Lixen marts 2011

Medierne mødes til debat Side 8

For få søger praktik i

Side 4

Politikerne fodrer os med ord Side 14

Lixen

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 13. årgang | 1. nummer | marts 2011

”

Jørgen Grunnet ringede og spurgte, om jeg ville have et fast job på kriminalredaktionen. Det ville jeg ikke.

Men jeg turde ikke sige nej. Og siden har jeg været på Politiken. Det var så i februar 1987.

Nils Thorsen om ikke at turde, men at gøre det alligevel.

Portræt side 10

2 | marts 2011

| LIXEN

Indhold

Leder

UDDANNELSE

Al begyndelse er svær…

Karen Løth Sass er blevet ny radiolærer på Center for Journalistik. Hun fortæller, at hun elsker at undervise, men at hun samtidig føler, at det er nødvendigt at komme ud og lave historier en gang imellem for at holde sig opdateret. Side 6.

... men den er også meget andet. For vores vedkommende har den været spændende, sjov, udmattende og overraskende.

Først og fremmest vil vi gerne sige tak. Tak til alle dem, der har støttet os og stemt på os. Vi er glade for, at vi har fået lov til at være chefredaktører på en af Danmarks bedste studieaviser.

BRANCHE

Vi glæder os til at vise jer vores første nummer af Lixen. Et nummer, som er lavet med slid, tanker og kærlighed. Vi håber, at I vil tage godt imod det!

Lixen var med, da SDU lagde hus til en hård debat om fremtiden og tendenser i mediebranchen.

De tre debattører var tv-vært Clement Kjersgaard, centerleder Peter Bro og nyhedschef Jacob Nybroe. Side 8-9.

Foto: Johan Bertil Winther

PORTRÆT

Lixen har det seneste år været vedkommende, skabt debat, gjort os klogere og været underholdende. Vi vil bestræbe os på at gøre det samme. Men vi vil også gerne sætte vores eget præg på Lixen. Derfor har vi valgt at indføre to nye elementer.

Hver måned kan du læse en praktikants tanker om livet som “prakker” i vores klumme ”En praktikant fortæller”.

Herudover sætter vi to kombattanter i hver sit ringhjørne, kaster en aktuel problematik op og lader dem kæmpe en kamp på ord. I et forsøg på at skabe dialog og debat mellem undervisere, studerende og branchen fortsætter debatten på lixen.dk, hvor alle kan komme med deres mening.

Nils Thorsen kan skrive store og hudløst ærlige portrætter.

Men hvad sker der, når spotlight vendes mod Nils Thorsen selv? Lixen møder manden med sproget til en snak om portrætskrivningens engle og dæmoner. Side 10-11.

Der er ingen avis uden skribenter. For at kunne lave den bedste studieavis har vi behov for Medietorvets journalister. For os er det vigtigt, at Lixen står for åbenhed. Alle skal have muligheder for at komme med deres idéer og læse deres historier i avisen.

Derfor håber vi at se en masse til næste redaktionsmøde den 7. marts.

I vores første udgave har vi valgt at fokusere på tendenser i mediebranchen.

Du kan blandt andet læse om, hvordan journalister bliver kritiseret for at være for dårlige til at forholde sig til sprogets brug, virkning og misbrug.

FOKUS

Fokus er tendens. Og tendensen peger på Facebook. Flere medier har fået øjnene op for det sociale medies potentiale. Gevinsten hedder flere læsere. Læs artiklen på side 13.

I uddannelsessektionen kan du læse om, at for få søger praktik i provinsen.

Det vil uddannelserne og branchen nu gøre noget ved.

Desuden kan du blive klog på Nils Thorsen, mediernes brug af Facebook og højskoler, der hitter.

Og hermed er scenen sat for den nye redaktion.

God fornøjelse!

OPINION

Simone, Christine og Sarah

I månedens Nul-Komma-Nul undrer Komma sig over Ulla Terkelsens evne til at være alle steder. Du kan også vinde lækre præmier ved at udfylde vores udgave af en kryds&tværs på bagsiden.

Lixen

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklinger og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5220 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer

Logo: Karina Cecilie Møller Layoutinspirator: Sara Winther Korrekturlæsere: Katja Lyngbach Johnsson Helene Refsgaard

Ida Meyer Redaktør

Paul Sauer Redaktør

Cathrine Borup Bloch Redaktør

Simone Agger Ansv. Chefredaktør

Christine Landry Brandt Chefredaktør

Sarah Andersen Chefredaktør

Malte A. Christensen Redaktør

Lea Holdgaard Sørensen Redaktør

Rune Heidtmann Billedredaktør

UDDANNELSE

LIXEN | marts 2011|

Q & A:

Hvad skal vi studerende forvente af vores fellows?

Den Fynske Bladfond har valgt at donere 1,5 mio. kroner til fellowordningen på Syddansk Universitet. Det betyder, at der nu er penge til tre nye fellows. Lixen har spurgt centerleder Peter Bro, hvor meget de studerende skal forvente af fellow-ordningen.

Sarah Andersen

Q: Du har tidligere udtalt, at Fellow-ordningen er en stor gave til journalistuddannelsen i Odense.

Hvorfor er den det?

A: Det er den, fordi den er med til at give os et førstehåndsindtryk af, hvad nogle af branchens bedste går og arbejder med, og hvad de tænker.

Og i bedste fald kan de både give noget til de medarbejdere, som går op og ned ad fellowen, men også til de studerende.

Q: Hvor stor en del af denne her gave skal gå til de studerende?

A: Formelt set er fellow-ordningen

skruet sådan sammen, at den bliver uddelt til en person, som for det første har en personlig karriere, der lægger op til, at man skal prissættes, og på den anden side er der selve projektet, som den enkelte skal udføre, som også er et udvælgelseskriterium. Så der ligger ikke umiddelbart noget i, at fellowen nødvendigvis skal lave vidensformidling til studerende eller kollegaer, men det er da et håb og en forventning, vi har til de enkelte fellows, at de på den ene eller anden måde også bidrager til udannelserne, så de også kan få gavn af dem.

Q: Hvad kan uddannelserne så få gavn af?

A: Det er en blanding. For eksempel den første fellow vi havde, Jens Oluf Jersild, han var meget aktiv til tirsdagsarrangementerne. En gang om måneden holdt han det, han kaldte ”Jersild and friends”, hvor han inviterede nogle af sine venner og kollegaer fra branchen, som skulle diskutere aktuelle problematikker. Så er der andre fellows gennem historien, som har været mindre aktive på Medietorvet, men som til gengæld har

siddet på kontoret og givet god sparring og feedback på de studerendes opgaver, hvis de har haft brug for et råd. Det varierer meget fra fellow til fellow, hvor meget de har fyldt på uddannelserne.

Q: Senest har vi haft Jesper Tynell, en Cavling-vinder, her på SDU. Vi har kun set ham en gang til et tirsdagsarrangement, men hvordan kan vi så blive inspireret af ham?

A: Det er selvfølgelig en vigtig diskussion, hvordan vi kan få vores fellows til at sprede deres viden mere.

Men for sådan en som Jesper så er han et eksempel på en fellow, som har været med på flere forskellige uddannelsesforløb og ikke kun på bachelor og tilvalg. Han har været med på nogle af vores efter- og videreuddannelser og på vores masteruddannelser, og så har han også fremlagt en del ting for os kollegaer.

Men fra projekt til projekt og fra person til person synes jeg, det er vigtigt at tage en snak med de her fellows om, hvor meget de rent faktisk kan byde ind med både i forhold til de studerende og kollegaerne.

Q: Har du planer om, at de næste fellows skal være mere synlige for os studerende?

A: Per Westergaard, som er formand for vores styrelse, og jeg har aftalt, at vi tager en snak med de nye kommende fellows og snakker med dem om, hvad de har af formelle forpligtelser, og så snakker vi også med dem om, hvilke forventninger vi har til, at de bidrager og indgår i dagligdagen på centret. Og der vil det selvfølgelig være oplagt at høre, hvad de kan bidrage med til tirsdagsarrangementer og til undervisningen til daglig. Og så er det også vigtigt at sige, at de studerende selv tager initiativ. Alle de fellows, vi har haft indtil videre, har i hvert fald været meget åbne og har haft dørene stående åbne, så man er også meget velkommen som studerende til at gå op og banke på og for eksempel vende en konkret opgave eller diskutere noget andet med dem. Hvis der har været mangel på kontakt, så er det ikke vores fellows skyld, for jeg oplever, at de er interesserede nok. Så kan det godt være, at vi simpelthen skal blive bedre til at

sætte det i system for at skabe mere kontakt.

Q: Så det handler om, at vi også selv skal være aktive og tage initiativ?

A: Ja, og det gælder både undervisere og studerende. At vi gerne må tænke dem mere ind, velvidende at det primære for de fellows er, at de har et projekt, som de skal lave. Men det plejer at være nogle personer, som gerne vil dele deres viden og erfaringer med både studerende og undervisere. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi sagtens kan få endnu mere ud af det, hvis vi gerne vil. saran10@student.sdu.dkk

DJH’s Vinterskole er en succes Kursisterne og konkurrenterne er enige om, at Journalisthøjskolens nye kursus rettet mod kommende studerende er en god ting for dansk journalistik. Også selvom kurset er det dyreste af slagsen i Danmark.

Rune Jensen Heidtmann

SUCCES. 7800 kr. Det koster Journalisthøjskolens nye kursus, Journalistisk Vinterskole, som blev afholdt første gang i januar i år. Kurset varer 14 dage og er rettet mod unge, der går med drømmen om at blive journalist.

I løbet af de 14 dage skal kursisterne prøve alt det, som man normalt laver på studiet som journalist, og det har åbnet 23-årige Viktor Brandt Kærgaards øjne: »Jeg har længe gået og været interesseret i journaliststudiet, og kurset har virkelig givet mig et godt billede af, hvad der kræves af mig, hvis jeg

kommer ind.«

Positive kursister Det er en god ting at lade journastikinteresserede unge prøve at ”læse” i 14 dage. På den måde undgår man, at de unge får et chok, når de er optaget og i løbet af uddannelsen dropper ud. Det siger Mette Mørk,

”

veje, inden jeg søger ind.« Og langt størstedelen af kursets 19 deltagere har givet tilsvarende positive tilbagemeldinger, beretter presseansvarlig Dan Hansen fra Journalisthøjskolen: ”Vi har lige evalueret tilbagemeldingerne fra vores kursister, og de viser, at forløbet har givet kursisterne det, vi fra start til-

I sidste ende er et stort og godt udbud af journalistiske kurser kun godt for Danmark.

Michael Strangholt, leder af journalistlinjen på Askov Højskole

der underviste på kurset, til avisen Illustreret Bunker: »Det er et spørgsmål om at formindske frafaldet og prøve at gøre folk så klar som muligt til at starte på uddannelsen,« siger hun.

Og Viktor Brandt Kærgaard er enig: »Vi har for eksempel arbejdet rigtig meget i grupper. Og jeg er normalt en person, som gerne vil arbejde selv.

Det var da en stor mundfuld at sluge, og sådan en ting, som jeg skal over-

stræbte: et godt indblik i hvad det vil sige at være journalist.«

Højskolerne er ikke truet Selvom Journalisthøjskolen på deres hjemmeside reklamerer med, at kurset ”giver dig journalistiske kompetencer og et godt grundlag for at søge ind på Journalisthøjskolen”, ser de altså ikke selv deres kursus, som et forberedende kursus til optagelsesprøven, men som en introduk-

tion til faget. Faktisk minder kurset så meget om undervisningen, at det giver 5 ECTS-point. Og i slutningen af kurset, får man muligheden for at gå til en sprogeksamen, der svarer til den første sprogeksamen på uddannelsen. Højskolerne, der traditionelt har siddet på markedet for forberedende kurser, føler sig heller ikke truet af Journalisthøjskolen: »Vi har på Askov Højskole lige nu flere kursister på det hurtige journalistiske kursus, end der er plads til. Vi har endda 14 på venteliste. Så vi kan slet ikke mærke, at Journalisthøjskolen nu også har et tilbud,« siger Anne-Birthe Jarnum, der er kursusleder på Askov Højskoles journalistlinje.

Høj pris På Vallekilde Højskole føler de sig heller ikke truet. Lederen af journalistlinjen på Vallekilde, Michael Strangholt, tror, at flere tilbud kun er godt for dansk journalistik: »I sidste ende er et stort og godt udbud af journalistiske kurser kun godt for Danmark. Vi har i fremtiden brug

for dygtige og oplyste journalister,« siger Michael Strangholt.

Han synes dog, at prisen på Journalisthøjskolens kursus er mærkelig høj: »De 5 ECTS point man får, hvis man består kurset, er i hvert fald også både købt og betalt. 7800 kroner for 14 dages 9-17-undervisning uden aftensmad og logi, er overhovedet ikke en konkurrencedygtig pris.« Og i Vallekildes tilbud er der noget helt andet, end det som Journalisthøjskolen tilbyder, mener Michael Strangholt: »Hos os er det hele højskolepakken, man får. Et intensivt skema, hvor man først går hver til sit sent på aftenen, prominente gæsteundervisere og kost og logi. Det synes vi er yderst konkurrencedygtigt. Og vi gør det en tredjedel billigere end Journalisthøjskolen.« ruhei08@student.sdu.dk

| marts 2011

UDDANNELSE

| LIXEN

Praktikplads med prestige De lokale medier kan ikke tiltrække praktikanter. Praktikstedets placering og prestige er afgørende, når journaliststuderende søger praktikplads. Journalistuddannelserne, medierne og de studerende vil nu i samarbejde forsøge at ændre det.

Ida Meyer

BARRIERER. De praktiksøgende journaliststuderende drømmer om en hverdag på Rådhuspladsen 37 og ikke på en lokalavis i Jylland. Praktikudvalget kalder det bekymrende.

Situationen er nemlig den, at der er praktikpladser, som ikke bliver besat samtidig med, at der er studerende, som ikke kommer i praktik. Det er et paradoks, som en arbejdsgruppe under Praktikudvalget, bestående af repræsentanter fra branchen, uddannelserne og de studerende, forsøger at ændre på.

De ser særligt fire barrierer, som holder de studerende fra at søge praktik i yderområderne: manglende lokal interesse, uddannelserne er for dårlige til at præsentere de studerende for lokaljournalistik, placeringen af praktikstedet samt den manglende prestige i at være i praktik på et lokalt medie.

Lokal læreplads Specielt to af barriererne er meget afgørende, mener Maria Djurhuus,

der er studerende på 6. semester på CfJ, medlem af KaJOs bestyrelse og praktikudvalgets arbejdsgruppe. »Mange studerende fremhæver, at placeringen gør, at man har svært ved at være social. Man er bange for, at det er svært at skabe sig et socialt liv, frem for hvis man er i praktik i Aarhus eller København, hvor mange af ens medpraktikanter er. Desuden peger mange på, at det er mere attraktivt og prestigefyldt at være på et landsdækkende medie,« siger hun.

Karriere- og praktikvejleder fra DJH Pia Færing ser flere problemer i, at journaliststuderende ikke søger praktik på lokale medier. Udover det åbenlyse kvantitative problem: at der er flere praktikpladser, som ikke bliver besat, så er der også et væsentligt

”

eauet er højere, og der er simpelthen længere mellem linjerne. Derfor synes jeg ikke, at vi kan undvære de lokale eller regionale medier,« siger hun.

Men hvis studerende skal tiltrækkes af de fordele, som lokale medier kan tilbyde, skal de blive bedre til at profilere sig, mener de i praktikudvalget. »Det er vigtigt, at de enkelte medier bliver bedre til at fortælle, hvad de kan og reklamere for sig selv,« siger Christian Kierkegaard, formand for Praktikudvalget og direktør for Danske Specialmedier.

Praktikvejleder på SDU Karen Løth Sass tror heller ikke, at de mindre, lokale medier er opmærksomme på, hvad de skal lokke med.

New York er bedre end København, og København er bedre end Viborg. Sådan vil det være.

Pia Færing, karriere- og praktikvejleder DJH

kvalitativt problem, mener hun. »Jeg synes, det er i lokaljournalistik, at man udøver journalistikkens ideelle fortrin allerbedst. I lokaljournalistikken lærer man for alvor at klæde borgerne på til at foretage kvalificerede valg i deres hverdag,« siger Pia Færing.

Hun mener, at man som praktikant på et lokalt medie får mere øvelse, end man gør på et landsdækkende. »Journaliststuderende skal have flere kilometer i benene, end de får på landsmedierne. Der sidder man længere og tænker. Abstraktionsniv-

»Deres ansøgninger er nogle gange lidt anonyme og ikke gode nok til at fremhæve, hvad det er, de har,« siger hun.

Men ansvaret ligger på fleres skuldre. Også uddannelserne skal være bedre til at bruge de lokale medier i undervisningen. »Jeg tror også sagtens, at vi kan gribe i egen barm. Vi skal være bedre til at vælge nogle eksempler fra lokalaviser. Den gode reportage behøver jo ikke altid at være fra Politiken. Jeg mener, at uddannelserne også har et ansvar for ikke at blive for køben-

trækker i de journaliststuderende, når der skal søges praktikplads. Men en praktikuddannelse hos DR Midt og Vest er ligeså god som en i København, mener Søren Juul Baunsgaard. »Det er geografi, der er afgørende for de journaliststuderende, for hvis det var den bedst mulige uddannelse og de størst mulige muligheder, så ville vi have væsentligt flere ansøgninger,« siger han.

DR Midt og Vest havde i alt fem ansøgere ved forårets panikdag sidste år. JydskeVestkysten læste det samme antal ansøgninger. Praktikantchef Christian Friis Hansen vil gerne have flere ansøgere i fremtiden, og han forklarer, at de på JydskeVestkysten har sat gang i et udredningsarbejde, der skal komme tættere på årsagen til det lave ansøgertal.

Avisen gør nemlig meget for at få sine praktikanter til at føle sig godt tilpas. Christian Friis Hansen nævner blandt andet praktikantsamlinger hver sjette uge, der udgør et både fagligt og socialt fundament for prak-

tikanterne, og en årlig studietur, der tidligere har haft destinationer som USA og Rusland. Men ved de studerende overhovedet det, når de skal til at søge praktik? »Det har vi nok ikke været særlig gode til at slå på tromme for. Altså brande os selv på. Derfor har vi så nu taget kontakt til SDU og DJH for at høre, hvad vi egentlig kan gøre ved det her lave ansøgertal, for vi vil så gerne fortælle lidt om, hvad vi kan.

Vi har selvfølgelig en hjemmeside og så videre, men vi vil gerne ud på uddannelsesinstitutionerne, hvor vi får lov til at fortælle lidt om, hvordan vi arbejder,« siger han.

havner- eller landsavisorienterede,« siger hun.

Nye tiltag Der er risiko for, at de medier, som gang på gang ikke får nogen ansøgninger, ikke længere har lyst til at fungere som eventuelt praktiksted.

Christian Kierkegaard kan ikke udelukke, at nogle medier ser det nødvendigt at starte en “mesterlære’” hvor man på “gammeldags-maner’” kan uddanne sig til journalist.

Og så er der altså praktiksteder, som forsvinder fra uddannelserne, fortæller han.

Derfor har Praktikudvalgets arbejdsgruppe ved et møde udformet en rapport, som beskriver de idéer og forslag, som nu skal omsættes til handling ved en fælles indsats.

Forhåbentlig kan nogle af de initiativer, som både branchen og uddannelsernes har lovet at tage, mindske problemet med fordelingen af praktikpladserne. »Vi har givet håndslag på, at nu sætter vi fokus på det alle sammen,« siger Karen Løth Sass.

Der er dog barrierer, som er meget svære at ændre på, tror Christian Kierkegaard. »Barrieren med beliggenheden er svær, for vi kan ikke flytte redaktionerne. Men vi kan hjælpe praktikanterne med at starte noget socialt.

Det kan eventuelt gøres ved at skabe kontakt til andre uddannelsesinstitutioner, som kan hjælpe dem på vej,« siger han.

Det er svært at ændre på, at der blandt studerende er mere prestige i, at praktiktiden bruges på et landsdækkende medie i København end på

et lokalt medie i Jylland. Det kan man faktisk slet ikke, mener Pia Færing. »New York er bedre end København, og København er bedre end Viborg. Sådan vil det være. Hvis de studerende synes, at det er bedre at blive stjerne for en aften end at stå ti år i et øvelokale, så kan jeg ikke gøre noget ved det. Det er en tendens,« siger hun.

Karen Løth Sass husker det selv fra sin egen tid som journaliststuderende. Nogen lavede indslag til TVAvisen, mens andre lavede lokalnyheder i Svendborg. »Der er bare noget, der er übercool, og så er der noget, som er mere almindeligt. Det tror jeg ikke, at man kan gøre op med,« konstaterer hun.

Men vigtigst er dog at huske, at praktik også er uddannelse. Derfor råder Karen Løth Sass de studerende til at søge lige netop den praktikplads, som kan lære dem allermest. »Man skal kigge ind i sig selv og se, hvad man har brug for at lære og blive bedre til. Jeg tror, det er vigtigt, at man bliver i sig selv, har lidt tålmodighed og tænker, at praktikken altså også er en læringsproces,« siger hun. idmey10@student.sdu.dk

Provinsen kan også Det er geografi og angsten for at sidde alene i det mørke Jylland, der afholder journaliststuderende fra at søge praktik i provinsen. Det mener redaktions- og praktikantchefer fra tre af landets store, regionale medier. De vil gerne gøre mere opmærksom på, at man sagtens kan få en god uddannelse hos dem.

Cathrine Borup Bloch

PROVINSPRAKTIK. »Vi prøver jo bare at fortælle, at der rent faktisk både er strøm og varmt vand i Vestjylland. Det er ikke den visse død at komme herud, selvom man nogle gange godt kan få fornemmelsen af det som journalist,« siger Søren Juul Baunsgaard, der er redaktionschef på DR Midt og Vest.

Han ved godt, at det hovedsagligt er de store, københavnske medier, der

Sjælden kombination Christian Friis Hansen er enig med Søren Juul Baunsgaard i, at geografien har stor indflydelse på, hvor de studerende søger praktik. Han understreger, at JydskeVestkysten ligger, hvor den ligger, og de kan simpelthen ikke nå dem, der har sat sig for at skulle til hovedstaden. Det

er en skam, mener han, for avisen kan tilbyde en god uddannelse. Det samme siger Søren Juul Baunsgaard om DR Midt og Vest. »Vi synes, at vi har en rigtig, rigtig, rigtig god uddannelse at tilbyde. Vi har den der sjældne kombination af at være helt vildt tæt på vores kilder hele tiden og så samtidig være en national platform. Vi prøver nu på at blive dygtigere til at formidle det videre til de studerende, for det, tror vi, er det vigtigste. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at vi synes, vi har en helt masse ting at tilbyde,« siger han.

Hos NORDJYSKE Medier er redaktionschef Mikkel B. Ottesen også stolt af den uddannelse, de kan tilbyde.

Han henviser til februars udgave af Journalisten, hvor fem tidligere praktikanter hos NORDJYSKE Medier fortæller, at de har fået et godt springbræt til deres videre færd i medieverdenen og en god uddannelse gennem deres praktikplads. »Artiklen viser jo med al tydelighed,

at der er masser af jobpotentiale i at være i praktik hos os. Mindst ligeså meget som at være hos Politiken eller et af de andre store medier,« siger Mikkel B. Ottesen.

Et fælles ansvar Pratikudvalget er opmærksom på problemet i, at ”provinsmedierne” ikke får særlig mange ansøgninger.

De har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til, hvordan praktikansøgningerne spredes bedst muligt geografisk såvel som mediemæssigt.

Formand for Praktikudvalget Christian Kierkegaard skriver i rapporten som baggrund for at nedsætte arbejdsudvalget: »Baggrunden er, at en række godkendte praktiksteder uden for de store byer og de store omnibusmedier kun får få eller slet ingen ansøgninger fra praktikanter – og at nogle stillinger disse steder ikke kan blive besat efterfølgende.« Rapporten nævner en række initia-

UDDANNELSE

LIXEN | marts 2011|

Bybarnet Berlingske

Lokal på Lolland Falster

Cathrine Borup Bloch

Ida Meyer

LANDSDÆKKENDE. Når Johan Winther møder ind på sin praktikarbejdsplads, befinder han sig i det indre København. På Pilestræde 34 har Berlingske til huse og her produceres Danmarks ældste avis. Berlingske Media har knap 3.000 ansatte.

Johan Winther er en af dem, og han befinder sig godt i det store mediehus. Det, at Berlingske er en af Danmarks største aviser, spillede klart ind, da han skulle søge praktikplads. »Jeg synes helt grundlæggende, at det er ret fedt, at avisen udkommer over hele landet, så der potentielt er rigtig mange, der læser det, jeg skriver. Når jeg bruger lang tid på at skrive og researche, så synes jeg også, at det er fedt, at det, jeg skriver, i sidste ende har mulighed for at få gennemslagskraft. Så en bred målgruppe og en gennemslagskraft med et stort medie var da en del af overvejelserne omkring at søge Berlingske,« siger han.

Det har også været vigtigt for Johan Winther, at han på sin praktikplads kunne komme til at arbejde sammen med nogle af landets dygtigste journalister og fotografer. »Nogle af de bedste journalister i Danmark arbejder efter min mening på Berlingske. Dem ville jeg gerne lære af,« siger Johan Winther.

Bedre branding Johan Winther har aldrig selv arbejdet på et regionalt medie og kan derfor ikke udtale sig om, hvordan forholdene er. Han har dog gjort sig nogle tanker, og han mener, at de regionale medier skal blive bedre til at brande sig selv, hvis de skal tiltrække flere praktikanter. Han påpeger, at der i gåseøjne er en vis prestige i at være praktikant på et landsdækkende medie, så de regionale medier må brande sig på at kunne tilbyde noget andet. »Helt grundlæggende tror jeg, det kræver, at man gør lidt ekstra for at trække praktikanter til provinsen.

De regionale medier burde måske gå lidt mere i offensiven og brande sig på at kunne noget specielt. Hvad det specielle så skal være, må afhænge af, hvilket medie, der er tale om,« fortæller han.

Han påpeger også, at det i sidste ende kommer til at blive de studerendes eget problem, hvis de ikke søger lidt bredere, når der skal vælges praktikplads. Der er flere studerende, end der er praktikpladser, og ifølge Johan Winther er det ikke en særlig gunstig situation at være kræsen i.

På SDU vil man… … forberede praktiksøgningen med vejledningssamtaler med alle praktikansøgere samt gøre brug af åben statistik, så de studerende kan følge med i, hvor chancerne for en plads er størst. tiver, der lægger op til, at både de tre journalistuddannelser og medierne selv skal gøre noget for, at de studerende søger bredere, når de skal sende praktikansøgninger af sted.

Selvom Christian Friis Hansen fra JydskeVestkysten vil gøre meget for

”

… sende alle 1. semesterstuderende ud på opgaver i et lokalsamfund. … løbende samarbejde med lokale medier, hvor de studerende producerer og mediet coacher. … arbejde på kortere jobbytte-ordninger mellem undervisere og journalister på redaktioner. værk bedre end hos os, for det gør man ikke. Det kan vi til hver en tid stå på mål for,« siger han.

Praktikvejleder på SDU Karen Løth Sass er opmærksom på, at hun som underviser kan gøre noget for at orientere de studerende om, at der også

Vi prøver jo bare at fortælle, at der rent faktisk både er strøm og varmt vand i Vestjylland.

Søren Juul Baunsgaard, DR Midt og Vest

selv at trække praktikanter til de regionale medier, mener han også, at uddannelsesstederne har et ansvar. »Vi tror også, at uddannelsesinstitutionerne har en opgave i at fortælle de studerende, at det sådan set er et håndværk, de er ved at lære, og det kan man altså godt lære andre steder end i hovedstaden. Man skal ikke bilde sig selv ind, at fordi man kommer på et landsdækkende medie, så lærer man det journalistiske hånd-

Privatfoto

cablo10@student.sdu.dk

HVAD GØR ARBEJDSGRUPPEN UNDER PRAKTIKUDVALGET? Alle tre journalistuddannelser vil gennemføre en række tiltag for at sætte fokus på de lokale medier:

Privatfoto

bliver lavet god journalistik i provinsen. »Jeg har talt med de andre undervisere om, at nu kører vi altså lige et slags provinsfokus, så man nogle gange bliver mindet om, at man skal være bedre til også at finde gode eksempler på journalistik ude fra provinsen. Der er jo også folk i provinsen, der bliver nomineret til Cavling for fortællende journalistikprojekter,« siger hun.

SÅ MANGE ANSØGNINGER FIK DE I 2010:

LOKALJOURNALISTIK. Som de fleste andre journaliststuderende søgte Rikke Hansen også en praktikplads på et stort medie i København.

Men på panikdagen gik hun ”i sort” og havde pludselig ikke skrevet kontrakt med nogle af de praktiksteder, hun havde søgt. Men i stedet for at panikke yderligere, satte hun sin underskrift på en kontrakt, som sendte hende til Lolland Falster Folketidende i et års praktik. Selvom det ikke var lige præcis dét, Rikke Hansen havde drømt om, er livet på Lolland Falster faktisk ikke så værst. »Jeg elsker at være her. Det er selvfølgelig et minus, at man ikke er så tæt på København, men der er masser af fordele, for jeg holder meget af mine kollegaer. Journalistisk synes jeg også, at der er nogle fordele,« fortæller hun.

Som lokaljournalist byder Rikke Hansens hverdag på mange forskellige udfordringer. Den ene dag er hun hos de lokale politikere, en anden dag til et borgermøde. Derudover er hun glad for, at hun har mulighed for at arbejde flermedielt. For tiden sidder hun på avisen og laver sider til den hver dag, mens hun tidligere i praktikforløbet arbejdede med radio og webnyheder.

praktik. Men samtidig mener hun, at de lokale praktiksteder skal være bedre til at tiltrække praktikanter. »De lokale medier skal være bedre til at sælge sig selv. De store medier er jo gode til at skabe en hype omkring sig selv i ugen, hvor der er åbent hus og så videre. Og det skaber de lokale medier ikke på samme måde,« siger Rikke Hansen.

Nu bor Rikke Hansen så i Nykøbing på Lolland Falster, selvom hun oftest holder weekend i København, hvor hun oprindeligt er fra. »Det er jo en lille by, men der er både biografer, barer og natteliv. Jeg synes faktisk, det er meget hyggeligt hernede, men det er jo nok også en smagssag,« slutter hun. idmey10@student.sdu.dk

Hypede praktikpladser Rikke Hansen er overbevist om, at prestige har en stor påvirkning på, hvor journaliststuderende søger

UNDERSØGELSE BLANDT 4. SEMESTERSTUDERENDE PÅ SDU: Hvor regner du med at søge praktik henne?

Hvad spiller ind på dit valg af praktikplads?

De studerende havde kun mulighed for at vælge

Her havde de studerende mulighed for at vælge flere

én svarmulighed.

svarmuligheder.

JydskeVestkysten: 5 NORDJYSKE Medier: 7 DR Midt og Vest: 5 TV2/Nord: 7

51,9% svarede, at de ville søge i en af de større byer som København og Århus.

3,7% regner med at søge på regionale/lokale medier.

44,4% søger begge dele.

Tallene er fra Panikdagen i foråret 2010.

54 af de 4. semesterstuderende har deltaget i unersøgelsen.

64,8% svarede, at georafi spiller ind på valget af praktikplads.

22,2% mener, at prestige påvirker valget.

63% svarede “andet” og har overvejende nævnt trivsel, arbejdsopgaver, at praktikstedet er lærerigt, interesse og mediets indhold som vigtige faktorer.

Berlingske: 81 Politiken: 64 DR Nyheder: 41 TV2/Danmark-Nyhederne: 32

Karen Løth Sass sidder med i arbejdsgruppen nedsat af Pratikudvalget og fortæller, at der bliver arrangeret en ”provinsmesse” for de studerende på 4. semester på SDU. Messen foregår den 28. marts, og flere regionale medier er inviteret til at komme og fortælle om deres arbejde. Karen Løth Sass håber på, at det kan nedbryde nogle fordomme om provinsen og samtidig hjælpe de studerende til at få sat nogle ansigter på journalisterne på regionalmedierne. »Det er vigtigt at gøre opmærksom på dem, for jeg vil faktisk sige, at man nogle gange får en næsten bedre uddannelse hos provinsmedierne,« siger hun.

Råd fra praktikanter DR Midt og Vest, JydskeVestkysten og NORDJYSKE Medier fokuserer alle på at spørge deres praktikanter til råds om, hvad de kan gøre for at gøre det mere attraktivt for fremtidige praktikanter at søge praktik hos dem. De har trods alt selv stået i den samme

situation og ved, hvad man som studerende kigger efter. »Jeg har fået nogle gode idéer ud af vores tidligere praktikanter. Vi forsøger for eksempel at lave et faktablad, som vi lægger ved vores opslag, hvor vi fortæller, hvor let det er at finde bolig i Nordjylland, og hvor lidt det koster at leve her. Vi forsøger altså at slå lidt på, at livet som studerende i Nordjylland i virkeligheden er noget lettere, end det er som studerende i Aarhus eller i København,« siger Mikkel B. Ottesen fra NORDJYSKE Medier.

Han fornemmer nemlig, at de fleste studerende godt ved, at kvaliteten af praktikuddannelsen hos NORDJYSKE Medier er høj. Det har især noget at gøre med, at de kan tilbyde arbejde på flere forskellige medieplatforme.

I sidste ende lægger Søren Juul Baunsgaard fra DR Midt og Vest også vægt på, at de studerende har en del af ansvaret selv. De skal selv gøre noget for at sætte sig ind i, hvad de forskellige praktiksteder kan tilbyde, og

hvad der så passer til dem. »En del af det at være journalist er, så vidt jeg husker, research. Studerende er også ansvarlige for selv at tage ansvar for deres uddannelse.

Der må være en fælles interesse. Vi er interesserede i at udvikle nogle gode, journalistiske talenter, som kan føre DR videre. Vi går ud fra, at de studerende også er interesserede i at få en god uddannelse, så de rent faktisk kan komme i en position, hvor de er i stand til at være med til at føre enten DR eller en anden arbejdsplads videre med en høj, faglig standard,« siger han. cablo10@student.sdu.dk

| marts 2011

UDDANNELSE

| LIXEN

Foto: Rune Jensen Heidtmann

Ny radiolærer har fået drømmejobbet Karen Løth Sass er fra januar 2011 tiltrådt som ny radiolærer på Center for Journalistik. Hun glæder sig til at vise de studerende, hvor sjovt det er at lave radio og arbejde med teknik. Karen Løth Sass overtager samtidig jobbet som praktikvejleder.

Simone Agger

DRØMMEJOB. Da Karsten Prinds i efteråret 2010 valgte at stoppe som radiolærer på Center for Journalistik, åbnede der sig en ny mulighed for Karen Løth Sass.

Hun har siden efteråret 2008 haft en deltidsstilling på Center for Journalistik, hvor hun har vikarieret for Karsten Baagø, og sidenhen har hun undervist tilvalgsstuderende og 1. semesterstuderende i håndværk.

Tre hurtige

Men Karen Løth Sass har altid haft en stor passion for radioens teknik, og netop derfor er hun glad for, at hun nu kan kalde sig selv radiolærer. »Da Karsten rejste, skyndte jeg mig at række hånden op. Jeg ville rigtig gerne tilbage på den elektroniske banehalvdel,« fortæller Karen Løth Sass.

Siden 1994, hvor hun blev færdig som journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, har hun primært arbejdet med radio og tv.

Og hun lægger ikke skjul på, at hun hellere vil redigere og klippe end sidde med en kuglepen i hånden. »Jeg kan lide, at der er teknik og at arbejde med lyde. Jeg synes, at det fede ved radio er, at man er herre i eget hus. Jeg er nok lidt nørdet anlagt,« forklarer hun.

Karen Løth Sass glæder sig til at skulle undervise på fuldtid i radiolokalet, og hun håber samtidig, at hun kan formidle sin glæde for teknikken

videre til de studerende.

Undervisning er fedt, men..

Det er først siden årsskiftet, at Karen Løth Sass har dedikeret sig helt til at undervise. Indtil nu har hun sideløbende arbejdet som journalist på DR Fyn. Og det kan være svært at vænne sig til. Der er stor forskel på at stå i et lokale og undervise og på at komme ud og lave historier: »Derfor har jeg også holdt fast i DR så længe, og jeg har haft svært ved at turde hoppe helt herover,« fortæller

”

glæde ved faget, som godt kan forsvinde lidt, når man er ude hos rutinerede kolleger.« Men for at være en dygtig underviser er det vigtigt, at man ikke sætter sig alt for godt til rette bag katederet.

For at kunne lære fra sig må man holde sig up-to-date med, hvad der sker i branchen. Og det gør man bedst ved selv at komme ud og lave nogle journalistiske produkter, mener Karen Løth Sass. »Jeg har det sådan, at jeg bliver nødt til at være i marken en gang imellem.

Da Karsten rejste, skyndte jeg mig at række hånden op.

Karen Løth Sass, radiolærer

hun og fortsætter: »Men jeg synes, at det er helt vildt interessant at undervise. Her kommer man tilbage til den oprindelige

Her til næste folketingsvalg har jeg også tænkt på, om jeg ikke skal lave noget. Det er altså nødvendigt,« understreger hun.

Ny praktikvejleder Samtidig med tjansen som radiolærer skal Karen Løth Sass også være praktikvejleder. En rolle hun glæder sig til at spille. Hun har på sin tidligere arbejdsplads hos DR Fyn fungeret som praktikantvejleder, hvor hun har guidet de studerende gennem forløbet. Derfor syntes hun, det var oplagt, at hun også skulle overtage denne rolle, som sammen med radioundervisningen tilhørte Karsten Prinds.

Også centerleder Peter Bro glæder sig over, at Karen Løth Sass skal være ny radiounderviser og ikke mindst praktikvejleder. »Hun har nogle menneskelige egenskaber, som er uhyggelig vigtige, når man netop skal være praktikvejleder.

Der er det altså vigtigt, at man både har et stort hjerte, og også at man kan banke i bordet engang imellem,« fastslår han. simic09@student.sdu.dk

Nye medlemmer i Studienævnet

Ny kommunikationsuddannelse skaber debat

Journaliststuderende på SDU skriver for meget til eksamen

Studienævnet på Center for Journalistik har fået nye medlemmer.

Sophie Bremer fra 6. semester fortsætter som næstformand. Razan Bahaa El-Nakieb repræsenterer 4. semester, og fra 2. semester sidder Marie Bladt Apitz og Mette Serup. Steffen Koldborg fra 4. semester er valgt som suppleant. De nye medlemmer sidder i Studienævnet fra 1. januar -31. december 2011.

En ny professionsbachelor ser dagens lys på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Den nye kommunikationsuddannelse lanceres med kampagner under slogans som ”Professionsbachelor i lusk” og ”Statsautoriseret skiderik.” De nye kampagner skaber debat, men kommunikationschef hos DMJX Frank Christensen udtaler til Illustreret Bunker, at han ikke mener, at kampagnerne kan skade Journalisthøjskolens ”stærke” værdi. leaso08

En undersøgelse, som Lixen har foretaget ovenpå januar måneds eksamensperiode, konkluderer, at 47,2% af de studerende på 2. semester har skrevet mere, end de måtte ved eksamensopgaverne på 1. semester. Det har endnu ikke haft konsekvenser. En studerende har allerede indsendt en officiel klage, som i øjeblikket er ved at blive behandlet. Centerleder Peter Bro udtaler, at CfJ prøver at opfordre de studerende og underviserne til at tage det maksimale antal anslag alvorligt. grlar10

saran10

BRANCHE

LIXEN | marts 2011|

Journalistiske laboratorier skal hjælpe medierne Center for Journalistik på SDU skal fremover hjælpe medierne med at tænke i nye baner. Hjælpen sker i form af journalistiske laboratorier, hvor forskere, studerende og medievirksomhederne selv samarbejder for at forbedre journalistikken.

Paul Sauer

MEDIEHJÆLP. Når medier fremover skal nytænke journalistikken, vil en del af idéerne stamme fra laboratorier.

Ikke laboratorier med hvide kitler, reagensglas og brusende væsker. Men derimod journalistiske laboratiorier med både forskere og studerende fra Center for Journalistik på SDU. Idéen stammer fra Columbia University i New York, hvor de såkalde “J-Labs” i mange år har hjulpet mediebranchen med at udvikle nye idéer. »Pointen er, at vi holder møder med forskellige medievirksomheder og finder ud af, hvad det er for nogle problemer, de har. Så prøver vi at systematisere dem og eventuelt

”

WDR åbner for begavet hjælp På sigt skal både TV 2 og Politiken en tur i laboratoriet.

Indtil videre er det dog Danmarks Radio, som Center for Journalistik skal hjælpe.

Og i DR Byen bliver idéen om journalistiske laboratorier modtaget med åbne arme. »Vi håber jo først og fremmest på at få nogen, der er mere begavede end os selv til at hjælpe os i vores bestræbelser på at redefinere vores egne nyhedskriterier,« fortæller Ulrik Haagerup, der er nyhedschef for DR Nyheder.

Når Center for Journalistik nu tilbyder sin hjælp til medierne, handler det også om at vise flaget og få markedsført sine forskere over for mediebranchen. »Vi på centret er også optagede af at komme ud og blive noget mere for branchen i forhold til, hvad vi måske er i dag,« siger Peter Bro. Men når uddannelsesinstitutionen og mediebranchen danner fælles front for at få nytænkt journalistikken, kan det i sidste ende gavne begge parter. »Det er jo det, der hedder en win/ win-situation,« understreger Ulrik Haagerup.

Det er jo det, der hedder en ”win/winsituation.”

Illustration: Paul Sauer

Ulrik Haagerup, nyhedschef for DR Nyheder.

teste nye idéer af i undervisningen,« forklarer Peter Bro, som er centerleder på Center for Journalistik.

Det er dog ikke nødvendigvis alle laboratorier, der egner sig til at blive en del af undervisningen. »Så i nogle tilfælde vil studerende blive involverede, og i andre vil det være rent forskerbaserede laboratorier, vi laver, « siger Peter Bro.

Pressen i paradigmeskift Interessen blandt medierne for de journalistiske laboratorier hænger ifølge Ulrik Haagerup sammen med, at mediebranchen lige nu er i gang med et paradigmeskift.

Et paradigmeskift, der bunder i, at medierne er ved at redefinere deres egen rolle.

Derfor er medievirksomhederne

ikke kun åbne for hjælp. De er også villige til at hjælpe de kommende journalister. »Hvis jeg har ret i, at der er tale om et paradigmeskift og dermed et behov for, at nuværende og ikke mindst kommende journalister ser deres egne roller og arbejdsmetoder i et nyt lys, så er det afgørende også at få diskuteret de her ting med uddannelserne,« forklarer Ulrik Haagerup.

Peter Bro lægger da heller ikke skjul på, at et af målene med laboratorierne er at ruste de journaliststuderende til at kunne begå sig bedre i medieverdenen. »Det kan jo hjælpe vores studerende til at blive super gode inden for det, som er fremtidens forskellige former for journalistik,« siger Peter Bro. Målet er, at Center for Journalis-

tik hvert semester kører mellem et og tre journalistiske laboratorier, så der altid er et løbende laboratorium i gang.

pasau10@student.sdu.dk

France24.com har afrikansk fokus Afrika brænder. Og oprør og ønsker om demokrati dominerer mediedækningen. Men nu vil hjemmesiden France24.com have fokus på Afrika og Mellemøsten som centrale områder i nyhedsdækningen. Danmark halter bagefter.

Henrik Nordstrøm Mortensen

INTERNET. Hjemmesiden France24. com ejes af det franske tv-selskab France 24, de sender nyheder og orientering ud på fransk, engelsk og arabisk. I 2009 gik deres hjemmeside igennem en fornyelse, som blandt andet mundede ud i live-streaming af TV tilsvarende dr.dk/live.

Det skal nu puste liv i mediernes dækning af Afrika.

Det oversete skal opdages France 24 vil dermed skabe et bredere fokus på det noget oversete kontinent samt Mellemøsten. Det betyder,

at det ikke kun er VM i fodbold og revolution i Egypten, der skal trække overskrifter. Det skal præsidentvalg i Nigeria, social udvikling i Ghana, økonomien i Sydafrika efter slukningen af stadionlamperne fra VM og frihedstanker i Algeriet også.

Mere end 1.000 korrespondenter på verdensplan skal sikre, at kanalen kan tage kampen op.

Skal konkurrere med BBC og CNN Der findes også andre større medier, som dækker Afrika. Men ikke i en så intens grad som France 24, ifølge

dem selv, lægger op til. Alligevel skal den franske satsning konkurrere med BBC og CNN om at trække internationale overskrifter. France 24 vil dog koncentrere sig om dialog, debat og den rolle, som kulturelle forskelligheder spiller på måden, vi kommunikerer og forstår hinanden – med Afrika som udgangspunkt.

Dansk afsmitning Den udvikling kan også smitte af på det danske mediebillede: »Jeg kan sagtens forestille mig, at der sker ting i Afrika de næste to til

fem år, som gør, at Afrika kommer højere op på den hjemlige dagsorden, end kontinentet er pt,« siger redaktionsleder fra Ritzaus Bureau Ernst O. Rasmussen.

Og han uddyber den danske dækning af det uroprægede kontinent: »Hvis vi ser bort fra den aktuelle situation i Nordafrika, oprørene i Egypten, Libyen og Tunesien, så står Afrika jo sjældent højst på dagsordenen på udlandsredaktionerne i Danmark,« forklarer han. henmo09@student.sdu.dk

| marts 2011

BRANCHE

| LIXEN

Medierne til debat Foto: Niels Christian Buhl

Hvor er medierne nu, og hvor er de på vej hen i jagten på seere, lyttere og læsere? Lixen tog til debat om fremtiden i medieverdenen.

Paul Sauer

MEDIEDEBAT. Klokken er 16.22.

Mens medierne fylder deres netaviser med alt fra Blachman til Obama, står tre runde café-borde foran et fyldt auditorium på Syddansk Universitet i Odense.

Bordene står der, fordi DJØF i samarbejde med magasinet RÆSON har inviteret til en frisk gang mediedebat. To timer. To debattører. Én ordstyrer. Og 180 studerende, der er klar til at skyde med skarpt.

Bag de tre borde står tre prominente personer i den danske medieverden: Jacob Nybroe, nyhedschef på TV 2, Peter Bro, centerleder på Center for Journalistik. Og i midten Clement Kjersgaard, som blandt andet er vært på DR2’s Debatten.

16.35: Nyhederne samler Danmark Klokken bliver 16.35, og Clement Kjersgaard tager ordet. Han skal i vanlig stil styre debatten. »Vi skal tale om den danske medie-

udvikling og finde ud af, hvor den er på vej hen,« lyder det fra Clement Kjersgaard, før han introducerer de to kombattanter.

Den ene, Peter Bro, som akademisk teoretiker. Og den anden, Jacob Nybroe, som manden, der på daglig basis har hænderne i mulden.

Jacob Nybroe finder det vigtigt at diskutere mediernes rolle i samfundet. »Nyheder er det, der samler Danmark. Det er ikke alle, der ser “Paradise Hotel” eller “Hvem vil være millionær”, men nyhederne ser alle danskere. De skaber en fælles referenceramme,« understreger han.

16.47: Journalistikken er kommet på speed Selvom ikke alle ser hverken ’Paradise Hotel’ eller ’Hvem vil være millionær’, er danskernes TV-forbrug generelt steget.

Den øgede nyhedsdækning på TV, personificeret ved TV 2 News, har fået flere danskere til at slukke radioen og lade fjernsynet køre i baggrunden.

Samtidig åbner ny teknologi op for, at medierne kan skubbe stadig flere nyheder ud over rampen.

Men med flere muligheder for at publicere nyheder følger et øget pres for at få produceret nyheder nok. Undersøgelser viser, at journali-

ster i dag har en tredjedel kortere tid til at producere journalistik, end de tidligere har haft. »Både journalistikken og politikken herhjemme er kommet på speed,« forklarer Peter Bro og fortsætter: »Tingene skal gå hurtigt. Det er efterhånden sådan, at den ene nyhed presser den anden ud.« Jacob Nybroe afviser dog, at presset for at få fyldt alle flader fører til ren

”

Både med hinanden, men også med samfundet, der ændrer sig i takt med, at nye platforme - som for eksempel Facebook - vinder fodfæste.

Og undervejs i det kapløb kan medielandskabet, som vi kender det, blive forandret.

Peter Bro forklarer, at den traditionelle tankegang om de store mediehuse, der enten producerer TV, radio eller aviser, vil forsvinde i takt med,

Både journalistikken og politikken herhjemme er kommet på speed.

Peter Bro, Center for journalistik

overskriftsjournalistik.

Tværtimod fjerner blandt andet internettet og rene nyhedskanaler nogle af de begrænsninger, journalisterne tidligere har haft. »Vi løber jo lige netop aldrig tør for tid. Derfor bliver det jo ikke kun overskrifter. Jeg er simpelthen bare ikke enig i den præmis,« pointerer han.

17.15: Dansk presse håbløst bagud på sociale medier Men medierne er lige nu midt i en kamp om at følge med.

at de alle bliver nødt til at producere til alle platforme.

Indtil videre lider mediehusene dog af berøringsangst. Især når det handler om de sociale medier. »Det, man kunne håbe i et mediemæssigt lidt tilbagestående land som Danmark, er, at vi fra mediernes og journalisternes side bliver bedre til at inkorporere de sociale medier,« siger Peter Bro. Han får støtte fra Jacob Nybroe, der er enig i, at de danske medier ikke i tilstrækkelig grad udnytter de muligheder, der er opstået.

»Dansk presse er håbløst bagud på de sociale medier,« erkender Jacob Nybroe.

Han håber på, at den fremtidige generation af journalister kan hjælpe med at udnytte de sociale medier i højere grad.

17.52: Journalister skal have ild i røven I en pause, hvor medierne fortsat forsøger at overdøve hinanden, får de to kombattanter et tiltrængt pusterum. Bagefter fortsætter debatten.

Efterhånden har mange myndigheder og beslutningstagere egne mediekanaler, og antallet af spindoktorer og kommunikationsmedarbejdere kan flere steder konkurrere mod antallet af journalister.

Derfor mener Peter Bro, at uddannelserne skal give de journaliststuderende en akademisk ballast, der gør, at de bedre kan gennemskue det store spinsystem.

Men selvom Jacob Nybroe medgiver, at en analytisk evne i fremtiden bliver en afgørende faktor, mener han ikke, at den bliver altafgørende.

I stedet efterlyser han en helt anden ingrediens, som journalisterne skal indeholde for at overleve konkurrencen. En ingrediens han ser alt for sjældent. »Det er ild og engagement. Man skal

BRANCHE

LIXEN | marts 2011|

Clements ekstranummer - Clement Kjersgaard blev hængende efter debatten for at give sit bud på, hvor medierne bevæger - og burde bevæge - sig hen.

Lixen bringer udvalgte citater:

»Jeg forstår ikke, hvorfor nettet ikke har ført til en revolution i form af indhold. Jeg forstår det ikke!«

»Der er en illusion blandt journalister og i mediebranchen om, at alle har en historie at fortælle.

Nej! De fleste har ingenting at fortælle. De fleste dage er slow-news-days. Så i virkeligheden er der ikke stof nok til at dække ret meget.« »En af de ting, man i mediebranchen skal finde sig i - og det er meget svært - er, at man skal forstå, at ikke alene er der et begrænset stofområde. Der er også nogle historier, der er bedre end andre.«

»Fremtiden er at kunne formidle indhold, som er ekstremt kvalificeret og ekstremt gennemresearchet i en form, som er overraskende og tidssvarende.«

»Kan I lave en avis, I selv ville give 4.000 kr. om året for? Hvis I er i tvivl om det spørgsmål, så har I en udfordring foran jer.«

»Dilemmaet for mediebranchen lige nu er ikke, at vi laver for meget om eller ændrer tingene for meget.

Det er, at vi laver tingene for lidt om.«

fandeme ville det her for at kunne gøre en forskel,« understreger Nybroe.

18.09: Medierne skal skabe egen profil Men er ild og engagement nok til at gøre en forskel i dagens medielandskab?

Fagbladet Journalisten udgav i deres januarudgave en såkaldt “magtliste” over de mediepersoner, der har været bedst til at præge den offentlige dagsorden.

Både chefredaktører og fortolkere topper listen, mens journalisterne må tage til takke med de lavere placeringer. »Jeg synes, at listen rummer en væsentlig pointe. Det er fortolkerne, der har magten,« siger Peter Bro. Jacob Nybroe mener dog ikke, at journalisterne nødvendigvis skal bruge deres ild og engagement på at sætte dagsordenen.

Han fremhæver i stedet vigtigheden af, at det enkelte medie i sin helhed formår at skabe en profil, der kan sætte en dagsorden. Ellers risikerer mediet at dø. »Det, der bliver supervigtigt, er, at der bliver en differentiering af medier fremover. For eksempel har B.T. nu fundet sin niche. De rykker kraftedeme bukserne af folk, og sådan

bliver det. Og derved får de skabt et nyt broderskab,« hævder Jacob Nybroe.

18.25: Intens dækning ødelægger spinværk Som afslutning på debatten beder Clement Kjersgaard de to debattører

”

»Hvis man skal være helt kynisk, så er det mest rationelle I kan gøre, hvis I er bekymrede for at få noget at leve af, simpelthen bare at lave et eller andet projekt, der er pisse-fucking-monsterambitiøst. Nogle af de journalister, man lægger mærke til og får øje på og nogle af de journalister, der brænder igennem, er jo folk, der laver nogle ting, der er til at få øje på.« Men bare fordi dækningen kommer til at fylde mere, behøver den ikke at blive overfladisk.

Derimod mener Jacob Nybroe, at den intense dækning vil føre til større transparens. »Spinværket kan ikke nå at sætte det store apparat i gang. Derfor får

For eksempel har B.T. nu fundet sin niche. De rykker kraftedeme bukserne af folk, og sådan bliver det.

Jacob Nybroe, nyhedschef for TV 2

om at forholde sig til den politiske dækning.

I mange sammenhænge er netop den politiske dækning blevet billedet på, hvor medierne - på godt og ondt er på vej hen i kampen om opmærksomhed.

Og med en forestående valgkamp vil det billede kun blive endnu mere klart.

Både Peter Bro og Jacob Nybroe er da også enige om, at den politiske dækning både under og efter valget vil komme til at fylde mere og gå endnu dybere, end den gør nu. »Det bliver noget med at være overalt og at være dybere. Det er det, vi kan se frem til,« spår Peter Bro.

vi autentiske meninger fra de mennesker, som stiller op,« slutter Jacob Nybroe.

To timer er gået. Debatten er slut, og auditoriet bliver stille og roligt tømt for mennesker.

Men medierne slutter ikke. De har stadig mere plads at fylde ud. pasau10@student.sdu.dk

Foto: Niels Christian Buhl

10 | marts 2011

PORTRÆT

| LIXEN

Neurotisk, Kaotisk, Vi kender Nils Thorsens filterløse og ærlige portrætter i Politiken.

Men den lille mand med det store sprog har angst for det indre kaos, der hersker, når et portræt skal skrives. Angst for at vælge forkert og angst for at falde på vejen mod målet.

Lea Holdgaard Sørensen Simone Agger

PORTRÆTMAGER. »I ved slet ikke, hvor lille jeg er. Jeg lader som om, jeg er stor. Når jeg interviewer, er jeg stor – storsindet og forstående.« Nils Thorsen byder os velkommen i sin nyrenoverede lejlighed på 4. sal i indre København. Han er ikke ret høj. Men Nils overvælder med sit forsigtige, varsomme væsen, der roligt behager sine gæster med kaffe og grøn te.

På den guidede tur mod stuens stofsofa falder både øjne og snak på Nils’ udgave af en havudsigt: akvariet. Den store, altopslugende montre af glas

med direkte adgang til en verden under overfladen. Der er fisk. Farverige.

Og tre skildpadder. »Akvariet minder mig om en rolig vejrtrækning.« Nils smiler. Men en lille, nervøs trækning i højre mundvig afslører, at han ikke er på hjemmebane. Situationen er ny. Nu skal spotten drejes 180 grader og vendes mod manden med blokken: Politikens portrætmager, Nils Thorsen.

Akvariet har betydning. Det er et produkt af tusinde valg, som Nils har måttet træffe. Valg af ferskvand.

Fravalg af saltvand. Valg af kuglefisk.

Fravalg af dragefisk.

Valg er hans byrde. Hans problem.

Hans neurotiske angst for at træffe de forkerte valg dræner ham i alle dele af hans lille, komplekse verden.

Også under et portrætinterview: »Alt, hvad jeg gør, når jeg træder ind ad døren, er altafgørende. Jeg skal foretage de rigtige valg. Det er ligesom med akvariet. Jeg bliver nødt til at tage chancer, men jeg har angst for at vælge forkert.« Han læner sig tilbage i sofaens puder. Eftertænksom.

Da Nils blev bange for bøger Som barn var han meget stille. Forsigtig og nervøs. Og indadvendt.

Da Nils var 10 år opdagede han, at

der fandtes bøger. Han mærkede suset, lånte dem på biblioteket og fordybede sig i litteraturens verden.

Men pludselig blev han bange. Bange for at han ikke fik afleveret bøgerne til tiden. Og så stoppede han med at læse.

Netop alle disse tanker og forestillinger om, hvad der kan ske, og hvad

”

før der kommer gæster, til hvilke elementer, der udgør en ret. Og om det er gulerødder, kartofler og kød, har han endnu ikke fundet ud af. »Nu er jeg begyndt at prøve på at lægge det neurotiske i en bunke og så lade være med at tænke på det. Det er lykkedes lidt,« forklarer den lille mand med de store tanker.

Jeg har opdaget, at de første 20 minutter, nogen beder mig om at skrive et portræt, skal jeg ikke svare, for alt i mig siger nej, helst ikke, kan jeg lægge mig syg? Men så siger jeg ja.

der er rigtigt eller forkert, er kendetegnende for Nils Thorsen. Også den dag i dag. »Jeg inviterer aldrig folk på aftensmad, for jeg ved simpelthen ikke, om min mad er rigtig. Det lyder jo fuldstændig neurotisk, men sådan er det altså,« forklarer Nils, der sidder tilbagelænet på sin faste plads i den mørke sofa.

Nils sætter spørgsmålstegn ved de mest simple ting, og intet er for småt til at blive analyseret i hans snørklede sind. Lige fra hvor rent der skal være,

Nils Thorsen, Politiken

Portrætmageren med angst for portrætter Nils kan ikke ret godt lide at skrive sine portrætter.

Han afskyr at skulle genopleve det kaos og den tvivl, som for ham hænger uløseligt sammen med hans arbejde, hver gang en ny portrætopgave venter på skrivebordet.

Usikkerhed på valg og fravalg giver manden med ordene en krævende arbejdsproces. Derfor forsøger han da også at slippe for portrætterne – bare engang imellem.

»Jeg har opdaget, at de første 20 minutter efter, nogen beder mig om at skrive et portræt, skal jeg ikke svare, for alt i mig siger nej, helst ikke, kan jeg lægge mig syg? Men så siger jeg ja.« Han griner lidt for sig selv. Manden med de høje tindinger og det brune bælte. Men så lægger en alvorlig mine sig som en dæmper over den 50-åriges ansigt: »Der er flere ting i arbejdsprocessen, der er ubehagelige, end der er behagelige. Der er fandeme meget ubehag i det!« Han kaster blikket fjernt ud i rummet. Som for at give plads til de ord som hans læber netop har tildelt verdenen.

Han slutter sig til os igen. Mentalt.

Mens han formulerer sit behov for at være i kontrol. Men kontrollen er ikke en selvfølge i hans rolle som fortæller af et fremmed menneskes virkelighed. Derfor oplever han angst. En tilbagevendende, altoverskyggende bekymring for ikke at vælge de rette veje i portrættet. Det giver portrætmageren en følelse af uro og usikkerhed på egne evner til at bevare overblik og ikke fortabe sig i det dybe kaos af hvirvlende vinkler og tætte temaer fra et menneskes liv og verdensbillede.

Foto: Rune Jensen Heidtmann

PORTRÆT

LIXEN | marts 2011| 11

Genial Nils frygter konsekvenserne af sine fravalg på vegne af sine læsere – men også på egne vegne. »På den måde er jeg en forfængelig mand,« forklarer han.

For nylig tog Nils Thorsen konsekvensen af det krævende arbejdsliv, som i mange år har slidt på nerverne. Nils har det seneste halve år eksperimenteret med nye tilgange til sine portrætter. Kortere tid til at interviewe og færre timer til at udforme sin tekst. Målet er ikke længere den endegyldige historie. Nils nedskruer sine ambitioner om at finde den ultimative klang af et menneske, og i stedet øver han sig i at stille sig tilfreds med en god historie. »Det er nødvendigt, hvis jeg skal være langtidsholdbar,« vurderer han og tager en tår af sin kaffe med mælk.

Når sproget giver glæder – og løn Men hvorfor bliver han ved med at skrive, når angsten er så stor?

Svaret findes i sproget. For det er det, der driver ham til fortsat at føre pennen. Det, der fylder hans spinkle krop med glæde, efter angsten har forladt ham. »Jeg er gladere for at ramme ordet, end jeg er for at ramme et menneske.

Det er fedt at ramme et ord rent i røven.« Og det er nemlig sproget, Nils mestrer. Evnen til at skrive dét ned, som vi andre kun har små brudstykker af i vores tanker. Han sætter ord på, skaber sammenligninger og maler billedet, som de færreste formår, men de fleste forstår.

Men det er ikke en medfødt gave.

Gennem sin barndom og skoletid har han aldrig været en af de “gode”. Aldrig været et sprogligt geni. Præcis hvornår Nils Thorsen blev synonym med fantastisk sprog, ved han ikke. »Jeg har oplevet, at hvis jeg skriver det første, jeg tænker, så skriver jeg klichéen. Lad den passere. Bliv ved med at kigge. Så kommer der nogle brudstykker. For 20 år siden kom der ikke ret mange, for ti år siden flere, og i dag kommer der rigtig mange,« fortæller han.

Men der er også andre brikker, der har en væsentlig betydning i det store spil. For ligesom alle os andre, har Nils også brug for at vide, at der er noget, han er god til. Brug for at blive bekræftet. »Jeg er glad for, at jeg er en, der kan

”

ville juble, blev Nils desperat. Han ville ikke bindes til et fag, han ikke følte sig hjemme i. Derfor tog han ud at rejse i fire måneder. Men knap havde han stillet kufferten tilbage i skabet igen, før han havde fået fastansættelse på Politiken.

Jeg er glad for, at jeg er en, der kan skrive portrætinterviews. Glad for at være en, der kan noget i verden.

skrive portrætinterviews. Glad for at være en, der kan noget i verden. Og glad for at have en berettigelse på mit arbejde,« forklarer Nils, der nu sidder helt ude på kanten af sofaen, mens han fægter med armene. Ivrig efter at fortælle.

Nils tager en dag ad gangen og tænker ikke synderligt over, hvad fremtiden skal bringe. Men én ting ved han. Han vil blive ved med at bruge sproget. Udfordre det og eksperimentere. Også om ti år. Men om det stadig bliver i portrætinterviews, ved han ikke. »Det ville nu også være rart at slippe.« Han ler.

Fejlanbragt i journalistikken?

Nils Thorsen er ikke dét, man forstår ved en klassisk journalist. Han har ikke rundsave på albuerne, og han er ikke ved at flyde over af selvtillid.

Han har angst. Og det er han selv klar over: »Jeg undrer mig over, at jeg er kommet hertil, hvor jeg er i faget, for jeg synes ikke, at jeg har haft den der dynamik, der skal til.« Netop tankerne om hvorvidt han havde trådt ind i det forkerte arbejdsrum, gjorde ham bange for at få en fastansættelse, efter han var blevet uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole. To vikariater på henholdsvis Radioavisen og Politikens kommunalredaktion pegede begge i retning af en fast stilling. Men hvor andre nyudklækkede journalister

H

ow-to Guide:

Nils Thorsen, Politiken

»Jørgen Grunnet (tidligere chefredaktør på Politiken, red.) ringede og spurgte, om jeg ville have et fast job på kriminalredaktionen. Det ville jeg ikke. Men jeg turde ikke sige nej. Og siden har jeg været på Politiken. Det var så i februar 1987.« Politiken har derfor været Nils’ andet hjem i 24 år, og det har givet ham tryghed. En tryghed han udnytter til hver gang at vove sig ud i det uvisse, når han laver portrætter. Han kan lettere tillade sig at tvivle på hvert et ord, hvert et valg, når han ved, at han har en tryg ramme. Han kender huset. Og alle dets kroge og hemmeligheder.

Men på trods af at Nils i 24 år har betrådt det samme gulv i Politikens Hus, er ruten stadig ikke en, han kan uden at kigge. Han mærker stadig efter, hver gang han tager et skridt.

Og håber ikke, han falder. »Der er masser af tidspunkter, hvor jeg tænker: Hold da kæft, hvordan skal jeg finde rundt i det her, og hvad nu, hvis jeg går den forkerte vej?« Nils løfter blikket fra gulvet og ser over på akvariet. Han smiler. leaso08@student.sdu.dk simic09@student.sdu.dk

Skriv det gode portræt med Nils Thorsen som styrmand Vælg din portrætperson

Et portrætinterview behøver ingen speciel anledning. Historien om det interessante menneske er nok i sig selv. Man skal sigte efter at vælge en person, som man selv gerne vil møde og interviewe, og som andre kan få noget ud af at læse om. Et interview får de bedste resultater, hvis personen kan vende både indad og udad: En person skal kunne mærke, føle og fornemme, men også evne at formulere sig omkring det.

Husk på: hvis de tror, de ved, hvor de skal hen i interviewet, må man som interviewer få dem afsporet. De skal miste fodfæstet, så vi farer vild og ikke ved, hvor vi skal hen.

Vær blank!

Kom forberedt, research om personen og hav spørgsmålene klar. Men forbered dig så på at lære en person at kende fra bunden – læg forventningerne derhjemme. Hav ingen fordomme.

Lyt mest, men spørg situationer frem

Det største stykke arbejde jeg udfører, når jeg interviewer, er at holde mund.

Men et godt portrætinterview handler om at finde de bedste svar. Derfor skal man også spørge. Og spørge godt. Konkrete situationer er gode at arbejde med: Hvor sad du henne i klassen? Hvilken farve havde jeres bil?

Den slags spørgsmål giver både detaljer til portrættet, men det giver også interviewpersonen mulighed for at huske tilbage og føle efter.

Skift gear – flere gange

Brug kræfter på at styre tempoet, når du skriver portrættet: læseren skal ledes mellem enkelte sekunder i en konkret situation, men giv dem også luft ved at springe alt irrelevant over og starte igen ti år senere - som eksempel.

Smag lige på ordet en gang til

Den første beskrivelse smides altid væk. Jeg fortaber mig også i klichéerne.

Bliv ved med at fokusere på det, der skal beskrives. Hvad hedder den farve, hvad ligner den struktur? Brug de associationer, der ligger i bagagen. Med tiden er de langt hurtigere at finde frem.

Det gyldne råd: Riv sproget ned og byg dit eget

Mange unge journalister skriver som de ældste i branchen, fordi de er usikre, uerfarne og derfor efterligner et sprog, der dur. Mange kommer aldrig ud af den skrivebrug igen. De fortaber sig i det brugte, kedelige sprog.

Brug i stedet jeres egen subjektive oplevelse af verden i jeres sprog. Det er dét, der gør jer og jeres arbejde unikt, når I forholder jer til verden og beskriver den, som kun I ser den. Det skaber nyt sprog.

Nils Thorsen - Født 6. december 1960 i Birkerød - Er single og far til Elias på fem år - Bor i København - Blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i år 1985 - Hans søster Lotte Thorsen er også journalist på Politiken - Har skrevet 60-70 portrætter Karriere: 1985: Vikariat på DR Radio i et halvt år 1985-86: Vikariat på Politikens kommunalredaktion i et år 1987-2011: Fastansættelse på Politiken, hvor han har været på adskillige redaktioner – de seneste ti år på kulturredaktionen

Nils Thorsen er flere gange blevet nomineret til Cavling-prisen.

Første gang for artikelserien “Engle og Dæmoner” og anden gang for interviewsamlingen “TIL - Om at blive til og være.”

Foto: Rune Jensen Heidtmann

12 | marts 2011

| LIXEN

FOKUS

En tendens er en udvikling i en bestemt retning. I denne måned ser Lixen på, hvor medierne bevæger sig hen.

FOKUS

LIXEN | marts 2011| 13

Facebook er blevet en nyhedsspreder Aldrig før er så mange nyheder, links og film blevet delt på Facebook. Det har medierne i Danmark fået øjnene op for. Og fordelene skal man ikke kigge langt efter.

Henrik Nordstrøm Mortensen

NYHEDSDELING. Hvornår har du sidst delt et link, en nyhed eller en video på Facebook? Med stor sandsynlighed vil de fleste svare: for nylig – og måske endda mange gange den sidste måned. Også de danske medier har fået øjnene op for nyhedsdeling på Facebook.

Faktisk kan det trække helt nye læsere til, mener forskningschef Lars Holmgaard Christensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har i projektet ”Nyhedernes sociale ansigt” undersøgt brugernes deling af nyheder på sociale hjemmesider. »Ved at sprede nyheder via Facebook, hvor venner lægger mærke

til andre venners nyhedsforbrug, skabes rum for nye læsere, der ikke tidligere læste avis eller i det hele taget var interesseret i nyheder,« forklarer han.

Hos Politiken kan de også mærke, at nye læseres interesse for deres nyheder er steget: »En opdatering eller ”synes godt om” fungerer som en blåstempling blandt venner og kan sprede indhold langt ud over de normale brugere,« siger digital udviklingschef hos Politiken Anders Emil Møller.

Kæmpe spredningseffekt Facebook er danske journalisters foretrukne sociale hjemmeside, viser undersøgelsen ”Use of social media among nordic journalists”, som analysefirmaet Infopaq foretog tilbage i 2009. Nye tal fra den norske ”Mediehusrapporten” viser samme tendens.

Det skyldes især hjemmesidens brugervenlighed og mulighed for spredning af nyheder, mener Lars Holmegaard Christensen: »Nyhedsmedierne opnår en kæmpe spredningseffekt. En nyhed om et nyt stjernetegn, som B.T. bragte og post-

ede på Facebook, gjorde, at den blev den mest læste på B.T.’s egen hjemmeside i en hel uge. 400.000 havde været inde på BT.dk for at læse om den, og 85 % af de læsere kom via Facebook,« fortæller han med udgangspunkt i sine undersøgelser.

Det er også en udvikling, de kan følge i Danmarks Radio: »Vi kan se, at trafikken fra Facebook til dr.dk stiger måned for måned i en fart, som er temmelig voldsom. Vi linker så tilbage til Facebook ved at placere ”synes godt om”-knapper i bunden af vores artikler på vores egen hjemmeside. Det sikrer større spredningseffekt,« siger Lars Damgaard Nielsen, redaktør for sociale medier i DR. Åbenhed og temasider Brugerne kommer i fremtiden endnu mere i centrum, når journalister skal finde cases og udbygge temasider på Facebook. »Transparens er det nye objektivitet. Det gælder også, når vi kigger på temasider på Facebook, for vi har brug for læsernes input. Men kildekritik skal journalistisk set stadig opretholdes,« fortæller Lars

Damgaard Nielsen fra DR. Forskningschef Lars Holmgaard Christensen er enig: »I fremtiden vil vi se endnu mere, at journalistiske historier bliver til nichetemaer ligesom med Berlingskes ”I lægens hænder”. Her kan brugerne få tematisk målrettede nyheder hurtigt, og de kan selv levere materiale til journalisterne, som så kan efterprøves,« uddyber han. »Med Facebook-siden ”I lægens hænder” bliver journalistikken mere langsigtet. Her begrænser man sig ikke til kun at dække nyheder intenst i én uge. Man kigger på journalistikken og brugerdialogen som fortløbende,« fortæller community manager fra Berlingske Astrid Haug.

Skab samtale I teoretisk forstand kan man se journalister som public mobilizer’ere. Det betyder, at medierne opstiller platforme, hvor brugere og læsere kan diskutere vigtige ting i samfundet.

Facebook er tidens bedste platform til det, og derfor bør danske medier også være til stede her, mener Lars Damgaard Nielsen: »Facebook er ikke den hellig gral, men en social hjemmeside, der udgør et journalistisk værktøj, som man bliver nødt til at tage stilling til og bruge, når det er relevant,« afslutter han. henmo09@student.sdu.dk

Illustration: Paul Sauer

Journalistlinjer på højskoler hitter Askov Højskole har oplevet en fordobling af elever på deres journalistlinje over de seneste to år. Andre højskoler oplever ligeledes en stigende interesse for deres journalistlinjer.

Maja Mazor

STIGNING. I 2009 havde Askov Højskole 25 elever på forårsholdets journalistlinje. Året efter var de 34, og nu i 2011 er de 50 elever, som drømmer om journalistfaget. Grundtvigs Højskole og Rødding Højskole oplever også, at flere søger mod deres skoler i håbet om at blive budt velkommen på en af Danmarks journalistuddannelser. »Jeg tror, at uddannelsesforberedende højskoler er fremtiden. For det er det, jeg kan mærke, de unge vil have,« fortæller forstander på Askov Højskole Ole Kobbelgaard.

Sidste år kom 82 procent af Askov Højskoles elever ind på én af journalistuddannelserne. Hvis man ser samlet på alle højskolernes journalisthold, er der lige nu 110 elever, som er ved at gøre sig parate til optagelsesprøverne.

Ole Kobbelgaard er glad for det høje elevtal, men denne tendens på jour-

nalistlinjerne får ham til at frygte, at journalistuddannelserne kun bliver for dem, som har råd til at betale for en plads på et forberedende kursus.

Samtidig pointerer han, at Askov Højskole heller ikke må blive så målrettet journalistik, at den oprindelige højskoleidé forsvinder.

Farlig forberedelse Niels Glahn er generalsekretær for Folkehøjskolerne, og han er enig med forstanderens højskolesyn. »Højskoler har altid haft to ben at gå på: dannelse og uddannelse.

Så et fag som journalistik kan godt fylde meget, det må bare ikke ske på bekostning af den brede almene højskole,« fortæller Niels Glahn.

På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJH) har de ikke noget imod de mange forberedende kurser.

Det fortæller faglig leder og lektor på DJH Solveig Schmidt. Men hun mener også, at for meget forberedelse kan være farlig: »Vi vælger vores studerende efter, om de virker studieegnede eller ej.

Så det irriterer mig, når nogen lyder som et ekko af et kursus til optagelsesprøverne og de efterfølgende samtaler. Hvis man lyder som et kursus, så vurderer jeg ofte, at personen ikke skal ind.« Alle kan komme ind Derfor betyder et forberedende

kursus heller ikke, at man er sikret en plads, hvis man ryger videre til samtale efter optagelsesprøven på DJH. Solveig Schmidt forklarer, at et kursus nærmere kan være med til at vise, om ansøgeren er studieegnet.

Hun oplever ikke, at højskoleeleverne gør prøveniveauet højere, eller at dem uden et forberedende kursus ikke kan bestå prøverne.

Leder af Center for Journalistik på Syddansk Universitet Peter Bro tror heller ikke, at højskoleeleverne gør prøveniveauet højere. Men derimod oplever han, at mange med et

forberedende kursus i bagagen har en mere professionel indstilling til optagelsesprøverne. De er mere rolige, da de kender til prøverne, og de kan derfor tit levere en ekstra god indsats.

Men han frygter samtidig, at nogle af ansøgerne bare lærer prøveformerne udenad på de forberedende kurser og består uden et egentligt talent.

Som udgangspunkt er han dog positiv stemt over for de forberedende kurser. »Det viser, at man har snuset til faget og ofte ved, hvad der er rel-

evant at vide, før man starter på uddannelsen,« forklarer Peter Bro og fortsætter: »Men samtidig er det heller ingen hemmelighed, at vi prøver at lave optagelsesprøverne anderledes fra år til år. På den måde har de forberedende kurser ikke mulighed for bare at gennemskue optagelsesprøverne.

Det giver bedre optagelsesmulighed for de journalistiske talenter, der ikke har været på kursus, og som ikke kender til prøveformerne. « mamaz10@student.sdu.dk

Illustration: Cathrine Borup Bloch

14 | marts 2011

FOKUS

| LIXEN

Skatt elette l Fjumreår

e d r y b e r g n i d r l ø f n Æ me

ser

m a s e i l i Fam

Genopretningsplan

Ghett opla

e g n e p é Caf

n

Ordet er ladet med...

Politikere og debattører er blevet dygtigere til at pakke deres budskaber ind i ord. Så dygtige, at journalister blindt tager ord til sig og glemmer et af journalistikkens vigtigste grundprincipper: at være kritisk. Det mener journalist Knud Lindholm Lau.

Ida Meyer Sarah Andersen

ORDSMUGLING. »Politikerne er blevet ordets magt meget bevidst, og nogen udnytter den viden ganske kynisk«.

Det mener Knud Lindholm Lau, der er journalist og kommunikationsrådgiver. Ifølge ham er journalisterne i dag for dårlige til forholde sig til sprogets brug, virkning og misbrug.

De er simpelthen ikke sprogkritiske nok.

Han advarer mod den retorik, som politikere og debattører bruger i dag, især når det gælder debatten om indvandrere. »Jeg kender en indvandrerkvinde, og når hun hører radioavis med sine tre børn om morgenen, så føler hun sig pisket. Så ondt gør sproget,« siger Knud Lindholm Lau.

Ord som skræmmebillede At fremsætte holdninger, synspunkter og argumenter i indvandrerdebatten er alt for let for politikere og debattører, mener Knud Lindholm Lau. »Pressen køber helt ukritisk et ord som ”ghettoplan”. Jeg forstår ikke, at man overhovedet tør bruge sådan et ord. Ved ordet ”ghetto” forstår vi en gruppe mennesker, som er samlet i boligblokke og laver kriminalitet.

Det samme ser vi med ”familiesammenføring”. Det kalder medierne det også, selvom det jo reelt kun er to personer, som bliver sammenført, og ikke to familier,« siger han.

Der skal ikke nødvendigvis meget arbejde til for at være kritisk over for sproget: »Man skal ikke bare kalde det ”re-

geringens ghettoplan.” I stedet skal man sige ”det regeringen har fremlagt under navnet ghettoplan”, eller ”regeringens såkaldte ghettoplan”,« siger Knud Lindholm Lau. Han forklarer, at der selvfølgelig er mange flere eksempler på ukritisk sprogbrug. For eksempel er et ord som ”ældrebyrden” blevet brugt flittigt i efterlønsdebatten. »På den måde bliver ”ældrebyrden” et skræmmebillede på, at planen om efterlønnen er nødvendig,« siger han.

Ladede ord Men det gælder ikke kun udlændingeområdet. Journalister er generelt for gode til at videregive budskaber i den mening, som var tiltænkt fra kommunikatørens side. Det mener også Heidi Jønch-Clausen, Ph.d. stipendiat ved Center for Journalistik. »Mange politiske ord bliver videregivet fuldstændig ukritisk. Der er flere eksempler på, at politiske ord bare bliver brugt, så politikerne kan klappe i deres hænder, fordi det lige præcis var meningen, at de skulle bruges på den måde. Og det er et eller andet sted meget naturligt at gøre det, men det ville være flot, hvis journalisterne kunne lade være,« siger hun.

De ord, der bliver kastet gennem luften, når der debatteres på Christiansborg, er ofte ladet med holdninger. Det vil sige, at de fremmer et særligt synspunkt. De fleste er vel klar over, at politikerne forsøger at

”

Nogle danskere vil have skattelettelser, andre vil ikke. Uanset hvad er ordet ”skattelettelser” godtaget og optaget i den almindelige danskers vokabularium. Og desuden et godt eksempel på et ladet og unuanceret ord, som har fået lov til at præge samfundsdebatten. »Vi snakker alle sammen om skatte-

”

Der er flere eksempler på, at politiske ord bare bliver brugt, så politikerne bare kan klappe i deres hænder.

Heidi Jønch-Clausen, Ph.d. stipendiat, CfJ

lettelser og ved at godtage og bruge det ord, så ser man skatter som en byrde og ikke som en samfundsmæssig fordel,« siger Heidi Jønch-Clausen.

Knud Lindholm Lau er enig: »Ordet ”skattelettelser” fortæller kun den ene side af sagen. Man kan også tale om ”sociale nedskæringer”, men så fortæller man i virkeligheden også kun den ene side af historien.

Med ordet ”skattelettelser” bliver det ganske langsomt puttet ind i os, at skat er noget skidt,« fastslår Knud Lindholm Lau. Kritisk grundholdning Dagspressen er ofte presset på tid for at nå de korte deadlines. Det er Knud Lindholm Lau udmærket klar over efter sine mange år i branchen. Det betyder også, at selv meget bevidste

Pressen køber helt ukritisk et ord som ”ghettoplan”. Jeg forstår ikke, at man overhovedet tør bruge sådan et ord.

fremme deres eget budskab på alle tænkelige måder, men når budskaberne bliver pakket flot ind i ord og sneget ind ad bagdøren, bliver det et problem.

Knud Lindholm Lau og Heidi JønchClausen er begge enige i, at når journalisterne bruger de ladede ord, så fortæller de i virkeligheden kun den ene side af sagen.

skal mediesproget underholde, og på den anden side skal det informere og nuancere. »Det er jo journalistens svære balancegang. Altså, dét ikke at være kedelig, men stadig være nuanceret,« siger hun.

Som journaliststuderende hører man ofte sproglærerens bemærkning

Knud Lindholm Lau, journalist sprogbrugere kommer til at overtage politikernes ord. »Journalisterne har meget travlt og bydes meget skrappe vilkår. Pressens stofappetit er glubende, og det ved leverandøren af stof til pressen ganske udmærket,« siger han.

Heidi Jønch-Clausen påpeger desuden, at mediesproget sætter sig fast mellem to kløfter. På den ene side

efterfulgt af en retvisende pegefinger: ”Pas på kildesmitte. Du må ikke lade dig påvirke af kildens sprog.” Det er selvfølgelig, fordi mange kilder taler i et uforståeligt fagsprog, men det er mindst ligeså vigtigt at være opmærksom på, at kilden ofte har en hensigt med sit valg af ord, mener Knud Lindholm Lau. »Det var journalistisk grundlære, da jeg trådte ind i faget. Jeg lærte fra starten, at man aldrig må lade sig inficere af kildens sprog,« siger han.

Knud Lindholm Lau ser gerne, at journalister bliver bedre til at lytte til de signaler, der ligger i sproglige ytringer. Et kritisk syn på sproget er alfa og omega. »Kritisk grundposition er et ideal i journalistik. Og det skal man kraftedeme lære nu. For uanset om det er blå, røde, gule eller grønne, som siger noget, så skal man altid gå kritisk til sproget,« forklarer han.

Politiske sager skaber nye ord De seneste år har Dansk Sprognævn offentliggjort en liste over nye ord i det danske sprog. Det er ikke ord, som nødvendigvis overlever i vores sprog og får en plads i ordbogen, men derimod ord, som på en eller anden måde har præget året. Det forklarer Jørgen Nørby Jensen, der er informationsmedarbejder i Dansk Sprognævn.

Hvis man kigger på listen for 2010, så møder man både ”ghettopakke”, ”ghettoplan”, ”mailgate” og ”lækagesag”. Og det er der en god grund til: »Konkrete sager eller politiske initia-

Illustration: Ida Meyer

tiver kaster nemt ord af sig. Sidste år snakkede vi pludselig alle sammen om Udkantsdanmark og lækagesagen,« siger Jørgen Nørby Jensen.

Han forklarer, at selvom ord opstår mange andre steder end i medierne, så sætter journalisterne alligevel sit præg: »Det er ikke nødvendigvis medier, som opfinder nye ord, men de har selvfølgelig en stor indflydelse på, hvor bredt ordene kommer ud. Det ser vi for eksempel ved bestemte sager, hvor alle medier kaster sig over samme historie og bruger de samme ord.« Jørgen Nørby Jensen forventer, at ord som ”Jasminrevolutionen” og ”tilbagetrækningsreform” er nogle af de ord, som vi i 2011 vil optage i vores ordforråd. idmey10@student.sdu.dk saran10@student.sdu.dk

KNUD LINDHOLM LAU - Talelærer og kommunikationsrådgiver.

- Egen virksomhed tekst og tale a/s siden 1989 University of Sussex: - Visiting fellow, 1980.

Ved institut for Statskundskab, Århus Universitet: - Cand. phil., 1982 - Underviser i samfundsvidenskabelig metode og statistik 1976-81.

- Scholarstipendiat 1988-89 Ved Danmarks Radio: - Freelancejournalist siden 1973.

- Intern underviser 1985-1993.

- Konsulent ved Radioens Udviklingsenhed 19887 – 88 - Journalist ved p1 og Radioavisen Har desuden i 2010 udgivet bogen ”LTI” af den tyske sprogprofessor Viktor Klemperer om det Tredje Riges Sprog. Den er skrevet i 1947, men Knud Lindholm Lau synes atter den er blevet aktuel.

FOKUS

LIXEN | marts 2011 | 15

Kravene til journalister stiger Den elektroniske udvikling har gjort forbrugernes krav til det journalistiske produkt større.

Brugerne forventer, at artiklerne bliver produceret og publiceret via elektroniske hjælpemidler.

skole (DJH) Lars Holmgaard Christensen.

En teknologisk udvikling I sin rolle som forskningschef har Lars Holmgaard Christensen holdt øje med journalistikkens udvikling,

”

af danskerne under 25 år et elektronisk apparat frem for pen og papir.

Derfor forventer de også, at journalisten bruger de tekniske muligheder, han har til rådighed,« vurderer Heine Jørgensen.

Han har selv arbejdet med de elek-

Det er nødvendigt at se på forbrugernes krav. Vi skal jo have penge for det, vi laver.

Malthe Abilgaard Christensen

KRAV. På grund af teknologiens udvikling er forbrugerne begyndt at stille højere krav til det journalistiske produkt. Mediebrugerne forventer kort sagt, at journalisterne fuldt ud bruger de tekniske værktøjer, som de har til rådighed. »Det er blevet mere enkelt at producere nyheder, men samtidig er forventningerne steget. Journalister har lettere ved at skaffe historier og kilder, men produktet skal samtidig fremvises på en eksklusiv og interessant måde på grund af de mange nye formidlingsformer, som nettet tilbyder,« vurderer forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøj-

Heine Jørgensen, redaktionschef på ekstrabladet.tv

og her har han registreret en stigende tendens til, at forbrugerne har øget deres krav. Tendensen er dog i konstant udvikling. »Det startede, da telefonen blev opfundet. Siden har journalisten fået flere og flere elementer at arbejde med. Og dette har medført flere krav,« siger Lars Holm Christensen.

Redaktionschef for ekstrabladet. tv Heine Jørgensen er enig i den betragtning: »Rigtig mange danskere har kontakt med nutidens elektronik hver dag. Formentlig bruger størstedelen

troniske medier fem forskellige steder, derfor har han oplevet presset fra brugerne. »En stor del af brugerne er blevet mere trænede i at vurdere, hvordan en traditionel nyhedshistorie skal se ud. Samtidig har de større adgang til viden, og derfor kræver de en høj faktuel rigtighed i det journalistiske produkt,« fortsætter Heine Jørgensen.

Internettets mange muligheder Det mest brugte værktøj for en journalist er internettet.

»Journalister bruger internettet til meget. De kan idéudvikle på Google eller finde kilder, som andre har brugt om samme emne på Infomedia,« siger Lars Holm Christensen og fortsætter: »Derudover kan de sociale medier i høj grad bruges: Facebook som et stort persongalleri, hvor journalisten kan finde kilder og lure befolkningens utilfredshed. Og på Twitter kan journalisten blandt andet dække begivenheder live.« Heine Jørgensen er enig: »Rigtig mange journalister viser stor modenhed og villighed til at researche via elektronikken. Især i kraft af de sociale mediers indtog,« vurderer han.

Hjælp på vej fra uddannelserne De journalistiske uddannelser er i stigende grad begyndt at fokusere på multimediejournalistikken. De studerende skal lære at bruge mere end de traditionelle redskaber. Ifølge Heine Jørgensen er det et vigtigt skridt for at kunne imødekomme forbrugernes stigende behov. »Man går den helt rigtige vej på uddannelserne for tiden. De hjælper

journalisternes tankegang. Selvom man er praktisk svag, er det vigtigt, at man som journalist kan se mulighederne i det elektroniske,« siger Heine Jørgensen.

Han synes, at for mange journalister er angste for det uprøvede, og han håber, at en uddannelse med mere fokus på elektronikken kan mindske denne angst.

Både Lars Holm Christensen og Heine Jørgensen vurderer, at udviklingen fortsætter, og at journalistikken fremover vil være langt mere præget af de elektroniske muligheder. Det forventer forbrugerne. »Det er nødvendigt at se på forbrugernes krav. Vi skal jo have penge for det, vi laver,« pointerer Heine Jørgensen. maltc08@student.sdu.dk

Alle elsker apps Lixen har spurgt fire af landets største aviser, hvilke medietendenser de vil udvikle og sætte fokus på i 2011. Svaret er mobiltelefoni. Der er dog forskelle i både avisernes motiver og idéer.

Marie Bladt Apitz

Fremtiden er mobil De seneste år er vores ordforråd blevet opgraderet med innovative og spændende engelske ord som iPhone, apps og smartphone. I 2011 tager flere nyhedsmedier de første spæde skridt til for alvor at opgradere nyhedsformidlingen på samme måde. Det forgår med nye satsninger, nysgerrighed og en hvis tilbageholdenhed.

Selvom flere medier famler i blinde for at finde den rigtige måde at ramme kunderne i den digitale jungle på, er de fleste rigtig godt på vej. Så vi skal til at træne tommelfingermusklerne og pudse touchscreenen, for i 2011 skal nyhederne læses på mobilen.

satser bredt Berlingske har for nylig gennemgået en omlægning af samtlige medieplatforme. Både papiravisen, netavisen og de nyere digitale tiltag har været under Lisbeth Knudsen og co.’s lup. Der er i den forbindelse blevet lavet analyser, hvor både brugere og medarbejdere er blevet hørt.

Resultatet er en bred satsning, hvor målet er, at Berlingskes kunder skal have adgang til avisen døgnet rundt. Derfor vil avisen i 2011 blandt andet fokusere på udviklingen af apps til både iPhone, Samsung og Nokia.

Berlingske har som den første avis i Danmark allerede givet automatisk adgang til avisen via apps, hvis man er abonnent på papirudgaven.

byder på overraskelser Berlingske er ikke den eneste avis, der finder behov for forandring. På Politiken er der meget fokus på at udvide forretningsområder og konstant at bevæge sig derhen, hvor kunderne er. Derfor melder Politiken sig også under “apps-fanerne”.

Politiken ønsker, at den digitale nyhedsstrøm ikke bare skal handle om volumen, men om kvalitet.

Kvalitet, som kan opnås ved at møde kundernes behov og interesser. Applikationerne skal opfylde kundernes behov og indeholde både dybdegående journalistik og humor. Det vil læserne blandt andet kunne opleve i Politikens digitaliserede dækning af det kommende folketingsvalg, hvor de satser stort på at skabe plads til de gode og sjove historier.

I øvrigt har Politiken en overraskelse til brugerne af det digitale Politiken i 2011, oplyser en hemmelighedsfuld Anne Mette Svane, der er konstitueret ansvarshavende chefredaktør.

kigger på mobiler generelt Den traditionsbunde og dybdegående avis Information har også fokus på mobiltelefoner i det kommende år. Derfor er et klart mønster ved at tegne sig.

Mobilerne skal op af lommen rigtig mange gange hos nyhedsnarkomanerne i 2011. Information vil ikke kun være med på apps-bølgen.

De vil generelt bruge tid på at udvikle effektive løsninger til mobiltelefoner.

Der er dog endnu ikke nogle færdige idéer til, hvad de skal indeholde, og hvornår vi får dem at se.

lærer af mobilerne Hos Ekstra Bladet er et stort publikum og kundekreds på det mobile marked motivet for deres satsning på mobiltelefoni. Men der er også skjulte motiver med de mange kræfter.

Ekstra Bladets udviklingsdirektør Søren Svendsen håber på, at udviklingen og arbejdet med mobile løsninger kan give en masse erfaringer til den næste digitale mediesatsning: Tablets.

Avisen ser endnu på tablets med nysgerrighed og tilbageholdenhed, da der stadig mangler udbredelse af mediet. Derfor bruger de arbejdet med mobil nyhedsformidling som et springbræt til kommende digitale tiltag.

maapi@student.sdu.dk

16 | marts 2011

| LIXEN

OPINION

Op og slå på tønde!

OPINION

LIXEN | marts 2011| 17

To sodavandsflasker serverer øl i baren i selskab med en globetrotter og en afrikansk kvinde. På gulvet danser Björk med Holger, så den slatne svane om hendes hals hopper i takt til musikken.

En sørøver sluger sin sabel, mens en abe og en cowboy nøjes med at sluge tequila-shots.

Scenariet kan forklares med ét enkelt ord:

FASTELAVN Journalister i forklædning slap hæmningerne til semesterets første fest – fastelavnsfesten.

Det nye festudvalg viste deres værd med formidable bartenderskills, slikfyldte tønder og præmier til de bedst udklædte.

Selvom det langt fra var alle, der trak i kostumet og bidrog til festlighederne, var stemningen høj, og Festudvalget var glade og tilfredse.

18 | marts 2011

OPINION

| LIXEN

En praktikant fortæller:

So Many Men

Benita Dreyer-Andersen, 6. semester, praktikant på NORDJYSKE Medier og sort får

KLUMME. Jeg er pissetræt af at undskylde mig selv hele tiden. Hvorfor jeg sidder i provinsen og ikke på en af de københavnske medier, som per studerende-definition er ”De Gode Medier”. Jeg er ikke klar over, hvem der har skilt de sorte fra de hvide får, men faktum er, at jeg blev mødt med trøstende øjne, da jeg stod med min praktikantkontrakt i hånden på Dagen.

Men så er det godt, at der findes konsensus om, at provinsprakkerne får flere muligheder. At vi har mere plads til udfoldelse på stofområder og medieplatforme, fordi der ikke er samme grad af spidse albuer og pace som på ”De Gode Medier.” Jeg sidder i Aalborg, MEN jeg har til gengæld løftet en kæmpe drabssag helt selv….

Altid det infame MEN. Som om Aalborg i sig selv er en dårlig ting, der

”

Udkantsdanmark har en forbandet pligt til at gøre sig lækre over for Jer praktiksøgende.

Benita Dreyer-Andersen, prakitakant på NORDJYSKE Medier

skal vejes op med en pind til egoet.

So many men.

Så det bruger jeg, når jeg sidder godt stiv til KaJO-festerne og skal genvinde en smule af min tabte stolthed, fordi jeg godt ved, at jeg ikke har samme værdi som de københavnske praktikanter. Så kan jeg blære mig med min flermedialitet og min trendy iPad-stilling, så jeg for en stund kan lege, at jeg er ligeså smart som mine medstuderende. Kan I også høre, at kæden er hoppet af?

Det er op ad bakke. Måske er det også min egen skyld. Måske slår jeg automatisk øjnene ned, når jeg sniger mig gennem SDU’s betoncharme og skal møde mine venner. ”Her kommer udkantspraktikanten, der ikke fik en plads i København.”

Kompensationen bliver, at jeg slår på mine outstanding muligheder, så jeg kan holde mig oprejst. Jeg kaster en smule op i munden.

Der foregår en studehandel, som desværre falder ud til de dårlige køers fordel. Når alle os karrierefisser stormer rundt på Medietorvet

og plejer vores CV på de fire semestre forud for praktiktiden, er vi enige om, at Cavling er godt. Man skal være god for at få en Cavling, ved vi, og alligevel kan vores stolthed ikke bære at sidde i provinsen og blive god. Og man bliver god i provinsen, fordi man har flere muligheder, platforme og journalistisk plads til udskejelse.

Det ved vi, for det er fordelen ved at sælge sin stolthed for 12 måneder på et vindblæst sted med langt mellem husene.

Pia Færing kommer til at hade mig for dette indlæg. Jeg har gjort Udkantsdanmark en bjørnetjeneste og forringet NORDJYSKEs attraktivitet ved at øse ud af min galde og lige give den en lidt ekstra stramning. Men det er ikke mit bord. Udkantsdanmark har en forbandet pligt til at gøre sig lækker over for Jer praktiksøgende.

Erkende, at JA geografien stinker, men SE HER, hvad vi kan tilbyde dig.

Det er arrogant af praktikstederne i provinsen at tro, de kan sælge sig selv på lige fod med B.T. og Ekstra Bladet. Så lidt kan Udkantsdanmark

selve Journalisthøjskolen må kunne hjælpe dem til en af de attraktive pladser. Hvis jeg selv - desperat og inderligt ønskede at læse der, ville jeg uden at blinke med øjnene tænke, at skolen måtte kunne give mig det bedste grundlag for at søge ind. Et

bedre grundlag end de mange højskoler, der tilbyder forberedende kurser. De har jo ikke samme insider-viden som Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, der udformer de berygtede optagelsesprøver. Derfor må man formode, at de ved, hvilket

ikke slippe afsted med. B.T. og Ekstra Bladet skal nok få tonsvis af ansøgninger, om de så gav alle en lussing, når de mødte op til Åbent Hus. NORDJYSKE kunne bestikke alle med basser og Senseo-kaffe og stadig ansætte flertallet af deres praktikanter på baggrund af gatecrashing.

Så jeg håber, du tør gøre dig overvejelser om provinsen. Jeg håber, du tør smide spørgsmålet: Hvad kan provinsen gøre for mig og min Cavling? Jeg håber, du forstår, at dit praktiksted ikke behøver at definere resten af din karriere, hvis du ikke ønsker det.

Jeg håber, de sorte får snart må lege med de hvide.

Illustration: Christine Landry Brandt og Cathrine Borup Bloch

To uger i førerbunkeren for 7.800 kroner Maja Mazor

OPINION. Har du 7.800 danske kroner til at tjekke, om Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJH) er noget for dig? Fra i år tilbyder skolen et forunderligt kig ind i sin magiske verden med deres “Journalistisk Vinterkursus”. Så slå hul på Pondus og ”sesam luk dig op” – porten til Journalisthøjskolen er åben.

På skolens hjemmeside kan du læse, at kurset giver dig gode journalistiske kompetencer og et godt grundlag for at søge ind. Er det kun mig, der opfatter dette som forberedende? Men graver du mere i informationerne om kurset, vil du opdage, at det bestemt ikke er endnu et forberedende kursus. Det er derimod et studieafklarende kursus. Hmm, misforstår jeg vinterkursets hensigter, som Amalie Szigethy misforstår velkendte vendinger? Eller trænger DJH bare til et kursus i formidling?

Når det så er sagt, så tror jeg under alle omstændigheder, at mange håbefulde og potentielt kommende journalister kærligt omfavner kurset og graver de knap 8.000 kroner frem fra deres gemmer i håbet om, at

godt grundlag man skal give interesserede. Samtidig har eleverne mulighed for at tage sprogprøven.

Den prøve skolens studerende skal bestå efter et halvt år. Hvis kursisterne består prøven på vinterkurset, får de merit for den, hvis de efter-

følgende kommer ind på skolen.

Det er da at favorisere vinterkurset i forhold til de tilbud, som landets højskoler giver.

Og vupti... Så har jeg smidt 8.000 kroner på et 14-dages journalistikkursus. Jeg må ærligt og knap så kærligt indrømme, at det i mine øjne virker som udnyttelse af Journalisthøjskolens eget navn og brand.

Hvad gør de, hvis de får en af deres vinterkursister til samtale efter optagelsesprøven? Kan man undgå at favorisere en ansøger, som har fået så stor indsigt i skolens arbejdsmetoder, som kurset skulle give? Vil en vinterkursist, en elev fra en forberedende højskole og en fuldstændig grøn ansøger stå helt og aldeles lige ved samtalen? Jeg har svært ved at se, hvordan man kan lade være med at tænke, at ens ’egne’ ansøgere ikke er kvalificerede og interesserede, når ansøgeren når så langt som til samtalen, og de endda har betalt mange penge for to uger på første række i Aarhus’ førerbunker. mamaz10@student.sdu.dk

OPINION

LIXEN | marts 2011| 19

Battle: Hvad skal vi bruge journalistikken til?

Hver måned sætter Lixen to kombetanter op mod hinanden i bokseringen for at diskutere en aktuel journalistisk debat.

yeah! - at skyde nye ideer ned.

Denne måneds battle handler om konstruktiv journalistik. Flere medievirksomheder er begyndt at bruge denne strategi for at tiltrække flere brugere, men er det en tendens, som journalister skal forholde sig til i fremtiden?

I det blå ringhjørne: Jesper Borup, som siden 1996 har været tilknyttet forskellige redaktioner i DR, er repræsentant for konstruktiv journalistik. Han har desuden stået i spidsen for udviklingen af dette på DR Fyn. Hans modstander og kritiker af konstruktiv journalistik, står klar i det røde ringhjørne: Malte Abildgaard Christensen, tilvalgsstuderende på Center for Journalistik. Han har studeret historie i to år og er nu på 2. semester af journalistik.

Are you ready?

Then lets get ready to ruuumble!

Malte Abildgaard Christensen: Medierne har rollen som den fjerde statsmagt, og i den forbindelse er det vigtigt, at journalisterne er ”destruktive”.

At journalisterne objektivt forsøger at afdække politikernes fejl og svindel, da den almindelige borger har ret til at vide, hvem han/hun har valgt til at styre Danmark, og hvordan de folkevalgte klarer dette.

Jesper Borup: Vist er det mediernes opgave at være kritiske. Og det skal vi blive ved med at være. Men vi er også frie til at være noget mere. I øvrigt kan man hverken lave konstruktiv eller problemløsende journalistik uden samtidig at bruge sin kritiske sans.

Runde 2

Runde 1

Jesper Borup: Hvor ville det dog være fedt, hvis debatten om konstruktiv journalistik begyndte at handle om, hvad vi vil bruge vores journalistik til.

Det lader til, at alle andre har opdaget det og ansat en hær af rådgivere, fortolkere og spindoktorer til at løse deres problemer gennem medierne: Journalistik kan bruges.

Men vi, journalisterne, der forsyner medierne med historier hver dag, stikker stadig hovedet i busken og lader, som om den eneste indflydelse, vi selv kan have på udviklingen af en historie, er den destruktive: At fælde en politisk ordfører, at hænge en integrationsminister til tørre eller –

Jesper Borup: Diskussionen er ikke længere, om vi har indflydelse på løsninger af problemer i samfundet. Selvfølgelig har vi det.

Malte Abildgaard Christensen: Men er det journalisternes rolle? Vi bliver i hvert fald ikke uddannede nok til at kunne bestemme løsningen. Generelt er vi ikke kvalificerede til at tage den slags beslutninger.

Jesper Borup: Det er fejlagtigt og selvovervurderende at tro, at journalister kan ”bestemme løsningen”. Det har vi ikke magt til. Men vi kan vælge at følge op på en god historie om et relevant

Send dit indlæg til “I øvrigt mener jeg...” til lixen@journet.sdu.dk. Det gælder både folk på og uden for Medietorvet.

Skriv ‘I øvrigt mener jeg’ i emne-feltet + din kommentar, dit navn og din stilling.

Så bringer vi indlægget i næste nummer.

problem med den intention, at vi med vores journalistik vil bidrage til, at problemet bliver løst. Det er der over de seneste år udviklet flere metoder til – og hvis du argumenterer for, at journalister og studerende i så fald bør uddannes og kvalificeres til at kunne bruge de metoder, vil jeg give dig ret.

Malte Abildgaard Christensen: Journalister kan ikke bestemme løsningen nej, så jeg ser ingen grund til, at vi prøver.

Vi bidrager til løsningen af problemet ved at beskrive, hvad der er galt i vores samfund. Derefter holder vi fast i politikerne, og sørger for, at de løser problemet.

Runde 3

Jesper Borup: Diskussionen bør i stedet handle om, hvilken indflydelse vi vil have på vores historier og hvornår.

Er det ikke lidt mærkeligt, at det eneste redskab, vi har til at lede vores historier ind i en fremadskridende proces, er destruktivt?

Ville det ikke være meget rart, hvis vi også havde muligheden for at vælge et konstruktivt?

Malte Abildgaard Christensen: Med journalistikkens nuværende rolle som fjerde statsmagt sørger medierne vel netop for at afdække problemer.

Det er ikke vores opgave at løse situationen, det har vi Folketinget til. Folketinget lovgiver, hvis et prob-

lem opstår, og medierne holder øje med, at lovene bliver varetaget.

Det system har fungeret i mange, mange år, så der er ingen grund til at ændre journalistens rolle.

Jesper Borup: Det er lykkeligvis muligt for mennesket at løse problemer andre steder end i Folketinget. Det kræver, at nogle holder fokus på problemet, og det er en klar journalistisk opgave, der giver os samme rolle som en dygtig ordstyrer på et godt debatmøde. Vi sørger for en ordentlig undersøgelse af problemet, hører de relevante parter og giver forløbet mening i jagten på en løsning.

Runde 4

Jesper Borup: Problemløsende journalistik er et konstruktivt redskab, som journalister kan bruge til at drive en historie fremad.

Filosofien er, at når man peger på et problem, har man også pligt til at bidrage til løsningen af det.

En idéudvikling kræver ikke alene, at man tager en beslutning om, hvilken vinkel man går efter til næste deadline, men også at man gør sig klart, hvilket grundlæggende problem man på længere sigt vil bidrage til at løse med sin række af vinkler.

Man inddrager implicerede parter og berørte borgere og lover dem at holde fast i historien, indtil problemet er løst. Så kommer man igen til at betyde noget for forbrugernes liv, og så kan det være, at de får lyst til at betale for journalistikken igen.

... at januar måned var utrolig lang og ensom.

Mikkel Asferg Andersen, 2. semester

... at flere unge burde høre mere P5.

Jens Thorborg, 6. semester

Malte Abildgaard Christensen: Så det handler i bund og grund om, at medierne har brug for penge og derfor fokuserer mere på den enkelte læsers behov frem for at beholde sin overordnede rolle som bindeleddet mellem Folketinget og dets vælgere. Jeg kunne sagtens forestille mig en risiko for, at journalistikken bliver for langsommelig og ukritisk over for landets lovgivende, udøvende og dømmende magt, hvis hver enkel borger skal inddrages i sagen.

Jesper Borup: Journalistikken skal være så relevant og uundværlig, at folk vil betale for den, men det er der ikke noget nyt i. Det nye er, at samfundet og medieforbruget har bevæget sig hen et sted, hvor den gammeldags journalistrolle ikke længere er nok. Det skal vi gribe som en mulighed for at blive til noget mere!

Runde 5

Malte Abildgaard Christensen: Tror du, at flere medier vil begynde at bruge konstruktiv journalistik?

Jesper Borup: Fred Jacobsens afhandling om emnet viser, at et flertal af de adspurgte topchefer i medierne er interesserede i at gøre sig erfaringer med konstruktiv journalistik, så det kommer vi til at se meget mere af. Se eventuelt mere på ahaheder.dk.

Deltag i debatten på www.lixen.dk – skal journalister skrive problemløsende og konstruktivt?

... at journaliststuderende er talentløse sangere.

Astrid Holck Jensen, 4. semester

... at hvis Vibeke Borberg var en drink, var hun en Sex on the Beach

Rune Jensen Heidtmann, 2. semester

... at den gamle Lixen-redaktion gjorde et skide godt stykke arbejde. ... at Lixen skulle overveje at kigge på forholdene under håndværkseskamen, hvor Anne Lea åbenbart har sagt noget andet end de to andre undervisere.

Natacha Melgaard Tjørnholm, 2. semester

Den nye Lixen-redaktion

... at Burhan G’s næse ligner en penis. Jeg kan kun henvise til videoen: “Tættere På Himlen”.

... at flere fra 4. semester burde dukke op, når festudvalget inviterer.

Lea Holdgaard Sørensen, 2. semester tilvalg

Cathrine Borup Bloch, 2. semester

... at man aldrig bliver for gammel til en kageordning.

Ida Bøgh, 2. semester tilvalg

... at reeksamen er en hævngerrig tøjte!!

Charlotte Sletting Andersen, 2. semester

... at Jasmina var pæn som neger.

Maja Mazor, 2. semester

Bagsiden

Den STORE Bagsidekonkurrence Hvor godt kender du Lixen? Og byen?

Og mexicansk dip? TEST DIG SELV - HER!

Vandret

Lea Holdgaard Sørensen Christine Landry Brandt

KONKURRENCE. På måedens Bagside kan du vinde fede præmier. Find svarerne på de 14 spørgsmål, sæt dem ind i Criss Cross’en og find frem til svaret ved at danne vinderordet. Hent hjælp fra tallene 1-13.

Send din besvarelse til lixen@journet.sdu.dk og deltag i lodtrækningen om præmier fra Wulffmorgenthaler og Informations Forlag.

4 Fornavn på månedens portrætterede person 7 Hvad drak vi enormt meget af til Fastelavnsfesten?

9 Hvilken måned mener Mikkel Asferg har været utrolig lang og ensom?

10 Fellows efternavn?

12 Hvad betegner Karen Løth Sass sit nye job som?

14 Første ord i portrættets rubrik?

Lodret

1 Hvilket dyr sammenligner månedens klummeskribent sig med?

2 Hvem er hovedpersonen i månedens ”Nul-Komma-Nul” 3 Hvilket fodboldhold holder vi med her i byen?

5 Hvilken mexicansk dip er meget grøn?

6 Under hvilken sektion i Lixen findes månedens battle?

8 Hvilken forhenværende Paradise Hotel-deltager nævnes i denne udgave af Lixen?

11 Hvem har skrevet ”Praktikplads med prestige”?

13 Ikke radio, men…