Lixen - April 2016 by LIXEN

Lixen

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 18. årgang | 2. nummer | April 2016

Foto: Emma Kleist Christensen

Snapchatter lærer mediebranchen nye tricks

Snapchatter Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, er ikke kun blevet opdaget af op mod 10.000. Men også af Danmarks Radio, hvor han nu snapper for X Factor, DR Ultra og DR Sporten. Ifølge Rasmus Kolbe kan mange klassiske journalister, som bruger Snapchat, ikke tilpasse indholdet til mediet. Men det kan han med kreativ formidling og underholdning – og ved at turde stille de dumme spørgsmål, som journalister ikke gør. Læs mere på side 9

Jakob Sheikh: Nuancér mediebilledet STUDIET S. 6-7

Journalister mangler fagspecifik viden BRANCHEN S. 10

Indhold Studiet

4-7

Du kan møde et par seje drenge denne måned, hvor vi bringer et interview med journalist Jakob Sheik om hans vej til journalistikken samt giver dig mulighed for at lære journalist og dokumentarist Nagieb Khaja lidt bedre at kende i vores faste ’10 hurtige’-indslag. Du kan også få en indsigt i, hvordan det er at være i praktik i provinsen og læse om en journaliststuderendes overvejelser omkring at være politisk aktiv ved siden af studiet.

Branchen

8-11

Her sætter vi spot på snapchatteren Rasmus Kolbes succes på DR, bedre kendt som Lakserytteren. Han forklarer, hvordan snapchat har indtaget medieverden. Du kan også læse om, hvem der bedst kan give et blik ind i et lukket miljø og mediernes kamp mod adblock. Derudover har Fyens Stiftstidendes chefredaktør Per Westergård en opsang til de journaliststuderende.

Fokusset

12-15

I denne måned kan du tage et spring ind i sportsjournalistikkens univers. Du kan få et nyt perspektiv på den omtalte Qureshi-sag, læse med når en boldnovice rapporterer fra en fodboldkamp og til sidst få et personligt indblik i, hvorfor sport er så pisse fedt.

Bixen

16-17

De to korrespondenter Jesper Steinmetz og Stéphanie Surruge fremstår altid knivskarpe i TV, når de rapporterer fra USA, men hvem af de to er den skarpeste? Få svaret i korrespondenternes kamp! Desuden vender ”Underviser på grillen” tilbage, og du kan læse om, hvorfor det hedder: ”At stå af på Roskilde Station”.

Debatten

18-19

I denn udgave kan du læse et opråb til medierne om ikke at føre skræmmekampagne angående terror og rejsemål. Der bliver også reflekteret over, hvorvidt højskoleophold er en direkte billet

Illustration: Victoria Eichert Hess-Petersen

til journalistuddannelsen – er det fair? Til sidst fortæller formanden for KaJO, Kristoffer Nordskov, at praktiksøgende skal huske, at verden er større end de store dagblade.

Læs debatindlægget »Verden er større end Politiken« på side 19

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia Lukas Bjerg Ansv. Chefredaktør

Celina Brøndel Fokussetredaktør

Amalie Christina Klitgaard Chefreaktør

Alexandra Mollerup Fokussetredaktør

Jasmin Lennert Studietredaktør

Emilie Utzon Carlsen Studietredaktør

Morten Beese Nielsen Bixenredaktør

Signe Skov Henningsen Debattenredaktør

Emma Kleist Christensen Branchenredaktør

Amalie Hebel Andersen Debattenredaktør

Lasse Witt Branchenredaktør

Matthias Grandjean Billedredaktør

Asbjørn Hildebrandt Christensen Webredaktør

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 600 eksemplarer

Lederen Vil vi i fremtiden kalde os for kammerater eller konkurrenter? Den 15. marts offentliggjorde TV 2 en lille video på deres Facebook-side, Bliv praktikant på TV 2, hvor man fik et indblik i det fede ”prakkerliv” på TV 2. I samme åndedrag inviterede mediehuset også de kommende journalistpraktikanter til Åbent Hus og samtaler. Samtaler, hvor der løbende vil blive ansat praktikanter allerede den 11. april. Én dag inden praktikmessen på Syddansk Universitet. Én uge inden de studerende officielt kan melde ud om aftaler med medierne. Et øjeblik for hurtigt - et øjeblik for ødelæggende. Det faldt mildest talt ikke i god jord hos alle, og mange journaliststuderende var utilfredse. Man var bange for, at dette ville sabotere hele praktikforløbet. Og det gjorde det. For før nogens vrede røst var lydt, havde medierne indført Store Match Dag igen, og dermed er vi blevet kastet tilbage til starten. Vi står atter med det enorme pres på skuldrene, som vi håbede at kunne ryste af os. Et pres, der tynger os ned flere måneder inden praktikræset overhovedet begynder. Et pres, der mere end noget andet vil overbevise os studerende om, at vi ikke skal se hinanden som kammerater, men derimod som konkurrenter. Der er en overbevisning om, at journalistik bliver bedst, når journalisterne kæmper mod hinanden. At markedet, konkurrencen og hungren efter det store scoop driver os til at producere den bedste kvalitet. At journalisterne på de andre medier bare vil stjæle vores historier - ja, sågar vores egne kollegaer på redaktionerne vil nuppe dem for næsen af os. At vi journalister er modstandere. Men hvorfor er det så, at vi under uddannelsen ser hinanden som kammerater? Vi bliver undervist i gruppearbejde. Hvordan man lytter til hinanden, får feedback, skaber idéer og sammen når frem til det bedste produkt. Vi lærer om de forskellige roller, mennesket kan besidde, og hvordan vi på bedste vis bruger hinanden. Vi lærer, at hvis man har en god idé til en historie, skal man ikke bare gemme den for sig selv; ved at samarbejde om idéen bliver den altid så meget bedre. Da jeg valgte at blive journalist, var det fordi, jeg ville gøre en forskel. Gøre verden til et bedre sted ved at belyse alt dét, der gør den dårlig. Hvorfor skal det hele handle om karriere, om at finde det fede job og tjene en masse penge? Hvorfor falder tanken om journalistik, hvis formål er at rette op på samfundets fejl, i baggrunden for journalistik, hvis formål er at overgå de andres arbejde. Hvorfor ikke skabe god journalistik i samarbejde med andre journalister? Lixen handler om samarbejde. Lixen handler om journalistik. Lixen er skabt af unge studerende, som har en idealistisk tanke om journalistik, der ikke drives af profit. Unge journalister, der endnu ikke er blevet sat over for hinanden i bokseringen iført blodplettede handsker og fråde om munden. Journalister, som arbejder sammen som kammerater. I sidste øjeblik blev der foretaget store ændringer i praktikræset. Alting blev vendt på hovedet. Panikken indfandt sig atter engang. Derfor vil vi på Lixen opfordre alle jer kommende praktikanter til at huske på, hvem I altid har arbejdet sammen med og kaldt for kammerater. For hvorfor skulle det ændre sig, når vi skal ud i praktikken? Hvorfor skulle det ændre sig, når vi kommer ud på arbejdsmarkedet? Hvorfor skulle det nogensinde ændre sig? På vegne af redaktionen, Lukas Bjerg

Medietorvet

En praktik fyldt med overraskelser Mange håbefulde journaliststuderende drømmer i disse dage om den helt rigtige praktikplads. Sidste år var Jens Jakob Kjær Hansen selv en af dem. På trods af at praktiksøgningen ikke helt gik som forventet, er Jens Jakob Kjær Hansen endt det helt rigtige sted.

Af Jens Jakob Kjær Hansen jakobkh@gmail.com

ender i værste fald med at blive en selvopfyld-

fra mange forskellige lande, bl. a. Spanien,

ende profeti.

har adgang til det.

Ungarn, Mexico, Iran, Tanzania og Indone-

På den måde får jeg masser af udford-

Jeg synes, at det er godt nogle gange at

sien. Og jeg havde næppe på samme måde

ringer og lærer meget professionelt og per-

kaste sig ud på dybt vand og se, om man kan

fået de relationer, hvis jeg efter arbejde altid

sonligt her, hvor jeg er endt. Jeg har fået nye

bunde og tage alle de oplevelser med, man

var på vej hjem til Aarhus, hvor jeg allerede

internationale venskaber, og det har gjort

kan få uden for tryghedszonen – særligt som

havde et netværk, og hvor jeg var indenfor

stort indtryk på mig at lære unge fra andre

eg tror ikke, at jeg er så anderledes fra

journalist, ikke…? Og med den rette åbne ind-

tryghedszonen.

lande at kende. Det at møde folk, der har en

andre unge danske journaliststuder-

stilling og lidt held kan der opstå store mulig-

Det er for mig meget givende at være i

helt anden baggrund end en selv, og som har

ende med rødder i den pænere del af

heder professionelt og personligt nogle helt

en virksomhed, hvor jeg møder hele spektret

haft nogle helt andre udfordringer end mange

middelklassen, vokset op med et enormt sik-

andre steder end der, man lige havde gået og

af den arbejdende klasse i Danmark. Jeg har

danske unge, er guld værd. Med risiko for at

kerhedsnet, en næsten ubegrænset personlig

forestillet sig.

både skrevet om fabriksarbejderen, der har

lyde lidt hellig, har jeg lært en ting eller to om

frihed og mange enestående privilegier.

stået ved et samlebånd i flere årtier og udført

taknemmelighed for de enestående privilegi-

Planken skulle gås ud

det samme simple robotagtige arbejde. Og

er, man har som dansker og journaliststud-

har skudt ved siden af, havde jeg selv ret

Indrømmet. Jeg var meget nervøs, før jeg

som trods det, at hun ofte arbejder om nat-

erende.

smalle præferencer for, hvor jeg ville i prak-

flyttede til Bjerringbro. Og faktisk kunne jeg

ten i weekenderne, er glad for sit arbejde og

tik. Byen hed København. Praktikstedet et

egentlig bare lade være og i stedet flytte til

taknemmelig for det, hun har. Samtidig har

større dansk dagblad. Jeg var altså bidrags-

Aarhus, hvor jeg kommer fra, og pendle. Men

jeg interviewet erhvervsfolk i toppen af det

yder til den sædvanlige ubalance mellem

planken måtte på en eller anden måde gås

danske samfund. Det sætter meget i perspek-

udbud og efterspørgsel, når det kommer til

ud, og jeg tænkte, at jeg ville lære mere ved at

tiv.

antallet af praktikpladser ved de traditionelle

prøve noget helt nyt. Så kunne jeg altid flytte

medier i forhold til antallet af ansøgere. Og

tilbage til de vante omgivelser i Aarhus, hvis

Mange muligheder som praktikant

set i bakspejlet overvurderede jeg vigtigheden

det blev for slemt.

Som journalistpraktikant hos Grundfos laver

Uanset om det er tilfældet, eller om jeg

af praktikstedets lokalitet og type.

De første måneder var svære. Jeg kendte

jeg også masser af journalistik. For virksom-

ingen i byen. Når jeg kom hjem fra arbejde,

heden har to medarbejderblade, som man får

Kom ud af tryghedszonen

var byen stille som et gravkammer. Men det

lov til at bidrage til. Her har jeg skrevet om

Nu sidder jeg i Bjerringbro. En midtjysk

tvang mig til at være stædig og tage rigtig

mange emner f.eks. sundhed, teknologi og

flække med 7.500 indbyggere. Praktikstedet

meget initiativ til at møde nye mennesker og

sport – naturligvis med en Grundfos-vinkel.

hedder Grundfos. En stor international dansk

kæmpe mere end sædvanligt for at skabe en

Desuden lærer jeg som praktikant at

virksomhed, som har vist sig at være et meget

meningsfuld tilværelse. Efterhånden lærte

skrive pressemeddelelser, fotografere og

spændende sted at være i praktik. Men før jeg

jeg en masse fantastiske mennesker at kende

lave TV-indslag. Og så skal jeg snart ud at

fortæller mere om det, vil jeg sige, at jeg ved,

i byen.

rejse. Destinationen hedder Chennai og New

at mange skal til at søge praktik nu. Sand-

Delhi i Indien, hvor jeg skal være en uge hos

heden er, at nogle uundgåeligt vil være mere

Nye internationale venskaber

Grundfos’ indiske afdeling og skrive om deres

heldige end andre. Her vil jeg advare mod at

Byen og virksomheden viste sig at være meget

aktiviteter. Blandt andet om, hvordan Grund-

lade der gå X-faktor i den og tro, at én dag

internationale miljøer, da mange studerende

fos bruger sin viden og teknologiske kompe-

bliver definerende for resten af ens profes-

fra udlandet søger praktik hos Grundfos.

tencer på vandområdet til at hjælpe med at

sionelle liv. Sådan er det jo sjældent, og det

Mange af mine venner og bekendte er derfor

skaffe rent vand til folk, der normalt slet ikke

Af Emilie Utzon Carlsen & Jasmin Lennert

Hos Grundfos producerer Jens Jacob Kjær Hansen journalistik - dog med en Grundfos-vinkel. Foto: Tue Schmidt Rasmussen

Ændringer i optagelsesprocessen skal ligestille journalistdrømme Syddansk Universitet, Morten Skovsgaard.

Ligger der ingen økonomiske overvejelser bag?

gaven. Også for de mennesker der har brug for at

emcar13@student.sdu.dk jalen15@student.sdu.dk

Hvorfor har I ændret optagelsesproceduren?

»Nej, for vi får bare flere prøver, der skal

tænke lidt mere over det, inden de skriver. Det får

»Det har vi gjort, fordi den motiverede ansøgning

bedømmes. Så på den måde kommer vi ikke til at

de nu mere tid og mulighed for.«

er et rigtig dårligt redskab til at sortere fra med.

spare penge på det.

år ændres optagelsessystemet for de mange

Dels ved vi ikke, om folk selv skriver de ansøgn-

Hvor vi før sorterede halvdelen fra på de mo-

Det ligner i høj grad optagelsesprøven i Århus.

håbefulde journalistaspiranter, der næste

inger, som de afleverer. Og vi kan se, at dem der

tiverede ansøgninger, skal vi nu til at rette mange

Efter sidste år - kan man så ikke frygte, at det

år skal udgøre 1. semester. En af de største

har været på højskole lærer at skrive efter et be-

flere prøver. Det er i hvert fald ikke de økono-

bliver kaos i år?

ændringer er, at alle de 472 ansøgere bliver invi-

stemt mønster. Der er kommet mere opmærksom-

miske overvejelser, der ligger bagved. At spare

»Der er selvfølgelig risikoen. Det er det selvføl-

teret til optagelsesprøven. Alle skal stadig skrive

hed på den del ovenfra, så derfor har vi valgt at

penge er ikke i tankerne.«

gelig, når man prøver for første gang at se, om

en motiveret ansøgning, men i bedste DMJX-stil

ændre på det.

man rent praktisk kan overkomme, at der komEr der andre ændringer i processen?

mer så mange flere. Men jeg er positiv over for,

skrive en motiveret ansøgning, men fordi alle

»Ja, vi har taget en delprøve ud. Vi har taget re-

at vores setup vil få folk til at føle sig velkomne.

inviteres til optagelsesprøven, bliver alle således

feratet ud og så udvidet analyseopgaven. Det har

Ellers må vi tage en snak med de studerende, der

sættes spørgsmålstegn ved, hvorfor Syddansk

ligeværdige. Man vælger ikke nogen fra, fordi an-

vi valgt at gøre, fordi vi synes, at det dækker nogle

kommer ind til efteråret, hvad deres oplevelse er

Universitet nærmer sig århusianske tilstande.

dre har en journalistforældre, der har skrevet deres

af de samme kompetencer. Vi synes, at det var en

af det. Og det er jo ikke, fordi vi ikke har tænkt os

Lixen har forsøgt at finde svar hos studieleder på

ansøgning.«

rimelig løsning, at vi udvidede tiden i analyse-op-

om inden, vi lavede det.«

skal ansøgningen kun bruges, hvis man er en af de

Vi har nu valgt at sige, at man stadig skal

ansøgere, der inviteres til samtalen. Efter kritikken af sidste års optagelsesprøve i Århus kan der netop

Politik er passionen Journalistik er drømmen Tilvalg kræver fravalg, og valget af drømmeuddannelsen, journalistik, blev et fravalg af et videre liv som ungdomspolitiker. Det skal kontant forsvares, at man sagtens kan være journalist og have en aktiv holdning. Udover det så elsker jeg, som så mange

ende og nogle af de mennesker inde på me-

andre, at være der, hvor det sker. Det gælder

diehusene, jeg kunne komme i kontakt med.

også, hvis det ikke handler om politik. Så er

Hvad kræver uddannelsen og arbejdet?

jeg som alle andre journaliststuderende, der

Jeg er klar over, at jeg kommer til at

Af Birgitte Søe

gerne tjekker alle medier inden skole og har

ofre noget. Ingen form for offentlig ytring af

bisoe14@student.sdu.dk

radio eller nyhederne kørende på repeat. Det

min egen personlige holdning til politiske

betyder også, at jeg igennem de seneste par

spørgsmål, ligesom min kritiske sans skal fin-

»Hvordan kan du studere journalistik,

år har erhvervet mig en mere dybdegående

pudses endnu mere. Alt sammen noget, jeg er

når du er politisk aktiv? Så skal man jo være

viden inden for området end de fleste andre

indforstået med, kommer løbende, som min

objektiv?« Det er ofte det første spørgsmål,

på min alder, vil jeg påstå. Som ungdomspoli-

uddannelse tager til.

jeg bliver stillet, når jeg fortæller bekendte,

tiker i tidens største ungdomsparti begynder

hvad jeg læser. Spørgsmålet varierer selvføl-

man at forstå, ikke bare det politiske, men

Fuldstændig objektivitet er ikke mulig

gelig, men essensen er den samme. Her er mit

også spillet bag politikken. Og det er det, jeg

Jeg tror ikke på, at fremtidens journalist er

svar altid, at jeg da er mindst lige så kritisk

finder spændende. Hvis jeg kan arbejde med

objektiv, ligesom jeg ikke tror på, at nutidens

over for mit eget parti som over for alle de an-

min hobby resten af mit liv, er det værd af

journalist er objektiv. Når man bliver stillet

dre; hvis ikke mere.

stræbe efter. Jeg ved også, at jeg skal arbejde

over for en historie, vil man til alle tider have

Som ungdomspolitiker er din fornem-

lige dét hårdere for at overbevise min kom-

sin egen mening om sagen, ligesom man væl-

meste opgave at holde dit eget parti inden

mende arbejdsgiver om, at jeg kan være en

ger en bestemt vinkel på historien. Men jeg

for den ideologiske sti, der ligger til grund for

lige så god journalist som mine medstuder-

mener, man skal kunne stille sine egne poli-

partiets politik. Vi gør det jævnligt. Her på det

ende, når det kommer til den del af journalis-

tiske holdninger til side for at dække histo-

sidste har vi forsvaret retten til den univer-

tikken, der skal dække det politiske.

rien mest rigtig.

selle ytringsfrihed, da moderpartiet vil tage

Når journalister lægger pennen og notes-

statsborgerskabet fra imamer, der prædiker

Et tilvalg og et fravalg

bogen til side, er de også bare mennesker med

mod dansk lov. Ligesom vi er imod den ses-

Jeg har aldrig haft en drøm om at blive poli-

en personlig holdning til det samfund, vi alle

sionslogning, som regeringen tidligere har

tiker og have mit ansigt hængende på de

sammen bevæger os i. Vi vil gerne have, at

været ude og lufte tanker om.

valgplakater, der fra tid til anden hænger i

vores journalister er objektive - og det mener

Politik er min hobby. Jeg sammenligner

gadebilledet. Det interesserer mig bare. Lige-

jeg også, de skal være; så længe, vi accepterer

gerne med noget, folk vil mene er uskyldigt.

som det journalistiske arbejde interesserer

det forhold, der lyder på, at journalister også

Fodbold, håndbold eller hockey. Hvis man

mig. Det journalistiske arbejde har altid in-

vælger til og fra. Hvad er vigtigt for historien?

har en bestemt sportsgren som hobby, skal

teresseret mig, og arbejdet mellem politikere

Hvad, synes vi, er vigtigt? Og kan vi tillade os

man så kunne kommentere eller skrive ar-

og journalister finder jeg spændende. Hvor-

at udlade noget?

tikler om kampe, hvor yndlingsholdet spiller?

for skulle jeg så ikke forsøge at gå den vej, jeg

Så hvordan kan jeg læse til journalist,

Ja, selvfølgelig. Hvis man kan være objektiv.

finder interessant, hvis det er noget, jeg skal

når jeg har været meget politisk aktiv? Jo, jeg

bruge resten af mit liv på?

bruger den viden, jeg har, til at optimere mit

Hobbyer kan give produktet kant

Når man vælger en ting til, vælger man

arbejde, ligesom jeg gør med andre ting i liv-

Hvorfor skulle sådan nogle som mig ikke

ofte noget andet fra, og et liv i den politiske

et. Jeg har måske ofret en karriere inden for

kunne det samme inden for politik? Politik

verden hører ikke sammen med at være en

politik, hvis muligheden en dag ville byde sig,

og journalistik er et makkerpar, der går igen-

ungdomspolitisk jagthund, der råber op i

men valg har konsekvenser. Jeg tror, at det er

nem mange ting sammen. Derfor er det også

medierne; både de sociale, men også dem i

en utopi at tro, at alle ungdomspolitikere vil

naturligt, at man finder begge dele interes-

papirform. Derfor gjorde jeg mig også nogle

have en folkevalgt post en dag. For de fleste

sant, uden at det er en nødvendighed.

overvejelser, snakkede med tidligere studer-

af os er det en hobby, der kan bidrage til en livslang karriere. Nogen på folketingets talerstol, andre i det lokale byråd; eller for mig for blade, radio eller TV. Jeg kender andre som mig. Andre, der vil ofre en mulig politisk karriere for at vie sig til journalistikken, og jeg råder alle til at gå samme vej. Det er en interessant uddannelse, der er lige så, hvis ikke mere, uforudsigelig, som den politiske er. Hvis jeg kan forbinde to hobbyer, politik og journalistik, og jeg kan se, at det er lykkes for folk før mig, så vil jeg til hver en tid arbejde for det. Jeg tror ikke, at det er umuligt for mig at nå den drøm, jeg har om livet som journalist, ligesom jeg ikke tror, en ungdomspolitisk karriere er et minus for en journalist, hvis man formår at bruge sin

Illustrator: Josefine Nygaard Hummelmose

viden, sine evner og sin passion rigtigt.

Foto: Rasmus Weng Karlsen

Nagieb Khaja Journalist og dokumentarist

Bopæl? Jeg bor i Nordvest ved Nørrebro Station sammen med min kone og mine to børn. Praktiksted? Jeg kom faktisk ikke til samtale nogen steder, fordi mine ansøgninger var elendige. Jeg “crashede” TV Danmarks lokale nyheder Lokalrapporten og blev ansat på stedet af redaktøren, som tilsyneladende så noget i mig, som ingen andre kunne få øje på dengang. Tre ord om dig selv? Stædig, stolt og principfast, hvilket ofte roder mig ud i store problemer. Aviser eller web? Det er desværre primært web, fordi jeg typisk kun læser om stofområder, som interesserer mig. Cykel eller bil? Ingen af delene. Jeg bruger kun offentlig transport og fødderne. Journalistisk idol? Mit store journalistiske idol var i sin tid Robert Fisk, som skrev for Independent. Nu har jeg ikke rigtig idoler, men bliver inspireret af dygtige journalister og folk fra andre fagområder. Guilty pleasure? Det er ret kliché, fordi jeg stammer fra de sydlige himmelstrøg, men jeg elsker at ryge vandpibe. Hvis ikke journalist? Så ville jeg enten arbejde som socialpædagog eller arbejde som ngo’er i de samme områder, som jeg dækker for medierne. Det bedste ved dit job? At jeg er min egen herre og kan lave de historier, som jeg selv har lyst til. Dårlig til? Jeg er ofte rastløs og rigtig dårlig til at slappe af. Bedst til? Jeg er rigtig god til at tale med mennesker. Jeg er god til at få folk til at stole på mig, og jeg er endnu bedre til at få de samme mennesker til at blive glade lang tid efter, fordi de valgte at vise mig tillid. Livret? Jeg er helt vild med mad og har så mange livretter, at de ville fylde flere sider, hvis jeg begyndte at opsummere dem. Tre ting du ikke kan leve uden? I denne fase pga. mit arbejde er det mit videokamera, computer og telefon. Sidste gang tømmermænd? For cirka tre uger siden.

Vi har brug for et mere nuanceret mediebillede »Lige siden 9/11-episoden har der været kræfter i samfundet, der har forsøgt at dele os op i sorte og hvide. Vi ved alle sammen, at virkeligheden er mere end som så. Jeg får det fysisk dårligt. Jeg kan mærke det i min mave, når jeg ser programmer eller journalistik, der er så ekstremt simplificerende.«

af Danmarks største medier, Politiken. Sidste år debuterede han med bogen ‘Danmarks børn i hellig krig’, og han er en flittig gæst i diverse tv-debatter, når et af tidens største emner skal debatteres: Nemlig radikalisering og ekstremisme.

“

Jeg er jubelidiot eller jubeloptimist. Jeg ved godt, at man ikke flytter bjerge med en enkelt artikel.

Mange vil nok mene, at han er endt i en god position. Men det lå ikke altid i kortene, at Af Cecilie Spottog & Emilie Utzon Carlsen cepet15@student.sdu.dk emcar13@student.sdu.dk

Jakob Sheikh skulle være journalist. Det var en tanke, der af og til dukkede op. I 2007 dukkede den så op igen, og han søgte ind på Journalisthøjskolen i Århus. »Det siger bare lidt om, hvor dårlig research jeg faktisk lavede, fordi jeg fattede

et er ikke et angreb på journalist-

ikke, at man kunne læse det på SDU og RUC

erne. Det er mere måden, de for-

også. Jeg tænkte bare; “Journalisthøjskolen

midler nyhederne på, som er de sat

’fint’, det er dér, man kan læse det”. Så gik jeg

ind i en skabelon, der gør, at journalisterne

til optagelsesprøve deroppe og havde faktisk

hurtigt kan komme til at skabe et billede af

lagt det fuldstændig fra mig, indtil jeg stod

de gode og de onde. Det er det, han har svært

med brevet i hånden, og så var det bare sådan

ved. Det er det, der har været hans opbrud.

’okay fedt’.«

Og det er der, det hele startede.

“

Han sætter læberne på den glaskop med americano, han har bestilt. Med ekstra mælk,

Er fanget i et interview med al-Jazeera, som trækker ud.

som den kvindelig barista godt er klar over. Selv om Jakob Sheikh ikke er typen, hvis første skrevne ord var skrivemaskine, så skal vi alligevel en del år tilbage for at se, hvornår

Jakob Sheikh: »Det er sjovest at være journalist, når du kan mærke, at du gør en forskel.«

at følge med i medierne. Der tror jeg, der op-

forstå det tilsyneladende onde. Ifølge ham er

stod en interesse for mig i forhold til at blive

det en måde at skabe et mere nuanceret bill-

journalist.«

ede og gøre folk klogere på virkeligheden. Og

“

det er det, som han gerne vil opnå med sin

Det er jo perverst at tro, at brune journalister kun kan skrive om brune stofområder.

journalistik. »Når jeg er ude og holde foredrag, så gør det mig glad, når folk fortæller, at de er

Klokken er 9.42. Vi har aftalt at mødes i Poli-

interessen for medierne og det nuancerede

tikens Boghal om 20 minutter. Pludselig tik-

billede opstod. Jakob Sheikh er ikke fra noget

ker en sms ind: »Beklager, jeg bliver lige et

specielt bogligt hjem, og han interesserede sig

Sandheden skal findes midt i mellem

tænkt på, at det måske også kunne være så-

kvarter forsinket. Er fanget i et interview med

ikke synderligt for medierne. Men der skete

Det fælles menneskelige mysterium, der op-

dan her. Jeg tror, at sådanne ting kommer af,

al-Jazeera, som trækker ud. Vi ses om lidt.«

noget omkring terrorangrebet 9/11, der på

stod efter 9/11, hvor mediernes billede af

at man hele tiden forsøger at være nuanceret

Fem minutter over ti står han der. Smilende.

mange måder gjorde, at den politiske verden

hvem de onde og gode var, blev ifølge Sheikh

og bliver ved med at insistere på, at der ikke

Han er klar til at blive interviewet for anden

åbnede sig for ham. Dengang var han 14 år.

gang den dag. I dag sidder Jakob Sheikh som skribent på et

blevet klogere. Når de siger, at de før havde det her billede af den her person, men jeg har

lynhurtigt en skyttegravskrig.

findes noget ren ondskab eller ren godhed,

»Da jeg så begyndte at fatte interesse for

Netop den forsimplede måde at se tingene

men at sandheden skal findes et sted midt i

politik, så var det også meget naturligt for mig

på skabte en trang hos Sheikh til at prøve at

mellem.«

Jakob Sheikh • Har en dansk mor og en pakistansk far • Er 28 år gammel • Taler dansk, engelsk - og arabisk til taxibehov • Er født på Herlev hospital og opvokset ved Enghave i København • Gik på musiklinjen i gymnasiet • Startede på DMJX i 2008 • Udveksling til Beirut • Færdiguddannet i 2012 • Ansat på Politiken siden 2012 Det var derfor først senere, at han kunne

output. Det kan lyde ekstremt nemt, men jeg

forlige sig med det faktum, at der faktisk var

tror, at det er et princip for mig. Man skal

et sammenfald mellem hans egen baggrund

bare følge hjertet frem for hjernen lige med

og så det interessefelt, han havde.

det her spørgsmål.«

Efter sin praktik på Politiken skulle han

Ifølge Jakob Sheikh er hele det prak-

færdiggøre sin uddannelse. I den forbindelse

tikræs, som mange journaliststuderende i

blev han udvekslet til Beirut. Dér sprang den

øjeblikket befinder sig i med til at spænde

syriske borgerkrig ud, mens han var på ud-

ben for dem selv. Som han formulerer det, så

vekslingsophold i Libanon.

er der skabt en kollektiv hemmelighedsloge

Da Sheikh skulle hjem til Danmark igen,

om, at den eneste måde at få en fremtid hos

ville skæbnen det, at han havde forelsket sig i

Jyllands-Posten på er at blive praktikant der.

den syriske borgekrig som stofområde.

Men i stedet bør man fokusere på det, som

“

man er god til og kan lide at lave.

Ro på. Insistér på det, du er god til, i stedet for at skulle passe ind i alle mulige kasser og formater.

»Ro på. Insistér på det, du er god til, i stedet for at skulle passe ind i alle mulige kasser og formater. Jeg vil gerne anholde den præmis om, at det er de dygtigste, der er på de store dagblade, for sådan oplever jeg ikke, at det er. Det er noget bullshit.« Det er præcis her, vi kommer tilbage til

»Min måde at forankre min interesse for

lysten om at skabe et mere nuanceret medie-

Syrien med at være hjemme, hvor jeg gerne

billede. Det, som han brænder for. Det, der

ville være og møde mine kilder face-to-face,

gør Jakob Sheikh stolt over at være journal-

det var at gå ind i det med syrienskrigere. Der

ist.

havde jeg både det hjemlige aspekt og det, at det var forankret i Syrien. «

Stolt over at kunne være med til, i det store billede, at rykke nogle regler og forståelse i forhold til, hvad der bliver talt

Foto: Matthias Grandjean

Stop praktikræset

om i samfundet. Og ikke mindst, hvordan det

Pervers tankegang

For Jakob Sheikh har det altid været vigtigt at

bliver omtalt.

Han storsmiler igen. Uden for går dokumen-

Det har dog ikke altid været radikalisering,

gøre det, som han holder af at lave. Han har

»Det er sjovest at være journalist, når du

taristen Nagieb Khaja.

som Jakob Sheikh har beskæftiget sig med.

derfor heller aldrig brugt meget krudt på at

kan mærke, at du gør en forskel. Det lyder som

»Det er min ven. Han tog til Syrien og inter-

Da han startede på Politiken, forsøgte han at

følge hele karriereræset.

en mega klam kliché, men det er rigtigt.«

viewede folk. Så tog han tilbage til Danmark

holde sig så langt væk fra det emne som mu-

og fik nogle til at oversætte, hvad de sagde.

ligt. Han ville ikke ende som den der kvote-

Men altså han kan mere arabisk, end jeg

flygtning, der kun kunne skrive om integra-

kan,« fortæller Jakob Sheikh og griner.

tion og ekstremisme. Det var derfor vigtigt at

Lynhurtigt vender han tilbage til det, dethele

sende en besked til sig selv og omverdenen

handler om.

om, at han kunne skrive om andet end det.

Pludselig farer en arm i vejret for at hilse.

»Det er jo ikke, fordi jeg er jubelidiot eller

»Det er jo perverst at tro, at brune jour-

jubeloptimist. Jeg ved godt, at man ikke flyt-

nalister kun kan skrive om brune stofom-

ter bjerge med en enkelt artikel. Men med et

råder. Så jeg brugte meget tid i starten i bevi-

længere sejt træk, så tror jeg godt, at man kan

dst at vælge sport, forbrug og dansk politik.

flytte noget.«

Jeg holdt mig så langt væk som muligt fra det andet, da jeg blev ansat.«

“

Han holder en lille pause. Tænker sig om.

Der føler jeg, at vi er nået et lille stykke af vejen. Det gør mig glad.

Det er nu, at det er svært ikke bare at stille et

»Måske er jeg født med en guldske i røven

med at få bragt nuancer ind i billedet, det

og har været sindssygt heldig hele tiden. Men det kan også være, og det tror jeg egentlig lidt mere på, at hvis man virkelig gør det, man brænder for, så har man også en langt større motivation, og så ender det med et bedre

nyt spørgsmål, men så begynder han igen: »Det er ikke, fordi man skal være enten på den ene eller den anden side, men det der synes jeg, er der, hvor man er lykkeligst over at være journalist. Jeg tror, at vi snakker mere nuanceret om for eksempel ekstremisme nu, end vi gjorde for et par år siden. Der føler jeg, at vi er nået et lille stykke af vejen. Det gør mig glad.«

Fanger skriver fængselsfortællinger Hvem kan bedst give et blik ind i et lukket miljø? Personerne i miljøet. Det er tesen og målet med det litterære projekt ’Ordskælv! bag tremmer’. Her bliver unge indsatte fra Ringe Statsfængsel rustet med skrivekundskaber, så de selv kan lade fortællinger om fængselslivet tage form.

Af Amalie Christina Klitgaard amalie.klitgaard@gmail.com

re dage på skrivebænken, tre unge mandlige indsatte, tre tætskrevne sider per mand. Det er resultatet af pilotprojektet ’Ordskælv! bag tremmer’, der blev afholdt for første gang den 2.-4. marts i Ringe Statsfængsel for unge indsatte i samarbejde med Hygge Factory. Med et uddannelsesmæssigt perspektiv er målet at lære de indsatte at skrive fortællinger og endeligt skabe en samlet produktion. Ifølge Majken Søgaard, projektkoordinater og studerende på cand.mag. i journalistik på SDU, er det en produktion, som kan noget helt andet, end hvis den var skrevet ud fra et journalistfagligt afsæt: »Det er jo ikke så klassisk journalistik. Jeg går ikke ud og tænker: ”Jeg vil gerne have ham til at sige dét”. I det her projekt kommer meget fra de indsatte. Produktet bliver bare anderledes. Det handler nok igen om, hvilken position der fortælles fra og med hvilke virkemidler – altså litterært kontra journalistisk.« Ved at lade erfaringskilderne skrive selv, opstår et troværdigt indblik i de indsattes liv og personligheder. Dog pointerer Majken, at ingen fortæller den absolutte sandhed – om det er fra den indsatte eller en journalist. Men skriblerierne kan stadig fortælle noget indirekte gennem beskrivelser, som: ”Hold da kæft! Hvor er det vildt, at der sidder en 19-årig uden noget at lave.” For ifølge Majken kan en dybdegående feature give et nuanceret blik på kriminalitet og fængselsinstitutioner. Men ved at inddrage personen selv og krydre det med et uddannelsesmæssigt perspektiv får digtene, novellerne og dagbøgerne en ekstra nærhed. Denne nærhed kan hjælpe de unge indsatte væk fra sensationsværdige fortællinger og hen mod forståelse. Dog havde projektet et bump på vejen i form af for kort tid, fortæller Majken: »At skrive for sig selv kræver, at man får skrevet og læst. Så man kommer ind i den litterære verden, måske. Dér tror jeg, at tre dage er for kort tid.« Derfor skulle et lignende projekt i fremtiden være to-tre måneder langt, så forfattergnisten kan tændes: »Arbejde i dybden med litteratur. Skrive, tale og læse. At få oparbejdet eller trænet nogle forfattere. Det er helt klart drømmen.«

Inspiration fra ’826’ Drømmen om større skriveprojekter og idéen til ’Ordskælv’ i Ringe Statsfængsel er ikke opstået ud af den blå luft. Det stammer fra organisationen ’826’, som er skriveværksteder målrettet socialt udsatte børn og unge. Der findes to caféer – en i Valencia i San Fransisco og en i Chicago. Organisationen er startet for 12-13 år siden af Dave Eggers, som efter en bestseller-roman havde penge nok på lommen til at gå videre med sin idé. »Jeg er ret vild med den organisation,« fortæller Majken. Hendes fascination af organisationen kommer heller ikke ud af ingenting. Tidligere har hun lavet et bog-projekt på en highschool i syddelen af Chicago, som ifølge hende selv var ’ret hardcore’. Samtidig havde hun et studiejob i Københavns Fængsel med uddannelse og evaluering. Så skriveprojektet blandt unge indsatte lå mildest talt i kortene. »Jeg tror bare, at jeg tænke, at det ville være for nice at sætte det op i et fængsel.« Det uddannelsesmæssige perspektiv i organisationen ’826’ og i Majkens tidligere arbejdsliv går igen. Og dette perspektiv har hun også fokuseret på i implementering af skriveworkshoppen i Ringe Statsfængsel: »De lukkede og statsstyrede institutioner, som vi har, kan måske være sådan lidt bange for, hvad det er for et projekt. Eller, det kan i hvert fald være svært at komme ind i et fængsel, da man skal have lov til alt. Men jeg tror, at de ser det som en positiv feature, at projektet har et uddannelsesmæssigt blik – altså at arbejde med skriftlighed og litteratur sammen med de unge.« De små ord kan være store Selvom den korte tid til gennemførelsen af projektet har været et benspænd, har projektet affødt positive gevinster, fortæller Majken: »Bare det, at de bliver set på som nogen, der har noget at give. Det er i sig selv værdifuldt.« Det kan både være en historie om et barndomskøkken, deres hund eller deres morgenrutiner. For de kan rumme lige så meget, hvis ikke mere, af de indsattes liv og personligheder, som typisk krimijournalistisk gør med fokus på konflikt og wow-faktor. Netop de unge indsatte som kriminelle eller grunden til deres fængsling skulle ikke være alfa omega i fortællingerne, fortæller Majken: »Jeg tror, at de var lidt bekymrede for, hvad fortællingerne skulle indebære. En personlig historie kan være overvældende. Og så har de nogle historier, som de ikke har lyst til at dele med alle og enhver.« For selvom det er vigtigt at få konfliktfyldte historier ud, skal det ikke skade den enkelte, fortæller Majken: »De hårde historier som kan falde tilbage på dem … de er jo mega vigtige at få ud. Men der er også bare et etisk ansvar over for den enkelte. For det er ikke fedt, hvis deres ophold bliver sværere. Det er det sidste, man vil.« Sidst i april/først i maj kan historierne læses på www.ordskaelv.dk Her kan du købe zinen ’Ordskælv’, som udkommer i 100 eksemplarer.

Digtet er skrevet af en 19-årig fængselsindsat med aliasset ’Grønthandleren’. Majken Søgaard kender skribentens rigtige navn. Illustration: Matthias Wandell Grandjean

5 gode råd til at lave et projekt i et lukket miljø - Lav en præcis projektbeskrivelse - Hav tålmodighed med institutionerne og deltagere - Hav en organisation i ryggen økonomisk og erfaringsmæssigt - Jo længere tid til at fuldføre projektet, jo bedre produkt - Definer en klar tidsramme, der stemmer overens med projektets mål

Snapchatter giver mediebranchen dét, journalisterne mangler

Foto: Emma Kleist Christensen

Snapchatter Rasmus Kolbe, bedre kendt som Lakserytteren, har indtaget Danmarks Radio. På X Factor, DR Ultra og DR Sporten tilfører han kreativ formidling og underholdning – og tør stille de dumme spørgsmål, som journalister ikke gør.

Af Emma Kleist Christensen emmch15@student.sdu.dk

ed en stor portion kreativitet og lidt mod til at turde gøre noget nyt er 24-årige Rasmus Kolbe blevet en stor succes på det sociale medie snapchat. Her går han under navnet ”Lakserytteren”. Op mod 10.000 danskere ser med, når Rasmus Kolbe for eksempel laver nyheder om katte, fortæller ’farjokes’ eller spiller snapbanko med sine følgere. Der er, ifølge Rasmus Kolbe selv, ikke noget specielt nytænkende over mange af de ting, han laver på snapchat. Ud over at benytte sig af kendte koncepter som banko og nyheder, så er mange af hans jokes også nogle, man har hørt før. Men det nye kommer i, at man ikke før har set den slags på snapchat – i hvert fald ikke i Danmark.

»Jeg vidste, der var folk, der gjorde det i udlandet og havde millioner af følgere, men ingen i Danmark,« fortæller Rasmus Kolbe. »Der er ikke nogen, der gør noget på snapchat, og det bliver ligesom overset af alle andre. Derfor er det også fedt at være den første til at være i gang og gøre noget.« Derfor fik Rasmus Kolbe idéen til at begynde på at lave dét, som han synes manglede i det danske mediebillede. På en tur til New York blev han inspireret, og derfra var det bare at gå i gang. »I bund og grund valgte jeg bare at begynde at gøre det. Jeg fjernede alt det der, der bare er de almindelige snaps, som; ’her er en ostemad’, eller; ’nu er jeg til fest’,« fortæller han. Denne beslutning blev starten på en karriere, der senere skaffede ham indtil flere jobs. Igennem venner og en fælles kontakt med internetfænomenet Anders Hemmingsen fik Rasmus Kolbe promoveret sin snapchat. Efterhånden som der kom flere følgere til, blev det endnu sjovere for Rasmus Kolbe at lave snapchat, og han lagde endnu flere kræfter i at forbedre kvaliteten af sine ‘stories’. Da Danmarks Radio så pludselig fik øjnene op for snapchat-mediet, var det et oplagt valg at ringe til Rasmus Kolbe. »Det startede med, at DR Sporten havde brug for en til at dække noget håndbold. Så havde jeg en ven, der sagde: ”prøv lige at spørg Rasmus”,« fortæller han. Da projektet med DR Sporten gik godt, kom der flere jobs til, og på et tidspunkt bliver han også opsøgt at X Factor, der ligeledes ville have en snapchat-reporter.

»De ville egentlig have mig til at lave noget andet, men de fandt så ud af, at de egentlig gerne ville lave noget snapchat. Så sagde de ”værsgo’ den er din – go crazy!”,« siger Rasmus Kolbe. Skal kunne stille dumme spørgsmål Rasmus Kolbe er uddannet i kommunikationsdesign fra designskolen i Kolding. Her har han fået nogle kreative redskaber, men ellers er han 100 procent selvlært snapchatter. »Jeg ved ikke, om man kan uddanne sig selv til at være snapper. Det tror jeg ikke, man kan. Men man kan nok have kompetencerne,« fortæller Rasmus og fortsætter: »Jeg er ret god til at tegne, og det er en af de ting, man skal på snapchat. Jeg kan også godt lide at være på skærmen, og det er noget andet, man skal. Så skal man også kunne få nogle skøre ideer, og dem har jeg også. Så der er jeg nok bare lidt heldig, at jeg har alle de tre ting, jeg har brug for.« Netop de skøre idéer er noget, der fungerer godt, når man skal lave indhold til de sociale medier. Rasmus har selv oplevet mange klassiske journalister, der bliver sendt ud for at lave snapchat, men ikke formår at lave indhold, der passer til mediet. »Jeg tror, der er kæmpe potentiale i snapchat. Jeg har set nogle halvkvalte forsøg på TV2-news, som sender deres tv-værter ned for også at lave snapchat. Problemet er måske, at de er for gamle og lidt for rigide og ikke rigtig har følingen med det,« griner snapchatteren. Han tilføjer dog, at han selv kan have svært ved noget af det, som

journalisterne er gode til. »Der også en masse ting, jeg ikke kan. Jeg har store problemer med, når jeg skal interviewe en person - altså hvad skal jeg sige? Men jeg tænker på en anden måde: Man skal turde stille alle de dumme spørgsmål. Jeg stiller dem nok, fordi jeg ikke ved, at de er dumme. Jeg synes, de er spændende.« Han er dog selv bevidst om, at denne tilgang ikke fører til dybdegående journalistisk indhold. Men for ham er det heller ikke nødvendigvis det vigtigste, når man arbejder, som han gør med sociale medier. »Jeg har ikke brug for at få de store forkromede afsløringer ud af folk. Jeg vil bare gerne se dem pille næse på snapchat. Jeg vil bare gerne se dem være ægte.« Selv drømmer Rasmus Kolbe om at komme til et punkt, hvor han kan være vært for en form for TV – selvom han dog tror, at gammeldags TV er et uddøende medie. »Jeg håber at komme til et sted, hvor jeg er det, man kan kalde tv-vært. Bortset fra at jeg tror, TV er dødt. Jeg vil bare gerne lave ting til internettet, som folk gider at se i stedet for TV.« Følg Rasmus Kolbe på snapchat

Fremtidens journalister skal kunne mere Det er ikke nok at mestre det journalistiske håndværk, hvis man vil begå sig i fremtidens mediebranche. For spørger man Fyens Stiftstidendes chefredaktør, Per Westergård, så har branchen brug for journalister, der kan væsentligt mere end det.

Af Oliver Sønderbye Therp olthe15@student.sdu.dk

ediebranchen er i hastig forandring, og det stiller store krav til fremtidens journalister. De skal kunne mere, end de kan i dag, mener Per Westergård, der er chefredaktør ved Fyens Stiftstidende: »Det, vi er gode til på de tre journalistuddannelser, er at give nogle håndværksmæssige kompetencer, altså evnen til at formidle.« »Det, vi endnu ikke er gode nok til, er at uddanne journalister, der kan noget mere end håndværket,« siger han og nævner en fagspecifik viden som noget af det vigtigste for fremtidens journalister. En hård kamp En fagspecifik viden er ifølge Per Westergård nødvendig for, at medierne kan varetage deres forpligtelse over for læserne om at være demokratiets kritiske vagthund: »Vi er i stigende grad oppe imod store presse- og informationsafdelinger, og det bliver sværere og sværere kritisk at vurdere, hvad det er, de siger,« forklarer han og fortsætter: »Derfor har branchen brug for journalister, der har en anden uddannelsesmæssig kompetence til kritisk at vurdere det, de store

presse- og informationsafdelinger spiller ind med.« Derfor ser Per Westergård gerne, at fremtidens journalister kombinerer en specifik uddannelse som for eksempel jurist eller økonom med en formidlingsuddannelse. For lige nu mener han ikke, at de tre journalistuddannelser er ambitiøse nok på vidensområdet: »Vi er ret enestående inden for journalistik, fordi de fleste af dem, der kommer ud på arbejdsmarkedet, kun har en bachelorgrad. Vi har brug for uddannelser, der fra starten sigter efter at være forløb på kandidatniveau,« siger han. Forretning og front-end kodning Per Westergård tror, at det fremtidige medielandsskab kommer til at bestå af mange flere

Foto: Anders Hviid

“

Vi er i stigende grad oppe imod store presse- og informationsafdelinger, og det bliver sværere og sværere kritisk at vurdere, hvad det er, de siger.

medier. Derfor mener han også, det er vigtigt, at fremtidens journalister har en forretningsforståelse og kan tænke i finansieringsformer. At kunne kode i frontend, som er dét, den besøgende ser, når en hjemmeside besøges, er også en fordel. For det gør det i højere grad muligt at få de forskellige medieformer til at smelte sammen i én og samme fortælling. Det vigtigste er dog, at fremtidens journalister udnytter, at de er uddannet i en helt anden verden af helt andre typer af medier: »Jeg er enormt træt af journaliststuderende, der kommer ud og bliver som os andre. De skal udnytte, at de bevæger sig naturligt på de sociale medier, og derfor kan være mere innovative og skabe medier, der er mere tidssvarende,« siger han.

Kan du skrive? Selvfølgelig kan du det! Men kan du skrive Den Perfekte Artikel? Kforum udskriver en stor artikelkonkurrence i vores jagt på nye, geniale skribenter, der kan indgå i Kforums kreative skrivekorps. Deadline 17. april. Stor prisuddeling i maj. 1-2-3 sæt igang. Tilmeld dig på Facebook-begivenheden ‘Skriv Den Perfekte Artikel til Kforum’ for at finde nyt om konkurrencen og prisuddelings-eventet den 27. maj.

Mediernes hovedpine Adblock får nu kamp til stregen Udviklingen af softwareprogrammet Adblock skulle fjerne reklamer på internettet for brugernes skyld, men for medierne blev det til en kamp om overlevelse med faldende reklameindtægter. Nu svarer medierne for alvor igen mod adblocking.

hver gang disse brugere besøger mediernes

gratis installering. Udvidelsen har i dag lagt

Die Zeit lagde sag an mod Adblock Plus,

hjemmesider, mister firmaerne bag penge på

et yderligere pres på medierne.

som bladet i 2015 tabte i retten, hvorefter

grund af manglende reklameindtægter.

mediekonglomeratet

Fra dansk idé til mediemareridt Historien

mediernes

kamp

mod

adblocking er lang. Men bag duellen om adblocking eller ej lå oprindelig en dansk idé,

programmøren

Henrik

Aasted

Sørensen tilbage i 2002 udviklede de første softwaremuligheder til at forhindre fremvisning af reklamer. Det skulle blive en stor udfordring for medierne på nettet. Kort

Af Lasse Witt lawit03@student.sdu.dk

tid

efter

videreførte

Michael

McDonald konceptet med protoudgaven af Adblock Plus, som Wladimir Palant fra Moldova blev økonomisk køber af. Han

overtog rettighederne sammen med Till Faida or nogle internetbrugere kan software-

ved at kunne lave en forretningsmodel ud af

programmer som Adblock være en

adblocking igennem det tyske firma Eyeo.

glæde. For andre, heriblandt medierne,

Axel

Springer

på

Adblock får profit gennem Whitelist

tabloidavisen Bild lukkede adgangen til

Lignende firmaer, så som de amerikanske

artikler helt for brugere af Adblock Plus.

softwareprogrammer uBlock og AdBlock,

Et så markant tiltag er de danske medier

har også kastet sig ind i fejden for at skaffe

endnu ikke begyndt på, men der kan være

reklametrætte brugere. Men hvor uBlock

noget lignende på vej snart.

har valgt at være et non profit-projekt, har

Stifteren af Optimal.com, Rob Leathern,

AdBlock og i særlig grad Adblock Plus skabt

skriver på firmaets hjemmeside, at deres

et finansieringsgrundlag gennem en såkaldt

mission er, at journalister skal have deres

whitelist. En whitelist er en mulighed

indhold

for

Leathern, er en brugerbetaling gennem

virksomheder,

der

via

ukendt

beløb kan skaffe sig adgang til at blokere internetbrugers adblock og dermed vise reklamer på deres hjemmesider.

betalt,

løsningen,

mener

strategien Ethical ad blocking. Gennem en månedlig betaling kan brugere undgå at se reklamer på nettet,

Hvem, der får lov til at passere Adblock

samtidig med at deres beløb bliver fordelt

Plus’ liste, er ikke officielt offentliggjort af

ud til de medier, som de besøger. Optimal.

Eyeo, men blandt andet den engelske avis

com vil starte med brugere af iPhone6 i løbet

Financial Times nævner Google og Amazon.

af i år, men om projektet bliver effektueret fuldt ud mod adblock-brugere på alle

I flere år har adblocking kun været

internetbrowsere er stadig uvist.

kan det være en økonomisk pestilens.

forbeholdt internetbrugere af Mozilla Firefox

En håbløs sag for medierne

Ifølge en undersøgelse af Optimal.com har op

og Google Chrome. Siden blev både Microsoft

Forskellige

mod hver femte danske internetbruger hentet et

og Apple interesseret i programmet, hvor

af medierne i at tage kampen op mod

adblock-program som tilbehør i browseren. Og

brugere kunne hente Adblock Plus som

adblocking. Det landsdækkende tyske avis

strategier

har

været

brugt

Medierne har i flere år kæmpet mod adblocking, da de mister reklameindtæger. Nu kan nye redskaber gennem firmaet Optimal.com give medierne indtjeningsmuligheder, hvor læsernes besøg fordeler penge ud til medierne. Grafik: Mattias Wandell Grandjean

Dagbladet Information går over til kryptering Dagbladet Information har valgt som det første landsdækkende medie at kryptere sin netavis. Sikkerheden for læsernes skyld skal prioriteres, mener avisen.

ryptering på nettet er kommet på

højne hensynet til læsernes privatværn.

mediernes dagsorden de senere år.

Det

Privatværn og i hvilken grad brugerne

analysebureauer og reklamedistributører,

kan få lov til at surfe på hjemmesider uden at

som har været den største barriere for at

blive overvåget af tredjeparts, bliver løbende

kunne skabe kryptering. Ifølge journalisten

diskuteret.

Sigve Indregard fra Morgenbladet er de

især

mediernes

aftaler

med

I marts måned skrev Lixen, at den

digitale redskaber til kryptering nu blevet så

norske avis Morgenbladet var de første i

effektive, at der ikke længere er risiko for at

Skandinavien til at kryptere netudgaven efter

miste reklameindtægter på nettet.

inspiration fra blandt andet Washington Post. Nu har Dagbladet Information fulgt efter. Af Lasse Witt lawit03@student.sdu.dk

Det er endnu ikke alle annonceleverandører, der kan tilbyde produkter, som er velegnet til kryptering gennem de såkaldte

Behov for reklamer er en udfordring

HTTPS. Alligevel har Dagbladet Information

Den 17. marts gik den som det første danske

valgt at følge i det norske Morgenbladets

medie over til en krypteret hjemmeside for at

fodspor.

Hvad er HTTPS? Alle hjemmesider har en HTTP-protocol (Hypertext Transfer Protocol), som modtager og udveksler information fra en server. Når en forbindelse bliver krypteret, er HTTPS (Hypertext Transfer Protocol Secure) synlig i adresselinjen, som modvirker, at en tredjepart kan

Næste generation af sportsjournalister bør ikke være bekymrede Der skal reflekteres i dansk sportsjournalistik. Det mener formanden for foreningen Danske Sportsjournalister, Andreas Kraul, efter den kontroversielle sag om sportsjournalisten Michael Qureshi, der i en årrække har opfundet kilder og citater.

Af Navid Molaaghaei namol15@student.sdu.dk

starten af december 2015 vågnede danske sportsjournalister op til et stort chok. Michael Qureshi, en velanset fodbold-

journalist fra Ekstra Bladet, som bl.a. også har været ansat på BT, var blevet bortvist fra sin arbejdsplads for ”uacceptable arbejdsmetoder”, ifølge en pressemeddelelse fra avisen selv. I programmet Onside på TV3+ kunne man blandt andet afsløre, at nogle af de spanske sportsjournalister, som Qureshi har citeret, slet ikke fandtes i sportsavisernes arkiv. Qureshi publicerede desuden et interview med S.S.C. Napoli-stjernen Gonzalo Higuain, der spredte sig i internationale medier, hvilket

førte til en officiel meddelelse fra den italien-

spørge os selv om,« fortæller Andreas Kraul

ske klub, hvor de slog fast, at interviewet ald-

og forstætter:

rig havde fundet sted. Næsten fire måneder senere med en poli-

»Det har virkelig givet anledning til noget refleksion.«

tianmeldelse af Qureshi og mindst 287 tilbag-

Og tid til refleksion har der netop været

etrukne artikler, ser Andreas Kraul, sports-

hos de danske sportsjournalister. Efter sagen

journalist hos DR og formand for Danske

startede, valgte Danske Sportsjournalister at

Sportsjournalister, tilbage på skandalen.

holde et etikmøde, hvor der er blevet talt om

»Det har påvirket os meget. Jeg har hele

de udfordringer, man møder som sportsjour-

tiden slået et slag for, at sportsjournalistik er

nalist, og ved Sportsjournalisternes Dag blev

meget bedre end sit rygte. Derfor er det ekstra

sagen debatteret meget.

ærgerligt med sådan en sag her, som giver et

Andreas Kraul lægger heller ikke skjul på,

argument til dem, der siger, at det er noget

at sagen er det, der i den seneste tid er blevet

typisk for sportsjournalister, hvilket er svært

talt mest om i det sportsjournalistiske miljø:

at argumentere imod, fordi det er foregået, det her med Qureshi,« siger han.

“

Det vil aldrig nogensinde være en positiv ting, men når det nu er sket, så er vi på en eller anden måde nødt til at få det bedste ud af situationen (...).

Sagen giver anledning til refleksion Andreas Kraul, der er uddannet journalist i 1999 ved Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus, vælger dog at se fremad og prøver at få det bedst mulige ud af situationen. »Det vil aldrig nogensinde være en positiv ting, men når det nu er sket, så er vi på en eller anden måde nødt til at få det bedste ud af situationen. Hvordan undgår vi, at det sker igen, og hvad kan vi lære af det? Det skal vi

»Det er virkelig blevet debatteret, det her. Både på officielle begivenheder, men

FAKTA Fulde navn: Andreas Henrik Kraul Født: 7. juni 1975 Uddannet fra: Danmarks Journalisthøjskole i 1999. Job: Fodboldkommentator og reporter for DR.

også hver gang kollegaer har mødt hinanden på stadioner og i håndboldhaller. Det har jo

get at gøre med, at han igennem mange år har

været samtaleemne nummer ét.«

haft en praksis med at gøre det. At han har

Ifølge Andreas Kraul har man på Michael

opfundet noget på et tidspunkt og så overbev-

Qureshis tidligere arbejdspladser sat nogle

ist sig selv om, at det næsten var lidt rigtigt.«

nye standarder for deres praksisser, men den øgede opmærksomhed gælder også for landets

Ingen grund til bekymring

andre sportsjournalister, fortæller han.

Hvis man tager sig en tur på Medietorvet ved

»Generelt i branchen tror jeg, at det her

Center for Journalistik på Syddansk Univer-

lige har været med til at skærpe nogle interne

sitet, kan man godt mærke, at sportsjournal-

procedurer. Hvis der optræder tre udenland-

istik er et populært felt. Men hvis nogle af de

ske navne i artiklen, så siger man lige, hvem

kommende sportsjournalister er blevet be-

det er, og hvor det kommer fra.«

kymrede for den branche, som deres fremtid ligger i, så mener Andreas Kraul dog bestemt

Hvorfor tror du, Michael Qureshi har gjort det her?

ikke, at der er nogen grund til bekymring. »Jeg synes absolut ikke, at de bør være

»Det er kun gætværk, men det må have no-

bekymrede. De skal være spændte, ambitiøse, og så skal de være klar til at knokle. Der bliver ikke forventet andet af dem, end at de skal lave god journalistik. Hvis man kommer ud efter at have været i praktik som sportsjournalist, så er man de fleste steder en stor del af den daglige rytme. Uanset hvad man skal ud og lave efterfølgende, så er det ikke dårligt at have været i praktik som sportsjournalist,« siger Andreas Kraul. Vejledning er en god idé Efter de seneste plagiatsager i dansk journalistik er professor Peter Bro fra Center for Journalistik på SDU gået ind i et samarbejde med landets andre journalistuddannelser samt Dansk Journalistforbund og Danske Medier for at lave en guide til, hvordan man skal undgå plagiering. Og det er en god idé, mener Andreas Kraul. »Jeg er generelt for at jo mere uddannelse og jo mere viden, desto bedre. Så det ville jeg egentlig synes var et godt tiltag. Der er gråzoner, hvor man tænker, hvor meget tekst man må bruge af noget, før det er plagiat. Så det er en fin viden at have med sig som journalist, ligesom det er godt at kende straffeloven og offentlighedsloven,« siger

Foto: Agnete Schilichtkrull

Andreas Kraul. Han står fast ved, at der ikke bør skelnes mellem sportsjournalistik og journalistik: »Jeg har jo det her mantra med, at der ikke skal være forskel på sportsjournalister

og journalister. Sportsjournalister er journalister, der beskæftiger sig med sport.« Til spørgsmålet om, hvordan fremtiden for dansk sportsjournalistik ser ud, er Andreas Kraul ikke et sekund i tvivl:

»Den ser god ud. Der er så mange dygtige unge sportsjournalister. Man kan sige, at der generelt i journalistbranchen er hårde vilkår, men det er ikke mangel på dygtige sportsjournalister, der kommer til at plage os.«

Fodbold forener far og søn

“

Mediebilledet var så anderledes dengang og resultaterne kunne man først læse i avisen dagen efter.

Af Rasmus Porsman Hansen rasmh15@student.sdu.dk

gode gamle dage. Dengang hvor moderne

kampen gentagne gange vist mig sin oddset-

hvordan fodbold var dengang, har jeg sat Dis-

kupon, hvor han har spillet hjemmeholdet til

coverys fodboldkommentator Morten Bruun

at vinde præcis 7-0. Da han viser mig kupo-

i stævne.

ag ved mig sidder en tilskuer, som

fodbold var et fremmedlegeme, pengene

sitrer af ren begejstring og nervøsitet.

mindre og foreningslivet højtlevende. Den-

Nok mest nervøsitet. Han har under

gang fodbolden var umoderne. For at forstå,

nen i starten af kampen, tænker jeg, at han er

»Jeg tror, at vi husker, at der var en an-

rablende gal. Jeg skulle dog blive klogere. For

den magi over fodbolden, fordi det ikke var så

at vende tilbage til nervøsiteten, så resterer

tilgængeligt dengang, som det er i dag. I dag

der seks minutter af kampen, da stillingen er

bliver det kastet i hovedet på os. Der er ikke

7-0 efter en vanvittig kamp. Jeg kunne ikke

den kamp eller liga, vi ikke kan følge.«

fatte det. Det kunne manden med kuponen

Morten Bruun pointerer, at han skal være

nok heller ikke. Han begynder at råbe og

den sidste til at kritisere den store tilgænge-

gestikulere, at nu må der altså ikke scores

lighed af fodbold, vi har i dag, da han netop

flere mål i kampen. Kampen dør hen og den

lever af at kommentere de mange kampe.

rablende gale mand, vinder på sin rablende

Men han husker stadig tilbage på en fodbold-

gale oddset-kupon. Han er smurt ind i et in-

tid, der var helt anderledes, end den vi ser i

ferno af glædesrus.

dag.

Dette

var

mine

første

»Vi kunne overtale min far til at køre os

fodboldoplevelser på et stadion. Jeg blev bidt

på Vejle Stadion. Dengang blev alle kampene

af det. Tænk, at et boldspil gjorde en mand

spillet samtidig. Og så kom de andre resul-

så glad. Ovenstående episode er for mig,

tater op på en tavle, der var sat op af hånd-

hvad fodbold og den evige uforudsigelighed

kraft. At nu var Ikast for eksempel kommet

kan. At indfri håb, drømme og historier som

foran mod AaB,« fortæller Morten Bruun og

aldrig vil dø, og som ikke vil kunne fortælles

fortsætter.

“

Jeg tror, at vi husker, at der var en anden magi over fodbolden, fordi det ikke var så tilgængeligt dengang, som det er i dag. I dag bliver det kastet i hovedet på os. Der er ikke den kamp eller liga, vi ikke kan følge.

»Det er lige omvendt i dag. Mediebilledet var så anderledes dengang og resultaterne kunne man først læse i avisen dagen efter. Tipsfodbolden var højdepunktet, da det begyndte at blive sendt i 70’erne.« Sådan er det ikke mere. Men er det skidt, at den moderne fodbold indbefatter forskellige kamptidspunkter og mere tilgængelig information? Det er min romantikersjæl og passionsild i tvivl om. Men jeg hælder mest til, at mere

smukkere end indenfor kridtstregerne. Jeg

fodbold og mere tilgængelig fodbold ikke er

er fra en familie, hvor der bliver kvitteret med

en skidt ting. Så længe at det ikke havner i

buh-råb, hvis en fødselsdag bliver lagt på en

de forkerte hænder, hvor passionen og kær-

kampdag. Som lille så jeg altid fodboldkampe

ligheden til spillet ikke er førsteprioritet. Det

i fjernsynet sammen med min far. Vi fulgte

tror jeg også, at min far vil være tilbøjelig til at

Brøndby og Liverpool. Min far brokkede og

give mig ret i. Det er netop fodboldromantik-

bandede sig altid over spillerne. Lige meget

erens drøm at kunne se fodbold når og hvor

om de vandt eller tabte. Jeg sad nok og grinte

som helst. Det er også en forudsætning for,

lidt af ham i baggrunden. Men som årene er

at vores favoritklub kan opretholde en forret-

gået, har jeg fået en forståelse for, hvorfor og

ning og en økonomi, der kan sikre klubbens

hvordan fodbold kan få dig helt ned under

overlevelse. Det smukke spil skal huske sine

græsset og helt op over tribunen.

rødder og forudse sin fremtid. For i fodbolduniverset er sund forretning og rationelle

Dengang fodbolden var umoderne

økonomiske indsprøjtninger en sjældenhed.

Min far fortæller ofte om de gamle dage. De

Nærmere en illusion. Penge og kærlighed

Illustration: Josefine Nygaard Hummelmose

sker sjældent med hjernen; men med hjertet.

len. Moderne fodbold eller ej. Fodbold holder

I hvert fald i sportens verden.

min far og jeg sammen, når intet andet kan.

Magiske grå siloer Fodbolden besætter dig. Det starter som en forelskelse og senere et kærlighedsforhold, hvor bølgerne indimellem går højt. Det er et forhold, som du arbejder på og en kærlighed til spillet, som du deler med an-

FAKTA Fodboldkommentator hos Discovery, som ejer Kanal 5 og 6’eren.

dre. I mit tilfælde en kærlighed og passion, jeg har delt med min far. Han gjorde mig den kæmpe tjeneste at vise mig fodbolden og dens skøre univers.

Professionel fodboldkarriere med over 450 kampe på bagen hos Silkeborg IF - stoppede i 2001.

Vi kan bruge timer og dage på at rejse rundt og se på fodboldstadions. Turene har været mange og vejene kringlede. Fra Stadio Friuli i Udine til senest Volksparkstadion i Hamburg. Selvom der ikke er kampe

Cheftræner hos Silkeborg IF(20012002) og Sønderjyske(20052006).

i gang, og det bare er grå betonsiloer, er det magisk. Vi ved, at det er her, at drømme lever og legender fødes. Men vi gør det ikke kun for fodboldens skyld. Vi gør det for hinandens og vores forholds skyld, og fordi mange af de store oplevelser mellem min far og jeg bliver skabt gennem spillet på grønsværen. Fodbolden forener os og udligner aldersforskel-

En del af landsholdet, der i 1992 vandt Europamesterskabet. Han kom dog aldrig på banen under turneringen.

Sportsjournalistik er ikke for amatører At være sportsjournalist kræver viden og engagement for at kunne formidle til sine læsere. Det fandt jeg ud af, da jeg var ude og kommentere på FC Jourventus mod Lokomotiv Odense lørdag d. 19. marts.

FC Jourventus fejrer dagens påskesejr. Grafik: Matthias Grandjean

Af Signe Skov Henningsen

sportsjournalist skal man vide virkelig meget

Kampreferat

af målmanden. Bolden ryger direkte tilbage i

om sit felt – præcis, som hvis man var poli-

2. minut: Der er indkast til LO. Det var ret

fødderne på ham, og han skyder den stille og

tisk journalist, mellemøstkorrespondent eller

udramatisk. Det lignede ikke umiddelbart no-

roligt forbi målmanden.

madanmelder. Og derfor er det også unfair, at

get fra Superligaen, men søde ser de ud. 9. minut: Nikolaj Krogh Bonde (FCJ) ero-

vi dømmer sportsjournalistik – det gør jeg i

sihen15@student.sdu.dk

hvert fald. Sport er et område, som en stor del

2. minut: Stille og rolig redning af Magnus

brer bolden på midtbanen, spiller stille og

af vores læsere interesserer sig for, og så er

Nielsen (FCJ) i målet.

roligt op til Simon Boye Lassen, der er fri af

det en kæmpe industri. Det skal altså dækkes,

forsvarsspillere. Simon er alene mod mål-

eg indrømmer blankt, at jeg ikke ved

og det skal dækkes af nogen, der ved noget

2. minut: Der er rimeligt dramatisk klump-

manden og sætter bolden ind til 3-0. ”Koldt

noget om hverken sportsjournalistik

om det. Ikke bare af en almindelig journalist.

spil foran FCJ’s mål. Jeg kan ikke se, hvad de

vand i blodet, vi starter forfra,” lyder det hos

eller fodbold. Men netop derfor har

gør for at parere, men åbenbart virker det.

LO. De virker pressede.

jeg været ude og kommentere FC Jourventus

Indkast til LO. Helms tager bolden og får

(FCJ), de journaliststuderende på SDU’s fod-

afværget angrebet.

boldhold, mod Lokomotiv Odense (LO). Jeg har fundet ud af, hvad det egentlig kræver at være sportsjournalist. Spoiler: Det er ikke lige så let, som jeg troede. Det var (nogenlunde) let at holde styr på, hvilke hold der scorede, men så stoppede succesen også der. Jeg aner ikke, hvad der sker på banen, og hvad der er spændende og vigtigt for læserne, og jeg interesserer mig overhovedet ikke for det. Formidlingsevner er ikke nok Min konklusion er ret klar: For at være en god

FCJ – LO: 6-0 4. minut: Victor Ernst 6. minut: Simon Boye Lassen 9. minut: Simon Boye Lassen 54. minut: Simon Boye Lassen 65. minut: Jacob Zinkernagel 86. minut: Simon Boye Lassen

13. minut: LO angriber, men FCJ får det vendt og spiller frem og tilbage foran målet.

3. minut: Mads Gordon Ladekarl (FCJ) laver et imponerende sololøb, bliver fældet og

14. minut: FCJ angriber. Simon Boye

laver et flot rullefald.

Lassen bliver fældet og rullefalder. Det dømmes frispark. Der snakkes om en mur.

4. minut: FCJ forsætter angrebet, og Carl

Det ligner ikke en mur. Bolden bliver spillet

Windahl Bøllingtoft (FCJ) slår sig vist en

direkte i hænderne på målmanden.

lille smule. Frispark. Alle stiller op på den anden side af banen. Frederik Helms (FCJ)

16. minut: Angreb på FCJ. Magnus Nielsen

spiller bolden ind mellem klumpen og målet,

redder, og der er hjørnespark. En eller anden

Oli fra LO laver et hovedstød, der går forbi

Victor Ernst (FCJ) sætter den ind på et

hovedstød.

målet.

6. minut: Simon Boye Lassen (FCJ) tager et

18. minut: LO tror, at de har en chance for

løb og skyder på mål, men det bliver pareret

at score. Sødt. Den bliver fanget foran målet.

23. minut: Jacob Zinckernagel (FCJ) har fået en sten i skoen. 28. minut: Simon Boye Lassen slås, og nogen får bolden og spiller til Jacob Zinckernagel. Der er offside. Jeg forstår åbenbart ikke offside-reglen alligevel. Der var jo spillere overalt, og ingen skød på mål. 32. minut: Jacob Zinckernagel bliver skiftet ud med Robin Matthew Crisp (FCJ) og får stenen ud af skoen. Robins neon-pink sko lyser op på banen. 35. minut: De råber mere end de plejer på LO. Det er nok fordi, at de fik bolden på den banehalvdel, hvor de skulle score. Det holdt ikke længe. 38. minut: Det virker om om, at dampen er gået lidt af FCJ. LO er klart dominerede ift. boldbesiddelse (kan man sige det?). Jeg ved ærlig talt ikke, hvad der er sket de sidste 20 min. De spiller mest bare lidt frem og tilbage uden nogle sindssyge chancer. 52. minut: LO skyder lige forbi målet. Det ligner, at den går ind, men de spiller videre som normalt, og Magnus Nielsen så ikke

Foto: Signe Skov Henningsen

ærgerlig ud. 54. minut: FCJ scorer. Carl Windahl Bøllingtoft, der er udskiftet, siger, at det er fordi, at Simon Boye Lassen så, at målmanden ikke var på plads. Han tror i hvert fald, at det var Simon, der scorede. Jeg så det ikke. 59. minut: Frispark til LO helt oppe ved deres mål. Det virker meget konsensusagtigt, hvad der bliver dømt. De råber i hvert fald alle sammen om frispark. 65. minut: Jacob Zinckernagel scorer til 40. De troede lige et øjeblik, at den ikke var gået ind. Igen så jeg ikke, hvad der skete. 66. minut: Frederik Helms har fået krampe. Jacob Zinckernagel strækker ham ud. Han halter mod sidelinjen, og Carl Windahl Bøllingtoft skiftes ind. 68. minut: Der dømmes offside. Det lignede igen ikke en offside-situation. 71. minut: Jacob Zinckernagel spiller ind forbi målet, og de spiller lidt frem og tilbage. Kommer ikke rigtigt igennem. Frispark til LO efter at Jacob og den store rødhårede fra LO løb ind i hinanden sammen. 76. minut: Frispark til LO. De spiller op mod

Grafik: Matthias Grandjean

målet, så den går lige i hænderne på Magnus Nielsen. 84. minut: LO skifter ud. Folk klapper lidt. Jeg troede, at de var færdige. 86. minut: Jacob spiller ned ad banen.

Spiller til Mads Gordon Ladekarl. Ind over til

sporter så ukontrolleret pagehår i fri dressur.

90. minut: Kampen slutter 6-0 til FCJ.

Simon, der scorer.

Jeg ville nok have valgt en sportselastik, hvis

Simon Boye Lassen blev godt nok kampens

jeg var ham.

topscorer, men prisen for kampens flot-

89. minut: Jeg forstår ikke, hvordan Mads

teste sko ville jeg helt sikkert give til Robin

kan se, hvad der sker på banen, når han

Matthew Crisp.

Af Morten Beese Nielsen morni15@student.sdu.dk

Og Matthias Grandjean matgr15@student.sdu.dk

Und e r v is e r e p å grillen »Så kigger de studerende mere.«

Af André Majlund Jensen andrj15@student.sdu.dk

Inden jeg når at stille et opfølgende

branche,« siger han så.

spørgsmål, er Niels allerede i gang igen.

Det vil jeg gerne spørge ind til, men inden jeg kan nå det, har Niels hevet en iPad frem.

»Jamen, jeg føler mig lidt som et sexsymbol.

Han går ind under favoritter, og der ligger en

Men nu giver jeg jo også meget af mig selv.

masse links til YouTube. Niels giver mig et

Det er derfor, vi altid ser mine tv-produk-

sæt earplugs. Jeg skal se nogle ting, han har

tioner i undervisningen. Så de studerende

lavet.

lige kan få lidt lækkert. Jeg må heller ikke vise mine tv-produktioner derhjemme læn-

»Det her er godt nok ikke det bedste, men du

gere. Vi skal nemlig ikke have flere børn lige

skal se det alligevel,« siger Niels til mig.

nu,« siger Niels med et selvsikkert smil.

Under klippet sidder Niels og tripper med

eg møder Niels Møller Mikkelsen til en

sin ene fod. Med det samme klippet er fær-

Jeg ville gerne have haft en snak med Niels

snak om alt andet end krimijournalis-

dig, skal jeg sige, hvad jeg synes om klippet.

om hans idoler. Men efter alt at dømme,

tik, men i stedet om markerede triceps

Og hvis jeg ikke roser klippet, så kan jeg godt

har Niels ikke nogen. Han taler

mærke, at interviewet er slut.

sjældent om andre end sig selv – og så Die

og stramme T-shirts – og lidt om Die Hard.

ihvertfald

Hard, hans yndlingsfilm, som han er begyndt Da jeg møder Niels, får jeg besked på at holde

»Jamen, det kunne jeg meget godt lide,« siger

at recitere, da jeg er i færd med at pakke

armene i vejret og vende ryggen til ham. Vi

jeg.

mine ting, og interviewet skal slutte. Jeg takker Niels for hans tid og spørger, om han vil

står på Odense Banegård Center ude foran biografen og Baresso.

have citater til tjek.

Niels rødmer og siger: »Nej, det er bare noget, du siger.« Og tilføjer:

for at kunne følge med i, hvad der sker ovre

»Og så siger John McClane bare: Yippie

»Jeg skal bare lige kropsvisitere dig,« siger

»SE HVOR MANGE ARMBØJNINGER JEG

ved Baresso. Da han har taget den tyvende

Ki-Yay MOTHERF******. Og så springer alt

han.

KAN TAGE!« hvorefter han hopper ned på

armbøjning, springer han op, bukker og flex-

bare luften!« svarer Niels.

gulvet og begynder at tage armbøjninger, alt

er sine triceps til publikum. Den manglende

Jeg tager det som et nej, forlader Baresso

Lidt modvilligt indvilliger jeg.

imens han højlydt tæller, hvor mange han tag-

applaus irriterer ham. Han skyder skylden på

og overvejer gode øvelser til markerede

»Clean!« råber Niels, og en ældre dame kig-

er. Alle de forbipasserende kigger på os. Joe &

sin T-shirt: »Hvis den er mere tætsiddende,

triceps.

ger undrende på ham.

the Juice har endda slukket for anlægget og

så kigger de studerende mere,« siger han.

»Man kan aldrig være for sikker i den her

stimlet sig sammen ved deres store glasparti

Tanker fra en pendler – Stå af i Roskilde Én ting, der blandt andet har undret mig, når jeg har misset lyntoget og derfor må tage det langsomme tog, der stopper på hver ... Evig ... Eneste ... station ... på Sjælland, heriblandt Roskilde, er, hvorfor man egentlig kalder det at stå af i Roskilde, når en dreng afbryder et samleje før sædafgang?

vide præcis, hvorfor det hedder, som det gør. Sprogforsker Ken Farøs hypotese er, at det er opstået som en jernbanemetafor. Det var nu også min egen gisning. Roskilde er jo trods alt to stop før endestationen i København. Ken Farø beskriver, at manden altså ikke ’ankommer’ ved den biologisk bestemte destination, men hopper af toget, idet den fulde togrejse vurderes med for høje omkostninger. De mange undere der nu engang er langs de gamle jernbaner. Så næste gang du befinder dig i en af DSB’s herlige togvogne, hvor der altid lige bliver et par grader køligere efter mindre kan man fra tid til anden som fange i

tryk for at trække sig ud, inden man kommer,

Sorø, kan du kigge ud og tænke over dét, når

toget undre sig over de mærkeligste ting.

hvem skulle have troet det), men ingen steder

du passerer den gamle kongeby Roskilde.

bliver det fortalt, hvor udtrykket oprindeligt Én ting, der blandt andet har undret mig, når

stammer fra.

Som en ekstra lille detalje, som jeg ikke synes, at I skal snydes for, har hjemmesiden

Af Ditte Bindesbøll (pendler fra Amager, København – Odense) ditsc15@student.sdu.dk

jeg har misset lyntoget og derfor må tage det

Til gengæld er der mange spørgsmål i di-

langsomme tog, der stopper på hver ... Evig ...

verse forums fra unge piger der vil vide, om

Eneste ... Station ... på Sjælland, heriblandt

det er en holdbar præventionsmetode. Jeg

Roskilde, er, hvorfor man egentlig kalder det

går ud fra, at du, kære læser, er klogere end

et.

at stå af i Roskilde, når en dreng afbryder

det, så det vil jeg ikke komme yderligere ind

Ulrik: Brugte dine forældre ikke prævention?

i er en lille skare af jeres medstuder-

et samleje før sædafgang? For lige at skære

på.

Lars: Nej, og min far faldt åbenbart i søvn i

ende, som af gud ved hvilken grund,

min undren ud i pap, betyder det, at dren-

Udtrykket “at stå af i Roskilde” er eft-

har valgt at tage turen tværs gennem

gen trækker sig ud, inden han kommer. Ikke

erhånden en gammel kending i slang-ord-

Nu er du altså blevet dét klogere, ikke

Danmark på daglig basis. Denne tur med de

mens, ikke efter, men umiddelbart før. Så er

bøgerne, og det blev for første gang regis-

alene sprogligt, men også fordi du nu har fået

Danske Statsbaner er et forrygende sted at

det på plads.

treret i 1947. Det er altså pænt gammelt og

et lille bitte indblik i, hvilke mærkelige ting

Gadesprog.dk et fænomenalt eksempel på brugen af udtrykket i en samtale: Lars: Jeg skulle ha været en plet på lagen-

toget, så han glemte at stå af i Roskilde.

lade tankerne få frit spil. Der er ikke vanvit-

En hurtig google-søgning på emnet brag-

sikkert meget ældre end det. Fordi det er så

der popper op i mit hoved på de dødsenslange

tigt meget andet at lave faktisk, især når alt

te mange smukke beskrivelser af Coitus Inter-

længe siden, det ellers så subtile udtryk for en

ture til og fra det grå betonslot i Odense, når

internet forsvinder under broen. Ikke desto

ruptus (ja, der er faktisk et smukt latinsk ud-

sjofel omgang er opstået, er det også svært at

man er blevet boende i København.

Public service eller skræmmekampagne? Det er mediernes opgave at informere borgerne om alt, der sker i verden. På det seneste er der dog en tendens til at formidle det sørgelige, forfærdelige og tragiske ved det at leve livet. Er det ikke også mediernes opgave at formidle det skønne, interessante og livsbekræftende?

begyndelsen af marts lavede TV2 en liste

er det så nok at lave en liste med 29 lande

standene og tankerne om, hvem der bliver

over steder, hvor der er stor sandsyn-

repræsenteret? Den 22. marts ramte ter-

de næste ofre er præcis det, de ønsker.

lighed for terrorangreb. De mente vel,

roren Belgien. I november blev Paris ramt.

at det var god, informerende journalistik.

Og med frygt for at lyde pessimistisk går jeg

Vi skal leve vores liv. Vi skal rejse til lige

Lande som Afghanistan, Syrien og Irak var

bare og venter på, at Danmark bliver målet.

præcis den destination, vi har lyst til. Vi skal

på listen, og det kommer nok ikke som nogen

Hvem siger, at det er mere sikkert at tage i

ikke lade os kue. Vi skal mindes alle ofrene

overraskelse, at rejser til netop disse lande

sommerhus på Fanø end at tage på interrail

fra Istanbul, Belgien og Tunis og alle de an-

er forbundet med en vis risiko. Også Tyrkiet

i Rumænien?

dre steder. Og vi skal blive vrede, kede af

og Thailand, populære feriesteder for dan-

Så hvis TV2, DR og andre ønsker at

det og lave hashtags på Twitter. Men vi skal

skerne, var på listen. Generelt var der tale om

skræmme os til ikke at tage på ferie i Mel-

komme ud over det. Vi er desværre nok nødt

mellemøstlige og sydasiatiske lande.

lemøsten, bør de så ikke også gøre det klart,

til at vænne os til, at terrorisme er en del af

at der ikke er sikkert nogle steder overhove-

vores hverdag. Men vi skal bekæmpe den

det? Er dét ikke public service?

ved at vise, at vi har tænkt os at leve vores

Og derfor er det vel ikke nogen overraskelse, at de danske sommerferie-rejsende

Af Julie Just Krebs jukre14@student.sdu.dk

Det er det, vi skal undgå.

liv, så længe vi overhovedet kan.

ikke vælger Mellemøsten som rejsemål i år.

Her føler jeg behov for lige at lave en form

DR.dk bragte i slutningen af marts en artikel

for parentetisk bemærkning. Selvom terror-

Jeg mener, at dét er mediernes opgave:

med rubrikken ”Terror ændrer vores rej-

risikoen er støt stigende både i og udenfor

At vise hverdagslivet, rutinerne og glæden.

semønstre”. Den fortalte, at der var en stor

Europa, er der altså stadig større risiko for at

At vise handling på de mange ord, hashtags

stigning i udlejningen af danske sommerhuse

blive kørt ned af en bil eller dø af lungekræft

og velmente ytringer, som der kommer frem

i år, ligesom at salget af rejser til fx Tyrkiet var

eller lignende. Så hvorfor er det lige terroren,

ved terrorangrebene. At informere om de

faldet drastisk.

der fylder i mediebilledet?

tragiske ting, ja, bestemt – men ikke at føre

Og her er det så, at jeg begynder at blive

Det er frygtens skyld. Ingen ved, hvor og

skræmmekampagne. Rejs hvorhen du vil

træt. For hvis TV2, DR (og andre medier) vil

hvornår næste terrorangreb finder sted, og

– Rom, Fårevejle, Baghdad eller de nordiske

informere om, hvor der er risiko for terror,

det er lige nøjagtigt dét, terroristerne spiller

fjelde. Pas på dig selv. Lev, smil og elsk.

på. Den anspændte stemning, undtagelsestil-

Højskoleophold: En pladsbillet til journaliststudiet Journalistforberedende højskoler ekskluderer både før og ved studiestart.

Af Victor Juul Grønbæk vicjuul@gmail.com

Hvor mange ny-udklækkede studenter fra

såfremt de er skarpe nok. Dette bliver i min

en på studiet her på Syddansk Universitet, var

gymnasiet har pengene til at skulle betale et

optik modvirket af højskolerne, da nogle af

vi mere end tre gange så mange ved studie-

sådant beløb? De er enten nødsaget til at tage

dem praler med høj optagelsesprocent, sam-

start som på AU, samtidig med at der allerede

sabbatår med fuldtidsjob eller have velhav-

tidig med at de tager så absurd høje priser for

var skabt grupperinger fra højskoleopholdene

ende og/eller gavmilde forældre for at kunne

det. Askov Højskole skriver f.eks. på deres

(som mere eller mindre stadig er bestående).

realisere drømmene om højskoleopholdet.

hjemmeside, at de har en succesrate på 73

Så selv med min erfaring som ny studerende

Da jeg blev student i 2011 var det stadig pro-

procent af elever, der bliver optaget på jour-

på studie, følte jeg, at jeg allerede var gået glip

blematisk at finde et job, så mange studenter

naliststudierne landet over samtidig med at

af noget, før vi begyndte.

kunne på daværende tidspunkt kigge langt

deres forårsophold koster 36.000 kroner.

Det kan naturligvis være svært at sam-

Højskolernes eksklu-

menligne kvote 1 og kvote 2 optagelser, men

sion lader sig også

det har alligevel en indflydelse på gruppedy-

mærke, selv når man

namikken i rusperioden.

er blevet optaget på

Jeg fordømmer på ingen måde høj-

ilbage i 2004 sang Drengene Fra An-

studiet. Det kan jeg

skolerne. Ud fra hvad jeg har hørt fra folk,

gora om, hvor fedt det var at gå på

personligt skrive un-

der har gået der, så har det gavnet dem

højskole, og det er jeg sikker på nok

der på, eftersom jeg

gevaldigt. Desuden er tilværelsen nu engang

også er tilfældet. Et længere ophold væk fra

har oplevet hele to

sådan indrettet, at ”money makes the world

vante omgivelser med ligesindede men-

rusforløb på to for-

go around”. Ikke desto mindre, finder jeg det

nesker, hvor man skaber oplevelser og ven-

skellige bachelorud-

fascinerende, at et koncept som højskoler,

skaber for livet, kan da kun være en god ting,

dannelser. Da jeg til-

der fremmer solidaritet og samvær med et så

ikke? Både og… Jo stærkere noget lyser, desto

bage i 2011 startede

heftigt gebyr og høj optagelsesrate for kur-

længere skygger bliver der kastet. Journalist-

på Nordisk Sprog og

sisterne, indirekte ekskluderer potentielle

toget har et begrænset antal siddepladser, og

Litteratur

Aar-

journalistaspiranter. De må stå på toget og

der er rift om billetterne! Som en del af min-

hus Universitet, kom

satse på, at der ikke kommer kontrollør. Det

dretallet på journaliststudiet, der ikke har

jeg spæd direkte fra

virker desuden noget paradoksalt at bruge en

gymnasiet og ind i

formue på et højskoleophold, inden man skal

universitetsverdenen.

være fattig studerende.

haft et højskoleophold, er det min overbe-

Illustrator: Josefine Nygaard Hummelmose

visning, at højskolerne på trods af alle deres positive aspekter alligevel skaber eksklusion på to områder.

efter arbejdsudsigter.

på

Min første umiddelbare

Skal der virkelig kunne sættes en pris på

usikkerhed blev hurtigt slået hen, eftersom

Den første eksklusion foregår allerede

fordele i uddannelsessystemet? Det kan nemt

jeg startede med 30 andre skræmte unge

ved valget om højskoleophold eller ikke. De

ses som et brud på ønsket om social mobi-

mennesker i samme båd, hvor ingen kendte

fleste højskoleophold har en pris, der kan

litet, hvor selv en studerende fra de fattigere

hinanden overhovedet.

ligge helt oppe omkring de 50.000 kroner.

lag i samfundet vil have de samme chancer,

Sammenligner vi ovenstående med start-

Verden er større end Politiken Der er et kæmpe potentiale i de mindre praktiksteder, men mange af dem har ikke nok ansøgere. Truslen om skolepraktik hænger stadig i horisonten.

Af Kristoffer Nordskov, formand for KaJO krped14@student.sdu.dk

»Så nej - I kommer ikke alle sammen til at

studerende holder pause, bare fordi deres

blive featurejournalister på Politikens kul-

drømmescenarie ikke gik i opfyldelse. De ser

turredaktion.«

en række ledige pladser og en række studer-

Sådan hører man jævnligt undervisere

ende, der ikke tager dem. I det store regneark

præsentere virkeligheden for dugfriske år-

er der ikke forskel på, om en praktikplads har

gange. Men også over for studerende på se-

70 ansøgere eller én – kun, om den er besat.

nere semestre, der allerede bærer præg af den

Indtil videre har der været bred enighed

uundgåelige mediebrancheeffekt (om man

om, at skolepraktik, hvor man for eksempel

kalder det realitetssans eller kynisme), bliver

sidder på SDU og leger nyhedsredaktion i et

det slået fast.

år, er en rasende dårlig idé fra de studerende

Selvom det er en kliché, at alle starter på

og uddannelsernes side, fordi det umuligt

uddannelsen med en forventning om at blive

kan være ligeså udbytterigt og lærerigt, som

stjernekulturreporter på Politiken, så er det

praktik på en rigtig arbejdsplads. Det under-

kliché af en grund. År efter år er tendensen

minerer hele idéen om praktik og risikerer

i praktiksøgningen, at der bliver søgt hos

at skabe A- og B-hold af færdiguddannede

de store, prestigefyldte dagblade i Køben-

journalister. I ministeriet er det en faktor,

havn. Og der bliver søgt snævert. År efter år

at skolepraktik ville koste det hvide ud af øj-

tager folk orlov og sætter deres uddannelse

nene.

på pause, fordi de ikke fik deres drømmep-

Spørgsmålet er, hvor lang tid omkost-

lads. Og år efter år er der ledige praktikplad-

ningerne holder truslen om skolepraktik på

ser, som ikke bliver besat. Det er hamrende

afstand, når praktiksituationen er, som den

ærgerligt.

er. Det er ikke mere end et halvt år siden, at

For nej – vi kommer ikke alle sammen i

forslaget om skolepraktik sidst var oppe og

praktik som featurejournalister på Politikens

vende – igen fordi, der var et stort antal prak-

kulturredaktion. Men det er ikke nødvendig-

tikløse studerende. Og ledige pladser.

vis en dårlig ting.

Og hvad gør de medier der år efter år ikke får nok ansøgere? De nedlægger deres prak-

Praktik er uddannelse – og de mindre

Illustrator: Victoria Eichert Hess-Petersen

steder har meget at byde på Praktikforløbet på journalistuddannelsen er først og fremmest uddannelse. Det er her, hvor den viden og de evner, man har opdyrket gennem studiets første del, skal omsættes og afprøves på en rigtig arbejdsplads. Man tager ikke i praktik for prestigen, CV’et eller beliggenhedens skyld – det højeste formål med praktikken er at lære. Og det kan man altså sagtens, selvom redaktionens adresse ikke er København K. Man hører ofte fra praktikanter, at der er en direkte sammenhæng mellem praktikstedets størrelse og den portion af selvstændighed, ansvar og frihed, du får stukket i hænderne. Hvor man på nogle medier skal igennem timevis af træning, før man kommer på skærmen, er man på andre medier i felten allerede på første dag. Man må også gå

ud fra, at der bliver lagt ekstra mærke til en,

at dér skulle han godt nok ikke være. Praktik

hvis man ikke bare er en ud af 10 praktikanter

handler først og fremmest om at lære.

– men praktikanten.

Derfor har vi i Danske Mediestuderende,

Ligeledes kan der være meget bedre chan-

sammen med vores venner fra DJ RUC, KaJ

cer for at blive ansat efter praktikken på de

og Andrea lanceret kampagnen #SøgBredt,

små medier – eksempelvis på fagbladene, der

hvor man kan få indblik i, hvordan det er at

som regel har en bedre økonomi end dagblad-

være praktikant på et af de mindre medier.

ene. Praktik andetsteds end de store medier kan også give erfaringer og specialisering, der

Truslen om skolepraktik

kan bruges både i traditionel journalistik og

Men det er ikke den eneste grund til, man

andre mediejob på arbejdsmarkedet senere.

skal søge bredt. Lad mig sige det, som det

Vigtigst af alt, så skal man huske på, at

er: Excel er fløjtende ligeglad med, hvor

praktikken ikke er afgørende for resten af ens

du er i praktik henne. I Uddannelses- og

karriere. Et af de bedste eksempler er måske

Forskningsministeriet ser man med bekymring

Kristoffer Eriksen. Han var i kommunika-

på, at et stort antal journaliststuderende hvert

tionspraktik på Carlsberg, men er i dag mor-

år afbryder deres uddannelse og tager orlov

genvært på 24Syv. Anders Lund Madsen var

– selvom der er ledige pladser tilbage. Og i

i praktik på Ekstra Bladet, men fandt ud af,

deres øjne ser det umådeligt forkælet ud, når

tikantstillinger. Pludselig er der endnu færre pladser og problemet vokser sig større. I KaJO mener vi selvfølgelig, at alle skal have en rigtig praktikplads. Men det gør det ikke nemmere at kæmpe imod skolepraktik og for flere praktikstillinger, når der hvert år er ledige pladser og praktiksøgende, der ikke tager dem. Så søg endelig Politiken og andre store medier, hvis det er der, du vil hen. Jeg er sikker på, det er fantastiske praktiksteder. Men gør dig selv og dine medstuderende en tjeneste og undersøg, hvilke andre steder der kunne være noget for dig. Lad være med at begrænse dine muligheder til de mest søgte medier eller steder, der ligger i hovedstadsområdet. Der en verden derude af andre praktikpladser, der også er fantastiske. Søg bredt.

Bagdelen Jeg går op i likes på Facebook – altså anonymt »Det er pinligt. Meget. Men ikke værre end at andre kan forstå pinsomheden og komme med en trøstende kommentar. Hvis vi altså ikke kender hinanden «

Af Amanda Hebel Andersen Amand15@student.sdu.dk »Det der med at have fået nyt profilbillede på Facebook, som ikke får nok likes… Man vil ikke indrømme, at man går op i den slags, så man beholder det pinsomt, til det virker ok at skifte igen. #Ligegladmedhvadandretænker #yeahright.« Sådan lød min bedste Jodel til dato! Til jer der ikke kender Jodel, så er det et socialt medie udviklet til universiteter. Man kan skrive en Jodel, som kan sammenlignes med at skrive en statusopdatering på Facebook. Universitetsstuderende kan kommunikere med hinanden via kommentarer til de forskellige Jodels, der bliver lagt ud. Det særlige ved det er, at det er anonymt. Du skal ikke tænke over flotte profilbilleder, og hvad andre mennesker tænker om det, du skriver.

Min Jodel fik intet mindre end 106 ”up’s”

det! Jodel er åndehullet i en tid, hvor alle for-

(som er det modsatte af ”down’s”). Det er

venter, at man har en mening om et eller an-

meget i min optik. Jeg fik i hvert fald flere af

det. Okay, det var måske sat lidt på spidsen...

Jodels ”up’s”, end mit profilbillede fik likes på

But you get it.

Facebook. Skønt. Mit profilbillede blev til un-

Eftersom jeg er debatredaktør på Lixen

der en date med et spejlreflekskamera på mit

(ja, det er lidt ananas i egen juice. So what),

værelse. Lyset var perfekt den dag. Jeg følte

har jeg selvfølgelig også tænkt over, hvad den

mig lidt cute. Blinkede til mig selv i spejlet.

her lille klumme gør ved mit ansigt udadtil.

Derefter redigerede jeg de billeder, jeg havde

Bliver jeg nu bare hende, der går op i likes?

taget, indtil jeg syntes, at de var nogenlunde

Hmm, måske. Men hvis vi nu indrømmer, at

acceptable. Til sidst fik jeg krisehjælp fra min

de fleste mennesker går op i likes på Face-

overbo, som kunne vælge det bedste ud (min

book, så er det da et skridt på vejen til, at

overbo er en han). MEN! Jeg fik ikke hurtigt

vi kan indrømme nogle andre ting også. In-

nok likes til det profilbillede. Overhovedet.

drømme det som af en eller anden grund er

Dybt suk. Hele to timers spildt tid - plus det

lidt pinligt. Jeg har for eksempel endnu ikke

løse. Så jeg valgte at krænge mit hjerte ud via

mødt en eneste i min omgangskreds, der har

Jodel.

stemt Dansk Folkeparti. Lidt vildt taget i be-

Men tilbage til historien. Efter min Jodel

tragtning af, at det burde være hver femte

er endt derude i cyberspace, føler jeg mig ikke

person, jeg møder på min vej… Anyways, det

længere alene om min frustration. Det gode

var lige et sidespor.

ved Jodel er nemlig, at det (for det meste) er

Men hvorfor al den snak om profilbilled-

ærligt. Det kan godt være, at man ikke dis-

er? Jo, jeg vil såmænd bare sige tak til alle jer

kuterer ligestilling, ulighed og fattigdom på

andre Jodel-brugere, der er der for mig og for

et højt intellektuelt niveau, men det er heller

hinanden. Når Facebook, Instagram og Twit-

ikke pointen. Her er der plads til, at man går

ter bliver for offentligt og debatterende, og

op i likes på Facebook. Plads til alt det som

man bare har brug for et godt råd, en opsang

man ikke siger højt. Og helt ærligt? Jeg bru-

eller lidt optimisme, så er Jodel der altid.

ger mindst lige så meget tid på Jodel, som jeg

Og for lige at dele et af de råd, jeg har fået

gør på DR’s nyhedsapp.

på Jodel: »Har du tagget dig selv på profilbil-

Undskyld. Undskyld til mig selv. Og jeg skal være journalist … Woops. Men sådan er

Klummen

r du Bagdelens Carrie Bradshaw, Bitterfissen Bethany eller Michael Robak? Her på Lixen elsker vi at høre

om dine skæve betragtninger i hverdagen. Vi ved, at I som journaliststuderende går og undrer jer, forbløffes, forarges, underholdes osv. - af små eller store ting i hverdagen. Her har du mulighed for at få afløb for dine skæve betragtninger i hverdagen og få bragt dit klummeindlæg. Det journalistiske indhold behøver nødvendigvis ikke at være i højsædet, men vi lægger vægt på, at klummen bringer noget alternativt til læserne. Alle har mulighed for at skrive månedens klumme, og temaet bestemmer man helt selv. Teksten skal fylde mellem 3000 og 3500 tegn, og du skal sende den til Lixen. Gå ind på lixen.dk og send dit forslag til månedens klumme. Så kan det være, det er dit forslag, der pryder Lixens bagdel næste måned.

ledet endnu? Ellers gør det, så plejer man at hive lidt ekstra likes.«

Månedens pletskud

r du Bagdelens David LaChapelle, Joe Rosenthal eller Jan Grarup? Er du skarp med et kamera eller din tele-

fon, og er verden blevet foreviget med netop dit kunstneriske syn. Har du helt styr på selfies, portrætter og totalbilleder, og vil du dele dine fotoprodukter med Lixens læsere? Det kan også være, du er fuldstændig blank, når det kommer til fotografering, men at du har været vanvittig heldig og har fanget årets pressefoto ved et tilfælde. Uanset hvad, så send os dit bedste billede. Det eneste krav er, at det er taget i løbet af måneden, måske mens du har været ude at lave dine journalistiske produkter. Så bliver det måske netop dit billede, der bliver valgt til månedens pletskud på Bagdelen. Send dit forslag til månedens pletskud på lixen.dk. Du kan også lægge dit pletskud på de sociale medier med #lixenpletskud