LIXEN - april 2017

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 19. årgang | 2. nummer | April 2017

»Man kommer ikke ret langt uden dumdristighed« FOKUSSET s. 10-11

To journalister afslørrede misbrug af partistøtten.

BRANCHEN s. 4

Bør journaliststudiet gennemgå en kulturændring?

STUDIET s. 12-13

»Når alt kommer til alt, er det ikke jordens undergang. Det er en praktikplads« DEBATTEN s. 17

2 LEDEREN

APRIL

LIXEN-LEDER

INDHOLD

Mærk jer aprilsnarren I en tid, hvor fake news før pulsen røg i top. Folk og alternative fakta fylder var kritiske. Og folk var vores allesammens medie- stolte over at være det. billede, er datoen den 1.

Med sammenknebne april en dag, vi bør have in øjne, rynke på næsen og mente. En dag, vi bør læg- tungen lige i munden begav ge mærke til. alle sig ud i aprils første toFor når aprilsnar er på phistorier med den rette kalenderen, og historie eft- indstilling. En indstilling, er historie bliver disseker- der også burde være karaket af den danske såvel som teristisk for hverdagen. internationale befolkning, For med medier som så viser det, at vi alle godt 24NYT og NewSpeek sprinkan forholde os kritisk til gende frem på den danske historier. Både journali- mediescene er det nødvenster og de mange læsere, digt at gøre sine faktatjek. lyttere og seere.

Veletablerede medier Denne snydens dag bød gør, hvad de kan for at på endeløse mængder af fremme journalistikkens sjove nyheder. troværdighed, som det Ekstra Bladet berettede, også kan læses i denne Lixat Ole Birk Olesen (LA) en-udgave, men danskerne ville have Uber til at dele skal også være bevidste breve ud. Fyens Stiftidende om, at faktafarerne ligger fandt en amatørarkæolog, derude og lurer. der påførte muldvarpe Nok er Lixen fan af satien GPS og derved fandt re, men avisen gør en dyd skat efter skat. Politiken ud af, at historierne er brød med stavefejl helt til- tydeligt adskilt fra sande bage fra 1884 og lavede et informationer. Og blot er navneskifte til ’Politikken’. til for at udspile læsernes Selv butikskæden Netto smilehuller. bragte en pressemeddelelFake news og alternetive se, som beskrev, at planen fakta burde i virkeligheden for 2017 bød på 11 nye bu- tolkes lidt a la satire. En tikker. Kaldet StilleNetto- god mulighed for at få grint butikker. I FitnessWorld lidt af pure opspind, mens kunne du sågar nu træne man inderst inde godt ved, med dit kæledyr. at det leger med sandheden Men kommentar efter - eller slet ikke er sandt. kommentar på Facebook mindede den næste læser Nøjagtigt som 1. april. om lige at overveje datoen,

BRANCHEN ..går denne gang helt ned i klimapolitik og misbrug af partistøtte. Berlingskes chefredaktør slår et slag for den journalistiske troværdighed, og så er Nyhedssafari tilbage på programmet.

Læs med på side 3-6.

STUDIET ..giver et overblik over det kommende AGORA17-arrangement, bringer seneste KaJO-nyhedsbrev og kommer med et forslag til ledelsen på Center for Journalistik fra en journalistpraktikant.

Tag et kig på side 12-14.

DEBATTEN ..maner til besindighed omkring praktikræset, mens der også bliver gået kritisk til tonen omkring det generelle syn på visse former for journalistik.

Dyk ned i debatten på side 16-17.

BLIKFANGET ..giver en guide til det gode fotografi, så din artikel bliver perfekt på det visuelle.

Send øjnene mod bagsiden.

FOKUSSET ..ligger i denne udgave på udenrigsjournalistikken. Vi har snakket med to korrespondenter og kommer omkring både pressecensur i Kina og praktik i udlandet.

Bladr hurtigt frem til side 7-11.

NICHEN ..bringer for de musikinteresserede en lidt anderledes festivalguide over tre (måske) knapt så kendte festivaler.

Spring frem mod side 15.

SATIREN ..griner lidt over Kåre Quists vejroverlæg og tager en slalomtur forbi Zetlands avisbiograf, Fyens Stiftidendes pop-upavis og spindoktorers S, P eller K. Få latteren i gang med side 18-19.

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

- God læsning!

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken.

Alexander Berg Jensen Chefredaktør

Mikkel Hamann Jensen Ansv. chefreaktør

Julie Dorthea Bøge STUDIET-redaktør

Mathias Oldager DEBATTEN-redaktør

Karen Klærke BRANCHEN-redaktør

Karoline Lunddal Dam DEBATTEN-redaktør

Simon Taarnskov Aabech BRANCHEN-redaktør

Bækas Seref SATIREN-redaktør

Julie Almann Larsen FOKUSSET-redaktør

Emilie Philip Kruuse Foxil Fotoredaktør

Marie Louise Forival Andersen FOKUSSET-redaktør

Caroline Rødgaard Bjelke Illustrator

Johan Ørskov PODCASTEN-redaktør

Olav Fonager Webredaktør

Simon Mølgaard JOURNALIXEN-redaktør

Tobias Schiøler JOURNALIXEN-redaktør

BRANCHEN

LX

3

Klimaaktivisme gennem journalistik skal forhindre mere krig og flugt Kan man blande dybdegående journalistik med aktivisme i en dokumentarfilm, uden den journalistiske objektivitet mister sin balance? Hvis man spørger Sean Devlin, som står bag filmen Age of Consequences, der blev vist under dette års CPH:DOX, så er svaret ikke bare et klart ja – men et ja med tryk på nødvendighed.

Af Lasse Waarsøe Witt

»I

sidste ende vil klimaforandringerne ramme os i Vesten med et kæmpe

slag.« Ordene kommer fra Sean Devlin, som er aktivist fra den amerikanske dokumentarfilmog græsrodskollektiv The Yes Men. Gruppen The Yes Men har gennem de seneste femten år lavet flere film om klimaet med kampagner mod politikere og multinationale selskaber, som det kan ses i dokumentarerne The Yes Men fra 2003, The Yes Men Fix the World fra 2009 og The Yes Men Are Revolting fra 2014.

Han er inviteret til CPH:DOX for at forklare om den nye dokumentarfilm Age of Consequences’ baggrund, der er instrueret af den prisbelønnede filminstruktør Jared P. Scott.

Og samtidig giver han nogle bud på, hvordan verden bør forholde sig til klimaet. »Vi kan ikke bare sidde tilbagelænet og lade som ingenting, når der er global opvarmning, krig og ødelæggelse i Afrika, Asien og Latinamerika. For folk vil flygte derfra og banke på ved vores landegrænser, og det vil blive dyrt for alle,« siger han.

“

I sidste ende vil klimaforandringerne ramme os i Vesten med et kæmpe slag.

Desillusioneret efter COP15 Den medicinuddannede Sean Devlin, som oprindeligt kommer fra Canada, boede en årrække på Filippinerne med sin familie.

Her oplevede han på tæt hold i 2000’erne, hvordan oversvømmelser påvirkede store områder på de filippinske øer og lagde hele bysamfund øde. Det var på baggrund af disse naturkatastrofer, at hans interesse for klimaaktivisme blev vakt.

Efter COP15 i København 2009 oplevede han at miste sin tillid til politikerne, da han ikke var fornøjet med den aftale, som var indgået mellem de forhandlende lande. »Jeg var desillusioneret over politikernes manglende vilje til at tage initiativ, når der opstår globale konflikter, og derfor må vi som almindelige mennesker selv tage affære for at

Sean Devlin forklarer tankerne bag filmen “Age of Consequences” på CPH:DOX 2017. Foto: Lasse Waarsøe Witt

skabe nogle resultater,« siger Devlin.

Han valgte at engagere sig i gruppen The Yes Men, og nu er han på turné til filmfestivaler i hele verden som fortaler for filmen Age of Consequences.

Sean Devlins erfaringer som aktivist har han viderebragt i filmen Age of Consequences, der ikke kun er produceret for at skildre og informere om konsekvenserne af den globale opvarmning. Ifølge Devlin er det også en nødvendighed selv at tage ansvar og skabe handling. Og det skal en journalistisk indsigt medvirke til med denne dokumentar. »Vi må tage et ansvar i de rige lande for at påvirke de store multinationale firmaer som Shell og Total, der skaber mangel på naturområder og bæredygtig energi i fremtiden.

Blandt andet når de ønsker at bore efter fossilt brændstof som olie og gas i de sårbare naturområder i Arktis, hvor permaisen smelter,« siger Sean Devlin.

“

Hvis vi i stedet for satser på alternative midler så som solenergi og vindkraft, så er vi nået langt for at undgå migration og mere krig i verden, men det kræver en politisk handling.

CPH:DOX - En af verdens største dokumentarfestivaler.

- Den afholdes i København hvert år.

- Hvert år bliver der vist 200 film fra hele verden.

- Bliver afholdt fra den 16-26 marts.

- Udover dokumentarfilm bidrager festi-

ene stiger og rammer lavtliggende lande med oversvømmelser, eller når stigende varme skaber tørke og hungersnød. »Forhøjede fødevarepriser, som bliver sat på verdensmarkedet gennem eksport og import med selv ganske basale varer som hvede og ris, kan have en kaotisk konsekvens i mange områder og få folk til at flygte derfra,« siger han.

Devlin giver sine bud på nogle løsninger for at undgå den globale opvarmning: »Hvis vi i stedet for satser på alternative midler så som solenergi og vindkraft, så er vi nået langt for at undgå migration og mere krig i verden, men det kræver en politisk handling,« siger han.

valen også med koncerter, udstillinger, foredrag og professionelle seminarer.

Klimakatastrofer er årsag til globale konflikter I den 8o minutter lange film Age of Consequences bliver der givet talrige eksempler på, hvad der sker, når naturressourcer bliver knappe med manglende vand og adgangen til frugtbar jord. Nødvendige livsforsyninger skaber pres på lokalbefolkninger, og forskellige grupperinger begynder at bekrige hinanden som i Darfur, Egypten og Syrien.

Sean Devlin har et ønske om, at de politiske ledere lytter til problemerne, når verdenshav-

Jeg var desillusioneret “ over politikernes manglende vilje til at tage initia-

tiv, når der opstår globale konflikter, og derfor må vi som almindelige mennesker selv tage affære for at skabe nogle resultater.

4 BRANCHEN

APRIL

Omfattende misbrug af økonomisk partistøtte afsløret i ny bog Chris Kjær Jessen og Carl Emil Arnfred har med bogen ‘Skjulte Penge’ undersøgt, hvordan reglerne om partistøtte står til, og om private aktører får en gevinst ved lobbyisme hos politikerne. De to journalisters resultat er ikke just positivt for det danske demokrati.

Af Lasse Waarsøe Witt

K

an man købe sig til indflydelse og magt på Christiansborg? Det er der i alt fald noget, der tyder på med bogudgivelsen ‘Skjulte Penge’, som er skrevet af Chris Kjær Jessen, politisk graverjournalist på Berlingske, og Carl Emil Arnfred, souschef på Politikens Christiansborg-redaktion.

Danmark bryster sig af at være et af de mest åbne demokratier i verden, men når det gælder gennemsigtighed i den økonomiske støtte til de politiske partier, forholder det sig noget anderledes, når vi sammenligner os med øvrige europæiske lande. »Der er en ekstrem stor lukkethed hos de politiske partier omkring økonomisk støtte og donation, og det har været et succeskriterium for os at få nogle politikere til at udtale sig,« siger Carl Emil Arnfred.

De to journalister bidrager med en fornyet viden om donationer til partierne, og deres researcharbejde har givet en større indsigt i, at alle regler ikke altid bliver overholdt, og at flere partier gør deres andel for at holde offentligheden uvidende om, hvem som giver økonomisk støtte.

GRECO, som kritiserer den danske regering for ikke at skabe en større åbenhed om økonomisk støtte. Af GRECO’s 49 medlemmer er seks lande, heriblandt også Danmark, under søgelys med en ekstra hård kritik. »Mest overraskende ved vores undersøgelse med bogen er, hvor mange steder der var en eller form for omgivelse af loven om partistøtte, og hvordan man igennem flere år har prøvet at komme udenom reglerne. Det er et felt, hvor ingen af parterne, hverken donorer eller politikere, er interesseret i at tale med pressen, og det har været spændende for os at gå i dybden med,« siger Carl Emil Arnfred.

Chris Kjær Jessen supplerer: »Fordi vi så har præsenteret nogle konkrete ting og viden for folk, så er det lykkedes os at få folk til at udtale sig, og vi har stort set kunnet undgå anonyme kilder i vores arbejde.« Chris Kjær Jessen og Carl Emil Arnfred havde inden bogprojektets forløb skrevet flere artikler om partistøtte, da de to arbejdede sammen på Berlingske, og det var her, at de fik ideen om at gå dybere ned i den økonomiske partistøtte hos de politiske partier. »Det var omkring kommunalvalget i 2013, at vi lavede nogle artikler om partistøtte, og partierne klappede i som østers, når vi kontaktede dem. Det var virkelig en øjenåbner,« siger Chris Kjær Jessen. »Chris og jeg, vi kiggede hinanden ind i øjnene, og så sagde vi til hinanden, at det må vi lave en bog om,« fortsætter Carl Emil Arnfred.

De tog nogle måneder ud af kalenderen,

lejede et lokale på Nørrebro, og gik i gang med bogen, som blev på over 300 sider om partistøtte, lobbyisme og skjult indflydelse hos politikere. De gjorde sig mange overvejelser omkring journalistiske metoder til at gribe projektet an, velvidende at ikke alle kilder vil være lige åbne for en henvendelse. »Det spredte sig hurtigt på Christiansborg, hvad vi var i gang med. Politikerne valgte at besvare vores spørgsmål og kritik med tavshed. De færreste ville fortælle nærmere, hvad der reelt foregår. Og det er ikke noget, der øger gennemsigtigheden hos politikerne, at de ikke tør stå til ansvar for deres handlinger. Eksempelvis den nuværende forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen, som havde fået et sekscifret beløb uden af at oplyse det til offentligheden,« siger Carl Emil Arnfred.

“

Chris og jeg, vi kiggede hinanden ind i øjnene, og så sagde vi til hinanden, at det må vi lave en bog om Private aktører køber indflydelse Chris Kjær Jessen og Carl Emil Arnfred giver talrige eksempler i ‘Skjulte Penge’ på, hvordan erhvervslivet, fagbevægelsen og privatpersoner yder økonomisk støtte til rød og blå blok. Flere virksomheder så som Bæredygtigt Landbrug, Kopenhagen Fur, Mærsk og Aal-

borg Portland og mange flere har betalt politikere med store beløb, og med årene er der også kommet hemmelige erhvervsklubber, hvor medlemmer betaler kontingent, mens de får personlige møder med politikerne og en indsigt i den politiske situation. »Det, som man kan få for penge, er en opmærksomhed og interesse hos politikerne. Der kommer politikere til stede til private møder og shows, så man får en tættere forbindelse med en økonomisk støtte,« siger Chris Kjær Jessen.

Carl Emil Arnfred fortsætter: »Det, som vi lægger frem i bogen, det er, at det op til læseren selv at vurdere, om det her er et problem, men det interessante med eksempelvis Kopenhagen Fur er, at de enkelte politikere, som har fået kontante bidrag, kommer der et lighedstegn, hvor de også forsvarer pelsbranchen.« Også Bæredygtig Landbrugs nære forbindelse til Liberal Alliances landbrugspolitik kritiserer de to journalister i bogen:»Igen, kan vi som journalister dokumenterer, at der er en noget-for-noget aftale mellem eksempelvis Bæredygtigt Landbrug og Liberal Alliance?

Nej det kan vi ikke, men vi kan lægge det frem i et demokrati, og så kan den enkelte vælger tage stilling til det. Og det er også en af hovedpointerne med vores bog, at vi vil skabe noget gennemsigtighed, sådan at vælgerne kan blive oplyst,« siger Carl Emil Arnfred.

Ingen straf for lovovertrædelse Som reglerne er i dag, er der nærmest ingen

“

Der er en ekstrem stor lukkethed hos de politiske partier omkring økonomisk støtte og donation, og det har været et succeskriterium for os at få nogle politikere til at udtale sig,

Lovgivningen overholdes ikke De nuværende regler om partistøtte stammer tilbage fra 1990’erne, da Folketinget vedtog en 20.000 kroners offentlighedsregel. Al donation fra private aktører på over 20.000 kr. skal indberettes for offentligheden, men partierne er ikke forpligtet til at oplyse, hvor meget de har modtaget fra den enkelte. Derfor ved samfundet heller ikke, om en virksomhed eller privatperson har givet 20.000 kr. eller 2 millioner, men blot at der er doneret et beløb.

Reglerne har fået kritik fra flere sider på grund af manglende gennemsigtighed blandt andet fra EU’s antikorruptionsgruppe

Journalisterne bag ‘Skjulte Penge’, Carl Emil Arnfred (tv) og Chris Kjær Jessen, afslører omfattende misbrug af partistøtte i dansk politik.

Foto: Lasse Waarsøe Witt.

BRANCHEN

LX

deres regnskab frem, men da der er en to års forældelsesfrist i forhold til en straffesag, giver det sjældent sigtelse. »Det er lidt grotesk, at der kan gå knap to år, før regnskabet bliver lagt,« siger Carl Emil Arnfred. »Vi har lavet en del afsløringer i Skjulte Penge, og der har på et tidspunkt været en enkelt sag med sigtelse, men anklagemyndigheden kunne blot sige, at de ikke gør mere på grund af forældelse, og derfor kommer der ingen tiltale,« siger Chris Kjær Jessen.

De to journalister mener, at det kunne være interessant og også sjovt at lave en opfølger til Skjulte Penge en dag, og det er deres håb, at politikerne vil se nærmere på reglerne om partistøtte, selv om de ikke forholder sig optimistisk på det punkt: »Vi håber, at vi har kunnet bringe nogle oplysninger frem, som politikerne tager til sig, men med den seneste aftale mel-

lem blå blok og Socialdemokratiet her i år om partistøtte må vi bare sige og konstatere, at der er sparket nogle åbne døre mere ind, og at der ikke er blevet en bedre

FORFATTERNE BAG SKJULTE PENGE

gennemsigtighed,« siger Carl Emil Arnfred.

“

5

Carl Emil Arnfred (f. 1979): - Politisk graverjournalist

Vi har lavet en del afsløringer i Skjulte Penge, og der har på et tidspunkt været en enkelt sag med sigtelse, men anklagemyndigheden kunne blot sige, at de ikke gør mere på grund af forældelse, og derfor kommer der ingen tiltale

- Har været souschef siden februar 2016 på Politikens Christiansborg-redaktion - Har desuden været journalist på Berlingske, Jyllands Posten og Ritzau - Uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2005

Chris Kjær Jessen (f. 1983): - Politisk graverjournalist på Berlingske - Uddannet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 2009

Nyhedssafari Vi er blot tre måneder inde i 2017, men medieverdenen ligger ikke på den lade side. Branchen har taget et kig på den seneste måneds begivenheder.

Af Simon Taarnskov Aabech Facebook i aktion Fake news er en af de største trusler mod medierne verden over. Verdens største sociale medie, Facebook, varslede sidste år med planer om at nedkæmpe problemet. I starten af marts så man de første tegn, da man i USA og Storbritannien blev mødt med advarselsskilte inden man klikkede på visse nyheder, som faktatjekkere havde vurderet var falske. Der er planer om udvidelser til blandt andet Frankrig og Tyskland, mens danske brugere af Facebook må vente en tid endnu.

Fedeabe i radioen Anders Lund Madsen har fået job hos Radio 24/7.

Fra den 3. april skal han hver dag kl. 17 sende radioprogrammet: “Fedeabes Fyraften”. Programmet vil have fokus på at følge lytterne hjem fra arbejde efter en hård arbejdsdag. Fedeabe betegner Anders Lund Madsens navn på Twitter..

Faktatjek Det er ikke nemt at finde løsninger til at bekæmpe tendensen, men i Norge har man muligvis fundet den. De to norske, privatejede aviser Dagbladet og VG- samt public service-stationen NRK har udarbejdet hjemmesiden faktisk.no. Hjemmesiden skal med egen chefredaktør og journalister nærlæse de norske medier og advare mod falske nyheder. Syd for Norge vil mange øjne være rettet mod projektet. Flere danske mediechefer, såsom DRs nyhedsredaktør, Ulrik Haagerup, og Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, har udtalt sig positivt om den norske plan og lignende tiltag kan muligvis ses i Danmark i en ikke så fjern fremtid-

Nye medier kommer frem Et nyt medie har også set dagens lys i Danmark.

Det er det højreorienterede website 24nyt.dk.

Deres mål er at: ”Formidle nyheder, som mainstream-medierne enten bort- eller nedprioriterer”.

Manden bag hjemmesiden er Jeppe Juhl, der også står bag det indvandrer-kritiske NewSpeek. Mediet er allerede beskyldt for at udbrede fake news af medieforsker Jan Birkemose

Polfoto skifter hænder Ritzau har opkøbt billedbureauet Polfoto fra JP/ Politikens Hus. Fremover vil bureauet kendes som Ritzau Foto. Ingen af partnerne har valgt at offentliggøre omkostningerne for handlen. JP/Politikens hus vil stadig være kunde hos bureauet og være leverandør af billeder.

Illustration: Caroline Bjelke.

Ændringer i praktik DMJX vil forkorte deres praktiktid til 12 måneder.

Den 29. marts offentliggjorde skolens bestyrelse, at man havde ansøgt Uddannelse- og Forskningsministeriet om en femårig forsøgsordning.

Formålet er at bekæmpe manglen på praktikpladser. I 2017 vil der ifølge beregninger mangle omkring 100 pladser og man håber at ændringen kan være løsningen på problemet.

Ny chefredaktør hos Altinget Altinget.dk har fået ny ansvarshavende chefredaktør i form af Jakob Nielsen. 45-årige Jakob Nielsen var tidligere digital redaktionschef og lederskribent hos Politiken. Han overtager tjansen hos den politiske netavis fra stifteren Rasmus Nielsen. Altinget blev grundlagt i januar 2000.

Jakob Nielsen starter op som chefredaktør den 1. maj.

Nyt samarbejde Ligesom i Norge er flere af Danmarks største medier også gået sammen i et større projekt - omend med en lidt anden agenda end de norske medier.

Både DR, TV 2, Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis, TV 2/Fyn, P4 Fyn og Syddansk Universitet er nemlig gået sammen i et ”Demokrati- og Medieprojekt”, som iværksættes til efteråret. Hovedformålet er at komme i kontakt med de unge mellem 18-25 og engagere dem i samfundet i forbindelse med kommunalvalget til efteråret.

Ifølge Jacob Kwon, der er nyhedschef på TV 2 Nyhederne, har både lokale og nationale medier en fælles publicistisk mission om at styrke demokratideltagelsen via journalistikken.

Kage-gate Midt i marts måned gik de danske medier i selvsving over integrationsminister Inger Støjbergs kage, der fejrede regeringens asylstramning nummer 50. I den forbindelse uploadede DR P3s satireafdeling en video på deres Facebookside.

Videoen blev fjernet fra Facebook blot tre timer efter udgivelsen. Ifølge Jonas Delfs, der er digital redaktør på P3, var årsagen, at kommentarerne på Facebook handlede om Inger Støjberg i stedet for at fokusere på selve videoen. Satireforsker ved Københavns Universitet, Dennis Meyhoff Brink, har efterfølgende stillet spørgsmålstegn ved tilbagetrækningen af videoen, da satiren kunne lægge op til god debat.

Lyt til psykologen Psykologiprofessor Svend Brinkmann har også fået et nyt arbejde. Han får sit eget radioprogram på P1 ved navn “Brinkmann på P1”. Programmet er det første, der sendes fra DRs nye videnscenter i Aalborg. Første sending er den 5. april.

Programmet vil sætte fokus på teknologi og dens indflydelse på menneskets moderne liv. Der vil i alt komme 16 programmer. Hver uge med en ny gæst i studiet.

6 BRANCHEN

APRIL

Kan medierne øge troværdigheden selv?

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, mener, at de klassiske medier står overfor to store udfordringer i fremtiden. Han har derfor offentliggjort et internt papir, der skal tage de to udfordringer – digitalisering og mediernes troværdighed – op til debat.

Det skader ikke trovær” digheden. Det skader ikke vores historie. En jour-

nalistisk historie bliver ikke bedre af, at man udelukker andre vinkler,

Af Chrstina Yoon Petersen

I

januar 2017 besluttede chefredaktøren at offentliggøre et internt papir om ‘Berlingskes Journalistik’.

I kølvandet på Brexit, det amerikanske valg og debatten om fake news, mener Berlingske, at debatten om at styrke mediernes troværdighed skal tages åbent i offentligheden.

Han peger på to afgørende udfordringer for medierne. Den ene er den stigende digitalisering, den anden er tilliden til medierne.

Overordnet set skal læserne informeres og gøres klogere på verden. Præmisserne skal lægges frem - også den del, »der måtte tale imod vores vinkling,« skriver Tom Jensen.

Flere vinkler skader ikke troværdigheden Nogle gange kan en historie være vinklet så skarpt, at den kan give et misvisende billede af sandheden. Ifølge Tom Jensen styrker man derfor mediernes troværdighed ved at have flere synspunkter på den samme historie med. »Det skader ikke troværdigheden. Det skader ikke vores historie. En journalistisk historie bliver ikke bedre af, at man udelukker andre vinkler,« fortæller Tom Jensen.

I november 2016 udkom den årlige troværdighedsundersøgelse. Igen ligger journalister dårligt på troværdighedsbarometeret. Så spørgsmålet er, om journalisterne overhovedet er de rigtige til at løse udfordringen?

Men her trækker Tom Jensen straks censurkortet, og vil på det kraftigste advare imod nogen former for regulering. »Det skal ikke være de tyske myndigheder, Trump eller nogen anden statslig certificeret institution, der dømmer nogen medier ude eller inde,« siger han. Her må man i stedet gøre plads til den kritiske offentlighed, er det tydelige budskab.

Mere fordybelse og faglighed styrker troværdigheden »Det vi skal leve af i fremtiden, er en abonnementsordning, der er digital,« slår Tom Jensen fast. Han understreger, at folk hos Berlingske ofte kun gider tegne abonnement, hvis journalisterne leverer kvalitet. Med de digitale medier er det blevet tydeligere, hvad deres læsere går efter. Det er ikke ‘click-bait’artiklerne, der konverteres til abonnementer, det er kvalitetsartiklerne. Derfor går Berlingske helt målrettet efter at styrke kvaliteten, så de kan få flere digitale abonnementer.

Men hvordan styrker man så kvaliteten?

Berlingskes chefredaktør, Tom Jensen, vil styrke mediets troværdighed.

Foto: Berlingske Mere faglighed og mindre breaking news er et af svarene. »Da internettet kom, var der er en klar tendens til, at journalister skulle være generalister, der kunne skrive om alt. De skulle levere hurtige og korte nyheder.« Men Tom Jensen mener, at medierne er på vej ind i en mellemperiode, hvor kvalitet og substans betyder mere. Faglighed er mange ting, slår han fast. Det kan være journalister, som har fået lov til at grave sig ned i det samme stof i årevis, og derfor har fået en dyb indsigt på et område. Men det kan også være fagpersoner, som er gode til at formidle.

Journaliststuderende skal dog ikke være bekymret. Tom Jensen forsikrer om, at der stadig vil være behov for generalister i faget i fremtiden.

Konteksten forsvinder på de digitale platforme Den anden udfordring som Tom Jensen har

peget på, er den digitale udvikling. Flere og flere brugere udskifter papiravisen med den digitale platform. Men en udfordring på det digitale, når vi taler om mediernes troværdighed, er ligeledes spredning af fake news på de sociale medier. I den lidt mindre grove ende, men dog stadig problematisk, er udfordringen fra historier, der ude af kontekst, bliver spredt på de sociale medier.

I Tom Jensens skrift om ‘Berlingskes Journalistik’ står der under punkt 2b, at »Hos Berlingske tilstræber vi i vores journalistik ikke at dømme nogen på forhånd«. Med det mener de, at journalister skal være påpasselige med at bruge værdiladede udtryk som ‘den kontroversielle Trump’ eller lignende, og som et eksempel ikke opdele politikere i helte og skurke.

Adspurgt hvordan Berlingskes debatsider skulle kunne overholde dette, medgiver Tom Jensen også, at det er en udfordring - især på de digitale platforme.

Tom Jensen hiver dagens Berlingske frem og bladrer meget målrettet om på debatsiderne, eller ‘Opinion’ som det hedder hos Berlingske. Her viser han, at det er meget tydeligt, hvad der er debat og holdningspræget, og hvor artikler slutter, og debatsektionen starter. Men han er klar over, at Berlingske har en udfordring, når debatterne bliver delt på de sociale medier. For der ved folk ikke nødvendigvis, om det er en artikel eller debat de deler. Selv ved satireindlæg som Rokokoposten i Berlingske, har de en udfordring i, at folk på de digitale medier ikke kan forstå, at det er satire. Tom Jensen slår en latter op, og bladrer videre til dagens Rokokopost. Her står det med store bogstaver øverst på siden, så man ikke er i tvivl. Men Tom Jensen har oplevet sure borgere, der tror, at det de har læst på de sociale medier er alvorligt og altså ikke satire. Så også her går chefredaktøren med overvejelser om, hvordan man kan tydeliggøre forskellen på de digitale medier, således at færre misforstår indholdet.

Udfordringen viser sig også, hvis Berlingske har en artikelserie om et givent emne. Her kan det være svært at se sammenhængen og konteksten på de digitale medier. Hvis der for eksempel har været en artikelserie med ni artikler, som beskriver en positiv vinkel på en erhvervsmand, men den tiende artikel har en vinkel som er mere negativ, så er det ikke sikkert, at læseren der læser digitalt har læst alle artiklerne. Den tiende negative artikel kan sagtens være med til at give et retvisende billede af erhvervsmanden, men hvis den læses alene eller ude af kontekst, kan den give et forkert og unuanceret billede af personen.

Eliten og folket Det digitale univers kan til gengæld ødelægge myten om den gamle traver om eliten versus folket, byen versus landet, og København mod Jylland. »Digitalt, der har vi fat i hele Danmark,« siger Tom Jensen. »Den digitale platform er blevet en trojansk hest for os, og på Berlingske Business har vi halvdelen af vores læsere i Jylland, for det er da rigtigt, at Berlingske altid har været en Øst-for-Storebælt-avis.« Det digitale har derfor også ført gode ting med sig. Berlingske og andre aviser har nu muligheden for, at få fat på folk på en helt ny måde. »Tid og sted bliver ophævet på en anden måde, end det gør på print,« afslutter Tom Jensen.

LX

FOKUSSET

7

Over muren i Kina I mange vestlige lande har pressen en stærk vagthundetradition. Et af de lande, der derimod indtager en af sidstepladserne på Reporters Without Borders’ årlige pressefrihedsindeks, er Kina. Ganske vist optræder den kinesiske presse ofte som det regerende kommunistpartis forlængede arm, men billedet er dog mere nuanceret.

“Myndighederne

E

n række emner er særligt følsomme.

Emner, der vedrører de kronisk-urolige regioner Tibet og Xinjiang, der begge ligger i det vestlige Kina. Den journalistiske dækning af disse områder har ofte karakter af ren og skær propaganda. I selve Xinjiang-regionen tager myndighederne fra tid til anden meget gennemgribende midler i brug. Myndighederne blokerer ikke kun bestemte hjemmesider og bestemte søgeord, men trækker i stedet bogstaveligt talt stikket til internettet.

Andre gange foregår censuren mere indirekte. Senest er den sydkoreansk ejede supermarkedkæde LOTTE havnet i en regulær

“Kritiske

internetbrugere i Kina har dog ingen problemer med at forcere The Great Firewall.

Af Bjarke Hammer Skov

shitstorm i en strid om salg af ejendomme i Sydkorea, som USA’s militær vil bruge til opstilling af et missilskjold. Amerikanske kilder hævder, at missilskjoldet udelukkende er rettet mod Nordkorea. Kineserne frygter derimod, at missilskjoldet kan rettes den anden vej. Striden har fået vrede kinesere i hobetal på gaden og indtil videre medført, at omtrent 80% af LOTTE-supermarkederne i Kina er lukket. Striden falder belejligt, idet den fjerner fokus fra andre og mere borgernære problemer, eksempelvis den voldsomme luftforurening.

Kritiske internetbrugere i Kina har dog ingen problemer med at forcere The Great

Firewall, som Kinas regering bruger til at blokere for følsomt materiale på internettet.

De installerer en såkaldt VPN, og får på den måde adgang til kritisk journalistik fra udlandet og andet materiale, der normalt er blokeret. Derfor var det særligt pinligt, da en af hovedarkitekterne bag ”The Great Firewall” selv var nødt til at bruge en VPN for at få adgang til en blokeret hjemmeside, da han i april holdt et oplæg på et universitet i det nordøstlige Kina.

Når alt dette er nævnt, bliver der så overhovedet lavet kritisk og uafhængig journalistik i Kina? Det gør der faktisk, selvom det ikke er meget. Især The Sinica Podcast er

blokerer ikke kun bestemte hjemmesider og bestemte søgeord, men trækker i stedet bogstaveligt talt stikket til internettet. sluppet afsted med kritik af følsomme samfundsforhold, selvom det er optaget i det centrale Beijing. Den slipper igennem censurens nåleøje af den simple grund, at den er engelsksproget.

Illustration: Caroline Bjelke.

8 FOKUSSET

APRIL

Praktik i udlandet åbner nye muligheder For mange er praktik lig med panikdag, men sådan behøver det ikke at være. Journalist Anders Kristensen søgte i 2015 en praktikplads på den danske ambassade i Beijing, og det halve år har modnet ham og ændret hans syn på branchen.

Af Yasemin Schilling Øzkir Måneder bliver til uger, og uger bliver til dage. Den famøse og altoverskyggende panikdag nærmer sig med hastige skridt. Inden længe skal flere hundrede håbefulde journaliststuderende modtage de opkald, som giver svaret på, hvor i landet det kommende år skal tilbringes og hos hvilket medie.

Den oplevelse undgik 25-årige Anders Kristensen, da han i januar 2015 valgte at søge en praktikplads på den danske ambassade i Beijing. Forinden havde han arbejdet seks måneder hos Carlsberg, men den praktikplads udløb i sommeren 2015. Derfor manglede han fortsat et halvt års praktik. Hvordan de sidste seks måneder skulle udarte sig, havde Anders gjort sig mange tanker omkring. »Jeg havde overvejet, hvilken retning jeg gerne ville gå arbejdsmæssigt. Jeg ville egentlig gerne prøve et dagblad, men jeg havde ikke rejst i mit sabbatår, og jeg vidste, at der var ordnede forhold på en ambassade,« fortæller han.

Selvom det var en stor beslutning for den dengang 22-årige Anders Kristensen, så valgte han at søge sidste del af sin praktik 7300 kilometer væk fra sine vante og trygge omgivelser. Og det er ikke et tilfælde, at det netop blev Kina. »Jeg tænkte, at hvis jeg skulle rejse ud i praktik, så skulle det være så tilpas langt væk, at det blev en stor oplevelse. Og ambassaden i Kina er samtidig den største, Danmark har ude i verden. Det tiltalte mig, og så havde jeg hørt fra tidligere praktikanter, at de fik vildt meget ansvar,«siger han.

historier, som interesserede kineserne.« Lærer sig selv at kende Selvom hverdagen var travl, og Anders Kristensen fik mange arbejdsopgaver som praktikant, gav opholdet i udlandet ham også udfordringer på det personlige plan.

Først var sproget en barriere, men med tiden blev det afstanden til de nærmeste, som skulle overvindes. »Det var hårdt, at tidsforskellen gjorde det svært at have kontakt til mine venner og familie derhjemme. Og det har gjort mig bevidst om, at selvom jeg gerne vil arbejde i udlandet igen, så skal det være inden for en rimelig tidszone,« fortæller han.

Men selvom tidsforskellen gjorde det svært at holde kontakten med dem derhjemme, så er netop afstanden til de nærmeste en af de ting, som Anders også ser tilbage på som noget af det vigtigste ved selve opholdet i udlandet. Han mener, at det var med til at gøre ham helt voksen. »Jeg troede egentlig, at jeg var voksen.

Så stod jeg der som 22-årig, og ingen kunne engelsk, men jeg var alligevel nødt at kunne tage en taxa, og her kunne jeg ikke bare ringe hjem til min mor.« Udover den personlige udvikling, som udlandspraktikken har ført med sig, så har det halve år også gjort, at Anders ser mere klart

på den danske dækning af udenlandske bestof. Der var så godt nok ikke mere end 100givenheder, særligt i de dele af verden, som 150 læsere, men det er nogle af de mest krijournalister ikke kender lige så meget til. tiske af slagsen, fordi de er så dedikerede.Og »Den dækning, der er af Kina, den er meget så lavede jeg kommunikativt arbejde i Kina. mere kritisk end, hvorBegge dele har dan Kina egentlig er. lært mig meget,« Måske er jeg lidt biased, Selvom det var en stor fortæller han. Gemen danske medier er nerelt mener han næsten overkritiske i beslutning for den dengang ikke, at der er noforhold til, hvordan det 22-årige Anders Kristensen, gen grund til at forholder sig,« fortæller så valgte han at søge sidste lade sig begrænse han og peger blandt ani sin praktiksøgndet på, at kineserne ikke del af sin praktik 7300 kilo- ing, selvom de er så undertrykte, som meter væk fra sine vante og velkendte og veletde danske medier ellers ablerede medier trygge omgivelser. udtrykker det. er nærliggende at søge som det Ikke en plan B første. Særligt mener han, at praktik i udAnders Kristensen er i dag færdiguddannet landet bør være med i overvejelsen hos langt journalist og arbejder i presseafdelingen hos de fleste praktiksøgende journalister.

Danske Spil. Selvom han altid havde fores»Det er uvurderligt at få indblik i en helt tillet sig at sidde på et dagblad, så har han anden kultur - særligt som journalist. Vi fundet sig godt tilrette i den mere kommuniskal leve af at beskrive verden. Får man mukative del af faget. Det mener han generelt, ligheden for at udforske den, så gør det. Man at journaliststuderende skal turde at kaste sig behøver ikke at se det som en plan B.« ud i, når de søger deres praktikpladser. »Jeg forstår godt, at man gerne vil de store dagblade, men jeg tror også, at man skal turde søge bredt, selvom det nok er en kliché. Overvej kommunikationspladserne. Jeg har selv været i Carlsberg, hvor jeg lavede journalistisk

“

“Jeg forstår godt, at man

gerne vil de store dagblade, men jeg tror også, at man skal turde søge bredt.

Hjemme i Danmark havde Anders Kristensen ellers hørt flere skræmmehistorier fra udlandet, og han frygtede derfor, at han ville blive sat til at hente kaffe i et halvt år. Frygten blev hurtigt manet til jorden, da han først var kommet derned. Arbejdsopgaver var der nok af, og praktikanterne skulle hele tiden holde sig opdateret på, hvad der skete i Danmark. »Jeg skrev for eksempel en historie om, at Danmark havde slået verdensrekorden i produktionen af vindenergi, og det hjælper på det brand, som Danmark allerede har i Kina. De er generelt interesserede i grøn energi. Generelt skulle jeg hele tiden vinkle små

Illustration: Caroline Bjelke.

LX

FOKUSSET

9

DR’s første Afrika-korrespondent: »Det er en personlig udfordring at dække Afrika« I december 2016 blev journalist Søren Bendixen udnævnt som den første Afrika-korrespondent i Danmarks Radios historie. En stilling han i mange år havde drømt om og kæmpet for. Det krævede hårdt arbejde at komme dertil, og det er ikke blevet nemmere nu. Der er nemlig mange udfordringer ved at dække et så stort kontinent som Afrika.

Af Nanna Nybro Hansen

S

øren Bendixens interesse for udenrigsjournalistik startede helt tilbage i studietiden på journalisthøjskolen. Her skrev han hovedopgave om flygtninges muligheder for at vende hjem til Bosnien. En krig der på dette tidspunkt lige var slut.

Efter studietiden sprang han på hovedet ud i mange journalistiske projekter. Han lavede bland andet en del dokumentarer for TV2, inden han til sidst fik foden indenfor hos udenrigsredaktionen i Danmarks Radio. Her prøvede han kræfter med at være udenrigskorrespondent i Asien og senere som redaktør på udenrigsmagasinet ’Horisont’. I december sidste år fik han stillingen som Afrika-korrespondent. »Hårdt arbejde og en god portion held, « var ifølge Søren Bendixen, hvad det krævede at nå dertil.

Et slag for Afrika Søren Bendixen har beskæftiget sig med det afrikanske kontinent i cirka 10 år og været på adskillige rejser dertil. Det har derfor i lang tid været hans drøm at reportere fra Afrika.

Siden han startede på udenrigsredaktionen, har han kæmpet for netop den jobfunktion, han har fået i dag.

Interessen for Afrika er opstået ved en forundring. Han finder det store kontinent interessant, da der er så mange ting, som han ikke forstår: »Jeg synes, at det er interessant at slå et slag for de ting, som kan være svære at sælge i et galoperende medielandskab, hvor det kan være svært at få Asien og Afrika på landkortet,« siger han.

“Medierne tenderer til

at favorisere nyheder, der skaber stærk identifikation.

Jo længere vi kommer væk fra Danmark, jo vanskeligere bliver det for læserne at relatere til.

Søren Bendixen (t.h.) i Gao, Mali sammen med fotograf Mads Køngerskov. Foto: Privatfoto.

Søren Bendixen kender ikke den konkrete grund til, at det netop er nu, at stillingen i Afrika er blevet oprettet. Han er dog ikke i tvivl om, at den store migration, der kommer fra Afrika, har været medvirkende til at sætte Afrika på mediernes verdensbillede. Medierne tenderer til at favorisere nyheder, der skaber stærk identifikation. Jo længere vi kommer væk fra Danmark, jo vanskeligere bliver det for læserne at relatere til. Derfor kan det være svært at få de afrikanske nyheder frem i mediebilledet.

Søren Bendixen ser det derfor som en personlig udfordring og er glad for, at DR har valgt at få en Afrika-korrespondent: »Det synes jeg også, at man skulle have haft tidligere, men det er ikke det samme som, at man skal tæppebombe Danmark med nyheder fra Afrika. Det er ikke realistisk,« understreger han.

Udenrigsjournalist med bopæl i DK Selvom Søren Bendixen er korrespondent i Afrika, bor han stadig i Danmark. Dette har medført en del løftede øjenbryn, men han forklarer, at der er forskellige grunde til det. Blandt andet er indenrigsflyvning inden for kontinentet relativt besværligt. Hvis han bosatte sig i et afrikansk land, ville han ofte skulle flyve væk fra kontinentet for at komme til et andet sted.

Der er dog også ulemper ved, at han bor i Danmark, da de afrikanske historier ikke findes i baghaven. Derimod har han let adgang til redaktører i DR byen og kan herved lettere sælge sine historier. På denne måde er den danske bopæl både en god og en dårlig løsning. »Jeg opererer altid ud fra, at man skal

glæde sig over, hvad der kan lade sig gøre, og lade være med at tænke på, hvad der ikke kan,« siger Søren Bendixen.

På afrikanske eventyr Jobbet som Afrika-korrespondent er stadig ganske nyt for Søren Bendixen. Han er lige kommet hjem fra en rejse til grænsen mellem Sydsudan og Uganda. Den årlige rejsetid er på nuværende tidspunkt svært for ham at estimere, men han vil skyde på, at der vil være cirka 90 rejsedage om året.

Han rejser altid med en fotograf og nogle lokale kendte, som kan hjælpe dem med det lokale kendskab. Der er dog en del udfordringer ved at dække kontinentet.

En af komplikationerne er, at Afrika er kæmpe stort. Derfor ligger de mange historier ikke rundt om hjørnet: »Uanset om du bor et eller andet sted i Afrika, eller du bor på Amager, kan der være rigtig langt ud til de historier, og det kan være relativt kostbart,« forklarer han.

Redaktøren skal således overbevises om, at det er så god en historie, at det er vigtigt at rejse 25 timer i en retning for at få fat i den. »Så det er ikke bare at pakke tasken og smutte ud af døren,« forklarer han.

Udover det er der også visumregler, og det er generelt blevet besværligere at agere journalist på kontinentet, da myndighederne flere steder holder øje med, hvad journalisterne foretager sig. Ligeledes er der også et sikkerhedsmæssigt hensyn, der skal tages. Flere områder i Afrika er præget af stor uro, og han vil nødigt ende ud i samme situation,

som da han tilbage i 2008 blev stoppet af børnesoldater i junglen i det østlige Congo.

Et scenarie han selv beskriver som ’rimelig scary’.

“Det er ikke bare at pakke tasken og smutte ud af døren.

Hårdt arbejde og point på kontoen Som korrespondent på DR bruger man meget af sin arbejdstid på at sætte sig ind i sit stofområde. Derudover skal man levere formater til bl.a. online, radioavisen og TV-avisen.

Søren Bendixen laver nogle gange også længere formater som fx Horisont. »Man laver hele paletten af historier, så du skal være rimelig stærk i alle de platforme, DR har,« siger han.

Søren Bendixen mener ikke, der er en bestemt opskrift på at blive korrespondent, da folk kommer fra mange forskellige baggrunde. Én ting ved han dog, at det kræver.

Hårdt arbejde. »Man skal virkelig have nogle point på kontoen«, siger han.

Og selvom jobbet som korrespondent ikke er noget, man kommer sovende til, har Søren Bendixen alligevel et lille råd til dem, der går rundt med en sommerfugledrøm i maven om en dag at blive korrespondent: »Man skal udover stepperne, mens man er ung. Det handler om at gøre en masse vilde ting, som man muligvis ikke bliver rig af, men rig af erfaring på.«

10 FOKUSSET

APRIL

Charlotte Aagaard: »Man kommer ikke ret langt uden dumdristighed« Charlotte Aagaard, udlandskorrespondent i Mellemøsten for Information, mener, at det er en fordel at være kvindelig journalist i denne del af verden. Hun har evnen til at finde den helt rigtige kilde, og så mener hun, at tillidsforhold til kilden er altafgørende.

Af Julie Almann Larsen den nødvendige indsigt og den nødvendige viden. Charlotte Aagaard er en af den slags journalister, som er drevet af en ekstrem nysgerrighed og længsel efter at vide mere om den del af verden, der har vakt hendes fascination, lang tid før hun startede på journalistuddannelsen. Hun bliver fanget af det enkelte menneskes historie. Når hun rejser til Mellemøsten, hvilket hun efter sin egen mening ikke gør ofte nok, så kan hun godt blive bange, hvis hun skal til et sted, hun ikke har været før. Eller hvis hun ved, at situationen i det pågældende land er meget alvorlig.

Men Charlotte Aagaard er udlandskorrespondent med stort ’U’. Selvom hun kan blive bange, så overskygges frygten af nysgerrigheden. »Det er dybest set, fordi det er så rasende interessant. Jeg vil så gerne vide, hvad der foregår. Jeg er så nysgerrig, at jeg bare må afsted, og jeg lever for mine udenrigsreportager.« Journalistisk hengivenhed Netop rejserne beskriver hun som dét punkt, hvor hun synes, at hendes egen journalistik er interessant. Det er, når hun er ude i felten, hvor hun virkelig bliver tændt.

Men hvad, synes hun så, er det mest

»Det er rejserne. Helt klart. At komme ud og møde de mennesker, der har alt på spil. Det er det allerbedste. Det giver en fantastisk eventyrlyst og frihed, og det er så spændende. Jeg ville ønske, jeg kunne rejse meget mere.« Charlotte Aagaards entusiasme og fuldstændige hengivenhed til det stofområde, hun sidder på, virker på mange måder fængende og fascinerende. Hun gør, hvad der skal til for at få fingrene i den gode historie. Dette gjaldt både, da hun lavede sit bachelorprojekt om Israel og de besatte områder, og da hun flyttede til Mellemøsten for at dække Irak-krigen. For som hun selv siger: »Jeg kunne jo ikke holde fingrene fra den Irak-krig.«

“At komme ud og møde de mennesker, der har alt på spil. Det er det allerbedste.

Vigtige egenskaber som udlandskorrespondent Hengivenhed til journalistikken og i særlig grad Mellemøsten er en rød tråd i interviewet med Charlotte Aagaard. Hun vil gå langt for at få fingrene i den helt rigtige kilde, og hun lægger vægt på, at hendes kilder har

Et eksempel på dette er, da Charlotte Aagaard fortæller, at man som journalist skal være villig til at gå ind på sine kilders banehalvdel. »Hvis jeg for eksempel skal interviewe en islamistisk prædikant, så tager jeg tørklæde på. Og jeg tager også gerne en lang cottoncoat på, så jeg ikke generer ham ved at optræde afklædt i hans øjne. Det, tror jeg, er vigtigt at være villig. Det er der mange i journalistik, som ikke er. Jeg synes, det er tosset at spænde ben for sig selv på den måde, fordi så har jeg med det samme skabt den afstand mellem kilden og mig. Det er spild af tid.« Udover at være villig til at træde ind på sine kilders side af boldbanen er det også vigtigt for Charlotte Aagaard, at man gider sætte sig ind i noget, der er kompliceret. Hun forsøger i sit arbejde at besvare spørgsmålet: ”Hvorfor sker tingene?”. Ved at besvare dette spørgsmål prøver hun netop at forklare baggrunden for sine læsere. Og det kræver en god portion baggrundsviden om komplicerede forhold.

Og så er mod, dumdristighed og spontanitet nøgleord i et job som Charlotte Aagaards.

Uden disse kommer man ikke ret langt, når man er udlandskorrespondent i Mellemøsten. »Hvis man altid sidder og er bange for, om man nu tør tage et sted hen, og om det hele kan lade sig gøre, så bliver det altså svært.

Man skal være villig til at kaste sig ud i noget, der ikke altid er planlagt. Det er nødvendigt at være spontan. Især hvis du vil dække konfliktområder. Du kan ikke planlægge reportageforhold på forhånd.«

“Man

skal være villig til at kaste sig ud i noget, der ikke altid er planlagt. Det er nødvendigt at være spontan.

Især hvis du vil dække konfliktområder.

En fordel at være kvindelig journalist i Mellemøsten Charlotte Aagaard opfatter det som en generel fordel at være kvindelig journalist i Mellemøsten. Som kvinde bliver man ikke opfattet som ‘farlig’ på samme måde, som en mand måske bliver det. Derimod oplever hun generelt, at folk synes, de i højere grad skal være høflige og gæstfrie over for hende, fordi hun er kvinde. Det er en stor fordel, når hun skal tale med kilder. »Det åbner nogle døre. Man kan også blive mistænkt for spionage, fordi man er fra Vesten. Det risikerer jeg ikke på samme måde, fordi jeg er kvinde.« Dog er det sket et par gange, at Charlotte Aagaard har fået nej til interview, fordi hun er kvinde. Det er noget, som gør hende vred: Ikke at blive respekteret, selvom hun går ind på sin kildes banehalvdel.

Det skete for eksempel, før hun skulle interviewe en Taleban-leder. Hun havde tildækket sig fuldstændigt. Taleban-lederen nægtede imidlertid at tale med hende udelukkende på baggrund af hendes køn.

Foto: Privatfoto.

11

FOKUSSET

LX

Charlotte Aagaard... ...blev uddannet fra Danmarks Medie-og Journalisthøjskole i 1988. ...har siden 1990 været ansat som journalist på Information med speciale i dansk udenrigsog sikkerhedspolitik og islam, integration og Mellemøsten (kilde: www.information.dk). ...lever for sine udlandsreportager og hader 9-16 jobs. ...forsøgte under sin praktikperiode på Information konstant at få lov at lave historier fra Mellemøsten, selvom hun egentlig skulle holde sig fra det. ...lavede sit bachelorprojekt i Mellemøsten. ...har boet i Jerusalem.

»Jeg måtte sende min tolk ind med alle mine spørgsmål og en båndoptager. Jeg var totalt rasende. Jeg sad bare ude i vores bil og kogte over, at det ikke kunne lade sig gøre.

Det er én af de få gange, hvor jeg har fået et nej.«

“Hvis ikke du kender en, der

kender en, der kender en…

Så kan du ikke få en aftale.

Evnen til at finde den rigtige kilde Når man som journalist skal finde sine kilder, er det helt afgørende, at man har de rigtige kontakter i sit netværk. Det gælder også, når man er udlandskorrespondent.

Men man skal også have en såkaldt fixer.

En samarbejdspartner i det pågældende land, som kan skaffe den helt rigtige kilde.

Charlotte Aagaard understreger: »Hvis ikke du kender en, der kender en, der kender en… Så kan du ikke få en aftale.« Det er desuden vigtigt at besidde evnen til at finde den rigtige kilde. Til dette har Charlotte Aagaard ikke en direkte opskrift. Det handler simpelthen om fornemmelse.

Ofte har folk en idé om, hvilke kilder der er de vigtige, og får derfor arrangeret et møde med dem. Når Charlotte Aagaard ankommer, er det derimod nogle helt andre mennesker, hun synes, er de vigtigste kilder, og som hun hellere vil tale med. »Hvis jeg for eksempel er ude på en afghansk pigeskole, så har de måske arrangeret et møde med rektoren. De har ingen forståelse for, at jeg gerne vil tale med et barn. Det er fint med et par kommentarer fra rektoren, men for mig er det vigtigere at tale med det barn, for hvem skolegangen fuldstændigt har revolutioneret hendes liv.« Og netop evnen til hurtigt at kunne finde den rigtige kilde er, i en situation som ovenstående, ufatteligt vigtig. Charlotte Aagaard lader først sine øjne scanne flokken af børn efter ansigtet, der kan tegne det rette billede.

Hun skal bruge et barn, som kan sætte ord på det, der foregår. Herefter skal hun nå at etablere et tillidsforhold, lave et interview og tage nogle billeder. Alt dette har hun måske kun 20 minutter til. Derfor er fornemmelsen altafgørende for, hvordan historien bliver.

Udfordring at bruge Forsvaret som kilde Fornemmelsen og evnen til at finde den rigtige kilde er ikke den eneste udfordring, Charlotte Aagaard møder som udlandskorrespondent.

Det er en stor udfordring at bruge Forsvaret som kilde, fordi Charlotte Aagaard som journalist og Forsvaret har forskellige idéer og udgangspunkter om, hvad befolkningen har ret til at vide.

“Danskerne skulle ikke

have serveret død og ødelæggelse til aftenkaffen.

Forsvaret ønsker ikke at få krigen til at fremstå blodig, og de ønsker ikke at få det til at se ud, som om det handler om at slå talebanere ihjel. »Forsvaret fik det til at se ud, som om de gik rundt i landsbyerne og snakkede med den lokale bonde. Sådan noget, hvor man vinder folks hjerter. Det var dét billede, som man gerne ville have hjem til Danmark.« Hun understreger sin pointe ved at fremstille et ganske realistisk billede: »Danskerne skulle ikke have serveret død og ødelæggelse til aftenkaffen.« Charlotte Aagaard lever for sit arbejde i Mellemøsten. Det er tydeligt at mærke. Lidt kliché kan man sige, at det at være journalist er en livsstil for hende – ikke et job. Hun mener ikke, at man kommer langt i hendes felt uden mod, dumdristighed og spontanitet.

Og så er hun drevet af det enkelte menneskes historie og af mennesker, som har alt på spil.

“

Foto: Privatfoto.

Hun mener ikke, at man kommer langt i hendes felt uden mod, dumdristighed og spontanitet.

Foto: Privatfoto

...modtog Cavling-prisen i 2003 for sin dækning af Irak-krigen sammen med to andre journalister. ...beskriver Vibeke Sperling som sit journalistiske forbillede. Vibeke Sperling er tidligere chefredaktør på Information og var også den, der ansatte Charlotte Aagaard som praktikant.

12 STUDIET

APRIL

»Lad journaliststudiet gennemgå en kulturændring« Holger Svend Anderson har altid villet være en dygtig kommunikatør. I sin studietid stødte han på et større journalistisk tabu, som han gjorde op med kort før Store Match Dag. Nu gemmer han på en god historie.

Af Mikkel Hamann Jensen

E

n ganske almindelig ugedag i april blev i 2016 forvandlet til en skelsættende af slagsen. Ligesom mange andre journaliststuderende befandt Syddansk Universitets Holger Svend Anderson sig ved Politikens åbent hus-arrangement.

Her blev det hurtigt klart for ham, at benhård nyhedsjournalistik ikke var vejen frem for ham. Mavefornemmelserne sagde simpelthen noget andet. »Det er næsten et tabu på journaliststudiet at sige, at man aldrig havde tænkt sig at blive journalist. Mange går med drømme om at blive chefredaktører en dag. Men sådan var det ikke for mig,« fortæller han.

Derfor droppede Holger Anderson helt at tage til åbent hus hos flere store medier og vendte sig i stedet mod mindre medier og småorganisationer, der blandt andet søgte pressemedarbejdere. »Praktikanterne på nyhedsmedierne, jeg besøgte, så meget stressede og jagede ud. Og det gad jeg sgu ikke. Jeg fandt i stedet ind til min kerne; at jeg blot ville være en dygtig kommunikatør. Jeg havde ikke brug for at pleje mit ego for et større medie. Jeg ville bare lære en masse,« husker han tilbage.

“ Det er næsten et tabu på journaliststudiet at sige, at man aldrig havde tænkt sig at blive journalist. Mange går med drømme om at blive chefredaktører en dag. Men sådan var det ikke for mig.

Første led af gatekeepere Holger Anderson endte med at få en praktikplads hos Dansk Magisterforening. En fagforening for akademikere i Danmark, nærmere bestemt magistre, hvor hans journalistiske kundskaber og værktøjer hjælper ham med sit pressevirke på praktikpladsen. »Mange er af den opfattelse, at pressearbejde ikke er ’sandt’. Det er for dem ikke rigtig journalistik. Men der må jeg så sige, at det skal være rigtig journalistik, for jeg sidder jo og laver historier til nyhedsjournalisterne. Ellers vil de ikke have mine historier,« fortæller Holger Anderson.

Fra morgenstunden lægger han arbejdsdagen ud med et redaktionsmøde, som han også betegner som pressemøde.

Her tegner han sammen med sin praktikvejleder en strategisk plan for dagen om, hvilke historier foreningen skal ud med, og hvilke medier der skal kontaktes. »Som forening har vi selvfølgelig også vores interesser. Men vores mange politikeres budskaber, samt undersøgelser og analyser, skal

Holger Svend Anderson i rollen som pressepraktikant hos Dansk Magisterforening. Foto: Franciska Lee Beckett. formidles til pressen. Der er mit job at sige, hvis noget ikke duer i medierne. På den måde er pressearbejdere det første led af gatekeepere,« mener den unge pressearbejder.

Han ’griber så knoglen’ og kontakter journalister på diverse medier. Medierne vælger han ud fra sin histories relevans, og han starter de fleste af sine telefonopkald med samme sætning: »Hej. Jeg har en god historie til dig!« lyder det i den anden ende af telefonsignalet.

Men som Holger Anderson forklarer, er nyhedsjournalister ofte glade for at høre fra ham. »Jeg har jo gjort dem en del forarbejde med formidlingen af mit stof. Samtidig skaber det noget godt med forbindelser og netværk i journalistbranchen. Journalister kommer til at kende mig og Dansk Magisterforening for vores gode historier.« Det gør også, at journalister ringer ham op på arbejdspladsen, hvis de mangler cases til en historie, der er oppe i tiden.

Så starter han søgningen blandt magisterforeningens mange medlemmer. Nyhedsmedier og presseafdelinger har altså ifølge ham et gensidigt afhængighedsforhold.

Sæt fokus på pressearbejde Holger Anderson ser mange fordele ved at vælge at begå sig i pressebranchen. »Det er meget alsidigt. Hvis du gerne vil eksperimentere med skrift, video eller billeder, som jeg selv har gjort meget, giver de tit

lov til det. Jeg har også tæt kontakt med min praktikvejleder, hvilket er supervigtigt. Det er altid godt at have en, du kan spille bold op ad.

Du går ikke sur i noget, fordi din praktikvejleder er klar med sparring og rygdækning,« fortæller pressepraktikanten.

At journalister ender i kommunikationsbranchen, er fortsat en voksende tendens i medieverdenen.

Fagbladet Journalisten bragte i marts 2016 artiklen: ‘Det laver min årgang 2008 i dag’.

Godt 20 procent af 134 journaliststuderende fra DMJX i Aarhus befandt sig som fuldtidsansatte i kommunikationsafdelinger - otte år efter deres start på journalisthøjskolen. »Hvorfor insisterer man på at undervise så meget i nyhedsjournalistik, når der er et kæmpe arbejdsmarked med pressearbejde

Holger Svend Anderson i færd med pressearbejdet. Foto: Franciska Lee Beckett.

LX

STUDIET

og magasinjournalistik, som ikke bliver serviceret, mens praktikpladserne hos de større medier bliver færre og færre? Der mener jeg, at vi skal lade journaliststudiet gennemgå en kulturændring«, fortæller Holger Anderson. »Jeg ville for eksempel godt have lært på studiet, hvordan man vinkler en pressemeddelelse, så et medie finder det interessant.«

“atHvorfor insisterer man på undervise så meget i nyhedsjournalistik, når der er et kæmpe arbejdsmarked med pressearbejde eller magasinjournalistik, som ikke bliver serviceret, mens praktikpladserne hos de større medier bliver færre og færre?

Generelt vil han råde de mange praktiksøgende til at lytte mere til de små medier og organisationer, som melder sig på banen før Store Match Dag. Journaliststuderende skal ikke lade sig stresse af ikke at få de eftertragtede praktikpladser, for alle skal finde det rigtige for dem selv. »De små praktiksteder har så sindssygt meget at byde på. Du får en høj grad af selvstændighed, og du får virkelig mulighed for at påvirke dit arbejdsliv og -miljø, mens du er der. Jeg siger ikke, at de små steder er det rigtige for alle, men jeg opfordrer til at give dem en chance. For de gør det rigtigt, rigtigt godt,« afslutter Holger Anderson.

Holger Svend Anderson på kontoret. Foto: Franciska Lee Beckett.

Nyt fra KaJO - marts Én af Lixens gode venner, KaJO, udkommer nu med et månedligt nyhedsbrev.

Fik du ikke læst marts-udgaven, så læs med her.

Generalforsamling og ny bestyrelse I starten af marts var der generalforsamling.

Omkring 60 medlemmer mødte op. Blandt gæster udefra var repræsentanter fra DJ RUC og Tine Johansen, der er næstformand i Dansk Journalistforbund. På generalforsamlingen var der blandt andet en længere debat om, hvorvidt vi bør begrænse optaget på vores uddannelse, og så kom Kenneth K. fra Musikquizzen - DR P3 forbi og lavede musikquiz.

Men der blev også valgt nyt formandskab og bestyrelse. Formandskabet i KaJO består nu af: Signe Skov Henningsen (formand) Jacob Mouritsen (næstformand) og Emilie Philip Kruuse Foxil (kasserer).

I bestyrelsen har vi sagt farvel til Oliver Sønderbye Therp, og goddag til Jonathan Vejbjerg og Naja Navntoft Holse.

Der bliver holdt konstituerende bestyrelsesmøde i næste uge.

Delegeretmøde Delegeretmøde er Dansk Journalistforbunds højeste myndighed. Her vælges hovedbestyrelsen og formandskabet for Dansk Journalistforbund, og det er også her, at forbundets politik bliver diskuteret og vedtaget. Delegeretmødet afholdes i Kolding d. 23.-24. april med end 300 delegerede fra hele forbundet.

Danske Mediestuderende har 86 delegerede (hvis alle pladser bliver udfyldt) og dermed

High Selvo Risk m de der arran t ikke er betal besty gerer e r vi st r bare e High R elsen, adig n de isk l l (vi det e ige s af de lå r blive årets fo et slag t), vil fo r d på b spillet l boldkam r det: ørda oldb p . De g an så ha n r vi h erne ve d. 20. m d B1 er fe ørt e aj 9 st i t 1 freda rygte om 3, og gsba , at d ren bage er fter.

stor indflydelse. Til generalforsamlingen valgte KaJO både almindelige medlemmer og bestyrelsesmedlemmer som repræsentanter for KaJO til mødet.

Danske Mediestuderende er (blandt andet sammen med KaJO) ved at beslutte, hvilke politiske sager, vi skal sætte fokus på, og hvordan vi vil gøre det. Der kan ikke siges så meget konkret på nuværende tidspunkt, da vi stadig sidder og arbejder på det. Til gengæld lover vi at fortælle meget mere i næste måneds nyhedsbrev.

Støt te KaJO til tutor h det k har bes oldet luttet omm ende peng at st e t nogle til t-shir utorhold øtte t s med så flo trøjer, de , så de k r er an få tte so m torho m ld gik dem de indst lige t rund t med sidste tu.

n ar dere et h kalen onsudvalg g fået t e l i ti To eli unika er k end Komm t års sna lender, d d a e k v t ne e efter en toile letter e ari o t t k på try båd findes . Her står angeret kan t r e a v r er r tudereto Medi enter, der es Medi m nd range , Danske alistforbu O n J r af Ka ansk Jou rsitet.

D e ende, ansk Univ dd y S g o

Til generalforsamlingen var Musikquizzens Kenneth K. forbi og stod for underholdningen.

Foto: Matthias Grandjean.

KaJOs nye bestyrelse. Øverst fra venstre: Malte Jørstad, William Sonne Kaalø, Mads Gordon Ladekarl, Nikolaj Bonde, Naja Navntoft, Maria Rode Olsen, Sofie Ejlskov, Jonathan Vejbjerg, Josefine Nygaard Hummelmose, Katrine Vigilius, Kristoffer Nordskov, Jacob Mouritsen, Signe Skov Henningsen og Emilie Foxil.

Ikke tilstede: Mikkel Hamann Jensen.

Foto: Matthias Grandjean.

13

14 STUDIET

APRIL

Bliv klogere på dit fakultet og resten af verden Tag til AGORA 17. Du aner nok ikke, hvad det er, men det vil Lixen gøre dig klogere på. Det er noget med politik, Michael Schøt og gratis øl. Vi har snakket med Kasper Junge Wester, der er med til at arrangere en af fakultetets største, årlige begivenheder. AGORA 17 er en konference, der finder sted den 9. maj og giver dig mulighed for at lære dit fakultet bedre at kende. Og en helt masse andet.

Af: Helene Thau Jackson

Q

&A med Kasper Junge Wester, 29 år. Medarrangør af konferencen AGORA 17 og statskundskabsstuderende på 6. semester.

Hvad er AGORA 17?

AGORA 17 er en konference, der afholdes én gang om året. Det er arrangeret af studerende på Institut for Statskundskab for studerende på Institut for Statskundskab – men konferencen er åbent for alle.

Hvert år vælger vi et samfundsaktuelt emne og inviterer så en masse talere, forlæsere, forskere, meningsdannere og eksperter. For Agora 17, er temaet i år ”Global Challenges of Tomorrow” – altså hvilke udfordringer verdenssamfundet står overfor.

Men hvorfor skal jeg komme?

Fordi du er nysgerrig, om hvad der rører sig i samfundet. Vi tager fat i nogle problemstillinger, der er meget samfundsrelevante.

Hvis du har en generel interesse om det samfund, som vi lever i, og synes, at det er spændende, så er det her noget for dig.

Hvad skal de så tale om?

Vi har valgt nogle forskellige underemner, som vi behandler. Det skal lige siges, at vi har delt konferencen op i to, så vi kører et dansk spor og et internationalt spor, som foregår på engelsk.

På det danske spor har vi en debat om Arktis med blandt andet Nils Wang, som er tidligere chef for Marinestaben og Aleqa Hammond, der er grønlandsk folketingsmedlem.

Vi kommer til at have en miljødebat, og så skal vi også tale EU. Til EU-debatten har vi inviteret alle partiernes EU-ordførere til en snak om EU’s udfordringer og fremtid.

Hvem kommer ellers?

Altså, vores keynote-speaker er Mogens Lykketoft. Derudover har vi indtil videre Holger K., Josefine Fock og Aleqa Hammond på programmet. Vi har både danske, men også internationale forskere, som blandt andet Sofie Høgestøl og Kristin Sandvik, der begge er norske forskere på krigsområdet.

På det internationale spor har vi et emne der hedder Laws of War og også et super

FAKTA OM AGORA17: Dato – d. 9. maj 2016 Tidspunkt – kl. 09.00 – 17.00 Sted – Syddansk Universitet Tema – ’Global Challenges of Tomorrow’

spændende oplæg om den internationale krigsforbryderdomstol.

Mogens Lykketoft kommer til at holde et samlet oplæg for begge spor og får faktisk rimelig vide rammer. Men mon ikke at han kommer til at tale om de international institutioner, og hvilken fremtid de står overfor.

Kommer der slet ikke til at være noget sjovt?

Det hele er jo spændende, men vi har faktisk også et underholdningsindslag. Michael Schøt kommer og underholder os og slutter dagen af med et stand-up show. ...og hvad er så frynsegoderne?

Michael Schøt! - Så tror jeg også godt, at jeg tør love gratis eller meget, meget billige øl.

Når det hele er slut, holder vi et lille lounge arrangement, hvor folk kan sidde og nyde en øl. Måske giver vi også en lille bid brød til frokost, men den ultimative frynsegod er selvfølgelig, at man har undervisningsfri hele dagen til at komme og være med. Så det må være opfordringen herfra.

Oplægsholdere til sidste års arrangement. Foto: Kasper Junge Wester.

Fremmødte til AGORA16. Foto: Kasper Junge Wester.

NICHEN

LX

En (anderledes) festivalguide

15

Humle i oceaniske strømme, hedonismedyrkelse og et paradis af musikalske oplevelser står for døren til sommer, når mange af os tager på festival, hvor vi efterlader hæmningerne derhjemme og nyder livet i et tidsløst øjeblik. De mange festivaler rundt omkring i Danmark har forskellige musikprofiler, og som festivaljomfru kan det (måske) være svært at finde ud af, hvilken festival der passer til ens egen musiksmag. I denne guide ville jeg nemt kunne skrive om Roskilde Festival. Ja, faktisk kunne jeg skrive en kvart roman om festivalen. Jeg kunne også vælge at skrive om årets smukkeste fest i Skanderborg eller være lokalpatriotisk og fortælle om Tinderbox, som foregår ude ved Tusindårsskoven i Odense – tre spytklatter fra mit domicil. Men jeg vil faktisk hellere tage jer med på opdagelse i nyere festivaler, eller dem, jeg tænker, kræver en ekstra snert af opmærksomhed. Lad os starte eventyret på…

Af Alexander Berg Jensen

HAVEN Festival – 11.-12. august 2017 HAVEN er et initiativ organiseret af brødrene Aaron og Bryce Dessner fra det amerikanske indierock-band, The National, i samarbejde med den danske kok og iværksætter Claus Meyer og Mikkel Borg Bjergsø fra bryggeriet Mikkeller.

HAVEN sætter særligt fokus på specialbryg, gastronomi, musik og visuel kunst. Festivalens musikprofil vil byde på forskellige kunstarter, både rockmusik i alle dens forunderlige genre og grene, klassisk- og elektronisk musik.

The Real Wild Child eller ’Punkens Gudfar’, rocklegenden Iggy Pop, er et af hovednavnene på plakaten. Det er han sammen med blandt andet Chicago-rapperen Chance The Rapper, drømmepop-duoen Beach House, den danske punk-kvartet iceage og The Danish String Quartet. TDSQ har i 15 år været et friskt pust til den klassiske musik. The National, hvor to af bandets medlemmer som fortalt er initiativtagere til festivalen, står også på årets plakat. Musikprogrammet på HAVEN har generelt en god diversitet, og jeg giver mig lige tilladelse til at sige, at deres første line-up nogensinde er utroligt stærkt!

Chance The Rapper. Foto: Rashid Akrim / NRK P3.

Heartland Festival – 2.-4. juni Turen går til det fynske landsskab. Nærmere betegnet Egeskov Slot. Her finder Heartland Festival sted for blot anden gang. Festivalen kombinerer talks, musik, samtidskunst og mad.

Deres talks består af et lille to-mands-panel, med nogle særligt udvalgte personligheder, man kender fra forskellige erhverv. De skal så tage temperaturen på den verden og den tid, vi lever i. Reflekterende, filosoferende og perspektiverende samtaler til inspiration og stof til eftertanke. Til sommerens talks bliver temaer, som fake news, krigsturisme og terror i Danmark taget op til diskussion.

Helt unikt har Heartland Festival fået inviteret den nu tidligere frontmand i bandet R.E.M, Michael Stipe, og den canadiske forfatter, medieteoretiker, kunstner og designer, Douglas Coupland, kendt især for sin roman ‘Generation X’. De skal diskutere betydningen af ego(er) i for eksempel kunst, litteratur, medier, politisk kultur, etc.

Heartland Festival foregår i idylliske omgivelser ved Egeskov Slot Foto: Morten Rygaard.

Heartland Festival vil gerne byde sit publikum på moderne og banebrydende kunstnere, hvor ingen bestemt genre skal dominere deres line-up.

Tidligere frontmand i titaniske Pearl Jam, Eddie Vedder, giver sin første solokoncert i Danmark (og eneste i Skandinavien denne sommer). Og som det eneste publikum i Danmark får Heartlands gæster mulighed for at opleve det danske alternative/elektrorockband, VETO, efter fire års koncertpause – De arbejder desuden på et nyt album. Ud over det, byder Heartland op til colombiansk dans med Bomba Estéro, bramfri og forførende jordbær-og-fløde-R&B med Miguel, og Londonsk melankoli, når Hannah Reid og co. fra London Grammar synger lige ind i dit hjerte.

Michael Stipe, tidligere forsanger i bandet R.E.M, er med på talks-programmet. Foto: Heartland PR.

COPENHELL – 22.-24. juni Vil du danse tango med din indre Satan, bør du tage et smut forbi Refshaleøen, hvor du i et inferno af apokalyptiske moshpits, crowdsurfing, circlepits og djævlehåndtegn kan få renset dine indre dæmoner til et decibel-bombardement i form af årets vildeste rock- og metalfestival. Læg alle dine fordomme om metal og metalfans på hylden.

COPENHELL er, som erfaringen fortæller undertegnede, én af de mest inkluderende festivaler i Danmark. Fordi en som mig, der normalt holder sig til indierock-universet, elsker at få smeltet hjernen i ny og næ til noget, der har lidt hårdere kant. Og efter mit første (ud af mange fremtidige) besøg i det Københavnske Pandæmonium fandt jeg ud af, at selvom jeg ikke var iført band-stickers, sort læderjakke eller tatoveringer langs halsen, følte jeg mig mere end velkommen til COPENHELL. Frank Carter (Frank Carter & The Rattlesnakes) er album-aktuel med “Mordern Ruin” og skal optræde på Pandæmonium-scenen til dette års COPENHELL. Foto: Bella Howard.

Du kan rense din sjæl til tordnende System Of A Down, thrash-metal kongerne Slayer eller til verdens vredeste supergruppe, Prophets of Rage: en sammensmeltning af trefjerdedele Rage Against The Machine, B-Real fra Cypress Hill samt Chuck D og DJ Lord fra Public Enemy. Skræmmer den slags musik ikke din mormor væk, så kan du troppe op til Every Time I Die, The Dillinger Escape Plan og The Black Dahlia Murder, eller se en rasende, rødhåret brite Frank Carter & the Rattlesnakes. Kort sagt: Savner du noget gedigent rock og metal, der kan sætte ild til et sæt højtalere, så headbang forbi COPENHELL til sommer! Hvis du tør…

16 DEBATTEN

APRIL

Go’ morgen Fordom, jeg er træt af dig Jeg er så træt af, at DR1’s måde at vække os TV-glade borgere op på, bliver betegnet som alt andet end journalistik, og at Aftenshowet er proppet i samme kasse. Ja, programmerne kaster ikke om sig med nyheder, men så kan de så meget andet.

De kan underholde. Ikke på den måde, som vi griner af Blachman en fredag aften, men på en måde der også har substans og relevans.

Af Amalie Sofie Olsen

“ Det provokerer mig en smule. Fordi! Denne her

E

ngang sad jeg på højskole i Vallekilde i et lokale med en gruppe færdiguddannede journalister og spurgte ind til rejsen fra deres uddannelse, til hvor de sidder i dag. De fleste af de tilstedeværende i lokalet var skribenter hos Information og uddannede fra RUC. Jeg var, sammen med nogle kammerater, mødt op for at snakke med dem om, hvordan det er at være journalist.

form for journalistik er mega vigtig!

Hverdagen er vigtig At kalde Go’ morgen Danmark, Aftenshowet og andre tv-programmer, der tager udgangspunkt i hverdagslivet, for underholdningsmedier og leverandører af tamme journalistiske historier, som udfyldes af polerede værter. Det provokerer mig en smule. Fordi!

Denne her form for journalistik er mega vigtig! Ligeså vigtig som en historie om en politiker, der har snydt i skat eller en olieeksplosion i Dubai. For selvom hverdagshistorien er let for ører og øjne at indtage, så er det altså det, som vi møder hver dag.

Skepsis og overbærende blikke Det var den lidt tørre, traditionelle journalisttype, der var størst repræsenteret i rummet.

De sad så pænt med deres polerede hinkeglasbriller, hvilket gav mig lyst til liiige at provokere lidt. Jeg sagde noget, som jeg vidste ville skabe en reaktion. »Jamen, jeg skal helt klart lave noget tv, for eksempel Aftenshowet,« svarede jeg kækt, da de spurgte mig, hvad mine fremtidsdrømme var. Der blev stille, og de kiggede lidt overbærende på hinanden. »Okay. Men hvad med sådan rigtig, seriøs journalistik?« Der blev fnist i lokalet, rettet lidt på filosofbrillen og snakket videre om et nyt, mere intellektuelt emne. Jeg gik.

Det er historierne om Bente, der føler sig svigtet på arbejdet; det nye madpakkeudstyr, når børnene skal starte i skole og samtalen med Christopher om sit nye musikalbum. For mig at se, så er det ikke underholdning.

Underholdning er noget, du vælger at sætte på en fredag aften. Det er stof, som kan køre i baggrunden, mens du står og rører i gryderne og egentlig ikke rigtig lytter efter, men bare fniser med en gang imellem, når Blachman siger noget upassende for 30. gang. Og det er hér, hvor de journalistiske programmer som Aftenshowet og Go’ morgen Danmark misforstås.

Reaktionen, når du fortæller, at du gerne vil arbejde inden for et tv-medie eller en livsstilssektion, er oftest den samme: Stor skepsis og tvivlen på, hvor seriøs man egentlig er omkring journalistfaget.

Følgende udtalelser er bare få eksempler på, hvilke kommentarer jeg har mødt. »Hvis du skal være journalist, skal du lave rigtig journalistik, og ikke være pauseklovn for en tv-kanal eller skrive for et dameblad.« »Ja, det lyder meget fint, men i fremtiden kan du være sikker på, at tv-værtsrollen og de lette jobs foran kameraet er overtaget af statister og skuespillere.«

Nødvendigt i et negativt mediebillede Det er ikke bare tamme historier, der har taget kort tid at forberede. De skal ikke ses på som værende underholdningsstof og ligegyldige. Det er derimod relevant og nødvendig journalistik for den enkelte beskuer. Specielt i en hverdag, hvor man bliver stopfodret med negative nyheder. Nyheder, der oftest handler om USA’s nye præsident, som har udtalt endnu en åndssvag bemærkning eller startet en politisk skandale, som bliver diskuteret i halvanden time af politikere, der gentager sig selv. Historier, som i virkeligheden slet ikke kommer tæt på den almene dansker.

“

Jamen, jeg skal helt klart lave noget tv, for eksempel Aftenshowet,« svarede jeg kækt, da de spurgte mig, hvad mine fremtidsdrømme var.

Livsstil, kultur og hverdagsliv ses i dag i højere grad som værende ’let’ stof, som kan bruges i pauserne fra alt det seriøse, såsom Nyhederne og den traditionelle papiravis. En form for underholdning, der ikke vægtes lige så højt som historier og indlæg fra Deadline og Politikens tunge debatsider.

Jeg er i hvert fald ikke pinligt berørt over, men derimod stolt over at have hverdagshistorien og Aftenshowet som min journalistiske våde drøm.

Illustration: Caroline Bjelke.

LX

DEBATTEN

17

Ro på! Panikdag, ikke panikuddannelse »Slap nu fucking af altså,« halvvrissede jeg ind i den mikrofon, jeg gentagne gange fik generobret til årets første generalforsamling i KaJO. Not my proudest moment.

Mine øvrige pointer fra aftenens debat, står jeg til gengæld stadig fast ved. Så her kommer de igen – minus den fri bar i fadøl.

Af Josefine Alberg

M

an når nærmest ikke at gendanne sin normale hjerterytme oven på journalistuddannelsens nervepirrende optagelsesforløb, før en ny panik bliver italesat – I ved nok alle sammen, hvad jeg hentyder til – Det er selvfølgelig det ’berygtede og stressfremkaldende’ praktikræs. Kampen om de få pladser var netop, hvad KaJO med bekymringsrynkede pander ville have på dagsordenen den 4. marts. Er det rimeligt, at der bliver optaget så mange studerende, når hele 80 journaliststuderende hvert år ender skuffede og praktikpladsløse? Før jeg fortsætter, må jeg lige tilføje, at mit bidrag til debatten ikke kom til at handle om optagelse på journalistuddannelserne, men om den retorik, vi som journaliststuderende bliver mødt med i forbindelse med praktiksøgningen på fjerde semester. Til bestyrelsesmødet blev ordet stress nævnt i oplægget, og der blev snakket om, at det lægger et ekstra pres på os, at der mangler praktikpladser. Der er to problemer her, som jeg ser det.

du ikke får drømmepladsen i første omgang, eller om du ser det som seks måneder med alverdens muligheder for dine fødder, hvor du kan komme ud og bruge den nysgerrighed, som du højst sandsynligt brystede dig af i din motiverede ansøgning.

levant at vise frem. Og så er der ordet stress, der kryber ind alle vegne. Det kører nærmest som et mantra: Du bør være stresset, og hvis du ikke er det nu, så skal det nok ramme dig.

For fjerde semester is coming! Allerede ved at nævne ordet, bliver det sat i vores bevidsthed.

Det handler om retorikken Det andet problem, jeg vil påpege, er den Og så er det måske ikke så mærkeligt, at måde, vi omtaler og tænker om praktikmange bliver stressede. Sidste år blev der søgningen på. Retorikken er for mig at se holdt stormøde om det høje stressniveau, der det største problem, havde ramt mediemen det er heldigvis et torvets studerende.

Når alt kommer til alt, er Et møde, der førte til problem, der kan gøres noget ved. Det starter det ikke jordens undergang. mange gode forslag, Det er en praktikplads. ikke kun med os studmen som ikke rigtig erende, det starter hos har ført til de store vores undervisere, vores fagforening og sågar ændringer. Min pointe er, at jeg tror, man også den branche, vi skal ud i. kan løse meget mere med handling end med ord. På mit tidligere studie blev der fx afholdt Fra første dag på journalistuddannelsen frivillige kurser i husketeknikker, fordi der bliver der sat stress på menuen. Der bliver var meget udenadslære. Jeg siger ikke, at snakket om, at det nok er en god idé at få det er løsningen på hele problemet, men jeg skrevet for Lixen, at søge det dér job på TV2 tror ikke, det ville skade at have en mere koneller uha, måske er det ikke liiige den bedste struktiv tilgang til emnet. historie, du har fundet til Håndværk 1 eksamen, for husk lige på, at du en dag skal lave For det er da et problem, at stressprocenten hjemmeside, og der skal du jo have noget reer høj, jeg tror bare ikke, det skyldes arbejds-

“

mængden på studiet, for ærligt, så er der bare mange andre uddannelser, hvor pensum er større og fagenes dumpeprocenter er højere.

Jeg tror heller ikke praktikforløbet er den store synder. Ja, der er run på i de måneder, hvor vi skal søge praktik, men det bør simpelthen ikke gøre folk syge. Mit formål er ikke at gøre mig til dommer over, om folk kan tillade sig at være stressede. For tre år siden var det nemlig mig selv, der bukkede under.

Mit formål er blot at påpege, at en positiv retorisk tilgang måske kan forebygge en del af tilfældene.

Når alt kommer til alt, er det ikke jordens undergang. Det er en praktikplads. Det bør ikke få vores verden til at bryde sammen. Vi kan vælge at tage det som en udfordring, gøre vores allerbedste og huske på, at hvis det ikke lykkes i første forsøg, så er det helt okay. Og så kan vi hjælpe hinanden, ved ikke at piske en stemning op. Der er ingen grund til at snakke om hjemmesider i hver eneste pause, fordi du er begyndt tre måneder i forvejen. Ring til din mor – hun vil helt sikkert gerne høre om det.

For mangler vi i sidste ende egentlig pladser?

Jeg ved, at der er en del, der ikke får en plads i første forsøg, men er der eksempler på journaliststuderende, der aldrig fik en praktikplads – der efter tre forsøg blev smidt ud af uddannelsen og måtte opgive drømmen om at blive færdiguddannet? Jeg har ikke hørt om nogen, og det havde de heller ikke i KaJOs bestyrelse.

Så med det in mente, synes jeg det er en rigtig god idé, hvis vi alle sammen stopper op og overvejer, hvad det værste, der kan ske, egentlig er - worst case scenario som praktiksøgende journaliststuderende. Og her handler det altså utrolig meget om indstillingen til tingene. Du vælger i sidste ende selv, om du ser glasset som værende halvt fyldt eller halvt tomt. Selvfølgelig behøver du ikke være jublende glad, hvis du går kontraktløs fra DMJX den 19. april. Men du vælger selv om du ser det som jordens undergang, hvis Illustration: Caroline Bjelke.

18 SATIREN

APRIL

WikiLeaxen afslører: Zetlands innovative biografeventyr

Fløjteblæser fra Zetland røber detaljeret plan for biograf-journalistik. Papiravisen er død, men genopstår på det store lærred. WikiLeaxen har den eksklusive historie.

Det betyder, at Bio-Avisen vil blive vist i de eftertragtede IMAX-auditorier i København og Aarhus. »Er du klar over, hvor meget journalistik vi kan have på et 250 kvadratmeter stort lærred?« spørger fløjteblæseren retorisk.

Af: David Alexander Hindsgaul Skaaning

E

r du også en af dem, der bare ikke kan få -nok af Star Wars-filmenes forklarende, flyvende gule tekst? Så er der godt nyt til dig.

En anonym fløjteblæser fra Zetland kan nemlig afsløre til WikiLeaxen, at mediet lægger planer for en helt ny måde at læse avis på: Bio-Avisen.

Nej, det er ikke en økologisk, nedbrydelig avis lavet af genbrugspapir, men derimod et forsøg på at lave kinematografisk journalistik.

Mødet i haven På den såkaldte ’jeg-slår-op’-bænk i Botanisk Have i Aarhus sidder en langhåret kvinde.

Kraven på hendes lange, beige trenchcoat stritter op. Hun er iført en fedorahat, hvis skygge dækker over to udspilede øjne, som af dirrende nervøsitet er på vej ud af hendes kranium. »Jeg kan godt lide singler,« fortæller hun uden at blinke.

Stedet virker perfekt. Det vil være alt for akavet at forstyrre to mennesker, som sidder på netop denne bænk.

Kvindens hænder ryster. Formentlig af kulde efter at have holdt en avis med to huller op til øjnene, men frygten er også at spore i hendes bevægelser og på hendes stemme. »Nu skriver du vel ikke informationer, som kan identificere mig?« spørger hun og fortsætter: »Da jeg stiftede Zetland i 2012 sammen

Tro, håb og kærlighed Pludselig sker det utænkelige. En udadvendt missionær fra Jehovas Vidner bryder alle sociale konventioner og tager kontakt med os. »Forstyrrer jeg en seriøs samtale, eller har I tid til at høre den gode nyhed?« spørger han, mens han rækker pamfletter mod os. »De gode nyheder får jeg fra kvalitetsmediet Zetland,« svarer fløjteblæseren ham og fortsætter: »Kender du Zetland? Har du hørt fortræffelighederne ved Lea Korsgaard? De siger, at jeg – jeg mener HUN – er sendt ned fra SDU for at frelse journalistikken.« Ingen forstyrrede interviewet efter dette.

Illustration: Caroline Bjelke

med Jakob Moll, Silke Bock og Hakon Mosbech, var vi meget opmærksomme på, at anonyme kilder ikke skulle kunne genkendes.« Lærredavisen længe leve Fløjteblæseren forklarer storsmilende, at Bio-Avisen i al sin enkelthed går ud på at vise

Zetlands historier på det store lærred. »Vi snakker Times New Roman, størrelse 11. Fire timer, ingen lyd og masser af vibrationer i sædet,« siger hun. »Folk kommer til at elske det.« Zetland har indgået et samarbejde med CinemaxX for at bringe konceptet ud i livet.

En avis til hurtiglæseren En billet til Bio-Avisen vil koste 199 kroner, og før man kan betale, skal man tage en læsehastighedstest og score over 500 ord i minuttet. »Opfylder man ikke læsehastighedskravet, har man ingen chance for at nå at læse, hvad der står på lærredet,« forklarer fløjteblæseren. »Efter betalingen skal man yderligere sende et digitalt billede af sine øjnes nethinder, og så vil en læge ansat af Zetland bedømme, om man er i stand til at deltage i Bio-Avisen.

Ellers er der naturligvis fuld refusion,« uddyber hun med et medvidende smil og blinker kækt.

Fyens Stiftstidende lancerer ny pop up-avis Fyens Stiftstidende lancerer i næste uge en revolutionerende udgave af den traditionelle avis. »Det er et banebrydende projekt, som man aldrig har set før,« siger udviklingschefen.

Foto: dran.webnoviny.sk

»250 kroner er jo heller ikke galt for en avis, der kan noget nyt.« Den holdning deler en af Fyens Stiftstidendes faste læsere dog ikke.

Polle Olsen bor i Snave og køber avisen dagligt hos den lokale købmand. Men loyaliteten hænger i en tynd tråd, efter Lixen fortæller ham om den nye avis:

andre steder i Danmark,« fortæller hun til Lixen.

Af William Sonne Kaalø

E

r du fan af bøger, hvor indholdet folder sig ud, når du åbner dem, og kan du samtidig lide at have en god gammeldags avis i hænderne? Så er der godt nyt. Fyens Stiftstidende har som led i deres innovative transformation taget et nyt initiativ for at gøre papiravisen mere levende og interessant at læse: Fra på mandag udkommer Fyens Stiftstidende således som pop up-avis.

Kvinden i spidsen for projektet er udviklings- og redaktionschef Gerd Maria May. Hun mener, at initiativet er nødvendigt for at papiravisen kan overleve. »Folk gider ikke læse avisen, som den ser ud nu, så derfor prøver vi at gøre den mere spændende. Det her er helt nyt, og ikke set

Layoutere har store udfordringer Men det nye produkt bliver ikke lanceret helt uden problemer.

En layouter fra Fyens Stiftstidende, der ønsker at være anonym, skriver i en mail til Lixen, at »det er helt umuligt at lave sådan en avis,« og fortsætter: »Jeg ved ikke, hvad ledelsen forestiller sig.

Nu har vi siddet og redigeret i den første avis i tre måneder, og det forhindrer ligesom, at aktualitetskriteriet bliver opfyldt.« Men den kritik forstår udviklings- og redaktionschefen dog ikke: »Det vigtigste er nu engang, at vi er innovative! Vi oplever ikke, at aktualitet er vigtigt for læserne.« Prisstigning på 1110% Ifølge avisens egne oplysninger kommer ét eksemplar af avisen med det nye layout til at koste 250 kroner. Til sammenligning er pris-

været nødt til at indkøbe en helt ny maskine, så det kan lade sig gøre at lave avisen,« siger hun og fortsætter:

»250 kroner for en avis? Ha-ha, det er godt nok mærkeligt. Det er godt, de hygger sig inde på Fyens, meeeeeeen jeg tror nu ikke, jeg kommer til at læse den.«

en i dag 23 kroner – altså kommer prisen til at stige med knap 1110%.

Og ifølge Gerd Maria May er prisstigningen nødvendig: »Det er jo ikke gratis at producere en avis.

Vi har mange journalister, fotografer og layoutere, der skal aflønnes, og så har trykkeriet

Udviklings- og redaktionschef, Gerd Maria May, er dog sikker på, at læserne med tiden vænner sig til det nye design og den højere pris: »Det er klart, at det her er et banebrydende projekt, som man aldrig har set før. Men det sagde man jo også om DSB, dengang de begyndte at køre med faste forsinkelser, og det har man jo også vænnet sig til,« fortæller hun.

SATIREN

LX

19

Breaking: Kåre Quist laver normalt overlæg til vejret Efter flere måneder med underfundige overlæg til vejrværterne, brød TV AVISENS Kåre Quist for nyligt med traditionen. Han lavede nemlig et helt normalt overlæg til vejret.

Af William Sonne Kaalø

»Nu står jeg klar med en lille vejr-platte – står den på stjerneskud eller er det en let anretning med skyr?« Sådan lyder et af overlæggene til vejret fra et indslag om Michelin stjerner i TV AVISEN 21.30. Naturligvis leveret af den legendariske Kåre Quist.

TV-værten er blevet mere eller mindre kendt for sine underfundige overlæg til vejrværterne

i slutningen af hver udsendelse. Faktisk fyldte Kåre Quist det meste af Politikens bagside den 17. januar, hvor en journalist fremlagde 13 af de noget anderledes overlæg.

Helt normalt overlæg Men den 28. februar fik de trofaste seere af 21.30’eren kaffen galt i halsen.

Med god grund. For her lavede Kåre Quist følgende overlæg til vejrværten: »Nu står Nina Bendixen klar med en vejrudsigt.« SATIREN har efterfølgende forsøgt at få en kommentar fra tv-værten selv, hvorfor der lige denne dag skulle laves et normalt overlæg til vejret, men det er desværre ikke lykkedes at få fat i nyhedsværten.

Derimod udtaler vejrvært Nina Bendixen efter udsendelsen, at det var en forløsning at kunne starte en udsendelse uden at skulle tage hensyn til et anderledes overlæg. »Det var en skøn vejrudsigt, ikke mindst fordi jeg kom godt fra start. Det er aldrig til at vide, om Kåre laver sjov i sine overlæg, så derfor kan det være svært at fokusere på det, det

Foto: Arkiv

egentlig handler om. Nemlig vejret,« udtaler hun.

21.30’eren mistede seere Den nu afgående nyhedsdirektør i DR, Ulrik Haagerup, oplyser til SATIREN, at han dagen efter udsendelsen gav en skriftlig reprimande til Kåre Quist:

»Vi kunne se, at seertallet på 21.30’eren dagene efter var faldet drastisk, og det kan kun være, fordi Kåre ikke lavede et sjovt overlæg.

For vi har aldrig set et så stort fald før. Derfor har jeg skrevet en mail til ham, hvori jeg har bedt ham om igen at finde på sjove overlæg,« lyder det afsluttende fra Ulrik Haagerup.

Folketingsmedlemmers spindoktorer leger

S, P eller K

Lixen afslører, at Christiansborg-politikernes kontroversielle og til tider stupide handlinger og udtalelser stammer fra spindoktorernes mange snapsegilder, hvor de udfordrer hinanden i, hvad de kan få politikerne til at sige til pressen. Politikerne æder nemlig spindoktorernes ord råt og gør alt, hvad de siger, man skal.

Af Alexander Berg Jensen

H

ver gang, du ser en overskrift med en politiker, der endnu engang har udtalt sig om noget kontroversielt, sagt noget, der er dybt krænkende for en minoritet eller overskrider alle grænser for, hvad der bør være tilladt at sige i det offentlige rum som offentlig magthaver. Eller noget, der er tåkrummende pinligt, skamfuld eller bare ufrivilligt morsomt, så tænker du med garanti, ”der er vist én som manglede sin spindoktor dér”, men der tager du ganske fejl. Lixens udsendte, som har udgivet sig for at være Bertel Haarders kommende spindoktor, blev inviteret til snapse-symposium blandt sine spin-kolleger, hvor han gjorde en bemærkelsesværdig opdagelse. Sådan lyder vores udsendtes dagbog: Spindoktorernes teenage-leg Det viste sig, at de af tradition spiller ’S, P eller K’ til de her berygtede snapse-fester.

Fordi når en spindoktor får et ’K’, dvs. en ’Konsekvens’, stikker det helt af, og udfordringerne bliver mere grænsesøgende gang på gang. Formålet med disse konsekvenser er at få politikerne til at udtale sig om et eller andet aktuelt emne, ’som kun vil være til gavn for deres politiske omdømme’, men i virkeligheden vil få dem til at fremstå åndssvage

eller kontroversielle. »De er simpelthen for nemme, de politikere.

Det er helt vildt,« griner Anders Samuelsens spindoktor. Hun fortæller mig, at hun fik en konsekvens for et par måneder siden til Skolevalget.

sagde neger. ’amen, altså. Han rynkede slet ikke med panden. Det er lidt foruroligende,

Det nemmmeste offer på Borgen Det største offer blandt Folketingspolitikerne er Inger Støjberg.

Med Inger Støjberg kører de et særligt madtema, og ser hvor langt de kan gå med at gøre mad til skandale og debat.

»Jeg sagde: ’Bare gå hen og dab foran Peter Falktoft, Esben Bjerre og de rullende kameraer til DR3-seerenes skue. Du vil virke utrolig hip og ung med de unge’. Men hold nu kæft, hvor så han dog latterlig ud,« fortæller hun og prøver at få vejret.

»Inger Støjberg, hun er simpelthen alt for nem. Jeg ved ikke lige, hvordan al den mad kom ind i billedet, men jeg har klart den sjoveste hund at lege med,« fortæller Inger Støjbergs spindoktor. »Ser du, først var der de der popcorn i biografen. Der byggede vi videre med frikadelle-sagen i Randers, så kom kagen. Nu er der pizzeriaerne. Seriøst, det er grotesk, at hun ikke snart indser, at vi tager tykt pis på hende, ha-ha.«

En anden spindoktor hiver fat i mig, tilbyder mig en fryserkold Høker-snaps, og siger, »kan du huske Søren Espersen og hele ’neger’-debatten? Det var så pinligt, men det er også god morskab for os spindoktorer. Alle tror, at vi sørger for, at politikerne ikke går ud og dummer sig, og selv politikerne tror på det, så de stoler blindt på alt, hvad vi siger til dem,« fortæller han. »Jeg fik en liste over ord, der forekommer forældede og muligvis også racistiske. Ord, som ’gæstearbejder’, ’Muhammedaner’ og, ja, neger… Gudhjælpemig om han så ikke

men for pokker vi har det grineren.«

Inger Støjberg.

Inger Støjbergs spindoktor venter stadig på kulminationen, og tror, at den måske vil komme efter den seneste konsekvens. »Altså, når balladen om pizzamændene har lagt sig, så skal jeg få hende til at udtale følgende: ’Vi vil ikke sende Kims Chips til flygtningelejrene i Mellemøsten, fordi dernede er de aldrig sultne for sjov,’ men nu må vi se, om hun går med på den. Skål!«

BLIKFANGET

LX

LIXEN stiller skarpt: FOTOET Tekst og foto: Emillie Philip Kruuse Foxil

#1

#2

Leg med perspektivet

‘Det gyldne snit’

Sæt dig på hug, læg dig ned og stil dig på tæer. Dine billeder bliver mere spændende, når du flytter dig selv og kameraet rundt for at få de bedste vinkler på dine motiver.

Skal du fx fotografere en flok fugle, der står på jorden, så få kameraet ned i samme højde - i stedet for at tage billedet fra din egen øjenhøjde. Dette kan især være effektfuldt, hvis du tager billeder af børn.

Brug ’det gyldne snit’ når du beslutter billedets komposition. Undgå at placere dine motiver i centrum af billedet. Placer i stedet de centrale elementer 1/3 inde.

#3 Skab dybde i billedet

#3

Du kan skabe dybde ved at kombinere forgrund, mellemgrund og baggrund i dit foto. Sørg her for at kameraet fokuserer på niveauet, hvor hovedmotivet befinder sig, så dét står skarpt, selvom andre niveauer er slørede.

En anden måde at skabe dybde på er at arbejde med et forsvindingspunkt. Holder du linjerne symmetriske, får billedet et roligt udtryk.