Sundhed & Senior (Tillæg til Kristeligt Dagblad)

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad APRIL 2010

MED SVED PÅ PANDEN: SENIORER ER I FIN FORM side 14 og 22

FOTO: MALENE KORSGAARD LAURITSEN

͟͞ § Ǩ

Sommer 2010 på rySlinge højSkole

Uge 24: Fynsk For år ǡ § Ǥ Uge 27: Min sidste vilje Ƥ Þ Ǥ Uge 28: Øhop i det sydFynske Øhav Ǥ

Bestil vores k atalog på tlF. 6267-1020

ǣ Ǥ Ǧ Ǥ

2

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Gammel før og nu Når de fleste i dag tager hul på seniortilværelsen i nogenlunde god stand, skyldes det en langt større viden om betydningen af sunde spisevaner, motion og en aktiv hverdag

Dengang min farmor var gammel Af Dorte Remar

Min farmor blev ikke så gammel.

Hun var i 50’erne, da hun pludselig døde af en blodprop i hjertet.

Hun havde haft et hårdt liv, min farmor, der hed Ida. Blev enke i ung alder og alene med min far, som hun forsørgede ved at rulle tøj for folk.

De boede i en fugtig kælderlejlighed i en sidegade til det nu hippe Sankt Hans Torv på det indre Nørrebro i København.

Men så mødte hun Johannes, der blev min fars adoptivfar og min farfar, og de flyttede til Ringsted-egnen, hvor han tog arbejde ved gårdene.

Jeg husker hende tydeligt. Hun havde sygekassebriller, hårnet og var lille og tyk med tynde ben i brune strømper under de blomstrede kittelkjoler. Når jeg hver sommer var på en uges ferie hos hende og farfar, var der altid grøn sodavand, og så sad vi på hver side af spisebordet, hvor hun løste krydsogtværs, og jeg læste i Det Bedste.

Tur gik vi aldrig. Og den mad, der blev sat på bordet, har nok ikke levet op til de otte kostråd. Således erindrer jeg at have hørt hende i en telefonsamtale fortælle, at ”i aften skal vi have sulemad”.

Dengang syntes jeg, at hun var en meget gammel kone.

Det kan jeg så selv være nu, hvor jeg har samme alder, som da farmor gik bort. Men den går ikke i dag, hvor der er æoner til forskel i levevilkår og syn på alder, sundhed og seniorliv.

Man kan blive ramt af ubarmhjertig, uhelbredelig sygdom. Men når det gælder alt andet inden for helbred og livsstil, er det jo nu, som om den enkelte selv er herre over, hvor godt man vil have det – ung som ældre.

At alder har sit eget fremadskridende tempo, kommer man dog ikke uden om. Det begynder med en løs tand. Så skaber en skulder sig. Og lige pludselig har man fået en behandlingskrævende lidelse og skal have sine piller hver dag. Det kaldes for reparationsalderen.

”At synd og skyld er blevet en del af den moderne sundhedsbibel, er en uheldig konsekvens af den gode vilje bag de mange råd om kost, motion, alkohol- og rygevaner til danskerne.”

Når de fleste i dag alligevel entrer seniortilværelsen i nogenlunde god stand, skyldes det selvfølgelig en langt større viden om, hvor stor betydning sunde spisevaner, motion og en aktiv hverdag har for, at alderen ikke slider for meget på sjæl og legeme. Havde min farmor haft den indsigt, ville hun måske lige som jeg have prioriteret og været glad for den ugentlige time med gymnastikholdet, turen i svømmehallen med veninder og grønsager, grønsager, grønsager.

Om hun ville have fået et længere liv, er nu ikke så sikkert. Det hedder sig, at enhver har ansvar for egen

sundhed, og sjusker man, er det også ens egen skyld, hvis man bliver syg og affældig. At synd og skyld er blevet en del af den moderne sundhedsbibel, er en uheldig konsekvens af den gode vilje bag de mange råd om kost, motion, alkohol- og rygevaner til danskerne.

For oven i alvorlige diagnoser, der kan have et genetisk ophav, som ikke er til at påvirke, om man så går stavgang til Skt. Petersborg og tilbage igen, skal mange nu også døje med, om de selv har været ude om det. En bivirkning, som psykologer og patientrådgivninger bruger mange kræfter på at få til at gå væk.

Når jeg tænker på min farmor, er den altovervejende grund til, at hun og hendes generation blev gamle i en ung alder, det hårde liv. Og den årsag bliver ofte glemt, når vi beundrer de friske seniorer, der løber maraton, tager på højskole og udvider deres intellekt og rejser Jorden rundt.

Velfærdssamfundet med dets muligheder for uddannelse, gode boliger og avancerede behandlingsmetoder bør have den største del af æren for, at levealderen stiger, og at ældre mennesker i dag har det langt bedre fysisk og mentalt end på min farmors tid.

Og at en 100-års fødselsdag ikke længere er en sensation, selvom Dronningen stadig er venlig at sende en lykønskning på den runde dag.

Min mormor, der var fuld af krudt og kanel og røg sine 20 røde Look om dagen, var 83 år, da hun lukkede sine øjne på en stol i sit køkken.

Men det er en helt anden historie. remar@kristeligt-dagblad.dk

Læs i Sundhed&Senior:

0 Ældre i dag har en bedre økonomi end generationerne før dem, og seniorerne er indstillet på at bruge deres penge. De er forbrugere, som lever livsdrømmene ud.

Side 4

0 Hver tirsdag går seks ældre mænd i køkkenet i Pensionisthuset i Birkerød for at tilberede og senere spise et måltid mad sammen. De traditionelle retter er favoritter, men de tilberedes i en sund version. ”Madkursus for mænd” er en succes med venteliste.

Siderne 6 og 7

0 Seniorerne fylder op i træningsarealet i landets fitnesscentre. For første gang nogensinde er de 60-69-årige mere aktive end de 30-50-årige, og hvor der i 1964 ikke var nogen over 66, som dyrkede sport, så kan over 60 procent svare ja til det spørgsmål i dag, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

Siderne 14 og 22

Udgivet af Kristeligt Dagblad Rosengården 14, 1174 København K. Tlf.: 33 48 05 00 Ansvarshavende chefredaktør: Redaktion:

Erik Bjerager Karin Dahl Hansen (dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk)

Design og layout: Mie Petersen (mie@kristeligt-dagblad.dk Tryk: Dagbladet i Ringsted

0 Høreapparater, hejseudstyr og som her en robot til gulvvask. Et af Danmarks vækstmarkeder er hjælpemidler, hvor eksporten er femdoblet siden 1995. I 2008 eksporterede Danmark for omkring seks milliarder kroner, og Danmark er i front internationalt. Intet ser ud til at bremse væksten.

Side 8

2 På Sanderum Plejehjem i Odense har beboerne taget computerspillet Wii til sig. Med controllere i hænderne styrer de ældre figurerne på en storskærm.

Spillet træner ikke bare hænder og arme, men også lattermusklerne.

Kristeligt Dagblad var med, da beboerne boksede i den virtuelle verden.

Siderne 10 og 11

DK_Q10_Gold_Ad_Kristeligt_Dagblad_0310_266x365

i g r e n e g i l ur

Nat

Det er aldrig for sent at få...

MERE ENERGI!

Oplever du energiløshed og træthed? Så kan det være en fordel at forsyne kroppen med ekstra Q10. Normalt producerer kroppen nok Q10 til at dække cellernes behov, men under særlige omstændigheder som f.eks. sygdom kan kroppens egenproduktion af Q10 blive utilstrækkelig.

Bio-Quinone Q10 GOLD – det første produkt på det danske marked med 100 mg Q10 pr. kapsel. Produktet indeholder en unik blanding af vegetabilsk olie og coenzym Q10, der giver en god og dokumenteret optagelighed.

Spørg efter Bio-Quinone Q10 Gold på dit lokale apotek, hos Matas eller i helsekostforretninger.

Kan ikke købes i supermarkedet.

Prøv Bio-Quinone Q10 GOLD – kroppens egen energikilde.

Pharma Nord er blandt Europas førende producenter af forebyggende lægemidler og kosttilskud, som i dag sælges i mere end 45 lande verden over. I Danmark kan produkterne kun købes i helsekostforretninger, hos Matas og på apoteket.

100 mg Q10 – med høj optagelighed

4

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Fra nøjsomhed til storforbrug Ældre i dag har en bedre økonomi end generationerne før dem, og seniorerne er indstillet på at bruge deres penge. De er forbrugere, som lever livsdrømmene ud

GRAF

IE IK : M

PETE

RSEN

Haves: sofa Ønskes: oplevelser Af Christina Agger

Engang lå der nærmest med garanti penge i madrassen, når tante Oda forlod denne jord. I dag må børn og børnebørn indstille sig på, at der ikke nødvendigvis er den store sum at arve.

Selvom mange af de nye ældre har supplerende pensioner og dermed en langt bedre økonomi, er de nemlig ikke sparsommelige som fortidens pensionister. Den voksende gruppe af økonomisk velstillede ældre er tværtimod forbrugere med stort F. – De seneste 10-15 år med højkonjunktur har givet en stor materiel velstand. Og den levevis vil de kommende ældre føre med sig ind i pensionisttilværelsen. De er vant til at have et pænt forbrug, og det vil de fortsætte med, siger økonom hos Ældre Sagen Jens Højgaard, som blandt andet beskæftiger sig med ældres forbrug.

Til forskel fra tante Oda-generationen har de nye ældre samtidig et helbred, der rækker til andet end at sidde i stuen og sove i en stol. De er fysisk i stand til at være aktive pensionister.

– Hvor pensionisttilværelsen tidligere var en tid, hvor man slog sig til ro, så bliver det i dag en helt ny livsfase, som man træder ind i.

Som pensionist i dag er man bestemt ikke færdig med at leve – tværtimod er det en fase, der skal udnyttes og opleves, forklarer Jens Højgaard.

Og det smitter af på de nye ældres forbrug.

– De her ældre mellem 50-70 år, de lever og spenderer, de rejser me-

”Hvor pensionisttilværelsen tidligere var en tid, hvor man slog sig til ro, så bliver det i dag en helt ny livsfase, som man træder ind i. Som pensionist i dag er man bestemt ikke færdig med at leve – tværtimod er det en fase, der skal udnyttes og opleves.”

Jens Højgaard, økonom i Ældre Sagen

get og gør i det hele taget alle de samme ting, som da de var 40 år.

Måske bare i større udstrækning, fordi de nu har råd, oplyser Jesper Kunde, direktør i reklamebureauet Kunde & Co. – Desuden har de også bedre tid til at bruge pengene, tilføjer han.

Penge, tid og vitalitet i kombination lyder som opskriften på en guldgrube for reklamebranchen og dens kunder.

De nye ældre er da også en attraktiv målgruppe. Alligevel har reklamebranchen efter Jesper Kundes mening slet ikke fået øjnene nok op for de nye ældre. Én forklaring er, mener han, at branchen – trods stigende brug af modne modeller – stadig hænger fast i et ungdomssyndrom, hvor fokus mest retter sig mod dem under 30 år. En anden er, at de nye ældre slet ikke er så nemme at få tag på.

Helt i tråd med tidsånden bliver de ældre nemlig mere og mere individualistiske, påpeger Jens Højgaard.

– Folk lægger megen vægt på de-

res individuelle behov og på at realisere de ting, som lige præcis de synes er vigtige. Den tendens ser vi hos de yngre, og det vil de tage med, når de bliver ældre, siger han.

Det gør det svært at se de nye ældre som et ensartet segment i markedsføringen, forklarer Peter Boye, der er kreativ chef hos reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners: – De er lige så forskellige som deres børn. Derfor kan man ikke længere tage for givet, at den pensionerede direktør spiller golf og sejler, mens den pensionerede bryggeriarbejder har et kolonihavehus.

Man kan ikke sige noget generelt om dem, andet end at de har guld mellem hænderne, siger han.

En anden hurdle for reklamebranchen er, at de nye ældre ikke ser sig selv som gamle: De 65-årige identificerer sig mere med friske og rørige 45-årige end med stillesiddende gamle.

– Derfor skal man passe meget på med at tale ned til dem som ældre, for sådan opfatter de ikke sig selv. Når vi arbejder med tilbud til

Ældre Sagens medlemmer, tænker vi ikke så meget over, at det skal være til en gruppe ældre – det skal bare være produkter, der er interessante for dem på 40 år og opefter, oplyser markedskonsulent Søren Høyer fra Ældre Sagen.

Selvom de nye ældre altså på mange måder ligner de 40-45-årige, så er der også forskelle i deres forbrug. For eksempel er begge grupper storforbrugere af rejser.

Men de nye ældre har tiden og økonomien til at gå efter en luksus, som de yngre ikke har.

– De ældre vil ikke bare ligge på ryggen i en liggestol ved en pool.

De ønsker virkelig at opleve noget, og derfor går de ofte efter langtidsrejser på en måned eller mere, fortæller Søren Høyer og tilføjer, at de nye ældre i det hele taget går efter kvalitet: – De har i de foregående år købt billigere skrammel, men nu har de råd til noget bedre. Du kan for eksempel se, at det er de ældre, der har det fede sportsudstyr. Det er dem, der har de fede carboncykler og de dyre rulleskøjter.

Søren Høyer ser også tendensen, når Ældre Sagen skal finde tilbud til medlemmerne.

– Hvis vi vil tilbyde dem at købe for eksempel en bærbar pc, så skal vi finde noget, der er sindssygt lækkert. Det er attraktivt for dem. De gider ikke en billig bærbar, fortæller han.

Ellers præger de samme tendenser forbruget hos både de nye ældre og de yngre generationer.

Bedre og sundere fødevarer, smart tøj og i det hele taget en sund

livsstil står højt på listen over det, de bruger penge på. Men penge eller ej. På et tidspunkt støder selv fremtidens ældre ind i, at helbredet svigter i større eller mindre grad.

Det vil de dog forsøge at kompensere for, forudser økonom Jens Højgaard fra Ældre Sagen: – Vi tror, at der kommer en stigende efterspørgsel efter ting, som gør det muligt for dem at blive boende i eget hjem. Det handler om intelligente løsninger, der kan skabe en fremtidssikret bolig – for eksempel elektroniske anordninger, der åbner døre, bredere døre og elevationssenge. I det hele taget ting, der letter hverdagen og gør det muligt at blive boende i egen bolig, selvom man er relativt højt oppe i alderen.

Der er dog også en joker med i spillet, som kan påvirke de kommende ældres forbrug: finanskrisen.

For nok viser beregninger, at flertallet af fremtidens pensionister økonomisk vil være langt bedre stillet end i dag. Men ingen ved, hvor langvarig eller dyb finanskrisen bliver.

– Hvis den bliver langvarig og dyb, kan det påvirke levevilkårene for fremtidens pensionister. Dels kan det give sig udslag i pensionerne, og dels kan det betyde, at friværdierne i boligerne falder markant. Så det med at kunne fortsætte tilværelsen uændret og kaste sig over nye ting, det kan blive ændret af finanskrisen, så pensionisttilværelsen materielt set ikke bliver helt så god, som man havde forestillet sig, påpeger Jens Højgaard. agger@kristeligt-dagblad.dk

Udvikling og udfordring til fødder og sjÌl

unitasforlag.dk

Den Danske

Klosterrute CH ,GPU -TKUVKCP -TCTWR Den Danske Klosterrute er en serie spÌndende guidebøger, der inviterer lÌseren med pü turist- og pilgrimsvandreruter gennem Danmark. Hovedtemaerne er kirke, kunst, historie og natur, og ruterne forbinder de fleste af Danmarks tidligere cistercienserklostre og en del andre middelalderlige klostre. VÌrkets første bind beskriver ruten fra Sønderjylland til Ribe, og andet bind beskriver klosterruten mellem Ribe og Viborg.

(TC 4KDG VKN 8KDQTI Ĺ– MT

)GPPGO 5Ă“PFGTL[NNCPF VKN 4KDG Ĺ– MT

0[G IWKFGDĂ“IGT Rž XGL Ĺ’&GP &CPUMG -NQUVGTTWVG ĹŒ HTC *GNUKPIĂ“T VKN 5NCPIGTWR QI 'UMKNUĂ“Ĺ’ Ĺ’&GP &CPUMG -NQUVGT TWVG ĹŒ HTC 5NCPIGTWR VKN 4QUMKNFGĹ’ WFMQOOGT K

1

6

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

I køkkenet Hver tirsdag går seks ældre mænd i køkkenet i Pensionisthuset i Birkerød for at tilberede og senere spise et sundt måltid mad sammen. ”Madkursus for mænd” er en succes med venteliste

1 Dagens ret: kylling i estragoncreme med æbler og selleri, friskskåret grønt og salater.

– Begge fotos: Malene Korsgaard Lauritsen.

0 Så er der serveret: Fra venstre om bordet Henrik Jan Clauson-Kaas, Thorkild Engberg, holdets lærer Isak Lund, Peter Hesse, Henning Illum Jensen og Henrik Frederiksen.

Rigtige mænd har forklæde på Af Line Vaaben

– Den er stærk, den creme – det må være dijon’en, siger Peter Hesse.

Han står bøjet over køkkenbordet med pegefingeren i munden og et eftertænksomt udtryk i ansigtet.

Bag ham svinger fire andre mænd i forklæder knivene over hvert sit skærebræt, mens en femte vender kyllingebryster på en stegepande.

Det er tirsdag middag i køkkenet på Mantziusgårdens pensionisthus i Birkerød. Her mødes seks herrer i alderen 54 til 79 en gang om ugen for at lave traditionel mad – med et sundt twist. Menuen i dag står på kylling i estragoncreme med æbler og selleri med friskskåret grønt og salater.

Der bliver hyggesnakket i krogene, men stemningen er koncentreret, og bunkerne med udskårne grøntsager vokser støt.

– Ja, her bliver som regel helt stille, når vi begynder at skære, siger

Henning Illum Jensen, der er enkemand.

– Det er rart med sådan et kursus her, når man er alene. Min kone døde af lungekræft for seks år siden, og jeg kunne ikke lave mad, da hun blev syg. Jeg havde ikke set efter, hvordan hun gjorde inden da.

Men i dag klarer jeg mig da, siger han.

Holdet er fasttømret – det er deres anden sæson. De lagde ud på efterårskurset med stegt flæsk med persillesovs, som stadig topper listen over de mest populære indslag. Men også andre klassikere har været på menuen: flæskesteg, brændende kærlighed, fiskefrikadeller og krebinetter.

– Jeg lægger vægt på, at det skal være traditionelt, men forsøger at lave retterne, så sovsen er fedtfattig, kødet magert, og der altid er grøntsager med på en eller anden måde, forklarer holdets lærer, Isak Lund, på 43 år.

”Det sociale samvær på holdet er en rigtig vigtig del af det og så det at få et godt måltid mad sammen. Det er ikke alle, der spiser så godt til daglig.”

Isak Lund, kursusleder

– Det er ikke så avanceret. Min ambition er, at vi skal lave noget, kursisterne har lyst til. En af mine vigtigste opgaver er, at alle bliver sat i gang og laver en del af arbejdet, siger han.

– Ja, han er slavepiskeren, men vi sidder ikke med hænderne i skødet, siger en af mændene. Alle ler.

Ved gryder og pander finder man både en tidligere skolelærer, en fiskeskipper og en skovhugger.

Mændenes motiv for at melde sig til kurset er forskelligt: Nogle kommer for at lære at lave mad – andre mest for det sociale samvær.

– Det kan være svært at tage sig sammen til at lave mad, når man er ungkarl, siger Henrik Jan ClausonKaas. Han lider af sukkersyge, så han skal helst undgå det søde og fede.

Isak Lund er ergoterapeut. Han har ingen kulinarisk uddannelse, men er meget glad for madlavning til konen og de to børn derhjemme.

– Det sociale samvær på holdet er en rigtig vigtig del af det og så det at få et godt måltid mad sammen.

Det er ikke alle, der spiser så godt til daglig. Og de har helt klart lært

nogle ting undervejs. For eksempel at man ikke skal fylde gryden helt med vand, når man skal koge grøntsager, og i det hele taget at få mere grønt med i maden, siger han.

Men hvorfor et hold kun for mænd?

– I køkkenet er kvinder på hjemmebane. Når det kun er seks mænd, er der mere frirum til, at det ikke skal gå så hurtigt og ikke være så perfekt, siger Isak Lund.

Kurset koster 75 kroner for en hel sæson, og kursisterne lægger penge til råvarer hver gang oveni. I dag blev det 60 kroner. Men så er der også rødvin i glasset til dem, der vil have det. Flasken er netop trukket op, og bordet dækket, for nu skal der smages på menuen. Især rødbedeæblesalaten med appelsin, som Henrik Frederiksen har stået for, bliver rost. 

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

7

Sundhed&Senior 2 Henrik Jan Clauson-Kaas, 63 år: Hvorfor meldte du dig?

– For at sørge for altid at få mindst et godt måltid om ugen. Jeg havde svært ved at blive inspireret, når jeg skulle lave mad alene.

Bolig for alle aldre Mange boliger bygges til mennesker, der ikke har problemer med at komme op ad trapperne eller åbne køkkenskufferne. Rigtig mange ældre må derfor bryde med deres netværk og flytte fra deres hjem

Hvad har du lært på kurset?

– At følge en opskrift, og jeg kan også nogle flere retter nu.

Hvad er det bedste, I har lavet?

– Tatarbøf – det var godt!

3 Henning Illum Jensen, 79 år: Hvorfor meldte du dig?

– For samværets skyld. For at komme ud af min lejlighed. Hvad skal jeg sidde der for?

0 Når skavanker som dårlige knæ og hofter sætter ind, kan det være svært at komme op i sin lejlighed, hvis man bor på fjerde sal. Hvis den ældre ikke skal tvinges til at flytte fra sit hjem, er det i mange tilfælde nødvendigt med en elevator. – Foto. Scanpix.

Hvad har du lært?

– Jeg synes, det er svært med sovs. Men jeg synes, det går bedre, hvis man hælder lidt rødvin i. Det har jeg lært.

Ældre bor i utilgængelige boliger

Hvad er den bedste ret, I har lavet?

– Stegt flæsk med persillesovs.

Af Laura Elisabeth Schnabel

– De her grøntsager knaser dejligt i forhold til, når de er kogt eller stegt, konstaterer Peter Hesse, som har lagt godt med friske grøntsager op på tallerkenen.

Thorkild Engberg mener dog, at der snart vokser kaninører ud på hele holdet: – I mine drengeår spiste vi ikke så mange grøntsager ud over kogte gulerødder og ærter. Jeg foretrækker god, gammeldags mad: frikadeller og hakkedrenge, men det her er også rigtig godt. Og det er helt sikkert godt for mig at få noget mere ordinær, sund mad frem for mad fra grillbaren, som det nogle gange ender med, siger han.

Peter Hesse lægger også vægt på det sunde som en vigtig del af sin motivation for at komme på kurset: – Mad, motion og samvær er vigtigt, hvis vi skal leve lige så længe som kvinderne. Og her får vi alle tre ting, siger han.

Ofte stikker andre pensionister hovedet indenfor, når duften siver hen ad gangen, og indimellem har de haft spisende gæster.

– Det er meget populært, og der er folk på venteliste. Men vi kan ikke være flere i køkkenet, så jeg overvejer at lave et ekstra hold. Der er mange her i pensionisthuset, der godt kunne trænge til det. Nogle af de enlige mænd lever jo af frysepizzaer, siger Isak Lund.

Nu er den sidste majskerne gledet ned, og der skal vaskes op. Og bagefter, når alt er ryddet af vejen, er det tid til en anden mandetradition for de seks herrer: et slag billard.

Men næste tirsdag mødes de igen. Denne gang til ristaffel.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

Alt for mange danskere forbereder sig ikke på et liv som ældre, når de indretter deres bolig. Huse og lejligheder bør indrettes, så mennesker ikke må flytte, når de med alderen får ømme knæ, svage fingre eller problemer med hørelsen og synet.

Kun 36 procent af alle boliger er indrettet, så de er fremtidssikrede og tilgængelige for ældre, selvom tendensen er, at danskere holder op med at skifte bolig, når de har rundet 40 år.

Det viser undersøgelser fra Ældre Sagen, der også sendte bogen ”Alle tiders boliger” på gaden som inspiration til at omdanne danske boliger.

Margrethe Kähler, cand. jur. og ældrepolitisk konsulent, står bag bogen. Hun mener, det er et stort problem, at boliger er indrettet til mennesker i fysisk topform.

– Konsekvensen er, at rigtig mange må flytte sent i livet, når huset virkelig står i vejen for livet. Og den sene flytning af nød og ikke af lyst er altid den farlige. For boli-

”Den sene flytning af nød og ikke af lyst er altid den farlige.

For boligen bliver en del af ens identitet, og når man flytter, bliver ens rødder derfor revet over, og man har færre kræfter til at opbygge nye netværk.”

Margrethe Kähler, ældrekonsulent

gen bliver en del af ens identitet, og når man flytter, bliver ens rødder derfor revet over, og man har færre kræfter til at opbygge nye netværk, siger Margrethe Kähler.

Hun peger på, at boliger skal indrettes, så køkkenet eksempelvis består af moduler med hjul og køkkenborde, der kan køre op og ned.

Også Ældreboligrådet, der rådgiver de ansvarlige ministerier, peger på et behov for bedre ældreboliger i en situation, hvor antallet af folk på 65 år og derover vil stige voldsomt de kommende år.

Rådets formand, forhenværende finansminister Palle Simonsen, er enig i, at der ikke er nok fremtidssikrede boliger.

– Vi er ikke særlig gode til tilgængelighed. I virkeligheden ville det være bedst, at man sikrede sig, at alle boliger er tilgængelige i det øjeblik, man bygger dem. Det ville være langt billigere at tænke det med helt fra starten. Nu må vi forbedre boligerne ved blandt andet at få elevatorer, siger han. schnabel@kristeligt-dagblad.dk

8

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Maskinerne rykker ind Fremtidens hjælpemidler er robotter og computere, der skal gøre rent, overvåge og betjene de ældre

Hjælp og pleje via tryk på en knap Af Line Vaaben

Hvem skal made fru Jensen anno 2020, når hun selv har mistet evnen til at føre skeen op til munden? Det skal en spiserobot.

Så får hr. Jensen måske tid til en konsultation hos lægen over computeren, der netop har modtaget målinger af Jensens blodsukker via et elektronisk plaster. Imens klarer en lille robot støvsugningen.

Fremtidens ældre bliver mindre afhængige af menneskelig hjælp og i højere grad støttet af computere, robotter og anden teknologi.

Og det er ikke science fiction eller noget, der ligger langt ude i fremtiden. Spiserobotten My Spoon er allerede blevet afprøvet af ældre i Odense, computerkonsultationer kører som forsøg på Sydfyn, og robotstøvsugeren er allerede i handlen.

– Morgendagens hjælpemidler skal ikke længere kun give bedre førlighed eller bevægelse – på sigt handler det om at give de ældre mulighed for at leve et mere selvstændigt liv, mens man støtter og skærper de funktioner, der svigter, siger Christian Graversen, konsulent i sundhedsteknologi, Dansk Industri.

Og behovet har aldrig været større. Årsagen er naturligvis den globale demografiske udvikling med mange ældre og færre til at tage sig af dem. Hvilket også er grunden til, at EU-Kommissionen for nylig udpegede hjælpemiddelindustrien som et ”lead market initiative”.

En af årsagerne til, at Danmark klarer sig så godt, er vores store offentlige sektor, påpeger Troels Oliver Pedersen, projektleder på Center for Robotteknologi, Teknologisk Institut: – Det offentlige er indrettet med stort volumen, mange ydelser og faciliteter og mange personer med høj professionalisering i forhold til andre lande. Og det er krumtappen i den videre udvikling af det her eksporteventyr. Og så har der været et cashflow fra det offentlige for eksempel er det på grund af fritvalgsordningen med høreapparater, at vores branche har udviklet sig, siger han.

Og netop fordi både forskning og udvikling boomer både herhjemme og internationalt, er hjælpemidler et felt, der de senere år har gennemgået en enorm udvikling: fra at være mekaniske instrumenter er hjælpemidler i stigende grad elektroniske og digitale.

Også dér har vi en fordel i Danmark, påpeger Christian Graversen.

– I den forbindelse er det en stor fordel, at danske ældre ikke er forskrækkede over at prøve noget nyt. Og mange forventer, at den generation, der går på pension nu, som er meget veluddannet og har haft god kontakt med det digitale samfund, kommer til at have endnu lettere ved den nye hjælpemiddelteknologi, siger han.

Og så er der stigende efterspørgsel på løsninger med et lækkert design.

– Mange af de mennesker, der udstyres med hjælpemidler, skal leve med dem i rigtig mange år. Hjælpemidlerne skal være i deres synsfelt hele dagen, og derfor ønsker de også, at det er pænt at se på.

Og så er de pensionister, der kommer nu, væsentligt mere krævende og den rigeste generation af ældre, vi nogensinde har haft, siger han.

Han påpeger, at udviklingen af hjælpemidler har ændret sig hen imod at være meget mere drevet af brugernes behov.

De fleste aftagere af hjælpemidler er ældre mennesker. Tal fra Sverige viser, at 70 procent af alle hjælpemiddelbrugere er over 70 år.

TEGNING: PETER HERMANN

Uden hjælpemidler ville mange ældre være meget mere begrænsede i deres hverdag, og i en fremtid med færre hænder er værktøjer, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen, meget efterspurgte. Men det skal være nemt at bruge, fortæller Leif Lytken, direktør i Dansk Rehab Gruppe, brancheorganisationen for hjælpemiddelproducenter: – Det ville jo være en stor hjælp, hvis syge og ældre nemmere selv kunne klare den personlige hygiejne assisteret af for eksempel robotter. Eller få mulighed for

at bevæge sig mere rundt, selvom de ikke længere er mobile – ikke med rollator, men med mere moderne elkøretøjer. Og i den forbindelse er det jo uhyre vigtigt, at det, der bliver lavet, kan håndteres enkelt af borgeren, så man ikke skal være professor for at bruge det, siger Lytken.

Ifølge Christian Graversen er udviklingen inden for hjælpemidler en del af en større bevægelse i sundhedsvæsnet: – I mere end 40 år har man sagt til folk: Du er patienten

og jo mere passiv og modtagende, jo bedre. Nu går hele indsatsen på at styrke patientens egenskab til egenomsorg: De skal styrkes i at passe sig selv og deres egen familie. Og der kan teknologien være med til at give folk selvtillid og samtidig fremme trygheden. Men det skal aldrig være sådan, at man føler, man bliver tilsidesat og udstyret med teknologi, understreger han: – Det skal være en forlænget arm for de dygtige folk, der holder øje med en. vaaben@kristeligt-dagblad.dk

Danmark er blevet storeksportør af hjælpemidler Eksporten af danske hjælpemidler er femdoblet siden 1995. I 2008 eksporterede Danmark for omkring seks milliarder kroner, og intet ser ud til at bremse væksten Af Line Vaaben

Høreapparater, hejseudstyr, brillestel og proteser. Et af Danmarks absolutte vækstmarkeder er hjælpemidler, hvor eksporten er femdoblet siden 1995, så Danmark i dag er i front internationalt.

Og der er ikke noget, der tyder på en afmatning. Tværtimod – den demografiske udvikling på verdensplan med flere ældre og færre yngre gør udvikling af hjælpemidler til en

nødvendighed, hvis fremtidens ældre skal blive mere selvhjulpne.

– Hele branchen har vinden i ryggen i disse år. Det er lidt ligesom på klimaområdet: Man er nødt til at gøre noget. Og det er ikke bare et dansk eller europæisk problem. Ældrebølgen er et globalt problem, siger Troels Oliver Pedersen, Center for Robotteknologi under Teknologisk Institut.

Det danske boom i eksport af hjælpemidler er godt hjulpet på vej af danske høreapparatvirksomheder, der sidder på halvdelen af verdensmarkedet. Men i disse år myldrer en underskov af mindre virksomheder og producenter op med helt nye hjælpemiddelprodukter.

Særligt de teknologiske landvindinger giver mulighed for at udvikle hjælpemidler, som for få år siden kun optrådte i science fiction-film.

”Hele branchen har vinden i ryggen i disse år. Det er lidt ligesom på klimaområdet: Man er nødt til at gøre noget.”

Troels Oliver Pedersen, Center for Robotteknologi

For eksempel den ”intelligente” seng, der kan overvåge patientens behov, eller computeren, der kan minde den demente om det, hun skal huske.

Eller det elektroniske plaster, der aflæser patientens blodtryk, mens konsultationen tages direkte over computeren.

Og Danmark har flere fordele i konkurrencen, forklarer sundhedskonsulent i Ældre Sagen Maj Vingum Jensen: – Danmark er kendt som en førende velfærdsnation, som er god til at samarbejde på tværs mellem det offentlige, det private og designere. Og så er danskerne exceptionelt gode til at tage nye teknologier til sig, siger hun.

Eksporten af hjælpemidler er også drevet af, at de ældre har flere penge mellem hænderne. Jo mere velstillede brugerne af hjælpemidler er, desto større krav og forventninger har de til, at deres hjælpemidler er veldesignede og individuelt tilpassede.

– Det er den efterspørgsel, danske virksomheder har været gode til at tilfredsstille. De danske høreapparatproducenter står for en stor del af eksporten og har været gode til at ramme markedets behov med nye og innovative produkter. Det er blevet fremmet af, at vi i Danmark på et tidligt tidspunkt indførte ”frit valg” for borgerne, hvilket stimulerede konkurrencen og innovationen i branchen, siger vicedirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsen Søren Tegen Pedersen, der netop har lavet en rapport om eksporten af danske hjælpemidler.

I 2006 gik cirka 20 procent af den samlede danske eksport af hjælpemidler til USA og cirka 30 procent til nærmarkederne, hvor Tyskland, Storbritannien, Norge og Sverige spiller en vigtig rolle. vaaben@kristeligt-dagblad.dk

6200(5.856(5

#-'"

3.+)*"' ( +(&& * '+ 9)1*.+$3&$ ,$# 1$-(.0# -1 %.0$#0 & %0(+3%21230$ ,.2(.- %.028++(-& .& 1 -& 9# !+ '60 0 -* $2$0 3312 .& (1!$2' (+2$-!.0& #-'"

,-*. ' *"' * " 3!3#% ' , &+(& 4 -#0(-& *, ( 1*.4 .& /7 '$#$ + -&1 19 .& 7 .& 3-#$0 %.0701+94 .& %3&+$1 -& #-%"

Tag pü Danmarks smukkeste højskole!

F.eks. fra 7. – 20. juni 2010

4 ", % ' , .2. , %(&+, *,2)) 4 ./+(4$-#$ '9)1*.+$3&$0 ., 2 +$4$ ,$# +(41&+8#$- ( !$'.+# .0$#0 & .& %0$, 2(#1480*12$# .028++(-&$0 .& 1 ,2 +$0 80*12$#$0 .& 3#;3&2$0 8++$11 -& .& 1 ,480

Musikkens byggestene Pileflet Oplev Falster pĂĽ cykel

- -+,

PĂĽ vores vĂŚrksteder kan du lave smykker, vĂŚve, filte, flette med pil eller blive dus med EDB.

- -+,

+,*('(&"$-*+-+ 9# -) -#$01$- -1 )$+#1$- $+&$ 0 &' %%$ 0 $ 90&$-1$- .& , -&$ ;$0$ ., :#$2 &7#$%3+#$ 3-(4$01: $13#$- 1.+ .& 12)$0-$.!1$04 2(.-$0 *(* *$02#.*2.0 .& 1(#12$ %.01*-(-&1-62

2 uger med fuld pension, udflugter og undervisning for kun 4.300, - kr.

Se vores katalog pĂĽ

0 /$ % " 3!3#% ' , $# $2 ,(#2)61*$ 9'9)+ -# 1., 0 ,,$ *.,!(-$0$0 *301$2 "6*$+,.2(.- .& /$# +*0 %2 ,$# $-$127$-#$ - 230 .& 1/8-#$-#$ '(12.0($ !+ 3+19 03-#2 3#$- 7# +$- *+.12$0230$- !)$0&230$- .& '$#$230$-

1

www.hojskolenmarielyst.dk

+ 2 -4$) (+*$!.0& < $+$%.-

, (+ (-%. 1(+*$!.0&'.)1*.+$ #* < 555 1(+*$!.0&'.)1*.+$ #*

eller bestil pĂĽ tlf.: 5413 6361

Den sunde mĂĽde at sidde pĂĽ ÂŽ

+YDG J­U HQ $XSLQJ QDW VÂ&#x203A; VSHFLHO "

Møbler efter mül Alle hvilestole kan tilpasses efter dine ønsker, sü du für en perfekt siddekomfort.

Plus

Lux

'X YLO JHUQH EHJ\QGH GDJHQ XGKYLOHW RJ L JRG IRUP 6Â&#x203A; HU GHW YLJWLJW PHG HQ JRG QDWWHV­YQ 'HU HU WUH YÂ&#x153;VHQWOLJH JUXQGH WLO DW HQ $XSLQJ QDW HU VÂ&#x203A; NRPIRUWDEHO RJ VSHFLHO *RG YHQWLODWLRQ JRG VW­WWH RJ JRG WU\NIRUGHOQLQJ

Plus

Den sund e mĂĽde at sidde ÂŽ pĂĽ ÂŽ hed Den sunde mĂĽde t gennem uafhĂŚngig Livskvalite at sidde pĂĽ ÂŽ

$96 %R[ PDGUDV

Ring og rekvirer brochure

6H PHUH SÂ&#x203A; ZZZ DXSLQJ GN $96 %R[ PRGHO [ LQNO VWDQGDUGEHQ YDOJIULW $XSLQJ WHNVWLO 3UHVWLJH WRSPDGUDV PHG YDVNEDUW EHWUÂ&#x153;N RJ 7DODOD\n ODWH[

Jupiter Cantate

ZZZ DXSLQJ GN

Lyngby: Jernbanepladsen 19-23 Roskilde: Sankt Ols Gade 13 Hillerød: Helsingørsgade 10 København: Torvegade 55-57

Tlf.: 45 87 54 04 Tlf.: 46 32 32 48 Tlf.: 48 24 81 61 Tlf.: 32 57 28 14

RING OG AFTAL TID FOR EN AFPRĂ&#x2DC;VNING EVT. I DERES EGET HJEM

10

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Computerspil på plejehjemmet Wii er ikke kun for de unge. På et plejehjem i Odense udfordrer tv-spillet også de ældre – såvel fysisk som mentalt

Boksekamp uden blå mærker

0 Socialpædagog Solveigh Petersen ser til, mens Emil og Katrine udkæmper en kamp i den virtuelle boksering.

Både hjerne og krop skal på arbejde, for det kræver koordination og koncentration at få de computeranimerede figurer på skærmen (indsat til højre) til at bevæge sig, som de skal, ved hjælp af de håndholdte controllere (indsat til venstre). – Foto: Johnny Anton Wichmann/Scanpix.

Af Freja Bech-Jessen

Det er en menneskealder siden, Eigil Gerlach sidst var i kamp.

Og dengang var det ikke engang med hans gode vilje. Eigil var rødhåret, og drengene i nabolaget tirrede ham, til han vendte rundt på hælen og stak dem én – og så var den slåskamp i gang.

– De sagde røde svin, og ja, så er man jo nødt til at forsvare sig.

Det gik hårdt for sig med knyttede næver og blå øjne, fortæller Eigil Gerlach.

I dag har den 83-årige mands røde lokker for længst mistet deres iltre farve, og det er da også en noget anden kamp, Eigil Gerlach står over for denne morgen på Sanderum Plejehjem i Odense. For selvom der er boksning på programmet, er der ingen risiko for blå mærker.

Det opsøgende team ”Aktiviteter i plejeboliger” er rykket ud med storskærm og Wii-spil – et computerspil, der aktiverer spillerne fysisk ved hjælp af et sæt håndholdte controllere, som man skal bevæge for at få figurerne på fjernsynsskærmen til at stå på ski, spille tennis, dyrke fitness – eller som det er tilfældet i dag: bokse.

Det opsøgende aktivitetsteam, der rejser rundt mellem forskellige plejehjem i Odense Kommune for at sætte gang i de ældre, har brugt Wii i snart et år.

Og de har ingen planer om at lægge spillekonsollen på hylden.

For selvom den lidt utraditionelle træningsform ikke appellerer til alle plejehjemsbeboere, så er der faktisk en forbløffende stor andel af de ældre, der bliver bidt af spillet.

På Sanderum er de første spillere mødt op. Nogle har aldrig prøvet spillet før og kigger nysgerrigt på den store skærm, hvor to computergenererede modstandere varmer op i den virtuelle boksering. Det er bestemt ikke noget for hverken Lillian Lund eller Sonja Malmose. Lillian sidder i kørestol og har stort set ingen bevægelse tilbage i sin højre arm. Hun kan slet ikke spille Wii, proklamerer hun.

Men socialpædagog og medarbejder i aktivitetsteamet Solveigh Petersen har andre planer.

– Det kan virke lidt overrumplende for mennesker, der aldrig har brugt computerteknologi før, men de fleste vover dog et forsøg, hvis bare de får lidt opmuntring, siger hun.

Og ganske rigtigt. Mindre end fem minutter senere har de to

damer hvinende kastet sig ud i deres første virtuelle boksekamp. Lillian får hjælp til at styre den højre controller af Solveigh Petersen, der skraldgrinende opmuntrer de to ældre kvinder til at give den gas.

– Bare slå til hende, gi’ hende en på lampen, hujer hun, mens der fægtes i luften på bedste beskub.

Det ser måske ikke ud af så meget, når de ældre sidder der foran skærmen og vipper lidt på stolen, mens de virrer med armene. Men man skal ikke tage fejl. De stive led og gamle muskler er på overordentligt hårdt arbejde.

Mange af de ældre har helt eller delvist mistet deres førlighed og mobilitet. For dem er det helt afgørende, at armene og hænder-

nes styrke holdes ved lige, så de så længe som muligt selv kan løfte en gaffel op til munden, række ud efter et glas eller holde en bog eller avis. De små slag i luften, der styrer bokserne på skærmen, er altså ikke bare for sjov, men målrettet og vigtig træning. Træning, der derfor også kan mærkes dagen efter.

– Og det får vi også at høre for, når vi dukker op næste gang. De bliver lidt overraskede over, hvor ømme deres muskler faktisk bliver. Derfor skal vi passe meget på og være opmærksomme, når det er på tide at holde inde. Nogle kan jo bare blive ved og ved, siger Solveigh Petersen og sender et sigende blik mod Katrine Jørgensen på 91 år, der sætter alle kræfter ind på at knockoute sin modstander. 

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

/277( 3$$583

c1'('5�77(7 (W GnUOLJW nQGHGU W NDQ EHW\GH PDQJOHQGH HQHUJL VW¥UUH ULVLNR IRU V\JGRPPH I\VLVNH VNDYDQNHU HW DQ VS QGW I¥OHOVHVOLY RJ PHJHW DQGHW (W JRGW nQGHGU W IXQJHUHU GHULPRG VRP HW LQGUH EUXVHEDG ² RJ GHW KDU KHOEUHGHQGH HJHQVNDEHU %RJHQ JLYHU KHOW NRQNUHWH ¥YHOVHU GX NDQ EUXJH L KYHUGDJHQ

1 Mathias viser Sonja, hvordan hun skal bevĂŚge controllerne for at nedkĂŚmpe sin modstander pĂĽ skĂŚrmen.

Selvom beboerne pĂĽ Sanderum gĂĽr op i spillet med liv og sjĂŚl, er der masser af plads til latter og smil. â&#x20AC;&#x201C; Foto: Johnny Anton Wichmann/Scanpix.

/RXLVH %UXXQ

/Â NNHUPDG

VXQG RJ VWÂ UN PHG

JHQĂ&#x20AC; QGHU JO GHQ YHG O NNHU PDG PHG VDIW RJ VDQVHOLJ KHG Katrine Jørgensen har arbejdet hele sit liv, holdt hus, opdraget børn og brugt det meste af sin fritid som besøgsven for ensomme gamle. Hun har levet et rigt, men travlt liv, og der har ikke vĂŚret meget plads til leg bare for legens skyld.

Det skal indhentes nu. Den ĂŚldre kvinde med de fine hvide krøller og det opvakte blik har al sin koncentration rettet mod spillet, og det er tydeligt, at det ikke er hendes første gang i ringen. â&#x20AC;&#x201C; Ja, jeg troede jo ikke lige, at det var mig, men det er virkelig utroligt sjovt, siger hun lidt stakĂĽndet og med et piget drag om munden, da hun â&#x20AC;&#x201C; selvfølgelig â&#x20AC;&#x201C; kommer sejrrig ud af første runde.

Og sjovt er netop kodeordet for brugen af Wii, siger Solveigh Petersen. â&#x20AC;&#x201C; Det er pĂĽ mange mĂĽder et enormt fjollet spil, og vi griner alle sammen helt uhyrligt meget, nĂĽr vi spiller. Det

er en rigtig god müde at fü løsnet op pü og more sig, selvom vi sü samtidig sniger noget trÌning ind, siger hun.

Ud over trÌning af muskler og led kan Wii ogsü hjÌlpe til at styrke balancen, og sü er det et godt redskab til mentaltrÌning. Plejehjemsbeboere für gjort mange ting for sig. Maden bliver tilberedt og serveret, tøjet vasket og sengen redt. Det kan vÌre nødvendigt, men det gür ogsü ud over de Ìldres evne til at koordinere og overskue flere ting pü samme tid. Med Wii skal man büde styre sine controllere manuelt, holde fokus pü skÌrmen visuelt og lytte til anvisninger fra personalet.

Spilleseancen pü Sanderum er ved at vÌre forbi. Eigil Gerlach har moret sig og heppet ihÌrdigt pü de andre spillere, selvom han bare har set pü denne gang. I dag var han ikke i humør til at slüs. Müske nÌste gang. bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

3ULQFLSSHW HU LNNH HQ Q\ YLGXQGHU GLÂ W PHQ EHW\GHU DW GX DI WLGHQ JOÂ GHU GLJ VHOY RJ GLQ IDPLOLH PHG VXQGH RJ IRUQXIWLJH UHWWHU PHQV GH VLGVWH UXP PHU UHWWHU RJ OÂ NUH GHVVHUWHU PHG SODGV WLO PDVVLY VHOYIRUNÂ OHOVH VRP VWLPXOHUHU EnGH VPDJVOÂĄJ RJ VMÂ O

Sommer- & livsstilskurser

Et godt sted at starte Samsø Højskole er en moderne livsstilshøjskole, som ligger i flotte omgivelser ved Kolby på den sydlige del af Samsø.

Fra april til august tilbyder vi kortere sommer-kurser med emner, som er oppe i tiden. Fra august til april længerevarende livsstilskurser med fokus på forandring.

Samsø Højskole er et godt sted at starte...

Sommerkurser: Smag på Samsø, Friluftsliv, Styrk hjertet, Ind i stilheden, Mindfulness & stresshåndtering, Ikonmaling, Qi Gong, Digital foto, Malekurser, Scrapbooking og kortmageri, Pileflet, Cykel- og Vandrekurser, Linedance, Stavgang, Korsang, Golf, Havkajak, Fluefiskeri, Styrk din energi og livsglæde, Find din indre Pippi Power, Frie fugle flyver, 2 og 4 ugers livsstilskurser.

Efterårets livsstilskurser: 7 eller 14 ugers kurser med fokus på forandring. For dig, der ønsker at forandre dit liv, og for dig der vil vide mere om temaer som overvægt og livsstilssygdomme, vanebrydning og livsstilsændring.

Højskolen er for alle interesserede - Vi glæder os til at se dig!

Læs mere og bestil på www.samsohojskole.dk - ring på tlf. 86590411 for brochure.

Klub

CÂ&#x2030;N @EP HER >A@NA nr.

4 I=F

sukker

skaber afhĂŚngighed som narko Unge kvinder

tisser i bukserne Børn med handica

p

fĂĽr hjĂŚL Lp p af ComputerspiL nr.

QOP 6 FQHE =QC 6

Line Baun Danie lsen om alder:

>A@NA CÂ&#x2030;N @EP HER

Live t gĂĽr ikke â&#x20AC;&#x201C; de t kommer CÂ&#x2030;N @EP HER >A@NA

13

LĂŚr at trĂŚkke vejret rigtigt

rĂĽd mod diarrĂŠ i ferien

Over 600.000 danskere lĂŚser hele familiens sundhedsblad Helse. Med Helse fĂĽr du adgang til den nyeste viden om din krop, psyke og sundhed, leveret af nogle af de mest kompetente eksperter i et sprog som alle kan forstĂĽ.

Klub Helse er en ny aktiv online-klub, der giver dig adgang til sÌrlige medlemsfordele og aktiviteter. Foredrag, rejser, indkøb med store rabatter og events er blot et lille udsnit af de aktiviteter, som tilbydes i Klub Helse.

For kun 249 kr. har du garanti for at fü bladet bragt lige til døren 10 gange om üret og nyde godt af medlemsfordelene i Klub Helse.

Ja tak, Jeg vil gerne vÌre medlem af klub Helse: Navn: _______________________________________________________________ Adresse: ____________________________________________________________ Post nr.: ________ By: _______________________________________________ Tlf.nr.: ______________________________________________________________ Mail: ________________________________________________________________ Underskrift: _________________________________________________________ Kuponen sendes i lukket kuvert med alm. porto til: Helse - Active Living A/S ¡ Frederiksberg Runddel 1 ¡ 2000 Frederiksberg.

Du kan ogsĂĽ ringe pĂĽ tlf: 35 25 05 25 eller gĂĽ ind pĂĽ www.helse.dk og tilmelde dig.

Knogle- : sKørerhsyeged

Oplev vore s nye eksklusiv e varmt-

start nu Brolømre til bet

Radiogymnastik lever endn ken u

Mange e det uden at vid

r

Stille pige kan have

autisme

3 =LNEH

til at ta om sex le dit barnmed

sorg: sen om

t tiden VrøVl , a lle süjr eg blive l Ìge r a r ve

us rup Rasm Poul Ny

ghita n ørby:

15208_Helse_

d til jeg dø r

, 9 4 2 03_2010_omsl

ag.indd

1

ent

11/03/10

n

Ă&#x2026;r

on b a s

www.vermoe.dk ¡ 03-2010 ¡ 15779

Bliv medlem af Klub Helse og fü bladet bragt lige til døren

500.000 har det psykisk skidt

FĂĽ 25% raba t pĂĽ opholdet hele 1. halvĂĽr 2010

nr.

14

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Maskulin kondi Ældre mænd bliver ofte beskyldt for at være sølle skrog.

Men selvom kvinderne dyrker lidt mere motion, er det faktisk mændene, der er i bedst form, viser undersøgelse

Ældre mænd er i fin form Af Lars Henriksen

Jens Moestrup har ikke svært ved at få sine mandage til at gå. Hele formiddagen går nede i Ølstykke Hallen ved Frederikssund, hvor han er instruktør for 220 motionister. Først en halv times opvarmning, så gymnastik, badminton, håndbold eller tennis. Nogle stopper efter opvarmning, men ikke Jens.

Han er kun 70 og i fin form.

Han spiller også badminton hver onsdag. Så er han med på et cykelhold, og han har startet et hold op, der tager ud i skoven og leger en gang om måneden. Både med noget til kroppen i form af gymnastik og vandreture, og noget til hovedet i form af poster med opgaver, der skal løses rundt i skoven.

– Arh, jeg ved ikke, hvor god form jeg egentlig er i, siger han.

– Men jeg har intet besvær med at klare en 40 kilometers cykeltur. Og en gang håndbold og et par hårde sæt badminton. Men altså, det er jo med jævnaldrende, så tempoet er stille og roligt.

Jens Moestrup er nok lidt mere aktiv end den gennemsnitlige 70-årige, erkender han, men han er også et godt eksempel på, at pensionerede mænd langtfra altid er de sølle skrog, de ofte gøres til i medierne. Faktisk viser undersøgelser, at jo ældre

”Flest mænd begår selvmord og er ensomme. Men det er kun en lille gruppe.

Størstedelen lever sundere end kvinderne.”

Karin Schulz, konsulent i Ældre Sagen

mænd bliver, jo bedre klarer de sig på konditionen i forhold til kvinderne. Og i pensionistalderen er de i markant bedre form end kvinderne, selvom der er flere aktive kvinder end mænd.

Og det skyldes, at mændenes aktiviteter typisk er mere konkurrenceprægede og derfor giver mere sved på panden, forklarer sundhedsog ældrekonsulent i Ældre Sagen Karin Schultz.

– Det er rigtigt nok, at flere mænd end kvinder er stillesiddende, når de når pensionistalderen. Flest mænd begår selvmord og er ensomme. Men det er kun en lille gruppe. Størstedelen lever sundere end kvinderne, siger hun.

D A N S KE KVINDERS KONDITAL

Lavt Middel Højt

Andel af kvinder i forskellige aldersgrupper med lavt, middel eller højt kondital

50% 40% 30% 20% 10%

18-24 år

25-44 år

0 Jens Moestrup er 70 og i fin form. Hver mandag formiddag er han instruktør for 220 motionister i Ølstykke Hallen ved Frederikssund. – Begge fotos: Malene Korsgaard Lauritsen.

45-64 år

over 64 år

0%

Kilde: ÆldreSagen

0 – Jeg føler det som en vitaminindsprøjtning, hver gang jeg får sved på panden, siger Jens Moestrup.

Flere undersøgelser bakker det udsagn op. Statens Institut for Folkesundhed forestod i 2009 den såkaldte KRAM-undersøgelse, der viste, at væsentlig flere mænd end kvinder over 65 år dyrker konkurrencesport eller motionsidræt. Kvinderne fører til gengæld i kategorien ”lettere motion” – men kun til de bliver 80. Så er det også her mændene, der fører an.

Sådan har det været længe.

I 1987 var det hos både mænd og kvinder fire procent, der dyrkede moderat eller hård fysisk aktivitet i fritiden. Men allerede i 1994 var tallet næsten tredoblet

hos mændene, mens kvinderne stod stille. Og i 2005 var mændene dobbelt så ofte repræsenteret med 17 procent mod kvindernes 8, viser Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen fra samme år.

Forklaringerne er flere. De seneste 10 års motions- og sundhedsbølge har betydet langt flere tilbud til de +65årige. Og det er gerne aktiviteter, der kræver mere end tidligere. Det, mændene dyrker, er dog stort set det samme som altid: Vandring, gymnastik, cykelsport og svømning er stadig de fire mest populære aktiviteter.

Som noget relativt nyt er golf og styrketræning kommet ind på en sjette- og syvendeplads. Men de er altså mere intense i deres træning end kvinderne. Måske fordi det ligger i deres natur.

For det andet er motion blevet en vigtig fællesaktivitet for mange ældre, mener idrætsanalytiker Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut. Det betyder i praksis, at det i mange tilfælde er kvinderne, der hiver deres mænd med til motion. Når mændene så er der, presser de sig selv lidt ekstra.

Endelig er der den tredje grund til mændenes gode kondition. Nemlig at de i langt højere grad end kvinderne dyrker konkurrenceidræt i deres unge år. Når de kommer op i alderen, dropper de ofte deres idrætsgren, fordi de ikke vil gå på kompromis med den, men efter pensionen vender de tilbage, fordi manglen på tid ikke længere afholder dem. Og

de har en bedre grundform med i bagagen.

I Ølstykke kan Jens Moestrup nikke genkendende til det hele. Når han kigger ud over forsamlingen til de ugentlige motionsmøder, er der lidt flere kvinder, men mændene holder bedst ud.

Eneste problem er de enlige mænd. De er ofte svære at lokke op af lænestolen. Og det er synd.

– Man har det langt bedre, når man er aktiv. Jeg føler det som en vitaminindsprøjtning, hver gang jeg får sved på panden, og det giver mig et helt andet pensionistliv end mine forældre. Det var nedslidte, da de endelig holdt op med at arbejde og havde ikke overskuddet til motion. I dag er der bare inden for Ældre Sagen mindst 20-25 aktiviteter for ældre her i Ølstykke. Så der er ingen undskyldninger for at sidde og se fjernsyn. henriksen@kristeligt-dagblad.dk

D A N S K E m æ N DS K O N D I TA L

Lavt Middel Højt

Andel af mænd i forskellige aldersgrupper med lavt, middel eller højt kondital

50% 40%

De + 6 0 - å r i g e mæ n d s t o p 1 0 4 1. Vandreture 4 2. Gymnastik 4 3. Cykelsport 4 4. Svømning 4 5. Fiskeri 4 6. Golf 4 7. Styrketræning 4 8. Jogging 4 9. Jagt 4 10. Badminton Kilde: Idrættens Analyseinstitut 2007

30% 20% 10%

18-24 år

25-44 år

45-64 år

over 64 år

0%

Kilde: ÆldreSagen

Familietele har mobilen . -.*, / 0 '" +3 111 ! ($'$ . ' &

"

199,-

*,* $

$) !*, ,/" +, (3)

"

299,

$) !*, ,/" +, (3)

299, *,*

$) !*, ,/" +, (3)

'' & ) ,/" - .$' . . ' !*,

'' & ) ,/" - .$' . . ' !*,

'' & ) ,/" - .$' . . ' !*,

$) -. +,$- *0 , ( ,

$) -. +,$- *0 , ( ,

$) -. +,$- *0 , ( ,

' !*) *" /(( ,0$- , ' ,(&) + *(( , ") , /.*( .$-& . -. ./,'3-

) 3 - ) *" (* . " ' !*) *" /(( ,0$- , ' ,(&) + *(( , ") , /.*( .$-& . -. ./,'3-

) 3 - ) *" (* . " ' !*) *" /(( ,0$- , ' ,(&) + *(( , ") , /.*( .$-& . -. ./,'3-

*)) ( ). . , $) ) $ ( , )&' $ *)) ( ). . , / ",4)- . (* '

$ & ) *" $&& - ) ,/ *0 , & ) / . ' ( '' ) , ($'$ . ' &/) , !*, 6, *" #6%-. 5) .$( +, *+& ' ) 60,$" ($)/.+,$- , 6, +, . . '- , &, *" *+& ' - !"$!. , 6, &./, ,$)"-" 2, , &, #0$- / $&& , .$'( ' . . '$)"- ,0$

#$ % !(

& " " !( ''' $

- ( , % (

16

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

SYGDOMSRAMT SAMLIV Sygeplejerske og forsker Birgitte Vølund har undersøgt, hvordan ældre har det, når ægtefællen bliver syg og skal passes i hjemmet. Det er en stor udfordring, som mange tager på sig af kærlighed uden helt at finde ud af, om de selv kan holde til det 2 Birgitte Vølund mener, det kan betale sig at aflaste de pårørende.

– Hvis de pårørende bliver mindre belastede, kan man forebygge nogle af de akutte indlæggelser, og færre svækkede skal flytte i plejebolig, siger hun.

– Foto: Mette Frandsen.

Belastende at passe syge ægtefæller Af Karin Dahl Hansen

Birgitte Vølund og hendes ægtefælle har en aftale med hinanden.

Når en af dem bliver så svækket af fysisk eller psykisk sygdom, at det er en belastning for den anden, er det ud af vagten. Så må den syge på plejehjem.

– Der er vi nok atypiske, men vi har begge arbejdet med ældre og ved, hvad det handler om, siger sygeplejerske og master i gerontologi Birgitte Vølund.

Hun har udgivet sin egen undersøgelse af livssituationen for ældre ægtefæller, der passer en svækket eller syg partner derhjemme – ”At synliggøre det usynlige”, hedder den.

Her har hun interviewet de pårørende og plejepersonalet, og der er ikke tvivl om, at det slider på den raske, der heller ikke får den nødvendige aflastning til at klare dagligdagen.

– De befinder sig i en livsfarlig situation, og vi skal blive meget bedre til at hjælpe dem, siger hun med henvisning til en amerikansk undersøgelse, der viser, at overdødeligheden blandt pårørende, som føler sig belastede af situationen, er på 63 procent.

Interessen for de pårørende stammer fra hendes virke som

”Som pårørende skal man have nogen at snakke med og lægge sine bekymringer hos. Det kan være en nær ven eller familie.

Det kan også være hos de professionelle eller i en patientforening.”

Birgitte Vølund, master i gerontologi

først hjemmesygeplejerske og siden leder i hjemmeplejen i Nyborg.

Her havde hun en oplevelse af, at systemet ikke gjorde det godt nok over for de pårørende.

Siden er hun blevet selvstændig og har her benyttet lejligheden til at dokumentere de ældre ægtefællers situation.

Den kvalitative undersøgelse omfatter ægtepar over 60 år, hvor den ene ægtefælle har en alvorlig sygdom.

Sygdommen har stået på i mindst et halvt år, men i mange af tilfældene har det varet i årevis.

Ifølge undersøgelsen vokser de pårørende med den store opgave, som de fleste påtager sig med selvfølgelighed. Med så stor naturlighed går de ind i det, at de kun sjældent får spurgt sig selv, om de magter opgaven.

– De føler sig forpligtede moralsk til at påtage sig opgaven. I forhold til deres egen samvittighed og forestillingen om, hvad andre mener, kan de ikke sige nej, og de går ind i det med den gensidighed og kærlighed, som et fælles liv har givet dem, siger Birgitte Vølund.

Ofte opstår der imidlertid problemer, for når den ene er blevet syg, er der ikke altid længere tale om et gensidigt, men derimod et ensidigt forhold, hvor rollerne er ændret, og man efterhånden får en forældre-barn-relation.

Dertil kommer, at belastningen

vokser, i takt med at den syge svækkes, og den omsorgsgivende ægtefælle også selv bliver ældre og dermed får færre kræfter.

Ifølge serviceloven har kommuner pligt til at tilbyde borgere, der passer langvarigt syge i hjemmet, aflastning eller afløsning, men at det sjældent fungerer i praksis, vidner rapporten om.

De pårørende kender slet ikke til begrebet afløsning, men når de bliver spurgt, hvad det er, de savner, er det netop afløsning i hjemmet, hvor et kompetent menneske, de har tillid til, kan komme og passe den syge, mens de selv får et pusterum.

Reelt er det, kommunerne ofte tilbyder, et aflastningsophold på det lokale plejecenter, og det finder de færreste af ægtefællerne attraktivt.

Så i stedet påtager de sig selv opgaven, uagtet mange af dem ikke har haft en fridag i flere måneder, ja op til et år.

Birgitte Vølund peger på, at frivillige her kan yde et vigtigt bidrag, men erfaringen fra hendes undersøgelse er, at kommunerne ikke altid kender til de frivillige organisationers tilbud om afløsning, ligesom de pårørende har behov for at være trygge ved, om de frivillige nu er kompetente og husker deres tavshedspligt.

– Det er heller ikke så nemt at få frivillige til at påtage sig opgaven.

De vil gerne have noget igen, og der er berøringsangst over for sygdom, siger hun.

Mange af de pårørende giver udtryk for, at de ikke bliver anerkendt for deres indsats, og flere af dem efterlyser større fleksibilitet.

For eksempel savner mange af dem hjælp til rengøring, men det kan de ikke få, fordi en af dem er rask.

– De pårørende oplever, at de yder en stor indsats, men at systemet er meget ufleksibelt. Hvis ikke den raske ydede den store indsats, skulle den syge i plejebolig eller have betydeligt mere hjælp i hjemmet. Og der kunne man så til gengæld godt tilbyde lidt rengøringshjælp, hvis det kunne aflaste den pårørende, siger Birgitte Vølund.

Hun peger på, at mange kommuner gør det godt og gerne vil hjælpe, men visitatorerne tænker for ofte i standardiserede kommunale normer og rammer.

– De er ikke så flinke til at tænke ud over rammerne og være fleksible. Jeg kunne godt ønske mig, at der var lidt mere fokus på sundhedsfremme og forebyggelse, siger Birgitte Vølund, der heller ikke er i tvivl om, at det kan betale sig at aflaste de pårørende.

– Hvis de pårørende bliver mindre belastede, kan man forebygge nogle af de akutte indlæggelser, og færre svækkede skal flytte i plejebolig. I sidste ende kan det også føre til bedre helbred og højere livskvalitet hos de pårørende.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3.april 2010

Sundhed&Senior

17

SYGDOMSRAMT SAMLIV Jytte Nielsen har lidt af KOL i 17 år og hendes mand, Orla, er i konstant alarmberedskab, i tilfælde af at hun skal få et anfald af åndenød.

Sygdommen har også vendt op og ned på arbejdsfordelingen derhjemme 3 Der blev vendt op og ned på arbejdsfordelingen i hjemmet hos Jytte og Orla Nielsen i Taastrup, da hun fik konstateret rygerlunger, også kaldet KOL. I dag er det Orla Nielsen, der står for det grove arbejde i hjemmet, såsom støvsugning, gulv- og tøjvask.

– Foto: Leif Tuxen.

Altid i alarmberedskab Af Karin Dahl Hansen

Før Jytte Nielsen blev syg, vidste hendes mand, Orla, knap nok, hvor køkkenet var i parcelhuset i Taastrup ved København.

Hun arbejdede som sygehjælper i 34 år og havde altid aftenvagt.

Når hun tog på arbejde, var maden lavet klar, ligesom det var hendes ansvar, at huset var rent, og tøjet vasket.

Sådan er det ikke længere. I de sidste 17 år har Jytte Nielsen, der i dag er 70 år, lidt af KOL, også kaldet rygerlunger, der gør, at hun har nedsat lungefunktion og ikke kan holde til megen fysisk aktivitet, før hun bliver kortåndet og ikke kan få vejret.

I dag er det derfor den 73-årige Orla Nielsen, der står for alt det grove såsom at støvsuge, vaske gulv og vaske tøj.

Dermed har sygdommen vendt op og ned på rollerne i hjemmet, og det var ikke helt nemt i begyndelsen.

Jytte syntes ikke, at Orla gjorde det rigtigt, og når hun kritiserede hans måde at stille tingene på plads på, blev han irriteret.

”Jeg kan da heller ikke gøre noget rigtigt”, lød det ofte fra ham. I dag har de lært at leve med det.

Orla har fundet ud af, hvor tingene skal stå, og Jytte har affundet sig med, at hun ikke kan blande sig i, hvordan han gør tingene.

Men de største tab i forbindelse med sygdommen er, at de ikke kan have deres børnebørn på besøg så ofte som tidligere, fordi det bliver for hårdt for Jytte med legende unger i huset. Og at de ikke længere kan rejse på ferie med fly, noget, de holdt af før i tiden og havde set frem til at gøre meget mere i den tredje alder.

Men Jyttes lunger magter ikke den dårlige luft i en flyvemaskine.

I stedet bliver det til jævnlige kroophold rundt omkring i Danmark, Sverige og Nordtyskland, hvortil de kan komme i bil, ligesom de for et par år siden også var på et krydstogt i Østersøen, hvor de sejlede fra København til de baltiske lande og Rusland og tilbage igen.

Rejserne er dog ikke, hvad de har været.

Jytte kan ikke tage med på spad-

sereture, ligesom hun ofte må blive i bussen, når de er på sightseeing. Og selvom Orla savner de store rejser rigtig meget, vil han ikke rejse alene. Dels er det ikke det samme uden Jytte, og dels vil han ikke lade hende være alene hjemme. Det er nemlig sket flere gange derhjemme, at Jytte er blevet rigtig dårlig om aftenen, når de er kommet i seng, og Orla har måttet ringe 112 – og den skræk sidder i ham. Tænk nu, hvis det skulle ske, uden at han var der til at ringe.

– Jeg har sådan en indre uro og vågner ved den mindste lyd. Jeg er nervøs for, om der nu er et nyt anfald på vej, hvor hun ikke kan trække vejret. Hvis jeg en aften sidder og ser tv, og hun sidder inde ved siden af, kan jeg også finde på at komme løbende ind til hende, hvis jeg synes, hun stønner, og så når jeg står der, er der slet ingenting. Så sidder hun bare og læser. Jo, jeg spekulerer på det hver dag, siger Orla Nielsen, som tror, at hans usikkerhed også skyldes, at Jytte tidligere har gennemgået et kræftforløb, hvor han også var bange for at miste hende.

Men hans hustru ryster på hovedet.

– Det skal du ikke, for vi kan ikke gøre fra eller til. Og får jeg det så dårligt, skal jeg nok fortælle dig, at du skal ringe, siger hun.

Orla kalder sin hustru for ”hårdkogt”, og der skal meget til, før hun vil indlægges – også for meget, synes Orla.

– Nogle gange, når vi er kommet på hospitalet, har vi fået skældud og fået at vide, at vi skulle være kommet to dage før. Men det Orla Nielsen, gift med Jytte Nielsen, der lider af KOL ville Jytte ikke, smiler han beklagende, mens hun supplerer: – Det er, fordi jeg ved, at når vi først er kommet på hospitalet, skal jeg være derinde i flere dage, og det gider jeg ikke. Men jeg kan godt forstå, at Orla gerne vil have det, for så ved han, at jeg er i gode hænder, siger Jytte Nielsen.

”Jeg har sådan en indre uro og vågner ved den mindste lyd.

Jeg er nervøs for, om der nu er et nyt anfald på vej, hvor hun ikke kan trække vejret.”

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk

18

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Fokus på aldring Aldringsforskning er på mode, og forskningspengene strømmer til. Den danske professor Vilhelm Bohr er en af verdens førende forskere og er bosat i USA, hvor han leder USA’s nationale forskningsinstitut om aldring

Han forsker i tidens tand Af Line Vaaben

Woody Allen sagde engang, at det evige liv nok ville blive lidt kedeligt hen imod slutningen. Og det er da heller ikke kilden til evigt liv, der optager forskerne verden over. Men aldringforskning har aldrig været højere prioriteret end i dag – faktisk er det et af de mest prestigefyldte forskningsområder på verdensplan i øjeblikket. Årsagen er naturligvis den kommende demografi – altså sammensætningen af befolkningen.

I hele verden ser man med bekymring på de kommende kæmpe generationer af ældre, der, uanset at de er sundere end nogensinde før, kommer til at kræve både pleje og sundhedstilbud i en hidtil uset grad.

En af de danske forskere, der har beskæftiget sig med aldringsforskning – også før det kom på mode – er Vilhelm Bohr. Han er amerikansk gift og har boet i delstaten Maryland i USA i over 20 år, hvor han er afdelingsleder ved det nationale forskningsinstitut for aldring.

Han har samtidig et professorat ved Københavns Universitet og er involveret i det nye Center for Sund Aldring samme sted.

– Vi ser jo en enorm stigning i aldersgennemsnittet i befolkningen på verdensplan. Folk lever længere og får færre børn, og derfor er vi på vej mod et meget ældre samfund, hvor vi bliver langt færre til at tjene penge, men samtidig skal vi tage os af mange flere. Det ser faktisk meget alvorligt ud. Et eksempel er Kina, hvor de som bekendt har haft en politik om at få meget få børn, og der har de virkelig fået øjnene op for problemet nu. Men generelt verden over er man interesseret i , hvordan man skal håndtere udfordringen. Og hvem der skal betale de store samfundsmæssige udgifter, siger Vilhelm Bohr.

Men det er jo ikke noget nyt, at vi står over for store demografiske ændringer i forhold til antallet af ældre?

– Nej, politikerne har da vidst i mange år, at vi stod over for en enorm samfundsopgave. Men den

0 – Folk lever længere og får færre børn, og derfor er vi på vej mod et meget ældre samfund, hvor vi bliver langt færre til at tjene penge, men samtidig skal vi tage os af mange flere. Det ser faktisk meget alvorligt ud, siger professor Vilhelm Bohr. – Foto: Leif Tuxen.

”Det er alle topforskerne, der går ind i aldringsfeltet, fordi de kan se fremtiden i det. Det er ganske enkelt på mode.”

Vilhelm Bohr, læge og professor

bevidsthed falder nu sammen med store landvindinger inden for forskningen. Her har man fået meget større forståelse for, hvilke processer aldring drejer sig om, både molekylært og på celleplan – det vil sige, at man har knækket nogle af de biologiske koder, der måske kan føre til behandling, og som kan bremse aldring eller afhjælpe nogle af de sygdomme, der typisk rammer ældre. Derfor ser vi lige nu et boom inden for forskningen, hvor man satser på det økonomisk, siger Vilhelm Bohr.

Det er ikke så meget livsforlængende som livskvalitetsforlængende forskning, man satser på, forklarer han.

– Den største risikofaktor i forhold til kræft er rent faktisk alder.

Vi har en stor modtagelighed over for mange sygdomme, også neurologiske sygdomme, alene på grund af alder. Formålet med forskningen er at finde ud af, hvorfor alder gør os modtagelige, og hvordan man kan nedsætte frekvensen af sygdomme som alzheimer, sukkersyge, hjertelidelser og cancer. Det er de sygdomme, der koster indlæggelser og dermed mange penge og nedsat livskvalitet, siger Vilhelm Bohr.

Og det har altså ført til, at aldringsforskning er blevet noget af det mest prestigefyldte, man kan kaste sig over netop nu.

– Der er enorm interesse blandt forskere og studerende for det her felt på verdensplan. Det er blevet frontlinjeforskning, hvor det for 10 år siden var andenrangs. Det er alle topforskerne, der går ind i aldringsfeltet, fordi de kan se fremtiden i det. Det er ganske enkelt på mode, siger Vilhelm Bohr.

Derfor tiltrækker det de dygtigste

forskere, og der bliver investeret milliarder i feltet på verdensplan.

– Det betyder meget for et felt.

For så satser de unge dygtige forskere på det, og man får dermed de allerdygtigste.

De store fremskridt tiltrækker igen både flere mennesker og mere økonomisk støtte. Man kan også se det på publicering af forskning: – For 10 år siden blev forskningsresultater om aldring offentliggjort i mindre tidsskrifter. Men nu er det de allerstørste som Cell, Science og Nature, der tager imod.

I USA helliger Vilhelm Bohr sig molekylærforskning, der er hans primære interesse. Som mangeårig forsker i aldring synes han, at det er opmuntrende og morsomt, at forskningen i feltet pludselig har taget fart. Men: – Det øger jo konkurrencen betydeligt. Nogle af de områder, vi arbejder på, hvor vi troede, vi havde god tid, viser det sig pludselig, at vi har hård konkurrence fra andre.

Det gør det da lidt mere stressende, siger Vilhelm Bohr.

vaaben@kristeligt-dagblad.dk

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Hvabehar! Flere hundrede tusinder danskere søger ikke hjælp for deres høretab, selvom den manglende lyd lægger en betydelig dæmper på deres livskvalitet

ITALIEN OPLEVELSESRIG, MEDITATIV OG ANDERLEDES REJSE MED SPIRITUELLE VINKLER OG SPÆNDENDE DYBDER

23. august - 4. september ASSISI

„The spirit of Assisi“ - energien fyldt med glæde, medfølende kærlighed, broderskab og religiøsitet.

Foredrag og indføring i Frans Assisi’s og Clara’s liv og åndelige tradition.

“ANANDA“

Besøg og undervisning i et center inspireret af Parmanhansa Yogananda. Vi laver yoga, som alle kan være med til og indføres i deres meditation og spirituelle mantras/sange.

3 dage ude i bjergene i dyb harmoni og opladning.

DAMANHUR

Det er fuglesangen, der forstummer først Af Freja Bech-Jessen

Det er fuglesangen, der forstummer først. Det sker umærkeligt og lidt efter lidt, men en dag er foråret bare ikke det samme. Syrenen blomstrer, og årets første solstråler varmer jorden op.

Men fuglene er tavse.

Det aldersbetingede høretab er karakteriseret ved, at de høje toner forsvinder først. Herefter følger de dybe og tonerne midtimellem.

Den manglenede lyd går ikke bare ud over evnen til at nyde årstidernes skiften, men lægger i bogstaveligste forstand en dæmper på hele tilværelsen. Ikke desto mindre anslås det, at godt 300.000 danskere lider under et behandlingskrævende høretab uden at søge hjælp.

– Det bliver vanskeligt at fungere på arbejdet og i sociale sammenhænge, når man ikke hører godt. Man forsøger at bluffe og mundaflæse, men trækker sig ofte tilbage for at undgå de pinlige situationer og misforståelserne. Man isolerer sig og bliver hurtigt stemplet som

”Især mange ældre mænd har vanskeligt ved at indrømme over for sig selv og andre, at de er blevet slidte.”

Søren Dalmark, landsforeningen for Bedre hørelse

den lidt sære enspænder ikke bare på arbejdet, men også til familiesammenkomster. Den manglende hørelse ændrer den, man er, siger formanden for Landsforeningen for Bedre Hørelse, Søren Dalmark.

Han er ikke i tvivl om, at det er forfængeligheden, der afholder tusindvis af danskere fra at søge hjælp. Man vil ikke syne svag eller skrøbelig, derfor vælger man høreapparatet fra. Og det gælder i alle aldre.

– Især mange ældre mænd

har vanskeligt ved at indrømme over for sig selv og andre, at de er blevet slidte.

Det er forbundet med værdighed at kunne alting som før og uden hjælpemidler.

Derfor ignorerer de til det sidste, at de får stadig sværere ved at forstå, hvad folk siger og følge med i samtaler, siger Søren Dalmark.

Og det er en skam. For jo hurtigere man kommer i gang med at finde det rigtige høreapparat, des bedre. Apparatet kan ikke stoppe høretabet, men det kan forhindre, at man gror fast i den isolation, høretabet har medført.

– Når man har ignoreret sit høretab i flere år og langsomt er blevet mere og mere isoleret, er det svært at bryde det mønster igen. Derfor er det vigtigt at handle hurtigt, så man ikke glider ud af det sociale liv for længe. Teknologien har betydet, at vi i dag har en række fremragende muligheder, så det er bare om at søge hjælp så hurtigt som muligt, siger Søren Dalmark. bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk

Et spirituelt samfund med over 1000 mennesker, som lever med åndelige principper som grundbase. Meditationstempler med enorme mængder af symbolik. Ni fantastiske huler 50 m under jorden, som alle er udsmykket, så man taber vejret og oplever energier helt ind i kroppen.

Vi oplever skoven, hvor træerne synger for os.

Undervisning i Damanhur’s eksperimenter, menneskesyn og loso.

13 dage fyldt med energi, inspiration og opladning Pris kr. 19.850,- inkl. transport, overnatning, morgenmad, 6,5 dag med helpension, kursusgebyr og entréer.

TILMELDING NU!

Få program tilsendt eller nd det på www.kosmoscenter.dk under spirituelle rejser

KOSMOS CENTER

Ingelise og Steen Landsy Tlf. 3582 1121 mail@kosmoscenter.dk www.kosmoscenter.dk KOSMOS CENTER Kurser i åndsvidenskab samt personlig udvikling

20

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

EN ANDEN VEJ Kate Bille har brugt det alternative behandlingssystem.

At få konstateret brystkræft vendte op og ned på hendes syn på sygdomsbehandling 3 Kate Bille brugte det alternative til at styrke sin sundhed og bevidsthed, så kræften ikke kom igen.

– Foto: Leif Tuxen.

Lørdag 3. april 2010

Kvinder er storforbrugere af det alternative Kvinder mellem 45 og 64 år benytter i stigende grad alternativ behandling AF LAURA ELISABETH SCHNABEL

Kræften tvang mig til selv at handle AF LAURA ELISABETH SCHNABEL

En dag for 12 år siden fik Kate Bille smerter i et ar, hun har på det ene bryst. Hun var to år tidligere blevet opereret på grund af forandringer i en mælkegang i brystet – noget, som hun i dag ved kan være forstadie til kræft. Men det fik hun intet at vide om dengang.

Smerterne i arvævet viste sig også at skyldes en fem centimeter bred kræftknude under arret, som den dag i dag har kostet hende det venstre bryst.

For Kate Bille var der slet ingen tvivl om, at hun gerne ville have operationen og strålebehandlingen, som det etablerede sundhedsvæsen kunne tilbyde hende.

Der var heller ikke tvivl om, at dette ikke var nok. Slet ikke. Hun opsøgte selv forskellige alternativ behandlere, som gav Kate Bille alt det, som strålebehandlingen, operationen, lægerne og sygehuset ikke gav hende.

– Det var en selvfølge, at jeg søgte noget andet. Kræften tvang mig til selv at handle. Hvis du står i bushen i Afrika, og der kommer en løve efter dig, så handler du.

Her var det bare kræften, der var løven, og mit instinkt sagde mig , at jeg måtte gøre noget. Den alternative verden kunne give mig hjælp til selvhjælp. Den kunne ikke helbrede mig, men den kunne sætte en proces i gang, så jeg blev helbredt, fortæller Kate Bille og knuger ravsmykket, der hænger i en lædersnor om halsen.

Selvom Kate Bille ikke tidligere har været den store forbruger af det alternative behandlingssystem, kastede hun sig ud i junglen

af behandlingstilbud. Hun startede med zoneterapi og fik store mængder vitaminer og mineraler og prøvede det efterfølgende år alt lige fra healing og astrologi til kinesiologi, som kombinerer moderne vestlig fysiologi, anatomi og bevægelseslære med østlig viden om menneskets indre og ydre energisystem.

– Men jeg turde ikke vælge det etablerede sundhedsvæsen fra.

Jeg vidste, at det alternative kunne gøre noget godt for min krop.

Omvendt ville jeg ikke bare gøre, som jeg plejede. Så jeg brugte det alternative til at styrke min sundhed og bevidsthed, så kræften ikke kom igen. Jeg vidste, at det var det etablerede behandlingssystem, som kunne helbrede mig.

Men jeg synes ikke, der var noget tilbud om, hvad der kunne gøres for, at kræften ikke kom igen.

Den alternative behandling viste sig også at have positiv effekt på andre af Kate Billes lidelser og skavanker. Efterhånden forsvandt både fordøjelsesproblemerne, hovedpinen og blærebetændelsen, uden at hun tog piller eller medicin for det.

Men der var stor forskel på de forskellige behandlingsmetoder.

– Da jeg var til healer, var det som at få hældt en spand energi i hovedet. Jeg dansede derfra. Operationen og strålebehandlingen, der varede i 29 dage, gjorde mig simpelthen så træt og uoplagt.

Det samme gjorde alle de tanker, der rumsterede i mit hoved. Når du får en kræftdiagnose, tror du, at livet er omme om et år. For døden har allerede banket på din dør. Men healingen vendte op og

ned på det hele, fortæller hun.

Kate Bille arbejder i dag på Statens Serum Institut i København, hvor hun er konsulent på instituttets interne computerprogrammer og superbruger for medarbejderne. Det er særligt midaldrende kvinder med mellemlang eller lang uddannelse, der bruger det alternative behandlingssystem.

Godt halvdelen af alle kvinder bruger i løbet af et år en eller to behandlingsformer, mens kun 34 procent af mændene bruger det.

Knap en million danskere bruger årligt en eller flere former for alternativ behandling, og der er stadig flere, der benytter behandlingen.

Som mor til to børn på nu 18 og 28 år mener Kate Bille, at kvinder er mere indstillet på at tænke i alternativ behandling.

– Vi lægger vægt på de bløde værdier. Vi kvinder fornemmer og føler os mere frem til, hvad der er den rigtige vej for os. Hvor den alternative behandlingsverden

handler meget om at fornemme, så handler det om facts på sygehusene. Jeg tror, mænd skal have cool facts og beviser på bordet, siger hun med et smil på læben.

Og erfaringen – som kræften og mødet med det alternative behandlingssystem – har givet hende et nyt syn på sygdom og sundhed. Hun er ikke i tvivl om, at hun i fremtiden vil bruge alternativ behandling, hvis der kommer andre alvorlige lidelser og sygdomme.

Og når Kate Bille kigger tilbage på hele kræftforløbet og efterbehandlingen på sygehuset, mener hun, at hun ville handle anderledes i dag.

– Dengang turde jeg ikke sige stop og vælge behandlingen på sygehuset fra. I dag kan jeg sige, at jeg nok ville vælge en del af efterbehandlingen fra, fordi det alternative også hjalp mig så meget på det område. Men omvendt, når man har kniven for struben, vælger man anderledes, siger hun. schnabel@kristeligt-dagblad.dk

DE TI MEST BRUGTE BEHANDLINGSFORMER 4 Massage, osteopati: 572.000 personer 4 Zoneterapi: 265.000 personer 4 Akupunktur: 234.000 personer 4 Healing/clairvoyance: 104.000 personer 4 Kraniosakral terapi: 66.000 personer 4 Homøopati: 48.000 personer 4 Ernæringsterapi: 43.000 personer 4 Kinesiologi: 30.000 personer 4 Biopati: 9000 personer 4 Andet: 39.000 personer KILDE: STATENS INSTITUT FOR FOLKESUNDHED TALLENE VISER ANTALLET AF DANSKERE, DER ÅRLIGT BRUGER ALTERNATIV BEHANDLING.

Kvinder i alderen 45 til 64 år med en længere uddannelse er blandt superbrugerne af alternativ behandling som massage, zoneterapi og akupunktur, viser den nyeste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

217.000 kvinder i denne aldersgruppe – svarende til 30 procent af aldersgruppen – har brugt alternativ behandling i 2005. Kun 116.000 mænd mellem 45 og 64 år har benyttet behandlingen. Det svarer til 16 procent.

Det hænger sammen med, at kvinder har en anden opfattelse af sygdom og smerte, mener Bo Christensen, praktiserende læge og professor i almen medicin ved Aarhus Universitet.

– Der er en kønsforskel i, hvordan mænd og kvinder ser på symptomer og sygdom. Mænd vælger ofte at gå til deres læge meget sent, og der er en tendens til, at de bagatelliserer sygdomme.

Der er ingen tvivl om, at kvinder søger andre værdier i sundhedsvæsenet end mænd, og de er mere åbne om sygdom og symptomer, siger han.

Ifølge Jens Christian Djurhuus, professor, dr.med. og formand for Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling i Århus, betyder velvære mere for de veluddannede kvinder mellem 45 og 64. Og derfor søger de alternativ behandling, mener han.

Helle Johannessen, mag. scient. i antropologi, ph.d. og forsker i alternativ behandling ved Syddansk Universitet, peger på, at kvinder er mere opsøgende for at få alternativ behandling for mindre skavanker.

– Mændene vil ofte vælge bare at spise piller eller bide smerten i sig. Desuden er kvinder socialiseret til at tage sig af familien og har det store ansvar for børnenes pleje – trods ligestilling. Det er ofte også dem, der opfordrer mændene til at gå til læge, siger hun. schnabel@kristeligt-dagblad.dk

Sundhed og velvære 10 spændende kursushæfter med hjælp og inspiration til et sundere liv • Sundhed er ingen tilfældighed • God ernæring og velvære • Den gode motion • Hygiejne og sikkerhed • I psykisk og åndelig balance • Velvære i sjæl og sind

Tilmeld dig og tag kurset online på www.kskolen.dk

Navn Postnr. & By

Adresse

www.kskolen.dk Tlf. / Mobil

KD 03.2010

eller modtag kurset pr. brev. Kurset koster kun et ekspeditionsgebyr på kr. 75,Send kuponen til: Korrespondanceskolen, Postbox 15, 2850 Nærum

22

Sundhed&Senior

Kristeligt Dagblad

Lørdag 3. april 2010

Fitness Seniorerne fylder op i træningsarealet og har været med til at skabe en ny og mere rummelig kultur på de mange fitnesscentre 3 Kroppen er blevet en statusgivende identitetsmarkør, og derfor slider også ældre i fitnesscentrene, mener ekspert.

– Foto: Malene Korsgaard Lauritsen.

VÆRD AT VIDE: I 1909 begyndte Københavns Universitet som det første i verden at uddanne studerende i idræt eller gymnastik, som det hed dengang.

Med sved på panden Af Tine Bjerre Larsen

Før i tiden var motion for de unge, og så faldt den fysiske aktivitet gradvis, når man kom op i årene. Sådan er det ikke mere. I dag motionerer ældre og seniorer, og de går til aerobic og styrketræning i landets mange fitnesscentre.

Fitness er i dag danskernes foretrukne idrætsgren, og de mange fitnessdyrkere findes i alle aldre, men seniorerne er inden for de seneste år for alvor begyndt at fylde godt op i træningslandskabet. Flere steder opretter man ekstra hold, skræddersyr træningsprogrammer og har senioransvarlige, som tager sig specielt af den nye kundegruppe.

– Vi er glade for de ældre kunder, for de er meget positive og skaber en god stemning. Nogle har aldrig været i et fitnesscenter før, men har hørt, at det er godt at styrketræne for at undgå skader og forebygge sygdomme, og de kan hurtigt forbedre deres kondition og styrke i musklerne. Alle bliver anbefalet styrketræning, men mange er glade for aerobic, ikke mindst kvinderne, siger Steen Keller, der er administrerende direktør i fitnesskæden Fitness.dk, som netop har indgået et samarbejde med Ældre Sagen.

De seneste år har seniorerne overhalet de yngre generationer, og kvinderne mændene, når det gælder idrætsaktiviteter. For første gang nogensinde er de 60-69-årige mere aktive end de 30-50-årige, og hvor der i 1964 ikke var nogen over 66, som dyrkede sport, så kan over 60 procent svare ja til det spørgsmål i dag, viser en undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut.

– Kvinderne går på hold og kombi-

”De unge ældre er vokset op med velfærdsstaten og har været vant til at bestemme selv.

For dem er det ensomme pensionistliv med slumretæppet og uret, der tikker, skræmmebilledet, som de tager afstand fra.”

Marie Konge Nielsen, lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet

nerer motionen med det sociale fællesskab, mens mændene i højere grad sidder på de traditionelle og mere konkurrenceprægede foreningsaktiviteter, siger idrætsforsker Kasper Lund Kierkegaard fra Idrættens Analyseinstitut.

Han er ph.d.-studerende og i gang med en undersøgelse af fitnesskunders motivation, tilfredshed og helbredstilstand.

– Ud over at ville gøre noget for at bevare et godt helbred handler det om at se godt ud, og for fitnesskunderne er det en mere attraktiv fortælling at gå til styrketræning eller aerobic på et fitnesscenter end at gå til ældregymnastik på den lokale skole. De ældre går til fitness for at være sammen med yngre og være en del af ungdomskulturen, men det handler også om, at det generelt er en bedre træningsoplevelse. Desuden lægger seniorerne ligesom alle andre i samfundet i dag vægt på uafhængighed og fleksibilitet.

Seniorerne tilhører en ny generation, der er aktive på alle fronter, og som har tid og råd til at dyrke idræt og motion. De er færdige med deres forpligtelser over for arbejdsmarkedet og er nået til den livsfase, hvor børnene er flyttet hjemmefra, og de kan realisere

sig selv. Og fordi de lever længere og bedre end førhen, hvor de kom tidligere på plejehjem, ses de stort set alle vegne med undtagelse af arbejdspladserne, mener lektor og ph.d. Tine Fristrup, der forsker i aldring og alderdom ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

– De nye ældre vil ikke ligne deres forældre, som havde et arbejdsliv i industrialiseringens opslidende processer og fik tildelt plejehjemsplads og pension for at sørge for, at de ikke døde på arbejdet, siger Tine Fristrup.

Lige siden midten af det 20. århundrede har man inden for lægevidenskaben fokuseret på forebyggelse af sygdomme, og den nyeste forskning dokumenterer, at skader og skavanker kan afhjælpes ved at træne og dyrke motion, så vi opnår forøget livskvalitet og forlænget levetid. Sundhedsstyrelsen anbefaler ældre at ”løfte jern” for at styrke muskler og knogler. Og selvom man er over de 60, skal pulsen op 30 minutter om dagen.

Antropologen Marie Konge Nielsen, der er lektor og ph.d. ved Aarhus Universitet, har forsket i, hvad et godt liv som ældre er, og det er for de flestes vedkommende et aktivt liv.

– Især de yngre ældre på omkring de

60 fremhævede aktivitet som den vigtigste værdi. Det er legitimt at slappe af på efterløn, men det var der ingen, der sagde, at de gjorde. At ligge og dase dagen væk er ikke et ideal for nogen, når man kommer fra en kultur, der opdrager til, at livet skal have struktur og formål. Max Webers tænkning om den protestantiske etiks betydning for kapitalismens opkomst og udvikling har indpodet os, at lediggang er roden til alt ondt, og at vi bliver belønnet af Gud, hvis vi er stræbsomme og flittige.

– Helt op i 70-års-alderen er det vigtigt at være aktiv, uafhængig og ikke ligge andre til last. De unge ældre er vokset op med velfærdsstaten og har været vant til at bestemme selv. For dem er det ensomme pensionistliv med slumretæppet og uret, der tikker, skræmmebilledet, som de tager afstand fra, siger Marie Konge Nielsen.

Hun mener, at tidens ungdomsdyrkelse hænger sammen med vores angst og forestilling om alderdommens hjælpeløshed – og døden.

– Det er vigtigt at se godt ud og prøve at udskyde alderdommens forfald, fordi vi dyrker ungdommen som en værdi i sig selv. Kroppen, som vi før brugte i arbejdet, er blevet en statusgivende identitetsmarkør, og det ligger godt i tråd med fortællingen om aktivitet.

Det er tragisk, at vi hele tiden vurderer i forhold til status og position og har vanskeligt ved at tillægge alderdommen værdi, for som ældre har man stor erfaring og livsindsigt. Man kunne håbe, at vi blev bedre til at tildele de ældre plads i samfundet, fordi de har meget at byde på. livogsjael@kristeligt-dagblad.dk

Temba Safari i Sydafrika â&#x20AC;&#x201C; natur møder kirke og kultur

Nu har du chancen for at komme pü en rejse til Sydafrika, hvor du møder Afrika helt tÌt pü.

vildt, men ingen farlige dyr, sĂĽ du frit kan bevĂŚge dig pĂĽ det store, malariafrie omrĂĽde.

Vores lokale guide, Francois, tager dig med til gudstjeneste i sin lokale kirke, pü spÌndende fotosafaris i omrüdet, pü besøg i den lokale landsby og sørger i det hele taget for, at du für en uforglemmelig Afrika oplevelse.

Du kan ogsü gøre brug af de mange ekstra udflugter vi tilbyder, eller simpelthen slappe af ved poolen eller pü din egen terrasse.

Temba Safari er en hyggelig, lille oase med plads til 12 gÌster. Naturen er lige uden for døren. Her er masser af

Pü hjemrejsen besøger vi Soweto, den sorte bydel af Johannesburg, kendt fra oprøret mod apartheid-styret, og hvor bl.a. Winnie Mandela og Desmond Tutu stadig bor.

25. aug. â&#x20AC;&#x201C; 3. sep. eller 25. nov. â&#x20AC;&#x201C; 4. dec. 2010 SĂŚrpris kr. 13.990,- pr. person for 10 dage/7 nĂŚtter 1SJTFO JOLMVEFSFS t 'MZCJMMFU ,Â&#x201C;CFOIBWO #JMMVOE o +PIBOOFTCVSH U S t 5SBOTGFS +PIBOOFTCVSH o 5FNCB 4BGBSJ U S t PWFSOBUOJOHFS J EFMU EPCCFMUWÂ?SFMTF QÂľ 5FNCB 4BGBSJ t )FMQFOTJPO VOEFS IFMF PQIPMEFU QÂľ 5FNCB 4BGBSJ t %SJLLFWBSFS J GPSCJOEFMTF NFE NÂľMUJEFSOF t %BOTL PH FOHFMTLUBMFOEF HVJEF VOEFS PQIPMEFU t "MMF TLBUUFS PH BGHJGUFS GPSCVOEFU NFE SFKTFO t 4VOEPXOFS PH TPMOFEHBOH PWFS ,VEV 3PDL t 5SBEJUJPOFM BGSJLBOTL DIBNQBHOF CSVODI WFE 1BSBEJTF #VTI

t -BOETCZ PH TLPMFCFTÂ&#x201C;H t (VETUKFOFTUF J EFO MPLBMF LJSLF t #FTÂ&#x201C;H J 4PXFUP Fire guidede fotosafaris pĂĽ Temba reservatet: t HVJEFU WBOESFUVS NFE GPLVT QÂľ EFO MPLBMF n PSB PH GBVOB t NPSHFO HBNFESJWF t FGUFSNJEEBH HBNFESJWF t OBU HBNFESJWF

"OESF SFKTFS NFE 6OJUBT 3FKTFS

PĂĽ egen hĂĽnd

,MPTUFSSFKTF UJM 3PN .BMMPSDB eller Assisi

Helserejse til Israel, Det Døde Hav

Pilgrimsvejen til Santiago de Compostela

8 dage fra kr. 3.695,-

14 dage fra kr. 11.195,-

8 dage kr.

11.995,-

PĂĽ egen hĂĽnd

4F NFSF QÂľ XXX VOJUBTSFKTFS EL PH XXX UFNCBTBGBSJ EL 6OJUBT 3FKTFS t (MBSNFTUFSWFK " t 4JMLFCPSH 5MG t SFKTFS!VOJUBT EL t XXX VOJUBTSFKTFS EL

Med rejseleder

Tilmelding og yderligere oplysninger: Sekretariatet, Magleås Kursuscenter Høsterkøbvej 6, 3460 Birkerød Tlf.: 45810715 www.magleaas.dk

MAGLEÅSUGEN 2010 Søndag den 27. juni - Lørdag den 3. juli.

En uge for seniorer i dejlige omgivelser.

Tema: Kristne Livsskæbner Foredrag om historiske og nutidige livsskæbner Samvær i troen men også udflugt, film og grillaften med gæster.

Lederteam: Lisbeth Poulsen og Bent Jensen.

Pris kr. 2.785,-

Parken Den store park — ca. 80.000 m2 — støder direkte op til Rude Skov. Der er store plæner samt en sø omgivet af pragtfulde rhododendron. I parken findes gamle, sjældne træer, og i det omgivende terræn ses ofte græssende rådyr.

www.magleaas.dk