Teknik & Miljø - oktober 2013

#10 oktober 2013

TEKNIK & MILJØ STA D S - O G H AV N E I N G E N I Ø R E N

Strategisk energiplanlægning kræver en stærk chef Dansk Energi til kommunerne: Undgå sognerådspolitik

Syddjurs Kommune tager hånd om små vandværker

ktc:

byg & bolig:

planlægning:

natur & miljø:

Årets Innovationspriser er uddelt, og vinderne er…

Gammelt godsbaneareal forvandles til grønt byområde i Aalborg

Lejre og Høje-Taastrup kommenterer Fingerplanen 2013

Dykkede dræn skaber unødig frygt

1

Scan koden Hold dig opdateret med nyhedsbrevet

Løsningen kan godt være simpel... ... selv om problemet med PCB er stort

Løsningen behøver ikke at være kompleks og omfattende, selv om der er problemer med PCB. Grontmij har stor erfaring med indeklimaundersøgelser og kan hjælpe med at vurdere, om der findes en simpel og omkostningseffektiv udvej.

Se mulighederne på grontmij.dk

TEMA

Forsyning

8 Strategisk energiplanlægning kræver sin leder Der er en stor chefopgave i strategisk energiplanlægning, mener kommunaldirektør Mikael Jentsch fra Frederikshavn.

– Det kræver en stærk leder at koordinere de mange interesser. Det er en chefopgave at forholde sig til de mange eksterne – og for nogle sikkert – nye aktører. Involvering af energiselskaberne og koordinering af deres interesser kræver en meget dygtig leder, understreger Mikael Jentsch.

11 Kan kommunerne overhovedet lave langsigtet planlægning?

Direktør i Biorefining Alliance og - tidligere folketingsmedlem - Anne Grethe Holmsgaard, peger på den langsigtede energiplanlægning som helt central. Men hun sætter spørgsmålstegn ved kommunernes kompetence.

– Udfordringerne er, at der er mange analyser af energiområdet på vej, og at vi ikke kender rammerne for planlægningen. Spørgsmålet er dog, om kommunerne har kompetencerne til at udføre den strategiske energiplanlægning, spørger Anne Grethe Holmsgaard.

14 H andleplan for klimatilpasning i statslig modvind Ringsted Kommune er en af de få, der har indarbejdet en klimatilpasnings- plan i selve kommuneplanen og samtidig lavet en handleplan. De største udfordringer har været at få klare retningslinjer fra Naturstyrelsen.

– Staten har slået klimatilpasning stort op med både rejsehold og vejledning i, hvordan man laver en klimatilpasningsplan, men har bare ikke gennemtænkt, hvordan planen konkret føres ud i livet, påpeger Jacob Buch-Andersen, sagsbehandler i Natur & Miljø, Ringsted.

20 Fosfor er storpolitik Det er estimeret, at hvis vi ikke passer bedre på vores ressourcer, er der kun kendte, nye fosforressourcer til cirka 50100 år tilbage. Og de kendte ressourcer findes primært i Kina og de Nordafrikanske lande – altså lande vi ikke ønsker at være afhængige af. Derfor er fosfor i dag storpolitik.

22 Syddjurs Kommune tager hånd om akutforureninger En ny type vandforsyningsplan i Syddjurs samler de mange små vandværker i en fælles indsats med fokus på energibesparelser, beredskab og ”det gode vandværk”. Planen kommer efter, at kommunen har haft flere end 15 tilfælde af akutforureninger med påbud om kogeanbefaling.

28 Metaller i skraldespanden Når du tager på genbrugsstationen med sodavandsdåser og batterier, er du med til at sikre genanvendelse af en del metaller. Men klipper du også lynlås og metalknapper ud af dine helt udtjente jeans, inden de ryger i skraldeposen?

Smider du af og til papirclips, hæfteklammer, en kuglepen eller et overskydende søm ned i din skraldepose? Tænk over det: Måske kommer du flere metaller i din skraldepose end først antaget.

3

Indhold

oktober 2013

l eder

6

8

Strategisk energiplanlægning

urbo på grøn 14 Tomstilling

Kommunerne skal sikre synergier og samfundsmæssige afvejninger på vand- og spildevandsområdet

For sy ning

8 11 14 16 18 19 20 22 24 26 28 30 32

Strategisk energiplanlægning kræver stærke ledere Kommuner skal fokusere på langsigtet energiplanlægning Bæredygtighedsfestival sætter turbo på grøn omstilling Handleplan for klimatilpasning i statslig modvind Ni læresætninger om fusioner og samarbejde Vandets forunderlige vej - en fortælling af, for og med børn Fosfor er storpolitik Syddjurs Kommune styrker små vandværker Biogas giver mere udvaskning af kvælstof Fremtidens renseanlæg bliver en energifabrik Minedrift i byens affald Kort nyt Fjernkøling – en naturlig del af fremtidens byer

Natur & milj ø

34 36 38 40

Syreregn spænder ben for CO2-fjernelse Råstofgrave er naturens nye skatkammer Danske Parkdage: Grøn reform på dagsordenen Dykkede dræn skaber unødig frygt

Kl ima

42

Spar tid på oversvømmelser

B y g & Bolig

44

Fra godstrafik til bæredygtig bydel

T r afik & vej e

48 50 51

Pendling binder danske byer sammen Ny rapport om de kommunale vejes tilstand Beskidt regnvand stopper nye løsninger

Pl anl ægning

53 54

55 56

aturens nye 36 Nskatkammer

Regnvand respekterer ikke matrikelgrænser Høje-Taastrup Kommune: Handsken passer på mange områder, men strammer også lidt om hånden Lejre Kommune: Fingerplanen kan være en begrænsning Nudging: Når kommunen puffer til borgerne

KTC

58 59

KTC: Årsmøde afviklet i alliancernes tegn KTC innovationspris 2013: Priser for at samarbejde og udnytte ressourcer

Lede l se

61

Nordfyn er Årets Arbejdsplads 2013

N avne

62 Navnenyt

Fra klimatilpasningsplan til virkelighed Når klimatilpasningsplanerne er på plads, skal de føres ud i livet. Med fokus på et konstruktivt samspil mellem forsyning, kommune og borgere, byder vi ind med innovative teknologier og praktisk viden til konkrete løsninger, der holder vand.

Det kalder vi Klimatilpasning 360°.

Vejlsøvej 23 8600 Silkeborg Tlf.: 86 80 63 44

Sommervej 23 1. th.

8210 Aarhus V Tlf.: 86 80 63 44

John F. Kennedys Plads 1K, 2. sal 9000 Aalborg Tlf.: 98 11 63 44

Fuglebækvej 1A 2770 Kastrup Tlf.: 32 50 79 44

www.envidan.dk

www.teknikogmiljo.dk

Fagbladet Teknik & Miljø Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg Redaktion Redaktør Lilli Marie Nielsen T. 2555 2827 lmn@ktc.dk Ansvarshavende redaktør Ane Marie Clausen amc@ktc.dk Layout Fiona E. Bruce / fabrik8.dk Tryk KLS Grafisk Hus A/S Annoncer Lars Madsen T. 2555 2826 lm@ktc.dk Udgiver Kommunalteknisk Chefforening, KTC Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 Også medlemsblad for Kommunale Park- og Naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Abonnement Kommunalteknisk Chefforening Papirfabrikken 36A, 8600 Silkeborg T. 7228 2804 / ktc@ktc.dk Abonnementspris Kr. 725,- + moms om året for 11 numre Løssalg Kr. 105,- + moms inklusive forsendelse Oplag Kontrolleret af

Kommunerne skal sikre synergier og samfundsmæssige afvejninger på vand- og spildevandsområdet Den infrastruktur, der forsyner os alle med drikkevand og håndterer vores spildevand, udgør en væsentlig del af samfundsøkonomien og er i praksis en helt afgørende del af alle borgeres hverdag.

Driften og i vid udstrækning også større investeringer er i dag lagt ud i kommunaltejede selskaber, som agerer uafhængigt af kommunerne. Det har været et væsentligt formål med Vandsektorloven, som revideres næste år på baggrund af en ret omfattende evaluering af loven, som er tæt på afslutning.

KTC mener, at det skal være kommunalbestyrelserne, der skal foretage de mest overordnede afvejninger og prioriteringer på vand og spildevandsområdet, fordi det uundgåeligt hænger sammen med den øvrige fysiske planlægning, miljø og sundhed. KTC frygter, at man fuldstændigt slipper den kommunale indflydelse på selskabernes dispositioner. Det er afgørende vigtigt for kommunerne, at de kommunale spildevandsplaner er bindende for selskaberne.

Faktisk er det ikke længe siden, at alle gik ud fra, at spildevandsplanerne var direkte gældende for selskaberne, men det ved vi nu, at de formelt set ikke er. Nogle kommuner har via ejerstrategier og vedtægter for selskaberne forsøgt at kompensere for, at planerne ikke er bindende – det er bare en meget indirekte og utilstrækkelig lappeløsning på det egentlige problem.

KTC ser det som en væsentlig opgave for kommunerne at sikre en meget klar snitflade til selskabernes aktiviteter. Selskaberne skal ikke selv beslutte serviceniveau og større anlægsinvesteringer. Selskaberne skal heller ikke selvstændigt varetage opgaver i hele ”vandsystemet” – herunder i vandløb.

Kommunerne skal i relevante tilfælde kunne bede selskaberne om at udføre projekter, som er finansieret på det brugerbetalte område. Selskaberne skal således ikke nødvendigvis være projektejer på alle projekter vedrørende miljø og klimatilpasning. Der vil være projekter, som helt eller delvist finansieres af det brugerbetalte område, som kommunerne eller en fagligt relevant tredje part har ansvaret for.

KTC ser frem til evalueringsrapporten fra Deloitte, som kommer midt i november. Der er naturligvis fokus på, at de forventede effektiviseringsgevinster lader vente på sig.

Kontrolleret oplag: 2.537 eksemplarer i perioden 1. juli 2011 – 30. juni 2012 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens holdning.

For KTC er det gennemsigtighed og helhed i forhold til den samlede planlægning, der er vigtig.

Vi ser frem til resultaterne af evalueringen.

Søren Gajs Kjeldsen Direktør for teknik og miljø i Holstebro Kommune

ISSN 1902-2654

skaber din klimatilpasningsplan merværdi?

Når vandet skal ledes effektivt væk, kan man lige så godt gøre det på en måde, som giver borgerne rekreativ merværdi. Vores eksperter har erfaring fra hele verden i at håndtere store regnmængder kreativt og intelligent – både under og over jorden.

www.ramboll.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2013 TEMA: Forsyning

Strategisk energiplanlægning kræver stærke ledere Strategisk energiplanlægning er den suverænt mest spændende opgave, som kommunale ledere får i mange år, mener kommunaldirektør Mikael Jentsch fra Frederikshavn. Men husk at gøre det komplicerede enkelt og brug politikerne til at skabe samarbejder på tværs af kommunegrænser, råder borgmester Martin Damm fra Kalundborg.

Af | Sara Edske Møller, konsulent, Energiklyngecenter Sjælland

- Kom i gang! Det er hamrende spændende!

Sådan afrundede Mikael Jentsch sit oplæg om lederrollen på et seminar i september, hvor alle topchefer og nøglemedarbejdere fra Region Sjællands 17 kommuner var samlet forud for starten af det fælles initiativ STEPS, der går i gang i januar.

Stemningen var rigtig god. Det skyldtes i høj grad Mikael Jentschs humoristiske og

ironiske tilgang. Men lige under det løsslupne lå alvoren. Og den bed sig også fast hos deltagerne.

Hvorfor skal vi det her?

De anlæg og den infrastruktur, der bliver bygget de næste ti år, danner grundlag for det energisystem, vi får i 2050. Og det er selvsagt betydningsfuldt.

Kommunale chefer skal bygge bro på tværs af klassiske skel og skabe nye kontakter. Alle skal forstå vigtigheden af opgaven og se deres egen rolle i den, sagde kommunaldirektør Mikael Jentsch fra Frederikshavn Kommune, da han i september talte for kommunale, sjællandske ledere og nøglemedarbejdere om strategisk energiplanlægning. Foto: Jon Nordstrøm

8

- Det er et grundvilkår i det at være indbyggere i kommunerne, at man kan få den energi, man har brug for, til en pris, man kan betale. Så det er en fantastisk mulighed for kommunerne til at vise deres egentlige værd, sagde Mikael Jentsch.

- Kommunerne har den fordel, at de ikke kan gå fallit, men de kan komme tæt på. Det kan komme til at koste nogle børnehaver,

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

skulle jeg hilse at sige, pointerede Jentsch for at skære ud i pap, hvor omfattende konsekvenser en fejlslået omstilling kan få.

Chefrollen er afgørende Mikael Jentschs hovedpointe var meget klar: - Der er en stor chefopgave i strategisk energiplanlægning. Det kræver en stærk leder at koordinere de mange interesser.

Det er en chefopgave at forholde sig til de mange eksterne – og for nogle sikkert – nye aktører. Involvering af energiselskaberne og koordinering af deres interesser kræver en meget dygtig leder. Men vi må ikke alene fokusere på energiselskaberne. Ildsjæle, pressen, borgere, virksomheder og universiteter skal også involveres. For glemmer vi bare én, så risikerer vi at tabe projektet på gulvet, sagde Jentsch.

Energiklyngecenter Sjælland har allerede gjort en del af forarbejdet. 19 varme- og affaldsskaber, fra de helt store til de ganske små, er ligesom RUC og DTU med i partnerskabet STEPS for at sikre, at fagligheden og projektet ses fra alle relevante vinkler.

Forude ligger der dog stadig en stor opgave i at få involveret de øvrige.

Baglandet skal være bredt, ambitiøst og fagligt stærkt.

- En af de nye udfordringer for lederne er, at I virkelig skal huske at kigge på tværs, opfordrede Mikael Jentsch og fortsatte: - Lederne skal formå at bygge bro på tværs af de klassiske afdelinger og enheder. Det vil være nyt for mange og kræve, at der skal skabes nye kontakter. Opgaven for cheferne ligger dernæst i, at alle skal forstå, at det her er vigtigt, og at de har en rolle og kan se sig selv i det. Det gælder også dem, der aldrig har hørt om strategisk energiplanlægning før. Hvis lederne ikke lever op til at gøre vigtigheden i planlægningen forståelig, vil nogen lukke ørerne. Målet for cheferne må derfor være at bygge en fælles ambition op i hele kommunen, så den også inkluderer politikerne.

Mikael Jentsch understregede, at indsatsen skal matches af høj faglighed og pegede samtidig på den udfordring, at forsyningsselskaberne er blevet selvstændige

”Vil du med på tur i dit nye kvarter?”

Gode råd fra Mikael Jentsch til chefer og ledere: • Få alle til at se sig selv som en del af løsningen • Gør det ikke vanskeligere end nødvendigt • Undgå selvskabte plager • Find stærke alliancepartnere • Kommunikation er vigtig • Involver bredt – også erhvervsliv og borgere • Tag initiativ og førertrøjen på og skab lederskab

enheder og har taget mange af kompetencerne med sig.

- Det her er suverænt den mest spændende opgave, I får i mange år, sagde Mikael Jentsch og understregede, at det skal signaleres klart til medarbejderne, så der opbygges en ambitiøs stemning internt i kommunerne.

Derfor gav Ghita Wolf Andreasen, direktør i Energiklyngecenter Sjælland, de tilstedeværende chefer den opgave at gå hjem i

Børn, der griner og leger. Sidst på eftermiddagen hører du frøer, der kvækker, og senere spejler månen sig i vandets krusninger. På en sommerdag kan du brede tæppet ud på græsset, læse en god bog eller tage familien og frokosten med og møde naboerne.

Klimatilpasning kan være med til at forandre omgivelserne og give nye muligheder – til mennesker, miljø og samfund.

Klimatilpasningsplaner, klimalokalplaner og lokal afledning af regnvand. Sammen kan vi udnytte mulighederne og gøre noget godt for borgerne, naturen, miljøet – og økonomien.

Vil du med? www.orbicon.dk/klimatilpasning

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

til politikerne skal være langt mere simpel.

- Skær det ud i pap, sagde Martin Damm, der desuden havde yderligere en håndfuld meget konkrete råd med (se faktaboks).

Strategisk energiplanlægning løses i fællesskab, og Energiklyngecenter Sjælland har allerede samlet 19 varme- og affaldsskaber samt RUC og DTU i partnerskabet STEPS for at sikre alle relevante vinkler. Foto: Jon Nordstrøm

det kommunale bagland og sætte holdet og involvere og motivere afdelinger og medarbejdere, så rammer og strukturer er på plads til projektstart i januar.

Skær det ud i pap for politikerne Det er vigtigt, at lederen har det store billede for øje og spænder bredt. Som medarbejder fokuserer man naturligvis på detaljer og faglighed. Men Martin Damm, borgmester i Kalundborg Kommune, havde en vigtig pointe i, at politikerne ser strategisk energiplanlægning som en metode, der i sig selv er uinteressant. Politikerne vil høre, hvad målet og visionen er. Hvilke resultater og effekter kommer der ud af det?

Martin Damm fremhævede derfor behovet for at fjerne fokus fra data og processer, da det ikke interesserer politikerne. Han understregede, at ingeniører er uundværlige i stratetisk energiplanlægning, men at kommunikationen

Glem det perfekte Mikael Jentsch advarede mod at stile efter det perfekte: - Så kommer vi i værste fald aldrig nogle vegne. Der er mange interesser og mange veje at gå. Og lederne får en særlig udfordring med de mange fagligheder, der skal spille op mod hinanden. Det er meget komplekst. Derfor bør vi turde gå efter det gode, ikke kun det bedste. Så tag førertrøjen på, lød opfordringen fra Jentsch.

Martin Damm var ikke uenig, men satte spørgsmålstegn ved, om strategisk energiplanlægning kan løse alle vores problemer. Og om det i det hele taget er nok. Kalundborg Kommune er nemlig gået skridtet videre og snakker om strategisk ressourceplanlægning.

Samarbejde inspirerer Strategisk energiplanlægning handler ikke kun om de enkelte kommuner. Samarbejde og fælles forståelse på tværs af kommunegrænser er vigtigt, når det skal lykkes.

Et klart råd fra Martin Damm var at bruge politikerne til at skabe samarbejder og koordinere på tværs af kommuner. Det er de generelt gode til.

Det er også erfaringen i Region Sjælland. Her har et samlet KKR Sjælland besluttet, at opgaven skal løses i fællesskab.

Martin Damms gode råd til kommunikationen til det politiske niveau: • Fjern fokus fra data, processer og tung ingeniørinformation • Flyt i stedet fokus til resultater og muligheder • ”Vi kan redde verden” argumentation er sjældent nok • Fordele for borgerne, kommunen og virksomhederne fanger til gengæld hurtigt interessen • Skær det ud i pap. Gør det komplicerede simpelt. Politiske oplæg bliver ikke finere af, at lixtallet er forsøgt maksimeret • Forvent ikke af politikere og borgmestre, at de kommer til at bruge al deres tid på strategisk energiplanlægning • Brug dem især i den tværgående koordinering mellem kommuner og til at navigere i områder med interessekonflikter. Det er de generelt gode til • Lad politikerne lægge puslespillet, men lad opgaven med at lave brikkerne blive på forvaltningsniveau Du kan se hele Mikael Jentschs og Martin Damms oplæg samt alle øvrige oplæg fra seminaret på video her: www.energiklyngecenter.dk/seminar040913.html

10

Samtidig har de givet Energiklyngecenter Sjælland rollen som projektleder og dermed ansvaret for at styre et stramt 18 måneders forløb med 40 involverede partnere. Derfor startede Mikael Jentsch sit oplæg med at ønske tillykke med det brede samarbejde, der er skabt i Region Sjælland. Et samarbejde, han håbede, kunne inspirere hjemme i det nordjyske.

STEPS-projektets hovedaktiviteter er centreret omkring: • Kortlægning af ressourcer • Udvikling af indsatsmuligheder regionalt og for den enkelte kommune • Udvikling af strategiske energiplaner, der kan ligge til grund for politiske beslutninger • Skabe ejerskab for planerne hos politikere og bestyrelser • Udvikle strategiske samarbejder der kan omsætte planerne til konkrete handlinger og projekter Læs mere på www.energiklyngecenter.dk STEPS (Strategisk Tværkommunal EnergiPlanlægning Sjælland) er et ud af fem, som Energistyrelsen har givet tilsagn til d. 4. september 2013.

Læs mere på www.ens.dk

Data og processer interesserer ikke politikere.

De vil hellere forholde sig til visioner og mål ifølge Kalundborgs borgmester Martin Damm, der gav de fremmødte en stribe god råd om kommunikationen med politikere.

Foto: Jon Nordstrøm

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Kommuner skal fokusere på langsigtet energiplanlægning Kommunerne har helt centrale opgaver i den grønne omstilling af Danmarks energiforsyning. Strategisk energiplanlægning er en væsentlig opgave, som kommunerne skal løfte.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc. fagskribent

Målet er, at Danmark skal være fri for fossile brændsler i 2050, og vindmøller og sol leverer allerede en stigende mængde el. Men produktionen af el er faldet, så Danmark i 2013 for første gang ikke er selvforsynende med el i spidsbelastninger.

Kapaciteten på kraftværkerne er faldet med mere end 30 procent siden 2008, og tendensen fortsætter, fordi økonomien i værkerne er under pres. Dette skyldes blandt andet, at sammenhæng mellem varme- og elproduktionen er under afvikling; sol og vind overtager større andele, og der er overproduktion i Europa. Tilsvarende påvirker situationen på affaldsområdet også kraftvarmeområdet; ressourcestrategien sætter nye mål, hvor genanvendelse får en mere fremtrædende rolle, og mindre affald skal til forbrænding.

Det giver en række udfordringer – dels kan de grønne alternativer betyde suboptimering – dels kan forsyningssikkerheden i forhold til el og varme blive forringet. Alt i alt en kompliceret situation, hvor afgifter og omkostningseffektivitet af de grønne alternativer også spiller en vigtig rolle for, hvilken pris forbrugerne skal betale.

Dette var blot en del af udgangspunktet for Energikonference 2013, som Dansk Energi og Dansk Fjernvarme afholdt den 26. september.

Forsyningssikkerhed på spil Forsyningssikkerhed er en væsentlig udfordring i en situation, hvor danskerne er vant til, at der er el i kontakterne og varme i rørene med meget små udfald.

- Vi har været i en situation, hvor vi har været verdensmestre i at brænde kul, biomasse og affald af og har haft store fordele af sammenhængen mellem varme- og energiproduktion og af forbrændingen af affald. Nu må vi blive verdensmestre i noget nyt, for de tætte sammenhænge vil ikke eksistere i fremtiden, sagde Enhedslistens energiordfører Per Clausen og tilføjede: - Vi skal ikke smide alt ud med badevandet, og vi må naturligvis se på forsyningssikkerheden i den overgangsperiode, som vi står i nu.

Også den konservative energiordfører Mike Legarth kommenterede på forsyningssikkerheden.

- Det handler ikke altid om marked og penge, vi skal bevare kontrollen med vores energisektor, så vi har bestemme-retten og en høj grad af forsyningssikkerhed. Det er vigtigt, at Danmark er uafhængigt på dette område, lød det fra Mike Legarth.

Fra venstre energiordfører Mike Legarth, De Konservative, energiordfører Per Clausen, Enhedslisten, og direktør Lars Aagaard, Dansk Energi.

Forsyningssikkerhedsafgiften Forsyningssikkerhedsafgiften, der er en følge af energiforliget fra 2012, blev også diskuteret; i pressen har det primært været afgiften på brænde, der har fået spalteplads. Men afgiften rammer biomasse generelt, og det betyder blandt andet, at biomasse-baseret fjernvarme mister konkurrenceevne sammenlignet med naturgas.

Både Mike Legarth og Per Clausen forsvarede forsyningssikkerhedsafgiften.

- Forsyningssikkerhedsafgiften indførte vi, fordi staten har brug for penge, når folk går over til at bruge mindre fossile brændstoffer, og det vil vi jo gerne have, at de gør. Derfor har vi tilrettelagt en afgift, der sikrer, at statskassen får de nødvendige midler, sagde Per Clausen, der dog tilføjede, at det ikke er ”den klogeste afgift, vi nogensinde har set”.

Per Clausen åbnede for, at man i forbindelse med behandling af lovforslaget kunne forholde sig til høringssvarene. Det centrale er at komme på plads, så man ved, hvilke betingelser, der gælder fremover, lød det fra Per Clausen.

Lovforslaget som forsyningssikkerhedsafgiften har været i høring til 6.9 og behandles i Folketinget i denne samling.

11

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Undgå fejlinvesteringer Danmark står således i et vadested, hvor der skal træffes strategiske beslutninger om fremtidens energi- og varmeproduktion. Og sporene skræmmer. Formanden for KLs udvalg for Teknik og Miljø og borgmester i Kalundborg, Martin Damm, advarede således mod fejlinvesteringer på energiområdet.

- Det er kommunernes opgave at sørge for, at borgere og virksomheder har adgang til energi til rimelige priser, også derfor er det vigtigt at undgå fejlinvesteringer. Der er rigtigt mange særinteresser på dette område, og derfor er der behov for koordinering og planlægning, hvis ressourcerne skal udnyttes bedst muligt, sagde Martin Damm.

En rolle, som kommunerne ifølge Martin Damm naturligt vil påtage sig. Han påpegede det paradoksale i, at de statslige støttemidler på området er kortsigtede puljemidler, når behovet netop er langsigtet planlægning.

Martin Damm pegede i en kommentar på, at kommunerne skal bidrage til at sikre energieffektivitet, og at man har en helt central rolle med at skabe rammerne for et privat marked, der kan understøtte målsætningerne og skabe lokal beskæftigelse.

Martin Damm understregede også vigtigheden af at udnytte de lokale muligheder for symbiose mellem virksomheder og byernes varme- og energiforsyning og nævnte vellykkede eksempler fra Solrød og hjembyen Kalundborg.

Folketingsmedlem og energiordfører for Venstre, Lars Chr. Lilleholt, pegede på fjernvarmeområdet: - Kommunerne har en vigtig rolle at spille på energiområdet.

Helt centralt er varmeplanlægningen, som kommunerne kan anvende som redskab til at få tilsluttet flere til fjernvarmeforsyningen, kommenterede Lars Chr. Lilleholt og pegede på, at der potentielt er store områder tæt på eksisterende fjernvarmeområder, der kan tilsluttes.

Har kommunerne kompetencerne?

Også direktør i Biorefining Alliance og - tidligere folketingsmedlem - Anne Grethe Holmsgaard, pegede på den langsigtede energiplanlægning som helt central.

- Udfordringerne er, at der er mange analyser af energiområdet på vej, og at vi ikke kender rammerne for planlægningen. Spørgsmålet er dog, om kommunerne har kompetencerne til at udføre den strategiske energiplanlægning, lød det fra Anne Grethe Holmsgaard.

Også direktør Kim Mortensen, Danske Fjernvarme, stillede spørgsmålstegn ved kommunernes kompetencer på området.

- Energiplanlægningen skal orientere sig bredere, og den skal integreres med andre interesser, lød det fra Kim Mortensen.

Også fra direktør i Dansk Energi, Lars Aagaard, lød en opfordring til kommunerne: - Energiområdet er større end den enkelte kommune. Det rækker udover kommunegrænsen og landets grænser, så jeg opfordrer til, at kommunerne løfter blikket og undgår sognerådspolitikken, lød opfordringen fra Lars Aagaard, der også pegede på, at der lokalt er en vigtig indsats eksempelvis inden for trafikplanlægning og energioptimering af kommunernes egne bygninger.

Optimering før investering Professor Svend Svendsen, DTU, talte om energibesparelser i bygninger. Han gav et billede på de forskellige interesser, der er på energi- og varmeområdet: Byggesektoren vil sælge 0-energihuse, og fjernvarmesektoren vil sælge fjernvarme. Ifølge professoren bør strategien være klar: - Der er et stort potentiale for at lave varmebesparelser i eksisterende bygninger, blandt andet med enkle midler som nye vinduer og varmegenvinding. Mulighederne er blandt andet, at energiforbruget kan reduceres med en faktor 10. Også mulighederne ved nybyggeri er helt oplagte, sagde Svend Svendsen.

Hans oplæg var, at man med et perspektiv, der hedder 2035 optimerer varme og el-forbruget, og at energisystemet og infrastrukturen tilrettes efterfølgende.

Analyser i forlængelse af forlig På det strategiske niveau er Energiaftalen fra 2012 rammen for arbejdet mod 2020 og videre. I forlængelse af aftalen gennemføres i øjeblikket en lang række analyser, der skal danne afsæt for mere strategiske beslutninger.

Fra venstre energiordfører Mike Legarth, De Konservative, energiordfører Per Clausen, Enhedslisten, direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen, Direktør Thomas Dalsgaard DONG, Direktør Christian Hagelskjær, Viborg Kraftvarmeværk. direktør Anne Grethe Holmsgaard, Biorefining Alliance og formand for KLs udvalg for Teknik og Miljø, Martin Damm.

12

Wavin Intelligente regnvandsløsninger

Aflast kloaksystemet med en helhedsløsning fra Wavin

Certaro HDS Certaro NS Oil

Q-Bic

Større regnmængder og kraftigere regnskyl lægger pres på kloaksystemet og stiller krav om at tænke alternativt omkring bortledning af regnvand. Wavin har den holdning, at vi skal drage nytte af regnen og bruge den i nærmiljøet.

Certaro NS Oil Certaro NS Oil er en olieudskiller, som forhindrer udslip af partikler som olie og benzin i regn- og spildevandsledningen.

Udskilleren er kørefast, og er derfor ideel til afledning af regn- og spildevand fra vaskeog parkeringspladser. Certaro NS Oil har indbygget coalescerende lamelfilter, som gør det muligt at udskille selv små oliedråber fra vandet.

Det gør vi bl.a. ved at nedsive, opbevare, bortlede eller rense regnvandet, hvor det falder. Det kræver en ny måde at tænke på. Og det er her, vi med vores viden, erfaring og brede produktsortiment gør en forskel.

Certaro HDS

Q-Bic

Certaro HDS er en hydrodynamisk regnvandsseparator, der fanger alle typer af forurenende stoffer. Certaro HDS er en lille og meget effektiv løsning, der ellers før krævede store sandfang. Certaro HDS har en meget lang gennemløbstid og sikrer, at partikler helt ned til 75μm bliver separeret.

Q-Bic regnvandskassetter anvendes til faskineløsninger, hvor regnvand fra tage og store befæstede arealer ledes til faskinen, hvorefter vandet ledes ud i jorden eller til en recipient.

Q-bic regnvandskassetter kan anvendes i både befæstede og ubefæstede arealer, ligesom de også kan anvendes som bufferanlæg.

Se flere løsninger på wavin.dk eller kontakt Team Projektdesign på tlf.: 86 96 20 00

Wavins unikke ekspertise inden for regnvandshåndtering markedsfører vi under navnet Intesio. Intesio-konceptet kombinerer vores skræddersyede regnvandsløsninger med vores mangeårige erfaring, så vi kan tilbyde dig bæredygtige, tilpassede og helhedsorienterede løsninger, der garanterer optimal drift og langsigtet værdi.

Solutions for Essentials

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Bæredygtighedsfestival sætter turbo på grøn omstilling Aalborg Kommunes første Bæredygtighedsfestival blev en succes med over 70 arrangementer på en uge – foredrag, guidet cykeltur, rundvisninger, prøvetur i elbiler, klimavenlig mad, økologimarked og åbne debatter. Og så blev ”Center for Grøn Omstilling” indviet – et skridt på vej mod den SMARTE by.

Af | Lene M. Nielsen, projektleder, Anders Du Mont-Thygesen, projektleder og Michael Damm, miljøchef, Aalborg Kommune

For at udbrede kendskabet til Aalborg Kommunes initiativer inden for bæredygtighed og for at sætte yderligere turbo på den grønne omstilling besluttede politikerne i Teknik- og Miljøudvalget at afholde en ugelang bæredygtighedsfestival i september. Invitationen til festivalen blev bredt uddelt under overskriften: ”Kom og vær med!”.

Giver værdi at samle kræfter Tanken med bæredygtighedsfestivalen var, at kommunens projekter og tiltag kunne danne rygraden i festivalen med en til to arrangementer om dagen. Interesserede havde så mulighed for at tilmelde deres arrangement, hvilket langt flere end forventet gjorde. Det viste sig at være en succes, og det er lykkes at få et bredt samarbejde etableret under overskriften bæredygtighed.

Der har været bred deltagelse fra blandt andre universitetet og andre uddannelsesinstitutioner, folkeskoler, regionen, detailhandlen, virksomheder, forskellige organisationer og netværk og rigtig mange frivillige. Desuden har kommunen selv været bredt repræsenteret fra forvaltningerne og forsyningen – både med medarbejdere, ledere og det politiske niveau.

Teknisk direktør Christian Bjerg siger: - Det har været meget positivt at opleve, så stor og bred opbakningen har været til festivalen, og med over 70 arrangementer på en uge har det langt oversteget de forventninger, vi havde.

Festivalen kom til at omfatte en bred vifte af bæredygtige events, foredrag, debatter og rundvisninger, som alle satte fokus på bæredygtige initiativer lige fra Urban Farming, madspild, økologi, elbiler, vind- og solenergi, genbrug, byttemarkeder, bæredygtig byudvikling, netværkssamarbejde med industrien om bæredygtighed, ”flashmobs” og meget mere. I løbet af festivalen har også tre ministre besøgt Aalborg og givet deres kvalificerede input samt

14

skabt ekstra bevågenhed og interesse.

Det alsidige program har vist bredden af begrebet bæredygtighed. Christian Bjerg understreger, at festivalen har vist, at grøn omstilling og bæredygtighed udgør en fælles dagsorden for såvel virksomheder, detailhandel, uddannelsesinstitutionerne, borgere og politikere.

- Det giver værdi og momentum at samle kræfterne og på én gang vise, hvad Aalborg har at byde på inden for bæredygtighed, siger han.

Kulturminister Marianne Jelved

Aalborg Commitments afslutter Bæredygtighedsfestivalen efter rundvisning – hvad er det? på Nordkraft og i byhaverne i Baggrunden for festivalen Karolinelund. er blandt andet, at Aalborg i snart to årtier har været internationalt kendt og respekteret som foregangskommune inden for bæredygtighed - Aalborg har lagt idé og navn til både Aalborg Chartret og Aalborg Commitments.

- Det er paradoksalt, at alene Aalborg Commitments er tiltrådt af over 700 kommuner og regioner ude i verden, mens det ikke er kendt i Aalborg, siger Christian Bjerg.

Og stadig flere kommuner i Europa er interesserede i at benytte de ti retningslinjer fra Aalborg Commitments som guidelines for

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

1

2

4

Billede1: Omkring 35 friske borgere mødte op i gråvejr til en spændende guidet cykeltur i Aalborg.

Billede 2: Der blev blandt andet skabt opmærksomhed om bæredygtighed ved hjælp af flashmobs og grønne superhelte i bybilledet.

Billede 3: Rådmand Thomas Kastrup fra Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling smager økologiske pølser til Energy Day, som åbnede Bæredygtighedsfestivalen.

3

deres indsats for en lokal bæredygtig udvikling. Ved at underskrive Aalborg Commitments tilkendegiver byerne, at de vil arbejde strukturerede og i samme retning for et bæredygtigt lokalsamfund. En SMART by.

Som noget nyt har Aalborg Commitments lagt navn til den nyligt indstiftede bæredygtighedspris, Aalborg Commitments Prisen, som under festivalen blev uddelt til en lokal virksomhed inden for industriel symbiose: Sunby Reuse Technology ApS. Virksomheden anvender plastspild fra vindmøllevinger som råvare til nye højværdiprodukter.

Desuden har byrådet besluttet at afholde en Aalborg Commitments konference under navnet ”Aalborg + 20” i 2014. Deltagerne vil være de fremmeste byer i Europa, som sammen skal udforme en hvidbog for den grønne omstilling – udviklingen af SMARTE byer.

Indvielse af Center for Grøn Omstilling Bæredygtighedsfestivalen blev arrangeret i regi af Center for Grøn Omstilling, som blev officielt indviet under festivalen og udgør rammen om de eksterne samarbejder om bæredygtighed. Center for Grøn Omstilling indeholder projekter og aktiviteter, som baseret på partnerskaber konkret understøtter både kommunens bæredygtighedsstrategi og klimastrategi. Der er særligt fokus på grøn erhvervsudvikling, bæredygtig by- og boligudvikling samt grøn adfærd i almindelighed hos borgere, alt sammen målrettet udviklingen af den SMARTE by.

Direktør Christian Bjerg siger om baggrunden for at etablere Center for Grøn Omstilling: - Det giver en mulighed for at realisere kommunens strategier gennem partnerskaber med de væsentligste aktører i den grønne omstilling blandt andet gennem netværk eller deciderede offent-

Billede 4: Rundvisning på Eternitten i Aalborg under overskriften: Fra industrigrund til bæredygtig bydel.

lig-private partnerskaber. I centeret er der derfor særligt fokus på projekter og aktiviteter omfattende virksomheder, butikker, uddannelsesinstitutioner, bygherrer i kommunen, energiselskaber, grønne indkøb, grønt forbrug, grøn beskæftigelse og erhvervsfremme tiltag.

Som en del af indvielsen af Center for Grøn Omstilling blev der afholdt en offentlig paneldebat, hvor byrådspolitikerne under overskriften ”Klar, parat – omstilling” debatterede. Der var enighed om, at behovet for en grøn omstilling giver nye muligheder for kommunen. Et øget fokus på bæredygtighed og bedre udnyttelse af ressourcer er til fordel for miljø, bundlinje og fastholdelse af arbejdspladser. En bæredygtig produktion og evnen til at kunne levere f.eks. klimavenlige produkter i stadigt større omfang er en forudsætning for, at virksomheder kan fastholde markedsandele samt f.eks. opnå finansiering. Derfor er det vigtigt, at blandt andet produktionsvirksomheder understøttes i grøn omstilling, og at kommunen opleves som en relevant samarbejdspartner.

- Ved at skabe stor synlighed omkring alle de aktiviteter, som foregår i Aalborg for at fremme en bæredygtig udvikling, er det med festivalen lykkedes ”at give et skub” i den rigtige retning i forhold til at skabe en grøn omstilling, understreger Christian Bjerg.

En prøvetur på skateboard lavet af udtjente vindmøllevinger var noget af det, man kunne prøve i løbet af Festivalen.

15

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Politikerne i Ringsted Kommune diskuterer i øjeblikket en eventuel justering af det nuværende serviceniveau, som skal bestemme, hvor store oversvømmelser på terræn man vil acceptere ved ekstrem regn, og hvilken gentagelsesperiode man vil sikre til. Foto: Ringsted Kommune/Ringsted Forsyning

Handleplan for klimatilpasning i statslig modvind Ringsted Kommune er en af de få, der har indarbejdet en klimatilpasningsplan i selve kommuneplanen og samtidig har lavet en handleplan. De største udfordringer har været at få klare retningslinjer fra Naturstyrelsen.

Af | Kathrine Schmeichel, freelancejournalist

Med klimatilpasning indarbejdet som tema i kommuneplanen, en digital handleplan og to grydeklare klimaprojekter, der kan finansieres over vandtaksterne, er Ringsted Kommune i front, når det handler om at opfylde regeringens krav om at udarbejde en klimatilpasningsplan før 2014.

Selvom samarbejdet har været godt, har det ikke været uden sværdslag for kommunen og Ringsted Forsyning ”at betræde nyt land”, som primus motor bag planen, Jacob Buch-Andersen, sagsbehandler i Natur & Miljø, udtrykker det.

– Staten har slået klimatilpasning stort op med både rejsehold og vejledning i, hvordan man laver en klimatilpasningsplan, men har bare ikke gennemtænkt, hvordan

16

planen konkret føres ud i livet. I og med at vi planlagde vores første klimatilpasningsprojekter, samtidig med at vi lavede vores klimatilpasningsplan, stødte vi ind i en del ting, vi ikke kunne få klare svar på i Naturstyrelsen – blandt andre hvordan vi skulle indarbejde vandplanerne i vores projekter, om vi måtte operere med et differentieret serviceniveau, og hvordan serviceniveau skal defineres, da begrebet opfattes forskelligt, alt efter om der er tale om en spildevandsplan eller klimatilpasning, siger han.

Slået tilbage til start Efter at have” talt meget i telefon med Naturstyrelsen og kørt i ring” blev samarbejdsparterne i foråret næsten slået tilbage

til start, da de fik en uventet melding fra Naturstyrelsen.

– På baggrund af vores kortlægning af ’blue spots’ og risiko sammenholdt med værdier og befolkningstæthed ville vi oprindeligt have prioriteret blandt 31 oversvømmelsestruede områder ud fra en cost-benefit-tankegang. Smart sagt betød det, at nogle af områderne ville komme til ’at sejle i deres egen sø’, fordi det samfundsøkonomisk bedre ville kunne betale sig kun at sikre et udvalg af de 31 steder som for eksempel sygehuset, jernebanen og tæt befolkede boligområder. På det punkt var Naturstyrelsens vejledning ikke klar, så det kom som en ærgerlig overraskelse for os, da vi fik at vide, at vi med henvisning til

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

matilpasningsinitiativer over vandtaksterne.

Indtil videre har forsyningen fået tilladelse til at finansiere et projekt for Kværkeby Bæk til syv millioner kroner over vandtaksten.

Selvom Ringsted Kommune endnu ikke har oplevet ekstremregn med nedbørsmængder, der har medført omfattende skader, ønsker kommunen ”at være på forkant og handle i tide i forhold til eventuelt kommende skybrudshændelser”. Foto: Ringsted Kommune/Ringsted Forsyning

det kommunale lighedsprincip ikke måtte forfordele nogen, hvorfor indsatsområderne skulle prioriteres lige meget. Derfor måtte vi tænke vores klimaindsats helt om og havde i princippet spildt nogle måneder ved at bevæge os ud ad et ’forkert’ spor, siger Jacob Buch-Andersen.

Kommunen har dog alligevel kunnet bruge noget af sin oprindelige idé med at prioritere, idet man nu opererer med ordet ’rækkefølge’ og således prioriterer de 31 kortlagte steder efter en flydende tidshorisont, hvor de mindre vigtige områder først bliver sikret efter en årrække.

Klimaprojekter over vandtaksten Som en af de få kommuner har Ringsted valgt at indarbejde sin klimatilpasningsplan i selve kommuneplanen med det formål ”at anvende klimaforandringerne konstruktivt, så der opnås synergieffekter med kommunens planlægning”. Kommuneplanen er sendt i høring i september sammen med ’Handleplan for klimatilpasning’, der er resultat af et tæt samarbejde mellem Teknik & Miljø, Ringsted Forsyning og NIRAS, der blandt andre har bistået med processtyring, kortlægning, udarbejdelse af handleplan og projektforslag.

Kommunen er også blandt de få, der nåede at få ansøgninger af sted til Forsyningssekretariatet i foråret med henblik på den udvidede mulighed for at finansiere kli-

Workshops som startskud for tæt samarbejde Det er første gang at forsyning og kommune har samarbejdet tæt om en hel plan, hvis første skridt blev taget ved et par workshops i december 2012, som var arrangeret af NIRAS, og hvor omkring 15 chefer og medarbejdere på tværs af kommune og forsyning deltog.

Netop disse workshops var ifølge Jacob Buch-Andersen med til at bane vejen for at få klimatilpasningsplanen integreret som tema i kommuneplanen, fordi der fra starten var skabt en fælles forståelsesramme, som betød, at projektet blev forankret både på chefniveau og på tværs af organisationen og derfor havde opbakning hele vejen igennem.

Større medejerskab og bedre beslutninger Ingeniør i Ringsted Forsyning, Solvejg Hvidemose, der har siddet i den særlige projektgruppe, som har udarbejdet handleplanen for klimatilpasning, er glad for samarbejdet.

– Først og fremmest er der et større ejerskab til projektet, fordi flere er involveret på tværs af kommune og forsyning. Det giver bedre løsninger, da beslutningsgrundlaget er bredere. Men det har også betydet meget for mig, der kommer fra en lille forsyning, at jeg hele tiden har haft folk at trække på, dels fra selve projektgruppen, dels andre ressourcepersoner som f.eks. en modelberegner i NIRAS og vej- og GIS-medarbejdere i kommunen, der til gengæld har kunnet tage klimaviden med tilbage til deres områder, siger Solvejg Hvidemose.

Jacob Buch-Andersen fremhæver kemien i projektgruppen og en tæt kontakt til politikerne.

– En vigtig forudsætning for det gode samarbejde har været projektgruppens størrelse og kemien imellem os. Desuden har det været spændende at være med helt nede på tegnebordet, hvilket normalt er forsyningens opgave alene. Jeg er også glad for det tætte parløb med politikerne, som blandt andet har udmøntet sig i, at klimatil-

pasning hyppigt har været på dagsordenen i Klima- og Miljøudvalget og hver gang har fået meget tid.

Formand for Klima- og Miljøudvalget Svend-Erik Jakobsen (A) er også tilfreds med forløbet.

– Som udvalgsformand og medlem af bestyrelsen i Ringsted Forsyning er jeg selvsagt glad for det gode samarbejde på tværs, der især har været kendetegnet ved, at sagsbehandlerne har været gode til at fremlægge de mange aspekter ved klimatilpasning, hvorfor de har fået skærpet vores interesse ekstra meget. Det har bidraget til nogle yderst grundige og farverige møder.

Jeg er også rigtig tilfreds med, at vi har fået indarbejdet klimatilpasningsplanen i kommuneplanen frem for som et tillæg, fordi det betyder, at både vi og forvaltningen vil have fokus på klimatilpasning på alle områder, siger han.

Et klimatilpasningsprojekt for Kværkeby Bæk, der må finansieres over vandtaksten, prioriteres højt, fordi det er muligt at udnytte en samtidighed med den planlagte kloakseparering og forbedringer for resten af kloakoplandet. Foto: Ringsted Kommune/Ringsted Forsyning.

Klimatilpasning i Ringsted De overordnede mål og rammer for klimatilpasning har Ringsted Kommune fastlagt i forslag til kommuneplan 20132025, mens handleplan for klimatilpasning beskriver de konkrete indsatser.

Begge planer er digitale – læs her: Handleplan for klimatilpasning på http://ringsted.planweb.dk/klima Kommuneplan 2013-2025: http://ringsted.planweb.dk/kommune

17

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Ni læresætninger om fusioner og samarbejder Bestyrelsers rolle og ansvar for at skabe rammer for fremtidens institutionsstruktur blev grundigt belyst og debatteret af 150 bestyrelsesmedlemmer, som deltog på Årets Offentlige Bestyrelseskonference.

Af | Jens Kristian Sommer, redaktør, Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser

”Small is Beautiful, Big is Powerful” var titlen på årets konference for offentlige bestyrelsesmedlemmer og andre med tilknytning til offentlige bestyrelser. Konferencen fandt sted 3. oktober og var arrangeret af ”Dagens Dagsorden – Forum for Offentlige Bestyrelser” – et netværk af bestyrelsesforeninger og brancheorganisationer.

Samarbejder og fusioner i offentlige virksomheder og institutioner blev belyst hele vejen rundt og ramte tydeligt midt i deltagernes hverdag, for de fleste er midt i eller har gennemført fusioner. Og som afslutning på konferencen spejlede deltagerne dagens oplæg i deres egen virkelighed ved at formulere ni læresætninger.

Hold fast i målet Michael Christiansen, bestyrelsesformand for blandt andet Aarhus Universitet, understregede i sit oplæg, at offentligt-ejede virksomheder og institutioner ofte har svært ved at holde fast i, hvad målet med fusionen egentligt er – bedre borgerservice, højere fagligt niveau, mere tilfredse studenter eller? Det er her, analysen skal starte, og derefter skal man så vurdere, om en fusion bidrager til at nå målet. Og selv når analysen viser, at fusion er en god idé, skal synergi-frugterne jo høstes. Det store arbejde starter, når fusionen er gennemført, og her er topledelsens fokus ofte et helt andet sted.

Det er bestyrelsens ansvar at afdække, om analysen holder vand og efterfølgende holde ledelsen op på at nå resultaterne.

Eksport kræver privatisering Tidligere skatteminister Carsten Koch konkluderede i sit indlæg: ”Vi skal privatisere de dele af den offentlige sektor, vi vil have til at vokse ud over landegrænsen”. De sidste mange år har der været talt meget om systemeksport af den fantastiske knowhow, vi har på f.eks. sygehusområdet, men det er aldrig blevet til noget. Og det er ganske enkelt fordi, dét at tjene penge ikke er et mål for offentlige virksomheder, og der er absolut ingen risikovillighed. Synspunktet blev imødegået af direktør Anders Bækgaard, VandCenter Syd, som har løst problemstillingen ved at danne fælles selskaber med private virksomheder på eksportmarkedet, hvor de private leverer installationerne og VandCenter Syd leverer knowhow og træning i drift af vandforsyning og spildevandsrensning.

18

Årets Offentlige Bestyrelseskonference.

Ni læresætninger Om eftermiddagen kom deltagerne selv i arbejdstøjet. I tre workshops – kultur-, undervisnings- og forsynings-/infrastruktursektoren – blev spændvidden i de strukturer, der skal løse fremtidens udfordringer, testet. Og ikke mindst bestyrelsernes rolle, arbejdsform og sammensætning blev grundigt debatteret. Grundforudsætningerne i de tre sektorer er vidt forskellige – der er langt fra det lokale museum i Ringkøbing-Skjern, over NRGis elforsyningsnet til 210.000 husstande, og til den fusionerede handelsskole og tekniske skole Tradium i Randers med 3.200 elever. Men trods forskelle kom deltagerne frem til ret ens læresætninger: • Åbenhed om strukturforandringer fra starten • Klar vision for en fusion • Grundig forberedelse • Driften skal bygge på forretningsmæssige vilkår • Omgivelserne definerer udfordringen, men den skal tackles håndholdt • Bestyrelsessammensætningen skal passe til strukturen • Fusion er svaret, hvis øgede faglige ambitioner er spørgsmålet • One size doesn’t fit all • Fusion kræver enstrenget ledelse og kompetent bestyrelse

byggegrunde

Vandets forunderlige vej – en fortælling af, for og med børn Børn og unge er fremtidens forbrugere - og derfor skal de kende vandets kredsløb. Det var udgangspunktet for et helt nyt samarbejde mellem skolelærere, elever og Tårnby Forsyning.

Af | Lone Misfeldt, kommunikationsrådgiver, KATZENMARK

Elevernes idéer skulle bruges til at formidle historierne om vandets vej til andre børn og unge i Tårnby. Og da Tårnby ikke er større, end at man nemt kan cykle på tværs af kommunen, var det en oplagt tanke at lave en cykelrute, hvor man samtidig lærer om vandets kredsløb.

To projekter Men egentlig begyndte det hele med en 15 meter lang bar mur ved vandværket. Væggen skulle danne udgangspunkt for rundvisninger på værket. Derfor kunne det være sjovt at få skolebørnene til at dekorere muren med malerier, som fortæller om vandets vej. Senere kom cykelruten til, så man nu bogstaveligt talt kan følge vandet på ruten mellem vandværket og havet, mens man cykler gennem Tårnby.

Tårnby er Sciencekommune, og forsyningen er meget engageret i samarbejdet. Derfor har man kontakt til en række skolelærere, der gerne ville hjælpe med at finde skoleklasser, som kunne tænke sig at være med i projektet.

Det blev så til de to projekter - nemlig udsmykning af væggen ved vandværket, som blev til i samarbejde med en 4. klasse og en billedkunstner, og udformning af en række digitale fortællinger og film til cykelruten. De blev skabt af en 7. klasse og en 1.g.

De digitale fortællinger indgår som element på den nye cykelrute, hvor eleverne starter ved en af de lokale boringer og efter 11 lærerige poster ender ved Amager Strandpark og udløbet til Øresund.

Nye elever Eleverne har været både ambitiøse og kreative i deres historier, og tanken er derfor, at projektformen nu fortsætter med nye historier fra nye skoleklasser.

Den første store prøve blev den 8. oktober i forbindelse med skolernes sundhedsuge. Her etablerede lærerne poster langs ruten - og eleverne blev klogere på sundhed, vand og spildevand. Og så fik de en god cykeltur på i alt syv kilometer.

sælg e r e l F grunde Kunderne køber kun det, de får øje på. det ved enhver ejendomsmægler. det gælder også kommunale byggegrunde.

Kontakt Tankegang, hvis du vil sælge flere grunde. Vi laver et oplæg med en samlet løsning for markedsføring til netop de kunder, der kunne tænke sig at bygge nyt i jeres kommune.

Frederikshavn Køge T: 70 12 44 12 www.tankegang.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Fosfor er storpolitik En gang var fosfor bare det midterste bogstav i den NPK-gødning, som landmænd benyttede til deres afgrøder. Sådan er det langt fra mere. I dag er fosfor sat på dagsordenen af flere grunde. Blandt andet diskuteres effekten af fosfor fra spildevandsslam og fra handelsgødning.

Af | Agronom Sune Aagot Sckerl, formand for BGORJ - Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Ressourcer til Jordbrugsformål

Fosfor er et essentielt næringsstof og kan ikke erstattes af andre næringsstoffer. Uden fosfor vil alle planter og dyr således ikke kunne leve. Det er estimeret, at hvis vi ikke passer bedre på vores ressourcer, er der kun kendte, nye fosforressourcer til cirka 50-100 år tilbage. Og de kendte ressourcer findes primært i Kina og de Nordafrikanske lande – altså lande vi ikke ønsker at være afhængige af. Derfor er fosfor i dag storpolitik.

Afbrænding eller udbringning Herhjemme er fosfor i høj grad også politik.

Det fornemmer man blandt andet i arbejdet forud for og i den efterfølgende præsentation af Miljøstyrelsens ”Livcyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam”. På den ene side sidder en gruppe, der helst så alle næringsstoffer og organisk materiale i spildevandsslam udnyttet ved at tilbageføre alle ressourcer til landbrugsjorden – naturligvis under forudsætning af, at de skrappe, danske grænseværdier for tungmetaller og miljøfremmede stoffer er overholdt. På den anden side sidder en gruppe, som ønsker at brænde alt slam uanset kvalitet – og i bedste fald tilbageføre fosforen fra asken til landbrugsjorden. En løsning, der er to-tre gange så dyr.

I diskussionen kommer det ofte til at lyde som om, at hvis bare fosforen bliver udvundet af asken og indarbejdet i en handelsgødning, bliver den meget mere tilgængelig end fosfor fra slam, der bliver udbragt direkte på landbrugsjorden. Men er det tilfældet, når man tager de agronomiske briller på?

20

Et kompliceret næringsstof Tjekker man NaturErvervsstyrelsens vejledning til, hvor store mængder P der skal tilføres for optimal plantevækst, vil man se, at 15-30 kg P/ha er tilstrækkelig – afhængig af afgrøde. I jorden er der afhængig af jordtype 1-3 ton fosfor/ha. Det meste af dette fosfor (cirka 95 procent) er meget hårdt bundet til jorden, og er således ikke umiddelbart tilgængeligt for afgrøder. Den resterende mængde fosfor – typisk op til 100 kg P/ ha – har en potentiel tilgængelig form, som under de rette konditioner kan blive plantetilgængelige. Faktisk er der kun et sted mellem 10 og 100 gram P/ha, der i nu’et kan optages af planter. Det kræver dog, at der er en planterod i nærheden, for fosfor transporteres kun i ringe grad rundt i jordvæsken.

Der vil altid indstille sig en ligevægt mellem de tre puljer - illustreret i figur 1.

Figur 1. Illustration af fosfors ”tilgængelighed” i jorden. (Kilde: Stoumann, 2009)

Fosfor tildelt i form af handelsgødning, husdyrgødning (og spildevandsslam) vil primært blive fordelt mellem de to store puljer. Er det så sandsynligt at tro, at brug af P i handelsgødning vil bidrage mere til den pulje, hvor fosforet er potentielt tilgængeligt? Ja, på meget kort sigt (dage/uger) er det nok. Men lynhurtigt vil der indstille sig en ligevægt mellem de tre puljer, der gør, at det næsten er ligegyldigt, på hvilken form fosforet er tildelt.

Kun 15 procent fosfor optages Danmarks JordbrugsForskning udgav i 2005 ”Grøn Viden” med titlen ”Fosfor i dansk landbrugsjord”. Heraf fremgår det, at ved gødskning med handelsgødning er det ”kun” cirka 15 procent af det tildelte fosfor, der optages af planterne i udspredningsåret. Resten indlejres i jordpuljen og fordeles mellem de forskellige puljer. Et meget vigtigt budskab er således, at bare fordi fosfor bliver tildelt i form af handelsgødning, er det langt fra 100 procent, der bliver optaget af planterne. Det er overraskende for mange.

Det relativt lave tal skyldes komplicerede fysiske og kemiske forhold i jorden, som i dag trods ihærdig forskning stadig ikke er fuldt belyst.

Ensartet optag uanset kilde Men hvor stor en effekt er der så af fosfor fra organiske gødninger som f.eks. husdyrgødning og spildevandsslam? Det er der et stort anlagt svensk forsøg, som netop har undersøgt. Her blev der gødet med, hvad der svarer til 12 kg P/ha i forskellige halma-

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Det er estimeret, at hvis vi ikke passer bedre på vores ressourcer, er der kun kendte, nye fosforressourcer til cirka 50-100 år tilbage. Og de kendte ressourcer findes primært i Kina og de Nordafrikanske lande – altså lande vi ikke ønsker at være afhængige af.

Derfor er fosfor i dag storpolitik.

sker, forskellige husdyrgødningstyper, kødog benmel og spildevandsslam behandlet med henholdsvis Al, Fe og Ca. Resultaterne blev sammenholdt med gødning i form af handelsgødning. Resultatet er, at der faktisk ikke er den store forskel i optaget af P mellem de forskellige organiske gødninger. I alle tilfælde er der optaget væsentligt mere fosfor end det led, hvor der ikke er tildelt P overhovedet. Til sammenligning med handelsgødning, er der for de fleste organiske gødninger optaget næsten det samme som ved fuld tildeling af fosfor i handelsgødning.

Det svenske forsøg bekræfter således, at det vigtigste er, at der tildeles fosfor. Det er i mindre grad vigtigt på hvilken form, det tildeles. Jordens komplicerede fysiske og kemiske egenskaber vil løbende bidrage til at sikre, at der er tilstrækkeligt fosfor til rådighed for planterne.

således ikke mellem fosfor fra handelsgødning og fosfor fra spildevandsslam.

Konklusion Ovenstående viser, at der i praksis ikke skelnes mellem, på hvilken form den tildelte fosfor er på. Optag af fosfor fra jorden er en meget kompliceret proces, uanset om fosfor tildeles i form af handelsgødning eller i form af restprodukter. Når man ser på en 100årig horisont, kan fosfor i organisk gødning erstatte handelsgødning i forholdet 1:1. Der er således ingen grund til at lade det organiske materiale undergå en (kompliceret og dyr) behandling for at gøre fosfor fra organiske materialer egnet til handelsgødning.

Kildeliste: Miljøstyrelsen 2013. Livcyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam. Miljøprojekt 1459, 2013.

Rubæk, G., Heckrath, G. og Knudsen, L., 2005. Fosfor i dansk landbrugsjord.

Grøn Viden Markbrug nr. 312 Danmarks Jordbrugsforskning.

Stoumann, L.S., 2009. Fosfor i danske gødnings- og affaldsstrømme – behov, potentialer og udfordringer. Indlæg på Miljøstyrelsens Workshop om genanvendelse af fosfor i aske fra husdyrgødning, spildevandsslam og organisk affald.

Landmænd regner i balancer Dette afspejler sig også i den holdning, som en stor del af de danske landbrugskonsulenter har i forbindelse med at benytte organiske gødninger som fosforkilde. Hvis bare der som gennemsnit tilføres den samme mængde P, som der fjernes med afgrøden, så vil der altid være tilstrækkelig mængde fosfor til den efterfølgende plantevækst.

Dette er også i tråd med, hvad der fremgår af Miljøstyrelsens ”Livcyklusvurdering og samfundsøkonomisk analyse for anvendelse af spildevandsslam”. Heri antages det, at ”Fosfor og kalium erstatter handelsgødning i forholdet 1:1, når en tidshorisont på 100 år betragtes”. I rapporten skelnes der

21

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Syddjurs Kommune styrker små vandværker Syddjurs Kommune har netop vedtaget en ny type vandforsyningsplan, der samler de mange små vandværker i en fælles indsats med fokus på energibesparelser, beredskab og ”det gode vandværk”.

Af | Sune Mikkelsen, biolog, og Steen Schnedler Wengel, geolog, Syddjurs Kommune

Syddjurs Kommunes nye vandforsyningsplan er udarbejdet på den sørgelige baggrund, at kommunen inden for de sidste to år har haft flere end 15 tilfælde af akutforureninger med påbud om kogeanbefaling.

Det har skabt bekymring hos forbrugere og politikere og ikke ligefrem fremkaldt ros fra embedslægerne.

Der er sammenhæng mellem forekomsten af drikkevandsforurening, vandværkernes tilstand og omfanget af renovering på behandlingsanlæg og ledningsnet. Forud for selve planarbejdet blev der således gennemført et teknisk tilsyn på alle vandværker.

På en tredjedel af vandværkerne var den teknisk hygiejniske tilstand så ringe, at den må betegnes som uacceptabel.

Energibesparelse Energiforbruget betyder mere og mere for vandværkernes driftsøkonomi. Undersøgelser har påvist et stort potentiale for energibesparelser med en fornuftig afbetalingstid.

Alt for ofte ser vi desværre, at regningen for dette ”skjulte” energiforbrug blot havner hos forbrugeren, da der ikke er direkte incitament hos vandværket til at spare på energien.

Syddjurs Kommune har en politisk målsætning om at reducere energiforbruget

22

i egne bygninger med to procent om året, og målsætningen er videreført til at omfatte hele forsyningsområdet. Fordi der ikke er direkte lovhjemmel til at kræve energibesparelser, har kommunen lavet en frivillig aftale med kommunens vandråd. Energibesparelsen skal gennemføres via målrettede kampagner som f.eks. afholdelse af temamøder samt gennem tilsyn og godkendelse af nye anlæg.

Beredskab I vandforsyningsplanen er det bestemt, at alle vandværker, inden 2016 udløber, skal udarbejde beredskabsplaner for, hvordan forureningssituationer skal håndteres. Dette skal sikre en hurtig indsats og en generel bevidstgørelse hos vandværket om forebyggelse og forhåbentlig et reduceret antal forureningssituationer.

De nye lovkrav om kvalitetsstyring, der blev indført sideløbende med kommunens planlægning, ligger således smukt i forhold til kommunens egen målsætning for drikkevandssikkerhed. ”Det gode vandværk” I Syddjurs Kommune skal det være et mål for vandværkerne at levere godt drikkevand til en fornuftig pris – ikke kun billigt vand. I

den daglige dialog er vi nu opmærksomme på at få vandværkerne til at gennemføre den nødvendige renovering på såvel anlæg som ledningsnet.

Midlet til at drive denne proces er kommunens årlige godkendelse af takstbladet, hvor vi afkræver vandværket en oversigt over planlagte renoveringsopgaver, og at der hensættes de fornødne midler til at gennemføre arbejdet.

I hvert af kommunens ni hovedforsyningsområder er der udpeget et områdevandværk, der som en slags ”storebror” har viljen og evnen til at tage ansvar for områdets fremtidige forsyning, grundvandsbeskyttelse og til at hjælpe de små vandværker med hverdagens udfordringer som takstblade, vandanalyser, forbrugerinformation, energibesparelser og indførelse af digitale løsninger.

Med vandforsyningsplanen er der nu igangsat en række forskellige tiltag, der skal forpligte vandværkerne og kommunen. Dermed håber Syddjurs Kommune, at vandværkerne bliver bedre til at gennemføre nødvendige investeringer, der sikrer forsyningen i morgen og på lang sigt.

Uponor Ultra: Kloakrørssystemer – sikre i 100 år

Byerne vokser, og vi stiller større krav.

Men kan det overhovedet kombineres med ønsket om et bæredygtigt samfund?

Sikre løsninger til spildevand er fundamentet for et bæredygtigt samfund. Derfor har vi udvidet Uponor Ultra-familien med to nye kloakrørssystemer, som begge sikrer optimal tæthed og minimerer risikoen for lækage. Ultra-familien består nu af Uponor Ultra Rib 2, med sin unikke, ribbede konstruktion, samt Ultra Double og Ultra Classic. Alle er naturligvist certificeret i henhold til Nordic Poly Mark.

Læs mere om sikre, holdbare og langsigtede spildevandsløsninger designet specielt til det nordiske klima på www.uponor.dk

FÆLLES FOR ULtRa-FamiLiEn: • Inlinemuffer sikrer tætte samlinger og eliminerer risiko for lækage. Antallet af samlinger reduceres med 50%.

• Dimensionering sikrer kompatibilitet med traditionelle rørsystemer i dimensionerne 110-680 mm.

• Røret har en lys inderside, som letter tv-inspektion.

• Hele sortimentet er certificeret i henhold til Nordic Poly Mark, Ultra Rib 2 med næsten dobbelt så høj sikkerhedsmargin og en påvist levetid på mere end 100 år.

• Produkterne fremstilles i polypropylen – et materiale valg under hensyntagen til kvalitet såvel som miljø.

• Ultra tilbyder markedets mest komplette brøndsortiment.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Biogas giver mere udvaskning af kvælstof Uden forhøjet udnyttelsesprocent for afgasset gylle og affald vil der ske en merudvaskning af kvælstof til vandmiljøet. Det viser en undersøgelse foretaget i forbindelse med udvidelse af et biogasanlæg i Odense Kommune.

Af | Thorben Enghart Jørgensen, agronom, og Pernille Folker-Hansen, biolog, Odense Kommune

Listen over fordele ved at indføre mere biogas er lang. Spørgsmålet er, om fordelene altid indfries, eller om de blot er blevet en fast del af de politiske skåltaler. Visionen må være, at vi målrettet går efter at høste alle fordele på en bæredygtig måde. Først og fremmest skal vi udnytte energipotentialet i både gødning fra husdyr og organisk affald fra levnedsmiddelvirksomheder og private husholdninger.

Herved sker også en vigtig recirkulering af næringsstoffer, og der er mulighed for en bedre udnyttelse af navnlig kvælstoffet i den afgassede biomasse. Det forudsætter naturligvis, at næringsstofferne i gødningen anvendes korrekt – forstået på den måde, at den afgassede biomasse fortrænger handelsgødning svarende til den forbedrede nytteværdi. Med den nuværende praksis betyder mere biogas større udvaskning til vandmiljøet. Vi vil med en konkret beregning1 vise, hvordan det sikres, at afgasning kan gå fra at være en belastning for vandmiljøet til reelt at være et virkemiddel, der reducerer kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealer.

Gødningsværdien forbedres Ved afgasningsprocessen i biogasanlæggets gasreaktor omdannes store dele af produkternes organiske kvælstofindhold til ammonium. Herved kan der opnås en bedre gødningsudnyttelse og potentielt set en mindre udvaskning af kvælstof. Der er da også en lang række forsøg og undersøgelser, der beskriver den forbedrede udnyttelsesmulighed for kvælstof i den afgassede biomasse. Allerede i virkemiddelkataloget fra 20072 til realisering af vandplanen indgår afgasning af husdyrgødning. Her er effekten beregnet til en udvaskningsreduktion på 2,1 kg kvælstof pr. dyreenhed husdyrgødning, der afgasses. Virkemidlet tages igen op i et notat til Natur- og Landbrugskommissionen, hvor Vinther & Sørensen3 opsummerer, at der kan forventes en kvælstofudnyttelse på mindst 80 procent for biogasgylle svarende til en stigning på ca. 6 – 10 procent point sammenlignet med ubehandlet gylle. Også i det nyligt udgivne virkemiddelkatalog for klimatiltag4 indgår bedre kvælstofudnyttelse

24

for afgasset husdyrgødning. Her opgøres effekten på landsplan til en årlig reduktion af udvaskningen fra rodzonen til 2500 ton ved et scenarium, hvor halvdelen af gyllen afgasses.

Udvidelsessag I Odense Kommune har vi netop behandlet en sag om en større udvidelse af et biogasanlæg. Beregninger af virkningen af udvidelsen blev foretaget som grundlag for en afgørelse om VVM-screening af arealer til modtagelse af den afgassede biomasse. Der blev anvendt en markbalanceberegning, hvor alle betydende poster i konkrete markers kvælstofregnskab indgik – inklusiv virkningen af udbyttestigninger ved ændret gødskningsniveau. Det overraskende er, at virkningen af udvidelsen på vandmiljøet er et stigende udvaskningsniveau for kvælstof.

Resultatet skal ses i sammenhæng med gødningsreglerne, der styrer anvendelsen af den afgassede biomasse, og som årligt justeres af NaturErhvervsstyrelsen. Som reglerne er udformet i dag, skal kvælstoffet i den afgassede biomasse udnyttes med en procent svarende til et vægtet gennemsnit af de indgående komponenters kvælstof-udnyttelsesprocent inden afgasning. I det konkrete tilfælde fremkom derved en N-udnyttelsesprocent på 67 procent. Ved fordeling af en øget mængde afgasset biomasse på 54.000 ton pr. år på konkrete marker i biogasanlæggets opland viste beregningerne en merudvaskning til overfladevand på i alt 10,9 ton kvælstof pr. år og heraf 8,5 ton til Odense Fjord. Da udnyttelsesprocenten for den afgassede biomasse ikke er korrigeret for den forøgede værdi, som afgasningen faktisk medfører, giver det landmanden mulighed for at tilføre ekstra gødning – typisk i form af mere handelsgødning. Det er kendt, at muligheden for at kunne tilføre mere gødning er et væsentligt incitament for, at en landmand tilslutter sig et biogasanlæg.

I stedet for bør der sættes lys på muligheden for spare indkøb af gødning og dermed spare omkostninger – her ligger den bæredygtige gulerod for landmanden. Det er naturligvis en grotesk situa-

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Kvælstofudnyttelse Kvælstof i organisk gødning skal ikke indregnes fuldt ud i bedriftens kvælstofnorm. Jo mere af kvælstoffet, der findes på en plantetilgængelig form i den organiske gødning, desto højere er kravet til udnyttelsesprocenten. Ved en udnyttelsesprocent på f.eks. 70 procent antages 30 procent af N i gødningen ikke at være tilgængeligt for planter og derfor uden gødningsværdi i første vækstsæson. De 30 procent må derfor erstattes med kvælstof fra handelsgødning. Den samlede mængde kvælstof, der tildeles en afgrøde, styres derfor i vid udstrækning af udnyttelsesprocenten.

tion, at det, der er anset for at være et virkemiddel til at reducere udvaskningen, i stedet bliver det modsatte. Årsagen er udelukkende, at reglerne for at fastsætte den afgassede biomasses udnyttelsesprocent er forældede og ikke indregner den forbedrede gødningsværdi efter afgasning. Når vi nu har den fornødne viden om disse forhold, er løsningen naturligvis, at vi får reglerne ajourført. For at undersøge effekten af en mere korrekt fastsættelse af udnyttelsesprocenten gennemførte vi også beregninger med en udnyttelsesprocent på 77 procent, som faktisk gav en lille udvaskningsreduktion til overfladevand på 200 kg kvælstof pr. år og endelig en udnyttelsesprocent på 85 procent, som gav en udvaskningsreduktion på 8,8 ton pr. år. De tilsvarende tal for udvaskning fra rodzonen er henholdsvis 400 kg og 14,7 ton.

Konklusion De miljømæssige fordele ved udbygning af biogasproduktion må ikke ske på bekostning af vandmiljøet. Løsningen er heldigvis både enkel, logisk og fagligt i orden. Som for alle øvrige typer af husdyrgødning skal udnyttelsen af afgasset biomasse afspejle dens faktiske værdi som gødning. Nøglen er, at NaturErhvervstyrelsen i førstkommende vejledning til gødningsreglerne ajourfører beregningsmåden for værdien af afgasset biomasse til brug i gødningsregnskabet.

Dernæst er det nødvendigt at sætte fokus på andre incitamenter for landmanden end en øget gødningstilførsel, så det fortsat kan være attraktivt at levere sin gødning til biogasproduktion.

Gødningsberegning

Kg kvælstof pr. ha

Kvælstofnorm for vinterhvede på sandblandet lerjord

153

Gødskning efter de nuværende regler: 120 kg kvælstof i afgasset gylle, 67 % - en tilladt ”kunstig” lav udnyttelsesprocent

80

Lovlig supplering med handelsgødning op til kvælstofnormen for afgrøden Gødskning, der ikke medfører merudvaskning 120 kg kvælstof i afgasset gylle, 77 %- gødning indregnes med dens faktiske gødskningsværdi Faglig korrekt supplering med handels-gødning op til kvælstofnormen for afgrøden Overgødskning som følge af en tilladt ”kunstig” lav udnyttelses-procent

(1) 73

92

2) 61

(1)-(2) 12

Referencer 1. ConTerra, rapport maj 2013, kopi kan fås ved henvendelse til forfatterne.

2. Schou, J.S., Kronvang, B., Birr-Pedersen, K., Jensen, P. L., Rubæk, G. H., Jørgensen, U. & Jacobsen, B. H.(2007). Virkemidler til realisering af målene i EU’s vandrammedirektiv. DMU rapport nr. 625.

3. Vinther, F.P. & Sørensen, P. (2012). Notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle. Notat til Naturog Landbrugskommissionen, 22. nov. 2012. DCA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug.

4. Tværministeriel arbejdsgruppe, august 2013. Virkemiddelkatalog. Potentialer og omkostninger for klimatiltag.

25

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Fremtidens Renseanlæg bliver en energifabrik Billund opfører Fremtidens Renseanlæg, der ikke bare bliver selvforsynende med energi, men som også bliver energiproducerende.

Af | Bjarne Bro, projektchef, Billund Vand/Billund BioRefinery

Endnu bedre vandrensning. Udnyttelse af energien i et mere miljøvenligt kredsløb.

Lugtfri organisk gødning til landbruget samt mulighed for at producere en række interessante biprodukter som fosforgødning og på længere sigt bioplastik. Det er perspektiverne i Fremtidens Renseanlæg, der fremover kan kaldes en ”energifabrik”.

Fokus flyttes fra vandrensning til energiproduktion, og spildevandsslam kommer i fokus til biogasproduktion som en helt central funktion i de fremtidige renseanlæg.

Tidligere har man primært udrådnet slammet for at nedbringe lugtgener, men nu skal ressourcerne udnyttes bedre i et naturligt kredsløb.

Sådan lyder tankerne bag Billund BioRefinery, der netop har vundet et udbud fra Miljøministeriet og Vandsektorens Teknologiudviklingsfond (VTU-fonden) om etablering af Fremtidens Renseanlæg. Billund BioRefinery etableres af forsyningsselskabet Billund Vand A/S og miljøkoncernen Krüger A/S som et fuldskala demonstrationsanlæg og ”fyrtårn”. Det skal dels vise vej for hele vandsektoren og dels vise det ypperste af dansk miljøteknologi til gæster fra hele verden.

15 års erfaring For Billund Vand er det ikke nogen ny opgave. Selskabet har gennem mere end 15 år udviklet, forfinet og demonstreret en helt unik ordning med indsamling og bioforgasning af organisk husholdningsaffald i tæt samarbejde med sin ejer, Billund Kommune.

Det har tiltrukket besøgende fra hele verden, som er interesserede i den velfunge-

26

rende indsamlingsordning og det tekniske anlæg til bioforgasning.

Anlægget er i sin tid leveret af Krüger A/S, og dermed går det mangeårige samarbejde nu et stort skridt videre ind i fremtiden med Billund BioRefinery. Krüger er førende indenfor alle former for avanceret vandbehandling, og har med sin EXELYS™ teknologi bragt en verdensnyhed ind på området, som var en stærk faktor bag det vindende projekt. Med EXELYS teknologien produceres der bl.a. 50 procent mere biogas, og slammængden reduceres samtidig med 30 procent. Det er stærke resultater, og Krüger har store forventninger til eksportpotentialet for dansk vandteknologi. Både Krüger og Billund Vand er da også allerede aktive indenfor salg af rådgivning til aktører i ind- og udland, der ønsker at udvikle deres egen ”energifabrik.”

Energi fra husholdsningsaffald Forenklet sagt foregår processen ved, at slam fra vandrensningen blandes med organisk affald fra husholdninger og industri i en rådnetank. I tanken udvikles biogas, der kan bruges til at producere varme og el.

Allerede nu kan det eksisterende anlæg hos Billund Vand forsyne cirka 700 privatkunder med strøm og 190 kunder med varme ved at hente energien ud af husholdningsaffald fra kommunens 12.700 husstande.

Ved hjælp af EXELYS™ teknologien og blandt andet en meget mere avanceret online styring, bliver processen nu endnu mere effektiv. Resultatet er et Fremtidens Renseanlæg, som ikke bare er selvforsynende med energi, men bliver energiproduce-

rende - deraf tilnavnet Energifabrikken - og udviklingen rummer store perspektiver.

Alene i Danmark kasserer de private husholdninger hvert år næsten 750.000 ton madaffald, der ryger til forbrænding sammen med det øvrige affald. Det er spild af ressourcer, for det organiske affald kan omdannes til biogas, hvor restproduktet er en organisk gødning, der kan recirkuleres til ny produktion af fødevarer.

Kinesisk interesse Den seneste tid er der kommet endnu større fokus på mulighederne. Dels i Danmark med regeringens nye ressourcestrategi. Og dels i det store udland, hvor man bandt andet i Kina vil opføre 3.000 nye biogasanlæg allerede inden udgangen af 2015. Kinesernes nye plan har fokus på netop organisk affald fra husholdninger og industri som en central del af udviklingen. Af samme grund havde Billund Vand for nylig besøg af en højtstående kinesisk erhvervsdelegation med stor appetit på konkret samarbejde om rådgivning og udviklingssamarbejde.

Det nye Billund BioRefinery etableres fysisk hos Billund Vand som en udvidelse af det eksisterende anlæg, som dermed får endnu stærkere tiltrækningskraft på besøgende og endnu bedre muligheder som globalt udstillingsvindue for dansk miljøteknologi.

Effektiv kildesortering Billund Vand er et aktieselskab ejet 100 procent af Billund Kommune, der bidrager med sparring og udvikling af selskabet.

Hver eneste borger i kommunen giver også

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

sit værdifulde bidrag - hver eneste dag.

Kildesorteringen er nemlig så effektiv, at renhedsgraden af madaffaldet fra private hjem er større end 98 procent.

Og hvordan kan det så lade sig gøre?

Borgerne i Billund Kommune er jo ikke mere frelste på miljøområdet end så mange andre. En analyse af indsamlingsordningen viste sidste år, at forklaringen er både enkel og banal - og dermed opmuntrende for andre kommuner, der gerne vil i gang: Borgerne sorterer ganske enkelt deres affald, fordi kommunen beder dem om det og sørger for, at det ikke er spild af arbejde.

Helt tilbage til ordningens start i 1997 var renovationsordning og biogasanlæg nemlig klar - lige fra dag 1. Ikke noget med at blande skraldet i en overgangsperiode, så borgerne følte sig snydt.

Mange perspektiver Udviklingen er gået fra affaldssortering til energifabrik, men det slutter ikke her.

Perspektiverne og tankerne bag Fremtidens Renseanlæg åbner helt nye muligheder ved at samtænke affaldshåndtering og spildevandsbehandling i nye samarbejder på tværs af sektorerne.

Og selvom der er fokus på energiproduktion, er vandrensning selvfølgelig stadig et centralt område, hvor efterfiltreringen nu bliver endnu mere effektiv. Hos Billund Vand er målsætningen således, at udledningen af stoffer til vandløb reduceres så meget, at de kun udgør 25 procent af de nuværende kravværdier som et led i Billund Kommunes grønne profil.

Miljømæssigt rummer det nogle åbenlyse fordele ved at udnytte vores fælles

ressourcer i et bedre kredsløb. Men også rent økonomisk er fordelene til at få øje på.

Eksempelvis løber den samlede investering i Billund BioRefinery op i knap 70 millioner kroner, hvoraf de 15 millioner kroner finansieres af Miljøministeriet og VTU-fonden, bl.a. som tilskud til forpligtelserne som demonstrationsanlæg, mens resten hovedsageligt finansieres af Billund Vand. Her forventer man en årlig besparelse på femmillioner kroner alene fra mere effektiv drift. På længere sigt vil effektiviseringen hos Billund BioRefinery også bidrage til lavere priser på affaldshåndtering og rensning af spildevand i Billund Kommune.

SPILDEVAND

Fremtidens Renseanlæg

AM

SL

RENSEANLÆG

ORGANISK INDUSTRIAFFALD

RENSET VAND - forbedret kvalitet

ORGANISK HUSHOLDNINGSAFFALD

ENERGIFABRIKKEN GYLLE OG ORGANISK AFFALD FRA LANDBRUG

Elektricitet Termisk hydrolyse

BIOGAS

ORGANISK GØDNING

Fosfor (Kunstgødning)

Bioplastik

Varme

27

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Minedrift i byens affald I fremtiden bliver det formodentlig dyrere og sværere at udvinde metaller ved traditionel minedrift. I stedet bør der fokuseres mere på at genvinde de metaller, der allerede indgår i det menneskeskabte kredsløb. Minedrift i byens affald er et godt sted at begynde, mener virksomheden Afatek, der behandler og genanvender slagge.

Af | Maria Sommer Holtze, projektleder, og Jens Kallesøe, direktør, Afatek A/S

Stigende metalpriser har de seneste år skabt et øget fokus på genanvendelse af metaller. Visse metaller er endda blevet en strategisk ressource, som lande uden for EU sidder tungt på. Ved minedrift i byens affald kan vi sikre, at metaller i affaldet bliver i kredsløbet.

Herved mindskes vores behov for import af metaller. Måske er genvinding af metaller fra affaldet afgørende for, om du også i fremtiden kan købe en ny smartphone.

Metaller i skraldespanden Når du kildesorterer dit affald og tager på genbrugsstationen med sodavandsdåser og batterier, er du med til at sikre genanvendelse af en del metaller. Men klipper du også lynlås og metalknapper ud af dine helt udtjente jeans, inden de ryger i skraldeposen? Smider du af og til papirclips, hæfteklammer, en kuglepen eller et overskydende søm ned i din skraldepose? Det brugte alufolie fra madpakken eller leverpostejens aluminiumsform smider du sandsynligvis samme vej. Tænk over det: Måske kommer du flere metaller i din skraldepose end først antaget? Formodentlig vil der, selv med en øget grad af kildesortering, stadig være metaller i skraldeposen fremover.

Skraldeposen bliver til energi og slagge Når din skraldepose er afhentet af skraldemændene, bliver den kørt til det nærmeste forbrændingsanlæg. Her bliver affaldet brændt, hvorved der frigives energi. Energien sendes tilbage til forbrugerne i form af varme og el. Forbrændingen får dog ikke affaldet til at forsvinde fuldstændigt. Blandt andet bliver cirka 20 procent af affaldet til bundaske, den såkaldte forbrændingsslagge.

Metallerne passerer stort set uændret gennem forbrændingsanlægget og ender i slaggen. Koncentrationen af metaller er dermed cirka fem gange højere i slaggen end i affaldet og er desuden nu frigjort fra det brændbare materiale. Affaldsforbrændingen gør det således lettere at få fat i metallerne. I Afatek udnytter vi dette ved at flytte minedriften i byens affald væk fra din skraldepose til at lade minedriften foregå i slaggen.

Den traditionelle minedrift har ofte store miljømæssige konsekvenser i form af et stort forbrug af ressourcer og udvaskning af giftige stoffer. I Danmark foregår genvindingen af metaller fra slagge ved hjælp af magnetisk og hvirvelstrøms-separation uden brug af vand. Rent miljømæssigt er minedrift i slaggen således en langt grønnere teknologi end traditionel minedrift.

Genvinding af metaller fra slagge i dag I Danmark produceres hvert år cirka 650.000 ton slagge på forbrændingsanlæggene. Slaggen køres til forskellige firmaer, der sorterer metaller ud af slaggen. Herefter genanvendes slaggen – f.eks. som bundsikringsgrus under motorveje.

Hos Afatek modtager vi hvert år cirka 200.000 ton slagge. I løbet af de seneste to år, har vi fulgt mængderne af metaller og slagge nøje. Vi ved derfor nu, hvor mange metaller vi genvinder fra slaggen.

Fra den del af slaggen, der er større end 8 mm, genvinder vi årligt 13.000 ton jern, 1.000 ton aluminium og 250 ton af de såkaldt tunge metaller (primært kobber, messing, zink og bly).

For snart to år siden tog vi i Afatek et nyt sorteringsanlæg i brug. På dette anlæg kan vi sortere ikke-magnetiske metaller ned til en kornstørrelse på 2 mm. Frem for kun at sortere på 37 procent af slaggen (8-50 mm), sorterer vi nu på 63 procent af slaggen (26 procent af slaggen udgøres af slagge i størrelsen 2-8 mm). Vi genvinder derfor nu årligt yderligere 750 ton aluminium og 200 ton af de tunge metaller.

28

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Tabel 1. Mængder af metaller i de forskellige kornstørrelser ved sortering af 200.000 ton slagge.

Kornstørrelse Jern Aluminium Tunge metaller 8-50 mm (37 % af slaggen) 13.000 ton 1.000 ton 250 ton 2-8 mm (26 % af slaggen) - 750 ton 200 ton 0,2-2 mm (28 % af slaggen) - 750 ton 200 ton

Status for genvinding Genvindes af alle Genvindes af Afatek, m.fl.

Genvindes evt. i fremtiden

*Tunge metaller består af de ikke-magnetiske metaller, der er tungere end aluminium. Dette er typisk kobber, messing (kobber og zink), zink og bly. De ædle metaller, som guld og sølv, er også en del af de tunge metaller, men mængden af disse metaller opgør vi endnu ikke separat.

Inden for få år vil denne type anlæg formodentlig være standard i Danmark. Det betyder, at den mængde aluminium og tunge metaller, der på nationalt plan årligt sendes tilbage til producenterne øges med hhv. 2.500 og 650 ton. Hidtil er denne mængde metaller årligt endt under de danske motorveje (tallene er baseret på, at de 450.000 ton slagge, der ikke håndteres af Afatek, giver samme metaludbytte, som de 200.000 ton Afatek håndterer).

Fremtiden stopper ikke her På et forbrændingsanlæg i Schweiz sorteres der i dag metaller ud fra tør slagge ned til en kornstørrelse på 0,2 mm. Schweizerne har den fordel, at deres slagge er tør. I Danmark er slaggen våd, da den køles ned i vand på forbrændingsanlæggene. Dette giver klart nogle udfordringer, som vi i Afatek arbejder på at løse. Målinger udført i Afateks laboratorium viser, at andelen af metaller i de finere dele af slaggen er på niveau med andelen i den grovere del. Vi forventer derfor alt andet lige at kunne øge genvindingen af hhv. aluminium og de tunge metaller med endnu 750 og 200 ton.

I Afatek foretager vi netop nu undersøgelser af, hvor stor en andel de enkelte metaller udgør af slaggen. De indledende målinger tyder på, at f.eks. indholdet af kobber i slaggen er på niveau med indholdet af kobber i den naturlige malm. Endnu ved vi ikke, hvor stort indholdet af guld og sølv er i slaggen.

Målingerne bruger vi til at vurdere, om vores sorteringsanlæg er effektivt nok for alle typer af metaller. Således foretager vi en løbende optimering af vores anlæg.

I Afatek undersøger vi også slaggen for indholdet af de såkaldte sjældne jordarters metaller. Disse metaller er blevet kolossalt efterspurgte med de fremvoksende nye teknologier som f.eks. smartphones. De sjældne jordarters metaller bruges også i hybridbiler og vindmøller.

Når metaller i slaggen føres tilbage til det menneskeskabte kredsløb, sikres tilgængeligheden af metallerne som råvare.

Målet er at lukke kredsløbet helt, så alle metaller føres tilbage til producenterne. Vores minedrift i slaggen er således med til at sikre dig, at du også i fremtiden har mulighed for at købe en smartphone.

Afateks anlæg til udsortering af metaller fra slagge.

Arbejdet i Afateks laboratorium på Amager – Afatek Research Center , hvor vi undersøger indholdet af metaller i slaggen

Tunge metaller genvundet hos Afatek

29

Teknik & Miljø / Oktober 2013 kort nyt

Albertslund bliver Smart City

Dansk vicepræsident i KIMO Byrådsmedlem i Holstebro, Karsten Filsø, valgt til junior vice præsident.

Karsten Filsø, der er formand for Natur, Miljø og Klimaudvalget i Holstebro Kommune, er blevet valgt som vicepræsident for den danske afdeling af Kommunernes Internationale Miljøorganisation (KIMO). Det skete på det internationale årsmøde på Færøerne.

Kilde: Holstebro kommune

Danmarks højdemodel - nu med vand

Strategien var at vente, indtil teknologien var moden.

Og det lønner sig nu, hvor kommunen har hjemtaget gadebelysningen og inden for de næste år kan rulle intelligent gadelys ud over byen.

For syv år siden tog Dong fat på et langvarigt projekt i Hovedstaden: At pille alle luftbårne distributionsledninger ned og i stedet lægge dem under jorden, hvor de giver større forsyningssikkerhed. Da projektet blev søsat i 2006, var Albertslund Kommune forudseende: - Vi valgte simpelthen at være til sidst i den her kabellægning, fordi vi var opmærksomme på, at der var et teknologiskifte på vej, siger Niels Carsten Bluhme, der er områdedirektør for By, Miljø og Beskæftigelse i Albertslund.

-Vi kunne se, at LED-belysning ville revolutionere hele måden at tænke lys på. Teknologien var på det tidspunkt dog ikke helt udviklet, og derfor var overvejelsen, at når vi alligevel inden for få år skulle skifte hele byens lys - al belysning i Albertslund er lavet i 60’erne og er totalt nedslidt i dag - så ville vi over på den sidste nye metode. Derfor ventede vi på, at LED blev markedsmoden, siger Niels Carsten Bluhme.

Kilde: DK-Teknik

Nu kan offentlige institutioner, private virksomheder og borgere gratis downloade en hydrologisk højdemodel, som kan bruges til at beregne, hvor vandet løber hen ved skybrud og stormflod. Modellen skal blandt andet hjælpe kommunerne med klimatilpasningsplanerne.

Resultatet af Miljøministeriets partnerskab med Forsikring & Pension har nu båret frugt.

Nu kan man gratis downloade et landsdækkende hydrologisk tilpasningslag, der kan anvendes til at beregne vandets bevægelser på overfladen af jorden. Sammen med Danmarks højdemodel (DHM) udgør de to modeller den såkaldte hydrologiske højdemodel.

Kilde: Geodatastyrelsen

Årets byplanpris går til to nye cykelruter i Hovedstaden Borgmester Jørgen Glenthøj fra Frederiksberg og Direktør Anne Skovbro fra København har fået årets Byplanpris overrakt.

Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening, og det er første gang, at to kommuner deler prisen. ”Hovedstaden er blevet verdenskendt som cykelby. Et af de tiltag, der har været med til at styrke den position, er uden tvivl

30

en tværgående cykelrute. På Frederiksberg kaldes den Den Grønne Sti, på Nørrebro hedder den Nørrebroruten.

Cykelruten har skabt helt nye byrum, der binder byen sammen. Ruten bugter sig gennem parker, langs baghaver. Byen bliver vendt på vrangen - hvilket er en stor oplevelse - både for fastboende og turister.

Nørrebroruten, der startede som et pilot-

projekt i 2008, har vist sig at være en stor succes og efterfølges af andre ruter”, lyder begrundelsen.

Prisen, der består af en messingplakette, kommer til at ligge på kommunegrænsen.

Kilde: Dansk Byplanlaboratorium

søg nye MeDARBeJDeRe

horisont gruppen

DeR hAR FingeRen på pulsen Med et målrettet jobopslag rammer du både personer, der er ledige, og personer, der er i arbejde. Du får fat i ansøgere med viden og interesse for området og branchen.

For yderligere information kontakt:

Gå ind på CSR.dk og/eller SCM.dk og opret dit jobopslag allerede i dag.

Salgsdirektør, Ebbe Holm Tlf. 3247 3108 mail: eh@horisontgruppen.dk

Med Erhvervsmagasinet CSR, CSR.dk og e-nyhedsbrevet er vi Danmarks eneste medie for ledere, beslutningstagere og andre fagfolk med ansvar og interesse for Corporate Social Responsibility, bæredygtighed, klima, energi og miljø.

Med Erhvervsmagasinet SCM, SCM.dk og det ugentlige e-nyhedsbrev er vi Danmarks største og eneste professionelle erhvervsmagasin om Supply Chain Management – ledelse af hele forsyningskæden.

Magasinet fokuserer på virksomheders sociale, økonomiske og miljømæssige udfordringer gennem interviews, ekspertindlæg, virksomhedscases og debatstof. CSR giver læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af den bæredygtig virksomhed.

Vi fokuserer på emner som logistik, indkøb, produktion, outsourcing, innovation, lager, transport og distribution.

Gennem interviews, reportager, virksomhedscases og ekspertindlæg får læseren nye perspektiver, faglig viden og konkrete redskaber til ledelse af en optimal forsyningskæde.

Målgruppe:

Målgruppe:

Erhvervsmagasinet CSR: www.csr.dk: Ugenligt nyhedsbrev:

Horisont Gruppen a/s Center Boulevard 5 DK 2300 København S

16.000 læsere 12.000 besøg 3.500 modtagere

Telefon +45 3247 3230 Fax +45 3247 3239 CVR-nr 8775 1619

Erhvervsmagasinet SCM: 25.000 læsere www.scm.dk: 10.000 besøg Ugenligt nyhedsbrev: 6.000 modtagere

info@horisontgruppen.dk www.horisontgruppen.dk

erhvervsmedier der bringer vækst og værdi

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Fjernkøling – en naturlig del af fremtidens byer Fjernkøling kan forskønne bybilledet og sikre mere bæredygtig energiproduktion. Det er derfor oplagt for kommuner at inddrage fjernkøling i den strategiske energiplanlægning, mener Rambøll.

Af | Sidsel Katrine Ernstsen, assisterende ingeniør, Anders Dyrelund, senior markedsansvarlig og Tarek Kim El Barky, markedsansvarlig, Rambøll Energi

Computermanipuleret fotografi af, hvordan køletanke foran Frederiksberg Forsyning vil se ud.

32

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Tema: Forsyning

Flere og flere mennesker foretrækker at bo i byerne. Derfor bygges der til stadighed flere og større bygninger, butikscentre, hospitaler og kontorhuse. Det er bygninger der med dagens byggestil og krav til lys og isolering har behov for komfortkøling. Det stigende kølebehov er en udfordring for fremtidens byer, da traditionelle airconditionanlæg støjer, optager plads på byens tage og forstærker spidsbelastninger på el-nettet.

Det stigende kølebehov udgør imidlertid også en enestående mulighed for at skabe et fremtidssikret og fleksibelt energisystem, hvor kølingen produceres et egnet sted og på en mere effektiv og miljøvenlig måde.

Det kaldes fjernkøling. Fjernkøling fungerer efter samme princip som fjernvarme, idet kølet vand produceres og distribueres til bygningerne i et område ved hjælp af et underjordisk netværk. Herved kan der drages nytte af markante synergieffekter og stordriftsfordele, og man opnår betydelige CO2-besparelser.

Et attraktivt bymiljø Fjernkøling er attraktiv for bygningsejeren, som får mere plads til rådighed og slipper for omkostninger til eget køleanlæg.

Samtidig bidrager et fjernkølingssystem til at forskønne bybilledet. Man slipper for køle-faciliteter på byens tage eller vægge, støjniveauet reduceres, og tagflader kan omdannes til grønne oaser, som det eksempelvis er tilfældet på Industriens hus.

Endelig kan bygningsejeren fokusere på sine kernekompetencer, alt i mens forsyningsselskabet leverer kølingen miljøvenligt og energieffektivt.

Rolle i planlægningen I EU’s energilovgivning lægges der lige vægt på at fremme fjernvarme og fjernkøling. Bygninger skal være næsten CO2neutrale under hensyntagen til at kunne udnytte vedvarende energi og kraftvarme via fjernvarme og fjernkøling. Tilsvarende skal kommunerne planlægge, hvor det er fordelagtigt at etablere fjernvarme og fjernkøling.

I Danmark har man endnu ikke helt implementeret direktiverne og bragt køling på niveau med fjernvarme, men det er oplagt for kommunerne at inddrage muligheden for fjernkøling i det lovpligtige arbejde med varmeplanlægning og i den kommende strategiske energiplanlægning. Herefter vil

det være naturligt at inddrage fjernkøling som en sektorplanlægning, evt. som en del af varmeplanlægningen. Det kan ske ved at afsætte arealer til fjernkølefaciliteter og ved at inddrage fjernkøling i lokalplanlægningen, når det er hensigtsmæssigt. I den forbindelse går fjernkølingen hånd i hånd med den kollektive trafik, da den tætte bystruktur, der udvikles omkring stationer, er egnet til fjernkøling.

Del af det smarte energisystem Danmarks ambitiøse energipolitik gør det nødvendigt at investere i nye energiløsninger, der understøtter brugen af fluktuerende vedvarende energi. I regeringens Smart Grid Strategi peges på, at der er et vigtigt samspil mellem el, fjernvarme og fjernkøling. Når vindkraft i 2020 udgør 50 pct. af vores el-produktion, bliver det altafgørende at vores el-forbrug kan tilpasses til den vekslende produktion. Her kan fjernkøling spille en vigtig rolle. Den kan øge brugen af frikøling (gratis køling, som kan sidestilles med vedvarende energi) og store kølelagertanke, som gør det muligt at mindske den installerede kølekapacitet og samtidig producere kølingen, når vores strøm er billigst og grønnest. Fjernkølingen går også hånd i hånd med fjernvarmen. Bygningsejeren får en samlet grøn energiløsning, og fjernvarmen kan i perioder udveksle energi med kølingen, alt afhængig af markedspriserne.

Fjernkøling i dag I dag har Sverige et af Europas allerstørste fjernkølingsnetværk, der dækker over en fjerdedel af Sveriges samlede kølebehov. Her har fjernkøling været på dagsordenen siden starten af 1990’erne, og i dag har landet en samlet installeret fjernkølekapacitet på over 650 MW. Til sammenligning er Danmarks samlede fjernkølingsinstallationer kun ca. 50 MW, men potentialet vurderes at være langt større.

De største fjernkølingssystemer i Danmark i dag findes i København, hvor HOFOR forsyner flere store kontorhuse i indre København med 40-50 MW køling.

Ligeledes er der flere andre steder mindre fjernkølingsanlæg, der forsyninger mindre områder. Efterspørgslen efter fjernkøling er dog kraftigt stigende, og der projekteres i øjeblikket flere nye fjernkølingssystemer, der kan udnytte det store potentiale for billig, energivenlig køling.

Kommuner, der ønsker at drage fordele af fjernkøling kan fokusere på at sikre optimale rammebetingelser for at etablere fjernkøling. Dette gøres ved at integrere fjernkøling i den strategiske energiplanlægning. Fjernkøling kan også indarbejdes i lokalplanerne for nye erhvervsområder, og kommunerne kan i samarbejde med lokale forsyningsselskaber søge efter partnere, der har den nødvendige risikovillige kapital. Når rammebetingelserne er på plads, bliver der et endnu større potentiale for økonomisk og energieffektiv fjernkøling.

Hvad er fjernkøling?

Fjernkøling er et underjordisk netværk af afkølet vand, der distribueres til et bebygget område med henblik på at sikre en effektiv, pålidelig og miljøvenlig køling af bygninger og industri.

Dette sker ved hjælp af en eller flere af følgende teknologier: • Traditionel kompressorkøling • Absorptionskøling der omdanner overskudsvarme til køling • Frikøling dvs. anvendelse af kold udendørsluft, åvand, søvand, havvand eller grundvand til køleformål Fjernkøling kan med fordel inkludere forskellige former for kølelagre, hvilket forbedrer anlægsøkonomi og energieffektivitet.

Et fremkølingsnetværk har en fremløbstemperatur på ca. 6-10 °C og en returtemperatur på 12-16 °C

33

Teknik & Miljø / Oktober 2013 natur & miljø

Syreregn spænder ben for CO2-fjernelse Hver dråbe vand, der siver ned gennem jorden og bliver til nyt grundvand, fjerner kuldioxid fra atmosfæren. Projektet CO2-GS søger at forstå og optimere den komplicerede proces, men syreregn er tilsyneladende et problem for øget optag af CO2 i grundvandet.

Af | Søren Jessen, adjunkt, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet, Rasmus Jakobsen, seniorforsker, og Dieke Postma, projektleder og seniorforsker, GEUS.

Mens mange klimatiltag sigter på at reducere CO2-emmisioner til atmosfæren, er de tiltag, som fjerner allerede tilført CO2 fra atmosfæren, ganske få, men vigtige. Vigtige, fordi disse tiltag på lang sigt vil kunne regulere atmosfærens temperatur nedad. Projektet CO2GS undersøger udvekslingen mellem CO2 i atmosfæren og opløst CO2 i vores grundvandsmagasiner. Den indhentede viden kan på længere sigt udnyttes til klimatiltag, der kan reducere atmosfærens CO2-indhold.

CO2’s rejse til grundvandsmagasiner Hver en dråbe vand, som infiltrerer gennem jordlagene ned til grundvandsspejlet, overfører lidt CO2 til grundvandet. CO2’en opløses i det infiltrerende vand i rodzonen og den øvrige umættede zone. Koncentrationen af CO2 i poreluften i den umættede zone er

34

typisk 10 til 100 gange højere end i atmosfæren. Den høje koncentration af CO2 skyldes rodrespiration og bakteriers nedbrydning af dødt organisk stof. CO2-koncentrationen i poreluften er højest under landbrugsarealer og lavest i naturområder.

Projektet CO2-GS undersøger fordelingen af CO2 i poreluft og porevand, med henblik på at opnå en forståelse af udvekslingen af CO2 mellem atmosfæren og grundvandsmagasinerne. Første led i rækken af processer, der overfører CO2 til grundvandet, er opbygningen af høje koncentrationer af CO2 i poreluften, som det filtrerende vand er i kontakt med. Fig. 1A viser koncentrationer af CO2 i poreluften i den umættede zone af et sandet kalkfrit jordprofil fra marts til oktober 2012. På jorden dyrkes byg med græs som efterafgrøde.

Produktionen af CO2 foregår primært i dyrkningslaget, ned til ca.

0,3 meter under terræn. Igennem foråret og ind til juli ses i den øvre del af profilet en stor stigning i CO2-koncentrationen, fra knap 3 pct. til over 5 pct. Samtidig udfyldes den nedre del af profilet med CO2 som transporteres via gas-diffusion i de umættede porerum. I oktober er CO2 nogenlunde jævnt fordelt med dybden i hele profilet på nær dyrkningslaget. CO2-koncentrationen aftager mod terræn pga. afgasning til atmosfæren, som har en koncentration på blot 0,04 pct.

De generelt høje CO2-koncentrationer i poreluft giver grundlag for en relativt høj koncentration af opløst CO2 i det porevand, som poreluften er i kontakt med. Infiltrationen til grundvandsmagasiner starter normalt med efterårsregnen i oktober, og denne infiltration vil overføre CO2 til grundvandet. Meget af den CO2, som findes i grundvand, har denne oprindelse.

På sporet af fortidens syreregn Mens profilerne i Fig. 1A viser et relativt ensartet billede med dybden fra under dyrkningslaget og nedefter, er billedet anderledes, når vi ser på porevandets pH (Fig. 1B). Indtil 1,5 meter under terræn ses pH-værdier oppe omkring 6, mens der fra to meter under terræn ses pH lavere end 5. De lave pH-værdier afspejler mest sandsynligt

Teknik & Miljø / Oktober 2013 natur & miljø

Figur 1 (A) Poreluftens CO2-koncentration fra marts til oktober 2012 i en sandet kalkfri 4 m dyb umættet zone.

Atmosfærens CO2-koncentration er blot 0,04%. (B) Porevandets pH og (C) indhold af H2CO3* (benævnt kulsyre i teksten) og summen af kulsyre og bikarbonat i samme profil i september 2012. Det grønne areal viser den del af vandets totale indhold af opløst CO2, som ved mødet med den forsurede zone 2 meter under terræn forhindres i at nå grundvandsmagasinet.

Omregning af enheder: 1 mM CO2 = 1 mmol CO2/L = 44 mg CO2ækvivalenter/L = 12 mg C/L.

mødet med en del af den umættede zone, som fortsat er forsuret af syreregn.

Syreregn dannes når kvælstof- og svovlforbindelser fra røggas reagerer med vand og ilt i atmosfæren. I Nordeuropa blev syreregn især et problem omkring 1965 på grund af et stigende forbrug af fossile brændsler. Syreregns pH var i Nordeuropa ofte mellem 4 og 4,5. I Europa regulerede man gennem 1990’erne røggas-emissioner, og det medførte en stærkt reduceret forekomst af syreregn. I andre regioner, for eksempel dele af Kina, er der aktuelle problemer med syreregn.

Forsuring ned til 3-5 meter under terræn som følge af syreregn er i Danmark tidligere observeret i undersøgelser ved Grindsted og Klosterhede, begge eksempler på sandede kalkfrie aflejringer. Syren ophobes på sedimenterne via en række geokemiske processer. Derfor vil en zone forsuret af syreregn indeholde syren fra mange års sur regn, og det vil tilsvarende tage mange år, før syren er udvasket eller neutraliseret. Med det i baghovedet, er vores tolkning af resultaterne i Fig. 1B, at der under 1,5 m fortsat forekommer en forsuret zone, mens den overliggende øvre zone i dag er neutraliseret.

Kulsyre og syreregn Den forsurede zone og dermed den historiske syreregn reducerer transporten af CO2 fra atmosfæren til grundvandet. Ved lave pH (mindre end 5) består CO2-gas opløst i vand næsten udelukkende af kulsyre, H2CO3. For pH mellem 5 og 7 består opløst CO2 primært af summen af kulsyre og bikarbonat, HCO3. Når det infiltrerende porevand møder den forsurede zone, falder pH i porevandet. Resultatet er, at porevandets indhold af bikarbonat omdannes til kulsyre ved optagelse af en proton (H+). Den således dannede kulsyre vil efterfølgende afgasse til poreluften som CO2-gas, som derefter afgasser til atmosfæren.

Processen er anskueliggjort i Fig. 1C. Indholdet af kulsyre alene er vist med lukkede symboler, mens summen af kulsyre og bikar-

bonat vises med åbne symboler. Vist på denne måde, er det grønne område lig koncentrationen af bikarbonat. Ved dybden to meter ses dermed et kraftigt fald i bikarbonat-koncentrationen, sammenfaldende med pH-faldet. Det grønne område viser således den del af porevandets totale indhold af CO2, som ved mødet med den forsurede zone forhindres i at nå grundvandsmagasinet. Optaget af CO2 til grundvandet ville altså være betydeligt højere end aktuelt, hvis syreregn ikke havde forårsaget en forsuret zone i jordprofilet.

Et blik fremad Vores undersøgelse peger på, at mulige fremtidige klimatiltag som øger koncentrationen af opløst CO2 i dyrkningslaget ikke umiddelbart vil medføre øget transport af CO2 til grundvandet: Det infiltrerende vands møde med en forsuret zone kan blokere for dette. Store dele af kloden har kalkfrie aflejringer med enten historiske eller aktuelle påvirkninger fra syreregn, dvs. forhold som ligner dem, vi har undersøgt i projektet CO2-GS. Og forhold der gør, at overførslen af CO2til grundvandet er og i mange år fremover vil være mindre end uden forsuring. Den viden er vigtig for tilrettelæggelsen af fremtidige klimatiltag.

Links: www.co2gs.geus.net www.dx.doi.org/10.1038/scientificamerican1079-43

35

Teknik & Miljø / Oktober 2013 natur & miljø

Markfirben fundet i grusgrav under ekskursion.

En voksen han i smuk yngledragt.

Råstofgrave er naturens nye skatkammer Råstofgrave er et slaraffenland for sjælden natur, og derfor bør regionerne fremover gøre sig umage med at sikre den sjældne natur, når de skal fastsætte vilkår til efterbehandling.

Af | Carsten Horup, landskabsforvalter, Vordingborg Kommune og Thomas M. Hiorth, landskabsforvalter, Kalundborg Kommune.

Skab den natur Danmark mangler i råstofgravene! Det var hovedbudskabet til deltagerne på EnviNa-kurset ”Natur i råstofgrave”, som blev afholdt i juni i Kalundborg Kommune.

Formålet med kurset var at sætte fokus på, hvordan den sjældne og sårbare natur kan tilgodeses i forbindelse med efterbehandling af råstofgrave.

21 engagerede kursusdeltagere og ni oplægsholdere/eksperter havde to forrygende kursusdage. Første dag var koncentreret om oplæg og diskussioner, mens anden dag var en rundtur til grusgrave i forskellige ”efterbehandlingsstadier”.

Retningslinjer i kommuneplanen Karen Tommerup, planlægger fra Allerød Kommune, fortalte om, hvordan Allerød Kom-

36

mune laver retningslinjer i kommuneplanen vedrørende efterbehandling til naturområder.

Det giver en opbakning for råstofsagsbehandlerne, når de skal i gang med at lave vilkår om efterbehandling i de enkelte råstoftilladelser.

Thomas M. Hiorth, landskabsforvalter i Kalundborg Kommune gjorde i sit oplæg opmærksom på, at der i råstofloven er hjemmel til at skabe ”ny natur”.

Han påpegede, at der intet er beskrevet om dette af Naturstyrelsen, som er myndighed på råstofområde. Derudover findes der ingen retningsgivende afgørelser fra Naturog Miljøklagenævnet på området. Derfor var opfordringen, at kommunerne må skabe retningen og udfordre lovgivningen på dette vigtige område som oplever en ganske stor bevågenhed i øjeblikket.

Det blev desuden påpeget, at man når langt med frivillighed og forhandling om et områdes efterbehandling med ejerne og/eller indvinderne – og at der er ganske stor og stigende interesse for at tilgodese naturinteresser.

Vil gerne efterbehandle til natur Nanna Swane Lund fra NCC Roads redegjorde for, hvordan myndighedernes syn på efterbehandlingen har ændret sig gennem tiderne. Fra efterbehandling til landbrugsjord over genskabelse af bløde landskabsformer til ønske om ikke-efterbehandlede råstofgrave af hensyn til forøgelse af biodiversiteten. Branchen er ifølge Nanna Swane Lund også interesseret i at efterbehandle til natur.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 natur & miljø

Øverst tv.: Denne råstofgrav - som blev besøgt af kursusdeltagerne - har et stort naturpotentiale som følge af mange sydvendte sandede skrænter og et generelt ”rodet udseende”. Skrænten til højre er typisk æglægnings- og fourageringssted for markfirben.

Nederst tv.: Et typisk levested for markfirben. I forgrunden ses rundbælg – en plante der ofte vokser ved lokaliteter med markfirben. Bemærk også de eksponerede stejle skrænter i baggrunden som er gode for successionen.

Th.: Blodrød storkenæb fra gammel grusgrav i Slagelse Kommune. Arten er sjælden i indlandet, men findes typisk på kystskrænter. Arten er et eksempel på den naturmæssige lighed, der findes mellem kystskrænter og råstofgrave.

Lad lortet (=råstofgraven) ligge Peer Ravn, Rana Consult, fortalte om råstofgravenes fantastiske muligheder for at tilgodese markfirbenet, og Morten DD, naturformidler, museumsinspektør, Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet gav en dundertale om, hvordan netop de færdige grusgrave er et slaraffenland for rigtigt mange trængte insekter og planter.

Han opfordrede til at lade de færdige grave ligge med så mange ujævnheder og bunker som muligt. Sydvendte soleksponerede skrænter uden muld og overjord er sagen!

Fire bogstaver for fire ord er vigtige for den sjældne natur: G – gødning (fra græssende dyr danner levegrundlag for insekter) D – død (dødt ved og døde dyr danner levegrundlag for insekter) S – sand (og grus giver en varieret og artsrig flora) B – blomster (er levegrundlag for insekter, sommerfugle m.v.)

De efterladte grusgrave har de to nederste.

Regioner bør gøre sig umage På kurset drøftede deltagerne også regeringens beslutning om, at kompetencen til at udarbejde råstoftilladelser og dermed grave- og efterbehandlingsplaner skal overgå til regionerne fra sommeren 2014.

Der var enighed om vigtigheden i, at regionerne gør sig umage med at sikre den sårbare og sjældne natur i forbindelse med fastsættelse af vilkår til efterbehandling.

Kommunerne bidrager gerne med viden om tilstedeværelsen af sårbare og sjældne arter i og omkring råstofgravene – og hvordan efterbehandlingen kan foregå for at tilgodese disse arter.

Anbefalinger der i prioriteret rækkefølge bør følges, når man har sikring af biodiversitetensom mål med efterbehandlingen: • Ingen påfyldning af næringsrigt muldlag. Det vil få smådyr og sjældne blomster til at forsvinde og gøre plantevæksten artsfattig.

• Ingen udsætning af ænder eller karper i vandhuller, da sjældne invertebrater og paddeyngel vil forsvinde, og næringsbelastningen vil medføre algeopblomstring.

• Etablering af små, lavvandede vandhuller med flade brinker – heraf må nogle gerne være temporært udtørrede.

• Kun begrænset planering af de stejleste skred. Skrænterne sikrer, at næringsstoffer ”løber af” og stadig nedskridning med følgende nulstilling af successionen.

• Ingen udsåning af plantefrø eller tilplantning med skov.Den naturligt indvandrende vegetation vil have en højere naturkvalitet end udplantede arter.

• Med 5-10 års mellemrum bør visse flader afskrabes, således at der skabes rum for ny, primær succession.

• Store sten og blokke bør spredes ud, så der skabes masser af skjulesteder for smådyr.

37

Teknik & Miljø / Oktober 2013 natur & miljø

Grøn reform på dagsordenen Er p-pladser vigtigere end grønne områder og parker i byerne? Debatten på Danske Parkdage handlede blandt andet om, hvorvidt der skal være minimumskrav til kommunerne på det grønne område.

Af | Michael Nørgaard, cand. techn. soc., fagskribent

Skolereformer, klimaaftale og energiaftale – der er mange store strategiske reformer på den nationale dagsorden. Men ifølge formanden for Kommunale Park- og Naturforvaltere, stadsgartner Kirsten Lund Andersen, så mangler der én reform i buketten.

- Kommunerne løfter generelt de grønne opgaver ansvarsfuldt, men vi mangler et planlægningsredskab, der kan sikre plads til de grønne opgaver, lød budskabet fra Kirsten Lund Andersen på paneldebatten på Danske Parkdage i Varde. Hun efterlyste et redskab, der kunne sikre en minimumsdækning af grønne områder i stil med kravet om p-pladser.

Det satte skub i debatten, hvor folketingsmedlem Hans Chr. Thoning, Venstre, frarådede, at der bliver lavet skrappere krav til kommunerne.

- Kommunerne er de bedste til at håndtere opgaverne, lød budskabet fra Hans Chr. Thoning, der efterlyste friere rammer inden for kystnærhedszonen.

Kommunerne prioriterer de grønne opgaver Udvalgsformand i Varde Preben Olesen, Venstre, var også deltager i paneldebatten.

- Kommunerne er klar over betydningen af det grønne, sagde Preben Olesen, der også var åben for lidt friere rammer for byggeri i naturområderne.

- Staten og Folketinget svigter de grønne opgaver; kommunerne er i dag den vigtigste spiller på området, lød det fra afdelingsleder i

Friluftsrådet, Anker Madsen, der i august-nummeret af bladet også roste kommunernes indsats på det grønne område. Også KL fik en kommentar med fra Anker Madsen.

- KL forsvarer ikke dette område på landsplan; det gælder om at deltage i debatten og have mod til at kæmpe kampen om de grønne områder og deltage i den faglige debat, sagde Anker Madsen og vurderede, at ressourcerne bruges på Natura 2000.

Grøn udmærkelse til parkchef Claus Dahl Danske Parkdage er også anledningen, hvor Kommunale Parkog Naturforvaltere finder en kollega, der får udmærkelsen ”Årets Grønne Medlem”. I år pegede pilen på parkchef Claus Dahl, HøjeTaastrup. Og af begrundelsen fremgår det, at Claus Dahl i hvert fald har gjort sit til, at de grønne områder nyder fremme.

- Parkchef Claus Dahl, Høje-Taastrup Kommune, har på fornem vis forstået at udvikle de grønne områder i kommunen i overensstemmelse med borgernes ønsker og tidens politik. Det økonomiske stormvejr har gjort, at man er rykket sammen, og i stedet for at være handlingslammet har han formået at italesætte grøn og blå tænkning og klimatilpasning til tiltag, som også er interessante for lokalog landspresse; Høje-Taastrup er sat på Danmarkskortet i faglige kredse, lyder begrundelsen.

Nye bestyrelsesmedlemmer i KPN I forlængelse af KPNs generalforsamling på Danske Parkdage har bestyrelsen konstitueret sig. Formand er fortsat Kirsten Lund Andersen, Aalborg Kommune, og parkchef Mette Esbjerg Jørgensen er ny næstformand i KPN. Nyvalgt til bestyrelsen er Karsten Linding, Ballerup Kommune og Steen Himmer, Odense Kommune.

Læs mere på www.parkognatur.dk

Landskabsarkitekt Chalotte Horn, Varde Kommune, fortæller om Arnbjerg Parken i Varde.

38

KTC og EnviNa fortsætter successen – og samler igen hele den danske natur- og miljøsektor til en storslået konference

med hvem?

– medarbejdere i kommuner, stat, regioner, interesseorganisationer og de private virksomheder

20.-21. maj 2014 Sæt kryds i kalenderen Odense Congress Center 20.-21. maj 2014

I samarbejde med:

Faglige samarbejdspartnere:

Konferencen arrangeres af:

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Klima

Dykkede dræn skaber unødig frygt Mange dræn ligger under vandspejlet i lange perioder. Kommunerne ved, at det ofte er drænene, der er placeret for lavt. Ikke vandløbet, der ligger for højt.

Af | Bjarne Bringedal Svendsen, afdelingschef, Køge Kommune

Danmark forsumper, så snart vandplanerne føres ud i livet. Det hænger sammen med forringet vandløbsvedligeholdelse, dykkede drænudløb og andre ulykker, og så har vi balladen. Ordet forsumpe har i øvrigt intet med vandlidende arealer at gøre, men med druk.

Fortællingen om den kommende katastrofe er nu fortalt så mange gange, at ingen efterhånden sætter spørgsmålstegn ved, om det nu også passer. I kommunerne ved vi, at det ofte er drænene, der er placeret alt for dybt, og ikke bunden af vandløbet, der ligger for højt.

Dræningsretten er fri, og helt frem til 1980’erne gjorde store statstilskud det rentabelt at opdyrke selv de mere tvivlsomme arealer (lov om tilskud til dræning og vanding).

Uanset vandplanen ligger mange dræn i dag under vandspejlet.

Derfor er det overflødigt og spild af penge, hvis kommunerne ukritisk skal undersøge konsekvenserne af dykkede dræn, som om det var noget nyt udløst af vandplanerne.

Landbruget har lagt sine dræn for dybt I et notat af Lektor Carsten Petersen og professor Søren Hansen, Institut for Plante- og Miljøvidenskab (Agrohydrologi), KUSCIENCE, citerer forfatterne Aslyng (1980) som følger: ”Ved afstrømning svarende til middel for marts måned skal vandspejlet være mindst 1.0 m under laveste terræn og tillade frit udløb fra drænledninger”. Mange markdræn lever ikke op til dette krav.

Når det er vinter, er der ingen planter til at bruge vandet, og fordampningen er lav. Samtidigt er nedbøren høj, og det er afstrømningen også – især når sneen smelter samtidigt med, at det regner. Det skaber bredfyldte – nogle gange oversvømmede – vandløb. Og det giver dykkede dræn.

Et drænudløb, der står under vand, kaldes dykket. Dykkede dræn er helt almindelige, og har været det i årevis – sikkert fra den dag, de blev lagt. Lad dette være en trøst til de mange skræmte, der nu frygter fæle følger i fremtiden.

I kommunerne ved vi, hvordan drænledninger i praksis er lagt.

Denne viden ligger gemt i detaljerede opmålinger i de offentlige vandløb. Og noget tyder på, at omkring halvdelen af drænudløbene er placeret omkring 30 centimeter eller mindre over bunden – nogle endda under bunden, se figur til venstre. Sådanne dræn vil næppe være fritløbende i marts. Og disse dræn har altid været dykkede i lange perioder – ikke bare når sneen smelter. Og de vil fortsat være dykkede netop i de perioder, hvor der også er høj vandføring i drænrørene og dermed risiko for sedimentindtrængning.

Hvis dykkede dræn er ensbetydende med stoppede dræn, må det betyde, at op mod halvdelen af eksisterende dræn allerede i dag er fyldte med skidt. Sådan er det vist ikke.

Så historien om, at kommunerne forsømmer deres pligt, og at vandløbsbunden har fået lov til at hæve sig, skal skrives om. En betydelig del af landbrugets dræn er lagt for lavt – hvilket som nævnt er godt nyt, for så kan frygten for konsekvenserne for afvandingen så godt som afblæses.

Godt nyt for landbruget Disse kendsgerninger har ikke været fremført i den hidtidige debat – måske fordi, det er kommunal viden. Det råder vi så bod på nu, da

40

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

Uanset vandplanen ligger mange dræn i dag under vandspejlet. Derfor er det overflødigt og spild af penge, hvis kommunerne ukritisk skal undersøge konsekvenserne af dykkede dræn, som om det var noget nyt udløst af vandplanerne.

dette er en omstændighed, som bør føre til lettelse hos et opskræmt erhverv.

Når kommunerne som udløber af vandplanerne skal ændre vandløbsvedligeholdelsen, vil indsatsen i høj grad rettes mod grødeskæringen. Måske ved at droppe en grødeskæring eller særlig indsats mod særlige problemarter som pindsvineknop – det afhænger i sagens natur af det enkelte vandløb.

En grødeskæring mister sin virkning i løbet af tre til fire uger på grund af genvæksten. Grøde vokser i sommerhalvåret, hvor vandføringen som regel er lav i åerne.

Hvis en kommune har valgt at kvitte f.eks. en ud af to årlige grødeskæringer, kan det derfor kun få betydning for de tilstødende arealer, hvis en voldsom nedbørsbegivenhed finder sted netop inden for de få uger, grødeskæringens effekt varer.

Resten af året vil effekten på drænrørene alt andet lige være akkurat den samme, som den er i dag.

drændybde ikke er til stede. Hvis problem er det? Samfundets eller ejerens?

Den frie dræningsret giver ejeren mulighed for at placere drænet som vist. Det er også ejerens valg at dyrke arealet, og det er ejeren, der må bære tabet, hvis et vådt år gør det umuligt at så eller høste. Det er desuden helt normalt, at netop lave og risikable arealer drænes med udløb helt i bund af vandløbet – dræn som med statsgaranti står under vand hver vinter. Og har gjort det år efter år.

Billedet viser også i brinksiden, hvor højt vandet har stået for nyligt.

Problemet for kommunerne er bare at forståelsen for, at ingen kan garantere sådanne lave vandløbsnære arealer mod høj vandstand og dermed tab. Det er en risiko, man som lodsejer må leve med. Ind i mellem er sommeren våd.

Og lige til sidst – måske burde der iværksættes en landsdækkende undersøgelse for at afdække, hvor hyppigt forekommende problemet med dræn i vandløbets bund egentligt er.

Også godt nyt for staten Der er gode penge at spare. Om lidt skal kommunerne i gang med at lave nye regulativer, og så skal der redegøres for effekterne af påtænkte tiltag. Det er dyrt. Men handler det bare om en ændret grødeskæringspraksis, kan det sandsynligvis klares med en statistisk beregning af sandsynligheden for, at en langvarig og voldsom nedbørshændelse indtræffer i de uger, grødeskæringen virker. Det er en noget billigere øvelse.

Tilbage er så de drænudløb, der i forvejen aldrig er dykkede. Og det er vist ikke ret mange. Måske en idé at undersøge, hvorledes dræn faktisk er lagt i forhold til vandløbsbunden på tværs af det ganske land?

Eksempel fra det virkelige liv Fotoet til højre giver et godt billede af problemerne i praksis.

Et dræn munder ud ved vandløbets bund. Ejeren har givet det en synlig markering. Så kan kommunen tilstræbe at tage hensyn til drænet under vedligeholdelsen f.eks. ved at føre en strømrende forbi.

Marken bag ved ligger omkring en meter eller lidt mere over vandløbets bund. Som sådan uegnet til dræning, da tilstrækkelig

41

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

Spar tid på oversvømmelser Ny automatiseret metode til at kortlægge oversvømmelser kan reducere den manuelle indsats med op til 50 procent. Uden at gå på kompromis med kvaliteten af data.

Af | Søren Højmark Rasmussen, projektingeniør, EnviDan A/S

I de fleste forsyninger har man ikke på forhånd indsamlet og registreret nødvendige data til udarbejdelse af oversvømmelseskort for kloakerede områder. Som input til kloakmodellerne er det nødvendigt at vide, hvor store arealer der afleder regn til hvilke brønde. Dette har typisk været et tidskrævende, manuelt arbejde med at indtegne deloplande til de enkle brønde i GIS og efterfølgende registrere befæstede arealer. For at minimere det manuelle arbejde er der opstillet GIS-rutiner, der klarer størstedelen af det manuelle arbejde. Dermed spares meget tid på modelopstillingen. I nogle kommuner vurderes det, at tidsforbruget er halveret ved brug af GIS-værktøjet. I denne artikel sammenlignes metoderne med traditionelle og manuelle metoder og det kan konkluderes, at kvaliteten stadig er høj.

Metoden Deloplande indiceres på matrikelniveau. For hver ejendomsmatrikel findes de bygninger, der ligger på den, og det undersøges, hvilken kloakledning der ligger nærmest bygningerne. Matriklen knyttes herefter til ledningens opstrømsbrønd. Vejmatrikler inddeles efter, hvilke arealer der ligger nærmest de givne ledningsstykker, og disse knyttes til ledningens opstrømsbrønd. Matrikelkort og bygninger (FOT) er landsdækkende frie data.

Bestemmelse af befæstet arealer sker på baggrund af luftfoto DDO (© COWI) herunder CIR (Colour Infrared). CIR bliver reflekteret kraftigt af levende planter og gør det lettere at skelne vegetation (ikke-

42

befæstede) fra de befæstede arealer. Her ud fra klassificeres der i syv klasser, hvoraf to er i skygge. De to klasser i skyggen gør det muligt at klassificere, hvad der findes i skyggen, hvilket ellers ville blive klassificeret som f.eks. vej (mørk), figur 1.

Figur 1. CIR luftfoto og klassificering.

I klassifikationen kan der forekomme fejl pga. objekter i luftfotoet, f.eks. træer der hænger ind over vejbanen eller mos på tage.

For at eliminere fejl bruges data for bygninger og veje (FOT) til at sikre, at alle veje og bygninger bliver klassificeret som befæstet.

De syv klasser reklassificeres til befæstet og ikke-befæstet, og andelen bestemmes inden for hvert delopland.

Deloplande – automatiske vs. manuelle Figur 2 viser manuelt optegnede deloplande samt automatisk genererede deloplande.

Generelt er alle matrikler knyttet til den rigtige ledning, men ikke altid den samme brønd. I den manuelle optegning er deloplande knyttet til nærmeste brønd, mens

de i den automatiske GIS-rutine altid er knyttet til opstrømsbrønd. I forhold til beregning af ledningens kapacitet i forhold til belastningen, er det mest rigtigt at knytte til opstrømsbrønd for at sikre, at ledningen har kapacitet til den vandmængde, der afledes på hele ledningsstykket. Andre forskelle opstår ved, at de manuelt optegnede deloplande nogle steder gennemskærer en matrikel, hvor den automatiske rutine altid tager udgangspunkt i hele matrikler. Vejmatrikler opdeles dog i den automatiske rutine efter hele ledningsstykker og knyttes til opstrømsbrønd. Standard villakvarterer klares fint med den automatiske rutine, og typisk er der kun en mindre procentdel, der skal korrigeres efterfølgende, mens størstedelen af arbejdet er lavet og tiden sparet.

Figur 2. Manuelle og automatiske deloplande.

Sammenligning af befæstelsesgrader Figur 3 viser et villaområde, hvor der er fundet befæstelsesgrader via luftfotos med CIR-data, samt traditionelt med overslagstal

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

for yderlige befæstede arealer ud over huset (25 pct. af tagarealet). Overslagstallet skal estimeres for hver boligtype område. Befæstelse bestemt med luftfotos giver et mere varieret billede end overslagsmetoden. Ved at benytte luftfotos fanges variationen i store terrasser og skure, hvilket ellers ville kræve manuel optegning. I overslagsmetoden er hele vejmatriklen i dette tilfælde sat til 100 pct. befæstet, hvilket ikke altid er rigtigt, idet der mange steder findes en grøn rabat eller lignende. Ved at benytte luftfotos findes det faktiske befæstede areal. Der kan være problemer med trampoliner, bar jord og andre mørke genstande, der reelt set ikke er befæstede arealer, men som bliver klassificeret som sådanne. Grus volder ligeledes problemer, dens lyse farve forveksles let med stenbelægning, lyse tagflader ol. I gennemsnit ligger befæstelsesgraden per matrikel fundet med luftfotos 11 procentpoints højre end overslagsmetoden.

Figur 3. Befæstelse ud fra overslagsmetode og automatisk klassificering af luftfoto.

Figur 4 viser befæstelsesgrader fra Naturstyrelsen i 10 x 10 m grid samt automatisk ud fra luftfotos 16 x 16 cm grid. Disse data er aggregeret til 100 x 100 m grid. I forhold til Naturstyrelsens befæstelsesgrad ligger luftfotometoden 20 procentpoint under i gennemsnit per gridcelle. Naturstyrelsen benytter standardværdier som f.eks. 20 pct. for grønne områder og 35 pct. for haver, som med luftfotometoden kun vil få en befæstelse, hvis der rent faktisk findes befæstede arealer. Alle veje er mindst 10 m brede pga. opløsningen i Naturstyrelsens data. Derfor er det ikke overraskende, at luftfotometoden ligger lavere.

Figur 4. Befæstelsesgrader fra Naturstyrelsen og automatisk klassificering af luftfoto.

Konklusion De udviklede GIS-værktøjer kan generere deloplande af sammenlignelig kvalitet som ved manuel optegning. Metoden er anvendt i flere hele kommuner og har vist sig væsentligt tidsbesparende.

Samtidig giver GIS-værktøjet til automatisk beregning af befæstelsesgrader resultater, der er sammenlignelige med manuelle metoder. Sammenlignet med manuelt bestemte befæstelsesgrader for et villaområde kalkulerer værktøjet en smule højere befæstelsesgrader. Naturstyrelsens kortlægning af befæstelsesgrader, der er udarbejdet meget groft og til et andet formål, viser befæstelsesgrader, der ligger væsentligt højere end de to andre nævnte metoder.

Værtøjerne har været en stor hjælp til udarbejdelse af oversvømmelseskort i forsyningsselskaberne. Fremover kan værktøjerne bruges ved de forestående konsekvensberegninger af klimatilpasningstiltag i urbane og/eller rurale områder, idet værktøjet til lokalisering af overfladetyper også kan anvendes uden for de kloakerede områder (typisk urbane).

43

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

Fra godstrafik til bæredygtig bydel Godsbanearealet i Aalborg bliver omdannet til et grønt byområde, der bygger på sundhed og bæredygtighed. De gamle sporarealer forvandles til park med regnbede. Al ny bebyggelse får grønne tage, og et nyt rekreativt landskab kan håndtere ekstremregn. Og området holdes fri for biler.

Af | Arkitekt Karin Højlund, Plan og Byg, Teknik- og Miljøforvaltningen, Aalborg Kommune

Det er snart 15 år siden, der sidst har kørt godstog på Godsbanearealet i Aalborg.

Siden godstrafikken stoppede, har arealer og bygninger været udlejet til forskellige formål. En stor del af disse lejemål var ved processens start tæt på at udløbe, og kombineret med et initiativ til at etablere en uddannelsescampus i området blev omdannelsen med ét aktuel. Processen blev igangsat ultimo 2008, og planerne kunne vedtages i december 2010. Projektet har nydt stor politisk opbakning og haft mange interessenter i kulissen allerede fra den spæde start. Idéudvikling, debat, arkitektkonkurrence og planproces er blevet gennemført i et tæt samarbejde mellem Aalborg Kommune, DSB Ejendomsudvikling A/S og projektets øvrige eksterne aktører.

Godsbanearealet ligger unikt placeret i spændingsfeltet mellem den tætte by og grønne kiler og i umiddelbar tilknytning til byens og regionens kollektive trafikknudepunkt. Hvor området tidligere, qua sin funktion, har udgjort en barriere for vigtige sammenhænge i byen, bliver der med omdannelsen skabt et netværk af nye rekreative forbindelser og mødesteder.

En bæredygtig bydel - i bred forstand Et overordnet mål med omdannelsen er at skabe et grønt byområde, der bygger på sundhed og bæredygtige principper. Netop det brede bæredygtighedsperspektiv har været tænkt ind i processen fra starten og er i lokalplanen konkretiseret i forskellige

44

temaer vedr. byrum og byliv, arkitektur og kulturarv, natur og landskab, trafik, klima og energi, samt lokal afledning af regnvand.

Det er arkitektfirmaet Polyform (i samarbejde med Niras for så vidt angår LAR-

løsningerne), der står bag helhedsplanen for Godsbanearealet. Helhedsplanen tager afsæt i jernbaneterrænets struktur og kulturhistorie og giver området en robust struktur og identitet fra dag et. De gamle sporarealer

På Campuspladsen placeres et stort siddemøbel der i sin udformning leder tankerne hen på områdets tid som Godsbanearealet (de oprindelige sveller kunne ikke bruges pga. forurening). Pladsen er udformet så den fungere som forsinkelsesbassin ved ekstremregn.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

Tv.: Luftfoto 2010. Skinnerne tegner en tydelig vifteformet struktur i området.

Th.: Fra familieboligerne kan man se ud over ungdomsboligernes tagterrasser og grønne tage og arealet hvor ’Jernbaneparken’ vil blive anlagt. Boldbanerne udgør forsinkelsesbassiner ved ekstremregn. Den 1. etape af Jernbaneparken forventes færdiganlagt medio 2014.

omdannes til offentligt tilgængelige parkog aktivitetsarealer og er med til at flette området sammen med resten af byen. På kanten af parkarealerne etableres tæt bebyggelse og herimellem en ensartet belægning,

der som et tæppe binder de bebyggede arealer sammen. Skinner, lygter og andre elementer fra områdets tid som godsbaneareal genbruges og medvirker til at skabe et byområde med historisk autenticitet.

Med fokus på den sociale bæredygtighed er det aktive og mangfoldige liv i området søgt sikret via en bred vifte af byrum, via varierede anvendelsesmuligheder i bebyggelsen – fra boliger og uddannelsesinstitutioner til lettere erhverv og butikker - samt via krav om publikumsorienterede funktioner og åbne facader i bygningernes stueetage.

Lokalplanen stiller krav om, at byggeri til boliger, hoteller og institutioner skal opføres som byggeri i lavenergiklasse 2015 jf. bygningsreglement BR 2010. Niveauet blev fastlagt i en balanceret afvejning mellem et højt ambitionsniveau for lavenergi og de arkitektoniske og byrumsmæssige konsekvenser ved skærpede krav til lavenergiklasse.

Friarealer med lokal afledning af regnvand Friarealerne tænkes samlet set omdannet til et rekreativt landskab, som kan mere end at være smukt: Det skal også kunne håndtere fremtidens nedbørsudfordringer.

Overfladevand, der normalt havner i byens kloak, afledes lokalt og omdannes i rekreative elementer, som renser luften, skaber stor biodiversitet og forbedrer vilkårene for dyreliv. Der etableres grønne tage på al ny bebyggelse, regnbede i såvel parker som

byrum samt grønne plæner og aktivitets- og opholdsarealer, der samtidig udgør forsinkelsesbassiner ved ekstremregn. På sigt er det visionen, at Østerå skal åbnes gennem Godsbanearealet og via Karolinelund føres frem til Limfjorden. Åen vil kunne aftage en del af det rensede regnvand fra Godsbanearealet, og udover de rekreative værdier, som en åbning af åen vil tilføre byen, vil kapaciteten for regnvand øges og åens miljøtilstand forbedres.

Bæredygtig transport Med sin beliggenhed tæt ved Aalborg Station og Aalborg Busterminal har Godsbanearealet nogle oplagte fordele set ud fra en bæredygtighedsvinkel. Det er målet så vidt muligt at friholde området for biltrafik, at fremme brugen af cykler og at sikre en optimal sammenhæng med banegården og busterminalen. Planen er indrettet, så færdsel i området sker på fodgængeres og cyklisters præmisser: Vejadgang sker i kanten af området, og kravet til parkering tilpasses et princip om dobbeltudnyttelse og den stationsnære beliggenhed. Inden for området er der fastlagt et veludbygget gang- og cykelstinet, der sikrer gode forbindelser til de omkringliggende byområder, gode forbindelser internt i området og let adgang til banegården og busterminalen.

Status I den nordvestlige del af Godsbanearealet er det nye byområde ved at tage form.

45

Teknik & Miljø / Oktober 2013 klima

Skolebygningen til Aalborg Studenterkursus og Boligforeningen Fjordblinks familie- og ungdomsboliger er taget i brug, og SOSU Nord og VUC & hf’s byggeri i tilknytning til godsterminalen er undervejs. Herudover er områdets parkeringsbygning på trapperne, ligesom der er givet tilsagn om støttet boligbyggeri oven på butiksarealer, herunder en dagligvarebutik. Langs de opførte byggerier ses kanaler, der skal lede regnvandet videre i systemet. Foran Studenterkursus er et regnbed kantet med gamle jernbaneskinner. Fra boligbyggeriets øverste etage har man udsyn over attraktive tagterrasser, grønne tage og Jernbaneparken - et af de centrale aktivitets- og opholdsarealer - der er ved at blive anlagt.

de overordnede rammer for en bæredygtig udvikling af området, og visionerne er konkretiseret i helhedsplanen og i planlægningen, der både favner og afvejer de mange forskellige hensyn.

Ser man på byområdet, der skyder frem, ser det ud til, at den ligeværdige dialog og fælles vision har bidraget med ejerskab og konsensusløsninger, der frembringer stor værdi til området som helhed for alle parter, fra en tidssvarende og varieret arkitektur, hvor lavenergi, LAR-løsninger og fællesfaciliteter er indarbejdet i arkitekturen, til inviterende byrum, der skaber en fælles platform for områdets brugere og fortæller historie ved genbrug af elementer fra Godsbanearealets fortid.

Erfaringer Projektet er et vellykket eksempel på, hvordan den dialogbaserede proces resulterer i en stærk overordnet vision for byområdets omdannelse. Parterne har sammen fastsat

Læs mere på www.aalborgkommune.dk/ Godsbanearealet

46

Aalborg Studenterkursus med grønt tag og åbne stueetager, der bidrager til oplevelsen af liv i byrummet.

Se

rv ice

alu |V e|

s Re

po ns

ibi

lity

Miljøteknologier til det bæredygtige samfund Effektiv forsyning gennem innovative løsninger • Ny måleteknologi styrker beredskabet ved drikkevandsforurening • Ny teknologi omdanner slam til CO2 fortrængende energi

Nye teknologier fra Krüger

• Radar og intelligent styring af spildevandssystemet forebygger oversvømmelser

• STAR Control® Styrer afløbssystemer og renseanlæg effektivt

Klar til handling? Det er vi...

• TECTA™ Finder hurtigt kilden til drikkevandsforureningen

Tlf. 3969 0222

• Exelys™ Får mere energi ud af slam

Scan koden og læs mere om fremtidens vandløsninger

www.kruger.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2013 trafik & veje

Pendling binder danske byer sammen Vi pendler mere end nogensinde, og de største byer er nu hægtet sammen i en stor ’Danmarksby’. 30 års statistik tegner billedet af en ændret dansk geografi, hvor flere kommuner må se sig flettet ind i større byregioner.

Af | Thomas Sick Nielsen, seniorforsker, DTU og Henrik Harder, lektor, Aalborg Universitet

I forbindelse med projektet ’Byen, Vejen og Landskabet’, der blev støttet af RealDania, blev der arbejdet med kortlægning og analyser af pendlingen baseret på Danmarks Statistiks arbejdsstyrkestatistik, der giver enestående muligheder for at følge, hvordan kombinationer af bolig og arbejdssteder, som befolkningen vælger, ændrer den danske geografi år for år.

Et af hovedprodukterne var en kortlægning af pendlerflow, der giver et overblik over, hvordan den danske geografi består af en række stærke centre omgivet af store oplande, hvorfra pendligen bygges op ind mod centrene, særligt Østjylland og København.

Kortene for 1982, 1992 og 2002 er nu blevet

48

gentegnet for at få flest mulige detaljer med – og opdateret til 2012 - så 30 års pendling kan betragtes.

Længere afstande 30 års udvikling i pendling har budt på markante stigninger i pendlingsafstanden.

Den gennemsnitlige pendlingsafstand har rykket sig fra knap 12 km i 1982 til knap 20 km i 2012 (Figur 1 næste side). Tallene dækker over store forskelle, hvor en stor del af den arbejdende befolkning foretrækker ret korte afstande mellem hjem og arbejde, mens en mindre del pendler meget langt.

I de sidste 30 år har vi både set en bred forlængelse af pendlingsafstandene, f.eks.

i form af et markant fald i, hvor mange der bor og arbejder i samme kommune, og en voldsom vækst blandt pendlere med meget lange pendlingsafstande.

Udviklingen har sat sit præg på danmarkskortet og betyder, at vi har bevæget os fra et større antal byer og arbejdsmarkeder til et mere og mere sammenhængende land, hvor de store befolkningskoncentrationer i Østjylland og på Sjælland spiller en afgørende rolle for det meste af landet.

Særligt udviklingen i Østjylland har i den 30-årige periode bevæget sig mod markant forøget integration i båndet mellem Randers og Kolding, inklusiv Viborg og Silkeborg. En stor del af Sjælland var et stærkt integreret

Teknik & Miljø / Oktober 2013 trafik & veje

område allerede i 1982, og udviklingen har her derfor været mindre markant, dog er der sket en øget integration mellem Vest- og Sydsjælland og hovedstadsregionen.

USA har rekorden Er denne udvikling så en naturlov? Det er den selvfølgeligt ikke, men den følger en velstandsstigning, en stigning i uddannelsesniveau og specialisering og en løbende udbygning af transportinfrastrukturen til at imødekomme efterspørgslen. Vil udviklingen fortsætte? Det kan den ihvertfald godt.

Pendlingsafstanden i Danmark ligger højt i forhold til andre europæiske lande, men ikke så højt som f.eks. USA, der med 27 km som gennemsnitsafstand mellem hjem og arbejde formentligt holder rekorden på verdensplan. De senere års udvikling peger dog også på, at konjunkturer, geografi og infrastruktur spiller en rolle, og at udviklingen kan tilpasse sig nye forhold.

I det seneste ti-år, perioden 2002-2012, er væksten i pendlingen i det østjyske bybånd fortsat og har bidraget til at gøre byregionen ’bredere’. Den sammenhængende byregion er nu rykket langt ind i Midtjylland, hvorfra der tiltrækkes pendlere til de større byer i Østjylland. På Sjælland ses et nyt mønster, hvor væksten i pendlingen i Nordsjælland er stoppet, mens den fortsat øges på Vestsjælland.

Andre nyheder fra de sidste ti års vækst er en væsentlig forøgelse i pendlingen mel-

lem de største byområder, f.eks. mellem de centrale dele af Hovedstadsområdet, Aarhus og Odense; samt mellem Aalborg og Aarhus.

Det er ikke muligt at pege på årsager med de foreliggende data og analyser, men et kvalificeret gæt er, at vi her både ser effekter af trængsel i hovedstadsregionen og af finanskrise og faldende beskæftigelse, der har presset nogle arbejdstagere til større fleksibilitet ifht. job og bolig.

Figur 2: Kortene er baseret på oplysninger om pendling mellem sogneklynger pr. 1.1 1982, 1992, 2002 og 2012 – fra Danmarks Statistiks registerbaserede arbejdsstyrkestatistik. Kortlægningen er baseret på luftlinier mellem bolig og arbejdssted og opsummerer på dette grundlag, hvor mange pendlere der starter, slutter eller kommer forbi en given 2x2 km celle.

Kortet viser centralitet, regionale strukturer og sammenhænge. 3D kortene viser antallet af pendlere i både farver og højde. Gul svarer til mindst 1000 pendlere i 2012, sort svarer til over 50000. Kortene for 2002, 1992 og 1982 er for at opnå sammenlignelighed justeret for beskæftigelsens størrelse i forhold til 2012.

Betydning for kommuner Udviklingen i pendlingsmønstrene har bred betydning for de kommunale økonomier og planlægningshorisonter. De fleste kommuner har vigtige relationer til andre som enten arbejdssteder eller bosætningsområder for arbejdstagere. Flere og flere må se sig flettet ind i større byregioner. Nogle må se sig relativt marginaliseret i forhold til en udviklingsdynamik, der i stigende grad hægter de største byer sammen i en dominerende ’Danmarksby’.

Der er gode spørgsmål knyttet til, hvilke udviklingslommer der kan findes i kanten af de stærke centerområder, hvad milliardinvesteringerne i jernbaner og den stigende trængsel vil betyde for systemet, hvilke følsomheder samfundet udvikler over for fremtidige konjunktur udsving og stigende energipriser, samt hvad stigende langdistance pendling og dobbelt bosætning betyder for miljø og livskvalitet.

Figur 1: Gennemsnitlig vejafstand mellem hjem og arbejde for pendlere med bopæl og arbejdssted inden for Danmark. Tal for 1982, 1992 og 2002 er forfatternes egne beregninger på baggrund af pendling mellem sogne. Tal for 2006-2012 er fra Danmarks Statistik, statsitikbanken. dk og baseret på bopæls og arbejdsstedadresser.

49

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Trafik & veje

Ny rapport om de kommunale vejes tilstand Vejenes belægning er blevet dårligere de seneste år, og forringelsen er størst på lokalveje i land og by. Det konkluderer SAMKOM i sin rapport ”Belægningsindekset 2011”.

Af | Ulrike Micha Noa Nielsen, kommunikationsmedarbejder, SAMKOM-sekretariatet

Resultatet fra ”Belægningsindekset 2011”, der giver et overblik over udviklingen af kommunevejenes tilstand, viser, at belægningstilstanden på trafikveje i by og på land er bedre end på lokalveje i by og på land.

Tendenserne over perioden 2009 til 2011 indikerer et fald i belægningstilstanden på landsplan. Faldet er størst for lokalvej i by og på land. Resultatet dækker over forskellige udviklingsbilleder i de enkelte kommuner – nogle kommuner har fået en bedre tilstand, nogle en dårligere og andre en uændret tilstand.

Indekset er en overbygning til kommunernes vejvedligeholdelsessystemer og består af tre indeks, der giver et overblik over belægningstilstanden og udviklingen på vejnettet.

• Det Funktionelle Indeks (FI) er det serviceniveau, vejbelægningen tilbyder trafikanterne og vejens naboer. Det kan eksempelvis være med henblik på kørselskomfort, sikkerhed, støj, æstetik og slitage på køretøjerne. En dårlig, funktionel tilstand kan være forårsaget af en dårlig strukturel tilstand eller af klima, trafikslid og opgravninger.

Udviklingen i de tre indeks er vist for hver af de fire vejklasser samt for de deltagende kommuners samlede vejnet.

Rapporten er nummer to i rækken siden kommunalreformen. Belægningsindekset er tidligere beregnet i 2009 samt hvert år i perioden 1998-2005.

• Fornyelsesindeks (AI) viser indsatsen på slidlagsområdet i de sidste ti år. Indekset angives som et vægtet gennemsnit af de arealer, der har fået slidlagsfornyelse inden for den seneste ti års periode, som procent af det samlede areal. Strækninger, der er et år gamle vægtes med en faktor 10, strækninger, der er to år gamle med en faktor 9 og så videre.

Figur 2. Udviklingen i belægningsindekset over perioden 2009-2011

• Det Strukturelle Indeks (SI) er et udtryk for vejkonstruktionens strukturelle tilstand, dvs. hvor god belægningen og de enkelte lag i vejens konstruktion er til at modstå de kræfter, der forårsages af trafikbelastninger.

Man kan sige, at den strukturelle tilstand er den bæreevnemæssige tilstand eller holdbarhed. En dårlig strukturel tilstand øger risikoen for, at skader opstår efter et lille antal trafikbelastninger.

Fælles for FI og SI er, at de angives på en skala fra 0, som er det mest kritiske, til 10, som er det perfekte niveau. De beregnes på baggrund af oplysninger fra de eksisterende, systematiske hovedeftersyn af vejene i kommunerne. Under forudsætning af, at der har været en jævn udskiftning af slidlagene over de sidste ti år, kan en AI-værdi på 4 opfattes som en fornyelse af slidlagene på cirka fire procent af vejnettet hvert år.

Om SAMKOM

Figur 1. 60 kommuner deltager i ”Belægningsindekset 2011” med egne belægningsdata svarende til gyldige skadesregistreringsdata fra 30.339 km kommuneveje (ca. 43 % af det kommunale vejnet).

50

SAMKOM er et samarbejde mellem KTC og Vejdirektoratet om at skabe et overblik over udviklingen på vej- og trafikområdet i kommunerne. Dette gøres blandt andet ved at fremstille nøgletal.

Læs mere på www.samkom.dk

Beplantede infiltrationsbede som dette vejbed i Brønshøj er en af de ”nye teknologier”, som udfordrer kendte løsninger som olieudskillere, sandfang og forsinkelsesbassiner. Men selvom fagfolk ved, at de nye løsninger renser bedre, lider de under manglende dokumentation og driftserfaringer.

Beskidt regnvand stopper nye løsninger Tvivl om regnvands renhed bremser ofte nye løsninger til håndtering af regnvand i byer.

Der er behov for flere pilotforsøg, og at kommunerne tager nye briller på og ser den store helhed, mener EnviDan. Af | Simon Toft Ingvertsen, miljøkemiker, Ph.D, EnviDan A/S

Behovet for klimatilpasning af byernes afløbssystemer er en realitet i de fleste kommuner, og set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det attraktivt at opnå dette ved at holde den fornødne mængde regnvand ude af kloakken. For at opnå stor effekt er det specielt attraktivt at fokusere på arealer som veje og parkeringsarealer, men det er samtidig en løsning som udfordres af miljølovgivningen samt en stigende efterspørgsel på rent vand, f.eks. til rekreativt brug og genanvendelse i byerne.

For selvom regnvand umiddelbart synes at være rent, er det et faktum, at når regnen rammer byens befæstede overflader, i særdeleshed de trafikbelastede overflader, forringes kvaliteten af vandet ofte i en sådan grad, at det ikke kan ledes direkte ud i vandmiljøet eller udnyttes til rekreativt brug uden en forudgående rensning.

Forureningen ophobes på overfladerne i tørvejrsperioderne, og kilderne til de problematiske stoffer er mangfoldige og omfatter bl.a. ufuldstændige forbrændingsprocesser, forvitring og slid af køretøjer, veje og bygningsmaterialer, benzin og oliedryp m.m. De mest kendte problemstoffer er en håndfuld tungmetaller, herunder kobber, zink og bly, samt olie- og tjærestoffer (PAH), mens fosfor også i nogle tilfælde kan udgøre et problem. Desuden kan plastblødgørere og rester fra vaskemidler, sprøjtemidler, bygningsmaterialer mv. være at finde i regnvandet afhængig af aktiviteterne i området.

Der har efterhånden været gennemført en række målinger af forureningsindholdet i regnvand fra byer i Danmark, men trods en ihærdig indsats må man erkende, at det stadig ser skidt ud med evnen til at forudsige kvaliteten af regnvand fra forskellige overflader nøjagtigt. Og spørgsmålet er, hvor meget bedre det kan gøres, for det eneste billede, der tegner sig ud fra de tilgængelige data, er en utrolig variation, både fra regn til regn samt fra sted til sted.

Dette billede bekræftes af de omfattende internationale datasæt, som i det store hele heller ikke bidrager til nogen større forståelse af dynamikken.

Husk helhedsbetragtningen!

I foråret 2013 har Naturstyrelsen lagt navn til en rapport om risiko for grundvandsforurening ved nedsivning af regnvand fra tagflader og befæstede arealer. Her har man identificeret 267 stoffer, som kan optræde i byens regnvand, og ud af disse skønnes det, at 153 stoffer potentielt kan udgøre en risiko for grundvandet som følge af nedsivning. Det konkluderes desuden, at indtil bedre data foreligger, kan det ikke anbefales at nedsive regnvand i byområder med særlige drikkevandsinteresser.

Med sådanne konklusioner lyder det umiddelbart som om, nedsivning af regnvand er en meget dårlig idé, og rapporten har givet51

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Trafik & veje

vis fået mange kommunale miljømedarbejdere til at synke en klump og genoverveje samtlige af deres nedsivningstilladelser til regnvand.

Man kan i flere henseender diskutere, hvor hensigtsmæssig denne rapport er, bl.a. i relation til fremgangsmåden og perspektiveringen, men det væsentligste kritikpunkt er, at den totalt negligerer helhedsbilledet og alene fokuserer på den skade, som muligvis kan påføres vores grundvand, hvis nedsivning tillades. Den lægger ikke op til den helhedsbetragtning, som der ellers opfordres til i forslagene til vandplanerne. Her anføres det, at tilladelser til øget forurening kan gives, såfremt det vil medføre, at miljøet samlet set belastes mindre, samt at tilladelser til aktiviteter, der understøtter klimatilpasningsindsatser, bør prioriteres.

Det handler altså om at have de store briller på i forbindelse med lokal håndtering af regnvand, og ikke kun tænke isoleret på de enkelte udledninger, men på alle afledte effekter. Dette er dog uden tvivl en svær opgave at løfte ude i kommunerne, hvor udfaldet i de konkrete sager givetvis vil afhænge meget af personlige værdier og mavefornemmelser. Men i mangel på brugbare nationale retningslinjer må man ty til autodidaktikken og prøve sig frem. Man må vove pelsen lidt, og i den sammenhæng er det vigtigt, at der accepteres nogle fejlskøn, for ellers ender vi med ikke at få afprøvet nye løsninger, f.eks. til klimatilpasning.

Nye renseløsninger – just do it Der findes efterhånden mange regnvandsløsninger, som adresserer rensning af regnvand. Men der kan stilles mange spørgsmål, f.eks.

hvilke løsninger kan hvad, og hvor længe kan de levere kvaliteten?

Til rensning af vejvand opfattes olieudskillere, sandfang og forsinkelsesbassiner ofte som de bedst tilgængelige teknologier (BAT), men der eksisterer i dag mange andre lokale løsninger, grønne som grå, der rent rensningsmæssigt markant udfordrer denne opfattelse. Som eksempler kan nævnes beplantede infiltrationsanlæg, også kendt som vejbede og infiltrationsgrøfter, dobbeltporøs filtrering, skivefiltre og syntetiske filtermaterialer, mv. Men på trods af at mange fagfolk godt ved, at disse renser bedre, så lider mange af de ”nye” teknologier under to forhold, nemlig mangel på solid dokumentation for deres tekniske formåen og mangel på driftserfaringer.

Der er for nuværende en række pilotforsøg i gang for at dokumentere nye anlægs renseeffektivitet, og der ventes i spænding, mens de første resultater tikker ind. Men i virkeligheden er der brug for mange flere pilotforsøg, og det er vigtigt, at alle bidrager til processen. I dag er det primært nogle få forsyningsselskaber, som betaler for denne dokumentation i samarbejde med de modige kommuner, som har været villige til at tillade forsøgene på trods af de miljømæssige uklarheder. Vel vidende at det kan være forbundet med økonomiske og miljømæssige usikkerheder, og at vejen gennem forsyningssekretariatet ikke nødvendigvis er enkel, så er der flere, der bør tage udfordringen op og bidrage til den samlede erfaringspulje. For at afslutte dette litterære spark bagi refereres meget passende til det kendte sko-slogan: Just do it!

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Planlægning

Regnvand respekterer ikke matrikelgrænser LAR-projekter kalder på samarbejde og innovation. Ny publikation viser ni europæiske eksempler på, hvordan alle relevante parter kan samarbejde om at håndtere ekstremregn i byer.

Af | Sødde Clemensen, landskabsarkitekt MDL, GBL gruppen for by & landskabsplanlægning Aps

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har siden 2012 igangsat en række udviklingsprojekter med fokus på klimatilpasning. Nu udgives publikationen ”Regnvand i byen - 9 europæiske LAReksempler” som et af disse projekter. Publikationen opfordrer til, at der fortsat afprøves metoder, og at disse evalueres og tilpasses, så vi kan blive dygtigere til at håndtere de øgede regnmængder, der vil falde i de kommende år.

Samarbejde, jura og økonomi Mange mennesker beskæftiger sig i disse år med klimatilpasning på mange forskellige niveauer og med forskellige tilgange. Målet er dog det samme, nemlig at indrette vores lande og byer, så de kan håndtere de klimatiske forandringer, som fremtiden vil byde på.

Da regnvand ikke respekterer matrikelgrænser, er der i reglen mange aktører involveret i LAR-projekter. I realiseringsfasen af et LAR-projekt skal der bruges kræfter på det organisatoriske plan og på at definere skæringsflader for ansvar, drift og økonomi. Grundejere i områder med tilslutningsret og -pligt til det fælles kloaksystem skal have denne ret og pligt ophævet ved kommunen for at kunne realisere et klimaprojekt, hvor regnvand afkobles. Forsyningsselskaberne skal tage højde for, at de kan overholde deres serviceniveau over for grundejerne, så der er en del lovmæssige forhold, der skal afklares undervejs.

Klimatilpasningsprojekter kræver, at man samarbejder innovativt og alternativt på tværs af faggrænser. Det kræver, at man samler viden, ser muligheder og afprøver og forbedrer samarbejdet løbende i en gensidig tillid. Hvis der arbejdes fagligt snævert, og klimatilpasningsarbejdet kun håndteres ud fra én parts synspunkt, kan det medføre, at mange andre muligheder afskæres. Den valgte løsning bliver ofte ikke til helhedens fordel, og valget kan få økonomiske konsekvenser for andre end tilsigtet.

Grib chancen, se muligheden Publikationens eksempler fra ind- og udland er tænkt som inspirationskilde til design og indhold, men også til den proces, der ligger

forud for realisering af en overordnet klimatilpasningsstrategi.

Eksemplerne er valgt ud fra et ønske om at belyse, hvordan forskellige situationer og forhold kan gøre det oplagt at implementere LAR-løsninger. Det kan være ved byggemodningsprojekter på jomfruelig jord, byomdannelsesprojekter hvor udtjente industri- eller havneområder overgår til andre formål, eller hvis man står over for en nødvendig investering i et område, der til stadighed oversvømmes på grund af et underdimensioneret ledningsnet. Alle eksempler hvor lokal afledning af regnvand måske forholdsvis enkelt kunne implementeres, så regnvand forsinkes, fordampes og nedsiver lokalt, frem for at blive ledt direkte i ledningsnettet. Eksemplerne sætter særligt fokus på situationer, hvor LAR-løsninger tilfører stedet større værdi i form af aktivitetsmuligheder, forskønnelse og naturoplevelser.

Publikationen ”Regnvand i Byen, 9 europæiske LAR-projekter” er udarbejdet af GBL gruppen for by & landskabsplanlægning.

Se og download publikationen ”Regnvand i Byen, 9 europæiske LAR-projekter” fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters hjemmeside www.mbbl.dk/publikationer

Foto: GBL gruppen for by& landskabsplanlægning

53

Teknik & Miljø / Oktober 2013 Planlægning

Høje-Taastrup: Fingerplanen – handsken passer på mange områder, men strammer også lidt om hånden Fingerplanen er en unik plan, som på mange områder passer med de projekter og visioner, som allerede eksisterer i Høje-Taastrup Kommune. På nogle områder strammer handsken dog lidt om hånden. Et nyt forslag til en kommuneplan skitserer, hvordan Høje-Taastrup vil arbejde videre med Fingerplan 2013.

Byrådet behandler først udkast til den ny kommuneplan i oktober måned, men her løftes alligevel sløret for administrationens anbefalinger om planen.

Af | Lilli Marie Nielsen , journalist, KTC

Fingerplan 2013 med det grønne islæt hilses velkommen i Høje-Taastrup Kommune.

- Samlet set er Byrådet godt tilfredse med Fingerplan 2013, og vi arbejder ihærdigt videre med de principper, som planen lægger op til. Byrådet har dog også kritikpunkter på planen. Planen falder rigtigt godt i tråd med det byudviklingsarbejde, som Høje-Taastrup Kommune har haft fokus på gennem flere år, siger udviklingskonsulent i Høje-Taastrup Kommune, Dorte Færregaard Jensen.

Administrationen har netop lagt sidste hånd på et udkast til en ny kommuneplan 2014, der blandt andet bygger videre på principperne i Fingerplanen.

Byrådet har endnu ikke færdigbehandlet kommuneplanen, men der er alligevel givet grønt lys til, at nogle af administrationens anbefalinger kan skitseres nedenfor.

Forlængelse af grønne kile Fingerplanen foreslår blandt andet et samarbejde omkring forlængelse af den grønne kile fra Fløng videre til Roskilde fjord. Byrådet har meldt tilbage, at man gerne deltager i et samarbejde om planlægning af denne forlængelse af den grønne kile.

Fingerplanen åbner desuden mulighed for, at der fremover kan indpasses klimatilpasningsanlæg i de regionale grønne kiler. I Høje-Taastrups forslag til ny Kommuneplan 2014 indstiller administrationen retningslinjer, som gør det muligt at indpasse klimatilpasningsanlæg både i de regionale grønne fingre, men også i byernes grønne strukturer.

Kommunen har allerede gennemført et klimatilpasningsprojekt - Selsmosen vandaktivitetspark. Parken fungerer både som forsinkelsesbassin for store regnmængder og som en blå aktivitetspark.

54

Byomdannelse/byudvikling Fingerplanen rummer principper og regler for arbejdet med byudviklingen. Et af kodeordene er byfortætning og udnyttelse af de byområder, der er i Hovedstadsregionen, således at der spares på behovet for ny byzone.

Byomdannelse og byudvikling er ikke nyt for Høje-Taastrup – Byrådet fortsætter ad det spor, man har fulgt i mange år, og som følger principperne i Fingerplanen.

Eksempelvis har Taastrup Bymidte gennemgået en større omdannelse med trafikomlægning, nyanlæg af hovedgaden og indpasning af nye byggerier. Senest er byggeriet af Taastrup Torv ved stationen åbnet i september, og omdannelsen af bymidten er dermed gennemført.

260.000 etagemeter Kommunen har et stort byudviklingsprojekt i støbeskeen, som har til formål at skabe bedre sammenhæng i Høje Taastrup by, indpasse betydelige byggemuligheder og skabe en ny trafikstruktur. Projektet hedder Høje Taastrup C. Resultatet forventes at blive en tættere, aktiv og mere levende bymidte. Projektet er meget stort – i alt 260.000 etagemeter ekstra bebyggelse i området.

Netop nu er projektet – NærHeden – under realisering. NærHeden er et byudviklingsprojekt i Hedehusene by på arealer syd for Hedehusene station. I et samarbejde med RealDania By er der dannet et partnerskab, som skal realisere visionerne (se mere på www.naerheden.dk).

Fingerplanens regler strikse for landsbyer Men selvom Fingerplanen og Høje-Taastrup Kommunes planer stemmer godt overens, så er der alligevel et enkelt område, hvor Byrådet synes, at planen strammer lidt for meget.

Fingerplan 2013 • Fingerplan 2013 kom den 30. august, og den er en revision af Fingerplan 2007.

• Fingerplan 2013 er en plan med grønne fingre, især i forhold til at få klimatilpasset hovedstadsområdet. Som noget nyt kan de grønne kiler derfor bruges til klimatilpasning, eksempelvis tillades det at anlægge opsamlingsbassiner.

• De væsentligste ændringer i Fingerplan 2013 er: - De grønne kiler kan bruges til klimatilpasning - Nye grønne bykiler i storbyområdernes eksisterende grønne områder - Et overordnet regionalt stinet skal forbedre adgang til grønne kiler - Grønne kiler langs Køge Bugt- og Roskildefingeren forlænges - Klar strategi for erhvervslokalisering med ”rette virksomhed på rette sted” - Kommuner kan zonere eksisterende erhvervsområder til virksomheder med særlige beliggenhedskrav • Ifølge Fingerplanen 2013 vil Naturstyrelsen invitere de berørte kommuner til dialog om nye grønne bukiler og nye grønne kiler. Desuden inviteres der til projekt-samarbejde mellem Naturstyrelsen og berørte kommuner om en fokuseret udbygning i Ring 3.

(Kilde: Naturstyrelsen)

- I kommunen er der to byzone landsbyer, Sengeløse og Reerslev, inden for den såkaldte fjerde grønne ring i Fingerplanen, som Byrådet gerne vil udvikle, eksempelvis ved at planlægge for seniorboliger eller boliger til unge familier. Derved kunne udviklingen bredes ud, så det ikke kun er i stationsbyerne, at der sker noget. Men byrådet har hver gang fået nej med henvisning til Fingerplanen, og det skaber lokal utilfredshed.

Her er Fingerplanens regler meget strikse og forhindrer, at landsbyerne kan have en bæredygtig udvikling, siger udviklingskonsulent Dorte Færregaard Jensen.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 planlægning

Lejre Kommune: Fingerplanen kan være en begrænsning Lejre Kommune betegner sig selv som hovedstadens økologiske forhave og vil derfor gerne planlægge så grønt og bæredygtigt som muligt. Men fingerplanen kan opleves som en stopklods for planlægningen i Lejre, der geografisk ligger uden for Fingerbyen, men stadig som en del af Fingerplanen.

Af | Lilli Marie Nielsen , journalist, KTC

Lejre Kommune er omfattet af den såkaldte Fingerplan for hovedstadsområdet. Rent geografisk befinder kommunen sig i udkanten af hovedstadsområdet, og helt uden for Fingerbyen. Det betyder, at byudvikling kun må være af lokal karakter og knyttet til nogle få byer i kommunen. Og det er ikke altid nemt. I planen betegnes Lejre som ”øvrig hovedstad” og befinder sig rent geografisk som en yder-kommune på kanten af planens ene finger. Og det er tilsyneladende ikke altid nemt at være yderste fingerled.

I hvert fald oplever Lejre, at Fingerplanen af og til bremser for kommunens planlægning. Også selvom Lejre synes godt om både Fingerplanen generelt og den reviderede plan for 2013.

- Vi er en landkommune med en lang række landbyer, som hver har deres særpræg og fællesskab. Det er en boform, vi også vil sikre i den fremtidige udvikling af hovedstadsområdet. Men det oplever vi, at Fingerplanen til tider modarbejder, siger planlægger i Lejre Kommune, Niels Rolf Jacobsen.

Han har et eksempel i ærmet, som illustrerer kommunens frustration over Fingerplanen. Eksemplet tager udgangspunkt i en lokalplan, som kommunen har lavet for en lille landsby.

Fingerplanens historie • Fingerplanen er en plan for Københavns udvikling, og det er den første byudviklingsplan i Danmark.

• Fingerplanen blev offentliggjort i 1947 af Egnsplankontoret for Storkøbenhavn. Initiativet kom fra Dansk Byplanlaboratorium, som blev træt af at vente på en plan fra Hovedstadskommissionen, og som derfor selv foreslog en overordnet plan, der skulle vise, hvor boliger, arbejdspladser og rekreative områder bedst kunne placeres og knyttes sammen med et hensigtsmæssigt trafiksystem.

• Forud for Fingerplanen blev der i 1936 udarbejdet en rapport om ”Københavnegnens Grønne Omraader, 1936”.

- Vi betegner os selv som hovedstadens økologiske forhave og vil gerne satse på bæredygtighed og berigende boligfællesskaber.

Og da vi skulle lave en lokalplan for en mindre landsby, ville vi skabe mulighed for, at de fem til seks gamle gårde med tiden kunne omdannes til for eksempel bofællesskaber.

Her blev vi mødt med tommelfingerreglen om, at der maksimalt kan omdannes én bolig per længe. Staten sagde nej med henvisning til fingerplanen, siger Niels Rolf Jacobsen.

Planen stækker os Planlægger Niels Rolf Jacobsen er meget frustreret over fingerplanens indflydelse på udviklingen i den pågældende landsby.

- Jeg forstår simpelthen ikke begrundelsen. For mig er det svært at se, at der er tale om andet end byudvikling af lokal karakter.

Vores nabokommuner Holbæk og Ringsted har ikke samme begrænsninger men kan sagtens lave bofællesskaber, så på den måde oplever vi, at fingerplanen stækker os, påpeger Niels Rolf Jacobsen.

Blandt andet derfor foreslår han, at det er på tide at se nærmere på grænsefladerne og zoneringen i Fingerplanen.

- Måske er det på tide at diskutere, hvor fingerplanens grænser skal gå, og

• Dansk Byplanlaboratorium ville undgå en byudvikling, som strittede i alle retninger, og foreslog derfor i stedet, at byen voksede ud i ”fingre” med S-bane i midten af hver finger og med grønne områder mellem fingrene – deraf navnet Fingerplanen.

hvordan hver egn kan bidrage til det rige og varierede udbud af boliger, der skal være i hovedstadsområdet. Vi er jo blevet langt mere mobile, så måske skulle man diskutere, om fingerplanen skulle udvides til hele Sjælland, siger Niels Rolf Jacobsen og henviser blandt andet til det såkaldte dialogprojekt ”Sjællandsprojektet”, som for flere år siden zonerede Sjælland og kategoriserede kommunerne.

Revideret plan ændrer kun lidt Den revidere Fingerplan 2013 blev offentliggjort i august, og selvom Niels Rolf Jacobsen betegner de nye grønne tiltag som positive, så ændrer det ikke meget for en kommune, der ligger uden for fingerbyen og de grønne kiler.

- Men jeg synes, det er positivt med de nye overordnede stinet, som kan have betydning for en landkommune som Lejre.

Vi satser jo blandt andet på øko-turisme og oplevelsesøkonomi i bred forstand, og derfor er det vigtigt at have et ordentligt cykelnet.

Det er en styrke, at der nu er fokus på et sammenhængende net i hele hovedstadsregionen. Men ellers tror jeg umiddelbart ikke, at den reviderede plan vil ændre en hel masse hos os, vurderer Niels Rolf Jacobsen.

nen, og ministeriet støttede den endda økonomisk, blandt andet fordi man regnede med, at der efter 2. verdenskrig ville opstå et beskæftigelsesmæssigt kaos.

• Fingerplanen er videnskabeligt inspireret af den engelse planlægger Ebenezer Howard og hans tanker om garden cities.

Ideen var at lave satellitbyer med effektiv offentlig og privat transport til bycentret i stedet for at udvide storbyer med nye bælter.

• Planens princip var at koncentrere fremtidig byvækst langs en række hovedfærdselskorridorer, der strakte sig som fingre ud over Sjælland fra ’håndfladen’ alias Københavns centrum.

Samtidig skulle kilerne mellem fingrene holdes fri for byggeri. Disse områder skulle være grønne arealer med plads til landbrug, udflugtsveje, stier og fritidsformål.

• Det visuelle finger-udtryk har vist sig at være så stærkt, at beslutningstagere lokalt og centralt har fulgt planens tanker op gennem tiden.

• Det daværende Arbejdsministerium og de omkringliggende kommuner syntes godt om pla-

• Fingerplanen har gjort det så godt, at den er blevet kanoniseret.

• I 2007 kom landsplandirektivet Fingerplan 2007.

• I august 2013 udstedte miljøminister Ida Auken Fingerplan 2013.

(Kilder: Naturstyrelsen, Dansk Bylaboratorium, Danmarks Natur- og Fredningsforening)

55

Teknik & Miljø / Oktober 2013 planlægning

Nudging:

Når kommunen puffer til borgerne Nudging handler om at give mennesker små puf i en ønsket retning uden forbud eller kontrol. Kommuner kan med nudging forandre borgeres adfærd på en blid måde - og så kan det være sjovt og billigt.

Af | Christina L. Hansen, student og Nina Svaneberg, konsulent, KL

Reklamer og detailhandel har længe lokket os til at gøre noget bestemt – tænk bare på, at mælken altid står bagerst i supermarkedet. Nu har også det offentlige Danmark fået øjnene op for mulighederne ved at styre indirekte i stedet for direkte gennem forbud og påbud. Fluer malet i toiletkummen, som mindsker fejlstråler, og at trappen er mere synlig end elevatoren, det er design, som påvirker vores adfærd. Kommunerne har mange gode muligheder for at puffe borgerne i den rigtige retning i udformningen af vores fysiske inde- og udemiljø, men der er også kritik af nudging som et manipulerende styringsredskab skabt af sparekrav.

Vi vælger det oplagte Nudging er et værktøj, som rækker videre end pisk og gulerod. Traditionelt styres der med love og regler for at få folk til at gøre det rigtige, og med sanktioner, som skal virke afskrækkende. Med nudging vælger vi selv, hjulpet lidt på vej for at vælge det rigtige og bedste for os selv på længere sigt – men vi har også muligheden for at vælge at gøre noget andet.

- Der er et stort potentiale i at bruge viden om nudging i kommuners strategiske arbejde med adfærdspåvirkning, siger Line Groes, direktør i det strategiske innovationsbureau IS IT A BIRD. - Særligt den offentlige sektor har brug for at udvide sin værktøjskasse, når der skal kommunikeres og udvikles handlingsplaner.

Regulering, trusler, afgifter og infokampag-

56

ner giver ikke altid de adfærdsændringer, som vi ønsker. Her kan nudging give nogle nye perspektiver.

Sammenlignet med forbudsskilte og kampagner kan nudging noget andet på en måde, der ikke ’råber’ til borgerne. F.eks. virker store skilte med forbud ofte provokerende på folk, hvilket kan resultere i, at de gør netop det modsatte. Store mediekampagner har ofte begrænset effekt i forhold til omkostningerne, fordi de bliver for generelle og ikke lægger op til konkret handling.

Nudging er derimod design af hverdagen, så den er nemmere for os alle. På Kommunernes Netværksdage den 21.-22. november i Kolding for teknik- og miljømedarbejdere vil Line Groes holde oplæg og facilitere øvelser med fokus på nudging som et kommunalt styringsredskab.

Skraldespanden kalder på dig Flere kommuner har allerede kastet sig ud i at bruge nudging. Sundhed var det første område, som tog nudging til sig – små puf kan få os til at spise sundere og dyrke mere motion. Bornholms Regionskommune har i samarbejde med butikkerne indført, at slik og sodavand ved kassen erstattes med frugt. Så når vi står ved kassen, og den lille sult melder sig, er det en sund mulighed, der er den nærmeste og mest oplagte. Natur og sundhed er en oplagt kobling, og mange kommuner har på grønne ruter opstillet redskaber til træning, så løbe- eller gåturen kan

suppleres med ekstra bevægelse. Det kan give store samfundsøkonomiske gevinster, hvilket blandt andet beskrives i Naturstyrelsens publikation ”Friluftslivets samfundsværdi”. At der er noget særligt at gå efter på turen, og at naturen er tæt på, betyder at flere mennesker bruger den.

Affald er andet område, hvor flere typer nudging er afprøvet. Københavns Kommune har arbejdet med skraldespande i byrum-

Københavnske, skriggrønne skraldespande med tydelige fodspor på fortovet er nemme at finde for borgerne – og gør det mindre acceptabelt at smide affald på gaden.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 planlægning

Teknik- og miljøområdet har mange potentialer for nudging – her Norddjurs Kommune, hvor Kløverstiernes sorte rute får motionister gennem plantagen. Alle ruter findes på en app til smartphones, som gør det nemt at finde vej.

met, som er blevet skriggrønne, og tydelige fodaftryk på fortovet viser hen til nærmeste skraldespand. Synligheden i gadebilledet betyder både, at de er nemmere at finde, og at det bliver mindre acceptabelt at smide sit affald andre steder. Trafiklys med nedtælling for fodgængere er et eksempel på, hvordan vej- og trafikområdet kan bruge nudging.

I stedet for at smutte over for rødt, kan fodgængere se, hvor længe endnu de skal vente, før de kan gå over for grønt. I USA har man malet striber på tværs af vejen, hvor mellemrummet mellem dem gradvist bliver mindre – det giver bilisten indtryk af, at han kører stærkt, og hans reaktion vil derfor være at sænke farten – til glæde for trafiksikkerheden.

Manipulation og spareøvelse?

Spørgsmålet er så, om nudging-kommuner alligevel overskrider grænserne for, hvad myndigheder kan tillade sig. Den debat har været livlig siden bogen ’Nudge’ af Thaler og Sunstein udkom i 2008, og i virkeligheden siden myndigheder begyndte at indrette og tilrettelægge omverdenen og hverdagslivet for borgerne. Grundlæggende er adfærdsregulering bygget på, at nogen ved mere og er klogere end andre og derfor også har ret til at opdrage på andre. Det lyder uskyldigt med et lille, kærligt puf, men det kan opfattes som overgreb mod menneskers behov. Nudging handler jo på en måde om at narre folk.

Hvis formålet med nudging i sin kerne er ’et bedre liv’, hvem definerer så, hvad et godt liv er? Måske adskiller nudging sig her ikke fra andre former for velfærdstiltag. Der ligger politiske processer og beslutninger bag, og det er legitimiteten for at adfærdsregulere. At vores adfærd ofte ikke er drevet af frie valg og beslutninger, gør diskussionen kompleks.

I kommunal administrativ sammenhæng vækker redskabet genklang, fordi man er på udkik efter måder, der for færre midler kan give de samme eller bedre resultater.

Det er den reelle virkelighed, som kommunale medarbejdere skal forholde sig til hver dag. Samtidig giver grundigt arbejde med nudging kommunerne mulighed for at forstå folks adfærd bedre – og det kan i sig selv forhindre fejlinvesteringer og fejlkampagner. At have fokus på menneskers adfærd kan også give indsigter i menneskelige sammenhænge, som ellers ikke var kommet frem, og dermed mellem områder og forvaltninger, som ellers er blevet håndteret adskilt.

Bedre image for kommunen Sjove tiltag i lokalsamfundet er også en mulighed for at forbedre kommunens image.

Rollen som den sure forbudsmyndighed skal vi væk fra - det er både i borgernes og medarbejdernes interesse.

- Også på teknik- og miljøområdet skal vi arbejde med, hvordan vi kommunike-

rer med borgerne på en mere positiv og inkluderende måde, siger Nikolaj Sveistrup, chefkonsulent i KL’s kontor for teknik og miljø og kommunikationsrådgiver.

- Her er nudging et redskab, som kan vende en træls opgave til noget sjovt, der også motiverer medarbejderne til at komme i dialog med borgere og tænke i nye løsninger.

Nudging kan derfor ses på linje med andre aktuelle kommunale styringsredskaber, som, hvis de bliver brugt rigtigt, kan give mening til tidens målsætninger om work smarter - not harder og innovation i velfærdssamfundet.

Fakta om Nudging Nudging kommer af det engelske ord nudge, puf. Nudging kan oversættes til kærligt puf eller oplagt valgmulighed. Bogen Nudge – Improving Decisions about health, Wealth and Happiness af R.H. Thaler og C.R. Sunstein fra 2008 satte gang i brugen af og diskussionen om nudging. I Danmark har Pelle Guldborg Hansen bragt nudging frem. Nudging er teoretisk koblet til adfærdsøkonomi, adfærdspsykologi og antropologiske undersøgelser.

57

Teknik & Miljø / Oktober 2013 ktc

Årsmøde afviklet i alliancernes tegn Alliancer og samspil – mellem kommuner, borgere, virksomheder og organisationer – var i fokus på KTCs årsmøde 2013 i Esbjerg.

Af | Ane Marie Clausen, sekretariatsleder, KTC

KTC-formand Torben Nøhr talte om de forandringer, der skal til for at styrke alliancedannelsen med nye partnere. Teknik- og miljøområdet har som myndighedsområde meget faste normer for, hvordan borgere og interessenter inddrages, for eksempel i forhold til kommuneplaner og lokalplaner, hvor alle parter skal høres.

Men der er brug for lokal nytænkning, hvor borgere, lokale interessegrupper, foreninger og virksomheder indgår i nye alliancer og samarbejder. Og det er en udvikling, som skal være med til at fastholde den lokale indflydelse i kommunerne i en tid, der ellers præges af stærke centraliseringstendenser.

Henrik Kolind, næstformand i KomDir, Peter Bogason, tidl. RUC og trend-analytikeren Rune Hørlyk Petersen satte rammen for dagens tema. De gav tankevækkende oplæg om de kommunale udfordringer, den historiske og nutidige kontekst og især de unges vilje

Store kræfter i spil på Esbjerg havn.

til at yde noget til fællesskabet.”Giver det værdi for mig, så er jeg med”, synes at være de unges mantra, men det lød også, at ”er den værdi ikke til stede – eller er der ikke øl bagefter- så er jeg smuttet”.

Der var én ting, som stod klart for alle deltagere, efter den første debatrunde: De kommunale udfordringer, med at få økonomien til at slå til, forsvinder ikke. Hverken på kort eller langt sigt. Så der er kun én vej: At få pengene til at række længere, eller at prioritere benhårdt i opgaverne – og prioritere igen – og igen – og igen. Med Peter Bogasons ord: – Der er ingen definition af begrebet en kommune. Det er altid afhængigt af konteksten, af økonomien og samfundsudviklingen, hvad man vil udføre i fællesskab.

Konferencier Henrik Qvortrup skar ind til benet: – På Christiansborg sidder politikerne klar til at centralisere, hver gang der skal spares penge. I skal ikke forvente, at dette pres letter. Hvad vil I gøre ved den udfordring?

Programmet rummede også oplæg og debat imellem erhvervs- , organisations- og borgerinteresser, idet formand for LHF Jørgen Popp Petersen, afdelingschef i Dansk Byggeri Torben Liborius, formand for Danmarks sportsfiskerforbund Verner W. Hansen og havnedirektør Ole Ingrisch, Esbjerg Havn, debatterede alliancer og samarbejder med kommuner.

Konklusionen var klar: Alle siger ja til at samarbejde, men balancen skal være i fokus. Der skal være noget til begge parter, for at samarbejdet kan fungere.

Tårnhøj vækst på Esbjerg Havn Årsmødet inkluderede også et besøg på Esbjerg Havn, hvor byen og havnen orienterede om de mange væksttiltag, der knap kan følge med efter den boomende offshore-efterspørgsel.

Ved selvsyn fik alle årsmødets deltagere blik for det dynamiske samspil imellem havn, by og virksomheder – samt byens borgere, der lægger gader og udsigt til en dynamisk – og påtrængende – havneudvikling.

At by og havn synes at leve i den skønneste symbiose på Esbjerg Havn var tydeligt.

– Borgerne er klar over havnens betydning for byen. For 100 år siden var der to huse i Esbjerg, så alle kender havnens værdi: Uden havn, ingen by!, sagde planchef Peter Bagge og havnedirektør Ole Ingrisch.

58

Teknik & Miljø / Oktober 2013 innovation

Priser for at samarbejde om viden og om ressourcer KTC har uddelt årets Innovationspriser – til et innovativt projekt og til en innovativ leder. Formålet er at påskønne innovative løsninger i den kommunale, tekniske sektor, og dette års tema var samarbejde.

Esbjerg Kommune modtog projektprisen for at have udviklet et digitalt indberetningssystem til brug for medarbejderne i Vej & Park Løsningen hedder BrugerGIS, og Esbjerg Kommune står som udvikler af systemet, der er det første af sin art. Ideen til systemet opstod hos landskabsforvalter Mads Astrup fra Vej & Park, og han var også med til at modtage prisen. Hans ide gik ud på at koble eksisterende kortdata sammen med et interaktivt brugersystem, der var let at tage med ud på vedligeholdelsesopgaver. Medarbejderen i marken kan på en iPad se kvalitetsbeskrivelser for lige præcis det sted, hvor han står. Dermed kan den enkelte medarbejder vide, hvilket arbejde der skal udføres og han kan rapportere om ændringer eller mangler på stedet.

- Vi har kaldt systemet BrugerGIS, fordi det først og fremmest skal være brugervenligt. Formålet har været at gøre videndelingen mellem mark og skrivebord mulig på en sådan måde, at informationer er tilgængelige, når man skal bruge dem, siger Mads Astrup.

- I Teknik & Miljø har vi en strategi om at vægte innovation, og det er prisen jo et synligt bevis på, at vi er lykkedes godt med, siger direktør for Teknik & Miljø Hans Kjær.

BrugerGIS kommer til at levere store rationaliseringsgevinster, og når systemet er fuldt ud implementeret, så kommer vi også til at høste besparelser på denne konto. Alt i alt er det ikke bare en god historie, men også en god forretning for Esbjerg Kommune.

Årets innovative projekt

Årets innovative leder er fra Randers Kommune, hvor Helle-Marie Taastrøm er leder af Randers Naturcenter Det er nok ganske symptomatisk for hende at kaste sig ud i noget nyt og innovativt. Siden biologen i 1994 kom til Randers for som naturvejleder at løbe en naturskole i gang, har hun dannet sig et kæmpe netværk, sat gang i massevis af projekter, skaffet eksterne midler og arbejdskraft og taget sin tørn i alle hjørner af Naturcentret.

Naturcentret er siden vokset med et byggeri til 22 millioner kroner og Helle-Marie Taastrøm styrer som leder seks fastansatte samt en række projektansatte, fleksjobbere og frivillige, som bemander Naturcentret uden for ’normale’ arbejdstider.

- Jeg har altid været god til at se mulighederne og udnytte alle ressourcer. Det gør jeg ved at trække på mit netværk i Jobcentret, de andre kommunale afdelinger, lokale virksomheder og frivillige, og ved at være kreativ, for vi har ikke en kæmpe pengekasse, vi kan øse af, siger hun.

Direktør for Miljø og Teknik i Randers Kommune, Lene Andersen, bakker op om tildelingen af lederprisen.

– Vi er stolte af at have en rigtig ildsjæl i Randers. Vores natur og miljøchef Nels Marcussen, der lavede indstillingen, skriver, at Helle-Marie Taastrøm ”tænker ud af boksen, tænker nyt, gerne afprøver vilde ideer og hele tiden er på forkant med de muligheder, der opstår. Det har vi set mange eksempler på.”

Årets innovative leder

59

Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol Eksperterne i skadedyrskontrol

Vi kan kan ikke bage Vi kan ikke bage Vi ikke bage detdet bedste brød... bedste brød... det bedste brød...

...men vi kan kan sikre, at din din virksomhed er 100% 100% ...men vi kan sikre, at din virksomhed er 100% ...men vi sikre, at virksomhed er fri for for rotter fri for rotter fri rotter Ratél Ratél er markedets nyeste og mest intelligente rottefælde.

Den automatiske fælde er markedets og mest intelligente rottefælde.

Den automatiske Ratél er markedets nyestenyeste og mest intelligente rottefælde.

Den automatiske fælde fælde monteres i kloakbrønden og fungerer både både som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer som rottespærre og rottefælde, og lukker monteres i kloakbrønden og fungerer både som rottespærre og rottefælde, og lukker derforderfor 100%100% af for af tilgangen af rotter fra den offentlige kloak. for tilgangen af rotter den offentlige derfor 100% af for tilgangen af rotter fra denfraoffentlige kloak. kloak.

Vores moderne teknologi sikrer at dinatvirksomhed forbliver fri for skadedyr. moderne teknologi din virksomhed forbliver for skadedyr.

VoresVores moderne teknologi sikrer sikrer at din virksomhed forbliver fri for fri skadedyr.

RingRing og hør hør mere om Ratél Ratél og mere hør mere om Ratél Ring og om

7070 1010 6666 7070 70 10 66 70

ScanScan koden koden Scan koden og se videoen om Ratél se videoen om Ratél og seog videoen om Ratél

Teknik & Miljø / Oktober 2013 ledelse

Nordfyn er Årets Arbejdsplads 2013 En bevidst ledelsesstrategi om at flytte ansvar ud til decentrale teams er en afgørende faktor for, at Vej og Park i Nordfyns Kommune er kåret som Årets Arbejdsplads 2013 i fagforeningen 3F’s konkurrence.

Af | Lilli Marie Nielsen, journalist, KTC

at medarbejderne trives bedre, siger Louise Rasmussen og tilføjer, at prisen som Årets Arbejdsplads ikke må blive en sovepude for ledelsen: - Prisen stiller også krav til os som ledelse. Vi har noget at leve op til, og vi skal blive bedre til at gribe innovative forslag og turde være mere risikovillige.

Ledelsen i Nordfyns Kommune har i tæt samarbejde med Medarbejderudvalget besluttet at droppe den centrale ledelsesstil og i stedet flytte mere ansvar ud til decentrale teams. Og strategien virker. For nylig blev Vej og Park i Nordfyns Kommune kåret som Årets Arbejdsplads.

- Vej og Park har traditionelt haft en meget central ledelsesstil, men vi har i stedet valgt at skubbe ansvaret ud til fællesteams i organisationen. Det betyder, at de selv styrer og koordinerer opgaverne og selv udvikler løsningerne, og det kommer der rigtig mange gode, innovative ting ud af. Og vi har kunnet mærke, at det øgede ansvar skaber trivsel og arbejdsglæde, siger driftschef Louise Rasmussen.

Det er en af medarbejderne i Vej og Park i Nordfyns Kommune, arbejdsmiljørepræsentant Idress Haider, som indstillede sin arbejdsplads til prisen. Her henviser

han blandt andet til, at de 50 ansatte har et godt både fysisk og psykisk arbejdsmiljø.

Desuden fremhæver han gode muligheder for relevant faglig efteruddannelse, et godt samarbejdsklima mellem ledelse og medarbejdere og en udbredt anvendelse af it, der giver bedre muligheder for koordinering og samarbejde i afdelingen.

Med ansvar følger krav Med den nye ledelsesstil i Nordfyns Kommune følger også krav til medarbejderne om et højt fagligt niveau og kompetent opgaveløsning.

- Vi stiller krav om et højt niveau, og det motiverer også til en god arbejdsindsats.

Sideløbende med ændringen i vores ledelsesstil har vi nemlig også gennemført en effektivitetsundersøgelse, og her har vi faktisk fået et knaldgodt resultat. Så det viser, at der bliver lavet en hel masse, samtidig med

Succes med innovative løsninger Henrik Boesen, der er direktør i Teknik og Miljø i Nordfyns Kommune, ser de ansatte som den væsentligste kilde til den succes, som Vej og Park nu høster frugterne af.

Succesen er begrundet i evnen til at finde innovative løsninger, og innovationen sker især hos ’fodfolket’.

- Der er ekstrem stor synlighed omkring de opgaver, Vej og Park udfører, og alle har en mening om det. Derfor er det vigtigt, at der hele tiden sker en udvikling af opgaverne med fokus på både innovation, trivsel og effektivitet. Det er især de mennesker, der har med de konkrete opgaver at gøre, som også finder de innovative løsninger, siger Henrik Boesen.

Det er 22. gang, at Årets Arbejdsplads kåres. Konkurrencen blev oprindeligt opfundet af SiD, men er senere overtaget af 3F. Andenpladsen gik i øvrigt til håndværkerfirmaet Egon Olsen & Søn i Solrød, mens Post Danmark Pakkedistribution i Aalborg og busselskabet Nobina i Randers fik en delt tredjeplads.

Se film om Nordfyns Vej og Park på www.youtube.com

61

Teknik & Miljø / Oktober 2013 navne

Nye ansigter i KTCs bestyrelse Thomas Barfoed, direktør for by, land og kultur i Assens Kommune, er et nyt ansigt i KTCs bestyrelse. Han erstatter Kjeld Bussborg, teknisk direktør i Svendborg Kommune, som ifølge vedtægterne træder ud af bestyrelsen efter tre perioder på posten.

Ringen sluttes: Centerchef forlader Rebild Kommune og går til Naturstyrelsen Centerchef ved Center for Plan, Byg og Vej i Rebild Kommune, Peter Henneby, fratræder med udgangen af september, idet han har valgt ikke at forlænge sin fem-årige chefkontrakt, fordi han ikke ønsker at fortsætte som chef, efter at han er fyldt 60 år tidligere på året.

Den 1.oktober tiltræder han ved Naturstyrelsen, Aalborg, hvor han skal indgå i projektledelsen for grundvandskortlægning indtil udgangen af 2015, hvor opgaven med grundvandskortlægning skal være afsluttet.

Centerchefstillingen overdrages til Per Schriver, som kommer fra Skive Kommune, og tidligere fra Naturstyrelsen.

Martin Sejersgaard-Jacobsen ny områdechef for anlæg og drift i Kolding Martin Sejersgaard-Jacobsen, der kommer fra en stilling som regionschef i HedeDanmark, overtager stillingen som områdechef for anlæg og drift i by- og udviklingsforvaltningen fra Merete Dissing Pedersen, der er blevet plan-, byg- og ejendomschef i samme forvaltning.

Martin Sejersgaard-Jacobsen er 41 år og er skov- og landskabsingeniør fra Skovskolen. I 1999 blev Martin Sejersgaard-Jacobsen ansat ved HedeDanmark som skovfogedassistent i Sydjylland og har en lang karriere i HedeDanmark, som sluttede med regionschef for Østjylland – en stilling han fik i 2011.

Trine Holmberg, direktør i Fredensborg Kommune, er valgt for en et-årig periode, idet hun erstatter direktør Jørgen Lerhard, Høje-Taastrup Kommune, som træder ud af KTCs bestyrelse midt i en to-årig valgperiode.

Michael Sloth ny direktør for Teknik og Miljø i Vejle Vejle Kommune har valgt Michael Sloth, som kommer fra det private erhvervsliv, til at stå i spidsen for teknik- og miljøforvaltningen.

Michael Sloth har været direktør i Bascon, som er en stor bygherrerådgiver, og han har tidligere været regionsdirektør i Kuben Management, lige som han også kender til det kommunale område fra en tid som planlægningsmedarbejder i Viborg Kommune.

Det er derfor en ny direktør med stor erfaring i byggeri, der 1. november overtager direktørposten efter Erik Rasmussen, som går på pension med udgangen af september måned.

Michael Sloth er 50 år og kandidat i statskundskab.

Vejen til et bedre miljø....

GEOENVIRON

by Geokon A/S

Spar tid og penge ved GE mobilt tilsyn - NU også til tilsyn af vandværker!

Slip for flagrende papirer og krusedulle-notater. Medbring GeoEnviron data på tablet eller smartphone. Indtast notater, tag fotos og indtal kommentarer på den mobile enhed. Brug disse data direkte i sagsbehandlingen til tilsynsrapport, ESDH mv. – uden forsinkende mellemled!

Interesseret? Ring og book et uforpligtende møde!

Geokon A/S Rødovrevej 11 2610 Rødovre Tel 3672 3011 info@geokon.dk www.geokon.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning ADMINISTRATIV DATABEHANDLING

AFFALDSbehandling

EFTERUDDANNELSE Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Elbek & Vejrup A/S

Effektive og gennemtænkte forretningsløsninger til styring af økonomi-, sags- og ressourcestyring samt forbrugsafregning.

Målrettet offentlige organisationer og private virksomheder. Løsningerne er baseret på Microsoft Dynamics NAV, SharePoint og CRM. Læs mere på elbek-vejrup.dk/teknisk forvaltning.

SWS - Special Waste System A/S

Herthadalvej 4A • DK 4840 Nørre Alslev T. 5440 0212 • post@sws.dk • www.sws.dk Behandling og forbrænding af farligt affald Miljørigtig og ansvarlig affaldshåndtering Emballage, rådgivning, totalløsning

T. 3672 3011 • E-mail: info@geokon.dk Udvikling og implementering af GeoEnviron – effektivt og tidsbesparende system til sagsbehandling. Fagmoduler, webmoduler, integration med Miljøportalen, ESDH, GIS, økonomisystemer mm. www.geokon.dk

Orbicon A/S

Find os under »Grafisk databehandling – IT-GIS« eller www.orbicon.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Dorthe Mathiesen T. 7220 2205 • dma@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

NORD (tidligere Kommunekemi) er specialister i at håndtere og afgifte farligt affald med respekt for miljø og sikkerhed.

Lindholmvej 3. DK-5800 Nyborg T. 63 31 71 00. www.nordgroup.eu kundeservice@nordgroup.eu

AFLØBSREGULERING

Byggematerialer Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Abelone Køster T. 7220 3816 aek@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Værkstedsvej 20 • 4600 Køge.

T. 5663 8580 • F. 5663 8680.

E-mail: office@mosbaek.dk www.mosbaek.dk Vandbremser, afløbsregulatorer.

Arbejdsmiljø Orbicon A/S T. 7227 0000 W. www.bechbruun.com/offentligvirksomhed Juridisk rådgivning til kommuner og offentlige virksomheder om miljø, plan, ekspropriation, forsyning, udbud og offentlig-private samarbejder.

Kontakt: advokat Anne Sophie K. Vilsbøll, ask@bechbruun.com

Mazanti-Andersen, Korsø Jensen & Partnere

Amaliegade 10 • 1256 København K T. 3314 3536 www.mazanti.dk Kontakt: Advokat Birgitte Refn Wenzel brw@mazanti.dk Direkte t. 3319 3755

BYGNINGSVEDLIGEHOLDELSE

Philip Heymans Allé 7 • Box 191 2900 Hellerup T. 3334 4000 • F. 3334 4001 E-mail: info@horten.dk • www.horten.dk Kontakt: Advokat Klavs V. Gravesen kvg@horten.dk • T. 3334 4239.

MainManager

En flot softwareløsning til ledelse inden for facility management i kommuner og regioner.

Kontakt: Gert@mainmanager.com www.mainmanager.com

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Rådgivning indenfor fysisk- og psykisk arbejdsmiljø.

FORSYNINGSTEKNIK Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Teknologisk Institut Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Bent Kofoed T. 7220 2239 • bko@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

BROER OG TUNNELLER

Broconsult

www.broconsult.dk

COWI A/S Horten Advokatpartnerselskab

FACILITY MANAGEMENT

MOSBAEK A/S

ADVOKATBISTAND

Advokatfirmaet Bech-Bruun

Efteruddannelse hos Byggecentrum er på et højt, fagligt niveau og kendetegnet ved aktualitet, tværfaglighed og optimal fordeling mellem teori og praktik. Studer Byggecentrums brede udbud af efteruddannelsesaktiviteter for dig og dine medarbejdere og tilmeld jer direkte på byggecentrum.dk.

Lyskær 1 - 2730 Herlev - T. 70120600 E-mail: info@byggecentrum.dk

ENERGIBESPARELSER Nordgroup a/s

Geokon A/S

Teknologisk Institut

Byggecentrum

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 5640 0000 • F. 5640 9999 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

FORURENET JORD BYPLANLÆGNING OG FORNYELSE

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

FORURENINGSUNDERSØGELSER

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA PLAN

COWI A/S

COWI Kongens Lyngby T. 5640 0000 COWI Ringsted T. 4597 1900 COWI Odense T. 6311 4900 COWI Vejle T. 7642 6400 COWI Århus T. 8739 6600 COWI Aalborg T. 9936 7700 www.cowi.dk

63

Teknik & Miljø / Oktober 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning IDRÆTSANLÆG Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Fugtskader

Rohde Nielsen A/S

jens johan andersen a/s

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Specialist indenfor Kystsikring og strandfodring

Strevelinsvej 6 • 7000 Fredericia T. 76 20 70 30 • F. 75 94 44 05 E-mail: jja@jensjohanandersen.dk www.jensjohanandersen.dk

GRAFISK DATABEHANDLING - IT-GIS

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Kathrine Birkemark Olesen T. 7220 2216 • kabo@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

GADE- OG PARKINVENTAR

HAVNEBYGNING OG – VEDLIGEHOLDELSE

Geodata Danmark

Geodatacentret I/S • GIS Danmark A/S T. 57860400 • E. info@geodata.dk www.geodata.dk WebGIS applikationer, kort på Internettet, GIS-fagapplikationer, datakonvertering, Borgerhenvendelse, affaldsadministration

Nordensvej 2 • 7000 Fredericia T. 7921 220 • F. 7921 2201 info@vekso.com www.vekso.com Byrum, belysning, cyklisme

Teknologisk Institut COWI A/S

Parallelvej 2 • 2800 Kongens Lyngby.

T. 5640 0000 • F. 5640 9999 Thulebakken 34 • 9000 Aalborg T. 9936 7700 • F. 9936 7701 Havneparken 1 • 7100 Vejle T. 7642 6400 • F. 7642 6401 Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C. T. 8739 6600 • F. 8739 6660.

E-mail: cowi@cowi.dk • www.cowi.dk

®

Intergraph Danmark A/S

GIS & Ledningsregistrering +45 3619 2000 • www.intergraph.dk

Leverandør af almene og fagspecifikke GIS og Web-løsninger. Århus T. 8738 6166.

Roskilde T. 4630 0310.

LIFA A/S Landinspektører Find os på www.lifa.dk under LIFA-GIS IT

Andreasen & Hvidberg K/S Kaolinvej 3 • 9220 Aalborg Ø.

T. 9814 3200 • F. 9814 2241. www.aogh.dk

GRØNNE OMRÅDER – VEDLIGEHOLDELSER Dækbark fra Kold

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Stærkindevej 37, Vindinge • 4000 Roskilde.

T. 4635 0531 • F. 4635 2199.

E-mail: salg@kold-bark.dk • www.kold-bark.dk Faldunderlag 1-4 mm - DS-godkendt.

Vognmand Kold A/S. Konsulent Jens Olesen. T. 4014 9840.

Orbicon A/S COWI A/S

Sjælland, kontakt: tba@cowi.dk Fyn, kontakt: spn@cowi.dk Jylland, kontakt: bes@cowi.dk

64

KLOAKERING, TRYKSAT

Munck Forsyningsledninger a/s Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Totalentreprise og pumpeleverance med LPS 2000 tryk-afløbssystemet.

Kommunikation og design Sylvester Hvid & Co.

Hoffmann A/S GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Thomas Witterseh T. 72 20 23 11 twi@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S VEKSØ A/S

Anlæg af stadions og boldbaner – incl. kunstgræs.

Find os under ”Rådgivning” eller www.orbicon.dk

Indeklimaundersøgelser

Grontmij A/S Teknologisk Institut

Orbicon A/S

Edwin Rahrs Vej 88 • 8220 Brabrand.

T. 8747 4747 • F. 8747 4787.

E-mail: nord@hoffmann.dk www.hoffmann.dk Danmarks ældste entreprenørfirma.

Udførelse af alle former for havne- og vandbygningsarbejder. Nyanlæg såvel som renovering og vedligeholdelse.

Offentlig kommunikation T. 3832 2222.

E-mail: jkp@shc.dk • www.shc.dk Samarbejdspartner med det offentlige Danmark siden 1899.

Tankegang as

Hos os kan du købe Vanebrydende visuel kommunikation om teknik og forsyning.

Se: www.tankegang.dk

KORTFREMSTILLING Nellemann Survey A/S

Strandvejen 18 • 9000 Aalborg.

T. 9813 4655 • F. 9811 5626.

E-mail: info@nellemannsurvey.com www.nellemannsurvey.com Opmåling og kortlægning af havne­ bassiner, sejlløb og klappladser.

Volumenberegninger m.v.

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rohde Nielsen A/S

Nyhavn 20 •1051 København K T. 3391 2507 • F. 3391 2514 E-mail: mail@rohde-nielsen.dk www.rohde-nielsen.dk Skandinaviens største specialist indenfor oprensnings- og uddybningsarbejder.

LIFA A/S

Find os på www.lifa.dk under LIFA GIS·IT.

Teknik & Miljø / Oktober 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning KURSUS- OG MØDECENTRE

MILJØMÅLING

RØR- OG BRØNDRENOVERING LIFA A/S Landinspektører

Byggecentrum

Byggecentrum Kursuscenter – byggeriets mødested midt i landet. Dit kursuscenter i Trekantsområdet, som tænker inspiration og læring hver eneste dag. 20 mødelokaler med moderne udstyr og 70 værelser står til din rådighed. Kontakt os og hør nærmere om hvad vi kan tilbyde dig. Se også byggecentrum.dk/kursuscenter Hindsgavl Allé 2 - 5500 Middelfart - T. 70123900 E-mail: kursuscenter@byggecentrum.dk

KYSTBESKYTTELSE OG OVERSVØMMELSESSIKRING

COWI A/S www.cowi.dk Parallelvej 2 • 2800 Lyngby • T. 5640 0000 Kontaktperson: Christian Helledie (cel@cowi.dk) Jens Chr. Skous Vej 9 • 8000 Århus C, T. 8739 6600 Kontaktperson: Thomas Gierlevsen (thgi@cowi.dk)

Havnecon Consulting ApS

Vestergade 153 • 7620 Lemvig.

T. 9782 0633 • F. 9781 0633.

E-mail: hc@havnecon.dk Rådgivning indenfor: Havneplanlægning og havnekonstruktioner, kystplanlægning og kystsikring samt offshore konstruktioner.

LEDNINGSRENOVERING

Grontmij A/S

Find os på www.lifa.dk

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Nellemann & Bjørnkjær I/S Strandvejen 18 • 9000 Aalborg T. 9813 4655 • F. 9811 5626 E-mail. nb@nb.dk www.nb.dk Lokalplanlægning, Kommuneplanlægning, VVM, Visualiseringer mv.

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Målinger og beregninger udføres inden for emissioner, udeluft og arbejdsmiljø.

QAL-rådgivning. Akkrediteret af DANAK. Projektering og design af reduktionsanlæg.

Uponor A/S

Munck Forsyningsledninger a/s Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk LPS-systemet for tryksat kloakering.

NATUR- OG VANDMILJØ Revision

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

NEDSIVNING

Sydvestvej 70 • 2600 Glostrup.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk Komplette opgravningsfri løsninger med filt, glasfiber og polyethylen i den velkendte Insituform-kvalitet

PUMPER

Lloyd’s Register ODS

Titangade 15 • 2200 København N. T. 3531 1000 • F. 3531 1001.

E-mail: ods@lr-ods.com • www.lr-ods.com Akustik, støj og vibrationer.

Måling, beregning, problemløsning & rådgivning.

Leif M. Jensen A/S

BDO

revision, regnskab og økonomisk rådgivning Papirfabrikken 34 • 8600 Silkeborg T. +45 8922 3000 E-mail: silkeborg@bdo.dk www.bdo.dk

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk Opgravningsfrie løsninger i plast: Flexoren og Omega-Liner.

Munck Forsyningsledninger a/s

Sivmosevænget 4 • 5260 Odense S. T. 7013 2020 • F. 6312 8735.

E-mail: pmx@munck-forsyning.dk. www.munck-forsyning.dk Rørsprængning, bursting med MaxiPipe, brøndrenovering og styret underboring.

Tilsluttet ”Kontrolordning for lednings­ renovering”.

RÅDGIVNING

NCC Construction Danmark A/S, Østmarken 3B • 2860 Søborg T. 3910 3910 • E-mail: MIT@NCC.dk Renovering af vand ved bursting og kloakledninger ved strømpeforing, rørsprængning. Omegalinier og udførelse af styreunderboring.

LUGTMÅLINGER

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Planlægning

FORCE Technology

Park Allé 345 • 2605 Brøndby T. 4326 7000 • www.force.dk Lugtmålinger og -vurderinger til private og offentlige samt int. standardisering­s­ arbejde. Rådgivning om anvendelse af rensningsteknologier til lugtreduktion.

RØR OG LEDNINGER, KONTROL OG RENSNING AF

Leif M. Jensen A/S

Sydvestvej 70 • 2600 Glostr up.

T. 4396 1566 • F. 4343 1766.

E-mail: post@lmj.dk TV-inspektion, højtryks- og industrispuling, tørstofsugning, kloakrensning, strømpeforing.

Alectia

ALECTIA er rådgivende ingeniører og konsulenter. Vi rådgiver om bygninger, processer og produktivitet. Om at få mennesker til at trives indenfor og natur til at trives udenfor. Samspillet mellem vores eksperter har gjort os til en førende international rådgiver.

Mød os på alectia.com

COWI A/S

www.cowi.dk Tlf.: 56 40 00 00

Dynatest Denmark A/S Landinspektørfirmaet LE34 A/S

Landsdækkende rådgivning om opmåling, byggeri, rettigheder ifbm. arealer og ejendomme, vejforvaltning, ekspropriation og planlægning.

Effektive drifts- og vedligeholdelsesløsninger. www.le34.dk T. 77332222 E-mail: info@le34.dk

Naverland 32 • 2600 Glostrup T. 7025 3355 • F. 7025 3356 E-mail: Denmark@dynatest.dk www.dynatest.dk Måling af. Bæreevne, jævnhed, spor­køring, lagtykkelser samt skadesregistre­ring.

Rådgivning om vejvedligehold samt implementering af pavement management systemer.

65

Teknik & Miljø / Oktober 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning STØJBEKÆMPELSE

SLAMBEHANDLING Uponor A/S, EnviDan Water A/S Rådgivende ingeniører T: 86 80 63 44 www.envidanwater.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

LIFA A/S

Find din samarbejdspartner på www.lifa.dk.

NIRAS

Rådgivende ingeniører og planlæggere Engageret rådgivning om byggeri, energi, infrastruktur, klima og miljø NIRAS Allerød T. 4810 4200 NIRAS Århus T. 8732 3232 NIRAS Aalborg T. 9630 6400 NIRAS Odense T. 6312 1581 Se mere på www.niras.dk

HedeDanmark a/s

Jens Juuls Vej 16 • 8260 Viby J. Ringstedvej 20 • 4000 Roskilde.

T. 8728 1000 • F. 8738 6169 E-mail: orgaffald@hededanmark.dk www.spildevandsslam.dk Intelligent afsætning, håndtering og nyttiggørelse af spildevandsslam. Tømning af slambede og geotubes. Afsætning af sediment fra regnvandsbassiner.

Landsdækkende med mere end 15 års erfaring. Certificeret.

Miljøservice A/S

Ådalen 13A • 6600 Vejen.

T. 7538 3999 • F. 7538 4010.

E-mail: mail@miljoeservice.dk www.miljoeservice.dk Afhentning og slutdisponering af slam og organiske affaldsprodukter.

Rådgivning og entreprise.

Tømning af slammineraliseringsanlæg og geotuber.

SLAMSUGERE

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

PileByg a/s SPILDEVANDSRENSNING

Støjskærme og hegn. CE-mærket og designpræmieret.

Læs mere på www.pilebyg.dk eller ring 9896 2071.

Lloyd’s Register ODS EnviDan A/S

Silkeborg: T. 8680 6344 Kastrup: T. 3250 7944 Aalborg: T. 9811 6344 Århus: T. 8680 6344 www.envidan.dk

Akustik, støj og vibrationer - læs mere på www.lr-ods.com

Svømmebade

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Norconsult Danmark A/S

Find os under ”rådgivning” eller www.norconsult.dk

Teknologisk Institut

Kontakt en af vores specialister i Byggeri Ole Bisted T. 72 20 33 51 • ob@teknologisk.dk www.teknologisk .dk

Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

TÆTHEDSPRØVNING AF TANKE TANK•TEST A/S

PURUS as Norconsult Danmark A/S Aarhus T.4488 2000 Herlev T.4488 2000 Kalundborg T.4488 2000 www.norconsult.dk

J. Hvidtved Larsen A/S

Lillehøjvej 15 • 8600 Silkeborg T. 8682 1211 • www.hvidtved.dk Produktion af slam- og tørsugere Serviceafdelinger i Jylland og på Sjælland og Fyn.

Farumgydevej 71 • 3520 Farum T. 4616 1919 • F. 4616 1910 E-mail: info@purus.dk • www.purus.dk NB/SD separationsteknik. Olie- og ­fedtudskillere.

Orbicon A/S

Leverer integrerede og bæredygtige løsninger indenfor miljø, forsyning og byggeri.

Ballerup T. 4485 8687 Esbjerg T. 3697 3636 Odense T. 6615 4640 Roskilde T. 4630 0310 Viborg T. 8728 1100 Aalborg T. 9930 1200 Aarhus T. 8738 6166 www.orbicon.dk

VANDFORSYNING SPILDEVANDSAFLEDNING Orbicon A/S

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivervirksomhed indenfor: byggeri, design, trafik , infrastruktur, miljø, vand, energi, klima og industri.

Læs mere på www.ramboll.dk

66

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

Orbicon A/S

RIA WATECH AS

Rambøll A/S

Eremitageparken 341 • 2800 Lyngby.

T. 3582 1919 • F. 3582 1977. www.tanktest.dk Vakuum/ultralyd tæthedsprøvning af brændstofbeholdere og tilsluttede rørforbindelser. Trykprøvning af olie- og benzinudskillere jfr. DS 455.

Proagria Group • Aggershusvej 7 5450 Otterup • Tel. 64 82 40 00 ria-watech@proagria.dk proagria@proagria.dk www.ria-watech.dk • www.proagria.dk Afspærringsspjæld og ventiler, kontraklapper/kontraventiler, overfaldspjæld, spuleklapper.

SPRINGVAND OG BASSINER

Find os under »Rådgivning« eller www.orbicon.dk

®

Fokdal Springvand

Fokdal Springvand A/S

T. 5944 0565 Østerled 28 • 4300 Holbæk. www. fokdalspringvand.dk Design, bygning af, renovering af springvand til det offentlige rum.

Vandbehandling, dyser, pumper m.v.

Drift- og vedligeholdelsesaftaler.

Uponor A/S

Uponor Infrastruktur Haraldsvej 60, L6 • 8960 Randers SØ T. 9952 1122 • F. 9857 2538.

E-mail: infrastruktur.dk@uponor.com www.uponor.dk

Teknik & Miljø / Oktober 2013 leverandører

Leverandør til teknisk forvaltning VEJARBEJDE, UDFØRELSE AF

Er det svært at skabe dialogen?

Colas Danmark A/S

Fabriksparken 40 • 2600 Glostrup T. +45 4598 9898 • F. +45 4583 0612 colas@colas.dk • ww.colas.dk Asfaltbelægning, bitumenemulsioner, modificeret bitumen, produkter til vejved­ ligeholdelse, fræsning, vedligeholdelse af rabatter og overfladebehandling.

Lemminkäinen A/S

Bliv set i Teknik & Miljø – og få dialogen Kontakt: Lars Madsen, Salgsleder 2555 2826 | 7228 2804 | lm@ktc.dk

Nørreskov Bakke 1 • 8600 Silkeborg T: 87221500 • F: 87221501 info@lemminkainen.dk • www.lemminkainen.dk Produktion og udlægning af alle former for asfaltbelægninger, Belægninger til bro og p-dæk, industrigulve, vejmarkering, fræsning af asfalt og beton.

Pankas A/S

Rundforbivej 34 • 2950 Vedbæk info@pankas.dk • www.pankas.dk T. 4565 0300 • F. 4565 0330 Alle typer asfaltbelægninger, emulisioner og modificerede bindemidler.

VEJUDSTYR

Grontmij A/S

Rådgivende ingeniører T. 4348 6060 • grontmij.dk

67

Sorteret Magasinpost SMP ID: 42393

Mette Gram Seniorkonsulent t: 9630 6460 e: mvg@niras.dk Thomas Bundgaard Team- og projektchef t: 6312 5082 e: tbu@niras.dk

FÅ MERE ASFALT FOR PENGENE Vi hjælper dig med at driftsoptimere dine belægninger www.niras.dk