VIDEN & VIDENSKAB
Fisk gør underværker for vores hjerne
Helt ny forskning peger på fisk som en særdeles vigtig fødevare for vores hjerne og psyke. De livsvigtige omega-3-fedtsyrer, som især findes i fede fisk som sild, laks og makrel, kan både modvirke depression og beskytte hjernen mod luftforurening. AF BJØRN FALCK MADSEN
Hvis du er fan af fisk, skal du endelig ikke lave om på noget. To nye undersøgelser afslører nemlig, at der er målbare gevinster for dem, der spiser fisk ofte. Er du derimod ikke så begejstret for sild, laks, makrel, tun eller skaldyr, bør du i det mindste overveje at tage et tilskud af omega-3-fedtsyrer, så du ikke går glip af de mange sundhedsfordele, der er forbundet med at spise føde fra havet. For eksempel har forskning med præparatet Bio-Marin Plus vist, at det hjælper kvinder, der lider af kraftigt mentruationsbesvær. Et andet forskningsprojekt med samme præparat har vist, at det effektivt kan sænke triglyceridtallet i blodet. Hjælper mod depression I den ene af de to nye undersøgelser så forskere fra University of Illinois i Chicago (UIC) nærmere på, hvordan omega-3-fedtsyrer virker på folk, der lider af depression. Undersøgelsen, som er offentligjort i tidsskriftet Molecular Psychiatry, viser, at ome-
50
ga-3-fedtsyrerne har en effekt, som læner sig op ad antidepressive medikamenter. Dette er både interessant og nyttigt, eftersom ca. hver sjette person på et eller andet tidspunkt i sit liv oplever en eller anden grad af depression, og statistikken viser, at omtrent 30 pct. af patienter, der tager antidepressive lægemidler, ikke opnår den ønskede effekt. Studerede effekten på nerveceller For at studere omega-3-fedtsyrernes virkningsmekanisme tog forskerne hudceller fra depressionplagede patienter, der havde været i behandling med antidepressiv medicin. Den ene gruppe af patienter havde opnået en effekt af deres medicinske behandling, hvorimod den anden gruppe ikke havde. Der blev taget hudceller fra begge patientgrupper. Forskerne konverterede hudcellerne til stamceller på Massachussets General Hospital og omdannede derefter stamcellerne til nerveceller.
// SUND-FORSKNING skal ikke anvendes som en erstatning for at gå til læge eller anden fagekspert. Savner du kilder og referencer, skriv til redaktionen.