Lixen marts '09

»Altså, hvor galt kunne det gå? Mit udgangspunkt var, at jeg havde lyst til at skrive noget, der gjorde ondt på nogen.« Portræt af den næste fellow Jakob Elkjær side 10

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 11. årgang | 1. nummer | marts 2009

”

Dengang jeg var ung, var der ikke noget, der hed computer og internet. Nu kan man hurtigt lige skrive noget på avisernes hjemmesider.

Kaj Kongsted, borgerjournalist

FOKUS: Borgerjournalistik

Karakterer betyder alt og intet Praktikpladserne kigger ikke på karaktererne. Men gør du dig forhåbninger om at tage en kandidatuddannelse i journalistik på SDU, skal du læse ekstra godt til dine eksamener.

Gudmund de Stordeur Thomas Askjær

Dårlige karakterer begrænser ikke dine muligheder for en god praktikplads. Vil du derimod bryste dig af titlen Cand. public, kræver det tocifrede tal i karakterbogen.

Lixen har talt med 38 praktiksteder, og billedet er klart: »Karakterer betyder overhovedet

ikke noget for os, når vi ansætter praktikanter,« siger praktikvejleder Karen Seneca fra Ekstra Bladet.

Hun mener ikke, at gode karakterer nødvendigvis betyder, at den studerende er en god journalist.

Højt snit baner vejen Når praktikperioden er veloverstået, ønsker flere og flere at fortsætte på en kandidatuddannelse. Og her har karaktererne stor betydning. »Karaktererne siger noget om, hvilken studerende man er. Man får et rigtig svært første år på kandidatuddannelsen, hvis man ikke har klaret sig godt tidligere, fordi undervisningen generelt foregår på

et højt niveau,« siger koordinator på kandidatuddannelsen Charlotte Wien.

Studieleder ved Center for Journalistik Karsten Prinds er enig med Charlotte Wien. Han mener dog også, at karaktererne har betydning for både praktikpladser og jobs i fremtiden. »Ens karakterer siger meget om, hvor dygtig man er som journalist.

Dem, der får 10 og 12, er også dem, der får de gode praktikpladser og de gode jobs,« fortæller han.

Cand. public. A på SDU optager hvert år 30 bachelorer i journalistik.

Indtil videre har alle, der har søgt, fået tilbudt en plads. Charlotte

Wien oplyser dog, at rekord mange studerende har søgt ind på kandidaten i år. Det er derfor ikke sikkert, at alle ansøgere får lov at tage springet fra bachelor til kandidat.

Forskellighed skaber dynamik Hvis karakterbogen ikke rækker til en kandidatplads i Odense, kan man overveje at søge overbygningen i Århus.

På Center for Journalistiske Universitetsuddannelser tager man også gennemsnittet i betragtning på kandidaten, men det er ikke altafgørende for optagelsen. Her spiller motivation og CV også ind.

»Jeg synes, karaktererne alene er et for snævert kriterium. Forskellige baggrunde og erfaringer giver dynamik og gør, at de studerende får meget ud af at være sammen med deres medstuderende,« siger centerleder Henrik Bødker.

Karsten Prinds mener dog ikke, at en motiveret ansøgning skal være afgørende for ens optagelse på Cand.public. A på SDU: »Vi har allerede testet folks motivation, da de kom ind på bacheloruddannelsen.« Læs side 5

gudes08@student.sdu.dk thoch04@student.sdu.dk

NYHEDER PÅ TEGNSPROG

PINLIG PR I ODENSE

Lixen var med en dag på nyhedsudsendelsen med den smalleste målgruppe, men med de suverænt største armbevægelser.

Kommunikationsekspert giver Center for Journalistiks hjemmeside og markedsføring dumpekarakter.

SIDE 9

SIDE 3

02 | marts 2009

| LIXEN

Indhold

Leder

UDDANNELSE

Akademiske computernørder

Kravene for at få din drømmepraktikplads og for at blive optaget på Cand.public. stemmer ikke overens. Faktisk er meldingerne fra praktikpladserne og kandidatuddannelsen direkte modstridende. Læs om karakterernes relevans på side 5.

BRANCHE

Christina Jo Larsen er netop kommet hjem fra Afghanistan, hvor hun arbejdede som presse-og informationsofficer for det danske forsvar. Hun er journalist fra SDU, og jobbet som bindeled imellem soldaterne og danske journalister var hendes første job. Læs side 7.

PORTRÆT

Jakob Elkjær er kommende fellow på Center for Journalistik. Lixen mødte manden med stålfaste principper til en snak om journalistiske værdier, udfordringer og fremtiden på SDU. Læs portræt side 10.

FOKUS Kan brugerinddragelse i journalistikken bidrage til noget godt eller kun resultere i et uredigeret og subjektiv informationsboom?

Branchen er splittet. Læs forskellige tilgange til et af journalistikkens store spørgsmål side 12.

DEBAT

Forvirring omkring datoen for reeksamen i Webjournalistik og Informationssøgning resulterede i, at ikke alle bestod. Læs debatten om den kaotiske kommunikatoin på side 18.

Smid hæmningerne, og gå amok i regneark og RSSfeeds. I denne måneds udgave af Lixen kan man læse flere artikler om, hvad fremtidens journalist skal kunne.

Dansk Journalistforbunds formand Mogens Blicher Bjerregaard har meldt ud, at universiteter uddanner bedre journalister. I Fokus-sektionen opfordrer flere internationale mediepersonligheder journalisterne til at omfavne de nye mediers muligheder.

En infomediasøgning afslører at krisen har kradset 826 gange i Danmark i februar, så det må da være gået op for selv de mest stædige journalister, at mediebilledet i fremtiden bliver godt og grundigt Hvis journalister fra CfJ i fremtiden skal være rustede til modelleret om. At kravene til fremtidens journalister redaktionsmøderne, når de bliver skudt ud fra Medietorvet fylder en liste så lang som et 6-årigt barns ønskeliste og lander i branchen, kræver det mere fokus. Fokus på, til jul. hvordan computere og de nye internetmedier kan bruges På Center for Journalistik har man aktivt i forhold til vores fag. På alle chancer for at sætte standarden Hvis man ikke tager Journalisthøjskolen i Århus for fremtidens journalister lancerede man for nylig et IT herhjemme som internationalt. At SDU uddannelsens gode Curriculum med en række uddanner flermedielle og akademiske intentioner og visioner op computerfærdigheder, som journalister er efterhånden blevet et de studerende skal mestre. mantra, der gentages igen og igen, til et realitycheck, bliver de I sig selv er DJHs tiltag ikke når talen omkring uddannelsen bliver fine ord blot luftkasteller. synderligt revolutionerende, højtidelig. Men. Hvis man ikke tager men listen indeholder stadig uddannelsens de gode intentioner og flere færdigheder end SDUs visioner op til et realitycheck, bliver de pendant. Ikke mindst giver fine ord blot luftkasteller. det de studerende inspiration i Århus til selv at arbejde Hvordan uddannelsen forbedres har længe været en videre. En inspiration, som i den grad også mangler i CfJ’s diskussion om niveauet i de akademiske fag, og hvordan undervisning i Webjournalistik. man smelter dem sammen med håndværksfagene.

Skal CfJ derimod for alvor være foran branchen og Nok er der ingen, der forhindrer de studerende på ikke mindst uddannelserne i Århus og Roskilde, så er Medietorvet i selv at gå på opdagelse blandt de digitale det på web-fronten, at centeret skal gå i udbrud. muligheder, men det nytter heller ikke noget, at en På CfJ’s kontorgang er intentionerne uden tvivl gode. moderne journalistuddannelse ikke i en fart går ind og I efteråret blev 1. semester til tre internetmedier, understreger vigtigheden af at have tæerne helt fremme i der i 24 timer konkurrerede på netnyheder, og 4. skosnuden på internet-fronten. semester skal i foråret lave multimediejournalistik i bedste Forbrydelsen-stil. Pointen er imidlertid, at tempoet for integrationen af det hurtige netmedie skal accelerere i den nærmeste fremtid. I dag bliver

”

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklinger og tendenser i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

LIXEN Campusvej 55 5220 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 800 eksemplarer Logo: Henriette Solgaard Layoutinspirator: Sara Winther Ansvarshavende chefredaktør i dette nummer: Thomas Askjær

potentielle studerende mødt af en hjemmeside, der i artiklen 10 centimeter til højre bliver dumpet af en ekspert. Når man som ny studerende træder sine første skridt på Medietorvet, får man på 1. semester faget Webjournalistik og IT. Skåret helt ind til benet lærer man her at fritskravere et billede i Photoshop, lave en primitiv hjemmeside og lægge sine artikler på nettet. Faget fylder mindre end 2,5 ECTS-point af en bacheloruddannelse.

Det vil sige under fem procent af uddannelsen. På de efterfølgende semestre er det småt med at få udvidet sin digitale horisont.

Sofie Bak Thorup Redaktør

Kristoffer Kræn Redaktør

”

Godt nyt. Lixen kommer på Infomedia

Jens Thorborg, andensuppleant i KaJO’s bestyrelse

Johan Bertil Winther Chefredaktør

Morten Bang Chefredaktør

Thomas Askjær Chefredaktør

Majken Søndergaard Nielsen Redaktør

Leonora Beck Redaktør

Sophie Bremer Webredaktør

UDDANNELSE

LIXEN | marts 2009 |

Center for Journalistik dumper i PR Journalistuddanelse.dk er våbnet til at ramme unge, der leger med journalisttanken. Et våben der ifølge en brandingekspert kun sigter på dem, der allerede ved, at de skal læse journalistik. Hvis kendskabet skal blive større, er et massivt stykke PR-arbejde nødvendigt.

Sophie Bremer

SDUsynlig: »Mit første indtryk er, at hjemmesiden kæmper med et identitetsproblem.« Sådan lyder dommen fra Marie Høpfner-Dahl, som er specialist i, hvordan virksomheder og institutioner præsenterer sig.

Hun har analyseret det materiale, som burde inspirere journalistaspiranter til at vælge Syddansk Univer-

sitet. Hun kalder hjemmesiden journalistuddannelse.dk mangelfuld, især sammenlignet med Danmarks Medie og Journalisthøjskoles side, djh.dk, hvor man blandt andet kan se, hvad uddannelsen kan bruges til. »Journalistuddannelse.dk starter fra det udgangspunkt, at den besøgende allerede har fattet interesse for journalistfaget og ved, hvad man kan bruge uddannelsen til. Man servicerer altså ikke den uddannelsessøgende, der måske endnu ikke helt har kastet sin kærlighed på journalistfaget, « siger Marie Høpfner-Dahl, adm. direktør i kommunikations-

virksomheden Artventure.

Hun fortsætter: »Man skal rydde op på siden, få taget ledelsesmæssigt ejerskab og styring på den uddannelsesspecifikke informationsdel, og beholde det dynamiske elevgenererede særpræg som en del af siden«

Mangler professionalisme Materialet, som skal præsentere Center for Journalistik, indeholder kun hjemmesiden journalistuddannelse.dk, for i år er der ingen trykt information. Ikke engang en flyer.

Det er altså op til den enkelte ansø-

ger at finde frem til hjemmesiden og gå ind og læse om uddannelsen, hvilket ifølge Marie Høpfner-Dahl er problematisk, da siden lider af flere prob l e -

mer: »Jeg mener ikke, siden er tilstrækkelig professionel i sin form til at præsentere journalistuddannelsen på SDU fyldestgørende,« siger hun. Samtidigt synes hun, at det virker utroværdigt, når en ”nyhedsuddannelse” ikke har opdateret deres nyhedsbar siden den 18.11.2008. »Derudover ligger der nok et stykke kendskabs- og brandingar-

bejde foran SDU. Problemet er jo, at kendskabsgraden til journalistuddannelsen i Odense er væsentlig lavere end til DJH. Dette problem er der ikke nogen hurtig løsning på, men der skal afgjort spilles på nogle flere medier og platforme end bare en hjemmeside.« Hun peger på, at en informationsfolder kunne være rigtig god: »Hvis SDU skal på messe, uddannelseskaravane og så videre, så er trykt materiale et must, men facebookprofiler, film og andet er bestemt også anderledes indslag, som vil differentiere SDU fra DJH,« siger Marie Høpfner-Dahl.

Sohan08@student.sdu.dk

Kan man læse Universiteter uddanner journalistik i Odense? bedre journalister

Center for Journalistik har fejret sin 10-års fødselsdag, men selvom studiet er anerkendt i branchen, er det stadig ukendt uden for branchen. Er journalistikstudiet på SDU usynligt?

Camilla Falkenberg

SDUsynlig: Efter 10 år på Syddansk Universitet er det stadig få, der kender til journalistuddannelsen. Mange journaliststuderende fra SDU har prøvet at fortælle, at de studerer journalistik for derefter at blive spurgt, om de da ikke var gode nok til at komme ind i Århus.

Men når selv Mogens Blicher Bjerregaard, formanden for Dansk Journalistforbund, taler for, at alle journalistuddannelser bør være universitetsuddannelser som på SDU, hvordan kan det så være, at Center for Journalistik tilsyneladende er usynlig?

Ikke usynlig så længe endnu Per Knudsen, centerleder på CfJ, ved ikke, hvorfor uddannelsen ikke er lige så kendt som den i Århus blandt folk udenfor branchen. Men han erkender, at uddannelsen er relativ ukendt. Han mener dog samtidig, at det er ved at vende.

»Det er heldigvis mit indtryk, at stadigt flere – også uden for branchen – er opmærksom på vores eksistens,« siger Per Knudsen.

Han forklarer endvidere, hvad Center for Journalistik gør for at promovere uddannelsen. »Vi markedsfører journalistuddannelsen på messer og samlinger, hvor der er gymnasielever til stede. Vi deltager desuden i andre markedsføringstiltag, som universitetet står for, blandt andet Åbent Hus-arrangementer, ”Forskergrandprix” og ”Book En Forsker”,« fortæller Per Knudsen.

Tilfældigheder Mette Hviid Poulsen, journaliststuderende på 2. semester, kan takke sin veninde, ikke Center for Journalistik, for, at valget faldt på Odense. »Jeg ville have valgt journalistik under alle omstændigheder, men var nok endt i Århus, hvis det ikke var for min veninde. Jeg vidste ganske enkelt ikke, at SDU var en reel mulighed, når jeg gerne ville være journalist.« Per Knudsen opfordrer alle til at komme med kreative forslag til, hvordan man bedst og billigst gør SDU til et førstevalg for alle, der vil uddanne sig til journalist. camso08@student.sdu.dk

Alle journalister skal gå på et universitet. Det vil give dygtigere folk med bedre muligheder for at få job. Beskeden er klar fra Mogens Blicher Bjerregård, formand for Dansk Journalistforbund.

Johan Bertil Winther

Universiteter uddanner de bedste journalister. Her lærer de studerende nemlig at analysere, og det er nødvendigt, mener Mogens Blicher Bjerregård:

»Vores samfund bliver mere og mere komplekst, så uddannelsen skal op på et højere niveau og helst på universiteter,« siger han.

Udover at være formand for Dansk Journalistforbund er Mogens Blicher Bjerregård også bestyrelsesmedlem på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DJH). Han siger: »Jeg ønsker at sparke lidt til den institution, hvor jeg selv sidder i bestyrelsen«.

Overbygning ikke nok Mogens Blicher Bjerregård er klar over, at man kan tage en akademisk overbygning i Århus. Men han mener ikke, at det er nok: »Selve uddannelsen skal ændres i sin grundsubstans for at møde fremtidige udfordringer,« siger han.

Det er direktøren for DJH,

Jens Otto Kjær Hansen, ikke enig i. »Om man er uddannet fra et universitet eller fra Danmarks Journalisthøjskole, mener jeg ikke gør nogen forskel,« siger han. Han er dog enig med Mogens Blicher Bjerregård i, at fremtidens journalister skal sidde flere timer på skolebænken.

Direktøren fortæller, at DJH ikke har konkrete planer om at blive et universitet, specielt ikke da skolen fusionerede med Den Grafiske Højskole i 2006.

Til fri fortolkning Mogens Blicher Bjerregård mener altså, at journalistuddannelser skal foregå på universiteter.

Det kunne være nærliggende at tro, at Roskilde og Odense uddanner de bedste journalister. Eller hvordan? »Det synes jeg, du skal forstå lige præcis, som du gerne vil.

Jeg har ikke yderligere kommentarer,« siger DJ-formanden, mens han griner.

Johaa08@student.sdu.dk

Foto:Thomas Ormston

| marts 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Idealistisk utidig ildhu »Det gælder om at finde et engagement frem, uanset om man sidder til håndværksfag, akademiske fag, skriver til Lixen eller laver arrangementer på Center for Journalistik – eller er på en hvilken som helst anden arbejdsplads naturligvis. Uden engagement er vi ingenting.«

Gennem disciplin skal man opnå den største nydelse, siger et gammelt ordsprog fra Østen. Men hvem har sagt, at der inden for disciplinen ikke kan ligge nye idéer og kreative vinkler? Det er, hvad Per Knudsen ønsker for fremtidens journalistuddannelse: Mere utidig ildhu.

Casper Hindse

Per Knudsen nævner igen og igen det samme navn, når man taler med ham: Parwez Kambakhsh. Den 24årige afghanske journaliststuderende er blevet idømt 20 års fængsel for i en undervisningssituation, at stille spørgsmål om kvinders rettigheder i islam. »Kun 18 % af verden lever med en fri presse. Vi skal værne om den frie presse og hele tiden huske at definere vores rolle i samfundet. Som journalister skal vi være med til at drive diskussionen og dermed også demokratiet frem, « siger Per Knudsen.

Learning by doing En anden leder i det danske landskab har et motto, der hedder ”med

Foto: Johan Bertil Winther Centerleder Per Knuden ønsker krativitet af de kommende journalister. rettidig omhu”. Center for Journalistik nye leders kunne passende være ”med utidig ildhu”.

Per Knudsen vil en uddannelse, der højner de akademiske fags status blandt de studerende:

»Man skal kunne grundbegreberne. ”Learning by doing” er godt, men en journalist skal også have en bred samfundsbaseret viden,« bedyrer Knudsen.

Han læner sig tilbage og siger så:

Vidende journalister vejen frem Per Knudsen taler med stor ro. Han lytter og svarer ikke med det samme, men tænker over spørgsmålene. Han taler i store ord, men med en tilbageholden respekt for sit fag og sine studerende: »Man kan sammenligne vores udfordringer med at skulle lave et tv-indslag om finanskrisen. Går man ud og spørger fru Jensen, hvad hun synes om finanskrisen, eller laver man en ordentlig research og producerer et baggrundsindslag?« spørger Knudsen retorisk.

Her mener Per Knudsen, at Center for Journalistik har en stor fordel i form af sine akademiske fag. I stedet for at stikke mikrofonen op i hovedet på en tilfældig, som alle kan lære i håndværksfagene, skal man i stedet bruge sin akademiske viden til at researche tal og finde de rigtige kilder. De studerende skal kunne kombinere de akademiske fag med håndværksundervisningen. Knudsen ønsker, at de studerende tænker på, at de er på uddannelsen for

at lære for livet og ikke kun tænker frem mod praktikken: »Jeg håber, vi med tiden kan dæmpe praktiksnakken. Vi skal bruge den tid, vi har her på uddannelsen.

Vi skal lære om samfundsforhold og se journalistikken i et bredere spektrum. Her er de akademiske fag altafgørende,« siger han.

Studerende skal være med For Per Knudsen er det vigtigt ikke at sætte for snævre rammer. Han ønsker, at de studerende skal være med i processen mod en bedre uddannelse: »Når jeg på medietorvet fremlægger mine visioner, er det selvfølgelig i brede linier. Jeg vil ikke trække en større pakke ned over Center for Journalistik. Der skal være plads til nye input fra de, som har erfaring herfra. Derfor er der heller ikke en overordnet tidsramme med målsætninger endnu. Men det kommer der,« lover centerlederen. chind07@student.sdu.dk

Nyt kameraudstyr ruster SDU-journalister Center for Journalistik (CfJ) har fået 21 spritnye Panasonic-kameraer med tilhørende udstyr. Tekniker på Center for Journalistik Lars Giver har valgt udstyret. Begrundelse: Det ruster de studerende godt til job i tv-verdenen.

Sofie Bak Thorup

»Det vigtigste for mig er, at de studerende har mulighed for at følge med. Det giver de nye kameraer god mulighed for,« forklarer Lars Giver, tv-semestrets uundværlige ven på CfJ. Han uddyber: »Det er den nyeste generation af letvægterkameraer og ligner dem, som TV2 og DR bruger.« Udvalgt med omhu Giver giver eksempler på fordele ved kameraerne: De har samme workflow som på tv-stationerne,

hvor P2-kort erstatter de gammeldags bånd, og det giver fantastiske billeder.

Et andet eksempel er Røde-mikrofonen: »Det er en typisk reportagemikrofon. Jeg valgte den på grund af den lave pris, men den ligner dem, de bruger på tv-stationerne. Det er vigtigt for mig, at I lærer den type mikrofon at kende,« fortæller han.

Færre problemer – forhåbentlig De nye kameraer erstatter dem, der har været på CfJ næsten siden uddannelsens start. De sidste år har studerende været plaget af meget teknisk bøvl. »De nye kameraer betyder færre problemer, « siger Lars Giver.

Han vil ikke garantere mindre teknisk rod, men hans mavefornemmelse siger, at de nye studerende på tv-semestret har god fod på teknikken.

Eksklusivt tilbud Lars Giver stiftede bekendtskab med kameraet på en messe i april

2008. Fra da af var teknikeren ikke i tvivl: Det var det kamera, de studerende skulle have. Han har mange års positiv erfaring med Panasonic.

I september begyndte han at forhandle direkte med elektronikgiganten. Det endte ud med et så fordelagtigt tilbud, at Lars Giver har lovet ikke at røbe prisen.

Han forklarer om den største fordel ved tilbuddet: »Vi har fået en femårs garanti med en såkaldt ”turn-around ordning”.

Det vil sige, at hvis et kamera går i stykker, udfylder vi en seddel på internettet, et fragtfirma kommer og henter kameraet, og vi er garanterede et nyt inden for fem arbejdsdage. « På den måde er de studerende sikre på at have et kamera til rådighed uanset hvad. Det er dog den studerende selv, der skal betale regningen, hvis kameraet for eksempel bliver tabt. sotho08@student.sdu.dk

Til nørderne: Indholdet i tv-semestrets nye skattekister 1)Panasonic AG-HPX171e P2 HD camcorder 2) Manfrotto videostativ 501HDV/525 med taske 3) Røde NTG1 kondenser mikrofon 4) Reinhardt W22-130HW softie til Røde med PG3 basic letvægts pistolgreb 5) Sennheiser microport EW 112-p G2 ENG sender/modtager

UDDANNELSE

LIXEN | marts 2009 |

Praktikantvejledere: Karaktererne er ikke afgørende Mens høje karakterer kan garantere din plads på kandidaten, betyder gennemsnittet ikke noget for drømmepraktikken.

35 ud af 38 adspurgte praktikantvejledere kigger ikke på karaktererne.

Freja Czajkowski Katrine Sivkær

Eksamen er næsten lige overstået.

Men 4. semesterstuderende når nærmest ikke at lægge nerverne på hylden, før de igen hænger uden på tøjet. Panikdagen venter nemlig forude.

Er eksamenerne ikke gået så godt, skal du ikke opgive håbet om din drømmepraktikplads. 35 ud af 38 praktikantvejledere, som Lixen har spurgt, kigger ikke på karaktererne i hverken håndværks- eller akademiske fag, når de skal ansætte praktikanter.

Til gengæld er et godt CV og en velskrevet ansøgning vigtig at have med til Panikdagen.

Vejlederne er generelt enige om, at den studerendes personlighed, interesse for netop deres arbejdsplads og kemien mellem praktikant og praktikplads er langt vigtigere end en topkarakter i Dansk Politik.

Mange mener også, at karaktererne ikke nødvendigvis afspejler journalistisk dygtighed. »Karakterer betyder absolut overhovedet ikke noget for os, når vi ansætter praktikanter. At de får gode karakterer i en opgave, de har haft flere uger til at løse, gør dem ikke nødvendigvis til dygtige journali-

ster,« siger Karen Seneca fra Ekstra Bladet.

Dermed er vurderingskriterierne helt anderledes, end hvis den studerende efter bacheloren vælger at fortsætte på kandidaten. Her er det udelukkende karaktererne, der afgør, om man bliver optaget.

Karaktererne ikke vigtigst Vejlederne har flere grunde til, at karaktererne ikke afgør en ansættelse. Nogle fortæller, at de studerende ikke vedlægger karaktererne.

Andre forklarer, at der ikke er tid til at gennemgå karaktererne. »Selvfølgelig bliver vi mere imponerede, hvis en ansøger praler med et 12-tal, end hvis en anden kommer til at nævne et 00. Men generelt taler vi simpelthen ikke om karakterer,« siger Gitte Gedde fra Fyns Amts Avis.

Personlighed og livserfaring Størstedelen af de adspurgte vejledere har den studerendes CV med i overvejelserne, når de vælger praktikanter. Det er med til at danne et helhedsbillede af ansøgeren, og mange ser gerne, at ansøgeren har lavet andet end at sidde på skolebænken. »CV’et tegner ofte et godt billede af den enkelte persons interesser, fokusområder og ambitioner. Men man kan sagtens have potentialet til at blive en god journalist, selv om man kun har arbejdet som medhjælper i en børnehave,« siger Carl Emil Arnfred fra Ritzaus Bureau.

De studerendes hjemmesider er desuden et redskab, som 28 af de 38 adspurgte praktikpladser bruger i deres vurdering. »Da selve samtalen går så stærkt, og vi nærmest flår ansøgningerne

LIXENS UNDERSØGELSE VISER:

CAND. HVAD FOR NOGET?

35 ud af i alt 38 adspurgte praktiksteder kigger ikke på karaktererne.

Cand.public. A: Kandidat i journalistik for BA journalister.

Alle praktiksteder kigger på CV’et, men nogle mere end andre.

Cand.public. B: Kandidat i journalistik for bachelorer i andre universitetsfag med tilvalg i journalistik.

28 af de 38 praktiksteder kigger på den studerendes hjemmeside, men oftest kun, hvis de har fået en henvisning fra Åbent Husarrangementet.

op og ikke får læst dem så godt igennem, som vi gerne ville, er det at tjekke hjemmesiden et godt instrument til at være lidt på forkant.

Det betyder altså ikke, at man på forhånd er diskvalificeret, hvis man ikke har tre top-tunede indslag liggende på sin hjemmeside. Vi skal nok lære jer det,« forklarer Janni Pedersen, praktikantvejleder for TV2 Nyhederne.

Hjemmesiderne kan også blive vigtige, når praktikreglerne fra i år

Illustration: Leonora Beck og Majken Søndergaard Nielsen

giver mere tid til at kigge ansøgningerne igennem, lyder meldingen fra flere praktiksteder.

Ingen entydig opskrift Mange vejledere prioriterer, at ansøgeren skal brænde for netop deres arbejdsplads. »Personlighed, baggrund, kemi og om ansøgeren virker ægte interesseret i os som praktiksted,« beskriver Allan Petersen fra Dansk Metal, som det de ligger mest vægt på.

Personlighed og kemi er et gennemgående tema i praktikstedernes svar. En egentlig opskrift findes ikke, men som et af praktikstederne fortæller, bygger den endelige afgørelse ofte på en kvalificeret mavefornemmelse. kpett08@student.sdu.dk frcza08@student.sdu.dk

| marts 2009

UDDANNELSE

| LIXEN

Medietorvets svingdør Hurtigt ind og hurtigt ud.

Udskiftningen blandt de journalistiske undervisere er høj. Inden for det seneste år er fem nye ansat, og to er allerede stoppet. De studerende mødes af forvirring, frustration og uerfarene lærere.

Sophie Bremer

Udskiftingen af lærere på Center for Journalistik er stor. Foto: TV2 Øst, privatfoto, privatfoto, Morten Groth Schärfe, privatfoto. Illustration: Sophie Bremer

Pensumkataloget skimtes, og blikket falder på håndværk. Panden rynker, og hjernecellerne sættes i gang. For hvem er underviseren?

Navnet er ukendt. Endnu engang.

Endnu en ny underviser, som ikke er helt sikker på, hvad de skal lære de studerende, og hvordan og hvornår eksamen skal foregå: »Jeg synes, det at vi får lærere, som ikke har været undervisere før, eller ikke har så meget undervisningserfaring, kan være træls. For der kommer tit forvirring, og underviseren mangler rutine,« siger Daniel Rasmussen, studerende på 2. semester.

Han har i begge semestres håndværksfag haft nye lærere.

Det seneste år har fem nye lærere præget de studerendes skema. Ingen af dem har tidligere været til-

knyttet Center for Journalistik, og to af dem er allerede holdt op til fordel for jobbet som journalist. Samtidigt har ingen af dem den store erfaring med at undervise. »Jeg synes, det er et problem, at lærerne ikke har større undervisningserfaring. Jeg mener, man i stedet skal fokusere på, at de kan undervise og lære fra sig, og ikke at de er brandvarme ude fra branchen. Det er vigtigt, at de brænder for uddannelsen og ikke kun for branchen,« siger Silas Fuglsbjerg, studerende på 2. semester.

11 år med skrivekramper, viskelæder og blyantstreger er slut. Fremover er computeren en del af Medietorvet.

ikke er hoppet med på IT-bølgen noget før.

Fast team eller fast flow?

En af de undervisere, som blev ansat i sommer, er Karen Løth Sass. Hun kom direkte fra branchen og kendte intet til Center for Journalistik:

»Jeg sagde til det første hold: ”I får mig, og jeg kommer lige udefra. Jeg aner ikke, hvad der er op og ned på SDU, men til gengæld får i en, som kommer lige ude fra branchen.” Det er der rigtig mange fordele i,« siger Karen Løth Sass, journalistisk lektor. Hun synes ikke, der er en sammenhæng mellem at være ny og være en dårlig underviser: »Jeg leverer ikke dårlig undervisning, fordi jeg er ny. Jeg har greb i stoffet og ved, hvad jeg laver. Det har mere været de praktiske ting, som gør, at det hele bare er mere besværligt,« siger hun.

Alligevel kan hun godt se flere problemer i, at underviserne er så kort tid på uddannelsen: »Det er et skisma. For på den ene side er det jo godt, hvis man har

Center for Journalistik - nu med computere…

Thomas Askjær

Computeren er kommet til Center for Journalistik.

Siden sin start i 1998 har den odenseanske journalistuddannelse ellers helliget sig til blyanter og kuglepenne. Det skal imidlertid være slut nu.

Centerleder Per Knudsen siger: »Jeg kan ikke se nogen rationelle argumenter for at blive ved med at skrive i hånden.« Ifølge centerlederen skriver ingen journalister længere manuskripter med pen og papir. Skiftet til computeren skal derfor ses som et udtryk for, at uddannelsen følger med tiden.

Per Knudsen forklarer, at han allerede som fellow kæmpede for at indføre computeren, og det undrer ham, hvorfor Center for Journalistik

Blyanter kan man regne med Hvorfor computerne ikke var en del af Medietorvet, de første seks år af uddannelsens levetid, kan Jørn Henrik Petersen svare på. Han var en af stifterne af centeret og dets første leder. »Inden for journalistikken kan man sgu ikke slå en ildelugtende prut, uden at det kommer på forsiden,« siger han.

Og en ildelugtende prut kan ifølge Henrik Petersen være en nyopstartet journalistuddannelse, hvor computerne ikke virker. Han forklarer, at uddannelsen allerede inden den gik i luften var udsat for kritik, i kraft af at den skulle være en del af et universitet og kombinere journalistik med akademiske fag. »Det var tøsedrengeholdningen, men jeg var bange for at teknikken ikke virkede,« siger Jørn Henrik Petersen.

Humoristisk omtale Jørn Henrik Pedersens ”tøsedrengeholdning” blev forsidestof på landets aviser, og en lejlighed til at

konkurrenten i nord kunne håne den nye uddannelse.

Politiken bragte en leder skrevet i hånden med titlen Gåsefjerens Genkomst, og Roald Als tegnede Jørn Henrik Petersen i færd med at hugge runer i en sten.

Daværende rektor på Journalisthøjskolen i Århus Kim Minke sagde, at det var en tankegang fra forrige århundrede, at man i Odense foretrak pennen frem for computeren.

Humoristisk omtale er imidlertid bedre end slet ingen omtale. Jørn Henrik Petersen er i dag ikke i tvivl om, at udelukkelsen af computeren gav uddannelsen langt mere omtale, end den ellers ville have fået. »Det var markedsføring, der ville noget,« siger han.

Snakker til blokken Den tidligere centerleder understreger, at blyanten og kuglepennen ikke kun var til for at slå igennem i medierne.

Folkets computertekniske færdigheder var meget forskellige for 11 år siden, og det var derfor mere fair over for alle at skrive i hånden. »Og så snakker man jo stadig til blokken,« siger Henrik Petersen.

et fast team, som kan arbejde sammen og udvikle. Alligevel tror jeg, at der er og skal være en vis gennemstrømning på sådan en uddannelse.

For ellers er vi ikke friske i forhold til branchen,« siger Karen Løth Sass, der allerede fratræder til sommer, da hendes vikariat udløber.

Stor forvirring På Center for Journalistik findes der ingen plan for, hvordan man modtager nye lærere. Det ville ifølge Karen Løth Sass kunne hjælpe på forvirringen, både overfor eleverne, men også overfor de nye lærere: »En kalender over årets gang på SDU ville have hjulpet meget og skabt mindre forvirring. Måske kunne centeret have faste procedurer for, hvordan man modMen han indrømmer dog, at lanceringen af pennens genkomst også var eller i hvert fald blev til et personligt projekt. »Hvis de ikke husker mig for andet, så husker de mig i hvert fald for det der,« siger Jørn Henrik Petersen.

Hvis det ikke fremgår klart af artiklen, at Center for Journalistik har haft computere siden sin start i 1998, vil skribenten godt sige undskyld. Ansøgere til uddannelsen kan til april for første gang i Center for Journalistiks historie bruge computere ved optagelsesprøven.

Studieleder Karsten Prinds fortæller, at aspiranterne ikke selv behøver at tage computere med, da uddannelsen stiller dem til rådighed. »Det er jo ikke DJH det her,« siger studielederen. thoch04@student.sdu.dk

Politikens håndskrevne leder fra den 21/4 1998.

Research: Aase Andreasen

tager en ny kollega, for jeg synes, at jeg har måttet spørge og ulejlige kolleger lige lovligt mange gange,« siger Karen Løth Sass.

For eleverne kan dette tydeligt mærkes: »Der er mange forvirringer. Forvirringen om, hvordan opgaver skal udformes og selve undervisningsforløbet. I det hele taget at underviseren ikke ved, hvad der skal ske.

I forhold til eksamen har det været svært at finde ud af, hvad retningslinjerne var. Først fik vi én besked, og så fik vi en anden,« siger Daniel Rasmussen. sohan08@student.sdu.dk

BRANCHE

LIXEN | marts 2009 |

Mediekaptajn i Afghanistan Christina Jo Larsen byttede i august 2008 den fredelige tilværelse som nybagt journalist ud med seks måneder som presse- og informationsofficer (pio) i Afghanistan. Lixen besøgte hende i Camp Price.

Camilla Nilsson

Den mørke ørken gjalder af skudekko. Det er Taleban, der angriber en kontrolpost halvanden kilometer sydøst fra den danske militærlejr Camp Price.

En deling soldater fra det jyske dragonregiment flyver forbi i deres pansrede mandskabsvogne. De skal hjælpe de afghanske vagter i kontrolposten og nedkæmpe talebanerne.

Kaptajn Larsen gør sig klar til at tage af sted. Hun skal tilbage til Camp Bastion, der ligger 35 kilometer væk. Vejen er farefuld og belagt med vejsidebomber og Talebankrigere, men der er ingen vej udenom. »Jeg tænker ikke over faren mere,« siger hun og trækker på skuldrene.

Det er søndag den 30. november 2008 i det sydlige Helmand provins i Afghanistan.

Gode oplevelser opvejer dårlige Christina Jo Larsen kom sikkert til Camp Bastion, og hun er nu tilbage i Danmark.

Oplevelsen med Taleban er bare en blandt mange både gode og dårlige, som Christina Jo Larsen har været igennem i de seneste seks måneder. Hun har oplevet, at seks danske soldater er blevet slået ihjel.

Og hun har været den, der ofte harskulle forklare for soldaterne, at journalister ikke altid er brodne kar.

Men hun har også oplevet et godt kammeratskab blandt de udsendte soldater og mødt en masse journalister, der har summet om hende på jagt efter en god historie. »Jeg er uddannet reser-

Christina Jo Larsen er premiereløjnant af reserven og har i sit første job arbejdet i Afghanistans ørken. Foto: Camilla Nilsson

veofficer, så det lå i kortene, at jeg tog af sted,« fortæller Christina om sin beslutning om at arbejde i Afghanistan.

Som hun sidder i en gammel og støvet lænestol i ledelsesområdet i Camp Price, ligner hun en smuk ung kvinde, der lige så godt kunne have været skærmtrold på TV2 som soldat i Afghanistan. Men det krævende job i Helmand vandt over nyhedsjournalistikken.

Hellere krig end nyheder »Jeg havde egentlig også brug for at prøve noget andet end at være

journalist og lave n y h e d e r, og jeg gad ikke vælte ud og søge job,« siger hun og smiler.

Christina Jo Larsen fik sit Illustration: Sophie Bremer

eksamensbevis for et år siden, i februar 2008.

Hun har i seks måneder været på arbejde i alle døgnets 24 timer præcis som de andre soldater, og tiden har været kostbar. Christina havde ansvaret for intern og ekstern kommunikation for den danske mission i Afghanistan, og det arbejde har været krævende. Over 400 journalister, politikere og forsvarets ledelse har været i Afghanistan i de seks måneder.

På grænsen til propaganda Seks gange har jobbet også krævet, at hun skulle holde oplysninger tilbage om døde soldater, så pressen ikke fik nys om det, inden soldatens pårørende havde fået den tragiske besked. Andre gange har hun jongleret imellem, hvad der var sikkert at skrive, så hun ikke bragte sine kollegaer i fare, og hvad der skulle skrives, så det passer med “psy ops”, der er forsvarets efterretninger. »Jeg må ikke lave direkte propaganda, men vi kan ikke skrive modsatrettede ting, og det betyder, at jeg ikke altid kan skrive, som jeg har lyst til,« siger hun nøgternt.

Hun analyserer, hvad der bliver skrevet internt og eksternt, og hvad der skal fortælles før, under og efter en operation imod Taleban. Og det er vigtigt, at hun ikke får skrevet

noget, som talebanerne kan bruge til deres fordel.

Flermedial uddannelse hjælper Også forsvarets medieplatforme har fået historier fra Christina Jo Larsen. »Jeg skriver artikler til forsvaret og laver radio og tv til forsvarskanalen.« Hendes flermediale uddannelse kommer til god brug i hendes første job. »Det er fedt at være journalist herude, for jeg ved, hvad journalister vil have, og jeg ved, hvad der skaber historier.« Christina har også coachet sine kollegaer, så de har fået sagt de ting, de har villet, når de nyhedshungrende journalister har stået foran dem.

Dårlige journalister For journalister er ikke altid velsete blandt soldaterne. »Jeg kæmper også nogle gange med rigtig dårlige journalister. Jeg føler, at journalister kaster soldaterne for løverne,« forklarer hun.

Hun fortæller om et tabloiddagblad, der under dække af privat snak i soldaternes kantine, skabte store overskrifter i Danmark. Historien drejede sig om soldaters organiserede smugling af dyre ure uden om momssystemet. »En lodret løgn,« fortæller pres-

seofficeren, men også blandt andre soldater mærker man den dårlige stemning. Det er svært at trænge igennem deres panser, og mange af dem er tilbageholdende. Det har Christina også skulle forholde sig til, for journalister har brug for historier, og det samme har forsvaret. »Så må jeg jo forklare dem, at det ikke altid er så slemt. Men jeg skammede mig sådan over at være journalist,« fortæller hun om oplevelsen med momshistorien og fortsætter: »I 98 af 100 tilfælde er det journalistens egen skyld, at soldaterne ikke vil tale med dem,« siger hun.

Job inshallah Christina Jo Larsen er alligevel glad for, at hun valgte jobbet i Afghanistan. »Det har været en super fed oplevelse, og jeg har lært super meget, blandt andet at se tingene fra en anden side.« Hun er blevet bidt af kommunikation, men vil ikke blive i forsvaret. »Jeg skal ud og lære mere. Her har jeg lavet alt selv og lært alt selv. Jeg skal ud og lære af nogle andre nu.

Men først skal jeg på ferie,« griner hun, imens hun henkastet siger; »Jeg finder et job bagefter inshallah. Om gud vil.« canil05@student.sdu.dk

| marts 2009

BRANCHE

| LIXEN

Facebook: Genvejen til kilderne kræver omtanke Journalisternes søgelys har for længst rettet sig mod Facebook, hvor private profiler bliver brugt i jagten på den perfekte kilde. Det sociale internetmedie skal dog bruges med omtanke.

Sandra Kilhof Nielsen

»Det er nærliggende at finde nogle kilder på Facebook. Ved at skrive en besked har man direkte adgang til kilder, som er svære at få fat i.« Det fortæller journalist Malene Birkelund fra Fyens Stiftstidende, der flere gange har gjort brug af Facebook til at skaffe kontakt til kilder.

For Malene Birkelund har Facebook gjort det nemmere at få fat i eksempelvis ekspertkilder, der sjældent oplyser mobilnumre eller lignende og derfor kan være rigtig svære at

Foto: Scott Beale

Et styks hyrevogn til DR Byen, tak Medarbejdere på Danmarks Radio har krav på en taxa, hvis de skal møde uden for de gængse arbejdstider. Det skyldes, at hverken metro eller bus kører ud til DR-byen i de sene nattetimer.

Camilla Falkenberg Sønderstrup Kristian Wraae Nielsen

Det er koldt og mørkt. Cyklisterne slingrer, og fodgængerne glider, mens bilernes lys afslører vinterens morgengrimme ansigt. De fleste mennesker må hver morgen lide den tort at gnubbe skuldre i metroens morgenmylder eller kæmpe om pladsen på de overfyldte cykelstier.

Men slår du dine folder ude i DR Byen i Ørestad, gælder der andre regler.

Som DR-medarbejder kan du springe ud af sengen, sætte kaffen over, gribe knoglen og bestille din taxa på firmaets regning. Du kan dermed lægge vinterfrakken på hylden og nyde den søvndyssende varme på taxaens læderbetrukne bagsæde.

Ret til en taxa DRs journalister er nogle af dem, der kan blive transporteret gratis til eller fra arbejde, hvis de enten møder før klokken seks om morgenen eller efter midnat. Den frynsegode er resultatet af flere år gamle overenskomstforhandlin-

nå. Med hendes ord er Facebook blevet et alternativt kildearkiv.

Facebook letter arbejdet Malene Birkelund er også langt fra den eneste, der bruger Facebook i jagten på gode kilder. En undersøgelse foretaget af Lixen blandt de studerende på Center for Journalistik viser, at to ud af tre studerende har brugt det sociale netværk til research og kildekontakt.

Til det pointerer lektor i Mediesociologi ved Center for Journalistik, Peter Bro: »De sociale netværk rummer en lang række praktiske potentialer for journalister, men også en række principielle udfordringer,« siger lektor i Mediesociologi ved Center for Journalistik Peter Bro. Ifølge Peter Bro åbner Facebook for flere muligheder når det kommer til at finde nyhedshistorier og vinkler til cases, eksperter og andre kilde-typer.

Husk etikken Når man vil skyde genvej gennem Facebook, følger der dog ofte nye problemer med. Det er givetvis lettere at få etableret kontakt med

kilder og dermed få sikret det interview eller lavet den research, man skal bruge. Lixens undersøgelse blandt centerets studerende viste da også, at en tredjedel af de adspurgte havde brugt oplysninger fra kildernes Facebookprofil. Oftest er det personlige oplysninger, der er blevet inddraget i journalistiske produkter og dermed blevet offentliggjort. Men journalister skal bruge Facebook med omtanke.

Skred mellem offtenlig og privat »Vi skal være bevidste om de skred, der kan ske, når journalistikken retter offentlighedens store søgelys mod holdninger og handlinger, som måske oprindelig var fremsat i en helt anden sammenhæng. Den ukritiske brug af Facebook rummer faren for et skred mellem det offentlige og private,” forklarer Peter Bro. Også Studieleder ved Center for Journalistik Karsten Prinds mener, at de journaliststuderende bør overveje deres fremgangsmåde, når de bruger Facebook i professionel sammenhæng: »Jeg vil anbefale, man skriver en besked til kilden og ikke skriver på de-

res wall, hvor alle kan se det. Så kan kilden bedre tage stilling til, om de vil hjælpe dig, uden at alle deres venner har fulgt med i korrespondancen.”

Derudover anbefaler han, at man bruger et professionelt og ordentligt sprog, så kontakten ikke bliver alt for venskabelig.

Husk kildekritikken Det er dog ikke kun kontakten til kilderne, der skal overvejes, når man begiver sig ud i junglen af online kilder. Udover etiske overvejelser er det fordelagtigt at have en kildekritisk tilgang. Peter Bro advarer således om, at andre kommunikatører har gjort deres indtog på Facebook udelukkende af professionelle årsager: »Der findes allerede i dag kurser i og litteratur om, hvordan man som marketing- og pr-mand kan bruge sociale netværkssider til at fremme sine egne interesser,« forklarer han.

I skrivende stund er der 668,830 Facebook-brugere alene i Danmark, så der er kilder nok til alle. sanni07@student.sdu.dk

ger mellem DR og journalisterne. »Det er rigtigt, at vi har ret til en taxa, men turen må ikke koste mere end 500 kroner. Derudover må vi frit køre med taxa, hvis vi skal ud på reportager. Det er meget nemmere,” fortæller praktikant ved DR og journaliststuderende ved SDU, Rasmus Mark Pedersen.

Ren overenskomst Marianne Mygind, personalechef i DR, fortæller, at ordningen blev indgået, fordi det er svært for medarbejdere at komme til og fra arbejde på de tider af døgnet, hvor den offentlige transport ikke kører. Det er primært journalisterne, der arbejder på lokalradioerne, som ofte producerer tidligt om morgenen, som har gavn af den ekstra frynsegode. »Pengene, der bliver brugt på taxa til og fra arbejde, er et resultat af overenskomstforhandlinger. De kan altså ikke bruges til at ansætte flere medarbejdere,” siger Marianne Mygind.

Licenspengene bliver altså ikke klattet væk af DR. Bliver de ikke brugt på transport, bliver de brugt på at forbedre barselsordningen eller noget helt tredje, forklarer hun.

Uanset hvad, er der er nok mange vinterkolde mennesker, der i morgenmylderet ville ønske, de arbejdede for DR. camsoue08@student.sdu.dk krisn07@student.sdu.dk

Pressekortet skal tilvælges Journalister skal ikke have pressekort automatisk. Fremover skal man ansøge om at få det eftertragtede kort, hvis man vurderer, at man har brug for det. Det mener et flertal i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse.

Johan Bertil Winther

I Tivoli, på museum eller i Zoologisk Have. Intet problem, jeg bruger pressekortet og kommer gratis ind. Sådan siger mange journalister og studerende, men den holdning prøver Dansk Journalistforbund at komme til livs:

»Vi ønsker at holde fast i den høje troværdighed, der er omkring vores pressekort,« siger Mogens Blicher Bjerregård, formand i Dansk Journalistforbund, og fortsætter: »Derfor mener vi, det er sundt, at man lige tænker sig om og aktivt tilvælger pressekortet, hvis man vurderer, at man har brug for det.«

Medlemskort til alle Alle medlemmer skal have medlemskort, men pressekortet skal man vælge til. Det er et flertal i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse enige om. Man vil dog ikke gå hele vejen og fra forbundets side vurdere, hvem der måtte have brug for pressekortet. »Vi vil ikke gøre os til dommere over, hvem der skal have et pressekort eller ej. Medlem-

merne skal bare ansøge, så får de kortet tilsendt med posten,« siger Mogens Blicher Bjerregård.

Han understreger, at det ikke skal blive mere besværligt at få et pressekort, man skal bare tænke sig om, inden man får det.

Hvis de delegerede vil det Inden forslaget bliver virkelighed, skal det vedtages på delegeretmøde i Dansk Journalistforbund den 21. og 22. april. Hvis de delegerede er enige med hovedstyrelsen, dumper der et medlemskort ind ad brevsprækken hos alle medlemmer i maj eller juni. johaa08@student.sdu.dk

BRANCHE

LIXEN | marts 2009 |

Når nyhederne

kastes med

Nyhedstrekanten sendes på en snurretur i løbet af arbejdsdagen på Nyheder på Tegnsprog. I mere end en forstand taler journalister og døve nemlig ikke samme sprog. Lixen fulgte en dag på nyhedsudsendelsen med den smalleste målgruppe, men med de suverænt største armbevægelser

Morten Bang

Små ti minutters nyhedsoverblik for døve og dårligt hørende.

Det er, hvad en arbejdsdag på Nyheder på Tegnsprog kulminerer med. Inden det når så vidt, har dagens nyhedsmix været igennem et geled af oversættelser og omskrivninger. Journalistik og tegnsprog er nemlig hinandens diametrale modsætninger. Når journalisten i sin historie starter med det vigtigste først, så begynder man på tegnsprog med baggrunden. Der skal derfor dobbelttjekkes for at undgå misforståelser, inden programmet rammer sendefladen.

Ensomme redaktionsmøder Morgenens redaktionsmøde forlø-

ber uden den store dramatik. Journalist Jakob Falhof henter typisk historierne til dagens nyhedscocktail på nettet og i dagens aviser.

Han klapper derefter sig selv på skulderen over alle de gode historier, han har fundet og begynder at versionere dem til udsendelsen.

Han er den eneste journalist på programmet, så det er småt med diskussioner på redaktionsmøderne. »Det er en meget rutinepræget hverdag med mange faste punkter. Mit skriverum er derfor meget lille. Der er meget lidt egenresearch, så det handler mest om at uddrage essensen af andres historier,« fortæller han.

Sommetider må han dog stadig løbe stærkt og prioritere om i sidste øjeblik, som da terroren for nylig ramte i Mumbai. Jakob indrømmer dog, at der ikke er forfærdelig meget faglig tilfredsstillelse i hverdagen. Derfor freelancer han også ved siden af jobbet på Nyheder på Tegnsprog.

Hvad er tegnet for ’Obama’?

Blandt de historier, Jakob denne dag har fundet plads til, er historien, om at Barack Obama forsøger at få sendt Guantanamo-fanger til fængsler i andre lande. Historierne skrives om, og nyhedstrekanten står endnu på spidsen efter de journalistiske principper.

Tre etager over de øvrige nyhedsredaktioner, blandt DRs jurister og konceptudviklere, har Nyheder på Tegnsprog til huse i to kontorer.

I kontoret ved siden af Jakob Falhof er dagens studievært Thomas Kold Erlandsen gået i gang med at oversætte nyhederne sammen med tolken Mads Zwick Bulken. På Thomas’ computerskærm bliver der nu vendt op og ned på rækkefølgen i Jakobs historier. Selv om Thomas har taget kurser i journalistik, så skriver han ikke efter journalistikkens nyhedstrekant: »På tegnsprog er det vigtig, at man kender forhistorien, så kan man bedre forklare udviklingen.

Derfor fortæller jeg nyhederne på tegnsprogets præmisser,« fortæller Thomas Kold Erlandsen.

Journalistisk dobbelttjek Efterhånden som historierne bliver færdige, tegner Thomas nyhederne for tolken, der så genfortæller historien på talesprog. I nyheden omkring Guantanamo-fangerne snubler tolk Mads Zwick Bulken i oversættelsen.

Han skal have gentaget tegnet for Obama, som han ikke er stødt på før. Thomas forklarer, at tegnet blev vedtaget i USA for en uges tid siden og kun lige er kommet til Danmark.

Journalist Jakob Falhof kommer ind i lokalet med et stopur om hal-

sen. Thomas læser igen op af sine omskrivninger. Jakob tager tid på historiernes længde, coacher og hjælper formidlingen på vej. Han vil eksempelvis gerne have, at Jakob siger ”Internetstedet Facebook”, så ældre seere bedre kan forstå, hvad nyheden handler om.

Oplæsningen er sidste gennemarbejdning af nyhederne inden optagelsen. Der kan sagtens være lavet markant om på rækkefølgen i historierne siden Jakob sidst så dem. I mange tilfælde må han dog acceptere det: »Jeg har stadig nogle gange svært ved at forstå, at tegnsprog er et selvstændigt sprog med sin egen grammatik. Det kommer til at bestemme meget, da det jo er vores målgruppe, men lige så snart en omskrivning ændrer på meningen i en historie, så går jeg dog ind og opponerer,« fortæller han.

Mere breaking end TV Avisen Kort tid efter mødet sidder vært Thomas Kold Erlandsen i studiet, mens Jakob Falhof og tolken Mads Zwick Bulken sidder i producerrummet. Optagelsen forløber smidigt. Den er færdig i første forsøg.

Thomas og tolken bytter plads, så Mads kan lægge stemme til udsendelsen. Få minutter senere er summen af dagens arbejde klar til at

gå i luften en time senere kl. 14.50.

Oven på dagens optagelse vender Jakob Falhof tilbage til spørgsmålet, om hvor den faglige tilfredsstillelse som journalist i Nyheder på Tegnsprogs rutineprægede hverdag ligger: »For mig er der gået sport i at ramme de samme fem-seks historier, som TV Avisen bringer senere på dagen. Hvis det kan lykkes mig ene mand at ramme de samme historier som deres redaktion, så må jeg indrømme, at det giver et lille kick,« fortæller han. mojoe08@student.sdu.dk

NYHEDER PÅ TEGNSPROG Gik første gang i luften i 1993.

Målgruppen er Danmarks cirka 5.000 døve og 5.000 svagt hørende.

På gode dage kan seertallene dog ligge på op imod 70.000.

Produceres af Døvefilm, der også laver tv-programmer for døve på DR. Kilde: Døvefilm

Studievært Thomas Kold Erlandsen tegner dagens nyheder. Foto: Morten Bang

10 | marts 2009

PORTRÆT

| LIXEN

Den klassiske møgsprederJakob Elkjær vil forandre og sparke til tingene. Han går lige til kanten og opfordrer journaliststuderende til det samme. »Det er sundt at være kæphøj,« forklarer manden, der i sin tid sagde nej tak til prisen for bedste hovedopgave på DJH på grund af juryens fejlhåndtering af kildelisten.

Jakob Elkjær har klare holdninger til journalistfaget - et fag, som ifølge ham også er en stor del af identiteten.

Majken Nielsen Sofie Bak Thorup

»Vil I have kaffe eller vand?« spørger han på vej ud i lokalets tilstødende køkken.

Flasker klirrer, og elkedlen er på kanten til at lette.

Lixen møder Jakob Elkjær, chefredaktør på Journalisten og kommende fellow på Center for Journalistik, på hans arbejdsplads på Gammel Strand en frostklar februardag.

Missionen er at få et indblik i manden, som fra september til december 2009 skal have sin gang som fellow på Center for Journalistik. Vi placerer os i Journalistens lille, lyse mødelokale bevæbnet med cola light, kuglepenne og en håndfuld spørgsmål til chefredaktøren på dét danske fagblad, der har flest korrekturlæsere.

Det bliver til en snak om journalistiske værdier, om hvorfor Journalisten ikke er som andre fagblade og om nye etiske problemstillinger ved hastigheden på nettet.

Drive er altafgørende Jakob Elkjær hælder et ordentligt skvulp økologisk letmælk i kaffekoppen og rører rundt.

Vi har hans fulde opmærksomhed den næste time, indtil han skal skynde sig tilbage til redaktionen og coache sine medarbejdere.

Hvad er ifølge dig den vigtigste egenskab for en journalist?

Elkjær rører i tavshed rundt i koppen et par gange. »Drive, tror jeg. At man vil flytte noget og udfordre vanetænkning og autoriteter.« Han forklarer desuden, at han også tror, at en

ELKJÆR OM WEBBEN: Hvad er din holdning til brugerinddragende journalistik på nettet? »Jeg mener ikke, at der har været noget i Danmark, som virkelig har løftet sig. Mikael Kamber fra Jydskevestkysten sagde for et halvt år siden, at han regnede med 600 indlæg om dagen, og de har 25. De konkrete erfaringer er, at det stort set ikke er blevet til en skid. Undskyld mig, men der hvor man siger til brugerne: ”I skal bare lægge jeres stof ind her, og så sker der en masse,” - det er jo ikke blevet til noget.

god portion personlig ærgerrighed er en stor fordel, så længe man er i stand til at håndtere det til fagets fordel: »Man skal have lyst til at ændre og sparke til ting eller til at provokere.« Jakob Elkjær peger på, at hans eget drive er en blanding af de nævnte egenskaber. Han giver et eksempel på, hvordan Journalisten provokerer: Tv2.dk bruger paparazzi-billeder, og derfor besluttede redaktionen sig for at lade rampelyset ramme chefen selv. Journalisten lagde sig på lur for at afsløre chefen i at være en CO2synder, da han i 18 minutter forvarmede sin bil. »Det er min pointe, at vi skal gå til kanten i forhold til, hvordan medierne selv behandler andre,« fastslår han.

De klassiske medier skal ikke prøve på at være YouTube eller Facebook, for det er noget andet, de kan!

Det, som medierne kan og altid har kunnet, er at sortere.

De skal ikke prøve at være fildelingssites, for de kan ikke konkurrere med dem. Vi kan aldrig blive Facebook eller YouTube.« Kan vi heller ikke få noget positivt ud af dem? »Jo! Hvis vi gør det, de ikke gør! De samarbejder ikke med brugerne, de lader dem for det meste bare loade deres skidt

På spørgsmålet om, hvorfor han valgte journalistikken, svarer Elkjær, at han siden sin erhvervspraktik i niende klasse på filmbladet Levende billeder har vidst, at han skulle være journalist.

Elkjær havde et par svinkeærinder på RUC og Københavns Universitet, inden han startede på Journalisthøjskolen. Det var ikke bevidst planlægning af sin karriere, at han tog en bachelor i økonomi inden uddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole. »Jeg havde svært ved at se mig selv som embedsmand. Det var jo det andet, jeg drømte om, men ikke rigtigt turde. Jeg var bange for at blive afvist, tror jeg,« efterrationaliserer Jakob Elkjær, som i andet forsøg kom ind på Journalisthøjskolen i 1992.

op, uanset hvad det er. Det, vi kan gøre, er at sige til brugerne: ”Send jeres stof ind til os! Så bearbejder vi det!” Og det tror jeg, medierne kan få en masse godt ud af.« Er det blevet sværere eller nemmere for journalister at arbejde etisk efter webbens og den brugerinddragende journalistiks entre? »Det er blevet sværere. Vi vil gerne være de første, og det betyder, at beslutningerne skal træffes hurtigt. Det kræver en rygradsfornemmelse for, hvad man kan og ikke kan

I 1996 kom det til udtryk, at en af Elkjærs egenskaber er at udfordre autoriteter. Han og kammeraten Christian Lindhardt, nuværende webredaktør på Politiken, takkede nej til Jyllandspostens pris for bedste hovedopgave på Journalisthøjskolen i 1996.

Vi viser ham den artikel, Journalisten i sin tid skrev om de to nyudklækkende journalister.

Han griner højlydt. »Det havde jeg helt glemt. Krukker!« Griner han.

Var det jer, der var nogen krukker? »Ja!« Fortryder du din reaktion i dag? »Nej, det var da fedt. Jeg synes, de dummede sig dengang,« siger han, mens han studerer artiklen gennem brilleglassene.

De to unge krukker takkede nej til prisen,

offentliggøre. Det er en kæmpe udfordring og ja - man kommer til at gå på kompromis. Men det fantastisk gode ved nettet er, at det giver mulighed for at rette fejlen umiddelbart efter.

Nettet giver mulighed for at føre kvalitet ind i nyhederne ved at lave en hurtig version, som man skriver videre i, så den bliver bedre. Hurtigheden kan man ikke gøre noget ved. Det, at man skal offentliggøre nu og her, er selve grundvilkåret. De standarder, vi har formuleret i dag, er nærmest til papir. Vi har ikke helt fået formuleret tilsvarende til nettet. Vi vil gerne

beholde mange af standarderne, men hvordan vi gør det på den rigtige måde på nettet, er vi jo slet ikke færdige med at finde ud af.« Er det også noget af det, du vil bruge dit fellowship på? »Jeg kunne godt tænke mig at kigge rundt i verden og finde ud af, hvor den journalistik vi holder tale om til Cavling-uddelinger, bliver lavet. Hvad sker der med vagthundsjournalistikken på nettet? Vi kan læse om Britney Spears og Knut. Er der nogen, der laver noget anderledes end det på nettet? Kan vi få nogen

PORTRÆT

LIXEN | marts 2009 | 11

-journalisttype Kan man ikke argumentere for, at Journalisten skriver for lidt om løn- og arbejdsvilkår? »Jo, det kan man sagtens. Men jeg tror, at hvis du laver et fagblad classic, så laver du et blad til 5 procent af medlemmerne. Det fantastiske ved Journalistforbundet er jo, at det repræsenterer et fag, hvor folk har en stærk integritet i det, de laver. Det er jo sådan lidt, jeg ER journalist. Det er en identitet på mange måder,« forklarer han.

Jakob Elkjær medgiver, at Journalisten har fået klager over ikke at være nok fagblad classic.

Men da han søgte jobbet som chefredaktør, lagde han ikke skjul på, at han ville lave et mediekritisk magasin. Ifølge ham er det den bedste måde at lave fagblad til journalister på: »Kvalitet og arbejdsmiljø er ikke til at skille ad. Journalister bliver stressede, hvis de ikke Tag fat i de store sager Elkjær og Lindhardt var blevet frarådet at får lov til at lave kvalitetsarbejde som at tjekskrive om Hafnia-sagen af deres vejleder på ke kilder og så videre. På godt og ondt er der Danmarks Journalisthøjskole. Han giver også rigtig meget identitet i at være journalist,« sideres smarte attitude skylden for, at de gjorde ger han. det alligevel.

Han giver flere eksempler på, at journalister »Altså, hvor galt kunne det gå? Mit udgangs- aldrig har fri. Det er folk, der sidder over rødpunkt var, at jeg havde lyst til at skrive noget, vinen en fredag aften og diskuterer vinkler og der gjorde ondt på nogen. Hvor man gik ind rubrikker i stedet for at fortælle om haven. »Er det ikke sådan stadigvæk? I sidder der, to og stillede magthaverne til ansvar. Den der helt klassiske møgspreder-journalisttype,« tosser, og laver blad i jeres fritid. Hvorfor er I ikke ude at danse?« siger han og smiler, mens siger han med et skævt smil.

En anden vigtig erfaring, Jakob Elkjær har han tager en slurk af koppen med teksten taget med sig fra hovedopgaven, er, at man ”Danger! Journalist at work!” prentet langs siden. som journalist ikke Han peger skal være bange for Man skal have lyst til at ændre og også på, at at kaste sig over stoJournalistre sager. Forklarin- sparke til ting eller til at provokere. forbundets gen er ifølge ham, at formålsman ikke skal grave ret dybt i en stor sag, før der dukker en nyhed paragraf ikke kun handler om at sikre en høj op. Han opfordrer os til at springe på svær- mindsteløn. Den handler også om sikring af vægteren i stedet for fjervægteren, når vi nu ytringsfrihed og uafhængighed af arbejdsgiveren. alligevel arbejder med journalistik. »Det er meget smukt, og derfor skal bladet også handle om det, for det er faktisk også en Andet og mere end et fagblad Siden Jakob Elkjær i 2006 satte sig i redak- del af forbundets formål,« forklarer han. tørstolen på fagbladet Journalisten, har bladet ændret kurs. I februar måneds nummer af At gå sit eget fag i bedene Journalisten skal man bladre seks sider frem, Forud for interviewet talte Lixen med en del, før man finder en artikel om lønforhold. I 3F’s der kender Jakob Elkjær fra mediebranchen. medlemsblad skal man blot kigge på forsi- Christian Lindhardt skrev hovedopgaven på DJH sammen med Elkjær. De to har siden beden. varet venskabet og kender hinanden professionelt og personligt.

Lindhardt beskriver Elkjær som en stridslysten journalist, der til enhver tid tager den til at læse det? Hvordan etiske diskussion. præsenterer vi undersøgende Udtalelserne fra tidligere og nuværende koljournalistik på nettet, og er det legaer ligner Lindhardts. overhovedet et medie, som er Jakob Elkjær erkender, at den etiske diskusgodt til det? Jeg tror, man kan sion står højt på dagsordenen, men han vil lave rigtig god undersøgende journalistik på nettet. Det skal heller ikke være for pæn. Det skulle jo nødigt bare præsenteres på en måde, blive for kedeligt. For ham er det lige så vigtigt, hvor man har mulighed for at at rubrikkerne springer i øjnene på læserne: lægge dokumentationen ud, »Journalisten har fået meget skældud for at f.eks. aktindsigter, tal osv. Kan referere til Politikens interne debat. Men det det betale sig? Eller skal vi er vigtigt for mig, at vi gør det, fordi det gør give Knut al pladsen?« medierne ved alle andre. Når vi laver Journalisten, synes jeg, vi skal gå til grænsen og bruge de metoder, som medierne bruger over for alle andre. Det ærgrer mig for eksempel, at vi endnu ikke har været nede på Ekstra Bladet fordi Danmarks Journalisthøjskole havde videregivet deres kildeliste til den komité, der skulle bedømme hovedopgaverne.

Elkjær og Lindhardt havde gravet i forsikringsfirmaet Hafnias konkurs. De afdækkede, at vigtige informationer var blevet holdt tilbage fra aktiekøbere lige inden konkursen. Flere af deres kilder var blevet lovet anonymitet. »Det var som om, at bare fordi vi var elever, behøvede de ikke at tage det med kildefortrolighed helt alvorligt – og det er jo det vigtigste, vi har. Så egentlig fortryder jeg ikke, men det var da lidt kæphøjt.« I samme ombæring opfordrer han journaliststuderende til at gøre det samme, hvis de kommer ud for noget lignende. »Det er sundt at være kæphøj,« griner han.

”

JAKOB ELKJÆR OM FELLOWSHIPPET Hvad kan vi som studerende forvente af dit fellowship på SDU? »Det ved jeg ikke. Det underlige og fantastiske ved fellowshippet er, at der ikke er knyttet nogen formelle krav til det. Det er frit. Men konkret, i forhold til de studerende, går jeg og tænker på at lave en lille graveredaktion.

Folk kunne komme ind og afprøve deres ideer hos mig og bruge mig som sparringspartner. Jeg skal også bare over og mærke, hvor det er, jeg kan bidrage. Lad os se.« Var det for at holde pause, at du søgte fellowshippet? »Da jeg har travlt med at være på et blad, vil jeg vildt gerne have tid til et af kernespørgsmålene med webben. Der må være potentiale for undersøgende journalistik, for webben kan jo nogle fantastiske ting. Den må kunne noget

og tjekke, om de har kokain på toiletterne.« Elkjær mener, at journalister ofte tager kritik meget personligt, fordi de tager deres fag så alvorligt. »Og det gælder også mig selv!« siger han uden at blinke.

Han mener ikke desto mindre, at det er Journalistens pligt at være vagthund over for journalisterne. Han tror også, at de provokerende artikler i Journalisten er med til at få flere til at læse bladet. »Men man lærer jo også, at det er nødvendigt at have en rimelig høj overligger på Journalisten. Vi har ikke råd til at lave fejl, fordi dem, vi skriver om, er så dygtige og gode til at se fejl. Det er meget sundt,« siger han.

Ser sig selv som skrivende Idet samtalen falder på, hvorfor Elkjær valgte ledelsesvejen, læner han sig eftertænksomt tilbage. »Ja, det undrer jeg mig også selv over nogle gange. Det ved jeg sgu ikke engang. Hvorfor gjorde jeg det?« spørger han ud i luften, mens han klør sig på hagen.

Han forklarer, at han nok fik smag for det, da han arbejdede på Politiken, hvor han tog et par sekretariatsvagter. Derefter fik han lyst til at prøve det af.

Chancen bød sig første gang i 2002 på det salige dagblad Dagen. Siden da har han fortsat ledelsesvejen med et kort svinkeærinde omkring Ritzau i 2003. »Det gik op for mig her den anden dag, at jeg faktisk har været chef i lige så lang tid, som jeg har været skrivende. Og det var et chok, for det passede ikke med min selvforståelse. Jeg ser nok mig selv som skrivende journalist, og

mere end hurtige nyheder. Det er jo én gang i et journalistliv, man har tid til at tænke sig om på den måde.« Hvad vil du gøre for at synliggøre dig på Medietorvet? »Jeg tror, jeg vil lave nogle møder på Medietorvet. Jeg vil ikke sidde og love jer en hel masse, men jeg vil prøve at hive nogen ind; dybest set en ”Journalisten Live”. Så tager vi nogle diskussioner om det ene og det andet.

Når jeg er på SDU, så vil jeg være udadvendt. Det er jo et stort sted at være udadvendt. Der er forskellige forventninger. Per Knudsen har visse forventninger, forskerne har nogle andre, eleverne har nogle tredje. Jeg skal også bruge stedet. Der er mange af jer, der kan en masse teknisk, som jeg kan lære noget af.«

det kan godt være, jeg skal være det igen. Det kan jeg sagtens forestille mig,« råber han fra køkkenet, mens han laver sig endnu en kop pulverkaffe.

Vil nødig opfattes som en strejfer Du har været på en del journalistiske arbejdspladser. Er det vigtigt for dog at komme rundt omkring? »Nej, det var faktisk meget vigtigt for mig, da jeg kom her på Journalisten, at blive her.

Jeg har næsten været bange for at få et ry som flakker, ikke? En, som bare drøner rundt som en pinball i en maskine,« forklarer han.

Netop fordi han har haft så mange arbejdspladser, er det vigtigt for ham at understrege, at han bliver på Journalisten for en længere periode.

Jakob Elkjær kigger på sit ur og åbner døren ud til redaktionen. Lyden af telefoner, der ringer, hurtige skridt og de ansattes stemmer vælter ind i lokalet. »Signe skal aflevere i dag, og jeg har lovet at coache hende,« siger han trippende.

Lixens tid er gået for denne gang. »Vi ses om et halvt år,« råber Elkjær, inden døren til Journalisten smækker bag os. majni07@student.sdu.dk sotho08@student.sdu.dk

12 | marts 2009

FOKUS

| LIXEN

FOKUS: Borgerjournalistik Journalistikkens redning, forbandelse eller bare en billig måde at fylde de trængte mediers spalter og sendeflader på? Der er lige så mange holdninger til begrebet borgerjournalistik, som der er folk, der ser X-Faktor. Mediebilledet er inde i den kraftigste forandring i mange år. Læserne flyttes i højere og højere grad fra avisen til internettet. Bliver borgerjournalistikken nøglen til et mere vedkommende medielandskab eller årsagen til et YouTube for nyheder, hvor man uploader det, man har lyst til? Fokus er i marts dedikeret til almindelige menneskers indflydelse på danskernes største fritidsbeskæftigelse - medierne - og hvordan journalister skal forholde sig til deres amatørkollegaer.

Journalister, genopfind jer selv Her er et uddrag af bogen ”Journalistik 3.0: En praktisk guide til digital rapportering og offentliggørelse”, der bliver udgivet efteråret 2009 af CQPress.

Mark Briggs

Journalistik handler om mennesker.

Ikke teknologi.

For at trives i den digitale alder, bør journalister gribe deres fag an på en ny måde. Det lette er at lære færdighederne og teknologien. Men at erkende, at de er en del af et nyt informationsøkosystem, er den store udfordring.

Dagblade, lokale TV-stationer og magasiner nedlægger arbejdspladser med høj hastighed. Resultatet er, at udviklingen af journalistikken endelig får den opmærksomhed, som den fortjener i den forstand, at vi allerede kan skimte, hvordan den næste inkarnation af levedygtig journalistik ser ud.

Vi er ved slutningen af en gylden æra for udgivere, hvor mediehuse voksede sig store. Men før 1970 blev journalistik udøvet af flere medier af forskellig størrelse. For mere end 100 år siden undergik avisindu-

strien en teknologisk udvikling. Det førte til en eksplosion i avislæsere.

Det kan sammenlignes med udviklingen blandt nystartede journalistiske virksomheder på internettet i dag.

Hvem ved, at den positive historie ikke gentager sig?

I januar 2009 oplyste Los Angeles Times, at avisen tjente nok på online annoncering til at dække hele sin redaktionelle arbejdskraft.

Fem år fra nu vil vi se tilbage på den udvikling som begyndelsen på en ny æra, hvor nyhedsorganisationer lavede et skift fra print til online annoncepenge som finansiel støtte. »Evolution sker allerede,« erklærer John Battelle på sin blog SearchBlog den 8. januar 2009: »Jeg er overbevist om, at journalistik ikke dør, når de store printbaserede mediehuse dør.« Den nye virkelighed vil tillade en ny journalistik at bryde frem med nye jobtitler, nye roller og nye ansvarsområder. Forfatteren Jeff Jarvis skriver om denne fremtid på sin blog, Buzzmachine.com. Ved at adskille jobbeskrivelsen journalist fra en enkelt industri – aviser – med en enkelt forretningsmodel – print

annoncering - vil den journalistiske praksis forgrene sig og bryde frem med mange nye jobtitler og forretningsmodeller.

Den yngre generation er heldig.

Den har privilegiet at være vokset op med internettet og den moderne teknologi og muligheden for at være med til at revolutionere journalistikken. Som Jarvis skrev: »Nøglen til overlevelse er at genopfinde det, vi laver.« Lad os så komme i gang!

Oversættelse: Majken Søndergaard Nielsen og Kristoffer Kræn

MARK BRIGGS Amerikansk journalist og forfatter til bogen ”Journalism 2.0 - how to survive and thrive.” Bogen er en guide til alle, som ønsker at kunne håndtere podcasting, billeder og video m.m. på nettet.

Bogen ”Journalism 3.0” udkommer til efteråret.

Læs hele uddraget på lixen.dk

Cavlingvinderne: »Hvis vi kan, kan alle«

Morten Frich og Morten Crone samarbejdede via nettet med Berlingske Tidendes læsere i projektet Forbrydelsen. Det var første gang de to journalister brugte nettet på den måde. Alligevel vandt de Cavlingprisen 2008 for deres brugerinddragende føljeton.

Anders Lindemann

Q&A: Hvornår fandt I ud af, at internettet skulle spille en så væsentlig rolle i projektet? »Det var målsætningen, at vi i løbet af 2008 skulle lave et stort projekt på internettet. Sagen om Pia Rønnei var oplagt, da det var en stor og vigtig sag. Nettet var nærliggende at bruge, da vi kunne komme i kontakt med andre borgere, der var blevet svigtet af politiet.« Hvorfor bruger I læserne aktivt?

»Fordi vores læsere er vores arbejdsgivere. Vi mener, det må være vores fornemmeste opgave, at avisen repræsenterer dem.« Hvordan overbeviste I redaktionen om, at en så omfattende brugerinddragelse var en god ide? »Vi mødte begejstring og åbenhed.

Ledelsen ville lave et multimedieprojekt, og det her var en god mulighed, så vi skulle ikke overbevise nogen. Ideen var derfor i tråd med ambitionerne fra ledelsen. Vi starter hvert år med at blive enige om, hvilke ideer vi gerne vil prøve af. I år har målsætningen været, at vi arbejder med undersøgende journalistik på nettet.« Er det en stil I vil fortsætte? »Ja, det er blevet grundlaget for gravergruppen i 2009, fordi internettet rummer kæmpe potentiale.

Præsentationen bliver på en måde, vi ikke har været vant til før. Vi er ikke teknik-forskrækkede, men vi har aldrig før arbejdet med nettet

på den måde før. Så hvis vi kan lave et multimedieprodukt, så kan alle.

Det handler om at finde sammen med de personer, der har forstand på det. Vi har udfordret stereotyperne om, at man kun er enten skrivende journalist eller tv-journalist.

Det er befriende at vi, med det ringe tekniske kendskab vi har, alligevel har kunnet følge med.« Hvordan har I det med at være banebrydende i forhold til brugerinddragelse på internettet? »Vi oplevede, at det virkede, da vi gik ud og spurgte borgerne, om politiet kom, når de ringede. Vi har ikke set det som banebrydende. Vi har nærmere tænkt, at her lå nogle teknologiske muligheder, vi måtte udfordre for ikke at blive kørt over.

På internettet er alles bud lige gode.

Så hvis vores projekt er banebrydende, er det fordi, vi har bevist, at alle kan være med.« andli07@student.sdu.dk

CAVLINGVINDERNE 2008 Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, vandt Cavlingprisen 2008 for ”Forbrydelsen.” ”Forbrydelsen” er en artikelserie og selvstændig webside, der i samarbejde med Berlingske Tidendes læsere har formet kritik af den nye politireform. Læserne har ringet og meldt, hver gang de har oplevet politisvigt. Over 220 artikler har journalisterne skrevet ud fra de oplysninger, læserne har sendt dem.

Begrundelsen fra Cavling-juryen lød: - Med afsæt i en konkret sag om politisvigt har journalisterne Morten Frich, Morten Crone, Jesper Woldenhof og fotograf Erik Refner, Berlingske Tidende, i deres dagsordensættende, flermediale serie ”Forbrydelsen” påvist store mangler i den ellers stort opreklamerede politireform.

FOKUS

LIXEN | marts 2009 | 13

Skrot begrebet borgerjournalist Amatørerne underminerer journalistrollen, lyder det fra web 2.0-kritikeren Andrew Keen. Når borgere skriver, så er det holdninger, de giver til kende, og ikke journalistik. Vis jeres værd, og lær at bruge de medier, borgerjournalisterne bruger på nettet. Sådan lyder hans råd til journalister, der bekymrer sig over konkurrencen fra amatørerne.

Morten Bang

»En god borger er ikke det samme som en god journalist. Journalisten samler information for at formidle den til andre, mens begrebet borger dækker over en person, der har

”

gerinddragelse lærer journalister, hvad læserne i virkeligheden er interesserede i. Redaktører og journalister har bedre forudsætninger for at lede læserne frem til de historier, der er væsentlige: »Når man går på restaurant, går kokken jo heller ikke ud til gæsten og spørger, hvad gæsten ønsker til middag. Kokken sammensætter en menu, som han mener, folk vil kunne lide, og med hans viden om mad, så rammer han som regel plet. Det burde også gøre sig gældende med journalistik,« argumenterer han. »Hold fast i jeres værdier« Begynder journalisterne først at acceptere, at borgerne har lige så meget ret til at blive hørt i medierne som professionelle journalister, er løbet kørt. Journalisterne skal derfor holde fast i, at de journalistiske værdier er vigtige. Fremtidens jour-

Når amatører skriver om verden, så ser jeg det derfor som et udtryk for politisk tilkendegivelse og ikke journalistik

stemmeret,« lyder det fra Andrew Keen. IT-manden og forfatteren, der har været en af de største kritikere af borgerjournalistik. Han uddyber: »Når amatører skriver om verden, så ser jeg det derfor som et udtryk for politisk tilkendegivelse og ikke journalistik. Derfor synes jeg ikke, man kan bruge begrebet borgerjournalister.« Web 2.0-udviklingen giver alle og enhver mulighed for at komme til orde på nettet, men Andrew Keen ser ikke den øgede demokratisering som en god ting. Brugernes bidrag består for ofte af forkerte informationer eller hadske indlæg, mener han. Derfor er der brug for journalister og redaktører til at luge ud.

Kokken skal bestemme nyhedsmenuen »Når almindelige mennesker skriver på blogs, så giver de deres mening til kende. Det er som sådan fint nok, men det er ikke anderledes end at ringe ind til et radioprogram eller en diskussion på et værtshus. De ting må derfor ikke blandes sammen. Det underminerer den professionelle rolle, som uddannede journalister besidder,« mener Andrew Keen. Han kan dog godt se fornuften i at bruge borgerjournalister, hvis det drejer sig om meget lokale emner.

Andrew Keen mener ikke, at bru-

Andrew Keen, web 2.0-kritiker nalister er, ifølge Keen, også nødt til at være iværksættere, hvis de vil overleve den nye medievirkelighed: »Det bliver mindre sandsynligt, at der er job til fremtidens journalister hos de store medier. De skal lære at bruge nettets redskaber og på den måde skabe deres eget brand, så de kan leve af deres journalistik,« mener han. mojoe08@student.sdu.dk

ANDREW KEEN - BLÅ BOG Forfatter til bogen ”The cult of the amateur - How Todays Internet Is Killing Our Culture”.

Oplev Andrew Keen på lixen.dk

Research 2.0 research 2.0 Sådan researcher du med web 2.0 Vind værdifuld tid, og find ud af, hvad der rører sig blandt almindelige mennesker her og nu. Lars Damgaard Nielsen er journalist og læser kandidat på IT-Universitetet. Han giver sammen med Lixen en række bud på steder på nettet, der kan lette din research - og man behøver ikke være nørd for at være med.

Morten Bang

Twitter Twitter kan sammenlignes med de statusopdateringer, man laver på Facebook. Her skriver brugerne, når der sker noget nyt i deres personlige eller professionelle liv. Ved at bruge sidens søgefunktion får du derfor adgang til, hvad almindelige mennesker oplever og taler om netop nu. Da terroren for nylig ramte Mumbai, var Twitter eksempelvis et af de første steder, hvor man kunne læse øjenvidneberetninger.

Lars Damgaard Nielsen om Twitter:

»Hvis du sætter en alarm op på tweetbeep.com, så kan du få opdateringer på mail, så snart nogen skriver om noget, der interesserer dig. Twitter er dog ikke så stort i

Danmark lige nu, men det kommer formentlig efterhånden, nu hvor danskerne har vænnet sig til statusopdateringer på Facebook.« www.search.twitter.com

Yahoo Pipes Hvis man bruger de såkaldte RSSfeeds (Real Simple Syndication), så kan man få nyheder fra alverdens hjemmesider som overskrifter uden at skulle surfe rundt til dem alle.

Med Yahoo Pipes tager du skridtet videre. På få minutter kan du lave et ”rør”, der viser alle nyheder om et bestemt emne. Du vil derfor for eksempel løbende kunne samle alle nyheder, der skrives om Stein Bagger på ét sted. I modsætning til eksempelvis Infomedia, hvor du selv står for at finde artiklerne frem.

Lars Damgaard om Yahoo Pipes: »Det er specielt nyttigt, når man

er fagjournalist og skal holde sig opdateret om et enkelt emne, men hvis du bliver rigtig god til det, så kan du også bruge det til konkrete opgaver. Skal du eksempelvis skrive om Johnny Hansen fra Kandis, kan

du samle alle artikler om ham på ét sted, så du ikke skal rundt på andre mediers hjemmesider. Derved sparer du en masse tid.«

Delicious Siden fungerer ligesom, når du gemmer en hjemmeside under foretrukne. Forskellen er bare, at du gemmer det online, så du kan få adgang til dine bookmarks hvor som helst.

Det gør også, at du kan søge blandt andres foretrukne links.

Lars Damgaard om Delicious: »Søger du på Delicious, så får du

kvalitetslinks, som andre har gemt og derved godkendt. Det er derfor en genvej, når du skal søge på et bestemt emne, fordi du får væsentlig

mindre ’støj’ med end ved eksempelvis en Google-søgning.«

mojoe08@student.sdu.dk

Foredragsholder journalisternes 2008.

www.pipes.yahoo.com

www.delicious.com

ved fagfestival

Se Keenes debat med Mark Briggs på: http:// www.fagfestival2008.dk/ video/367742

FLERE LINKS

- www.overskrift.dk: Søg på, hvad de danske bloggere skriver om netop nu.

- www.google.com/reader: Saml nyhederne fra dine foretrukne hjemmesider med en RSS-læser.

- www.backtype.com: Søg blandt nettets mange brugerkommentarer.Det er tit her, de interessante syns punkter og tips ligger gemt.

14 | marts 2009

FOKUS

| LIXEN

JV: Borgerjournalistik kræver disciplin på redaktionerne Efter et år i borgerjournalistikkens tegn er det tid til at se tilbage for de to chefredaktører på JydskeVestkysten.

Hvis brugerinddragelse fortsat skal være en succes for mediehuset, så kræver det en ekstra indsats fra tovholderne.

Borgerjournalistikken blomstrer ikke af sig selv.

Benjamin Mechlenborg Gregersen

Borgerjournalistikken kan ikke klare sig selv. Det fastslår chefredaktør Peter Orry fra JydskeVestkysten, (JV), der klart kan se en sammenhæng mellem indsatsen fra de professionelle tovholdere og det journalistiske produkt fra borgerjournalisterne. »Alle kan uploade artikler på JV.dk, men det er kun de bedste, der kommer i avisen. For eksempel i Sønderborg gør de meget brug af borgerjournalistikken, og det er klart at se, at den journalistiske tovholder gør meget for at få det til at fungere,« siger Peter Orry.

Den 8. januar 2008 trykte JV som

det første dagblad almindelige læseres artikler. Spørger du chefredaktør Peter Orry, så har det første år været en succes.

Fremgang på nettet »Vi har set en bred interesse for den nye måde at inddrage læserne på. Det er forskelligt, hvor meget journalistikken fylder i avisen, men i nogle regionale tillæg fylder det op mod en side hver dag,« forklarer Peter Orry.

På nettet har der også været en fremgang at spore. Over det seneste år har der været en stigning på cirka otte procent i antallet af besøgende

»Vi ser stadig fortrøstningsfuldt på borgerjournalistikken,« chefredaktør på JydskeVestkysten, Peter Orry. Foto: JV.dk

på JV.dk´s brugergenererede sider. Det viser en oversigt som Lixen har fået mulighed for at se.

Kommet for at blive Der har været stor kritik af borgerjournalisternes produkt, som har været udskældt for ikke at have den rette substans. Men det er chefredaktøren ikke nervøs for.

For JV har der været to grunde til, at de har indført det. Den ene er teknologisk, mens den anden er en ren økonomisk: Hvis ikke mediehuset stiller platformen til rådighed, forsvinder JV´s brugere et andet sted hen for at få noget lignende. Med borgerjournalistikken knytter JV sine brugere endnu tættere til sig, fortæller Peter Orry.

Et andet argument, som chefredaktøren trækker frem, handler om demokratiet. »Her er en platform, hvor alle borgere kan skrive frit, det de vil, og de demokratiske diskussioner kan blomstre frit,« understreger Peter Orry.

Feedback en nødvendighed Artiklerne forsøger i hovedreglen at efterligne journalistiske genrer som reportagen og nyheden. Og det er da også disse typer artikler, der oftest bliver bragt i papiravisen.

Indenfor det første halve år sendte chefredaktionen nyhedsbreve ud til de cirka 2500 borgerjournalister månedligt for at de kunne lære, hvordan en god artikel bygges op – journalistisk. »Mikael Kamber (ansvarshavende chefredaktør, red.) gjorde meget ud af, at projektet kom ordentligt fra start. Nu kræver det så, at vi giver tovholderne et spark

bag

i,« forklarer Peter Orry.

Men at der på forhånd ikke var noget mål med projektet, indrømmer Peter Orry, og det er måske også derfor, at tiltaget gav grund til så stor en debat.

Det kommende år vil vise, om JV formår at fastholde sine læsere. » Det vil klart kræve en streng politik på redaktionerne. Men vi ser stadig fortrøstningsfuldt på borgerjournalistikken og de muligheder, den giver,« slutter chefredaktør Peter Orry. begre08@student.sdu.dk

JYDSKEVESTKYSTEN - En del af Syddanske Medier.

- Avisen dækker et område på størrelse med Sjælland.

- Avisen har ni regionale udgaver. Hver med sit eget tillæg, hvor de enkelte borgerjournalister skriver.

- Avisen er som andre dagblade presset på oplagstallet.

- I dag er oplagstallet under 70.000

Lokalliv på nettet lokker I de seneste år har danske mediehuse prøvet kræfter med lokale borgerportaler for at give brugerne plads ved tastaturet. Og det virker. I en lind strøm registrerer borgere sig som borgerjournalister på hjemmesiderne. En udvikling, der vil tage fart, mener Updates webredaktør Kenneth Ley Milling.

Gudmund de Stordeur Leonora Beck

Flere og flere borgere pibler hen til computerskærmene for at registrere sig som borgerjournalister på mediehusenes hjemmesider. Alene ditcentrum.dk, Nordjyske Mediers

borgerportal, rummede 18.498 registrerede brugere d. 24. februar i år. Deres klik på tasterne munder ud i artikler og debatindlæg, som mediehusene bruger til inspiration,

”

Det er mere interessant, hvad Lars og Kathrine henne på Lærkevej skriver i avisen, end en journalist fra Århus Stiftstidende.

Kenneth Ley Milling

eller som de klistrer på avissidernes lokale sektioner.

Kenneth Ley Milling, der til dagligt fungerer som webredaktør hos det journalistiske efteruddannelsescenter Update, spår de aktive brugere og

borgerjournalisterne en stor fremtid. »Der bliver flere af dem. Det er der ingen tvivl om. Hvis ikke medierne gør mere ud af det brugerinddragende, så klarer borgerne det selv,« siger han.

Relevant for borgerne Borgerne leverer ifølge Kenneth Ley Milling ofte det vedkommende meget hurtigere, end de store medier er i stand til. Og det vedkommende i medierne er netop et af journalistikkens nyhedskriterier. »Det er mere interessant, hvad Lars og Kathrine henne på Lærkevej skriver i avisen end en journalist fra Århus Stiftstidende, som jeg ikke kender, og som kun er i lokalområdet to gange om året,« fortæller Kenneth Ley Milling.

Lutter lokalt I øjeblikket klynger konceptet med borgerjournalister sig især til de

jyske mediehuses hjemmesider.

Produceren på ditcentrum.dk, Jeanett Schmidt, fortæller, at borgerportalen integrerer borgerne effektivt i arbejdet med avisen. »Målet er at koble så mange af brugernes ting ind i avisen som muligt. Vi får så meget information gennem de lokale, som vi på redaktionen ikke kender til. Ting, der er ultralokale, som vi ikke har mulighed for at dække selv,« siger hun.

Ditcentrum.dk har en lille kernegruppe, som ofte skriver ind til siden, og som holder øje med siden hver dag. Men det er dog langt fra alle af de registrerede borgerjournalister, der er aktive. libec08@student.sdu.dk gudes08@student.sdu.dk

BORGERJOURNALISTIK I DK Ditcentrum.dk, Nordjyskes portal.

Jydskevestkysten.dk, der dækker det sydlige Jylland.

Dinby.dk. Her samler de østjyske postnumre sig så småt omkring.

1234.dk–TV2s brugerinddragende tjeneste Nationen.dk: EkstraBladets forum for borgernes holdninger.

Flix.dk, DKs ældste side med borgerjournalistik.

FOKUS

LIXEN | marts 2009 | 15

Med borgeren

foran skærmen En række ord om fuglesang i Haderslev. Om søndagsgudstjenesten.

Eller om stilheden i ugen før påske.

Efterlønneren Kaj Kongsted bruger inspiration fra hverdagen, når han som borgerjournalist skriver ind til Jydske Vestkystens hjemmeside jv.dk.

både Bibler, salmebøger og kristne refleksionsromaner sirligt på linje, og ofte giver lokale begivenheder i kirken anledning til en artikel på nettet. Men små, uskyldige oplevelser i hverdagen får ham også til at sætte sig foran computeren.

Leonora Beck

Klik, klik, dryp, klik. Kaj Kongsteds læner sig ind over bordet, mens fingrene langsomt bevæger sig hen over tasterne. I baggrunden lyder kaffemaskinen, der lader de mørke dråber falde ned i glaskolben. »Jeg har glemt tifingersystemet, så det går ikke så hurtigt,« mumler han med sin tykke, sønderjyske accent.

Bogstaverne viser sig på skærmen i takt med de skarpe klik fra tastaturet. Borgerjournalisten i søgelyset, lyder artiklens rubrik.

Derefter åbner han op for artiklens første sætning.

Det begyndte med et tlf. nr. der dukker frem på min nr. viser flere gange… Øjnede hurtigt chancen Som 64-årig efterlønner arbejder Kaj Kongsted frivilligt i en genbrugsbutik i Haderslev, men efter at være vant til et fuldtidsjobs krævende arbejdsmoral, havde han svært ved fylde timerne ud i sin lejlighed i Haderslev. Derfor øjnede han hurtigt chancen, da Jydskevestkysten gav borgerne

Kaj Kongsted bruger sin fritid på at lave borgerjournalistik til JydskeVestkysten. Foto: Leonora Beck

mulighed for at skrive som borgerjournalister på hjemmesiden jv.dk.

Ud på nettet Den fire år gamle Acer kæmper sløvt for at holde trit med Kaj Kongsteds ti tommelfingre. Langsomt bliver ordene i teksten suppleret af nye, og artiklen begynder at forme sig. …altså en energisk person, som har noget på hjerte. Og sandelig om hun ikke er både energisk og sød, da vi mødtes på busstationen i Haderslev, køber lidt morgenbrød i vores berømte bagerbutik, og udveksler journalistiske synspunkter over

kaffen på Hjort Lorentzensvej. »Hov,« indvender han pludseligt. »Der skal vist være et komma dér,« retter han sig selv og fortsætter ellers med at forvandle morgenens møde til ord på skærmen.

Leonora Beck hedder hun, og er journalist studerende, med bopæl i Odense, skriver for ”Lixen”, Center for Journalistisk s studieavis, på Syddansk Universitet. ”Lixen” har for tiden tema om borgerjournalistik, og det er så i den anledning, hun har kontaktet mig, amatøren udi det journalistiske. Jeg bliver helt ”høj” ved sådan at komme i søgelyset. En hyggelig snak bliver konverteret til

journalistisk håndværk.

Færdig. Artiklens sidste punktum er sat, og borgerjournalisten kan trygt klikke på ’send’. Den skal først godkendes af Jydskevestkysten, så sommetider tager det tid, før man kan se sine skriblerier på jv.dk. Men i dag er redaktionen hurtige. Et par minutter efter ligger artiklen som den første i rækken på undersiden ’mit Haderslev’ – uden at stavefejl eller manglende kommaer er rettet til.

Giv det lokale en chance Kirken fylder meget i Kaj Kongsteds liv. I bogreolen står

Gåturene er inspirationskilde »Jeg kan som regel ikke sove til mere end kl. 4-5 om morgenen. Så går jeg en tur, og det giver sommetider inspiration til artikler,« siger han.

I Kaj Kongsteds artikler på jv.dk kommer hans egne meninger altid tydeligt til udtryk. Det ved han godt. Han er sikker på, at de fleste borgerjournalister skriver til siden, fordi de har en interesse i at få noget frem. Lidt lige som læserbreve. Også de kommercielle arrangementer i byen benytter sig af, at borgere læser på jv.dk. »Ethvert sangkor for eksempel gør jo opmærksom på sig selv på hjemmesiden, og det er ikke den almene journalistiske interesse, de går efter. Men det gør ikke noget. Det forringer ikke borgerjournalistikken,« mener han

Så lokalt som muligt Tværtimod. Det er ifølge ham vigtigt, at man bevarer så meget lokalt som muligt i en tid, hvor de små lokale aviser bukker under. Selvom det venstre øje skeler kraftigt til siden, er alvoren i hans blik ikke til at tage fejl af. Lokaljournalistikken pukler om kap med de store nyheder for at overleve. Men med lokallivet på nettet bliver journalistikken om selve Haderslev styrket, mener Kaj Kongsted.

Fyens siger nej til borgerjournalister Borgerjournalistik gør nyhedsdækningen uoverskuelig, mener Fyens Stiftstidende.

Det forhindrer dog ikke avisen i at ville trille med på bølgen af brugerinddragelse.

Men borgerjournalister – dem bliver der ingen af.

Leonora Beck

Til sommer giver Fyens Stiftstidende sig i kast med et nyt brugerinddragende projekt.

Baglandet hedder det. Som mange andre mediehuse har gjort, vil man nu også på Fyn få borgerne ind

over nyhedsproduktionen ved at nødvendigvis, at de har kompetence oprette en interaktiv hjemmeside. til at skrive artikler, som andre vil Men idéen om, at borger- læse,« fastslår Fyens Stiftstidendes journalistikken skulle være en chefredaktør Per Westergaard. del af projektet, er sløjfet for længe siden.

Borgerne Virkeligheden er ikke bare et kan simpelthen ikke finde ud kalejdoskopisk, anarkistisk input fra af at strikke en af forskellige borgere. journalistisk artikel

Per Westergaard, Fyens Stiftstidende af kvalitet sammen, mener redaktionen. »Borgerjournalistik bygger på en illusion om, at nettet har Orden i ordene demokratiseret alle menneskers Per Westergaard kritiserer adgang til at skrive artikler. de medier, der har trukket Men fordi de har adgang til at borgerjournalistik ind i papiravisen skrive artikler, betyder det ikke for at leve i en illusorisk eufori.

”

Kvaliteten af aviserne er ifølge ham ganske enkelt blevet ringere. »Virkeligheden er ikke bare et kalejdoskopisk, anarkistisk input fra tusindvis af forskellige borgere.

Hvert medie skal være med til at tusindvis skabe orden i kaos for sine brugere,« fremhæver han.

Borgere som halvfabrikatorer Fyens Stiftstidende vil kalde den brugerinddragende hjemmeside Baglandet, fordi borgerne bliver et bagland til den journalistik, som de uddannede journalister

laver på nettet og i avisen. »Vi vil bare bruge borgerne som halvfabrikatorer. De skal komme med alt fra input, tip og idéer til billeder, opinion og ting, som de oplever i hverdagen,« fortæller Per Westergaard.

Han understreger, at vejen frem for mediet er at gå tættere på læserne. Men læserne har brug for en professionel redigeret udgave af virkeligheden. Og det kan Fyens Stiftstidende ifølge Per Westergård kun gøre ved hjælp af kvalificeret professionel arbejdskraft til at skrive og redigere stoffet. libec08@student.sdu.dk

16 | marts 2009

FOKUS

| LIXEN

Blogmanien breder sig til billedmedierne Mediebilledet på internettet vil i fremtiden blive malet af bloggere og borgere. Brugerindslag vil nemlig stjæle opmærksomhed fra journalistisk web-tv. Det lærte Lixen på den årlige ”Copenhagen IPTV og WebTV Conference”, der fandt sted på Scandic Hotel i København 2-4. februar.

Kristoffer Kræn

De skrevne medier er blevet ramt af en blogmani. Gennem de sidste 5 år har bloggere knust den mur, der altid har stået mellem journalistisk objektiv information og subjektive meninger.

Den tendens er nu på vej over i web-tv’ets rum. Folk er begyndt at videoblogge – at optage dem selv, mens de ytrer deres meninger. Derfor kan der blive stor forskel mellem de journalistiske produkter på fremtidens webflade, der i langt større grad vil blive brugt til at videoblogge.

Det mener Claus Bülow, der er direktør i firmaet ToNeMe. Firmaet beskæftiger sig med medietendenser og har arrangeret den årlige web-tv konference i København.

Claus Bülow fortæller, at videobloggerne bliver flere: »Interessen stiger specielt blandt den yngre befolkning i takt med, at det bliver moderne at kunne lave produkter til for eksempel sin personlige hjemmeside. Selv mobiltelefoner kan lave billeder nu om dage.

Derfor bliver det en tendens, at man blogger med et kamera,« siger han.

Ikke bare videodagbøger Flere firmaer udbyder allerede nu

programmer, der sætter køberen ind i, hvordan man blogger med et videokamera. Men i stedet for bare at lægge almindelige videoblogs på nettet satser firmaerne på, at bloggerne vil supplere deres indslag med billeder og effekter.

Målet er at få folk til at sende redigeret tv over internettet. Altså en videobaseret form for borgerjournalistik.

Firmaet DigiEyez er et af de firmaer, der har som mål at bygge en platform for alle, der skulle have en studievært i maven. DigiEyez har udviklet produktet DigiZuite, der giver mulighed for at bygge en personlig tv-kanal og streame den på nettet. DigiZuite bliver markedsført med titlen ”skab din egen tv-kanal på nettet”. Firmaets kundeansvarlige mener, at målgruppen findes:

»Vores produkt er et nyt fænomen, som folk skal vænne sig til. Men vi tror, at folks glæde over at se sig selv på en skærm vil give humør til at lave deres egne programmer. Det kunne for eksempel være i form af visuelle blogs, men også en form for nyhedsudsendelser. Det er et alternativ til dem, der før bare så mediernes web-tv,« siger Gitte Mejlhede, kundeansvarlig hos DigiEyez.

Borgerne er ikke journalister Dansk Journalistforbund mener ikke, at borgerjournalistik er et alternativ til objektiv journalistik.

Forbundet fortæller, at det skal fremgå klart, hvis indslag ikke er journalistiske. Fred Jacobsen, næstformand i Dansk journalistforbund, har beskæftiget sig med borgerjournalistik gennem det sidste år.

Blandt andet har han besøgt JydskeVestkysten og aflagt rapport om deres borgerjournalistiske tiltag. Fred Jacobsen frygter, at videobloggerne bygger en ny mur mellem webjournalister og seere. »Skeptikerne vil sige, at når alle kan lave journalistik, mister journalister troværdighed. Vi journalister er ikke glade for, hvis man ikke kan se forskel på, hvad der er brugergenereret og hvad der er journalistisk arbejde. Man er nødt til at skilte meget kraftigt med, hvad der er borgerjournalistik, og hvad der er objektivt, « siger Fred Jacobsen.

Rigtige redaktører kræves Claus Bülow spår i modsætning til Fred Jacobsen, at grænserne mellem borgerjournalistik og den objektive journalistik kan flyde sammen og få

et positivt resultat. »Man kunne forestille sig, at brugerne sendte deres indslag til stationerne, som så kunne bruge dem i deres udsendelser,« siger han.

Det godtager Fred Jacobsen som en naturlig del af den digitale udvikling. Men han mener også, at det kræver, at redaktørerne er nærrige med det blå stempel: »Man må som medie have professionelle folk, der kan tage stilling til, hvordan en nyhed skal bearbejdes, og som kan redigere i den journalistik, borgerne laver. Man kan håbe, at borgerjournalistikken vil sætte fokus på den kritiske, gammeldags journalistik,« siger Fred Jacobsen.

Krsoe08@student.sdu.dk

Den årlige konference ”ToNeMe web-tv” blev i år afholdt på Scandic Hotel i København, hvor brugerindragelse var det store emne Foto: Kristoffer Kræn

Studerende skal lave Cavling-journalistik Journalistik inspireret af årets Cavling-vinder ”Forbrydelsen” flytter ind på Medietorvets fjerde semester. Som noget nyt skal de studerende skrive lange historier med web som hovedplatform.

Johan Bertil Winther

Historier fortalt i både tekst, lyd og billeder. Det er fremtiden på Center

”

for Journalistik. Og fremtiden bliver Rune Michelsen, der vil undervise nutid om få måfjerde semester i neder. De studeÅrets Cavlingvinder at fortælle historende skal prøve rier på flere platkræfter med er lige i semestrets ånd. forme til maj. den samme type Selvom vi selvfølgelig journalistik, der Vi kom først har meget færre ressendte årets CavRune Michelsen lingpris til Ber- sourcer end Berlingske glæder sig over, lingske Tidendes at Cavling er Rune Michelsen, Lektor ”Forbrydelsen.” med til at sætte »Årets Cavlingfokus på hans vinder er lige i semestrets ånd. Selv- undervisningsforløb. om vi selvfølgelig har meget færre »Der sker lige nu et paradigmeressourcer end Berlingske,« siger skifte i branchen. Mediehusene ef-

terlyser mere dybde og flermedialitet, og det imødekommer vi med det her forløb,« siger Rune Michelsen.

De studerende skal fortælle større historier inden for et tema i tekst, lyd, fotos og levende billeder. Og de skal arbejde sammen og dele opgaver i store redaktioner, ligesom man gør uden for betonmurene.

Kommet for at brede sig De studerende ser frem til at fortælle historier på flere platforme. Det gælder i hvert fald Mikkel Vourela, som læser på fjerde semester. Han

er spændt, og spændingen er ikke blevet mindre, efter at han har oplevet Cavlingvinderne Morten Crone og Morten Frich på Medietorvet. »Vi har jo ikke prøvet at fortælle historier på den måde før, men det lyder da meget relevant og interessant,« siger Mikkel Vourela.

Lytter man til Rune Michelsen, vil der kun komme mere journalistik på flere platforme i de kommende år.

Johaa08@student.sdu.dk

FOKUS

LIXEN | marts 2009 | 17

Foto: Anthony Dominguez

CNN: Borgerne i spil, eller medierne er game-over CNN har hjælpere, der arbejder gratis over hele verden. De er borgerjournalister på iReport. com, og de udgiver historier om alt fra ulykker og lidelser til dansende pelsdyr. Samarbejde med brugerne er nødvendigt, hvis man vil overleve, advarer CNN-chef Nick Wrenn.

Johan Bertil Winther

Et amerikansk fly styrter ned i Buffalo tæt ved den canadiske grænse.

Flyet bliver slugt i et flammehav, og 50 mennesker omkommer i ilden.

Ingen CNN-journalister eller fotografer er i nærheden, men det er lokale iReportere. De er almindelige borgere, som tager billeder, optager videoer og skriver om, hvad de oplever. En halv time senere ligger de første billeder og videoer på iReport.com, og CNN bruger nogle af indlæggene i sin nyhedsdækning. »Nyhedsmedier går glip af en stor mulighed, hvis de ikke omfavner sociale medier og borgerjournalister,« siger Nick Wrenn, chef for CNNs International Digital Services. Han tilføjer: »Den måde, folk kommunikerer på, vil ikke forsvinde - den vil vokse sig større. Og faren for etablerede medier som CNN er, at vi bliver ir-

relevante, hvis vi ikke er i kontakt med brugerne via platforme som iReport.«

”iReport” i hjørnet af skærmen, hvis indslaget er en hjemmevideo. Tilsvarende bliver et indlæg mærket ”On CNN” på iReport.com, hvis det iReport viser følelser er blevet brugt af nyhedsstationen.

Borgerne lagde for første gang deres Nick Wrenn ser ingen problemer i indlæg ud på iReport i 2006. Og Nick at vise almindelige menneskers indWrenn afviser, at slag på CNN har startet fjernMan er nødt til at have siden for at besyn og tale løn til færre en filosofi, hvor man ser på netjournalister. Han mulighederne i højere grad tet: forklarer, at CNNs »Så journalister fort- end truslerne. Ellers overlever længe sat laver nyheds- man ikke i en internetbaseret vi laver historierne og de mediebranche. analyserne, mens journaNick Wrenn, CNN iReporterne kan listiske noget andet: tjek, er »Udover breaking news giver iRe- jeg positiv. Indslagene tilføjer meport os meget personlige fortællin- get farve og personlighed til vores ger med meninger og debat, og det dækning,« siger CNN-chefen. kan vi bruge til at øge værdien af vores egen journalistik,« siger CNN- Giyen er en superstjerne chefen.

De mest aktive og populære iReporVed breaking news er journalister tere får en lille stjerne under deres ofte ikke til stede. Og så vælger Nick profilbillede. De er superstjerner, Wrenn at bruge borgerjournalister- og de er fremhævet på iReports fornes bidrag på CNN som ved flybran- side. den i Buffalo.

Den højest prioriterede superstjerne i skrivende stund er ”Giyen”.

Hjemmevideo på CNN Da raketter og kransekage markereEn del af iReporternes hjemmevi- de årsskiftet, lavede hun et nytårsdeoer og billeder bliver altså vist i forsæt. Hun vil tabe 32 kilo over det CNNs rigtige nyhedsudsendelser. næste år, og hun dokumenterer det Inden da ringer en journalist dog til med video og billeder på iReport. borgerjournalisten og tjekker, hvad »Jeg har længe sagt nej til livet, indlægget viser, og hvordan det er men nu vil jeg ændre mig selv og blevet til. Derudover står der altid sige ja. Og jeg tror, at det vil motive-

”

re mig, at hele verden følger med,« siger Giyen i sin første video.

Indtil nu har hun tabt fire kilo, og samlet har 6246 mennesker set hendes indlæg.

Personlige historier som Giyens tiltaler Nick Wrenn, og hun har været ”On CNN” flere gange.

Hånd i hånd med YouTube Udover iReport inddrager CNN også brugerne i samarbejde med YouTube og Facebook. »Man er nødt til at have en filosofi, hvor man ser muligheder i højere grad end trusler. Ellers overlever man ikke i en internetbaseret mediebranche,« siger CNN-chefen.

Under det amerikanske valg havde CNN flere store arrangementer sammen med YouTube, hvor brugerne blandt andet kunne stille spørgsmål til kandidaterne med YouTube-videoer. Og ved Obamas indsættelse havde Nick Wrenn og hans folk arrangeret, at man kunne se live tv på CNN.com og chatte med sine facebook-venner i samme vindue. »Man får ikke noget ud af internettet, hvis man ikke er åben over for andre medier. Vi har et tæt samarbejde med blandt andet YouTube og Facebook, og det gavner begge sider, da vi får mere tilfredse brugere,« siger han.

Journalistikken ikke i fare Jobbet som journalist på CNN har udviklet sig efter iReport startede

for to år siden, men CNN-chefen mener ikke, at det journalistiske indhold er truet. »Vi har et godt samspil mellem nyhedsjournalistik, analyser og personlige borgerhistorier,« siger han og tilføjer: »Jeg tror på, at der altid vil være brug for professionelle og erfarne journalister til at tilføje kontekst til historierne, tjekke de fakta, der skal tjekkes, og forklare, hvad der er vigtigt, og hvad der ikke er vigtigt«.

Han er særligt spændt på at følge iReporternes indlæg fra Obamas første 100 dage og VM i Sydafrika næste år. johaa08@student.sdu.dk

CNN iREPORT iReport er en side under CNN.com, hvor alle kan lave en bruger og oploade videoer og tekst.

Siden blev åbnet i 2006, og hidtil har 1041 iReportere til sammen lagt 239.355 indlæg ud på iReport.

CNN har brugt 790 af dem i sin nyhedsdækning. De indlæg er mærket ”On CNN”.

Oplev Nick Wrenn på Lixen.dk

18 | marts 2009

DEBAT

| LIXEN

Kaos i kommunikationen Kommunikationen fra sekretariatet til de studerende nåede under januareksamenerne et hidtidigt lavpunkt. Forvirring omkring datoen for reeksamen i IT og Informationssøgning resulterede i, at ikke alle bestod.

Mille Schneekloth Christiansen Casper Hindse

Mediejura: For sent Maria Djurhuus Petersen Benjamin Mechlenborg Gregensen

Under Nyhedsdøgnet misbrugte vi billeder fra internettet. Vi havde ikke ophavsretten. Lixen brød reglerne. De krediterede en fotograf forkert.Manglende aktindsigt var årsag til en dumpet prøveeksamen.

Dumt.

Men hvorfor alle disse brud på reglerne? Er det på grund af dumdristige journaliststuderende eller uforskyldt uvidenhed?

Vi er ikke i tvivl. De tre eksempler skyldtes, at vi ikke kender reglerne.

Pt. ligger faget Mediejura på 4. semester, men vi mener, at det logisk burde ligge på 1. semester.

Den snart 11 år gamle journalistuddannelse er i sit udgangspunkt akademisk og indsigtsfuld. Derfor mener vi også, at uddannelsen burde indeholde faget Mediejura på første semester, så tanker om jour-

nalistens rolle kan gå endnu bedre hånd i hånd med den gældende medierelevante lovgivning. Lovstof som trods alt er altafgørende for vores virke – også som journaliststuderende.

På Journalisthøjskolen i Århus ligger faget i starten af uddannelsen.

Det er et bevidst valg. »Adfærdsteknisk er det vigtigt, at journaliststuderende har kendskab til de grundlæggende juridiske regler. Det bliver man nødt til at have fod på som journaliststuderende, så man ikke kommer galt af sted,« forklarer uddannelsesleder Henrik W. Jørgensen på Journalisthøjskolen.

Efter vores mening er det altafgørende for os, at vi kender til reglerne.

Vores artikler og indslag bliver ofte publiceret på internettet, derfor skal materialet kunne tåle at blive offentliggjort.

Fri os for flere fejl – som kunne være undgået. mape208@student.sdu.dk begr08@student.sdu.dk

»Først dagen inden eksamen blev vi for alvor bekræftet i, at vi skulle op sammen med 1. semester. Det virker helt ærligt som om, der ikke er styr på noget,« siger Sofie Klingberg, nu 4. Semester journaliststuderende.

Skuffelsen var stor hos Sofie Klingberg, da eksamenskaraktererne for årets IT-eksamen blev offentliggjort. Hun var blandt dem, der ikke klarede skærene og derfor nu må tage forsøg nummer tre til februar. »Vi fik så mange forskellige ting at vide hele tiden, at vi til sidst totalt mistede overblikket,« fortæller hun.

Problemerne omkring intern kommunikation er noget, der gang på gang bringes op på blandt andet semestermøderne, hvor de studerende på Center for Journalistik evaluerer med underviserne som den lyttende part. Reeksamen i Webjournalistik og Informationssøgning lader til at være det hidtidige højdepunkt i denne manglende kommunikation.

Flere studerende, som Lixen har talt med, har gennem december måned fået bekræftet fra sekretariatet, at reeksamen for 3. semester lå den 28. februar. Eksamensplanen for 1. semester har hele tiden vist, at de skulle til eksamen i Webjournalistik og Informationssøgning den 20. januar. Det fik de 3. semesterstuderende, der skulle til reeksamen, til at snakke, og godt en uge før 1. semesters eksamen gik Lisa Merete Kristensen op på sekretariatet for at forhøre sig: »Til sidst var jeg så forvirret over det hele, at jeg nu bare gerne ville have en afklaring,« fortæller Lisa Merete Kristensen.

Og det må man sige, at hun og resten af de, der skulle til reeksamen fik. Pludselig var der ikke halvanden måned, men kun en uge til hjemmeside- og informationssøgningsfærdighederne skulle afprøves.

Centerleder Per Knudsen vil ikke forholde sig til det konkrete forløb.

Han vil hellere se fremad: »Det er et fælles ansvar, at vores interne kommunikation er så god som overhovedet muligt. Fra uddannelsens side skal vi selvsagt være præcise i vores udmeldinger om eksamensdatoer, men helt undgå, at der sker ændringer undervejs, kan vi ikke.«

Konsekvens: Dumpet Men kommunikationsproblem-erne ender ikke her. De fortsatte helt ind til eksamensbordet. »Jeg spildte meget tid til eksamen, fordi der ikke var oprettet nogen afleveringsmappe til os, der var til reeksamen. Jeg måtte lave en hel opgave om i webjournalistik, fordi jeg ikke havde gemt i en mappe fra

starten. Men jeg vidste jo ikke, hvor jeg skulle gemme den,« siger Sofie Klingberg.

Som følge af denne spildtid nåede Sofie Klingberg næsten intet af informationssøgningsdelen, som man ifølge de nye regler skal have mindst 17 procent rigtigt i, hvis man skal bestå. Det førte i sidste ende til, at hun dumpede eksamen. For et år siden var reglerne således, at man totalt set skulle have 50 procent rigtigt i den samlede eksamensbesvarelse for at bestå. Sofie Klingberg er overbevist om, at hvis hun havde været oppe på samme vilkår denne gang, var hun bestået. »Jeg ved med 100 procent sikkerhed, at jeg samlet har mindst 50 procent rigtigt. Jeg synes, det er urimeligt, at jeg ikke kom igennem denne her gang,« siger Sofie Klingberg, der mener, at hun burde være oppe på samme vilkår både første og anden gang.

Hun vil nu sende en officiel klage over forløbet.

Centerleder Per Knudsen forklarer, at han ikke kender til de nærmere detaljer i dette forløb, som fakultetet vil vurdere på baggrund af en eventuel klage. »Helt generelt er det vigtigt, at både uddannelsen og den studerende gør en indsats for at få skabt klarhed om rammerne for en eksamen. Man skal være opmærksom på, at vilkårene ved en reeksamen godt kan ændres i forhold til en ikke-bestået eksamen, da uddannelsen løbende justeres,« siger centerlederen. chind07@student.sdu.dk milch07@student.sdu.dk

DEBAT

LIXEN | marts 2009 | 19

Som brødre vi dele Af: Filip Lauritzen

Det er forbudt at snyde. Det ved alle. Det er også forbudt at snyde til eksamen. Det ved alle, forhåbentlig, også. For at undgå snyd skal vi evig og altid trækkes igennem den lange pløre om ingen mobiltelefoner, håndtegn, lange blikke eller noter under toiletbrættet.

Og intet ondt ord om dette.

Sikkerheden og retfærdigheden skal sejre, og har man ikke læst, skal man lynches.

Men dette var ikke tilfældet, da mine medstuderende og jeg en fredag morgen skulle trækkes igennem en fire timer lang informationssøgningseksamen, som journaliststudiet sammen med mange andre studier hvert år tortu-

reres med. Faget alle sover igennem med deres fredagstømmermænd dunkende i baghovedet.

Alt foregik, som det plejede: Mobiltelefonerne blev afleveret, og eksamen gik i gang uden toiletbesøg den første og sidste halve time, hvilket heller ikke giver nogen mening, for skal man skide, så skal man sgu skide. Denne regel er af hensyn til dem, der stadig arbejder, men jeg har endnu ikke helt forstået hvori forstyrrelsen ligger. Er det når døren åbner og lukker, eller er det ekkoet fra min pølse, der rammer vandet i kummen?

Pølse eller ej. Chokket indtræffer, da vores besvarelser skal afleveres i en fælles mappe – EN ÅBEN MAPPE. Og her knækker filmen, for har du dine copy-paste-skills bare lidt i or-

den, vil du uden problemer kunne kopiere dine venners besvarelser ind i din egen besvarelse, så snart de har afleveret i den åbne mappe.

Uden problemer ville jeg kunne sidde på toilettet de første tre en halv time. Når besvarelserne så begynder at glide ind i den åbne mappe, kan jeg vende tilbage til min pult og kopiere dem ind i min egen besvarelse.

Kære Hr. Knudsen, Prinds Vagttårn, politi og Bertel-drengen. Vær så søde og rare og fortælle mig, hvorfor vi skal tjekkes i hoved og r**, når I gør det så let for os at snyde. Måske er det en ny metode til at få folk hurtigt ud på arbejdsmarkedet eller blot en hjælpende hånd til os stakler, der har prioriteret en hoved-bankende, satans vodkatågende tømmermandssymfoni

disse otte fredage, hvor vi burde indhalere informationssøgningens smukke kunst.

I SÅ FALD TAK FOR HJÆLPEN. filau08@student.sdu.dk

Svar fra Per Knudsen til Filip Lauritzen Tak, fordi du påpeger en tilsyneladende svaghed i systemet. Hvad der står tilbage efter dine ironiske bemærkninger om toiletregler og fredagstømmermænd, er en fælles interesse i at forhindre enhver form for snyd. Jeg går da også ud fra, at vi taler om et hypotetisk problem, eftersom snyd ved eksamen ville være udtryk for, at man ikke hører hjemme på Center for Journalistik. pkn@journalism.sdu.dk

Klummestafetten

Dumhed Rasmus Viuff, egnsredaktør på Midtjyllands Avis

Der venter især én stor opgave for de journalister, der i stedet for at pleje egne stjernedrømme har tænkt sig at pleje deres fag og lyst til at bringe interessant og brugbart nyt frem til læsere, seere, lyttere og klikkere.

Den store opgave er ikke at plumpe ned i den store gryde fyldt med dumhed og hektisk jagt på nyheder, der absolut intet er i.

Kampen kunne godt se ud til at

være tabt på forhånd. Mange medier jagter kun porno, gossip og nyheder så tyndbenede, at selv et happy meal fra McDonalds virker som både sundt og nærende.

Hey. Det er ikke, fordi jeg skal spille hellig eller være højpandet som en atomfysiker.

Men tjek lige nogle af nyhedshjemmesiderne – det er jo nogle af dem, som repræsenterer både nutidens og fremtidens arbejdspladser.

Hvis brugerne skal nøjes med de sider, så får de altså ikke ret meget andet end slam, snask og gentagelser af, hvad der har stået andre steder. Der er selvfølgelig mange undtagelser. Men når nu porno, gossip og tyndbenet breaking news har flest hits, så er det klart, at det er det, der kører opad på den redaktionelle opmærksomhedskurve.

Man vil jo gerne være populær.

Mens det mere kedelige og seriøse forsvinder ud i intetheden.

Fuck nettet, kunne man fristes

til at sige og lyde som en gammel maskinstormer fra den gang, der stadig fandtes typografer og dampmaskiner.

Ja, fuck nettet. Eller gør tingene bedre på trods.

Nettet er en uendelig kilde til oplysninger, får vi at vide og bruger så samtidig alle den samme søgemaskine og de samme to-tre øverste numre på den resultatliste, der kommer ud af vores søgeord. Det kommer der ikke nødvendigvis noget særligt godt og nuanceret ud af.

Og nogle gange kun dumhed.

Vi har stadig som pressens ladies og gentlemen en forpligtelse til at informere borgerne om noget vigtigt og væsentligt. Uanset om vi er på landsdækkende medier eller på det lokale medie.

Og borgerne ved godt, at det er det, der er vores forpligtelse. Tro mig. Når jeg går på gaden i de byer, som jeg dækker her i Midtjylland, så får jeg det at vide, hvis noget væsentligt er glippet. Og tak for det.

Hellere en påmindelse end en opsigelse af abonnementet uden anden begrundelse end den man selv må gætte sig til.

Mange mediebrugere gider rent faktisk ikke den dumhed, overfladiskhed og ligegyldighed, som nettet i sig selv, det redaktionelle tidspres og almindelig mangel på interesse for andre mennesker nemt kommer til at blive resultatet af.

De gider ikke bruge pengene på noget, hvor de, der fremstiller produktet, er totalt ligeglade med, at der en gang var noget, der hed den fjerde statsmagt, som gad jagte andet end X Faktor-interviews og seneste komma i en uendelig flygtningedebat.

Men de gider godt bruge tid og penge på noget, som er vedkommende, tæt på og oplysende og som kan bringe dem videre og gøre dem klogere eller gladere.

Men som journalist kan det tit være svært at tro på, at det rent faktisk er livet i børnehaven, i skolen, på

plejehjemmet, på vejene og på arbejdspladserne, der er det vigtige.

Men det er det. Bare journalisten husker, at læserne, kikkerne og lytterne ikke bare er forbrugere, der æder hvad som helst – bare indpakningen er pæn. Men at de også er borgere, der rent faktisk vil have noget i deres medie, som de kan bruge til noget rigtigt i deres liv.

Og hvordan man finder ind til det? … Se det er lige præcist, hvad hele livet i pressens tjeneste går ud på.

Stafetten går videre til Jesper Nygaard, Herning-redaktør på Herning Folkeblad

BAGSIDEN Vi har ramt en guldåre

Vil Medietorvet blive det nye Monaco efter freelancebureauet SUPERTANKER’s afsløringer af lukrative fordele ved at oprette eget firma? Foto: Salvatore Freni

Kunne du tænke dig at spare penge? Mange penge på telefon, computer, aviser, internet, magasiner og transport? Lixen har hyret et nystartet freelancebureau, der her viser, hvordan du gør.

Freelancebureauet SUPERTANKER

Vi har en fidus, men vi skal gøre den letforståelig. Vi har talt med advokater, der ikke vil nævnes ved navn, fordi de godt ved, at vi har fat i noget rigtigt. Vi har læst love og vedtægter, så tegnet § står ud af begge ender på os. Det hele er lidt komplekst, og vi vandrer i en zone, som bliver mere og mere grå. Men den er god nok. Vi holder os på dydens smalle sti. Klaus Riskjær vil nok mene, at vi er et par forvoksede tøsedrenge, der ikke satser nok.

Men nu har vi gjort det. Vi har lavet vores eget journalistiske firma af én eneste grund: Alt andet ville være snotdumt.

Alle kan – ingen gør det »I er de første, der har spurgt mig om den slags,« siger Kristian Melgaard, da vi vil høre, om han kender til andre journaliststuderende med egen virksomhed.

Melgaard er formand for FreelanceGruppen i Journalistforbundet, og han kalder vores påfund ”en smart idé”. Lidt for smart måske. For der er åbenbart ingen andre end os, der har set fidusen. Af Journalistforbundets 3100 registrerede freelancere kender Melgaard ikke til en eneste studerende. Jo, studerende sælger enkeltopgaver – ofte til underpris – men meget få har taget skridtet og oprettet egen virksomhed, selvom det er så himmelråbende let. »Alle, der har lyst, kan jo gøre det,« som en anden ledende figur i FreelanceGruppen udtrykker det.

Medietorvet er det nye Monaco Der er gået to uger siden, vi sad til redaktionsmøde på Lixen og fik opgaven udstukket.

Det var en rodet fødsel den eftermiddag i glasburet. Brainstormen strittede i alle retninger.

Det skulle være noget med at oplyse medstuderende om, hvordan man sælger artikler. Noget om, hvordan freelancere overlever og ikke drukner i havet af almene bladsmørere. Og som det endte med at blive, noget om hvordan man snyder skattefar mest muligt. Uden at bryde loven, bevares. »Medietorvet er det nye Monaco,« foreslog Thomas Askjær som overskrift og slog en høj latter op.

Vi andre fulgte trop. Én bemærkede, at det ville være en fed bagside, og så brød diskussionen ud: »Så skal man gøre det gennemført og oprette eget firma for at vise, at det kan lade sig gøre.« »Er det ikke for seriøst et emne til at skrive en bagside over?« »Nej, nej, nej, jeg er da helt uenig. Der er ingen emner, der er for seriøse til en bagside.« Ordet var frit og fløj rundt i lokalet som fugle i en flyvermotor, dog uden at det gav anledning til at nødlande projektet. Der var altså ingen vej udenom. Vi skulle oprette eget firma med alt, hvad det indebar.

Du kan spare, hvad du tjener Hele fidusen er egentlig ganske enkel. Man opretter et firma ved at sige: »Nu har jeg et firma.« Man behøver end ikke en reel firmaregistrering (et cvr-nr.). I firmaet sælger man som journalist sin vare: artikler. Man skal oprette to regnskaber til skattefar – et personregnskab og et firmaregnskab. Herefter kan man købe en bred vifte af forbrugsvarer gennem firmaet som udgifter. Der er ingen minimumskrav til salg af artikler, så hvis firmaet aldrig får solgt noget, er der ingen skade sket.

Når firmaet er en realitet, betaler man kun selskabsskatten på 25 procent af de penge, man flytter derind. Selskabsskatten er markant lavere end de omkring 50 procent, personbeskatningen i Danmark ligger på. Altså hæfter man ikke personligt, og dermed kan man begynde at trække udgifterne fra i sit firma, når man altså har indtægter til det. Har man solgt for en tyver, kan man trække tyve

kroner fra.

Man kan købe mobiltelefon, computer, aviser, magasiner, firmatøj, transport til sit firma.

Reglen er, at man skal bruge disse ting i firmaet, men vi er allerede så langt inde i gråzonen, at skattevæsenet har svært ved at definere, hvad der er privat, og hvad der er i firmaregi.

Det har flere advokater bekræftet over for os.

Men en artikel, der beskriver, hvordan man snyder skattefar i gråzonen, har ingen villet have navn på.

Skål hr. direktør!

Vores freelancefirmas første fortjeneste er stadig dampende varm, da vi smager på den. »For fa’en Jørgensen, det er jo kaffe, det ved du godt, at jeg ikke drikker!« »Drik nu bare, Hindse, den kan jo trækkes fra.« Vi har netop solgt vores første artikel. Den

du snart har læst til ende. Lixen bød højest på den, og det var en god pris. Vi har netop investeret i to kopper kaffe, og har råd til to mere oppe i automaten, der spytter produktet ud i en stråle, der ville få en hver mand med slap urinstråle til at føle sig som det første eksempel på at mennesket har tabt til maskinen.

Så nu vil vi bare læne os tilbage, vente på at opgaverne vælter ind og i øvrigt nyde kaffen.

Firmaet betaler.

Læs mere om Freelancebureauet SUPERTANKER på www.journet.sdu.dk/~chind07 chind07@student.sdu.dk stejo07@stundet.sdu.dk

Karstens Korner v. Steen A. Jørgensen