![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Indledning og introduktion
KAPITEL 1
INDLEDNING & INTRODUKTION
Indledning I samspil med medarbejderen arbejder vi fokuseret med den pædagogiske handleplan, skaber rum for refleksion og dialog, og vi søger og finder løsninger, der bidrager til et meningsfuldt arbejdsliv for den enkelte. Vi undersøger sammen, hvad en handleplan er, grundene til at vi udarbejder en handleplan på arbejdspladsen, og hvad den skal bruges til i praksis. Vi forholder os sammen til de emner i arbejdslivet, den enkelte er optaget af, og medarbejderens viden, ressourcer og nysgerrighed er drivkraften i arbejdet med de aftaler og løsninger, vi udarbejder. Redskabets arbejdsgange bidrager til, at vi finder frem til konkrete handlinger, der kan understøtte det, medarbejderen gerne vil.
Rigtig god læse- og arbejdslyst.
Mia Eversby
Pædagogisk projektmedarbejder i Lavuk
Introduktion Min handleplan - Et praksisredskab er udviklet til brug i arbejdet med handleplaner i den pædagogiske praksis og består af 3 processer:
– FORBERED
– MIN HANDLEPLAN
– OMSÆT – EVALUER –
DOKUMENTER
Gennem processerne skaber vi rum til, at medarbejderen kan reflektere over og beskrive det, vedkommende er optaget af og gerne vil i sit arbejdsliv, og i fællesskab søger og finder vi konkrete handlinger og løsninger, der kan understøtte det. Når vi samarbejder om udarbejdelsen af den pædagogiske handleplan - medarbejder og pædagogisk personale imellem - sikrer vi, at de handlinger, vi omsætter, er meningsfulde, aftalte og afstemte.
Vores sigte er at skabe et samtalerum, der motiverer til og understøtter muligheden for refleksion og meningsgivende dialog i arbejdet med den enkeltes handleplan. Vi ønsker at skabe sammenhæng mellem de aftaler, der bliver beskrevet og indgået i den pædagogiske handleplan, til det vi sammen omsætter i praksis.
I samarbejdet om handleplanen opnår vi som pædagogisk personale en større indsigt og viden om medarbejderen, og derfor kan vi i højere grad målrette vores handlinger og understøtte den enkelte i en meningsfuld hverdag.
Redskabet Min Handleplan - Et praksisredskab består af følgende:
En beskrivelse af metodens arbejdsgange.
Et handleplansskema til brug ved samtalerne om den enkelte medarbejders handleplan.
Sidst i manualen finder du et
handleplansskema til brug på arbejdspladsen samt et handleplansskema til brug i klubregi.
Der er små sproglige forskelle alt efter om udarbejdelsen af handleplanen foregår i klub- eller arbejdsregi, så derfor er der produceret to skemaer.