Skt k magasin 2

KULTUR I SANKT KJELDS KVARTER

KLIMA OG SKYBRUD KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER

OPERATION TORNEROSE HUMAN HOTEL NETVÆRK

DET LEVENDE MØBEL DE SMÅ TINGS GUDINDER BROKENHAGEN PUMP OG PIMP KAFFE

02

RAIN MAN SKT

K – KLIMA EDITION // August 2013

’Far og søn’ af Heidi Thorstensen

KLIMAKAMPENS DØD OG GENOPSTANDELSE Hvis man skal være barsk, kan man hævde at klimakampen i danskernes bevidsthed døde under COP15 2009. I en bidende kold december, der på ingen måde vidnede om klodens opvarmning, var danskerene vidne til et globalt klimakollaps. Mens demonstranter uden for Bella Centeret legede kispus med politiet, faldt forhandlingerne indenfor fra hinanden, indtil en udmattet Lars Løkke udbrød noget i stil med: »Undskyld, men jeg fatter ikke, hvad der foregår«.

Ordet ’klima’ mistede den dag meget af sin værdi som salgsvare. Det moralske imperativ, pligten til at passe på kloden, som blandt andet Al Gore havde rejst verden rundt med, virkede endegyldigt udhulet. Hvis statslederne ikke kunne gøre en forskel, hvordan skulle den enkelte så kunne?

I et mere optimistisk lys markerede COP15 et vendepunkt. Den hidtidige måde at tale om klimaet som en dommedagshistorie med truslen om evig straf, måtte erstattes af en ny pragmatisme: Folk reagerer kun, hvis de kan mærke virkningen på egen krop, og hvis det kan betale sig for dem økonomisk eller socialt at ændre adfærd. Det var faktisk denne konklusion Klimakommissionen i store træk allerede var nået til inden topmødet. En lige så ’ubekvem sandhed’ som Al Gores.

I Skt. Kjelds Kvarter på Østerbro har man under oversvømmelserne i 2011 og 2012 netop mærket virkningerne på egen 'krop'. Derfor er

≈ LEDER – KLIMAKAMPENS DØD OG GENOPSTANDELSE

projektet KLIMAKVARTER etableret her med fokus på lokal afledning af regnvand og skabelsen af et klimavenligt lokalmiljø. Planerne har allerede ført til anerkendelse: en plads på Sustainia100s liste over verdens mest innovative, bæredygtige projekter.

Men en plan er ikke bæredygtig. Det er realiseringen af planen, der kan blive bæredygtig, hvis alle parter deltager i og er med til at fortælle historien om Skt. Kjelds' forvandling.

Denne sommerudgave af magasinet stiller skarpt på bæredygtighed og fællesskab. Både i forhold til miljø og klima, men også i mellemmenneskelig forstand. Hvad er vores forhold til hinanden? Til lokalområdet? Til den verden vi lever i?

Magasinet fortsætter, hvor vinternummeret slap, fortæller de gode lokale historier og viser de gode billeder. Det er vores opfattelse, at vi mennesker på et fundamentalt plan selv skaber både uvejret og solskinnet. Ikke i en fjern himmelsk fremtid, men her og nu, i forhold til vores umiddelbare omgivelser. Og selv om markedsmekanismerne raser i den store verden, og selvom de store miljøproblemer skal løses via globale aftaler, så begynder og ender kampen for en bæredygtig verden med os selv.

Ikke som moraliseren og sur pligt, men som en kilde til nye muligheder, måske ligefrem en ny form for åndeligt tilhørsforhold. Noget vi ellers troede vi havde begravet.

Jacob Cold, Skt K

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 3

BIDRAGSYDERE TIL DETTE MAGASIN Trine Meincke Stefan Werner Alex Mollerup Andrea Lengua Susanne Hau Lene Midtgaard Peter M. Madsen Nina Maria Klok Anne Karen Andersen Kenneth S. Olsson Jacob Cold Torkil Lausen Lotte Reinert Katrine Dahlerup Jacob Christensen Heidi Thorstensen Ophavsmænd: Cold/Olsson Redaktion: Jacob Cold Design: Kenneth S. Olsson Forsidefoto: Peter M. Madsen August 2013

Magasinet Skt K er udviklet i kontorfællesskabet CENTRALEN, som er del af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter. Her arbejder lokale frivillige og projektmagere side om for at skabe nye aktiviteter, traditioner og mødesteder i lokalområdet. Det er muligt at få en gratis kontorplads med råd, vejledning, gode netværk og et sjovt arbejdsmiljø. Det kræver bare, at du har et godt projekt til gavn for området. Kontakt Projektleder Susanne Hau på hendes frække mail: ZJ4X@tmf.kk.dk Magasinet søger journalistiske talenter i alle aldre, fotografer, tegnere, kunstnere og kreative mennesker i det hele taget. Vi søger også gode historier og idéer. Magasinet udkommer næste gang til vinter. Skriv til os på mail: sktk@mail-online.dk Denne udgave er støttet af Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter og Aqua Add.

4 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Operation Tornerose

7

På Tåsinge Plads

Rain Man

13

Skt K har mødt Stefan Werner, tysk regnvandsekspert

Københavns første Klimakvarter

18

De små tings gudinder

20

– Er klima blevet usexet?

AF NINA MARIA KLOK

Human Hotel

26

Eventyret ind ad din hoveddør

Netværkets veje og vildveje

34

Interview med Andrea Lengua

Det levende møbel

38

Byggefestival på Tåsinge Plads

Kaffe er en elegant begivenhed

42

AF ALEX MOLLERUP

Pump og Pimp

46

Cykelværkstedet indviet

Brokenhagen 48 Anmeldelse af teaterstykke

Det sker i efteråret

≈ INDHOLD

50

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 5

6 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ OPERATION TORNEROSE

OPERATION TORNEROSE Af Jacob Cold // Illustration Katrine Dahlerup // Foto Trine Meincke

PROLOG Tornerose sov i 100 år, og undertiden kan man få samme tanke om Ydre Østerbro. Her på en lille søvnig solplet, hvor Ourøgade møder Tåsingegade, rørte der sig i mange år intet undtagen enkelte hundeluftere og vestenvinden, der hvislede i græsstråene. Årene gik, og livet blev levet i de små lejligheder omkring pladsen, men på selve den grønne plet forblev alt uforandret.

I forfjor begyndte noget at ske! Både sommer og vinter dukkede ukendte mennesker op på pladsen. De talte sære sprog, kom langvejsfra og opførte sig fremmedartet. Det var svært at forstå, hvorfor de var kommet til ‘Skt. Kjelds Kvarter’, som de fortalte, at kommunen havde døbt denne Østerbros yderste provins. I det hele taget var det svært at forstå, hvorfor dette rolige kvarter pludselig skulle interessere omverdenen så meget. »Så lad os dog være kedelige i fred«, syntes mange at tænke.

Alligevel opstod en vis nysgerrighed. De fremmede blev mindre fremmede, når man faldt i tale med dem. Det viste sig, at de var nogle ganske flinke unge mennesker, der insisterede på at hjælpe de lokale med at skabe mere liv.

Faktisk var de overraskende hårdføre: I tænderskærende kulde serverede de gratis kaffe og rundstykker, fjernede skrald eller lavede aktiviteter med de lokale børn.

≈ OPERATION TORNEROSE

Det var selvfølgelig alt sammen noget mærkeligt noget. Men nogle af de lokale blev alligevel smigrede over, at man så et potentiale i deres kvarter! Når man nu skulle være helt ærlig, så kunne man også godt bruge noget mere liv herude! I hvert fald en ordentlig kaffebar og nogle flere fælles ting at samles om i fritiden.

Så de begyndte at tage del i pasningen af pladsen, de hamrede og savede, plantede og ryddede op. Ad denne vej fik de nys om, at man i de højloftede kommunale kontorer havde iværksat ’Operation Tornerose’ for at vække borgerne og kvarteret til live igen. Kommunen havde nemlig på højeste plan vedtaget, at alle kvarterer skulle være lige sjove, og nu var turen kommet til Ydre Østerbro, som altså havde fået navnet Skt. Kjelds Kvarter!

INDVIELSEN Det er formiddag den 5. maj, da jeg træder ind på Tåsinge Plads. Her er endnu en let morgentåge, og stemningen er døsig. Kommunens udstationerede legionærer spejder forventningsfuldt efter de lokale. Først høres intet, kun vindens susen i de tørre græsstrå og en enkelt hund der gør. Så fornemmes raslen i buskadset, og op ad skrænten kommer de nu: De lokale! De orienterer sig og snuser i vinden: »Det ser lovende ud«, siger en kvinde. »Der er muligheder her«, siger en anden. Bag disse to kommer nu en imposant skikkelse, en høvding

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 7

STAMMEDANSEN af en slags: »De må ikke tage vores parkeringspladser! Det siger jeg! Dem må de ikke tage fra os!« Da ordene har gjort deres indtryk, fortsætter hun: »Men der mangler noget til de unge.

Det gør der! Et sted de kan gå hen og hygge. Ellers driver de rundt på gaden og laver ballade.

Også inde i gårdene. Der var en i vores gård, der bad dem gå ud: ‘Du kan få én på gummerne’, sagde de!« Hun gør store øjne.

Liv er her tydeligvis. Nu myldrer indfødte frem fra alle retninger, som havde de ventet i skjul på et hemmeligt signal. Nede på Ourøgade er en lille kaffetuc dukket op, og denne eksotiske indretning tiltrækker sig stor opmærksomhed.

En kvindelig kommunal legionær fortæller mig, at egentlig skulle der ifølge Operation Tornerose være åbnet en Riccos Kaffebar i dag, men åbningen er udskudt på grund af problemer med forsyningslinjerne og et brændt kafferisteri. »Hvor er kringlen?«, spørger en dame højt i køen, »der stod i avisen, at der ville være kringle!«.

Her er folk i alle aldre, mange familier, men også unge mennesker og en del af stammens ældre. Snart tumler jeg over en massagebriks anbragt i det fri foran Ourøgade 34A. »Træk vejret«, siger Lotte, den lokale kropsterapeut.

Hun lægger mig til rette på briksen og lader lige så langsomt sine magiske hænder arbejde med min anspændte krop, »Lad rygtet om mine hænder, rejse med dig videre«, siger hun, da hun er færdig og sender mig af sted med et gådefuldt blink.

Jeg bevæger mig fortryllet ind i Ourøgade 34B, hvor Operation Tornerose har etableret en lille forpost, et kulturhus for de lokale.

En smuk, ung mand holder tale med levende fagter og høj stemme. Han er en særlig form for legionær, specialtrænet, forstår jeg. Han griber os i hånden og fører os ud på pladsen, hvor indfødte børn springer rundt på ældgamle træstammer. »Vi behøver ikke designede gummilegepladser og rød asfalt«, skriger han, mens han hopper op på en stamme. »I denne rådne stamme er der mere liv end på alverdens nydelige pladser. Her skal ikke være pænt. Her skal være liv!«

8 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

I et telt midt på pladsen er musikken begyndt at spille op, og stammedansen er i fuld gang.

Jeg bevæger mig op foran og rocker med kroppen sammen med en ung lokal kriger, Palle, hedder han. Han er selv musiker og bor med sin kæreste i Fanøgade, det er hende der synger for i bandet. Så sætter vi os svedige ned og snakker mand til mand, mens musikken fortsætter og par i alle aldre hvirvler rundt. Palles kæreste synger om ’Jolene’, åbenbart en lokal femme fatale, der er så uimodståelig, at sangerinden tryglende opgiver konkurrencen på forhånd: »Please don’t take him, just because you can.« En mørk og dunkel Tornerose må hun være, en lokal synderinde. »Working Nine to Five«, brøler sangerinden nu, og Palle er begejstret: Han rejser sig igen og griber mig i armen, vi danser med: »Det er sådan vi er herude«, råber han. »Vi arbejder! Det er et folkeligt kvarter! Men uden at være alt for ‘prollet’!

Jeg gad ikke bo på Indre Østerbro. Det er for fint. For meget spelt og quinoa!« Jeg forsøger at matche hans vilde dans og hans hyl: »Vi vil gerne have noget nyt herude«, råber han henover musikken, »men folk er forsigtige. De er glade for, at her er fredeligt. Man skal ikke gøre det for hurtigt. Og man må endelig ikke pille ved parkeringspladserne.« Jeg ser mig omkring. Her er fyldt af dansende mennesker og helt sikkert mere liv end i de sidste 40 år på Tåsinge Plads. Og nu ser jeg, at selveste Områdefornyelsens chef har kastet sig ud i dansen! I eftermiddagssolen ligner hans skaldede isse en tropehjelm, mens han danser smilende, snakkende og begejstret i takt med de lokale.

Tornerose er vågnet. Og der er meget, der tyder på, at når spaden stikkes i jorden næste år for at indrette Tåsinge Plads, så har de kommunale legionærer og bygmestre så stor viden og føling med de lokale skikke, at pladsen vil kunne vinde de indfødtes hjerter og sind. I så fald vil den langsomme og tålmodige Operation Tornerose kunne erklæres for en succes.

Fredag den 23. august præsenterer Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal vinderprojektet for fremtidens Tåsinge Plads.

≈ OPERATION TORNEROSE

≈ OPERATION TORNEROSE

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 9

10 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ OPERATION TORNEROSE

VILD NATUR Projektet 'Vild med Vilje' er et eksperiment i, hvordan en mindre intensiv pleje kan gøre vores bynatur mere sanselig og mangfoldig. Her ophøjes ukrudt til gavnlige urter og kryb og kravl til spændende nyttedyr. 'Vild Med Vilje' støttes af bl.a. Områdefornyelsen og drives af Habitats, der arrangerer ture, hvor man identificerer forskellige dyre- og plantearter. På Tåsinge Plads er til dato registreret 34 forskellige plantearter. For mere info se: www.vildmedvilje.dk eller skriv til common@habitats.dk.

INDRE BALANCE »Klienterne skal føle sig trygge i mine hænder. Jeg betragter kroppen som en helhed og arbejder med problemernes fysiske og psykiske årsager frem for at symptombehandle«, fortæller Lotte Reinert. I hendes klinik på Ourøgade 34A arbejdes med Body SDS med fokus på velvære, smidighed og harmoni.

Info: www.lottereinert.dk – Kontakt: lottereinert@gmail.com

≈ OPERATION TORNEROSE

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 11

12 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ RAIN MAN

RAIN MAN Af Jacob Cold // Foto Peter M. Madsen Interview med Stefan Werner

S

kt K har mødt Stefan Werner, tysk regnvandsekspert i klimakvarter.dk. Det førte til en både ingeniørfaglig og filosofisk samtale om regnvandets muligheder og klodens fremtid.

Hvem ejer egentlig regnen? Det er et godt spørgsmål. Hver dag tænker jeg over, hvem der dybest set kan have ejerskab over noget så kontroversielt som regnvand. Den tekniske og lidt kedelige forklaring er, at så længe vandet er på din matrikel, så er det dit. Når det er uden for matriklen, så ejes det af dem, som har forsyningspligten: Selskabet, du betaler din vandregning til. Men det er et overfladisk svar. Det giver faktisk mere mening at starte med spørgsmålet: Hvad er regn?

Ok! Hvad er så regn? Regn er vand, som falder fra himlen. I dråber og i stort antal. En hel flok, et samfund af vand, med ét mål: Jorden.

Tiltrukket af universets største kraft, tyngdekraften, og påvirket af blæst og solens varme.

Regnen fandtes, inden vi mennesker kom til, og den vil være her, når vi en dag er væk. Så hvis der findes en egentlig ejer af regnvandet, må det være Jorden selv. Vandet er Jordens gave til mennesket, som vi giver videre til vores børn, hvis vi ellers kan passe ordentligt på denne ressource.

Kan alle børn lide vand? Børn kan li mange ting. De modtager verden i en uskyldig væren, som jeg beundrer meget. Børn bliver født med, hvad jeg kalder 'universets visdom', og de kender vandets kraft Børn lever månedsvis i moderens mave i en boble af vand og næring,

≈ RAIN MAN

og inden fødslen sættes en ny proces i gang, som skifter moderens vand ud med jordens atmosfære, fyldt med luft og, ja, vand. Børn og andre væsner, som har været børn (eller unger), er fra naturen tiltrukket af vand. Alle børn kan lide vand. Altid. Og alle voksne har været børn. Så alle kan dybest set lide vand.

Hvordan blev du selv interesseret i vand?

Da jeg var dreng, legede jeg meget i vandpytter. Og små vandløb i Nordtyskland, hvor jeg voksede op. Men jeg oplevede også, at floderne gik over deres bredder, og jeg husker især et billede af små legetøjsindianere, der flød rundt i vores oversvømmede kælder. Måske var det der, jeg begyndte at fatte akademisk interesse for vand. Jeg er optaget af vandet som en ressource, der kan gøre livet bedre i byerne. Især regn kan stadig forbløffe mig. For eksempel har jeg svært ved at læse, når det regner. Jeg tager mig selv i at stå og kigge ud af vinduet eller stikke en hånd ud og mærke dråberne mod huden. I går, da jeg cyklede hjem, blev jeg pludselig overrasket af regnen. Og det er en af de fedeste ting at cykle gennem byen i varm regn.

En kropslig, sanselig følelse. Helt fantastisk!

I byerne ser vi ofte regnvandet som et problem. Hvad mener du om det? Dybest set er det jo ikke vandet, der er problemet, men den måde, vi har indrettet byen på. Byen er blevet det moderne menneskes nye natur. En natur, som alle tiltrækkes af med dens mange underholdningsmuligheder, men samtidig en natur, der er destruktiv over for alt, som ikke kan presses ind i egoets dramatiske adfærd; et ego, som har løsrevet sig fra den egentlig natur-

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 13

cyklus, og som dybest set ikke kender nogen grænser, kun det finale kollaps af det materielle, det sociale og naturen. Vi tænker ikke længere på regnvand som livets kilde, men som noget, der er i vejen.

Så der er gået noget åndeligt tabt? Ja, det mener jeg. Hvor regnen i tidligere tider var symbolet på livet selv – se bare Afrikas ørkenområder, der blomstrer op, når tørken slutter – er vandet i dag blevet afvist og sendt i skammekrogen. Vi lader det forsvinde i lange mørke gange, som vi kalder for rør eller kloakker, når disse gange fortsætter under jorden. Jordens livgivende element ender i mørket. Det kan måske umiddelbart virke som rent praktiske løsninger, men bag enhver praktisk løsning og handling er der en filosofi. Og en prioritering.

Vi kan vælge, om vi vil have vandet ned under jorden og se på bilerne, eller om vi vil have bilerne under jorden og se på vandet. Vi kan vælge, om vi vil have asfalt, eller vi vil have kanaler og grønne bede. Vi kan vælge, om vi vil have kaffe eller te. Men ikke begge dele på samme tid. En af ambitionerne med klimavarteret er, at 30 % af regnvandet skal blive på overfladen og ikke løbe ned i rørsystemerne.

Så kan det være med til at skabe en bydel med både 'blå' og 'grønne' områder.

Er klimakvarteret et forsøg på at få idyllen, naturtilstanden tilbage, en slags paradis?

Idyllen er væk. Barndommen er overstået og naturtilstanden forbi. Vi kan ikke vende tilbage til et punkt, hvor vores hud og sjæl var uden ar, og vores øjne så alting for første gang. Så der er to alternativer: Enten kan vi lade os overvælde af nostalgi, mens vi vandrer mod det store klimakollaps; eller også kan vi mande os op og træffe en række bevidste valg.

Hvad er det for valg, vi skal træffe? Vi skal blandt andet finde ud af, hvad det er for en bynatur vi vil have. Hvordan skal vores byer se ud i fremtiden? Skal der være grønne boulevarder overalt som i Berlin. Eller grå boulevarder og asfaltørkerner? Grønne tage over parkeringspladser, så vi sidder og ser ned på natur? Eller som nu, hvor vi sidder og glor ned på taget af biler? Vand, der løber afsted i mørke gange under jorden, blandet med lort, eller vand, der risler klart afsted på overfladen.

Bredere veje, hvor fodgængerne går presset op mod husmurene, eller smallere veje med grønne grøftekanter og træer, små grønne forhaver og masser af plads til børn og voksne.

14 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Hvorfor gør vi ikke bare alt grønnere i en fart? Ting tager tid, Og kræver plads. Og i en by som København er der en kolossal kamp om pladsen. Men noget, man skal huske, er at 75 % af Københavns veje er private fællesveje.

Her er det faktisk op til beboerne at bestemme sig for, om man vil have parkeringspladser eller forhaver. Og i forhold til kommunens arbejde tager det tid, fordi man skal finde de rigtige løsninger og ikke presse noget ned over hovedet på folk. I forhold til regnvandet er det vigtigt, at man får lavet en samlet løsning. Det ville jo ikke være særlig pænt, hvis klimakvarteret bare sendte vandet over til nabokommunen.

Nu nævner du Berlin. Kender du andre byer, hvor man skabt nogle løsninger, som virkelig viser bynaturen frem? Ja, masser. Jeg var i Singapore og oplevede en meget stor park, som man havde skabt simpelthen for at holde vandet tilbage i regnsæsonen. Den er så stor, at den ligner en hel bydel, og den er meget populær. Man traf nogle store og modige beslutninger, åbnede et rørlagt vandløb og flyttede trafikken. På den måde fjernede man risikoen for oversvømmelser. Der er også en hel bydel i Malmø, hvor vandet løber i åbne bassiner uden rørsystem og ender i havet. Et trejde rigtig godt eksempel er i Basel. Jeg oplevede et kolossalt grønt tag på en gammel industribygning.

Det var vel 100 gange 100 meter. Selv om det var en varm sommerdag, var der en behagelig kølighed og en tilpas fugtighed i luften. Så kom vi ned på en stor asfalteret plads nedenfor, og det var fuldstændig bagende. Man kunne næsten ikke få vejret. Det er det man kalder 'Urban Heat Islands', overophedede områder i byerne, som man mange steder er blevet optaget af at undgå. Så arbejdet med vandet i byerne handler også meget om livskvalitet.

Hvad er Københavns særlige udfordringer?

København er kendetegnet ved meget stillestående vand. Den eneste ferskvandskilde er Haarestrup Å, som løber fra Ballerup og ud til Kalveboderne. Så der er meget lidt naturligt flow, og i forhold til de store regnskyl er det uheldigt. Når det regner i København, er det lidt som et badekar, der bliver fyldt op. Det vi arbejder med i klimakvarter.dk er blandt andet at lave en slags vandtrapper, der regulerer vandets løb gennem bydelen, hen til steder hvor det enten kan bruges til noget nyttigt eller løbe ud i havet.

≈ RAIN MAN

≈ RAIN MAN

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 15

Kan du give andre eksempler på klimaløsninger i Skt Kjelds Kvarter? Ja vi arbejder også med både grønne regnbede og grønne gårde, der kan opsuge noget af vandet. En enkelt stort træ opsuger 400 liter vand på én dag og buske og græs opsuger også meget. Så har vi et meget interessant projekt med små vandtårne...

Vandtårne? Ja, nogle mindre modeller. De har både en praktisk funktion, idet de kan holde på store mængder vand, men de er faktisk også en slags symboler: Symboler på, at vi ikke gemmer regnvandet væk under jorden, men at vi forholder os til det og bruger det som en ressource. Der er nogle af mine mere excentriske kolleger, der undersøger muligheden af at brygge øl ud af regnvand. Altså i princippet lave vandtårnene om til en slags kæmpefustacher. Det er ikke urealistisk.

Drømmescenariet er en bydel, hvor der er plads til alle. Hvor vi får skruet ned for hastigheden. Trafikken vil få mindre plads. Trafik er lidt som regn. Der findes veje, som er bygget til mange biler – de store floder – og så findes der nogle, der er mere velegnede til cyklister og fodgængere – de små vandløb og kanaler.

Det bliver for dyrt at lægge nye rør. Lad os få vandet op på overfladen! Lad os lege med det!

Og det vigtigste er, at vi vender tilbage til en form for kærlighed til vandet. Vi skal have tillid til vandet og ikke frygte det. Det er en start at give regnvandet en plads tilbage i byens natur, en plads i lyset, som alle kan samles omkring.

Så kan børnene lære deres forældre, at det er tid til at ændre deres måde at behandle regnvand på. Som så ofte før er det børnene, der har svaret.

Fantastisk. Regnvand til øl! Er der andre ting regnvand kan bruges til? Regnvandet er jo næsten rent. Det løber ned i tagrenden, hvor der måske kan være en lille rest fuglelort eller nogle blade. Det kan ikke fungere som drikkevand uden at blive renset, men det kan bruges til stort set alt andet. Faktisk kan regnvandet løse ét af vores største problemer; et problem jeg også anser for at være af moralsk karakter: I vores rørsystem gør vi det, at vi skyller toilettet ud med rent vand. Vi leder altså rent vand op gennem bygningen for at blande det med lort. I stedet kan man lave en indretning, hvor man henter regnvand ind til cisternen. Det burde man gøre i alt nybyggeri. Men i gammelt byggeri kan man også lave et simpelt system med en sæk og en haveslange. Det er selvfølgelig nemmest i villaer, men det er også mulighed for det i lejligheder, især hvis der er altan.

Selvom det selvfølgelig kan blive lidt ulækkert, hvis det ikke regner i langt tid.

Hvilke perspektiver og visioner ser du for klimakvarteret? Jeg ser et stort potentiale i at vise folk, hvad man kan gøre med vand. Små parker, grøfter, vandtårne, kanaler og meget andet. At bruge vandet på nye måder eller lede det ud i havnen, hvis vi ikke kan finde noget bedre at gøre med det. Det kræver nogle holdningsændringer at se regnvand som en ressource.

16 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ RAIN MAN

≈ RAIN MAN

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 17

Af Jacob Cold

KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER

G

rønnere gader, blomstrende forhaver, et rigt dyreliv og landskabelige kanaler, der leder regnvandet væk fra kvarteret ved de store regnskyl. Det er blot nogle af de projekter, der planlægges i Skt. Kjelds Kvarter, som er udpeget til at være Københavns første 'klimakvarter'.

Ideen med klimakvarteret er at skabe en bæredygtig bydel, der samtidig kan virke som eksempel for andre bydele og byer i hele verden.

Visionen er, at 20% af de asfalterede arealer i kvarteret skal gøres til grønne områder, og at 30% af den regn, der falder til daglig skal afledes lokalt, så oversvømmelser som den i 2011 kan undgås. Til det formål er der udviklet en skybrudsplan, som omfatter både Indre og Ydre Østerbro.

Skt. Kjelds Klimakvarter bliver i publikationen Sustainia100 over de mest innovative bæredygtige projekter fremhævet for sin ambitiøse vision for en grøn og frodig bydel, der er sikret mod skybrud med frodige regnbede, blomstrende forhaver og kanaler, der kan aflede store vandmængder.

18 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Miljøminister Ida Auken: »Det er nemmere at forberede Danmark på fremtidens vejr end at rydde op efter det ene skybrud efter det andet.

Derfor er et projekt som klimakvarteret på Østerbro, hvor ambitionerne er høje, og man i samarbejde med borgerne finder de rette løsninger for at klimatilpasse i gadeplan, et stort skridt i den rigtige retning.« Teknik- og Miljøborgmester Ayfer Baykal: »De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an, kan vi sikre byen mod regn, samtidig med, at vi tilfører byen nye rekreative værdier.

Når vi klimatilpasser byen med grønne og blå løsninger, som det er planen i Skt. Kjelds Kvarter, skaber vi også rammerne for et godt byliv og fællesskab.« Vær med til at skabe Københavns Første Klimakvarter: Kom og besøg Områdefornyelsen på Vennemindevej 39, kontakt info@klimakvarter.dk eller læs mere på www.klimakvarter.dk

≈ KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER

AQUA-ADD Aqua-Add er et europæisk samarbejdsprojekt støttet af EU (INTERREC IVC). Klimakvarter Skt. Kjelds Kvarter er del af Aqua-Add. Aqua-Add står for at undersøge merværdien af regnvand i byer. Der ses på de økonomiske, sociale og miljømæssige værdier, som vand i det urbane landskab kan bidrage til. I Aqua-Addsamarbejdet indgår i alt 11 partnere – 8 byer og 3 universiteter. Alle partnere deler deres erfaringer inden for innovation, finansiering, miljø og risikoreduktion.

Mange europæiske byer og regioner står over for store udfordringer i relation til regnvand som følge af klimaforandringerne. Det gælder opbevaring og bortledning af vand efter ekstreme regnhændelser, sikring af vandkvalitet, sommertørkens indvirkning på vandforsyningen, periodisk vandmangel m.m. Det står klart, at vandet nødvendigvis må blive en mere integreret del af planlægningen af byens fysiske udformning, og at det skal være en primær prioritet.

Selvom håndteringen af vand ikke alle steder virker presserende på kort sigt, er det nødvendigt at komme klimaforandringerne i forkøbet.

I den proces er der en række forhindringer, der

Crew: Runner, redaktør, Rain Man, grafiker

≈ AQUA-ADD

skal overkommes. Vandet konkurrerer nemlig ofte med andre offentlige hensyn, hvilket kan resultere i skiftende politisk og folkelig opbakning. Den generelle udfordring drejer sig om omkostninger.

Partnerne i Aqua-Add har observeret, at politikerne og borgerne oftest ikke er opmærksomme på den ekstra værdi, som en effektiv vandforvaltning kan tilføre. Mens en sådan samlet plan kan indebære ekstra investeringsomkostninger, vil den samtidig betyde at områderne bliver beskyttet bedre mod oversvømmelser og derved bliver mere attraktive. Det muliggør udviklingen af rekreative område og bidrager til en generel øget livskvalitet. I sidste ende vil det betyde, at samfundets samlede omkostninger kan reduceres, og at eksempelvis ejendomsværdien vil stige.

Aqua-Add sigter mod at forbedre strategier og redskaber til regnvandshåndtering i den fysiske planlægning og højne politikernes og borgernes bevidsthed om vandets værdi og potentiale i byerne.

Se mere på: www.aqua-add.eu.

Fotograf Peter M. Madsen: Skørt-skævt-uskarpt-mærkeligt – alt er tilladt, og jo højere ideerne flyver, jo sjovere bliver det. Det er det, jeg gerne vil have med i mine billeder. Det er det, der gør at man gider kigge en ekstra gang. Og så er det lige meget om det er mennesker, arkitektur eller noget helt tredje, der skal fotograferes. Pt. bor jeg i Bristol/UK, men løser også opgaver i Danmark.

Se mere på www.petermmadsen.dk

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 19

DE SMÅ TINGS GUDINDER Af Nina Maria Klok // Foto Trine Meincke

ER KLIMA BLEVET USEXET?

I

en verden, der hele tiden forlanger hotte, aktuelle og stylede billeder – er kampen for en bæredygtig livsstil da blevet fodformet og uden x-faktor? Lidt ligesom ekkosko?

Hos de alt andet end usexede babes i Miljøpunkt Østerbro oplever man dagligt dilemmaet. Budskabet er vigtigt, men bliver nemt moraliserende. Derfor er løsningen ikke at male fanden på væggen, men at vise konkrete bæredygtige alternativer. At give praktiske råd, kyndig vejledning og fortælle om de gode ting, der rent faktisk sker. Derigennem forsøger de lokale miljøbabes at gøre klimakampen omend ikke sexet så trendy og aktuel.

20 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Egentlig er det underligt, at vi mennesker ikke reagerer på de voldsomme billeder, som klimaforandringerne skaber: Oversvømmelser, tørke og andre ekstreme vejrfænomener.

Men hvis jeg ser ned på mine tæer er der ingen oversvømmelse, og hvis jeg kigger uden for mit vindue, er det da rart, at sommeren er blevet lidt lunere. Og fortæller du mig, at det kræver fire jordkloders ressourcer at fortsætte min nuværende livsstil, så kan jeg godt tælle til fire og forstå det intellektuelt, men ikke følelsesmæssigt, ikke på min egen krop. Og så handler jeg ikke.

For at gøre kampen for et bæredygtigt miljø helt konkret, har redaktionen bedt de lokale miljøbabes pege på 10 gode tiltag på Østerbro, særligt i Skt. Kjelds Kvarter. Derefter har vi bedt om 10 konkrete, gode råd til, hvordan man lever bæredygtigt.

≈ DE SMÅ TINGS GUDINDER

10

GRØNNE TILTAG PÅ ØSTERBRO – DE FLESTE I SKT. KJELDS KVARTER

1) Andelsboligforeningen Hesseløgård har skiftet tørretumblerne i fællesvaskeriet ud med gastørretumblere. Det sparer dem 8.000 kroner og 2,5 tons CO2 per tørretumbler om året.

2) Andelsboligforeningen Vejrøgade/Manøgade har fået solceller på taget, helt uden tilskud, da taget alligevel skulle renoveres.

Det giver lys i opgangene og strøm til andre fællesarealer.

3) Flere gårde i Skt. Kjelds Kvarter har grønne tage på cykelskurene. De opsuger vand og er med til at mindske presset på vores kloakker og forskønne udsigten fra vinduerne.

4) En boligforening på Borgmester Jensens Allé har et kompostanlæg drevet af solceller, som forvandler deres organiske husholdningsaffald til næringsrig kompost.

Komposten bruger de i potteplanter, altankasser og til planter i gården. Affaldet ville ellers være endt på forbrændingen og gået op i røg.

5) Flere mennesker i byen laver såkaldte urbane haver, hvor man dyrker spiselige grøntsager og laver fællesmiddage. På Ydre Østerbro har Urban Greening-netværket forvandlet den ellers tilgroede bunker på Carl Nielsens Allé til en offentlig have med krydderurter, bænke og insekthoteller. Det styrker biodiversiteten og giver et grønt opholdsrum i bydelen.

≈ DE SMÅ TINGS GUDINDER

6) Byttemarkeder bliver nu arrangeret landet over, hvor man bytter gammelt til nyt efter devisen, at andre måske kan få glæde af det, man ikke længere bruger. Skt. Kjelds Kvarter var det første sted i København, der arrangerede et byttemarked.

7) Flere steder i landet har man lavet fødevarefællesskaber, hvor man får lokalt producerede grøntsager til overkommelige priser. Københavns Fødevarefællesskab, som er en medlemsdrevet indkøbsforening, tilbyder økologiske, lokalt producerede og bæredygtige fødevarer. De har en afdeling på Østerbro, og alle kan være med.

8) Projektet KLIMAKVARTER prøver at løse nogle af de kommende udfordringer med regnvand på grund af klimaforandringer.

Det gøres på en række nye måder, der samtidigt gør byrummet grønnere og mere rekreativt, og her kan man også være med.

9) I den almene boligforening Øbrohus på Jagtvej har de lavet en byttecentral. Her bytter beboerne i de 256 lejligheder ting på livet løs og knytter nye bånd. De unge, der lige er flyttet hjemmefra får bestik af de ældre, der sjældent har mange gæster. Det er både hyggeligt og godt for miljøet.

10) Flere boligforeninger sommerlukker for deres varmeanlæg. Der er ingen grund til at have fjernvarmeanlægget tændt hen over sommeren, når man alligevel ikke har varme i radiatorerne. Ved at dreje på sommerventilen på anlægget kan der spares 3-5 procent på varmeregningen på et år og en masse CO2.

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 21

NY BLOG OM BÆREDYGTIGHED En helt ny blog har set dagens lys.

Ideen til bloggen kommer fra kvinder i Skt. Kjelds Klimakvarter. På bloggen skriver kvinder i forskellige aldre og livsfaser om deres forsøg på at gøre hverdagen bare lidt mere bæredygtig. Selvom det IKKE altid er nemt. Følg deres oplevelser, fejl og især gode råd på bloggen.

Læs mere på www.klimakvinder.dk

Miljøpunkt Østerbro har lavet et inspirationskatalog med 10 lokale projekter. Alle projekter bidrager til en mere grøn og bæredygtig hverdag og er startet af enkeltpersoner eller foreninger på Østerbro. Kataloget kan hentes gratis på Vennemindevej 39 eller downloades på www.miljopunkt-osterbro.dk Alt det affald, der smides i skraldespanden, ryger på forbrændingen og går op i røg.

Meget af affaldet kan bruges igen, hvis det bliver sorteret. I hovedstaden produceres næsten 1 million tons affald om året. Det svarer til 5 kilo affald om dagen pr. københavner.

I San Francisco er amerikanerne gået i gang med at sortere affald, og de er faktisk rigtig gode til det! Over 80 % af affaldet genbruges. Man har et overskueligt system, hvor borgerne blot skal sortere i 3 fraktioner i alt, hvorefter andre laver finsorteringen. Systemet har skabt 10 gange så mange arbejdspladser, som det tidligere system, hvor det meste blev smidt på lossepladsen.

Foto: Maja Nydal Eriksen

22 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ DE SMÅ TINGS GUDINDER

LEVERÅD TIL EN BÆREDYGTIG LIVSSTIL (1-3 godt, 4-7 lidt bedre, 8-10 allerbedst)

1) BRUG STOFPOSER

Tag stofposer med til dine indkøb og sig nej tak til plastikposer. Det bruger energi at fremstille plastikposer, og de udleder CO2, når de ender i affaldsforbrændingen. Få din egen seje stofpose.

2) SORTER DIT AFFALD

Sørg for, at dit affald kommer det rigtige sted hen. F.eks. har genbrugte aluminiumsdåser forbrugt 10 gange mindre energi end nyfremstillede dåser. Også genbrugspapir bruger langt mindre energi. Glæd dig på egne og miljøets vegne hver eneste gang du anbringer affald det rigtige sted.

3) TAG KORTE BRUSEBADE

Hvis du tager et brusebad i stedet for et karbad, bruger du fire gange mindre energi.

Du kan også slukke for vandet, mens du sæber dig ind. Hvis I er et par, kan I eventuelt sæbe hinanden ind.

4) GÅ EFTER MILJØMÆRKERNE

Miljøpunkt anbefaler, at du går efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, så er der taget mest hensyn til miljøet og din sundhed. Husk det: Svanen og Blomsten.

5) UNDGÅ MADSPILD

Kun 80-90 % af de madvarer, vi køber, bliver spist, resten ryger i skraldespanden. Med bedre planlægning kan du spare penge på madbudgettet, have råd til bedre kvalitet og hjælpe klimaet.

7) BYT TØJ

Invitér venner eller veninder til en byttetøj-dag. Du har helt sikkert noget, du ikke længere går i, som de andre vil få glæde af og omvendt. Og så er det hyggeligt.

8) KØB FAMILIENS TØJ I GENBRUGS FORRETNINGEN

Det er både billigt og sjovt, og du sparer miljøet for mange ressourcer. F.eks har en simpel t-shirt et skjult ressourceforbrug på 3,2 kilo affald, og der bruges 2.700 liter vand til produktionen!

9) SKIFT BILEN UD MED EN CYKEL,

ELCYKEL OG DELEBIL

Vejtransport udgør 76 % af det samlede energiforbrug til transport. Skal du langt hver dag, kan en elcykel være en mulighed. Den sørger for at holde farten, når du selv falder af på den. Har du brug for en bil engang imellem, kan du melde dig ind i en delebilsordning. Ellers kan en cykel med en god indkøbskurv eller anhænger håndtere det meste.

10) HOLD FERIE LOKALT

Vi har hørt det før, men det kan ikke siges ofte nok. Med den nuværende brændstofforbrug er flyveturene de helt store miljøsyndere. Hvis du dropper en flyvetur til Los Angeles, sparer du miljøet for mellem 3 og 6 tons CO2 (tur/retur) Det svarer til omtrent halvdelen af en gennemsnitsdanskers

energiforbrug på et år.

6) DROP KØD EN GANG OM UGEN

Du kan tage en dag ekstra om ugen uden kød, så sparer du miljøet for 44 kilo CO2 om året. Den klimavenlige kostsammensætning består af mindre kød og ost og færre importerede varer samt mere af sæsonens frugt, grønt og kornprodukter.

≈ DE SMÅ TINGS GUDINDER

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 23

24 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ KATRINE DAHLERUP

≈ KATRINE DAHLERUP

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 25

Atsuhide Ito

HUMAN HOTEL

Marta Ostajewska

26 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ HUMAN HOTEL

Af Jacob Cold Foto: Trine Meincke / William Rawlings

EVENTYRET IND AD DIN HOVEDDØR

Hvad ville du sige, hvis jeg fortalte dig, at Skt. Kjelds Kvarter rummer et af de mærkeligste hoteller i verden?

Et hotel hvor værelserne er de lokales lejligheder?

Hvor entréen gør det ud for lobby, og hvor restauranten er beboerens eget køkken?

Hvor gæsterne er kunstnere fra hele verden, og hvor betalingen falder i kunstværker og ikke i kroner!

NYSGERRIG?

H

vad ville du så sige, hvis jeg fortalte dig, at du kan blive del af dette hotel? Være vært for en gæstende kunstner, der checker ind i dit liv. Frister det? Eller lyder det som lidt for meget af et eventyr, som du, min kære hobbit, ikke skal nyde noget af?

Verden er stor, og livet er kort. Det er svært at nå at se alt det, vi gerne vil se, og møde alle dem, vi gerne vil møde. Er der en overordnet plan, en skæbnens hånd, der bestemmer, hvem vi møder og ikke møder? Er alt tilfældigheder?

Der er i hvert fald alle de planer, vi hele tiden lægger, og som gør, at vi ikke altid ser det, der står lige foran os: Det uplanlagte, det magiske, øjeblikket.

Kender vi vores nabo? Hende, der bor lige om hjørnet, som vi kunne forelske os i? Bemærker vi den smukke bygning eller grønne plet, vi passerer hver dag på vej til arbejdet? Tolkien vidste det: Eventyret, sagde han, helbreder os, befrier os fra vanen og får os til at se verden med nye og friske øjne. Ikke kun barnet med dets sommerfuglevinger, men også den voksne kan overraskes og fortrylles af skabelsens gave, når vanens magt brydes, og øjeblikket åbner sig: En skarp og intens fornemmelse af at alting ting kan lade sig gøre.

HUMAN HOTEL repræsenterer drømmen om det nære, tætte og eventyrlige møde. Rammen er de lokales hjem. Dit hjem. Den besøgende kunstner flytter ind og undersøger det lokale liv, arbejder med det, går i dybden.

≈ HUMAN HOTEL

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 27

Så inviteres resten af kvarteret hjem til dig til en sammenkomst, et gilde, en fernisering, en koncert, en oplevelse. Gennem denne fælles oplevelse mødes vi på en anderledes måde og ser både vores eget liv og vores kvarter i nyt lys. Vi taler om kunst, om politik, om boligindretning, om familieforhold, om lokalområdet, om filosofi, om mad og får nye ideer, drømme og venskaber.

Denne praksis har ikke mindst fundet vej ind i byudviklingen som en anderledes og mere organisk fremgangsmåde end tekniske diskussioner og lokalplaner. Det handler om at skabe nye traditioner, nye ritualer og en ny form for ’borgermøde’. Verden får simpelthen flere farver, hvis vi kender de mennesker, der bor omkring os og får chancen for at gøre dem til del af vores liv.

Hvad oplever vi? I min erindring står mødet med tre krigsveteraner i en lejlighed på Otto Mallings Gade meget tydeligt. Billederne af og beretningerne fra det liv, der venter, når man vender hjem til det normaliserede og ordnede Danmark efter at have kæmpet i Irak, Afghanistan eller Ex-Jugoslavien. At se collager og billeder udstillet i en skinnende, velordnet Østerbro-lejlighed og præsenteret af veteranerne selv, var skelsættende. At opleve deres behov for at blive hørt, set og anerkendt, ikke for deres heroiske indsats, men for deres menneskelige sårbarhed.

Emnerne i HUMAN HOTEL er nøje udvalgte, men de er alligevel ikke det afgørende. Det afgørende er mødet. Med de lokale. Med den store verden, hvorfra kunstnerne kommer tilrejsende. Det afgørende er de venskaber og bekendtskaber og påvirkninger, der opstår i hotellet, for det er i sin enkelhed, hvad livets kerne er: Mennesker der mødes og påvirker hinanden, så noget forandres. HUMAN HOTEL er det modsatte af den turistform, hvor vi checker ind på et hotel, som nøje lever op til vores komfortstandarder, og som vi forlader lige så historieløst, som vi fandt det.

Vanen er et tveægget sværd. Det er den, der gør, at vi kan finde vej til arbejdet om morgenen, og at vi kan huske, hvem der er vores kone. Men vanen sløver også; den gør, at vores verden bliver mindre, vores muligheder færre, og at vi går glip af en masse oplevelser, som kunne have beriget vores liv. Vi bliver tilbøjelige til at afvise det ukendte; det der ikke lige passer os og passer ind.

Det er aldrig for sent at tage af sted på et nyt eventyr. I HUMAN HOTEL behøver du ikke engang at rejse. Du kan simpelthen checke eventyret ind ad din egen hoveddør. Så spørgsmålet er, min kære hobbit, om du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at dukke op til det næste arrangement? Eller om du bakker på piben, gør klar til at lufte hunden og tænker: »Næ tak, eventyr det skal vi ikke have noget af på de her kanter.«

HUMAN HOTEL er et oprør mod vanens magt.

Nogle af værelserne i hotellet byder på radikalt uventede oplevelser. Som kunstneren, der flytter ind hos en familie og påtager sig en rolle som et ukendt familiemedlem. Udfylder et tomrum i familien, og derigennem får mor og søn til at tænke radikalt nye tanker om deres liv og tilskuerne, der oplever denne iscenesættelse, til at forbløffes.

Lyder det flippet? Det er det på sin vis også, men som bekendt er det flippede, noget af det, der har gjort Danmark mest elsket gennem tiden, selv om vi nu om dage får tudet ørerne fulde med, at vi skal ’normaliseres’ og tilpasses fra vugge til grav. Human Hotel har rødder i den sociale kunstpraksis, som situationisterne proklamerede i tresserne. Kunsten, sagde de, skal intervenere og skabe situationer, der får folk til at mødes på en ny måde. Kunsten skal ændre verden. Hverdagen skal gøres magisk.

28 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

HUMAN HOTEL er skabt af kunstnerfællesskabet Wooloo i samarbejde med Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter og Kultur Østerbro.

Hotellet udvider løbende antallet af værelser og de besøgende kunstnere findes ved en grundig udvælgelsesproces, der matcher lokalområdets og værternes behov med de enkelte kunstneres projekter.

Projektleder og Chefreceptionist i HUMAN HOTEL, William Rawlings, kan kontaktes på william@wooloo.org for mere information om events og eventuel deltagelse.

Se også http://humanhotel.net/ eller facebook: Human Hotel: Skt. Kjelds Kvarter.

≈ HUMAN HOTEL

THE TUELLS ROOM

D

en tyske kunstner Dorothea Seror boede i 10 dage hos Veronica Tuells og hendes søn Fabian. I perioden spillede Dorothea den rolle, hun syntes, der var mest brug for i familien: En ældre mandlig slægtning, som hun døbte Immanuel. Dorothea klædte sig som en mand og udførte traditionelt mandearbejde: Bar tunge ting, købte værktøj og satte lejligheden i stand. Som dagene gik, blev det tydeligt for Immanuel, at han og sønnen Fabian var ved at udvikle et nært venskab, hvilket gav Fabian mod på at tage kontakt til sin far. Ved Immanuels hjælp fandt de frem til et familiemedlem, der kunne lede dem på sporet af faren. Ved besøgets slutning ringede Fabian til sin far og genoptog kontakten efter mange års fravær.

≈ HUMAN HOTEL

Værtinden: Veronica har boet i lejligheden på Landskronagade siden 2009, noget af tiden med sin søn og datter. Hun slog sig ned her på grund af den fredelige placering tæt ved havet.

Hun arbejder som oversætter og underviser udlændinge i dansk.

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 29

THE MOON ROOM

A

nn Moon Raagaard fik besøg af Atsuhide Ito og sammen omformede de Anns lejlighed i Drejøgade til noget så eksotisk som et ’støvmuseum’: »The Moon Museum of Dustology«. I muséet, som var indrettet i Anns stue, fandt man støv fra alle hjørner af Skt. Kjelds Kvarter, både fra mennesker, fra dyr og fra ting. Støvet var udstillet og blev fremvist i små krukker, på skærme og på videooptagelser, og Ito gjorde meget ud af at beskrive støvets skønhed. Støv, forklarede han, er noget ubrugeligt, noget uønsket, men det rummer en rest af os alle sammen, vores historier er indskrevet i støvet. Ito har forsket i støv i hele verden, men Danmark var særlig udfordrende, da her er så frygtelig rent alle vegne. »Jeg var lige ved at opgive min karriere, da jeg så de rene danske hjem«, udtaler Ito. »Men så opdagede jeg radiatorerne. Det var min redning«. »Vi har haft det superhyggeligt« fortæller Ann Moon, der påtog sig rollen som værtinde og viste Ito hele byen, blandt andet Den Lille Havfrue, som han også samlede støv fra. Der var noget både dybsindigt og dejlig fjollet ved denne velbesøgte begivenhed, som fik folk til at tale sammen på helt andre måder, end de var vant til.

Undertegnede fik faktisk ved et såkaldt ’tilfælde’ et nyt job ved (og i) denne lejlighed.

30 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Værtinden: Ann Moon Raagaard er 30 år gammel. Hun er meget socialt anlagt og har tit venner på besøg. Hun bruger meget tid ude i byen, herunder i nattelivet. Moon arbejder som studievejleder og elsker at spare op til rejser verden rundt. Hendes store drøm, som kan gå i opfyldelse denne sommer, er at bestige Kilimanjaro med sin bedste ven.

≈ HUMAN HOTEL

THE MEINCKE ROOM

D

en polske kunstner Marta Ostajewska indlogerede sig hos Trine Meincke og hendes familie i Vognmandsmarken. Da publikum ankom til lejligheden efter indbydelse, virkede det som en helt almindelig social sammenkomst. Man hyggede og udvekslede lokale historier. Snart blev de besøgende dog bedt om at tage et møbel eller en genstand med ned på gaden. Med stole, vaser og ikke mindst en globus blev menneskeflokken nu ført hen til busstoppestedet ved Kildevældsparken. Et par minutter senere kom Bus 4A, og alle fik besked om at stige på. Herfra kørte de sammen et par stop til kvarterets udkant ved Haraldsgade, hvor de stod af og blev bedt om at genskabe Trines dagligstue ved stoppestedet foran Netto. Her blev der serveret vin, hjemmelavet hyldeblomstsaft og snacks, og forbipasserende blev inviteret til at sætte sig ned i dagligstuen.

På mange måder illustrerede det Skt. Kjelds Kvarters udfordring i en nøddeskal: Her er så mange spændende personer, der er friske på at skabe nye kontakter, men som mangler rammerne til at gøre det. Rammen kunne være at åbne sit eget hjem.

Værtinden: Trine Meinckes familie har boet 6 år i Skt Kjelds Kvarter. Før boede de på det idylliske Sydfyn, hvor alle kender hinanden og hilser hjerteligt, når man mødes. En overgang var det vanskeligt at vænne sig til storbyens samværsform, men familien har nu, blandt andet gennem netværket i Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, slået dybe rødder i kvarteret.

Marta arbejder med vores opfattelse af det private og det offentlige rum. Tanken bag denne event var, at der findes så mange mennesker, vi kunne snakke med og møde, men som vi går glip af, fordi det ikke lige passer ind i vores travle planer.

≈ HUMAN HOTEL

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 31

THE SØRENSEN ROOM

D

en østrigske kunstner David Rych boede hos Niels Rejnhold Sørensen, hvor han udstillede tegninger og collager lavet af danske krigsveteraner. David ville undersøge, hvordan det var at være hjemvendt fra krig, herunder hvordan det var at leve med posttraumatisk stresslidelse. Billederne blev udviklet i et nært samarbejde mellem ham og veteranerne, og deres dramatiske indhold stod i skarp kontrast til værten Niels’ elegante og stilfulde hjem. Soldaterne talte ved visningen af deres arbejde om vanskeligheden ved at vende hjem, fordi ideen om hvad der er ’normalt’ er blevet vendt op og ned. Fordi kærligheden derhjemme er gået i stykker, og fordi småting ikke synes vigtige længere. På den måde viste udstillingen behovet for at være åben og ærlig om ting, der ikke altid er lige ’hyggelige’. Hyggeligt var til gengæld det efterfølgende samvær med klaverspil, dans og en kunstauktion, hvor veteranernes billeder blev solgt til højestbydende. Overskuddet gik til Veteranhjemmet, der havde formidlet samarbejdet, og som dagligt gør en stor indsats for hjemvendte soldater.

32 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

Værten: Niels er ikke selv veteran, men stillede gæstfrit sin lejlighed til rådighed for David og veteranerne. Niels har boet i lejligheden i 6 år, efter at han vendte hjem fra Paris. Han elsker at bo i Skt. Kjelds Kvarter med dets afslappede atmosfære og hurtige adgang til havet. I hans stue står et klaver, hvor han holder af at spille romancer som ’O sole Mio’. Han har tit naboer på besøg til aftensmad, hvor de i fælleskab laver mad og får ordnet verdenssituationen.

≈ HUMAN HOTEL

≈ HUMAN HOTEL

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 33

NETVÆRKETS VEJE OG VILDVEJE Af Jacob Cold // Interview med Andrea Lengua

N

etværket er et fantastisk redskab til at skabe forbindelser mellem mennesker og aktiviteter. Ikke mindst i den lokale byudvikling. Men det har sit eget liv og skal ikke styres, men i stedet serviceres af kommunen, fortæller Andrea Lengua fra Ydre Østerbros B&U-netværk. Med en baggrund som græsrod har Andrea taget det ’farlige’ spring ind i forvaltningen.

Hvordan vil du grundlæggende beskrive dig selv? Jeg er et procesmenneske. Jeg kan lide at være midt i tingene, dér hvor de udvikler sig. Og så er jeg foreningsmand. Jeg har stor respekt for det, jeg kalder ’de varme hænder’; folk der arbejder praktisk og i øjenhøjde med tingene. Min erfaring siger mig, at rapporterne og dokumentationen er om ikke ligegyldig, så voldsomt overvurderet. Én evaluering kan være til gavn. Men ikke en evaluering af evalueringen. Tiden er moden til mere tillid og mere fokus på de tætte relationer. Der skal mere fokus på arbejdet på gulvet: »Hvordan har du det?«, »Hvad har du brug for?« »Hvordan ser din praktiske hverdag ud?« Og her kommer netværket ind.

Hvad er det netværk kan? Netværk kan løse konkrete opgaver på dynamiske og fleksible måder. Og så er de meget forskellige fra bydel til bydel. I Bispebjerg gav det mening at samles, fordi der var en fælles

34 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

udfordring omkring socialt udsatte unge.

På Ydre Østerbro er der et behov for at opdyrke en samarbejdskultur. Klubberne og institutionerne er dygtige og skidesøde, men der er en tendens til vandtætte skodder mellem dem. Det handler om, at få skabt en kultur i vores hoveder, så vi til hverdag tænker: »Hey, ham der burde jeg da tale med!« Det er det, netværket kan. Det er ikke en mastodont, der løser alting, men det fylder nogle små huller ud, som kan få stor betydning i hverdagen.

Hvordan opstod B&U-netværket på Ydre Østerbro? Ideen opstod på baggrund af B&Unetværket i Bispebjerg. Her blev det tydeligt, hvor stor en opgave et netværk kan løfte, hvis fællesskabet løfter i flok, tror på ideen og er selvstyrende. Så gik jeg sammen med en mindre gruppe mennesker, som syntes, at det kunne være spændende at forsøge at udvikle en model, der passede til Ydre Østerbro.

Folk i netværket er vidt forskellige. Hvordan kan folk med så forskellige behov bruge hinanden? Det kan de også kun, hvis de personer, som deltager, får noget med hjem fra møderne, som de kan bruge i deres dagligdag.

I vores netværk har du for eksempel Monty og Tamey, der arbejder med unge i et opsøgende gadearbejde og så har du Ann fra DUI, der har nogle lokaler: Vupti, så har de unge et

≈ NETVÆRKETS VEJE OG VILDVEJE

sted at være. Eller Lavuk, der arbejder med udviklingshæmmede og en lokal kunstner Rasmus, der arbejder med motorik. Vupti, så har du et nyt samarbejde. Forskelligheden har ikke har den store betydning, hvis man kan blive enige om en fælles vision, som handler om at bruge hinanden lokalt.

Du nævnte før, at netværk ikke kan være mastodonter? Kan netværk ikke styres ovenfra? Det kan ikke lade sig gøre. Du kan ikke bestemme strukturen ovenfra. Du kan lave en form, hvor du lader græsrødderne udvikle det selv, og hjælper dem med en grad af koordinering. Ikke mere end det. I Bispebjerg havde vi et eksempel, der viser balancegangen. Vi lykkedes som græsrødder med at få sat netværk på dagsordenen.

Fremadrettet. Som udgangspunkt havde vi ikke noget imod, at det blev gjort kommunalt, for det var fedt at få politisk anerkendelse for vores hårde arbejde. Men så skete der trods mange gode viljer og dygtige mennesker i forvaltningen det, at man kom til at overtage styringen. Så gik det en periode i fisk, indtil græsrodsfolkene satte sig med korslagte arme og sagde: »Hvis I gør det sådan her, så kommer vi bare ikke!« Og så kom det tilbage på sporet.

Hvad vil det helt konkret sige, at man overtog styringen? Lad mig give dig et eksempel. Du kommer som borger til mig med en idé. Jeg siger: Hold kæft en god idé! Så render jeg af sted og udvikler den idé sammen med nogle folk i forvaltningen, måske får jeg en konsulent indover. Så kommer jeg tilbage og siger: »Se, vi har udviklet din idé!« Måske spørger jeg, om du vil være med. Men du har allerede mistet ejerskabet. Det er ikke din idé længere. Du var jo interesseret i at være med til at skabe og udvikle den. Fortælle historien.

Det, man i stedet skal gøre, er at sige: »Det er en fed idé. Lad os arbejde videre med den sammen.« Hvorfor er det svært for kommunen? Det er bestemt ikke de enkelte ansatte, det handler om, men det er noget i selve strukturen, der gør det svært. En tendens til ensretning, dokumentation og kontrol, der stadig fylder meget, selvom der også er et ønske om borgerinddragelse og medejerskab. I Bispebjerg fandt vi efterhånden gennem en krævende proces en rigtig god model, græsrødder og kommune i samarbejde. Denne model ønskede kommunen så at implementere i andre

≈ NETVÆRKETS VEJE OG VILDVEJE

bydele. Men man kan ikke springe processen over. Man kan ikke opfinde en model og så kopiere den. Det er en grundlæggende forkert tankegang, når det kommer til græsrødder. Så fjerner du flowet, den frivillige energi.

Hvad med B&U-netværket på Ydre Østerbro, er det så ’frit’ for kommunal styring?

Jeg syntes faktisk, at B&U-netværket på Ydre Østerbro er et rigtig godt eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at have et ’kommunalt’ netværk og stadig bevare den ’frie’ følelse. Det kræver bare de rigtige forudsætninger. Dvs. at det er de lokale kræfter som sammen med personer fra forvaltningen udvikler samarbejdet og sætter dagsordenen.

Så det er alligevel dig, alias kommunen, der holder netværket i gang? Ja og nej. Det, det handler om er at holde gryden i kog, fordi der er noget at holde i kog. Min opgave er at sørge for, at der er balance i samspillet mellem folk.

Et netværk skal ikke forceres. Et netværk, der ikke er brug for, skal ikke eksistere. I B&U-netværket er vi lige nu et spændende sted. Vi er mange. Der er nogle aktive folk.

Spørgsmålet er, om vi skal sætte os et nyt mål; om vi skal noget større sammen, eller om der er nogle undergrupper, der skal bryde ud og vokse sig større.

Til slut: Hvordan blev du selv del af forvaltningen? Det, der skete, var, at jeg simpelthen blev ansat i systemet, til at gøre det, jeg før gjorde som selvstændig. Hierarkisk gav det selvfølgelig nogle ’udfordringer’. Men jeg har altid været parat til at sætte tingene på spidsen, hvis noget var vigtigt nok. Så egentlig er jeg stadig selvstændig. Jeg føler mig stadig selvstændig. Jeg kommer med koncepter, og min chef siger enten ja eller nej.

I virkeligheden er der ikke noget, der hedder offentligt ansat og selvstændig. Det er oppe i hovedet. Det handler om friheden, og er du begyndt at makke ret og holdt op med at føle dig selvstændig – så skal du skifte job. Så er det med at komme ud af vagten.

B&U-netværket på Ydre Østerbro mødes en gang om måneden.

For mere info kontakt Andrea på hans superfrække kommunemail: z31r@buf.kk.dk

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 35

DOTS N DOODLES

BY JACOB CHRISTENSEN

36 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ JACOB CHRISTENSEN

At praktisere og lege med ’sacred geometri’, at opdage former og mønstre på egen hånd og med egne øjne – giver mig et meditativt rum, hvor min kreativitet kombineret med min spiritualitet, har åbnet en endeløs kilde af inspiration. Det vælder ud, hurtigere end jeg kan nå at producere. Kombinationen af gamle symboler og østlig spirituel kunst er et gennemgående

≈ DOTS N DOODLES

træk. Jeg er i en eksperimenterende periode, hvor jeg prøver at tage mit arbejde til et højere niveau, tænke uden for boksen, og bryde med de dogmer, jeg ubevidst sætter for mig selv.

Kig ned i Atelieret på Vennemindevej 9!

Jacob Christensen FaceBook: Dots N Doodles By Jacob Christensen

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 37

Af Jacob Cold // Foto: William Rawlings

DET LEVENDE MØBEL

E

t 'bevægelsesmøbel' er et møbel, der udfordrer vores måde at sidde, bevæge os og være sammen på. Som børn sidder, står og går vi, som det passer os, mens vi som voksne lærer at spille en til tider ukomfortabel komedie. Vi tilpasser os samfundets ønskelige bevægemønstre, både på arbejde, i det offentlige rum og til tider selv, når vi slapper af, hvilket må siges at være essensen af sørgeligt.

Bevægelsesmøbelfestivalen, der blev afholdt 17. maj på Tåsinge Plads, gjorde op med vanen og stivhedens magt. Studerende fra KU's Landskabsarkitektlinje og Teknisk Skoles Snedkerlinje fik til opgave at skabe et nyt kreativt byrum fyldt med originale bevægelsesmøbler. Her ses resultaterne, der i en periode har prydet Tåsinge Plads og forhåbentlig inspireret mere permanente løsninger.

Festivalen blev arrangeret af bylivstegnestuen Peberholmen og Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter, og arrangementet blev gavmildt støttet fra flere sider.

38 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ DET LEVENDE MØBEL

≈ DET LEVENDE MØBEL

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 39

40 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ DET LEVENDE MØBEL

≈ DET LEVENDE MØBEL

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 41

Af Alex Mollerup

KAFFE ER EN ELEGANT BEGIVEN HED EN INTRODUKTION TIL CAFÉGÆSTER OG CAFÉER PÅ YDRE ØSTERBRO

42 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ KAFFE ER EN ELEGANT BEGIVENHED

D

er er amoriner i luften, glade mennesker og varme smil overalt, hvor jeg går. Solen skinner så fint og sommeren er alle vegne! Gader og stræder er fulde af folk, der ikke tager hjem, før solen går ned.

Jeg sidder selv med en friskpresset juice i eftermiddagssolen og får mig en timeout fra hverdagens stress, mens jeg nyder, at folk, der passerer forbi caféen, stadig er i gang.

Jeg sidder på én gang passiv og aktiv og filosoferer: Hvad bruger vi egentlig caféerne til?

Hvad er deres hemmelighed? Hvem kommer her? Jeg beslutter mig for at se mig lidt omkring og udforske Ydre Østerbros caféliv. De mest almindelige typer, jeg træffer, er:

DE NYBAGTE MØDRE

TURTELDUERNE

De er kendetegnet ved bleer, gylp, lugten af lort og babymad. De sidder der, hvor der er mest plads og fylder meget i rummet. De er højlydte. De glæder sig til venindesladder, en latte og en pause fra hjemmets ensformighed.

Når baby græder, kan man se udmattelsen i deres øjne, men når baby smiler, stråler deres ansigter, for de elsker baby og vil gerne vise frem.

De er ekstremt kærlige og har kun øjne for hinanden. De sidder helst midt i det hele. Turtelduerne bruger caféerne, fordi det i længden kan blive kedeligt at sidde derhjemme. Det er som om deres kys bliver mere intense og ægte, jo flere mennesker, der er omkring dem.

FORRETNINGSFOLKET De holder businessmøder, har formelt tøj på og sidder, hvor der er plads. Deres ansigtsudtryk er alvorlige og deres stemmeleje normalt men nøje tilpasset hinanden. Jeg tænker, at de holder nogle af deres møder på caféer for at gøre det mindre formelt. Og så er det en bonus, at der er (yngre) personale at se på, og at de får deres uvurderlige betydning bekræftet af omverdenen.

SLADREVENINDERNE De har stil, dyre mærker og en masse sladder, de skal have delt. De sidder helst en smule skjult, men kan alligevel høres over alt. De fylder i rummet og trækker mange sultne mandeblikke til sig. Blandt andet forretningsfolkenes. De opholder sig på de caféer, der på et givent tidspunkt er populære, og når de opholder sig på caféerne, bliver caféerne i reglen populære.

≈ KAFFE ER EN ELEGANT BEGIVENHED

STAMKUNDEN ’Det sædvanlige’, lyder bestillingen. Du finder aldrig helt ud af, hvem han er, og hvad han laver. Han ser prestige i at være stamkunde og er ekstremt venlig over for betjeningen. Han har rollen som vigtig-per, og når han kommer her hver dag, skyldes det, at han ikke ville vide, hvem han var, hvis han ikke kom her.

Han forventer, at tingene er, som de plejer.

DEN STUDERENDE Bestiller mindst muligt og nasser på internettet. SU’en rækker ikke så langt, så det bliver kun til en enkelt kop filterkaffe eller en americano, selv om den studerende gerne bliver siddende i timevis. Placerer sig helst lidt skjult og kan virke en anelse suspekt som en potentiel terrorist.

TEENAGERNE For dem er caféen et fristed, hvor de føler sig voksne og uden for forældrenes og skolens opsyn. De besøger caféerne i små grupper, sætter en iPhone op på bordet og ser youtube-klip, hvor folk enten bliver til grin eller kommer til skade. Til teenagernes højlydte fornøjelse.

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 43

D

a min rundtur på Ydre Østerbros caféer begynder at nærme sig sin afslutning, støder en veninde til mig. Vi falder i snak med to ældre mænd. De er meget kritiske over for tidens stress og jag, men også over for ideen om den hjemlige idyl: »Vi mennesker lever i en verden, hvor vi ikke gider sidde derhjemme med kæresten. Vi vil gerne have hele verden med,« siger den ene. »På caféen har du to muligheder. Du kan passe dig selv. Eller du kan møde nye mennesker og opleve inspirerende samtaler ...«, siger den anden, »... og måske skabe kontakter, der kan gøre dig godt i fremtiden.« Den første tilføjer: »Kaffe er en elegant begivenhed.« Jeg cykler hjemad og kommer forbi en mand, der sidder alene på en bænk ved Jagtvej. Klokken er 23, og han læser i en bog. »Det var da underligt«, tænker jeg. Men så forstår jeg, at han nok mangler 'selskab' til læsningen, om ikke nogen at tale med om det han læser, så i hvert fald nogen, der ser ham læse og måske tænker over, hvad han læser. Finlitteratur, spænding, erotik? Han har simpelthen flyttet caféen ud på bænken.

Gruppen af midaldrende mænd er den mest gådefulde. De sidder ofte for sig selv på caféerne, men jeg har aldrig fået spurgt ind til dem og opdaget, hvad det er, de søger: En pause fra en skrap kone? Fra ensomheden?

Noget helt tredje? De forbliver mystiske, deres liv ukendte, og det er måske en del af fascinationen ved caféerne: Alle disse mennesker med hver deres liv, som har den ene ting til fælles, at de holder af god kaffe i det offentlige rum. Caféen er et fællesskab, der er svært at definere; det er helt uforpligtende men rummer i princippet alle muligheder.

Selv bruger jeg caféerne, fordi jeg arbejder godt på dem. Der er færre overspringhandlinger end derhjemme. Og så svæver inspirationen rundt omkring. Jeg kan sætte min egen musik i ørerne eller lytte til byens lyde. Min egen nye yndlingscafé på Ydre Østerbro fandt jeg et sted, jeg slet ikke havde regnet med.

Her er en oversigt over de lokale caféer, jeg besøgte på min vej.

44 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

EMMERYS Tingene foregår effektivt og efter bogen. Kunderne ved, hvad de vil have. Ikke for mange spørgsmål. Ikke noget fumleri. Det hele skal sidde lige i skabet. Emmerys er et godt sted til korte pitstop. Her er en simpel men praktisk indretning, og det er et fint sted at arbejde på sin computer, få sig en kort sludder eller holde et effektivt forretningsmøde. Stedets funktion afspejler sig i dets service: Ingen dikkedarer.

På Emmerys er de venlige og smilende, men effektive; de antager at din bestilling er to-go, og at du er på vej videre i livets flow. Man kan nyde den kostelige kaffe udendørs, men så skal man også elske trafik. (Østebrogade 139)

CAFÉ GAZOLINE Der er bedst mulighed for at sidde inde, selvom vejret er til at sidde ude. Et bredere fortov og nogle træer ville ændre alt, men her hersker Østerbrogades bilister. Indenfor er der indbydende, og betjeningen er venlig og personlig. Man kan mærke, det er et sted til en længere stund. Man kan sidde i større flok i en af sofagrupperne eller mere privat i de mindre tableauer. Der er også en øvre etage, som er velegnet til at sidde og arbejde. Du finder en del af 'typerne' her. Turtelduerne i chesterfield-sofaen, jakkesætsfolket i færd med et VIP-møde over en kaffe eller sandwich, den studerende med snuden nede i internet-

≈ KAFFE ER EN ELEGANT BEGIVENHED

tet. En særlig farverig gruppe er de ældre damer med strikkeklubben. Café Gazoline er glade for radio. Hvis man kan lide P3, så er det stedet. (Østebrogade 109. Åben hverdage: 8-20, weekend: 9-18)

hvor man kan sidde med solen i hovedet, og så har de soyamælk: Vigtigt! Jeg kan få min latte-ice! ’De Nybagte Mødre’ er repræsenteret i stor stil. Det er simpelthen stedet for mødre med spædbørn. Her findes puslebord, bleer, vådservietter, babymad – you name it. Det lader til, at alle der kommer her bliver ramt af ro i sindet for en stund. Mødrene er på barsel og stresser ikke, og de små babyer ved ikke, hvad stress er endnu, så de ligger bare og pludrer. Hvis du mangler en stund med ro i sindet og plads til, at tankerne kan stikke af, er Designcafeen måske stedet. Du får lidt ondt bagi af de hårde sæder, men omvendt: Du ville gerne blive længere. (Haraldsgade 101: Åben man-tir-ons-fre: 10-18, torsdag: 10-23, weekend: 8-18)

COFFEELICIOUS Her er en hyggelig indretning. Det er som at træde ind i en lille hjemlig stue eller en gammel købmandsforretning. Bag baren står en venlig ung pige klar til at tage imod din bestilling. Her er bløde og hårde sæder til korte såvel som længere besøg og et utal af gamle plader sat op som dekoration på væggene i det meget private bagrum. Menuen er begrænset, men som man siger: ’Less is more’. Der spilles blød jazzmusik, men det er en kort spilleliste der kører på repeat. Her finder du typisk sladreveninderne uden for på bænken i solen eller i de bløde sæder indenfor. (Østebrogade 150. Åben hverdage: 8-20, weekend: 10-20)

DESIGNCAFEEN

ESPRESSO-BAR MED MOTOR OG HJUL (Ved Fælledparkens nye aktivitetsbånd) Det her er børnenes område. På en grusplads midt mellem de to drømmelegepladser er der bænke til at nyde solen og børnenes klukken.

Espressobaren sælger diverse varme og kolde drikke, is, popcorn og slushice. Den er lidt Tivoli-agtig, men det passer ind. Her handler alle typer mennesker. Børnene prøver at platte sig til gratis slushice, mens de voksne nyder kaffen i solen. Mens jeg sad her med min musik i ørerne, kunne jeg mærke en vis ro og sommerstemning på trods af den enorme børnemængde, der pendlede mellem de to legepladser i et rasende tempo. Da jeg tog musikken ud af ørerne, blev jeg ramt af et øredøvende børnekaos. Det er her den kaffetørstige tager hen, når baby er blevet til barn.

Denne café var min største personlige overraskelse. Indretningen er i sig selv en smule klinisk med hårde lidt IKEA-agtige sæder i samme lave højde. Men alt er dyrere design og til salg. Her er virkelig rart at være. Betjeningen er venlig, og der hviler en rolig og god energi over stedet. Der er udeservering,

≈ KAFFE ER EN ELEGANT BEGIVENHED

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 45

PUMP OG PIMP Af Jacob Cold // Foto Kenneth Olsson

46 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ PUMP OG PIMP

CYKELVÆRKSTEDET ’PUMP OG PIMP’ INDVIET MED POMP OG PRAGT

19

juni var der indvielse af Skt. Kjelds Kvarters nye cykelværksted, der er indrettet i to originale klimacontainere fra COP15-topmødet og placeret i det grønne område bag Kildevældsskolen.

Eftermiddagen bød på festlige rytmer fra DJ M.O.R.F.A.R og mulighed for at få fixet og pimpet sin cykel med cool neon-ikoner. Der blev afholdt en navnekonkurrence, og det var netop her, blandt mange kreative bud, at navnet 'Pump og pimp' cyklede af med sejren. Lavuk mødte talstærkt op og havde på imponerende vis skabt et stort maleri, som i fremtiden vil pryde værkstedet.

≈ PUMP OG PIMP

I løbet af den nærmeste tid vil der komme en plan for brugen af værkstedet, så du kan komme og lave din cykel.

Cykelentusiaster, der er interesserede i at stå for at holde værkstedet åbent nogle timer om ugen, kan kontakte Områdefornyelsen på telefon 26 88 26 22.

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 47

ANMELDELSE – TEATER

BROKEN HAGEN Af Jacob Cold

M

ens store dele af Centraleuropa er begravet under vandmasserne, har Skt K bevæget sig i teatret. Vi skal se forestillingen Brokenhagen, en politisk thriller om sammenbruddet ved klimatopmødet i 2009.

Hvorfor gik det så galt? Og hvad kan et teaterstykke fortælle os, som vi ikke allerede ved?

Forestillingen starter lige så hverdagsagtigt som vejrforholdene i Europa er ekstreme. Vi er i et interimistisk kontor i Bella Centeret i selskab med en lille håndfuld embedsmænd.

Scenografien er ultrarealistisk, spillestilen ligeså og formen dokumentarisk. På ophængte skærme følger vi udviklingen i plenarsalen ved COP 15. Under skærmen er en ledende embedsmand fra Statsministeriet ved at diktere Lars Løkkes indledningstale for en assistent. Han er i tvivl om ordene ’must’ eller ’should’. ’Skal’ klimamålene vedtages eller ’bør’ de vedtages? Efter intense diskussioner med Klimaministeriets folk, i hvis kontor det viser sig, vi er, vinder det uforpligtende, vage ’should’/’bør’. Genialt af manuskriptforfatter Henrik Vestergaard at fange klimafadæsen – og verdens fremtid – i dette helt enkle, altafgørende spil om ord.

Forestillingen tager fart, da et dybt uambitiøst aftaleforslag er blevet lækket. Telefonenerne gløder, og u-landenes chefforhandler med det fornøjelige navn Lumumba raser på tv-skær-

48 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

mene. Forhandlingerne virker reelt afsporede, før de rigtig er kommet i gang. Så smider Statsministeriets topembedsmand Asger – spillet med magtfuldkommen elegance af Frederik Meldal Nørgaard – sit trumfkort: Lars Løkke vil allerede nu overtage forhandlingerne i stedet for Connie Hedegaard. Klimaministeriets pressechef Mira, som Charlotte Munck smukt tilfører både idealisme og afmagt, protesterer inderligt: Lars Løkke kender jo ikke procedurerne; han har ikke siddet med ved alle de andre møder, det vil gå helt galt! Kaffekopper og uforsonlige ord fyger gennem lokalet inden Statsministeriets forventelige sejr.

Og det går selvfølgelig helt og aldeles galt. På skærmene ser vi transmissionen fra plenarsalen, hvor Lars Løkke fuldstændig mister kontrollen med begivenhederne: »I am not famicular...familiar with the regulations in this system: You work by consensus or ...? Sorry, I am just asking. I know, I ganged the table …

I made this banging sound.« Samtidig på kontoret afslører en henkastet bemærkning fra Asger, at det var Statsministeriet, der lækkede det dokument, som blev årsag til miseren.

I øvrigt i et forsøg på at tækkes Kina. Og mens alt dette udspiller sig, hører vi, at Obama og de andre topfolk har forladt Løkke og plenarsalen, og at de sidder og forhandler i et lagerlokale for at redde stumperne.

≈ BROKENHAGEN

»PLEASE HELP US TO TURN COPENHAGEN INTO HOPENHAGEN. PLEASE SEAL THE DEAL!« (RITT BJERREGAARD VED ÅBNINGEN AF COP15)

»THE CITY OF COPENHAGEN IS A CLIMATE CRIME SCENE TONIGHT, WITH THE GUILTY MEN AND WOMEN FLEEING TO THE AIRPORT.« (KUMI NAIDOO – GREENPEACE INTERNATIONAL EXECUTIVE DIRECTOR)

Som en ekstra sørgmunter dimension i al denne dokumentarisme har instruktør Morten Lundgaard tilføjet en håndfuld drømmeagtige passager, hvor embedsmændene sover, mens vandet stiger i baggrunden og en isbjørn valser omkring i kontoret. Akkompagneret af en komisk, hjerteskærende melodi ser den undrende på de mennesker, der er i færd med at ødelægge dens arktiske levesteder.

Selv om vi som lille land og som enkeltmennesker ikke kan ændre historiens gang, er vores selvtilstrækkelighed og uvidenhed en del af problemet. Vi påvirker det miljø, vi færdes i. Vi gør en forskel. På godt eller på ondt. Da Lars Løkke bliver desperat over at sidde alene i salen uden topforhandlerne, forsøger han at få den ydmygede Connie Hedegaard tilbage. Men Connies telefon svarer ikke. Hun er taget hjem.

Fakta i ’Brokenhagen’ er afstemt med virkeligheden. Embedsmændene og deres relationer er fiktive, men der er tale om en dokumentarisk fremstilling af sammenbruddet. COP15 endte som bekendt med en udvandet, uforpligtende aftale og hverken den politiske aftale, nogle havde håbet på eller den juridisk bindende aftale, som ingen vist for alvor havde turdet håbe på. Det var ikke Danmarks skyld som sådan. Et mere kompetent lederskab havde formentlig ikke kunne ændre på Kinas og USA modvilje mod bindende aftaler.

Er vi andre også taget hjem? I skam over den forhenværende og måske kommende statsministers pinlighed. I almen magtesløshed over for klimaproblematikken. Eller er vi klar til at tage det lille ansvar, vi hver især kan tage? ’Brokenhagen’ er i al sin nøgne enkelthed en påmindelse om, at teatret kan noget, som andre medier ikke kan. Ved sin særlige måde at skabe billeder og scenisk nærhed trænger budskabet igennem vores spamfilter og fortæller historien om sammenbruddet, så vi oplever det helt det helt uden formildende omstændigheder. Det minder os om, at vi gør en forskel på godt eller ondt. Og at der er på tide, at den selvtilfredse Klods-Hans lærer at gebærde sig i den store verden.

Alligevel sidder man tilbage med en rigtig grim smag i munden. Den danske selvforståelse som en jovial Klods- Hans, der ser stort på formalia og vinder prinsessen og det halve kongerige, fremtræder som idiotisk. Med lille Lars fra Græsted i spidsen fremstår danskerne som små, dumstolte, provinsielle og uden fornemmelse for den globale virkelighed, vi lever i.

≈ BROKENHAGEN

’Brokenhagen’ er skabt af ensemblet ’Von Baden Live Cinema’ og har spillet på såvel Teater Katapult i Aarhus (20/4-1/5) som Teater Grob i København (22/5-12/6). For eventuelle genopsætninger og mere information se hjemmesiden: http://www.vonbaden.dk

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 49

AKTIVITETSKALENDER FOR SKT. KJELDS KVARTER OG OMEGN – EFTERÅR 2013 DELTAGELSE ER GRATIS

23.august kl.14-17: Offentliggørelse af vinderprojektet for Tåsinge Plads. Kom og hør Teknik og Miljøborgmester, Ayfer Baykal, tale om mulighederne for klimatilpasning, spis lagkage, hør koncert spillet på regnvand mm. Gratis. Sted: Tåsinge Plads, Ourøgade 36, 2100 KBH Ø 12. august til 20. september: I København har Jeg Hjemme. Københavns Musikteater trækker teatret ud på gaden i og omkring en campingvogn i Skt. Kjelds kvarter og inviterer borgerne til at fortælle deres egne historier. Se hvor og hvornår der er åbent i campingvognen: www.hjemmeikbh.dk 23. august kl. 20: BatNat. Miljøpunkt Østerbro gentager succesen og inviterer på tur, når mørket falder på d. 23. august 2013. På turen finder vi flagermus og lytter til deres lyde via detektorer. Sted: Vi mødes foran Egmont Kollegiet på Nørre Alle.

Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk 23. august 18-20: Human Hotel – The Christensen Room – kom på besøg i verdens mest gæstfrie hotel og oplev, hvad der er kommet ud af mødet mellem Skt. K borger Kristine Christensen og den tyske kunstner Moritz Fingerhut. Alle er velkomne og der vil være lidt vin o.a. til gæsterne. Sted: Nygårdsvej 37, 2100 KBH Ø – mere info på www. humanhotel.net 24. august 11-17: Kulturfestival i Kildevældsparken – masser af Kulturaktiviteter for børn og voksne hele dagen og et toptunet sceneprogram. Sted: Den Bemandede Legeplads v. Kildevældsparken

27. august 16.30-18.30: Regntønde Workshop i Solgården: Få tjek på tønden og styr på regnvandet. Hør om fordelene ved opsamling af regnvand i gårde og få inspiration til klimatilpasningen af jeres egen gård. Sted: Solgårdens gårdanlæg – indgang v. Ourøgade 36, 2100 KBH Ø 18. september 17-20: Vild med Vilje: Inspirationstur og debat om by-naturs initiativer: – der vil være varm suppe! Vi starter på Tåsinge Plads, v. Ourøgade 36 – info på www.klimakvarter.dk 9. og 10. oktober: KLIMAKVARTER – Building Green messe 2013 Klimakvarter repræsenterer Københavns Kommune på Building Green messen i Forum. Messen fremviser det bedste og nyeste inden for bæredygtigt byggeri. Efter messen kan du se udstillingen og hente inspiration på Vennemindevej 39, 2100 KBH Ø Tirsdage og Lørdage 10-14 til og med 17. december 2013: Legetøjsbiblioteket holder åbent: i Ourøgade 34 B. Kom indenfor og afprøv og lån legetøj for de 0-4 årige. Alt legetøj er bæredygtigt og uden giftig kemi.

Info: facebook.dk/legebib 20. september hele dagen: Parking Day Parking Day er en årlig begivenhed verden over, hvor folk rundt om i verden forvandler parkeringspladser til midlertidige små grønne parker.

På Østerbro forvandler Miljøpunkt Østerbro på dagen et antal parkeringspladser til grønne pletter i bydelen.

Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk

27. august til 29 oktober: Cykelværkstedet Pump og Pimp holder åben hver tirsdag fra 14-17 Kom og pimp din cykel eller få hjælp til at fixe dit flade dæk og din skæve skærm. Sted: Borgervænget 24, 2100 KBH Ø

50 //

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION

≈ DET SKER I EFTERÅRET

20. septemer kl. 10-12: ’Bær dit barn bæredygtigt’ – barselscafe Hvorfor er slynger så populære, og hvilken slynge er bedst? Bliv inspireret og få hjælp til, hvordan du vælger mellem de mange forskellige modeller slynger og bæreseler, så du kan bære dit barn mest bæredygtigt. Oplæg v. barselscoach Tina Witt fra Sneglehuset.com. Sted: Designcafeen, Haraldsgade 101, 2100 KBH Ø.

Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk 11. oktober: Miljøfestival På årets kulturnat kan du på Skt. Jakobs Plads høre om, hvordan vi udvikler Østerbro til en bæredygtig bydel, mens du luner dig med varm suppe og kaffe, eller bager snobrød og popper popcorn ved bålet. Fra pladsen tager vi på tur til boligforeninger, der har lavet forskellige bæredygtige projekter og i Fælledparken, hvor vi kan opleve flagermus, når mørket sænker sig.

Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk 25. oktober kl. 10-12: ’Det gode legetøj’ – barselscafe Hvordan er det nu med det legetøj? Det kan være kilden til rigtig mange kemikalier, når de små pus sutter og gnaver i legetøjet. Men der findes heldigvis masser af godt legetøj. Hør hvordan du finder det, og hvad du skal være opmærksom på. Oplæg ved forfatter Lene Midtgaard, Miljøpunkt Østerbro. Sted: Designcafeen, Haraldsgade 101, 2100 KBH Ø. Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk 22. november kl. 13-15: ’Tænder, tandfrembrud og alt det der følger med’ – barselscafé Myter eller virkelighed: Er det rigtigt, at børn får feber, når de får tænder? Og er der virkelig sukker i børnetandpasta og hvilken tandpasta skal man i virkeligheden bruge? Oplæg ved børnetandlæge Henriette Holmgaard. Sted: Designcafeen, Haraldsgade 101, 2100 KBH Ø. Læs mere på www.miljopunkt-osterbro.dk

≈ OPERATION TORNEROSE

SKT

K – kultur på Ydre Østerbro – KLIMA EDITION // 51

ER KLIMA BLEVET USEXET?