Lixen marts 13

KaJO GENERALFORSAMLING

Lixen Lixen

TWEET TROVÆRDIGT

ZETLAND: SINGLER MED SUCCES

Avisen for yngre journalister | www.lixen.dk | 15. årgang | 1. nummer | marts 2013

Journaliststuderende vil ikke betale for journalistik Journaliststuderende betaler ikke for avisen eller artikler på nettet. Og på trods af kommende betalingsmure vil under en fjerdedel betale fremover, viser Lixens undersøgelse.

Søren Martin Olsen

Landets aviser kæmper i øjeblikket for at få danskerne til at betale for

journalistik. Men skal man tro på branchens kommende håb, bliver det en svær kamp. Journaliststuderende vil nemlig ikke betale for journalistik. Det viser Lixens undersøgelse, som er foretaget blandt 118 stude-­‐ rende på Center for Journalistik. Her svarer 73 procent, at de ikke betaler for aviser eller artikler på nettet.

Berlingskes chefredaktør, Lisbeth Knudsen, advarer de studerende mod at få et for snævert syn på journalis-

tik ved kun at læse gratis nyheder.

Det kan føre til dårlige journalister, mener hun. »Det, at nogen vil betale for kvali-­‐ tetsindhold, er sådan set forudsætningen for, at de studerende engang kan håbe på at få et lønnet journalistisk arbejde,« siger hun. »Et spørgsmål om nærighed« Lisbeth Knudsen forventer dog, at nogle af de studerende gratister teg-

ner abonnementer, når betalingsmodellerne bliver indført.

Men resultatet af Lixens undersøgelse viser, at kun 23,7 procent vil være villige til at betale for artikler på nettet. Halvdelen af de stude-­‐ rende vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, TV2 og DR. »Det er lidt et spørgsmål om nærighed.« Sådan siger studerende på andet semester, Tobias Sydradal

”

Lund, som hverken holder avis eller betaler for netartikler. Han mener, at det bliver svært for aviserne at lokke de studerende. Men det kan ifølge Lisbeth Knudsen få konsekvenser for de kommende journalister. »Problemet deler vi med de journaliststuderende, som må regne med i betydeligt omfang at få en fremtid som arbejdsløse.« Læs mere på side 5-­‐7

Niels Krause-Kjær

Jeg er stolt over mit ægteskab.

Jeg er stolt over mine børn.

Jeg er glad for min hund.

Og jeg er eddermame også stolt over Kongekabale side 11-13

2 | marts 2013 | LIXEN

Indhold

Leder

INTERN

Du ved, der er forskel. Om du køber burgeren på fastfood-­‐restauranten eller på caféen. Både på pris og kvalitet.

Lixen har foretaget en undersø-­‐ gelse, der viser, at journaliststu-­‐ derende ikke vil betale for deres egen fremtid -­‐ journalistik. Det ryster lere chefredaktører.

I Intern kan du også læse om et uventet hackerangreb fra Kina

Det samme gælder for journalistik. Internettet har vænnet os til at læse alt fra Berlingske til Ekstra Bladet uden at betale en krone, og vi abonnerer i stedet littigt på Spotify, Net lix og Fitness World.

Men prioriteringerne bør måske genovervejes. Mediernes nye betalingsmure på nettet sætter en stopper for den gratis læsning og varsler nye tider.

Ifølge Jyllands-­‐Postens chefredaktør, Jørn Mikkelsen, har vi journaliststu-­‐ derende slet ikke et valg. Vi skal læse dybdegående journalistik for at holde os opdateret på verden omkring os. Det er simpelthen et grundvilkår.

EKSTERN Vi giver jer i denne måneds Ekstern en række artikler om de nyeste tendenser og tiltag inden-­‐ for journalistikken. Læs om DR2’s nye brand, den dugfriske mediestøtteordning og det inno-­‐ vative netmedie Zetland.

Udfordringerne for de trykte medier er dog mange.

Som journaliststuderende er vi lige nu mange, der føler, at vi kan følge med i verden. Uden at betale.

Problemet skyldes måske også den manglende regulering af ophavsretten. For hvad er incitamentet for at betale for gennemresearchet journalistik, når his-­‐ torien, hvis den er god nok, bliver planket af gratismedierne få minutter efter.

Så er alle gratisterne også orienteret.

Side 9-­‐10

PORTRÆT

Dertil kommer, at det ikke ligefrem er økonomisk attraktivt for dagbladene at sælge et online abonnement. Den fysiske avis er i abonnementsform fritaget for moms. Det gælder ikke for onlineabonnementer, som derfor koster 25 pro-­‐ cent mere for aviserne at sælge.

Forfatter, spindoktor og politisk kommentator. Niels Krause-­‐ Kjær har prøvet lidt af hvert. Nu udskiftes pennen med kørende kameraer, når han bliver ny mor-­‐ genvært på DR2. Og det glæder han sig til.

De store dagblade opruster på den digitale front. Men branchens udvikling skal ikke kun være digital. Den skal også være journalistisk. Som det er nu, er dag-­‐ bladenes hovedindhold måske ikke målrettet nok mod den yngre målgruppe.

Lixens undersøgelse viser, at kun 23,7 procent af de journaliststuderende vil betale for artikler på nettet. Måske skal chefredaktørerne overveje en ekstra gang, om deres indhold er henvendt nok til de kommende forbrugere?

Side 11-­‐13

FOKUS

Endelig må vi som journaliststuderende kigge os selv i øjnene. Hvis ikke vi vil betale, hvordan kan vi så håbe på, at andre skal betale vores fremtidige løn-­‐ ninger?

I denne måned sætter Lixen journalisternes troværdighed under lup. Læs blandt andet om, hvordan sproglige fejl ødelæg-­‐ ger journalisters troværdighed.

Læs også om, hvordan Twitter kan skade troværdigheden.

Fordybelse er ikke nemt, og de hurtige nyheder kan være ine engang imellem.

Men vi må som journaliststuderende spørge os selv, om vi altid vil have junkfood-­‐journalistik, bare fordi det er nemt og hurtigt, eller om vi ikke har brug for nogle lere vitaminer?

Side 14-­‐17

På vegne af redaktionen,

OPINION

Carl-­‐Emil og Søren

Altid karismatiske Søren Hviid skriver denne gang månedens lærerklumme, og tidligere chef-­‐ redaktør på Lixen, Kristian Cor-­‐ ixen, harcelerer over misbrug af pressekortet.

Anders Stjernholm har sendt månedens postkort.

Side 18-­‐19

PS. Lixen er en gratisavis, og vi har ikke betalingsmur på hjemmesiden.

Endnu.

Lixen Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Avisen dækker udviklingen og tendenserne i mediebranchen og på landets journalistuddannelser.

Søren Martin Olsen

Carl-Emil Søe

Jane Bruun Elkjær

Didde Venzel Lindholdt

Chefredaktør

Ansv. chefredaktør

Redaktør

Redaktør

Eva Maria Trøster

Kasper Thomsen

Malte L. Nørgaard

Redaktør

Redaktør og web

Billedredaktør

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia Tryk: Arco Grafisk A/S Oplag: 1000 eksemplarer

Amalie Pil Sørensen Christina Raabæk Lindschouw Redaktør

Redaktør

INTERN

LIXEN | marts 2013 | 3

Centerleder vil skrotte computere Centerleder Peter Bro foreslår, at man sløjfer computerne i indskolingslokalerne og erstatter dem med en forventning om, at alle har deres egen bærbare computer. Forslaget møder bred opbakning, men der er et men.

computer. Så hvis man ikke har mulighed for at købe en, skal man ikke lades i stikken,« siger han.

Også på centerlederens kontor giver computerløse studerende anledning til hovedpine. »Vi må selvfølgelig ikke stå i en situation, hvor studerende, som umiddelbart ikke selv har en bærbar computer og ikke har mulighed for at købe en, pludselig bliver ringere stillet på studiet,« siger Peter Bro. For at glide over den bakketop foreslår han et system, hvor studerende, som har brug for det, kan låne en computer af universitetet.

Men risikerer man ikke at kalkulere med for få computere, så der står en studerende tilbage med tomme hænder, fordi man ikke har nok udlåns-­‐pc’er? »Vi vil prøve at danne os et over-­‐ blik over, hvor mange der har en computer til at starte med. Det er noget vi skal blive klogere på, så vi er sikre på, at vi undgår det scenarie,« siger Peter Bro.

Kasper Thomsen

I fremtiden kommer der efter alt at dømme ikke til at stå computere i indskolingslokalerne på Center for Journalistik. Peter Bro vil nemlig skrotte dem. »Lige nu har vi en opfattelse af, at vi spilder en hel masse tusinde kroner på nogle computere, som ikke bliver brugt. Derfor vil vi gerne bruge vores udgifter til teknik mere hensigtsmæssigt,« siger han og understreger, at han ikke har trukket sparekniven. »Det er ikke for at spare penge, men for at se om vi ikke kan bruge dem, vi har, bedre,« siger han.

Nyt grej for pengene Forslaget er fortsat bare et forslag.

Peter Bro arbejder stadig på konkret-­‐ erne i sagen, men indtil videre har han slået hovedet sammen med teknikansvarlig på Center for Journalistik, Anders Møller-­‐Nielsen, for at inde ud af, hvad pengene konkret kan bruges på. »Det kunne være mere avancerede radiopulte til studiet eller større datakraft til digital journalistik. Det kunne også være mere avanceret redigeringsudstyr til tv. Vi skal priori-­‐ tere, hvad vi synes er vigtigst, og det er vi i gang med nu,« siger Peter Bro. Han tilføjer, at det er for tidligt at sige noget endegyldigt om præcis, hvor pengene skal lægges. Om alle computere ryger ud på én gang eller under en gradvis proces er heller ikke besluttet endnu. Men en ting synes sikkert: De ryger ud. Før eller senere.

Bred opbakning Forslaget har været oppe i Studie-­‐ nævnet, hvor en af de studerendes repræsentanter Faton Nesimi kan fortælle om bred opbakning. »Der var generelt en god stemning omkring forslaget, så vi godkendte, at Peter Bro kan gå videre med det,« siger han.

Heller ikke på fagforeningsplan kan man se problemer. »Det lyder som en fornuftig idé,« siger Nanna Cecilia Pedersen, der er bestyrelsesformand i KaJO. »Maskinerne er frygtelig langsomme. De leste bruger dem alligevel kun til at printe ud, og vi ligger nok meget tæt på 100 procent af de stu-­‐ derende, som bruger deres egen com-­‐ puter i forvejen,« fortsætter hun.

Ingen må lades i stikken Midt i al enigheden er dog et stort men. Hvis forslaget bliver gennemført, kommer det til at betyde, at

Foto: Malte L. Nørgaard alle studerende skal have deres egen computer for at klare sig på studiet.

Derfor er det vigtigt, at der kommer en løsning for dem, der ikke selv har

karan12@student.sdu.dk

en bærbar, mener Faton Nesimi. »Det er et stort krav med en dyr

Eksamen: Sådan klarede de studerende sig En fjerdedel af tredje semester afleverede blankt i Mediesprog, og ingen fra første semester kunne præstere et 12-tal i Mediejura.

nemlig a leveret blankt. Ifølge lere studerende skyldes det, at sprograpporten er for stor en mundfuld, når man allerede gaber over tv eller radiohåndværket i samme uge.

Derfor har mange valgt at a levere blankt med vilje og gå til reeksamen i februar.

Første semester, gennemsnit Kasper Thomsen

Kridhvide papirer. Dem lå der mange af, da Jonas Blom og Heidi Jønch-­‐ Clausen skulle rette tredje semesters eksamen i Mediesprog. Cirka en jerdedel af de studerende havde

5,2 : Mediejura 6,4 : Skriftlig håndværk 7,2 : Mediesprog 6,6 : Re leksion 1

Jura frikendt for topkarakterer På første semester er det opsigtvækkende, at ingen har formået at score et 12-­‐tal i sejtrækkeren Mediejura.

Kun ti sneg sig op på en 10’er, mens langt størstedelen lå i midterfeltet på 4 eller 7.

De udeblivende topkarakterer har givet anledning til debat om under-

visningsformen og undervisningen generelt i faget. Flere mener, at forelæsningerne er for teoretiske og at kløften mellem teori og praksis er både for dyb og for bred. karan12@student.sdu.dk

Tredje semester, gennemsnit Radiohåndværk : 4,5 Offentlig politik : 6,1 Journalistik og samfund : 6,3 Mediesprog : 5,3* *25 procent har a leveret blankt

Cirkeldiagrammet viser fordelingen af karakterer på første semester ved dette års vintereksamener på Center for Journlistik.

INTERN

4 | marts 2013 | LIXEN

Revy. Årets revy blev gennemført med højt humør til trods for en influenza- og hjernerystelsesramt skuespillerflok. Foto: Malte L. Nørgaard

Ny formand i KaJO Det var ikke kun øllene som kom på samlebånd. Antallet af KaJO-aspiranter var stort den 2. marts, da fagforeningen stod over for sit halvårlige hamskifte.

Didde Venzel Lindholdt

Scenen var stillet op og storskærmen tændt. Orange og blå stemmesedler lå placeret rundt på bordene og ventede på at blive udfyldt. De fremmødte blev i løbet af dagen præsenteret for KaJO’s årsbudget og et foredrag med Anders Haahr Rasmussen, før ivrige KaJO-­‐aspiranter tripperde op til scenen. De var fulde af iver som dopede kamphunde i snor. »Mere testosteron i KaJO« og »Flere penge til revyen« var

Efter forsamlingen blev der drukket kassevis af dem her. Foto: Malte L. Nørgaard

nogle af mærkesagerne. De oran-­‐ ge og blå sedler blev udfyldt, og de nye bestyrelsesmedlemmer blev valgt ind. »Fedt at gøre en forskel « Blandt de mange bestyrelsesmedlemmer var Christina Krogh Lauritzen, der blev valgt som ny formand. Smilet var ikke til at overse. »Jeg glæder mig til møderne.

Både med KaJO, KaJ og Dansk

Journalistforbund. Jeg vil bestræbe mig på at være de studerendes stemme. Det er fedt at kunne gøre en forskel,« fortalte den nyudnævnte formand, som glæder sig til at begynde arbejdet med de nye bestyrelsesmedlemmer.

Aftenen sluttede af med den årlige revy, som samlede de studerende med comedy, krampagtige karakterbehandlinger og rytmiske grin. dilin12@student.sdu.dk

Den nye formand for KaJO, Christina Krogh Lauritzen. Foto: Malte L. Nørgaard

Red jeres røv!

Didde Venzel Lindholdt

»Føler du dig overhovedet klædt på til det her interview?« Sådan spurgte en interviewperson engang Anders Haahr Rasmussen, som var generalforsamlingens foredragsholder. Anders Haahr Rasmussen er freelancejourna-­‐ list og skriver for tiden for singlesuccesen Zetland. Men før i tiden led han af kronisk usikkerhed.

En usikkerhed som mange unge journalister oplever. »Hvis man som journalist tror, man kan alt, og ingen huller har i sin viden, er det som at købe alle sine møbler til en ny lejlighed i IKEA,« sagde Zetlandskribenten, som mener, at unge journalister bliver nødt til at få noget hård hud på ingerspidserne. Vi kan som nyuddannede journalister ikke forvente, at alt lasker sig inden for en verden, der stille og roligt udvandes for job, mener han. »Før i tiden reddede branchen ens røv. Men i dag er der ingen, som redder røven på dig -­‐ ingen andre end dig selv. Hyret i dag, fyret i morgen,« sagde Anders Haahr Rasmussen, som understregede, at han ikke går på kompromis med journalistikken på trods af krisetider. Vi bliver nødt til at vide, hvad vi er værd og ikke blot sige ja til opgaver for at fylde lønkontoen.

INTERN

LIXEN | marts 2013 | 5

Undersøgelse: Mere end to ud af tre journaliststuderende holder ikke avis Næsten ingen studerende på Center for Journalistik betaler for artikler på nettet.

Samtidig siger over halvdelen, at de heller ikke kommer til det, når medierne har implementeret deres betalingsmure. 118 studerende har deltaget i undersøgelsen.

Søren Martin Olsen

Har du et betalt avisabonnement?

73% Svarede nej

Betaler du månedligt for journalistiske artikler på nettet?

97% Svarede nej

Hvis netmedierne tog penge for deres artikler, ville du så være villig til at betale for dem, eller vil du hellere læse på dr.dk eller andre gratis sider?

51% Svarede nej

Få din mask’ på

Ny tv-kanal på SDU

Sportsweekend

Cavlingvinder kommer

Ny medieforsker på SDU

Har man mod på at mingle med kommende branchefæller fra stats-­‐ kundskab og medievidenskab ligger muligheden lige for lørdag den 8. marts. Her holder Det Samfundsfag-­‐ lige Fakultet nemlig maskeradefest i kantine 2’s lokaler. Årets masketema giver rig mulighed for at komme fremtidige jender og forelskelser nærmere, så der er ikke mange und-­‐ skyldninger for ikke at vende snuden mod universitetet, selv om det er weekend. Dørene åbner klokken 20.00, og festen rykker mod andre balsale klokken 02.00.

Den 4. marts breakede et nyt syd-­‐ dansk medie på Facebook. Beton TV er en ny tv-­‐kanal for de syddan-­‐ ske studerende. Dermed er skibet nu sat i søen for et tv miljø på SDU, der rækker videre end den under-­‐ visning, de studerende modtager.

Beton TV forsøger at rette sig mod hele SDU og inviterer alle til at del-­‐ tage i udviklingen af den nye kanal.

Derfor kalder de også til første åbne redaktionsmøde den 12. marts klok-­‐ ken 12.15 på Medietorvet. Her håber tv-­‐kanalen at tiltrække folk fra alle uddannelser på SDU.

De sportsinteresserede journalister skal glæde sig til weekenden den 9.-­‐10. marts. Her får de radioholdet mulighed for at udleve deres indre Flemming Toft, når sportsweek-­‐ enden speakes i gang. Her skal 2. semester ud på banerne og sende fra forskellige egne af Danmark.

I denne weekend skal der testes færdigheder i laderadio, når der for en sjælden gangs skyld også stilles musik til rådighed til radioopgav-­‐ erne. Herlighederne kan høres på medietorvet.dk og bliver eneste mu-­‐ lighed for et rendyrket sportseventyr for de studerende.

Den dobbelte Cavlingvinder Morten Frich besøger Medietorvets bonede trægulve tirsdag d. 19. marts.

Morten Frich er forfatter og under-­‐ søgende journalist på Berlingske og daglig leder af den såkaldte graver-­‐ gruppe. Siden 2007 har han dækket organiseret kriminalitet i Danmark, både i indvandrermiljøet og Hells Angels. For dette arbejde modtog han i 2011 Den Berlingske Fonds Journalistpris. Morten Frich modtog også Cavling-­‐prisen i 2008.

Journalist og medieforsker Søren Schultz Jørgensen er pr. 1. januar blevet ansat som erhvervs-­‐ph.d. på Center for Journalistik og Fyens Stiftstidende. Han er ansat på et nyt tre-­‐årigt forskningsprojekt, som er et samarbejde mellem universitetet og avisen. Søren Schultz Jørgensen skal forske i at mindske afstanden mellem medieforbrugere og me-­‐ diehuse. Ambitionen er, at han skal komme med konkrete bud på, hvor-­‐ dan de klassiske medier kan gøre sig relevante i fremtiden.

Lindschouw

Lindschouw

Lindschouw

Olsen, Nørgaard & Søe

Pil

INTERN

6 | marts 2013 | LIXEN

Her skal du betale for nyheder på nettet i 2013 I 2013 bliver der indført betalingsmodeller for artikler på størstedelen af de danske netaviser. Lixen giver dig her en guide over, hvor du skal slippe slanterne.

Søren Martin Olsen

Så er gratiskrigen ved at være slut.

Det har ellers været muligt at læse talrige dybdeborende baggrundsartikler, kommentarer, anmeldelser og analyser i de sidste 15 år uden at inde dankortet frem.

Gennem gratis indhold har aviserne de seneste år kæmpet om at tiltrække lest kliks og tjene pengene hjem på annoncer. Men det er tilsyneladende kun Ekstra Bladet, der i Danmark er lykkedes med at tjene på nettet. Derfor indfører de leste landsdækkende medier nu betaling for artikler.

I 2013 kommer betalingen »Det koster penge at lave god journalistik. Så der er kun rimelighed i, at man skal betale for kvalitetsjournalistik,« siger Jens Jørgen Madsen, digital direktør for Berlingske.

En stor del af de danske aviser har enten indført eller planlægger at indføre betalingsmodeller på deres netaviser. I første halvår af 2013 forventer Berlingske og Politiken at skyde sig ind i den nye betalingskrig. »Det bliver et år, hvor vi for alvor kommer til at se de store medier indføre betaling på nettet. Det skal også ses som en service for avislæserne.

Selv om produktionen muligvis bliver mindre, bliver den af langt højere kvalitet,« fortæller Jens Jørgen Madsen.

Berlingske og Politiken er inspireret af New York Times-­‐modellen, hvor læserne hver måned kan læse et antal begrænset netartikler gratis. Herefter må forbrugere registrere sig og betale for at læse mere.

Allerede indført betaling Jyllands-­‐Posten, Børsen og Kristeligt Dagblad hører til de aviser, der har indført betalingsmodeller.

JP Premium er Jyllands-­‐Postens nye betalingskoncept på nettet.

Over 50.000 danskere har fore-­‐ løbigt tilmeldt sig JP Premium.

Premium-­‐indholdet skal bestå af originalitet og kvalitetsjournalistik, som er forbeholdt abonnenter og kræver log-­‐in.

mainstream nyheder, mens man skal være abonnent for at få adgang til avisernes kernestof.

Den eneste måde at få adgang til Børsens online avisartikler og tv-­‐indslag er gennem et abonnement på den trykte avis. Til forskel fra Børsen er det på Kristeligt Dagblad ikke nødvendigt at være print-­‐abonnent for at få adgang til alle artikler. »Vores digitaleabonnementer er

ment som en reel erstatning for den fysiske avis, for dem som vil have indholdet, men ikke behøver en papir-­‐ avis i hånden,« forklarer udviklings-­‐ ansvarlig på Kristeligt Dagblad, Jan Keller Catalan.

Fortsat gratis nyheder Nyheder vil dog stadig være gratis tilgængelige andre steder. Selv om lere

aviser indfører betalt indhold, vil det fortsat være muligt at læse nyheder på eksempelvis DR, TV2, BT og Ekstra Bladets hjemmesider. Og skulle disse medier lukke for gratisslusen, vil nye medier inansieret af annoncer formentligt dukke op.

Aviserne frygter især konkurrencen fra de statsejede medier, DR og TV2, som lægger alt indhold gratis ud på nettet.

»Vi fastholder gratisindholdet på

nettet, der fortsat vil være tilgængeligt for alle. Men med Premium tilbyder vi et univers med analyser, baggrund og perspektiv,« siger Jyllands-­‐Postens digitale direktør,

T a b l o i d -­‐ aviserne BT og Ekstra Bladet fortsætter også med gratisnyheder, men de satser på at tilbyde ekstra indhold. Med BT Plus får abonnenter adgang til blandt andet særlige artikler, tests og rejseguides.

Selv om Ekstra Bladet tjener penge på nettet, planlægger avisen en model lignende BT’s, afslører Ekstra Bladets udviklingsredaktør, Søren Svendsen. »Ekstra Bladet tjener ikke nok online, i forhold til det vi mister på den trykte avis. Derfor kigger vi på en forretningsmodel som BT Plus for at kompensere for tabet.«

Jens Nicolaisen.

Børsen og Kristeligt Dagblads koncept minder på nogle fronter om Jyllands-­‐Postens freemiummodel. På Børsen og Kristeligt Dagblads websider vil det fortsat være muligt at læse de mest

sools12@student.sdu.dk

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

’The metered model’ Brugerne kan læse fra 10-­‐25 artikler gratis om måneden.

Herefter skal man tegne et digitalt abonnement.

Politiken og Berlingske indfører to forskellige versioner inspireret af New York Times-­‐modellen.

Freemium En kombination af gratis og betalt indhold, hvor de hurtige nyhedsopdateringer er gratis, mens de dybdeborende artikler kræver abonnement. Børsen, Kristeligt Dagblad, Information og Jyllands-­‐Posten har indført modellen på deres netaviser.

Tilkøbsabonnement Det ekstra abonnement giver adgang til blandt andet sundhedsartikler, tests og guides. BT har indført modellen, og Ekstra Bladet planlægger en lignende model.

INTERN

LIXEN | marts 2013 | 7

Hvem skal betale for journalistikken?

Medierne kæmper for en redningsplan, der indebærer betaling på nettet, men hvem skal betale for journalistik, hvis studerende fra samme branche ikke vil?

Søren Martin Olsen

Journalister der ikke vil betale for aviser eller netartikler. Det kan lyde som et paradoks for en presset branche, der i forvejen lider under svigtende læsere, faldende omsætning og færre reklameindtægter. Men de journaliststuderende fravælger avisartikler og netabonnementer til fordel for gratis journalistik. De har vænnet sig til, at breaking news ikke er noget, man betaler for.

Studerende på 2. semester, Louise Uberg, har fravalgt det betalte indhold. Hun foretrækker i stedet at orientere sig gennem tv-­‐nyheder, nyhedsapps og gratis artikler på Jyllands-­‐Postens webside. »Gratiselementet spiller en stor rolle. Abonnementerne er for dyre, og når jeg er studerende, prioriterer jeg at bruge pengene anderledes,« forklarer hun.

Tilvænning tager tid Det økonomiske er også afgørende for Caroline Gerd Frandsen, der også studerer på 2. semester. Ligesom 62 procent af de studerende foretrækker hun at læse nyheder på nettet,

specielt på BT, hvor hun inder nyhederne nemt tilgængelige. »Nyhederne på nettet er meget lettere at komme til. Man kan hurtigt lige få et overblik på nettet frem for i avisen,« siger hun.

Ifølge Lixens undersøgelse betaler kun tre procent af de journaliststuderende månedligt for journalistik på nettet. Men samtidig vil under en jerdedel af de studerende være villige til at betale for artikler på nettet, når størstedelen af de danske medier indfører betalingsmodeller. Tilvænningen til betalingsmodellerne vil tage tid, vurderer Filip Wallberg, lektor på Syddansk Universitet med speciale i digital journalistik. »Den største udfordring bliver, at mediehusene skal overtale danskerne til, at de nu skal betale for journalistik på internettet. Det lyder måske simpelt, men udfordringen bliver markant. Brugerne har vænnet sig til, at indholdet er gratis.« Lidt lommepenge Filip Wallberg understreger, at det er nødvendigt, at de danske mediehuse eksperimenterer med forskellige inansieringsmuligheder, hvis de skal overleve på sigt. Men mediehusene skal ikke begrænse eksperimenterne til digitale abonnementer, for indtægten fra betalingsmurerne vil for de leste medier ikke række langt, mener Filip Wallberg. »Jeg håber, at betalingsmurene hos en række medier vil sikre mediehusenes økonomi. Men jeg frygter, at betalingsmurene kun vil give mediehusene lidt lommepenge.« Studerende Caroline Gerd Frandsen er ikke afvisende over for, at betal-

Nej tak. De journaliststuderende fravælger avisen til fordel for gratis journalistik. Foto: Malte L. Nørgaard

”Det er lidt et problem, at vi ikke læser det, som

vi skal ud og lave.

Caroline Gerd Frandsen, studerende

ingskonceptet kan få hende til at betale for nyheder, men det kommer an på, hvilket medie man foretrækker at læse sine nyheder på, mener hun. »Hvis BT indførte en betalingsmur, så kunne jeg sagtens overveje at betale for deres netartikler,« fortæller hun.

Hvem skal betale?

Både Louise Uberg og Caroline Gerd Frandsen mener, at det er problematisk, at de som journaliststuderende ikke betaler for dybdegående journalistik i forhold til at give en kvali i-

Foto: Jyllands-Posten

ceret dækning af samfundsforhold. »Det er lidt et problem, at vi ikke læser det, som vi skal ud og lave,« siger Caroline Gerd Frandsen.

For at henvende sig til de unge avislæsere, heriblandt de jour-­‐ naliststuderende, forsøger Politiken at tiltrække de måske fremtidige abonnenter, beretter Politikens chef-­‐ redaktør, Bo Lidegaard. »Vi giver studierabat på Politiken -­‐ faktisk den eneste rabat vi giver i det hele taget. Det bliver vi ved med.

Men jeg tror ikke, det primært er et økonomisk spørgsmål. Det handler

Foto: Søren Bidstrup

om vaner og medieforbrug,« siger Bo Lidegaard.

Han tror på, at der fortsat vil være behov for baggrund, analyser og god journalistik. Men hvem skal betale for de journalistiske produkter?

Spørgsmålet bliver stadigt mere påtrængende, som generationer af avisabonnenter dør bort.

Men det er der ifølge Bo Lidegaard ikke et ensidigt svar på: »Mange forskellige kilder skal betale, digitale såvel som papir. Der er ikke én forretningsmodel og ikke én indtægtskilde. Både abonnement, reklamer og tra iksalg bliver elementer -­‐ sammen med helt nye forretningsområder.« sools12@student.sdu.dk

Foto: Mathias Christensen

Jørn Mikkelsen

Lisbeth Knudsen

Bo Lidegaard

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststuderende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Burde de 73 procent ikke overveje stille og roligt med sig selv, om de har valgt den rette branche?«

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststuderende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Jeg anser det for særdeles problematisk, eftersom dagbladene stadig producerer godt 70 procent af nyhederne i nyhedsstrømmen.«

Hvad mener du om, at 24 procent af de journaliststud-­‐ erende har et avisabonnement og kun 3 procent betaler månedligt for artikler på nettet? »Endnu er abonnementsordningerne kun i deres vorden.

Ingen forestiller sig, at det bliver alle, der kommer til at betale, eller at betalingen vinder hurtigt frem. Men jeg tror, at de tal vil se anderledes ud om et par år eller tre.«

Chefredaktør, Jyllands-­‐Posten

Hvad siger du til, at kun en jerdedel vil betale for artikler på net-­‐ tet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksem-­‐ pelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Hvis man som kommende journalist føler, at man kan klare sig med BT og DR’s netaviser, inder jeg kun desto større anledning til at stille spørgsmålet ovenfor.« Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de journaliststuder-­‐ ende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Det viser jo nok også, at interessen for samfundsforhold og en kvali iceret dækning af dem åbenbart er større blandt ikke-­‐journaliststuderende.«

Chefredaktør, Berlingske Tidende

Hvad siger du til, at kun en jerdedel vil betale for artikler på net-­‐ tet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksem-­‐ pelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Disse studerende får et meget indsnævret syn på verden og en dårlig baggrund for at blive journalister. Det, at nogen vil betale for kvalitetsindhold, er forudsætningen for, at de studerende engang kan håbe på at få et lønnet journalistisk arbejde.« Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de journaliststuder-­‐ ende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Så står vi da skidt -­‐ men det problem deler vi så med de journaliststuderende, som må regne med i betydeligt omfang at få en fremtid som arbejdsløse.«

Chefredaktør, Politiken

Hvad siger du til, at kun en jerdedel vil betale for artikler på nettet, og at halvdelen vil foretrække at læse artikler gratis på eksempelvis Ekstra Bladet, BT og DR? »Gratis sites vil blive ved med at være en vigtig del af nyhedsbilledet, og mange vil nøjes med dem. Men nogle vil også mene, at de har brug for kvalitetsjournalistik. Og det koster.« Hvordan står I som branche, hvis ikke engang de jour-­‐ naliststuderende vil købe aviser eller dybdegående journalistik på nettet? »Som sagt: Det kommer I til.«

INTERN

8 | marts 2013 | LIXEN

Medietorvet.dk angrebet af hackere Et hackerangreb på Medietorvet.dk skabte uro og ændringer til årets vintereksaminer. It-ansvarlig advarer om, at det kan ske igen.

Carl-Emil Søe

New York Times, Ekstra Bladet og nu også Center for Journalistik. Alle har været udsat for internetangreb, efter det lykkedes hackere at få adgang til Medietorvet.dk i midten af december. Selv om hacker-­‐angrebet nu er blevet blokeret, nåede det at påvirke eksamenen i Journalistisk Håndværk 1. »Det var meningen, at de stu-­‐ derende skulle lægge deres eksa-­‐ mensa levering op på Medietorvet. dk for at gøre historierne mere tilgængelige for kilderne,« fortæller studieleder Karsten Baagø og fortsætter: »Hackerangrebet overbelastede imidlertid serveren, og derfor gav det ikke nogen mening at lægge a leveringerne op på hjemmesiden.« Også håndværksfaget radio og web led under det uventede besøg. »Vi droppede det element af prøveeksamenen, hvor de studerende laver en nyhedshjemmeside på medietorvet.dk,« fortæller underviser i faget, Karen Løth Sass.

Til selve radio-­‐ og webeksamenen gik det bedre. Det eneste problem var, at folk ude fra Syddansk Universitet ikke kunne tilgå nyhederne.

Tilfældigt angreb fra Kina Den virtuelle forbrydelse kan spores til Kina på baggrund af den såkaldte IP-­‐adresse. I efterforskningen af hackerangreb på Facebook, New York Times og det amerikanske mili-­‐tær leder mistanken også til Kina. Alligevel er det tilfældigt, at også medietorvet.dk er hacket af kinesere. Det mener Jan Pedersen, it-­‐driftsansvarlig for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, herunder Medietorvet.dk: »Der indes også mange skarpe hackere i eksempelvis USA, og vi har ikke nogen grund til at tro, at særligt kineserne vil hacke Medietorvet.dk.« Kineserne har udnyttet en svaghed i den software, som websiden bygger på. Angrebet går ud på, at hjemme-­‐

Hackere - angiveligt fra Kina - lagde Medietorvet.dk ned. Foto: Malte L. Nørgaard siden bombarderes med tra ik, indtil den til sidst går ned.

Der kan være fordele ved at hacke danske hjemmesider, men ikke spe-­‐ ci ikt Medietorvet.dk: »Hackeren har ikke decideret valgt Medietorvet.dk, men måske har hackeren med vilje hacket en dansk hjemmeside. Den vil give ham adgang til danske sider beskyttet af dansk ophavsret. Eksempelvis DR.dk.«

Indbringende indtrængen IT-­‐kriminalitet kan være en god forretning. Når det er lykkedes den it-­‐

kriminelle at trænge ind på Medie-­‐ torvet.dk, har hackeren fri adgang til andre hjemmesider, der bruger samme software. »Odense Kommunes hjemmeside, Odense.dk, bliver drevet af en udbyder, der hedder Surftown. Hvis en anden hjemmeside fra Surftown hackes, får man muligvis også adgang til Odense.dk og de eventuelle persondata, der ligger på denne hjemmeside, kan være interessante for nogle. Og så kan adgangen til Odense. dk sælges på det sorte marked,« for-­‐ klarer Jan Pedersen.

Blackboard risikerer også angreb Alle sider kan rammes af hackerangreb. Derfor kan sider som Blackboard og SDU-­‐Studenterselvbetjening blive de næste ofre. Jan Pedersen opfordrer dog til, at brugerne af disse sider tager det roligt: »Blackboard og SDU-­‐Studenterselvbetjenings sikkerhed er meget større, da siderne indeholder vigtigere informationer, end hvad der med al respekt ligger på medietorvet.dk.

Jeg ville ikke være bange for at bruge siderne.« Jan Pedersen understreger, at

overvågningen af Medietorvet.dk og Blackboard er blevet øget markant siden decemberangrebet.

Den ulovlige indtrængen bliver anmeldt til CERT. En slags dansk it-­‐ politi, som beskytter mod angreb fra cyberspace. Håbet er ikke, at CERT inder it-­‐forbryderen, men med anmeldelsen hjælper SDU til CERT’s samlede overblik over hackerangreb i Danmark.

På trods af angrebet forventer Karsten Baagø, at Medietorvet.dk næste år kan anvendes til eksamensbrug: »Når New York Times kan blive lagt ned, kan det også ske for Medietorvet.dk.«

csoee12@student.sdu.dk

EKSTERN

LIXEN | marts 2013 | 9

Danmarks stærkeste mediebrand relanceres Kanal klog bliver den kaldt.

Det kritiserede og knuselskede DR2. Men nu bliver et af de stærkeste tv-brands overhalet af krav om flere og mere målrettede kanaler.

Christina Raabæk Lindschouw

Tv-­‐konkurrencen er hård, og beting-­‐ elserne tvinger nu DR2 ud i en politisk ukorrekt ansigtsløftning. Jakkesættet skal skæres endnu strammere, og de skæve detaljer trækkes frem. Det betyder et farvel til de hyggelige historielektioner og den inere franske madlavning. »Der er jo en meget stor fragmen-­‐ tering i gang i samfundet, uanset hvad vi gør,« siger generaldirektør i DR, Marie Rørbye Rønn, om kanalopstramningen.

For hende er det en nødvendig ud-­‐ vikling for DR, fordi befolkningen kræver, at tv-­‐programmer fuldstændigt matcher deres præferencer. Vi er blevet vant til at vælge og vrage mellem serier og ilm på nettet, og det må selv DR rette sig efter.

Dagdrømme DR2 skal derfor pro ilere sig skarp-­‐ ere, og det bliver med en satsning på aktualitet og debat ifølge programchef for DR2, Michael Thouber. Det er nu ikke et fremmed scenarie for kanalen, hvor lagskibene har været programmer som Deadline, Dokumania og Debatten. Men pro ileringen lægger sig nu tungt på morgen-­‐ og formiddags laden.

Efter studieture til engelske BBC og svenske SVT mener Michael

Thouber, at DR er klar til endnu et forsøg på at fange danskerne i deres morgenkåber og lave et nyt morgen-­‐ talkshow -­‐ også selvom konkurrencen fra Go’morgen Danmark og TV2 News er massiv. »Det er jo derfor, vi har sat to proiler i front -­‐ Anja Bo og Niels Krause-­‐ Kjær. Jeg tror ikke på, man kommer nogle vegne, hvis man ikke tør satse«, siger Michael Thouber.

De store overraskelser er der dog ikke lagt op til i morgenstudiet, der er indrettet, så man ikke risikerer at ”råbe” af seerne med for voldsomme farver og lyde.

Til spørgsmålet om man ikke er bange for, at danskerne falder tilbage i deres drømmesøvn, konstaterer Michael Thouber: »Nej, det håber jeg sgu ikke, men det er jo en anden genre. Det er noget gå til-­‐og-­‐fra tv om morgenen, og vi har også en ambition om at inde nye seere.« Nyheder for børn og gamle sjæle DR2 vil have fat i nye seere, og det håber de værtspro iler som Thor Möger Pedersen og Thomas Blachman kan hjælpe med. De skal stadig ramme Deadline-­‐manden, men spørger man Michael Thouber, hvor de nye seere skal komme fra, så er det den brede befolkning, man prøver at indfange. »Vi vil have en imødekommende tone, mere som den man kender fra P4,« fortæller han om kanalen, der skal hive fat i folk, som normalt ikke vil se tv om morgenen.

Tager man en kanalrundfart på DR, er det ikke nogen hemmelighed, at det ikke kun er DR2, der har undergået en forandring. To nye børnekanaler og DR3 er også blevet sat i værk. Bemærkelsesværdigt er det dog, at man har valgt at pro ilere sig

Morgen-tv. »Vi vil have en imødekommende tone, mere som den man kender fra P4,« fortæller programchef Michael Thouber (th.) om DR2’s nye morgenprogram. Foto: Agnete Schlichtkrull, DR / Malte L. Nørgaard stærkt på nyheder på DR2 og endda også børnekanalen, mens der ingen nyheder indes målrettet de unge.

Det vedkender Maria Rørbye Rønn: »Vi ved, at de unge foretrækker at få deres nyheder på internettet og mobilen. Men vi håber, de vil inde inspiration på de platforme til andre programmer, hvor nyhederne foldes ud – for eksempel på DR2,« siger hun.

Man regner med, at de unge ikke ser nyhedsudsendelser så ofte. I stedet tror DR, at de unge bliver inspireret af det, de læser på nettet.

Seerambitioner Alligevel har man en klar ambition

om, at også de unge fremover vil se DR2, især i kraft af satire. Marie Rørbye Rønn lover, at kanalen ikke vil gå på kompromis i public servicens navn og understreger, at der stadig skal være plads til at tænke ud af skærmen og give folk noget, de ikke forventer. »Vi skal udfordre, samle og inde nye måder at tænke på. Vi skal provokere og være nysgerrige,« siger hun.

Men skal man ændre og tage chancer, som DR-­‐cheferne lover, med-­‐ følger der også en mulighed for at fejle. En mulighed, der vil gøre særligt ondt, når der ikke var en egentlig grund til at ændre i en succes.

»Vi forventer, at vores seerantal kan få et dyk, fordi vi jerner noget, der er populært,« siger generaldirektøren.

Men hun understreger samtidig, at kanalen nok skal rejse sig fra eventuelle seertalslussinger.

Succeskriterierne for kanalen er stadig at være både klog og populær.

Men det er nu overladt til seerne at bestemme, hvor smuk en transformation korrektionerne bliver.

chhan12@student.sdu.dk

Netmedier scorer jackpot på nyt forlig Regeringen og Enhedslisten har netop vedtaget en ny medieaftale, hvor den tidligere distributionsstøtte bliver afløst af en støtte til mediernes produktion.

en produktionsstøtte til dagblade, dagbladslignende publikationer og internetbaserede medier.

Det betyder, at journalister og re-­‐ daktionelt indhold bliver belønnet i stedet for antallet af avissider og mængden af tryksværte.

Derved forsøger forligspartnerne at imødekomme nutidens medie-­‐ billede, hvor nyheder i stigende grad formidles på internettet og mobile platforme.

Amalie Pil Sørensen

Som færdiguddannede journalister kan afsenderen af vores velfortjente lønsedler meget vel blive en netavis. Årsagen er ikke alene, at der bliver lere netmedier, men også at de får lere penge mellem hænderne. Net-­‐ aviserne blev nemlig de store vind-­‐ ere i den nye mediestøtteordning, som Regeringen og Enhedslisten vedtog den 18. januar.

Indhold frem for papir Med den nye mediestøtte sker der en omfordeling af støtteordningens omkring 400 millioner kroner.

Den største forandring i aftalen er, at den nuværende distributionsstøtte til trykte medier erstattes af

Færre krav for støtte Før aftalen blev indgået, forventede man, at kun en håndfuld netmedier ville kvali icere sig til at modtage støtten.

Det er dog langt fra aftalens virkelighed, der i høj grad slækker på de krav, som et medie skal overholde for at søge mediestøtte.

Kriterierne for at modtage støtte er nu, at mindst halvdelen af et medies

indhold skal være redaktionelt stof, hvoraf en tredjedel skal være egenproduceret. Desuden skal mindst halvdelen af det redaktionelle stof ”behandle politiske og samfundsrelaterede emner”, som kulturministeriets stemmeaftale skriver.

Denne løse formulering giver mulighed for, at lere netmedier kan modtage mediestøtte. Derfor er der i medieverdenen allerede nu bekymringer for, hvorvidt produktionsstøttens 363,6 millioner kroner vil række til alle ansøgerne.

Innovation-­‐ og supplementspulje Det er dog ikke kun produktionsstøtten, som medierne kan søge.

Med den nye mediestøtte er der blevet oprettet en innovationspulje, 403,6 mio. kr. Så mange penge fordeles med den nye medistøtte. Produktionsstøtten er her blå, innovationspuljen grøn og andre små tilskudsordninger rød. Af den samlede produktionsstøtte går 6 mio. kr. til supplementspuljen.

MEDIESTØTTENS VINDERE OG TABERE Ekstra Bladet er det medie, der vinder mest på den nye mediestøtte. De får 6,6 millioner kroner mere i tilskud.

Koncernen Berlingske Media er det mediehus, der går mest frem. De vinder 7 millioner med aftalen og modtager nu mediestøtte for knap 68 millioner kroner til koncernens aviser.

Nicheaviserne Information, Kristeligt Dagblad og Arbejderen forsætter med samme mængde støtte som i dag.

Mediestøttens absolutte tabere er gratisaviserne 24timer og MetroXpress, der tilsammen mister 31 millioner kroner.

Kilde: Journalisten.dk

der råder over 20 millioner kroner.

Den skal støtte etablering af nye medier og videreudvikling af allerede eksisterende medier. Kravet for at søge denne pulje er blot, at man skal have én redaktionel medarbejder til-­‐knyttet – foruden at man skal arbejde innovativt med sit medie.

Der oprettes desuden en supplementspulje, der får 6 millioner kro-­‐ ner af produktionspuljens midler.

Disse penge går til fritstående netmedier, der ikke er ejet af selskaber, som modtager mediestøtte.

Mindre landsdækkende dagblade, der i særlig grad trykker indhold af betydning for samfundet og den demokratiske debat, har ligeledes mulighed for at søge supplerende støtte.

Den nye ordning forventes fuldt implementeret efter en overgangsperiode på tre år. Efter den periode vil der blive taget stilling til, om mediestøtten skal ændres igen. asoer12@student.sdu.dk

EKSTERN

10 | marts 2013 | LIXEN

Zetland erobrer nettet med kvalitet Dansk journalistik er ikke kun historien om arbejdsløshed og blodrøde bundlinjer. I Zetlands redaktion har skabertrangen stablet en journalistisk succes på benene.

Christina Raabæk Lindschouw

Et frosset mediemarked, der har lukket alle revner for nyuddannede. Sådan ser vinterdeprimerede journalister måske fremtiden, men for et år siden satte ire journalister sig for at ignorere kulden og skabe deres egen plads i det journalistiske vinterlandskab. Den plads blev Zetland og er i dag en beretning om et mediehus, der spirer mod alle odds. »Det kan blive en gylden æra for kvalitetsjournalistikken,« siger Hakon Mosbech ivrigt.

”

Du skal turde at tage fortællerrollen på dig Hakon Mosbech, Zetland

Han er en af de ire unge mennesker bag Zetland: en journalistisk netvirksomhed, der udgiver journalistik i lange formater – såkaldte singler.

Kontoromgivelserne på Vesterbro huser store ambitioner, men Zetland kender også realiterne. Et bjerg af opvask i kontorkøkkenet minder om, at man endnu er ydmyge og nystart-­‐ ede. Der er dog ingen tvivl om, at Zetland vil være en bæredygtig business. »Som journalister er det meget fremmed for os at snakke forretning.

Men det tror jeg er ret vigtigt. Vi har ikke intentioner om at være nogle, der skal være på støtten,« siger Hakon Mosbech og hentyder til mediestøtten, som de ikke vil være a hængige af.

Derfor har virksomheden mange måder at skabe indtjening på: Fonde, donationsevents og abonnementsordninger. Alt sammen i ønsket om at gøre sig lige så ua hængig, som den journalistik de producerer.

”

være interessante at læse. Ikke sådan en lang røvsyg lektielæsning,« siger Hakon Mosbech og understreger, at det er svært at inde historier, der egner sig til singleformen.

Researchen kan tage op til et år. Der bliver sorteret groft mellem de historieforslag, der er begyndt at tikke ind på redaktionen. Et produkt af den succes, irmaet uomtvisteligt nyder fra et voksende publikum. Også blandt branchefolk, der blandt andet har kvitteret med en Cavlingnominering for singlen ”Kuppet” af Line Holm Nielsen.

Langtidstendenser Succesen kommer, mens buzzord som slow living og urban gardening hitter i morgenavisernes kulturredaktioner. Men selvom Zetland rammer en trendnerve om at have god tid, så er konceptet ikke opstået som en lygtig tanke. For lere år siden startede trangen til at iværksætte hos redaktionen, men ingen vidste præcis hvordan. »Vi mødtes, snakkede og drak en masse rødvin og havde rigtig høje tanker. Og så skete der ikke en skid,« fortæller Hakon Mosbech om tiden før Zetland.

Blandt andet forsøgte han og tredive andre sig med en udviklingstur til Sverige for at starte et magasin.

Men projektet blev overhalet af hver-­‐ dagen, og de gode intentioner var ikke nok til at løfte de inspirerede rødvinssnakke.

Entreprenørånd Den kreative tankeknude blev først løst, da Hakon Mosbech og medstift-­‐ eren af Zetland Lea Korsgaard tog til New York for at læse deres kandidat-­‐ grader. Her erkendte de, at selv re-­‐ daktørerne af de største aviser ikke havde gyldne løsninger for journa-­‐ listikken. De blev inspireret af den fortællende journalistik i USA og indså, at det ligeså godt kunne afprøves i Danmark.

Tilbage i Danmark sagde han, Lea og to venner deres gode jobs op for at skabe Zetland. Målet var en holdbar platform for kvalitetsjournalistik på nettet, med velresearchede historier og medrivende fortællestil.

Fortællermod Singlerne bøjer journalistikken, og Hakon Mosbech er også klar over, at

Kvalitetsjournalistik. Hakon Mosbech satser på, at Zetland kan give kvalitetsjournalistikken en bæredygtig fremtid. Foto: Malte L. Nørgaard

Vi har ikke inten oner om at være nogle, der skal være på stø en.

Kærlighed til singler Zetlands netjournalistik er uden annoncer og målgrupperettet indhold. Det er i stedet noget så sjældent som lange artikler på nettet, der ligner en mellemting mellem en bog og en artikel. Singler om tendenser, personer og begivenheder i samfundet, fra titler som ”Arvingerne” om de danske godsejere til ”Forført af sundhed” om en journalists personlige kropskamp. »Man skal blive en lille smule forelsket i den lig af virkeligheden, singlerne beskriver. De skal sige noget om vores tid, men de skal også

de på mange måder går længere mod den personlige og fortællende journalistik, end traditionerne foreskriver. »Hvis du har brugt et år på at researche en historie, og du ved, hvad historien er, så skal du også turde skrive den. Så skal du turde at tage fortællerrollen på dig,« siger han.

Han mener, at journalisterne skal stoppe med at være angste for jeg’-­‐ et i journalistikken, fordi det er et benspænd, der gør det svært at mærke mennesket bag artiklerne.

Det skal man kunne, når man læser

BAG OM ZETLAND

en single, de skal nemlig rykke noget hos læseren og i samfundet.

På Zetland er modet tydeligt og måske en smule håbefuldt. Hakon Mosbech ved godt, at singlerne nok ikke er nogen kriseknuser. Derfor bliver der også stadig brygget tan-­‐ ker og videreudviklet i Vesterbro lejligheden, hvor man ikke er bange for satsninger for at holde fast i en succes.

Zetland er startet af direktør Jakob Moll, Silke Bock, Hakon Mosbech og Lea Korsgaard.

Udover singlerne laver redaktionen ”Zetland Live”, der er et journalistisk livemagasin og afholdes i København.

EN SDU-STUDERENDES VEJ TIL ZETLAND Zetland har netop udgivet Isabella Hindkjærs, journalist fra SDU, bachelorprojekt som single.

Singlen har titlen ”Den forunderlige fortælling om min mor og flugten fra kriselandet”, og er en personlig beretning om journalistens mor og samtidig en samtidshistorie om Spaniens økonomiske krise.

Isabella Hindkjær indsendte selv historien til Zetland.

chhan12@student.sdu.dk

PORTRÆT

LIXEN | marts 2013 | 11

På tværs af Krause

Foto: Malte L. Nørgaard

Pressechef, politisk kommentator og forfatter. Det er tre af de titler Niels Krause-Kjær har haft gennem årene. I denne måned tilføjer han endnu en titel på sit tætpakkede cv, når han debuterer som tv-vært på DR2. Selv om stillingerne er mange, er der én han ikke opgiver: Titlen som journalist.

Jane Bruun Elkjær & Carl-Emil Søe

Første sal. Tredje sal. Anden sal. Elevatoren tvinges op og ned. I mellem de hastige skridt vibrerer iPhonen utålmodigt. Niels Krause-­‐ Kjær leder efter tv-­‐værternes prøverum, hvor hans personlige stylist venter. Her skal blazere prøves, frisuren rettes og makeuppen lægges.

At have fokus på det visuelle er for Krause som gangene i DR Byens tv-­‐afdeling. Uvant.

Krause kigger på sin nye tv-­‐brille. En brille, han ikke selv ville have valgt. »At lave tv er noget bøvl. Du skal forholde dig til en masse nye ting. Både fagligt og visuelt.

Hvis jeg havde fortsat med radio, havde jeg nok beholdt mine gamle briller. Men de nye briller egner sig åbenbart bedre til tv, har jeg fået for-­‐ talt,« siger den kommende tv-­‐vært.

I denne måned runder den erfarne journalist 50 år. Fødselsdagen markerer en ny start. Han skal være front igur på et nyt DR2-­‐program, ”DR2 Morgen.” »Vores nye program bliver som P1 Morgen, bare på tv. Det er journalistik med et touch,

hvor værten fylder lidt mere. Men der er ikke sofaer eller tv-­‐kokke til at forstyrre substan-­‐ sen,« forklarer Niels Krause-­‐Kjær.

Selv om Niels Krause-­‐Kjær aldrig har været tv-­‐vært, frygter han ikke sin debut. »Vi har forberedt os til hudløshed. Vi har brugt lere måneder på at øve os. Nu glæder vi os bare til at ramme asfalten og komme i gang,« understreger han.

Krause-­‐Kjær er ikke typen, som bekymrer sig. Siden han dimitterede fra Danmarks Jour-­‐ nalisthøjskole i 1990, har han fulgt et bestemt mantra. »Oftest fortryder man det, man ikke gør. Det er

helt åndssvagt ikke at omfavne de muligheder, man får tilbudt,« forklarer Krause om en karri-­‐ ere, der har taget mange uforudsete sving.

Succes på søndagsredaktionen I 90erne sad Krause-­‐Kjær på søndagsreda-­‐ ktionen på Jyllands-­‐Posten. Avisbranchen havde stort overskud, og pengene væltede ind.

Jyllands-­‐Postens oplagstal tordnede i vejret.

Krause sætter scenen: »Efter avisen blev sendt til tryk, sad vi jour-­‐ nalister og snakkede, indtil en kollega a brød mig: ”Krause, prøv lige at vær’ stille. Kan du høre det? Kan du høre det?” Så kunne man

PORTRÆT

12 | marts 2013 | LIXEN

høre, at trykkeriet i det jerne var gået i gang. ua hængige kritiske journalistik, der ikke tog Så hviskede han: ”Det er nationalbanken, der hensyn til nogen. trykker penge.”« Som 11-­‐årig var han ikke i tvivl om fremtiden.

Indtjeningen fra bolig-­‐, job-­‐ og reklame-­‐ Han ville være journalist. annoncer gav Jyllands-­‐Postens journalister frie »Watergate var et gennembrud for jour-­‐ tøjler. nalistikken. Det var første gang, at en skrive-­‐ »Alt kunne lade sig gøre. Det var helt vildt. maskine kunne vælte verdens stærkeste mand, Skulle jeg bruge tre uger på en historie, lyve og dén skrivemaskine ville jeg gerne have fat i,« til Paris eller ansætte en revisor til at hjælpe fortæller Krause. med at gennemgå regnskaber, så kunne det Som førsteårsstuderende på Journalisthøj-­‐ lade sig gøre. Det var helt besættende. Det var skolen i Aarhus blev Niels Krause-­‐Kjær sendt til det fedeste sted at sidde i dansk dagspresse,« Odder Kommune i praktik. Med den journalis-­‐ mindes den tidligere søndagsredaktør. tiske pen rettet mod magthavernes strube ville Selv om Krause sad i redaktørstolen, hvor alt han afsløre lokalpolitikerne. Den journalistiske var muligt, løb han fast i dagligdagen. Når nye pen løb dog hurtigt tør. Det viste sig, at Odder-­‐ p r a k t i k a n t e r politikerne intet med glødende Watergate var et gennembrud for havde at skjule. Wa-­‐ øjne kom med tergate-­‐drømmen journalis kken. Det var første gang, at blev ideer, oplevede udskudt.

Krause-­‐Kjær ik-­‐ en skrivemaskine kunne vælte verdens Set i bakspejlet ke samme bege-­‐ erkender Krause-­‐ jstring for histo-­‐ stærkeste mand, og dén skrivemaskine Kjær, at hans gen-­‐ rierne. Han følte ville jeg gerne have fat i. erations tilgang til en gentagelse. journalistikken var »Så er det ikke stedet, som nødvendigvis er for ensporet. problemet, men derimod en selv. Og det kunne »Vores generation ville afsløre. Det er en fattig jeg se,« fortæller Krause-­‐Kjær, der var ved at tilgang til livet, hvis man ser alt, som noget der miste gnisten. skal afsløres. Sådan er livet jo ikke. Vi var nok i Et opkald fra den daværende formand for Det en periode lidt for meget.« Konservative Folkeparti, Per Stig Møller, kom derfor på det rette tidspunkt. Krause skiftede Om pølser og politik titlen som journalist ud med spindoktor. Det Ved at takke ja til jobbet som spindoktor blev første sving på karrierestien var dermed taget. en journalistisk jomfruhinde brudt. Dengang var det sværere at gå fra objektiv journalist til Barn af Watergate spindoktor.

At arbejde for et politisk parti var ellers ikke »I dag er den tra ik tydeligvis mere ube-­‐ noget, Krause-­‐Kjær havde forestillet sig, da han sværet, men førhen var det kontroversielt. Der som barn voksede op i byen Hovedgård mellem var kolleger, som slet ikke kunne forstå skiftet,” Skanderborg og Horsens. Han er barn af Water-­‐ forklarer Krause. gate-­‐skandalen og den deraf a ledte tro på den Ansættelsen som spindoktor for Det Kon-­‐

”

Krause-­‐Kjærs råd til journaliststuderende Gå efter udfordringer »Uddannelse er at springe over, hvor gærdet er højest. Livet drejer sig ikke om at inde lave gærder.

Det handler om at tage de valg, hvor man udfordres mest.« Vær ydmyg »Vores våben, som journalister, er pennen. Den skal vi være ydmyg overfor. Den er så stærk, at den kan forvride og ødelægge tilværelsen for nogle mennesker. Det skal den nogle gange, men ikke ret tit.« servative Folkeparti gjorde Christiansborg til Krauses nye hjemmebane. Her ik han et dybere indblik i den politiske proces. En proces, der var mere nuanceret end forventet. »Bismarck sagde: ”Der er to ting, man ikke må vise vælgerne, hvordan bliver lavet. Det ene er pølser, det andet er lovgivning”,« lyder det fra Krause-­‐Kjær, som fortsætter: »Jeg lærte, at politik er som Shakespeare.

Det er fyldt med følelser og tilfældigheder.

Begavelser og mangel på begavelser. Det hele rodet sammen i en stor pærevælling. Ligesom livet. Politik er livet.« Den store kærlighed til politik blomstrede hos Krause-­‐Kjær. Allerede i midt irserne havde han fået smag for det politiske liv som næstformand i Konservativ Ungdom. »Jeg ville lyve, hvis jeg som næstformand ikke overvejede at gå ind i politik, men en af de ting, der gik op for mig som spindoktor, og som overraskede mig, var, at jeg fandt ud af, at jeg er journalist. Det er min identitet. Min selvopfat-­‐ telse. Og det er sådan set fedt at inde ud af,« konkluderer han.

Perioden som spindoktor gav Krause stor respekt for det politiske arbejde, men tiden var også præget af kaos i Det Konservative Folkeparti. Et tabt folketingsvalg i 1998, skif-­‐ tende politiske ledere og manglende mandater gjorde det let for Krause at forlade Christians-­‐ borg. Efter et år stoppede han som spindoktor til fordel for titlen som lektor på Danmarks Journalisthøjskole. »Partimedlem Helge Adam Møller jokede med, at nu skulle jeg rigtig afnazi iceres efter min tid som spindoktor. Det var jeg godt klar over. Det lå ikke i kortene dengang, at man som jour-­‐ nalist bare kunne vende tilbage til dagspres-­‐ sen,« påpeger han.

Kongekabalen der gik op Under tiden som centerleder kommer ”Konge-­‐ kabale” på biogra lærredet. Over en halv mil-­‐ lion mennesker indløser billet til den politiske thriller. Et salg ingen kunne forudse. »Jeg husker en frokost med instruktør Nikolaj Arcel, hvor han siger: ”Det bliver jo ikke nogen blockbuster. Det bliver en smal ilm. Det er jo Christiansborg. Mænd. Jakkesæt. Slips. Der er jo grænser. Er der 100.000, som ser den. Så er vi ellevilde,« fortæller Krause-­‐Kjær.

Filmens succes ændrer på mange måder Niels Krause-­‐Kjærs prioriteter. Nye tilbud opstår. »”Kunne jeg tænke mig at være radiovært på DR, skrive klummer for Berlingske Tidende eller udgive en ny roman?” Mulighederne var mange og gjorde, at jeg mistede fokus på SDU,« erkender Krause, der stoppede som center-­‐ leder i 2005, året efter ilmens premiere.

Med ”Kongekabale” er Niels Krause-­‐Kjær med til at starte en samfundsdebat om forholdet mellem politikere, journalister og spindok-­‐ torer. Samtidig gør Kongekabale den politiske thriller attraktiv som genre. En udvikling, Niels Krause-­‐Kjær glæder sig over. »Jeg er stolt over mit ægteskab. Jeg er stolt over mine børn. Jeg er glad for min hund. Og jeg er eddermame også stolt over Kongekabale,« understreger forfatteren.

Vi taler til stodderen Med Kongekabalen i ryggen tog han imod tilbuddet om at blive politisk kommentator og blogger for Berlingske Tidende. Et af de Fra bonede gulve til betonunderlag tilbagevendende emner på bloggen er det Christiansborgs bonede gulve blev byttet ud komplicerede forhold mellem medier og poli-­‐ med Journalisthøjskolens betonunderlag. Som tikere. lektor i politisk journalistik følte Krause sig i sit »Det kan være sørgeligt at se, hvordan politik-­‐ rette element. I undervisningen forenede han ere og journalister kun sjældent får det bedste sine interesser for politik og journalistik. Mens frem i hinanden,« siger Krause og henviser til Krause gav forelæsninger om forholdet mel-­‐ sagen om Uffe Elbæk: lem magt og medier, debuterede han også som »Der var bred enighed om, at sagen ikke var forfatter til romanen ”Kongekabale”. stor nok til, at han skulle gå af. Men både den Efter seks år som lektor i den århusianske borgerlige opposition og medierne så ham som bunker slog han et sving mod Odense. Me-­‐ en gazelle, der lå såret på savannen – ikke fordi, die-­‐torvet bød Niels Krause-­‐Kjær velkommen. at Elbæk ikke også havde en del af ansvaret.« Her skulle han være den nye centerleder på Ifølge Krause-­‐Kjær vil mudderkastningen Syddansk Universitets journalistuddannelse. være svær at stoppe.

Hans vision og op-­‐ »Det er ligesom gave var at forbedre nedrustningen Instruktør Nikolaj Arcel sagde: studieordningens under Den Kolde kombination mel-­‐ “Det bliver nok ikke en blockbuster.

Krig. Medier og lem det journalis-­‐ Det bliver en smal film. Det er jo politikere skal tiske håndværk og blive enige de akademiske fag. Chris ansborg. Mænd. Jækkesæt. Slips. om at behandle En opgave som viste hinanden or-­‐ Der er grænser. Er der 100.000, som sig at være svær. dentligt. Og de »Det, der var ud-­‐ ser den. Så er vi ellevilde. skal gøre det fordringen med på samme tid.« journalistuddanelsen på SDU, var at koble de Han har ikke løsningen på to verdener sammen. Der er journalistik. Og problemet og kan ikke se, hvem der har evnen så er der de akademiske fag. Men hvordan i til at sige stop, inden sager som Elbæks kører helvedes navn får man dem koblet,« spørger af sporet. han og fortsætter: »Elbæk-­‐sagen var et eksempel på, at både »Ligesom når to små børn leger i en sand-­‐ medier og politikere taler til stodderen i stedet kasse. Så kan man godt have en illusion om, for kongen i hinanden,« fortæller den politiske at de leger sammen. ”Næææh, se vores børn kommentator. leger sammen!” Men det gør de ikke. De leger ved siden af hinanden. De har ikke noget med Hysteriet om Mærsk hinanden at gøre. Det ser bare sådan ud.« På bloggen ik Niels Krause-­‐Kjær også plads Niels Krause-­‐Kjær indså, at han som til en mere personlig og kritisk analyse. Plat-­‐ journalist ikke havde evnerne til at bryde formen forpligtede.

”

Foto: Malte L. Nørgaard

parallellegen op. »Det er svært, som halvstuderet håndværker, at række ud til den akademiske verden med det samme faste håndtryk, som en akademiker kan møde den journalistiske med.«

PORTRÆT

LIXEN | marts 2013 | 13

7-års-cyklus. Først syv år som journalist på Jyllands-Posten, dernæst syv år i undervisningssystemet og netop rundet endnu syv år som radiovært på P1. Niels Krause-Kjær følger sin mavefornemmelse, når det kommer til karrieren. Foto: Malte L. Nørgaard.

CV: »Når jeg har fået foræret en ølkasse, så bliver personen, og den samme person måtte ikke jeg nødt til at give mine læsere en fornemmelse inviteres i studiet to gange,« forklarer han og af, at jeg ikke er gået i lyverskjul, fordi jeg er fortsætter: en tøsedreng,« pointerer Krause om sin blog »Hvis vi skulle høre på Tordenskjolds og bruger Mærsk-­‐McKinney Møllers død som soldater, skulle vi i hvert fald kun høre på dem eksempel: én gang,« siger Krause med henvisning til, at »Hele landet og andre kommentatorer var det oftest er de samme meningsdannere, der ved at gå til i selvfedme over, at de havde mødt bliver hørt i medierne.

Hr. Møller. Folk postede billeder på Facebook, Programmets længde gav gæsten plads til at hvor de skrev i kondolencebogen. For det var forklare sine synspunkter. En vigtig pointe for jo Hr. Møller! Det var slet ikke til at holde ud.

Krause-­‐Kjær. Han advarer imod, at journalistik Og på dagen forkortes til hvor de 15-­‐sekunders På dagen hvor de kørte rundt med liget i kørte rundt lydklip og rustvognen, tænkte jeg: “Fandme nej, nu må med liget i hurtige rustvognen, konklusioner hysteriet stoppe.” tænkte jeg: forfattet af spindoktorer. ”Fandme nej, nu må hysteriet stoppe.”« »Mellemregningerne er vigtige. Det er hele Under titlen ”Hysteriet om Mærsk” postede idéen med tilværelsen. Søren Kierkegaard Krause et indlæg, velvidende at det ville skabe sagde, at rejsen er alt, målet er intet. Men debat. Her skrev han om sin respekt for skibs-­‐ rejsen er mellemregningen. Sådan er det også redderen, men appellerede samtidig til at lade i en politisk debat og en demokratisk proces,« manden dø som et almindeligt menneske. siger Krause og uddyber: Indlægget gav den forventede diskussion. »Min kone forstår ikke, at jeg ikke bare ser Flertallet af kommentarerne var dog positivt fodboldresultaterne i avisen. Men hele point-­‐ stemt over for Krauses knapt så sentimentale en med en fodboldkamp er optakten, når Jes vinkel.

Dorph varmer op, og selve kampen spilles. Det er jo ikke kun resultatet, der er interessant.« Mellemregningernes mand I slutningen af februar blev ”Krause på Samtidig med at Krause tastede for Berlingske tværs” taget af frekvensen. 330 udsendelser Tidende, var han radiovært på P1s program og 110.000 lyttere. Mere bliver det ikke til for ”Krause på Tværs.” Hver uge inviterede Krause nicheprogrammet. Som 50-­‐årig skifter Krause-­‐ en ny gæst i studiet til en times samtale om et Kjær nu radiomørket ud med tv-­‐projektorernes aktuelt emne. Programmet har haft to dogmer. skarpere lys. »Det skulle altid handle om emnet og ikke

”

Helt ind til knoglen Selv om han tilføjer endnu en titel på det sammenpressede cv, ændrer tv-­‐værtsrollen ikke på visitkortets særligt udvalgte titler. Her står der kun journalist og forfatter. Altid jour-­‐ nalist først. Krause-­‐Kjær betaler trofast kontin-­‐ gentet til Dansk Journalistforbund. Ikke fordi han er fagligt aktiv eller drømmer om at blive det, men fordi det er en del af ham. »Når jeg eksempelvis er til fagfestival hvert andet år, så føler jeg, at det er her, jeg hører til.

Det er min stamme. Den der tilbagelænede, let-­‐ tere halvarrogante tilgang til tilværelsen. Sådan lidt uforpligtende ansvar og dårligt klædt. Det er bare lige mig. Det er det, jeg er,« siger Krause med et glimt i øjet. »Jeg er journalist. Journalist, helt ind til knoglen.«

jaelk12@student.sdu.dk csoee12@student.sdu.dk

Født: 23. marts 1963 2013: Tv-vært på DR2 morgen.

2006-2012: Selvstændig journalist og forfatter.

2007-2013: Vært i ”Krause på Tværs” på P1.

2004-2013: Kommentator og blogger på Berlingske Tidende.

2004–2005: Institutleder, Institut for Journalistik, Syddansk Universitet, Odense 1998–2004: Lektor, DJH 1997–1998: Pressechef for den konservative folketingsgruppe, Christiansborg.

1991-1997: Journalist, Jyllands-Posten.

1990-1991: Redaktionssekretær på Jyllands-Posten.

1986-1990: Uddannet journalist, DJH. Praktik på Jyllands-Posten.

Kilde: www.nielskrause.dk

DR2’s kanalchef, Michael Thouber, om Krause-Kjær »Niels Krause Kjær er en stærk vært, fordi han hviler i sig selv. Vi kunne tage alle hans manuskripter fra ham, og han ville alligevel gennemføre DR2 Morgen uden at panikke.

Han har stor journalistisk integritet og tør give noget af sig selv. Det har altid været en styrke hos værterne på DR2.«

Foto: Malte L. Nørgaard

FOKUS:TROVÆRDIGHED

14 | september 2012 | LIXEN

Du skal læse mere end overskrifter, hvis du vil vide mere Jyllands-Posten gør nu endeligt op med den overfladiske overflod af nyheder. Få mere kvalitets-journalistik med bredde, dybde og bid med JP Premium.

NORMALPRIS 99,-/MD. Nuværende abonnenter får JP Premium gratis eller til en beskeden merpris. Læs mere på JPpremium.dk

Prøv JP Premium k D DIG PÅ JPpremium.d LÆS MERE OG TILMEL

3G

4:08 PM

Jyllands-Posten giver dig kvalitetsjournalistik på alle platforme. Du kan stadig få et gratis, hurtigt nyhedsoverblik på jyllands-posten.dk – men med JP Premium lukker vi op for et nyt digitalt abonnementsunivers til dig, der gerne vil fordybe dig i vores mest kvalificerede indhold prioriteret af redaktionen dagen igennem. Med JP Premium vil du opleve, at avisen nu udkommer tre gange om dagen i form af nyhedsbrevet JP Deadlines. Du får et personligt arkiv, hvor du kan gemme dine favoritartikler eller tv-indslag. Herudover er der en lang række andre fordele: store temaer med eksklusivt indhold, gratis e-bøger, personlig navigation og meget mere.

FOKUS:TROVÆRDIGHED

LIXEN | september 2012 | 15

Journalister uden beskyttelse Advokat, politimand, sygeplejerske, civilingeniør og apoteker. Listen af beskyttede titler er lang, men journalist er ikke en af dem. Dansk Journalistforbund mener ikke, at en beskyttet titel vil hæve troværdigheden. I stedet vil titlen forhindre andre faggruppers bidrag til nyhedsmedier.

Jane Bruun Elkjær

Når du læser en artikel, kan du ikke være sikker på, at personen bag håndværket har brugt tid på den journalistiske skolebænk. Titlen som journalist er nemlig ubeskyttet. Det betyder, at alle kan kalde sig for jour-­‐ nalist. Næstformanden for Dansk

Journalistforbund, Lars Werge, erk-­‐ ender, at foreningen ikke kan forhin-­‐ dre ikke-­‐journalister i at præsentere sig som journalister. »Grænsen mellem journalist og ikke-­‐journalist er lydende. Og det gør det svært at skelne imellem. At kalde sig journalist er nemlig ikke det samme som at sige, at man har fået en journalistisk uddannelse eller er medlem af Dansk Journalist-­‐ forbund,« understreger han.

Siden 1970 har danskere kunne uddanne sig til journalist. Førhen var det kun muligt at blive journalist gennem mesterlære eller ved at læse journalistik på et tre måneders kur-­‐ sus. Ifølge næstformanden hænger den journalistiske historik sammen med den ubeskyttede titel. »Faget har en lang tradition for, at nyhedsmedierne ofte ansatte personer uden en journalistisk uddannelse. Det er først i de senere år, at uddannelsen for alvor er blevet institutionaliseret,« fortæller Lars Werge og påpeger, at skrevne artikler

fra ufaglærte er en af de fasttømrede traditioner.

Ufaglærte bidrager til journali-­‐ stikken Dansk Journalistforbund følger nyhedsmediets lange tradition.

Foreningen stiller krav til, at med-­‐ lemmernes hovedindtægt skal være journalistisk arbejde, men ikke at de skal være uddannede journalister. »Vi er en fagforening, der går ud fra jobbet og ikke uddannelsen. Herved kan alle bidrage til det journalistiske arbejde. Det er også en af årsagerne til, at det ikke er en beskyttet titel,« forklarer næstformanden.

Hvis Dansk Journalistforbund derimod kun stillede krav til en journalistisk uddannelse, måtte de sige farvel til mange af deres med-­‐ lemmer. »Vi har mange medlemmer med an-­‐ dre uddannelser end journalistiske.

De kan være akademisk uddannede eller skolelærere, der er begyndt at skrive journalistiske værker,«

forklarer Lars Werge.

Ifølge næstformanden er der gode eksempler på folk, der bidrager til journalistikken fra andre uddan-­‐ nelser. »Rune Lykkeberg, som er redak-­‐ tionschef for Information, og Niels Lunde, der er chefredaktør på Børsen, har ikke en journalist-­‐ uddannelse. Det er jo ikke fordi, de ikke er med til at højne kvaliteten i journalistikken, bare fordi de ikke er journalistisk uddannede.« Lars Werge understreger, at en ud-­‐ dannelse i journalistik er en god ga-­‐ ranti for at opretholde og have et højt journalistisk niveau. Han erkender dog, at der altid vil være arbejds-­‐ givere, læsere, seere eller lyttere, som afgør, om niveauet er godt nok.

Højt niveau giver troværdighed Ifølge næstformanden er et højt journalistisk niveau med til at øge nyhedsmediernes troværdighed.

For Lars Werge har uddannelse og udførelse af jobbet en betydning

for niveauet af det journalistiske produkt. »Der er ingen tvivl om, at jo mere samvittighedsfuldt journalister følger deres arbejde, eller jo bed-­‐ re forberedt de er uddannelses-­‐ mæssigt, jo færre fejl vil der være i nyhedsmediet.« Hvorvidt den ubeskyttede titel kan være med til at sænke det journalis-­‐ tiske niveau i manglen af håndværks-­‐ kvaliteten, er for Lars Werge ikke det samme. »Vi vil gerne arbejde i retningen af, at det at være medlem af Journalist-­‐ forbundet er et kvalitetsstempel. At man ved, at når man taler med en, som præsenterer sig som journalist og er medlem af Dansk Journalist-­‐ forbund – så er det en kvalitet i sig selv«, forklarer han og fortsætter: »Der er ingen tvivl om, at vi gerne vil have mere monopol på, hvem der kan kalde sig journalist, men vi må også erkende, at det kan vi ikke«. jaelk12@student.sdu.dk

Sjuskede journalister skader troværdigheden Når journalister laver stave- og sprogfejl i deres arbejde, går det udover trovædigheden. Især på nettet hober fejlene sig op.

Isabelle Mathiassen, 2. semester

Sinker og kriminelle. To ord, som journalister sjældent ønsker at blive kaldt. Men på Facebook viser sider som Sprogpolitiet og Dagens sprogsinke journalisternes værste stave-­‐ og sprogfejl. Fejlene får ikke kun et smil frem på læben for sidernes følgere. De går også ud over journalisternes troværdighed. »Det giver en fornemmelse af, at journalisten ikke har interesseret sig for detaljerne. Hvis de ikke interesserer sig for detaljerne i kommaer, eller om det hedder ’ad’ eller ’af’, så kan læserne tvivle på, om de egentlig kan stole på indholdet,« forklarer Malene Bjerre, der har udgivet lere bøger om korrekt dansk og underviser i journalistisk sprog på Danmarks Journalisthøjskole.

Bag Sprogpolitiets Facebook-­‐side er et irma, som ejes af Rie Holdum.

Hun er korrekturlæser og a holder sprogkurser for journalister og kommunikationsmedarbejdere. Rie Holdum er enig med Malene Bjerre i, at sproglige fejl skader journalisters troværdighed. »Det er helt surrealistisk, at så mange journalister har så dårligt styr på et af deres allervigtigste redskaber -­‐ sproget. Det påvirker troværdigheden voldsomt. Hvem gider læse artikler, hvor journalisten ikke har gjort sig umage med at skrive?« spørger hun.

Fejlene lyder på nettet Malene Bjerre forklarer, at det især er på nettet, at læserne kan inde sproglige fejl i jour-­‐ nalisternes arbejde. Ifølge sprog-­‐ eksperten skyldes det den høje arbejdshastighed. »Journalisterne må simpelthen arbejde under nogle betingelser, der gør, at de slet ikke har tid til at tjekke teksterne igennem, for der er uhyrligt mange fejl,« understreger hun.

Politikens korrekturleder, Per Lykke, og hans korrekturlæsere væbner sig hver dag med en rød tusch og retter sprogfejl i alle aviser. Derfor går det ham på, når Politiken bliver kritiseret for at lave mange fejl. Per Lykke så gerne, at korrekturafdelingen blev fri for de kommentarer, men samtidig har han svært ved at se, hvordan det skulle ændre sig. »Stavefejlene er vel betingelsen, når det skal gå så stærkt.

Der er mindre tid til at tjekke den slags ting.

I den bedste af alle verdener gjorde man det selvfølgelig. Så ville der sidde en og korrekturlæse hele tiden, men sådan er virkeligheden ikke,« siger han.

Dårlig danskundervis-­‐ ning og sjuskekultur Malene Bjerre mener, at journalister ofte træder sprogligt forkert, fordi de ikke har fået god nok danskundervisning i folkeskolen. »Jeg er selv seminarielærer, så jeg ved, at det også handler om mig selv – at vi alle sammen har interesseret os for noget mere

overordnet end den sproglige detalje.

Men den sproglige detalje ender med at gå ud over helhedsindtrykket,« siger hun Rie Holdum fra Sprogpolitiet ser en ærgerlig tendens i jour-­‐ nalistikken i dag, der kan spores helt tilbage til folkeskolerne, hvor journalisterne ikke har fået ordentlig sprogundervisning. »Der er opstået en sjuskekultur.

Mange har sådan en ’herregud -­‐ man forstår jo, hvad der står’-­‐holdning til det. Men hvis man er journalist og tager sit fag alvorligt, så er det saftsuseme vigtigt at kunne formulere sig ordentligt og uden forstyrrende fejl,« betoner hun.

Håb for de håbløse journalister Efterhånden ser det dog bedre ud.

Malene Bjerre oplever nemlig større opmærksomhed fra de studerende i sprogundervisningen, understreger Malene Bjerre. »Jeg tror på, at der er en stigende opmærksomhed på det. Folk er ikke ligeglade og synes, at det er vigtigt.

Jeg oplever, at mine studerende rigtig gerne vil lære at sætte komma for eksempel.« Alligevel ser det ikke ud til, at journalister slipper for at blive leet

af på Facebook lige foreløbig, siger Rie Holdum. »Over 12.000 mennesker læser med på vores Facebook-­‐side. Det viser jo, at rigtig mange mennesker lægger mærke til sprogfejlene i medierne -­‐ især på netmedierne,« forklarer hun og fortsætter: »Vi har altid lagt vægt på at lave opslag med sjove fejl, for vi går sådan set ikke og er sure over sjuskeriet -­‐ det giver jo masser af arbejde til os.« ismat12@student.sdu.dk

Illustration: Cordula Vorstrup Hahn

FOKUS:TROVÆRDIGHED

16 | september 2012 | LIXEN

Ekstra Bladet har den laveste troværdighed i landet Løgnhalse, bedragere og snydepelse. Ekstra Bladet bliver ofte beskyldt for at være nogle tabloidtåber, der løber med halv vind, men hvad skyldes det, at avisen er blevet vurderet som det mest utroværdige danske medie?

Troværdighed er vigtigt for jour-­‐ nalister. Men det er ikke alle danske medier, der bliver anset for at være lige troværdige, viser en ny under-­‐ søgelse foretaget af YouGov. Tallene afslører, at kun ire procent af de adspurgte nærer stor eller meget stor tillid til Ekstra Bladet, der pla-­‐ cerer sig solidt i bunden af trovær-­‐ dighedslisten, mens hele 67 procent har stor eller meget stor tillid til TV Avisen i den anden ende af skalaen.

tra Bladets redaktion oftere end an-­‐ dre medier vælger at satse på det op-­‐ sigtsvækkende nyhedsstof i avisen. »Redaktionen vurderer til tider, at der er mere salg i underholdningen end nyhedsstoffet, og samtidig virker det til, at læserne gerne tager imod den prioritering, « siger hun.

Hun mener derfor ikke, at den lave troværdighed kommer til at koste læsere for Ekstra Bladet fremover: »Den manglende troværdighed risikerer ikke at blive avisens under-­‐ gang, da avisen i mange år har stået for tabloidnyhederne i Danmark.

Derfor skal vi også passe på med at have ondt af medarbejderne, da de fra start har vidst, hvad de er gået ind til,« forklarer hun.

Derimod mener hun, at den lave troværdighed kommer til at blive et problem for nyhedsformidlingen, da danskerne gerne køber aviser for underholdningsværdien. »Nyhedsformidlingen kan godt blive underløbet, hvis der pludselig bliver for stor fokus på at under-­‐ holde, afsløre og sælge aviser frem for at bringe sandfærdige nyheder,« siger hun afslutningsvis.

Underholdning koster troværdighed Den klare forskel skyldes ifølge journalistisk lektor med speciale i troværdighed Charlotte Wien, at Eks-­‐

Ikke et problem for Ekstra Bladet Hos Ekstra Bladet ser man dog ikke den manglende troværdighed som et udtryk for stor underholdningsværdi og mindre gennemarbejdet journal-­‐

Malte L. Nørgaard

istik, men derimod som et udtryk for at danskerne reagerer på måden, stoffet bliver formidlet på, fortæller nyhedschef på Ekstra Bladet, Miki Misrati. »Vores journalistik er helt gen-­‐ nemarbejdet, ellers ville jeg ikke lave andet end at stå i Pressenævnet.

Jeg tror, at vi falder ned ad listen grundet vores til tider højtråbende tabloidformidling. « Samtidig mener han, at danskerne tager deres fordomme med, når snakken falder på Ekstra Bladet: »Folk har mange negative og forudindtagede holdninger til Ekstra Bladet, som de ofte ikke kan stå på mål for. Ved nærmere eftersyn, så har vi næsten en million daglige brugere og har vundet to Cavling-­‐priser de seneste ti år, « fortæller han.

Troværdighedslisten er lavet på baggrund af besvarelser fra 1009 danskere og toppes af TV Avisen og Radioavisen, mens Ritzau følger lige efter. maltn12@student.sdu.dk

Journalister taber troværdighed på Twitter Unge journalister er flittige på de sociale medier. Men journalisterne glemmer deres journalistiske sanser gennem tweets og likes, advarer ekspert i sociale medier.

Crelle Miguel Frendesen

Sociale medier er et naturligt redskab for den moderne jour-­‐ nalist, men ubetænksom adfærd på mediet kan udvikle sig til en virus i journalistkarrieren.

Brugen af Facebook og Twitter kan skade troværdigheden hos den enkelte journalist. Det mener udviklingschef hos Berlingske Media, Pernille Tranberg, som til daglig arbejder med sociale medier. Hun fortæller, at journalistaspiranter ofte er uprofessionelle i deres brug af sociale medier. »Det er i dag blevet meget synligt, hvilke holdninger og overbevisninger man har som person på de sociale medier. Derfor skal specielt jour-­‐ nalister være opmærksomme på, hvad de skriver, liker eller retweeter.

Det kan komme tilbage og bide dem

i halen, hvis de giver udtryk for en bestemt holdning eller overbevis-­‐ ning. Det kan skade ens troværdig-­‐ hed,« varsler Pernille Tranberg.

Hun argumenterer for, at de unge journaliststuderende glemmer pro-­‐ fessionalismen, når en statusopda-­‐ tering skal skrives eller en gruppe skal ”likes.” »Ens digitale identitet bør være velovervejet. Privatlivet overtager de digitale medier, som gør, at Facebook bliver alt andet end en privatsfære.

Derfor bør man ikke bruge det til personligt brug, hvis man benytter sit eget navn,« mener Pernille Tranberg.

Selv trimmer hun sin Facebook-­‐ pro il for indhold, som hun føler, kan opfattes uprofessionelt.

Tweet og like med omtanke Journalist Kaare Sørensen skildrer mellem arbejds-­‐ og privatlivet. Der skal være plads til at være personlig, men som journalist skal du være ekstra opmærksom på, hvad du lægger navn til. »Jeg er overbevist om, at man med fornuft kan bruge de sociale medier både til arbejde og personlig digital pleje. Twitter kan bruges til journalistikken, hvor Facebook lægger mere op til personlig brug.

Man skal bare altid overveje, om man kan blive konfronteret med det,

hvor stærk din elektroniske identitet er. Jeg vil se på det, når jeg skal ansætte nye journalister,« fortæller Pernille Tranberg.

Der vil også være arbejde til dem, som mangler interessen eller lysten til at pleje deres digitale identitet. Kaare Sørensen fremhæver, at journalister ikke skal være gode til alt. »Selvom man ikke har 500 venner på Facebook eller 10.000 følgere på Twitter, kan man stadig få et job. Men ens journalistiske troværdighed kan understøttes, hvis man bruger de sociale medier pro-­‐ fessionelt og med omtanke,« siger Kaare Sørensen. chfre12@student.sdu.dk

man foretager sig,« fastholder Kaare Sørensen.

Selv er han personlig på Facebook og journalistisk på Twitter. På Facebook har Kaare Sørensen fravalgt at bekende sin partifarve, mens han på Twitter er venner med alle politikere, frem for kun nogle bestemte.

Vigtigt journalistisk redskab Du skal imidlertid tøve, inden du sletter din pro il af frygt for fremtidige jobsamtaler. De sociale medier er nemlig et vigtigt redskab

for en journalist, slår både Pernille Tranberg og Kaare Sørensen fast.

På Facebook og Twitter kan en journalist skaffe kilder. En journalist kan gennem andres opslag se artikler, som personen ikke ville have læst.

Nogle nyheder bliver også først slået op på de sociale medier. »Hvis man tænker, at man er sin egen virksomhed, der skal brande sig selv, kan man bruge Facebook og andre sociale medier til netop det.

Promovér dig selv lidt. Det kommer til at få større betydning i fremtiden,

Gode råd fra Kaare Sørensen og Pernille Tranberg: -Google dit navn engang i mellem -Vær ydmyg -Det, som bliver lagt på nettet, ligger der principielt for altid -Vælg ikke side ved at like eller være venner med bestemte politikere eller interesseorganisationer -Alle signaler, man sender, kan blive tolket -Hvis man ønsker at bruge for eksempel Twitter, så giv dig tid til at sætte dig ind i, hvordan man benytter det bedst.

FOKUS:TROVÆRDIGHED

LIXEN | marts 2013 | 17

Borgen skaber stereotyper Når Borgens forfattere portrætterer journalister på en ensidig måde, påvirker det seernes holdning, mener medieforsker.

Didde Venzel Lindholdt

Vi er som seere mere påvirkelige, end vi går og tror. Det mener medieforsker ved Syddansk Universitet, Bo Kampmann Walter. Han inder, det problematisk, når DR1 hver søndag tegner et billede af jour-­‐ nalister og politikere i nærkamp.

For det betyder, at knap halvanden millioner seere går fra sofaen med et andet syn på journalister og politikere, end de havde, da de satte sig.

en kvinde,« forklarer Jeppe Gjervig Gram.

»At tro på, at en serie som Borgen, der maler et fortegnet billede af journalister og politikere, ikke går ind og påvirker os, er naivt og blåøjet.« Fiktionens spillerum En af forfatterne bag Borgen, Jeppe Gjervig Gram, mener derimod, at det er vigtigt at skabe identi ikation hos seerne ved at spille på nogle roller, som publikum kender i forvejen. »Vi skal have en million danskere til at sætte sig ned søndag aften for at se noget om politik og presse. Vores hovedmål som manuskriptforfattere er at lave en spændende, dramatisk og fed fortælling,« fortæller Jeppe Gjervig Gram, som sammen med Adam Price og Tobias Lindholm har skrevet serien.

Det er ikke hensigten at bruge klichéer, men det er nødvendigt at bruge nogle roller, som danskerne kan identi icere sig med, siger han.

Foto: Mike Kollöfel, DR Fiktion. I skikkelse af Katrine Fønsmark, spiller Birgitte Hjort Sørensen en idealistisk journalist i Borgen.

»Jeg synes ikke, vi skildrer stereo-­‐ typer, men vi bruger klart nogle arketypiske greb. Jeg synes ikke, det påvirker journalisters troværdighed.

Det er iktion, og vi har vores kunstneriske frihed,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Forfatterteamet bag Borgen mener, at de i lere tilfælde prøver at a kræfte de gængse fordomme.

Det var eksempelvis meningen, at karakteren, Hanne Holm, en fordrukken journalist, skulle have været en mand, men forfatterne ændrede det. Netop for at undgå klichéen. »Vi synes, det blev for klichéfyldt med den mandlige fordrukne jour-­‐ nalist med rod i privatlivet. Derfor skrev vi karakteren om, så det blev

Fra helte til skurke Det har været vigtigt for mændene bag Borgen at give et realistisk bil-­‐ lede af journaliststanden. Derfor har manuskriptforfatterne forsøgt at skabe et mangfoldigt persongalleri, så Borgens journalister repræsen-­‐ terer lere forskellige typer. »Vi fordeler sol og vind lige og har forsøgt at lave både journalistiske skurke-­‐ og helteroller. I mange til-­‐ fælde synes jeg faktisk, at vores jour-­‐ nalistiske karakterer er mere idealis-­‐ tiske, end journalister i virkeligheden er,« siger Jeppe Gjervig Gram.

Medieforsker Bo Kampmann Walter ønsker ikke at tage stilling til, hvor-­‐ vidt forfatterne bag Borgen har kon-­‐ strueret karakterer på en reel måde, men han påpeger, at selv helte-­‐ karaktererne kan skabe fordomme hos seerne. »Alt iktion påvirker os. Ellers ville iktion slet ikke være interessant. Så selvfølgelig påvirker det os, når Bor-­‐ gen skildrer den jerde statsmagt og journalisters glubske jagt på en his-­‐ torie,« pointerer han.

dilin12@sdu.student.dk

Medier om troværdighed: Naja Nielsen, chef for TV Avisen ved DR Hvad gør I for at sikre jer troværdighed? »Vi foretager meget grundig research og undersøger kildernes motiv og part i sager. Både før interviewet er på plads og frem til udgivelsen, fortsætter vi med at tjekke fakta. Og så sørger vi for at have journalister, som har tid og indsigt til at forstå historierne.

Nyhederne udkommer enormt hurtigt, og det er en udfordring alle har, fordi vi er på døgnet rundt.«

Eva Maria Trøster

Hvad har betydning for mediers troværdighed? »På DR kigger vi altid på, om vores historier bringer et fair og nuanceret billede af virkeligheden. Der er nogle medier, der bringer historier, som man ikke taber en pressesag på, men som kan efterlade danskerne med et forvrænget billede af sagen.

Selvfølgelig kommer vi til at lave fejl, når vi udkommer på så mange lader, men vi har en meget klar politik om at vise fejlen tydeligt og beklage over for danskerne. Vi mener, at det er utroværdigt at sige, at man ikke laver fejl eller forsøge at dække over dem.« Kasper Kopping, journalist og redigerende for Se og Hør Hvad gør I for at sikre jer troværdighed? »I modsætning til hvad mange tror, laver vi meget research. Vi tjekker vores kilder, prøver at få fat i artiklens hovedpersoner og forsøger at få billeddokumentation.

Der er også forskel på, hvordan vi bringer historierne. Men som udgangspunkt trykker vi ikke noget i bladet, som vi ikke selv tror på.« Hvad har betydning for mediers troværdighed? »Ens stil og ens brand. På Se og Hør er vi dem, der tør gå længst for en sladderhistorie. Vi går til stregen – og nogle gange overskrider vi den.

Hvis man kigger tilbage på vores afsløringer, vil man kunne se, at de som oftest er sande. På den måde burde vi få lidt mere kredit for vores troværdighed fra læserne.

Sladder vil altid være en genre, der anses for at have en vis grad af utroværdighed. Sladderhistorier er ofte nogle, der vandrer fra mund til mund og ændrer sig undervejs. Sladder er i vores terminologi er ikke omfattet af løse rygter, men gennemarbejdet og gennemtjekket research.«

Jan Bjarke Mindegaard, nyhedschef for Radio24syv Hvad gør I for at sikre jer troværdighed? »Vi dobbelttjekker altid vores materiale. Som journalist handler det om at være præcis og akkurat i det stof, man lægger frem. Hvis vi eksempelvis tager historier op fra andre medier, uden selv at have haft mulighed for at tjekke op på kilderne, sørger vi for at citere dem korrekt.« Hvad har betydning for mediers troværdighed? »At lytterne og læserne kan stole på det, der bliver publiceret. Bare den mindste fejl slider enormt på et medies troværdighed. Derfor skal man i meget høj grad bestræbe sig på at undgå det. Begår man en fejl, må man rekonstruere forløbet, så man ikke begår samme fejl to gange. Der skal være plads til at begå fejl, ellers er det en hæmsko, og man trækker noget kreativitet ud af journalistens arbejde. Slår man en journalist oven i hovedet på grund af en fejl, så kan det være, at han ikke tør kaste sig et halvt skridt ud over kanten næste gang, han har fat i en god historie.« Claus O. Knudsen, nyhedsredaktør for Information Hvad gør I for at sikre jer troværdighed? »Vi er meget ihærdige med at sikre dokumentation, for det vi skriver. Dokumentationen skal være i orden. Vi kigger blandt andet på, hvilke interesser vores kilder kan have, og om de er kvali icerede til at udtale sig om emnet, så vi ikke bevidst fremmer en bestemt holdning.« Hvad har betydning for mediers troværdighed? »Man skal altid udbedre en fejl hurtigst muligt. Rettelser af fejl skal være klare – både for læsernes skyld og for dem, der er blevet fejlbehandlet i artiklen.

Ens ry udvikler sig over en lang periode, og det er et langt, sejt træk. Der skal ikke meget til at trække tæppet væk under ens troværdighed. Derfor tjekker både vores skribenter, redaktører og sekretariat alle artikler grundigt. Så inder vi oftest fejlen, før den kommer ud til læserne. Og er der fejl, er det vigtigt at få dem rettet i stedet for at putte med dem. I bund og grund handler det om, at man skal behandle sit materiale seriøst og tjekke grundigt efter, uanset hvad mediets stofområde er.« evtro12@student.sdu.dk

Illustrationer: Mette Pørtner Jensen

OPINION

18 | marts 2013 | LIXEN Postkort fra enfortæller SDU’er En praktikant

Hey SDU’er, En lille hilsen fra DR – og stand-­‐up scenerne. Her går det godt. Hvad med dig?

(Lad vær med at svare. Logistikken er tricky, og min interesse ligeså).

Hvis du er studerende på første år, kan jeg forestille mig, at du er lidt i vildrede med hensyn til, hvad du skal bruge uddannelsen til. Og hvis du er på andet år, er følelsen sandsynligvis marginalt mindre. Men fortvivl ikke. De færreste ved, hvad de vil. Også senere i livet.

Tilbage i kridttiden da jeg startede (2003), havde jeg heller ikke nogen idé om, hvor jeg ville ende. Jeg var 22, aldrig udfordret af uddannelsessystemet, bragende arrogant og mest af alt bare liderlig. I mit hoved havde jeg en idé om, at jeg skulle være krigsrapporter og i fredstid styre mit eget debatprogram – når der ikke lige skulle kommenteres landskampe. Ingen begrænsninger, begge hænder over hovedet – og hjernen i buksen.

Så lærte jeg mine medstuderende at kende. De var dygtige. Megadygtige. Og deres ambitioner var tydelige: Når jeg var på Roskilde Festival, var de kommende udenrigskorrespondenter i Irak og skrive freelance-­‐artikler. Når jeg sov tømmermænd ud, var de kommende sportsjournalister ude og se 2. divisions fodboldkampe. Og de læste Tipsbladet. HELE Tipsbladet! Jeg måtte kapitulere.

De tæsk – den indirekte lektion i mine evner og interesser -­‐ takker jeg alle de stræbere for i dag. For det var på de to år på SDU, jeg lærte, at underholdning var min vej. Jeg var ikke i Irak, ikke på stadion – men jeg var i fucking festudvalget! Da jeg vendte snuden mod København i praktik, søgte jeg omgående ind på Comedy Zoo og startede min stand-­‐up karriere.

Nu står du forhåbentlig foran den samme livsomvæltende proces, som jeg gik igennem.

Ikke blot fagligt -­‐ men i den grad også personligt -­‐ bliver de næste par år selvudviklende i en sjælden grad. Og en stor del af det bliver dine medstuderendes fortjeneste. Nyd dem.

Hilsen Anders Stjernholm PS. Jeg har netop lagt sidste hånd på tre samfundsdokumentarer til DR2.

Så bare rolig -­‐ den vej, du vælger, har stadig ga ler.

Meninger

Hvorfor presser I kortet? Krav til karaktergivning, tak Kristian Corfixen, 4. semester

Jeg får tit rabatter på mine plastik-­‐ kort fra pungen. Eksempelvis bruger jeg mit syddanske studiekort, som på trods af et dårligt billede giver mig 15 procent rabat på en skinkesand-­‐ wich tæt på, hvor jeg bor. Jeg bruger det tit, og det giver også rabat på alt fra tærter og salater til koncerter og teater.

Og så har jeg et pressekort. Det har du sikkert også, når du læser Lixen.

Det er det kort, som var en af ho-­‐ vedgrundene til, at vi engang meldte os ind i DJ, og som ligger så forrest i pungen, at folk forhåbentligt lægger mærke til det, når vi er i byen og skal trække dankortet op.

Et pressekort kan få os ind bag politi-­‐afspærringer. Det kan få os ind og se en søko-­‐fødsel i Odense Zoo, en udstillet, dekoreret sofa på Loui-­‐ siana og en jazzkoncert, der ellers er udsolgt.

Men bruger I jeres journalist-­‐be-­‐ vis til at komme ind steder -­‐ gratis?

I jeres fritid? Uden journalistik invol-­‐ veret? En tidligere Lixen-­‐redaktion bragte i 2011 en artikel, der beskrev, hvor man kunne komme gratis ind ved hjælp af sit pressekort. Jeg und-­‐ rede mig dengang lidt over det signal, jeg syntes, artiklen sendte. Senere har jeg dog fået det indtryk, at der er en del af os studerende, der bruger kortet på den måde.

Og ja, vi har jo travlt som journa-­‐

liststuderende. Så er det måske ikke okay at bruge pressekortet til at komme ind og se en halvdårlig tea-­‐ terforestilling, som man alligevel ville have givet bundkarakterer i en eventuel anmeldelse? Det mener jeg ikke. Dér synes jeg, man skulle bruge sit VISA-­‐kort i stedet.

tak for, at jeg måtte komme gratis ind til et foredrag, jeg skulle anmelde til en avis. ”Vi har mødt så mange, der misbruger det kort,” sagde de.

Blandt os studerende bliver der skrevet åbent om, hvor kortet kan hjælpe til en gratis-­‐entré – både som guides i Lixen og som ”anbefa-­‐

”Pressekortet skal opfa es som et arbejdsredskab

og ikke som et studiekort, der udløser raba er

Kris an Corfixen, studerende

Dansk Journalistforbund skriver, at man skal være ydmyg med sin brug af kortet. Jeg tror ikke, at det skal tolkes som, at man skal bukke dybt, når billetkontrolløren rynker på næsen ved fremvisning af jeg-­‐er-­‐ medlem-­‐af-­‐DJ-­‐beviset. Nej. Som Lars Werge (næstformand i DJ) bliver citeret for i Lixen i september, så tror jeg, at det betyder, at man skal over-­‐ veje, om man ikke bare skulle stille sig bagerst i køen og betale, hvis man ikke har tænkt sig at bruge sit besøg i en journalistisk sammenhæng.

Pressekortet skal opfattes som et arbejdsredskab og ikke som et studiekort, der udløser rabatter. Jeg burde måske være ligeglad, men jeg mener faktisk, det går ud over os andre, når nogen misbruger det. En konsekvens er, at vi i sidste ende ikke kan bruge det til noget som helst – lere steder har allerede luk-­‐ ket for pressekort-­‐gængere, og sidst jeg brugte mit pressekort, skulle jeg kunne bevise, at mit besøg reelt var i forbindelse med min journalistik.

Dér skulle jeg nærmest bukke og sige

linger” af medstuderende på Face-­‐ book. Sidst jeg kommenterede en sådan anbefaling, ik jeg at vide, at jeg skulle tage diskussion et andet sted og på et bedre tidspunkt.

Derfor: Kom med et ordentligt argu-­‐ ment for, at det er okay, vi i fritiden presser kortet for at undgå at betale entréer.

Jeg synes ikke, ”det er bare nice” og ”vi har jo ikke så mange penge som studerende” er gode argumenter.

Måske er det trods alt bare mig, der skal komme ned af min høje hest?

Nogen vil måske synes, at jeg -­‐ efter at have skrevet den her opinion -­‐ helst skulle falde ned fra den. Eller måske skulle jeg bare klappe hesten og ikke forsøge at ophøje kortet til noget, det ikke er?

Jeg savner et ordentligt argument.

Overbevis mig, og så kan vi eventuelt sammen tage ind og klappe zebra-­‐ modellen i zoo… gratis.

krsoe11@studenst.sdu.dk

Christina Raabæk Lindschouw

Tunnelsyn er en klassisk eksamens-­‐ defekt, når man på Journalistik tæs-­‐ kes igennem fem eksaminer på ire uger. Et syn, der retter sig stift mod den sidste eksamensdag, hvor man igen kan etablere en stabil hvilepuls.

Derfor er det ikke underligt, at de studerende på 2. semester blev for-­‐ styrret, da der blev offentliggjort

for reeksamen nærmede sig. Først tre dage før en 72 timers reeksamen blev karakterne endelig offentlig-­‐ gjort. Og det gav ikke meget luft i læseplanen, for dem, der var dumpet, og dermed skulle tilegne sig en ny forståelse for faget.

Når man forventer, at de stude-­‐ rende accepterer karaktersystemet som et redskab til at effektivisere og strømline de studerendes udbytte af undervisningen, er det påfaldende, at processen om karaktergivningen halter på samme områder. Og det er absolut ikke optimalt, at der er så lidt ensretning i eksamenskarakterernes

”... Så frem dens studerende kan nøjes med

at spekulere på, hvad de får i karakterer og ikke hvornår.

Chris na Raabæk Lindschouw, studerende eksamenskarakter samme dag, som en ny 48-­‐timers eksamen begynd-­‐ te. En forstyrrelse, der kan være en præstationsfremmer, hvis det er godt, men som samtidig kan slå studerende ud, hvis de er dumpet.

I andre fag var det ikke ligefrem hurtig ekspeditionstid, der kende-­‐ tegnede karaktergivningen. Selv om de leste ikke havde mere end hovedrysten til overs for under-­‐ visernes og administrationens sving-­‐ ende effektivitetsniveau, begyndte pulsen alligevel at stige, da datoen

offentliggørelse.

Når man med eksamenerne sor-­‐ terer de studerendes egenskaber, og putter dem i irkantede et-­‐ eller toci-­‐ frede kasser, må man også forvente, at de studerende stiller modkrav.

Krav til et fælles regelsæt for tidshori-­‐ sonten angående offentliggørelsen af eksamenskarakter, så fremtidens studerende kan nøjes med at spe-­‐ kulere på, hvad de får i karakterer og ikke hvornår. chhan12@student.sdu.dk

OPINION

LIXEN | september 2012 | 19

Lærerklumme

Vagthunden skal holdes i kortere snor

Søren Hviid Pedersen, lektor i statskundskab Foto: Privat

For nylig skrev jeg i en anden sam-­‐ menhæng, at det var befriende at opleve, at Folketinget for en gangs skyld satte foden ned og gav to journalister karantæne. De havde jagtet De Konservatives formand, Lars Barfoed, rundt på Folketingets gange for at spørge, hvordan han havde tilegnet sig en lejlighed på Frederiksberg.

Jeg er ikke journalist, men en sam-­‐ fundsinteresseret og oplyst borger.

For mig fremstår meget, dog ikke alt, af nutidens politiske journalistisk helt ude i hampen.

Vi oplever i disse år, at man går ekstremt tæt på politikeres privatliv.

Eksempelvis når man skriver historier om, at ægtefællen lever et hemmeligt liv i udlandet med en kæreste af samme køn eller ilmer en ministers efterladenskaber i skraldespanden. Denne invasion af privatlivets fred er efterhånden blevet normen i dele af den politiske journalistik.

Som politolog kan jeg godt se det fornuftige i en såkaldt fri presse, der kan udøve sin journalistik uhindret og tjekke magtens udøvere og andet lirum larum. Men ligeså vigtigt det er at opretholde en fri presse, ligeså vigtigt er det at opstille nogle grænser for denne frie presse. Det er ganske påkrævet.

Ligesom alle andre organisationer, foreninger og private borgere for-­‐ ventes det, at vores medier retsligt reguleres, fordi vi bor i et samfund.

Et fællesskab med andre.

I alt for mange år har journalist-­‐ standen postuleret, at de næsten har en privilegeret status som den jerde statsmagt, der skal kontrol-­‐ lere alle andre magtinstanser. En slags magtens vagthund!

Udover at det er ulideligt at høre på -­‐ både på skrift og tale -­‐ er det også for-­‐

kert. Pressen er ikke en særlig insti-­‐ tution i vores demokratiske samfund.

Og selvfølgelig kan/bør/skal pressen også underlægges restriktioner ganske som alle andre institutioner og borgere i det danske samfund. For pressen selv er blevet en magt. En magt, der skal kontrolleres af det politiske. Det vil sige af demokratisk kontrol.

og laden, er opskriften på det totalitære overvågningssamfund.

Et samfund, hvor ingen kan føle sig sikre, hvor alle har ”ret” til at vide om dit privatliv med mere.

Hvor pressen ser sig selv som garanter for åbenhed, demokrati og kontrol af magten, ja, der er den i virkeligheden selv blevet et uhygge-­‐ ligt instrument. Et instrument, der ikke vil og ikke kan tolerere nogen

”Meget af pressens skriverier om kendte såvel

som ukendte menneskers privatliv, samt deres gøren og laden, er opskri en på det totalitære overvågningssamfund.

Alt for ofte oplever vi, at pressen kører hetz på enkeltpersoner, eksempelvis da en helt uskyldig mand blev hængt ud som morder på forsiden af Ekstra Bladet.

Vores politikere får også en tur gennem skidtspanden, hvilket bevir-­‐ ker, at mange nok betakker sig for at opstille til offentlige tillidshverv.

Meget af pressens skriverier om kendte såvel som ukendte menne-­‐ skers privatliv, samt deres gøren

som helst restriktioner på dens virke. Pressen er selv blevet en ukontrollerbar magt.

Den fortærer alt og alle, der ikke accepterer de præmisser, som pressen selv opstiller. Men jeg mener ærlig talt, at det danske folk og det danske folkestyre skal til at tage magten tilbage og pålægge nogle få og hårde restriktioner på pressens virke.

Man kan ikke anklage pressen

for at have en velfunderet læ-­‐ ringskurve, og derfor må man indlægge nogle instrumenter, der kan virke befordrende for nogle hensigtsmæssige adfærdsregule-­‐ ringer.

For det første skulle man skærpe retten til privatlivets fred for alle danske borgere. Man skal i langt højere grad være indstillet på at værne om privatlivets fred og udvide præcis, hvad man mener, der falder indenfor privatlivets fred. Dette er et simpelt, men effektivt værn mod at få sit privatliv endevendt af pressen.

Et andet forslag kunne være at give nogle rigtig store millionbøder til pressen, når de taber i retssager.

Bøderne er for små, for de virker ikke! Så i stedet for at betale 300.000 kroner i bøde, så skulle pressen måske til at betale 3 millioner eller 30 millioner i bøde for samme forseelse.

Mon ikke et sådant bødekrav kan få selv den mest åndeligt indsnævrede redaktør til at tænke sig om to gange, inden man frådende kaster sig over andre menneskers privatliv? Og nu skal I ikke blive sure…… den man elsker, tugter man!

... at vi burde blive uddannet i reality-‐tv.

Det er den journalistiske vej frem.

-‐ Stine Væde Lykkebo, 2. semester

... at Annika ser røvgodt ud med hjernerystelse og bastskørt.

-‐ Anne Sofie Feld, 2. semester

… at Lars Düwels charmeklud er intet mindre end fantastisk.

-‐ Line Tornvig Martinussen, 4. semester

… at det er rimeligt irriterende, at researchundervisningen ikke blev flyttet til torsdag, selv om langt over størstedelen ønskede det.

-‐ Mathilde Kjær Hansen, 2. semester

... at Steffen Villadsen (trods han er en presset mand) gør et fremragende arbejde med at arrangere Kravling ‘13 -‐ Kristian Corfixen, 4. semester

… at David Hopmann som nybagt far er en alletiders hyggelig mand at have som forelæser i statistik.

-‐ Martin Pilgaard Kristensen, 4. semester

... at alle journalister bør følge deres mavefornemmelse.

-‐ Louise Baltzer, 4. semester

… at alle fra 2. semester skulle tage at melde sig ind i festudvalget, for det er der, vi har det fedest!

(Og drikker de billigste øl.)

-‐ Lisbeth Vestergård, 2. semester

… at alle snart skal huske at købe billetter til Kravling 13!

-‐ Amalie Frøkjær-‐Rubbås, 4. semester

… at hestekød smager aldeles fremragende -‐ Peter Blæsild, 2. semester

Bagsiden