Lixen juni 2010

Med Andreas Kraul på job: Sport sælger Side 8

PRESS: Et unikum i dansk journalistik Side 14 Snyd på Panikdagen 2010 Side 4

Lixen

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 12. årgang | 4. nummer | juni 2010

”

Man kan i realiteten slagte en designer, hvis man synes, at det ser ud ad helvede til.

Lotte Freddie, moderedaktør Portræt side 10

Foto: Karina Cecilie Møller

2 | juni 2010

| LIXEN

Indhold

Leder Praktikproblematik

UDDANNELSE

Medierne snyder på Panikdagen.

Hver sjette studerende bliver ringet op før kl. 9.30. Det overrasker dog formanden fra praktikudvalget, at praktikstederne ringer til de studerende før tid. For den ekstra tid var netop givet til medierne, så de kunne nå at læse alle ansøgningerne igennem. Side 4.

Foto: Jakob Balthazar Munk

FOKUS

Månedens fokus er ”journalistik, der sælger”. Hos Fyens Stiftstidendes lokalredaktion i Nyborg er man opmærksom på, at en hundehvalp eller baby på forsiden rører læseren.

Side 7. Tag også med Andreas Kraul fra P3-Sporten på job. Side 8-9.

Foto: Jakob Balthazar Munk

BRANCHE

Eksperimenterende, fordybende og kritisk. Månedsmagasinet Press prøvede alle grænser af i 80’erne og 90’erne. Bladet gik konkurs efter 15 år. »I dag kan jeg ikke forestille mig en arbejdsplads som Press.« fortæller Nynne Bjerre Christensen, der i dag er vært på Deadline på DR2. Side 14.

Foto: Jakob Balthazar Munk

PORTRÆT

Lotte Freddie er en af Danmarks mest erfarne modejournalister.

Og at modejournalistikken bliver underprioriteret, er der ingen tvivl om: »Jeg synes, det er ultra-dumt. Der er ikke nogen mennesker, der ikke er interesseret i mode på en eller anden måde.« Side 10-11.

BAGSIDEN

Alle ved, at der findes specielle kodekser og uskrevne regner for at være journalist. Især begyndelsen kan være svær. Lixen har lavet en guide til forvirede newbies, der har brug for råd og konkrete værktøjer til alt fra at interviewe og til at skrive en artikel. Se bagsiden.

Foto: Karina Cecilie Møller

Journ

alist

ik for

dumm

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer Logo: Karina Cecilie Møller Layoutinspirator: Sara Winther Korrekturlæser: Julie Lund Mikkelsen

En erkendelse af hvor tidskrævende og altopslugende praktiksøgningen er vil klæde vores uddannelse.

læsevinduet bliver brugt til at ringe til de studerende.

17 % procent eller hver sjette er måske ikke et rystende tal.

Men det bliver problematisk, hvis snyd bliver kutyme og tallet til næste år er højere.

Det essentielle ved Panik-dagens system er selvjustits. Medierne vil have de bedste studerende. Og de studerende vil have den bedste praktikplads.

Det forhold er svært at ændre på. Og efterhånden ser det da også ud til at være svært for de ansvarlige at finde på en løsning på problemet med snyd. Pia Færing accepterer det. Folk kører også for stærkt, forklarer hun. Det er svært at se en løsning på, hvordan

”

Lixen

Ansvarshavende chefredaktør i dette nummer: Lise Karlshøj Ipsen

”

systemet kan ændres. Øgede sanktionsmu-ligheder over for medier, som bliver taget i snyd, er en oplagt mulighed. Hvis det ikke har en konsekvens, at man bryder reglerne, vil de blive brudt.

Noget der til gengæld kan ændres, er forløbet for de studerende på 4. semester. Mange har brokket sig over, at forlø-

bet med porteføljeeksamener og praktiksøgning har været for pakket og presset.

I artiklen ”Praktik presser undervisningen” lufter både Lene Rimestad og Peter Bro muligheden for at lave praktiksøgning til et fag, som giver ECTS-point.

På en uddannelse som vores, hvor praktikken i den grad er vigtig, vil det give god mening. En erkendelse af hvor tidskrævende og altopslugende praktiksøgningen er, vil klæde vores uddannelse og forhåbentlig lette stressniveauet hos kommende 4. semester-studerende.

I øvrigt mener jeg, at underviserne på SDU skal have mere kærlighed og mindre skældud. De piner os for vores skyld, de små pus.

Sally Hilden, 4. semester

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklinger og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5220 Odense M

ies

Medierne snød på Panikdagen. 17 % af de studerende på SDU blev ringet op før tid.

Læsevinduet, hvor medierne får halvanden time til at læse ansøgninger bliver ikke kun brugt til at læse i, men også til at ringe til en udvalgt praktikant.

Christian Kierkegaard, formand for Praktikudvalget, er overrasket over, at

Nana Frederikke Fischer Redaktør

Søren Dal Rasmussen Redaktør

Rikke Gredsted Seidenfaden Chefredaktør

Lise Karlshøj Ipsen Chefredaktør

Natasha Nomathemba Dyasi Chefredaktør

Jakob Balthazar Munk Redaktør

Casper Fauerholdt Webredaktør

Karina Cecilie Møller Billedredaktør

UDDANNELSE

LIXEN | juni 2010 |

Praktik presser undervisningen Der er nok at tage sig til på 4. semester. Studerende og underviser mener, at eksamen skal planlægges noget bedre. ECTS-point for praktiksøgningen kunne være en løsning. Centerleder Peter Bro er åben for nye initiativer.

RIkke Gredsted Seidenfaden

TID. Først featuren. Så er der læren om aktindsigt. Og så talbehandlingsresearch, undersøgende journalistik, åbent hus-arrangementer, praktikansøgninger, der skal skrives, Panikdagen og så nye eksamensdeadlines. Det komprimerede forløb har konsekvenser. I en undersøgelse, som Lixen har foretaget blandt de studerende på 4. semester, har 66 procent af de adspurgte enten været utilfredse eller mindre tilfredse med semesterets forløb.

Praktiksøgningen skal isoleres Lene Rimestad er underviser i håndværk på 4. semester og var med til at lave eksamensformen på semesteret om. Hun har godt kunne mærke på de studerende, at de har været pressede, fordi undersøgende journalistik og praktiksøgningen har ligget så tæt op ad hinanden: »Vi har talt meget med de studerende og vejledt dem undervejs. Og vi har sagtens kunnet mærke, at de har været frustrerede over forløbet,«

siger hun.

Hun mener, at løsningen kunne være, at praktikforløbet bliver et mere isoleret forløb. Med eksamensreformen kom eksamenerne på 4. semester til at ligge fordelt i løbet af foråret.

Det blev indført som en forsøgsordning, hvor de studerende nu skal aflevere en feature i april, mens undersøgende journalistik og webprojekt har deadline i maj. På den måde skulle de studerende blive mere engagerede og være mere til stede på 4. semester. Et semester hvor praktiksøgningen traditionelt kræver meget af de studerendes energi.

Graver man ned i kommentarerne, er problemet dog ikke selve ideen med en porteføljeeksamen, men snarere planlægningen af forløbet.

En anonym beskriver samme problematik i en kommentar i spørgeskemaet: »Man nåede ikke engang at få armene ned efter Praktikdagen, før man var nødt til at give sig i kast med undersøgende journalistik, som havde deadline kort tid efter. «

ETCS-point for praktikforløbet Problemet er ifølge Lene Rimestad også, at praktiksøgningen fylder mere, end der bliver givet plads til på skemaet. Derfor kunne en løsning være, at man også kunne få ETCSpoint for praktiksøgningen. »På Københavns Universitet får man ETCS-point for et fag, hvor man lærer at skrive ansøgninger og gå til

Hvor tilfreds har du overordnet været med 4. semester?

Utilfreds

20 %

Mindre tilfreds

Tilfreds Meget tilfreds

38 %

0%

jobsamtale. Det kunne muligvis være en idé at gøre det samme på SDU,« siger Lene Rimestad. En løsning, som de studerende muligvis kunne være interesseret i: »Praktik og Panikdag fylder meget, og det har studiet endnu ikke helt indset. Når vi både har hjemmesider, visitkort, Åbent Hus og Panikdagen at tænke på, så er der ikke plads til tre gange eksamen i håndværk og masser af læsning i de akademiske fag. Det er utopi at tro, vi kan nå det hele,« lyder det fra en anonym kommentar fra spørgeskemaet.

Centerleder Peter Bro anerkender problemstillingen og mener, at det er en mulighed at gøre praktikforløbet til et fag på 4. semester. »Det er jo ingen ny situation, at praktiksøgningen udfordrer studiekalenderen, og jeg er derfor mere end almindelig åben for gode forslag til,

44 %

hvordan vi får skabt et endnu mere sammenhængende og velfungerende fjerde semester. Og her kunne man sagtens overveje at integrere praktikken i planlægningen af nuværende eller nye fag,« siger han.

Peter Bro pointerer dog også, at praktikforløbet i et vist omfang allerede fungerer som et fag, men at det stadig er noget, som han vil tage med sig, når 4. semesters forløb skal evalueres af underviserne.

»Vi har undervurderet praktikken« Baggrunden for at lave eksamensformen om var, at de studerende, der gik på 4. semester, til sidst ikke mødte op til undervisningen og ikke afleverede frivillige opgaver. Derfor måtte der nye tiltag til for at få engageret de studerende på det nuværende 4. semester. »Vores mål med at indføre porte-

føljeeksamen var at få folk til at være mere engagerede i undervisning og møde op til den. På det forrige semester begyndte folk først at interessere sig for semesterets undervisning omkring eksamen. Det ville vi gerne prøve at undgå ved at lave eksamen om,« fortæller Lene Rimestad.

Hendes håb var, at de studerende bare ville skele til deres undersøgende projekter engang imellem, så det ikke blev presset til efter praktiksøgningen. »Det var min forhåbning, at de studerende ville se på deres arbejde undervejs, men det var nok for optimistisk at tro,« vurderer hun.

Også problematisk på DMJH SDU er ikke de eneste, som kæmper med, at praktiksøgningen går ud over undervisningen. Også på Journalisthøjskolen kender de til det problem.

Solveig Schmidt, der er faglig leder på journalistuddannelsen på Journalisthøjskolen, fortæller, at de i løbet af de næste 14 dage vil sætte sig ned og snakke om, hvordan undervisningen og praktiksøgningen kan kobles bedre sammen: »Vi har en liste med ting, vi gerne vil gøre bedre. Og på den liste står, at vi skal se på, hvordan praktiksøgningen planlægges, så den ikke går for meget ud over undervisningen.« risei09@student.sdu.dk

Foto: Jakob Balthazar Munk

Uddrag fra Lixens undersøgelse

Eksamen i håndværk på 4. semester

Sådan foregår det på DJH

50 ud af 70 fra 4. semester deltog i undersøgelsen.

De studerende på 4. semester skal til eksamen i feature, undersøgende journalistik og lave et webprodukt.

De tre elementer er delt op i tre eksamener, som ligger fordelt på semesteret.

Under praktiksøgningen har de studerende på Journalisthøjskolen faget ’International Politik’.

Undersøgende Journalistik ligger som et afsluttende forløb, lige inden de studerende skal begynde i praktik.

- 43 % af de adspurgte var for at beholde porteføljeeksamen.

- 8 % følte sig presset ikke under semesterets forløb.

- 54 % mødte ’en del’ eller ’meget’ forståelse fra underviserne under forløbet.

| juni 2010

UDDANNELSE

| LIXEN

Medierne brød reglerne på Panikdagen Ifølge en rundringning, som Lixen har foretaget, ringede medierne rundt før 9:30 på årets Panikdag.

17 % af de adspurgte SDU-studerende blev kontaktet før tid.

Praktikudvalget har dog ikke modtaget en eneste klage eller henvendelse fra nogen om snyd.

Formanden fra Praktikudvalget Christian Kierkegaard kalder tallet »overraskende og dybt problematisk«.

af Lixens adspurgte altså oplevede i år. Derfor irriterer det Henrik Bruun, at medierne tilsyneladende ikke har overholdt reglerne. »Arbejdspladserne skal fandeme lade være med at ringe før klokken 9:30. Det er jo et system, der er afhængig af, at dem der er i systemet har lyst til, at det bliver overholdt.

Pointen med læsevinduet bliver undermineret, og så bryder diget sammen. Det kan sagtens blive konsekvensen,« vurderer Henrik Bruun.

Derfor undrer det også formanden for praktikudvalget Christian Kierkegaard meget, hvorfor nogle medier i år har trykket på telefontasterne før tid og brudt reglerne.

Han mener, at systemet er truet af den form for snyd. »Konsekvensen bliver, at medierne mister den fordel, som læsevinduet giver. Når det først kommer frem, at 17 % har ringet til folk inden, så kan det jo betyde, at der næste gang er 20 %, der ringer inden. Og så begynder medierne måske at frygte, at den praktikant, som man gerne vil have, er blevet ansat inden 9:30. Så begynder endnu flere at ringe tidligere. Og så er ideen forsvundet,« siger han.

Søren Dal Rasmussen

PANIKSNYD. Der var en, der var to, der var tre, der var fire. Ja, der var faktisk mange flere. Hver sjette af de adspurgte panikdagsdeltagere fra SDU blev kontaktet af et medie før tid på årets Panikdag.

En rundringning, som Lixen har foretaget, viser, at 11 ud af 65 studerende er blevet kontaktet mellem 8:00 og 9:30. Tallet overrasker formanden i Praktikudvalget Christian Kierkegaard. »Det er noget nyt for mig, at der er medier, der kontakter de studerende på det tidspunkt. Jeg synes, at det er et meget højt tal i den sammenhæng,« siger han.

Tallet forarger også Christian Jensen, der er chefredaktør på Berlingske Tidende. Han er enig med Christian Kierkegaard. Branchen har svigtet. »Det er et rystende tal og en meget bedrøvende udvikling. Jeg synes, at det er fattigt og ærgerligt, at vi som branche ikke evner at gå til det her med større modenhed. Reglerne er jo super enkle,« siger Christian Jensen.

Et kompliceret problem Men problematikken er ikke enkel. »Interessen for at indgå aftaler er stor fra begge sider. Intet system kan

soera09@student.sdu.dk

11 af SDU’s studerende blev kontaktet af et medie - før hornet lød - på årets Panidag. Modelfoto: Jakob Balthazar Munk

holde folk på måtten, hvis de er interesserede nok. Det er jo mennesker, vi har med at gøre,« siger praktikkoordinatoren for de tre uddannelser Pia Færing.

Et af de medier, der tidligere er blevet taget i at snyde er B.T. Det skete, da de i foråret 2009 ringede til en studerende aftenen før Panikdagen. B.T.’s nyhedschef Casper Hjorth forklarede dengang: »Når man skal bruge fire praktikanter, og det hele går så hurtigt på selve dagen, er det rart at have talt med folk på forhånd,« sagde han til Journalisten.dk.

Han understregede dog, at det ikke var B.T.’s mening at bryde reglerne

En ud af seks adspurgte blev kontaktet før : 0

dengang. Og man er nødt til at overholde reglerne, som de nu engang er, mener Christian Jensen. »Vi må spille efter de regler, som vi har sagt ja til. Vi har jo ikke nogen sanktionsmuligheder medierne imellem,« siger han og fortsætter: »Jeg kan kun beklage, at der i år åbenbart har været forskel på det talte ord og den faktiske handling.

Det er trist, at en så stor del af medierne har valgt at agere sådan.« Frygt for læsevinduets fremtid I foråret 2009 indførte Praktikudvalget en nyt system fra klokken 8:00 til 9:30. Det såkaldte læsevindue. Her får medierne uddelt ansøgninger og

FAKTA

har så halvanden time til at læse dem igennem. »Det er en ordning, der specielt blev lavet for at gøre det nemmere for praktikstederne. Specielt de store medier, der måske modtager over 50 ansøgninger,« forklarer faglig konsulent i DJ Henrik Bruun, der også er medlem af Praktikudvalget.

De positive meldinger strømmede ind på Panikudvalgets bord efter første forsøg med den nye ordning.

75 ud af 77 erklærede sig tilfredse med den nye ordning, da Praktikudvalget fik evalueringsskemaerne tilbage. I læsevinduet mellem 8:00 og 9:30 bliver det betragtet som snyd at ringe til hinanden. Noget som 17 %

Lixen ringede rundt til de studerende på Center for Journalistik, som deltog i årets Panikdag.

11 ud af 65 adspurgte studerende havde oplevet at blive kontaktet af et medie på ulovlig vis i år.

To studerende blev kontaktet af flere forskellige medier på dagen.

I disse tidsrum fandt kontakten sted Antal studerende 4

83%

3

17%

3

1

Blev kontaktet før 9:30 Blev ikke kontaktet før 9:30

Mellem 8:45 og 8:59

Mellem 9:00 og 9:09

Mellem 9:10 og 9:19

Mellem 9:20 og 9:29

UDDANNELSE

LIXEN | juni 2010 |

Spørgsmål & Svar UDDANNELSERNE

Pia Færing, praktikkoordinator

Hvad er din reaktion på tallene?

Jeg mener ikke, at snydet har et omfang, der bringer systemet i fare.

Og da jeg ikke tror på, at noget system, hvad enten det er skattesystemet eller færdselsloven, kan eksistere uden snyd, så mener jeg ikke, at systemet er i fare. Jeg er ikke forskrækket.

Hvad er de et udtryk for?

At det er mennesker, vi har med at gøre.

Foto fra journalisthojskolen.dk

UDDANNELSERNE

DE STUDERENDE

Pia Færing, praktikkoordinator

Morten Thrane, næstformand i KaJO

Hvad er din reaktion på tallene?

Jeg mener ikke, at snydet har et omfang, der bringer systemet i fare. Og da jeg ikke tror på, at noget system, hvad enten det er skattesystemet eller færdselsloven, kan eksistere uden snyd, så mener jeg ikke, at systemet er i fare. Jeg er ikke forskrækket.

Hvad er de et udtryk for?

At det er mennesker, vi har med at gøre.

Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?

Det kan vi ikke. Spørg lige færdselspolitiet: ’Hvordan undgår, at folk køre for stærkt?’. På trods af at reglerne er helt klare for, hvor stærkt du må køre, så kan vi aldrig undgå, at der er nogen, der kører for stærkt. Jeg har ingen anelse om, hvordan vi skal undgå, at folk snyder. Skal vi give dem det hvide snit? Jeg reagerer først, når selve systemet er i fare.

Foto: Karina Cecilie Møller

Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?

Det kan vi ikke. Spørg lige færdselspolitiet: ’Hvordan undgår, at folk køre for stærkt?’. På trods af, at reglerne er helt klare for, hvor stærkt du må køre, så kan vi aldrig undgå, at der er nogen, der kører for stærkt. Jeg har ingen anelse om, hvordan vi skal undgå, at folk snyder. Skal vi give dem det hvide snit? Jeg reagerer først, når selve systemet er i fare.

DE STUDERENDE

Morten Thrane, næstformand i KaJO Privatfoto Hvad er din reaktion på tallene?

MEDIERNE Det er et stort problem, men det er ikke overraskende.

Hvad er din reaktion på tallene?

Det er et stort problem, men det er ikke overraskende. Det ser vi jo hvert år. Vi prøver jo hvert år at finde den gyldne løsning, men den er bare svær at få øje på.

Hvad er de et udtryk for?

Man trodser et system, som i princippet egentlig ikke fungerer. Der er ingen synderlige konsekvenser for at snyde. Hvis stederne snyder, så har man set i forbindelse med B.T-sagen at man kan slippe for at få en straf. (B.T indrømmede, at de havde kontaktet en studerende før tid, men vandt en klagesag i Undervisningsministeriet, og blev derfor ikke tilkendt karantæne, red.).

Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?

Det er svært at gøre noget uden konkrete beviser. Så længe vi ikke har dem, så er det påstand mod påstand. De 17 % skal vi forsøge at gøre til nul. Men i sidste ende handler det om, at alle kan snyde, når der ikke er nogen konsekvenser.

Det ser vi jo hvert år. Vi prøver jo hvert år at finde den Søren Knudsen, Danske Dagblades Forening gyldne løsning, men den er bare svær at få øje på.

Hvad er din reaktion på tallene?

Hvad er de et udtryk for?

Det overrasker mig. Det er noget, som vi skal se nærmere Man trodser et system, som i princippet egentlig ikke på i Praktikudvalget. Det er en underminering af det syfungerer. Der er ingen synderlige konsekvenser for at stem, der er sat op, og som vi faktisk havde et indtryk af, snyde. Hvis stederne snyder, så har man set i forbindelse at alle havde lært at respektere.

Hvad er de et udtryk for?

Det har jeg svært ved at se. Situationen er jo, at der er flere praktikanter, end der er praktikpladser. Så jeg har svært ved at se, hvad formålet fra mediernes side er.

Hvordan undgår vi snyd i fremtiden?

Vi har en række sanktionsmuligheder, som vi kan tage i brug, hvis vi får konkrete sager på bordet. Desværre er de blevet begrænset en smule, men vi må jo på den igen i Praktikudvalget og komme med nye meldinger.

Praktik er uddannelse, men skal praktikantvejlederne også uddannes?

Aflønnet eller frivillig. Udviklende kurser eller ej. Engagement eller pligt. I branchen er der stor uenighed om, hvordan praktikantvejledernes forhold skal være.

Praktikkoordinator Pia Færing efterlyser nytænkning i branchen og bedre forhold for vejlederne.

Astrid Holck Jensen NanaFrederikkeFischer

INGEN LØN. Ingen tid, ingen prestige. Pia Færing, praktikkoordinator og praktikvejleder på DJH, er utilfreds med de forhold, praktikantvejlederne arbejder under i dag. Hun mener, at det er et generelt problem for hele branchen og kan godt sætte sig ind i, hvis den enkelte vejleder ikke tillægger rollen som praktikantvejleder vanvittigt stor betydning. »Jeg vil ikke skyde skylden på den enkelte praktikantvejleder, men på hele branchens manglende visioner for praktikantvejlederen og de næste generationer af journalister. Dér. synes jeg, man skal rette kritik,« siger Pia Færing og uddyber, at nytænkning og refleksion over

nye arbejdsmetoder er en af de manglende visioner. Hun opfordrer branchen til at kigge mod Danmarks Radio. »På DR er det faktisk lidt af en hædersbevisning at være praktikantvejleder. Så hvis de andre virksomheder gjorde lige sådan, så ville det være dejligt.«

DR: Det giver mening Hos DR skal praktikantvejlederen først anbefales af afdelingschefen, før de overhovedet kan blive praktikantvejledere. Så skal de på et to dages kursus, som indeholder en faglig del udover undervisning i forholdet mellem praktikant og vejleder. Desuden bliver kursisterne undervist i rollen som vejleder både i forhold til de forventninger praktikanten har, men også DR’s forventninger til praktikantvejlederen. »Vi tror på, at det giver mening, at vi forsyner dem med oplysning af både praktisk karakter og undervisningsmæssig karakter. Så bliver de bedre vejledere. Det betyder måske også, at de vil være vejledere i længere tid,« fortæller Hanne Frølund, projektsekretær og ansvarlig for praktikanterne på DR. Og hun forstår ikke, de andre virksomheder i branchen, som ikke ”uddanner” deres vejledere. »Jeg synes, det er lidt svært at

forstå, fordi for os er det naturligt at gå ind og have vejledere, der kan noget, var jeg ved at sige. Og jeg synes, det har stor betydning

”

»De er vant til at coache, og vejlede. De kender uddannelsesaftalerne ud og ind, og de kender de problem-

På DR er det faktisk lidt af en hædersbevisning at være praktikantvejleder.

Så hvis de andre virksomheder gjorde lige sådan, så ville det være dejligt.

Pia Færing, praktikkoordinator

for kvaliteten af det arbejde, de laver med praktikanten,« understreger hun.

Nej tak til kurser Både hos Politiken og Jyllandsposten mener man dog ikke, at der er behov for kurser eller mere uddannelse for praktikantvejlederne. »Jeg har ikke nogen oplevelse af, at praktikantvejlederne efterlyser mere specifikke kurser, og derfor tror jeg sådan set bare, at man skal lade være med at opfinde noget, som der egentlig ikke er et ønske om,« fortæller indlandschef på Politiken Anne Mette Svane. Chefredaktør på Jyllandsposten Henrik Thomsen er af nogenlunde samme opfattelse.

Han finder det ikke nødvendigt, da det er erfarne medarbejdere, der sidder på posten.

stillinger, som der er forbundet med det at uddanne praktikanter,« siger Henrik Thomsen.

Det er Anne Mette Svane enig i. Hun påpeger, at mange af praktikantvejlederens opgaver er almindelige journalistiske arbejdsmetoder, som vedkommende allerede har tilegnet sig, når de bliver praktikantvejledere. Men her stopper enigheden mellem de to bladhuse.

Ekstra honorar eller ej »Praktikantvejlederne får et ekstra honorar hos os for at påtage sig jobbet, så jeg forstår ikke helt kritikken,« siger Henrik Thomsen.

Hos Politiken skal de ekstra mønter i lommen ikke være årsag til at blive praktikantvejleder. Derfor er der ingen kontant aflønning.

»Det er ikke min opfattelse, at det vil styrke vejledernes engagement at blive aflønnet. Så ville det måske mere blive et arbejde frem for noget, de interesserer sig for,« siger Anne Mette Svane.

Hun vil nødig ende med en gruppe praktikantvejledere, som går mere op i løntillægget end i praktikanterne.

Den problemstilling eksisterer ikke i Danmarks Radio. Her tror man på, at kurser er kompetenceudviklende for praktikantvejlederen, og at der derfor både skal ekstra honorar og kurser til. »Ude i afdelingerne hører vi, at de er glade for at komme på kurserne, og at de i hvert fald nødig vil have, at de ikke er der,« siger Hanne Frølund.

asjen09@student.sdu.dk naros09@student.sdu.dk

| juni 2010

FOKUS

| LIXEN

Homoseksuel dværg spiste sin egen fod til party hos baronessen Det er måske ikke helt, hvad denne artikel handler om, men indrøm bare, at det fik dig til at læse med. I en tid med faldende oplagstal og kamp om annoncekronerne gør medierne, hvad de kan for at lokke læserne til sig. Chokerende rubrikker, fascination af de kendte, breaking-news, hvad end der skal til for at give læseren, hvad læseren vil have.

FOKUS

JOURN

ALIST

IK DE R

SÆLGE

R

Søren Dal Rasmussen Jakob Balthazar Munk

KLIK. ’Frederik Fetterleins sexpille er ulovlig’, ’Unge drikker vodka gennem øjet’, ’Wozniacki får kritik for ketsjerskifte’, ’Bendtner: Svært at være væk fra dem, man elsker’, ’Pølsemanden snyder med hotdog’en’. Det er nogle af historierne, som hitter i skrivende stund på berlingske.dk, jp.dk og politiken.dk.

Og disse narcissistiske og opmærksomhedskrævende rubrikker er en del af et forandret mediebillede, fortæller Jannie Møller Hartley, der er journalist og ph.d.-studerende fra RUC. »Der er sket en større kommercialisering.

Specielt inden for netmedierne, hvor indholdet bliver mere tilpasset efter læseren, og efter hvad der giver klik,« siger hun.

I en pilotundersøgelse publiceret i Journalistica konkluderer hun uddybende. »Når indholdet i stigende grad redigeres efter, hvad læserne vil have, synes det ifølge redaktørerne af netaviser og de skrivende journalister at åbne op for flere historier om sex, vold og kendte, samtidigt med at rubrikken skal sælge historien bedst muligt. « Med andre ord: Velkommen til klikfetichens verden.

Den afgørende brik Og hvor journalisten måske får boostet sit veludrustede ego ved at se sin historie indgå i vilde klikkeorgier, bliver det ofte en skuffende oplevelse for læseren, når de ellers så saftige overskrifter afslører et tilsvarende knastørt indhold.

Men det er da også forbandet. For hvordan pokker er det lige, at man får overskrifterne til at være tillokkende og tilsvarende?

Det er en problemstilling, læsernes redaktør fra Politiken Bjarne Schilling tit står overfor. »I to år var jeg nyhedsredaktør og sad sammen med gode kolleger og baksede med overskrifter til forsiden. Det var bestemt ikke nemt. Præcise ord har det med at være irriterende lange - så det ender ofte med, at nogen raser, eller at noget truer, eller at nogen frygter et eller andet, « skriver han i sin blog på Politiken.

Mindre uskyldigt bliver det til gengæld, når en overskrift viser sig at være direkte misvisende og i strid med – det noget så diffuse begreb - sandheden. Som når formiddagsaviserne øger skriftstørrelsen på forsiden og pumper ordene med anabolske steroider og helt glemmer, at de er ulovlige - og i øvrigt giver små kugler. I en kommentar i fagbladet Journalisten skriver Rune Skyum Nilsen om

forsidehistorier, der ikke er dækning for. »Det lugter jo af manipulation for at afsætte sit produkt og en etik langt fra det gamle journalistiske mantra om, at en rubrik ikke blot skal være æggende, men også dækkende. Jeg havde engang en chefredaktør, som ville spille på den lange bane” for at vinde læsernes tillid.

Jeg tænker, at Ekstra Bladet og B.T. på vegne af hele branchen kridter den korte bane op, når man sådan leger kispus med løssalgskunderne.« Klik-kriterierne På nettet tjener man ikke mange penge, men den mest læste artikel på politiken.dk i 2009

var historien om Rigmor Zobels narkoskandale. Man fristes til at stille spørgsmålet om, hvad tidens journalistiske kriterier er for den gode historie - altså den læseren kræver.

Her kunne man pege på eksklusivitetskriteriet, billedkriteriet, nærhedskriteriet, seksualitetskriteriet og kendiskriteriet. På Fyens Stiftstidendes Nyborg-redaktion smider de gerne en historie på forsiden, hvis den giver mulighed for et billede af dyr eller børn. Det giver nemlig mange reaktioner. Det ved man.

Det kan du læse mere om på side 7.

Levende og lækker journalistik I offentlighedens tjeneste er DR’s koncept

’Sport på 3’eren’ et rent hit. Ifølge den seneste opgørelse fra DR tuner i gennemsnit 852.000 lyttere ind til tonerne af SAS-liga fodbold hver uge. I dette nummer tager vi med P3-reporteren Andreas Kraul til Parken og følger hans måde at gøre programmet levende og lækkert at lytte til. For hvordan kan en transistorradio være lige så god som en kold fad og en grillet på stadion?

Derfor, uden at spilde din dyrbare tid, mere end højest nødvendigt, angriber vi spørgsmålet: hvilken journalistik sælger? soera09@student.sdu.dk jamun09@student.sdu.dk

FOKUS

LIXEN | juni 2010 |

Dyr og børn er nuttede - og forbudte Charmerende Buster eller søde Lucas på forsiden er gode historier og giver mange reaktioner. Det er man bevidst om på lokalredaktionen i Nyborg, mens man i Kolding har et forbud mod de firbenede og små tobenede på avisens side et.

Casper Fauerholdt

PUTTE-NUTTE. Når Fyens Stiftstid-endes redaktion i Nyborg pynter deres forside med en majestætisk schæferhund eller en mishandlet hest, vælter det ind med reaktioner.

Det er noget, læseren gerne kommenterer på, og det tiltrækker markant flere henvendelser end det ellers så populære retsstof. Det er de klar over på Fyn. »Vi er bevidste på den måde, at

når der kommer en historie af den type, så siger vi til hinanden, at det har noget med dyr at gøre, det er en god historie. Der er en selvforståelse på redaktionen om, at hvis vi har en skæv, sjov, gæv, anderledes historie, jamen, så tager vi den,« siger lokalredaktør på Fyens Stiftstidendes redaktion i Nyborg, Niels Andreasen.

Forbud mod »bløde dyr og børn« Den indstilling havde de også på JydskeVestkystens lokalredaktion i Kolding indtil for lidt over et år siden.

Men den daværende admini-strerende direktør og ansvarshavende redaktør Mikael Kamber søsatte en form for forbud, der gjaldt alle JV’s redaktioner »mod bløde dyr og børn på forsiden«. Og det var en rigtig god idé, lyder det i dag. »Før vi fik den interne formulering, var det faktisk relativt ofte, vi havde dyr eller børn på forsiden. Det var bare en tradition eller rytme. I dag har vi faktisk meget sjældent dyr eller børn på forsiden,« fortæller

lokalredaktøren i Kolding, Christian Friis Hansen.

Hver lokaludgave på JydskeVestkysten fik for et par år siden hver deres forside. Og det er efter den ændring, at dyr og børn optrådte meget på forsiden i blandt andet Kolding, mener han. Men selvom det ikke går ud over andre og måske

”

historie i kommunen, at marsvinene var blevet nedprioriteret,« siger Niels Andreasen.

Hest skyld i moralsk diskussion Når det handler om dyr på forsiden, er det altid bedst med en positiv historie, mener lokalredaktøren i Nyborg. Men for nogle år siden

Vi kan altså godt vise billeder af mennesker, der er slået ihjel, men ikke en hest.

Niels Andreasen, lokalredaktør på Fyens Stifttidende

mere væsentlige historier i Nyborg, mener Niels Andreasen ikke, at det bløde og populære stof prioriteres højere end andet. Så får dyrene nemlig bare en anden plads i avisen. »I vinter havde vi en historie om nogle marsvin, der var fanget i en isvåge ude i fjorden. Den bringer vi, men det kunne da godt være, at hvis vi havde haft en god nedskærings-

havde avisen et billede af en hest, der var blevet kørt ned af en bil, og som stadig lå på køleren. Dét var for hårdt. »Det fik vi ufattelig mange negative reaktioner på. Underforstået, vi kan altså godt vise billeder af mennesker, der er slået ihjel, men ikke en hest. Det kom der en stor moralsk diskussion ud af,« fortæller Niels An-

dreasen.

Men dengang JydskeVestkysten havde dyr og børn på forsiden, tænkte man slet ikke i nyheder, vurderer Friis Hansen. »Da vi fik vores egen forside, tænkte vi ikke så nyhedsmæssigt omkring forsiden. Vi tænkte mere i blød reportage, og i bakspejlet var det jo elendigt,« husker Christian Friis Hansen og tilføjer: »Da vi så fik den interne formulering, blev den da også modificeret til: medmindre det har nyhedsværdi.«

cafau09@student.sdu.dk

Illustration: Nana Frederikke Fischer

| juni 2010

FOKUS

| LIXEN

Når sport bliver til ord, og ord bliver en sport I 90 minutter og lidt til er det Andreas Krauls opgave at bruge sproget til at give lytterne spændende og anderledes oplevelser. Det har han gjort så godt, at han sidste år vandt DR’s sprogpris. Lixen har fulgt ham en dag i Parken, hvor han reporterer til P3 Sporten.

Jakob Balthazar Munk

ORD-JONGLERINGER. I Idrætsparken sidder Andreas Kraul. Foran ham ligger et lyseblåt papir med en masse klistermærker. De har navne på. Navnene tilhører de Superligaspillere, der står og tripper nede på grønsværen og venter på at komme i gang med årets sidste superligakamp.

Han kigger på en blok, der ligger foran ham. Høretelefonerne sidder klistret til ørerne, og mikrofonen er ikke langt fra munden. »Sikke en fest, vi skal have nu i dag, åh ja, åh ja, åh. Det er FC København, der med mesterskabet sikkert i hus inviterer til guldfest med garanteret champagneknald og guldtrøjer.«

opløftede stemme, der krænger sig sprogsymposion, hvor han kort tid Ordene kommer i en lind strøm, uden ind i øregangen. forinden er blevet kaldt op på scenen. pauser eller unødvendige fyldord. »I giver mig et nervesammenbrud, Jakkesættet sidder stift på skulderne, Da replikken er leveret, læner han inden vi er gået i gang.« smilet tegner sig på læberne, og i den sig tilbage i stolen. Han trækker Hun fortsætter: ene hånd hviler et sandt farveorgie i på smilebåndet. Kigger ud over de »Vi skal altså lige være lidt discipliform af en buket blomster. mange mennesker, der strømmer til nerede i dag for lytternes skyld.« Som den første sportsjournalist nofodboldkamp med guldhatte, flag og Et forsigtigt smil tegner sig på Angensinde har Andreas Kraul vundet nogle sågar med badedyr. dreas Krauls læber, og han løfter DR’s sprogpris for sin evne til at være De er kommet for at se sæsonens øjenbrynene. Han rømmer sig en ’hurtig, morsom, præcis, afslappet og sidste kamp mellem FCK og Sønderenkelt gang, inden han skal levere sit chanceskabende i sit sprog’. En titel, jyskE, hvor førstnævnte kan fejre deoplæg.

Andreas Kraul er taknemmelig for. res syvende mesterskab på ti år. Der Det farer ener lagt op til forløsning, løftgageret derudaf, ede arme og råben i vilden Det er igennem sproget, at man viser, og et kort øjelik sky, og den entusiasme skal efter kan han elegant formidles videre. Det om den levende reportage kan leve eller ej. høre en kollega er derfor, Andreas Kraul sid- Andreas Kraul, reporter på ’Sport på 3’eren’ i en anden ende der klar. af landet, der be»Når man sidder på stadiskriver FC Nordon, ser man ikke kun kampen. sjælland: »Det var virkelig rart for også at Du ser også tilskueren, der opfører »De har et saligt smil om læberne. cementere, at sportsjournalistik er sig mærkeligt, træneren, der sparker Ligesom efter en rigtig god omgang et fantastisk område til netop at lege til en plastikstol, og man kan dufte, sex.« med sproget. Et område med meget hvis der er gået ild i pølsegrillen.

Klokken nærmer sig hastigt tre. Nu komprimerede følelser og derfor et Alle de ting skal vi bruge sproget til skal ordene, tage over. sted, hvor man kan få lov til at bruge at formidle videre og skabe nogle »Det er igennem sproget, at man nogle andre ord og sproglige vendbilleder hos folk. De kan stå i Bolbro viser, om den levende reportage kan inger,« siger han og fortsætter. og klippe hæk og være til fodbold tre leve eller ej. Hvis sproget er fladt, ke»Så jeg var sindssygt glad. Både på steder på samme dag,« fortæller Andeligt eller meget hardcore fodboldmine vegne og på sportsjournalistikdreas Kraul. sprog, så vil vi tabe en masse lyttere. kens vegne.« Stemmen er opløftet.

Vi prøver i Sport på 3’eren at have Sport er leg og sprog flere forskellige personligheder, så Ligesom efter en god omgang sex Han er kun ét sted den 5.oktober vi kan få et varieret program, og som I Parken er det producernes mindre 2009. I DR Byens koncertsal til

”

også engang imellem giver lytterne et par spark i siden.«

Scoring i parken Et enkelt spark til bolden bliver det til, da dommerne sætter spillet på banen i gang. To spillere skubber til hinanden med skulderen. Tre hurtige træk på højrekanten. Fire forkølede afslutninger og fem centimeter på den rigtige side. Bolden triller ind i nettet bag FCK’s målmand til lyden af larmende tavshed. Kun en sparsom samnling mørkeblå trøjer hopper vildt rundt på banen.

Andreas Kraul læner sig frem i stolen og taler i headsettet. »Scoring i parken.« Han kigger ned på de lykkelige Sønderjyske-spillere, der stormer rundt med løftede arme. Hans øjne ser koncentrerede ud, og da han hører signalet i hovedtelefonerne fra studiet, går han straks i gang med at snakke: »Der er nemlig scoret i Parken, det er gæsterne fra SønderjyskE, der har bragt sig foran 1-0. Mål af Kenneth Fabricius den ene angriber og ulv i Sønderjyskes flok.« Munden bevæger sig, og blikket vandrer over den irgrønne bane, hænderne ligger foldede på det grå bord, og SønderjyskE er kun lige ble-

FOKUS

vet færdig med at juble, da Andreas Kraul runder af. »1-0 føring til gæsterne i Parken.

De kæmper for overlevelse, og det gør de godt.«

Sagde jeg det ikke…

I Århus går det ikke så godt. I Esbjerg er der scoring. Og en scoring med hovedstød i Randers, mens det i Aalborg stadig står 0-0.

I Parken bliver det 1-1, og kort tid efter bliver det også 2-1 til FCK. Lydniveauet eksploderer og skræmmer et par duer på toppen af tribunen langt væk. Andreas Kraul tager hænderne op mod høretelefonerne.

Til lyden af speakeren, der drevent råber målscorer Cesar Santins navn, kan P3’s lyttere høre hvordan: »Det hele er vendt på hovedet i Parken. Det kan det gøre mange gange endnu rundt omkring i Superligaen denne søndag.« Fra pladserne ikke så langt derfra kigger en lyshåret knægt med en svømmende stor FCK-trøje på sin far.

Hans læber forstrækker sig i et smil, mens han udbryder: »Sagde jeg det ikke, far?« Og drengen er ikke den eneste, der siger ting. Æteren er fyldt med scoringer.

Konsekvenserne bliver i hast udledt fra de forskellige reportere, der kæmper for at overgå hinanden i opfindsomhed, hurtighed og skarphed.

Værten i studiet har travlt med at sende lytteren frem og tilbage, og vi kommer også tilbage til Parken, hvor der er blevet scoret til 3-1. »Ja, for nu banker FC København målene ind bag SønderjyskE’s keeper David Ousted. Dame’n Doye scorer for anden gang i kampen.« Andreas Kraul fortæller, mens han skiftevis kigger på banen, hvor SønderjyskE hovederne nærmer sig græstæppet mere og mere, og på det lyseblå papir, der ligger foran ham.

Det papir med alle klistermærkerne med spillernes navne på. Dér, hvor alle de vigtige oplysninger om dagens kamp er at finde.

Papiret har en helt speciel betydning for kommentatorens sproglige udfoldelser. »Jeg bruger enormt meget tid på forberedelse. Jeg har mine små sedler med navne på spillerne og sørger for, at alle de relevante oplysninger er samlet på et ark, så jeg præcis ved, hvor de står. De står det samme sted hver gang, og når jeg har den sikkerhed og forberedelse på plads, så frigør det noget energi og hjernekapacitet til at sidde og lege med sproget.« På hovedet fra 10-metervippen.

Dommerens fløjte har lydt for sidste gang. Parken er forvandlet til et jubelskrig efter 3-1 sejren. Tilskuerne klapper. Spillerne omfavner hinanden. De første øl gør deres entré på grønsværen, og Andreas Kraul

LIXEN | juni 2010 |

rejser sig fra sin stol og tager mikrofonen i hånden. Han smyger sig igennem menneskemængden og helt ned mod sidelinjen, hvor han kalder på en vagt: »Hey.. kan du åbne? « Vagten reagerer straks og åbner porten. Her står SønderjyskEs Rasmus Hansen ikke langt derfra. Han har et stort smil på læberne, mens sveden glinser på panden. Andreas Kraul prikker ham på skulderen, snakker med ham i et par sekunder, inden han stikker mikrofonen op i

”

sen på ryggen, går tilbage mod tilskuerpladserne. »Undskyld, jeg er besværlig igen.« Han henvender sig til stewarden, der smiler, hvorefter han lader Andreas Kraul komme tilbage til kommentatorboksen. Han taler i mikrofonen mod studiet. »Så er jeg her igen.« Klar til at fortælle til dem, der stadigvæk lytter, med sin rolige og mundrette lyd. Men sådan har det ikke altid været. Ikke dengang han som praktikant på DR stod til en kvin-

Som vi siger her i Sport på 3’eren: Der er næsten ikke noget bedre end kærlighed mellem mænd.

Andreas Kraul, reporter på ’sport på 3’eren’

hovedet på ham. »Rasmus Hansen, tillykke med nederlaget.« Fodboldspillerne trækker på smilebåndet og griner, mens han prøver at få vejret og taler ned i mikrofonen. »Jo tak, det er det bedste nederlag, jeg har prøvet som fodboldspiller.« De snakker, folk klapper, og FCK spillerne lapper succesen i sig, da de sprøjter med de gigantiske øl, der er kommet på banen.

Andreas Kraul klapper Rasmus Han-

dekamp i Dalum-hallen og ventede på, at en studievært skulle sætte ham igennem. Live for første gang. »Jeg havde skrevet alt ned, jeg skulle sige, og det lød sikkert fuldstændig forfærdeligt.« Han eksemplificerer, mens han tænker tilbage. »At begynde at sige noget i radioen er ligesom at kaste sig ud fra 10-meter-vippen uden at vide, om der overhovedet er vand i bassinet.«

Kærlighed mellem mænd I FCK spillernes ganer er der øl.

Masser af det. Også i tilskuernes for den sags skyld. De er ved at omdanne det nationale fodboldstadion til en festival, og i midten af den grønne bane er en scene ved at blive sat op.

En flok lykkelige FCK spillere er trådt derop. Nogle underlige rockstjerner med hvide fodboldtrøjer fyldt med græs og læber fyldt med et ukueligt smil.

De står i en klump og kigger på fotograferne, der står med deres store linser foran dem. De griner, venter, og da anfører Hjalte Bo Nørregaard fatter pokalen, venter folk spændt.

Andreas Kraul er igennem i radioen igen: »Lad os bare sige 1-2-3 og lytte til Parken, når det her sker.« Et jubelbrød eksploderer, da anføreren løfter den tunge pokal over hovedet, og guldkonfettien springer op på begge sider. »Og sådan. Guldglimmer over FCK’s anfører og spillere. De vinder superligaen med 9 points margin ned til OB.« Øjnene vandrer over spillerne, der skiftes til at bære den glinsende pokal. »FCK har slået en rekord for det hold, der har lukket færrest mål ind nogensinde. Og for at fejre det fik vi

en sjov episode, da spillerne skulle præsenteres. Johan Wiland og Jesper Christiansen skulle præsenteres sammen, og ind kom de på den lille bil, man normalt henter skadede spillere med. To målmænd, der trods konkurrencesituationen holder af hinanden.« Der er en kort pause. »Som vi siger her i Sport på 3’eren: Der er næsten ikke noget bedre end kærlighed mellem mænd.«

Andreas Kraul

Uddannet fra Journalisthøjskolen i 1999. Har været ansat på Aktuelt og Politiken.

Vandt i 2009 DRs Sprogpris.

Det er første gang, at en sportsjournalist har vundet prisen.

Har dækket to OL, VM og EM, hvor han både har kommenteret fodbold og håndbold.

Kommenterer også Høvdingebold med Anders Lund Madsen på DR1

Foto: Jakob Balthazar Munk

10 | juni 2010

“

PORTRÆT

| LIXEN

Er der da nogen af os, der ikke

Foto: Karina Cecilie Møller

Hun er Danmarks eneste fuldtids-modejournalist. Meningerne er mange og holdningerne skarpe, når 75-årige Lotte Freddie taler om modejournalistikken i de danske dagblade. Hun efterlyser mere spalteplads.

For selvfølgelig er det vigtigt.

friserede hår. De lange, lysegrå lokker dame. Den hvide tunika-skjorte er sirligt nationen af denne verden, og viljestyrken strøget, og det sorte bælte understøtter var stor. kærtegner hendes ansigt. »Spørger du mig om det?« Spørgsmålet taljen. Et sporty, pink armbåndsur matchUndervejs bragte hun to børn til verden, kommer prompte, og tonefaldet er på en er perfekt læbestift og mobiltelefon. Der men det skulle ikke være nogen hingang udfordrende og chokeret. Lotte Fred- er intet tilfældigt ved Lotte Freddies ud- dring. Hun skruede sig nemt ned i de små, die kigger mistroisk på den unge stramme kjoler og mødte på arjournaliststuderende, som forsigtigt bejde igen ti dage efter fødslerhar tilladt sig at stille spørgsmålet: ne.

Hvorfor er det så vigtigt, at dagbla»Det var ganske naturligt. Det Der sidder nogle herrer i toppen, som dene har modestof? Efter hvad der var bare et spørgsmål om vilje. synes, at mode er underlødigt. føles som lang tid, falder svaret enJeg ville kunne passe tøjet igen,«

delig. siger Lotte Freddie og får det til at »Jamen, det er da klart, at det er lyde som den største selvfølge.

Lise Karlshøj Ipsen vigtigt! Er der da nogen af os, der Sådan var det dengang, og der Karina Cecilie Møller ikke tager tøj på hver eneste dag? Det er seende. Selv er hun dog ikke tilfreds. er ikke meget, der har ændret sig siden. noget, alle folk tager stilling til. Det er jo »Havde jeg vidst, I kom i dag, ville jeg »På grund af mit arbejde er jeg ikke nogkulturstof og forbrugerstof. Så selvfølgelig have taget noget andet tøj på,« siger hun en god bedstemor, fordi jeg er så meget Kongens Have. Lotte Freddie tager sceskal der være modestof. Om ikke andet så og afslører en forfængelighed, som ikke er ude at rejse. Jeg ville gerne træde til. Men nevant opstilling foran kameraet. Linsen fordi det er vores fjerdestørste eksport- dalet med alderen. det er rigtig svært på grund af mit job,« peger på hende. Hun bevæger sig i langVores aftale er glemt et sted mellem konstaterer Lotte Freddie. erhverv. Det er da ganske horribelt, som somme bevægelser, snurrer forsigtigt det stof bliver behandlet – eller som det photoshoots og planlægning af den næste rundt på tæerne, vender ansigtet mod stof ikke bliver behandlet,« argumenterer rejse. I morgen går turen til Grasse i Syd- Nogle synes, at det er underlødigt himlen og tilbage mod linsen igen. Som Lotte Freddie. frankrig og modehusenes parfumerier.

Mens Lotte Freddie sætter modejournagammel fotomodel ved hun, hvad fotoDe velplejede hænder danser gestikulelistikken højt, har hun for længst erkendt, grafen sukker efter. Hun er fordybet i karende rundt i luften i takt med den hefti- Verden som kontor at den i Danmark generelt bliver nedprimeraet, indtil hun spotter en håndtaske Lotte Freddie er noget så sjældent som oriteret. Kærligheden til pangfarver og og ufortrødent spørger modeanmelder. Faktisk er Børsen den hadet til beige er lige så markant som henejeren: »Er det en Armani det der?« På den modsatte Det er da ganske horribelt, som det stof eneste avis i Danmark, som anmelder des passion for sit arbejde. Derfor er svaret mode året rundt. Hun har beskæftiget klart, da vi spørger til, hvorfor hun tror, at side af gaden ligger henbliver behandlet - eller som det stof ikke sig med moden hele sit liv. Inden Bør- de danske dagblades redaktører nedpriodes arbejdsplads Dagbladet bliver behandlet. sen fik glæde af hendes skarpe blik for riterer modestoffet: Børsen.

Lotte Freddie tidens tendenser, hed arbejdspladsen »De er dumme! Jeg fatter dem ikke. Jeg Moden er vigtig Berlingske Tidende. Og inden da var mener virkelig, at jeg synes, det er ultraalverdens catwalks hendes kontor, når dumt. For der er jo ikke nogen mennesker, I Børsens mødelokale med ge ordstrøm. Hænderne afslører på ingen hun som model oplevede modeverdenen der ikke er interesseret i det på en eller udsigt til Kongens Have rammer solens måde, at de sidder på armene af en 75-årig fra første parket. Hun blev fanget i fasci- anden måde. Men der sidder nogle herrer i eftermiddagsstråler Lotte Freddies vel-

”

”

PORTRÆT

LIXEN | juni 2010 | 11

tager tøj på hver eneste dag? toppen, som synes, mode er underlødigt.« grebet chancen for endelig at sætte tem- en balancegang at være kritiker.

Den manglende forståelse skinner ud af poet ned og lade pensionen tikke ind. En »Man skal være meget ydmyg over for Lotte Freddies ansigt. Hendes hænder ind- tanke, som ikke strejfede Lotte Freddie. den magt, man faktisk har, i forhold til at tager en spørgende position. Hun holder »Mine overvejelser var, at jeg absolut man jo i realiteten kan slagte en designer en kort pause, før hun fortsætter: ikke havde lyst til at holde op med at be- fuldstændig, hvis man synes, at det ser ud »Det er blevet en lille smule bedre, efter stille noget. Jeg er glad for mit job – og jeg ad helvede til. Men det, synes jeg ikke, er de har opdaget, hvor mange penge moden er god til det. Og når man er god til sit job, min opgave. Hvis der er noget, jeg ikke tjener hjem til Danmark. Men der er ikke så gider man jo heller ikke holde op. Det er synes om, så formulerer jeg det på en nogen moderedaktioner på de andre dan- jo det samme med en skuespiller. Fordi de anden måde – man kan altid finde noget ske aviser. Og det samme gælder jo tv. Der når en eller anden alder, så er deres talent godt,« siger hun, mens hænderne tegner er ingenting i dansk tv om mode. I ottetaller over bordpladen.

Frankrig og England har de mange »Det er virkelig et ansvar, jeg faste modeprogrammer hver eneste har. Hvis en designer, der plejer uge. Det bliver taget højst seriøst, og at være fantastisk dygtig, pludMan kan i realiteten slagte en designer, det bliver behandlet ordentligt.« selig leverer noget, som ikke er Der skal vist ikke herske nogen tvivl hvis man synes, at det ser ud ad helvede til. i toppen, så skal det selvfølgelig

om, at Lotte Freddie også tager sit job skrives. Men det er svært. Der seriøst. Stod det til hende, ville moden er jo det ved det, at jeg kender have mange flere spaltemillimeter dem alle sammen.« end nu, hvor hun laver cirka et opslag Positionen som Danmarks om ugen til Børsen Weekend. Før hun kom vel ikke sluppet op? Det er jo fuldstændig eneste egentlige modekritiker i en lille til, dækkede avisen slet ikke modestof. utopi.« branche, hvor alle kender alle, er altså ikke Da Lotte Freddie i 2002 fyldte 67, ville At hun er god til sit job, er hun ikke ene om altid nem. Men risikoen for at bumpe ind hendes mangeårige arbejdsgiver Berling- at mene. Hun bliver betragtet som at være i en vred designer fredagen efter en dårske Tidende ikke forlænge ansættelses- en af de mest indflydelsesrige personer lig anmeldelse kuer ikke den rutinerede tiden med hende. Derfor tog Lotte Freddie inden for dansk mode. Børsens læsere er modejournalist. Hun slagter dog aldrig sin mappe under armen og bankede på hos et købestærkt publikum, og en positiv an- nogen.

Børsen lidt længere nede ad gaden. meldelse fra hendes hånd vækker opsigt »Jeg ville aldrig nogensinde skrive, at no»Jeg henvendte mig på Børsen og i de danske modehuse. Det oplever hun, get var godt, hvis jeg synes, det var dårligt. forklarede dem, at jeg synes, de skulle have når en designer brokker sig over en an- Læserne skal regne med, hvad jeg siger. noget livsstilsstof og noget modestof, som meldelse, som ikke har fået plads i avisen Men det er ikke min opgave at være sådan de har på Financial Times. Og så forklarede eller et billede, som er for lille. Lotte Fred- en bøddel, der slagter nye, stakkels, små jeg, hvordan jeg synes, at det skulle være. die tager dog kritikken med ro. designere, der gerne vil prøve at lave noBørsen er det danske svar på Financial »Det er jo en kompliment, at folk gider get. Så må man prøve at formulere på en Times, så det, syntes jeg, var en god idé. tage hensyn til det, jeg skriver.« anden måde. Eller også må man bare lade Det syntes Leif Beck Fallesen (chefredakvære med at skrive noget,« uddyber Lotte tør på Børsen, red.) også. Dagen efter jeg »Jeg kender jo dem alle sammen« Freddie med en bestemt mine. holdt op på Berlingeren, startede jeg her,« Med indflydelse følger ansvar. Det er Lotte Tilbage i Kongens Have. Det vindblæste husker Lotte Freddie.

Freddie meget bevidst om. En kynisk kritik hår får en tur med den lillebitte lyserøde kan knuse enhver designerspirers drøm. hårbørste, og make-uppen bliver betragNej tak til pension Derfor er det ikke altid nemt. tet i det blå Dior lommespejl. Hun løfter Mange på hendes alder ville måske have Lotte Freddie erkender, at det til tider er elegant frakkekraven i imiteret leopard-

”

pels og retter endnu engang blikket mod kameraet. Karrieren som fotomodel ligger mange år tilbage. Men moden fylder stadig en stor del af Lotte Freddies liv.

Hun er endnu ikke klar til at slippe det store ansvar, kindkyssene og branchen. Og hun har svært ved at se, hvad hun skulle lave, hvis hun stoppede. »Måske skal jeg grave noget mere i min have, men altså - hvor sjovt er det?« liips09@student.sdu.dk kmoel09@student.sdu.dk

FAKTA Lotte Elise Tegner Freddie Født: 1935 Har to børn Var i 1960’erne og 1970’erne en af Danmarks mest kendte fotomodeller.

Ansat på Berlingske Tidende i 1979.

Fra 1989 – 2002 var hun mode- og livsstilsredaktør.

Har siden 2002 været ansat på Dagbladet Børsen som moderedaktør.

Hun har udgivet to bøger: ”Mit Paris” og ”Modens Mestre”.

Foto: Karina Cecilie Møller

12 | juni 2010

BRANCHE

| LIXEN

Den2Radio taler allerede alternativt Det nye medieforlig betyder store ændringer på radiomarkedet. DR P2’s frekvens skal overdrages til en privat aktør, der i konkurrence med P1 skal lave snakkeradio. På Den2Radio snakker de allerede alternativt via nettet, og nu melder de sig ind i kampen om den nye kanal.

Thomas Damgaard Sørensen

JAPPERI. En ny radiokanal ser snart dagens lys, når det nuværende DR P2 i stedet skal drives af en privat virksomhed med et indhold, der skal konkurrere med DR P1. En af kandidaterne til at drive den nye kanal er Den2Radio, der siden 2008 har lavet snakkeradio på nettet. »Vi synes, det vil være naturligt for os at søge. For vi laver jo allerede taleradio om musik, kultur, politik og samfund,« siger stationsleder Jytte Nordholt.

D2R går i dybden Den2Radio opstod, fordi en række

tidligere DR-medarbejdere gerne vil fortsætte det arbejde, de før udførte på DR. »Vi var nogle tidligere DR-medarbejdere, der gerne ville fortsætte med at lave dybdegående snakkeradio og samtidig uddanne unge radiofolk,« forklarer Jytte Nordholt.

Hos D2R ligger det primære fokus på indholdet frem for strategier, profiler og koncepter. Derfor har kanalen også en række forskellige stofområder, der spænder lige fra musik til politik. »Vi kan godt lide at gå i dybden med stoffet, og det er ikke et problem, hvis et program beskæftiger sig

”

udveksler dog stadig ideer og giver feedback til hinanden. »Vi fungerer som redaktion og

”

100 millioner kronergiver altså nogle rigtigt spændende muligheder.

Jytte Nordholt, stationsleder Den2Radio

har hver måned et redaktionsmøde, hvor medarbejderne kommer og fremlægger deres ideer, men arbjdsformen er mere projektorienteret, da vi ikke har penge til en masse fastansatte,« siger Jytte Nordholt.

Vi synes, det vil være naturligt for os at søge. For vi laver jo allerede taleradio om musik, kultur, politik og samfund.

Jytte Nordholt, stationsleder Den2Radio

med det samme emne i en time eller mere,« slår Jytte Nordholt fast.

Hårdt projektarbejde Arbejdsformen hos D2R er projektorienteret, da programmerne bliver til ud fra de enkelte programmdarbejderes ideer. Journalisterne

derne får, så de kan klare sig, men nogle arbejder også gratis,« lyder det fra stationslederen, der også

D2R eksisterer på det, stationslederen betegner som et eksistensminimum. Og der skal derfor også en vis mængde idealisme til for at holde stationen i luften. »Vi henter vores penge fra forskellige fonde og får også tilskud fra EU. Men det er en hård kamp. Medarbej-

efterspørger penge fra public service-puljen, såfremt D2R ikke vinder retten til den nye kanal.

Tænd for computeren For at lytte til D2R skal man i hvert fald i første omgang bruge en computer. Programmerne kan nemlig både streames direkte, men kan også hentes som podcast. »Vi har mellem 5000 og 10.000, der lytter til vores programmer via nettet hver uge. Derudover downloades der 5000 podcasts,« fortæller Jytte Nordholt.

Ud over websitet kommer D2R også i æteren via lokalradioer, der plukker programmer hos D2R og sender dem på deres FM-frekvens.

Stationsleder Jytte Nordholt skyer da heller ikke fra at levere koncepter eller producere for en anden

kanal. »Vi vil også gerne levere enkelte programmer til en ny kanal og altså fungere som produktionsselskab,« siger hun og uddyber: »Men vi vil nu også rigtigt gerne drive kanalen, for 100 millioner kroner giver altså nogle rigtigt spændende muligheder.« Det nævnte beløb referer til det beløb, staten betaler til den aktør, der skal drive den nye kanal.

thoso07@student.sdu.dk

Den2Radio Grundlagt i 2008.

Har 17 programmedarbejdere.

Har hver uge 5000-10000, der streamer programmerne og 5000 podcasts.

Kan høres på: www.den2radio.dk Kilde: Den2Radio

Digital radio dømt ude Det store gennembrud for digital radio er ikke lige om hjørnet. Blandt andet fordi der på verdensplan endnu ikke er fundet en fælles standard, ligesom FM er det for analog radio.

Thomas Damgaard Sørensen

Foto: Nuno Fernandes

SKRU NED. Digitalt tv er de seneste år i den grad slået igennem i Danmark, hvor kun ganske få nu ser analogt tv. Men et tilsvarende skifte sker ikke lige med det første på radiomarkedet. »Man tør ikke satse på DAB endnu, da det ikke er den endelige standard

på verdensplan,« siger tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen.

Han forklarer, at megen radiolytning foregår i bilen, mens folk kører til og fra arbejde. Men bilproducenter sætter fortsat analoge FM-radioer i deres nye biler.

Mange ubrugelige DAB-radioer Der findes to slags DAB-standarder.

DAB og den nyere DAB+, DAB+ kan sikre bedre kvalitet og flere kanaler, da lyden kan komprimeres mere med denne standard. Selvom beslutningen altså burde være lige til, tøver politikerne med at satse digitalt. For en almindelig DAB-radio kan ikke modtage DAB+. »Det er et svært dilemma for politikerne. DAB har ikke været en stor succes, kun 30 procent af danskerne har en DAB-radio. Og satser man så på DAB+, kan de ikke engang bruge den længere,« siger professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen og supplerer: »Derudover slår digital radio først igennem, hvis man slukker for FMbåndet.« Ingen replanlægning En af de store gevinster ved at gå over til digital radio er som nævnt flere kanaler. Det kan man også opnå ved en såkaldt replanlæg-ning af FM-båndet, der omlægger radiokanalernes placering i forhold til hinan-

den. Egentlig skulle det have sikret syv eller otte landsdækkende kanaler mod de nuværende fire, men de planer er nu udsat på ubestemt tid. »Man forsøgte sig med en replanlægning af FM-båndet i Holland. Men det var ingen succes,« siger Christian S. Nissen, der fortæller, at der var stor forskel mellem teori og praksis: »Beregningerne for replanlægningen arbejdede med, at alle havde optimale modtageforhold, men mange mennesker hører altså radio med meget små antenner, så det gav en meget dårlig lydkvalitet.«

thoso07@student.sdu.dk

BRANCHE

LIXEN | juni 2010 | 13

Illustration: Thomas Damgaard Sørensen

Forskere spår: Hård kamp om køtilbud Medieforliget for 2011-14 kaster en ny radiokanal af sig. Det sker, når P2 gives til en privat spiller, som skal levere »snakkeradio«.

Den nye aktør får 100 millioner til at drive kanalen for, og derfor bliver tilbudskøen formentlig lang.

Thomas Damgaard Sørensen

VÆRSGO’. Senere på året kommer der et tilbud, som mange mediehuse næppe kan sige nej til. En FMfrekvens med 100 millioner bundet i halen gives nemlig til den aktør, der kan fremvise den bedste plan. »Jeg tror, der vil være en masse an-

søgere, det er jo et super tilbud, hvor du ikke skal have penge med,« siger professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen.

Indholdet på den nye kanal skal primært være snakkeradio, men også noget musik. Den tidligere generaldirektør i DR Christian S. Nissen mener som Frands Mortensen, at der vil være mange ansøgere. »Jeg tror, at JP/Polikens hus, Berlingske, TV 2, Den2Radio og mange flere vil gå hårdt efter den. Det er jo et oplagt tilbud, når man i forvejen laver nyheder,« siger han.

Bedre tilbud denne gang Det er ikke første gang, Folketinget forsøger at få en markant kommer-

ciel spiller ind på radiomarkedet.

Tidligere har Sky Radio og TV 2 Radio måttet opgive kampen. Men med den nye model sker det næppe igen. »Det kunne godt have fungeret

”

afgifter som en stor forklaring på den dårlige økonomi. Samtidig drager han en parallel til vores nabolande. »Det kan sagtens lade sig gøre at drive kommerciel radio i Danmark.

Det er jo et oplagt tilbud, når man i forvejen laver nyheder.

»100 millioner er helt sikkert nok til at drive sådan en kanal. Jeg tror endda, vi kan gøre det for mindre,« siger stationschef Jytte Nordholt.

Berlingske Tidendes direktør, Lisbeth Knudsen, har ved flere lejligheder sagt det samme.

Christian S. Nissen, tidligere generaldirektør DR

for SKY og TV 2. De var bare underlagt for hårde restriktioner. Nogle af dem stammer tilbage fra 1980’erne,« siger Christian S. Nissen Den tidligere generaldirektør nævner høje koncessions- og KODA-

Man kan jo i Sverige, Norge og Finland,« siger han.

Hos Den2Radio, der vil gå efter at vinde retten til kanalen, mener man også, der er penge nok. Måske endda mere end nok.

thoso07@student.sdu.dk

Radiolytterne er konservative og kræver klare profiler Det nye medieforlig betyder, at P2’s indhold skal fordeles ud på de andre DR-kanaler. Men det bliver næppe en succes, mener eksperter, der heller ikke forventer, at den nye ”snakkekanal” vil udvide markedet markant.

Thomas Damgaard Sørensen

STILBEVIDSTE. De danske radiolyttere kan fra næste år lade deres øregange fylde af lyd fra en ny snakke-

”

»Det vil ikke fungere. Lytterne vil have klare profiler. Nu havde man jo lige fordelt det. Sagt lidt firkantet, så er P1 snakkeradio, P2 klassisk radio, P3 for de unge og P4 for de ældre,« siger tidligere generaldirektør i DR Christian Nissen.

Tilbage til 1970’erne Heller ikke professor i Medievidenskab ved Aarhus Universitet Frands Mortensen tror, at lytterne vil strække armene i vejret af begejstring.

Sagt lidt firkantet, så er P1 snakkeradio, P2 klassisk radio, P3 for de unge og P4 for de ældre.

Frands Mortensen, professor Aarhus Universitet

kanal, der drives af en privat aktør. Ændringen betyder, at P2 lukkes, og at indholdet skal fordeles ud på de øvrige DR-kanaler P1, P3 og P4, men det vil næppe vække jubel.

»Det vil ikke være populært. Radiolyttere er meget konservative og ved, hvad de vil have,« siger han.

Christian S. Nissen peger på, at tankegangen i medieforliget er hentet i en

anden tid. »Det er på sin vis en tilbage-venden til 1970’ernes og 80’ernes tankegang, hvor man hele tiden bare flyttede stofområder rundt, men tiden var en anden. Der var ingen konkurrence,« perspektiverer han og tilføjer:

”

Medieprofessoren henviser igen til de klare præferencer. »Folk har besluttet, om de vil høre lokalstof, musik eller snak. Jeg vil vurdere, at andelen, der vil lytte til baggrund og perspektiv, kan øges fra syv til ti procent,« siger han.

Grundlæggende tror jeg ikke, at ret mange flere vil lytte til snakke-radio, bare fordi der kommer en kanal mere.

Frands Mortensen, professor Aarhus Universitet

»Men det var jo også dengang, Per Stig Møller selv arbejdede i DR.« Kæmper om de samme lyttere Netop det faktum, at radiolyttere er meget lidt mobile, gør også, at den nye radiokanal næppe vil få flere til at lytte til snakkeradio. »Grundlæggende tror jeg ikke, at ret mange flere vil lytte til snakkeradio, bare fordi der kommer en kanal mere, « siger Frands Mortensen.

To muligheder for DR Når det kommer til fordelingen af P2’s stofområder på de øvrige kanaler, er der ifølge Christian S. Nissen ikke megen ide i at fordele det proportionalt. »Det virker mystisk og håbløst, man vil få nogle elefantmænd,« siger han.

I stedet mener eksgeneraldirektøren, at man må kigge på, hvordan P2 og P4 delte en frekvens, inden DR

fik den fjerde kanal. »Før DR fik den fjerde kanal, delte P2 og P4 jo pladsen. I dagtimerne kunne man lytte til lokalradio fra P4, mens aftenen gik klassisk med musik fra P2. Det passede fint med de forskellige lytteres behov,« siger han.

Christian S. Nissen forklarer også, at P1 tidligere har haft klassisk musik om morgenen, og at det måske var en mulighed. Samtidig minder han dog om, at det kan være farligt, da lytterne som nævnt har deres præferencer.

thoso07@student.sdu.dk

14 | juni 2010

PRESS »En stor del af dette nummer af

er helliget beskrivelsen af et enkelt menneskes liv.« Sådan begynder Månedsbladet Press sin leder i decembernummeret fra 1987. Et typisk, hvis man da kan kalde noget typisk, projekt for magasinet, der i løbet af dets 15 års levetid spændte ben for alt og alle. Også sig selv. For snart ti år siden kæmpede bladet en af sine sidste kampe og overlevede ikke.

Casper Fauerholdt Jakob Balthazar Munk

K

ender du Mikkelsen? Jo, du ved nok, Mikkelsen. Altså Erik Bøckmann Mikkelsen.

I januar 1987 bliver en annonce indrykket i dødsannoncerne i Politiken. Det er en yderst sparsom tekst. Rigshospitalet efterlyser eventuelle pårørende, der ved noget om hans død.

Men der er ingen, der svarer. Ved begravelsen i Hvidovre kirke er de eneste til stede, ud over præsten, to krematorium-betjente. For præsten vil ikke tale for en tom kirke. For hvad skulle det til for?

Ceremonien er hurtigt overstået, og efterfølgende bliver Mikkelsen brændt. De jordiske rester forsvinder og bliver til grå aske, der bliver spredt på Bispebjergs fælleskirkegård.

Ingenting står tilbage ud over en undren blandt en gruppe journalister. For hvem var denne Mikkelsen? Og hvad ligger der bag hans ensomme afskedssalut?

Tre journalister bliver sat på opgaven. I et halvt år har de kun én enkelt opgave: De skal optravle Mikkelsens liv eller forsøge på det. Med slid og slæb finder de frem til en lille gruppe mennesker, der på et tidspunkt har haft kontakt med Mikkelsen, og i september 1987 kommer historien i deres blad på side 26. Et gammelt familiebillede i sort og hvid viser seks voksne mennesker på en række langs et hvidt stakit. Rubrikken lyder: »Mikkelsen. Nummer to fra højre.« Bladrer man, kan man læse videre. Om hvordan hans efterladte lejlighed i København gemmer nogle makabre klovnemalerier, et par nystrøgede bukser og resterne af biksemad fra panden. Om opvæksten i barndomsbyen Stege som et uønsket barn af en enlig mor. Og om hans stammerier. Kilden til de drillerier, der sandsynligvis drev ham til København, hvor han døde som 66-årig. Uden nogen lagde mærke til det.

Undtagen Press.

”

Det var med billig mad og dårlig vin og grillkyllinger nede fra den billige. Vi havde ingen penge. Vi udkom jo på pumperne hver måned.

K

BRANCHE

| LIXEN

Martin Breum, tidl. medarbejder Press

ender du Press? Jo, du ved nok, Press. Altså Månedsbladet Press.

Det er her, man undrer sig. Tidligere chefredaktør Ivan Rod fortæller om, hvorfor de finder på at bringe en sådan historie. »Man ville skildre, hvilket liv der ligger bag sådan en lille kortfattet tekst. Et menneske, som måske har levet på jorden i 60 år, dør ensomt på Rigshospitalet. Men der må have været noget, hvad var det? « Han fortsætter: »Det indeholdte bare noget elementært spændende, fordi man opruller et menneskes historie. Og det, synes jeg, var noget af det smukke ved Press. Man havde ikke et udgangspunkt om, at noget var finere end andet. Ethvert menneskes historie rummer potentielt noget spændende.« Historien om Mikkelsen fortæller i virkeligheden meget godt, hvad Press er, hvad de vil, og hvordan det skal foregå. Solo. Ad nye veje. »Vi ville have mulighed for at arbejde på en måde, så vi slap for at høre nogen sige ’sådan gør vi ikke her.’ Faktisk var vores tanker om det her magasin meget uklare fra start af. Vi var ikke geniale, men vi var ret gode til håndværket, fordi mange af os havde prøvet at lave en alternativ avis,« fortæller Morten Bohr, der er chefredaktør på Press i begyndelsesårene.

Sammen med Ulrik Dahlin, Erik Valeur og Keld Vrå er det hans initiativ, der bliver til månedsmagasinet Press. Det gør det uden en klar ide med et fattigt tiggerdrengs-budget, men med et engagement, der gør alt andet underordnet.

»For os betød det virkelig noget. Det der fag journalistik skulle virkelig bruges til noget. Det var i virkeligheden i al sin diffushed det, der gjorde, at vi nu tænkte, at nu skal vi prøve at lave et eller andet,« siger Morten Bohr.

Efter at have arbejdet på bladet i et år

bliver det første nummer lanceret i 1985.

Helt tilfældigt falder det sammen med lanceringen af Børsens Nyhedsmagasin. En kredittung satsning, der får kontrasterne til at stå helt tydeligt. »Det var jo et lykketræf. Så kunne vi jo lancere os selv på ryggen af deres dyre PR-kampagne som et modstykke til det her dyre, dyre erhvervsmagasin. Så vi fik en forfærdelig masse PR ganske gratis, og vi kunne slet ikke holde op med at grine af det. Det var meget symbolsk for den måde, vi opfattede den journalistik, vi drev,« siger Martin Breum, der arbejdede som journalist på Press fra 1985. Han tilføjer: »Vi definerede meget os selv som oppositionspressen. Vi var en anden type journalistik. Et jordnært, venstreorienteret, professionelt alternativ, der ville noget helt andet.« En af de ting, som de ikke vil, er penge.

Medarbejderne får ingen penge for deres arbejde på magasinet. Folk lever på den understøttelse, de kan få fra staten. »Det var med billig mad og dårlig vin og grillkyllinger nede fra den billige. Vi havde ikke penge. Vi udkom jo på pumperne hver måned. Der var ikke penge til en skid,« siger Martin Breum. »På en eller anden måde var det jo et socialt bedrageri, men vi var jo til rådighed for arbejdsmarkedet. Jeg kan

ikke huske, at der var nogen af os, der nogensinde fik et job, men på den måde var vi jo lovlige nok, tror jeg«.

Den sociale understøttelse, de modtog – den, Morten Bohr så elegant kalder kulturstøtten - ændrer sig over tid. Det gælder også mediebilledet. I Press’ unge år er de at finde i kioskerne. Skulder mod skulder med Politiken, Information, B.T og Ekstra Bladet. Og det er alt, hvad den nysgerrige informationsjæger kan erhverve sig. Ud over en iskold Hof selvfølgelig. »Når man går ind i en kiosk i dag, vil man se, at der er en helt anden ”deal” omkring modeblade. Man vil finde hundredvis af engelske og amerikanske tidsskrifter, som er specialiseret omkring et specifikt emne,« siger bladets sidste redaktør Ivan Rod og tilføjer: »Da Press startede, var det et mindre univers. Alting var meget mere klart.« Men i 1999, da nuværende Deadline-vært Nynne Bjerre Christensen starter på Press, er tingene ellers meget avancerede. »Jamen, jeg kan huske, jeg havde fået noget så frækt som en e-mail-adresse. Det var jo ret avanceret.«

»

Nu er der jo ikke plads til Cavling-statuetten,« joker journalisterne i sommeren 1984 med hinanden, da de fylder hylderne i Press’ redaktionslokaler op med bøger.

Tre og et halvt år senere bliver den interne vittighed til virkelighed. Med begrundelsen om, at bladet har fornyet dansk magasinpresse, modtager den stadig underbemandede Press-redaktion landets mest prestigefyldte journalistiske pris. Cavling-statuetten bliver et af højdepunkterne i en tid med et voksende oplagstal og en stærkere profil. »På det tidspunkt blev Press ret kult. Simpelthen. Vi blev store der i 87 og satte meget af dagsordnen herhjemme,« fortæller Morten Bohr.

Den lille kobberstatuette med den store hat bliver efterfølgende baggrund for mange fester på redaktionen, og den bidrager nu heller ikke til at svække den selvforståelse, redaktionen har. »Vi syntes, det var velfortjent. Vi blev aldrig selvfede, men vi havde meget, meget høje tanker om os selv,« husker Martin Breum.

Til trods for den styrkede selvopfattelse har Press i årene efter Cavling-sejren vanskeligt ved at få ministre og politikere i tale. Blandt andet daværende socialdemokratisk retspolitisk ordfører Torben Lund, som ikke ønsker at udtale sig om en konkret sag. Det bliver for meget for de utålmodige Press-journalister, og i det efterfølgende nummer står en kolonne uberørt hen med overskriften »Torben Lunds tomme spalte«. I over et år kan man slå op i det nye Press og se det blege papir, indtil Torben Lund sender redaktionen et svar, som trykkes, og den tomme spalte fjernes. Men også i september-nummeret fra 2000 finder man blankt papir i bladet. »Nyrup taler ud om ØMU’en« står der på forsiden, og inde i magasinet stilles spørgsmålet: »Poul Nyrup, hvilke dokumenterede fordele har Danmark ved at sige ja-tak til Euroen?« efterfulgt af to blanke sider. »Vi havde virkelig bestræbt os på at få et interview med Nyrup, som dengang optrådte i mange andre ligegyldige sammenhænge, mens vi stod med noget meget vigtigt, som han

BRANCHE ikke ville forholde sig til. Så tænkte vi, så gør vi bare sådan her,« siger Ivan Rod. Det er en følelse af afmagt, der sidder i journalisterne, når politikerne gang på gang afviser dem med ligegyldige miner.

Derfor finder Press-redaktionen på at udstille magthaverne. »Der var sgu ikke nogle ministre, der gad at snakke med os. Så det var jo en måde at gøre det på. Nu står der en spalte her, så kan du bare sige til, når du mener, du har tid til at tale med os,« fortæller Nynne Bjerre Christensen. »Det var med til at styrke vores selvopfattelse. At vi uh var så farlige og vilde, at Statsministeren frygter vores spørgsmål.«

Efter Journalisthøjskolen får Nynne

Bjerre Christensen i sommeren 1999 arbejde på et Press, der, i hvert fald hvad angår oplagstal, slet ikke er oppe på 80’ernes niveau. Stilen og fordybelsen er dog noget nær den samme, som den altid har været.

Der er stadig tid og plads til de uhørt lange artikler, som eksempelvis da Nynne Bjerre Christensen skriver en artikel om Guds kærlighed, som strækker sig over seks-syv sider. Eller da hun skriver rundt og spørger de 15 indsatte, der sidder på livstid i Danmark, om et interview for at sætte fokus på isolationsfængsling og tidsubestemte straffe. Halvdelen svarer, og Nynne Bjerre Christensen rejser fra fængsel til fængsel og interviewer dem.

Eller hvad med dengang, hun kører rundt i landet i en gardinbus for at finde ud af, hvem de mennesker er, der køber gardiner i en bus. »Dengang var der ikke rigtig andre steder at gå hen med sådan nogle historier. Men altså, det var jo stof i øst og vest. Idéen med gardinbussen gjorde,

LIXEN | juni 2010 | 15 at jeg kom steder hen, jeg aldrig har været før. Som journalistisk legeplads var det et enestående sted. I ordets egentlige forstand. Jeg kommer aldrig til at opleve noget tilsvarende,« fortæller hun.

Det er blandt andet den redaktionelle frihed, Nynne Bjerre Christensen bryder sig om i årene på Press. Lysten, ønsket og ikke mindst viljen til selv at bestemme, hvad der er væsentligt, er gennemgribende i redaktionslokalerne.

Også i starten af Press’ levetid tager man emner op, som ikke før har været behandlet. Bladets første redaktør, Morten Bohr, husker, hvordan Press i researchtunge artikler problematiserer med et hæmningsløst gåpåmod, hvad de store multinationale selskaber betaler i skat herhjemme. Et tema, som siden da ofte er på mediernes dagsorden. Det betyder nemlig meget for Press-redaktionen selv at være i stand til at vælge, hvad der er væsentligt. Noget, der i den grad kan mangle i dag, mener Bohr. »Forleden dag sad jeg og så Kontant, hvor de jagtede en forretningssvindler, og tænkte på at: ‘hold kæft, det er jo stemplinger, de laver’. Altså at bruge en masse kræfter og resurser på at afsløre ham. Ja, det er da underholdende, han kommer ned at ligge. Men det er jo fuldstændig ude af proportioner,« siger Morten Bohr. »For os var det med at få sin egen arbejdsplads jo noget med at kunne sige, ’er det her vigtigt? Betyder det noget?’« Og det betyder i hvert fald noget for de mange journalister, der i løbet af 15 år går ud og ind af Press’ redaktion. For selvom der ikke er en krystalklar målsætning fra begyndelsen, viser det sig hurtigt, hvad der fungerer for bladet. »Det handlede om at ramme de ting, der ikke fungerede i det danske samfund og beslutte, at det er det, vi beskæftiger os med og så gøre det for fuld blæs uden en tanke på indtjening, oplag eller løn,« forklarer Martin Breum.

I

gennem alle årene har der hersket en nærmest autonom og selvstyrende, næsten på grænsen til det anarkistiske, konstitution på redaktionen. Et klima, som i stor stil præges af, at folk kommer og går. Mange af freelancerne sidder og skriver på deres dagpenge, mens en fastansat Press-journalist som Nynne Bjerre Christensen ikke får meget mere end 10.000 om måneden. Alligevel omtales selve arbejdspladsen i høj grad positivt, og flere gange bliver udtrykket ‘skrev så blodet sprøjtede’ brugt. Nynne Bjerre Christensen, som bliver ansat på Press, da hun er midt i 20’erne, deler begejstringen, men hun kan ikke se muligheden i, at en arbejdsplads som Press vil fungere i dag. Til det er bladet simpelthen for kaotisk. »I dag kan jeg ikke forestille mig en arbejdsplads som Press. Hverken som det var dengang, jeg var der, eller som det havde været ti år tidligere. Fordi du ikke vil kunne få et almindeligt liv til at gå op, sådan som vi arbejdede på det blad. Jeg er i tvivl om, man vil kunne genskabe den energi og galskab, der var i bladet i den periode,« fortæller Nynne Bjerre Christensen.

”

Der var masser af mennesker, der kunne have støttet på forskellig vis, men som kun gjorde det ved at holde skåltaler.

Folk, der havde ordet i deres magt.

Ivan Rod, tidl. chefredaktør Press

o

g den energi er flere gange med til at redde bladet fra lukning. Der går da heller ikke mere end lidt over et år, før Press i sommeren 1986 kæmper om overlevelse. Fra det tidspunkt, ja, nærmest fra dag ét, bliver det at holde Press over smertegrænsen en kunst i sig selv. Bladet går sågar i betalingsstandsning i 1997 og må holde en lang og ufrivillig pause på halvandet år, inden Press’ hårdtprøvede økonomi haltende igen kan løbe rundt.

Dagbladet Information, Horsens Folkeblad, Vejle Amts Folkeblad og Thura Film køber sig ind i bladet og bliver derved en del af den nye ejerkreds. Men heller ikke det redder et månedsblad, der lider under faldende annonceindtægter og stigende distributionsudgifter.

I sommeren 2000 – for ti år siden - begynder et forløb, hvor den økonomiske diskussion er nærværende hele vejen igennem. Januar 2001 udkommer det sidste nummer af Press. »Det fungerede simpelthen ikke godt nok administrativt med den nye ledelsesstruktur.

Og det, tror jeg, primært handlede om, at de der direktører fra de tre dagblade havde så travlt med at redde stumperne i deres egne aviser, at de reelt ikke havde tid til at tage sig af Press, som var sådan en lille gøgeunge i deres rede,« fortæller bladets sidste redaktør, Ivan Rod. 15 års trøstesløs kamp for overlevelse og for fordybende, kritisk journalistik er definitivt afsluttet. Der var sket en udvikling i det danske mediebillede, som ikke passede til Press’ format. Og det kunne man ikke ændre på, mener Ivan Rod. Hvis bladet havde haft en chance for at overleve, skulle den være kommet fra en helt anden side. »Der var masser af mennesker, der kunne have støttet på forskellig vis, men som kun gjorde det ved at holde skåltaler. Folk, der havde ordet i deres magt. Det kommer man ikke så langt med. Hvis du elsker din kone, er det en fordel at sige det i stedet for at påpege det, der er galt. Der er mere perspektiv i at sige det smukke.«

Foto: Jakob Balthazar Munk

cafau09@student.sdu.dk jamun09@student.sdu.dk

16 | juni 2010

BRANCHE

| LIXEN

Timbuktu-prisen til Thomas Aue Sobol

Navne til fagfestival offentliggjort

DR2-vært får årets Tuborg-legat

I sidste nummer af Lixen bragte vi artiklen ”Negere koster seere”. Her skrev vi om Timbuktu-prisen, der i år uddeles for anden gang. Timbuktu-prisen går til journalistiske projekter med ulandene i fokus. År vinder er nu fundet, og prisen er gået til freelance-journalisten Thomas Aue Sobol.

Som freelancer har han produceret kritisk ulandsjournalistik til en lang række danske og udenlandske dagblade og magasiner.

Han har blandt andet skrevet om forholdene i lukkede samfund som Burma/Myanmar og Nordkorea og skrevet reportager om sammenspillet mellem Nord og Syd ved at skrive om alt fra afrikanske kakaoplantager til elektroniske skrotlossepladser.

Thomas Aue Sobol er 33 år, og juryen lagde først og fremmest vægt på den store tyngde og bredde, der præger hans produktion, trods hans relativt unge alder.

Prisen er på 100.000 kroner, og derved Danmarks største målt på beløbet. I år modtog Juryen i alt 21 indstillinger fordelt på 13 forskellige kandidater.

»Mediebranchens Roskilde Festival« kalder Dansk Journalistforbund sin fagfestival. Og ligesom arrangementet på dyreskuepladsen i domkirkebyen har for vane, offentliggør DJ løbende navne, der skal gæste fagfestivalen. EU-kommissær Connie Hedegaard, Præsident Kennedys særlige rådgiver Ted Sorensen og tidligere FCK-boss Flemming Østergaard er blandt de over 100 navne, der besøger festivalen. Også instruktøren bag den højaktuelle ’Armadillo’ Janus Metz kommer forbi, når Odense Congress Center midt i november lægger mødelokaler og sale til to dages sessions og workshops. »I år vil vi desuden gøre noget ekstra ud af at lokke cheferne til fagfestivalen,« har programchef Esben Ørberg sagt til Journalisten.dk.

Og indtil videre ser det ud som om, det er lykkes. Berlingske Medias Lisbeth Knudsen, Per Mikael Jensen fra Metro International og Merete Eldrup fra TV2 kommer nemlig også.

naros

cafau

Vært på DR2 Udland, Ida Ebbensgaard, vil den 2. juni 2010 modtage Tuborgfondets Rejselegat på 50.000 kroner. Legatet, der bliver administreret af Dansk Journalistforbund, bliver hvert år givet til en yngre journalist, der gavner dansk erhverv med et journalistisk projekt. Legatet har ellers ikke været muligt at søge om gennem længere tid, men nu er det tilbage i en ny form. Udover kravet om at modtagerens alder ikke må overskride 35 år, er det også nyt, at legatet i højere grad er rettet mod initiativer og aktiviteter, der gavner det danske erhvervsliv. »Vi ser gerne, at det er erhvervsjournalistik, der støttes, og vi ser også gerne, at legatet kan støtte og inspirere især yngre journalister eller journaliststuderende, der interesserer sig for erhvervsjournalistik.« Sådan siger underdirektør Peter Moe Rasmussen, fra Tuborgfondet til Dansk Journalistforbund.

Ida Ebbensgaard har planlagt at bruge den forgyldte pris på at studere international erhvervsjournalistik på det amerikanske universitet Harvard.

Overrækkelsen finder sted i Journalisternes Hus på onsdag den 2. juni med tilstedeværelse af blandt andet underdirektør i Tuborg, Peter Moe Rasmussen og DJ’s næstformand Fred Jacobsen.

naros

TV2 anklager Lorry for sololøb Som den eneste af TV2’s regioner samarbejder Lorry ikke med hovedkanalen, lyder det fra Nyhedernes nyhedsredaktør. Lorrys ledelse forstår ikke udmeldingen.

Steffen Koldborg

DUET? TV2/LORRY vil ikke hjælpe hovedkanalen med indslag. Det mener TV2 Nyhedernes nyhedsredaktør Jens Østeraard, der forklarer, at københavner-kanalen skiller sig ud i forhold til de andre regioner. »Vi samarbejder ikke med hinanden. Hvis Lorry har noget, vi kan bruge, så vil de helst ikke sælge det til os. Lorry går meget op i at distancere sig fra TV 2. Når de sender klokken 19.30, så vil de ikke sende noget, vi har sendt klokken 19.00,« siger han.

Men den version kan Lorrys souschef Anna Vigdis Hansen »slet ikke genkende«. Det samme gælder for kanalens redaktionschef Hans Nørgaard, der dog erkender, at fordi Lorry ligger i København, udveksles

”

siden producerede vi et helt indslag for dem,« siger han.

Rent teknisk bestemmer TV2regionerne selv, hvilken tilgang de skal have til hovedkanalen, da de er selvstændige virksomheder. Alligevel vil de andre regioner meget gerne sende indslag og historier af sted til Kvægtorvet.

”

Vi har et godt samarbejde , og for cirka 14 dage siden producerede vi et helt indslag for dem.

Hans Nørgaard, redaktionschef TV2/LORRY

»Nogle af de andre regioner er ligeglade med det, og hvis de har en god historie, så ringer de til os for at prøve at sælge den, selvom de selv skal køre på den,« siger Jens Østergaard fra TV2.

To kanaler – et mål Anna Vigdis Hansen forklarer, at Lorry’s opgave er at få seerne til at blive hængende på TV 2 op til prime time.

Derfor har TV 2 og Lorry en fælles interesse i at give seerne det bedst mulige tilbud i tidsrummet 19.0020.00.

Hvis Lorry har noget, vi kan bruge vil de helst ikke sælge det til os. Lorry går meget op i at distancere sig fra TV2.

Jens Østergaard, nyhedsredaktør TV2 Nyhederne

der ikke så meget stof, som andre regioner. »Vi snakker sammen og sender stoflister til hinanden. Så ryger der stof i begge retninger. Vi har et godt samarbejde, og for cirka 14 dage

gionale tv-stationer at finde en lokal vinkel. Det kan næsten altid lade sig gøre,« fortæller Anna Vigdis Hansen.

Selvom TV 2 måske ikke samarbejder med Lorry, understreger Jens Østergaard, at TV 2s regioner betyder meget. Ikke alene har TV 2 mulighed for at købe indslag og udsendelser af regionerne, parterne kan også dele

»Vi har et fint samarbejde med Nyhederne. Vi prøver så vidt muligt at lave et program og tilbyde de samme seere noget nyt og det betyder blandt andet, at hvis Nyhederne kan fortælle en historie, der er nærliggende for os, så prøver vi ligesom alle andre re-

deres journalistiske stof med hinanden. »Jeg synes at samarbejdet med regionerne fungerer godt. Det er en kæmpe styrke for TV 2, at vi har regionerne,« siger han.

Jens Østergaard fortæller, at regionerne fungerer som øjne og ører for TV 2. Det betyder at Nyhederne på Kvægtorvet føler, at de er til stede over hele landet. »Hver dag har Nyhederne et telefonmøde med regionerne klokken 11.30. Inden da har vi alle sammen sendt vores dagslister ud, og så ser vi på, om der er noget, vi kan arbejde sammen om,« siger han.

Samarbejdet med regionerne har også et logistisk aspekt. Hvis der pludselig sker en kæmpestor begivenhed i provinsen, og Nyhedernes OB-vogne er langt væk, så er det godt at have regionerne i baghånden. »Hvis vi bare gerne vil have nogle billeder, så er der langt fra Odense til Nordjylland. Derfor er det oplagt, at vi snakker med dem for at finde ud af, om de kan hjælpe os, forklarer Jens Østergaard. stkol08@student.sdu.dk

Illustration: Nana Frederikke Fischer

BRANCHE

LIXEN | juni 2010 | 17

En masse udenomssnak Lars Løkke Rasmussen forstår sig på at undvige, når han får kritiske spørgsmål. Det konkluderer analysen ’at svare uden at svare’, som tre forskere fra henholdsvis Center for Journalistik, KU og CBS har lavet.

Søren Dal Rasmussen

SLUDDER FOR SLADDER. Statsministeriet tirsdag den 9. februar 2010.

Lars Løkke Rasmussen har netop fået et spørgsmål om, hvorfor han har besluttet at tage på ferie med sine børn uden for skolernes ferie.

Noget som er i strid med regeringens officielle politik. »Situationen er, at vi som, øhm, forældre,« begynder han, mens et lille grin klemmer sig ind i talestrømmen – hvorfor det er vigtigt, kommer vi til senere. »… har truffet en beslutning, som har sit afsæt i, at min kones skole almindeligvis aldrig har vinterferie i uge syv, og hvis vi ikke traf den her beslutning, så ville der aldrig opstå en situation, hvor hun havde mulighed for at holde vinterferie med

sine børn.« Så trækker han hurtigt på skuldrene.

Bruger undvigestrategier Forskningen bygger på en analyse af 14 af Statsministerens tirsdagspressemøder fra 21. april 2009 til den 9. februar 2010. Her forsøger Heidi Jønch-Clausen, ekstern lektor fra KU Christina Pontoppidan og adjunkt Jonas Gabrielsen fra CBS at afdække måden, Lars Løkke undlader at give svar. »Vi lavede undersøgelsen på baggrund af Øjvind Hesselagers artikel i Journalisten, hvor Christiansborgjournalisterne klagede over, at Lars Løkke altid snakkede udenom. Så vi ville finde ud af, om det rent faktisk var rigtigt,« siger Heidi Jønch-Clausen.

Ifølge analysen er Lars Løkke væsentlig bedre til at svare indirekte end sin forgænger Anders Fogh. Det er brugen af indirekte såkaldte undvigestrategier, som han er dygtig til at bruge.

Forskydning fryder Ifølge analysen indeholder Lars Løkkes retoriske værktøjskasse tre markante redskaber. De såkaldte forskydninger. Og her kommer Statsministerens diskrete grin ind.

En af måderne, som Løkke svarer udenom på, er ved subjektforskydning, som de tre forskere kalder det. »Det er en måde, der ændrer på, hvem der er i fokus for derigennem at fralægge sig ansvaret,« siger ph.d.studerende Heidi Jønch-Clausen.

På den måde undveg Statsministeren spørgsmålet den 9. februar. Han svarede altså ikke på spørgsmålet som medlem af regeringen men som en forælder. En anden måde at gøre det på er ved tidsforskydning. Her besvarer han blandt andet sager om regeringens finanspolitiske linje i 2004 ved at henlede opmærksomheden på den nuværende økonomiske politik.

Værdipolitiske abstrakter Den tredje måde hedder niveauforskydning. Her bevæger Lars Løkke sig fra den konkrete sag og over i abstrakter. Som da han bliver bedt om at forholde sig til Rigsrevisionens kritik af hans daværende handlinger som Sundhedsminister i 2006. »Sagen handler om, at da vi kom til i 2001, der lagde vi et nyt spor ud for dansk sundhedspolitik, hvor vi valgte at sætte patienten først. Vi var trætte af et sundhedssystem, der forskelsbehandlede folk, hvor man, hvis man havde friværdi eller en privat sygeforsikring, så kunne man komme hurtigt i behandling,« sagde Statsministeren på pressemødet den 1. december 2009.

På den måde ændrer han emnet fra Rigsrevisionens kritik til den værdipolitiske idé i udlicitering. I analysen peger forskerne på, at ordene ’substans’, ’tilgang’ og ’perspektiv’ bør

få Christianborg-journalisterne til at være ekstra opmærksomme på niveauforskydning. Generelt er Lars Løkke bedre til at sætte sin egen dagsorden på pressemøderne. Heidi Jønch-Clausen forklarer: »Med Anders Fogh fik man tit svaret

’ingen kommentar’. Når Løkke svarer, er han bedre til at svare udenom på spørgsmålene og få sit eget budskab frem. Han er en dygtig retoriker.« soera09@student.sdu.dk

Fem gode råd fra en journalist og en medietræner 1. Sig det som det er Den er lidt farlig, men der er pondus i den. Prøv at sige: ’Jeg synes, du snakker udenom’, eller ’hvorfor snakker du udenom?’. Det er en måde at bryde igennem på, så du kan sætte din dagsorden øverst.

2. Bed om eksempler Når man snakker udenom, bruger man tit abstrakte ord. Så lyt nøje efter, hvad din kilde siger og bed om konkreter eller eksempler. Det kan være afslørende i sig selv, hvis de ikke har dem. Det er det, der hedder at chunke ned.

3. Gentag spørgsmålet Journalisten kan gentage sit spørgsmål venligt: ”Jeg synes ikke, at du svarer på mit spørgsmål, jeg stiller det lige igen!” Får journalisten stadig ikke svar, kan han/hun stille det i en skarpere tone og håbe på, at det virker.

4. Vis læseren udenomssnakken Journalisten kan vælge at bringe eller citere det samme spørgsmål og svar flere gange ordret. Det giver i sig selv en pointe, og læserne kan på den måde selv opleve, hvor meget interviewpersonen taler udenom eller som en papegøje gentager det samme svar hele tiden. Måske er du heldig, at interviewpersonen så svarer på spørgsmålene næste gang.

5. Find en anden vinkel Journalisten kan stille sit spørgsmål på en helt anden måde. Eller i stedet for at bruge revolveragtige hv-spørgsmål så kan journalisten bruge coachende spørgsmål. For eksempel i stedet for ”hvorfor?” kan journalisten spørge ”hvad er grunden til...?” Det kan få en afgørende betydning for et ordentligt svar, at interviewpersonen ikke føler sig truet.

Anders Stahlschmidt er journalist, medejer af Lumholt og Stahlschmidt Kommunikation og medforfatter til bogen ’Spørgeteknik’.

Mette Koors er medietræner ved Instituttet for Medietræning

VIND MED LIXEN Har du ikke fået købt dig en Roskilde-billet, booket en plads på flyet mod det varme syd eller fået lov at låne de gamles sommerhus med spa og sauna. Så har vi løsningen. Du behøver ikke at gå sommeren i møde uden noget at se frem til ...

I anledningen af at jeres hjerner dirrer af spænding over de forestående eksamener, vil vi tilbyde jer muligheden for et lille afbræk. En ven i nøden, som I kan koble af med i eksamenstidens trummerum.

Hvad andet kunne man have lyst til end et indblik i sociologiens kringelkroge, eller en guide til Færøernes hippe modebutikker og hyggelige caféer?

Ikke meget andet i ugerne, hvor bajere og fest er skubbet til side til fordel for eksamener, formoder vi.

Vi udlodder derfor en stak bøger til de af jer, der har lysten til at blive endnu klogere på livet, Færøerne og hinanden.

Det du skal gøre er at sende os dit bedste forslag til, hvordan Lixen bliver helt umulig ikke at læse fra ende til anden. De mest velargumenterede og konstruktive forslag vil blive præmieret med en bog.

Skriv dit forslag til: lixen@journet.sdu.dk.

Foto: Nana Frederikke Fischer

18 | juni 2010

5-4

OPINION

| LIXEN

High risk-kamp:

Sammenlagt sejr til SDU

Forhåndsfavoritterne fra SDU indfriede forventningerne og lod sig hylde som samlede vindere ved årets fodbolddyst mellem Journalisthøjskolen og SDU. Hans Redder Nørgaard Mikkel Cramon

5-4. Sådan lød de klare cifre, da der efter to intense fodboldopgør kunne kåres en sammenlagt vinder af det prestigefyldte arvefjendeopgør mellem SDUs akademikere og de glade højskoleelever fra Smilets By. Pigerne fra Danmarks sprødeste journalistuddannelse begyndte en helt igennem herlig eftermiddag ved at lammetæve DJHs Ulla United med overbevisende 4-2. Kirkebæk, Rygaard, Kromann og Fiil var spillerne, der med hver deres mål afgjorde basserallen allerede i første halvleg. Efter pausen var det tydeligt at se, at flere af de gulklædte SDU-piger allerede havde tankerne på den efterfølgende fest og med håndbremsen godt trukket, kørte de veldrejede damer en fortjent sejr hjem.

Et heftigt regnskyl senere blev det drengenes tur til at betræde den slidte og ujævne grønsvær. Kampens forløb er der ingen grund til at beskrive i detaljer her – det kan blot konkluderes, at højskolens hjemmehold fik nølet en 2-1-sejr i land efter forlænget spilletid.

SDU-angriberen Jakob ”Det’ Krølle” Munks smukke mål til 1-0 står dog stadig som et højdepunkt i en ellers til tider rodet affære. Ved slutfløjt kunne jublen bryde ud blandt de mange tilrejsende fans - da stod det nemlig klart, at den samlede sejr var i hus.

Så gik det ellers løs med livemusik, tequilashots og tvivlsomme dansemoves til sent ud på natten. I hvert fald for nogle. En mindre, men markant samling SDU’ere faldt i stedet i søvn rundt omkring på højskolens udmærkede sofaer – på trods af løfter om at holde branderten kørende til den lyse morgen. De pågældende personers identitet er redaktionen bekendt. hanoe09@student.sdu.dk mikma09@student.sdu.dk Foto: Pernille Marie Louise Ulriksen, Benita Dreyer-Andersen og Kasper Ellesøe Friedrichsen

OPINION

LIXEN | juni 2010 | 19

Send dit indlæg til ‘I øvrigt mener jeg...” til lixen@journet.sdu.dk. Det gælder både folk på og uden for Medietorvet.

Skriv ‘I øvrigt mener jeg’ i emnefeltet + din kommentar, dit navn og din stilling.

Så bringer vi indlægget i næste nummer.

... at en pose Piratos sagtens kan betale en hel rustur, og i øvrigt mener jeg, at Signe Haahr mener det samme.

Stine Greve, 2. semester ... at regeringens forsøg på at skabe bedre forhold for kommercielle aktører på radiomarkedet, er fuldstændig forfejlet. Man burde indføre krav om DAB-standart i alle nye biler (som bl.a. Frankrig for længst har gjort), så de kommercielle aktører har en reel mulighed for at operere på radiomarkedet.

Kenneth Frydensbjerg, Medievidenskab ... at de sidste to år med mine medstuderende, Medietorvet, Sir Club, Moffes varmestue, Bas-arm, Rejseholdet, Ace of Base og et par hektoliter rødvin har været fantastiske. Tak! Sophie Bremer, 4. semester ... at det var en meget elegant måde, hvorpå Lixens redaktion havde anbragt sig selv på forsiden af Maj-nummeret.

Benita Dreyer-Andersen, 4. semester ... og Agnete at Lixen er for stiv til at pakke porcelæn ind i.

Ida Nathan, 2. semester ... at tifingersystemet bør indføres som del af pensum på journalistik.

Karine Kirkebæk, 2. semester ... at Journalisthøjskolen trængte til en fodboldsejr efter SDU’s sejr på Panikdagen. Tillykke med sejren, og tak for kampen.

Kristoffer Kræn, 4. semester ... at underviserne på SDU skal have mere kærlighed og mindre skældud. De piner os for vores skyld, de små pus.

Sally Hilden, 4. semester

... at Morten Elstrup kostede os sejren i Århus.

Andreas Müller, 2. semester ... at Melodi Grand Prix er for middelmådige musikere, der aldrig har kunnet slå igennem andre steder, eller som ikke kan skrive en sang selv - ligeså vel som Europaparlamentet er for middelmådige politikere, som aldrig har kunnet slå igennem på Christiansborg.

Verner Joost Hansen, 4. semester ... at Bent Falbert-portrættet for et par numre siden var pissegodt.

Kan de drenge ikke snart skrive noget mere?

Hans Redder Nørgaard, 2. semester

... at nedlæggelsen af P2 er et tarveligt og unødvendigt nyreslag til musikken, kulturen og radioen. Øv!

Agnete Scheel, 2. semester ... at Thorborg leverede en helt igennem priværdig indsats bag baren ved fodboldbraget i Århus!

Mikkel Cramon, 2. semester ... at Morten Elstrup var skyld i, at SDU tabte fodboldkampen til DJH. Skulle den chance ikke have været sparket ind, Elle?

Kasper Marker Pedersen, 2. semester

Studienævnet – nu med pisk, slag og trusler ”Tvinge ng(t): få nogen til at gøre noget mod sin vilje el. få en handling gennemført, især ved at udnytte sin magt el. bruge vold el. trusler,” står der i ordbogen.

I sidste nummer bragte Lixen artiklen ”Akademiske fag: Nu med tvang.” Hold da op. Det er godt nok nogle vilde metoder, studienævnet bruger.

Sophie Bremer, næstformand studienævnet, studerende 4. semester

Til sidste nummer af Lixen blev jeg interviewet med åbningsspørgsmålet: »Du ved godt, at de studerende synes, de akademiske fag fylder alt for meget.

Hvordan kan det så være, at I i studienævnet vil tvinge de studerende til at lave opgaver, som de skal bestå?« Jeg blev noget overrasket over spørgsmålet, men også over, hvor fast deres vinkel var på forhånd. Jeg svarede blandt andet følgende: 1.

Mange studerende har i årevis haft ønske om, at de akademiske og journalistiske fag skal integreres. Dette er resultatet.

Det er ikke bare nogle opgaver, som skal ”tvinge” os til at lave noget, men nogle opgaver, der skal give os større akademiske kompetencer, vi kan bruge i vores journalistik.

2.

Når man laver obligatoriske opgaver i et fag, så er der noget andet i faget, der bliver slækket på. Hvert fag har et vist antal ETCS-point, som svarer til et antal arbejdstimer. Det tal rykkes ikke, derfor bliver der skåret ned på andet i faget.

3.

Til påstanden om, at de studerende synes, de akademiske fag fylder for meget, bad jeg dem kigge på antallet af ETCS for de enkelte fag og samtidig kigge på, hvor mange timer der reelt bruges. Det er vist de journalistiske fag, der fylder for meget.

4.

De obligatoriske opgaver i radio og tv er blevet slettet fra næste semester.

Artiklen i Lixen tager stort set ikke højde for det ovenstående.

Lixen vælger at lave en rubrik og en vinkel, der lyder, som om vi i studienævnet har siddet og vippet med pisken og bare haft lyst til at tæske, til der skrives. Sådan er det ikke foregået. Samtidig fremstilles det, som om det er en beslutning, underviserne og ledelsen har lavet uden at høre de studerende. Jeg har været med i forarbejdet op til, at den nye ordning blev præsenteret for studienævnet i december 2009.

På dette møde var to af de studerendes repræsentanter og den faglige vejleder til stede. Man må gå ud fra, at de studerende i studienævnet er valgt, fordi de studerende har tillid til os og vores dømmekraft, ellers har vi et demokratisk problem på Medietorvet. Ordningen fik klapsalver med på vejen, da den blev stemt enstemmigt igennem, da den nye studieordning samler de akademiske og journalistiske fag i en højere grad, end tilfældet er lige nu.

Artiklen ligner et forsøg på at lave en kritisk historie på noget, som alle synes er en god idé. Det

viste resten af de spørgsmål, som Lixen stillede mig også. Sjovt, at jeg er blevet klippet ud, nu hvor jeg ikke købte deres præmis. Det er fint, at Lixen er kritisk over for vores arbejde i studienævnet, men det skal være på det rigtige grundlag. Spekulationer og løse påstande er ikke godt nok.

Samtidig undrer jeg mig over dem, der udtaler sig. Det fremstår, som om det er Erik Albæk, der har besluttet det. Det er hans forslag til en studieordning, der er blevet godkendt af studienævnet. Og her er Erik Albæk ikke medlem. Det er altså ikke hans beslutning. Ydermere har Lixen valgt at klippe et citat ud fra Bermuda, hvor tidligere studieleder Anne Lea Landsteds udtaler sig. Et citat, som er taget ud af en Q&A, der intet har at gøre med denne historie. Men der er jo også langt op til undervisergangen.

Journalistuddannelsen på SDU er en akademisk journalistuddannelse. Derfor må man også forvente, at de akademiske fag tages seriøst, og at man vælger uddannelsen blandt andet for dette. Der er ingen, der tvinger nogen til at gå på Center for Journalistik, og ingen tvinger jer til at blive journalister. Heller ikke studienævnet.

sohan08@student.sdu.dk

Bagsiden

Journalistik for dummies Til kommende studerende ved CfJ:

Stort tillykke med at du er kommet ind på studiet. Det er en imponerende bedrift, og vi glæder os meget til at blive venner med dig på Facebook.

At du er blevet optaget her på studiet betyder, at du nu har taget et lille skridt på vejen mod at blive journalist, men der er stadig langt endnu.

På basis af vores erfaring, viden og intelligens tilbyder vi nu helt eksklusivt, at du kan få et indblik i vejen mod stjernestatus.

Derfor kan du følge denne trin-for-trin-guide, og hvem ved? Måske er du en dag så heldig at få lov at skrive en artikel til Lixen. Chancen er lille. Men husk: intet er umuligt for den, der bærer viljen i hjertet.

HUSK

Jakob Balthazar Munk

Inden du går i gang med at skrive din artikel: Tænk over spørgsmålene. De skal altid være lukkede. De er helt klart meget lettere at transkribere efterfølgende, og så slipper du for at bruge al din tid på at høre kilden snakke. Det kan du overlade til deres flinke psykolog. Det er din opgave at få dem til at klappe kaje.

Fnys gerne af det, vedkommende siger. Afslut gerne med sætninger som ”hvad fanden rager det mig” og ”åh, så hold dog kæft.”

I sidste ende er det meget simpelt. For at du kan være en vinder, må de andre være nogle tabere.

Vurder væsentlighedskriterier. Og her er det helt klart

Overvej interviewkontrakt, men drop den igen. I praksis betyder det, at det er noget, du skal holde. Jo mindre du fortæller en kilde, hvad interviewet handler om, jo mere kan du bruge det til. Lyv gerne om, hvem du er, og hvor du kommer fra. Så slipper du for, at kilden brokker sig over at være fejlciteret efterfølgende.

Læg interview-taktikken. Her er det vigtigt at huske, at et interview er en magtkamp. Det har det været lige siden det gamle Grækenland, hvor Lixus Romanus afdækkede Cesars bilagsrod. Derfor kan du bruge disse råd i kamp: Kig aldrig på den, du interviewer.

Udvælg kritiske spørgsmål. Og begrav dem så godt i

mest væsentligt, at du kan få en byline, og at artiklen har en fængende overskrift. Så gør det andet ikke så meget. Flere undersøgelser har nemlig vist, at folk alligevel ikke læser alle artikler i en avis. Så bare skriv et eller andet. Gamle stile kan med fordel anvendes.

skrivebordsskuffen, at du aldrig kan få fat i dem igen. De er simpelthen ikke nødvendige. Kilden synes ikke, de er sjove, og de vil ikke være venner med dig efterfølgende. Og når du står til panikdagen, er det

Når du skal skrive din artikel:

Efter du har skrevet din artikel:

Opbygningen. Gem det vigtigste til sidst. Det siger vi til alle vores skribenter og efterlever det også selv. Det er også derfor, at alle de gode historier først kommer i vores sidste nummer.

Generelt går det ud på at gøre din tekst så kompliceret som overhovedet muligt, så læseren

Tre simple råd:

selv skal gætte, hvad det handler om. Lidt ligesom Sudoku.

Sprog. Saml alle klicher du kan samle og kast dem ud over din artikel. I bund og grund

kan det siges meget simpelt: øst, vest, hjemme bedst. Sproget er som din mors frikadeller, din kropsvarme dyne og Pokemon. I det lange løb er det det eneste, der holder. Nye og alternative vendinger er bare forvirrende. Start derfor din artikel med: »der var engang.« Slut med: »de levede lykkelig til deres dages ende.«

Fortællerstemme. For alt i verden, lyd klog. Der er ingen grund til at sætte sit lys

under en skæppe og ingen grund til at være neutral og upartisk. Læseren vil have folk, der kan fortælle dem, hvad de skal tænke, hvem der har ret, og hvordan livet skal leves.

Følger du dette råd, er det ikke utænkeligt, at du ender i en chefstol på Politiken og fortæller alle, hvor grueligt de tager fejl.

Går det helt galt, kan du altid få lov at skrive bagsiden for Lixen.

Tilgangen. Hvis det ikke er breaking news, er det faking news. Tro på, at din historie kan rydde forsiden. Så kan du senere hen bekymre dig om, hvorvidt det rent faktisk passer.

I sådanne tilfælde giver du bare en undskyldning. Husk: Intet er for småt til, at det kan være stort. If you can’t do the time – do the crime.

1. Drik en bajer. Det har gjort mange artikler meget bedre.

2. Indspil din artikel på en cd. Sats på at leve af royalties.

3. Skriv en henvisning til din artikel på Facebook, så alle kan se, hvor meget bedre du er end dem.

Således kære nye studerende. Nu er du så godt som journalist. Nu skal du bare møde op til undervisning engang imellem, vise dit pressekort, når du vil score i byen og vente på, at du skal i praktik.

Her på Lixen venter vi i hvert fald blot på, at de store dagblade ringer. Det næste år skal derfor bruges på at sætte hår til panikdagen.

Og vi kan allerede nu sige det helt klart: Er praktikstedet så meget som én enkelt centimeter uden for centrum af København, vil vi hellere sulte ihjel end at skrive under…