Seniorliv by Kristeligt Dagblad

TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 20. FEBRUAR 2021

Seniorliv Aldrig har der været så mange ældre i Danmark som i dag, og langt de fleste er sunde og har liv fyldt med indhold og mening. I dette tillæg sættes der fokus på det gode seniorliv for både krop og sjæl. F OTO : M A D S C L AU S R A S M U SS E N / R I T Z AU S C A N P I X .

Hos os får du ikke bare et testamente

HAR DU SIKRET DIN FAMILIE?

Hos Forum Advokater giver vi dig en fuld PS 1: Advokat Allan Ohms holder sammen rådgivning om dit testamente. Både den ju- med Poul Erik Bermann (forfatter til bogen ridiske og menneskelige del. Vi samarbejder ”Til døden OS skiller”) foredrag med temaet Undersøgelser viser, at milliarder af kroner havner i de forkerte lommer – fordi der med Institut for Eksistens og rådgiver også ”Når arven skal deles”. ikke er tjek på testamenterne. om hvordan dit testamente kan blive læst – og hvordan du undgår konflikter. Vi behandler PS 2: Hvis du vil modtage Allan Ohms’ notat mange dødsboer og på den måde har vi en om fremtidsfuldmagter, så send en mail på Vi unik er specialister at udarbejde testamenter, viden om, ihvordan det gode testamente ao@forumadvokater.dk og mærk den NOTAT ogvirker kan vejlede dig om dine muligheder og kan OM FREMTIDSFULDMAGTER. Så får du en og hvordan det dårlige testamente give gode råd om boafgift og skat. gøre livet efter døden meget svært. Ring til tjekliste pr mail. Den koster ikke noget. advokat(H) Erik på 4638 tager 0324 og hør Samtidig sikrer vi Øvlisen at testamentet nærmere. udgangspunkt i lige akkurat din situation og

udformes på en måde, så der ikke er nogen

2| Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

i havde lige lært, at alder bare er et tal. Væk var stigmaet om, at pensionistlivet er lig en otiumstol. Og så kom coronakrisen for et år siden, og alder blev igen mere end et tal. Ja faktisk var det en risikofaktor i sig selv, og mange ældre blev henvist til om ikke otiumstolen så i hvert fald isolation i eget hjem. Så ja, alder betyder noget. Men samtidig er det vigtigt at fastslå, at de 1,1 million mennesker i Danmark, der er over 65 år, er lige så forskellige som alle andre. I tillægget her har redaktionen samlet nogle af de bedste artikler, der har været bragt i avisen det seneste år om det gode seniorliv. Rigtig god læselyst. Karin Dahl Hansen, Liv&Sjæl-redaktør

indhold Synet på ældre har bevæget sig tilbage i tiden side 4 Træning og bevægelse som en del af hverdagen side 6 F OTO S : M I C H A E L D RO S T- H A N S E N / R I T Z AU S C A N P I X .

0 Trods afstand og regler

F OTO : L E I F T U X E N

er fællesskabet bevaret side 12

Da sårbarheden kom – interview med Per Arne Dahl side 14 Gør det at ældes værdifuldt igen og undgå aldersapartheid side 16 1 Naturfitness er en vej

0 ”Havtaskerne” dyrker

havsvømning året rundt side 8

til nye sunde vaner i en coronatid side 18

A R K I V F OTO

Fremragende

Solid økonomi og medlem af Rejsegarantifonden. Din garanti for en tryg rejsebestilling.

Højeste kreditværdighed Bisnode 2020

ALLE Best Travels rejser er pakkerejser - bliver rejsen aflyst, f.eks. pga. rejsevejledningen, tilbagebetales hele beløbet!

Smag på Bornholm

foto: Destination Bornholm

Danmark-deluxe med fly, 6 dage • 4-stjernet SPA hotel og udflugter Dagsprogram DAG 1

Med fly til Rønne og en kort bustur til det flotte Griffen Spa Hotel - en af øens bedste hoteller! Indkvartering og middag på hotellet.

DAG 2

Udflugt på den sydøstlige del af øen. Besøg på Danmarks største vingård med rundvisning og vinsmagning. Frokost - tartelet - på Ekkodalshuset. Besøg på havtornplantagen ”Høstet” med smagsprøver.

DAG 3

Dag på egen hånd. Tag en spadseretur i Rønne eller nyd spa-faciliteterne på hotellet hvor entréen er inkluderet.

DAG 4

Udflugt til den nordlige den af øen. Besøg på Bornholms sidste røgeri i Hasle, hvor vi får frisklavet røget sild. I Svaneke besøger vi det berømte bryghus og smager øl og ud på eftermiddagen når vi Østermarie hvor vi besøger Fru Petersens Café med det helt store kagebord. Velbekomme!

DAG 5

DAG 6

På dagens udflugt kører vi omkring borgruinen Hammershus. Herefter kommer vi forbi Sandvig-Allinge og videre til Gudhjem, hvor vi får frokost med bornholmske specialiteter. Vi når også Østerlars Rundkirke og slutter dagen på ’Kræmmerhuset’ med bornholms håndværk. Efter morgenmaden kører vi mod lufthavnen og flyver igen fra øen.

Inkluderet i prisen • Fly København, Aalborg og Billund t/r • Bagage på flyet og bustransfer til hotel t/r • 5 nætter på Griffen Spa Hotel i Rønne • 5 x morgenmad • 5 x aftensmad og kaffe/the • 3 x frokost med bornholmske specialiteter • Besøg på vingård, kagebord hos Fru Petersens Café, havtornplantage m.m. • Udflugter iflg. program og rejseleder Afrejse KBH 2/5, 8/5 ....................................... kr. 7.995 Afrejse KBH 5/9, 11/9 .................................... kr. 8.395 Afrejse Aalborg 2/5 ........................................ kr. 7.995 Afrejse Aalborg 5/9 ....................................... kr. 8.395 Afrejse Billund 19/9 ........................................ kr. 7.995 Pris pr. person i delt dobbeltværelse

Tillæg for eneværelse .................................. kr. 1.500 www.besttravel.dk/bornholm

Forkælelse i Sønderjylland

Smag på Nordjylland

Danmark-deluxe med fly, 5 dg • Ophold på det flotte Hotel Alsik

5 dages busrejse • Himmerland, Thy og Aalborg

Inkluderet i prisen Dagsprogram DAG 1 Med fly til Sønderborg lufthavn og • Fly København-Sønderborg t/r • Bagage på flyet og transfer til hotel t/r kort transfer til hotellet. • 4 nætter på Alsik Hotel DAG 2 Byvandring i Sønderborg, udflugt til • 4 x morgenmad Dybbøl Mølle og skanserne, og rund• 2 middage med 3 retter på Alsik Hotel tur med bussen på Als. • Sønderjysk kaffebord DAG 3 Dagen er reserveret til at prøve de • Alle udflugter i henhold til program flotte spa-faciliteter på hotellet. • Entré på dag 3 til spa’en på hotellet DAG 4 Udflugt til Tyskland med Flensborg • Erfaren rejseleder og den danske kirkegård, Dannevirke Afrejse 6/6, 20/6 ............................... kr. 6.395 samt Slesvig by. Afrejse 19/9, 26/9 ............................. kr. 6.695 DAG 5 Udflugt til Gråsten med kongefamiPris pr. person i delt dobbeltværelse liens Gråsten Slot. Stort Sønderjysk kaffebord om eftermiddagen og Tillæg eneværelse ......................... kr. 1.400 hjemrejse fra Sønderborg lufthavn www.besttravel.dk/sønderjylland sidst på eftermiddagen.

Dagsprogram DAG 1 Med egen bus fra KBH via Sjælland og Fyn. Besøg på nordjysk vingård med rundvisning. Aftensmad og overnatning på ”JYSK-købmanden Lars Larsens” HimmerLand Resort. DAG 2 Udflugt til Thy - verdens største vindmøller på testcenteret i Østerild, frokost på fiskerestaurant i Nørre Vorupør og oplevelser i Nationalpark Thy.

Inkluderet i prisen • Transport i moderne langtursbus • Gratis kaffe på ud- og hjemrejse • 2 nætter på Himmerland Golf & Spa Resort • 2 nætter på centralt hotel i Aalborg • 4 x morgenmad • 3 x frokost • 2 x aftensmad • Vinsmagning • Udflugter inkl. entreer iflg. program • Erfaren dansk rejseleder

DAG 3 Besøg på Stenaldercenter Ertebølle. Frokost i muslingebyen Løgstør, hvor vi selv skal på muslinge-kogeskole. Afrejse 2/5 .......................................... kr. 6.495 Pris pr. person i delt dobbeltværelse Ankomst til Aalborg. DAG 4 Byrundtur i Aalborg og besøg på bys- Tillæg eneværelse ........................ kr. 1.200 barnet Jørn Utzons sidste værk - Jørn www.besttravel.dk/nordjylland Utzon centeret på havnefronten. DAG 5 Afrejse fra Aalborg med stop i Rebild med koldkrigsudstilling og Tingbæk kalkminer. Frokost på Hvidsten kro og hjemrejse.

Tlf. 70 20 98 99 www.besttravel.dk Ved bestilling, oplys venligst annoncekode: KD

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl

4 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

Synet på ældre har bevæget sig tilbage i tiden At mennesker over 65 år nu defineres som særligt udsatte under coronakrisen, har bidraget til fornemmelsen af, at de er én homogen gruppe. Men det er en form for diskrimination, som trækker på forældede forestillinger om, hvad det vil sige at være ældre AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Nadia Sandberg er træt. Træt af at læse om og lytte til, hvordan mennesker over 65 år bliver italesat under coronakrisen. For efter at man i de seneste år har sagt, at alder ikke betyder noget, siger blandt andet politikere og myndigheder nu, at alle over 65 år pr. definition er ”ældre” og tilhører en særlig risikogruppe. ”Det, der provokerer mig mest, er, at alle hele tiden siger: ’Vi skal passe på de ældre og svage.’ Vi er ikke stakler eller svage, fordi vi er ældre. Det er en form for overdrevent hensyn, som jeg hverken behøver eller bryder mig om. Jeg ser mig selv som en stærk kvinde, der har rigtig meget at se til i hverdagen med børn, børnebørn, menighedsrådsarbejde, provstiudvalg, seniorråd og faktisk også med erhvervsaktivitet i min virksomhed. Og ja, så er jeg 69 år, og i næste måned bliver jeg 70 år,” siger Nadia Sandberg. I denne tid føler hun sig sat i bås sammen med knap en femtedel af den danske befolkning, der har rundet de 65 år. ”Når folk spørger, hvordan jeg klarer den som ældre her under coronakrisen, så bliver jeg lidt paf. Vi er ikke en stor gruppe med en masse tilfælles. Kun det, at vi alle har levet et langt liv – med hver sin livserfaring til følge. Ellers er vi lige så forskellige, som alle andre er. Selvfølgelig er der nogle gamle, der er ekstra sårbare, og dem skal vi hjælpe, alt det vi kan, og tage masser af hensyn til, men personligt klarer jeg mig lige så godt som dem på 40 og 50 år,” siger Nadia Sandberg. Sommetider bliver hun også overrasket over sin alder. Da hun forleden læste i lokalavisen, at en 67-årig mand var blevet slået ned ved et busstoppested, tænkte hun: ”Åh, hvor er det synd for sådan en stakkels gammel mand.” ”Først bagefter gik det op for mig, at jeg jo er ældre end han og hverken føler mig gammel eller skrøbelig. Så jeg kan jo desværre ikke sige mig fri for at være præget af de generelle forestillinger om, hvornår og hvordan man er gammel. De ligger nok desværre altid på lur et sted indeni,” siger Nadia Sandberg. Hos Ældre Sagen får man mange henvendelser fra mennesker over 65 år, der er usikre på myndighedernes retningslinjer, fordi de føler sig raske og rørige. Og selvom anbefalingerne er til for at beskytte samfundets ældste, kan seniorkonsulent Anna Wilroth, der er ansvarlig for fagom-

rådet mental sundhed hos Ældre Sagen, godt forstå, at mange er i tvivl om retningslinjernes konkrete betydning. For i denne risikogruppe befinder der sig nu en stor gruppe mennesker, der er meget mangfoldig både aldersmæssigt, personligt, livsstilsmæssigt, fysisk og mentalt. ”De meget overordnede og generelle anbefalinger under coronakrisen har bidraget til fornemmelsen af, at alle over 65 år kan bundtes sammen i én kategori som ’de ældre’. Som om du fra den dag, du fylder 65 år, pludselig tilhører én homogen gruppe. Mange henvender sig netop til os, fordi de er ærgerlige over det billede. De bryder sig ikke om at blive stemplet som én stor masse,” siger Anna Wilroth. Andre henvender sig, fordi de er forvirrede over anbefalingerne. Er de egentlig i risikogruppen eller ej? Bør de undlade at besøge deres børnebørn og undgå at købe ind på apoteket, så de ikke bliver set skævt til i køen? ”Det er primært de 60-70-årige, der er i tvivl om, hvor meget de bør efterleve retningslinjerne. De tilhører en generation, der er vant til at leve et liv efter egne forskrifter. De gør modstand og vil ikke finde sig i, at de ikke må bestemme selv, eller at andre fortæller dem, hvordan de har det. Og jeg kan godt forstå, at det er svært pludselig at skulle identificere sig som ’ældre’ sammen med svage og svækkede, når så mange til hverdag ellers er enormt aktive i foreningslivet, passer børnebørnene ugentligt, rejser på ferie hvert år, går til kor og ovenikøbet også får dyrket motion,” siger Anna Wilroth. Det er ærgerligt, at coronakrisen har betydet, at vi har bevæget os ”tilbage i tiden” i forhold til vores forståelse af ældre, siger seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) ph.d. Anu Siren, der har specialiseret sig inden for aldring samt levekår i det sene voksenliv. ”De senere år er vi ellers kommet hen mod en anden diskurs, hvor vi har talt om ’aktiv aldring’ og sagt ’alder er ingen hindring’, mens fortællingen om de svage ældre er trådt i baggrunden. Nu hedder det sig pludselig, at alle ældre over 65 år tilhører en særlig risikogruppe. Det er selvfølgelig at overse mangfoldigheden blandt dem, som vi kalder ældre,” siger Anu Siren. At valget er faldet på netop 65 år som skillelinje, er meget typisk, omend stereotypt, mener hun. ”De præcise aldersgrænser synes ret tilfældige. I Sverige skal man være særligt forsigtig, hvis man er over 70 år. I Danmark er

65-plussere i Danmark 3 I januar 2019 var der 1.136.000 personer i Danmark, der var fyldt 65 år. 872.000 var 65-74 år. 264.000 var 80 år eller derover. 3 Personer over 65 år udgør knap 20 procent af befolkningen. Antallet er steget med cirka 260.000 i løbet af de seneste 10 år, hvilket svarer til en stigning på 30 procent. KILDE: ÆLDRE SAGEN I L L U ST R AT I O N : MO R T E N VO I G T

det så 65 år. Det kan også virke forvirrende for den enkelte. I Danmark er de 65 år en meget klassisk, nærmest klichéagtig grænse for, hvornår man bliver gammel, blandt andet fordi det er den tidligere folkepensionsalder.” Tidligere har hun i sin forskning også beskæftiget sig med aldersbestemmelsen for fornyelsen af kørekortet, dengang det var gyldigt, indtil man fyldte 70 år. Hun kom frem til, at intet talte for, at det skulle være i en alder af netop 70 år, at kortet udløb automatisk. ”Det samme gør sig gældende her. Aldersgrænsen for risikogruppen er baseret på nogle kulturelle forestillinger om alder. Det er en alderisme (negativ særbehandling af mennesker over en bestemt alder, red.), som få mennesker sætter spørgsmålstegn ved, fordi det føles naturligt og intuitivt at falde tilbage i de forældede og negative stereotyper om ældre, som ellers gjorde sig gældende årtier tilbage,” siger Anu Siren. Der er lavet megen forskning om, hvordan stereotyper og for-

skelsbehandling på baggrund af alder påvirker menneskers mentale velvære og selvopfattelse negativt, fortæller Anu Siren. ”For det første bliver det mentale velvære presset på grund af bekymringerne, uvisheden og alle de overvejelser, der følger med: Skal jeg tage mine forholdsregler? Er ventetiden det hele værd? Hvornår er det sikkert igen at omgås andre? Og ikke uvæsentligt: Har jeg overhovedet den tid? Jo ældre man er, jo mindre tid har man tilbage,” siger hun. For det andet påvirker stereotyperne den enkeltes selvopfattelse, fordi det at være gammel ikke er et samfundsideal. Mens vi knytter mange positive egenskaber til det at være yngre, forholder det sig omvendt med det at være ældre. ”Når man har det godt med sig selv og er tilfreds med sin krop og sit sind, er man tilbøjelig til at sige, at man føler sig yngre. For der findes ikke nogen positive egenskaber, som udelukkende knytter sig til en høj alder. Selv livsvisdom er ikke forbeholdt vores modne medborgere.

Til gengæld er der stor enighed om, at en sund og ung krop er et ideal,” siger hun. Når Anu Siren ser på tallene i forskningscentrets ældredatabase og spørger mennesker, hvor gamle de egentlig føler sig, så føler de adspurgte på tværs af aldersgrupperne sig i gennemsnit syv år yngre, end de er. Det er blandt andet et udtryk for, at vi ikke har nok tidssvarende kulturelle forestillinger om, hvad det vil sige at være gammel. Og så kan man jo kun forholde sig til, at man har det på samme måde, som man havde det for syv år siden. ”Det er relativt nyt, at vi bliver så gamle. Vores levealder er steget betragteligt de seneste 100 år. Men det betyder også, at vi mangler en forestillingsevne til at se de mange forskellige måder, hvorpå alderdommen kan se ud. I takt med at det bliver mere normalt at fylde 90 år, så bliver der heldigvis mange flere mulige variationer, man kan spejle sig i. Det kan forhåbentlig gøre lidt op med vores fasttømrede, klichéprægede syn på alderdommen,” siger Anu Siren. J

Kør-selv rejser til både ISLAND og FÆRØERNE Frisk luft, frihed og fantastiske naturoplevelser venter på jer...

Team Island arrangerer hvert år mange ture for jer, der foretrækker at køre selv. Vi sørger for ﬂy, overnatning, bil, og booker gerne jeres aktiviteter på forhånd, så I kan sætte tempoet og fokusere på netop jeres interesser. Hvis I hellere vil have jeres egen bil med, så kontakt os; vi har gode aftaler med Smyril Line. En kombineret rejse til Færøerne og Island, er også en spændende mulighed. Hvorfor ikke opleve begge landene, der hver har så meget at byde på? Udover sommermånederne juni, juli og august, er maj måned (kølig, men tør) og september med sine smukke efterårsfarver, også en mulighed. Husk at jo tidligere du bestiller, jo bedre priser kan vi opnå.

Se prototype-forslag til færdige kør-selv rejser på hjemmesiden. Kontakt os og fortæl om jeres ønsker og idéer, så vi kan tilrettelægge jeres helt særlige rejse.

Din garanti for, at få pengene tilbage!

� Tvinger omstændighederne (virus eller andet) os til at aﬂyse allerede købte/ �

betalte rejser, returneres alle indbetalte beløb uden gebyr eller andet. Vi er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden.

Ísland enn með fæst smit á hverja 100 þúsund íbúa! (Island har fortsat færrest smittede pr. 100.000 indbyggere! (inden for EU/EØS-området))

ISLAND og vulkanerne – hvordan hænger det lige sammen?

7-dages grupperejse. For dig, der vil vide mere om vulkaner og geologi i Island, hvis aktive vulkaner skræmmer og tiltrækker på samme tid. Tre af dagene rejser vi med en ekspert på området, nemlig Rikke Pedersen. Hun er leder af Nordisk Vulkanologisk Center, har boet i Island i omkring 20 år, har skrevet en ph.d. om Eyjafjallajökull, (som vi skal opleve helt tæt på) og er forfatter af bogen Eyjafjallajökull, vulkanen der lammede Europa. K. Torben Rasmussen, forfatter af Turen går til Island, er rejseleder gennem hele turen. Tur til Vestmannaøerne og køretur i superjeeps op til gletsjerne er inkl. i prisen. Se hele programmet på hjemmesiden. 5.- 11. september 2021 // Fra Kastrup // Kr. 15.750

Team Island – rejser til Island og andre lande

ISLAND rundt – med god tid til at nyde det hele

10 dages intensiv grupperejse, hvor vi når næsten hele øen rundt. Her får du tid - også uden for bussen - til at nyde alle de store oplevelser: lavaslotte, svovlstinkende mudderpøle, brølende vandfald, spruttende gejsere, snedækkede vulkaner, varme kilder, udstrakte gletsjere, køreture op over Öræﬁ-ødemarken og fjeldheden Holtavörduheidi, fuglelivet ved Mývatn og tid i Reykjavik. Prisen er inkl. Vestmannaøerne, en hvalsafari og sejltur mellem isbjerge. Kompetent og dansk-talende rejseleder. NB: kun få pladser tilbage. 18. - 27. juli 2021 // Fra Kastrup // kr. 20.500

team-island.dk

Tlf. 29 62 80 77 // info@team-island.dk

6 |Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

Træning og bevægelse skal være en del af ældres hverdag Mere aktivitet skal øge de ældres livskvalitet på plejecentret Solbakken i Randers, der som det første i landet er blevet DGI-certificeret i pædagogisk idræt. Koblingen mellem fysisk sundhed og psykisk velvære går i tråd med plejecentrets værdisæt, der har rødder i Syvende Dags Adventistkirken AF STEPHANIE HOLLENDER

2 Personalet på plejehjemmet Solbakken i Randers arbejder systematisk med at gøre bevægelse og træning til en aktiv del af beboernes hverdag. Her er det pædagogen June Christel Meyer, der fører an i øvelserne. – Foto: Henning Bagger/ Ritzau Scanpix.

livogsjael@k.dk

Mere end 25 beboere og plejere er samlet på gangen på det randrusianske plejecenter Solbakken denne juni-formiddag. Det er tid til aktiviteten ”Sang på gang”. På stolene ligger den røde Senior Sangbogen og en ekstra salme som kopi. Pædagogen June Christel Meyer går i gang med opvarmningen og strækker armene op over hovedet. Én af beboerne har vanskeligt ved at lave øvelsen, så en plejer hjælper forsigtigt armene i bevægelse. Bagefter er det tid til dagens første salme. ”Nu titte til hinanden, de favre blomster små,” synger de. ”Sang på gang” er ét ud af mange initiativer i et større projekt på Solbakken. Siden november 2019 har personalet arbejdet systematisk med at gøre bevægelse og træning til en aktiv del af beboernes hverdag. Projektet hedder ”Solbakken i bevægelse”, og metoden bliver kaldt pædagogisk idræt. En metode, der skal gøre beboerne så selvhjulpne som muligt og dermed øge livskvaliteten i de sidste leveår. Projektet har resulteret i, at Solbakken nu kan kalde sig for det første plejecenter i Danmark, der er certificeret i pædagogisk idræt via DGI. Det er ikke tilfældigt, at der både ligger en sangbog, og et løst stykke papir med ”Nu titte til hinanden” denne formiddag. Skiftet fra papir til sangbog stiller nemlig krav til hjernen og dermed også motorikken. Den pædagogiske idræt består også i at aktivere sanserne og genaktivere nogle funktioner, som kroppen husker. For eksempel det at synge. En af dem, der er med til ”Sang på gang”, er 93-årige Kirstin Foged Hansen. Hun sidder i kørestol, og øjnene er også begyndt at svigte. Men sangen glæder hun sig over. ”Vi sang altid meget derhjemme, så jeg kan huske sangene udenad, fra da jeg var barn,” siger hun og fortæller, at hun forsøger at komme med til ”Sang på gang” så ofte som muligt. Det vil sige hver formiddag, alle hverdage. ”Jeg synes, det er festligt, når vi synger, og det er da godt, at vi kan komme her og få bevæget os lidt,” siger hun. Flere steder på plejecentret bliver man mindet om, at aktivitet er en del af hverdagen. På gulvet i gangen har personalet lavet en kryds og bolle-spilleplade med gul tape. Seks risposer i henholdsvis tre blå plastichandsker og tre grønne plastichandsker gør det ud for brikkerne.

Pædagogisk idræt 3 3Pædagogisk idræt handler om læring gennem kroppen.

Der er også markeret en hinkerude med den gule tape. Det store fokus på aktivitet harmonerer godt med plejecentrets værdigrundlag, mener Solbakkens leder, Claus Mester. Plejecentret er oprindeligt stiftet af Syvende Dags Adventistkirken, der er kendt for at have sundhed som en af sine mærkesager. ”Bibelsk sagt er vi underfuldt skabt, vi har en krop, og vi har nogle funktioner. Jo længere vi kan bevare de funktioner, jo mere glæde får vi,” siger Claus Mester. Den pædagogiske idræt på Solbakken handler derfor i høj grad om livskvalitet. ”Det kan være en rar tanke, at man har nogle til at gøre alting for sig, men det er ikke så rart, når det skyldes en funktionsnedsættelse. Så er det i stedet en sejr selv at kunne tage sine støttestrømper på eller vaske sit eget bestik af. Det kan godt være, at det er mere effektivt og hurtigere, hvis personalet gør de ting, men det svækker livsglæden og

livsmestringen for beboerne,” siger Claus Mester. Pædagogisk idræt er ikke et nyt begreb i Danmark. Mere end 500 skoler og daginstitutioner for børn er allerede certificerede. Her er det ofte med henblik på, at børnene skal lære at kravle, gå, hoppe og bevæge sig. På Solbakken har de vendt konceptet på hovedet. Her handler pædagogisk idræt i stedet om at bevare og genlære nogle af kroppens motoriske funktioner. Manøvren i at omprogrammere et koncept, bryde med gamle arbejdsvaner og tænke bevægelse ind i selv de mindste hverdagsopgaver, har været svær, erkender sosu-assistent Christine Isak. I begyndelsen tænkte hun også, at pædagogisk idræt – det’ for børn. Men den skepsis har hun ikke længere. ”Selvom vi leger og spiller med beboerne, kan man godt være ligeværdig i den leg,” siger Christine Isak. ”Sang på gang” er for længst

slut, og i haven udenfor spiller nogle af beboerne og plejerne nu kongespil. Det er Christine Isak, der har bestilt spillet hjem til Solbakken, men som hun siger: ”Pædagogisk idræt handler ikke kun om, at vi spiller kongespil med beboerne. Det er de små ting i hverdagen, der virkelig tæller.” Pædagogen June Christel Meyer er enig. Som tovholder på projektet har hun spillet en afgørende rolle i, at Solbakken er nået i mål med certificeringen. ”For at puffe til mine kollegers mindset har jeg kaldt det ’fra dukke til menneske’-tankegangen. Det er selvfølgelig en provokation, men for at nævne nogle eksempler: Hjælper vi beboerne i tøjet, eller giver vi dem tøjet på ligesom en dukke? Hvis vi beder beboerne om selv at hælde kaffen op i stedet for automatisk at gøre det for dem, vil mange af dem kunne huske, at det er en bevægelse, de har gjort før. For mig handler det om livskvalitet og værdighed, for hvis vi ikke

stiller nogle forventninger til den enkelte, så dør vi som mennesker,” lyder det fra June Christel Meyer. Selvom certificeringen nu er i hus, slutter arbejdet ikke her. Om et år skal DGI evaluere udviklingen på plejecentret og reJ certificere Solbakken.

Plejecentret Solbakken i Randers 3 Oprettet i 1973 af Syvende Dags Adventist-kirken. Plejecentret består af 31 lejligheder og 11 ældreboliger. 3 Randers Adventskirke er i dag nærmeste nabo til Solbakken. Medlemmer af Adventskirken har fortrinsret til plejecentrets boliger. .

3 3Mere end 500 skoler og daginstitutioner for børn er DGI-certificerede i pædagogisk idræt. Solbakken er det første plejecenter, der har fået certificeringen.

3 3I mere end et halvt år er personalet blevet undervist i at gøre bevægelse og træning til en naturlig del af beboernes hverdag. Formålet er, at beboerne bliver mest muligt selvhjulpne og dermed opnår størst mulig livskvalitet.

ET SIDSTE HVILESTED I SKOVEN

Fire skovbegravelsespladser åbnet på Sjælland Bliv urnebegravet i naturen under træernes kroner på en af de Sjællandske Skovbegravelsespladser: I Møllervænge Skov under Kattrup Gods ved Jyderup, i Lille Knapsø Bakke Skov på Ledreborg ved Lejre, i Borgnakke Skov på Saltø Gods ved Næstved eller i den smukke Vintersbølle Skov under Petersgaard Gods ved Vordingborg. Skovbegravelsespladserne er anlagt i fredskov som urnebegravelsespladser og i samarbejde med de respektive kommuner. Alle kan, uanset bopæl og trosretning, erhverve et gravsted. Pårørende kan deltage i urnenedsættelsen, selv nedsætte urnen og der er frihed til at gennemføre en ceremoni efter eget ønske. Urnerne placeres rundt om de store træer på skovbegravelsespladsen og gravstedernes pasning varetages udelukkende af naturen selv, så man får et sidste hvile i ét med naturen.

Kom til vores åbne guidede fremvisninger og hør mere om skovbegravelse. Find informationer om næste arrangement på skovbegravelse.nu

Kattrup Ledreborg

Fremvisninger foregår i øjeblikket i små grupper. Tilmeld dig på hjemmesiden: www.skovbegravelse.nu Kattrup Skovbegravelsesplads: Kattrup ligger mellem Slagelse, Kalundborg og Holbæk - i Danmarks første Naturpark, Naturpark Åmose. Skovbegravelsespladsen er omgivet af gravhøje og andre historiske markører fra vores forfædres tid, og det virker meget naturligt, at man igen kan blive stedt til hvile i netop denne del af skoven bestående af ranke bøgetræer. Ledreborg Skovbegravelsesplads: Ledreborg ved Lejre ligger midt i Sjællands første National park Skjoldungernesland. Fra skovbegravelsespladsen i Lille Knapsø Bakke Skov ved Herthadalen, er der kig udover den idylliske Lille Knapsø. Skoven er en moden bøgeskov med gravhøje og nu er der igen, efter rigtig mange år, mulighed for at blive stedt til hvile i skoven.

Saltø Petersgaard

De fire skovbegravelsespladser på Sjælland (Kattrup, Ledreborg, Saltø og Petersgaard) åbnede i 2020.

Saltø Skovbegravelsesplads: Skovbegravelsespladsen under Saltø Gods beliggende mellem Karrebæksminde og Næstved, ligger i Borgnakke Skov, som er en dejlig lys bøgeskov beliggenhed ud til Karrebæk Fjord. I Borgnakke Skov ligger Margrethehøj fra middelalderen, hvoraf indsejlingen til Karrebæk Fjord kunne overvåges og i den nordlige del af skoven ligger gæsterehøjene (gravhøje). Petersgaard Skovbegravelsesplads: Skovbegravelsespladsen under Petersgaard ligger i den smukke Vintersbølle Skov ved Vordingborg. Skoven er kendetegnet ved et charmerende terræn, samt en omfattende vild flora og gemmer desuden på spændende historier fra fortiden. Det smukke bøgestykke, udvalgt til skovbegravelsesplads, ligger helt ud til kysten med udsigt over Storstrømmen.

Skovbegravelse ApS (administration) I Stensballegaardvej 1 I 8700 Horsens I T: +45 4290 9062 I info@skovbegravelse.nu I www.skovbegravelse.nu

8 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

0 De orange tasker, der er spændt om maven på kvinderne, gør dem synlige i vandet. Inden de er startet, har de tjekket vejrudsigten. – Fotos: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix.

Det er sanseligt at svømme i havet ”Havtaskerne” er en forsamling vandglade kvinder, der dyrker havsvømning året rundt. Det er motionen og fællesskabet, men også naturoplevelser på tætteste hold, der får dem ud i al slags vejr AF JANNIE IWANKOW SØGAARD livogsjael@k.dk

Det blå flag, der garanterer rent badevand og førstehjælpsudstyr på stedet, står ud fra den hvide flagstang. Vinden har godt fat denne sommereftermiddag, hvor de mellemstore bølger på havet giver gunstige forhold til de mange kitesurfere, der har bevæget sig ned til stranden ved Asperup på det nordlige Fyn, tæt ved Middelfart. Kitesurferne har dog ikke strand og hav for sig selv. En lille flok havsvømmere er også mødt frem. Havtaskerne kalder de sig – gruppen, der består af i alt en halv snes kvinder, som gennem hele året mødes ved stranden for at svømme i havet. I dag er de fire, der skal ud og prøve kræfter med det oprørte hav. Ved et sommerhus få hundrede meter fra stranden iklæder de fire kvinder sig deres sorte helsvømmedragter og svømmestrømper, så de på afstand næsten kunne forveksles med soldater fra frømandskorpset. Dragterne skal sidde tæt ind til kroppen, og i det sommerlige vejr får anstrengelserne små svedperler til at springe frem på panderne. ”Puha, skal vi snart komme ned til vandet. Der er pænt varmt her midt i solen,” siger Camilla Andreassen og trækker en badehætte på hovedet. I et par år har Havtaskerne svømmet sammen i havet nogle

gange om ugen. Der er altid plads til flere, og alt aftales på en Messenger-tråd. Det er uforpligtende, og man møder kun op, hvis man har tid og lyst. Men det er der stort set altid nogle, der har – uanset vejr og vind. ”Selv den 1. januar var vi af sted. Og man kan ikke undgå at have et smil fra det ene øre til det andet, når man har været af sted,” siger Lene Mathiessen. Med orange havtasker bundet om maven, der har til formål dels at gøre svømmerne synlige i vandet, dels at kunne opbevare ting i, går de fire kvinder mod stranden. Inden de tog hjemmefra, har de tjekket farvandsudsigten. ”Vi går altid ind på DMI’s hjemmeside og tjekker, hvordan vejr- og vindforhold er. Særligt vil vi gerne vide, om der er pålands- eller fralandsvind. Er der pålandsvind, risikerer der at være mange brandmænd. Dem er jeg godt nok ikke så glad for,” siger Birgitte Ulriksen, der af samme årsag altid har en svømmeelefanthue på, så også hals og nakke er dækket. Anna-Marie Mortensen, der er den af de fire, der har havsvømmet længst, fortæller, at hun er blevet brændt af brandmænd flere gange. Og nok gør det ondt, hvis uheldet er ude, men det må man tage med, hvis man vil svømme i havet. ”Ligesom man må vænne sig til, at det godt kan være lidt koldt om vinteren, og at når

man skal, så skal man – også selvom man er ude at svømme,” griner hun. Selvom der på denne tid af året er opsat en badebro, går svømmerne i vandet fra strandbredden. De skyller dykkerbriller og svømmehandsker i vandet, og da vandet er dybt nok, smider de sig ned og crawler udad. De skal helst ikke kunne bunde, hvor de svømmer. Har de brug for pause undervejs, har de den orange havtaske, de kan bruge som støtte. Desuden er materialet, som svømmedragterne er lavet af, med til at give en naturlig opdrift. Inde fra land kan man følge de fire kvinder godt 100 meter fra bredden svømme crawl langs stranden. Indimellem forsvinder de næsten bag hvide skumtoppe, og kun de orange havtasker vidner om, at de er derude. De svømmer skiftevis på række efter hinanden og i diamantformation. Ind i imellem stopper de op for at orientere sig og holde øje med, at alle er o.k. Skulle det ske, at en bliver træt undervejs eller bliver utilpas, vender de om. Ingen svømmer ind alene. Det er forskelligt, hvor lange distancer de bevæger sig ud på. I dag bliver det til en kilometers penge i det livlige vand. ”Det var virkelig skønt. Jeg kunne slet ikke lade være at ligge derude og grine, fordi der var så mange bølger. Da jeg startede med at svømme i havet, kunne jeg kun svømme 200 meter. Men

0 Camilla Andreasen (tv.), Birgitte Ulriksen, Lene Mathiessen og Anna-Marie Mortensen gør klar til dagens havsvømmetur.

efterhånden er jeg blevet bedre og bedre, og det skubber til ens selvtillid, når man gør noget, man aldrig troede, man ville være i stand til. Man bliver nærmest høj af det,” siger Camilla Andreassen, da de atter har sand under svømmestrømperne. For alle fire kvinder gælder det, at de dyrker havsvømning både for motionens, fællesskabets og naturoplevelsernes skyld. Særligt nyder de at kunne følge årstidernes skiften på tætteste hold og opleve, hvordan

hav og havbund er forskellig fra strand til strand. ”Det er så sanseligt at svømme i havet. Man kan sågar smage forskel på havvandet fra strand til strand. Og så kan man se på havbunden, hvordan det hele ændrer sig året rundt. I starten var det sådan lidt uhyggeligt at svømme hen over en stor tangskov, nu er det bare skønt. Man føler virkelig, at man er ét med vandet, når man ligger derude,” siger Anna-Marie MortenJ sen.

BELIGGENHEDEN, DE FYSISKE RAMMER OG DEN FAGLIGE EKSPERTISE PÅ VEJLEFJORD REHABILITERING GIVER DIG OPTIMALE MULIGHEDER FOR, AT DU EFTER GENOPTRÆNING NÅR DIT MÅL OM AT GENVINDE OG STYRKE DE FÆRDIGHEDER DU HAVDE FORUD FOR DIN SYGDOM/SKADE.

Vejlefjord Rehabilitering tilbyder genoptrænings- og rehabiliteringsophold til patienter, der efter en hjerneskade, operation, skade eller ubalance i bevægeapparatet ønsker en målrettet træning i trygge rammer.

Vejlefjord Rehabilitering · 7682 3333 visitationen@vejlefjord.dk · www.vejlefjord.dk

10| Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

Her går stilhedens vogter Forfatter Peter Olesen har det svært med larm. Sådan har det været siden barndommen, hvor en sorg fik stilheden til at ændre karakter fra tryg til tyngende AF ELSE MARIE NYGAARD

2 Peter Olesen er kommet på Bornholm, siden han var ung. Han kom her første gang, da han var i civilforsvaret. Her er han fotograferet i Hammerhavnen på den nordlige del af øen. – Foto: Henrik Bjerregrav.

nygaard@k.dk

Han indleder dagen med stilhed. Når klokken nærmer sig 8, sætter forfatteren Peter Olesen sig med avisen og en stor kop grøn te med jasmin efterfulgt af en lille kop mokka. Høreapparatet, som han for kort tid siden er begyndt at bruge fast, lader han vente i etuiet, for den sprøde lyd af avispapir bliver til en stærkt knitrende generende lyd, hvis han læser avis med høreapparatet på. ”Det lyder, som om der lige er blevet tændt op i en brændeovn, som man sidder tæt på, når man bladrer i avisen med høreapparatet i. Det er voldsomt.” Den 190 centimeter høje mand med det stille smil vil af nogle være kendt som studievært på TV-Avisen i 1980’erne. Andre kender ham som en profileret anmelder af byrum, men man kan også beskrive Peter Olesen som stilhedens vogter. Og når han skal værne om stilheden i sit eget liv, går han principfast til værks, hvilket vi vender tilbage til. Han har tidligere skrevet to bøger om stilhed, og i næste uge udkommer ”Mine stillesteder”. Her tager han læserne med til områder, hvor han gennem årene har opsøgt og fundet stilhed. Man kunne mene, at der er rigeligt stille i Danmark netop nu med de begrænsninger, der følger med pandemien. Det mener Peter Olesen ikke, men han tror, at coronaen har lært flere at høre stilheden. ”Særligt under nedlukningen i foråret blev stilheden et samtaleemne. Flere bemærkede, at der var mindre bilstøj og stort set ingen larm fra fly, og mange blev hjemsendt fra de storrumskontorer, som jeg ikke rigtig begriber, hvordan man kan arbejde i.” I en verden, hvor støj topper listen over miljømæssige årsager til mistrivsel, sygdom og tidlig død, er det ifølge Peter Olesen glædeligt, hvis stilheden bliver hørt. ”Fik jeg sendt dig dødelighedsstatistikken?”, spørger han med henvisning til den rapport, verdenssundhedsorganisationen WHO udsendte i 2018, om støjs indvirkning på europæernes helbred. Her kan man blandt andet læse, at støj er lige så farlig for mennesket som luftforurening. Når Peter Olesen skal beskrive, hvad stilhed er i hans eget liv, tegner han med ord en dyb have på Bakkekammen i Holbæk. Bag i haven var der to valnøddetræer og et Belle de Boskoop-træ. Her kunne man ofte træffe familien Olesens ældste, som dengang var en spinkel, blond dreng med et sart udseende. Den bilstøj, som forskning viser er en kilde til mistrivsel, var der meget lidt af på den bugtende villavej. Det var en vej for de

Peter Olesen

mere velstående, og flere på Bakkekammen havde biler dengang i 1950’erne. Men både landsretssagføreren, direktøren og Peter Olesens far, som var byrådssekretær og sekretariatschef i Holbæk Kommune, tog deres cykler, når de skulle på arbejde. ”Godt nok havde en af nabokonerne en meget gennemtrængende stemme, men generelt var der et fravær af støj. Sådan var det, både da jeg var 10 og 15 år, selvom jeg nok ikke var så bevidst om det dengang.” Det var en barndom rig på huler. Peter Olesen ser en sammenhæng mellem børns glæde ved huleliv og et måske medfødt behov for stilhed. ”Hvad enten du bygger en hule bagerst i en have eller bag sofaen, handler det om at få sit eget lukaf, hvor man kan være sig selv. Spørgsmålet er, om vi nogensinde vokser fra det.” Når der var slåskamp i skolegården på Holbæk Private Realskole, kunne man typisk finde Peter Olesen et sted i skolegårdens udkant, hvor han forsøgte at tale med en ven. Børnefødselsdage brød han sig ikke rigtig om. Der var typisk for megen larm, og han måtte finde sig i, at han blev kaldt tøsedreng, fordi han ikke tog del i de jævnaldrendes støjende leg. Når hans far kom hjem fra jobbet, klædte han om og gik i haven. Peter Olesen hjalp til med havearbejdet. Det foregik i stilhed. Når familien, som også talte to yngre søstre, var samlet om middagsbordet, talte man sagte. Noget af det mest larmende var de aftener, hvor forældrene havde bibelkredsmøder i hjemmet. Er det en aldrende person,

som tegner et skævvredet billede af en stille tid, som var? Nej; han har larmet. Olesen fortæller, at han har cyklet støjende på villavejen med tøjklemmer monteret på cyklens hjul, og i konfirmationsgave fik han en grammofon. Der blev spillet en del jazz på den røde rejsegrammofon. Da han var 15 år, ændrede stilheden i hjemmet karakter fra tryg til tyngende. Hans far døde af en blodprop i lungen, 41 år gammel. Det var i 1961, og Peter Olesen mindes tydeligt sine to yngre søstres hjerteskærende skrig, da de fik beskeden. ”Med min fars død kom en alvor og en knugende stilhed. Jeg fik ros af de voksne i mine forældres omgangskreds for at være så god ved min mor, men bortset fra at skoleinspektøren kondolerede, var der ingen, som talte med mig om tabet. På et øjeblik var vi blevet en anden familie præget af en trykket stemning.” I sorgen blev Peter Olesen trofast kirkegænger. Den stilhed og samling, han fandt i gudstjenesten, blev vigtig, og han så en fremtid for sig, hvor det var ham, som stod på prædikestolen. I mange år var hans mål at blive præst, men det var før, han som ung mand skrev sine første digte og blev opfordret til at søge en elevplads på et dagblad. Peter Olesen går som allerede antydet principfast til værks, når han skal håndhæve stilheden i egen tilværelse. Han er inkarneret havemenneske, men går langt for at kunne klare arbejdet uden brug af motoriserede redskaber. Hækklippere med

mere har det med at flænse sommer-husidyllens stilhed, mener han. Siden han sagde sit faste job op for mere end 30 år siden, har han været freelancer, men vel og mærke med hemmeligt telefonnummer. Han hiver telefonen op af bukselommen. Det er en ældre Nokia 3310. Han kan lide dens design, og så værdsætter han alt det, den ikke kan. ”Det er en pestilens, at folk taler i mobil-telefon alle vegne. Selv en sommerdag på stranden hører du folk tale højlydt i telefon. Lyt dog til bølgerne.” For Peter Olesen rimer stilhed på hvile, og hvilen har han plejet det meste af sit voksne liv. Som studievært havde han lange vagter og trak sig gerne tilbage og tog en lur på kontorets briks, så han var frisk, når han skulle på skærmen klokken 19.30. Siden har han holdt fast ved luren. ”Hvilen giver ro i kalotten, og jeg mener, vi bør tale luren op. Jeg kender mange jævnaldrende, som er nærmest bange for at sove i løbet af dagen, fordi de mener, det går ud over deres nattesøvn. Jeg passer min hvile, uanset hvor travlt jeg har det.” Det er godt otte år siden, Peter Olesen fik konstateret et aldersbetinget høretab. Han tænkte, at der var megen unødig pludren, som han slap for, men han fik et høreapparat, som han brugte, når han så tv. For tre uger siden besluttede han, at han vil gå med høreapparatet fast. Lidt for ofte hørte han sig selv sige: ”Hvad?” og ”vil du lige være venlig at gentage, hvad du sagde?”.

For forfatteren og journalisten, som et helt liv har værnet om stilheden, er det diskrete apparat en voldsom forandring for hans opfattelse af stilhed. Han sammenligner det med at komme til et nyt land. På den ene side glæder han sig over, at han ikke skal bruge så meget energi på at opfange ordene i en samtale, men samtidig skal han vænne sig til, at han kan høre sin egen stemme, når han taler. ”Jeg har dæmpet min tale, fordi jeg hele tiden hører min egen lyd inde i hovedet. Så jeg er på en måde blevet mere stille, men samtidig er jeg blevet forbløffet over, hvor meget hverdagsting kan larme, når du bruger høreapparat.” Det lyder, som om hovedpuden er lavet af glas, der splintres, når han hviler sit hoved mod den, og når han skriver på computerens tastatur, er det, som om han arbejder med en hammer. ”Så jeg forsøger mig med at tage det ene apparat ud, mens jeg skriver, og det samme gør jeg, når jeg spiser med kniv og gaffel.” Når man som Peter Olesen i snart 75 år har samlet på stilhed, hvad er så stilhedens frugter? Spørgsmålet er lige så enkelt, som det er svært at besvare. Han bliver bekymret, når han ser eksperternes forventning til den øgede urbanisering, samtidig med at man i storbyernes nybyggeri ikke tager særlig højde for behovet for stilhed. ”Mister vi stilheden, mister vi evnen til at fundere. Vi trænger til ro i hovedet.” J

3 3Født i 1946. Er journalist og forfatter. Fra 1976 til 1990 var han ansat i DR og var vært på TV-Avisen fra 1982 til 1990. Er foredragsholder og har skrevet og redigeret over 60 bøger. Er tilknyttet Kristeligt Dagblad som klummeskribent. På tirsdag udkommer ”Mine stillesteder” på Forlaget Frydenlund.

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne Kampagne tilbud tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilbud (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til (1. 31.marts maj) til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj)

Efterårskampagne Hvilestole Efterårskampagne Efterårskampagne hos

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol +Cantate 6011 stol + Cantate 6011 Cantate stol + 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol + Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammelCantate 6009 Cantate skammel 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 skammel

Cantate 6011 stol + Cantate 6011 stol Cantate + 6011 st Cantate 6009 skammelCantate 6009 skammel Cantate 6009 ska

Efterårskampagne Efterårskampagne hos Efterårskamp Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center der tilpasses hos hos hos Farstrup Comfort Center Comfort Center Comfort Center Spar opFarstrup tilFarstrup 2000 ,-dine på udvalgte Plus modeller ønsker Farstrup Comfort C Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Spar op Spar•op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller Smukt udformet i eg eller bøg Spar op til 2000 ,-og påop udvalgte Plus modeller behov • Smukt udformet i eg eller bøg Spar til 2000 ,på udvalgte Spar • Smukt udformet i eg eller fra bøgKvadrat • Kvalitetsstoffet Hallingdal Efter Spar Efterårskampagne Smukt udformet i eg eller bøg • •Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Spar o • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Efterårskampagne • Smukt udformet i eg el • Fantastisk siddekomfort Efterårskampagne

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfriStof: farve) Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: Mood farve)(valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri farve) Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. Pris: / Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Kampagne tilbud Kampagne tilbud Kampagne tilb (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31. maj) (1. marts til 31.

Pris: Stol 13.525 Pris:kr. Stol / 13.525 kr. / Skammel 4.225 Skammel kr. 4.225 kr.

Stof: Mood (valgfri farve) Stof: Mood (valgfri Stof: farve) Mood (valgfri Træsort: Eg Træsort: Eg Træsort: Eg

Pris: Stol 13.525 kr. / Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225 kr.

Pris: Stol 13.525 kr. / Skammel 4.225 kr.

hos

Pris: Stol 13.525 kr. Pris: / Stol 13.525 Skammel 4.225 kr. Skammel 4.225

Spar op til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller • Smukt udformet i eg eller bøg

• Kvalitetsstoffet Hallingdal fra Kvadrat • Fantastisk siddekomfort

• 10 års garanti på træstellet

Efterårskampagne Efterårskampagne Efterårskampagn Sp Unikke mennesker - Unikk

hos i særklasse hos • Dansk møbelhåndværk • •Fantastisk siddekomfort hos • Fantastisk siddekomfort fra Kvadrat Farstrup Comfort Center Farstrup Comfort Center •Kvalitetsstoffet 10 års garanti på•Hallingdal træstellet Kvalitetsstoffet Hallingd hos hos hos Farstrup Comfort Center

Priser fra • Fantastisk siddekomfort Farstrup Comfort Center

Møbler 10 hos garanti påmodeller træstellet •års års garanti på træstellet Spar Kig op til•ind 2000 ,-10 påVestergaard udvalgte Plus Farstrup Comfort Center

Spar o

• til Dansk møbelhåndværk i Comfort særklasse Center Spar opLyngby 2000 ,- på udvalgte Kgs. Jernbanepladsen 23Plus modeller Farstrup • Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfor Spar op• København til 2000 ,- på udvalgte • Dansk møbelhåndværk i Spar særklasse Dansk møbelhåndværk særklasse Torvegade 55 Plus imodeller op til

6.995,-

• 10 års garanti på træstellet Spar op til 2000 ,på udvalgte Plus modeller www.Farstrupstole.dk • 10 års garanti på op træste • Smukt udformet i eg eller bøg Spar op ,- Kvadrat på udvalgte Spar Plus til m Kig ind hos Vestergaard Møbler • Fantastisk siddekomfort • Smukt udformet itil eg2000 eller fra bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal Kig ind hos Vestergaard Møbler •Kvalitetsstoffet Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig indLyngby hos Vestergaard Møbler • 10 garanti på træstellet Smukt udformet i •eg eller bøg • •års Hallingdal fra Kgs. Jernbanepladsen 23 • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraKvadrat Kvadrat Dansk møbelhåndværk Spar til 2000 ,- på udvalgte Plus modeller •op Smukt udformet eg eller bøg • Kvalitetsstoffet Hallingdal fraiKvadrat

Spar op Spar op ti • Smukt udformet i eg eller bøg • Fantastisk siddekomfort Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

hos • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar o

23 København Torvegade 55 • •Fantastisk siddekomfort • Fantastisk siddekomfort Hallingdal fra55 Kvadrat Torvegade •Kvalitetsstoffet 10 års København garanti på træstellet • Kvalitetsstoffet Kv Vestergaard Møbler Unikke mennesker -Hallingdal Unikke fra stole København Torvegade 55 Kig ind hos Vestergaard Møbler • •10 garanti påVestergaard træstellet ind hos Møbler •års 10 årswww.Farstrupstole.dk garanti på træstellet Unikke mennesker - unikke stole Kig siddekomfort www.Farstrupstole.dk Kig ind hos Vestergaar •Fantastisk Dansk møbelhåndværk i særklasse Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Fantastisk siddekomfort www.Farstrupstole.dk Farstrup stole tilpasses dine ønsker og behov. Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 2323 • Dansk møbelhåndværk i særklasse • København Dansk møbelhåndværk i særklasse Torvegade 55 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen

Spar op t

• 10 års garanti på træstellet Kgs. Lyngby Jernbanepla København 55 på træstellet www.Farstrupstole.dk • Torvegade 10 års garanti Kig ind hos Vestergaard Møbler København Torvegade 55 Torvegad København Kig ind hos Vestergaard Møbler • Dansk møbelhåndværk i særklasse Kig ind hos Vestergaard Møbler www. Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 • Farstrupstole.dk Dansk møbelhåndværk i særkla www.farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23

Stolebussen Stolebussen Stolebussen

Kig

hos www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen København Torvegade 5523 København Torvegade 55www.Farstrupstole Vestergaard Møbler Torvegade 55 www.Farstrupstole.dk Kig København ind hos Vestergaard www.Farstrupstole.dk ind hosMøbler Møbl Hvis du ikkeKig kan komme tilVestergaard os, www.Farstrupstole.dk Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 23 Kgs. kommer Lyngby vi Jernbanepladsen 23 til Kgs. dig. Lyngby Jernbanepladsen 23 København Torvegade 55 København Torvegade 55 Torvegade 55 København Ringwww. efterFarstrupstole.dk stolebussen

Stolebussen Stolebusse Kig ind www.farstrupstole.dk Påwww.Farstrupstole.dk tlf: 45 87 54 04 www.Farstrupstole.dk

Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Fantastisk siddekomfort - Tilpasset sp

Stolebussen Hvis du ikke kan komme Hvis til os, kommer vi til dig. Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Ring efter stolebussen På tlf: 45 87 54 04 Hvis du ikke kan komme til os, du ikke kan komme til kommer vi til dig. kommer vi til dig. Hvis du ikke kan komme til os, Fantastisk siddekomfort - Tilpasset specielt ti kommer vikomme til dig. til os, Hvis du ikke kan Ring efter stolebussen Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04 kommer til54 dig. - På tlf. 45vi87 04 Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Ring efter stolebussen - På tlf. 45 87 54 04

Vestergaard Møbler Vestergaard Møbler

www.farstrupstole.dk www.farstrupstole.dk

V V

12 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

3 Lotte Bundgaard og Jais Larsen bor begge i seniorbofællesskabet Højen ved Roskilde. De savnede fællesspisning og andre af de normale aktiviteter under nedlukningen i foråret. Men så blev der nedsat en arbejdsgruppe, der skulle sikre fællesskabet under hensyntagen til myndighedernes anbefalinger om afstand. – Foto: Leif Tuxen.

Bofællesskabet består – på trods af corona Selvom mange ting ikke er, som de plejer, har seniorbofællesskabet Højen bevaret den tætte relation til hinanden, trods mere afstand og restriktioner AF KAREN SOFIE EGEBO livogsjael@k.dk

Bordene står anderledes, end de plejer. I stedet for rækker af enkelte borde til seks mennesker er to borde sat sammen, så der kan være længere afstand mellem de spisende. Og det gør jo lidt ved hyggen og intimiteten, som Lotte Bundgaard siger. 71-årige Lotte Bundgaard var med til at etablere seniorbofællesskabet Højen lidt uden for Roskilde i 2009. I dag bor her 47 seniorer i 26 boliger, og mange har boet her siden begyndelsen. Det har for eksempel 74-årige Jais Larsen. Sammen med Lotte Bundgaard forklarer han, hvordan coronapandemien har påvirket det fællesskab, der var hele grundidéen med etableringen af de små huse, der putter sig ind mod hinanden. Men netop det at bo i bofællesskab kan betyde, at man ikke føler sig så isoleret under corona, som man måske ville have gjort, hvis man boede alene. Sådan lyder det fra Realdania, der har gennemført en undersøgelse blandt landets seniorbofællesskaber. Her svarer 89 procent af de adspurgte netop, at bofællesskabet har betydet, at de ikke har følt sig isoleret under corona. Sådan er det også på Højen. ”Jeg tror, at det har betydet meget, at vi har haft hinanden. At vi har kunnet mødes, selvom det har været under andre former end normalt,” siger Lotte Bundgaard. ”Der er ikke nogen, der har gen-

overvejet projektet her på grund af corona. Vi har savnet nogle ting helt enormt, men vi har haft hinanden,” siger Jais Larsen. ”Jeg tror også, at det er nemmere at bo sådan her under corona. Hvis jeg gik alene derhjemme bare med min mand og heller ikke havde mine sociale aktiviteter, ville det være så kedeligt, og så havde jeg nok mærket en større ensomhed,” siger Lotte Bundgaard. For fællesskabet er der stadig. Men mange ting er anderledes nu, efter coronaen har gjort sit indtog. Ikke bare bordene i fælleshuset står på nye måder, samværet er også reduceret væsentligt. ”Det er fællesskabet, der bliver taget fra én,” siger Lotte Bundgaard. ”Vi er relativt udadvendte og aktive og vant til at færdes i fællesskaber, både her og ude. Min læsekreds lukkede ned, og jeg kan ikke gå til gospel, for der står man og blæser på hinanden. Saunaen lukkede til vinterbadning, og alt er anderledes i træningscentrene.” Hun ler lidt. ”Ja, det er måske møgforkælet, for vi har jo ikke mistet vores job eller skal gå fra hus og hjem. Men der er jo en irritation og et savn over, at man ikke kan leve det liv, man plejer. Det er jo det, der gør livet sjovt,” siger hun. Jais Larsen nikker. ”Der, hvor vi mærker det tydeligst her, er jo ved vores fællesspisning.

Vi plejer at spise sammen tirsdag, onsdag og torsdag, og det blev lagt ned lige på stedet. Det var altså en forandring, for det betyder, at man ikke får set så meget til hinanden, som vi normalt ville gøre,” siger han. ”Ja, den fælles spisning er det sociale kit. Det er der, vi mødes og finder ud af, hvad der rører sig rundtomkring,” istemmer Lotte Bundgaard. Da tingene var lukket allermest ned i foråret, måtte beboerne være kreative og finde på måder at være sammen på uden at være tæt sammen. ”Der blev etableret en arbejdsgruppe, som skulle udarbejde regler for samværet. På den måde kunne vi få fællesspisningen tilbage, selvom det selvfølgelig blev anderledes end før,” forklarer Lotte Bundgaard. ”Ja, det er lidt i en amputeret form, for det er kun en gang om ugen i stedet for tre, og maden bliver portionsanrettet i stedet for at være buffet. Og så kan halvdelen af beboerne få lov til at indtage måltidet her i fælleshuset, mens de andre henter en tallerken og bærer den hjem. Så hvor fælles det er, det ved jeg ikke,” siger Jais Larsen med et smil. ”Hvis solen skinner, kan man også sidde ude. Og det er jo bedre end ingenting. I foråret forsøgte vi at sidde ude, selvom det var koldt, og vi sad med huer og halstørklæder. Vi satte bordene langt fra hinanden

”

Når jeg er blevet mere bekymret, jo længere hen vi er kommet i pandemien, hjælper det at have gode venner omkring sig.

JAIS LARSEN, BEBOER I SENIORBOFÆLLESSKABET HØJEN.

og råbte til hinanden, men sad med vin og mad, og det var enormt hyggeligt,” siger Lotte Bundgaard. ”Det var med til at løfte stemningen, at vi kunne ses, selvom vi skulle holde afstand. Vi lavede morgensang med Phillip Faber på DR og stod og sang med, og selvom det ikke varede lang tid, gjorde det, at vi fik grinet lidt. Eller en stillede sig måske op og bekendtgjorde et eller andet. Så der har været opløftende øjeblikke, og der er heller ikke grædekonementalitet. Men jeg kan godt savne den måde, vi plejer at ses og lave mad i køkkenet. Jeg kan godt blive træt af at passe på hele tiden, men sådan er det nok for alle,” siger

Lotte Bundgaard og forklarer, at det gør noget ved stemningen, at der kun må være tre i køkkenet, og at man ikke må snakke for tæt sammen. Selvom de store traditionsrige sammenkomster som revy og påskefrokost blev aflyst, har stemningen generelt været god i bofællesskabet. ”Det er nok, fordi vi har hinanden. Selvom vi har forskellige bekymringsniveauer, og nogen helt har afskåret sig fra at deltage i de små sammenkomster, vi trods alt har haft, har vi været gode til at holde fast i hinanden. Det kan man nok, når man bor, som vi gør. At det hele er bygget til, at vi kan mødes i gårdmiljøet og komme hinanden mere ved, end hvis man bare var almindelige naboer,” siger Lotte Bundgaard. ”Ja, på den måde er det dejligt at bo i fællesskab med andre. Nogle af bofællerne betragter man jo nærmest som familie. Når jeg er blevet mere bekymret, jo længere hen vi er kommet i pandemien, hjælper det at have gode venner omkring sig,” siger Jais Larsen. Bordene i fælleshuset kommer til at stå på corona-måden til efterårsferien. Til den tid må beboerne tage stilling til, hvordan situationen ser ud, og om man kan rykke tilbage. Og selvom mange ting ikke er, som de plejer, er der stadig fællesskab i Højen. J

Som senior behøver du ikke rejse langt for at komme på højskole Nu har Danmark hele 4 folkehøjskoler for seniorer - To i Jylland, én på Sjælland og én på Falster. Vi holder året rundt højskolekurser af 1 og 2 ugers varighed for aktive og nysgerrige seniorer, som har lyst til at lære nyt sammen med jævnaldrende. Vi har kurser om næsten alle tænkelige emner. Du kan komme ud i naturen til fods, på cykel og på vandet. Du kan fordybe dig i litteratur, historie, politik, samfund og religion. Du kan male og tegne og arbejde kreativt med dine hænder. Du kan spille musik, dyrke yoga og dans, blive skarpere på den digitale verden og skrive dine erindringer. For blot at nævne nogle af vores kurser.

Vi er sikre på, at vi ﬁre seniorhøjskoler har mindst et kursus, som har din interesse!

SENIORHØJSKOLEN NØRRE NISSUM

RUDE STRAND HØJSKOLE

www.seniorhoejskolen.dk tlf 97 89 10 11

Men først og sidst får du begavet samvær med andre seniorer. Mange nye venskaber bliver grundlagt på seniorhøjskolerne.

www.rudestrandhojskole.dk tlf. 86 55 89 44

Vi gør os umage for at skabe en hyggelig og hjemlig stemning med alt, hvad de danske højskoler er kendt for: Morgensamlinger med sang efter højskolesangbogen, spændende ekskursioner og faglig fordybelse.

Kig på vores hjemmesider og ﬁnd et højskoleophold, der passer til dig. Eller ring til en af os!

I tilgift får du skønne måltider morgen, middag og aften og som du nyder i fællesskab med de andre kursister. Alle ﬁre seniorhøjskoler ligger i naturskønne omgivelser, hvor det er nemt at få masser af lys, frisk luft og ilt til hjernen.

LISELUND HØJSKOLE

www.liselund.dk tlf. 58 52 31 20

HØJSKOLEN MARIELYST

www.hsmarielyst.dk tlf. 54 13 63 61

14 | Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

Da hørelsen forsvandt, kom sårbarheden Da den norske præst og forfatter Per Arne Dahl blev syg, oplevede han, at der var skam forbundet med at være sygemeldt med en kronisk lidelse at bede for mig. Jeg kunne ikke høre deres ord, men jeg oplevede bønnen som berigende og svært bekræftende, og jeg tror, det var et vigtigt øjeblik for vores fællesskab.” Han fik fat i overlæge Greg Jablonski på telefonen. Overlægen nærmest råbte ind i telefonen, at det ville blive godt igen, men at Per Arne Dahl skulle hvile sig. Næste morgen tændte han for radioen som det første. Det raske øre var atter raskt. Han havde overbelastet sit raske øre og blev endnu en gang mindet om, at han skulle prioritere at hvile sig, for ellers kunne han miste hørelsen helt.

AF ELSE MARIE NYGAARD nygaard@k.dk

En sommerdag for fem år siden vågnede biskop Per Arne Dahl med en hidsig hyletone, som havde erstattet hørelsen på hans højre øre. Han opholdt sig i sommerhuset i Stavern nær Larvik i det sydlige Norge, og aftenen før havde han taget en dukkert i bugten. Var det mon havvandet, som var årsag til den vedvarende hylen, som i løbet af dagen blev erstattet af den skrattende lyd, man kender fra en gammel højttaler? Næste dag tog han hul på et tre dage langt møde med stiftets provster. Hørelsen var fortsat væk, og hyletonen konstant. Per Arne Dahl fyldte 65 år den sommer, hvor han mistede hørelsen på sit højre øre, og han end ikke overvejede, at det skulle have konsekvenser for hans arbejdsliv. Året før var han blevet indsat som biskop i Tunsberg Stift, og sideløbende har han været en efterspurgt forfatter, foredragsholder og sjælesørger uddannet i USA, England og Norge. I Norge er hans navn forbundet med sjælesorgen, og han har ofte set ind i andres magtesløshed. Nu var det ham, som var svækket. Magtesløsheden havde manifesteret sig som en hidsig hyletone. Per Arne Dahls bog ”Sårbarhedens kraft” er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag, og vi skal tale om den styrke, som Per Arne Dahl ser i sårbarhed. Apostlen Paulus skriver i sine breve, at når han er magtesløs, er han stærk. Har Per Arne Dahl fundet sandhed i dette umiddelbare paradoks formuleret af Paulus? ”Hvis du tænker styrke som potens og magt, har Paulus ikke ret, men hvis du tænker styrke som visdom, evne til overgivelse og modenhed, så tror jeg, at Paulus har ret. Det er en styrke, som adskiller sig fra den, som har været udtalt i vores kultur, hvor livet er som en lang audition, og hvor der kun er en rolle til den, som bliver nummer et.” Ifølge Per Arne Dahl er sårbarheden blevet en fælles erfaring i coronatiden. ”De seneste måneder har vi gennemlevet en vigtig læretid, hvor vi har måttet vaske hænder, folde hænder og nogle gange knytte hænder i fortvivlelse eller vrede. Alle os, som er vokset op efter Anden Verdenskrig, har på mange måder levet på en grøn gren og set en udvikling uden sidestykke, og vi har kunnet bilde os ind, at vi kunne beherske livet og vores relationer til succes. Men nu har vi set, at vi ikke hersker over livet i alle

0 Per Arne Dahl er flyttet fra bispeboligen i Tunsberg til bjælkehuset ved Modum Bad, hvor familiens fem børn er vokset op. Da han blev syg, mærkede han en skamfølelse. ”I vores lutherske tradition har vi knyttet skammen til skylden, men skammen kan også knytte sig til sygdom og svaghed. Skam knyttet til svaghed skal mødes med Guds godhed og nåde.” – Foto: Erlend Berger.

dets facetter. Sårbarheden er blevet tydelig, og vi er mange, som har måttet tænke nyt om, hvad der er vigtigt og værd at agte i livet.” Nogle uger efter, at Per Arne Dahl var vågnet med hyletonen, kørte han til Rigshospitalet i Oslo, hvor han havde en aftale med overlæge Greg Jablonski, som skulle stille diagnosen: Døvhed og tinnitus. Overlægen lod ham vide, at han ikke skulle regne med nogen bedring, og at han nu skulle huske at tage hensyn til sit raske øre. Selvom der var trøst i overlæge Jablonskis ord, vidste Per Arne Dahl, at han skulle have fat i en præst, som han i tillid kunne dele sine tanker med, og som kunne bede for ham. Præstekollegaen salvede Per Arne Dahl med olie i panden, sådan som Per Arne Dahl selv mange gange har salvet syge, og så bad præstekollegaen om visdom og lægedom, inden han lyste velsignelsen. Bagefter dækkede kollegaen op med krabber og rejer. Det regnede, da Per Arne Dahl kørte hjem, og skønt det var dagen, hvor han havde fået bekræftet, at hans lidelse var kronisk, var det ikke mismodet, som fyldte ham. ”Jeg var glad, da jeg kørte hjem, for på en meget konkret måde havde jeg givet Gud mit alt. Jeg havde bedt med Jesu ord

på korset: ’Fader, i dine hænder betror jeg min ånd’. Kristne i Norge og Danmark har så mange teorier og filosofiske overvejelser, men jeg tror, det er tid til at praktisere. At jeg blev salvet og bedt for, betød, at jeg meget konkret kunne overgive min sårbarhed til Gud.” I løbet af efteråret 2015 blev Per Arne Dahl sygemeldt i seks uger, fordi han skulle videreudredes og behandles forsøgsvist. Denne mandag vidste han, at hans bispekolleger var på vej til Oslo, hvor de skulle holde bispemøde. Selv gik han rundt i bispeboligen i Tunsberg i slidte joggingbukser og satte sig forsøgsvis ved klaveret, hvor han spillede ”Autumn in New York”. Selvom han fulgte modulationerne, lød stykket ikke godt. Han undrede sig over tyngden af tristheden, og det gik op for ham, at han skammede sig over at være sygemeldt. Der er en skam, som kan knytte sig til svaghed. ”I vores lutherske tradition har vi knyttet skammen til skylden, men skammen kan også knytte sig til sygdom og svaghed. Skam knyttet til svaghed skal mødes med Guds godhed og nåde. Når jeg ser tilbage, kan jeg se, at jeg har gjort meget for at undgå skamfølelsen over ikke at kunne præstere og leve op til forventningerne.” Nok har Per Arne Dahl siddet

ved mange sygesenge som præst, men han har ikke rigtig selv kendt til at være syg, inden han fik problemer med hørelsen. Under sin sygemelding brugte han en del tid på at diskutere med sig selv, hvorvidt det var på sin plads, at han havde meldt sig syg. Hvad er et døvt øre ved siden af en lammelse eller terminal cancer? ”Jeg har måttet minde mig om, hvad min læremester Gordon Johnson (overlæge på Modum Bad, red.) lærte mig med omhyggelighed: Lidelse skal ikke sammenlignes. Sygdomme skal ikke sammenlignes. Menneskelige plager skal ikke sammenlignes, men de skal fastholdes. Selv var jeg godt i gang med at sammenligne.” Det var blevet februar 2016, og Norges 12 biskopper var samlet til et fire dage langt bispemøde på et hotel ved Oslo. Per Arne Dahl husker ikke, hvad man drøftede, da hans hørelse forsvandt. I to timer sad han bange ved konferencebordet og bad Gud om hjælp. Da mødet blev rundet af, bad han om ordet. Med en stemme, der var tæt på gråd, fortalte han, at han havde mistet hørelsen og ville forsømme middagen og i stedet kontakte sin læge. ”Så skete det fantastiske, at alle biskopperne kom og lagde hænderne på mig og begyndte

Det er godt to år siden, han gik af som biskop. Han indgav sin opsigelse, da han fem gange havde oplevet pludselig at blive helt døv. ”Ordet pensionist findes ikke i Bibelen, og jeg havde tænkt, at jeg skulle være fortsat som biskop, til jeg fyldte 70 år. Men jeg er så heldig, at jeg som biskop emeritus har kunnet fortsætte med det, som altid har været min lidenskab: at forsøge at formidle evangeliet i skrift og tale. Jeg føler mig modnet som præst, menneske og far.” Han har altid skrevet. I mere end 20 år har man om søndagen kunnet læse hans klummer i Aftenposten, og sideløbende har han også skrevet bøger. I efteråret udkom bogen om sårbarhed på norsk, og siden har han modtaget flere breve fra læsere, som har bidraget med deres erfaringer. En ny bog er ved at tage form, og den skal blandt andet indeholde afsnit om alderdommens sårbarhed og om den relationelle sårbarhed. ”Vi bidrager, bevidst eller ubevidst, til at gøre andre mennesker sårbare ofte som utilsigtede følger J af vores adfærd,” siger han.

Per Arne Dahl 3 3Født i 1950. Er præst og har blandt andet været præst i Stortinget.

3 3Var i 15 år ansat på stiftelsen Modum Bad som leder af Institut for Sjælesorg og Samlivscentret.

3 3Fra 2014 til 2018 var han biskop i Tunsberg Stift. 3 3Forfatter til en række bøger, hvoraf flere er oversat til dansk.

3 3Gift med familieterapeut Anne Dahl. Parret har fem børn og 14 børnebørn.

Annonce

Bliv testperson for nye høreapparater med uovertruffen lydkvalitet Det er gratis og helt uforpligtende

Testpersoner søges! AudioNova giver dig nu mulighed for at teste vores nye høreapparater Phonak Audéo™ Paradise i 14 dage. Du vil opleve en uovertruffen lydkvalitet, sprød og naturlig lyd, enestående taleforståelse og mulighed for at tilslutte til smartphone og TV. Der er også mulighed for justering via vores Remote Support.

Genoplev din hørelse Din evne til at høre godt kan spille en stor rolle for din livskvalitet. Måske en større rolle, end du selv er klar over. Hos AudioNova vil vi gerne hjælpe dig til at høre godt igen. Med de nye Paradise høreapparater vil du få en uovertruffen lydkvalitet, naturlig, sprød lyd og enestående taleforståelse, så du igen kan nyde at interagere med mennesker omkring dig, og genopleve din hørelse.

Remote Support og tilslut smartphone, TV m.m. De nye høreapparater giver også din audiologist mulighed for at justere høreapparaterne uden, at du personligt behøver at besøge dit hørecenter.

Du kan tilslutte høreapparaterne direkte til din smartphone (både iOS® og Android™) og andre bluetooth-enheder, så du bl.a. kan streame tale eller lyd direkte til din høreapparater og opleve en uovertruffen lydkvalitet i alle situationer.

Test høreapparater gratis i 14 dage Bliv testperson for vores nye Paradise høreapparater helt uden forpligtelser. Testforløbet afsluttes med et spørgeskema og en samtale med en audiologist om et evt. videre forløb. Du kan deltage, hvis du er fyldt 18 år, bor i Danmark, formoder at have et høretab, samt at du enten ikke har høreapparater eller har apparater, som er mere end 3½ år gamle. Hos AudioNova er du også altid velkommen til at tage en pårørende med.

AudioNova har flere end 100 hørecentre i hele landet. Du finder dit lokale hørecenter på www.audionova.dk

Vi holder åbent som normalt

Tilmeld dig som testperson på:

70 60 61 52

Sidste frist den 14. marts

Nyhed

Ring allerede i dag, og tilmeld dig som testperson.

ST O

Phonak Audéo™ Paradise Sikkerhedstiltag mod Covid-19

Fokus på din sikkerhed Vi tager fortsat situationen med Covid-19 alvorligt og følger sundhedsmyndighedernes retningslinjer for at minimere smitterisikoen for vores kunder og personale. Det betyder bl.a., at dit besøg skal være aftalt på forhånd, og at du skal bære mundbind i vores hørecentre. Oplever du tegn på sygdom, skal du ringe for at lave en ny aftale. Vores personale bærer mundbind, og vi benytter værnemidler og andre former for afskærmning, så tæt kontakt undgås, og vi kan holde den fornødne afstand. Vi udleverer også mundbind til dig. Derudover rengøres udstyr og berøringsflader efter hver kunde. Er du i tvivl om, hvor du kan købe mundbind, eller har du brug for mere information i forbindelse med dit besøg, kan du læse mere på www.audionova.dk/coronainfo. Du er også altid velkommen til at ringe til os.

16 | Senioliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

Gør det at ældes værdifuldt igen I en tid, der hylder ungdommeligheden, skabes der en slags aldersapartheid, hvor ældrebefolkningen fejlagtigt bliver gjort usynlig og irrelevant, siger den norske psykolog Sissel Gran AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

Ved coronakrisens spæde begyndelse sad den norske psykolog Sissel Gran sammen med sin mand i hjemmet i udkanten af Oslo og lyttede til et pressemøde med statsminister Erna Solberg og repræsentanter fra sundhedsmyndighederne. Her blev det understreget flere gange, at det heldigvis ”bare” var de ældre, der kunne risikere at blive alvorligt syge med coronavirus. Sissel Gran var målløs. Det kom til at lyde, som om den ukendte virus ikke var så farlig, fordi de ældre jo alligevel snart skulle dø. Og sådan var der måske også andre, der havde opfattet brugen af ordet ”bare”. I hvert fald fik politikerne og sundhedspersonerne i de følgende dage hurtigt ændret retorikken. Nu hed det sig i stedet, at ”hele landet skulle passe på de sårbare ældre”, ligesom det lød i Danmark. Men også den formulering, mener Sissel Gran, er et tydeligt eksempel på, hvordan diskrimination af ældre, såkaldt alderisme, præger de nordiske lande. ”Ældre og gamle – jeg bruger med vilje ordet gamle, fordi det ikke skal være et grimt ord – udsættes for aldersdiskriminering, når vi så ofte bliver fremstillet som én gruppe frem for individer,” siger hun. Sissel Gran er praktiserende psykolog med egen praksis i Oslo, foredragsholder, forfatter og kendt som en flittig klummeskribent i de norske medier, hvor hun tidligere har skrevet mest om kærlighedslivet og menneskelige relationer. Sidste år udkom så hendes bog ”Inni er vi alltid unge”, der handler om hendes eget møde med alderdommen gennem både selverkendelse og sin psykologpraksis – og om samfundets forestillinger om og forventninger til dets ældre. Hendes optagethed af alderdommen begyndte for alvor for nogle år siden, da hun på en gåtur på vej forbi Det Norske Teater i Oslo så sin afdøde mor i teatrets store vinduesparti. En høj, tynd skikkelse. Rynkerne om munden, det grå hår. Personen i teatervinduets spejl var Sissel Gran selv. Det var efter denne oplevelse, hvor de ydre tegn på tidens tand blev åbenbare for hende, at hun forstod, at hun nu var på vej ind i en ny livsfase i sin aldringsproces. ”Udenpå bliver vi gamle. Vores hud rynker. Håret bliver gråt. Men indeni er vi unge, som jeg skriver i bogens titel. Mange ældre oplever nemlig at have et yngre selv indeni. Vi har en forbindelse til noget uforanderligt i os og en følelse af at være det menneske, vi altid har været. Det indre minde eller billede af os selv kolliderer så at sige med virkeligheden. Også derfor har så mange ældre svært ved at blive sat i bås og defineret som en

man må vænne sig til, at man er lidt usynlig for omverdenen. Uden at blive trist af den grund.” Den første gang, hun lagde mærke til sin egen usynlighed, er efterhånden en del år siden. Hun gik på brostensbelagte Karl Johans gate i Oslo. Handelsgaden var fuld af liv. ”Så mærkede jeg pludselig, at jeg var helt usynlig. Ingen så mig. For ingen ser på en gammel dame. Usynligheden er et udtryk for, at du ikke længere er så relevant i de nordiske samfund, når du bliver ældre. Det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor mange udsættes for aldersdiskriminering, når der opfordres til, at man lader unge kræfter komme til. Men det er der jo et paradoks i. På den ene side opfordres vi til at arbejde længere, og på den anden side er arbejdspladserne ikke interesseret i at ansætte mennesker, som er over 50 år. Vi skal gøre det at ældes værdifuldt igen i en tid, der hylder ungdommeligheden.”

ensartet gruppe af ’sårbare ældre’ under coronakrisen. For vi føler os jo lige så forskellige og levende som alle andre.” Det er ikke, fordi ældre aktivt søger mod ungdommen, mener Sissel Gran. Men vore nordiske samfund er vældig optaget af ungdommelighed. Vi forherliger det friske, det nye og det unge. Vi skal alle følge med, tænke fremad og være optaget af det innovative og effektive. ”Alt det modsatte af alder og erfaring. Og man bliver jo latterliggjort, hvis man er fortaler for det modsatte. Jeg læste for nylig det gækkebrev, som Suzanne Brøgger har skrevet under coronakrisen, hvor hun ’anonymt’ fortæller om, hvordan hun har fået langsommeligheden tilbage i sit liv. Det er positivt, at hun tør skrive sådan. For det er ildeset i vores tid at ønske sig ro, selvom mange med alderen bliver mere optaget af at dvæle. Og selvom jeg egentlig føler, at jeg følger meget med i det meste af det, der sker i vores samfund, kan jeg også sidde længe og nyde at se på en fugl,” siger Sissel Gran. Allerede når man runder 30 år, føler mange – næsten 70 procent i Norge – sig yngre, end de er, fortæller Sissel Gran. ”Alder er som en rejse. Når du er barn, længes du efter at blive ældre og ’stor’. Du higer efter at bestemme selv og blive autonom. Men på et tidspunkt vender det. Du begynder at lægge mærke til din egen forgængelighed. Og det er nok også derfor, at vi har det så eksistentielt svært med alder: Det er uforståeligt for os, at vi skal dø,” siger Sissel Gran. At mange ældre oplever, at de er allierede med et ungt selv, skyldes også, at vi i gennemsnit lever cirka 30 år længere end for 100 år siden, og at mange fortsætter med at arbejde og udrette en masse i alderdommen. De passer børnebørn, rejser, skriver og arbejder frivilligt. ”At ældre føler sig unge indeni, skal dog ikke forstås, som om vi kæmper imod alderen eller fornægter den. Det ville jo være patetisk. Men vi mennesker har også en følelse af, at vi er aldersløse. Så selvom vi alle ved, at vi bliver gamle på et tidspunkt, kommer alderdommen for de fleste af os alligevel fuldstændig uventet,” siger Sissel Gran og tilføjer: ”Eller som min gamle nabo, Karl på 88 år, siger: ’Indeni er jeg sikker på, at jeg kan kravle op ad en stige til mit hustag og rette på de skæve tagsten. Men så snart jeg rejser mig op fra stolen, forstår jeg, at det kan jeg ikke. Men så er der heldigvis mange andre ting, som jeg kan gøre.’” Det er egentlig Sissel Grans hovedbudskab. ”Der er altid noget mere at opleve, opdage, leve for og glæde sig over. Selv meget små ting. Så luk ikke din livsfortælling for

0 Den norske psykolog Sissel Gran, 68 år, mener, at der er behov for at bygge bro mellem de polariserede aldersgrupper i samfundet. – Foto: Line Møller/VG/ Ritzau Scanpix.

tidligt. Hold bogen åben. Min egen mor beklagede sig meget i de sidste år, hun levede: ’Åh, min krop er så slidt. Alt er forfærdeligt.’ Hun lukkede sin livsfortælling alt for tidligt. Hun tænkte ganske tidligt i livet, at der ikke var mere at gøre og opleve. Det var meget smertefuldt at lytte til.” Før coronakrisen har Sissel Gran været i fuld gang med at turnere landet rundt med sin nyeste bog. De resterende arrangementer er udskudt, indtil det er forsvarligt at samles igen. Til arrangementerne har mange – både i den tredje og fjerde alder – følt sig set og anerkendt. Der er ældre på 90 år i rullestole på første række, der råber, at hun skal tale højere. De siger deres mening rent ud og har ikke tid til at vente. Og der er gamle damer på 85 år, der flyver ud i tekøkkenet og serverer kaffe og kage i pauserne. For som de siger: ”Vi må jo hjælpe de gamle.” ”Hver gang jeg har afsluttet et foredrag for en livlig, stor sal, så har jeg sagt til dem, at det her er

et levende bevis på, at de ikke har lukket deres livsfortælling for tidligt. For de har siddet der og lyttet til et oplæg om aldring. De har leet, oplevet genkendelighed og sludret sammen i pauserne,” siger Sissel Gran, der i øjeblikket arbejder hjemmefra, hvor hun har isoleret sig med sin mand. ”Den tredje alder må ikke blive dødens venteværelse. Den bør være en tid, som du kan bruge til at gøre noget godt, noget andet, som du ikke har prøvet før, eller noget, som optager dig. For eksempel bruger jeg selv tid på at skrive mere, mens jeg har færre klienter, end jeg havde tidligere. Jeg går også flere ture i skoven og taler mere med min mand,” siger Sissel Gran. Hun er dog udmærket klar over, at det ikke altid er let. For den tredje alder kan som livsfase også være forbundet med megen skam på grund af netop samfundets ungdomsforherligelse. ”Man er stiv i kroppen, når man står op om morgenen. Og

Og hvordan gør man så det? Ud over at ældre skal blive bedre til at banke i bordet og gøre sig gældende, mener Sissel Gran, at der er behov for at bygge bro mellem polariserede aldersgrupper, så man kan få gavn af hinanden. ”De ældre må ikke afvise de unge, og de unge må ikke afvise de ældre. For det skaber aldersapartheid, når de unge omtaler coronakrisen som en boomer remover. Og når de ældre med forargelse omtaler coronaepidemien som noget, de unge er skyld i at have bragt til Norden på grund af deres luksusferier i Italien og deres forbandede globaliserede livsstil, er det også galt.” Vi skal være meget forsigtige med at sige ting, som kan virke alderspolariserende, mener hun, og vi skal derfor være opmærksomme på at sige fra, hver gang vi ser eller hører det. ”Vi må have et samfund, hvor alle aldre er repræsenteret, og hvor alle menneskers erfaringer er vigtige. Og jeg kan jo have et slags håb om, at ældre og gamle bliver set som mere værdifulde nu, hvor hele samfundet pludselig står på hovedet for at beskytte alle over 65 år,” siger SisJ sel Gran.

Sissel Gran 3 Født i 1951. Opvokset i Ringerike i Norge. Uddannet psykolog ved universitetet i Oslo. Forfatter til flere bøger, heriblandt ”Inni er vi alltid unge” (2019). Gift og har to børn og et barnebarn. Bor i Oslo.

Når helbredet Når helbredet Når Når helbredet helbredet Når helbredet forstyrrer dit forstyrrer dit liv orstyrrer forstyrrer dit ditdit liv livlivliv forstyrrer

Actera Actera Actera Actera Actera

TDTSLREIKEVNVSLATKILIVVILS B E D RTIET EL ITV S K V A L I T E T T TE IN IN R E TRTEETNR TLTTE BR ELEDTTBRT IELEEDRN B LREIEETV I L B E D RTAEEKL TLIVTIAVELS K VA LI TE T

Smerter, uro, hævelser eller i benene, merter, uro, hævelser eller krampe i krampe benene, erter, Smerter, uro, uro, hævelser hævelser eller eller krampe krampe i benene, i benene, Smerter, uro, hævelser eller krampe i benene, nedsat bevægelighed ogikke sår der ikke heler, er blot nogle af de nedsat bevægelighed sår der heler, er blot af de dsat nedsat bevægelighed bevægelighed ogog sår og der sår ikke der ikke heler, heler, er blot er blot nogle nogle af deaf de nedsat bevægelighed og sår der ikke heler, ernogle blot nogle af de problemer eller sygdomme som mange går rundt med. problemer eller sygdomme som mange går rundt med. oblemer problemer eller eller sygdomme sygdomme som som mange mange går rundt går rundt med. med. problemer eller sygdomme som mange går rundt med.

Actera Actera Actera Actera Actera

Detaltsammen kanvære altsammen være på et nedsat kredsløb, etDet kan altsammen symptomer et noget som kan altsammen kan altsammen være symptomer være symptomer på på etsymptomer nedsat pånedsat etpå nedsat kredsløb, kredsløb, noget noget som somnoget Det kan være symptomer etkredsløb, nedsat kredsløb, noget som som blodtryksmålinger på armen ikke at måler afklare lodtryksmålinger armen afslører. For atafslører. afklare dette i vi i måler tryksmålinger blodtryksmålinger på på armen på armen ikke afslører. ikke afslører. Forafslører. at For afklare atFor afklare dette måler dette måler vi i vidette blodtryksmålinger påikke armen ikke atFor afklare dette måler vi i vi i klinikkerne blodtrykket både på arme ogog ben; ankler og tæer. inikkerne blodtrykket både på arme og ben; ankler tæer. kkerne klinikkerne blodtrykket blodtrykket både på både arme på og arme ben; og ankler ben; ankler og tæer. og tæer. klinikkerne blodtrykket både på arme og ben; ankler og tæer. Det er ensmertefri enkel og metode, smertefri metode, der straks viser, om du har nedsat kredsløb. etDet er en enkel og smertefri metode, der straks viser, om du har nedsat kredsløb. er en enkel er ener og enkel smertefri og der straks der straks viser, om viser, du om hardu nedsat har nedsat kredsløb. kredsløb. Det en enkel ogmetode, smertefri metode, der straks viser, om du har nedsat kredsløb.

TDTSLREIKEVNVSLATKILIVVILS B E D RTIET EL ITV S K V A L I T E T T TE IN IN R E TRTEETNR TLTTE BR ELEDTTBRT IELEEDRN B LREIEETV I L B E D RTAEEKL TLIVTIAVELS K VA LI TE T

Mange danskere har åreforkalkninger i benene uden at det. vide det. Mange danskere har åreforkalkninger i benene uden at uden vide det. geMange danskere danskere har åreforkalkninger har åreforkalkninger i benene i benene uden at uden vide atdet. vide Mange danskere har åreforkalkninger i benene at det. vide Opdages åreforkalkningen iman tide, kan man bl.a. forebygge blodpropper. pdages åreforkalkningen i tide, kan man bl.a. forebygge blodpropper. ages Opdages åreforkalkningen åreforkalkningen i tide, ikan tide, man kan bl.a. forebygge bl.a. forebygge blodpropper. Opdages åreforkalkningen i tide, kan man bl.a. blodpropper. forebygge blodpropper.

Kredsløbsproblemer? Kredsløbsproblemer? Kredsløbsproblemer? Kredsløbsproblemer? Kredsløbsproblemer?

Actera Actera Actera Actera Actera

Elektromagnetisk behandling: ogbivirkninger uden bivirkninger lektromagnetisk behandling: Smertefri og uden bivirkninger ktromagnetisk Elektromagnetisk behandling: behandling: Smertefri Smertefri ogSmertefri uden og uden bivirkninger Elektromagnetisk behandling: Smertefri og uden bivirkninger

Et velfungerende kredsløb betyder alt og behandlingen har hjulpet telfungerende velfungerende kredsløb betyder alt - og behandlingen hjulpet Et velfungerende kredsløb kredsløb betyder betyder alt - og alt behandlingen -alt og harhar hjulpet har hjulpet Et velfungerende kredsløb betyder -behandlingen og -behandlingen har hjulpet mange før dig mange før dig nge mange før dig før dig mange før dig TDTSLREIKEVNVSLATKILIVVILS T TE IN R E TRTEETNR TLTTE BIN EL DTBRIELEDRB LREIEEV TAB EKL TEIVTD AER LTIET EL ITV S K V A L I T E T R E T TE N T I L B E D R E LI VS K VA LI TE T

smertefri og uden bivirkninger, ved at får placeret elektromagnetiske ehandlingen der er smertefri ogeruden bivirkninger, foregår at foregår du får placeret elektromagnetiske ndlingen Behandlingen derBehandlingen er smertefri der erder smertefri ogder uden og bivirkninger, uden bivirkninger, foregår foregår vedved at ved du får atved placeret du at får placeret elektromagnetiske elektromagnetiske Behandlingen er smertefri og uden bivirkninger, foregår du fårdu placeret elektromagnetiske spoler på ben eller arme, afhængig af din grundlidelse. Herved stimuleres kroppens poler påspoler ben eller arme, afhængig af din grundlidelse. Herved stimuleres kroppens celler. er spoler på ben på eller ben arme, eller afhængig arme, afhængig af din grundlidelse. af din grundlidelse. Herved Herved stimuleres stimuleres kroppens kroppens celler. celler. på ben eller arme, afhængig af din grundlidelse. Herved stimuleres kroppens celler.celler.

Actera apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger ind i kroppen, ogJomdannes JÆ ctera apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger i kroppen, og omdannes a Actera apparatets apparatets specielle, specielle, men helt men ufarlige helt ufarlige magnetfelter, magnetfelter, trænger trænger indind i kroppen, ind i kroppen, omdannes og omdannes U m Roman UJIB UJB ULIB noman an BIÆ Actera apparatets specielle, men helt ufarlige magnetfelter, trænger indog i kroppen, og omdannes J IM I U LU L L Æ T B Æ Æ I UID L L U U U B M M M her til små elektriske spændinger, der optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. U er til små elektriske spændinger, der optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. SP l små her til elektriske små elektriske spændinger, spændinger, der optimerer der optimerer den elektriske den elektriske spænding spænding på cellevæggen. på cellevæggen. S S S M P P P RIS her til små elektriske spændinger, der optimerer den elektriske spænding på cellevæggen. Kre R R R K S KdresKd r I I P e r S S S e d R d s K l I ø løsbløssb leø rm S b b d s s s s m m m l ø å å å å b l i l l l nin gåclin ng inc Behandlingen foregår påklædt, ogkan kun de færreste kan mærke de elektromagnetiske ehandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de færreste kan mærke elektromagnetiske felter ndlingen Behandlingen foregår foregår fuldt påklædt, fuldt påklædt, og fuldt kun og de kun færreste de færreste mærke kan mærke de de elektromagnetiske de elektromagnetiske felter felterA A felter Ac inginisgnim A

ctecrtaecrptaerAø tvera pcrø l. cgl.incl. l. l.ve Behandlingen foregår fuldt påklædt, og kun de færreste kan mærke de elektromagnetiske felter rpa cvrtø p evbre ø a p e e b handli b b r under selve behandlingen. ø nder selve behandlingen. e e r selve under behandlingen. selve behandlingen. v h h h e a a a b ndnlid under selve behandlingen. hlg legid ng aineg n nn dl

Ved besøg i klinikkerne: ed første besøg ibesøg klinikkerne: første Ved første besøg besøg iførste klinikkerne: i klinikkerne: Ved første i klinikkerne:

30 3Actera 3 Actera Actera Actera Actera 0300300 .-.00 -.-0.-.ing

TDTSLREIKEVNVSLATKILIVVILS L ITV S K V A L I T E T Vi sygeplejersker er erfarne og en forsamtale med en grundig kredsløbsmåling T TE IN IN TID TIEK erVierfarne og tilbyder forsamtale med en grundig kredsløbsmåling R E TRTEETNR EL DTTBRT IELEEDRN B LREIEEV AVER LS T EV erfarne er erfarne og sygeplejersker tilbyder og tilbyder en forsamtale en tilbyder forsamtale en med grundig en grundig kredsløbsmåling kredsløbsmåling R IL BED ALITET Visygeplejersker ersygeplejersker erfarne sygeplejersker ogen tilbyder enmed forsamtale med en grundig kredsløbsmåling NRTAoEBEKLrTLEIVm NTLToTEBN oN olpraTm ram rEm N a a l o p suppleret med en gratis Actera prøvebehandling. l l r p uppleret med en gratis Actera prøvebehandling. p leret suppleret med en med gratis en Actera gratis Actera prøvebehandling. prøvebehandling. m risriospro istp a liplotr4p suppleret med en gratis Actera prøvebehandling. til 495,ils9t45o i9 lr,-pi5 4st,9io5 lp,4 9 5,T TilbTuild Målingen omfatter: Målingen omfatter: Målingen Målingen omfatter: omfatter: bTeuiltdbgeutTdgilebt ug ilbudet gæ Målingen omfatter:

Genkender du.........• Blodtryk Genkender du......... enkender Genkender du......... du......... •på Blodtryk på begge overarme • Blodtryk på begge overarme • Blodtryk på begge begge overarme overarme Genkender du......... • Blodtryk på begge overarme

ældæeld er rtdvgeeæ rdæ rdvldeedr vld veeeld b besbteilslibtnil ed ved e egli s t stnin il ilbglid li n ein ne g sgtndilin in den 8/9-2 eli 8-n 8nn /in /d9ge /e0 9 -22 2908d 0 0n-223 8 90-2021 00/23 0 20

•på Blodtryk på begge • Blodtryk på begge ankler • Blodtryk på begge begge ankler ankler • Blodtryk på begge anklerankler ☐ Smerter i benene ved gang • Blodtryk Smerter i Smerter benene gang Smerter ☐ Smerter i☐ benene i benene ved gang ved gang ived benene ved gang •på Blodtryk på begge storetæer • Blodtryk på begge storetæer • Blodtryk på begge begge storetæer storetæer • Blodtryk på begge storetæer ☐i benene Kramper i benene ved gang• Blodtryk Kramper iKramper benene gang Kramper i benene vedived gang ☐ Kramper ved gang ☐ benene ved gang alle målingerne vise har kredsløb i underbenene. Sammenholdt vil alle målingerne vise om du nedsat kredsløb i underbenene. Sammenholdt Sammenholdt vil Sammenholdt alle vil målingerne alle om vise duom har du nedsat har nedsat kredsløb kredsløb i nedsat underbenene. i underbenene. ☐ fødder Kolde hænder og fødder Sammenholdt vilmålingerne allevilvise målingerne visehar om duom hardu nedsat kredsløb i underbenene. Kolde hænder og fødder Kolde og ☐ hænder Kolde hænder og fødder ☐ Kolde hænder og fødder og måleresultatet viser hvilket behandlingsforløb vi vil anbefale. Undersøgelsen og måleresultatet viser hvilket behandlingsforløb vi anbefale. vilvianbefale. Undersøgelsen Undersøgelsen ogUndersøgelsen måleresultatet og måleresultatet viser hvilket viser hvilket behandlingsforløb behandlingsforløb vi vil vil anbefale. Undersøgelsen og måleresultatet viser hvilket behandlingsforløb vi vil anbefale. ☐påSår på ben/fødder på☐ben/fødder Sår Sår på ben/fødder ☐ Sår påSår ben/fødder ben/fødder tager ca. 1 time. ☐prikkende Stikkende ogDet prikkende Det tager ialt ca. 1 time. tager Det ialt tager ca.tager ialt 1Det time. ca. 1 time. Stikkende og Stikkende prikkende ☐ Stikkende og prikkende Det ialt ca.ialt 1 time. ☐ogStikkende og prikkende fødder følelse i fødder og ben følelse i fødder og følelse ben følelse i fødder og iben følelse i fødder og benog ben ☐i benene Uro i benene i benene UroUro ☐i benene Uro ☐i benene Uro ☐om Kramper om natten Kramper natten Kramper om om natten ☐ Kramper natten ☐ Kramper om natten ☐ Brændende Brændende fødder Brændende ☐ Brændende fødderfødderfødder ☐ fødder Brændende Tunge og trætte Tunge og Tunge trætte bentrætte Tunge trætte ☐ og Tunge og☐ben trætte ben ☐ og ben ben ☐benHævede Hævede Hævede ben ☐ Hævede ☐ ben Hævede ben ben ☐ fra åreknuder Smerter åreknuder Smerter fra åreknuder ☐ Smerter fra Smerter åreknuder ☐ fra Smerter fra åreknuder ☐ Tendens blå mærker Tendens til blå mærker Tendens til mærker ☐ Tendens til blå mærker ☐blå Tendens til blå til mærker ☐ og ledsmerter Muskelog ledsmerter Muskelog ☐ Muskelog Muskelledsmerter ☐ ledsmerter Muskelog ledsmerter ☐ogArbejdsArbejdsArbejdsog og ☐ Arbejds☐ Arbejdsog og Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske & Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske & Sygeplejerske Sygeplejerske &Sygeplejerske & Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske Sygeplejerske &Sygeplejerske nedslidningsskader nedslidningsskader nedslidningsskader nedslidningsskader Jeanette Rønhof Ida Vestergaard Jeanette Rønhof Jeanette Jeanette Rønhof Rønhof Ida Vestergaard Ida Vestergaard Ida Vestergaard Suzanne Henriksen Marianne Mathiasen Akupunktør nedslidningsskader Suzanne Henriksen Marianne Mathiasen Suzanne Henriksen Henriksen Marianne Marianne Mathiasen Mathiasen Akupunktør Akupunktør Akupunktør Jeanette Rønhof Ida Vestergaard Suzanne Henriksen Marianne Mathiasen AkupunktørSuzanne ☐ Spændingshovedpine Helle Hansen Spændingshovedpine Helle Hansen Spændingshovedpine ☐ Spændingshovedpine Helle Hansen Helle Hansen ☐ Spændingshovedpine Helle Hansen ☐ Stress Stress Stress ☐ Stress ☐ Stress ACTERA ACTERA HERNING ACTERA AARHUS ACTERA ODENSE ACTERA FRB. ACTERA NORD ACTERA HERNING ACTERA AARHUS ACTERA ODENSE ACTERA FRB. ACTERA ACTERA NORD NORD ACTERA ACTERA HERNING HERNING ACTERA ACTERA AARHUS AARHUS ACTERA ACTERA ODENSE ODENSE ACTERA ACTERA FRB. FRB. ACTERA NORDNORD ACTERA HERNING ACTERA AARHUS ACTERA ODENSE ACTERA FRB. ☐blodtryk Forhøjet blodtryk Forhøjet Forhøjet blodtryk ☐ Forhøjet OLE RØMERSVEJ 11 ØSTERGADE 7 A 6 A Odensevej 98 B, GODTHÅBSVEJ 110 OLE RØMERSVEJ 11 ØSTERGADE 7 A Vejlbjergvej Odensevej 98 B, GODTHÅBSVEJ 110 OLE RØMERSVEJ OLE RØMERSVEJ 11 11 11 ØSTERGADE ØSTERGADE 7 A 7 A Vejlbjergvej Vejlbjergvej 6Vejlbjergvej A 6 A Vejlbjergvej 6 A Odensevej Odensevej 98 B, 98 B, GODTHÅBSVEJ GODTHÅBSVEJ 110 110 ☐ blodtryk Forhøjet blodtryk OLE RØMERSVEJ 6A Odensevej 98 B, GODTHÅBSVEJ 110 ØSTERGADE 7 A 3000 HELSINGØR 7400 HERNING 8240 RISSSKOV 5260 Odense S 2000 FRB. ☐ Dårlig nattesøvn 3000 HELSINGØR 7400 HERNING 8240 RISSSKOV 5260 Odense S 2000 FRB. Dårlig nattesøvn 3000 HELSINGØR 3000 HELSINGØR 7400 HERNING 7400 HERNING 8240 RISSSKOV 8240 RISSSKOV 5260 Odense 5260 Odense S S 2000 FRB. 2000 FRB. Dårlig ☐ nattesøvn Dårlig nattesøvn 3000 HELSINGØR 7400 HERNING 8240 RISSSKOV 5260 Odense S 2000 FRB. ☐ Dårlig nattesøvn TLF.: TLF.: 97 26 64 40 Tlf: 53 62 83 81 Tlf. : 61 41 51 08 TLF.: 38 10 37 11 TLF.: 29 80 29 53 TLF.: 97 26 64 40 53 83 62 83 81 Tlf. : 61 41 51 08 TLF.: 38 10 37 11 TLF.: 29 TLF.: 80 29 29 53 8029 29 5329 TLF.: 97 TLF.: 26 64 97 40 26 64 40 Tlf: Tlf: 53 62 Tlf: 53Tlf: 81 6253 83 81 Tlf. : 61 Tlf. 41 : 51 61 08 41 51 08 TLF.: 38 TLF.: 10 37 38 11 10 37 11 ☐ Følger af diabetes Følger af diabetes Følger diabetes ☐ af Følger af diabetes TLF.: 80 29 80 53 29 53 TLF.: 97 26 64 40 62 83 81 Tlf. : 61 41 51 08 TLF.: 38 10 37 11 ☐ Følger af diabetes

Klinikkerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger Klinikkerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger Klinikkerne Klinikkerne følger følger Sundhedsstyrelsens Sundhedsstyrelsens anbefalinger anbefalinger Klinikkerne følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger

www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-midt.dk. www.acteraklinik.dk www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-midt.dk. www.actera-akupunktur.dk www.acteraklinik.dk www.actera-behandling.dk www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-nord.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-midt.dk. www.actera-midt.dk. www.acteraklinik.dk www.acteraklinik.dk www.actera-behandling.dk www.actera-nord.dk www.actera-akupunktur.dk www.actera-midt.dk. www.acteraklinik.dk

53 62 83 8151 •• ODENSE: 61 41 08TLF. •TLF. FREDERIKSBERG: TLF. 38 10 37 11 HERNING: TLF. 26 40TLF. •29 HELSINGØR: TLF. AARHUS: 53AARHUS: 62 83 •62 ODENSE: 61 41 51 •41 FREDERIKSBERG: TLF. 3837 10 37 •10 HERNING: TLF. 97 26 64 •26 HELSINGØR: 29 80 29 53 RHUS: AARHUS: 53 AARHUS: 62 83 53AARHUS: 81 62•81 83 ODENSE: 81 •62 ODENSE: 61 08 41•08 51 FREDERIKSBERG: 08 • FREDERIKSBERG: 3810 TLF. 10 37 38TLF. 11 10•11 HERNING: 11 • HERNING: 97•TLF. 26 97TLF. 40 26 64 HELSINGØR: 40 •HELSINGØR: HELSINGØR: TLF. TLF. 80 29 29 53 8080 29 5329 53 83 81 FREDERIKSBERG: 38 •37 HERNING: TLF. 9764 26 64•40 40 •97 TLF. 29 29 53 53 83 8161 • 41 ODENSE: 61 51 08 51 • FREDERIKSBERG: 38 37 11 TLF. • HERNING: 97 64 40 64 • HELSINGØR: TLF. 29 80 29 80 53 29 53

18| Seniorliv

Kristeligt Dagblad Lørdag 20. februar 2021

0 Lissi Westergaard Christensen laver naturfitness hver uge i Sønderskoven og Nørreskoven ved Vejle. Her bruger hun for eksempel en træstamme til at træne ryggen og bagsiden af benene. – Privatfoto.

Naturfitness er en vej til nye sunde vaner i en coronatid Lissi Westergaard Christensen er naturfitnessinstruktør og har i mange år brugt skoven som platform for sin træning. Det handler om at se naturens muligheder, fortæller hun AF JULIE HØGHOLM hoegholm@k.dk

For mange mennesker er det nye år også en oplagt mulighed for at opnå nye, sundere motionsvaner. Men hvordan sørger man lige for at få holdt kroppen i gang i en coronatid, hvor fitnesscentrene og sportshallerne er lukkede? Det har 62-årige Lissi Westergaard Christensen fundet et muligt svar på. Hun bruger nemlig naturen som platform for sin træning. Som instruktør i såkaldt naturfitness har hun siden 2010 sammen med sin mand lavet træningshold i Vejle. Normalvis er deres træningshold på mellem 8-16 personer, men under corona har de været af sted i endnu mindre grupper, hvor de sammen udforsker skovens fitnessmuligheder. ”Der er meget kreativitet forbundet med naturfitness. Vi undersøger området og finder ud af, hvor der er skønne steder. Vi går meget efter naturoplevelsen også. Hvilke muligheder er der her?,” siger Lissi Westergaard Christensen. En træstub kan bruges til steptræ-

ning eller til at stå på for at træne sine lægge og sin balance. Sten kan bruges som vægte og såkaldte kettlebells til at træne arme og ryg. Hældende træer ud over en skrænt bruger Lissi Westergaard Christensen til at træne armbøjerne ved at trække sig ind mod træstammen, som hun griber om. Det bløde underlag i skoven er samtidig mindre belastende for leddene end de hårde gulve indendørs, og det kuperede terræn sørger naturligt for en varieret træning med fokus på balance, stabilitet, udholdenhed, styrke og kondition. ”Det handler virkeligt om at se mulighederne. Det er naturen, der bestemmer. Jeg synes, det ville være lidt kedeligt, hvis man valgte at træne udenfor, men undlod at gøre brug af naturens egne virkemidler,” siger Lissi Westergaard Christensen, der har en baggrund som gymnasielærer i dansk og idræt og altid har været glad for at færdes aktivt i naturen ved at dyrke sportsgrene som blandt andet ridning og roning. ”Når vi laver naturfitness, plejer vi at bevæge os et par kilometer rundt i skoven, og så stopper vi ved oplagte stationer, hvor vi så laver

forskellige helkropsøvelser, så vi kommer hele kroppen omkring og ofte træner flere muskler på en gang,” siger hun. Skoven som fitnesscenter er for Lissi Westergaard Christensen helt oplagt for både krop og sjæl. For det giver en anden form for totaloplevelse, i forhold til når træningen foregår i en gymnastiksal. ”Skoven er for mig et fristed. Alle mine sanser er i gang. Hvis jeg ikke har så meget energi eller trænger til en pause i mit hoved, sker der bare noget, så snart jeg kommer ud i skoven. Og når jeg har været ude i et stykke tid, får jeg også gode idéer. Naturen stimulerer min hjerne og åbner mine tanker igen. Så for mig er der helt sikkert også en mindfulness-dimension i naturfitness,” siger hun. Hun holder meget af at se, hvordan den velkendte skov – og dens mange muligheder – ikke bare ændrer sig fra årstid til årstid, men også henover årene, hvor nye, oplagte stationer til at udøve naturfitness pludselig springer hende i øjnene. ”Alle sæsoner i skoven er gode og

har deres helt egne fordele, når det kommer til naturfitness. Lige nu er den fugtig, rolig og uspoleret, og de nøgne grene, stubbe og stammer er meget tilgængelige. Det gode ved skoven er netop, at den kan bruges som træningsplatform året rundt,” siger Lissi Westergaard Christensen og nævner, at tanken om, at det også er et bæredygtigt træningskoncept, blandt andet fordi det ikke stiller særlige krav til bygninger, redskaber eller udstyr, tiltaler hende. ”Det er bæredygtigt for kroppen, så jeg kan holde i flere år og blive ved at rejse mig op, skubbe, trække og være klar til større belastninger. Målet er i tråd med den antikke romerske digter Juvenals kendte ord: ’En sund sjæl i et sundt legeme’. Det drejer sig om det gode liv, velvære og den langtidsholdbare krop,” siger Lissi Westergaard Christensen og fortsætter: ”Men naturfitness er også bæredygtigt på den måde, at vi for eksempel ikke skal bruge lokaler, som vi skal varme op, eller udstyr, som skal produceres. Så det er bare om at komme i gang og ud i skoven. J

Kom i gang med naturfitness 3 Naturfitness er motion i naturens eget fitnesscenter og kan derfor foregå, lige præcis når du ønsker det. 3 Tilmeld dig enten et naturfitnesshold i dit lokalområde, eller begiv dig på egen hånd ud i skoven og se dig omkring. Det handler om at få øje på mulighederne i hver enkelt træstamme, sten og bakke og derved bruge naturens virkemidler til at lave træningsøvelserne udendørs. 3 Prøv for eksempel at lave plankeøvelser ved træer, at steppe ved hjælp af en træstub eller at bruge sten som vægte til at træne arme og ryg. KILDER: NATURFITNESS.DK OG LISSI WESTERGAARD CHRISTENSEN

KOM VIDT OMKRING – OGSÅ UDEN KØREKORT Din frihed – dit valg

Ive-car er det moderne el-køretøj, der lever op til alle krav om miljøvenlighed, og den er fuldstændig ukompliceret at køre – du skal ikke spekulere på gearskifte, rækkevidden er god, og den skal oplades i en helt almindelig stikkontakt. Det kan ikke blive nemmere at komme omkring. Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. levering fra kr. 43.998,Find din lokale forhandler på: www.ivecar.dk

• El rudehejs • Varmeapparat • 2000 W motor • Mulighed for tilkøb af • Bakkamera • 45 Ah lithium batteri • Rækkevidde op til 70 km • Radio / MP3 70 Ah lithium batteri Bluetooth • Tyverialarm med rækkevidde op til 105 km

APE 50

Ape 50 er det ikoniske italienske køretøj, som blev skabt i 1948 baseret på en Vespa monteret med to baghjul og lad. Den er selvfølgelig udviklet og opdateret mange gange siden, og senest i 2018 med et facelift og motorer, der opfylder de strenge Euro 4 krav. Ape 50 leveres i 4 karosseriversioner. Leveres både som lille og stor knallert. Vejledende pris inkl. levering fra kr. 57.498,Find din lokale forhandler på: www.apeimport.dk

BESTIL BROCHURER HOS DANSK IMPORTØR • THOMAS MØLLER PEDERSEN APS • INFO@TMP.DK • TELEFON 97 74 07 33

Højskolekurser SOMMEREN 2021 Rejs ud – herhjemme. 1-2 uger FOLKEMØDE. 14. JUNI

FRILUFTSLIV. 4. JULI

GOLF PÅ BORNHOLM. GT 18. JULI UDSOL

KUNSTUGER. 2 UGER DSER 1. AUG. FÅ PLA

VANDRING PÅ BORNHOLM. GT 27. JUNI UDSOL

BORNHOLMS NATUR. GT 4. JULI UDSOL

HØJSOMMER PÅ BORNHOLM. 18. JULI

YOGA. 8. AUGUST

YOGA. 27. JUNI

HØJSOMMER PÅ BORNHOLM. 11. JULI

VANDRING PÅ BORNHOLM. GT 25. JULI UDSOL

SENSOMMER PÅ BORNHOLM. 15. AUGUST

STRIKNING. 27. JUNI

GOLF PÅ KLIPPEØEN. GT 11. JULI UDSOL

BORNHOLM RUNDT PÅ CYKEL. 25. JULI FÅ PLADSER

KERAMIK. 2 UGER 15. AUGUST UDSOLGT

BORNHOLM PÅ KRYDS OG TVÆRS. 4. JULI

AKVAREL. 2 UGER 11. JULI

BORNHOLM RUNDT PÅ CYKEL. 1. AUG. FÅ PLADSER

LINEDANCE. 22. AUGUST

DSER FÅ PLA

GT UDSOL

www.bornholmshojskole.dk kontor@bornholmshojskole.dk - Tlf. 5697 4077

DSER FÅ PLA