Skt k magasin 6 by LARM

SKT K – KULTUR I KLIMAKVARTER ØSTERBRO

Klimakvarter Østerbro

KULTUR I KVARTERET

Klimakvarter Østerbro

– KØBENHAVNS KLIMATILPASSEDE BYDEL

Fra vision til virkelighed

KULTUR I KVARTERET

DET TE MAGASIN AFRUNDER 5 ÅRS OMRÅDEFORNYELSE I SKT KJELDS KVARTER

MAJ 2016

Leder

Godt begyndt – men kun halvt fuldendt Klimakvarter Østerbro er blevet en succes både lokalt og internationalt. Der er noget smukt og fængende ved visionen om en bydel, der tilpasser sig de stigende regnmængder og klimaforandringerne på en grøn og rekreativ måde. Her kan vi sammen skabe fremtidens bæredygtige by. Klimakvarteret bliver realiseret i de mange anlægsprojekter, der er undervejs, men også i form af de lokale iværksættere, der har grundlagt taglandbrug, økocaféer, grønne hjørner og kultursaloner. Det stilfærdige område på ydre Østerbro er stille og roligt ved at få egen identitet og navn. »Hvad betyder et navn?« siger Julie om Romeos efternavn. Uheldigvis betyder det frygtelig meget, både i tragedien og i virkeligheden. Kvarteret mellem Østerbrogade, Jagtvej og Lyngbyvej har netop ikke et navn, og det har haft stor betydning, for er det så overhovedet et kvarter? Københavns Kommune forsøgte sig med ’Skt. Kjelds Kvarter’, da man i 2011 vedtog at lave områdefornyelse i denne ikke ligefrem belastede, men måske lidt slidte og underprioriterede del af Østerbro. Borgerne tog det ikke til sig, og ’ydre Østerbro’ hænger stadig ved, selvom ingen vel egentlig elsker denne betegnelse. ’Klimakvarter Østerbro’ er måske ikke det endelige kvarternavn, men det er med til at give kvarteret identitet. Det peger i en retning. Områdefornyelsens arbejde har handlet om at styrke kvarterets identitet. Både ved at skabe fysiske forbedringer og nye mødesteder, men også nye fællesskaber og traditioner. Sekretariatet har undervejs dygtigt grebet muligheden for at tiltrække finansering til et kulturcenter

og ikke mindst til at blive Københavns første Klimakvarter. Et kvarter, hvor grønne pladser, gårde, hjørner og passager skal danne rammen om fritidslivet og samtidig beskytte mod fremtidige oversvømmelser. Mange af forandringerne er ikke synlige endnu, men vil blive de i de kommende år. Når de er ført ud i virkeligheden, må det siges at være en overordentlig positiv effekt af en områdefornyelse. Alligevel er der lang vej til ambitionen om at blive København ’grønneste brokvarter,’ og der er visse alarmlamper, der blinker, når vi taler med de lokale organisationer: Hvem skal føre Klimakvarteret videre, når Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter lukker ned? Det ville være ubærligt, hvis fem års slid og frugtbart samarbejde endte i en blindgyde. Vi håber på redaktionen, at Københavns Kommune har øje for, hvilken succeshistorie, de her har fået fingrene i, og at man sætter alle sejl ind på at sikre en fortsat udvikling af Klimakvarteret og den grønne klimatilpasning i hele byen. Ikke fordi de lokale ikke har masser af gåpå-mod og selvstændighed, men fordi de store fysiske forandringer sætter de mest varige spor. Måske skal vi i dette sidste magasin minde kommunen om filosoffen Jean Paul Sartres kloge ord om handling og tøven: »Jeg kan altid beslutte mig, men jeg ved samtidig, at hvis jeg ikke beslutter mig, så beslutter jeg mig alligevel«. Vi ønsker kvarteret en lykkelig – og sandsynlig – fremtid som et af Københavns allermest attraktive.

Redaktionen

Skt K magasin Magasinet er støttet af Områdefornyelsen Sankt Kjelds Kvarter

Ophavsmænd: Cold / Olsson Redaktion: Jacob Cold / mail@jacobcold.dk layout: Kenneth Schønning Olsson Tryk: Cool Gray Oplag: 1.000 Maj 2016

Indhold

Godt begyndt – men kun halvt fuldendt

Ordet, kvarteret, drømmene

Tåsinge Plads

ØsterGRO – Bjergbestigeren

Kultur er fis og ballade

Visioner for Kulturcentret

Skt Kjelds Plads

Kultur, kaffe og kvinder med krudt i

Kildevældsfestivalen 34 Rain Man vender tilbage

Det menneskelige hotel

Kunstnerbesøg 44 Bevægelse i byrummet

Skt K magasin

Miljøpunkt Østerbro og Klimakvarteret

Hovedbegivenheder i Klimakvarter Østerbro

Områdefornyelsen lukker, men den fysiske fornyelse af kvarteret er kun lige begyndt. Projektchef Rene Sommer Lindsay trækker de store linjer og afslører, at Klimakvarter Østerbro slet ikke var del af planen, men en chance, der blev grebet.

Ordet, kvarteret, drømmene Af Rene Sommer Lindsay

I begyndelsen var ordet, og ordet var i kvarterplanen, og ordet var ’kvarterplan’.

varterplanen er den overordnede plan for, hvad områdefornyelsen skal opnå i kvarteret. Den er kommunens samarbejdsaftale med beboerne om de fælles fysiske, sociale og kulturelle mål. Kvarterplanen for Skt. Kjelds Kvarter blev skrevet, inden sekretariat flyttede ind på Vennemindevej, men det var først i selve mødet med kvarteret, at vi kunne fornemme dets potentialer og for alvor være modtagelige for borgernes ideer. Vi kan idag se, at kvarterplanen har virket, fordi den har været så dynamisk og fleksibel, at vi kunne gribe de muligheder, der opstod. To af de allervigtigste projekter – Klimakvarter og Kulturcenter – er faktisk slet ikke nævnt i kvarterplanen.

Klimakvarteret I kvarterplanen var som en mindre detalje nævnt, at vi ønskede at arbejde med at aflede det lokale regnvand på overfladen, når vi udformede nye pladser og veje. Men det var kun i lille skala. Klimakvarteret som overordnet tilgang til kvarteret opstod først i kølvandet på et enormt skybrud i 2011, der skabte politisk opmærksomhed og mulighed for finansiering. Herpå fulgte et visionsprojekt med arkitekterne Tredje Natur, der samtænkte

Tegn på Regn

Ordet, kvarteret, drømmene

regnvand og bynatur – kimen til Tåsinge Plads som demonstrationsprojekt for klimatilpasning. Tåsinge Plads blev anlagt, fordi den lokale byrumsgruppe valgte at satse puljen på pladsen, og fordi pladsens beboere bakkede op.

Fy-ordet

Kulturcentret Kvarterplanen skrev eksplicit, at vi ikke arbejdede for et kulturhus, fordi det aldrig var lykkedes at finde en form, som rådhus, lokalpolitikere og borgere kunne blive enige om. Alligevel blev Kulturcenter Kildevæld til virkelighed, fordi den lokale styregruppe insisterede, og fordi en skoleleder så muligheden for at løfte både kulturen, skolen og hele kvarteret ved at integrere kulturcentret i skolens nedslidte men autentiske lokaler. Processen har været udfordrende, og der går stadig nogle år, før vi er i mål, men områdefornyelsens ambition har været klar: Vi skal ikke bygge et stort kulturhus, der står tomt om formiddagen lige ved siden af en stor skole, der står tom om aftenen. Vi skal tænke det sammen.

Selv en blind høne ...

Lokale mødesteder Kvarterplanen ramte dog plet i sit første afsnit. Her drejede det sig om hverdagslivet og om at skabe nye mødesteder. Sekretariatet på Vennemindevej har været et sted, hvor vi kunne samle de grønne kræfter og skabe en bevægelse imod at blive Københavns grønneste brokvarter. Ud over de store indsatser vi kommer til at gennemføre, vil jeg pege på de mange lokale ildsjæle, som vi har arbejdet sammen med. Martin, der kom til os med ideen om et grønt hjørne på Bryggervangen 56, Jørgen Thomsen, der fik plantet gadetræer og renoveret Thomas Laubs Gade, Carstens sansehave, Inas indgangsroser, Anne Mettes fortovshave, der fødte det fantastiske TagTomat, og mange flere. Sidst men absolut ikke mindst vil jeg pege på Sofie, Kristian og Livia, der fik etableret ØsterGRO og dermed har givet kvarteret sin mest hypede og særegne destination i mange år. Disse projekter har alle været med til at skabe den virkelighed som i dag er Klimakvarter Østerbro.

Områdefornyelsen lukker Områdefornyelsen lukker nu kontoret, men fornyelsen af området er kun lige begyndt. Tåsinge Plads er færdig, men de store forandringer vil ske i den kommende tid. Kildevældsparken bliver fornyet i år, de første grønne gårde står færdige næste år, og derefter kommer markante projekter som Skt. Kjelds Plads/ Bryggervangen og Kulturcenter Kildevæld, der åbner dørene i 2018. Det bliver store og synlige forandringer. Så hvad mangler der? Jeg har efter fem år i området samlet en håndfuld projekter, som jeg mener har grobund i kvarteret og vil kunne forandre det til det bedre.

Områdefornyelsen længe leve!

Ordet, kvarteret, drømmene

Rene’s top-5: Fremtidsvisioner for kvarteret

Frække forbindelser

Sti og bro mellem Østerbro og Ryparken/Hellerup En sti, der via en bro over jernbanen forbinder kvarteret med Svanemølle Kaserne, Ryparken og Hellerup. Når man ser på et kort, kan man finde en nem forklaring på, hvorfor her er så lidt byliv. Vores kvarter er en endestation. Vejene herfra fører ikke videre, og de eneste der kommer i kvarteret er dem, der bor her, eller de bilister, der skyder genvej til Lyngbyvej. Stiforbindelsen til Svanemølle Kaserne har været på tale i flere år, og lokaludvalget arbejder nu videre med ideen. En del af den vil kunne være en bro, der binder Ryparken sammen med byen og skaber en grøn korridor mellem Hellerup/Ryparken og Østerbro/ Nørrebro. Det vil ændre kvarterets rolle i København og gøre Vennemindevej til en attraktiv strøg- og handelsgade i stedet for den overdimensionerede ’road to nowhere’, som den er i dag. Det vil forstærke den positive udviking med nye cafeer og små specialbutikker.

Take me home, Østerbro

Grønne forbindelser gennem hele Østerbro En sammenkobling af regnvandsprojekterne på Østerbro til ét sammenhængende klimakvarter. Projekterne på Carl Nielsens Allé og ved Ryparken er finansieret og undervejs, Østerbrogade og Strandboulevarden er på forprojektstadiet, mens Tåsingegade er skitseret. Når de er gennemførte, vil de udgøre en sammenhængende forbindelse, der vil gør kvarteret til et samlet grønt hele. Jeg har altid drømt om, at Ydre Østerbro blot blev set som en del af Østerbro. Ligesom Stefansgade-kvarteret tidlligere var Ydre Nørrebro, men i dag er Nørrebros måske mest levende og inspirerende sted.

Grøn trafikplan der lukker for gennemkørselstrafik Det har taget flere års forhandling og dialog mellem lokale kræfter i byrumsprojektgruppen og forvaltningens trafikfolk at nå en løsning på Skt. Kjelds Plads. Nu skal de lokale kræfter holde fast i deres ønske om at gøre motortrafik i kvarteret til lokal trafik. Vi skal med en lokal borgers ord ’gøre det nemt at køre hjem til kvarteret, men svært at køre igennem’. De konkrete løsninger er at lukke Australiensvej for at undgå trafik fra Jagtvej til Lyngbyvej og spærre for gennemkørsel på Vognmandsmarken foran Kildevældskirken for at undgå trafik mellem Østerbrogade og Lyngbyvej. En mulighed er også at lukke Tåsingegade midt på strækningen. Lignende forandringer skete i Sjællandsgadekvarteret på Nørrebro for ti år siden, og det har grundlæggende ændret karakteren af området til et roligere, grønnere sted.

My way or the highway

Ordet, kvarteret, drømmene

Arrivederci Arriva!

Bæredygtigt boligkvarter på Arrivas grund Arrivas busgarage er placeret klods op af Østerbros største folkeskole. Det er ikke sikkerhedsmæssigt optimalt, og grunden kunne med fordel bruges til noget andet. Her vil kunne bygges både familieboliger, studieboliger og ældreboliger. Især familieboliger ville være meget attraktive tæt på skole og grønne områder. Lokaludvalget har udarbejdet forskellige skitseplaner og der har været dialog med Urbania CPH, der arbejder med bæredygtige boligformer inde i byen.

Skønheden og udyret

Skt Kjelds Plads forvandlet Ved siden af den kommende grønne klimatilpassede Skt. Kjelds Plads er der en stor tom grund, der fremstår lidt som et åbent sår i landskabet. Vores byrumsprojektgruppe har henvendt sig til de nye ejere med en ønskeseddel til grunden: Lav et byggeri, der bliver en sammenhængende og smuk facade hele vejen langs Sejrøgade og Bryggervangen. Skab plads til at blande små butikker med store og sørg for at tiltrække funktioner og butikker, der kan give liv på gadeniveau.

Grib fremtiden! Denne top-5 er ligesom kvarterplanen blot ét bud på, hvordan kvarteret kan udvikle sig. Nye muligheder vil opstå, nye ’stegte duer’ flyve forbi, og det afgørende vil være, at der er nogen til at gribe dem. Vores sekretariat har haft den samlende funktion i de sidste fem år, og nu hvor vi flytter, overlader vi ansvaret til andre aktører i kvarteret. Miljøpunkt Østerbro, lokaludvalget, ØsterGRO. Klimakvarter Østerbro, som allerede er en stor succes, skal derfor finde et nyt ståsted, uden Områdefornyelsen, til at stå for den daglige drift. Fra mit synspunkt ville det ideelle være, at Miljøpunkt Østerbro kunne tage sig af den bydelsdækkende forankring, mens fx ØsterGRO kan tjene som inspiration for endnu flere lokale grønne iværksættere. I mine øjne ligger det største potentiale i det kommende Kulturcenter Kildevæld derfor i, at det kan blive den nye base for kvarterets ildsjæle. Et grønt kulturcenter, der samler kvarterets kræfter og får alle til at trække i samme retning. Hvis det lykkes, kan jeg nemt forestille mig, at de fem projekter, jeg har nævnt, bliver til virkelighed og helt sikkert også mange flere. Så kan vi virkelig opfylde vores vision om at blive det grønneste brokvarter i byen – et klimakvarter til inspiration og efterfølgelse.

»Life is what happens to you, while you´re busy making other plans« John Lennon

Kommunale anlæg Tåsinge Plads er Københavns første større klimatilpasningsprojekt og flagskibet i kommunens skybrudsstrategi. Pladsen er derfor på én gang en teknisk installation og et rekreativt område. Det forklarer dens særlige magi – og dens børnesygdomme.

Tåsinge Plads Af Jacob Cold

er er det hele. På den ene side vidunderlige regnsskovsområder og elegante overgange mellem græsplæner, københavnerfliser, bænke og borde. På den anden side de dystre sorte ’regnparasoller’ og de kunstfærdige, grønne ’regndråber’ placeret midt på pladsen. Hvad skal man mene om denne kombination? Jeg tilbragte en tidlig sommerdag på Tåsinge Plads for, som den japanske forfatter Murakami udtrykker det, ’at forstå stedet og forstå, hvad det ville’.

Arkitektens kunst eller borgernes plads?

Her er liv. Ikke hele tiden og ikke i overvældende grad, men i stilfærdige bølger, der stiger og falder fra time til time og i dagens løb varierer mellem 5 og 20 besøgende. Flest selvfølgelig hen ad eftermiddagen og tidligt på aftenen. Selv på denne solskinsdag når pladsen ikke nær samme solbader- og dagdriverintensitet som den nærliggende Fælledpark. Men sol er her nok af, og i dagens løb fornemmer jeg, at borgerne prøver pladsen af. Hvad kan den bruges til? Hvem skal indtage den? Forskellige grupper gør forsigtigt krav på pladsens græsplæner, bænke, borde, fliser og trapper. Hundelufterne optræder med naturlighed dagen igennem. De var her, før pladsen kom, og de er blevet her. Nydelige hundeluftere i bedste Østerbro-stil. Et par med en puddel og manden med hat og seler, som var vi i 1950’erne. De hilser på et andet par med en elskelig cockerspaniel. Der er ingen tvivl om, at hvis de yndige kræ skulle få brug for at forrette deres nødtørft, ville der blive ryddet op med klinisk præcision. Kommunen havde et ønske om at bygge videre på det liv, her i forvejen var, og hundelufterne er i hvert fald blevet her, og de er endda blevet velopdragne.

PLADSENS BEPLANTNING: Skovfyr Stilkeg Paradisæble Bregner Bredbladet røn Bærmispel El Rødel Hvidpil Fjeldribs Storbladet liguster Stauder Urter Prydgræs Prydkirsebær

Tåsinge Plads

»Regnskoven nede i den lave ende af pladsen, med elletræerne, er helt fantastisk. Den glæder jeg mig til at se, når den vokser op.« Kristian Skaarup, Tagfarmen, ØsterGRO.

Tåsinge Plads

Så er der de yngre mennesker, dem som man finder på Bopa Plads længere inde på Østerbro, og som kan tilføre lidt liv og glade dage. En del passerer forbi, og ved frokosttid spiser gymnasieeleverne pizza, men kun få gør længere ophold. En håndfuld yngre mænd sætter sig først på aftenen ved bænken, der vender ud mod Tåsingegade, mens de snakker og spiser. Jeg synes, jeg kan lytte mig til, at de er musikere og øver i bunkeren under pladsen. Børnefamilierne fylder. Ikke fordi der er mange af gangen, men fordi børnene breder sig og er uopdragne. De kan godt li pladsen. Selvom legepladsen skriger ved sit fravær, er der masser af ting, man kan kravle på. Vanddråberne. De mange metalkanter. Ting man kan slå sig på. Og det er faktisk godt! En legepladsforsker fortalte mig engang, at de bløde gummilegepladser er de farligste; nok får børnene færre småskrammer, men de udvikler til gengæld et helt urealistisk forhold til fare. Sunde børn slår sig tit og lærer på den måde at være opmærksomme og undgå farer. En storebror leger med biler. Lillebror prøver at være med. Indimellem får han lov, og storebror giver den rollen som fortæller: »Det er morsomt, og det også sjovt,« siger han med gammelklog stemme. Men det er åbenbart særlig sjovt at drille lillebror. Så bliver lillebror sur og gør gengæld. Storebror græder krokodilletårer, da far lidt ugideligt dukker op: »Peter kastede politibilen i hovedet på mig!«. Far, håbløst underinformeret, giver lillebror skylden:»Nu tager jeg politibilen fra dig!« Der stortudes. De forældre med deres travle liv. De ser intet. Så grilles der og spises is og forsones.

»Tåsinge Plads bestod skybrudstesten. Ingen kloaker lækkede, og regnvandet vandede jordbærbedene. Da det klarede op, kom en mor med to børn og plukkede jordbær og spiste dem.« Stefan Werner, skybrudseskpert, Teknik- og Miljøforvaltningen.

Riccos kaffebar har stillet hyggelige borde ud i solen, men det Riccos-segment, der fylder kaffebarerne andre steder i byen, tøver lidt med at indfinde sig her. Måske er det for ucool med de mange børn? Måske mangler her en café mere? Pizzariet er velbesøgt, men tager sig charmeforladt ud med lystavlen, der ustandseligt fortæller at der er åbent fra 10 til 22 hver dag. Ser man det! Ved siden af ligger en nedlagt skilteforretning. Kedeligt. Her er plads til forbedringer. Et cigaretrygende kvinde ved den smukke vandopsamlings-regnskov sidder og nyder øjeblikket og alt det grønne. »Det er dejligt, vi har fået en plads. I mange år var her ingenting. Folk bruger den meget,« fortæller hun. En lidt fortravlet it-konsulent, der netop har parkeret sin bil, afslører, at han faktisk har tænkt meget over pladsen: »Jeg kan godt li de her beplantninger, hvor man kan sidde på trapperne. Jeg vidste ikke, at det var regnvandsbassiner, men her er rart at være. Og ideen er god. Jeg kan også godt lide græsarealerne oven på bunkeren. Før var det jo bare en høj med hundelorte.« Jeg spørger ham, hvad han mener om de to sorte regnparasoller og de grønne regndråber. »Jeg synes, de er grimme og dystre, og jeg forstår dem ikke. Det virker som noget, man har tænkt, et eller andet symbol, men det er jo ligegyldigt for folk, der bruger pladsen. Hvorfor ikke plante store birketræer i stedet? Og bruge pengene på flere bænke, borde og parasoller? Og de der fliser, de er lagt så sjusket, at min far ville have givet mig en skideballe, hvis jeg havde gjort det. Der er gode ting, men der mangler lidt, før jeg siger til mine venner: Lad os gå ned på Tåsinge Plads.«

VANDETS VEJ: De to sorte ’regnparasoller’ opfanger vandet. De omkringliggende tagfladers regnvand opsamles også og føres sammen med det øvrige regnvand ned til store tanke under ’regndråberne’ midt på pladsen. Ved hjælp af to pedaler kan vandet pumpes ud på fliserne, så det kan bruges til leg. Størstedelen af vandet, der lander på Tåsinge Plads, bliver holdt væk fra kloakken og ved hjælp af pladsens hældning ført videre ud i ’regnskoven’, hvor det siver ned gennem den rensende muld.

Tåsinge Plads

Pladsens fremtid Kan en plads være for alle? Den kan i hvert fald invitere så mange forskellige mennesker som muligt til at komme og tage den i brug. Gymnasieelever, der slapper af i frokostpausen, skoleelever fra Kildevældsskolen, Solgårdens beboere, der gerne vil grille, pensionister, der får frisk luft, børnefamilier på vej hjem fra institution. Selv de unge, hvis der kommer et lækkert spisested eller mere gang i cafelivet. Der er gode muligheder på Tåsinge Plads, men jeg tror også, at der med tiden vil ske en nødvendig forskydning væk fra den arkitekt-udtænkte ide om en klimatilpasset plads til dagligdagens plads med flere faciliteter og muligheder. Grill, bænke, borde, parasoller, måske endda nogle flere legeredskaber til børnene, om det så bliver i form af rådne træstubbe, man henter ind fra skoven, som man faktisk gjorde undervejs i borgerinddragelsesprocessen. Og hvad med de grimme Darth Vader-regnparasoller? Kan vi slippe af med dem på et tidspunkt? Kan de forskønnes?

BORGERINDDRAGELSE: En gruppe borgere har siddet med i kommunens projektgruppe og opstillet krav og ønsker til projektet. Samtidig har der været en række midlertidige projekter på pladsen, som har afprøvet borgerønsker og borgerressourcer. Mange af disse – f.eks. en borgerdreven køkkenhave – mangler endnu at integreres i brugen af den færdige plads.

Forhåbentlig og formentlig bevæger vi os med tiden fra arkitektens kunst i retning af borgernes plads. Både i takt med at pladsens træer vokser til og med at borgerne gør pladsen til deres egen.

»Kunne Tåsinge Plads være bygget delvist af borgere? Ja, hvorfor ikke! I øvrigt mener jeg ikke, at pladsen er færdig. Måske er det først nu, at arbejdet med at udforme pladsen begynder for alvor.« Birgitte Hoffmann, forsker, Ålborg Universitet København.

Lokalt iværksætteri – ØsterGRO

agfarmen ØsterGRO kom flyvende fra start, og har allerede vist sig bæredygtig. Selvom vinteren har budt på nærmest umulige udfordringer, klatrer farmens folk videre på deres vej mod tinderne og byens tage. Nu drømmer de om at udvide med VesterGRO og NørreGRO. Jeg møder Kristian Skaarup, hvor han har det bedst: Højt oppe under himlen på tagfarmen ØsterGRO, hvor biernes summen og mågernes skrig blander sig med lydene fra gaden nedenfor. Sidste år i maj var tagfarmen frodig, grøn og overvældende. Nu ser den noget bar og nøgen ud. Det skyldes ikke årstiden, men vinterens store tilbageslag, da taget viste sig utæt og måtte renoveres. Utallige ton jord måtte fjernes, og drivhus, hønsehus, køkken og alt andet rives ned. Nu er jorden tilbage, og tagfarmen igen på sporet. Noget af en udfordring for de gæve iværksættere bag ØsterGRO, men ikke noget, der har afskrækket hverken dem eller ejendommens ejer, bilforhandleren Nellemann, som hele vejen igennem har støttet fuldt op om tagfarmen.

Bjergbestigeren Af Jacob Cold

I foråret 2015 spurgte jeg dig: »Hvis det her var en bjergbestigning, hvor langt er I så?« »Ved basecamp nr. 1«, svarede du. Hvor langt er I så nu?

»Vi er på vej op til basecamp nr. 1 igen. Desværre. Det har været sindssygt hårdt. Jeg tror til gengæld, at vi ret hurtigt kan nå videre op ad bjerget, fordi vi har lært, hvordan man gør. Lige nu har vi meget travlt. Vi har fået jorden herop igen, og den har lige skulle lægge sig, så skal der gang i dyrkningen. Om tre uger åbner restauranten, Stedsans Østergro, igen, og alt er udsolgt juni ud. Hele køkkenet skal stå klar til den tid. Alt skal overdækkes, og der skal sættes fliser på.« Kristian peger på et træskelet under konstruktion. Her skal maden laves, mens selve serveringen foregår i det hyggelige drivhus. Opgaven med at nå at blive klar virker fuldstændig umulig. Alligevel efterlader Kristians beslutsomme ansigt med det solide fuldskæg ingen tvivl om, at han nok skal nå det, om så natten må tages i brug. Bjergbestigeren er fuldt ud besluttet på at nå til toppen uanset vinterens tilbageslag. »Samtidig skal vi have farmen op at køre. Det bliver et mareridt, men vi når det. Restauranten står selv for køkkenelementerne, og de er hurtigt installeret. Livia og Teresa, som er agronom, koncentrerer sig om jorden og afgrøderne, assisteret af vores praktikant, Jade. Så kan jeg, stort set, koncentrere mig om byggeriet. Hønsehuset ser sørgeligt ud, men det er næste skridt. Så kommer toilettet, der også skal bygges færdigt. Bierne har vi flyttet ned i det modsatte hjørne. Det går ikke, at de er naboer til restauranten, men den bruger deres honning i alle retter.« Kan I klare jer økonomisk?

Foto: Kenneth Olsson

Det går. Vi fik støtte af Sharing Copenhagen til at betale udgiften med at få fjernet, opmagasineret og hentet jorden igen. Klimakvarteret gav os en ny bevilling, og vi har stadig nogle lønmidler fra Fonden for Økologisk Landbrug. Vi måtte også bruge noget af vores opsparing, og det er selvfølgelig ærgerligt. Jeg får selv en lille løn, men dog en løn. Vi har så heller ikke haft ferie i halvandet år, ud over at Livia var en uge i Marokko, og at jeg gik tidligt hjem et par søndage.

ØsterGRO

Kristian virker træt, men lige så robust som det fuldskæg, han har anlagt sig. En blogger skrev for ikke så længe siden, at med mindre du kan bygge dit eget hus og dyrke din egen mad, så skal du ikke gå i skovmandsskjorter, have fuldskæg og kalde dig hipster. Kristian er den ægte vare. Kan man grundlæggende leve af at dyrke grøntsager i byen?

Nej, man kan ikke tjene penge på at dyrke grønstager inde i en by. Men workshops og undervisning giver penge, og hvis restauranten kan fortsætte succesen, er det også en god indtægtskilde. Selvom vi ikke driver den, har vi forhandlet en god aftale. Kerneopgaven er at dyrke tagfarmen, men kerneindtægten kommer fra alle de ting, den medfører og muliggør. Det vidste vi fra starten. Hvor meget af året er restauranten åben?

Normalt er det fra midt i april til midt i november. Vi har planer om at installere en pizzaovn, der kan bruges om efteråret, og hvis varme kan fordeles ud til drivhuset. Stedsans Østergro lægger et højt prisniveau, men vi prøver at trække det lidt i den retning, at der både er plads til studerende og til luksus. I år bliver der folkekøkken en gang om måneden, som er til at betale for de fleste. I medierne har der raset en diskussion om kultur og natur. Er en kornmark natur som ministeren siger? Er ØsterGRO?

Når han taler om en kornmark og ikke en majsmark, er det fordi, han spiller på, at man kan stryge aksene og høre kornet suse i vinden. At det kan føles som en sanselig naturoplevelse, og det er jo sandt nok, men det er også en irriterende udtalelse, fordi den bevidst går uden om det væsentlige. Hvis vi ser på artsrigdom, har hundrede hektar korn intet med natur at gøre. Det er en ren ørken, kultur, dyrket land, uden den mindste biodiversitet, som er noget af det, jeg forbinder med natur.

ØsterGRO

Hvis du tager begreberne bogstaveligt er ØsterGRO også kultur. Noget, der dyrkes. Men modsat kornmarken har vi en enorm diversitet. Vi har bier, vi har høns, vi har kaniner, vi har et utal af grøntsager og urter. Det giver en større naturoplevelse, synes jeg. Men diskussionen er selvfølgelig lidt underlig, fordi der i Danmark stort set ingen uberørte naturområder er. Heller ikke skovene. Mener du, at vi bør skifte til 100 % økologisk landbrug?

Nej, og den gode ting ved balladen om kultur og natur, var faktisk den diskussion, der fulgte. Hvad kan det konventionelle og det økologiske landbrug lære af hinanden? Økologi er jo ikke altid per definition det mest bæredygtige. Det kræver nemlig mere plads end det konventionelle. Og hvad angår det konventionelle, så bruger landmændene ikke flere pesticider end de må. Det er nemlig enormt dyrt, og konventionelle landmænd er måske ikke miljøfolk, men de er økonomiske: De bruger én tablet til 10.000 liter vand, og det hele foregår kontrolleret via computere. De står ikke bare og pøser pesticider ud over markerne i en spand. Ikke i Danmark i hvert fald. Men de kan lære noget af den cirkulære tankegang, der er i økologisk landbrug. Her på tagfarmen genbruger vi jo alt, hvad vi kan, fra hønselort til både køkkenvand og tis fra det kommende toilets urinal! Din kollega Livia fortalte mig sidste år, at tagfarmen gav hende indre ro. Er du enig?

Ja, men lige nu er det rent og skært, hårdt arbejde. Der er ikke tid til at nyde tingene og trække vejret, før den her måned er overstået, tidligst. Men jeg tror, at rigtig mange af dem, der kommer her og spiser eller oplever stedet, får en oplevelse af at være del af noget naturligt og afstressende. Hvordan ser du fremtiden?

Vi kunne godt tænke os at udvide. Det kunne være fedt at starte noget op i de andre brokvarterer også. Så vi kunne få både ØsterGRO, VesterGRO, og NørreGRO. På den måde ville vi have et sted i hver bydel, hvor vi kan vise, hvad vi gør og give folk en naturoplevelse midt i byen.

Livia: »Det handler i virkeligheden om vores mentale sundhed. Hvis man mister meningen, så er det fint at vende tilbage til noget, der er helt grundlæggende. Så et frø og se det gro. Vi kan lære, at vi indgår i en verden, der i sine naturlige processer er langsom i modsætning til den forjagede verden, vi til tider ikke kan rumme. Jeg har kunnet se, hvordan jeg bliver lykkelig af det. Skridt for skridt.«

Bjergbestigeren

ØsterGRO

Fra juni til november høstes grøntsagerne på ØsterGRO. Det gøres hver onsdag af farmens ansatte med hjælp fra frivillige, og senere samme dag afhentes kasserne af medlemmene. De fleste medlemmer deltager også selv i arbejdet, men det er ikke et krav. Østergro er grundlagt af Livia Urban Swart Haaland, Kristian Skaarup og Sofie Brincker. Idag har Kristian og Livia ansvaret for driften.

http://oestergro.dk/ https://www.facebook.com/farmengro http://klimakvarter.dk/projekt/tagfarmen/ http://www.cleansimplelocal.com/stedsans-at-stergro/

STEDSANS ØSTERGRO: Menuen består af 5-6 retter, der serveres på samme måde som ved et familiemåltid ved et langt bord. Maden kommer fra lokale biodynamiske og økologiske landbrug og er glutenfri og uden tilsætningsstoffer.

Kulturcentret Af Jacob Cold

Kultur er fis og ballade med Jacob Jovial Midt under paraden kom en lille dreng hen til mig: »Hvad hedder du?« spurgte han. »Jeg hedder Jacob Jovial«, sagde jeg og gav ham et smil, for man skal aldrig glemme et lille smil, når det er gråvejr. »Og hvad hedder du«? spurgte jeg. »Jeg hedder Ali«, sagde han og smilede, men lidt trist. »Har du det godt i dag, Ali?« spurgte jeg. »Ja, men det hele ville være meget bedre, hvis du kom forbi hver dag«.

ulturcentret ved Kildevældsskolen står endelig færdigt i foråret 2018. Men hvilken form for kultur kan vi forvente? Børneeller voksenkultur? Kultur der kultiverer eller hverdagskultur? Måske et lokalt medborgerhus med plads til både det velkendte og det skæve? Arbejdet med at udvikle Kulturcentrets indhold og form foregår både i styregruppen, hvor der også er lokale beboere, og i forvaltningerne. I en sådan samarbejdsproces rider man ikke samme dag, som man sadler. Fra afholdelsen af det store borgermøde ’Kulturcenter for en dag’ i 2012 til det færdige Kulturcenter vil der være gået seks år. Seks år med utallige møder, udbudsrunder på byggeriet og afprøvninger af indhold og aktiviteter. Længere tid end det tager at bygge en by i Kina. Èn ting er dog sikkert: Hvis det kræver kedelige møder at skabe rammerne for kulturen, så skal kulturen selv i hvert fald ikke være kedelig. Derfor har vi på Skt K givet ordet til krudtuglen Jacob Jovial, som var med til lave den store parade og borgermødet ’Kulturcenter for en dag’. Han vil gerne minde alle om, at kultur dybest set er fis og ballade. Kedeligt må det aldrig blive.

Kulturcentret

Jacob Jovial ved åbningen af ’Kulturcenter for en dag’ på Kildevældsskolen.

Bossy Boheme og hendes eventyrligt udsmykkede cykelvogn, hvor en fræk og fornøjet dreng skyder med vandpistol.

Den Store Parade Jeg kan huske, at jeg glædede mig til det store borgermøde, som om jeg var en lille dreng. Hvilket jeg jo faktisk er. Inderst inde. Jeg mener: Hvem har lyst til at være ’voksen’? Se et barn og en voksen, der kommer gående: Det ligner jo en sommerfugl og en damptromle! Børn elsker mig og kalder mig Jacob Jovial, og jeg vil nok beskrive mig selv som en rigtig krudtugle, Jeg forstår ikke et pip, men jeg kan gale som en hane. Her er historien om Kulturcentret. Kykliky! Vi skulle arrangere borgermødet ’Kulturcenter for en dag’, for at vise, hvordan Kulturcentret kunne se ud, når det stod klar. ’Ar-ran-ge-re!’ Det lyder fint ikke? Men I skal ikke lade jer narre: Det var fis og ballade og ren bimmelim. Min chef sagde: »I skal bare lave så meget larm, at politikerne kan høre jer helt inde på Borgen!« Han er selv lidt af et legebarn og kan godt li riddere og prinsesser og borge og den slags, så I må ha lidt forståelse for ham. Han er god nok på bundlinjen. »I«, det var altså mig og min veninde Super-Maria. I må ikke spørge mig, hvorfor de havde lukket os ind i kommunen; der burde nok have lydt nogle advarselsraketter, men selv en blind høne kan jo finde sin kone, som man siger. Super-Maria er simpelthen skideskæg. Hun bliver tit smidt ud fra møderne, fordi hun griner af chefen, og jeg gør jo bare, som det passer mig, så vi er et fint parti.

Der var en hel pigegarde med til paraden. De havde virkelig mange og lange ben. Næsten en halv kilometer ben, hvis man lægger det sammen og både tæller forfra og bagfra med.

Kulturcentret

Der var også en kæmpestor og rar kunstnermadamse, der kom forbi; hun hed Bossy Boheme og klædte sig ud som en sommerfugl for at give os en hjælpende håndsrækning. Vi lavede straks en plan på et stykke toiletpapir, vi fandt, men vores chef sagde, det var noget snavs, og så fik han en fotokopi. Man skal jo holde på formerne. Jeg holdt også lidt på Bossys former, for det var virkelig svært at misforstå fristelsen, men hun gav mig et rap over fingrene, og det sved, for hun var fra Amerika og halvt grizzly, halvt indianer, halvt rapper, men ellers helt ok, når man ikke var mandsjournalistisk. Vi satte os med fødderne oppe på hæve-samle bordet og lavede et par opkald og sendte et par mails på internettet og flere andre steder. Det var skideskægt. Vi bildte folk alt muligt på nakken, og alle ville være med, fordi de troede de kunne vinde en præmie eller komme i TV-avisen. Der kom 50 dansere og dansede for ludderkoldt vand og 100 musikanter med horn og trommer, og de skulle bare havde en skål boller i karry, og den blev lavet af hel bataljon spejdere med fedtede fingre. Det så lidt mærkeligt ud, må jeg nok indrømme, men ned det skulle det, og heldigvis slap vi uden cola-bakterier, og så var den ged parkeret og festen kunne gå sin gang. Det var det skideskæggeste Kulturcenter-for-en-dag, du kan forestille dig! Fis og ballade fra morgen til aften med både gøgl og gakkelak! Her var både til gården og til gaden og hip-hop og hængekøjer og alle mulige løjer for både gamle og unge og for de lave såvel som de høje. Det var det mest tossede, jeg har set, siden dengang farmor var dreng. Det allerbedsteste var, da vi gik i parade gennem byen, som en kæmpemæssig menneskeslange i alle mulige farver. Der var virkelig gang i sagerne og sang i gaderne og ved Gud, jeg tror vi vækkede hver mand. Folk hang ud af vinduerne og smilende var meget smitsomme, selvom der var en dame, der var sur og rød i hovedet som en grapefrugt, fordi hun påstod, at nogen havde ’stjålet’ hendes kulturhus, og det passede ikke, for hun havde slet ikke noget kulturhus, det var bare noget hun sagde, og man må ikke lyve, heller ikke hvis det er i en god mening. Midt under paraden kom en lille dreng hen til mig: »Hvad hedder du?«, spurgte han. »Jeg hedder Jacob Jovial«, sagde jeg og gav ham et smil, for man skal aldrig glemme et lille smil, når det er gråvejr. »Og hvad hedder du«? spurgte jeg. »Jeg hedder Ali«, sagde han og smilede, men lidt trist. »Har du det godt i dag, Ali?« spurgte jeg. »Ja, men det hele ville være meget bedre, hvis du kom forbi hver dag«.

Mig og Bossy Boheme mens vi synger en sang for Kulturcentret. Jeg savner Bossy.

Det truede med at øsregne på dagen for den store parade, men selv om det stod ned i stiletter i forstæderne, så klarede vi Østerbroere os tørskoede igennem dagens bestræbelser.

Kulturcentret

Og så var det lige som der blev lidt stille inde i orkanens hjerte, og selvom jeg ikke er nogen Tude-Marie, kunne jeg mærke, at jeg var lige ved at måtte nive en lille tåre, så jeg sagde: »Når Kulturcentret kommer, så bliver der sjov og ballade hver dag, og jeg lover at jeg nok skal komme og lave noget sjovt og sige en forfærdelig masse sludder«: »Lover du det?« sagde Ali, og jeg nikkede og lovede ham det. »Mere sludder og vrøvl end du kan forestille dig i din vildeste fantasi«, sagde jeg.

Disse to fyre blev begge overraskede af paraden. Den ene var på vej hjem fra værtshus. Den anden ved at drikke morgenkaffe. Men så blev de del af paraden og venner for livet.

Og så hoppede vi videre hånd i hånd og gadegungrede så højt, at de kunne høre det inde på alle borgene og slottene, som min chef havde sagt, vi skulle, og han klappede i sin store hænder og var stolt som en præst. Og de hørte os jo, politikerne, og de lovede en masse millioner gysser til et Kulturcenter til Super-Maria og Bossy og Jacob Jovial og ikke mindst til Ali. Men vi venter stadigvæk! Så vil jeg gerne lige løfte den midterste advarselspegefinger og sige, at nu har vi altså ventet længe nok I skrivebordsbanditter: »Kom så ud af startskuddet!« Ali har ikke tid til det smøleri, og i Kina kan man bygge et højhus på tre uger! Så hvis I skal bruge én til at sætte lidt fut i løjerne, så ring til Jacob Jovial. I finder mig der, hvor der altid er fis og ballade, og I kan kende mig på min høje hat, som jeg har på både inde og ude, for jeg gør, som det passer mig.

Dragos var en besøgende kunstner fra Rumænien, der hjalp os meget. Jeg holdt godt øje med ham, da hans forfædre er fra Transsylvanien, men blodet er vist efterhånden blevet godt fortyndet, og han er god nok: Han skal helt sikkert inviteres, når Kulturcentret åbner.

Kulturcentret

Fra kulturhus til kulturcenter 2000-2004:

Jens Kramer Mikkelsen lover flere gange borgerne på Østerbro et kulturhus.

2005:

Borgerrepræsentationen (BR) afsætter 30 millioner til nyt kulturhus, men først, når det er finansieret ved salget af Beauvais-grunden ved Lyngbyvej, hvor huset også skal ligge.

2008:

2011:

Forår 2012:

BR beslutter at Kulturhuset skal placeres på den anden side af Lyngbyvej på Hans Knudsens Plads. En ramme på 60 millioner udarbejdes, men stadig finansieret af grundsalget. Da Beauvais-grunden ikke er solgt beslutter Områdefornyelsen sig for i stedet at arbejde for et kulturcenter ved Kildevældsskolen i samspil med skolen og andre lokale aktører. Kultur- og Fritidsudvalget støtter op om Kulturcentret ved Kildevældsskolen.

Sommer 2012:

Østerbro Lokaludvalg støtter efter intern debat op om projektet.

Sommer 2012:

Der afholdes en stor parade og et borgermøde: ’Kulturcenter for en dag’. Formålet er at skabe lokal opbakning, høre borgernes ønsker og sikre kommunal finansiering.

2012- 2013:

Workshops og borgerprocesser afholdes løbende af Områdefornyelsen, Kultur Østerbro og Lokaludvalg. Målet er at skabe profilen og indholdet til det nye Kulturcenter.

Forår 2014:

Kultur- og Fritidsudvalget bevilger 26,5 mil. til Kulturcentret.

Sommer 2014:

Lokal og Anlægsfonden bevilger 5 mil kr. til Kulturcentret.

Forår 2018:

Kulturcentret på Kildevældsskolen skal efter planen stå klar.

2018/19:

En helhedsrenovering af Kildevældsskolen vil skabe nye muligheder for deling af faciliteter og samspil mellem skole og kulturcenter.

Kulturcentret

Rene Sommer Lindsay, Projektchef, Områdefornyelsen Skt Kjelds Kvarter.

»Måske bliver det lidt som et fælles- eller forsamlingshus. Med fællesspisning, yogahold, billedkunst, dans. Med studerende, ældre og børnefamilier. En ramme om det, der ellers er svært at arrangere. Jeg tror også, kulturmøder vil spille en rolle: en åbenhed for det skæve og anderledes.«

Mads Faber, del af Kulturcentrets styregruppe

»Nogle af os leger med tanken om et kulturcenter drevet af lokale. Hvad angår cafédrift og aktiviteter er vi faktisk ret langt. Det er en fantastisk at grundlægge et kulturcenter i sin egen bydel«

Visioner for Kulturcentret

Mads Uldall: Tidligere Projektchef Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter

»Det er kvarterets dagligstue, hvor man kan mødes, og hvor alle kan være med. Hvis nogle unge og nogle ældre er ved at lave noget sammen, sætte et teaterstykke op for eksempel, så er der er kontakt mellem livsformer og generationer. Lige nu mangler denne del af Østerbro et mødested.«

Mogens Holm, Chef, Kultur Østerbro:

»Min vision er inspireret af den klassiske græske agora. Den centrale plads med et springvand i midten, omgivet af en søjlegang. Her mødes folk og snakker, børnene leger, og i søjlegangen og de tilstødende rum, tæt på liv og leg, er der mere fortrolige samtaler eller afgrænsede aktiviteter.«

Kommunale anlĂŚg

Skt Kjelds Plads

Skt Kjelds Plads, maj 2016

Skt Kjelds Plads / Bryggervangen

SLA har vundet arkitektopgaven med at klimatilpasse Skt Kjelds Plads og Bryggervangen. Hvordan kommer her til at se ud? Får borgerne indflydelse? Og hvorfor er der så stor forskel på tegninger og virkelighed? Skt K har sat Kristoffer Holm Petersen i den varme stol.

Vildt designet natur Kristoffer Holm Petersen

Af Jacob Cold

Illustration: SLA

E Skt Kjelds Plads, 2026

r Skt Kjelds Plads lige nu Københavns grimmeste plads?

Det er nok mere end rundkørsel end en plads. Og ja, det kan måske umiddelbart være svært at forestille sig den som hjertet i bydelen. Men det er jo det, vi som landskabsarkitekter kan.

Hvorfor tror du, at kommunen opkalder et helt kvarter efter en grim rundkørsel? Måske handler det om at definere området som et kvarter og tage fat, hvor det er allermest brug for det. Som i dette ingenmandsland. Er vi på Nørrebro? Er vi på Østerbro? Det handler om identitet. Hvad skal der ske på Skt. Kjelds Plads?

Vores opgave på pladsen og på Bryggervangen er dels at skabe nogle praktiske løsninger på skybrudsudfordringerne og samtidig at skabe et smukt område med høj livskvalitet og stor naturværdi. Der bliver en lille bitte rundkørsel midt på pladsen omgivet af en masse grønne områder, som vil være forbundet hele vejen ned til Kildevældsparken. Når det regner, vil vandet ikke løbe i kloaken, men blive håndteret på overfladen.

Skt Kjelds Plads / Bryggervangen

Illustration: SLA

Noget vil sive ned i grundvandet gennem planter og græs, andet vil af små kanaler løbe ned i Kildevældsparken og under skybrud vil det kunne dæmmes op i bassiner og fordampe. Bliver her så ikke meget tåget?

Der kommer helt sikkert en mere fugtig og frodig atmosfære, især efter regnskyl. Ligesom du kender, når du cykler forbi en park eller Botanisk Have. Du kan mærke, at det bliver køligere. Det vil også være et mere kuperet terræn, hvor nogle områder er fugtigere end andre. Lidt moseagtige ved kraftig regn. I jeres brochure kan jeg se vandbassiner og en dreng, der fisker. Bliver der mulighed for fiskeri?

Der vil ikke være permanente søer, men de vil opstå, når det regner kraftigt. Så kan du fiske, men det er ikke sikkert, du fanger noget. Dren-

gen med fiskestangen viser en intention om mere vild natur. Vi ved jo, at vi mennesker har brug for nærhed til natur; at vi simpelthen får det bedre når vi interagerer med træerne, planterne og dyrene omkring os. Derfor vil vi ideelt set skabe et miljø, hvor der kan bo en sommerfugl, et egern og jordsalamander på Skt Kjelds Plads. For så ved vi, at vi har skabt et bæredygtigt økosystem. Og så ved vi, at det er godt – også for mennesker. Så intet fiskeri ... Hvad med de folk, der i brochuren går rundt i bassinerne på stylter. Kommer de?

Haha! ja! Det er jeg overbevist om. I fremtiden vil mange flere gå på stylter gennem vandpytter. Og så viser illustrationen også projektets hovedintention: at forvandle regnvand fra at være et problem, som vi skal undgå, til en ressource og et livskvalitetsmæssigt gode i vores byer. Og hvad med egern, sommerfugl og jordsalamander, som du nævner?

Med vores projekt skaber vi muligheden for, at der kan leve dyr på Skt Kjelds Plads, men det kræver, at vi passer på økosystemet. Eksempelvis må vi ikke salte vejene om vinteren, men finde en anden løsning, for ellers lider planterne og dermed også dyrene. Vi arbejder tæt sammen med kommunen for at skabe vild bynatur, og jeg er meget optimistisk, for vi har samme sigte. Sammen har vi lige udviklet en model, vi kalder Københavnermodellen, der handler om, hvordan naturen kan få en både funktionel og rekreativ rolle i København. Det, der får folk til at stoppe op, er jo netop: Et egern. En sommerfugl. Sanselige oplevelser.

»Der kommer helt sikkert en mere fugtig og frodig atmosfære, især efter regnskyl. Ligesom du kender, når du cykler forbi en park eller Botanisk Have«

Skt Kjelds Plads / Bryggervangen

Illustration: SLA

»Det er jo ikke så interessant, hvordan et byrum ser ud i formmæssig forstand. Det vigtige er, hvordan det opleves. Kulturelt? Sanseligt? Følelsesmæssigt?«

Borgerengagement Hvordan sikrer I, at borgerne får noget, de bliver glade for?

Det er helt centralt at involvere borgerne fra start til slut. Vi vil have dem med i udvælgelsen af planter og udformningen af grønne områder. Økosystemerne skal selvfølgelig kunne nogle bestemte ting, men der er også frihed til at vælge. Målet med projektet er at skabe en slags kolonihaveagtig stemning, hvor folk også er med til plejen af træerne og planterne. Hvordan vil I få folk til at komme og deltage?

Klimakvarteret er unikt, fordi der her allerede findes et kæmpe engagement blandt borgerne. Så det vil vi udnytte. Men det er selvfølgelig en

udfordring, at Områdefornyelsen og Klimakvarteret lukker ned om kort tid. Lidt uheldigt nu hvor identiteten er stærk, og hvor man har godt fat i borgerne. Så I vil borgerinddrage uden borgere? Skal vi hjælpe med at annoncere efter nogen?

Meget gerne! Lige nu ligger opgaven med at samle folk hos kommunen. Så vidt jeg ved, planlægger man, at Miljøpunkt Østerbro kan spille en større rolle. Vores rolle er at skabe et samarbejde mellem landskabsarkitekten og borgerne.

Illustration: SLA

Skt Kjelds Plads / Bryggervangen

Jeg fulgte skabelsen af Tåsinge Plads. Her var meget borgerinddragelse undervejs, men da den endelige plads stod færdig, så jeg ikke meget inspiration fra borgerinddragelsen. Arkitekten sagde til indvielsen: »Borgene ville have en plads. Så kom arkitekten i sin kunst og gav dem en plads ...«

Jeg kan godt forstå kritikken. Som den fremstår i dag, er Tåsinge Plads nok for gennemdesignet og arkitektagtig. Der mangler det selvgroede. Det er jo ikke så interessant, hvordan et byrum ser ud i formmæssig forstand. Det vigtige er, hvordan det opleves. Kulturelt? Sanseligt? Følelsesmæssigt? For os er dét det afgørende. Men nu skal pladsen jo lige have lov at vokse til. Ofte er der stor forskel på ide og virkelighed. Som digteren T.S. Eliot udtrykker det: Mellem ideen/Og det faktiske/ Mellem impulsen/Og handlingen/ Falder skyggen. Hvad tænker du?

Jeg kan godt genkende følelsen. Det er jo ikke nogen stor kunst at lave en flot tegning af en plads i høj forårssol og få det til at se dejligt ud. Men det er så der, forskellen på gode og dårlige landskabsarkitekter kommer ind: De gode kan få realiseret sanseligheden og æstetikken i selve udformningen. De kan indtænke og undersøge, hvordan folk kommer til at leve i byrummet.

SLA’s bud på vild bynatur på fremtidens Skt Kjelds Plads

Skt Kjelds Plads, maj 2016

Men borgerne vil jo mange forskellige ting ...

Derfor skal du designe mindst muligt. Da vi designede Sønder Boulevard, inddrog vi netop borgerne. Vi udførte mange af de foreslåede ting, men meget lod vi også stå åbent. På møderne talte nogen om urban farming, men da det blev konkret, var ingen rigtig interesserede. Til gengæld viste det sig efter nogle år, at der opstod interesse for udendørsservering og pingpong-borde. Dem kunne vi så putte ind i det åbne design. Gode byrums-projekter er efter min opfattelse dem, der har mindst muligt design. Folk skal kunne gøre ting selv og behov stilles undervejs. Kommunen og den kreative klasse snakker om urban natur og aktive borgere. Men har borgerne overhovedet tid til alt det? De løber jo stærkere og stærkere på arbejdet!

Som vi ser det, er det jo netop på grund af travlheden, at behovet for bynatur opstår! Vi har efterhånden et ret stort videnskabeligt grundlag, der fortæller, hvad det gør for os at have kontakt med natur. Hvordan kroppens stressindikatorer falder ved bare korte ophold i noget grønt eller ved vand. Når vi tegner en dreng, der fisker, er det ikke for, at du straks skal tage fisketegn, men for at give et billede af denne kontakt med naturen. Hvordan kommer her til at se ud om 5-10 år?

Man kan sige, at det helt sikkert ikke kommer til at se ud som på tegningerne af den simple grund, at alting ændrer sig hele tiden. Men tegningernes intention og stemning vil forhåbentlig være bevaret. Og det er en stemning af vild natur og selvgroethed, en lidt klondyke- eller nybyggeragtig stemning. Om 10 år vil Skt Kjelds Plads være meget mere end en rundkørsel: Den vil være en helt unik grøn og vild plads i København, som folk fra hele Klimakvarteret vil være stolte af og glæde sig til at komme hjem til.

Lokalt iværksætteri

Kultur, kaffe og kvinder med krudt i

Af Jacob Cold

Der er dem, der taler om det, og så er der dem, der gør det!

eg er for første gang i de fire år, jeg har dækket kvarterets historier, rendyrket optimist. Fire nye kaffebarer med salg af kunst, design og møbler er skudt op på ganske kort tid. Alle drevet af stærke og initiativrige kvinder. Èn af disse kvinder har ligefrem skabt et kulturhus, ’Salonen’ på Østerbrogade, med et omfattende og varieret kulturprogram hver måned. Kvarteret er i bevægelse.

»Kreativitet er betinget af indre motivation, interesse og glæde. Det er evnen til at tage risici og nærmest en uvilje mod at vedblive med den gamle facon« Richard Florida: Den Kreative Klasse

Tempoet er roligt, men alligevel hurtigt nok til, at optimismen har bredt sig. Kvinderne oplever ikke hinanden som konkurrenter. De er hinandens hjælpere i en udvikling, der handler om at bruge lokalmiljøet langt mere. Selvom ingen er helt sikre på, hvad de skal kalde kvarteret – Klimakvarter? Ydre Østerbro? Nord-Øst? – så spirer det lokale liv og den lokale identitet frem. Magasinet har talt med de fem stærke iværksætterkvinder om deres virkelyst og om kvarterets fremtid.

Kvinder med krudt i

SALONEN ØSTERBROGADE 222 – ÅBNEDE I APRIL 2016.

Annemette Albrechtsen har gjort det, som egentlig ikke burde kunne lade sig gøre. Hun har på eget initiativ og med venners hjælp startet en kulturcafé med udstillinger, servering og et omfattende kulturprogram på den hyggelige kælderscene. Ved frokosttid er her fuldt af spisende gæster, så hun er svær at få lov at interviewe. Hvad fik dig til at starte dit helt eget kulturhus?

Og det er fuldtidsarbejde går jeg ud fra...?

Jeg kan godt li ting som er knald i låget, sådan lidt humlebisagtige. Jeg er en ’starter’. Hvis det er for meget det samme, så keder jeg mig og går videre. Jeg er uddannet mønsterkonstruktør og lavede tøj i tyve år. Så blev det kedeligt. Jeg har en kulturpavillon og en bunker inde i Kongens Have, og jeg har også engang forpagtet en del af ’Kafferiet’. Jeg fik lyst til at samle de forskellige ting under ét tag, tæt på hvor jeg bor. Jeg kan godt li den her kobling mellem servering, kunst og arrangementer. Og jeg må sige, at folk har taget godt imod det.

Det er meget mere end fuld tid! Når man er selvstændig tænker man slet ikke på ’fuld tid’. Det er en livsstil. Vi har allerede kørt den første måneds program igennem med virkelig mange arrangementer: Udstillinger, koncerter, oplæsning, meget mere. Jeg finder ud af det og strikker det sammen hen ad vejen sammen med en lille kulturgruppe. Der er én i min gruppe, der ved noget om musik, én, der ved noget om ungdomsmiljø, én, der ved noget om kommunikation og om ung litteratur. Jeg kunne godt tænke mig noget med film også. Hvordan ser du Salonen i fremtiden?

»... jeg vil gerne nå bredere ud, og have fat i både børnene og ikke mindst de unge. De er dejlige at være sammen med, fordi der er mere krudt i dem.«

Lige nu er det mest den typiske kulturbruger, der kommer her: Kvinder på min egen alder. Men jeg vil gerne nå bredere ud, og have fat i både børnene og ikke mindst de unge. De er dejlige at være sammen med, fordi der er mere krudt i dem. Planen er at lave et helt program for efteråret allerede i sommer. Der kommer blandt andet en ny opera herude og Verdens Mindste Teater kommer på besøg. Det er klart, at på sigt skal jeg kunne generere et overskud, så jeg selv kan få noget for at drive stedet. Og jeg vil også gerne kunne betale de folk, der laver noget her, en ordentlig løn. Hvad tænker du om kvarteret og dets fremtid?

Det er et lidt mærkeligt kvarter, lidt udkantsagtigt. Hvor er vi egentlig? Ydre Østerbro? Indre Hellerup? Det er, som om Jagtvej og måske også Lyngbyvej skiller rigtig meget. Som en flod, folk ikke krydser. Jeg tror, at kvarteret vil ændre sig og blive et sted, man bruger mere, men det vil ske forsigtigt. Ikke som på Vesterbro i forbindelse med byfornyelsen, hvor det nærmest skete over en nat. Men det er nok meget godt, og jeg er glad for at være med fra starten, hvor man kan påvirke kvarterets udvikling. Info: facebook: Salonen

Kvinder med krudt i

KREJL OG KAFFE

GEDIGEN KAFFE OG SAGER

VENNEMINDEVEJ 38

JAGTVEJ 193

– ÅBNEDE SEPTEMBER 2015.

– ÅBNEDE JUNI 2015.

Veninderne Sanne og Sofia har skabt en kaffebar i gammel Østerbrostil med både café og salg af gamle møbler og design. Her en en rolig, meditativ stemning i de højloftede, smukt renoverede rum, hvor en mor med baby, en ung kvinde og en forretningsmand nyder deres kaffe.

Bitten Nielsen har valgt navnet, fordi hun går grundigt til værks: Maden, møblerne, alt er lavet af hende selv, og intet går til spilde. Selv ikke kaffegrumset, der bruges til at gøde jord og rense vasken. Hendes café tager sig lys og luftig ud her i solen med udsigt til Fælledparken. Stilen er farverig og broget og ikke mindst gør en håndvask, der er sat op på væggen, fyldt med jord og tilplantet med efeu, et stort indtryk.

Hvordan driver man sådan en café ?

Vi er fuldstændig grønne i branchen, men vi ved godt, at det tager et par år, før det ligefrem kan give overskud. Lige nu er det dejligt at tale med folk og opleve opbakningen. Vi er begyndt at lave events: Kafferistning, lokal historiefortælling. Det er også nødvendigt, hvis vi vil trække folk til og fastholde interessen. Vi udvider vores menukort jævnligt og sørger for at have rigtig gode råvarer: kaffe fra Nordhavn Coffee Roasters, brød fra The Bread Station. Og så kommer cirka halvdelen af vores indtægter fra ’Krejl’- delen: Salget af gamle designmøbler og genstande.

Hvad har drevet dig til at starte en cafe?

Det er sådan en barnedrøm! Jeg boede et par gader herfra og syntes, der manglede noget. Så gik jeg i gang. Det har været svært og hårdt og op ad bakke, men efter et lille år kører det rundt. Jeg er også meget påholdende med udgifter. F.eks. bygger jeg møbler og laver lamper selv. Det meste, du ser, er ting, der er smidt ud, men som får et nyt liv her. Alt kan købes. Jeg er uddannet kok og laver al maden fra bunden af. Jeg serverer brunch og frokost, og jeg havde egentlig planer om også at servere aftensmad, men jeg kan ikke være her syv dage om ugen. Jeg overvejer et folkekøkken med dagens ret nogle dage. Eller en madskole for børn. Hvordan oplever du kvarteret?

Hvorfor valgte I at lægge caféen lige her?

Vi forelskede os i de her lokaler med det samme. Vi også kunne have fået nogle længere oppe med udsigt til Tåsinge Plads, men de her var smukkere med plads til møbler og istandsættelse i kælderen. Så er der den lokale tilknytning. Som barn gik jeg på Østerbro Lilleskole lige rundt om hjørnet, og min farfar var bager herude. Faktisk var her bageri i gamle dage. Jeg tænker, at det her kvarter stille og roligt bare bliver federe og federe. Ideen om et klimakvarter lokker folk til: ØsterGRO, tagfarmen og hele den grønne bølge. Vi vil gerne være del af det. Vi udstiller også lokale kunstneres værker og sælger dem. Info: facebook: Krejl og Kaffe

Der er kommet langt mere liv i de seneste 4 år, både i form af kaffebarer, men også masse nye vintage- og designbutikker. Først var der Riccos, og så kort efter jeg åbnede, kom Krejl og Kaffe nede ad Vennemindevej. Det var selvfølgelig lidt samme idé med brugte møbler og café, så da de åbnede, tænkte jeg et kort øjeblik: ’Really?’ Men jo flere kaffebarer, der er, des bedre, for så bruger folk kvarteret mere. Og det er jo to meget forskellige steder. De har mere, hvad jeg vil kalde en ’designstil’, hvor Gedigen er gør-det-selv-agtigt og viser ideer til, hvad man kan gøre. Det er lidt mindre modebladsagtigt her og med stærkt fokus på genbrug. Til gengæld er her pissehyggeligt. Info: facebook: Gedigen Kaffe og Sager.

Kvinder med krudt i

DESIGNCAFEEN

KATJAS

HARALDSGADE 101

SKT. KJELDS PLADS 6

– ÅBNEDE ALLEREDE I 2011.

– ÅBNER OMTRENT AUGUST 2016.

Den ejes og drives af Mette og Jacob. På hjemmesiden beskriver parret deres ønske om at skabe ’en forlænget dagligstue, hvor man både kan få noget godt at spise og finde lækre ting til boligen.’ Skt K træffer Mette i solen foran den propfyldte café, hvor hun drikker formiddagskaffe med en veninde.

En ny café er på vej på Skt. Kjelds Plads, som i de kommende år vil blive del af et grønt klimatilpasset byrum, der fortsætter ad Bryggervangen. Katja Thygesen, journalist og tidligere konkurrencegymnast, fik muligheden for at leje et lokale det helt rigtige sted – og slog til. Hvad driver dig til at starte en cafe lige her?

I har været i gang i nogle år nu: Hvordan går det egentlig?

Det går faktisk meget godt. Konceptet med at sælge nyt dansk design og drive café har vist sig at være bæredygtigt. Vi har udvidet, så der også er kulturelle arrangementer. Der er stadig masser af aktiviteter med babyer, men også for andre grupper. Langt de fleste af vores kunder er fra Lyngbyvejskvarteret, hvor folk støtter meget op om os. De holder generalforsamlinger og beder os levere kaffe og kage og den slags. Men der er også mange, der får en kaffe på vejen mellem Nørrebro og Østerbro og en del turister: ’Check out the local café’, skriver folk på airbnb. Faktisk har vi en udfordring med at levere frokost hurtigt nok til de lokale kreative virksomheder, så vi arbejder på at have noget mere færdiglavet, uden at det bliver 7-eleven-agtigt. Jeg sagde faktisk mit job op, fordi her var så meget at lave. Men jeg endte med at finde en deltidsløsning, for jeg er akademiker, og jeg har også brug for at bruge hovedet på den måde. Det er en god balance nu. Info: www.designcafeen.dk og facebook: designcafeen

Jeg fik lyst til at få mit eget, og så syntes jeg, at placering og timing var helt rigtig. Først får jeg et års tid, hvor jeg kan få caféen løbet i gang, så kommer der selvfølgelig byggeri en periode og det kan være en udfordring, men jeg håber, at jeg på sigt kan få et godt område til udeservering, når pladsen bliver klar. Her er sol hele dagen og mange mennesker, der passerer forbi. For mig kunne det ikke have ligget noget andet sted, og jeg føler mig overbevist om, at det nok skal løbe rundt. Jeg har også en tæt tilknytning til Østerbro og mange kontakter, fordi jeg underviser gymnastikforeningen Øbro, som min mor har drevet i 33 år. Hvordan tror du, her er om 5 år?

Mit håb er, at her bliver grønt og roligt. Før i tiden lå Anni Fønsbys bordel ved siden af. Det var meget underholdende: Taxachauffører, der råbte, at der var kunder, blottere i buskene, døre der blev sparket ind af trængende mænd. Her var også en kiosk og spillehal med lyssky aktiviter og mange indbrud. Det er alt sammen forbi nu. Jeg vil gerne signalere et klart retningsskifte. Ingen kontanter. Ingen alkohol. En hyggelig rolig café med økologiske varer og med hygge og sol hele dagen. Og så håber jeg at få et godt samarbejde med de andre nye caféer i området.

Kildevældsfestivalen

Af Jacob Cold

ildevældsfestivalen er en fin lokal tradition, der går langt tilbage. Hver sensommer har den bemandede legeplads dannet rammen om en munter børnekulturfestival, hvor de unge og de yngste fra de lokale insitutioner optræder sammen med professionelle indslag. Ved siden af Skt. Hans Festen i Kildevældsparken er det en af de få begivenheder, der samler kvarterets beboere. Da Områdefornyelsen kom til, oplevede den et ønske om at brede festivalen ud til nye målgrupper. Derfor hjalp man med at skabe en forening, der kunne sikre og udvikle traditionen i fremtiden. Målet var ikke at skabe en bred københavnerbegivenhed, men at styrke den eksisterende lokale tradition. Derfor er der stadig fokus på børnefamilierne, men plads til alle. Her er musik og fadøl, men i moderate mængder, og ved aftentid går de fleste hjem for at putte ungerne. Kildevældsfestivalen er en vigtig platform for områdets foreninger, der i deres boder og på scenen viser, hvad de kan. For eksempel har den lokale karateklub hvert år givet en flot opvisning, som har demonstreret, at der stadig findes disciplinerede, velopdragne børn på Østerbro. Den lokale danseskole har også vist, at man ikke behøver at stå i et hjørne og rokke lidt fra side til side. Områdets spejdere har stået for mange forskellige aktiviteter, musikskolen har vist sine glimrende evner, Børn i bevægelse har slået kolbøtter, og der har været ’stjerneløb’, fodboldturneringer, gammeldags legeredskaber, hoppeborge og utallige andre ting. Desuden har der været en scene med cirkus og musik fra rock til jazz til pop og folkemusik dagen lang. Omkring 20 foreninger og mellem 1.000 og 2.000 mennesker har besøgt festivalen hvert år, og udover selve dagens oplevelse, har samarbejdet også skabt nye af netværk mellem legepladsen, Kildevældsskolen og de omgivende institutioner og foreninger. Når Kulturcentret åbner, vil det helt sikkert også blive en vigtig medspiller i denne fine lokale tradition.

KildevĂŚldsfestivalen

Klima og regnvand

vem ejer egentlig regnen?

Det er et godt spørgsmål. Jeg tænker over det hver dag: Hvem kan eje noget så universelt som regnvand? Teknisk set er svaret, at så længe vandet er på din egen grund, så er det dit. Ellers ejes det af dem, som har forsyningspligten. Men den egentlige ejer af regnvandet er Jorden selv. Vandet er Jordens gave til mennesket, som vi giver videre til vores børn, hvis vi ellers kan passe på det. Har du et særligt forhold til vand?

Af Jacob Cold

Rain Man vender tilbage Skt K har igen fået regnvandsekspert Stefan Werner i tale om klimakvarterets, kommunens og verdens tilstand. Resultat blev på én gang ulækkert og poetisk, håbefuldt og advarende

Ja, som barn elskede jeg vand, men især regn kan stadig forbløffe mig. For eksempel har jeg svært ved at læse, når det regner. Så står jeg tit og kigger ud af vinduet eller stikker en hånd ud og mærker dråberne mod huden. Jeg elsker at cykle igennem regn, især sommerregn. Hvorfor er børn særligt glade for vand?

Børn bliver født med universets visdom, og de kender vandets kraft. De lever månedsvis i moderens mave i en boble af vand og næring, og inden fødslen sættes en ny proces i gang, som skifter moderens vand ud med jordens atmosfære, fyldt med luft og, ja, vand. Alle børn kan lide vand. Men i byerne ser vi ofte vandet som et ’problem’?

Det er jo ikke vandet, men den måde, vi har indrettet byerne, der er et problem. Vi sender vandet i skammekrogen, ned i kloaker under jorden, mens overfladen er en ørken af asfalt. Vi har glemt at vandet er livets kilde: Se Afrikas ørkenområder, der blomstrer op, når regnen kommer. Vi kunne vælge at have kanaler og grønne bede i stedet for asfalt. Og måske sende bilerne ned under jorden.

Klimakvarteret I Klimakvarteret på Østerbro forsøger man at ’tilpasse’ byen til regnvandet?

Ja, her træffer man en række bevidste valg i stedet for at lave lappeløsninger. Jeg mener, man finder de rigtige løsninger. Jeg var så heldig at komme cyklende sidste år i september, da der kom 4 cm regn på 10 minutter. Lersø Park Alle stod under vand, hvor der holdt et par druknede biler. Men Tåsinge Plads, den klimatilpassede plads, bestod skybrudstesten: Ingen kloaker lækkede, og regnvandet vandede jordbærbedene. Da det klarede op, kom en mor med to børn og plukkede jordbær og spiste dem. Det er jo fantastisk med ’byjordbær?’ Og denne type afvanding skal spredes til hele byen?

Ja, det var meningen at afprøve det og videreføre det. Der er ca. 300 projekter, som fagfolk har udformet, og som er klar til start, men der er gået halvandet år siden Tåsinge Plads blev indviet, og man tøver. Det koster at lede regnvand uden om kloakkerne. Men det er kortsigtet ikke at gøre det. Som fagfolk måtte vi virkelig kæmpe for, at man på Tåsinge Plads ikke først lavede afvanding, når kloakerne løb over. Så havde du haft jordbær gødet med kloakvand, altså med lort. Så havde du haft ’jordbærgate.’ Jeg har personligt svært ved at være med til løsninger, hvor der løber kloakvand gennem byen.

Rain Main vender tilbage

»Som fagfolk måtte vi virkelig kæmpe for, at man på Tåsinge Plads ikke først lavede afvanding, når kloakerne løb over. Så havde du haft jordbær gødet med kloakvand, altså med lort. Så havde du haft ’jordbærgate’«

Stefan Werner – Foto: Peter M. Madsen

Rain Main vender tilbage

Hvordan ser fremtiden ud for Københavns regnvandshåndtering?

Man bliver nødt til at finde på nogle løsninger, der adskiller regnvand og kloakvand, og man undersøger det, men det går langsomt på trods af, at man har haft den viden i mange år. Tag f. eks. rensningsanlæggene i kommunen. De kan ikke klare ret meget. Hvis det bare regner 1 cm løber de over. Så løber kloakvandet ud i Øresund. Hvis man tænker i ressourcer, ville det være mindre omkostningsfuldt bare at gå på toilettet i Øresund. Gå på toilettet i Øresund?

Ja, det er jo det, vi i praksis gør, når det regner voldsomt. Øresund kan måske nok holde til det. Og overløbet ligger så langt væk fra kysten, at vi ikke ser konsekvenserne. Fiskebestanden er under konstant forandring, mest på grund af menneskers adfærd; tun og delfiner er væk for længst, men også sild, som engang fyldte sundet. Der er lidt ålegræs, men ellers er sundet en død sild. Og det er en grundliggende forkert tanke, at vi ved hvert regnskyl bare leder kloakvand ud i havet. Man kan sige om Københavns Kommune, at hvis man kan sælge det – at blande kloakvand og regnvand og lede det ud i gaderne og Øresund – så har man nogle virkelig dygtige pr-medarbejdere.

Fremtiden Hvad er løsningen?

»Man bliver nødt til at finde på nogle løsninger, der adskiller regnvand og kloakvand, og man undersøger det, men det går langsomt på trods af, at man har haft den viden i mange år«

At man tænker i helheder. At man ikke topstyrer og fjerner de fagligt kompetente medarbejdere fra beslutningsprocessen. På Carl Nielsens Allé ved det gamle Øresundshospital har hydraulikere fra Hofor store vanskeligheder med vandet fra Østerbrogades kloaker, fordi gaden ligger 2 meter højere. De overvejer at bygge et spildsvandsbassin, en utilstrækkelig løsning, og jeg spørger dem: »Hvorfor frakobler I ikke regnvand i Klimakvarteret eller Lyngbyvejskvarteret?« ... »Det har vi ikke får besked på,« svarer de, »men ja, det ville løse vores problemer ved Øresundshospitalet.« Jeg håber, at man tænker sig om. Hvordan tænker man så i helheder?

Vi bliver nødt til at se vores arbejde og Københavns fremtid i et større perspektiv. Vi skal have nogle mere langsigtede økonomiske beregninger i forhold til håndteringen af regnvand. Man kan ikke bare have et eksempel som Tåsinge Plads uden at tilkoble det resten af byen. Vi skal lave nogle langsigtede businesscases, der vil vise, at det er den bedste løsning at adskille regnvand og kloakvand, fordi udfordringen og udgifterne ellers blot vil blive større år for år. Hvad betyder alt det her personligt for dig?

Det har sat nogle tanker i gang hos mig i forhold til at tænke i helheder. Langt den største synder i forhold til vores vandforbrug og spildevand er jo ikke det vand, som du bruger derhjemme, men den del af landbruget, som producerer kød og mælk.

Rain Main vender tilbage

Jeg overvejer faktisk at blive veganer. Jeg sparer mere vand og CO2 ved at undgå at spise kød end ved at spare vand under bruseren eller tage toget i stedet for bilen. Så jeg er meget interesseret i selvforsyning og bylandbrug. Giver det mening, at vi producerer 25 kg foder for at få et kilo kød? Når man på en hektar kan være selvforsynende som veganer? Jeg ønsker ikke at bidrage til en kortsigtet businesscase, hvor regnskoven og skovene forsvinder, så der kan komme flere plantager, hvor der produceres foder, som gør at dyrene kan vokse hurtigere, og at vi får noget dårligt kød. Og hvis du skal samle op på Klimakvartets rolle?

Der er mange gode elementer. Jeg mener, at man har etableret de rigtige ting. Tåsinge Plads, Tagfarmen Østergro, og andre løsninger, som er undervejs her. Men det var aldrig meningen, at Klimakvarteret skulle stå alene. Så vi skal tage fat på alle de planlagte projekter i hele byen.

Stefan Werner – Foto: Peter M. Madsen

»Man kan sige om Københavns Kommune, at hvis man kan sælge det – at blande kloakvand og regnvand og lede det ud i gaderne og Øresund – så har man nogle virkelig dygtige pr-medarbejdere«

Tema

En af de oplevelser, der gjorde størst indtryk på mig var udstillingen af billeder udført af danske krigsveteraner. På billedet fornemmer jeg nærmest umuligheden af at vende hjem til en rolig dansk hverdag, når man har oplevet krigens gru. Manden, der sidder over for kvinden i den ellers nydelige lejlighed (Østerbro?), er blevet et spøgelse i sit eget hjem, og over tomheden vrænger teksten af ideen om at kæmpe for demokratiet i fjerne egne.

Human Hotel

Det menneskelige hotel Af Jacob Cold

erden er stor, og livet er kort. Er der en overordnet plan? Er alt tilfældigheder? Der er i hvert fald de planer og vaner, som gør, at vi ikke altid ser det, der står lige foran os: Det uplanlagte. Det magiske. Kender vi vores nabo? Hende, der bor lige om hjørnet, som vi kunne forelske os i? Bemærker vi den lille solplet, hvor vi kunne gøre ophold og opleve verden fra en anden vinkel?

Human Hotel, der besøgte Klimakvarter Østerbro fra 2012 til 2014, var et forsøg på at skabe nye møder og magi i kvarteret. Via en onlineplatform inviteredes et større antal kunstnere fra hele verden til at bo hos lokale beboere og udføre et kunstværk, der satte lokalområdet og dets beboere i fokus. Hvert besøg afsluttedes med en fernisering eller optræden, Ved disse begivenheder skabtes en mængde nye kontakter i en ofte anderledes og udfordrende atmosfære.

NIELS REJNHOLD SØRENSEN havde den østrigske kunstner David Rych boende. David udstillede tegninger og collager, han under opholdet lavede sammen med danske krigsveteraner:

Niels Rejnhold Sørensen, Foto: Mick Friis

Niels: »Det var spændende, at have David boende, så spændende at det krævede is i maven. Emnet var vigtigt, fordi det havde et humanitært sigte, men i forhold til lokalmiljøet var det afgørende nok selve det, at vi mødte hinanden. De nye kontakter, der skabte. Folk, jeg før ikke hilste på i Kiwi og Netto. Ja, og selvfølgelig de andre værter, som jeg lærte at kende. Der var faktisk én af mine underboer, en nyindflyttet kvinde, som ikke rigtig var blevet integreret i fællesskabet. Hun kom til Davids udstilling, og det endte med, at jeg satte hendes lejlighed i stand. Jeg tror måske, at et projekt som Human Hotel kan være lidt en provokation for dem, der ikke tør. At det nemt kan blive en klub for de omstillingsparate. Men der er flere af os, der nu laver ting sammen, fordi vi er blevet forbundet. Jeg holder for eksempel foredrag om alternativ boligindretning nede på Vennemindevej 45C. Der er mange gode kræfter i kvarteret, og jeg synes, der er en generel tendens til, at der åbner nye spændende steder, og at der opstår flere gode samarbejder.«

Human Hotel

Atsuhide Ito: »Jeg var lige ved at opgive min karriere som støvforsker, da jeg så de rene danske hjem. Men så opdagede jeg heldigvis radiatorerne. Det var min redning.«

Ann Moon Raagard havde besøg af japanske Atsuhide Ito. Det udviklede sig til et personligt venskab, hvor hun påtog sig rollen som værtinde og viste Ito hele byen, blandt andet Den Lille Havfrue. Ito gik ud i vandet til Den Lille Havfrue og hentede noget støv, der lå på hende. Det samme gjorde han i Anns og mange andre menneskers hjem. Hans kunst handlede om at indsamle støv og udstille det, og hans besøg afsluttedes med udstillingen i Anns hjem: ’The Moon Museum of Dustology’. Selv om vi alle sammen ønsker at fjerne støvet og opfatter det som beskidt, så er det i støvet, at vi finder vores historie, hævder han. Støv kan nemlig både komme fra menneskers hudceller, men også langvejsfra, som støv, der falder gennem universet. Human Hotel er en ’Gæstfriheds-platform for passionerede mennesker« og organiseres af kunstnersammenslutning Wooloo. Human Hotel er ikke længere aktiv i Klimakvarter Østerbro, men har aktiviteter mange steder i verden. Se mere på: https://www.humanhotel.com/#/

Human Hotel

Antallet af besøgende til hver udstilling vekslede mellem 50 og 100. Selvom det langt fra var alle, der fik kendskab til dette projekt, og man altid kan være kritisk over for noget ikke alle har gavn af, blev der gjort et gedigent forsøg på at nå ud til så mange som muligt. Disse møder mellem lokale, der forholdt sig til ofte meget rørende og anderledes oplevelser, var medvirkende til at skabe nye bånd, bekendtskaber og venskaber.

Tegning udført af dansk krigsveteran fra Irak-krigen

Kunstnerbesøg

David Granskog – Instant Hygge

Kunstnerbesøg

Af Jacob Cold

2011 og 2012 udviklede Områdefornyelsen et samarbejde med School of Critical Engagement, som organiserede udenlandske kunstneres ophold i kvarteret. Fra deres indkvartering i Kollektivhuset hjalp disse kunstnere og sociale aktivister i al slags vejr og på alle tænkelige måder med at afprøve kvarterets muligheder. Hvilke pladser egnede sig til at blive udviklet? Hvilke aktive grupper kunne man involvere? Hvordan kunne man forestille sig, at et kulturcenter kunne fungere? Kunstnernes sociale engagement i så forskellige grupper som Kollektivhusets beboere, det grønlandske patienthjem og Kildevældsskolens elever var både meget nyttig og meget rørende. Uden anden støtte end lidt penge til materialer bidrog de til at udvikle ideer til fremtidens kvarter og stille præcise spørgsmål til borgernes ønsker. I sidste ende var det ikke organisationen SoCE, der var den interessante samarbejdspartner, men hver enkelt af disse socialt dedikerede og dygtige mennesker. Østerbro fik på denne måde inspiration fra hele verden. På billedet til venstre ses David Granskog, der udviklede det måske allermest simple, men også effektive projekt: ’Instant Hygge’. Ideen var helt enkelt at servere kaffe og lækkert brød – hentet gratis ved lukketid hos Emmery’s - for lokale borgere på udvalgte pladser og gader. På den måde undersøgte David, hvor i kvarteret, der var basis for at skabe nye mødesteder i det offentlige rum. Han sørgede også for at mennesker, der ikke normalt spiste morgenmad sammen, fik lejlighed til det. Det var ikke mindst Davids fortjeneste, at Områdefornyelsen valgte at satse på et større udviklingsprojekt på Tåsinge Plads, da der netop her viste sig at være grobund for hygge. Personligt mødte jeg kunstnerne i et vikariat som kommunal projektleder, og det gjorde stort indtryk. Tænk at der findes mennesker, der vil investere et halvt år af deres liv i byudvikling på Østerbro! Tænk at de ville gøre så meget for at skabe et mere interessant hverdags- og kulturliv for beboerne! Københavns Kommune kunne sagtens have fulgt endnu mere op på det katalog af ideer, som de besøgende kunstnere kom med, men deres spor er helt sikkert synlige i både Kulturcentrets udvikling og i udviklingen af Tåsinge Plads. Af hjertet tak!

På de næste sider kan du se flere billeder fra kunstnerbesøg

KunstnerbesĂ¸g

Bevægelse i byrummet

Cykelværkstedet Området bag Kildevældsskolen er blevet en hyggelig baghave med bålplads, shelter og cykelværksted indrettet i klimacontainere, som stammer fra COP15 i København. Her foregår en del samarbejder mellem de lokale foreninger.

Projekter støttet af Områdefornyelsen

Boldburet I Musholmgade er der lavet et flot nyt specielt lydsvagt boldbur efter ønske fra de omgivende beboere.

Frisporet

Illustration: Opland Landskabsarkitekter

Nord for Kildevældssøen opstår i 2017 en helt ny del af Kildevældsparken, som er særlig rettet mod børn. Hvor det gamle jernbanespor løb, kommer et lille landskab med små bakker, klipper, huler og et tingsted, hvor man kan mødes. Altsammen appellerer til både fantasi og bevægelse i et naturligt landskab.

Projekter støttet af Områdefornyelsen

Skatermøbel ved Haraldsgade

Bevægelsesmøbel ved Tåsinge Plads Dette møbel var vindermøblet ved en konkurrence, som Områdefornyelsen organiserede. Det står nu for enden af Tåsinge Plads og er populært blandt unge og børn i kvarteret.

Projekter støttet af Områdefornyelsen

Spejderkælderen I kælderen under Vennemindevej 39 har spejdergruppen Orion fået nyindrettet lokaler og udstyr med støtte fra Områdefornyelsen. Spejderne har været et bærende element i mange af områdets aktiviteter.

Skt K magasin

26 Rundtur på visse østerbroske værtshuse

HVOR ER FESTEN ? Cafe Gazoline tirsdaG kl. 13:30

En helt normal arbejdsdag møder jeg Jacob. Han spørger mig om en masse besynderlige ting, og jeg svarer uden at tænke så meget over det. Et af spørgsmålene er: ’Hvor kan man feste på Østerbro?’ ... Endda ydre Østerbro! Inden Jacob er ude af døren, og uden jeg egentlig kender ham, har vi fået aftalt en fælles bytur, hvor vi skal udforske nattelivet på Østerbro for at finde ud af, hvor festen er.

Fortalt aF alex Mollerup, Helsingborggade

Det bliver en bytur med Jacobs venner Bjerne, Kris og min veninde Jacobe – en god blanding af voksne i alderen 20- 47 år. Så kan vi vurdere, hvor festen er for de unge, de yngre og de modne.

G a z ol i ne

P ol a r

Perikles

k i l de væ l d

suhr s

k i tjn

Skolen og Kulturcentret

Hvis man først er ramt af det, kan man ikke give slip

Et hjem ved verdens ende

skt

k – Kunst på Ydre Østerbro

Foto: Camilla utke SChiøler

Kulturen i Kulturcenter Kildevæld

Skt K magasin

Af Jacob Cold

Jacob Cold

agasinet Skt K opstod som et ønske om at kommunikere i øjenhøjde med borgerne. Som redaktører ønskede vi at inspirere til handling og deltagelse, snarere end blot at informere. Derfor forlangte vi redaktionel frihed og retten til at skrive så optimistisk, kritisk eller fantasifuldt, som vi havde lyst. Vi har med hjælp fra lokale skribenter bragt artikler om så forskellige ting som uhyret i Kildevældssøen, det kommende Kulturcenter, fremtidens klima og tagfarmen ØsterGRO; vi har bragt rapporter fra det lokale natteliv, fra kaffebarer, bunkere under jorden, bankohaller og byttemarkeder, og vi har interviewet og fotograferet lokale i alle aldre. Læg hertil noveller, anmeldelser, lokal kunst, fotomontager og vejledninger i grøn livsstil. Vi håber, at vi gennem tiden været talerør for både borgernes engagement og for de kritiske røster. Vi har ikke haft midler til at husstandsomdele magasinet, så det er i oplag på 2-4.000 blevet leveret til særlige gader og områder samt lokale forretninger og institutioner – efter aftale med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Det er blevet til i alt 6 magasiner, og hvis du er gået glip af dem eller ønsker et gensyn, kan de læses på: http://klimakvarter.dk/presse/ Det vides ikke på nuværende tidspunkt, om magasinet kan fortsætte, da Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter lukker denne sommer. I takt med at kvarteret er blevet kendt som Klimakvarter Østerbro, har vi i stigende grad opfattet os som Klimakvarterets magasin og dets borgeres talerør, og det er ikke utænkeligt, at vi vil spille en fremtidig rolle i formidlingen af interessante historier fra Klimakvarter Østerbro. Skt K opstod på initiativ af Jacob Cold og Kenneth Olsson, der mødte hinanden i ’Centralen’, Områdefornyelsens projektværksted. Jacob Cold har boet 5 år i kvarteret og desuden arbejdet i Områdefornyelsen. Kenneth Olsson er lokal iværksætter og har boet i kvarteret i 7-8 år. Vi skylder en stor tak til alle magasinets bidragydere, ikke mindst Alex Mollerup, vores ungdomsredaktør, der har bidraget med flere fantastiske artikler. Skt K Magasin har været finansieret af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, som vi takker for tilliden og godt samarbejde. Udgave No. 2 var medfinansieret af EU-midler fra Aqua Add.

Kenneth Olsson

Alex Mollerup

Skt K magasin

HVOR ER FESTEN ? Under Østerbros overflade

baNkO!

Tåsinge Plads Hvis bare drengene vidste ...

moskusoksens øje Et kvartErs historiEr

No. 1. 2012: ’Hvor er festen?’ I den første udgave af magasinet ledte vi efter tegn på lokalt liv. Vi undersøgte, om man kunne ’gå i byen’ som ungt menneske på ydre Østerbro – en ikke umulig, men vanskelig opgave. Til gengæld fandt vi overraskende mange livstegn andre steder i kvarteret: I bankohallen på Strynøgade, hvor hundredevis af mennesker forsamles dagligt; i musikbunkeren på Tåsinge Plads, hvor bands øver dagen lang; i enorme danseskoler, idrætsklubber og økologiske fællesskaber. Vi konstaterede, at livet i kvarteret fandtes lige under overfladen, ikke mindst i lokale foreninger og gårdmiljøer.

kultur i Sankt kjeldS kvarter

klima og Skybrud københavnS førSte klimakvarter

operation torneroSe human hotel netvÆrk

det levende møbel de Små tingS gudinder brokenhagen pump og pimp kaffe

rain man skt

k – kLIMA EDItION // August 2013

sanKt Kjelds Kvarter | maj 2014

No. 2. 2013: ’Klima og Skybrud’ Skt. Kjelds Kvarter blev i 2012 udnævnt til Københavns officielle klimatilpasningkvarter. Det satte dagsordenen for denne udgave, der både praktisk og filosofisk kiggede nærmere på indretningen af byrummet og dagliglivet. I en række artikler spurgte vi: Hvad er det for en by, vi ønsker at leve i i fremtiden? Er vores nuværende livsstil bæredygtig? Og hvad kan den enkelte borger gøre? Vi dækkede nogle af de aktuelle borgerinddragelsesinitiativer i byrummet, ikke mindst på Tåsinge Plads, og undersøgte, hvad klimatilpasningen ville kunne betyde for fremtidens byrum.

No. 3. 2014: ’Kunst i vores kvarter’ En bydels karakter skabes i høj grad af dens kulturelle og kunstneriske aktiviteter. Det gælder både de store og højt profilerede kulturbegivenheder, men også de mere hverdags- og undergrundsagtige. I magasinets 3. udgave gik vi tæt på et kvarter, der mangler synlige kulturelle mødesteder, men som i kældre, gårde og baglokaler rummer en lang række arbejdende kunstnere. Vi gav taletid og synlighed til nogle af dem og så nærmere på initiativer, der involverer børn i udsmykningen af bydelen.

Skt K magasin

No. 4. 2015: ’Kulturcenter Kildevæld’ Et helt magasin blev dedikeret til det kommende Kulturcenter ved Kildevældsskolen. Fokus var på den omfattende borgerinddragelse og de forskellige visioner for Kulturcentret, som styregruppen og forvaltningen skulle forsøge at forene. Samtidig fortsatte vi dækningen af Klimakvarter Østerbro og så på andre lokale, kulturelle mødesteder, herunder tagfarmen ØsterGRO og ungdomskulturhuset KW3.

ul tur en

no 4

skt

om kærlighed

om at kultivere et frø om det muliges kunst

om kapløb med tiden om hvide stakitter om multikultur

Sankt kjeldS kvarter | juni 2015

om Østerbro

omkring Kulturcenter Kildevæld

No. 5. 2016: ’Lyden af et kvarter’ Det femte magasin var udformet som en samskabelsesproces, hvor borgernes egne holdninger til deres kvarter skulle i forgrunden. Her var en række lokale borgeres bidrag til konkrete aktiviteter og indretning af bybilledet. Vi stillede også skarpt på de vanskeligheder som initiativrige borgere kan støde på, når de vil have gennemført forbedringer i deres nærområde. Vi stillede spørgsmålstegn ved både bureaukratiets langsomhed og den iboende konservatisme blandt mange medborgere i kvarteret.

Samskabelse i Klimakarréen Trænings-stationer? Kultur i KlimaKvarteret – østerbro

Borgerne reddede København

Tag stilling til dit kvarter!

Thomas Sandberg

Korsang på Østerbro

Mads Faber og Kulturcenter Kildevæld

En mand der fik sin gade

MarTS 2016

KULTUR I KVARTERET

SKT K – KULTUR I KLIMAKVARTER ØSTERBRO

Klimakvarter No. 6, Østerbro 2016: ’Klimakvarter Østerbro – Fra vision til virkelighed. I dette afsluttende magasin gør vi status over Områdefornyelsens aktiviter og kaster blikket mod fremtiden: Vil det lykkes at skabe et kvarter med en stærkt identitet, hvor folk aktivt vælger at opholde sig også i fritiden? Vi stiller skarpt på de vigtigste fysiske forbedringer i området, såsom parker, pladser og gader, men vi fokuserer også på de mange private initiativer, som heldigvis blomstrer op i kvarteret. Det helt store spørgsmål er: Hvordan vil det være at bo i klimakvarteret i fremtiden? Vil det ’bare’ være en lidt grønnere udgave af det, vi kender, eller en væsentligt anderledes, forvandlet og mere ’hip’ bydel.

KULTUR I KVARTERET

Klimakvarter Østerbro

– KØBENHAVNS KLIMATILPASSEDE BYDEL

Fra vision til virkelighed

DET TE MAGASIN AFRUNDER 5 ÅRS OMRÅDEFORNYELSE I SKT K JELDS KVARTER

MAJ 2016

Miljøpunkt Østerbro og Klimakvarteret

Af Jacob Cold

n af de muligheder, der nævnes, når vi spørger til Klimakvarterets fremtid, er at placere det i Miljøpunkt Østerbro. Miljøpunkt har siden 2011 arbejdet tæt sammen med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Skt K taler med Miljøpunkts leder, Lene Midtgård.

Hvad sker der med klimakvarter.dk, nu hvor Områdefornyelsen flytter?

Lene Midtgård

Der bliver et klimakvarter af en eller andet art, og vi kommer nok til at have en lille rolle. En lille rolle? Jeg har ellers hørt, at I er tiltænkt en stor og endda bærende rolle...?

Lige nu ligger det hos kommunen, hvad der skal ske, og vi ved faktisk meget lidt. Men er I ikke ’del’ af Klimakvarteret?

Klimakvarter Østerbro er Københavns første klimatilpassede bydel. Her arbejder Københavns Kommune sammen med HOFOR, Miljøpunkt Østerbro og beboerne for, som det står på hjemmesiden: ’At gøre kvarteret på Østerbro til Københavns grønneste brokvarter og samtidig klæde området på til at modstå de store regnmængder, vi har oplevet ved de seneste års skybrud.’ Det er tanken, at de metoder og den ekspertise, der udvikles her, skal bruges i resten af København, der i de næste 20 år skal fremtidssikres mod kraftigere regn og skybrud. http://klimakvarter.dk/

Jo, vi er en vigtig samarbejdspartner, og vi talte stærkt for idéen fra starten af, men det er jo overordnet et projekt, man besluttede sig for i Københavns Kommune. Et flagskib for kommunens klimatilpasning. Vi har været meget glade for projektet og involveret på flere måder. En organisation som Miljøpunkt har kunnet løfte andre ting end kommunen. For eksempel er klimakvarter.dk vores domæne, og det handler om, at vi kan tillade os flere ting på en hjemmeside end kommunen kan. Det skaber selvfølgelig usikkerhed om både hjemmeside og nyhedsblad, når vi ikke ved præcis, hvad der sker... Men kunne I bære ’klima-stafetten’ videre, hvis I fik lov?

Det er jeg ret overbevist om, at vi kunne, og det ville give god mening at placere meget af det hos os. Men det kræver ressourcer, nu hvor Områdefornyelsens medarbejdere forsvinder. Vi vil gerne være det bindeled, der fortæller borgerne om deres muligheder, hjælper dem videre med klimatilpasningsprojekter og sætter dem i gang med at skabe grønne forhaver, tage og lignende. Vi kan også stå for møder og borgerinddragelse. Men Miljøpunkt har ikke ressourcer til at bære det videre alene, og vi kan heller ikke sætte større anlægsprojekter i gang. Vi er jo ikke myndigheder eller bygherrer. Så I kan hjælpe folk med ’mindre’ initiativer?

Ja, og lidt større initiativer. Vi var f.eks meget involveret i udvælgelsen og processen omkring Klimakarréen og borgerinddragelsen omkring Tåsinge Plads. Vi har også stået bag en borgergruppe omkring bunkerhaven ved Carl Nielsens Allé i de tidlige faser. Nu er det en fuldstændig selvstændig byhave med lokale folk, der driver den og har styr på det. Hvis man vil noget i den retning, kan man starte hos os. Der også de guidede ture i området, som

Miljøpunkt Østerbro og Klimakvarteret

vi gerne vil varetage. Der er mange interesserede både fra indland og udland, som gerne vil besøge området, og det stopper jo ikke bare fordi Områdefornyelsen ikke er her mere. Kommunen har en unik chance for at gøre sig bemærket på dette projekt fremover. Den må man ikke gå glip af. Men er Klimakvarteret ikke allerede en succes?

Det er godt på vej, og derfor ville det være synd, hvis det mistede pusten. Det var meget tungt at få startet op. Hold op der var mange møder! Og endelig giver det mening, og er noget man taler om: Og nu kommer Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen. Der kunne ske meget mere andre steder, for der er vildt meget sten og asfalt i det her kvarter. Det er bestemt ikke ’Københavns grønneste brokvarter’. Jeg håber selvfølgelig også, at borgerne i stort tal tager fat. Sætter plantekasser ud alle vegne, kaster frøbomber og lignende. Dyrke deres egen mad.

Miljøpunkt Østerbro er et lokalt miljøcenter, som arbejder for at gøre bydelen mere bæredygtig. Aktiviteterne skal inspirere og motivere borgere til en mere bæredygtig livsstil. Blandt aktiviteterne er klimatilpasningsprojekter med Københavns Kommune, lånehøns, undervisningsforløbet ’Fornemmelse for mad’, workshops og oplæg om ressourceforbrug, et sundt indeklima, madspild og meget mere. Målgruppen er borgere, foreninger, virksomheder og institutioner.

Miljøpunkt Østerbro er en selvejende fond med egen bestyrelse og delvist finansieret med driftsmidler fra Østerbro Lokaludvalg. https://miljopunktosterbro.wordpress.com/

Hovedbegivenheder i Skt. Kjelds Kvarter/ Klimakvarter Østerbro

Ansøgning om Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter vedtages i Borgerrepræsentationen

2010

Skt. Kjelds Kvarter bliver Københavns officielle Klimakvarter, hvor man satser på at udvikle fremtidens klimatilpasningsløsninger

2011

Skybrud den 2. juli volder skader for estimeret 6-8 mia. kr i København

2012

Tagfarmen ØsterGRO grundlægges og bliver Danmarks første større taglandbrug

2013

2014

Tåsinge Plads anlægges og bliver Københavns første klimatilpassede byrum

Hovedbegivenheder

Illustration: SLA

Projektkontoret for Områdefornyelsen Skt Kjelds Kvarter lukker og slukker

2015

2016

Kildevældsparken fornyes

Skt. Kjelds Plads og Bryggervangen anlægges som del af klimatilpasset byrum

2017

Cityringen åbner med metrostationerne Vibenshus Runddel og Poul Henningsens Plads

2018

Kulturcentret står færdigt

2019

SKT K – KULTUR I KLIMAKVARTER ØSTERBRO

Klimakvarter Østerbro

KULTUR I KVARTERET

Klimakvarter Østerbro

– KØBENHAVNS KLIMATILPASSEDE BYDEL

Fra vision til virkelighed

KULTUR I KVARTERET

DET TE MAGASIN AFRUNDER 5 ÅRS OMRÅDEFORNYELSE I SKT KJELDS KVARTER

MAJ 2016