Lixen maj '09

»Jeg har altid haft det svært med chefer. De giver mig lyst til at være på tværs.« Ole Birk Olesen, chef på sit eget medie ‘180Grader’. Portræt side 12

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 11. årgang | 3. nummer | maj 2009

SDU-succes på Panikdagen

Foto: Johan Bertil Winther

DR angriber forsamtaler Ekstra Bladet og Information snød, da de holdt samtaler med praktiksøgerne inden den seneste Panikdag. Det mener Ulrik Haagerup, divisionschef på DR. Forsamtaler er helt legale, svarer de to aviser igen – og praktikkoordinator Pia Færing er enig.

Johan Bertil Winther

SPLID. Forvirringen er stor. Medierne er i tvivl om, hvor meget eller lidt de må tale med praktiksøgerne inden Panikdagen. Det fører til, at Ulrik Haagerup beskylder Ekstra Bladet og Information for at snyde: »Jeg er meget kritisk over for det

her. For det er da at snyde.« Det mener DR-chef Ulrik Haagerup om Ekstra Bladet og Informations samtaler med de studerende i Åbent Hus-ugen.

Christian Lindhardt, chef på Politiken.dk, mener heller ikke, at forsamtalerne er efter bogen.

Ingen bliver taget i røven Hos Ekstra Bladet og Information er de sikre på, at de ikke bryder nogen regler med samtalerne. Chefredaktørerne Bent Falbert og Palle Weis fastholder, at de ikke gør noget forkert. »Det kan da ikke være at tage nogen i røven, at man gør sit hjemmearbejde ordentligt. Men man kan sige, at toppen af kransekagen var spist,

inden de andre begyndte at samle mundvandet,« siger Bent Falbert, chefredaktør på Ekstra Bladet.

Han har holdt forsamtaler i flere år, og inden seneste Panikdag, den 22. april, meldte Palle Weis sig ind i kampen. Informations chefredaktør deler Bent Falberts holdning og siger: »Det her er helt efter bogen. Vi aner jo ikke, hvem der vil søge Information på det tidspunkt, så vi gør det lige så meget for praktikanternes skyld.« Forsamtaler er kvalitet De to aviser er sikre i deres sag, og praktikkoordinator Pia Færing bakker dem op.

»Det er helt legalt. Det hedder kvalitet, at man orienterer sig hos hinanden. Det ville være tåbeligt ikke at tillade det,« siger Pia Færing. Hun forsøger at udrede den forvirring, der har været: »Først fra det øjeblik, de studerende har afleveret en ansøgning – og dermed sagt at de gerne vil købe varen – så går gardinet ned. Indtil da må man gerne tale sammen.«

Anarki Sådan har hverken Politiken eller DR tolket reglerne i år, men da de bliver gjort opmærksomme på Pia Færings holdning, melder de klart ud. DRchef Ulrik Haagerup ser ikke nogen forskel på, om en samtale ligger 14

Nicheaviser ovenvande

Cfj: Vi ved intet om iværksætteri

Dagbladenes annoncesalg drukner i de hårde tiders heftige bølgeskvulp.

Indtægterne er faldet med 30 % i gennemsnit. Det billede genkender man ikke hos smalmedierne Kristeligt Dagblad og Information.

I fremtiden bliver vi flere journalister til færre jobs. Alligevel gør Center for Journalistik ikke noget for at sætte pionerer i verden. Studielederen mener, at håndværket skal gå forud for læren om at starte egen virksomhed. Men han indrømmer, at han ikke rigtig har taget stilling til det. Lixen sætter fokus på freelancere og andre selvstændige forgangsmænd.

Side 10

Side 14 til 17

dage før Panikdagen eller dagen før.

Begge dele er snyd, mener han. Ulrik Haagerup siger: »Hvis vi aftaler, at man ikke må lave samtaler, så gør man det ikke.

Ellers gør vi det jo alle sammen, og så hersker der anarki.« Det synes han hverken er i de studerendes eller i mediernes interesse. Bagefter tilføjer DR-chefen: »Hvis man gerne vil have anarki, så skal man bare få det. Vi skal nok klare os, for vi har ressourcer nok til at holde samtaler med folk fra de bliver optaget på journalistuddannelserne.« Læs, hvordan de studerende oplevede forsamtalerne på side 6.

02 | maj 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Indhold

Leder

UDDANNELSE

Ole-Opfinder

Nye rammer for Panikdagen.

Praktikstedernes udsendte havde halvanden time til at læse de studerendes ansøgninger. Det gav mere ro på, men studerende og medier var stadig paniske.

Lixen var med da praktikpladserne blev fordelt i Århus. Side 4.

BRANCHE

Kristeligt Dagblad og Information har ikke fået ædt en nær så stor del af annonceindtægterne, som de fleste andre danske dagblade.

Annoncecheferne giver et bud på, hvorfor deres aviser er bedre til at holde på annoncørerne end omnibusaviserne. Side 10.

PORTRÆT

Han er iværksætter, journalist og ultraliberal. Den kæphøje, krøllede sønderjyde Ole Birk Olesen er chefredaktør for netavisen 180Grader og en dansk journalist, der har sat i værk med succes.

Mød ham i portrættet på side 12-13.

FOKUS

De er endeløse. Områderne du kan tjene penge på inden for journalistikken. Nicolai Klingenberg har fundet sin niche - livsstilsstof til selvbevidste gentlemen. Fokus er i denne måned rettet mod journalistiske iværksættere.

Side 14-17.

OPINION

Hvor længe kan en nyhed være breaking? Morten Thrane kaster op i munden, når den gule ’Breaking’-bjælke kører med samme tema i to måneder. I det hele taget synes han, udtrykket bliver voldtaget vel meget i branchen.

Side 18.

Det er på tide, at journalister bliver klædt på til fremtiden. De nye gevandter kunne passende bestå af hvid kittel og et par store, gule beskyttelsesbriller. Fremover bliver der nemlig færre og færre af de klassiske journalistjobs. Hvis man derfor vil fyres af sted mod en karriere i journalistikken, kan man med fordel gå i laboratoriet og eksperimentere sig frem til en mikstur, der kan skyde karrieren i gang. Der er brug for, at journalister bliver bedre klædt på til at starte deres egne virksomheder eller egne medier.

I uddannelsernes beskyttede laboratorier har studerende og undervisere indtil videre kunne arbejde med de klassiske formler for undervisning uden at skele til nedsmeltningen ude i branchen. Man har været overbevist om, at det nok skulle gå, så længe de studerende bare blev dygtige til håndværket.

For nylig fik uddannelsernes bunsenbrænder dog problemer med ledningen til gassen i form af de 35 manglende praktikpladser til Panikdagen. Uddannelsens kemiske proces er nu sat på lavt blus for de praktikansøgere, der bliver tvunget ud i orlov, fordi de ikke kunne få en praktikplads.

Den uheldige situation har været svær at gardere sig imod, men den er alligevel et godt billede på, at fremtidens journalister ikke bare kan sætte deres lid til, at der er jobs hos de klassiske medier.

Hvis lederne på uddannelserne

”

vil være deres ansvar bevidst, må de derfor indse, at vilkårene for fremtidens journalistik ikke er de samme, som da de selv blev uddannede. Der skal flere redskaber i uddannelsernes laboratorier, så bunsenbrænderen på forsvarlig vis igen kan varme op for de farverige væsker i kolberne, der til sidst danner det stof, som de færdiguddannede journalister skal være gjort af. Fag som innovation og iværksætteri bør derfor optages i uddannelsernes periodiske system.

Putter man de udenlandske journalistuddannelser under mikroskopets linse, kan man observere, at flere af dem allerede har gang i en celle-deling, der skal gøre dem i stand til at håndtere fagets nye levevilkår. I England barsler Birmingham City University med en mastergrad i journalistik, der har fokus på opstart af nye medier på nettet.

Samme udviklingstræk sporer man på flere amerikanske universiteter.

Hos de danske journalistuddannelser er evolutionen på området dog nærmest gået i stå.

Det er uddannelsernes pligt at skabe en bevidsthed hos de studerende, om at der ikke nødvendigvis venter et arbejde til dem, når de er færdiguddannede. I endnu højere grad er det dog vigtigt, at de studerende får undervisning i at starte egen virksomhed. Med de rette OleOpfinder redskaber i hånden kan de i stedet skabe deres eget job og blive uafhængige af lønslaveriet i en branche i opbrud.

Journalister skal være bedre klædt på til at starte egen virksomhed.

”

Rammerne omkring jobbet er ikke blevet de helt optimale i forhold til, hvordan jeg vil udføre det.

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklinger og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5220 Odense M

Karsten Prinds om sin afgang som studieleder. Se side 9.

Johan Bertil Winther Chefredaktør

Morten Bang Chefredaktør

Thomas Askjær Chefredaktør

Kristoffer Kræn Redaktør

Leonora Beck Redaktør

Sophie Bremer Redaktør

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Nu på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 800 eksemplarer Logo: Henriette Solgaard Layoutinspirator: Sara Winther Ansvarshavende chefredaktør i dette nummer: Morten Bang

Sofie Bak Thorup Redaktør

UDDANNELSE

LIXEN | maj 2009 |

Nordjyskes Kravling-modtager fra venstre: Sanne Marie Andersen, Birgitte Sonne Kristensen, Rune Gleerup, Sune Lundby Møller, Anders Tilsted, Peter Korsgaard, Magnus Bjerg, Agnete Birch Smith, Thomas Leslie Buus Nicholson, Lise Soelberg Pedersen og uden for billedet Pia Møller Fjorback. Foto: Johan Bertil Winther.

Sara Maria Glanowski vandt for sin artikelserie ‘Rejsen tilbage’. Tidligere har hun vundet Jern-Henrik statuetten og 15.000 kroner for samme artikelserie.

Foto. Johan Bertil Winther

Én vinder blev til 19 Dommerne kunne ikke blive enige.Det fortæller repræsentant for dommerkomitéen, Jakob Elkjær, i begrundelsestalen til Kravlingshowet den 17. April i Politikens Hus. Derfor blev prisen delt mellem to vindere: Sara Maria Glanowski fra Politiken og de 18 prakkere fra praktikantgruppen på Nordjyske Medier.

Morten Thrane og Sofie Bak Thorup

Magnus Bjerg, hvad betyder det for dig at have vundet Kravlingprisen? »Vi er jo mange, der skal dele pengene, så det er i hvert fald ikke dem, der betyder noget. Men det har været en sjov oplevelse og et skulderklap.«

Hvordan kom I på idéen? »Den journalistiske redaktør Bruno Ingemann præsenterede os for projektet. De ”voksne” journalister havde skrevet en masse om de her børn, men der var ikke nogen, der havde fundet ud af, hvorfor så mange børn hang ud i Kennedy Arkaden og tog stoffer i stedet for at gå i skole.«

Har du lært noget personligt? »Ja, jeg havde et meget tæt forhold til de kilder, jeg arbejdede sammen med, og de var jo ikke ligefrem husmødre alle sammen. Jeg snakkede meget med en af kriminalreporterne, som havde skrevet om Kennedy-børnene før og interviewet nogle af dem. Men ellers var det meget learning by doing. Det var helt utroligt lærerigt« Hvad vil I så bruge pengene på? »Vi har ikke fundet ud af det endnu, men vi snakker om at finde et godt projekt her i Nordjylland, som kan hjælpe de her unge mennesker.«

Sara Maria Glanowski, hvad betyder det for dig at vinde Kravlingprisen? »Det gør mig selvfølgelig super glad og stolt. Og så giver det mig lysten til at insistere på det skæve, originale og levende i en tid, hvor det ellers ser ud til at forsvinde, fordi branchen er så presset.« Hvordan kom du på idéen? »Det var egentligt ret tilfældigt. Jeg kørte forbi Swinoujscie-færgen en dag, og min kammerat sagde et eller andet i retning af, at det var derovre, jeg hørte til. Det udløste en trods mod skammen over mit polske ophav og

en lyst til at springe ombord på færgen og finde ud af, om der virkelig var noget af mig dernede.« Det er tredje pris, du vinder. Hvorfor har du ikke har et fast job endnu? »Haha, det har jeg også spurgt mig selv om. Men en af grundene kan måske være, at jeg ikke har søgt nogen jobs endnu. Jeg har lige haft behov for at trække stikket ud. Men nu er jeg klar til at give den gas igen, så sig til, hvis du hører om noget fedt...« morth08@student.sdu.dk sotho08@student.sdu.dk

Personlige aspirant-anekdoter 202 håbefulde unge spirer skriblede under optagelsesprøven i Odense den 25. april. Her deler fem af dem en personlig historie med dig. Tekst og fotos: Leonora Beck og Johan Bertil Winther

Dan Joe Hansen, 23 år

Casper Roslyng, 22 år

Charlotte Andersen, 23 år

Asbjørn Romme, 20 år

Anna Christensen, 22 år

Paratvidenstesten på 50 spørgsmål har længe været en af SDU’s flagskibe ved optagelsesprøven.

Men nu er skuden sunket. Ifølge centerleder ved Center for Journalistik, Per Knudsen minder testen mest af alt om en selskabsleg. I år blev den erstattet af en akademisk analyseopgave.

OPTAGELSE. Hvad hedder den amerikanske udenrigsminister, og hvilken forbrydelse er Anni Fønsby anklaget for? Det kunne have været nogle af de spørgsmål, som kommende journalistspirer skulle svare på ved dette års optagelsesprøve.

Men paratvidenstesten og referatopgaven blev ofret til fordel for en analytisk opgave.

deren viser paratvidenstesten ikke om en ansøger har kimen til at blive journalist. »Paratvidenstesten er en kuriøs ting á la ‘Hvem vil være millionær’. Jeg synes ikke, at den siger forfærdelig meget, om et ungt menneske har potentiale til at blive journalist. Bare fordi du kan stave navnet på Sveriges statsminister, er du jo ikke nødvendigvis en god journalist,« vurderer Per Knudsen.

Men det er ikke kun de 50 spørgsmål i almen viden, der må pakke sammen til fordel for den nye

prøve. ‘Gammeldags og rutinepræget’ var de ord, Per Knudsen gav referatopgaven med på vejen, inden den led samme skæbne som videnstesten.

forskellig fra andre journalistuddannelser. »En kuriøs ting (paratvidenstesten, red.) erstattes af en analytisk opgave med mere substans. JH har jo også de 50 spørgsmål, så på den måde er den ikke speciel. Den analytiske opgave fordrer et mere akademisk grundlag, som det man får i gymnasiet. Samtidig sender den analytiske opgave et signal om, at SDU står vagt ved det akademiske med substans,« siger Per Knudsen.

” ” ” ” ” Videnstesten pillet ud af optagelsesprøven Sidste sommer var jeg i Spanien med nogle venner, hvor jeg knaldede en fransk pige. To gange.

Camilla Falkenberg Sønderstrup

Det mest pinlige jeg har oplevet?

Det var nok, da jeg solgte et tosiders portræt til Politiken.

Hvem vil være millionær?

Centerleder Per Knudsen er gået forrest for at ændre den ti år gamle optagelsesprøve. Ifølge centerle-

Engang spurgte et barn mig, hvornår jeg skulle føde. Det var pinligt, for jeg var ikke gravid.

Min afføring her til morgen?

Tjaa, den var lidt lysebrun i det.

Konsistensen var meget normal.

Akademisk vagthund Per Knudsen understreger, at afskaffelsen af paratvidenstesten ikke er ensbetydende med, at SDU ikke længere lægger vægt på almen viden.

Indførelsen af den analytiske opgave skal være med til at understrege den akademiske linje, som SDU fører.

Det er det akademiske aspekt, der gør journalistuddannelsen på SDU

Da jeg var tjener, smed jeg engang alle gæsternes kager ud. Der gik jeg sgu’ lidt i panik.

camso08@student.sdu.dk

| maj 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Her kom de i praktik BA-studerende i praktik per 1. august 2009 Navn

Praktikplads

Anders Emil Lindemann DR Nyheder Anders Rømeling Frederiksborg Amts Avis Andreas Bay-Larsen Ritzau Andrei Kazankov Eksperimentarium Anne Suh-Jin Vesterby Roesen DR Nyheder Bjarke Lund Larsen DR Sjælland Casper Hindse Dagbladenes Bureau Christian Birch Lolland-Falsters Folketidende Christian Klitholm Jessen TV2 Fyn Daniel Ehnhuus Newspaq Dina Snedker Fyns Amts Avis Ditte Daugaard Christensen Bastard Film Emil Birkeland Klintorp Ritzau Espen Stegger Ledaal DA Agenda Fie Nadja Vedsmand Jensen Fyens Stiftstidende Gro Ammendrup FOA Fag og Arbejde Helge Rahbek Pedersen Fyens Stiftstidende Henriette Tang Vinkel Jyllands-Posten Jakob Lindum Thomsen DR Sporten Jannie Iwankow Søgaard Kristelig Dagblad Joanna Vallentin Berlingske Tidende Johannes Lautrup Fonnesberg DR Aftenshowet Jonas Alexander Larsen Viasat Sport Jonas Haugegaard Frederiksborg Amts Avis Jonas Salomonsen Videnskab.dk Julie Bergstrand-Christensen Jyske Bank TV Julie Gerda Rosenkilde Nielsen DR Bornholm Kamma Kronborg Heick TV2 Lorry Karen Sigrid Jacobsen P1 Morgen/DR2 Udland Kirstine Petersen Danske Kommuner Kristian Aaskov Nielsen Altinget Laura Jensen Juul Ritzau Lillan Clemmensen Information Lisa Merete Kristensen Jyllands-Posten Louise Thye Henriksen MetroXpress Louise Rømer Se og Hør Mads Kolby Berlingske Tidende Malte Gadegaard Vuorela DR Kultur Martin Bækhøj Jensen TV2 Nord Martin Erik Seymour Fyens Stiftstidende Mathilde Schortmann Miller Ekstra Bladet Matilde Rasmussen P4 Nordjylland/B&U Ålborg Mette Louise Ejlersen TV2 Øst Michael Flemming Lauritsen JyskeVestkysten Michael Nørrelund DR Sjælland Michelle Skov Fyns Amts Avis Mikkel Gadegaard Vuorela Politiken Mille Schneekloth Christiansen Ritzau Nanna Stærmose Fyens Stiftstidende Nanna Thorø Liebregt Ekstra Bladet Nikolaj Bonde Nielsen Se og Hør Nikolaj Rytgaard Berlingske Tidende Nina Bach Andersen Fagbladet 3F Ninna Andreasen JydskeVestkysten Oscar Svendsen Fyens Stiftstidende Rene Aunsbjerg Nielsen Kalundborg Folkeblad René Madsen Lego Sabrina Drevsfeldt Information Sandra Kilhof Nielsen P4 København Signe Funding Therkildsen Undervisningsministeriet Signe Grejsen Nissen Politiken Sofie Klingberg Kruhøffer TV Midt/Vest Sophie Rytter Brund Nielsen Ekstra Bladet Steen August Jørgenssen Berlingske Tidende Stine Monrad Hansen TV2 Lorry Svante Karlshøj Ipsen Bastard Thorbjørn Zeuthen Tirsted DR Nordjylland Trine Linnet Birk Berlingske Tidende Troels Hassel Trier TV2 Nyhederne Troels Ussing 24 Timer

Antal mdr.

12 12 12 6 12 12 12 12 12 12 12 12 12 6 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 6 12 12 18 12 12 12 12 12 12 ?

12 12 12 12 12 12 18 ?

12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 12 6 12 12 6 12 18 12 12 18 12 12 12 12 12

4. semesters finske forbindelse, brødrene Mikkel (t.v.) og Malte Vourela (t.h.), kunne fylde glassene og fejre deres praktikpladser på henholdsvis Politiken og DR Kultur. Foto: Johan Bertil Winther

Tilfredshed med ændret Panikdag Panikbarometeret lyste aldrig rødt, snyderiet blev tilsyneladende holdt på et minimum og næsten alle SDU’ere fik en plads.

Det på trods af 35 manglende pladser. SDU’erne hjalp i høj grad hinanden frem til det gode resultat.

Morten Bang

OVERRASKENDE. »Det er helt mærkelig at kunne sige, men den nye panikdag endte faktisk som en succes,« vurderer praktikantvejleder på Center for Journalistik Karsten Prinds.

Den nye ordning, hvor medierne fik halvanden time til at læse ansøgninger, inden de måtte ringe, ser ud til at have fungeret godt for alle parter. Flere af de store medier har også udtrykt deres tilfredshed overfor Lixen. »Man kunne have frygtet, at medierne bare ville have kørt deres eget løb og ringet til ansøgerne tidligere, men det var ikke tilfældet. I stedet har jeg ikke hørt fra én eneste ansøger, at deres ansøgning ikke havde været læst inden samtalen,« siger Karsten Prinds.

Kun to SDU’ere mangler plads På panikdagen blev der arbejdet i højtryk for at skaffe de sidste pladser til de studerende, der manglede. Når praktikansøgerne sikrede sig deres

plads, skulle de skrive sig ind i en bog. Her kunne SDU-lejren hurtigt danne sig et overblik over, hvem der manglede.

Flere af praktikansøgerne var, efter de havde fået praktikplads, også hurtige til at anbefale deres studiekammerater, når deres andre prioriteter ringede. Det kastede flere pladser af sig til SDU’erne. Andre tog skridtet videre og var ude at gatecrashe.

Status for SDU blev, at 70 af 74 praktikansøgerne på Panikdagen fik en plads. To har valgt frivillig orlov.

Derfor er der kun er to studerende fra uddannelsen i Odense med, når udannelser og medier fløjter anden praktikrunde i gang. mojoe08@student.sdu.dk

Panik på en ny måde 273 ansøgere og kun 245 praktiksteder, ny regel og en lummer bunker. Stemningen var som altid trykket omkring Panikdagens start. Denne gang var bare anderledes. Det nye system skulle stå sin prøve.

Morten Thrane

STARTFLØJT. Da klokken bliver otte, og Pia Færing ankommer med tre røde bakker fyldt med praktikansøgninger, står kun en lille flok af praktiksteder i kø, for at få udleveret deres kommende arbejdskraft.

Stemningen på dette tidspunkt står i skærende kontrast til, hvad der kommer til at udfolde sig halvanden time senere på dagen. Ansøgningerne læses, mens der ryges eller spises, og de legendariske panikscenarier på Journalisthøjskolens gange, er endnu ikke til at se. De lader sig vente på sig. »Jeg har aldrig set det så roligt

før,« siger Karsten Prinds, da han ankommer. Det nye system virker.

Nu handler det om pladser til de studerende.

Kl. 9.15: Ansøgerne gør deres entré i den trykkende varme bunker.

SDU stiller op i det vanlige hjørne inden for døren som en anden bokseforening, i stedet for handsker, har man mobiltelefoner, og i stedet for shorts, er der nyvasket tøj. Sveden og kampkoncentrationen er der dog stadig.

En... To... Tyvstart!

Som en jomfruelig teenager med præstationsangst starter panikdagen for tidligt. Fire minutter før tid ringer de første telefoner, nogle få praktiksteder følger trop og tager mobiltelefoner i brug, mens de fleste andre venter. Forvirringen er total de næste tre minutter.

Som i en mareridtsbiograf, bryder telefoner med forskellige ringetoner op med stilheden, studerende spurter febrilsk ud til de steder, som de mener, har ringet til dem. Tilbage i hjørnet står Karsten

Prinds og Per Knudsen og agerer telefonpassere, for de praktikanter der efterlader deres mobiltelefon i tilfælde af, at andre skulle ringe.

Panikken har for alvor bredt sig.

Opslagstavlen fyldes op 9:34: kommer den første ansøger tilbage fra samtale, han er fra DJH, er rød i hovedet og smiler træt. Mens der hældes en champagnelignende væske op til ham, skriver han rystende op på praktiktavlen, at han har fået praktikplads på RB Børsen. Stadig ingen fra SDU. 9:38: Laura Juul kommer ned fra trapperne, skriver sig op, som den første.

Efter godt en halv time, har 14 SDUere fået en praktikplads, og flere kommer til tavlen for at skrive sig op.

Nu begynder dem der har søgt lykken hos TV2 og DR at vende tilbage.

Med hjælp fra hinanden, begynder SDU’erne op ad formiddagen at fylde godt på tavlen over besatte praktikpladser. morth08@student.sdu.dk

UDDANNELSE

LIXEN | maj 2009 |

Anders’ angreb på praktikpladsen Anders Lindemann fik i sidste sekund at vide, at hans ansøgning var sendt forkert.

Han måtte storme ud fra TV2 Østjylland og praje en taxa mod DR midt i et lyskryds.

Han skulle klare ventetiden hos DR Nyheder, mens hans andre prioriteter blev besat.

Det hele varede 31 hektiske minutter, inden han kunne skrive under på en praktikkontrakt.

Morten Bang

får herredømmet. Tavsheden dominerer igen stemningen hos gruppen af SDU’ere. Klokken er snart 9:30, og mobilerne, der ligger samlet på et bord ved Rasmus Kølby, ringer om kort tid.

9:28. To af telefonerne ringer næsten samtidig. Den ene er Anders Lindemanns: »Det er Anders... Okay!!? Jeg kan være der om 10 minutter.« Det er DR Nyheder i den anden ende. Han står nu og skal skynde sig over til DR’s bygning godt en kilometer derfra. Det samme skal Mette Ejlersen, som var den anden, der blev ringet op.

De skynder sig sammen af sted.

De er kun lige kommet ud af døren, før hendes mobil ringer endnu en gang. Nogle har måske set dem løbe. »Det er Mette. TV2 Øst? I vil gerne ansætte mig på stedet? Jeg kommer nu,« siger hun og vinker farvel til Anders Lindemann, inden hun løber tilbage.

Han fortsætter alene og i løb og vælter ud i et kryds. Inden Anders Lindemann når over på den anden side, spotter han en taxa. Højre arm ryger i luften. Den vifter insisterende.

Taxaen kører ud i krydset og kører forbi ham.

REPORTAGE. Receptionen på Hotel La Tour i Århus klokken 08:23 den 22. april. Nerverne hænger som smog i lokalet. Nogle af praktikansøgerne er ved at kvæles, mens andre har taget en dyb indånding ironisk distance for at holde nervøsiteten på afstand.

I en blød læderstol under den store fladskærm med TV 2 News sidder Anders Lindemann, praktikansøger fra SDU. Nattens enlige søvntime er suppleret med adFør vi kan ansætte dig, skal vi lige sikre skillige kopper kaffe, og nu sidder os, at du kan speake,« siger Jens Grund og han med blikket beordrer Anders Lindemann til at læse op af sin på sin blok og gør ansøgning. sig klar. De håndskrevne noter genHan holder vejret... Ja! 20 meter længere henne giver gårsdagens nyheder på TV 2 og DR. De stopper den. Han løber der over og kaster sig skal sidde i hovedet som et opslagsværk, når ind på forsædet. han kommer til samtale. »Til DR. Jeg har travlt!« Klokken nærmer sig 9:00. Sammen med to andre kalder han en taxa til. Retningen er TV2 Ansøgerklump og ventetid Østjylland. Efter åbent hus-ugen har Anders 9:39. Farvel til taxaen, gennem glasdørene og Lindemann en god fornemmelse af, at hans anopad trappen hos DR. For enden af trinnene søgninger hos TV 2 Nyhederne og regionerne zig-zagger han sig gennem en summende stade vil kaste en praktikplads af sig. Derfor starter af ansøgere og DR-medarbejdere, der holder han sin Panikdag her. samtaler. Mobilen bliver smidt på bordet ved de andre SDU’ere , før det igen er videre med store »Din ansøgning er sendt forkert« skridt ned i hallens fjerneste hjørne. Ned til DR Sammen med to andre SDU’ere svinger Anders Nyheder. Til sin gru ser han en stor klump af anind på parkeringspladsen klokken 9:11. De kan søgere. Han melder sin ankomst til DR folkene se deres konkurrenter fra JH og RUC stå og venog bliver bedt om at vente et par minutter. te udenfor. »De kalder en masse til samtale, før de væl»Det bliver en ren nedstirringskonkurrence,« ger nogen,« tænker han og husker, at mobilen bemærker den ene. ligger på bordet hos de andre SDU’ere. Han »Er I med på, vi stiger totalt overlegne ud af løber tilbage. bilen?« foreslår Anders Lindemann, inden de »Hvis TV 2 Nyhederne ringer, så kom tre i al stilhed stiger ud og glider ind i flokken. ned og sig det til mig,« beder han dem.

Rasmus Kølby fra praktikgruppen på SDU går TV 2 Nyhederne har stadig høj prioritet, selvom ham i møde. Han fortæller Anders Lindemann, samtalen med DR er få minutter væk. at hans ansøgning til TV2 Sporten i Odense er Tilbage ved DR Nyheder står han sammen sendt til sportskanalen TV2 Sport A/S i stedet. med et par andre. Benene tripper, og blikket Få minutter tidligere er nyheden dog nået til flakker rundt. Tankerne ser gør umiddelbart Anders Lindemann. Nu ringer han derfor til det samme.

SDU’s praktikanvejleder Karsten Prinds og ta»Anders Lindemann?« spørger manler det igennem. Han forsøger ikke at lade sig den ved bordet med høj stemme. slå ud af chokket: Så er det nu. Han trykker hånd med DR’s Jens »Den ansøgning var alligevel også så dårlig,« Grund. I en sofagruppe lidt væk fra mylderet tænker han højt. begynder samtalen.

Klokken er 9:15, og praktikansøgerne må nu komme indenfor. Anders Lindemann tripper Kort proces til samtalen nervøst frem og tilbage. Med let dirrende hånd »Ja, det er jo ikke fordi, det er en gammel anlæser han noterne en sidste gang og prøver ikke søgning, vi er bare kommet til at spilde kaffe at lade sig slå ud. på den,« lægger Jens Grund muntert ud med at »Den ansøgning kommer til at skabe hype fortælle. Han slår dog hurtigt tonen over i det omkring dig. Nu er alle jo lige nødt til at finde seriøse leje: ud af, hvem ham, der har overskud til at lave så»Hvorfor vil du gerne på DR?« dan et stunt, er,« beroliger en af de andre ham.

Anders Lindemann starter med et kort »øh« Han tager imod opmuntringen, og de deler og forsøger at tale sig frem til svar: et kort, højlydt grin, inden nervøsiteten igen

”

»Jeg er født i København og har altid haft et indtryk af DR som et sted, hvor tingene sker. Jeg har altid set mig selv som ambitiøs i alt, hvad jeg foretager mig. Det afspejler sig ikke kun i min journalistik.« Jens Grund afbryder og spørger, om han var til åbent hus hos DR. Efter Anders Lindemanns ja, spørger han: »Så ved du også, at vi har ambitiøse journalister?« »Det ved jeg,« svarer han og fortsætter: »Efter et halvt år med tv på SDU, har jeg fundet ud af, at tv-mediet tiltaler mig. Det er også derfor, jeg har søgt DR...« Jens Grund afbryder igen: »Du er vel klar over, at du bliver flermediel?

Hos os kommer du også til at lave radio og skrive til web, men du må gerne have tv som dit primære medie.« Anders nikker. »Hvad er din største menneskelige styrke?« spørger Jens Grund nu.

Anders Lindemann svarer, at han er vokset op som enebarn i en travl familie, og at det har lært ham at være selvstændig.

Læs op af din ansøgning, tak »Hvad er så din største svaghed?« følger Jens Grund hurtigt op. »Når det går godt, så kan jeg mærke adrenalinen. Det gør, jeg ser historier alle steder. Det gør så også, at jeg kommer ind i nogle perioder, hvor jeg får en grundlæggende tvivl på mig selv og min journalistik. Inderst inde ved jeg godt, at det ikke hænger sådan sammen. Men jeg

skal være bedre til at tro på mig selv og hæve mit bundniveau,« svarer Anders Lindemann.

Jens Grund siger tak. Han er interesseret i at ansætte Anders Lindemann, men skal lige være sikker på, at DR Nyheder ikke er i gang med at ansætte for mange og forlader ham et øjeblik.

Anders Lindemann sidder tilbage i sofagruppen og kigger lettere fortumlet rundt i lokalet.

Hans fornemmelse fortæller ham, at han ikke får jobbet. Jens Grund vender hurtigt tilbage. »Før vi kan ansætte dig, skal vi lige sikre os, at du kan speake,« siger han og beordrer Anders Lindemann til at læse op af sin ansøgning. Han holder ansøgningen op foran ansigtet, mens de første ord fra ansøgningen med besvær kommer ud af munden. 10 sekunder senere siger Jens Grund stop. Anders Lindemann får at vide, at oplæsningen er godkendt. Jens Grund beder ham om at følge med op til bordet med kontrakterne. Samtalen varede i alt tre minutter. På vejen derop vender Jens Grund sig mod Anders Lindemann og siger så: »Fed stemme!« Ved bordet skriver Anders Lindemann under på papiret. Tilbage ved de andre SDU’eres bord møder de andre ham med kram og lykønskninger. Tavs går han rundt i et par øjeblikke, inden han lister ned til DR igen. Tvivlen nager.

Han skal lige være helt sikker på, at det er det rigtige dokument, han har skrevet under på.

Den er god nok.

9:57. Anders Lindemann kan slappe af. Praktikpladsen er sikret, og han kan ringe til familien og fortælle de gode nyheder. mojoe08@student.sdu.dk

Turen gennem mylderet af praktikansøgere i DR Århus’ forhal har Anders Lindemann bagefter betegnet ‘som at løbe under vandet’. Her er undervandssprinten afsluttet, og han kan paradere med praktikkontrakten foran sin arbejdsplads for det næste år. Foto: Leonora Beck.

| maj 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Formentlig karantæne til B.T.

Forsamtaler hitter

B.T. kontaktede nogle praktikansøgere aftenen inden Panikdagen den 22. april. Det er et brud på reglerne, og det vil efter al sandsynlighed føre til karantæne, vurderer praktikkoordinator Pia Færing. B.T. afventer Praktikudvalgets dom.

Samtaler mellem medier og praktiksøgere inden Panikdagen har skabt stor forvirring om, hvor vidt det er snyd eller ej. Praktikkoordinator Pia Færring siger nej. To praktikanter, der har været til samtale, tvivler dog ikke. Samtalerne var en god oplevelse.

Johan Bertil Winther

»Jeg regner stærkt med, at B.T. får karantæne,« siger Pia Færing.

Hun er praktikkoordinator og sekretær i Praktikudvalget.

Ingen praktikanter til næste Panikdag bliver formentlig kon-

sekvensen af, at avisen kontaktede nogle praktiksøgere aftenen inden seneste Panikdag. »Hvis man skal følge linjen fra efteråret, hvor TV2 Østjylland fik karantæne for nøjagtig det samme, så skal B.T. også have karantæne,« forklarer Pia Færing.

Samme sag igen Samtidig gør praktikkoordinatoren opmærksom på, at det er Praktikudvalget, der fælder endelig dom i sagen. Det sker den 12. maj. I udvalget er Pia Færing dog kun sekretær. Det er derfor ikke hende, der er herre over udfaldet. Indtil da har B.T. mulighed for at forklare sig.

Formanden for Praktikudvalget, Christian Kierkegaard, vil først udtale sig, efter Praktikudvalget har truf-

fet en beslutning. Men Pia Færing er ikke i tvivl. B.T. skal have karantæne.

Hun siger: »Min vurdering er, at sagen er fuldstændig ens med TV2 Østjylland -sagen i efteråret. Og Praktikudvalget kan ikke holde til ikke at give B.T. karantæne.« B.T. tavs Mens praktikkoordinatoren vurderer, forholder sagens midtpunkt sig tavs. Nyhedschef på B.T., Casper Hjort, giver ingen kommentarer, før Praktikudvalget har afsagt sin dom.

Derfor vil han heller ikke forholde sig til en eventuel karantæne. Overfor Journalisten.dk bekræfter han dog, at B.T. kontaktede to-tre studerende aftenen inden Panikdagen.

Johan Bertil Winther

Ekstra Bladet og Information holdt samtaler med praktiksøgerne inden seneste Panikdag den 22. april. Det har skabt stor forvirring, og DR har anklaget de to aviser for at snyde. Men praktikkoordinator Pia Færing mener, at det er et tegn på kvalitet, at medier og søgere taler sammen. Så længe det sker, inden praktiksøgerne sender deres ansøgninger.

Sabrina Drevsfeldt og Mathilde Miller var til forsamtale hos henholdsvis Information og Ekstra Bladet, hvor de blev ansat på Panikdagen.

johaa08@student.sdu.dk

Foto: Johan Bertil Winther Sabrina Drevsfeldt, praktikant på Information pr. 1. august Hvordan oplevede du forsamtalen? »Det var en ekstremt god oplevelse. Tidligere havde det irriteret mig, at det ikke nødvendigvis er de dygtigste, der får de bedste pladser, fordi der er så meget tilfældighed med i spillet. Da jeg var til forsamtale, følte jeg, at det var mere op til mig selv. Derfor synes jeg, det er en mere fair løsning. Alle kan jo komme til samtale, så alle har lige mulighed.«

B.T havde ingen grund til at vente på at få ansøgningerne. De havde allerede lavet aftaler på forhånd.

Foto: Johan Bertil Winther

Hvordan oplevede du selve Panikdagen? »På dagen var det meget stille og roligt. Information ringede præcis klokken 9:30, og det virkede, som om de allerede havde besluttet sig for at ansætte mig.«

Wienerbrød, kaffe og Gammel Dansk DJstuds morgenmadsbod med wienerbrød, kaffe og Gammel Dansk stod klar, da panikdagen blev skudt i gang.

Freja Czajkowski

Knoerne bliver mere og mere hvide, mens hans hånd knuger mobiltelefonen til sig. Han prøver med en let rystende højre hånd at løsne låget på kaffekanden. Kaffekanden glider med rundt på bordet hver gang, han forsøger at dreje låget. Tøvende skal han til at lægge telefonen fra sig, da en af pigerne i morgenmadsboden forbarmer sig og hælder kaffe op til ham. Et lille smil og et tak senere er han væk. Væk blandt masserne af mennesker på Journalisthøjskolen.

Det er panikdag, og DJstud har som sædvanlig opstillet et bord med gratis wienerbrød, kaffe og Gammel Dansk til de praktiksøgende.

Kaffe og telefonholdere »Giver i kaffe?« bliver der spurgt flere gange. Svaret er det samme hver gang fra pigerne i boden: »Ja, men først kvart over.« Ti minutter over ni giver de sig, og flere flokkes for at forsyne sig. Egentlig er det kun til de praktiksøgende, men pigerne giver op fra starten. Det er umuligt som to studerende fra SDU og en enkelt fra JH at udpege, hvem der er praktiksøgende, og hvem der ikke er.

Alligevel er nogle af dem nemme at spotte i masserne. Mobiltelefonen i hånden, blikket, der konstant kigger op på uret, og de småløbende skridt er ikke til at tage fejl af.

Da klokken endelig bliver halv ti, og praktikstederne begynder at

ringe de studerende op, kommer alle pludselig i bevægelse. Folk begynder at løbe i hver sin retning. Ofte fulgt i hælene af en ven, der agerer telefonholder for en dag. Andre begynder at gå hvileløst rundt, mens de tjekker, om mobilen stadig virker.

Gammel Dansk og øl ”Det’ Katrine,” siger hun, da hun tager telefonen. Hendes ansigt lyser op i et smil, og hun skynder sig videre.

Der kommer mere liv i den forladte Gammel Dansk, som tiden går. Nogle skal dulme nerverne over ikke at være blevet afsat endnu. Andre tager en skål med lettede medstuderende.

Kaffen bliver udskiftet med øl, og wienerbrød og Gammel Dansk er så godt som forsvundet. Panikboden pakker sammen for denne gang, men om et halvt år står den klar igen. frcza08@student.sdu.dk

Foto: Johan Bertil Winther Mathilde Miller, praktikant på Ekstra Bladet pr. 1. august Hvordan oplevede du forsamtalen? »Det var en god oplevelse, fordi det var så åbenlyst. Alle kunne komme til samtale, hvis de ville. Inde til samtalen talte jeg rigtig meget, og de spurgte meget til personlighed. Jeg synes, det viser en oprigtig interesse, at man gider sætte ressourcer af til at tale med praktiksøgerne. Men vi lavede ikke nogen aftale, så jeg måtte vente i spænding.

Da jeg kom ud igen, kunne jeg slet ikke gengive, hvad vi havde talt om. Det var meget surrealistisk, og jeg var helt blæst i hovedet.« Hvordan oplevede du selve Panikdagen? »Det var ubehagelige 14 dage mellem samtalen og Panikdagen. Men på selve dagen var jeg ansat efter 10 minutter.«

johaa08@student.sdu.dk

ANNONCE

LIXEN | maj 2009 |

| maj 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Panisk potpourri

Fotos og tekst: Johan Bertil Winther Ninna Bach Andersen lufter gebisset og skråler med på ‘Vi knepped’ DJH’ på vej hjem i bussen.

ØJNE I NATTEN. Louise Rømer og Nikolaj Bonde gate-crashede begge Se og Hør på Panikdagen. De næste 12 måneder går de i Ken B.’s fodspor - med drug-wipes, sort arbejdssnavs og smalle øjne i natten på diskotek IN.

WOW. Joanna Vallentin skrev under med Berlingske og eksploderede af glæde. Hos førsteprioriteten Ekstra Bladet kom hun 22 sekunder for sent.

Nedenfor: Nogle er spændte - andre lettede. Tavlen med praktikpladser trak stor opmærksomhed.

GAB. 8:06 havde Pia Færing tid til et gab af Peder Skyum’ske dimensioner. På grund af de halvanden times gennemlæsning havde medierne ikke så travlt med at hente deres kuverter med ansøgninger.

ALTER EGO. Karsten Prinds overgik sig selv for at skaffe pladser til de sidste SDU’ere.

BORNHOLMER-VÆRT. Julie Rosenkilde fik pladsen på DR Bornholm, hvor hun måske kan blive morgenvært.

UDDANNELSE

LIXEN | maj 2009 |

Prindsen abdicerer Studieleder Karsten Prinds fratræder sin stilling den 1. august.

Han begrunder sin afgang med uoverensstemmelser med CfJ og Samfundsvidenskabeligt fakultet.

Sophie Bremer Johan Bertil Winther

»Rammerne omkring jobbet er ikke blevet de helt optimale i forhold til, hvordan jeg vil udfører det,« fortæller studieleder Karsten Prinds.

De ‘sorte’ skal finde nyt arbejde.

Fyens Stiftstidende fyrer sine studentermedhjælpere.

Foto: Nabil Fawzi.

Ledelsen har vidst besked i længere tid, men man har først offentliggjort beslutningen den 4. maj 2009. »Jeg har haft overvejelsen i noget tid, og nu har vi haft nok tid med en ny leder til, at han er inde i tingene.

Derfor er overgangen sikret. Samtidig har ledelsen vidst besked længe, så de har haft tid til at finde en ny løsning,« siger en bevæget Karsten Prinds.

Han understreger, at beslutningen intet har med eleverne at gøre: »Trods alt brok og møg, så er det ikke på grund af de studerende, men det er noget med jobbet og rammerne her på Center for Journalistik

og Samfundsvidenskabligt fakultet,« siger Karsten Prinds, der ikke ønsker at komme nærmere ind på grunden til beslutningen. Han fortsætter på Center for Journalistik som radiounderviser og praktikantvejleder.

Centerleder Per Knudsen begrunder Karsten Prinds’ afgang med, at studielederen gerne vil have færre arbejdsopgaver, som passer bedre med hans familieliv.

Det er endnu ikke afgjort, hvem der skal afløse Karsten Prinds. Ledelsen arbejder på at ansætte en studieleder, der samtidig kan indgå i undervisningen på bachelor- og masteruddannelsen.

Fire hurtige

Avistyv på tilbagetog I sidste nummer af Lixen tog vi hul på noget, vi troede skulle blive en længerevarende jagt på Weekendavis-tyven.

Lixen havde dog ikke held med at fange tyven, da vi lagde os på lur. Det lykkedes os derimod at fange en Politikentyv med skjult kamera. Selvom vi offentliggjorde et billede, har det ikke ført til nogen henvendelser.Umiddelbart lyder det ikke ligefrem som en succes.

Spildt spionarbejde?

Nej, ikke helt. Det ser nemlig ud til, at tyvene læser andet end Weekendavisen. For siden Lixen bragte artiklen ’Avistyv(e) slår til igen’ og offentliggjorde billeder af Politikentyven, er der ikke forsvundet et eneste eksemplar af hverken Weekendavisen eller Politiken.

Vi er glade for, at den øgede opmærksomhed om avishjørnet har haft den ønskede effekt, selvom vi selvfølgelig gerne ville have talt med tyven.

Fyens fyrer alle sine negere Finanskrisen har ramt Fyens Stiftstidende hårdt. Derfor har avisen fyret alle sine studentermedhjælpere – som de kalder ’negere’. En stor del af negerne bliver ansat igen, men de skal løse andre opgaver. Tillidsrepræsentanten på Fyens Stiftstidende kritiserer metoden.

Johan Bertil Winther

FYRINGSRUNDE. Alle studentermedhjælperne på Fyens Stifstidende blev fyret den 30. april. De fleste af dem skriver dog under på en ny kontrakt med avisen, siger redaktionschef Esben Seerup. Han regner med, at cirka 85 % bliver ansat igen. Det er 35 ud af 41 hjælpere. »Det er en formel fyring, men vi har gjort det for at overholde formalia med en måneds opsigelse. Jeg synes det er den mest fair måde at behandle folk på,« siger redaktionschefen.

Mangel på information Esben Seerup mener, at han har behandlet sine studentermedhjælpere/ negere godt, men han er klar over, at der har været problemer undervejs. »Jeg er helt med på, at der er nogle, der befinder sig i en usikker situation. Og der er muligvis også nogle,

der føler sig underinformeret, « siger han.

Esben Seerup beklager eventuel dårlig kommunikation, men forklarer også, at avisen har fyret 10 % af sine fastansatte journalister. Derfor var det nødvendigt at gribe drastisk ind.

Unfair behandling I studentermedhjælpernes kontrakt står, at de har en måneds opsigelse. Derfor har Fyens Stiftstidende formelt gjort, hvad de skulle. De sendte nemlig et brev ud til alle medhjælpere den 30. marts med en fyring pr. 30 april. I brevet gør avisen også opmærksom på, at mange sandsynligvis vil blive ansat igen.

Tillidsrepræsentant på Fyens Stiftstidende Lene Sarup synes, at ledelsen spænder ben for sig selv ved at fyre alle. »Jeg synes ikke, det er fair at behandle sine folk sådan,« siger hun og fortsætter: »Hvis man vil være sikker på at have sine gode medarbejdere, skal man da behandle folk på en bedre måde og give besked i god tid.«

En uge før fyringen trådte i kraft, vidste medhjælperne stadig ikke, om de havde et job eller ej. Esben Seerup fastholder, at det var den mest fair måde at behandle medarbejderne på.

Johaa08@student.sdu.dk

Når Elkjær er ude, danser Widding på Journalisten

Sofie Bak Thorup

Det bliver Troels Evold Widding, tidligere chefredaktør på Arena og Chili, der skal lede Journalisten, mens Jakob Elkjær er fellow på Center for Journalistik fra september til december 2009. Troels Evold Widding har for 10 år siden været journalist på bladet og glæder sig til at komme tilbage: »Jeg synes, mit fag er verdens sjoveste. I stedet for at diskutere journalistik med mig selv, får jeg nu lov til at diskutere det otte timer om dagen med mine kollegaer,« siger Troels Evold Widding.

Selvom det kun er et halvt års vikariat, skal medarbejderne ikke forvente, at det bliver en badeferie, for Troels Evold Widding har planer: »Jeg tror, jeg kan være med til at gøre bladet endnu bedre. Man forventer meget af læseren, som det er nu. Jeg vil gerne styrke fotosiden, den journalistiske fortællestil og reportagesiden.« Troels Evold Widding har mange planer og tror ikke, at det hele bliver nemt: »Den største udfordring er, at det er landets mest kritiske læsere, så hvis man skriver noget, som de ikke er enige med, så kan man være sikker på, at man får det at vide.«

Tilvalg og bachelor i uddannelseskompot

Sophie Bremer

Er du tilvælger? Eller er du bachelorer? Sådan kan det meget let lyde efter sommerferien på Center for Journalistik.

Efter problemer med at få de studerende, der læser journalistik på tilvalg, integreret med resten af de studerende, har man valgt at ændre deres studieordning. Flere af fagene er ens på 1. semester på bachelor og tilvalgsordningen.

Derfor mikser man de studerende, så de kommer til at have fag sammen på kryds og tværs.

Det betyder, at tilvalgsstuderende i år starter den 1. september og ydermere skal deltage i rusturen, som traditionelt kun har været for bachelorer. På denne måde håber ledelsen og studienævnet, at eleverne får faglig glæde af hinanden samt bedre socialt liv for de tilvalgsstuderende.

Medietorvet kommer ikke til at ligne Zimbabwe

Sophie Bremer

I sidste nummer af Lixen skrev vi, at Troels Mylenberg ville vende tilbage til Medietorvet for igen at blive centerleder for journalistuddannelsen.

Han skulle dele lederposten med den nuværende centerleder Per Knudsen. En sådan magtdeling har de også i Zimbabwe, hvor Robert Mugabe og Morgan Tsvangirai i fællesskab står i spidsen for republikken.

Historien havde imidlertid ingen hold i virkeligheden. Da det forrige nummer af Lixen udkom den 1. april, var der tale om en aprilsnar.

Dermed kommer Medietorvet altså ikke til at ligne Zimbabwe.

I skrivende stund er redaktionen bekendt med tre, som er hoppet på historien. Redaktion vil godt sige undskyld til de tre, men glæder sig samtidig også over, at aprilsnaren havde gennemslagskraft.

Thomas Askjær

10 | maj 2009

BRANCHE

| LIXEN

Nichemedierne holder sig oven vande Et trist mønster tegner sig hos danske dagblade. Annonceindtægterne rasler ned i forhold til 2008. Men hos Kristeligt Dagblad og Information hersker ingen dommedagsprofetier. Hvorfor?

Fordi de to aviser har helliget sig en unik målgruppe, der giver sig god tid til avislæsning, lyder det fra annoncecheferne.

vi mærke konkurrencesituationen fra andre medier. Hvis annoncørerne bliver tilbudt mange medier billigt, giver vi også en god kontaktpris,« forklarer hun.

På den måde er de tabte penge på jobannoncer genfundet. »Men vi banker jo lidt under bordet, nu hvor de andre piver. Man skal jo passe på med at sige ’uha, hvor går det godt’. Men vi når, hvad vi skal,« fortæller hun. sotho08@student.sdu.dk

Sofie Bak Thorup

NICHER. Der er ikke meget krise at spore hos Kristeligt Dagblad. Budgetterne er nået i første kvartal, og oplagstallet er stigende. »De der overskrifter med at aviserne mister 30 – 40 procent på annonceindtægter. Det genkender vi ikke,« siger annoncechef på Kristeligt Dagblad, Pernille Gram.

Hos Information kan man fjerne nullet i de 40 procent. Så har man nedgangen i annonceindtægter i forhold til sidste år.

Enestående læsere Både på Information og Kristeligt Dagblad giver man de to dagblades unikke målgrupper en del af æren for, at krisen kun mærkes i en lightudgave. »Jeg er overbevist om, at vi som nichemedie har en fordel i, at annoncørerne præcist ved hvilke læsere, de rammer,« fortæller Jeppe Kodahl, som er annoncechef på Information.

Pernille Gram forklarer, at nichemedier har lettere ved at fastholde og få fat i nye læsere, end omnibusaviser

OM ANNONCEPRISER Det er ikke alle dagblade, der er druknedøden nær. Foto: inju

som Politiken og Jyllands-Posten har.

Hun mener, at læserne opfatter omnibussernes nyheder som værende ens, og at mange læsere derfor lettere smutter over til konkurrenten.

Begge annoncechefer påpeger, at oplagsfremgang er et kvalitetstegn, som tiltrækker annoncørerne.

De tålmodiges paradis Kristeligt Dagblads læsere tager sig god tid. 77 minutter i gennemsnit er de om at læse avisen. Ifølge Pernille Gram skal man finde noget af forklaringen på den fraværende krise hos de grundige læsere. »Når læserne giver sig så god tid til avisen, får annoncørerne jo også rigtig meget for pengene,« forklarer hun.

Mindre møllesten om halsen Men annoncerne kommer ikke af sig selv, og begge medier kan også i et vist omfang mærke krisen. »Der er ingen tvivl om, at der skal arbejdes mere på at hente de samme penge som tidligere,« fortæller Jeppe

limeterpriserne, fordi oplagstallet stadig er stigende.

Annonceafdelingen på Kristeligt Dagblad ringer også flere potentielle annoncører op, end før der blev malet ’Krise’ henover spisesedlerne. »Vi har oplevet en nedgang i jobannoncerne. Det skyldes krisen på jobmarkedet, og Man skal jo passe på med at vores læsere generelt at sige ’uha, hvor går det godt’. sidder i jobs længere. Det er jo ikke så tit, at man for Men vi når, hvad vi skal. eksempel mangler en ny

præst,« forklarer Pernille Pernille Gram, Kristeligt Dagblad Gram.

For at skaffe nye kunder Kodahl, men han understreger sammå hun forholde sig til de andre patidig, at Informations annoncører piravisers strategier. også forstår rimeligheden i, at avisen »Når vi skal hente nye annoncører ikke skærer særlig meget ned på miluden for vores kernemålgruppe, kan

”

Annoncepriser opgøres i ’millimeterpriser’. Det vil sige, at aviserne lægger en fast pris per millimeter annoncen fylder på papiret.

Annonceindtægterne hos Kristeligt Dagblad er kun syv procent mindre end i samme kvartal sidste år. Men 2008 var skudår, og fjerner man den ekstra skuddag ville omsætningen have været 2 % mindre i 1. kvartal af 2008.

På landsplan er papiravisernes annonceindtægter 30 % mindre i januar 2009 end januar 2008.

Kilde: Politiken 13/03 – 2009, side 3.

Krisen giver skærpet opsyn med annoncører Det er ikke kun bankerne, der er tilbageholdende med at sige ja til kunder for tiden. Dagbladene tøver også. De kan nemlig risikere at tabe penge, hvis ikke de holder øje med annoncørernes kreditter.

kreditværdighed, inden annoncer bliver optaget, eller årskontrakter bliver skrevet under. »Nogle kunder har en blakket fortid, og så siger vi ’betaling up front’,« forklarer Ekstra Bladets annoncedi-

”

Også på Kristeligt Dagblad er opsynet med kunderne skærpet. »Vi er meget opmærksomme og følger kunderne tæt,« fortæller annoncechef Pernille Gram.

Claus Nyvold ved efterhånden,

Nogle kunder har en blakket fortid, og så siger vi ’betaling up front’.

Sofie Bak Thorup

KONKURS. Krisetider betyder, at aviserne skal kræse mere om annoncørerne. Antallet skrumper nemlig ind. Men de annoncører, der er, bliver til gengæld kigget ekstra grundigt efter i sømmene.

Hos annonceafdelingen på Ekstra Bladet vurderer man annoncørernes

Claus Nyvold, Annoncedirektør på Ekstra Bladet

rektør Claus Nyvold.

Ekstra Bladet vurderer blandt andet kunderne ved at se, om de står i RKI. »Der er altid nogle dårlige betalere, men i øjeblikket er der endnu flere, og så bliver vi endnu mere påpasselige,« fortæller Claus Nyvold.

hvad han skal reagere på, og bladet har da også satset på de forkerte annoncører et par gange: »Når de begynder at annoncere voldsomt, kan det være et tegn på at de er ved at gå på røven. Så rejser der sig et faresignal hos mig.« Men der skal jo annoncer på

avisernes sider, selvom det kan være risikofyldt at optage annoncer eller skrive årskontrakter med dem, og over alt i landets annonceafdelinger er telefonerne lidt mere rødglødende end sædvanligt. »Vi kan godt mærke, at færre virksomheder end normalt vil skrive årskontrakter med os,« fortæller Søren Hyldgaard, annoncedirektør for Det Berlingske Officin.

Det samme gælder på Ekstra Bladet. »Vi ringer nu altid rundt til folk, men for tiden lidt mere end vi plejer,« forklarer Claus Nyvold og uddyber: »Nogle af annoncørerne forsvinder, og derfor skal vi jo hele tiden fylde nyt vand i badekarret.« sotho08@student.sdu.dk

OM KONKURSER RKI, tidligere kendt som Ribers, er Danmarks største skyldnerregister for private og forretningsdrivende.

I år er 460 virksomheder i Danmark indtil videre gået konkurs. Det er en fordobling i forhold til februar sidste år.

Virksomheder foretager ca.

35.000 søgninger i RKI’s register om året.

BRANCHE

LIXEN | maj 2009 | 11

Når nyhederne skrives hvidt på sort 110. 111. 112. Tallene ligger i fingrene for tekst-tvs mange brugere, når de zapper væk fra tv’ets moderne billeder og træder tilbage til en tidligere teknologisk tidsalder. Lixen fandt journalisterne, der sidder bag den sorte skærm og bygger nyheder af små farvestrålende legoklodser.

Sophie Bremer

NICHE. Der er sket meget siden TV 2 gik i luften for første gang. Bubber har rejst sig fra badekarret, og Samuel Rachlin har droppet afrofrisuren. Men ét sted har tiden stået stille. Helt stille. Tekst-tv ser ud, som det altid har gjort. Det er klassens firkantede pige, der til 20 års jubileet stadig ser ud, som da man så hende sidst – håbløst umoderne, fra en anden tidsalder. Alligevel skal alle lige forbi og tjekke, om der er noget nyt, hvorefter de går videre til lidt mere fest og farver. Sådan er det også med tekst-tv. Med sine lego-agtige bogstaver, sorte baggrund og otte farver.

Der er ikke noget smart og moderne

over det og så alligevel, for måske er tekst-tv så oldschool, at det er retro.

På TV 2 er tekst-tv en del af arbejdsopgaven for netredaktionen. Samtidig med at de vælter nyheder ud på nettet, fylder de også fjernsynets skærm med ultrakorte nyheder. »Man skal være rigtig god til at skrive kort. Det er faktisk en kunst at lave tekst-tv. Rubrikkerne skal være korte, og der er ingen billeder.

Journalisterne bliver rigtig gode til at skrive meget præcist og vinklet,« siger Eva Rymann, redaktionschef på TV 2’s netredaktion.

Alligevel trækker TV 2’s journalister på smilebåndet, når der stilles spørgsmål om tekst-tv. For der er noget komisk over, at man stadig benytter så gammeldags et medie. Men midt i al latteren skal man ikke undervurdere tekst-tv. En undersøgelse viser nemlig, at 15 % af alle danskere betegner tekst-tv som deres vigtigste nyhedskilde til det hurtige overblik.

Langt fra Legoland Lidt skuffende er det. For ingen sidder og bygger bogstaver af farvede legoklodser. Man bruger ikke forældet teknologi til at lave det. Tværtimod er systemet magen til det, de bruger til internetnyhederne. Journalisterne er heller ikke gamle og støvede. I modsætning til tekst-tv’s

format er redaktionen ung og moderne. Man skal nemlig ikke rynke på sin journalistiske næse over at lave tekst-tv, for det er ikke let. Journalist Lisa Ioannou sprøjter nyheder ud til seerne, mens hun ivrigt fortæller om tekst-tv’s fordele: »Jeg tager tekst-tv ret seriøst.

Vi får næsten aldrig henvendelser om nettet, men tekst-tv får vi rigtig mange om,« siger Lisa Ioannou, mens hun prøver at få en artikel til at passe med tekst-tv’s krav.

Der går heller ikke mange minutter, før en trofast læser ringer ind og har fundet fejl. Lisa Ioannou forklarer, at det gør hun og mange andre hver dag, og at det faktisk er rart at have kontakt til seerne. I dag mangler der ord og bogstaver i flere af artiklerne. Lisa Ioannou retter dem og forklarer det med, at det jo nogle gange går meget hurtigt.

Intet sludder Tekst-tv har magten over nettet i den forstand, at nyhederne på nettet er tilpasset efter tekst-tv’s formatkrav.

For det er de første linjer af webartiklerne, man ser, når man trykker på fjernsynets tekst-tv-knap. Samtidig kan nettet gå ned. Det gør teksttv ikke. Tekst-tv er samlingspunktet for kort, kontant nyhedsformidling.

Der er ingen smarte vendinger, in-

gen unødig information og nyhederne står i den rækkefølge, de er skrevet. Der er ikke så meget pop-smart layout og tricks. »Det, der er fedt ved tekst-tv, er, at det er et no nonsense-medie. Det er meget enkelt. Man ved, hvad man får, og der er ikke så meget at være i tvivl om. Det er hurtigt at bruge, og det er gratis, hvis man har et tv. Jeg tror, det er noget af det, folk bliver tiltrukket af,« siger Eva Rymann og forklarer samtidig, at det er et bredt udsnit af befolkningen, der benytter tekst-tv, dog med en overvægt af unge.

Tekst-tv kan ikke slås ihjel Udvikling er ikke et ord, man forbinder med tekst-tv, og det er ingen hemmelighed, at de færreste tænker ’wow lækkert moderne medie’, når de åbner for tv’ets ekstra glæder. Det ser stadig ud, som da det startede.

For ingen havde regnet med, at det ville være så svært at likvidere. »Alle har sagt: Det dør. Det bliver afløst af en eller anden form for digital web. Derfor bliver der ikke brugt penge på at udvikle teknikken,« siger Eva Rymann og forklarer, at planen har været, at det skulle erstattes af en form for internet på tv’et.

Men det er måske ikke så let som antaget: »Jeg tror, at det vil være svært

med internet på tv, for man sidder kun med sin remote. Man vil blive nødt til at vælge en masse ting fra. Det skal være meget brugervenligt,« siger Eva Rymann.

Breaker tekst-tv Hjemmesiderne fra de konkurrerende medier bliver tjekket, og pludselig har Ekstra Bladet breaking news om røgudvikling på en fabrik, som sender 17 på hospitalet. Lisa Ioannou finder hurtigt nummeret til vagthavende hos politiet, og få minutter efter er artiklen bakset sammen. Nyheden står på side 135. Det går hurtigt. Meget hurtigt. Selvom man er vant til at skrive en nyhed til internettet, som man straks kan læse, er det noget andet, når man står der med remoten i hånden, mekanisk har trykket de tre tal og herefter kan se nyheden på tekst-tv’s sorte sider.

Det er, som om der er noget helligt over at se nyheden hvidt på sort. Det leder tankerne i retning af en rigtigt gammel, ædel form for kort nyhedsjournalistik. Det kan godt være, at man ikke tænker så meget tilbage på klassens firkantede pige, men hvis hun ikke var der, ville det også være mærkeligt. For hvor skulle man så gå hen, når man ikke forstår, hvad der sker og har brug for en kort forklaring? sohan08@student.sdu.dk

Stilstand. TV2’s tekst-tv ser stadig ud som for 20 år siden. Foto: Sophie Bremer.

12 | maj 2009

PORTRÆT

| LIXEN

Mediebranchens selvbestaltede Han er kæphøj, kontroversiel og succesfuld.

Han toner frem på Deadline og brager ud gennem æteren på P1. Chefredaktøren for det liberale netmedie 180Grader er erklæret liberalist og vil gøre op med det, han mener, er mediernes venstreorienterede prioriteringer. Ole Birk Olesen taler for sig selv og trodser gerne den samlede danske medieverden.

Leonora Beck Kristoffer Kræn

SIN EGEN. Solen rister kornene på de pastelgyldne sønderjyske marker. Den lunkne brise blæser bølger i byggen, og himlen rækker blå og pletfri ud over Agerup. På en af områdets største gårde sidder en 13-årig dreng med hovedet begravet i en tyk bog. Mens en gul tropefugl skræpper i buret bagved, sluger han bogstaverne, som var de fredagsslik. Bogen handler om papegøjer. Præcis ligesom alle de andre bøger, han glubsk labber i sig. For mens de andre børn leger skjul og bytter glansbilleder, sidder Ole Birk Olesen fordybet i papegøjernes farvede og forunderlige verden. »Jeg tror simpelthen bare, at mit hoved havde brug for at fordybe sig og bruge en masse energi på noget. Min far var landmand og var i stalden, og min mor var på arbejde, så jeg gik jo rundt og fandt på tingene selv. Og det blev så papegøjer,« husker Ole Birk Olesen.

I dag, 24 år senere, er det de liberale tanker, som Ole Birk Olesen fordyber sig i. Og det liberale netmedie 180Grader er nu det sted, hvor han lægger sin energi.

Bag vanløsevillaens hoveddør »Her lugter lidt af maling, for vi har håndværkere i kælderen,« siger Ole Birk Olesen, efter han med et fast håndtryk har budt os inden for i sin villa i Vanløse. »Det er nok bedst, hvis I stiller skoene her.« Han peger henkastet og vandrer ind på stuens hvidpigmenterede trægulv.

Store panoramavinduer lyser de råhvide

Ole Birk Olesen erfaringer med at starte netavisen 180Grader: Iværksætteren: »Jeg tror ikke, at alle fungerer som iværksættere. Men mange kan. Enten har man det, eller også har man det ikke.«

vægge op og kaster solstråler over en brun designersofa, der som en fire meter lang, doven bjørn hviler i rummets venstre fjerdedel. Over for sofaen står to spinkle barnestole. I samspil med den store lædersofa ligner de rekvisitterne til et lystspil med Guldlok og de tre bjørne.

Sofaen får lov til at slænge sig langs væggen i fred, mens vi tager plads på et par træstole ved spisebordet. »Jeg skal nå at skrive noget, inden jeg skal ud af døren klokken halv fem. Så det længste, vi kan trække interviewet, er vel til kvart i fire,« siger Ole Birk Olesen og sætter i rask trav mod køkkenet. »Vil I have vand eller te? Jeg har også sådan noget instant kaffe,« tilbyder han, mens han skuler til etiketten og virrer let med glasset.

Vi takker ja til kaffen, hvorefter Ole Birk Olesen vender sig mod vandhanen og tipper tappen opad, så den krogede jernstang få sekunder efter skyder en stråle kogende vand ned i termokanden. Han smækker sekundkaffen og det skoldhede vand på bordet.

”

»Jeg har altid været meget boglig, og min far så også hurtigt, hvor det bar hen af, da jeg kom i skole. Jeg ville hellere hænge ud med bøgerne og gå min egen vej,« fortæller han.

Det er en dyb og kontrolleret basstemme, der flyder hen over stuebordet. Som om professionalismen har brændt sig fast på stemmebåndet.

Først ville landmandssønnen være civilingeniør. Senere var drømmen at blive dyrlæge, men efter flere overvejelser begyndte Ole Birk Olesen at læse statskundskab i Århus. Gårdejerfamiliens liberale holdninger var smittet af på sønnen, og interessen for politik havde gennem opvæksten naglet sig skridsikkert fast. Men tykke kompendier, snørklede teorier og udsigten til at blive embedsmand kæntrede hans lyst til at læse videre. Halvandet år efter studiestart droppede han ud.

Politiker-lynch Den krøllede sønderjydes opmærksomhed flød langsomt hen mod journalistikkens håndværk. I 1995 søgte han ind på Danmarks Journalisthøj-

Vi startede 180 grader, fordi vi ville være lidt idealistiske.

Men også fordi, det rent faktisk godt kan blive en god forretning.

Ole Birk Olesen, chefredaktør for 180Grader

Ole Birk Olesen indtager pladsen i stolen foran os. Han synker tilbage mod ryglænet, men før den sorte skjorte rammer træet, skærer en skinger ringetone igennem stuen. Hurtigt afviser iværksætterens hånd opkaldet og placerer telefonen på bordet. Nu kigger han spændt på os.

Nu er han til stede.

Lige Nu. Fra svinestien til studiebyen Ole Birk Olesen voksede op på en gård i Agerup i Sønderjylland. Faren, der var selvstændig gårdejer, brugte det meste af sin tid mellem køerne og kornene, og moren kom først hjem til gården efter at have brugt dagen bag skrivebordet som kontorassistent. Som barn blev Ole Birk Olesen derfor ofte overladt til sig selv og sine egne tanker.

Allerede tidligt lå det fast, at han ikke skulle overtage familietjansen som landmand efter sin far, farfar og oldefar. Ole Birk Olesens tanker pegede i helt andre retninger, end hvor gyllepumpen sprøjtede gødningen hen.

Økonomien: »Først og fremmest er det annoncesiden, der er det afgørende. Det er økonomien. Man skal ikke tro, at man selv kan sælge annoncer, hvis man skal lave journalistik ved siden af. Men så handler det om at få kontakt til nogle, der kan. Og der er min erfaring, at hvis man tager kontakt til nogle, hvor man er en lille fisk, så får de ikke prioriteret en. Man skal have kontakt med en, som er dygtig, og for hvem man faktisk betyder noget i den persons økonomi. Det var derfor, det gik galt med vores økonomi i starten.«

skole, og efter at være blevet optaget begyndte Ole Birk Olesen på uddannelsen i sommeren samme år. Drømmen var nu klar. »Jeg ville gerne være politisk journalist, have med Christiansborg at gøre og vælte ministre.

Jeg ville gerne have fat i de historier, der beviste, at politikere havde begået magtmisbrug, så man kunne få deres hoveder på fad,« fortæller han, mens han demonstrativt hugger højre hånd i venstre håndflade.

Men den unge Ole Birk Olesen var ikke glad for at blive fortalt, hvad han skulle gøre. Studiebøgerne blev knap nok åbnet, og han lyttede ikke til underviserne. »Jeg læste masser af bøger på egen hånd, men det var bøger, jeg selv kunne se relevansen af. Jeg tror ikke, jeg var særlig tilbøjelig til at gøre, hvad der forventedes af mig,« medgiver hans dybe stemme.

Ingen Engell Alligevel endte Ole Birk Olesen med at have succes, da han satte kursen mod de store dag-

Målgruppen: »Hvis man vil starte virksomhed, skal man helst brænde meget for et emne.

Det kan være skateboarding eller musik af en bestemt slags. Jo mere niche, jo snævrere målgruppe, og jo nemmere er det at skaffe annoncører, fordi de ved, hvem de rammer præcist. Vores er primært mænd, med videregående uddannelser, som tjener pænt.« Arbejdstiden: »Jeg tror, jeg har 55 timer. Jeg har arbejdet i mange flere timer for meget færre penge, end jeg ellers ville få. Så man

blade i praktiktiden. Drømmen var Christiansborgjournalistikken, og Ekstra Bladet fik hurtigt hevet ham til side på Panikdagen og ind på avisens redaktion.

På Ekstra Bladet blev Ole Birk Olesen flittigt brugt i det daglige arbejde. Han skrev flere historier, som han i dag stadig er stolt over. »Jeg skrev en historie om Henriette Kjær og Lene Espersen, som havde adresser i henholdsvis en lille studielejlighed i Århus og hos forældrene i Hirtshals, mens de i virkeligheden boede i København. På den måde kunne de begge få udbetalt et skattefrit omkostningstillæg fra Folketinget på 55.000 kr., som de slet ikke havde ret til. Jeg blev da også ansat bagefter. Det holdt bare kun nogle år,« siger han.

En kluklatter efterfølger sætningen, og smilet afslører et barnligt ansigt under den professionelle facade. Grinet retter sig mod en episode med Hans Engell, der ikke ville give Ole Birk Olesen mere i løn efter tre år som ansat. »Jeg bad ham om en lønsamtale og sagde, at jeg ville have en højere løn. For at have noget at true med sagde jeg, at jeg ville finde andre græsgange, hvis ikke han pungede ud. Det sagde han så, at han måtte acceptere,« fortæller han, stadig med et smørret smil hængende på læberne.

Derefter forlod Ole Birk Olesen tabloidavisen.

At hudflette et avishierarki Og så rykkede du til Berlingske Tidende?

Spørger vi og lægger dagens udgave af ’tanten’ foran Ole Birk Olesen. Han rækker ud efter avisen, men hånden bremser op på halvvejen og lægger sig i stedet slapt på træbordet. »Ja, det er rigtigt,« svarer han.

De fire ord afsluttes af et langt punktum. »Jeg har altid lagt vægt på at skulle fungere med mine kolleger. Men det der med, at der var andre chefer over mig, var noget, der udfordrede mig nogle gange. Det gav mig en lyst til at være på tværs.« Det var ikke så lidt kræfter, ledelsen på Berlingske Tidende skulle bruge på at styre den kæphøje journalist, for Ole Birk Olesen havde en mening om den måde, de drev avis på. Noget, han gang på gang i hårde vendinger bemærkede på avisens interne chatforum.

Forholdet mellem ham og ledelsen forkrampede sig for alvor, da Muhammedkrisen piskede løs. Ole Birk Olesen skulle lave et interview med tre af de redaktører, der blev ved med

skal virkelig ville det. Jeg arbejder fra halv syv til halv tre. Så handler jeg lidt ind til aftensmaden, henter mine børn og laver mad. Når børnene er lagt i seng, går jeg i gang med at redigere klummer og skrive leder.« Arbejdskraften: »Der er mig, og der er studentermedhjælperne, og så har vi lige fået ansat en udvikler. Annoncesælgeren er provisionslønnet og selvstændig, så han får procenter af det, han sælger.«

PORTRÆT

LIXEN | maj 2009 | 13

skruebrækker

at holde en streng kurs mod Jyllands-Posten. »Jeg ville stille kritiske spørgsmål, men ledelsen ville have mig til at lave en vinkel, der var sur på Jyllands-Posten. Det nægtede jeg og blev så kaldt til samtale. Der forklarede de mig, at hvis jeg ikke kunne lægge den vinkel ned over historien, som de bad om, så var jeg ikke en objektiv journalist. Jeg var uenig og sagde, at de kunne få en anden medarbejder til at gøre det.

Jeg tror generelt, at jeg i tiltagende grad blev opfattet som besværlig,« fortæller han.

En vandring i modstrøm Efter at være raget uklar med ledelsen på Berlingske Tidende adskillige gange var Ole Birk Olesen klar til at surfe andre nyhedsbølger. Så da Thomas Breitenbach, redaktør på webmagasinet Liberator, spurgte, om han ikke ville lave et

Hvad andre mener om Ole Birk Olesen:

2002-2007: Journalist på Berlingske Tidende:

1989-1992: Ole Birk Olesen gik på Aabenraa Gymnasium og HF

»Ole er en varm type fyldt med god humor, som er meget afslappet. Og så kan han i løbet af et splitsekund tænde af, så han ryger op af stolen. For eksempel hvis nogen siger, at skatterne skal forhøjes.«

»Ole var altid med til at starte ting op. Vi startede for eksempel en lokalforening for Venstre Ungdom op sammen i Aabenraa.

Han var meget aktiv inden for politik, og diskuterede med alt og alle.« - Martin Hansen, klassekammerat

– Bjarne Steensbeck, kollega på Berlingske Tidende

liberalt netmedie, var det svært at takke nej. »Thomas Breitenbach havde erfaring med et netmedie, jeg havde min journalistiske baggund, og vi havde begge liberale holdninger. Jeg tænkte først, at det ikke kunne løbe rundt, men Thomas præsenterede tal. Og så var det da et forsøg værd. Derefter satte vi os og formulerede nogle idéer om målgruppe og indhold,« siger Ole Birk Olesen.

De to iværksættersjæle plantede sig sammen på Café Viktor med en cola i hånden og gennemgik en liste med ledige domænenavne.

En af adresserne var 180grader.dk. Navnet klingede kækt, og herrerne var ikke længe om fornøjet at tylle deres brune læskedrik i tilfredshed over, at de med et navn var trådt et skridt tættere på opstarten af deres egen netavis: »Det var jo det, som det handlede om. At gå imod strømmen - og vi syntes, at 180Grader lød smart,« fortæller Ole Birk Olesen.

180Grader startede op den 30. april 2007.

Ole Birk Olesen skød sammen med netavisens tre andre ejere, Thomas Breitenbach, Kresten Buck og Jimmi Meilstrup, tilsammen en million kroner i projektet, som de hovedsageligt havde samlet sammen fra private midler. Formålet med netavisen var at tilbyde borgerlige sjæle et alternativ til de, ifølge Ole Birk Olesen, røde morgenaviser: »Berlingske Tidende og Politiken skal være uenige i, hvad der skal belyses. Politiken skal belyse det relevante for centrum-venstre og Berlingske for centrum-højre. De minder for meget om hinanden. Det er naturlig nok, fordi deres journalister mener det samme. Men der mangler pluralisme i pressen, når de ikke adskiller sig fra hinanden.« Chefredaktøren indrømmer dog, at der også var et økonomisk mål med satsningen: »Vi startede 180 grader, fordi vi var idealistiske. Men også fordi, at det rent faktisk godt kan blive en god forretning.« Overmod, der ryster understellet Ole Birk Olesen og de tre andre ejere startede op med en stor portion liberal idealisme og en smule forretningsmæssig vovemod. De ville gerne tro på, at det kunne lade sig gøre rent økonomisk. Men efter lidt tid var det ikke svært at få øje på enden af den million, de havde investeret i projektet. »Ved årsskiftet fra 2007 til 2008 gik det op for os, at det ikke så godt ud med økonomien.

Vi havde ikke fået gang i annoncesalget endnu,

2007: Udgav bogen ’Taberfabrikken’, der med sin kritik af velfærdsstaten blev modtaget af blandede anmeldelser: »Tingene bliver sat på spidsen i Taberfabrikken. Statistikker bliver læst, som en vis herre læser Bibelen. Og der drages dramatiske konklusioner, om at den skønneste samfundsorden vil opstå, hvis bare vi fjerner efterlønnen og erstatter dagpengesystemet med et privat forsikringssystem og sænker skatterne med 100 milliarder kroner.

for vi havde entreret med nogle forkerte annoncesælgere. Så lavede vi sådan en ’cut alt overflødigt’. Vi cuttede huslejen og journalister væk, så vi kun havde én skrivende person hver dag,« fortæller han.

I foråret 2008 sløjfede de fire ejere deres annoncesælger. En kontakt til en ny og dygtigere sælger trillede langsomt mønter ned i den halvtomme biks, der i lang tid havde lidt af økonomiske opstartslækager. Økonomien styrede dermed mod en mere fornuftig kurs, og i dag er 180Grader en overskudsforretning. »Det har ikke altid været indlysende, at 180Grader har villet lykkes. Efterhånden ser det godt ud, men man skal turde satse. Jeg har selv smidt omkring 300.000 kroner i 180Grader, så det er jo en omkostning, man skal bære.

Det er vigtigt, at hvis det går galt, skal det ikke gå ud over børnene,” advarer han.

Han holder en pause, før han leverer et kry smil og afslører sin plan B: »Og skulle det endelig være, så har jeg ikke noget imod at genoptage mit gamle taxakørekort, som jeg tog i Århus.« Lidt har ingen ret Pulverkaffen er for længst blevet kold, og lysets stråler er kravlet til stuens højre væg, så de nu oplyser spisebordet. Klokken nærmer sig kvart i fire.

Er du tilfreds med 180Grader, som situationen er nu, eller skal der mere til? »Selvfølgelig er jeg ikke tilfreds. Det er klart, at vi har større planer. Vi laver et nyt 180Grader inden for de næste par måneder, og i længden er det meningen, at det skal give mere overskud end nu. Og så kan vi til den tid også ansætte et par journalister,« siger han og fortsætter: »Men jeg må sige, at hvis man skal starte egen virksomhed, ville det klart nemmeste være at gøre det, inden man stifter familie og køber hus.

På et tidspunkt, hvor man kan leve på en sten.

Det er ikke indlysende, at det lykkes,« tilføjer Ole Birk Olesen.

Men du har jo selv startet en virksomhed, efter du har stiftet familie? »Nårh ja, men jeg har været begunstiget af en kone, der er succesfuld fotograf. Det har været et sikkerhedsnet. Og så har jeg gjort, hvad jeg selv synes, har været det rigtige. Jeg har ikke følt behov for at gøre som de fleste.« krsoe08@student.sdu.dk libec08@student.sdu.dk

Så simpelt er det desværre ikke. Det siger jeg efter at have siddet som ansvarlig minister for en stor del af den elendighed, som bogen påstår, velfærdssamfundet har skabt.

Når det er sagt, så er Taberfabrikken skræmmende læsning, der bør give stof til eftertanke hos os politikere.« - Claus Hjort Frederiksen, daværende beskæftigelsesminister, om Ole Birk Olesens bog ‘Taberfabrikken’ til Weekendavisen

14 | maj 2009

FOKUS

| LIXEN

Center for Journalistik burde komme ud af starthullerne og undervise i iværksætteri.

Foto: Phil McElhinney

Sæt i gang!

Flere journalister til færre job.

Det er realiteterne i medieverdenen. Alligevel overvejer næsten ingen journaliststuderende at starte eget bureau efter de har færdiggjort deres uddannelser. Journaliststuderende får nemlig ingen undervisning i at sætte i værk. Og på Center for Journalistik har de ikke skænket iværksætteri en tanke.

Johan Bertil Winther Kristoffer Kræn

OPFORDRING. Start dit eget. Drop lønslaveriet. Bliv egen herre – eller dame. I en tid, hvor finansmonsteret flænser massemedierne, og praktikanterne ikke bliver fastansat, kan det være en fordel at have en lille og dynamisk virksomhed.

Som selvstændig bliver man også stillet over for store udfordringer, men de journaliststuderende i Odense hører hverken om fordele eller ulemper.

Alle skal være selvstændige På Institut for Fremtidsforskning er man ikke i tvivl. Små, dynamiske virksomheder er fremtiden. I den seneste udgave af instituttets blad, Fremtidsforskning, smider de tarotkortene på

bordet, og beskriver fremtidens arbejder, ’vidensentreprenøren’. »Vidensentreprenøren forkaster vores traditionelle syn på arbejde.

Vi er ikke længere lønarbejdere, som sælger vores arbejdskraft. I stedet skal vi nu betragte os som en ’lille’ virksomhed med flere formål.« Instituttet skriver også, at arbejdsgiver- og arbejdstager-rollen bliver udvisket. På instituttet mener man, at vi alle bliver individualister, som selv skal finde vej på arbejdsmarkedet ved at sælge vores arbejdskraft gennem eget firma.

FreelanceGruppen er enig i, at det er nu, man skal sætte i gang. Hvis man vil op at stå, når den store bølge bryder, skal der padles her og nu.

Derfor ser FreelanceGruppen gerne, at journalistuddannelserne tager iværksætteri alvorligt.

Undervisning mangler I de sidste 20 år har FreelanceGruppen holdt introkurser for folk, som gerne vil lære at freelance.

Det kræver nemlig undervisning, fortæller Kristian Melgaard, formand for gruppen: »Hvis du ikke kan sætte din pris, begejstre den, der skal købe dit produkt, og i øvrigt kender købmandskabet, så kommer du ikke til at leve af freelancing. Selvom du måske tror at du kan.« Formanden så derfor gerne, at underviserne på de danske uddannel-

ser, tog iværksætterhatten på: »Det med at starte eget medie er ikke for få år siden havde den samme »Det ville være en rigtig god idé noget, vi har set. For nogle år siden diskussion indenfor humanisternes at tage iværksætteri op på uddanhavde jeg en freelancer på besøg for fagområde, som man nu måske tager nelserne, for man kan jo se, at der at tale med studerende på syvende op på journalistik: snart ikke er så mange fastansættelsemester. Hans råd var også, at man »I dag er 47 % af humanisterne ser tilbage.« først skulle få et job. Bagefter kan i job i det private erhvervsliv. Det Fremtidsprofeterne spår, at flere man forsøge sig med at starte eget,« havde man ikke forestillet sig for 5-10 små virksomheder vil poppe op på fortæller studielederen. år tilbage. Og det er lidt den samme fremtidens arbejdsudvikling, der er marked, og Freeved at ske inden Det ville være en god ide at tage iværksætteri op på uddannelsen, for jeres fag. Så I lance Gruppen har ønsket sig undervis- for man kan jo se, at der snar tikke er flere fastansættelser tilbage. kan da sagtens ning i iværksætning bruge noget Kristian Melgaard, formand for FreelanceGruppen hjælp inden for i flere år - men på Center for Journaliværksætteri,« istik, ved man endsiger Mette nu ikke, hvordan man skal forholde Men var det ikke en idé at gøre de stuHansen og fortsætter: sig til iværksætteri på et journalistderende opmærksomme på mulighed»Det oplagte ville være et karristudie. erne ved at starte eget? ereseminar for syvende semester »På syvende semester kan de med repræsentanter fra dagblade, Sludder og sladder studerende fravælge det valgfag vi tv, kommunikation og så én der har Journaliststudiet i Odense har ikke tilbyder og for eksempel tage et instartet sig eget. Altså nu brainstormovervejet at sætte iværksætteri på novationsfag i stedet. Det forhindrer er jeg bare, men det kunne være såskemaet. Studieleder Karsten Prinds vi ikke nogen i. Men jeg har aldrig dan noget.« mener ikke, at studiet skal lære de hørt om nogen, der har gjort det. Vi Mette Hansen understreger derstuderende at rejse et bureau fra vil ikke udvande journalistuddanefter Karsten Prinds’ pointe, at ingen bunden: nelsen for at lære de studerende at har overvejet iværksætteriet: »Vores opgave er at lære jer at vinstarte eget,« slår Karsten Prinds fast. »Ja det blev også lidt en sludder for kle og skrive,« siger studielederen og Bagefter tilføjer han: en sladder. Jeg tror, jeg har det sådan, fortsætter: »Ja, det blev jo lidt af en sludder at det har jeg ikke helt tænkt over. »Vi ved ikke en skid om innovafor en sladder. Men jeg har vist ikke Men det er da en interessant betragttion, så de studerende må opsøge det taget ordentlig stilling til det her«. ning.« de steder, som har styr på det« Derfor, til ledelsen på Center for JourKarsten Prinds kender ingen studKarrierecentret til undsætning nalistik, der ikke har skænket iværkerende, som har startet eget medie Karrierecentret på SDU er stedet de sætterne en tanke: Sæt i gang! direkte efter uddannelsen. Og han studerende går hen, hvis de skal have mener ikke, at freelancerne selv gode råd om fremtiden. Den daglige krsoe08@student.sdu.dk synes, det er en god idé: leder Mette Hansen fortæller, at man johaa08@student.sdu.dk

”

FOKUS

LIXEN | maj 2009 | 15

Sådan starter du dit eget Spænder drøvtyggerjobbet som studentermedhjælper ikke dine journalistiske sejl ud, har du måske allerede overvejet at starte dit eget firma. Alt du behøver, er en idé, et internet og fem minutter.

Leonora Beck

OPSTART. Måske kender du det. Et par ukonkrete tanker, der afventende hænger tilbage over hovedet på dig.

Længere kommer forestillingen om at starte dit eget ikke. Den uoverskuelighed, der klynger sig til tanken om at oprette en virksomhed, har for længst kvalt enhver initiativlyst.

Helt overflødigt vel og mærke. At starte sit eget firma er lige så nemt som at reservere en bog på bibliotekets hjemmeside. Og så kræver det cirka lige så meget tid.

Den simple Før du opretter en virksomhed, skal du gøre dig klart, hvad du vil med den. Er det for at tjene nogle småører, trække udgifter fra i skat og slikke CV’et lækkert med en titel som ’selvstændig’? Eller vil du søsætte et større projekt, der kræver hele molevitten - alt fra planer om markedsføringsstrategier til en pæn dynge arbejdstimer?

Foretrækker du den første udgave, kunne du ikke gøre det nemmere for dig selv. Det kaldes en uregistreret hobbyvirksomhed, og det eneste, SKAT kræver af dig, er, at du udfylder en udvidet selvangivelse på tastselv. dk, at du holder regnskab, og at du ikke tjener mere end 50.000 kroner om året. Du kan frit finde på en idé og et navn til dit firma inden for de næste ti sekunder. Og så er du i princippet iværksætter. Firmaet bliver jo ikke registreret nogen steder.

Den lidt mere avancerede Vil du for alvor slynge energi ind i en virksomhed og komme i gang med at iværksætte, kan du vælge at registrere din virksomhed. Det gør du ved at klikke dig ind på hjemmesiden virk.dk, hvor du udfylder en startblanket. Det tager ikke mere end fem minutter at møve sig igennem den, og ligger du inde med en digital signatur, slipper du endda for at sende den ind til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen per post. Inden længe vil du så få et CVR-nummer, et registreringsnummer, stukket i hånden.

De fem minutter bliver dog fulgt af en del administrativt arbejde. Med en registreret virksomhed er du nemlig forpligtet til at lave moms-

regnskab, årsregnskab og indberette til SKAT regelmæssigt. Også selv om du ikke har tjent noget. Hvis du nøler et sekund for meget med at sende regnskaberne ind til SKAT, står du oven i købet over for et pebret gebyr på 800 kr.

Hvis dit firma er registreret, er det også momsregistreret. Når du er momsregistreret, skal du derfor lægge 25% af det, du sælger dine varer eller ydelser for, oven i det, du tager for dem i forvejen. Til gengæld får du lov til at trække momsen fra prisen på dine udgifter til virksomheden.

SKAT gi’r rabat I både de uregistrerede og de registrerede virksomheder kan du trække skatten fra de udgifter, du har til firmaet. Det vil sige, at du får dine printerpatroner, din overstegningstusch og dine togbilletter ud til kunderne billigere, hvis du for eksempel driver et korrekturlæsningsfirma.

SKAT er mere mistænksom over for at trække udgifter fra, hvis du ejer en uregistreret hobbyvirksomhed, end hvis du ejer et registreret firma. Med en hobbyvirksomhed er det heller ikke muligt at trække udgifter fra i skat i tilfælde af røde tal på regnskabets bundlinje. Har du underskud, er der altså ingen fradrag.

Flere starter en virksomhed for først og fremmest at kunne kringle nogle mere eller mindre kreative fradrag ind i privatøkonomien. Men SKAT kan ved ligningen i din selvangivelse komme frem til, at du ikke har ret til fradragene. Og så prygler skattefar med et par hårdtslående, økonomiske håndflader.

Illustration: Sofie Bak Thorup

De hjælper dig med at slippe fri af lønslaveriet Klip navlestrengen til lønmodtagerlivet og bliv selvstændig. Der er hjælp at hente, både fra Dansk Journalistforbund og det offentlige.

libec08@student.sdu.dk

Daniel Rasmussen

KRAVLEGÅRDSFLUGT. Fri for chefer, fri for at tjene andre og fri fra det lønslavefængsel, som du lever i.

Udbrydertrangen spirer i maven på dig som på en to-årig, der bag kravlegårdens tremmer stirrer længselsfuldt på den store frihed. Heldigvis findes der masser af mennesker, som vil hjælpe dig med at bryde ud af dit fangenskab.

Foto: scol22, sxc.hu

Kom i gang Dansk Journalistforbund er som en kærlig mor, altid klar til at hjælpe. Og her er beskeden klar, hvis man beder om hjælp til at flyve fra reden: »Man tager et startkursus,« fortæller Kristian Meldgaard, der er formand for FreelanceGruppen.

Journalistforbundets gratis startkursus er et todages forløb, hvor man bliver klædt på til tilværelsen som freelancer og selvstændig. Del-

tagerne bliver blandt andet introduceret til, hvilke regler, der er på området, regnskabsføring og de gør sig tanker om, hvad det overhovedet vil sige at flyve fra lønmodtagerreden. »De er enormt gode de startkurser.

De er helt uundværlige,« siger Kristian Melgaard.

Hvis du ikke ligefrem er en økonominørd, så tilbyder DJ også kurser i bogføring for selvstændige og freelancere, mens du også kan få råd fra forbundets advokater og andre eksperter, hvis udbrydertrangen er blevet for stor.

Staten gi’r en hånd Spredt over hele landet ligger de kommunale erhvervsservicecentre.

Her kan du komme på skolebænken og lære mere om, hvordan man tager de første skridt med sin egen butik.

Hos Erhvervscenter Odense kan du komme på et kursus, hvor du lærer iværksætterriets ABC. Kurset er som folkeskolens første klasse for iværksættere, og du kan blandt andet blive undervist i markedsføring, moms og skat og logistik.

Derudover indbyder Erhvervscenter Odense også til forældresamtale, hvor du kan udvikle dine idéer og få hjælp, hvis du har problemer.

Centeret tager sig af alle selvstændige og er derfor mest relevant, hvis

du vil starte dit eget selskab, og mindre interessant, hvis du vil være freelancer.

Kend nogle, der kender nogle Mingle-mingle. Hvis du vil starte dit eget selskab eller være freelancer, så er det bare med at komme ud og drikke nogle kopper latte og spise et par croissanter med dem, der allerede er brudt ud af kravlegården.

Især hvis du for eksempel vil starte et internetmagasin eller lignende, er det enormt vigtigt at lære at af andres fejl. Den slags eventyr kræver nemlig en pose penge til at starte for, og den er der som regel kun én måde at få fat i: Ved at låne dem i banken og dermed hæfte for dem privat.

Køb dig fra det Hvis du har lidt penge på lommen, kan du selvfølgelig også købe dig til hjælp til eksempelvis regnskab og markedsføring. Rådet fra blandt andre Dansk Iværksætterforening er dog at overveje kraftigt, om det virkelig er nødvendigt. Specielt i opstartsfasen. Først når din virksomhed får vokseværk, kan det være smart at hyre hjælp, da det giver dig mere tid til at fokusere på arbejdet, som du udfører som. drasm08@student.sdu.dk

16 | maj 2009

FOKUS

| LIXEN

FOKUS Udpluk af iværksættere Journalistik er ikke kun traditionel artikelskrivning og korrekturlæsning. Nogle journalister fristes af nørdenicher og af selv at tilrettelægge timeplanen. Som høvdinge i egne stammer begiver de sig ud i besættelsestogt for at belejre deres egen lille del af det journalistiske marked. Men stævnen kan styre i utallige forskellige retninger afhængigt af, hvem der er ved roret. Lige så mange nicher, der findes, lige så mange råd kan man få om, hvordan man sikrer sig en sund virksomhed. Har du tænkt på at starte dit eget firma, byder de følgende historier på inspiration og gode råd. Her bliver delt ud af både gode og mindre gode erfaringer.

Netværkeren

Journalistik med luksuslivrem og succesfulde seler

Nicolai Klingenberg skriver sine artikler fra åbne sportsvogne, dyre restauranter og hotte hoteller. Han lever af sin interesse for eksklusiv livsstil og tjener tilmed gode penge på det. Et godt netværk har hjulpet ham frem.

paste fra pressemeddelelser, når man skriver om livsstil. Det kan folk, der ved noget om det, godt se. Derfor mister det tit troværdigheden,« siger Nicolai Klingenberg.

Sophie Bremer

DELUXE Drømmer du om at suse gennem Nice i Fords nye sportsvogn, feste i 11.000 meters højde og spille golf på verdens bedste og mest eksklusive baner? Og tilmed få penge for det?

For Nicolai Klingenberg er det hverdag. Efter år som redaktions- og kommunikationschef for forskellige medier sprang han i november 2007 ud som selvstændig journalist med fokus på maskulin livsstil. Han skriver artikler om blandt andet ure, bolig og biler. Han har fundet sin egen niche i en gren af journalistiskken, som normalt er besat af kvinder. Derfor har Nicolai Klingenberg kastet sig over feltet og skriver for forskellige aviser, magasiner og internetsider, hvor han går ordentligt i dybden med historierne: »Mange steder laver man copy-

Få flere hår på brystet Det er vigtigt, at man har et godt og stærkt netværk, når man hopper ud i livet som selvstændig: »Det er fint, hvis du har god uddannelse og fine eksaminer, men hvis du ikke rigtig kender nogen, så kan det være svært at sparke døre ind.

Jeg var ikke nået dertil, hvor jeg er i dag, hvis jeg var gået direkte fra RUC. Gennem tidligere jobs har jeg fået et rigtig godt netværk,« siger Nicolai Klingenberg.

Han havde på forhånd lavet aftaler med tre forskellige medier, men allerede første måned mistede han to af dem – den ene gik konkurs, den anden ansatte en fuldtidsjournalist. »Det så sort ud i starten, og selvom det går godt nu, så går jeg med livrem og seler – det bliver man nødt til, når man har hus og biler,« siger han.

Alligevel har han tjent flere penge sidste år end nogensinde før. Det skyldes blandt andet, at hans netværk har vist sig at være stærkt, og at han har været dygtig til at pleje det. »I stedet for at sidde og vente på, at de kontakter dig med historier, så ring op og spørg, om der er noget. Der er nok om budet, så det er vigtigt, at

Når Nicolai ikke skriver artikler fra sportsvogne, har han hjemmekontoret i Fredensborg.

Foto: Sophie Bremer

man selv er opsøgende. Det kan være en disciplin, som er ulidelig. Der er nogle, der har det, og nogle, der ikke har det,« siger Nicolai Klingenberg.

Blogger sin interesse Der er mange sjove historier fra alle Nicolai Klingenbergs rejser og oplevelser. Derfor har han startet bloggen

my-pleasure.dk for at kunne fortælle de små skæve historier, som aviserne ikke har råd til at bringe på grund af krise. »Det er jo ikke livsnødvendigt at få at vide, at der er kommet et nyt ur på markedet, men dem, der har en interesse i det, synes, det er spændende at læse. Der er mange, der har den

Kollektivet

Det rykker for Media Movers

I januar 2009 gik Media Movers i luften. I dag har det nyopstartede journalistiske selskab stadig vinden i ryggen.

selvstændig længe inden, han førte den ud i livet.

Minna Camara

MEDVIND »Det at starte som selvstændig har været lige så kaotisk, hårdt og sjovt, som jeg havde forventet,« siger Jonas Kuld Rathje, som til dagligt leder det journalistiske produktionsselskab Media Movers.

Hos Media Movers er der medvind, og de har endnu ikke oplevet to identiske arbejdsdage.

Selskabet har eksisteret i knap fem måneder, men Jonas Kuld Rathje har fiflet med tanken om at blive

Frihed frem for fast løn Større frihed på arbejdspladsen og mere fleksible arbejdstider var det,

”

»Motivationen er der, så længe man laver noget, som andre mennesker kan og skal bruge til noget.

Behovet for at kommunikere er jo ikke blevet mindre, selvom der er et opbrud i medierne, som ingen ved,

Motivationen er der, så længe man laver noget, som andre mennesker kan og skal bruge til noget.

Jonas Kuld Rathje, Media Movers

der trak Jonas Kuld Rathje mod et liv som selvstændig. Han droppede jobbet som redaktionschef på JyllandsPosten, og forsøger sig nu uden et stærkt og stabilt medie bag sig.

Hos Media Movers er der en energi og en dynamik, som motiverer hele redaktionen.

hvornår ender,« lyder det fra Jonas Kuld Rathje.

Lever af at gøre det bedre Det journalistiske produktionsselskab Media Movers leverer journalistik til mediehuse og andre interesserede virksomheder. De laver

magasiner, kundeblade, nyhedsbreve, redaktionelle workshops og forsøger sig nu også med web-tv. Media Movers består af en lille redaktion på fem journalister og en grafiker.

Når bureauet skal forsøge at hverve nye kunder, handler det om at holde lyttebøfferne åbne og være klarsynet. De finder nye kunder via samarbejde og ved at bruge den gode gamle metode: at gribe knoglen. Jonas Kuld Rathje tror på sig selv og på sine kollegaer, når han ringer op og siger: »Vi kan se, at I udgiver et blad. Det kan vi godt gøre bedre!« Virksomheden gør sig især i magasiner. Magasinerne bliver udviklet ud fra kundernes ønsker og ideer, men det er Media Movers, som i sidste ende udvikler produktet.

Virksomheden kan for eksempel få til opgave at producere et magasin,

holdning, at jeg jo ikke ændrer noget i verden, men det gør en sportsjournalist nok heller ikke,« siger Nicolai Klingenberg.

Besøgstallene på bloggen bakker ham op, da der allerede efter første uge havde været 4000 besøgende. sohan08@student.sdu.dk

som skal henvende sig specielt til kvinder.

Media Movers har blandt andet et godt samarbejde med Jyllands Posten, hvor de laver det månedlige kvindemagasin Viva, JP master, som er for ”master” abonnenter og en række andre forskellige specialtillæg.

Vokseværk Motivationen og troen er på sit højeste for det nye journalistiske foretagende. Media Movers har netop valgt at udvide redaktionen med tre medarbejdere.

Jonas Kuld Rathje er glad for at have startet som selvstændig og vil i fremtiden i samarbejde med resten af Media Movers stile mod en karriere med vind i sejlende. micam08@student.sdu.dk

FOKUS

LIXEN | maj 2009 | 17

Forenklerne

Er det ligetil.nu at skrive paaletdansk.dk?

Et spørgsmål man kan stille sig selv, hvis målgruppen er ordblinde eller indvandrere, der har svært ved det danske sprog.

Susannah Pedersen og Ulla Søgaard Thomsen har forsøgt sig med kunsten at skrive letlæseligt. Det har i dag gjort dem til nogle af hovedkræfterne bag nyhedssiden ligetil.nu og avisen Overblik.

Kunsten at skrive på hovedet Det har krævet meget erfaring, flere kurser og spørgerunder at lære at skrive let. »Vi har talt med mange sprogforskere, og trænet os selv i at fortælle en historie logisk og kronologisk. Vi vender tit nyheden om og i stedet for at komme med nyheden først forsøger vi at starte et sted, hvor folk kan følge med. Det er ikke nok bare at sætte flere punktummer og gøre sætningerne kortere, « forklarer Ulla Søgaard Thomsen.

Filip Lauritzen

ENKELT »Man skal glemme det blomstrende sprog, alt det overflødige og finde frem til essensen,« lyder det fra Ulla Søgaard Thomsen, som om nogen dansk journalist kan forklare, hvordan man skriver letlæseligt.

Siden hun sammen med Susannah Pedersen startede som freelancejournalist på skole- og indvandrerbladet ‘På Let Dansk’, har de begge specialiseret sig i at skrive et let forståeligt dansk. Lyder det enkelt? »Det er det ikke,« fortæller Ulla Søgaard Thomsen, der den dag i dag stadig kæmper for at give de svagt læsende undervisningsmaterialer, aktuelle avisartikler og webnyheder.

Ulla Søgaard Thomsen behov for. styrepinden og overtog ‘På Let Dansk’ der søgte stillingen sammen og fik »Læseundersøgelser viser, at 20i 2004, og i 2006 omdøbte de det til den for et år siden.

25 procent af danskerne ofte har ‘Overblik’. Navneændringen blev Formålet med ligetil.nu er også at svært ved at læse en normal artikel,« udløst af intet mindre end publikums lave nyheder til svagt læsende. Siden fortæller hun. stolthed. er startet af en projektgruppe, blandt Men selvom målgruppen findes, »På et tidspunkt begyndte vi at få andet bestående af chefredaktør Stig kan det sommetider være en udforflere danske læsere, og de syntes, det Ørskov fra Politiken, som med resten dring at få øje på den. var pinligt at læse noget, som hed ‘På af gruppen finansierer hjemmesiden »Det er svært at lokke dem, med hjælp der ikke er vant til at læse. Og fra Kulturdet gør målgruppen svær at nå ministeriet Læserundersøgelser viser, at 20 - 25 ud til, « siger hun og medgiver, og TrygFonat de skal bruge mere energi på procent af danskerneofte har svært ved at den. Projekat profilere sig: tets fremtid læse en normal artikel. »Vi har brugt for meget tid på er dog endnu Ulla Søgaard Thomsen, ligetil.nu Brug for letlæselighed at lave et produkt og for lidt på uvis.

De to kvinders evner til at skrive på at sælge det.« »Styreet let forståeligt dansk er der ifølge De to skribenter greb fat om Let Dansk’, « fortæller Ulla Søgaard gruppen bag hjemmesiden skal Thomsen. forsøge at skaffe flere penge, hvis den Hjemmesidens navn er dog staskal fortsætte. Vi har ingen indtægdig paaletdansk.dk, fordi domænter. Annoncer kunne være en løsning, enavnet overblik.dk var optaget, da men så vil vi skulle gå på kompromis de ændrede det. med ideen om, at hjemmesiden skal være enkel og overskuelig, « siger Vi kan ikke leve af vores Overblik Ulla Søgaard Thomsen. »Der er store omkostninger på et Hun vil heller ikke afvise, at en lille oplag, og i disse tider har vi da sammenlægning af de to projekter også mærket nedgang i vores abonkan blive aktuel. For hende er den nenter, når skolerne skærer ned på vigtigste faktor lysten, og den er der de eksemplarer, de holder,« siger i hvert fald.

Ulla Søgaard Thomsen.

Derfor kom stillingsopslaget som Ulla Søgaard Thomsen og Susannah Pedersen har specialiseret sig i at skrive på let dansk. redaktør til hjemmesiden ligetil.nu Foto: Kirsten Fich Pedersen som en velsignelse for de to damer, filau08@student.sdu.dk

”

Idealisten

Freelancer i hjertet trods benspænd

I 2001 mistede freelanceren Stig Petersen 60 % af sine arbejdsopgaver på én gang, og han kunne se frem til en gold arbejdsperiode. Men trods den store nedgang søgte han ikke et fast job. Efter 20 år som sin egen arbejdsgiver bliver friheden uundværlig.

Det er en svær overgang, når man skal se på, hvad man så skal give sig til,« fortæller Stig.

Som tidligere formand for FreelanceGruppen er Stig godt klar over, at han ikke burde have ladet én kunde fylde for meget i lønposen.

Han anbefaler, at man ikke lader én kunde fylde mere end 25 %, da virksomheden på den måde ikke bliver nær så sårbar, hvis en kunde skulle fordufte. »Men det er jo en traditionel fejl, at når man bliver grebet af, at ’hold kæft, hvor går det godt’, så stopper man ikke lige op og siger, at den her kunde måske er blevet lidt for stor,« siger han.

Leonora Beck Sofie Bak Thorup

NEDGANG. »Indtægten gik væsentligt ned i forhold til før, men det måtte jeg jo affinde mig med. Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne affinde mig med at sidde som lønmodtager,« fortæller Stig Petersen retrospektivt.

I 12 år havde han fast skrevet tekster til magasiner og pjecer om især virksomheders sociale ansvar for Socialministeriet. Men da Fogh-regeringen trådte til i 2001 blev strukturen i ministerierne ændret væsentligt, og Stigs arbejdsopgaver blev flyttet til andre ministerier.

En brat opvågning »Det var en sort periode på en måde.

Kampen tilbage til kronerne Det krævede Stig Petersen en masse research at finde nye kunder til sin enkeltmandsvirksomhed. Skærpet opmærksomhed og specifikke interesseområder er altafgørende, forklarer han. »Man skal følge utrolig godt med i, hvad der sker på hele medieområdet. Man skal ikke udelukke noget, men på den anden side er det godt at indsnævre sig til enkelte interesseområder, som man sætter sig rigtig godt ind i. Jeg har måttet kæmpe for

at få forskellige opgaver. Det er ikke helt lykkedes at komme tilbage til nivaeuet fra tidligere, men jeg har da overlevet,« fortæller han.

I 2003 tog han sammen med to kollegaer hul på karrieren som forlægger. Efter et par år gik de hver til sit, men i 2005 startede Stig Petersen sit eget forlag ved siden af freelancevirksomheden.

Konceptet er ikke profit »Det er heller ikke en guldrandet

forretning at starte eget forlag, især fordi jeg gerne vil give ukendte forfattere med et smalt budskab en chance,« fortæller Stig om sit forlag, Siesta.

Til spørgsmålet om, hvorfor han ikke har skabt et mere kommercielt forlag for at få en bedre indtjening, svarer han grinende, at han nok er en form for idealist. »Jeg synes, det er vigtigt, at det ikke kun er noget, der hedder bestsellere. Jeg arbejder med det, fordi det

er sjovt, og fordi det er spændende at møde en masse vidt forskellige mennesker. – Og så håber jeg bare, at der ind imellem kommer noget, der sælger lidt bedre, så der også er lidt penge til forfatterne og mig,« siger den inkarnerede freelancer.

libec08@student.sdu.dk sotho08@student.sdu.dk

Et dyk i indtægten får ikke Stig Petersen til at overveje en lønmodtagerstilling.

Privatfoto

18 | maj 2009

OPINION

| LIXEN

Inspiration søges Morten Thrane

KOMMENTAR. Det kan ske for selv den bedste. Artikler skriver ikke sig selv, og fem minutter over deadline sker det, du helst ikke vil have skal ske; dine fingre går i automatpilot for at færdiggøre produktet. Du lukker ned for den journalistiske engel på din skulder og af for de små inspirationshungrende journalistspirer rundt om i landet.

”

en rammer” er en af dem. Sætningen er i sig selv ikke frygtelig at benytte sig af i skriveprocessen, men med ”krisen” foran, er det en dødelig duo i stil med Kejseren og Darth Vader, dog uden lyssværd. Ordets brug er steget kolossalt det seneste år, hvilket har fået flere sprogeksperter til at kaste en smule op i munden, hver gang de ser sætningen. ’Coach’, ’management’ og ’stress’, er alle ord der har invaderet landet, som var de dræbersnegle. ’Coach’ kunne have været ’træner’, ’manage-

En kliché så brugt at havde man drukket et shot, hver gang vendingen blev brugt, var man forvandlet til en omvandrende

Du taster langsomt: K…r…i…s...e…n… k… tequilaorm. r…a…d…s…e…r. Du Morten Thrane, 2.semester ånder lettet op. Ingen kan jo bebrejde ment’ = ledelse, og stress bliver bare dig for at have udført endnu et stykke benyttet mere end Istedgade på en journalistik indeholdende Danmarks kold vinteraften. værste allitteration. En kliché så brugt at havde man drukket et shot, Inspiration er noget, man godt kan hver gang vendingen blev brugt, var savne fra hele branchen og ikke bare man blevet forvandlet til en omvanfå udvalgte. Jeg er naiv, mere naiv end drende tequilaorm. På én dag. et lille barn med teletubbies-fetish, hvis jeg tror at lemmingeeffekten og Du forsvarer dig med en næsten masseproduktionen af forbrugsstof ligeså stor kliché Du var jo under et kan stoppes. Men med blogs (På kolossalt tidspres af Merethes-MaveJournalisten.dk, red.) som tranetankdimensioner. Du skal jo også have er, takt&tovborg og rå&rimestad, kan tandsmør på brødet og varme i toiletman da næsten godt se, hvem der gulvet, men jo. Du synder, og idet du inspirerede til det i starten sikkert bruger sådanne udtryk, kaster du dig glimrende ”krisen kradser”. ned i en glidende tackling og brækker et af journalistikkens ben, nemlig Så inspirér tak, på den måde slipper uddannelsen af befolkningen. vi for at komme med forslagene selv, og gud forbyde, at jeg skal lave noget, Men andre udtryk er ligeså slemme, når jeg er færdiguddannet. Der er alde såkaldte sproglige ”kliché-rising ligevel ingen, der lægger mærke til stars”, de såkaldte legionellalunkne det. Vel? ord der langsomt dræber det danske sprog. Version 2.0 af sætningen ”krismorth08@student.sdu.dk

Jeg breaker mig Morten Thrane

OPKAST. Breaking news er blevet hvermandseje for ethvert medie med respekt for sig selv. For eksempel kan du modtage ”breaking news” omkring flådens historie på navalhistory.dk, læse artiklen ”BREAKING NEWS! Koch og Sommer vandt!” på baadmagasinet.dk eller modtage en SMS fra Billed-Bladet, når Prinsesse Marie har født.

Det kan dermed konkluderes med bogstaver i størrelse 120 i Word, at begrebet ikke længere bruges til store nyheder som månelandingen, 9/11, eller Anders Fogh som ny Nato-generalsekretær, hvilket egentlig er ærgerligt. For når man ikke længere kun dækker over de helt store nyheder med begrebet, er man tvunget til at køre sin store gule nyhedsbjælke i længere tid, når der nu endelig sker noget i denne del af verden.

lufthavn. Derfor skal nyheden have fuld skrue, inden man slutter af.

Man sender derfor live i 45 minutter, hvor man filmer hans landing som ja, en anden populær landing nævnt tidligere.

45 minutter kan en anden sag dog sagtens slå. Hvad siger du til BREAKING NEWS i næsten to måneder?

Nej? Du ”breaker” dig ligefrem over det? Så lad være med at sætte fokus på Nato/Fogh-sagen, som breakede igennem den 8. februar i år. Hans Engell mente, at der om to måneder ville være en ny generalsekretær for Nato. Godt gættet. Breaket blev han så igen en uge senere, da Engell siger én måned i stedet for to. Om forvirringen kan forklares ved en blanding af kraftig rampelys og dårlig makrel til frokost vides ikke, men

breaket blev den på samtlige danske web-sites.

Den 4. april skydes 2009’s længste BREAKING NEWS-dag i gang. Faktisk breakede nyheden om generalsekretærposten aftenen inden, da Ekstra Bladet ønskede Anders tillykke i deres avis til dagen efter.

Dermed breaker samme nyhed over en halv dag, inden det er officielt og over en halv dag efter.

Så hvor længe kan en nyhed breake?

Det bestemmer mediernes glaskugler, men regn som tommelfingerregel med to måneder i fremtiden, for var der ikke noget om at Poul Nyrup skulle være formand for EU-kommissionen, eller var det vild med dans? morth08@student.sdu.dk

Hvor længe kan en nyhed breake?

Tag for eksempel Stein Bagger-sagen: ”Voksen-julekalenderen” på TV2-NEWS, stoppede desværre før tid den 16. december, da Stein lander i Kastrup Foto: Johan Bertil Winther

Kommentar:

Frygt ej Byen med Øjne saa store som Tekopper Sophie Bremer

Der var engang en Studine, som mere end alt ønskede at blive Journalist. Derfor pakkede hun sine Klude og vandrede den lange Vej fra Køb-staden til Fyens Land, hvor hun bosatte sig for at forfølge sine Drømme.

I starten formodede hun, at hun ville faa store Længsler efter Købstadens Eksistenser, for det var det alle berettede hende om paa sin Vej. Der-

for kiggede folk maabende, naar hun glædeligt fortalte om sin nye Livsvej i Odense med inspirerende Undervisning, eventyrlige Studiekammerater og balstyriske Gilder. »Odense? Byen som forbinder Hovedøen med Hovedlandet?« Men Studinen var glad i sin nye Tilværelse og led kun sjældent Afsavn.

Derfor blev hun yderst forbløffet, hver gang Folket vendte det hvide ud af deres Øjne over Odense. Selv Centerlederen paa Uddannelsen lo over Byen og udbrød: »Man skal jo ogsaa tage Hensyn til Center for Journalistiks Placering.« Den unge Studine blev mildest talt sammensnerpet og besluttede sig for at tage Gaasefjeren i Haanden og

skrible et Eventyr om Byen Odense derende havde Hovedrollerne i Stuog alle dens fantastiske Eventyr. dinens Eventyr. For Studinen kunne Men Eventyret om Odense ville ikke Slaget slaas i Dybbøl, for Kulissen skrives. Det var var som saadan som om, at det , For Studinen kunne underordnet ikke var Odense, saa længe Hander var Even- Slaget slaas i Dybbøl, for dlingen i Styktyret, men at Kulissen var som saadan ket ikke blev Eventyret skulle skrevet om. Alfindes i dét, der underordnet. ligevel var hun Sophie Bremer ligger i Odense. begejstret for, at For det var Kulissen var skikke Banegaarden, Flakhaven eller abt, som den nu engang var, for selv Vestergade, som gjorde, at Studinen om Stykkets Handling er det vigtigste, begravede Købstadens Kammerater saa skader det ikke, at Kulisserne givi Glemsel. er Skuespillerne ordentlig Mulighed Ak nej, det gik op for Studinen at for at udfolde deres Evner og Lyster.

Odense bare er Dekorationen, mens Til dette var Odenses Kulisse perfekt, det dersens Medietorv og de Medstuden var nemlig tilpas farverig. Stør-

”

relsen var overskuelig og gjorde, at man altid mødte en Medstudine eller -Student paa sin Vej. Samtidig var det mægtigt, at man aldrig var langt fra hinanden. Alt dette gjorde, at Studinens Eventyr er lykkeligt og forhaabentlig ogsaa bliver langt.

Moralen i Eventyret er, at selvom Odense maaske ikke er Verdens Navle, saa vil den være din fantastiske Navle de næste to Aar, som du med glæde kan rode godt og grundigt rundt i. Saa Journalistaspiranter, pak jeres flyvende Kufferter og sæt farten mod Odense. Siderne er Blanke. Kom og skab Jeres eget Eventyr. sohan08@student.sdu.dk

OPINION Bag bagsiden

LIXEN | maj 2009 | 19

»Øhh...Jeg spørger lige min kollega«

Hvilken politisk holdning har Berlingske Tidende? Spørgsmålet får den unge avissælger i den anden ende af røret til at tage en dyb og nærmest opgivende indånding.

Efter et øjebliks stilhed svarer den venlige stemme: »Øh… øhh…. Det kan jeg godt forstå, at du spørger om, hvis du overvejer at holde avisen…«

Minna Camara

»Hvad er Berlingske Tidendes politiske overbevisning?« I den anden ende af røret er der en større stilhed, end man kan opleve på en dansk kirkegård ved midnatstid. Men pludselig lyder en spagfærdig gravkammerstemme. »Øh… Øh… Jeg tror, det er en venstreorienteret avis,« svarer den brødbetyngede sælger.

Vi er i en afkrog af avisverdenen, hvor vi, som beskæftiger os med at udforme indholdet, aldrig kommer.

Her er avisen ikke noget man læser, det er noget man sælger. Avissælgernes territorium. Unge rekrutter ringer tilfældige danskere op og kaster verdens bedste tilbud lige ind i øret på ufrivillige sjæle. Men telefonstemmerne kunne lige så godt sælge dundyner eller reservedele til modeltog.

Det er tydeligt, at sælgerne ikke aner, hvad de snakker om, når de praler med overdådigt gode tilbud på Danmarks bedste avis. Det har de nemlig lært, at de skal fortælle, at det er. Det er bestemt ikke kun på Berlingske Tidende, at der hersker en

Klummestafetten

»Hvor omfattende er det kulturelle indhold i Berlingeren?« »Puha, du må lige hænge på, jeg skal lige spørge min kollega. « Modelfoto: Johan Bertil Winther

manglende avisviden. »Er Politiken en rød avis?« Den kække drengerøvsattitude er ikke længe om at svare. »Det ved jeg ikke, om den er. Om den ligefrem er rød, ej… Det vil jeg ikke sige, men det er jo dybdegående journalistik og så videre.

Hvis du køber avisen lige nu, så kan du automatisk blive plus-kunde med masser af fordele.« Money, money, money Meget hurtigt kan konklusionen drages: i det her lukkede forum handler det kun om penge. De fleste avissælgere ved stort set ingenting om de aviser, de sidder og sælger. Dog lykkedes det at komme i selskab med en af de få, som rent faktisk har en in-

Vær forberedt på overraskelser Niels Frydenlund, chefredaktør, fodboldmagasinet 90M

»Hvorfor har Danmark ikke et ordentligt fodbold-magasin?« Det spørgsmål havde jeg gået og stillet mig selv i en del år. En af de

væsentligste årsager til, at jeg blev sportsjournalist, var inspirationen fra Alt om Sport – et legendarisk sportsmagasin fra slutningen af 70’erne, der med Frits Ahlstrøm som chefredaktør satsede på sportsjournalistik af høj klasse.

Magasinet fik al for kort levetid

teresse for andet end de guldmønter, som han kan fylde lommerne med på sit avissalg. Louis Hilden. Han er af den sjældne afskygning. En avissælger, som rent faktisk interesserer sig for at læse avis. Den unge herre er telemarketingsælger hos Politiken, og han kender i den grad til uvidende avissælgere. »Det er næsten forkasteligt, at det første mange gør herinde, er at tage Ekstra Bladet, slå op på sporten, smække benene op på bordet, gribe røret og så fortælle, hvor god en avis Politiken er, « siger Louis Hilden.

Louis Hilden slår dog fast, at der findes to typer inden for avissælgeriet. Der er dem, som kun tænker i penge, og så er der en lille gruppe, som synes om produktet, og derfor

vælger jobbet som avissælger.

Han fortæller om en kollega, som ihærdigt prøvede at sælge avis til en blind mand. Gik den, så gik den jo. Louis Hilden nævner, at nye sælgere får et introduktionsforløb på tre dage. Dette kursus handler ifølge Louis Hilden næsten om, hvordan man snyder folk til at købe avis. Ja, så hvorfor ikke forsøge at sælge T-bone steaks til veganere?

På trods af Louis Hildens engagement i avisen, så er han vel ikke sælger for ingenting. »Skal du forresten ikke lige have en avis med på vejen?«

– produktionsomkostningerne var dengang betydeligt højere, end tilfældet er i dag, så Alt om Sport blev kvalt i for høje udgifter.

Tipsbladet, som jeg arbejdede for i 13 år, var det nærmeste, vi kom den form for journalistik i Danmark. Men jeg undrede mig stadig, for Tipsbladet er en avis – ikke et magasin, selv om en del af indholdet har magasin-journalistikkens kendetegn.

I efteråret 2007 fik jeg chancen: »Skal vi ikke lave det fodboldmagasin, vi så tit har talt om,« spurgte en god ven, Holger Kristiansen, der var flyttet hjem til Danmark med lidt penge på lommen efter at have solgt sit bookmaking-firma Bet24.

Selvfølgelig skulle vi det.

Jeg sagde mit gode, sikre job som chefredaktør på Tipsbladet op ud fra en filosofi om, at en chance som denne om at udleve en karrieremæssig livsdrøm aldrig ville komme igen.

Vi sendte det første nummer af fodboldmagasinet 90M på gaden i november 2007, og om halvanden

uge sender jeg nummer 13 i trykken.

Det er lykkedes at lave præcis det kvalitets-produkt, vi satsede på: Et magasin i bogformat, der satser på høj-kvalitativ reportage-journalistik og bringer læseren ind bag fodboldens facade for at fortælle historierne om mennesker og miljøer.

Så skulle alt jo være godt. En livsdrøm udlevet.

Og jo, det er en kæmpe tilfredsstillelse at være med til at skabe noget helt nyt og aldrig før set inden for fodbold-journalistik. Det giver et kick, hver gang jeg står på trykkeriet og ser et nyt magasin komme ud af maskinen.

Men det er også en meget barsk rejse udi kunsten at overleve.

Når man starter et nyt firma, lægger man selvfølgelig et budget ud fra nogle kvalificerede meninger om, hvordan det vil udvikle sig. En ting er dog sikker: Sådan går det stort set aldrig. Enten går det bedre, eller også går det værre.

Ikke overraskende har 90M’s

Find selv ud af det Louis Hilden nævner syv-otte andre kollegaer, som han kan sætte ind un-

der kategorien af avislæsende sælgere. Selv har Louis Hilden flere gange tabt til en kunde, når det galdt paratviden om avisen. Det er især, når det handler om journalister og karikaturtegneres navne. Men det anser han for at være et mindre problem, når han blot ved, hvad avisen står for, dens alder, hvad den indeholder, og hvad den vil. Men det er ikke til at komme udenom: størstedelen af telefonstemmerne er altså selv nybegyndere på avisfronten. Og apropos nybegyndere, lad os lige komme tilbage til vores to avissælgervenner fra Berlingske Tidende og Politiken: »Hvor omfattende er det kulturelle indhold i Berlingeren?« Sælgeren udbryder et prustende støn og opgiver at besvare spørgsmålet. »Puha, du må lige hænge på, jeg skal lige spørge min kollega… Et øjeblik.« Efter et lille minut er der igen liv i røret og ikke blot en, men hele to personer var blevet lidt klogere. ”Der er mest kultur i weekenden. Men det er en temmelig kulturel avis også til daglig. Vi har en sektion, der hedder AOK. Det er ren kultur.”

Fred være med Berlingske Tidende, lad os i stedet tale lidt med Politiken igen: »Hvad forskellen er på henholdsvis Berlingske Tidende, JyllandsPosten og Politiken?« En kæk sælger fra Politiken kommer med et godt råd. »Du kan jo bestille avisen på prøve i 14 dage, og derefter selv finde ud af det.« Tak for svaret, og tak for en (a)vis undren. micam08@student.sdu.dk

helt store udfordring været oplaget. Vi var fra start klar over, at vi ikke skulle begå samme fejl, som så mange andre magasiner, der har lidt en krank skæbne: At blive kvalt i for store markedsføringsomkostninger og trykudgifter i forsøget på at banke oplaget op.

Derfor har vi stort set ikke brugt penge på markedsføring, og vi har i dag et meget snævert udgiftsbudget.

Kendskabet til 90M udbredes fra mund til mund.

Det har krævet mange tilretninger undervejs – og det vil det også fortsat gøre. I hele det spil omkring økonomi, tilrettede budgetter, ændrede strategi-planer og langsigtet organisatorisk planlægning kan det være svært at holde det journalistiske fokus.

Derfor et par råd til de af jer, der skulle have lyst til at kaste jer ud på dybt vand: Glem aldrig den journalistiske ambition.

Og: Vær forberedt på overraskelser.

LIXET BAGSIDE Færøsk invasion - vogt dig!

De færøske grindehvaler går til angreb på Danmark

Færøerne har skumle planer. De vil erobre titlen som Mørkets Fyrster.

De vil med lammekølle, blodpølse og klipfisk erobre galaksen. Så dig, der netop står med LIXEN i hånden: Be afraid. Be very afraid.

Signe Funding Therkildsen Benita Dreyer-Andersen

FUCK. Først skabte Gud Himlen og Jorden. Dernæst mos, grævlingen og Færøerne. I nævnte rækkefølge.

Nu har Færøerne rejst sig fra den årelange tilværelse i mørket. Øerne er kommet for at få hævn og underlægge sig verdensherredømmet. Det er lykkes LIXEN at komme i besiddelse af Færøernes skumle planer, der kort sagt udspringer fra underholdningsindustrien. Linda vandt X-factor. Et faktum, der har samlet 2.313 facebook-danere under brændende færøske flag, mjød fra tønde og lur-musik. Og det stopper ikke her.

Det er med bævende stemmer, at vi nu fremlægger: Færingernes strategi for Verdensherredømmet.

1) Linda banede vejen. Hun fik sympati, gjorde hun, og hun fik en fod ind i de danske tv-stuer. Det næste bliver Færing-factor i bedste sendetid. Store nordiskudseende mænd i tights, der hver fredag vil kaste længde-får og skrælle fisk på tid.

2) Sólrun – nyudklækket førstedame. Hun lever tilsyneladende som menig lønmodtager som lærer på det Kongelige Teaters Balletskole, men i virkeligheden er hun undercoveragent med ét mål: At sende de homoseksuelle balletdansere ud af

dansk finkultur og på ’rehab’ blandt atlanterhavsperkerne. Det er almen kendt, at Atlanterhavsperlen har et af verdens førende centre for homofobi. Danskernes syndige lyster vil blive straffet hårdt efter paragraffen ”Død ved lammekølle,” for dernæst at blive knust og brugt som fiskefoder.

Her efter vil fiskene blive indfanget og eksporteret til de danske frokostborde. Sólrun gør danskerne til kannibaler.

3) Og apropos Marienborg har de færøske MF’ere udført spionage i kongeriget. Et eller andet må forklare deres 98 % fravær i Folketinget. I stedet for at passe deres pind i Folketinget samles de begge to til daglige topmøder i en bunker under HC Ørstedsparken. Dog kom de frem i sollyset ved valget i 1998 og forpurrede Ellemanns vej til statsministerposten. Deres 2 % fremmøde faldt den dag, de teamede op med Nyrup og sikrede denne flertallet.

1. I år er der planer om en færøsk madbog med nordatlantiske specialiteter. Her vil atlanterhavsperlerne iføre sig folkedragter og tvangsfodre forbipasserende med spæk og skærpekød.

6) Og helt lokalt får den færøske indtrængen også konsekvenser for vores eget Medietorv. Maria Djurhuus, nyudnævnt formand i KaJO, vil indføre kædedans til generalforsamlingerne i stedet for fyrværkeri

og brandmænd. Folkedragter bliver dresscode, og spækshots vil dominere barens kommende drinkskort.

7) Ovennævntes allierede, Thomas Funding, udgør en sprængfarlig trussel. Han har fundet vej til Odense Byråd, alene med formålet at forbinde Odense med Færøerne, i den kommende Odense-Klaksvig forbindelse.

Her vil han smugle søpapegøjer og grindehvaler til Munke Mose under påskuddet naturforskønnelse.

Dette, kære læser, er blot et udpluk af Færingernes Strategi for Verdensherredømmet. Listen er alen lang, men I skal også kunne sove i nat.

Med disse syv nordatlantiske trusler, er enden lige om hjørnet.

(Klummen er udtryk for skribenternes egne holdninger. PS: Signe er selv landsforræder) sithe07@student.sdu.dk, bedre06@student.sdu.dk

4) Pia Færing har også fundet vej til agentrollen. I form af sin magtfulde position som praktikvejleder på Journalisthøjskolen indoktrinerer hun samtlige grønne journalister i at skrive pænt, ukritisk og subjektivt om Færøerne. Som leder i den fjerde statsmagt uddannelsessystem er hun ikke et dårligt kort for øerne mod nord.

5) På mikroniveau har de skumle nordboere også lagt planer. Siger I, det er et tilfælde, at færøske Teitur åbnede Roskilde Festivalen sidste år? Med guitar, klaver og trommerytmer hypnotiserede han de mange tilskuere, der den dag i dag stadig befinder sig i færøsk trance. En direkte forbindelse til Lindas absurd høje antal sms-stemmer. Jævnfør punkt

Karstens Korner v. Steen A. Jørgenssen