Lixen Juni 2012

Oplev Panikdagen!

Eksamensguide

Journalist uden mobil og computer Videnstesten giver clicks

Lixen

Praktikfag skemaet Når danskpå presse går agurk

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 14. årgang | 4. nummer | juni 2012

Mød op til eksamen eller vent et år Kan du ikke møde personligt op til eksamerne, så er det bare ærgerligt. Nogle eksamener er såkaldte stedprøver, hvor man selv skal være tilstede - også for at aflevere blankt. Ellers må du ikke komme til omprøve.

Kristian Corfixen

Er du blevet tilbudt et fedt, studierelevant job i eksamensperioden? Så skal du forberede dig på at vente et år med at blive færdig med semesterets eksamener.

2. semesters eksamen i Offentlig Forvaltning er en såkaldt stedprøve. Det betyder, at hvis du skal have lov til at gå til omprøve med dine medstuderende i august, så skal du møde op i juni og aflevere blankt.

Dispensation Nicklas Vinde Mathiassen er blevet ansat til at lave journalistik fra EM i Ukraine. Det er et eftertragtet og studierelevant job, men arbejdet i Ukraine

ligger oven i eksamenerne i juni.

Derfor tog han allerede i november kontakt til centerleder på Center for Journalistik, Peter Bro. Ud over i faget Offentlig Forvaltning, er eksamenerne ikke stedprøver, så Nicklas Vinde Mathiassen søgte om dispensation til at udskyde sin eksamen i dét enkelte fag.

I dag er der truffet afgørelse i Studienævnet, og Nicklas Vinde Mathiassen kan fortsætte på studiet, selvom han ikke møder op til eksamen i Offentlig Forvaltning. Dog må han ikke tage omprøven efter sommerferien med sine studiekammerater. Han skal vente et år, fordi han ikke personligt kan møde op og aflevere blankt til juni-eksamen.

Læs om sagen på side 3

FOKUS: Er breaking news for brugt?

Breaking news-banneret er til trods for sin alder en inkarneret del af det danske mediebillede. Lixen sætter breaking news til debat i månedens FOKUS.

Chefredaktør Christian Jensen

»Min gode ven sagde til mig “Christian, du er faktisk

en stor idiot. Og du bliver en endnu større idiot, hvis du tager ind på Journalisthøjskolen”«.

Vi kender det alle sammen - det karakteristiske gule banner med de sorte bogstaver, der fortæller, hvor man som læser skal klikke, eller hvornår man som seer skal være opmærksom.

Breaking news lokker os på nettet, på tv og på alle tider af døgnet, når sms’er opdaterer om verdenssituationen.

Breaking news-mærkatet giver medierne mulighed for at skilte med de store, sensationelle og uventede nyhed. Men er det nu altid den definition, man kan sætte på breaking newsnyhederne?

Jannie Møller Hartley er medieforsker på RUC, og hun synes, der er gået inflation i begrebet. Hun mener, at almindelige nyheder for ofte bliver serveret som breaking news. Noget der ifølge hende får begrebets værdi til at falde.

Ikke alle er enige med Jannie Møller Hartley, og debatten om det gule banner fortsætter rundt omkring i danskernes stuer, på Medietorvet og på landets redaktioner.

Lixen har i denne måneds FOKUS set nærmere på breaking-begrebet. Læs debatten om begrebets rolle, når medieforskeren, chefredaktøren på Berlingske og TV 2’s nyhedsdirektør sætter ord på deres holdninger.

Få et smugkig i TV 2 News’ nyhedsunivers og se, hvad der sker når vi sms-flirter med Politikens Christian Lindhardt om de populære breaking-sms’er.

Læs mere om breaking news og følg debatten i månedens FOKUS-sektion på s. 11-14

2 | juni 2012 | LIXEN

Indhold

Leder

INTERN

Kære medstuderende,

vi er altså ikke gået på slankekur. Vi har heller ikke tabt os. Vi er bare gået lidt ned i sider. Ligesom krisen kradser (undskyld Jonas Blom!) i Grækenland, raser (undskyld Jonas Blom, men det gør den altså!) finanskrisen også i Lixens pengekasse. Derfor udkommer vi i denne måned på 16 sider.

Denne måneds intern er kraftigt krydret med et eventyr om samtaledagen og en eksamensguide til at dulme nerverne. Vi gør klar til en måned med eksamensmaraton og giver dig et overblik over dine eksamensdates.

Side 3-5

Det er første gang i år, for vi har haft rigtig meget at skrive om. Vi har sat fokus på alt mellem himmel og Medietorv. Fordi Odense Kommune ikke ville svare på kritiske spørgsmål fra journaliststuderende, opsøgte vi dem. Fordi CV-stress går ud over undervisningen og studiets studerende, satte vi fokus på det, undersøgte og diskuterede det. Vi har regnet på, hvor mange penge de kommende praktikanter bruger på deres praktiksøgning, og hvorfor ingen lægger deres karakterer op på praktikhjemmesiderne. Magasinbranchen og journalisters kendisfaktor er blevet vendt i vores fokussektion - og så har vi fået afslag fra selveste H.K.H. Dronning Margrethe.

PORTRÆT Mød Informations chefredaktør Christian Jensen, der befinder sig bedst blandt bøger. Da hans far drak var det på biblioteket i Grindsted. I dag er det i boghandelen.

Side 6-8

Vi vil gerne, sammen med dig, kære medstuderende, blive ved med at skrive artikler, der er relevante for os alle på Medietorvet. Tak, fordi I debatterer, kommenterer og følger med. Og tak fordi, I i øvrigt mener noget om alt fra det faglige til sukker i kaffen.

Og kære nye medstuderende,

Peter Bro har sagt det, din mor har sagt det, og du har sikkert også fået 100 likes og tilkendegivelser på Facebook. Derfor vil vi nu alligevel godt have lov til at sige det: Tillykke! Du kom ind! Godt gået! Velkommen til to år på Medietorvet med slid og slæb, men mest af alt sjov og journalistik.

EKSTERN Medierne befinder sig lige nu i agurketid, og det gør Lixen også.

I denne måneds EKSTERN kan du læse om agurkekriser, mediernes fokus på fejl i videnstestene og DMJXs nye eksamensform, som Karsten Baagø overvejer at indføre på SDU. Side 9-10

Det her er måske første gang, du stifter bekendtskab med Lixen. Måske sidder du på Medietorvet og venter på din første håndværkstime. Måske er du på rustur og klar til en lille middagslur, fordi det tætteste du kommer på håndværk lige nu, er de tømmermænd, der banker i dit hoved. Måske har du febrilsk flået avisen til dig, fordi du ikke kender nogen og gerne vil ligne en, der laver noget.

Klogt valg – læs endelig videre. For vi har noget vigtigt at fortælle dig: Lixen er vigtig. Det er de studerendes mulighed for at ruske i studiet og forholde sig kritiske til det. For selvom vi går på verdens bedste uddannelse, får vi ikke noget ud af at gå og klappe hinandens skuldre løse. Center for Journalistik kan blive bedre, og dét er Lixens fornemste opgave at skrive om.

FOKUS Du hører det, du ser det og i denne måned sætter Lixen fokus på det - breaking news! Læs med, når medierne og medieforskeren debaterer begrebets brug og betydning, og kom med en tur på TV 2 News - breaking-mediet over alle breaking-medier.

Side 11-13

Udover at være en kritisk vagthund skal Lixen også være et sted, hvor vi som journaliststuderende kan få lov til at prøve os selv af. Lixen skal ikke være perfekt, men den skal være præget af god journalistik.

Nu er det din tur til at være med, kære nye medstuderende. Derfor vil vi gerne invitere dig til redaktionsmøde tirsdag den 11. september. Mød op til en uforpligtende brainstorm og vær med til at gøre Lixen endnu bedre.

OPINION

God sommer og på gensyn!

Lixens tidligere redaktør, Lea Holdgaard Sørensen, er vendt tilbage for en kort bemærkning. Læs, hvordan hun laver hovedspring med semi-oppustede badevinger på hendes praktiksted, Lorry.

Side 14-15

På vegne af redaktionen, Christine og Kristian

Lixen

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklingen og tendenser om mediebranchen og på landets journalistuddannelser

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer Illustrator: Rasmus Lund Svaneberg Korrekturlæser: Line Rønn Tofte

Christine Brink

Kristian Corfixen

Christine Randa

Mads Ellegaard Hansen

Christina Nordvang Jensen

Ansv. chefredaktør

Chefredaktør

Redaktør

Redaktør

Redaktør

Tinne Hjersing Knudsen

Maria Arcel

Morten Buttler

Rasmus Hinchely Gade

Bjørn Hvidsteen

Redaktør

Redaktør

Webredaktør

Webredaktør og grafiker

Billedredaktør og fotograf

INTERN

LIXEN | juni 2012 |

Nicklas må vente et år på eksamen Nicklas Vinde Mathiassen er ikke i Danmark, når der er eksamen i faget Offentlig Forvaltning. Dog kan han ikke gå til reeksamen med sin årgang i august. Eksamensformen er nemlig en stedprøve, og det betyder, at han personligt skal møde op i juni og aflevere blankt, hvis han vil til omprøve.

Kristian Corfixen

“Tilmelding til omprøve forudsætter deltagelse i den ordinære prøve.” Sådan lyder det i fagbeskrivelsen til blandt andet faget Offentlig Forvaltning på 2. semester. Her er eksamen en såkaldt stedprøve. Prøven kræver derfor, at man er til stede på eksamensdagen 25. juni – også selvom man som udgangspunkt vil aflevere blankt og gå til reeksamen i august.

Nicklas Vinde Mathiassen læser på 2. semester. Allerede sidste år vidste han, at han måske ikke ville være i Danmark, når der var eksamener til sommer. Han havde søgt et job, hvor han i eksamensperioden ville have mulighed for at lave journalistik fra EM i Ukraine.

Derfor tog han i november kontakt til centerleder på Center for Journalistik, Peter Bro. »Vi blev enige om, at vi måtte tage det, som det kom, og at vi nok skulle finde en løsning. Han sagde, at hvis det havde været ham, så havde han også selv taget imod den mulighed«, siger Nicklas Vinde Mathiassen og fortæller, hvordan han skulle igennem en lang udtagelsesrunde for at blive blandt de sidste ansøgere om sommerjobbet.

I december fik han at vide, at jobbet var hans.

Søgte i Studienævnet Nicklas Vinde Mathiassen har siden hen søgt om dispensation i Studienævnet til at udskyde sin eksamen i Offentlig Forvaltning.

”

reeksamen i Offentlig Forvaltning.

Han må vente et år og gå op med næste årgang. Det til trods for, at Nicklas Vinde Mathiassen er tilbage på Medietorvet til semesterstart, hvor der afholdes en reeksamen i faget. Optimalt set havde han håbet, at han kunne tage reeksamen med de medstuderende, der havde dumpet eller afleveret blankt til juniprøven. Begrundelsen er dog, at han ikke personligt vil kunne aflevere en blank besvarelse på eksamensdagen, og han er derfor ikke berettiget til en reeksamen. »Jeg har også spurgt, om jeg ikke kunne få lov til at give en fuldmagt til en, der kunne aflevere blankt for mig, men det kan man åbenbart ikke, når det er en stedprøve«, forklarer Nicklas Vinde Mathiassen.

En lille pris Peter Bro fortæller, at Nicklas Vinde Mathiassen som udgangspunkt ikke vil kunne fortsætte på studiet, hvis han ikke møder op til juni-eksamen i Offentlig Forvaltning. Man har dog fra Studienævnets side givet ham dispensation til, at han kan fortsætte og i stedet gå op om et år. »Jeg synes, det er en forholdsvis lille pris at betale for, at en hel del af os har hjulpet Nicklas til, at han kan få mulighed for at dække EM i fodbold. Efter min mening har systemet strukket sig forholdsvist langt i den her sag«, siger centerlederen.

Han forklarer, at Studienævnet gav ham dispensation, især med vægt på, at jobbet i Ukraine var journalistisk relevant. Det var dog ikke muligt at lade ham deltage i reeksamen i august, hvis han ikke personligt kan møde op på eksamensdagen og aflevere blankt.

Når man ikke har taget den ordinære prøve, så må man ikke tage omprøver. Det er en fast regel

Peter Bro, Centerleder på Center for Journalistik

»Peter Bro var helt indforstået med det, og han har forsøgt sammen med Studienævnet og den faglige vejleder på studiet at hjælpe mig på bedste vis«, fortæller han.

Til semestrets andre eksamener kan Nicklas Vinde Mathiassen deltage eller aflevere blankt, selvom han ikke er i Danmark. Ligesom langt de fleste fag på studiet, kræver de nemlig ikke, at man skal møde fysisk op på Syddansk Universitet, og man kan derfor få en medstuderende til at aflevere ens eksamensbesvarelse.

Skal vente et år I dag er Nicklas Vinde Mathiassens sag afgjort. Det blev den i april, og fra Studienævnets side er det blevet besluttet, at han ikke kan tage

»Når man ikke har taget den ordinære prøve, så må man ikke tage omprøver. Det er en fast regel«, siger centerlederen og fortsætter: »Der skal være noget tvingende nødvendigt, hvis man skal dispenseres fra, at man altid skal have taget den ordinære eksamen for at få lov til at gå til omprøve«.

Centerlederen forklarer, at reglerne omkring stedprøver og personligt fremmøde ikke er noget, der specifikt er blevet besluttet på Center for Journalistik. Det er betemmelser, der står skrevet i Universitetsbekendtgørelsen.

Starter forfra Nicklas Vinde Mathiassen har fulgt forelæsningerne i Offentlig

Foto: Bjørn Hvidsteen

Fremmøde: Nicklas Vinde Mathiassen skal vente et år med at gå til eksamen Offentlig Forvaltning. Han kan nemlig ikke møde personligt op og aflevere blankt i juni, og derfor må han ikke gå til fagets omprøve i august.

Forvaltning helt frem til, at der faldt afgørelse i Studienævnet i. Siden er han ikke mødt op i til forelæsningerne i auditoriet U46.

FAKTA Består man ikke eksamen, tilbydes man reeksamen/ omprøve umiddelbart efter semestret.

Reeksamen til fagene på 1. og 3. semester tilbydes i februar.

For 2. og 4. semesters fag er der reeksamen i august.

For at blive tilbudt reeksamen skal den studerende have deltaget i den ordinære eksamen i slutningen af semestret.

At aflevere en blank eksamensbesvarelse er nok for deltage i den ordinære eksamen.

Besvarelsen vil blive bedømt som ikke-bestået.

Til langt de fleste eksamener på Center for Journalistik kan de studerende aflevere en blank eksamensbesvarelse via deres medstuderende, hvis de er forhindret i at møde op.

En stedprøve kræver, at den studerende møder op personligt for at deltage – også selvom man vil aflevere blankt.

»Nu har jeg jo fået at vide, at jeg først skal op næste år, så jeg starter forfra efter ferien. Og så håber jeg bare, det kommer til at passe

med, at det ikke falder oven i mine andre forelæsninger på 4. semester«, fortæller han. krsoe11@student.sdu.dk

INTERN

| juni 2012 | LIXEN

Lixens eksamensguide Pludselig går det op for en, at man ikke har læst hele pensum, at man ikke har klæbehjerne, og at man lider af nervøs mave. Kalenderen viser juni, og eksamensfeberen kæmper om kap med den begyndende sommerhede. Der er nok at tænke over og huske på.

Men hvordan var det nu lige med reglerne om eksamen? Lixen giver dig her en eksamensguide.

Christine Randa

Før eksamen SDU’s Studenterselvbetjening er kodeordet. Her kan du tjekke, at du er tilmeldt eksamen og holde dig opdateret på dato og tidspunkt. Husk at tjekke din studenterselvbetjening tre dage før eksamen. Her bliver den endelige eksamensliste lagt op sammen med eksamensrækkefølger og lokaleinddeling. Er dit navn ikke på eksamenslisten, så kontakt Studiekontakten, ellers er døren til eksamenslokalet lukket.

Husk også læsepauser, motion, søvn og varieret kost. Og skær ned på koffeinen i dagene op til eksamen.

Selvom kaffen virker tiltrængt, og bunkerne med pensum virker høje, så overstimulerer koffeinen nervesystemet og giver dig hjertebanken og høj puls. Drik i stedet grøn the.

Det modvirker træthed og skærper koncentrationen.

Undgå også produkter med højt sukkerindhold. Slik og en energidrik kan virke som en god idé, da de giver hurtig energi. Men blodsukkeret falder hurtigt igen, og når det gør det, får du svært ved at koncentrere dig, og din hukommelse svækkes.

Har du svært ved at sove op til eksamen, så drik kamillete inden du går i seng. Det beroliger nervesystemet og hjælper på en stresset mave.

ceres tasker og overtøj uden for rækkevidde, og mobiltelefoner, iPods og lignende afleveres. Under eksamenen kan man komme på toilettet. Ellers må både kantinebesøg og rygepauser vente til efter eksamenen. Så husk at smøre en madpakke. Og husk nu at overvej, om din mad er af den larmende eller lugtende slags. Så kan du undgå, at dine medstuderende sender onde blikke eller himmelvendte øjne.

Selvom du under eksamenen sidder midt i et lækkert skriveflow, må du for guds skyld ikke glemme at lave sikkerhedskopier af dine dokumenter. Gem flere steder på computeren, under flere navne og jævnligt.

Ikke noget med at arbejde i et unavngivet dokument. Men husk, at USBstik og hardisk kun er tilladt, hvis du må medbringe noter og hjælpemidler.

I forhold til aflevering af eksamensbesvarelsen skal det typisk ske efter prøvetidens udløb.

Er man færdig før, forlader man roligt lokalet. Man må dog ikke aflevere de sidste 30 minutter af prøven.

Når eksamen er slut, skal du huske at få en kvittering på, at du har afleveret. Så har du dit på det rene.

Er din eksamen en hjemmeopgave, skal opgaven enten afleveres på ”Blackboard” eller hos Studiekontakten. Vær her opmærksom på antal eksemplarer samt reglerne for, hvilke oplysninger der skal være på din opgaveforside.

Eksamen Ankom altid i god tid, da dørene lukker enten 30 eller 15 minutter før eksamenens starttidspunkt. Husk dit studiekort! Det er din legitimation og adgangskort til eksamen.

Har du mistet dit studiekort, så kontakt ResQ. Det er ikke tilladt at låne hjælpemidler af hinanden - så husk dine egne, hvis du må bruge hjælpemidler.

Ved den skriftlige eksamen pla-

Ved sygdom Vågner du op på eksamensdagen og fejler noget meget værre end nervøs mave og spændingshovedpine, bliver dit eksamensforsøg annulleret, og du kan gå til sygeprøve. Det kræver dog, at du skaffer dig en lægeerklæring samme dag. Eksamensforsøget annulleres også, hvis der opstår en voldsom uforudset hændelse, som eksempelvis et pludseligt dødsfald i din nærmeste familie.

Efter eksamen Dine skriftlige karakterer offentliggøres på Studenterselvbetjeningen senest fire uger efter endt eksamen.

Juli måned indgår dog ikke i beregningen af de fire uger. Så hav tålmodighed og dulm nerverne med øl i solen.

Dumper du en eksamen, kan du gå til omprøve i august. Du skal som hovedregel have deltaget i den første eksamen for at kunne deltage i omprøven. Dumpes sygeprøven eller omprøven, har man et forsøg mere til den næste eksamen, der bliver afholdt i faget. Regn dog med et års ventetid. Ønsker du at klage over prøven eller bedømmelsen, skal klagen være skriftlig og begrundet. Du skal altså forklare, hvorfor du føler dig forkert behandlet og huske detaljerne.

Klagen indstilles til dekanen og afleveres på Fakultetssekretariatet.

Foto: Bjørn Hvidsteen

Kuglegrille til Medietorvet

115 nye studerende

30,73 var årets grænse

Lixen holder sommerferie

Fejl i maj-nummer

Kødvarmere: Medietorvholderne har købt to nye kuglegrille til Medietorvet. Formand for Medietorvholderne, Eva Krarup Randa Nielsen, oplyser, at de står til fri afbenyttelse for medietorvgængerne. Hun tilføjer dog, at man skal huske at slukke dem helt, inden man stiller dem indenfor. »Ellers dør folk af kulilteforgiftning, og det ér sket før«, pointerer hun.

Udskiftning: Efter sommerferien starter i alt 115 nye studerende på Medietorvet. 90 begynder på bacheloruddannelsen, og 25 studerende skal læse tilvalg i journalistik.

Tal, som Lixen er kommet i besiddelse af, viser, at drengene kan glæde sig. Knap 60 procent af den nye årgang er nemlig piger.

Grænsescore: Kom du lige over spærregrænsen, da du var til årets optagelsesprøve på Center for Journalistik, eller var du langt over? Grænsen var i år 30,73 af de i alt 50 opnåelige point på bacheloruddannelsen.

Tallet kan dog ændre sig alt efter, hvor mange fra ventelisten, der bliver optaget.

Trykkeristop: Lixen går efter det her nummer på sommerferie.

Men redaktionen glæder sig til at præsentere denne måneds avis for de mange nye studerende på Medietorvet under sommerens rustur. Medietorvgængerne kan allerede nu glæde sig til næste nummer, der udkommer i starten af september.

Rettelse: Sidste måned kunne Lixen bringe artiklen “Kvinder flygter ind i mandeunivers”. I starten af artiklen citerede vi Tonny Vorm. Der er sket en fejl, da udtalelserne kommer fra nuværende redaktionschef på Euroman, Jens Vilstrup og altså ikke fra Tonny Vorm. Vi beklager meget fejlen og har rettet denne på Lixen.dk

INTERN

LIXEN | juni 2012 |

Jagten på det gyldne brev Mia Laursen, Morten Buttler

er var engang 450 håbefulde unge mennesker, der levede forskellige steder i landet. De havde alle en fælles drøm - de ville være journalister. Da muligheden bød sig, slog de alle til. Den mægtige Peter Bro, der var centerleder på Center for Journalistik, ville teste aspiranterne. Han var en snu mand, så han besluttede at give dem tre udfordringer. Udfordringer, hvor de mange bejlere skulle vise deres værd for den store centerleder.

Han befalede alle aspiranterne at skrive en motiveret ansøgning. De skulle sætte et par ord på, hvorfor netop de skulle have en plads på det eftertragtede studie. Nu gjaldt det om at tænke kreativt. ”Hvorfor vil jeg være journalist, og hvordan lægger de mest mærke til min ansøgning?”, grublede mange af ansøgerne.

Da dagen kom, og ansøgningen var sendt af sted, kunne SDU læse stakkevis af ansøgninger, hvori der stod ”Jeg elsker at skrive. Jeg har også altid fået 12 i dansk, og min lærer har altid sagt, at jeg skulle være journalist”. Avisartikler, hvor de havde interviewet sig selv, fyldte også mange kuverter. Klichéer var der nok af.

Efter at have læst samtlige ansøgninger blev 250 udvalgt til at komme til optagelsesprøven.

Spændte drog de udvalgte til den fynske hedemark til udfordring nummer to.

Unge som gamle kom de fra nær og fjern. Og de var klar. Klar til at svare på de 50 vidensspørgsmål og skrive hurtigere end nogensinde før. Med svedende pande måtte et par stykker erkende, at de havde glemt den vigtigste

ting. At gemme opgaven undervejs, og med et var deres analyseopgaver væk fra computerne. Troldmanden teknikAnders kunne ikke trylle dem frem igen, men de stakkels ansøgere fik dog muligheden for at skrive i spisepausen.

De skulle trods deres dumhed stadig have muligheden for at komme ind.

Hvem der skulle gå videre til samtalen, lå i centerlederens hænder. Han og de onde undervisere skulle bedømme bejlernes opgaver. God, dårlig eller middel? Opgaverne blev rettet, og nu skulle de bedste inviteres til den tredje og farligste udfordring - den berygtede samtale.

160 invitationer blev fordelt i kongeriget, og bejlerne drog atter til hedemarken. Denne gang skulle de snakke, det bedste de havde lært, hvis de ville have fingrene i det endelige mål. Det gyldne optagelsesbrev. En efter en kom de til samtale; måske hos to undervisere fra statskundskab eller to fra journalistik. Igen måtte underviserne sande, at mange bare elskede at skrive. Men så var der også dem, der havde styr på, hvad de ville. ”Jeg vil gerne være kulturjournalist”, lød det fra en ansøger. ”Nå”, brummede underviseren. ”Kan du så fortælle mig to kulturelle nyheder fra den seneste uge?”

Der blev stille på kontoret og svaret udeblev. En efter en blev bejlerne

Illustration: Linette Corfixen

sorteret fra. En efter en måtte de se drømmen om det gyldne blive knust på 30 minutter.

På et andet kontor havde ansøgeren et klart forbillede. ”Jeg har altid fået at vide, at jeg er den nye Ulla Terkelsen.

Jeg kan godt lide at opleve nye ting, så det kunne være rigtig sjovt at være korrespondent”. Underviserne nikkede genkendende. Havde de ikke hørt det før?

Til de spændte bejleres undsætning kom dog syv tapre studerende, der var indkaldt til at tage hånd om de mange kandidater. De syv havde allerede klaret flere fare end de fleste, blandt andet den berygtede Søren Riishøj og hans onde monster, Komparativ Politik. Disse modige krigere skulle berede bejlerne på de slemme udfordringer, der lurede i horisonten. De syv havde en åndelig leder ved navn Lærke.

ansøger til at vippe med foden af ren nervøsitet.

Selvom Filip var berygtet, kunne nogle af ansøgerne alligevel godt lide ham. Ud fra hans kontor kom en glad pige. Hun smilede lige indtil, hun blev kaldt ind igen. Da hun kom ud, var ansigtet forvirret, og i hånden havde hun selveste Filip Wallbergs visitkort. ”De sagde, at det vigtigste for dem var at overbevise mig om, at jeg skulle vælge SDU frem for Aarhus. Det forstår jeg ikke helt”.

uprøvet Gunnar Nu-fan. Han drømte om at blive en kendt sportsjournalist.

Om drømmen bliver til virkelig, vides endnu ikke.

Efter de udmagrende strabadser står nu 115 bejlere tilbage, der alle kan fejre, at de gennemførte de hårde strabadser, som den mægtige centerleder havde budt dem. 47 drenge og 68 kvinder er på nuværende tidspunkt parate til at udskifte jagten på det gyldne brev med

Ved enden af den sidste dag var de skrappe undervisere trætte, og det

”Hej velkommen til ”, sagde Lærke, når en ny ansøger kom til det hellige sted. ”Du skal så ind til Filip Wal…” ”Åh nej, ikke Filip, ikke Filip.

Alt andet end Filip. Det går bare ikke”, udbrød en skrækslagen pige.

I løbet af de to dage, som samtalerne strakte sig over, havde der gået uhyggelige historier om den grusomme Filip og hans lille bold, som han konstant kastede rundt med.

En bold, der kunne få selv den modigste

krævede en ekstra indsts af de sidste kandidater at vinde deres gunst. Som en ekstra forhindring på en i forvejen udfordrende dag.

Igennem kom de dog. Først en sælspeaker skarpt forfulgt af en

drømmestudiet. Senere venter den svære to’er – jagten på den gode eksamenskarakter.

Tilbage på Medietorvet kan den enkelte underviser glæde sig til at se, hvem de andre har lukket ind. Imens går livet videre, og alle medvirkende lever lykkeligt lige indtil næste år.

PORTRÆT

| juni 2012 | LIXEN

Foto: Bjørn Hvidsteen

Manden der elsker

tryksværte på fingrene

Han er respekteret for sine artikler, der fik Mærsk til sælge sine aktier i Berlingske. Han er knap så kendt for sin karrieres største bommert. Mød Christian Jensen, Informations chefredaktør, der kun modvilligt vasker sine fingre, hvis de er sorte af tryksværte.

Christine Brink

Christian Jensen bryder sig egentlig ikke om kokos.

Det fortalte han dog aldrig naboens søn Jan, som han kørte aviser med på rute 90 i Grindsted. Lønnen var en Bounty-bar. Til deling. Men for den unge vestjyde var betalingen en helt anden. »Jeg kunne simpelthen godt lide at have tryksværte på fingrene.

Det kan jeg stadig. Når jeg var færdig med ruten, lod jeg være med at vaske fingre, for så kunne jeg stadig lugte tryksværten på fingrene«.

Mens Christian Jensen fortæller, griner han, så smilerynkerne omkring øjnene et øjeblik antyder, at han fylder 40 i år. I dag får

vestjyden ikke motion ved at løbe med aviser. Til gengæld tager han trapperne, når han render rundt i Informations hvide hus på Store Kongensgade i indre København. Døren til chefredaktørens kontor står åben, da Lixen møder ham. Det gør den som regel. Også når han skriver ledere. Christian Jensen kan godt lide at være tæt på sine kolleger, selvom han sidder i chefredaktørstolen. En post han overtog i 2010 efter at have arbejdet som journalist i Berlingskes gravegruppe og som søndags-, nyhedsog chefredaktør på avisen.

Politi og røvere - og journalist Christian Jensen har ikke fået journalistikken ind med Bounty-baren. Tværtimod. Hans mor var hjemmegående og arbejdede senere som hjemmehjælper, mens faderen passede sit job som smed. Da Christian Jensen endnu gik i folkeskole, mistede faderen sit job. »Han mistede sit selvværd og søgte tilflugt i sprutten i en periode. Det er ikke sådan nogen vanvittig dramatisk historie.

Jeg tror bare, det var på et tidspunkt, hvor man som dreng og søn er meget sårbar«.

11-årige Christian søgte et frirum blandt bøgerne på Grindsted Bibliotek. Her gik han over efter skole og læste, indtil moderen

kom hjem fra arbejde. Bøgerne og journalistens mulighed for at kunne spørge om alt har altid fascineret vestjyden. Så mens de andre børn legede politi og røvere, legede den unge Christian journalist. Legen fortsatte gennem teenageårene, hvor han fik lov til at skrive for avisen Vestkysten, senere JydskeVestkysten. »Jeg havde en fantastisk redaktør i Grindsted, som hed Claus (Sørensen red.). Han gav mig lov til at skrive i avisen, selvom jeg ikke var særlig gammel. Jeg var faktisk ikke særlig god til at stave eller sætte tegn, så det var bestemt ikke nemt for mig. Men jeg var virkelig optaget af det«, fortæller Christian Jensen, der har skrevet om alt fra narkoopgør til mudderbrydning.

I dag kan han redegøre for de fem forskellige måder at sprede gylle på. Kort sagt har Christian Jensen skrevet om alt, hvad der rørte sig i den lille vestjyske by.

Ildebrand og aftensmad Den tidligere lokalredaktør i Grindsted spiller stadig en vigtig rolle i chefredaktørens liv. Claus Sørensen, som i dag er kommunikations- og marketingchef i Medieselskabet Nordvestsjælland, er Christian Jensens største journalistiske forbillede. »Jeg tror, der var temmelig langt ind til, i hvert fald mit skriftlige, talent. Og han gjorde det utrætteligt. Journalistik skal

PORTRÆT ikke være ophøjet, men generøs. Man skal give fra sig. Han viste mig, hvordan man kan gøre. Det prøver jeg at efterleve«.

Selvom det er de menneskelige værdier, Christian Jensen beundrer, er Claus Sørensen også hans faglige forbillede. »Vi arbejder med et fag, men vi arbejder også med vores personligheder. Og jeg synes, det personlige er lige så vigtigt. Det kan være med til at løfte det faglige op på et endnu højere niveau«, forklarer Christian Jensen entusiastisk. Øjnene brænder intenst, og man er ikke i tvivl om, at journalistikken er et af de væsentligste omdrejningspunkter i chefredaktørens liv.

Ildebranden i øjnene er svær at slukke – og næsten umulig at lukke ned for. Også selvom klokken har passeret 17, og chefredaktøren cykler otte kilometer til hjemmet i Hellerup. For aftensmaden med konen Nina og børnene, August og Rose på to og tre, forsøger han at være hjemme til. Hver dag. »Jeg er sjældent med til at lave maden, men det er der heller ikke nogen, der er tjent med«, griner han og påpeger, at han generelt er dårlig til huslige- og praktiske opgaver. Hvis han giver sig i kast med praktisk arbejde, bliver den efterfølgende håndværkerregning typisk dyrere end udgangspunktet. »For det meste spiser jeg aftensmad derhjemme. Og så bliver ungerne puttet. Det er jeg faktisk altid med til. Stort set«.

Familiefaderen kigger eftertænksomt ud i luften. »Det er faktisk blevet bedre med at adskille tingene.« Jeg har læst et sted, at Lisbeth Knudsen sover med sin mobil under hovedpuden. Er det også sådan for dig? »Nej, det er det ikke. Jeg har mobiltelefonen liggende på mit natbord, fordi jeg bruger den som vækkeur. Men den er på lydløs«.

Så man kan ikke altid komme i kontakt med chefredaktør Christian Jensen?

Han slår øjnene ned i bordet og trækker vejret dybt. Det er chefredaktøren, der svarer. »Øh… Ah… Men den brummer jo!«, siger han og bryder endnu engang ud i latter, da han indser selvmodsigelsen. At være chefredaktør for Information er et fuldtidsjob.

Christian, du er en idiot!

Da studenterhuen var blevet trykket ned over det lyse hår, besluttede Christian Jensen at søge ind på Journalisthøjskolen.

Efter de mange avisruter og skriveriet på JydskeVestkysten var den kommende redaktør ikke i tvivl: Han skulle være journalist, og det skulle være nu. Men ikke alle delte den idé. »Min gode kammerat Jeppe sagde til mig: ”Christian, du er faktisk en stor idiot. Og du bliver en endnu større idiot, hvis du tager ind på Journalisthøjskolen”. Han mente jo idiot på den måde, at jeg var fagidiot, allerede før jeg egentlig havde et fag. Og han havde jo ret«, fortæller Christian Jensen, der fulgte rådet.

Han pakkede journalistdrømmene væk i en backpackertaske, steg på toget i Vejle og stod af i Hong Kong, hvorfra han rejste rundt i Sydøstasien med to venner i seks måneder. Herefter arbejdede han i Legoland og tog et smut på højskole. »Det er måske det bedste råd, jeg nogensinde har fået. I de år kunne jeg jo godt se, at det ikke var nok at skrive. Der er jo også så meget andet i verden«.

Efter tre år kunne journalisttrangen ikke længere holdes nede.

I 1995 blev Christian Jensen optaget på Journalisthøjskolen.

Blandt de klassekammerater, Lixen har talt med, stod én ting lysende klart: Christian var et journalistisk talent fra dag ét.

Et talent som Berlingske højst sandsynligt havde spottet, da Christian Jensen blev ansat på avisen efter praktikpladsen på

LIXEN | juni 2012 |

Se min cykel. Christian Jensen viser sin nye cykel frem. »Jeg stod op i morges for at pudse den, fordi det regnede i går. Hvor længe tror I, man vil blive ved med det?«, griner chefredaktøren. Foto: Bjørn Hvidsteen

”

Christian udstrålede fra dag ét en autoritet og kæmpe lyst til journalistik, som ingen andre havde. Han har altid stukket ud som en, der tager journalistik meget alvorligt. Christian holder virkelig den journalistiske fane højt.

Ole Sønnichsen, god ven fra Journalisthøjskolen

Jyllands-Posten og sin afgangsprøve fra Journalisthøjskolen.

Våben og vrede Ansættelsen på Berlingske får markant betydning for den kommende chefredaktørs spirende karriere. Den 26-årige vestjyde bliver ansat på samfundsredaktionen i den såkaldte gravegruppe.

I en artikelserie afslører og afdækker Christian Jensen og tre kolleger, A.P. Møllers rolle under Anden Verdenskrig. Skibsrederen var storaktionær i Dansk Industri Syndikat A/S, men i folkemunde kaldet Riffelsyndikatet. Et firma, der solgte våben til tyskerne under Anden Verdenskrig. Afsløringen var en skarp

kontrast til, hvordan den patriarkalske skibsreders rolle under besættelsen ellers var blevet beskrevet. I 1999 var Berlingske Tidende (som det hed dengang) ejet af Mærsk Mc-Kinney Møller, der naturligvis ikke brød sig om historien. Derfor nedlagde chefredaktør Peter Wivel researchforbud over for de fire journalister. Meldingen var klar: Historien skulle skrottes. Men efter trusler om strejke og mistillidserklæringer fra avisens ansatte overgav chefredaktøren sig. Christian Jensen og co. kunne fortsætte researchen.

På Informations chefredaktørkontor forsvinder Christian Jensens blik væk til en fredag aften i 1999 på Sebastopol på Nørrebro. »Vi havde egentlig smidt historien på jorden. Vi kunne jo ikke gå ud og researche en historie, vi vidste, avisen ikke ville have.

Men så stod vi på den her bar, og så kunne jeg hen ad midnat godt mærke, at det går sgu ikke. Vi kan ikke smide den her historie. Og så ringede jeg til Karl Erik«.

Karl Erik Nielsen, Christian Jensen og to kolleger kastede sig over et omfattende arkivarbejde med dokumenter fra Anden Verdenskrig. Artikelserien blev bragt i november 1999 og resulterede i, at Mærsk Mc-Kinney Møller solgte sine aktier i Berlingske. På det tidspunkt var Christian Jensen nyuddannet og 27 år gammel. »Hvis vi som journalister skal fortælle omverdenen, at vi er værd at lytte til, så kan det jo ikke hjælpe noget, at vi lader

PORTRÆT

| juni 2012 | LIXEN

Foto: Bjørn Hvidsteen

virkeligheden tage form efter, hvilke interesser vores ejer eller år i 2009. I begrundelsen stod der blandt andet, at ingen har noandre har i de oplysninger, der kommer ud. Til syvende og sidst get dårligt at sige om Christian Jensen. Men hvad ingen ved, er, at er et medie ikke mere end sin troværdighed. Og det er noget jeg det vestjyske talent også har lavet en journalistik bommert. har tænkt på rigtig mange gange siden. Der er bare ikke nogen »Jeg har en gang skrevet på forsiden af JydskeVestkysten, at vej udenom«, forklarer en student fra min egen årgang på Christian Jensen uden en gymnasiet havde fået en elitestileneste tænkepause.

Modsat mange andre, der havde travlt ling i NASA i USA«.

Men det er jo meget store Og det passede ikke? med at holde deres opgaver tæt ind til ord. Tænkte du ikke, da du »Han fortalte mig det jo. Vi har stod der som 27-årig: Hvad kroppen, fortalte Christian alle, hvad han bare ikke hørt noget til ham siden. er det lige, jeg har rodet mig havde gang i. Alle vidste jo godt, at det, Så jeg er simpelthen bange for, ud i? at det ikke var rigtigt. Til min Christian lavede, var for klogt til, at nogen fordel spurgte jeg dog én anden »Jo, det gjorde jeg«.

Chefredaktøren sætter alle kunne stjæle det. kilde. Men det var så hans bedste fingerspidser mod hinanven, så man kan sige, jeg ikke har Maj-Britt Soll, klassekammerat på Journalisthøjskolen den og kigger koncentreret været helt skarp på det tidspunkt«, på dem, mens minderne fra griner Christian Jensen, der skrev medarbejdermøderne i den historien, inden han startede kaotiske periode dukker op. Denne gang er der stilhed. på Journalisthøjskolen. »Jeg havde ingen fornøjelse af at iagttage alt det, der skete.

Selvom Christian Jensen har tjek på tilværelsen, mener han Men jeg skilte også tingene ad – eller jeg forsøgte i hvert fald. selv, han kan være virkelig distræt. Som den anden dag, da han Det var jo forfærdeligt at skulle fortsætte en research på bagskulle aflevere datteren Rose i børnehave. grund af situationen. Vi vidste ikke engang, om det ville blive »Da vi kommer ind på stuen, siger pædagogen, som skal tage en historie, selvom den allerede var blevet gjort til genstand for imod hende: ”Hold da op, det er en flot bluse, men hvor er nemeget avisskriveri og internt ballade. Det er da et…«. Endnu en derdelen?”«, forklarer han grinende og ryster på hovedet. tænkepause. »…pres« Ingen krimidronninger Engang imellem tænker Christian Jensen på andet end jourBommert nalistik. Cykelturen fra kontoret i Store Kongensgade til huset i I dag er det mere end ti år siden, sagen om Riffelsyndikatet Hellerup giver et mentalt break. Mens andre tager på wellnesstoppede i medierne. Christian Jensen har i mellemtiden skreophold, går Christian Jensen i boghandelen, hvor han kan vade vet en bog om erhvervslivets rolle under besættelsen, taget en rundt i timevis. I litteraturen er der tid til eftertanke. master i medier og ledelse, og så har mandemagasinet Arena »I journalistik er det hele tiden hurtige beslutninger og korte kåret ham som Danmarks mest mediemagtfulde mand under 40 tanker, hele tiden nye ting der skal træffes beslutninger om – det

”

kan egentlig godt være lidt trættende. Så jeg bruger i virkeligheden litteraturen til at have nogle lange tanker og til at give ro. Det er derfor, jeg godt kan lide at læse«.

Ved siden af den lydløse mobil på natbordet ligger Thomas Manns Josef og hans brødre. Bogen på bordet bliver typisk afløst af klassisk europæisk litteratur fra 20’erne og 40’erne.

Det lyder jo meget klogt, læser du aldrig en popkrimi? »Nej«.

Svaret kommer prompte og uden nogen form for tænkepause. »Jeg har egentlig ret meget behov for, at der er sådan en ro.

Følelsen af de dybe tanker op mod de meget korte og hurtige beslutninger i det daglige, ser jeg som et balancepunkt«.

Konfirmationstale med mening Christian Jensen afviser ikke, at han i fremtiden vil arbejde med tv eller radio. Men han har ingen planer om at forlade Dagbladet Information foreløbig. Dog er han ikke i tvivl om, hvor han gerne vil være om ti år. »Der er jeg forhåbentlig i en situation, hvor jeg kan holde en konfirmationstale for min datter Rose og uden at lyve sige, at jeg har fulgt hende tæt i hendes opvækst«, svarer familiefaderen, mens et kærligt smil breder sig.

Kærligheden til børnene kan tydeligvis udkonkurrere journalistikkens selvudnævnte førsteplads. »Når jeg har det som et ønske om ti år, er det jo fordi, jeg ikke helt synes, jeg er det i dag. Men jeg er meget opmærksom på det og prøver at være det, og gøre det så godt jeg kan« siger han og folder sine hænder.

De er rene og uden tryksværte.

chkje11@student.sdu.dk

EKSTERN

LIXEN | juni 2012 |

Agurkerne kommer Hvordan er en krum, grøn snabelfrugt fra græskarfamilien kommet til at betegne en sløv nyhedsperiode, hvor faldende pommes frites-længder og spanske dræbergrøntsager stjæler overskrifter?

Mads Ellegaard Hansen

Agurken har gennem mange år været symbol på sløve sommeraviser og fesne nyhedsudsendelser.

Men hvorfor er den egentlig endt med den tvivlsomme ære? Ifølge Johs. Nørregaard Frandsen, der er institutleder ved Institut for Litteratur, Kultur og Medier, så skal forklar-

ingen findes blandt snacksultne berlinere i slutningen af 1700-tallet. »Agurketid er i virkeligheden et gammelt begreb, som er blevet forvansket og pludselig handler om noget andet, end det egentlig oprindeligt handlede om. Det opstår omkring 1780, hvor det berlinske borgerskab elskede en bestemt slags sure agurker. Altså grønne agurker, der blev lagt i en lage, så de blev sure og saltede« forklarer Johs. Nørregaard Frandsen Blandt berlinerne var den lille favoritsnack kendt som sauregurken, og da de sure agurkehapsere dukkede op på byens markedspladser i højsommeren, begyndte indbyggerne i den tyske hovedstad at kalde sommerperioden for sauregurkenzeiten - de sure agurkers tid.

Fra agurkesnack til ferieslack Højsæsonen for agurkerne faldt også sammen med den periode, hvor det berlinske borgerskab begyndte at holde sommerfri, og hvor universiteterne stoppede med at undervise.

Man tog på landet, og langsomt gik livet i byerne i stå. Derfor kom sauregurkenzeiten til at betegne perioder, hvor der ikke rigtig skete noget. »Og det her begreb bliver hængende i store dele af Europa, og bliver altså så den tid, hvor politikerne også tager på sommerferie, når vi kommer op i den demokratiske tid med grundlovene«, fortæller Johs.

Nørregaard Frandsen.

Aviserne går agurk Med demokratierne begynder de

første aviser også at dukke op. Og det bliver hurtigt klart, at når politikere og institutioner er draget på ferie, så dør nyhedsstrømmen ud. Og for godt 100 år siden dukker den danske oversættelse agurketid så op i aviserne for at betegne manglen på nyheder til avisens spalter. »Det kommer til at betyde det dér pudsige, at der ingen nyheder er, når folk er på ferie. Det har altså ikke noget med agurker at gøre, bortset fra, at der altså er den her historiske sammenhæng, at lige præcis på det tidspunkt i 1780’erne, der var det berlinske borgerskab vældig optagede af, når de nye sauregurken kom frem«, afslutter Johs. Nørregaard Frandsen. madha11@student.sdu.dk

AGURKER, SØSLANGER STORE LØG

OG

De nyhedsfattige sommermåneder har fået mange kreative betegnelser rundt omkring i Europa.

I Norge er det også agurktid, mens tyskerne holder fast i sauregurkenzeiten. I England hedder det cucumber time eller silly season (den fjollede sæson) og hos hollænderne komkommertijd (komkommer betyder ’agurk’).

I Italien er det mese dei cipolloni - ”de store løgs måned”, mens spanierne bruger betegnelsen la época de la serpiente de mar - ”søslangens tid” .

Svenskerne kalder agurketiden for rötmånad (forrådnelsesmåned), mens franskmændene bruger udtrykket morte-saison (død sæson) Kilde: sproget.dk

Favoritspise eller surt bekendtskab Hvordan tackler man sommermånederne som medie? Lixen har fået fat i Politikens Anne Mette Svane og Louise Kjærgaard fra DR Fyn for at høre om deres erfaringer med den syltede sæson.

Mads Ellegaard Hansen

»Jeg elsker sommer – og jeg elsker at lave sommeraviser«.

Sådan lyder det fra Politikens journalistiske chefredaktør, Anne Mette Svane. Faktisk er hun så vild med at skrue sommeravisen sammen, at ferien bliver udskudt til fordel for travle dage i redaktionslokalet på Rådhuspladsen. »Der er en helt anden ”alt kan lade sig gøre”-følelse, når man laver sommeraviser. En form for pionerånd – man gør sig rigtig meget umage med at få ting til at lykkedes, selvom man ikke har de samme ressourcer, som man har i september måned«, siger Anne Mette Svane.

Om sommeren bliver der på Politiken, som på mange andre medier, kørt med en noget begrænset bemanding, og derfor kan det være en presset oplevelse at være på arbejde i feriemånederne. Men de beskårne ressourcer er ifølge Anne Mette Svane også med til at bidrage til oplevelsen. »Når vi har stor bemanding, så tror jeg bare, at man tænker lidt mere på den måde, som man også gjorde i går.

Om sommeren må man nogle gange finde nogle lidt mere nye og lidt mere fleksible løsninger. Det synes jeg gør, at det er rigtig sjovt at lave sommeraviser«, forklarer hun.

Sur agurk På DR Fyn vækker sommerscenariet med manglende kilder og nyhedslede ikke de samme varme følelser hos redaktionsleder Louise Kjærgaard. »Det er hårdt arbejde i agurketiden.

Man kan godt stå og få en masse gode idéer, men når man så kommer hen til telefonen, så er det bare rigtig svært at komme igennem med noget

som helst, fordi man ikke kan få fat på kilderne, og fordi man ikke kan få bekræftet fakta. Det er ikke særlig sjovt«, forklarer Louise Kjærgaard.

En måde som DR Fyn forsøger at holde æteren fri for agurkesnak på, er ved at tilpasse længden på nyhederne. Der er ifølge Louise Kjærgaard ingen grund til at lave dem længere end højst nødvendigt. »I stedet for at stå på hovedet for at fylde udsendelserne til et bestemt minuttal, så bringer vi lidt kortere nyhedsudsendelser om sommeren.

Simpelthen i erkendelse af, at der er mindre at fortælle«, forklarer Louise Kjærgaard.

Ferieplaner For at det bliver en fed sommer, er det ifølge Anne Mette Svane nødvendigt at få styr på aftaler og planlægning, inden sommervarmen rammer redaktionen. »Det er vigtigt, at man har en planlagt bund at stå på, så man kan få rykket på de ting, man skal få rykket på. For hvis man skal opfinde en hel avis hver dag, og hvor man ikke har tænkt sig nogle grundig tanker omkring,hvad sommeraviserne skal indeholde, så kan de godt blive lidt tynde – og det skal vi selvfølgelig gøre alt for, at de ikke bliver«, siger hun.

Derfor er avisens forskellige redaktioner allerede i gang med at planlægge den afdækkende journalistik og undersøgende journalistik, der skal give bund og tyngde i Politiken hen over sommeren.

Også på DR Fyn bliver forberedelserne til sommerferien en del af dagsordnen på de næste ugers redaktionsmøder, forklarer redaktionslederen. »Det bedste man kan gøre, er jo at være velforberedt. Der er jo masser af nyhedshistorier, som sagtens kan produceres på forhånd og køre

i agurketiden«, fortæller Louise Kjærgaard.

grænser. Her er det de regionale historier, der skal fylde nyheder og fladen. Men der er ikke nødvendigvis grund til panik i sommerperioden.

For det bløde stof vækker også genklang hos lytterne. »Hvor vi i hverdagen går mere efter væsentlighed og hardcore aktualitet, så kan man godt folde det bløde ud

om sommeren. Og folk er sgu’ optagede af hvilke bøger, der er gode, og hvor den gode strand ligger, og om der er livreddere dér«, forklarer Louise Kjærgaard.

Et smut til udlandet Ud over de forberedte serier og undersøgende artikler, så er der altid madha11@student.sdu.dk gang i noget stort på den internationale scene, forklarer Anne Mette Svane. Hun går i gang med at liste sommerens mulige emner op – der er OL i London, EM i fodbold, et amerikansk præsidentvalg i de indledende akter… »… og så er der magtskift i Kina i oktober og mulighed for at kigge frem på det. Så du kan godt høre, at jeg synes, at sommer er alt andet end agurkehistorier og politiske sommerballoner, som hurtigt bliver plaffet ned«, forklarer hun.

Derfor synes hun heller ikke, at agurkebegrebet har sin berettigelse i 2012. »Det er noget, som måske engang har fundet sted, men jeg synes egentlig ikke rigtig, at det holder.

Det er klart, at du kan finde en eller anden avis fra den 14. juli, som måske ikke er den bedste avis, vi nogensinde har lavet.

Men jeg synes faktisk, at sommeraviserne er blevet bedre«, fortæller Anne Mette Svane.

Hos DR Fyn er det ikke en mulighed at kigge Spicy: Det ér muligt at undgå en kedelig agurkesommer, hvis bare planlægningen er på plads, ud over landets og der er lidt interessant stof på lager til at krydre med. Illustration: LUHN

EKSTERN

10 | juni 2012 | LIXEN

Videnstesten finmales i mediernes mølle Hver sommer bringer de store danske mediehuse videnstestene fra optagelsesprøverne på SDU og DMJX og efterfølgende fejlene i testene. Men er det overhovedet relevant for danskerne at læse om fejl i videnstestene, eller er det bare for journaliststandens egen morskabs skyld?

Maria Arcel

Hvert år inden sommer går hundredvis af unge, nervøse og svedende ansøgere til optagelsesprøve på Syddansk Universitet i Odense og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus.

Men den helt almindelige dansker, uden ønske om at starte på et journalistisk studie i august, kan også teste sin paratviden i de store danske medier, som hvert år bringer videnstesten fra både SDU og DMJX. »Testene rammer et rigtig godt sted, hvor man ikke skal være super specialist i et fag for at kunne følge med. De dækker mere almen viden på et højt niveau, og det kan vores læsere godt lide«.

Sådan siger indlandsredaktør på Politiken, Bo Søndergaard, og uddyber, at dagbladet har kunnet måle, at deres læsertal er høje, når de bringer de journalistiske tests.

Også nyhedschef på b.dk, Anders Hvass, er ikke i tvivl om, hvorfor de journalistiske videnstests er et hit blandt de danske dagbladslæsere. »Vi har løbende forskellige quizzer, men det er vores erfaring, at vores læsere synes, det er særligt sjovt at afprøve deres viden i en ”rigtig” test, som rent faktisk bliver brugt til noget«.

Fejl er sjove Men de sidste to år er testene blevet efterfulgt af fejl, massere af fejl. Og de mange fejl er blevet dækket lige så grundigt som testene selv.

Centerleder på Center for Journalistik på Syddansk Universitet, Peter Bro, kan godt forstå, at de store medier dækker de mange fejl i testene, men undrer sig dog over omfanget af dækningen. »Der hvor det bliver ubehageligt er, når man skal sætte det meste af en weekend af og opleve at blive hængt ud det ene og det andet sted, som jeg skulle sidste år. Men omvendt må man også sige, at så må man lære af sine fejl, og det har vi så gjort i år, ved at lave en bedre prøve«, siger han.

Indlandsredaktør Bo Søndergaard, ved godt, hvorfor Politikens dækning af de journalistiske fejl har været så grundig. »Det er altid ”sjovt”, når autoriteter såsom uddannelsesinstitutioner, ministre, avisredaktører og andre, som burde have styr på deres skidt, ikke har det. Det er interessant, fordi det siger noget om dem, men samtidig har det også et underholdende twist«, siger han.

»Der er altid en risiko« Om den intensive dækning af fejlene er relevant for den almindelige dansker, eller om det i virkeligheden er lidt sjovere for journalisterne at skrive om, end for læserne at læse

skrive så meget om fejlene. Men vi fik en hulens masse henvendelser fra brugere, der brokkede sig, og så syntes vi, at det var naturligt at bringe spørgsmålene videre«, siger Anders Hvass..

om, kan Bo Søndergaard ikke være sikker på. »Der er altid en risiko for, at vi er mere interesserede i det, vi arbejder med til daglig, end vores læsere er. Det er svært at vide, om vi overgør det, fordi vi synes, det er enormt spændende. Men jeg vil sige det på den måde, at når vi skriver om medier, er læserne meget aktive – og det er jo et godt tegn«, siger han.

Nyhedschef Anders Hvass undrer sig selv over den grundige dækning af fejlene i hans egen avis, men han pointerer samtidig, at det er på grund af efterspørgslen. »Det var sådan set ikke planen at

Skævhed i mediedækning Centerleder Peter Bro ville ikke selv tøve med at bringe fejlene, hvis det var ham, som arbejdede på et stort mediehus. Men han kan godt stille spørgsmålstegn ved, hvorfor ingen andre tests fra andre uddannelsesinstitutioner får den samme omtale som journaliststudierne. »Man kan sige, at der er mange andre institutioner end os, som også laver den her type paratvidensprøver, og de plejer ikke at få så meget mediedækning, som vi gør. Så på en eller anden måde er der nok en skævhed i det«, siger Peter Bro. Anders Hvass kan godt genkende

den skævhed, Peter Bro taler om, men lægger vægt på, at der alligevel er noget særligt over de journalistiske videnstests frem for andre uddannelsesinstitutioner. »Generelt gør vi ikke noget ud af andre optagelsesprøver, og derfor tjekker vi dem heller ikke for fejl.

Paratvidenstesten fra DMJX og SDU adskiller sig ved, at det er en test, hvor alle har mulighed for at del tage uden særlige forudsætninger«, forklarer han.

Bo Søndergaard kan kun være enig i, at der ikke er nogle tests, som kan sammenlignes med dem, man ser på journaliststudiet. »Vi interesserer os jo også for andre prøver, som går galt. Men jeg kan ikke på stående fod komme i tanke om en optagelsesprøve, som har den samme appel til mine læsere«, siger han.

Peter Bro kan godt forstå, at det er sjovt for læserne at teste deres paratviden og se, om de kunne blive journalister. Og i kraft af publiceringen af testene, som SDU også selv bidrager til, er han enig i væsentligheden. »I kraft af at prøverne har være offentligt tilgængelige, bliver fejlene også relevante for læserne. Hvis det alene var ansøgerne til skolerne, som havde taget de her prøver, kunne man klart diskutere nyhedsværdien i det«, fastslår han. mafoc11@student.sdu.dk

DMJX-studerende spærres inde i emnebås På Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har de på 2. semester indført tvungne emner til de studerendes førsteårs projekt. Men spørgsmålet er, om de begrænsende rammer skaber en mere effektiv produktion, eller om de tværtimod svækker kreativiteten. Studieleder Karsten Baagø vil ikke udelukke, at en lignende eksamensform kan blive indført på SDU.

Maria Arcel

Fra denne sommer af kan de studerende på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole ikke længere selv vælge, hvilket emne de vil skrive om i deres førsteårsprojekt. De studerende, som ikke består deres førsteårs projekt, har i mange år haft tvungne emner, når de skulle til reeksamen.

Dette skyldtes, at de studerende på den måde ikke kunne snyde ved at begynde inden eksamensperioden. »De studerende kom og sagde ”I ved jo godt, vi snyder. Vi starter før

vi må med vores prøve”, og det vidste vi jo ikke, de gjorde. Så ved at skulle trække et emne sikrede vi os, at de ikke begyndte på det i forvejen«.

Sådan siger Kvalitetschef på DMJX, Solveig Schmidt.

Hun forklarer, at de tvungne emner til reeksamenerne dækkede et hul, skolen ikke vidste, den havde.

Men det viste sig ifølge Solveig Schmidt, at de studerende var rigtig glade for ordningen. »Folk begyndte at spørge om, de ikke kunne få lov at trække et emne, så det var et ønske fra de studerendes side. Vi opdagede simpelthen, at det, som vi troede var en begrænsning, synes eleverne i virkeligheden var en rigtig god ide«.

Begejstringen blegner Men ikke alle elever er så begejs trede for den nye eksamensform som Solveig Schmidt beskriver. Lasse Emil Kristiansen, går på 2. semester og er første årgang som skal skrive under de tvungne emner. Han er ikke lige så optimistisk som kvalitetschefen. »Jeg synes, det fungerer dårligt, fordi jeg for eksempel sad med en ide i forvejen, som jeg havde researchet på inden. Den kan jeg ikke gå videre med nu, fordi jeg har trukket et helt andet emne«, siger han.

Lasse Emil Kristiansen mener desuden, at pointen med meget af den undervisning, han har haft i løbet af det sidste år, falder til jorden.

»Jeg synes alt det med, at man skal have en idebank, går lidt i vasken. Find din daglige undren, og gå rundt og skriv idéer ned, siger de.

Men hvad kan jeg nu bruge de idéer til, som jeg har gået rundt og skrevet ned i lang tid?«, spørger den frustrerede journaliststuderende.

Solveig Schmidt kan ikke forstå Lasse Emil Kristiansens skepsis.

Hun mener tværtimod, at det er en vigtig journalistisk egenskab at kunne skrive inden for afgrænsede områder. »Det er meget store emner. Sundhed, trafik, miljø eller uddannelse for eksempel. Du undgår ikke at undre dig og udvikle en idé. Der er ingen, der får foræret en historie«, siger hun og fortsætter: »For at være journalistisk studieegnet skal du kunne udvikle en idé og dække et emne, der også går ud over dine personlige interesser. Det er jo også rigtig god forberedelse til praktikken«.

Undreapparat og idébank Studieleder på Center For Journalistik Karsten Baagø, kan både se fordele og ulemper ved den nye eksamensform, men han er helt enig med Lasse Emil Kristiansen, når det kommer til de journalistiske metoder. »Der kan være mange gode grunde til at afgrænse et emne. Det giver en mere effektiv research, og den studerende spilder ikke sin tid på at have hele verden til rådighed.

Vi gør det ikke selv til eksamen, fordi det er en væsentlig del af den journalistiske proces at bruge sine sanser og sit undreapparat, få sine egne ideer og få skærpet sin nysgerrighed.

Det er en vigtig del af den journalistiske arbejdsproces«.

Men på trods af ulempen ved den journalistiske arbejdsproces er Karsten Baagø ikke afvisende overfor at indføre den nye eksamensform på SDU. »Hvis DMJX kan se, at eksamensopgaverne bliver bedre, eller at de studerende bliver gladere, så er det selvfølgelig noget, vi også vil overveje her«.

Men at de studerende bliver gladere, er ikke noget Lasse Emil Kristiansen kan genkende. Han mener tværtimod, at DMJX vil se kvalitetsfald i opgaverne. »Jeg tror, der kommer meget dårligere opgaver ud af det i år, fordi det skal være så specifikt og afgrænset.

Desuden bliver det højst sandsynligt de samme kilder, som alle kommer til at ringe til. Nu har vi fået et emne som trafik, og det er begrænset, hvor mange eksperter der er inden for det område, og hvor mange problemstillinger der er«, konstaterer han.

SDU er lydhør Karsten Baagø mener også, at det er vigtigt, at de studerende kan vælge lige præcis det emne, de synes er spændende med den problemstil-

ling, de finder mest interessant. »Det er vigtigt, at de studerende får lavet en eksamensopgave, som de selv er glade for, og som de selv kan stå ved, og som er helt deres egen.

Hvis der kommer en eller anden overordnet systemstyring ind over den proces, så kan det skade deres glæde ved at lave opgaven«, siger han.

Lasse Emil Kristiansen ville ønske, at han kunne skrive under den gamle eksamensform, og selvom han godt kan se pointen i, at det kan hjælpe nogen at få tildelt et afgrænset emne, kan han ikke forstå, at det kan opveje fordelene ved at have frie tøjler. »Det kommer jo ikke som et chok for os, at vi skal lave denne her opgave. Det ville da være dumt, hvis man ikke havde gået og tænkt over den. Jeg har selv tænkt over den lige siden, jeg startede på 2. semester, og det har alle selvfølgelig gjort. Det er jo en stor og vigtig opgave«.

Om SDU vil indføre den nye eksamens form på SDU, kommer ifølge Karsten Baagø an på de erfaringer DMJX får. »Jeg er selvfølgelig nysgerrig og lydhør efter at se, hvordan det spænder af på DMJX, og hvilke erfaringer de får. Det følger vi med interesse«, afslutter studielederen.

FOKUS: BREAKING NEWS

LIXEN | maj 2012 | 11

BREAKING NEWS Foto: Tinne Hjersing Knudsen

Lixen har spurgt, hvad det betyder for medierne at være først med breaking news.

”

”

Vi vil gerne være først med alle historier - store som små. Og naturligvis allerhelst med de største historier. Det er selve nerven på ekstrabladet.dk Thorleif Ravnbak, forsideredaktør på Ekstra Bladet

”

Hvis vi er en halv time senere om at levere en nyhed i forhold til vores konkurrenter. Jamen så løber de med en for stor del af opmærksomheden og trafikken. Så selvfølgelig betyder det noget.

Men det må aldrig blive et kvalitetskriterium i sig selv Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske

Det betyder alt. Vi har ikke en hel dag til at forberede den perfekte udsendelse, vi skal servere nyhederne nu og her, mens de sker. Det er alfa og omega og hele vores eksistensgrundlag at være først Søren Langelund, morgenredaktør på TV 2 News

Medierne sætter bogstaver på breaking begrebet Begrebet breaking news bliver i højere grad brugt i de danske medier. Den gule streamer har groet sig fast på skærmen, når der sker noget nyt i verdenen. Mens nogle medier er varsomme med begrebet, bruger andre medier begrebet hver dag. Vi har stillet tre hurtige spørgsmål om breaking news til fire danske medier.

Lærke Kjær

Ekstra Bladet Hvordan definerer I breaking news?

Thorleif Ravnbak, forsideredaktør på Ekstra Bladet synes, at breaking news er flere ting. Han forklarer, at en begivenhed, som man kender på forhånd godt kan være breaking for eksempel en fodboldkamp eller et valgresultat. »Ellers bruger vi kun breaking ved store, vigtige historier, som har betydning eller interesse for mange mennesker. Det er mere en mavefornemmelse end en fast defineret ting«, forklarer han.

Hvordan afgør I, om en historie er breaking? »Der er tidspunkter, hvor man ikke er i tvivl, f.eks. når Mærsk dør«, siger han og påpeger,

DR Update

Hvordan definerer i breaking news?

DR Update har ingen faste kriterier for, hvornår en historie er breaking news. Per Bjerre, chef for DR Update, mener, at det hver gang er en vurderingssag. »Vi har prøvet at opstille faste regler for, hvornår en historie er breaking, men droppede hurtigt de opstillede krav igen. I dag er den eneste regel, at journalisten skal tænke sig om«, siger han og understreger, at det selvfølgelig er vigtigt, at det er en overraskende nyhed, når den er breaking.

Hvordan afgør I, om en historie er breaking?

Per Bjerre fortæller, at det er den enkelte journalist sammen med den udsendelsesansvarlige, der er med til at vurdere om en

at der også er tidspunkter, hvor der er tvivl.

På Ekstra Bladet bestemmer forsideredaktøren og jourhavende, hvad der er breaking news.

Er det vigtigt at have breaking news? »Vi bringer kun historier, vi synes er vigtige«, pointerer Thorleif Ravnbak.

Ifølge ham er læserne sjældent uenige i, hvilke historier der er interessante, hvis man ser på læsetallet. »Man kan selvfølgelig diskutere, hvad der kom først, de mange læsere eller breaking news, men tingene hænger som regel sammen«, konstaterer Thorleif Ravnbak. historie er breaking. »Hvis de er i tvivl, så kan de også spørge mig«, siger han. På den måde er de sikre på, at begrebet kun bliver brugt i relevante situationer.

Er det vigtigt at have breaking news? »Det er fornuftigt at bruge begrebet for at gøre folk opmærksomme på, når en historie er ekstra vigtig«, forklarer Per Bjerre.

DR Update opererer med et nyhedsredskab ved siden af breaking news. Man deler historier op i farvekategorier efter historiens samfundsmæssige betydning. Så kan seerne se, hvor vigtig den enkelte historie er efter dens farve. Det er ifølge Per Bjerre et vigtigt redskab på DR.

Politiken Hvordan definerer I breaking news? »Breaking news handler om timing«, siger Christian Lindhardt, redaktionschef for Politiken. Han forklarer, at det som er breaking news den ene dag ikke nødvendigvis er det den anden dag. Hver enkel historie er en individuel vurderingssag, men Politiken har nogle kriterier for, hvornår en historie er breaking.

Den skal være: Skelsættende, opsigtsvækkende, væsentlig og en historie under udvikling. »To af disse kriterier bør være opfyldt, før Politiken kalder historien for breaking news«, pointerer Christian Lindhardt.

TV 2 News Hvordan definerer i breaking news?

Ifølge Mikkel Hertz, chef for TV2 News, har de to forskellige varianter af breaking news.

Den store gule breaking news er til de store begivenheder såsom jordskælv og Folketingsvalg. Den kan køre så længe, der er interesse for det. Der kan for eksempel være tre dage, hvor den rydder alle andre nyheder i tv-fladen. Men de anvender ikke begrebet hver dag.

Den lille gule breaking news er en mindre historie, som kører hver dag ved siden af de andre nyheder. Kriteriet for at bruge den lille breaking er, at historien skal være ny og interessevækkende.

Hvordan afgør I, om en historie er breaking? »Det er op til den enkelte journalist at vur-

Hvordan afgør I, om en historie er breaking?

Når Politiken anvender breaking news handler det om, at den enkelte journalist skal være knivskarp på, hvornår historien kaldes breaking. »Vi har på Politiken brugt meget tid på at diskutere et alternativt begreb til breaking news«, fortæller Christian Lindhart. Han mener dog, at begrebet er så indarbejdet i det danske sprog i dag, at der ikke findes en bedre erstatning.

Er det vigtigt at have breaking news? »Breaking news er vigtigt, så læseren er bevidst om, hvornår der sker vigtige nyheder«, konstaterer han. dere, om en historie er breaking«, siger Mikkel Hertz og eksemplificerer, at det kan være nye arbejdsløshedstal fra Danmarks statistik. Man kan spørge sidemanden, hvis man er i tvivl. Og redaktøren kan også bestemme, hvornår en historie er stor nok til at køre som ”stor breaking”.

Er det vigtigt at have breaking news?

Mikkel Hertz synes, at det er vigtigt og oplagt at bruge breaking news, når TV 2 News er en nyhedskanal. »Det er jo hele nyhedskanalens DNA«, griner han let.

Breaking news er et visuelt signal til seerne om en ny aktuel historie. Derfor er begrebet også et vigtig redskab for nyhedsjournalistik, forklarer han. lavon@student.sdu.dk

FOKUS: BREAKING NEWS

12 | juni 2012 | LIXEN

Er breaking news brækket over?

Breaking news er blevet en stor del af det danske mediebillede. Så stor at medieforsker Jannie Møller Hartley mener, at begrebet mister sin effekt. Det bakkes op af Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske. Men hos TV 2 mener man ikke, at breaking news er et problem.

Christina Nordvang Jensen

Det gule genkendelige banner har igen indtaget en plads i bunden af tv-skærmen. Over det ruller billeder af to højhuse i Rødovre, der inden længe skal springes i luften. Uret tikker ned og beboere fra området bliver interviewet. Også på nettet har højhusene fået den gule mærkat.

Det er efterhånden blevet en fast del af skærmbilledet, der kæmper for at fange øjets opmærksomhed.

Siden TV 2 News blev skudt i gang for fem år siden har begrebet spredt sig hurtigt i det danske medielandskab. Måske endda for meget? Det mener medieforsker på RUC, Jannie Møller Hartley, der forsker i mediernes brug af breaking news. »Der er breaking hver time, så det bliver i virkeligheden bare en anden nyhedsbetegnelse. Det mister følelsen af, at ”wow, der er noget stort, jeg skal ind og tjekke lige nu”, fordi der går inflation i det«, siger hun.

Hun mener, at det kan have konsekvenser for breaking news-begrebet, hvis det fortsætter i samme retning, som vi ser nu. »Det devaluerer begrebet. Det bliver mindre værd og mister dets effekt.

Det er risikoen ved, at der kommer så meget fokus på det, og det bliver brugt i så høj grad«, forklarer hun.

Breaking uden dybde Flere medier er også begyndt at tvivle på brugen af breaking news. Tom Jensen, chefredaktør på Berlingske, er enig med Jannie Møller Hartley. »Der er ingen tvivl om, at der er gået inflation i begrebet. Breaking news er blevet så forfladet som begreb, at det i virkeligheden ikke er noget, man kan sælge sig så meget på«, siger han.

Han mener, at medierne står over for nogle journalistiske udfordringer.

Ifølge ham kan breaking news ikke være et mål i sig selv. »Det kan godt være, at breaking news eksisterer som begreb fra nu af, men jeg tror ikke, at det kan stå alene, som noget vi kan slå os op på og være leverandører af. Der tror jeg i højere grad, at man er nødt til at tilføje breaking news noget dybde«, forklarer han og tilføjer: »Hvis man tror, at man på nettet kan bygge en hel identitet op omkring at være først på breaking news, så tror jeg, at man tager fejl«, fastslår han.

Halvt holder ikke Et medie, der har valgt at markere sig stærkt på breaking news er TV 2.

Med lanceringen af TV 2 News besluttede nyhedskanalen at profilere sig på breaking news. I dag fastholder Michael Dyrby, nyhedsdirektør på TV 2, at det stadig er strategien. Han er ikke enig i, at det er et problem med brugen af breaking news, tværtimod. »Jeg synes, at det er strålende. Det er godt, at man bruger det. På nogle måder, så fylder det for lidt. Der sker jo opsigtsvækkende nyheder hver

evig eneste dag. Der er altid nogle, der synes, at der er gået inflation i et eller andet«, siger han.

Ifølge ham er problemerne med breaking news blandt andet opstået, fordi medierne har satset halvhjertet på det. »Hvis man laver breaking news, så skal den have hele armen. Man skal kunne se, at nu sker der noget. Hvis medierne ikke selv tror på det, så skal de lade være med at bruge det.

Du skal gøre noget ud af det. Du skal gøre folk dedikerede«, forklarer han.

Skyde gråspurve med kanoner Forsker Jannie Møller Hartley synes, at det er forkert, at breaking news skal fylde så meget. Hvis der er breaking news hele tiden, så er der ikke længere noget, der er breaking. »Det er vigtigt, at medierne tænker over, om de har lyst til at devaluere det her begreb. Der skal virkelig være en løbende udvikling i sagen. Og når de så sidder med en eller anden sag og har lyst til at køre breaking, så må man kalde det noget andet«, fastslår hun.

Tom Jensen ser også et problem i at køre breaking news som en fast del af programmet. »Problemet kan være, at man kommer til at skyde gråspurve med kanoner. Jeg synes, at man skal passe på med at skabe unødig drama omkring en historie ved at bruge breaking news begrebet hele tiden«, forklarer han.

Ifølge Michael Dyrby skyldes udbredelsen af begrebet, at breaking news har været en succes. »Der er rigtig mange fordomme, men da først TV 2 News blev indført, så blev det jo en trendsætter. Den har lagt standarden for, hvordan man skal gøre det, og derfor bruger alle

netmedier begrebet breaking news«, og det tror jeg, at man fortsat vil se«, siger han. siger han.

Michael Dyrby er enig med Ifølge Michael Dyrby vil breaking Jannie Møller Hartley i, at begrebet news i fremtiden stadig være at finde kan blive udvandet. på skærmen – hurtigere og Men det har ifølge bedre. ham ikke nogen »Breaking news vil betydning. Han helt klart stadig mener, at brugen være der. Man af breaking news vil blive bedre hænger samog dygtigere til men med det at at lave live tv. være nyhedsHvis der sker leverandør. noget, så vil »Det er gjort til man være der et begreb i værkpå forskellige tøjskassen, og måder med sådan er det. den teknoloDet er det gi, der er eneste forved at nuftige blive at gøre, u d hvis du viklet«, har en nysiger hedskanal. Hvis han. du har en nyhedsJannie kanal, så bruMøller Hartger folk den jo, ley tror fordi de også, ønsker at de at se nyheder«, Inflation. Bliver breaking news brugt for meget eller er det positivt poin- for journalistikken i Danmark? Illustration: LUHN terer han. hurtige nyheder stadig vil tage del i fremtidens mediebillede. Derfor Breaking og hvad nu? mener hun, at medierne skal tænke Men hvad kommer der til at ske sig om, før de sætter mærkatet breakmed breaking news begrebet, hvis ing news på en historie. det efter seks år er ved at miste sin »Medierne skal tænke over, når de kraft? Ifølge Tom Jensen vil det høje bruger den gule bjælke. Og hele tiden forbrug af begrebet fortsætte, og det vurdere, om det her er en nyhed, der vil miste magien. er stor nok til at være det. Og også »Jeg tror begrebet er kommet for tage lidt selvjustits, og ikke bare køre at blive. Men vi vil opleve, at begre- breaking, fordi alle andre gør det«, bet begynder at miste sin virkning. pointerer hun.

Det er det allerede begyndt at gøre, chrij11@student.sdu.dk

Bag om breaking news beskederne

Du kender det godt. Du går og venter på en sms, og pludselig er den velkendte lyd der. Men det er ikke den søde flirt fra byen, det er breaking news-sms’en. Flere af de store medier i Danmark benytter sig af nyhedsflirten mellem mediet og brugerne. Vi har sms’et tilbage til Politiken og haft en breaking-samtale med redaktionschef Christian Lindhardt.

Christina Nordvang Jensen

Hej! Hvornår sendte Politiken den første breaking news-sms? Åh, det kan jeg ikke lige huske. Kan du ikke stille mig næste spørgsmål, så kan jeg lige se, om jeg kan prøve at finde ud af det.

Jo Hvorfor begyndte I at sende de her sms’er?

Fordi det er en god service over for brugerne. Vi vil gerne markere, at vi er stærke på nyheder. Og så er det jo godt at kunne vise, at det nu er breaking news.

Hvem beslutter, hvornår de skal sendes ud?

I sidste ende er det mig. Men det er den jourhavende, som sidder på posten den dag, som gør det ud fra nogle retningslinjer, vi har.

Hvordan foregår det helt i praksis? Man har en forestilling om, at der er en der sidder og trykker på en stor breaking-knap?

Når der er en breaking-nyhed, foregår det sådan, at man inde i vores skrivesystem, kan klikke på ”send også til sms”. Så skal man lave en rubrik og en tekst til sms’en. Og så ryger den automatisk ud.

Øv, ikke mere spektakulært Og hvor mange sms’er sender I ud på et år?

Jeg vil tro, at vi sender cirka 200 ud om året

Kan du også sige, hvor mange der modtager sms’erne?

Det kan jeg også godt sige, men det fortæller jeg dig ikke.

Nååårh?

Synes du det tal er fint?

Det er meget fint Ej, men det er det.

Som du kan regne ud, er det jo ikke engang én om dagen, vi sender ud. Nogle dage kan der godt komme tre sms’er. Men nogle gange kan der gå en uge, hvor der ikke kommer noget. Så det er, når der er store nyheder.

Det er en forretningshemmelighed.

Jamen det er også helt i orden.

Nu kan jeg lige fortælle dig, at den første vi sendte ud, var i juni 2009. Den hed ”Israel klar til at forhandle fred”.

FOKUS: BREAKING NEWS

LIXEN | maj 2012 | 13

»Der skal nok komme en breaking, don’t worry« TV 2 News er en veltrimmet konkurrencesvømmer, der aldrig går op af vandet. Ikke en 5-årig, der pjasker rundt for sjov, men en målbevidst medaljevinder, der pløjer gennem nyhedsstrømmen i alle døgnets timer.

Tinne Hjersing Knudsen

Klicheerne står i kø under uret ved sikkerhedsvagten, der viser 03.00. »Man skal stå tidligt op for at følge med TV 2 News«, »det kræver sin kaffe at være morgenvært« og »poser og søvn hænger stadig i de trætte øjne« ruller igennem hovedet, mens journalisterne møder ind. »Nå, ingen jordskælv i dag«, siger en redaktionsmedarbejder, der tjekker nyhedstelegrammer. »I hvert fald ikke endnu«, griner en anden.

Redaktionen starter ud med at kigge på 22-nyhederne fra dagen før. Én historie bliver sendt igen i den tidlige morgenudsendelse. »Dem, der ser nyheder klokken seks, har højst sandsynligt ikke set dem fra sen aften«, forklarer morgenredaktøren Søren Langelund.

Morgenplanlægning Dagens nyhedsmanus bliver delt ud på hvidt A4-papir. Det er skrevet ud fra begivenheder, man ved, der finder sted. I dag afgøres det danske fodboldmesterskab, der er trepartsforhandlinger og professionelt klovneri på Sydfyn på dagsordenen.

Redaktøren og reporteren diskuterer muligheder for sync og soundbites. De diskuterer, om de kan slæbe en minister eller ordfører her ud til deres morgenudsendelse. »Politikerne har opdaget, at det godt kan betale sig at troppe op til et indslag klokken 6.00, fordi det ruller hele morgenen og når ud til mange mennesker«, tilføjer Søren Langelund.

Efter morgenens første planlægning, går den københavnske redaktion til online morgenmøde med Kvægtorvet i Odense. I et aflangt lokale taler de med de fynske journalister gennem et kamera. På skærmen hænger tre journalister med armene hen over bordet, mens de holder næsten religiøst fast i deres kaffekrus. »Min drøm er, at Borgen vågner efter sine flere ugers søvn«, siger Søren Langelund om dagens trepartsforhandlinger. »Har vi fået champagnebilleder af Soluna fra Grand Prixet? Nej? Godt«, siger morgenredaktøren, og så er briefingen slut.

Nyhedsstress skrues op Morgenværterne ankommer lidt senere end journalisterne. De kvindelige værter har håret nede og er uden make up. De markerer øjnene, sætter håret op og forbereder sig til udsendelsen og studiets gæster. De sætter sig foran kameraerne, hvor de bliver i mange timer.

Journalist Lasse Bendtsen laver et indslag til klokken seks om trepartsforhandlingerne, men han er ikke færdig til tiden. Han klipper, mens værterne er i gang med at tale. »I må bladre lidt mere i dagens aviser!«, råber morgenredaktøren til studieværterne.

Redaktionen bliver til spændte skuldre med det samme, den første nyhedsudsendelse er i vejret. Nu ruller snebolden, og alle vittigheder bliver til diskussioner om grafikbundter og stavefejl. Den rolige redaktion bliver til en børs, der handler med nyheder og får den højeste aktiekurs, når de kommer først.

Morgenredaktørens telefon ringer flere gange og nu med kortere interval. »Så, nu begynder det«, siger han og tager en dyb indånding.

Hvad fanden er breaking? »Om morgenen kan trafik sagtens

Nu præsenterer jeg dig for et par breakinghistorier, der er tikket ind på min mobil. Kan du så fortælle mig, hvorfor de var breaking?

I sendte den 3. april i år breaking-sms’en ”Afsporing ved Nordhavn station aflyser togdriften frem til onsdag”.

Hvorfor?

Det var en historie, der ville berøre titusinder af mennesker og få deres transport til og fra arbejde til at blive væsentlig besværliggjort. I sig selv er det ikke ret opsigtsvækkende, at et tog bliver afsporet. Det ville vi normalt ikke breake på.

Men lige præcis på den strækning fik det enorme konsekvenser for rigtig mange mennesker. Den havde både noget sensationelt og noget nærvær i sig.

Den næste er ”Bevæbnede talebanere angriber parlament og ambassader i Afghanistan”.

Foto: Tinne Hjersing Knudsen

være breaking news, fordi det er relevant for mange, der står i trafikken.

Derudover forsøger vi at være lidt bløde og TV 2-agtige, som vi er med en klovnehistorie i dag«, fortæller morgenredaktøren om dagens tidlige dagsorden. TV 2 News har den gule breakingfane tændt tit, men ikke ved alt, der er nyt.

I dag fyrer Vestas 174 medarbejdere, og det er ikke breaking. Vestas har offentliggjort fyringerne før. Det nye er, at det er afgjort, hvor mange der skal fyres i Danmark, så redaktionen beslutter, at nyheden får mærkatet ”Seneste nyt”. Det er en lille grad af breaking news, forklarer en redaktionsmedarbejder. Der findes den lille breaking news, der ruller i bunden af skærmen, og en stor breaking news, der fylder lidt mere.

Breaking news-banneret styres af en journalist, der sidder skråt over for morgenredaktøren med syv skærme foran sig. Med det samme, der er nyt, skriver hun det ind i en lille grå kasse, der bliver til den rullende tekst på skærmen eller det gule breaking.

Hvornår holder en historie op med at være breaking?

Det var et helt vildt angreb i Afghanistan.

Det var en kæmpe historie, fordi det viste, at Taleban lige pludselig var ekstremt stærke inde i Kabul. Den havde virkelig en sensationel karakter, og så er den jo dybt væsentlig. Det var målrettet vestlige ambassader, herunder den danske ambassade. Så det var en kæmpe stor historie.

»Syrien har været breaking news on and off i over et år. Hvis vi skal lave en breaking, hver gang der dør 15-20 mand, kan vi gøre det hver dag. Det er ikke så breaking news længere, desværre. Men hvis der dør 500 mennesker, vil jeg spidse ører«, siger Søren Langelund.

Har I regler for, hvor længe en historie er breaking? »Nogle gange er en sag breaking længe, selvom der ikke er nye informationer i den. Vi kunne godt tage den af og breake den igen, når der er en udvikling i den«, siger Søren Langelund.

Journalist på samme sag Journalist Lasse Bendtsen arbejder videre med trepartsforhandlingerne, og det skal han sandsynligvis gøre resten af dagen. »Den historie skal holdes i live i et par timer«, siger morgenredaktøren.

Lasse Bendtsen holder øje med nye udviklinger i sagen og skaffer nye interviews til næsten hver udsendelse. Det vigtigste tidspunkt i sagen er der, hvor Lars Løkke Rasmussen kaldes ind til forhandlinger med Helle Thorning Schmidt.

Ej alvorligt! Det er en af de breaking, som man kan diskutere. Den er interessant, fordi det er den største pokal, man kan vinde herhjemme efter mesterskabet.

Det var et FCK-hold i krise, så det var spændende at se, om de kunne vinde.

Men jeg vil sige, at den ligger på vippen.

Der ville jeg ikke have været ked af det, hvis vi ikke havde breaket der. Den er ikke en selvskreven breaking.

»Når han kommer ud, så stikker du bare kameraet helt op i fjæset af ham!«, siger morgenredaktøren til den udsendte journalist. Redaktøren vil ikke have, at journalisten er i billedet, men kun kilden.

Der er ventetid, og Christiansborgjournalisten gør grimasser til sin kameramand foran kameraet. Han er ikke klar over, at han ses live på skærmene på Teglholmen. Han siger noget i mikrofonen, som får journalisten bag skærmen til at grine.

Løkke træder ud af de hvide døre, kritiserer regeringen og fortæller, hvorfor Venstres plan for Danmark er meget bedre end regeringens. »Han sagde bare nada!«, siger redaktionen nærmest i kor.

Oppositionslederen skuffede, så skærmen har ikke været gul endnu. »Der skal nok komme en breaking news, don’t worry«, siger en af journalisterne. Men det har der ikke været klokken 10.30, hvor morgenvagten slutter. De giver stafetten videre til det næste hold af journalister, inden en ny dag begynder, mens det stadig er mørkt udenfor. tiknu11@student.sdu.dk

Ja, hvis man er FCK fan at orientere?

Men er det for

Ja, på den måde er det mere en service for folk, der følger det her. Mit drømmescenarie var, at vi lavede forskellige sms’er. At man for eksempel kunne skille sport ud og lave en speciel sports-sms.

Så den var I glade for at breake?

Ja, det var en god breaking Og så lige den sidste. ”FCK vinder pokalfinalen med reservehold. Horsens blev slået 1-0”.

Det er jo den ALLER største af alle historierne, for jeg er glødende FCK-fan og har sæsonkort til nedre C. Så det er nok den vigtigste af de historier, du har peget på.

Den er ikke på niveau med de andre?

Nej slet ikke. Sport er lidt anderledes, fordi sport ikke på samme måde er væsentligt.

Men for de mennesker, der går op i sport, er det ret væsentligt. Og for de mennesker, der fx sidder i et sommerhus og ikke kan følge kampen, så er det en ret fed sms at få.

Okay. Jamen det bliver da spændende, om du får lov til det. Tak for din tid. Jeg vil spændt vente på, at den næste breaking news-sms rammer min indbakke.

chrij11@student.sdu.dk

OPINION: BREAKING NEWS

14 | juni 2012 | LIXEN

Studerende trætte af breaking news

Christina Nordvang Jensen

Breaking news er også et begreb, der florerer på journaliststudiet på SDU. Nyhedsdøgnet var spækket med breaking og hos næsten alle elever tikker sms’er fra medierne ind. Men hvad er de kommende journalisters holdning til breaking news? Lixen har spurgt tre journaliststuderende på Medietorvet.

Cathrine Borup Bloch, 4. semester

Runa Ammitzbøll Flügge, 2. semester

Mads Frimann, 2. semester

Hvad synes du om mediernes brug af breaking news?

Jeg synes nogle gange, at der går lidt inflation i brugen af breaking news. Nogle gange kan jeg godt undre mig over, hvad der adskiller breaking news fra en helt almindelig nyhed. Som for eksempel når nogen vinder noget i fodbold, og når der bliver født en prinsesse i det svenske kongehus. Sådan nogle eksempler, synes jeg ikke, er breaking news. Men jeg synes, at det er bedre med for mange end for lidt.

Hvad synes du om mediernes brug af breaking news?

Jeg er jo tilmeldt breaking news sms-service på Politiken og DR. Jeg valgte ikke at tilmelde mig den på TV 2, fordi jeg synes, at de har breaking hver eneste dag. Og for mig så er breaking altså ikke, at der er skyderi, eller at der er to højhuse, der er blevet væltet. For mig er breaking, når to fly rammer World Trade Center. Så jeg synes generelt, at breaking news har mistet sin værdi.

Men samtidig synes jeg også, at det fint nok, at man får de der løbende opdateringer.

Hvad synes du om mediernes brug af breaking news?

Jeg synes, at det er lidt forskelligt, hvordan medierne gør det.

Men overordnet synes jeg helt klart, at det er overdrevet. Det bliver brugt lidt i flæng. Det er et tilbud til seeren og læseren i håb om, at de så også ser de efterfølgende nyheder. Det, synes jeg, er at misbruge det.

Hvilken betydning har breaking-mærkatet for dig?

Jeg synes, at der er gået så meget inflation i det, at jeg egentlig ikke tænker så meget over, at det er en sindssyg nyhed, når der står breaking news. Det er kun, hvis de laver en rubrik, der er lidt vild, at jeg bliver fanget - ikke så meget på grund af breaking news-mærkatet. Det er jeg begyndt at se lidt bort fra.

Hvornår er du sidst stødt på en tynd breaking-nyhed?

Da jeg fik breaking-sms’er om, at OB og FCK skulle have nye trænere. Det kan godt være, at det bare er fordi, det falder uden for mit interesseområde, men sådanne nyheder bør i min optik ikke være breaking news. Det bør kun være de nyheder, der rammer en stor del af Danmarks befolkning.

Hvilken betydning har breaking-mærkatet for dig?

Breaking news er jo i virkeligheden bare en helt ny nyhed. Der er ikke så meget breaking i det mere. Det er nok mere uforudsete nyheder. For eksempel hvad den lille nye prinsesse skal hedde, eller at Arla skal fusionere med et gigantisk selskab. Men det er jo ikke breaking på den måde.

Hvornår er du sidst stødt på en tynd breaking-nyhed?

Hele tiden. Hver dag. Specielt inde på eb.dk. Man kan jo ikke logge ind på Ekstra Bladet, uden at der står breaking news.

Hvilken betydning har breaking-mærkatet for dig?

Jeg synes, det er lidt udvandet. Det er blevet lidt fluffy, og alle historier kan i princippet breake, hvis bare de rammer det rigtige tidspunkt, og hvis nyhedsfladen er tom nok. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men den fornemmelse synes jeg nogle gange, at man sidder med, når medierne breaker de her nyheder.

Hvornår er du sidst stødt på en tynd breaking nyhed?

Jeg kan huske, at TV 2 News kørte en breaking historie, om en abe, der hed Big Foot , som var sluppet løs fra en mini-zoo i Skælskør. Den sad på et tag og blev jo fundet samme dag. Det synes jeg ikke er breaking. Det er lidt overkill. chrij11@student.sdu.dk

Dagens tilbud: Nyhedsstrøm svøbt i breaking news Mia Laursen

Du kender det sikkert: Du går i din egen verden, og pludselig ser du et skilt med et fantastisk tilbud, du bare må have. Du skynder dig ind i butikken. Hold da op et stort udvalg!

Efter længere tid er du ude igen med favnen fuld af alverdens sager. Tilbuddet fik du, men du fik også købt en masse andre ting, som ikke var på tilbud.

Sådan forholder det sig efterhånden også med begrebet breaking news.

Dagligt dukker grafikken op i bunden af din tv-skærm. Og næsten dagligt kan du klikke på en artikel markeret med fede, sorte bogstaver på en gul baggrund. BREAKING NEWS. Begrebet breaking news fungerer i dag mest af alt som nyhedsmediernes tilbud. Tilbuddet, der skal sikre, at du bliver hængende lidt længere. I stedet for at læse rubrikker leder øjnene desperat efter det store gule banner. Det er jo den største nyhed lige nu. Nyheden, som du bare må læse. Kan du ikke finde den velkendte grafik, er der sikkert ikke sket noget nyt, og du vender tilbage til arbejdet.

Men er det okay at bruge breaking news som et lokkemiddel i stedet for

at forholde sig til dets egentlige betydning? I så fald bør man overveje, om begrebet skal redefineres.

Men hvad betyder breaking news overhovedet?

Wikipedia og Den Danske Ordbog er enige om, at det dækker nyheder af en sådan sensationel, opsigtsvækkende eller dramatisk karakter, at det afbryder programfladen.

Der kan vist ikke være tvivl om, at 9/11 eller Breiviks massakre på Utøya lever op til breakings news-kriterierne. Men når det kaldes breaking, at en mand er skudt i København som følge af bandeopgøret eller et navn på en mulig terrorist offentliggøres, så har vi da et definitionsproblem.

En butik har ikke fire ens tilbud.

For eksempel fem æbler for 10 kroner, ti æbler for 20 kroner, tyve æbler for 40 kroner og så videre. Men det har nyhedsmedierne. En, to, tre – ja hele fire gange kan breaking news florere på samme tid. Og hvad skal jeg så klikke på? Skal jeg vælge fem eller ti æbler? Forvirringen kan i sidste ende få mig til at klikke væk fra hjemmesiden, fordi jeg ikke kan bestemme mig for, hvad der er vigtigst at læse.

Tilbuddet på æbler til 2 kroner uanset mængde minder om historien ”Ulven kommer”. Når fjernsynsnyhederne kører i baggrunden, og der for hver time er nye breaking news, så mister nyhederne værdi. Til sidst bliver breaking news et begreb, der kan dække alle nyheder, fordi forretningerne bare vil have folk i butikken.

Hvor er forskellen på 9/11, og at transportforliget næsten er færdigt?

Nogle nyhedsmedier har opfundet den dybe tallerken - tror de. Breaking breaking news. Et nytænkende og klingende begreb eller…? Det svarer til, at butikkerne skilter med tilbud tilbud – et tilbud, der er bedre end et almindeligt tilbud.

Lyder det fjollet? Det synes jeg.

Der må komme en klar definition af, hvad breaking news betyder.

En nyere butikslov siger, at butikkerne kun må oplyse førprisen på en tilbudsvare, hvis den har stået til samme pris i x antal uger.

Noget lignende kunne pynte i den danske nyhedsbranche. Simple kriterier for hvad en nyhed skal leve op til, før det er breaking news.

For butikkernes vedkommende

kom loven som følge af, at flere butikker snød med førprisen. Men snyder nyhedsmedierne ikke også med førprisen? Ved at anvende breaking så ofte, slækker de på nyhedskriterierne, som er helt grundlæggende for nyhedsværdien. Hvis ikke der bliver

sat en stopper her og nu, tør jeg slet ikke tænke på, hvor vi ender. Hvis nyhedskriterierne forsvinder, er der så nogen værdi tilbage i dansk journalistik? miala11@student.sdu.dk

Illustration: LUHN

OPINION

LIXEN | marts 2012 | 15

Postkort fra en praktikant

… at Lixens redaktion er elitær.

Brink og Corfixen har kun valgt lækre personer til hvervet. … at 2. semester skal glæde sig til et kønsløst 4. semester.

- Johan Eriksen, 2. semester

-Kristian Isaksen, 4. semester

... at Rune Heidtmann har et imponerende flot skæg, og at der er for få journaliststuderende, som tager på Roskilde i år. Eller hva’? … at det er ærgerligt, når bijobberi går ud over redaktionsarbejdet på studiet. Det resulterer i stress, irritation og ekstraarbejde for andre.

- Allan Nisgaard, 2. semester

- Sebastian Andreasen, 2. semester

… at det er årets største BREAKING-nyhed, at Alexander O’Strit er begyndt at cykle i skole.

- Christina Nordvang Jensen, 2. semester

… at Christina Nordvang Jensen har helt ret. ... at jeg glæder mig til ikke at have dårlig samvittighed.

- Sophie Kampmann, 4. semester

... at der på Medietorvet bør opstilles solcremedispensere med faktor 50 til udsatte isser og andet bar hud.

- Martin ‘Dif’ Pilgaard Kristensen, 2. semester

… Kødhat!

- Jonas Schou Larsen, 2. semester

- Eva Krarup Randa Nielsen, 2. semester

… at der bliver lavet alt for meget pseudo-journalistisk innovationsopgave og drukket alt for lidt iskold Asti i solen på Medietorvet.

- Sara Elisabeth Nedergaard, 2. semester

… at det er dejligt, at vi på 4.semester ikke har flere forelæsninger før 7.semester.

- Dennis Cordsen, 4. semester

… at Karsten Baagø er Medietorvets George Clooney.

- Line Tornvig Martinussen, 2. semester

Bagsiden

EK er SK pr en k LUS ofi ni IV De r le vs T: me er k r Pe n m lagt Li a ter od op til r Br de til xe p o l pr et Pe m ed ak op a Ho ter B er tik gø ån na ns sin pa r u Br ldet ro: r e d ed lys St jou ate en int eitne s ka rn jou sam en e a ef for ellek r. Fr ptajn ali rn sti ali men sk sk sts li nin tuell ygtet og s s f f u fen e d tu gn pil ga eh Ru a i d f i n sci er od n f fo anl all for Ho ne M ple en g, nå db øve e o del de Vil old er g m er. ov de f r de ha ldet ich b e r n s H e ssp ne ol r d a 4 sk e rv lad cir mo stø lse en . se arp ille top d en an le ku dt rst n: d ve m sk ts hje ve de ler ag e m br ise se lfr est år ma m er er lre r sl Mo ed ise er ne v k o n a s e a l m ge g p ag rn n b n red . In un Ho rte kr ndis øber fac dt fr ekte ets g tet de e ing er . H br ldet n Sk f es r . ett a e ret an yn er v rin mi ede an er. t o sk ov iser hå g m 19 emse s bø ovsg u d e s p s e e ter uk dn r 80 n, rst aa e h r g p m tæ gold ra d e rø lad cir ke ytt ’er nå e, e ns bis rd: kle rbo er i e gt, d t d ne r Ka væ t til d al s rk y n d . s n l t i d b e et e r. ilfæ er am r . D de t en f Ho rste er og es et fra eri er g ross o e l n l d d b r e ”n Ka et Ba igh rut ka en en r d Pe me ø ag

t ns ed ine dv sto og ter l sh rste s far agø k s stan ove ern tø en pp me Bro øbep oo n B lig : d r t dig er o b e, rne t ’n aa ste st rk for lik . D ote nå t”. , de f l e u n r mo gø Fil an o a i r k r sam t b t r H s g l o i , h ske e ur an ud ve i fe gri ud ale ap En ip W v r e -te lte be e n o n taj ha n r h s s hol , d gør til a kn t e r. H n r n old farl allb d e a p t o t s i r r i n e e b i g k i a l bo g m er t f en er sam ev er kul ts s gø livs n e g: ys o æ g b a r f v a db or en m lev tio ar -ag nd ha farl r so Ar old me sta en ge si et ne på m igt m en . B gi e n m r Er jen hæ r. H P . e i t t a d e H v s æs for lle L i v a r t æ n b a f a dr , a a or so bn lan esk n ud no nd n f sig et sil et olde ul d m v D ø e r i v ds rev al e t e a f s u l t t i e o g n k t k l p væ e ke rs s ne -li ive an me at er rfo e in rd ove gn lø fod et i e n: sk alt x-p Ka s føl d e a i y b gru rv mm en ge n B bo t af de id o rim em Må ren e d l l k n j ds ås fra p p ad en e m øn am lå K dla else ko t a for ske Saa lig s se å s onn pe ing gf re le. rki nin akke tre, l i v n a n r vil bud hold s: r s Ha vsk e a d e r o g k r c pa hvo e g b ig .

An en ud fåe ets n e ab sk egn uh r, d r yd are de t l de dt arp e a yg r k ho en er o e l r t e r v a es lec for en s S es fsl geli liv liv Da t ø d u t h e t a e e g N f e v t t t t h l t p k B s n e s s tr vin in of so Flø id å h tre r t ave vin m (red pil æk il m si de kle ger te k old am go jet i Hop ev les ke . ni r n e D d f e . e i m n i r æ r g til dt n e s P a die t in d f s h a tar h n s h e e n s k a o r i m ødo ds tje n 3 ad ilv n r m den a F n: g m ne to t v k e e p idt a 0 l i rb ed e od me sti len kos k gra t. Få ac a en Jon sp d p llin kv amp nsbu tet lov k d m i b s a lle å b ge ers in , h ak Ho as B . am lita en rg re. vo isk an n. M bu vin utt tiv . Ha und ke ldet lom rti e e s e n e n e ke er m n e s e l d r i . f : r d d e n k t ku He di l. D -fo er err ter fte kod nn elser ong s n r r s en ed p e vie la bin de en æt tn en e r . E ele ne d s a w t i d e s ote n a d. es ng tem at els s. D r s vne me stje ion re f b Ken om t “ e p e t e t te ka an dt ge ne D il a ram fra n l ste mp en f gn udga as S lve id en led c er ) en s fa or si n rd s h i e t om s d rli n s til, gsp les k l en b s am ryd en om gst ka un wig s e a t t p er ha b ha kt e me e, h rps S a r s u u r n i l o r t vis eb d i hu m n af lav kke per il h h ne lys n p de er må Stü old an t nn den å l m u u l r ho e f tro an ma me e. ets ikk nge r ld g n e ak sa e k de r”. E for er , de a n f a r de m n m s d l e se l. H an eve ps et r. n ch tysk tar ge an dso rer an dis t, h ner er pd k c e o elm vo ell de æk orr rh e g f ot su ke ekt o o un de t. i r r sy , de n k Lø one ne rh en ber r a r f dt ku ar for han dom n d res e t ear sit alen me ys ko e, ren ke chet rte vil s me aft ha spro ræ n m g o ki for ed re g ikk fel to e m tet ris k r inds . uti t ne