersens kristendomsforståelse: Bliver du ikke som barn igen, kommer du ikke ind i himmeriget.”

Valgmenighedspræst ved Vejstrup Valgmenighed Anders Carlsson læser ”Snedronningen” som en syndefaldsfortælling med et særligt fokus på det at se. ”Det første ord i eventyret er ’Se’, og i den bibelske syndefaldsmyte ser Eva og Adam hinanden i deres nøgenhed i det øjeblik, de spiser af æblet, og det rykker dem ud af uskyldstilstanden. Pludselig ser de, at tingene ikke er som før, mens det for Kay i ’Snedronningen’ drejer sig om, at han pludselig ser en ny, forvrænget virkelighed, da han får splinten i øjet,” siger Anders Carlsson.

Han vurderer det som H.C. Andersens pointe, at synden er kommet tilfældigt ind i verden i skikkelse af splinten, og at der derfor også er en vej ud af syndefaldet: Kærligheden.

Johs. Nørregaard Frandsen peger på eventyrets grundlæggende fortolkning af menneskelivets værdier som det, der gør fortællingen om Kay og Gerda nutidig trods dens høje alder. ”Det er ikke kristendom som en morale, men kristendom som en livsvisdom, der viser, at du skal folde dig ud som menneske, hvis du vil se kærligheden og leve i dens pagt. Og så fokuserer historien på den stadige rejse, den aldrig afsluttende bevægelse i menneskets liv.

Det ser jeg som et meget moderne træk,” siger han.

”Snedronningen” på scenen Eventyret bliver opsat som ballet af Den Finske Nationalballet på Det

Kongelige Teater fra den 27. januar.

Den 15. og 16. februar kan den opleves i skøjteshowet ”The Snow Queen” af

russiske Circus on Ice (cirkus på is). Det finder sted hos henholdsvis Musikhuset Aarhus og Operaen i København.

H.C. Andersens eventyr 3 3Den danske digter og forfatter levede fra 1805 til 1875. Han offentliggjorde selv 156 eventyr og historier, men senere er der fra forskellige kilder kommet i alt 18 tekster til, skriver H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet.

3 3Eventyret ”Snedronningen” – der dengang hed ”Sneedronningen” – udkom første gang den 21. december 1844 som en del af ”Nye Eventyr. Første Bind. Anden Samling. 1845.”

Det samme påpeger Johs. Nørregaard Frandsen. ”Ondskaben sender Kay på en rejse, og Gerda ofrer alt for at nå frem til ham. Det er en kristen historie om syndefaldet, og det handler om ondskabens og kærlighedens væsen. Ikke kærlighed som en erotisk kærlighed, men som en altomfattende etik for, hvordan man lever sit liv.”

For Anders Carlsson er eventyret relevant, fordi det i en tid med terror påpeger, at vi ikke skal frygte mørket. Vi skal turde se splinterne, ganske ligesom Gerda, der konfronterer ondskaben og leder efter Kay med hjælp også fra andres øjne. ”Vi kan ikke lade være med at spørge, hvordan ondskab og terror kommer ind i verden, hvem der er skyld i det, og hvordan vi skal forholde os til det. Evangeliet fortæller, at synden er vores fælles vilkår, og når vi ser splinten hos andre og vil trække den ud af deres øjne, så forvandles splinten til en bjælke hos os selv. Igen handler det om at se. Vi må se de mørke sider i øjnene – også i os selv – og vi må se, hvordan vi bekæmper mørket. Og selvom alt synes forvrænget i vores øjne, er der bagved en virkelighed, og den virkelighed er ikke forstandens kolde virkelighed, men kærligheden. Eller ’Evigheden’, som H.C. Andersen kalder den.”

Den rejse, Gerda tager på for at nå frem til Kay, har dog sin pris, uddyber Johs. Nørregaard Frandsen. ”Kay og Gerda mister barndommens uskyld. Men de genvinder den igen gennem Gerdas fuldstændig grænseløse kærlighed til og investering i det fællesskab, hun har med Kay. Lige nu lever vi modsat i en tid, hvor det kan være svært at skulle betale prisen. Vi kan ikke lide modgang. ” Derudover kalder Johs. Nørregaard Frandsen eventyret for en ”fantastisk spektakulær fortælling med mange muligheder”. ”Den indeholder en fabelagtig verdensomrejse med blomster og dyr, og det er en meget visuel og sanselig historie. Og så er den både morsom og tragisk.”

Det morsomme islæt kommer til syne allerede fra fortællingens begyndelse, hvor H.C. Andersen forklarer læseren, at han ved mere, når han kommer til enden, end han gør nu. ”Det er jo grundlæggende sandt og derfor en hylende morsom måde at starte ud på. Samtidig er det en konkret læseranvisning og et oplæg til læseren om at gøre sit liv mere etisk. Lær af livet, lær af kærligheden!”.

De forskellige stemmer, der optræder via eventyrets mange lag, peger også på læseoplevelsens mangfoldige muligheder, siger Johs.

Nørregaard Frandsen. ”Der er en stemme til barnet og til den voksne. Til dem, der søger kærlighed, dem, der søger en magisk historie, og dem, der ønsker sig en fantastisk fortælling om trolde. Man kan læse eventyret som lige netop J det, man gerne vil.”

vinDeR

Cannes Film Festival Gan FounDation DistR. suppoRt

vinDeR

JeRusalem Film Festival BeDste DeBut BeDste manus haGGiaG awaRD FipResCi pRize piRChi Family awaRD

vinDeR

isRaeli Film aCaDemy BeDste manDliGe BiRolle

vinDeR

olDenBuRG Film Festival outstanDinG peRFoRmanCe By an ensemBle

en Uge og en DAg HHHH

“RøREndE og ovERRAskEndE sjov soRg” filmmagasinet ekko

SE trailErEn hEr

i biograferne nu En livsbekræftende sort komedie af Asaph Polonsky - om at overvinde sorg og finde tilbage til glæden og livet

vinDeR

ameRiCan Film institute BReakthRouGh auDienCe awaRD

10

rmer a, Nun, traits -

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

27. jan. 2017 Konservatoriets Koncertsal

MAESTRO MED MANGE TALENTER Copenhagen Phils nye chefdirigent Kamioka er solist i Schumanns klaverkvintet og dirigerer Prokofievs populære og sensationelle symfoni nr. 5.

24. feb. 2017 Konservatoriets Koncertsal

BAVOUZET OG BEETHOVEN Den berømte franske pianist, Jean-Efflam Bavouzet, gæster orkestret og både dirigerer og er solist i et rent wienerklassisk program med musik af Beethoven og Mozart.

0 Katharina von Boras historie kan opleves i monologen ”Luthers Käthe”, der opføres flere steder i landet i forbindelse med Reformationsjubilæet. Her ses en 1800-talsgravering af brylluppet. – Foto: The Granger Collection/Polfoto.

Scenekunst er også en del af Reformationsjubilæet 500-året for Reformationen markeres med flere teater- og musikarrangementer, blandt andet forestillingen ”Luthers Käthe”, der skildrer Luthers tanker gennem hustruens historie

www.copenhagenphil.dk

jubilæum AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

For 500 år siden tog den tyske munk og teolog Martin Luther første skridt til det, der skulle blive kendt som Reformationen.

De 95 teser mod afladen, som Luther slog op på porten til slotskirken i den tyske by Wittenberg, blev nemlig begyndelsen på en splittelse af den kristne kirke i Europa.

Det markeres i år med en lang række arrangementer landet rundt, også inden for musik og teater, der har til formål at fremme forståelsen af Reformationens betydning for det danske samfund, dansk identitet og bevidsthed. Én af disse er ”Luthers Käthe”, en monolog fortalt af Luthers hustru, Katharina

von Bora, der skildrer Reformationen gennem en række nedslag i Katharinas liv. Historien er interessant, fordi det viser den store historie gennem den lille, siger dramatiker Simone Isabel Nørgaard, der har skrevet forestillingen. ”Man begynder at forstå, hvad der sker rundtom i Europa, og hvilke strategiske beslutninger der bliver truffet, også i forhold til Luther,” forklarer hun.

Samtidig er Katharina en ekstraordinær kvinde, uddyber Simone Isabel Nørgaard. ”Jeg tror ikke, Luther ville kunne have stået så stærkt uden hende. Hun sørgede for, at deres fælles landbrug kørte rundt, og hun var hans støtte og styrke. Også gennem hans sygdomsperioder og i den angst, han havde for djævle.”

Derudover er Luthers hustru interessant, fordi hun som kvinde tilhører et underrepræsenteret køn i det historiske materiale fra tiden omkring Reformationen, mener Simone Isabel Nørgaard. ”Man får det indtryk, at mænd har udgjort størstedelen af befolkningen, for det er kun dem, der nævnes i kilderne. De har fået plads til at tænke store tanker og blive hørt, og det har kvinderne haft svært ved. Derfor blev jeg som dramatiker nysgerrig på kvinderne fra den tid.”

Katharina von Bora var netop en kvinde, der interesserede sig for andet end det huslige. ”Hun læste meget og havde en stor teologisk viden. Men hendes position i samtiden var en anden end Luthers, blandt andet fordi hun var kvinde,” siger Simone Isabel J Nørgaard.

Musik og teater

Reformationen

”Alt om Luther på 60 minutter”:

3 3Reformationen er betegnelsen for den periode, hvor den kristne kirke i Europa blev splittet

Musiker og børnebogsforfatter Sigurd Barret spiller en række koncerter med fortælling, sang, musik og teater for hele familien. ”Reformationen og dens Musikalske Revolution”: Vokalensemblet Musica

Ficta og dirigent Bo Holten fejrer reformationen med et koncertprojekt, der skildrer reformationens musik og inspirationskilder. ”Hva’ så Luther?”. Orkestret af

samme navn opfører en kabaret og folkelig koncert om Martin Luthers liv og tanker.

i en romersk-katolsk kirke og flere protestantiske kirkesamfund.

3 3Symbolet på Reformationens begyndelse er Martin Luthers ”95 teser mod afladen” fra 1517.

Teserne var et opgør med den katolske kirkes idé om, at mennesket kan sikre sig et bedre liv efter døden ved hjælp af aflad: Pengegaver og gode gerninger.

3 3I Danmark indføres Reformationen officielt den 30. oktober 1536 af Christian III i form af en kongestyret evangelisk-luthersk statskirke.

3 3Man kan læse mere om Reformationen, Reformationsjubilæet og dets arrangementer på hjemmesiden luther2017.dk.

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Når vreden er drivkraft, og samvittigheden nager

11 Billetter: detnyteater.dk  Tlf. 33255075

Menneskets dårlige samvittighed – og evnen til at fortrænge den – er i fokus i Folketeatrets forestilling ”Vrede”

på scenen AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Hjerneforskeren Alice og romanforfatteren Patrick er et charmerende, kultiveret ægtepar fra den kreative klasse.

De elsker hinanden. De kan tale med hinanden. Men hvad sker der, den dag teenagesønnen Joe bliver taget i at male racistiske slagord på en moské? ”Vrede” er titlen på Folketeatrets kommende forestilling om en familie, hvor sønnen pludselig begår en handling, der ligger meget langt fra forældrenes værdisæt.

Stykket handler da også om vreden som drivkraft, fortæller instruktør Madeleine Røn Juul. ”Det er jo en energi, som primært er negativ, fordi den kan æde én op. Man kan ikke sige, at vreden er godt for noget, men den kan netop give energi, og den energi kan blive brugt i forskellige sammenhænge,” forklarer hun.

Derudover er det at have dårlig samvittighed et gennemgående tema, der kommer til udtryk ved familiens sociale samvittighed og fornemmelsen af ikke at have fortjent det liv, de har. ”De taler om den moralske begrænsning ved at være privilegeret, og at man må give sin skærv til verden. De går ind for det gode, men hvor svært er det egentlig at være god, når man får alting serveret på et sølvfad?”, spørger Madeleine Røn Juul retorisk.

Ifølge Madeleine Røn Juul handler det overordnet om ”den dårlige samvittighed, som alle i Vesten render rundt med”. ”Forstået sådan at vi ikke

”Vrede” Er på turné flere steder i landet fra den 16. februar til den 27. marts. Spiller derefter på Folketeatret i København fra den 29. marts til 6. maj.

Blandt andre medvirker

skuespillerne Troels Lyby, Sarah Boberg og Camilla Bendix.

Forestillingen er skrevet af den australske dramatiker Joanna Murray-Smith.

0 Selvom temaerne er tunge i Folketeatrets ”Vrede”, er forestillingen samtidig vittig og morsom, siger instruktør Madeleine Røn Juul. – Foto: Gudmund Thai.

kan fortsætte den måde, vi lever på. Vores rigdom er på bekostning af andre. Med klima og miljø som de gode eksempler. I 1960’erne vidste alle måske ikke, hvilke konsekvenser vores overforbrug havde, og vi levede i en slags uskyldstilstand. I dag vil ingen vove at påstå, at de ikke ved, at energiforbruget har alvorlige omkostninger, men det har ikke ændret vores adfærd. På den ene side har vi dårlig samvittighed, og på den anden side er vi gode til at fortrænge det. Men vi har en nagende fornemmelse af, at det snart må holde op. At vi ikke har gjort os fortjent til lykken. Dét rammer i hvert fald mig lige på kornet.”

”Primært er vi gode til at fortrænge den dårlige samvittighed, for vi er blevet mestre i kreativ dobbelttænkning.

For at forsvare over for os selv, at vi ikke gør noget. Den dårlige samvittighed er ikke altid erkendt, men den kommer, når man vågner i ulvetimen og har en ubehagelig følelse af, at man ikke har fortjent det her liv,” siger Madeleine Røn Juul.

Hun kalder denne dobbelttænkning for ren og skær overlevelse. ”Enten må man gøre noget ved det, eller man må erkende, at man ikke kan gøre noget ved det. Men derfor kan man jo stadig godt få dårlig J samvittighed.”

Madeleine Røn Juul 3 Født 1956 og bor i København.

3 Uddannet sceneinstruktør ved Statens Teaterskole i 1984.

3 Har siden instrueret mere end 90 forestillinger i Danmark og Norge samt vundet flere priser for sit arbejde. Fra 2004 til 2008 teaterchef ved Aarhus Teater.

AND ALL THAT JAZZ

MARIA LUCIA JULIE STEINCKE 0 Madeleine Røn Juul.

– Foto: Lotte Bergsøe.

PERNILLE SCHRØDER TOMAS AMBT KOFOD JESPER ASHOLT MFL.

12

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

0 Dirigenten Daniel Barenboim grundlagde for 18 år siden West-Eastern Divan Orchestra, der har til formål at samle unge musikere fra hele Mellemøsten til kulturudveksling og dialog i musikkens tegn. – Foto: Monika Rittershaus.

Hvad bør man opleve på den klassiske koncertscene?

Nikolaj Skinhøj, redaktør på magasinet Klassisk, giver sit bud på tre interessante koncerter denne sæson

musik

SVANEBLOD

Musikdramatisk forestilling om Erik Bruhn Reumertvinder Olaf Højgaard lægger krop og

stemme til historien i samspil med komponist og musiker Mads Ole Rode Erhardsen.

Teatret Svalegangen Aarhus 25. marts - 8. april Tir. - fre. kl. 19.30 lør. kl. 16

REPUBLIQUE

København 9.-20. maj Man.-fre. kl. 20, Lør. kl. 16

www.freezeproductions.dk

AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

3 3New York Filharmonikerne. DR

Koncertsalen. Spiller to koncerter henholdsvis den 6. april og 7. april klokken 19.30. Første koncert har Mahlers symfoni nr. 4 og Bartoks ”Musik for strengeinstrumenter, slagtøj og celeste” på programmet, mens der til anden koncert fremføres Prokofjevs violinkoncert nr. 1 og Berlioz’ ”Symphonie fantastique”.

”Det er ikke særlig tit, New York Filharmonikerne kommer til Danmark – faktisk kan jeg ikke huske, de har været her inden for de sidste 10 år. Men orkestret er ét af de helt store. Måske ligger de ikke i Top fem over amerikanske orkestre, men de har en særlig aura omkring sig og er kendt for at være sindssygt gode. Det er sjældent, at et orkester så stort kommer til København, så det er en særlig oplevelse. Denne gang gælder det en afskedsturné, en svanesang, for dirigenten Alan Gilbert. Jeg ved, at orkestret har et godt forhold til ham, og at de gerne vil slutte hans tid af med bravour. Derfor er det også de store orkesterværker, de spiller.”

3 3Barenboim og West-

Eastern Divan Orchestra.

Musikhuset Aarhus. Spiller den

25. april klokken 20.00. På programmet er Mozarts symfoni i g-mol opus 40 samt R. Strauss’ ”Don Quixote”. Solister: Kian Soltani (cello) og Yulia Deyneka (bratsch). ”Jeg kender ikke så meget til West-Eastern Divan Orchestra som orkester, men jeg kender det som fænomen, og det har en spændende historie. Det er en drøm om at forene musikere fra Mellemøsten, blandt andet israelere og palæstinensere, i ét orkester. Dirigenten Daniel Barenboim grundlagde WestEastern Divan Orchestra i 1999 og nu kører det på 18. år, så der må være noget substans i det. Det er hans hjertebarn, og det smukke ved projektet er netop, at mennesker skal kunne forenes i musikken. Det synes jeg, man skal støtte op om. Derudover er Barenboim en fantastisk karismatisk mand, og så spiller orkestret blandt andet Mozarts symfoni i g-mol, som er en klassiker og meget smuk musik.”

3 3London Symphony Orchestra. Musikkens Hus, Aalborg. Spiller den 12. juni klokken 19.30. Orkestret fremfører Nielsens symfoni nr. 5 og Brahms’ klaverkoncert nr. 2. ”Orkestrets solist er kinesiske Yuja Wang, som er en af de unge, vilde pianister lige nu.

Hun er helt fænomenal, meget teknisk dygtig og så er hun lidt gakket, så jeg tror, der vil være en god energi på

scenen. Hun har ikke den højtidelighed, der ellers nogle gange kan omgærde klassiske koncerter og gøre dem lidt støvede. Yuja Wang har måske en vild kjole eller et stort grin på, og så har hun kontakt med publikum og er meget bevidst om, at hun skal performe. Det holder jeg meget af, når jeg går til koncert: At jeg kan mærke musikerne, og at de nyder at være der og spille musikken. Orkestret fremfører blandt andet Carl Nielsens symfoni nr. 5, og det er altid sjovt, når udenlandske orkestre spiller ham. Dog har engelske orkestre generelt en lang tradition for Nielsen, så det er helt klart Yuja Wang, der trækker mest her.” J

Nikolaj Skinhøj Født 1973 og uddannet

cand.mag. i musikvidenskab fra Københavns Universitet.

Grundlagde i 2006 sammen med Per Rask Madsen

magasinet Klassisk, der skriver om opera og klassisk musik. Har siden da været magasinets ansvarshavende redaktør.

Magasinet Klassisk udkommer primo februar, maj,

september og november.

13

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

BILLETTER: SOMMERSANGSJÆLLAND.DK RING 59431777 / INFO@HET.DK FACEBOOK.COM/SOMMERSANGSJAELLAND

0 På Odense Teater spørger forestillingen ”Robot”, om teknologien ødelægger eller forbedrer vores liv. – Foto: Emilia Therese.

Teatre har verden med på scenen Flere teaterforestillinger om samfundet spejler et behov for levende nærvær og en oplevelse af nuet

politisk AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Snart skal det handle om globalisering, rumrejser og robotteknologi hos landsdelsteatrene i Aalborg, Aarhus og Odense.

Den kommende sæson er der nemlig i alt tre forestillinger om politisk teater på scenerne, og her er omdrejningspunktet samfundsaktuelle temaer samt spørgsmålet om, hvordan mennesket forholder sig til verden.

Ifølge Annelis Kuhlmann, ph.d. og lektor i dramaturgi ved Aarhus Universitet, er der tale om en klar tendens. ”At have empati for din næste er et budskab, der gennemsyrer de tre forestillingers oplæg. Det handler altså om en revitalisering af samfundet og dets gamle tanker,” forklarer hun. ”Der er i vores samfund opstået et stort behov for det fællesskab, som et levende nærvær kan give. Vi vil opleve noget, som ér nu, og det gælder også, når det handler om, hvad verden er for et sted at være.”

Frem for som Shakespeare at betragte verden som en scene, handler det derfor i stedet om at tage verden ind

på teaterscenen, mener Annelis Kuhlmann. ”Hvis teatrene har et budskab med det politiske teater, så er det, at vi skal forbløffes.

For glemmer vi evnen til at undre os, ender vi med at udtørre. Vi skal blive i stand til at få øje på mærkværdigheder, der gør, at vi standser op.

Og her kommer teatret til undsætning,” siger hun.

Filosof Anders Fogh Jensen mener, at behovet for levende nærvær og en oplevelse af nuet handler om, at begrebet tradition har mistet legitimitet og autoritet. ”Derfor vil vi i mindre grad høre om, hvad der skete engang, som grundlagde eller er årsag til det, der er nu,” forklarer han. ”Jeg tror, at vi er blevet en mere utålmodig kultur, blandt andet på grund af alle mulige accelerationer af tempo. For eksempel nyhedsmediernes forhastede scoops, og at vi udveksler breve mange gange på en dag over e-mail frem for at vente en dag eller to på svar. At vi skal have svar eller afkast med det samme.

Det betyder også, at vi allerede i nutiden vil forstå, hvad nutiden er for en tid til forskel fra en fortid, som vi regner for anderledes.”

Derudover peger han på

Politisk teater 3 3Begrebet politisk teater kan ledes tilbage til mellemkrigstidens tyske teaterinstruktør Erwin Piscator, der i 1929 udgav bogen ”Das politische Theater” (Det politiske teater, dansk udgave 1970). Tidligere handlede politisk teater mest af alt om aktioner, hvor det politiske gik forud for det æstetiske. I 1960’erne blev det politiske teater til en del af studenteroprøret.

3 3Nutidens politiske teater adskiller sig fra tidligere ved ofte at være mere eksperimenterende, hvad angår for eksempel genre, og dermed være mere udfordrende for både skuespillere og tilskuere.

KILDE: ANNELIS KUHLMANN

nutidens såkaldte ”autenticitetskultur”. ”Vi er blevet mere krævende som publikum og vil ikke bare nøjes med noget, der spilles, men have ægte lidelse, ydmygelse og nøgenhed,” siger han.

Det hører også sammen med en svækket forestillingsevne, måske på grund af de visuelle medier, uddyber han. ”Vi vil for eksempel se videoer frem for at læse en artikel i en avis. Det fortalte og forestillede virker ikke længere så rystende, når man er vant til at se videoer af ting, der faktisk sker.”

Anders Fogh Jensen er enig med Annelis Kuhlmann i, at teatret er et sted for undren og forbløffelse. ”Det har helt tilbage til Aristoteles haft den rolle, at det skulle forandre os. Afføde en ’khatarsis’, en renselse. Jeg er ikke sikker på, om verden uden for teatret er blevet et mere forudsigeligt sted, men politikken er det i hvert fald.

Den er blevet visionsløs og administrativ i sin retorik.

Der kan teatret vise os det politiske i en mere stødende, klarere eller mere forrykt form, og det er godt for at ryste tankerne i gang,” siger han.

J

SOMMERSANG PÅ SJÆLLAND 19. AUGUST 2017 PRIS INDTIL 31/3: 625,- KR.

ARTISTER DU BL.A. KAN OPLEVE:

BRDR. OLSEN

NEIGHBOURS & FRIENDS

BIRTHE KJÆR

MAGGIE REILLY

BRYAN RICE

ANNETTE HEICK

TRINE PALLESEN

BJØRN TIDMAND

ELSBORG MARIBO

Forestillinger med samfundsfokus Aarhus Teater: ”Den sidste bølge”. Spiller fra den 28. april til 27. maj.

Odense Teater: ”Robot”.

Spiller fra den 4. maj til 30 maj.

Aalborg Teater: ”Das Ding”.

Spiller fra den 10. maj til 2. juni.

OPLEV OGSÅ: PETER VESTH & THE COUNTRY FAMILY / MARIES FESTIVAL BAND / HALLUR JOENSEN / JULIE BURTON / JACOB VENNDE

MUSIK

14 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Vikingesaga er en fortælling om skandinavisk kultur ”Røde Orm” viser skandinavers evne til kompromis og tilpasning, mener instruktør Frede Gulbrandsen.

Forestillingen er en del af Aarhus 2017 og bliver vist ved Moesgaard Museum fra maj

kulturby AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Frede Gulbrandsen indleder samtalen med en barndomsanekdote. Om dengang det lokale fodboldhold tabte til nabolandsbyen, og Frede Gulbrandsens far, der var holdets træner, efterfølgende skrev ”Næste gang bliver der blod” over sin ægteseng. ”Jeg kommer fra en lille landsby, hvor man vokser op med et stærkt had til nabolandsbyen.

Men da jeg var 9-10 år gammel, blev der opført en stor forestilling om, hvorfor de to byer ikke kunne holde hinanden ud. Det skyldtes to klaner, der eksisterede for mere end 800 år siden.

Det blev en øjenåbner. Det viste mig den styrke, som gamle historier har,” fortæller Frede Gulbrandsen.

Den styrke forsøger den nu 42-årige norske sceneinstruktør at få frem i vikingesagaen ”Røde Orm”, der har premiere ved Moesgaard Museum i Aarhus til maj. Forestillingen er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Aarhus 2017 og Moesgaard Museum, og omdrejningspunktet er den unge vikingehøvding Røde Orms oplevelser. Heri er der indbygget en tusind år gammel historie om, hvem skandinaverne er i dag. En fortælling, der ifølge Frede Gulbrandsen viser kimen til den politiske og religiøse kultur i Norden.

For det første bliver den døende kong Harald Blåtand døbt, da en munk fortæller ham, at man gennem kristendommen kan få evigt liv og evig frelse. Senere i fortællingen bliver også Røde Orm døbt, da han på den måde kan få sit livs kærlighed, Ylva. ”Røde Orm har ellers svoret ed til Thor og Odin, men kærligheden til Ylva er så stærk, at han går med til hvad som helst. Senere får han hele vikingeslænget til at blive kristnet. Ikke fordi de har mødt Gud, men fordi de har fundet en løsning, som passer dem bedst. Den er ikke religiøst eller ideologisk drevet, men den er drevet af et ønske om at indgå kompromis, så de får det, som de gerne vil have det,” forklarer Frede Gulbrandsen. ”De gode kompromisers kunst er et skandinavisk karaktertræk.

Det er ærgerligt, det ikke kom med i den nylige Danmarkskanon, for det at indgå kompromis er nok én af de vigtigste grunde til, at skandinaver betegnes som de lykkeligste mennesker i verden. Vi har en evne til at tilpasse os omstændighederne. Og selvom man kan grine af Lars Løkkes udtalelse om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt,

Røde Orm 3 3Spiller fra den 25. maj til den 1. juli ved Moesgaard Museum i Aarhus.

3 3Forestillingen er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017.

3 3Den er baseret på

den svenske forfatter Frans G. Bengtssons roman ”Røde Orm I – søfarer i Vesterled” (1941, på dansk 1942).

3 3I forestillingen medvirker blandt

andre Andreas Jebro (Røde Orm), Ole Thestrup (Harald Blåtand), Steffen Eriksen (Sven Tveskæg) og Christine Gjerulff (Ylva Haraldsdatter).

Dramatiker Henrik Szklany har bearbejdet romanerne.

0 15 skuespillere og 80 statister medvirker i forestillingen ”Røde Orm,” der er et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Moesgaard Museum og Aarhus 2017. Det er første gang, at Det Kongelige Teaters udendørs sommerforestilling finder sted uden for København. – Foto: PR.

så mener jeg, at det faktisk er sådan, det er.”

Denne kultur kan man ifølge Frede Gulbrandsen se tydelige spor af gennem hele ”Røde Orm”, hvis manuskript er baseret på den svenske forfatter Frans G. Bengtssons roman fra 1941. ”Det handler ikke om, at vikingerne eller vi har en manglende rygrad. Rygraden er netop fleksibel. Den kan bøje sig, og det er det, publikum skal få en større forståelse for gennem forestillingens vikingehelte. Tilpasning ligger meget tæt op ad menneskets natur, og selvom det kan forekomme egoistisk, er der altså samfund, der går ned, fordi ideologier eller religioner styrer samfundsudviklingen i for høj grad,” siger Frede Gulbrandsen.

Derudover peger han på temaet ”magt for magtens skyld” som den dramatiske motor i forestillingen, personificeret ved blandt andre Svend Tveskæg.

Også her kan man ifølge Gulbrandsen trække en parallel til nutiden. ”Holdt Liberal Alliance fast ved deres principper, da de blev tilbudt ministerbiler? Det eksempel viser dog også, at det skandinaviske demokrati er ri-

meligt velfungerende. Man kan lave de kompromiser, der skal til, for at tingene fungerer.”

Det er det græsbeklædte tag på Moesgaard Museum, der sætter scenen for forestillingen om vikingen Røde Orm. Det skaber en langt mere autentisk stemning, mener Frede Gulbrandsen. Der er fugle, der synger, og hvis det regner – ja, så regner det. Derudover er han glad for at kunne samtænke museets formål med forestillingen. ”Moesgaard Museum viser, at menneskets historie ligger gemt blot et spadestik ned i jorden, og ’Røde Orm’ tager også et historisk udgangspunkt. Derfor skal scenografien være en vikingeskibsudgravning, der ligner et hævet vikingeskib. På den måde har vi prøvet at tænke museet ind i forestillingens visuelle univers, fordi de laver udstillinger, der faktisk lægger sig op ad forestillingen.”

Generelt kalder Frede Gulbrandsen ”Røde Orm” for ”highlights over vikingetiden” og ikke et sandfærdigt billede af, hvordan verden så ud dengang. Og så indeholder den en kombination af action og humor, der i Frede Gulbrandsens optik adskiller den fra andre vikingefortællinger.

Frede Gulbrandsen 3 3Født 1974 i Tønsberg, Norge.

Uddannet sceneinstruktør ved Statens Teaterskole i 2005. Har instrueret en lang række forestillinger både herhjemme og i udlandet, blandt andet ”Skammerens Datter” 1 og 2 på Østre Gasværk Teater i 2012 og 2013.

3 3Har vundet teaterprisen ”Årets Reumert” to gange. Først

for forestillingen ”Gidsel” (Holbæk Teater, 2008), siden for ”Klumpfisken” (Teater Får302, 2009).

3 3Bor i Slagslunde på Nordsjælland. Er gift og har to børn.

”Der er en tydelig humor, men det er skrevet, så man samtidig forstår, hvor brutalt det har været,” forklarer han.

I forestillingen kommer det blandt andet til udtryk ved både brutale slag med sværdkamp og blodsudgydelser, men også humoristiske elementer, som da en lille dreng skal banke en vikingehær ene mand. Med den balance håber Gulbrandsen, at

0 Frede Gulbrandsen. – Foto: Polfoto.

publikum føler sig godt underholdt, når de forlader udendørsscenen ved Moesgaard Museum. ”Men jeg håber også, forestillingen sætter nogle spor. At publikum kan genkende, hvordan de som Røde Orm har fundet de løsninger, der fungerer bedst i netop deres liv. For inderst inde er vi nok ikke så anderledes end de mennesker, J som levede dengang.”

Scene&Kultur2017 | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Et regionalt, folkeligt og eksperimenterende operakompagni Den Jyske Opera har som turnerende kompagni haft stor regional betydning, mener musikanmelder Peter Dürrfeld. Operakompagniets 70-årsjubilæum fejres med en gallaforestilling flere steder i landet

jubilæum AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Når Den Jyske Opera lader tæppet falde for årets første gallaforestilling, bliver det med Kulturcenter Limfjord ved Skive som ramme.

Anledningen er operakompagniets 70-årsjubilæum, og valget af premierested understreger Den Jyske Operas betydning for det regionale musikmiljø, mener musikanmelder Peter Dürrfeld.

For hvordan skal skibonitterne ellers opleve opera i deres egen by? ”Den Jyske Opera har stor regional betydning, fordi den samarbejder med landsdelsorkestrene og gavner musiklivet i den enkelte by. For eksempel ved at lade byen levere lokale korsangere til en forestilling,” siger Peter Dürrfeld.

Kendetegnende for Den Jyske Opera i dag er dens for-

søg på at ramme en balance mellem det folkelige og det mere udfordrende og eksperimentelle, forklarer Dürrfeld. ”Det er et stort plus, at kompagniet både opfører ’Tryllefløjten’ og ’La Traviata’, men også prøver at komme lidt mere ud i hjørnerne af operarepertoiret med for eksempel Lowell Liebermanns ’The Picture of Dorian Gray’.

På de fleste teaterscener i Europa cirkulerer de samme måske 50 operaer, og det er ærgerligt. Det svarer til kun at læse de samme 50 romaner,” siger han.

Den Jyske Opera blev oprindeligt grundlagt som et alternativ til Den Kongelige Opera i København. Året var 1947, basen hed Aarhus, og den allerførste forestilling var den tyske komponist Carl-Maria Von Webers ”Jægerbruden”.

Dengang var operaverdenen præget af traditionel iscenesættelse med ”bagtæp-

C A F È

”70 års opera” Den Jyske Opera turnerer i

anledning af kompagniets 70-årsjubilæum med en gallaforestilling fra den 4. marts til den 7. april 2017.

Programmet indeholder

nogle af de største operaøjeblikke fra kompagniets historie, men byder også på nyskreven musik.

Publikum vil blandt andet opleve uddrag af Carl-Maria 0 I 2000 blev Den Jyske Operas Kor etableret. Koret består i dag af 24 sangere, hvis primære opgave er at medvirke i Den Jyske Operas forestillinger. – Foto: Cécile Smetana Baudier.

pe og stive kulisser”, som Dürrfeld forklarer, og det var først 30 år efter grundlæggelsen, at Den Jyske Opera blev til det turnerende kompagni, man kender i dag. Vendepunktet var etableringen af et

L I V A

samarbejde med de fem landsdelsorkestre i Aarhus, Aalborg, Odense, Sønderjylland og København. ”Derfor er det så vigtigt, at vi beholder de fem landsdelsorkestre. Kulturlivet hænger

sammen, og fjerner man én gren, kan det gå ud over en anden – for eksempel muligheden for at opføre Den Jyske Operas forestillinger et bestemt sted,” siger Peter DürrJ feld.

Von Webers ”Jægerbruden”, som er Den Jyske Operas første opsætning fra 1947.

Dertil kommer uddrag af

blandt andre Giuseppe Verdis ”La Traviata”, Richard Wagners ”Valkyrien” samt Daníel Bjarnasons ”Brødre”.

P R Æ S E N T E R E R

SÅ’ ET Jeg Skal Glemmer D Dø I nat Du Med Jacob Morild & Eva Skipper Spiller fra 1. – 25. Februar

- en Knud Pheiffer-cabaret

Med Susanne Breuning & Rasmus Krogsgaard

Med Lane Lind, Lars Knutzon & Mette Marckmann

Spiller fra 9. Marts – 8. April

Spiller fra 4. Maj – 10. Juni

Billetbestilling: cafeliva@mail.dk, teaterbilletter.dk & billetten.dk

www.cafeliva.dk – Det var LIVA der manglede!

25 x PREMIERE Det Kongelige Teater GAMLE SCENE 23. juni 2017

Danmarks måske bedst anmeldte musical – nogensinde

Berlingske

Fredericia Dagblad

Fredericia Avisen

SeniorBladet

Deungesord.dk

BT

Teater 1

VLR

Kulturkupeen.dk

Den 4. Væg

Gregers Dirckinck-Holmfeld

[etcetera magazine]

Kulturtid.dk

Mortenhede.dk

Sjovforborn.dk

Børsen

Onsdagsavisen

Scenekanten.com

Cphculture.dk

Fyens Stiftstidende

Kristeligt Dagblad

xq28.dk

Out & About

Ungt Teaterblod

Politiken

Politikens Lokalaviser

POWERED BY

klokkerenfranotredame.dk

Frarådes børn under 7 år

præsenterer

RE er NE 17

URPREMIERE Fredericia Teater 29. september 2017 Musikhuset Aarhus fra 21. april 2018 Det Kongelige Teater GAMLE SCENE fra 22. juni 2018

FAMILIENS HISTORIE FORTALT GENNEM ALLE DE STORE HITS

Hele Danmarks nye musical om Tommy og Rasmus

seebachmusical.dk

18 |Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017 2 Skuespiller Simon Mathew kan opleves i rollen som Jesus i Aarhus Teaters ”Jesus Christ Superstar”.

Musicalen blev opført første gang på Broadway i New York i 1971 og blev ifølge lektor Michael Eigtved begyndelsen på en ny musicalbølge. – Foto: Isak Hoffmeyer.

En vaklen mellem tro og valg Musicalen ”Jesus Christ Superstar” er med sit fokus på næstekærlighed, loyalitet og massemediernes magt stadig relevant, mener ekspert. Til april har den 46-årige klassiker premiere på Aarhus Teater

klassiker AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Når Judas i musicalen ”Jesus Christ Superstar” vælger at forråde Jesus, sker det af et hensyn til andre mennesker. Og det hensyn, denne næstekærlighed, ender med at koste Judas forholdet til en anden næste. Jesus. Så hvilken løsning er den rigtige?

Hvad vil i grunden være det rette valg?

Det dilemma er netop ét af hovedtemaerne i musicalen, mener Michael Eigtved, der er lektor ved Københavns Universitet og forsker i musikteater. For hvem er egentlig vores rigtige næste? Er det ham, der er tættest på os, eller ham, der er længere væk?

I musicalen vakler Judas mellem valget af det projekt, han og Jesus i fællesskab er i gang med, og så de konsekvenser, projektet kan have på det personlige plan. ”Han tvivler på – som nutidens personfikserede politik også får mange til – hvad der i bund og grund driver Jesus. Om han er beruset af sin succes og derfor på afveje.”

Men det er ikke det eneste aktuelle tema i den 46-årige musical, der fortæller Judas’ perspektiv på Jesu sidste dage på jord.

Også loyalitet spiller en væsentlig rolle, mener Eigtved.

”I forestillingen er der en loyalitetsdiskussion om, hvordan Judas skal håndtere sin relation til Jesus. Skal han satse på Jesus eller på det mere sikre valg i form af staten? Hvem man er, hvor man hører til, og hvilke værdier man vælger at tro på, er også en diskussion, der fylder meget blandt nutidens unge. Det er en evig problemstilling.”

Dertil kommer spørgsmålet om moral og etik, som Michael Eigtved eksemplificerer ved blandt andet Pontius Pilatus, der vasker sine hænder for at frasige sig ansvaret for Jesu henrettelse. ”Og så er hele forestillingens omdrejningspunkt jo Judas’ angst for, hvad Jesus har sat i gang med sin status som superstar. Kan han overhovedet styre masserne? Det er en parallel til massemediernes hype og den massekultur, som Andy Warhol har opfundet nogle år før, og som bliver voldsomt dominerende. Der ligger en kritik af det i forestillingen, og på den måde er ’Jesus Christ Superstar’ meget samtidsorienteret,” forklarer Eigtved og uddyber: ”Det at være optaget af massebevægelser, og hvordan det udbreder sig – det er også noget, vi ser i dag i forhold til brugen af sociale medier.”

Hos Fredenskirken i Viby ved Aarhus er en filmversion af ”Jesus Christ Superstar” også på

programmet for de kommende konfirmander. Ikke på grund af musicalens tematikker, men fordi det er en måde at præsentere historien om Jesus på en anderledes måde, fortæller sognepræst Per Thomsen.

Konfirmandernes grundlæggende kendskab til fortællingen om Jesus, hans liv og hans betydning er for manges vedkommende meget lille, forklarer Per Thomsen.

Gennem undervisningen får konfirmanderne derfor både et overblik over historien og mulighed for at dykke ned i nogle af de vigtigste enkeltelementer.

Det kan for eksempel være udvalgte lignelser, Jesu fødsel og påskeugen med både lidelseshistorie og opstandelse. ”Brugen af filmen og den efterfølgende samtale om filmen, dens indhold og dens forholden sig til den nytestamentlige fortælling om Jesus og hans liv er blot en af flere måder, hvorpå vi kan videreformidle de bibelske historier og deres betydning. Det er altså ikke filmens særlige tolkning, vi er ude efter, snarere at bruge den som et udgangspunkt for en videre samtale,” siger Per Thomsen. ”Jesus Christ Superstar” fik premiere på Broadway i New York i 1971, og musicalen markerer ifølge Michael Eigtved begyndelsen på den nye musicalbølge, der betød et farvel til lykkelige

slutninger, mens den udstødte ener blev en central karakter.

Derudover var det den første musical, hvor alle replikker blev sunget.

Det skyldtes, at musikken allerede året før var blevet indspillet som album af komponisten Andrew Lloyd Webber og Tim Rice. ”Gearet var begyndt ikke at kunne følge med rockmusikken, for publikum skreg højere, end musikerne kunne spille. Hvor rockbands tidligere lavede en plade for at komme ud og spille koncerter, laver de nu en plade bare for at lave en plade. Og her kommer ’Jesus Christ Superstar’,” forklarer Eigtved.

Pladen blev en af de mest dyrt producerede pop/rock-plader nogensinde og blev en del af en mere musikalsk-teatralsk retning efter 1957, som eksempelvis også David Bowie og Pink Floyd var en del af. Da pladen for alvor begyndte at sælge i løbet af 1970, kom der koncerter til, som spillede pladen i sin helhed. ”Men Andrew Lloyd Webber blev så irriteret over, at nogle var begyndt at bruge pladen som afsæt for ’ulovlige’ koncertopførelser, at han selv gjorde den til en musical,” siger Eigtved.

Med musicalens fravær af talte replikker blev det nemmere at skildre det univers, som den nye ungdomskultur dyrkede, fortæl-

ler Eigtved. Det var mere åndeligt og mindre realistisk. ”Når folk taler sammen, befinder vi os på et hverdagsniveau, men når alt bliver sunget, foregår det på et symbolsk niveau.

Derfor gik ’Jesus Christ Superstar’ godt i tråd med ungdomskulturen og det, rockteatret var optaget af på det tidspunkt.”

Det var dog ikke en udelukkende positiv modtagelse, musicalen fik.

Mange religiøse kredse var imod, at Jesus skulle stå på en scene, for dels blev han menneskeliggjort, og dels stod rock og pop for hedonistiske værdier, de religiøse kredse ikke ønskede at blive koblet til, siger Michael Eigtved. Nykristne bevægelser demonstrerede ved teatrene, men ”løbet var kørt,” som Eigtved forklarer det. ”Den reaktionære kristne bevægelse havde ingen gang på jord dengang, hvor alle røg hash og vendte blikket mod Indien.

Måske var det faktisk bare en fordel, at de protesterede. Det gav større hype.”

I dag er musicalen blevet en tidlig klassiker i den nye musicalbølge, men rent musikalsk er den stadig af så høj kvalitet, at den ”holder sig godt.” ”Det er en stærk forestilling.

Temaerne holder stadig, og historien er uopslidelig. Bibelen er jo den mest solgte bog i verden,” J siger Michael Eigtved.

”Jesus Christ Superstar” 3 3Spiller på Aarhus Teater fra

den 22. april til den 3. juni.

3 3I hovedrollerne ses

Simon Mathew (Jesus), Mikkel KaastrupMathew (Judas) og Cecilie Stenspil (Maria Magdalene), mens Elisabeth Linton instruerer.

3 3Andrew Lloyd Webber og Tim Rice står bag musicalens originale musik og tekst.

Forestillingen på Aarhus Teater er oversat til dansk.

SÆSON 16 − 17

STORE TEATEROPLEVELSER TIL GODE PRISER AF

LUDVIG HOLBERG ISCENESÆTTELSE

CHRISTIAN LOLLIKE KONCEPT OG BEARBEJDELSE

SORT/HVID

SCENOGRAFI OG KOSTUMEDESIGN

GEHRT & GRARUP LYSDESIGN

ANDERS KJEMS MEDVIRKENDE

ANDREAS JEBRO, LOTTE ANDERSEN, LARS BRYGMANN, SOFIA NOLSØE, OLE THESTRUP, SIMON MATHEW, ZAKI YOUSSEF, NANNA BØTTCHER, ANDERS BAGGESEN M.FL. PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED

FRA 10. FEB BILLET 50 – 350 KR. WWW.AARHUSTEATER.DK

— Mærk stemningen, oplev historierne og bliv overrasket.

2017 har meget at byde på.

Aarhus Teaterkort giver rabat på alle billetter samt andre fordele, når du vil i teatret.

Se mere på aarhusteater.dk

20

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

0 ”Bilisten” tager fat i eksistentielle spørgsmål og lader også bilen fungere som et forstørrelsesglas for menneskelige reaktionsmønstre, siger teaterdirektør Lasse Bo Handberg. – Foto: Nikolai Linares.

Det moderne menneske er altid på vej Menneskets trang til konstant eksistentiel udvikling er fokus i den kommende monolog ”Bilisten” på teatret Mungo Park Kolding

bilens menneske AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

NATIONEN URPREMIERE 16. FEBRUAR

Mungo Park Kolding, Fredericiagade 1, 6000 Kolding • Hverdage kl. 19.30 Lørdag kl. 17.00 • Billetter: www.mungoparkkolding.dk / Tlf.: 29 71 00 00

Forestil dig, at du er ude at køre bil. På vej fra A til B. Men pludselig opstår der kø.

Eller en lidt for langsom sammenfletning. Hvordan reagerer du? På teatret Mungo Park Kolding har teaterdirektør Lasse Bo Handberg i samarbejde med et kreativt hold skrevet en monolog om de mennesker, vi bliver til i biler.

Det er et forsøg på at gribe om den udfordring, at det moderne menneske har brug for konstant at være på vej, forklarer Lasse Bo Handberg. ”Det er, som om der eksisterer en konstant rastløshed. Mange af os trives bedst i et flow, eller når vi er i gang med nogle projekter. Vi har svært ved at trives i stabilitet,” siger han.

Det gælder både på jobbet, hvor vi har brug for at udvikle os selv eller den virksomhed, vi arbejder for, men bestemt også i privatlivet, uddyber Lasse Bo Handberg. Måske vil man videre i kærlighedslivet, man vil flytte, eller man har et boligprojekt, der skal realiseres. ”Hvis man hele tiden skal være på vej eksistentielt set, er det, som om der falder ro på rastløsheden, når man sidder i en bil. Det er et meget defineret rum, og det virker som en lise for det moderne menneskes sjæl, at man ved, hvor man kommer fra, og hvor man er på vej hen.” ”Bilisten” handler om en mand, spillet af skuespiller Frank Thiel, der forsøger at få større og større afstand mellem hjem og arbejde. Så kan

han netop opholde sig længst muligt i sin bil, hvor han ved, hvem han er. ”I en tid hvor det moderne menneske kan opleve en både samfundsmæssig og eksistentiel uoverskuelighed, så udgør førerkabinen et overskueligt rum og repræsenterer et overskueligt projekt,” siger Lasse Bo Handberg.

Derudover er bilen i Lasse Bo Handbergs optik et symbol på følelsen af frihed. ”Både hjem og arbejde kan være bundet op på dels nogle systemer, dels forventninger, ansvar og forpligtelser. Men i bilen, særligt hvis man sidder der alene, er man kortvarigt fritaget fra det ansvar og på mange måder fritaget fra andre mennesker. Som Sartre siger: ’Helvede, det er de andre!’.”

Men er det nødvendigvis så skidt at være på vej i livet? Ja, siger Lasse Bo Handberg – i det omfang, hvor det bliver til et narkotikum eller udmønter sig i rastløshed. ”Drivkraft kan være godt, og det at ville noget kan være positivt. Men jeg tror, vi farer vild, hvis vi konstant vil være på vej.”

Selvom flere forsøger at finde stabilitet og stilstand i tilværelsen med for eksempel yogakurser og mindfulness, tror Lasse Bo Handberg, at man som menneske kæmper mod en urdrift. ”Vi skal have mad, finde en partner og få tag over hovedet. Og så har vi nok også svært ved at forestille os noget andet end det vækstparadigme, som vores samfund er baseret på. Stilstand er på mange måder blevet en ufattelig tanke for os. Vi kan bedst forstå den med død eller afvikling.”

Hvorvidt vi som samfund og mennesker kan nå denne stilstand en dag, er svært at svare på, mener Lasse Bo Handberg. ”Jeg bilder mig ind, at rastløsheden efter det at være på vej er taget til i styrke de sidste mange år. Og jeg tror, at der har været et tidspunkt, hvor det ikke var så massivt som nu, ligesom der findes andre samfund, hvor mennesker har et anden eksistentiel grundkald end det her projekt. Så det er ikke nye tanker, vi bringer på bordet. Vi har bare lyst til at putte diskussionen ind i en bil og ind J på teatret.”

Lasse Bo Handberg 3 3Født 1972. Direktør for Mungo Park Kolding. Uddannet cand.mag. i dansk og filosofi fra Københavns Universitet i 2002 samt dramatiker ved Dramatiker Væksthus i 2002.

Har tidligere blandt andet været direktør for BaggårdTeatret i Svendborg.

Fra sommeren 2017 direktør for Mungo Park Allerød.

”Bilisten” 3 3Spiller fra den 10. til den 31. maj på Mungo Park

Kolding. Forestillingen en monolog med skuespiller Frank Thiel. Manuskriptet er skrevet af Lasse Bo Handberg, Kristian Hallberg og Viktor Tjerneld, som også instruerer.

21

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Cohen-kendere: Man skal have sans for hans åndelige dimension

Afdøde Leonard Cohen mindes til marts ved hyldestkoncerterne ”På Danske Læber”. En præst, en forfatter og en festivalchef sætter her ord på deres savn

til minde om AF BENJAMIN KRASNIK, DORTE WASHUUS OG DANIEL ØHRSTRØM krasnik@k.dk, washuus@k.dk, ohrstrom@k.dk

0 Anders Kingo.

– Privatfoto.

0 Jakob Brønnum.

– Foto: Andreas Hylthén

Jakob Brønnum, teolog og forfatter

”Leonard Cohen var en sangskriver i særklasse. Jeg kan godt forstå, at Nobelprisen først gik til Bob Dylan, men Leonard Cohen måtte have været den næste sangskriver i køen til den anerkendelse.

For han formidlede noget helt specielt, som man ikke ser hos nogen anden.

Han kunne skrive om det menneskeligt nærværende på en måde, så man ikke er klar over, om det handlede om spiritualitet eller kropslighed i hans sange, der også forenede moderne lyrik med jødisk mystik.

Det er unikt og helt fantastisk smukt. Man ser det for eksempel i hans berømte sang ’Hallelujah,’ hvor man kan blive i tvivl, om han taler til Guds trone eller en kvinde, der har forladt ham, når han skriver: ’There was a time you let me know/ What’s really going on below / But now you never show it to me, do you?/ And remember when I moved in you/ The holy dove was moving too/ And every breath we drew was Hallelujah.’

Sådan kan sammensmeltningen af krop og ånd ses overalt i forfatterskabet. Cohen kunne skabe en tidløshed i enkelte verslinjer, der er beundringsværdigt. Det er der meget få digtere, der kunne gøre ham det efter.”

Teolog Anders Kingo, sognepræst ved Helsingør Domkirke

”Mange mennesker har lyttet til Leonard Cohen som den store kvindebedårer og har kun hørt hans tekster som meget sanselige. Teksterne er bestemt sanselige, men det er en sanselighed af en helt særlig art.

Cohens sanselighed folder sig ud i et åndeligt rum med en dimension, den ikke har i sig selv, men som får højde, dybde og storhed, fordi den modtages i det åndelige rum.

Det fantastiske ved Cohen er, at musikken bærer teksten frem, man kan sige, at musikken er i tjeneste for poesien og er med til at forstærke det poetiske udtryk. Langt de fleste af hans tekster kan godt stå alene, men får et meget stærkt udtryk ved at blive båret frem af melodierne. Men det er ikke musikken, der gør teksterne tilgængelige. Hvis man skal forstå dybden af hans tekster, skal man have sans for den åndelige dimension. Og har man det, så forstærker musikken det indtryk.

Jeg har gennem årene vidst, at Leonard Cohen var der, men det er først for ikke så mange år siden, at gik op for mig, at der var denne åndelige dimension. Og så begyndte jeg at se ham som en, der går hånd i hånd med Søren Kierkegaard. Jeg ved, at det kommer bag på mange, men for mig er det helt naturligt, at de to har den samme åndelige tilgang til det at være menneske.

I Det Nye Testamente beskrives modsætningen mellem ånd og kød. Kød er udtryk for alt det, et menneske kan præstere og ånden er Guds gerning, der muliggør, at vi mennesker ikke blot har en kødelig mulighed for at leve vores liv. Kampen står mellem kødet og ånden, for det ligger et menneske lige for at holde sig til de kødelige muligheder.

Cohen tog den kamp op.

Det ser man eksempelvis i nummeret ”If it be your will”, der er en mands bøn til en kvinde, men først og fremmest en bøn til Gud, hvor han siger: Nu vil jeg tie, indtil du kalder på mig.”

Anne Esther Boukris, leder af jødisk filmfestival

”Det er meget emotionelt for mig, at Cohen er død. Han kunne formentlig have levet

10 år mere. Men den verden, han sang om, er ikke mere.

Og den er ikke den samme uden ham.

Cohen sang ind i kernen af, hvad kærlighed er, hvad vi tør tale om af følelser. Der er store ting i hans tekster, som næsten er væk i dag. Hvem skal overtage hans autentitet, ydmyghed, selvreflektion og evnen til at korrigere og erkende, at man kan tage fejl?

Det, han sang om, var begrænsningen som menneske.

Cohen rørte mig på en helt særlig måde. Hans livsværk er som en bibel, som han har ladet mig mærke, uanset hvor og hvornår jeg læser hans poesi, biografi og lyrik, der er så universelt og opdateret.

Også hans jødiske arv er tydelig for mig, når jeg lytter til hans sange igen og igen. Der er tydelige spor af den arv, han var eksponeret for, og som viser sig i sangenes strukturer, som kan virke næsten meditativt.

Cohen er en åndelig guide, som giver mig et åndehul i livet. Cohen havde en særlig besked. Det handler om fejlbarligheden i os alle. Han havde en helt ren stil, var smuk og æstetisk og berherskede sproget. Samtidig var han sårbar, som når han synger: ’There is a crack in everything/ That’s how the light gets in.’ (Der er en revne i alting, det er sådan, lyset komJ mer ind).”

Vredens Druer 4 Marts – 9 April

Katrine Wiedemann iscenesætter John Steinbecks hjertegribende roman 0 Anne Esther Boukris.

– Privatfoto.

”På Danske Læber” 3 3Albummet ”På Danske Læber” udkom i 2004 med 16 danske fortolkninger af Leonard Cohens sange. En 2017-version af albummet bliver til marts opført som en hyldest til afdøde Leonard Cohen.

3 3Koncerterne finder sted den 12., 13. og 14. marts. De første to i VEGA i København, den sidste i Musikhuset Aarhus.

Medvirkende Kristian Halken, Marie Bach Hansen, Joachim Fjelstrup, Laura Bro, Nicolaj Kopernikus, Jens Jacob Tychsen, Lars Simonsen & Joen Højerslev

Paa Betty Nansen

CONVOI EXCEPTIONNEL præsenterer

Den 4. morgen En forestilling om skabelse og genskabelse i to billeder

Af Jon R. Skulberg og Signe Klejs

FORDYBELSE, KUNST & OPLEVELSE

SÆT X I KALENDEREN

Trænger du til et pusterum? Til at tage en kop varm kaffe i hånden, og bevæge dig rundt til en sanseoplevelse?

Lørdag den 4. februar fejrer Galleri Art Expo sin 17 års fødselsdag, hvor vi inviterer til fernisering med billedkunstner Henriette Lorentz kl. 11.

Galleri Art Expo er et stort galleri i smukke omgivelser. Vi byder på værker af 70 danske kunstnere.

Galleriet har 7 udstillinger, hvor billedkunstnere, keramikere, skulptører og glaskunstnere er sammensat i stemninger med musik der er tilpasset hvert rum.

URPREMIERE

31. januar - 3. februar kl. 20:00

Galleriet byder på godt til gane og sanser. Alle er velkomne, så tag gerne en ven med.

GALLERI ART EXPO Søvejen 35 . 8362 Hørning . Tlf. 8614 7796 . www.artexpo.dk

På Bora Bora Valdemarsgade 1 8000 Aarhus C Billet Billetter: bora-bora.dk

METTE JUUL & ALEX RIEL TRIO

VELKOMMEN TIL STORE MUSIKOPLEVELSER PÅ SILKEBORGS NYE SPILLESTED

VINTERJAZZ I SILKEBORG 9. FEBRUAR KL. 20.00

MØD ET FORNEMT DANSK SVAR PÅ SANGSKRIVERE SOM NORAH JONES OG EVA CASSIDY

FLERE HIGH LIGHTS: FREDAG 27.01:

DJÄMES BRAUN FREDAG 03.02:

DIE HERREN

TORSDAG 09.02:

METTE JUUL & ALEX RIEL TRIO FREDAG 10.02:

FOLKEKLUBBEN

FREDAG 31.03:

LØRDAG 18.02:

ROCK MOD BØRNECANCER

FREDAG 03.03:

CHINAH

FREDAG 17.03:

THOMAS BUTTENSCHØN

TORSDAG 30.03:

ROAD TO CAIRO

FALLULAH

JONAH BLACKSMITH COMEDY: MICHAEL SCHØT MUSIC OF THE ELECTRIC LIGHT ORCHESTRA

LØRDAG 01.04: FREDAG 07.04:

LØRDAG 22.04:

ONSDAG 12.04:

FREDAG 28.04:

TORSDAG 20.04:

LØRDAG 20.05:

PETER A. G. SOLO

CANCER / THE OVERHEARD ATMA PROJECT STONERADO #5

+ MASSER AF JAZZ: FROKOSTJAZZ.DK

BILLET & INFO:

KEDELHUSET.COM

23

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

ANTIK & DESIGN MESSE

TINGHALLEN VIBORG 2017

0 I deres nye show hylder gruppen Venter på far fortidens kvindelige musikere.

– Foto: Robin Skjoldborg.

Verden set med kvindens blik

Den musikalske gruppe Venter på far vil fortsat prikke til ubalancen i familielivet

ubalance AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Venter på far venter fortsat på far.

Så længe der eksisterer ulighed mellem kvinder og mænd i familie- og arbejdslivet, er der nemlig brug for, at den musikalske kvindegruppe prikker til ubalancen, siger sangerinde og sangskriver Anne Dorte Michelsen, der er gruppens frontfigur. ”Det er vores underliggende mål at integrere far bedre i familien. Vi vil gerne dele det privilegium med ham, som det er at være på barsel og at gå hjemme hos sine børn,” forklarer Anne Dorte Michelsen. ”Jeg synes, vi i dag tænker for stereotypt om, hvad der er kvindeligt, og hvad der er mandigt. Nogle kvinder kan synes, det er op ad bakke at blive hjemme og passe børnene, mens nogle mænd måske ikke har lyst til at skabe en stor karriere. Kønsstereotyper er kedelige og uinteressante, men de ligger stadig dybt i os og begrænser os som mennesker.”

I gruppens nyeste show ”Glemmer du”, der til foråret tager på turné over hele landet, hyldes en række kvindelige musikere fra 1930’erne og 1940’erne, blandt andre Karen Jønsson, Liva Weel og Elga Olga. Det er en rejse i tid, som beskriver verden set med en kvindes blik.

”Sangene tegner et meget fint billede af, hvordan kvindens rolle var engang. Og så har vi selv følt os både inspireret- og fascineret af materialet. Det var en fantastisk og markant tid for dansk sangskrivning. 1930’erne er en periode, man traditionelt forbinder med krise og arbejdsløshed, men lige så vigtig er tidens progressivitet og fremtidstro. Musikken og sangene fra dengang indeholder en stor vilje til at ville gå nye veje.”

Showet rundes af med et udvalg af Venter på fars egne sange, der også handler om kvindeliv, men skrevet ind i vores tid, forklarer Anne Dorte Michelsen. Venter på far blev etableret i begyndelsen af 1990’erne og har siden afholdt koncerter og udgivet en række albums med humoristiske sange om ligestilling og kønsroller. Idéen til gruppen opstod på en ferie til en svensk ødegård, hvor Anne Dorte Michelsen og en veninde var af sted med to babyer og mand, som med Anne Dorte Michelsens ord måske var ”en lille smule optaget af andre ting end husarbejde og babyer”. ”Vi følte, at vi gjorde rent og lavede mad hele tiden. Og det gjorde vi jo faktisk også.

Huset var uden el, vand og toilet. Så vi stormede rundt.

Det kulminerede med, at jeg i en slags resignation og udmattelse skrev ’Der er altid noget at gøre for en husmor’.

Det var ikke, fordi jeg ville skrive en feministisk sang, men fordi der virkelig altid er noget at gøre for en husmor!

Venter på far startede altså ikke ud med et formål, men mere med indignation og vrede blandet med en vis begejstring for det smukke i hjemmet og husarbejdets mysterier.”

For Anne Dorte Michelsen er denne dobbelthed vigtig at holde sig for øje. ”Vi vil gerne pege på også glæden ved det at made en baby, og samtidig indeholder vores tekster en stor kærlighed til mænd. Det er drilleri i stedet for en trampen på.” J

Venter på far 3 3Showet ”Glemmer du” havde premiere i efteråret 2016, men fortsætter på turné flere steder i landet fra den 25. februar. Venter på fars allerførste forestilling var i Kaffesalonen på Peblingedosseringen på Nørrebro i København i 1992. To år senere udkom debutalbummet ”Vupti”. Albummet blev fulgt op af ”Undskyld” (1999), ”Du har så evigt ret” (2004) og opsamlingsalbummet ”1. sortering” (2008). Gruppen består i dag af Anne Dorte Michelsen, Gitte Naur, Julie Michelsen og Cæcilia Glode.

Fredag 3. februar kl. 12-18 Lørdag 4. februar kl. 10-17 Søndag 5. februar kl. 10-17

GRATIS VURDERING:

Lørdag og søndag kl. 10-13.

Fagfolk vurderer dine antikviteter.

Max. 2 effekter pr. person.

SÆRUDSTILLING:

Thy-Mors Detektorforening i samarbejde med Museum Thy.

ENTRE 60 KR.

Tingvej · 8800 Viborg T. 86 62 61 00

www.tinghallen.dk admin@tinghallen.dk

24 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

En skønne dag skal vi væk herfra Længsel og forgængelighed går igen i Love Shops musik, men spejler sig også i bandets historie.

Det handler om følelser, som publikum kan relatere til, mener journalist og forfatter Tommy Heisz.

Til marts tager Love Shop på turné med et nyt album

popbiografi AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

For få måneder siden var journalist og forfatter Tommy Heisz til koncert med det danske band Love Shop. Og da hittet ”Love Goes On Forever” (kærligheden varer evigt) bragede ud, føltes det for Tommy Heisz som en hilsen til de mennesker, der ikke længere er blandt os andre på jorden: ”En skønne dag/ skal vi væk herfra/så kys min mund/ mens du kan i dag.”

Forgængelighed og længsel er netop kendetegnende for Love Shop, mener Tommy Heisz, der kalder det et ”fællestema for bandets egen historie og for den grundklang, der er i musikken og teksterne”. ”Det er tragisk, at to af bandets personer ikke er her længere, men på en måde er det med til at skrive videre på den samlede fortælling om Love Shop.”

I 2015 udkom Tommy Heisz’ biografi ”Himmelflugt og højdeskræk – historien om Love Shop”, og fra marts drager bandet på turné med det nye album ”Risiko”. Love Shops fortælling er ifølge Tommy Heisz en historie om alment menneskelige temaer, som de fleste kan relatere til. ”Der er større ting på spil end bare musikken. Det handler om drømme, venskaber, men også liv og død,” siger han og uddyber: ”Det er min oplevelse, at der virkelig er noget på spil for dem, der lytter til musikken, og det er mere en følelsesmæssig tilgang end en intellektuel. Man kan altså spejle sin egen historie i Love Shop, selvom den muligvis er en helt anden end bandets.”

For at forstå det Love Shop, der eksisterer i 2017, må man skrue tiden 31 år tilbage, hvor Love Shop opstår ud af et venskab mellem musikerne Jens Unmack og Hilmer Hassig.

Hassig er et etableret navn på den københavnske musikscene, mens Unmack er tilflytteren fra Viborg. Begge har store musikalske ambitioner, og med Hassig som lydarkitekt opbygger de bandets helt specielle lyd og univers, fortæller Tommy Heisz. ”Love Shops musik lyder måske lidt som mange andre ting, fordi de låner fra forskellige verdener, men den måde, de sætter det sammen på, bliver deres kendetegn. De tager noget gammelt og sætter det sammen med noget nyt,” forklarer han.

Da et pladeselskab overtaler Love Shop til at synge på dansk i stedet for engelsk, som ellers oprindeligt var planen, viser det sig, at Jens Unmack har en ”særlig poetisk åre”.

Ved Love Shops debut i 1990 rækker teksterne ud efter dansk poesi som den, Johannes Jør-

0 Selvom historien om Love Shop som band fascinerer, handler Love Shops fortælling i lige så høj grad om musik, mener journalist og forfatter Tommy Heisz, der har skrevet bandets biografi. – Foto: Jens Dresling/Polfoto.

Tommy Heisz 3 3Født 1975.

Uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2003.

3 3Forfatter til flere dokumentariske bøger, herunder ”Himmelflugt og højdeskræk – Historien om Love Shop” (2015).

Har desuden udgivet tre digtsamlinger.

gensen og Adam Oehlenschläger skrev, fortæller Tommy Heisz. Samtidig skriver Unmack også om nattelivet i København, fodbold i England og andre nutidige populærreferencer, for på debutpladen ”1990” og de efterfølgende to albums prøver han lidt forskelligt af tekstmæssigt.

Hovedværket kommer med pladen ”GO!” i 1997, hvor særligt ”Love Goes On Forever” rammer plet. ”Her skriver Unmack meget fragmenteret og stemningsbåret. Der er ikke en handling som i en Allan Olsen- eller tv-2-tekst.

Det er løsrevne følelser og stemninger, og det gør, at mange mennesker kan binde an til det på forskellig vis på bestemte tidspunkter i deres liv – midt i en livskrise eller i en forelskelse for eksempel,” siger Tommy Heisz.

Det er da også, når Unmack beskriver de fragmenterede stemninger, at han særligt rammer grundklangen af længsel og forgængelighed. ”Det at føle at man rækker ud efter noget, som er svært at nå.

Og at når noget er godt og smukt og rigtigt, så forsvinder det igen lige om lidt.”

Ej heller i Love Shop varer det gode da ved. Bandet er siden sin

opståen i 1986 blevet udvidet med musikerne Mikael Dehn og Henrik Hall, men den oprindelige længsel efter noget stort har med tiden forvandlet sig til en uenighed om, hvor Love Shops lyd skal tages hen. ”Lang historie kort viser det sig, at det kan være vanskeligt at tage de store diskussioner, fordi der altid har eksisteret en klar fordeling: Hassig ved, hvordan tingene skal gøres, mens Unmack er den, der skriver sangene,” siger Tommy Heisz. ”Spændingerne vokser sig større frem til slutningen af 1990’erne, men samtidig vil mange pege på den periode som bandets stærkeste. Havde spændingerne og konflikterne ikke været der, er det ikke sikkert, det havde givet så fantastisk musik.”

I begyndelsen af 00’erne spidser situationen så meget til, at Hassig og Unmack har svært ved at befinde sig i samme lokale. Det fører til et brud i 2004, hvor Love Shop bliver sat på pause. Hassig og Unmack skilles som uvenner – og de når aldrig at forsones. Fire år senere dør Hilmer Hassig i en trafikulykke.

Den tragiske begivenhed en-

der med at genforene Love Shop i forbindelse med to hyldestkoncerter, der skal samle penge ind til Hassigs efterladte døtre. Efterfølgende beslutter Jens Unmack og Henrik Hall sig for at spille en række koncerter, som i 2010 bliver fulgt op af albummet ”Frelsens Hær”. Et album, der som de efterfølgende har et anker tilbage til Love Shops oprindelige musikalske univers. ”Da Unmack og Hall starter op igen, er de enige om, at det skal gøres med respekt for og afsæt i den gamle lyd,” siger Tommy Heisz.

Genforeningen mellem Unmack og Hall bliver dog kort. I 2011 går Henrik Hall bort som følge af en kræftsygdom. Endnu en gang har forgængeligheden ramt Love Shop. ”Love Shop er også en fortælling om tilgivelse og forsoning.

Men det er en tragisk fortælling, fordi døden ender med at sætte punktum for det, bandet var engang,” mener Tommy Heisz. ”Noget af det stærke ved bandet er dog, at musikken og Love Shops egen historie aldrig smelter sammen. Jens Unmack har ikke et en til en-forhold i sit arbejde med teksterne. Men på en pudsig måde hænger det hele J alligevel sammen.”

Love Shop Blev dannet i 1986 af Hilmer Hassig og Jens Unmack, mens Mikael Dehn året efter blev en del af gruppen. I 1991 blev også Henrik Hall medlem.

Bandets pladedebut var i 1990 med albummet ”1990”. Love Shop har udgivet i alt 10 albums fra 1990 til 2014 samt tre live- og opsamlingsalbum, senest ”Evergreen – Best of Love Shop” i 2015.

På Love Shops niende album,

”Skandinavisk Lyst” (2012), var Jens Unmack det eneste tilbageværende af gruppens oprindelige medlemmer.

Udgiver primo 2017 albummet ”Risiko” og tager fra marts på danmarksturné.

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Når pressen har magten

Scene&Kultur2017 | 25

Musicalen ”Chicago” sætter nutidige mediers indflydelse i perspektiv, mener sangerinde Maria Lucia Heiberg Rosenberg. Forestillingen har premiere på Det Ny Teater i København på torsdag

kvinder i fængsel AF LOUISE HØJMARK kultur@k.dk

Natklubsangerinden Roxie Hart har ét mål i livet. Hun vil være stjerne. En, som andre ser op til.

Og nu er målet endelig nået. Roxie har myrdet sin elsker og er endt på forsiden af samtlige aviser i 1920’ernes Chicago – og i fængsel. ”Roxie finder hurtigt ud af, hvor koldt der egentlig er på toppen, når man er helt alene.

Hun mærker, hvor megen magt pressen har i samfundet, og hvordan de har magten til at fortælle de historier, de vil. Derfor må hun lære at spille spillet, hvis hun ikke vil ende i galgen,” siger Maria Lucia Heiberg Rosenberg.

Hun spiller rollen som Roxie Hart i Det Ny Teaters kommende opsætning af musicalen ”Chicago,” som er baseret på den 21 år gamle forestilling fra Broadway i New York. Musicalen handler om to kvindelige mordere, Roxie Hart og Velma Kelly, der fra kvindefængslet konkurrerer om pressens gunst i håbet om at blive frikendt.

Dermed sætter musicalen også nutidige forhold i perspektiv, siger Maria Lucia Heiberg Rosenberg. ”Pressen har fortsat en ekstrem magt over de historier, som de vælger at følge op på, og derfor også en ekstrem indflydelse på det, som samfundet spejler sig i og tager ved lære af. Men hvis man er opmærksom på det, er det måske nemmere at finde sin vej i det. Ken-

der man reglerne, er det nemmere at spille spillet,” mener hun. ”Roxie er en del af en meget vigtig fortælling om, at vi accepterer mediernes cirkus, også selvom vi ved, at det, som står i medierne, måske ikke altid er hele sandheden.”

”Chicago” Opføres på Det Ny Teater i København fra den 26. januar til den 7. maj. Julie Steincke, Jesper Asholt og Tomas Ambt Kofod medvir-

ker blandt andre også i forestillingen.

Det gør overordnet musicalen til en historie om, hvordan mennesker behandles i pressen, samt hvordan verden er skruet sammen i et korrupt retssystem, som det er tilfældet i ”Chicago,” siger Maria Lucia Heiberg Rosenberg. På den måde bliver musicalen en klassiker, som stadig er vedkommende. ”Jeg er jo ikke nogen samfundsanalytiker, men jeg tænker, at kombinationen af den sande historie, som musicalen er baseret på, den fænomenale musik, spektakulære koreografi samt balancen mellem retfærdighed, show business og det moderne samfund gør musicalen yderst spændstig. Og derfor stadig meJ get interessant.”

Musicalens manuskript er skrevet af Fred Ebb

og Bob Fosse. Det Ny Teaters produktion er oversat af Adam Price og iscenesat af Tania Nardini. ”Chicago” blev uropført på Broadway, New York, i 1975, men fik i 1996 atter premiere i en ny version. Næst efter ”Phantom of the Opera” er det den længst spillende forestilling i Broadways historie.

Maria Lucia Heiberg Rosenberg

3 3Født 1984 i Risskov, Aarhus. Bor i København. Vandt TV2’s talentkonkurrence Popstars Showtime i 2003 og debuterede året efter med albummet ”That’s Just Me.” Har siden medvirket i en lang række musicals, senest som Aliena i ”Jordens Søjler” på Østre Gasværk Teater i København (2016) samt lagt stemme til flere tegnefilm. Har modtaget Reumerts Talentpris (2006), Reumertprisen som Årets sanger (2011) og senest TeaterPokalen 2015 for sin rolle som Maria i ”The Sound of Music”.

3 Musicalen ”Chicago” er nutidig i den forstand, at den sætter spørgsmålstegn ved, hvilke historier der gemmer sig bag dagbladenes overskifter og ansigter, mener sangerinde Maria Lucia Heiberg Rosenberg.

Hun har rollen som natklubsangerinden Roxie Hart i Det Ny Teaters kommende opsætning. – Foto: Miklos Szabo.

store scene

kandestøber den politiske

af Ludvig Holberg

28. januar til 11. marts

Bearbejdelse THOR BJØRN KREBS Instruktion SØREN IVERSEN Scenografi STINE MARTINSEN Medvirkende

HENRIK KOEFOED, METTE HORN, SONJA OPPENHAGEN, SØREN HAUCH-FAUSBØLL, LISBETH GAJHEDE, TORBEN ZELLER, KRISTIAN HOLM JOENSEN MATHIAS SPROGØE FLETTING, SOFIE ALHØJ, JESPER RIEFENSTHAL

BILLE T TER 70 2 7 2 2 7 2

|

FOLK E T EAT RE T.D K

|

W W W.T E AT E R BILL E T T E R . D K

26 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Teater er bedst, når det er intimt Det nybyggede Vendsyssel Teater åbnede efter ni års forberedelse i forrige weekend.

Ifølge den kunstneriske leder Peter Schrøder skal teaterbygningen være hele Hjørrings dagligstue

interview

Det nye Vendsyssel Teater

AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk

Det er ikke kun meteorologerne, der kan præsentere 100 års begivenheder som stormfloden i sidste uge, det kan kulturlivet også.

For første gang i mere end 100 år åbnede et nybygget, producerende provinsteater i Danmark, da Vendsyssel Teater i Hjørring for en uge siden slog dørene op for sin spritnye teaterbygning.

Facadens rustrøde jern og glasfelter i forskellige pastelnuancer har givet anledning til diskussioner i byen. Men når det kommer til forventningerne om indholdet, bliver det svært at finde nogen, der vender mundvigene nedad. Der har været og er i Hjørring en sjælden enighed om, at byen har fortjent sit nye teater, og i de ni år, der er gået, siden idéen blev undfanget, er forventningerne bare vokset og vokset.

For Peter Schrøder, der er teatrets kunstneriske leder, er de her dage en lille smule uvirkelige. Han kom til Vendsyssel Teater som leder i 2005. Teatret var et velfungerende egnsteater, og han havde dengang ingen ambitioner om at skulle medvirke til at stable et prestigeprojekt som den nye teater på benene.

Tværtimod ønskede han blot at få muligheden for at skabe intime forestillinger af høj kvalitet og iøvrigt arbejde ud fra det frodige teatermiljø, der allerede dengang fandtes i byen. ”Intimitetsprincippet er for mig alfa og omega. At publikum er tæt på skuespillerne, og skuespillerne er tæt på publikum, er, hvad det hele handler om. Teater er bedst, når det er intimt,” siger den nu 70-årige teaterleder, mens hans sidder tilbagelænet i en af mange sofaer i det nye teaters foyer. Et område, der er blevet kaldt hele Hjørrings dagligstue.

Intim var også hans Reumertnominerede forestilling ”Prinsesserne” efter Anne Marie Løns roman af samme navn, der spillede for fulde huse på Vendsyssel Teater i 2007.

Den forestilling er den direkte anledning til, at Peter Schrøder har skiftet gymnastiksalen i en nedlagt skole ud med en teaterbygning, der rummer både en såkaldt round-sal til 400 publikummer, en black box-sal til 150, en prøvesal og et stort publikumsareal med café og loungeområder. Og så ikke mindst teknisk avancerede løsninger, der kan opfylde ethvert kreativt og praktisk behov. Dertil kommer en musiksal, der ligger uden for teaterdriften. ”Efter ’Prinsesserne’ fik jeg en usædvanlig henvendelse fra Hjørring Kommune. Altså normalt er det jo kulturlivet, der kommer og beder om offentlige midler, men her gik kommunen altså til et teater for at finde en

3 Ligger i Hjørrings bymidte.

3 4200 kvadratmeter med stor sal, mindre sal, prøvesal, backstagefaciliteter og publikumsarealer.

3 Arkitekt er Schmidt Hammer Lassen Architects.

3 Det samlede budget er 180 millioner kroner, foruden Hjørring Kommune bidrager en række fonde.

om hverken Udkants- eller Vandkantsdanmark. ”Der er ikke noget som helst udkant eller vandkant over Hjørring. Selvom befolkningstallet er for nedadgående, er her et blomstrende kulturliv af høj kvalitet, og især teatertraditionen er stærk her,” siger han og nævner i flæng den lokale teaterforening, Hjørring Revyen, friluftsspil og danmarksmesterskabet i amatørrevy.

Peter Schrøder er så godt som sikker på, at huset kommer til at virke efter hensigten. Men helt sikker bliver han først, når premieren på hans første forestilling i det nye hus løber over scenen den 17. marts. Som åbningsforestilling har teaterlederen valgt ”Niels Klims underjordiske rejse” af Holberg. Han holder meget af Holberg, som han anser for alle tiders største danske satiriker, og så synes han, forestillingens handling om en rejse gennem europæiske kulturer og religioner giver et aktuelt indspark til nutidens Danmark og Europa. Med ”Niels Klim” er der også den krølle, at det var i netop den forestilling, at Peter Schrøder fik sit gennembrud som skuespiller. Det skete i 1973 på Gladsaxe Teater, hvor han var engageret til en mindre rolle, men trådte til som hovedrollen Niels Klim, da Frits Helmuth kort for premieren mistede stemmen. ”Det er ikke af den grund, jeg har valgt ”Niels Klim” som Vendsyssels Teaters åbningsforestilling, men på en måde er det jo en slags cirkel, der slutJ tes,” siger Peter Scrøder.

Peter Schrøder

egnet motor til at skabe dynamik og tiltrækningskraft. Det var, og er stadig, temmelig opsigtsvækkende i et land, hvor kulturen kun fylder én procent af bruttonationalproduktet,” siger Peter Schrøder.

Hvad der måske var lige så opsigtsvækkende, var, at Peter Schrøder ikke med det samme strakte armene op over hovedet og udstødte et jubelbrøl. ”Jamen det var jo, fordi det både var godt og skidt”, siger han og bliver selvfølgelig straks bedt om at uddybe. For hvilken teaterdirektør vil ikke juble ved udsigten til en splinterny teaterbygning? ”Mange ville nok have sagt ja uden betænkningstid. Men sammen med vores publikum havde vi altså bygget noget ganske unikt op, som vi for alt i verden ikke ville miste. Ingen store kønsløse teatersale til os, tak.”

Men tilbuddet kunne naturligvis heller ikke bare afvises, så

Peter Schrøder gik i gang med at undersøge, hvordan han kunne matche sine ambitioner om, hvordan teater skal være, med tilvejebringelsen af en helt ny teaterbygning. Det førte ham på rejser til blandt andet Posletten i Norditalien og til Londons teatermiljø. Særligt begejstret blev han for det lille renæssanceteater Teatro Farnese i Parma med en bevægelig scene og af Shakespeares Globe i London. ”Jeg kom frem til, at det, vi skulle, var at skabe et rum, der kunne skifte form i takt med de enkelte forestillingers behov. På Vendsyssel Teater har det altid været sådan, at scenografien var uforudsigelig, og publikum aldrig rigtig vidste, hvor og hvordan de skulle sidde, hver gang de kom ind til en ny forestilling.

Og sådan vil jeg have, det skal blive ved med at være,” siger Peter Schrøder, der, efterhånden som han fik gennemtrumftet alle sine krav, blev mere og mere

begejstret ved udsigten til det nye teater.

Nu er det her så, det nye Vendsyssel Teater. Og selvom tilflytteren Peter Schrøder kan virke, som om han er blevet smittet med den vendelboske tilbagelænethed, og det hele godt kan føles lidt uvirkeligt, har han svært ved at skjule sin begejstring, da han viser rundt i huset. Særligt da vi når til husets mekka, teatersalen. Salen er udformet som en cirkel, der er brudt i den ene ende, og gulvet rummer en usynlig tredelt elevator. Der er ikke noget traditionelt scenetårn, men et loft, hvor alt kan hejses op og ned, så scenen kan flyttes rundt efter behov. ”Det har været ni år undervejs, men til gengæld har vi fået et teaterhus, der ikke findes magen til noget andet sted i Danmark. Det har landsdelen også om nogen fortjent,” siger Peter Schrøder, der ikke vil høre tale

2 Det har været ni år undervejs, men til gengæld har vi fået et teaterhus, der ikke findes magen til noget andet sted i Danmark, siger kunstnerisk chef på Vendsyssel Teater Peter Schrøder.

– Foto: Cathrine Ertmann/ Polfoto.

3 Født 1946. Studier i engelsk og dramaturgi ved Aarhus Universitet. Uddannet på Statens Teaterskole i København. Har været skuespiller ved blandt andet Aalborg Teater og Det Kongelige Teater. Har været teaterinstruktør på blandt andet ”Ulysses von Itachia”, ”Prinsesserne” og ”Et juleeventyr” og filminstruktør på blandt andet ”Det forsømte forår”, ”Kun en pige” og tvserien ”Nikolaj og Julie” 3 Teaterchef for Vendsyssel Teater 2005-2014. Nu er han kunstnerisk chef og leder teatret sammen med teaterdirektør Lars Sennels.

3 Er gift med skuespiller Susanne Heinrich.

Se mere på webshop.ewh.dk Af Inge Marstal

NYHED

Hørelærebogen for børn og unge

Af Inge Marstal og Klara Rylander

Hørelære & musikteori NYHED Af Finn Jørgensen

EN RYSTEDANS MED JACOBSEN er opfølgeren til BLANDT ØLHUNDE OG MÅNESTRÅLER Bogen indeholder 120 udvalgte revyviser fra perioden 1890 til vore dage. Tilsammen præsenterer de to bøger således 250 danske revyviser fra årene 1849-2016.

Bogen er udarbejdet som en grundbog og arbejdsbog til hørelæreog teoriundervisning for TivoliGardens elever. Bogen henvender sig naturligvis også til alle andre tambourkorps og musikkorps – og træ- og messingblæsere i øvrigt.

Vanskelighedsgraden i bogen strækker sig fra det elementære til det let videregående niveau. Bogen refererer direkte til metodikken i Inge Marstals Hørelærebogen for børn og unge.

Hørelærebogen for børn og unge er et inspirationsmateriale for korledere, musiklærere, instrumentallærere og ensembleledere.

Med udgangspunkt i sange og musikeksempler belyser bogen alle musikkens elementer og giver metodiske ideer til udvikling af musikalske færdigheder og musikalsk viden.

Dvd vedlagt.

Vejl. pris kr. 299,00 OPGAVEBOG: Vejl. pris kr. 99,00

Vejl. pris kr. 199,00

Gennem revyviserne oplever vi et stykke danmarkshistorie, og da de her præsenteres kronologisk, kan de samtidig give et indtryk af periodernes skiftende udtryksformer såvel på det tekstmæssige som på det musikalske område. De enkelte viser er forsynet med melodi og becifring samt fyldige noter om skuespillere, komponister og forfattere. Endvidere er mere end 200 fotografier og illustrationer med til at sætte stemningen i vejret og gøre EN RYSTEDANS MED JACOBSEN til en ganske særlig oplevelse for såvel musik- og teaterinteresserede som folk med deres kulturelle nysgerrighed intakt.

Vejl. pris kr. 299,00

Af Svend Rastrup Andersen, Finn Gravesen, Trine Boje Mortensen og Helge Baun Sørensen

Klassisk for alle

er for dem, der har lyst til at komme ind i den klassiske musiks verden og gerne vil vide mere.

Af Linda Vilhelmsen

Har du øvet dig?

NYHED

Klassisk for alle er bogen, der uden nørderi og indforståede fagudtryk fortæller om musikken og dens skabere, om instrumenterne, om udtale af navne, om noder, tonearter, om dirigenten og mange andre emner fra den klassiske musiks verden. Klassisk for alle har masser af billeder, som fortæller deres egen historie om musikken, musikerne og musikkens publikum.

Har du øvet dig? er et kærligt frispark til den traditionelle musikskoleundervisning med særlig fokus på håndtering af relation, kommunikation, motivation og præstation. Bogen udfordrer den traditionelle musikundervisning og er nyskabende i sin måde at betragte soloog holdundervisning på. Den henvender sig til alle instrumentfaggrupper, kor- og orkesterledere, musikskoleledere, ældre elever og forældre, men også folkeskolens musikundervisere kan finde god inspiration til mange af musikundervisningens helt særlige udfordringer.

Vejl. pris kr. 299,95

Vejl. pris kr. 299,00

28 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Min drøm er at forme musikken på de største podier i verden Hvordan føles det at være født under en nodeformet stjerne? At tænke musik 24 timer af døgnet?

Det ved 17-årige Gustav Aske Sønksen. Han er en del af en ny DR-satsning for unge dirigenter

portæt AF FREDERIK GUY HOFF SONNE kultur@k.dk

Hvis man havde gjort sig vilde og romantiske forestillinger om dirigentfaget, så bliver de hurtigt punkteret, når man står i Lille Prøvesal i kælderen under DR’s Koncertsal.

Der er ikke meget svalehale, krystalglas eller bourgeoisistemning over det.

Mest af alt ligner det et opbevaringsrum med stablede stole og borde på europaller, brugte og halvtomme kaffekopper i hjørnerne.

Gustav Aske Sønksen begyndte i sommer som en ud af fire elever på Malkos Dirigentskole, et toårigt talentudviklingsprogram for unge dirigenter, som DR’s kor og orkestre står bag.

Derfor står han der i kælderen en torsdag aften hen imod jul.

Han er til solotime med DR PigeKorets chefdirigent, Phillip Faber. ”Gustav var på mange måder det sikre kort. Forstået på den måde, at om Gustav går her hos os eller ikke, så skal han nok blive til noget stort.”

Det fortæller Faber, da han skal forklare, hvorfor Sønksen var en af fire elever, der blev valgt mellem 30 ansøgere.

Det mest normale er at have en mangeårig karriere som medlem af et orkester, inden man, som en slags efteruddannelse, går dirigentvejen. Derfor er det på mange måder unikt, at Gustav Aske Sønksen og de andre elever bliver skolet i direktion i så tidlig en alder.

Hjemme i Fuglebakkekvarteret på Frederiksberg i København fisker han et hæfte frem. ”Jeg købte partituret sidste sommer i 2015, da jeg var i Wien med Sankt Annæ Symfoniorkester.” ”Le Sacre du printemps”, på dansk ”Forårsofret”; en ballet af Igor Stravinskij. Det er kendt som et af de absolut sværeste værker at dirigere. ”Jeg vidste, at det var et vigtigt værk. Så det måtte jeg have,” forklarer han så.

Han har ikke selv givet sig i kast med det endnu, for ”det er ikke noget, man bare lige gør”, som han siger. ”Det er vel nærmest et endepunkt. Et peak (højdepunkt, red.).”

I stedet finder han noget Bach.

Dirigentstokken svæver i hans højre hånd og snitter i luften – nogle gange blødt, nogle gange pludseligt. ”Når jeg åbner hånden og spreder mine fingre, synger koret med en mere luftig klang. Og det samme, når man lukker den til igen. Så har man et mere fast

greb om klangen og lyden. Det er egentlig meget lige til billedligt.”

Der er ikke tid til at være genert. Det virker som det mest naturlige, når Sønksen, der er 17 år, skiftevis synger, læser, dirigerer og forklarer på sit teenageværelse. Mellem partiturer, et nodestativ, Bach-, Mozart-, Strauss- og Stravinskij-cd’er, en håndfuld bøger, to store højttalere, et par franske vintageplakater fra 1950’erne, en venetiansk karnevalsmaske og en seng.

Han er langtfra udmattet. Han har et drive, der er usædvanligt for en gymnasieelev. Det er muligvis det drive, der fortæller ham, at dirigentvejen er den eneste vej for ham. Men hvorfor egentlig?

Han sætter sig i skrædderstilling på sengen og leder efter ordene. Kigger op i loftet, som skulle de dumpe ned i hovedet på ham. ”Det handler jo bare om musik. At ville være i musikken. At skabe musik. Og at ville gøre noget for musikken. Det er det, jeg bruger al min tid på.”

Han kan ikke komme det nærmere. Gustav Aske Sønksen har da overvejet ”at være journalist eller noget”. Men ikke rigtigt.

”Min ultimative drøm er at stå på podiet foran de bedste symfoniorkestre i de største operaog koncerthuse i Europa og verden.”

Det er svært at forstå, når man ikke er virtuos og ikke kender til den mani, der heraf følger. Det at skyggefægte med en træpind til Strauss’ opera ”Die Frau ohne Schatten”, mens timerne flyver af sted.

Det at man øver sig, øver sig og øver sig og ikke giver op, fordi man ved, ”at konkurrencen er enorm”. ”Han var et meget sensitivt barn,” fortæller hans mor, Lisbeth Dorph, der er uddannet fysioterapeut og arbejder inden for psykiatrien. ”Det gik op for os ved omkring toårsalderen, at han var en ret særlig dreng. Der var det her med, at han ikke ville have tøj på, fordi det gjorde ondt på huden. Men ellers talte han også meget tidligt og havde et ordforråd, der var helt vildt for en toårig. Han var ret kvik oven i pæren.”

Lisbeth Dorph ligger inde med et hav af anekdoter.

Han var positiv, tålmodig, nysgerrig, målrettet, ærgerrig og kom aldrig i ballade. Han var et

nemt barn. Og så havde han et specielt forhold til lyde. ”Nogle af de første gange, Gustav sad på gulvet foran fjernsynet, kunne han sidde helt stille og fordybet. Pludselig kunne noget irritere ham, og så ville han sige ’Mor. Hun har en dårlig lyd.’ Det var speakerens stemme inde i tv’et, han talte om. Det syntes vi var ret specielt.”

Allerede som treårig kørte han i nattøj på sin trehjulede cykel op til den lokale kirke med forældrene på slæb, fordi han elskede at sidde og lytte til orglet og koret. Hans bedste barndomsminde er Sigurd Barretts Juleshow.

Vi springer ind i en øvelsestime på Frederiksberg Musikhøjskole i 2012.

Det er mandag og forår. Det er her, drømmen om at blive dirigent tændes i den dengang 12-årige Gustav.

Han sidder som førsteviolin på de vakkelvorne stole med fødderne på linoleumsgulvet.

Foran ham står orkesterlederen, Thorbjørn Kjærgaard.

Der er intet nyt i situationen.

Dagen er som alle andre. Men Gustav Aske Sønksen oplever det anderledes. Der er noget i musikken, der nager ham. Lige-

som dengang med speakeren i fjernsynet. ”Jeg kan huske, at det var en oplevelse af, at der var noget, der kunne gøres anderledes. Ja, måske bedre. Det var første gang, at jeg lyttede kritisk og dannede mig mine egne forestillinger om, hvordan musikken ellers kunne lyde,” husker han.

Et år senere har han siddet ved klaveret og komponeret hele sommeren. Han sender kompositionen til Thorbjørn med det samme. Han er klar til sin uropførelse.

Den 18. januar 2014 står Sønksen på scenen i Frederiksberg Rådhus. 14 år gammel. Der er 20-30 meter til loftet. Over 800 mennesker i salen. Han trækker vejret helt ned i maven. Han ser på partituret, der hviler i nodestativet. Strygerne, træblæserne, messingblæserne og slagtøjet sidder med samme noder, som han har skrevet. Så holder han armene ud fra kroppen i en 90-gradersvinkel, løfter sin højre hånd.

Som en fugl, der letter for første gang.

Det var ikke Stravinskijs forårsballet. Den ligger langt ude i fremtiden. Som et ”peak” eller et endepunkt. Men det var et J skridt på vejen.

0 17-årige Gustav Sønksen er til direktionstime under DR’s Koncerthus.

Her øver han sig foran et billede af salen.

– Foto: Niels Ulrik Østrup.

26. november - 5. marts

Den vilde, vovede og sene Willumsen Med udstillingen Den vilde, vovede og sene Willumsen viser ARoS J.F. Willumsens (1863-1958) sene malerier, som er vilde og farverige, og som længe har været en overset del af hans kunstneriske virke.

Kristeligt dagblad

Jyllands-Posten

Berlingske

Prægtig udstilling Weekendavisen

Åbningstider: Tirsdag-søndag kl. 10-17 · onsdag kl. 10-22 · mandag lukket

www.aros.dk

30 | Scene&Kultur2017

Kristeligt Dagblad Lørdag 21. januar 2017

Man skal huske at leve, før man dør

”Det mest sørgelige er ikke at miste livet, men at miste livsgejsten,” siger Michael Falch, der selv har prøvet at finde tilbage til livet og nu har succes med sin nye plade ”Pludselig alting samtidig”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Livet er altid som aldrig før. Det har Michael Falch kredset om på sine seneste solo-plader ”Sommeren kom ny tilbage” og ”Pludselig alting samtidig”, der begge har overhalet mange yngre hitmagere på det kommercielle plademarked. For den modne Michael Falch er populær som aldrig før. ”Sommeren kom ny tilbage” med Falchs rockhyldest til et liv med minder, rynker og refleksion røg direkte ind på førstepladsen på albumbestsellerlisten forrige år, mens den nye plade (med lidt ”Malurt” i bægeret) stadig ”kun” ligger nummer to – lige efter Leonard Cohen, der døde to uger efter, at han udsendte ”You want it darker”. ”Den gode Cohen gik godt nok til yderligheder for at få den førsteplads,” siger Michael Falch og griner hæst, da vi mødes hos hans pladeselskab, Universal, til en snak om død og musik. For det er ikke kun Leonard Cohen, der sang om døden. Det gør Michael Falch også. ”Vogt dig for manden med leen og for manden, der aldrig ler,” synger Michael Falch på pladen, der er fuld af eksistentielle tekster om at være menneske. Fra barndommens vægtløshed over voksenlivets vægelsind, forelskelse, depression, paranoia og jagt efter kærlighed til afskedssangen ”Fri for tid og evighed.”

Den sidste sang er skrevet til en afdød veninde, der ikke havde det nemt i livet. ”Gå med fred, nu er du fri, fri for tid og evighed,” synger han, men selvom pladen bogstaveligt talt er sort, er den ikke tænkt som en opfordring til selvmord.

Tværtimod.

For det er ikke tilfældigt, at det er Michael Falchs livsglade barnebarn, Valdemar, der som en anden Amor står og spænder en flitsbue på pladecoverets forside og sigter efter månen, der lyser op som en gul julestjerne i mørket. For Michael Falch er faktisk mere optaget af livet end af døden, fortæller han:

”Det sørgeligste er ikke at miste livet, men at miste livsgejsten. Der har jeg selv været nogle gange, ligesom jeg har mødt en del andre, der har været derude.

Min egen far forsøgte at begå selvmord og blev genoplivet i sidste øjeblik med en kropstemperatur på 26 grader. Så jeg ved, hvad det vil sige at frygte livet.

Men nu er jeg meget optaget af at leve det. Og jeg er faktisk også mere interesseret i livet end i døden,” siger rockpoeten med et nærmest undskyldende smil.

Som om den melding skulle være en journalistisk skuffelse. ”Man ved aldrig, hvornår sidste salgsdato er, og hvor man er i sin proces, men jeg føler mig lyslevende nu, selvom jeg er blevet 60 år. Jeg er godt klar over, at døden sikkert bliver mere nærværende, når man får en dødsdom, end nu, hvor jeg formentlig ikke er døende. Men døden som fænomen fylder ikke så meget for mig i min hverdag. Jeg er faktisk ret uinteresseret i døden.”

Det er især tanken om et efterliv, som Michael Falch har svært ved at forholde sig til: ”Dér har jeg aldrig kunnet følge trosbekendelsen helt ud. Vi er en del af altings kredsløb, men forestillingen om det evige liv for den enkelte har jeg aldrig kunnet komme ind i. Man kan altid diskutere, hvad Jesus mon har ment om det, men det kan jo ikke blive meget mere end tolkninger, forestillinger og abstraktioner. For ingen af os kan vel have nogen konkret fornemmelse af, hvad der sker med os, når vi dør. Kroppen bliver til jord, mere ved vi vel ikke. Troen på det evige liv må derfor være en fantasi, tænker jeg. Én mulighed; en tanke, en drøm, måske endda en grådig drøm om mere?”.

Man kunne også sige et håb og en tro? ”Ja, og jeg skal heller ikke gøre mig klog på, hvordan andre tænker om det evige liv. Men jeg tror, at himmel og helvede er lige nu.

Jeg tror, at Guds rige er iblandt os.

Og jeg tror, at det er nu, det handler om. Opstandelsen symboliserer for mig det nærvær og den aktualitet, Jesus altid vil have med

0 ”Man skal aldrig tale livet ned. For det er det eneste, vi ved, vi har,” siger Michael Falch.

– Foto: Jens Welding Øllgaard.

Michael Falch 3 Født i 1956. Dansk sanger, guitarist, tekstforfatter og skuespiller.

Han startede karrieren som forsanger og musiker i rockbandet Malurt. Da Malurt blev opløst i 1984, gik han solo og har siden 1985 udgivet en lang række plader og en række bøger. Det nye album ”Pludselig alting samtidig” udkom i november.

sin provokerende fremstilling af, hvad det indebærer at være menneske – og det i lyset af hans tolkning af, hvad Gud er.”

Man kan vel godt være taknemmelig for det timelige liv og stadig tro på et efterliv? ”Ja, det kan man vel sagtens, selvom nogle forsager livet i troen på efterlivet, men jeg skal ikke dømme over andres tro. Jeg siger bare, at mit forhold til Jesus ikke behøver en efterlivsfantasi for at være virksomt. Det kan være, at det ændrer sig, når jeg kommer tættere på døden, men lige nu er jeg mere optaget af livet,” siger han og tier et øjeblik, inden han tilføjer: ”Jeg har set en del mennesker dø, og jeg kan godt forestille mig, at alt det, jeg siger nu, kan virke ligegyldigt, når man er døende.

Fordi man som døende måske vil være meget mere optaget af, hvad der sker på den anden side.

Og den dag jeg selv ligger på dødslejet, vil jeg måske også håbe på en fortsættelse, når lyset slukkes. Men jeg har aldrig været så optaget af det. Og lige nu drømmer jeg ikke om mere.”

Men du har til gengæld skrevet om at være på selvmordets rand.

Hvilket billede af døden havde du der? ”Man kan blive fanget så meget af dæmoni, at fortvivlelsen griber en så meget, at døden kommer til at ligne en befrielse fra den pine, man befinder sig i. Jeg har mødt en hel del mennesker, der er kommet derud. Det er nok først og fremmest en skamfuldhed, der gør, at man mister lysten til at leve. Skam er en grundtilstand,

når man er ude i det suicidale område. Man skammer sig over det menneske, man er blevet.

Man skammer sig over de begrænsninger, man har, og man kommer til at tro, at verden ville være bedre tjent med, at man ikke var der. Men det er dæmonisk løgn.”

Hvornår var du selv dernede sidst? ”I perioder for 15-17 år siden med de tanker og den desperation, der ligger i det. Livsgejsten var så ramt, at den ikke var stærk nok til at opretholde håbet. ’Gejst’ kommer jo af det tyske ord ’Geist’, der betyder ånd. Det, synes jeg, er smukt. I Bibelens symbolfortælling blæser Gud jo også liv i mennesket med sin ånd.” ”Og det er en dæmonisk tanke, at livet ikke er værd at leve. For den tanke får man kun, når man føler sig i et helvede, fordi man mangler både liv og ånd. Man tror, at man ikke har mere at give.

Det er derfor, at mit fokus er ved livet. Livet er chancen. Det er det her, der er vores chance for at være noget for hinanden.” ”Men selvfølgelig kommer man til at vakle undervejs. Derfor provokerer Svend Brinkmann mig også med sin overskudsagtige filosofi om altid at stå fast og være robust. For det valg har man ikke altid. Når fortvivlelsen først tager fat i folk, kan selv kærlige medmennesker have svært ved at trænge ind. Der kan man ikke bare tage sig sammen og stå fast.

Men dér må man håbe, at nogen griber en. Sådan oplevede jeg det selv. Jeg bad ikke til Gud, fordi jeg troede, men for at komme til at tro. På livet, på kærligheden,

på mine medmennesker og en smule på min egen rolle i livet.

Jeg fik livsgejsten tilbage. Jeg tænker ikke så meget over døden mere.”

Hvad er livet værd, hvis man alligevel skal dø? ”Det er meget værd!”, nærmest råber han: ”Man skal aldrig tale livet ned.

For det er det eneste, vi ved, vi har. Men hvis der alligevel er noget, der kan få mig til at tro på sjælens udødelighed, er det at se på mine tre døtre. Mennesket er ikke et tomt kar, som jeg troede, da jeg engang var en god, rettroende ateist. Mine tre døtre er født med få års mellemrum med meget identiske opvækstvilkår, men tydeligt med hver deres helt enestående sjæl, som det er svært at forstille sig bare skal forsvinde en dag.”

Er musikken også et vindue til det evige for dig? ”Jeg ser musikken som en enorm kraft, i glæde som i sorg.

Rockmusik kan noget særligt, når en stemme tilsat musik trænger helt ind i folks private stuer eller biler. Det bliver et medmenneske, der taler til en, uden han er der. Det er det, indspillede sange kan. Nogle elsker Leonard Cohens dybe røst, andre kan ikke holde den ud, andre synes ikke, at Neil Young og Bob Dylan kan synge. For mig er deres stemmer de mest betydningsfulde. Det er helt forskelligt, hvilke stemmer der får strengene i vores sjæl til at klinge. Men de, der kan det, synger sig helt ind i vores sjæl.

Selv efter deres død.”

J

SÆSON 16 − 17

STORE TEATEROPLEVELSER TIL GODE PRISER — Mærk stemningen, oplev historierne og bliv overrasket.

2017 har meget at byde på.

Aarhus Teaterkort giver rabat på alle billetter samt andre fordele, når du vil i teatret.

Se mere på aarhusteater.dk

AF

ANDREW LLOYD WEBBER OG TIM RICE

KENNETH THORDAL ISCENESÆTTELSE ELISABETH LINTON SCENOGRAFI PALLE STEEN CHRISTENSEN MARIA H. GYLLENHOF KOREOGRAFI SIGNE FABRICIUS KAPELMESTER JENS HELLEMANN OG SØREN BIGUM KORARRANGØR JACOB LINDBIRK LYSDESIGN MIKAEL SYLVEST LYDDESIGN LARS GAARDE FORLAG NORDISKA APS KØBENHAVN I OVERSÆTTELSE VED KOSTUMEDESIGN

MEDVIRKENDE SIMON MATHEW, MIKKEL KAASTRUP-MATHEW, CECILIE STENSPIL, MATHIAS FLINT, JACOB MADSEN KVOLS, ANDREA SCHIRMER, MILES HOARE, ASHOK PETER PRAMANIK, THOMAS SIGH, STINE RØNNE, INGEBORG BØRCH, MICHAEL LUNDBYE SLEBSAGER M.FL.

BILLETTER 50 – 455 KR.

STORE SCENE

FRA 22. APR 2017

Humsti Bumsti Storm P. og malerierne

Tag annoncen med og få halv pris på katalogerne: Humsti Bumsti. Storm P. og malerierne, Carl Frederik Hill. Sveriges store landskabsmaler og udvalgte andre.

1.10.16 – 12.3.17 Tirsdag – fredag kl. 11-20, weekend kl. 11-17

Storm P., Humsti Bumsti, 1945, ARoS