Mødet

Der kan være mange ting i spil: Bekymringer, undren og nysgerrighed er en del af forberedelsens univers. Vi oplever, at samtalerne giver en gradvis større bevidsthed hos den enkelte og en større tryghed hos dem, der er usikre i forhold til deltagelse i starten.

Emne, tid og sted skal være tydeligt fra starten. For at sikre, at deltagerne bliver støttet i at huske de konkrete detaljer, tager vi også kontakt til eksempelvis pårørende eller kontaktpersoner. Det italesætter vi over for den enkelte deltager; det er et kerneområde i metoden, at der er fælles bevidsthed om alle dele. Det giver desuden tryghed, fordi deltageren ved at han/hun ikke er alene om ansvaret for at huske mødet.

PERSPEKTIVERING Inden mødet forbereder deltagerne sig sammen med moderator. Det sker i fællesskab og med perspektivering af emnet for øje. Målet er, at deltagerne er bekendte med det kommende mødes forløb, at de er indstillet på emnet, og at de kender alle spørgsmål og deres egen rolle. I perspektiveringen formuleres spørgsmålskort til det emne, der skal gennemgås. I aftaleprocessen har deltagerne givet input til og formuleret spørgsmål, og den proces fortsætter med perspektivering og udformning af spørgsmålskort. Det skaber relevans og aktualitet i forhold til den specifikke målgruppe, man arbejder med. Vi udformer spørgsmålene så konkret som muligt og sikrer, at de indledende spørgsmål er rammesættende for mødets indhold.

Spørgsmålskortene bearbejdes og tilpasses med deltagerne både i den indledende forberedelsesfase og på selve dialogmødet, dels for at få så mange perspektiver med som muligt, dels for at skabe tryghed. Hvis et spørgsmål lyder forkert for den, der skal stille det, ændres spørgsmålet, så det opleves som rigtigt.