Scene&Kultur

Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 2. FEBRUAR 2019 F OTO : I B E N G A D

F OTO : P E R M O RT E N A B R A H A M S E N

F OTO : K L AU S V E D F E LT

Thure Lindhardt spiller dramatikeren over dem alle i ”Shakespeare in Love” på Østre Gasværk Teater. ”Kærligheden er vigtigere end alle de tæsk, livet giver os, og derfor går vi gennem ild, vand, løgne og utroskab for at få den,” siger skuespilleren.

Side 4 Skuespiller Christine Albeck Børge spiller med i ”Selvmordets anatomi”. Hendes egen familiehistorie er også blevet påvirket af et selvmord. Side 28

Læs også • Drukneulykken i Harboøre bliver til teater. Side 24 • Klassisk musik når det yngre publikum gennem filmkoncerter.

Side 8 • Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed går på opdagelse i parforholdet med litteraturen i hånden.

Side 6

Balletten har altid haft en særlig plads i Ida Praetorius’ liv. Snart er hun aktuel som Askepot i Det Kongelige Teaters version af eventyret.

Side 26

Læs også • ”Dansen med far” sætter fokus på generationsforhold.

Side 14 • Der bliver leget med karaktererne i H.C.Andersens ”Fyrtøjet”. Side 15 • Parret Jens Jørn Spottag og Tammi Øst spiller sammen i ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”. Side 32

2 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Scenen viser os alle aspekter af livet Den nye teatersæson er spækket med forestillinger, der rummer både livets lyse og mørke sider. I en tid, hvor kulturinstitutioner skal konkurrere med et uendeligt udbud af film, tv og streamingtjenester, markerer teatret sig som en eksistentiel sværvægter. Scene&Kultur-tillægget er fyldt med artikler om, hvad foråret byder på på landets teatre

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN, KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Forældreskab, kærlighed, tro, ægteskab, sygdom, sårbarhed og død. Det er bare nogle af de store, eksistentielle temaer, der bliver udfoldet på landets scener i den nye sæson. For de danske teatre, store som små, vil meget mere end at underholde. De vil vise os livets mørke og lyse sider – og det gør teatrene klogt i.

For i en tid, hvor det vrimler med

hurtig, letbenet underholdning, må teatrene vise sig som et alternativ og slå sig op på at være andet og mere end et let åndehul i en travl hverdag.

Og at dømme efter den nye teatersæson, som dette tillæg er viet til, har teatrene forstået netop det. Her er der ingen berøringsangst for livet – heller ikke når livet gør ondt.

Et emne, som mange desværre har eller har haft tæt inde på livet, og som bliver taget op på scenen i den nye sæson, er kræft.

Det er Teatret Svalegangen i Aarhus, der med forestillingen ”En lille smule ubehag” fortæller historien om Frank, som bliver diagnoseret med prostatakræft.

Holger Østergaard spiller rollen

Gæt og vind 3 Svarene på spørgsmålene i quizzen findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K og mærk kuverten ”Scenequiz”, eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 14. februar klokken 13. Navnene på vinderne offentliggøres lørdag den 16. februar.

3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Det første navn, vi trækker, vinder en ”God weekend”-Smartbox, som indeholder et gavekort til et weekendophold til en værdi af 699 kroner. Det næste navn vinder et gavekort til Bog&idé til en værdi af 500 kroner, og tredje navn vinder bogen ”27 taler og prædikener – humanister og teologer, der forandrede verden” fra Kristeligt Dagblads Forlag.

som Frank og fortæller om at bruge humor til at formidle et emne, der ellers rummer stor alvor, i et interview på side 34 i tillægget Scene&Kultur, der er fyldt med artikler om, hvad der venter på landets scener i den nye sæson.

Det er også et alvorligt emne, nemlig selvmord, som Teater Republique i København har kastet sig over med forestillingen ”Selvmordets anatomi”, hvor blandt andre skuespiller Christine Albeck Børge medvirker. I et interview på side 28 i tillægget fortæller hun om forestillingen og om, hvordan et selvmord har påvirket hendes egen families historie.

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed og Betty Nansen Teatret har

kastet sig over et af livets (nogle gange) lysere temaer: kærligheden.

Det gør de med forestillingen ”I et forhold”, som to af kunstnerne, Elisa Kragerup og Leila Vestgaard, fortæller om i et interview på side 6 i Scene&Kultur-tillægget.

Det er også forholdet, eller rettere sagt ægteskabet, der udforskes i Det Kongelige Teaters opsætning af ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”.

Og her er der ægteskab på scenen i mere end én forstand, da det er skuespiller- og ægteparret Tammi Øst og Jens Jørn Spottag, der spiller rollerne som ægteparret Martha og George, hvilket læserne kan høre mere om på side 32 i tillægget.

I ”Shakespeare in Love” på Østre Gasværk Teater er det den besværlige kærlighed, der udforskes, fortæller Thure Lindhardt, der spiller rollen som selveste Shakespeare, i et interview på side 4 i tillægget.

På teatrene Mungo Park i Kolding og Sort/Hvid i København, hvor ”Frit flet” opsættes, handler det om intet mindre end, hvad det vil sige at være menneske, fortæller instruktør Liv Helm i et interview på side 22.

Der er altså masser af læsestof med livet i centrum at dykke ned i i dette tillæg, ligesom der er masser af scenekunst med livet i centrum at J finde på landets teatre.

God fornøjelse med begge!

Quiz med om Scene&Kultur 3 1. I hvilket år er Thure Lindhardt født?

3 4. I hvilken vestjysk by fandt en drukneulykke sted i 1893?

3 7. Hvad hedder Danmarks eneste blindfødte skuespillerinde?

3 2. Hvem har skrevet ”Et dukkehjem”?

3 5. Hvem spiller de tre døtre i ”Dansen med far”?

3 8. Hvilken ballet medvirker Ida Praetorius i fra den 9. marts?

3 3. Hvem har skrevet musik til ”Mød mig på Cassiopeia”?

3 6. Hvem var Leonora Christina gift med?

3 9. Hvilket sted var det første til at introducere filmkoncerter i Danmark?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Stina Ørregaard Andersen | Layout: Mie Petersen | Tryk: Dagbladet i Ringsted

AFTEN LANDET 16. – 25.05.2019

HHHHHH

HHHHHH

HHHHH

Gribende portræt af et plaget Europa

Snedig, gennemtænkt og velspillet fortælling

Stærkt og visuelt spændende

NORDJYSKE

KRISTELIGT DAGBLAD

JYLLANDS-POSTEN

AALBORGTEATER.DK JERNBANEGADE 9-11 9000 AALBORG BILLETSERVICE 96 31 60 20 FIND AALBORG TEATER PÅ

M ød og e bo l s jedy n ma ret s s e s ka a H a lfd bn i nger nd re fr a foru n n Ra s m u a s d e rl i ge v sen s erde KØB n BILL KG L

TEA

ETT ER P Å TER .DK

T E AT

R ER FO

SKUESPILHUSET 0 9/0 2 - 1 6/0 3 2 0 19

4 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Vi må ikke glemme at jagte kærligheden, selvom den kun er der i glimt Størst af alt er kærligheden, og den skal kunne tåle fejl og magtesløshed, mener skuespiller Thure Lindhardt, der er aktuel i en ny forestilling om romantikeren William Shakespeare

interview AF KRISTOFFER KRISTENSEN kristensen@k.dk

Ingen har som William Shakespeare været i stand til at sætte ord på mennesket, når det er bedst og værst, tilmed uden at være hverken dømmende eller moraliserende. Det er skuespiller Thure Lindhardt sikker på.

Og Shakespeare kan i dag, mere end 400 år efter sin død, stadig give åndenød til dem, der oplever hans kunst. Lige sådan er det med forfatterens eget liv.

Derfor skal historien om ham atter fortælles, når filmen ”Shakespeare in Love” fra 1998 bliver til en forestilling på Østre Gasværk Teater i København. ”Stykket er ’Shakespeare light’,” siger Thure Lindhardt.

Han skal spille den unge dramatiker, der i slutningen af 1500-tallet kæmper med en skriveblokade, indtil han møder kvinden, der med ét bliver hans muse. ”Intet i stykket er faktuelt korrekt. Men det gør ikke så meget.

Det gode ved stykket er, at det leger med den frihed, Shakespeare selv havde. Han var flabet og fri i sin lidenskab, fri i sin kærlighed,” siger han.

Netop det sidste skal samtalen med Thure Lindhardt handle om i dag: kærlighed. Ikke blot til livet, men den, man kan have med og til et andet menneske.

I stykket er kærligheden ikke kun stor mellem de to hovedpersoner Viola og William. Den er også besværlig og ad flere omgange sat på prøve. Det kender Lindhardt også fra sit eget liv, hvor kærligheden ”i virkeligheden altid er sat på prøve”: ”Den er svær at opnå i sin rene form, for den bliver hurtigt forstyrret af vilje og begær, og pludselig er kærligheden der ikke længere. Som menneske skal man kæmpe for, at den er der.

Det gør jeg hver dag. Jeg spørger mig selv, om jeg tænker nok på de mennesker, jeg har omkring mig. Det er altid ikke nemt, for samtidig må jeg ikke glemme kærligheden til mig selv. Balancen mellem de to ting er enormt vigtig. Uden det ene kan du ikke have det andet,” siger han.

Thure Lindhardt fortæller om ”menneskers empiri” og om at have oplevet kærligheden og mangel på samme.

Han taler om det græske ord ”hamartia” – om at synde. Hvordan det konkret er kommet til udtryk i hans liv, er dog langtfra ligetil at få svar på. Ofte – næsten hver gang, han bliver spurgt ind til sit privatliv – refererer han til andres ord og værker. Han bliver personlig, men nævner ingen navne på de mennesker, han har (eller har haft)

hed og fejl. Problemet er bare, at vi oftest ikke vil have fejlene i vores liv. Vi vil have vores vilje, og viljen vil have det perfekte. At synde handler netop om at ramme ved siden af,” siger han.

Han tegner en dartskive i luften. ”For at ramme centrum skal du øve dig, og rammer du ved siden af, skal du bare prøve igen og igen,” siger han.

Thure Lindhardt 3 Født i 1974.

Skuespiller.

Internationalt kendt for sin rolle i Dan Brownfilmatiseringen ”Engle og Dæmoner” (2009). Bor i København og er far til en datter på halvandet år.

Har spillet med i forestillinger som ”Hamlet” og ”Skrigerne”.

Søn af Mogens Lindhardt, der var rektor for Pastoralseminariet i København.

Barnebarn af Aarhusteologen P.G. Lindhardt.

Hans farbror er afdøde biskop Jan Lindhardt.

”Shakespeare in Love” 3 3Østre Gasværk Teater i København iscenesætter filmen ”Shakespeare in Love” fra 1998, der vandt syv Oscars.

3 3Forestillingen spiller fra den 29. marts til den 28. april.

0 Thure Lindhardt, som skal spille hovedrollen i teaterstykket ”Shakespeare in Love” på Østre Gasværk. – Foto: Iben Gad.

tættest inde på livet. Privatlivet værner han om. Desto mere interessant er det måske derfor at høre ham tale om kærlighed.

Emnet får ham i hvert fald til at tænke. Flere gange længe, inden han svarer. ”Jeg går heller ikke og taler om kærlighed til daglig. Det gør mennesker da ikke. Vrede og frustration indeholder tusindvis af ord, men kærlighed er ordløs,” siger han og slår fast, at man skal skelne mellem forelskelse og kærlighed: ”Forelskelse er en sindssyge, kærligheden er en væren. ’Størst af alt er kærligheden’, som Paulus sagde, og det er den jo.”

Kærligheden er til stede i Lindhardts liv, men ikke som en tilstand, kun som glimt, fortæller han: ”Den kan være til stede en rolig søndag aften med en anden. Eller når blikke mødes.”

”Men jeg følte også kærligheden i morges, da jeg fulgte min datter i vuggestue. Hun sad i barnevognen og kiggede op på mig, mens jeg sang ’Pippi Langstrømpe’ på svensk, selvom jeg ikke kan teksten. Hun er ligeglad, hun er halvandet år. Der opstod et glimt af den væren, som kærlighed er – dens væsen, som altid vil være på prøve,” siger Thure Lindhardt.

Han mener, at alle mennesker er misbrugere på jagt efter det næste kærlighedsfix. Det slår han fast ved at banke i bordet. ”Det, vi tror er kærlighed, bliver meget hurtigt til afhængighed. Omvendt handler afhængighed også om kærlighed, for når niveauet af dopamin i hjernen daler, higer vi efter det næste fix. Det er dybt rørende, at vi mennesker bliver ved med at

jagte den følelse, men selvfølgelig gør vi det.”

Ligesom William i ”Shakespeare in Love” jagter Thure Lindhardt altså kærligheden. I stykket fører den langtfra kun lykke med sig, men også tårer og frustration. Det er et vilkår, mener Lindhardt, at man med ønsket om kærlighed i sit liv tåler bagsiden af medaljen. At man tolererer ”fejl og magtesløshed”. ”Som mennesker trodser vi selv stor smerte. Kærligheden er vigtigere end alle de tæsk, livet giver os, og derfor går vi gennem ild, vand, løgne og utroskab for at få den.” ”Jesus taler om næstekærligheden og om at vende den anden kind til. Kærlighed indeholder tilgivelse og forståelse, og hvis den skal det, er den også nødt til at indeholde magtesløs-

Eller du kan drikke dig fuld og ramme helt forbi? ”Ha ha. Ja, det er også en mulighed. Men det er vel også sjovt nok,” siger han, men bevæger sig hurtigt væk fra dét emne.

Thure Lindhardt mener, at vi misforstår, hvad kærlighed er, hvis vi projicerer egne behov over i et andet menneske. Hvis ”et andet menneske blot skal fuldkomme mig”, siger han: ”Det er en af de største følelsesmæssige forbrydelser, vi kan gøre mod os selv og mod andre. Skal et andet menneske leve op til, hvad kærlighed er for mig? Det er jo umuligt,” siger han. ”Jeg ser det alle steder. Jeg har selv prøvet det masser af gange, og jeg kender følelsen af at projicere mine forventninger til kærligheden over i et andet menneske. Der går ikke længe, så kommer ulykken og frustrationen, der hører med til faldet – til ’the loss of innocence’ (tabet af uskyld, red.).”

Når vi mennesker forventer vores egne behov opfyldt i en anden, skyldes det blandt andet en individualisering: mig først, så dig. Den, oplever Thure Lindhardt, er stigende, og årsagen skal blandt andet findes i de sociale medier, hvor vi ”opretter profiler og siger til alle andre: Se, hvor speciel jeg er”, mener han. ”Men vi er ikke individuelle væsener, vi er flokdyr. Det er ren manipulation, og som mennesker, der stræber efter kærligheden, begår vi en stor fejl. For der er forskel på at sætte sig selv først og at se på sig selv – at være sig selv eller at være sig selv nok,” siger han og læner sig frem over bordet. ”Som menneske kan man være oprigtigt optaget af, hvorfor man er på denne jord, og hvad man efterlader sig. Det er en selvoptagethed, som ethvert menneske burde lære, for så kan vi tale om, at enhver tager ansvar. Er det ikke det, vi burde lære vores børn i folkeskolen?”, afslutJ ter han.

’Move’ 09.02.19 – 22.04.19 Der er leg, dialog og socialt samvær for folk i alle aldre, når udstillingen Move sætter skub i den besøgende og forvandler udstillingsgalleriet til én stor bevægelig struktur.

ÅBNINGSTIDER Tirsdag - søndag kl. 10-17 Onsdag kl. 10-22 Mandag lukket www.aros.dk Husk – altid fri adgang til Café og Shop

’Far From Home’ 01.12.18 – 30.11.20 Med fokus på følelsen af hjem og individets udfordringer i det moderne samfund afrunder ARoS trilogien, der startede med ’Out of the Darkness’ i 2014. Udstillingen stiller det fundamentale spørgsmål – hvor er hjemme?

Åbner 9. februar

Julian Schnabel ’Aktion Paintings 1985-2017’ 12.10.18 – 03.03.19 Aktion Paintions 1985-2017 er en retrospektiv udstilling med en af amerikansk kunsts helt store sværvægtere – den amerikanske maler og filminstruktør Julian Schnabel.

Gyldig uge 7

Vinterferietilbud Medbring denne talon og få rabat: 2 entrébilletter normalpris 270 kr

Ku g l eskø r v i nter ferie

Niveau 4

Caféen Caféen på niveau 4 byder på varme og kolde drikke samt lækre snacks og småretter til både store og små.

Husk: 10% på regningen for alle årskortholdere

Vinterferien på ARoS I vinterferien kan I opleve den 400 meter lange kuglebane, gå på Kugleskør Kunstjagt, lave vilde eksperimenter til Action Painting og meget mere.

Psst... vi har også pandekager! www.aros.dk/vinterferie

Vinterferiepris: kun kr. 200 Kristeligt Dagblad

Unge u. 18 år gratis Gyldig til og med 17. februar 2019 Kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer

Alle u. 18 år gratis

Niveau 3

ONSDAG AFTEN ARoS holder hver onsdag åbent til kl. 22. Aftenen byder på hygge, kunst og lækker mad – og der er altid et spændende program med bl.a.

Atelier & Vin, livemusik og Kunstfokus. aros.dk/onsdag

6 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Forfattere fra de sidste 100 år sætter ord på kærligheden Parforholdet er en livskunst og alt andet end banalt. Det insisterer det populære kunstnerkollektiv Sort Samvittighed på i deres nye forestilling ”I et forhold”

interview

”I et forhold”

AF SIMONE NILSSON

3 3Premiere på Kvindernes Internationale Kampdag den 8. marts. Spiller på Betty Nansen Teatret på Frederiksberg frem til den 18. april.

nilsson@k.dk

Tilfældigheder, passion og hårdt arbejde. Storladne følelser og trivielle hverdagskonflikter. Relationen mellem to mennesker kan være alt fra et kort møde til en livslang forpligtelse, og i år er den også hovedtemaet i en ny forestilling af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed.

På en opdagelsesrejse gennem både kendte og ukendte tekster af kvindelige forfattere fra de sidste 100 år vil kollektivet i forestillingen ”I et forhold” få publikum til både at grine og græde – uden at det bliver på bekostning af forholdets betydning. ”En kvindegruppe, der laver noget om parforhold. Det kan jo lyde hæsligt,” ler Leila Vestgaard. ”Men vi insisterer på, at parforholdet ikke er banalt. Det er det alt for vigtigt til, og de involverede følelser er alt for store til at kunne blive reduceret på den måde,” siger hun.

Til daglig er hun redaktør på forlaget Gyldendal, og så er hun del af kunstnerkollektivet Sort Samvittighed sammen med teaterdirektør Elisa Kragerup, der sidder ved siden af hende. I selskab med kollektivets otte andre medkunstnere har de brugt det sidste halve år på at udvælge tekster til forestillingen og iscenesætte parforholdets mange aspekter.

De understreger, at de ikke er ude på at ville definere hverken god litteratur eller den rigtige kærlighedsrelation. Med eksempelvis et digt af Ursula Andkjær Olsen, en enkelt sætning fra Christina Hagen og en roman af Agnes Henningsen fra 1921 vil de forsøge at skabe et rum, hvor folk kan genkende og mærke følelserne, for hvad er teatret ellers til for? ”Når vi læser tekster igennem, så leder vi efter det, der rammer os. Vi har valgt at lave en forestilling med flere tekster og forskellige udtryk, for jo flere stemmer, vi kan låne, jo større et billede af kærligheden kan vi forhåbentlig vise,” siger Leila Vestgaard.

For Elisa Kragerup er der ikke noget endegyldigt svar på, hvad en rigtig kærlighedsrelation er, og det mener hun sagtens, gruppen kan folde ud. Selv er de 10 medlemmer vidt forskellige steder i deres personlige kærlighedsliv – fra sammentømret med en langvarig partner til at have været alene i årevis: ”Vores forestilling forherliger hverken tosomhed eller kernefamilien. Et kriterie for vores ma-

3 3Medvirkende: Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Signe Egholm Olsen, Lila Nobel og Kitt Maiken Mortensen.

3 3Instruktør: Elisa Kragerup.

Scenografi og kostumer: Ida Marie Ellekilde. Koreograf: Signe Fabricius. Komponist: Jeanett Albeck. Dramaturg: Leila Vestgaard.

Elisa Kragerup 3 3Født i 1979.

Uddannet instruktør fra Statens Teaterskole i 2010.

3 3Direktør på Betty Nansen Teatret siden juli 2018.

0 – Foto: Catrine Zorn.

Leila Vestgaard 3 3Født 1977.

Redaktør hos forlaget Gyldendal.

0 Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed blander tekster af kvindelige forfattere med vilde visuelle udtryk. Deres nye forestilling bliver ingen undtagelse, lover to af gruppens medlemmer.

– Foto: Catrine Zorn.

teriale er, at det beskæftiger sig med noget, vi alle kender, men som måske er svært at vedkende sig eller sige højt. I det banale kan der ligge store sandheder, og det er fantastisk at mærke genkendelsen hos et publikum, også når vi er ude i randområderne af de menneskelige følelser, hvor man måske tænker ting som,’det er latterligt, så hævngerrig jeg er, efter at du er gået fra mig’, eller hvor man bliver forlegen over, hvor fjollet man er i sin forelskelse,” siger hun.

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed har eksisteret siden 2007, hvor det fik sit gennembrud med forestillingen ”Hvid magi”. Her tolkede gruppen sange af Anne Linnet ved hjælp af tale, råbekor og eventyrlige figurer som havfruer og amazoner.

Et par år senere gik de på scenen som fem forskellige udgaver af forfatteren Tove Ditlevsen i forestillingen ”Tove, Tove, Tove!”, og begge gange er deres arbejde blevet anerkendt med priser. Alligevel illustreres aner-

kendelsen måske bedst ved, at deres nye og tredje forestilling solgte halvdelen af billetterne, før den overhovedet havde fået sin titel, hvilket nu, allerede inden premieren, har resulteret i en forlængelse med flere spilletider.

Både Elisa Kragerup og Leila Vestgaard er taknemmelige for den tillid, kollektivet bliver vist, og ser det som et stort ansvar at forvalte teksterne. Både over for publikum, men også over for forfatterne, siger Elisa Kragerup: ”Det er jo noget helt særligt at få lov til at fortolke materiale af forfattere, som lever. Når det ikke er en nulevende dramatiker, er der en anden frihed i det.

Man ...” ”... Man generer ikke nogen,” indskyder Leila Vestgaard.

De ler begge to.

Elisa Kragerup sidder med det ene ben under sig på stolen. Leila Vestgaard sidder ved siden af og har en notesbog liggende på bordet foran sig. Hun noterer i den af og til. De er stadig i gang med at finpudse forestillingen, og det gælder om at gribe ordene, når de er der.

Sådan er mange af omstændighederne ved Sort Samvittighed blevet til: i øjeblikket.

Temaet for den kommende forestilling blev fundet i samtalerne under de pauser, kollektivet tog fra arbejdet for at finde på det.

Det gik op for dem, hvor centralt parforholdet er i mange fortællinger både i deres egne liv, men også i litteraturen. ”Vi slog ned på den kærlighedsrelation, der skabes over tid mellem to mennesker, for vi har haft nogle fantastiske og helt eksistentielle samtaler. Det handler helt grundlæggende om, hvordan vi er over for andre mennesker her i verden. Der er vanvittig mange dimensioner i det at vælge at leve sammen med et andet menneske, hvor svært og vidunderligt og også nogle gange trivielt det er. Hvor meget nydelse og smerte, der kan være i den samme relation.

Der sker noget, når man er sammen med et andet menneske i længere tid. Den fordybelse og de rum, der kan åbne sig, er værd at se på. Det er en livskunst,” siger Elisa Kragerup. J

3 3Har produceret både spillefilm og drama.

0 – Foto: Jacob Ehrbahn/Ritzau Scanpix.

Kunstnerkollektivet Sort Samvittighed 3 3Den prisbelønnede gruppe fortolker kvindelige kunstnere og litterære tekster af kvindelige forfattere. Tidligere har gruppen fortolket både Anne Linnets sange og Tove Ditlevsens tekster.

3 3Består af Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Ida Marie Ellekilde, Signe Fabricius, Tilde Maja Fredriksen, Elisa Kragerup, Kitt Maiken Mortensen, Signe Egholm Olsen, Leila Vestgaard og Sara Åkerlund Clemmensen.

En ny

æra Skrjabin Ligeti Stravinskij

SY M F O N I S K S A L MUSIKHUSET AARHUS

15. MARTS A A R H U S SY M F O N I . D K

Koncertoplevelsen løftes til nye højder, når Aalborg og Aarhus Symfoniorkestre sammen gør tre mammutværker til virkelighed.

Med Skrjabins overjordiske Poème de l’extase, Ligetis umenneskelige Atmosphères og Stravinskijs oprørske Le Sacre du Printemps på programmet er man bogstaveligt talt garanteret en oplevelse af den anden verden.

8 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Filmkoncerter gør den klassiske musik tilgængelig Hen over foråret opsætter flere musikhuse filmkoncerter, hvor symfoniorkestre fra ind- og udland spiller filmmusikken live under fremvisningen. Det åbner den klassiske musik op for et yngre publikum, mener musikhusene

filmkoncerter AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

Luk øjnene og tænk på starten af George Lucas’ berømte filmserie ”Star Wars”. Hører du for dit indre øre de letgenkendelige toner af blæseinstrumenterne, der markerer starten på hver ny episode i eposset om stjernekrigen?

Eller hvad hvis du tænker på den berømte badescene fra Alfred Hitchcocks mesterværk ”Psycho”? Fylder lyden af hvinende violiner, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen, med det samme dine ører?

Film og musik hænger uløseligt sammen, og nogle gange skaber blandingen af de to magi, der kan tage publikum med til en anden verden. Og præcis hvor vigtig musikken er for filmen, bliver tydeligt, når man i den kommende sæson kan opleve landets musikhuse og symfoniorkestre skifte Beethoven og Bach ud med repertoiret fra en række filmklassikere. Når de inviterer indenfor til filmkoncerter.

Filmkoncerterne i al deres forskellighed virker til at være kommet for at blive, og populariteten er ikke til at tage fejl af.

Selvom premieredatoen ikke ligger før august, melder DR Koncerthuset allerede nu om alt udsolgt til deres fire ”Star Wars: A New Hope”-koncerter, og Musikhuset i Aarhus har kun få billetter tilbage til, når de i oktober over tre omgange viser sidste del af ”Ringenes Herre”-trilogien.

Idéen bag det populære koncept er såre simpel. Filmen, som man kender den, projekteres på et stort lærred, ofte i forbedret lydog filmkvalitet. Men musiksporet er klippet ud og erstattes af et live symfoniorkester og kor, der spiller musikken til filmen. ”Love Actually”, ”Alene hjemme” og ”Ringenes Herre”. Kigger man ned over listen af tidligere og kommende filmkoncerter, er filmenes eneste fællestræk, at de i deres egen ret betegnes som klassikere. Og det er en vigtig faktor i udvælgelsen af film, fortæller direktør i Musikkens Hus i Aalborg Lasse Rich Henningsen. For musikhusene skal ikke ud at konkurrere med biograferne om at vise de nyeste film. Det er nemlig en fordel, hvis filmene allerede har et loyalt publikum, som vil have en ny oplevelse med deres yndlingsfilm, fortæller han.

Men hvad får folk til at give over 300 kroner for at se en film, som de har set utallige gange før? Ifølge Lasse Rich Henningsen handler det om den helt særlige stemning, der opstår, når 1000 mennesker samles om noget, de kender og holder af.

”Der er en fuldstændig vanvittigt god stemning, og der er fuld smæk på fra start til slut. Når orkestret har spillet en særligt svær passage, så klapper og hujer folk af begejstring, og det sker ellers normalt ikke, når symfoniorkestret giver koncert.

Det er virkelig noget helt særligt,” siger han.

Igennem de sidste fire år har han været med til at arrangere over 60 filmkoncerter, og det er blevet tydeligt, at arrangementerne har en positiv sidegevinst.

De åbner den klassiske musik op for et nyt og yngre publikum. ”De her koncerter er i sin kerne enormt god musik, opført af dygtige musikere i et scenerum, der er optimeret til at skabe den bedste lyd. Det er en totaloplevelse, og det giver en forståelse og en respekt for symfoniorkestrene, som de i dag nogle gange kæmper med at opnå,” siger han.

Musikhuset Aarhus var de første til at introducere filmkoncerterne herhjemme, og når Mette Kier, som er kunstnerisk chef, kigger ned over billetsalgsstatistikken, er det tydeligt, at filmkoncerterne tiltrækker et andet publikum end andre klassiske koncerter. Halvdelen af de 10.000, som så anden del af ”Ringenes Herre” sidste år, var under 30 år, og dermed var gennemsnitsalderen halveret i forhold til koncerten med operasangeren Plácido Domingo i januar. ”Med formatet ønsker vi at introducere den klassiske musik til en yngre målgruppe. Den klassiske musik kan godt være svært tilgængelig, hvis man ikke er vokset op med den. Her får de mulighed for at opleve et brusende orkester og kor live på scenen sammen med de film, de elsker. Det er en unik live-oplevelse, som er blevet en kæmpe succes ikke bare herhjemme, men i hele Europa. For os er det dog vigtigt, at filmmusikken i sig selv er et symfonisk værk, så det også giver mening for Symfoniorkestret at opføre det. Ellers tror jeg ikke på, at vi får introduceret et nyt publikum til klassisk musik,” siger hun.

En af dem, der er blevet bidt af filmkoncerterne, er den 29-årige Sisse Bruun fra Aalborg. Til foråret skal hun ind at se sin syvende af slagsen, når Musikkens Hus i Aalborg har dinosaurfilmen ”Jurassic Park” på plakaten.

Selvom hun med begejstring taler om, at hun hver gang er blevet blæst bagover af symfoniorkestrets lyd, så kunne hun aldrig drømme om at sætte sine ben i koncerthuset for at høre en af Mozarts symfonier. Det siger hende simpelthen ikke noget.

Men hvorfor så betale i dyre

0 Med otte måneder til premieren er der allerede næsten udsolgt, når Musikhuset i Aarhus opfører tredje del af ”Ringenes Herre”trilogien.

10.000 publikummer så de to første filmkoncerter.

– Foto: Musikhuset Aarhus.

domme for at høre dem spille filmmusik? ”Nogle gange, når jeg ser en film, så finder jeg efterfølgende frem til musikken, fordi den har sagt mig noget. Men det er aldrig omvendt, hvor jeg hører noget musik og så får lyst til at se en film. Det er filmen, som for mig åbner op for musikken,” fortæller hun.

Men det er ikke ensbetydende med, at filmen er vigtigst, når den unge aalborgenser går til filmkoncert. Tværtimod forklarer hun, at det betyder meget lidt. For det er film, som hun har set en million gange før. Det vigtige er de billeder og følelser, som musikken sætter gang i. En følelse, som Sisse Buuch oplever bliver forstærket til filmkoncerten. ”Når man går i biografen, er lyden også altid skruet helt op, og det er med til at give en helt særlig stemning. Når man så går til filmkoncert og ser filmen live med symfoniorkestret, så bliver der endnu en gang skruet et par grader op for stemningen. Der kommer flere følelser i spil, og musikken slår mig hver gang helt omkuld,” forklarer hun.

Det er netop filmmusikkens evne til at male billeder, stemninger og følelser frem, der er en af dens helt store styrker, fortæller lyddesigner Peter Albrechtsen, der har stået bag lyden på flere spillefilm. Han stiller filmmusikken op som en modsætning til popmusikken. For mens man i popmusikken arbejder med at skrive et fængende om-

Kommende filmkoncerter 3 ”Jurassic Park” – Musikkens Hus i Aalborg 3 ”Mord i symfonien” – DR Koncerthuset 3 ”Star Wars: A New Hope” – DR Koncerthuset og Musikhuset Aarhus 3 ”Ringenes Herre: Kongen vender tilbage” – Musikhuset Aarhus 3 ”Fantasymphony” – DR Koncerthuset

Verdens bedste soundtracks I anledningen af sin 100-årsfødselsdag kårede Det Amerikanske Filminstitut i 2005 følgende som filmhistoriens fem bedste soundtracks:

3 3”Star Wars” (1977) – John Williams

3 3”Borte med blæsten” (1939) – Max Steiner

3 3”Lawrence of Arabia” (1962) – Maurice Jarre 3 3”Psycho” (1960) – Bernard Herrmann 3 3”The Godfather” (1972) – Nino Rota KILDE: DET AMERIKANSKE FILMINSTITUT

kvæd, som alle kan synge med på, så handler filmmusik om at skabe oplevelser, forstærke følelser, momenter og karakterer i filmen, fortæller han. ”I en film er musikken den fortælling, der ikke er ord på.

Det er i høj grad det, der er med til at skabe den sanselige del af filmen og gør filmen til en oplevelse. Det handler ikke bare om

ord, men taler til noget ud over det,” siger lyddesigneren. ”Lagt sammen med billedernes særlige sprog tager det publikum med til en anden dimension. Når filmmusik er bedst, så kan man få en visuel oplevelse ud af alene at høre musikken, også selvom man ikke ser filmens billeder foran J sig.”

Poesigaardens Galleri

10

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Oplev et af Danmarks smukkeste gallerier – hvor kunst og natur går hånd i hånd

0 Hvem er de gode, og hvem er de onde? Det spørgsmål stilles i den nye musical ”Leonora Christina”, når kongedatteren og hendes mand støder sammen med Frederik den Tredje og generalmajor Fuchs. – Foto: Emilia Therese.

Var hun heltinde

”En svale fortæller” – olie på lærred (80x80)

“Det er ingen kunst at skabe - men at komme i den tilstand - så man kan skabe - er en kunst !”

Japansk ordsprog

Leonora Christina og hendes mand, Corfitz Ulfeldt, nåede magtens højeste tinde, men deres magtbegærlighed førte dem i unåde. Nu er den dramatiske historie om den omdiskuterede kongedatter blevet til en musical

historisk musical AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

”Vestjysk landskab” – olie på lærred (60x80)

“... Else Husted Kjær ser naturen, landskabet og lyset som et mirakel, hun har sat sig for at gengive i sine billeder ... maleren øser ud af sin betagelse af naturen ... lyrisk abstaktion er termen for denne stilart ...”

Tom Jørgensen, Kunstavisen ELSE HUSTED KJÆR POESIGAARDENS GALLERI Sandbækvej 12 · Nees, 7570 Vemb

www.poesigaarden.dk

Tlf. + 45 97 88 40 66 mobil + 45 51 90 40 66

Åbent søndage 11-17 og efter aftale – også for foreningsbesøg. Fri entré.

Else Husted Kjær

Kongedatter, hustru, forfatterinde. Heltinde, landsforræder, skurk? Kært barn har som bekendt mange navne, men hvilket bruger man til at beskrive en kvinde som Leonora Christina?

Det er et af de spørgsmål, som Odense Teater i samarbejde med Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester tager op i den nyskrevne musicalforestilling ”Leonora Christina”. Et spørgsmål, som der ikke findes noget entydigt svar på. For Leonora Christina rummer ligesom alle andre både det gode og onde, forklarer manuskriptforfatter Andreas Garfield, der har skrevet teksten til forestillingen. ”Der er nok mange, som vil klandre musicalgenren for at være melodramatisk. Til det hører også de endimensionelle karakterer: Helten.

Skurken. Den fortrolige,” siger han. ”Med den her musical har vi forsøgt at lave nogle mere komplekse karakterer. Vi vil gerne have publikum til at stille spørgsmål ved, hvem der taler sandt: hvem det er, som de egentlig skal holde med.”

Rammen om forestillingen er den virkelige retssag fra 1659, hvor Leonora Christina

foran den svenske konge får til opgave at forsvare sin alvorligt syge mand, Corfitz Ulfeldt, der står anklaget for højforræderi. Men hvordan endte en kvinde, der ofte omtales som Christian den Fjerdes yndlingsdatter, dér? For at forstå det er man nødt til at forstå hendes liv frem til og efter den skæbnesvangre retssag.

Leonora Christina bliver født i 1621 og er datter af Christian den Fjerde og hans hustru til venstre hånd, Kirsten Munk.

Leonora Christinas liv er uløseligt bundet og i høj grad defineret af hendes ægteskab med adelsmanden Corfitz Ulfeldt, som hun bliver gift med som kun 15-årig, fortæller professor i historie ved Saxoinstituttet på Københavns Universitet Gunner Lind, der blandt andet har forsket i 1600-tallets magteliter. ”Der er meget ondt at sige om Corfitz Ulfeldt, men han var også respekteret og beundret i sin samtid. Leonora Christina er hans evigt loyale hustru, og hun står ved hans side igennem last og brast.

Sammen var de ikke altid fine i kanten, men de har uden tvivl været et formidabelt par,” siger han.

Under Christian den Fjerdes regeringstid bliver Corfitz Ulfeldt udpeget som rigshofmester og får næsten ubegrænset magt. Det udnytter han til fulde og tilraner sig selv og sin hustru enorme summer fra statskassen. Da

Christian den Fjerde dør, bliver Leonora Christinas halvbror Frederik den Tredje kronet, og en bitter fejde bryder ud mellem kongeparret og Ulfeldterne, for hvem heldet nu vender. Først bliver Corfitz Ulfeldt anklaget for at være en del af et mordkomplot, så igangsættes en undersøgelse af hans administration, og han anklages for korruption.

Ulfeldt-parret ser ingen udvej, og de flygter i ly af natten til udlandet. ”På det her tidspunkt kunne de have stukket piben ind og have levet fedt af den formue, de havde gemt i udenlandske banker. Men de kan simpelthen ikke lade være med at tørste efter mere,” siger Gunner Lind.

Parret slår sig ned i Sverige og går i gang med et farligt politisk dobbeltspil, der involverer adelige og kongelige fra Sverige, Holland, Frankrig og Danmark. Målet er klart. Ulfeldt-parret vil, koste hvad det vil, have magten over Danmark tilbage.

I starten går det godt. Parret bliver nære allierede med den svenske konge. Og da svenskerne i vinteren 1657 krydser isen og angriber Danmark, er det Ulfeldt, som sidder i kongens kane. Under de efterfølgende fredsforhandlinger repræsenterer Corfitz Ulfeldt svenskerne, og det er et svidende nederlag for den danske konge. Kort tid efter rager det ambitiøse par dog uklar med den svenske kon-

11

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

SE HJARNØSKATTEN og mærk det kaos, der ramte landet

GRATIS ADGANG

GULD & til vor tid KAOS endes...

2. FEBRUAR - 15. DECEMBER 2019

eller skurk? ge. De vender svenskerne ryggen og vender sig igen mod Danmark. Men noget går galt, og det bringer os tilbage til den retssag, som er omdrejningspunktet for den nye musical.

Her fører Leonora Christina et på alle måder blændende forsvar for sin mand, alligevel kendes han skyldig. Gennem mere end 20 år har Ulfeldt-parret spillet højt spil, men nu har de endegyldigt tabt.

Herefter bliver resten af parrets liv en blanding af fængselsophold og et liv på flugt. Leonora Christina bliver taget til fange, da hun i England forsøger at skaffe penge til at forny parrets kamp. Hun bliver aldrig dømt for noget, men ender med at tilbringe 22 år i det københavnske fængsel Blåtårn, inden hun ender sine dage på Maribo Kloster i 1698. Hendes mand ender med at dø som en fattig og forfulgt mand i en båd på den tyske flod Rhinen i 1664.

Ulfeldt-parret havde alt, succes, penge og magt. Hvordan endte det med at gå så galt for dem? ”Når Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt ender med at få næsen så meget i klemme, er det, fordi de bliver ved med at stikke den for langt frem. Deres ambitioner og følelser af eget værd rækker langt ud over, hvad man i deres position kan tillade sig, og deres platform er ikke stærk nok til at holde dem.

Derfor ender det hele med på spektakulær vis at vælte sammen omkring dem,” siger Gunner Lind.

Gjorde Leonora Christina sig skyldig i højforræderi, eller var hun en uskyldig brik i sin

Kulturmuseet Spinderihallerne

Leonora Christina

VEJLEMUSEERNE

3 Grevinde af Slesvig og Holsten. Født i 1621.

3 Datter af Christian den Fjerde og hans hustru til venstre hånd, Kirsten Munk.

3 Gift med Corfitz Ulfeldt, som hun fik 10 børn med.

3 Blev i 1663 arresteret i England for medvirken til forræderi, men aldrig dømt.

3 Sad 22 år i københavnske Blåtårn, hvor hun skrev erindringsromanen ”Jammers Minde”.

3 Død i 1698 på Maribo Kloster.

Musicalen ”Leonora Christina”

3 3Forestillingen er et samarbejde mellem Odense Teater, Den Fynske Opera og Odense Symfoniorkester og spiller mellem den 22. januar og den 15. februar i Odeons Store Sal.

MINE REJSER VÆRKER FRA JENS OLESENS SAMLING

19. januar – 22. april 2019

3 3Medvirkende: Xenia Lach-Nielsen, Troels Lyby, Lars Simonsen, Anders Gjellerup Koch, Joakim Lind Tranberg, Cecilie Gerberg, Christina Elisabeth Mørkøre og Stig Rossen.

3 3Iscenesættelse: Peter Langdal. Manuskript: Andreas Garfield. Komponist: Stephen Henriksen. Lyrik: Torben Kirkegaard.

mands magtspil?

Det spørgsmål har i godt 300 år præget diskussionen om kongedatteren og hendes plads i danmarkshistorien, og nu tages det på ny op i musicalen. For i dag kender vi Leonora Christina og Corfitz Ulfeldt som danmarkshistoriens absolut største forrædere, siger manuskriptforfatter Andreas Garfield. Men historien skrives af vinderne, og det hele kunne så nemt have set anderledes ud. Var det lykkedes for parret at vælte Frederik den Tredje af

pinden, så havde vi nok set anderledes på dem, mener han. ”På et tidspunkt i forestillingen er der en, som siger: ’Det her er forræderi’, hvortil der bliver svaret: ’Kun, hvis det bliver opdaget’,” siger Andreas Garfield. ”Det her er på mange måder en historie om, hvem der ejer sandheden. Og det er et meget vigtigt spørgsmål i vores moderne informationssamfund, hvor vi hele tiden hører om fake news, spin og J vinklede historier.”

www.silkeborgbad.dk

12 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Alt det, ingen ser

2 Skuespiller Anna Sophie Lübeck er blindfødt, men har også en medfødt spasticitet, der gør det ekstra komplekst at finde rundt på scenen.

Dan Lund Jørgensen agerer hjælper for hende i enkelte situationer.

– Foto: Leif Tuxen.

Hvordan ser verden ud for et menneske, der er født blind? Det handler stykket ”Dit blik, mit syn” om, hvor fire dramatikere har fortolket den blindfødte skuespiller Anna Sophie Lübecks oplevelser

Glad Teater

blind på scenen

3 3Etableret i 2006 som det første teater herhjemme for mennesker med funktionsnedsættelse.

AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

Her i Velfærdsdanmark er der styr på det meste. Vi har offentlig transport, vuggestuer og institutioner, der tager sig af de mennesker, der har brug for ekstra hjælp. Men nogle gange kan vi danskere blive så sikre på systemerne, at vi glemmer at interessere os for det åbenlyst interessante og for eksempel stille spørgsmålet: Hvordan ser verden ud for et menneske, der er født uden at kunne se?

Hende derovre med blindestokken og det lille blå skilt på frakken; hvordan opfatter hun egentlig verden? Hvad ser hun, hvad hører hun, og hvad føler hun? Kan hun mærke, når jeg ser på hende?

Det var tanker som disse, der rumsterede i Glad Teaters instruktørs, Lars Werner Thomsens, hoved. Og heldigvis havde han i sit ensemble det perfekte udgangspunkt for at blive klogere, nemlig den blindfødte skuespillerinde Anna Sophie Lübeck. Sammen blev de enige om, at tiden var inde til, at hendes syn på verden blev trukket frem i lyset. Hun fortalte fire dramatikere, hvordan det er at være hende, og deres fortolkninger er blevet til stykket ”Dit blik, mit syn”, der i disse dage kan ses på Warehouse 9 i København.

Glad Teater er et teater for mennesker med funktionsnedsættelse, og idéen til et sådant fik Lars Werner Thomsen sammen med kompagnonen Jesper Michelsen i 2003. De to leder nu teatret sammen. I 2006 kom teatret ”i stald” hos Glad Fonden, der er Danmarks største socialøkonomiske virksomhed og har hovedsæde i Københavns nordvestkvarter. Der blev etableret en særlig skuespillerskole, og teatret fik ad den vej eget skuespillerensemble.

Glad Teater blev det første professionelle teater for folk med funktionsnedsættelse herhjemme og modtager i dag tilskud fra Kulturministeriet. Anna Sophie Lübeck, der er født i 1986, er uddannet fra Glad Teater og er lige nu Danmarks eneste blindfødte skuespillerinde. I ”Dit blik, mit syn” står hun for første gang alene på scenen, dog med en hjælper i bestemte scener, for ud over sin blindhed har Anna Sophie Lübeck en medfødt spasticitet, der går ud over hendes rumforståelse. ”Anna Sophie har været en del af vores ensemble i over 10 år. Og i den tid, jeg har kendt hende, er jeg kun blevet mere nysgerrig på hendes måde at opfatte verden på. Jeg bliver ved med at få nye aha-oplevelser af at være sammen med hende.

Hendes funktionsnedsættelse er kompleks, og på trods af det har hun store drømme og kaster sig ud i nye eventyr. Det har jeg været fascineret af, og jeg har tænkt: Der er noget i det, hun kan, som kan tilføre os blandt publikum noget,” siger Lars Werner Thomsen.

I stykket fremfører Anna Sophie Lübeck en række fortællinger skabt af de fire dramatikere, der takkede ja til opgaven med at fortolke hendes liv og verden. Fortællingerne er ikke dokumentariske, men tager udgangspunkt i hende. ”Det har været vigtigt at få nogle friske øjne på, der ikke var en del af vores lille verden. Nogle dele af stykket går helt tæt på, mens andre stikker helt af fra virkeligheden. Og jeg tror faktisk netop, det er noget af det, der er med til at gøre stykket samfundsrelevant, for det handler jo på den måde om os alle,” siger Lars Werner Thomsen.

3 Lars Werner Thomsen er stifter og kunstnerisk leder af Glad Teater, der er Danmarks første teater for mennesker med funktionsnedsættelse. – Foto: Vitus Magne Larsen.

”Dramatikerne har fået fint fat i det, at her er et menneske, som hr. og fru Danmark måske vil gå uden om. Men det er altså et menneske, som tør stille sig op og gøre opmærksom på, at hun har følelser som os andre, kender til had, kærlighed, jalousi, og måske har hun, i kraft af sit specielle syn på verden, nogle svar på nogle af de hverdagsproblemer, vi andre går og tumler med. Svar, som vi aldrig selv havde set.” Én af fortællingerne, ”Om at fare vild”, handler om et kæresteforhold, der er forbi: ”Jeg kan fare vild oppe i min lejlighed, kan gå frem og tilbage mellem køkkenet og stuen i flere timer,” siger Anna Sophie Lübeck i stykket, på en stol midt i det åbne scenerum. ”Jeg tør ikke gå ud uden dig, for jeg er bange for at ende på trapper uden gelændere. Uden din store, behårede næve, jeg kan holde i min. Hvad, hvis jeg styrter ud over kanten?”.

For publikum bliver det klart, at kærestesorgen for en blindfødt kan rumme noget mere, en ad-

gang til verden, der er gået tabt. Men måske er det i virkeligheden sådan for alle? At vi ser verden anderledes uden den elskede ved vores side?

Anna Sophie Lübeck sidder ret op og ned på en stol i et scenerum, der er afgrænset af vasketøj på snore. Hun har enkelte rekvisitter at orientere sig efter, men rekvisitterne er også besværlige. En skærmløs lampe med pærer kan risikere at smadre mod gulvet, hvis hun ikke forstår nøjagtigt, hvor den står. På scenen er også Dan Roland Lund, der hjælper hende i forskellige situatiuoner.

For eksempel, når hun skal træde op på et én gange én-meters bord og dreje rundt om sig selv, mens hun siger sine replikker.

For Anna Sophie Lübeck har det været en stor ære at få sit liv fortolket på den måde: ”Jeg tror, at det er en stor ære for enhver skuespiller at få lov at have en monolog,” siger hun. ”For mig er det også en mulighed for at sætte det seende liv op mod det ikke-seende. At få seende til at forstå, hvordan det er at være blindfødt, og det kan man jo aldrig helt. For selv, hvis I bliver blinde senere i livet, vil I have erindringen om at kunne se. Men jeg aner ikke, hvordan ting ser ud, og det vil jeg gerne give folk et indblik i. Stykket hedder jo også ’en fortælling om et liv i mørke’, og man siger ofte, at mørket er dystert. Men; hvis folk tør gå ind i mørket med mig, så kan vi forhåbentlig gå i det sammen, og måske mod lysere tider.” J

”Dit blik, mit syn – en fortælling om et liv i mørke” 3 Medvirkende: Anna Sophie Lübeck, Dan Roland Lund. Instruktion: Lars Werner Thomsen. Dramatikere: Tomas Lagermand Lundme, Alexandra Moltke Johansen, Thea Kulavig og Magnus Iuel Berg. Spiller på Warehouse 9 på Vesterbro i København frem til den 9. februar.

3 3Glad Teater består af et fast skuespillerensemble på 16 skuespillere og fire fastansatte, herunder kunstnerisk leder Lars Werner Thomsen.

Teatret er støttet af Kulturministeriet og derudover en del af Glad Fonden, som er Danmarks største socialøkonomiske virksomhed og har mange afdelinger, herunder TV-Glad, Glad Design og Glad Mad. 3 3Glad Teater har i en årrække drevet egen skuespillerskole med en treårig skuespilleruddannelse, men uddannelsesdelen bliver nu drevet af Glad Fagskole som en af Glad Fondens mange uddannelser for mennesker med funktionsnedsættelse.

3 3Siden 2011 har Glad Teater udelukkende fokuseret på at være et producerende teater.

RIDDERSALEN præsenterer

Falder

ikke langt...

En familiekabaret fra 6 år

8. feb. – 16. mar.

Teatret Riddersalen Allégade 7-9 2000 Frederiksberg

web: riddersalen.dk tlf.: 38 87 18 19 mail: info@riddersalen.dk

14 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Du kan ikke flygte fra din far Folketeatrets nye forestilling ”Dansen med far” sætter fokus på faderrollen set gennem tre generationer af døtre, spillet af Rikke Wölck, Sonja Oppenhagen og Laura Allen Müller. De tre skuespillere har hver især også selv oplevet, hvordan forholdet til ens far kan sætte evige spor – og ar

interview AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

Rikke Wölcks far fyldte for meget i hendes barndom: Han var en far, som både var charmerende og begavet, men også voldelig. Laura Allen Müllers far har altid mest af alt fyldt ved sit fravær. Og Sonja Oppenhagens far gik fra at fylde det hele med skænderier, der holdt hende væk fra hjemmet i dagtimerne og vågen i nattetimerne, til at forsvinde fuldstændig ud af hendes liv, da hun var 14 år.

De tre skuespillere, der nu sidder samlet side om side omkring et bord i et af Folketeatrets lokaler, er vokset op hver deres sted med hver deres far. Men fælles for dem, og for alle os andre, er, at de er blevet til dem, de er, på baggrund af de fædre, de er født med – og enten har eller ikke har haft tæt på i deres opvækst.

Og det er dét almenmenneskelige tema, forholdet mellem far og datter, som de tre skuespillere vil udfolde i Folketeatrets forestilling ”Dansen med far”, der har premiere senere på måneden.

I forestillingen, som Rikke Wölck selv har skrevet manuskriptet til, er det nu ikke deres egne fædre, det handler om, men derimod faderrollens udvikling gennem tiden. I ”Dansen med far” ses faderrollen derfor også gennem tre generationer af døtre, mormor, datter og barnebarn, der spilles af de tre kvinder, mens faderrollen gestaltes af dukkefører Rolf Søborg Hansen og skuespiller Morten Hauch-Fausbøll. ”Man kan sige, at de tre faderportrætter er lidt nogle arketyper. Der er den meget lukkede, følelsesmæssigt afstumpede far, den meget følelsesladede, narcissistiske far, der fylder alt for meget, og så er der den moderne far, som er mere deltagende i datterens liv som medopdrager.

Det er altså tre meget forskellige typer fædre, som også er påvirket af, hvordan faderrollen har ændret sig gennem tiden,” siger Rikke Wölck.

For hende som dramatiker har det været interessant at udforske far-datter-forholdet. ”Man taler ofte om far-søn-forhold og mor-datter-forhold, men der er noget særligt interessant ved far-datter-forholdet, og det er et forhold, der også har stor betydning for de valg, vi tager i livet, ikke mindst ubevidst. Det gælder, hvad enten man har haft en meget nærværende far eller en fraværende far, for vi er et produkt af vores forældre,” siger Rikke Wölck, der også har taget sig selv i altid på en eller anden måde at få puttet sin far og sit turbulente forhold til ham ind i sine manuskripter.

Denne gang er bestemt ikke

var 14 år, ligesom Rikke Wölcks mor blev på trods af volden. ”I jeres generation var mødrene på den måde med til at blåstemple faderens tyranni,” siger hun henvendt til de to. ”I min generation var det helt anderledes. Mine forældre mødte hinanden i 1970’erne og var allerede gået fra hinanden, før jeg blev født,” siger Laura Allen Müller.

Selv er hun derfor vokset op uden sin far. ”Jeg har en far, som har fem døtre med fem forskellige kvinder, så han har ikke været særlig præsent i min barndom helt konkret, men han har fyldt enormt meget i sit fravær. Jeg har altid kendt ham, men har ikke haft en hverdag med ham.

Samtidig har det været specielt for mig, at jeg er farvet, ligesom min far er. På den måde har der været et stærkt bånd til ham i noget identifikation, fordi jeg er vokset op i en hvid verden. Det har gjort det meget tydeligt, at jeg havde en streng ud til noget andet, som fandtes derude et sted og prægede mig i meget høj grad, men som ikke var præsent i min hverdag,” siger Laura Allen Müller og fortsætter: ”Det, den her forestilling viser så godt, er netop, at uanset om man har en far, der er fraværende eller nærværende, er forholdet en svær balance. Og for mig personligt har det taget lang tid at forstå og forholde mig til, at det, at min far ikke har været der, har betydet lige så meget for, hvem jeg er, som hvis han havde været den her ’urfader’, der havde passet på mig,” siger Laura Allen Müller.

Sådan har hver af de tre skuespillere gennem både deres barndom og voksenliv gang på gang måttet forholde sig til og arbejde med deres far-relationer, og netop fordi det er et tema, der står dem alle tre nært, har det været særligt interessant at arbejde med far-datter-forholdet i teaterform. Nu er håbet så, at forestillingen hos publikum også får sat nogle tanker i gang omkring både det at være barn J og at være forælder.

Generationsforhold på scenen 3 3”Spotify og Radio Luxembourg” på Aalborg Teater. Om bedsteforældre, børnebørn og forskellige generationers musikliv.

Spiller fra den 2. februar til den 6. marts.

3 3”Morfarmorfarmorfar” i Riddersalen på Frederiksberg, København. I komedien for de 8-12årige fortæller tre drenge om deres morfædre. Spiller fra den 19. marts til den 31. marts.

3 Sonja Oppenhagen (til venstre), Rikke Wölck (til højre) og Laura Allen Müller (på gulvet) spiller tre generationer af døtre i forestillingen ”Dansen med far”. – Foto: Folketeatret.

en undtagelse, selvom forestillingen er fiktion. For eksempel er replikken: ”Hvorfor kunne jeg ikke bare få lov til at hade dig af et rent hjerte, hvorfor skulle jeg elske dig så højt?”, direkte møntet på Rikke Wölcks forhold til sin far, som hun beskriver som narcissistisk og som ”en voksen, der forblev et barn”. Men ofte kan man også se far-datter-forholdet i valget af ægtemand, mener hun. ”Man vælger næsten altid enten den samme type mand som ens far eller den modsatte,” siger Rikke Wölck og bakkes hurtigt op af Sonja Oppenhagen: ”Ja, det står helt klart, at valget af min første mand var knyttet til, at jeg manglede en far i

min barndom. Jeg var også meget ung, da jeg blev gift, og bagefter har jeg tydeligt kunne se, at jeg søgte den tryghed, som jeg havde manglet hos min far,” siger Sonja Oppenhagen, der ud over to telefonsamtaler som 28-årig ikke har haft kontakt med sin far, siden hendes forældre blev skilt, da hun var 14 år.

Skilsmissedagen kaldte hun dengang i øvrigt for ”den store befrielsesdag” i familiens gæstebog, som hun i samme anledning tegnede flag i, fordi hun, og særligt hendes mor, nu slap for den voldsomme tone, der havde hersket i hjemmet. Og selvom hun ikke har set sin far siden, og hun ved, at han nu er død, kan forholdet til ham sta-

dig spøge i hendes tanker. Det har det faktisk gjort længe: ”Min første tanke, da jeg fik mit første barn, var: ’Åh, bare min far får det at vide’, og den første tanke, hvis jeg har fået en buket blomster på teatret fra en ukendt, har altid været: ’Er det mon fra min far? Er min far i salen?’,” siger Sonja Oppenhagen.

Den yngste af de tre skuespillere, Laura Allen Müller, er som barn født i 1975 vokset op i en helt anden tid end Rikke Wölck og Sonja Oppenhagen, der er født i henholdsvis 1954 og 1948, og hun bider mærke i, at Sonja Oppenhagens mor, på trods af hvor dårligt det stod til i hjemmet, blev hos faderen, til Sonja

”Dansen med far” 3 3Spiller på Folketeatret i København fra den 21. februar til den 23. marts.

3 3Dramatiker: Rikke Wölck.

Instruktør: Madeleine Røn Juul.

Dukkemager og -fører og scenografi: Rolf Søborg Hansen.

Lysdesigner og scenografi: Kisser Rosenquist.

3 3Medvirkende: Sonja Oppenhagen, Laura Allen Müller, Rikke Wölck , Morten HauchFausbøll og Rolf Søborg Hansen.

Scene&Kultur | 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Der bliver skruet op for kærligheden Martin Nyborg er instruktør på Aalborg Teaters nye opsætning af H.C. Andersen-eventyret ”Fyrtøjet”. I hans version ændrer forholdet mellem soldaten og prinsessen karakter

interview

2 Martin Nyborg (i midten) er instruktør på Aalborg Teaters opsætning af ”Fyrtøjet”. – Foto: Lars Horn/Baghuset.

AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

”Der kom en soldat marcherende hen ad landevejen: én, to! én, to! Han havde sit tornyster på ryggen og en sabel ved siden, for han havde været i krigen, og nu skulle han hjem. Så mødte han en gammel heks på landevejen; hun var så ækel, hendes underlæbe hang hende lige ned på brystet. Hun sagde: ’God aften, soldat! Hvor du har en pæn sabel og et stort tornyster, du er en rigtig soldat! Nu skal du få så mange penge, du vil eje!’”

Sådan begynder H.C. Andersens ”Fyrtøjet” fra 1835, og sådan begynder også hovedpersonens rejse fra samfundets bund til samfundets top, fra simpel soldat til velhavende konge. I dag er eventyret om soldaten, heksen, fyrtøjet, det hule træ, guldmønterne, prinsessen og ikke mindst de tre hunde med øjne så store som tekopper,

møllehjul og Rundetaarn kendt blandt børn og voksne.

Martin Nyborg, som er instruktør på Aalborg Teaters nye opsætning af ”Fyrtøjet” husker også eventyret fra sin egen barndom. Hos ham var det – ud over hundene med de store øjne selvfølgelig – særligt de illoyale venner, der kun vil være soldatens venner, når han har penge at dele ud af, som gjorde indtryk. ”Jeg syntes som barn, at vennerne var så strenge, da de pludselig ikke ville kendes

ved ham. Når jeg tænker tilbage på min barndom, så var det også i de år, jeg selv lærte, at den slags falskhed findes. Jeg gik som barn rundt på min villavej med en lille mikrofon og højttaler og sang for folk, hvis de havde lyst til at høre. Dér fandt jeg ud af, at når nogle smilte og grinede, når jeg sang, var det ikke, fordi de syntes, jeg var god, men fordi de syntes, jeg var en tosse. På den måde er ’Fyrtøjet’ også en historie om, at der kan findes noget andet end

det første lag, og at der kan findes falskhed bag et smil,” siger Martin Nyborg.

Nu er det så Martin Nyborg selv, der i rollen som instruktør, skal give historien om det magiske fyrtøj videre til nutidens børn, og i hans version er der skruet lidt ekstra op for kærligheden mellem soldaten og prinsessen. ”Den største udfordring med ’Fyrtøjet’ er, at soldaten egentlig bortfører prinsessen og kysser hende om natten,

mens hun sover. Vi vil gerne gøre det tydeligt over for børnene, der skal se forestillingen, at han ikke er en stalker eller en kidnapper, så vi har forsøgt at give noget mere karakter til prinsessen,” siger Martin Nyborg og tilføjer, at det ikke er den eneste grund til, at han har leget med prinsessens karakter. ”Der er en generel debat om, hvordan man fortolker prinsesser i dag, fordi de i de her gamle eventyr har en tendens til at være hamrende passive og sidder i et tårn og venter på, at en mand kommer og redder dem. Jeg har lyst til at tilbyde en prinsessekarakter med mere rygrad til de børn, der kommer ind og ser forestillingen,” siger Martin Nyborg.

I Aalborg Teaters version bliver ”Fyrtøjet” på den måde også til en historie om mødet mellem to mennesker, der

LANDMALERNE I SYBERGLAND

15.12.18-03.03.19

JOHANNES LARSEN MUSEET MØLLEBAKKEN 14, KERTEMINDE

som udgangspunkt er meget fremmede for hinanden.

Selvom Martin Nyborg ikke er bange for at pille lidt ved H.C. Andersens fortælling, holder han i sin udgave af ”Fyrtøjet” fast i det, han ser som allermest centralt for et H.C. Andersen-eventyr: ”Vi har at gøre med et menneske, som ikke passer som hånd i handske i den verden, J han placeres i.”

Martin Nyborg 3 Født i 1984 og opvokset i Jyderup på Vestsjælland.

3 Uddannet sceneinstruktør fra Den Danske Scenekunstskole i København i 2017.

3 Instruktør på Aalborg Teaters opsætning af ”Fyrtøjet”, der spiller frem til den 23. marts.

16 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Vi skal snakke mere om tro Troen får plads i musicalen ”Mød mig på Cassiopeia”, og skuespiller Trine Gadeberg mener, at det samme bør ske i danskernes hverdag

interview

2 Siden skuespiller Trine Gadeberg var barn, har hun haft en tro på, at der er mere mellem himmel og jord.

– Pressefoto.

AF CECILIE HØJLUND ROSWALL kultur@k.dk

Siden skuespiller Trine Gadeberg var helt lille, har hendes forældre taget ud og underholdt ældre mennesker på plejehjem.

Faderen spillede guitar, og moderen sang. Med var altid de tre små piger, Trine Gadeberg og hendes søstre, og med på repertoiret var altid ”Musens sang” – en sang skrevet til filmen ”Mød mig på Cassiopeia” fra 1951.

Siden dengang har ”Musens sang” været en fast del af programmet, når Trine Gadeberg ved siden af skuespillerkarrieren turnerer rundt i Danmark som sanger. ”Der er noget poesi i den, noget uforløst kærlighed, og så er det en vidunderlig melodi. Han kunne virkelig noget, ham Kai Normann Andersen, som har skrevet musikken. Når jeg synger den ude til koncerter, synger publikum altid med på frasen ’Mellem himmel og jord’,” fortæller Trine Gadeberg.

Snart starter en ny turné for Trine Gadeberg, men denne gang i forbindelse med opsætningen af filmen ”Mød mig på Cassiopeia” som musical. I musicalen mødes himmel og jord, idet musikkens muse kommer komponisten Berger til undsætning, da han har svært ved at færdiggøre sin seneste musical, hvilket er til stor irritation for både teatrets direktør og hans ekskone, teatrets primadonna.

Undervejs i postyret må selveste guden Zeus desuden blande sig i livet på jorden.

Trine Gadeberg indtager rollen som teatrets midaldrende primadonna og det med stor glæde, fordi rollen er så fuld af karakter. ”Hun er både vred, krukket, inderlig, lidenskabelig, direkte, og hun har mod til at stå ved det. Jeg genkender mig selv i rollen i det med at blive ældre og have lidt mere mod,” fortæller Trine Gadeberg, der netop er fyldt 50 år.

Hvad Trine Gadeberg ikke genkender i sig selv, er primadonnaens manglende tro. ”Hun har mistet troen på kærligheden og mistet troen på sin ægtefælle, fordi han drikker for meget og komponerer for lidt musik til hende. Mister man troen på kærligheden, skal man først omvendes i tro og så i gang med at forsøge igen. For har man ingen tro og ingen drømme, hvad er der så ved livet?”, siger Trine Gadeberg.

Selv har hun en stærk tro på, at ægteskabet med hendes mand skal lykkes. ”Det er ikke, fordi jeg dagligt grubler over, hvordan det skal lykkes, men hver aften, når jeg lægger hovedet på puden, tænker jeg: ’Pyh, det er godt, jeg har ham.’ Det giver mig en daglig glæde og følelse af taknemmelighed,” siger hun.

Trine Gadeberg 3 Født i 1969. Opvokset i Holsted ved Esbjerg. Uddannet lærer, men fik sit gennembrud som Maria i ”The Sound of Music” og er kendt som en alsidig multikunstner, sanger, initiativtager til showet ”City Singler”, skuespiller og tekstforfatter i revyer som Sønderborg-, Hjørring- og Kerteminderevyen, sanger og nissen Pyt i DR’s julekalender fra 2003, ”Nissebanden”. Bor på Amager med sin mand, Kasper Le Fevre, der er uddannet fra Det Danske Musicalakademi i Fredericia. Sammen har de en datter, som lige er flyttet hjemmefra.

”Mød mig på Cassiopeia” 3 Spiller på Folketeatret i København frem til den 3. marts og tager videre på danmarksturné fra den 14. marts til den 23. maj.

3 Tekstforfattere: Fleming Lynge og Børge Müller. Bearbejdelse: Wilton, Vase & Fuglsang.

Musik: Kai Normann Andersen. Instruktion: Kasper Wilton. Scenografi: Marie í Dali.

3 Medvirkende: Trine Gadeberg, Amalie Dollerup, Carsten Svendsen, Christopher Læssø, Lone Hertz med flere.

3 Den poplære film fra 1951 blev særligt kendt for sine fortryllende melodier af komponisten Kai Normann Andersen. Tre af filmens sange, ”Gå ud og gå en tur”, ”Musens sang” og ”Den allersidste dans”, blev udvalgt blandt de tolv sange, som Kai Normann Andersen er repræsenteret med i Kulturkanonen fra 2006.

Siden Trine Gadeberg var helt lille, har hun ligeledes haft en tro på, at der er mere mellem himmel og jord. Den tro blev forstærket og tilføjet et håb, da hendes mor for et år siden pludselig faldt om og døde. ”Det efterlod os i et chok og med et håb om, at vi kan blive genforenet. Efter dødsfaldet havde jeg en meget stor længsel efter at få vished om, at hun er

derude et sted. Jeg var meget søgende efter at få kontakt til hende og oplevede også nogle tegn, som blev en stor trøst for mig,” fortæller hun.

Trine Gadebergs mor elskede fresiablomster gennem hele sit voksenliv. En eftermiddag, kort efter moderens død, sad Trine Gadeberg på sofaen og strikkede, og pludselig var der en ekstrem duft af en helt særlig

blomst. Først kunne Trine Gadeberg ikke komme i tanker om, hvilken duft det var. ”Jeg gik rundt om huset og ned ad gaden, og duften blev ved med at forfølge mig,” siger hun.

Til sidst ringede hun til sin søster, der spurgte, om det kunne være fresia, og det var det. ”Duften var der kun i 5-10 minutter, men det var en stærk op-

levelse af at være tæt på mor,” siger Trine Gadeberg, for hvem troen i dag både er en lise og en glæde.

Troen fylder ligeledes meget i musicalen ”Mød mig på Cassiopeia”, og det gør musicalen højaktuel, mener Trine Gadeberg. ”Man bliver så rørt af, at de vitterligt tror, at der er en Zeus, en guddommelig kraft, oppe i Himlen,” siger hun.

Hun mener, at snakken om tro gradvist er på vej tilbage i det danske samfund, men så alligevel gerne, at vi snakkede langt mere om tro, end vi gør. ”På den måde tilsidesætter vi os selv lidt, og det har vi brug for. Som én har sagt det: ’Engang hed det 1. maj. Nu hedder det mig først.’ Den fællesskabsfølelse, som vi kan opleve i den proppede kirke juleaften, kan få os til at tænke, at der måske er noget mere. Men så er vi straks tilbage i hverdagen, og det er glemt igen. Vi skal gøre det til en del af vores hverdag,” siger hun.

Ligesom hun i musicalens første akt synger ’flyv med ud i det himmelblå, mærk hvad troen kan’, mener hun, at vi skal turde flyve ud og se vores eget liv i et helikopterperspektiv. ”Min mand og jeg har siddet længe og fordybet os i tankerne: ’Vil vi gerne bo, hvor vi bor? Er vi tilfredse med vores liv? Hvis du inderst inde godt kunne tænke dig at lave det om, hvad vil du så gøre?’ Vi skal finde ud af, hvad vi vil med vores liv,” siger J hun.

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - Lars Sennels

KONCERT - med Margrete Grarup & Michael Sunding

PYNDTS SAMTALE-SALON - med Rikke Nielsen

NØØJ - DET’ FOR BØRN - med Anna Vestergaard & Hanne Dahl

ER TT E L IL

KONCERT - med Alberte Winding + Band

GT OL S UD

B FÅ

GAMMEL TORV 4 9000 AALBORG 9812 1313

4. FEBRUAR 19.30 50 KR.

5. FEBRUAR 19.30 175 KR. / 75 KR.

12. FEBRUAR 19.30 GRATIS ADGANG

13. FEBRUAR 16.30 30 KR.

14. FEBRUAR 19.30 200 KR. / 100 KR.

FOREDRAG - med Karsten Nissen “Folkekirkens Fremtid”

KONCERT - med Gunnertoft Gospel Singers

KONCERT & WIERNERSTEMNING - med Radioens Wienertrio & Stort kaffe- & kagebord

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Niels Chr. Kobbelgaard

KONCERT - med Hymn To Freedom Feturing: Steen Nikolaj Hansen

EN AFTEN OM KNUD HOLST - med Lars Ditlev Johansen, JensAnders Djernis & Michael S. Pihl

3. MARTS 14.00 200 kr.

4. MARTS 19.30 50 KR.

5. MARTS 19.30 100 KR. / 50 KR.

11, MARTS 19.30 100 KR. / 50 KR.

FOREDRAG - med Jens Smærup Sørensen “Jens”

KONCERT - med Pierre Dørge And The Jungle Orchestra

FOREDRAG - med Esben Thusgaard “Folkekirken 3.0”

KONCERT - med Per Wium & Band “Beatles for alle”

R TE T E LL

I

B FÅ 19. FEBRUAR 19.30 50 KR.

27. FEBRUAR 19.30 150 KR. / 75 KR.

FRODES HØJSKOLE - med Ole Rasmussen

KOLONIKØKKENET Frankrig, Syrien & Vietnam

12. MARTS 19.30 GRATIS ADGANG

13. MARTS 18.00 175 KR. / 125 KR.

14. MARTS 14.00 100 KR.

14. MARTS 19.30 150 KR. / 75 KR.

19. MARTS 19.30 50 KR.

21. MARTS 19.30 150 KR.

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! - med Leif Fabricius

KONCERT - med Lyt & Black Russian

FOREDRAG - med Daniel Rye “I Islamisk Stats varetægt 398 dage”

PYNDTS SAMTALE-SALON - med Flemming Møller Mortensen

NØØJ - DET’ FOR BØRN - med Anna Vestergaard & Hanne Dahl

FOREDRAG - med Ernst Trillingsgaard “Mennesker jeg har mødt”

1. APRIL 19.30 50 KR.

2. APRIL 19.30 100 KR. / 50 KR.

4. APRIL 19.30 250 KR.

9. APRIL 19.30 GRATIS ADGANG

10. APRIL 16.30 30 KR.

11. APRIL 14.00 50 KR. INKL. KAFFE & KAGE

FOREDRAG - med Hans Gammeltoft-Hansen “Stat - Kirke - Folk”

FOREDRAG - med Ole Raakjær “Sorghjælp er huskehjælp”

KOLONIKØKKENET Portugal & landtes tidl. kolonier

FOREDRAG - med Niels Grymer “Få hul på Kierkegaard”

SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Alsang på Gammel Torv -

GAMMEL TORV 4 9000 AALBORG 9812 1313

T LG SO D U 16. APRIL 19.30 50 KR.

23. APRIL 19.30 50 KR. INIKL. KAFFE & KAGE

25. APRIL 18.00 175 KR. / 125 KR.

27. APRIL 10 - 16 395 KR. INKL. KAFFE & KAGE

4. MAJ 14.00 GRATIS ADGANG

B I L L ET T E R : w w w. f o l ke k i r ke n s h u s .d k e l l e r 98 1 2 1 3 1 3

18 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

kort nyt om scenekunst Tove Ditlevsen billedet|”Prinsen af Egypten” i København

deres overbevisninger om, hvordan livet skal leves. Rollen som Skønheden synges af det unge, engelske prisvindende stortalent Mary Bevan. ”Tidens og Visdommens triumf” synges på italiensk med danske overtekster.

Det Kongelige Teater samarbejder med Concerto Copenhagen og Malmø Opera i forbindelse med opsætningen.

vender tilbage

Forfatteren Tove Ditlevsen er snart igen at finde på Folketeatrets scene. Eller rettere sagt: Forestillingen ”Toves værelse” er snart at finde på teatret. Forestillingen om Tove Ditlevsens sidste kærlighed spillede for udsolgte huse i 2016 med Paprika Steen i rollen som Tove Ditlevsen og Lars Brygmann i rollen som Victor Andreasen. Når forestillingen vender tilbage den 6. april, er det med flere nye på holdet: Ud over Kasper Leisner i rollen som Klaus Rifbjerg medvirker også Bente Eskesen. ”Toves værelse” spiller frem til den 16. maj 2019 på Folketeatrets Store Scene.

”Emil fra Lønneberg” i teaterversion

Den unge Händel på Det Kgl. Teater Händel var fuld af ungdommelig kraft, da han kun 22 år gammel skrev sit første oratorium, ”Tidens og Visdommens triumf”. Händels unikke ungdomsværk, der har premiere på Det Kongelige Teater den 3. april, har aldrig før været opført på Det Kongelige Teater. I ”Tidens og Visdommens triumf” er Skønheden omgivet af tre mænd: Nydelsen, Tiden og Visdommen, som alle forsøger at få hende til at følge

0 FREDERICIA TEATERS MUSICAL ”PRINSEN AF EGYPTEN” – en gendigtning af den fascinerende og berømte fortælling fra Bibelen om hittebarnet Moses, der blev prins, og hans bror Ramses, der blev Farao af Egypten – indtager fra den 21. juni Det Kongelige Teaters Gamle Scene. Her er det Diluckshan Jeyaratnam (til højre i billedet), der gestalter hovedrollen som Moses, mens Lars Mølsted besætter forestillingens anden store rolle som Moses’ bror, Ramses. Musicalen havde premiere på Fredericia Teater sidste år, men kan altså i år opleves i København. – Foto: Søren Malmose.

J

I Folketeatrets nye version af ”Emil fra Lønneberg” er der gang i teaterlegen, når Emils hoved sidder fast i suppeterrinen, når Ida hejses op i flagstangen, og når vi møder Tyttebær-Maja, Tumbe-Jokum, Bette-Rikke og alle de andre vidunderlige figurer fra Astrid Lindgrens fortælling om en skarnsknægt med hjertet på rette sted. Forestillingen, der havde premiere i efteråret, henvender sig til børn fra fem år og op og er frem til den 20. marts på turné i hele landet. Her ligger Emil og de andre fra Lønneberg-universet blandt andet vejen forbi Hørsholm, Kastrup, Helsingør, Kolding, Sønderborg, Esbjerg, Silkeborg, Aalborg, Frederikshavn, Roskilde, Odense, Viborg, Svendborg, Aarhus og Skive.

”Rytteriet” er tilbage i Tivoli

Rasmus Botoft, Martin Buch og Bodil Jørgensen vender i marts tilbage til Tivoli, når forestillingen ”Rytteriet – Live” bliver genopsat. Trioen akkompagneres af ”Rytteriets” eget husorkester. Showet er skabt til Tivoli i anledning af havens 175-årsjubilæum, men nu får hele holdet altså muligheden for at fejre Tivolis fødselsdag igen dette år.

Genopsætningen har premiere onsdag den 27. marts 2019 i Glassalen i Tivoli.

Halfdans fabulerende verden Fantasien slippes løs, når Det Kongelige Teater præsenterer ”Halfdan Hokus Pokus” – en forestilling for børn og barnlige sjæle med børnerim af en af Danmarks yndlingsdigtere: Halfdan Rasmussen. ”Halfdans Hokus Pokus” skabes af instruktøren Anders Lundorph, der tidligere har stået bag ”Bennys badekar” og ”Den utrolige historie om den kæmpestore pære” i Eventministeriet på Det Kongelige Teater, og scenografen Julian Toldam Juhlin, der har skabt universer til en række børneforestillinger, senest Folketeatrets ”Peter Pan”.

Forestillingen spiller fra den 9. februar til den 16. marts.J

CSopenhagen oloists

BACH MATTHÆUSPASSION Sangere:

Anna Wierød, Anna Forsebo, Stine Elbæk, Monica Nørgaard Stevns, Nana Bugge Rasmussen Rebecca Forsberg Svendsen, Hélène McClellan, Kieran White, Doron Florentin Tomás Lajtkep, Lauritz Jakob Thomsen, Rasmus Kure Thomsen, Piet Larsen Solistisk kor og orkester på barokinstrumenter

Holmens kirke København 29.3.2019 kl. 19:30

Dirigent: Jonathan Ofir

Sct. Pauls kirke Århus 30.3.2019 kl. 16

Sct. Mariæ kirke Helsingør 31.3.2019 kl. 16

Billetter af 225 kr. på Ticketmaster.dk (+gebyr) og på stedet 1 time før koncerten Støttet af: AP Møller Fonden Augustinus Fonden Den Bøhmske Fond Sonning-Fonden Oticon Fonden Dansk Kapelmesterforening Kobenhavns Kommune Helsingør Kommune Aarhus Kommune

www.copenhagensoloists.dk

Scene&Kultur | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

kort nyt om scenekunst 1980’er-film bliver til musical

Filmen ”Flashdance” får snart danmarkspremiere som musical. Fra den 20. april kan publikum i Musikhuset Aarhus opleve musicalen, der er baseret på filmen fra 1983, der sammen med ”Dirty Dancing” er én af de mest ikoniske danse- og musikfilm. Soundtracket til ”Flashdance” er et af periodens bedst sælgende album med over seks millioner solgte eksemplarer alene i USA. Når ”Flashdance – The Musical” har spillet i Aarhus, kommer den til Operaen i København, hvor den spiller over sommeren fra den 5. juli. Sicilia Gadborg er i spidsen som hovedrollen Alex Owens, mens Silas Holst kan opleves i den anden bærende hovedrolle som Nick Hurley. Derudover kan publikum blandt andre glæde sig til at opleve populære navne som Robert Hansen, Jimmy Jørgensen, Ditte Gråbøl, Emil Birk Hartmann og Morten Kjeldgaard i det store ensemble. Musicalen bliver instrueret af den anerkendte 0 Ditte Gråbøl. svensker – Foto: Ritzau Philip Scanpix.

Zandén.

billedet|Kongen til Aarhus

0 DENNE SOMMER VIL LEGENDEN om kong Arthur indtage omgivelserne omkring Moesgaard Museum i Aarhus med et spektakulært actionbrag, hvor troldmænd, riddere, skønne dronninger og kolossale kulisser sætter scenen for kampen mellem det gode og det onde. Over 90.000 oplevede historien om Ridderne af Det Runde Bord, magikeren Merlin, dragen Belvarg, sværdet Excalibur og kong Arthur, der skal genoprejse sit tabte England, i Ulvedalene nord for København i 2016. Nu drager kong Arthurs eventyrverden så til Moesgaard, hvor der hver aften er plads til 3600 publikummer, der kan opleve de mere end 200 medvirkende på scenen i skikkelse af skuespillere, heste og statister. Det Kongelige Teaters ”Kong Arthur” spiller som uddendørsforestilling fra den 22. maj til den 29. juni. Kong Arthur spilJ les af Jacob Lohmann. – Foto: Klaus Vedfelt.

Internationale orkestre Oplev suset fra de store, internationale orkesterscener – lige midt i Tivoli!

Hør toporkestre som f. eks.

Budapest Festival Orchestra samt stjerneviolinisterne Joshua Bell og Nicola Benedetti.

SCOTTISH CHAMBER ORCHESTRA & BENEDETTI Søndag den 26. maj kl. 15.00

OXFORD PHILHARMONIC ORCHESTRA & OSBORNE Søndag den 16. juni kl. 15.00

ACADEMY OF ST MARTIN IN THE FIELDS & BELL Mandag den 12. aug. kl. 19.30

BUDAPEST FESTIVAL ORCHESTRA Søndag den 25. aug. kl. 15.00

”Lyset over Skagen” på danmarksturné

Skagensmalerne bliver gjort levende, når musicalen ”Lyset over Skagen” fra august tager på turné i hele landet.

Forestillingen udspiller sig i perioden 1891 til 1905, hvor vi møder en række kunstnerbohemer, der om sommeren malede på ”toppen af Danmark”. Centralt står malerne P.S. Krøyer og hans ven – og konkurrent – Michael Ancher samt deres respektive hustruer, Marie Krøyer og Anna Ancher. Tomas Ambt Kofod spiller P.S. Krøyer, mens Silke Biranell ses i rollen som Marie Krøyer. Jesper Lundgaard spiller Michael Ancher, og rollen som Anna Ancher spilles af Nicoline Siff Møller i musicalen, som lægger vejen forbi Frederikshavn, Frederiksberg, Skive, Aarhus, Sønderborg, Flensborg, Aalborg, Nykøbing Mors, Holstebro, Næstved, Odense, Aars, Kolding og Vejle.

Lyden af musik i udendørs rammer ”The Sound of Music” rykker udendørs, når Rodgers og Hammersteins udødelige musicalklassiker denne sommer opføres på Hedeland Amfiteater i anledning af 60-årsjubilæet for verdens-

premieren på Broadway i 1959. Den 20. juni er der premiere på den nye, store udendørsopsætning på Hedeland Amfiteater, der ligger ved Hedehusene mellem Roskilde og Høje-Taastrup og er en af landets største udendørsscener. Til opførelsen af ”The Sound of Music” kan et hold bestående af blandt andre Isabel Schwartzbach som Maria, Morten Hemmingsen som Kaptajn von Trapp samt Tommy Kenter, Elsebeth Dreisig og mange flere opleves på den store udendørs scene med 3000 tilhørende siddepladser. Det er første gang, at Hedeland Amfiteater lægger scene til en musicalproduktion.

”Terkel i knibe” som musical Anders Matthesens tegnefilm ”Terkel i knibe” trak både børn og voksne i biografen, da den kom frem i 2004. Nu kommer filmen som original ny dansk musical, der ifølge pressemeddelelsen ”bliver mindst lige så sjov, grov, respektløs og komplet politisk ukorrekt som filmen”. I ”Terkel – the motherfårking musical” indtager komiker Ruben Søltoft rollen som Terkel.

Hans bedste ven, Jason, spilles af manuskriptforfatter Clemens, i rollen som Terkels grove onkel Stewart Stardust

er Thomas Bo Larsen, og den altid glade musiklærer Arne Nougatgren spilles af skuespiller Martin Brygmann.

Musicalen spiller i Koncertsalen i Tivoli frem til den 31. marts og kommer dernæst til Holstebro, Aalborg, Aarhus, Odense og Vejle.

To franske legender fortolkes på scenen ”Piaf & Aznavour” har premiere på Det Ny Teater den 26. februar. Cabareten med undertitlen ”Hymne til kærligheden” er en hyldest til to af de største franske sangere nogensinde – Edith Piaf og Charles Aznavour. Sidstnævnte døde den 1. oktober sidste år, 94 år gammel, og var i sine unge år elev af Edith Piaf. På Det Ny Teater vækkes de to store legender til live igen i en cabaret, der inkluderer deres største sange. Publikum vil blandt andet kunne opleve Piafs ”La vie en rose” og ”Non, je ne regrette rien”, fortolket af Kirsten Siggaard, og blandt Aznavours klassikere ”Yesterday, when I was young” og ”She”, fortolket af Kim Hammelsvang. Gennem disse – og mange andre store sange – fortælles historier om livets essentielle og eviggyldige temaer, ikke mindst kærligheden.

J

Tivoli Copenhagen Phil

Internationale pianister

Trio con Brio i centrum

Stemmen er et instrument, vi alle er bærere af.

Nogen mestrer det dog til særlig fuldkommenhed, f. eks. Ann Petersen og Levy Segkapane. Når de folder sig ud, får vi helt enestående oplevelser, ligesom vi overvældes, når mange stemmer klinger i de store operakor.

Tivolis eget symfoniorkester lader sig inspirere af 50-året for månelandingen, verdenskrigene, Østrig før verden gik af lave, og tyvstarter fejringen af Beethoven.

På podiet står bl. a.

Schønwandt og Kamioka og foran orkestret solister som f. eks. Baiba Skride og Trio con Brio.

En pianist og et flygel – og et lydhørt publikum. Så enkelt kan scenen sættes for magiske øjeblikke i koncertsalen – især når pianisterne er Volodos, Gerstein og Piemontesi.

Kom helt tæt på musikken.

Træd op på scenen sammen med Trio con Brio, der spiller Beethoven med publikum omkring sig i tre særligt tilrettelagte koncerter.

BERØMTE OPERAKOR MED MALMØ OPERA

BAIBA SKRIDE & KORNGOLD

Lørdag den 8. juni kl. 19.30

Søndag den 30. juni kl. 15.00

PIEMONTESI & SCHUBERT

ANN PETERSEN & STRAUSS

I KRIGENS KØLVAND

Store stemmer

Lørdag den 15. juni kl. 19.30

JULIE FUCHS & ORCHESTRE NATIONAL D’ÎLE-DE-FRANCE Lørdag den 29. juni kl. 19.30

Søndag den 7. juli kl. 15.00

TRIPEL BEETHOVEN

KIRILL GERSTEIN – SOLO Lørdag den 22. juni kl. 19.30

Søndag den 4. aug. kl. 15.00

ARCADI VOLODOS – SOLO Søndag den 18. aug. kl. 15.00

Søndag den 28. juli kl. 15.00

TRIO CON BRIO – BEETHOVEN I Søndag den 14. juli kl. 15.00

TRIO CON BRIO – BEETHOVEN II Torsdag den 18. juli kl. 19.30

TRIO CON BRIO – BEETHOVEN III Søndag den 21. juli kl. 15.00

Køb en koncertserie, spar 30 % og få mange andre fordele

UD I GALAKSEN Søndag den 11. aug. kl. 15.00

MACHAIDZE & SEKGAPANE – ITALIENSKE OPERAPERLER

• SPAR 30%

• FAST PLADS I SALEN

• DU HAR FORKØBSRET

• RABAT PÅ LØSSALGSBILLETTER

• INVITÉR TO VENNER MED

Lørdag den 3. aug. kl. 19.30

• UNIKKE ARRANGEMENTER

• DU KAN BYTTE BILLETTER

Abonnement 2019 Køb abonnement nu og spar op til

Klassisk musik i verdensklasse – lige midt i Tivoli

SÆSON

2018-19

oplev dette og meget mere

PARASITTERNE CARL ERIK SOYAS GIFTIGE SATIRE OM GRÆNSELØS GRÅDIGHED SCALA FRA 8. FEB 2019

AUDITION HVOR LANGT VIL DU GÅ FOR AT FÅ DIN DRØMMEROLLE? STUDIO FRA 12. APR 2019

SUFFLØREN PREBEN KRISTENSEN I SIN 40-ÅRS JUBILÆUMSFORESTILLING — GÆSTESPIL FRA FOLKETEATRET SCALA 26. — 30. MAR 2019

ERASMUS MONTANUS LOLLIKES REUMERTVINDENDE VERSION AF HOLBERGS KLASSIKER ER TILBAGE STORE SCENE FRA 16. FEB 2019

— SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK

BILLETTER 60 - 495 KR.

RABAT

Vælg min. 3 forskellige forestillinger på Store Scene og/eller Scala og få 50 kr. i rabat pr. billet, du køber.

Køb sæsonkort og få 10% i rabat på alle billetter

AISCHYLOS DRAMA OM DEMOKRATIETS FØDSEL I ET RÅT OG BILLEDMÆTTET UNIVERS

SCALA FRA 10. MAJ 2019

Vær sikker på gode oplevelser og køb dine billetter nu — aarhusteater.dk

22 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Et menneskeligt fletværk om eksistentielle spørgsmål Den ikoniske bog om køn og kvinder, ”Frit flet”, opsættes som teaterforestilling. Forestillingen er dog ikke en forestilling om kvindeliv, fortæller instruktør Liv Helm. Den handler snarere om, hvad det vil sige at være menneske

interview kultur@k.dk

sit liv; både som teenager, mor, når man kommer i overgangsalderen, og når man er døende?”, fortæller Liv Helm.

Tre forfattere i 40’erne, Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup, gik i 2014 sammen om at skrive en bog. Den skulle handle om venskab, frihed, kvinder og køn og blev flettet sammen som en kæmpe collage af digte, dramatik, sange, lege, essays, brevvekslinger, private fotografier og meget mere. Bogen fik titlen ”Frit flet” og endte med at fylde ikke færre end 656 rigt illustrerede sider. Med bogen ønskede de tre forfattere at diskutere køn og frihed på andre præmisser end dem, der hidtil florerede i den offentlige debat. ”De opfører sig som teenagere, der på en gang er snotforvirrede, grænseløst selvoptagede og super tjekkede,” skrev Kristeligt Dagblads anmelder, Lars Handesten, tilbage i 2014 om bogen.

Ikke desto mindre satte bogen tanker i gang om ”det elskede og forbandede, besværlige og skønne køn, som slet ikke er til at komme uden om for nogen af os”, skrev han.

Nu, fem år efter bogens udgivelse, kan den genopleves som scenekunst ledt af den prisbelønnede instruktør Liv Helm.

Tanken om at lave en forestilling på baggrund af bogen opstod allerede, da Liv Helm gik på teaterskolen for fire år siden. Da bad hendes medstuderende, Franciska Zahle, hende om at læse bogen med det for øje, at den kunne udgøre en forestilling, og Liv Helm faldt straks for bogen. ”Jeg kunne kigge ind ad de her vinduer; ind på moderskabet, overgangsalderen og døden, og jeg kunne kigge tilbage på, hvordan det var at være teenager. De her overgange i livet syntes jeg, var spændende, og jeg så et kæmpe mulighedsrum i at lave det til teater,” siger Liv Helm.

Siden dengang har Liv Helm erfaret flere af de livsovergange, hun kunne læse om i bogen.

Hun er blevet mor, og hun har mistet sin mormor og morfar, som har stået hende meget nær op gennem hendes opvækst. De erfaringer, hun selv har gjort sig, har været med til at afgøre, hvilke tekster fra bogen hun ønskede at medtage i forestillingen, for det skulle tale til noget i hende selv. På den baggrund er det livets store spørgsmål, der optager hende i denne forestilling, frem for samtidsdramatik, som hun normalt beskæftiger sig med. ”Vi er gået efter det eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er vi her overhovedet? Hvordan ser man på det spørgsmål igennem

For at rumme den uundgåelige aldring er forestillingens skuespillere ikke bare i 40’erne, som bogens forfattere, men mellem 28 år og 75 år, og teksternes organisering i forestillingen følger en kronologi fra fødsel til død.

For sit eget vedkommende vil Liv Helm kalde sig eksistentialist. Det, der er nu, er det, som giver livet mening, og der venter ikke noget efter døden, mener hun. ”Jeg tror ikke, at der er nogen større forklaring, men at det i bund og grund er fuldstændig tilfældigt, at jeg er her. Det gør på én måde tilværelsen meningsløs, og på en anden måde gør det mig lykkelig og taknemmelig for, at jeg er så heldig at være her,” siger hun.

Særligt én af teksterne i ”Frit flet” stemmer overens med hendes livssyn. Den er skrevet på baggrund af tekster fra den franske forfatter Marguerite Duras, og den lyder: ”Mærker du jordens duft? Du er jorden. Du er det livfulde alt.”

I forestillingen ønsker Liv Helm imidlertid ikke at hævde noget svar på livets mening, men blot at løfte spørgsmålet ud til publikum. Lidt ligesom et surrealistisk billede, hvor beskueren selv sætter tingene sammen, forklarer hun.

Med de eksistentielle spørgsmål som ramme dykker forestillingen ned i forskellige temaer, der belyser livets overgange og relationer på tværs af livsstadier. Særligt forholdet mellem barn og mor, barnebarn og bedstemor får plads, for her mener Liv Helm, at der er en interessant betragtning. ”Gennemgående virker moderskabet meget konfliktfyldt.

Relationen til den ældre generation, altså bedstemoren, er derimod meget mere ren og fri for de store kampe. Før jeg selv blev mor, kan jeg huske, at jeg tænkte: ’Hvordan kan jeg få et barn, som bare vokser op og hader mig? Det giver jo ingen mening’,” fortæller Liv Helm.

Dog går Liv Helm bevidst uden om at kalde opsætningen af bogen for en forestilling om kvindeliv. ”Det er, som om at man altid bliver set som et køn, når man åbner munden i det offentlige rum. Så er man en kvindelig forfatter, eller så har man lavet en feministisk forestilling i mit tilfælde. Men det er ikke sådan, jeg har det. Jeg ønsker, at man kan tale frit i denne verden uden at blive set som et køn. Jeg vil bare gerne fortælle en historie

AF CECILIE HØJLUND ROSWALL

om, hvad det vil sige at være menneske, og et menneske kan godt være en kvinde,” siger hun.

På den baggrund skal forestillingen ”Frit flet” ifølge Liv Helm ikke nødvendigvis sætte tanker i gang om det kvindelige køn eller ses som et aktuelt indspark i kønsdebatten. Den skal snarere ses som en forestilling, der belyser grundlæggende, menneskelige temaer, og som rejser åbne, J eksistentielle spørgsmål.

Liv Helm 3 3Født i 1985. Uddannet sceneinstruktør fra Den Danske Scenekunstskole i 2015. Allerede inden Liv Helm forlod skolen, debuterede hun i 2014 med ”Overload” på Odense Teater, som senere blev nomineret til Årets Særpris ved Reumert 2015.

Liv Helm har blandt andet også instrueret forestillingerne ”Dødshjælp” på Mungo Park Kolding (2015), ”Det rene rum” på Aarhus Teater (2016) og senest ”Transfervindue” på Det Kongelige Teater (2017) og ”Messias i nat” på Husets Teater (2018) sammen med komponist Matilde Böcher. Liv Helm har desuden modtaget flere priser. Bor på Amager i København med sin kæreste og datter på to år.

”Frit flet” 3 3Tekstbearbejdning: Liv Helm, Franciska Zahle, Hannah Schneider og Tanja Diers.

Instruktør: Liv Helm. Scenograf: Franciska Zahle. Komponist og musikalsk instruktør: Hannah Schneider. Dramaturg: Tanja Diers. Medvirkende: Sofie Torp, Ina-Miriam Rosenbaum, Kirsten Peüliche og Marie Nørgaard.

3 3Spiller fra den 16. februar til 16. marts på teatret Sort/Hvid, København. Forestillingen spiller også på Mungo Park Kolding fra den 21. marts til den 4. april.

2 ”Vi er gået efter det eksistentielle spørgsmål: Hvorfor er vi her overhovedet?

Hvordan ser man på det spørgsmål igennem sit liv; både som teenager, mor, når man kommer i overgangsalderen, og når man er døende?”, fortæller instruktør Liv Helm om arbejdet med ”Frit flet”.

– Foto: Kia Hartelius.

23

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

SUBLIM KUNST PÅ DIN VÆG!

”FORÅR”, 1989, 200 X 145 CM.

0 Mathilde Grün-Levy bruger drama som terapiform. – Privatfoto.

Psykiske problemer kan behandles med drama Mathilde Grün-Levy er en af Danmarks første dramaterapeuter, og på verdensplan er den psykologiske metode både udbredt og anerkendt

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Der var engang – for ikke særlig længe siden – en niårig dreng, der havde svært ved at gå i skole. Han var så voldelig, at ingen gad lege med ham. Og hans lærer havde trukket alle sine bedste pædagogiske tricks op af den pædagogiske værktøjskasse, men intet hjalp. Drengen var både umulig at have i klassen og umulig at sende uden for døren, hvor han også skabte ballade. Men til sidst kom drengen i terapi hos dramaterapeuten Mathilde Grün-Levy, der hjalp drengen med at forklare sig selv gennem historier, som drengen selv fandt på.

En af historierne handlede om et monster, der ikke havde nogen gode sider.

Men da Mathilde Grün-Levy så fik lov at interviewe monsteret sammen med drengen, viste det sig, at monsteret også havde gode sider og intentioner, men bare var meget ked af det og bekymret, fordi det havde problemer derhjemme. ”Drengen var den ældste dreng i en søskendeflok i et hjem med sygdom og ensomhed, og det viste sig, at han havde et alt for stort ansvar, så han ikke følte, at han kunne være barn. Og i sit eget hoved havde han også beskyldt sig selv for forældrenes sygdom. Men gennem dramaterapien fik jeg lov til at vise

ham, at han faktisk var en kreativ og dygtig dreng med mange gode sider og intentioner. Hans angst og barndom fik plads, og efter nogen tid fik han overskud til at være i sin klasse igen gennem et tæt samarbejde med drengen, forældrene og det pædagogiske personale,” fortæller Mathilde Grün-Levy, der har arbejdet med dramaterapi siden 2012, hvor hun blev uddannet dramaterapeut fra Haifa University i Israel, ligesom hun selv har tidligere baggrund som professionel skuespiller.

Dramaterapeutuddannelsen er også godkendt herhjemme, men man skal stadig til udlandet for at få en kandidat- eller forskergrad i dramaterapi, der kombinerer psykologi med dramatik. Og på verdensplan kan man læse til dramaterapeut på mange universiteter i både Europa og navnlig Storbritannien og USA, hvor metoden er særligt udbredt, fortæller hun. ”Dramaterapi er en gren af den kliniske psykologi, der bare benytter leg og rollespil.

For det viser sig, at det, vi digter om, udspringer direkte af vores underbevidsthed, og dermed når vi gennem de dramahistorier, som patienterne selv digter, frem til deres skjulte erindringer, oplevelser og indtryk, som de har brug for at bearbejde og undersøge,” siger Mathilde Grün-Levy og tilføjer, at der også er meget, især amerikansk og britisk, forskning,

der peger på det gavnlige i at tale om sine problemer gennem drama. Og det er også hendes egen erfaring. ”Siden 2012 har jeg især arbejdet med børn med psykiske lidelser, og jeg oplever igen og igen, at børnene bliver mere modige, når de ikke skal tale om deres egne problemer, men om ’dragens’ eller ’prinsessens’ problemer.

Og når problemerne først er blevet sprogliggjort, er det også nemmere at behandle dem og formidle dem til barnets forældre,” fortæller hun. ”Børn er jo i forvejen i stand til at indgå i rollespil, det er en del af deres udvikling. Og er de ikke i stand til at lege, så er det her, dramaterapi griber ind og finder de underliggende årsager. Hos mig bruger vi også hånddukker, som børnene kan improvisere historier ud fra. Og når barnet bruger sin fantasi, afspejles relationer, karaktertræk, styrker, ønsker, håb og oplevelser, som kan være svære at bearbejde verJ balt.”

Knud Nielen (1916-2008), maler og keramiker, var en af sin tids helt store. Solidt forankret i COBRA-bevægelsens udtryksform var han en af vore fineste kolorister.

Medlem af ”Grønningen”, formand 1965-1970, og leder af grundskolen på Det Kongelige Danske Kunstakademi i årene 1966-1986.

Fra 1976 og frem til sin død i 2008 bosiddende i Vindelev. Her finder du Vindelev Kro & Galleri med et bredt udvalg af Knuds malerier gennem mere end 60 år.

Kom selv og se de værker, der netop nu er til salg. Du får aldrig bedre chance for at erhverve et billede af en sublim kunstner, der helt frem til sin død bevarede sit kraftfulde udtryk.

Ring for aftale om besøg på Vindelev Kro & Galleri (tlf.75 87 30 25/23 49 60 71).

Vel mødt.

Kærlig hilsen Jonna

VINDELEV KRO & GALLERI VINDELEVVEJ 19 • VINDELEV • 7300 JELLING • TLF. 7587 3025

Særudstilling 23. november 2018 til 28. april 2019

Fotografier fra det 19. århundrede

Mathilde Grün-Levy Født i 1980. Dramaterapeut i Playpraxis i København. Har en master i dramaterapi fra School of Creative Arts Therapies, Haifa University, Israel.

WWW.DAVIDMUS.DK

24 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Drukneulykken i Harboøre dramatiseres: Et sammenstød mellem to verdener og livsanskuelser

Under et stormvejr i 1893 drukner 26 fiskere ud for Harboøres kyst, og det lille indremissionske samfund skaber overskrifter i hele landet. Det er historien om et kultur- og religionsmøde, som går grueligt galt, fortæller Lotte Faarup, der står bag nyt teaterstykke om ulykken

interview AF KITTE FABRICIUS fabricius@k.dk

November 1893. 26 fiskere fra den lille vestjyske by Harboøre er under et stormvejr druknet, og det lille fattige og indremissionske samfund er med et på alles læber. En ung journalist fra avisen Socialdemokraten drager fra hovedstaden mod vestkysten for at dække den nærtforestående begravelse. Her forarges han af den indremissionske præst, der i en dundertale fordømmer flere af fiskerne for deres manglende tro. Han sætter sig for at få præsten afsat og for at redde de stakkels fattige fiskere ud af kløerne på Indre Mission.

Sådan er plottet i Det Olske Orkesters nye forestilling ”Salt”, der til marts får premiere på Aalborg Teater. Forestillingen er anden del af teaterensemblets trilogi: ”En nations selvhad – Danmark mellem skam og selvovervurdering”, som med nedslag i tre perioder af danmarkshistorien afsøger danskernes selvforståelse gennem 300 år. Delvist inspireret af Hans Kirks klassiker ”Fiskerne” og af de virkelige omstændigheder omkring drukneulykken i 1893 er ensemblet med forestillingen nået til slutningen af 1800-tallet. ”Der er noget helt særligt over den periode i danmarkshistorien. Danmark har spillet højt spil og tabt, og landet er blevet mindre på så mange måder. Vores selvforståelse ændrer sig, og hvor vi før har været fokuserede på verdensherredømmet, vender vi os indad og lukker sammen om os selv. Idéen om en særlig danskhed opstår sammen med en spirende nationalisme,” siger Lotte Faarup, der er instruktør og manuskriptforfatter på alle tre forestillinger.

Men hvorfor vælge den tragiske begivenhed og den efterfølgende mediestorm, som udtryk for den tid? ”Det er interessant, at vi her har et sammenstød mellem to verdener og livsanskuelser. Fiskernes liv er så hårdt og voldsomt, at de må have troen, overtroen og de rammer, som det giver, for at klare sig igennem livet. Hvorimod den unge journalist aldrig har skullet tænke over, hvor det næste måltid kommer fra, og kan tillade sig at svæve i kunstens og filosofiens verden,” siger Lotte Faarup.

I mødet mellem den velstillede, idealistiske og på papiret

3 Da 25 fiskere drukner under en vinterstorm, flokkes journalister fra hele landet mod den lille

by Harboøre.

Det fører til et religionssammenstød mellem grundtvigianismen og missionsbevægelsen.

– Foto: Lokalarkivet for ThyborønHarboøreEngbjerg.

”Salt” 3 3Spilleperiode: fra den 18. til den 30. marts på Aalborg Teater og fra den 23. til den 29. maj på Teatret Zeppelin i København.

3 3Dramatiker og instruktør: Lotte Faarup.

Medvirkende: Ditte Laumann, Mireia Serra, Angelina Watson, Sofie Ebbesen Nielsen, Morten Klode, Øyvind Kirchhoff.

0 I forestillingen spilles den mandlige præst af en kvindelig skuespiller, og helt generelt arbejder Det Olske Orkester med frit at gestalte køn.

– Foto: Øyvind Kirchhoff.

åbensindede grundtvigianske journalist og det lukkede, fattige og bogstavtroende indremissionske samfund bliver kultursammenstødet uundgåeligt. Det vækker, som dramatikeren siger, mindelser om nutidens religions- og kultursammenstød.

Og det bliver særligt interessant, fordi det handler om nogen, der har et projekt på andres vegne.

Hvor det ofte i dag er Indre Mission, som bliver udråbt til skurken, er det i forestillingen også den unge journalist og hans hjælpeprojekt, der står for skud.

For hjælpeprojektet er falsk, mener dramatikeren. ”Hvis man virkelig vil hjælpe mennesker, så bliver man, som Søren Kierkegaard siger, nødt til at forstå, hvor de står og kom-

mer fra. Man skal starte med at interessere sig for dem rent menneskeligt,” siger hun. ”Den unge journalist starter ud med at ville hjælpe og redde fiskerne, men han sætter sig aldrig ind i deres situation og kan ikke forstå dem. Derfor er projektet fra start dømt til at fejle.”

Forestillingen er en historie om religion og tro, men også en historie om skellet mellem rig og fattig i 1800-tallet. For at fortælle om det er Lotte Faarup dykket ned i lokalarkivet i Harboøre, talt med lokalsamfundet og trevlet sig gennem datidens aviser for at få så præcist et billede af de historiske begivenheder og omstændigheder som muligt. Men forestillingen er ikke en én til én repræsentation af virkeligheden, og eksempelvis er navnet på den indremissionske præst i Harboøre ændret. ”Jeg er ikke ude på at lave en historisk korrekt overlevering af de her begivenheder. Jeg er ikke nogen historiker – det er, som Kim Leine så fint har sagt om sine grønlandsfortællinger, magikeren der skal stå over magisteren” siger hun. ”Men jeg vil gerne lade mig inspirere af det faktuelle. Jeg kan slet ikke fantasere mig frem til en historie, som er så kompleks som den virkelige hændelse.

Men jeg har været nødt til at bøje tingene, så jeg kan få et eventyr, en fortælling, ud af det.”

Den første forestilling i trilogien, ”Sukker”, havde premiere i foråret 2018. Den foregik i 1700-tallet, hvor Danmark var en international stormagt med kolonier i fjerne verdensdele. Et

på mange måder mørkt kapitel i historien, hvor danskernes erobringstrang og slavehandel gjorde Danmark rigt. Men også en tid, hvor humanisme og videnskab spillede en stadigt større rolle, og tanken om det hvide overmenneske blev udfordret og opbygget på ny, nu forklædt som et retfærdigt overmenneske.

En menneskeopfattelse, der trækker tråde gennem journalisten i ”Salt” og hans falske hjælpeprojekt og frem til nutiden.

Og det er her trilogien om danskernes selvforståelse til næste forår ender, når den tredje og sidste del får premiere under titlen ”Hvem er det der banker på?”. Et stykke, der skal handle om den igangværende flygtningekrise.

Det lyder unægteligt politisk.

Og det er det også uden tvivl, siger Lotte Faarup. For hun er vred og indigneret over nutidens Danmark, og projektet har for hende handlet om at forsøge at forstå, hvor det hele starter. ”Trilogien udspringer af en lyst til at give nogle dybere bevæggrunde for den nationalisme og racisme, som jeg ser i dag. Jeg vil gerne skære ind til benet i den fortælling. Og der bliver det for let at gå tilbage til engang i 1970’erne, hvor de tyrkiske gæstearbejdere kom herop, og sige, at problemet starter der. Sagen er, at vi bliver nødt til at gå mange hundrede år tilbage, hvis vi skal finde roden til det,” siger hun. ”Jeg er hverken historiker eller politiker, jeg er kunstner og fortæller. Derfor er det ikke min opgave at komme med svarene,

men at stille spørgsmål. Med forestillingerne beder vi danskerne om at tænke sig om og revurdere deres forståelse af sig selv, danskhed og vores plads i J historien.”

Drukneulykken i Harboøre Om aftenen den 20. november 1893 drog fiskere fra Harboøre ud på havet og blev overrumplet af et voldsomt uvejr. I løbet af natten til den 21. november druknede 26 af byens fiskere, hvilket fik det lille missionske fiskersamfund i de landsdækkende mediers spalter. Over de næste uger og måneder blev Harboøre og dets præst og tidligere præst genstand for stor mediedebat, der ifølge flere har været skelsættende for opfattelsen af Harboøre og Indre Mission lige siden.

Drukneulykken i 1893 har også haft indflydelse på stiftelsen af Kristeligt Dagblad, da der opstod et ønske om en sober kristelig avis. Kristeligt Dagblad blev derfor til i 1893.

Bladet brød med Indre Mission i 1935 og har siden været kirkeligt uafhængigt.

Program februar — april 2019

Se hele vores program på nordatlantens.dk

Kunst og kultur fra Færøerne, Grønland og Island Iskrystalprinsessen vol. II — bæredygtig kulturarv Modedesigner Jørgen Simonsens Grønlands—inspirerede kollektion UDSTILLING/8. dec. 2018—17. feb. 2019

High & Low — islandsk samtidskunst 11 kunstnere i forskellige genrer UDSTILLING/1. dec 2018—17. feb 2019

The Ice is Melting at the Pøules Martin Ersteds lysværk på pakhusets facade LYSFESTIVAL/2, 9, 16. og 23. feb kl. 17—22

Mord i Nord Med krimiforfatterne Jógvan Isaksen og Nina von Staffeldt LITTERATUR/5. feb kl. 20

Grønlandsk perlesyning og perlestrik Med designer Aviaaja Kleist Burkal WORKSHOP/10. og 17. feb kl. 13—16

Anker Mortensen — Maleriets åndelighed Malerier af den færøske mester UDSTILLING/16. marts—10. juni

Lav animationsfilm Animationskursus for børn i vinterferien WORKSHOP/12. og 13. feb. kl. 10—16

Artist talk Anker Mortensen i samtale med Nils Ohrt KUNSTEVENT/17. marts kl. 15

Finissage Særlige aften-events ved lukning af High & Low og Iskrystalprinsessen vol. II KUNSTEVENT/16. feb 17—22

FRUM Sjælfulde toner fra Færøernes nye stjerneskud KONCERT/5. april kl. 21

Marius Ziska Stemningsfuld aften med den færøske singer-songwriter KONCERT/22. feb kl. 21

Aftensamtaler i NordOrd Mød forfatterne Jóanes Nielsen og Siri Ranva Hjelm Jacobsen LITTERATUR/11. april kl. 20

Nordatlantiske Filmdage 2019 Unikke filmperler, instruktørbesøg og debat FESTIVAL/1.—9. marts

Biennalen for Kunsthåndværk & Design Se årets enestående udvalg i vores pakhus UDSTILLING/18. april—5. maj

Åbent

Mandag—fredag Lørdag—søndag

10-17 12-17

Strandgade 91, 1401 København K

Entré

Voksne Pensionister Studenter/unge Børn under 12 år

40 kr 30 kr 20 kr Gratis

26 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Den lille angst

2 ”Der skal noget til at stille sig op på en scene og danse sit hjerte ud. Jeg har stadig en lille angst for ikke at være god nok. Men med erfaringen er jeg vokset med mit arbejde, og det mentale er blevet meget bedre,” siger balletdanser Ida Praetorius, der snart er aktuel i ”Askepot”.

– Foto: Leif Tuxen.

Det hårdeste ved at være balletdanser er tvivlen. Er du god nok? Sådan siger Det Kongelige Teaters succesfulde primaballerina Ida Praetorius, som tit græder efter en forestilling. Selvom hun elsker dans højere end noget andet

interview AF MARIANNE KROGH ANDERSEN livogsjael@k.dk

I årevis skrev balletdanser Ida Praetorius hver dag tre ting i sin dagbog, som var lykkedes – noget, hun var god til. Og som hun kunne lune sig ved på dårlige dage.

Det var en slags mental træning. Tre klap på skulderen. For det kneb med selvtilliden. Og dét på trods af at hun allerede som teenager strålede som et lysende talent.

Siden den tid er det kun gået én vej for den langlemmede danser med de vilde piruetter, det elegante svæv, det indfølte samspil med musikken, de gnistrende blå øjne, det fandenivoldske og den frække opstoppernæse: fremad!

Så selvom Ida Praetorius stadig slås med lavt selvværd indimellem, har hun i dag erobret positionen som primaballerina i Den Kongelige Ballet.

Det var ikke tilfældigt, at den 25-årige solodanser kom i samme kvadrille som dronning Margrethe, da man traditionen tro dansede lancier ved det seneste hofbal for kunstnere og sportsfolk.

Der er nu ikke så meget stjernestøv over Ida Praetorius, da hun tager imod en regnfuld tidlig morgen ved sceneindgangen til Den Kongelige Ballet iført sorte sportsbukser, sorte kondisko og forvasket T-shirt med et stort hjerte på brystet.

Men det intense og smilende nærvær, som vi kender fra scenen, mærker man straks.

Ida Praetorius var ikke mere end tre år, da hun klædte sig ud med benvarmere og strutskørt og kundgjorde: ”Jeg vil være ballerina, når jeg bliver stor.”

Danseglæden fik hun ind med modermælken. Hendes mor, Carolina Praetorius, var balletdanser hos Neumeier i Hamborg.

Men sadlede om, fik tre børn og uddannede sig til læge. I dag er hun direktør for familiefirmaet, som arbejder med at planlægge hospitaler. ”Min mor er så sej. Hun har enorm viljestyrke. Hun beviser, at man godt kan tage et skifte i sit liv. Hvert syvende år siger hun, at nu vil hun noget nyt. Vi gør os megen umage i vores familie.” ”Far og mor tog mig med til ballet, fra jeg var tre år. Det har altid været en drøm, en passion

for mig at danse. Det er en gave at kunne dele det med både min far og min mor.” ”Min mor har selvfølgelig en stor forståelse for det tekniske.

Hun ved lidt mere end min far.

Men han er dygtig til at se det med publikums øjne.”

Familiesammenholdet er stærkt. Også mellem de tre søskende. Ida Praetorius taler eller skriver sammen med sine to brødre hver eneste dag.

De er også balletdansere. Praetorius-familien er lidt af en sensation. Ifølge ballet-kendere har der aldrig tidligere i Den Kongelige Ballets flere hundrede år lange historie samtidig været en søskendeflok på tre.

I dag er lillebror Lucas dog skiftet til balletskolen i moderens gamle kompagni hos Neumeier i Hamborg.

Han fik nemlig ikke tilbud om en aspirantplads i København i ballettens hårde udskillelsesløb. Men 17-årige Lucas lod sig ikke kue. Han søgte til den lige så prestigefyldte ballet i Nordtyskland, blev optaget på skolen dér og flyttede hjemmefra. ”Lucas er så vildt sej. Han sagde: Jeg er ikke færdig med at danse. Jeg vil ud at se verden.

Han går sin egen vej, som slet ikke er let. Han er et multitalent og meget intelligent. Han flyttede til en helt fremmed by, og lige pludselig kunne han tale flydende tysk,” siger Ida Praetorius og smiler. ”Lucas er 18 år nu og går i den sidste klasse på skolen. Han sejler. Han tager en hf ved siden af dansen. Jeg ved ikke, hvor han får alt det overskud fra.”

Ida Praetorius er vild med sine brødre og får glød i stemmen, hver gang talen falder på hendes familie.

Er der ikke en klar rollefordeling – du er storesøster og stjernen lige nu? ”Jeg kom først ud af min mors mave, selvfølgelig. Men de er lige så kloge og dygtige. Mine brødre er så sindssygt inspirerende på hver sin måde.”

22-årige Tobias Praetorius er korpsdanser i Den Kongelige Ballet. Så ham ser hun næsten hver dag på deres fælles arbejdsplads. Ud over at danse har han også selv skabt flere forestillinger, blandt andet til sin søster og Andreas Kaas, den partner, som Ida Praetorius har fejret mange triumfer sammen med.

Ida Praetorius 3 3Født i 1993.

Datter af balletdanser og læge Carolina Praetorius og økonom Henrik Praetorius.

Ballerina og solodanser ved Den Kongelige Ballet, uddannet på Det Kongelige Teaters Balletskole, hvor hun begyndte som syvårig.

Hun var bare 19 år, da både hun og Andreas Kaas begge vandt verdens mest prestigefyldte dansekonkurrence for unge balletdansere, Erik Bruhnprisen i Canada.

Siden har de sammen erobret pladsen helt i front i Den Kongelige Ballet. ”Jeg tænker tilbage på Erik Bruhn-prisen som noget skelsættende for mig. Jeg fik lov til at rejse rundt og danse. Der skete en masse. Jeg var med i store helaftensforestillinger. Det har præget min karriere og mig som kunstner. Jeg lærte så meget af de første store roller. Det var dér, jeg begyndte at løbe,” fortæller Ida Praetorius.

Hun har for nylig dannet par med vennen i den spektakulære helaftensballet ”Alice i Eventyrland”. Brusende flotte og teenager-kåde dansede de også sammen i ”Romeo og Julie”, som blev Ida Praetorius’ helt store gennembrud og hendes vej til udnævnelsen som solodanser.

De to barndomsvenner har holdt sammen lige siden balletskoletiden. Praetorius-klanen har været en slags ekstra familie for Andreas Kaas, der ikke kommer fra et ballethjem.

Kaas og Praetorius har hængt sammen i både store og små forestillinger. De dansede pas de deux mellem kunstværkerne på Statens Museum for Kunst, og på Takkelloftet opførte parret en ”kammerballet” – begge forestillinger var skabt af lillebror Tobias Praetorius. ”Tobias er både danser og koreograf. Han er afsindigt inspirerende. Han har en helt særlig forbindelse til musikken. Tobias er god til at se dans med innovative og nye øjne. Han er dygtig til at se det kunstneriske – og ud over bare teknikken,” fortæller Ida Praetorius begejstret.

Under samtalen i Den Kongelige Ballets foyer sidder Ida Praetorius konstant og vrider sine hofter til siden i den orange sofa for at få dem så langt ned i skrædderstilling som muligt.

Kropsligt er hun med sine lange arme og ben bygget til ballet.

Hendes vrist er høj. Hun er stærk og sjældent ­skadet.

Men smidigheden skal der arbejdes med. Hofteleddene kræver intenst arbejde. Seks dage om ugen er der morgentræning på balletten. Oven i dét kommer prøver. Lige for tiden til ”Askepot”, hvor Ida Praetorius – selv-

følgelig! – danser hovedpartiet som Askepot. Balletten får premiere til marts.

Kropsligt er der tale om en nærmest overmenneskelig kraftudfoldelse. Og også mentalt. ”Der skal noget til at stille sig op på en scene og danse sit hjerte ud. Jeg har stadig en lille angst for ikke at være god nok.

Men med erfaringen er jeg vokset med mit arbejde, og det mentale er blevet meget bedre.

Jeg arbejder med en anden ro nu. Det handler ikke kun om at arbejde hårdt, men også intelligent. Og stole på, at jeg gør mit forarbejde godt nok. Og erkende, at jeg bare er et menneske!” ”Alligevel kan jeg stadig få det sådan…. er jeg god nok? Kan jeg noget? Er det bare hype? Men alt det prøver jeg lægge til side og give mig selv frihed, så jeg ikke bekymrer mig om, hvad folk tænker.

Skriver du stadig tre ting hver dag, som du er god til? ”Det er lang tid siden, jeg har skrevet noget ned. Jeg prøver at huske på at være stolt af mit arbejde. I hvert fald stolt af min indsats. Selvom det ikke er hver J aften, jeg peaker.”

3 3Blev aspirant ved balletten i 2010. Udnævnt til solodanser i 2016. Har optrådt over hele verden – blandt andet til The Bournonville Celebration Tour i New York i 2015.

3 3For tiden øver hun til balletten ”Askepot”, som har premiere på Det Kongelige Teater den 9. marts og spiller frem til den 5. april.

3 3Kæreste med skuespiller Thue Rasmussen.

K O N C E R T

M U S I C A L

S H O W

TV•2 1. - 2. FEB 24. MARTS

Flashdance the musical

Cirque Éloize Saloon

20. APRIL – 13. MAJ

24 - 25. MAJ

K O N C E R T

K O N C E R T

K O N C E R T

Patti Smith

Band of Horses

Gregory Porter

21. JUNI

2. JULI

14. JULI

K L A S S I S K

F I L M K O N C E R T

Joshua Bell & St. Martins in the Fields

Star Wars A New hope

13. AUG

med Aarhus Symfoniorkester 5. - 7. SEPTEMBER

BILLETSALG: TLF. 8940 4040 · MUSIKHUSETAARHUS.DK RESTAURANTBESTILLING: JOHANR.DK · TLF. 2230 0092

Nyt Program læs det på musikhusetaarhus.dk

28 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019 2 Christine Albeck Børge læste psykologi på universitetet, da hun var gravid med sit første barn. I forbindelse med studiet var hun frivillig hos telefonrådgivningen Livslinien, hvor hun lagde berøringsangsten væk, når hun spurgte folk, om de var selvmordstruet. – Fotos: Iben Gad.

Selvmord sætter langvarige spor Selvmord i familien kan have store konsekvenser for de kommende generationer.

Det ved Christine Albeck Børge, der selv har haft selvmord i sin familie og snart er aktuel i ”Selvmordets anatomi” på Teater Republique i København

Interview AF VIBE LØNSTRUP loenstrup@k.dk

Den enes skæbnesvangre beslutning får stor betydning for de andre, og det bliver tydeligt, når deres liv udfolder sig samtidigt på scenen.

I ”Selvmordets anatomi” møder man tre generationer af kvinder, der lever hver deres liv i hver deres tid.

De tre kvinder er mormor, mor og datter. Men den sidste i rækken har aldrig kendt de to andre.

For de har begge begået selvmord, og nu kæmper datteren, Bonnie, for ikke at gøre det samme.

Det fortæller skuespiller Christine Albeck Børge, der skal spille Bonnie på Teater Republique i København til foråret i et stykke om konsekvenserne ved et selvmord. Og hun er ikke i tvivl om, at et selvmord i familien kan have stor indvirkning på kommende generationers liv.

For hendes morfar tog sit eget liv på sin datters 13-årsfødselsdag, og den beslutning har sat sine tydelige spor. ”Det har selvfølgelig i høj grad præget min mors opvækst, at hun mistede sin far, og det kan jeg især se ved, at min mor og hendes søster er blevet to meget stærke og selvstændige kvinder, og ved, at de har været meget opmærksomme på det at skabe trygge familier,” siger Christine

Albeck Børge, der også er blevet opdraget til at være stærk og uafhængig og ikke regne med noget fra nogen andre. ”På den måde er konsekvenserne ved min morfars selvmord også gået i arv til mig. Men i virkeligheden også på en positiv måde,” siger Christine Albeck Børge og fortæller, hvordan hendes karakter i stykket mærker langt mere til de negative konsekvenser: ”Bonnie har nedarvet et traume, og det tror jeg er meget typisk. Det ligger i hendes dna, at hun er mere tilbøjelig til at tage sit eget liv, fordi hun har haft selvmord tæt inde på kroppen, og det tror jeg, at hun frygter helt vildt.” ”Hun kæmper for at overleve, og hun har valgt en overlevelsesstrategi, hvor hun ikke vil være afhængig af andre end sig selv, og den strategi er hun meget fast besluttet på at følge.

Hun vælger også at blive steriliseret for at sikre, at ulykkerne ender med hende,” siger Christine Albeck Børge, der, ligesom når hun har skullet forberede sig på alle andre roller, har ledt efter stof til indlevelse i sit eget liv. ”For at sætte mig ind i rollen forsøger jeg at finde alle de steder, hvor jeg kan identificere mig med hende for at lære hende bedre at kende. For eksempel kender jeg godt til at arbejde igennem for at slippe for at tænke. Det er er godt fix, hvis jeg ik-

ke vil forholde mig til mig selv i perioder, og den strategi bruger Bonnie også, tror jeg. Bonnie har også svært ved at indgå i forpligtende relationer. Den frygt kender jeg fra tidspunkter i mit eget liv, og jeg kender også til at blive prikket til af omverdenen, der gerne vil ind. Flere af mine tætteste veninder har været nødt til at sige ’Hallo Christine, vi vil dig faktisk gerne’,” siger Christine Albeck Børge, der kunne have tendens til at isolere sig, da hun var yngre.

I stykket er det en kvinde, som Christine Albeck Børge kalder et ”vidunderligt menneske”, der forsøger at rokke ved Bonnies forestilling om, at hun er nødt til at klare sig selv. ”Jo hedder hun, og hun er sjov og klog og vil hende så gerne.

Hun er meget insisterende, og derfor ender de to også med at indlede et kortvarigt forhold, indtil det krakelerer for Bonnie.

Det er helt klart en forelskelse, men hun kan ikke overgive sig til det kærlighedsforhold, det kunne have været. Hun er nødt til at følge sin overlevelsesstrategi,” siger Christine Albeck Børge og fortsætter: ”Det er jo enormt sørgeligt, at hun tror, at den eneste måde, hun kan overleve på, er ved ikke at lukke andre mennesker ind.

Jeg ved ikke, hvordan hun har tænkt sig at klare den, hvis hun ikke åbner op. Det håber jeg virkelig, hun gør,” siger Christine

Albeck Børge, der alligevel betragter Bonnie som en mønsterbryder og en overlever.

Hun har en masse ting, som hun kæmper med, men hun vil gerne og ender også med i en eller anden form at bryde mønstret, selvom det bestemt ikke er omkostningsfrit, siger Christine Albeck Børge, der tror, at det første skridt i retningen af heling er at beslutte, at et selvmord i familien ikke nødvendigvis skal have indflydelse på ens egne overlevelseschancer. ”Vi kan vælge at handle imod den eller med den, men ligegyldigt hvad, så har fortiden stor betydning. Man kan ikke flygte fra den, eller det kan man, men så er det også lige præcis det, man gør. Derfor er man er nødt til at være bevidst om sin fortid og dens indflydelse, så man kan handle ud fra det.”

Hun synes, at det kunne være interessant at se, om ikke også Bonnie havde klaret den, hvis hun havde turdet lukke andre ind i sit liv, og hun håber, at Bonnie spørger Jo, om de skal drikke en kop kaffe, når tæppet er trukket for, og lyset er blevet tændt.

Hun ser et glimt af håb for Bonnie, der godt nok klamrer sig fast til livet, men ikke rigtig er i stand til at leve det. For stykket er spækket med skarpe replikker, humor, varme og livsglæde, der står i kontrast til de tre kvinder.

J

”Selvmordets anatomi” 3 3Stykket er skrevet af den britisk dramatiker Alice Birch, der er blevet sammenlignet med den engelske forfatter Virginia Woolf.

3 3Hun har tidligere haft stor succes herhjemme med ”Revolt. She Said. Revolt Again”, der spillede for fulde huse på Husets Teater i København.

Christine Albeck Børge 3 Født i 1974. Gift med skuespiller Lars Ranthe og mor til to døtre. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Odense Teater i 2000. Har desuden læst psykologi på Københavns Universitet.

3 Hun har blandt andet medvirket i teaterforestillingerne ”Cabaret” på Odense Teater, ”Festen” på Mammutteatret og Det Kongelige Teater og ”Hjem kære Hjem” på Teater Grob.

3 3”Selvmordets anatomi” spiller på Teater Republique, Østerbro Teater, i København fra marts.

31. januar til 3. marts

store scene

mød mig på romantik, komik

og evergreens

en forestilling om fædre og døtre

dansen med far

hippo dromen

21. februar til 23. marts store scene

tove ditlevsens sidste kærlighed

toves

værelse af Jakob Weis

6. april til 16. maj

BILLE TBILLE T 7 0 272 272

|

WWW. FOLKE TEATRE T. DK

|

WWW.TEATERBILLE T TER.DK

30 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019 2 Den erfarne revyinstruktør Lars Knutzon står i spidsen for den kommende ”Bornholms sommerrevy”.

– Arkivfoto: Leif Tuxen.

Lars Knutzon Født i 1941.

Dansk skuespiller og instruktør.

Bornholm får en ny sommerrevy ”Bornholmerrevyen” spillede for sidste gang i 2014 på Rønne Theater, men nu har flere af kræfterne bag den gamle revy samlet et nyt hold for at spille bornholmsk revy ”helt ude i skoven”

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Helt ude i skoven – midt i Almindingen på Midtbornholm – ligger forsamlingsbygningen Kyllingemoderen på Christianshøj og gemmer sig bag Christianshøjkroen.

Det er for eksempel her, de bornholmske kirker holder fællesgudstjeneste hver pinse, og udenfor er et kongeligt monument rejst efter et royalt besøg på Bornholm i 1800-tallet. Men til sommer bliver Kyllingemoderen, der først blev bygget som pavillon i 1929, hjemsted for en helt ny revytradition på klippeøen. Men det er langtfra første gang, der er blevet spillet revy på øen. Ordet ”revy” betyder også gensyn.

Flere af medlemmerne af holdet bag ”Bornholms sommerrevy” har også tidligere været med til at lave ”Bornholmerevyen”, der i mange år trak både turister og bornholmere i Rønne Theater, men efter Bornholms Teater gik nye veje for nogle år siden for at satse på ”Holberg-somre” og siden mere nutidige teaterforestillinger i det smukke gamle teater, blev der pludselig plads til at skabe en revy uden for teatret.

Det var den bornholmske skuespiller Søren Hauch-Fausbøll, der fik idéen til en ny sommerrevy på Solskinsøen, og nu er det skuespilleren og instruktøren Lars Knutzon, der som instruktør står i spidsen for at forny de bornholmske revytraditioner. Selv har han flere gange instrueret ”Bornholmerrevyen”, og han så allerede sin første bornholmske revy i 1948, da han var seks år gammel: ”Min far var lige død dengang, og min mor havde lidt svært ved at få det til at hænge sammen, så min moster, sangerinden Aase Zieler, inviterede mig, min søster og hendes eget barn, Jette, over til Hotel Sandvig på Bornholm, hvor Poul Henningsen skrev en revy, der hed ’Kom frit frem’. Det foregik i restauranten, hvor jeg så revyen hver aften

WWVi

med blandt andet min moster og Buster Larsen.

Jeg kan huske, hvordan jeg sad og så ud i kulissen. Og Sandvig var også et sted, hvor der var palmehaveorkester og den slags, så der var et utroligt leben dengang,” siger Lars Knutzon, der håber, at den nye sommerrevy på samme måde kan sætte gang i Bornholm om sommeren: ”Kyllingemoderen kan sagtens bruges til mere, end den bliver i dag. For det er kæmpestort, og der er plads til 8-900 mennesker, hvis det skulle gå rigtig godt,” siger Lars Knutzon, der dog i første omgang kun regner med højst 350 mennesker pr. forestilling, men det er en kulisse med muligheder: ”Stedet er på mange måder utroligt attraktivt.

Jeg kendte selv ikke Kyllingemoderen på forhånd, men der er utroligt smukt, og der er mulighed for, at folk kan spise deres madpakker derude lidt i stil med Grønnegårds Teatret i København. Rønne Theater er ellers også et utroligt stemningsfyldt teater, hvor lys og lyd fungerer, mens publikum også kan sidde på balkonen, så man på den måde får meget foræret af selve rummet i det fine gamle teater. Og selvfølgelig er der forskel på at spille på en rund veranda med masser af vinduer og et rigtigt teater. Men Rønne Theater havde til gengæld det problem, at der ikke kunne sidde folk nok, og der var tit udsolgt, men ikke udsolgt nok til, at det kunne løbe rundt. Vi er kun tre på scenen foruden en pianist, så det bliver mere en kabaret end en revy. Det tror jeg er klogt. Og vi skal forholde os til, at det bliver i skoven”.

LARS KNUTZON, SKUESPILLER OG INSTRUKTØR

Lige nu er undertitlen netop også ”Helt ude i skoven”, men den kunne måske også hedde ”En skør sommernats revy” med reference til Shakespeare, fortæller Lars Knutzon. ”Det er lidt af et eksperiment at starte sådan en revy op fra bunden. For der er mange praktiske ting, der skal bringes i orden. For det første har vi jo skullet rejse penge, så vi også kunne betale skuespillerne en løn og et sted at bo, så det er ikke så nemt,” siger Lars Knutzon, der dog er sikker

er kun tre på scenen foruden en pianist, så det bliver mere en kabaret end en revy. Det tror jeg er klogt. Og vi skal forholde os til, at det bliver i skoven.

på, at det nok skal lykkes at skrive sjove sange og tekster, der kan fylde Kyllingemoderen med grin.

Numrene er endnu ikke skrevet, men han er sikker på, at der for eksempel nok skal komme et eller andet om problemerne med det nye færgeselskab Molslinjen, som han allerede kalder ”Fjolslinjen”. For ikke engang den lokale avis på øen vil kalde selskabet for Bornholmslinjen, fordi Molslinjen hverken har formået at støtte øens kulturliv eller sejle uden så mange aflysninger som det gamle selskab, Færgen, så der er nok at skrive om til den nye revy. ”Jeg har lige været på Bornholm og hold op, hvor er der stille. Det er et paradis at være i om sommeren, men et helvede om vinteren. Folk sidder bare indenfor og venter på, at det bliver sommer, så de kan tjene nogle penge. Det er næsten komisk, så der skal virkelig kul på om sommeren, så øen kan løbe rundt. Folkemødet skæpper godt i kassen, men ’Bornholms sommerrevy’ skal nok også hjælpe den skønne klippeø lidt,” siger Lars Knutzon, der regner med, at numrene både skal handle om bornholmske og nationale temaer. ”Det gælder om at lave nogle tekster og sange, der kan sætte tankerne i gang hos folk. Revyen adskiller sig jo som genre fra andre teaterforestillinger, fordi den består af en række numre efter hinanden. Og jeg holder meget af den form, der har rødder helt tilbage i 1850’erne. Dengang hældte man alle mulige ting ned i en forestilling, men det handler stadig om at give folk en god oplevelse, og vi skal nok få det sjovt,” lover Lars Knutzon. J

”Bornholms sommerrevy” Holdet bag ”Bornholms sommerrevy” består af skuespillerne Søren Hauch-Fausbøll, Gunvor Reynberg og Joakim Lind Tranberg. Alice Carreri er revyens kapelmester, mens Lars Knutzon er instruktør, og Rikke Juellund er scenograf.

Lars Knutzon er søn af sceneinstruktøren og teaterlederen Per Knutzon og kabaretstjernen Lulu Ziegler, ligesom han selv er far til dramatikeren Line Knutzon. Og han har selv spillet et hav af roller på både film, tv-serier og teater – senest som patriark i Paprika Steens biografsucces ”Den tid på året”. Og han har selv instrueret mange teaterforestillinger – blandt andet ”Bornholmerrevyen” flere gange, ligesom han har instrueret revyer over hele landet.

Nordiske sommereventyr med fly inkluderet

O de or lfj

ol Tr ev

pl n

Sejlads i midnatssolens land

Sydgående sejlads, Kirkenes–Bergen • Afrejse 5. juni og 21. august 2019 • 7 dage fra kr. 9.498,ditionsskib MS Richard With. Herfra sejles syd mod de historiske bygninger i Bergen, og undervejs vil du opleve spektakulære fjelde, magiske fjorde og spændende havnebyer. Sommerens lange lyse nætter giver de absolut bedste forudsætninger for at se så meget som

Sommereventyr i Tromsø

Norges kyst om sommeren

muligt af kystens vilde dyreliv og betagende udsigter.

Fra midt maj til slut juli er det tilmed muligt at opleve midnatssolens 24-timers dagslys.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på HR-015.

sø

Be

Tag med på denne sydgående sejlads langs verdens smukkeste kystlinje. Sommereventyret starter i Kirkenes i det nordligste Norge, ikke langt fra grænsen til Rusland. Efter en overnatning på et centralt hotel i Kirkenes starter rejsen ombord på Hurtigrutens ekspe-

g k rd No ap

Afrejse i juni og juli • 5 dage fra kr. 7.998,-

Afrejse i juli og august • 8 dage fra kr. 12.498,-

Påskeferie på Svalbard

Afrejse 18. april 2019 • 5 dage fra kr. 9.998,-

Tag med på et sommereventyr til den arktiske hovedby, hvor natur og kultur går hånd i hånd. Smag de lokale specialiteter, nyd en magisk midnatskoncert, se Tromsø fra oven og bliv varmet af den livgivende midnatssol.

På denne nordgående sørejse langs Norges kyst med Hurtigruten vil du bl.a. opleve høje fjelde, vilde vandfald, Nordkap og ikke mindst den UNESCO-beskyttede Geirangerfjord, der slår benene væk under de fleste.

Oplev Svalbards smukke naturscenarier, når solen endelig er tilbage. Rejsen inkluderer en vildmarksaften til lejren Camp Barentz, samt en tur til en krystallignende isgrotte. Du kan også tilkøbe en hundeslædetur.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på EX-032.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på HR-017.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på KA-053.

å

s år

tp

0 80

Tæ

um

et iv

læ

bi

l re

ju

dy

Højsommer på Svalbard

Afrejse 15. og 29. juli 2019 • 5 dage fra kr. 10.998,-

Minikrydstogt Stockholm-Helsinki 10 afrejser i 2019 • 4 dage fra kr. 2.498,-

Minikrydstogt Stockholm-Tallinn 10 afrejser i 2019 • 4 dage fra kr. 2.498,-

I højsommeren byder Svalbard på dagslys døgnet rundt.

De lange dage giver de bedste forhold for aktiviteter såsom vandreture, hundeslædekørsel og sejlture, der kan bringe dig helt tæt på fx sæler, isbjørne og hvaler.

Prøv et hyggeligt minikrydstogt med Tallink Silja Line til Stockholm og Helsinki. Du oplever et hav af kulturelle fornøjelser kombineret med smuk natur, skøn mad, gode shoppingmuligheder og hyggelig sejlads.

Tag med på et magisk minikrydstogt med Tallink Silja Line og oplev Sveriges kulturelle metropol, Stockholm, og den moderne middelalderby Tallinn, der i 800 år har haft en helt særlig plads i den danske historie.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på KA-056.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på TAL06.

Læs mere på vores hjemmeside. Søg på TAL05.

www.ruby-rejser.dk

(+45) 8615 3599

32 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Ægtefolk både på og uden for scenen Skuespiller- og ægteparret Tammi Øst og Jens Jørn Spottag skal stå over for hinanden på scenen som ægteparret Martha og George i Det Kongelige Teaters opsætning af ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”. Deres eget ægteskab er dog noget mindre stormfuldt end det, publikum kommer til at opleve

interview AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

”Går vi bare ned til dig, Tammi?” spørger Jens Jørn Spottag, da fotograf, journalist og han selv med hastige skridt følger i hælene på Tammi Øst og hendes nye, lyserøde glimmerstøvler ned ad gangen i Skuespilhuset i København, forbi kostumer, kulisser og presseudklip. ”Ned til dig” dækker i dette tilfælde over Tammi Østs sminkerum – og det er netop sminkerummet, kursen er sat mod. Hvis det derimod var skuespillerens eget hjem, havde der formentlig været lidt mindre ”dit” og ”mit” over optakten. For de to skuespillere er gift på syvende år og bor sammen i en husbåd i Københavns Sydhavn.

Fra den 12. april kan de så også opleves som ægtefolk på scenen i Det Kongelige Teaters opsætning af Edward Albees klassiker fra 1962, ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, i rollerne som Martha og George.

Dramaet, der er blevet opført på teatre verden over og sågar også er blevet lavet til en spillefilm, har på trods af titlen ikke spor at gøre med den britiske 1900-tals-forfatter Virginia Woolf, men handler derimod om ægteparret Martha og George, der en sen nattetime, efter en fest, inviterer et yngre par med hjem. Derhjemme forsætter drikkeriet, men festlighederne udvikler sig til et dramatisk skænderi, som Martha og George opfører for det unge par, der sidder bænket som tilskuere.

Jens Jørn Spottag og Tammi Øst er endnu ikke sikre på, hvad det får af betydning, at det ikke bare er på scenen, i rollerne som Martha og George, at de to skuespillere er ægtefolk, men også uden for scenen.

Men som de sidder sammen her, i sminkerummet, og fortæller om handlingen i ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, er det som tilskuer både tydeligt at se og høre, at de to er mere end kolleger. ”Stykket handler om et ægtepar, der har været sammen en del år,” starter Jens Jørn Spottag. ”23 år,” indskyder Tammi Øst. ”Ja, 23 år. Efterhånden har de vel opnået en form for metaltræthed, men de har stadig appetit på hinanden, og den appetit bruger de til at lege med hinanden i det her spil mellem dem, som er blevet en smule forskruet,” fortsætter Jens Jørn Spottag. ”En smule?,” spørger Tammi Øst grinende.

Sådan bliver de to skuespillere ved med at kaste sætninger op i luften, som de skiftes til at gribe og kaste videre.

De er hverken bange for at afbryde hinanden eller udfordre

0 ”Ægteskaber har forskellige måder at nære sig på. Nogle skændes, nogle går på højskole, nogle har fælles hobbier, nogle går til parmiddage, og vi spiller teater,” siger Tammi Øst, der er gift med skuespillerkollegaen Jens Jørn Spottag. – Foto: Leif Tuxen.

”Hvem er bange for Virginia Woolf?”

3 3Det Kongelige Teaters opsætning af Edward Albees ”Who’s Afraid of Virginia Woolf?” fra 1962 spiller i Skuespilhuset i København fra den 12. april til den 7. juni med Thomas Bendixen som instruktør.

Medvirkende: Tammi Øst og Jens Jørn Spottag, Johanne Louise Schmidt og Peter Christoffersen.

hinandens ytringer, og da Tammi Øst får øje på lidt glimmer fra sine nye støvler, som har fundet vej til Jens Jørn Spottags ansigt, lader hun sine fingre glide ned over hans skægstubbe og børster det væk.

Anderledes dramatisk er det at være tilskuer til Martha og Georges ægteskab. ”Martha og George har mange lig i lasten. Deres helt store sorg er, at de ikke har fået det barn, de så gerne ville have, ligesom der er en masse andre ting, som ikke er gået helt, som det skulle.

Så de laver en iscenesættelse, og den fungerer kun med publikum. At skændes uden et publikum er i deres tilfælde fuldstændig meningsløst – det er publikum, der gør det sjovt,” siger Tammi Øst.

For Martha og George finder nydelse i at overgå hinanden i deres ondskabsfuldhed og ydmyge hinanden foran det unge par, men det betyder ikke, at de ikke elsker hinanden, mener skuespillerne.

Det er altså et ekstremt ægteskab, som teaterpublikummet kommer til at møde i ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, alligevel håber de to skuespillere, at publikum også vil kunne genkende noget af sig selv i historien, for historien om et liv, der

måske ikke er gået helt, som man troede, det ville, er både basal og eksistentiel – ligesom historien om et ægteskab er det. ”Ægteskaber har forskellige måder at nære sig på. Nogle skændes, nogle går på højskole, nogle har fælles hobbier, nogle går til parmiddage, og vi spiller teater,” siger Tammi Øst. ”Ja, alle gør noget for at holde sig i live, for at mærke livet. Men det her par vil gå meget langt for at mærke, at de er i live,” siger Jens Jørn Spottag. ”Det er skægt at tænke på, om publikum kommer til at sidde i salen, se os på scenen og tro, at vi også skændes sådan derhjemme,” siger Tammi Øst. ”Ja, eller at vi slås derhjemme,” følger Jens Jørn Spottag op. ”Jeg tror faktisk, at der er mange i publikum, der har svært ved at skelne de to ting.

Man hører jo også ofte om, at en skuespiller får skæld ud af en eller anden, fordi personen har været inde at se et stykke, hvor man som skuespiller har spillet en skiderik,” siger Jens Jørn Spottag. ”Sådan skal det jo også gerne være, for den illusion, der skabes, skal gerne være perfekt,” siger Tammi Øst. ”Ja, illusionen. Men det er vanskeligt at forestille sig, hvordan det må være ikke helt at

kunne skelne fiktionen fra virkeligheden,” siger Jens Jørn Spottag.

Jens Jørn Spottag

For i det her tilfælde er der langt fra fiktionen til virkeligheden. ”Vores ægteskab er så langt fra deres ægteskab, som det overhovedet kan være. Vi er virkelig sådan nogle meget harmonisøgende mennesker, og der er ikke nogen af os, der egentlig synes om at skændes,” siger Tammi Øst, der hurtigt bakkes op af sin mand: ”Nej, det er slet ikke vores brændstof at skulle fremføre et stort skænderi på den måde,” siger Jens Jørn Spottag. ”Til gengæld får vi jo lov til at gå op på scenen og spille det – der har vi en kæmpe fordel,” siger Tammi Øst.

Og det er faktisk ikke den eneste fordel, ægteparret har ved at være skuespillere, mener hun. ”Nogle gange, når jeg ser Jens lave et stykke, jeg ikke er med i, kan jeg også sidde på en af rækkerne, kigge op og tænke: ’det vidste jeg ikke, den side har jeg ikke set før’. Det er en stor gave til et ægteskab, at jeg får lov til at beundre ham på scenen og tænke ’Gud, hvor han dog god, pæn og sjov’”.

J

3 3Født i 1957. Uddannet fra Odense Teater i 1983.

3 3Har medvirket i flere film, tvserier og teateropsætninger, blandt andet filmen ”Hvidsten Gruppen” og Holberg-stykket ”Maskerade”. Er en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater.

3 3Gift med skuespiller Tammi Øst. Har to voksne døtre fra et tidligere ægteskab.

Tammi Øst 3 3Født i 1958. Uddannet fra Statens Teaterskole i 1982.

3 3Har medvirket i flere film, tvserier og teateropsætninger, senest blandt andet filmen og tvserien ”Lykke-Per” og Shakespeare-stykket ”Richard III”.

Er en del af det faste ensemble på Det Kongelige Teater.

3 3Gift med skuespiller Jens Jørn Spottag. Har en søn og en datter fra et tidligere ægteskab.

33

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

kort nyt om scenekunst Curlingforældre på teatret

Bruno og Ferdinands forældre er to meget ressourcestærke par. De mødes for at underskrive en fælles og fredelig erklæring om dagens hændelse, hvor Ferdinand på 11 år har slået et par tænder ud på Bruno med en kæp.

Brunos mor disker op med sit glansnummer: en æble-pære-tærte. Men så blusser diskussionen op, og det bliver et nådesløst verbalt blodbad.

Sådan lyder det om dramatiker Yasmina Reza ”Blodbadets Gud”, der spiller frem til den 21. februar på Aalborg Teaters Store Scene. Det erMartin Ringsmose, der har kastet sig over iscenesættelsen af ”Blodbadets Gud”.

Overset komponist skal frem i lyset August Ennas opera ”Kleopatra” er første ”afsnit” i Den Jyske Operas Danske Serie, der skal lukke op for den danske musikhistories rigdom. Komponister som August Enna, Ludolf Nielsen og Paul August von Klenau er næsten glemte, selvom deres mesterværker er lige så fortryllende og givende som operaer af italienske, franske og tyske komponister, mener operachef Philipp Kochheim.

Med Den Danske Serie vil

Den Jyske Opera udfolde og fejre rigdommen i dansk kultur. ”Kleopatra” har ikke været opført i Danmark i 125 år siden premieren på Det Kongelige Teater i 1894. Men nu tager ”Kleopatra” i perioden fra den 1. marts til den 12. april på turné i hele landet.

Om at fejle og rejse sig igen Hvad er jeg god til? Hvad kan jeg? Hvad vil jeg? Det er temaet for forestillingen ”Finn og de fem fajl”, der spiller på Zangenbergs Teater i København fra i dag og frem til den 24. februar. Finn har svært ved at finde ud af, hvem han er. De andre i skolen er gode til alt det, som Finn har svært ved. Matematik er ikke lige ham, men det er dansk heller ikke. Til gengæld er Finn god til at tegne. ”Finn og de fem fajl” er en visuel, musikalsk og legende coming of ageforestilling, hvor tegner og kunster Jakob Tolstrups liveillustrationer, musikken af Simon Muschinky (When Saints Go Machine) og skuespiller Emil Blak Olsens mange karakterer skaber forestillingen.

Teaterfestival for store og små ”Vinduer til nye verdener” er det overordnede tema for

dette års Aprilfestival, der er en teaterfestival for børn og unge, der holdes i Hjørring Kommune. Her eksperimenteres med, hvordan teateroplevelser kan være med til at give det unge publikum et nyt perspektiv på verden. Festivalen, der afvikles i dagene fra den 31. marts til den 7. april, når ud i alle kroge af kommunen, og faktisk også til udvalgte dele af Frederikshavn Kommune.

”Pinocchio” på teatret Historien om dukken, der skal lære at blive menneske og dens farefulde færd i en verden fuld af sære skikkelser, forunderlige hændelser, fristelser og bedrag, vækkes til live på teatret Anemonen i København. Inspireret af Collodis oprindelige historie mere end af Disney, finder forestillingen sin helt egen vej igennem historiens surrealistiske fantasiverden og svære moralske dilemmaer. Og hovedpersonen får i forestillingen selvfølgelig lov til at optræde som dukke – i Katrine Karlsens prisbelønnede dukkedesign.

Forestillingen spiller på Anemonen i København, der er et teater for børn og unge, fra den 29. januar til den 24. februar.

J

Operarejser med formidling Busrejser til Tyskland mm.– med opera i højsædet

BERLIN 8-11/3

MÜNCHEN 13-19/7

De store russere

Kaufmann og Netrebko

inkl.

Bryn Terfel som Boris Godunov og Tjajkovskijs Jevgenij Onegin Sensationel Turandot-debut: Den fremragende russiske mezzosopran Anna Smirnova

inkl.

Jonas Kaufmann som Otello Liedkoncert med Anna Netrebko Tilkøb: Karl V. med Bo Skovhus og Turandot med Nina Stemme Stjernespækket kulturrejse

5295,-

11.295,-

Hurtig tilmelding nødvendig

BERLIN 9-13/5

DRESDEN 16-20/5

Wagner-festival

Tosca på Semperoper

inkl.

Lohengrin, Tannhäuser og Den flyvende Hollænder Rienzi i tilkøb Tidlig og tilgængelig Wagner!

Tosca og Søvngængersken i Berlin, med Lawrence Brownlee Vi bor lige i smørhullet af det historiske Dresden Stor natur og historie

BERLIN 12-16/6

SAVONLINNA 21-28/7

Inkl.

Otello og Don Quichotte (Massenet) Spændende udflugter til Potsdam med Sanssouci og Beelitzer Heilstätten.

Tilkøb: Tristan&Isolde med stjernetenor og Rigoletto.

Sejlads på Spree.

inkl.

Naturskøn rejse i det nordiske Søfinland, Åland – med god tid!

Dansk, finsktalende operasanger som rejseleder Barberen i Sevilla og Bortførelsen fra Seraillet i tilkøb

6995 ,-

6595 ,-

6975,-

fra 8295 ,-

USA’s FLOTTESTE NATIONALPARKER I SYDVEST sept. 2020

Meget mere tid i naturen – også til lettere traveture! 35.000,- for tre uger.

Alle rejser er med god, moderne bus med rejselederservice, operaguide, byrundtur og spændende udflugter.

Gode hoteller med morgenmad.

Turene udgår fra Østsjælland og er inkl. 1-3 forestillinger.

Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse.

Tillæg: enkeltværelse fra 600,-, ekstra opera fra 525,-.

SCHØNBERG MUSIK&REJSER – god tid til store oplevelser

Tilmelding og oplysninger tlf. 57645354

www.musikogrejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2088

34 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Humor kan åbne de tunge døre I en balance mellem ærlighed og komik kommer prostatakræft under luppen i forestillingen ”En lille smule ubehag” på Teatret Svalegangen i Aarhus. Humor er et værdifuldt værktøj, vi kan bruge til at tilgå emner, der er vanskelige at tale om, mener skuespiller Holger Østergaard

interview

Holger Østergaard

AF CECILIE HØJLUND ROSWALL

3 Født i 1967. Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2001.

3 Han har medvirket i blandt andet ”Soundtracks”, ”Guys and Dolls” og ”Ronja Røverdatter” på Aarhus Teater, ”Elling”, ”Hard Times” og ”Marcus Hitengel” på Teatret Svalegangen, samt i diverse forestillinger på Teatret Trekanten i Vejle. I Aalborg har han medvirket i en række forestillinger på Jomfru Ane Teatret, blandt andet som Jens Otto Krag i forestillingen ”Krag”. Senest har Holger Østergaard medvirket i ”Grab Them By The Pussy” (2018) på Teatret Svalegangen.

3 Bor i Malling med sin kone og tre børn på 21, 17 og 12 år.

kultur@k.dk

Ingen symptomer. Ingen smerter. Kroppen fejler ingenting, tror Frank Fjordby, en 55-årig professor. Men ved en tilfældig undersøgelse viser det sig, at han tager gruelig fejl. Hans kolesteroltal er pæne, hans hjerte er stærkt, men psa-tallene er kritiske. Det indikerer, at der er noget galt med prostataen, og en videre undersøgelse bekræfter frygten: Frank har fået prostatakræft.

Teaterforestillingen ”En lille smule ubehag” handler om den prisbelønnede amerikanske dramatiker Jeff Metcalfs personlige erfaring med at få diagnosen prostatakræft. Forestillingen er hidtil kun opført i USA, men opsættes nu for første gang i Danmark på Teatret Svalegangen i Aarhus med premiere den 23. marts.

I hovedrollen som Frank er Holger Østergaard, og han er samtidig den eneste skuespiller, der optræder på scenen. Forestillingen tager sig nemlig ud som et onemanshow, hvor Holger Østergaard indtager mange forskellige roller såsom læge, sygeplejerske, døden og sågar den kræftramte penis. Det gør opgaven særligt krævende for Holger Østergaard, som derfor har indstuderet manuskriptet i snart et år. ”Jeg har aldrig før skulle bære en forestilling selv. Der er ingen til at redde mig, hvis jeg glemmer teksten. Ingen skuespillere at kigge i øjnene. Der er kun mig og publikum. Det bliver en anden type udfordring, end jeg hidtil har haft,” siger han.

Da Holger Østergaard sidste år sagde ja til at spille hovedrollen i forestillingen, havde han ingen personlig erfaring med prostatakræft eller nogen anden livstruende sygdom. Men undervejs i indøvningsprocessen blev manuskriptet pludselig meget virkelighedsnært. I august 2018 blev hans egen bror ramt af en blodprop i hjernen, og Holger Østergaard var sammen med ham de første tre dage efter indlæggelsen, hvor broderen blandt andet blev undersøgt for prostatakræft. ”Det var en vild oplevelse, for vi mødte præcis sådan en læge, som beskrives i denne forestilling. En læge, som kommunikerer på et niveau, hvor man ikke selv er, fordi man endnu ikke forstår, hvad man fejler. Som taler i et ekspertsprog og ikke forklarer tingene tilstrækkeligt.

Selvom jeg kun stod ved siden af min bror, mærkede jeg, hvor frustrerende det er,” siger han.

Det var en stor smerte for Holger Østergaard at stå ved siden af sin syge bror, men samtidig gav det ham en større indsigt i

0 På mange måder skal vi takke humor og komikere for at turde tage svære ting under luppen. Det er en værdifuld måde at tilgå emner, som kan være dybt vanskelige at behandle,” siger skuespiller Holger Østergaard, der er med i forestillingen ”En lille smule ubehag”. – Foto: Creative ZOO/ Montgomery.

”En lille smule ubehag” 3 3Instruktion: Per Smedegaard.

Tekst: Jeff Metcalf. Medvirkende: Holger Østergaard. Lyddesign: Anton Bast. Lysdesign: Henrik Sloth.

3 3Spiller fra den 23. marts til den 13. april på Teatret Svalegangen i Aarhus, Ny Sal.

den skuespillerrolle, han var i færd med at indøve. Livets skrøbelighed blev virkelig for ham. ”Jeg blev mindet om, hvor vild en størrelse livet er. Hvor vigtigt det er at leve og at sætte pris på både sig selv, dem man elsker,

og det, man kan lide at lave. Og også, hvor vigtigt det er, at vi konfronterer os med de ting, som er vanskelige. Livet er ikke bare en selvfølge. Vi kan forsøge at leve sundt, løbe lidt længere og gøre alle de rigtige ting, men på et splitseksund kan vi selv eller dem, vi elsker, blive revet væk,” siger han.

Det er denne livets skrøbelighed, som forestillingen ”En lille smule ubehag” vil åbne op for og udfolde med prostatakræft som omdrejningspunkt. Og selvom emnet rummer stor alvor, er humor det vigtigste værktøj i formidlingen. Noget, som den amerikanske dramatiker bag fortællingen, Jeff Metcalf, er særligt kendt for at mestre i sine forestillinger. ”Jeff Metcalf går aldrig over grænsen og gør grin med alvorlige emner, men han bruger humor til at åbne sig selv op, og til at åbne op for emner, som kan

være tabubelagte eller svære at røre ved. På mange måder skal vi takke humor og komikere for at turde tage svære ting under luppen. Det er en værdifuld måde at tilgå emner, som kan være dybt vanskelige at behandle,” siger Holger Østergaard og fortsætter: ”Jeg kender det fra mig selv: Når tingene er tilspidsede, så er der ikke noget, der virker bedre end den rigtige bemærkning i den rigtige, varme og humoristiske tone. Det kan lindre på enhver situation.”

Han tilføjer, at forestillingen dog også rummer stor ærlighed om de mindre pæne sider af Franks sygdomsforløb. For eksempel de gange, hvor Frank har sagt grimme ting til sygeplejepersonalet, fordi han har stået i en presset situation.

Netop det at være bevidst om sin egen måde at tackle svære ti-

der på, og så at turde sige det højt, er vigtigt, mener Holger Østergaard. Og han peger på, at det måske kan være særligt vanskeligt for mænd. ”Jeg har godt nok mødt mange mænd, for hvem det tager lang tid, før vi når ind til kernen af problemet og kan tale åbent om det, som ikke er nemt. Det kan skyldes en idé om, at man som mand skal kunne klare tingene selv. Også i forbindelse med en sygdom. I Vestjylland, hvor jeg kommer fra, skal man nærmest være halvdød, før man tager til læge,” fortæller Holger Østergaard.

Forestillingen retter sig dog ikke kun mod mænd og de, som er ramt af en alvorlig sygdom.

Den fortæller noget om, hvordan det i det hele taget er at være menneske, og dermed vil publikum kunne spejle sig i forskellige dele af forestillingen, mener skuespilleren. ”Man vil kunne spejle sig i, hvordan det er at føle sig alene eller misforstået, syg eller mærkelig eller helt grundlæggende i tvivl om tilværelsen. Det, at spejle sig i andre menneskers situation, kan give os indsigt i nye måder at gribe tingene an på, og det gør, at denne fortælling er både vedkommende og vigtig at beskæftige sig med,” siger HolJ ger Østergaard.

EV EN T Y R DRON N I NGEN H.M. DRONNINGENS SCENOGR AFI 27. september 2018 - 19. maj 2019

A M A L I E N B O R G. D K

36

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Hvor godt kender – og os selv?

Henrik Ibsens ikoniske klassiker ”Et dukkehjem” får endnu en gang liv, når Kasper Rostrup instruerer dramaet i minimalistiske omgivelser på Vendsyssel Teater

interview AF JOSEFINE FJELSTERVANG fjelstervang@k.dk

”Jeg ville med glæde arbejde nat og dag for dig, Nora, bære sorg og savn for din skyld.

Men ingen ofrer sin ære for den man elsker”. ”Det har hundrede tusinde kvinder gjort”.

Sådan lyder et af de mange replikskift i dramaet ”Et dukkehjem”, der for alvor satte kvinder på dagsordenen i slutningen af 1800-tallet.

Den norske dramatiker Henrik Ibsens mesterværk har været fortolket i utallige variationer gennem de seneste 140 år. ”Ægteparret Helmer og Nora står lige ved deres lykkes blomstring. De har penge, de har børn, og de har kærlighed – tror de. Men det hele bliver ødelagt på en enkelt aften,” siger den 78-årige instruktør Kaspar Rostrup om den evigt aktuelle teaterklassiker, han inden længe kan vise frem i sin egen fortolkning på Vendsyssel Teater i Nordjylland. ”Det er et vidunderligt stykke at arbejde med, og et, som jeg synes, alle bør se på et tidspunkt, for ’Et dukkehjem’ er en milepæl i vores kulturhistorie. En skandale, der gik som en stormvind over hele Europa, da Henrik Ibsen skrev det i 1879,” siger instruktøren, der siger, at

stykket har gjort og stadig gør enormt indtryk på ham.

Kaspar Rostrup har en lang karriere bag sig inden for tv, film og teater. Han har blandt andet arbejdet med opsætninger af kendte forestillinger som ”Jeppe på Bjerget”, ”Niels Klims underjordiske rejse”, ”Hvem er bange for Virginia Woolf?”, ”Heksejagt”, ”Faust”, ”Macbeth” og ”Odysseen”.

Når ”Et dukkehjem” får premiere på Vendsyssel Teater den 20. februar, er det en minimalistisk opsætning, publikum kan forvente. Nora og Helmer, der spilles af Sofie Topp-Duus og Martin Hestbæk, skal optræde på en såkaldt arenascene, der lader publikum se dem fra alle vinkler. Der er altså intet at skjule sig bag, forklarer instruktøren, der er kendt for at bryde med de traditionelle rammer inden for teatret.

Men hvad handler stykket så om? ”Hvad stykket handler om?” gentager Kaspar Rostrup eftertænksomt, og herfra er han knap nok til at stoppe igen. ”Jamen det handler jo om kvindesagen på et meget tidligt stadie. Det, der er gennemgående for oprøret, er, at kvinden ikke fødes til sin rolle, men opdrages til den.

Hendes plads i samfundet er en fasttømret konstruktion.

Det er et problem, som også er aktuelt i dag, for selvom vi

er kommet meget langt, er kønskampen endnu ikke forbi,” understreger instruktøren og fortsætter: ”Når vi nu sætter forestillingen op, vil nogen måske sige ’kommer de nu rendende med den gamle sang igen?’

Men stykket stiller også spørgsmålet om, hvornår vi rigtigt kender hinanden?

Hvad vi kender til vores partner, ægtefælle, bedste ven, eller hvem det nu kan være?

Det er især her, det bliver spændende og i grunden meget nutidigt. Det skildrer det komplekse menneske med alle dets forvrængede forestillinger, der har indflydelse på sjælelivet. Vi er skabt af utallige lag, og vi har ønsker og drifter hver især, men kender vi egentlig vores partner og os selv?,” spørger instruktøren.

Det samme spørgsmål stiller Nora til Helmer: ”Er der ikke noget, der slår dig, når vi to sidder sådan her overfor hinanden?” ”Hvad skulle det være?” ”I alle de år vi har været gift, har vi aldrig talt alvorligt sammen.”

Ifølge Kaspar Rostrup handler historien også på mange måder om kontrasten mellem lys og mørke. Og netop de stikord har inspireret ham i arbejdet med dramaet.

Det samme har sætningen ”There’s a crack in everything, that’s how the light

37

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

4 Kærlighedsdramaet ”Et dukkehjem” spiller på Vendsyssel Teater mellem den 20. februar og den 20. marts. Den berømte karakter Nora spilles af Sofie Topp-Duus, mens rollen som Helmer er gået til Martin Hestbæk. – Foto: Svenn Hjartarson.

vi vores partner gets in,” (der er en revne i alt, det er sådan lyset kommer ind, red.), der stammer fra Leonard Cohens sang ”Anthem” fra 1992. ”Det er lige præcis, hvad det her stykke også handler om. Der er tale om en fasttømret konstruktion af lykkeland, som man tror fuldt og fast på, men hvor noget er galt i undergrunden. Pludselig slås der en sprække i Helmer og Noras forhold. Den sprække vokser sig større og bliver til en revne, et gab, en port, og til sidst kan hun gå ud af den port, som er åbningen til et nyt liv,” siger han.

Og netop ”Et dukkehjems” afsluttende scene, hvor Nora forlader sin mand for at drage selvstændigt ud i verden både forargede og fascinerede publikum i Henrik Ibsens tid. Og tiden, stykket blev skabt i, har Kaspar Rostrup været loyal over for i sin opsætning. ”Jeg har tænkt meget over, i hvilken tid min fortolkning af ’Et dukkehjem’ skulle foregå, men vi holder det i den oprindelige tid i kostumerne.

Jeg holder fast, fordi der er så mange tidstypiske ting i stykket og i dialogen, at det ikke ville kunne eksistere som en nutidig udgave. Hvis vi pludselig spillede det i cowboybukser og læderjakke, havde det ikke hængt sammen. Jeg tror ikke, at man ville kunne spejle sig i en nutidig fortolkning. Omvendt tror jeg til gengæld, at mange publikummer vil kunne genkende nogle af problematikkerne fra i dag. Den historiske afstand vil altså gøre meningen stærkere, og man kan måske undre sig over, at vi ikke er

Kaspar Rostrup 3 Født i 1940 på Frederiksberg, hvor han også i dag er bosat.

Uddannet skuespiller fra Det Kongelige Teaters og Aarhus Teaters Elevskoler i 1966. Fra begyndelsen af 1970’erne var Kaspar Rostrup instruktør på flere tv-serier og har gennem sin karriere iscenesat en lang række teaterstykker på de fleste teatre i Danmark. I perioden 1985-1992 var han leder af Gladsaxe Teater, der lukkede i 2010. Gift med Lene Schrøder.

3 ”Et dukkehjem” spiller på Vendsyssel Teater i perioden fra den 20. februar til den 20. marts. kommet endnu længere,” siger han. Men vigtigst for Kaspar Rostrup var valget af skuespillere, og især rollen som Nora har været afgørende for den erfarne instruktør. ”Man skal ikke lave ’Et dukkehjem’, hvis ikke man har sin rette Nora,” siger han kontant. ”Men det har vi også her,” tilføjer han. ”Vi har et udsøgt ensemble, der er plukket til opsætningen. De to hovedroller kan virkelig spille den her historie, der har så mange variationer – og er vældig svær.

Både Sofie Top-Duus (der spiller Nora, red.) og Martin Hæsbæk (der spiller Helmer, red.), er fantastisk dygtige.

De to formår at spille den mandschauvinistiske Helmer på den ene side, og den søde, unge pige, der også rummer en stærk og moden kvinde, på den anden.

Men var det svært at finde den rette Nora? ”Nej, for jeg arbejdede sammen med Sofie for to sæsoner siden, på et stort middelalderstykke vi lavede.

Hun spillede en ung nonne fra Maribo, og jeg kunne straks se talentet stråle ud af hende. Dér tænkte jeg allerede, at hun skulle være Nora,” siger Kaspar Rostrup.

Spørger man ham, om det har været nervepirrende at give sig i kast med et af Henrik Ibsens mest kendte og elskede værker, er han klar i spyttet. ”Ja, har det. Men det skal man ikke tænke på, for man er nødt til at arbejde så ærligt som muligt, for også at forløse sine egne tanker og idéer i samarbejde med skuespillerne. Vi skal gøre det aller bedste, vi kan – det er vores amJ bition.”

38 | Scene&Kultur

Kristeligt Dagblad Lørdag 2. februar 2019

Kærlighed på tværs af liv og død Det romantiske drama ”Ghost”, der i starten af 1990’erne fik stor anerkendelse, opsættes nu som musical.

Det kan ligne en banal kærlighedshistorie, men man skal ikke kimse ad det banale, mener skuespiller Jesper Asholt

interview AF CECILIE HØJLUND ROSWALL kultur@k.dk

En kærlighed så stor, at den bryder grænserne mellem liv og død. Sådan beskrives musicalen ”Ghost” af marketingsafdelingen bag opsætningen, og det er i sandhed en musical med kærlighed i højsædet. Den er baseret på filmen ”Ghost” fra 1990, som fortæller historien om et ungt par, Molly og Sam, der lever en lykkelig tilværelse, indtil de en aften udsættes for et røveri. Sam dør af sine kvæstelser, og de to unge mennesker rives fra hinanden. Som spøgelse, usynlig for alle levende, bliver Sam på jorden, tæt på sin elskede Molly.

Og han finder snart ud af, at omstændighederne omkring hans død ikke er tilfældige. Han blev myrdet af en mand, der stod både ham og Molly nær, og han må derfor advare Molly og fortælle hende, hvad der er sket.

Da ”Ghost” havde premiere i 1990, blev den en øjeblikkelig succes. Med Demi Moore og Patrick Swayze i hovedrollerne blev den årets bedst sælgende film og vandt blandt andet to Oscar-statuetter for bedste manuskript og bedste kvindelige birolle såvel som priser ved Golden Globes og BAFTA (The British Academy of Film and Television Arts).

Ifølge skuespiller Jesper Asholt, der medvirker i musicallen ”Ghost” i Danmark, er det på den ene side en essentiel kærlighedshistorie med et metafysisk lag, og på den anden side en banal kærlighedshistorie, ”men man skal ikke kimse ad det banale”, skynder han sig at tilføje. ”Når jeg ser nogen blive forelsket eller få en lignende forløsning, berører det mig helt vildt.

Det rammer et plan, jeg ikke selv kan styre,” siger han.

Og det er blandt andet den nerve, han håber, at musicalen kommer til at ramme.

Jesper Asholt skal spille rollen som Hospital Ghost; et spøgelse, der dukker op på hospitalet, efter at Sam er blevet indlagt i forbindelse med røveriet.

Spøgelset fortæller Sam, hvad der er op og ned på det hele, hvorefter Sams kamp om at videreformidle det til Molly begynder. Årsagen til, at Jesper Asholt sagde ja til den rolle, er ganske simpel: ”Fordi jeg får lov at steppe. Det bliver et kæmpe stepnummer,” siger han med begejstring i stemmen.

De sidste fem og et halvt år har han gået til step med sin datter, og han mener, at han efterhånden er blevet ganske god til det.

Den åndelige verden, han med sin rolle repræsenterer, tror han imidlertid ikke selv på eksisterer, og han har aldrig haft nogen åndelig oplevelse, der skulle overbevise ham om noget andet.

0 I filmen ”Ghost” fra 1990, som den danske musical er baseret på, spiller Demi Moore og Patrick Swayze over for hinanden.

Filmen er instrueret af Jerry Zucker.

– Foto: Paramount Pictures/ Album/Ritzau Scanpix.

Musicalen ”Ghost”

Jesper Asholt

3 Instruktør og koreograf: Tobias Larsson. Medinstruktør: Carsten Friis. Kapelmester: Mikkel Gomard. Scenograf: Rikke Juellund. Manuskript, musik og sangtekster: David Stewart, Glen Ballard and Bruce Joel Rubin.

3 Medvirkende: Frederikke Vedel, Mikkel Moltke Hvilsom, Johannes Nymark, Sara Gadborg, Jesper Asholt med flere.

3 Musicalen får premiere den 14. marts i Musikteatret Albertslund og kan herefter opleves i Musikken Hus i Aalborg fra den 20. marts, Vejle Musikteater fra den 29. marts, Musikhuset Esbjerg fra den 6. april og i Tivolis Koncertsal fra den 12. april, hvor turnéen afsluttes.

3 Født i 1960. Uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1991. Siden har han haft en lang række roller i både film, tvserier og på forskellige teatre.

Blandt andet i tv-serierne ”Historietimen” og ”Partiets Mand”, hvor han ved sidstnævnte 0 ”Det er en underlig forspillede hovedrollen og blev nemmelse at tage afsked Robert-nomineret. med et menneske, man har 3 I filmen ”Mifunes sidste sang” kendt og elsket hele sit liv, og som pludselig er meget fra 1999 gjorde Jesper Asholt sig kold,” siger Jesper Asholt, bemærket som den autistiske bror der er aktuel i musicalen Rud. Den rolle gav ham både en ”Ghost”. – Foto: Søren Malmose.

Bodil og Robert for bedste birolle, mens han også modtog både en Bodil og en Robert for sin hovedrolle i ”Kunsten at græde i kor”.

3 Bor i Værløse med sin søn på 20 år og datter på 15 år.

”Jeg læner mit liv op ad en religiøs tese: At man skal opføre sig over for andre, som man gerne vil, at de skal være over for en selv. Så skal det nok gå. Denne leveregel indebærer en form for balance mellem at sende god energi til folk, man er sammen med, for så at få god energi tilbage,” siger han.

Han er dermed mere optaget af de små, underbevidste energier, som, han mener, florerer mellem mennesker, end af religiøsitet som sådan. ”Man kan sammenligne os med isbjerge, hvor vi kun ser hinandens toppe, altså 10 procent af helheden. Resten er under dybet, og nogle kender ikke engang selv til, hvad der gemmer sig dernede. Det er derfor, at vi pludselig kan blive kede af det, uden at vi umiddelbart ken-

der årsagen. Det kan være, at det handler om episoder fra vores tidligere barndom,” siger han.

Liv og død, og ikke mindst livet efter døden, spiller en central rolle i musicalen ”Ghost”.

Døden adskiller Sam og Molly fysisk, men fra sit åndelige stadie forsøger Sam atter at få kontakt til Molly. På den baggrund berører musicalen et muligt liv efter døden og en kontakt mellem de to verdener.

For Jesper Asholts vedkommende er forholdet til døden ganske pragmatisk. Han begravede sin far for otte år siden, og sin mor begravede han sidste år. ”Det er en underlig fornemmelse at tage afsked med et menneske, man har kendt og elsket hele sit liv, og som pludse-

lig er meget kold. Som i virkeligheden bare er et stykke koldt kød,” siger han.

Og selvom han ville ønske, at han troede på et gensyn med sine forældre, kan han ikke finde tilstrækkeligt belæg for det. ”Det er da lidt ærgerligt, at jeg ikke tror på, at jeg møder dem igen, men jeg må bare erkende, at jeg ikke kan få det til at hænge sammen med, hvad jeg ellers ved og har oplevet på et personligt plan,” siger han.

Derfor gælder det ifølge Jesper Asholt om at få så meget ud af livet, som vi kan, sammen med dem, vi holder af. Og det kan for eksempel gøres ved at tage ind og se musicals, mener Jesper Asholt: ”’Ghost’ er ikke en musical, der kommer til at ændre folks liv, men den giver en fed oplevelse, når man er der, og det har også værdi. Man bliver både bevæget og super godt underholdt,” fortæller han.

CECILY BROWN Til 10.3.19

DEA TRIER MØRCH Til 28.4.19

PIPILOTTI RIST 1.3. – 23.6.19

LIU XIAODONG 21.3. – 10.6.19

SE OGSÅ UDSTILLINGEN ELEMENTAL I SERIEN OM ARKITEKTURENS VÆRKSTEDER – SIDSTE CHANCE 3.3.

Foto: Cecily Brown, Couple, 2004, oil on linen. Private collection. © Cecily Brown / Photo: Robert McKeever. Dea Trier Mørch. Vinterbarn, 1976. Linoleumstryk.

Privateje © Dea Trier Mørch / VISDA 2019. Sip My Ocean, 1996, installation view, Fundació Joan Miró, Barcelona, 2010. Photo: Per Pratdesaba © Pipilotti Rist.

Courtesy the artist, Hauser & Wirth and Luhring Augustine. Liu Xiaodong, Nuka og hans onkel, 2017. I kunstnerens eje ©Faurschou Foundation