Skt k magasin 1 by LARM

HVOR ER FESTEN ? Under Østerbros overflade

BANKO!

Tåsinge Plads HVIS BARE DRENGENE VIDSTE ...

MOSKUSOKSENS ØJE ET KVARTERS HISTORIER

Sankt Kjeld Den ydre del af Østerbro, nord for Jagtvejen, er opkaldt efter den katolske helgen Skt. Kjeld. Hellige Kjeld voksede op i Midtjylland og levede et fromt kirkeliv i de fattiges tjeneste, drog på pilgrimsfærd til Rom og blev i 1189 efter sin død kåret som helgen. Efter hans død var der nemlig sket en række mirakler ved hans grav. Syge mennesker blev raske, og ifølge helgenbiografien fik 12 blinde synet igen efter et besøg ved graven. Sankt Kjeld har givet navn til kvarteret nord for Jagtvej, vest for Østerbrogade og øst for Lersø Park Allé, i daglig tale kaldet: Ydre Østerbro.

Verden er lokal. Den er lige foran næsen på dig ...

3 er dit lokale magasin Vi drømmer om et kvarter, der retter sig op og skyder brystet frem. Vi ønsker at være med i en folkelig bevægelse. Vi opfordrer til at tage skeen i egen hånd, give hinanden et kærligt skub, vride armen om på myndighederne og skabe det kvarter, kun ví ved, hvordan skal være. Måske bliver det aldrig et hipsterkvarter med movember-overskæg eller et hapsterkvarter med gangsta’ coolness. Men i stedet det kvarter, hvor man, som en af vores skribenter udtrykker det, allerbedst ‘kan være sig selv’ og leve et godt, frit, afslappet hverdagsliv. Magasinet er ikke blot dit at læse. Vi håber også, at du vil være med til at skabe det. Du kan give os tips, skrive artikler, tage billeder og blive del af en levende lokal redaktion. Adskillige lokale har allerede bidraget, og du kan se dem præsenteret inde i magasinet. I denne vinterudgave spørger vi?

Hvor er festen? Hvor er fællesskaberne? Hvor er kærligheden? Hvor er musikken? Hvor er dansen? Hvor er lidenskaben? Hvor er hemmelighederne? Vi har en drøm, om at Skt K kan favne alle. Ung som gammel, gal som normal, travl som tålmodig, sur som sød. Tænk på magasinet som en mulighed for at realisere din egen drøm. Med de bedste hilsner og forhåbninger, Jacob Cold og Kenneth Schønning Olsson

Magasinet Skt K er udviklet i kontorfællesskabet CENTRALEN, som er del af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Her arbejder lokale frivillige og projektmagere side om side for at skabe nye aktiviteter, traditioner og mødesteder i lokalområdet. Det er muligt at få en gratis kontorplads for en periode med råd, vejledning, gode netværk og et sjovt arbejdsmiljø. Det kræver bare, at du har et godt projekt til gavn for området. Kontakt: Susanne Hau, ZJ4X@tmf.kk.dk

Magasinet Skt K søger journalistiske talenter i alle aldre, fotografer, tegnere, kunstnere og kreative mennesker i det hele taget. Vi søger også gode historier og idéer. Skriv til os på mail: sktk@mail-online.dk

Januar 2013, Vennemindevej 39, 2100 Østerbro

mo10 ve

HVIS BARE DRENGENE VIDSTE ...

Under Østerbros overflade

20Sol

TRINES KVARTER

hverv

Da lyset vendte tilbage ...

22 Tåsinge

Plads

UNDERGRUND

DISAPPOINTED DADDIES

BROKE PÅ ØSTERBRO?

HVOR ER FESTEN ?

5 Og dét kalder de ...

KOM MU NI KA TI ON

Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter arbejder med at skabe nye mødesteder, fællesskaber og aktiviteter på Ydre Østebro.

Få mere info ved at: Skrive til brikja@tmf.kk.dk og få link til nyhedsbrev.

byt38

Besøge facebooksiden: Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Kigge forbi Vennemindevej 39.

Bidragsydere

Morten Maegaard Astrup

BANKO!

Trine Meincke

Alex Mollerup Annemette Lichtenberg Camilla Hylleberg Claus Clement Jakobe Heimann Olsen Kristian Levinsen

Bjerne Hansen Sara Katz

MOSKUSOKSENS ØJE

Bente Krarup Jørgensen Lama Juma Ann Urbrand

Baby

Susanne Hau Nina Maria Klok Jacob Cold Kenneth Schønning Olsson Lene Midtgaard Brigida Kjær Søs Cold Udgiver: Centralen Oplag: 2000 Redaktør: Jacob Cold Design: Kenneth Schønning Olsson

Under Ă&#x2DC;sterbros overflade

7 Af Morten Maegaard Astrup www.mortenmaegaardastrup.dk

ET KVARTERS HISTORIER

På overfladen er Kildevældssøen på ydre Østerbro en pæn og nydelig lille sø. Men under overfladen gemmer der sig noget, som kun de, der har været dernede, ved … Jeg har boet på Ydre Østerbro i fem år. Hyggeligt, roligt og trygt er de ord, jeg vil beskrive den nordligste del af København med. Men da jeg i foråret 2012 ledte efter historier fra Skt. Kjelds Kvarter, som det også kaldes, måtte jeg pludselig genoverveje de tre ord. To historier fra Kildevældssøen lærte mig nemlig, at man ikke skal dømme et sted på forhånd. Hængslerne knirker, da en ung fyr åbner metallågen til Kildevældsparken. Han holder den for sin udkårne, som han har mødt tidligere samme aften. Mens hun passerer ham, smiler hun genert. Det er en af sommerens lyse nætter, og parken er helt forladt. Tror de. Kildevældsparken er Fælledparkens ukendte fætter. Lille og glemt ligger den i den nordlige del af kvarteret, placeret midt imellem kirken og skolen. I dagtimerne er det mest barnevogne og kondiløbere, der slider på den runde grussti, mens bænkene bliver benyttet af et bredt udsnit af østerbroere med hang til natur. Selvom det er nat, er luften lun og forelskelsen hed. Efter en våd aften i byen har de to unge mennesker fundet vej til parken for at tage en fræk svømmetur i søen. Mens de går på stien rundt om søen, føles det, som om månens genskær i vandet lyser direkte på dem. De sætter sig ved søbredden, og selvom det er sommer, er der en kold brise ved søkanten. Fyren rykker tættere på pigen for at stjæle det første kys. Men de bliver afbrudt, da de pludselig hører et skvulp fra søen. Historierne fra Kildevældssøen er indsamlet af Lars Thomas, zoolog og forfatter til bogen »Det mystiske Danmark«: »Jeg blev interesseret i Kildevældsparken, fordi jeg faldt over en lille notits om, at der engang i 1970’erne var nogen, der mente, de havde set en søslange i Kildevældssøen«. Lars Thomas fortæller, at det var historier om ællinger, og sågar en lille hund, der forsvandt i søen, der var grunden til, at han skrev et helt kapital om stedet i sin bog. »Det, folk har set, er noget, der ligner en træstamme på omkring en meters længde, der driver rundt ude i søen. Men da de så, at træstammen faktisk svømmede, blev de enige med sig selv om, at det måtte være et levende dyr«.

8 »Du får et kys, hvis du går med i vandet«, siger den unge pige, mens hun tager tøjet af. Fyren er både fuld og træt, og han afslår. Han håber, hun også dropper idéen og bliver hos ham, så han kan få det længe ventede kys. Men det gør hun ikke ... Vi lader pigen stå på bredden i sommernatten et øjeblik, mens vi hører fra en mand, som faktisk har kigget under søens overflade. Svend-Erik Andersen fra frømandsklubben Kon-Tiki deltog i 1993, med myndighedernes godkendelse, i en ekspedition, der skulle efterforske rygtet om, at der stod et tog på bunden af søen. Her fortæller han, hvad de så under vandet: »Vi fandt hurtigt ud af, at der ikke var noget i den ende med sandet. Og så svømmede vi ned i den anden ende, hvor der var mange spændende ting,« husker han begejstret. Østerbro Avis dækkede også begivenheden, og avisen kunne fortælle, at det tog, holdet ledte efter, angiveligt stammede fra Kildevældssøens opståen i 1890’erne. Her havde arbejdere ramt en vandåre, og vandet var begyndt at fosse op. Dermed blev søen grundlagt. Dykkerholdet fra Kon-Tiki fandt dog ikke noget tog, men de fandt blandt andet en jernbanesvelle, som indikerede, at der rent faktisk havde været togsæt på egnen før i tiden. Men svellen var ikke det eneste, holdet opdagede under vandet:

»Jeg kunne mærke, det var en stor jernkasse, og så hev jeg den ind mod bredden og så fandt jeg ud af, at hovsa! Det er jo et pengeskab!«, fortæller Svend Erik og smiler. Der blev fundet ikke mindre end tre uåbnede pengeskabe i Kildevældssøen, og det var derfor med en vis ærgrelse, at dykkerholdet overgav fangsten til politiet. Men ifølge Østerbro Avis fik politiet åbnet skabene og kunne konstatere, at de var tomme. Månelysstriben i søen peger på det forelskede par. Pigen stikker forsigtigt den ene nøgne fod i vandet og udstøder et lille hvin. Vandet bliver uroligt, og en enkelt fugl flyver op mod månen. Fyren nyder synet af hende, da hun forsigtigt glider i vandet. Men han lukker alligevel øjnene et øjeblik for at hvile sit snurrende hoved, inden hun kommer op igen. Da han slår øjnene op, er det blevet morgen. Enkelte hundeluftere skæver til ham, som han ligger dér i sit festtøj. Ved siden af ham ligger pigens tøj i en bunke. Han kigger forvirret rundt i parken, men kan ikke se noget spor af hende. Der blev ledt og ledt, men hun blev aldrig fundet. Vil du selv gå på opdagelse i Østerbros historie, kan du begynde i det Lokalhistoriske Arkiv, Grenågade 6, åbent hver tirsdag 19.30-21.30. Se: www.2100lokalhistorisk.dk

9 ET KVARTERS HISTORIER

Projektet ‘Et kvarters historier’ er lokale historier produceret som lydfortællinger og opsat som QRkoder. Bagmændene er artiklens forfatter Morten Maegaard Astrup, som også bor i kvarteret, og hans kollega Ole Fugl Hørkilde. Formålet med projektet er at vise det liv, der udspiller sig under overfladen i Skt. Kjelds kvarter. En af inspirationskilderne var den novellekonkurrence, som Områdefornyelsen Skt. Kjelds kvarter og Østerbro Avis afholdt i foråret 2012. Vindernovellen: ’Hvem fanden er hellige Kjeld?’ kan du høre oplæst af forfatteren Camilla Liv Grønborg på www.etkvartershistorier.dk. Her kan du også finde historien om ‘Søuhyret’, ‘Skatten på bunden af søen’ og andre lokale anekdoter.

Lyt til ’Hvem fanden er hellige Kjeld?’ på www.etkvartershistorier.dk

På pladsen: Det første Jakob når han krydser Sankt Kjeld også denne morgen lader det stik monster suge sin dumme er hende.

Om mindre end fire timer vil sit arbejdsalter i Danmarks sammen med Ydre Østerbros ø knurrende vomme hænge ind o hos Lillemors Pølser. Han vi om hendes opmærksomhed. Dej Zenia, uvidende om verdens g ligegyldighed.

Ydre Østerbro, også kaldet G og hjem, er et sandt sammen forskellige mennesker, og i det hele ligger Sankt Kjelds

200 meter fra pladsen mod øs til leje i en to-værelses og 200 meter længere fremme bo ning i en lille lomme samme dets ressourcetunge borgere.

Stikker du i den modsatte r mer højhuse behængt med sti døde paraboler til syne. He at emme af tidligere Østber indkøb. Syd er Fælledparken ligger den foretrukne flugtve underverden. Ud mod forstæd åben vej.

Og midt imellem det hele fin af akademikere, mørke baglok de børn, gokartbaner, kælder ger, luksusludere, frisører, tørre statistikere, tyrkiske kreative virksomheder, bygge ness entusiaster, Jaguar for Jakob Klavich, 32 år, økonom Det er i sandhed en sydende

mo ve

HVIS BARE DRENGENE VIDSTE ...

Der er fuld fart på hos MOVE på Vennemindevej, hvor vi besøger Dansestudiets leder Claus Clement

FORTALT AF JACOB COLD FOTO: CAMILLA HYLLEBERG

12 » HVA SÅ, SPØRGER JEG: KAN JEG OPFINDE MIN EGEN STILART? ... HVAD MED SOCCER STYLE ELLER COOL HIPSTER TANGO? »Jo, det kunne du måske godt opfinde«, siger Claus, »og det med fodbolddans ville nok have succes med drengene, for der er stadig nogle fordomme om, at dans er feminint, selv om det kan være lige så hårdt som professionel fodbold. Hvis drengene bare vidste, hvilket indtryk det gør på pigerne, når de ...« DET MÅ VENTE. FØRST FAKTA: Claus har drevet MOVE i 20 år, og hans virksomhed har næsten 1000 elever på landsplan fordelt på 4 dansestudier. MOVE Østebro lå før på Lyngbyvejen, men nu på Vennemindevej 39. Her går 300 elever fordelt på 30 hold. Ganske imponerende, for MOVE er en privat danseskole uden tilskud, så man betaler det, det rent faktisk koster.

Hiphop Kreativ Børnedans! Modern/Lyrical Jazz! GirlStyle! Vild med dans! Pardans! MGP Disco! House! Hiphop/LA-Style! Cheerleading! Showdance!

»Det må være hårdt at både undervise og drive en stor virksomhed: hvad holder dig igang? »Min egen passion. I dansen kan du lukke sig selv ind i en helt anden verden. Du kan opleve dig selv på en anden måde. Og så kan jeg li mine medarbejdere og synes det er spændende, hvad de laver og hvordan de underviser.« Og hvad med eleverne? »Jeg tror også, eleverne oplever sig selv på en anden måde gennem dans. De får lov til at være ekspressive uden at skulle sige noget. De får lov at bruge sig selv anderledes. Helt kort kan man sige, at det, man lærer til dans, er: at danse.« Det lyder dybt. Hvad betyder det? »Du lærer at bruge din krop. Du lærer at lytte til musik, du får nogle redskaber, så du ikke behøver føle dig kejtet, når du bevæger dig. Dansen giver et friere kropssprog. Det får alle ud af det. Uanset om de bliver gode eller ej, lærer de at give slip på sig selv. Det handler om at turde dumme sig. Bare at slappe af og være til.« Men hvad så med al det her celebrity-kult. Alle vil være noget helt særligt , og det virker som om, at det er det eneste, der tæller: Enten bliver du berømt, eller også er du ingenting? »Det, jeg oplever, er, at der har været et stigende selvfokus i de sidste ti år. Det er alle steder i samfundet. Mine karakterer! Mit behov på skolen! Mit behov på arbejdspladsen! Der er noget sundt i det, men det går ud over det sociale og ydmygheden over for mange ting. Mange unge har nogle høje forventninger til sig selv, som de har fået et eller andet sted fra. Så glemmer de, at det er ok, at man skal fordybe sig, og at det tager tid at lære at danse.«

mo ve 13

Men er det ikke godt at have ambitioner? »Ambitionen kan være god til at drive folk frem, men den kan også være en stopklods. Nogle tror, at de bare skal tage tre trin, og så lykkes det. Mor og far har jo hængt et tapet op, hvor der står: »Hvor er du dygtig skat!« Men det er hårdt arbejde. Og samtidig skal vi overbevise eleverne om, at det er ok at gøre noget forkert. Når man er 13 år, er det jo ikke sjovt at danse forkert, men man lærer simpelthen ikke at danse, hvis man ikke tør danse forkert. Du behøver ikke være dygtig og fantastisk. Du skal bare være. Det er en proces. Du skal være i den. Og så kan det være, at du bliver rigtig dygtig.« Men I spiller jo meget på showet. Du underviser selv i et pardanshold, der hedder ’Vild med dans’. Så I spiller jo selv lidt på det med at blive berømt? »Der er ikke noget galt med showet. Det er sjovt, det er flot, og det er grænsebrydende for nogle. Og vi er i ’popgenren’, det indrømmer jeg gerne. Ellers kan du ikke have 1000 elever på landsplan. Vi elsker at lave shows og vinde medaljer.« »Nogen gange ville jeg ønske, vi også kunne gøre noget andet. At vi kunne glemme spejlet. Eleverne får lidt for meget et ’billede’ af sig selv, når de danser. Vi vil hellere have, at de får ’følelsen’. Men bare det at bruge ordet ’improvisation’, så låser folk fuldstændig. I Ålborg var der nogle, der sagde: »Claus, vi synes altså ikke, vi skal danse til sådan noget underlig musik, som du nogle gange spiller. Det skal være noget, man kender, noget man kan li.« Og de har altså danset i fem år!« Hvad vil du sige til de drenge, der overvejer dans, men som ikke kan tage sig sammen?

»Jeg vil sige: Tag jer sammen!

I kan blive så populære, både hvis I er gode til det, og hvis I ikke er så gode, hvis I bare prøver. Hvis I bare vidste, hvad der sker inde i pigernes hoved, når de ser en dreng, der tør give den gas på dansegulvet i stedet for at stå og hænge sammen med gutterne. Hvis de vidste det, så ville der være en hundrede meter lang kø ned ad Vennemindevej med drenge, der ville starte til dans.«

Se mere: www.move.dk mail@move.dk

DANS FJERNER UNGES BEKYMRINGER

Ny forskning fra Örebro Universitet viser, at deprimerede og bekymrede teenagepiger får det bedre af bare et par måneders danseundervisning. 112 piger i alderen 13-18 deltog i undersøgelsen. Alle havde besøgt skolesygeplejersken, fordi de var deprimerede, bekymrede, trætte eller anspændte. Halvdelen begyndte til dans, halvdelen gjorde ikke. Man dansede afrikansk, jazz og moderne med fokus på bevægelsesglæde. Efter otte måneder vurderede den gruppe, der dansede, deres egen sundhed og trivsel bedre end de ikke-dansende, og deres eget velbefindende bedre end før. Forbedringen kunne stadig konstateres 14 måneder senere. (Videnskab.dk 20/11-12).

Fotograf på artiklen: Camilla Hylleberg

www.camillahylleberg.dk www.facebook.com/ camillahyllebergphotography

Camilla har skudt billeder siden teenage-årene. Det seneste årti har hun været seriøs adventure-fotograf, især af offpiste skiløb, klatring og mountainbiking. Det hele er dog ikke action, da rejse-, landskab-, portræt- og bryllupsbilleder også har fokus. Camilla har skudt billeder i bl.a. USA, Canada, Grønland og det meste af Europa, og når muligheden for en tur eller rejse byder sig, er det altid med kameraet i hånden.

TRINES K VA R T E R

I et splitsekund og alting er forandret Lyset og længden ... har fundet fokus i kameralinsens cirkel. Jeg udvælger øjeblikket og udløser klikket med min finger. Derefter er alting forandret. Det er nu, jeg mærker en lille beruselse af nuets kraft. Det er min passion. Med kameraet i hænderne følger jeg et usynligt spor og befinder mig straks i en filosofisk verden på vagt efter detaljer, der skinner igennem med kontraster, dybde og det umiddelbare i bevistheden. Min indre detektiv drages ofte af asymmetriske vinkler, der reflekterer stemninger. Glæden, længslen, det korte øjeblik, der indikerer livet, som det fortælles i hverdagen. En stemning har rørt mit sind // Trine Meincke

SANKT KJELD â&#x20AC;&#x201C; TRINES KVARTER

21 Vinterbyen

Den 21. december fejredes vintersolhverv på Tåsinge Plads, da en kunstigt skabt sol steg i vejret til tonerne fra sangerinden Ida Kudo. Fejringen er en ældgammel tradition, der markerer solens lavpunkt på himlen og vendepunktet, hvor dagene igen længes. Kunstnerduoen OPEN AIR NEIGHBORHOOD ved Louise Heebøll og Ellen T. O´Gara stod for eventen, som er en del af et større Lys-i-Mørket-projekt, der undersøger udendørsliv i vinterhalvåret SE MERE PÅ OPEN AIR NEIGHBORHOOD.DK

Sol hverv Da lyset vendte tilbage ...

VILD MED VILJE

OPEN AIR NEIGHBOR HOOD

Tåsinge Plads

... bliver Skt. Kjelds nye charmetrold af en plads. Med tilbud under jorden, over jorden og i kaffebarer og minikulturhuse i gadeplan vil livet her i de kommende år blive levet efter alle kunstens regler. Pladsen skal renoveres og omlægges i 2014, men det betyder ikke, at der ikke sker noget i det kommende år.

Tværtimod! På gadeplan Riccos Kaffebar flytter ind i det gamle ismejeri i Ourøgade 36. Riccos har specialiseret sig i at lave trendy kaffebarer med gammeldags snit i hyggelige lokaler med god kaffe, kage og sandwich til menneskelige priser. Vi byder Ricco velkommen til Skt. Kjelds. Kulturlab, pladsens nye minikulturhus, flytter ind i Ourøgade 34B. Her samarbejder en række foreninger, enkeltpersoner og Områdefornyelsen om at skabe liv og kunst. Der planlægges bl.a. et legetøjsbibliotek og en række kunstprojekter som del af projekt Human Hotel. Human Hotel er et gæstfrihedsprojekt, der inviterer lokale til at huse kunstnere fra hele verden. Kunstnerne bor gratis hos en familie eller en lokal beboer og takker for indkvarteringen med et eksempel på deres kunst: en lille koncert, en event, et kunstværk, et kulturmøde.

På pladsen Byggefestival for byrumsmøbler. 13.-17. maj fabrikeres og opstilles en række møbler til udendørs brug – møbler, der opfordrer til nye samværsformer og bevægelse.

Under jorden Musikbunkeren huser 8 bands i 4 underjordiske øvelokaler med mobilt lydstudie til demo-optagelser. Foreningen Musikbunkeren omfatter: Siamese Fighting Fish, Stars Burn Stripes, Kill the Rooster, Kind of Country og Disappointed Daddies. Sidstnævnte band mangler en god bassist, og selv om foreningen har venteliste, opfordres især unge under 25 til at tage kontakt. Kontakt til musikbunkeren: rasmusjust@hotmail.com

HUMAN HOTEL FOTO: KENNETH OLSSON

UNDER GRUND

FOTO: KENNETH OLSSON

DISAPPOINTED DADDIES

26 Rundtur på visse østerbroske værtshuse

HVOR ER FESTEN ? CAFE GAZOLINE TIRSDAG KL. 13:30

En helt normal arbejdsdag møder jeg Jacob. Han spørger mig om en masse besynderlige ting, og jeg svarer uden at tænke så meget over det. Et af spørgsmålene er: ’Hvor kan man feste på Østerbro?’ ... Endda ydre Østerbro! Inden Jacob er ude af døren, og uden jeg egentlig kender ham, har vi fået aftalt en fælles bytur, hvor vi skal udforske nattelivet på Østerbro for at finde ud af, hvor festen er.

FORTALT AF ALEX MOLLERUP, HELSINGBORGGADE

Det bliver en bytur med Jacobs venner Bjerne, Kris og min veninde Jacobe – en god blanding af voksne i alderen 20- 47 år. Så kan vi vurdere, hvor festen er for de unge, de yngre og de modne.

G A Z OL I NE

P OL A R

PERIKLES

POLAR BODEGA LØRDAG KL. 21:10 Jacobe og jeg mødes med Jacob, og vi venter en god halv times tid på hans venner Bjerne og Kris. En lady i baren råber: »Her er ingen bordservering!«. Jacob går i baren, henter tre flaskeøl og forhører sig om stedet: »Her har ikke været vold i 15 år!«. Positivt svar. Polar Bodega ligger ellers på Hans Knudsens Plads – slumkvarteret – her er dystert, og området har ry for at have nogle rødder og slumbananer boende. Bjerne og Kris træder ind ad døren, og alle præsenterer sig. Vi har aldrig mødt hinanden før. Der bliver bestilt tre øl mere og to Irish Coffee til de nyankomne herrer, der lige skal vågne op (kl. er nu omkring 21:45).

Jacob har fortalt Jacobe og mig, at alle tre herrer spiller på samme bøssefodboldhold. Så der er ingen skjulte dagsordener, og alle kan være sig selv. YES! Ingen sleske liderlige mænd, tænker Jacobe og jeg, mens vi kigger lettet på hinanden. Polar Bodega er rigtig hyggelig. Jukeboxen sørger for musikken, og der er endda surround sound! Lækkert med god lyd. Indretningen består især af små private båse, som i en American diner. Alle sæder er bløde, så her kan man sidde i mange timer. Man kan endda tage sig en morfar.

Bodegamutter er stram i betrækket, men hun undskylder dog med, at der samme dag har været julefrokost for 70 mennesker, og servitricen har meldt sig syg. Forståeligt nok så, tænker jeg. Trods hendes lettere anstrengte og sure ansigt brygger hun frisk kaffe til herrernes Irish Coffee. Den smager »fremragende« siger Bjerne. Thumbs up til bodegamutter!

begge steder, og jeg føler mig bedst tilpas på Østerbro. Nørrebro er blevet ekstremt hipt, især ved Sankt Hans Torv/Elmegade. Her er det svært at gå på gaden i sit slaskede hjemmeoutfit. På både Vesterbro og Nørrebro er der masser af muligheder for at vælte sig i fest og druk. Måske skal man ikke nødvendigvis kunne feste i alle bydele?

Samtalen handler om Østerbro. Forventninger, fordomme og fakta. Alle ved bordet har et forhold til og en mening om Østerbro. Ingen af os har rigtig festet her før, selvom de fleste bor her. »På Østerbro kan man tillade sig at være sig selv. Modsat Vesterbro,« siger jeg. Inden for det seneste år har jeg boet

Polar Bodega har et bredt publikum. Unge som gamle, regelmæssige øldrikkere, og hvis du er heldig en enkelt halvhård gangstertype bagest i baren. Her er mulighed for at have en fest eller sidde stille og roligt og vågne med sin Irish Coffee. Men vi har hængt i de bløde sæder for længe. Der skal nås meget, så vi skal videre, inden trangen til en morfar for alvor sætter ind!

K I L DE VÆ L D

SUHR S

K I TJN

28 Vi har en gåtur på små 20 minutter hen til Perikles, som er stop nummer 2 på vores rundtur. Vejen er lang, lige, dødssyg og med grimme (praktiske) boligblokke! MEN hvis du er med de rette folk, kan du altid finde på noget sjovt på din lange strækning.

PERIKLES KL. 22:45 Vi går ind med højt humør, men det falder en smule, da vi bliver mødt af en mængde blikke, der siger: »What the f*** are you doing here!?!!«. Alle gæster på Perikles synes at være stamkunder, der har et nært forhold til barmutter. Bodegaen består nærmest af tre rum. Hvor man træder ind, er der båse som på Polar Bodega. Jacob bemærker en mand ’med snuden nede i side-9-pigen!’ I det andet rum finder du baren, jukeboxen, spilmaskinerne, de lokale og barmutter. I tredje og sidste rum slår vi os ned. Vi bliver fanget af bordfodbold, dart og billard. Her er rimelig meget kaos. Bordene står akavet. Vi vælger det runde bord – ridderne af det runde bord for en aften! Jacob bestiller 5 øl for 100 kr. og ser et skilt: »If you’re still standing you need another beer«. Vi føler os hurtigt godt tilpas, og humøret er igen højt. Samtalen går på Linse og Gustav og behovet for at grine af andre. »Han ved godt, han er pauseklovn« siger Jacobe. Vi spiller bordfodbold. Wow! »Jeg har alligevel nogle skills«, tænker jeg. Mit hold vinder. Jacobe, Bjerne og jeg er jo mestre. Jukeboxen her på Perikles fyrer op for god musik. Først Otto Brandenburg, og Natasja følger efter. Vi sidder alle sammen og kommenterer på indretningen. Den er her ikke. Det er nærmere et opbevaringsrum. Barmutter har travlt med de lokale. Hun har jo sit shine oppe i baren, hun er populær. Så i opbevaringsrummet står tomme ølflasker, og askebægrene er fyldte. Trods det kaotiske rum, vi sidder i, er stemningen god. På Perikles er der plads til selv at skabe en god fest, men Jacobe og jeg fortæller, at Perikles er bedst i hverdagene. Her har vi i hvert fald mødt andre unge. Placeringen er fantastisk, og hvis man ville kunne man tiltrække mange flere.

CAFE KILDEVÆLD KL. 23:30 Her er stilet, styr på indretningen, god ventilation og historie. Den oprindelige blev revet ned i 1727. Her er lidt hipt og Vesterbro-agtigt, bare med et twist af Østerbro. Toilettet er nemlig lækkert. Du finder både borde, stole, sofaer og lænestole, og på væggene og i loftet hænger ting fra tilbage i tiden. Det må være en med samlermani, der har indrettet. Bag baren står en ung frisk hipsterfyr. Priserne er en del højere end de andre steder, vi har været. Vi finder et bord med en lækker sofa og vil rykke en stol hen. Det må vi ikke. Her er åbenbart et stramt indretningssystem. Vi sætter os på en bænk med nogle stole, men så bliver det ’bedste’ hjørne ledigt. Lige ved døren med lækre Chesterfield lænestole og en meget flot sofa. Da vi endelig sætter os til rette, har vi fået et ordentligt indtryk af stedet. »Her bliver der aldrig løssluppent!« siger Bjerne. »Det er godt på en onsdag« siger Kris, »en fyraftensbajer«. »Det er et godt sted og kysse« siger Jacob. Men så er der musikken. Den er ... mærkelig og upassende. De ekstreme genreskift skaber en underlig stemning. Fra 50 cents gangsterrap til Buster! »Bartenderen og stedet har en identitetskrise« siger Jacobe. En god bartender, der har sans for at skabe en passende stemning med musikken, er en af de vigtigste ting. Stedet er virkelig fedt, men der skal gøres noget seriøst ved bartenderens krise af musikvalg. Jeg spotter tre unge mennesker ved et bord lidt væk fra os og går hen og forhører mig om deres indstilling til og oplevelser af fest på Østerbro. »Man kan ikke feste på Østerbro« siger de enstemmigt. Med hensyn til Café Kildevæld »Her tager vi hen med tætte venner og får en bajer, men musikken kunne være bedre.«

CAFÉ SUHRS KL 00:15 Vi går lidt længere op ad Østerbrogade, hvor vi finder Café Suhrs. Uh! Her er fest. Men det er en 16 års fødselsdag. Øv, så troede man lige man havde fundet festen. »Jeg føler mig lidt malplaceret« siger Bjerne. Det føler vi os vist lidt alle sammen. Lige da vi træder ind, bliver vi mødt af et dansegulv, hvor to 16-årige piger står og shaker lidt til musikken. Der står en computer ved baren, hvor man selv kan vælge numre. Det kunne godt tiltrække, fordi man selv kan skabe stemningen med de rette mennesker og god lyd. Fede lokaler, men virkelig dårligt udnyttet. Indretningen minder lidt om en kold og kynisk spisestue. Der er smukke marokkanske detaljer, men alt for få. Ejeren af stedet har ikke fundet stilen endnu. Her er halvfærdigt. 10 fisk til 70 kr. I orden, men glassene bliver kun halvt fyldt. Det er for sløvt. Bagest i baren finder man et pænt toilet og et stort rum, der bliver brugt til opmagasinering. Man bliver lidt ærgerlig over stedet. Fede lokaler. God placering. Rimelige priser. Plads til dans. Og vigtigt – toilettet er rimelig luksus. Men her er bare ikke styr på tingene. Der er ikke en gennemført stil, og barlady mangler noget ’go’, eller måske noget hjælp. Så kunne stedet til gengæld have et seriøst ungdomspotentiale. Vi får drukket vores shots og bevæger os videre. Hvor er festen? Alle vi har mødt på vores eventyr har sagt, at festen ikke er på Østerbro. Men ’Team Find Festen’ fortsætter med håbet i behold. Vi fortsætter op ad Østerbrogade, ind i en sidegade og overvejer Hermod Bodega. Det dropper vi hurtigt. Bag julepynten i vinduet sidder bare et par ældre mænd med ølvomme. Ikke vores fest.

31 KITJN COCKTAILBAR KL 00:55 Vi træder ind på Kitjn, hvor den smukkeste bartender møder os med et venligt »hej«. Der er enighed om, at han er ’frådern’. Her er meget stilfuldt. Styr på indretningen. Jacobe og jeg checker rygerummet ud. Det er stiligt og indrettet som et hjemligt køkken. Det giver stemning som ved en god privatfest, hvor rygerne samles i køkkenet. Vi taler om, at det kunne være nice nok at holde vores fødselsdag på Kitjn. Der er ikke særlig mange mennesker, men de tilstedeværende repræsenterer forretningsfolk, nogle unge mennesker og som sagt en alt for ’frådern’ bartender. Vi sætter os og finder os hurtigt tilrette. Musikken spiller sammen med indretningen og skaber en behagelig stemning. Priserne er høje. 100 kr. for en cocktail. »Det er dyre råvarer« siger Bjerne. Tjenerne er ekstremt venlige og friske på en lille joke. Cocktailene er mikset af alt muligt, og vi må sidde lidt, før vi beslutter os. Der bliver bl.a. bestilt Molotov Cocktail, Dark and Stormy og en Kitjn Snurretop med en lakridspibe i. De er alle sammen overdrevet gode. Jacob siger: »Vi kunne have fået 5 øl på Perikles for én cocktails pris, hvad ville I vælge?« Jacobe og jeg bliver enige om, at vi ville drikke 5 gode pilsnere fra kassen derhjemme og så gå på Kitjn. Lidt slum har man vel lov at være. »Det her er mit nye stamsted« siger Jacobe. Vi føler os alle sammen godt tilpas. Samtalerne kører. Vi opsamler vores bytur. Det har været en ’grinern’ aften. Vi fandt ikke festen, men vi fandt noget festpotentiale næsten alle stederne.

Nu er det blevet sent for de gamle drenge. De skal hjem og putte sove. Derudaf! Pigerne skal videre. Turen går på Park. Ikke et sted, vi normalt ville komme. Men i aften sker det. Kl. er omkring 3:00, da vi kommer til Park. Allerede 3:30 er vi ude igen og på vej hjem. Ikke lige vores stil – lidt for slidt og poppet. De to dejlige damer siger godnat og tak for en genial aften!

L 32

BROKE PÅ ØSTERBRO?

Krisen kradser, og du nægter at leve af havregrød eller bruge dit rådighedsbeløb på en latte til 48 kr. Men hvordan kan du fortsætte din luksuslivsstil, selvom du er broke? Hvad kan du lave på Østerbro for ingen eller næsten ingen penge? Folkene bag www.brokenhagen.dk er taget et smut forbi bydelen for at dele deres 10 bedste tips med lokale sparegrise og fattigrøve.

www.brokenhagen.dk er et online magasin om den billige side af byen, der viser dig det København, som normalt ikke får plads på de dyre reklamepladser. Med en mangfoldig gruppe af københavner-skribenter hylder og deler vi en gratis eller meget billig brug af byen.

$”

33 1.

MORGENMADSBUFFET TIL 35 KRONER. Ja – du læste rigtigt! Café Bopa på Løgstørgade 8 tilbyder denne herlighed fra mandag til fredag kl .9 til 11.30. Find mere information på www.cafebopa.dk

KLASSISK DANSK FROKOSTBUFFET på Café Samsø, Jagtvej 177, hvor du kan mæske dig i fiskefilet, frikadeller, oste, lun leverpostej og frugtsalat til 60 kroner søndag fra 12-15. Husk at bestille bord, da tilbuddet ikke er helt ukendt hos de lokale. Tlf.: 39 18 49 69.

FANTASIREJSER PÅ ZOOLOGISK MUSEUM. Gratis adgang for studerende. Her kan du fodre din fantasi med døde, men meget livagtige moskusokser, blåhvaler, løver og kæmpeedderkopper.

GRATIS KOMMUNAL UNDERHOLDNING. Hvis du tilmelder dig Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarters Nyhedsbrev, får du info om gratis aktiviteter, herunder koncerter, fællesspisning og byrumsevents. Du kan også ’like’ dem på facebook, så bliver de glade og fortæller dig det sidste nye.

5. 6.

EN ØL + EN BITTER for kun 19 kr. på Polar Bodega, Hans Knudsens Plads.

BLEGDAMSREMISEN på Trianglen 132 A byder på en kæmpe indendørs legeplads, hvis du har små børn og gruer ved tanken om kolde fingre, våde vanter, snestøvler og forkølelser.

7. 8.

ET ROMANTISK MØDE i Classens Have eller Kildevældsparken.

BILLIGE, LOKALE, ØKOLOGISKE GRØNTSAGER hos Københavns Fødevarefællesskab (KBH FF). Med et medlemskontingent på 100 kroner og tre timers arbejde om måneden kan du få pris– og miljøvenlige grøntsager. KBH FF Østerbro holder til hos Nabo Østerbro på Odensegade 6 lige ved Trianglen hver onsdag mellem 16.00 og 19.00. Se: www.kbhff.wikispaces.com/oesterbro

NORDHAVN. Du har sikkert hørt meget om Nordhavns fremtid – men ikke så meget om dens nutid: Et skatkammer af gemte trucker-stops med billig kaffe og fisketorve, hvor du kan prutte om prisen. Så hop på cyklen og lad dig fare vild og overvælde af det gamle industrikvarter.

10.

PÅ WWW.BROKENHAGEN.DK har vi en hel side med artikler om billig brug af Østerbro – og selvfølgelig en guide til resten af byen. Du kan desuden ‘like’ os på vores facebookside og få daglige tips på: www.facebook.com/brokenhagen.dk

34 Jeg har inviteret mig selv inden for hos Bente ...

Hvert år byder på ny ‘uundværlig’ teknologi, men bliver kommunikationen bedre af den grund? »Nej, tværtimod«, lyder det fra damen, der har været med fra start FORTALT AF JACOB COLD FOTO: KENNETH OLSSON

Og dét kalder de ...

KOM MU NI KA TI ON

Bente er 84 år gammel og vel nok den sejeste gamle dame, jeg kender. Når Bente læser op af sine historier fra fortid og nutid, er stolerækkerne fyldte og stemingen livlig. Hun har opfundet sin helt egen genre: ‘Pensionistlit’, en seniorudgave af chicklit med en buttet ældre dame, der vælter rundt blandt tøjopstillinger i Magasin uden at forstå synderlig meget af, hvad der foregår omkring hende, men som trods alt kan se komikken. Bente har en ven, der har endnu flere fans end hun selv: Lebbe Lone fra reality serien »Familien på Bryggen«. Hun kommer tit på besøg. »Tænk«, siger hun. »Lone har 12.000 fans på facebook. Hvad mener du!« Bente har arbejdet med kommunikation hele livet. På rigstelefonen og telegrafen i Odense og senere i København, hvor hun har boet på Østerbro i 27 år. Hun har været omstillingsdame, telexinstruktør og sågar tilsynsførende til sidst, da telegrafen var ved at afgå stille ved døden: »Der stod jeg så! Jeg kunne lige så godt tage hænderne om på ryggen. Tilsynsførende! Til hvad?« Hun har lige fået mobiltelefon: »Jeg var meget længe om at få mig en. Jeg ville have forsvoret det. Jeg fremviste faktisk den første mobiltelefon i Danmark på en udstilling for 30 år siden, og jeg kan huske, jeg tænkte: Hvad vil de dog med det? Men nu kan jeg slet ikke leve uden.« »Altså ikke at jeg synes, det er kun er godt med al den mobiltelefoni. For nylig, da jeg kom gående med min rollator, hørte jeg pludselig en meget høj stemme bagfra, der stillede et spørgsmål, så jeg måtte vende mig om og svare og nær var faldet. Men så var det en ung dame med barnevogn i den ene hånd og mobiltelefon i den anden; hun var på vej lige ud foran en bil. Og jeg tænkte: Er det nødvendigt? Er det virkelig så vigtigt, at man er parat til at udsætte sig selv og andre for livsfare? Og det kalder de kommunikation?

36 Nej, dengang jeg startede på telegrafen i Odense, der småsnakkede man ikke. Hvis man ville ringe fra Fåborg til Svendborg, så skulle man gennem Odense. Ofte var der to timers ventetid. Forretningsfolkene fra København måtte vente i flere timer, og så var der endda begrænset taletid. Nu er folk ved at dø, hvis de er uden deres mobiltelefon i mere end en time. Men forresten, det med ventetiden, det er sgu kommet tilbage. Hvis man ringer et eller andet sted hen, så siger de altid: »Der er ni minutters ventetid!« Og så sidder man der.« Jeg drikker en tår af jordemoderkaffen. Selv er jeg lidt af en kommunikations- og nyhedsjunkie. Når jeg kommer hjem til min ungkarlelejlighed, der står præcis, som jeg forlod den, tænder jeg altid for computeren og logger på både facebook og datingprofil i elektronisk i søgen efter selskab og – måske – mit livs udkårne. Først når jeg er helt »wired up«, falder jeg til ro, for nu går jeg ikke glip af noget. Alligevel er jeg tit ensom. Nettet er et mærkeligt, uhåndgribeligt fællesskab, og på en dårlig dag kan facebook virke som et sted, hvor mennesker med fede og spændende liv praler af deres fede og spændende liv, uden at invitationen gælder mig. Derfor stiller jeg nu Bente det spørgsmål, der virkelig er mig på sinde: »Er kommunikationen så blevet bedre?«. Hun tager et sug af sin mentolcigaret og ser frem for sig, mens hun tænker længe over det. »Kommunikationen har forandret sig meget. Du kan f.eks sms´e nu, det er jo noget nemmere end at sende et telegram. Og så er der jo PCen. Til at starte med tænkte jeg: »Skal jeg nu installere en hel telegrafstation i mit eget hjem?« Men jeg blev nødt til at bide i det sure æble, for alle mulige skrivelser kommer pr. mail. Min bank er stoppet med personlig betjening. Så nu skal jeg til at stå ude på gaden i isnende kulde med rystende fingre og hæve pengene og håbe, at jeg ikke taber dem. Og jeg som elsker personlig betjening. Den daglige kommunikation. Også i forretningerne er der nogle steder selvbetjeningskasser. Så taler man ikke med nogen. Man siger ikke engang goddag til ekspedienten. Jeg kan ikke forstå, at de laver sådan nogle indskrænkninger. De snakker om arbejdsløshed, men det giver jo færre arbejdspladser.«

Jeg får lyst til at lægge ansigtet i alvorlige folder og snakke om de hårde tider og den globale konkurrence men på en eller anden måde virker det en anelse irrelevant, når jeg sidder over for Bente og mærker varmen fra en personlig samtale. Mine egne bedstemødre er for længst taget af borte, men jeg kan mærke, jeg har lyst til at adoptere hende som en kærkommen reservebedstemor. »Man mister kontakten. Hvis man ikke er på arbejdsmarkedet, så kan man gå rundt hele dagen uden rigtig at tale med nogen. Den daglige kontakt er vigtig. For ældre mennesker især. Men på den anden side: De unge føler sig jo godt tilpas. De har taget det til sig. Den næste generation er det blevet helt naturligt for. Og der er da også meget, der er blevet nemmere: I gamle dage, hvis min mormor i Kerteminde ville på besøg, så skrev hun et brev: »Jeg kommer på søndag kl 3«. Og så skulle man ellers skynde sig at svare, hvis man ikke havde lyst til besøg af mormor om søndagen!»

»Alligevel synes jeg, vi er på vej ud på et Når de går på gaden med den der himst skriver ‘buh’ eller ‘bæh’, i stedet for at se

37 »Alligevel synes jeg, vi er på vej ud på et skråplan. Jeg synes, det bliver misbrugt. Når de går på gaden med den der himstregims hele tiden og venter på, at nogen skriver ‘buh’ eller ‘bæh’, i stedet for at se på de ting, der foregår omkring dem. De nære ting. Huse og andre mennesker. Hvis jeg går på gaden, så ser jeg jo alverdens ting. Jeg er jo så skidenysgerrig!« Jeg refererer en artikel, der omtalte, at man nu overvejer at lære babyer at bruge mobiltelefoner og computer fra de tidligeste stadier i livet. Måske så de kan vænne sig til et trist liv uden personlige samtaler. »Det er da løgn, Jacob! Du bilder mig noget ind!« Da jeg benægter, fortsætter Bente: »Det synes jeg lyder helt åndssvagt. Jeg foretrækker kommunikation, hvor man sidder over for hinanden. Det er jo ikke bare stemmen. Det er jo hele fremtoningen. Mimik og så videre. Det er babyer da også ret gode til!« »Når mine børnebørn er her, så smser de da, men vi snakker stadig sammen. Mit barnebarn kom uanmeldt forbi i går og viste mig alle mulige flotte billeder på sin iPhone. Det kan den godt bruges til. Men hun snak-kede også længe om kærlighed og kvaler. Hun var her i tre timer. Vi talte godt sammen. Jeg hørte alt muligt. Hvad der var sket? Hvad følte hun? Jeg var faktisk træt bagefter. Det var meget koncentreret. Så har man virkelig brugt sig selv. Og tingene har gjort indtryk på én. Dét er kommunikation. Alt det andet kan være meget praktisk, men det er jo ikke livet. Måske er det derfor de yngre »kommunikerer« så meget. Fordi det er svært og krævende at tale og lytte til hinanden. Men jeg kan love for, at det er det, der holder i længden.« Jeg slukker for optageren på min iPhone. De sidste to timer har været ufattelig godt selskab. Så meget liv! Da jeg har sagt farvel med et knus og kommer hjem i lejligheden, tænder jeg ikke for computeren med det samme. Jeg tænder i stedet et lys og sætter mig ved vinduet, hvor mørket er begyndt at sænke sig. Tænker på, at når jeg en dag bliver 84, så vil jeg håbe, at jeg stadig er bare halvt så interessant at tale med som Bente. At jeg stadig har noget at sige, som kan puste liv i andre mennesker, få dem til at føle at de har været sammen med et levende menneske.

t skråplan. Jeg synes det bliver misbrugt. tregims hele tiden og venter på, at nogen e på de ting, der foregår omkring dem.

bytyt HELLERE

END

39 HVORDAN BYTTEMARKEDER FUNGERER 1. Du medbringer én eller flere ting, som stadig har værdi, men som du ikke bruger længere. 2. Du ’overdrager’ dine ting til byttemarkedet. 3. Du finder selv noget, som du mægtig gerne vil have med hjem.

En succeshistorie midt i en krisetid Hvem bærer stafetten videre? AF LAMA JUMA

Byttemarkeder er kommet for at blive. De dukkede op i Århus i 2010, da en kaospilot havde for meget bestik, men manglede en kommode og besluttede at lave et marked, hvor alle kunne bytte med alle. Da han flyttede tilbage til København, fulgte byttemarkederne med. Nicholas Krøyer Blok, som han hed, arrangerede Østerbro Byttemarked 5. februar 2012 på Kildevældsskolen, en festlig dag trods dybfryserkulde og dyb sne, som femhundrede mennesker trodsede for at bytte alt mellem himmel og jord. I juni blev arrangementet gentaget, nu arrangeret af flere lokale fra Østerbro, og det har siden spredt sig til Nørrebro, Vesterbro, Amager, Silkeborg, Odense. Og det er kun begyndelsen. På Østerbro er der sket en masse siden i sommer: Der er kommet en blog med kalender, så man kan være med, selvom man ikke er på facebook. Der er fundet smarte måder at samarbejde og planlægge på via google og email. Faktisk er de frivillige blevet rigtig gode til at lave markeder, hvor alle let kan være med. Nu mangler der bare at finde flere ildsjæle på Østerbro, der har lyst til at lave markeder sammen med os. Dem, der elsker genbrug, gratis ting, kan lave underholdning eller være DJ, dem, der laver flotte plakater, har stærke arme til at sætte borde op – eller bare elsker at sige: »Velkommen!« til alle de glade byttere. Byttemarkeder er dejligst, når de er lokale. Når man kan genkende nogle af de folk, der kommer, og få sig en god snak over en kop kaffe. Der er plads til, at børnene kan nå at lege med hinanden, inden det nye yndlingslegetøj skal med hjem på værelset. Når det er lokalt, kan man være så heldig at møde giveren og få historien bag den vidunderlige kjole, den gamle LP eller det unikke slips. Forældrene kan shoppe gratis børnetøj, de unge kan shoppe løs i tøj og sko, og kenderne kan shoppe løs i LP’er, bøger og andre gode sager. Gratis. Din adgangsbillet er de gode ting, du vil give væk til andre, fra egne skabe, skuffer og lofter. Ting, du ikke bruger. Ting, som andre vil elske.

Byttemarkederne er arrangeret af frivillige. Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter og Østerbro Lokaludvalg har givet støtte til de to første markeder på Østerbro for at hjælpe byttemarkederne på vej. Se mere på: bloggen: www.byttemarked.wordpress.com Her kan du bl.a. finde videoerne fra Østerbro Byttemarked. Bliv en del af bevægelsen via facebookgruppen: http://www.facebook.com/groups/ byttemarked.kobenhavn/:

Hver gang du smider en t-shirt ud og køber en ny, smider du ikke kun 300 gram stof ud, men også de 2.700 liter vand og 3,2 kilo affald, der er brugt til at producere den. Hvis du vil vide, hvor mange tons det drejer sig om for en fladskærm, se mere på: http://www.cradlepeople.dk/dethemmelige-forbrug/ Alle overskydende ting på Byttermarkedet bliver selvfølgelig afhentet af en genbrugsbutik, der sorterer, hvad de kan sælge, fra, og resten sendes til andre lande.

Så’ der

Der findes to ekstremt populære begivenheder på Østerbro, der trods deres forskellighed minder om hinanden: Fodboldkamp i Parken og Banko i Strynøgade

41 FORTALT AF JACOB COLD FOTO: TRINE MEINCKE

Kampreferater fra Parken er der rigeligt af, vi henviser til såvel gratisaviser som dagblade. Her følger det længe ventede kampreferat fra Banko i Strynøgade den 29/112012: Opvarmningen starter længe inden kick off. Til Banko varmer vi ikke op på den lokale pub, men i Bankolokalet, hvor der er kaffe, kage og en smøg eller tre. Folk er rejst ind langvejs fra, og der er gensynets glæde, og hvorfor er Peter her ikke? »Han har fået lavet sin hofte«. Vi køber billet, det vil sige spilleplader for mellem 100 og 250 kr. for de dyre rækker.

Jo nærmere vi kommer kick off, desto mere intens bliver stemningen på stolerækkerne, der fyldes hastigt. Lige før kl. 19.00 opstår der fuldstændig stilhed, inden speakeren med dreven oplæserstemme annoncerer spilstart. »Nummer 37«. Så er vi i gang. Numrene læses op som afleveringer fra mand til mand. Det går hurtigt. Nogle rammer plet og begejstrer. Andre rammer ved siden af og medfører hovedrysten. Når der kommer en god kombination med flere vellykkede numre i træk, lyder begejstrede udråb: »Yes!« Så kommer der et par kiksere, og stemningen falder igen.

43 Efter lidt stilstand sker der noget. Pludselig kommer en række gode numre i træk, og vi står foran målet: vi mangler kun nr. 79. Vi holder vejret, og så kommer det: 9-og-halv … treds. Skuffelsen er enorm og ved næste nummer total, da en anden råber BANKO! Nedtur. Men hvad! Dommeren er nu ude og tjekke pladen, og den passer ikke! Et nummer er placeret forkert. Off side! Banko annulleret. Ha! Og i modsætning til fodbold, den primitive sport, er her ingen tvivl, for her bruges moderne teknologi til aflæsning af pladen.

en magisk hånd, en bankopoletternes Messi og så, tre hurtige numre, så er den der simpelthen ud af det blå. Banko! Og tusind kroner i gevinst og hundrede kroner til hver sidemand. Der jubles og knyttes næver, og vi roses af medspillerne. Det har været en fantastisk aften, og alle hilser på og ønsker tillykke, inden vi henter vores gevinst. Nu er det også ved at være på tide at komme hjemad til Køge eller Helsingør eller Valby eller lige om hjørnet på Østerbro. Men vi ses på søndag, hvor vi igen kan lægge hverdagen fra os, koble fra og lade os opsluge at spillets fælles lidenskab.

Ingen scoringer før pausen, hvor vi får os en trøstekaffe og en smøg, eller står i den lange kø til toilettet og småbrokker os over vores manglende held. Et par nærved-og-næsten-situationer, men ikke meget at råbe hurra for. Anden halvleg forløber begivenhedsløst, og vi har så småt indstillet os på en 0-0’er, da tingene pludselig vender. Numrene falder rigtigt, som styret af

For mere information om Bankoforeningerne ved Østerbro, Strynøgade 7: Se www.bankospil.dk eller ring tlf. 39 27 42 95. Der er banko dagligt og to gange om søndagen. Man skal være medlem for at deltage.

FORTALT AF JACOB COLD / ILLUSTRATION ANNEMETTE LICHTENBERG

MOSKUS OKSENS ØJE En fortælling om krise og kærlighed på Østerbro Johannes sad i vinduet og fulgte dråberne, der dannede stier ned ad ruden. Han havde slidt i det som kommunal projektleder et års tid i et vikariat, og de mange takkekort i vindueskarmen vidnede om hans ’uerstattelige engagement’. Han tog et af dem op, og så længe på det. Lejligheden bar præg af nattens besøg: halvfyldte rødvinsglas havde sat mærker på teaktræsbordet, og i soveværelset havde en ginflaske camoufleret sig blandt toiletsagerne. Pigen havde egentlig været smuk og haft et behageligt væsen. De havde endda læst mange af de samme bøger, men han havde følt sig usikker og kejtet, og hans præstation i sengen havde været skuffende. Om morgenen havde de snakket lidt på en café og udvekslet telefonnumre. Da de skiltes, følte han en vis lettelse.

Vredt rejste han sig op, tog sin vindjakke på og smækkede døren efter sig, inden han skred ned gennem den faldefærdige opgang. Folk ude på Landskronagade var på vej hjem fra arbejde. En overskudsagtig familie drejede ned i komponistkvarteret, mens to piger i moderigtige vinterfrakker sang i kor. På fortovet måtte han træde til side for at undgå en ung indvandrerpige, der målbevidst trådte ud fra Københavns Erhvervs Akademi. Hun var smuk og helt sikkert typen, der hellere ville være single end leve med en mand uden uddannelse og karriere. Så drejede Johannes op ad Bryggervangen forbi en biludstilling, hvor en Jaguar til tre millioner kroner havde et ’solgt’- skilt i forruden. ’Krise? Ha!’ tænkte han. ’Nej, når temperaturen globalt stiger med fem grader, ti grader om sommeren i Sydeuropa, så skal I se krise! Massive folkevandringer, invasioner af nye arter, krig om ressourcerne. Ren science fiction.’

Hele byen, alle medierne, talte om dette: At være arbejdsløs. Der var noget i tonen, der virkede som en skamfuld anklage. Særlig opmærksomhed havde den mærkelige fyr Robert fået: Han havde modtaget kontanthjælp i ti år og var næstformand i Nihilistisk Folkeparti, der hævdede, at tilværelsen var meningsløs, og at man derfor ikke skulle arbejde. Nu var alle arbejdsløse under mistanke for dybest set at være medlemmer af eller sympatisere med Nihilistisk Folkeparti.

Trafikken på Lyngbyvejen var uophørlig. Han tænkte på bilisterne som horder af døde, der blev færget over floden til dødsriget, som T.S: Eliot havde skrevet ’Så mange! Jeg havde ikke troet at døden havde taget så mange’. I og for sig en urimelig tanke, for i bilerne befandt sig mennesker med et ærværdigt formål, Johannes egen far for eksempel, på vej til og fra arbejde. Mennesker, der udfyldte deres funktion i den flittige myretue, det moderne Danmark.

Johannes skimmede hurtigt jobcenterets hjemmeside og trykkede på knappen ’tjek dine jobforslag’. Der var ingen, der rent faktisk vidste, om disse job fandtes, men hvis man ikke trykkede hver uge, mistede man sine dagpenge uden videre. Han surfede videre og noterede uden lyst eller optimisme en enkelt stilling, han burde søge, men skød så computeren fra sig i afsky, da han erfarede, at man skulle ’kunne holde mange bolde i luften’ og ’navigere i det politiske system’.

Det vil sige: nu var der jo opstået tvivl om, hvor flittig denne myretue egentlig var. Johannes havde i denne måned indskrevet sig blandt de 800.000 voksne mennesker i Danmark, der ikke havde et arbejde: Når man dertil lagde det antal, der var beskæftiget i meningsløse stillinger i bureaukratiet, var perspektivet virkelig skræmmende. Hvordan skulle han klare sig? Hvordan skulle Danmark klare sig? Alene udsigten til de følelsesforladte horder af underbetalte asiater fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på Johannes.

46 Uden helt at vide hvordan, var han havnet foran Zoologisk Museum. Han huskede, hvordan han som dreng havde elsket at færdes derinde. Især huskede han billedet af en kaskelothval og en blæksprutte i åben dødskamp, som i Jules Vernes ’Verdensomsejling under havet’. Det gøs i ham. Han fandt vej op ad betontrappen og trådte ind i foyeren, hvor overtrætte institutionsbørn lod sig falde viljeløst og vrælende på gulvet, mens forældrene eller dem, der brugte dagen sammen med dem, indskærpede, at de skulle opføre sig ordentligt. I skranken talte to medarbejdere om vigtigheden af ’relevant erhvervserfaring’. Han skyndte sig at købe en billet og tog elevatoren op. Da han trådte ind i udstillingen, genkendte han snart kaskelottens enorme skelet hængende under loftet; dens kæber var brutale og så ud til at kunne flænse et menneske med lethed. Han kunne ikke finde blæksprutten og gik et stykke tid søgende rundt. Som han passerede igennem de forskellige landskaber, fik han en sørgmodig følelse af, at det hele var ved at falde fra hinanden. Han så på de småmugne udstoppede dyr og planterne, der blev holdt stående ved hjælp af kemikalier og stivelsespræparater. Flere steder havde man endda lavet virkelighedstro modeller af mennesker og sat dem ind i landskaberne. Som de udstoppede mennesker i Abernes Planet eller fastansatte på et kontor stod de og gloede tomt i deres montrer. Endelig fandt han en fredelig plet, der mindede ham om et eller andet. Han satte sig foran ruden til et polarlandskab, hvor ældgamle moskusokser stod på en baggrund af isfjelde under en evig solnedgangssommer. En meget livagtig lydkulisse skabte en illusion af det dybe nord. Han så ind i de sørgmodige moskusoksers udstoppede øjne. Det forekom ham pludselig, at de smilede, selvom det var et lidt djævelsk smil. Det var som om, de efter at være blevet slået ihjel, frosset ned, transporteret og udstoppet – alligevel ville fortælle ham et eller andet. Et kort øjeblik huskede han pigen fra i nat. Hvordan hun havde ligget under ham på madrassen med håret spredt i alle retninger som en kolossal gylden vifte: Blødheden af hendes hud og hendes føjelige krop. Han mærkede med et sug den kraft i lænden, der havde svigtet ham i nat, fordi hans hoved havde været alt for fyldt. Oksens øje stirrede igen nærmest hypnotisk på ham, som den stod med siden til og hovedet let på skrå. Han lænede sig ind mod ruden og faldt hen i det arktiske tusmørke, indtil en vagt vækkede ham og fortalte, at museet var ved at lukke.

Da han trådte ud, var alt hvidt. Han så overrasket op på sneen, der faldt tæt og dækkede veje, huse og biler. Så krydsede han Lyngbyvejen og tog sig i at smile skælmsk til bilisterne, der sneglede sig af sted. Snart var han så dybt inde i Fælledparken og sneen så tæt, at lydene fra trafikken kun fornemmedes svagt. Han åbnede jakken, lod det sne på halsen og vendte ansigtet mod vinden. Han havde engang hørt, at det var sådan bøflerne gjorde på den nordamerikanske prærie, og at det var den bedste måde at holde varmen på. Så lod han sig falde på ryggen i sneen og forestillede sig, han var del af en farefuld ekspedition i et uudforsket landskab. Han tænkte på den sydpolsfarer, der havde mistet tre fingre i frosten, men alligevel som halvfjerdsårig ville være den første til at krydse Antarktis til fods. Så gav det et sæt i ham, da en sms tikkede ind, og han hev telefonen frem med sine egne frosne fingre: »Er lige i nærheden. Glemte mine vanter. Må jeg komme og hente dem?« Han var hjemme et kvarter efter og syntes, det var passende at invitere hende på kaffe, da hun kom. Mens hun sad med koppen, fik varmen og snakkede livligt om alt muligt, hun havde oplevet, siden de skiltes i morges, tog han sig selv i at følge hendes bevægelser som et vagtsomt dyr. Da han ligesom stangende bøjede sit hoved frem og nedad, studsede hun og spurgte; »Hvad er der?« men han rejste sig, som styret af noget uden for ham selv, satte hendes kaffekop ned og skubbede hende baglæns ind i soveværelset, mens hun med et let overrasket smil lod sig føre. Bagefter sad hun i vinduet og røg en cigaret, mens sneen føg ind, og han holdt om hende for at skærme hende mod kulden. Og de begyndte at grine præcis samtidig, da deres øjne faldt på det takkekort, Johannes samme morgen havde studeret med resignation: ’Tak for din uerstattelige entusiasme’.

Artiklens illustration er udført af Annemette Lichtenberg, kunstner, illustrator og underviser. Annemette har atelier på Vennemindevej 43D, Østerbro. www.alichtenberg.com

FOTO: NINA MARIA KLOK

Baby træf Barselscafé i DESIGNCAFEEN, Haraldsgade 101, 3. tirsdag i måneden kl. 10-12. Nyd en gratis økolatte med croissant og bliv klogere på, hvordan du giver din baby en sund og sikker opvækst. Baby er selvfølgelig velkommen. Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk og på www.designcaféen.dk

Verden er lokal.

Den er lige foran næsen på dig ...

Skt K magasin arbejder året rundt med at indsamle idéer, billeder og historier om, hvad der foregår lokalt på ydre Østerbro. Vi opfordrer alle, der har noget på hjerte, og som eventuelt gerne vil have det udgivet, til at komme og være med i legen. Til de unge: Har du drømme om at blive journalist, fotograf, kulturformidler eller til at være med i en ungdomsredaktion, der har fingeren på pulsen? Så tag kontakt og prøv det af! Til de ældre: Fortæl os jeres historie, vis os jeres fællesskab, invitér os indenfor på kaffe! Både fordi jeres historier er interessante, og fordi andre kunne have glæde af at høre dem. Til børnene: Hvad kunne i tænke jer at læse om i vores blad? Skal vi have en fantasyfestival på Østerbro? Hvordan skal kvarteret se ud, hvis I kan bestemme helt selv? Til alle de rare, voksne, ansvarlige Østerbroborgere: Hvad kender I til, som andre kunne have glæde af, hvad savner jeres kvarter– og hvordan er det at leve på ydre Østerbro? Næste udgivelse af Skt K magasin planlægges i maj/juni. Ambitionen er at udkomme 4 gange om året, én for hver sæson, men vi er afhængige af lokal opbakning for at fortsætte. Vi har med andre ord brug for alle gode kræfter, der vil være med til at sætte deres præg på bladet. Skriv til os på mail: sktk@mail-online.dk