Perspektivering

DEN INDLEDENDE FORBEREDELSE

KAPITEL 4

AFTALEPROCESSEN Moderator laver aftaler om at mødes med deltagerne om et specifikt tema. I løbet af processen vendes mulige spørgsmål og vinkler mellem deltager og moderator. Der arbejdes også med de udfordringer, den enkelte kan have ved at indgå i et socialt forum.

Form og indhold i forberedelsesfasen afhænger af den eksisterende mødekultur på stedet og deltageres og moderators rutine. Fasen kræver, at man sætter tid af i det daglige arbejde og løbende forholder sig til emnet og deltagerne.

Hvis man allerede har opbygget en mødekultur for målgruppen, kan den indledende forberedelsesfase være kort, og dialogmødet kan planlægges med kort

PERSPEKTIVERING Inden dialogmødet arbejder moderator sammen med deltagerne om perspektivering, og der skrives spørgsmålskort.

varsel. Det gælder især, når deltagerne er rutinerede og ved, hvad det strukturerede samtaleforløb indeholder, og når pædagoger/andet personale er sammen med målgruppen til daglig.

Omvendt kan forberedelsesfasen være længerevarende, hvis en person ønsker at deltage, men ikke har modet eller overskuddet til at starte. Det er erfaringen, at selv en veletableret relation

ikke altid er nok. Blot forestillingen om at skulle deltage med andre i en samtale kan virke udfordrende og kræve en længere aftaleproces.

Man må også forvente, at forberedelsen tager tid, hvis man anvender Dialogmetoden som for eksempel sagsbehandler eller i en anden rolle, hvor man ikke er i daglig kontakt med målgruppen. Her er det særligt vigtigt at forberede deltagerne på indholdet for samtalen og sikre, at de har haft mulighed for at tale om alle spørgsmål.

AFTALEPROCESSEN Aftalen mellem moderator og deltagerne markerer starten på processen. Målet er – sammen med deltagerne – at få skabt indsigt og overblik, og at deltageren opøver en egen bevidsthed og får bearbejdet eventuelle udfordringer ved at være i et socialt forum.

Moderator indgår en aftale med deltagerne om at mødes, og der skabes i aftaleprocessen en fælles forståelse af, hvad mødets overordnede tema er, og hvilke spørgsmål, der kan være relevante at arbejde med. For eksempel: ”Jeg har tænkt, at vi skulle tale om jeres fritidsliv, da jeg ved, det er et emne, I er meget optaget af. Har I lyst til, at vi taler sammen om dette emne? Har I forslag til hvad vi kunne tale om?”. Det giver deltageren mulighed for aktivt at deltage i tilrettelæggelsen af samtalen og beskrive, hvad der kunne være aktuelt for den enkelte. Samtidig bliver deltageren medskaber af såvel processen som spørgsmålene.

Hvis det er første gang, I arbejder med dialogmøder, eller hvis emnet er nyt, er det en god idé, at det er moderator, der på forhånd udformer spørgsmål til emnet og så afstemmer spørgsmålene med deltagerne i perspektiveringen.

Udfordringerne ved at være en del af et socialt samtalerum kan også bearbejdes i aftaleprocessen. Selvom man kender deltageren, giver samtalerne i aftaleforløbet en yderligere mulighed for iagttage og forstå deltageren, mulighed for at se ham eller hende i et andet perspektiv og dermed grundlag for at yde en mere målrettet støtte både på dialogmødet og i det daglige arbejde.