LIXEN - december 2017

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 19. årgang | 7. nummer | December 2017

Hvordan er det at være kvindelig journalist i en mandsdomineret sportsbranche?

BRANCHEN s. 4-5

Foto: Julie Dorthea Bøge.

Hvor mange likes går der på en Cavling?

BRANCHEN s. 6-7

»Vi voksede op sammen, legede sammen og grinte sammen. Vi var veninder, men blev adskilt, da hendes forældre giftede hende væk til en fætter i Jordan.«

NICHEN s. 18-19

Disse fem stadier rammer dig, når der er eksamenstid.

SATIREN s. 16

»Nu kan det godt lyde, som om jeg revser jer journalister lige lovligt meget. Men det gør jeg jo kun, fordi jeg holder så meget af jer.« - Jørn ‘Jern’ Henrik Petersen.

For tyve år siden fik han en opgave: Skab en stærk journalistuddannelse i Odense. Læs hans refleksioner fra denLæs tid i med STUDIET s. 10-11.

FOKUSSET mødte ham i København. på side 8-9.

2 LEDEREN

DECEMBER

Medier bør udfordre forbrugerne på de sociale medier Det er ikke nogen hemmelighed, at rigtigt mange af os bruger de sociale medier. Facebook, YouTube, Instagram, Twitter, Reddit og mange andre internetsider er platforme, hvor man som forbruger kan dele sit liv, sin stil, sit image, sine idéer, tanker, refleksioner og meget andet.

Tilbage i april 2017 fortalte journalisten og foredragsholderen Jeppe Søe i DR2-programmet ‘Debatten’, at han ikke sendte sin 8-årige søn til folkeskolens nationale test. Han tog derimod sin søn med ud og spillede Pokémon Go. Jeppe Søe mente, at de nationale tests ikke var til gavn, andet end at børn blev sat i excel-ark.

Han fortalte også sin søn, at der var ting i livet, som er vigtigere og har langt større værdi, når man skal begå sig i et samfund. Blandt andet at tage ansvar for sine holdninger.

Hér kommer vi til en vigtig pointe.

Vi ser på Facebook og andre sociale medier: Folk, der fyrer deres holdninger af på kryds og tværs af forskellige emner. Det kan være alt lige fra nye offentliggørelser til Roskilde Festival og de politiske situationer i Asien. Det er jo egentlig en smuk ting, at man i nutidens Danmark (og resten af verden) kan vise sine holdninger til en bred skare af mennesker. Dengang mormor var ung, kunne man jo blot skrive et læserbrev, hvis man var utilfreds med borgmesteren. Nu kan vi alle i princippet følge med, når nogen mener, at der er for meget palaver og valgflæsk i Ringkøbing-Skjern Kommune. I en lidt plat kliché-vending, så ser vi folket få en stemme i et offentligt forum. Men alt for ofte er kommentarsporerne fyldt med usaglige, voldsomme, ukonstruktive og unuancerede påstande og holdninger, som ikke bliver holdt til ansvar. De bliver ofte kvitteret med et like, et hjerte eller en vred emoji.

Debatten på de sociale medier er

ofte mere hidsig og bevæger sig med mange kilometer i timen. Det er også nemt at være mere bramfri eller aggresiv i tonen, når man ikke står over for personen, man diskuterer med.

I denne måneds Lixen bliver debatten også taget op. Kommentarsporet ved de sociale mediers perron fører oftest ikke til andet end en hentydning fra selve mediet, ‘at tonen skal holdes i en sober tone’. På journaliststudierne lærer vi at stille os kritiske på magthavernes og meningsdannernes holdninger. Journalister vil gerne høre deres holdninger, men deres holdninger skal udfordres. Hvorfor gør medierne det således ikke på de sociale medier, når hr. eller fru Danmark spyder sine holdninger?

Stiller medierne de kritiske spørgsmål til medieforbrugerens holdninger og påstande, bliver medieforbrugeren udfordret og skal dermed stå til ansvar.

At udfordre forbrugeren kan måske være med til at ændre den debat-kultur, vi ser på de sociale medier. For ved at stille de kritiske spørgsmål er der sandsynlighed for at skrabe lidt i overfladen. Dét som folk skriver er nemlig blot toppen af isbjerget.

Muligheden for at dykke ned i deres påstande kan give større perspektiv og mere nuance. Og folk lærer at forholde sig til det, de argumenterer for eller imod - de lærer at tage ansvar.

Og hvis dét er helt umuligt, og Facebook-skribenterne har svært ved at holde sig i tøjlerne på den rigtige side af grænsen, så må vi som medier overveje, om vi bør slette den spydige kommentar. Det er ikke censur.

Det er at feje det værste skidt væk, så skidtet ikke ophober sig.

...god læsning!

INDHOLD BRANCHEN Sportsjournalist Mette Cornelius giver mændene baghjul i en del af branchen, hvor mænd er højt repræsenteret. Og kan man lave væsentlig journalistik, der er en Cavling værdig, hvis medieverdenen er styret af likes og retweets? Lixen har talt med tre mediefolk, som arbejder med den digitale udvikling i journalistikken.

Bliv klogere på side 4-7.

FOKUSSET ’POV’, ‘Tværs’, ‘Spørg Mig Om Alt’ og ‘Hård Udenpå’ er blot et håndplukket udvalg af de mange dokumentarer, DR3 har produceret. Dokumentarer, som går helt ind på livet af de personer, der deltager i programmerne.

Uden filter og hudløst ærlige. DR3-redaktør Mads Kromann fortæller lidt om dokumentargenren.

Tag et kig på side 8-9.

STUDIET

Hvad for noget journalistik er cand.mag.’erne (stor)forbruger af?

Hvad hvilker reflektioner har selveste Jern Henrik om journalistuddannelsen her på Syddansk Universitet, som han selv var med til at oprette slutningen af 1990’erne?

Smut forbi side 10-12.

DEBATTEN Er vi på de sociale medier ved at udvikle et ‘emojikrati’, hvor reaktioner tæller højere end saglig og velargumenterende debat? Hvordan er det med det såkaldte ‘race-kort’: Er det for nemt at smide på bordet eller er det vigtigt at håndhæve, når racisme reelt opstår? Og så skriver en kommende praktikant om vejen mod drømmepraktikpladsen efter første afslag.

Se de mange meninger på side 13-15.

SATIREN #MeToo-manden undskylder for alle de gange, han er kommet til at fantasere om sex, når han har set en kvinde komme løbene i stramt løbetøj. Og hvis vi nu ser os omkring på Medietorvet, er journalistuddannelsen så ikke blevet en multikulturel smeltedigel? ...psst, vi har selvfølgelig også en ‘Året, der gak’-quiz og en listicle!

Få lidt smørrelse til smilebåndet på side 16-18.

NICHEN Lever vi i en tid med universitetsmarxisme, individuel persondyrkelse og historieløshed? Bør vi i så fald ikke kigge os over skulderen og dvæle ved fortiden? Nichenredaktør Simon Holt giver sin analyse.

Kast øjnene mod side 19.

BLIKFANGET Lixen bad JER om at sende billeder ind af jeres journalistiske es. Slå om på bagsiden, kig på billederne og se, hvem der har taget vinderbilledet til Lixens fotokonkurrence.

Konkurrencetid på bagsiden.

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken.

Alexander Berg Jensen Ansv. chefredaktør

Mikkel Hamann Jensen Chefreaktør

Julie Dorthea Bøge STUDIET-redaktør

Mathias Oldager DEBATTEN-redaktør

Karen Klærke BRANCHEN-redaktør

Karoline Lunddal Dam DEBATTEN-redaktør

Olav Fonager Webredaktør

Johan Ørskov PODCASTEN-redaktør

Simon Taarnskov Aabech BRANCHEN-redaktør

Julie Almann Larsen FOKUSSET-redaktør

Marie Louise Forival Andersen FOKUSSET-redaktør

Emilie Philip Kruuse Foxil Fotoredaktør

Simon Mølgaard JOURNALIXEN-redaktør

Bækas Seref SATIREN-redaktør

David Skaanning SATIREN-redaktør

Simon Kristian Holt NICHEN-redaktør

Caroline Rødgaard Bjelke Illustrator

Tobias Schiøler JOURNALIXEN-redaktør

LX

VORES SIDSTE ORD

3

Siden det er Lixen-redaktionen anno 2017’s sidste avis, så har hver sektion sat sig i det reflekterende hjørne og skrevet hver sin mini-leder. Tak for denne gang, kære læsere!

Glem nu ikke de små, danske byer Mediedækningen af kommunalvalget var en stor succes. Om det gjaldt Medietorvet.dk, DR, TV2 eller de landsdækkende aviser, blev hele landet dækket på kryds og tværs. Historierne hand-lede ikke kun om borgmesterkandidaterne i de største byer, men også om de borgere i lokalsamfundene, der så sjældent får et ord indført i den offentlige debat.

Det er dér, at Folketings- og Kommunalvalget er specielt i Danmark. Hele nationen går til stemmeurnerne og alle bliver hørt. En tendens, der gerne må fortsætte, når der ikke er valg.

Det er enormt vigtigt, at mediebranchen ikke glemmer de små byer i det såkaldte Udkantsdanmark. Både fordi lokalsamfundene ikke skal føle sig ekskluderet i den offentlige debat og dermed miste troværdigheden til medierne, men også fordi mange vigtige nyheder kan findes i netop lokalsamfundene.

BRANCHEN, Simon Aabech og Karen Klærke

Et eksempel på, hvor betydningsfuldt det kan være at lytte til hele landet, viste Sveriges Radio os tidligere i år. Sveriges Radio startede nemlig sidste år projektet ‘Ti Millioner’, hvor journalister frem mod Rigsdagsvalget i 2018 rejser rundt i hele Sverige for at tale med almindelige svenske borgere om, hvilke emner der optager dem. Mere end et år før valget begynder Sveriges Radio altså en dialog med borgerne. En dialog og et arbejde, der har sikret Sveriges Radio prisen Global Constructive Journalism Award, som de modtog ved Constructive Institutes konferences, der blev afholdt i Aarhus i slutningen af oktober i år.

Så dermed et opråb til landets medier; glem ikke Udkantsdanmark bare fordi der ikke er valg længere.

FOKUSSET,

Julie Almann og Marie Louise Forival

Der er en helt særlig årsag til, at vi i denne måneds Fokusset har valgt at sætte fokus på længere formater. Fordi vi netop synes, at lange formater er noget af det bedste og mest interessante journalistik, vi læser, hører og ser på TV. Lange formater såsom dokumentarer giver nogle helt andre mulighder for at gå et spadestik dybere med et emne, end et halvandet minuts nyhedsindslag gør.

Det er en god kontrast til det daglige nyhedsræs og de hurtige nyheder, der ofte informerer om vigtige samfundsmæssige emner, men som ikke når i dybden og fanger seeren på samme måde, som en dokumentar kan gøre det. Vi synes især, at det er vigtigt med de længere formater, når en persons liv skal skildres og ikke mindst forstås. Denne måneds Fokusset handler blandt andet om den unge sugardater Gina Jaqueline, der ved første øjekast kan være svær at forstå. Man ser ved nærmere indsigt i hendes liv, hvorfor hun har truffet de valg, som hun har gjort. Det unikke kendskab til anderledes og spændende mennesker, som vi ikke normalt stifter bekendtskab med i hverdagen, er altså en af de ting, som de længere formater kan give os, og som vi mener er noget af det vigtigste i journalistikken.

På fin ’zetlandsk’ manér giver undertegnede et helikopteroverblik på Anno Domini 2017 for Studiet.

En bittersød fornemmelse var at spore hos de omtrent 30 journaliststuderende, der ikke fik en praktikplads ved den sagnomspundne panikdag. Gråd og glæde i en stor pærevælling, og jalousien gjorde ubemærket sit indtog, hos de som måtte forlade gildet, slukøret og ærgerlige over ikke at have fået én af de eftertragtede pladser.

Et perspektiv på hele denne elendighed af kleenex og champagnepropper kunne vi dog bringe hér i Lixen tilbage i maj måned med rubrikken Livet går videre. Et positivt udfald for én af SDU’s journaliststuderende, til trods for hvad der ellers synes som et ubarmhjertigt nederlag.

STUDIET, Julie Bøge

Spørgsmålet om, hvorfor vi studerende inddeles i faste makkerpar, fik spalteplads med det spæde håb om, at det kunne starte en revolution blandt de studerende. Selvom det i sidste ende handler om, som skribenten formulerede det: at være voksen (…) og bide i det sure æble, var klummen en direkte opsang til ledelsesgangene. Et krav om forandring. Måske vi vil se forandringer i det nye år på dette felt?

I den seneste udgave af avisen kunne de studerende blandt andet få et indblik i deres egne præferencer fordelt på stofområder og deres foretrukne nyhedskilder. Måske kunne det give underviserne et indblik i, hvad vi på stående fod helst vil beskæftige os med som journalister in spe. Måske det på den lange bane kan have indflydelse på, om vi kan få tilladelse til at bevæge os ud i afkrogene og forlade den retorisk hårde tone i nyhedsjournalistikken.

DEBATTEN, Karoline Dam og Mathias Oldager

Skal man prøve at betragte et uoverskueligt mediebillede, når det kommer til debat og tonen deri, så fremstår det umiddelbart fjernt fra klassiske dyder om respekt og saglighed.

Det byder snarere på postulerende døgenigter og kværulanter. Man snubler dagligt over injurierende ad hominem-argumenter og perfiditeter, der får det til at kradse noget så gevaldigt i fingrene og svie i øjnene. For sproget i digitale diskussioner brøler vulgært i hovedet på læseren, og det maler et portræt af danskerne som primitive og dekadente huleboere.

Det er en tendens, man ser spejlet i gangene på Christiansborg, hvor politikernes private person beskydes i stadig højere grad. Måske burde vi i medierne se indad, hvis vi virkelig higer efter at få en forståelse for, hvorfor tendensen finder sted.

Men billedet er ikke retvisende. Idioter glammer højest, men det gør de ikke til flertallet. Nej, vi lever ikke i et vidensaristokrati. Ja, for de fleste er det svært at se forskel på en ægte Jackson Pollock og det fingermaleri, som Magdalene tager med hjem fra børnehaven. Og ja, måske er der dirrende tendenser til et klassisk kulturelt forfald. Men de saglige debatter lever videre på tværs af dagblade og på de mindre pøbelbefæstede sider af nettet.

Vi har i debatsektionen forsøgt at opildne til denne saglige, velargumenterede debat, så vi i fremtiden kan bevare det, som vi mener, har haft afgørende indflydelse på, at vores samfund står så ukuelig stærkt, som det gør i dag.

Ja, det ser jo ikke alt for godt ud. Fra fingerspidsen er der fuld adgang til en konstant strøm af de sidste nye skudepisoder, terrorangreb og Trumps idioti. Krigsoptrapningen bliver transmitteret direkte gennem det kolde, blå lys fra de såkaldte smarte apparater. Truslen om den næste store verdenskrig er blevet daglig kost, som vi indtager hver morgen til kaffeslabberasen.

Nyhedsbombardementet er uoverskueligt og de sanselige indtryk er uendeligt flere, end vi er biologisk programmeret til at begribe. Satiren giver et tiltrængt åndehul i denne kaotiske verden. Den skal fremkalde latter, selv når det ser mest sort ud. Og den tid er nu.

SATIREN,

Bækas Seref og David Skaanning

Satire kan noget, som journalister ikke altid kan. Nemlig at påpege bullshit. Michael Schøt gør det. Jonathan Spang gør det. Men alt for få journalister gør det. Med en politisk kultur præget af spin og dæmonisering af minoriteter er satire vigtigere end nogensinde.

På satireredaktionen lyder mantraet, at vi skal le af den gakkede verden. Vi vil skabe forståelse gennem morsomheder, og de skal tage udgangspunkt i det virkelige.

Der var ingen Satiren på Lixen, da årgang 2016 overtog bladet, og det er vi stolte af at få rettet op på. Derfor håber vi også, at denne del af skolebladet får lov til at have en lang og lårklaskende tradition foran sig.

NICHEN, Simon Holt

Fredag den 15. september omkring klokken ca. 19.00 snakkede jeg med en sød, mørkhåret pige til tutor-middag på Kongensgade. Jeg kan desværre ikke huske hendes navn, men jeg kan dog huske, at hun læste Dostojevskij!

Så de findes altså her på Medietorvet; de kulturinteresserede journaliststuderende. Og til jer skal der lyde en opfordring: Kom nu frem! - Og med fare for at lyde som en Alternativ-partisoldat - vores studiemiljø og diskussionsrum er så gabende kedeligt, at det godt kunne bruge en ordenligt omgang kulør!

Vi skal have flere med skæve nicher og interesser til at melde sig på banen. Man behøver ikke at være den kulturradikale piberyger, der altid tænker i internationale perspektiver, hvis man elsker at læse James Joyce-klassikere eller har tygget sig gennem Flemming Roses ’De besatte’. Det kan være, man har en anden tilgang til den niche, man dyrker og elsker så meget. Lad os have flere diskussionsklubber, hvor diskussionerne bliver længere og længere, og de tomme Merlot-flasker bliver flere og flere. Kultur er vigtigt for os alle sammen, og formidlingen af kulturen bliver kun mere interessant, hvis den har givet hår på brystet under en rødvinsdiskussion, for det er hér de store nuancer bryder frem.

Som fotoredaktør kommer jeg med en opfordring, I bør have i tankerne, når I er ude at lave historier. Medbring dit Nikon-spejlrefleks eller iPhone!

Fordi det visuelle element i en skreven artikel kan løfte en artikel og give historien et ekstra nøk; nogle ekstra dimensioner. Det kan også være et portrætbillede, et ’label’ for din radiofortælling til podcast på SoundCloud – et billede kan virkelig gøre en helt særlig forskel for det samlede udtryk. »Et billede siger mere end tusinde ord« lyder klichéen. Men der er også en årsag til, at den frase bliver brugt igen og igen. Samspillet mellem de skrevne ord og billedet eller billederne hertil kan noget helt unikt. Udforsk det, dyrk det og vigtigst af alt: brug det.

BLIKFANGET, Emilie Foxil

4 BRANCHEN

DECEMBER

Kvindelig fodboldvært: Mette Cornelius måtte bevise, at hun vidste, hvad hun talte om Mette Cornelius har altid været vild med fodbold, og i dag rejser hun fra stadion til stadion som vært på både Superliga- og landsholdsfodbold. Men som kvinde i en mandsdomineret branche har hun måttet bevise sit værd over for både spillere, trænere og kollegaer. hovedstaden. Omgående fyldes stadion af hun allerede de 12 trupper. Men tvivlen valgte sønderjysk jubel, og Mette Cornelius begynhun at vende til vilje. der at fylde sine foreløbigt blanke cue cards »Jeg vidste jo, at jeg vidste det. Så det hanmed stikord.

Vejen mod drømmejobbet dlede jo om benarbejde og om bare at blive Hun sidder sammen med fodboldekspert For Mette Cornelius var aftenen i Irland ved og ved og ved. Og så langsomt oparbejde Af Signe Julie Andersen Lars Jacobsen i et glasbur et stykke over kulminationen på mange års arbejde og en respekt.« og Lykke Thymann Hansen banen og de 22 spillere. De ser kampen og didrøm, der blev grundlagt helt tilbage i ungMen det var ikke kun de mandlige kolleskuterer, hvad domsårene.

I sjette klasse tog hun en beslutgaer, der kunne 14. november. Danmark uddeler irske klø og der skal være ning om, at hendes kærlighed til fodbold og vinder 5-1. Kong Christian scorer hattrick.

Jeg vidste jo, at jeg vidste det. finde på at teste temaet, når de ikke mindst det danske landshold skulle hende. Mette CorLord Bendtner kvitterer med en kasse på Så det handlede jo om benarbejde om 43 minutter være hendes levevej: nelius oplevede, straffe, og sjældent har 50.000 irere på Aviva og om bare at blive ved og ved og skal på banen, »Jeg ville være sportsjournalist, eller også at hendes kilder Stadium i Dublin været så stille. mens spillerne ved.

Og så langsomt oparbejde reville jeg være pressechef i DBU. Jeg skulle ind imellem kunne Historien om, hvordan det danske landgår i omklæd- spekt. blive overraskede shold i fodbold sikrede sig billetten til som- i hvert fald være omkring fodbold og også ningsrummet. gerne være tæt på landsholdet på en eller anover, at hun rent merens VM i Putins land, kender vi. Og selvEt overbliksden måde.« faktisk vidste, hvad hun talte om. om storsejren mod de grønklædte irere i billede af Mette Cornelius’ journalistiske karI gymnasiet flirtede Mette Cornelius med Det oplevede hun, da daværende landskrivende stund kun ligger et par uger tilbage, rierer viser, at hun allerede fra første sekund kommunikationsbranchen, men hun vendte stræner, Morten Olsen, i et interview om så er kapitlet om den første danske slutrundhar skullet bevise sit værd.

Som kvinde i en alligevel tilbage til sin første store kærlighed, landsholdet valgte at udfordre hende og edeltagelse i seks år for længst sendt i trykken branche domineret af spørge til resultatet af kampen mellem Italtil næste bind af fodboldens Danmarkshistomænd har hun oplevien og Irland, som var blevet spillet dagen før. rie.

Jeg ville være sportsjournalist, eller et, at der er blevet sat Med god reseach var Mette Cornelius i stand Fodbold- og landsholdsvært Mette Corneogså ville jeg være pressechef i DBU. Jeg spørgsmålstegn ved til at parere Olsens skud på mål. lius er på plads i studiet i det ene hjørne på hendes viden om reskulle i hvert fald være omkring fodbold og »Der var ikke nogen, der skulle kunne bedet novemberkølige stadion, da dommeren sultater, statistik og klikke min faglighed eller min indsigt i fodfløjter opgøret af, og den danske jubel esogså gerne være tæt på landsholdet på en navne på spillere. bold, min interesse og det, at jeg vidste, hvad kalerer. eller anden måde. »Som udgangjeg talte om.« »Den aften kommer for altid til at stå som spunkt gik man ud fra, at du som pige ikke noget fuldstændig specielt. Der er ingen tvivl da hun startede på journaliststudiet på havde fagligheden lige så dybt inde eller lige Syddansk Universitet.

Efter at have brugt to Undgår mændenes magtkamp om, at det er den fedeste arbejdsdag, jeg har så meget på rygraden som drengene.« år på at suge journalistisk viden til sig og se Skepsis er dog ikke det eneste, kilderne udhaft.« Mette Cornelius fortæller, at det ofte var Champions League på Sir Club i Odense samviser, når det er Mette Cornelius, der holder Kort efter slutfløjtet forvandles den blandt journalister, hun blev mødt af spørmen med drengene, tog hun afsted til panikmikrofonen. Hun har erfaret, at der kan opstå støvregn, som har hængt over stadion, kortgende blikke og en tvivl om, hvorvidt det var dag i Århus med et håb om at vende hjem med en magtkamp mellem hendes mandlige kolvarigt til et gyldent brusebad af skybrudsdikærlighed til fodbolden eller et godt øje til en praktikplads, der havde sport på menuen. legaer og spillerne, mens hun oplever, at hun mensioner i Mette Cornelius’ arbejdshjørne. mænd i shorts, der havde bragt hende ind i Efter at have ventet i halvanden time uden som pige får lov at gå et skridt længere, stikke En flok henrykte landsholdsspillere invaderfaget. opkald, ringede Mette Cornelius’ telefon enet stik dybere og stille et spørgsmål mere: er studiet bevæbnet med fem enorme CarlsEn episode står særligt klart.

Da hun som delig.

Det var DR Sporten. »Når de (spillere og trænere, red.) først vidberg-flasker. Men trods en sviende blanding nyuddannet journalist startede på TV3, bad »Det var ste, at jeg havde styr på mine ting, så kunne af øl og makechefen hende terpe lidt på superligatrupMorten Hausjeg få lov til at spørge lidt mere ind til tingene up i øjet er perne, så hun kendte navnene på samtlige borg fra DR og stille de mere følsomme spørgsmål.« denne tirsdag Den aften kommer for altid til spillere, inden forårssæsonen blev sparket i Sporten.

Han Det kom til udtryk i sæsonen 2007-08. Der noget af det gang.

Den kommentar kom bag på den fodat stå som noget fuldstændig speringede og invar krise på den københavnske vestegn, og største, hun boldelskende pige.

For selvfølgelig kendte viterede mig til Brøndbys daværende træner, Tom Køhlert, har oplevet in- cielt. Der er ingen tvivl om, at det er samtale, og da den for arbejd- den fedeste arbejdsdag, jeg har haft. jeg kom ind til stid. den samtale, så »At få lov til vidste jeg godt, det var det, jeg skulle.« faktisk at dække et landshold, der har succes Det næste år brugte hun på at dække og præsterer at kvalificere sig til VM, som forskellige sportsgrene for DR Sporten, inhele nationen håber på. At få lov til at være den hendes praktikforløb sluttede med et den, der står i festens stund. Det har været så brag, da hun blev sat til at mandsopdække altomfavnende på en eller anden måde. Både Agger, Bendtner og resten af det daværende personligt. Men også fagligt.« På mange måder peakede hendes karriere U21-landshold til EM i Portugal.

Herefter fulgte et job som sidelinjerapportsamtidig med, at den peakede for flere af de er hos TV3 afbrudt af en lejekontrakt som spillere, der løb rundt inde på banen få meter barselsvikar, inden hun blev vært på Superfra hende i røde trøjer og hvide shorts. ligaen.

I 2011 skiftede hun på fri transfer til Fem dage efter Danmarks triumf møder vi Canal 9, inden hun kunne skrive under med Mette Cornelius på stadion i Haderslev, som i SBS og tilføje landsholdsvært til CV’et. dag danner rammen om en fodboldkamp, der skal vise sig også at blive historisk.

Efter modvilligt at have afslået en udfor- »Du må gerne terpe lidt på Superlidring i bordtennis, tager hun plads i sminken, gaens trupper« mens hun fortæller om sit job og den branche, Der skal ikke gå mere end to minutter på det kolde stadion i Haderslev, før sønderjyderne hun er en del af.

Hun kalder sit arbejde for drømmejobbet. får noget at varme sig på. Med en hurtig scorSom vært og journalist er hun respekteret af ing bringer de sig i front mod F.C. København Her ses Mette Cornelius i aktion i ‘studiet’ sammen med medvært Lars Jacobspillere, trænere og eksperter. Men i fodbold- og lægger dermed i ovnen til deres første sen og træner for FC København, Ståle Solbakken. Foto: Signe Julie Andersen superligasejr nogensinde mod løverne fra verden, hvor kvinder er klart i undertal, har hun flere gange oplevet at blive behandlet anderledes end hendes mandlige kollegaer.

“

“

“

BRANCHEN

LX

5

Under kampen noterer Mette Cornelius og fodboldekspert Lars Jacobsen sig detaljer og emner, de kan tage op i studiet efter kampen. Foto: Signe Julie Andersen. ønskede ikke at tale med pressen. I en periat rejse med Hareides tropper, når de tager ode ville han kun lade sig interviewe, hvis det på tur. var journalisten Mette Cornelius, der stillede »For mig er det fede ved fodbolden Fakta om Mette Cornelius spørgsmålene. følelserne, men i høj grad også identifikaHun fik derfor lov til at lave større og mere tionen og nærheden. Så Superligaen er for • 36 år. Født 12. juni, 1981. dybdegående interviews med Tom Køhlert mig meget federe end de store europæiske uden for kampdagligaer, fordi man ene. Denne særlige kan følge, kende • Uddannet journalist fra Center for Journalistik på SDU. adgang fik Mette Når de (spillere og trænere, eller have en relaCornelius ifølge henred.) først vidste, at jeg havde tion til spillerne.

• Ansat hos Canal 9 siden 2010. de selv, fordi hendes Så det kan godt styr på mine ting, så kunne jeg interview-stil ikke være, at den ikke bare var konfron- få lov til at spørge lidt mere ind er på det højeste • Tidligere journalist og producer på ‘Sport på 3’eren’ på P3. terende. Hun var til tingene og stille de mere føl- niveau i verden, ordentlig og prøvede somme spørgsmål. men det er vores • Har også været vært på ‘Onside’, der vises på TV3. også at ramme nuSuperliga.« ancerne.

Det eneste skår »Det gav en kæmpe respekt, og det gav mig i Cornelius’ arbejds glæde er, at hun netop • Gift siden 2010 med Jes Mortensen. Sammen har parret har et boost. Så jeg synes klart, det har været en dreng og en pige. har vinket farvel til landsholdet for denne fordel, da jeg først kom over de skeptiske kolgang. Næste gang hun ser dem, bliver det legaer og konkurrenter.« gennem en fjernsynsskærm, når drengene Og også denne søndag kommer det til befinder sig i Rusland og hun selv i det udtryk. Efter 3-0-nederlaget besøger FCK’s danske sommerland. Men Mette Corneår, og udfylde de resterende kalendermånedcheftræner, Ståle Solbakken, Canal 9’s studlius skifter gerne journalisthatten ud med er med andre sportsgrene. ie og besvarer flere spørgsmål, end Cornelius klaphatten. For »Jeg ville ønske, vi havde ridset ned på sine cue cards i løbet af hende ville omhavde VM. Jeg ville Det gav en kæmpe respekt, gerne have lov til at kampen. Det til trods at den iltre nordmand kostningerne ikke er kendt for at være den mest snakved at skulle og det gav mig et boost. Så jeg følge dem (landsholsaglige, når det ikke går københavnernes vej. dække sommer- synes klart, det har været en det, red.) hele veens VM for en af fordel, da jeg først kom over de jen. Men omvendt så En målløs fremtid de kanaler, som skeptiske kollegaer og konkur- glæder jeg mig også til På sin instagram-konto er Mette Cornehar slutrunder- renter at sidde og være fodlius ikke bleg for omtale sit arbejde med ettighederne, boldfan i sommerhuset #verdensbedstejob. Hun kan ikke forestille være for store. Det ville nemlig betyde, at med venner, grill og vin, og bare se fodbold. sig nogen bedre kombination end at dække hun skulle nøjes med at dække den sport Jeg er privilegeret. Enten ser jeg det som fan, Superligaen runde efter runde, kun afbrudt af hun elsker så højt, en måned hvert andet eller også dækker jeg det som journalist.«

“

“

en

6 BRANCHEN

DECEMBER

Hvor mange likes går Journalistikkens kriterier er under forandring, fastslår stor rapport. Mediernes indhold er præget af, hvad der klarer sig godt på de sociale medier. Men kan man lave væsentlig Cavling-journalistik i en verden, der er styret af likes, delinger og retweets? Vi spurgte tre mediefolk, der alle beskæftiger sig med den digitale udvikling. Og de havde tre forskellige svar.

Af Johannes Jacobsen, Martin Bahn og Rasmus Friis

M

ark Zuckerberg sidder med om bordet i de danske redaktionslokaler. Og han bestemmer ikke bare, hvordan journalisterne skal udgive deres indhold. Han er også med til at bestemme, hvad de overhovedet skal skrive om.

I den nylige medierapport fra Slots- og Kulturstyrelsen svarede cirka 60 procent af de adspurgte journalister, at sociale medier enten i høj eller nogen grad prioriteres på redaktionsmøder. Kun hver ottende hævdede, at de slet ikke diskuterer sociale medier under møderne.

Det er altså ikke kun de gamle nyhedskriterier – aktualitet, væsentlighed, identifikation, sensation og konflikt – der vendes og drejes i dagbladenes lokaler. Det er også nye buzzord som delbarhed og debatterbarhed.

Dét, der batter på Facebook.

re bliver vurderet på likes og delinger? Ikke hvis det står til Mikka Tecza, der er hovedansvarlig for sociale medier på Dagbladet Information. Hun er helt uenig i, at man kan bruge Facebook til at bestemme en artikels kvalitet. »Hvor mange interaktioner, en artikel har fået, må aldrig være et kriterium for, om en artikel er god eller dårlig,« siger hun.

Information er et af de dagblade, der stadig holder de sociale medier ud i strakt arm.

I hvert fald til en vis grad. For selvom Tecza erkender, at interaktioner på Facebook er en nødvendighed, hvis man vil overleve i nutidens medievirkelighed, har de sociale medier ikke indflydelse på, hvordan Information prioriterer og vinkler journalistisk stof.

Modsat MX, så holder de altså Zuckerberg langt væk fra redaktionslokalet. Han - og Tecza - kommer først ind i billedet senere.

MetroXpress er blandt de medier, der er gået »Jeg påvirker overhovedet ikke de redakforrest i den digitale udtionelle procesvikling. For gratisavisen, ser. Min rolle er der nu er en del af BTMX, Hvor mange interaktion- tværtimod at lytte er det et altoverskyggende er, en artikel har fået, må al- til de historier, kriterium, at deres histo- drig være et kriterium for, om der bliver skrevet rier skal kunne likes og en artikel er god eller dårlig. og så derefter få deles. det til at se bedst »De sociale medier er ud på de digitale helt afgørende for det, vi laver, og det er noplatforme. I den rækkefølge«, siger hun. get, alle vores journalister er bevidste om.

Hun erkender dog samtidig, at det er en Det er noget, der sidder på rygraden,« siger svær balancegang.

BTMX’ digitale chef, Michael Jensen. »Vi har ikke et svar eller en formel, men disI 2015 lancerede MetroXpress en række kuterer det dagligt og prøver os frem. Men det nye sociale nyhedskriterier. Blandt andet ér altså i høj grad den traditionelle journalisskulle deres historier vække en ‘feeling’, have tik, der sætter dagsordenen. Og os, der sidder ‘WTF-faktor’ og være forførende. Det er kritmed web, har så til formål at formidle det på erier, der måske flugter med de gamle, men en måde, så det giver mening,« siger hun. sprogligt peger mod en helt ny, digital medievirkelighed. En virkelighed, hvor underholdFor Kristeligt Dagblad spiller de sociale mening konkurrerer side om side med klassisk dier en stor rolle - også i redaktionslokalet journalistik. men avisen er på linje med Information, når Michael Jensen og MX er dermed et ekdet handler om de klassiske journalistiske sempel på den udvikling, som Slots- og Kuldyder. Facebook prioriteres, men ikke på en turstyrelsens medierapport understregede måde, så det rykker ved avisens karakter. Det med fed, sort blæk: Facebook og Google tjensiger Morten Thomsen Højsgaard, der er uder ikke blot styrtende på den danske medieviklingschef på Kristeligt Dagblad og har det branche, de påvirker også indholdet. overordnede ansvar for alt digitalt redaktionelt indhold.

Michael Jensen ser dog ikke noget problem i »De sociale medier er fuldstændig gennemudviklingen. gribende i alt, hvad vi gør. Vi kan måle alt, »For mig er der også en værdi i at udkomhvad enhver bruger foretager sig. Vi kan se, me med underholdning for underholdninhvad der bliver klikket på, og dermed kan vi gens skyld. Jeg ser som sådan ikke noget se, hvor annoncerne og abonnenterne er,« modsætningsforhold mellem underholdning siger han og tilføjer: og god journalistik. Delinger på Facebook er »Men vi er meget skarpe på, at vi skal have et kvalitetsstempel. Du deler jo ikke noget, et klassisk nyheds- og relevanskriterie, der fordi du synes, det er ringe,« siger han. gennemsyrer vores virke. Væsentlighed er meget vigtigt for os.« Journalistiske dyder kommer før Facebook Vi skal turde vælge væsentlighed fra Betyder det så, at fremtidens Cavling-vindeMichael Jensen udstikker en helt anden kurs

“

for BTMX. Her kommer væsentlighed i anden glemme væsentligheden, og det vil jeg også række - efter delinger og likes. For hvis en stadig slå et slag for. Men vi skal turde vælge god journalistisk historie ikke kan deles eller væsentlighed fra, hvis ikke det kan debatdebatteres, må man genoverveje, om den teres, og hvis ikke det kan deles. Vi laver jo overhovedet ikke striptease er god, mener i mørke. Det er Vi laver jo ikke striptease i mørke. ikke en god histohan.

Det er ikke en god historie, hvis den rie, hvis den ikke »Ideelt set ikke bliver læst skal det være bliver læst,« siger sådan, at vi Jensen. tænker sociale medier, før vi overhovedet får Helt så vidt kommer Kristeligt Dagblad aldrig ideen til en artikel. Som redaktionschef ville til at gå. De er ikke bange for at skrive artikler, jeg ønske, at jeg kunne save alt midt over, der der ikke bliver delt. enten ikke kan deles eller debatteres. Vi vil »For eksempel klikker anmeldelser af poesi nå sindssygt langt, hvis vi altid tog udgangeller novellesamlinger ikke særligt godt. Men spunkt i netop de to kriterier,« siger Jensen. det sender nogle vigtige signaler om, hvad Han giver et konkret eksempel: For nylig gav vi prioriterer på avisen. Og vi ved, at vores både BT og MX solid spalteplads til regerinlæsere belønner den seriøsitet i det lange gen og DF’s erhvervspakke, der blandt andet løb,« siger Thomsen Højsgaard. skar toppen af afgifterne på te og nødder. Det var altså en pakke, der havde håndgribelig For Kristeligt Dagblad er det altså ikke et ulindflydelse på de fleste danskeres hverdag timatum, om artiklerne kan deles og debatog dermed opfyldte det klassiske væsentteres. Men med den indsigt, som data fra de lighedskriterium. Der var bare ét problem: sociale medier giver, følger muligheden for at Der var ikke ret mange, der læste historien. udvikle sit indhold efter læserens vaner. Det »Der skulle vi have overvejet, hvor meget er der dog slet ikke noget nyt i, mener han. tid vi egentlig ville bruge på den. Vi kunne jo »Det gjorde man også i den gamle avisbare have taget telegrammet fra Ritzau og laverden. Der var der også en fornemmelse af, det dem om det. Det, vi selv skal koncentrere hvad vores læsere var optagede af,« pointerer os om, er at lave det, der kan debatteres og han og fortsætter: deles.« »Nu har vi bare tal på det, men der ligger selvfølgelig stadig journalistiske overvejelser Er der ikke en fare for, at I mister perspekbag. Vi begynder ikke bare at skrive campingtivet i jagten på likes og delinger? magasiner, fordi det er dér, læserne er. Tal»Jo, det er der helt bestemt. Vi må aldrig lene er en understøttelse for den gamle mave-

“

Illustration: Julie Lapp.

LX

BRANCHEN

7

der på en Cavling? fornemmelse.« Også på Information er det vigtigt at holde fast i de emner, der ikke nødvendigvis klarer sig ligeså godt på de sociale medier. »Klima- og udlandsstoffet har det jo enormt svært på Facebook, men samtidig er den del enorm vigtig for vores kernelæsere, og vi vil gerne vise den side af vores institution. Så vi skal lære at gøre det mere relevant på de sociale medier«.

Filip Wallberg, som er journalistisk lektor på Syddansk Universitet, mener, det er en svær balancegang. Han beskriver Facebook som et ‘mangehovedet monster’, men tilføjer, at det i udgangspunktet ikke er ondt. Det handler i høj grad om, hvordan journalisterne bruger det. »Medierne skal generelt forholde sig kritisk til brugen af Facebook, ligesom de skal forholde sig kritisk til alt andet. I udgangspunktet er der ikke noget galt i at lave den journalistik, folk gerne vil have. Man skal bare bevare

proportionerne på nyhedsredaktionerne«, siger han.

Hvor er vi på vej hen?

De tre mediechefer erkender alle, at de er dybt afhængige af Facebook. Skruer det sociale medie på nogle knapper, eller justerer de en algoritme, kan det have katastrofale virkninger for dagbladenes trafik - og dermed for deres indtjening.

Michael Jensen ser gerne, at BTMX rykker længere ind på Facebooks banehalvdel, men han erkender, at mediets fremtidige strategi afhænger af det sociale medie. »Det er svært at sige, hvor vi er om fem år.

Det kommer an på, hvor meget Facebook vil os. Hvis Facebook gør nogle ting, som ikke tilgodeser os, og som medfører, at effekten af det vi laver, bliver meget mindre, så gider vi ikke bruge energi på det,« siger han.

Facebook har blandt andet testet et såkaldt explore feed i seks forskellige lande. Her bliv-

er nyhedsmediernes indhold fjernet fra brugernes primære feed, hvilket resulterer i en markant nedgang i deres trafik. De danske medier iagttager Google og Facebooks forsøg med bæven. »Google og Facebook får endnu mere magt, end de har i dag. Der er dog en meget stor risiko forbundet med det. For hvad hvis de nu slukker for strømmen? Det går jo fint, så længe de vil være med, men hvad hvis de ikke vil? Dér bliver vi sårbare,« konstaterer Thomsen Højsgaard. »Det er derfor, det er farligt at give indflydelsen fra sig,« siger Tecza. Hun håber, at flere medier fremover vil tage magten over kommunikationen tilbage. »Det bliver mere og mere etisk uforsvarligt, når Facebook er så magtfuld. Vi skal blive bedre til at kommunikere journalistikken ud andre steder, så vi ikke er afhængige af en algoritme, der falder ud til vores fordel.

Lige nu er det bare præmissen, og det er det

desværre nok også om fire år.« Thomsen Højsgaard er dog mere optimistisk på den klassiske journalistiks vegne - også i en digital medievirkelighed, hvor Facebook og Google dominerer. »Vi er heldige, for det ser ud til, at seriøse nichemedier, der kender deres målgruppe, og som holder fast i en troværdig og uafhængig publicisme, klarer sig godt,« siger han. »Det er ekstremt svært at spå om fremtiden, men den største fare for journalistikken er at tro, at der kun er én løsning på de digitale udfordringer. For den findes ikke,« afslutter Filip Wallberg.

Julesafarien

Vi håber I er spændt for, når Branchen tager jer med på kanetur over et stjernetæppe af månedens bedste - og årets sidste - nyheder fra medieverdenen.

V

i tillader os først at køre lidt rosiner i egen gløgg. For det skete natten til Kommunalvalgdagen, at et nyt medie blev født.

Medietorvet.dk – den førstefødte af sin slags.

250 journaliststuderende fra Syddansk Universitet svøbte det gennem de næste 24 timer til med artikler samt tv- og radioindslag fra syv af Fyns kommuner. I den samme region var der medier, som også var sat til at holde øje med de fynske kommuner. Nogle blev grebet af frygt – for hvad nu, hvis de studerende ville stå i vejen for dem. Men englen sagde til dem: ‘frygt ikke’, medietorvet.dk kommer med fred og vil i 24 timer være til hele folket. Og med ét var der en himmelsk hærskare fra TV2Fyn, som lovpriste - eller i hvert fald inviterede - Medietorvet.dk i studiet til en snak om valgdækningen.

Praktikåbenbaringen mangler stadig Vi lader rensdyrene trække kanen videre, men holder fast i tallet 250. For så mange journaliststuderende fra DMJX, SDU og RUC drog i november til Århus for at lade sig indskrive - hver til deres praktiksted. Her åbnede de for deres gemmer og frembar visitkort, hjemmesider og et cv, der havde til formål at give omgivelserne åndenød. Men ikke alle fik en åbenbaring fra et praktiksted, og 104 journaliststuderende vendte hjem uden en plads. Det er fjerde gang i træk, hvor over 80 studerende har måttet tage tilbage uden en praktikplads.

Det bør dog nævnes, at ti praktikpladser stod tomme, da dagen var omme.

Man sammenkalder ofte folkets mediekloge for at spørge dem, hvordan man løser problemet. Vil en lavere praktikløn kunne åbne op for flere praktikpladser, eller vil praktikstederne blot spare pengene? Åbenbaringen har ikke vist sig endnu, men man kan konstatere, at der for hver runde hober sig flere og flere ansøgere op, som følge af de forgange panikdage, hvor antallet af journaliststuderende uden plads har været enormt.

Af Karen Klærke

Illustration: Caroline Bjelke.

#Metoo-stormen fyger ind over DJ Hos vores fagforening Dansk Journalistforbund har der været alt andet end saglig fred i denne måned. Som et led i #Metoo-stormen, der i den seneste tid er føget over land, så har to tidligere studentermedhjælpere fra Dansk Journalistforbund valgt at stå frem. De to kvinder fortæller, hvordan de er blevet udsat for seksuelle krænkelser af tidligere kolleger.

De to anklagede er nu suspenderet. Men den

helt store hurdle er, hvorvidt fagforeningen kendte til anklagerne, men undlod at reagere? Dengang i henholdsvis 2010 og 2016 betroede de to studentermedhjælpere sig til tidligere medarbejdere, som bevidst valgte at se igennem fingrene med det. Direktør for Dansk Journalistforbund, Linda Garlov, afviser at ledelsen skulle have kendt til anklagerne. Alligevel er hun sat af posten, mens sagen undersøges nærmere.

Ny stjerne på toppen af Børsen Børsen sætter til januar en ny stjerne på toppen af deres hierarki-træ. Den nye chefredaktør bliver Bjarne Corydon – en mand, hvis cv kunne fylde et ringbind. Han har en fortid som socialdemokratisk finansminister, hvor han formåede at være flittig med kuglepennen. Her satte han blandt andet underskrift på den attest, der giftede en del af DONG-aktierne bort til den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs. Ikke nok med det, så stemte han også for den offentlighedslov, der i dag gør det langt sværere for medier at få aktindsigt i landets ministerier. Men den mand må ligge inde med en jættestor Christiansborg-insider-viden, og hvis han vælger at bruge den, så kan det blive yderst spændende.

At der tilfalder Corydon en tidlig julegave i år, skyldes, at tidligere chefredaktør Anders Krab-Johansen skal være direktør for Berlingske Medier.

Frelseren toner i Deadline-studiet Hos Deadline er man i fuld gang med at frelse kvindelige kilder fra at lade sig undertrykke af medierne. Her har man netop opnået målet om at løfte andelen af kvindelige kilder i programmet fra 25% til 38%.

Men skal man som kvinde være hidsig eller henrykt, når Deadline forsøger at stoppe salig fred ned i studiet på den måde?

Kritikere mener, at det er forkert, når kilder får adgang til en Deadline-stol på baggrund af køn. Og måske kan det virke forvirrende, hvis man som kvinde ikke aner, om man deltager i programmet, fordi man kan tilføre debatten noget, eller fordi Deadline vil agere kvindernes frelser.

Det var årets sidste kanefart, og sammen med bjælderne vil Simon og jeg gerne have lov til at klinge af for nu. Tak, fordi I hver måned har købt billet til vores guidede tur gennem de vigtigste nyheder i branchelandskabet.

8

DECEMBER

FOKUSSET

DR3 prioriterer

de personlige historier

Inden for de seneste år har DR3 skabt serier som ‘POV’, ‘Hård udenpå’ og ‘Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’ og skubbet til rammerne for, hvad man ellers forbinder med dokumentargenren. Med deres hudløse skildringer og indblik i samfundsgrupper, som ellers ofte forbindes med stereotype stempler som »luder«, »stereoide-Brian« og »plastiktøs«, viser de den verden, vi kender og ser til hverdag – set fra et andet perspektiv.

Af Mathilde Skov Jensen

S

iden DR3-kanalens opstart i 2013 har det bliver rigtig godt TV, men tror også på, de fokuseret på de nære, personlige at man rammer folk mere, hvis du kan få en fortællinger. Og det spænder vidt – både personlig fortælling på det.« i format og indhold. Fra ‘POV’ hvor de medvirkende selv filmer deres liv uden De lange formater nogensinde at vise deres ansigt til ‘Spørg mig De personlige fortællinger udspiller sig om alt’, hvor de medvirkende stiller sig op og formatmæssigt meget forskelligt. DR3 besvarer alle spørgsmål, og grebet er stramt skelner primært mellem tre længder af og let afkodeligt. Kendetegnet ved begge disse varighed; 28-30 minutter, 43 og 58 minutter, er, at de er personligt båret, og at man som hvor deres serier af flere afsnit som oftest er seer kommer tæt på. Hudløst tæt på. Og det er 28-30 minutter. Beslutningen om, hvilke et generelt træk ved DR3historier der egner sig til serier. Redaktør for DR3, hvilket tidsformat, hører Mads Kromann, forklarer, Du skal turde at dels til strukturmæssige hvorfor de prioriterer overvejelser, forklarer fortælle ærligt om dig Mads Kromann og disse personlige historier: »Helt overordnet vil selv for at være på DR3. tilføjer: vi gerne lave noget, der »Man kan sige, at det er hudløst ærligt. Det er tit er den personlige blevet et lidt slidt udtryk, men man kan sige, historie og det, at der er noget på spil, som at du skal turde fortælle ærligt om dig selv gør, at noget egner sig serielt. Når du laver for at være på DR3. Vi synes helt simpelt, at noget serielt, er det med forventningen om,

“

den 1. oktober og er produceret i fire afsnit at folk har lyst til at fortsætte med at se det.« á 28 minutter, som blev lagt ud én uge ad Til de længere formater, altså serier af gangen. Som titlen angiver, omhandler den en flere afsnit, har Kromann og DR3-teamet en pige, der dater rige bestemt faktor, de leder mænd og får dyre efter uanset indhold og format.

Det er tit den personlige tasker, smykker og ekstravagante »På DR3 er vi rigtig historie, der gør, at noget middage og glade for, hvis der er hotelophold som noget unikt i enten grebet egner sig serielt. belønning. Mads eller indholdet. ’POV’ var Kromann forklarer, hvorfor netop denne serie episodisk, men anvendte et stærkt greb, hvor blev valgt frem for andre: der kun blev filmet fra et point of view. Det »Hun har rigtig, rigtig meget på spil. Ikke andet er unikt indhold – for eksempel adkun som karakter, men også som menneske. gangen til det her sugardatingmiljø gennem Og så er det jo et fascinerende emne – det en, der lever det, mens vi filmer det.« handler om sex, og lad os være helt ærlige at sige, at det sælger selvfølgelig også nogle Gina Jaqueline billetter.« Den personlige historie er at finde i en af Det, at hun har meget på spil som menneske, de nyligst tilføjede serier i DR3’s arkiv, mener Kromann, er væsentligt for, hvorfor nemlig følgereportagen ‘Gina Jaqueline – lige Gina Jaqueline blev valgt som fortæller til en sugardaters fortælling’. Serien havde en historie om en sugardaters verden. premiere på DR3 den 4. oktober og på DRTV

“

Gina Jaqueline fra ‘..en sugardaters Foto: Pineapple Entertainment A/S. Nagieb Khaja med en fortælling’. australsk Al-Qaeda-leder i Syrien.

Foto: Privatfoto.

FOKUSSET

LX

9

Foto: DR Presse. »Hun er der, hun står midt i det. Man kan mærke hendes modstand, man føler hendes op- og nedture, hendes tvivl. Det skaber en rigtig stærk seriel serie,« fortæller han.

Debatten om sugardating Efter seriens lancering er der opstået debat omkring emnet ’sugardating’, og ord som gråzoneprostitution er blevet beslægtet med sugardating-verdenen. Dette har ligeledes ledt til diskussion af, hvor DR3’s fremstilling placerer sig på den objektive journalistiske skala. Mads Kromann er dog ikke i tvivl. »Vi valgte at lægge den så fersk frem, som vi kunne – altså ikke fordomsfuldt og heller ikke forherligende, og det var fordi, at hvis nu vi gik ud med en hævet pegefinger og sagde, at sugardating er forkert, så tror jeg ikke, vi ville få fat i det samme publikum,« fortæller han, men erkender, at seriens fremstilling deler vandene. »Nogle mener, at vi forherliger. Andre mener, at vi udstiller hende. Jeg mener, at vi ligger lige i midten og tager gerne debatten med dem, der er uenige.« Fremtiden på DR3 At fremstillingen af et særligt emne som sugardating kunne skabe delte meninger, var Mads Kromann og DR3 bevidste om. Forud for produktionen havde de og produktionsselskabet bag serien, Pineapple Entertainment, derfor forberedt Gina Jaqueline godt på, hvad der ville vente hende, når serien ramte skærmen og offentlighedens øjne. »Produktionsselskabet bag serien har fulgt hende i et halvt år, før vi reelt sagde ja til at lave det, og det var simpelthen for at teste, om hun kunne klare det, og om hun var klar over, hvad konsekvenserne ved at fortælle historien er. Og også om hun var klar over, hvad det var, vi krævede, hun kunne levere – altså et fuldt indblik i hendes liv på godt og ondt, både der hvor hun er glad, fordi hun har fået følelser for en, men også der hvor det er grimt og mere nærmer sig ren prostitution,« fortæller han.

Forberedelser eller ej, det har stadig ikke været helt ubesværet for den hovedmedvirkende Gina Jaqueline, forklarer Kromann.

»Det har været rigtig hårdt for Gina. Jeg er ret overbevist om, at hun stadig er rigtig glad for, at hun har gjort det, men det har været hårdt.« Han tilføjer, at der fra DR3’s side har været et tilbud om psykologhjælp til hende, hvis hun fik brug for det, og at både hende og hendes familie og venner har set serien igennem, før den blev offentligt vist.

‘Gina Jaqueline – en sugardaters fortælling’ er blot én af flere serier, som har skabt debat og vist indsigt i en mere ukendt verden. Og DR3 arbejder videre med nye idéer. Kromann kan da også afsløre et af de nyere initiativer, som i fremtiden skal fungere i samspil med de længere formater, nemlig ‘Ultrashort docs-genren’. En form for versionering af en sendt serie, hvor historien fortælles på 2-5 minutter. Mediet er denne gang ikke DR3 eller DRTV, men DR3’s Facebookside. Indtil videre kan man finde ‘Hård udenpå – Simons historie’ som den første udgave af disse

ultrashort docs. Det er en helt kort udgave af historien om Simon, som er medvirkende i serien ‘Hård udenpå’. En serie om et miljø med steroider, tatoveringer og kampen for den perfekte solbrune, muskelpumpede krop.

Serien består i dens oprindelige udgave af fire afsnit på 28 minutter hver. Det vil sige, at to timer i alt er kogt ned til få minutter, men med målet om samme historie – og det er der ifølge Mads Kromann en særlig grund til. »Det er et spørgsmål om at sige, at vi rammer dem, der har fire minutter at bruge og ikke to timer. Det er et benspænd, men det er også noget, der kan blive til noget positivt.

Den med Simon fik mange henvendelser fra folk, der spurgte, hvornår serien kommer ud, og så kan man jo svare, at den ligger allerede på DRTV,« fortæller Kromann.

Ultrashort docs er ikke en helt ukendt minigenre i medieverdenen og ses blandt andet hos BBC og VICE. I Danmark er den dog

Fra programmet ‘Hård Udenpå’. Foto: DR Ung.

ikke så udbredt endnu, og det er ifølge Mads Kromann i tråd med DR3’s overordnede vision. »Vi vil gerne være dem, der prøver nyt land af for at se om man kan ramme nogle andre. Personligt synes jeg, det bliver sjovt og spændende at se, hvordan det kommer til at gå.« DR3 planlægger, at ultrashort docsformatet skal bruges til flere serier i fremtiden. Mads Kromann kan dog ikke røbe præcis, hvilke serier. Så der er ikke andet for end at følge med på DR3, DRTV og Facebook, hvor DR3-teamet fortsætter deres arbejde med de personlige historier.

Foto: Privatfoto.

10 STUDIET

DECEMBER

Et kærlighedseventyr med bump på vejen

Journalistuddannelsen i Odense kunne i sin tid være skruet sammen, som Cand.mag.-uddannelsen ser ud i dag. Håndværksfagene og vidensfagene hænger ikke sammen i de studerendes hoveder. Jørn Henrik Petersen har været med lige fra starten. Det har affødt en del refleksioner om ændringer til studiet. Et studie, han er kommet til at holde en del af.

T

ilbage i 1980 blev et bånd bundet. Et bånd, som på mange måder var betydningsfyldt for, hvordan Syddansk Universitet har støbt journaliststuderende i tidens løb.

Et bånd, som har udviklet journalistikken på Fyn gennem mere end 30 år. Et bånd, som er bygget på en særlig lidenskab for os journalister og vores branche. Eller som han selv siger det: »Et kærlighedseventyr. Det er en verden, jeg er kommet til at holde utroligt meget af.« Jørn Henrik Petersen møder de journaliststuderende på Syddansk Universitet i dag i rollen som Økonomi-underviser. Her ser han på de kommende produkter på et universitetssamlebånd, som han i sin tid var med til at sætte i gang. For foruden sit indtog i journalistbranchen i 1980, hvor Jørn Henrik blev formand for Fyens Stiftidendes bestyrelse, blev han den første Institut- og Studieleder på Center for Journalistik, da uddannelsen kom til Odense i 1998.

Med andre ord - i tidernes morgen var han ansvarlig for at skabe vor alles journalistuddannelse i Odense. Og til ethvert kærlighedseventyr som dette hører der sig både glæde og fortrydelse til, når Jørn Henrik ser tilbage.

Lixen mødte ham siddende i sin blå lænestol

på kontoret til en snak om, hvordan journalistuddannelsen blev formet. Hvad er han specielt stolt af? Og hvad ville han gøre om, hvis han kunne gå tilbage?

Eventyrets begyndelse Et opråb fra den daværende Økonomiminister Marianne Jelved var i midten af 1990’erne startskuddet til, at der skulle laves en konkurrerende journalistuddannelse til den i Aarhus. »Hun beklagede kvaliteten af journalistuddannelsen. Derfor var der brug for to konkurrerende uddannelser, som så ville kunne stimulere hinanden. Journalister skulle vide mere. Når hun snakkede om Maastricht-traktaten, så kendte de unge journaliststuderende ikke til emnet, og hun måtte starte med Adam og Eva hver gang,« fortæller Jørn Henrik.

Derfor blev der på universiteterne i Roskilde og Odense lagt en opgave på bordet: ’Lav hvert jeres oplæg til en journalistuddannelse’.

Begge skulle have et stærkere fokus på det akademiske ved siden af det journalistiske håndværk, og så skulle der vælges mellem universiteterne. Men begge endte som bekendt med at få hver deres uddannelse. »Der skete jo det, som der oftest sker i Danmark, at når man skal vælge mellem ’enten eller’, så vælger man begge dele,« griner pro-

fessoren fra sin stol.

Men så var journalistuddannelsen etableret i Odense. Med dét henseende at have lige så stort fokus på det journalistiske håndværk som de samfundsfaglige fag.

En mislykket fagsymbiose Her var Jørn Henrik en god blanding af begge verdener. Med titler som lic.oecon., som er en ph.d. i økonomi, og dr.phil., der er den højeste akademiske grad i Danmark, i historie havde han det samfundsmæssige på plads.

Og efter at have været formand for bestyrelsen hos Fyens Stiftidende fra 1982-1986, hos TV 2 fra 1986-1994 og så igen hos Fyens Stiftidende fra 2001-2014, så kendte han lidt til os journalister.

Derfor var han og Syddansk Universitets journalistuddannelse et perfekt match. Et mix af akademisk kunnen og journalistisk forståelse.

Det ligevægtige, tvedelte fokus har dog udviklet sig gennem årene på uddannelsen i Odense, mener Jørn Henrik. De journaliststuderende går ikke længere lige så meget op i de akademiske fag, som de går op i håndværksundervisningen. »Det er i hvert fald mit indtryk. At de ellers så vigtige fag, der giver journalister viden om samfundet, ikke er lykkedes med at gro sam-

Af Mikkel Hamann Jensen men med det journalistiske håndværk. Og det var jo ellers meningen til at starte med,« siger han og tilføjer: »For mig hænger de to dele af uddannelsen sammen. Der er forskel på dem, men ligesom der er forskel på en computer og en person, som skriver på computer, så skal man bruge begge for at få samspillet til at fungere.« Det samme gælder for vidensfagene imellem. »Fagene burde heller ikke være delt op over semestre. For de har alle sammen noget med hinanden at gøre. Du kan ikke snakke om Politik og Forvaltning uden også at bringe Sociologi eller Økonomi frem. De studerende bør sondre mellem de forskellige emner, ligesom underviserne burde snakke sammen om et eventuelt samspil. Måske vi bare skulle slå det hele sammen og kalde faget Samfundsfag.

Jeg savner det der overblik og den sunde dømmekraft, det fører med sig,« tænker Jørn Henrik højt.

Jørns successer med uddannelsen På trods af det manglende samspil mellem fagene fortæller den 73-årige nordjyde, at han sagtens gennem tiden har kunnet mærke forskel på, om en journalist har været forbi Odense, Aarhus eller Roskilde. »Der er en forskellighed i det produkt,

Prydet af lampens skær fortæller Jørn Henrik Petersen entusiastisk om en tid, hvor journalistuddannelsen i Odense stadig var ganske ung.

Foto: Julie Dorthea Bøge.

LX

STUDIET

som kommer ud af de forskellige uddannelser, og vi producerer dygtige journalister i Odense. Så noget gjorde vi altså rigtigt tilbage i 1998. Det har også været en sund konkurrence mellem uddannelserne, og medierne kan så vælge, hvilke journalister de søger.« Jørn Henrik ser også med glæde i blikket tilbage på nogle af de fag, han fik indført i sin tid som studieleder, men som ikke pryder skemaet mere hos de nuværende studerende. »Et fag som Historie var jeg utroligt glad for, og det piner mig lidt, at det er forsvundet lidt ud af uddannelsen. Jeg havde nok hellere ekspanderet det. Og så var jeg glad for et fagforløb, jeg havde lagt efter endt praktiktid, der havde fokus på nogle områder, de journaliststuderende ikke vidste så meget om. For eksempel kørte jeg et forløb med kristendommen og dens traditioner, hvor vi var med til gudstjenester i Odense. Forløbet fik meget stor ros dengang,« fortæller han.

Generelt ser han tilbage på journalistuddannelsens spæde år med en stor glæde. En glæde rettet mod hans kolleger, det nære forhold med de studerende og pionerånden, der befandt sig på studiet dengang.

Folk ville gerne den nye uddannelse, så derfor ville han den endnu mere. Han forblev som den ansvarlige studieleder på journaliststudiet, fra da han startede på projektet i 1997, til han syv år senere trådte af posten.

Foto: Julie Dorthea Bøge.

noget, så skulle det være dét,« nævner Jørn tyr på godt og ondt med universitets- og jourUddannelsen skulle være startet som Henrik, men kommer også lige ind på et andnalistverdenen er der stadig noget, som går Cand.mag. et element, hvilket han var ked af, ikke blev ham på, og som han længe gerne ville have Men stod det til ham selv i dag, så skulle der gennemført: »Vi prøvede dengang at gøre set ændret. Specielt blandt journalister og dehave ligget et helt andet forslag på bordet journalistuddannelsen længere, og det synes res håndværk. til en journalistuddannelse, da de i tidernes jeg stadig, den burde være. Med journalistik»Jeg ved jo, hvor meget det betyder det her morgen startede på at planlægge den. »Det er noget, jeg først har tænkt på seFagene burde heller ikke være delt op over semestre. For de har alle samnere hen. Jeg kunne godt tænke mig, at de men noget med hinanden at gøre. Du kan ikke snakke om Politik og Forvaltstuderende havde en ning uden også at bringe Sociologi eller Økonomi frem. De studerende bør eller anden akademisk sondre mellem de forskellige emner, ligesom underviserne burde snakke baggrund, før de begysammen om et eventuelt samspil. Måske vi bare skulle slå det hele sammen ndte på journalistog kalde faget Samfundsfag. Jeg savner det der overblik og den sunde dømstudiet. Måske endda efter endt bachelor, mekraft, det fører med sig. for så ville det give en ken som en kandidatuddannelse kunne det forpulede begreb kaldet ’vinkling’. Folk udlangt bedre grobund for at blive en vidende selvfølgelig have været en løsning.« danner sig inden for ét, måske to felter på unijournalist,« forklarer han.

Så næsten tyve år efter kom uddannelsen versiteterne, og journalister arbejder på den Og det lyder meget som en kandidatuddantil Syddansk Universitet, som måske kunne måde. Historierne skal vinkles på den og den nelse, der for få år siden blev etableret ved have været et bedre startskud for journalismåde, men det ødelægger lidt det perspektiv, Center for Journalistik i Odense. tuddannelsen i Odense dengang. jeg gerne vil have fra de studerende og jour»Ja, Cand.mag.-uddannelsen er nok det nalister generelt. Man skal ikke glemme, at tætteste, jeg kommer på, hvad jeg ville have Det forpulede begreb kaldet ’vinkling’ den befolkning, I som journalister henvender gjort til et generelt forløb for almen journalisPå trods af hans mangeårige kærlighedsevenjer til, gradvist får længere og længere uddantik. Så hvis jeg kunne gå tilbage og ændre på

“

Den daværende studieleder overrækker eksamensbeviser til uddannelsens første årgang.

Foto: Ukendt studerende, fundet i daværende teknikker Lars Rubachs fotoarkiv.

11

nelse. Derfor vil de informeres og underholdes ved en mere grundig og bred formidling. Og her står bredde og vinkling altså lidt i kontrast til hinanden,« fortæller Jørn Henrik alvorligt.

Det har en direkte rød tråd tilbage tilans pointer om vidensfagenes opdeling. »Virkeligheden er da heller ikke vinklet. Der spiller altid flere faktorer ind såsom de historiske, sociologiske, økonomiske og etiske af slagsen. Derfor skal journalister være klar over det hele for at give tilhøreren den bedste indsigt i sagerne eller kunne stille de kritiske spørgsmål til deres kilder. Det er fint nok at kunne formulere en pointe på lidt under 14 linjer, men hvor god en indsigt giver det?« spørger han med tilhørende håndfagter fra den blå stol.

Interviewet slutter kort tid efter. Men før han rejser sig fra stolen, låser døren til sit kontor og begiver sig ud mod sin bil i november-kulden, kommer han med den samme sætning, som han tit leverer i sine Økonomi-undervisningeR med et kækt smil. »Og nu kan det jo godt lyde, som om jeg revser jer journalister lige lovligt meget. Men jeg gør det jo kun, fordi jeg holder så meget af jer.«

Jørn Henrik holder tale foran de journaliststuderende ved indvielsen af Medietorvet i 1999.

Foto: Ukendt studerende, fundet i daværende teknikker Lars Rubachs fotoarkiv.

12 STUDIET

DECEMBER

Vi

journalistik

De studerende producerer ikke kun journalistik - de forbruger det selvfølgelig også. Derfor er der blevet strikket en liste sammen over artikler, bøger, radio, podcasts, tv-programmer og alt derimellem, som de studerende ved Center for Journalistik sluger råt.

Af Christina Leonora Steffensen er får du en liste udvalgt af Cand. mag-holdet på 1. Semester over, hvad de elsker, har læst, set eller hørt tusindvis af gange, og dermed hvad andre bør følge med i. Listen er et december-venligt udvalg - betragt det som en tidlig julegave bestående af udvalgte krydderier fra den nuværende journalistiske bolledej. Altsammen serveret lige hér:

H

Du bør følge med i danske mediers satsning på web-dokumentarer De mest prisvindende mediehuse så som The New York Times og Wallstreet Journal har længe lavet storladne webdokumentarer med fængende indhold på både lyd, billede og videoside. Nu er danske medier også med på vognen. DR har sin egen selvstændige redaktion for digitalt indhold, og for ikke så længe siden udgav TV2-Østjylland. dk en fængende historie om den psykisk belastede og højt elskede Jonathan, der på tragisk vis druknede i august i år. Forbered dig på at sidde klinet til skærmen, når du først åbner “Hvorfor druknede Jonathan?”. Er du gået glip af webdoku-genrens nyklassikker, som startede hypen, bør du selvfølgelig tjekke Snowfall: The Avalanche ud fra The New York Times og Hvorfor druknede Jonathan på TV2-Østjylland.

1. Nils Christie - Små ord om store spørgsmål 2. Agatha Christie - Alt. Fx. ‘Mordet i Orientekspressen” 3. Inger Christensen - Sommerfugledalen

Vi har hørt Den Korte Radioavis 10.437 gange Fordi Kirsten Birgit er og bliver den sjoveste karakter i dansk nyhedssatire. I denne sæson er hun dog næsten ved at være overgået af sine bi karakterer, der alle tages til ny satirisk afgrund - på den gode måde. Senest har Den Korte Radioavis lanceret et fake news-nyhedssite, der, hvis du vil følge den danske debat om fake news eller bare har en snert af faglig selvironi, helt klart bør sættes i din bogmærkebar.

Nyt fra KaJO

Illustration: Flickr - creative commons.

Vi elsker: klassikere!

Helst dem, der har en eksemplarisk fortælling, et fuldendt sprog eller uovertruffen digtning.

Her er et udvalg over bøger, der vil gøre dig både dygtig, underholdt (som hvis du tændte for Mindhunter på Netflix), samt nysgerrig på sommerfugles hemmelige liv og kunsten at skrive sonetter. Og har du tænkt dig at tage i biffen og slå en regnvejrsaften ihjel med krimi og Johnny Depp i ‘Mordet i Orientekspressen’, så giv også lige bogen et skud af krimimo(r)deren over dem alle, Agatha Christie.

NOVEMBER Det’ sørme, det’ sandt, december! Julemåneden er over os, men inden vi bjælder afsted mod ferie, juletræsdans og afsluttende nytårsjov, så skal vi lige runde, hvad der er sket for KaJO-bestyrelsen i november-måneden.

Sexchikanesag i Dansk Journalistforbund Vores formand Signe Skov skriver således om sagen: »Du har måske lagt mærke til det, men de sidste uger har der kørt en sag om sexchikane i Dansk Journalistforbund. Det tager DJ og vi i KaJO selvfølgelig meget seriøst. Og derfor har hovedbestyrelsen i DJ også iværksat en ekstern advokatundersøgelse af anklagerne.

Vi vil meget gerne vide det, hvis du har oplevet sexchikane i Dansk Journalistforbund. Du kan se meget mere her om, hvad du skal gøre, hvis du går ind på journalistforbundets hjemmside.

Du kan også altid henvende dig til mig, Signe Skov, hvis du oplever sexchikane eller lignende.« KaJO til DMS-seminar Fem friske KaJO-folk tog turen til Danske Mediestuderendes efterårsseminar i Jørlunde den 11. november. Dem kan du se på billedet ude til højre.

Arrangementet blev afholdt på Metalskolen i Jør-

Én af Lixens gode venner, KaJO, udkommer med et månedligt nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede har læst november-udgaven, så læs med her.

lundes Kursus- og konferencecenter, og der var lagt op til en debat om demokratiseringen i Danske Mediestuderende og snak om, hvad DMS skal have fokus på i 2018.

Samtidig var KaJO-folkene med til at genvælge Thilde Høybye som formand, Jacob Mouritsen som næstformand, og så fik DMS’ økonomiske næstformand Lasse Strüwing Hansen en ny titel, da han blev genvalgt: Landskasserer.

Bestyrelsesmøde den 16. november Tiden var også kommet for de nye ansigter i KaJO’s bestyrelse, Rane Rosencrone von Benzon og Nina Pedersen, til at være med i deres første bestyrelsesmøde. Så det afholdt vi den 16. november.

Her fik vi konstitueret nye udvalg i bestyrelsen, som ser således ud: • Kommunikations-udvalget: Mikkel, Signe og Nina.

• Tirsdagsoplægsudvalget: Naja og Rane.

• KaJO’s politiske udvalg: Sofie, Josefine, Maria, Mads og Naja.

• DMS’ politiske udvalg: Signe og Sofie.

• KaJO’s praktikgruppe: Malte, Josefine, Katrine, Emilie og Mikkel.

• DMS’ praktikgruppe: Katrine.

• Medielejr-udvalg: Naja og Nina.

Samtidig fik vi under mødet diskuteret forbedringer af bestyrelsens fremtidige praktikindsats, evalueret på generalforsamlingen og Jern Henrik-showet, samt orienteret om resten af bestyrelsen om seminaret weekenden forinden.

Vi ser frem til en dejlig december måned, hvor vi i KaJO-bestyrelsen ser frem mod vores halvårlige Visionsdag den 10. december i Dansk Journalistforbunds lokaler i det københavnske.

Og ellers må alle KaJO-medlemmer have en herlig december måned. Glædelig jul fra alle os til alle jer!

Foto: Jonathan Stephansen.

LX

DEBATTEN

13

Pludselig var der ingen guidelines længere Af Sofie Lodahl Ørts

Størstedelen af de studerende, som søger praktik, frygter en afvisning på Store Match Dag. Jeg har været der og kan sige med sikkerhed: Det er ikke afvisningen, der gør ondt – det er usikkerheden efterfølgende. Men det kan man selv gøre op med.

F

orestil dig, at du med GPS i den ene hånd og vejviser i den anden har fundet vej ind i en lang og kringlet labyrint. Du har måske gået i en times tid og ved nu, at du ikke skal gå i mere end et par minutter, før noget godt venter inde i midten.

Pludselig bliver du sendt tilbage til start af labyrinten. Og nogen tager GPS og vejviser ud af din hånd. Du skal prøve én gang til. Men der er ikke nogen, der fortæller dig, hvordan du når derind.

Sådan føles ‘mellemtiden’ fra første til anden praktiksøgning. Det ved jeg, for jeg har prøvet det.

Det handler om at tage sig sammen En flot hjemmeside, en aggressiv og målrettet søgning og ikke mindst et CV, der både indeholdt kommunikation, skrift, radio og TV. Det hele kørte som smurt i olie, da jeg skulle søge praktikplads i april.

Jeg besøgte endda nogle af stederne på forhånd og tænkte, at en ‘afslappet’ sludder henslængt i en lænestol med en kop kaffe sikkert kunne hjælpe mig med at få en fod indenfor. Men nej. Min telefon var hylende stum på panikdagen.

Og hvad gør man så? »Man sætter sig i hvert fald ikke i et hjørne og græder!« tænkte jeg flere gange. Det holdt ikke helt. Men jeg prøvede alligevel at pludselig står mellem mande mig op, da jeg to to praktiksøgninger Min telefon var hylende og ikke decideret ved, radiomediet gennem webmediet Sein Magadage efter Store Match zine, som kunne bruge mig til at lave podcasts Dag foretog et opkald til stum på panikdagen. Og hvad du skal gøre an– også frivilligt. de steder, der lå højest hvad gør man så? derledes – så er det Det lyder måske, som om jeg har fløjet lypå min liste. »Du skal også meget svært at stigt rundt mellem frivilligt arbejde og jobs. ikke kaste dig på sofaen eller søge et fuldtidssige, hvilken vej du skal gå. Der er ikke lænJeg har haft noget at se til, ja. Men manglen job i H&M!« sagde en af dem til mig. gere guidelines. Du skal selv finde den vej. Og på hjælp og fagpersoner, der kunne fortælle, Foruden det fik jeg beskeden om, at jeg var satse på, at det er den rigtige. om jeg gjorde det rette, var der hele tiden. Jeg lige ved og næsten på selve dagen. Det gav gik hele tiden med tanken om, at jeg måske selvfølgelig ikke nogen kontrakt fra august, gjorde det helt forkerte uden at vide det. men jeg kunne virkelig bruge de opkald til Gør de ting, du godt kan lide noget. Jeg tænkte for mig selv, at nu skulle Som sagt, så fik jeg en helt masse ud af at tale tyren tages ved hornene, og medierne skulle med de steder, jeg havde søgt i første ansøgRejs dig ved det træ, hvor du faldt se, at en vestjyde ikke var til at slå ud. Derfor ningsrunde. En af dem sagde til mig, at jeg – og kravl op i det startede jeg med at sende en uformel jobanskulle bruge min tid på noget, jeg godt kunne Det viste sig, at min indsats i sidste ende bar søgning allerede ugen efter. lide – og så måtte det rigtig gerne være relefrugt. Den lange og hårde vej førte mig helt til vant for søgningen. måls den 8. november, hvor jeg kunne skrive Jeg havde længe gået med en tanke om, at under på en kontrakt hos den arbejdsplads, Ingen viser vejen for dig hvis jeg blev ‘afvist’, ville jeg rejse langt væk. der var min førsteprioritet: DR P4 Fyn. Jeg Før jeg gik ind i praktiksøgningen, var jeg Så det gjorde jeg. I starten af august tog jeg glemmer aldrig den lettelse og glæde, der overbevist om, at jeg ville føle mig helt afvist, til Jamaica. Her arbejdede jeg frivilligt på en spredte sig i hele min krop, da min telefon hvis jeg ikke fik en plads. Derfor kom det radiostation i en måned, hvor min primære ringede lige præcis bag på mig, at følelsen af at være decideret opgave var at skrive radiokl. 13.30. Resten af afvist forsvandt efter en uge. I stedet var der manuskripter. Det gav mig en anden følelse, der væltede ind over mig: flere ting: En fed rejseoplevJeg havde længe gået dagen gik jeg med Følelsen af, at der ikke længere var nogen, der else, en tom bankkonto – og med en tanke om, at hvis krampe i kæberne fortalte mig, hvad jeg skulle gøre. blod på tanden efter at lave jeg blev ‘afvist’, ville jeg af at smile – og en følelse af at være Under hele studietiden og praktiksøgninendnu mere radio. rejse langt væk. tilfreds over min gen er der skemaer, opgaver og undervisere, Da jeg kom hjem fra Jaindsats. som giver dig en ledetråd om, hvor du skal gå maica, havde vi et enkelt valgJeg tror selv på, at det, jeg gjorde i mellemhen, hvis du skal udrette noget. Men når du fag på tre uger. Derefter opsøgte jeg igen

“

“

Illustration: Caroline Bjelke. tiden, var med til at sikre mig en praktikplads. Til trods for at ingen hjalp mig. Heller ikke i anden praktiksøgning.

Til de af jer, som skal søge praktikplads til foråret: Der er ingen grund til at frygte afvisningen på Store Match Dag. I stedet handler det om at bruge det konstruktivt.

Det er en kendsgerning, at næsten en tredjedel ikke får en plads. Og hvis jeg skulle give et råd, så skal den tredjedel gribe knoglen og finde ud af, hvad de kan gøre for at lande en kontrakt ved lige præcis det medie, de ser sig selv hos. Derfor handler det ikke bare om at komme videre. Det handler om at rejse sig ved det træ, hvor man faldt.

Kravle op i det. Ruske lidt med bladene. Og ikke være bange for at gå efter målet - flere gange.

Vil du læse lidt mere fra debattørgenerne blandt Syddansk Universitets journaliststuderende? ...så bladr om på de næste to sider i LIXEN, hvor du finder mere debat.

14 DEBATTEN

DECEMBER

Medierne har gjort Danmark til et emojikrati Mediernes længsel efter hurtige likes har taget dybden ud af journalistikken og erstattet den med følelser og overfladisk debat.

Af Wincentz Heim

J

eg oplever, at det danske mediebillede over de seneste år har påbegyndt en farlig udvikling, hvor liderligheden efter hurtige likes, breaking news og clickbait har taget overhånd.

Engagement erstattet af emojis Jeg er netop sprunget ud som journaliststuderende, og derfor tillader jeg mig at komme med mit besyv på det danske medielandskab.

Bevares, at det kan forekomme ungt og naivt.

Men det bekymrer mig, da jeg mener, at journalistikken skal være garant for at oplyse

folket, samt give det mulighed for at reflektere og debattere dybdegående.

I dag fokuserer flere medier på at debattere samfundsrelevante spørgsmål ved at lade folk stemme via emojis. Dette er problematisk, fordi det tager dybden ud af folkets engagement - men også fordi det erstatter debat og refleksion med en sur eller grinende emoji.

Det gør, at vi udskifter rationel diskussion med følelser.

Medierne er ved at gøre deres platforme på de sociale medier til kamppladser, hvor følelserne og tilsviningerne hersker. Jeg ser, at folk bliver tromlet ned, og hvor rationel debat kommer til kort overfor dem, der råber højest.

Danskerne bliver fodret med konflikt af medierne, da det er det, der skaber en god historie. Dette er korrekt. Men derefter lever medierne ikke op til at give danskerne et ordentligt fundament til at fordøje og debattere nyhederne.

Nej til negligering Jeg mener, at medierne bør være bedre til

aktivt at deltage i debatten på Facebook, når der dukker hadefulde, racistiske eller direkte usandheder op i deres kommentarspor. I dag har medierne for vane enten at slette kommentarer eller blot at opfordre til en god tone.

“

Jeg mener, at journalistikken skal være garant for at oplyse folket, samt give det mulighed for at reflektere og debattere dybdegående.

Den fremgangsmåde fører intet konstruktivt med sig. De danske medier bør i stedet stille spørgsmålstegn til hadefulde kommentarer, få disse mennesker til at forsøge at forklare sig og opfordre folk, der kommer med løse påstande, til rationelt at argumentere for deres synspunkter.

Desværre er der for mange medier, som fokuserer for meget på konflikten end på historien. De dykker ikke dybt nok ned. De tviv-

ler på, at folk har tid og lyst til at blive oplyst dybdegående. Det er der ikke annoncekroner i - men det er der derimod i hurtige klik og likes.

De danske medier skal ikke tilpasse sig folket. Medierne skal hive folket op og give det mulighed for at udvide deres demokratiske horisont. Dette er journalistikkens opgave også selvom der ikke er hurtig profit at hente her og nu.

Heldigvis ser jeg også medier, som trækker i den rigtige retning. Der er danske medier, som brander sig på at sælge dybdegående journalistik af høj kvalitet. Det er vigtigt, at vi har en modpol til dette voksende emojikrati.

Måske er jeg blot en naiv førsteårsstuderende, som tror på at moderne journalistik bør have en vis standard, som er værd at stræbe efter.

Måske har jeg ikke ret. Men jeg ved, hvilken retning jeg ønsker dansk journalistik skal trækkes i.

Medierne skal ikke skabe et emojikrati men derimod vogte om vores demokrati.

»Jeg er ikke racist, men...« Racisme og xenofobi eksisterer stadig. Både blandt befolkningen og på Borgen. Racisme er blevet farligt at påpege. Det gælder både for journalister, magthavere, meningsdannere, og det menige menneske. Fordi så hæver man jo blot racismekortet. Dét er noget bullshit!

D

et var en mørk og stormfuld aften. Nå, lidt for eventyrlig start. Men jeg sad en aften i november, en højhellig en af slagsen, der ikke skiller sig ud fra mange andre af mine

hverdagsaftener. Mine øregange forkæles med musik, som en auditiv sprøjteorgasme, samtidig med at DR2 er tændt i baggrunden.

Marvelous Mosells disco-funk-rap synkro-

niseres i takt med Clement Kjersgaards pegende arme og hurtige mundbevægelser. Der er ’Debatten’.

“

Hér snubler jeg forbi noget, der forarger mig så voldsomt, at jeg kan mærke indre blødninger stramme sig i et område nær mine tindinger

Richard Spencer, formand for National Policy Institute, en hvid supremacist tænketank, samt Washington Summit Publishers. Foto: Wikimedia Commons.

Jeg vil egentlig gerne se det, men jeg kan ikke komme ud af min musik-boble. Well, det kan streames senere. På selv samme tid scroller jeg ned igennem Instagram-road, tjekker aftenens memes. Jeg når til en så dyb afkrog af Instagram, at jeg tænker, at det er den tid på aftenen, hvor jeg har brug for lidt indhold i mit liv. Så jeg går på Facebook. Denne fejltagelse gøres godt igen, da jeg tager min sædvanlige rute forbi The Guardian. Hér snubler jeg forbi noget, der forarger mig så voldsomt, at jeg kan mærke indre blødninger stramme sig i et område nær mine tindinger. Det er en kort video, hvor Guardian-journalisten Gary Younge taler med en såkaldt ‘white supremacist’ ved navn Richard Spencer. En mand, hvis racisme er så voldsom, at man knytter knorerne så hårdt sammen, at de skal rettes ud igen med en rørtang. Han fortæller om, at hvide mennesker bør have en såkaldt ‘ethno-state’; et sikkerhedssted for hvide menne-

Af Alexander Berg

sker og kun hvide mennesker.

Okay, det var en voldsom udmelding, men det er ikke det værste. Det fik mig til at slukke for ellers festlige Marvelous Mosell. Jeg kunne mærke, at min indre fjende ‘Vrede’ tændte et lille bål i mig. Richard Spencer går fra slem til exceptionelt ekstrem, da han først og fremmest nægter, at USA’s slavetid var et dystert kapitel i deres historiebøger, men samtidig påstår, at det kun har gavnet afroamerikanerne; at de har nydt godt af det.

Fordi »se, en gennemsnitlig afrikaner i USA, han lever jo bedre end en gennemsnitlig afrikaner i Afrika,« mener Spencer. Han har da ret i, at de har det bedre i USA, men det er en fuldstændig håbløs tankegang, at det er fortidens mørke slavekapitel, der har været med til at gavne afroamerikanernes nutidige ve og vel.

Nok påstår han dét, hvilket er tragikomisk…

Vent, bare tragisk i sig selv. Men det, som får min hjerne til at dampe og mit blod til at flyde hurtigere rundt i årerne, er, at han siger det med så tyk arrogance. At det er ‘indlysende fakta’. Ha-ha, okay, den skriver jeg lige ned til den dag, jeg bliver spurgt af mine børnebørn, hvad noget af det dummeste jeg har hørt gennem mit lange liv.

Efter at have set den korte video kan man ikke sige Richard Spencer uden at det skriger racisme i tinnitus-skalaen. Journalisten gjorde det eneste rigtige: stemplede ham som racist, stoppede interviewede og smuttede.

LX Journalisten mente ikke, at en mand med et så racistisk, xenofobisk og direkte uoplyst syn på samfundet havde noget begavet at fortælle. Richard Spencer er én af de personer, som bør ties ihjel.

Mohamedanere og velfærdsturister Xenofobi og racisme er absolut ikke noget, der er blevet lagt i graven, til trods for at man skulle tro, de fleste af os er blevet klogere siden Mogens Glistrups læspende udtalelse af sit eget selvopfundne ord: ‘Mohamedaner’. Ja, man får nærmest lyst til at tørre sig om munden for at fjerne spyttet, når man læser ordet. I dag ser vi termer som velfærdsturisme. Når jeg ser den slags ord blive brugt i politiske kampagner, så daler min tro på, at vi lever i et oplyst samfund.

DEBATTEN xenofobiske eller racistiske tendenser, så har visse politikere det også. Mange vil mene, at det er en yderst farlig beskyldning at fyre af, især af en kommende journalist.

Det er det muligvis også, men vi har tilfælde, hvor det ikke mindst er sandt, så det står i stjernerne. Det er, som om der er en berøringsangst for at beskylde nogen for at være racistiske eller komme med racistiske udmeldinger, især når det gælder politikere.

At påstå at en politiker eller anden magthaver er racistisk eller xenofobisk i sin retorik, virker til at være et no-go for en journalist.

Jeg synes ærligt talt, ja, undskyld mit dårlige franske, at det er noget fucking bullshit. Jeg synes da bestemt, at det er på sin plads at konfrontere folkevalgte magthavere, når de siger noget åbenlyst racistisk eller fremmedfjendsk. Jeg er bedøvende ligeglad

“

Det er øjencancer at læse. Jeg synes vitterligt, at det er foruroligende, at vi lever i et samfund, hvor så mange mennesker fortsat går rundt med fordomme om folk med anden etnicitet, religion og kulturel baggrund.

Hvilket jeg ikke har lyst til at tro på. Man kan grine lidt af det, for det er ærligt talt ret absurd.

Men altså. Ordet fortæller en mørk sandhed om dele af vores danske samfund: Det syder af racisme og xenofobi blandt nogle danskere.

Scroller man ned igennem sin Facebook-feed og snubler over en nyhed fra, lad os sige DR Nyheder, så springer det lysende frem, at nogen i kommentarfeltet er trætte af alle muslimer, som i deres øjne udelukkende kommer og nasser, skyder, voldtager og ødelægger vores danske rige – og det skal de nok få skrevet, lige meget hvad artiklen egentlig handler om, for de griber enhver chance for at komme med udmeldinger som førnævnte.

Det er øjencancer at læse. Jeg synes vitterligt, at det er foruroligende, at vi lever i et samfund, hvor så mange mennesker fortsat går rundt med fordomme om folk med anden etnicitet, religion og kulturel baggrund.

Det er foruroligende, at mange ikke er blevet klogere eller har fået ændret sit syn. Der er et klip fra Statsradiofonien, der viser nogle tydeligvis dybt racistiske danskere, som går til kamp mod de såkaldte ’gæstearbejdere’ engang i 1980’erne. En ung mand bliver interviewet, og dér bruger han vendinger som ‘Zimbabwe-sprog’ – det er jo egentlig en fin lille sammenligning med mange af de kommentarer, vi ser på Facebook.

Martin Henriksen er ikke racist, men…

Ikke nok med, at nogle dele af ‘pøblen’ har

Jeg har lyst til at råbe det ud af vinduet, når Martin Henriksen og Kenneth Kristensen Berth udtaler sig i racistiske vendinger, men det er tilsyneladende noget, vi som journalister ikke tør at tage stilling til. For så er man i risikozonen for at tage parti og blive beskyldt for at sidde på sit lejesvendekontor omgivet af fire røde vægge.

“

Jeg er bedøvende ligeglad med, om det skulle være en fra Nye Borgerlige, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, som udtaler sig med racistiske gloser. Der skal slås hårdt ned på det.

15

“

Jeg siger det også, som det er: Jeg gider ikke at høre noget om, at jeg skal passe på med at hive ‘racist-kortet’ frem.

at være mere voldelig end etniske danskere.

Grotesk at give en mand som hr. Telner taletid. Et andet eksempel er Den Korte Avis, som kører en tydelig hetz mod alt, hvad der ikke er kartoffeldansk og blegt. Det virker umiddelbart lidt mere legitimt for et medie eller en journalist at konfrontere et andet medie for at syde af racisme, eller at man finder det grotesk at give taletid til én, som tydeligt har fordomme om etnicitet tatoveret på rygraden. Men så vil der bare være bekyldninger, der lyder på, at det er hetz mod hetz fra medie til medie.

Racekortet med måde, men nødvendigt Jeg siger det også, som det er: Jeg gider ikke at høre noget om, at jeg skal passe på med at hive ‘racist-kortet’ frem. Det er selvfølgelig vigtigt at være påpasselige og kunne skelne mellem reel racisme og noget, der kan opfattes som racistisk. Jeg skal ikke stå ude foran en persons dør med et skilt hængende på mig og en ringe- klokke i hånden, fordi jeg har hørt vedkommende sige ‘krakkemut’ til sin muslimske ven. Men når nogen bevidst ytrer sig racistisk eller xenofobisk enten direkte, mellem eller bag linjerne, om det er politikere, medier eller ’almindelige’ mennesker, så skal journalister kunne konfrontere . ke dem med det. Ikke kun journalister, men jel igen også den ’almene borger’ skal kunne B e lin o påpege det. ar :C n Uden at man bliver hængt ud som én, der o ati r t bare hiver racist-kortet frem atter engang. s Illu med, om det skulle være en fra Nye Borgerlige, Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti, som udtaler sig med racistiske gloser. Der skal slås hårdt ned på det.

Dine muslimske gener er voldelige, Abdel Det er ikke kun blandt nogle politikere, at vi oplever den fremmedfjendske retorik. Vi ser det også blandt medierne, når Radio24syv giver taletid til Islam-kritikeren Thomas Telner, som fortæller journalist Abdel Aziz Mahmoud, at det ligger i de muslimske gener

16 SATIREN

#MeToomanden Kære kvinder. I er en udsat gruppe. Og i alt, alt, ALT for lang tid har vi mænd fået lov til at chikanere jer. I ramte mig, da I sagde »Man kan ikke sige overgrebsmand uden at sige mand«. Derfor vil jeg gerne sige undskyld fra alle os til alle jer.

Min åbenbaring fik mig til at skabe en ny livsstil, hvor jeg aldrig igen skal lade en kvinde frygte mig og min ubarmhjertige penis, og jeg vil opfordre alle mænd til at følge mit eksempel.

Undskyld for alle de kvinder jeg uopfordret har tilnærmet mig i byen. Jeg respekterer jeres ret til ikke at blive chikaneret med min undertrykkende sexisme. Jeg tænker tit på dengang jeg sagde til en: »Undskyld, men du er simpelthen så smuk, at jeg bliver nødt til at lære dig at kende.« Stakkels kvinde. Jeg håber, at du var stærk nok til at komme dig over de sexistiske normer, der lå til grund for min tilnærmelse. Og hvem ved? Måske du en skønne dag kan tilgive mig?

Undskyld for den fandens måde min fantasi nogle gange danner seksuelle scenarier om jer, uden at I har givet mig lov til at fantasere om jer. Fra nu af vil jeg altid undskylde til jer, når mine testosteron-tanker laver disse overgreb. Jeg vil sige: »Undskyld, men min underbevidsthed dan-nede et seksuelt scenarie uden, hvor du indgik uden dit samtykke. Jeg håber, at du kan tilgive mig min nedladende tankegang.«

DECEMBER

Af Oliver Schmidt Desuden vil jeg fra nu af altid spørge om lov, inden jeg hilser jer med et kram. »Jeg ønsker at anerkende min non-seksuelle begejstring for din tilstedeværelse. Har jeg dit samtykke til på non-seksuel vis at omfavne dig?« Og selvfølgelig undskyld for alle de stakkels popo’er i tights, som jeg tidligere har vansiret med mine primatøjne. Uanset hvordan I klæder jer, så er det ikke en invitation til at smide blikket efter jer. Derfor kigger jeg op i loftet, når jeg er i et træningscenter, for Gud forbyde, at jeg ved et uheld skulle diskriminere, underminere og forulempe en af jeres selvstændige popo’er med mit overgrebslige blik.

Undskyld for de kvinder jeg har undermineret i et parforhold ved at løfte jer i mine arme. Hvem siger, at det skal være mig, der er den stærke i et forhold? Løft mig endelig i jeres stærke arme! Hold mig som om at I aldrig vil slippe!

Undskyld. Undskyld. Undskyld. Jeg vil aldrig igen chikanere jer med min chauvinistiske bule i bukserne. Jeg begynder derfor alle morgener med at finde gaffatape frem og tape min påtrængende penis op under mit mellemkød.

Selvom jeg har erhvervet mig nogle hidsige gnavesår, så er det alt ubehaget værd, når jeg ser, at ingen kvinder kigger på mine bukser og bliver overrumplet af frygten for et uregerligt lem.

Foto: Pixabay.

Eksamenstidens 5 stadier

Semesteret går på hæld, og eksamensperioden står for døren. I denne tid oplever studerende en række forandringer i deres følelsesliv. Det postulerer lektor i Psykologi, Harry K. N. Ebbesen fra Syddansk Universitet i et nyt feltstudium, Eksamenstidens 5 stadier. Han har skrevet sin rapport på væggene ved universitetets hovedindgang i sine egne fækalier.

Det er siden skrevet rent.

1. Benægtelse senere tidspunkt. »Jeg har masser af tid!« På dette stadium er det ikke helt gået op for de studerende, at de skal arbejde på en eksamensopgave. De afviser ethvert tidspres og undervurderer i høj grad også omfanget af opgaven. Det udmunder sig ved, at den studerende lige skal ‘nå noget’, inden han eller hun går rigtigt i gang.

K. N. Ebbesen har observeret, at cirka tre fjerdedele af hans testpersoner begynder at se ‘Scooby Doo’ på VHS, umiddelbart efter eksamensopgaven blev tilgængelig på BlackBoard. Resten ser ‘Fang den brevdue’.

Af David Skaanning

2. Vrede »Hvorfor gik jeg ikke bare i gang med det samme?« På dette stadium går det op for de studerende, at det stigende tidspres ikke længere tillader dem at benægte opgaven længere. Det giver sig til udtryk ved en stor grad af vrede over deres egne handlinger.

K. N. Ebbesen mener, at vreden oftest sætter ind ved afsnit nummer syv af ‘Scooby Doo’ og afsnit tolv af ‘Fang den brevdue’.

Foto: Pixabay.

3. Forhandling »Jeg laver lige noget, og så kan jeg holde fri!« Desperationen sætter for alvor ind på det tredje stadium. Her forsøger de studerende at overbevise dem selv om, at et par timers høj koncentration nu og her kan belønnes på et

K. N. Ebbesen påstår, at det er på dette stadium, at størstedelen af al ‘Scooby Doo’-merchandise bliver bestilt på Amazon.

4. Depression »Jeg bliver aldrig færdig!« Tiden er knap, og opgaven føles uovervindelig. Modløshed, selvhad og panikanfald sætter dagsordenen for de studerende på dette stadium. De får tiden til at gå foran badeværelsesspejlet med at stirre sig selv intenst i øjnene, mens de svovler over, hvor uduelige de er.

K. N. Ebbesen erfarer, at selv ikke en plasticfigur af en skræmt Stubbe, som holder Scooby Doo, kan muntre nogen studerende op i denne fase. Han var selv på dette stadium, da han kom på idéen om at publicere sin forskning i fæces.

5. Accept »Jeg skal bare bestå!« Det sidste stadium for eksamenstiden er kendetegnet ved de studerendes nyfundne klarsyn. De tidsforskyder ikke længere opgaven, ej heller er de vrede eller deprimeret, men blot fast besluttet på at få afleveret opgaven. Lige meget i hvilken stand.

K. N. Ebbesen har også accepteret rettens ord for hans tvangsindlæggelse på Psykiatrisk Afdeling Odense.

LX

SATIREN

Nye tider på studiet:

17

Længe leve mangfoldigheden Vinteren nærmer sig, men diversiteten på studiet er i fuld flor. Vi er jo ellers temmelig ens, vi journaliststuderende. Kigger man rundt i et vilkårligt undervisningslokale på Medietorvet, vil man se en homogen forsamling af mennesker. Men i dette år er vi for alvor kommet ud af vores komfortzone med et par enkelte tilføjelser til vores lille fællesskab.

De ligner ikke os andre, men det er jo skønt, at der også er plads til dem her.

Af David Skaanning Det er på flere måder usandsynligt, at man kan finde den store diversitet på et studium som journalistik. Det kræver ikke bare flid og snilde at komme gennem optagelsesprøven og samtalen. Det kræver også gode sprogkundskaber.

Ikke desto mindre er det lykkedes flere med

en baggrund, som vi ikke helt forbinder med et flot dansk, at komme ind på studiet. »Jeg troede lidt, at man skulle have gået på Vallekilde for at komme ind, men faktisk handlede det bare om mine kompetencer,« udtaler en af de nye studerende på et perfekt dansk. Flot!

Skide flot, altså!

Den dygtige anonyme fra 1. semester sidder sammen med sine studiekammerater ved sofasættet på Medietorvet. Kammeraterne husker også deres første møde med den mangfoldige tilføjelse til studiet. »Min første indskydelse var, at jeg var lidt skræmt over at tale med personen (red.), men hen (red.) har virkelig vist sig at være en fin person (red.),« fortæller en af vennerne.

Kammeraten er også dybt imponeret over, at det lykkedes for hans særlige ven at komme ind. »Optagelsesprøven er jo vanskelig. Jeg kom ikke ind første gang, men så tog jeg bare et ekstra ophold på Vallekilde. Men det er jo ikke alle, der har råd til det,« siger han og forklarer, at hans far er bankmand.

Klasse(værelses)kampen Det er bestemt heller ikke alle, som er begej-

Rigtig god diversitet på studiet. Så flot! Foto: Ralf Andersson.

stret for de nye tider på journalistudiet. En anonym underviser forklarer: »Jeg kan ikke lide dem. De skriver ikke ‘De’ med stort. De egner sig ikke til at læse på universitetet. Hvis det er prisen for en repræsentativ presse, altså at vi lukker den slags ind, så må vi revurdere vores idealer.« Underviseren uddyber dog, at hvis denne type studerende ikke skilter med deres kultur, så er der ingen problemer. »Min største harme er, at alle de der fra socialklasse 3 sidder i deres udvaskede bukser fra H&M og skriver ligegyldigt pladder om ‘den lille mand, tabt i systemet’ - mere middelklasse bliver det fandme ikke, FØJ!«

Abdelunanihabibi Chralemechraleme Shubidubbi:

En klasse for sig Tilbage i sofasættet sidder den anonyme studerende fra middelklassekår med sine elitære kammerater fra socialklasse 4 og 5. De pjatter sammen og kilder hinanden. Ud over nogle lidt for slidte adidas-sko ville man næsten ikke kunne se forskel på dem. Og det er nok sådan, det skal være.

Middelklassepersonen får det sidste ord: »Jeg har mødt så mange åbne og forstående mennesker på dette studie. Når de ser på mig, så ser de ikke en fra en helt anden verden.

De accepterer mig for den, jeg er, og ikke mit ophav eller min kultur.« Så flot!

AGURKETIDENDE:

‘Minus gange minus er lig med tolerance’

Benjamin swiper Tinder til venstre

Mit danskfødte alterego Abdelunanihabibi Chralemechraleme Shubidubbi har noget på hjerte. Han er i en opdigtet e-mail fra Nye Borgerliges Pernille Vermund blevet kaldt en hvidløgspruttende perletegning. Den enkelte bemærkning kan han leve med, men den er ifølge ham en del af et uhyggeligt fremmedhad, der præger dansk politik i øjeblikket. Shubidubbi er dog fortrøstningsfuld. Spørger man ham, findes der en løsning på hans problemer, og den er medierne med på. Det fremgår af hans åbne brev til Lixen, som du kan læse her:

Efter utallige swipes til højre på dating-appen Tinder fik 24-årige Benjamin Greve nok. Lysten var der simpelthen ikke længere, forklarer han.

Af Bækas Seref

Af Jesper Pilegaard Kristensen

Minus gange minus giver plus Det slog mig, at I alle nok bare er med på den lille konspiration (заговор, slå det op). I ved hvad jeg taler om.

Jeg har haft matematik i folkeskolen. Jeg havde det på A-niveau i gymnasiet, og jeg har endda kort læst matematik-økonomi på Århus Universitet. Al den tid har endelig givet pote. Mit liv er ikke spildt. For det slog mig, at minus gange minus giver plus. Brunhaderne udligner hinanden. Dét er konspirationen.

Selvom jeg vil indrømme, at det gør ondt helt inde i mit efterhånden tomme hulrum,

Foto: Pixabay.

Til jer, djævlens advokater.. undskyld, journalister!

I er supergode til at promovere fremmedhad. Dansk Folkeparti er større end nogensinde før og Nye Borgerlige er også godt på vej. Det at tie racismen ihjel er og har aldrig været en mulighed. Det vil forresten også skade seertallene. Af hjertet tak.

Og tak til alle de hovedsageligt hvide journaliststuderende på Syddansk Universitet, hvis første indskydelse oftest er at give taletid til Danmarks ekstreme stemmer. Pyt med om det udmønter sig i udvisning af min nyfødte kusines far, eller om min onkels kone skal forlade sine tre børn, hvis ikke hun består en test. Det tjener alt sammen et større formål.

Jeg har luret jer (blinkesmiley). når min familie dæmoniseres, forstår jeg, at det er nødvendigt. Jeg vil gerne give et specielt ‘shout out’ til Berlingske, der altid er gode til at høste stemmer til Nye Borgerlige.

I flere dage spammede de mit Facebook-feed med artikler om Pernille Vermund. Da jeg grundet en øjenfejl ikke kan læse skrald, fik jeg ikke handlingen med. Tak til Berlingske.

De gør det sgu meget godt.

Dansk Folkeparti er Danmarks andetstørste parti. Nye Borgerlige har brug for langt større opbakning, så de begge kan gå i nul. Det er logik for burhøns. Det har været

mediernes strategi hele tiden. Selvfølgelig har det aldrig været deres tanke at kaste os for hundene. Det gør mig glad. Nye Borgerlige har brug for al den hjælp, de kan få.

Jeg ville selv stille op for partiet, hvis det ikke var fordi, jeg er begyndt at betvivle min egen eksistens. Google kan ikke finde mig.

Nok om mig. Fortsæt det gode arbejde, kære journalister. Hvis det skal gøres bedre, bliver I næsten nødt til at lave antimuslimske popagandavideoer i god Isis-stil. Eller er det under jeres journalistiske integritet? GTFOH (slå det op).

Du kender det. Du keder dig. Du er single. Du downloader Tinder. Du swiper. Præcis sådan havde 24-årige Benjamin Greve det også i længere tid, inden han blev træt af alle de overfladiske samtaler, der oftest startede med en lummer joke som: »Du kan bare kalde mig Colgate. Ni ud af ti tandlæger anbefaler at putte mig i munden.

Så griner man lidt frem og tilbage, og ellers er der ingen respons. Eller endnu værre, et tsk.« Knap hundrede matches. Så mange nåede Benjamin op på, inden han slettede den flammeskabende app.

Benjamin fortæller også, at lysten forsvandt, da halvdelen af hans matches var hestepiger, for som han selv siger: »Hvis de kan styre så stort et dyr, kommer de sgu nok også til at styre mig.« Vil møde piger i ‘fitten’ Til dagligt er Benjamin personlig træner hos Fitness World, så han er meget fortrøstningsfuld i forhold til, at han nok skal finde en kæreste en dag. »Der er mange søde piger hernede i Fitness World, og en del af dem spørger også efter en personlig træner. Jeg kan godt gå hen og blive meget personlig, tænker jeg,« afslutter Benjamin med et næsten lidt for lummert smil.

18 SATIREN

DECEMBER

Lixen præsenterer: Året, der gak-quiz!

Quizzer fylder for meget i medierne, specielt ved årets udgang. Det har vi tænkt os slet ikke at gøre noget ved i denne decemberudgave af Satiren.

7.

Hvad har fået massiv mediedækning i Danmark i løbet af 2017? · Regionrådsvalget · Etnisk diversitet i erhvervslivet · Ubådssagen

8.

Hvilken debat har fyldt mest blandt danskerne, politikerne og medierne? · Burka-forbud eller ej · Mugabes (mislykkede) folkeskolere- form · Hvorvidt ananas på pizza er lækkert eller frastødende

Af Bækas Seref, David Skaaning og Alexander Berg Jensen

4.

5.

6.

Den bosnisk-kroatiske krigsfor- bryder Slobodan Praljak døde efter en dramatisk handling i en retssal i Haag, da han gjorde følgende?: · Drak gift · Skar sine kønsdele af og tilberedte dem på en Raclette-pande. Og derefter drak gift. · Skar i sig selv med en ostehøvl, indtil han blev enig med sig selv, at det ikke rigtig fungerede som effektivt selvmord og gik over til Plan B: at drikke gift

Hvad har været den største videnskabelige revolution, vi har været vidne til i 2017? · Robot får statsborgerskab i Saudi

Arabien · Jorden ER flad · Dinosaurere skabte klimaforandringerne (fossile brændstoffer)

Hvad har politikere fra Dansk Folkeparti gået mest op i her i 2017? · At Regeringens skattelettelser er for usympatiske · Bandekonflikten på Nørrebro · Det sidste afsnit af ‘Historien om Danmark’

Hvad handler social medie-fænomenet #MeToo om? · Folk, der deler sine firstworld problems · Folk, der deler historier om seksuelle overgreb · Folk, der ærligt fortæller, at de endnu ikke har set Game of Thrones

9.

Hvem er i årets løb blevet ramt af demens? · Kevin Spacey · HKH Prins Henrik · Reimer Bo Christensen

Hvilken naturkatastrofe blev opkaldt efter en dansk super- markedskæde? · Vulkanudbruddet Rema · Orkanen Irma · Jordskælvet Bilka

16. Hvem vandt ’Den Store Bagedyst’? · Allan Simonsen · Henrik Nordbrandt · Andrea Søllested

19. Hvilke af disse up- and coming undergrundsbands var IKKE en del af plakaten til årets Roskilde Festival? · ’Suppe, Steg & Is – A Tribute to Kandis’ · ’Princess Nokia’ · ’Baguettes of Dracula’

20. Fie Laursen skrev om sin helt store hemmelighed i sin bog ’Min Ærlighed’, men hvad var den ’store, store’ hemmelighed? · At hun har manglet en tand og måtte i et par år gå med smileprotese · At hun blev misbrugt af sin far, fordi hun ikke kunne løbe fra ham · At hun får seksuel nydelse af at få aborter

Året, der gak 2017, O’ hvilket forunderligt år, Endnu et flamboyant kapitel har skrevet sig ind i historiebøgerne,

10. Hvad forstår dine bedsteforældre STADIGVÆK ikke i 2017? · Memes (dank, altså) · Afskaffelsen af revselsesretten · Hvornår man er kommet igennem til TV Bingo på DK4

11. Hvilken af disse skandaler er blevet kritiseret mest af højtstående politikere og verdensorganisationer som FN? · Rohingya-flygtningekrisen · Nordkoreansk harmonika-koncert · Alternativets penis-collage

12. Hvor flygtede Cataloniens Carles Puigdemont hen tilbage i november? · Bruxelles · Læse, forklædt som saltsyder · Lalandia

13. Hvilken kendt figur kan fremover tiltales med et køns- neutralt ‘hen’ i Sverige? · · ·

Ronja Røver-hen Peder-hen og Findus Gud, vor Henne, i hen-len

17. Hvad blev fynske Viktor Axelsen verdensmester i? · Ringridning · Bowling med bander · Badminton

18. Forhandlingerne mellem kvindelandsholdet i fodbold, Spillerforeningen og DBU trak i langdrag, men af hvilken årsag? · Der var uenighed i, om sliplet-stege- pander var en god nok bonus til spillerne · Spillerne gad ikke at spille i ‘lingeri, som vil sælge på det store, globale marked’, ifølge DBU · Ja, hvad Fanden var egentlig årsagen?

Og hold nu kæft, alt det lort, vi har været øjenvidne til, En tsunami af alternative fakta har hærget det amerikanske landskab, Det har gjort mere skade, end alle de orkaner og andre naturkatastrofer, de har været udsat for, Men Vor Herre til Hest, Herhjemme ser det jo ikke meget bedre ud, Vi har også orangutanger siddende på de magtfulde poster, Bare uden al den foundation, At Inger Støjberg og Trine Bramsen er folkevalgte,

Rigtige svar:

3.

Hvad har Islamisk Stat IKKE taget ansvar for? · Terrorangrebet i Las Vegas · Borgmesterstriden i Slagelse Kommune · Donald Trump, der aflægger ed som ny præsident i USA

15.

1. Pernille Skipper 2. ISIS vil ikke kendes ved Slagelse Kommune 3. Drak Faxe Kondi Boost-

2.

Hvem blev i 2017 IKKE brandet på raketter? · Pernille Skipper · Kim Jong-un · Peter Madsen

er (gift) 4. Flat Earth 5. ‘Historien...’ 6. ‘Jeg har ikke set GOT’ #MeToo 7. Regionsrådet (yeah, right) 8. Ananas på pizza 9. Kevin Spacey om hans krænkelse mod en 14-årig 10. TV Bingo 11. Penis-collage 12. Saltsyderi på Læsø.

13. Gud, vor Henne 14. Bandet med Lars Ulrich 15. Orkanen Irma 16. Ikke Rosa 17. Badminton 18. Ingen ved det 19. King Huawei 20.

Smileprotese. Kedelig hemmelighed...

Det er en satire-quiz, slap nu af... Der er ingen rigtige svar.

1.

14. Hvad gav Statsminister Lars Løkke Rasmussen den indonesiske præsident, Joko Widodo, i gave, da han besøgte Indonesien?

• Bokssæt med Metallica-albummet

’Master of Puppets’ • Bokssæt med Shu-bi-dua ’Greatest Hits’ • ’Danske Evergreens (1960-1967)’

Ja, det kan selv politikerne i Slagelse Kommune ikke engang svare på, Men ellers har vi det jo egentlig fint, Så tak for denne gang.

Venlig fucking hilsen, Satiren, Lixen 2017

LX

NICHEN

19

Den forbudte romance Hvad er efterhånden mere niche end være tilbagetsynet og dvælende? Man skal ikke udtale sig meget reaktionært, før man bliver stigmatiseret som en gammeldags fantist, som ikke forstår den moderne udvikling og individets fantastiske potentiale.

Men netop i en tid hvor lykkepillerne flyder, er det måske i virkeligheden vejen frem at kigge sig over skulderen.

Af Simon Kristian Holt

Det er den fordi, at historien netop endnu ikke er død og ideologiernes tid langt fra er slut. Francis Fukuyama glemte nemlig én ideologi - nemlig den konservative. Dette bevidner et hurtigt blik over det europæiske politiske landkort. Ideologiernes kamp eksisterer stadig i bedste velgående og det er én af grundene til, at tonen er så hård og fragmenterende i debatten. Universitetsmarxismen samt det ’liberale-mindset’ udgør en fælles front imod den konservative livsanskuelse, hvilket gør disse romantikere til et jaget folk.

De sidste romantikere En dyrkelse af fortidens konventioner og normer er lige med at begå hybris i den herskende universitetsmarxisme intelligentsias verden. Denne, samt den stadig voksende inOpskriften på en romantiker dividualistiske persondyrkelses ditto, udgør For at blive betaget af denne romantisering af en bekymrende kontrapunktisk alliance i fortiden, er man som menneske nødt til at have samfundets elite. Bekymrende er den, fordi tendenser til at være under stærk påvirkelse de tilsammen både afskyr alskens romansamt nyde de to store sindsstemninger; tisering af fortiden som noget at stile efter, melankoli og forelskelse. Umiddelbart to samt erkendelsen af at være stedt i en given modstridende poler, men nu alligevel ikke. sammenhæng. Dette har allerede lagt samFor selvom den danske ordbog forbinder det fundet til last i en moderne verden, hvor vi første ord med nedtrykthed og det andet ord kæmper mod historieløshed og vores svage med bragende kærlighed, så er forudsætninsociale-relationer. gen for begge disse sindsstemninger nemlig Det første store nederlag kom med 68-genden samme. Forudsætningen er, at man som erationens opgør med de kulturelle konvenmenneske er forelsket i nederlaget. Dette skal tioner og normer. Alle kulturelle institutionforstås som erkendelsen af din egen individuer skulle nedbrydes og driften i mennesket elle ubetydelighed isoleret set. skulle have frit løb på alle parameter. Et I forelskelsens fase indser du, at du ikke er savn mod gamle værdier, for eksempel famiuden at kunne sætte dig i relief til nogle. Den lieværdier, blev set på med foragt og som tegn proklamerede floskel om, »at så længe du arpå et reaktionært-menneskes uoplysthed. bejder hårdt og er fokuseret, så kan du opnå Hippie-bevægelsen, som dine drømme«, opstod efter 68’ernes spiller fallit. Du Romantikernes romance indser, at du som et oprør, forsvandt relativt hurtigt igen, men måden med fortidens normer og individuelt menneat tænke kulturelle konkonventioner er jaget og ske ikke ville være struktioner rodfæstede i stand til at kunne ofte latterliggjort. sig navnligt i den vestskabe din egen lyklige universitetsverden. ke og mening med I 1992 blev historien tilværelsen på egen så erklæret død, og ikke lang tid efter dette hånd. Du har brug for ham eller hende. Alt begyndte tegnene på individets tidsalder for andet er ligegyldigt, din historie skal skrives alvor at vise sig i samfundet. Denne individumed dem. Du indser altså her, at du ingenting alistiske ideologi har i skrivende stund endnu er, og du elsker det. ikke formået at udkonkurrerer den herskende Det samme gør sig gældende for de mennomos på universiteterne, men det har den nesker, som let lader sig tynges af melankoli. dog derimod i de brede befolkninger. Ikke Jeg antager, at mange af disse typer mennedesto mindre udgør de langt hen ad vejen nu sker faktisk nyder at pine sig selv med den tilsammen klart størstedelen af mediebilledet melankolske sindstilstand, som for eksempel samt den almen livsanskuelse i samfundet. kan opnås igennem forestillingen om sin ekDette efterlader ikke meget plads hos de få sistens nederlag. Denne nydelse kan for nogle mennesker, som stadig romantiserer tiden give en underlig form for smertelig nydelse før 68’erne tilbage. Lad os kalde disse menog beskæftigelse af at være til, ligesom den nesker for romantikere. for andre kan bruges til at give sindsro. Den amerikanske forfatter og instruktør Woody Den glemte ideologi Allen er én af disse sidstnævnte. Allen udtalte Romantikernes romance med fortidens i 2014 i forbindelsen med præmieren på filnormer og konventioner er jaget og ofte latmen Magic in the Moonlight: terliggjort. Se bare på omtalen af den franske »Jeg tror fuldt og fast på – og jeg mener det forfatter Michel Houellebecqs bøger i intelikke som en kritik – at livet er menningsløst. lektuelle kredse, eller det danske mediebil(…) Jeg siger ikke, at man bør vælge selvmorledes latterliggørelse af Mads Holger – vel og det, men sandheden er, når man tænker over mærke før hans død. det, at der for hver 100 år er en stor skylle, og Hvorfor er tonen så ofte nedladende i dealle i verden er forsvundet. Og så er der en ny batter, hvor reaktionære kræfter optræder? gruppe mennesker. Så skylles de bort, og så

“

disse to forhold som én af grundene til, at vi mennesker er så ulykkelige i denne moderne tid. Én af dem er den føromtalte Michel Houellebecq. Houellebecq var selv ’offer’ for 68’ernes selvrealiseringsprojekt, i og med hans forældre overlod ham til sin bedstemor, fordi de simpelthen ikke havde tid til den lille Michel på grund af deres selvrealisering og individualistiske personudvikling.

Houellebecq skildrer meget ærligt i sine bøger sit eget liv uden sociale relationer. I hans bog ‘Elementarpartikler’ fra 1998 møder man Bruno, som ligesom Houellebecq blev efterladt af sine forældre i selvrealiseringens navn.

Bruno blev derfor sendt på børnehjem uden nogle stærke sociale-relationer. Dette medførte, at Bruno senere i sit voksenliv ikke var i stand til at kunne opretholde langvarigere sociale- og seksuelle-relationer med folk. Et klart billede på det moderne menneske.

Den individualistiske persondyrkelses indflydelse ses endnu tydeligere i hans bog ‘Udvidelse af kampzonen’, hvor de liberale markedskræfters sejr og dominans har sat sine tydelige spor i mennesket. De kæmper nu alle mod hinanden i et ræs mod bunden Hvorfor romancen er vigtig for at opnå succes i livet, som måles på sekI denne ekstremt accelererende verden er suel-succes og økonomisk-succes. Ingen kan den forbudte romance med fortiden særdefå nok af disse les vigtig. For værdier, hvor hvordan kan det I denne ekstremt accelererende mere vil han være, at vi aldrig verden er den forbudte romance mere og dehar været rigere, med fortiden særdeles vigtig.

For pressionen er men samtidigt hvordan kan det være, at vi aldrig det endelige aldrig har kæmhar været rigere, men samtidigt almål. pet så meget drig har kæmpet så meget med deMen netop med depressionpressioner, lykkepiller og sortsyn?” disse moderne er, lykkepiller og s a m fundssortsyn? Det er sygdomme er her, at den reakden forbudte romance et muligt middel imod. tionære livsanskuelse viser sin værdi. For der En større accept og erkendelsen af, at vi er er to klare grunde til, hvorfor vi er kommet født ind i en given sammenhæng, og vi er del så vidt. Begge to grunde har rødder i de to af en større helhed vil føre til en større mental førnævnte livsanskuelse; Universitetsmarxisro blandt os mennesker. Vi er intet specielt, vi men og den individualistiske persondyrkelse. kan intet specielt udrette, men vi er som indiFor det første, så rammer historieløsheden vider en del af en større historie, som kan give os hårdt i disse år. Mange kan simpelthen ikke os ro, hvis vi ellers tør kigge os over skulderen deres elementære historiske dannelse. Dette og dvæle ved fortiden. afstedkommer langt hen ad vejen fra de eksperimenter, man lavede med folkeskolen efter 68’ernes indflydelse på samfundet. Heldigvis er Søren Pind fra Venstre, dog kommet danskerne til undsætning i de seneste uger.

For Pind foreslår, at der bliver indført et form for filosofikum på universitetsuddannelserne, så de studerende får den almene dannelse, som de tydeligvis mangler i disse år.

Men hvorfor er det så vigtigt at gøre op med historieløsheden? –Det er der to forklaringer på. En form for makro- og mikro-forklaring, om man vil. For da 68’ernes bølge skyllede indover Europa, efterlod den mange lande uden interesse for helhedens historie – altså lande og befolkningernes historie – og mange oplevede på nært hold, at de nære familiebånd blev også blev nedbrudt. Mange forfattere og samfundskritikere har påpeget netop

kommer der en ny gruppe. Og det fortsætter endeløst, og – jeg vil ikke forskrække jer – det er uden noget formål, nogen rytme eller nogen grund. Som vi ved fra de dygtigste fysikere, så falder universet fra hinanden, og med tiden vil der intet være. Absolut intet.« Men spiller disse to begreber, melankoli og forelskelse, så ikke imod hinanden, og netop derfor ikke kan bruges som begrundelse for visse menneskers romantisering af fortiden? Når jeg på den ene side postulerer, at forelskelsen giver livet mening, og samtidig fremhæver, hvordan melankolien for Woody Allen giver ham ro til at vide, at alt er ligegyldigt, og man derfor blot kan læne sig tilbage og nyde en god fodboldkamp? Nej, for forelskelsen findes i det reflekterende menneskes forhold til den givne sammenhæng, han ser sig selv født ind i. Melankolien findes i dyrkelsen af den passerede fortid og romantiseringen af denne tid, som man ikke kan opleve igen. Altså, man er ikke større end tilværelsen selv. Nederlaget er givet, og man elsker det.

“

LX

BLIKFANGET

FOTOKONKURRENCEN»VIS OS DIT ‘JOURNALISTISKE ES’« ER SLUT. HER ER VINDERBILLEDET:

Fotokonkurrencens jury:

Alexander Berg Jensen, chefredaktør

Mikkel Hamann Jensen, chefredaktør

Emilie Foxil, Blikfanget-/ fotoredaktør

Kort om konkurrencen: Lixen udskrev i november måned via Blikfanget-sektionen en fotokonkurrence for SDU-journaliststuderende på henholdsvis 1. semster (BA), 3. semester (BA) og 1. semester (cand.mag.). Opgaven lød: Vis os dig i dit journalistiske es. Vi bad de studerende fange dette i et billede og skrive et par ord om, hvorfor lige netop dét er deres journalistiske es.

Juryens kommentarer: Blandt de nominerede var nogle særdeles velkomponerede billeder, som fortjener stor ros.

Jade Wittenkamp har under kommunalvalget i mere end én forstand været vågen i de sene timer på valgnatten i Svendborg Kommune.

Hun har taget et fantastisk flot billede, der giver os associationer til et rennæsance-maleri.

Sofie Øritslands bidrag overrasker os ved at være fra en anderledes location, og vi er vilde med, at hun er ude at udforske verden med sit kamera i hånden. Ole Blædels bidrag er nomineret, fordi teksten til billedet fortæller om en fed situation fra de journaliststuderendes dækning af kommunalvalget, omend billedet i sig selv ikke siger så meget.

Simon Mølgaards billede vinder konkurrencen, fordi billede og tekst tilsammen indkapsler et ‘journalistisk es’. Juryen blev fanget af den historie, som billede og tekst sammen fortæller os om situationen i Odenses gågade under kommunalvalget 2017. Billedet har et fedt motiv og fortæller i sig selv meget, og det bliver foldet endnu mere ud gennem den tilhørende tekst.

Vinderbilledet præmieres med to biografbilletter og et ‘gorillapod’-kamerastativ til smartphones.

Lixen ønsker Simon Mølgaard et stort tillykke!

Foto: Sebastian Døssing Spangtoft.

Simon Mølgaard. »Vi fik en besked på vores lokalredaktions facebook-gruppe om mandagen under kommunalvalget: Mette Frederiksen var spottet i gågaden i Odense. Uden nogen forberedelse eller klar idé tog vi benene og vores Roland på nakken. Da vi med raske skridt bevæger os op ad Vestergade, begynder jeg at skrive spørgsmål ned på min mobil. Stadig uden nogen klar idé. Med roser i hånden og på charmeoffensiv ser vi Mette Frederiksen og Peter Rahbæk sammen med flere kendte ansigter fra Socialdemokratiet stå og snakke med odenseanerne. Vi står lidt og stirrer på hinanden. Hvornår kunne vi bryde ind? Da jeg beslutter mig for at gå hen mod Mette Frederiksen, bliver jeg prikket på skulderen. ‘Er I fra pressen?’. Det var hendes presserådgiver. ‘Ja,’ svarer jeg hurtigt og tilføjer: ‘har Mette Frederiksen tid til et interview?’. ‘Vi er bagud for tidsplanen, og hun har rigtig travlt,’ svarer hendes presserådgiver. Jeg svarer prompte: ‘Kan jeg ikke bare gå med ved siden af og stille hende fire spørgsmål?’. Svaret blev heldigvis til et ‘ja’. Og ud af det kom dette billede.« Vi siger mange tak for alle bidrag, der blev sendt ind. Her er de andre nominerede i konkurrencen:

Sofie Øritsland. »Det her er mit journalistiske es: Ude i verden i fuld gang med at filme på en bumlende kamelryg med min allerbedste makker ved min side.« Foto: Camilla Sofie Torsten Sørensen.

Jade Wittenkamp. »Mit billede er blevet brugt under kommunalvalget på Medietorvet.dk’s Facebookside, men jeg synes alligevel, det skal være med i konkurrencen. Jeg synes, billedet afspejler ret godt, hvordan kommunalvalget er foregået for os studerende, og det viser, hvorledes vi har stået helt fremme i de journalistiske sko sammen med de etablerede medier. Derfor viser det nogle medstuderende i deres journalistiske es.«

Ole Blædel. »5:22 om morgenen. Stort set samtidigt med, at Medietorvet.dk som første medie breaker nyheden om, at Svendborg har fundet en ny borgmester. Intet fokus på billedebeskæring, komposition eller dybde. Bare tidligt om morgenen, på vej ind for at bringe nyhederne.«