SommerBøger by Kristeligt Dagblad

SommerBøger TILLÆG TIL KRISTELIGT DAGBLAD LØRDAG 8. JUNI 2019

I L L U ST R AT I O N : R A S M U S J U U L

F OTO : L E I F T U X E N

”Selve det at gå er en viljesakt,” siger Jørgen Leth, der er aktuel med en digtsamling om angsten for at falde – og dø. Side 6

”Når jeg læser poesi, kan jeg tale med digtere, der er døde for lang tid siden,” siger den bogaktuelle forfatter Mette Moestrup. Side 12

Læs også • En ny folkebog om Grundtvig er født. Side 32

Læs også

• Fem forfattere fortæller om minder fra deres barndoms somre. Side 10

• Der er seks stjerner til oversættelsen af verdenslitteraturens første mesterværk, ”Gilgamesh”. Side 34

• Thomas Boberg besøger hele menneskehedens historie, når han i sin nye bog gennemrejser Afrika. Side 8 • Rune Lykkebergs ”Vesten mod Vesten” er dyb og original. Side 31 • ”Katteøje” er Margaret Atwoods bedste roman. Side 46

F OTO : L E I F T U X E N

Sommertid er læsetid, og i tillæget ”SommerBøger” er der 48 sider med masser af inspiration til sommerens læsning.

• ”Det gælder om at holde sig i gang. Det er også min måde at bearbejde sorgen på,” siger Hanne Marie Svendsen, der har skrevet romanen ”Mellem regndråber” om tiden før og efter sin mands død. Side 14

Spar 15% på din Farstrup stol Som medlem af Ældresagen sparer du 15% på din Farstrup stol hos os * Hvis du ikke kan komme til os, kommer vi til dig.

Få besøg af stolebussen Ring til 45 87 54 04 *Tilbuddet gælder ikke kampagner og i forvejen nedsatte varer

København Torvegade 55-57 Tlf: 32 57 28 14 Kgs. Lyngby Jernbanepladsen 19-25 Tlf: 45 87 54 04 www.farstrupstole.dk

Sommerens bøger er ladet med: tankeflugt, underholdning og inspiration Få nye ideer til konflikthåndtering i familien „Fremragende og meget relevant udgivelse.“ DBC

Velkommen til romanen, der flytter ind i dit liv „... en fascinerende bog om livet, døden, historien og erindringerne.“ Kristeligt Dagblad

Livsfilosofi og erfaringer, der kan mærkes. Til naturelskeren og havemennesket

Har du lyst til at udrette noget væsentligt? „Det er en spændende historie, en utrolig fortælling om, hvordan tro og vilje kan flytte bjerge og forandre skæbner.“ Kristeligt Dagblad

Når du får brug for at drømme dig væk „Bogen er smukt illustreret ... kan kun anbefales.“ Berlingske

KØB BØGERNE PÅ K.DK/KLUB ELLER HOS DIN BOGHANDLER

“DET ER EN IMPONERENDE DANSK “DOMESTIC NOIR”-DEBUT!” - LARS OLE SAUERBERG, JYLLANDS-POSTEN DAGBLADENES BUREAU

“DEN BEDSTE ROMAN, JEG HAR LÆST I MEGET LANG TID.” HELLES BOGOMTALER

“EN FANTASTISK DEBUT” MORDTANKER.DK

“DET ER EN VIRKELIG UNIK DEBUT, SOM JEG VAR HELT OPSLUGT AF” BOGRUMMET.DK

4 | SommerBøger

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Sommeren er anledning til at rejse ind i bøgernes verden Juni, juli og august står både i feriens og bøgernes tegn, og på mange måder er litteraturen i sig selv tæt på at være den ultimative feriedestination

kommentar AF STINA ØRREGAARD ANDERSEN KULTURJOURNALIST OG TILLÆGSREDAKTØR andersen@k.dk

Kalenderen siger juni, den siger sommer, og for mange danskere betyder det, at en rejse venter lige rundt om hjørnet. Biler fyldes til bristepunktet og trilles ned mod de tyske motorveje, bagage checkes ind i lufthavnen med lidt dårlig klima-samvittighed i baghovedet, og sommerhushaver indtages og tilsættes en duft af grillmad og nyslået græs. For med sommeren følger for mange også en rejselyst – en lyst til at rejse væk fra hverdagen og ind i en anden verden. For at få det ønske opfyldt behø-

Gæt og vind 3 Svarene på alle quizzens spørgsmål kan findes i artiklerne i dette tillæg. Send svarene til Kristeligt Dagblad, Vimmelskaftet 47, 1161 København K, og mærk kuverten ”Bogquiz” eller send pr. mail til konkurrence@k.dk. Svarene skal være Kristeligt Dagblad i hænde senest torsdag den 20. juni klokken 13. Navnene på vinderne offentliggøres i avisen lørdag den 22. juni. 3 De tre første rigtige besvarelser, vi trækker, vil blive præmieret. Det første navn, vi trækker, vinder et gavekort til Bog&idé til en værdi af 500 kroner. Det næste navn vinder et gavekort til Imerco til en værdi af 500 kroner. Det tredje navn vinder bogen ”Fælleden” af Robert Seethaler, der er udkommet på Kristeligt Dagblads Forlag.

ver man nu ikke altid at rejse langt væk hjemmefra. Man kan også bare åbne en bog. For gennem bøgerne kan vi blive præsenteret for verdener, vi ikke engang kunne forestille os eksisterede eller vidste, at vi drømte om at lære at kende. Og sommeren – hvad end den byder på solskinstimer og udeliv eller regnfulde dage med tæpper og tedrikkeri inden døre – egner sig perfekt til at rejse ind i bøgernes verden. Sidste sommer rejste jeg selv ind i en lidt overraskende verden. Da jeg var gået i stå i de tunge bøger om krig og ulykkelige børn, jeg selv havde valgt at tage med på ferie, og samtidig var blevet træt af at lytte til lydbøger, gik jeg på jagt i min kærestes kuffert. Gemt bag sommertøjet og bøger af Søren Kierkegaard, Joan Didion og Ernest Hemingway gemte sig en verden i bogform, der for mig var helt fremmed: ”Jakob Fuglsang. Drøm-

WWSommeren – hvad

end den byder på solskinstimer og udeliv eller regnfulde dage med tæpper og tedrikkeri inden døre – egner sig perfekt til at rejse ind i bøgernes verden.

men om regnbuestriberne og den gule trøje”. Jeg går ikke op i cykelløb – slet ikke – men alligevel tog jeg mig selv i at sluge siderne i bogen og blive betaget af den verden, som den danske cykelrytter kunne fortælle mig om. Jeg kunne mærke spændingen under de store løb og den ensomhed, der fulgte efter. Pludselig var jeg ikke meget for at aflevere bogen tilbage til min kæreste, der måtte minde mig om, at jeg på vores ferie et par somre forinden altså også havde hugget hans bog om den svenske fodboldstjerne Zlatan Ibrahimovic – selvom jeg ikke går op i fodbold. På mange måder er det lige præcis dét, bøger kan. De kan få os til at glemme vores egen hverdag, få os til at smide alle forbehold og tage os med til verdener, vi ellers aldrig ville opleve. På den vis er bøgerne faktisk tæt på at være den ultimative

feriedestination. Men hvis rejselysten alligevel trækker så meget i én, at man vælger at drage ud i den rigtige verden, er bøgerne om ikke andet særdeles godt selskab at have med på rejsen og ferien en anledning til at finde dem frem. Forhåbentlig kan tillægget ”SommerBøger”, hvor vi har samlet nogle af de bedste tidligere bragte artikler om både faglitteratur og skønlitteratur, give inspiration til sommerlæsningen og samtidig give et overblik over den bogsæson, der nu når sin ende. Her vil læseren blandt andet kunne finde anmeldelser af bøger af Margaret Atwood, Rune Lykkeberg, Vladimir Nabokov og Thomas Boberg, ligesom læseren vil kunne dykke ned i store eksistensinterviews med forfattere som Hanne Marie Svendsen, Tomas Espedal, Jørgen Leth og Mette Moestrup. God fornøjelse med læsningen – både nu og resten af sommeren! J

Quiz med om SommerBøger 3 1. Hvornår udkom Margaret Atwoods ”Katteøje” første gang?

3 6. Hvornår er Hanne Marie Svendsen født?

3 11. Hvor kommer Jo Nesbø fra?

3 2. Hvor bor Peter Øvig?

3 7. Hvor i landet er Mette Moestrup født?

3 12. Hvor mange sider fylder Peter Langwithz Smiths ”Dødens bolig”?

3 3. Hvem har oversat ”Pnin”?

3 8. Hvem har skrevet ”Africana”?

3 13. Hvilket dansk forlag er romanen ”Elsken” udkommet på?

3 4. Hvor stammer ”Gilgamesh” fra?

3 9. Hvilket forlag udgiver serien ”100 Danmarkshistorier”?

3 14. Hvornår døde Max Weber?

3 5. Hvad hedder Jørgen Leths nye digtsamling?

3 10. Hvem har illustreret den nye udgave af ”Grimms eventyr”?

3 15. Hvem har skrevet ”Kærlighedens antarktis”?

Udgivet af Kristeligt Dagblad

Ophav EvaTind

uforløst møde med Miriam rejser Sui or at opsøge sin koreanske bedstefar og å den sydkoreanske ø Marado i et lille kat, der lever af at dykke efter perler. er en hverdagsodyssé om en familie på skilles og rejser ud i verden for at finde

ntyrlig fortælling om, hvad der kan man bliver forladt, og de indsigter og overraskelser der følger med, når man

Roman

Gyldendal

flytter, bliver Kai ramt af en livskrise. reanske far forlod ham, da han var barn, dentificerer sig hverken med sine ke rødder eller med sine evner til at e andre ved håndspålæggelse. Han er sig for at rejse til et alternativt samfund

Ophav Eva Tind

R BEGIVENHEDER, SOM FORANDRER Sui bliver forladt af sin mor, da hun er ganske lille, fordi moren kunstnerkarrieren frem for kernefamilien. s far, opfostrer hende alene, indtil Sui -årig beslutter at flytte hjemmefra. me tid modtager Sui en invitation om ge Miriam, der har vendt civilisationen og har købt en ødegård dybt inde i de

Eva Tind, f. 1974, debuterede med digtsamlingen do i 2009 og modtog Klaus Rifbjergs Debutantpris fra Det Danske Akademi i 2010. Siden fulgte to digtsamlinger og romanen Rosenvej. Hendes uafrystelige roman Han fra 2014 handler om en adopteret kvinde, der rejser til Nordkorea for at komme nærmere sin afdøde biologiske far. I 2015 blev hun tildelt Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat. Hendes seneste bog, Astas skygge fra 2016, er et personligt portræt af stumfilmstjernen Asta Nielsen. Samme år modtog hun Otto Rungs Forfatterlegat.

ÍÍÍÍÍ

ÍÍÍÍÍÍ

— POLITIKEN

 — JYLLANDS-POSTEN

   — NORDJYSKE

— KRISTELIGT DAGBLAD

STÆRKE — BERLINGSKE

FORTÆLLINGER

Stærkt indblik i depressionens væsen. — POLITIKEN

 – BERLINGSKE

 – KRISTELIGT DAGBLAD

 — JYLLANDS-POSTEN



ÍÍÍÍÍ — POLITIKEN

Kraftfuld. — WEEKENDAVISEN

Vellykket roman. — JYLLANDS-POSTEN

— NORDJYSKE

 — KRISTELIGT DAGBLAD

 — DAGBLADENES BUREAU

ÍÍÍÍÍ — POLITIKEN

 — KRISTELIGT DAGBLAD

SELL

NU I

TIL DIN FERIE

ÍÍÍÍÍ

HVORDAN 7. OPLAG VI GLEMTE AT LEVE ET MENINGSFULDT LIV.

6 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Jeg løfter fødderne og tvinger mig selv fremad Digteren og filmskaberen Jørgen Leths digtsamling ”Det bliver ikke væk” handler om angsten for at falde og dø – og lysten til at fastholde livet på papiret. Men nu håber han også, at han bliver omfavnet af Gud

interview

Jørgen Leth

AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

Jørgen Leth spænder et stort smil ud i ansigtet, mens han langsomt nærmer sig med en linedansers forsigtighed. Et skridt ad gangen gennem Det Danske Filminstituts restaurant Sult midt i København. I øjeblikket er filminstruktøren og digteren ved at klippe en ny film med arbejdstitlerne ”I walk” eller ”Jeg kigger på mine fødder”, og temaet går også igennem hans nye digtsamling ”Det bliver ikke væk”, der både handler om angsten for at snuble i gangen og tankegangen med udsigt til, at døden nærmer sig. ”Sproget er et mylder i et glemt brød,” skriver digteren, der altså stadig lever i bedste velgående med samlingen, der udkom i maj og fik fem stjerner her i avisen. ”Man kan koge det hele ned til angsten for at falde,” skriver han i digtsamlingen, der også beskriver et enkelt konkret fald under en stærk sommerblæst i Skagen, inden han rejste sig fra sandet og asfalten og kom til hægterne igen. ”Det er noget, jeg sander meget i disse år. Det er ikke, fordi jeg falder hver dag. Det gør jeg langtfra, men jeg tænker hele tiden på det, så jeg ser mig for, når jeg går. Og det er uvant for mig,” siger den snart 82-årige Jørgen Leth med et fast greb om sin fornemme stok med sølvhoved: ”Selve det at gå er en viljesakt,” kommer det så. ”Man skal gå for at leve, synes jeg. Og det er jeg blevet meget bevidst om, og det irriterer mig grænseløst, at jeg ikke går så frit som tidligere. Det prøver jeg at rette op på hele tiden. Jeg løfter fødderne og tvinger mig selv fremad. Det skal jeg hele tiden øve mig på, fordi det er så svært i min alder at styre sine skridt og komme i gang. Det handler om at komme i gang. Det har jeg skrevet mange digte om i tidligere sammenhæng. Det er en vigtig øvelse at kunne komme i gang. At sætte sin fod og komme et skridt frem. Det er en helt enkel ting. Men jeg er meget interesseret i enkeltheden ved den øvelse. Er du med?”, spørger han og fortsætter: ”Og så spiller jeg tennis, og der kan jeg mærke, at den frihed, jeg efterlyser, pludselig er der, så jeg pludselig kan bevæge mig meget frit, harmonisk og sommetider inspireret. Det er et mysterium for mig, at en aktivitet som tennis udsletter vanskeligheder for mig, men det konstaterer jeg, hver gang jeg spiller tennis.” Gennem sproget kan han også bevæge sig frit for at fastholde det liv, der var og er – som en dreng, der samler insekter i et glas, som han skriver: ”Tankerne er gode men de forsvinder/ De skal indfanges i glas, ligesom insekter/Pilles fra hinanden ligesom insekter.” Det er heller ikke kun barndommens billeder, han genbesøger i digtsamlingen, men mange af sine gamle helte, der vender tilbage i tankerne ”som en kær salme fra barndommen”, og ”selve skriveprocessen er et livstegn”, som han selv siger, da han har sat sig ned og liver op ved udsigten til et stykke smørrebrød med hønsesalat. For livet gælder også om at finde små ting at glæde sig til. Og sådan vokser livslysten også for ham i løbet af dagen, forklarer han: ”Jeg har meget svært ved at få mig selv til at stå op om morgenen, fordi jeg er meget formørket om morgenen. Jeg har ingen drift efter at komme op, men det overvinder jeg ved simpelthen at sætte mig med benene ud af sengen. Sommetider lægger jeg mig igen, men sommetider fortsætter bevægelsen. Og langsomt bliver jeg bevidst om, at der er noget, jeg skal. Der er noget, jeg skal læse.

Født i 1937 i Aarhus. Dansk journalist, forfatter, tv- og filmmand, foredragsholder, cykelkommentator og digter.

0 ”Selve det at gå er en viljesakt,” siger Jørgen Leth, der bogstaveligt talt forsøger at holde sig i gang. – Foto: Leif Tuxen.

Og der er morgenmad, der venter mig nede på café Det Vide Hus. Den morgenmad er ofte det bedste argument for at stå op, og i løbet af dagen er krisen overvundet, fordi der tydeligvis er andre ting at se frem til. Allerede hen imod klokken 12 begynder jeg at forstå, at der alligevel er en mening med at være her. Det lyder dystert, men sådan er det,” siger han, mens en tjener serverer smørrebrødet som et lille stykke mening med livet – pyntet med omhu, violette trekløvere og sprøde baconstykker. Det begynder med lysten til morgenmad, og derefter udvikler livsappetitten sig altså. Men i ”Det bliver ikke væk” skriver han også, at ”det værste er at vågne med en pludselig klarhed”: ”Det oplever jeg meget. Jeg hader det med at vågne, og så er der en pludselig nøgtern klarhed.” Kan det også være en dødsbevidsthed? ”Ja, bestemt. Digtene er også meget i nærheden af en definitiv situation. De er vel i nærheden af døden på en vis måde. Det er ikke en besyngelse af døden, for det er ikke, fordi jeg selv har lyst til at dø lige med det samme, men jeg er blevet mere klar over, at jeg skal dø.” ”Men jeg er meget åben over for at blive påvirket religiøst. Og jeg har den indstilling, at jeg sådan set er klar, men jeg synes ikke, at der er nogen, der vil bruge den parathed til noget. Jeg er klar til at være mere troende, men jeg finder ikke en tager af det.” Er det måske, fordi du mest har været iagttager af tro med den distance, der kan ligge i det? ”Jo, det kan da godt være. Jeg vil da gerne have en forklaring på det. Jeg undersøger jo hele tiden,

hvorfor det er sådan og sådan. Og jeg synes, at jeg har haft mange muligheder for at komme ind i troen. Jeg er gået til mange begravelser, specielt i Haiti har jeg set mange begravelser. Og det gør altid indtryk på mig. Jeg græder også, når jeg har kendt dem, der dør, og det berører mig at være med til de store messer, der er der. Men jeg føler ikke, at jeg ved, hvad jeg skal bruge det til. Det gør jeg ikke. Sommetider kan jeg blive rørt over en salme, som det fremgår af min digtsamling,” siger Jørgen Leth, der kan få alle sætninger til at lyde som et digt, men pludselig tier længe, inden ordene igen kommer til ham: ”Det kan også være, at det er fuldstændig arrogant at gå ud fra, at man skal berøres af en bestemt følelse, der skal ændre ens liv. Men jeg kunne godt tænke mig at være troende, og når jeg siger det sådan, er det, fordi jeg ikke er det, selvom jeg gerne vil være det. Og jeg ville ønske, at troen bare kom til mig. For jeg synes, at der er en iboende generøsitet i enhver religion. Jeg synes, at jeg har gjort mit, så jeg vil helst gerne modtage, men det kan godt være, at det er en indstilling, der er dybt nedgravet i min tilbøjelighed til at blive betjent. At verden er der for, at jeg skal føle mig godt tilpas i livet, og ikke omvendt. Og jeg ved også godt, at man ikke kan nøjes med at være iagttager i et kærlighedsforhold. Der kan man ikke holde distancen, men må overgive sig til den, og sådan er det måske også med troen.” Læs anmeldelse af digtsamlingen på

k.dk/kultur

Hans karriere som journalist begyndte på dagbladet Aktuelt i 1959, og han var senere på dagbladet Politiken. Han var i 1960’erne en del af avantgardemiljøet i København sammen med blandt andre Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard, og han debuterede med digtsamlingen ”Gult Lys” i 1962 og kortfilmen ”Stopforbud” i 1963.

Jørgen Leth er desuden kendt for at have skrevet og instrueret over 40 spille- og dokumentarfilm. I mange år kommenterede han også Tour de France for TV 2, men det samarbejde er nu ophørt. ”Det bliver ikke væk” er udkommet på forlaget Gyldendal.

R A H E R E K S N A D E T S E L DE F IE R E F Å P D E Hvor mange kan du nå denne sommer? M R E G Ø B 3 Til dig der vil have noget HELT nyt

Til dig der endnu ikke har fået læst

Til dig der vil inspireres

Til dig der vil have mord og spænding

Til dig der vil blive klogere i ferien

Til dig der vil forsvinde ind i en god historie

Til dig der bare gerne vil have god mad

VIND

EN BOGSTAK* Del dine læseoplevelser på Instagram #sommerferiebog

*Brug #sommerferiebog og deltag i konkurrencen om en bogstak fra Lindhardt og Ringhof. Læs mere på bog.dk/sommerferiebog

LINDHARDT OG RINGHOF

8 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

0 58-årige Thomas Boberg har været nomineret til den prestigiøse Nordisk Råds Litteraturpris hele to gange, og han har fået Det Danske Akademis Store Pris og flere andre hædersbevisninger. Han har siden 1984 udgivet digte og romaner, og rejseskildringerne har altid fyldt meget. – Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix.

Afrikanske tilstande Thomas Boberg er en unik figur i dansk litteratur. Altid rejsende og eksperimenterende. Hans nye roman er et syret, autofiktivt langdigt om klodens, Afrikas og menneskets tilstand

anmeldelse 5 stjerner AF IBEN TANDGAARD kultur@k.dk

Åh nej, tænker denne anmelder; skal vi nu igen høre om en mand i galoperende midtlivskrise, der møder en ung, mystisk kvinde, der healer ham og sender ham på nye veje? I anslaget kan det godt se sådan ud, da fortælleren følger i hælene på Rebecca, en ung, driftig journalist fra Radio24syv, gennem Addis Ababas rodede gader: ”Man kan ikke se den udefra, Rebeccas rastløshed. Den ro hun udstråler, er det man mærker. Hun har altid haft længslen efter solen. I Danmark fryser hun ni måneder om året. Hun har den lyschokoladebrune farve omtrent som Addis-mennesket, derfor tror de med det samme, hun er en af dem.” Parret er på opgave i Etiopien, begge slæber på udstyr og kameraer, og gennem deres udefrakommende øjne bliver læseren ført ind i det mystiske kontinents natur, fattigdom, Jamaicacigaretter, joints, jazzmusik, dromedarer, tyvagtige bavianer, korruption, magre børn og skønhed.

Hans specielle hoppende fortællemåde skaber en rytme, der gør den lange bog til et fabulerende langdigt om mennesket og dets oprindelse.

Fortælleren tager pligtskyldigt sine malariapiller, men det skulle han ikke have gjort. Snart bliver angsten for at blive vanvittig omdrejningspunktet for hans indre monologer, da Rebecca advarer ham mod medicinen: ”Det kan gøre folk sindssyge, især hvis der er sindssyge i familien, det er genestisk betinget, og jeg ved jo, der i din familie er sindssyge.” Videre på rejsen går der skår i parrets forhold, og det hele kommer til at handle mere om overlevelse end om arbejde. I hallucinerende syner og småsygdom døser Thomas rundt, og hele verdenssynet ændrer sig for både ham og Rebecca i mødet med den rå virkelighed, afrikanererne lever i. Og mange af dem vil gerne rejse den stik modsatte vej af det europæiske par – nemlig via the backway, den farlige bagvej til Europa, hvor pengene muligvis gror på træerne, og hvor man i hvert fald kan få noget at spise og leve langt væk fra diktatorernes soldater. Men ofte ender de tilbage, hvor de kom fra, som Karamo Keita fortæller om et halvt års rejser gennem lastbiler, sult, ørkener og fængsler: ”I Tripoli blev jeg fanget af en gruppe uniformerede libyere, som fængslede mig. Vi sad der i

fænglset, og efter fire måneder kom nogen fra FN, de sagde, der er et fly, der venter på jer, som kan bringe jer tilbage til de lande, I oprindeligt kom fra. Nu rejser Bai Mustafa og Karamo Keita rundt i Gambia og fortæller unge mennesker, at de ikke skal tage the backway.” 58-årige Thomas Boberg har været nomineret til den prestigiøse Nordisk Råds Litteraturpris hele to gange, og han har fået Det Danske Akademis Store Pris og flere andre hædersbevisninger. Han har siden 1984 udgivet digte og romaner, og rejseskildringerne har altid fyldt meget. ”Africana”s hovedperson hedder da også Thomas, og ligheden med forfatterens virkelige liv er så gennemgående, at den må benævnes både erindringsroman og autofiktion. Men Thomas Boberg skriver ikke autofiktion a la Karl Ove Knausgård eller Leonora Christina Skov. Han læner sig ind i genren, men hans tema er større end jeget, barndommen og selvudviklingen. Også formmæssigt er Bobergs poetiske og nogle gange næsten staccato, opremsende sprog – korte sætninger, halve sætninger – meget anderledes end de fleste forfatteres. Hans

specielle hoppende fortællemåde skaber en rytme, der gør den lange bog til et fabulerende langdigt om mennesket og dets oprindelse. ”Vi kører hen over menneskets vugge. Set fra Guds vindue, en lille vugge i en tør have. Set fra vores en endeløs ørken. Men Guds vindue er tomt. Han sidder der ikke længere og stirrer eftertænksomt ud på sit værk.” Når man kalder en bog eller en film noget med ”-ana” til sidst – Americana, Africana, Syriana, fortsæt selv – så er det, fordi udtrykket definerer selve det amerikanske eller afrikanske, med flere. En slags benævnelse af selve ånden eller essensen i et land. Så Bobergs bog er et portræt af Afrikas essens, både af kontinetets påvirkning af fortælleren og af kontinentets hele ånd. For 10-20 år siden råbte litteraturkritikken på den store samtidsroman, dén bog, der kunne omfavne en hel generation, en tidsånd, som et stillbillede, et snapshot af en periode. I dag er behovet snarere den store globale roman. En roman, der italesætter nutidens store problematikker, fordi verden er blevet så på én gang sammenflettet og splittet, så kaotisk, så

politisk uforudsigelig og så økonomisk gensidigt afhængig. Thomas Boberg tør godt skrive stort – og han gør dermed det samme som Salman Rushdie og flere andre af de store i disse år. Der er flere og flere, der igen tager forfatterens ældgamle rolle på sig som seer og profet; som dén, der skuer ud i fremtiden, overskuer hele verden og gennemskuer menneskene. Boberg rejser ikke bare ind i sindet, ind i barndommen eller i det lokale eller nationale. Han besøger hele menneskehedens historie, når han gennemrejser Afrika – og han vover til slut at forsøge sig med en karakteristik af selve menneskets ånd. Den nye bog er heldigvis ingenlunde en midtlivskrisebog, hvor en mand sejler rundt i sig selv, men snarere en personlig rejse, der trancenderer det private og bliver almengyldig. For som Boberg skriver: Vi kommer alle sammen oprindeJ ligt fra Afrika. Thomas Boberg: Africana. 438 sider. 299,95 kroner. Gyldendal.

RUNE LYKKEBERG

VESTEN MOD VESTEN INFORMATIONS FORLAG

Køb bogen på butik.information.dk

NE ”RU RG EBE LYKK RES O ER V TIONS ERA ALE GEN RIGIN TO ER MES ALY TIK G O AN LITIK O P AF .” TUR KUL ion rmat - Info

”LY UDFO KKEBERG LDER ET STO INTEL L EK TUE RT VING LT EFAN G, SO KUN M GA DETTE NSKE FÅ I GØRE L AND KAN HAM EFTER .” - Po litiken

UNE R S I V ”H VAR G R E B LYKKE DEN U T D KEN ARKS M N A FOR D SER OG GRÆN REVET SIN E SK D V LSK, E A H G N PÅ E BOG VET EN E L B EN VAR D NATIONAL INTER ELLER.” BESTS ten ds-Pos - Jyllan

”LYKK EBERG S BOG KOMM ER TIL AT BLIVE STÅEN DE L ÆNG E.”

- Kriste ligt Da gblad

10 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Hvad husker du fra din barndoms somre? Sommeren er en helt særlig tid på året, især når man er barn. Fem danske forfattere fortæller her om fem minder fra deres barndoms somre

sommerminder F OTO : M A D S C L AU S R A S M U SS E N / R I T Z AU S C A N P I X

Suzanne Brøgger. Født i 1944. Opvokset i København, Nærum og Thailand.

F OTO : L E I F T U X E N

Dy Plambeck. Født i 1980. Opvokset ved Buresø i Nordsjælland.

”At køre i susende fart på cykel ad Grisestien ned til Vedbæk for at bade.”

”Smagen af sprøde og syrlige, nyudsprungne bøgeblade.”

”Gåture i skoven med min botanikbog. Skemalagt i én time om dagen.”

3 4

”Sår på knæene. For man falder jo indimellem.”

”At få en seddel om halsen og blive sendt på et tog til Fredericia fyldt med nonner, der skulle fragte bybørn til en gård med en rød kat.”

”At jeg ikke kunne komme i skole. Det hadede jeg.”

”Asfalteksem. Alle i Buresø har prøvet at styrte på cykel i svinget ved søen og kiosken og fået skrabet de bare knæ.”

”Min mors duft: en blanding af solcreme og neskaffe.”

”Lugten af høns. Det er en lugt, jeg aldrig har brudt mig om.”

”Min mor, der sidder på terrassen og skræller kartofler.”

F OTO : L E I F T U X E N

Pia Tafdrup. Født i 1952. Opvokset i Nordsjælland.

”Duften af tørre strå. Når der var høstet, og man kunne bygge huler med negene.”

”At klatre ned ad et fuglekirsebærtræ med inderlåret skrabet blodigt af barken.”

F OTO : R I T Z AU S C A N P I X

Jens Smærup Sørensen. Født i 1946. Opvokset i Staun ved Nibe i Himmerland.

Josefine Klougart. Født i 1985. Opvokset på Mols.

”Hestene, der ligger med udstrakte ben og sover på marken i sommervarmen.”

”Duften af en moden rugkerne knækket mellem neglene.”

3 4 5

”Smagen af hjemmelavet tykmælk serveret ved havebordet.”

”Bedstemors sorte skåle med jordbær, sukker og piskefløde.” ”Intensiveret fuglesang op mod sankthans.”

”Solnedgangens forgyldning af staldens snavsede ruder.”

”Fjordbølgers skvulp mod en fladbundet kåg (skib, red.).”

”At ligge på græsset og læse.”

F I N N F R A N D S E N / R I T Z AU S C A N P I X

4 5

”Bygnegenes raspen mod undersiden af armene.”

”At plukke lyng med min mormor sommeren inden hun døde. Hun kom fra heden og elskede lyng.”

”Vinduet i mine forældres soveværelse, modlys, bladene fra hortensiaen, der strakte sig ind over ruden.”

4 5

”Lugten af det orange bomuldstelt i haven.”

”Bogens Strand, hvor vi badede om sommeren.” J

2 Barndommens somre er noget særligt. – Arkivfoto: Kristian Djurhuus.

Svenske krimier til din sommer

Uhyggen lurer bag den gotlandske idyl i Mari Jungstedts populære serie om Anders Knutas og hans kolleger fra Visby politikreds.

Pål og Iris forelsker sig hovedkuls i hinanden, men snart begynder et gysende psykologisk spil. Hvem er den gode, og hvem er den onde? Eller er alt bare godt?

Den nyeste bog i Sandhamnserien er en nervepirrende thriller om barndomstraumer, hustru-vold, narkokarteller og økonomisk kriminalitet.

FIND DEM HOS DIN BOGHANDLER

Da en række svenske topfolk bliver myrdet, sættes Max Anger på sagen. Snart opdager han en ondskab, der strækker sine rødder langt tilbage i tiden, til det mørkeste kapitel af Sveriges historie.

12 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Poesi er en henvendelse, der overskrider døden Digteren Mette Moestrup har dyrket det kollektive og skabt et væld af projekter med andre kunstnere. Nu er hun aktuel med sin første soloudgivelse i syv år, ”Til den smukkeste”, der gør op med en nationalistisk forfader og finder håb i poesien

interview AF LISE KABELL SØGAARD lise.soegaard@k.dk

”Mette? Hun er nedenunder.” En ung mand i hættetrøje åbner døren til Vesterbro-lejligheden på klem og smiler stort, før han lukker døren igen. Nedenunder åbner en kvinde med lange øreringe endnu en dør ud til opgangen. ”Haha, har du været ovenpå? Vi har en lidt speciel konstellation, men det er en lang historie,” siger hun og viser indenfor. Digteren Mette Moestrup bor til daglig sammen med ”fire hankønsvæsener” fordelt på to etager, hvoraf kun den ene knap på dørtelefonen bærer hendes navn, så det er en klassiker, at folk tager fejl. I lejligheden ovenpå, hvor hun engang boede, huserer to 19-årige knægte nu. Den ene er hendes søn, den anden er hendes gudsøn. Selv er hun flyttet nedenunder med sin mand og hans 10-årige søn. Hjørneværelset er lavet til hjemmekontor, og fra skrivebordet kan hun sidde og se togene slange sig ind mod Hovedbanegården, ankomme og afgå, mens lyset på himlen skifter bag dem. I vindueskarmene står potteplanter, lilla orkidéer, som Mette Moestrup til sin egen overraskelse er blevet mester i at passe. Mette Moestrups nye digtsamling og første soloudgivelse i syv år, ”Til den smukkeste”, spejler orkidéernes blomster med sin pink og purpur bogforside. I hjemmekontorets bogstakke ligger nogle af digterens bogprojekter fra de senere år, som alle har været samarbejder med andre. ”Jeg har haft en del kollektive skriveprocesser, som har fyldt meget de senere år. De har gjort litteraturen til et mindre ensomt sted at være. Men jeg har nok også længtes efter ensomheden. Det er nogle gange i det der helt afsondrede rum, at ens egen skrift kan få lov at bevæge sig de steder hen, hvor den skal – steder, som kan være smertefulde. Og som måske heller ikke er så kønne at se på for én selv,” siger hun. Digtene i ”Til den smukkeste” handler om alt muligt forskelligt. Om lyserøde trusselsbreve, honningsøde heksagoner, æblepyramider, muser og stærke græske gudinder – noget, Mette Moestrup også har dyrket tidligere i varselsdigtene ”Omina”, som hun udsendte sammen med Naja Marie Aidt i 2016. Fra den græske mytologi stammer også titlen ”Til den smukkeste”, der er inskriptio-

0 ”Jeg har jo en gudsøn, og jeg har på sin vis levet op til gudmorløftet i usædvanlig høj grad, men jeg er ikke kristen,” siger digteren Mette Moestrup. – Foto: Leif Tuxen.

Mette Moestrup 3 3Dansk digter. Født i 1969 i Vendsyssel. 3 3Cand.phil. i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet. Bor på Vesterbro i København. 3 3Fik debut i 1998 med digtsamlingen ”Tatoveringer”. 3 3Digtsamlingen ”Til den smukkeste” er udkommet på Gyldendal.

nen på det æble, stridsgudinden Eris ifølge myten kastede ind i forsamlingen til et bryllup, hun ikke var inviteret til, hvilket blev begyndelsen på Den Trojanske Krig. Moestrup ser Eris som en mulig forandringsskabende kraft. ”Titlen er en henvendelse, som er tvetydig. På den ene side peger den på stridsæblet, på den anden side er den en kærlig henvendelse fra mig til mine læsere, når jeg nu kaster bogen ud i verden med alt, hvad den har,” smiler hun. I et af de mere dystre digte, ”Blodæbledøgnet”, behandler Mette Moestrup sin egen slægtshistorie. Vi møder i digtet tre personer, der er genstand for nærmere undersøgelse. Alle tre er virkelige medlemmer af Mette Moestrups familie på faderens side. Den ene er oldemoderens halvbror, der var en nationalistisk digter. Den anden er oldemoderens nevø, der blev dræbt i modstandskampen. Og den sidste er hendes faster, der døde som otteårig, også under krigen. Den første, oldemoderens halvbror, er digteren Valdemar Rørdam, der sidst i 1930’erne var en elsket digter herhjemme, og som skrev fædrelandssangen ”Danmark i tusind år”. Men han skrev også et hyldestdigt til Hitler. Efter krigen blev han ud-

stødt, men er siden blevet forsøgt rehabiliteret, og blandt andre Søren Espersen (DF) har skrevet om ham. ”Jeg skal mane den forfader i jorden, skal jeg./ Mane den forfader i jorden./Om det så bliver det sidste, jeg gør,” lyder en strofe i ”Blodæbledøgnet”. Det var i gymnasiet, hun selv fandt ud af, hvem denne Valdemar Rørdam, som hun er i familie med, var. ”Jeg havde hørt hans navn og set enkelte bøger, gemt bag andre bøger i reolen. Jeg havde som barn en fornemmelse af, at det var en skikkelse, man ikke var udelt begejstret for, men jeg vidste ikke hvorfor. Jeg synes, jeg kan huske at have set fotografier, hvor han var klippet ud. Jeg var en læsehest som barn, og man kunne jo have forestillet sig, at min farmor, som jeg var meget tæt med, ville have sagt: ’Nu skal du høre om ham her!’. Men man var jo ikke stolt. Man har skammet sig over ham.” Mette Moestrup mener, at det politiske i hendes poesi har at gøre med, at hun så at sige skriver i Valdemar Rørdams skygge. ”Jeg har længe skrevet om vold og racisme og skred i sproget, det danske sprog, som er det materiale, jeg arbejder med. Og under det ligger nok et behov for at yde den forfaders brug af det danske sprog modstand.”

Du kaldte det en lang historie, med jeres familie. Hvordan hænger det hele sammen? ”Vi er sådan en, hvad var det min mands søn kaldte det? Bland selv-familie. Det er ikke kun mine og dine børn, det er lidt af et sammensurium. Ovenpå bor min søn og så min venindes søn, min gudsøn, som jeg har kendt, siden han var baby. Hans mor døde af kræft for seks år siden, da han var 13 år. Og det var, på mange måder, mest naturligt, at han skulle bo her hos mig.” ”Teenagerne bor mest deroppe,” siger hun og peger. ”Vi har fred hernede, men alle har nøgler til begge døre. Lige før du kom, var der meget høj hiphop. Det måtte jeg stoppe,” griner hun. I ét af bogens digte, ”Kallisto, Kallisto”, henvender hun sig til den døde veninde: ”Du som er borte/ fortæl mig/ findes der/ et ord/ for det jeg er/ for ham hvis mor/ du var.” Digtet er det sidst skrevne i ”Til den smukkeste” og kom under et skriveophold på Klitgaarden Refugium i Skagen. ”Den første aften på Klitgaarden fik jeg en opringning om, at en kollega, en stor tænker inden for dekolonial æstetik, Alanna Lockward, som jeg har set meget op til, var død, helt uventet, og jeg var helt smadret over det. Der var glasloft i atelieret, hvor

jeg havde lejet mig ind, og jeg kunne ikke sove og lå og så op på Karlsvognen, som man kunne se tydeligt gennem glasset. Hele det stjernebillede hedder Store Bjørn, også kaldet Kallisto, som – det fandt jeg ud af næste morgen – simpelthen betyder ’den smukkeste’! Det blev en henvendelse til heltinderne, muserne, som er forsvundet fra mit eget private liv og faglige liv, og døde digterinder. Og det er helt klart en henvendelse til min veninde, som døde.” Hvad tænker du selv om døden? ”Den er ikke så fremmed for mig, som den måske er for folk, der slet ikke har set et lig. Det har jeg, mange gange. Jeg har været vidne til en dødsulykke, hvor en fremmed kvinde omkom. Min veninde døde pludseligt. En anden veninde mistede brat sin søn. Og min føromtalte farmor sad jeg hos, dengang hun døde. Jeg overlevede selv en bilulykke for nogle år siden, hvor jeg kunne mærke døden som en mur af is eller ild, et sted, man ikke kan komme tilbage fra. Det var meget voldsomt,” siger hun og sætter sit nikotintyggegummi af på et stykke papir. Hvad tænker du, der sker, når vi dør? ”Det ved jeg ikke. Jeg tror ikke på et liv efter døden. Jeg har jo en gudsøn, og jeg har på sin vis levet op til gudmorløftet i usædvanlig høj grad, men jeg er ikke kristen. Jeg var troende, da jeg var purung, det er jeg ikke længere, men jeg kan godt forstå folk, der er det. Mange har et behov for at latterliggøre folks tro, og det har jeg virkelig ikke. For mig er det bare poesien, og måske i et eller andet omfang nogle ritualer, som udfylder den rolle. Hvis der sker dødsfald, vil jeg typisk finde noget poesi frem, som jeg vil være i rum med, i stedet for at opsøge et trosrum.” Hun holder pause et øjeblik og ser ud ad vinduet. ”Jeg tror jo måske, at jeg godt kan henvende mig til nogle af dem, der er døde. Jeg kan henvende mig til min døde veninde, og så kan hun også godt svare mig. Men det er jo hende inden i mig. Man kan godt have en dialog med de døde, og der er henvendelsen i poesien vigtig for mig. Når jeg læser poesi, kan jeg tale med digtere, der er døde for lang tid siden. Jeg kan læse deres digte og føle, jeg er i en tæt dialog med dem. Det er det fantastiske ved sproget og poesien. På den måde overskrider den faktisk døden, fordi digtene bliver levende, når vi læser dem.” J

ANTIGONE Ny oversættelse af Sofokles klassiske tragedie af Marcel Lysgaard Lech.

NYE SOMMERBØGER DER GØR DIG KLOGERE

KINA I MODERNE TID

Samfund, økonomi og politik Af Kjeld Erik Brødsgaard, professor med speciale i Kina ved Institut for International Økonomi, Politik og Business, CBS.

PINLIGE ØJEBLIKKE, AKAVEDE SITUATIONER OG DOBBELTMORALSKE SKRUPLER Hverdagens etiske dilemmaer

Af filosof Jacob Birkler, der har været formand for Det Etiske Råd. »Det er vel også med til at danne os, at vi kan føle os pinligt berørte ...« MAISE NJOR, BERLINGSKE

GIV SORGEN ORD Redigeret af Michael Hviid Jacobsen, Mai-Britt Guldin, Christian Juul Busch

HHHHH »Ny bog vender op og ned PISSEDÅRLIG UNDERVISNING Af Alexander von Oettingen »Man bliver hurtigt lige så overflødig, som den tid man har spildt, hvis man ikke kan dokumentere, hvad man har foretaget sig i dag.«

på vores opfattelser af død og sorg. Stor antologi om sorg i forbindelse med sygdom og død giver ikke kun et fremragende indblik i de seneste års sorgforskning, men også masser af muligheder for egen indsigt i rollerne som sørgende eller pårørende til sørgende.« MEDICINSKE TIDSSKRIFTER

FRA FORORDET AF KNUD ROMER

munksgaard.dk

hansreitzel.dk

14 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Det gælder om at fylde hver dag med mening Forfatteren Hanne Marie Svendsen mistede sidste år sin mand gennem 64 år. Det var svært at komme hjem, hvor kun en tom skjorte på tørrestativet hang klar med åbne arme. Men nu har hun skrevet romanen ”Mellem regndråber”, der handler om tiden før og efter mandens død

interview AF DANIEL ØHRSTRØM ohrstrom@k.dk

En urne kan være som et lille barn, man kan løfte op i sine arme. Sådan beskriver forfatteren Hanne Marie Svendsen sin mands urne i den både personlige og poetiske roman ”Mellem regndråber”, der handler om tiden både før og efter mandens død sidste år. Og romanen både begynder og ender i kolumbariet på Bispebjerg Kirkegård, hvor mandens urne nu har selskab af mange andre urner, som man i princippet kan løfte op og holde om, uanset om asken tilhører et barn eller en 87-årig mand som Werner Svendsen, der var kendt og anerkendt som forlagsdirektør og programchef på DR. ”Jeg synes, at det er så fint, at alle kan være der i hinandens selskab i døden, hvor der ikke længere er forskel på folks titler og aldre,” siger Hanne Marie Svendsen, der blev gift med forlæggeren Werner Svendsen i 1954. Hun mødte ham, mens hun var danskstuderende. Dengang arbejdede han allerede på et forlag, men var kommet med på de danskstuderendes studietur til Uppsala. ”Jeg kan huske, at vi ikke fik så meget fagligt ud af den tur, hvor vi morede os sammen uden at blive kærester. Men så sendte han mig et brev, hvor han skrev, at han lå inde med to teaterbilletter, så jeg bare kunne ringe, hvis jeg ville med. Det opfattede jeg som det mest arrogante brev, jeg havde læst. Men vi kom alligevel af sted sammen, og om sommeren lånte jeg hans rygsæk for at tomle ned gennem Europa med en veninde. I Venedig kom jeg i tanke om, at jeg havde lovet Werner at komme tilbage til hans fødselsdag, så jeg købte en billig togbillet hjem, og vi blev allerede gift om efteråret, da han var blevet tilbudt en lejlighed til os. Og siden kunne vi ikke slippe af med hinanden,” siger hun med en mild latter og tilføjer: ”Da vi havde været gift i 60 år, havde vi helt glemt vores bryllupsdag, men vi blev mindet om den, da vi fik et telegram fra Dronningen, så det var flot, at hun kunne huske vores bryllupsdag, når vi ikke kunne.” Efter et langt og lykkeligt ægteskab var det selvsagt en stor omvæltning for Hanne Marie Svendsen at komme hjem til mandens tomme skjorte ”med udstrakte arme” på tørrestativet, som hun smukt skriver. Men arbejdet med romanen har været en vigtig del af hendes sorgbearbejdelse, fortæller hun. ”Det var selvfølgelig ikke nemt, men for mig var det nødvendigt at skrive den bog,” siger den erfarne forfatter med et forsigtigt smil i sofaen i sit rækkehus på Østerbro midt i København, mens hun

kigger ud på en lille grøn græsplæne, der lige så godt kunne ligge i provinsen, men sådan har hovedstaden altså også sine små hemmelige lommer. ”Bag hækken derovre bor Bertel Haarder, og huset her har også en sjov historie, fordi vores ven Niels Barfoed har boet her, ligesom Johannes Riis boede i huset tidligere, så vi syntes, at huset havde gode vibrationer, da vi købte det for at finde et mindre hus, da børnene flyttede hjemmefra for 23 år siden. Og nu er det praktisk at bo så centralt, at jeg nemt kan gå over i Netto med min rollator,” forklarer forfatteren og tilføjer, at hun hver aften bruger den store stue til at dyrke motion ved først at gå, så løbe og til sidst hoppe gennem huset. ”Det gælder om at holde sig i gang. Det er også min måde at bearbejde sorgen på. Jeg skal helst have en rutine og faste gøremål hver dag, fra jeg står op. Om det så bare er at lave mad til mig selv og gøre rent. Hver dag skal fyldes med mening. Jeg har det bedst, når jeg skriver eller læser. Jeg har jo også mange bøger, der er som venner, jeg skal huske at besøge. For man kan altid vende tilbage til en klassiker. Vi har også læst både ’Ulysses’ og hele Bibelen med vores barnebarn, som kom her hver uge. For så havde vi noget at samles og tale om. Men når jeg læser, er jeg heller ikke alene,” siger Hanne Marie Svendsen, der selv debuterede som romanforfatter i en sen alder: ”Jeg indsendte mit manuskript under pseudonym, så jeg ikke skulle blive bedømt på, at jeg havde udgivet nogle andre bøger og var gift med Werner. Men romanen blev antaget med Klaus Rifbjerg som den ene konsulent, og jeg kan huske, at han var ved at falde ned af stolen, da jeg fortalte ham, at det var mig, der havde skrevet den, efter han havde siddet og rost den til et middagsselskab.” Som forfatter fandt Hanne Marie Svendsen hurtigt sin egen stemme, der ikke passede ind i tidens danske bekendelseslitteratur, men mere er i slægtskab med mellemamerikansk litteratur. Og gennem Werner Svendsens arbejde som forlægger og kulturchef i DR kom parret sommetider også ud at rejse for at besøge forfattere. ”Jeg kan for eksempel huske, at den store islandske forfatter Halldór Laxness havde en masse billeder hængende af sig selv i sit hjem. ’Dér er jeg som kommunist, dér er jeg som katolik,’ sagde han for eksempel. Og jeg tænkte, at hans mange fotografier af sig selv i forskellige livssituationer også var et billede på, at en forfatter må kunne se sig selv i alle sine romanfigurer. Sådan har jeg i hvert fald selv haft det. Der er en del af mig i alle mine romanfigurer, selv de mest usympatiske. Men det er klart, at fortælleren i min nye roman minder om mig i særdeleshed,” siger hun og fortsætter:

”Romanen er bygget på autentisk materiale, ligesom alt, hvad man skriver, på en eller anden måde som regel er bygget på en eller anden form for autentisk materiale, man har oplevet, læst, hørt eller drømt. Igennem mange år har jeg skrevet op i en notesbog, når noget har gjort indtryk på mig. Det kunne ikke samle sig tidligere, men her i denne bog blev det pludselig til en sammenhæng,” siger hun stik imod romanens åbningssætning: ”Der er ingen sammenhæng, kun fragmenter.” ”Sådan kan livet jo godt føles fragmenteret,” forklarer hun i sofaen: ”Tilværelsen består af man ge tilsyneladende usammenhængende følelser og oplevelser. Sammenhængen kommer først, når man selv skaber en historie ud af det. Og jeg kalder også min bog for en roman, fordi dens materiale er så drænet, destilleret og tilpasset hovedtemaet om at miste et menneske. Det er en meget personlig bog, men det er forhåbentlig ikke en privat bog, for den handler om noget, som vi alle sammen kommer til at opleve. Døden er ventet, fordi vi jo alle skal dø, og i den forstand vidste jeg også, at Werner skulle dø, men det var alligevel et chok, da han døde. Jeg vidste, at døden nærmede sig, da han mistede sit syn, og kroppen begyndte at sige fra, men vi havde alligevel et håb om, at han måtte få det bedre igen.” Hanne Marie Svendsen filosoferer både over tiden og sproget som begreb i sin roman. For eksempel beskriver hun ord som strålende sten på stranden, der virker matte, efter man har samlet dem op og taget dem med hjem.

0 ”Det gælder om at holde sig i gang. Det er også min måde at bearbejde sorgen på. Jeg skal helst have en rutine og faste gøremål hver dag, fra jeg står op,” siger Hanne Marie Svendsen. – Foto: Leif Tuxen.

FORTSÆTTER SIDE 15

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

SommerBøger | Danske forfattere | 15

Fraværende og nærværende Hanne Marie Svendsens høje alder er i hendes roman ”Mellem regndråber” til stede som livsvisdom

anmeldelse 5 stjerner AF CLAUS GRYMER kultur@k.dk

0 ”Nogle af mine drømme er som b-film. Men andre gange føles det virkelig, som om jeg får selskab af dem, der er døde i mit liv, så det mere er om dagen, jeg er alene,” siger Hanne Marie Svendsen. – Foto: Leif Tuxen.

FORTSAT FRA SIDE 14 Men hun prøver alligevel at beskrive alting så præcist som muligt, og et andet sted i romanen har hun et billede af, at tiden er som en tabt kontaktlinse, som bliver til en urskive, når man sætter den tilbage i øjet og bliver bevidst om døden og altings forgængelighed. ”Tid er lige så uforståelig som døden. Men døden eksisterer som et uafviseligt punktum på livet, uanset om nogle prøver at lægge sig i en fryser. Døden er der, og man kan ikke rokke ved den. Nogle mennesker har så skabt en smuk myte om genopstandelse for at finde mening. Jeg synes bare ikke, at der er noget, der støtter den myte. Jeg tror kun på den genopstandelse, man kan se ude i haven,” siger hun. ”Bladene visner og kommer ikke tilbage som sig selv, men de bliver til jord og nyt liv på den måde. Og det er også smukt. På samme måde er det en glæde at se, at livet fortsætter i mine børn og barnebarn. Nu har jeg endda også fået et oldebarn. Og det opmuntrer mig at få besøg af dem, selvom der også hele tiden er noget, der minder mig om Werner, eller ting, jeg gerne ville dele med ham. Men nu besøger han mig i stedet i mine drømme,” siger Hanne Marie Svendsen og tilføjer: ”Nogle af mine drømme er som b-film. Men andre gange føles det virkelig, som om jeg får selskab af dem, der er døde i mit liv, så det mere er om dagen, jeg er alene.” Det skriver hun også om i romanen, hvor fortælleren blandt andet også får besøg af sin døde mor i en drøm, hvor fortælleren også bliver helt forlegen over, at hun ikke har noget at byde sine efterhånden mange afdøde gæster, der kommer til salon i hendes hyggelige stue. Men her i vågen tilstand har Hanne Marie Svendsen både serveret lækre chokolader og vaniljekranse til kaffen. ”Tag endelig!”, siger hun og tilføjer, at man også skal huske at nyde livet, mens man har det. ”Jeg er stadig taknemmelig for min tilværelse. Werner er væk, men han er her jo stadig i mine tan-

ker og drømme. Jeg tror måske, at folk lever videre, så længe der er nogen, der husker dem. Måske er der også en højere mening. Den kristne opstandelsestanke er smuk, og jeg holder også meget af de dejlige påskesalmer. Men de er og bliver jo menneskeskabte. Og med vores begrænsede sanseapparat tror jeg ikke, at vi kan fatte, hvordan det hele hænger sammen. Derfor kan jeg også bedre lide udtrykket ’universets puls’ end ordet ’Gud’. For det eneste, vi kan være sikre på, er, at universet lever. J Og det er også stort.”

Hanne Marie Svendsen 3 3Født i 1933. Dansk forfatter. Uddannet cand.mag. i dansk og tysk. 3 3Hun fik sin skønlitterære debut i 1977 med romanen ”Mathildes drømmebog” og har siden fået et stort forfatterskab bag sig med bøger til både voksne, børn og unge. Blandt de mest betydningsfulde værker kan nævnes gennembrudsromanen ”Guldkuglen”, ”Unn fra stjernestene” og ”Himmelsten”.

3 3Gennem sin karriere har hun modtaget flere prestigefulde priser og hædersbevisninger. Heriblandt Kritikerprisen, Radioens Romanpris og Statens Kunstfonds livsvarige ydelse og senest Det Danske Akademis prestigefyldte medalje.

3 3Hun blev i 1954 gift med forlæggeren Werner Svendsen, der døde i marts 2018. Sammen har de tre børn, et barnebarn og et oldebarn. 3 3”Mellem regndråber” udkom tidligere på året på forlaget Gyldendal.

Hanne Marie Svendsens roman ”Mellem regndråber” er så smukt, poetisk og præcist skrevet, at jeg er fristet til at lade anmeldelsen bestå af lutter citater. For netop, som hun formulerer det, der skal siges, får det den ultimative form. Det er med denne til stadighed bekræftede overbevisning, man læser sig gennem bogen. En gengivelse af dens passager vil altid ramme ved siden af. Det er en meget personlig bog – og samtidig en bog, der er skrevet med forløsende distance, med overskud og indimellem med en fin, diskret humor. Baggrunden for dens tilblivelse er, at Hanne Marie Svendsen sidste år mistede sin ægtefælle gennem mere end 60 år, den tidligere forlagsdirektør og programchef i Danmarks Radio Werner Svendsen. Bogen begynder og slutter i et såkaldt kolumbarium, en hal med urner. En mørkeblå og skinnende af slagsen, med navnet indgraveret i hvidt, rummer asken fra ægtemanden. Urnen står blandt mange andre. Og Hanne MaHanne rie Svendsen overMarie vejer, om den døde Svendsen: føler sig ensom, Mellem om de har valgt et regndråber. forkert sted. ”Men 128 sider. jeg kan se på dig, 199,95 kroat du synes, det ner. her er rigtigt. Du Gyldendal. knejser i mørkeblåt.” Forfatteren udmaler ikke sine følelser i forbindelse med tabet. Men det er det, der er grundtemaet – indirekte til stede overalt og gjort til nærværende litteratur, der løfter sig højt op over det private. Hun åbner sin beretning, så alle kan være i den. Også om læserens liv og død handler den. På første side får vi en forklaring – der også selv kan kræve en forklaring – på titlen. Den er et citat af ”en gammel ven”, der sagde, at det ”gælder om at løbe mellem regndråberne”. Det fastslås på samme side – i den allerførste sætning – at der ikke findes en sammenhæng, kun fragmenter. Det er en angivelse af den fulgte arbejdsmetode: Bogen er en komposition af fragmenter. Man kan undre sig over, at den betegnes som en roman. Jeg læser snarere ”Mellem regndråber” som en mosaik af intense, lyriklignende tekster, der udforsker tabets psykologi, i fortrolighed med den virkelighed, der findes i det underbevidste, i scenarier, der dukker op i drømme, hvor den skrivende befinder sig ”i et følelsesmæssigt alarmberedskab, alle antenner ude, du er hos mig i drømmene”. Et citat med relation dertil: ”Og blandt de ting, som vi uden at forstå dem må regne for mageløse, er den evne, som Gud har givet vort sind til når som helst at genfremkalde billeder afledt af et samspil af ting og at se fraværende ting, som var de nærværende.” Hanne Marie Svendsen giver imidlertid tillige glimt af den konkrete virkelighed i den sidste tid – med sygeplejersker og sosu-assistenter stømmende ud og ind i hjemmet. Og med en sygehuslæge, der opfordrer patienten til – hans høje alder taget i betragtning – at ”rykke i håndtaget”, det vil sige give besked om, at genoplivningsforsøg ved eventuel anbringelse i respirator ikke skal foretages. Flere andre læger er inde på det samme. En af dem bliver lidt fornærmet, da patienten fastholder sin ret til selv at træffe den afkrævede beslutning – når han føler, at tiden er inde. Hanne Marie Svendsen er 85 år. Hendes alder er J til stede som livsvisdom.

16 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Der skal være plads til lystlæsning Paul Austers forfatterskab åbnede forfatter Ole Sønnichsens vindue til litteraturen. I dag er historiske værker, biografier og krimer blandt favoritterne

mit læseliv FORTALT TIL JOSEFINE FJELSTERVANG fjelstervang@k.dk

I den her verden, hvor vi har så travlt og er tilgængelige hele tiden, er jeg blevet meget mere opmærksom på, hvad litteraturen kan som modpol til travlheden. Jeg nyder at åbne en fysisk bog. Noget, der kræver, at man rent faktisk sætter sig ned og bliver opslugt. Jeg bruger litteraturen til at give mig selv et frirum. Mens verden omkring mig stormer videre, hopper jeg ind i et andet univers. Det var Paul Austers forfatterskab, der på mange måder åbnede mit vindue ind til litteraturen. Jeg startede på Aarhus Universitet i 1993 for at læse et bifag i nordisk sprog og litteratur, og på den første dag handlede velkomstforelæsningen om Paul Auster og hans New York-trilogi. På en eller anden måde, var det nok første gang, det for alvor gik

op for mig, at litteratur kunne have flere lag og mange betydninger. Jeg havde læst meget som barn og ung, men det var i det her møde, litteraturen faldt på plads for mig. Den seneste skønlitterære bog, jeg er blevet færdig med at læse, er Anna Elisabeth Jessens ”Om hundrede år”. Det er en ny sønderjysk slægtsroman, som er banket ind på bestsellerlisterne. Jeg er selv født og opvokset i Sønderjylland og kender til det særlige grænseland og de to verdenskriges påvirkning, Genforeningen og de danske og tyske mindretal, som sætter præg på landsdelen. Og det har forfatteren skrevet en helt fremragende historisk roman om. Men jeg læser meget forskelligt. Jeg læser mange biografier, og det er også biografierne, jeg primært arbejder med at udgive. Jeg er for nylig blevet færdig med at læse Michelle Obamas biografi, som var helt fantastisk. Jeg synes, at hun med sin fortælling giver et anderledes blik ind i den sorte kultur i Amerika,

især i den del af biografien, der skildrer hendes barndom og de raceproblemer, der var og stadig er i USA i dag. Jeg læser også en del sportsbiografier. I den kategori er det Andre Agassis ”Open”, der står lysende klart, som den absolut bedste. Også selvom den er 10 år gammel. Nogle gange kan jeg godt mærke, at jeg både er professionel læser og lystlæser. Lystlæsningen må jeg huske mig selv på en gang imellem, for jeg holder af at læse bredt. Jeg synes ikke, der er noget, jeg decideret afviser at ville læse, men jeg kan mærke, at jeg ofte griber til historiske værker, biografier og krimier. Derhjemme har vi fået bygget en fem meter høj bogreol særligt til vores hus som en hilsen til at elske og beskæftige sig med bøger. Jeg kan slet ikke forestille mig at have en stue uden bøger, selvom jeg tror, at min kone nogle gange kan synes, jeg slæber lidt for mange med hjem. Men hun er heldigvis også glad for at J læse.

Ole Sønnichsen 3 3Født i 1973 i Nordborg på Als. Dansk journalist, forfatter og forlagschef for Storyhouse. Forfatter til biografien ”One Dollar Man”, der udkom tidligere på året. Bosat i Kolding med sin hustru og tre børn.

2 Ole Sønnichsen læser også en del sportsbiografier. – Foto: Jonas Ahlstrøm.

LIVE

HAMLET

SLOTTET VÆKKES TIL LIVE

JUNI-AUGUST DAGLIGT 10-17

Hamlet, hans venner og fjender er tilbage på KRONBORG SLOT i en interaktiv teateroplevelse

For billetter og mere information - www.kronborg.dk

TRÆD IND I SHAKESPEARES DRAMA

SommerBøger | Danske forfattere | 17

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Smukke ord kan være som god chokolade Forfatter Cecilie Eken læser det meste, men holder særligt af Ursula K. Le Guin, Tolkien og H.C. Andersen

mit læseliv FORTALT TIL STINA ØRREGAARD ANDERSEN andersen@k.dk

En af mine store helte er den amerikanske forfatter Ursula K. Le Guin, der døde sidste år. Ligesom mig skriver hun fantasy og science fiction, og hun er virkelig dygtig til det. En anden stor helt er Tolkien, der med ”Ringenes Herre” åbnede min verden for fantasy. Han er næsten blevet en kliché at nævne nu, men da jeg læste ham i 1980’erne, var han lidt mere obskur. Han stod på fantasyhylden i et mørkt hjørne af biblioteket. Jeg tror, min interesse for fantasy handler om, at jeg er vokset op i 1970’erne og 1980’erne, hvor alt var så realistisk og problemorienteret. Jeg har et billede af, at alle de bøger, jeg læste, handlede om problemer, gråt beton, folk, der kiggede ensomt ud ad vinduet, døde hunde og kold krig. Jeg trængte til at komme på eventyr, og fantasy var for

mig et sted, hvor det gode kunne vinde, og der var en lykkelig slutning. H.C. Andersen er også en, jeg holder meget af. Jeg er jo dansker, og det ligger vel nærmest i vores dna. Jeg har fået læst ham højt, siden jeg kunne kravle op på skødet af min morfar, og historier som ”Snedronningen”, ”Historien om en moder” og ”Kejserens nye klæder” er altid med mig. Jeg læser nu ikke kun fantasy og børnebøger, jeg læser alt muligt, og det kan man også se, når man kigger rundt på min bogreol. Der er også meget faglitteratur – jeg har en samling, der går tilbage til Carsten Niebuhr, og jeg elsker rejseberetninger og gamle fortællinger fra alle mulige dele af verden. Jeg har også en samling af græske tragedier og digte af blandt andre Inger Christensen og Søren Ulrik Thomsen. Jeg er løbende lidt i gang med Italo Calvinos ”Six Memos for the Next Millennium” fra 1980’erne, der handler om de litterære værdier, han ville

give videre til næste generation, og som forfatter er det interessant at læse. Lige for tiden læser jeg nu ikke særlig meget, fordi jeg skriver intenst på en roman, og så skal jeg være i mit eget univers og ikke gå ind i andres. Jeg har oplevet, at andre forfatteres sprog også kan gå ind og påvirke mig, så hvis jeg åbner andre bøger, er det på engelsk. Det sidste, jeg har læst, er Diana Wynne Jones’ ”Howl’s Moving Castle”, den bog, der ligger til grund for ”Det levende slot”, en af mine foretrukne animationsfilm af Hayao Miyazaki. Når jeg rigtig får tid til at læse igen, vil jeg læse Niels Brunses nyoversættelser af Shakespeare. Det er et virkelig imponerende stykke arbejde, Niels Brunse har lavet, og jeg glæder mig til mødet med fantastiske Shakespeare og hans oversættertalent. Jeg forestiller mig, at jeg skal sidde og nyde det i små bidder som en æske fyldte chokolader, man kan hygge sig lidt med indimellem. For smukke ord kan være ligesom god J chokolade.

Cecilie Eken 3 3Født i 1970. Forfatter til en lang række børne- og ungdomsbøger. Senest udkom i 2018 første og andet bind af romanserien ”Karanagalaksen”. Tredje bind udkommer senere på året.

2 ”Fantasy var for mig et sted, hvor det gode kunne vinde, og der var en lykkelig slutning,” siger Cecilie Eken. – Foto: Agnete Schlichtkrull

Ny børneserie ”Mom Bom” – de 2 første er udkommet

Nye danske sange Seks dejlige bøger med opskrifter, gode råd og smukke akvareller

Børnebøger

Humor og satire

Natur Sejlads Alle bøger fås hos boghandleren og på www.bogshop.dk

18 | SommerBøger | Danske forfattere

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Jeg oplevede, at min døde mor kaldte på mig og ville trække mig over på den anden side Journalist og forfatter Peter Øvig blev under arbejdet med at skrive bogen ”Min mor er besat. Da jeg mødte depressionens dæmon” om sin psykisk syge mor selv så syg, at han måtte indlægges på en lukket psykiatrisk afdeling

interview AF DORTE REMAR remar@k.dk

Da Peter Øvig i marts sidste år blev udskrevet fra psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet i København, troede han, at det var slut med at skrive bøger. ”Jeg var sikker på, at jeg ikke skulle være forfatter mere og var i gang med at lede efter et andet erhverv. Gartner og sygeplejerske stod højt på listen,” siger Peter Øvig med et sart blik og et skævt smil. Den 57-årige journalist og forfatter til store dokumentarværker som ”Efter drabet”, ”Blekingegadebanden”, ”Hippie 1 og 2” og ”BZ” havde før lidt af depressioner. Men i efteråret 2017 blev han ramt af en depression af hidtil ukendt styrke. Det skete under arbejdet med en ny bog, hvor han havde sat sig for at skrive om sin deprimerede mor og om at være barn af en psykisk syg. Han greb opgaven an som ved sine andre bøger og opsøgte moderens barndomsveninder, naboer, sin søster og andre familiemedlemmer og talte med hendes læge og psykolog. Han fik også aktindsigt i moderens journaler fra psykiatrisk hospital. Og det var under læsningen af dem, at noget begyndte at gå i skred for ham: ”Mens jeg fyldtes af dyb angst, blev den afstand til min mor, jeg havde opretholdt i 40 år, langsomt nedbrudt. Min mors dæmoner krøb ind i mig og sugede mig mod det sorte hul, jeg siden min barndom havde frygtet mest af alt. Jeg oplevede, at min døde mor kaldte på mig og ville trække mig over på den anden side.” Sådan beskriver Peter Øvig sin oplevelse af depressionens fremmarch i sin bog ”Min mor er besat. Da jeg mødte depressionens dæmon”, der er udkommet på forlaget Gyldendal. For det endte med, at bogen blev til noget, selvom han undervejs mistede evnen til at skrive. Og depressionen udviklede sig til en psykosetilstand, der førte til indlæggelse i januar sidste år på en lukket psykiatrisk afdeling på Rigshospitalet. Her blev han behandlet med elektrochok, også kaldet ECT, og kunne efter syv behandlinger komme på en åben afdeling frem til udskrivelsen efter to måneders indlæggelse. Han får nu medicinsk behandling i form af lithium for at forebygge, at sygdommen vender tilbage. ”Det med at begynde at skrive igen sneg sig ind på mig ved at komme ud at optræde i den gamle rolle som forfatter og en, der har skrevet bøger. Men jeg var fuldstændig sikker på, at jeg ikke skulle skrive videre på morbogen, for den havde ført mig ud i mit livs værste oplevelse. Jeg tror egentlig stadigvæk, at bogen har haft en eller anden udløsende rolle, for jeg har aldrig haft så voldsom en depression før.” ”Jeg begyndte at tænke på nogle idéer til andre bøger, men hver gang kom morbogen op og stillede sig imellem. Og sidste sommer fik jeg lyst til at skrive på den igen. Det virkede som om, at hvis jeg skulle tilbage og skrive, stod den bog og blinkede. Jeg prøvede at gå i gang, og så kunne jeg skrive, og så skrev jeg den færdig på et halvt år,” siger Peter Øvig. Han serverer stempelkaffe ved det lange plankebord i det åbne, lyse køkken i huset i Jægersborg nord for København. Her bor han i stueetagen sammen med sønnen Aske på 15 år – hans datter Ea på 19 år er flyttet hjemmefra. Ovenpå bor hans kæreste Janne med sine to børn, Sira på 13 og Lea

0 ”Der er en frygtelig afmagt ved at blive psykisk syg, for man kan ikke spille den rolle, man gerne vil som far. På den anden side har jeg reflekteret meget over, hvor min mor begik fejl i forhold til at være psykisk syg, eller hvor jeg ville have ønsket, at hun havde handlet anderledes,” siger Peter Øvig.

på 17 år, og der er også to logerende, Lisa og Andrea. I haven, der støder op til Dyrehaven, kagler fritgående høns rundt i alt det grønne. Så hvordan har han det nu? ”Det spørger jeg nok mig selv lidt for meget om, for når man har været psykisk syg, bliver man hyper opmærksom på, hvordan man har det. Det er faktisk noget af træningen bagefter, at man lige må slappe lidt af. Alle mennesker har humørsvingninger, og det betyder ikke, at man er ved at blive syg. Det har været en stor lettelse for mig at få skrevet den bog, og at der var nogen, der fik den læst. Jeg ser det sådan, at ’okay, jeg kan skrive en bog, og der er nogen, der synes, den er værd at udgive’. Og så er jeg måske tilbage ved mig selv.” ”Jeg oplevede under min sygdom, at det – om jeg var i stand til at skrive en bog – tillagde jeg meget større betydning, end jeg ville have troet inden. Men jeg er jo ikke helt mig selv, som jeg var før sygdommen. Og hvad det så er, synes jeg er svært at sige.” ”Dels har jeg haft en alvorlig depression, dels har jeg fået elektrochok, og jeg kan ikke adskille, hvad der er virkningen af det ene eller det andet. Min hukommelse er ikke så god, som den har været, men det har den måske aldrig været. På positivsiden er jeg blevet mere følsom. Jeg er sådan en, der aldrig har grædt. Jeg har gået i terapi for at lære at græde, men det behøver jeg ikke mere. Jeg mærker ting tydeligere. Så jeg synes, jeg har fået en større sensitivitet, som også gør, at jeg er mere sårbar. Det er positive effekter af at have været syg.” ”Det var meget langsomt, at jeg kom tilbage til at arbejde og kunne alle de ting, jeg kunne før. Men der er stadig ting, som lægerne siger, jeg skal passe på med. Jeg går i et forløb på Rigshospitalet hver torsdag i en gruppe med andre patienter, og det, som behandlerne siger, er: Lev et meget almindeligt sundt, roligt, fornuftigt, reguleret liv inde på midterbanen. Lad være med at gå i ekstremer med, hvornår du går i seng, hvad du indtager af stoffer, og hvor meget alkohol du drikker.” ”Jeg kan godt mærke, hvorfor de siger det. For det er klart, at hvis man er mere end almindelig psykisk sårbar, skal der ikke meget til, før man

vælter. Lev et kedeligere liv,” siger Peter Øvig og griner, inden han fortsætter: ”Det slås jeg lidt med, for jeg er sådan en, der godt kan lide fest og farver. Så jeg skal indstille mig på at finde ud af, hvad jeg kan og ikke kan. Jeg opdagede til Gyldendals efterårsreception, at jeg ikke kan drikke, som jeg gjorde før. Jeg fik en tilstand, der lignede depression, i flere dage efter, og jeg var rædselsslagen. Så var det ind til min psykiater på Rigshospitalet, og hun sagde, at ’jamen, det er jo en alkoholforgiftning, og der er ingen med din psykiske lidelse, der kan tåle at drikke så meget.” Peter Øvigs mor døde den 2. november 2016, 80 år, på et plejehjem i Aarhus. Indtil da havde han undgået at skrive og tale om hende, men nu følte han sig fri til at forsøge at lære moderen bedre at kende ved at skrive en bog om hende. Planen var at undersøge hendes liv og årsagen til hendes depressioner og give et billede af de mange traumatiske hemmeligheder bag de pæne facader i forstadskvarteret, hvor han er vokset op. ”Når min mor blev deprimeret, afleverede hun store kasser af skyld, hvis man ikke gjorde, som hun syntes man skulle. Min søster har fortalt, at hvis vores mor ikke syntes, hun opførte sig kærligt nok over for hende, fik hun en depression. Og det er altså voldsomt for et barn at få skyld for, at ens mor sidder og har det så dårligt og er så ulykkelig. Jeg har undgået at skrive om det, for jeg ville ikke udsætte mig selv for den reaktion fra hende, som jeg regnede med at få. Så det var en kæmpe lettelse for mig, den dag hun døde, at hun ikke længere var der som en sort sky.” Undervejs i researchen til bogen fandt Peter Øvig, at ikke kun han, men også andre havde opfattet moderen som et stærkt udfordrende menneske. Deriblandt nogle nabokoner og en sygeplejerske på plejehjemmet, hvor moderen boede sine sidste år efter Peter Øvigs fars død i 2003. ”Min mor var kun optaget af sine egne behov. Hun var 100 procent selvoptaget og en lille smule vanvittig. Hun havde diagnosen maniodepressiv og en karakterforstyrrelse, og det var måske kombinationen af de to ting, der gjorde det rigtig slemt. På plejehjemmet havde hun siddet og

Peter Øvig: Min mor var besat – da jeg mødte depressionens lænker. Forlaget Gyldendal. 316 sider. 200 kroner.

FORTSÆTTER SIDE 19

SommerBøger | Danske forfattere | 19

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019 FORTSAT FRA SIDE 18

Peter Øvig

krævet ind hele tiden og ud i det absurde. Hvis der for eksempel var andre gamle på plejehjemmet, der ikke kunne spise selv og skulle mades, så ville min mor, der sagtens kunne spise selv, også mades. Hun ville have den samme opmærksomhed, hun ville have noget hele tiden, og hvis hun ikke fik det, begyndte hun at skrige, så de måtte føre hende ind på værelset.” Peter Øvig havde også en skræmmende oplevelse af, at moderen kunne blive dæmonisk. ”Hun kunne svinge fra at være en helt almindelig husmor, der går rundt og smører leverpostejsmadder, og pludselig kunne der ligesom fare en djævel i hende, og noget ondskabsfuldt tog over. Det er det, jeg kalder for dæmonisk. Min søster, der bruger nogle andre ord om det, har haft den samme oplevelse. Og min ekskone, der kom der meget, da vi havde små børn, kalder det ikke dæmonisk, men nederdrægtigt. I det ligger der noget mere end at være ubehagelig, der ligger en bevidst ondskabsfuldhed i handlingen. Og jeg beskriver endda i bogen, at der lå en vis fryd i hende over at være nederdrægtig over for sine børn.” ”Så bevæger vi os ind i ondskab, som jeg diskuterer med min søster, der er teolog. Kan man tale om ondskab i et menneske, og er det noget, det har valgt at være? Eller er det noget, der strømmer ind? Og er man ansvarlig for at være ond? Når jeg har talt med min søster, har der været nogle religiøse begreber involveret. Den nu afdøde teolog Helmuth Friis, der var P1-medarbejder, har skrevet en bog om glæden, hvor han skriver, at synden er glædesløsheden. Og at det, vi er forpligtede til som mennesker, er at værne om glæden. Jeg tror, at jeg ville sige det meningsfulde. Jeg har diskuteret med min søster, om det er en synd, vores mor har begået, ved at opføre sig sådan. Hun har i hvert fald levet et glædesløst liv, og burde hun have værnet mere om livet som en gave? Jeg tror nok, at min søster vil sige, at det kan vi ikke dømme om.” Undervejs i processen med at skrive bogen om sin mor har Peter Øvig flere gange grædt, ligesom han også kommer til at græde, når han læser nogle bestemte steder i manuskriptet. ”Jeg skriver ikke så meget om mine børn, men jeg synes jo, de skal med, for de er en vigtig del af historien, fordi det også har store omkostninger for børn. Når jeg læser – og bare det, at jeg taler om det nu, så er tårerne på vej – hvad jeg selv skriver, at børnene har været udsat for undervejs, så tuder jeg.” ”Jeg har mange spekulationer, og det har jeg også haft med de mildere depressioner, jeg har haft. Men på en underlig måde var det, som om børnene var undtaget fra, at jeg blev mere og mere sindssyg. Og jeg var jo psykotisk til sidst. Men over for dem opførte jeg mig nogenlunde normalt. Selvfølgelig kunne de mærke, at jeg havde det slemt, men jeg havde slet ikke sindssyge tanker om dem, som jeg havde om stort set alle andre.” ”Der er en frygtelig afmagt ved at blive psykisk syg, for man kan ikke spille den rolle, man gerne vil som far. På den anden side har jeg reflekteret meget over, hvor min mor begik fejl i forhold til at være psykisk syg, eller hvor jeg ville have ønsket, at hun havde handlet anderledes. Noget af det, jeg syntes var værst, var, at jeg fik ansvar og næsten skyld for hendes sygdom, selvom jeg var et barn. Det ved jeg i hvert fald, at jeg har undgået. Der er nogle sider, som jeg kender fra andre børn, der har været udsat for forskellige typer af ubehageligheder, som jeg ikke har udsat mine børn for. Men smerten er der alligevel, for jeg ved, at jeg ikke har været den far, jeg gerne ville. Og her i sidste omgang har de været vidne til, at jeg gik fuldstændig ned og blev vanvittig til sidst.” I dag siger Peter Øvig, at der ikke er nogen tvivl om, at han burde have været indlagt noget før. Men han havde stor modstand mod at blive indlagt på psykiatrisk afdeling, og han var rædselsslagen for elektrochok. ”Det er filmen ’Gøgereden’, hvor Jack Nicholson bliver tvangsbehandlet med elektrochok, og alle os, der har været kritiske over for psykiatrien, der har fået forestillingen om elektrochok som en slags tortur til at brede sig. Men det er jo mærkeligt, når jeg nu har oplevet det som en fuldkommen mirakuløs behandlingsform. Og jo, bivirkningen er noget med hukommelsen, men der er også bivirkninger ved kemoterapi, og det går man ikke rundt og skælder ud på, for det redder liv. Og det gør elektrochok også.”

0 Peter Øvig bruger meget tid i den have, der hører med til hans hus, og i Jægersborg Hegn, der støder op til. Her er han på vej op i det hus i et træ, som hans kæreste, Janne Breinholt Bak, ønskede sig. Sammen med hendes bror har Peter Øvig bygget huset. – Fotos: Iben Gad.

Peter Øvig har også ændret syn på det at blive indlagt og vil ikke tøve med at blive indlagt, hvis han igen bliver psykotisk. ”Jeg har oplevet en psykiatrisk afdeling i Ballerup, hvor jeg mødte en uheldig person, og da fik jeg i hvert fald bekræftet, at her kunne man ikke få hjælp. Men så har jeg oplevet to psykiatriske afdelinger på Rigshospitalet, og i modsætning til, hvad man forestiller sig, har jeg der mødt mennesker fra overlægen til sosu-assistenten, hvor det nærmest ligner et kald for dem at sætte alt, hvad de har, ind på at hjælpe folk med psykiske sygdomme. De er meget dygtige – det er uforudsigeligt, hvornår jeg bliver rørt, og nu bliver jeg rørt igen – dedikerede og kompetente, og de bedste af dem har en hjertevarme og et engagement, der trænger igennem.” ”Da jeg var mest syg, måtte Janne hele tiden høre på, at hun allerede havde forladt mig og fundet en anden og ville stjæle alle mine penge. Det sagde jeg til hende, der nærmest var ansvarlig for mit liv. Da jeg så blev indlagt, var der en sosu-assistent, der trak hende til side og sagde: ’Du skal altså lige vide, at Peter er meget, meget syg, og alt det, han siger, det er sygdommen der taler’. For Janne var det helt afgørende for hende i situationen og en kæmpe hjælp. Og hun er ligesom mig taknemmelig for den blanding af hjertevarme og kompetence, vi blev mødt med.” ”Du skal ære din fader og moder”, lyder et af De Ti Bud, og Peter Øvig har haft anfald af tvivl, mens han skrev om sin mor, fordi det er en grundfæstet regel, at man taler pænt om sin mor. ”Det ligger i vores kristne kultur, at mor er den bedste i verden. Da jeg var sindssyg, troede jeg, at hun var i gang med at gøre mig vanvittig og slå mig ihjel fra et eller andet sted i den anden verden. Men selv i en forholdsvis normal tilstand kan jeg godt have anfald af at tænke, at vil hun sidde et sted og læse den her bog og høre, hvad jeg siger til dig og andre om hende?”

”Dengang, jeg gik på Journalisthøjskolen, skrev jeg på en seddel, at jeg opfatter mit virke som journalist og forfatter på den måde, at jeg vil tale om ting, som er hemmeligholdt. Jeg vil tale om den smerte, vi ikke taler om. Og det er selvfølgelig personmotiveret, når man er barn og oplever, at der er en masse smerte og uhygge i ens lille hjem og samtidig vokser op med en opfattelse af, at det taler man ikke om. Og det gjorde jeg heller ikke. Men så får man lyst til at gøre det modsatte med sine egne børn og sit arbejde. Så de anfald, jeg har haft, om hvad min mor ville sige til, at jeg skrev den her bog, har jeg skubbet til side, for hun skulle ikke stoppe mig i det,” siger Peter Øvig. Når man spørger, om han er ved at ændre syn på sin mor, svarer han: ”Jeg er glad for, at du siger, at jeg er ved at ændre syn. Jeg har prøvet at være alvorligt psykisk syg og deprimeret og formentlig på samme måde som min mor. Det vil sige, at nogle af de tanker, jeg før har haft om, at hun skulle have taget sig sammen, dyrket glæden og set livet som en gave, har jeg nu selv erfaret på egen krop, at i den situation er der ingen nemme løsninger. De døre er lukket. Man kan ikke bebrejde en psykisk syg, at vedkommende ikke tager sig sammen, det kan man simpelthen ikke.” ”Min mor er død, så jeg skal ikke hele tiden bruge kræfter på at holde hende på afstand. Men jeg har under arbejdet med bogen bevæget mig tættere på hende, lært hende bedre at kende og fået mere forståelse for, at hun havde nogle ret svære betingelser. Hun har haft en forfærdelig barndom og nogle alvorlige sygdomme både fysisk og psykisk. Og de ting tilsammen har givet mig et glimt at ømhed for hende. Det er ikke det store violinkor af tilgivelse, men nogle glimt af at have forstået noget, og at det godt nok er et hårdt liv, hun har haft. Og vreden den er pufff væk.” J

3 Født i 1961 i Aarhus. Uddannet som journalist fra Danmarks Journalisthøjskole i 1987. Har arbejdet på månedsbladet Press, dagbladet Information og Weekendavisen frem til, at han i 2003 blev fuldtidsforfatter og foredragsholder. 3 Har skrevet en lang række prisbelønnede bøger, deriblandt ”Efter drabet”, ”Birkedal”, ”Blekinge gadebanden”, ”Hippie 1 og 2” og ”BZ”. 3 Bor i Jægersborg nord for København sammen med sin kæreste Janne Breinholt Bak. Parret har tilsammen fire børn.

OPDAG DANMARK I FERIEN MED TRAP

Vil du have mere viden om din egen kommune, dit yndlingsområde eller dér, hvor du overvejer at tage på weekend eller sommerferie? Med Trap Danmarks bøger bliver du klogere på stedets natur, landskab, historie, byer, kultur, samfund og erhvervsliv. Ud over de indbundne bind fra bogværket udgiver vi bøger i blødt omslag med én kommune pr. bog – og et kort over kommunen indlagt. Kommunebøgerne koster 200-300 kr. og kan købes hos din lokale boghandler eller din internetboghandler.

Er udkommet Udkommer frem til 2021

UDKOMMER 14. JUNI

Trap Danmark udkommer i disse år for sjette gang. Der er allerede udkommet bøger om 36 kommuner, som er markeret med blåt på kortet. Til efteråret udkommer de første bøger om de midtjyske kommuner, og derefter følger kommunerne i Region Syddanmark i 2020, hvorefter vi afslutter med de resterende sjællandske kommuner og to bind om Danmark. Bøgerne er skrevet og redigeret af fagfolk og er illustreret med historiske billeder og nye fotos.

trap.dk

Harry Hole står over for jagten på en livsfarlig fjende fra fortiden – og sit livs største katastrofe.

Udkommer 6. juni

22 | SommerBøger | Nordiske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Det, der bliver tilbage, når alt er forsvundet I Sara Stridsberg nye roman er det en myrdet kvinde, der taler. Fra denne opsigstvækkende position fortælles en øm og smertefuld historie i en smuk prosa

anmeldelse 6 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

”Kærlighedens Antarktis” er en stor, mørk og fortvivlet, men samtidig lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman. Den handler om (moder) kærlighed, vold, sorg og død. Fortalt hinsides tid og rum, hinsides dette liv, hvad der i sig selv er en fortællermæssig udfordring. Fortælleren, kaldet Inni, er en kvinde, hun har allerede været død længe. Myrdet i en skov og efterfølgende parteret, 24 år gammel. Men, som hun siger, dør hun tre gange: første gang ved morderens hænder, anden gang ved begravelsen, tredje gang, når hendes navn nævnes for sidste gang. Endnu kan hun følge med i de levendes liv, og hun kan fortælle sin egen historie, hun kan komme til stede, ikke som den myrdede narkoman, en ud af mange usle skæbner, men som et værdigt subjekt. I romanen kan man overskride livets grænser, i romanens rum, i Stridsberg suggestive prosa, kan Inni både være død og levende. Som forfatter har Sara Strids-

berg (født 1972) tidligere bedrevet litterær fantasi over det, som forfatterkollegaen Christina Hesselholdt andetsteds har kaldt ”skeletter af virkelighed”, eksempelvis i romanen ”Drømmefakultetet” om Valerie Solanas, der blev kendt for sit drabsforsøg på kunstneren Andy Warhol. ”Kærlighedens Antarktis” er en litterær fantasi, står der bag i bogen: ”Romanens eventuelle lighed med virkeligheden har intet at gøre med noget andet end den realitet af vold, som den er en del af.” For svenske læsere vil historien om mordet vække minder om det bestialske mord på Catrine da Costa i 1984, også kendt som ”styckmordet”. Ligesom Catrine da Costa var, er Stridsbergs hovedperson Inni prostitueret i Stockholm. Hos Sara Stridsberg værdiges gerningsmanden ikke megen opmærksomhed, og den, han får tildelt, er ikke hadsk. Det er det virkeligt udfordrende i denne romans fortælling, at den myrdede kvinde ikke underlægger sig gerningsmanden. Hun går selv med ham, siger hun, hvad der jo lyder helt absurd på et realistisk plan, men netop ikke på det filosofiske/mytologi-

2 Som forfatter har Sara Stridsberg (født 1972) tidligere bedrevet litterær fantasi over det, der kan kaldes ”skeletter af virkelighed”. – Foto: Thomas Borberg/ Ritzau Scanpix.

ske plan, hvor vi også befinder os. Og det er på dette plan, at den døde tager udådens stjerne fra gerningsmanden. Han smider hendes hoved væk: ”Man skiller sig altid af med hovedet først, eftersom det er ubehageligt at møde blikket hos den døde. Men igennem romanen skal vi se hende i øjnene. Både mens hun lever, og mens hun dør. Igen og igen. Stridsbergs roman er ikke en realistisk roman. Det er en filosofisk og poetisk roman vævet over konkret stof. Inni vokser op i en familie, der ikke kan lære hende, hvordan man lever menneskelivet. Hendes mor deler navn med Mowglis ulvemor, Raksha. Inni – menneskeungen – må selv finde ud af at klare sig i menneskenes verden. I hende bor ”en skuffelse så dyb, så gennemgribende, det er blodets frysepunkt, det er kærlighedens yderste Antarktis”, som hun oplever ved tabet af sin lillebror. Måske derfor er det så befriende at give slip, da hun som alt for ung møder heroinen. Nu her, ude fra dødens limbo, erkender hun ligeud, at der er noget, der er stærkere end kærligheden. Den svævende frihed,

hun får med stofferne, finder hun ingen andre steder. Det første barn lider ubærlig skade, det andet barn, en datter, giver hun, ud fra denne indsigt, væk lige efter fødslen. Også et mytologisk kendt kærlighedsoffer. Det er en af romanens fineste kvaliteter, at den viser, at selvom man er et udsat menne-

ske, der lever på en absolut kant, så er man et menneske med lige så meget menneskeværd som alle andre. ”Kærlighedens Antarktis” er let at læse, men svær at komme overens med. Den er forfærdelig, og den er smuk, og det er ekstremt komplekst at rumme J begge dele.

Sara Stridsberg: Kærlighedens Antarktis. Oversat af Ellen Boen. 304 sider. 300 kroner. Forlaget Grif.

Et moderne, spirituelt anlagt eventyr Audur Ava Olafsdottirs roman ”Stiklingen” er en symbolsk og underfundig roman om en ung mands rejse mod kærligheden og eksistensen

anmeldelse 5 stjerner AF MAI MISFELDT kultur@k.dk

Islandske Audur Ava Olafsdottir, født 1958, fik Nordisk Råds Litteraturpris i 2018 for romanen ”Ar”, som udkom samme år på dansk. Allerede i 2009 var hun imidlertid blevet introduceret for de danske læsere med romanen ”Stiklingen”. Nu foreligger romanen i en ny udgave, hvor første oplags fejl er rettet. Og har man ikke allerede læst den, er det lidt af en gave, der venter en. Romanen er en symbolsk lille perle, et moderne spirituelt anlagt eventyr, der følger den unge troskyldige Arnljotur Thorir på hans rejse, som naturligvis både er af ydre og en indre karakter. I fysisk forstand går den fra Island til et fjernt klosters rosenhave, i mental forstand handler det om at finde eksistentielt

hjem, at turde træde ind i en nær relation og at blive far. Faktisk kom jeg mange gange til at tænke på Antoine de SaintExupérys ”Lille Prins” undervejs. For den unge protagonist har lidt af prinsens uskyld over sig, mens den lidt tørre og milde humoristiske fortællertone fik mig til at tænke på den fremragende danske forfatter Thøger Jensen. Arnljotur har været meget knyttet til sin mor, men nu er hun død i en ulykke, og drengen må forlade sin far, der mest er optaget af, hvordan man egentlig laver mad og dermed tiltrækker en ny kvinde, og drage ud i verden. Hans mål er dette fjerne kloster, hvortil han søger, fordi han gerne vil arbejde i deres forsømte rosenhave. Ikke mindst vil han plante en stikling af den særlige ottebladsrose, som hans mor trods det islandske vejrlig har fremavlet i sit frodige drivhus.

Planter og vækster fylder den unge mands tanker, men hans kejtede krop – underkrop – rører i den grad også på sig. Faktisk har det allerede manifesteret sig i datteren Flora Sol, som helt i romanens ånd naturligvis blev undfanget en nat i mors drivhus. Ud over de tre stiklinger af Rosa Candida er hans eneste bagage et billede af den yndige lille pige, der blev født på mors fødsels- og dødsdag, den 7. august. Noget egentligt forhold har han nu ikke til hverken mor eller datter. I det fjerne spøger en fortælling om grum udstødelse, som han imidlertid har valgt ikke at gå ind i som et offer, men bare som et vilkår; han havde planterne og mor. Som i et rigtigt eventyr er der naturligvis prøvelser på vej til klostret, den første møder han i flyet, og den indebærer, at han begynder sin rejse med et ar efter en akut blindtarmsoperation.

Arret, eller hans sidesår, er bare et af de mange kristne billeder, der går igennem bogen. Ikke mindst er fisken gennemgående. Vores unge mand har, uden held, været fisker, og gennem bogen spises og tilberedes kuller, helleflynder, havkat, og senere kommer den mangearmede blæksprutte også på bordet. Da barnets mor, genforskeren Anna, og barnet senere kommer rejsende til ham, viser barnet sig at have en slående lighed med Jesusbarnet på et af kirkens ikoner. Det er sin sag først at blive far og først derefter at skulle åbne sig for kærligheden. Arnljotur søger råd hos stedets pater. Pater Tomas kender i sagens natur ikke så meget til virkeligheden, men har en del erfaringer hentet fra filmens verden. Vores unge mand skulle rejse så langt for at møde det nære, som han ikke har turdet møde før. Og med barnet som guddommelig og konkret mellem-

Audur Ava Olafsdottir: Stiklingen. Oversat af Erik SkyumNielsen. 382 sider. 300 kroner. Batzer & Co.

komst viser det sig, at han i den grad rummer omsorgens gave og er i stand til at lade kærligheden knopskyde i sig, også selvom det er ensbetydende med, at han kan miste den igen. Det er Audur Ava Olafsdottirs styrke, at hun skriver alle disse religiøse og mytologiske tegn ind i en på sin vis enkel, let fortalt og underfundig god hiJ storie. Læs interview på

k.dk/kultur

WWDet

er sin sag først at blive far og først derefter at skulle åbne sig for kærligheden.

Oplev Sønderjylland I al sin pragt på Benniksgaard Hotel ved Flensborg Fjord og lad os forkæle jer med et ophold. Gå en tur på Gendarmstien og nyd naturen, træd ind i Danmarkshistorien på Historiecenter 1864 ved Dybbøl eller tag en indkøbstur over grænsen. Overnatning i hotellets Superior dobbeltværelse 3 retters middag alle dage, efter kokkens valg

Stor morgenbuffet 1 nat 999,2 nætter 1699,3 nætter 1999,Pris pr. person i dobbeltværelse Tillæg Ankomst fredag og lørdag + juli, august, september 150,- pr. person Enkeltværelse 175,-

HUSK Vi modtager gavekort

Sejrsvej 101 • Rinkenæs • 6300 Gråsten • Tlf. 74 65 09 49 • www.benniksgaardhotel.dk • info@benniksgaardhotel.dk

24 | SommerBøger | Nordiske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Det var en ung mand, der lærte mig at påskønne livet igen Den norske forfatter Tomas Espedal er aktuel på dansk med sin roman ”Elsken”, der tematiserer selvmord, som han selv har overvejet. Men nu har han genfundet glæden ved at opdage alting med nye øjne

interview

Tomas Espedal

AF DANIEL ØHRSTRØM

3 Født i 1961. Norsk forfatter, født og bosat i Bergen. 3 Han debuterede i 1988 og har udgivet 13 bøger. Nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris for ”Gå” og ”Mod kunsten”, som han fik Kritikerprisen for. Han modtog Brageprisen for ”Mod naturen”. Romanen ”Bergeners” var også nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. 3 Nu er han aktuel på dansk med romanen ”Elsken”, der er udgivet fra forlaget Batzer & Co.

ohrstrom@k.dk

Det tomme hus fyldte Tomas Espedal med tomhed. Selv når han var fuld, følte han sig tom. Og værst var morgenerne, når den store norske forfatter vågnede alene i det hus, der engang var fyldt med liv og stærk konkurrence om den varme bruser i de travle morgentimer. Men nu var både hans kone død af kræft, døtrene flyttet hjemmefra, og den nye kæreste var forsvundet. ”Sommetider savnede jeg lyden af bruseren om morgenen så meget, at jeg stod op blot for at tænde for bruseren, så jeg kunne gå i seng igen og nyde den velkendte lyd af, at badeværelset var i brug,” siger han med et grin, mens de våde øjne fortæller en mere barsk historie. ”Min hustru døde i det hus, vi boede i. Jeg sad med hende, da hun døde, for hun ville dø derhjemme. Og da hun døde, kunne jeg fornemme, at der var noget, der bevægede sig og forsvandt, så selvom jeg ikke er specielt religiøs, var det, som om hun stadig var i huset, efter hun døde, så måske er døden en lang proces. For hendes energi forsvandt ligesom gradvist fra huset, og det fik mig til at tænke over, at livet måske fortsætter efter døden, i hvert fald et godt stykke tid efter. Og måske er det også godt at dø. Bach forherligede jo ligefrem døden, fordi han troede, at livet hos Gud blev bedre end dette liv. Og folk med nærdødsoplevelser beskriver jo også døden som et lys, de ikke vil hjem fra.” Men efter konens død blev der mørkt i Tomas Espedals eget liv, mens huset føltes stadig mere tomt, og da døtrene også flyttede hjemmefra, var det, som om den sidste rest af mening med livet flyttede ud. Og længe kunne Tomas Espedal slet ikke se nogen grund til at stå op om morgenen, og han overvejede at tage livet af sig selv. ”Jeg tror faktisk, at de fleste har tænkt tanken om at tage sit eget liv. Der er selvfølgelig forskel på, hvor alvorlig den tanke har været, og jeg har været meget tæt på at gøre det. Men jeg ville vise med min bog, at jo nærmere man kommer døden, jo stærkere kraft får livet.” Det tematiserer han i romanen ”Elsken”, der er udkommet på dansk på forlaget Batzer & Co. og handler om selvmord. Romanens hovedperson, der blot bliver kaldt ”Jeg”, har besluttet sig til at tage livet af sig selv, men giver sig selv et år til at

0 ”De sidste syv-otte år har jeg skrevet om destruktivitet, men nu vil jeg skrive om livsglæde,” siger Tomas Espedal. – Foto: Leif Tuxen.

opleve alting for sidste gang, fordi der ifølge den lille roman både er en intensitet i den første og sidste oplevelse af noget. Sådan må Jeg suge livet ud af årstiderne, måltiderne, træerne, solstrålerne og mødet med andre mennesker for at omfavne alting for sidste gang, indtil han til sidst – måske – begår selvmord. ”Elsken” betyder ikke kun kærlighed på bokmål, men det er også efternavnet på en hollandsk fotograf, hvis poetiske billeder ”Jeg” bliver betaget af i romanen, da han vandrer til Paris på sin vej mod den smukke, selvvalgte død. I den forstand rejser romanen imidlertid også en etisk diskussion, fordi man kan læse den som en romantisering af selvmordet på linje med for eksempel Goethes ”Den unge Werthers lidelser” (1774), der i sin tid blev forbudt, fordi man mente, at den spredte en bølge af selvmord i Europa. Men Tomas Espedal mener ikke, at man skal tie fænomenet selvmord ihjel: ”Jeg bor i Bergen med udsigt til en enorm bro over en ø, hvor min ene datter bor. Og hun siger, at der mindst to gange om året er et ungt menneske, der styrter sig i døden fra den bro. Men det bliver der aldrig skrevet om, fordi selvmord stadig er et tabu, fordi man er bange for, at

man skal give folk forkerte idéer. Men jeg er helt uenig i, at det rigtige er at fortie det. For det er jo netop det, at man ikke benævner det, der gør, at disse unge mennesker ikke bliver mødt i deres ensomhed, så de tror, at de er de eneste, der har lyst til at dø. Det må man tage alvorligt og gå i dialog med dem i stedet for at tie fænomenet ihjel, fordi man tror, at omtale vil skabe smitteeffekt. Men det er der jo allerede. Alle unge i Bergen ved, at den bro bliver brugt til selvmord. Og hver gang jeg ser på den bro, tænker jeg selv på selvmorderne, der sikkert drømte om, at nogen ville stoppe dem,” siger Tomas Espedal. Hvorfor overvejede du selv selvmord? ”I mit tilfælde havde det noget med alvor at gøre. Jeg tror, at det rammer ganske mange, når man fylder 50 år, for så har man måske gjort de fleste af de ting, man gerne vil. Jeg havde fået mine børn, børnene var flyttet hjemmefra, jeg havde skrevet mine bøger og været på mine rejser. Og derfra blev det meget gentagelser. Jeg kan huske, at jeg stødte på gentagelsens problem som begreb hos Kierkegaard. For når man møder gentagelsen, bliver man træt. Skal man nok en gang stå op og læse avisen, skal man nok en gang

spise morgenmad, skal man nok en gang gå på arbejde, så bliver man træt. Og den midalderende mands træthed tror jeg er normal. Nogle bliver så skilt og finder en yngre kone, men det er jo også bare en gentagelse.” Hvad er så den bedste grund til at stå op om morgenen? ”Det har taget mig lang tid at svare på. For når man står midt i en depression, er søvnen en slags velsignelse. Sådan har det i hvert fald været for mig. Min far var syg, min datter var gravid, min økonomi hang i laser, og der var anklager mod mig af alle mulige arter. Og da tænkte jeg, at det måtte være nemmere for min datter, hvis jeg var væk. Og jeg brugte lang tid på at spørge mig selv, hvorfor jeg skulle stå op om morgenen, men en dag bankede det på døren,” siger han og lyser op i et smil. ”Det var en ung mand, der kom for at spørge, om jeg ikke ville lave en film sammen med ham. Og det var en af de ting, der fik mig ud af krisen. Jeg kendte ham overhovedet ikke, og jeg var i begyndelsen afvisende, fordi jeg tænkte, at jeg havde det fint i min selvdestruktive sump med whisky ved hånden. Jeg var heller ikke bange for at dø. Men han fik mig overtalt til at lave en film, hvor vi skulle vandre gennem Frankrig

som i bogen. Og det var, som om jeg blev vækket af denne unge mand. For pludselig virkede verden ikke længere som en endeløs række af gentagelser, men jeg fik fornyet min nysgerrighed og kunne se alting med nye øjne,” siger forfatteren og læner sig ind over bordet: ”Og der har du svaret på, hvorfor man skal stå op om morgenen. De træer, du ikke ser, må du se. De fugle, du ikke hører, må du høre. Du skal lægge den forbandede mobiltelefon væk og se på verden. For selvom jeg nærmer mig 60 år, er der så meget, jeg ikke har set. Og nu har jeg fået dokumenteret min fornyede nysgerrighed i den unge mands film, ’Jeg vil bo i mit navn’, som er en hyldest til at vandre. Og min næste bog skal handle om noget af det vanskeligste – at have det godt og at se. De sidste syv-otte år har jeg skrevet om destruktivitet, men nu vil jeg skrive om livsglæde,” siger han, inden han går ud i livet med et nærmest forelsket J smil.

Læs anmeldelse af bogen på

k.dk/kultur

Vigdis Hjorth (NO) Merete Pryds Helle (DK) Klas Östergren (S) Carl Frode Tiller (NO) Carolina Setterwall (S) Tore Skeie (NO) Thorvald Steen (NO) Rolf Stavnem (DK) Johanna Frid (S) Ivo de Figueiredo (NO) Kristín Eiríksdóttir (IS) Anne Swärd (S) Kjersti Annesdatter Skomsvold (NO) Søren Ulrik Thomsen (DK) Sami Said (S) Sjón (IS) Eva Tind (DK) Christina Hesselholdt (DK) Pivinnguaq Mørch (GL) Jonas Hassen Khemiri (S) Jens Christian Grøndahl (DK) Hanne Højgaard Viemose (DK) Lars Saabye Christensen (NO) Dorrit Willumsen (DK) Lotte Kaa Andersen (DK) Peter Øvig Knudsen (DK) Kaspar Colling Nielsen (DK) Ditte Hansen (DK) Helene Uri (NO) Birgitte Possing (DK) Inga Ravna Eira (NO/SÁPMI) Lars Sund (FI) Katrine Marie Guldager (DK) Poetry Slam - Nordiske Mesterskaber og mange flere ...

NORD 2019 Nordisk Litteraturfestival

SEPTEMBER NORDFESTIVAL.DK BILLETTEN.DK

NORD 2019 er støttet af Statens Kunstfond og Helsingør Kommune

To dage med samtaler, interviews, oplæsninger og performances med de fremmeste nordiske forfattere. Velkommen til NORD 2019

13.-14.

26 | SommerBøger | Nordiske stemmer

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Jo Nesbø: Jeg står på skuldrene af de store, gamle forfattere Den norske forfatter Jo Nesbø har med 11 romaner skabt en verdenssucces med sin politiefterforsker Harry Hole, der går sine helt egne – ofte selvdestruktive – veje, når han opklarer mord. Nu er Jo Nesbø aktuel med sin 12. Harry Hole-roman med titlen ”Kniv”

interview AF MIE PETERSEN mie@k.dk

Selvom jeg har læst alle krimier med den norske politiefterforsker Harry Hole i hovedrollen, har jeg egentlig aldrig tænkt på, hvordan han sådan rigtig ville se ud – altså se ud i virkeligheden. Hvis der altså fandtes en virkelighed, hvor Harry Hole levede. Men det gør der ikke. Harry Hole eksisterer kun i hovedet på den norske forfatter Jo Nesbø og i hovederne på de hundredtusinder af læsere, der verden over følger med i Harry Hole-bøgerne – bøgerne udkommer på mere end 50 sprog. Her en solfyldt, men kølig maj-eftermiddag i det elegante bar-lokale på hotel Nimb i København, tager jeg mig selv i at tænke, at den person, der sidder over for mig i en smuk grå polstret lænestol, egentlig godt kunne passe til den beskrivelse af Harry Hole, som jeg ville give, hvis nogen havde spurgt. Måske er det ikke så mærkeligt, for personen i sofaen er Jo Nesbø, manden der har skabt sig et verdensnavn med Harry Hole-bøgerne. Måske skyldes det de eksklusive omgivelser på Nimb, de mange nydelige mænd i nydelige habitter, som står i skærende kontrast til Nesbøs slidte jeans og krøllede kortærmede t-shirt eller blot den kendsgerning, at Jo Nesbø stadig bærer rundt på resterne af en voldsom forkølelse, at han ser lidt træt og slidt ud. Præcis som hans hovedpersom, der meget ofte, faktisk i de fleste af bøgerne, også ser både slidt og træt ud. Men mens forfatteren Nesbø er undskyldt på grund af sin sygdom, så er romanfiguren Holes tilstand selvforskyldt især på grund af hans misbrugsproblemer med alkohol og stoffer. ”Mange har spurgt om Harry Hole er en form for et selvportræt, og nej, bestemt nej,” siger Jo Nesbø. ”Fra den allerførste Harry Hole-roman ønskede jeg at beskrive en mand, der hele tiden opdagede sider af sig selv, som han ikke vidste fandtes. De to første romaner, ’Flagermusmanden’ og ’Kakerlakkerne’ skrev jeg uden videre, men da den tredje roman, ’Rødhals’, udkom, havde jeg lagt en slags plan, en synopsis om man vil, hvor jeg har skitseret, hvad der fremover skal ske i Harry Holes liv,” fortæller Jo Nesbø. Indtil videre må man sige, at det ikke har skortet på dramatiske,

0 Norske Jo Nesbø ses her i baren på hotel Nimb i København. Forfatteren gæstede København i forbindelse med udgivelsen af den nyeste Harry Hole-roman ”Kniv”. – Foto: Iben Gad.

Jo Nesbø 3 3er 59 år. Uddannet civiløkonom og tidligere professionel fodboldspiller for klubben Molde. Udover Harry Hole-bøgerne, har han skrevet børnebøger. Han er med i rockbandet ”Di Derre”, der er et stort navn i Norge.

livsfarlige og livsomvæltende begivenheder i Harry Holes liv. Han er Norges, om ikke en af verdens, dygtigste politiefterforskere, hvis fantasi og indlevelsesevne gang på gang har hjulpet ham til at opklare den ene mere bestialske mordsag efter den anden og derved være med til at sætte farlige seriemordere bag lås og slå. Men Harry Hole er ikke kun helten, der gang på gang kommer til undsætning, når ”almindelige” politifolk må give op. Han er også en mand med indre dæmoner, som han åbenbart ikke helt kan slippe af med. Det giver sig blandt andet udtryk i en stor selvdestruktion, som han udfører via indtagelse af mængder af alkohol og indimellem stoffer. Det betyder, at han i lange perioder ikke kan huske, hvad der er sket på grund af blackouts, han er upålidelig og holder ikke, hvad han lover. Selv da han møder kvinden i sit liv, Rakel, og hendes søn, som han vitterlig forsøger at få et godt forhold til, så svigter han alligevel indimellem – både moderen og sønnen. Men i romanen ”Tørst” fra 2017, der er nummer 11 i serien, sker der endelig noget positivt i Holes liv. Han flytter sammen med Rakel, får et godt familieliv, forlader politiet og bliver underviser på Oslos Politiskole, og

vigtigst af alt: Han går på vandvognen. Alt er – næsten fryd og gammen – indtil Rakel endnu en gang opdager et af hans svigt. ”Hvorfor holder vi ham ud, og hvorfor bærer hans omgivelser – og læserne for den sags skyld – over med ham, den ene gang efter den anden? ”Fordi han også gør noget godt. Han får jo fat i de farligste mordere, og selvom der sker flere mord, inden det lykkes, så er det takket være Harry Hole, at der kan sættes punktum for mareridtet,” siger Jo Nesbø. Han fortsætter: ”Der er et fænomen blandt forfattere, der hedder ’safe the cat’ (red katten red.). Et udtryk som bruges rent fortælleteknisk om, at den gode historie skal først. De fleste kender Bibelens fortællinger om David. Først historien om David og Goliat, som er blevet det generelle udtryk for en kamp mellem den lille og den store, som den lille vinder. Men senere i Bibelen hører vi historien om kong David, der sender Urias ud i forreste linje, hvor han vil blive dræbt – efter at David har ligget med hans kone. Fortælleteknisk er det vigtigt, at den gode historie kommer først,” siger Jo Nesbø. Han nævner også et andet eksempel. Denne gang fra en af de

mest populære tv-serier, nemlig serien ”Breaking Bad”. I bund og grund handler den om en kemilærer, der begynder at fremstille metamfetamin med en af sine tidligere studerende. Metamfetamin er et farligt og særdeles afhængigsskabende stof, så når en gymnasielærer begynder at fremstille den slags for at sælge til blandt andre unge mennesker, så burde han snarere være tv-seriens skurk end helt. Men i begyndelsen af serien bliver kemilæreren diagnosticeret med en dødelig lungekræft, og det er for at sikre sin familie økonomisk, når han er død, at han indleder sin kriminelle løbebane. Derfor er det måske svært at se ham som den koldblodige narkobagmand, han jo i virkeligheden er. Derfor er det måske ikke så overraskende, når Jo Nesbø tilføjer, at det netop er i Bibelen, men også hos forfattere som Shakespeare, Charles Dickens og Mark Twain, at han har hentet størst inspiration. ”Jeg står virkelig på skuldrene af ’de gamle’”, siger han. Han tilføjer dog, at han faktisk ikke selv er den store læser. Det er ret begrænset, hvad han har af tid til selv at læse bøger, og direkte adspurgt fortæller han, at den seneste roman, han har læst, er en af Dennis Lehanes.

Men for at vende tilbage til Harry Holes nedtur, så går det helt galt i ”Kniv”, der udkom for et par uger siden. Harry Hole er blevet smidt ud af Rakel, har måttet forlade sit job som underviser på politiskolen og har været konstant beruset med den ene blackout, efterfulgt af det næste. Så sker det mord, der bare ikke må ske, og som bringer Harry Hole så tæt på kanten af det menneskelige fordærv og forsumpethed, som han aldrig før har været. Uden at røbe for meget for alle dem, der endnu har ”Kniv” til gode, så kan man vel sige, at handlingen denne gang udspiller sig i Harry Holes nærmeste kreds, ja, han spiller faktisk selv en rolle i mordsagen – og ikke kun som efterforsker. Efter en lykkelig periode med egen familie er Harry Hole tilbage på bunden igen – en bund, det kun synes at blive endnu vanskeligere at komme op fra igen.

Er han i stand til at komme videre med sit liv? Eller spurgt på en anden måde: Kommer der en ny Harry Hole-krimi? ”Og det er et spørgsmål, jeg ikke besvarer,” siger Jo Nesbø på vej ud af døren til næste punkt i det travle en-dags-program. J

LINDHOLM & ZORNIG

Politisk thriller fra bestersellerduoen Dagbladet Holstebro - Folkebladet Lemvig - Fredericia Dagblad - Fyens Stiftstidende - Horsens Folkeblad - Jyske Vestkysten - Randers Amtsavis - Vejle Amts Folkeblad - Viborg Folkeblad - Århus Stiftstidende

” Hæsblæsende handling. ” - NORDJYSKE

bedste bog til dato, ” ogDetjegervilderes ha mere. De er nu klar til et internationalt gennembrud, og jeg vil sammenligne med Harlan Cobens bøger i både spænding og kvalitet. - LITTERATURSIDEN.DK

”

stor fan af ’Et ubetydeligt mord’, ” Jegbådeer handlingen og skrivestilen er lige mig. Spændende og med en samfundskritisk vinkel, der fungerer virkelig godt. - BECH´S BOOKS

”

LINDHOLM & ZORNIG

En kvinde på flugt bliver brutalt myrdet i Aalborg. En lastbilchauffør Da russiske hackere lammer et rederi, forsvinder 38 containere fra findes dræbt uden for Aarhus. Samtidig det amerikanske militær. I Aalborg bliver en lastbilchauffør fundet dræbt, mensforsvinder en container er forsvundet. Politikvinden Tessa Høj38 skibscontainere fra det mark bliver sat på sagen. Det lykkes hende til kollegernes overraskelse at finde frem til enamerikanske mulig gerningsmand, hvismilitær. ekskone få ET UBETYDELIGT MORD er en thriller om hævn, kærlighed og organiseret kriminalitet.

år før blev brutalt myrdet, uden at sagen blev opklaret. Tessa kan næsten smage sejren og sit professionelle gennembrud.

Du kan glemme fortiden, men hun glemmer ikke dig... MIKAEL LINDHOLM (f. 1961), finlandssvensk journalist og

forfatter. Har arbejdet som politisk reporter, udenrigskorrespondent og chefredaktør på flere landsdækkende medier. LISBETH ZORNIG ANDERSEN (f. 1968), dansk forfatter og debattør, uddannet cand. polit. Har udgivet anmelderroste selvbiografier, børnebøger og fagbøger om

Tessa Højmark bliver vævet ind i et giftigt net af kriminalitet, svig og vold. Hun opdager pludselig, at hun går fra at være jæger til bytte. Trådene fører både ind til storpolitik på Christiansborg, organiseret kriminalitet i Berlin og hemmeligheder i den idylliske provinsby Køge. Midt i det hele sidder den mystiske Madam, der som en edderkop trækker i alle tråde. Tessa Højmark indser, at hendes eneste chance er at lokke fjenden frem med meget utraditionelle metoder.

ET UBETYDEL

Men umiddelbart derefter begynder alt at gå galt. Meget galt.

ET U

Ny og forbedret udgave

Foredrag der gør dig klogere på livet Foredragslisten.dk er Danmarks største oversigt af foredragsholdere. Du finder flere end 150 foredragsholdere og deres mere end 2.500 spændende foredrag om emner inden for samfund, tro og kultur.

foredragslisten.dk

PETE R B R A N D E S

JOHANNES L ARSEN MUSEET

D E N G E N F U N DN E TI D KU LT U RVA N D R I N G E R SK ABERKR AFT B R A N D E S E N KU N S TN E R S A M LI N G

NY STOR MONOGRAFI Overdådigt illustreret med billeder af kunst og samling. Køb bogen nu på shop.ostfynsmuseer.dk

8 . J U N I TI L 2 2 . S E P TE M B E R 2 019

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2017

SommerBøger | Kultur, historie og kristendom | 29

Eminent opbyggelse til tiden

Samtalebogen vinder ny værdighed med Bo Bergholt Grymer og Simon Grotrians forsøg på at tale mening ind i en forvirret tid

anmeldelse 5 stjerner AF SØRINE GOTFREDSEN kultur@k.dk

Det er en kendt sag, at man kan blive træt af de mange samtalebøger, der dukker op overalt. Problemet er, at de ofte dyrker en for let og overfladisk tone, hvor man løbende har fornemmelsen af at være vidne til et møde mellem to personer, der ikke for alvor ved, hvad de vil med hinanden. Denne bog er anderledes. I ”Birken og kirken” taler teolog Bo Bergholt Grymer og digter Simon Grotrian om store temaer og skiftes til at vælge to litterære værker, der i hvert kapitel fungerer som udgangspunkt for samtalen. De er vedholdende og undersøgende i deres måde at tale sammen på, og vi hører om begrebet geni, liberalismens og socialismens menneskesyn, sprogets moderne fattigdom, tolkningen af evangeliet og meget mere. De to mænd klæder hinanden, idet Bo Bergholt Grymer udfolder en vis vilje til stringent analyse, mens Simon Grotrian lidt mere lader sig drive med af intuitionen, men de deler et grundlæggende syn på verden og mennesket, ligesom de også de-

ler en tro på kristendommen. Bogen er indholdsrig, krævende at læse og lidt af et særsyn inden for sin genre. Den demonstrerer, at det godt kan lade sig gøre at udgive en samtalebog, der er læseværdig og fører til virkelig seriøs eftertanke. ”Birken og kirken” rummer en underliggende og stærkt inspirerende strøm af modernitetskritik. Der indledes med en sammenligning mellem to digte af Paul Celan og Per Højholt, der fører frem til en central diskussion om sprogets opbyggelige kraft, og hvordan vi kan udhule den. Her beskriver Grymer kontrasten mellem hyldesten af livets storhed og det moderne minimalistiske sprog, der kan dræne tilværelsen for mening, og som også skal ses i lyset af det tab af religiøs sans, der gradvist har fundet sted. I det hele taget har Bo Bergholt Grymer en meget skarp forståelse af tidens mentalitet, og man kunne godt ønske sig, at han deltog mere i den offentlige debat. Med udgangspunkt i tekster af H.C. Andersen og Ernst Jünger formuleres interessante betragtninger om dette at være et geni. Bo Bergholt Grymer sætter det i perspektiv ved at forklare, hvordan man med ungdomsoprøret i 1960’erne dyrkede tanken om, at

2 De to mænd klæder hinanden, idet Bo Bergholt Grymer (th.) udfolder en vis vilje til stringent analyse, mens Simon Grotrian lidt mere lader sig drive med af intuitionen. – Foto: Lars Aarø/Fokus.

alle bærer det exceptionelle i sig. Modsat tidligere – også op gennem oplysningstiden – hvor mennesket i stedet blev set som et væsen, der befinder sig i mørket og af noget udefrakommende skal ledes mod lyset. En del af konsekvensen af tankegangen siden 1960’erne kender vi i denne epokes overbelastning af individet, der føler sig forpligtet til at være unikt. Også på anden vis sættes der ord på det moderne vilkår, når Simon Grotrian kommenterer den dyrkelse af katastrofestemning, der ikke mindst i kraft af klimadebatten har fået ekstra vind i sejlene. Med udgangspunkt i Grundtvigs salme ”Hil dig, Frelser og Forsoner” understreger Grotrian, at den intense dyrkelse af undergang ikke modsvares af virkeligheden, og han siger: ”Jeg kan godt blive temmelig træt af det, for jeg synes, der bliver nasset på mig. Det er en måde at udhule tingene på, en måde at fragmentere det yderligere og holde folk i skak på. Angsten, som hele tiden kan blusse op…” Med Grundtvigs ord i salmen trækkes vi ifølge Grotrian tilbage til jorden og det givne, og hans læsning af Grundtvig viser, hvordan forankringen i tanken om gudsforholdet er og bliver den stærkeste modgift mod ti-

dens mange forvildede kræfter. Jeg er meget glad for denne bog. Den er ikke letlæst, men den er højt begavet og eminent som belysning af og opbyggelse til tiden. Den udgør to kloge mænds forsøg på at tale mening ind i livet i en epoke, hvor netop meningen så nemt kan forvitre i den enkelte. Jeg er ikke i nærheden af i denne korte anmeldelse at komme rundt om alle temaer og hen-

visninger til digtere, teologer og forfattere lige fra Kingo til Martin Luther og William Shakespeare. Derfor kan jeg kun opfordre til, at man sætter sig ned med god tid og et videbegærligt sind J og læser selv. Læs interview med forfatterne om bogen på

k.dk/liv

Bo Bergholt Grymer: Birken og kirken – samtaler med Simon Grotrian. 268 sider. 230 kroner. Forlaget Wunderbuch.

Da H.C. Andersen klippede motiver med drømme og saks Heldigvis blev vores store eventyrdigter aldrig ved sin læst, men skabte et smukt univers af papirklip ved siden af eventyrene

anmeldelse 5 stjerner AF DORIS OTTESEN kultur@k.dk

Johan de Mylius er én af vore betydeligste H.C. Andersen-forskere med flere vægtige udgivelser bag sig. Ikke mindst hans fortolkning af eventyrdigterens kristendomsforståelse er bemærkelsesværdig. Med sin seneste udgivelse, ”H.C. Andersen. 40 papirklip”, bevæger Johan de Mylius sig ind på et helt andet af H.C. Andersens mange talenter. Der er tale om et lille delikat udvalg af de mange, mange papirklip, der foreligger fra digterens hånd. Johan de Mylius gør i den ledsagende tekst opmærksom på, at klippene på H.C. Andersens egen tid ikke blev opfattet som et kunstnerisk udtryk på linje med for eksempel even-

tyrene, men som et tidsfordriv og som underholdning for store og små i den snævre vennekreds. Papirklippene var en del af det repertoire, hvormed H.C Andersen tryllebandt også børnene. Det vidner de mange billedbøger, som han fabrikerede, om. Men Johan de Mylius gør med rette opmærksom på, at netop billedbøgerne røber, at der her er så meget mere på færde, end børnene med rimelighed kunne forventes at forstå – akkurat som det er tilfældet i eventyrene! Johan de Mylius ledsager hvert af de valgte klip med en forklarende tekst, hvor han dels fortæller om omstændighederne ved klippets tilblivelse: hvor og til hvem, dels kommenterer selve klippets indhold, de enkelte figurer og deres indbyrdes placering, samt deres placering og betydning i H.C. Andersens eget fantastiske univers.

Det er en fornøjelse at se billederne i følgeskab med Johan de Mylius’ kommentarer. Igen og igen bliver man slået af, hvor rigt facetteret H.C. Andersens univers er. Hvor genialt fantasifuldt han fortæller. Helt uanset om det er med saks eller med pen og blæk, han fortæller, så giver han papiret et liv, der er ganske enestående – og uimodståeligt. Johan de Mylius har valgt meget forskellige klip ud. Der er virtuost filigranarbejde, komplicerede kompositioner og helt spontane og naive, ganske enkle og nærmest primitive klip, men der er ikke ét, der ikke kan opleves som et kunstværk i sin egen ret. Vi kommer i selskab med mange af H.C. Andersens yndlingsmotiver, svaner, danserinder, pjerrotter, nisser, hjerter, hjertetyve og møllemænd. Både motiver, der ligger dybt

Johan de Mylius: H.C. Andersen. 40 papirklip. 88 sider. 199,95 kroner. Lindhardt og Ringhof.

forankret i H.C. Andersens egen åndelige bagage, den bevidste som den ubevidste, og andre, der er sprunget lige ud af øjeblikket som en drillende spøg og da ofte ledsaget af et lille finur-

ligt rim. Det er mageløst. Bogen er forsynet med en parallel tekst på engelsk. Formodentlig som en cadeau til H.C. Andersens verdensberømmelse, men vel også med skyldigt hensyn til eventyrdigterens betydning for turismen i sin fødeby. Man tager det gerne med. Bogen er en glæJ de for alle sanser.

2 Det er en fornøjelse at se billederne i følgeskab med Johan de Mylius’ kommentarer. Igen og igen bliver man slået af, hvor rigt facetteret H.C. Andersens univers er. – Foto fra bogen ”H.C. Andersen. 40 papirklip”/ Lindhardt og Ringhof.

Forfatteren til bestselleren “Arv og miljø”

kort om nye fagbøger

Fortællinger om småkryb

Stavanger Aftenblad

Bergens Tidende

Fædrelandsvennen

Hvad er hvepsen egentlig godt for? Det spørgsmål vil mange af os stille os selv i den kommende tid, når det pludselig summer omkring den softice, man lige havde sat sig for at nyde. Men hvepsen har, som alle de andre insekter, der findes her på jorden, sin helt særlige funktion i økosystemet, og i sidste ende også én, der har værdi for os mennesker. Det fortæller den norske professor i skovpleje og biodiversitet Anna Sverdrup-Thygeson, der er kendt som en eminent videnskabsformidler. Nu udgiver Gyldendal hendes bog om insekterne og deres betydning for menneskeheden, ”Insekternes planet”, på dansk. Bogen – der er uden et eneste billede – er solgt til udgivelse i hele 19 lande og er på grund af sin fortællende form blevet sammenlignet med den tyske biolog og forfatter Peter Wohllebens ”Træernes hemmelige liv”. Vi kommer da også dybt ned i tilværelsen for de enkelte småkryb, og ser blandt andet på, hvordan myrer bruger bladlus som en slags husdyr og ligefrem malker dem for sukker. Helt op til 15 kilo sukker, kan en myrekoloni høste fra bladlus på en enkelt sommer. ”Insekternes planet” er oversat til dansk af Casper Kielland og udkommet på Gyldendal. Den er på 233 sider og koster 250 kroner.

“… Hjorth er en af vores bedste, mest interessante samtidsforfattere – altid intellektuelt udforskende og forførende, altid uhyre velformuleret, og ikke mindst, altid modig.” Med Iran i kikkerten

Maya Troberg Djuve, Dagbladet

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

For Vesten har Iran ofte været et land, der var svært at blive klog på. Fordømmelsen fylder i medierne, når præstestyret igen henretter småtyve og fængsler journalister, kunstnere eller politiske aktivister. Men indimellem bryder små historier om en positiv og moderne udvikling i landet igennem, og i en ny bog kan man sammen med lektor, ph.d.

Rasmus Christian Elling, der har mere end 20 års forskning og feltarbejde i bagagen, blive klogere på Iran. Med kikkerten rettet mod det gamle perserrige, ser bogen på, hvordan landet har udviklet sig, siden ayatollah Khomeini væltede kongedømmet, og hvordan blandt andet yngre kvinder er blevet katalysatorer for en udvikling af et mindre undertrykkende regime. Rasmus Christian Elling siger selv, at målet med bogen er at udvide kendskabet til Irans nutid, som sjældent finder plads i mediedækningen, og nuancere billedet af en islamistisk stat: ”Iran er i praksis en post-islamistisk stat: en autokratisk velfærdsstat. Mere sammenlignelig med for eksempel Thailand, Venezuela eller Tyrkiet end Taleban i Afghanistan eller ISIS i Irak og Syrien i 2014.” ”Irans moderne historie” er udkommet på Gyldendal. Den er på 336 sider og koster 300 kroner.

Kunsten at svindle

Hvert øjeblik finder kunsthandler sted i hele verden, store og små, og i takt med at kunstmarkedet er vokset, er der også kommet flere og flere forfalskede værker på markedet. I en ny bog af forfatteren og juristen Niels Gangsted Rasmussen kan man møde nogle af kunstverdenens største svindlere og få indblik i den kynisme, der følger med pengeliggørelsen af kunst. Man kan blandt andet læse om det største kunstbedrag nogensinde, som fandt sted i New York i perioden 19942011, hvor forfalskninger af kunstnere som Jackson Pollock og Mark Rothko blev videresolgt til en række købere for millioner af dollars. Eller den store østrigske maler Gustav Klimts maleri af den jødiske kvinde, Adele Bloch Bauer, der sidst i 1930’erne blev stjålet af nazisterne og fik sin titel ændret, så det ikke længere havde reference til en jødisk familie. Siden blev det centrum for den såkaldte Altmann-sag, hvor familien ønskede billedet tilbage fra den østrigske stat. I dag hænger maleriet i New York, og sidst det blev solgt, var det for 135 millioner dollars. Løbende guider Niels Gangsted Rasmussen på pædagogisk vis læseren rundt i de juridiske gråzoner i kunstens verden. ”Kunstverdenens største svindlere – en fængslende be-

retning” er udkommet på forlaget Multivers, er 176 sider og koster 238 kroner.

Jens-Peter Bondes erindringer om EU

Selvom det er ved at være en del år siden, Jens-Peter Bonde for lod sin plads gennem 29 år i Europa-Parlamentet, er journalisten, forfatteren og foredragsholderen stadig engageret i at udbrede kendskabet til EU og alt det ”der foregår nede i Bruxelles”. Han har udgivet flere bøger om EU, blandt andet sammen med historikeren Uffe Østergaard. I forbindelse med europa-parlamentsvalget i maj udkom bogen ”EU-Parlamentet er også dansk” på forlaget Underskoven. Bogen indeholder hans egne erindringer om arbejdet i europæisk politik for først Folkebevægelsen mod EF og siden Junibevægelsen og har bidrag fra lederne af parlamentets forskellige politiske grupper. I bogen forsøger Jens-Peter Bonde at imødekomme de tvivlere, der ikke mener, at et valg til EU-Parlamentet har relevans for dem. Bogen på 300 sider har forord af Uffe Østergaard og kan købes på nettet til 199 kroner.

Fynboer på engelsk

Frits Syberg, Johannes Larsen, Peter Hansen og de andre malere i kunstnerkolonien ”Fynboerne” er grundstenen i den første, store engelsksprogede udgivelse om Faaborg Museum, ”Faaborg Museum and the Artists’ Colony”. Bogen er illustreret med arkitekturtegninger, fotos og gengivelser af kunstnernes værker. Bidragydere til bogen er Gry Hedin, Gertrud Hvidberg-Hansen, Flemming Brandrup, Anders V. Munch og Peter Thule Kristensen. Bogen er på 272 sider, er udkommet på Aarhus Universitetsforlag og koster 299 kroner. J

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

På sporet af den demokratiske vækkelse ”Vesten mod Vesten” vil blive stående på grund af forfatteren Rune Lykkebergs beslutsomme forsøg på at forstå oprøret blandt hvide mandlige arbejdere og andre grupper, der har tabt på internationaliseringen og globaliseringen

anmeldelse 5 stjerner AF UFFE ØSTERGAARD kultur@k.dk

Det er en spændende bog, som chefredaktøren på dagbladet Information har skrevet. Imponerende, at han har fundet tid til at skrive en dyb og original refleksion over de vestlige værdiers krise samtidig med sin journalistiske indsats. Samt alle de bøger, film og tv-serier, han har oplevet med sine børn og her benytter som sit empiriske råstof. Men ikke kun som empirisk grundlag, også som teoretisk inspiration. Blandingen af politisk og sociologisk analyse, kulturhistoriske observationer, skønlitteratur og film er blevet hans varemærke i et originalt forfatterskab, der primært handler om danske forhold, ”Kampen om sandhederne” og ”Alle har ret” om demokratiets problem. Denne gang gælder det hele den vestlige kultur, foranlediget af den krise, der er udløst af valget af Donald Trump til amerikansk præsident, Storbritanniens farvel til EU og de nationalpopulistiske oprør i det ene europæiske land efter det andet. Alt sammen bevægelser, der kommer på et tidspunkt, hvor vi med Francis Fukuyama troede, at de liberale værdier endegyldigt havde sejret med kommunismens undergang. Som alle andre pæne liberale og venstreorienterede havde Lykkeberg ikke forudset valget af Trump. Det beskrives godt i efterskriftet, hvor han beretter om sin oplevelse af den amerikanske valgkamp i 2016 sammen med familien. Dette chok har imidlertid sat ham i gang med at tænke over årsagerne til oprøret, og hvilke følger det vil få. Det er indholdet i den veloplagte første del, der er en bog i sig selv. Han skriver sig selv og sin 1974-generations erfaringer ind i analysen og sammenligner overbevisende efterkrigstidens optimistiske kulturprodukter med det, ungdommen i dag tager til sig

0 Rune Lykkeberg har tidligere skrevet bøgerne ”Kampen om sandhederne” og ”Alle har ret” om demokratiets problem. – Foto: Kim Matthäi Leland/Gonzales Photo/Ritzau Scanpix.

i form af bøger, musik, film og tv-serier. Det er for en ældre læser helt nyt land, der her åbnes med grundige referater af ”The Hunger Games” og andet, som jeg aldrig havde hørt om. Men der er mere. ”Harry Potter”s millionsælgende serie anvendes til en indtrængende analyse af de fire hovedpositioner i dagens politik. Man kan ligefrem sige, at han anvender de fire kollegier på troldmandsskolen som weberske idealtyper til at identificere de modsætninger, som forklarer det vælgeroprør, ingen intellektuelle i medierne og på universiteterne havde forudset eller kan forstå. Lykkebergs originale greb er at tolke oprøret positivt som en demokratisk korrektion af værdier og idealer, der blev formuleret i de 30 år mellem 1945 og 1975, les trente glorieuses, som det hedder på fransk. Den periode førte til det europæiske samarbejde og de internationale konventioner – alt, der nu sættes spørgsmål ved. Lykkeberg kalder tiden for ”guldalderen”. Den periode gennemgår han for og imod i to store idéhistoriske kapitler. Velskrevne og baseret på en yderst omfattende læsning af alt fra filosofiens klassikere til Norbert Elias’ civilisationshistorie og fransk eksistentialisme, iblandet økonomikritiske redegørelser med diskussion

Rune Lykkeberg: Vesten mod Vesten. 495 sider. 350 kroner. Informations Forlag. af, hvordan keynesianismen blev afløst af Hayeks og Friedmans monetaristiske liberalisme. Yderst interessant, men det bliver på grund af omfanget ikke ganske klart, hvordan de indre modsætninger i den vestlige konstruktion har ført til de nationalistiske oprør. Blot at det skete. Lykkebergs bog kommer til at blive stående længe. Ikke så meget i kraft af de omfattende idéhistoriske redegørelser som sit beslutsomme forsøg på at forstå oprøret blandt hvide mandlige arbejdere og andre grupper, der har tabt på internationaliseringen og globaliseringen. Det kan i bedste fald føre til en demokratisk kurskorrektion, der måske kan redde det gode ved de vestlige værdier. Og så får ældre læsere ovenikøbet en indsigtsfuld indføring i ungdomskulturens hovedværker i J flere generationer. Læs interview med Rune Lykkeberg på

k.dk/debat

“Efter denne løfterige romandebut venter man spændt på, hvad der videre kommer op af fremkaldervæsken.” - Politiken “Mørkekammeret er en meget læseværdig romandebut …” - Dagbladenes Bureau “Et forfatterskab med flot potentiale.” - Kristeligt Dagblad

32 | SommerBøger | Kultur, historie og kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Døde bogstaver fyldes med liv i ny folkebog Jes Fabricius Møllers bog om Grundtvig kan snildt måle sig med tidligere biografier om den store salmedigter

anmeldelse 5 stjerner AF THOMAS REINHOLDT RASMUSSEN kultur@k.dk

Man siger ofte, at Grundtvigs betydning ikke kan overvurderes, og det er sandt. Men dog tilføjer Jes Fabricius Møller i den lille fine bog, der er udgivet i serien ”100 Danmarkshistorier” udgivet af Aarhus Universitetsforlag, at det nu nok alligevel kan ske, hvis man taler om Grundtvig i tilknytning til jernbanedriften, murerfaget eller meteorologien. Dér kan hans betydning overvurderes. Men anderledes stiller det sig inden for skolevæsenet, den politiske kultur og kirken, selvom hans betydning for den sidste kan synes mindre, da kirkens samlede betydning synes mindre end i Grundtvigs egen tid. I nærværende udgivelse har Møller, som er historiker og anmelder her ved avisen, sat sig for at fortælle historien om N.F.S. Grundtvig (1783-1872) og ud fra ham trække linjerne til danmarkshistorien også i form af friskoler, højskoler, andelsbevægelse med mere. Bogens titel ”Grundtvigs død” kan i første omgang synes bemærkelsesværdig, og bogen begynder da også med en skildring af Grundtvigs begravelse, der var en statsmand værdig. Men det er ikke således, det skal forstås. Med ordene ”Grundtvigs død” hentyder Møller til, at Grundtvig så at sige overhales af sig selv og af sin egen myte. Allerede i Grundtvigs egen levetid blev han overhalet af sig selv og kunne omtale sig som ”Seer, Barde, Skjald, Prophet, med et hartad mageløst Blik paa Verdenshistorien, og med eet Øie for det Dybe”, som Kierkegaard ironiserende skrev om ham, hvilket Møller fremhæver. Der er simpelthen et indfiltret netværk af liv og myte hos Grundtvig, der giver sig udslag i et vildt voksende efterliv både i folkelige bevægelser, men også i eftertidens billeder af Grundtvig, der også får underfundige udtryk i forskellige mindesmærker, som Bøgebjergs udkast til statuen ”Bedstefar med pipfugl”, som den nedværdigende blev kaldt, til Skovgaards kongeniale statue i Vartovs gård. En statue, der rummer så mange udtryk og tolkninger, og som er hugget i det rette grundtvigske materiale granit, og ikke formet i den bløde marmor. Dog påpeger Møller, at de grundtvigske måtte leve med, at granitten var importeret fra Tyskland, hvilket dog blev reddet på målstregen, da man kom til at erindre, at også Luther kom

0 Grundtvigs Kirke på Bispebjerg er det største værk i Danmark navngivet efter en ikkekongelig, et konkret udtryk for Grundtvigs indflydelse. – Foto: Christian Lindgren/ Ritzau Scanpix.

WWJes Fabricius

Møllers bog kan sagtens være en ny folkebog om Grundtvig.

fra Tyskland, selvom man da næsten havde glemt det. Et andet stort mindemærke er Grundtvigs Kirke på Bispebjerg. Kirken, der er bygget i gule sten som andre af mellemkrigstidens store værker som Aarhus Hovedbanegård og Aarhus Universitet, er nok det største værk i Danmark, der er navngivet efter en ikke-kongelig. Bygningsværket, der under kirkerummet har en stor sal til folkelige møder, udtrykker således sammenhængen mellem det folkelige og kirkelige i et monumentalt kirkerum, der nok til tider kan være en anelse svært at holde gudstjeneste i. Møller får dog kirken med i sin perspektivering ved at påpege, ud fra en analyse af historikeren Uffe Østergaarrd, at det var herfra tidligere statsminister Anker Jørgensen blev begravet i 2016 af den tidligere biskop og socialdemokrat Kjeld Holm. Her stod røde faner op af de gule sten og pegede på sammenknytningen af Grundtvig og socialdemokratismen.

Men Grundtvig som politiker kan ellers være svær at placere. Nok er han placeret centralt i forsvindingspunktet på Constantin Hansens maleri af den grundlovgivende forsamling. Men hans politiske meritter er ikke nemme at få hold på. Møller fremdrager for eksempel hans holdning til forsørgelsesparagraffen i den nuværende Grundlovs paragraf 75, hvor Grundtvig mener, at statslig forsørgelse er den største ulykke, der kunne ske, og tilføjer de berømte ord, at hvis man gjorde det, så ville man forpligte ”den danske Regjering til at føde hele det danske Folk uden at have et England at beskatte”. De folkelige bevægelser får hos Jes Fabricius Møller et særligt personligt udtryk med på vejen ved hans referencer til sin egen opvækst på Kalundborgegnen, hvor der var både friskole, højskole og valgmenighed. Alt syntes skabt i og af det grundtvigske, men ved at grave nogle spadestik i historien viser det sig, at det egentlig var Indre Mission, der lagde grunden for den folkelige bevægelse på egnen, men senere op i 1900-tallet blev skrevet ud af historien. Der er en sammenfiltret enhed af de grundtvigske og Indre Mission, der ikke helt lader sig skille i den første tid, og hvis man har læst Gylling-præsten Otto

Møllers (1831-1915) erindringer, så beskriver han en episode i Grundtvigs hjem, hvor Grundtvig raser mod Indre Missions leder Vilhelm Beck (1829-1901) med ordene: ”Han samler om sig selv!” – i modsætning til Grundtvig åbenbart. Møller får her sammen med andre endnu en gang lejlighed til at anfægte P.G. Lindhardts tese om de grundtvigske på de fede jorde og de indremissionske på de magre jorde. Det har ikke hold i historien. På det kirkelige og teologiske plan er Grundtvigs indsats enestående, og Møller placerer ham på niveau med kirkehistoriens største navne. Hans kirkelige anskuelse, som reelt betød en overskridelse af protestantismen, eller måske mere dens grundskade at forveksle skrift med åbenbaring, er afgørende. For Grundtvig er kristendom altid nutid, hvor dåben og nadveren, eller badet og bordet, som det udtrykkes, forvaltes af menigheden. Når dette synspunkt gennemtænkes, er det så grænsesprængende og livgivende, at man hver gang må forbløffes. Det er den såkaldte kirkelige anskuelse, der er med til at skabe grundtvigianismen. Søren Kierkegaard, der altid er frisk for en bemærkning, får kaldt den for ”Den mageløse Opdagelse”. Denne sammenhæng er opdaget af Grundtvig-forskeren

Anders Holm. Kirkegaards ord om mageløst skal ikke forstås venligt. For Kierkegaard er Grundtvig et vrøvlehoved, som han dog alligevel i det skjulte kan nære en vis agtelse for. Jes Fabricius Møllers bog kan sagtens være en ny folkebog om Grundtvig, selvom den ikke på nogen måde ligner Ebbe Reichs fra 1972. Møllers ligner mere P.G. Lindhardts Grundtvig-bog fra 1964, og måske endog Hal Kochs Luther-bog fra 1958. Bogen har dog sin helt egen tone, og selvom den gennemgår kendt stof, så bringer den også nyt om både vækkelser og mindesmærker. Den er godt skrevet med venlig munterhed og stort vid. J Gæsteanmelder Thomas Reinholdt Rasmussen er sognepræst og provst i Hjørring Søndre Provsti.

Jes Fabricius Møller: Grundtvigs død. 100 sider. 149 kroner. Aarhus Universitetsforlag.

Læs interview om bogen på

k.dk/kirke

DET TABTE GULD

MORFAR

TRO PÅ GUD Om kristendom i en sekulær verden

Af Christiane Hector

Af Claus Grymer

Af Kåre Egholm Pedersen

En både farverig, humoristisk og poetisk graphic novel, der handler om fortællerens forhold til sin hyggelige morfar og hans rolle i familien.

En stille fortælling om en kærlighed, der forsvandt, og et ægteskab, der ikke holdt.

Med afsæt i filosoffen Charles Taylors tanker om sekularisering sætter bogen fokus på troens vilkår i en moderne sekulariseret verden.

300,-

169,-

Refleksioner efterfulgt af bøn, samt en dybdegående indledning om Bonhoeffers liv og teologi.

KRISTELIGT DAGBLAD

179,-

NORDEN KALDER

Af Martin Lind

KRISTELIGT DAGBLAD

ENSOMHEDSPARATHED

MED GUD LEVER VI UDEN GUD 30 tekster med inspiration fra Dietrich Bonhoeffer

“Portrættet af den fortrydelige, letsaltede Lorens er knivskarpt.”

Eksistentialismens aktualitet Af Hans Hauge

Åbent afskedsbrev til den kristne kirke

I Ensomhedsparathed fortæller Hans Hauge med humor og indlevelse historien om eksistentialismens opståen, død og genopstandelse i nyere tid.

Af Johan Chr. Nord

“Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik.”

En personlig og principiel fortælling om at tage afsked og bevæge sig hjemad, af tidligere valgmenighedspræst Johan Chr. Nord.

179,-

INFORMATION

159,-

138,-

FARVERIGE BIBELFORTÆLLINGER I BØRNEHØJDE Af Jonas Lucas Christy, Therese Fabricius og Maria Baastrup Jørgensen. Illustreret af Josephine Kyhn Fem sjove og smukke børnebøger fortæller nye spændende bibelhistorier til børn.

EN LILLE BOG OM STORE TING 1-3 år 69,-

PETRA OG FEBEREN 3-6 år

59,-

LABAN, LEA OG LAGENET 3-6 år

59,-

HANNA, HERODES OG HIMMELKONGEN 6-9 år

59,-

ADAM, ANNA OG HULLET I TAGET 6-9 år 59,-

En klassiker til din SOMMERFERIE

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Roadmovie fra Mesopotamien Fornem oversættelse af verdenslitteraturens første mesterværk, ”Gilgamesh”, der både er skabelsesmyte, heltekvad, dannelsesroman og en vaskeægte roadmovie

anmeldelse 6 stjerner AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

”Gilgamesh” er blevet oversat adskillige gange til dansk, men som oversætteren Sophus Helle gør opmærksom på i sit efterord, er der god grund til at foretage nye oversættelser, da der stadigvæk dukker nyt materiale op. Sophus Helle har oversat ”Gilgamesh” fra akkadisk, mens hans far – digteren Morten Søndergaard – har bidraget til en poetisk gennemarbejdet fordanskning af den versformede fortælling, som oprindeligt blev skrevet i kileskrift på lertavler for omkring 4000 år siden. Selve plottet foregår i Mesopotamien (det nuværende Irak), hvor halvguden Gilgamesh hensætter sine undersåtter i permanent oprevet tilstand, eftersom han kræver at tilbringe den første nat med brudene i byen Uruk. Derfor er fødselsraten på vej mod nul, hvilket enerverer guderne. Da Gilgamesh er meget enerådig, meget stolt og meget utilbøjelig til at lade sig belære, beslutter guderne sig for at sende en modstander, der kan sætte Gilgamesh fra bestillingen. Den kraftigt behårede Enkidu lever sammen med vilde dyr, indtil han bliver forført af tempelpigen Shamhat. Hun får ham med til Uruk, hvor Enkidu har en drabelig holmgang med Gilgamesh. Kampen ender uafgjort, og de to kæmper slutter venskab. Slog gudernes plan så fejl? Ikke nødvendigvis. Gilgamesh lader nemlig herefterdags Uruk i fred og begiver sig i stedet sammen med sin nye ven til den forbudte cederskov i Libanon for at dræbe det farlige monster Humbaba. Ingen af de to venner er på forkant med situationen i det fremmede, og de er derfor oppe mod et stærkt element af uforudsigelighed. Men det lykkes for Gilgamesh og Enkidu at gøre kål på Humbaba. Alligevel ender vennernes eventyr galt. Kærlighedsgudinden Ishtar forelsker sig i Gilgamesh, og da han afviser hendes tilnærmelser, sender gudinden en himmeltyr mod ham. Enkidu og Gilgamesh dræber ganske vist tyren,

0 ”Gilgamesh” blev oprindeligt nedskrevet med kileskrift i lertavler for omkring 4000 år siden i oldtidens Mesopotamien. Her ses et stykke af ”Gilgamesh”fundet i ruinerne fra den gamle by Nineveh, der lå, hvor den irakiske by Mosul ligger i dag. – Foto: Ritzau Scanpix.

men det udløser samtidig en forbandelse over Enkidu, der dør. Uforstilt og sårbar lægger Gilgamesh sin sorg blot: ”Han rev sit hår ud i totter og strøede det på jorden,/ han flåede sit festtøj af og smed det fra sig i væmmelse.” Med Enkidus død indser Gilgamesh også, at der er vigtigere ting i tilværelsen end magt, sex og strid: ”Jeg skal også dø. Er jeg ikke som Enkidu!” Gilgamesh giver sig derfor til at søge efter udødeligheden. Til sidst står Gilgamesh foran det eneste udødelige menneske, som han paradoksalt nok hilser med ordene: ”Længe leve Uta-napishti.” Den bibelkyndige læser vil genkende mange elementer i fortællingen. Den smukke Gilgamesh og den behårede Enkidu minder om brødrene Jakob og Esau, mens relationen mellem Enkidu og Shamhat minder om den, der opstod mellem Samson og Delilah. Himmeltyren kunne ligne den guldkalv, der bliver knust af Moses. Men det bedste eksempel på, at ”Gilgamesh” foregriber Det Gamle Testamente, finder man i Uta-napishtis skikkelse, der

tydeligvis er en parallel til Noa. Og i det sidste kapitel får vi Uta-napishtis berømte beretning om, hvordan han overlevede syndfloden på sin ark. Flodbølgen var så voldsom, at hele gudeverdenen blev grebet af rædsel, og modergudinden angrede: ”Hvordan kunne jeg tale ondt i gudernes forsamling?/ Jeg erklærede krig for at ødelægge mit eget folk,/ men det er mig, der har født dem! Det er mit folk!/ Nu fylder de havet som fiskerogn.” Der er noget barokt og respektløst over skildringen af gudeverdenen, som Uta-napishti efter flodbølgen ofrer til: ”Guderne samlede sig som fluer om mit offer.” Gilgamesh mister under sin tilbagerejse kilden til evig ungdom. Til gengæld opnår han erfaringens kløgt og modenhedens indsigt. De sidste ord, Gilgamesh lader falde, lyder: ”Tre et halvt tusind hektarer er Uruks mål…” Gilgamesh forstår nu, at det er hans opgave at drage omsorg for den by, han førhen terroriserede. ”Gilgamesh” er både skabelsesmyte og heltekvad, den er både en dannelsesroman med motivet hjem-ude-hjemme og en roadmovie. Det betaler sig at fordybe sig i værket, der nok har sine gåder og hemmelige kroge, men samtidig rummer rigt indblik i kærlighedens ustyrlighed, venskabets uforlignelighed og tragediens uforståelighed. Pointen i ”Gilgamesh” er, at det gælder om at få fortalt sit liv på plads. Derigennem finder Gilgamesh til slut sin bestemmelse i livet og gør sig fri af sin rastløshed: ”Han så det skjulte, afdækkede det gemte/ og kom hjem med en historie fra før Flodbølgen./ Han fulgte udmattet de lange vej, men fandt ro/ da han nedfældede sin prøvelser på en stele (sten).” J

Gilgamesh. Oversat af Morten Søndergaard og Sophus Helle. 157 sider. 200 kroner. Gyldendal.

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Troens betydning for kapitalismens opblomstring

Shell Beach:

jagten på

den endelige teori

Den tyske sociolog Max Webers store værk om den protestantiske etik og kapitalismens ånd fra 1905 er også fremragende på dansk

anmeldelse 6 stjerner

til den unge mand, der ønsker succes i forretningslivet, formuleret i simple sætninger som ”tid er penge”, ”kredit er penge”, og at ”penge ved hårdt arbejde kan avle flere penge” – kort sagt den tidlige kapitalismes maksimer.

AF UFFE ØSTERGAARD kultur@k.dk

Takket være den utrættelige Hans Henrik Bruun har vi nu på dansk omsider den definitive udgave af Max Webers klassiker fra 1905 om sammenhængen mellem kapitalisme og protestantisme. Den er en klassiker og blev udsendt i anden udgave i 2007 på et anerkendt britisk forlag. Dele af værket har foreligget på dansk før, men nu har vi den fulde tekst i en præcis, ny oversættelse med noter og omfangsrig introduktion, der bygger på den tekstkritiske udgave af hans samlede værker på tysk. Webers indflydelsesrige skrifter foreligger nemlig i mange udgaver, som han bearbejdede hele sit liv, men aldrig selv fik samlet på grund af sin tidlige død i 1920 af influenzaepidemien den spanske syge, der hærgede den vestlige verden efter Første Verdenskrig. Det gælder især for kæmpeværket ”Wirtschaft und Gesellschaft” – økonomi og samfund – som hans hustru, Marianne Weber, i 1922 samlede ud fra hans efterladte forelæsningsmanuskripter. Men det gælder også for det foreliggende mindre værk, der begyndte som en dobbeltartikel i tidsskriftet Archiv für Sozialwissenschaft und Sozialpolitik i 1905. Weber undersøgte her slægtskabet mellem typiske træk i den protestantiske tro og indstillingen til arbejde og økonomisk fremgang i kapitalismen. Han fremhævede, at protestantismen ved at betone værdier som individuel tro og ansvar, selvdisciplineret livsførelse og opfattelsen af arbejdet som et kald var med til at skabe det åndelige grundlag for rationel kapitalistisk virksomhed. Baggrunden var hans interesse for de særlige træk ved den moderne vestlige kapitalistiske samfundstype, som han forbandt med udbredelsen af en særlig form for rationalitet, formålsrationalitet. Weber mente, at denne rationalitet var forankret i tænkeog handlemåder i institutio-

0 Den tyske sociolog, jurist og økonom Max Weber (1864-1920) bliver ofte betegnet som en af fædrene til moderne sociologi på grund af værket ”Den protestantiske etik og kapitalismens ånd”. – Foto: Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

ner som virksomheder, bureaukrati, retsvæsen, politisk styre, videnskab og teknologi. Max Weber tog udgangspunkt i, at de dele af Europa, der gennemlevede Reformationen mest intenst, Sydtyskland, Nordfrankrig, Schweiz, Nederlandene, England og Skotland, også var der, hvor kapitalismen først blomstrede. For at undersøge sammenhængen udarbejdede han to idealtyper om henholdsvis ”protestantismens etik” og ”kapitalismens ånd”. Idealtypen om protestantismen konstruerede han ud fra den schweiziske reformator Jean Calvins trosforkyndelse. Kravet om disciplin udsprang af doktrinen om Guds absolutte overherredømme. Mennesket er ifølge Calvin intet, og følgelig måtte alle mennesker ære Gud, også selvom de skulle tvinges til at gøre det. Det førte Calvin til, i modsætning til Martin Luther, at kræve kirkens fuldstændige uafhængighed af al verdslig magt og en skarp adskillelse af stat og kirke. Den anden idealtype om ”kapitalismens ånd” konstruerede Weber ud fra bogen ”Advice to a Young Tradesman” – råd til en ung handelsmand – fra 1748 af den amerikanske opfinder, forretningsmand og politiker Benjamin Franklin. Her finder man Franklins berømte råd

Selvom de to kulturer er forskellige, fører de ifølge Weber til samme adfærd. Den kapitalistiske handlen er målrationel med henblik på at øge pengene, men den calvinske protestantisme er værdirationel i sin søgen efter tegn på at være frelst. Kapitalisme og protestantisme er ikke identiske, idet målet for den troende er et asketisk og arbejdsomt liv til Guds ære, ikke pengene i sig selv. Men forøgelsen af formuen blev et tegn på, at den troende havde levet et liv til Guds ære. Og begge holdninger førte til et brud med feudalismens dyrkelse af luksus, lediggang og krig. Weber mente således ikke, at protestantismen forårsagede kapitalismen, eller at de tidlige protestanter var kyniske pengepugere. Det afgørende var for ham, at målrationaliteten blev institutionaliseret i moderne kapitalistiske virksomheder. Når det først var sket, behøvede kapitalismen ikke den protestantiske etik som basis for sine handlinger. Men i overgangen fra feudalisme til kapitalisme var troen afgørende for at motivere mennesker til at handle asketisk og spare op i stedet for at følge traditionen og bruge alt på luksus. Alt dette kan vi nu takket være Hans Henrik Bruun og Hans Reitzels Forlag læse på dansk i en endegyldig tekstJ kritisk udgave.

Max Weber: Den protestantiske etik og kapitalismens ånd & De protestantiske sekter og kapitalismens ånd. Oversat, redigeret og med introduktion af Hans Henrik Bruun. 352 sider. 380 kroner. Hans Reitzels Forlag.

jesper møller grimstrup

Findes der en teori for alting? Og kan man bruge hele sit liv på at lede efter den? Dette er nogle af de spørgsmål, den danske fysiker Jesper M. Grimstrup stiller i Shell Beach – en bog om kvantegravitation, white water kayaking og et liv med videnskab. Det er fortællingen om konferencer og tilrøgede kontorer, om jagten på den endelige teori og om at blaffe illegalt gennem Tibet. På mange måder er Shell Beach en personlig bog. En bog af en banebrydende teoretisk fysiker om hans rejse gennem den akademiske verden, hans kamp for sine egne idéer og en ny metode til at gennemføre forskning i matematisk fysik.

36 | SommerBøger | Kultur, historie og kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Folkekirken har altid været hjertesagen Indsigtsfuldt og inspirerende festskrift hylder fortjent Hans Raun Iversens formidable indsats som f orsker og formidler

anmeldelse 6 stjerner AF STEEN SKOVSGAARD kultur@k.dk

I 1971, da denne anmelder påbegyndte teologistudiet på Aarhus Universitet, var alle nye teologistuderende inviteret til et ruskursus på Unge Hjems Højskole, der nu hedder Aarhus Efterskole, i et par dage. Her var der en lidt ældre studerende, som var instruktor. Han talte højt og meget, var en energisk og ilter sjæl, som udstrålede engagement, temperament og kampgejst. Den unge stud.theol. hed Hans Iversen – senere Hans Raun Iversen. Da dagene var forbi, delte han et festskrift ud – gratis – til alle interesserede. Det var overskuddet af festskriftet til professor Regin Prenter, og vi fik besked på at læse, for det kunne fortælle os noget om teologien. Nu foreligger der et festskrift til Hans Raun Iversen, som også kan fortælle os noget både om teologien og om teologen Hans Raun Iversen. 27 forskellige bidragydere behandler i tre kapitler i ”Den praktiske teologi i Danmark 1973-2018” tværfaglig kirkeforskning samt empiri og kirkesyn. Men vi får også tegnet et billede af Raun Iversen. Tidligere rektor Mogens Lindhardt fortæller om, hvordan Iversen kom til København i 1982 med en arbejdsdisciplin, en læselyst og en skrivelyst, som de færreste kunne måle sig med. Han var fagkritiker, tredjeverdens-kender og en mand med sans for, at folke-

lige udtryk for kristendom og religion skulle sikres plads, både i folkekirken og i teologien. Tidligere rektor Eberhard Harbsmeier skriver om de pædagogiske principper bag præsteuddannelsen. For hvad skal en præst vide eller kunne? Hvad er det primære: viden eller kunnen? Harbsmeier kritiserer teologien for at være blevet kirkefremmed. Man har ladet sig så meget blænde af spørgsmålet om teologiens videnskabelighed, at man glemmer sagen over det. Hvor Prenter skrev sin dogmatik med henblik på forkyndelsen, så er det nu helt anderledes, hvor mange der på universitetet holder af idéen om en ”ikke-konfessionel” teologi. Harbsmeier skriver: ”Det kan være en forsknings- og universitetspolitisk nødvendighed at arbejde med den idé. Teologisk set finder jeg fatalt at arbejde med idéen om en ’ikkekonfessionel’ teologi. For mig ville det være en eunukisering af teologien. Den bliver reduceret til religionsvidenskab.” Professor Niels Henrik Gregersen gennemgår Hans Raun Iversens program for den praktiske teologi og hylder ham blandt andet for, at han har sat kirkesociologien på dagsordenen. At Hans Raun Iversen har andet end kirkesociologi på hjerte, beskriver professor Margit Warburg med et Iversen-citat. ”I sidste instans har præsten kun én at vende sig mod – Gud og Hans kald. Hvis præster ikke føler, at de har et opdrag fra Gud til at gøre, hvad de gør i deres oddsize arbejde, er det svært at sige,

2 Festskriftet til Hans Raun Iversen fortæller både noget både om teologien og om teologen Hans Raun Iversen. – Foto: Leif Tuxen.

hvem de er kaldede af?”. Tidligere udviklingschef her på avisen Morten Thomsen Højsgaard citerer Hans Raun Iversen for følgende udsagn: ”De andre har efter min mening lige så stor ret til at tro på deres måder, og det kan være, at de har fattet sandheden bedre end jeg.” Og professor mso Peter Lodberg bringer citatet: ”Som kristne i samfundet og som kristne i mission skylder vi at anerkende andre, som de er, ved at give dem samme plads og værdi, som vi ønsker for os selv som mennesker og samfundsborgere.” Én af de mere pudsige og interessante artikler er postdoc Karen Marie Sø Leth-Nissen, som har lavet en social netværksanalyse omkring Hans Raun Iversen. Ved en gennemgang af hans forskning, herunder hans omfattende publikationer, tegnes et billede af en forsker, som har haft berøringsflade i mange faggrene i Danmark og i udlandet. Den viser også, at han har opbygget langvarige netværk omkring forskningsprojekterne: ”Hans forskning er resultatet af mange samarbejder, af fælles forskning i projekter, af engagement i organisationer og felter, med skiftende fokus, men altid med den danske folkekirke som hjertesagen.” Man kan kun håbe, at der vil være et overskud tilbage af denne sprudlende udgivelse, så der vil være mulighed for at uddele et eksemplar til nye teologistuderende. Det har de – og Hans J Raun Iversen – fortjent.

Lisbet Christoffersen, Karen Marie Sø Leth-Nissen, Niels Henrik Gregersen: Den praktiske teologi i Danmark 1973-2018. Festskrift til Hans Raun Iversen. 370 sider. 279 kroner. Eksistensen.

Solid forkyndelse i Brødremenigheden Præst i Christiansfeld knytter tro og liv godt sammen i prædikensamling

anmeldelse 4 stjerner AF KRISTIAN ØSTERGAARD kultur@k.dk

Brødremenigheden i Christiansfeld blev grundlagt af grev Zinzendorf, og gudstjenesterne er karakteriseret ved, at de foregår i en sal uden udsmykning – deraf titlen. Jørgen Bøytler har været præst i Brødremenigheden i mere end 20 år, og hans prædikener har et klart protestantisk præg, der tillige vidner om, at forfatteren gerne går i clinch med sin egen tid. I en prædiken til palmesøndag tager han fænomenet ”selfies”

op og lader os vide, at hvis fotografiet havde været opfundet på den tid, havde Jesus taget en selfie med æslet, ”for i virkeligheden handler det om, at Jesus gør noget helt absurd – en konge på et æsel! Han vender op og ned på tingene. Hele det store magtapparat og den selvglade, magthungrende verden gøres til grin og står måbende tilbage.” Bøytler citerer undervejs i sine prædikener både Anne Linnet og K.E. Løgstrup. 3. søndag efter påske får den aarhusianske religionsfilosofs ord sågar lov at fylde en hel side. Her havde en parafrasering været på sin plads, og 6. søndag efter påske burde forfatteren have krediteret den rette. Det er nemlig ikke Augustin (354-

430), der har sagt: ”Sørg for hele tiden at prædike evangeliet, og brug om nødvendigt ord.” Det var i stedet Frans af Assisi (1181-1226). Også den schweiziske teolog Karl Barths berømte karakteristik af Gud som ”der ganz Andere” (den helt anderledes) smutter for Bøytler, der kalder ham for ”das ganz Andere”. Det kan måske ligne pindehuggeri, men var det ikke for Barth, der insisterede på, at Gud ikke var intetkøn, og at den maskuline artikel ”der” understregede Gud som Jesu Kristi Fader. Overordnet set er Brødremenighedens præst dog en solid forkynder. Dertil kommer, at Bøytler ikke viger tilbage for at

adressere en række af tidens højaktuelle emner. Det tjener ham til ære, at han uforsagt og helt uindpakket tager kristenforfølgelserne op og sammenholder dem med det gejstlige vankelmod, vi bivåner: ”Det er tankevækkende, at mange kirkelige ledere i Vesten tilsyneladende forsøger at tale problemerne ned og være meget hurtige på aftrækkeren til at så tvivl om, hvorvidt det nu også er så galt, som nogle siger (…). Det er åbent at sige, at der begås forbrydelser i islams navn, og at vi anser islam for et kætteri, en løgn, som bringer uanede mængder af ulykke over mennesker, i udstrakt grad over kristne.”

Christiansfeld blev i 2015 optaget på Verdenskulturarvlisten. I den forbindelse holdt Bøytler en tale, hvori han sagde om det herrnhutiske samfund, at den ”med stærk identitet og indre styrke, bygget på en kristen protestantisk overbevisning, levede i samspil med det omgivende samfund”. I nutid kunne det samme siges om Bøytlers prædikenkunst. ”Talen i salen” er prydet af en række farvefotos og salmevers af blandt andre Zinzendorf, som også får ordet på de sidste 30 sider af bogen med egne taler. Alt i alt er denne udgivelse en fin dokumentation af Brødremenighedens teologi og traditioner. J

Jørgen Bøytler: Talen i salen. 189 sider. 200 kroner. ProRex.

ernst t

land k s y T i gdom byrd

oller:

En un

vidnes centralt t e r t sted e fi iogra der fand b r, lv e e g s in s r n lt lle Ernst To re omvæ krig. olutionæ v ens e d r r e e d V om ørste F r e ft e d i Tysklan

ent? t s i r k a istne? tadig kr Er Europ

olivier

r oy :

s opæere er er vi eur betingels en d n e a d t s m r o fo r n ist le r e d k k n il n a ?h I hv til e kristent derne arvinger a ys p o o r R u r E vie Er mo gang Oli der som n n e u u r . e n n v d e n tid vi le er e r af sam bekræft iagttage p ortid, og r fo a k s som en position

james j

oyc e :

Ulysses

d hjælpen 0 0 0 . 3 ed et og m ! Illustrer 2. oplag på vej . r r fodnote yldninge re undsk ret fær lade sig aldrig væ n op og »der har age udfordringe at t for ikke Politiken ennem« ny overig med en blæse å t s t a en dda n lykke ig yces Ulysses, en e e k ik S » Jo n endavise af James r.« Week e sættelse t o n e oldig med righ osten Jyllands-P

★ ★★★★

e va h e n

ningse

lagte k r ø m t De t den attenta melighe r på hem g e sens bo krati hvil Henning den ls demo a a v g E u . t d r r o o P m kete vdobbelt ad der s om et sy r første gang hv r fo fortælle . ber 1980 m 4. dece

el ch

en, kn ristens

ud vilb

er og i d r æ v Danskeringer udford godt fortalt med pe[…rso] nGliogdet,

arne pi

vejs. rende og er under rektiv til t o d »Impone k e n r dende a om et ko et og spæn ne bog s n ing e lt d A t e .« få debat e g at vi har in n t elle flyg d den aktu t Dagbla Kristelig

★★★★

★

www.forlagetvandkunsten.dk

★

38 | SommerBøger | Kultur, historie og kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Vi kommer aldrig helt til at forstå Auschwitz Vi ved, at det endte i gaskamrene, men det er fortsat vigtigt at undersøge og forsøge at forstå menneskehedens største forbrydelse, siger den tidligere lektor Peter Langwithz Smith, der har skrevet et værk på dansk om udryddelseslejren

interview

AuschwitzBirkenau

AF BENJAMIN KRASNIK krasnik@k.dk

”Der er kun én ting, der er værre end selve Auschwitz. Det er, at verden glemmer, at det fandtes.” Ordene kom engang fra holocaust-overleveren Henry Appel, der selv var fange i den berygtede nazistiske udryddelseslejr, hvor op mod 1,1 millioner mennesker blev myrdet. Den tidligere lektor i tysk Peter Langwithz Smith har skrevet et omfattende værk om Auschwitz-Birkenau, som er med til at sikre, at Appels frygt ikke bliver en realitet lige foreløbig. Det er den første videnskabelige fremstilling om lejren på dansk, der giver et samlet billede af flagskibet i nazisternes eksekvering af ”den endelig løsning”. Men kan vi stadig blive klogere på ”Dødens bolig”, som er Peter Langwithz Smiths navn for den historiske abnormitet Auschwitz? ”Auschwitz er et mærkeligt fænomen. Jo mere man dykker ned i emnet, jo flere ting opdager man. Og sådan er det stadig,” siger han. Med sin bog sætter Peter Langwithz Smith punktum for sin livslange undersøgelse af Auschwitz. Tilbage i 2004 udgav han, hvad Kristeligt Dagblads anmelder kaldte ”et standardværk” om lejren. Men det var ikke nok med det, syntes amatørhistorikeren, der de seneste tre og et halvt år har skrevet 765 nye sider om Auschwitz ud fra eksisterende litteratur og et utal af besøg i arkiverne i lejren i Polen, der i dag er museum. ”Auschwitz er det absolutte symbol på, hvad mennesker er parate til at gøre ved hinanden. Tyskland var et af Europas mest højkultiverede samfund, der gav os de største tænkere og kunstnere. Den samme stat fandt på gaskamrene,” siger Peter Langwithz Smith. Hans interesse for Auschwitz opstod, da han som barn på Als så dokumentarer om krigen på tysk tv. Han fulgte også retssagen mod holocaustarkitekten Adolf Eichmann, der i 1962 blev henrettet for at stå bag massedeportationer af jøder til koncentrationslejrene. ”Man kan forsøgsvis dykke ned og skabe et overblik over det, der skete i Auschwitz. For eksempel nævner jeg kort de gravide kvinder i Birkenau, der risikerede at se deres nyfødte børn blive myrdet og måske selv blev dræbt efterfølgende. Det fylder blot tre-fire linjer i bogen, men det skal med, så folk bedre kan forstå, hvordan det var i lejren. Jeg forsøger at skildre det helt faktuelt. Men det er endnu bedre at gengive oplevelserne gennem dem, der var der. Der er så mange skæbner, der kan give et samlet billede, som vi stadig forsøger at forstå,” siger Peter Langwithz Smith. Han skriver også om de første transporter med polske politiske fanger, hvoraf flere faktisk blev løsladt igen. En af dem blev endda fanget igen og overlevede Auschwitz to gange. Han blev senere Peter Langwithz Smiths ven. Hvad har været nyt for dig i arbejdet med bogen? ”For eksempel at de mange lig i massegravene i Auschwitz forurenede grundvandet og truede hele området med sygdom. Det var helt sikkert grunden til, at rigsfører for SS Heinrich Himmler beordrede gravene tømt og ligene brændt. Der sad en mand i en anden lejr ved Lodz og lavede forsøg med netop det. Derfor tog Auschwitz-kommandant Rudolf Höss og chefen for massegravene på en slags studietur. Den historie har været meget velbeskrevet, men en dag jeg sad og bladrede i et 1200 sider stort værk om fjernelsen af massegrave i Østeuropa, læser jeg søreme, at en tredje mand deltog på den tur. Det var en fremtrædende arkitekt fra byggeledelsen i Auschwitz. Han var selv-

3 Børn i Auschwitz viser deres fangenumre frem på et billede fra en russisk film om befrielsen af lejren i 1945. Kontrasterne i AuschwitzBirkenau var slående, påpeger forfatteren bag en ny detaljeret gennemgang af stedet på dansk. Størstedelen af de omkring 232.000 mindreårige fanger blev dræbt, mens SS-mandskabet levede med deres familier i skyggen af gaskamrene. På billedet øverst ses SS-officerer og SS-Helferinnen på en af deres udflugter til Solahütte i nærheden af lejren. - Fotos fra bogen ”Dødens bolig”.

3 Den største nazistiske arbejds- og udryddelseslejr anlagt i det tysk besatte Polen, 60 kilometer fra Krakow. Kendt for lejrmottoet ”Arbeit macht frei”. Op mod 1,1 million mennesker blev myrdet i lejrens forskellige afdelinger, 90 procent af dem var jøder. Da russiske soldater befriede lejren den 27. januar 1945, var der blot 7650 fanger i live. følgelig med, hvis der skulle bygges anlæg til at brænde lig. Det er måske en lille ting, men interessant for det samlede billede af blandt andet efterspillet. Arkitekten blev nemlig senere i 1970’erne frikendt ved en domstol i Wien,” siger han. ”Det er stadig forholdsvis ny viden, hvordan kommandanterne og det menige mandskab levede og arbejdede i skyggen af gaskamrene. Vi har de senere år fået et meget større kendskab til deres tilværelse. Der er tale om familiefædre, der tog på arbejde og brutalt myrdede mennesker og derefter kom hjem til deres familier og legede med deres børn. Deres arbejde påvirkede dem tilsyneladende ikke det store. På museet i Auschwitz findes kun en lille bog om det kapitel. Udstillingen nævner det stadig ikke med et ord.” Hvad var sværest at skrive om? ”At skildre børns skæbner har altid interesseret mig, men det gør også mest ondt. Og så er der den omstridte Sonderkommando (en enhed af jødiske fanger i Auschwitz, der arbejdede i krematorierne, red.). Her er vi ude i ondskabens ekstremer. Der er eksempler på fanger, der måtte brænde deres egne ægtefæller. Det har været et betændt emne indtil i dag. De få, der overlevede, fortalte ikke om deres rolle før lang tid efter krigen, for nogens vedkommende aldrig. De har følt sig svigtet. Historikeren Gideon Greif har i bogen ’Vi græd uden tårer’ gjort en kæmpe indsats for at give disse mennesker en stemme.”

Er du blevet klogere på ondskabens væsen? ”Jeg forstår det bedre, men stadig ikke helt. Jeg tror aldrig, at vi kommer helt ind til kernen af en forståelse af Auschwitz, og til hvordan det var at være der. Det var så ufatteligt, at vi ikke kan rumme det. Og netop derfor bliver vi nok aldrig færdige med Auschwitz. Derfor er det også så vigtigt, at lejren som symbolet på holocaust bliver stående. Mit håb med bogen er også, at flere danskere besøger stedet. Når man er der, får man den bedste J fornemmelse af, hvad der foregik.”

Peter Langwithz Smith 3 3Født i 1945. Pensioneret lektor i tysk og dansk, arbejdede i 30 år ved Esbjerg Statsskole. Har udgivet bøgerne ”Auschwitz – en beskrivelse” (2004) og F OTO : A N D E R S B J E R R I N G . ”Neuengamme – Koncentrationslejren 1938-1945” (2012). ”Dødens bolig” er for nylig udkommet hos forlaget People’sPress og handler om Auschwitz-Birkenau fra grundlæggelsen til tiden efter befrielsen.

Læs anmeldelse af bogen på

k.dk/ historie

“Niels Krause-Kjær har skrevet en perfekt sommerhusthriller” WEEKENDAVISEN

BERLINGSKE

ÅRHUS STIFTSTIDENDE

FYENS STIFTSTIDENDE

POLITIKEN

LINDHARDT OG RINGHOF

40 | SommerBøger | Kultur, historie og kristendom

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Forfriskende grum genfortælling af Grimms eventyr Den sødladne disneyficering er lagt til side i ny, flot, hårrejsende genfortælling af Brødrene Grimms eventyr, hvor den oprindelige uhygge har fået plads hos ”Hans og Grete”, ”Rødhætte” og ”Rapunzel”

anmeldelse 5 stjerner AF DAMIAN ARGUIMBAU kultur@k.dk

Fascinationen af Grimms eventyr har holdt sig gennem årene. De to gyserfortællere Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker har gendigtet 10 af de bedste og mest grufulde historier og har fået monstertegneren John Kenn Mortensen til at illustrere eventyrene. Den sidste fulde gendigtning af ”Grimms eventyr” på dansk var af Villy Sørensen i 1995 og var baseret på den tyske original af Grimms sidste udgave af eventyrene fra 1857. Brødrene Grimm udgav i alt syv forskellige udgaver af folkeeventyrene. For hver udgave blev eventyrene mere litterære og velskrevne. Der er ingen tvivl om, at brødrene Grimm redigerede kraftigt i dem for at gøre dem mere velegnede til børneværelset. Eventyrene blev indsamlet i løbet af den periode, vi kalder for romantikken, og som startede omkring 1800. Den var egentlig litterært set noget af en rodet affære. I starten søgte man at finde en slags mening midt i datidens store splittelse, der opstod efter Den Franske Revolution og ved begyndelsen til industrialiseringen. Mens nogle forfattere skrev om samtidens sociale problemstillinger, begyndte andre at søge efter en ny national identitet. Dette skete ikke mindst i Tyskland, hvor Brødrene Grimms gode venner Arnim og Brentano udgav ”Des Knaben Wunderhorn” i 1805, som både indeholdt gamle som nye folkedigte. Gustav Mahler satte senere i stærkt redigeret form musik til. Da ”Des Knaben Wunderhorn” udkom, kritiserede Jacob Grimm de nye digte i samlingen. Han mente, at der fandtes en naturpoesi, en slags fortællingens folkesjæl, der eksisterede blandt almuen. Arnim og Brentano opfordrede ham til at indsamle disse fortællinger, hvilket blev starten på Jacob og Wilhelm Grimms nu berømmede ”Grimms eventyr”, som udkom første gang i perioden 1812-1815. Grimm-brødrene og Arnim og Brentano var som nævnt ganske gode venner, og førstnævnte hjalp for øvrigt også sidstnævnte med at færdiggøre andet og tredje bind af ”Des Knaben Wunderhorn”. Samme interesse for den nationale folkesjæl så man i de nordiske lande, hvor især norske Asbjørnsen og Moe samlede eventyr, som de udgav i perioden 1841-1844. Herfra stammer for eksempel eventyret ”De tre bukke bruse”. I Dan-

0 Et af de kendte eventyr, der er med i den nye, grumme samling er ”Hans og Grete”. Her er det mærkbare ændringer fra de gængse udgaver af eventyret: Det er ikke stedmoren, men moderen selv, der vil af med Hans og Grete, og det antydes kraftigt i historien, at det var manden, der til sidst valgte at gøre det af med moderen. – Illustrationer: John Kenn Mortensen.

0 Historierne indeholder også nødvendig viden, som før var almen og vigtig for overlevelsen. For eksempel starter historien om Rødhætte med en hel side, der fortæller om ulve.

0 ”Dødens gudsøn” er blandt de mindre kendte eventyr i den nye samling.

mark er det primært Ewald Tang Christensen og Svend Grundtvig, man husker, men der var reelt mange om arbejdet: I løbet af 1800-tallet blev der indsamlet godt 5000 eventyr i Danmark, hvoraf cirka 3000 blev trykt. Eventyrene har en umiddelbarhed og kraft, som fascinerer. Disneyficeringen af en del af eventyrene har dog gjort nogle af disse lige en tand for sødladne, idet de har mistet noget af den uhygge, som også var en integreret del af historierne. Derfor har Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker i modsætning til Villy Sørensen valgt at tage udgangspunkt i den allerførste udgave af ”Grimms eventyr”. Den er mere barsk og uhyggelig. De har foretaget en fantastisk flot og tilpas hårrejsende gendigtning, som fornyer eventyrenes kraft og fremhæver deres essens. Af de kendte eventyr, der er

med i samlingen, er ”Hans og Grete”, ”Historien om drengen, der drog ud for at lære at blive bange”, ”Rapunzel” samt ”Rødhætte”. Der er mærkbare ændringer: Det er ikke stedmoderen, men moderen selv, der vil af med Hans og Grete, og det antydes kraftigt i historien, at det var manden, der til sidst valgte at gøre det af med moderen. Og Rødhætte og Bedstemoderen overlever ikke ulven, selvom den alternative slutning med jægeren også er nævnt. Historierne indeholder også nødvendig viden, som før var almen og vigtig for overlevelsen. For eksempel starter historien om Rødhætte med en hel side, der fortæller om ulve: ”Ulven er et rovdyr. Dens tænder er så kraftige, at den kan knuse et menneskes knogler med et enkelt snap med kæberne. Hvis en ulv først får færten af dig, så er der intet at stille op.”

Jo, stillet op på den måde kan man nok forstå især jyders modstand mod at tillade ulve i dagens Danmark. Det er de mindre kendte eventyr ”Den syngende knogle”, ”Dødens gudsøn”, ”Røverbrudgommen”, ”Fitchers fugl”, ”Højboernes gave” samt ”Pigen uden hænder”, som i virkeligheden gav den største overraskelse. I originaludgaven er de korte og ikke nær så interessante, men i de to danske gendigteres hånd bliver de til vedkommende, spændende og væsentlige eventyr. Især ”Pigen uden hænder” gør et stort indtryk. Her vælger et forældrepar at sælge hende til Djævelen for at opnå rigdom. Da hun anden gang er smart nok til at undgå at blive taget af Djævelen, hugger faderen hænderne af hende, så hun ikke tredje gang kan undslippe den onde. En virkelig uhyggelig historie, som man husker.

John Kenn Mortensens illustrationer er lige i øjet. Hans stregtegninger maner uhyggen frem og fremhæver ondskaben og angsten. Til gengæld er der kun ganske få illustrationer i bogen, hvilket er synd. Man kunne godt have ofret mere plads til det. Efter sigende er de to forfattere i gang med at gendigte endnu 10 eventyr – og det er en glædelig nyhed. Det er godt, at nogen evner at støve de gamle historier af og få dem til at funkle så J stærkt på ny. Kenneth Bøgh Andersen og Benni Bødker: Grimm. Grumme eventyr genfortalt for gamle og unge. Illustreret af John Kenn Mortensen. 112 sider, 199,95 kroner. People’s Press.

NYHEDER

Charlotte Engberg

Anders Juhl Rasmussen

Latter og lettere beruset

Under stadig skælven Peter Seebergs arkiv og værk

Om at læse Karen Blixen Karen Blixens fortællinger er fulde af latter. Hun blander højt og lavt. Fortællingerne bevæger sig fra det litterært udsøgte, over det manierede til det fandenivoldsk groteske og videre til det komiske. Bogen fokuserer på den samlede signatur, der tegner sig, når man bevæger sig rundt i forfatterskabet.

r. 8k

Peter Seeberg er en af de store danske forfattere i det 20. århundrede. Han er velbeskrevet litteraturhistorisk, men først med Under stadig skælven bliver hans samlede værk studeret systematisk og metodisk på baggrund af det omfattende og højst særprægede forfatterarkiv på Hald Hovedgaard ved Viborg.

350

Kirsten Dreyer

Kamma Rahbek og livet på Bakkehuset Den første store samlende kulturhistoriske studie over Kamma Rahbek og det blomstrende kulturelle miljø omkring Bakkehuset på Frederiksberg. Bogen går tæt på de mange danske kulturpersonligheder, der havde deres gang i Bakkehuset, og afliver mange myter, som i tidens løb er groet op omkring Kamma Rahbek.

kr.

325

kr.

dg. 2. u kr. 795

375

r. 8k

Peter Hertel Rasmussen

Den danske Tysklandsbrigade 1947-1958 Fra 1947 til 1958 deltog Danmark militært i besættelsen af det slagne Tyskland. I alt gjorde ca. 45.000 danskere tjeneste i først den danske Tysklandsbrigade og fra 1949 i det danske Tysklandskommando i Itzehoe i Slesvig-Holsten. For første gang fortælles Brigadens historie udførligt.

Erik Hansen og Lars Heltoft

Grammatik over det Danske Sprog I-III Grammatik over det Danske Sprog I-III er det første bud på en funktionel semantisk beskrivelse af dansk, idet den inddrager de grammatiske fænomeners betydningsside i langt større omfang end det tidligere har været tilfældet. Nu i revideret 2. udgave.

kr.

Michael H. Clemmesen

Sønderjyllands forsvar og Lembourns spionage Agentvirksomhed i 20’ernes Tyskland var en risikabel affære, og den danske kaptajn Harry Lembourn fik det at mærke, da han i 1928 blev arresteret i Berlin og dømt for spionage. Han blev en brik i et større politisk spil om dansk forsvarspolitik, Sønderjylland og forsigtighed over for Tyskland. Et spil, der først sluttede i 1956.

Syddansk Universitetsforlag · universitypress.dk

”UmiskenDelig DUft af stor, norDisk litteratUr” Edvard Hoems saga om sin familie kan sammenlignes med Det lille hus på prærien – for voksne – og ikke mindst med Mobergs Udvandrerne. Men Hoem fortæller ikke blot om udvandrerne, men også om de mennesker, der blev derhjemme. Om de små ting og de allerstørste.

Høstkarl i Himlen Mens sønner og familie forsvinder til USA følger vi Nesje og Serianna i Molde, på de fire tønder skrånende land, deres liv og anfægtelser, hvor Vorherre spiller en hovedrolle, og hvor Kielland og Ibsen dukker op og har biroller i det store spil.

Kr. 269,95 indb.

 ”Hoems kraftpræstation af en stor slægtsroman … Han kombinerer et stramt, letforståeligt sprog med smukke poetiske passager. Det er mesterligt. Der skal en stor forfatter til at skrive en stor bog. Hoem er en kæmpe.” Arne Mariager, Jysk-fynske medier

Din bror på prærien Seksten år gammel tager Eilert en tårevædet afsked med faren på dampskibet i Kristiansund, med kurs mod det forjættede land. Din bror på prærien er en slægtsroman, men også en autentisk western om håb, længsler og hårdt arbejde.

Kr. 279,95 indb.

 ”Din bror på prærien”, anden del af Edvard Hoems gribende slægts- og udvandrersaga, holder niveauet Man læser ”Din bror på prærien” i en tilstand af konstant medlevende koncentration. Personerne og den verden, de færdes i, kommer så tæt på, som ser man den meget nuancerede historie, der fortælles, på film.” Claus Grymer, Kristeligt Dagblad ”Hoem er en eminent fortæller. Han maler scener så livagtigt, at man mærker vinden i håret og duften af det nyslåede hø.” Impuls

forlaget hovedland

h www.hovedland.dk

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Beskæftigelsen med døden kaster os tilbage til livet Jeg er mindre bange for døden end for det at dø. At dø er virkeligheden. Døden er kun en antagelse, en fantasi, siger den østrigske anmelderroste forfatter Robert Seethaler. Hans roman ”Fælleden” om afdøde menneskers fortællinger om det, der prægede deres liv, er nu udkommet på dansk

interview TOBIAS STERN JOHANSEN SKRIVER FRA TYSKLAND johansen@k.dk

Robert Seethaler er en af den litterære scenes stille stjerner. En bestseller-forfatter, som viser sig så lidt i offentligheden som muligt og er tilbageholdende med at give interviews. Hans seneste roman, ”Fælleden”, hvor afdøde borgere fra den lille fiktive tyske provinsby Paulstadt rejser sig fra graven og fortæller om deres liv, valg, fejl og sidste timer, er nu på udkommet på dansk. I den anledning har han indvilget i et interview med Kristeligt Dagblad – på den betingelse, at han må svare på skrift. Hvorfor foretrækker De at svare på skrift? ”Jeg taler ikke så gerne. Alle taler, men de færreste har virkelig noget at sige. Der er dette ordsprog: ’Tale er sølv, tavshed er guld’. Men undertiden er tale endda bare bly. Men naturligvis: Der er situationer, hvor det er nødvendigt. I konflikter for eksempel. Ellers ville alle prygle eller skyde hinanden.” Hvorfor skriver De; er det nødvendigt for Dem? ”Nej, ingen nødvendighed. Der er også et liv ved siden af det at skrive. Jeg skriver, fordi jeg vil fortælle historier. Eller i det mindste fange nogle indre billeder. Hvem ved, hvad de ellers ville gøre. Jeg skriver blot de historier og billeder ned, der vokser frem i mig. Eller blæser igennem mig. Der står ingen andre hensigter bag, slet ikke litterære. God litteratur handler ikke om det ’litterære’, men om livet.” De er en af samtidens mest succesfulde tysksprogede forfattere. Hvor kommer historierne fra; hvorfor kan netop De skrive? ”Der er dette ordsprog: Lykkelig er den, der ikke behøver at fortælle historier. Det er rigtigt. Jeg bliver konstant blæst væk af billeder. Altid afspilles der scener eller begivenheder i mit hoved. Jeg aner ikke, hvor de kommer fra. Sådan en historie er som en flod: Den fodres ikke af en enkelt kilde.”

0 ”Religioner er store fortællinger. De beskæftiger sig med de samme temaer som alle historiesamlinger: kærlighed, død, sex, smerte, tab, befrielse. Præsternes og de lærdes Gud interesserer mig dog kun marginalt,” siger Robert Seethaler. – Foto: Cannette Pohnert/Carl Hanser Verlag.

Hvordan omgås De selv disse eksistentielle temaer; smerten ved altings forgængelighed, tanken om døden? ”Det at beskæftige sig med døden har kun ét formål: Det kaster os altid tilbage til livet. Det kan få os til at fryse af angst eller fylde vores liv med værdi og mening. Vi har valget. Jeg er mindre bange for døden end for det at dø. At dø er virkeligheden. Døden er kun en antagelse, en fantasi. Den er som et lærred, vi kan projicere vore forestillinger på. Men det forbliver dog altid kun billeder fra livet, af et ’liv efter døden’. I virkeligheden ved vi intet om den. Netop dette er det forfærdelige og fascinerende ved den. ” De beskæftiger Dem også med religiøse temaer, såsom den unge mand i ”Fælleden”, der føler sig kaldet til at være præst, men ender med at brænde kirken og sig selv ned. Hvorfor er disse religiøse temaer en del af Deres univers? ”Religioner er store fortællinger. De beskæftiger sig med de samme temaer som alle historiesamlinger: kærlighed, død, sex, smerte, tab, befrielse. Præsternes og de lærdes Gud interesserer mig dog kun marginalt. Han er en eventyrfigur: utilregnelig som et barn, selvoptaget, voldelig, lunefuld, uretfærdig. Han er skabt i vores billede. Som fortælling har han kraften til at begejstre min ånd, men ikke til at åbne mit hjerte. Jeg kan godt lide min forestillings Gud, netop fordi jeg ikke har

nogen nøjagtig forestilling om ham. Han eksisterer mere som en kraft eller et ønske i mig: Jeg kunne godt tænke mig, at der fandtes noget, at alt, vi gør, vor ganske eksistens, var forbundet i en overordnet mening. Nogle gange J tror jeg endog på det.”

Robert Seethaler 3 3Født i Wien i 1966, forfatter og tidligere skuespiller, bosat i Berlin og Wien.

3 3Sit litterære gennembrud fik han med romanen ”Et helt liv” fra 2014, der er oversat til dansk og var blandt kandidaterne til Man Booker International Prize i 2016. 3 3Hans roman ”Der Trafikant” er for nylig blevet filmatiseret med blandt andre nu afdøde Bruno Ganz på rollelisten. 3 3Hans seneste roman, ”Fælleden” er udkommet på dansk på Kristeligt Dagblads Forlag.

Læs anmeldelse af bogen på

k.dk/kultur

Årets ƒest ƒor haveelskere 20.-23. juni 2019 Marbækstien, Ballerup

8 showhaver 10 inspirationshaver Arbejdende værksteder 100 stande 5 scener

Mød Andi Pettis (US), Hannu Sarenström (SE), Claus Dalby, Bente Scavenius, Dorthe Kvist, Felix Smith, Camilla Plum, Bjarne Als, Karna Maj og mange flere Se hele programmet på haveselskabet.dk/cphgarden

i samarbejde med

Pris 200 kr. – køb billet på haveselskabet.dk/cphgardenbillet Partnere på show- og inspirationshaverne:

44 |SommerBøger |Internationalt

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

Hos Vladimir Nabokov må man gerne bedrive metafor Fantastiske billeddannelser og et let antrit på tragisk grund gør Vladimir Nabokovs ”Pnin” til en stor læseoplevelse. Eksilrusserens klassiker om en komisk professor i USA er nyoversat til dansk

anmeldelse 6 stjerner AF MICHAEL BACH HENRIKSEN bach@k.dk

I en tid, hvor der atter er bevågenhed om immigrantlitteratur og identitetsproblematikker, kommer romanen ”Pnin” som sendt om ikke fra himlen, så fra Rusland. Vladimir Nabokovs gennembrudsbog fra 1957 handler om alt det, vi også diskuterer i dag: At være splittet mellem flere kulturer, at være tvunget bort af politiske omstændigheder, at føle sig hjemløs i sit nye land og bakse med det nye sprog. Det sidste havde Nabokov (1899-1977) ingen problemer med: På rekordtid lærte eksilrusseren efter ankomsten til USA ved begyndelsen af Anden Verdenskrig sig engelsk og begyndte på genial vis at skrive komplekse romaner om brandfarlige emner på sit nye modersmål. Klart mest berømt er ”Lolita” om en midaldrende professors besættelse af en 12-årig pige, der var færdig i 1955, men som ingen amerikanske forlag ville udgive. To år senere udkom så ”Pnin” (udtales P’neen), og Nabokovs gennembrud var en realitet – et gennembrud, der blev katapulteret til stjernestatus, da ”Lolita” senere udkom i USA efter først at have været udsendt på fransk. Fra da af var Nabokov umulig at komme uden om; han fornyede amerikansk litteratur, grundlagde en ny litterær genre (campusromanen), viste vej ud af modernismen og ind i postmodernismen og inspirerede senere forfattere som John Updike i USA og Martin Amis, David Lod-

ge og James Wood i England. Og så, ikke at forglemme, satte Nabokov for evigt standarden for, hvor afsindigt hurtigt tilegnelsen af et nyt modersmål og integrationen i en ny kultur kan foregå. ”Pnin” udkommer nu på dansk i en nyoversættelse ved forfatteren Niels Lyngsø, og den er en kærkommen lejlighed til at læse eller genlæse Nabokov. Romanen handler om den 55-årige Timofey Pnin, som er flygtet fra Den Russiske Revolution og efter et stop i Paris nu er havnet i USA, hvor han underviser i russisk sprog og litteratur på Waindell College (universitetet er fiktivt, men minder om Cornell University i delstaten New York, hvor Nabokov selv underviste). Pnin er en komisk figur, og romanen om ham hører hjemme i komediegenren. Arbejdet med den var for Nabokov en tiltrængt afløser for de anderledes dystre sider af den menneskelige eksistens, som den mere tragiske roman ”Lolita” udforsker, og man læser ”Pnin” med et smil på læben. Vores antihelt kommer med sin excentricitet, aparte kropsholdning og løbende pudsige indfald ud for flere barokke situationer. Han kløjes i det amerikanske talesprog og har i sin stivhed svært ved at falde ind i den amerikanske jovialitet. Han dåner over modernitetens frembringelser – eksempelvis vaskemaskinen i det hus hos et kollegapar, hvor han lejer sig ind – og fumler rundt med togets køreplaner i det nye, effektive land. Klovnen Pnin ved på klassisk komisk vis ikke, at tilskuerne griner ad ham, men ”Pnin” kammer aldrig over i en ondsindet

udstillen af vor antihelt – selvom romanens fortæller, en læge og bekendt af Pnin, gør, hvad han kan for at udlevere ham. At ”Pnin” er komisk, betyder ikke, at den ikke også rummer dystre sider. Pnin er med lidt god vilje en eksilrussisk udgave af Mr. Bean, men bærer i modsætning til Rowan Atkinsons figur rundt på afgrundsdybe traumer over fortiden. Pnin er en meget menneskelig antihelt i sin udspændthed mellem bedrevidenhed og skrøbelighed. Han er martret af minder fra revolutionens tid og af erindringen om en kæreste, som kom i koncentrationslejr (Nabokovs egen bror døde i øvrigt i Neuengamme). Gennem romanen flyder, som i Nabokovs liv, en længsel efter det før-revolutionære liv i Rusland, som også ”Pnin”s øvrige persongalleri af eksilrussere inkarnerer. Dele af handlingen består af små novelleagtige forløb, der klart nok indgår i den overordnede narrative struktur, men som også giver romanen et eksperimenterende præg. Den er skrevet i klassisk naturalistisk stil – Nabokov var en stor beundrer af Tolstoj, som personerne i ”Pnin” også diskuterer – men er samtidig ekstremt sprogbevidst. Om førnævnte vaskemaskine hedder det: ”Han havde en lidenskabelig hemmelig affære med Joans (udlejeren, red.) vaskemaskine. Selvom man havde forbudt ham at komme i nærheden af den, blev han igen og igen grebet i at trænge ind på dens enemærker. Han smed al sømmelighed og forsigtighed over bord og fodrede den med hvadsomhelst, han tilfældigvis havde i nærheden, sit lommetørklæde, viskestykker, en bunke underbukser og

skjorter, som han smuglede ned fra sit værelse, blot for glæden ved at kigge ind gennem koøjet og betragte, hvad der lignede endeløst tumlende delfiner med drejesyge.” Sikke sætninger efter kun godt 10 år i sit nye land, og sikke et sprogligt billede: de endeløst tumlende delfiner. Tilbage i 1960’erne mente danske systemdigtere, at alt overflødigt teksligt fedt skulle skæres bort, og med en linje fra digteren Hans-Jørgen Nielsen (ham med ”Fodboldenglen”) sagde man fiffigt, at ”du må ikke bedrive metafor”. Slige konkretlyriske råd ville Nabokov som en puck på isen pile hen over, frem mod endnu et metaformål. Et andet sted læser vi om Pnins mund: ”Det overraskede ham at opdage hvor glad han havde været for sine tænder. Hans tunge, en

fed, glinsende sæl, plejede at slaske og glide så lykkeligt omkring mellem de velkendte klipper...” En tunge som en sæl, tænder som klipper – det er metaforer som disse, der fik Saul Bellow og John Updike, selv ekstremt sprogbevidste forfattere, til at sætte Nabokov uendeligt højt som æstetisk bevidst forfatter. Og det er samme metaforer, der gør, at man vitterligt ser verden på en ny måde efter at have læst Nabokov. Gennem hans sprog ser vi nu tænder, tunger og vaskemaskiner – og talrige andre hverdagsfænomener – i et nyt lys. Dét er stor kunst, og oversættelsen af ”Pnin” er en begivenhed i dansk litteratur. Så let kan det svære se ud, så velsiddende en dragt kan den eksileredes tragiske skæbne iklæde sig, så også vi andre kan J passe den.

2 Nabokov var et sprogligt geni, som skrev sine romaner på både russisk, tysk og engelsk. ”Pnin” udkom i 1957 og blev ud over et gennembrud også grundlaget for en ny genre – campusromanen – hvor en ofte komisk handling udspiller sig i et afgrænset akademisk miljø fjernt fra hverdagens tummel. Nabokov døde i 1977 i Schweiz. – Foto: Ritzau Scanpix.

Vladimir Nabokov: Pnin. Oversat af Niels Lyngsø. 238 sider. 230 kroner. Turbine.

Velfortalt roman om fire børns skæbner Amerikanske Chloe Benjamins slægtsroman er både lærerig, tankevækkende og uhyre velskrevet

anmeldelse 5 stjerner AF MARIA SJØQVIST kultur@k.dk

Det er vist meget godt, at vi ikke ved, hvornår og hvordan vi skal herfra. Mon ikke vi ville træffe nogle vidtrækkende, måske skrækkelige valg, hvis vi kendte vores dødsdato? Dette tankeeksperiment har den amerikanske forfatter Chloe Benjamin gjort sig i romanen ”De udødelige”, der er hendes tredje roman og internationale gennembrud.

”De udødelige” begynder i 1969 i den jødiske familie Gold, der består af faderen Saul, moderen Gertie og de fire børn: Varya på 13, Daniel på 11, Klara på 9 og Simon på 7 år. Vi er i New York, og det er tiden for Woodstock og Midnight Cowby – og således indlejrer forfatteren på elegant vis fiktion i historiske begivenheder. En dag flytter der en mystisk kvinde ind på Hester Street, og der begynder at gå rygter om, at hun kan forudsige, hvornår man skal dø. De fire børn bliver fascinerede af rygtet og opsøger den mystiske spåkvinde.

Her i begyndelsen af romanen får læseren ikke alle dødsdatoerne at vide, men nogle af profetierne røbes af børnene selv; andre ikke. Simon får at vide, at han ikke kommer til at leve længe, Klara at hun ikke bliver gammel, Daniel skal dø som midaldrende og Varya, den ældste, skal blive 88 år og først dø i 2044. Børnene beholder deres hemmelighed hver for sig, og de påbegynder deres voksne liv. Varya læser til biolog, Daniel bliver militærlæge, Klara bliver en berømt og fantastisk dygtig tryllekunstner, mens Simon, som er

homoseksuel, rejser til San Fransicsco, bliver danser og dør af aids i 1982. Hvorledes og hvornår de tre andre dør, skal selvfølgelig ikke røbes her, og det skal heller ikke røbes, om spåkvinden overhovedet fik ret. Ud over prologen består bogen af fire store kapitler med hver sin hovedpersons livsbane, som strækker sig i tiden 19782010. Det kunne synes, som om de fire børns skæbner er lette at gennemskue, men spåkvindens profetier har haft mange forskel-

lige indflydelser og er blevet tolket på hver sin måde af de fire børn. Indbyrdes har de voksne børn også tolket på hinandens profetier – og dette har også haft stor indflydelse på deres liv. Profetien har været som en virus for dem alle; på den ene eller den anden måde. Så det er en ganske raffineret og klog bog, der er kommet ud af Chloe Benjamins tankeeksperiment. Hvad der gør den endnu mere læsværdig er, at den er uhyre velskrevet.

Chloe Benjamin: De udødelige. Oversat af Agnete Dorph Stjernfelt. 342 sider. 250 kroner. Politikens Forlag.

Til styrkelse af hjerte og hjerne

DYLAN THOMAS: En proces i hjertets vejr Et udvalg af digte mesterligt oversat af Jon Høyer. Berlingske 5 stjerner, Kristelig Dagblad 4 stjerner, Weekendavisen: ”... virkelig en gave” . 142 sider, indb., Vejl. kr. 249,ANDERS HOLST BODIN: Klimakrisens rødder er på én gang et videnskabeligt overblik over klimakrisen, en filosofisk analyse af vores kultur, et manifest for et mere meningsfuldt samfund – og en guide til, hvad du kan gøre for at komme ind i klimakampen. 284 s., indb., vejl. kr. 299,-.

THOMAS MANN: Et upolitisk menneskes betragtninger. Udvalgt og oversat af Karin Højersholt. Politiken (5 hjerter): ”Et uomgængeligt bidrag til forståelsen af denne så fascinerende og uhyrlige epoke. Men også til forståelsen af Manns eget forfatterskab”. 253 s., vejl. kr. 298,-

MARCEL PROUST: På sporet af den tabte tid. Den nyeste oversættelse (2002-2014) af hele værket. Paperback i 7 bind vejl. kr. 999,-

multivers

Bøgerne fås hos din boghandler eller multivers.dk

SOMMERENS BEDSTE BØGER MØRKELAND

af Niels Krause-Kjær “Niels Krause-Kjær leverer varen” BERLINGSKE

OPLYST

af Tara Westover “Obama anbefaler bogen på det varmeste” JYLLANDS-POSTEN

ONE DOLLAR MAN af Ole Sønnichsen

“Fremragende … indsigts fuld erhvervsbiografi” JYLLANDS-POSTEN

MINDER OM FREMTIDEN

af Siri Hustvedt “Et formidabelt portræt af kunstneren som kvinde” WEEKENDAVISEN

DUKKEVÆRKSTEDET af Elizabeth Macneal

“Utrolig dragende … sanselig og intens” BOGTANKEN

VI KUNNE ALT

af Merete Pryds Helle “En ubehageligt god roman” JYLLANDS-POSTEN

KATTEØJE

af Margaret Atwood “Katteøje er romankunst i nobelklassen” KRISTELIGT DAGBLAD

SMARAGDSLIBEREN

af Anne-Cathrine Riebnitzsky “Funkler som en fornem højkarats litterær juvel” BERLINGSKE

KORT OVER PARADIS af Knud Romer

“Knud Romer skriver dræbende præcist” BERLINGSKE

SOMMERMØRKE af Stina Jackson

“En lysende krimi … uhyggelig god” EKSTRA BLADET

LINDHARDT OG RINGHOF

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

”Katteøje” er romankunst i nobelprisklassen Margaret Atwoods næsten naturstridigt stærke roman er et portræt af en pige, der bliver kvinde, og en beskrivelse af, hvordan ét øjeblik i barndommen kan blive afgørende for hele voksenlivet

anmeldelse 6 stjerner AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Vi lever i nytteværdiens tidsalder, hvor alt skal kunne betale sig. Selv afkobling fra arbejde er blevet til opladning til endnu mere arbejde. Og en så stærk strømning smitter naturligvis også af på måden, vi læser skønlitteratur på. At bruge tid på en bog skal give os noget, og samtalen om litteratur handler derfor ofte om, hvordan den kan sige os noget om samfundet, eller hvordan den kan spejle vores egne liv i dét, den norske forfatter Per Petterson har kaldt ”genkendelsens chok”. Det er bestemt også nogle af kvaliteterne ved litteratur. At den kan være et spejl, vi kan se os selv og andre i. Men i den måde at læse på, trænges noget af det mest vidunderlige ved læsning let i baggrunden, nemlig glæden ved selve sproget og fortællingen. Det mindes jeg i dén grad om af romanen ”Katteøje” fra 1988, der nu er landet på dansk med smuk gul lærredsryg og er del af en større relancering af Margaret Atwood. Og når forlaget Lindhardt og Ringhof genudgiver den blændende canadiske forfatter – der bør være en seriøs kandidat til Nobelprisen i litteratur – er anledningen naturligvis HBO’s stærke, voldsomt populære dramatisering af hendes dystopiske roman ”The Handmaid’s Tale”. Så kom ikke og sig, at tvserier ikke gør noget godt for litteraturen! ”Katteøje” er nu ikke en af Atwoods beundrede dystopier. Den hører derimod til blandt hendes realistiske romaner, men kredser som så mange af hendes romaner, og på tværs af genreskellet, om kvinders vilkår og om søsterskab. Nogen let afkodelig feminist er Atwood dog ikke. Hos hende er forholdet mellem mænd og kvinder – og snart sagt alt andet – mere komplekst end som så. Det gælder også i ”Katteøje”, der følger Elaine fra pigeårene og frem, til hun er en moden kvinde, og Atwood skriver både pigen og kvinden frem med et sanseligt sprog, der låner fra poesien. Det er et besøg i barndommens Toronto, der sender

0 Forfatteren Kim Leine har ret, når han på romanens bagside er citeret for at sige om forfatterkollegaen Atwood (billedet), at ”hvor ’Tjenerindens fortælling’ nok er hendes vigtigste roman, er ’Katteøje’ hendes bedste.” – Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix.

Elaine – og læseren – tilbage til opvækstens definerende øjeblikke. Til minder om faderen, der var insektforsker og flyttede familien meget rundt i landet, til kæresterne, hun havde, og ikke mindst til ”bedsteveninden” Cordelia. Som læsere er vi med hele vejen, og Atwood beskriver omhyggeligt, men aldrig omstændeligt, hvordan Elaine bliver sig selv. Det er ikke for ingenting, at Atwood er erklæret beundrer af Carl Gustav Jung, for Elaines udvikling er noget nær et skoleeksempel på det, psykoanalytikeren kaldte ”individuation”, altså den proces, hvor et menneske bliver sig selv bevidst. ”Jeg ved for meget til at være god. Jeg kender mig selv,” tænker Elaine et sted mod romanens slutning, og i udviklingen frem mod at kende sig selv er der selvfølgelig ingen vej uden om traumerne og uden om Cordelia, hun første gang møder som barn. De er del af samme lille pigekreds, og her bliver Elaine i stadig højere grad de andres mobbeoffer. Cordelia holder sig

ikke tilbage, og en frysende vinterdag tager hun Elaines hue og smider den ned på en overiset bæk. Elaine kravler ned efter den, men går gennem isen og er ved at drukne: ”Det er de døde mennesker, der usynligt stiger op af vandet, samler sig om mig. Shh, siger de.” Elaine overlever, men hændelsen bliver afgørende. For hvor Cordelia synes at glemme den, ændrer den Elaine, og Atwood lader langsomt og umærkeligt de to piger bytte rolle. Cordelia bliver mobbeofferet, som Elaine – ofte til sin egen forbløffelse – gang på gang svigter, ydmyger og gør ondt. Venskab og ikke mindst venindeskab er altså ikke kun af det gode, og Elaine foretrækker senere i livet at omgås mænd og undgå kvinder. Fordi de i opvæksten, hvor psyken er blød som smør, stod for noget trygt. Det hele giver kapitel for kapitel mere og mere mening, men ikke så meget mening, at Elaines psykologi og handlingsmønstre banaliseres, og ikke så

meget, at romanen mister sin spændstighed. ”Katteøje” er, sagt med andre ord, en virkelig klog og vildt læseværdig roman, hvor beskrivelserne af rum, kroppe og vejrlig er en konstant fornøjelse. Den fungerer simpelthen på alle planer, og hvor har Kim Leine ret, når han på romanens bagside er citeret for at sige om Atwood, at ”hvor ’Tjenerindens fortælling’ nok er hendes vigtigste roman, er ’Katteøje’ hendes bedste”. Så god er den faktisk. Både for dem, der sværger til nytteværdi, og for de håbløse læsenørder, der bare ikke kan få nok af smukt sprog og svimJ lende fortælleteknik.

Margaret Atwood: Katteøje. Oversat af Lisbeth MøllerMadsen. 488 sider. 300 kroner. Lindhardt og Ringhof.

Kristeligt Dagblad Lørdag 8. juni 2019

læseoplevelser

Fyld din sommer med gode

jørgen hedager nielsen

Muslimer møder Jesus Fortællinger om flugt og ny tro

Et par tusinde muslimer er de seneste år konverteret til kristendommen og er blevet døbt i Danmark. I denne bog får du ni stærke beretninger om deres flugt fra hjemlandet og om vejen fra islam til en kristen menighed i Danmark. Mellem de primære interviews med konvertitterne deler en række danskere med tilknytning til flygtningeog migrantarbejdet ud af deres oplevelser og erfaringer. /224 sider

0 Den østrigske forfatter Friederike Mayröcker er født i 1924. Sprogete i romanen ”Rejse gennem natten” er udtryk for livsdrift og livsglæde. Billedet her er fra 2001. – Foto: Bruni Meya/Ritzau Scanpix.

I en strøm af død og skønhed

19995

Friederike Mayröckers ”Rejse gennem natten” er et sublimt prosalyrisk trip, der nu endelig kan læses i dansk oversættelse. Og sikke en!

anmeldelse 6 stjerner AF JEPPE KROGSGAARD CHRISTENSEN kultur@k.dk

Nogle forfattere holder deres læsere i hånden og hjælper dem gennem siderne. Andre kaster dem lukt ned i en malstrøm af ord, hvor de selv må forsøge at holde sig oven vande. Østrigske Friederike Mayröcker hører til i sidstnævnte kategori. Tag bare hendes suveræne ”Rejse gennem natten”, der udkom på tysk i 1984 og nu omsider er oversat til dansk. En ukategoriserbar, vild og vildt smuk tekst, der trods et genkommende ”kan du følge mig” virker fuldkommen uinteresseret i at please læseren. Den indstilling kendes fra en anden østrigsk mester, der i de her år udkommer på dansk, nemlig Thomas Bernhard. Men hvor han på sin egen excentriske og übergnavne facon er fortæller, så er fortællingen kun en overfladisk ramme i Mayröckers store selvbiografisk farvede værk og således også i ”Rejse gennem natten”, hvor en kvinde foretager en togrejse fra Paris til Wien. Og det hele begynder sådan: ”Vi er på vej tilbage fra Frankrig, min TILHVISKER og jeg, og for et øjeblik siden så jeg de koldt hængende engdrag feje forbi sovekupéen, med sløret blik, fordi nattetimerne gav mig lyst til at græde og forbande og så videre.” Citatet er sigende for den lille bog med det store indre rum, hvor spørgsmål og skønhed rejser sig af hver eneste side. For hvor man

kan nyde en beskrivelse som ”de koldt hængende engdrag”, må man også undre sig over, hvem denne ”TILHVISKER” er, og hvorfor vedkommende skal skrives med versaler. Som læsningen skrider frem, står det dog nogenlunde klart, at kvinden rejser med en elsker, Julian, og hjemme i Wien har en anden mand, Lerche. Og helt sikkert er det, at kvinden er syg – som Mayröcker selv var det, da hun skrev bogen – og at hun ikke bare nærmer sig endestationen i bogstavelig, men også i overført forstand. Døden presser sig på, og det giver sig udslag i vidunderligt formulerede spørgsmål som dette: ”Hvor mange gange vil vi endnu se kirsebærtræernes sortskinnende grene om foråret og grønsisknerne, lærkerne, gulspurvene, finkerne i træet?” Disse glimt af sart poesi lyser op overalt i ”Rejse gennem natten”, der ikke kun er en rejse i det ydre, men også i det indre, hvor tanker om døden hvirvles ind i Mayröckers karakteristiske stil, der er let at forveksle med stream of consciousness – altså en uordnet strøm af tanker og indtryk. Men som forfatteren Madame Nielsen gør opmærksom på i sit begavede efterord, er det snarere en ordnet ”strøm af skærver – af notater, syn, dialoger, scener, erindringer, sprogmutationer, alliterationer, associationer, poetikker, refleksioner, hallucinationer og citater fra de forfattere, hun for tiden læser...” Resultatet er i hvert fald et intenst prosalyrisk trip, der kun kan sammenlignes med

andre værker af Mayröcker, der gavmildt byder på neologismer – nye orddannelser – og på ordsammensætninger baseret på lydlig eller grafisk lighed. Et eksempel på det første er, når hun skriver om Julians ”velkendte vedsidenafmigvejrtrækning”, et eksempel på det andet, når hun skriver om et ”slag- og slangetilfælde”. Det siger sig selv, at oversætteren har været på sit livs opgave, og Eva Botofte har løst den eminent. Med musikalitet, opfindsomhed og intelligens. Det er derfor også helt på sin plads, at hendes navn står på bogens forside, under Mayröckers. Men måske skulle der ikke have stået ”Oversat af Eva Botofte”, men ”Gendigtet af Eva Botofte”. For det er dét, hun har gjort, og det er det eneste, der giver mening i forhold til en så original forfatter som Mayröcker. Der i øvrigt overlevede den mave- og nyresygdom, hun led under, da hun skrev ”Rejse gennem natten”. I dag er Mayröcker 94 år og ser ud til at kunne overleve det meste. Men dødens mærke er overalt i ”Rejse gennem natten”, og det samme er det viltre, egensindige sprog, der er udtryk for det stik modsatte. For livsdrift og livsglæde. Som læser er det bare at lade sig rive med. J Friederike Mayröcker: Rejse gennem natten. Oversat af Eva Botofte. Efterord ved Madame Nielsen. 140 sider. 200 kroner. Palomar.

lars irgens petersen og thomas bjerg mikkelsen

lise og frederik berg gren smidt

Alle vil jo bare elskes

Ægteskabet

En livstidsfanges historie og en vens tanker

x 2 »Bogen er både rystende og fuld af håb.« Kristeligt Dagblad »Spændende – og tankevækkende.« Jysk Fynske Medier /280 sider

Et enestående venskab



»Parrets holdninger er præget af åbenhed og frem for alt af en fin forståelse for, at mennesker er af så mange slags, og ægteskaber derfor også så forskellige. Det gode ægteskab kan have mange former, men det gode venskab er altid den bedste partner.« Kristeligt Dagblad /128 sider

19995

14995

lynn austin

paul l. maier

Selv når bølgerne bruser – roman

Pontius Pilatus Roman

»Bogen berører mig, fordi den hænger sammen og holder spændingen hele vejen, og fordi den formår at give et sandt billede af Gud som menneskets tilflugt og styrke.«

»Den store bog om Pilatus er godt selskab til ferien – men den er også værd at vende tilbage til som opslagsbog om verdens vigtigste begivenhed.«

Impuls /416 sider

Udfordringen /461 sider

29995

lohse.dk

Det bliver en spændende sommer Perfekt sommerlæsning af Domenica de Rosa, forfatter til bestsellerserien om Ruth Galloway, som hun har skrevet under navnet Elly Griffiths.

N OG RLIGHEDE Æ K , E N E M RDRØM ER DEN FORFATTE IT LØB UND R F R Å F N SOL JALOUSIE E SOMMER ITALIENSK

FJERDE B OG I SERIE N OM RUTH G ALLOWAY. HVER BOG INDEHOLD ER EN SELVST ÆNDIG, AFSLUTTE T HISTORIE