Indledning

FORORD

Alle mennesker – uanset forudsætning – skal have mulighed for at udtrykke ønsker, tanker og behov og på den måde have afgørende indflydelse på egen tilværelse. Det er helt essentielt for en reelt inkluderende, ligeværdig og etisk forsvarlig tilgang til det menneske, vi står over for.

Som fagpersoner skal vi være nysgerrige og oprigtigt imødekommende og aldrig stå i vejen for et andet menneskes drømme.

Tværtimod skal vi være undersøgende og i fællesskab med mennesket med funktionsnedsættelse som katalysator finde vej til et godt liv, der er rigt på kvalitet, glæde og mening for hvert enkelt individ.

Traditionelt set har mennesker med funktionsnedsættelse været vant til, at velmenende fagpersoner eller pårørende ofte har været deres talerør, og det kan utilsigtet have ført øget passivitet med sig. Med dialogmetoden får fagpersoner og pårørende muligheden for at give stemmen tilbage.

Denne metodehåndbog præsenterer et praksisnært redskab og en samtaleform, der er gennemprøvet og udviklet gennem en årrække. Bogen tager afsæt i Dialogmetoden, der er udviklet af pædagog Mia Eversby i samarbejde med kolleger og ikke mindst medlemmer i Lavuk.

Dialogmetodens fornemste sigte er at sikre, at alle stemmer bliver hørt og at øge deltagernes sociale kompetencer, så hver enkelt deltager bliver bedre i stand til at mestre eget liv.

I en tid, hvor der er meget fokus på effektivisering og hvor mange – på papiret – gode tiltag har en underliggende økonomisk dagsorden, er det særlig væsentligt at italesætte og praktisere nærvær, reel inklusion og god etik som helt naturlige, faglige parametre.

Det unikke ved Dialogmetoden er, at det er en metode, der med fordel kan benyttes både i praksisfeltet og i myndighedsområdet - og altid med afsæt i hvert enkelt individ.

Thomas Hinsby

Leder af Lavuk

”ALLE MENNESKER HAR EN FORTÆLLING I SIG, OG DET ER EN AF VORES ALLERVIGTIGSTE OPGAVER SOM FAGPERSONALE AT FINDE VEJEN IND TIL DEN.”

MIA EVERSBY, PÆDAGOG I FRITIDS OG UNGDOMSKLUBBEN LAVUK

INDLEDNING

Dialogmetoden er et redskab, der styrker evnen til at udtrykke følelser, tanker og behov hos mennesker med funktionsnedsættelser. Kernen i metoden er den iscenesatte samtale, hvor det pædagogiske personale i samarbejde med deltagerne skaber en respektfuld og meningsfyldt dialog i trygge rammer. Gennem forberedelse, øvelse og samtaler opnår deltagerne en større bevidsthed om egne mål og ønsker – og øget kompetence i at formidle dem.

Metoden kan være med til at ruste mennesker med funktionsnedsættelser i håndteringen af vigtige transitioner i livet. Eksempelvis byder overgangen fra ung til voksen på mange store skift så som at flytte hjemmefra, slutte skoleforløb og starte arbejde, have egen økonomi eller indgå i nye og anderledes relationer.

Det er også oplagt at anvende metoden under udarbejdelsen af handleplaner eller som input til at perspektivere politiske beslutninger i kommuner. Her kan det ofte være en udfordring at bringe målgruppens holdning i spil, og her har Dialogmetoden en styrke i at øge både bevidsthed og formidlingsevne hos de deltagende.

Vigtigst er det, efter vores opfattelse, at metoden medvirker til en styrket selvfølelse hos den enkelte og en højere grad af evne til at mestre eget liv. Det handler om at styrke målgruppen socialt og sikre, at hver enkelt deltager finder sin egen stemme og får mulighed for at gøre den gældende i samfundet. Metoden er samtidig et redskab for pædagogen til at opnå større indsigt i og forståelse af mennesker med funktionsnedsættelse, fordi den bygger på iagttagelse og dannelse af stærke relationer.

Dialogmetoden er blevet til i samarbejde med kolleger og de unge i Fritids- og Ungdomsklubben Lavuk. Ideen opstod, da vi så et behov for at skabe et samtalerum, hvor klubbens medlemmer kunne udfolde behov og holdninger. Flere unge gav hver for sig udtryk for, at der var situationer, hvor de gerne ville give deres mening til kende, men at de ikke altid vidste hvordan.

Mine kolleger og jeg aftalte derfor et møde med en gruppe på fire medlemmer og talte forinden med dem om mulige temaer og spørgsmål på møderne. Det første møde varede 15 minutter – så kunne vi ikke holde koncentrationen længere.

Det gav anledning til mange etiske og pædagogiske overvejelser og en beslutning om at fortsætte, fordi vi kunne se et potentiale, som efterfølgende viste sig at være værd at folde ud.

Det, der blev afgørende for mødernes succes, var inddragelsen af de unge i udviklingen. De kom med gode ideer og relevante spørgsmål, som betød at vi efter et stykke tid fandt frem til den nuværende form, som til stadighed tilpasses af de unge. Der er skiftet ud i den oprindelige gruppe, lige som der er kommet nye grupper til. Generelt varer møderne nu 1½ time, og der kan være op til 10 deltagere, som deltager aktivt og koncentreret. Efter udelukkende at have været en praksis i én vores afdelinger, anvendes metoden nu blandt andet af eventbureauet Lavuk Entertainment, hvor medarbejderne arbejder med metoden sammen med personalet i en dagligdag med pædagogisk støttede kundebesøg og leverandørmøder. Vi har desuden et godt samarbejde med Borgercenter Handicap, en del af Socialforvaltningen i Københavns Kommune, om anvendelse af metoden i forbindelse med afdækning af målgruppens behov og input til perspektivering af politiske initiativer.

Bogen henvender sig til alle indenfor det socialpædagogiske felt, der ønsker at udvikle, udfordre og styrke målgruppens evne til at reflektere, udtrykke egne tanker, følelser og behov samt indgå i meningsfulde samtaler.

Den er opbygget, så det er muligt for læseren at bruge bogen som praktisk opslagsværk til metodens redskaber eller at læse bogen kronologisk og blive klogere på pædagogiske betragtninger, redskaber og såvel deltageres som fagpersonales konkrete oplevelser med metoden.

Der er foretaget interview med dialogdeltagere og fagpersoner fra forskellige områder, som alle kommer til orde i bogen i et forsøg på at give værdifulde erfaringer videre til dagligt brug i ungdomsklubber, på bosteder, i dagtilbud og beskyttet beskæftigelse eller i kommunerne.