LIXEN - september 2017 (SPECIALUDGAVE) by LIXEN

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 19. årgang | 4. nummer | September 2017

Jeg havde en glubsk, nær» mest grådig appetit til at skulle lære journalistfaget. Jeg kastede mig bare sultent ud i det og sugede marven ud af alting. Jeg skulle have det maksimale ud af studietiden i Odense.«

- Lea Korsgaard, chefredaktør for Zetland. BRANCHEN s. 4

Foto: Søren Rønholt.

Mød Signe og andre journalistiske studie-ildsjæle! STUDIET s. 8-10

Kommer der for mange ind på journaliststudiet i Odense? DEBATTEN s. 12-13

NU er du på Fyn - her er din guide! FOKUSSET s. 6-7

2 LEDEREN

SEPTEMBER

LIXEN VELKOMST-LEDER Velkommen, fremtidig journalistelite! Først og fremmest skal der lyde en applaus fra Lixen-redaktionen til jer alle sammen, fordi I kom gennem nåleøjet og fik en plads på Journalistik. Cand. mag.’er såvel som bachelorer. Dét er vildt godt klaret. Mange gange tillykke med det! Vi håber og tror, at I vil elske at gå på dette studie, ligeså meget som alle os på Lixen gør. Vi tør godt garantere, at det bliver nogle af de mest spændende, inspirerende og ikke mindst sjove år, Jeres liv vil gå i møde. Lixen er de journaliststuderendes avis her på Center for Journalistik. En avis, som bliver redigeret og produceret af journaliststuderende. Skribenterne er journaliststuderende. Og formålet er at nå ud til jer; de journaliststuderende. Avisen bliver faktisk også sendt ud til mangen mediehuse i Danmark. Lixen vil gerne gøre de journaliststuderende klogere på dén branche, vi alle sammen bliver en del af. Lixen stræber efter at nå ud til alle spektrene inden for det journalistiske felt. Og du kan, som nyt journalistblod her på Medietorvet, være med i klubben.

INDHOLD

Banker dit journalistiske hjerte for at portrættere én af dine forbilleder fra medieuniverset? Eller vil du undersøge, hvordan medierne i Danmark håndtere alternative fakta og fake news? Kan du rive medietendenser i stumper og stykker med dine skarpe holdninger og retorisk overlegne argumentation, er Lixen altid åben for idéer. Du har rig mulighed for at få spalteplads i de journaliststuderendes helt egen avis! Denne avis er til jer. En specialudgave, hvor vi prøver at give jer en omfattende introduktion til studiet, til Odense, til Fyn og til Lixen. Vi holder åbne redaktionsmøder i starten af hver måned, så I har mulighed for at melde jer med idéer eller selv gå i felten som skribenter. Vi håber på at se en masse af jer, og så er der vist ikke så meget mere at sige end... ..god læsning!

RUS-kalenderen ..er ikke normalt en fast bestanddel af Lixen, men den er til ære for alle jer nye bachelor-journalister. Kig til højre på side 3. BRANCHEN ..begærder sig i alle journalistiske emner. Sektionen tager temperaturen på mediebranchen og på journalistiske profiler. Her kan du også komme på den berygtede Nyhedssafari. Bladr frem til side 4-5.

FOKUSSET ..lægger et fast fokus hver måned på én bestemt facet ved journalistikken. I tidligere numre har der været Udlandsjournalistik, Underholdningsbranchen og Lyden som formidling. Men i denne specialudgave er fokusset på Fyn! Tag et kig på side 6-7.

STUDIET ..kigger indad på vores egen studie- og praktiktid på Syddansk Universitet. Hvad kunne være bedre, og hvad fungerer? I denne specialudgave går Studiet all-in på at guide jer nytilkomne rundt på Medietorvet og Gydehutten. DEBATTEN Det findes på side 8-11. ..diskuterer journalistikkens aktuelle problemstillinger og er altid glad for at skarpt og rammende debatindlæg. I denne ombæring drøftes optagelsesantallet og de manglende praktikpladser. Deltag i debatten på side 12-13. SATIREN ..byder på latterkrampe og skæve idéer. I en altid seriøs journalistbranche er det kun passende at gøre nar af faget i ny og næ. For eksempel jeres eget optagelsesforløb! Grin dig glad på side 14.

NICHEN ..drejer sig om nichejournalistikken. Her er det ikke indholdet, men formen, som er vigtigt. En mode-journalist i maven? En politisk journalist helt ud i fingerspidserne? Eller hvad med sportsjournalistik? Ret øjnene mod side 15.

BLIKFANGET ..hædrer det visuelle i journalistikken. Fotos, illustrationer, deres mange farver og blikfang. Og i denne omgang kan I nyde årgang 2016’s slørrede, men farverige RUS-tid! Vend blikket mod bagsiden.

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken. Anne Vinternes PODCASTEN-redaktør

Alexander Berg Jensen Chefredaktør

Mikkel Hamann Jensen Ansv. chefreaktør

Julie Dorthea Bøge STUDIET-redaktør

Mathias Oldager DEBATTEN-redaktør

Karen Klærke BRANCHEN-redaktør

Karoline Lunddal Dam DEBATTEN-redaktør

Simon Taarnskov Aabech BRANCHEN-redaktør

Bækas Seref SATIREN-redaktør

Julie Almann Larsen FOKUSSET-redaktør

Simon Kristian Holt NICHEN-redaktør

Marie Louise Forival Andersen FOKUSSET-redaktør

Emilie Philip Kruuse Foxil Fotoredaktør

Olav Fonager Webredaktør

Caroline Rødgaard Bjelke Illustrator

Johan Ørskov PODCASTEN-redaktør

Simon Mølgaard JOURNALIXEN-redaktør

Tobias Schiøler JOURNALIXEN-redaktør

RUS-KALENDER dag n a M

URRA! HURRA! Tillykke med din nye titel som journaliststuderende – du kan godt glæde dig! Nu kalder pensumbøger, undervisere og opgaver på dig. Men først!

/8 8 2 en

Tir sd

alt det nye! elkommen til

re Odense dagen på at gø vi er ug br g I da indre ’nye’ studerende m ed m ne di og tutorgruppe, iver tildelt en bl u D g. di r fo lære byen og en med skal m m sa du m so nde! hinanden at ke tiviteter. Velkomst og ak 09:00-15:00 . et us Studenterh Vi mødes ved old. med dit tutorh 18:00 Spisning er. Mødested følg

INTROUGE!!!!!! Journa-liv er det dopeste shit, og det vil vi gerne vise dig på bedste vis. Vi har samlet et hold på 16 tutorer, der vil hjælpe dig på hele introrejsen. Du skal i denne uge lære byen, universitetet, studiet og dine medstuderende at kende. Introdagene bliver dritkul fra Tour de Chambre til sommergrill - og rusturen bliver endnu vildere! Vi glæder os til at ryste dig sammen med resten af rus’erne. Kom og rid med på vores bølge, sammen skal vi vores drømme forfølge! Tutorkram fra jeres hovedtutorer: Karoline, Anne og Camilla Sofie.

30 n e d ag

Onsd

e længe Vi giver dig lov til at sov iden). vil studiet ikke i fremt

20:00 Vi spiller brætspil på Papas Papbar.

ledag

og arter r e kv e k d s i n ke em akad at du nu t ! e g d r, vin d, håbe boar du i s Black orvet? Vi r nu skal iet forr - fo Med rebe ed in er g e m b t b ld disse ropfy n dræ ver p r ikke de fholder i l b e n d de n i håb nen a Vi ve er, men v r om afte ra klokke f o n f o e , i r t g b ma ændi ham de C uldst dig f ne Tour er tutor 0. 20.0 ger. d føl e t s e Mød e sko

rst in fø

i kan i

kke li’

i? Ikk

e fri fr

Hvis a rusr du ikk æs! e er h der er elt ud gået, t kør ilbyde under r vi tu t efter ugen holdn torer , i n g over hvis d dig st u har weeke adig lyst! nden – delt ag Lørda g, 21:0 0 Kar aoke p å Colo Sønda rbar. g Fæll esløbe dene’. t ’BS o g tøm Møde merm sted o æng tidsp unkt f ølger.

5/ 1 n

d = fr

at sige farvel. .. ...derfo r siger v i introfo bare p ænt fa rløbet rvel! N nået s at fæld u har in end e en tå e (det re), m afslutt e r e o n kay e det p vi tuto rer vil å orde ntlig v gerne i s ! Så den ne aft en inv hos di iteres n resp du til ektive er vi a midda tutor, llesam g o g så k men i tenen. ollider O’town senere Mødes på afted og tidspu nkt følg er.

Vi har arbejdet hårdt og haft det pissesjovt imens #tutorgoals. Foto: Morten Dahl Jørgensen.

g eda

rundbold.

Weekend uge 35 !

(for det

00 i Munke Mose Vi mødes klokken 14: dine fellow rus’ere, til grillhygge. Tag fat i , en pose pølser og køb jer en engangsgrill rke jer på, inden vi kartoffelsalat til at sty no mercy-omgang tager en hardcore og

n. 11:00-16:00 Aktiviteter ved Skovsøe Vi mødes i Munkemose.

HU ! WU

s tegn! Rom b lev ikk e bygg denne et på é dag vil n dag, vi allig dig lidt men e vel fors bedre b øge at ekendt underv g øre m isere, ed univ studiet ersitete studiet t, o g tilbyde de akt r. Dage iviteter aktivite n , s tsløb i luttes a Odense f med e spil po , samt t ol på S en øl o ir Club g et . 09:0016:00 I ntroda Vi mød g på Un es i lok iversite ale U15 t. 0. 19:00 T our de Odense .

din tutor?

eeken

studiet

(forhåbentad, søde mennesker og re bedre? væ lig) solskin - hvad kan

så det Men du skal også kende dem, ynddin er d Hva bruger vi onsdagen på! du er Og ? sure lingsfilm? Din guilty plea end r tabe e iger på forunderlig vis en dårl

Fred

n står i

29/

Torsdag den 31/8

de u kan du forhåbentlig genken dine med-rus’ere.

/9 ag den 1

irsdage

den

ek e W

end

3 e g u

!!!!!

!!!!!!

øde! d i m nn e k e a l wee d i D eidabe eligt ste m m r m o f m he år en e et hem ldt med rine g Du g y t t er f til a l fes t n a s e k o d s e lid få Vi ken syng r vil Wee g e . o d k , e r r ma bedr itete aktiv anse lidt lige d ere, er lidt m at du , r . e e . lov højer hjem n vi æsen , me t n e r t e n d ri i ven sløre når v , Vi af s æ og h træt ! uare be sq r o e er Be th

R!! STU

4 BRANCHEN

SEPTEMBER

»Når man bliver talt til som en konge, så ranker man ryggen« Lea Korsgaard valgte Odense frem for Aarhus som journalistisk springbræt. Hendes studietid blev travl og fyldt med arbejde, men hun elskede det. Af Mikkel Hamann Jensen Tilbage i 2001 satte hun for første gang sine fødder på Syddansk Universitets lange linoleumsgange som nyudklækket journaliststuderende. Hun glædede sig. Uddannelsen var ganske ny, ikke mere end tre år gammel, og atmosfæren blandt de studerende og deres undervisere emmede af høje ambitioner og lysten til at nå toppen som de bedste af de bedste. Sådan fornemmede hun det i hvert fald. Og det blev starten på en studietid, som hun selv betegner som »den absolut fedeste tid«. I dag er hun chefredaktør for det digitale medie Zetland, prisvindende forfatter, foredragsholder, og så har hun flere journalistiske år på rygraden som skriver hos Berlingske og Politiken. Og ikke mindst så interesserer hun sig brændende for, hvordan journalistikken kommer til at forme sig i fremtiden, og hvordan det er muligt at præge og forbedre den. En interesse, der gradvist begyndte at ulme hos hende i tiden på universitetet.

frygt for visse fag eller høje forventninger til andre. Tværtimod mente hun, at det hele nok skulle blive sjovt. »Jeg havde en glubsk, nærmest grådig appetit til at skulle lære journalistfaget. Jeg kastede mig bare sultent ud i det og sugede marven ud af alting. Jeg skulle have det maksimale ud af studietiden i Odense,« fortæller hun med et grin.

»Der blev talt til kongerne i os« »Det blev netop så sjovt, fordi jeg dedikerede mig fuldstændigt til det. TV? Nej, hvor spændende! Og nu skulle jeg også lave radio? Det var så sjovt at prøve,« siger chefredaktøren entusiastisk. Hun fandt en lige så stor glæde i de akademiske fag, hvor underviserne virkeligt sørgede for at fange hendes interesse. »Jeg var fuldstændig vild med faget ’Historie’. Dengang havde vi Niels Arne Sørensen, som tit blev mødt med applaus efter sine undervisningstimer. Og jeg synes selv, jeg Pionertanker og journalistdrømmeri var en spade til ’Økonomi’, men siden SDU Lea Korsgaard har altid gerne villet fortælle havde sørget for, at vi havde en førende historier. Men drømmen om at blive journalvelfærdsøkonomer som underviser, så blev ist kom først forholdsvist sent. det bare alligevel fedt. Vi blev forkælet. Der »Nærmest var ambitioner på siden jeg skrev vores vegne,« min allerførste Jeg havde en glubsk, nærm- fortæller Lea Korsstil i 1.klasse, har og tilføjer est grådig appetit til at skulle gaard jeg vidst, at jeg med det samme: lære journlistfaget. ville skrive. Når »Der blev talt til jeg skriver, er jeg kongerne i os. Og allermest mig selv. Men jeg troede i mange når man bliver talt til som en konge, så rankår, at jeg hørte til i litteraturens verden,« er man ryggen. Vi gjorde os umage. Og det fortæller hun. skabte en elektricitet i luften.« Derfor startede hun i 00’ernes begyndelse på litteraturhistorie i Aarhus. Der gik dog En åbenbaring i Bogense ikke lang tid, før hun fandt studiet kedeligt. Når hun husker tilbage på sin studietid, begy»Nå, det skulle jeg så ikke. Så hævede jeg nder minderne stille og roligt at bruse frem. blikket: Hvordan kunne jeg så fortælle vigtige Hun husker, hvordan hun blev helt historier om verden? Og der lå journalistikken så snublende tæt på.« Lea Korsgaard søgte året efter ind på journalistuddannelser både i Aarhus og i Odense. Men hun havde én favorit. »Uddannelsen var så ny på Syddansk Universitet. Det tiltalte mig med den her pionerånd og den grandiose og fantastiske ambition om at lave Europas bedste og dygtigste journalister. Her startede min journalistdrøm for alvor,« husker hun fra dengang.

“

Forventning om, at alt ville være sjovt Hun elskede idéen med, at det journalistiske håndværk blev mixet up med akademiske fag og en masse baggrundsviden. »Skriften er ikke uafhængig af det indhold, du putter i den. Din viden er dybt, dybt forbundet med den historie, du arbejder på,« fik hun fortalt, da hun startede, og det holder hun ved i dag. Hun gik ikke ind til uddannelsen med Leas råd til de nye journaliststuderende: Tag imod jeres uddannelse som en gave. Det er den fedeste uddannelse, man kan forestille sig. Arbejd hårdt i de 3½ år, I er i gang, for der ligger en stor belønning for enden af arbejdet. Og det er at blive pissegod til noget. Når man så er blevet pissegod til noget, så er man for alvor fri.

Foto: Søren Rønholt.

»blown away« af sin RUS-tur og dens mange fede aktiviteter. Hun husker, hvordan de racede rundt i nogle små, rødvinsfarvede Citroën’er med deres kameraudstyr for at lave TV. Og hun glemmer aldrig, hvordan hun første gang bemærkede, at journalistikken kunne gøre en forskel. Det skete, da Lea Korsgaard og nogle studiekammerater besøgte en lokalredaktion i Bogense på Nordfyn. »Vi skulle blandt andet dække kommunalvalget, og folk i Bogense syntes, det var fedt, at vi kom forbi og viste en stor interesse i deres by. Politikere såvel som indbyggere. Det er noget, de fleste uddannelser først har på deres kandidatgrad, men her blev vi tidligt kastet ud i en situation, hvor vores fag rent faktisk gør en forskel. Det var en vild oplevelse,« genkalder hun. Journalistikken til debat Og nu kommer vi tilbage til hendes ulmende interesse. For i løbet af studietiden og journalistmiljøet, som Lea Korsgaard færdedes i, begyndte snakken omkring, hvad journalistikken ellers kunne være, at gå på tværs af håndværksfagene, hendes andre fag og det sociale liv. »Da jeg selv var chefredaktør på Lixen i sin tid, lavede vi en udgave med et slags oprør mod nyhedskriterierne. Vi satte dem til diskussion. Hvorfor behøvede ’konflikt’ at være en del af kriterierne? Kunne de ikke se anderledes ud?« spørger hun. Spørgsmål, hun senere har stillet en del af og stadig stiller i nutidens mediediskussioner. Her ser hun en klar parallel fra hendes tid på studiet til den Lea Korsgaard, vi kender i dag. »Der er en meget lige linje fra dén udgave af Lixen til det arbejde, jeg laver nu. Jeg blev stimuleret på min nysgerrighed. Vi snakkede

Foto: Søren Rønholt.

15-ÅRS-JUBILÆUM

I 2002 var Lea Korsgaard selv chefredaktør for denne avis: Lixen. Derfor markerer året anno 2017 det femtende år efter hendes tid på avisen. Lixen-redaktionen ømsker hende tillykke med jubilæet!

ikke kun om, hvordan journalistikken så ud, men også hvordan den kunne se ud. Og jeg er stadig meget nysgerrig den dag i dag.«

BRANCHEN

En pris for Sine historier Hvordan føles det at vinde en journalistisk pris for sit bachelorprojekt? Det oplevede Sine Skott tilbage i 2015, da hun som journalist fra Syddansk Universitet fik tildelt Werther-prisen. Af Mikkel Hamann Jensen

»M

in telefon ringede en sen aften, da jeg var underviser på Rønde Højskole. De havde enstemmigt valgt, at jeg skulle have prisen. What! Jeg ringede rundt. Først til min kæreste, som ikke tog telefonen. Så til min mor, som ikke tog telefonen. Ingen tog telefonen med det samme. Det endte med, at jeg gik ud af mit værelse og bare krammede alle, jeg mødte.« Et par måneder forinden havde Sine Skott lavet den sidste redigering på sit bachelorprojekt, som TV 2/FYN sendte på de fynske skærme i foråret 2015. En serie af tv-indslag kaldet ’De Tabte Ældre’, hvor hun belyste, at ældre mennesker i Danmark var de mest selvmordstruede. I august fik hun så at vide, at hun havde vundet Werther-prisen for sit projekt, der ligeledes afsluttede hendes tid som journaliststuderende på Syddansk Universitet. Ville ændre verden »En pris havde jeg ikke regnet med, da jeg startede på projektet,« siger Sine Skott. »Men jeg synes, historien om selvmordstruede ældre var vigtig at fortælle. Og det var den.«

Center for Selvmordsforskning fandt den lige så vigtig. Organisationen uddeler hvert år Werther-prisen til en mediearbejder, som etisk og oplysende tydeliggør en selvmordsproblematik til offentligheden. Og i 2015 var den person Sine Skott. Den nordjyske kvinde fortæller, at hun netop blev journalist med tankerne om at berette om samfundsmæssige problemer. »Da jeg gik i 3.g, fortalte min samfundsfagslærer, at hvis jeg skulle ændre verden, så skulle jeg blive journalist. I mit sabbatår tog jeg så på højskole for at finde ud af, om det var noget for mig. Og der opstod min glæde og passion for journalistfaget og dét at fortælle historier,« tænker hun tilbage. Sines journalisthylde Dengang i 2011 valgte hun Rønde Højskole, hvor hun senere hen er kommet tilbage som midlertidig underviser. Samme år startede hun på Syddansk Universitet, hvor hun nød forskelligheden blandt de journaliststuderende. Og da hun havde færdiggjort sin bachelor efter to år hos TV 2/FYN, kunne hun kalde sig

Sine Skott med blomster og pris, omgivet af familie og venner. Foto: Privatfoto.. prisvindende journalist. »Det var en masse glæde den tid. Omkring dagen for prisoverrækkelsen havde jeg lige fået tilbudt en fast stilling hos DR som digital redaktør og -udvikler. Jeg havde fundet mig ordentligt tilrette på Fyn, og nu havde jeg også vundet en journalistisk pris, « fortæller Sine Skott og tilføjer smilende: »Livet faldt virkelig på plads. Jeg var sikker på, at det her var min rette hylde.«

Sines råd til journaliststuderende: Få så mange erfaringer inden for digital journalistik og elektroniske medier som muligt. Og få en masse sociale oplevelser i studietiden. Giv et godt førstehåndsindtryk. Det danner journalistkontakter, og fællesoplevelserne er guld værd. Men husk at møde op til timerne! Og vigtigst af alt: Ro på, stress ikke. Vær på studiet, når I er på studiet.

Nyhedssafari Mens I russere forhåbentlig har holdt sommerferie og slappet af, har vi her hos Lixen holdt lidt øje med de danske medier for jer. Med nyhedssafarien holder vi jer opdateret på, hvad der er sket i mediejunglen over sommeren, så I kan snakke med ved kaffemaskinen. Af Simon Taarnskov Aabech Nyt medie til kvinder Danske kvinder har fået et nyt medie. Vice står bag det nye medie Broadly, der gik i luften mandag den 20. august. Mediet har fokus på problemstillinger samt vigtige emner for kvinder og LGBTQ-personer, meddeler Vice. I forvejen har mediet allerede etableret sig i blandt andet USA, England og Frankrig, og nu har det altså også meldt sin ankomst i Danmark.

Falske pressekort i omløb Dansk Journalistforbund har opdaget, at der bliver solgt falske pressekort på »the dark web«. Prisen svarer til omtrent 1000 kroner, og man skal blot sende sit pasfoto, fødselsdato, underskrift og navn. De vil nu samarbejde med politiet om at finde de skyldige.

1. pladsen går til Tyrkiet Tyrkiske journalister har det ekstremt svært i disse måneder. Efter et mislykket militærkup mod Præsident Erdogan den 15. juli 2016, har præsidenten fået anholdt mellem 150-160 tyrkiske journalister. Han mener nemlig, at journalisterne og medierne støtter terrorgrupper. Tyrkiet har dermed det højeste antal af anholdte journalister i verden netop nu.

Fotografer fyres Det er svært at finde en person i Danmark, der ikke har en smartphone med et kvalitetskamera, og det kan Jysk-Fynske Mediers fotografer mærke. Jysk-Fynske Medier meddelte nemlig i august, at de skal spare 5 millioner kroner på fotografer, hvilket vil medføre en række fyringer. En skam for professionelle fotografer, der allerede i januar kunne se en tendens, da alle faste fotografer hos BTMX blev fyret.

Violence between gang-members escalates Danske nyheder på engelsk? Det lyder måske lidt mærkeligt, men det er ambitionerne for JP/Politikens Hus. Medietrends.dk meddeler at mediekoncernen ser et stort potentiale i deres artikler, der sagtens kan måle sig med det internationale niveau i engelsksproget journalistik.

Illustration: Caroline Bjelke.

Vend dig til at høre ordet DAB+ Når du tænder for din radio den 1. oktober i år, får du måske lidt svært ved at vælge, hvilket program du skal høre. Der kommer nemlig 18 nye landsdækkende radiokanaler i din æter. Det digitale radioformat DAB udvides til DAB+, hvor udbyderen er den svenskejede virksomhed Teracom. Intet er kommet ud endnu om hvem der overtager kanalrettighederne, men ifølge Teracom er interessen stor.

Kommunikation overhaler journalistik En opgørelse for Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at der i 2017 er blevet optaget tre gange så mange kommunikationsstuderende som journaliststuderende. Siden 2013 er antallet af personer, der har søgt ind på journalistuddannelsen faldet med ca. 400, hvilket vil sige, at der i år har været 2511 ansøgere og i alt er der optaget 473 på de danske journalistuddannelser. På de danske kommunikationsuddannelser er der optaget ca. 1800 studerende, hvilket er næsten 400 personer mere end i 2007.

6 FOKUSSET

SEPTEMBER

#MitOdense – lige til Instagram

Du skal selvfølgelig vise dine venner, bekendte, bollevenner og din familie, at du hygger dig gevaldigt på Fyn. I hvert fald, at du hygger dig ifølge de sociale medier. Så her er den obligatoriske guide til de populæreste steder i Odense og Fyn generelt. Men også nogle alternativer. Af Alexander Berg Jensen

Det Blå Hus: VIGGO’S, Ølhunden og Anden

Det mest sagnomspundne værtshus i Odense. Indenfor ved de brune vægge, lyden af Gasolin’, tågen af cigaretrøg og raslende terninger, ser man en himmel af stjerner; Dato-krus. Mange epos og episke anekdoter stammer fra dette legendariske, mystiske værtshus, hvor du har mulighed for at marinere hjernen i Albani-fadøl. Et uhøjtideligt forum, hvor man kan udfordre sig selv med konceptet ’dato’. Meget simpelt, handler det om, at du skal drikke 10 iskolde ganefryd i løbet af en aften, UDEN at gå kold. Lyder nemt for den trænede humleridder, men undervurdér aldrig 10 kælderkolde fadbamsers magt. Du får dit eget krus og den 11. øl gratis, hvis du gennemfører, også er dine hæmninger sat på hylden og dit genfærd er klar til at gøre resten af bylivet i Odense usikkert. GODT RÅD: Tag ned på Anden efter din dato. Der må danses på bordene og der spilles Dansk Top til du langsomt forvandles til Johnny Reimar.

Colorbar

Har du en promille på ’fy for Satan’, ingen skam i livet og bare gerne vil have det ekstraordinært åndssvagt, så er Colorbar the place to be. Her kan du nemlig synge karaoke! Yes! Lige, hvad man har brug for – især efter to kasser øl, tre flasker vin og lidt tequila, så skal man have chancen for at erobre scenen og synge højlydt med på Himmelhunden eller Robbie Williams.

Papas Papbar

Brætspilscafé! What’s not to like? Tag dine nye, nice medstuderende med, bryd isen med Det Dårlige Selskab, udfordre din paratviden (du er jo journaliststuderende) i noget quiz eller find ud af, hvem der er lige så nørdet som dig og find et spil, der tager en menneskealder at gennemføre. Hyggen er i en galakse for sig, og et brætspil kan nydes med en lækker tår bønne, bryg og en bid nachos.

16 4 1

8 9 5 15 18 13 12

14 19

7 2 3 10

Pub-crawl med 920’eren

Dét her er originalt! Besøg provinserne med busruten 920. Ruten strækker sig over Kerteminde, Ringe, Nyborg og Faaborg. Turen er ét stort peak, hvor du besøger Den Røde Pimpernel, Kontoret, Bæveren og Chr. 2.’s pub på vejen. Glamourøst og eksklusivt. Bestiller du vodka-cola på Kontoret får du skænket en fadøl med sidevogn. Husk madpakke.

1. Det Blå Hus 2. Colorbar 3. Papas Papbar 4. Den Smagløse 5. Chr. Firtal 6. Carlsens Kvarter 7. Bodegaen 8. The Tipsy Toad 9. L.A Bar 10. Aya 11. Blomsten & Bien 12. Heidis 13. Old Irish 14. LAMBDA 15. A-bar 16. Bar Tapas 17. Storms Pak-hus* 18. Rosticceria** 19. Mammas

Den Smagløse

Det ligner et sted, der er taget direkte fra Berlin. Et hipster-paradis vil nogen kalde det – og det skal absolut ikke lyde negativt! Tilbagelænet stemning med et vintage møblement og generelt et retro udseende. Også lidt obskurt udseende, men meget fedt. Musikken er langt fra Lågsus på P3 og tættere på Musiktjenesten på P6 BEAT, hvilket er yderst tilfredsstillende, hvis du har smag for det alternative og lidt mere indie. Tag ned og chill, smæk benene op og nyd en fad, lidt spirituosa eller noget delicious kaffe. NB: Perfekt sted at læse sit journalistpensum!

Hvad med os øl-connaisseurer? Hvis du mener, du har råd og har lyst til noget andet end Faktas Finest, også kaldet Dansk Pilsner, så er der to værtshuse, som bør nævnes: Christian Firtal og Carlsens Kvarter. Førstenævnte ligger i Vintapperstræde – hvor der også er andre steder at male byen rød, heriblandt Old Irish, The Tipsy Toad og L.A Bar – og Carlslund ligger lidt hinsides centrum. Men fællesnævneren for dem begge, er, at folket bag baren ved alt – alt! – om de gyldne dråber og kan tilbyde noget andet end den sædvanlige Albani Odense Classic. Også er hyggen af helt andre dimensioner!

ALLE journalister elsker pub-quizzer

Selvfølgelig spørger du, din forbandede journalist. Der er rigeligt, blandt andet på Bodegaen (hvor der er pisse-hyggeligt og mulighed for at slå søm i en træstamme!), The Tipsy Toad, L.A Bar og Den Smagløse. Gå nu ud og imponér dine nye medstuderende med din ih åh så store viden om alt.

*Odense Havn **Den ene af tre

Og diskoteker?

Oh yes. Skal du svinge træbenet til den lyse morgen og evt. finde dig en mage. Eller bare varme op til en pizza-slice, så er der selvfølgelig masser af disko-dasko – jeg remser op: Aya, Blomsten & Bien, Heidis, L.A Bar, Old Irish (2. sal), LAMBDA (som eneste LGBTQ-bar i byen), Australian Bar alias A-bar og en håndfuld diskoteker, jeg med sikkerhed har glemt.

Drikker I kun i Odense?

Tæt på. Men selvfølgelig er der et uendeligt valg af yderst fortryllende spisesteder, så mange, at du bliver så sulten af at læse om det, at du sikkert er i gang med at spise avisen her. Hvor starter vi? Bar Tapas: Du kender running sushi? Hvis du er fra Sønderjylland, så forstil dig et kaffebord, der kører rundt på et samlebånd, hvor man frit kan tage, hvad der kommer trillende. Byt kage ud med det spanske tapas-bord og du får: running tapas! Dét er ligeså genialt, som det lyder. Storms Pakhus: Street Food. Odenses helt eget madmekka. Mad og drikke med et fynsk tvist. Og helt eksklusivt, bliver I blandt de absolut første, som kommer til at opleve stedet, for det starter stort set på samme tid, som jeres studiestart. Sublimt! Rosticceria og Mammas: Der er tale om ægte, italiensk mad. Det. Smager. Himmelsk. Ingen yderligere beskrivelse er nødvendig. Tag derhen i starten af måneden, når du tror, at du har masser af penge. … Og mange andre steder: Gå på opdagelse! Der er så mange steder, der kan gøre noget ved din sult, når du tænker, at du liiiige vil have noget andet end rugbrød og nudler – selvfølgelig i selskab med dine nye studiekammerater!

FOKUSSET

NU er du på Fyn!

Nå, din københavnersnude, synne’jy’, jantelovs-nordjyde, eller hvor du nu ellers kommer fra, din bornholmer. Du studerer Journalistik på Fyn nu, så her får du en lille katekismus, der lærer dig at befærde sig i det fynske rige. Af Alexander Berg Jensen

H.C Andersen er fra Odense… Og det skal ikke gå ubemærket hen!

Du kan lige så godt vænne dig til det. Synet af H.C Andersen er overalt. Den verdensberømte forfatter er med sine udødelige eventyrer blevet en lokal og urørlig klenodie. Med en oversættelse til 160(!) forskellige skriftsprog, skriver det ham ind i historiebøgerne som en af de absolut største forfattere… i verden! H.C Andersen Festival, H.C Andersen Marathon, H.C Andersen Julemarked... You name it. Han poserer desuden i mange af Odenses lyskryds! Og tror man, at Odenses musikfestival, Tinderbox, er fredet, ja, så gættede du rigtigt: H.C Andersen-reference.

Til det musikalske hjerte

Der er rig mulighed for at få forkælet hele kroppens sanseapparat, stimuleret øregangene og udfyldt dine koncert-kvoter i Odense. Magasinet og Posten skal nok kredse om din trang til at få set live-musik fra tid til anden. Og nåh ja, så er der hver sommer en odenseansk pendant til Northside, dog med knivspids mere folkelig appel, og der er selvfølgelig tale om Tinderbox, som har sin plads ude i Tusindårsskoven.

Deal with it, odenseanerne er håbløst tosset med ham.

Ikke nok med dét, er der også mulighed for at opleve en unik festival ved Egeskovs idylliske omgivelser; Heartland Festival.

Trods, at H.C Andersen ikke var særlig vild med Odense, kan Odense ikke få nok af ham.

Det udtales brånnsviger

Illustration: Caroline Bjelke

Forstå det fynske lingo:

Sule: Der er ikke nogen sproglig-logisk forklaring på, hvorfor det hedder ’at sule’, når en stakkel får smurt sne i ansigtet, men det hedder det bare. Fat det. Ikke en ’vasker’. Det lyder bare klamt. Brånner: Ja, det er brunsviger. En ’runder med brånner’ er et rundstykke og et stykke brunsviger klappet sammen. Det smager guddommeligt. Smag det før din underbo, som også kommer fra udlandet (læs: Sjælland, Bornholm, Jylland og Lolland). Mølle: Numse, bagdel, røv, ladeport, pariser-popo… Ja, det er næsten for meget, men mølle er et fynsk synonym for dén bagende, du squat’er hver tirsdag. Flaa’ a’er og blø’ d’er: En helt unik karakteristika ved den fynske dialekt (uden at gå helt i dybden, den skal I nok få med Lektor Blom senere), er de bløde d’er og de flade a’er. ”En go’ kop kaf’ mæ’ en bette snaps til.”

Fra Ørestad til Odense City eg er tilflytter fra København. Ny i byen, sendt lige lukt fra Djævleøen. Det er der i øvrigt mange, som er på journalistuddannelsen og heldigvis for det. Det skaber bare en anderledes stemning på studiet, som, jeg bilder mig selv ind, ikke findes på andre studier. Mange af os kommer langvejs fra og har derfor den samme fælles interesse (ud over journalistikken): At skabe et liv i Odense og at få en flok nye venner, som man kan slæbe med i Nedenunder (SDU’s billige fredagsbar, red.) til en iskold Albani og en snak om dybe ting i livet. Da jeg pakkede 21 år og min sjællandske dialekt ned i 10 flyttekasser fra Silvan og kørte over Storebælt i hård sidevind, var jeg totalt uvidende om de uskrevne regler, som man hurtigt lærer som tilflytter til Odense. Disse regler kan måske hjælpe de nye tilflyttere lidt på vej: 1. Man drikker Albani. Ikke Tuborg eller Carlsberg. Det er nemlig københavner-øl. Også selvom de drikker det i Jylland, i SKAM og i resten af verden. 2. Pølsemix er ikke kun noget, som man får på Flyvergrillen. Det er åbenbart heller ikke noget, man kun spiser, når man har tømmermænd. 3. Fyn er fin. Det lærer man hurtigt. Både fordi fynboerne fortæller dig det, men også fordi det er rigtigt.

Huskeregel: Jo mere snask, desto bedre et stykke brånner har du fået!

Lille beretning fra pendlerland Af Annemette Mikkelsen

Af Julie Almann Larsen

Hvis der er én ting, som kan give en fynbo indre blødninger, er det, når brunsviger udtales med tyk Fredensborg’sk dialekt i form af det (horrible) fonetiske dobbelt-u. Forskellige kilder peger på, at brunsvigeren ikke stammer fra Det Fynske Imperium, dog har fynboerne adopteret den som sin helt unikke egnsret. Og for at det ikke skal være løgn, har den snaskede kage fået sin egen mærkedag; Brunsvigerens Dag, et initiativ af P4 Fyn. Blandt brunsviger-ambassadørerne er kokken Claus Holm og retsordfører for Socialdemokratiet, Trine Bramsen.

Med disse tre regler i baghovedet kan man ikke gå helt galt i Odense. Jeg har som tilflytter også oplevet Odense som de studerendes by, hvis jeg sammenligner byen med København. Der er mange fine muligheder for studerende som for eksempel Studenterhuset, og man har som studerende bedre muligheder for at sætte sit præg på Odense, nok fordi det er en forholdsvis overskuelig by. Jeg er hurtigt blevet glad for at bo i Odense. Selvom jeg savner København og Københavns organiserede kaos og alle de 42 lyskryds på Amagerbrogade, så kan Odense alligevel noget helt andet. Når man først sidder på Medietorvet på en obligatorisk, ukomfortabel plastikstol og får at vide, at man skal være nysgerrig og undre sig over alt i verden som journalist, og når man indser, at man faktisk er utroligt lykkelig og privilegeret, fordi man har sneget sig ind gennem synåleøjet på den fedeste og sjoveste uddannelse – så er tilflytterlivet meget tilfredsstillende og bestemt det hele værd.

Foto: Lixen-arkiv.

vækkeuret ringer “er Når kvart i urimelig, og man tvunget til at slæbe sit

tunge korpus hele vejen ned til banegården, mens ens poser under øjnene føles tungere end dem, man bærer hjem fra Netto. Hvilke fordele er der ved pendlerlivet? Jeg har muligheden for at være tæt på mine Aarhus-venner. Mit Aarhus-liv. Og ikke mindst bo med min Aarhus-kæreste. Ja, jeg ved det – Aarhus, Aarhus og Aarhus. Men det er nu et dejligt sted at bo! Jeg kan svinge forbi Taste Mí og få den sprødeste Bánh Mí, og fem skridt senere være hjemme. Jeg kan slide bunden af mine Vans på Øst for Paradis’ dansegulv. Og ikke mindst få den bedste kaffe på Street Coffee. At være tæt på familie og gamle venner. Hurra for det! Hvilke ulemper er der ved pendlerlivet? Når ens vækkeur ringer kvart i urimelig, og man er tvunget til at slæbe sit tunge korpus hele vejen ned til banegården, mens ens poser under øjnene føles tungere end dem, man bærer hjem fra Netto. Eller efter man har danset flere timer i Odenses natteliv, og man lige med nød og næppe nåede morgentoget hjem.

Transporttiden er selvfølgelig også en ulempe, man ikke kommer udenom. Den er bare en del af pendler-pakken i pendlerland. Et råd til en kommende pendler Overvej det nøje. Det er trods alt lang tid, man skal bruge på transport. Timer som godt kan være lange. MEN generelt har det fungeret godt for mig, at jeg alligevel (trods den ekstra transporttid) har valgt at prioritere mit sociale liv på studiet. Generelt er det bare sjovt at have nogle gode amigos her. Nogle, man kan splitte en chokoladekage med i pausen eller en Gin&Tonic en fredag aften. Det er dog selvfølgelig forskelligt fra person til person, hvor meget socialt man har behov for. Men mine ekstra ture med DSB har været det værd for mig.

Foto: Privatfoto.

SEPTEMBER

STUDIET KaJO

Signe Skov Henningsen, formand Hvem er du? Jeg er journaliststuderende, som har taget de første fire semestre, og lige nu har jeg orlov, inden jeg skal søge praktik igen til efteråret. Jeg arbejder inde på Politikens Forlag, og derudover synes jeg, det er pisse fedt at nørde med vedtægter og høre Burhan G. Hvad er KaJO? Kredsen af Journaliststuderende i Odense (KaJO) er både en fagforening, men vi er også en form for studenterforening, da vi er en underafdeling af Journalistforbundet, der er hardcore fagforening, men vi fungerer også lidt som en studenterforening for de mange journaliststuderende på Syddansk (Universitet red.) Hvad er din rolle i KaJO? Jeg er lige nu formand, og det betyder, at jeg skal holde styr på tropperne, altså vores bestyrelsesmedlemmer. Jeg skal også lytte til vores andre medlemmer og gøre alt, hvad jeg kan, for at repræsentere vores medlemmers interesser overfor Danske Mediestuderende, som er vores samarbejdspartner, men altså også overfor studieledelsen og overfor Dansk Journalistforbund (DJ).

Hvad kan KaJO gøre for de nye studerende? Af sociale ting arrangerer vi tirsdagsoplæg, hvor de studerende får mulighed for at høre oplæg af folk fra branchen. Vi arrangerer også generalforsamlinger, hvor vi holder fest bagefter, så vi prøver at skabe nogle rammer, hvor man kan være sammen nede på medietorvet og derved styrke fællesskabet, for det kommer alle til gode, når vi kommer ud i branchen. I mere fagforeningsmæssigt regi kan vi give støtte til studieture, og i vores samarbejde med Dansk Journalistforbund kan vi tilbyde en masse vejledning i forhold til lønforhandling, salg af opgave, stress og så videre. Derudover er vi selvfølgelig med til at forhandle overenskomster, kæmpe imod gratis arbejde og sikre gode vilkår i mediebranchen for de journaliststuderende. Har et aktivt engagement i KaJO ikke udelukkende det formål at skabe et mere bombastisk CV? Jo, det er da pænt at have på sit CV, men dét at være aktiv i bestyrelsen giver jo også et netværk, især blandt de andre journaliststuderende i landet. Man får også en masse erfaring, som man kan bruge i fremtiden, og så er det jo også en mulighed for at få sin stemme hørt. For nogle trækker det sociale rigtig meget, og andre har meldt sig ind på grund af muligheden for at ændre

Signe Skov på aftenen, hvor hun blev udnævnt som formand for KaJO. Foto: Matthias Grandjean.

noget. Der kan være mange grunde til at gøre det, og ingen grund er mest rigtig. Jeg tror dog, at hvis man kun går ind i KaJO for at få det på CV’et, så begynder man hurtigt at kede sig. Det er jo et arbejde. Fagforeningsarbejde kan for nogen måske lyde lidt tørt og kedeligt – er det tilfældet? Nej, det synes jeg ikke. Hvis man virkelig synes, at det at man engagerer sig i sit studie

er mega kedeligt, ja, så er det ikke fedt at sidde i bestyrelsen, men hvis man godt kan lide at lave events, så er det sjovt at sidde i bestyrelsen. Og hvis man gerne vil snuse lidt til mediebranchen på en anden måde, end vi gør gennem studiet, så kan det gøres gennem KaJO. Jeg husker ikke, vi har haft nogen bestyrelsesmedlemmer, der ikke synes, det var fedt at være til møderne.

Den faglige vejleder Jesper Nyholm Poulsen, den nye faglige vejleder ved Center for Journalistik Hvem er du? Mit navn er Jesper, jeg er 24 år, og jeg studerer samfundsfag med sidefag i Idræt og sundhed. Jeg er vild med alt form for sport, men især vandsport. Derudover er jeg, hvad man vil kalde en passioneret musiker, der lytter ekstremt meget til både jazz, modern folk music og funk.

Foto: Privatfoto.

Hvad er en faglig vejleders rolle? Min rolle er at hjælpe. Det kan både være med praktiske og faglige spørgsmål om studiet, men også personlige problemstillinger. Her er jeg en neutral person, som jo selvfølgelig har tavshedspligt, hvis man har behov for at lette hjertet. Officielt vil man kalde mig det administrative link med den enkelte studerende og selve administrationen.

Hvordan kan du varetage at vejlede de journaliststuderende, når du ikke selv studerer journalistik? Journalistik er under det samme institut som samfundsfag, og mange problemstillinger er universelle for de studerende, så derfor skulle det ikke være noget problem. Desuden har jeg sat mig godt ind i tingene, og hvis jeg ikke kender svaret på et spørgsmål om et helt specifikt eksamensforhold eller klagemuligheder, så finder jeg det selvfølgelig. Hvad er de typiske spørgsmål, du får fra de studerende? Min generelle opfattelse er, at der ikke er én type spørgsmål, som går igen. De studerende, jeg bliver kontaktet af, er vidt forskellige steder henne i deres uddannelse, og har derved også forskellige spørgsmål. Hvis jeg dog skulle nævne et typisk spørgsmål, så er det nok ansøgninger til studienævnet, som de studerende gerne vil have hjælp til.

Studienævnet Christina Yoon Petersen, studierepræsentant

Hvem er du? Jeg er uddannet revisor og arbejder som regnskabschef på deltid ved siden af journaliststudiet. Derudover skriver jeg debatindlæg, er politisk aktiv, og så har jeg et studiejob hos Peter Bro, centerleder ved Center for Journalistik. Hvad er Studienævnet? Studienævnet er stedet, hvor undervisere og studerende godkender dispensationsansøgninger, ser på læseplaner og drøfter faglige udfordringer i underudvalg.

Foto: Privatfoto. Hvad kan de journaliststuderende så bruge dig og Studienævnet til? Jeg vil meget gerne i kontakt med de nye studerende, da fagene ikke nødvendigvis har det samme indhold fra år til år. Det er derfor vigtigt at høre, hvad der kan blive bedre til næste år. For eksempel oplevede vi på 1. semester, at der ikke var en sammenhæng i det, vi skulle læse i håndværksfaget, og det, vi efterfølgende blev undervist i. Nu er vi selvfølgelig meget interesserede i at høre, om det bliver ført ud i praksis.

Jeg har før tænkt, at Studienævnet lyder tørt, men er det tilfældet? Meget af det er administration, så det er svært at kæmpe for enkelte sager. Det må man tage i underudvalget, som ikke har fungeret optimalt, da det er første år, at man har samlet flere studieretninger samme sted. Selve administrationen kan godt være lidt tørt. Men man får også en forståelse af, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det giver også én en mulighed for at få en større forståelse for undervisernes frustrationer, samtidig med at de kan få en forståelse for de studerendes.

Hvilken indflydelse har man egentlig som studierepræsentant? Det kan godt føles som lidt op ad bakke, så det er vigtigt at holde fast. For eksempel har jeg arbejdet meget for, at studerende på studiet skal så få dage som muligt ind på studiet, og i stedet have nogle længere undervisningsdage, så det for eksempel er nemmere at lave aftaler med kilder.

Hvad har studienævnet hidtil ført igennem, der har været til gavn for de (journalist)studerende? Både 3. semester på bacheloruddannelsen og 1. semester for kandidatuddannelsen har fået flyttet fag til samme dage, således at der kun er tre hele universitetsdage om ugen. Det er dog ikke alle semestre, hvor det kan lade sig gøre, da der er mange faktorer der spiller ind.

STUDIET

Beton TV

Morten Dahl Jørgensen, redaktør Hvem er du, og hvorfor du læser journalistik? Jeg hedder Morten. Jeg læser journalistik på SDU, fordi jeg synes det er fedt at komme ud og møde mennesker, fortælle deres historier og efterfølgende nørde med det i TV eller radioformat Hvad er Beton TV? Beton TV er SDU’s egen TVkanal. Kanalen udgiver indhold om livet som studerende. Man kan f.eks. finde indslag om medvind på cykelstien, men også indslag om mere seriøse emner såsom eksamenspres. Beton TV forsøger at henvende sig bredt, så både studerende fra biologi, journalistik og idræt finder Beton TV interessant. Hvorfor er Beton TV fedt? Fordi du kan opleve og lære nye ting om DIT universitet ved at klikke ind på Beton TV’s Facebook-side. Der kommer nye produktioner hver uge.

OSR

Hvilke muligheder giver Beton TV? Beton TV giver alle studerende mulighed for at følge med i de vigtigste begivenheder, der sker på SDU. Beton TV er til stede ved alle de store fester, Institutdysten osv. Hvilke produktioner laver I? Næsten alle TV-produktioner er velkomne. Der skal bare være en forbindelse til SDU. Det kan f.eks. handle om en studerendes hverdag eller noget om universitetet. Når det er sagt, så er vi friske på at lave alverdens mærkelige og sjove indslag. Sidder du med en drøm om at lave en blindtest af kantinens kaffe, så finder vi helt sikker ud af at lave et TV-indslag om det. Som nyansat hos Beton TV, hvad har du så af personlige målsætninger? Jeg er først startet som redaktør her fra 1. august, men som ny har jeg en masse idéer og målsætninger. Den vigtigste er, at udbrede Beton TV. I skrivende stund er der kun 2260 personer, der følger Beton TV på Facebook, og kun 45 på Instagram. Så gå ind og følg Beton TV på både Facebook og Instagram.

Laura Bruun Hansen, vært Hvem er du, og hvorfor læser du journalistik? Jeg hedder Laura Bruun Hansen, og jeg er 22 år gammel. Jeg læser journalistik, fordi fremtiden forhåbentligt bringer et job, hvor ikke én dag er den samme. Foto: Privatfoto. Hvordan kan en ny studerende engagere sig på Beton TV? Vi håber, at mange af de nye studerende kunne tænke sig at prøve kræfter med Beton TV. Hvis du har en idé, så hiv blot fat i Anni Møllemand (3. semester) eller jeg. Så hjælper vi jer med kameraer, introduktion til klippeprogrammer og sparring.

RUST

gerne

Foto: Steffen Berg Klenow. Hvad er Rust? Rust er de studerendes magasin. Rust kan samle de forskellige studier på SDU. Vi skaber en basis for hvad der er værd at vide som studerende. Det er dét, vi forsøger at finde frem til. Vi får masser af mails fra forskellige råd og organisationer, der er i gang med forskningsprojekter eller andet innovativt. Dem skriver vi om - ellers generelt om livet som studerende. Vi vil gerne have folks fokus væk fra de tunge bøger og det, der sker internt på folks eget studie. Vi vil

give de studerende en stemme. Det er vi fire faste skribenter, en grafiker, en fotograf og en korrekturlæser, der arbejder på. Hvordan arbejder i på Rust? Vi mødes en gang om måneden i redaktionen. Her diskuterer vi de mails, vi har modtaget, og finder ud af, hvad der er relevant for os at skrive om. Er det noget, de studerende generelt vil høre om? Er der journalistisk værdi i det givne emne? Til hvert blad skriver man i gennemsnit tre artikler.

Hvad er OSR? OSR er en radiostation for de studerende. Programmerne spænder vidt, og der er plads til både seriøse- og satireprogrammer. Hvad handler dit program om? HÅNDEN I KUMMEN er OSR’s skarpeste program. Line Guldager Hansen (3. semester) og jeg laver programmet, der deler sjove, spøjse og ikke mindst sande historier. Vi stikker hånden i mediekummen og fisker råd op om forstoppelsen på toilettet, forstoppelsen i forholdet eller forstoppelsen i et hvidt hus i USA. Vi vil gerne få vores lyttere til at grine. Er der grænser hos OSR? Leger man med tanken om et program på OSR, skal idéen først pitches for radioens redaktion. Skiller programmet sig ud? Vores idé blev hurtigt solgt. Om det var, fordi vi var to piger, der ville snakke om lort og forstoppelse, eller fordi vi havde skidegode radiostemmer, fortalte redaktionen os aldrig.

Anni Møllemand, chefredaktør Hvem er du, og hvorfor læser du journalistik? Jeg hedder Anni. Jeg læser journalistik, fordi jeg gerne vil fortælle historier, og jeg vil gerne bruge journalistikken til at nå ud til nogle mennesker, der ikke selv ville kunne få fortalt deres historier. Og fordi jeg har tiden og resurserne til at gå i dybden med nogle emner, som jeg synes er spændende, og som jeg synes, det er vigtigt at lægge vægt på.

Hvilke artikler har du skrevet for Rust? Generelt har jeg selv skrevet flere artikler om det politiske miljø for de studerende. På RUST forsøger vi aktivt at få de studerende til at interessere sig mere for studenterpolitik. Vi vil gerne have de studerende til at være mere aktive, fordi vi mener, at det er vigtigt. Uddannelsen kan blive bedre, hvis de studerende også deltager mere aktivt. Hvad skal en ny studerende gøre, hvis de gerne vil skrive for RUST? Hvis man har en god idé, skal man bare komme og fremlægge den for os. Vi kan godt lide at folk kommer på banen med forskellige indslag. De fleste bidragsydere til Rust er ofte freelancere, der har en god artikel, og dem er vi rigtigt glade for. Man er ikke bundet til at skrive for os for altid, bare fordi man har bidraget med en artikel.

Hvad er det fede med at lave radio? Man har plads til at lege og eksperimentere. Når man kommer hjem og hører udsendelsen igennem, ved man, om dagens prøvelser var gale eller geniale. Jeg kommer tit hjem og hører vores podcast igennem, mens jeg krummer tæer og griner af mig selv. Vores mission er bare at sætte lytternes lattermuskler på arbejde. Kan du se en fremtid med radio? Radioen er et fedt medie, der kan sætte et sansespil i gang, hvis man bruger de rigtige udtalelser og lydeffekter. Jeg har nydt at lege med det i forrig semester, og jeg er bestemt ikke afskrækket for at arbejde med det i fremtiden, hvis muligheden byder sig.

Foto: Privatfoto.

10 STUDIET

SEPTEMBER

Journalist.. og fodboldstjerne? Hvert forår står journalistsemestrenes absolutte højdepunkt. En dag, hvor både RUC og DMJX skal have diabolske klø på grønsværen. Hvor journalistikken bliver sat til side for øl, slagsange, øl og en god omgang fodbold. High Risk hedder eventet. Og her i 2017 kæmpede SDUkendt og FC Jourventus sig begge til en sejr. Men hvordan bliver man en del af disse sejrsvante fodboldhold - og hvorfor?

FC Jourventus

SDUkendt SDUkendt er de journaliststuderende på SDU’s kvindefodboldhold. Holdet træner ugentligt på B1913’s baner tæt ved universitetet. Amalie Sofie Olsen (3. semester) er torvholder for holdet. Lidt inspiration til at starte hos SDUkendt? Lixen har taget en snak med Mia Ostenfeld (5. semester), der var spillende træner i forårets High Risk-sejr:

Herrefodboldholdet for SDU’s journalister kaldes FC Jourventus. Holdet træner ligeledes tæt på universitetet, og holdets to trænere går under navnene Jonas Johansen og Sebastian Gloor (3. semester). Er du usikker på, om Jourventus er noget for dig? Lixen tog en snak med Søren Nørgaard (5. semester), der tog High Risk-triumfen som coach og spiller.

Hvad er fedt ved at spille fodbold med sine studiekammerater? Når man går på studiet, så går snakken meget på journalistik, og man får sjældent set hinanden på tværs af semestrene (udover til fester). Ved at være en del af SDUkendt kommer du endnu tættere på dine studiekammerater, hvilket kun gør studiemiljøet og specielt starten på studiet meget bedre.

Hvad er fedt ved at spille fodbold med sine studiekammerater? Det er helt klart sammenholdet. Der bliver skabt et godt socialt fællesskab på tværs af årgangene og i starten kan den nye årgang bruge de ”ældre”, hvis de har spørgsmål til studiet. På den lange bane bliver det en fordel for begge årgange.

Hvor god skal man være med en bold for at være med? Det vil da altid være en fordel at have spillet fodbold før, da vi går efter at vinde. Men på holdet til dette års High Risk havde vi flere, som ALDRIG havde rørt en bold før. Så alle kan være med – ligegyldigt niveau. I år havde vi opdelt os i et første- og andethold. Andetholdet spillede mod RUC i vores første High Risk-kamp, mens førsteholdet spillede mod DMJX. På den måde kommer man til at spille med dem, man er på niveau med. Vi trænede dog stadig sammen hele året inden High Risk. Hvilke tre essentielle egenskaber består en rigtig SDUkendt-spiller af? Gåpåmod, selvdisciplin og et stort vindergen.

Hvordan var det, da du som træner hævede High Risk-trofæet efter sejren over DMJX’s Ulla United? Det var megafedt at se, hvordan lidt over et halvt års forberedelse med træning, kampe og en masse planlægning forløste sig i en sejr over DMJX. Og så var det bare ekstra fedt, når man har været med til at starte det hele op fra bunden. Selvom det er ved at være nogle måneder siden den skæbnesvangre kamp, så mærker man stadig glæden i kroppen, når nogle nævner High Risk 2017.

Mia er tidligere træner og spiller for SDUkendt. Foto: SDUkendts Facebook-side.

Camilla Sofie Torsten Sørensen, midlertidig formand

Hvad er Medietorvholderne? Medietorvholderne er festudvalget på Journalistik. Det er til for, at der kan arrangeres forskellige arrangementer og fester på tværs af årgangene. På den måde kan man lære flere fra studiet bedre at kende og feste med dem, man måske ikke kender. Hvad er din rolle ved Medietorvholderne? Jeg blev selv lokket med i Medietorvholderne på rusturen sidste år. Jeg ville gerne engagere mig i noget socialt med studiet. Det er vigtigt med fester og et godt socialt miljø, så det ville jeg gerne bakke op om. Jeg har det meste af tiden været med som menigt medlem, hvor jeg blandt andet har arrangeret fester og stået i bar, men jeg prøver nu at føre depechen videre.

Hvor god skal man være med en bold for at kunne være med? Som udgangspunkt er FC Jourventus et studiehold, hvilket betyder, at der skal være plads til alle som har lyst. Alle skal nok få spilletid i løbet af sæson, men det er naturligvis en fordel, hvis man har sparket til en fodbold før. Hvilke tre essentielle egenskaber består en rigtig Jourventus-spiller af? Arbejdsomhed, ambitioner, imødekommenhed. Men også en fjerde ting: Ydmyghed.

Medietorvholderne – Hvem er du? Jeg hedder Camilla Sofie, og jeg er 23 år. Mine venner siger, at jeg er flink og rar, og så er de glade for, at jeg altid har papvin stående i skabet - måske er det derfor, de siger det.

drømt om den kamp i flere måneder. At vi ydmyger dem med 4-1 foran Danmarks bedste fans, det var fantastisk. Det er det største jeg nogensinde har oplevet og noget, jeg aldrig vil glemme! Hvis den nye årgang ikke har set filmen fra årets High Risk, så gør det!!

Hvordan var det som træner at hæve High Risk-trofæet efter sejr over DMJX’ s FC Åben Modus? Det var ubeskriveligt. Det var jo årets kamp, og ligesom resten af holdet havde jeg også

Søren er tidligere træner og spiller hos Jourventus. Foto: Jourventus’ Facebook-side.

festudvalget på Journalistik

Der har været lidt uvished omkring, hvad der skal ske med Medietorvholderne. Hvad er status? I det foregående år er der blevet gjort mest i at holde fester på universitet, hvilket krævede stor - måske for stor - indsats fra festudvalgets side. Jeg håber, at nogen fra den nye årgang har lyst til at være med til at gentænke festudvalget. Én ting er sikkert: det skal være fedt og sjovt at være med i et festudvalg. Hvorfor skal man blive en del af Medietorvholderne? Man skal blive medlem, hvis man har lyst til at bidrage med fest og gøgl på studiet. Vi kaster alle bolde i puljen og starter forfra - har man gode idéer, nye inputs eller lignende, så modtages alt med kyshånd. Og har man bare lyst til at være med til noget sjov, så er man også velkommen! Hvad har Medietorvholderne været med til at arrangere hidtil? Sidste år blev der arrangeret forskellige fester på universitetet, hvor der blandt andet var en stor udklædt beer pong-turnering. I

december var der en julefrokost i samarbejde med Jourlerevyen (årlig revy på Journalistik red.), hvor alle spiste på Medietorvet efterfulgt af revy og fest. For nogle måneder siden sluttede vi af på Old Irish og sendte årgangen over vores egen godt afsted i praktik. Er festudvalgsarbejde ikke bare sved på panden, mens de andre fester? Jeg tror til dels at det var noget af opfattelsen af Medietorvholderne sidste år, hvilket i nogle tilfælde også var rigtigt, men alligevel var det bestemt også sjovt at være med! Men det er netop derfor jeg klart vil understrege, at vi skal have et nyt festudvalg og et nyt koncept. Forhåbentlig er der nogle friske typer på den nye årgang, der har lyst til at bakke op om at have et festudvalg på Journalistik. Et festudvalg

skal altid være fedt at være en del af. Det skal være et fællesskab. Foto: Privatfoto.

STUDIET

10 hurtige til underviserne

Vi har stillet 10 spørgsmål til tre Håndværksundervisere - og én mediesprogsunderviser - på Center for Journalistik, som du med garanti ikke ville række en bævende pegefinger i luften og spørge dem om. stof tidligere, men det er den genre, jeg føler mig klart mindst hjemme i. Så det ville jeg lade andre om. Hvilken slags journalist vil du absolut ikke være? Underholdningsjournalist.

Christine Brasch Andersen Underviser i Journalistisk Håndværk 1 Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være? En hest. Den er både stærk, udholdende og elegant. Heste har fyldt meget i mit liv, men nu har jeg desværre ikke tid til at ride længere. Hvilket råd vil du give vores nye journalistspirer? Hvis I ikke allerede er flyttet til Odense, så gør det. Det sociale betyder rigtig meget for vores studie, og I vil ofte skulle lave gruppearbejde. Jeg har selv været pendler, så jeg kender betydningen.

Hvis du kun må vælge én nyhedskilde, hvilken en skulle det så være? Jeg havde en rigtig god kilde på Fyens Stiftstidende, som kom med gode tip og af og til hjalp med at frembringe nødvendig dokumentation. Jeg kan naturligvis ikke afsløre, hvem det var, men gode kilder er guld værd! Har du en særlig guilty pleasure? To faktisk. Jeg spiser mange citrusfrugter, og så elsker jeg at købe planter til mit hus. Hvilke personlighedstræk ser man typisk hos en journalist? Med nysgerrighed, vedholdenhed, ordentlighed og venlighed kommer man langt.

Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet journalist? Så havde jeg læst idræt, men jeg ved ikke, hvor uddannelsen havde ført mig hen. Hvem skulle spille dig i en film om dit liv? Jeg kunne genkende ret meget af mig selv i Birgitte Hjort Sørensens rolle i Borgen, så hun kunne være et bud. Hvilket ord bruger du for meget? Det tror jeg, andre vurderer bedst. Hvis du skulle lave underholdningsjournalistik, hvad ville du så lave? Jeg har lavet lidt underholdnings-

Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være? Jeg var meget i tvivl her, så jeg tog en test på nettet. Illustreret Videnskab siger, jeg er en giraf. Hvilket råd vil du give vores nye journalistspirer? Sug til jer på studiet. Vær nysger-

Hvad skal man vide om det digitale, når man læser journalistik? Lixen bringer her en vejledning til at minimere dine digitale frustrationer, når du rapporterer fra IRL.

Du klemmer bestemt om kuglepennen, mens de blå-lilla streger forsøger at indhente det talte ord. Tankerne løber igennem hjernebarken – “Shit”. Du er løbet tør for papir og bladrer febrilsk om på næste side i din sprit-nye kinabog. Din kilde ænser ikke noget og talestrømmen fortsætter ufortrødent, mens du forsøger at skrible videre. Måske sagde han noget vigtigt?

Ansigt-til-ansigt Du har måske allerede prøvet at stå i en lignende situation. Ellers kommer du snart til det. Hvis du anskaffer en diktafon kan du lade den om at fange, hvad din interviewperson rabler om. Alt imens kan du fokusere på at stille de helt rigtige spørgsmål og notere det vigtigste. I første omgang kan du bruge appen “Memoer” som allerede ligger på din iPhone. Har du Android? Intet problem – gå på opdagelse i Google Play. Hvis du vil se ud som en “rigtig” journalist så kan du overveje at stikke snuden forbi Elgiganten og kigge på en klassisk diktafon.

Hvis du kun må vælge én nyhedskilde, hvilken en skulle det så være? Virkeligheden. Har du en særlig guilty pleasure? En pakke snøfler skyllet ned med en liter mælk.

Hvem skulle spille dig i en film om dit liv? Inger Nilsson. Hende, der var Pippi Langstrømpe. Hvilket ord bruger du alt for meget? Jeg bander for meget. Det er grimt og unødvendigt. Jeg prøver at lade være. Hvis du skulle lave underholdningsjournalistik, hvad ville du så lave? Noget vildmarks-agtigt, fra Island, savannen eller tundraen. Gerne med giraffer. Hvilken slags journalist vil du absolut ikke være? En utroværdig journalist.

Har du en særlig guilty pleasure? Lakrids og chokolade.

Louise Kjærgaard Underviser i Journalistisk Håndværk 1

Hvilken slags journalist vil du absolut ikke være? Uhæderlig, utroværdig og ligeglad med læserne/lytterne/seerne.

Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet journalist? Dyrlæge eller psykolog.

Hvis du kun må vælge én nyhedskilde, hvilken en skulle det så være? DR.

Lixens digi-guide til DIN første historie

Af Olav Fonager

rige og arbejdsomme. Lad være med at fokusere for meget på eksaminer og karakterer. Ring til kilderne. I må ikke tro, I kan nøjes med at skrive mails og bruge nettet.

Hvilke personlighedstræk ser man typisk hos en journalist? Forhåbentlig: Nysgerrighed, mod, kritisk sans, åbenhed, empati, vedholdenhed.

“

En pakke snøfler skyllet ned med en liter mælk.

Rikke Hyldgaard Underviser i Journalistisk Håndværk 1 Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være? Giraf. Hvilket råd vil du give vores nye journalistspirer? Vær nysgerrige og modige - og få jer et liv ved siden af journalistikken, både for jeres egen og fagets skyld. Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet journalist? Jeg har ikke set mig tilbage siden første dag på Journalisthøjskolen. Hvem skulle spille dig i en film om dit liv? Tænk for én gangs skyld at være en powerfuld jazzsangerinde som Nina Simone… Men det ville harmonere virkelig dårligt med den sande historie. Hvilket ord bruger du for meget? De fleste… Hvis du skulle lave underholdningsjournalistik, hvad ville du så lave? Skrive kendisbiografier.

Skriveriet Telefonsnakken Du har lige fået et fantastisk ansigt-til-ansigt-interview i hus med din erfaringskilde, men du savner lidt ekspertviden. Men nogle gange er det lige lovligt bøvlet at mødes med professorer i Aalborg eller København. Derfor griber du telefonen, trykker på skærmen og ringer til din kilde. Men hvordan optager du samtalen? - Der findes at hav af muligheder til Android. Til iPhone er udvalget dog lidt mere skrabet, men “TapeACall Pro” er et godt bud, hvis du ikke har noget imod at smide en skilling. Ved mange optage-apps skal man sikre sig, at ens mobilabonnement har slået konference-opkald til. Så kontakt lige dit teleselskab inden du står med en professor i røret.

Hvilke personlighedstræk ser man typisk hos en journalist? Nysgerrighed, anarkisme, fortælleglæde.

Alle interviews er gennemført og skriveret banker så småt på døren. Men der mangler lige lidt baggrundsinfo. Heldigvis for dig har du som studerende adgang til netværket “Eduroam” – det virker på campus og hos Studenterhuset. Så kan du Google løs, mens kaffen løber igennem ganen. Nu kan du endelig komme i gang med at slå på computertasterne. Men hvad skal du skrive i? SDU har været flinke nok til at investere i hele Office-pakken og meget andet software. Inden du afleverer, vil du lige læse din historie igennem en sidste gang – og helst på papir. Igen kommer SDU “to the rescue” for campus er fyldt med printere, som du kan bruge dine hårdt tjente SDU$ på. Så er der kun tilbage at aflevere og fejre din første artikel som journaliststuderende.

Jonas Nygaard Blom Underviser i Mediesprog Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være? Bjergged. Hvilket råd vil du give vores nye journalistspirer? Vær jer selv. Hvad var du blevet, hvis du ikke var blevet underviser i Mediesprog? Congaspiller i et salsaband (det er ikke en joke). Hvem skulle spille dig i en film om dit liv? Jens Jacob Thycsen. Hvilket ord bruger du for meget? Nej (til mine børn). Hvilken kliché er den værste, der findes? Tænke ud af boksen. Hvilken kliché er så den bedste, der findes? Smøge ærmerne op. Hvis du kun måtte vælge én nyhedskilde, hvilken en skulle det så være? Orientering på P1. Har du en særlig guilty pleasure? Iceblend fra Baresso. Hvilke personlighedstræk ser man typisk hos en journalist? Kækhed.

12 DEBATTEN

SEPTEMBER

Zetland, iværksættere bliver I aldrig! Blandt meget succesfulde iværksættere, hører man oftest udsagnet ”pass it forward” eller ”pay it forward”. Det betyder i praksis, at hvad man har fået på vej op til succes, skal man give videre til de næste generationer. I iværksættermiljøer er der generelt denne begejstring, hvor høj som lav hjælper hinanden og giver gode råd. Det kan mediebranchen godt lære noget af.

Af Christina Yoon Petersen Netmediet Zetland bryster sig oftest af deres ”iværksætterånd”, men ovenstående har de ganske enkelt ikke taget til sig. De tager nemlig ikke journalistpraktikanter fra SDU, selvom stifterne selv er udklækket herfra. I det hele taget, tager de ikke journalistpraktikanter, fordi lønnen for praktikanter er for høj. I stedet tager de praktikanter ind, hvor lønnen er dækket af staten i form af SU. Det er der sådan set ikke noget i vejen med, det er det hårde marked, der bestemmer. Nye journaliststuderende, som starter på SDU til september, vil de næste to år skræmmes med, at der ikke er nok praktikpladser i mediebranchen. Det er da også rigtigt, at 25 % ikke får en praktikplads til den årlige panikdag, hvor man kan søge praktikpladser. Men det skyldes flere ting. Blandt andet er der et voldsomt praktikpladssnobberi. Folk søger ganske enkelt ikke kommunikationsstillinger, og slet ikke kommunikationsstillinger i virksomheder som lyder mindre sexede. Det har den konsekvens, at organisationer, som faktisk søger praktikanter, ikke vil søge året efter, fordi de ikke fik nogen henvendelser. Til nye journaliststuderende vil jeg derfor opfordre til at søge bredere. Statistik fra Journalistforbundet viser nemlig, at kommunikationsstillinger har været stærkt stigende. Ydermere kan man sagtens gå fra en kommunikationsstilling over til et klassisk medie bagefter.

Der er mange i medieverdenen, som har haft job i kommunikationsverdenen. Eksempelvis debat- og kulturredaktør for Berlingske Anne Sophie Hermansen, der tidligere har arbejdet med kommunikation i noget så tørt som Alm. Brand og ATP. Zetland har dog en markedspointe. Hvis en virksomhed lovligt kan slippe afsted med at løndumpe, så vil den altid gøre det. Derfor bør journaliststuderende også se, om vi i KaJO og Dansk Journalistforbund kan få konverteret noget af praktiklønnen til flere praktikpladser. Men markedet har fordel. Forbrugere har nemlig også noget at skulle have sagt. Forbrugere kan nægte at købe produkter hos virksomheder, som synes løndumping er en god idé på den lange bane. Så kære studerende, lad jer ikke skræmme. I solidaritet med jer, har jeg netop opsagt mit abonnement hos Zetland, da jeg ikke vil støtte et medie, som ikke tager praktikanter. Det burde mange flere gøre. Zetland burde i stedet for se, at hvis alle 335 journaliststuderende købte et abonnement hos dem for 49,50 kroner, så ville de faktisk have til den månedlige journalistlønnen på 16.500 kr. Faktisk ville de have 82,50 kroner i overskud. Og hvis nu de 335 studerende synes, at det var så fedt et magasin, så ville deres venner, og deres venners venner også købe et abonnement. Det ville være de såkaldte dynamiske effekter i markedet.

Og hvis jeg må tillade mig at låne lidt fra Poul Nyrup Rasmussen: Uanset hvor mange anstrengelser man gør sig, set med mine øjne. Zetland, iværksættere, det bliver I aldrig. Så kære Zetland og andre nye medier, hvis I gerne vil være rigtige iværksættere, så pass it forward. Alt andet er usolidarisk. Så skal vi studerende nok prøve at få lønnen justeret, så alle – også iværksættere – kan være med til at ansætte os i praktik.

Illustration: Caroline Bjelke.

Hvad skal du bruge akademiske fag til? Den mest markante forskel på journalistuddannelsen på DMJX og på SDU er, at på SDU er vi universitetsstuderende. Det betyder, at vi på SDU, ud over det journalistiske håndværk, også bliver akademiske genier. Men hvad skal vi overhovedet bruge den lærdom til, når vi skal fortælle historier om virkeligheden? Det ved underviser i Journalistik og Samfund Arjen van Dalen. Det er vigtigt for journaliststuderende at blive undervist i for eksempel Journalistik og Samfund, fordi det lærer jer at reflektere over den journalistik, som I laver. På den ene side bliver I introduceret til konkrete forskningsresultater, som man direkte kan tilpasse i det journalistiske. På den anden side lærer I at analysere, hvordan journalistikken udvikler sig gennem tiden. Denne viden kan I bruge til at forstå, hvor journalistikken er på vej hen, og hvilket arbejde man selv vil lave i fremtiden.

Arjen Van Dalen Foto: Privatfoto.

For eksempel reflekterer vi over, hvordan man som journalist kan konkurrere med robotjournalister, og hvilket økonomisk pres

man kan være udsat for, når man arbejder som freelancer. Fordelen ved de akademiske fag er, at I bliver undervist af forskere, som selv er anerkendte eksperter på de emner, som de underviser i. Eksempelvis forsker vi undervisere på Syddansk Universitet i mediernes brug af eksperter, udvalg af cases, robotjournalistik eller populisme. Alt sammen emner, vi også underviser i. Det har den fordel, at I journaliststuderende tilegner jer den allerny- este viden om disse emner. I lærer på baggrund af den nyeste forskning, hvordan man opnår de effekter hos medie-

brugerne, som man ønsker at opnå, eller hvordan man undgår de effekter, som man gerne vil undgå. På samme måde kommer vi ind på, hvordan man dækker minoriteter, uden at der opstår stereotyper, eller hvordan man kan dække politik på en måde, så også folk, som ikke er særligt interesseret i politik, vil lære noget af det.

DEBATTEN

Det velkendte »flaskehalsproblem« »Flaskehalsproblemet,« kalder jeg tidens store udfordring på landets journalistuddannelser. For, hvis arbejdsmarkedstallene og tilbagemeldingerne fra Dansk Journalistforbund holder stik, ja, så finder hovedparten af alle nyuddannede journalister ansættelse inden for relativ kort tid efter vores sædvanligvis ganske muntre dimissionsfest er afholdt. Af Centerleder Peter Bro

Af Centerleder Peter Bro

»Flaskehalsproblemet« kalder jeg tidens udfordring på landets journalistuddannelser. Hvis arbejdsmarkedstallene og tilbagemeldingerne fra Dansk Journalistforbund holder stik, ja, så finder hovedparten af alle nyuddannede journalister ansættelse inden for relativ kort tid, efter vores sædvanligvis ganske muntre dimissionsfest er afholdt. Men hvor beskæftigelsestallene er fornuftige for tiden, så er tallene for studerende, der ikke kan finde praktikplads i første ansøgningsrunde det ikke. De senere år har mange studerende fra DMJX, RUC og også SDU måtte forlade Store Matchdag – dagen, hvor landets praktiksteder og praktikanter skal matches henover få timer – uden en kontrakt i inderlommen. Det problem har mange årsager. For det første gælder, at mange studerende kan have et mere åbent sind i forhold til, hvad der er attråværdige praktikpladser. Flere praktiksteder er holdt op med at opslå praktik-stillinger, fordi studerende fra de tre uddannelser i for ringe grad orienterer sig mod alternative medier – og særligt, hvis de holder til på matrikler langt fra landets store byer. For det andet gælder, at mange af de traditionelle medier, ikke mindst dagbladene, er

udfordret på deres indtjening disse år. Når de skærer ned i staben af faste medarbejdere, så falder antallet af praktikanter naturligt nok også disse steder. Dette fald er desværre ikke blevet opvejet af de mange nye medier, som er skudt op i medielandskabet. Det har over årene fået journaliststuderende til at lange hårdt ud efter flere af de nye medier, der ikke tager praktikanter. Et af disse medier, kan man læse i dette Lixen, har ligefrem mistet en studenterabonnent, og flere kan være på vej ud af abonnementskartoteket hos Zetland, hvis dette debatindlæg får den tiltænkte effekt blandt andre læsere af dette blad. Men spørgsmålet er, om de nye medier, som Zetland, er skurk eller helt i dansk journalistik. Jeg hælder klart til det sidste, og kald mig gerne forblændet af knalddygtige tidligere studerende, hvis evner og engagement jeg sta dig husker fra undervisningslokalerne, og hvis opstart af Zetland vi har nydt godt af på SDU i forhold til alverdens arrangementer. Men vi har mere end nogensinde brug for opfindsomme formidlere, der tør tage den nye tids teknologier i anvendelse for at skabe nye journalistiske ideologier. Alt sammen for at sikre, at vi også i fremtiden har medier, som kan ansætte færdiguddannede journalister, så vi kan holde de gode beskæftigelsestal, og i øvrigt også fortsat arbejde for at gøre verden til et bedre sted at leve. Problemet er dog, at praktiklønnen i dag er blevet så høj, at mange medieledere – også dem uden en sekscifret årsindtægt og frynsegoder til at dække alle andre behov – med rette eller urette oplever, at de ligeså godt kunne ansætte en færdiguddannet journalist som en praktikant. Hvis de skal holde udgifterne til medarbejdere op over for det journalistiske produktionsudbytte. Selv branchens mest besindige og studenter-sindede mediechefer er derfor udfordret i denne tid, og det bliver ikke lettere af, at der er mange andre medie- og kommunikationsstudier i dette land, hvis studerende ikke skal have løn, når de er i praktik. Studerende inden for områder, såsom kommunikation, medievidenskab og dansk – trives derfor i mange redaktionslokaler disse år. Mere end at pege fingre af mange af de nystartede – og økonomisk udfordrede – nye medier, som trods alt arbejder for at skabe fremtidens arbejdspladser, så handler det om, at parterne i dansk journalistik får lavet ordninger, der gør journalistpraktikanterne mere attråværdige. Dette gælder for både arbejdsgiver- og arbejdsmodtagersiden – og det gælder for os på uddannelserne. Måske skal praktikanter have støtte med

fra staten, så praktiklønningerne er mindre overvældende for nye medievirksomheder. Måske skal praktikanterne bare uddannes endnu bedre, så mediearbejdspladserne oplever, at de får endnu mere for lønmidlerne. Ja, måske skal fremtidens praktikant ikke så meget have gode lønninger som en passende bopæl nær praktikstedet og en solid dækning af leveomkostningerne. Mulighederne kan være mange, hvis vi bare tænker os om. Journaliststuderende, der netop er startet på SDU, RUC og DMJX har mindre grund til at frygte for flaskehalsproblemet. For den pukkel af praktiksøgende, som gradvist er blevet opbygget henover de sidste år, forsvinder efter alt at dømme snart. Det gør puklen blandt andet, fordi DMJX nu vil forkorte praktiklængden fra 18 til 12 måneder, så den svarer til længden på RUC og DMJX. Dertil kommer, at DMJX omlægger deres journalistuddannelse, så den minder mere om SDU´s i den forstand, at vores 12-måneders praktikperiode ligger på uddannelsens næstsidste semestre. Hos os har man kun et semester tilbage – det syvende – når man har afsluttet praktikken, hvor man tidligere på DMJX havde to semestre tilbage efter afsluttet praktik.

Vores erfaring har været, at dette ene semester letter studerendes overgang til arbejde, da de har færdighederne – og måske ikke mindst netværket – på plads efter praktikken. Når DMJX nu flytter praktikperioden betyder det også en engangsgevinst i praktiksystemet, da der vil være et semester i overgangen mellem DMJX´s to ordninger, hvor de slet ikke har nogle praktikanter. Dette overgangssemester vil der alene være studerende fra SDU og RUC – og så vil der naturligvis være nogle overliggere, som ikke fik praktiksteder den seneste gang. For nye studerende vil der med andre ord være nogle år, hvor flaskehalsproblemet næppe vil have den store betydning. Men problemet kan dukke op igen i en tid, hvor mediemarkedet gennemgår store forandringer. Derfor er der også vigtigt, at vi ikke spilder de næste gode år for landets journalistpraktikanter. Vi skal have lavet ordninger, som gør, at nye vigtige spillere i fremtidens journalistik – såsom Zetland og andre af det 21. århundredes digitalt fødte medier – fortsat kan tage et ansvar for at bidrage til ikke blot udviklingen af nutidens journalistik, men også af fremtidens journalister.

Centerleder Peter Bro. Foto: Agnete Scheel.

Hvem er Peter Bro? Peter Bro. Manden, mennesket, myten, legenden. Peter Bro er leder for Center for Journalistik på Syddansk Universitet, og har været det siden 1. april 2010. Peter Bro blev tilknyttet journalistuddannelsen på Syddansk Universitet ved dens oprettelse i 1999, hvor han var Ph.d.-studerende. Han nåede at undervise 10 årgange, og gæster med jævne mellemrum de journaliststuderendes undervisning, som gæsteforlæser. Der er kun én Peter Bro – ingen over, ingen ved siden af.

Håret sidder altid perfekt. Hvordan han gør, er og forbliver en myte. Og det er taget i betrækning, at han har overtaget lederstillingen efter en række mastodonter; Niels Krause-Kjær (som I kender fra Deadline), Troels Mylenberg og Per Knudsen. Peter Bro er yderst lidenskabelig angående journalistikkens rolle i samfundet, og er, ifølge ham selv – som navnet antyder – en ’bro’.

14 SATIREN

SEPTEMBER

Optagelsesansøgning:

Kunne I tænke jer at se den nye @PukDamsgård? Af Alexander Berg Jensen og Bækas Seref Så er jeg den rette kvinde! Mit navn er Sofie Emilie Johanne Severin Abrahamsen III. Jeg er en 21-årig cortado-connaisseur, James Joyce-dyrkende, feministisk, rå-vegansk ateist med en Pjotr Tjajkovskij’sk sans for, hvad der er god musik. Jeg dyrker cross-fit fire gange om ugen, mediterer tre gange om ugen og drikker sjældent mere end tre glas vin i weekenden for at vedligeholde min sunde livsstil. Jeg beskriver ofte mig selv som en frisk jordbær/banan-smoothie med mynte og et strejf af ingefær. Jeg har dagdrømt om at forfølge den journalistiske regnbue og har altid haft en mavefornemmelse om, at skæbnen skulle føre mig sammen med journalistik. Som to brikker i et puslespil. Det har altid kriblet på fingerspidserne, når jeg har sat mig ned foran tastaturet for at fortælle en historie om min afbudsrejse til Rhodos. Jeg er i al beskedenhed fotogen. Lidt som en kvindelig Ryan Gosling. Og så har jeg en velsmurt radiostemme. Så helt af natur føler jeg, at min plads her

Den miserable samtale Af Bækas Seref og Alexander Berg Jensen Ludvig Anton Haraldsen skal til samtale. Dagen starter ud med sved løbende forskellige steder på kroppen og en lettere hjertebanken…

i livet, bliver på Medietorvet på Syddansk Universitet, inden studierne på Radio24syv eller skrivebordet på Weekendavisen kalder. Jeg er dybt, dybt engageret med journalistikken allerede. Jeg er garant for at deltage i debatter. Oftest i emner, som madspild, miljøet, håndbold, amerikansk litteratur fra før 1912, malerkunst (særligt barok og impressionistisk), kropsidealer, international politik, livsstil og mange andre, men det her er de hyppigste. Jeg indtaler mine egne dagbøger, og Politiken har engang købt mit billede fra et cykelløb i Belgien, og Kristoffer Eriksen følger mig både på Instagram og Twitter, hvor jeg er yderst aktiv med daglige notits om, hvad jeg mener om @realDonaldTrump. Min profil hedder @SurrugueGoHome. Desuden har jeg en velbesøgt YouTube-kanal. Jeg fik 12 i et essay, jeg skrev i dansk i 3.g. Jeg ved, hvad pluskvamperfektum er. Jeg gættede engang, hvor mange bønner der var i et glas til et sommermøde med Radikal Ungdom. Der var 750 bønner.

9:31 Ludvig hilser på en nuværende journaliststuderende fra 2. semester, der ønsker ham tillykke. Han har allerede glemt navnet, men lad os bare kalde ham Dawn Munch-Olsen.

8:56 Ludvig sidder i bilen og swiper på Tinder. Bare for at få tiden til at gå. Han er lavmælt i spyttet og sidder lidt i sine egne tanker, mens øjnene fakler ned på Sofie, som beskriver sig selv som en 21-årig cortado-connaisseur, James Joyce-dyrkende, feministisk, rå-vegansk ateist. »Okay, de spørger sikkert ind til mine erfaringer på YouTube… Jeg har ikke lavet en video i hundrede år og en uinspirerende madpakke. Hm, hvad pokker skal jeg sige? De forventer sikkert, at jeg arbejder på den HVER DAG…«

‘

Hvad er det nu det hedder? Hestenettet.dk! Derinde har de svaret på stort set alt.

1. »Jeg magter ikke det her.« Dét, at man ikke magter noget kan betyde, at noget virker uoverskueligt. Det antages dog, at de fleste ansøgere netop orkede at deltage i prøven, da de ønskede en plads på journaliststudiet. SU og rent drikkevand. Du har det godt. Slap af. 2. »Jeg kunne godt bruge et kram.« Du er ikke den eneste (tåre triller ned ad kind). 3. »Jeg håber ikke velfærdsturisterme kommer ind.« Woah woah, hvor kom det fra?! Det har du forhåbentligt ikke tænkt. Det skal dog nævnes, at diversiteten på de danske journalistuddannelser, tidligere, ikke har afspejlet diversiteten i samfundet i forhold til etnicitet. 4. »Hvem er ham Peter Bro, som alle går og taler om?« Peter Bro er Center for Journalistiks helt egen medieforsker og et omvandrende eksempel på det perfekte menneske. Han er journaliststudiets egen levende legende, ydmyg som bare fanden, og det siges, at hans tårer er kilden til evig lykke. 5. »Her lugter sjovt...« Lugten af fæces nærmer sig dine næsebor. Du ved ikke, hvor det kommer fra. Du ser dig omkring. Mie, der sidder til højre for dig, introducerede sig kort for dig inden prøven. Hun sagde en masse ting, som du knapt hørte, da du var mere optaget af hendes fine blonde krøller. Nu kunne du hende ikke så meget længere. 6. »Wrooooooom« Lyden af den motorcykel, du efter prøven kører ud i friheden på. Eller faktisk ikke, da du ikke har en motorcykel eller et kørekort for den sags skyld. Kun et sørgeligt symaskinekørekort fra 4. klasse. 7. Intet. Prøven er slut. Din hjerne er smeltet. Måske er hundefrisør en mulighed?

9:45 Ludvig sidder nu på et kontor, og foran ham sidder to, set udefra, rare og sympatiske undervisere. De præsenterer sig som mediesprogsunderviser og fakultets Kejser; Jonas Blom og Peter Bro. Der går ikke lang tid før det første spørgsmål bliver stillet.

Illustration: Caroline Bjelke.

6:27 »AARGHFUCKHVADERKLOKKEN?! ...Okay, pyh. Nå, lad mig bare stå op,« hvisker Ludvig til sig selv. Han går ud i køkkenet og skal til at brygge en tår Peter Larsen-kaffe. Men til hans held har hans mor, Karen Curling, sørget for tebirkes, bananpandekager og laktosefri sojamælk. Ludvig har en smule ondt i maven. Det er nervøsiteten. Nervøsiteten for, at han bare vil være én blandt mange bristede drømme, når han senere skal til samtale.

7 spørgsmål, du stillede dig selv under optagelsesprøven, som viste sig at have intet med prøven at gøre. Men mere om dit store ego. Og faktisk var der egenligt ikke tale om spørgsmål, men tanker...

De går rundt på Gydehutten, den astronomiske gang på SDU. Ludvig spørger, hvad der er det bedste ved studiet. Dawn: »Det er et-hunnar-p, når vi sniffer skummet, bunder bajeren og bare rigtig safter igennem og lytter til noget Foo Fighters. Yeah, var du på Roskilde?! What if I say I’m not like the others! What if I say I’m not just another one of your plays? YOU’RE THE PRETENDER! …«

Jonas Blom: »Hvis du stod midt i Pyongyang, og Donald Trump havde trykket på knappen, der betød, at 3. verdenskrigs begyndelse var endeligt. Hvordan vil du så beskrive stemningen?« Ludvig: »Hvad?« Jonas Blom: »Hvad?« Peter Bro: »Jeg er som taget ud af Michelangelos anatomi-tegninger. Nå, nok om mig.

Hvis du skulle researche til en historie om, hm, HPV-vacciner… Hvilke kilder vil du så bruge?« Ludvig: »Jeg vil selvfølgelig læse op på det på… Hvad er det nu det hedder? Hestenettet.dk! Derinde har de svaret på stort set alt. Og tænker at finde en forsker, der har forsket i HPV-vacciner, som kan fortælle lidt om HPV-vacciner…« 9:47 Tiden går nærmest baglæns. Ludvig synes, at det er tilstrækkeligt ulideligt. Tiden går med at tale om dengang, han var tæt på at få sin klumme i Politiken. Det handlede om, at politikerne bør spinne noget mere. Altså, på cykel. Men Politiken mente, at det lød som en parodi på et farhumoristisk indslag, der passede bedre til Rokokoposten. 10:02 Ludvig ånder lettet op. Samtalen er slut. Hjernen sejler og hans mave rumler voldsomt. Nu tager han hjem til sin forældrekøbte en-mands-lejlighed og får sig et varmt brusebad oven på denne forfærdelige oplevelse. I mellemtiden diskuterer Peter Bro og Jonas Blom pointene: Jonas Blom: »Jeg ved ikke rigtigt, Bro(w). Han virkede lidt usikker. Intetsigende ansøgning, dårlig speakerstemme. Jeg vil mene, han var noget så elend....« Peter Bro: »FANTASTISK! Hestenettet, Jonas, Hestenettet. This kid is going places!«

NICHEN

Ung fyr på jagt efter sportsjournalistdrømmen Af Niels Nedergaard, kommende 1. semester-studerende

eg har en drøm. Jeg har altid drømt om at blive sportsjournalist. Drømt om at stå i det franske i mixed zone. Være en del af det store pressefolk til Tour de France. Jeg har altid drømt om at opleve de største sportsbegivenheder på tættestehold og blive en del af det store mediecirkus til de Olympiske Lege. Men vi slutter ikke her, for jeg vil ikke bare være sportsjournalist for at dække store sportsbegivenheder. Jeg vil fortælle den gode historie helt fra bunden. Fortælle om Farum-drengen, der kom fra et svært miljø uden penge i familien, men pludselig blev til et stort fodboldtalent og kom til at tjene kassen på at udleve sine drømme på grønsværen på Right To Dream Park i det nordsjællandske. Jeg siger det gerne igen. Min største drøm er at blive sportsjournalist. Sport har du aldrig kunnet tage ud af i mit liv. Jeg har altid haft en stor passion for alle mulige forskellige sportsgrene. I kan kalde mig entusiast, eller i kan kalde mig sportsfanatiker. Samtidig har jeg altid godt kunnet lide at skrive, så det ville være et perfekt match for mig at kombinere sport med journalistik. At se Martin Foucade og Ole Ejnar Björndalen dyste om sejren på de nyslebne ski i de norske fjelde eller at se Jakob Fuglsang sætte alle konkurrenterne i et fransk etapeløb og køre alene over målstregen. Følelsen i min krop er den samme, og jeg er ellevild af begejstring. Faktisk er der ikke noget bedre end sport, hvis I spørger mig. En dag sad jeg derhjemme i stuen og spekulerede over, hvordan jeg kunne komme til at udleve min drøm om at blive sportsjournalist. Hvordan kunne

jeg opnå den fornyede erfaring, som det ville kræve for at komme ind på journalistuddannelsen? Hvordan kunne jeg skabe mig et navn som en god sportsjournalist uden en uddannelse? Jeg besluttede mig for at søge et job som skribent hos fodboldsiden Indkast. dk for at prøve kræfter med sportsjournalistikken. Jeg fik jobbet. Og sidenhen brugte jeg timevis samt kroner og ører på at dække Superliga-kampe direkte fra de danske stadions. Faktisk tjente jeg ikke noget som helst på det. Jeg fik endda lov at tage ud til venskabskampen mellem Danmark og Liechtenstein. Det hele har resulteret i min optagelse på journaliststudiet på SDU i Odense - og tak for det! Hvorfor er sportsjournalistik vejen frem? At formidle journalistik gennem sportens verden er vejen frem for mig. Sport er en vigtig del af den journalistiske formidling. Du kan skrive næsten hvilken som helst historie om en person eller lignende, hvor der er bånd knyttet til sporten. Det er blot nogle af grundene, at jeg drømmer om at blive sportsjournalist. Ganske kort her til sidst vil mit råd til andre være at forfølge deres drømme. Spring ud i det med et positivt sind og få noget erfaring, for der er mange muligheder derude. Specielt inden for sportsjournalistikken, hvis du sidder og føler, at der kunne være en god sportsjournalist gemt i netop dig.

Niels, da han var presse ved en Champions League-kamp i Telia Parken. Foto: Provatfoto.

Niels i sit virke som sportsjournalist, hvor han interviewer cykelstjerner. Foto: Provatfoto.

James Foley 5k Run:

Vi introducerer...

Lyden af Lixen

Lixen stræber efter at være på forkant med tidens medietendenser. Podcasts er en journalistniche, der for alvor er ved at finde vejen frem til medieforbrugerne. Lixen forstår godt hvorfor: Fordi lyden som formidlingsredskab er noget unikt. Lixen er overbeviste om, at der ikke går længe, før podcasts får sin egen guldalder. Se her, hvad vi i Lixen arbejder med eller hør med på Lixen.dk til dine og dine medstuderendes cykelture.

Journalixen Månedligt debatprogram, hvor Tobias Schiøer og Simon Mølgaard hiver et panel ind i studiet. Her tager de temperaturen på det journalistiske landskab.

Lyden Skriver du for Lixen, er der god mulighed for, at din artikel bliver til en radiofonisk symfoni ved redaktør Johan Ørskov. Vi tager skridtet længere end de fleste andre medier og gør lydbilledet stemningsfuldt.

Reportagen Tag med Anne Vinternæs en tur i praktik-land, hvor hun følger en håndfuld praktikanter. Ved steder, der lige så vel kan være din kommende praktikplads. Vi kommer hele vejen rundt; Radio, TV, aviser, kommunikation, etc.

Den verdensomspændende begivenhed kommer til Odense! Løbet, der blev stiftet i 2015 som en reaktion på, at James Foley blev myrdet i Irak, er kommet til Odense. James Foley var en berømt freelance krigskorrespondent, som dækkede flere krigszoner i sin karriere. Han blev taget til fange i efteråret 2012 af ISIS og blev henrettet i august 2014. Der er blandt andet blevet lavet en dokumentarfilm om ham, ”Jim – the James Foley Story” (fik publikumsprisen på Sundance Filmfestival), og der blev startet en verdensomspændende kampagne for at sætte fokus på krigs- og krisekorrespondenters sikkerhed. Denne kampagne udmøntede sig blandt andet i løbet ”James Foley 5k Run”, hvor man den 14. oktober går/løber 5 km sammen, for dels at skabe opmærksomhed om problematikken og dels for at rejse penge til James Foley Foundation, som blandt andet underviser journalister, der rejser til krigs- og krisezoner, oplyser om disse arbejde og skaber opmærksomhed om gidseltagning. Løbet er under udarbejdelse i Odense by, og der vil komme mere information senere. For nu kan man sende en e-mail til foleyodense@gmail.com, så vil vi informere, når tilmelding og facebookside er oppe at køre, samt om nærmere praktiske oplysninger. Vi håber, rigtigt mange vil komme og deltage! For nu kan man hoppe på f.eks. Instagram og søge under #IRunForJim og se billeder fra tidligere års løb. Ønsker man mere information om løbet, kan man også kontakte os på e-mailadressen. Med ønsket om at se rigtigt mange af jer! Annette My Grandjean Rønne og Morten Pedersen.

BLIKFANGET LIXEN PIXELS:

RUS-tiden 29. august-11. september, 2016 Hele Lixen-redaktionen ønsker alle I nye journaliststuderende en farverig og festlig RUS-tid, og må I have jer en god start på den bedste og sjoveste uddannelse i verden. I forbindelse med starten på jeres RUS-tid ser LIXEN PIXELS tilbage på sidste års RUS-tid. Vores egen RUS-tid. Så nyd disse mere eller mindre slørrede iPhone-memories af årgang 2016 på slap line, inden I selv (måske) skal gennem nogle af de samme ting i de kommende dage og danne jeres egne studiestartsminder. Glæd jer! Vi ses på Medietorvet.

Fotos: Nicoline Hoeg og Emma Kleist.