TO NI OQ
PI
Art magazine documenting Nuuk Nordisk created by visiting artists and residents of Nuuk
NUUK
nordisk
festiva l Oktobari 2015
NIPITOOQ / LARM i Nuuk Nuuk Nordisk Festival 21. - 25. oktober 2015
Magasinet Larm blev til under Nuuk Nordisk 21-25. oktober 2015. Magasinet består af fotos, poesi, tegninger og historier, som Nuuks beboere og festivalens kunstnere har skabt. Materialet er samlet ind af redaktionen under en række workshops.
Atuagassiaq Larm pinngorpoq Nuummi Nunat Avannarliit Kulturisioqatigiinneranni, 21-25. oktober 2015. Atuagassiaq imaqarpoq assit, taalliat, titartakkat oqaluttuallu, nuummiut kulturisiornermilu eqqumiitsuliortut peqataasut sanaavi. Atuagassiap imarisai aaqqissuisoqarfimmiunit katersorneqarput workshopeqartitsinerit nalaanni.
Larm is a magazine created during Nuuk Nordisk on october 21-25 2015. It consists of poetry, photos, drawings and stories made by spectators, artists and residents of Nuuk. The material has been collected by the editors on various workshops in town.
Redaktion: Jakob Fälling tlf. +45 29131716 jakob.falling@gmail.com www.fälling.dk
Bidrag fra: Inuuteq Nuka Kriegel, Panta Rei, Teitur Lassen, Marina Reimer m.fl.
Kenneth Olsson tlf. +45 20731062 kenneth@olsson.as
Særligt tak til: Charlotte Gade Olsen og Maja Normann Sandgreen.
Jeg kommer ikke hjem, skat, for Nuuk er fuld af liv som ingen by, jeg nogensinde har set før. Jeg kommer ikke hjem, for de har samlet kunstnere fra hele norden, cirka 100, siger de: gøglere, fotografer, skulptører, musikere, grafikere, dj’s, dansere, you name it. Jeg kommer ikke hjem, for alle kunstnerne har trukket stikket ud til deres liv derhjemme i en uge og giver alt, hvad de har. Og når de ikke optræder, lytter de og spørger, og så snakker vi om Grønland, om kunstens væsen, om størrelsen på den ideelle notesbog, om kunstnerpar og alkohol og kreative processer, om rock’n’roll, sociale problemer, sproget her, derhjemme, på skrift, i tale. Og om natur. Og Svalbard. Jeg kommer ikke hjem, fordi de mange frivillige deler ud af deres by og deres viden, deres liv faktisk, mens vi spiser eller kører fra ét sted til et andet. Jeg kommer ikke hjem, for denne her festival handler om at dele og trække publikum så tæt ind på de kreative processer som overhovedet muligt. Jeg kommer ikke hjem, fordi byens rum bliver brugt på nye måder. Fordi Nuuks beboere tager kunsten og kunstnerne til sig og rent faktisk dukker op, når der er koncerter og forestillinger. Jeg kommer ikke hjem, fordi folk i byen godt vil lege med, når vi stiller skrivemaskiner og workshops op, hvad enten det er før en koncert eller midt i en kunstudstilling. Jeg kommer ikke hjem, for det her er noget, vi har skabt sammen, jeg ved ikke helt hvad. Jeg kommer bare ikke hjem.
Annonce
Eqqaamaniaruk ullut tamaasa eqqumiitsuliorneq kulturillu misigineqarsinnaavoq Eqqaamaniaruk ullut tamaasa eqqumiitsuliorneq kulturillu misigineqarsinnaavoq Remember that Art and Culture iseveryday everyday Eqqaamaniaruk ullut tamaasa eqqumiitsuliorneq misigineqarsinnaavoq Remember that Art and Culture iskulturillu Husk at kunstog kultur er hver dag Remember that Art and Culture everyday Husk at kunstog kultur er hverisdag Husk at kunst- og kultur er hver dag
Nuuk Kunstmuseum// Nuuk Art Museum Nuuk Kunstmuseum// Nuuk Kunstmuseum// nuukkunstmuseum.com Nuuk Art Museum
Nuuk Art Museum nuukkunstmuseum.com nuukkunstmuseum.com
John Olsen, rapper, Nuuk Posse
anger larsi maf fik
Hjem
angerlarsimaffik / hjem – Marina Aslaug Larsen »Sinaakkutigisat angerlarsimaffiunngillat, inuilliukua ilagisatit. Angerlarsimaffilli sumiiffiussappat uannut tassaavoq Quannaaq. Tassani pingasut affarmiit arfineq-marlunnik ukioqalernissama tungaanut najungaqarpunga. Quannaami ukiuunera naallugu qilaap qalipaataa tungujortoq taartoq ukiorpalaartoq. Taartoq ilivitsumik poorsisarpoq, toqqissisimanartumik. Nillernerani aputit ikkaaluppalunnerat immikkuullarissoq. Unnuillu tamaasa nerileraangatta naneruuterpassuit anaanamma ikitertagai. Naneruuterparpassuit ini ulikkaarlugu.«
»Hjem er ikke rammerne, men de mennesker, du er sammen med. Hvis hjem skal være et sted, er det Quannaaq for mig. Der boede jeg fra jeg var tre et halvt til jeg var syv år. Den mørke, dybblå vinterfarve, som himlen har i Quannaaq døgnet rundt i vinterhalvåret. Mørket omslutter én fuldstændigt, det giver en form for tryghed. Sneen knaser på en helt speciel måde, fordi det er så koldt. Og så alle de lys, min mor tændte overalt indenfor hver aften, når vi skulle spise. Mange, mange stearinlys overalt i stuen.«
Københavnimi 1962-imi inunngortoq. Ataatani palasiummat palaseqarfinni nuuttaqattaartarluni, meeraanermini sumiiffinni assigiinngitsuni qulini najungaqarsimavoq.
Født 1962 i København. Boede ti forskellige steder i Grønland gennem sin barndom med sin familie, da hendes far var præst og ofte skiftede embedssted.
angerlarsimaffik / hjem – Teitur Lassen Home Home Home Home Home Home
is is is is is is
the sound of birds early in the morning the song I always remembered the memory of my first day in school the books I carry around an alley in a faraway town the places I’ve been and where I’d like to go
Angerlarsimaffik tassaavoq ullaaralakkut timmiaaqqat qitivippalunnerat Angerlarsimaffik tassaavoq erinarsuut eqqaamajuaannagara Angerlarsimaffik tassaavoq atualeqqaarnerma eqqaamanera Angerlasimaffik tassaavoq atuakkat nassatakka Angerlarsimaffik tassaavoq aqqusineq illoqarfimmi ungasissumiittumi Angerlarsimaffik tassaavoq nunat orninnikuusakka ornikkusutakkalu
Teitur Lassen, inunngorpoq 1977-mi, Thorshavn-imi. Kisiannili ukiuni kingullerni nipilersoriartarnermigut nunarsuarmi angalaqattaartarsimavoq, aammalu ilaatigut najuqarfigisimallugit London, Los Angeles, København aamma Stockholm. Savalimmiunili inuuneq iluarineruaa, massakkullu tassani najugaqarluni.
Teitur Lassen, født 1977 i Torshavn, men har i de seneste år rejst verden tynd med sin musik og boet bl.a. i London, Los Angeles, København, Stockholm. Han trives dog bedst på Færøerne, hvor han pt. bor.
angerlarsimaffik / hjem – Marina Reimer »Qilalukkamik pisaqartoqaraangat piniartut nunaqarfimmiunut tamanut agguaasarput. Ataataga mattammik nassarluni angerlartarpoq, uangalu utaqqisinnaanngingajattarpunga. Uanga mikinermut nerriviusap qaava takusinnaannginnakku, kisianni nalunngilara ataatama mattak mikisunngorlugu aggoraa. Mikisumininngorlugit, uagut meeqqaat nerisinnaaniassagatsigit. Nillerput, aassunnilaarlutillu. Eqqaamanngilara qatanngutikka anaanagalu sumiinnersut. Eqqaamaannarpara uanga ataatagalu iggavimmiittugut. Iggavik tungujortumik qaamasumik qalipaateqarpoq, nutaanngitsuulluni.«
»Når der blev fanget narhval, delte fangerne det med os allesammen i bygden. Min far kom hjem med hvalhud, og jeg kunne bare ikke vente. Jeg var så lille, at jeg ikke kunne se op på køkkenbordet, men jeg vidste, at min far skar det i små stykker med sin kniv. Små bitte stykker, så vi børn kunne spise det. Det lugtede af al. Friskt. Det var koldt. Og smagte lidt af blod. Jeg kan slet ikke huske, hvor mine brødre og min mor var. I min hukommelse var det kun mig og min far i det køkken. Køkkenet var lyseblåt, meget gammelt, med en lille, meget gammel kulfyret ovn. Der var varmt. Jeg kan bare huske, at jeg ikke kunne vente.«
Marina Reimer, inunngorpoq 1990-mi, Ilulissani. Inuunermini ukiut sisamat siulliit Oqaatsuni najugaqarsimavoq. Aataqqiimi illuliaani, angajoqqaani qatanngutini aataqqiikkunilu najugaqatigalugit. Marinap angutaa aamma tassani peroriartorsimavoq.
Født 1990 i Ilulissat. Boede i Oqaatsut i sin oldefars hjemmebyggede hus med sine, forældre, søskende og oldeforældre i de første fire år af sit liv. Marinas far er vokset op samme sted.
angerlarsimaffik / hjem – Jesper Skipper »Angerlarsimaffik tassaavoq illu ataatama sanaava. Angerlarsimaffitsinni pingaarnersaagunarpoq iggavik isersimaartarfiutigisoq. Iggavimmi tassani nerriviup saani issiaartuartarpugut, uanga ataatangalu sanileriilluta, akitsinnilu anaanaga qatanngutikkalu. Iggavipput tassaasimavoq toqqissillunga angerlarfigiuaannarnikuusara, sulilu taamaappoq. Iggavimmi isersimaartarfik aamma tassaavoq meerallunga ilinniakkerivigisartagara. Ilinniakkerineq nuannarinnginnikooqaara, tassami naqinnernik ilisarinnissinnaanngitsuugama, anaanamali ikiortuartarpaanga. Iggavimmi aamma nerisarpugut. Piffissami sivisuumi nerisagut pissanganarpallaanngillat, ukiunimi taakkunani nunarput aningaasaqarnikkut ingerlanerluppoq sipaarniartoqaqalunilu, taamaammat aningaasaateqarpiarsimanngilagut. Anaanamali pingaartissimavaa atisarissaartarnissarput. Eqqaamavara anaanaga ilaatigut ikinngutiminnut aningaasanik atorniartariaqartartoq.«
»Hjem er det hus, min far byggede. Måske især køkken-alrummet, hvor vi altid sad ved bordet, min far og mig ved siden af hinanden – og så min mor og brødre på den anden side. Det sted har været tryghed og base, et sted, jeg altid har kunnet komme hjem til, og det kan jeg stadig. Køkken-alrummet var også det sted, jeg sad og kæmpede med lektierne som dreng. Jeg hadede det, for jeg fik jo at vide, at jeg var ordblind, men min mor var der altid til at hjælpe mig. Det var også i køkkenalrummet, vi var samlet for at spise. I en lang periode var det ikke så spændende mad, vi fik, for det var kriseår, kartoffelkur og alt det der, så vi havde ikke mange penge. Min mor gik meget op i, at vi skulle være pæne i tøjet. Jeg kan huske, at hun af og til var nødt til at låne penge af mine forældres venner.«
Jesper Skipper, inunngorpoq 1972-mi, Odensemi. Pingasunik ukioqarluni ilaquttanilu Langeskov-imut nuupput, illumut angutaata nammineq illuliaanut.
Født 1972 i Odense. Flyttede til Langeskov med sin familie som tre-årig i et hus, som hans far selv havde bygget.
angerlarsimaffik / hjem – Taro Vestøl Cooper »Kiattarpoq, toqqissisimanarlunilu. Igalaat mikisuaqqat, qilaap ataani ammanerinnannguatut isikkullik. Init mikisuaqqat, kisiannili gangi takisuujulluni biilerarfigalugu iluartoq. Karsimik aappaluttumik plastikkiusumik peqarpunga, biileeqqanik assigiinngitsorpassuarnik ulikkaangajaqqasoq. Assigiinngitsunik angissusillit, assigiinngitsunillu qalipaatillit. Biileeqqat tamaasa natermut kueriarlugit aporteqattaartarnikuuakka. Eqqaamavara politiit biiliuteqarlunga biilinik allanik malersuiuaannartumik. Aamma biiliuteqarnikuuvunga aportussianngorlugit sanaasimasoq. Iikkamut imaluunniit biilinut allanut aporaangamik sequmittartut. Tikka nassuiarluarnerussagukku, soorlu kiileri kalkimik sanaaq. Taanna najugaqarfiginikuusanni allanut naleqqiullugu allaaneroqaaq«.
»Der var varmt og trygt. Vældigt små vinduer, nærmest sådan nogle glughuller helt oppe under loftet. Rummene var meget små, men gangen var lang og var god at lege med biler i. Jeg havde en rød plastikkasse, som var næsten fyldt med små biler i forskellige farver og størrelser. Jeg hældte dem alle sammen ud og crashede med bilerne. Jeg kan huske, jeg havde en politibil, der altid jagtede de andre. Og så var der en bil, som var lavet, så den kunne crashe. Hvis jeg kørte ind i væggen eller andre biler, faldt den fra hinanden og blev til et vrag. Duften kan jeg bedst beskrive som ... kalk-kælder. Det sted står i meget stor kontrast til de steder, jeg ellers har boet.«
Taro Vestøl Cooper, inunngorpoq 1984mi, New York City-mi, ullumikkut Norgemi najugaqarluni. Inuunermini ukiut sisamat siulliit New York-imi fabrikkip ataani kiilerimi anaananilu najugaqarsimapput. Arnaa ilungersorluni aningaasat naammattusaarniartarsimavai.
Født 1984 i New York City, bor i dag i Norge. Boede de første fire år af sit liv i en kælder under en fabrik i New York med sin mor, der havde svært ved at få økonomien til at hænge sammen.
angerlarsimaffik / hjem – Steppi Baldursson »Illuaraliornikuuvugut illup iluani, taannalu pisatsersornikuuara pigisamininnguannik: mikrobølgeovni, kissarsuuteerarlu ataatsimik igalik. Sanaartornermi atortukut atorlugit sanavakka siniffik, nerrivik issiavillu. Taavalu tippiuteqarlunga, qulingiluanik ukioqarlunga pisiarinikuusara. Tippi kusanartumik assitalik, assitaaniippullu tuttut pingasut imertut, seqinerlu. Ilaannikkooriarluni illu innaallagiaqartarpoq, kisianni kiassaatit ikumanngillat. Taamaammat qalipaasariaqartarpunga sanalullugaluunniit imminut kissassimaartinniarlunga. Nalunartuaannarpoq tassaniiginnassanerluni imaluunniit anisitaassanerluni. Ullut ilaanni illu qimattariaqalersimavara. Angerlarsimanngitsunga isertoqarsimavoq, sunalu tamaat sequtserneqarsimalluni. Tippi tammarpoq, kingornalu takoqqinnagu.«
»Vi byggede et lille hus af træ inde i bygningen, og det indrettede jeg med det, jeg nu havde: En mikrobølgeovn, en enkelt kogeplade med en gryde, og så byggede jeg en seng samt bord og stol af gamle byggematerialer. Og så mit tæppe, som jeg havde købt, da jeg var ni år. Det var et meget smukt billedtæppe, motivet var tre rensdyr, der drak vand og så solen. Der var af og til elektricitet i huset, men ingen varme, så man blev nødt til at male kanvasser eller lave tømrerarbejde eller kunstprojekter for at holde sig varm. Man vidste aldrig, om man kunne blive eller pludselig ville blive smidt ud. Det sluttede en dag, jeg havde været ude. Der havde været nogen derinde og revet alting fra hinanden. Tæpet var væk. Jeg så det aldrig igen.«
Steppi Baldurssoq, inunngortoq 1989. Ukiut marluk illumi qimaannakkami, iigai qalippakkanik ulikkaartumi ineqarsimavoq. Siullermik ikinngutini ineqatigalugit, naggataatigullu kisimiilluni ineqarluni, qimmiutini Bambus ilagalugu. Massakkut Svalbard-imi najugaparpoq.
Født 1989. Boede to år i et forladt hus fyldt med graffiti og kunstprojekter i Reykjavik med sine venner og til sidst alene med sin hund Bambus. Bor i dag i Svalbard.
Karoline Hjorth and Riitta Ikonen, Eyesasbigasplates.com
Excerpt from poetry exhibition ’Allattaasit’
Workshop: Street Art in the City
Panta Rei Dance Theatre, Norway
Detail from Kimik, workshop and exhibition.
Eqqumiitsuliorneq 100%-mik tassaavoq, qanoq isiginnaartunik tiguneqarnersoq. Tassaavoq qanoq eqqumiitsuliap isiginnaartut eqqarsaataannik allanngortitsisinnaanera. Iniliortarpunga sumilluunniit pisoqarfiusinnaasoq, tupinnartunillu pinngortitsiffiusinaasoq. Soorlu inuit pisinniarfiliarneranni, imaluunniit arlaannukarneranni, taava aqqusinermi femten miiterinik takissusilimmik syv-otte miiterinillu silissusilimmik inilioritaarsinnaaneq. Taava piffik taanna aqqusinertut naliginnaasutut isikkoqarunnaassaaq. Ini taanna isiginnaartitsisarfinngoriataassaaq, ini pinnguarfigisinnaasarput, nuannisarfigisinnaasarpullu. Aqqusinermi isiginnaartitsinermi periutsit assigiinngitsorpassuit ilikkarneqartarput. Siunnertaq tassaavoq inuit isiginnaariatut ataatsimoortut misigitinnissaat. Siunertaavoq inuit ataasiakkaatut misigineranniit ataatsimoortutut misigitilernissaat. Taava uannut ajornannginnerulertarpoq misigissutsinik allannguinissamut. Eqqumiitsuliorneq tassaagunarpoq inuit eqqarsariaasaannik allannguiniarneq, misigisaqarniassammata torattunik. Uannut piffissaq taannarpiaq misigisaqarfiusoq pissanganarnerpaajuvoq. Misigisaq piffissami tassanerpiamiittoq uninngatiinnarniarsaralugu eqqamaatinniartarlugu. Piffissaq tupinnartumik misigisaqarfiusoq pilersinniartarpara atortut ajornanngitsunnguit atorlugit: Atisat isiginnaartitsissutit, isiginnartitsinermi atortut, nuannaarneq. Apeqqutaaginnarpoq qanilaartuunissaq, inunillu illartitsisinnaaneq. Qanilaarneq. Illaqatigiinneq. Asannineq. Jon G Lør
»Kunst handler 100% om, hvordan publikum modtager det. Det handler om, hvilken bevidsthedsændring, kunsten skaber i publikum. Jeg skaber et rum, hvor alt kan lade sig gøre, hvor magien opstår. Altså, folk er ude at handle ind, folk er måske på vej fra ét sted til et andet sted, og pludselig skaber man et område på femten gange syv-otte meter, og i dét område er det ikke længere en tilfældig gade. Pludselig er det rum teatret, det er det rum, hvor vi kan lege og have det skideskægt. Man lærer en masse tricks på gaden. Det handler om at få folk til at føle sig som ét publikum. Det handler om at få dem til at gå fra at være individer til at være en gruppe. Så er det meget lettere for mig at flytte dem.
Al kunst handler vel om at jeg vil manipulere folks bevidsthed, så de får en fantastisk oplevelse. For mig er øjeblikket, der bliver oplevet, det mest spændende. Jeg vil gerne fastholde og genskabe øjeblikket. Jeg skaber det magiske øjeblik med de helt simple ting: Kostume, kegler, glimt i øjet. Det handler egentlig bare om at være til stede og få folk til at grine. Nærvær. humor. Kærlighed.« Jon G Lør
Set list, Teitur
Åbent brev til byen Nuuk I en hel lang forbandet vinter vil jeg slide mig gennem fugt kravle gennem tåge to graders varme og rå mængder dårlige tv-programmer Jeg vil overleve kun på drømmen ikke om det, der kommer forår og sommer men om det, der var drømmen om dig Selv når mørket får slukket dit lys og stækket dine bevægelser vil min krop huske alt, hvad du er og alt, hvad du har gjort mine fødder vil vandre videre på fornemmelsen af sneens knasen over is, da jeg trådte min mave vil genkalde sig det stille, men boblende grin som startede der, men siden bemægtede sig vores kroppe mine lunger vil holde på luften blåfrossen og klar som kragernes skældud Mine hænder og arme: Håndtrykkene og krammene og hjernen en hvidgul og brødristerglødende rus Om et halvt liv, når foråret kommer vil jeg igen jage nye dufte og kvinder og ørreder og midsommersol jeg vil elske dem hårdere end nogensinde men samtidig vide, at i år kun i år var det ikke drømmen om dem, der reddede mig igennem den permanente tåge men dig
Workshop with Panta Rei Dance Theatre
”The amazing thing is that every atom in your body came from a star that exploded. And, the atoms in your left hand probably came from a different star than your right hand. It really is the most poetic thing I know about physics: You are all stardust. You couldn’t be here if stars hadn’t exploded, because the elements - the carbon, nitrogen, oxygen, iron, all the things that matter for evolution – weren’t created at the beginning of time. They were created in the nuclear furnaces of stars, and the only way they could get into your body is if those stars were kind enough to explode. So, forget Jesus. The stars died so that you could be here today.” Lawrence M. Krauss, A Universe from Nothing: Why There Is Something Rather Than Nothing. / Transcript from soundtrack of Alheimurinn by Sara Christine Einbu & Alexander Montgomery-Andersen
Tarø Vestøl Cooper, SPKRBOX, freestyle rap music
Nuuk Nordisk samarbejdspartnere Styregruppe • NAPA – Nordens Institut i Grønland • Katuaq – Grønlands Kulturhus • Kommuneqarfik Sermersooq • NUIF – Nuuk Ungdom i Fremdrift • Nunatta Atuagaateqarfia – Det Grønlandske Landsbibliotek • Nunatta Isiginnaartitsisarfia – The National Theatre of Greenland
Sponsorer • Nuuk sømandshjem • Hotel Nordbo • Nuuk Imeq • Nuup Bussii • Atlantic Music • Grønlandsbanken • Deres Auto
Øvrige scener & samarbejder • Nunatta Katersugaasivia – Grønlands Nationalmuseum & Arkiv • KIMIK – Grønlands landsdækkende kunstnersammenslutning • Film.gl • Kalaallit Atuakkiortut – Grønlands Forfatterforening • Billedkunstskolen • Nuuk Kunstmuseum • Nuuk Center • Manhattan • Inuk Hostels • Qiajuk Dansestudio • Lokale skoler i Nuuk – Atuarfik Samuel Kleinschmidt (ASK) – Ukaliusaq (USK) – Kangillinnguit Atuarfiat
Frivillige • Jesper Skipper • Johanna Jensen • Line • Bitha Metelmann • Jakobine • Saramaria • Rosannguaq Petersen • Naja Kreutzmann • David Ottesen • Nikolaj Graversen • Bea • Line Jensen • Signe Petersen • Najaaraq Petersen • Sikem • Nis Raun • Cebastian Rosing • Mikkel Gejl Hansen • Stine Bossen • Nathia Brandtberg • Marina Aslaug Larsen • Marie Basse • Marina Reimer
Fonde • Kulturkontakt Nord • Tips & Lotto midlerne • Vestnordisk Hovedstadsfond • Tuborgfondet • NunaFonden • Svend & Helene Junge fonden • NAPA – Nordens Institut i Grønland
Annonce
TASERALIK
Sisimiut Cultural Centre
www.taseralik.gl info@taseralik.gl Taseralik Sisimiut Cultural Centre
LA RM NUUK
nordisk
festiva l Oktober 2015
NU UK
GRĂ˜NLAND