Lixen - november 2018

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 20. årgang | 5. nummer | November 2018

“

Jeg lever i et land, hvor det er fuldstændig ufarligt at kritisere regeringen, men hvor de kommer fra, kan det være livsfarligt”, siger Tom Heinmann.

BRANCHEN, s. 6

“

Det er altid historien, der skal være i fokus og ikke nyhedsværten selv”, siger Natasja Crone.

BRANCHEN, s. 7

“

Objektivitet er skønt ideal, som er fint at stræbe efter og nærme sig. Men du kommer aldrig i nærheden af det”, siger Steffen Jensen.

SPOT PÅ, s. 8-9

“

I livets store regnskab er det vigtigere for mig, at jeg er med til at fejre min bedsteven, end det er at være med til at begrave John McCain”, siger Jesper Steinmetz.

SPOT PÅ, s. 10-11

Kom med ind i fire forskellige journalisters sind, når de fortæller om deres arbejde Trusler mod undersøgende journalister rykker ind i EU

“

Det øjeblik, hvor man passerer grænsen til de lande, så er det anden snak, men det er jo de vilkår desværre, som undersøgende journalistik foregår på i en række lande i vore dage. Man skal ikke føle sig truet, men man skal være opmærksom på det, både som politikere og som journalist.

BRANCHEN, s. 4-5

LOL-alarm NICHEN, s. 17

‘WTF’, ‘LOL’, ‘BTW’, humørikoner og mundrette stavemåder. De sociale medier sætter ingen grænser for selv de mest kreative sproglige formuleringer, der umiddelbart ikke altid bærer præg af hverken sproglig

eller grammatisk korrekthed. Men hvor grelt står det egentlig til med de studerendes sprogbrug på de sociale medier, og forringer chatsprog mon den sproglige korrekthed i eksaminer og afleveringer?

2 LEDEREN

NOVEMBER

En presset pressefrihed

I

INDHOLD

sektionen ‘Satiren’ i sidste måneds udgave af Lixen, råbte USA’s præsident Donald Trump ‘FAKE NEWS’! Det gør han også i virkeligheden, og han sætter mærkatet på hele journaliststanden. Han sænker på den vis hele pressens troværdighed, og når det kommer til forsvundne, dræbte udenlandske journalister, så er opbakningen heller ikke stor. Den 11. oktober, ni dage efter journalisten Jamal Khashoggis forsvinden, udtalte Trump ifølge the Washington Post: »Altså, det er ikke vores land. Det er i Tyrkiet, og det er ikke en amerikansk statsborger, som jeg forstår det.« Trump skifter som bekendt ofte holdninger, og dette er også tilfældet i denne sag. Da det blev klart, at Saudi Arabien stod bag mordet på Khashoggi, der blev retorikken hårdere med ord som ‘løgne’ og ‘bedrageri’. På trods af en mere fordømmende retorik, så viser Trumps første reaktion en manglende opbakning til journalisters sikkerhed. Og det er skræmmende, når det kommer fra supermagten USA, som burde være foregangslandet, sikre at pressen kan arbejde under de bedst mulig vilkår og dermed udfylde deres plads som den fjerde statsmagt.

Per 9. oktober i år er 80 journalister blevet dræbt på verdensplan. Det betyder, at antallet med stor sandsynlighed kommer til at overstige tallene for 2017, der netop endte på 80 dræbte journalister ved årets udløb. Det viser en rapport, som hvert andet år udgives af FN’s organisation UNESCO, der undersøger journalisters sikkerhed og farer i de 39 medlemslande.

I denne udgave af Lixen sætter vi fokus

dere.

Men stopper det volden? Og er volden kun fysisk?

Rapporten fra UNESCO taler sit tydelige sprog og slår fast, at en tendens er fremvokset over de seneste par år. Nemlig, at flere og flere kvindelige journalister er udsatte. I 2012 mistede 4 procent kvindelige journalister livet ud af det samlede antal dræbte. I 2017 var det 14 procent. Derudover er seksuel chikane voldsomt stigende. I undersøgelsen fremgår det, at 2/3 kvinder har oplevet trusler eller chikane mindst én gang online. I blandt disse kvinder oplyste 40 procent, at de ville undgå at fortælle bestemte historier, hvis det betød, at de kunne blive udsat for online chikane.

Det kan opfattes som et udtryk for, at journalister rundt om i verden føler sig pressede og er bange. Er dette en indskrænkning af friheden og demokratiet, når det betyder, at vi ikke kan fortælle de historier, som vi vil?

Det dur ikke, hvis verdens journalister er bange for at lave kritisk, undersøgende journalistik, fordi det kan have den konsekvens, at de modtager trusler eller i værste fald bliver dræbt.

Det betyder en indskrænket pressefrihed. Vi journalister skal blive ved med at kæmpe for vores pressefrihed. Den er vores demokratiske ret, og den skal vi hjælpes ad med at beskytte. Det er det samme, som når vi taler om terror - vi skal ikke afholde os fra at gå til koncert eller tage til Bastille-dag, fordi vi er bange, for så lader vi dem vinde.

på Europas dræbte journalister og en pressefrihed, der i nogle lande er under pres. Men 45 journalister i Europa er gået sammen om projektet Forbidden Stories, der har til formål at afslutte de dræbte journalisters arbejde. Et projekt, som ved årets Prix Europa udløste prisen ‘European Journalist of the Year’ til den franske Laurent Richard, der står bag. Det er et udtryk for, at journalisterne ikke lader sige kue, men i stedet lader journalistikken leve vi-

Selvom det tyder på, at pressefriheden svækkes mange steder i verden, så vil kampen altid fortsætte. Men det er foruroligende, at der i den moderne verden sker en stigning i antallet af dræbte og truede journalister. Det burde jo gerne gå den anden vej for demokratierne.

Julie Schneider & Marie Nissen

BRANCHEN Læs om avisen ‘Nørrebro Liv‘ på s. 3. De har valgt at skrotte den digitale hjemmeside og fokusere på papiravisen og Facebook. På s. 4-5 kan du læse om stigende trusler mod undersøgende journalister inden for EU’s grænser. Emnet fortsætter på s. 6, hvor du kan læse om Tom Heinemann og kampen for pressefrihed. Til slut på s. 7 kommer Natasja Crone med Branchens Bud på den gode studievært.

SPOT PÅ Fra Jesper Steinmetz i Wanshington D.C. til Mellemøsten og Steffen Jensen. Vi sætter spot på korrespondenter og deres fortællinger. Læs med fra side 8.

STUDIET I denne omgang af Studiet hylder vi vores allesammens yndlingssprognørd Jonas Blom. Læs også om den nye studieordning på journalistik.

Er den en success? Og så vender vi den nyeste runde af praktikspillet.

Du finder alle herlighederne på s. 12-13.

DEBATTEN Fuldtidsstudie, studierelevant OG frivilligt arbejde. Vi studerende er for pressede, vi bør i stedet nyde livet. Læs derudover indlæg om miljø, politiske ideologier og misforstået skriftsprog på side 14 og 15.

NICHEN Nichen Politik sætter fokus på regeringens klimaudspil. For er det overhovedet realistisk, at de vil forbyde salg af benzin- og dieselbiler i Danmark? Nichen Kultur undersøger, om det moderne chatsproget har en indflydelse på det grammatiske skriftsprog. Læs Nichen på s.

16-17.

BLIKFANGET Fotoredaktør Louise Olifent har været på opdagelse i den smukke efterårsnatur. Se billederne på s. 18-19.

SATIREN I Satiren har Lixen eksklusivt fået fingre i et takkebrev fra den tidligere amerikanske præsident Obama efter hans besøg i Kolding. Deruodver kan du læse om et nyt og praktisk vaskemiddel til alle former for hvidvask. Og så runder vi også månedens ord.

God læselyst!

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken.

Marie Nissen Ansv. chefredaktør

Emilie Rotbøl Amtrup Studiet-redaktør

Julie Schneider Chefredaktør

Kristina Finne Branchen-redaktør

Mads Klitgaard Branchen-redaktør

Melissa Kjemtrup Studiet-redaktør

Catharina Lassen Debatten-redaktør

Tobias Sonne Debatten-redaktør

Sophie Bavnhøj Spot På-redaktør

Sarah Fiona Murphy Politik-redaktør

Victor Hansen Spot På-redaktør

Wincentz Heim Kultur-redaktør

Julie Schuster Lapp Illustrator

Benedikte Rasmussen SoMe-redaktør

Luka Emil Jørgensen Lydredaktør

Stine Schmidt Jørgensen Lydredaktør

Jakob Svensmark Satiren-redaktør

Louise Olifent Fotoredaktør

BRANCHEN

3

Papiravisen består, hjemmesiden begraves Mens sociale medier hitter blandt de danske mediehuse, og papiraviser er på vej tilbage på danskernes morgenbord, bliver hjemmesiderne glemt og begravet.

Af Kristina Finne

F

acebook, papiravis og ingen hjemmeside kan blive den perfekte kombination for medierne i fremtiden. Den nye lokalavis Nørrebro LIV forsøger sig med netop denne kombination, og ifølge lektor i medievidenskab på Syddansk Universitet Heidi Philipsen er det et udtryk for medieudviklingen.

Facebook som nyhedsplatform De sociale medier fylder meget i danskernes hverdag. En undersøgelse lavet af Danmarks Radio i 2017 viser, at danskere mellem 15-29 år dagligt bruger 60 minutter på de sociale medier. Hertil får hele 66 procent af danskerne dagligt nyheder via disse medier, og det er noget, som de danske mediehuse har fået øjnene op for. En af dem er den nystartede lokalavis Nørrebro LIV: »I 2018 er man på Facebook. Danskerne tjekker de sociale medier op til 50 gange om dagen, og vi har derfor direkte adgang til folk via Facebook.

Det er hovedårsagen til, at vi primært udkommer der; vi skal jo bruge de medier, der virker,« siger Jesper Gisli, der er chefredaktør for Nørrebro LIV.

Du hører stadigvæk radio, “alting selvom du næsten kan få på podcast. Flow-tv

har overlevet, selvom du kan streame det meste, og grammofonpladen er kommet frem igen. Derfor må vi ikke afskrive de gamle medier for hurtigt.

Hvorfor det netop er det sociale medie Facebook, der virker, har han et bud på: »Det smarte ved Facebook er jo, at forbrugerne kun får det, de er interesserede i. Vores

der er flest borgere på Facebook pr. indbygger. Der er altså meget få danskere, der ikke er på Facebook, og på den måde kan medierne fange hvem som helst på netop det medie.«

piraviserne en troværdighed, som internettet ikke kan levere. Hvis papiravisen fungerer som en ven for de sociale medier, vil den helt sikkert overleve.«

Papiravisen overlever Hjemmesiderne får det meget svært Den nye lokalavis har dog ikke kun taget det Mens sociale medier måske kan hjælpe pasociale medie i brug, men udkommer også piravisen med at overleve, kan de samtidig som papiravis én gang om ugen, og det er få fatale konsekvenser for hjemmesiderne. der Hjemmesidifølge Jesper Gisli en Et samspil mellem de so- erne har nemlig helt særlig årsag til: ciale medier og papiravisen haft en epoke, »I 20 år har er simpelthen min version af som nu er blefolk sagt, at pa- en lokalavis i 2018. Og så kan vet afløst af de piravisen ville vi godt sige farvel og tak til sociale medier, uddø, og det hjemmesiderne! mener Heidi har overhovePhilipsen: det ikke holdt. »Jeg tror, På trods af alle dommedagshjemmesiderne forsvinder helt i fremtiden, profetierne elsker danskerne fordi de ikke har god nok tilgængelighed. Det stadigvæk den nærværende og kræver for meget af os, når vi skal ind på en knitrende papiravis, og det er hjemmeside; der skal en lille ekstra indsats noget, vi tydeligt kan mærke efttil, og så slipper vores tålmodighed op.« er kun fire uger på gaden. Derfor Det er dog ikke kun denne tendens, der har har vi valgt at kombinere de to ting, været med til at afgøre, at Nørrebro LIV ikke Illustration: Julie Lapp folk gerne vil have: Facebook og paskulle have en hjemmeside. Reklamerne har piravisen.« også været en vigtig faktor, fortæller Jesper Heidi Philipsen mener, ligesom Jesper Gisli: Gisli, ikke, at de holder stik: »Folk gider simpelthen ikke at se på alle »Du hører stadigvæk radio, selvom du de reklamer, der er på hjemmesiderne. Vores næsten kan få alting på podcast. Flow-tv har lokalavis skal være en positiv oplevelse for overlevet, selvom du kan streame det meste, læserne, og netop derfor valgte jeg hjemmeog grammofonpladen er kommet frem igen. siden fra,« siger han og fortsætter: feed afgør, hvad vi ser, og hvad vi ikke ser, Derfor må vi ikke afskrive de gamle medier »Et samspil mellem de sociale medier og og på den måde får vores læsere altid det, de for hurtigt,« siger hun og fortsætter: papiravisen er simpelthen min version af en gerne vil have og ikke andet, og det ser vi som »Danskerne kan godt lide duften af papir lokalavis i 2018. Og så kan vi godt sige farvel en stor fordel.« og det at have historien mellem hænderne. og tak til hjemmesiderne!« Lektor i medievidenskab Heidi Philipsen er Den bliver håndgribelig og knap så flygtig, enig i, at det er en god strategi for medierne: som den gør digitalt, og derudover har pa»Danmark er et af de lande i verden, hvor

“

JERN HENRIK 2018 KaJO inviterer igen i år til prisuddeling for de journaliststuderende på SDU. Jern Henrik finder sted på Medietorvet den 10 november klokken 16-02.

Så kom og nyd en øl, deltag i generalformsamlingen og hyg dig til et forrygende awardshow.

4 BRANCHEN

NOVEMBER

Trusler mod undersøgende journalister rykker ind i EU Tre journalister er inden for det seneste år blevet dræbt i et af EU’s medlemslande. Chikane, vold og trusler er i stigende grad blevet en større del af journalisters hverdag. Det har konsekvenser for journalisternes pressefrihed.

Af Julie Schneider

mod undersøgende journalister, som graver i Daphne Galizia. Ján Kuciak. Viktoria Marikriminalitet inden for EU’s grænser, er en renova. Tre europæiske undersøgende journalalitet. En tendens, hvor drab på journalister ister, der inden for det seneste år er blevet nu har krydset EU's grænser. Alle tre sager brutalt dræbt inden for EU’s grænser. mangler fortsat en endelig afklaring. »Det traditionelt sikre miljø for journalister i Europa er begyndt at blive forringet,« skrev Et branchevilkår organisationen Reporters Without Borders, Journalister har til alle tider været en udsat efter de to første mord havde fundet sted. gruppe på grund af det job, de har udøvet.

Daphne fra Malta mistede sit liv i oktober Men spørgsmålet er, om de er mere udsatte 2017, da hun forlod sit hjem, satte sig i sin bil end før? Skal trusler og vold mod journalisog forsvandt med et brag. En bilbombe ekster opfattes som et branchevilkår, som de må ploderede under hendes sæde. Hun havde en medtage, når de optrevler kriminalitet inden central rolle i afsløringen af de omfattende for EU’s 28 medlemslande? Og hvad tænker Panama Papers, som viste, hvordan regeringvi om det i Danmark? sledere, virksomheder og private sendte Organisationen Mapping Media Freepenge i skattely. Op til sin død var Daphne dom holder et vågent øje med, hvordan eui gang med at opsnuse, hvordan kriminelle ropæiske journalister bliver udsat for drab, gemmer cigaretter og stoffer i brændstof på vold, trusler og store skibe i Malta, Det er en anden verden, der chikane, mens de som bliver spredt åbner sig, når man ser sådan er i marken. Tallvidere ud på det eunoget, end den som vi som dan- ene fra de seneste ropæiske marked. ske journalister er vant til. fire år beretter om Jan fra Slovakiet en tendens, hvor blev i februar 2018 journalisterne med europæisk blod i årerne skudt i sit eget hjem side om side med sin forudsættes for et stigende sikkerhedspres. Fra lovede. Det skabte en politisk krise, der kulm2014 til 2017 er antallet af drab, vold, truinerede i den slovakiske premierministers afsler og chikane mod journalister fra EU’s gang fra embedet. Han undersøgte, hvordan medlemslande næsten blevet fordoblet fra forretningsfolk med forbindelser til ledende 560 overtrædelser i 2014 til 1097 i 2017. politikere udøvede skattesvindel.

Viktoria fra Bulgarien blev i oktober 2018 Branchevilkårene er forskellige fra voldtaget og stranguleret. Hun er den seneste land til land i rækken af journalister, der er blevet gjort Formanden for Foreningen for Undersøgentavs. Hun gravede i, hvordan EU-fondsmidde Journalistik (FUJ), John Hansen, fortæller ler var blevet misbrugt til en række bulgari kølvandet på bulgarske Viktorias død, at ske byggeprojekter. Særligt Viktorias død rækken af drab i Europa er skræmmende og satte for alvor ild i et internationalt fokus. Et uvant i en dansk sammenhæng: fokus på en mulig tendens, hvor stigende vold

“

Den stiplede blå linje er en indsat tendenslinje. Den røde del af grafen markerer, at de endelige tal for 2018 først kan opgøres ved årets udløb. Tallene er hentet fra Mapping Media Freedom og udvalgt efter kriterierne: 1) Medlemslande i den Europæiske Union, 2) Død, 3) Vold, 4) Trusler, 5) Psykisk, fysisk og seksuel chikane samt 6) hærværk af personlig ejendom.

I Danmark ser Morten Løkkegaard det altså »Når vi tænker i en dansk sammenhæng, ikke som et vilkår for journalister at skulle tænker vi jo, at vi kan møde modstand fra forholde sig til trusler i hverdagen. Men det myndigheder, og at folk kan blive sure på os, er en helt anden sag, hvis man krydser landemen vi tænker jo aldrig på, at man persongrænser andre steder i EU. ligt er i fare. Det har jeg måske tænkt på én »Jeg har selv prøvet politisk, at hvis man gang i hele min journalisttid, og det viste sig blander sig i forholdene i eksempelvis Bulat være ubegrundet. Det er en anden verden, garien eller Rumænien, og det handler om der åbner sig, når man ser sådan noget, end korruption, så mærker man det med det den som vi som danske journalister er vant samme. Jeg oplevede, da jeg involverede mig til,« siger John Hansen, som ved siden af sin i en lokal sag dernede, hvordan jeg pludseformandspost i FUJ også er graverchef på lig blev involveret i mediedækningen, og at Politiken. der blev lagt pres på de politikere, som de Anderledes ser situationen da også ud i et har i parlamentet. Det var ikke behageligt,« land som eksempelvis Bulgarien, hvor Vikfortæller Morten Løkkegaard og fortsætter: toria var undersøgende journalist. Report»Det øjeblik, hvor man passerer grænsen til ers Without Borders rangerer hvert år lande de lande, så er det anden snak, men det er jo på et pressefriheds-barometer. Her indtager de vilkår desværre, som undersøgende jourBulgarien en plads som nummer 111 ud af 180 mulige lande. DanDet øjeblik, hvor man nalistik foregår på mark derimod ligger i passerer grænsen til de i en række lande i vore dage. Man skal den helt anden ende af lande, så er det anden snak, ikke føle sig truet, barometeret ved at indtage den niende bed- men det er jo de vilkår des- men man skal være ste plads for vilkår for værre, som undersøgende opmærksom på det, pressefrihed. Dog viser journalistik foregår på i en både som politikere og som journalist.« barometeret, at Danrække lande i vore dage John Hansen fra mark er faldet med fem FUJ mener ligeledes, at man som undersøplaceringer siden sidste år. gende journalist i nogle lande skal tænke Dette faktum lægger Morten Løkkegaard, over, hvordan man bevæger sig fremad. De som er EU-parlamentariker og tidligere jourtre drab har været medvirkende til at styrke nalist, også vægt på, når han forholder sig til dette fokus, mener FUJ-formanden. drabene på de tre journalister. Han fortæller, »Det er jo rykkere tættere på os. Det er at han kender flere bulgarske journalister, sådan noget, der tidligere skete i Rusland og som beretter om håbløse vilkår med russisk i Sydamerika. Men nu er det for fanden i EU. infiltration og mafiøse tilstande i deres land.

Så det er blevet en del af virkeligheden, og »Jeg synes ikke, at man skal føle sig truet på det må vi jo selvfølgelig tage højde for,« siger nogen måde [i Danmark, red.]. Situationen er John Hansen. alvorlig i nogle lande, men det er den jo ikke i Danmark,« siger Løkkegaard.

“

Foto: Martina Farrugia. Mindestedet for Daphne i Valletta, Malta. Det ser sådan ud i dag – 12 måneder senere. Ordet Gustizzja betyder retfærdighed.

BRANCHEN En undersøgende journalist i Danmark Trusler er en del af vilkårene som journalist i nogle af EU’s lande. Lixen har spurgt den danske journalist Mads Ellesøe, hvad hans erfaringer med trusler er, og om han føler sig sikker i hverdagen. Ellesøe er prisvindende, undersøgende journalist hos DR og har produceret kritiske dokumentarer fra rundt om i verden.

Han understreger, at han på ingen måde opfatter sit arbejde som farligt. Han har ved et par lejligheder oplevet det, han kalder, indirekte trusler. Ellesøe fortæller om en episode i forbindelse med en dokumentar til DR2 om økonomien på Pusher Street på Christiania. »Det satte ret meget i gang ude på Staden.

Mine kollegaer fik at vide, at jeg ikke skulle bryde mig om at komme derud igen,« erindrer Mads Ellesøe.

Ellesøe fortæller, at en journalist på Jyllands Posten forud for episoden havde været i problemer på Christiania. JP-journalisten var i gang med at lave en række skjulte optagelser på Pusher Street, da det blev opdaget. Det resulterede i, at journalisten blev tæsket, klædt af nøgen og jagtet ud gennem det nærliggende Christianshavn. Med den historie in mente siger Mads Ellesøe: »Man kan sige, at de i hvert fald har en historie for, at de mener det alvorligt, så derfor har jeg også taget det ret alvorligt og ladet Foto: Anastas Tarpanov.

8. oktober 2018 i Sofia, Bulgarien, hvor der blev afholdt mindeceremoni for Viktoria Marinova. vær med at komme derud. Så i tre år kom jeg ikke på Christiania. Men jeg har så været der erne i de lande, hvor det står allerværst til. I Journalister i EU kan ikke blive tavse igen siden, men jeg vil nok ikke stadig tage på tilfældet med Daphnes død på Malta, sendte FUJ-formanden John Hansen, EU-parlaPusher Street.« parlamentet en delegation afsted for at være mentarikeren Morten Løkkegaard og jourEllesøe fortæller videre om en anden dosikker på, at de lokale myndigheder fulgte op nalisten Mads Ellesøe forklarer alle tre om kumentar, Krigsskibets Hemmelighed, der på sagen. landet Danmark, som et sted, hvor pressehandler om, hvordan et dansk krigsskib blev Når man spørger Morten Løkkegaard, om friheden langt fra er under pres. Hvis blikbygget med hjælp fra nordkoreanske tvangjournalister i fremtiden vil afholde sig fra at ket til gengæld bevæges ned gennem EU’s sarbejdere. Ellesøe befandt sig på kajen for rode rundt der, hvor det er farligt, er svaret: medlemslande, ser det nogle steder anat finde nogle arbejdere at interviewe. Her så »Nu er det jo heldigvis sådan, at tryk avler derledes ud. han en ukrainsk arbejder. modtryk.

Jo mere de her kriminelle bærer sig Morten Løkkeg»Jeg gik hen for at Jeg gik hen for at ad på den måde, jo større opmærksomhed vil aard forklarer, at de i spørge ham om noget, og spørge ham om node trække til deres land og deres frygtelige EU-Parlamentet har så hev han en kniv frem. Så get, og så hev han en kniv fulgt spørgsmålet om forhold. Jeg tror på ingen måde, at de opnår, gik jeg bare igen.« det de vil. De vil jo lukke munden på folk, som vilkår Mads Ellesøe fortæller, frem. Så gik jeg bare igen journalisters regel sker det modsatte. Jo mere vi skaber opmeget tæt. Konkret arbejder EU-Parlamenat han egentlig ikke følte sig truet, men ommærksomhed på europæisk plan, jo mere ydtet på at forbedre journalisters sikkerhed ved taler det som en mærkelig situation, fordi det mygende er det for det land, det handler om, for eksempel at vedtage en resolution for at skete ved højlys dag. I hverdagen ser han slet og for de myndigheder, som ikke kan finde ud sikre, at der bliver værnet om journalisters ikke trusler som en del af arbejdet. Han menaf at rydde op.« rettigheder og ved at lægge maser derudover, at det kommer an på, hvad man sivt pres på mynsom undersøgende journalist sætter sig for at dighedgrave i. Ellesøe forklarer, at han altid laver en form for automatisk sikkerhedsvurdering i relation til det, han arbejder på. Dette skal dog opfattes helt udramatisk. »Hvis man nu skulle være undercover, så tænker man jo klart over, hvilke risici der er forbundet med det.

Der har været forskellige gange, hvor jeg har taget nogle steder hen, hvor jeg har aftalt med nogle, at jeg lige skal give lyd efter et stykke tid.« Mads Ellesøe har oplevet et par enkeltstående episoder, og for ham er trusler langt fra hverdagskost. Ellesøe deler Løkkegaards betragtninger om vilkårene for journalister i EU’s mere korrupte lande set i lyset af de dræbte journalister. »Det er forfærdeligt og skræmmende, og jeg kan ikke fordømme det nok, men det er ikke noget jeg tager på mig. For det er sket i lande med en mindre respekt for journaliststanden,« siger Ellesøe.

“

5

John Hansen er enig med Løkkegaard i, at løsningen er at blive ved med at kæmpe imod. »Det, vi kan gøre som journalister, er at fortælle om det i vores aviser, i radio, i tv og på netmedier, så vi bliver klar over, at det her foregår, og at det er enormt alvorligt for demokratiet, hvis ikke der kan foregå en fri debat og en fri indsamling af information og formidling af den,« opfordrer John Hansen.

Daphne, Jan og Viktoria var tre journalister, der alle bragte økonomisk kriminalitet frem i lyset. Selvom de mistede deres liv på brutal og uretfærdig vis, stopper deres arbejde ikke der. En sammenslutning af journalister har oprettet The Daphne Project, som har til formål at afslutte alle EU-journalisters arbejde, hvis de af den ene eller anden grund ikke selv kan. Journalistikken lever videre.

Illustration: Julie Schneider

6 BRANCHEN

NOVEMBER

Hvor langt skal man gå for pressefriheden?

Det er journalisternes fornemmeste job at publicere indhold, der informerer og oplyser samfundet, noget pressefriheden giver mulighed for. Sådan er det bare ikke alle steder. I dokumentaren ”Courage – Journalism is not a crime” viser undersøgende journalist Tom Heinemann hverdagen for tre journalister rundt i verden, der hver dag kæmper for den frie presse.

Af Julie Schuster Lapp

D

som censur, vold mod journalister, undere seneste 17 år har journalisten Tom trykkende lovgivning og statslige mediemonHeinemann og hans kone Lotte rejst opoler, og både Lawi Weng, Emin Huseynox rundt i verden for, med sine egne ord, og Erdem Gül lever i lande, hvor det står skidt at interviewe, afdække og granske lande og til: systemer. Senest har de været en tur i Myan»Pressefriheden er hele fundamentet for mar, Aserbajdsjan og Tyrkiet, hvor de har et sundt og demokratisk styre, og den er udstiftet bekendtskab med tre journalister. Tre fordret i lande som Myanmar, Aserbajdsjan journalister, der alle er på flugt fra politiet og og Tyrkiet,« forklarer styret i landet, fordi de Heinemann og fortsæthar brugt deres presseter: frihed til at passe deres »Lawi, Emin og Erjob. Det er udmundet i dem gør en kæmpe dokumentaren ‘Courforskel. De er blevet age – journalism is not truet, sat i fængsel og er a crime’, der fortæller på flugt fra deres eget historien om Lawi land, fordi de forholder Weng, Emin Huseynox sig kritisk til regimet og og Erdem Gül, som alle bruger deres pressefrihar modet til at kæmpe hed som journalister. for deres frihed til at Det er heroisk,« fastudtrykke sig som jourslår han. nalister. Og arbejdet Den ene af dokumenmed dokumentaren og tarens hovedpersoner, de tre modige journalErdem Gül, tidligeister har gjort et stort re redaktør på avisen indtryk på Tom HeineCumhuriyet, står til en mann: fængselsstraf på 15 år, »Jeg er kommet tæt Foto: Louise Olifent for at bringe journalispå nogle mennesker, tik om det tyrkiske styre, der smuglede våben som jeg er kommet til at holde meget af. De til syriske islamister. Trods det har han ikke udfører et heroisk stykke arbejde hver dag, og planer om at stoppe, og han udtaler følgende: det er beundringsværdigt,« fortæller han. »Vi (red. journalister) kan snart ikke komMen hvad skal pressefrihed koste? Og er me længere ned. På et tidspunkt søger jourdet dét værd? nalisterne, der er trykket så langt ned, op til overfladen efter ilt. Og så kommer vi tilbage Pressefrihedens pris igen. Vi er nede lige nu, men vi bliver ved med Den globale pressefrihed er under konstant at publicere og kæmpe, og det vil bringe ofre. pres, hvilket gør det svært for journalister at Men vi stopper ikke.« passe deres arbejde. Graden af pressefrihed Tom Heinemann har svært ved at sætte sig måles på baggrundt af forskellige kriterier

Pressefrihedsindekset udarbejdes af den internationale organisation Reporters without borders og måles på baggrund af kriterier som censur, vold mod journalister og undertrykkende lovgivning. Jo tættere landet er på 0 på skalaen, des større er graden af pressefrihed. Hvor Danmark ligger på en 9. plads, er Myanmar at finde på plads 137, Tyrkiet på plads 157 og Aserbajdsjan på 163.

Indignationen er drivkraften Tom Heinemann må ikke længere rejse ind i Indien og Sri Lanka, han er blevet truet på livet i Sydafrika og han fortæller, at han heller ikke skal regne med at komme tilbage til Aserbajdsjan igen. Alt sammen grundet hans journalistik. Men ligesom de tre journalister fra dokumentaren bliver Heinemann ved med at lave undersøgende journalistik om kritisable forhold: »Jeg bliver indigneret, når jeg ved, at der Livsfarligt, livsnødvendigt arbejde er noget galt. Noget som skal undersøges. Det Tom Heinemann oplever ofte, at udenlandske er min drivkraft,« fastslår han og fortsætter: kilder springer fra, selvom de har haft en af»Om det handler om børnearbejde, miltale om interview. Kilden kan hurtigt gå fra jøproblemer eller pressefrihed, så vil jeg unat kritisere et system til pludselig at vende på dersøge det. Når noget pisser mig af, så driver en tallerken og fortælle Heinemann, at han er det mig som journalist.« helt galt på den: Det tætte arbejde med journalisterne Lawi, »De bliver simpelthen købt gennem trusler Erdem og Emen har været enormt givende og tør ikke længere. Magtfulde mennesker fra for Tom Heineregimet i landet kan mann, der ugenfinde på at dukke Jeg bliver indigneret, når jeg op hos kilden iført ved, at der er noget galt. Noget tligt er i kontakt maskering og pistolsom skal undersøges. Det er min med dem alle.

Og nu kæmper er og sige ‘er du glad drivkraft han med dem for for dine børn? Så deres pressefritier du stille!’. Hvad hed: ville du så gøre?« spørger Tom Heinemann »Hvis Lawi siger til mig nu, at der har været og holder armene ud til siden. nogen efter ham og bedt ham om at stoppe, Derfor har arbejdet med de tre modige så vil jeg gå til alle jeg kender og bede om journalister været enormt spændende for hjælp til at beskytte ham,« siger Heinemann Heinemann. De har alle vendt systemet rygog spørger sig selv, hvordan man beskytter en gen og kæmper for deres ret til at publicere, mand der er truet: hvad end det må koste. Og det kan koste dyrt: »Det gør man ved at vise regimet, at der er »Jeg kan slet ikke sætte mig i deres sted. mange, der holder øje med dem udefra.« Jeg lever i et land, hvor det er fuldstændig Derfor har han også en bøn. En bøn der ufarligt at kritisere regeringen, men hvor de måske kan få pressefriheden til at vinde over kommer fra, kan det være livsfarligt,« siger diktatoriske regimer: han og fortsætter hovedrystende: »Vi skal lære at arbejde sammen på tværs »Så jeg kan godt forstå dem, der ikke tør af lande og medier, det er hvad fremtidens blive ved. Og deraf nærer jeg kun endnu frie journalistik hviler større respekt for Lawi, Erpå. For lige nu går det dem og Emen, fordi de tør.« ikke skidegodt,« underI Danmark spiller mestreger han. dierne en stor rolle som »Lawi, Erdem og samfundsoplysende instiEmen gør, hvad de kan, tution og er en vigtig brik i selvom de er under kondemokratiet: stant pres. Journalistik »Herhjemme kalder er ikke en forbrydelse, man pressen for den fjerde men det kræver mod statsmagt. Det kan man at kæmpe for pressesgu ikke i de lande, jeg har friheden. Og det er dét besøgt i forbindelse med værd.« dokumentaren. Det er steder, hvor det kan være livsfarligt at have en byline på sin artikel,« forklarer Tom Heinemann. i Erdems sted, men han tager hatten af for ham: »Jeg ved ikke, hvordan jeg ville være som journalist, hvis jeg boede i Tyrkiet. Ville jeg turde gøre dét, Erdem gør? Jeg ved det ikke,« siger Heinemann og ryster på hovedet: »Men en ting er sikkert: jeg beundrer ham, og jeg har en kæmpe respekt for ham, Lawi og Emen.«

“

Foto: Louise Olifent

BRANCHEN

7

Natasja Crone: »Du skal kunne håndværket, før du sætter dig i værtsstolen« De bliver inviteret helt ind i vores stuer, fordi de underholder os og gør os klogere, men jobbet som nyhedsvært er ikke bare sjov og leg, men benhårdt arbejde. I hver udgave af Lixen giver en eller flere journalister sine bud på en journalistisk metode. I denne omgang fortæller Natasja Crone om de gode og dårlige ting ved jobbet, samt hvad der skal til for at blive en god nyhedsvært.

vi lægger på dem. Alle de ting er jo en journalistisk del af mit og andre nyhedsværters job i dag, og det, synes jeg, er vildt sjovt. Når det så er sagt, så synes jeg faktisk, det er lige så sjovt at levere nyhederne, når selve produkAf Kristina Finne tionsprocessen er slut. Det at sidde i studiet og skulle være live om 30 sekunder er bare noget helt specielt!

Dog er jobbet som nyhedsvært klart mere overfladisk, end når man skriver. Det er langt 3-2-1, du er live! mere overfladisk, at jeg har 30 sekunder til at fortælle en historie, i forhold til hvis jeg har Tanken om de en million seere, der sidder og tre avissider til at formidle den samme hiskigger med på skærmen får sveden til at pible torie. Man skal selvfølgelig være lige så grunfrem på panden. Hjertet banker derudaf, og dig og lige så omhyggelig i sin research på TV kinderne får et rødligt skær. som på skrift, men selve leveringen er mere De fleste mennesker ville nok reagere overfladisk. sådan, hvis de skulle levere dagens 19-nyhedIkke for at sige, at TV er nemmere og er på TV2. dårligere end det skriftlige – det er bare en Men er det virkelig så svært? Ikke for Nahelt anden disciplin. tasja Crone, der har været tv- og nyhedsvært Nogen gange kan jeg også godt savne at i omtrent 20 år. Derfor har vi taget en snak være ude i marken og snakke med kilder. Det med hende om jobbet og om, hvad der skal er også derfor jeg godt kan lide den disciplin, til for at brænde igennem på skærmen som der hedder transmissioner.

En transmission nyhedsvært. foregår, når vi sender i otte eller tolv timer i træk. Det kan for eksempel være noget med Har du altid vidst, at du ville være nykongehuset, valg eller en sportsbegivenhed – hedsvært? en stor event af en eller anden art. Det får jeg Nej, slet ikke. Da jeg startede på Journalheldigvis lov til at være med til en gang imelisthøjskolen i Aarhus tilbage i 1992, var min lem. Så møder man en store drøm at skrive. Jeg masse mennesker, der elskede at skrive, hvilket ligesom har med denne også var grunden til, at Det er altid historien, jeg søgte ind på Journalder skal være i fokus og her begivenhed at gøre, og det elsker jeg. Det er isthøjskolen til at starte ikke nyhedsværten selv. virkelig fedt! Det er sjomed. Da vi skulle vælge vt, spændende og udformediespeciale valgte drende på en helt anden måde. jeg radio, så TV var faktisk det eneste, som

“

jeg slet ikke berørte i løbet af mine i alt fire års uddannelse. Dengang gav det mening for mig, fordi jeg bare ikke interesserede mig for TV. Jeg kom i praktik på Berlingske Tidende, hvor jeg skrev om sport, og det førte faktisk til, at jeg efter min praktikperiode blev tilbudt mit første rigtige job som studievært; det var på DR Sporten. Det var helt tilfældigt, men jeg endte med at takke ja til jobbet, fordi jeg så det som en udfordring, og fordi jeg vidste, at jeg altid ville kunne gå tilbage til at skrive, hvis det var det, jeg ønskede.

Sådan endte det bare ikke, for jeg blev rigtig glad for det. I 2006 blev jeg ansat på TV2 NEWS, og senere på TV2 Nyhederne, hvor jeg stadig er den dag i dag.

Det er bare for at sige, at man ikke kan vide, hvor man ender henne i fremtiden.

Hvad er det bedste og det værste ved at være nyhedsvært?

Jeg kan godt lide at være den, der skal binde nyhedsudsendelsen sammen. At få aftenens nyheder til at hænge bedst muligt sammen.

Ikke kun, hvad der bliver sagt, men også i hvilken rækkefølge historierne bliver bragt, hvor meget vægt vi giver dem, hvor meget tryk

Hvad skal der til for at være en god nyhedsvært?

Der er jo stor forskel på, om man er almindelig TV-vært, eller om man er nyhedsvært, og jeg er det sidstnævnte. Og som nyhedsvært

Foto: Louise Olifent

erfaring. Jeg synes, at det er enormt vigtigt skal man være præcis i sin kommunikation. at kunne håndværket, før man bliver nyhedsMan skal kunne skrive og fortælle en historie vært. Man skal kende leddene i den journalmeget enkelt og præcist uden alt for mange istiske produktion, for hvis man bare sætter indskudte sætninger og tænkepauser. sig i stolen og aldrig Derudover er selv har været ude det også helt esi marken og intersentielt, at man viewe kilder med engang imellem mere, tror jeg, jobkan vise noget bet som nyhedsvært oprigtig engagebliver sværere. ment og interesse At man har lidt for den historie, forståelse for, hvad man har med at ens kollegaer render gøre. Hvis TVrundt og laver, tror værten sidder jeg faktisk, er rigtig som en anden vigtigt. robot og har den samme mimik Hvilke overveog det samme jelser skal man tonefald til alle gøre sig, før man historier, blivtakker ja til et job er det drøjt for som nyhedsvært? seerne at kigge Man skal være klar på og ikke mindst på, at alle lige pludlytte til – der skal selig har en mening gerne lidt perom dig både som sonlighed med! vært og som privatOg så må man person, og det er helt gerne vise i det klart noget, man skal små, at man er Foto: Louise Olifent gøre op med sig selv. med på, hvad det Og så skal man i er for en historie, hvert fald ikke vælge et job som man fortæller seerne. Når det så er TV- eller nyhedsvært, hvis ens primære sagt, så skal TV-værten ikke ligne en begravdrivkraft er eksponeringen. Med andre ord else hver gang, der er sket noget sørgeligt eller skal man absolut ikke gøre det for at blive et derimod ligne en flækket træsko, hvis der er kendt ansigt. Det er en ting, der følger med sket noget godt, for så fjerner man fokus fra det at være TV-vært, men det skal ikke være nyheden, og det her er måske endda det vigdrivkraften, for så tror jeg ikke, at man komtigste, man skal huske på som nyhedsvært: mer særlig langt som vært. det er altid historien, der skal være i fokus og ikke nyhedsværten selv.

Hvad er dine bedste råd til de jourDet, der er altafgørende for, om man blivnaliststuderende, der drømmer om at er en god eller dårlig vært, er helt klart ens blive TV- eller nyhedsvært?

Opsøg TV-stationerne allerede i praktikperioden. På den måde kan man skabe sig et netværk og måske mærke efter, om det er der, man hører til.

Og så er det vigtigt at være tro mod selv, og det lyder som en kæmpe kliché, det ved jeg godt, men det mener jeg faktisk. Man skal ikke møde op og tro, at man skal se ud som alle de andre eller sige sådan og sådan for at blive en god vært. Man bliver kun en god vært, hvis man er oprigtig og sig selv – ellers lyver man ikke bare overfor sig selv, men også overfor seerne, og det kommer der ikke noget godt ud af.

8

NOVEMBER

SPOT PÅ: KORRESPONDENTER

At rejse er at leve

Af Sophie Bavnhøj og Victor Sippeckiy Hansen I denne udgivelse fokuserer vi på journalister, der rejser ud og bosætter sig i nærområderne til de globale nyheder, vi læser dagligt. Ordet ‘korrespondent’ kommer af ‘korrespondance’, udveksling af breve. Ordet dækker over en journalist, der bliver sendt til udlandet for at rapportere. Valget om at rejse ud af trygge ‘rødgrød med fløde-Danmark’ kræver mange valg. Skal man slå op med kæresten?

Skal man tage familien med? Og hvordan vil børnene klare sig i landet? Mange spørgsmål ligger til grund for valget om at blive korrespondent. Men alligevel lader det til, at mange journaliststuderende drømmer om at fortælle om verden fra nyhedernes navle. En undersøgelse, foretaget af Lixen, blandt den nye årgang på journalistik viste nemlig, at udlandsnyheder og kultur var den helt store

vinder blandt de nye journaliststuderendes interesser. Som du kunne læse i ‘Studiet’ i sidste udgave, svarede 60 procent og 64 procent af de studerende, at de enten var ‘meget’ eller ‘ekstremt interesserede’ i de to emner. Undersøgelsen var et spørgeskema, der giver mulighed for at danne et billede af, hvem de nye studerende er, hvor de kommer fra, og hvad deres interesser er.

Et belæg for journaliststuderendes ønske om at være korrespondent i dag kan være H. C. Andersens vise ord: »At rejse er at leve«. Om det er et glansbillede af livet som korrespondent eller ej, må du selv afgøre, når du har slubret dig gennem de følgende sider.

Her kan du læse om mellemøstkorrespondent Steffen Jensen og USA-korrespondent Jesper Steinmetz.

»Løgnen fortæller også en del af sandheden« TV2s mellemøstkorrespondent, Steffen Jensen, fortæller, at lige meget om du befinder dig i Israel eller Danmark, så vil du altid opleve flere sider af samme sag. Og ingen af dem er nødvendigvis mere sand end den anden.

Af Victor Sippeckiy Hansen i vores klichéagtige hoveder i Skandinavien, Steffen Jensen guider mig ind i at vi tror, der er helte og skurke i krige. Det er redigeringslokalet. Lokalet består af et der bare ikke. Der er kun skurke og ofre. Det langbord med computere fra ende til er et spørgsmål om grader,« forklarer Steffen anden. Glasvægge omfatter rummet og Jensen. giver anledning til at følge med hos andre Det er ikke altid så let, at man kan vælge at redaktioner. fortælle kildens sandhed. Nogle gange viser To mænd sidder allerede i færd med at det sig, at kilden ikke selv har oplevet det forberede indslag. Lørdag er normalt en fortalte. Kilden har hørt det fra en anden eller rolig dag på redaktionen. Og i dag er ikke en undtagelse. Steffen Ingen fortæller sandheden en helt tredje part.

Steffen Jensen Jensen sætter sig ved i en krigssituation, fordi forklarer, at man sin plads og starter alle er skurke konstant skal være redigeringsprogrammet kritisk.

Kilder kan AVID NewsCutter. sommetider have en agenda ved at medvirke »Der er lige en masse ting, jeg skal starte i interviews. De kan bruge mediet til at skabe op,« siger han, mens han leder efter videoer orientering omkring deres overbevisninger. af et luftangreb i Gaza.

Andre kilder kan ikke bruges, fordi de i frygt Han fortæller mig senere, inden jeg kom, at ikke udtaler deres sande synspunkt. Det han og en af de andre i rummet diskuterede forklarer han som en vital faktor ved at være heftigt om Israel og Palæstina-konflikten som reporter i krigsområder. Dog understreger et resultat af Israels bombning i Gaza. han, at den kritiske sans ikke kun forventes som krigskorrespondent. Alle journalister Man lærer først, når man har brændt skal forholde sig kritiske til deres kilder. nallerne »Medierne er blevet et vigtigt redskab I krig oplever mellemøstkorrespondenten, at til at få folks budskab ud. Uanset om man der er mange modsatrettede sandheder. Hvis er magthaver, græsrodsorganisation eller én sandhed er korrekt, er den anden forkert. aktivist. Og nogle gange er det næsten sådan, Begge parter kan ikke have ret. Det forklarer at ting først betyder noget, når medierne har han som ”mutually exclusive”. De forskellige dækket det,« fortæller Steffen Jensen sandheder ekskluderer hinanden.

Spillet mellem journalisten og kilden kan »Ingen fortæller sandheden i en derfor resultere i ensidige historier. En hel krigssituation, fordi alle er skurke. Det er kun

“

med, hvad der egentlig er sket. Og det skal du dags arbejde kan føles spildt. Men det er den så som journalist prøve at afsløre, men det er ikke. Mellemøstkorrespondenten fortæller, at ikke altid, at du opdager det,« siger Steffen man i stedet bliver nødt til at gøre det klart, Jensen. hvis side af historien man fortæller. Derefter Journalisten bør altså hele tiden være på kan man ønske at fortælle den anden side vagt overfor usandheder. næste dag. Det kan skabe Du bliver serveret en Men usandheden kan balance i mediebilledet. masse løgne. også være en historie »Jeg tror, kun du i sig selv. Forskellige brænder dine fingre sandheder vil opstå undervejs i research. en enkelt gang, hvor du sender noget, som Og det kan være svært at vælge den ”sande”. bagefter viser sig at være total løgn. Når du Men at den ene skulle være løgn, er ikke har gjort det en enkelt gang, så ved du, at du nødvendigvis rigtigt. ikke kan stole på nogen,« erindrer Steffen »Blot fordi noget er løgn, betyder det Jensen. ikke, at det ikke repræsenterer en del af »Du risikerer først at brænde fingrene, virkeligheden. Når virkeligheden bare er fuld hvis du vil fortælle folk, hvem der er helte af løgn, så det er jo også en historie, der skal og skurke. Hvem der har gjort noget forkert, fortælles. Løgnen fortæller også en del af og hvem der er ofre. Hvis du vil fortælle folk, sandheden,« siger Steffen Jensen. hvad der er rigtigt og svindelagtigt, så skal du Steffen Jensen fortæller om engang i virkelig have gjort dit hjemmearbejde godt,« Fallujah, Irak. Han og kameramanden, fortsætter han.

Klaus Juliusburger, var på patrulje med den Det er derfor vigtigt at spille med åbne amerikanske hær. De fulgte hæren i flere kort. Seerne skal vide, hvor informationen dage og rapporterede fra den side af krigen. kommer fra. Der er mange sandheder på spil Historien ville være ude af balance, hvis i krigsreportage. Og du kan opleve at finde en de kun fortalte fra den side. Men da krigen ny sandhed næste dag. Således kan du også varede flere år, kunne de bevæge sig rundt opleve, at en anden side af sagen kan være og rapportere fra alle sider. Han fortæller sand. Måske endda mere sand. For at gardere ydermere, at andre TV2-korrespondenter sig, gør man det klart, hvor man har sin viden var embedded med andre styrker. Dog var fra. der ingen på den irakiske side i frygt for »Du bliver serveret en masse løgne. Og kidnapning. nogle af dem har slet ikke nogen kontakt

“

SPOT PÅ: KORRESPONDENTER

9

Foto: Søren Kjelgaard

Det er en vigtig opgave at nuancere rapporteringen. Fortæller man en side af historien, må man samtidig forholde sig til, hvordan man fortælle den anden efter. Nye sider kan ydermere opstå undervejs. Evnen til at tage forbehold og være forberedt på en subjektiv sandhed bør være journalistens udgangspunkt ved hver produktion. Journalisten bør kunne skelne mellem sandt og falsk. Men sådan ser mellemøstkorrespondenten det ikke. Man kan have styr på teori, men idet man står i marken, kan man hurtigt lade sig rive med.

Olsen ham til at søge ind på Danmarks Journalisthøjskole i Aarhus.

Efter uddannelsen arbejdede han hos Berlingske Tidende, DR og Weekendavisen. I 1988 var han med til at starte TV2. Her startede han sit arbejde som mellemøstkorrespondent.

Derudover har han været gæstelærer på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet.

Hjemvendt til et snævert mediebillede Sidste år vendte Steffen Jensen hjem til Danmark. Nærmere bestemt til Langeland.

Det var i efteråret lige op til kommunalvalget.

Titlen som korrespondent blev sat på pause.

Fra forhistorisk arkæolog til freelance TV2 satte derfor Steffen Jensen som opgave journalist at rejse rundt i udkanten af Danmark og Steffen Jensen læste oprindeligt forhistorisk Denne arkæologi på Aarhus Har jeg så også voldført reportere. opgave fik han, mens Universitet.

Han tog mine seere gennem tredive han stadig var i derudover nogle kurser år om Mellemøsten?

Mellemøsten. i bibelsk og romersk Han befandt sig altså i Israel og researchede arkæologi på Hebrew University i Jerusalem. på det såkaldte Udkantsdanmark. Han Da han boede i Israel, producerede han benyttede sig af danske medier og fik klare freelance journalistik for at tjene til dagen og vinkler og historier at fortælle om Danmark vejen. til danskerne.

Han forklarer selv hans rolle som journalist Det viste sig dog at være helt anderledes. som en tilfældighed. Det gik langsomt op De klargjorte problemstillinger og historier for hans chef for FOF, Bent Olsen, at Steffen var ikke det eneste billede af udkanten. Nye Jensen producerede mere journalistisk stof historier dukkede op. Nogle gamle blev end arkæologisk. Derfor opfordrede Bent

“

“

Objektivitet er skønt ideal, som er fint at stræbe efter og nærme sig. Men du kommer aldrig i nærheden af det

droppet. Mellemøstkorrespondenten blev at overleve på. Medierne er pressede og klar over, hvor meget medierne egentlig skal have læsere, lyttere eller seere. Derfor betyder. kræver redaktørerne skarpe og forståelige »Og så finder jeg ud historier. Der er ikke Jeg synes nogle gange, at plads til at fortælle alle af, at den virkelighed den gør mere skade end sider af virkeligheden. Og jeg møder derude, er gavn bare totalt anderledes. det gælder tilsyneladende Ikke at det, jeg har læst, er løgn og latin, men ikke kun udenrigsdækningen. det er bare en enkelt side af virkeligheden. »Objektivitet er skønt ideal, som er fint at Og der er så mange sider af den selvsamme stræbe efter og nærme sig. Men du kommer virkelighed, som blot ikke er blevet fortalt aldrig i nærheden af det,« siger han. og overrasker mig, da jeg kommer derud,« En reformation af idéen om skarp vinkling fortæller Steffen Jensen. er et værktøj til at undgå denne karikerede nyhedsproduktion. Steffen Jensen forklarer, Den skarpe vinkling skal blødgøres at hvis det handler om at skabe velinformerede Oplevelsen gav korrespondenten en del samfundsborgere, gør journalister ikke deres at tænke over. Medierne skaber vores syn arbejde godt nok. Det er en erfaring, han er på verden, men kan ikke helgardere sig. gjort rigere efter hans tur rundt i det flade og Han oplevede at have en klar forståelse af grønne Danmark. Den skarpe vinkling, som virkeligheden i Danmark - bosiddende i journaliststuderende bliver tæsket igennem, Israel. Forståelsen viste sig ikke at være løgn, kan stå i vejen for at informere borgerne om men en del af noget større. Der var mange historiens egentlig kompleksitet. andre historier i udkanten. »Jeg synes nogle gange, at den gør mere »Har jeg så også voldført mine seere skade end gavn. Det er et fortællemæssigt gennem tredive år om Mellemøsten? Og skønt kneb at bruge, men det gør ikke det har jeg måske i nogle sammenhænge,« nødvendigvis, at vi kommer tættere på funderer han over. sandheden,« forklarer Steffen Jensen.

Hvis det handler om at skabe Det er kun muligt at bruge den skarpe kvalitetsproducerede historier, som vinkel til at sidestille de mange sandheder, informerer borgerne, er skarp vinkling ikke hvis der er mange journalister til at fortælle den rette vej. Vinklingen gør det konkret dem. Mellemøstkorrespondenten forklarer og lettere at forstå. Men der er ikke plads det ved at perspektivere til fluer og deres til nuancerne, forklarer journalisten med mange øjne. Hvor mennesker blot har to tredive års erfaring som korrespondent. Der og derfor må søge hjælp hos hinanden. For kan kun vises én virkelighed i skarp vinkling, at kunne nærme sig objektivitet, må man og indimellem gør det mere skade end gavn. således bøje vinklerne.

Steffen Jensen forklarer det som en måde

“

10

NOVEMBER

SPOT PÅ: KORRESPONDENTER

»Det viste sig at være rigtigt, for jeg har været på tv lige siden« Jesper Steinmetz har valgt et liv på skærmen. Med base i Amerika opdaterer han danskernes viden, mens han bag kameraet jonglerer med drømmejobbet og privatlivet.

Af Sophie Bavnhøj

»J

»Jeg er næsten altid på farten. Jeg har eg havde i fantasien minutiøst planlagt at lande i Washington, og jeg base i Washington, men jeg er det nærmest havde forestillet mig, at jeg stille og roligt aldrig.« I hans bog Come on America fortæller havde tid til at vænne mig til det land, der nu i egen selvforståelse er mit. Men sådan Steinmetz, hvordan hans forhold til hoskulle det altså ikke være. Og jeg kan mærke, telværelser er lige så familiært som hans forat jeg allerede her på min næsten 20 timers hold til sin bolig. Mindst en gang om ugen flyvning har denne modsatrettede følelse, der starter dagen nemlig ude i en af USA´s 50 siden skal blive karakteristisk for min nye stater. Derfor er flyveture også en helt normal tilværelse som korrespondent: Hvor er det del af tilværelsen. Med en hurtig hovedregnirriterende, at jeg får ødelagt den perfekte ing kommer Steinmetz frem til, at han ”lidt” feriefinale. Men hvor er det samtidig herligt mere end ofte finder sig til rette i et flysæde. »Jeg vil næsten tro, at det er en 200 dage uforudsigeligt, at jeg bliver kastet ud i evenpå et år,« fortæller korrespondenten med en tyr, som jeg ikke forventer.« Sådan skrev USA-korrespondenten Jes- tøven i stemmen.

Jesper Steinmetz har været USA-korreper Steinmetz i sin bog Come on America fra 2011. Bogen er et øjebliksbillede og en dag- spondent i otte år. Han har besøgt alle stater i bog fra korrespondentens første år med base USA, men har også taget rejser over Stille- og Atlanterhavet for blandt i USA. I tekststykket Jeg kan stadigvæk huske, andet at dække den amerhar han netop måtte at jeg tænkte: „ok, det går ikanske præsidents, Donkappe den helt store jo aldrig godt” ald Trump, besøg i udlanferieafslutning og familiemiddag for at flyve til USA en uge før det. Men inden hotelværelser, flyveture og tid. Og derfra begynder livet som USA-korre- Amerika gav fylde til Steinmetzs liv, var det film, Christiansborg og oplæsning. spondent.

Men skruer vi tiden tilbage til 1990, hvor en ung Steinmetz for første gang trådte ind Journalistiske drømme i den grå bunker i Aarhus kaldet Danmarks Han ville være kulturjournalist. Med fokus Medie- og Journalisthøjskole, var jobbet som på film. Sådan var fremtidsplanerne for USA-korrespondent nærmere en joke end en den 19-årig Jesper Steinmetz, da han første gang så indersiden af den grå bunker i Aarrealitet. »Hvis du havde sagt til mig, da jeg gik hus. Danmarks Medie-og Journalisthøjskole. på Journalisthøjskolen, at en dag bliver du Drømmen ville dog først blive til virkelighed USA-korrespondent for TV2, ville jeg havde år efter.

Steinmetz kom i praktik hos Morgenavisen grinet af dig og sagt: „selvfølgelig gør jeg ikke det. Det kan man jo ikke bare blive“,« erindrer Jesper Steinmetz og fortsætter: »Det lå slet ikke inden for min fantasi.« Men inden, han kunne stemple ind i John F. Kennedy-Lufthavn 20 år senere som USA-korrespondent for TV2 Nyhederne, skulle valg træffes. Valg om drømmestillinger, redaktioner og privatliv.

“

Altid på farten På en skrantende Skype-forbindelse er der kontakt. Jesper Steinmetz er netop landet i Toronto og sidder nu i en taxa. Han er fløjet fra Massachusetts, hvor han har fulgt den tidligere amerikanske ambassadør i Danmark Rufus Gifford.

Steinmetz har fulgt Gifford de seneste par dage, da politikeren stiller op til primærvalget i Massachusetts med forhåbninger om at få en plads i Kongressen. Steinmetz fulgte den tidligere ambassadør på valgdagen, som endte i en skuffet Gifford, der nu er ude af kapløbet.

Men nu er korrespondenten her. I Toronto.

Mindre en 24 timer efter. For senere står den på interview med den danske filminstruktør Thomas Vinterberg til TV2 Nyhederne. Instruktørens nye film Kursk skal åbne filmfestivalen i Toronto i aften. Dage som disse er hverdagskost for korrespondenten.

»Da jeg gik fra Christiansborg til kulturen, Jyllands-Posten på lokalredaktionen i Slavar der mange, der lidt behandlede mig som gelse, hvor han sad med erhverv og økonomi, what went wrong – samt indlandsredakOp ved en seks-syv tiden, og „du klarede dig da tionen i København. så er arbejdsdagen færdig ved rigtig godt på ChrisEfter praktikken kom en klokken et om natten tiansborg. Hvorfor han igen som nyklækvil du nedværdige dig selv for at lave det der ket journalist. Her blev han ansat på et seks kultur-lort”. Det syntes jeg fortalte utrolig måneders vikariat med Christiansborg som meget om branchen. Det er helt klart, at der arbejdsplads. En stilling, der krævede forbeer noget, som er finere end andet.« redelse.

Men for Jesper Steinmetz var det fantas»Jeg kan stadigvæk huske, at jeg tænkte: tisk, som han selv beskriver det. Han rejste „ok, det går jo aldrig godt”. Jeg vidste kun Europa tynd, interviewede filmstjerner og lige, hvem der var statsminister dengang.« skrev om film. Han introducerede også nye Politik havde ikke Steinmetzs store interesbølger i kulturen. Fra sin tid på Christiansse. Ifølge ham selv er det nok grunden til, han borg havde han erfaret sig som teknikker, havde den negative forestilling om, hvordan som nu blev benyttet til at skrive kritiske hisdet vil gå ham. Men den nyansatte politiske torie om kulturlivet. Det var nyt på kulturen reporter fik sat sig ned og læst op.

- men en positiv forandring. Lykken som kulDer skulle ikke gå længe. Den nye politiske turjournalist varede dog ikke ved. reporter var bidt. Af jagten på forsidehistor»Det var sjovt i en periode, men så endte ier, det politiske spil og det at skabe historier, det med ikke at være. Når man er ved filmder skaber debat. Og bidemærket efterlod ar. stjerne nummer 27 og sidder et sted i Paris Ifølge korrespondenten selv var det nemlig eller Madrid,« Steinmetz afbryder sig selv her, hans interesse for politisk journalistik fik og fortsætter: »Det lyder måske meget glamsit ophav. ourøst, men det kører lidt på samlebånd.« »Jeg tror, det lagde kimen til, at jeg siden Med et farvel også blev politisk Alle ferier, jeg har holdt, er blevet til kulturen fløj journalist dels hos DR afbrudt eller forstyrret af et eller Steinmetz tilbage og hos TV2,« mindes andet til en gammel ven.

Jesper Steinmetz.

Politik. Tilbage til forsidehistorier, adrenalin Men efter de seks måneder på Borgen og bidet. Der var kommet en ledig stilling hos gik drømmen i opfyldelse. Jesper Steinmetz TV Avisen, som han fik fingrene i. Og som han blev kulturjournalist hos Morgenavisen Jylselv beskriver det: »Det viste sig at være riglands-Posten. Barnedrømmen skulle udleves. tigt, for jeg har været på tv lige siden.« Men det var ikke alle, der forstod valget.

“

“

Jesper Steinmetz på et af de mange familiære hoteller, Foto: TV2

SPOT PÅ: KORRESPONDENTER Ingen normal arbejdsuge Der er bud efter den snarlige USA-korresponI dag er en af de dage, der starter i en hodent. I et sus skifter Steinmetz lokation fra telseng. Omkring 770 kilometer fra hjemmet Afrika og familieferie til en flyver mod New i Washington D.C. Hele USA er Jesper SteinYork. metz arbejdsplads, og Sådan startede evenJeg har tabt min kreativitet tyret som USA-korreder er ikke noget, som og idérigdom, og jeg bliver spondent for Jesper hedder en normal uge. nok snart kaldt hjem som Steinmetz. Det er nu I denne uge, hvor korrespondent korrespondenten både otte år siden. Otte år har været i Massachusetts og Toronto, startsiden, han startede på sit drømmejob. Otte år ede mandagen klokken otte om morgenen. siden, han måtte afbryde familieferie for arDagen gik med at følge Rufus Gifford, der bejde. Siden da har situationen udspillet sig stillede op til primærvalget i Massachusetts flere gange. med håb om at komme et skridt tættere på en »Alle ferier, jeg har holdt, er blevet afbrudt plads i Kongressen. Efter optagelser fortsatte eller forstyrret af et eller andet,« lyder det fra arbejdsdagen med redigering af indslaget til korrespondenten. klokken to natten til tirsdag. Følgende morOg selv om ja er hans typiske svar, sker det, gen ringede alarmen klokken otte. Steinmetz at et nej bliver det endelige svar. Det kan skyskulle igennem live til News klokken 10 lokaldes, at Jesper Steinmetz ikke ser historien ltid. Efter første udsendelse stod USA-korsom relevant set med amerikanske øjne, eller respondent klar i kulissen til at komme på at han blot skal fungere som fyld til fladen gentagne gange hen ad formiddagen. Aftenen uden en egentlig betydning. Men ofte er svastod på dækning af Rufus Giffords valgmøde ret nej, hvis en opgave krydser med begivenfor til sidst at ende med en live til morgennyheder i Steinmetzs privatliv. For ham er en hederne i Danmark. Igen ramte Jesper Steinbarnedåb, fødselsdage og bryllupper vigtigere metz hovedpuden i takt med, at en ny dag end en live til nyhederne. slog an på uret. »Jeg er meget opmærksom på, at det her »Op ved en seks-syv tiden, og så er arbejdsjob har man i en periode. Men venner og famdagen færdig ved en klokken et om natten,« ilie har man for livet. Derfor skal man også konkluderer korrespondenten selv på sit artræffe sine rette prioriteringer.« bejdsskema.

Da den republikanske politiker og senator Den hemmelige eliksir til at køre i tempoet John McCain døde i sommer, var Steinmetz er selv Steinmetz ikke helt klar over. Men en på ferie i Danmark. TV2 ringede sin USA-korting er sikkert: »Jeg synes, det er sjov, spænrespondent op for at høre, om han kunne tage dende og interessant,« fortæller korresponen dag tidligere til USA og dække McCains bedenten med et smil i stemmen. gravelse. Men her blev det et nej. Samme dag Det er dog ikke altid, at hverdagen er på som begravelsen skulle Steinmetzs bedsteven højeste gear. For der er ingiftes. En begivenhed Man skulle være et skarn, han ikke kunne drømme gen normale arbejdsuger. hvis man sagde nej til det om at misse.

Hvor nogle uger er hektiske, er andre det præcis mod»I livets store satte. I Come on America skriver Steinmetz regnskab er det vigtigere for mig, at jeg er om korrespondentkuller. Han har fået det. med til at fejre min bedsteven, end det er at Allerede efter otte dage som USA-korresponvære med til at begrave John McCain.« dent. I bogen beskriver Steinmetz det som: Men arbejdet fylder utrolig meget, og man »Jeg har tabt min kreativitet og idérigdom, skal være ekstrem fleksibel, som korresponog jeg bliver nok snart kaldt hjem som korredenten selv beskriver det. Selv med livets spondent.« store regnskab i baghovedet går han glip af Han uddyber det med, at det er følelsen mange middage, vennearrangementer og må af, at man ikke præsterer og producerer nok til tider ændre planer, når han er på ture med historier. Det ender med, han vælger at omkæresten. Men familien og kæresten støtter favne følelsen og invitere et par danske venop og har forståelse for Steinmetz og hans ner til grill-aften. Men så kommer det længe arbejde. ventede opkald. Steinmetz skal skynde sig til »Han (kæreste red.) er ofte mere forstående Reykjavik. Vulkanen Eyjafjallajökulls er gået i over for mit arbejde, end jeg selv er. Til trods udbrud og har lammet lufttrafikken i Vest-og for han ikke er journalist,« fortæller SteinNordeuropa. metz med en kæk latter.

Den eneste grund til, at Steinmetz og hans fotograf har fået opgaven, skyldes vindretNye udfordringer ningen. Men igen tager livet som USA-korreTaxaen holder ind, og gennem den ujævne spondent et uventet skift. Det hele skyldes et Skype-forbindelse kan man høre døren til batelefonopkald. Men et telefonopkald er ikke gagerummet åbne op og klappe i. blot en meddelelsesmaskine, der bipper, når »Thank you,« kommer det fra Steinmetz, jobbet kalder. Et telefonopkald er også lig og en dæmpet brummen svarer tilbage. med aflyste middage Hvor baggrundsstøjen Jeg er fuldstændig ligesom før var tavs, da Steinmetz og pludselig ændringen, der lige er blevet færdig sad i taxaen, har den nu er i kalenderen. med studentereksamen skruet op. En summen af Livets store regnskab biler fylder lydrummet bag korrespondentens Alt var planlagt. Han skulle nå at nyde den ord, og man kan mærke Torontos trafik. Det sidste sjat afrikansk sol ved poolen og hygher er blot endnu en dag på farten i en den ange med familien til afskedsmiddagen. Men den by. Men for Jesper Steinmetz er det her sådan skulle det ikke gå. En uge før tid ringer det ultimative drømmejob. Korrespondent i telefonen. Det er Steinmetzs kommende chef.

USA.

11

“

“

“

“

Jeg er meget opmærksom på, at det her job har man i en periode. Men venner og familie har man for livet.

Derfor skal man også træffe sine rette prioriteringer

Foto: TV2

»Man skulle være et skarn, hvis man sagde nej til det,« som Steinmetz beskriver det med tryk på skarn.

Og for ham er det indlysende, hvorfor det er et drømmejob. »Det er det trendsættende land på mange måder. Både inden for kulturelle strømninger og politiske retninger. Det er verdens leder – endnu da. Der er ekstremt fokus på USA, men så gav det mig også mulighed for at rejse meget.« Jesper Steinmetz har siddet i korrespondentstolen i otte år. Men snart sker der en udskiftning. Jespers kontrakt udløber den 1. juli 2019, og han har sagt til TV2, at han gerne vil prøve noget nyt. Han har haft flere overvejelse med valget, men det er tanker, han gerne vil holde for sig selv. Det store spørgsmål er derfor, hvad skal Jesper Steinmetz nu? »Jeg er fuldstændig ligesom en, der lige er blevet færdig med studentereksamen, der bliver spurgt om, hvad vil du, når du bliver stor. Jeg aner det simpelthen ikke,« fortæller Jesper Steinmetz med en let latter.

Jesper Steinmetz 1986: Udveksling i Michigan, USA. 1990 – 1995: Danmarks Medie-og Journalisthøjskole, praktik hos Morgenavisen Jyllands-Posten på lokalredaktionen i Slagelse på Erhverv og Økonomi samt indlandsredaktionen i København 1995 – 1996: Politisk reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten 1996 – 1998: Kultur reporter på Morgenavisen Jyllands-Posten 1998 – 2001: Politisk reporter på TV Avisen 2001 – 2004: Reporter på TV2 Nyhederne 2004 – 2010: Studievært på TV2 Nyhederne 2010 – : USA-korrespondent, TV2 Nyhederne

12 STUDIET

NOVEMBER

Som studerende må man holde sig selv i ørene

Den nye studieordning for journalistik har ramt de førsteårsstuderende. Budskabet om en ny afstressende ordning med fokus på læring sættes på prøve.

Af Karen Mathilde Møller Jørgensen værktøjer 2: Researchtilgange, -metoder og Denne artikel er et udtryk for skribentens -teknikker 1 og Journalistiske værktøjer 3: holdning: Researchtilgange, -metoder og -teknikker 2 esearch og Metode’, ’Skosåleuge’, og er dermed et forsøg på et mere overskueligt ’Sportsweekend’ er ord, der florerer pensum. Om dette er gældende vil så vise sig. rundt på Medietorvet blandt de førsteårsUdover faget Restuderende på jourDet er dit eget ansvar at search og Metode nalistik, men mange møde op til undervisnin- byder læseplanens er ikke klar over, felter hvad gloserne egen- gen, og det er dit eget ans- kvadratiske begivenhederne tlig indbefatter. var at finde svar på, hvad på På den digitale ’Skosåleuge’ er for en stør- ’Sportsweekend’ og ’Skosåleuge’ med læseplan for eft- relse. start i november måned. Det er jo lige om lidt. erårssemesteret 2018 er ordene sat sirligt Disse begreber kan den nysgerrige, informaind i kvadratiske felter, og når næste tionssøgende sjæl ikke klikke sig ind på på uge lyder på Research og Metode, stiller studiets hjemmeside. Selvfølgelig sætter den mange undrende spørgsmålstegn derved. videbegærlige journalistiske hjerne straks Til en fødselsdagssammenkomst hos en spørgsmålstegn ved, hvad der mon skal ske, af de studerende blev der talt om, om man da kalenderen hurtigt fyldes med aftaler for mon skulle tilkøbe nye bøger til faget, sætte at nå et møde med en kilde til den næste resig ind i noget fagmateriale på forhånd eller portageaflevering, eller få den skide gode om nogen vidste, hvad faget overhovedet gik ide i kassen til et indslag i enten Stuud på. Det eneste, der er blevet opsnappet i denterradioen eller Beton TV. krogene, er, at faget strækker sig over nogle lange uger og dermed bærer 10 ECTS-point Studie på eget ansvar ved eksamen til november. Hvad mange stuUniversitetslivet er jo præget derende tilsyneladende ikke har fået gjort er af at være den selvstuderenat klikke sig ind på studiets hjemmeside undes legeplads. Undervisninder fagbeskrivelser for efteråret 2018, hvor gen og forberedelsesarbejman kan læse en lang, uddybende beskrivdet er, hvad du gør det til, else om både fagets formål, indhold og målda man nødvendigvis ikke beskrivelse. Dermed burde den krakelerebliver holdt i ørene, hvis de pande om Research og Metode da være du ikke har fået læst glattet ud. Faget erstatter Journalistiske

’R

“

alle tres sider om sætningsskemaet. Det er dit eget ansvar at møde op til undervisningen, og det er dit eget ansvar at finde svar på, hvad ’Skosåleuge’ er for en størrelse.

Den søgende og selvhjulpne sjæl kan hurtigt finde disse svar, men om man så bliver klogere, det er en hel anden diskussion.

Første semester har allerede overstået første eksamen: sociologi. Det er vores første vidensfag og har forløbet over ti undervisningsgange. Vi nåede at skrive én sociologirapport som øvelsesopgave, inden den ’rigtige’ rapport skulle afleveres som eksamen. Rapporten blev slået sammen med en opgave i fagene mediesprog og håndværk, hvor man havde et sociologisk perspektiv.

Her snakkede de studerende blandt andet om, at de manglede information om ’den gode opgave’ – hvordan skriver man sådan en rapport? Vores rapporter fra øvelsesopgaven blev udført meget forskelligt, men alligevel modtog mange bogstavet ”O” (over middel) uden rigtigt at vide hvorfor. Vi krydser fingre for eksamen.

Udover sociologieksamen er vi også blevet testet i mediesprog. En test på tre timer, der skulle vride vores hjerner for sætningsskemaer og startkomma. Vores mediesprogstimer har været placeret om tirsdagen efter to timers soIllustration: Julie Lapp

ciologi fra klokken 10-12 efterfulgt at to timers ’pause’. Om man så er helt frisk i hovedet til mediesprog fra klokken 14-18, er der delte meninger om. For nogle bliver de små kommategn meget slørede, når klokken nærmer sig aftenstide. Tanken om varm aftensmad bliver pludselig meget nær. Disse lange tirsdage er der blevet snakket en del om. Måske skulle pausen mellem sociologi og mediesprog forkortes, eller også skulle mediesprog være delt op over to omgange. Vi fik allerede svar på mediesprogstesten samme dag, som vi tog den, men at vi så vil gennemgå svarene på andet semester virker fjernt og langt ud i fremtiden. Vi kan nok ikke huske vores svar og krydser til den tid, men på den anden side vil det måske virke som en god genopfriskning?

Der er mange fremmede begreber og undervisningsmetoder, man skal sætte sig ind i som ny studerende på journalistik. Man skal være klar på selv at opsøge svarene og holde sig selv i ørene, hvor det tidligere gymnasieliv lettere kunne få det fremstillet på et sølvfad. ’Skosåleuge’ og ’Sportsweekend’ må komme an!

STUDIET Kære Lektor Blom

Ord bliver nogle gange for små.

Af Emilie Rotbøl Amstrup Vi lærer at hugge ned, hugge bort At se vores sætninger som forvoksede æbletræer, der trænger til kærlig beskæring At vores dialekter er vores største force, når vi vil rime på bort med sort Men ikke alt, vi lærte, var om vores sproglige venner Vi tog måske for let på det adverbielle -t Men forstod, at vi skulle holde øje med Henning, Jon og Else, vores fjender Og rim og rytme kan gøre de fleste fynd-kendere fornøjede Og at de bestandige knald på det brændende slot ikke blot skaber varme i teksten (ÓoÓooÓooÓooÓ) Men også varme i enhver mediesproglærers kinder Vi var måske ikke alle begejstrede for metrisk notation Du vidste nok også,

at vi havde meget at lære om kommaer og sætningstrapper (01) Og nogle gange var vi måske utaknemmelige Men vi ved, at den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen er helt forkert Men verdens bedste mediesproglærer, Jonas Blom, er ikke Og sådan kan man også bruge parentetiske appositioner Til at vise, hvad en ydmyg lærer måske ikke vil indrømme Tredje semester kom muligvis ud med et knebent gennemsnit Alligevel lykkedes det nogen at imponere: Spørgsmål: ”Beskriv masseskydningen i LA i en periode med en symploke og metonymi (del for helhed)” Løsning: BANG. BANG. Så det var altså ikke helt fortabt.

Tillykke med prisen!

Praktikspillet – Kan du være to steder på én gang?

Nu banker den på døren igen. En kending for nogle og en endnu ukendt ven for andre.

Af Stine Schmidt Jørgensen

M

en panikdag er ikke en ven alle glæder sig til at stifte bekendtskab med - for det er ikke kun de brune blade, der er kommet med efteråret. Nej, den nervepirrende, hårudrivende og drømmeforløsende praktiksøgning går også hånd i hånd med november.

Derfor er det selvfølgelig denne gamle kending, vi giver en rusketur i denne måneds Journalixen-podcast. For i følgeskab med panikken, svedeturene og identitetskriserne går også i denne omgang en helt umulig opgave. Nemlig evnen

ned til to steder. Spillet om praktikpladserne til at skulle være to steder på én gang. løb igen af stablen og Journalixen var med i Den benhårde journalistiske prioritering orkanens øje for at tage temer nemlig allerede fra Spillet om praktikplad- peraturen på spillereglerne. starten en vigtig faktor serne løb igen af stablen og Så hvad venter du på? Smut for især de håbefulde journaliststuderende Journalixen var med i orkanens ind på Lixen.dk og hør nomed en drøm om en øje for at tage temperaturen på vemberudgaven af Journalixen, hvor vi følger de prakbyline hos de skrift- spillereglerne. tiksøgende SDU’ere Jacob lige medier. I denne Mouritsen og Signe Julie Andersen gennem omgang af praktiksøgningen afholder Jylindre København fra én samtale til en anden. lands-Posten, Information og Kristeligt DagHør også hvad de overlappende mediehuse blad nemlig samtaler i samme tidsrum. Det siger til den – ifølge de studerende – dårlige samme gør de rivaliserende Politiken og Altinplanlægning. Er der en mening med galskaget. Det har den konsekvens for de praktiksøben? Risikerer medierne at miste de gode gende, at de må fravælge nogle af de medier, praktikanter til rivalerne? Er der fuld panik? de ellers havde planlagt at søge. Det er nemlig Smæk dit headsæt i eller skru op for højtalerumuligt at nå til samtale hos alle fem medien og find ud af det hele på under 30 minutter. er og de praktiksøgende må i stedet koge det

“

Foto: Luka Emil Jørgensen

13

14 DEBATTEN

NOVEMBER

Hvor er ideologierne egentligt henne?

Af Tobias Sonne Olsen

F

or lidt over en uge siden, udkom Venstres Jan E. Jørgensens nye bog ”En ægte liberal”. Jeg anfægter bestemt ikke bogen, men derimod titlen. Bogen i sig selv er fuldstændig ligegyldig for dette indlæg, fordi det er udelukkende titlen, der har fået mig til at tænke.

Er der noget der hedder en ægte liberal i Danmark? Er der noget der hedder en ægte socialdemokrat i Danmark? Og er der noget der hedder en ægte socialist i kongeriet Danmark? Det er der højst sandsynligt. Jeg ser mig selv og kender rigtig mange der også tilhører en af de ovennævnte. Men der er ikke en eneste af de ovennævnte, der sidder i vores højt respekterede parlament.

Jovist, der er da sikkert en masse folketingsmedlemmer, som mener, at de selv er ideologiske, men problemet er jo bare, at der ikke er et eneste parti i Danmark, som faktisk lever op til deres ideologi. Selvfølgelig er dansk politik en masse kompromisser, og det er også sådan det skal være, men hvorfor skal man så sælge sig selv på at være ideologisk? Hvorfor lyve for vælgerne?

Anders Samuelsen og co. Fortalte hele

Mette Danmark, (inden sidste valg) at de skulle være Frederiksen i spidsen har om nogen også hele Danmarks liberale vagthund. Lavere været dygtige til at spille fallit på ideologi. Der skatter, færre regler og fair udlændingepolier én ting i denne verden Mette Frederiksen tik. Men lad mig opsummere, hvad vi har fået.

Jovist, lidt lavere skatEr der en eneste ægte synes er vigtigere end socialdemokratisk ideologi. ter, men til gengæld, så socialdemokrat i Det er magten. tør de ikke tage stilling dette land, der kan kigge Er der en eneste ægte sotil et omskæringsforbud, hvilket betyder, at sig selv i spejlet, og sætte cialdemokrat i dette land, der kan kigge sig selv i speden liberale vagthund kryds ved liste A med jlet, og sætte kryds ved liste indirekte går ind for god samvittighed?

A med god samvittighed? forældres ret til at »DF bliver aldrig stuerene«. Det sagde en soskære i raske drengebørn. Så var der også det cialdemokratisk fair ved at sige nej til kvoteflygtninge. LA’s statsminister engang. politik var ellers, at vi skulle tage 4 gange så Nu er det her godt nok min egen personlige mange kvoteflygtninge, inden ministerbilobservation, men jeg kan erne. Og når ja, den personlige frihed skal jo simpelthen ikke kalde Socialdemokratiet selvfølgelig også kun være for danskere. stuerene, hvis ikke DF er det.

Burkaforbuddet stemte mange af deres Det er jo egentlig fuldstændig det samme medlemmer også gerne for. Hvorfor gjorde parti. De kæmper om de samme vælgere, de det? Ministerposter. De stemte for, fordi og de har næsten samme politik. Det eneste nogle af deres medlemmer i folketinget har de to partier har været oprigtigt uenige om i indtaget ministerier. Så meget for ideologi, tidernes morgen, og som er grunden til DF er lige der. ‘blå’, det er udlændingepolitikken. Hvor langt Men nu skal jeg selvfølgelig ikke kun aner I fra hinanden nu, Mette? fægte de liberale. Socialdemokratiet med

“

Jeg er med på, at danske politikere vil vælges. Jeg er med på, at de ikke kan lave ideologisk politik, medmindre de har 90 mandater, men kan vi ikke godt blive enige om, at det er falsk reklame, at sige, at der kommer ægte ideologiske politikere i folketinget, hvis du sætter kryds ved dem? I sidste ende, så vil politikkerne gerne genvælges. Mit ønske er: Hold en oprigtig valgkamp. I stedet for ‘vi vil afskaffe topskatten,’ så sig, at I vil kæmpe for at få den mindsket så meget som muligt. I stedet for ‘VI VIL HAVE DEN STRAMMESTE UDLÆNDIGEPOLITIK,’ så sig at I vil kæmpe for en fair udlændingepolitik, der laves tværs over midten, fordi det er mest holdbart for Danmark. I stedet for ‘UD AF EU,’ så sig, at I forholder jer kritisk, men realistisk til unionen.

Man kan altid fortælle, hvad ens maksmål er, men lad nu vær med at love guld og grønne skove til vælgerne.

Er vores skriftsprog blevet så indforstået, at det bliver misforstået?

Af Maria Kornbeck Lundsgaard

F

tarfelt. Nogle mente endda, at jeg aldrig orleden dag dristede jeg mig ud i at ville have brugt den vending, hvis artiklen kommentere på en artikel på Facebook havde handlet om en etnisk dansk dreng. om en ikke-særlig-gammel dreng et sted i InJeg tog det ikke personligt, fordi jeg ved, at donesien, som er afhængig af cigaretter.

Facebook-politiet sidder på lur som sultne Normalt kommenterer jeg aldrig på artikler vagthunde og venter på at nogen træder ind på de sociale medier, men mens jeg læste arpå deres territorium, så de kan bide fra sig. tiklen og dertilhørende kommentarer, blusDet, jeg undrede mig over, var, om de egentsede min indre debattør op. Derfor skrev jeg en sober kommentar i Man kan diskutere, lige racister ikke er dem, som forbinder ’en kold humoristisk jargon, som om det i virkeligheden tyrker’ med mennesker måske i virkeligheden mere var en anekdote handler om at sejle med med en mørk hudtone. end et bidrag til en debat. på den politiske korrek- Ret mig, hvis jeg er forkert på den, men flertallet Det skulle dog vise sig, thedsbølge. ved vel, at en kold tyrkat jeg var den eneste, er absolut intet har med der opfattede det på den tyrkere at gøre. måde.

Lige sådan har jeg heller ingen racistiske Da jeg senere på dagen tjekkede min telehensigter, når jeg fyrer en hvid løgn eller spisfon, kunne jeg nemlig straks se, at debatten er en jødekage. havde taget en drastisk drejning, siden jeg Man kan diskutere, om det i virkeligheden smed mit bidrag. Kommentarerne handlede handler om at sejle med på den ”politiske ikke længere om drengen, men om racistiske korrekthedsbølge”, eller om vores skriftsprog danskere og deres fremmedfjendske livssyn. simpelthen er blevet så indforstået, at vi ikke En del af det handlede også om, hvor raciskan undgå at blive misforstået. tisk jeg var, fordi jeg valgte at bruge vendinUagtet, om det er det ene eller det andet, gen ”en kold tyrker” i et offentligt kommen-

“

giver det ikke nogle mennesker ret til at være forbeholdt kvinder. Vor herre bevares. hensynsløse i deres formidling.

Jeg synes, vi skal huske på, at en åben For det paradoksale Jeg synes, vi skal og fordomsfri debat er er netop, at de fleste vil vigtigt for samfundet, huske på, at en åben demokratiet og for den mene, at den politiske korrekthed netop han- og fordomsfri debat er enkeltes identitet. Det er dler om at udvise hen- vigtigt for samfundet, gennem debatten, at vi syn overfor alle. I mine demokratiet og for den får mulighed for at forstå øjne kommer det ikke forskellige synspunkter enkeltes identitet. til udtryk som hensyn, og med basis i det danne men som mangel på forståelse for den verden, vores egne. vi lever i. Et eksempel på det er vores kære Når alle prøver at formulere sig, så de ikke underboer i Tyskland, som tidligere på året, træder nogle over tæerne, bliver det så sterilt, med ligestillingsministeren i spidsen, dis- at debat og konstatering bliver synonymer. kuterede at ændre nationalsangen. De mente, Synspunkter er til for at blive udfordret, og at den var kønsdiskriminerende, og at ordene man skulle tro, at det spændende vel netop er, ’Vaterland’ og ’Brüderlich’ ingenting havde at at der er nogen, der er anderledes end en selv. gøre i nationalsangen.

Som jeg ser det, er sandheden dog, at der ikke Jeg undrer mig over, om den tyske ligestill- længere er plads til, at man kan mene eller ingsminister også slog et smut forbi Merkel sige noget andet end det, der er bredt acceptog bad hende sørge for, at muttersprache eret. bliver erstattet med et ord, der er mere inkluDet er blevet sådan, at der kun er et rigtigt derende overfor mænd. svar, og jeg undrer mig. Er hensynet til alle, For ellers kan man jo ikke andet end at blevet et hensyn til ingen? forstå det, som om at det tyske sprog (og alle andre modersmål for den sags skyld) kun er

“

DEBATTEN

15

Når studiet ikke er nok Hvor mange gange har vi som studerende ikke fået at vide, at det at læse er et fuldtidsstudie? Nok gange til at vi måske burde tage det seriøst. Men i stedet for at lytte slår vi hænderne for ørerne og synger højlydt, mens vi kigger på SDU’s jobdatabase og ansøger om studierelevant arbejde. Vi accepterer en 10 timers stilling, og hvis det ikke er nok, vælger vi også at engagere os i universitetsavisen og studenterradioen.

Af Simone Maria Brouwer Nielsen

D

Jeg er et af de mennesker, men i januar sidvenner, som er stressede, fordi de arbejder på et her er ikke en kritik af de folk, der ud højtryk, eller som føler sig pressede, fordi de over studiet har arbejde eller vælger at ste år havde jeg lige accepteret mit tredje job, ikke har arbejde. lave andet journalistisk. Det her er en kritik og jeg var ansat til at skulle arbejde mindst 16 Jeg har selv måttet sige mit ene job op, og af en norm, der næsten har gjort det til et timer om ugen og gerne mere. Med eksaminer hængende over hovedet og alt for meget ari de næste par måneder holder jeg pause fra krav, at man engagerer sig for journalistikken bejde, blev jeg godt og grundigt stresset. Min mit andet arbejde for ikke at blive for stresset. uden for studiet. Det er, som om vi fra start følelse af ansvar overfor mine nye arbejdsgiDet er ikke så nemt, som det lyder. Jeg kan har etableret, at vi mindst skal have 28 ting vere gjorde, at studiet ikke længere var min hurtigt blive skuffet, fordi jeg begynder at bilstående på CV’et for at kunne få en ordent- førsteprioritet. Sådan burde det ikke være. de mig selv ind, at jeg ikke kæmper for den lig praktikplads.

Nogle gange glemmer vi, fremtidige karriere, jeg vil have. Jeg tænker Jeg vil faktisk vove at sige, hvor meget tid vi har på ofte på, om jeg får en praktikplads. Jeg kan Men hvorfor nu at de fleste af os egent- den anden side af stud- ikke lade vær med at tænke på, om det virkelig det? er nødvendigt For at nå de 30 lig ville have det helt fint med iet til arbejde.

Hvis vi bare sørger Vi glemmer, at for os at arbejde ECTS-point, vi bare at fokusere på studiet. det egentlig er for at forberede os så hårdt, eller skal hente på et nu, vi skal lære. til undervisningen og om det egentlig semester, er der ikke betyder så afsat cirka 41,25 timer om ugen til en blan- Det er nu, vi skal suge viden til os. husker at nyde livet, så meget for prakding af undervisning og undervisningsforbe- Det er nu, vi skal stille alle de spørgtikstederne. Er redelse. Det er allerede mere end fire timer smål, som vi ikke kan stille, når vi er burde det egentlig også det bare en illuover den normale fuldtidsstilling på 37 timer. færdiguddannede journalister. Min være nok. oplevelse er, at mange tager arbejEr det ikke nok at fylde vores hverdag med? sion?

For nogle er det ikke, og derfor er det oplagt de og laver studierelevante ting ved siden af Realiteten er nok, at vi allerede kæmper, at lave mere journalistik, så de kan udvikle studiet, udelukkende eller i hvert fald delvist ved at gøre hvad der er forventet af os på deres evner, og vise dem frem, når vi engang fordi de er bange for ikke at få en praktikpstudiet. Vi er alle kommet videre fra optaskal søge praktik, men sådan er det ikke for lads. gelsesprøven, og vi har fortjent vores plads på Hvis man kan holde styr på både job og alle. Jeg vil faktisk vove at sige, at de fleste af studiet. Hvis vi bare sørger for at forberede os os egentlig ville have det helt fint med bare at studie, så er det fantastisk! Men jeg tror ikke, til undervisningen og husker at nyde livet, så at det er realiteten for de fleste. Jeg har flere fokusere på studiet. burde det egentlig også være nok.

“

“

Illustration: Julie Lapp

Pludselig indså vi, alt vi kunne have gjort

Af Catharina Maria Skov Lassen

H

er sidder jeg oppe mellem skyerne, og der ligger du, landet jeg kender som hjem. Et hjem, hvor jeg lærte at tale, hvor jeg lærte at tænke. Et hjem, hvor jeg lærte at grine, hvor jeg lærte at græde. Et hjem, jeg elsker. Klokken er fem minutter i halv otte, og du er omfavnet af mørket, men du har stadig små natlamper tændt, som lyser op mod himlen og mig.

Du huser, alle dem jeg elsker, alle venner og bekendte. I dit hus er der gammel som ung, sort som hvid, kvinde som mand. Din jord er tør og varm, varmere end den plejer. Den silende regn falder ikke på din solskoldede isse, som den plejer på denne tid. Jeg frygter for din fremtid. I år har været et særligt år for dig, du er blevet varmet op i lang tid, og jeg har nydt at være hos dig, nydt dine strande, nydt dine grønne græsstrå mellem mine bare tæer.

Det har været dejligt. Det har været sommer, men sommeren burde være slut. Det er oktober, og solen varmer min krop. Jeg frygter for dig. Du, som indeholder alt det, jeg har kært. Spirende blomster på en forårsmorgen. Brændende sand på en sommermiddag.

Brune blade på en efterårsaften. Sne så hvidt som en vinternat. Vi har ikke behandlet dig godt. Vores bilers os gør dig forpustet og ør i

hovedet. Vi vil ikke betale penge for de plastikposer, som fylder dine have, vi vil have dem gratis. Vi forlader dig med fly og efterlader en sky af Co2.

Vi spiser store røde bøffer fra køer, som fylder planeten med metangas.

Men vi tror ikke, at vi kan gøre en forskel.

Det er ikke vores problem. Vi mener, at nogen, som har større magt end os, bør gøre noget.

Jakkesættet med lommen fuld af guld.

Politikeren med det tunge ansvar på de brede skuldre. Ham med den fede bil. Hende med de dyre smykker. Hvad med os? Skal vi ikke også hjælpe til, der hvor vi kan?

Jeg er træt af at høre på henkastede bemærkninger, som »det er jo lige meget, om

jeg tager bilen. Alle andre gør det jo også.« Hvad hvis alle begyndte at tage ansvar?

Så ville du, Danmark, og du, Moder Jord, have det bedre. Dit smukke ydre falmer. Din luft lægger sig tungt i mine lunger. Jeg frygter for din fremtid.

Jeg frygter for min fremtid. Min levetid. Det er sjovt, hvordan vi elsker vores land. Debatten raser om danskhed. Hvad vil det sige at være dansk?

Hvorfor er du ikke dansker, når jeg er? Hvorfor er Danmark det bedste land? Vi bliver ved med at opbygge en illusion om os som superfolket.

Overmenneskerne, som har regnet den ud.

Hvorfor passer vi så ikke bedre på vores danske land. Det land vi elsker at elske. Det Danmark, vi kender. Der ligger du, mit hjem. Vi bliver nødt til at passe bedre på dig. Du skal nok blive liggende, men det kommer vi ikke

til. Verden skal nok bestå, den får sig en slem forkølelse og en halsbrand uden lige, men landet kommer til at ligge.

Vi derimod. Dit folk. Dine børn. Vi bliver omfavnet af mørket, og vi kan ikke leve i mørket, og pludselig indså vi, alt vi kunne have gjort.

Jeg er træt af at “ høre på henkastede bemærkninger, som »det er jo lige meget, om jeg tager bilen. Alle andre gør det jo også.«

Illustration: Julie Lapp

16 NICHEN

NOVEMBER

POLITIK

Danmark kan ikke forbyde salg af benzin- og dieselbiler uden EU Regeringen har i oktober præsenteret et nyt klima- og luftudspil, og især et af udspillets tiltag har tiltrukket sig opmærksomhed; et totalt stop for salg af nye benzin- og dieselbiler fra 2030. Men EU-lovgivningen på området står i vejen for en realisering af tiltaget, mener ekspert.

Af Jesper Lindstrøm Jørgensen

Illustration: Julie Schneider

D

EU har man vedtaget et såkaldt typegodkenda repræsentanter for regeringen i fælelsesdirektiv. Det vil sige, at man har bestemt lesskab med statsminister, Lars Løkke en fælles standard for, hvilke biltyper, som Rasmussen, og klimaminister, Lars Christian for eksempel benzin- eller dieselbiler, der Lilleholt, den 9. oktober steg af en el-bus ved kan godkendes til at blive solgt. Derudover et busstoppested i København og præsentestår der i direktivet, at når en biltype er godrede sit nye klima- og luftudspil for pressen, kendt i bare ét medlemsland, kan de resterstod det hurtigt klart, at fremtidens firhjulede ende medlemslande ikke nægte at sælge den skal køre på grøn energi. Udspillet, der bærer pågældende biltype. navnet ”Sammen om en grønnere fremtid”, »Så længe en bestemt biltype kan godbestår af 38 tiltag, der alle har til formål at kendes i ét EU-land, så er der ikke noget, vi føre Danmarks fremtid i en grønnere retning. kan gøre for at holde den ude af det danske Blandt udspillets tiltag finder man blandt anmarked«, fortæller Gunni Mikkelsen. det, at der fra 2030 ikke længere skal kunne »Vi kan gøre andre ting for at gøre det minsælges nye benzin- og dieselbiler i Danmark. dre attraktivt at sælge benzin- og dieselbiler.

Statsministeren kaldte det ved præsentatioBlandt andet i form af afgifter, men vi kan nen selv for »en stor ambition«. Men måske ikke decideret forbyde, at de bliver solgt«, er ambitionen netop en kende for stor. fortsætter han.

Danmark lader i hvert fald ikke umiddelGunni Mikkelsen bart til at kunne Så længe en bestemt biltype bakkes op af Peter indføre et forbud kan godkendes i ét EU-land, så Pagh, der er profesmod salg af bener der ikke noget, vi kan gøre for sor ved Københavns zin- og dieselbilat holde den ude af det danske Universitet og uder uden resten af marked. dannet jurist med EU. ekspertise i blandt andet EU- og miljøret.

EU-lovgivning kommer i vejen »Danmark har ikke alene kompetencen til Gunni Mikkelsen, der er administrerende den slags forbud, medmindre man melder sig direktør i De Danske Bilimportører, hilser ud af EU,« slår Peter Pagh fast og fortsætter: regeringens udspil velkommen og mener, »I EU har man reguleret, hvilke krav der at det kan have en stærk signalværdi overskal stilles til biler. Hvis en medlemsstat som for forbrugerne. Men han mener ikke, at et Danmark, af hensyn til miljøet, vil indføre forbud mod salg af benzin- og dieselbiler i strengere regler end dem, vi har vedtaget i Danmark umiddelbart kan realiseres. For at EU, skal medlemslandet have en særlig tillforstå hvad det skyldes, må vi kigge i retning adelse af Kommissionen. Men Kommissionen af EU’s lovgivning om godkendelse af biler. I

“

kan ikke give tilladelse, medmindre landet kan dokumentere, at der er en ekstraordinær miljøudfordring i det pågældende land«.

Og at Danmark skulle få en sådan tilladelse på baggrund af en særlig miljøudfordring, mener Peter Pagh ikke, at der er noget, der tyder på. »Det mener jeg må udelukkes i Danmarks tilfælde«.

udledning af de klimabelastende drivhusgasser med 40 procent i 2030 i forhold til i 1990, red]. En forpligtelse som i hvert fald en del af Europa-Parlamentets medlemmer prioriterer,« fortæller Karin Pedersen. »Hvad, der imidlertid taler imod, er blandt andet den europæiske bilindustri. For eksempel i et land som Tyskland er bilindustrien meget stærk, og en omstilling helt væk fra benzin og diesel kræver tid,« afslutter hun.

En fælles ambition i EU? Hvad end man på længere sigt vil se et samSom EU-lovgivningen er i dag, kan Danmark let EU følge det danske eksempel eller ej, så alene ikke sikre et stop for salg af benzin- og lader det til, at regeringens tiltag på nuværendieselbiler. Det næste de tidspørgsmål synes spunkt blot Men er villigheden til grøn omderfor naturligt at stilling i EU generelt stor nok til, må forstås være, hvorvidt det er at man ville komme nogle vegne som et sigsandsynligt, at EU vil med et sådant forslag? nal.

Som ændre på loven. I så lovgivninfald vil et samlet EU gen ser skulle blive enige om et forbud mod benzinud lige nu, er det i hvert fald ikke muligt at og dieselbiler, lig det den danske regering har gennemføre et decideret forbud mod salg af lagt op til. Der er intet til hindring for, at man benzin- og dieselbiler. fra dansk side foreslår EU at ændre reglerne på området. Men er villigheden til grøn omstilling i EU generelt stor nok til, at man ville komme nogle vegne med et sådant forslag?

Ifølge Karin Pedersen ekspert i EU og miljøret er der faktorer, der taler for, at en ændring umiddelbart kan ske på EU-niveau, såvel som faktorer der taler imod. »Helt grundlæggende taler EU’s klimamålsforpligtelse for, at man ændrer i lovgivningen [EU har igennem den såkaldte Paris-aftale forpligtet sig til at reducere sin

“

NICHEN KULTUR

Der lyder en

on

ati

str

Illu

lie

u :J

17

pp

La

LOL-alarm

Er det sandt, at de smarte SMS-forkortelser og det hurtige chat-sprog ødelægger staveevnen hos de studerende? Lixen har tjekket det ud.

Af Clara Marie Rørsig og Matilda Lyager Hanscomb 'WTF', 'LOL', 'BTW', humørikoner og mundrette stavemåder. De sociale medier sætter ingen grænser for selv de mest kreative sproglige formuleringer, der umiddelbart ikke altid bærer præg af hverken sproglig eller grammatisk korrekthed. Men hvor grelt står det egentlig til med de studerendes sprogbrug på de sociale medier, og forringer chatsprog mon den sproglige korrekthed i eksaminer og afleveringer?

Den anerkendte lektor og professor på Syddansk Universitet Jonas Blom slår fast, at det er en myte, at unge skulle skrive dårligere, blot fordi de benytter moderne forkortelser og slang. Flere undersøgelser viser tværtimod, at de er skarpe til at skelne mellem genrekonventionerne i traditionelle og nye medier. »Forskning peger på, at mange unge går op i korrekt sprog på de sociale medier,« konstaterer sproggeniet.

Støtter stavning I en spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 160 studerende på Syddansk Universitet har Lixen spurgt, om de tænker over tegnsætning og stavning, når de sender SMS’er og chatbeskeder. Svaret er et rungende JA med hele 75% af de adspurgte, der svarer, at de tænker meget over det. »Det virker sjusket, hvis stavningen er forkert«, og »alt andet er uprofessionelt« lyder kommentarerne blandt andet fra de deltagende.

Sprogforskeren tvivler samtidig meget på, at kommunikation på de sociale medier skaber behov for en mere intensiv undervisning i korrekt sprogbrug for de studerende

på universitetet. I denne sammenhæng blev de studerende spurgt, om de mener, at SMSeller chatsprog forringer den grammatiske og sproglige korrekthed, de præsterer i deres eksaminer og afleveringer. Svarene afslører en markant enighed om, at de studerende under ingen omstændigheder lader det frie chatsprog have indvirkning på deres akademiske arbejde med 110 ud af de 160 adspurgte, der svarer nej: »Nej. Jeg kan godt skelne mellem en akademisk opgave og en kærlighedserklæring over Tinder med hjerteøjne-emojis og casual skriverier,« lyder det blandt andet fra én af de adspurgte.

Men er der mon en knivspids selvbedrag i denne opfattelse? I alle fald skal studerende være varsomme med at bruge ordgejl og sproglig bling-bling, hvis opgaven skal falde i god jord hos professoren. »Hvis mine studerende siger eller skriver ‘gnarly’, ‘swag’ eller ‘nice’, kan jeg ganske enkelt ikke tage dem seriøst. Den slags ord burde aldrig have taget turen over Atlanten,« fastslår Jonas Blom.

Der skal stave-trænes På trods af den overvejende tiltro til, at grammatikken lever i bedste velgående blandt danske unge, er der dog også nogle skeptikere at finde blandt de studerende, hvor én udtaler, at »absolut. Jeg er fra Arto-tiden. Der var der fuld tryk på slang, hvor 'q' blev brugt som 'g'. Det gjorde, at jeg en overgang konsekvent skrev 'q' og måtte rette mine opgaver, inden jeg afleverede dem.« En anden af de adspurgte er ligeledes klar i

sin holdning og svarer, at »det korrekte sprog skal anvendes og trænes hver dag.« Selv om skeptikerne har fået lov at svinge rigeligt med nej-hatten, så er det alligevel hele 70,8 procent af de adspurgte, der mener, at de er umanerligt gode til grammatik og altså ikke lader SMS’er og chatsprog påvirke deres opgaveskrivning. Forskningsprojektet SpUni, Skriftsproglighed på Universitetet, tegner dog et andet billede af de studerendes grammatiske evner. Resultatet viser nemlig, at nystartede dansk- og journaliststuderende på universitetet har brug for undervisning i elementær retskrivning og grammatik. »Vi véd endnu ikke med sikkerhed, hvorfor så mange studerende har svært ved at stave eller sætte komma korrekt på dette uddannelsesniveau,« konstaterer Jonas Blom.

Lektoren tvivler dog kraftigt på, at sociale medier har noget med sagen at gøre. Og det er netop de studerende fra de to nævnte uddannelser, dansk og journalistik, der har været flittige til at svare på spørgeskemaundersøgelsen, hvor de udgør ca. 20% af de deltagende. Her fremgår det altså, at sproget på de sociale medier ikke har den store indflydelse på deres opgave- og eksamensskrivning, hvilket sprogprofessoren også giver dem ret i. Men den elementære retskrivning og grammatik halter altså lidt bagefter hos de studerende også de 70,8 procent mest optimistiske, der ellers lader til at synes, at grammatisk korrekthed er deres stærkeste kompetence.

I dén forbindelse er det værd at nævne, at Jonas Blom netop er blevet kåret til Årets underviser på Syddansk Universitet. I august løb han med prisen som Årets Underviser på

Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, men denne gang kan Blom altså bryste sig af at titlen som Årets Underviser på hele læreanstalten.

Selv om han ikke udløser LOL-alarm over de studerendes sprogbrug, så er der med andre ord god grund til at lytte til hans råd om større træningsindsats på grammatik-banen!

Råd, der måske især gælder de lidt overmodige dansk, og journaliststuderende, der på trods af ikke at være umiddelbart påvirket af de sociale medier stadig mangler at løbe lidt før grammatikken sidder helt i skabet.

Sådan lavede vi undersøgelsen

Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget blandt 160 studerende fra vidt forskellige studier på SDU. De deltagende har bedømt egne evner inden for grammatisk og sproglig korrekthed og beskrevet, om de går op i tegnsætning og stavning, når de kommunikerer på sociale medier. Ydermere har de medvirkende tilkendegivet deres holdning til, hvorvidt chatsprog forringer skriftsproget i deres eksaminer og afleveringer.

75 % af de adspurgte tænker over tegnsætning og stavning, når de sender SMS’er og chatbeskeder.

Journalist- og danskstuderende udgør 20 % af de deltagende i spørgeskemaundersøgelsen.

42,8% af de adspurgte mener, at de ligger på 9-10 på en skala over, hvor gode de er til journalistik (10 er bedst) 67,3% mener, at man bør gøre mere ud af undervisning i grammatik i folkeskolen, i gymnasiet eller på universitet.

18 BLIKFANGET

NOVEMBER

Varmen er falmet Solen sover ofte i efteråret, men i år smed den dynen lidt mere, end hvad vi er vant til. Ifølge DMI løb denne oktober med en niendeplads for den mest solrige oktober, siden instituttet begyndte sine målinger. Måneden har også leveret den næsthøjeste oktobertemperatur, DMI har registreret. Men nu har solen pakket sig ind i vattæpper, for hvis man kigger op på den første novemberdag, så er der kun et gråt lagen, som truer med en byge. Selvom himlen måske virker sjæleforladt, så kan en tur i skoven hurtigt trylle farver frem.

Af Louise Olifent

BLIKFANGET

19

På Gråbrødre Kirkegård i Roskilde var det meste på jorden falmet, men man kunne stadig være heldig at finde en farve i de brune bladbunker.

I Københavns Kongens Have var kastanjerne på vej ud af skallerne.

Bladene hang stadig trofast på kvistene, og da solen fandt igennem skyerne, spejlede de sig i det orange.

I Odense M forsøgte skovbunden at holde fast i det grønne, men selv mosset havde fået et gulligt skær, hvor det var visnet.

Hernede når det grå lagen ikke.

BAGSIDEN

af Jakob Svensmark

Takkebrev fra Obama til de studerende på SDU

O

bama var forbi Syddansk Universitet den 28. September. Det er nok de færreste, som for alvor har opdaget det, for der var ikke rigtigt plads til nogle studerende. Men nu har Obama sendt et takkebrev, hvor han takker Syddansk Uniwversitets studerende for at smide et generøst bidrag i puljen, selvom der ikke var plads til, at de kunne være med til festen. Lixen bringer her brevet.

Kære studerende på Syddansk Universitet Tusind tak for ÉN MILLION KRONER!!!$$$ Det er virkelig generøst af jer, at I ville være med til at skabe så komfortable rammer for mig og spidsewn af syddansk erhvervsliv. Jeg skulle hilse fra drengene og sige, at vi havde et par super dejlige timer sammen og fik taget nogle herre grineren selfies. Ikke mindst fik jeg taget et par drøn gode billeder sammen med jeres allesammens bestyrelsesformand Lars Nørby Johansen og rektor Henrik Dam. Skwide flinke fyre for øvrigt. Tænker, at billederne kommer til at pryde gangene på universiteterne de næste mange år. Det sagde drengene i hvert fald, at de ville gøre en ihærdig

indsats for, at de gjorde.

Jeg må tilstå, at jeg i første omgang var lidt forvirret, da jeg ankom til Kolding.

Jeg var blevet orienteret om, at jeg skulle deltage i en samtale på et dansk universitet, så jeg havde forventet at træde ind i et kongrescenter fyldt med unge, sprudlende studerende. I stedet blev jeg mødt af en diamantbeklædt foyer fyldt med gamle mænd i nystivede, grå habitter.

Når jeg kiggede rigtigt godt efter nede på de allerbagerste rækker, kunne jeg dog se, at der sad nogle få studerende og strakte hals. Lige knap 200 talte jeg det til.

Lars forklarede mig hurtigt sagens rette sammenhæng, og endnu engang må jeg altså bare tage hatten af for den danske velfærdsmodel, og den solidaritet som I udviser.

Over 28.000 Syddanske universitetsstuderende havde simpelthen

VASK DIG TIL VELVÆRE – HELT HVIDT OG FRIT!

besluttet sig for at splejse om at få mig til byen, så universitetets direktorat kunne få sig en god oplevelse. Eller som Lars sagde: »Beslutningen er truffet af mig og kun mig, det er jo for fa’en mig, som er bos, men jeg har en god føling med de studerendes ønsker, og jeg er sikker på, at de synes, at det er en god idé.« Så endnu en gang AF HJERTET TAK! Jeg lovede også at sige tak fra Henrik Dam, fordi I ikke stiller for mange irriterende spørgsmål.

Vi har lavet en aftale om at holde budgettet tophemmeligt, og at vi egentlig i det hele taget ikke gider at udtale os om noget som helst, der forholder sig kritisk til mit besøg. Og det har I taget super pænt. Jeg havde egentlig troet, at man i et åbent demokrati som det danske ville have interesse i at vide, hvad man bruger en million kroner af universitetets midler på.

Men som Henrik og Lars samstemmigt sagde til vores super fede afterparty: »Det rager ikke dem, hvad vi bruger deres penge til.« Så tak for jeres ubetingede tillid til ledelsen.

Det sætter de stor pris på!

Håber, at I får et super fint studieår, og at I ikke kommer til at mangle millionen alt for meget.

Kh. Obama

Illustation: Julie Lapp

Månedens ord

Er du også træt af konstant at få store, grimme skatteplamager på din nypressede Tiger of Sweden skjorte?

Forsøger du forgæves gang på gang at fjerne de sorte pletter af samvittigheden uden held?

Så har vi den helt rette vaskepulver til dig!

Hvidt og Frit er et vaskemiddel, som fungerer til al slags hvidvask. Med Hvidt og Frit får du et produkt, som både vasker hvidt OG skattefrit på en og samme tid.

BEDST I TEST! Vi har udelukkende tilfredse kunder. En af vores mest trofaste forbrugere siger følgende om produktet: Thomas Borgen, tidligere direktør i Danske Bank: »Jeg har haft stor glæde af Hvidt og Frit. Trods mine kronisk beskidte hænder og en dagligdag fyldt med kollegaer, som allesammen er fulde af lort, så er både min skjorte og min samvittighed altid ren og hvid som nyfalden sne. De smudsresistente antioxidanter i vaskemidlet gør desuden, at al form for sund fornuft og berettiget kritik preller fuldstændigt af på mig, og det gør det væsentligt nemmere at nyde alle fratrædelsesmillionerne uden unødvendige bekymringer. Jeg kan varmt anbefale det til alle.« Hvidt og Frit fås i de fleste butikker, og køber du inden 1. december, får du et gyldent håndtryk med i prisen.

Illustation: Julie Lapp

af Line Schou Jensen

Forventningsafstemning substantiv Bøjning: -en, -er, -erne Udtale: Det er så langt, at du kan nå at nyse imens Oprindelse: Det stammer fra pædagogkurser, som enhver arbejdsgiver, underviser eller rumbo har deltaget i. Ordet fejrer i år de 18 somre i rundkreds. Tillykke. Men ligesom alle andre 18-årige vil vi kun danse med det på A-bar, hvor det sejler rundt i små sure twister, og inviterer dig hjem i halvandenmandens. Det er der, du forventningsafstemmer med dig selv. Men undgå ordet så vidt muligt.

Vi har fået nok. Det er misbrugt, og vi gider ikke mere. Det er okay nogle gange at være lidt desperat, hvis man ikke ved, hvad introdagene skal gå med, men stop.

Betydning: Du skal bilde dine medstuderende ind, at du har tænkt dig at gå i seng før klokken tolv. Stå op klokken syv, så du kan nå at løbe en tur. Barbere ben. Lave filterkaffe. Lave bummelum. Tage mascara på. Udvælge et passende sæt tøj, så du ligner en, der studerer det, du gør. Og stadig nå i skole, så du får den gode plads, hvor man ikke bliver rundtosset af at veksle mellem underviseren og skærmene. Men ja, vi ved alle, at dine forventninger til din egen indsats ikke kommer til at stemme overens med alle de øl, dine tutorer udstopper dig med i løbet af introugen. Held og lykke med studiestart.