LIXEN JUNI 2021

LIXEN 24. årgang

4. nummer juni 2021

KOM PÅ NATREPORTAGE I DR-BYEN OG MØD MANDEN BAG STEMMEN

PREBEN LUND

EKSTERN S. 9

IS I MAVEN, ALDERSGRÆNSE OG RØD LØBER FIRE STUDERENDE

FORTÆLLER OM DERES PRAKTIKSØGNING INTERN S. 4

MIDTVEJSVALG I MEXICO LIXEN HAR BESØGT DET BANDEKONTROLLEREDE OMRÅDE EL PROGESO FOKUS S. 12

IDA EBBENSGAARD »I VIRKLIGHEDEN ER JEG JO BARE HELT VILDT BLØD« MØD ZETLAND-JOURNALISTEN PÅ SIDE 10

2 LEDER

JUNI 2021

To mærkværdige år lakker mod enden ...

Det sidste komma er sat i denne redaktions allersidste nummer af LIXEN, og når de nye studerende til september bladrer i sommerens aflagte aviser på Medietorvet, vil årgang 2019 være i fuld sving med at tage deres allerførste spæde skridt i medieverden Årgang 2019 vil nok blive husket som corona-årgangen. Størstedelen af undervisningen er foregået på Zoom, og fredagsbaren er blevet erstattet med bland-selv-slik foran fjerneren.

To mærkværdige år lakker mod enden for årgang 2019, og efter sommerferien bliver mange måneders selvisolation erstattet med åbne kontorområder og hurtige deadlines.

Efter at have brugt en stor del af coronanedlukningen på at se indad, er det blevet tid til at vende blikket ud mod verden i jagten på hurtige nyheder og gode historier.

På trods af at de sidste to år har budt på både faglige såvel som sociale udfordringer, er det alligevel lykkedes SDU’erne endnu en gang at lande nogle gode praktikpladser på henholdsvis DR og TV 2 samt mange af landets nationale dagblade.

Endnu en gang har vi vist os konkurrencedygtige mod DMJX og RUC, hvilket vidner om, at vi på Center For Journalistik har nogle målrettede studerende med høje ambitioner for deres journalistik.

Det samme gør sig gældende på LIXEN, hvor vi det sidste halve års tid har haft fornøjelsen af at have flere redaktører fra årgang 2020.

På trods af eksamener og corona har vi formået at udkomme med syv flotte aviser, som vi kan være stolte af. Denne avis har vi dog set ekstra meget frem til, da vi efter tre måneder med e-avis endelig kan se frem til at stå med et fysisk eksemplar af LIXEN i hænderne.

Da årgang 2019 startede, blev vi rost for vores store engagement. Et engagement, som dog må siges at blegne en smule ved siden af årgang 2020, som fra start af har udvist en kæmpe gejst for studiet og for journalistikken. En gejst, som bl.a. har ført til 11 nye medlemmer i KaJO, samt et par nye seje chefredaktører for LIXEN

INDHOLD INTERN

Månedens INTERN står i praktiksøgningens tegn. Torsdag dEN 6. maj løb den famøse Store Match-dag af stablen, hvor det blev afgjort, hvor de journaliststuderende på 4. semester fra SDU, DMJX og RUC skal bruge det næste års tid i praktik. LIXEN har talt med fire SDU’ere om deres vej til en praktikplads. Mød også en studerende, som har valgt at udskyde praktikjagten et halvt år for i stedet at fokusere på at læse sexologi. Det, og meget mere kan du læse om i månedens INTERN.

EKSTERN

LIXEN har besøgt journalist og medstifter af LIXEN, Ida Ebbensgaard, der efter en alsidigt og udfordrende karriere har fundet hjem i journalistikken som redaktionschef hos Zetland. Mød også manden bag stemmen, Preben Lund, når LIXEN tager dig med på natreportage i et af DR’s radiostudier.

FOKUS

I september sidste år begyndte valgkampen til Mexicos midtvejsvalg, som afholdes den 6. juni. Siden da er over 125 politiske kandidater og embedsmænd blevet dræbt. LIXEN har mødt bandelederen Javier fra”Maldita 23 Comanches” og hans tilknyttede lejemordere i Mexico for at forstå konflikten indefra.

DEBAT

Bliv klogere på næste generation af journalister på Center for Journalistik.

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle, som har været en del af LIXEN gennem det sidste års tid. Hvad enten det har været som redaktør, skribent, fotograf, illustrator, podcastproducent eller bare som læser.

Vi ser frem til at følge LIXEN’s videre færd fra sidelinjen, og vil slutte af med at ønske en rigtig god sommer!

Kh. Hedvig Høgh-Olesen og Thomas Florin

WEB: lixen.dk MAIL: lixen@journet.sdu.dk

TRYK: OTM Avistryk FORSIDE-FOTO: OPLAG: 500 eksemplarer Magnus Nygaard

LIXEN Campusvej 55, 5230 Odense M

LIXEN er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Hedvig Høgh-Olesen Chefredaktør

Thomas Florin Chefredaktør

Birgitte Kjeldsen INTERN-redaktør

Juliane Sigurdsen INTERN-redaktør

Leo Mortensen EKSTERN-redaktør

Camille Koeller EKSTERN-redaktør

Harald Sebastian Krebs DEBAT-redaktør

Morten Palm Andersen LYD

Agnes Rønberg ILLUSTRATOR

Jacob Berg Hansen FOKUS-redaktør

Line Foldager Villemann FOKUS-redaktør

INTERN

JUNI 2021

De journaliststuderende på Center for Journalistik klarer pandemien bedre end forventet For mange har 15 måneder med restriktioner og begrænsninger betydet nedsat trivsel og ensomhed. En undersøgelse fra EVA viser, at særligt universitetsstuderende har haft det hårdt under pandemien. LIXEN har undersøgt sagen på egen hånd og spurgt de journaliststuderende på Center for Journalistik.

Af Agnes Sofie Flensted Rønberg og Gustav Prip Thorsen

E

n undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut EVA påpeger, at hver tredje studerende følte sig ensom under coronanedlukningerne. Også på det faglige plan har de studerende klaret sig dårligere end før pandemien meldte sin ankomst. En undersøgelse fra SDU-professor Ane Qvortrup fremhæver, at nedlukningerne af samfundet har haft en negativ effekt på de studerende. Motivationen og den faglige deltagelse har været stærkt dalende. 78 % af de danske studerende oplevede færre faglige diskussioner, 44 % oplevede, at de faglige diskussioner over Zoom blev forringet, og 64 % oplevede, at deres 1-til-1-tid med underviseren udeblev eller var mangelfuld.

Med den viden i baghovedet har LIXEN undersøgt den sociale og faglige trivsel hos de studerende på 2. og 4. semester.

Høj trivsel på Journalistik omstændighederne taget i betragtning I en spørgeskemaundersøgelse foretaget af LIXEN, som blev udsendt til årgang 2019 og 2020, har vi spurgt ind til de studerendes trivsel. 35 ud af 86 fra årgang ‘19 har besvaret undersøgelsen, mens der på årgang ‘20 er 71 ud af 96, der har udfyldt spørgeskemaet.

På spørgsmålet om det sociale fællesskab på studiet svarede 60 % fra årgang ‘19 og 69,1 % fra årgang ‘20, at de var delvist enige eller helt enige i, at det sociale samvær var godt.

Nedlukningerne og restriktionerne har dog sat nogle spor på socialiseringen på studiet. En respondent fra årgang ‘19, der var delvist enig i, at vi har et godt socialt sammenhold på journalistik skrev følgende: »Der er gode fællesskaber, men de er delt op i grupperinger, som ikke socialiserer så meget på kryds og tværs. Det er lidt ærgerligt, synes jeg. Men det skyldes nok primært, at pandemien har gjort større fællesaktiviteter på hele holdet umulige at gennemføre, og derfor har man kun hængt ud med dem, man fandt sammen med i starten af studiet.« Samtidig føler 21,1 % af årgang ‘20 og 23,5 % af årgang ‘19 sig indifferente til uenige i, at de har et socialt tilhørssted på studiet. »Det sociale miljø er præget af mange mindre grupper, men størstedelen har ikke noget fast tilhørssted. De går til deres ’go-to venner og bekendte’. Det er ikke sundt, fordi man nemt kan komme til at sammenligne sig med de grupper, der er, og undre sig over ikke at være en del af det«, skriver en respondent fra årgang ‘20.

Men undersøgelsen bringer alligevel glæde hos uddan-

nelsesleder Louise Kjærgaard. »Jeg er positivt overrasket over tallene. Jeg havde frygtet, at der var flere, som var ensomme på grund af corona,« siger hun og tilføjer: »Alt i alt er det glædeligt, at så mange føler sig inkluderet i fællesskabet, men det er også trist, at nogen føler sig udenfor.« Hvad de studerende laver privat, udenfor uddannelsen, skal uddannelsesledelsen ikke blande sig i.

Alligevel mener Louise Kjærgaard, at uddannelsesstrukturen skal være med til at opbygge en inkluderende kultur på studiet. Det gør det også nemmere at få det sociale til at spille. Et værktøj som benyttes på Journalistik på SDU er netop håndværksredaktionerne. »Redaktionerne i håndværksfagene er ment som en måde at ryste folk sammen, så de studerende tager noget ansvar overfor hinanden. Vi kan ikke bestemme, hvad de studerende laver udenfor universitets rammer, men vi kan bidrage til kulturen på studiet,« siger Louise Kjærgaard.

Tanker om at droppe ud Alligevel har Zoom-tilværelsen, breakout-rooms og universitetslivet uden de sociale arrangementer som rustur og fredagsbar sat tankerne i gang hos mange studerende. En studerende udtalte blandt andet i undersøgelsen, at onlineundervisningen gjorde det svært at skabe faste rutiner i hverdagen, hvilket havde haft konsekvenser for den studerendes motivation for at færdiggøre uddannelsen.

Den manglende fysiske undervisning og dertilhørende socialisering har muligvis også været medvirkende til, at næsten en tredjedel på begge årgange har svaret, at de overvejer eller har gjort sig tanker om at droppe ud fra studiet. Men der mener Louise Kjærgaard, at der for de fleste er langt fra overvejelse til handling: »Det er meget engagerede studerende. Meget få dropper ud af Journalistik-studiet sammenlignet med andre studier. Jeg tror, at mange, der har angivet, at de har overvejet at droppe ud, blot er reflekterende mennesker, som jævnligt spørger sig selv, om de er det rigtige sted i livet. Det er helt naturligt at overveje, vil jeg mene. Særligt under coronanedlukningerne,« forklarer hun.

Bagklogskabens klare lys Coronavirussen har fået flere studerende til at efterlyse den traditionelle sammenrystning, som mange forbinder med studiestart. I stedet har fredagsbaren har været lukket og rusturen udeblev.

Uddannelsesleder Louise Kjærgaard kan godt forstå læng-

slen efter social sammenrystning, men hun mener ikke, at det kunne være gjort anderledes. »Coronarestriktionerne har været afgørende for, hvordan introforløbet kunne forløbe. Vi har skulle arbejde ud fra de regler, som vi blev underlagt af universitetets ledelse. Det er megaærgerligt, at det påvirker jer, men vi gør det for alles sikkerhed,« udtaler hun.

Til trods for restriktioner og manglende universitetsbårne sociale tiltag har mange studerende på Journalistik alligevel haft en social cirkel. Her har 78,8 % fra årgang ‘20 og 76,5 % fra årgang ‘19 svaret, at de er delvist eller helt enige i, at de har et socialt tilhørssted på studiet.

Det glæder Louise Kjærgaard, men hun kunne dog godt tænke sig, at grupperne blev mere integrerede med hinanden. »Jeg kan forstå, at mange har set hinanden privat, hvilket jeg glæder mig over. Det er klart, at COVID-19 har kostet på den sociale konto.

Men mange kommer fra højskoler og forberedelseskurser, og har allerede et kendskab til hinanden, så det handler om at få grupperne til at inkludere hinanden.« Fremtiden på journalistik Når studiet åbner igen efter sommerferien, håber Louise Kjærgaard på, at meget vender tilbage til det gamle. Men det kræver ildsjæle og idéer. Derfor er budskabet fra uddannelseslederen også klart: »Vi skal booste det sociale næste år, ud fra de muligheder, vi har til den tid. Derfor er vi altid åbne for forslag fra de studerende. Har du en idé, så kontakt din årgangsrepræsentant i Uddannelsesudvalget, gør noget selv, eller skriv en mail til mig.«

3

4

INTERN

JUNI 2021

Is i maven, aldersgrænser og rød løber (!?): Fire studerende fortæller om praktiksøgning Den 6. maj sad årgang 2019 klar med svedige håndflader. Efter flere måneders forberedelser eskalerede det hele nemlig i en online panikdag. Fire studerende, der skal i praktik på fire forskellige medier, fortæller om deres oplevelser med praktiksøgning.

Af Juliane Sigurdsson

Malena Rønnow Hausmann Praktik på Fyens Stiftstidende

”Jeg er jo lidt ældre end de fleste på årgangen, og jeg kunne mærke til samtalerne, at det var der simpelthen delte meninger om.”

Hvordan forløb din panikdag?

Selve dagen var faktisk overraskende upanikket, fordi jeg havde en så klar forståelse med et praktiksted, at det næsten ikke kommer tættere på en aftale. Så jeg sendte faktisk også kun den ene ansøgning.

Hvordan var forløbet op til, at du landede en forhåndsaftale?

Jeg havde et ret kaotisk åbent-hus-forløb.

Jeg havde nogle, som var nogle klare favoritter og en klar idé om, hvad jeg skulle. Det blev vendt fuldstændigt på hovedet. For så var jeg til samtale på Fyens Stiftstidende, og det var der, jeg kunne mærke, at de ville mig med min baggrund. Jeg er jo lidt ældre end de fleste på årgangen, og jeg kunne mærke til samtalerne, at det var der simpelthen delte meninger om. Der var nogen, der var sådan: ”Nå, cool nok, det er da en kæmpe ressource.” Og så var der nogen, hvor det var helt klart, at det kunne de ikke lige bryde deres hoved med.

Fyens Stiftstidende og Fyens Amts Avis var de to bedste samtaler, jeg var til. Så jeg ringede til Fyens Stiftstidende og sagde: ”Jeg havde det her indtryk af samtalen, hvor er I henne? Hvor ser I mig?” Så sagde de, at de kunne udmærket godt se mig være der, og så sagde jeg: ”Kan vi så ikke bare lande den der?” Det kunne vi helt bestemt.

Hvad blev det vendt på hovedet til åbent hus?

Jeg havde en klar idé om nogle praktiksteder, som jeg gerne ville, og som, jeg tænkte, var nogle rigtig fede steder og helt vildt gerne ville lande. Det var blandt andet TV 2 Fyn. Jeg havde faktisk et ret godt indtryk af samtalen, men så ringede jeg og fik feedback for den. Der gjorde praktikvejlederen det klart,

at fagligt var de vilde med mig, og at jeg var blandt de stærkeste, men de var ikke så vilde med min alder. Det sagde hun lige ud. Så da jeg havde brugt den weekend på at tude over det, så tænkte jeg, hvad fanden gør jeg så med det? Det ville være et alt for langt år for mig, hvis jeg skulle snige mig langs væggene og være en undskyldning for, at jeg ikke er 24. Man kan gøre rigtig meget ved faglighed.

Men jeg kan ikke stramme mig an og blive 25. Så jeg endte med at skrive en sms til dem og fortælle, at jeg har fundet et andet praktiksted, som simpelthen er et bedre match for mig rent fagligt.

Hvordan vidste du, at du ville takke ja til Fyens Stiftstidende?

Jeg tror simpelthen, det var kemien i samtalen. Det var så rar en samtale. Jeg kunne mærke, at de rent faktisk var interesserede i både min journalistik, men også i mig, hvad jeg kommer fra og mit skifte fra at være musiker til at være journalist. De var rare, de var interesserede, der var faglighed. Jeg havde en fornemmelse af, at det er et sted, hvor man kan få en masse chancer, hvis man bare selv griber ud efter dem. Det fik jeg bekræftet.

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Da jeg ringede og fik feedback fra TV 2 Fyn, og praktikvejlederen fik sagt det der om min alder, der ville jeg ønske, at jeg havde sagt klart fra med det samme. I stedet brugte jeg enormt meget energi på at tænkte: ”Åh, det er også mig, den er gal med. Hvad fanden skal jeg gøre?”

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Mit bedste råd er at lade være med at have en fast idé om, at man skal have en praktikplads på et bestemt medie. Vær jer selv, spørg nysgerrigt ind og fokuser på det, der er vigtigt for jer. Så skal det nok bære igennem.

Men man må også gerne være fræk og turde spørge ind til praktikstederne. Man må gerne sige: ”Det det er ikke i min interesse.”

Morten Bruun Jørgensen Praktik på Eurosport

”Jeg kunne måske godt have tænkt mig at have haft lidt mere is i maven.”

Hvordan forløb din panikdag?

Min panikdag forløb meget stille og roligt, fordi jeg havde lavet en forhåndsaftale med Eurosport. Så jeg var egentlig afklaret i forhold til, at jeg bare skulle trykke accepter, og så var det ligesom på plads.

Hvordan landede du en forhåndsaftale?

Det var allerede om tirsdagen ugen inde, hvor der var samtaler. Jeg havde været til samtale klokken 09 som den allerførste.

Jeg havde allerede booket en samtale med dem to eller tre uger før, for lige så snart de åbnede for det, vidste jeg, at den skulle jeg klart søge. Ham, jeg snakkede med, var helt overrasket over, at nogen bookede så tidligt.

Jeg havde en anden samtale med Jyske Vestkysten klokken 10, som var rigtig god. Og jeg havde egentlig landet en forhåndsaftale med dem og var indstillet på, at jeg faktisk skulle derhen. Men så blev jeg ringet op af Eurosport tirsdag eftermiddag, hvor de spurgte, om jeg ikke havde lyst til at sige ”ja” til dem.

Jeg skulle lige tænke over det, og jeg skyndte mig at ringe til min kæreste og til et par af mine venner for at diskutere det med dem.

Det endte så med, at jeg ringede tilbage til Eurosport en time efter og sagde at det ville jeg gerne Hvordan vidste du, at du ville takke ja til Eurosport?

Det er nok det ultimative sted at komme hen og lave sportsjournalistik. Specielt fodbold og cykling, som jeg rigtig gerne vil. Jeg var indstillet på, at det nok var der, jeg kunne lære mest. Både til messen og til samtalerne var det der, jeg havde fået det bedste indtryk.

De havde virkelig solgt sig selv godt og virkede supersøde og rare.

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Jeg havde faktisk ikke forberedt mig så forfærdeligt meget op til samtalen med Eurosport. Ud over lige at se et par af deres programmer. Men jeg blev spurgt om, hvad jeg ville tage med til et redaktionsmøde. Der sad jeg og kiggede ud i luften i ti sekunder og virkelig tænkte over, hvad det kunne være.

Den havde jeg ikke lige forberedt mig på.

Men jeg må åbenbart være sluppet fornuftigt fra det.

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Jeg kunne måske godt have tænkt mig at have haft lidt mere is i maven. Jeg synes, jeg traf beslutningen om Eurosport ret hurtigt.

Også inden jeg var færdig med alle mine samtaler. Jeg havde en samtale med TV3 Sport dagen efter, hvor jeg også endte med at

få en aftale med dem. Og jeg tror, at jeg efterfølgende gerne ville have haft muligheden for at vælge, for det følte jeg ikke, jeg kunne.

Jeg kunne ikke sige fra over for Eurosport.

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Kom ud og få noget erfaring. Jeg har i hvert fald følt, at det har været en klar fordel at have en masse stående på CV’et og have beviser for, at man kan noget og ikke starter helt fra scratch. Det kan godt være, at de siger, det er samtalen, der har noget at sige. Men jeg kan i hvert fald se på mig selv og andre, der har produceret en del inden, at CV’et helt klart gør noget. Også en god anbefaling fra en chef.

Anna Høgh

Praktik på DR Fyn

”Man skal kunne mærke, at det er et sted, der er rart at være.”

Hvordan forløb din panikdag?

Min panikdag var faktisk ret stille og rolig, for jeg havde en ret god mavefornemmelse med, at DR Fyn var interesseret i mig og omvendt. Så sad vi ti samlet herhjemme klar med vores computere. Det var selvfølgelig lidt specielt, fordi det var online.

Hvordan var stemningen?

Den var nervøs! Folk var virkelig sådan: ”Har man nu gjort det rigtigt?” og ”Har man nu skrevet den rigtige ansøgning?” og alt sådan noget. Men selvom de fleste af os følte os ret sikre, kunne vi alligevel ikke lade være med at gå lidt i panik, bare fordi det jo var panikdag. Under de sidste minutter af nedtællingen bankede vores hjerter virkelig hurtigt.

Hvordan kunne det være, at du var så sikker på, at DR Fyn gerne ville have dig?

Det var ikke en forhåndsaftale, men de var tydelige omkring, at jeg var i deres top, og jeg havde sagt til dem, at det var hos dem, jeg helst ville hen. Jeg følte godt, jeg kunne stole på dem.

INTERN

JUNI 2021 Hvordan vidste du, at du ville takke ja til DR Fyn? Det var der, jeg havde den bedste mavefornemmelse. Jeg var derude og besøge dem og havde en lang samtale med dem og blev vist rundt. Jeg vidste, jeg gerne ville lave noget lyd- og radiohalløj. Og så det med, at der både var P4 og P1, så man både kan få lov til at lave de hurtige nyheder og liveradio, men også nogle lidt længere formater, hvor man kan få lov at komme ud og lave reportage.

Så tror jeg også, at det er vigtigt, at man kan mærke, at det er et sted, der er rart at være, og hvor der er trygt. Man går stadig i skole og skal jo bare ud og øve sig. Så for mig var det også vigtigt, at det var et rart læringsmiljø, hvor der var plads til, at man både kunne træde ved siden af, men også blive skubbet ud der, hvor det gør lidt ondt i maven.

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Heldigvis for mig var DR Fyn ikke min første samtale. Jeg havde en anden samtale som ligesom fik skudt mig i gang, og jeg fandt ud af, hvad det egentlig er, man bliver spurgt om til sådan en samtale. Hvad vil de gerne vide, og hvad vil jeg gerne vide. Så på en måde blev jeg bare forberedt af hele åbent hus-ugen.

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Måske bare at lade være med at stresse så meget, for man finder jo ud af, at det hele nok skal gå, selv hvis man ikke får, den plads, man allerhelst vil have eller ender i Matchroom. Der er helt sikkert noget unødvendig stress. Men det er jo også svært at lade være.

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Vær gode kammerater overfor hinanden.

Støt hinanden og hjælp hinanden og giv nogle gode råd med, hvis man skal til samtale samme sted. Arbejd sammen om det. Det værste var, hvis man kunne mærke konkurrence blandt sine medstuderende, som jo er ens venner. Man vil jo hinanden det bedste, så man skal da bare hjælpe hinanden.

Frej Kofoed Petersen Praktik på Ekstra Bladet

”Jeg slog ned på, at jeg gerne ville stille konkrete spørgsmål til magthavere og politikere og blive en pissegod interviewer.”

Hvordan forløb din panikdag?

Jeg havde faktisk en aftale i bogen allerede, så jeg vågnede bare op til en besked om, at vi havde zoom-fejring på det og det link, så jeg skulle bare trykke ”ja” til min plads.

Hvordan havde du landet en forhåndsaftale med Ekstra Bladet?

Jeg havde forestillet mig, at jeg skulle lave noget med nogle nyheder. Så jeg tog til samtale hos TV2 og DR, og det gik egentlig rimelig godt. Da jeg så kom til samtale hos Ekstra Bladet, klikkede det bare fuldstændigt. De virkede meganice og havde optur over mig.

Efter et par timer ringede telefonen, og jeg sagde: ”Halløj,” og de sagde: ”Hej, det er BT.” Jeg vidste, at BT havde ringet rundt til folk, fordi de havde haft lidt svært ved at få folk til samtaler. Men så spørger de så: ”Har vi en aftale?” Og så kunne jeg godt høre, at det var Christoffer Eriksen fra Ekstra Bladet der lavede telefonfis.

Hvordan vidste du, at du ville takke ja?

Da jeg startede på studiet, var drømmen helt klart at komme på radio24/7, men de lukkede jo. Og siden da har jeg egentlig meget gerne villet til Ekstra Bladet, fordi de har overtaget mange af radio24/7’s folk.

Jeg synes, at Ekstra Bladet er inde i en ret fed udvikling. De har droppet massageannoncerne, det er blevet et lidt yngre galleri, de udvikler deres platform med for eksempel Bandeland og en ny politisk podcast. De vil afhente deres escort-sider, og de har lukket for det anonyme kommentarspor på Nationen. Så jeg tænker, det bliver et helt vildt fedt medie, når de virkelig er kommet i gang med den der udvikling.

Hvordan havde du forberedt dig op til panikdagen?

Jeg havde selvfølgelig lavet en fed hjemmeside. Og mens andre slog meget på, at de gerne ville lave radio eller TV, så var jeg egentlig lidt ligeglad med formatet. Jeg slog meget på, at jeg gerne ville stille konkrete spørgsmål til magthavere og politikere og blive en pissegod interviewer. Så var det sådan set lige meget, om det var på radio eller på skrift. Det lagde jeg også vægt på til samtalerne.

Så havde jeg selvfølgelig set nogle nyhedsindslag og læst nogle artikler og havde nogle forslag klar til, hvad de kunne gøre bedre, og hvor jeg måske kunne se mig selv i organisationen efter praktikken. Men da jeg havde været til samtale med Ekstra Bladet og havde brugt ti minutter på at snakke om, at jeg virkelig gerne ville arbejde på Christiansborg for Ekstra Bladet, så gik de over i en helt anden grøft og foreslog, om jeg ikke skulle på den røde løber og stille mærkelige spørgsmål. Og lave underholdning. Så kunne jeg egentlig godt se mig selv i det og tænkte: ”Jo, det kunne sgu egentlig godt være.” Så det tror jeg, jeg skal lave nu.

Hvad ville du ønske, du havde gjort anderledes?

Sænket skuldrene og slappet lidt mere af.

Langt de fleste får en plads på panikdagen på det sted, hvor de har ansøgt. Så det skal man virkelig ikke være bange for.

Hvilke råd vil du give til andre, der skal søge praktik?

Prøv at spil hinanden gode. Jeg tror, mange tænker, at albuerne skal være spidse, når

man nærmer sig praktikforløbet, for så bliver vi lige pludselig konkurrenter. Men folk er jo forskellige, og man har nok lagt mærke til forskellige personlighedstræk ved hinanden, så jeg synes bare, at man skal spille hinanden gode og sige: ”Jeg synes, du skal fremhæve det og det på din hjemmeside.” Så hjælp hinanden.

Her er de studerende på SDU havnet i praktik Berlingske 3 BT Video 1 Børsen 3 DR B&U 1 DR Fyn 2 DR Nyheder 4 DR Sjælland 2 DR Sporten 1 DR Ung Digital 1 Ekstra Bladet 2 Euroman 1 Eurosport 1 Familie Journalen & Ude og Hjemme 1 Fyens Amts Avis: 1 Fyens Stiftidende 9 Go' morgen, Go' aften LIVE og GO’ Events, Nordisk Film TV 4 Helsingør Dagblad: 1 Hus Forbi 1 Information 2 JydskeVestkysten 2 Jyllands-Posten 4 Jyllands-Postens Lokalaviser 1 Midtjyllands Avis 1 Nordisk Film TV Luksusfælden 1 Politiken 2 Radio Loud 2 Ritzau Bureau 2 Teknologiens Mediehus 1 TV2 Dokumentar 1 TV2 Fyn 3 TV2 Lorry 1 TV2 Nyhederne 5 TV2 Sport 2 TV2 Østjylland 1 TV2/Bornholm 1 TV3 Sport 2 Verdens Bedste Nyheder 1 Watch Medier 1 Århus Stiftidende 1 Vides ikke/Har ikke søgt 5

5

6 INTERN

JUNI 2021

Praktik, panik og hvad fuck er en forhåndsaftale?

Denne måned har INTERN valgt at zoome ind på det praktikræs, som 4. semester netop har afsluttet, og som venter de studerende på 2. semester om et år. I denne artikel vil mange af jeres spørgsmål forhåbentligt blive til svar. Ro på og god læselyst.

Af Birgitte Kjeldsen Illustration: Agnes Sofie Flensted Rønberg

D

have dig, så kommer her et andet – og meget dine venner og familie.« medier lukker aftaler mandag, så ansøgerne omdiskuteret - aspekt af praktiksøgningsproDet er faktisk først omkring slut-marts/ derfor aflyser de samtaler, de har sidst på cessen: start-april, at praktikræset begynder for ugen. »Der må man gøre op med sig selv, om alvor. Her får man fri til at lave en hjemmeman ønsker at deltage i det ræs, der hedder side, som man kan linke til inde i det digitale Det sidste slag: ’Store Matchdag’ aka forhåndsafta-ler,« fortæller Vilas. praktikmatch-system. Nogle vælger også at ’Panikdag’ En forhåndsaftale bliver også kaldt for en lave en video, men egentlig er der ingen krav Hvis forhåndsaftalen er den brudekjole, man tilkendegivelse. Hvis det til, hvad man skal skal vælge eller ikke vælge inden den store »Tænk over, hvad der er pågældende medie, som lave. I princippet dag, så er ’Store Matchdag’ bryllupsdagen, vigtigt for dig i din praktik- man er til samtale hos, kan man bare skrive hvor medie og ansøger skal sige endegyldigt et Facebook-opslag ’ja’ til hinanden i medgang og modgang. periode. Og snak om det med gerne vil tilbyde dig en praktikplads, og at man eller linke til en PDFInden der går for meget Say yes to the dress dine venner og familie.« samtidigt selv ved, at fil. Vigtigst er det, at i den, så skal vi også lige have forklaret den man nok kommer til at trykke ’yes please’ det fremgår tydeligt, hvordan man kommer i dag på en normal måde, tak. til pladsen på Store Matchdag, så kan man kontakt med en.

Traditionelt set er det den første onsdag lave en forhåndsaftale. Det betyder altså, at Næste skridt på vejen mod ’Store Matchi maj måned, hvor ’Store Matchdag’, som vi Skal vi så allerede begynde at gå i selvom samtalerne først er færdige fredag i dag’ er en messedag, der skal give os studpanik nu? alle sammen kender som ’Panikdag’, løber samtaleugen, så kan medier altså allerede erende en mulighed for at udforske vores Én ting vi kan berolige os selv med, er, at af stablen. Grunden til det foruroligende have landet aftaler mandag eller tirsdag. muligheder og lære de forskellige medier der jo faktisk er et helt år til, at vi skal søge øgenavn skal man lede efter i ”gamle dage”.

Dog understreger Vilas at en forhåndsaftale at kende. I år har messedagen været virtuel praktik. Selvom et år kan gå hurtigt, og Niels Møller Mikkelsen husker tilbage på er mere en tillidserklæring end en forseglet på grund af corona. Kommer den til at blive at studiestarten jo var i sidste uge, så ser dengang, han selv skulle lande en praktikpaftale: fysisk næste år, vil den nok til foregå i en stor praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen ingen lads: »Der er ikke nogen aftale, der er en aftale, hal, hvor man kan gå rundt og tage en ufor»Man stod med et stort horn på Journalgrund til, at vi går i panik nu. før den er godkendt inde i praktikmatchsysmel snak med medierne og praktikanterne. »Man skal selvfølgelig gøre sig nogle isthøjskolen. Når det lød, skulle man løbe temet på panikdag,« forklarer han, Det lyder næsten som et slags dyrskue – bare overvejelser. Det kan man godt begynde at rundt på skolen for at underskrive, og de stuSelvom det måske lyder meget fedt med en for journaliststuderende. Og det er jo meget gøre tidligt. Men man skal ikke gøre noget derende blev hevet ind i lokaler af mediechmulighed for at få praktikpresset gemt af vehyggeligt, ikke? aktivt, før vi officielt går i gang på 4. semesefer,« fortæller han. jen så tidligt som muligt, så er det ikke tilladt ter,« fortæller han.

I dag er der ikke noget horn der trutter at lave forhåndsaftaler op til Store Matchdag.

To forhåndsaftale or not to forhåndSå rooolig derude. eller studerende, der løber i pendulfart Det er de især fordi, man ikke vil presse de saftale Det var dog ikke ro, der prægede Vilas’ mellem lokalerne på Journalisthøjskolerne. studerende til at skulle træffe en beslutning, Sidste trin i tretrinsraketten skal vi bestige årgang til at begynde med. I introugen kom I dag er ’panikdag’ blevet et virtuelt system. inden de har været til alle ugen efter messedag. Velmødt til Åbent der nemlig en journalist fra TV3 Sport for at Inden et bestemt deres samtaler.

Hus-ugen, der også hedder samtaleugen. holde, hvad der nok var tænkt som et inspir»Man stod med et stort horn klokkeslæt på »Det er ikke ok at presse Fra mandag til fredag kan man booke sig ind erende oplæg. ’Store Matchdag’ på Journalisthøjskolen. de studerende til at tage på de praktiksteder, man gerne vil besøge. »Han dukker op og siger, at hvis ikke vi skal ansøgninvalg tidligt i et forløb. Deru- Når det lød, skulle man løbe gerne sendes ind.

Grunden til at denne uge også hedder samhar lavet 30 milliarder ting i vores studietid, dover kan man komme til at rundt på skolen for at under- Medierne får så kan vi næsten lige »Han dukker op og siger, taleuge er, at medierne i skubbe hele processen frem, skrive, og de studerende blev derefter adgang umiddelbar forlængelse af så godt bare droppe at hvis ikke vi har lavet deres åbent-hus-arrangeså det bliver tidligere og ud,« fortæller Vilas og hevet ind i lokaler af me- til dem på samme 30 milliarder ting i vores ment afholder såkaldte for- tidligere at den studerende fortsætter: tid, og derefter diechefer,« skal tage en beslutning,« »Så hele vores årgang studietid, så kan vi næsten samtaler med ansøgerne. har de halvanden forklarer Niels Møller MikDe fungerer forskelligt og tutorernes årgang time til at læse lige så godt bare droppe kelsen. fra medie til medie. Fælles var fuldstændig i prakdem igennem og beslutte, hvilke ansøgere ud« Alligevel er det Niels’ indtryk, at en for dem alle er, at de har tikpanik, da der var de vil give en grøn, gul eller rød markør; overvægt af medierne indgår forhåndsaftaler sat sig ind i din hjemmeside inden forsamgået fem minutter af det her oplæg.« et tilbud, et måske eller en ren afvisning. med ansøgerne, og det er der især en grund talen. Under selve samtalen kan det være, Efter en krisesnak til første håndværksEfter den halvanden time, får de studerende til: at du skal pitche en idé eller fem, men det time med Niels og noget tid, faldt der dog ro svarene tilbage. Så handler det for nogen om »Det har også noget at gøre med, at mekan også ”bare” være, at du skal snakke om på gemytterne, forklarer Vilas. at slå koldt vand i blodet og håbe på, at ens dierne er mere pressede end tidligere, fordi dig selv. Måske du skal begge dele. Den tid Men, hvis der ikke er nogen grund til at drømmepraktikplads’ gule markør bliver der er så få studerende i forhold til praktikman vil have til rådighed til at pitche alle kime JydskeVestkysten ned og følge alle grøn i næste runde. Andre kan bare trykke pladser.« de skarpe idéer man har eller blære sig med DR’s mediechefer på Twitter allerede nu, er ’accepter’, læne sig tilbage og poppe chamI dag er det medierne selv, der bestemmer, ens fabelagtige evner til at få venner vil også der så overhovedet noget, vi kan gøre for at pagnen. hvornår de afholder åbent hus. I fremtiden variere. Lokalmedierne kan sagtens finde forberede os til 4. semesters praktiksøgning? »Det er lidt russisk roulette for at sige det vil det nok være Praktikudvalget, der kompå at bruge en time med en, hvis det giver Ligesom Niels synes Vilas også, at man med pænt,« kommenterer Vilas. mer til at træffe den beslutning. På den måde mening. De store medier, der ofte har mange fordel kan begynde at tænke over, hvad man Der vil være runder, indtil alle potentielle kan man måske forsøge at give lokalmeansøgere, har af den grund ikke så meget tid, egentlig har lyst til. match er lavet. Når de er ovre, bliver der dierne og de små medier en større chance for så derfor vil samtalerne her være kortere. »Tænk over, hvad der er vigtigt for dig oprettet et såkaldt ’matchroom’. I praksis er at møde os ansøgere, og forhindre at de store Hvis kemien bobler og praktikstedet bare må i din praktikperiode. Og snak om det med det et Excelark, hvor man kan se de praktik et er løgn at sige, at der bliver hvisket om praktik i krogene blandt de studerende på første årgang. Faktisk bliver der talt vidt og bredt og drømt til højre og til venstre. Især nu hvor vores kære tutorer og medstuderende fra årgangen over os snart bliver lukket ud i den store, vide praktikverden. I den forbindelse ringede jeg til journaliststuderende og tidligere formand i Kredsen af Journaliststuderende, Kajo, Vilas Shresta Holst Jensen fra 4. semester og praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen for at få afklaring på den prøvelse, der venter forude for årgang 2020.

INTERN

JUNI 2021

pladser, der er i overskud. Her kan man også skrive sig selv på som praktikant, hvis man mangler en plads, og man kan ringe rundt til de forskellige mediehuse og lande en aftale på den måde.

10 råd til to uger i 'helvede' Forhåbentligt er I nu blevet en smule klogere på det at søge praktik. En sidste ting, jeg spurgte Niels og Vilas om, inden jeg afsluttede interviewet var, om de havde nogle gode råd. Det synes jeg, de havde. Udover de klassiske råd som ”vær dig selv”, ”klem ballerne sammen” og ”træk vejret”, så kommer her tre

råd, som I kan gemme i lommen og tage med i krig, når praktiksøgningen starter næste år:

sig ordentligt. Lad være med at lave aftaler med flere medier på en gang.

- Lad være med at kigge på, hvor du ser dig selv om ti år. Led i stedet efter det praktiksted, hvor du kan lære mest. Ikke det sted, der er mest prestige.

- Husk, at der er et liv uden for praktiksøgningen. Drik en bajer eller et glas vin, og tænk på noget andet end praktik.

- Skriv førstehåndsindtryk ned efter hver forhåndsaftale, og gør det helst lige, når du er gået ud af lokalet.

- Lige så vel som medierne skal opføre sig ordentligt, så skal de studerende også opføre

Og lige en sidste bemærkning fra vores tidligere KaJo-formand, der for øvrigt har fået praktikplads på Jyllands Posten: »Det er to uger i helvede. Men når de er gået, griner man af det.«

7

8 INTERN

JUNI 2021

Rikke har ikke søgt praktik: »Der har været meget konflikt mellem at lytte til mit hoved og lytte til min mavefornemmelse.« Åbent hus, messer, panikdag, vigtige datoer, forhåndsaftaler og tomme ansøgninger har været omdrejningspunkt for store følelser for størstedelen af årgang 2019 siden starten af året. Men ikke for Rikke Stokland. Hun har nemlig valgt at udskyde sin praktik.

D

Af Juliane Sigurdsson

et var ikke nogen nem beslutning. Det var resultatet af et utal af venden og drejen, da Rikke Stokland bestemte sig for at lytte til sin mavefornemmelse. For i stedet for at søge praktik på 5. og 6. semester, som studieordningen angiver, har hun valgt at vente. »Det var ikke sådan, at jeg én dag fik et wake up call. Det var et samsurium af en masse refleksioner og praktikaliteter,« fortæller Rikke.

Beslutningen bunder blandt andet i, at Rikke Stokland har planer om at læse til sexolog ved siden af journaliststudiet. Egentlig skulle hun være startet i januar, have læst det i weekenderne og være færdig til jul, men på grund af corona, er det blevet udskudt. »Og så vidste jeg godt, at det ville blive presset under praktik.« Men det har ikke kun været praktikaliteter, der har talt for at udskyde praktiktiden. Det har især bundet i en mavefornemmelse af, at tiden var inde til at træde på bremsen. For mens størstedelen af befolkningen har ligget lidt for meget på langs det sidste års tid, er Rikke Stokland flyttet og blevet gift. Og så har hun også lige skrevet en digtsamling og startet sit eget firma. »Jeg skal simpelthen ned i tempo. Det kan

være lidt paradoksalt, fordi efter corona har mange nok følt, at de har været meget nede i tempo. Men jeg havde bare sådan en følelse af, at der er fandeme bare sket meget for mig som menneske, så jeg havde bare brug for at skrue lidt ned i gear,« fortæller hun.

Rikke Stokland har dog mærket coronapandemien i forbindelse med studiet, og efter et år med overvejende onlineundervisning er gejsten for faget ikke den samme. »Meget journalistik hænger mig lige nu ud af halsen. Blandt andet på grund af corona. […] Det har været nederen ikke at få den undervisning, jeg gerne ville have haft, for jeg synes jo, at faget er spændende. Det er også en af grundene til, at jeg tror, det er rigtig godt med en pause.« En svær beslutning Selvom flere faktorer samt venner og familie ihærdigt har prøvet at overbevise Rikke Stokland om, at hun burde udskyde sin praktik, har det ikke været en let beslutning.

For når alle en medstuderende går og glæder sig uanfægtet til praktiktiden, kræver det meget indsigt ikke at tænke, at man skal gøre det samme. »Jeg tror, ens hoved nogle gange godt kan komme til at modarbejde ens krop, fordi man har nogle samfundsmæssige forventninger,« fortæller hun og fortsætter:

»I mit hoved var jeg sådan: ”Ej, når jeg det?” Uden jeg egentlig ved, hvad fuck det er, jeg skal nå.« Men det var ikke kun forventninger, der gjorde det svært at tage beslutningen om at udskyde praktiktiden. Især det sociale vægtede tungt. »Og så tænkte jeg, at jeg jo ikke kommer til at skrive bachelor med mine veninder, jeg blev bange for, om jeg bliver hægtet af fællesskabet. Jeg kommer heller ikke til at fejre praktik med de andre, hvilket jo er en rimelig stor ting,« siger hun.

Selv da beslutningen var taget, kunne Rikke Stokland blive bange for, at studiekammeraternes begejstring for at starte i praktik ville få hende til at fortryde sit valg om selv at udskyde praktikken. »Jeg må indrømme, at jeg har været ret nervøs for, om jeg ville sidde og blive bitter og tænke: ”Ej, jeg skulle fandme selv have været i praktik.” Men sådan har jeg det faktisk ikke.

Jeg synes, det er megafedt. Og jeg var også med ude [d. 6. maj efter panikdagen], hvor de fejrede, at de havde fået en praktikplads, og jeg fejrede, at jeg at havde valgt at lytte til mig selv.« Den rigtige beslutning På trods af, at det har været en anstrengende tid fyldt med tvivl og usikkerhed, sidder Rikke Stokland nu tilbage med en entydig følelse af,

at det er den rigtige beslutning, hun har taget.

Hun ser endda flere fordele ved det, end det først var hensigten. »Og når jeg selv sidder i lorten med praktiksøgning, så har jeg et helt studie, der kan hjælpe mig,« griner hun.

Og selvom det ikke er normen at udskyde sin praktik, tænker hun på det som en fordel, når hun en dag selv skal søge. »Måske er jeg naiv, men jeg tror kun, at det er en fordel. Det er jo klart, at de vil spørge, hvorfor jeg ikke søgte, og hvis de gør det, må jeg jo bare sige: ”Jamen, jeg havde bare brug for en pause for at få blod på tanden og være endnu bedre,« understreger hun og fortsætter: »Så hvis nogle medier vil tænke, at det er meganederen, at jeg har udskudt praktik, så deler de jo ikke de samme værdier som mig.

Og så er det jo ikke et sted, jeg vil være.« Råd til fremtidens praktiksøgende Til fremtidige studerende, der overvejer at udskyde praktiktiden, har Rikke Stokland et par råd, som hun godt selv kunne have brugt: »Du skal nok nå det. Uanset hvad det så er.

Og prøv at lytte til, hvad du har lyst til, og ikke hvad du tror, andre tænker, du skal. Og snak med folk, der har stået i en lignende situation. […] Der er helt sikkert nogen, der har gjort sig de tanker, man føler, man er den eneste, der tænker.«

JUNI 2021

PORTRÆT 9

IDA EBBENSGAARD »Man skal give sig selv tid til at lære«

10

PORTRÆT

JUNI 2021

LIXEN har talt med Ida Ebbensgaard om at være bevidst om, hvad man drømmer om, og kunne sætte sine karriereambitioner i perspektiv. Hun er skarp på journalistikken, men mener også, at journalistisk er en læringsproces, som bør være under udvikling gennem hele ens karriere.

Af Josephine Hoeing Frydendal Foto: Magnus Nygaard

I

da Ebbensgaard er tidligere medstifter af LIXEN, udlandsredaktør på Berlingske, formand for Cavlingkomitéen og nu redaktionschef på Zetland. Hun mener selv, at succesen ikke bør ligge i titlerne, men bevidstheden omkring ens journalistiske ambitioner.

Jeg møder Ida Ebbensgaard på ydre Nørrebro i en hvid industribygning; Zetlands redaktion. I en baggård på første sal ligger redaktionen i et stort åbent kontorlandskab. Grønne planter, Københavnerlamper i loftet og store farverige plakater blander sig med klassiske kontorborde, computerskærme og headsets. Der er en summen af effektivitet, engagement og fordybelse.

Ida Ebbensgaard er klædt i samme t-shirt med store skulderpuder som jeg selv. Vi sætter os ned i bygningens tilhørende gård på to sortmalede industripaller.

En akademisk uddannelse Ida Ebbensgaard blev færdiguddannet journalist fra Syddansk Universitet i 2002 og tog senere en cand.public. ved Center For Journalistisk. Hun var desuden på den første årgang af journalister som indtog medietorvet i Odense. Hun har en lang karriere bag sig, med stillinger på Danmarks Radio, Berlingske, Politiken, Børsen og nu Zetland.

Interessen for journalistik kan spores helt tilbage til hendes folkeskoletid, hvor hun skrev artikler til skolens avis. Selvom Ida Ebbensgaard skrev artikler som meget ung, havde hun i sin ungdom ikke et klart ønske om, at det var journalistikken vej hun skulle. »Jeg kommer fra en akademisk baggrund, så derfor var jeg egentlig ikke så tiltalt af journalistik, fordi jeg oplevede, at det var et meget håndværkspræget fag.

Men pludselig var der en journalistuddannelse som både havde nysgerrigheden, fortælleglæden, opdagelsesrejsen og så kombineret med et sted hvor ånden fløj højt.« Så da Jørn Henrik Petersen i 1998 kunne fortælle, at en ny journalistuddannelse i Odense var tilgængelig, var Ida Ebbensgaard ikke i tvivl. En journalistuddannelse, hvor man kunne kombinere en akademisk uddannelse med det håndværksmæssige fra journalistik, var lige netop det, som skulle skubbe hende ud over rampen.

»Jeg har været glad for at være på en uddannelse, hvor man læste bøger.« Man kan ikke alt med det samme »Nogen synes, jeg er hård som sten - i virkeligheden er jeg jo bare vildt blød, synes jeg selv. Der er ikke det, som jeg ikke har tudet over undervejs i min karriere.« Da Ida Ebbensgaard tilbage i 2000 skulle søge praktik, søgte hun hos alle de store mediehuse. Hun var blot enogtyve år. Hun landede en plads hos Børsen, men måtte efter tre uger ringe grædende til hendes daværende praktikvejleder for at fortælle, hvor svært hun synes, praktikforløbet var. »Jeg var jo grundlæggende teenager, da jeg startede i praktik. Jeg husker, at jeg elskede at lave telefoninterviews, for så synes folk, jeg var god at høre på, og når de så så mig, så troede de jo nærmest, at jeg var deres datter.« »Der er et ord, jeg ville ønske, jeg havde brugt mere i mit arbejdsliv, nemlig ordet ‘endnu’. Når man starter på noget nyt, kan det være hårdt og nervepirrende. Man tænker: Synes min chef, jeg er en idiot, og kan jeg overhovedet finde ud af det her? Og så er hele pointen jo, at det kan du måske ikke ... endnu.

Man skal give sig selv tid til at lære.« Ida Ebbensgaard fortæller ofte sine børn, at de skal lægge puslespil med fire brikker.

Det handler om at forstå, hvorfor man kan noget til perfektion, og hvorfor det er sjovt at lære. Det er måske svært for en 1-årig at lægge puslespil med fire brikker, men som 10-årig er det let. Men det er netop først sjovt, når det også er udfordrende. Det samme gælder for journalistik. »Når man kommer i praktik, så kan man ikke alt ... endnu. Jeg fortæller altid mine praktikanter, at de er kommet her for at lære.

Jeg forventer, at de kaster sig ud i det med hud og hår, og at det kommer til at gøre ondt, fordi de ikke kan alt endnu.« Ida Ebbensgaard mener, at man i sin karriere skal huske på, hvor meget der forventes, at man kan på forhånd, og hvor meget man gerne må lære på vejen. Det handler om at være nysgerrig på sin omverden, før man sætter tårnhøje forventninger til sig selv. »Der er ingen journaliststuderende, som kan være nervøse over noget, som jeg ikke har været nervøs for,« siger Ida Ebbensgaard med en prisværdig ro.

At lande i det rigtige job For Ida Ebbensgaard er et CV med fine titler ikke et udtryk for succes. Hun blev i efteråret sidste år ansat som redaktionschef på Zetland

PORTRÆT

JUNI 2021 og med flere redaktørstillinger bag sig, ligger lederrollen hende meget nært. »Jeg er ankommet, og jeg er præcist der, hvor jeg gerne vil være med min journalistik hos Zetland. Jeg er kommet hjem. Jeg går nogle gange og joker med, at det her er mit sidste job. Det ved jeg selvfølgelig ikke, men sådan føles det i hvert fald.« Ida Ebbensgaard fortsætter. »Det gør mig ægte glad inde i hjertet, når journalisterne lykkes med noget godt stof, som jeg har været redaktør på.« For Ida Ebbensgaard handler jobbet på Zetland om mere end at være redaktionschef. Hun finder sin største drivkraft ved at se andre journalister skrive de fede historier. »Journalistik er jo et sjovt fag, fordi i mange henseender sidder stjernerne på gulvet som de udøvende. Men alligevel er min drivkraft at se journalisterne vokse.

At bygge noget, hvor man sammen er stærkere.« Om sin tid som udlandsredaktør på Berlingske fortæller Ida Ebbensgaard, at læserne var abstrakte tal på et dashboard.

På Zetland er læserne medlemmer, og medlemmerne bliver set, hørt og brugt til både feedback, kilder og inspiration.

Det er noget af det særlige ved Zetlands journalistik: »Zetland er halvt højskole og halvt Silicon Valley. Højskolen handler om fællesskab, at vi er der for hinanden, men Silicon Valley-delen handler om at spørge medlemmerne og være i konstant dialog med dem.« Ida Ebbensgaard afbryder kort sig selv. »Skal vi ikke lige bytte plads, du er blevet helt solbrændt,« siger hun til mig, mens jeg selv har fortrængt den bagende sol i ønsket om at være fuldt til stede under interviewet.

Vi bytter plads på de sortmalede industripaller. Ida Ebbensgaard tager sine solbriller ned fra panden, og fortsætter.

De store linjer »Verden er vild, stor og fed. Udlandsstof er dansk journalistik gange hundrede.

Jeg elsker de store linjer, og det har udlandsstoffet virkelig.« Da Ida Ebbensgaard havde færdiggjort sin bachelor på Syddansk Universitet i 2002, besluttede hun at tage den tilhørende kandidat med fokus på medier og globalisering. På kandidaten læste Ida Ebbensgaard blandt andet statskundskab i Berlin. Men et jobtilbud på Politiken fik hende med flyet tilbage til København.

Efter to år på Politikens indlandsredaktion, valgte Ida Ebbensgaard at sige »den perfekte stilling« op, som hun selv beskriver det. »Da jeg var 26, havde jeg fået det klassiske drømmejob: fastansat journalist på Politiken. Men efter et par år måtte jeg erkende, at jeg ikke følte mig glad. Så en dag gik jeg ind på Stig Ørskovs kontor og sagde op. Den dag beviste jeg over for mig selv, at det er mig, der bestemmer i mit arbejdsliv. Ikke alle mulige andres forventninger. Og det er det bedste, jeg har gjort, udover at komme til Zetland.« Ida Ebbensgaard har altid været bevidst om at arbejde på medier, hvor hun kunne udfolde sig journalistisk. I hendes karriere står Zetland, DR2 udland og

Berlingske klarest, som de medier, hvor hun oplevede størst journalistisk frirum og havde de bedste samarbejder. Og selvom Ida Ebbensgaards karriere har været fyldt med variation, er hun bevidst om, at hun i dag har fundet sin plads i journalistikken.

LIXEN som springbræt til Zetland Noget af det vigtigste, som Ida Ebbensgaard har taget med fra sin studietid i Odense, er, at det som er fedt for den ene, ikke nødvendigvis er fedt for den anden.

Man skal finde sin egen vej, og det gjorde Ida Ebbensgaard for eksempel ved at stifte LIXEN med en håndfuld studievenner.

Dengang døbte de LIXEN, Lix og Lir. »LIXEN var et bindeled mellem at have lavet skoleblad i syvende og gå ud i den rigtige virkelighed. Det var en kravlegård, men det var jo også rigtigt.« Ida Ebbensgaard fortsætter. »Det var os, som bestemte det hele, og det gjorde det så sjovt.« For Ida Ebbensgaard går der en lige linje fra at lave LIXEN til at lave Zetland.

På LIXEN var de ikke begrænsede af et stort mediehus, som satte linjerne, og det gjorde netop, at journalistikken og kreativiteten fik frit spil. »At arbejde i en af de store mediehuse, er ligesom at tage på lejrskole i folkeskolen. Skolen har booket mad og logi, og du ved, hvornår du skal komme og gå. At lave Zetland er at tage med tyve venner på tur sammen. Nogen skal finde ud af, hvor vi skal hen, og nogle skal sørge for maden.

Der er kun det, vi selv laver. Du er på din første store rejse, alene med dine venner.« Det mest værdifulde, som Ida Ebbensgaard har taget med fra sin tid på LIXEN, er, hvordan journalistikken udfolder sig, når man ikke skal spørge om lov. Hvis man ville skabe noget nyt, var der ingen begrænsninger på LIXEN, og det er netop det, som Ida Ebbensgaard også har fundet på Zetland.

Selvom Ida Ebbensgaard i dag er landet i sit ønskejob på Zetland, har hun ikke altid været glad og tilfreds i sin karriere.

Hun er da heller ikke i tvivl, da jeg spørger hende, hvad hendes bedste råd til sit 25-årige jeg er. Hun fortæller, at hun talte meget grimt til sig selv som ung, og at hun ville ønske, at hun forstod, at det er okay, at det er hårdt at lære. »Der er en proces i ikke at kunne tingene endnu, og den proces skal jeg nok komme igennem. Rejsen er fyldt med frustrationer, og det er okay.« En stilhed vokser, og Ida Ebbensgaard siger til sig selv: »Slap lige af på din egne vegne.«

11

12

EKSTERN

JUNI 2021

Nationens nattevagt Hvem er manden bag stemmen, der har holdt hele døgnets radiolyttere informeret gennem 22 år?

LIXEN har været med Preben Lund på nattevagt og talt om bøffer, fanbreve og hvad man gør, hvis der sker et terrorangreb fem minutter i deadline.

Af Agnes Rønberg

D

et er en travl dag i dag. Der er lige kommet et nyt udspil fra regeringen om, at flere uddannelsespladser skal flyttes til provinsen.« Preben Lund henter mig i foyeren, og uddyber den overskrift for mig, som jeg kun lige har fået et glimt af på min telefon. Hvad betyder det for Holstebro? For København?

Vinklerne er mange, men ressourcerne er få her på den onde side af kl. 22:30.

De fleste skriveborde er tomme, og der er kun et dusin journalister tilbage i Newsroom, som salen bliver kaldt. Snart tager alle hjem – undtagen Preben Lund. Han ankom for en time siden og har mange radioaviser foran sig. De sidste 22 år har han sendt 32.000 radioaviser, og bærer derfor en stor del af æren for, at den donutformede lampe i salen ikke har været slukket siden DR Byens indvielse i 2006. Den lyser blegt ned på kollegaen Mille Ørsted, som meddeler Preben Lund, at hun desværre ikke har tid til at klippe det interview, hun netop har foretaget med uddannelsesminister Ane Halsboe Jørgensen. Han lover at tage sig af det, så det kan komme med på midnatsradioavisen.

Radioavisen kl. 23:00 går som planlagt, med det skrottede udrejsecenter på Langeland som hovedhistorie. Nu kan Preben Lund fokusere på midnatsradioavisen.

vente til i morgen tidlig, da der er nok at lave God jagt i forvejen. »Vores egentlige arbejdsgiver er uret »Man kan jo ikke ringe og bestille tid i derovre. Der er ure overalt her,« siger Preradioen. Det er os, der afgør det.« ben Lund og peger på det rødlysende digitalur. Sekundtælleren er lige så væsentlig som Hvad har en nyhedsvært og en minutter og timer her på Radioavisen. hjernekirurg til fælles?

Interviewet med uddannelsesministeren I computerprogrammet placerer Preben er afgørende for at bringe historien, for minLund midnatsradioavisen i det nye døgn, isteren skal bekræfte, hvad mange medier den 27. maj. På syv minutter får han kogt allerede har påstået med ord som ”Berling20 minutters interviewmateriale ned til 20 ske erfarer, at…” sekunder. »Der er så meget, man erfarer. Her »Sådan,« siger han beskæftiger vi os tilfreds. med kendsger»Det værste jeg ved er »Jeg hører det på lidt ninger,« insisterer sådan noget amatørisme. høj hastighed, og per Preben Lund.

Hvis man stiller op i et fag, intuition finder jeg det, »Vi sætter himmel og siger “Det her er mit som skal bruges.

Det og jord i bevægelse fag!,” skal man fandeme kan vi alle sammen,« herinde og får en også være god til det, eller i medarbejder til at hvert fald gøre sig umage.« forklarer han lige så nøgternt, som når han jagte ministeren. fortæller om katastrofer i radioen.

Vedkommende ringer op og siger: “hvis I »Jeg har meget stor respekt for folk, der kommer med det her udspil i morgen, så er kan et håndværk. Så er det fuldstændig ligedet ikke godt nok, hvis ikke vi ved noget om gyldigt om det er en brolægger, en urmager det nu.” Når vi går hjem, siger vi “god jagt.”« eller en hjernekirurg,« siger han og fremvisKritiske røster behøver man til gengæld er her sit eget talent for ord, som flyder ud ikke at jagte. Radikales uddannelsesordfører, uden et eneste øh eller tja.

Katrine Robsøe, har ringet direkte til Preben »Det værste jeg ved er sådan noget amLund og bedt om lov til at ”skælde ud” over atørisme. Hvis man stiller op i et fag, og siger regeringens forslag. Men han lod hende

“Det her er mit fag!,” skal man fandeme også være god til det, eller i hvert fald gøre sig umage.« Preben Lund medgiver, at han bestemt ikke er ufejlbarlig, for det kan nemt gå galt på direkte radio. Og når man har lavet en bøf, er der kun én ting at gøre. »Så skal man indrømme det, og så skal man videre i livet.« Fra fængelsbetjent til fanmail På bordet ligger Ekstra Bladet foldet sammen med tegneserien opad. Måske hænger det meget godt sammen med en mand, som gør en dyd ud af at formulere sig sådan, at alle kan være med. En mand, som har sin underspillede galgenhumor fra 16 år som fængselsbetjent. »Jeg fandt ud af, at det kunne jeg ikke blive ved med. Hvad kunne man så gøre, når man var 35 år? Det eneste sted, man kunne komme ind på en optagelsesprøve var journalisthøjskolen og skuespillerskolen.« Preben Lund kom ind på Journalisthøjskolen i Århus, og arbejdede først på P4 Midt & Vest. I 1998 rykkede han hjem til Nordsjælland og fik job på Radioavisen, hvor han har været lige siden. Som journalist slap han dog ikke væk fra samfundets skæve eksistenser, som han kendte fra livet som fængselsbetjent. Som nattevært modtager han jævnligt breve fra psykisk syge. Mange skizofrene er nemlig vågne om natten, og når de hører Prebens stemme, tror nogle, at han taler direkte til dem. For nogle er han en nær ven, for andre en fjende af demokratiet, eller værre endnu, socialdemokrat.

Der er dog også raske mennesker, som blot skriver ind med konstruktiv kritik eller ros. »Der var en dame, der skrev til mig, at hun havde haft et dårligt liv. Alt havde været imod hende, og hun var ensom. Men at hun blev glad, når hun hørte min stemme i radioen, fordi det lød så rart. Det er sgu da skønt.

På den måde får man et tættere forhold til lytterne.« Om natten er der ro på for lytterne og for Preben Lund. Men det er også hårdt at holde sig vågen på unaturlige tidspunkter, da det giver jetlag. Spørger man ham om han er A eller B-menneske, er svaret ingen af delene. »Min døgnrytme er fuldstændig ødelagt efterhånden, så det er svært at sige. Selvom jeg har haft ubegribeligt mange nattevagter, har jeg faktisk aldrig vænnet mig til det.« Terror fem minutter i deadline Preben Lund glemmer langt de fleste radioaviser, som tiden går. Men nogle få husker han tydeligt. I 2015 var det ham, der med 5 minutters varsel måtte videregive nyheden om skyderiet ved Krudttønden. Så må man improvisere og undgå at tolke på begiven-

EKSTERN

JUNI 2021

hederne, forklarer han. Når der sker ulykker eller terrorangreb i Danmark, er det Radioavisens pligt at videreformidle det.

Kun én gang er han blevet følelsesmæssigt påvirket af det, han skulle læse op. Det var kl. 3 om natten, den 23. juli 2011, da det norske politi bekræftede, at Anders Breivik havde myrdet 69 unge på Utøya. Preben Lund læste direkte op fra pressemødet. »Jeg har fortalt om tonsvis af ulykker, hvor flyvemaskiner er faldet ned og skibe er sunket. Det er jo rædselsfuldt, men på en eller anden måde bliver man lidt blind over for det. Men det, at Breivik helt bevidst går hen og skyder nogle unge teenagere, der kigger på ham, det er i særklasse en forbrydelse, som er helt uhørt. En gang imellem bliver ordene for små. Hvad fanden skal man sige?«

dag perfekt,« siger Preben Lund og fortsætter: »Man kunne også vende det om og sige, at det er positivt, at der er nogle mennesker, der gør oprør mod regeringens plan om et udrejsecenter på Langeland.”

Den sidste olie Der er et kvarter til midnat, og der mangler 3,5 minuts materiale. Pludselig kan han se, at Ritzau har sendt et interview med Katrine Robsøe til DR. Så kommer hun alligevel med, men først kl. 1.

Han scroller, læser, skriver, skriver om og sletter hele afsnit ad gangen. Et også bliver til et til gengæld. En stor del af arbejdet handler om at gøre det så mundret som muligt. »Når man får sådan en ordentlig klamamse af et udspil, så skal man lige skimme det igennem og sige til sig selv: “helt skåret Nyheder må godt være negative ind til benet, hvad handler det her så om?”

Både spørgeskemaundersøgelser og akadeHvis du ikke kan sige det i en eller to sætmikere har tilkendegivet, at nyheder ofte er ninger, så har du ikke forstået det, og så kan for negative. Ifølge Preben Lund er kritiske du ikke videreformidle det til lytterne.« nyheder en nødvendighed for demokratiet.

Sætninger fra sidste »Jeg kan godt forstå, radioavis må heller aldrig at folk siger, at vi »Man får et andet forgenbruges, selv hvis finder hår i suppen. hold til tiden herinde. emnet bliver det.

Men det gør vi så. Vi Fem sekunder kan være »Den dag jeg tager skal fandme holde utrolig lang tid og det mig selv i at copy-paste magthaverne i ørerne. kan være ingenting« telegrammer, så holder Journalistik handler i jeg virkelig op,« siger Preben Lund uden en bund og grund om, at man skal have noget splint af ironi. frem, som nogen ikke ønsker skal frem. Og Fem minutter i midnat trykker han print hvis det er negativt, så må det være negativt. og henter manus i printeren på vejen mod Man kan ikke forestille sig en radioavis, hvor studiet. Radioavisen er en velsmurt maskine, man siger: “her er radioavisen, togene kører i

der skal fungere både i dagens kaos og om natten, når der ikke er andre end Preben Lund og rengøringsdamen Violeta til stede i Newsroom.

Time to shine Studiets vægge er beklædt med grå lydisolationsplader, der også bruges som opslagstavle. På et højt bord står skærme, små pulte, højttalere og en nødtelefon.

Preben Lund lægger sit manus på bordet og vejrudsigten på tastaturet.

En popsang strømmer ud af højttalerne.

Kl 00:00 starter jinglen for radioavisen, og Preben Lund skifter lyden over til hovedtelefonerne. I dem kan jeg høre den stemme, jeg har hørt så mange gange i en sen arbejdsom nattetime. Af den grund føles det lidt syret at se manden foran sig, mens han gestikulerer og skiftevis ser på sit talepapir og urets sekunder. »Man får et andet forhold til tiden herinde.

Fem sekunder kan være utrolig lang tid og det kan være ingenting,« fortæller Preben Lund.

Indslaget om regeringens udspil forløber, som det skal med fire kilder, nogle med pip, andre med citat. Positive og negative holdninger bliver repræsenteret. En knap, en jingle og videre til det næste indslag. »Er du en af dem, der overvejer at købe en ny bolig eller måske sælge den gamle, ja så kan der måske være god grund til at lytte med her.«

13

Personlig, men ikke privat Som alle andre værter på Radioavisen skal Preben Lund være personlig uden at være privat. Hans personlige stil er ofte præget af underspillet humor og godt gemyt, og hans venner og bekendte kan ofte godt høre på betoningen, hvad han reelt mener om det, han læser op. Men på radioavisen taler man aldrig om politik. Objektivitet og balance er så indgroet i arbejdsmiljøet, at Preben Lund ikke ved, hvad hans kolleger stemte til sidste valg. »Jeg vil ikke kalde det tabu, det er bare uinteressant, fortæller Preben Lund« Han kommer omkring Hviderusland, corona og vejret, og slutter af med: »Det var radioavisen kl 24, mit navn er Preben Lund, må jeg ønske jer alle en rigtig god nat.« Uret viser 00:05:00. Han lægger manuskriptet i papirkurven og forlader lokalet. »Jeg hørte om en golfspiller, der havde spillet 30 tusind golfslag. Og han sagde, at en gang imellem. Hvert 1000. slag - boing!

Så kan man mærke, det kommer hele vejen fra armen ud i golfkuglen. Det sker sjældent, men det sker, at jeg tænker, der sad den altså.”

Om sådan en hændelse skete i dag, vides ikke. Men han kan nå det endnu, for uret skal først vise 05:03:00, før Preben Lund har fri og kan tage toget hjem til Nordsjælland.

14

FOKUS

JUNI 2021

Mexicos midtvejsvalg bliver det blodigste i landets historie Den 6. juni er der midtvejsvalg i Mexico, og over 21.000 lokale politiske poster skal besættes. Siden september sidste år, hvor valgkampen officielt startede, er over 125 politiske kandidater og embedsmænd blevet dræbt. Sikkerhedsministeren, Rosa Rodriguez, placerer ansvaret hos landets organiserede bander. LIXEN er taget til Mexico for at møde bandelederen Javier fra”Maldita 23 Comanches” og hans tilknyttede lejemordere, for at forstå konflikten indefra.

Af Jonatan Robbert Larsen Foto: Marchel Tino Johansson

V

i befinder os i staten San Luis Potasí, i det bandekontrollerede område El Progeso.

Bandelederen Javier tager mig med ud til et nedbrændt område, han kalder Cracklandia, hvor bandemedlemmer mødes for at tage stoffer og teste våben.

På vejen derud går vi forbi to huller i sandet. Her har banden dagen forinden gravet to lig ned. Det er en af bandens tilknyttede lejemordere, der har likvideret dem. »Det her er lugten af død,« lyder det fra Javier.

Midtvejsvalg Midtvejsvalget den 6. juni i år bliver afgørende for præsident Andres Manuel López Obrador og hans politiske parti Morenas fremtid.

Stemmefordelingen kommer til at afgøre, hvordan Obrador og Morena står i anden halvdel af valgperioden.

Fra partiets side håber man at vinde flertal i det nedre hus i kongressen, hvor 500 sæder bliver fordelt på valgdagen. De nationale meningsmålinger udarbejdet af El Financero viser en massiv føring til Moreno. Hele 40 % angiver, at de vil stemme på Moreno, der dermed er 30 procentpoint over den næststørste stemmesluger.

Politiske kandidater, der ikke vil lade sig korrumpere, bliver slået ihjel Voldelige sammenstød mellem rivaliserende bander og deres allierede i sikkerhedsstyrkerne har stået på siden september 2020. Til juni skal en række vigtige politiske poster besættes - herunder staternes borgmesterposter. For de organiserede karteller og bander er aftaler om beskyttelse,

straffrihed og økonomisk støtte med de lokale magthavere afgørende.

Derfor oplever man i Mexico, at politiske kandidater, der vil besværliggøre de eksisterende aftaler med banderne, bliver likvideret.

Organiseret kriminalitet i Mexico har stærke kontakter både i den lokale, regionale og nationale regering. Det vanskeliggør muligheden for ikke-korrupte politikere, der ønsker at reformere samspillet mellem organiseret kriminalitet og magthavere.

Ifølge Javier er der ikke den store chance for, at den organiserede kriminalitet adskilles fra magthaverne: »Når du går ind i politik i Mexico, har du to muligheder – enten lader du dig korrumpere, eller også bliver du dræbt.« Sikkerhedsminister Rosa Rodriguez erklærede på en

FOKUS

JUNI 2021

15

Den faldende pris begrunder Javier således: »Først og fremmest er forbruget af ulovlige stoffer blandt bandemedlemmer steget. For at kunne finansiere stoffer tvinges mange af hans bandemedlemmer til at lade sig hyre som lejemordere.

Samtidig fortæller Javier, at som resultat af regeringens årelange war on drugs, har landets karteller spredt sig nationalt. For flere lokale organiserede bander er det derfor muligt at købe ulovlige stoffer fra kartellerne. Det betyder, at konflikter med rivaliserende bander intensiveres. Det afstedkommer behovet for lejemordere. Når efterspørgslen stiger, tvinger det mange lejemordere til at sænke prisen.

Ifølge Hector Salazar, tidligere leder af Sinaloa-kartellet, er statsanklagere, der efterforsker politisk vold, villige til at overse forbrydelser, hvor den anklagede tilhører samme politiske parti. Samtidig er der ifølge Salazar høj grad af korruption blandt Mexicos statsdommere. Når statens guvernører vælger statsanklagere, og her ofte vælger kandidater fra samme politiske parti, er korruptionen indbygget i systemet. Derfor kan politiske partier med mange ressourcer ifølge Salazar, beordre politiske mord uden at skulle frygte at blive straffet.

Flere tusind familier drevet på flugt På min sidste dag i staten San Luis Potosí tager jeg sammen med min kontakt Marchel til El Progreso for at sige farvel til banden. Vi er blevet forsinkede, klokken har passeret 21:00 og solen er gået ned. Efter en halv time kører en bil med tonede ruder forbi på gaden over for. Der opstår en summen blandt de 20 bandemedlemmer, der er mødt op for at tage afsked med mig. Javier fortæller mig, at de ofte har besøg af lejemordere fra rivaliserende bander eller karteller.

To minutter senere lyder fire skud.

For ikke at blive fanget i en eventuel krydsild, hopper Marchel og jeg ind i hans bil, tænder motoren og kører væk fra området.

Jo større territorier kartellerne og banderne besidder, jo bedre forudsætninger har de for at lave fordelagtige aftaler med lokale politikere. Derfor har man siden valgkampens start oplevet voldsomme konfrontationer mellem banderne.

I nøglestater som Aguillo og Michoicán har interne kampe tvunget tusindvis af familier på flugt. Jalisco New Generation-kartellet skrev på sin Facebook-side, at de den 31. marts 2021 havde kontrol over staten Aguillo. Herefter har banden ifølge lokale vidner tvunget byens beboere til at vælge side i konflikten. Hvis borgerne ikke beskytter banden, kan borgerne frygte hårde konsekvenser. Ifølge Human Rights Watch er over 100 familier flygtet fra Aguillo i marts måned.

Ifølge Mexican Commission for the Defence and Promotion of Human rights var 42 % af de migranter, der forsøgte at søge asyl i USA sidste år, mexicanere. Det er en stigning på 13 % siden 2019.

Journalist Luis Morena forklarer, at folk rejser, så de ikke bliver fanget i krydsilden.

pressekonference i februar, at formålet med de mange mord på politikere og deres embedsmænd var at påvirke det kommende midtvejsvalg - særligt på lokalt niveau. Hun forsikrede landets politiske kandidater om, at man ville øge sikkerheden fremadrettet. Til trods for det, blev der registreret ét mord om dagen hele marts måned.

En lejemorder koster 1.500 kroner Jeg har aftalt med banden at bruge fire dage i deres selskab. Da jeg sammen med min kontakt og fotograf ruller ind foran Javiers hus på andendagen, står en af bandens tilknyttede lejemordere klar til at tage imod mig. Jeg sætter

mig bag på hans motorcykel, hvorefter vi kører mod et øde område for at foretage interviewet.

På vejen kommer vi forbi en statue af dødsguden El Morte, som han tilbeder inden hvert drab. Da vi sætter os, stiller jeg ham mit første spørgsmål: »Hvad ville det koste at slå mig ihjel?«. Efter en kort tænkepause siger han: »Du er et af de dyre mål. Det ville koste 5.000 pesos.« Prisen på lejemordere er faldet i hele landet. Både store og små organiserede bander har ofte flere tilknyttede lejemordere, der gennem aftaler med det lokale politi kan dræbe uden at blive straffet. Javier siger: »Du ser det hele tiden her i staten. Tre biler med lejemordere, der kører rundt og leder

Hugs, not bullets I 2018 blev Andrés Manuel López Obrador valgt som præsident. Obrador ændrede strategien for bekæmpelse af narkorelateret kriminalitet i Mexico. I modsætning til war on drugs, der indledtes af ekspræsident Felipe Caldarón i 2006, skulle landets narkorelaterede problemer nu løses med hugs, not bullets. Kritikere mener, at præsidenten ikke ønsker at lide de menneskelige omkostninger, som tidligere præsidenter har lidt i den fysiske kamp mod narkotika. Ifølge The Guardian har war on drugs kostet over 300.000 menneskeliv siden 2006.

Når man fra præsidentens side vil undgå de fataliteter, som militære konfrontationer medfører, efterlader det et større frirum for organiseret kriminalitet op til midtvejsvalget.

Den 18. marts var man i staten Aguilila vidne til det største angreb på mexicanske sikkerhedsstyrker i landets historie, da 13 politimænd blev dræbt af Jalisco-kartellet. Efterfølgende udtalte præsident Obrador, at hæren havde ageret fejlfrit i konflikten, idet man havde undgået konfrontation.

Udtalelsen understreger Obradors berøringsangst over for organiseret kriminalitet.

93 millioner mexicanere forventes at stemme om de 21.000 lokale politiske poster dEN 6. juni.

16

FOKUS

JUNI 2021

Det danske vækstlagsteater sidder med ved voksenbordet Tidligere på året var Teaterhuset ude med en kritik af det etablerede teatermiljø. Kritikken lød på, at det etablerede teatermiljø ikke inddrog de unge stemmer i debatten om fremtiden for den danske scenekunst. Nu har ZeBU indgået et samarbejde med Teaterhuset og spiller forestilling på Amager.

Af Line Foldager Villemann

D

et vildtvoksende vækstlagsteater står klar til at kaste sig hovedkulds ind i sommeren og ud på scenerne efter to forsømte forår – i år med en skub i ryggen fra det etablerede teatermiljø.

Vækstlaget dækker over den ikke-professionelle og semi-professionelle del af scenekunsten, og det er her, billetterne koster en slik, og hvor oplevelserne falder som perler på en snor. Vækstlagsteateret er tit eksperimenterende og udforsker, hvad scenerummet kan – og fælles for alle de involverede er, at de brænder for det, de laver, og længes efter at blive lyttet til i det etablerede teatermiljø.

De unges bønner er blevet hørt. Teater ZeBU har indgået et samarbejde med Teaterhuset, hvilket resulterer i, at tre unge scenekunstgrupper opfører en site-specific forestilling ved navn Moderland på Amager. De unge kunstnere beskriver forestillingen således: »Som en moderne pendant til guldalderkunstens ophøjelse af Fædrelandet Danmark, hylder Moderland moderskabet og moderlandet Amager.« Teatergruppen Ponyhof er en af de grupper der har udviklet en forestilling til Moderland, og for dem er vækstlaget som en andet hjem: »Det er en inkluderende platform for udfoldelse og kreativitet og ikke mindst venskaber. Vækstlaget er lidt som en mor, der giver mulighed for at komme ‘hjem’ til et sted som Teaterhuset. Her kan man kan udvikle sig, vokse, få afløb og møde ligesindede. Uden vækstlagsteatret ville det være markant sværere at finde et fundament som ung scenekunstner.« Samarbejdet mellem Teaterhuset og Teater ZeBU kommer på baggrund af en kritik mod det etablerede teatermiljø, som tidligere på foråret faldt fra

Teaterhuset. Kritikken lød på, at unge stemmer ikke bliver inddraget nok i debatten om den danske scenekunsts fremtid. Denne bold greb Teater ZeBU, som allerede havde gang i en større undersøgelse af ungeteater i dag.

Nicolaj Dissing Schledermann, som er bestyrelsesmedlem i Teaterhuset, er glad for at ZeBU har grebet bolden: »Samarbejdet med ZeBU viser, at der er ved at ske en ændring i den måde, vi opfatter unge og ungeteater på. I processen er de tre scenekunstgrupper blevet taget alvorligt i deres egne, unikke udtryk, og det er vigtigt, da ungdommelighed er meget mere end tematik. Ungdommelighed er en vinkel, en æstetik, en humor og en fornemmelse – og den unge fornemmelse rammer man bedst, når unge er involveret i udviklingen af scenekunsten.« I forestillingen Moderland kommer publikum på en rejse ud i Amagers gader, hvor de tre teatergrupper Project V, Teater DUSCH og Ponyhof er at finde forskellige steder på Amager.

Her foldes scenekunsten ud i form af performance i Amagers kirkerum og gader.

Både Teaterhuset og Teater ZeBU håber, at udvekslingen mellem unge, uafhængige scenekunstere og etablerede scenekunstplatforme vil fortsætte efter Moderland og at samarbejdet vil blomstre langt ind i sommeren og videre endnu.

Teater Ponyhof fortæller: »Det har været en fantastisk mulighed for os. Både det at samarbejde med et etableret teater, men også muligheden for at afprøve en ny måde at arbejde på. Man bliver stillet til ansvar på en anden måde, hvor der er flere parter, der har noget på spil.”

I udviklingen af forestillingen Moderland, tog Ponyhof udgangspunkt i sig selv, og skrev blandt andet rigtige breve til sine egne mødre. De spillede i Filips Kirken på Amager,

da »der var noget ved det ‘guddommelige’ rum, som var interessant når man satte MOR i stedet for gud.« Hvordan det fremtidige samarbejde mellem vækstlaget og det etablerede teater komme til at udfolde sig, er endnu uvist. Der er dog ingen grund til, ikke at lytte til de unge, mener Ponyhof. »Der har længe været stort fokus på at få de unge i teatret og så er det oplagt at spørge og lytte til de unge, der selv laver teater. Der bliver allerede lavet meget godt teater til unge, men det giver noget andet når de unge selv bliver taget med i processen - og endnu mere når det også er os unge, der er afsendere. Det er vigtigt at understrege at det ikke er nok at lytte og nikke - der skal også handles.« Ponyhof mener, at der skal etableres ligeværdige samarbejder, og at de unge skal tages seriøst - netop som ZeBU har gjort med Moderland. De ønsker sig at teatrene får øjnene op for, at de unge scenekunstnere kan bidrage med noget, som det etablerede teater ikke selv kan.

Teaterhuset ligger ikke på den lade side. Også konceptet ”Fritter, Fadøl og Forestilling” er lynhurtigt blevet en stor succes i Teaterhusets øjemed. Konceptet er originalt fra Aarhus, hvor initiativtager Jeppe Pachai siden 2019 har samlet publikum til forestillinger med sidevogn.

Efter Teaterhusets eget udsagn tog det præcis 49 timer, før alt meldes udsolgt til den københavnske premiere på konceptet den 5. juni, hvor et ambitiøst hold står klar med en dugfrisk forestilling JORDISK DELIGHT skabt på blot en måned.

Der er altså rigtig god grund til også at smide en vækstlagsbillet i indkøbskurven, næste gang der klikkes en billet til Det Kgl. Teater hjem. Oplevelserne og ildsjælene står klar til at modtage publikum med åbne arme, og personligt er jeg aldrig gået skuffet derfra.

MAJ 2021

FOKUS

17

18

DEBAT

JUNI 2021

KaJO vil tage revanche for et coronafyldt år

Af Daniel Just Schram, nyvalgt formand i KaJO

D

et er helt centralt med en god social sammenhængskraft på et studie som vores.

Derfor søgte jeg posten som KaJO’s formand. Faktisk lå det aldrig i kortene, at jeg skulle tage over som formand for KaJO. Faktisk kendte jeg ikke det store til KaJO overhovedet.

Men jeg siger aldrig nej til en udfordring - heller ikke denne gang. I min nye rolle som formand brænder jeg for tanken om at skabe et bedre socialt miljø på studiet. Vores årgang er gået glip af en hel del af, hvad et studieliv bør indeholde. Vi gik glip af store dele af studiestarten, hvor rusture og introfester ikke blev til noget. På bestyrelsens første møde i maj var det et af de store punkter på dagsordenen, hvor vi kom frem til, at vi vil undersøge mulighederne for at afholde nogle af de arrangementer på den anden side af sommeren. Derudover gik vi også glip af flere faglige højdepunkter – skosåleuge og sportsweekend. Det er nok utopisk at tro, at man kan få det hele igen, men her KaJO arbejde

år et oplæg med tidligere SDU’er Samtidig fortsætter vi naturligvis på at realisere bare lidt af det tabte.

Vi har i bestyrelsen valgt at give Lea Korsgaard over Zoom. Disse op- kampen for bedre vilkår i praktik støtte til Ajax Albani og FC Jour- læg ønsker vi at føre videre i fysisk og studiejobs.

Vi ønsker også at have fokus på ventus, så de er klar til at banke format, når vi efter sommerferien de studerende, der begynder efFC Åben Modus og Ulla United ved vender tilbage til medietorvet.

Som formand for KaJO ønsker ter sommerferien, og sørge for, at High Risk d. 05. juni. Derudover kigger vi på et alternativ til den jeg at være tillidsskabende og imø- de fra start bliver introduceret for KaJO. Vores medlemmer glippede rustur i 2020, og så er grundstenen i KaJO. Det undersøger vi mulighederne Jeg har en stor tro på, at vi er jer, der betaler gildet, og for en god fest for hele studiet. sammen kan nå store resuldet er jeres deltagelse, der Det tror jeg, vi alle har brug for.

Men det stopper ikke her: På tater, der vil gøre en forskel for gør sociale og faglige arranhele studiet. gementer interessante og efterårssemestret er det KaJO’s festlige. klare ambition, at både JourVi er en stor bestyrelse på 11 medlerevyen og Jern Henrik vender dekommende, så I ved, I altid kan tilbage. Begivenhederne er nok ret komme til os, hvad enten I oplever lemmer. Alle med hver vores forukendte for mange af vores medstu- problemer på uddannelsen, eller skellige kompetencer, men KaJO er derende – inklusiv mig selv, men af står og skal til at søge praktik. Det på ingen måde en lukket klub. Vi vil det jeg har hørt fra tidligere årgan- gælder også, hvis du eller en med- hellere end gerne tage imod ønsker ge, er det også nogle af årets abso- studerende bliver udsat for sexisme, fra studerende fra alle årgange på lutte højdepunkter, som vi alle bør seksuelle krænkelser eller anden Center for Journalistik om, hvad grænseoverskridende adfærd. Den vi bør drøfte på vores månedlige se frem til.

Ligesom den tidligere bestyrelse tidligere bestyrelse lancerede sid- bestyrelsesmøder. Her er alle vores vil vi i KaJO fortsat planlægge oplæg ste år en samværspolitik, der skal medlemmer i øvrigt velkomne til at og workshops med professionelle give tryghed og vished om, hvordan deltage og få punkter på dagsordejournalister og folk fra branchen, sådanne sager håndteres internt i nen. På vores hjemmeside kajosdu. som kan dele ud af deres erfaringer. KaJO, og den nye bestyrelse tager dk er der yderligere informationer, Her arrangerede KaJO bl.a. sidste problematikken meget alvorligt. og jeg håber, at I sammen med be-

styrelsen i KaJO vil være med til at tage revanche det næste år – med festlige og spændende arrangementer.

Jeg har en stor tro på, at vi sammen kan nå store resultater, der vil gøre en forskel for hele studiet.

God sommer!

KaJO - Kredsen af Journaliststuderende Odense er Dansk Journalistforbunds studenterorganisation på SDU. Alle medlemmer af DJ er samtidig automatisk medlemmer af KaJO. KaJO er samtidig medlem af samarbejdsorganisationen Danske Mediestuderende, der repræsenterer de journalistik- og kommunikationsstuderende i større fagpolitiske diskussioner.

DEBAT

JUNI 2021

19

Tanker fra en (næsten) køreklar praktikant Af Jacob Berg Hansen Illustration: Agnes Rønberg

D

en 6. maj er slut for længst – og dermed også panikdagen. For størstedelen af de studerende på 4. semester er der landet en lækker praktikaftale. Stort tillykke skal der lyde til jer alle!

Et fåtal af os har dog valgt ikke at starte i praktik i starten af august. Det vil jeg gerne dele mine tanker om. For uanset hvad årsagerne til fravalget har været, så står det klart, at det ikke skulle være nu. For mit eget vedkommende blev praktikken fravalgt i sidste øjeblik. Efter at have lavet hjemmeside og deltaget i diverse Åbent Hus-arrangementer, stod det klart, at et kørekort hurtigt kan blive en nødvendighed. Måske ikke direkte i praktikken, men så i det arbejdsliv, der venter på den anden side.

Vi spoler tiden tilbage til slutningen af august 2019. Da sad jeg og 100 andre mennesker i et varmt auditorium, hvor formiddagen gik med taler fra diverse repræsentanter fra det virkelige liv. Fagforeninger, mediemennesker og andet godtfolk skræppede op om journalistikkens facetter, nuancer, udfordringer og mangel på samme. Det blev blandt andet nævnt, at 20% af de journalister, der færdiggør deres uddannelse, går direkte ind i en periode med dagpenge eller kontanthjælp.

Denne procentsats inkluderer ikke dem, der tager arbejde i andre brancher. En femtedel af alle nyuddannede journalister får ganske enkelt ikke job i den sektor, de netop har

været i praktik i, og som de har uddannet sig mal indtægt på 13.000 om måneden, og som til igennem 3 1/2 år. I stedet havner de på den mangler det sidste dannelsespapir, som vokoffentlige forsørgelses parkeringsplads. Og sne mennesker i det 21. århundrede anskaffer for nogle går der ganske givet flere år, før de sig? Et papir, der i høj grad kan sikre arbejde igen kan dreje skarpt vinklede historier ud i – både i vores og andre brancher. Små mænd mediebilledet. Årsagerne til dette er sikkert gør andre mennesker mindre. Men i starten mange. Og sikkert er det også, at jeg nok ikke af maj var det faktisk kun mig selv, som jeg fik holdt nede. kender dem alle.

For kærester er der jo for hinanden. Det er Jeg føler mig dog også meget sikker på, at for de 80%, der heldigvis scorer et job, gælder min også. Og for hende giver det også bedder også flere praktiske forhold. De kan tale re mening, at praktikken blev udsat i denne flere sprog. De har måske andre uddannelser. omgang. Hun har selv planer om at begynDe kender unikke miljøer. Og de kan bevæge de at læse inden for et par år, og der vil en fast, stabil indtægt sig frit og hurtigt.

Små mænd gør andre menne- være som sendt fra De er forberedte på sker mindre. Men i starten af himlen. Lige så vel det arbejdsliv, som maj var det faktisk kun mig kunne hun også de kommer til at inselv, som jeg fik holdt nede. godt tænke sig at tegrere sig ind i. Og slippe for at køre derfor bliver de også nødvendige for medier, der skal kunne være bilen ind imellem.

Kørekortet er selvsagt ikke nødvendigt for til stede, når nyhederne sker.

Den 17. april blev min hjemmeside fær- at få en praktikplads. Medier er bøjelige, når dig. De følgende uger var der både praktik- det drejer sig om ansatte, der koster det halve messe og Åbent Hus. Og egentlig var følelsen af de færdiguddannede. Til gengæld kan jeg omkring det næste års komme ret lun. Min forestille mig, at det er svært at finde en plads kæreste stod til at flytte til Danmark, så snart i medieverdenen, hvis man skal have en fuld vi vidste, hvor jeg skulle bo det næste år. Det månedsløn og ikke kan rykke ud, når man havde hun ventet længe på. Derfor var det skal. Den fulde månedsløn vil jeg gerne have, også svært at sige til hende, at jeg først finder når jeg en dag er færdiguddannet. Og derfor ud af det om et halvt år. Men det var tænkt er det også væsentligt at kunne rykke ud til i en god mening. For hvorfor skal hun flytte den tid.

At udsætte en praktik, efter man har lavet sammen med en mand, der står til en maksi-

hjemmeside, snakket med medier og skrevet ansøgninger, kan måske virke som et underligt valg. Det kan jeg godt følge. Men jeg er også sikker på, at det vil være et valg, der tjener mig praktisk – både i en kommende praktik og i et fremtidigt arbejdsliv.

Mit råd til fremtidens journalister, der skal til at søge om lille års tid: Lad være med at stresse jer igennem uddannelsen og SDU. Det er her, I har mulighed for at forbedre jer selv, før det virkelig begynder at gælde. Denne mulighed bliver kun mindre, når I står på den anden side af studiet.

God sommer.

BAGSIDEN

REDAKTØREN MENER: Qvortrup bør fortsætte moderniseringen af EB Af Harald Sebastian Krebs

O

nsdag d. 19. maj kunne Ekstra Bladet sætte navn på deres nye ansvarshavende chefredaktør. Valget var faldet på Henrik Qvortrup – måske lidt overraskende. Han har nu endegyldigt fuldendt sit comeback - fra at være persona non grata i medieverdenen efter Se og Hør sagen til at besidde et af de mest magtfulde erhverv på avisen, der i 2020 havde i gennemsnit over 250.000 læsere om ugen.

Qvortrup afløser Poul Madsen, som også var kendt for at skille vandene. Der er dermed intet nyt i en kontroversiel chef hos Ekstra Bladet.

Som et af sine sidste træk lukkede Poul Madsen den udskældte Nationen!, mens han samtidig afskaffede sexannoncerne. Tiden var løbet fra de anonyme kommentarspor, og mens mange kaldte det for ’billige point’, så viste Madsen en vej, som Qvortrup kan vælge at følge – hvor der gøres op med en gammeldags og lummer tankegang.

Umiddelbart virker ansættelsen af Henrik Qvortrup ideel. Jeg har altid oplevet ham som en journalist, der formår at fastholde sin stil ved at stille de kritiske spørgsmål – dét, som han selv kalder at ”trykteste” magthaverne. Hvem husker ikke, da Qvortrup tilnærmelsesvis endte i et skænderi med statsminister Mette Frederiksen forud for en debat mellem partilederne? Det var formidabel underholdning – lige til Ekstra Bladet. Qvortrup vil formentlig skulle forholde sig til

Se og Hør sagen resten af sin karriere, og da han blev ansat på Ekstra Bladet måtte journalist Brian Weichardt da også lige tjekke, om Qvortrup bar rundt på en fodlænke. Det gjorde han dog ikke. I interviewet med Weichardt erkendte han, at når Ekstra Bladet vil bide alle med en form for magt, så skal de også kunne bide chefredaktører: ”Vi skal gå langt for den gode historie, men vi skal ikke gå så langt.”

»Men kunne man for eksempel ikke stille spørgsmålstegn ved Side 9-pigens relevans i 2021?.« Jeg håber virkelig, at Henrik Qvortrup vil fortsætte moderniseringen af Ekstra Bladet, som blev sat i gang af netop fratrådte chefredaktør Poul Madsen, Kristoffer Eriksen og nuværende chefredaktør Pernille Holbøll. Men kunne man for eksempel ikke stille spørgsmålstegn ved Side 9-pigens relevans i 2021? Selvom de til tider forsimplede og dermed misvisende clickbait-rubrikker på forsiden af Ekstra Bladets hjemmeside skaber irritation, er det dog svært at diskutere sidstnævntes nødvendighed i medievirkeligheden anno 2021. Til gengæld kan man så glæde sig over Qvortrups ønske om at skrabe det sidste støv af det gamle billede af

Ekstra Bladet som ’den gamle lumre onkel’. Senest brugte Ekstra Bladets kulturanmelder René Fredensborg udtrykket ’bordello-mutter’ om Helle Thorning Schmidt forud for Zulu Awards.

Det er glædeligt, at Qvortrup ønsker at skabe fornyelse, og det er spændende at se, hvorledes det vil blive eksekveret.

Ekstra Bladet er det måske bedste eksempel på god, kritisk journalistik i Danmark. I fremtiden bør man dog tage flere etiske overvejelser op, som måske hidtil har været udeladt. I april 2021 fik EB stor kritik for at vise billederne af lederen fra Lægemiddelstyrelsen Tanya Erichsen, da hun besvimede ved et pressemøde. Her udnyttede de situationen ved at live transmittere, mens den hjælpeløse Erichsen ikke havde den mindste mulighed for at give sit samtykke til den direkte transmission. Hvor ligger det væsentlige i det?

Forhåbentlig har man lært af denne kritik, og forhåbentlig vil det under Qvortrups ledelse kunne undgås, at lignende ting bliver bragt i fremtiden. Det er indiskutabelt, at Ekstra Bladet er et medie, der tør, hvor andre tier, og som virkelig kan sætte dagsordenen. Men det gode match med Qvortrup vil først for alvor blive cementeret, hvis fornyelsen og moderniseringen fortsættes – på en måde og med et udtryk, som fortsat ikke behøver at ligne alle de andre.