Scene&Kultur TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 26. AUGUST 2017
Bergmans mænd og kvinder
Lyden af de skuldre vi står på
Der er byttet rundt på kønnene i Det Kongelige Teaters opsætning af Ingmar Bergmans ”Scener fra et ægteskab”.
SIDE 11
Den danske sangskat gentænkes af Simon Kvamm. Premiere i denne weekend på Aarhus Teater. Læs mere side 6
Dickens nyfortolkes på Odense Teater Klassikeren ”Oliver Twist” om den forældreløse dreng i 1800-tallets England genopstår for børn og voksne.
SIDE 12
Nyt lys over familien Seebach Den folkekære dansktop-sanger Tommy Seebach og hans søn Rasmus er i centrum i musical på Fredericia Teater med underholdning, men også eftertanke.
SIDE 15
Helle Fagralid og religionsdebatten En hyggelig parmiddag ender i et voldsomt sammenstød i det prisbelønnede teaterstykke ”Disgraced” på Betty Nansen Teatret.
SIDE 25
Susanne Bier-film som musical Det store familiedrama ”Efter brylluppet” bliver opført som musical i Aarhus og København, hvor følelserne eksploderer i sang.
SIDE 28
Teaterklassikere i bogform Genudgivelser af Holberg og Edvard Brandes øger vores forståelse af dansk kulturhistorie og fortæller historien om, hvordan teatret blev fornyet i både form og indhold.
SIDE 34 OG 35 F OTO : DAV I D B E R I N G
DIK TATOREN CHAPLINS MESTERLIGE FILM SOM TEATER OLAF JOHANNESSEN, SØREN PILMARK PETER GANTZLER, JIMMY JØRGENSEN JESPER HYLDEGAARD, NICOLAI DAHL HAMILTON, ASBJØRN KROGH NISSEN PETER ZANDERSEN, OLIVIER ANTUNES OG JULIE AGNETE VANG INSTRUKTION OG DRAMATISERING
2 1 . S E P. — 2 9 . O K T. 2 0 1 7 BILLETTER FRA 100 KR. PÅ N B T. D K
NIKOLAJ CEDERHOLM
THE GREAT DICTATOR © Roy Export S.A.S. All Rights Reserved
2 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Ud på scenekanten og op på skuldrene af dem, der kom før os Gentænkning af klassikerne er en af tendenserne i efterårets teater- og scenesæson
kommentar AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk
Sensommerens udgave af tillægget ”Scene&Kultur” står i kulturbyens tegn. Aarhus har i snart trekvart år været Europæisk Kulturhovedstad 2017, og det officielle motto ”Let’s Rethink”/”Lad os gentænke” præger efterårets sceneprogram. På Aarhus Teater gentænker man den danske salmeog sangskat med opsætningen ”Lyden af de skuldre vi står på”, der har urpremiere denne weekend. Og i Musikhuset Aarhus gentænker man tre af Susanne Biers biograffilm og laver dem om til henholdsvis en opera, musical og danseforestilling. Om musicalen, der er bygget på filmen ”Efter brylluppet”, siger skuespilleren Cecilie Stenspil længere inde i tillægget: ”Det er en nyskabelse at omsætte en film til en musical. Det er ikke gjort før, og på den måde er det en meget lærerig oplevelse.” Om publikum lærer ligeså meget som skuepsilleren vil vise sig, når ”Efter brylluppet” har premiere den 23. september. Kender man til det danske teater- og sceneliv, ved man imidlertid godt, at en enkelt by eller region ikke kan gøre det ud for helheden. Over hele landet er der hver sæson forbløffende mange forestillinger at vælge imellem. I tillægget ”Scene&Kultur” giver vi et overbliksbillede af sæsonen 2017 med nedslag på så
0 Aarhus Teater har for alvor taget Kulturby-temaet om at gentænke til sig. I foråret gentænkte Christian Lollikke ”Erasmus Montanus” til stor kritikerog publikumsros, og i efteråret kan man blandt andet møde nyfortolkning af salmeskatten og et gensyn med Narnia-universet. – Foto: David Bering.
mange scener som muligt: fra Luther-skuespil i Tvilum over Oliver Twist i Odense til Ingmar Bergman-klassiker i København.
En tendens i den kommende sæson er, at klassikerne vender tilbage. Eller rettere: De er jo aldrig rigtig væk, men i efteråret 2017 er der al-
ligevel tilsyneladende mere Shakespeare, C.S. Lewis og Kaj Munk, end der plejer. Også dét skriver vi mere om på de kommende sider, der be-
står af en blanding af nyskrevne og tidligere bragte interview, portrætter og tendensartikler. God fornøjelse med
”Scene&Kultur” og derude på landets scener.
Udgivet af Kristeligt Dagblad
Kristeligt Dagblad A/S | Vimmelskaftet 47 | 1161 København K | Ansvarshavende chefredaktør: Erik Bjerager | Redaktør: Michael Bach Henriksen | Layout: Michael Sørensen | Tryk: Dagbladet i Ringsted
Duke Ellingtons
SACRED CONCERT
Velkommen til koncerterne på LATE SUMMER FESTIVAL
DiabolusKoret TheBigBand Solister:
Margaretha Bengtsson, Jesper Thilo Dirigent:
John Høybye
Roskilde Domkirke Christians Kirke
Fredag d. 6. oktober 19.30 Lørdag d. 7. oktober 17.00
Billetter á 200 kr. via www.diabolus.dk eller tlf. 21 92 13 17
14. september kl. 17.30: Vestjysk Bank, Hvide Sande 14. september kl. 19.30: Helligåndskirken, Hvide Sande 15. september kl. 17.00: Kaj Munks Præstegård, Vedersø 15. september kl. 21.00: Lyngvig Fyr, Hvide Sande 16. september kl. 16.00: Helligåndskirken, Hvide Sande 17. september kl. 12.30: Helligåndskirken, Hvide Sande 17. september kl. 16.00: Helligåndskirken, Hvide Sande
www.latesummerfestival.dk
Velkommen til koncerterne på Hvide Sande Masterclass 2017:
7. september kl. 16.00: Anker Fjord Hospice, Hvide Sande 7. september kl. 19.30: Helligåndskirken, Hvide Sande 8. september kl. 19.30: Ringkøbing kirke, Ringkøbing 9. september kl. 16.00: Helligåndskirken, Hvide Sande 10. september kl. 19.30: Vor Frelsers kirke, Esbjerg Medvirkende er ”Årets Kvartet og Årets Pianist” og professorerne: José Ribera, Sakari Tepponen og Henrik Brendstrup. Følg os på Facebook: Hvide Sande Masterclass
J
Wagner
der ring des nibelungen
Cyklus 1: 22. maj - 27. maj 2018 Cyklus 2: 29. maj - 3. juni 2018 Dirigent: Alexander Vedernikov / Instruktør: Annechien Koerselman Scenisk opførelse: Odense Symfoniorkester, ODEON, Odense
DAS RHEINGOLD
SIEGFRIED
DIE WALKÜRE
GÖTTERDÄMMERUNG
ODENSESyMFONI.DK Med støtte fra: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal / Augustinus Fonden / Aage og Johanne Louis-Hansens Fond
4 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Kort nyt fra landets scener Urpremiere på dansk opera
”Nedstigning” er en ny moderne opera fra Det Kongelige Teater, der skildrer en af græsk mytologis mest elskede pars skæbner; Orfeus og Eurydikes kamp for ikke at miste hinanden. Operaen er akkompagneret af både traditionelle og moderne instrumenter. Den iscenesættes af den hollandske instruktør Marc van der Velden, og dramatiker Julie Maj Jakobsen har skrevet librettoen. Operaen har premiere den 26. september og spiller til den 30. september.
Reumertvinder bag ny dramatik Med Reumertvinder Thomas Markmann som dramatiker præsenterer Folketeatret forestillingen ”Til (ingen verdens) nytte”. Det er ny dansk drama om en basal menneskelig drivkraft: behovet for at være til nytte i samfundet og over for sine medmennesker. Forestillingen handler således om danskere, vi alle kender. Den sættes i scene af Madeleine Røn Juul og spiller på Hippodromen fra den 19. september til den 21. oktober. Efterfølgende er forestillingen på turné frem til den 5. december.
AF CECILIE WIBE HØJLUND wibe@k.dk
Stor teaterfestival i Vordingborg
Tusindvis af teaterglade mennesker samles i Vordingborg i slutningen af august for at være med til den internationale teaterfestival Waves Festival 2017. Festivalen indledes den 20. august med en danseforestilling af det belgiske kompagni ”Peeping Tom”, og den 21. august er der officiel åbningstale ved kulturminister Mette Bock (LA). Festivalen byder på flere end 50 forestillinger og koncerter rundtomkring i byen og afsluttes den 26. august med fyrværkeri og engledans i 30-40 meters højde i Theater Tols luftshow ”Garden of Angels”.
Tættere på livet med hjerneskade Bådteatret gør livet med en hjerneskade nærværende, når de med forestillingen ”SLAG” skildrer et ægtepar, hvor kvinden forandres efter en blodprop i hjernen. I forestillingen, som har premiere den 24. august, tager skuespiller Helene Kvint udgangspunkt i sine egne oplevelser som nærmeste pårørende, og sammen med Jacob Stage visualiserer hun det univers, man begiver sig ind i, når den, man elsker, med ét slag
bliver en anden. ”SLAG” er en co-produktion mellem Helene Kvint og Bådteatret og instrueres af Rolf Heim.
Grænsen mellem teater og kirke I anledning af 500-året for begyndelsen af Luthers reformation reformerer Teatret Møllen og Kunstnerkollektivet Vontrapp grænserne imellem teater og kirke, forestilling og gudstjeneste. Det
sker i et nyt kunstnerisk eksperiment med titlen ”Re-Formation – En sten fra hjertet”, som har premiere i Haderslev Domkirke den 7. september og Roskilde Domkirke den 12. september. Publikum inviteres med ind i et kunstnerisk ritual, som udfolder sig for, med og i den enkelte deltager. Kærlighed og sammenhold er fællesnævnere for både teateroplevelsen og gudstjenesten.
k u l t u r m ø d e r
kumi machida
0 Syv af de unge skuespillere, der skal spille de bærende hovedroller i teaterversionen af SKAM. – Foto: Mogens Flindt/ritzau/
SKAM1 har verdenspremiere Første sæson af den populære ungdomsserie ”Skam” kan nu opleves i teaterversion, når AVENY-T teatret på Frederiksberg holder premiere på forestillingen den 15. september. Sæsonen skildrer Evas forhold til Jonas og hendes kamp for at vinde fodfæste i den nye svære tid på gymnasiet med rygter, fortid og bagvaskelse. Skuespillerne er et håndplukket hold af unge danskere, hvoraf mange vil få deres scenedebut i forestillingen. Martin Lyngbo er iscenesætter, og forestillingen spiller til J den 28. oktober 2017.
i
s k a g e n
magisk undervandskoncert
japanske streger
★★★★★★ ★★★★★★ ★★★★★ Jyllandsposten
Kulturmagasinet Fine Spind
Gaffa
01+02|09 2017
i samarbejde med statens kunstfond • japan foundation • toyota foundation • spar nord fonden
b i l l et/ i n f o • k a p p e lb o r g s k a g e n.d k
design & layout: ddsign.dk
Åbningstider alle dage . . . . . . kl . 10-17 onsdag . . . . . . . . . lukket
salgsudstilling • skagen 12. august - 1. oktober 2017 2. salen fri entré
Scene&Kultur | 5
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Kort nyt fra landets scener
Ballet i vampyrklæder ”Vampire Revolution” er navnet på en ny opsigtsvækkende danseforestilling om vampyrer, der gør op med meningsløsheden i livet og skaber en revolution. Med i forestillingen er Den Kongelige Ballets dansekompagni, Corpus, som består af seks dansere, der vil finde ind i en ny og kompromisløs radikalitet. Christian Lollike (billedet) er instruktør, og forestillingen spiller den 13.-14. december på Aarhus Teaters Scala-scene.
Demokrati til debat
Københavns byrumsteater Teatergrad har produceret
forestillingen ”Demokrati” som har til formål at udfordre det danske demokrati. Forestillingen, som har premiere den 16. november, foregår i Holbæk Kommunes gamle byrådssal. Her inviteres publikum til en forsmag på årets kommunevalg. Under forestillingen får publikum mulighed for at debattere og stemme, og der vil før forestillingen være mulighed for at høre om genren, forfatteren, historien. Ligeledes kan man efter forestillingen stille spørgsmål til skuespillerne eller instruktøren, Pelle Nordhøj Kann.
Atypisk integrationskomedie Teatret Svalegangen i Aarhus præsenterer med forestillingen ”DANSK” en atypisk integrationskomedie med kærlighed, kultur, integration og danskhed som kendetegn. Det er en flygtningefortælling om en ung syrers forsøg på at finde sig hjemme i Danmark med sin nye danske kæreste. Det er en historie om kærlighed, om fordomme og janteloven og om en kæreste med pæredanske forældre, der har svært ved at forklare, hvornår man er dansk. ”DANSK” er atypisk ved at være en integrationskomedie uden frelste moraler og ind-
vandrere, der taler gebrokkent dansk. Forestillingen har premiere den 7. oktober.
struktionen, og forestillingen vises på den store scene.
Nordisk sang i vest
I Glassalen i Tivoli kan man den 3. september være med til at bestemme, hvem der skal få os til at grine i fremtiden. Det sker til DM i Standup 2017, hvor det er op til publikum at bestemme, hvilke to komikere der skal gå videre. DM-vinder 2015, Mikkel Rask, leder aftenen sammen med Heino Hansen og Ane Høgsberg, der blev henholdsvis nr. 2 og nr. 3 ved sidste DM. Vinderen får et års kontrakt med FBI, komikernes officielle bureau, og dermed starten på en professionel standupkarriere.
Den nordiske sang er i fokus, når Late Summer Festival 2017 afholdes i Hvide Sande og omegn den 14.-17. september. Man kan blandt andet opleve komponist Poul Rovsing Olsens kombinationer af nordiske og mellemøstlige klange, ligesom internationale musikere og sangere byder på et spændende og varieret program i utraditionelle koncertlokaler. Festivalen er arrangeret af Helge Slaatto, professor ved konservatoriet i München, og Anette Slaatto, som i flere år har undervist i bratsch ved Det Jyske Musikkonservatorium.
Verdens største kærlighedshistorie Store klassikere tåler gentagelse. Den 31. august åbner Aalborg Teater sæsonen med en af de helt store klassikere: William Shakespeares udødelige kærlighedshistorie ”Romeo og Julie”. Forestillingen skildrer spændingen mellem Romeo og Julies brusende kærlighed og den uendelige strid mellem deres slægter. Teaterdirektør Hans Henriksen står selv for in-
DM i stand-up 2017
Whitney Houston i Musikhuset Med titlen ”The Whitney Houston Show” har Musikhuset i Aarhus dedikeret et spektakulært og dybfølt show til ære for den verdenskendte sangerinde Whitney Houston og hendes musik. Koncerten, som kan opleves den 29. oktober, inkluderer et stort band, dansere og flotte effekter. Sydafrikanske Belinda Davis vil lægge stemme til alle de største sange, som Whitney Houston har leveret gennem sin mere end 30 år J lang karriere.
0 Den verdenskendte sangerinde Whitney Houston, der døde i 2012, bliver hyldet i Musikhuset i Aarhus den 29. oktober. Her ses hun ved en koncert i København i 1993. – Foto: Henrik Hildebrandt/ritzau/.
Oplevelser for hele familien
SMÅ BLÅ SKO
DE UNDERJORDISKE
Ny småbørnsforestilling
Julefamilieforestilling
8. sep. – 1. okt. / 25. apr. – 9. maj 2018 1 1/2 - 4 år
22. nov. – 19. dec. Fra 6 år
PSYCHO - STREET CUT Gæstespil fra Dansk Rakkerpark
PIGESPEJDERNES DRAMAPATRULJE OPFØRER JUNGLEBOGEN
26. – 28. jan. 2018 Fra 6 år
24. – 28. feb. 2018 • 8 – 12 år
JUHU DET ER REGNVEJR Gæstespil fra Teater Baglandet
14. – 18. marts 2018 3 – 7 år
Gæstespil fra Teatergruppen Batida
MØRKET LIGGER UNDER SENGEN Gæstespil fra Teater2tusind og Teater Gruppe 38
5. – 7. apr. 2018 Fra 5 år
Teatret Riddersalen • Allégade 7-9 • 2000 Frederiksberg • web: riddersalen.dk • tlf.: 38 87 18 19 • mail: info@riddersalen.dk
6 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Strøm til sangskatten Gentænkning er nøgleordet for Aarhus Kulturby 2017, og på Aarhus Teater står de danske salmer og sange for tur. De er blevet støvet af og genskabt i et nyt digitalt lydunivers, som med titlen ”Lyden af de skuldre vi står på” har urpremiere AF CECILIE HØJLUND WIBE
Marie Koldkjær Højlund
wibe@k.dk
Forestil dig julesalmen ”Dejlig er jorden” som et sommerhit velegnet til terrasse-grill og kold hvidvin. Eller ”Drømte mig en drøm i nat”, den ældste nedskrevne sangtekst i Danmark, som en sang velegnet til en cocktail-bar i en storby. Sammen med 18 andre gamle salmer og sange fra den danske sangskat har de to sange fået nye klæder i en nytænkende elektronisk udgave på Aarhus Teater. Marie Koldkjær Højlund har, i samarbejde med blandt andre Simon Kvamm, været med i projektet siden den spæde start for et år siden. Hun er født i Aarhus, men har tilbragt det meste af sin barndom i Silkeborg, hvor hendes far var præst. Hver søndag gik hun velvilligt med i kirke og er således opflasket med salmesang. ”Da jeg var barn forstod jeg aldrig, hvad der blev fortalt eller sunget om i kirken. Jeg var bare indhyllet af lyd i kirkerummet og lærte sangene, ikke ved at en fortalte mig, hvordan de skulle synges, men bare ved at lytte. Det var som en overlevering – nærmest som en kropslig ting,” siger hun. Erfaringen fra barndommens salmesang, hvor den umiddelbare, kropslige læring kom før den teoretiske læring, fascinerer stadig Marie Koldkjær Højlund. Så meget, at det i dag præger det, hun er beskæftiget med. Hun arbejder til daglig med lyd og lytning, dels i universitetsregi, dels i bandet Marybell Katastrophy og nu i opsætningen ”Lyden af de skuldre vi står på” på Aarhus Teater. I teateropsætningen er hun musikalsk leder og spiller og synger også under selve forestillingen – til sange og salmer, som hun har stor respekt for. ”Salmer kan bare noget særligt. Der er noget med forudsigeligheden og det med at have en fælles rytme, når vi synger. Vi ser det ikke andre steder end i kirken, hvor man i liturgien gentager de samme melodier og ord,” siger hun. Gentagelsen er værdifuld, mener hun. Ved at gentage ord og melodier i kirken får Marie Koldkjær Højlund en fornemmelse af at være forbundet med fortiden, fremtiden og samtidig være til stede i nuet. Det er noget, der skal føles og mærkes, før man forstår det, siger hun og fortsætter: ”Min far hiver ofte et citat fra Grundtvig frem, som beskriver det godt: ’Og den har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde
3 3Født i 1979. Gift og har to drenge. Bosat i Aarhus. Ph.d. i lyddesign fra Aarhus Universitet. Arbejder med indendørs og udendørs lydinstallationer, lyddesign, filmmusik og lydkunst og har været udstillet på bl.a. SPORfestivalen, Love Alley, Roskilde Museum for Samtidskunst og Kunsten Aalborg. Hovedkraften i Marybell Katastrophy, som har udgivet flere albums, modtaget adskillige legater og priser og spillet til koncerter og på festivaler rundtomkring i Europa.
Lyden af de skuldre vi står på 3 3Spiller fra den 24. august til den 30. september 2017. 3 3Forestillingen er remixet af Simon Kvamm.
3 3Musik arrangeret og produceret af Anders Boll & Marie Koldkjær Højlund. 3 3Iscenesættelse: Nicolei Faber. 3 3Scenografi: Christian Albrechtsen.
3 3Officiel gallaåbning af Aarhus Festuge den 25. august. 3 3”Lyden af de skuldre vi står på” præsenteres i samarbejde med Aarhus Festuge.
0 Gentagelsen af ord og melodier i kirken giver Marie Koldkjær Højlund en fornemmelse af at være forbundet med fortiden, fremtiden og samtidig være til stede i nuet. I baggrunden ses Simon Kvamm. – Foto: Isak Hoffmeyer.
kær.’ Noget, man har kær, er også noget, man ikke helt forstår. Ligesom de her sange, hvor man stiller sig selv spørgsmålet: Hvad er det, der gør, at de taler til os?”. Det er den effekt, hun vil overføre fra kirkerummet til den store sal på Aarhus Teater. ”Det handler om at hive publikum ud af den normale måde at opleve verden på. Det gør vi ved at appellere til
sanserne gennem lyd og scenografi. På den måde åbnes forhåbentlig et glimt af en anden verden, hvor man mærker forbindelsen til sig selv; sine egne minder og tanker, men også til de andre i teaterrummet. Man indser, at det ikke kun er ens egne kære, der er vigtige, men at vi alle er en del af noget fælles, som er hævet over nutiden. Og vi har at gøre med en mellemstor gruppe af mennesker
i form af publikum, der med den størrelse oftest mødes for at debattere og sætte fornuften i fokus. Her mødes vi i sang. Vi mødes for at lytte, og det er værdifuldt,” siger hun. Hun skynder sig at forsikre, at opsætningen ikke er et nostalgisk projekt om gamle dage, men at forbindelsen med den fælles fortid skal give publikum nyt perspektiv på hverdagen. Og med forestillingens
elektroniske udtryk håber hun også, at den vil appellere til et ungt publikum, som måske føler en distance til salmerne. Samtidig er Marie Koldkjær Højlund bevidst om, at dem med forkærlighed for de gamle salmer kan blive provokeret af salmernes nye elektroniske udtryk. ”Men det, jeg håber, er, at det elektroniske udtryk kan
give sangene et nyt liv,” siger hun og fortsætter: ”Så måske vil nogen synes at ’Dejlig er jorden’ som en up-beat sang er langt ude. Men så får du måske et endnu mere kært forhold til din version af den salme. Vi giver vores nye bud på salmerne. Ikke som en provokation, men som en måde at vende diamanten på. Og så må folk enten tage det eller vende tilbage til de gamle versioner.” Salmedigter og komponist, Nana Rømer Dorph-Petersen, er begejstret for idéen med at kaste nyt lys over den gamle sangskat: ”Genfortolkningen skærper vores sans, så vi hører ordene på ny. Det er musik, der ligger dybt i vores dna. De gamle salmer har en fantastisk enkelthed og kraft. Og så er de tidløse. Det er ligesom et godt maleri eller et stykke musik af Bach,” siger J hun.
HOLSTEBRO revyen
”Hvad ka’ gå galt...??”
u n e m y v Re kker revymenu
læ Spis en stillingen som før fore le dage. i gam arter to t s g n i n Spis showet. r ø f r e tim
31. august - 8. september / Black Box
presents
HERE YOU ARE ~ THE BEST OF TOUR
HEREjerYOU Glæd til ARE ~ THE BEST OF TOUR - Loverboy - Caribbean Queen - Suddenly - Loverboy - When the going gets tough -...Caribbean og mange Queen flere!
Glæd jer til
- Suddenly - When the going gets tough ... og mange flere!
Suppor tband med de største danske 80’er navne RASMUS KÆRSÅ BAS MOONJAM OG DANSEORKESTR ET SuS pp orSAXt af de stø rst e JEN HAACK OFON MOONJAM NADnsk IA STEI da N 80 SAN’er G NEW e naS vne: MORTEN REMAR SANG BACK TO BACK |
|
|
|
|
|
| DAMAD NSS KÆR EOSÅRK | TROES TR| MOO ETNJA, MNEWS, MMER MOONJAM og alle deres hits ! |
BILLETSALG 9611 7979
MUSIKTEATRET.DK
BLACK BOX 11. NOVEMBER 2017 BLACK BOX KL. 20.00 11. NOVEMBER 2017 KL. 20.00
8 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Ethvert valg har en konsekvens, ellers er det blot en indskydelse Det mente Kaj Munk, der selv tog et valg med døden som konsekvens. Den kompromisløshed kan vi lære noget af, mener Per Stig Møller i anledning af premieren på opsætningen ”Martyren Munk” 2 Mange af de helt store temaer, som vi normalt kun trækker på enkeltvis, er i forestillingen ”Martyren Munk” personificeret i én mand, siger instruktør Pelle Nordhøj Kann. – Pressefoto.
AF CECILIE HØJLUND WIBE kultur@k.dk
”Det dyrebareste, det er Kristus selv; men det næstdyrebareste, det er martyrsindet, de kristnes martyrsind. Med dette martyrsind overvandt vi engang verden, og uden det vil verden overvinde os.” Sådan lød det fra prædikestolen i Københavns Domkirke. Kaj Munk holdt prædikenen, og blot en måned senere hentede Gestapo ham natten til den 5. januar 1944 i hans præstegård i Vedersø og skød ham ned ved Hørbylunde vest for Silkeborg. Årsagen var hans åbenlyse kritik af den danske samarbejdspolitik og de tyske overgreb. Nu bringer Det Flydende Teater atter liv i Kaj Munk som person. I forestillingen ”Martyren Munk”, som turnerer Danmark rundt i august og september, sammenbindes historier, prædikener, kronikker og værker til fortællingen om præsten, der stod fast på sine værdier. Og der er god grund til at bringe liv i Kaj Munk som person, mener politiker og litteraturhistoriker Per Stig Møller, der er forfatter til to bøger om Kaj Munk. ”På et etisk og holdningsmæssigt plan kan vi lære meget af Kaj Munk i dag. Han lærer os noget grundlæggende om det eksistentielle valg. Et valg, der kun sker i kraft af, at det har en konsekvens. Ellers er det bare en indskydelse. Han betalte prisen for sit valg, fordi der var noget større end ham selv på spil; noget værdifuldt og væsentligt. Det er hans kompromisløshed, der fascinerer os, for hvor mange af os går linen ud, ligesom han gjorde?”, siger Per Stig Møller og fortsætter: ”Nu lever vi heller ikke i samme situation, som han gjorde under krigen, men vi er på andre måder under pres. For eksempel under Muhammed-krisen. Der stod vi fast på vores værdier om ytringsfrihed, og det har været med Kaj Munk som foregangseksempel.” Ikke bare som sognepræsten, der talte den tyske værnemagt imod og måtte betale den højeste pris derfor, er Kaj Munk den dag i dag kendt og anerkendt. Men i lige så høj grad som den store digter og dramatiker, han var. Mest kendt er ”Ordet”, især i Carl Th. Dreyers mesterlige filmversion. Temaerne i hans dramaer spænder vidt; fra kristelige til historiske til
Per Stig Møller 3 3Født i 1942. Dansk politiker og litterat, dr.phil. Han var fra 1984 til 2015 medlem af Folketinget, hvor han repræsenterede Det Konservative Folkeparti. Miljøminister 1990-1993. Partiformand 1997-1998. Udenrigsminister 2001-2010. Har skrevet 26 bøger, herunder to bøger om Kaj Munk – ”Munk” (2000) og ”Mere Munk” (2003). Før sin politiske karriere var han i mange år medarbejder ved Danmarks Radio og har desuden været ansat ved universiteterne i København og Paris.
Om forestillingen ”Martyren Munk” 3 3Danmarksturné 16. august19. september. Blandt andet: 3 3Teater Nordkraft i Aalborg: 4. september.
3 3Mungo Park Kolding: 5. september. 3 3Helsingør Teater: 10. september. 3 3Arrangør: Det Flydende Teater.
3 3Instruktør: Pelle Nordhøj Kann. 3 3Scenograf: Nikolaj Heiselberg Trap.
3 3Dramatiker, forfatter: Hassan Preisler.
hverdagsagtige temaer. Det væsentlige tema i dramaerne er ifølge Per Stig Møller at være tro mod kvinden og kærligheden. Og det er ifølge ham en værdi, vi kan lære noget af i dag, ligesom vi kan lære noget af Kaj Munks kompromisløshed. ”Vi er i en tid, hvor vi er tvunget til at stå ved, hvad vi
står for. Vi er fem millioner mennesker, der taler det danske sprog. Forsvinder vi, er resten af jordens befolkning ligeglade. Vores opgave er at sørge for, at vi ikke forsvinder. Vi skal forsvare og beskytte os selv – og vi skal forblive en kristen nation. Vi har en forpligtelse til at give det videre, vi har fået.” Det er de helt store temaer,
der er på spil, når vi taler om Kaj Munk. Og det samme gælder i teaterforestillingen, ”Martyren Munk”, fortæller instruktøren Pelle Nordhøj Kann. ”Det er demokrati sat over for diktatur. Det er nationen Danmark sat på spil. Det er religionen sat på spil. Mange af de helt store temaer, vi normalt kun trækker på en-
keltvis, er her personificeret i én mand,” siger Pelle Nordhøj Kann. Han fortæller, at han har valgt at inddrage hele rækken af store temaer, fordi det understreger den kompleksitet, der kendetegner Kaj Munks liv og væsen. En kompleksitet, som han mener, at mange overser: ”Vi vil så gerne putte Kaj
Munk i en kasse; stemple ham som for eksempel nazist eller antidemokrat. Men livet for Kaj Munk var komplekst. Hvis vi tror, at vi kan lave lette løsninger på en kompleks sag, så frarøver vi os selv muligheden for at blive klogere,” mener Pelle Nordhøj Kann. Så må tiden vise, om det valg får en konsekvens. J
M O Z A R T & B E E T H OV E N | 14.—15. S E P
E N K E L H E D O G OV E R F L O D
Med overlegent greb om virkemidlerne dyrker den klassiske musiks absolutte mestre intensiteten og inspirationen.
B R I T T E N & B R U C K N E R | 5 .— 6. O K T
K Æ M P E N O G H A N S DAT T E R
Den finske dirigentlegende Leif Segerstam gæster Aarhus Symfoniorkester. Med sig har han datteren, cellisten Pia Segerstam, og to livskraftige symfonier.
V I VA L D I & H Ä N D E L | 12.—13. O K T
G A D E & N I E L S E N | 26.—27. O K T
I N AT U R E N S VO L D
EFTERKLANGE AF OSSIAN
Sol, regn, rusk og råkulden udødeliggjort i toner bryder de indre luftlag, og der vugges henrykt på livets flod.
Den danske musiks ukronede konger inviterer på smagfuld kur i anledning af Niels W. Gades 200-års fødselsdag.
S E P — O K T 2017
MUSIKHUSET AARHUS SY M F O N I S K S A L 100-3 3 0 K R
A A R H U S SY M F O N I . D K
10 |
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
0 Den 68-årige skuespiller Kirsten Olesen fik sit gennembrud som teaterskuespiller i 1977, men kendes særligt fra sin rolle som Agnes i tv-serien ”Matador”. – Foto: Miriam Dalsgaard/ritzau.
RINGKØBING-SKJERN
MUSEUM levendehistorie.dk
Festival of Wonder Silkeborg 9.-12. november 2017
Når tæppet er gået ned, skal batterierne oplades For skuespiller Kirsten Olesen begynder weekenden først, når publikum er gået hjem lørdag aften
interview FORTALT TIL STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk
Jeg mærker, det er weekend, når tæppet er gået ned lørdag aften. Jeg arbejder så godt som hver lørdag, så min weekend begynder først om søndagen. Efter en forestilling lørdag aften cykler jeg hjem. Det er ikke mig, der går ud og danser sent lørdag aften. Det er så mange år siden, jeg sidst har gjort det, at jeg faktisk slet ikke kan huske det.
Dukke– objekt– og visuelt teater Billetter: www.silkeborgbilletten.dk www.festivalofwonder.dk
Jeg vil gerne vågne i Paris. Paris er altid en rejse værd. Det er en storslået by på alle måder: arkitektonisk, historisk og kunstmæssigt. Og så elsker jeg at rejse, og jeg elsker at stikke af fra hverdagen – bare en forlænget weekend. Det føles godt for sindet og psyken, og et par dage er nok til, at jeg kan få ny inspiration og lade batterierne op. Jeg nyder at drikke champagne, spise østers eller bare slentre rundt i Paris’ gader og se på de store madmarkeder. Jeg drømmer om lange weekender, hvor jeg har mulighed for at tage af
sted, og det kan også være til London, Berlin eller Stockholm, for at gå på museer eller gå i teater og bare blive forkælet og blæst helt væk. Det kan være meget livgivende at komme lidt væk. I en weekend vil jeg gerne have en søndag helt for mig selv. Når man har arbejdet hele ugen, er det rart med en søndag, hvor jeg bare kan rende rundt i joggingbukser, læse de store weekendaviser og drikke te. Hvis jeg kommer til at kede mig, kan jeg altid ringe til en af mine bedste venner og mødes til kaffe og kage og gå en tur langs voldene på Christianshavn, hvor jeg bor. Skal jeg holde et middagsselskab, vil jeg gerne se alle mine nære venner. Jeg bliver nødt til at invitere dem lidt stykvis, fordi vi ikke kan være så mange hos mig. Jeg bor i et lille hus på Christianshavn, hvor jeg ikke kan have mere end otte på besøg ad gangen, men jeg nyder at have besøg. Jeg har nogle dejlige veninder, som jeg har kendt i 100 år – et par veninder går helt tilbage til grundskolen, nogle går tilbage til elevskolen ved Odense Teater, og andre har
jeg spillet sammen med gennem årene. Skal jeg ud af huset, vil jeg gerne på en lille ekskursion med en veninde. Jeg vil gerne på museum, måske på Louisiana, eller gå en tur i skoven og få noget frisk luft og motion. At gå på museum for moderne kunst er brændstof for hjernen, fordi man bliver sparket lidt til og kan komme til at opleve noget, som man aldrig kunne have drømt om eller forestillet sig. På en søndag vil jeg gerne se min familie, som jeg ser så sjældent i ugens løb, da jeg altid arbejder om aftenen. Weekenden handler for mig meget om at samle op på det sociale liv, også familielivet. Jeg vil gerne holde fast i mine niecer og nevøer og alle deres børn og følge med i, hvad der sker i deres liv. Derfor er det vigtigt for mig, at vi samles og ser hinanden i weekenderne. Inden jeg går til ro, børster jeg tænder. Jeg har ikke sådan faste ritualer, og jeg er ikke fanget af bestemte gøremål, men kan godt lide at imJ provisere.
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Kønsskifte i Bergmans mesterværk
| 11
Det Kongelige Teater har byttet rundt på kønnene i opsætningen af Ingmar Bergmans’ ”Scener fra et ægteskab”, og det er en fordel, mener Sofie Gråbøl, som indtager den ene hovedrolle
12. okt. kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
BRANTELID OG FOSTER
Få billetter Dirigent / Lawrence Foster Solist / Andreas Brantelid, cello Schumann / Cellokoncert Schubert / Symfoni nr. 1 Schubert / Symfoni nr. 2 Copenhagen Phil åbner sæson 2017/2018 med den danske stjernecellist Andreas Brantelid som solist.
interview
19. okt. kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal
AF CECILIE WIBE HØJLAND kultur@k.dk
Johan og Marianne har været gift i 10 år. På overfladen går det godt. De bor i et dejligt hus, har attraktive jobs og et familieliv, som omverdenen misunder dem for. Men bag facaden er der dybe kløfter i ægteskabet. Kærligheden er kold, de har ikke længere noget at tale om, og hverdagen sammen er uudholdelig. Tilbage i 1973 skrev og instruerede den svenske filminstruktør og manuskriptforfatter Ingmar Bergman ”Scener fra et ægteskab” som en mini tv-serie. Her skildrede han hverdagsbrydninger og uudtalte frustrationer i et, set udefra, velfungerende ægteskab. Svenskerne og danskerne sad klinede fast til skærmene, da tv-serien blev vist, og efterfølgende ilede tusinder af par til parrådgivning. I samme periode steg skilsmisseprocenten bemærkelsesværdigt både i Danmark og Sverige.
Dirigent / Lawrence Foster Solist / Simone Lamsma, violin Schubert / Rosamunde (uddrag) Mendelssohn / Violinkoncert Schubert / Symfoni nr. 3
0 De ombyttede køn i ”Scener fra et ægteskab” har gjort stykket mere personligt for Sofie Gråbøl. – Foto: Christian Als.
Billetter / Tivolis Billetcenter og www.copenhagenphil.dk
Hollandske Simone Lamsma har begejstret anmeldere og publikum verden over. Denne aften er hun solist i Mendelssohns violinkoncert – et festfyrværkeri, der er én af de mest elskede violinkoncerter i repertoiret.
Om forestillingen 3 3Spiller fra den 31. august til den 14. februar i Skuespilhuset. 3 3Iscenesættelse: Thomas Bendixen.
3 3Scenografi og lysdesign: Mårten K. Axelsson.
SUZHOU
3 3Ingmar Bergman kan også opleves på Aarhus Teater, som med forestillingen ”Den gode vilje” holder premiere den 16. september.
Ånd og Liv 618–1279 ressant og væsentlig. Forestillingen er i højere grad en konsekvent og nådesløs undersøgelse af relationen mellem to mennesker. Og den er så barberet, at der kun er en mand og en kvinde på scenen, siger Sofie Gråbøl. Det er dermed det psykiske rum, som de to skuespillere skaber på scenen, der skal bære forestillingen. Og det kan det, fordi Ingmar Bergmans tekst er så stærk og dybdeborende, som den er, mener Sofie Gråbøl. ”Bergman er så insisterende konsekvent i sin undersøgelse af relationen mellem mand og kvinde, at jeg har haft næsten klaustrofobiske følelser af at være lukket inde i den her tekst, som han har skrevet. Han skræller lagende af, indtil det til sidst vælter frem med råddenskab, aggression og skuffelser – alt det, som mennesket indehol-
der,” siger Sofie Gråbøl og fortsætter: ”Men det smukke er, at han til sidst når frem til en værdifuld konklusion: At kærligheden er udefinerbar og ufuldkommen. Vi elsker på hver vores måde. På den måde lukker han kærligheden op J og sætter den fri.”
Sofie Gråbøl 3 3Født 1968 på Frederiksberg. Har to børn med sin eksmand. Hun har fra en ung alder medvirket i adskillige succesrige spillefilm og tv-serier. Fik i 1986 sit store danske gennembrud i filmen ”Barndommens Gade” instrueret af Astrid Henning-Jensen, og siden har hun vundet adskillige priser for sine skuespilpræstationer.
Museet Ribes Vikinger 17. jun –17. sep PRÆGTIGE FUND FRA KINESISKE SUZHOU
KIRK & KLOGT.DK
Nu, 40 år efter ”Scener fra et ægteskab” første gang ruskede op i tusinder af parforhold, genoptager det Kongelige Teater dramastykket, men det er med en væsentlig ændring i rollefordelingen. Kvinden spiller manden, og manden spiller kvinden. Derfor har skuespilleren Sofie Gråbøl, som spiller Marianne, kvinden i forestillingen, skulle indøve de replikker, der oprindeligt blev skrevet til Johan, manden i forestillingen. Men det er en rolleændring, hun haft let ved at indfinde sig med. ”Jeg kunne mærke, at jeg havde lettere ved at identificere mig med den drivkraft, den rationalitet og de ambitioner, som lå i Johans replikker. Den omvendte, og oprindelige version, med Marianne som en mere følelsesladede karakter, har jeg sværere ved at identificere mig med. Så i virkeligheden har det at bytte om på kønnene gjort stykket endnu mere personligt for mit vedkommende,” siger Sofie Gråbøl. Imidlertid understreger hun, at ”Scener fra et ægteskab” ikke er et indlæg i en større kønsdebat, selvom kønsproblematikken er inte-
DEN ELSKEDE VIOLINKONCERT
www.ribesvikinger.dk
Oplev et af Danmarks smukkeste gallerier
12 |
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Poesigaardens Galleri Tiggerkongen og hvor natur og kunst går hånd i hånd!
gadedrengen vender tilbage i Dickens’ eget sprog Den grumme og rørende klassiker fra 1800-tallets England om den forældreløse dreng Oliver Twist genopstår på Odense Teater til november for både børn og voksne AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk
…. Bosat i Vestjylland lige ned til Nissum Fjord er det strandengene, vandet, blomsterne og den store horisont, der er pejlemærkerne i hendes kunst. Det nære landskab hæver sig i hendes kunst op til en hyldest til alt skabt, og de universelle betragtninger – har rod i det vindblæste Vestjylland, hvor himlen er stor og stjernerne lysende og nære. Dette kosmos – det havomspændte, som også fyldte den færøske digter William Heinesens kunst…. … Man skal ikke se længe på malerens billeder for at opleve lighederne med musikkens verden ….. Malerierne er fulde af farveklange. Toner af stemningsfuldt blåt, intens aftenrødt, energiske eksplosioner af solgult og forfriskende strejf af smaragdgrønt danser menuet med hinanden på billedfladen i ordløse fortællinger om poesi og naturmirakler. ….. Skal man sammenligne Else Husted Kjær med en anden dansk billedkunstner, må det blive bornholmermaleren Oluf Høst. Begge bruger farverne nærmest som en form for naturevangelium. De gør sig begge deres observationer, men det færdige resultat nærmer sig visionen. Følelserne, betagelsen og identifikationen med det sete og skabte er uden mellemregninger, uden bagtanker, uden filter. Det er alt eller intet – som al god kunst i øvrigt. Tom Jørgensen, Kunstavisen
Udstillinger i 2017: Velkommen til Poesigaardens Galleri Åbent søndage 11.00 - 17.00 Samt gerne efter aftale Mine oliemalerier kan også ses: Bovbjerg Fyr 3.-29. september Pakhuset, Doverodde Købmandsgård 29. juli - 1. september 2017 Else Husted Kjær
ELSE HUSTED KJÆR POESIGAARDENS GALLERI Sandbækvej 12 · Nees 7570 Vemb
www.poesigaarden.dk Tlf. + 45 97 88 40 66 mobil + 45 51 90 40 66
Åbent søndage 11-17 og efter aftale – også for foreningsbesøg. Fri entré.
”Undskyld hr. forstander, jeg vil gerne have noget mere.” Sådan lyder det fra den udmagrede dreng ved navn Oliver Twist i romanen af samme navn, da han taber lodtrækningen og derfor må bede forstanderen af fattiggården om en portion vælling til. Han får ikke en skål vælling til, men til gengæld nogle tørre tæsk, som hverken mætter eller får den arme dreng til at makke ret. Derimod flygter han til London, hvor han ramler ind i den durkdrevne lurendrejer, som er medlem af en børnebande af lommetyve. En bande ledet af den onde tiggerkonge Fagin. Her begynder Oliver Twists forsøg på at overleve i det barske London, men det er ikke altid let at gebærde sig blandt kriminelle, når ens gode natur stritter imod. Den britiske forfatter Charles Dickens skrev romanen om den forhutlede dreng omkring 1837. Det blev et af hans mest kendte værker, som er dramatiseret utallige gange og filmatiseret flere gange med stor succes. Den 19. november bliver romanen iscenesat igen af Madeleine Røn Juul, og denne gang skal de pjaltebeklædte skuespillere indtage Odense Teater. ”Oliver Twist” bliver fremført, fordi det stadig relevant i dag, fortæller hun. ”Stykket er et slags ekko af, at der stadig sker forfærdelige ting i dag. Ikke desto mindre er moralen, at det gode findes. På trods af ondskab kan det gode stadig sejre,” siger hun. ”Derudover har ’Oliver Twist’ alle de elementer, som giver en god teateroplevelse.
WWBørn på otte
år kan sagtens se barske ting, så længe der er orden på tingene. Så de onde er de onde, og de gode er de gode.
MADELEINE RØN JUUL, INSTRUKTØR
0 Man kan snart genopleve den forældreløse dreng Oliver Twist med den særegne avisdrengs-kasket, som prøver at finde sin vej i Londons grumme gader og i livet. – Foto: Emilia Therese.
Den er uhyggelig, rørende og grum, men den ender godt.” Der er nemlig håb for hovedpersonen Oliver Twist, slår hun fast. I stykket fremstår han som et såkaldt mælkebøttebarn. Mælkebøtter kan trænge gennem asfalt, og det vil sige, at Oliver Twist kan klare sig trods sit dårlige udgangspunkt på fattiggården. ”På trods af uhyrlige omstændigheder, så beholder Oliver Twist sin menneskelige integritet, fordi han har fantasi. Han bevarer sit fantasifulde sind og sin nysgerrighed mod verden,” forklarer Madeleine Røn Juul. Udfordringen ved at opføre Oliver Twist er, at det er en så velkendt og højtelsket fortælling. Men man må finde sin egen vej i det, fortæller Madeleine Røn Juul. Det har hun og scenografen gjort ved at give håb til Oliver-figuren, som spilles af den unge skuespiller Kristoffer Helmuth, der sidste år modtog en Reumerts talentpris for ”Brødrene Løvehjerte”. ”Derudover har vi fokuseret på grusomheden. Det kan børn nemlig sagtens tåle,” siger hun. Det er i langt højere grad bedsteforældre, der tror, at deres børnebørn ikke kan tåle at se noget uhyggeligt, tilføjer hun smilende. ”Børn på otte år kan sagtens se barske ting, så længe der er orden på tingene. Så de onde er de onde, og de gode er de gode. Det bliver først for uhyggeligt, hvis der bliver blandet rundt i det.”
Det er et uhyggeligt miljø på bunden af samfundet i London, som Charles Dickens tegner et billede af i ”Oliver Twist”. Romanen er også en kritik af fattigloven i England 1834, hvor fattighjælpen blev afskaffet, og de fattige i stedet blev sat til at arbejde i fattighuse, som også fik navnet ’skrækkens huse’. Helt særligt for stykket er, at replikkerne er oversat i Charles Dickens eget sprog. ”Hans sprog er svulstigt, grusomt og storladent. Derfor er vores opgave at få sproget til at være forståeligt for nutidens unge, men samtidig servere noget af det svulstige sprog, som han så dramatisk leverer,” fortæller Madeleine Røn Juul. Det er altså et stykke med gys, magi og et victoriansk sprog, som både henvender J sig til voksne og børn.
Om forestillingen ”Oliver Twist” 3 3Spiller fra den 9. november til den 6. januar 2018 på Odense Teater. 3 3Iscenesættelse: Madeleine Røn Juul. 3 3Scenografi: Catia Hauberg Engel. 3 3Kapelmester: Hal ParfittMurray.
| 13
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
0 Tre veninder står over for udfordringer og fristelser i deres livs efterår. – Foto: Gudmund Thai.
Hjertevarm komedie om livets sidste kapitel Tre ældre veninder, en nylig enkemand og en ung mand fra kommunen til en bridgeaften er opskriften på overraskelser i komedien ”I sidste øjeblik”, som bliver opført på Folketeatret senere på sæsonen AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk
”Alder er som at bestige et bjerg. Man bliver nok lidt forpustet, men får en langt bedre udsigt,” sagde den svenske skuespillerinde Ingrid Bergman engang. Og i et nyt teaterstykke, ”I sidste øjeblik”, som får danmarkspremiere på Folketeatret i København, følger man tre ældre kvinder på en følelsesmæssig bjergbestigning, hvor der både er plads til at miste pusten og nyde udsigten. I ”I sidste øjeblik” prøver de tre veninder Marianne, Ann Louise og Solveig at have det sjovt, så længe de kan, selvom alderdommen også byder på nye udfordringer. Marianne, spillet af Lisbeth Dahl, er enke og omdrejningspunktet for historien, da hun skal flytte ud af sin store lejlighed, hvor hun altid har boet. Men hvordan forvalter hun sin store livserfaring, når kroppen ikke kan følge med længere? Det prøver hun at finde ud af, men midt i omvæltningerne blomstrer kærligheden. For kærligheden kender som sagt ingen alder og har sin plads i alle livets etaper. Den nyslåede enkemand Per bliver nemlig fjerdemand til venindernes vanlige bridge-aften, og Per gør et stort indtryk på Solveig, som er spillet af Elsebeth Steentoft. Og det bliver ikke mindre indviklet, da kommunen sender en yngre mand ud, som besnærer både Solveig og Per og får historien
til at tage en uventet og underholdende drejning. ”Publikum kan glæde sig til at være i selskab med nogle spændende karakterer og følge deres kampe, sorger og erobringer. Stykket giver et indblik i, hvordan man bruger det sidste kapital af sit liv,” fortæller Christoffer Berdal, som er instruktør på stykket, der får premiere nytårsaften. Han har netop lavet en dramatisering af Gustav Wieds ”Livsens Ondskab” på Nørrebro Teater og stået for et mangeårigt projekt på Aarhus Teater baseret på ”Familien Gregersen”. Nu står han over for ”I sidste øjeblik” og fortæller, hvordan han blev rørt, da han læste manuskriptet. ”Det er en rørende komedie, som handler om nogle mennesker, man sjældent ser fremstillet på teatret, selvom de ofte er størstedelen af publikum.” Det er nemlig de ældre. ”Vi bliver stadig ældre, og derfor er der nu også en ny gruppe mennesker at beskrive på teatret, som sædvanligvis afspejler samfundet med de konflikter, der optager os,” fortæller han. Diskussioner om pensionsalder og ældrepleje fylder meget i den offentlige debat, og det rører også de tre kvinder i stykket. På den måde har stykket stor medmenneskelig relevans i dag, siger han. Ikke desto mindre oplever kvinderne trods deres livser-
faring at skulle sprænge nogle velkendte rammer og vaner. Hvilket er interessant for alle at se, forklarer Christoffer Berdal. Men er et stykke om ældre mennesker ikke kun rettet mod et ældre publikum? Nej, tværtimod, lyder svaret. ”Karakterenes følelser og relationer er genkendelige, og det er interessant for alle at få et indblik i en generation, som man ikke selv er del af,” siger han. ”Det er en ren luksus at få lov til at se ind i andre menneskers tanker og liv,” tilføjer han. Skuespillerholdet er heller ikke debutanter, men folkekære og garvede skuespillere med stor erfaring inden for både teater og livet. De tre veninder spilles af de tre skuespillere Lisbeth Dahl, Sonja Oppenhagen og Elsebeth Steentoft, som alle er kendt på de skrå brædder. Og ifølge Christoffer Berdal er det en gave og meget inspirerende at skulle arbejde med så dygtige folk. Selve stykket er skrevet af den afdøde svenske Carin Mannheimer, som især er kendt som forfatter til den succesfulde tv-serie ”Svenske hjerter” fra 1990’erne. Det er første gang, at stykket får premiere i Danmark. Så om man er i sit livs forår, sommer eller efterår, kan man fra december gå ind og se stykket på Folketeatret til den 18. februar 2018.
J
GLASSALEN, TIVOLI NOV 14TH 2017 - JAN 6TH 2018
TICKETS: 3315 1012
OR
TEATERBILLETTER.DK
OR
BILLETLUGEN.DK
LONDONTOAST.DK
Odin Teatret i København
denne gang med 5 forestillinger af TRÆET - en ensemble forestilling instrueret af
Eugenio Barba
Reservér din billet nu: www.teater-v.dk eller teaterbilletter.dk
Onsdag - søndag d. 13. - 17 . september på Teater V Prøvehallen, Porcelænstorvet 4, 2500 Valby
WWW.ODINTEATRET.DK
Odin Teatret - Nordisk Teaterlaboratorium Særkærparken 144 - P.O.Box 1283, 7500 Holstebro
14 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Nyt scenelys på gamle, mytologiske tekster Aarhus Teater er klar med et storslået internationalt bidrag til kulturbyåret. Her bringes 800 år gamle Edda-digte til live i en musikalsk billedstrøm, skabt af en af verdens bedste instruktører, Robert Wilson AF CECILIE HØJLUND WIBE wibe@k.dk
Nogle historier ligger så dybt i os, at vi ikke husker, hvornår vi fik fortalt dem første gang. Sådan kan det være med historier fra den nordiske mytologi om Odin og Thor, Loke og Balder, Midgårdsormen og Vølvens Spådom. Vi kender dem bare. Til efteråret kaster Aarhus Teater lys over historierne endnu en gang, og det gør de i samarbejde med en af verdens bedste nulevende instruktører, Robert Wilson, og Norges største dramatiker siden Henrik Ibsen, Jon Fosse. Robert Wilson er kendt for sine samarbejder med prominente kunstnere som Tom Waits, Lou Reed og Lady Gaga og i Danmark for forestillinger som ”Woyzeck” og ”Black Rider.” Teaterdirektør på Aarhus Teater Trine Holm Thomsen er meget begejstret for samarbejdsprojektet. Hun blev for to år siden ringet op af Robert Wilsons producent, der spurgte, om Aarhus Teater ville være med i et samarbejde med Det Norske Teatret om forestillingen. ”Jeg tænkte, at her var en enestående mulighed for at få Wilson til Aarhus. En mand, der ellers er svær og omkostningsfuld at få fat på,” siger hun. Desuden ser hun en stor værdi i at præsentere den nordiske mytologi i en moderne og visuel kontekst. ”Historierne om de nordiske guder er jo grundlæggende for os. Vi har hørt om guderne, siden vi var børn, og mange steder i litteraturen trækkes der på mytologien,” siger Trine Holm Thomsen.
0 Når alt er skrællet bort, står vi ansigt til ansigt med sagafigurer, vi kan spejle os i, siger Annette Lassen, lektor på Nordisk Forskningsinstitut. – Foto: Leslie Spinks, Peer Gynt / Det Norske Teater 2005.
Annette Lassen er redaktør af ”Islændingesagaerne” og de islandske ”Oldtidssager” og er nu lektor på Den Arnamagnæanske Samling, Københavns Universitet. Hun bekræfter, at sagaerne, som blev nedskrevet i middelalderen, har haft stor indflydelse på litteraturen, ikke bare i Danmark, men i hele verden. Noget af det, der har inspireret, er sagaernes tilsyneladende objektive fortælleform, forklarer Annette Lassen. Der berettes kun om det, der bliver sagt, eller det, man ser med det blotte øje. Følelser og tanker udelades – det er op til læseren at foretage fortolkninger. Den måde at skrive på kaldes en scenisk fremstilling, og den har mange store forfattere siden benyttet sig af. Blandt andet Er-
nest Hemingway og Herman Bang, og man ser også tendensen hos Helle Helle, siger Annette Lassen og fortsætter: ”Det var en skrivestil, man ikke kunne finde i nogen anden litteratur end i sagaerne, før vi er oppe i 1800-tallet. Så der springer de gamle sagaer adskillige hundrede år over og er på den måde uhørt moderne.” Og sagaerne er forblevet moderne. I 2005 viste TV 2 julekalenderen ”Jul i Valhal”, og et par år senere opførte Det Kongelige Teater Jokum Rohdes drama ”Thor”, som var baseret på myten om Balders død. Nu er det forestillingen ”Edda” på Aarhus Teater, der kaster lys på de gamle, mytologiske tekster. Ifølge Annette Lassen vil det, foruden en ambitiøs op-
sætning, tiltrække publikum at se den nordiske kulturarv blive iscenesat på en moderne, nyfortolkende måde i forestillingen ”Edda”. Og det er en kulturarv, som vi, ifølge Annette Lassen, længe har brugt til at forme vores selvbillede. ”Helt tilbage til middelalderen har vi konstrueret Nordens historie og baseret vores viden om Nordens oldtid på sagaerne og eddaerne. I 1800-tallet forsøgte man endda at bruge sagaoversættelser til at rense og styrke det danske sprog mod påvirkningen sydfra, fra Tyskland. Ud fra sagaerne skabte man også idéen om Norden som et samlet område,” siger Annette Lassen og uddyber, at sagaer og eddaer har været brugt af adskillige digtere og forfatte-
re, blandt andre N.F.S. Grundtvig, som i 1800-tallet også brugte sagaerne i et opdragende øjemed. Men vi ser også paralleller mellem måden, vi lever på i dag, og den verden, som sagaerne beskriver, mener Annette Lassen. ”Det er en grundregel i sagaerne, at man skal tage sig af mennesker i fattigdom og nød. At penge er til for at blive brugt, og at man bliver en stor mand af at vise storsind, for eksempel ved at tage en fattig familie til sig. Det er jo i bund og grund et kristent værdisæt, som sagaerne bygger på, og som vi også bygger vores velfærdssamfund på i dag,” siger hun. Desuden er de menneskelige temaer, som beskrives i sagaerne, stadig lige så aktuelle
i dag, mener Annette Lassen. ”Sagaerne præsenterer os for menneskets store udfordringer: grådighed, tab, sorg, jalousi, kærlighed, vrede og tilgivelse. Hele det menneskelige spektrum er dækket. Gennem mødet med sagaernes mennesker bliver vi klogere på, hvad det vil sige at være menneske – også i dag. For selvom vi i dag er så forhippede på fremskridt og vækst, hvordan samfundet bevæger sig fremad, så er vores menneskelige eksistens i bund og grund den samme. Det er de samme emner, vi kredser om i dag, kærlighed, sorg, død og så videre. Nok er sagaerne skrevet i en tid, hvor vilkårene var helt og aldeles anderledes, men når alt er skrællet bort, står vi ansigt til ansigt med sagafigurer, som er mennesker ligesom os. Det er som en tidsmaskine, hvor vi i rejsen tilbage møder mennesker med alt, hvad det indebærer,” siger J Annette Lassen.
Om forestillingen 3 ”Edda” kan ses fra den 14.-20. oktober 2017 på Aarhus Teaters store scene. 3 Forestillingen er Aarhus Teaters store internationale bidrag til kulturbyåret. 3 ”Edda” er en samproduktion med Det Norske Teatret i Oslo og muliggøres med støtte fra Aarhus 2017.
Skuespillerens perfekte søndag På skuespiller Sarah Bobergs natbord ligger der næsten altid en digtsamling
interview FORTALT TIL JAKOB RAVN FJORDBO fjordbo@k.dk
Jeg mærker, det er weekend, når jeg vågner til duften af kaffe. Til hverdag går min kæreste på arbejde, inden jeg vågner, og i weekenden står han altid op før mig og gør morgenmaden klar. Så i weekenden minder duften af kaffe mig om, at vi kan se frem til en morgen sammen. Jeg vil gerne vågne af mig selv uden vækkeur. Selvom jeg som skuespiller meget ofte skal på teatret om lørdagen, møder jeg først sent. Så
muligheden for at sove længe benytter jeg mig af, for det at kunne vågne i ro og mag og have en lang morgen foran sig giver en ren form for frihed. I en weekend vil jeg gerne slappe af, når jeg ikke skal arbejde. Ganske enkelt. Jeg vil gerne have klaret rengøringen. Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg helst være fri, men det er i weekenden, tiden er der. Skal jeg holde et middagsselskab, inviterer jeg min familie over. Jeg har en meget stor en af slagsen, så man er nærmest nødt til at satse på
nogle afbud, ellers skal man pludselig lave mad til 30 mennesker! Siden jeg var helt ung, har min familie holdt søndagsmiddage, hvor værtskabet går på skift. Så holder jeg ikke selv et selskab, bliver jeg med garanti inviteret til et. Det var noget, min mor startede. På en søndag vil jeg se alle de mennesker, jeg ikke har tid til at se i hverdagen. Mit arbejdsliv er jo typisk centreret om aftenen, derfor er der desværre ofte arrangementer, jeg ikke kan deltage i. Så søndagen er min chance for at se nogle af de mennesker, hverdagen ikke levner så meget plads til.
Skal jeg ud af huset, går jeg en lang tur i byen. Jeg bor selv på Vesterbro, men jeg elsker at besøge de andre kvarterer. For eksempel kan jeg finde på at tage ud og se mig om i nordvestkvarteret eller gå igennem et boligkvarter på Amager. Jeg har ikke andre formål med turen end at lære min by lidt bedre at kende. Selv efter mange år som københavner er der stadig hjørner af byen, jeg aldrig har set. Inden jeg går i seng, læser jeg en bog, ellers kan jeg ikke sove. Bøgernes univers giver mig mulighed for at lægge mit eget til side for en tid. På mit natbord ligger der næsten
altid en digtsamling, for genrens opdeling i særskilte digte giver en fragmentarisk form, der passer rigtig godt til mit læsebehov. Når jeg har mange replikker i hovedet op til en forestilling, kan det godt være en ordentlig mundfuld at sætte sig ind i en ny, ukendt plotstruktur med fremmede karakterer og dialoger. For nogle gange er der næsten ikke mere plads derinde. Men poesien passer perfekt ind. Den giver mig stadig muligheden for at forsvinde ind i noget fremmed, samtidig med at jeg efter et enkelt digt har muligheden for at lægge bogen væk og lade søvnen J komme.
0 Sarah Boberg, født 1966, er bosat i København, som hun nyder at gå på opdagelse i. – Foto: Miriam Dalsgaard/Polfoto.
Scene&Kultur | 15
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Teaterchef: Seebach er dansk kulturarv
Fredericia Teater kaster lys over familien Seebach med en musical, der skal underholde med de store hits, men som også skal afspejle og udfordre gældende normer i samfundet AF CECILIE HØJLUND WIBE wibe@k.dk
Han havde stort, bølget hår og overskæg. Han deltog i det danske Melodi Grandprix otte gange og vandt de tre. Han hittede blandt andet med numre som ”Disco Tango” og ”Krøller eller ej”. Og så fik han tre børn, Rasmus, Marie og Nikolaj, inden han døde i en alder af kun 53 år. Men hans søn, Rasmus, fortsætter familiekarrieren og blev med albummet ”Mer’ end kærlighed” i 2011 den hurtigst sælgende kunstner i Danmark. Der er tale om den folkekære dansktop-sanger Tommy Seebach og hans søn, Rasmus Seebach. En far og søn, som af mange anses for at være koryfæer i nyere dansk pophistorie. Og som for Søren Møller, teaterchef på Fredericia Teater, anses for at være dansk kulturarv. Derfor fik han idéen om at skabe en musical, der fortæller historien om familien Seebach. Om familiens livsbekræftende opture og tragiske nedture, tilsat de folkekære hits.
Og den historie er ifølge Søren Møller interessant for publikum, fordi den tager fat i noget eksistentielt omkring livet. ”Ved at iscenesætte noget, som er umiskendeligt dansk, giver det lejlighed til at reflektere over, hvad vi er for et samfund, og hvilken udvikling, vi har været i. I Seebachfamilien har vi fire-fem årtier repræsenteret, så ved at skildre den familiehistorie vil vi se en overordnet udvikling, og herunder hvordan noget er lykkedes, mens noget andet er gået tabt på vejen.” Noget af det, som led et tab, var Tommy Seebachs helbred og succes. I 1990’erne, endnu mens han hittede, fik han et tiltagende alkoholforbrug, som ikke blev mindre, da omverdenen efterhånden reagerede på misbruget. Tommy Seebach blev snart købt ud af sit studie, hvor han producerede og udgav plader, og den 31. marts 2003 gav kroppen op. På vej op ad en bakke på Dyrehavsbakken, hvor han arbejdede, sank han sammen på grund af et hjertestop. Han blev
C A F È
DE FRELSTE SYNGER
STAND-UP REVY 2017
2 Teaterchef Søren Møller vil med musicalen ”SEEBACH” ruske op i normerne i samfundet. – Foto: malmose.com.
hurtigt bragt til hospitalet, men løbet var kørt. Den danske Grand Prix-konge var død. ”Som nation har vi tendens til at have kollektivt dårlig samvittighed, når det går nogen dårligt, som vi føler, at vi kender. Tommy Seebachs forhold til alkohol er på godt og ondt noget, som mange af os danskere bliver konfronteret med, enten personligt eller
L I V A ÅRETS JULECABARET
AND
OVER BORD Af og med Joy-Maria Frederiksen Tom Jensen Thomas Pakula & Jacob Morild
Spiller fra 16. August - 23. September
Om forestillingen 3 3Urpremiere på Fredericia Teater den 29. september.
3 3Københavnerpremiere den 22. juni på Det Kongelige Teaters Gamle Scene.
3 3I musicalen deler Pelle Emil Hebsgaard og Teit Samsø rollen som Tommy Seebach, mens Rasmus Seebach spilles af Joakim Lind Trandberg og Teit Samsø. 3 3Instruktør: Thomas Agerholm.
3 3Manuskript: Mads Æbeløe med Søren Møller og Thomas Agerholm.
3 3Koreograf: Kim Ace Nielsen.
P R Æ S E N T E R E R
MÅSKE KU’ VI -EN SEBASTIAN -CABARET
Med Mette Marckmann & Pernille Sørensen
Af og med Omar Marzouk Flemming Jensen Sebastian Dorset & Michael Schøtt Instruktion: Lars Knutzon Flere dage er allerede udsolgt
hvor det sker med nogle, vi kender. På den måde handler forestillingen også om alkoholens placering i samfundet,” siger Søren Møller. Imidlertid ønsker Søren Møller ikke at sende et signal
om, at alkohol skal forbydes, men han ønsker at ruske op i nogle fastgroede forestillinger. ”Jeg har lyst til at sige, at overdreven indtagelse alkohol har konsekvenser for nogle mennesker, og det må vi forholde os til. Nogle gange opstår der nogle normer i samfundet, som gør, at vi lader noget være i orden, som måske ikke er det. Og det er det, vi i denne forestilling sætter spørgsmålstegn ved,” siger Søren Møller. Dog er det ikke udelukkende en forestilling, der fokuserer på alkoholens negative indvirkning med udgangspunkt i familien Seebachs’ nedture, forsikrer Søren Møller. Han fortæller, at det også er en stærkt underholdende forestilling, der fortæller historien om en popkunstner, der stadig lever, og som kan
siges at være på sit karrieremæssige højdepunkt, nemlig Rasmus Seebach. Og det er kun sjældent, at man kan opleve en musical om en nuleJ vende person.
Flere dage er allerede udsolgt
Spiller fra 15. November - 21. December
Med Mette Marckmann Jacob Morild Eva Skipper & Morten Wedendahl
Spiller fra 11. April - 12. Maj 2018
Spiller fra 16. Januar - 17. Februar 2018
OBS! Nu med Ekstraforestillinger!
Billetbestilling: cafeliva@mail.dk, Billetten.dk & Teaterbilletter.dk
www.cafeliva.dk – Det var LIVA der manglede!
16 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Scenen er sat for en særlig reformationsfejring Munke kommer sejlende op ad Gudenåen og går i land ved Tvilum Kirke, der tidligere var kloster. Og langs stien op til kirken er der boder med salg af relikvier og bålstegt kød, når sognet til september markerer Reformationen AF BJØRG TULINIUS tulinius@k.dk
Idéen kom til hende en oktoberdag i 2014. Sognepræst Gerda Jessen havde i længere tid været optaget af, hvordan hun også lokalt kunne være med til at markere 500-året for Luthers banebrydende teologi. Og nu stod hun ude på gårdspladsen foran præs tegården, da det hele pludselig gik op i en højere enhed. For den smukke gamle klosterkirke i Tvilum, som hun betegner som sognets juvel, er i sig selv et stykke reformationshistorie. Det allerførste navn på præstetavlen i kirken er nemlig samtidig navnet på en af de augustinermunke, der var kommet sejlende til klostret langs Gudenåen, da det stadig var katolsk. Hvis man derfor kunne fortælle hans historie, kunne man samtidig fortælle ikke bare egnens, men også Reformationens historie. Fortælle den store historie via den lille historie. ”Jeg kunne simpelthen se det for mig: Munkene, der lægger til land i det her smukke område. Med Gudenåen i baghaven og de bløde bakker i Søhøjlandet på den anden side og et kloster, der lå som en ensom majestæt midt i landskabet. Et kloster, der var et kraftcenter i området i middelalderen, og som i dag fremstår som en ganske særlig kirke, hvor man næsten stadig kan fornemme munkene sidde i murene. Og hvor en af dem ligefrem blev sognets første protestantiske præst. Tænk, hvis vi kunne genskabe det scenarie og på den måde få sat både billeder, stemninger og følelser på tiden både før og efter Reformationen,” fortæller Gerda Jessen. Idéen blev delt. En styregruppe gik i gang, og det første informationsmøde holdt i sognegården. Med 50 fremmødte sognebørn og andre frivillige, der er blevet lige så begejstrede for sognepræstens idé og nu glæder sig til at gå i gang med at forberede både skuespil og middelaldermarked, der til september skal levendegøre tiden op til Reformationen. Ved deres egen kirke. En af dem, der har meldt sig til at hjælpe, rejser sig og fortæller hvorfor. ”Jeg er vokset op her på egnen, hvor mine forældre havde en gård. Jeg er også konfirmeret i kirken og er kommet her med min familie til gudstjenester om sønda-
Hoteller er som skabt til at læse i Komikeren og foredragsholderen Huxi Bach bruger gerne et hotelophold til at læse
det læser jeg AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk
5 Hvem læser du gerne? 3 Jeg er bange for, at det er lidt kedeligt. For jeg læser mest faglitteratur. Jeg hader krimier. Men ellers synes jeg, at det er rimelig bredt, hvad jeg læser. Jeg læser rigtig meget af Jens Blendstrup, og så prøvede jeg at gå i gang med ”Min kamp” af Karl Ove Knausgård. Men det blev simpelthen en for lang kamp for mig. Men jeg kan også godt lide at læse klassikere, og det er altid rart at gå tilbage i reolen og finde en god bog af Peter Seeberg eller Villy Sørensen. Det er dejligt. 5 Hvad læser du lige nu? 3 Lige nu genlæser jeg Jens Blendstrups ”Gud taler ud”. Det er hans bedste bog, synes jeg. 5 Hvor læser du? 3 Jeg læser især, når jeg holder ferie eller bor på hoteller. For der synes jeg næsten, at man ikke kan bruge tiden J bedre end at læse.
0 Sognepræst Gerda Jessen har fået genskabt stien bag Tvilum Kirke og etableret en anløbsbro ved Gudenåen, så munkene kan lægge til, når de kommer sejlende ved reformationsfejringen i Tvilum. – Foto: Bjørg Tulinius.
WWJeg må ind-
rømme, at der begynder at komme sommerfugle i maven.
GERDA JESSEN, SOGNEPRÆST
gen. Nu er mine forældre døde, og vi har et familiegravsted på kirkegården, så Tvilum Kirke betyder meget for mig. Da jeg så hørte om Gerdas idé, blev jeg virkelig glad og fik også lyst til at hjælpe. Jeg har meldt mig til at stå for kostumerne, så hvis I har lyst til at melde jer til syholdet, vil det være dejligt,” siger Lene Lerche til de andre mødedeltagere. Flere af de andre rejser sig også og fortæller, hvad de vil
bidrage med. En tidligere smed vil stå ved en af boderne på markedspladsen og vise sit gamle smedehåndværk frem, andre kommer med mjød og honning, og en naturvejleder håber at kunne præsentere en tam ravn. ”Og fra Silkeborg Højskole dukker vi op med et helt hold elever, omkring 120. Vi vil brygge øl, så der dufter af malt og humle. Slagte og stege høns og kaniner og samtidig sælge relikvier og afladsbreve, så vi både kommer til at se, smage, føle og røre Reformationen,” fortæller højskoleforstander Jacob Zakarias Eyermann. Det er Gerda Jessens niece, dramaturg Anna Liin Jessen, der har skrevet selve teaterstykket ”Da Reformationen kom til Tvilum”. Om augustinermunken Villum Pedersen, der i allerførste scene kommer gående sammen med de andre munke i procession
med gregoriansk sang. Her får han øje på bondepigen Karen – og en forbudt følelse er født. ”Jeg vidste ikke selv så meget om Reformationen, men Gerda har foldet Luthers tanker ud for mig og de andre i styregruppen. Og selvfølgelig ved vi ikke reelt, hvad der skete med Villum Pedersen, men i stykket gør han sig mange af de samme overvejelser, som Luther gjorde, så vi på den måde får præsenteret teologien også. Og så har jeg indlagt en kærlighedshistorie, hvor der er mange følelser på spil, for at fortælle en god og glædelig historie, som Reformationen jo var,” siger Anna Liin Jessen. Skuespillerne er allerede gået i gang med at øve replikkerne. Stien ned til Gudenåen er igen blevet tydelig fra kirken. Og hvor den ender, er der kommet en helt ny an-
løbsbro, så alt er klar til at tage imod munkene, når de atter kommer til Tvilum den 14.-16. september. Der er 900 billetter til salg til de fire opførelser af skuespillet, og Gerda Jessen har allerede fået opkald fra hele landet, selvom salget først begynder til juni. ”Indtil nu har jeg faktisk været helt rolig og sikker på, at alt nok skal lykkes. At vejret bliver godt. Markedet og skuespillet en bragende succes. Men jeg må indrømme, at der begynder at komme sommerfugle i maven. Det er jo lige om lidt, at idéen bliver til virkelighed,” siger Gerda Jessen til de frivillige, inden mødet slutter med fællessang. En helt ny salme til reformationsfejringen i Tvilum – selvfølgelig skrevet af endnu en lokal, salmedigteren Leif Rasmussen. J
Huxi Bach
Født i 1978. Dansk foredragsholder, komiker og radiovært. Brød igennem i ungdomsprogrammet Boogie på DR 1 og blev senere P3-vært blandt andet sammen med journalist Karen Thisted. Siden 2011 har han været freelancer som foredragsholder, radiovært på Radio24syv og med sine onemanshows.
Kristeligt Dagblad Lørdag 17. september 2016
18 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017 2 Mette Døssing håber, at spændet mellem det gode og det onde i Narnia vil skabe værdifulde samtaler blandt publikum. – Foto: Creative Zoo.
Mette Døssing
3 Født i 1981. Bosat i Aarhus. Uddannet ved Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2007. Siden har hun været en fast del af ensemblet. Modtog en Reumert i 2016 for Bedste Kvindelige Birolle, da hun spillede Kristin i forestillingen ”Frk. Julie” af Strindberg.
Om forestillingen 3 Spiller fra den 24. november til den 7. januar. 3 Dramatisering: Glyn Robbins. 3 Iscenesættelse: Frede Gulbrandsen. 3 Scenografi og kostumedesign: Camilla Bjørnvad. 3 Komponist: Klaus Risager.
Heksen fra Narnia bor i os alle Vi sympatiserer med det gode, men forføres af det onde, siger skuespiller Mette Døssing, som skal spille den onde heks i ”Narnia – Løven, heksen og garderobeskabet” på Aarhus Teater
interview AF CECILIE HØJLUND WIBE wibe@k.dk
Mange danskere har som børn stiftet bekendtskab med de fire engelske børn Peter, Susan, Edmund og Lucy gennem bøgerne eller filmatiseringer om dem. Og så har man formentlig drømt sig med ind i det magiske klædeskab. Ind til det eventyrlige, men forheksede Narnia. Ind i en verden, hvor kampen mellem det gode og det onde udspiller sig i kampen mellem Aslan og heksen. Og hvor man håber og tror på, at den gode Aslan atter vil bringe freden og frodigheden tilbage til det Narnia, som den onde heks har skabt evig vinter og kulde i.
Skuespiller Mette Døssing ser frem til at udfolde sig i rollen som den onde heks i Narnia-forestillingen. For hende er det interessante ved den onde heks, at hendes ondskab måske ikke er så fjern fra os mennesker, som vi har gjort den til, da vi fik historien læst højt som børn. ”Ligesom Snedronningen i H.C. Andersens eventyr er heksen i Narnia en stærk karakter, der forfører os. På den måde repræsenterer hun den fascination af ondskab, vi alle på et eller andet tidspunkt er blevet ramt af,” siger Mette Døssing. Fascinationen af ondskab kan komme til udtryk igennem følelser, som vi alle har mødt – og samtidig skammer os over, uddyber Mette Døssing. For eksempel magtbe-
gær, egoisme, vrede, grådighed og løgnagtighed. Og særligt magtbegæret er, ifølge Mette Døssing, kendetegnende for heksen. ”Heksen higer efter magt. Hun bruger alt og alle omkring sig i sin kamp for at blive siddende på den trone, hun uretmæssigt har taget, og siddende på den trone har hun i sin magt skabt en evig vinter i det ellers frodige Narnia,” siger Mette Døssing. Fordi heksen ifølge Mette Døssing kan siges at afspejle det onde i mennesket, ser hun det som sin opgave i sit karakterarbejde at udforske det menneskelige i heksen. I udviklingen af figuren vil hun undersøge heksens magtbegær og ondskab over for heksens bagvedliggende følsom-
me sider. På den måde er det lettere for hende at identificere sig med rollen, der udadtil mest af alt repræsenterer det onde. Imidlertid er Mette Døssings’ bevidsthed om, at ”heksens ondskab” er repræsenteret i ethvert menneske, først kommet med årerne. Som barn var det den gode Aslan, der gjorde størst indtryk på hende, når hun så Narnia-filmene. ”Det var en dobbelthed ved Aslan. At han var godheden og retfærdigheden selv, samtidig med at han var et farligt rovdyr,” siger hun og fortæller, at den dobbelthed fik hende til at fantasere om at blive ven med en løve, når hun som barn var i Zoologisk Have og iagttog de farlige løver sikret bag burets gitter.
Mette Døssing håber, at det overordnede spænd mellem Aslan og heksen, det gode og det onde, vil skabe værdifulde samtaler blandt publikum i forbindelse med Narnia-opsætningen på Aarhus Teater. ”Narnia-fortællingen giver mulighed for mange samtaler på tværs af aldre. Samtaler om, hvilke værdier der er værd at kæmpe for, og hvor langt vi vil gå for hinanden. Samtaler om tillid og om, at vi alle sammen rummer både det gode og det onde. Og at vi alle kan tage fejl og derfor skal være gode til at tilgive hinanden,” siger Mette Døssing. Den forhåbning deler hun med Trine Thomsen, teaterdirektør på Aarhus Teater. Sidste gang Narnia blev sat op
som forestilling på teatret, var tilbage i 1990’erne, og lige siden har Trine Thomsen ønsket at genoptage klassikeren. Både fordi fortællingen skaber mulighed for en storslået forestilling rent visuelt, og fordi den rummer nogle helt grundlæggende og værdifulde temaer, der til hver en tid er vigtige at tage op. ”Fortællingen skildrer kampen mellem det gode og det onde og skal lære os, at vi nogle gange må ofre os for hinanden frem for bare at kæmpe for os selv. Det er i bund og grund kristen symbolik, og det er værdier, som både voksne og børn har godt af at blive mindet om,” siger Trine Thomsen.
J
Bøger&Kultur Kristeligt Kristeligt Dagblad Dagblad Lørdag Lørdag 12. 12. august august 2017 2017
Det Det var var ikke ikke blyet blyet ii vandrørene, vandrørene, der de romere ihjel. Mistanken rettes nu mod romere ihjel. Mistanken rettes nu mod stof. stof. Viden&Forskning Viden&Forskning side side 14 14 F OTO : R I T Z A U F OTO : R I T Z A U
Kulturredaktør: Michael Bach Henriksen / kultur@k.dk / De Kulturredaktør: Michael Bach Henriksen / kultur@k.dk / De
Ovartacis gale kunst rammer nutidens søgen efter mening Bøger&Kultur Kristeligt Dagblad Lørdag 12. august 2017
Louis Louis M M (Ovart (Ovart
Det var ikke blyet i vandrørene, der slog de gamle romere ihjel. Mistanken rettes nu mod et andet giftstof. Viden&Forskning side 14 F OTO : R I T Z A U
Ovartacis gale kunst rammer nutidens søgen efter mening
Kulturredaktør: Michael Bach Henriksen / kultur@k.dk / Denne side er redigeret af Ole Munk
Louis Marcussen (Ovartaci) 3 Født 1894 i Ebeltoft, død 1985 på Psykiatrisk Hospital i Risskov.
4 Kunstneren Ovartaci var psykiatrisk 4 Kunstneren Ovartaci var psykiatrisk patient det meste af sit liv. Han så patient det meste af sit liv. Han så kvinden som et ophøjet væsen og kvinden som et ophøjet væsen og ønskede også selv at blive kvinde. ønskede også selv at blive kvinde. – Alle fotos: Museum Ovartaci. – Alle fotos: Museum Ovartaci.
3 Uddannet håndværksmaler og arbejdede som sådan indtil 1923, hvor han emigrerede til Argentina.
Rabat på museumsbesøg
3 I 1929 vendte han tilbage til Danmark. Han var da paranoid og uligevægtig, og familien fik ham tvangsindlagt. Han fik diagnosen skizo freni og var psykiatrisk patient de føl gende 56 år. Han så sig selv som den ledende patient eller ”overtosse”, på jysk udtalt ”overtossi”. Ovartaci blev hans kunstnernavn. hej
3 I 1932 blev han flyttet til pleje anstalten Dalstrup på Djursland, hvor han indledte sit kunstneriske virke. Han malede blandt andet alle væggene på sit værelse med høje, slanke kvindeskikkelser.
4 Kunstneren Ovartaci var psykiatrisk patient det meste af sit liv. Han så kvinden som et ophøjet væsen og ønskede også selv at blive kvinde. – Alle fotos: Museum Ovartaci.
3 I 1942 blev han flyttet tilbage til Risskov, hvor han 10 år efter indledte sin kamp for at blive kvinde. Han fik bevilget en kastrering, men var ikke tilfreds med resultatet. Da han ikke kunne få sin vilje, amputerede han selv sin penis med et høvlejern i hospita lets snedkerværksted. Som 63årig fik han bevilget en egentlig kønsskifte operation og blev derefter en roligere patient. 3 Ovartaci blåstemples som kunstner i 1979, da han bidrog til udstillingen ”Outsider” på Louisiana.
Kunsthal Charlottenborg
3 I hans sene år svækkedes sygdom men og dermed også hans kunstneri ske energi. Ovartaci tog en vis afstand fra sine ”fantasterier”, som han kaldte dem.
3 Født 189 3 Født 189 på Psykiatr på Psykiatr 3 Uddanne 3 Uddann og arbejde og arbejde hvor han e hvor han e 3 I 1929 ve 3 I 1929 ve Danmark. H Danmark. H uligevægtig uligevægti tvangsindla tvangsindl freni og var freni og va gende 56 å gende 56 å ledende pa ledende pa jysk udtalt jysk udtalt hans kunst hans kunst 3 I 1932 bl 3 I 1932 bl anstalten D anstalten D han indled han indled Han maled Han maled på sit være på sit være kvindeskikk kvindeskik 3 I 1942 bl 3 I 1942 b Risskov, hv Risskov, hv sin kamp fo sin kamp f bevilget en bevilget en tilfreds me tilfreds me kunne få si kunne få s sin penis m sin penis m lets snedke lets snedke han bevilge han bevilg operation o operation patient. patient. 3 Ovartaci 3 Ovartac i 1979, da h i 1979, da h ”Outsider” ”Outsider” 3 I hans se 3 I hans s men og der men og de ske energi. ske energi. fra sine ”fa fra sine ”fa dem. dem.
LÆS LÆS MER MER
Kunsthal Charlottenborg er et af de største og smukkeste udstillingssteder for samtidskunst i Nordeuropa. Kunsthallen Louis Marcussen alias kunstneren Ovartaci var psykiatrisk patient det meste af sit patient liv, og den udøvende kunstafvar den eneste måde, Louis Marcussen alias kunstneren Ovartaci var psykiatrisk det meste sit liv, Louis Marcussen Ovartaci var psykiatrisk af og harmeste til huse detliv, historiske Charlottenhan kunne være i verden på. Interessen foralias hans kunstkunstneren er støt stigende. I næste måned rykker han ind på Kunsthal Charlottenborgpatient Louis Marcussen alias kunstneren Ovartaci var psykiatrisk patient det det meste af isit sit liv, og den den udøvende udøvende kunst kunst var var den den eneste eneste måde, måde, og den udøvende kunst var den eneste måde, han kunne være i verden på. Interessen for borg Slot. han kunne være i verden på. Interessen for hans kunst er støt stigende. I næste måned rykker han ind på Kunsthal Charlottenborg Der er WW Ovartaci – han være i verden Interessen for hans kunst er støt stigende. I næste måned rykker han ind på Kunsthal Charlottenborg hans kunst er kunne støt stigende. I næste månedpå. rykker han ind på Kunsthal Charlottenborg. LÆS MERE SIDE 12
AF DORTE WASHUUS washuus@k.dk
På museumsleder Mia Lejsteds kontorvæg hænger et slidt dynebetræk. I det tynde bomuldsstof er der foroven og forneden syet to løbegange med små sirlige sting, og så er der trukket to lange træwashuus@k.dk lister igennem. washuus@k.dk Dynebetrækket er fra en privat giver og ankom for få uger siden til Museum Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Risskov. Når betrækket har fået en foreløbig hædersplads på museumslederens kontor, skyldes det naturligvis, at Louis Marcussen, alias Ovartaci, har malet på det. Figurerne er hans genkendelige, kvindeformede skikkelser med lange ben, der denne gang halvt er mennesker og halvt dyr, kaldet hvide aber. De læser, ryger pibe og drikker te af tynde porcelænskopper i omgivelser, der minder om en sydamerikansk regnskov, og de kaster alle sammen lange skygger. ”Det er fantastisk, når sådan noget dukker op. Man bliver både glad og stolt,” siger Mia Lejsted og kaster sig samtidig ud i en fortælling om, hvordan Ovartaci malede på alting og inddrog alle de materialer, han kunne få fat på, til sine skulpturelle værker. Det sidste vil først og fremmest sige kvindefigurer. Han anså kvinden for at være et ophøjet væsen og ønskede selv brændende at blive kvinde. I midten af 1950’erne fik han efter mange års tryglen bevilget en kønsskifteoperation, men forinden havde han amputeret sin penis med en høvl i hospitalets snedkerværksted, hvor han tilbragte megen tid. Efter kønsskifteoperationen bad han om at blive tiltalt frøken, og han gik i kvindetøj og lod sit hår vokse. Billedet på Mia
AF DORTE WASHUUS AF DORTE WASHUUS
Lejsteds væg er da også signeret ”Frk. Ovartaci”, men er uden årstal. Med diagnosen skizofreni tilbragte han 56 år som indlagt, psykiatrisk patient, heraf langt de fleste af årene på hospitalet i Risskov. Han ville ikke ud. Selv ikke da Asger Jorn forsøgte at lokke ham med til Paris, hvor Jorn mente, at han kunne gøre Ovartaci til millionær på bare én dag. Ovartaci ville udfolde sin kunst, hvor han var, og kunne i øvrigt ikke få øje på nogen god grund til at blive rig. ”Ovartaci oplevede en frihed i ufriheden. Han fik sine måltider serveret og sit tøj vasket og skulle i det hele taget ikke tænke på at få en dagligdag til at hænge sammen. På dårlige dage kunne han vælge at blive i sengen, men langt det meste af tiden var han travlt optaget af at skabe og udtrykke sig. Fantasien blev den transformerende kraft, der gjorde, at han kunne holde ud at være til,” siger Mia Lejsted. Med til historien hører også, at han i lange perioder, efter eget ønske, ikke blev medicineret. Dermed undgik han at blive sløvet og havde fri adgang til sine tankers krinkelkroge.
den 16. september åbner den hidtil største udstilling med Ovartacis værker
sparker til den kommercialiserede og ensrettede kunst.”
dimensionelle. Mange af Ovartacis kvindefigurer er tynde som lærreder,
uden for hospitalet i Risskov. fungerede alligevel som dukker, For Louis Marcussen var kunsten Galskabens men ligesom ”Man kan sige, at det utæmmede her han kunne tage med sig rundt, eksemlangt fra noget otte til fire-job. Hans kunst møder det tæmmende,” siger Mia Lejpelvis i cykelkurven eller på bagagetrang til at male og modellere kom indeblevet den 16. åbner den hidtil størLejsteds væg er da også signeret ”Frk. med henvisning til Charlottenborgskontor, bæreren påseptember ture rundt i Aarhus. fra. plads påsted museumslederens den 16. sine september åbner den hidtil størLejsteds er da også signeret ”Frk. 3 Kunsthal status som etableret kulturinstitution. Han tænkte ikke på dem som kunstvær”Hos ham var der ikke tale om en måen fælles, væg Ovartacis værker Ovartaci”, men årstal. Seks årer før uden sin død i 1985 oplevede kerudstilling eller skulpturer. De med var snarere vende at forstå eller fortolke verden på. Der- Charlottenborg ste skyldes det naturligvis, at Louis ste udstilling med Ovartacis værker Ovartaci”, men er uden årstal. global forOvartaci at blive bl åstemplet som inder og allierede. Han gav dem navne, imod var den kreative skabelsesproces i København fra uden formed hospitalet i PåRisskov. Medaf,diagnosen skizofreni kunstner. Det skete, da Louisianatilbragte invite- den eneste måde, han kunne eksistere og han talte dem om alt muligt. ståelse uden for hospitalet i Risskov. Med diagnosen skizofreni tilbragte rede ham til at bidrage til udstillingen den måde var han aldrig alene. og være i verden på. Det kan, også i voden 16. septem Marcussen, alias Ovartaci, harrespamalet ”Man kan sige, at det utæmmede her han 56 år som indlagt, psykiatrisk Mathias Kryger laver ikke udstillingen ”Out sider”. Her kom han i fint, internatid, være med til at give mening,” sihvad kunst ber 2017 til den ”Man kankendt, sige, ater det han 56 år som psykiatrisk for at gøre Ovartaci for det han utæmmede her tionaltindlagt, selskab blandt andre såkaldte art gerpaMathias Kryger. det tæmmende,” siger Mia Lejtient, heraf langt de fleste af årene på 14. januar 2018. møder påhvordet. Figurerne er hans genkendei forvejen. Dog først og fremmest i Aarbrut- eller outsiderkunstnere. På Charlottenborg har han tilrettelagt er, og møder det tæmmende,” siger Mia Lejtient, heraf langt de fleste af årene på hus, hvor han er en af de lokale helte, og Selv havde han lidt svært ved at forstå så Ovartacis kunst kommer 3 Rummer op sted medpåhenvisning til Charlottenborgs hospitalet i virakken, Risskov. Han ville ikkeudstillingen, ud. dan kunst hvor museet Psykiatrisk Hospital hartil Charlottenborgs og på sine gamle ville dage, hvorikke til at have det som blommen i et æg. Han med henvisning hospitalet i Risskov. Han ud. lige, kvindeformede skikkelser med mod 90 værker sted oplevet ensom fordobling af besøgstallet insygdom Jorn var ved atforsøgte brænde ud, ud- atfår kunsthallens største rum i midten, status etableret kulturinstitution. Selv Asger lokke skal seikke ud. dahans den for de sidste tre år, så der nu komtalte han blandt andet: ”Jeg har da væog uden om i fem-seks mindre rum vil og er dermed status somårlige etableret kulturinstitution. Selv ikke daretAsger Jorn forsøgte atderlokke mer cirka 25.000 besøgende. Men ender fandens fantast.” Jorn blive denne gang halvt er udstillet værker af samtidsSeks år ogfør sin død i 1985 oplevede ham medben, til Paris, hvor mente, at Der lange kommer største også nationalt internationalt er der i 1985 oplevede fantasten i LouisJorn Marcussen er kunstnere, Seks årkunst. før sin død ham med tildet,Netop Paris, hvor mente, at der på forskellige måder, og den udstilling af bud efter hansat Når der bl en sjælder i Ovartaci dag fascinerer. Ifølge kunsthimere eller mindre abstrakt, forholder Ovartaci ind Ovartaci blive åstemplet som han kunne gøre til millionær mennesker halvt dyr, kaldet den gang kommer på auktion, ogOvartaci kunstkritiker Mathias Kryger, sighvide til galskab, psykiatrihistorie og kønatnoget blive bl åstemplet som han kunne storiker gøreog til millionær Ovartacis kunst Ovartaci sombare en fri-én dag. som han i sin levetid foræret hospider er kurator på udstillingen ”Ovartaci sidentitet. kunstner. Detharskete, da Louisiana invitepå Ovartaci ville udfolde uden for talets ansatte eller andre med tilknyt– Galskabens kunst” på Charlottenborg, ”Jeg vil gerne forsøge at italesætte kunstner. Det skete, da Louisiana invitepå bare én dag. Ovartaci ville udfolde aber. læser, ryger pibe og drikker sætter. Museum Ovartacirede ning til miljøet, til er priserne tårnhøje. er den selve årsagen til den stigende innogle af de for Ovartaci så eksistentielle ham at bidrage til udstillingen sin kunst,De hvor han var, og kunne i øv-
Der WW Der er er WW ligesom
På Mia Lejsteds Lejsteds kontorkontorvæg På museumsleder museumsleder Mia ligesom På museumsleder Mia Lejsteds kontorvæg hænger et slidt dynebetræk. det hænger et slidt I detIItynde blevet væg hænger et dynebetræk. slidt dynebetræk. det blevet tynde bomuldsstof er der foroven og fortynde bomuldsstof er der foroven og forbomuldsstof der foroven ogsmå forneden neden syet toer løbegange med sirlige en neden syet to løbegange med små sirlige en fælles, fælles, syet toog løbegange små sting, så er der med trukket tosirlige lange sting, træ- og sting, og så er der trukket to lange træglobal lister igennem. global forforså er der trukket to lange trælister igenlister igennem. Dynebetrækket er fra en privat giver Dynebetrækket er fra en privat giver ståelse af, nem. Læs og ankom for få uger siden til Museum ståelse af,mere på”For ham og ankom for få uger siden til Museum til at erbidrage til udstillingen sin kunst, hvor han var, og kunneaspekter i øv-af kunsten. I hans tilfælde kan på Psykatrisk rede mange mennesker bare det at teresse for Ovartacis kunst. Ovartaci på Psykiatrisk Ris- og rigtte ”Out sider”. Hergrund kom han i fint, internaikke få øje på nogen god grund tilikkeatadskille værkerne Dynebetrækket er fra Hospital en privati giver af tynde i man omgivkomme ind på hospitalets angst”Derporcelænskopper er i øjeblikket en stor interesse fra det instihvad kunst www.k.dk/ovartaci Hospital i Ovartaci på Psykiatrisk Hospital i Ris”Out sider”. kom rigt ikke få øje påsomnogen god grund til at de er blevet provokerende, og de Her skal ligesom igen-han i fint, internafor kunst, ikke er skabt i det tradititutionsmiljø, til i. Det hænhvad kunst skov. Når har til fået en foreløbig tionalt selskab rig. deronelle Aarhus. nem den angst, før de kan blandt begynde at seandre såkaldte art kunstmiljø med karriereorienteger sammen. Men jeg har valgt at prioriankom forbetrækket få uger siden Museum Ovart- blive elser, minder om ensiger sydameriskov. Når betrækket har fået en foreløbig tionalt selskab blandt blive rig. værkerne som kunst og ikke som resul- andre såkaldte art uddannede kunstnere,” tere færre af de kulturhistoriske og per3 Udstillingen bruthædersplads på museumslederens kon”Ovartacirede, oplevede en frihedhani ufriheer, og hvor56 års indlæggelse forekommer ikke taterneeller af en syg outsiderkunstnere. person. Når Ovartacis og fortsætter: sonlige objekter, som eksempelvis Ovarhædersplads på museumslederens konbruteller outsiderkunstnere. ”Ovartaci oplevede en frihed i ufriheer, og hvorkurateres af længere i det danske hospitalsvæsen. værker nu vises på Charlottenborg, og ”Jeg tror, det hænger sammen med, at tacis bemalede seng og hans cykelpumaci Psykiatrisk Hospital i Risskov. Når kansk regnskov, og de kaster alle tor,på skyldes det naturligvis, at Louis Selv havde han lidt svært ved at forstå den. Han fik sine måltider serveret og sit Heldigvis, vil de fleste nok mene, men publikum dermed ikke skal overskride bliver uddannet rigtig mange kunstpe, for at give mere plads til kunsten. kunsthistoriker tor, skyldes det naturligvis, at Louis Selv havde han lidt den. Han fikder sine måltider serveret og sit dan kunst for Louis Marcussen var det forudsætden tærskel, som hospitalet udgør, hå- svært ved at forstå nere i vores samtid. Det at være kunstMarcussen, alias Ovartaci, har malet på virakken, og på sine dage, hvor tøj vasket og skulle i det hele taget ikke Mathias Kryger. betrækket har fåetOvartaci, en ningen foreløbig hæderssammen lange skygger. I udstillingen læggerdan Mathias Kryger ber jeg, det vil øge folks tolerance. Detgamle er for, at han kunne skabe sine mener er blevet både et job og en identitet kunst Marcussen, alias har malet på virakken, og på sine gamle dage, hvor tøj vasket og skulle i det hele taget ikke mit ønske, at publikum vil opleve værvægt på de overgange mellem et stadiend 1000 værker. en tiltrækning på rigtigt mange det. Figurerne er hansregenkendelige, hans sygdom var ved at brænde ud, udtænke på atog fåharmennesker. en dagligdag til at hænge kerne lægge noget til deres egen indre um til et andet, som Ovartaci tilsynelaDen langvarige indlæggelse skabte unge De internationale det. Figurerne er hansfundamentet genkendelige, hans sygdom varpåved at brænde ud, udtænke på atkunstskoler få en bliver dagligdag til at hænge skal se ud. galskab og frie måde at være og derdende var optaget af. Det handler om for den helt specielle lidt af en pølsefabrik, kvindeformede skikkelser med lange talte han blandt andet: ”Jeg har da væsammen. Påhvor dårlige dage kunne han skal se ud. med også blive mindre bange andet: for de anovergangen mellem mennesket og dykunst, som Ovartacilange udviklede, og som de alle sammen ser denkunne samme kvindeformede skikkelser med talte han blandt ”Jeg har da væsammen. Påkunst, dårlige dage han Vi har brug for at blive mere toleret, landskabet og figuren, kroppen og der nu gennem flere år har været en støt vælge at blive der er ligesommen blevet enlangt fælben, der denne gang halvt er mennesker retdre. en fandens fantast.” i ogsengen, det Der kommer rante overfandens for folk, der ikkefantast.” lever op til bygningen, civilisationen og junglen. stigende interesse for. En interesse, der les, global forståelse af, hvad kunst er, ben, der denne gang halvt er mennesker ret en vælge at blive i sengen, men langt det Der de målbare tendenser, vi har i vores Men også om overgange mellemkommer maleri når sit foreløbige højdepunkt, når og hvordan kunst skaltravlt se ud. Der komog halvt dyr, kaldet hvide aber. De læser, Netop fantasten i Louis Marcussen er meste af tiden var han optaget af J samfund,” Mathias Kryger. i Louis og skulptur Kunsthalaber. Charlottenborg København mer Ovartaci som en frisætter.optaget Han og halvt dyr, kaldet hvide De ilæser, Netopsiger fantasten Marcussen er meste af tiden var ind han travlt af og mellem det to- og treryger pibe og drikker te af tynde porcedet, der i dag fascinerer. Ifølge kunsthiat skabe og udtrykke sig. Fantasien blev Ovartaci ind ryger pibe og drikker te af tynde porcedet, der i dag fascinerer. Ifølge kunsthiat skabe og udtrykke sig. Fantasien blev Ovartaci ind lænskopper i omgivelser, der minder om den transformerende kraft, der gjorde, storiker og kunstkritiker Mathias Kryger, lænskopper i omgivelser, der minder om den storiker og kunstkritiker Mathias Kryger, transformerende kraft, der gjorde, Pilgrimsrejse til Medjugorje som en friGå tilbage i historien en sydamerikansk regnskov, og de kader er kurator på udstillingen ”Ovartaci at han kunne holde ud at være til,” siger som en frien sydamerikansk regnskov, og de kader er kurator på udstillingen ”Ovartaci at han kunne holde ud at være til,” siger Maria åbenbaringerne i Bosnien ster alle sammen langeHerzegovina skygger. – Galskabens kunst” på Charlottenborg, Mia Lejsted. ster alle sammen lange skygger. Vidste du, at Mia – Galskabens kunst” på Charlottenborg, Lejsted. sætter. polarforskeren Knud Rasmussen ”Det er fantastisk, når sådan noget er den selve årsagen til den stigende inMed til historien hører var også, at han i sætter. MATHIAS KRYGER, KUNSTHISTORIKER OG KURATOR PÅ UDSTILLINGEN
sparker til den kommercialiserede og
sparker til den kommercialiserede og Som abonnent påensrettede Kristeligt Dagblad kan kunst.” ensrettede kunst.” For Louis Marcussen var kunsten For Louis Marcussen var kunsten du besøge Kunsthal Charlottenborg og langt fra noget otte til fire-job. Hans langt fra noget otte til fire-job. Hans trang til at male og modellere kom indefå rabat på din entré. Du får entré for trang til at male og modellere to kom indefra. fra. personer til én persons pris. Du kan læse ”Hos ham var der ikke tale om en må”Hos ham var der ikke tale om en måde at forstå eller fortolke verden på. Derde at forstå eller fortolke verden på. Dermere på www.k.dk/museer imod var den kreative skabelsesproces
Ovartaci Ovartaci –– Galskabens Galskabens kunst kunst
3 3Kunsthal Kunsthal Charlottenborg Charlottenborg imod var den kreative skabelsesproces ii København den eneste måde, han kunne eksistere København fra fra den eneste måde, han kunne eksistere og være i verden på. Det kan, også i voden 16. septem og være i verden på. Det kan, også i voden 16. septem res tid, være med til at give mening,” siber res tid, være med til at give mening,” siber 2017 2017 til til den den ger Mathias Kryger. ger Mathias Kryger. 14. januar På Charlottenborg har han tilrettelagt 14. januar 2018. 2018. På Charlottenborg har han tilrettelagt udstillingen, så Ovartacis kunst kommer 3 Rummer op udstillingen, så Ovartacis kunst kommer til at have det som blommen i et æg. Han 3 Rummer op til at have det som blommen i et æg. Han mod 90 værker får kunsthallens største rum i midten, mod 90 værker får kunsthallens største rum i midten, og uden om i fem-seks mindre rum vil og og uden om i fem-seks mindre rum vil og er er dermed dermed der blive udstillet værker af samtidsden der blive udstillet værker af samtidsden største største kunstnere, der på forskellige måder, og kunstnere, der på forskellige måder, og udstilling mere eller mindre abstrakt, forholder udstilling af af mere eller mindre abstrakt, forholder sig til galskab, psykiatrihistorie og kønOvartacis kunst sig til galskab, psykiatrihistorie og kønOvartacis kunst sidentitet. sidentitet. uden for ”Jeg vil gerne forsøge at italesætte uden for ”Jeg vil gerne forsøge at italesætte Museum Ovartaci nogle af de for Ovartaci så eksistentielle
Se mere på www.k.dk /museer
dimensionell dimensionell kvindefigurer kvindefigure men fungered men fungered han kunne ta han kunne ta pelvis i cykelk pelvis i cykel bæreren på si bæreren på s Han tænkte ik Han tænkte i ker eller skulp ker eller skul inder og allie inder og allie og han talte m og han talte m den måde var den måde va Mathias Kry Mathias Kr for at gøre Ov for at gøre Ov i forvejen. Do i forvejen. Do hus, hvor han hus, hvor han hvor museet p hvor museet oplevet en for oplevet en fo den for de sid den for de sid mer cirka 25.0 mer cirka 25.0 også national også nationa bud efter han bud efter han den gang kom den gang kom som han i sin som han i sin talets ansatte talets ansatte ning til miljøe
SÆSON
2017-18
byder bl.a. på:
EDDA DEN NORDISKE MYTOLOGI I ET SCENISK UNIVERS SKABT AF ROBERT WILSON MED MUSIK AF COCOROSIE OG ARVO PÂRT
14. — 20. OKT 2017
#AMLET CASPAR ERIC SMELTER HAMLET OM PÅ HØJT BLUS PÅ STUDIO 1. — 27. SEP 2017
LYDEN AF DE SKULDRE VI STÅR PÅ TEATERKONCERT DEN DANSKE SANGSKAT REMIXET AF SIMON KVAMM 24. AUG — 30. SEPT 2017
DE
ING I NY ISCE
16. S
DEN GODE VILJE INGMAR BERGMANS MAGELØSE FORTÆLLING I NY STOR OPSÆTNING PÅ SCALA ISCENESAT AF EMMET FEIGENBERG 16. SEP — 21. OKT 2017
Køb sæsonkort og få 10 % på billetter — SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK
BILLETTER 60 - 455 KR.
Udvalgte stjernestunder i Koncertsalen og Glassalen
CHRISTIANE
SCHAUMBURG·MÜLLER JULIE
STEINCKE
PELLE EMIL
HEBSGAARD
NIELS
ELLEGAARD
TOMMY
KENTER
CAMILLA
BENDIX
De 39 Trin
Alvin Ailey American Dance Theater
Elf - The Musical
En krimikomedie frit fra Alfred Hitchcocks film af samme navn. 4 skuespillere, 130 roller, 100 hæsblæsende minutter. Glassalen 14. - 16. september 2017
Ailey-repertoiret spænder fra street dance og afrikansk inspiration til den klassiske ballets elegante linjer og spring. Koncertsalen 6. - 10. september 2017
Elf har alt det, der hører til et rigtigt juleeventyr. Oplev den store succes fra Broadway med et stjernecast af Danmarks mest populære skuespillere. Koncertsalen Fra 23. november 2017
Rytteriet - live i Tivoli
Mor og far sidder i Grøften
Divaer i Glas
Rytteriet indtager Glassalen med en kærlig hyldest til Haven, til livet og kærligheden. Det bliver ekstra live! Glassalen Fra 24. marts 2018
Vanvittigt sommershow med komik, musik, latter og gys! Oplev Peter Frödin, Kirsten Lehfeldt, Mia Lyhne og Anders W. Berthelsen. Glassalen Fra 23. maj 2018
En sprudlende blanding af cabaret, musikteater og show, pakket ind i svedig natklubstemning fra en glamourøs storhedstid. Glassalen Fra 30. august 2018
RASMUS BOTOFT MARTIN BUCH & BODIL JØRGENSEN RYTTERIETS HUSORKESTER
Nyt 2018 program ude nu. Læs mere og køb billetter på tivoli.dk/salene
| 23
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
kort nyt fra landets scener
AF CECILIE WIBE HØJLUND wibe@k.dk
300 ÅRS DA N S K KU N S T
Jubilæumskoncert med Helsingør Pigegarde
F OTO : R I T Z AU
R U S S I S K KU N ST O G I KO N E R
I anledning af 60-årsjubilæet for Danmarks største pigegarde, Helsingør Pigegarde, opfører garden en koncert sammen med en gruppe kunstnere fra kunstnerkollektivet Illutron. Musik ken bliver komponeret af Lars Kynde, som har arbejdet sammen med den hollandske kunstner Mariska de Groot om at udvikle nye toner på nyskabende tekniske instrumenter. Koncerten fin der sted i udstillingshaller på Danmarks Tekniske Museum i Helsingør den 1. september. F OTO : R I T Z AU
A R K I V F OTO
TJ E K S O R O KU N ST M U S E U M . D K
Darwin udtrykt i opera
I Den Gamle By i Aarhus kan man i ”Helsingør Theater” opleve en opera, som fokuse rer på den sande historie om Darwins samliv og hans store kærlighed til sin kone, Em ma. Musikken er skrevet af Niels Marthinsen, og Bent Nørgaard har både skrevet li brettoen og er scenograf og iscenesætter af forestillingen. Sangerholdet består af en række danske og udenland ske sangere, heriblandt Jes per Mikkelsen i rollen som Charles Darwin og Anette Bod i rollen som hans kone, Emma. Operaen er arrangeret af Aarhus Sommeropera og finder sted den 29. august.
Ringenes Herre med livemusik Den 8. september holder Musikhuset Aarhus premiere på ”Ringenes Herre Live”. Filmen ”Ringenes Herre – Eventyret om ringen” vil blive vist på et stort lærred, imens den prisvin dende musik af Howard Shores vil blive spillet live af Aarhus Symfoniorkester sammen med et kor på 80 mand og et dren gekor med 40 drenge. Det er første gang, at et sådant projekt udføres i Skandinavien. Koncerten spiller den 8., 9. og 10. sep tember. F OTO : R I T Z AU
STEMMER FRA EN SKÆBNESVANGER NAT
Sæsonåbning med operaklassikere Folkets Hus i Struer og Heart i Herning skyder en ny sæson i gang med besøg fra koloratursopranen Louise Fribo og Ensemble MidtVest. Aftenens program vil med tit len ”Nattens Dronning” byde på en lang række klassikere fra operaens verden. Her iblandt Mozart og operakom ponister såsom Händel, Ros sini, Offenbach og Richard Strauss. Sæsonåbningen vil tilmed byde på strejf fra mu sicalgenren. Koncerten finder sted den 29. august i Folkets Hus og den 30. august på HEART i Herning.
AFGANG 04.00 Intim dramadokumentarisk oplevelse i lyd og billeder 12. oktober 1943: 175 mænd, kvinder og børn af dansk-jødisk herkomst er låst inde i en ventesal på Helsingør Station, mens de venter på et tog mod Theresienstadt. Hvilke tanker fylder et menneskes sind en nat som denne?
Klaverkoncert med verdenspremiere Den amerikanske komponist, fløjtenist og pianist Philip Glass gæster Musikhuset i Aarhus den 18. november med en kon cert, der byder på Glass’ kompositioner for solo-klaver. Vær kerne spilles af Glass selv og af gæstepianisterne Anton Batag ov, Aaron Diehl og Maki Namekawa. Koncerten afsluttes med en verdenspremiere på Glass’ nye værk ”Distant Figure, Pas sacaglia For Piano”, der er komponeret særligt til Aarhus som J Europæisk Kulturhovedstad 2017.
12.-14. + 19.-21. OKTOBER 2017 HELSINGØR STATION HELSINGØR
27.-30. JANUAR 2018 PUMPESTATIONEN VED DYBBØLSBRO KØBENHAVN
BILLETTER: WWW.HELSINGOR-TEATER.DK / WWW.BILLETTEN.DK AFGANG 04.00 ER STØTTET AF: STATENS KUNSTFOND + BIKUBEN FONDEN + WILHELM HANSEN FONDEN + HELSINGØR TEATER
24 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Talekunsten er på ny rykket ind på kulturscenen Forskellige afskygninger af det talte ord – fra historiefortællinger til kunstnersamtaler – er markant til stede på aktuelle festivaler og kulturudbud over hele landet. I en digital og visuel tid søger vi tilbage til det, som har været der siden begyndelsen: ordet AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk
Det talte ord. Det er temaet for en hel festival i Odense, der slutter i morgen. Spoken Word Festival, som begivenheden hedder, hylder det talte ord gennem blandt andet samtaler, historiefortælling og talekunst. H.C. Andersens fødeby er ikke ene om at sætte fokus på det talte ord. Også Kulturmødet Mors, der har været i gang fra torsdag til og med i dag, samt kunstfestivalen Copenhagen Art Week, der kører hele næste uge, har samtaler med kulturpersonligheder på programmet. Gennem sommeren har også flere andre kulturtilbud på den ene eller den anden måde dyrket det talte ord. Det gælder ikke mindst festivalen Heartland på Egeskov Slot på Fyn, som netop sælger sig selv på være en festival, der kombinerer live-samtaler og samtidskunst. Arrangementerne er en del af en større bølge, der har været med til at fastslå det talte ords genkomst i samfundet og ikke mindst på kulturscenen. En tendens, som også er blevet bemærket af en af kulturlivets markante observatører og stemmer, Christian Have, der er kreativ direktør for Have Kommunikation og engageret i det samtaleorienterede Kulturmødet Mors. ”Det står helt klart, at det talte ord er i fremgang. ’Talks’ og debatter skyder frem alle steder – både i de mindste formater ude på biblioteker og lignende i kommunerne og helt oppe på festivalniveau. Det er en stor tendens, som startede for nogle år siden, men som nu virkelig begynder at brede sig for alvor,” siger Christian Have. Og hvad der kan forklare den øgede interesse for den mundtlige tale og samtale, har han også et bud på. ”Den tiltagende digitalisering betyder, at vi taler meget ikke-fysisk med hinanden. Der vil altid komme en form for modbølge eller opstå et andet behov, og jeg ser det her som en naturlig konsekvens af en øget digitalisering. Vi bliver så vidt mere og mere interesseret i og optaget af det talte ord, og vi har måske også brug for en form for fysisk samvær og sociale relationer til at give os mening i en dagligdag, der stadig er mere digital,” siger Christian Have. Arrangører af forskellige kulturelle arrangementer har
WWDen tiltagen-
de digitalisering betyder, at vi taler meget ikke-fysisk med hinanden. Der vil altid komme en form for modbølge eller opstå et andet behov.
CHRISTIAN HAVE, HAVE KOMMUNIKATION
opdaget og forstået folkets behov for at mødes, tale og lytte, mener Christian Have, og derfor er de trådt til med en platform, hvor ordene kan leve og føre den efterspurgte
mening og berigelse med sig. ”Forståelsen for det talte ord og området omkring bliver større og større, og flere og flere mennesker kommer til arrangementer, hvor ordet er i centrum. Vi ser i dag en fantastisk tilstrømning til noget, hvor man for 10 år siden ville have tænkt ’hvem gider at komme til det?’.” Også Hanne Smith Pedersen, der er retoriker og ekstern lektor ved Københavns Universitet, peger på digitaliseringen som afgørende for, at det levende ord i dag er kommet i centrum. ”Det kan ses som en modreaktion på den digitale revolution, hvor det i mange år har været spændende, at vi har kunnet så meget, men det har også medført en ensomhed. Når man kigger bare 100 år tilbage, var der ikke den samme tradition med at sætte sig ind foran fjernsyn
og computer. Man var i stedet sammen med familien hver dag, hvor man fortalte hinanden historier, og dem, der kunne læse, læste op for de andre. Jeg tror, vi har glemt den tradition i en periode, fordi vi har været fascineret af det skriftlige og digitale. Vi har måske savnet at komme ud af ensomheden og dele tanker og ord med hinanden,” siger hun. Retorikeren er medforfatter til en netop udkommet bog om oplæsning med titlen ”Fra øje til øre”, der fokuserer på overgangen fra skriftlig til mundtlig formidling. ”Der har længe været fokus på det skriftlige frem for det mundtlige sprog. Når man mødes, er der en anden type nærvær, blandt andet fordi kropssproget og stemmeføringen fortæller alt det, der er skjult i skriften. I mødet er der en større vilje til at lytte og en accept af den andens
plads, end der er i debatter på de sociale medier. I de senere år er der opstået en mundtlig bølge, hvor ord, fortællinger og samtale er i centrum, og det skaber mulighed for at dele oplevelser, udveksle meninger og nyde nærværet”, siger Hanne Smith Pedersen. At det talte ord og samtalen i øjeblikket møder fremgang, er der ikke tvivl om. Det er også initiativer i tiden som talerhøjskoler for unge og samtalesaloner for folk, der ønsker at møde og tale med nye mennesker, eksempler på. Men samtidig er det en tradition, der trækker tråde tilbage i tiden – helt tilbage til antikkens Grækenland og Aristoteles – men også til 1800-tallets Danmark og Grundtvig, som på mange måder hyldede det talte ord. ”For Grundtvig kan mundtligheden noget helt særligt.
Det er både hans kirkelige betragtning og det, der driver hele hans højskoletanke, der også i høj grad er præget af det mundtlige – taler, samtaler og dialog – i kontrast til det skriftlige og de lærde,” siger Michael Schelde, der er teolog og centerleder ved Grundtvig Centeret under Aarhus Universitet. ”Grundtvigs kirkelige anskuelse er, at man ikke kan læse sig til kristendommens sandhed. Ånden er i sproget og gør det levende og virksomt, og sproget er mellem os mennesker som noget relationelt.” I den forstand er der en rød tråd i det danske kulturliv fra Grundtvig op til i dag, mener Michael Schelde. ”Det er en del af den danske tradition. Luther gør Bibelen til autoritet, hvor Grundtvig vender det om og siger, det er menigheden, der via den mundtlige bekendelse skaber en kæde mellem urkristendommen og os i dag. Den måde, man i dag mødes omkring samtaler, som man ser på Kulturmødet Mors, på Folkemødet på Bornholm, i Vartov, hvor vi om vinteren også har mange samtaler, og mange andre steder rundt i landet, er et udtryk for en nerve i dansk kulturliv og en særlig dansk tradition for samtale. Vi skal selvfølgelig gennem tiden finde nye måder at tale sammen på og forny det særlige, som mundtligheden kan – det ville Grundtvig også sige, for vi skal ’ud i strømmen’ – og det er tidens arrangementer gode eksempler på,” siger Michael Schelde. Et af tidens arrangementer, som forsøger at både hylde og forny mundtlighedens kvaliteter, er den igangværende Spoken Word Festival i Odense, der byder på en bred palet af arrangementer, der har det talte ord tilfælles. ”Vi tager ordet ind på alle de måder, man kan bruge ord til at udtrykke sig på. Det betyder, at vi både har rap, comedy, foredrag, samtaler og debatarrangementer, på den måde gør vi det også tilgængeligt for flere. At være en Spoken Word Festival betyder ikke, at arrangementerne behøver at være noget, hvor man taler langsomt eller læser en tekst op på en bestemt måde, men vi gør plads til forskellige udtryksformer,” siger festivalleder Betina Følleslev. Ifølge festivallederen bliver mange overraskede over, hvad ordet rent faktisk kan. J
Scene&Kultur | 25
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Da en middag i venners lag løber løbsk
En hyggelig parmiddag ender i et voldsomt sammenstød om religion i det Pulitzer-prisvindende teaterstykke ”Disgraced”, som får premiere på Betty Nansen Teatret den 16. september AF CECILIE BECH RØNSHOLT roensholt@k.dk
Fordomme om religion og etnicitet kan sive ind alle steder. Selv gennem det fineste sildebensparket i et overklassemiljø i New York. Det får det succesfulde par Amir Kapoor og Emily at mærke i det amerikanske drama ”Disgraced”, som bliver sat op på Betty Nansen Teatret til september. Stykket er instrueret af Rolf Heim, som senest modtog en Reumert som årets instruktør og lige har været aktuel med ”Festen” på teateret Republique. ”Stykket er interessant, fordi der er så mange lag i det. Det er enormt godt sammensat, og det er et stykke, der rammer bredt. Det rammer både den danske middelklasse, folk der lige er kommet til Danmark, og mennesker som er indvandret til Danmark for mange år siden,” fortæller Rolf Heim. Dramaet handler om et amerikansk par, der lever et tilsyneladende harmonisk liv trods deres forskellige kulturelle bagrunde. Amir Kapoor
0 Fire venner mødes over en hyggelig middag, indtil emner som religion og baggrund kommer på bordet. – Foto: Natascha Thiara Rydvald.
er amerikansk-pakistansk, men opfatter sig selv som islamkritisk og brillerer derudover som advokat. Hans kone Emily er kristen og kunstner, hvor hun arbejder med islamisk kultur i sine værker. Alt tegner godt, da de inviterer deres to venner Jory og Isaac til middag. Men da samtalen falder på de fire venners forskellige religiøse baggrunde, ændrer
stemningen sig drastisk, og der begynder en ubehagelig diskussion om fordomme og religion. En diskussion, der ender med at have store konsekvenser for Amir Kapoors advokatkarriere og de fire menneskers venskab. Amir Kapoor er i grunden et pragteksemplar på en velintegreret mand. Han har penge, en smuk amerikansk kone, taler sproget og har
SLAG Når hjernen bløder
24. august - 14. september 2017
succes som advokat. Men han mærker stadig fordommene, siger Rolf Heim. På trods af at han bevæger sig i den øverste del af samfundet, så er fordommene altså stadig til stede blandt den veluddannede klasse, og det kommer til udtryk i forestillingen. Stykket er skrevet af dramatikeren Ayad Akhtar, som
med stykket modtog Pulitzerprisen for bedste drama 2013. Ayad Akhtar er selv pakistansk-amerikansk og beskæftiger sig med temaer som kultursammenstød, religion og identitet. Men selvom det er et udenlandsk drama, mener Rolf Heim, at det er relevant i Danmark, hvor vi er berørt af samme problematik. Stykket indeholder temaer, som giver anledning til en vigtig diskussion i Danmark. ”I Danmark har vi en ide om, at indvandrere skal integrere sig og blive ligesom danskere, men alle danskere er forskellige, så hvorfor skal de blive som os? Vi skal ikke være ens, for det er vi ikke i forvejen ikke,” siger han. ”Vi vil gerne opføre stykket, fordi integration stadig er et problem, som ikke er løst, og samfundets problemer afspejles i teater. Derfor er ’Disgraced’ vores indspark i debatten.” ”Disgraced” har nydt stor anerkendelse i udlandet, og i den danske premiere finder man Helle Fagralid og Janus Nabil Bakrawi i rollerne som overklasseparret Emily og
Amir. De to venner spilles af henholdsvis Caroline Henderson og Joen Højerslev. Og publikum kan godt glæde sig, fortæller Rolf Heim. ”Publikum kan se frem til fire fantastiske skuespillere og et stykke, der får en til at tænke over livet på en anderledes måde, end før man trådte ind i teateret.” ”Man bliver taget i hånden, underholdt og til sidst beJ rørt,” konkluderer han.
Om forestillingen 3 3Opføres af Betty Nansen Teatret fra den 16. september – 14. oktober på Edison på Frederiksberg.
3 3Medvirkende: Helle Fagralid, Caroline Henderson, Janus Nabil Bakrawi, Joen Højerslev og Alexander Mayah Larsen. 3 3Iscenesættelse: Rolf Heim. 3 3Manuskript: Ayad Akhtar. 3 3Scenografi: Katrine Gjerding.
Livet med en hjerneskade bliver nærværende på Bådteatret. Visualiseringen af et sinds forandring får ekstra dimensioner, når forestillingen SLAG rammer publikum på Bådteatret. De, der holder af én af de 12.500 danskere, der årligt rammes af ”SLAG”, vil opleve en bevægende beskrivelse af det, der er tabu for mange.
B Å D T E AT R E T • N Y H A V N 1 6 Z • 1 0 5 1 K B H K • B A A D T E AT R E T. D K B I L L E T T E R : T E AT E R B I L L E T T E R . D K & I D Ø R E N • T L F. 7 0 2 0 2 0 9 6
26 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Manden, der vil reparere verden med musik Henrik Goldschmidt regnes blandt verdens bedste oboister. Men en prædiken af overrabbiner Bent Melchior i synagogen inspirerede den jødiske musiker til at bruge sit talent til at hjælpe andre gennem Middle East Peace Orchestra og musikskolen Goldschmidts Musikakademi
portræt AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk
Det store, blodrøde skilt var ikke til at overse. ”Vend om! Dit liv er i fare!”, stod der på otte forskellige sprog med markante bogstaver, da den jødiske oboist Henrik Goldschmidt i sommeren 2016 kørte ind i det palæstinensisk styrede område på Vestbredden for at spille Beethovens 7. symfoni i Jenin sammen med et usædvanligt symfoniorkester fra Ramallah. ”Jeg har spillet med Berliner Philharmonikerne foran verdens mest eksklusive publikum i jordens måske bedste koncertsal. Det var selvfølgelig en glæde, fordi det rent teknisk og musikalsk var guddommeligt smukt. Men det kan ikke måle sig med glæden ved at spille med Ramallah Symfoniorkester den sommer sammen med unge palæstinensere, der stolte spillede gratis koncerter, så de fattige også kunne få chancen for at høre Beethoven. For det gav mening på en helt anden måde,” siger Henrik Goldschmidt i medarbejderkantinen på Operaen på Holmen i København. Henrik Goldschmidt har været solooboist i Det Kongelige Kapel siden 1985, ligesom han er blevet hentet til at spille i mange andre fine orkestre verden over gennem sin karriere. Og det er som regel ham, som alle de andre i symfoniorkestrene stemmer deres instrumenter efter, når han sætter kammertonen inden de store verdensklassekoncerter over hele kloden. For man kan næsten høre engle synge, når Henrik Goldschmidt blæser i sin obo. Alene hans smukke version af nummeret ”Gabriels obo” er med god grund blevet vist næsten tre millioner gange på YouTube. Men det er for sit fredsskabende arbejde som stifter og kunstnerisk leder af Middle East Peace Orchestra og som stifter af og leder for musikskolen Goldschmidts Musikakademi, der bringer børn sammen på tværs af regioner og religioner, at han tidligere har modtaget Kristeligt Dagblads Pris for at være en ildsjæl ud over det sædvanlige. For Henrik Goldschmidt vil ikke kun spille for det fine publikum, der ”kører ind til Det Kongelige Teater i deres store Volvoer for at høre musik”, som han siger.
WWMan kan miste
Goldschmidts Musikakademi
mange ting i livet. Men den, der har musik og fortællinger, er rig. For det er det, der betyder noget.
3 3En privat musikskole, som tilbyder gratis sang- og musikundervisning for børn og unge. Undervisningen er i topklasse, men gratis for børnene. Skolen underviser i både rytmisk, klassisk og verdensmusik i flere københavnske bydele samt i Greve. Og skolens kor synger på op mod 30 sprog fra hele verden.
HENRIK GOLDSCHMIDT
Det er også derfor, at han brugte sin sommerferie på at rejse til Vestbredden for at være en del af Ramallah Symfoniorkester, der dels bestod af idealistiske professionelle musikere fra hele verden og dels unge palæstinensiske musikere, der gerne ville vise, at de også kunne spille med på den smukkeste musik, der nogensinde er skabt. Henrik Goldschmidt var blevet inviteret med på turnéen af sin ven, den palæstinensiske musikskoleleder Ramzi Aburedwan, som Henrik Goldschmidt lærte at kende, da han under en personlig krise for 12 år siden boede et år i Israel og hørte om en musikskole i Ramallah, der gav fattige børn værdighed ved at lære dem at spille musik. ”Jeg var allerede dengang en del af et jødisk miljø, der kun ønsker fred. Og i Israel findes der også mange jøder, der bruger musik til at føre israelere og palæstinensere sammen. Det har pianisten og dirigenten Daniel Barenboim for eksempel længe gjort. Men mange af mine venner syntes alligevel, at det virkede for farligt at spille musik på Vestbredden.” Det var i de år, den israelske regering begyndte at bygge høje mure omkring Jerusalem af frygt for terror. Historier om israelere, der fik knive i maven af det palæstinensiske halvbroderfolk, var allerede dengang hverdagskost i de israelske aviser. Men mod flere af sine israelske venners råd besluttede Henrik Goldschmidt at besøge musikskolen på Vestbredden for at hjælpe med at undervise børn i musik. Det tilbud tog Ramzi imod – selvom Goldschmidt er jøde. Og det
en forpligtelse,” siger Henrik Goldschmidt.
0 Det er for sit fredsskabende arbejde som stifter og kunstnerisk leder af Middle East Peace Orchestra, at han tidligere har modtaget Kristeligt Dagblads Pris for at være en ildsjæl ud over det sædvanlige. – Foto: Leif Tuxen.
endte med, at den danske oboist drog mange gange ind i jødernes ”fjendeland” for at spille musik for og med børn på den anden side af muren. ”På det tidspunkt var der problemer i mit liv. Jeg havde været i en færdselsulykke, der havde givet mig lammelse i det ene ben, og mine smerter havde gjort mig ude af stand til at leve, som jeg plejede derhjemme. Jeg var derfor rejst alene til Jerusalem for at søge lægehjælp på Jerusalem Medical Center og samtidig opleve at leve i et land med en jødisk hverdag. Jeg havde haft meget ondt af mig selv, men arbejdet med de fattige børn i landsbyerne på Vestbredden fyldte pludselig mit liv med mening. Så-
dan fik jeg glæde tilbage. Jeg fandt ud af, hvor meget jeg holdt af mit liv og min familie og mine kære, og jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne hjælpe andre med min musik på en dybere måde, end jeg før havde gjort.” Sådan begyndte Henrik Goldschmidt selv at drømme om at etablere en musikskole i Danmark, der kunne bringe børn sammen på tværs af deres religiøse baggrund. Det har han siden gjort som stifter af den gratis musikskole Goldschmidts Musikakademi, ligesom han længe har bragt musikere sammen på tværs af religion og etnicitet i sit Middle East Peace Orchestra, der efterhånden har spillet mange steder i verden.
For det er ikke kun en trafikulykke og den palæstinensiske musikskole, der inspirerede ham til at bruge musik til at bringe mennesker sammen. Selv fremhæver han ofte et udtryk fra den jødiske tradition. ”Tikkun olam” hedder det, og det betyder ”at reparere verden”. ”Det var dog min farmor, der først lærte mig, at man skal reparere verden. Hun kom til Danmark som flygtning med min farfar og fire børn og mente, at det talent, man har, er en gave, som man netop skal bruge til at gøre verden bedre. Min gave er at kunne spille musik, og det fik jeg allerede dengang at vide var både en gave og
Det var farmoderen, der satte Goldschmidt i gang med at spille musik, men det var overrabbiner Bent Melchior, der med en prædiken i begyndelsen af 1990’erne for alvor satte Henrik Goldschmidt i gang med at bruge sin musik til mere end at skabe gode oplevelser for eliten. For Bent Melchior revsede sin menighed for, at der ikke var flere jøder, der rakte hånden ud mod de flygtninge, der dengang netop begyndte at strømme til Danmark fra borgerkrigen i det daværende Jugoslavien: ”Jeg kan tydeligt huske, hvordan Bent Melchior kiggede ud over forsamlingen i synagogen og sagde: ’For ikke længe siden var det os, der var på flugt. Nu findes her i landet igen folk, der er flygtet for livet, mennesker, der har måttet efterlade alt for at slippe for at leve i krig. De har brug for hjælp, og vi jøder må gå forrest for at hjælpe dem, netop fordi vi næsten alle sammen kommer fra familier, der ved, hvad det vil sige at være flygtning.’ Det ramte mig. For min egen far kom hertil fra Tyskland i 1937 som flygtning, og han var stadig kun et barn, da han i 1943 måtte flygte til Sverige i en fiskekutter, der må have lugtet af fisk, tjære og frygt, mens de sejlede mod sikkerhed i Sverige,” siger Henrik Goldschmidt og lader lungerne fylde med luft, inden han fortsætter sin sætningssolo: ”Sådan sad jeg i synagogen og blev flov over ikke at hjælpe, når min egen slægt kendte til flugt. Man kan miste mange ting i livet. Men den, der har musik og fortællinger, er rig. For det er det, der J betyder noget.”
I Japan bliver flere mennesker hundrede år end noget andet sted i verden. Hvorfor? Svaret er en ’ikigai’ – en grund til at være. Det er den, som får os ud af sengen om morgenen og giver vort liv værdi og mening. Kom bagom den hemmelige japanske recept til et langt og lykkeligt liv.
En fortælling om at være træt er historien om en måned på et bjerg i Indien. Om desperationen ved at være syg uden at kunne få en diagnose. Om at sætte tempoet ned, lægge livet om og acceptere en krop, der ikke længere står til rådighed for viljen.
FOKUS. At synke et ocean er en digtsamling om, hvordan vores skærme inficerer døgnet med billeder og breaking news. Hvordan det er at være forældre til tre børn og indoptage frygten, hadet og brutaliteten side om side med Disney Sjov og godnathistorier. Digtsamlingen er forfatter og journalist Jesper Gaarskjærs skønlitterære debut. udkommer 31. august.
Dette er i al sin enkelhed historien om istandsættelsen af et loftrum. Samtidig er det en bog om arbejde og identitet, om samarbejde og betydningen af godt håndværk i forbrugersamfundet. udkommer 30. august.
28 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Virkeligheden banker på efter brylluppet Cecilie Stenspil vil lade følelserne eksplodere i sang i hovedrollen som Helene, når Susanne Biers store familiedrama ”Efter brylluppet” til efteråret bliver opført som en musical på Musikhuset Aarhus og siden på Betty Nansen Teatret i København
interview
Cecilie Stenspil
AF CECILIE BECH RØNSHOLT
3 3Født i 1979 i Glostrup. Fik sit gennembrud i tv-serien ”Livvagterne” i 2009. Har siden spillet med i adskillige teaterforestillinger og enkelte film- og tv-roller. Danner par med skuespilleren Troels Lyby.
roensholt@k.dk
Et bryllup er som oftest en glædens dag. Men da Helenes datter Anna skal giftes, møder gæsten Jacob op uvidende om, at brylluppet vil blive en skæbnesvanger dag både for ham og for Annas familie. Sådan slås historien an i ”Efter brylluppet”, som bliver opført som en musical på Musikhuset Aarhus fra den 23. september og fra den 21. oktober på Betty Nansen Teatret i København. Filmen er anden film i Susanne Biers trilogi, som består af ”Brødre”, ”Efter brylluppet” og ”Elsker dig for evigt”. Alle tre film bliver nu til opsætninger på Musikhuset Aarhus, hvor ”Brødre” allerede havde premiere den 16. august og blev opført som en opera til den 22. august. Trilogien bliver nemlig ganske særligt lavet som henholdsvis en opera, en musical og en danseforestilling. Så når ”Efter brylluppet” får premiere, er det med sange komponeret af danske musikere specielt til hver enkelt rolle. I hovedrollen finder man skuespillerinden Cecilie Stenspil, som spiller moderen Helene, der står i noget af et dilemma efter datterens bryllup. Hovedrolleindehaveren Helene er nemlig blevet gravid med ekskæresten Jacob i udlandet, hvorefter hun er rejst tilbage til Danmark uden at fortælle ham om det kommende barn. I Danmark gifter hun sig med Jørgen, mens Jacob fortsat arbejder på et børnehjem i Indien. Da datteren Anna 24 år efter skal giftes, inviterer hendes nye ægtemand Jørgen den intetanende Jacob til brylluppet med et løfte om at donere fire millioner dollars til børnehjemmet. Og så ruller lavinen. I rollen som Jacob finder man Erann DD, Jørgen spilles af Kasper Leisner, og datteren Anna spilles af musikeren Barbara Moleko, som er ny på musicalscenen. I samspil med Cecilie Stenspil skal de folde historien ud i Aarhus til efteråret. Cecilie Stenspil fik sit store gennembrud i tv-serien ”Livvagterne” og har siden da spillet adskillige store teaterroller, senest i ”Fornuft og følelse” på Aarhus Teater. Hun glæder sig til at skulle fremføre ”Efter brylluppet” som en musical, da hun mener, at scenens nærvær er en stor styrke. I en forestilling kan man nemlig ikke spole. ”Vi mangler at være til stede sammen i samme rum, og det kan opera, musicals og
”I bund og grund handler dramaet om de store moralske valg, vi er nødt til at træffe i livet.”
0 Cecilie Stenspil med ryggen mod Erann DD. De spiller hovedrollerne Helene og Jacob, som har haft et forhold og ser hinanden for første gang i mange år til Helenes datters bryllup, hvor sandheden kommer frem i lyset. – Foto fra forestillingen.
dans. Så sluk mobiltelefonen, gå ind og oplev noget med dine kære, og træk vejret i et andet rum med andre mennesker,” lyder hendes kærlige opfordring til publikum. Desuden egner filmen sig rigtig godt til at blive vist på en scene, tilføjer hun. ”Filmen handler om store følelser, og store følelser passer fantastisk godt til teater. Manuskriptet er lidt Henrik Ibsen’sk i sit udtryk, hvor alle
karakterer lever deres liv på godt og ondt. Og som historien skrider frem, haler skjulte familieforhold ind på personerne.” Manuskriptet har Susanne Bier skrevet sammen med Anders Thomas Jensen, og netop de store følelser er Susanne Bier dygtig til at få frem i sine film. Hun er dansk films eneste Oscar-belønnede filminstruktør, og ”Efter brylluppet” blev også nomineret til en Oscar for bedste uden-
landske film i 2006. Det er derudover første gang, at en af filminstruktørens film skal dramatiseres som en musical. Og der er masser af drama at tage af. ”Stykket er en tragisk kærlighedshistorie om alt, hvad der sker efter brylluppet. Alle karakterer prøver at få styr på både deres drømme og livet i en grundlæggende søgen efter at blive klogere på sig selv,” fortæller Cecilie Stenspil.
Stykket er iscenesat af instruktør Peter Langdal, som har været teaterdirektør for Betty Nansen Teatret i mange år og har modtaget adskillige priser for sine opsætninger. Cecilie Stenspil har tidligere arbejdet sammen med Peter Langdal og holder meget af hans teater. ”Jeg sætter stort pris på Peter Langdals måde at være virtuos i sit fag på. Det bliver sjovt at se, hvad hans visioner fusioneret med Susanne Biers univers kan.” Men stykket vil adskille sig fra filmen, forklarer hun. Af gode grunde kan de ikke lave nærbilleder, som man kan med et kamera, men det ville også være uinteressant, hvis de ikke lavede noget andet end filmen, tilføjer Cecilie Stenspil. ”Det er en nyskabelse at omsætte en film til en musical. Det er ikke gjort før, og på den måde er det en meget lærerig oplevelse,” fortæller hun engageret. Helt særligt ved stykket er, at der er flere danske musikere tilknyttet, som hver komponerer sange til en rolle. Tim Christensen har skrevet musikken til Jacob i samarbejde med Peter Sommer. Peter A.G., Mads Langer og Sys Bjerre har skrevet sange til tre andre karakterer, mens Anne Linnet lever musikken til rollen Helene. ”Det er dybt interessant, hvad det gør ved fortællersproget, at der er flere komponister tilknyttet musicalen. Jeg tror, at det vil give en særlig stemme til karakterne, som vil bære dem gennem forestillingen. Det skal dog stadig formå at have et samlet udtryk,” fortæller Cecilie Stenspil. Det, som musical kan, når det bliver godt, er, at det kan tale direkte til vores hjerter, forklarer hun. ”I en musical kan karakterne blive så fyldt op af følelser på scenen, at de bliver nødt til at synge. Det er, som om minutterne bliver større, når karakterne synger,” fortæller hun og hæver stemmen, som
om hun er ved at bryde ud i sang. Som var det en musical. Anne Linnet har skrevet musikken til Helene, som Cecilie Stenspil skal fremføre. Og det er en stor ære at synge noget, som Anne Linnet har skrevet, siger hun. ”I al sin enkelhed kan Anne Linnet udtrykke noget, der er kæmpe stort. Ved at begrænse sig til det, som det egentlig handler om, kan Anne Linnet sige langt mere, end hvis man brugte mange ord. Det er hun utrolig dygtig til.” Udfordringen ved stykket er, at det er nyt, fortæller hun. Men det er også det sjove at være med til at forene de to kunstarter og være med til at formidle historien scenisk. Hvis kunst er godt lavet, kan det få tiden til at stå stille, forklarer hun. ”Det kunne man godt tænke sig nogle gange. Så man kan mærke, hvordan man egentlig har det,” siger hun mildt. Cecilie Stenspil vil lade det være op til publikum selv, hvad de tager med sig fra stykket. Hun håber allermest, at de får en dejlig aften, og at stykket vækker genklang hos J publikum.
Om forestillingen ”Efter brylluppet” 3 3Kan ses i Musikhuset Aarhus fra den 23. september til den 7. oktober. Derefter kan det ses på Betty Nansen Teatret fra den 21. oktober til den 26. november. Er anden forestilling i Susanne Biertrilogien. 3 3Producent: Betty Nansen Teatret.
3 3Dramatisering og iscenesættelse: Peter Langdal. 3 3Scenografi: Camilla Bjørnvad.
3 3Efter film af Susanne Bier.
STORE OPLEVELSER I OG OMKRING SØNDERBORG Mølleparken
TV-2 & The Minds of 99
2. SEP
kl. 20.00
Koncertsalen Alsion
Live Comedy Tour: INGEN PANIK
15. SEP
kl. 20.00
Masser af lækker musik som led i populære Rock i Mølleparken.
Troels Lyby, Nicolaj Kopernikus og Anders W. Berthelsen bliver klædt af til skindet.
www.kulturisyd.dk
www.ticketmaster.dk
6. OKT
Sønderborg Teater
De 39 Trin et godt grin!
kl. 19.30
Hitchkock-krimi, spænding, latter og kostumeskift - i et hæsblæsende tempo. www.sonderborg.dk
Koncertsalen Alsion
Kom med bag om og op over scenen
7. OKT
kl. 13.30
Åbent hus, hvor du kan opleve Koncert Koncert-salen Alsion fra helt nye vinkler. www.alsion.dk
FOR HELE FAMILIEN
Sønderborg Teater
Klogskab Tour 2017 Adam & Noah
7. OKT
kl. 19.30
Den sjove duo er atter klar til på morsom maner at revse Danmark og samfundet. www.ticketmaster.dk
Nordborg Slot
Lille Nørd med Anders & Katrine
22. OKT
kl. 14.00
www.billetsalg.dk
SUSPECT
Huxi Bach: Ind til benet
11. OKT
kl. 20.00
Huxi vil ind til det vigtige. Eller i hvert fald ind til det, han synes er vigtigt... www.ticketmaster.dk
De populære Lille Nørd’er er klar med et nyt show - og de har eget orkester med.
Sønderborghus
Sønderborghus
2. NOV
kl. 21.00
Koncertsalen Alsion
Symfoniorkestret: Den italienske
26. OKT
kl. 20.00
www.ticketmaster.dk
Historisk talkshow med Martin Luther
28. OKT
kl. 20.00
www.sdjsymfoni.dk
www.fuau.dk
Koncertsalen Alsion
Den jyske Opera: Elskovsdrikken
3. NOV
kl. 19.30
www.sonderborgbilletten.dk
Electronica-festival med musik af lækreste kvalitets-skuffe. Wow!
Sønderborg Teater
Koncertsalen Alsion
JubilæumsSolisterier
Sønderborghus
Mit liv som Nikolaj Stokholm
3. NOV
kl. 19+21.30
Publikum har ikke en chance - man ligger bare helt og aldeles flad af grin.
kl. 14.00
Solisterier rykker i Koncertsalen Alsion med Susse Wold og Gert Henning Jensen. www.sonderborgbilletten.dk
Se alle arrangementer på www.sonderborg.dk/events
Koncertsalen Alsion
Bruce Guthro: Celtic X-mas Tour 2017
kl. 20.00
En af de absolut sidste chancer for at opleve Peter Belli og De Rejsende.
Koncertsalen Alsion
Jubilæumsshow: Alsion fylder 10 år
30. OKT
kl. 20.00
Et overflødighedshorn af musikere og genrer. En værdig 10 års fødselsdag!
Koncertsalen Alsion
Tina Dickow: Solo
9. NOV
kl. 20.00
Nu skal det være: Kun Tina Dickow og publikum. Ingen andre. Nyd det! www. kulturisyd.dk
26. NOV
kl. 20.00
Et miks af sange fra Nova Scotia, irske klassikere og kendte, engelske julesange. www.billetlugen.dk
Peter Belli og De Rejsende
20. OKT
www.sonderborgbilletten.dk
www.ticketmaster.dk
11. NOV
Nordborg Slot
www.billetsalg.dk
Bjarne Henriksen spiller reformatoren, som Niels Krause-Kjær hudfletter i et interview.
www.ticketmaster.dk
Define Music Festival 2017
Masser af fest for hele familien med Danmarks nationalæble i midtpunkt.
En aften fyldt med stor musik, der fylder Koncertsalen Alsions berømte akustik.
Tør Nemorino satse og hengive sig til magien i jagten på Adinas kærlighed?
10. - 12. NOV
Gråsten Æblefestival 2017
12. - 14. OKT
www.graastenforum.dk
Danmarks ubestridte hiphop-elite spiller sit sjette og nyeste album, 100% Jesus.
Over alt i Sønderborg
Gråsten midtby
Sønderborg Teater
Bonderøven: Det enkle liv
29. NOV
kl. 19.00
Bonderøven fortæller om livet på gården og anekdoter fra tv-udsendelserne. www.tikko.dk
30 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Scenograferne spiller en stor rolle for teatrene En perlerække af kunstnere lige fra Picasso til Per Kirkeby har prøvet kræfter med scenografi. Men i kunsthistorien er scenografi et overset kapitel, mener teaterhistorikeren Ulla Strømberg, der er aktuel med bogen ”Nyere danske scenografer”
interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk
Der var engang, hvor scenograferne på teatrene var lige så store stjerner som skuespillerne. Omkring 1950 havde Berlingske Aftenavis, der senere kom til at hedde Weekendavisen, endda en anmelder, der udelukkende anmeldte scenografi. For scenografien blev udført af nogle af landets største kunstnere. Og sådan er det faktisk ofte stadig, selvom mange teatre end ikke nævner scenografernes navne (medmindre scenografen er selveste Dronningen) i de sparsomme programomtaler, hvor det i stedet er de mest berømte skuespillere, der skal sælge billetter til forestillingerne. ”Det kan undre, at man overser scenograferne på den måde, når man tænker på, at vi lever i en ekstremt visuel tid, og at danske scenografer faktisk befinder sig på et meget højt internationalt niveau,” siger teaterhistorikeren Ulla Strømberg, der også har en fortid som direktør på Teatermuseet i Hofteatret. Hun har nu gjort sit til at sætte fokus på scenografiens mestre med det store værk ”Nyere danske scenografer”. Bogen går længere end titlen. For selvom bogen kredser om danske scenografer, giver den også et tilbageblik på hele scenografiens historie fra antikken til i dag. For det er en myte, at man ikke havde scenografi i antikken. Scenografiens historie går lige så langt tilbage som teatrets historie, og scenografer har haft en stor rolle i hele teaterhistorien, forklarer hun. I den tidlige middelalder var scenografien dog begrænset til kun at bestå af et scenetæppe, en spilleplads og et publikum, men efterhånden fik man også forskellige bagtæpper. Og i barokken rykkede scenografien helt ud i teatersalene, der blomstrede af udsmykninger. ”Teknisk set var scenograferne også enormt dygtige dengang, hvor det for eksempel kunne lade sig gøre at skabe illusionen af et søslag til en teaterforestilling i Versailles-slottets have,” siger Ulla Strømberg og peger på, at man ofte har brugt tidens bedste malere som scenografer.
Sådan har en perlerække af verdens største kunstnere også været med til at udvikle scenografien. Picassos bogstaveligt talt største værker blev for eksempel skabt til teatret, hvor han kunne bytte sine relativt små lærreder ud med enorme teatertæpper. Han betragtede det heller ikke som mindre fint at male til teatret, der havde fascineret ham, siden han var dreng. Mens han havde sin blå og lyserøde periode, portrætterede han i forvejen ofte gøglere og vendte igen og igen tilbage til illusionens – og dermed teatrets – verden. Og med sit samarbejde med Les Ballets Russes i Paris kom han også til at forny de sceniske muligheder. Især med balletscenografien til ”Parade” (1917), forklarer Ulla Strømberg: ”Picasso og hans samtidige kunstnere var med til at rykke opfattelsen af, hvad scenografi kunne være. Kostumerne skulle ikke længere passe til kroppen. Alt var muligt,” siger Ulla Strømberg. Picasso fortsatte efterfølgende med at lave balletscenografierne til ”Le tricorne” (1919), ”Pulcinella” (1920) og ”Cuadro Flamenco” (1921). Og da Picasso i 1922 malede en gouache med to kvinder, der løb hen ad stranden med hinanden i hånden, blev den senere brugt i stort format som fortæppe til balletten ”Le train bleu” i 1924. Picasso er langtfra den eneste kunstner, der har haft lyst til at male stort til teatret. Herhjemme har scenograferne også ofte haft rod i de etablerede kunstnermiljøer. Ulla Strømbergs bogs hovedkapitler dækker dansk scenografi i perioden 1930 til i dag. Og det interessante og nye er ikke mindst beskrivelserne af de mange billedkunstnere, som i korte perioder arbejdede med scenografi. Mange af scenograferne var for eksempel også tidligere medlemmer af de store kunstnersammenslutninger. Og store kunstnere som Richard Mortensen, Svend Wiig Hansen, Preben Hornung og senere Per Kirkeby og Michael Kvium har også været på visit i teaterverdenen, fortæller teaterhistorikeren, der senest har glædet sig over, hvordan kunstneren John Kørner med sine stærke farver skabte både historien og scenografien til en hel forestilling med titlen ”Grisk-
0 I den tidlige middelalder var scenografien begrænset til et scenetæppe, en spilleplads og et publikum som her, hvor en gøglertrup har stillet deres lille vogn med et helt teater på et offentligt sted. – Foto fra bogen ”Nyere danske scenografer”.
0 En af Picassos skitser til fortæppet til balletten ”Parade” i 1917. – Foto fra bogen ”Nyere danske scenografer”.
0 Skitse til Per Kirkebys scenografi til ”Svanesøen” i 1996. – Foto: Huset Mydtskov.
hed” på Republique sidste år. Bogen portrætterer naturligvis også den række af scenografer, som i de seneste årtier blandt andet er uddannet på Statens Teaterskole, og som fuldt og helt har helliget sig teatrets verden. Men hun giver plads til alle scenografer, der har betydet noget for teatrenes udvikling herhjemme – fra modedesigneren og maleren Jean Voigt (1940-1996), der udtalte, at han ”malede” med stofferne over Dronningens eventyrinspirerede scenografier til den ”meddigtende lysdesigner” Jesper Kongshaug. Det er svært at sige, hvor scenografien er på vej hen i fremtiden, mener Ulla Strømberg: ”Det er klart, at der løben-
3 Barokteatrene sparede ikke på scenografien. Her er det Ferdinando Galli Bibienas udkast til et scenebillede fra midten af 1700-tallet. - Foto fra bogen ”Nyere danske scenografer”.
de er forskellige modetendenser inden for scenografi. En overgang forsøgte mange for eksempel at tage vand ind på scenen. Og så blev det sand. Men hvert år bliver der opført over 400 professionelle forestillinger i landet, og de peger også scenografisk i mange retninger,” siger hun og tilføjer: ”Mens Fredericia Teater med stor succes har taget den
nyeste teknologi i brug med kæmpeskærme, er Bornholms Teater for eksempel vendt tilbage til klassisk kukkasseteater med håndmalede scenetæpper. Og hvis jeg skal gætte, vil jeg også sige, at jeg
tror, at man kommer til at opleve en modreaktion mod de teknologiske nye muligheder, så flere også vil gå tilbage til en mere klassisk og stoflig scenografi i fremtiden,” siger J hun.
Rundrejser til Spanien, Portugal og Marokko Alle rejser er med kompetent dansk rejseleder, et veltilrettelagt program og besøg på både kendte og mindre kendte lokaliteter. Halvpension med god mad og drikkevarer er inkluderet. Vi har i mere end 15 år arrangeret rejser med indsigt og engagement.
Fra Facebook:
”Fantastisk lille rejseselskab med udsøgt og personlig betjening.”
l a g u t r o P g o n e i n a p S l i t r e s j e r e l o k s Høj g Sydeuropa o f a n e n o ti a in rag, Oplev komb nsang, fored e rg o m d e le m dansk højsko ligt samvær. e g g y h g o r udflugte , o, Barcelona rt o P l ti r e js jskolere Vi tilbyder hø ranada. Sevilla og G a.dk eller d a n ra .g w w w Se mere på katalog. g o m ra g ro p bestil dags
Granada Kulturrejser www.granada.dk | Tlf. 8689 3191 Medlem af Rejsegarantifonden nr. 1992
RUSSISK KUNST OG IKONER 300 Ã…RS DANSK KUNST OLAFUR ELIASSON MAIKEN BENT MICHAEL KVIUM PER KIRKEBY PAUL GERNES ANNA ANCHER P.C. SKOVGAARD SOROKUNSTMUSEUM.DK
N. A. ABILDGAARD
gruppe38.dk
Teatret Gruppe 38 | Mejlgade 55B | 8000 Aarhus C | gruppe38.dk | tlf. 86 13 53 11 | post@gruppe38.dk | Facebook | Instagram | Twitter
| 33
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
FOLKEKIRKENS Gammel
To r v
4,
9000
HUS
Aalborg
SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Peter Ettrup Larsen
STJERNEKONCERT Susanne Elmark
VERDENSKØKKENET
MANDAG 4. SEPTEMBER 19.30 50 KR.
TIRSDAG 5. SEPTEMBER 19.30 200 KR. / STUD. 50 KR.
ONSDAG 13. SEPTEMBER 17.45 150 KR. / STUD. 100 KR.
NØØJ - DET’ FOR BØRN Anna Vestergaard
HVAD TROR VI PÅ? Jørgen Carlsen
SORG ER EN KRAFT Esben Kjær
TIRSDAG 19. SEPTEMBER 16.30 20 KR.
TORSDAG 21. SEPTEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
TIRSDAG 26. SEPTEMBER 19.30 100 KR.
STJERNEKONCERT Alberte Winding med Band
BORDSAMTALER Luthers Reformation - 500 år
HVAD TROR VI PÅ? Helle Christiansen
TIRSDAG 3. OKTOBER 19.30 200 KR. / STUD. 50 KR.
ONSDAG 11. OKTOBER 18.00 100 KR. / STUD. 50 KR.
MANDAG 23. OKTOBER 19.30 GRATIS ADGANG
VI ER MANGE, DER HAR MØDT JESUS Charlotte Rørth
HVAD TROR VI PÅ? Niels Christian Hvidt
PYNDTS SAMTALE-SALON Mai-Britt Iversen
ONSDAG 1. NOVEMBER 19.30 150 KR.
MANDAG 13. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
TIRSDAG 14. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
MOR ER DØD - VI TALER KKE OM DET Sofoie Klingberg Kruhøffer
DET GENNEMSNITLIGE MENNESKE Morten Albæk
SORG, EN TUNNEL / ET LANDSKAB? Ole Raakjær
ONSDAG 15. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
TORSDAG 23. NOVEMBER 19.30 250 KR.
TIRSDAG 28. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
HVAD TROR VI PÅ? Torben Bramming
SÅ SYNG DA, NORDJYLLAND! Jørgen Carlsen
STJERNEKONCERT Vocal Line
TORSDAG 30. NOVEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
MANDAG 4. DECEMBER 19.30 50 KR.
TIRSDAG 5. DECEMBER 20.00 200 KR. / STUD. 50 KR.
FRODES HØJSKOLE Erik Lindsø
FYRAFTENS-JUL Coro Misto
FYRAFTENS-JUL Mariagerfjord Pigekor
TIRSDAG 12. DECEMBER 19.30 GRATIS ADGANG
ONSDAG 13. DECEMBER 17.00 50 KR.
ONSDAG 20. DECEMBER 17.00 50 KR.
0 Her ses en tidligere Mahler-opførelse i Tyrol i Norditalien. – Foto: Ken Scicluna/ John Warburton-Lee Photography Ltd/ritzau.
Guddommelig kærlighed i årets største koncert Med op mod 400 medvirkende i Koncertsalen bliver opførelsen af Gustav Mahlers ottende Symfoni, ”Sinfonie der Tausend”, årets største koncert. Værket skildrer Guds kærlighed til mennesket og dirigeres af Fabio Luisi, en af verdens førende Mahler-fortolkere AF CECILIE HØJLUND WIBE wibe@k.dk
Kun sjældent lader det sig gøre at opføre Gustav Mahlers gigantiske værk, og ikke uden grund bliver det kaldt ”Sinfonie der Tausend” – ”De tusindes symfoni.” Værket kræver nemlig et uhørt stort apparat af musikere og korsangere. Selvom opførelsen af symfonien i Koncertsalen den 31. august er årets største koncert, er antallet af medvirkende under halvdelen af det antal, der var under værkets uropførelse den 12. september i 1910 i München. Dengang var der op imod 1000 medvirkende i opførelsen, og symfonien blev en sensationel succes. Peter Dürrfeld, som foruden sit forfatterskab anmelder klassisk musik, fortæller, at det store format i symfonien er meget tidstypisk for den tid, det blev skrevet. ”Mottoet var på det tidspunkt ’Big is beautiful’ (stort er smukt, red.). Det var en periode, hvor mennesket stræbte opad, som var det babels-
Fabio Luisi 3 3Født i Genova den 17. januar 1959. Uddannet pianist på Conservatorio Niccoló Paganini i Genova. Uddannet i direktion hos Milan Horvat på konservatoriet i Graz.
tårne, de byggede. Med det her værk slog Mahler alle rekorder,” siger Peter Dürrfeld. Men også fordi symfonien behandler et stort tema, er den usædvanlig ambitiøs i sin størrelse. Den handler nemlig om Guds kærlighed til mennesket. I symfoniens første del synger koret og solisterne om Helligheden, der giver troen og komponisten sin inspiration. Ordene ”Veni Creator Spiritus” (”Kom, du skabende ånd”) er i denne del omdrejningspunktet og udtrykker en lovprisning af Helligånden. Ordene stammer fra en pinsehymne tilbage i 800-tallet og indgår blandt andet i den romersk-katolske pinsevesper. I symfoniens anden del indgår tekst fra Johann Wolfgang von Goethes digterværk ”Faust”, der beskriver menneskesjælens opstigning til Gud. I denne del får musikken karakter af religiøs koncertopera med hele otte solister. Nogle Mahler-kendere har peget på, at den første af symfoniens to satser, som er på latin, repræsenterer det mandlige princip, mens anden del, som er på tysk, står som det kvindelige element i tilværelsen. Peter Dürrfeld mener, at det uhyre ambitiøse værk tilsyneladende vil favne begge dele: ”Mahler ønskede nemlig, at en symfoni skulle rumme alt,
mens andre havde et mere stringent syn på dens rolle, for eksempel tyskeren Brahms eller finnen Jean Sibelius,” siger Peter Dürrfeld. Opførelsen af værket i Koncertsalen dirigeres af den italienske maestro, Fabio Luisi, som er chefdirigent for DR Symfoniorkester fra 20172020. Han tilhører den internationale superliga blandt dirigenter og har tidligere været chefdirigent for Wiener Symfonikerne og for Dresdens Statskapel, ligesom han har modtaget en Grammy for sine Wagner-opførelser på Metropolitan Operaen. Fabio Luisi er særligt kendt for sine præcise og medrivende fortolkninger af Mahler symfonier, og har beskrevet sig selv som Mahler-afhænJ gig.
Om koncerten 3 3Dirigent: Fabio Luisi.
3 3Solister: Ricarda Merberth, Henriette Bonde-Hansen, Christof Fischesser m.fl.
3 3Kor: DR koncertkoret, MDR Koret, Københavns Drengekor.
3 3Koncerten finder sted den 31. august og den 1. september i DR Koncertsalen.
B I L L ET T E R : w w w. f o l ke k i r ke n s h u s .d k eller 9812 1313
34 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Holberg på scenen – og i vores bevidsthed
Ingen turné uden en klassiker
En omfattende udgivelse af Holbergs værker er under udgivelse. At dømme ud fra de tre første bøger i rækken af syv – Holbergs komedier – er der tale om en væsentlig udgivelse til forståelse af en af scenekunstens største klassikere
anmeldelse
888888 AF BO HAKON JØRGENSEN kultur@k.dk
Der ligger de så. Tre tykke bind på bordet, de første komedier i et kæmpeværk, der løbende udkommer. Eller rettere: De er en speciel udgave af et kæmpeværk, der allerede findes på nettet på holbergsskrifter.dk. Netudgaven er videnskabelig og udarbejdet af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab i samarbejde med universitetet i Bergen. Den bringer teksterne, som de så ud i 1700-tallet. Men det specielle ved den nye bogudgave, som DSL står for, er, at den til en vis grad er normaliseret med hensyn til ”uvante stavemåder, der nemt kan hæmme læsningen for nutidens læsere”. Ord til ord er de to udgaver altså ens, men ordene kan se forskellige ud, og de svære af dem er lige til at slå op i bindenes ordlis ter eller kommentarer. Det er dansk nationalarv fra dengang, Norge var en del af Danmark. De tre første bind er Holbergs komedier fra 17231725, der suppleres af 15 bind andre Holberg-skrifter. Det er godt, at bogudgaven nu også findes, skønt der findes andre tidligere bogudgaver af Holbergs skrifter anti kvarisk, for nettet har efterhånden udviklet sig til en glemmekasse. At sige, at en ting ligger på nettet, er næs ten det samme som at konstatere, at det er gemt væk på nettet. Muligheden for at søge på nettet bliver en slags forsikring, som er bedst ved ikke at blive brugt! Selvfølgelig vil enkelte forskere benytte netudgaven, men den fysiske bog melder sig i højere grad som en forpligtelse. Den råber på at blive åbnet og læst. Måske er det derfor, at mange minimalistiske hjem for tiden udrydder bogreolerne, da de ikke kan bære udfordringerne fra de ulæste bøger? Den nye moderniserede bogudgave er nok blevet nemmere at læse i stavemåderne, men den har stadig sit præg af gammelt sprog, det Holbergsprog, som så mange oplæsere har optrådt med, og som har fået tilhørerne til at smile let over alle de franske fordanskede talemåder: monfrere, monsiør, tres humble serviteur og lignende. Hvad ville Holberg være uden dette komiske sprog? Ville han være sjov? Ville de forskellige handlingsskemaer om unges
WWDet er godt, at vi får denne standardudgave af Holberg, men om læserne derfor vil strømme til disse mægtige og flotte bind, er mere tvivlsomt. forhindrede bryllupper fryde så mange, hvis ikke disse sproglige finter blev udnyttet af skuespillerne? For mere end selvstændige værker virker de fleste af komedierne som drejebøger til scenegøgl. De kræver skuespillernes persondannende indsats for blive rigtigt vedkommende. I bunden af al komik ligger tilfældigheden eller det af intriganterne betjente tilfælde, der får sindet hos magthaverne til at skifte eller veksle. Og tillige det menneskelige grundvilkår: set indefra og set udefra. Det højeste ideal, set indefra, bliver komisk set udefra. Latteren holder mennesket frem med den krop, vi er fælles om, men som vi alle mere eller mindre gerne vil se bort fra. Derfor valgte jeg til denne anmeldelse at fokusere på tre komedier med tilfældigheden og den kropslige væren helt oppe i titlen: ”Den vægelsindede” (1723), ”Maskerade” (1724) og ”Uden hoved og hale” (1725). Den vægelsindede er en kvinde, der er til besvær for alle, der omgås hende, med sine vekslende standpunkter: ”thi når hun 8 eller 9 gange om morgenen har været vekselvis from, arrig, gudfrygtig, ugudelig, verdslig, gejstlig, ødsel, sparsom (... og så videre.)”, så ved hendes tjener, at der er gået tid med det. Men hvordan forstå hende, hvis man ikke bare skal se komedien som en folkedybets mandschauvinisme? Holberg havde da også problemer med at forklare hendes vekslen. I dag ville komedien påkalde sig feministiske analyser, der afsvor komedien som manglende motivering af kvindesindet, hvis et sådant kunne bestemmes. ”Maskerade” har gjort den genstridige fader berømt i Jeronimus som en typebetegnelse for ældre folks modstand mod unges nye omgangsformer. Så dermed er
Skuespilleren Jesper Asholt læser op på klassikerne, når han er på turné
det læser jeg AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk
5 Hvem læser du gerne? 3 Når jeg er på turné, kan jeg godt lide at tage fat på klassikerne, hvad enten de er skrevet af Tom Kristensen eller Dostojevskij. For der kan gå halve år, hvor jeg ikke læser bøger, fordi jeg er så fokuseret på at læse manuskripter. Men når jeg er på en turné, starter jeg måske med at læse Jens Andersens biografi om en eller anden stor forfatter, og så tager jeg fat på forfatterskabet fra et hjørne af. 5 Hvad læser du lige nu? 3 Jeg har lige læst to bøger af Kim Leine, ”Profeterne i Evighedsfjorden” og ”Afgrunden”. Det var fantastiske bøger. Jeg er vild med den måde, han skriver på. Det er nærmest uden filter. Der er meget fysisk med kropsvæsker over det hele. Jeg har den samme begejstring for maleren Lundstrøm, som giver den gas. Der bliver simpelthen ikke lagt fingre imellem. Man kan næsten mærke den dårlige ånde, når han skriver om præstens tænder. Nogle forfattere namedropper hele tiden, og det gør mig virkelig træt. Men Kim Leine forsøger ikke at vise, hvor meget han ved, men det er historien og situationerne, der driver hans romaner. 5 Hvor læser du? 3 Det gør jeg meget på hotelværelser. Ellers hjemme i min J stol på mit lille kontor.
Jesper Asholt
0 Ludvig Holberg blev født i den norske by Bergen, hvor der i dag står en statue af den norsk-danske forfatter. – Foto: Bente Lindegaard/ritzau.
Ludvig Holberg: Komedier. Tre bind. Hvert bind er cirka 450 sider. DSL og Aarhus Universitetsforlag. den, som mange andre af disse komedier, blevet traditionsgods i dannelsen. Vi har alle fået et Holberg-lag i vores danske bevidsthed med replikker fra disse komedier,
som vi har set på teatre, på fjernsyn eller har mødt i klasseundervisning. ”Uden hoved og hale” handler også om at veksle i sindet eller om, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. Denne gang er det mellem overtro og vantro, der skiftes. Og som udgangsverset siger, disse to ”et hjerte vekselvis bebo”, og det er tryggest at følge middelvejen. Man kan godt få nok af denne middelvejsideologi i Holbergs komedier. Men på den anden side kræver den jo, at
udsvingene til begge sider er til stede, og disse ekstremer giver saft og kraft til Holbergs komedier, når gode skuespillere kommer til. Det er godt, at vi får denne standardudgave af Holberg, men om læserne derfor vil strømme til disse mægtige og flotte bind, er mere tvivlsomt. De er resultatet af mange forskeres indsats, og deres segment af 1700-talselskere vil fryde sig med Mikhail Bakhtin over latterens omstyrtende kraft, over vekslingens komik. J
Født i 1960. Dansk skuespiller. Han er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1991. Siden har han haft en lang række roller i både film, tv-serier og på forskellige teatre – senest som Per Degn i ”Erasmus Montanus” på Bornholms Teater. I filmen ”Mifunes sidste sang” fra 1999 gjorde Jesper Asholt sig bemærket som den skøre bror Rud. Den rolle gav ham både en Bodil og Robert for bedste birolle, mens han også modtog flere filmpriser for sin store rolle i ”Kunsten at græde i kor”.
Scene&Kultur | 35
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Da Edvard Brandes fornyede dansk teater I slutningen af 1800-tallet bragte Edvard Brandes nye, internationale standarder ind i dansk teater og indførte en ny form for hård teaterkritik. Nu genudgives hans værker, der omhandler 1800-tallets scenekunst AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk
Fra danske Michael Wiehe til franske Sarah Bernhardt. 1800-tallets skuespillere er omdrejningspunktet for Edvard Brandes to værker, ”Dansk Skuespilkunst” fra 1880 og ”Fremmed Skuespilkunst” fra 1881, der nu genudgives. Bøgernes personlige og nærgående portrætter af tidens scenekunstnere repræsenterede dengang en markant fornyelse i dansk skuespilkritik. Selvom det nu er over 130 år siden, er der stadig i dag god grund til at se tilbage på Edvard Brandes. Det vurderer Hans Hertel, der er litteraturhistoriker og professor emeritus ved Københavns Universitet. Teaterkritikeren afspejler nemlig både et nybrud i dansk teaterliv samt tidsånden omkring Det Moderne Gennembrud, som særligt hans bror, Georg Brandes, betragtes som repræsentant for. ”Det danske teater var låst
fast i en romantisk tradition, der gik tilbage til familien Heibergs regimente på Det Kongelige Teater. Edvard Brandes var dengang en stor fornyer – han havde været i Paris og der havde han fået indtryk af det nye naturalistiske teater, som han skrev om. Han mente, at det danske teater var meget tilbagestående, og han førte en meget voldsom kampagne mod Det Kongelige Teater, som ’sov Tornerosesøvn’. Han kritiserede dem i sin teaterkritik i tidsskrifter og især i Politiken, som han var medstifter af, mens han omvendt skrev fremragende om Ibsen og Strindberg, der repræsenterede det nye naturalistiske drama i Norden,” siger Hans Hertel. Edvard Brandes, der blev født i 1847, voksede op i et jødisk grossererhjem i København. Han var en del af en større intellektuel, kritisk bølge i tiden og var også meget kritisk i sin tilgang til teaterkunsten. Mange mente ligefrem, at han var en for hård
Skuespilkunst
Edvard Brandes
3 Edvard Brandes’ ”Dansk Skuespilkunst” fra 1880 og ”Fremmed Skuespilkunst” fra 1881 genudgives i slutningen af august 2017 som en del af serien ”Danske Klassikere”. Det Danske Sprog og Litteraturselskab og Gyldendal står bag udgivelsen med støtte fra Kunstrådets Litteratur-udvalg.
3 1847-1931. Brandes var dr.phil. i østens filologi og udgav som dramatiker omkring 20 skuespil. Var i 1884 med til at stifte avisen Politiken og var desuden politisk aktiv som medlem af Folketinget og Det Radikale Venstre fra partiets stiftelse i 1905.
og voldsom teaterkritiker, da han var meget personlig og gik efter bestemte skuespillere. I forhold til én bestemt skuespiller, Robert Schyberg, blev kritikken sågar så personlig, at det førte til en skudduel imellem de to, og at Brandes holdt op som teaterkritiker, fortæller Hans Hertel. For på trods af sit høje intellekt havde Edvard Brandes, der var uddannet orientalsk filolog, også en noget barnlig side og et ønske om
at være på tværs og vække opsigt, vurderer Hans Hertel. Alligevel lykkedes det på sin vis Edvard Brande at forny dansk teaterliv, mener professoren. ”Han satte en standard for, hvordan man laver gode skuespilportrætter, og hvad stor skuespilkunst er i forhold til udenlandske mål, som dansk teater dengang havde svært ved at leve op til,” siger Hans Hertel. Edvard Brandes tilgang til
BEETHOVEN SYMFONI NR. 3
KONCERTER EFTERÅR & VINTER 2017
MOZART SYMFONI NR. 39
Dirigent: Adam Fischer 22/10 kl. 16 Konservatoriets Koncertsal Dirigent Adam Fisher
BEETHOVEN SYMFONI NR. 7 VIVALDI & MONTEVERDI
teateret lå dermed i tråd med Det Moderne Gennembrud, som generelt handlede om at forny det danske åndsliv efter udenlandsk forbillede. I ”Det moderne Gjennembruds Mænd” fra 1883 skrev Georg Brandes om sin brors betydning for teaterkritikken: ”Interessen ved Edvard
JULEKONCERT SUSANNE ELMARK KAREN-LISE MYNSTER Dirigent: Giordano Bellincampi 10/12 kl. 16 Maribo Domkirke Koncertkoret 11/12 kl. 19.30 Garnisons Kirke, København Sankt Annæ Pigekor 18/12 kl. 17 & 20 Roskilde Domkirke Roskilde Domkirkes Pige & Drengekor
Dirigent: Adam Fischer 26/11 kl. 16 Konservatoriets Koncertsal
Billetter: billetlugen.dk
Brandes’ Skuespilkritik hviler paa, at han ikke blot har paavist Sammenhængen mellem det Oplevede og det Fremstilte for Skuespillerens Vedkommende, men har paavist en dybere Sammenhæng mellem Literaturens Historie og Skuespilkunstens J Bevægelser (...).”
Billetter: billetto.dk
| 36
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
SÆSON 17/18 BYDER BL.A. PÅ
Teaterkoncert
LYDEN AF DE
SKULDRE VI STÅR PÅ
Sangskatten remixet af Simon Kvamm
Man opdager ofte først lykken, når den er drevet over Skuespilleren og teaterlederen Jens Albinus håber, at hans største bedrift hører fremtiden til
interview
AF DANIEL ØHRSTRØM kultur@k.dk
5 Hvad er lykke? 3 En betegnelse for en tilstand, man som regel først registrerer, når det værste er drevet over. Derudover ofte en forestilling langt ude i horisonten.
DEN GODE VILJE Ingmar Bergmans mageløse fortælling i ny stor opsætning
5 Hvad er en god gerning? 3 En intention.
Årets familieforestilling
NARNIA
Løven, heksen og garderobeskabet
5 Hvad sårer dig mest? 3 Egen forfængelighed. 5 Hvad er den største synd? 3 At ville være først med det sidste. Det er næsten ikke til at holde ud. 5 Hvad kan du ikke undvære? 3 Min kone og mine børn. 5 Hvad er meningen med livet? 3 Storm P. sagde, at den står skrevet på bagsiden. Han må jo vide det. Nu, i hvert fald.
HOSPITALET Christian Lollike dissekerer det danske sygehusvæsen
5 Hvad er din yndlingsbeskæftigelse? 3 I denne livsfase: At gøre ingenting. Desværre alt for ofte. Ligesom med lykken er det noget, der kun optræder som en forestilling langt ude i horisonten.
WEST SIDE STORY
Bernstein og Sondheims ikoniske musical, hvor alt spiller
5 Hvordan vil du gerne huskes? 3 Af mine børn. Jeg vil meget gerne have, at de overlever og får mulighed for at huske mig. 5 Hvad er du bange for? 3 At noget skidt skulle overgå mine børn.
BIEDERMANN OG BRANDSTIFTERNE
5 Hvem er dit livs største kærlighed? 3 Marina.
En latterlig og mørk komedie
5 Hvad tror du på? 3 Hende tror jeg på. Undtagen når jeg ikke gør.
Køb sæsonkort og få 10 % på billetter — SE MERE PÅ AARHUSTEATER.DK BILLETTER 60 - 455 KR.
5 De viseste ord? 3 De er nok endnu ikke sagt. Det kan man da håbe, i hvert fald. Der er godt nok meget vrøvl derude. 5 Hvad fortryder du mest? 3 Jeg fortryder det meste flere gange om dagen. Og som regel fortryder jeg så også det. 5 Hvad er den største dyd? 3 Det ved jeg ikke. Det sker meget ofte, at jeg ikke ved noget. Det prøver jeg så at gøre en dyd af.
0 ”Jeg fortryder det meste flere gange om dagen. Og som regel fortryder jeg så også det,” siger skuespilleren og teaterlederen Jens Albinus, der gerne vil blive bedre til at sætte punktum. – Foto: Martin Lehmann/ritzau.
5 Hvilken genstand er din største skat? 3 Min største skat er ikke en genstand. Jeg er meget lidt knyttet til ting, og var det ikke for mine børns utallige, besynderlige behov, levede jeg gerne med et absolut fåtal af genstande omkring mig. 5 Hvordan vil du gerne dø? 3 Der er jo forskellige glimrende klichéer om det emne. Jeg tager den her: ”Med støvlerne på.” 5 Hvad er din største bedrift? 3 Igen må vi sandelig håbe, at den hører fremtiden til. 5 Hvad overvejer du for tiden? 3 At sætte punktum. 5 Hvem beundrer du? 3 Min nyligt afdøde far. 5 Hvad vil du være bedre til? 3 At sætte punktum. J
Jens Albinus 3 Født i 1965. Skuespiller og kunstnerisk leder af Huset på Halmtorvet. 3 Han har modtaget priserne Teaterkatten, Statens Kunstfonds præmiering, Lauritzen-prisen, årets Robert og Bodil, samt årets Reumert for bedste mandlige hovedrolle 2010 og 2012. 3 Han er gift med kollegaen Marina Bouras. Parret har tre børn og bor på Frederiksberg.
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
| 37
Operarejser med formidling Busrejser til Berlin - med opera i højsædet
0 Karen-Lise Mynster fik sit gennembrud i 1978 i rollen som Eliza i ”My Fair Lady” på Det Danske Teater. Siden har hun optrådt på adskillige danske teaterscener. – Foto: Leif Tuxen.
Mennesker har brug for en hviledag For den 65-årige skuespiller Karen-Lise Mynster er tidspunkter for øvninger og forestillinger altid fastlagt. I fritiden er det anderledes
interview FORTALT TIL STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk
Jeg mærker, det er weekend, når forestillingen er slut lørdag aften. Weekenden har altid været lidt anderledes for mig og min familie end for mange andre. Folk siger ”god weekend” klokken 15 fredag eftermiddag, men der har jeg ofte aftenforestillinger tilbage både fredag og lørdag. Jeg vil gerne vågne op til en søndag, hvor der er plads til, at tingene kan laves om og planlægges efter, hvad jeg har lyst til. Jeg kan vågne og have drømt om noget mad, som jeg vil kaste mig over at lave. Det er altid med store ambitioner, men ender ikke altid så vellykket som tænkt. I en weekend vil jeg være sammen med mine børn og børnebørn – det er det, jeg prioriterer. Men man skal også passe på med at gøre weekenden til en fast dag, hvor andre skal føle sig forpligtett til at ses. Det er vigtigt at føle efter i forhold til, hvordan man har det, og være ærlig. Hvis man er træt og ikke orker at gå til den planlagte frokost, skal man ikke presse sig selv eller hinanden. Man kan have mange ting på tapetet i en weekend, og forventningerne kan være så høje, at man ender med at
blive stresset eller ked af, at det ikke blev som forestillet. For mig at se kan weekenden også have en sørgmodighed i sig. Der er så meget, man gerne vil, og som man umuligt kan nå på én dag. Jeg vil gerne have klaret læsningen af manuskripter. Op til en premiere bruger jeg ofte weekenden på at læse tekster højt for mig selv. Jeg skal gå teksten igennem hver dag, fordi den pludselig kan smuldre ud af hjernen, og jo ældre jeg er blevet, des flere gange skal jeg læse teksten. Skal jeg holde et middagsselskab, gør det mig ikke noget, om det foregår på den ene eller den anden måde. Hvis jeg inviterer til brunch, og andre ender med at synes, at middag passer bedre, så laver vi det bare om til det, uden at jeg tager det så tungt. Selvom jeg har forberedt en brunch, kan jeg hurtigt købe nogle ekstra kartofler og gulerødder og lave det om til en middag. Det allervigtigste for mig er, at alle muligheder er åbne i mine weekender. Jeg er omstillingsparat og kan bedst lide, når weekenderne er til forhandling. Det har nok noget at gøre med, at jeg har altid har haft et lidt mærkværdigt arbejde, og hvor det hele er meget fast med bestemte tidspunkter. På en søndag elsker jeg, hvis der ikke skal ske noget be-
stemt, men er plads til spontanitet. Ofte er søndagen min eneste fridag, og sådan en dag er guld værd. Weekenden, hviledagen eller helligdagen er meget vigtig for os mennesker og har altid været det. Dagen er også religiøst indført, og jeg kan godt forstå tanken om at skulle komme weekenden i hu, fordi mennesker må have en dag, hvor man ikke skal noget, men kan restituere sig og blive klar til næste uge. Skal jeg ud af huset, går jeg en tur. København er skøn at gå tur i, og selvom man ikke bor på landet, kan man nemt komme på ture. Vi er heldige på den måde, at vi har Frederiksberg Have og Søerne, men også hurtigt kan køre ud af byen og gå tur i Dyrehaven, ved Bagsværd Sø eller tage ud til vandet. Inden jeg går til ro efter en forestilling, cykler jeg hjem og får tankerne lidt væk undervejs. Man er fyldt med energi, når man lige har spillet teater, og som skuespiller kan man derfor let blive en natteravn. Det kan være svært for mig at gå i seng, selvom alle huse er mørke, og andre sover. Natten kan også have en ro i sig, som jeg nyder. Jeg nusser rundt alene og læser, hører radio eller skriver e-mails til mennesker, jeg holder af, indtil roen indfinder sig, og trætheden for alvor begynder at spille ind. J
18-20/11 2017
30/11-3/12 2017
3795,-
5795,-
Weekend med Wagner Tannhäuser Den flyvende Hollænder Tidlig og tilgængelig Wagner Store dramaer Hurtig tilmelding!
Juletur
Julemarkeder Profeten af Meyerbeer Nøddeknækkeren Tannhäuser Hurtig tilmelding!
9-11/3 2018
24-29/5 2018
3995,-
6950,-
Weekend med Puccini Asiatiske dramaer Turandot Butterfly Underskøn musik Dejlig forårstur
Verdi-festival
Diana Damrau Don Carlos, Nabucco Angela Gheorghiu Verdi og Donizetti Store operaoplevelser
Alle rejser er med god, moderne bus med rejselederservice, operaguide, byrundtur og på 4- og 6-dagesturene udflugt til Potsdam. Gode hoteller med morgenmad. Turene udgår fra Østsjælland og er inkl. to forestillinger. (Verdituren dog tre) Priserne er pr. person i delt dobbeltværelse. Tillæg: enkeltværelse fra 500, ekstra opera fra 600.
SCHØNBERG MUSIK&REJSER - god tid til store oplevelser
Tilmelding og oplysninger tlf. 57645354
www.musikogrejser.dk Medlem af Rejsegarantifonden nr. 2088
38 | Scene&Kultur
Kristeligt Dagblad Lørdag 26. august 2017
Da Bob Dylan satte scenen og skrev musikhistorie Bob Dylan er en af vor tids største scenekunstnere. Nobelpristageren er berømt for at skifte stil og være gådefuld, men faktisk er det kontinuitet og ikke konstante brud, der kendetegner Dylans karriere og livssyn, viser ny bog
anmeldelse
Uomgængelige sange ifølge den nye bog
888888 AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk
I betragtning af, at Bob Dylan er en af de mest sky nulevende kunstnere, er det utroligt, hvor heftig aktivitet der omgærder den lille amerikaner. Selv bidrager han til nyhedsstrømmen med et enestående udgivelses- og koncertprogram med cirka 100 optrædener og et nyt album om året. Før sommeren stod han på scenen i Operaen i København to aftener i træk og leverede stærkt anmelderroste koncerter, hans tredobbelte ”Triplicate” udkom tidligere på året, og en ny stor bootleg-udgivelse fra kunsterens såkaldte gospel-år er på vej. Ingen anden musiker eller nobelpristager skrives der så mange bøger om som Dylan. Den nyeste i rækken er udkommet på Oxford University Press med titlen ”Light Come Shining”. Titlen er et citat fra sangen ”I Shall be Released” – Dylan-forfattere er ofte ferme til at forme deres titler i Dylans billede; tidligere er eksempelvis udkommet ”Tangled Up in the Bible” og ”Who is that Man?”, der henviser til klassikerne ”Tangled Up in Blue” og ”Ballad of a Thin Man”. Forfatteren til den nye bog, Andrew McCarron, gennemgår sangen ”I Shall be Released” (1967) sammen med to andre udvalgte fra Dylans enorme katalog, nemlig ”In the Garden” (1979) og ”Where Teardrops Fall” (1989). Disse tre Dylan-sange fra tre årtier er for McCarron at se uomgængelige, hvis man vil forstå det univers, som Dylan bevæger sig i, og komme hans livssyn nærmere. For McCarron, der er digter og universitetslærer i New York, er Dylans karriere kendetegnet ved både brud og kontinuitet. Dylan har ofte skiftet stil, men indholdet har altid været det samme. Hvad bruddene angår, skriver McCarron blandt andet om det berømte skifte fra akustisk til elektrisk musik i 1965, der gav Dylan øgenavnet Judas, fordi hans folkemusikfans mente, at han forrådte dem og den politiske sag ved at sætte strøm til guitaren. Dylan har i øvrigt ofte gjort sine fans rasende på det personlige plan i stort og
3 ”I Shall be Released” (1967) 3 ”In the Garden” (1979) 3 ”Where Teardrops Fall” (1989)
Under udgivelse 3 En dokumentar om Dylans 1975/1976 Rolling Thunder Revue-turné. 3 Bog af Clinton Heylin: Trouble In Mind: Bob Dylan’s Gospel Years What Really Happened.
0 Bob Dylan, der er født i 1941, har ofte skiftet stil, men indholdet i mange af hans sange er forbløffende ensartet. Her ses han, da han optrådte i København i 1984. – Foto: Gorm Valentin/ritzau.
WWDylan er ikke den første figur i amerikansk kultur, der har genopfundet sig selv. Hos forfattere som Mark Twain, Herman Melville og F. Scott Fitzgerald finder man en lignende forestilling om, at man i Amerika kan begynde på en frisk.
småt. Hans støtte til højrerepublikaneren Barry Goldwater, hans forståelse for Lee Harvey Oswald og hans besøg på Tempelpladsen i Jerusalem har op gennem årtierne forbløffet og frastødt selv hardcore fans. Men der er mange andre musikalske skift i karrieren end dét på Newport-festivalen fra akustisk til elektrisk. Efter den hæsblæsende rocksucces i midt-tresserne med ”Highway 61 Revisited”, ”Bringing it all Back Home” og ”Blonde on Blonde” trak Dylan sig tilbage og begyndte
at indspille countrymusik. Senere indoptog han en anden ærkeamerikansk genre, gospelmusikken, og i 1990’erne vendte han tilbage til den tidlige folkemusik med plader som ”Good as I Been to You”, som en anden Dylanforfatter, Sean Wilentz fra Princeton Universitet, opfatter som et hovedværk i Dylan-produktionen. I 2001 gjorde Dylan et nyt skifte med albummet ”Love and Theft”, der indeholder stort set alle kendte amerikanske musikformer, og i nyere tid har han kastet sin fulde op-
mærksomhed på det enorme katalog af amerikanske standarder og genindspillet en række klassikere, som han i øvrigt også gjorde på sin juleplade fra 2009. Flere andre musikbrud og -skift kunne nævnes – ja, hiphop og rap er vel nærmest de eneste amerikanske musikgenrer, som Dylan ikke har haft fingrene i – men pointen for McCarron er, at de musikalske stilskift altid har været der. Skiftene er konstanter. Bruddene er kontinuitet. Og, tilføjer han: Dylan er ikke den første figur i amerikansk kultur, der har genopfundet sig selv. Hos forfattere som Mark Twain, Herman Melville og F. Scott Fitzgerald finder man en lignende forestilling om, at man i Amerika kan begynde på en frisk og kaste fortiden og sit udgangspunkt fra sig for at nå nye højder. I den forstand er Dylan så amerikansk en kunstner, som man kan forestille sig. Men der er også kontinuitet på et andet plan i Dylans produktion. Hans livssyn har altid været præget af det apokalyptiske, af forestillingen
om, at vi lever i de sidste tider. Derfor gælder det for det enkelte menneske om at finde ud af, hvad hendes eller hans opgave her i livet er. ”Destiny”, skæbne, er et ord, der går igen i sange og interviews med Dylan. Den ligeledes bibelske forestilling om eksil og hjemkomst er også en konstant i Dylans livssyn. McCarron skriver, at Dylan altid har levet med to bøger tæt på sig: Bibelen og den store amerikanske sangbog. Bibelcitater gennemsyrer hans tekster, og forestillingen om, at verden er af lave – ”World Gone Wrong” og ”Time Out of Mind” er to karakteristiske albumtitler – har altid været der. Dylan skelner ikke særligt mellem epoker, skriver McCarron. Om han er i det gamle Rom, under Borgerkrigen i USA eller er nobelpristager i 2016 – ja, det er ikke adskilte tider for Dylan. Derfor mener McCarron da også, at opfattelsen af, at Dylan havde en ”kristen periode” fra 1978-1981, er forkert. En så firkantet opdeling af tilværelsen ligger Dylan uendeligt fjernt. I et af flere inter-
Andrew McCarron: Light Come Shining. The Transformations of Bob Dylan. 214 sider. 35 dollar. Oxford University Press. views om sin tro, der er lavet efter denne periode, siger Dylan da også: ”Jeg tror ikke, jeg nogensinde har været agnostiker. Jeg har altid troet, at der er en suveræn magt, at denne verden ikke er den ægte, og at der venter en ny verden. At ingen sjæl er død, at alle sjæle er levende, enten i frelse eller i flammer. Og at der sandsynligvis er en stor midtergrund mellem disse yderpunkter.” Bogen ”Light Come Shining” med undertitlen ”The Transformations of Bob Dylan” er en del af en serie fra Oxford University Press, der handler om store kunstneres indre liv. Tidligere er der udkommet bøger om sangskriveren John Lennon og forfatteren Truman Capote. En interessant idé, som et dansk forlag da gerne måtte tage op. Indre landskaber og forestillinger er ofte mere interessante og inspirerende end ydre liv og faktuelle oplysninger. For hvad driver egentlig et menneske? Det svarer denne nye bog om Bob Dylan på. J
Muntert og kærligt livtag med vores forunderlige og foranderlige sprog
KRISTELIGT DAGBLAD ”Jensen har generelt aldrig skrevet bedre, end han gør i denne bog.” WEEKENDAVISEN
”Rogans fremragende bog er skarp og afbalanceret.” THE SPECTATOR
Få indblik og udsyn ”Et forrygende velskrevet essay.” POLITIKEN
”SILKEVEJENE er et imponerende arbejde.” JYLLANDS-POSTEN
”Sørine Gotfredsen har skrevet en glimrende debatbog ... om tomheden, hvis vi ikke har Gud og vender blikket udad og opad.” POLITIKEN ”Sørine Gotfredsen er en mere holdbar stemme end de fleste i flimmeret. Og en nødvendig stemme. Godt vi har hende.” WEEKENDAVISEN
”Forrygende og frygtløs.” THE GUARDIAN
KØB BØGERNE PÅ SHOP.K.DK ELLER HOS DIN BOGHANDLER