Lixen - maj 2019

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 21. årgang | 3. nummer | Maj 2019

Mille Sjøgren rejser jorden rundt med computeren og lydstudiet i rygsækken

“

Hvis jeg har lyst til at paddlesurfe på Panamakanalen mandag morgen, så Nagieb Khaja i Syrien sammen med organisationen er det dét, jeg gør. Har vi lyst til at gå White Helmets, som giver humanitær hjælp under gennem junglen tirsdag morgen, jamen borgerkrigen. så er det dét, vi gør.

SPOT PÅ freelance, s. 9-10

STUDIET sætter fokus på praktikjagt og panikdag på s. 11-13

I praktikkampen skrev de studerende om klappepølser, lørdagskylling og soyalatte De 89 journaliststuderende fra SDU er begejstrede for den store verden. Hele 122 forskellige lande og byer nævner de tilsammen på listen over de steder, hvor de er opvokset eller har rejst. Fra Marslev til Mali og fra Charlottenlund til Colombo.

Kåre Quist fra TV Avisen: Seerne skal føle sig i godt selskab DR’s nyhedsvært gør en dyd ud af at holde TV Avisen nede på jorden og forudser, at netop dén rolle får en større betydning end tidligere. Det handler om, at seerne skal føle sig i godt selskab.

Af Clara Marie Rørsig og Matilda Lyager Hanscomb

V

i møder Kåre Quist i vante omgivelser i DR Byen. Let og elegant kommer han gående ned ad rulletrappen iført en sort habitjakke, der sidder som støbt.

Hans nøddebrune øjne lyser om kap med de skarpe projektørlamper, da han viser os rundt i Studie 14. TV-værten sprudler af energi – nøjagtigt som når han træder frem på skærmen.

For Kåre Quist har drømmen om at være vært på TV Avisen altid stået skarpt. Ifølge den 48-årige journalist var årene fra han blev færdig med sin praktik som journaliststuderende på RUC til opkaldet fra DR nogle “ret vilde” år, hvor han fik lov til at prøve branchen af hos Euroman, Berlingske Tidende, Urban, TV3 og Ekstra Bladet.

Men TV Avisen lå altid i horisonten og lurede.

I 2007 modtog han et opkald fra DR, mens han var ansat på Ekstra Bladet. Han troede ikke sine egne ører. Mediemastodonten manglede en vært til TV Avisen, og en redaktør havde hørt rundt i krogene, at man skulle prøve at ringe til ”ham dér Kåre”. »Det er, som om dronningen har ringet og spurgt, om man vil komme i audiens«, lyder det grinende fra den mangeårige TVvært.

Drømmescenariet Desværre blev drømmen ikke opfyldt på det tidspunkt, men til gengæld ville DR

gerne have ham som vært på interviewprogrammet ”Ærlig talt”, som fik premiere i 2008. Efter et års tid på programserien blev han tilbudt værtsjobbet på ”Kontant” – ét af de mest sete programmer på kanalen med 800.000-900.00 seere hver tirsdag.

I januar 2013 fik Kåre Quist endelige ønskejobbet: Han blev fastansat på den sene udgave af TV Avisen sammen med Kim Bildsøe Lassen. »Det er seks år siden«, lyder det fra TV-værten, der nærmest er helt forbavset over, at det er så længe siden. Han bemærker grinende, at han bliver nødt til at bruge begge sine hænder til at tælle, hvor mange år der er gået siden 2013.

Læs artiklen på s.4 i Branchen

2 LEDEREN

MAJ

Fremtiden for og efter Lixen

D

en nuværende redaktions sidste udgave af Lixen er landet, og det skaber et rum for refleksioner om fortiden og fremtiden for de kommende journalister, der har været med til at producere avisen.

Senest stod den helt store test til årets panikdag den 8. maj, hvor praktikpladserne skulle fordeles. Det ser godt ud for journalistårgangen på Syddansk Universitet, hvor kun 13 studerende ikke fik plads eller ikke valgte at søge i denne omgang. Det stemmer ikke helt overens med det manglende engagement, som Lixen har forsøgt at belyse gennem de seneste par udgaver af avisen.

Selvom vi har kritiseret fraværende fremmøde og faglighed, så har årgangen samlet set landet nogle eftertragtede pladser - hos TV2, TV3, DR, Jyllands-Posten, Kristeligt Dagblad og Politiken - bare for at nævne et par stykker.

Vi håber, at de studerende kan klare de produktionskrav, de kommer til at møde i et fuldtidsjob hos medierne.

For vi må sande, at det ikke er på studiet, at vi er blevet trænet i disciplinen at producere meget. Om det er studiet eller de studerende, der har fejlet i at løfte den opgave, står til diskussion.

For nogle vil nok også mene, at uddannelsens forsøg på at skabe en hybrid mellem de praktiske journalistiske fag og de tungere akademiske fag, der skal give os større faglighed, ikke kommer helt i mål. De synspunkter kan du læse mere om på side 14 i ‘Studiet’, der beretter om et semestermøde, hvor fremmøde og mødepligt blev diskuteret.

Journalistikkens fremtid er noget, vi taler og skriver om hele tiden i en meta-journalistisk avis som Lixen. Vi synes, der er meget positivt - særligt, når vores ‘Spot På’-sektion sætter fokus på et emne som freelance, der belyser begge sider af medaljen og giver forhåbninger om et andet journalistliv end det klassiske.

INDHOLD

I og med at dette er den nuværende redaktions sidste avis, betyder det, at to nye chefredaktører står klar til at give Lixen et frisk pust efter sommeren. Vi er trygge ved at overlade ansvaret til Karen Mathilde Møller og Teitur Larsen, der har en revideret Lixen på tegnebrættet, men også en Lixen, der beholder sin traditionelle ånd. Det er arbejde, som kræver ansvar, men hvis man knokler for det, så vil man blive belønnet ved at blive en skarpere journaliststuderende.

Lixen-redaktionen takker af på side 3, og vi ønsker god læselyst med denne sidste avis.

- Julie Schneider og Marie Nissen

BRANCHEN Med denne avis i hænderne takker redaktionen på Lixen af. På s. 3 kan du læse deres ‘famous last words’. På s. 4 kan du møde Kåre Quist fra TV Avisen. Han vil gerne have, at seerne føler sig i godt selskab, når de får deres daglige nyhedsfix. Nederst på s. 4 beskriver ‘Branchen’-redaktøren, hvilke seks behov medieforbrugerne har. Den anden redaktør på sektionen har på s. 5 samlet fire opsigtsvækkende sager fra Radio 24/syv, og sektionen slutter af med manden bag “Det Perfekte Offer“ på s. 6.

SPOT PÅ Freelancejournalistikken sættes under lup i denne udgave. På s. 7 fortæller sportsjournalist og freelancer Martin Davidsen om hemmeligheden bag freelance. Sektionens anden side, s. 8, byder på interviews med to prisvindende fotojournalister, og på s. 9 kan du møde Mille Sjøgren, der er en digital nomade. Sektionen slutter af på s. 10 med en Q&A med en fremtidsforsker; er den journalistiske fremtid freelance?

STUDIET D. 8. maj klokken 13:30 lød tågehornet på DMJX i Aarhus, og panikdagen var i gang. Som optakt til dagen og skøn selvpromovering kreerer de studerende en hjemmeside, og på s. 11 kan du læse en analyse af de mest populære trends på hjemmesiderne. På s. 12 og 13 fortæller fire studerende om deres forskellige oplevelser på panikdagen. Sektionen runder af med et referat fra semestermødet, hvor der blev diskuteret mødepligt.

NICHEN I Nichen Politik på s. 15 kan du blive klædt på til Europa-Parlamentsvalget søndag d. 26. maj. Hvilke institutioner er der i EU, og hvad skal vi stemme om? Lixen giver dig ‘EU for dummies‘.

FAVORITTEN Favoritten ser i denne omgang nærmere på gymnasiet. På s. 16 debatterer redaktøren, om de obligatoriske valgfag i gymnasiet skal være der eller ej. På s. 17 kan du møde en gymnasieelev, hvis karaktergennemsnit blev sænket på grund af tvungen matemaik på B-niveau.

BLIKFANGET Kom med Lixens fotoredaktør, Emma Daugaard Bork, til Institutdyst på SDU, hvor studerende dystede i blandt fodbold, sæbekasseløb og ølbowling på s. 18-19.

SATIREN Er man i tvivl om, hvor krydset skal sættes til folketingsvalget den 5. juni så frygt ej! Bagsiden giver dig den perfekte guide til det perfekte valg.

God læselyst!

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M

www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os på Infomedia

Tryk: Skive Folkeblad Oplag: 500 eksemplarer

Lixen er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen er af de studerende, for de studerende og for journalistikken.

Marie Nissen Ansv. chefredaktør

Julie Schneider Chefredaktør

Kristina Finne Branchen-redaktør

Mads Klitgaard Branchen-redaktør

Sophie Lund Møller Spot På-redaktør

Teitur Larsen Spot På-redaktør

Emilie Rotbøl Amstrup Studiet-redaktør

Melissa Kjemtrup Studiet-redaktør

Sarah Fiona Murphy Politik-redaktør

Wincentz Heim Kultur-redaktør

Karen Møller Jørgensen Favoritten-redaktør

Emma Daugaard Bork Fotoredaktør

Jakob Svensmark Satiren-redaktør

Julie Schuster Lapp Illustrator

Luka Emil Jørgensen Lydredaktør

Stine Schmidt Jørgensen Lydredaktør

BRANCHEN

3

Redaktionen takker for god ro og orden

Julie Schneider Chefredaktør

Marie Nissen Ansv. chefredaktør

Vi har sat kommaer. Rigtig mange kommaer, nutids-r’er og rettet slåfejl i andres tekster, og stadig er det gået op for os, hvor nemt det er at misse et manglende komma. Særligt på forsiden, når vi har ansvar for 100.000 anslag pr. udgivelse.

Lixen har været muligheden for at vise, at vi kan tage ansvar, og vi har fået en smagsprøve på det travle journalistliv, med alt hvad det indebærer. Fra første bogstav til det sidste trykte punktum. Hvor der ind imellem befinder sig økonomi, feedback, redigering, opsætning, illustrering, grafik, kritik og planlægning. Og et par enkelte hår revet ud af hårbunden, når det ikke altid går, som det skal.

Tak for seks aviser og tak til alle, der frivilligt har kæmpet for, at vi kunne sende en 20-siders avis ud til 340 forskellige mediehuse og -personligheder i Danmark.

Branchen har egenskaben til at besvare nogle af de spørgsmål, som er centrale for os journaliststuderende: Hvad foregår der i mediebranchen, og hvor er den på vej hen? Branchen har været central for vores udvikling som journalister, og vi vil opfordre alle journaliststuderende til at tage udfordringen op. Det er ikke mange artikler, man får produceret her på studiet. Men som redaktør har vi i den grad holdt fingrene varme og skriverierne i gang.

De har ført Mads til et kritisk interview med Ekstra Bladets SoMe-redaktion, svinere på Twitter og flere overvejelser om journalistik, end hvis vores portrætbilleder ikke var printet på side to.

Kristina Finne Branchen-redaktør

Mads Klitgaard Branchen-redaktør

Til årets første udgave blev vi hurtigt enige om, at satiren skulle være det første område, der skulle i Lixens spotlys. Det var allerede der, at vi fik vores første og største succesoplevelse. Sammen gik vi i dybden med satiren, dens yderpunkter, hvem vi ville tale med, og vi fik skabt et skønt læsestof, som vi begge kunne være utrolig stolte af. Det var vores produkt. Fra idé til trykt avis. Med Spot På har vi fået alle midlerne til at gå i dybden med et emne. Vi har ladet vores fantasi sætte grænserne, og vi har lært af alle benspænd på vejen til målet. Vi har fået oplevelser, som alle sammen har hjulpet os til at blive endnu bedre journaliststuderende.

Sophie Lund Møller Spot På-redaktør

Teitur Larsen Spot På-redaktør

Vi har mistet utallige historier to minutter i deadline (heldigvis sjældent vores egne), men da praktikmatch.dk brød sammen, lærte vi, at intet er så galt, at det ikke er godt for noget – for godt nok blev det et farvel til den rolige panikdag, vi havde drømt om - til gengæld vandt vi de 5.000 tegn, vi manglede til avisen, der skulle redigeres to dage senere.

Vi er blevet klogere og skarpere. Vi har lært nok om InDesign til at vide, at det er et virkelig u-intuitivt program. Vi har diskuteret utallige petitesser og i mangel på skribenter overvejet at ændre sektion-navnet til Amstrup og Kjemtrup. Så galt gik det heldigvis aldrig. Vi havde nok alligevel ikke fået lov.

Emilie Rotbøl Amstrup Studiet-redaktør

Melissa Kjemtrup Studiet-redaktør

Nichen Politik er legepladsen for dig, der gerne vil blive klogere på det politiske landskab. Jeg har nydt at skulle sætte mig ind i nye emner og blive klogere på det politiske landskab fra en journalistisk vinkel. Det har været fedt at lære at formidle svære reformer på et let og forenklet sprog. Så er det ikke mindst lærerigt at blive tvunget til, at skulle få skrevet artikler inden for deadline. Jeg har kunne bruge det skrevne arbejde for Lixen i mange henseender, og ikke mindst i min praktiksøgning - hvilket har været særdeles værdifuldt.

Sarah Fiona Murphy Politik-redaktør

Wincentz Heim Kultur-redaktør

Kultur har været et fast holdepunkt til at rode os ud i nicherne. Det har sjældent kunne blive for småt eller for stort. Til tider har det været begavet, andre gange har vi lært noget. Jeg har som redaktør lært, at selvom kultur er et omfavnende begreb, så kan man ikke nødvendigvis dække alt og blot sætte et kulturprædikat på. Det været en lærerig fornøjelse at indgå i det redaktionelle arbejde. Jeg har erfaret, hvordan pressede deadlines kan få min hårgrænse til at skride. Der er nok ikke meget hår tilbage efter mine første ti år på jobmarkedet.

Favoritten er den nye pige i klassen. Her er der plads til at være farverig i sin formidling. Det er der, hvor du kan debattere, udfordre og åbne op for dit tankepalads, hvis noget går dig på eller bare får dig til at undres.

Jeg har været med til at skabe sektionen, hvilket har været en spændende proces. Det at få et ansvar for en sektion har givet mig erfaring i at gå fra idé til et færdigt journalistisk produkt. Det at kunne være så fri i sin formidling, være med til at skabe en avis - det har været en så fed oplevelse.

Jeg glæder mig til at se, hvad den nye Favoritten-redaktør finder på!

Karen Møller Jørgensen Favoritten-redaktør

Blikfanget har været en skøn og spændende sektion at være redaktør på, fordi billederne fortæller historier uden ord. Det er en anderledes måde at lave journalistik, og det har givet mig muligheden for at lege med billeder på mange forskellige og kreative måder. I sektionen er der plads til alt lige fra reportage til opstillede portrætter.

Jeg blev overrasket over de meget frie rammer, og det blev også udfordringen. På studiet lærer vi, at billedet hører til en artikel, og nu skulle de pludselig stå alene og tale for sig selv kun ledsaget af korte billedtekster.

Emma Daugaard Bork Fotoredaktør

Satire på skrift kan være en frygteligt farlig disciplin, som hurtigt kan blive tåkrummende pinlig at læse. Derfor var det også med en del skepsis, at jeg tog opgaven som satireredaktør på mig. Men jeg har bestemt ikke fortrudt det. Lixens bagside har været en forrygende legeplads, hvor jeg har fået afløb for nogle af de skæve ideer og store frustrationer, som har trængt sig på i løbet af måneden.

Som ung og naiv journaliststuderende, har jeg haft en idé om, at jeg skulle ud i verden og være ham, der råber, »han har jo ikke noget tøj på« om alle verdens absurditeter.

Det får man ikke altid lov til på studiet, men det gør man på Lixen. For det er lige præcis det, satire handler om.

Jakob Svensmark Satiren-redaktør

Jeg har tegnet. Jeg har tegnet rigtig meget, og selvom de fleste bestillinger er kommet et par dage før deadline med bedende øjne, så har det været en fornøjelse at farvelægge Lixen. Om det har været en satirisk tegning af Mette Frederiksen, praktik-panik-personer, journalistrobotter eller stramninger i DR, så har det været en kreativ proces, som jeg har nydt.

At være fast illustrator på Lixen (eller visuel redaktør, som jeg senest er blevet udnævnt) har været fantastisk. Tænk at have en hel avis som legeplads, hvor de kære redaktører har betroet mig deres fine artikler. Jeg tror på, at illustrationerne har været noget af det, der har gjort avisen særlig.

Julie Schuster Lapp Illustrator

4 BRANCHEN

MAJ

Fortsat fra forsiden:

Kåre Quist fra TV Avisen: Seerne skal føle sig i godt selskab

Af Clara Marie Rørsig og Matilda Lyager Hanscomb

jeg må gerne være helt oppe at ringe, når Danmark har vundet VM i håndbold. Som vært på TV Avisen må man godt være begejstret.« De afsluttende vittigheder, der runder TV Avisen af, er Kåre Quist også kendt for. At være klog på ordsprog ligger udpræget til familien, og især faderen, som er lektor i sprog, er virkelig en nørd, fortæller TV-værten. »Min far er typen, som synes, at det er sjovt,

når nogen siger: ‘Jeg har været næsten inde i alle Danmarks kirker,’ hvorefter han svarer: ‘Hvorfor gik du ikke helt ind?’ Leg med sprog er helt klart arveligt. Eller jeg er belastet, kan man nærmest sige«, griner Kåre Quist.

De humoristiske overlæg er også en måde at bringe TV Avisen ned på jorden. Som koncept kan nyhedsudsendelsen nemlig virke relativt selvoptaget, mener han.

Lidt kongelig har man da lov at være Kåre Quist sidder også på værtstronen ved royale begivenheder. Ifølge nyhedsværten hænger stof om kongehuset godt sammen med TV Avisen. »Det er reelle historiske begivenheder, og derfor synes jeg, at kongestof hænger rigtigt godt sammen med mit job på TV Avisen. Det tænkte jeg også, da jeg blev spurgt, om jeg ville lave det. Og det handler om at være tæt på seerne. Så når jeg for eksempel er vært ved dronningens nytårstale, kommer folk med gaver, kaffe og kage. Det er meget rørende. Det er det virkelig…« Vedkommende og vittig Den populære DR-vært gør en dyd ud af at holde nyhedsudsendelserne nede på jorden og mener, at TV Avisen skal være for alle og samtidig skal føles nær. »Det er vigtigt, at nyhederne bliver fortalt på en måde, så alle føler, at de bliver talt til, og at der er noget til dem. Det synes jeg er enormt spændende at blive ved med at forfølge. Seerne skal kunne se på mig, at jeg skifter farve i takt med indslagene. Så

»Én ting er, at jeg ikke kan dy mig, men det er også en bevidst punktering af det meget selvhøjtidelige, der godt kan være i TV Avisen. Vi står i perfekt tilpassede habitter og slips, og vi flyver ind med en jingle, som om der var månelanding.« Tager seerne i hånden Når det gælder rollen som vært på TV Avisen, tror Kåre Quist på, at den på sin vis får en større betydning end tidligere. »Der er jo stort set ikke noget af det, vi siger, som modtageren hører for første gang. Derfor vil der være andre parametre, som får betydning. Altså, om seerne føler sig i godt selskab og kan lide den måde, nyhederne bliver fortalt på. Sådan var det måske i mindre grad for 30 år siden, for dér var ikke andet i fjernsynet. I dag kan du få nyheder hele tiden.

Og Kåre Quist vil gerne være en vært, der tager seerne i hånden. »Værtens rolle i dag er at være nærværende og vedkommende og at gøre nyhederne forståelige.« Entusiasmen og engagementet er ikke til at tage fejl af hos Kåre Quist.

Han krydrer samtalen med flere anekdoter og serverer vittigheder med sin smittende latter. Jo, man er uden tvivl i godt selskab med nyhedsværten – både foran og bagved skærmen.

Foto: pressebillede

Her er medieforbrugernes seks behov Konkurrencen om medieforbrugernes opmærksomhed er stærkt stigende medierne imellem. Men hvordan vinder man sådan en konkurrence? Ifølge BBC kræver det blot, at medierne lever op til forbrugernes seks behov.

Af Kristina Finne

C

lickbaits, lives og listicles.

Medierne bruger alverdens tips og tricks til at få forbrugerne til at klikke sig ind på netop deres historier. Konkurrencen mellem medierne er nemlig stærkt stigende, og i takt med at der samtidig kommer flere medier at vælge imellem, bliver forbrugernes opmærksomhed i højere grad nødvendig og uundværlig for medierne.

Men hjælper deres snedige tricks? En undersøgelse lavet af BCC viser, at medieforbrugerne har seks centrale behov, når de læser nyheder og vælger medier: 1. Opdater mig 2. Giv mig perspektiv 3. Gør mig klogere 4. Fortæl mig, hvad der trender 5. Underhold mig 6. Inspirer mig Opdater mig Medieforbrugernes største behov er at blive opdateret. De ønsker altså at være ajour med de allerseneste oplysninger og de nyeste tendenser. Dette behov kan eksempelvis dækkes hos DR Nyheder, TV2 News eller Ritzau.

Giv mig perspektiv Derudover ønsker medieforbrugerne at få perspektiv på tingene. Det vil sige, at forbrugerne ønsker at se tingene i en større sammenhæng, hvor de enkelte elementer kan betragtes i forhold til hinanden. At få en bredere forståelse af de enkelte nyheder eller tendenser samt den fremtidige udvikling. Og vigtigst af alt: at få udfordret sine egne holdninger og meninger gennem nyhedsformidlingen. Dette behov kan dækkes hos eksempelvis Dagbladet Information eller Zetland.

Gør mig klogere Men forbrugerne har også et behov for at

blive klogere. Blive klogere på, hvad der foregår i verden og i det danske samfund, og på hvordan tingene i virkeligheden hænger sammen. Behovet for at blive klogere kan dækkes hos blandt andet Dagbladet Politiken, Berlingske eller Videnskab.dk.

Fortæl mig, hvad der trender Kendskabet til hvad der trender netop nu er medieforbrugernes fjerde behov, når de vælger deres medier. En trend kan beskrives som en tendens, retning eller strømning i tiden, inden for eksempelvis kunst, musik, politik eller mode. Et behov som dette kan dækkes hos medier som Soundvenue eller Costume.

Underhold mig Et af de måske vigtigste egenskaber, som medieforbrugerne kigger efter, er underholdning. Vi ønsker at blive underholdt, imens vi får vores nyheder. Underholdningen hjælper os med at holde koncentrationen og til at forblive fokuseret på det, vi læser, ser eller hører. Medier, som fungerer underholdende, kan eksempelvis være Go’ Morgen & Go’ Aften Danmark og DR3.

Inspirer mig Medierne må, ifølge forbrugerne, hellere end gerne fungerer som en inspirationskilde. Det vil sige, at medierne skal frembringe en stærk tilskyndelse samt evne og lyst hos forbrugerne til at skabe noget eller blot tænke videre over selvsamme emne. Medier, som kan virke inspirerende, er Kristeligt Dagblad eller Longform.

For at vinde konkurrencen medierne imellem behøver de altså ikke at skrue op for deres snedige tips og tricks. Clickbaits, lives og listicles behøver altså ikke at være nøglen til succes. Ifølge BBC bør et medie blot indeholde de ovenstående seks elementer, hvis de ønsker den fulde succes hos medieforbrugerne.

BBC lover endda, at medierne vil opleve vækst, hvis de tilfredsstiller alle disse behov.

Så kære medier: tilfredsstil jeres forbrugere.

Så tilfredsstiller de jer!

BRANCHEN

24 syv - og sager, der vakte opsigt

5

På Lixen har vi samlet fire sager, der har vakt opsigt hos den lukningstruede radiokanal 24syv.

Død med cykelpumpe Vi starter i studiet hos værten Asger Juhl, der i 2015 forsøgte at udstille danskernes hykleri i dyrevelfærdsdebatten. Derfor måtte den ni uger unge kanin Allan lade livet for åbne mikrofoner. Med sig i studiet havde Asger Juhl, udover den lille kaninus, medbragt en cykelpumpe af metal, der skulle gøre en ende på Allan. Selvom det måske lyder en anelse bestialsk, så var værten instrueret af en dyrepasser fra Aalborg Zoo til at slå den hårdt over nakken, så nakkehvirvlerne brækkede. Man kan så diskutere, hvorvidt man måske kunne have brugt et andet redskab til formålet.

Seancen endte i en regulær shitstorm af vrede lyttere, som endda samlede en Facebookgruppe på 800, der mente, at 24syv skulle boykottes. Asger Juhls mission må derfor siges at lykkedes. »Vi vil gerne udstille det hykleri, der findes blandt mange danskere. Danskere, som spiser kød hver dag, men som synes, det er synd at slå dyr ihjel. Det giver simpelthen ingen mening. Det er, som om man glemmer at for at spise kød, er der dyr, der skal dø,« forklarer Asger Juhl til TV2.

Asger Juhls kunne se sit ansigt på det engelske medie Express.co.uk under overskriften “Baby rabbit horrifically beaten to death with bike pump by radio DJs live on air”.

Kilde: Express.co.uk

Af Mads Klitgaard Christensen 2019 har været en trist omgang for mediedanmark, hvor vi så VICE dreje nøglen om i starten af året. Nu har det excentriske Radio24syv også måttet bukke under for sommeren medieforlig. Kanalen søger ikke om at forlænge sin sendetilladelse, og det skyldes, at de ikke vil flytte 70 procent af studiet, redaktionen og Ibens store mikrofoner til provinsen eller Århus, som det nye udbud af FM4 ellers kræver. Den eneste kattelem, der nu står åben for chefredaktør Jørgen Ramskov og co. er ifølge Berlingske den igangværende valgkamp. Der haglede dog kritik ned over kulturminister Mette Bock, som fik hende til at udbyde en DAB-kanal, der kan anses som et skræddersyet tilbud til 24syv.

Men således undgik radiokanalen at blive det næste offer for Dansk Folkepartis værdipolitiske piskeslag, som ansvarshavende chefredaktør på Politiken, Christian Jensen, skrev i en leder. Tilbage vil kun stå mindet om otte års radio, der til tider vakte opsigt, foragt, fascination og grin, fra stoffer i studiet til en kanin, der blev dræbt af en cykelpumpe for åben mikrofon. Vi har på LIXEN samlet en håndfuld gamle og nye sager, der har vakt opsigt, siden radiokanalen sendte live i æteren for første gang den 1. november 2011.

Stoffer i studiet Vi spoler tiden tre år frem, hvor radiokanalen begynder at eksperimentere med det psykedeliske stof MDMA for at se, om debattonen ændrede sig. Selve kendsgerningen afslørede radioværterne dog først til sidst i programmet under det oplagte navn ”René linjer” med journalist René Fredensborg, der også er kendt for at have smuglet stoffer ind til Folkemødet på Bornholm.

Idéen om stoffer i studiet udsprang fra psykiateren og overlæge Henrik Rindom, der er kendt for at tale varmt om en afkriminalisering af stoffer. Han mener, at hvis folk ikke drak så meget, men i stedet tog lidt MDMA, så kunne Politiet lige så godt tage fri fra arbejde en fredag aften. Den påstand valgte panelet så at teste.

Ingen udtalelser i udsendelsen vakte opsigt. Det gjorde hele præmissen for afsnittets indhold til gengæld. »Jeg hørte programmet, mens jeg var ude at køre bil og var egentlig ganske godt underholdt, men da René (Fredensborg red.) i de sidste fem sekunder vælger at oplyse om, at panelet har været på stoffer, bliver jeg fuldstændig paf. Hvad var formålet med at sige det, og at gøre det?« siger prorektor på DMJX, Jens Grund, i Presselogen.

Den Korte Radioavis vs.

Amalie Have og Amnesy Og nu til den kontroversielle duo bestående af den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og værten Rasmus Bruun, der i februar gentagende gange ringede til bloggeren og voldtægtsofferet Amalie Have. Efter at sangeren Lukas Graham lavede et covernummer af XXXTentacion, en rapper dømt for vold mod kvinder, som han senere måtte trække tilbage på grund af bloggerens protester på sociale medier.

Derfor valgte Den Korte Radioavis at gå ind i kampen og undersøgte derfor Amalies egen playliste på Spotify, hvor de fandt en del sange af kunstnere, der også er dømt for vold og mord. Adskillige opkald fandt hun ikke morsomme, og det satiriske indslag af Den Korte Radioavis mødte modstand fra en lidt uventet fløj. Nemlig Amnesty International, hvis mærkesag ironisk nok er ytringsfrihed. De forsvarede Amalie Have mod den ”chikane” med trusler om sagsanlæg.

Amnesty endte dog senere med at beklage, at de blandede sig.

Rasmus Bruun og Frederik Cilius (Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm) er skaberne bag det omstridte program “Den korte Radioavis”.

Foto: Teitur Larsen

Skuespilleren Ghita Nørby.Illustration: Julie Lapp

Ghita og de store mikrofoner Der vakte et ramaskrig, da kanalens egen journalist Iben Maria Zeuthen besøgte ”Hele Danmarks Ghita” (Nørby). Meningen var at lave et autentisk uklippet interview, men en stor mikrofon med vindhætte forvandlede programmet til et autentisk uklippet skænderi. »Du kan da ikke sidde med den modbydelige mikrofon oppe i mit ansigt og tro, at jeg vil tale med dig. Gør du virkelig det? Jeg ved godt, at jeg er skrap, men tror du virkelig på det? Komplet uforskammet, det er, hvad det er,« lød det fra den landskendte skuespiller.

Hendes vredesudbrud gav anledningen til stor diskussion om journalistisk etik, og hvad der er god pli. Mads Brügger fortalte, at en sådan form for dokumentarisme portrætterede sammenstødet mellem ung og gammel karrierekvinde. Ghita Nørby blev desuden beskyldt for at være dement, og har efterfølgende udtalt, at hun ikke vil interviewes igen.

6 BRANCHEN

MAJ

Emil Eusebius: »Jeg krammer ikke kilder« Det er en svær balancegang at arbejde med skrøbelige kilder.

Det fortæller journalist fra P1 Dokumentar Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen, der er aktuel med anden sæson af podcastserien “Det perfekte offer”.

Af Melissa Kjemtrup

I

nd ad døren ind til stuen. Sofaen står lige der. Ned at sidde, og benene op på langs.

En kort pause før arbejdet med den anden sæson af podcastserien ”Det perfekte offer” fortsætter. Han lægger armene op over hovedet og lukker øjnene for en stund. Det har været intenst de sidste par måneder.

Telefonen vibrerer. Han åbner øjnene på klem, for kort efter at spærre dem op, og rette sig op i sofaen, med et smil på læben.

SMS´en fra “Sara”

”Sara” er hovedpersonen i den anden sæson af podcastserien “Det perfekte offer”, som Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen har produceret i samarbejde med Signe Mansdotter. Sæsonen handler om, hvordan hun betroede sig til en mandlig psykolog, der endte med at udnytte hendes skrøbelighed og misbruge hende seksuelt. »SMS’en virker måske ikke som en vild ting, men for mig var det ret centralt, fordi hun følte, at hun havde fået den terapeutiske renselse, som hun jo ikke fik hos psykologen,« fortæller han.

Modtagelsen af SMS’en er en af de vigtigste ting, han har oplevet i sit arbejde med skrøbelige kilder. Mest fordi Sara ikke var en, der ellers plaprede følelser ud. Selvom hun havde fået den terapeutiske renselse, hun havde brug for, så var det ikke formålet med at lave podcasten, forklarer han. »Man skal passe på, at man ikke bliver kildens terapeut eller ven, fordi endelig er der en, der vil lytte til dem, og som altid vil lytte,« forklarer han. Man kommer nemlig til at kende kilderne rigtigt godt

i løbet af sådan en proces, hvor de skal fortælle om noget, der er så personligt.

Men så er det vigtigt at holde en professionel distance til kilderne, forklarer han.

Et andet menneskes historie Det, at arbejde med så skrøbelige kilder, kan være en svær balancegang, forklarer han. »Hvis man forestiller sig, at man selv har været udsat for sådan et overgreb, som stadigt spøger. Hvis der så er en journalist, der ringer og siger: “Jeg kender dit navn, jeg ved alt om sagen”, så kan man jo i virkeligheden allerede gøre kilden fortræd der.« Og det er langt fra det, Emil vil, når han kontakter kilderne. Derfor er det også vigtigt for ham, at han får etableret kontakten ordentligt. Ofte har han skrevet et brev til dem for at undgå at chokere dem med en pludselig opringning.

Under arbejdet med “Det perfekte offer” har Emil Eusebius Olhoff-Jakobsen fået et unikt indblik i flere sårbare menneskers liv. Det er et indblik, han prissætter, og derfor gør han også alt for ikke at komme til at skræmme kilderne væk. Derfor vil han sikre sig, at kilderne ved, hvad de går ind til. Han forklarer dem nøje, at han er nødt til at kunne dokumentere alt, hvad han taler om. Desuden skal han have fuld adgang til kildernes journaler, og kilderne skal være klar over, at han er nødt til at kontakte den person, der har krænket dem. Det kan være hårdt for nogle. »Derfor vil jeg hellere have, at en kilde springer fra til at starte med, fordi vedkommende er for sårbar, end jeg vil påføre dem skade i løbet af processen.« Derefter bliver der igangsat en længere proces, hvor Emil går i gang med at researche. »Det er en usædvanlig oplevelse at sidde og kigge ind i et andet menneskes historik på den måde,« fortæller han.

Men på trods af, at det er en usædvanlig oplevelse at kigge en persons historik igennem på den måde, så er der ikke meget, der kommer bag på ham længere. »Det lyder måske kynisk, men selve det, de har været udsat for, er ikke det, der rør mig længere.« »Selvfølgeligt kan jeg sagtens synes, at noget er vildt og ubehageligt, men når jeg sidder i den situation, så er jeg ret meget på arbejde, og jeg ved, hvad jeg skal have med hjem, og det skal ske på en ordentlig måde.« Derfor er det vigtigt at kunne holde hovedet koldt, når man sidder og interviewer en skrøbelig kilde. Men det er faktisk ikke det sværeste, forklarer han:

Foto: Melissa Kjemtrup

Foto: Melissa Kjemtrup

»Det kan jo godt lyde absurd et eller andet sted, men for mig er det mere voldsomt at læse journalerne, end det er at lave selve interviewet. Der kan jeg typisk se hele forløbet op til, og det er hård læsning. Det kan jo godt være derfor, at det ikke føles så hårdt at interviewe.« Men det er ikke ‘bare’ at læse deres journaler igennem, der rør ham, understreger han. »Det føles rigtigt godt, når man kan se, at udsendelserne gør indtryk på folk og ændrer ting, også juridiske ting.« For eksempel kunne han i december sidste år stolt ringe til de to hovedpersoner fra første sæson af podcastserien med nyheden om, at Region Hovedstaden indførte nogle nye retningslinjer på området som direkte konsekvens af det, de fik kritik for i udsendelsen.

Men når alt kommer til alt, handler det naturligvis ikke bare om det. Han fortæller: »Jeg er blevet spurgt: ”Hvad får de ud af det?”, og der er svaret, at for “Sara”

har det været helt afgørende at få lov til at fortælle sin historie. Hun har oplevet et helt forløb, hvor hun ikke er blevet troet på, og hvor man ikke har reageret.

Så det at få lov til at fortælle sine historier i nuancer er enormt vigtigt for hende.«

”Det perfekte offer” er en podcastserie i to sæsoner produceret af P1 dokumentar, DR. Serien handler om sundhedspersoner, der har misbrugt deres autoritet og magt til at begå seksuelle overgreb på deres egne patienter. I serien står flere kvinder frem og fortæller deres historie om at være ”det perfekte offer”. Serien kan findes på DR.dk og på DR’s radio app.

SPOT PÅ FREELANCE

7

Planlægning, faste aftaler og bøger: Lær hemmeligheden bag freelance Den fynskfødte sportsjournalist Martin Davidsen flyttede i marts 2017 tilbage til Fyn. I den forbindelse besluttede han sig for, at tiden var inde til at gå freelance fuldtid. I dag er en podcast om OB kaldet Stemmer fra Ådalen i luften, og en del af arbejdsåret bruges som underviser på en sportshøjskole. Ovenikøbet bruges weekenden som oftest på at dække Superligaen for diverse medier

Af Daniel Poulsen

Et

godt stykke tid over fyraften, mere præcist omkring klokken 20:00, mødes journalist Martin Davidsen en mandag aften sammen med sine tre medværter for at optage ugens afsnit af hans podcast om OB. Lokationen er ikke helt tilfældig.

Redaktionen har fået lov at låne det lokale, hvor der for et par år siden var fanshop hos Odense Boldklub. Odense Å ligger idyllisk på den ene side, mens OB’s baner er placeret på den anden, og midt i Ådalen er klubhuset. Her havde Martin Davidsen tidligere sin faste gang i form af et fuldtidsjob hos klubben. »Jeg plejer at sige, at jeg bruger 20 procent af min arbejdstid på det og tjener måske 15 procent af min løn, så på den måde er det ikke en overskudsforretning at lave podcast endnu, men det begynder at hjælpe på det,« fortæller Martin Davidsen.

fynske bryggeri Albani indgik en sponsoraftale med Stemmer fra Ådalen for ét år frem. Podcasten støttes økonomisk, men Albani faciliterer fællesarrangementer, og en øl bliver eksempelvis nævnt i starten af en udsendelse.

Martin Davidsen (grå t-shirt) Foto: Daniel Poulsen

Klicheen om fleksibilitet Jobbet som freelancejournalist er ikke altid noget, som Martin Davidsen har lavet. I en lang periode havde han fuldtidsjob hos sportsmagasinet Tipsbladet med fast løn. I dag ligner to dage nærmest ikke hinanden, og hverdagen prøver Det økonomiske spil Tilbage i marts 2017 udkom snigpremieren han at strukturere på to forskellige måder. »Enten tager jeg en uge og siger; manpå podcasten, og lytterne var fra starten grundlaget for økonomisk støtte. Martin Davidsen dag kører jeg podcast, tirsdag kører jeg havde sammen med sine medværter besluttet undervisning; onsdag kører jeg noget arsig for, at podcasten skulle hjælpes på vej via tikelskrivning, og så har jeg måske fri om torscrowdfunding. Her kan man via en platform dagen. Så kan jeg også sige to timers manus samle penge sammen fra sine faste følge- med podcast her, 3-4 timers research til en re, lyttere eller seere. Løbende har man søgt artikel her og så et par timer med noget andet.

For Martin Davidsen og med garanti også sponsorater, og det er en opgave, som Marmange freelancejourtin Davidsen blankt Det er nogle rigtig sure nalister er det svært at indrømmer, at han timer at lægge, fordi lave et skema. Arbejdikke tidligere har gjort det er så usikkert, og stiden kan nogle dage sig i. Det kræver tid at søge sponsorater, og det er noget, som jeg ikke er være fra 08-15, som bliver beskrevet som man skal have flair for særlig god til. Jeg er jouren ’ikke særlig lang arat kunne sælge ideen nalist og ikke sælger. Det bejdsdag’. Computeren om øget værdi for den enkelte virksomhed. koster penge at tjene penge. bliver så nogle aftener tændt senere på dagen »Det er nogle rig- Der er jo nogle penge, som tig sure timer at læg- jeg skal investere; altså ikke for at besvare dagens ge, fordi det er så min tid. Min tid er jo penge, mails i et par timer.

Dagligdagen kører usikkert, og det er så jeg skal investere tid i også rundt hos Martin noget, som jeg ikke Davidsen, da han har er særlig god til. det. valgt at prøve at planJeg er journalist og ikke sælger. Det koster penge at tjene lægge sin tid, så indtjeningen kommer ind penge. Der er jo nogle penge, som jeg skal stabilt i løbet af året. Helt konkret betyder investere; altså ikke min tid. Min tid er det, at der ofte bliver kigget tre eller seks jo penge, så jeg skal investere tid i det.« måneder frem, når opgaver bliver planlagt. »Det er jo dét med at være sin egen chef Tilbage i august sidste år lykkedes første del af missionen for den uafhængige podcast. Det og selv bestemme over sine opgaver, og

“

hvis der er en opgave, som jeg ikke har lyst til, så kan jeg bare sige nej, men så er der også færre penge i kassen. Det allerfedeste er, at det er forskellige dage.

Der er ikke ret mange dage, der er ens.« Metoden kan dog også have begrænsninger, da det er svært at gøre en aktuel sportsnyhed interessant om tre, fire eller fem måneder. Derimod kan der blive plads til en ny bog i et for sportselskere magert sportsår, hvor der hverken er OL eller EM på programmet. Martin Davidsen har gjort det sidste og har i lang tid arbejdet på sin fjerde bog. Den kommer til at handle om, hvordan OB formåede at besejre Real Madrid i UEFA Cuppen tilbage i 1994, som mange i dag kender som “Miraklet i Madrid”.

Faldskærmen skal holde en oppe I slutningen af udsendelsen kommer dagens gæster med et bud på slutresultatet i den kommende kamp for Odense Boldklub. Herefter runder vært og redaktør for Stemmer for Ådalen Martin Davidsen af. Efter udveksling af et sæsonkort og koordinering af interne aftaler er han klar til at blive interviewet og give sit besyv med til folk, der har gjort sig tanker om at gå fra fast job til at være freelance. »Overvejelserne gik på, om det økonomisk kan løbe rundt. Det var den største overvejelse, fordi det er alfa og omega. Jeg var egentlig ret sikker på, hvad jeg gerne ville. Så var det med, om jeg kan finde noget, der kan give mig en fast indtægt, selvom det er freelance.

Det var det med, om faldskærmen holder.« Tilbage i september 2014 fik Danmark tilkendegivet, at de sammen med 12 andre værtslande skal afholde Europamesterskabet i 2020 i herrefodbold. En freelancejournalist lever af løbende opgaver,

Martin Davidsen (grå t-shirt) Foto: Daniel Poulsen

BLÅ BOG Martin Pelck Bille Davidsen Født i 1985 Har studeret til journalist på DMJX Er forfatter til tre bøger og har nummer fire på vej Vigtigste opgaver lige nu Podcasten Stemmer på Ådalen Undervisning i sportsjournalistik på Vejle Idrætshøjskole Superliga-dækning og dermed er det en begivenhed, som Martin Davidsen ser frem mod, da det med stor sandsynlighed betyder flere opgaver. »Det blev VM-år. Det betød bare noget, kunne jeg mærke. Når der var VM, så var der brug for sådan nogle som mig til at lave magasiner. Jeg er bevidst om, at jeg i 2019 måske ikke kommer til at tjene lige så meget.

Der er så EM næste år, og det er endda i Danmark, så mon ikke, at der kommer noget.« I den kommende tid fortsætter Martin Davidsen sammen med sine medværter og gæster med at lave podcasten Stemmer fra Ådalen. Sideløbende færdiggør han sin fjerde bog og skriver freelance for diverse medier som Tipsbladet og Jyllands-Posten.

8 SPOT PÅ

MAJ

FREELANCE

Uden fast løn og systematik sætter kun kreativiteten grænserne i Bax Lindhardts og Mathias Svolds karriere En karriere i mediebranchen tyder på, at man må gå freelancevejen og arbejde på usikker grund, hvor arbejdsopgaver og løn ikke er en selvfølge. Bax Lindhardt, vinder af ’Årets Pressefoto 2018’, og Mathias Svold, vinder af ’Årets Pressefotograf 2018’, er begge uddannede fotojournalister fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, og de arbejder begge som selvstændige freelancere.

Af Teitur Larsen

Bax Lindhardt

’nu har jeg fri’. Så var min arbejdsdag slut,« siger han.

Sjove jobs Efter tyve år som fastansat, så byder freelancebranchen også på nogle andre økonomiske begrænsninger, hvor den faste månedsløn ikke er nogen selvfølge. Bax Lindhardt fortæller, at hvis han vil have nogenlunde samme løn, som den han var vant til hos B.T., så må han tænke økonomisk og tage det antal jobs, som er nødvendige.

Uanset om det er sjovt eller ej. »Jeg kan ikke bare tillade mig at vælge ”sjove jobs”. Jeg skal også tjene penge, så jeg kan betale mine regninger,« siger han.

Foto: Pressefoto

Et paradoks Men udover de økonomiske begrænsninger, så har karrieren som freelancer også løsrevet ham fra kun at må arbejde for Berlingske Media. Han har tidligere været nødt til at takke nej til andre tilbud gennem årene.

Løsrivelsen har dermed givet ham friheden til at prøve nye og anderledes jobs. Han har blandt andet rejst med Folkekirkens Nødhjælp til Malawi og været med til at lave bøger for Politikens Forlag, heriblandt bogen ’Mit Lykkelige Land’, som er skrevet af SDUs Rikke Hyldgaard.

Friheden er dog et paradoks. Bax Lindhardt er nødt til at indrette sig efter sine kunder, samtidig med at han forsøger at holde sin egen stil. Tidligere måtte han takke nej til flere projekter, og nu kan han næsten kun tillade sig at sige ja. På den måde er hans

Efter 20 år i B.T. Da Bax Lindhardt blev færdiguddannet i 1998, kom han hurtigt ind i varmen hos B.T.s fotoredaktion, som han var fastansat ved i tyve år. Men efter en sparerunde i Berlingske Media besluttede man at opløse fotoredaktionen.

Dette betød, at Bax Lindhardt måtte springe ud i freelancebranchen, hvor han i dag har sin egen virksomhed. Et spring, som har budt på mange forandringer i hverdagen, men som han alligevel har fået tilpasset, så den minder om den, han havde haft de seneste tyve år.

Tidligt i sin freelancekarriere begyndte han at savne den systematiske hverdag med faste mødetider, som han havde haft som fastansat.

Systematikken fik han dog hurtigt tilbage ved at have sin base i et kontorfællesskab på Nørrebro. »Jeg havde behov for at køre på arbejde om morgenen og Årets Pressefoto 2018. Foto: Bax Lindhardt køre hjem og sige

fotografiske frihed en balancegang med hans egen stil på den ene side og kundernes tilfredshed på den anden.

Dog understreger han, at han ikke er for fin til nogen opgave, men at der selvfølgelig er nogle, der er mere interessante end andre.

Hans freelancekarriere har dog oftewst budt ham på sjove og kreative opgaver. »Det kunne godt være, at hvis mine kunder ikke gider at bruge mig mere, så bliver jeg nødt til at lave noget nyt. Men lige nu er jeg så heldig, at jeg laver en masse, som jeg synes er sjovt,« siger han.

Facitliste Som erfaren fotojournalist har Bax Lindhardt vundet stribevis af priser for sine billeder.

Hvordan hans mange billeder skal fortolkes, er dog ikke er op til ham selv, men op til den enkelte modtager. »Jeg er meget modstander af, at folk tager en facitliste, når det kommer til fotos og siger, ‘sådan skal det forstås’,« siger han.

Selv nævner han sin pris for ’Årets Pressefoto 2018’, hvor der har været diskussion om, hvorvidt begivenheden på fotoet er for overfladisk. Det synes Bax Lindhardt dog ikke er tilfældet, men derimod at fotoet er et interessant valg. Ligeledes synes han om diskussionen af fotoet. »Jeg synes netop, at man skal gøre det til en mulighed for at diskutere billeder, og så må man bare komme til den erkendelse af, at fotos er enormt subjektivt,« siger han.

Om fotoet egner sig til ’Åres Pressefoto 2018’, det kommer helt an på den enkelte modtager.

Bax Lindhardt fortæller, at mange synes, at fotoet er underholdende, og hvis et foto eksempelvis er fra Syrien, så er det noget, der ligger meget fjernt fra folks hverdag, og så har de sværere ved at identificere sig med fotoet. Andre mener dog, at fotoet ikke er seriøst nok til at løbe med den store sejr. »Det er alt sammen rigtigt. Der er jo ikke noget, som er rigtig eller forkert, men jeg er virkelig glad for, at man kan tage diskussionen. For så sker der noget,« siger han.

Mathias Svold

Foto: Pressefoto

Ny i branchen Siden Mathias Svold blev færdigudlært i 2017, har han startet sin egen virksomhed.

Ved siden af sin virksomhed, har han også arbejdet freelance for forskellige medier, firmaer og magasiner. Alt imens han også arbejder med sine egne kreative projekter. »I virkeligheden laver jeg jo bare det, folk ringer og spørger, om jeg vil lave. Det er ikke, fordi jeg har nogle begrænsninger,« siger han.

Prioritering I en hverdag uden faste mødetider eller en redaktør, der bestemmer, så nyder Mathias Svold selv at sammensætte sit arbejdsliv, som han vil. Han sætter stor pris på friheden ved selv at kunne prioritere sin tid til de kreative projekter. Selvom han oftest må takke ja til de ”mindre interessante” jobs, der sørger for, at han har penge hver måned. »Jeg tror, at jeg ikke er egnet til et arbejde med fast tidlig mødetid fra 8-16. Jeg ville nok kunne klare det, hvis jeg fik et spændende job, men jeg tror virkelig, at jeg godt kan lide at gøre det på den her måde,« siger han.

Det er tydeligt for Mathias Svold, at han er sprunget ud i en presset branche, der kræver tid og hårdt arbejde, hvis han vil opbygge en god forretning. For selvom han nyder godt af selv at bestemme sine arbejdstider, så er han konstant klar over den økonomiske begrænsning, der er i branchen.

Passionen Mathias Svold har fået meget ros for sine billeder, og han har allerede vundet flere store priser i løbet af sin korte karriere. De

SPOT PÅ FREELANCE

Umiddelbar æstetik Mathias Svold håber, at hans fotos kan

fortolkes på flere planer. Hans fotos skal kunne stå for sig selv og pirre en nysgerrighed

frem hos modtagerne, der kan få dem til selv at reflektere over fotoets budskab. Fotoet

Årets Pressefotograf 2018 Foto: Mathias Svold

seneste par år har han arbejdet med et tema, der fokuserer på forholdet mellem mennesker og naturen. I øjeblikket arbejder han med en bog om de danske kyster. Det er nemlig den form for større og personlige projekter, som driver hans passion for at tage billeder. De andre jobs, som er væsentlig mindre og knap så personlige, er dem, der sørger for lønnen. »Man kan ikke bare sidde og vente på, at der er nogle, der ringer og spørger: ‘Vil du lave din drømmeopgave?’. Sådan fungerer verden ikke. Hvis man vil lave noget bestemt, så må man selv tage initiativet,« siger han.

Selvom det er hans egne projekter, der driver hans passion, så er han i sidste ende bare glad for at få noget arbejde, da han også prøver på at få sin forretning til at køre rundt.

Han fortæller, at det har sine fordele, at man selv kan prioritere sit arbejdsliv til at lave sit eget, men at det selvfølgelig kræver, at man har det økonomiske overskud til det. Noget, som han ikke har lige nu, men som han håber på at kunne få i fremtiden, når han har fået mere gang i sin virksomhed.

9

skal fortælle en konkret historie, men det skal også ramme på et mere abstrakt niveau, hvor modtageren kan gå i dybden med, hvad elementerne i billederne betyder i en større kontekst. »Jeg synes også, at det er det, der er fedt ved fotojournalistik. Det kan både tale til noget umiddelbart æstetik, men der er også en historie bag, som man kan reflektere videre over,« siger han.

Mathias Svold tror, at hans succes kommer af hans arbejde med større projekter om Danmark. Selv siger han, at der er en tendens til, at man rejser ud i verden og tager billeder af eksotiske områder. Han har derimod taget billeder af noget, der betyder noget for ham i det land, han selv lever i. »Jeg tror, det rammer meget godt ind i tiden, hvor man ikke skal være en person, der rejser rundt fra sted til sted og så hurtigt laver en historie der,« siger han.

For ham er hverdagshistorierne fra Danmark et godt supplement til de mere alvorlige historier. Det gør ikke historierne fra kriseområderne uvigtige, men gør blot fortolkninger af billeders budskaber og relevans mere abstrakt og værd at diskutere.

Digitale nomader: Mille Sjøgren rejser jorden rundt med computeren og lydstudiet i rygsækken Et stigende antal af journalister, kommunikationsuddannede, grafikere og alle andre, hvis arbejde kan gøres fra en computer, vælger at gå freelance og rejse ud i verden som digitale nomader. Under hashtagget digital nomad er der hele 2,4 millioner tags på Instagram. Journalist og speaker Mille Sjøgren er en digital nomade. Hun besluttede for syv år siden at gå freelance og rejse jorden rundt.

Af Sophie Lund Møller

K

øbenhavn den 26. maj 2012 sad Mille Sjøgren og hendes mand, Kristian Sjøgren, på en trappesten på Østerbro.

Det var ikke en helt almindelig triviel hverdagssamtale på trappestenen om, at der manglede mælk i køleskabet. Det var på trappestenen, at de tog beslutningen om at rejse ud i verdenen med deres to små børn og leve af at være freelance. En beslutning, som har sendt dem jorden rundt. I skrivende stund er tegnestiften på verdenskortet placeret i et

Mille Sjøgren arbejder. Foto: Privat

køkken nær Sletten Havn i Humlebæk.

Fra folkeskolelærer til freelancejournalist Historiefortælling skinner ud af hele Mille Sjøgrens krop i energiske armbevægelser og en nærværende stemme. Hendes egen fortælling stikker i alle retninger. Hun beskriver sin vej mod journalistfaget som en kringlet omvej.

I ti år forsøgte Mille forgæves at søge ind på skuespillerskolen. I stedet blev hun uddannet folkeskolelærer i 2003, hvor hun underviste i ét år. Da de tilbød hende fastansættelse gik det op for hende, at det ikke var hendes drøm at sidde på lærerværelset med en kop tjæresort kaffe. Med en velartikuleret stemme, fortællelyst og nysgerrighed blev hun ansat på The Voice og Radio 100 FM, hvor hun var radiovært i seks år, men under finanskrisen blev hun fyret. »Alt var imod mig, og så opdagede jeg, at jeg var gravid,« griner Mille.

Med en fyreseddel i hånden og en kommende baby på armen gik Mille til journalistforbundet, hvor de foreslog hende at blive freelance indtil hun kunne få et “rigtigt” job igen. »Det var sådan, man så på freelance dengang,« fortæller Mille.

Hun tog en diplomuddannelse i journalistik og startede derefter sin virksomhed op som freelancejournalist og speaker

til dokumentarer, reklamefilm, dubbing, e-learning og andre formater. Hun begyndte med en god portion stædighed at kontakte aviser, magasiner og blade med indledningen jeg har en god ide, vil I købe den? »Det er ideen, man sælger. Det er altid ideen, de køber. Der er aldrig nogen, som spørger mig, hvor jeg er uddannet fra, eller hvor meget jeg har lavet,« understreger hun.

I dag har Mille mange bolde i luften som freelancejournalist, speaker, forfatter og podcaster, men alle med det udgangspunkt, at hun er en digital nomade, hvor arbejdet kan laves alle steder i verden.

Verden rundt som digital nomade Beslutning på trappestenen den 26. maj 2012 førte familien Sjøgren til Javea tæt på Valencia i Spanien. Inden de tog afsted, drog Mille rundt til alle sine kunder og gjorde dem klar over, at hun tog til Spanien, og at det ikke ville være et problem. Foruden computer og tre mikrofoner havde hun bygget et mobilt lydstudie af jernstænger med lydisolerende tæpper, som gav en god lyd. Man skal være fleksibel og omstillingsparat, hvis man vil lykkedes som digital nomade, fortæller Mille. »Man skal være fleksibel over for sine kunder. Det går ikke, at man udskyder, fordi man sidder med en drink i hånden på en strand på Bali.« Som freelancer og digital nomade skal man være lige dét ekstra på overfor sine kunder, understreger Mille.

I Spanien mødte de mange digitale

Hvad er en digital nomade?

En digital nomade er en person, som arbejder freelance, og derfor ikke er afhængig af en enkelt bundet arbejdsgiver og arbejdsplads. En digital nomade kan tage sit arbejde med rundt i hele verden via sin computer og en god wifi-forbindelse. Den digitale nomade er derfor ikke bundet til fysisk at skulle være et bestemt sted. nomader, som tog deres liv og arbejde med rundt i verden via deres computer. »Dengang vidste jeg ikke, at jeg skulle være en digital nomade. Da vi tog afsted til Spanien var intentionen, at vi skulle være væk i ti måneder. Vi skulle bare have noget mere sol, noget mere liv og noget mere paella. At der så skulle gå 68 måneder, før jeg landede i Danmark igen, det havde jeg ikke set komme,« griner Mille højt.

Både for Mille og hendes mand, Kristian, var livet som freelance en succes. De kunne mærke en større livskvalitet. Efter fem år i Spanien kastede de sig ud i en ét år lang jordomrejse som digitale nomader, for som Mille udtrykker det: »Hvad fanden laver vi på Østerbro, hvis vi i virkeligheden kan arbejde fra hele verden af?« Med en rygsæk på ryggen, to børn i hænderne og et transportabelt studie rejste de jorden rundt. De arbejdede fire til fem timer om dagen, og når arbejdet var sendt afsted mod koldere vinde, så tog de på eventyr, hvor de badede i Mexico eller udforskede Tokyos

10 SPOT PÅ

MAJ

FREELANCE

hektiske gader.

I takt med at passet blev fyldt til bristepunktet med stempler, blev arbejdet en del af Milles identitet. »Når man er digital nomade, føles det ikke rigtig som arbejde. Det bliver bare en forlængelse af, hvem jeg er.« Mille forklarer ligeledes, at friheden bliver en central del af at være digital nomade. »Hvis jeg har lyst til at paddlesurfe på Panamakanalen mandag morgen, så er det dét, jeg gør. Har vi lyst til at gå gennem junglen tirsdag morgen, jamen så er det dét, vi gør.« »Friheden bunder i, at man som digital nomade har en fornemmelse af, at alt kan lade sig gøre. Man lærer, at det var egentlig ikke farligt, eller det kan jeg godt,« fortæller Mille.

Det er ikke nemt Men gemt bag postkortene af azurblåt hav, skriggrøn jungle og kridhvide sandstrande ligger der udfordringer i arbejdet som en digital nomade. Det er ikke nemt, understreger Mille med en bestemthed i stemmen. Der er altid udfordringer. »Det er pisse sjovt og lærerigt. Du kan arbejde fra en strand i Mexico, men det er kampudfordrende at være digital nomade.« Som digital nomade er man afhængig af sin computer, og derfor er internettet essentielt for at kunne arbejde. Det kan

være en stor udfordring, hvis man ikke kan stable en ordentlig internetforbindelse på benene. »Hvis internettet ikke virker, så ser du mig altså køre 30 kilometer i en taxa gennem Costa Rica, hvor jeg ved, at der er godt internet,« forklarer Mille passioneret.

Med verden som sin arbejdsplads og baghave oplever Mille og hendes familie også bagsiden af at rejse rundt i verden. De har oplevet, når klimaet siger fra, da de eksempelvis stod midt i et jordskælv i Costa Rica, og når de er blevet bestjålet, fordi verden er et ulige sted. Verden viser også tænder som digital nomade, og det er en del af at rejse, påpeger Mille.

Men hvad kræver det egentlig at blive en digital nomade? Først og fremmest en computer og et arbejde, som du kan lave online. Derudover kræver det tre ting at være en digital nomade. Du skal finde din niche, du skal være omstillingsparat, og du skal være nysgerrig på verden. »Journalister, dem er der mange af, så hvordan vil du skille dig ud? Du skal finde din niche og din egen stemme. De, der formår at gøre noget, som er anderledes end alle andre, de klarer sig rigtig godt.« Det er ikke sikkert, at din niche står lysende klart for dig det første år. Nichen skal findes inde i os selv, forklarer Mille. »Vores generation skal være bedre til at mærke inde i os selv, hvad det egentlig er, der giver mening for os. Det er ikke, hvor kan jeg få et arbejde, men hvad giver mening for mig, og hvad brænder jeg for. Ved at mærke efter inde i os selv, så finder man oftest ud af, hvad ens niche er, og hvad man brænder for.

Som ny freelancer vil der være et år, hvor man skal opbygge sit navn, og hvor man ikke tjener særlig mange penge. Det kan for nogle være virkelig svært,« fortæller Mille. »Det kan godt være, at man går nogle måneder med ondt i maven, hvor det hele er svært, men lad være med at dyrke, at det er svært. Dyrk, hvor det egentlig er, at du vil hen som freelancer,« opfordrer Mille. Derfor er det vigtigt, at du får et par kunder inden, at du kaster dig i frit fald ud i verden med computeren i rygsækken.

Det giver Mille kuldegysninger, når

Foto: Privat

man spørger, om hun mon efter omvejene har fundet sin rette hylde som freelancer og digital nomade. »Nej, hele livet udvikler vi os jo. Lige nu er jeg her. Det er skide sjovt, men måske om fem år, så laver jeg noget andet. Hvem ved?«

Q&A: fremtidsforsker spår om fremtiden for freelance Fremtidsforsker Anne Skare Nielsen giver sit bud på, hvordan fremtiden ser ud for journalister, og hvorvidt vi går i en retning mod endnu mere arbejde som freelancer.

Af Sophie Lund Møller Hvordan ser fremtidens arbejdsmarked ud for journalistfaget?

Det ser ud, som det gør for rigtig mange andre brancher, hvor det ikke længere giver god mening at holde fast i sine faggrænser.

Man bliver udfordret af, at der kommer en

Anne Skare Nielsen. Foto: Pressefoto

masse mennesker, som kan gå én i bedene, og som producerer bedre journalistik, uden at de nødvendigvis har uddannelsen som værende journalister. Det er jo en rejse, der har været på vej i rigtig lang tid. Siden midten af 80’erne hvor typograferne blev pisse sure over, at digitaliseringen kom. De strejkede i stedet for at kigge på fremtidstrendsene og oversætte dem til nye muligheder. Jeg tror faktisk, at den oplevelse har været med til at påvirke hele mediebranchen, som den er i dag. Jeg tror, at hvis typograferne havde sagt: »Nej, hvor spændende« til fremtiden, så kunne det sagtens være, at man havde haft en helt anden indstilling til, hvad det vil sige at være journalist. Når man er journalist, og man har uddannet sig til at være journalist, så er det et rigtig godt job. Man plejer at sige, at hvis journalistikken ikke fandtes, så ville den blive opfundet med det samme, fordi der er et enormt stort behov for, at der er nogle, som er professionelle, og som ved, hvordan man medierer, laver research og fortæller historier, som folk har brug for.

Hvad har ændret sig?

Spillereglerne har grundlæggende ændret sig. I gamle dage kunne man sidde som passiv medieforbruger, hvor nogle havde patent på at sende et medieindhold af sted, og så var avisen borgerlektier for at citere

ordret, hvad en chefredaktør i Danmark fortalte os. Jeg tror bare, at der er rigtig mange, som egentlig er ligeglade, og som ikke længere er passive medieforbrugere, men som selv er medieproducenter og medieskabere. Vi sidder ikke længere passivt og læser en artikel, men vi skriver om den, tygger på den eller diskuterer den med andre. Mediehavet er ikke længere et lille afgrænset område, hvor man kan sejle sin egen sø. Nu er det et kæmpe stort morads, hvor der er gang i virkelig mange ting.

Antallet af freelancere har været stigende de sidste par år. Hvilke årsager kan forklare, at flere journalister vælger at gå freelance?

Det er selvfølgelig, at mediebranchen er enormt presset. Journalistikken har altid haft mange freelancere, så det er ikke mærkeligt for den her branche, at man ikke nødvendigvis behøver at være fastansat. Man spejler sig i det, og finder ud af, at man faktisk fint kan have et godt liv, selvom du er freelancer. Jeg tror faktisk også, at man vil begynde at finde sammen i forpligtende fællesskaber.

Jeg tror, at vi vil søge hen imod en kraftigere professionalisering. Det vil sige, at fremtidens mediehuse ikke er huse, men de er forbund. Professionelle,

sammentømrede, forpligtende fællesskaber af mennesker, hvor du har mødt nogle på tværs af landegrænser, som du deler værdigrundlag eller interesse med. Man kan dække en konflikt eller en historie på tværs af landegrænser, hvor nogle skriver, andre tager billeder, og man bruger teknologien til at lave research og til at lave alt det grove arbejde. Du er derfor frisat til at lave den mest optimale udgave af et produkt.

Hvordan skal vi journaliststuderende forholde os til en ny medievirkelighed med flere freelancere, som vi går i møde, når vi er færdiguddannede?

Først og fremmest neutralt. Det er en enorm værdi i at forholde sig neutralt.

Journalistikkens opgave er jo ikke at fortælle os, hvad der er godt eller skidt.

Journalistikkens opgave er til ethvert tidspunkt at give os et udpluk af virkeligheden, så vi selv kan danne os et billede af, hvad vi synes. Der er noget meget smukt i at være neutral og tilstræbe at være objektiv.

Objektiv er selvfølgelig kun noget, man kan være sammen, så god journalistik i fremtiden foregår i forpligtende fællesskaber, hvor man ikke nødvendigvis er en del af et fagforbund, men hvor man er en del af et professionelt fællesskab. Så passer man på hinanden dér.

STUDIET

11

I praktikkampen skrev de studerende om klappepølser, lørdagskylling og soyalatte Lixen har analyseret de journaliststuderendes hjemmesider, som blev brugt til at ansøge om de mest eftertragtede praktikpladser på panikdagen den 8. maj. Få her en oversigt over de mest populære temaer, de mest finurlige ord, og hvad du måske selv kan gøre, når det bliver din tur til at søge praktik.

Af Julie Schneider

H

vem er jeg? Hvad kan jeg? Og hvad vil jeg egentlig? Det er de helt store eksistentielle spørgsmål, som de fleste journaliststuderende har stillet sig selv gennem de seneste måneder, hvor den helt store kamp om en af de eftertragtede praktikpladser har været på dagsordenen. Alt, hvad du som kommende journalist har lært om knivskarp vinkling og fyndigt sprogbrug, bliver sat på prøve, nu hvor du selv, og ikke dine kilder er i centrum. For du skal vinkle og sælge dig selv som den mest spidsede pen i penalhuset. Mange valg skal tages som ung, vaklende journalist, der egentlig bare vil ud i verden og besejre den med sit kamera, sin mikrofon eller pen. Og hvordan sælger man så lige sig selv godt nok til, at man får lov til at sætte sin underskrift på en af kontrakterne?

Som en del af praktiksøgningen skal alle praktiksøgende lave en hjemmeside om intet mindre end dem selv, hvor de i ægte X-factor-stil både skal promovere personlighed og produktioner. Lixen har analyseret 89 SDU’eres hjemmesider for at se nærmere på, hvordan og hvad praktikjægerne har skrevet om dem selv. I alt hjalp Excel med at undersøge 33.000 ord.

Brug det som en guide eller inspiration til, hvordan du selv skal gribe selvpromoveringen an, eller fornøj dig med, hvad de kommende journalister kunne finde på at skrive om.

De populære temaer Hvis man tager udgangspunkt i hjemmesiderne, vinder TV-mediet i konkurrencen om, hvilken medieplatform de studerende helst vil arbejde på. Der er 66 forekomster på ord, der

har noget med TV-mediet at gøre, mens radio er det mindst populære. Det stemmer nogenlunde overens med de praktikpladser, som de studerende fra SDU har besat (se praktikfordelingen på s. 12).

De studerende beskriver dem selv som sociale dyr, når de på hjemmesiderne i 15 tilfælde skriver om deres trang til alkohol i forskellige former. Der alt fra rødvinspletter til Albaniflasker på listen over ord, der indgår i alkohol-temaet.

Derudover er de 89 journaliststuderende begejstrede for den store verden. Hele

122 forskellige lande og byer nævner de tilsammen på listen over de steder, hvor de er opvokset eller har rejst. Fra Marslev til Mali og fra Charlottenlund til Colombo. I forhold til geografisk placering vinder jyderne over sjællænderne, når det kommer til at nævne fødebyen mest. Se de mest populære temaer på den grønne graf.

Dem, der skiller sig ud I kampen om at skille sig ud og udtrykke, at man bare har en herre fed personlighed, som simpelthen ikke kan undværes på en arbejdsplads, er der blevet brugt kreative ord. De studerende har i deres tekster om dem selv skrevet om klappepølser, pipfri lørdagskylling og soyalatte. Der har sneget sig kreative farver ind såsom calypsorød og grøntsagsfarvet – hvad det så end er. Og så har de beskrevet deres interesser både i livet og som journalist på forskellig vis. I analysen popper ord som babushkabukser, ’rundkredsguitarspilogfællessangtype’, hubertusjagt, jernrørsbærende, parringsritual, pastamaskineejer og trøffelfritter frem.

Måske man bliver husket på sine sproglige spidsfindigheder?

PIP!

Illustration: Julie Schneider

De der klichéer, du skal undgå Det havde været forventeligt, at de studerende havde skrevet mere om deres kommende journalistiske rejse, eller at deres støttehjul skal fjernes, når de som små journalistspirer snart skal slå rødder et sted ude i medieverden. Klichéer er der mange af, men noget tyder på, at de studerende alligevel har hørt efter, når underviserne har sagt, at de er trætte af at læse om alle de erfaringer, der er kommet med i bagagen. For ordet kliché er blevet brugt flere gange, end de forventelige klichéer selv er.

Dog viser analysen også, at de studerende kan være mere kreative, når de skal udtrykke, hvor skrivelystne og historiehungrende de er – i hvert fald, hvis de vil skille sig ud sprogligt.

De studerende elsker, føler og drømmer enormt meget og lægger ikke skjul på, hvor fascinerede og målrettede de er, når det kommer til nye journalistiske eventyr. Faktisk er ordet ’elsker’ det mest brugte verbum.

Dem, der brugte for få eller for mange ord Hvor meget skal man overhovedet skrive?

Det talte de studerende om, for hvornår bliver det for meget? Det viser sig, at praktiksøgerne i gennemsnit skrev 2.171 anslag om dem selv svarende til knap en side. Nogle var langt fra dette tal, hvor bundskraberen kun skrev 200 anslag, mens én skrev tæt på 6.000 anslag om sig selv og sin personlighed. Det er måske lige i overkanten, hvis man regner med, at praktikstederne skal komme levende gennem hele hjemmesiden.

Nu er du som kommende praktiksøger bedre rustet til, hvordan du skal gribe dig selv og din selvpromovering an. Eller også er du bare blevet endnu mere forvirret – held og lykke, når det bliver din tur!

12 STUDIET

MAJ Q&A:

Fire studerende, fire forskellige ansøgningsforløb og et hav af overvejelser 8. maj var dagen, hvor praktikpladserne skulle fordeles. Lixen har spurgt fire praktikansøgere om, hvordan deres dag gik, og hvilke overvejelser de gjorde sig, både før og efter det famøse horn lød klokken 13.30.

Af Marie Nissen og Julie Schneider

To sekunder i en taxa

Det skal føles rigtigt

Navn: Mathias Selliah Alder: 22 år Praktikplads: Børsen

Navn: Nina Pedersen Alder: 24 år Praktikplads: Ingen

“

Der går 1000 tanker gennem mit hoved. Jeg siger så ja og fortæller taxachaufføren, at han skal vende om. Jeg bliver nervøs for, at hvis jeg ikke skynder mig, at de så vil vælge en anden.

Hvordan forløb din panikdag?

Jeg havde ikke en forhåndsaftale som så mange andre. Derfor var jeg meget nervøs, da jeg mødte op i Aarhus. Jeg er en person, der normalt tager det hele meget roligt, men nervøsiteten sneg sig alligevel ind på mig. Jeg ville bare være glad for at få en plads et eller andet sted. Min tanke var, at jeg ville sige ja, uanset hvem der ringede. Et minut før hornet lød, ringede TV2 Digital til mig, og jeg valgte i begejstring at sige ja.

Jeg stod på DMJX (Journalisthøjskolen) og skulle derfra til TV2 Østjylland lidt længere nede ad vejen. Jeg sætter mig ind i en taxa. Og på vejen ringede Børsen. Dér går der 1000 tanker gennem mit hoved. Jeg siger så ja og fortæller taxachaufføren, at han skal vende om. Jeg bliver nervøs for, at hvis jeg ikke skynder mig, at de så vil vælge en anden. Taxachaufføren siger, at han ikke kan vende om, for han har en fast rute, men han vælger at gøre det alligevel, da jeg siger, at jeg så skal løbe. Jeg når at ringe til TV2 på vejen tilbage og sige, at jeg ikke kommer alligevel. Da jeg kommer til DMJX, står praktikvejlederen fra Børsen ude foran og giver mig et kram. Det var et sindssygt forløb, som jeg ikke håber, at andre skal igennem.

Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?

Jeg hørte så meget godt om Børsen. Jeg så et opslag fra en tidligere praktikant, som fortalte, at det ikke var et problem, at man ikke vidste en masse om aktier eller økonomi.

Det lærer man hen ad vejen. Åbent hus hos dem var også ét af de mest behagelige. Man skulle ikke fyre en hel masse ideer af ligesom alle andre steder. De havde mere fokus på ens person. Og så det, at jeg får noget specialviden i forhold til alle andre, tiltalte mig.

Samtalen hos TV2 var gået godt, men jeg

havde en fornemmelse af og kunne forstå på andre, at jeg ikke var deres 1. prioritet, og jeg følte, at Børsen i hvert fald hellere ville have mig. Derfor valgte jeg at sige nej til TV2.

Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?

Jeg tænkte: »Hvorfor ringede de [Børsen, red.] ikke lidt før?«. Jeg havde aftalt med mig selv, at jeg ville tage det første og det bedste.

Men jeg havde så nogle prioriteter alligevel, da jeg kunne mærke, at jeg hellere ville på Børsen. Jeg synes ikke, det var så fedt at ringe og afvise TV2. Jeg havde to sekunder til at gøre det, og det er også derfor, jeg synes det var så umenneskeligt. Der var lige to sekunders stilhed i telefonen, hvor jeg lige skulle sammenligne stederne. Jeg ved, at jeg gjorde det rigtige. Det kan jeg mærke nu, men det kunne lige så godt have været det forkerte valg, fordi det skulle gå så hurtigt.

Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?

Jeg kunne ikke have gjort så meget anderledes, føler jeg. Jeg var hos de mediehuse, jeg synes, var spændende. Jeg ville hellere sidde derhjemme og have et overblik over, hvilke mediehuse der ville have mig, i stedet for at sidde i en taxa og suse gennem Aarhus. Det er usikkerheden ved, hvad der skal ske et helt år af ens liv. Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Man er glad på sine medstuderendes vegne, men det stresser også en at vide, at de har en aftale, mens man ikke selv har.

Hvad er dine gode råd til andre?

Bed til, at de får det elektroniske system i hus.

Man skal lave en klar plan over, hvad man vil gøre i forskellige situationer. Og en ærlig plan - min var, at jeg ville tage det første og det bedste, men den virkede jo ikke alligevel.

“

Gå efter det, du har lyst til. Hvis ikke det lykkes at få én af de pladser, du søger, er det ingen skam at overveje situationen en ekstra gang

Hvordan gik forløb panikdag?

Min panikdag var meget stille og rolig. Jeg havde søgt fire medier, hvoraf ingen af dem var til stede på DMJX, så jeg placerede mig et sted og stod så dér og ventede på, at telefonen ringede. Da den ikke ringede, gik jeg i Match Room, men forlod også det uden en plads – og derefter tog jeg så hjem.

Hvad var din 1. prioritet, og hvorfor gik du efter lige netop den?

Jeg gik efter produktionsselskaber, da jeg drømmer om at lave tv. Særligt de længere programmer, hvor det er muligt at gå i dybden og bruge flere uger eller måneder på ét program, drømmer jeg om at komme til at lave.

Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?

På panikdagen havde jeg ingen særlige overvejelser. I og med at ingen af de medier, jeg havde søgt, var til stede på DMJX, kunne jeg kun stå og vente på et opkald og skulle derfor ikke overveje, hvor jeg ville gå hen. Da klokken så blev 14, og telefonen ikke havde ringet, besluttede jeg mig for at gå i Match Room – men jeg kunne med det samme mærke, at jeg ikke kunne tage en hurtig beslutning i forhold til at søge et andet medie.

Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?

Jeg villet gerne have været mere klar på, hvad jeg ville sige og vise af mig selv til samtalerne, inden jeg gik ind til dem.

Hvad er dine gode råd til andre?

Gå efter det, du har lyst til. Hvis ikke det lykkes at få én af de pladser, du søger, er det ingen skam at overveje situationen en ekstra gang og eventuelt vente med at søge videre. Det skal føles rigtigt.

Antal sdu’ere Mediested 1 Alt for Damerne 1 Alzheimersforeningen 4 B.T. 2 Berlingske 1 Billed-Bladet 1 Børsen 1 DR B&U 2 DR Kultur & Digital 6 DR Nyheder 1 DR P3 1 DR P4 Fyn 2 DR P4 København 1 DR P4 Østjylland 1 DR Sporten 4 Ekstra Bladet 1 Fagbladet Sygeplejersken 1 Femina 1 Fyens Stifttidende 1 Fyns Amts Avis 1 Go’morgen/Go’aften Danmark 1 Heartbeats 1 Herlev Bladet 2 JydskeVestkysten 2 Jyllands-Posten 1 Jyske Bank TV 2 Kristeligt Dagblad 1 Magisterbladet 1 Musikhuset Aarhus 4 Politiken 1 SDU Kommunikation 1 Sjællandske Medier 2 Strong Productions 1 Søndag 2 TV2 Bornholm 1 TV2 Digital 4 TV2 Nyheder 2 TV2 Sport 2 TV2 Syd 1 TV2 Østjylland 6 TV2/Fyn 2 TV3 Sport 7 Vides ikke 13 Fik ikke/søgte ikke 94 I alt

STUDIET

13

Panikdag?

Ugen op til panikdag har de studerende været til åbent hus, hvor de har besøgt og været til samtaler hos deres foretrukne medier.

På selve panikdagen, hvor praktikpladserne fordeles, tager alle journaliststuderende til Journalisthøjskolen i Aarhus. Klokken 13.30 lyder et horn, og de studerende bliver ringet op eller udpeget af de praktiksteder, som vil tilbyde en kontrakt. De forskellige praktiksteder booker sig ind på lokaler på Journalisthøjskolen. Hvis de journaliststuderende går efter en plads hos DR eller TV2, skal de starte deres panikdag hos henholdsvis DR i Århus eller TV2 Østjylland, der ligger tæt på. Én taxa kører frem og tilbage mellem stederne i pendulfart.

Mødet med Match Room Navn: Michael Dyring Poulsen Alder: 30 år Praktikplads: Sygeplejersken

Navn: Jade Wittenkamp Alder: 22 år Praktikplads: DR Sporten

“

“

Det er den største emotionelle rollercoaster, jeg nogensinde har været ude for. Fra stress og desperation til lettelse og eufori. Alt sammen på under en halv time.

Hvordan forløb din panikdag?

Den endte lykkeligt med en praktikplads, men vejen dertil var horribel. Når klokken slår 13:30, og ens medstuderendes telefoner begynder at ringe, imens ens egen telefon er øredøvende stille, så er det panikken kommer.

En følelse, der kun bliver forstærket af, at alle skal stå samlet, så man rigtig kan føle sig afvist. For det gør man. Panikdag og hele forløbet op til virker bevidst designet til at stresse de studerende maximalt.

Jeg havde lavet en prioriteret liste over de medier, jeg helst ville i praktik hos. Da klokken slog 12, og der blev lukket for ansøgninger, sammenholdt jeg den liste med, hvor mange der havde søgt plads hos de medier, jeg gerne ville arbejde for.

På den måde kunne jeg sammenholde de medier, jeg helst ville i praktik hos mod dem, hvor jeg havde den bedste chance for at lande en plads.

Så da klokken var 13:50, gik jeg over til Fagbladet Sygeplejersken. Der var ingen, der havde søgt pladsen, og den stod højt på min prioritetsliste.

De mente heldigvis, jeg var et godt match, så jeg fik pladsen.

Det er den største emotionelle rollercoaster, jeg nogensinde har været ude for.

Fra stress og desperation til lettelse og eufori. Alt sammen på under en halv time.

Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?

Det var ikke min første prioritet eller anden prioritet for den sags skyld.

Det var min sjette prioritet.

I starten af praktiksøgningen ville jeg gerne lande en plads hos de store dagblade ligesom alle andre. Det er vel en drøm for de fleste journaliststuderende.

Det ændrede sig dog i løbet af åbent hus-

Gå efter drømmen

Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om at vide, at jeg havde haft en aftale med det andet medie, ikke fik hos DR Sporten og så tabe det hele på gulvet.

ugen. Selvfølgelig ville jeg stadig gerne have en plads hos Politiken eller Information. Det var dog ikke længere det vigtigste for mig.

Et sundt arbejdsmiljø, der ikke havde enorme produktionskrav, blev i stedet vigtigt for mig.

Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?

En del omkring, hvor fjollet panikdag er, men dagen brugte jeg dog primært til at forberede mig - hvad ville jeg gøre, hvis min telefon ikke ringede? Hvilket medie skal jeg gå hen til først, og hvor ligger det medie henne på DMJX. Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?

Jeg ville gå i gang med hjemmesiden meget før. Jeg ville bruge en måned på den hjemmeside og sørge for, at den virkelig skilte sig ud fra mængden. Sørge for, at der ikke er nogle grammatiske fejl, hverken på selve hjemmesiden eller i produkterne på den.

Jeg ville have skrevet ansøgninger allerede efter messen, og jeg ville have skrevet nogle flere. 10-15 stykker måske.

Hvad er dine gode råd til andre?

Gør dig det klart, hvilken chance du har for at lande en eftertragtet plads.

Er de produkter, du har lavet super gode? Eller er du mere middelmådig.

Hvis ikke du ser dig selv som toppen af din årgang, så overvej at søg plads hos de medier, hvor der er færre om buddet.

Lav en liste til panikdag, så du ved, hvor du skal gå hen, hvis telefonen ikke ringer.

Når hornet først har lydt, så kan/skal du ikke træffe den beslutning. Så træf den inden.

Gør op med dig selv, hvad du vil lære i din praktikperiode, og hvor du har bedst mulighed for det. Det er ikke nødvendigvis på de store medier, du lærer mest.

Hvordan forløb din panikdag?

Den var ret nervepirrende, men jeg fik den plads, jeg allerhelst ville have. Jeg havde en ægte panikdag, og det havde jeg ikke regnet med, fordi jeg næsten havde en forhåndsaftale med et andet medie. Jeg valgte at trække i land for at satse på DR Sporten, som ikke laver forhåndsaftaler. Jeg stillede mig ovre ved DR og fik mere og mere hjertebanken.

Hvorfor gik du efter lige netop den praktikplads?

Jeg ville gå efter “drømmen”. Jeg har vaklet lidt rundt i mine prioriteter, men efter åbent hus-ugen, hvor man besøger medierne, var jeg helt sikker på, at DR Sporten var min 1. prioritet. Jeg blev nødt til at sige til mig selv, at jeg ikke ville nøjes med en plads, bare fordi der lå en aftale. Da jeg var til samtale [hos DR, red.] blev jeg fanget af stedet og mulighederne. Det, at man både kan lave radio, tv og web, endte med at være det, som jeg helst ville. Det var det tværmedielle, atmosfæren og kemien, der fik det hele til at falde på plads.

Hvad var dine overvejelser på selve panikdagen?

Jeg prøvede at lægge en strategi for mig selv, hvis nu jeg ikke fik DR Sporten. I sidste øjeblik lavede jeg en aftale med en medstuderende, som ikke søgte plads, om hun ville passe min telefon. Så lagde vi den slagplan, at jeg stod forrest i randen af mennesker hos DR, og så fik hun min telefon i hånden.

Så kunne hun se, at hvis jeg blev udpeget, og der samtidigt var nogle, der ringede, så skulle hun sige nej tak. Men hvis der ikke skete noget, så skulle hun tage telefonen og sige: »Vi er på vej. Vi kommer og skriver under.« Det var mit forsøg på at helgardere mig.

Jeg kunne simpelthen ikke bære tanken om at vide, at jeg havde haft en af-

tale med det andet medie, ikke fik hos DR Sporten og så tabe det hele på gulvet.

Hvad ville du have gjort anderledes i dit forløb?

Jeg tror, jeg har brugt for meget energi på noget, jeg ikke skulle have brugt energi på.

Jeg brugte meget energi på rygter. Jeg hørte, at dem og dem havde fået en aftale, og så tænkte jeg: »Hvad fanden skal jeg så gøre?« Jeg ville gerne have været mere fokuseret på mig selv og ikke på andre og alle de rygter, der kørte rundt. Der er to sider af det: På den ene side bruger man meget energi på andre, og hvad de har hørt, og på den anden side er det også godt at vide, at man ikke har en chance et sted, fordi nogle andre fik aftalen, og så kan man fokusere på noget andet.

Hvad er dine gode råd til andre?

Jeg vil sige, at man skal være afklaret med, hvad man vil. Det er også det, vi har fået at vide [af praktikvejlederne på studiet, red]. Og så er mavefornemmelsen virkelig vigtig, for jeg kunne virkelig mærke, at da jeg var ved at få en aftale med det andet medie, så var det faktisk ikke det, jeg gerne ville. Jeg måtte være ærlig overfor mig selv og sige, hvad er det så, jeg hellere vil? Man skal være afklaret.

Det har i hvert fald hjulpet mig. Og så tal med andre om det, for det var det, der gjorde, at jeg turde at stille mig over på DR på panikdagen.

Jeg talte med to medstuderende på togturen til Århus, som sagde: »Du skal ikke nøjes«.

14 STUDIET

MAJ

Semestermøde om mødepligt: »Det er for nemt at bestå!« Sådan lød det fra de studerende, da Medietorvet den 23. april blev skue for ophedet debat om, hvorvidt der skal indføres mødepligt på studiet.

Af Mads Klitgaard og Melissa Kjemtrup

Illustration: Julie Lapp

D

e mange lysegrå klapstole på Medietorvet blev hurtigt besat til semestermødet den 23. april, da de studerende på journalistik på SDU skulle diskutere den lave deltagelse på studiet. Flere måtte stille sig ned bagerst for at kunne få plads, og underviserne stod på række ude i siden.

STUDIET kunne i sidste nummer berette om, at underviserstaben på mail havde udtrykt bekymring for det store fravær blandt de studerende på 2. semester.

Underviserstaben, uddannelsesudvalget og studienævnet havde inviteret til semestermødet for at høre de studerendes holdninger til den lave deltagelse på studiet generelt.

Dagsordenen var klar, og den var blevet formidlet til de studerende på mail på forhånd: Skal der være mødepligt på journaliststudiet?

Morten Skovsgaard, uddannelsesansvarlig ved Center for Journalistik på SDU, indledte semestermødet med et kort oplæg, hvor han påpegede det dårlige fremmøde til undervisningen og det lave afleveringstal.

Det er dog ikke et nyt problem på studiet, understregede han. Det har været en aktuel problemstilling længe, og på flere årgange, forklarede han. Derfor har ledelsen nu kigget mod andre uddannelser for at få inspiration til, hvordan problemet kunne løses. »RUC (Roskilde Universitet red.) har gode erfaringer med mødepligt, og SDU har haft

For let at bestå flere repræsentanter ude,« sagde Morten »Det er for nemt at bestå!« bliver der råbt Skovsgaard og understregede, at det kun er fra de bagerste ræket forslag indtil viker. Det fik flere af de dere, som formenUndervisningen er det studerende til både tligt ikke vil blive samme, som det vi læsat nikke og trække på indført foreløbigt. mens Underviserstaben er, og så bliver jeg tilbøjelig smilebåndene, underviserne løftede ville derfor gerne høre til at tænke, at jeg lige så øjenbryn på sidelinjen. de studerendes holdgodt kan blive hjemme »Det er super pisse ninger til eventuel nemt at bestå!« fortsætmødepligt. Det varer ter den studerende på bagerste række. Og det er ikke længe, før de første studerende begynoget, de studerende generelt virker enige om. ndte at byde ind med deres synspunkter.

Hvis man kigger på vintereksaminerne for »Mange af os mangler indhold i under4. semester, skulle kun 3 ud af 90 tilmeldte visningen,« fortæller en af de studerende studerende gå om i de akademiske fag. Det på de første rækker og henviser til håndfag med den højeste procentrate af dumpede værksundervisningen på 4. semester. studerende ligger på 2 procent. Nogle af de Længere bagved blev det bekræftet, at der studerende mente derfor, at man enten bør gå er flere, der synes, at der mangler indhold. efter at lave en studieordning, der er pædago»Undervisningen er det samme, som det vi gisk og indebærer mere feedback eller mere læser, og så bliver jeg tilbøjelig til at tænke, at akademisk, da det er svært at lave en blanjeg lige så godt kan blive hjemme,« lød det også. ding af de to. Det er dog ikke nødvendigvis Den lave deltagelse er dog ikke kun proben dårlig ting, at det er for nemt at bestå. lematisk for underviserne. Også de studeren»Hvis man tog sig lidt sammen, kunne man de, der rent faktisk møder op, lider under den godt lære noget, selvom undervisningen er for lave deltagelse. nem. Har I overvejet, om I optager for mange? »Jeg gider ikke have en kollega der kun Der mangler så meget motivation. Der er noget kommer, som det passer dem. Jeg synes galt helt fra starten af,« lyder det fra rækkerne. ikke, at mødepligten er en god idé, men det »Hvis nu man kigger på det, så er vi i en ødelægger en masse, at folk ikke dukker op,« kultur på dette studie, hvor det kun er svært blev der sagt nede fra rækkerne.

“

at søge ind og svært at søge praktikplads. Det er det eneste, og praktikken landes på fede produktioner, der er lavet i vores fritid. Det er en kulturændring, der skal til. Folk har ikke mindre motivation for at blive journalister, bare fordi de misser Refleksionsfag (et akademisk fag red.) for at lave deres egne produktioner,« kom det fra midterste række. »Hvis man er så klog, at man kan det hele, hvad laver man så her? Så må man da bare ud og blive chefredaktør et eller andet sted,« sagde en anden studerende.

Diskussionen afbrydes af Morten Skovsgaard, der beklager den begrænsede tid, men takker for alle de brugbare input, der er kommet. Semestermødet har taget omkring en time, og han takker efterfølgende for et acceptabelt fremmøde.

NICHEN POLITIK

15

EU for dummies: Hvordan er EU opbygget?

Europa-Parlamentsvalget den 26. maj nærmer sig med hastige skridt, og det betyder, at der er kort tid til, at danskerne skal til stemmeurnerne. De seneste mange måneder har der været en del tumult i Bruxelles i form af englændernes Brexit, og i Danmark har der været hed debat om den nye danske dagpengeregel, der er blevet bestemt af EU. Er du blevet forvildet i EU-land, og kan du ikke helt huske, hvad de forskellige institutioner varetager i EU, så frygt ej. Her kommer en detaljeret forklaring af EU’s opbygning, og hvad du skal være opmærksom på, når du skal stemme den 26. maj.

Af Aida Jahic

EU

er en stor organisation, og det kan derfor være svært at finde ud af, hvordan tingene fungerer. Et af de spørgsmål, der hurtigt kan presse på, er, hvem har magten i EU? Svaret kræver en større uddybning. EU har mange institutioner, der varetager forskellige roller.

Det Europæiske Råd Det Europæiske Råd består af stats- og regeringsledere, der mødes mindst fire gange om året. Medlemmerne er alle landenes ledere, statsministre og præsidenter. Det vil sige, at Lars Løkke er den, der repræsenterer Danmark i dette råd. Rådet bestemmer EU’s politik, men bestemmer også i særligt vigtige og svære sager. Formanden for Det Europæiske Råd er polske Donald Tusk, som er ansvarlig for at lede møderne i Det Europæiske råd.

Europa-Kommissionen Europa-Kommissionen er den udøvende magt. Kommissionen sørger for, at det Eu-

Foto: Aida Jahic

ropæiske Råds beslutninger føres ud i livet i form af lovgivning. Kommissionen kommer også med lovforslag, der lægger sig op ad den politik, der er blevet besluttet. Endnu en opgave, Kommissionen har, er at uddele bøder: Hvis EU-landene ikke overholder EU-lovgivningen, kan de risikere at få en bøde.

Kommissionens medlemmer – de såkaldte kommissærer – er med til alle de store møder i Europa-Parlamentet og skal besvare spørgsmål fra parlamentsmedlemmerne. I Kommissionen er der et medlem fra hvert EUland, hvor de forskellige kommissærer har hvert deres ansvarsområde.

Ministerrådet Ministerrådet er den lovgivende magt sammen med Europa-Parlamentet og består af ti forskellige råd. De ti råd har hver sit område – for eksempel miljø, uddannelse eller økonomi. Medlemmerne består af landenes ministre på de respektive områder. Hvert halve år skiftes landene til at være formand for Ministerrådet. Tre medlemslande indgår i

Illustration: Julie Lapp

et formandskab og laver et fælles program for de 18 måneder, de har posten. Formandskabet styrer rådsmøderne og sørger for, at landene når til enighed, når der er forhandlinger. Derudover koordinerer Ministerrådet mellemlandenes politikker og holder øje med, om landenes økonomiske politik lever op til kravene.

og sørger for at håndhæve loven. Domstolen sørger for, at EU’s love anvendes på samme måde i alle EU-lande, og at den fortolkes på samme måde. Domstolen består af en dommer fra hvert EU-land og 11 generaladvokater. Grundprincippet er, at enhver person eller virksomhed, der er blevet skadet af EU’s handlinger (eller manglende handlinger), kan bringe sagen for Domstolen.

Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet er den lovgivende magt og folkets stemme.

Det er her EU-borgerne får mulighed for at vælge de politikere, de gerne vil have til at bestemme diskursen for EU. Europa-Parlamentet består af folkevalgte politikere, ligesom Folketinget herhjemme består af folkevalgte politikere. I samarbejde med Ministerrådet vedtager Parlamentet EU’s budget. Parlamentet er også i dialog med Centralbanken, som de drøfter pengepolitikken med. Parlamentets vigtigste opgave er at behandle og vedtage EU-lovgivning.

Dette sker også i tæt samarbejde med Ministerrådet og begge parter skal være enige, før en lov kan blive vedtaget. Parlamentet kan også anses, som politimand overfor de andre institutioner, da Parlamentet holder kontrol med alle EU’s institutioner – især Kommissionen.

Centralbanken Den Europæiske Centralbank har ansvaret for EU-landenes fælles pengepolitik. Centralbanken sørger for, at økonomien klarer sig godt i de lande, hvor euroen er indført. Derudover sørger banken for, at inflationen altid ligger på lidt under to procent om året. Dette gør den ved at holde øje med eurolandenes største banker og sørge for, at bankerne overholder de fælles regler.

Domstolen Domstolen er den dømmende magt

Så er du vist godt klædt på til den 26. maj – godt valg!

Hvem skal jeg så stemme på?

Til Europa-Parlamentsvalget skal du vælge, hvem der skal repræsentere dig i EU. Du skal stemme på den kandidat, du deler de samme holdninger med. For eksempel: Hvis du er stor modstander af EU, så ville partier som Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti eller Enhedslisten måske være et godt match. Er du stor fortaler for EU og et stærkere EU-samarbejde, varetager Radikale Venstre denne holdning. Du kan altid læse de forskellige partiers partiprogrammer og se, hvad deres holdning til EU er og på denne måde finde et godt match til dine holdninger.

16 FAVORITTEN

MAJ

Månedens tema: GYMNASIET Der var engang… vi gik på gymnasiet. Eller anden ungdomsuddannelse. En tid med skemalagte dage, sure matematiklærere, kageordning og gallaaften.

Den snørklede vej gennem eksaminer, venner, fag, der skulle bane vejen mod drømmejobbet. Valget om en studieretning ud fra de fag, man interesserede sig mest for, skulle danne fundament for det erhverv, der føltes mest interessant i fremtidskikkerten.

Men de obligatoriske fag, der er en del af pakken i enhver studieretning, kan enten bremse dig i et højt gennemsnit eller virke som en øjenåbner for nye muligheder. Favoritten stiller i denne måned spørgsmålstegn ved gymnasiefagenes krav.

Af Karen Mathilde Møller Jørgensen

Debat: Skal en dårlig karakter i idræt bremse drømmejobbet?

Af Karen Mathilde Møller

H

vad vil du være, når du bliver stor? Hvad vil du uddanne dig som? Disse spørgsmål kender alle til, spørgsmål som både kan føre til bivirkninger af frustreret hårriven eller nervøst neglebideri. Men hvordan hjælper fagene i gymnasiet til, at man kan uddanne sig til det, man drømmer om?

Hvis du stillede mig det store uddannelsesspørgsmål som lille, ville jeg uden at blinke svare læge. Mit mål var at stå med en stor lampe i panden, stetoskop om halsen og hvide træsko, mens jeg reddede diverse mennesker fra farlige sygdomme. Den drøm hang ved i mange år, så mange år, at jeg valgte den naturvidenskabelige studieretning på gymnasiet med matematik A, kemi og fysik B. Disse fag interesserede mig mest og skulle hjælpe mig mod min drøm om at blive “hende lægen”. Men studieretningen gav mig også nogle andre fag, obligatoriske fag, jeg ikke havde tilvalgt selvstændigt. Valgfag som billedkunst, musik eller mediefag skulle tilvælges i 1.G, fag som egentlig ikke matchede mit uddannelsesvalg. Alligevel gav mange timers fingermaling mig smag på noget andet end tal og atomer - jeg ville ikke være det kreative fag foruden. Derudover faget idræt som jeg brød mig mindst om, bortset fra når vi skulle danse argentinsk tango eller spille høvdingebold. Men hvad hjælper disse obligatoriske fag egentlig mod vejen til drømmejobbet?

Gymnasiet byder på en bred pallette af obligatoriske fag, for eksempel latin i 1.G, oldtidskundskab i 2.G og religion i 3.G. Alle disse fag er ikke krav til for eksempel en lægeuddannelse, men man skal alligevel igennem dem på gymnasiet og ende med en gældende karakter. Heldigvis synes jeg godt om disse fag og nød derfor at have undervisning i dem.

Men nogle af mine klassevenner så måner og stjerner, når der blev sagt Odyssé eller arkitrav - og frygtede derfor det endelige resultat i faget. En af mine veninder drømte om at komme ind på en videregående uddannelse, der krævede et højt gennemsnit. Hun var overhovedet ikke humanist og fandt derfor disse eksempler på fag svært. Men hun var en haj til ligninger, kovalente bindinger og løste en matematikopgave lige så hurtigt som en prof spejder løser et råbåndsknob. Når en som hende står i 3.G med sit eksamensbevis og søger ind på drøm-

meudd a n nelsen, så trækker de latinske gloser hende ned og er måske årsagen til, at hun ikke kom ind. Er det optimalt?

Det frygtindgydende gennemsnit blinkede også i mit baghovede, da jeg læste på uddannelsesguiden, at lægeuddannelsen kræver et gennemsnit på 11,4. Det svarer til perfekte karakterer i hvert enkelt fag. Ingen plads til fejl eller en skæv karakter i idræt. Jeg forsøgte at bestræbe mig på at kunne klare det, fik huen på, og rejste til England i sabbatåret for at komme væk fra stressede hjerner. I teens land opdagede jeg, at jeg var interesseret i at grave i mennesker på en anden måde end

med kirurgkniven.

Jeg ville være journalist, en gravende journalist, klar til at fortælle historier, som kan sætte en debat i gang. Derudover lå monsteret under sengen, i form af et tårnhøjt gennemsnit, der var med til at holde mig tilbage i at søge ind på lægeuddannelsen.

Jeg spørger mig selv, om de obligatoriske fag var med til at hjælpe mig på andre tanker. Hvis min studieretning kun havde bestået af naturvidenskabelige fag, der skulle bakke

min første indskydelse op om at ville være læge, var jeg måske gået med den drøm alligevel. Men at udfordre hjernen med oldtidskundskab, latin og billedkunst gjorde måske, at uddannelsespaletten virkede større.

Det er svært at komme ind på en uddannelse. Der kan være høje snit, der spærrer vejen. Der kan være så mange, der ansøger, at du ikke bliver valgt. En dårlig karakter i idræt kan have sænket dit gennemsnit, så den nu er afgørende for dit uddannelsesvalg. Jeg digger de uddannelsessteder, der begynder at se på en person for dens karakter og ikke talkarakter.

På journalistuddannelsen skal man igennem en optagelsesprøve og en samtale.

Man bliver set an og vurderet “klar” ud fra det stadie du er på nu. Ikke på baggrund af et kiks i oldeksamen. Ikke på grund af, at du trak det mega nederen emne i kemi, du ikke forstod en brik af. Livet er nu, og det er det, man burde blive målt på. Ikke på baggrund af et tal i et obligatorisk fag.

På den anden side kan disse obligatoriske fag være med til at guide mod uddannelsesmålet - hvis man ikke er klar over, hvad man vil have karriere i. Oldtidskundskab kan åbne øjnene mod noget, man ikke var klar over og opdage sider af sig selv, der var ukendte.

Mange kunne ikke svare på det store uddannelsesspørgsmål i gymnasiet, men man havde valgt en studieretning, man troede matchede ens senere livsbane. Om studieretningen bekræftede ens uddannelsestanker, eller om de obligatoriske fag var fejlcastede eller øjenåbnere, er op til en selv at vurdere.

Om de obligatoriske fag burde være der eller ikke, er svært at svare på. Jeg tror, det er klogt, at de er der, da det er fag, man ofte ikke ville vælge selv. De kan derfor give et skub i en retning, man ikke troede var der. Men handler det om at blive dannet? Eller handler det om at guide dig mod drømmejobbet?

Illustration: Julie Lapp

FAVORITTEN

17

Sproglig elev: Matematik B sænker mit gennemsnit

Matematikniveauet skulle hæves og undervisningen gøres mere virkelighedsnær og relevant, da regeringen i 2016 rykkede det førhen valgfrie matematik B op og erklærede det ”obligatorisk fag” på STX. 18-årige Johanne Borup mener dog, at missionen er mislykkes på hendes linje.

Af Anna Myrthue

E

de kan håndtere. Det kan godt være, man kan få dem dresseret ligesom cirkusheste og -hunde til at trykke på de rigtige knapper, og få dem tunet ind til lige at klare en eksamen. Det kan man nok med de fleste.

Undskyld sammenligningen, men chimpanser kan man også lære rigtig mange ting.

Men har de forstået, hvad der foregår?« »Jeg gør mig store overvejelser, når jeg sidder med pensum derhjemme og tænker, om de nu kan forstå det her. Jeg vil virkelig ikke håbe, at mange af dem fra mit B-hold skal bruge matematikken senere hen. For det vil ende grueligt galt. Ikke kun for dem, men også for den institution eller virksomhed, som skal bruge deres kompetencer.« »Det jeg siger, selvom jeg ikke troede, jeg skulle sige det, er, at matematik B måske skulle afskaffes helt fra gymnasiet. Ja, så kunne man enten vælge det høje A-niveau eller blive på det overkommelige ”pixie”-niveau på C,« afslutter Irvin Silberling Svensson.

n typisk matematiktime er kort og ofte ”stille”, beskriver Johanne Borup, der går i 2.g på Mulernes Legatskole i Odense. »Det er typisk de timer, hvor der ikke bliver sagt noget. Der er meget tavst, og min lærer står lidt alene, når hun har stillet et spørgsmål. Der er måske tre i klassen, der er gode til matematik,« fniser Johanne lidt og dirrer på stemmebåndet, indtil blikket rettes frem. »Det er slet ikke sådan, at jeg synes, matematik er ubrugeligt. Det er bare ærgerligt, der ligger så meget fokus på et fastlåst teoretisk pensum, når man i stedet kunne gøre det langt mere praktisk og tværfagligt. Regeringen lover alt muligt, men ved ikke, hvordan det reelt er,« siger hun.

Johanne var glad for matematikken på C-niveau i 1.g »Jeg har faktisk været god til matematik hele mit liv, lige indtil midt 2.g. Nu er matematik det fag, jeg bare skal have afsluttet. Jeg er ret ligeglad med min karakter, jeg skal bare igennem det,« udtrykker hun nu med en ny kraft på stemmebåndet. »Det er svært at finde relevans i et fag, der ligger så langt væk fra ens faglige interessefelt,« uddyber Johanne, som selv har engelsk og tysk på A og samfundsfag på B-niveau. »Selvom jeg vidste, hvad jeg gik ind til med en almen uddannelse, så føler jeg ikke, jeg får noget ud af matematik B, når jeg ikke selv har valgt det«, understreger hun. »Det har virket lidt som spildte timer. Og så er det ærgerligt, at matematik skal gå ind og erstatte muligheden for et ekstra humanistisk eller sprogligt valgfag, der ville passe bedre til min studieretning,« siger Johanne.

Matematikken har kostet Johanne på karaktergennemsnittet I 2.g måtte hun betale af på matematikken, der tog et dyk fra 11,2 til 10,3 på karaktergennemsnitskontoen, en pris hun kunne have undgået, hvis matematik stadig var et tilvalg, påpeger hun. »Alle andre fag går jeg ellers meget op i, men matematik får jeg sådan to karakterer lavere end andre fag.« Ved at gøre matematik B obligatorisk ville regeringen ellers øge elevers motivation for matematikfaget. Faget skulle gøres mere praktisk og matematikemner sættes i direkte samspil med andre fag for at tilkomme dette. Men Johanne, der til juni forhåbentligt kan vinge matematikken af, har kun haft ét enkelt tværfagligt forløb på matematik B; med hovedfaget engelsk og matematik. »Jeg tror, jeg taler på vegne af min klasse, når jeg siger, jeg ville ønske man tilpassede matematik endnu mere til den specifikke studieretning. Hvis man koblede matematik sammen med vores andre hovedfag; som samfundsfag og historie, ville det øge engagementet, tror jeg.«

Johanne Borup, 2.g’er på Mulernes Legatskole i Odense.

Stort kvantespring fra C til B At gøre matematik B obligatorisk er et enormt kvantespring fra det oprindelige C-niveau, siger matematiklærer Irvin Silberling Svensson. »Jeg synes, det er en rigtig dårlig idé, man har gjort matematikken obligatorisk. Lad dem nu for fa’en undvære det matematik der. Det gamle C-matematik var nogenlunde og acceptabelt for alle, og man skulle ikke nå så meget, men nu skal man faktisk nå rigtig meget.« Johanne Borups beskrivelse af en typisk matematik B-time minder om Irvin Svenssons beskrivelse, selvom han underviser en anden klasse.

Irvin Silberling atiklærer Sct. Knuds

Svensson, Gymnasium,

matemOdense.

»Jeg må tage mig til hovedet. Det ender med, jeg skal stå og gennemgå en aflevering på tavlen, inden de skal aflevere, for ellers forstår de det ikke. De er meget svage. Jeg vil nok sige, det er… måske skal jeg bruge ordet en ”katastrofe”, at man tvinger folk igennem det. Men det er det næsten,« fortæller han med armene over kors og en undren i blikket.

Som gymnasielærer gennem 20 år i både matematik og fysik, er elevers store usikkerhed på matematik B-niveau ikke noget nyt for Irvin Svensson. »Der er himmelvid forskel fra mine matematik A-hold og B-hold, og der er en sammenhæng mellem det, og hvad jeg kan præsentere for dem i fysik. Matematik

B-holdene har ikke på samme vis fornemmelsen for matematikkens sprog, imens A-holdene har en helt anden indlevelse.

Hverdagseksempler gør ikke matematik B lettere tilgængelig Man forsøger både på C- og B-niveau at koble matematikken til eksempler i hverdagen, fortæller Irvin Svensson, der også har undervist på C-niveau. Men forleden, da han tog sin B-klasse med ud på asfalten for at vise sammenhængen mellem en bremselængde og en potensfunktion, var det kun meget få, hvor pointen slog til, og det er kun ét eksempel ud af flere, påpeger han. »Kravene på matematik B er alt for høje. De synes ikke, det er sjovt og mister gejsten for det.

Det er hæsligt, det er forfærdeligt for dem. Jeg oplever, at mine elever ikke er koncentrerede - de opgiver, de panikker. De kan ikke kigge over barrieren,« siger Irvin Svensson, imens ordene skælver en smule på stemmebåndet.

Ligesom i Johanne Borups klasse, sidder der dog nogle stykker på Irvins matematik B-hold, som kan håndtere matematikken, og der kommer med det samme et vakst blik fra Irvin Svensson, imens han fortæller. Det forsvinder dog igen i en panderynke, og øjnene knibes sammen: »Men de får slet ikke lov til at mærke matematikken. Der skal tages så meget hensyn, når 2/3 ligger og skraber rundt nede i bunden.« Man kan få elever dresseret ligesom cirkusheste og hunde At man som matematiklærer skal starte med ”pottetræningen”, når man troede, man skulle starte et helt andet sted er da problematisk, udtrykker Irvin Svensson sukkende og siger, at niveauet på matematik B er meget lavt. »Man udstyrer dem med en masse maskinkraft - computerprogrammer, som

"

Det kan godt være, man kan få dem dresseret ligesom cirkusheste og -hunde til at trykke på de rigtige knapper, og få dem tunet ind til lige at klare en eksamen.

Fra den nye 2016 gymnasiereform • For at styrke elevernes matematiske kompetencer og reducere suppleringskrav efter gymnasiet, skal matematik være obligatorisk på stx og hhx. Det skal gælde for alle med undtagelse af elever med 3 fremmedsprog.

• Konkret skal eleverne opnå kompetence til at forstå, formulere og behandle problemer i relation til omverdensfænomener, såvel som viden om og kundskaber til at udøve matematisk ræsonnement og logisk tankegang.

• Matematik skal indgå i fagligt samspil med andre fag for at udvikle elevernes kendskab til matematikkens vekselvirkning med kultur, videnskab og teknologi.

• Der skal sikres en indsigtsfuld og kritisk anvendelse af matematiske værktøjsprogrammer.

18 BLIKFANGET

MAJ

Institutdysten 2019: Øl, stafet og fodbold Torsdag den 16. maj afholdt Syddansk Universitet i Odense Institutdysten 2019. Dysten bød på mange forskellige konkurrencer som fodbold, sæbekasseløb og og flødebolleræs. Vejret var godt, og humøret var i top blandt de studerende på pladsen.

Af Emma Margrethe Bork

På pladsen var der udover de mange planlagte konkurrencer mulighed for at udfordre vennerne i et spil ølbowling. Boldene blev kastet konstant, og stolene var ikke ledige længe, før de næste studerende var klar til at spille.

BLIKFANGET

19

BAGSIDEN

af Jakob Svensmark

Det hurtige overblik – Her skal du sætte dit kryds Er du også en af de omkring 5.000.000 danskere, som synes, at der er lidt mange partier at holde styr på til årets folketingsvalg? Så skal du læse med her. I dag har Lixen nemlig dedikeret bagsiden til at lave en overskuelig gennemgang af alle 13 opstillede partier, så du hurtigt kan finde ud af, hvad de forskellige partier står for, og hvem du skal stemme på.

Kristendemokraterne Hvis du er en af dem, som elsker meget gamle, utroligt tørre Digestive-kiks, som har ligget alt for længe i skabet, så er Kristendemokraterne noget for dig. Havde du desuden overvejet at stemme blankt, men tænker; »det er sgu alligevel også lidt fesent«, så er Kristendemokraterne det super gode alternativ. For en blank stemme og en stemme på Kristendemokraterne ender nemlig i nøjagtigt den samme skraldespand, når partiets omkring 0,1 procent af stemmerne er talt op den 5. juni.

Liberal Alliance LA skal man stemme på, hvis man synes, det er fedt, når politikere elsker at klatre i træer.

De skal desuden helst have urealistisk høje tanker om, hvor gode de er til det. For i LA elsker man at klatre så højt op i træerne, at man ikke kan komme ned igen, før nogen kommer og fælder træet. Synes man desuden, at Simon Emil var super nice i FC Zulu, kan det måske også være med til at trække op.

Klaus Riskær Pedersen Synes man, at det, som mangler i Folketinget, er en mand, som har siddet syv år i fængsel, snyder i skat og opkalder sit parti efter sig selv, så er Klaus Riskær Pedersen det perfekte match. Desuden har han en fed bil og er røv god til damer, så hvis man synes, at det er lidt cool, kan det være, at det kan være tungen på vægtskålen.

Enhedslisten Hvis man elsker kombinationen af gamle sure mænd i striktrøjer og unge smukke kvinder i alt andet end striktrøjer, så skal man overveje at stemme på Enhedslisten.

Desuden har Johanne Schmidt-Nielsen en lækker villa i Valby til 7.000.000, hvor de efter sigende skulle holde nogle drøn sjove sommerfester.

Socialistisk Folkeparti SF er sådan et parti, som man stemmer på, når man er blevet for voksen og konform til at stemme på Enhedslisten, men stadig ikke vil erkende, at man nok egentlig bare burde stemme på Det Radikale Venstre ligesom sine forældre.

Socialdemokratiet Socialdemokratiet har i år taget begrebet ”valgkamps-diarré” til helt nye højder. Mette Frederiksen fører nemlig årets valgkamp fra toilettet. Så er man til politikere, som er super gode til at lukke lort ud, kan man med fordel stemme på Socialdemokratiet.

Venstre Har man læst Socialdemokratiets parti-

Alternativet Jacob Haugaard kom i sin tid ind i Folketinget på et partiprogram, som lovede ”medvind på cykelstierne”, ”flere hvaler i Randers Fjord”, ”Nutella i feltrationerne” og ”større julegaver til alle”. Alternativets partiprogram udspringer direkte af Jacob Haugaards, og det eneste, som adskiller Alternativet synderligt fra Jacob Haugaard, er, at Alternativet rent faktisk tager sit eget partiprogram seriøst.

program og tænkt; »det der, det er lige mig,« så skal man stemme på Venstre.

For Venstre fører nemlig fremragende socialdemokratisk politik. De gør det tilmed med en mand ved roret, som er langt stærkere i socialdemokratiske kernediscipliner som pølsespisning og fadølsfortæring, end de socialdemokratiske folketingskandidater er.

Stram Kurs Hmm.. Læs alle de andre aviser, hvis du vil vide noget om Rasmus Paludan og Stram Kurs. De skriver stort set ikke om andet.

Nye Borgerlige Synes man godt om Kai Hoffmanns gode gamle klassiker ”Den danske sang er en ung blond pige”, skal man overveje at stemme på Pernille Vermund. Hun er nemlig et styk koncentreret opkog af Kai Hoffmann, Morten Korch og ’Far til fire på Bornholm’. Hun adskiller sig dog en smule fra de øvrige Far til fire-karakterer ved at være født med en hale og to horn i panden. Men de kommer kun frem ved fuldmåne, og resten af tiden ligner hun en bly viol.

Det Radikale Venstre Føler du dig bedst tilpas, når du sidder i trygge rammer på det indre Østerbro med en cortado ved hånden, en økologisk fairtrade-kashmirrullekravesweater kørt godt op til lige under hagen og et sponsorbarn på skødet? Så stem radikalt. Især hvis du samtidig tænder en lille smule på at høre dig selv snakke om, hvor mange sponsorbørn du rent faktisk har haft siddende på skødet på dine mange rejser rundt for at besøge 3. verdenslande. Rejser, hvor du naturligvis tog toget... Eller... Måske ikke hver gang, men du betalte i hvert fald de 18 kroners klimakompensation, som man bør, når man flyver, så regnskoven har du været med til at sikre, og så må man godt flyve lidt en gang imellem.

Dansk Folkeparti Partiets mærkesag er – ”strengere straffe for at overhale indenom på motorvejen”.

Partiet mener nemlig, at de de seneste år har oplevet en stigende tendens til, at alle overhaler dem højre om, og det, synes de, ærligt talt er pisse irriterende. For det plejede jo at være dem, som var den der brutale Audi på motorvejen, som konstant lå i overhalingssporet, og nu virker de mere som den Skoda, der ikke fatter at rykke ind til siden, når de andre vil forbi.

Man skal stemme på DF, hvis man synes, at det er snyd at overhale indenom. Man kan også stemme på dem, hvis man synes, at ham Martin Henriksen er lidt cute, når han siger: »stram udlændingepolitik«.

I tilgift kan man desuden være heldig at beholde Folketingets sjoveste mand, Kim Christiansen, på posten, hvis man sætter sit kryds ved Dansk Folkeparti.

Det Konservative Folkeparti Forestil dig, at din 90-årige bedstefar en dag sagde til din bedstemor: »I dag vil jeg ikke have flæskesteg med brun sovs, jeg vil hellere have chiagrød med økologiske, friske bær.« Sådan er det Konservative Folkeparti. En meget gammel mand, som virkelig gør, hvad han kan for at være ung med de unge. Så ku’ du li’ den nye udgave af Matador i HD, så skal du stemme på Det Konservative Folkeparti.

Illustration: Julie Lapp