LIXEN MARTS 2021

LIXEN 24. årgang

1. nummer

marts 2021

TO STUDERENDE FORTÆLLER; hvordan de takler studie, økonomi og det at være ung under pandemien.

HVAD DRØMMER PRAKTIKSTEDERNE OM? LIXEN har snakket med tre

Euromans nye

mediehuse om, hvad de kigger efter, når de vælger

chefredaktør:

praktikanter.

»Vi vil repræsentere kvinder på

en helt anden måde i magasinet«

LE GAMMELTOFT ER FUCKING COOL Mød karrierekvinden og stifteren af Heartbeats

2 LEDER

MARTS 2021

COVID-19 har givet ungdommen en vigtig lærestreg LIXEN er tilbage, og efter en lang vinterferie er vi klar til at springe foråret i mødet med en spritny avis. Dog kun digitalt denne gang da Corona-restriktionerne fortsat har sit greb om SDU og dermed også vores printavis.

I 2021 går vi endnu engang et underligt forår i møde. Om få dage er det præcist et år siden at Mette Frederiksen første gang lukkede Danmark ned den 11. marts. I mellemtiden har vi vænnet os til en ny hverdag med onlineundervisning, Zoom-møder og fredage brugt på sofaen.

Et liv vi tidligere tog forgivet med fredagsbajer og festivaller virker nu som en fjern drømmeverden. En smagsprøve på hvordan livet også havde kunnet se ud for de allermest privilegerede. De som er vokset op i et rigt land, hvor man får sygesikring og SU foræret i dåbsgave sammen med sit danske statsborgerskab.

En slatten fadøl er ikke længere bare 30 kroner ned i kloakken. Det er symbol på en sjovere tilværelse, hvor ens største bekymring var, hvad man skulle have på at tøj i byen, om man fik 4 eller 7 til eksamen.

Men i en tid, hvor vi alle er blevet ramt af en helt særlig kløe, som ikke kan lindres med Netflix og Matadormix er den slatne fadøl lige så meget blevet et symbol på en tid, man forsømte at sætte pris på. Og mon ikke det er en meget sund følelse?

Det er svært at sige noget positivt om Corona, men skulle man alligevel give det et skud, så har pandemien medbragt et par vigtige huskeregler: At man skal give livet en skalle og værdsætte de små ting. At verden under normale tilstande er fuld af muligheder og at ordsprog så som ‘Carpe diem’ og ‘YOLO’ måske ikke er så tosset endda.

Når alt det her engang er overstået håber vi, at vi står tilbage med en ungdom, som har fået et ekstra boost af gåpåmod. En ungdom som siger; “hey, det er sgu egentlig meget fedt at være ung og have hele livet foran sig.” Og til jer vil vi sige én ting:

INDHOLD INTERN

I denne måneds INTERN kan du læse om DMJX, der har valgt at fortsætte med at afholde digital optagelsesprøve trods flere klager om tekniske problemer. Derudover har LIXEN spurgt tre mediehuse; hvad de leder efter, når de til maj skal ansætte nye praktikanter.

EKSTERN

På syv år har magasinet Euroman haft fem forskellige chefredaktører. LIXEN har mødt bladets nuværende chefredaktør, Kristoffer Dahby Ernst, til en snak om magasinets fremtid og deres forsøg på at skabe et mere moderne kvindebillede.

Derudover kan du møde forfatter og podcastvært, Marie Louise Tüxen, som har valgt at sætte sig selv på spil i sit arbejde.

Læs også om den franske TV-avis, ‘BFM TV’, der har vundet de franske seere ved at skabe et mere konstruktivt og debatorienteret format.

FOKUS

I denne måned i FOKUS har LIXEN snakket med to studerende om, hvordan de takler studie, økonomi og det at være ung midt i en pandemi. Mød Ludvig Brostrom, skuespillerstuderende, på scenekunstskolen i Odense, som savner at stå foran et publikum, og Nicklas Johansen, der forsøger at få økonomien til at løbe rundt uden studiejob.

SPORT

LIXEN er gået i fodspoerne på den 18-årige golfkomet Rasmus Højgaard. Læs om den ukendte golfspiller fra Billund, der i 2020 beviste, at han er golfverdens nye stjernefrø.

DEBAT

Bliv klogere på næste generation af journalister på Center for Journalistik.

Fyr den af!

HH og TF

WEB: lixen.dk MAIL: lixen@journet.sdu.dk

TRYK: OTM Avistryk FORSIDE-FOTO: LIXEN Campusvej 55, OPLAG: 500 eksemplarer Camilla Trine Jensen 5230 Odense M

LIXEN er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Hedvig Høgh-Olesen Chefredaktør

Thomas Florin Chefredaktør

Birgitte Kjeldsen INTERN-redaktør

Liv Almer INTERN-redaktør

Leo Mortensen EKSTERN-redaktør

Camille Koeller EKSTERN-redaktør

Line Foldager Villemann FOKUS-redaktør

Emil Mozart Hansen SPORT-redaktør

Harald Sebastian Krebs DEBAT-redaktør

Morten Palm Andersen LYD

Agnes Rønberg ILLUSTRATOR

Jacob Berg Hansen FOKUS-redaktør

INTERN

MARTS 2021

3

Isolationslandskabet på Medietorvet:

En guide til fed Zoomundervisning

Det nye semester begyndte overhovedet ikke med et brag og fjorten bajere på Old Irish den første lillefredag i januar. I stedet for festfyrværkeri og gensynsglæde kunne vi trykke launch meeting og vinke hej til hinanden på Zoom. Men hvem siger, at onlineundervisning skal være antiklimatisk og kedeligt?

Af Birgitte Kjeldsen

C

oronarestriktionerne ser ud til at være kommet for at blive dette semester. Det kan måske virke lidt håbløst det hele, og nogle af jer føler måske, at det letteste af og til ville være at give op. Bare at blive i sengen, indtil de voksne beslutter sig for at give os vores ungdom tilbage. Men i stedet for at omfavne dynen, kunne vi også prøve at kærtegne ventetiden og få det bedste ud af den. Hvor klichéagtigt det end kan lyde.

Denne første artikel til INTERN-sektionens nye corona-serie skal prøve at hjælpe dig, kære medstuderende, med at gøre en normalt gumpetung Zoom-forelæsning til en sand fornøjelse. Det kan i hvert fald kun gå opad herfra. Ikke?

1. Tag afsked med din seng, sofa og sovepude Puden støtter din ryg, og som minutterne går, synker bagdelen kun længere ned i den bløde sofa. Pulsen er nede, forelæserens stemme lyder behageligt søvndyssende, og du er få sekunder fra at lukke øjnene og tage en powernap for åbent kamera. Den her situation er vi sikkert mange, der kan nikke genkendende til. Forslaget herfra til at undgå dem er følgende: Flyt din trætte krop fra sengen, sofaen eller den behagelige lænestol ovre i hjørnet og hen til dit skrivebord. Det lyder simpelt.

Det er effektivt. Sæt dig gerne ved et bord og helst på en stol, der ikke giver dig lyst til at drage mod drømmeland. Den mest optimale torturstol er hård og giver dig lidt ondt i lænden, så du bliver nødt til at strække dine stænger med jævne mellemrum. På den måde får du også lidt bevægelse mikset ind i din ellers statiske dag foran computerskærmen. Winwin.

2. Fest foroven, fri forneden Nu, hvor du har ofret komforten, når det kommer til valget af møbel, så fortjener du at have det behageligt på alle andre måder.

Selvom Zoom-undervisning har sine begrænsninger, så har det også et enormt potentiale for at kunne gøre ens skoledag lidt hyggeligere end normalt. Blandt andet i form af afslappende påklædning. Og noget af det mest afslappende tøj, man kan have på, må næsten være nattøj. Alligevel har man sjældent set de studerende gå rundt i natshorts og plettede t-shirts på campus.

Det var jo også vigtigt at give et godt indtryk…

Med et online Medietorv kan du både bevare din integritet og droppe de gnaven-

Cykelturen til uni er aflyst for en stund, undervisningslokalet er erstattet af dit værelse og køleskabet er nu blevet din kantine. Velkommen til zoom-semesteret! Foto: Birgitte Kjeldsen de, men flotte, jeans. Det eneste du behøver for at se præsentabel ud til undervisningen og gruppearbejdet er en ren trøje, t-shirt eller skjorte. De ternede natbukser kan du roligt lade blive på. Birkenstock og striksokker der slet ikke matcher med din skjorte og blazer.

Hvis ikke dét er work-life-balance, så ved jeg ikke, hvad det er.

3. Uden mad og drikke… … og det er ikke engang løgn. På andet semester smider underviserne gavmildt om sig med små pauser hist og her. I Journalistisk Håndværk 2 kører vi lige nu med et kvarters pause hver halve time.

For at opretholde et godt energiniveau, så kan pusterummene passende udnyttes til at tanke op på krudt og koffein i form af snacks og kaffe. Det giver også god mening, da vi nok aldrig har været længere væk fra kantinen.

Hvem skulle have troet det? Samtidigt er vi kommet utrolig tæt på vores køleskab, og selvom verdenen udenfor er lukket, så er der ingen grund til at dit køleskab behøver at følge trop. Velbekomme og skål!

4. Til dig med krudt i røven Du sidder forfærdeligt, du har tøjet på og kaffekoppen er fyldt til randen. Alligevel gør

Zoom dig rastløs. I stedet for at lytte opmærksomt efter, hvad underviseren har at sige om nyhedskriterierne, så browser du gennem dine medstuderendes ansigter og tænker over, om de mon heller ikke kan koncentrere sig. Hvis det her lyder som dig, så har du måske brug for forslag til ekstra stimulering for at falde til ro.

Har du prøvet malebøger, kabale eller domino? En simpel elastik om håndleddet eller en kuglepen, du kan klikke på, kan også gøre underværker.

Hvis du sidder til en forelæsning, hvor du ved, at mængden af gruppearbejde i break out rooms er minimal, så hiv tegneblokken og blyanten frem og tegn. Måske det hjælper dig til at lytte bedre efter. Du kunne endda lade dit kunstværk inspirere af, hvad end din underviser snakker om. Hvad skal man alligevel med noter? Desuden skal du da bare gøre alt, du kan, for at snyde dig selv til at dukke op til undervisning. Så hvis du kæmper en brav kamp for at holde fast i den sidste flig af motivation for ikke at trykke leave meeting før tid, så hiv papiret eller strikketøjet frem.

5. Drop skærmen efter skærmundervisning Her kommer det oldnordiske trick, som din mor eller far sikkert har stopfodret dig med som lille. Det er dog også tricket, der virker: Brug dine pauser på at få noget luft. For der er jo intet, der kan vække en som en hård kuling lige i fjæset, og nu hvor vi ikke længere hver dag pruster og puster os gennem cykelturen ud til universitetet, så kan en rask gåtur langs åen være et fint alternativ.

Hvis du har ekstra overskud om morgenen, så kunne du jo prøve at bevæge dig udenfor inden undervisning. På den måde kan man lidt lade, som om at man er på vej et sted hen.

Afslutter du tilmed dagen med en gåtur, så føles det jo næsten som en helt almindelig og god, gammeldags hverdag.

Her markeres slutningen på denne fem-trinsraket af en Zoom-guide. En sidste huskekage, du skal have med på din vej ind i Zoom-junglen er, at du ikke er den eneste, der til tider er ved at blive kvalt i Zoom-links, akavet tavshed og dårlig internetforbindelse. Det bliver så dejligt at kunne kramme, kysse og se hinanden i virkeligheden igen. Indtil da hold ud, hold fast og slik dit siddesår.

4

INTERN

MARTS 2021

Hvad drømmer praktikstederne om?

Praktiksøgningen kan føles som et forvirrende virvar af følelser, stress og forventninger, du slet ikke kan leve op til. Men måske er det hele slet ikke så farligt endda. LIXEN har i denne måned snakket med tre mediehuse, der hver især specialiserer sig i henholdsvis TV, radio og skrift, for at give dette års praktiksøgende en smule mere ro, når Store Match Dag Af Liv Almer

F

yens Stiftstidende er et regionalt dagblad, som ligger centralt placeret lige overfor Odense Banegård. Dagbladet har redaktioner på tværs af hele Fyn, og har eksisteret siden 1972. LIXEN har snakket med kultur- og musikjournalist samt praktikantvejleder, Simon Staun.

Hvad er vigtigt for jer, når I udvælger praktikanter? »Vi vil selvfølgelig helst have praktikanter, der har gjort sig tanker om, hvorfor lokal- og regionaljournalistik er interessant for dem.

Nogen der ved, hvor væsentlig den journalistik, vi laver, er for dem vi skriver om og for vores lokalområde og øen. Jeg synes nu, at jeg kan spore en lille forandring hvad angår synet på lokal- og regionaljournalistik i dag i forhold til for et par år siden. De seneste runder (red. praktiksøgningsrunder), er gået lidt imod den trend med at alle vil til København og vil på TV-stationer eller produktionsselskaber. Det synes vi jo kun er fedt. Vi leder efter praktikanter, som synes at provinsen er fed, som ikke nødvendigvis har en drøm om at blive nyhedsværter på TV2 og som gerne vil spille en rolle i det Danmark, langt de fleste af os lever i.«

kan man sagtens få afløb for nogle ting, som ikke smager af traditionelle trykte medier.

Vi forsøger hele tiden at finde ud af, hvordan vi kan få nye læsere og lyttere, og det er i høj grad noget de unge skal være med til. De har bare styr på nogle andre medier og platforme end os andre.« Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har en bred profil på sociale medier? »Nej. Jeg synes, selvom det nu har været virtuelle messer og forsamtaler, altid at det er i det personlige møde, at man finder ud af, om der er kemi. Kan vi mærke at denne person er interesseret i os, og kan de mærke, at vi vil dem? Derefter går vi først ind og bruger lang tid på deres hjemmesider. Det er klart at vi jo har mere fokus på artikler end vi har på fx radioproduktioner, men ting som LinkedIn osv. er ikke noget jeg bruger meget tid på. Hjemmesiden synes jeg giver et rigtigt godt fingerpeg om, hvad det er for en person, både i den personlige præsentation men også i de 3-5 produktioner, der ligger derinde.« Hvad med karakterer. Er man bedre stillet som praktiksøgende med et karakterblad, der brister med 12-taller? »Aldrig. Jeg har været praktikantvejleder i 11 år, og har til dato aldrig været inde at se, hvad folk har fået i karakterer. Der vægter kemi til enhver tid højere. Vi har en formodning om, at når studerende er nået til det punkt, hvor de skal ud at søge praktik, så er de kommet så langt, at de må være dygtige nok.«

Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har et CV spækket med studierelevant erfaring?

Hvordan finder i mulige praktikanter? »Uanset om det er print eller web, så er »Det er primært i kraft af de virtuelle messer 95% af arbejdet på Fyens Stiftstidende, og eller åbent hus uanset om det er fysisk eller formodentlig også på de andre dagblade, jo virtuelt. Det er der, at vi får vist huset frem skriftligt. Men alle der kommer i praktik hos og fortalt lidt om, hvilke praktikanter vi os, kommer til at tage billeder selv. Alle komsøger. De studerende får set huset og mærket mer til at lave podcast. Alle kommer til at stemningen, og kan mærke efter livestreame på et eller andet »Jeg har været praktikan- om det er et sted, de kunne se tidspunkt. Det tvejleder i 11 år, og har sig selv. Vi har som alle andre er jo klart, at til dato aldrig været inde også en Facebookside, der hedvi hverken er at se, hvad folk har fået i der ”I praktik på Fyens Stiftstidende”, hvor de nuværende et radio- eller karakterer« praktikanter præsenterer sig TV-medie, selv, og noget af det de laver, og tidligere men vi bruger nogle af de samme aspekter. praktikanter fortæller, hvad de har fået med Podcasts er en stor ting nu, så det komfra deres tid som praktikant. Det er ikke et mer man helt sikkert til at lave. Derudover sted, vi går ind og hverver nogen, det er mere arbejder vi med en masse digitale værktøjer. et udstillingsvindue, der kan være med til at Men hvis man siger at man ikke er god til at tegne billedet af hvilken type praktiksted vi lave eksempelvis livestreaming, bliver man er. Men åbent hus og forsamtalerne. Det er selvfølgelig ikke presset ud i det. Vi siger til der, vi finder de fremtidige praktikanter.« folk, at hvis de for eksempel brænder for at lave podcast, så giv den gas. På den måde

Hvad skal en praktikant kunne for at komme i praktik hos jer? »Det vejer rigtigt tungt, når vi kan mærke, at nogen vil os. Det er jo lidt ligesom et forhold.

Der er jo ikke nogen, der vil have en partner, hvor man kan mærke, at den anden ikke helt har lyst til at være i forholdet. Vi spiller altid med åbne kort overfor praktikanter. Hvis vi har haft nogen til samtale, hvor vi kan mærke, at det aldrig kommer til at gå, siger vi til dem på en pæn måde, at de nok bør søge andetsteds. Omvendt er vi også meget ærlige overfor de praktiksøgende, vi synes klarer det godt. Vi har aldrig skrevet under med nogen før Panikdagen, men selvfølgelig siger vi til folk, hvis de har gjort et godt indtryk til samtalen.« Har I nogle gode råd til de praktiksøgende studerende, der lige nu står og skal til at forberede deres ansøgninger? »Uden at være alt for farvet synes jeg, at man skal kigge på, hvor man kan lære mest henne. Hvis man nu kommer på et regionalt dagblad, stifter man både bekendtskab med podcast, og man får skrevet sindssygt meget. Der er nogle steder, hvor man ikke får produceret så meget, og jo mindre man får produceret, jo mindre får man lært. Ser man ud på medielandskabet på nogle af de absolut bedste journalister, uanset om det er på Politiken eller TV2, vil man se forbløffende mange, der har været på Horsens Folkeblad eller Jyske Vestkysten. Det er med til at understrege, at de værktøjer man får med fra disse praktiksteder, kan man bruge uanset om man har en ambition om at lave TV, radio eller hvad man vil. De basale journalistiske færdigheder får man virkelig prøvet af her.«

Radio 4 eller R4DIO opstod, mens gløderne stadig var varme efter Radio24syvs lukning. Kanalen gik i luften den 1. november 2019, og dækker i dag hele landet fra hovedkontoret i Aarhus. LIXEN har snakket med nyheds- og aktualitetschef, Tina Kragelund.

Hvad er vigtigt for jer, når I udvælger praktikanter? »Når vi ansætter journalistpraktikanter, er der særligt to ting, der er vigtige: At de studerende vil noget med deres journalistik, og at de gerne vil være hos netop os. Altså at de har taget stilling til både faget og det medie, de søger. Hos os er det bare et plus, hvis man siger, man er blevet journalist for at gøre en forskel. Det viser ambition og passion, som man kan komme langt med i vores branche.

Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har et CV spækket med studierelevant erfaring?

Vi siger altid til åbent hus, at man hverken behøver have lavet studenterradio eller være en haj til at redigere i Hindenburg. Det lærer man hurtigt, når man starter hos os. Til gengæld er det et kæmpe plus, hvis man kan vise, at man følger med i nyhedsstrømmen og har ideer til gode landsdækkende historier netop nu.

Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har en bred profil på sociale medier?

Jeg kigger hverken på SoMe-profiler eller karakterer, når jeg ansætter. Det er praktikantens motivation for faget, der tæller.

Hvad står særligt ud hos jer? Videoer, hjemmesiden el.lign.?

De studerendes hjemmesider er et godt supplement til at få et indtryk af dem. Jeg kigger typisk, om der er eksempler på produktioner – uanset om det er tv, radio eller skrift. Det giver et indtryk af, hvilket potentiale praktikanten har, og hvilken type journalistik de går efter.

Hvorfor tror I, at så mange praktiksøgende journaliststuderende søger hos jer?

Vi har oplevet god søgning til vores praktikpladser på Radio4, og ifølge dem, der søger, så handler det om, at man hos os både får lov til at være på nyheder, magasinformater/ studieprogrammer og længere reportager, og at man i høj grad er med til at planlægge sin praktiktid ud fra interesser og ønsker.

Har I nogle gode råd til de praktiksøgende studerende, der lige nu står og skal til at forberede deres ansøgninger?

Mit bedste råd: Lyt, se eller læs produktet, inden du søger. Hvis du kommer til samtale hos mig og aldrig har hørt Radio4, så bliver du ikke ansat.«

INTERN

MARTS 2021

5

faktisk med at ansætte tre, selvom vi kun skulle bruge én. Det var simpelthen fordi, vi ikke kunne vælge.

Det spiller en rigtigt stor rolle, hvor meget ansøgerne vil os. Hvis man kommer ind, og det er tydeligt, at man har lavet den samme ansøgning til alle fem produktionsselskaber, man søger, så kan vi godt gennemskue det. Men er der en der har sat sig ind i de ting, vi laver, og synes, at det er fedt, så er de klart mere interessante.« Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har en bred profil på sociale medier? »Nej. Det er det faktisk ikke. Vi kigger udelukkende på det vi får tilsendt, som eksempelvis hjemmesiderne. Det er ret fedt, når folk har lavet hjemmesider, for det giver et ekstra blik på personen. Det er rigtig fint lige at kunne skimte siderne inden, så man har en nogenlunde idé om hvem det er, at man skal møde. Det kigger vi ret meget på. Jeg skal være ærlig og sige, at vi ikke ligefrem sidder og læser dem helt igennem, men det er rart at kunne se, hvad de har lavet før, og at de lige fortæller om sig selv, så man kan nå at danne sig et nogenlunde billede af, hvem det er, man skal møde.« Hvad med karakterer. Er man bedre stillet som praktiksøgende med et karakterblad, der brister med 12-taller? »Nej. Overhovedet ikke. Man kan virkelig godt lave noget lort og stadigvæk være dygtig. Det er jo nogle helt andre ting, man bliver bedømt på. Vi kigger rigtig meget på erfaring, men karakterer har vi aldrig kigget på, så længe jeg har været her.«

Strong Productions er produktionsselskabet bag serier som ’Date mig nøgen’, ’Over Atlanten’ og ’Robinson ekspeditionen’.

Produktionsselskabet er placeret i København, og modtog i sidste praktikrunde ti gange så mange praktikansøgninger, som de søgte.

LIXEN har snakket med producent, Josephine Mathisen.

sådan, at vi tænker at praktikanHvad er vigtigt for jer, når I terne skal komme forskellige steder udvælger praktikanter? fra, det handler meget om kemi. Jeg »På papiret kan alle det samme. synes, en Det er ikke sådan, at vi »I øjeblikket har vi én prakti- k o m b i sidder og kant, der ikke har nogen erfa- n a t i o n tænker ’vi ring overhovedet, og en anden m e l l e m skal have en praktikant, der har masser af e k s e m der kan VJ erfaring, fordi hun har været p e l v i s TVM og (red. video- ude i branchen« journalijournalisstuddannelserne er fin, fordi de kan tik) eller lignende. For os handler forskellige ting. det meget om, hvem der passet til Det er også rigtig vigtigt for os, at huset. Om vi kan se personen være de fremtidige praktikanter har forpå alle redaktioner. Netop fordi vi stand på vinkling. Det tekniske og laver så mange forskellige ting, er alle de andre ting kan komme. Det det vigtigt, at vi kan placere vedvigtigste for os er at man kan finde kommende alle steder. På papiret ud af at fortælle en historie. Vi laver kan de fleste faktisk det samme, desuden små kurser osv. hvis man uanset om de kommer fra SDU eller gerne vil ad VJ-vejen.« DMJX. Det er det første møde, der er afgørende for os. Det er heller ikke

Er det vigtigt for jer, at ansøgeren har et CV spækket med studierelevant erfaring? »Nej, det er det ikke. I øjeblikket har vi én praktikant, der ikke har nogen erfaring overhovedet, og en anden praktikant, der har masser af erfaring, fordi hun har været ude i branchen. Det er egentlig en tilfældighed. Vi kigger selvfølgelig på CV’et, men det er ikke afgørende for os overhovedet. Som sagt er det vigtigste, om man passer ind i huset.

Man kommer jo fra den samme uddannelse, så man har jo lært the basics.« Hvad har tidligere/nuværende praktikanter gjort, som stod ud ift. de andre ansøgere? »I sidste runde, var der rigtig mange dygtige ansøgere. Vi endte

Hvad skal en praktikant kunne for at komme i praktik hos jer? »Det er rigtigt godt at have selvtillid. Nu snakker jeg ikke om en arrogant ’jeg kan det hele’-type. Tværtimod vil vi rigtig gerne have, at man er ærlig og bevidst om, at man ikke er perfekt, for det er jo netop det, man skal bruge sin praktiktid til at lære. Det lægger vi meget vægt på, når vi snakker med praktikanterne.

Man skal turde sige, når man synes, at det er svært, og når der er noget, man ikke kan finde ud af, for så kan vi nå at rette op på det. Der er ingen forventning om, at man skal kunne det hele.« Har I nogle gode råd til de praktiksøgende studerende, der lige nu står og skal til at forberede deres ansøgninger? »Tag en dyb vejrtrækning og spring ud i det. Det lyder klichéagtigt, men at være sig selv og ikke at forestille sig at vi vil have noget specielt. Vi typecaster ikke. Vi vil rigtig gerne møde den rigtige person, som de nu ser ud, for at se om det er en person, der passer i huset. Det ved man jo kun hvis folk er sig selv.«

6 INTERN

MARTS 2021

DMJX afholder online optagelsesprøve i 2021 på trods af klager om tekniske problemer DMJX vil holde optagelsesprøven til journalistuddannelsen online igen næste år, på trods af at flere ansøgere oplevede tekniske problemer under prøven i 2020. Problemer, der muligvis afholdt dem fra at gå videre i optagelsesforløbet.

Af Juliane Kirstine Sigurdsson og Asta Holst Bach

B

ortset fra en computer og en bunke A4-ark er skrivebordet tomt. Det er papirer med information tilsendt fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Anne Bjørnskov Matthiesen sidder alene på sit værelse i forældrenes kælder.

Den første opgave begynder. Et digitalt ur i programmet tæller ned, og webcamet holder øje. »Jeg var jo mega nervøs for, at der var et eller andet, der skulle gå galt med teknikken,« husker hun.

Koden forsvinder, men Anne Bjørnskov Matthiesen ved, at man kan klikke den frem igen. Da tiden udløber, og computeren kræver de fire cifre, kan hun ikke huske koden. Anne Bjørnskov Mathiessen forsøger sig med forskellige talkombinationer. »Jeg tror, jeg begynder at græde deromkring. Det er der, hvor jeg går meget i panik,« husker hun.

Alle ansøgere stilles lige DMJX’s argument for ikke at tilbyde teknisk support på dagen er, at de “ikke ville have mulighed for at yde teknisk hjælp til næsten Online optagelsesprøve i 2021 1000 ansøgere samtidig.”

25. april 2020 sad 865 håbefulde aspirantDanmarks Medie- og Journalisthøer i hvert sit hjem klar til optagelsesprøven jskole skriver i et svar på en henvendelse på journalistuddannelsen på DMJX. om tekniske problemer, at hvis ingen har Prøven blev afviklet online på grund af mulighed for at få teknisk hjælp, har alle COVID-19. I en mail til ansøgerne skrev de samme forudsætninger til prøven. Ifølge DMJX, at der ikke ville blive ydet teknisk Henrik Berggren er det umuligt for DMJX support under prøven. at tilbyde ansøgerne teknisk support under I 2021 planlægger DMJX igen at optagelsesprøven og samtidig sikre sig mod gennemføre optagelsesprøven online efter snyd. at have evalueret på forløbet i 2020. »Jeg tror, jeg begynder at Rasmus Thirup »Uanset hvad, græde deromkring. Det er der, Beck er uddannet journalist når man afvikler hvor jeg går meget i panik« og underviser prøven for så mange på både Vallekilde Højskole og DMJX. Han mennesker, så vil der blive udfordringer. havde sidste år 37 højskoleelever til opta(...) Men gennemgående var vi tilfredse,« gelsesprøve på DMJX, hvoraf 4 elever oplesiger uddannelseschef på DMJX Henrik vede tekniske problemer. Rasmus Thirup Berggren.

Beck mener, at DMJX’s beslutning om ikke Ifølge uddannelsen vil dele af prøven at tilbyde teknisk support til nogen ansøgere dog blive lavet om i 2021, men præcis hvilunder prøven er problematisk. ke ændringer, kan Henrik Berggren endnu »Du kan jo prøve at bruge det argument i ikke sige noget om. enhver anden serviceorganisation. Vi tilbyEfter optagelsesprøven i april har DMJX der ikke teknisk support, men til gengæld så modtaget henvendelser om tekniske tilbyder vi ingen teknisk support til nogen. problemer fra cirka 50 af de 865 ansøgere.

Jeg ved ikke, hvor godt et argument det er,« Flere oplevede problemer med overvågnsiger han og fortsætter: ingsprogrammet i WISEflow under »Det er ikke kun problematisk for elevprøven, og nogle ansøgere frygter, at det erne, det er også problematisk for DMJX, har afholdt dem fra at gå videre i optafordi de går glip af, i min optik, ret dygtige gelsesforløbet. elever, som faldt på nogle helt åndssvage Ud af de 50 henvendelser, som DMJX ting.« har modtaget, er fem gået videre med en egentlig klage til Styrelsen for Uddannelse DMJX forholder sig ikke til klageog Forskning. To af dem blev sendt til genpunkter behandling ved DMJX, to er blevet afvist På trods af tekniske udfordringer valgte og én venter på afgørelse.

Anne Bjørnskov Matthiesen at gennemføre optagelsesprøven.

Den firecifrede kode Umiddelbart efter beskrev hun i en mail I kælderen er der kun et minut tilbage, til DMJX sine tekniske udfordringer. Hun inden den første delprøve skal afleveres. tænkte, at hvis alle, der havde oplevet En kode på fire cifre popper op som en påproblemer, råbte højt, kunne der være en mindelse på Anne Bjørnskov Matthiesens mulighed for, at DMJX ville tage det med i computer. Hun ved, at hun skal bruge den vurderingen. for at fortsætte til næste delprøve.

DMJX svarede, at de ikke kunne hjælpe, Alligevel skriver hun ikke tallene ned, fordi skolen på forhånd havde meldt ud, at for det er forbudt at tage noter i hånden.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus FOTO: Nils Jepsen (Wikimedia Commons) i WISEflow. Efterfølgende konkluderede der ikke var teknisk support under prøven. skolen, at der ikke var tale om en generel Anne Bjørnskov Matthiesen valgte ikke systemfejl i WISEflow, fordi “langt de fleste at tage sin henvendelse videre og klage til deltagere gennemførte adgangsprøven uden Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. Men problemer”. Det skriver DMJX i behandlindet gjorde Asta Holst Bach – den ene af de gen af skribentens klagesag. to skribenter på denne artikel. Hun opleveHenrik Berggren vil ikke sætte et konkret de nøjagtigt de samme tekniske problemer tal på, hvor mange deltagere der skal opleve ved optagelsesprøven som Anne Bjørnskov tekniske problemer, før man kan Matthisen.

Styrelsen »Det er ikke kun prob- tale om en systemfejl. konkluderede, lematisk for eleverne, det at DMJX “har er også problematisk for Ord mod ord begået væsenDMJX, fordi de går glip Trods de tekniske udfordringer tlige sagsbeaf, i min optik, ret dygtige for nogle ansøgere ser Rasmus handlingsfejl, elever, som faldt på nogle Thirup Beck også fordele ved at afholde optagelsesprøven online. hvorfor sagen helt åndssvage ting.« Han pointerer, at stressfakhjemvises toren er mindre, når man tager til fornyet prøven i sit eget hjem. Han mener også, at behandling ved DMJX”. Styrelsen begrunder det er muligt at gennemføre en online-prøve afgørelsen med, at Danmarks Medie- og og yde hjælp med det tekniske undervejs.

Journalisthøjskole ikke har forholdt sig til Ifølge Rasmus Thirup Beck vil teknisk supklagepunktet over tekniske vanskeligheder port gøre optagelsesprøven mere retfærdig: eller udfordringer med at aflevere delprøven. »Og i øvrigt, hvis man så gjorde det, ville I behandlingen hos DMJX fastholder der også være en registrering af, at man haskolen sin afgørelse om afslag med begrunvde haft et problem. Sådan at det ikke bare delsen, at adgangsprøven skal bestås, før en er ord mod ord.« ansøger kan gå videre i optagelsesforløbet.

Tekniske problemer eller ej.

En generel systemfejl Henrik Berggren vedkender, at det er problematisk, hvis en teknisk fejl i systemet til optagelsesprøven kan få betydning for, om en ansøger kan gå videre i optagelsesforløbet. »Det er meget uheldigt. Det bør ikke ske,« siger han.

Henrik Berggren fastholder dog, at der ikke har været problemer med programmet

MARTS 2021

Euromans nye chefredaktør:

EKSTERN 7

»Vi vil repræsentere kvinder på en helt anden måde i magasinet.« Kristoffer Dahy Ernst tiltrådte i november sidste år som den nye mand i spidsen for Euroman. Han er dermed magasinets femte chefredaktør på syv år. LIXEN har mødt ham til en snak om rollen som chefredaktør, den papirløse fremtid og Euromans mere moderne kvindesyn.

Af Leo Mortensen og blandt folk jeg kender, har det været en no-brainer. Folk har sagt ’selvfølgelig’ og ’det var også på tide’. Det viser, at det var en tidssvarende og let beslutning. Der har været nogle enkelte mænd, som har skrevet og sagt, det var ærgerligt og ’et knæfald’, men det er jeg ikke så bange for. Hvis de vil finde letpåklædte kvinder, kan de gøre det så mange andre steder.«

Kristoffer Dahy Ernst. Foto: Leo Mortensen

V

ed en stille vej på det yderste af Østerbro i København ligger et kompleks af kontorbygninger med orange murstensmure. Her holder mediehuset Egmont til, og bag murene har hundredvis af journalister normalvis deres daglige arbejdsgang for magasiner som Hjemmet, ALT for damerne og Euroman. Coronaen har sendt langt det meste af personalet på hjemmearbejde, men heldigvis er dagens hovedperson stadig at træffe.

Kristoffer Dahy Ernst har siden udgangen af sidste år besiddet posten som chefredaktør for Euroman. Iført en grå rullekrave, blå jeans og et venligt smil byder han mig velkommen indenfor og viser mig kort rundt i bygningen. De åbne kontorlandskaber byder på masser af lys og flotte detaljer, og det er tydeligt at mærke, at det er en kreativ arbejdsplads.

Det varme sæde Efter Euromans seneste chefredaktør, Karl Erik Stougaard, sagde ja til en stilling hos Nordjyske Medier, var magasinet uden en egentlig chefredaktør i tre måneder. Da Kritoffer Dahy Ernst så trådte til, blev han nu den femte person på blot syv år, der sidder i chefredaktørstolen hos Euroman.

Da jeg spørger om statistikken med de mange udskiftninger på redaktørposten, lægger det anledning til noget pres hos ham, og svaret lyder kort og afklaret: »Nej. Nej, slet ikke.« Det er heller ikke et helt nyt univers, Kristof

fer Dahy Ernst træder ind i. Fra 2011 til 2014 var han Euromans web-redaktør, og han er mangeårig læser af magasinet. De seneste år har han foldet sig ud for reklamebureauet Friday.

Hvad er dine største styrker, i forhold til den post du besidder nu? »Jeg synes, at jeg har en ret god idérigdom til, hvordan vi kan fortælle historier. Jeg synes også, at jeg har en ret god indsigt i, hvad der rører sig for manden. Derudover har jeg god digital og kommerciel forståelse, hvilket jeg tror er nødvendigt nu til dags, hvis man vil udgive noget.« Printformatets skæbne Netop den digitale forståelse er vigtig i en medieverden, som i stigende grad henter indtægter via digitale annoncører. Kristoffer Dahy Ernst tøver derfor heller ikke, når det kommer til den digitale strategi hos Euroman. »Vi kommer til at sætte turbo på alt, der hedder digitalt, og bruge en masse krudt på hjemmesiden, nyhedsbreve og podcasts.

Grundtonen i det hele er jo magasinet hver måned – det er dét, folk kender os for, men vi skal også have folks øjne op for, at vi udkommer med noget hver dag.« Forestiller du dig en papirløs fremtid? »Det kunne sagtens være, men samtidig forestiller jeg mig ikke, at den kommer de næste 10 år. Print har været dømt ude i mange år efterhånden, men rygterne om dets død har været stærkt overdrevne. Det er en

kendsgerning, at læserne langsomt siver fra print, men slet ikke med den hastighed, som det er blevet varslet. Det giver os noget tid til at bygge en digital forretning, der er bæredygtig, og som vi gradvist kan lade blive den dominerende af de to.« Nye tider, nyt kvindesyn Siden midten af 00’erne har Euroman haft et fast indslag ved navn ’En kvinde vi kan li’ i magasinet. I starten indeholdt det oftest en kortere artikel om den udvalgte kvinde og en billedserie af hende letpåklædt.

De seneste år har formatet dog ændret sig, og dybdegående interviews med kvinder som skuespilleren Bodil Jørgensen og Berlingskes chefredaktør Mette Østergaard har prydet siderne i bladet – begge fuldt påklædt.

Nu er indslaget blevet endeligt begravet, og det var en let beslutning: »I de første mange år var det jo vitterligt kvinder i blondeundertøj, som var med for at have noget at kigge på i Euroman, og på et tidspunkt løb tiden fra det. De sidste to-tre år har det været seriøse interviews med kvinder, som vi respekterer for det, de kan og er.

Men overvejelserne omkring, hvordan man vælger snittet med interviewet og billederne, er svære. Så det var en nem sejr at aflive formatet, fordi det gør arbejdet så meget lettere for redaktionen, at vi ikke skal lave det mere, og fordi vi vil repræsentere kvinder på en helt anden måde i magasinet.« Hvordan er det blevet taget imod? »I de brede medier, på sociale medier

Euromans fremtid Hvor meget en chefredaktør skal fylde i sit respektive medie, er en diskussion som altid vil være til stede. Nogle sværger til den frembrusende stil, som kan ses hos Ekstra Bladet og Poul Madsen, og andre foretrækker den mere tilbagetrukne rolle som eksempelvis Erik Bjerager i Kristeligt Dagblad. Hos Kristoffer Dahy Ernst er holdningen klar: »Jeg vil rigtig gerne blande mig. Jeg fylder i forvejen en del i Euromans verden, og det er jeg ikke bleg for. Det er vigtigt, at man som redaktør og journalist tør være sin byline ret. Vi har mange, specielt af de yngre journalister som ved en masse om musik, mode og kultur, som jeg gerne vil dyrke noget mere. Jeg tror de dér journalistiske stjerner skal bære magasinet og titlerne. Et rigtig godt eksempel er Weekendavisen, som virkelig har nogle journalister, de dyrker, som kan deres kram, og som læserne virkelig holder meget af.« Beskriv Euromans nuværende journalistik med tre ord. »Veloplagt, overraskende og engagerende.« Og hvis vi ser 5 år frem i tiden med dig ved roret, hvilke ord vil det så være? »De samme. Vi har lige sendt det tredje magasin med min egen signatur på tryk, og jeg synes allerede, at vi er noget virkelig langt. Vi rammer den ikke 100 procent i hvert nummer, men hvis vi går efter de tre pejlemærker, kan det ikke være helt afmarcheret,« afslutter Kristoffer Dahy Ernst og smiler.

8 EKSTERN

MARTS 2021

Videnskabsjournalistikkens opblomstring I marts 2020 ændrede mediebilledet sig markant. Verdenssituationen blev en anden, og coronavirus blev altoverskyggende. Et kollektivt ønske om at forstå, hvad det var, der foregik omkring os, blev til, hvilket har skabt stor efterspørgsel på videnskabsjournalistik.

Af Camille Koeller Illustration: Agnes Rønberg

I

ntet emne har i nyere tid været så altdominerende, som corona har. Siden marts 2020 har vi befundet os i en kollektiv coronabevidsthed, som har gjort og fortsat gør, at vores opmærksomhed bliver sporet ind på at prøve at forstå den virus, som er så styrende for vores samfund.

Medierne har strømmet over med artikler og indslag, som alle har til formål at forklare og give overblik over corona. 10 spørgsmål og svar: Forstå hvorfor flokimmunitet ikke er Danmarks strategi mod covid og Overblik: Forstå de forskellige corona-vacciner er to eksempler ud af et hav af artikler, der har til hensigt at oplyse om den altomsluttende virus. TV 2 har introduceret programmet Spørg om Corona, hvor de forklarer og udpensler de vigtigste spørgsmål og svar om virussen, og DR har jævnligt haft coronaspørgetime, hvor man kunne skrive ind med spørgsmål og få dem besvaret af eksperter.

Efterspørgslen har været stor, og dén efterspørgsel på viden om corona har Lars Henrik Aagaard, videnskabsjournalist hos Berlingske, også mærket. »Der har været en ufattelig hunger blandt læserne efter at finde ud af, hvad der er skidt, og hvad der er kanel, hvad der er op og ned med hensyn til den her sygdom, som vi jo til at begynde med ikke forstod ret meget af, fordi den var helt ny.« Mængden af videnskabsjournalistik er eksploderet efter corona overtog verdenen, men sådan har det selvsagt ikke altid været.

Svingende interesse Ifølge Lars Henrik Aagaard, som har arbejdet med videnskabsjournalistik de sidste 19 år, har interessen for videnskabsjournalistik været svingende, og i en tid hvor mange medier er præget af nedskæringer, har videnskabsjournalisten godt kunnet mærke, at det ikke altid var hans stofområde, som blev prioriteret højest i avisens spalter. »Man begynder at spare på videnskabsjournalistikken på Berlingske, og jeg oplever, at der er perioder, hvor jeg har problemer med at få mit stof prioriteret.« Lars Henrik Aagaard fortæller, at det bl.a. skyldes, at avisen prioriterer historier, der sætter diskussioner i gang på de sociale medier, og dermed bidrager til den digitale retning, avisen ønsker at gå. Og der har videnskabsjournalistikken ikke altid formået at fange offentlighedens interesse.

Men der har også været perioder med fremgang, hvilket har gjort sig gældende ikke kun under pandemien, men også i forbindelse med håndteringen af klimakrisen, hvor forskning og dermed videnskabsjournalistikken har spillet en væsentlig rolle i den offentlige debat.

Klimafiksering Ifølge Lars Henrik Aagaard begyndte der at komme mere fokus på klimajournalistik og dermed også videnskabsjournalistik, da FN’s klimakonference, COP 15, blev afholdt

i 2009 i Bella Centeret i København. Eller: “den store københavnske klimakonference, hvor København skulle redde verden fra klimaforandringer,” som han omtaler den.

I de 12 dage, hvor klimakonferencen fandt sted, blev der både i København og i udlandet demonstreret og protesteret med udgangspunkt i klimaforandringerne.

Dengang afstedkom det stor mediebevågenhed - både på grund af de konfrontationer, demonstranterne havde med ordensmagten, men også på grund af det store fokus den danske befolkning pludselig havde på klimaforandringerne.

Flere begyndte at tage klimakrisen alvorligt, og efterspørgslen på dybdegående og god klimajournalistik blev større. Det affødte en reaktion fra medierne, som begyndte at prioritere klimajournalistikken højere. »Vi (red. Berlingske) begyndte at satse meget mere på klimajournalistik, hvilket betød, at der opstod en fornyet interesse for videnskabsstof, ikke mindst

klimavidenskabsstof,« fortæller Lars Henrik Aagaard om perioden omkring COP 15.

Det næste boost i klimajournalistikken kom, da Mette Frederiksen tilbage i 2019 præsenterede regeringens 70 procents CO2-udlednings-reduktionsmål. Endnu en gang rettede offentligheden øjnene mod videnskabsjournalistikken, som havde til opgave at levere svar inden for den grønne omstilling, og måske også selv komme med et par løsninger eller to. »Så begyndte jeg igen at have meget fokus på konsekvenser af klimaforandringer, hvordan vi kan reducere CO2-udledning, og hvilke teknologier man kan tage i anvendelse, altså relativt løsningsorienteret klimajournalistik,« fortæller Lars Henrik Aagaard. Ønsket om at forstå Nu er pandemien så løbet med al opmærksomheden. Virussen har overtaget samtalen, og sendefladerne. Med

pressemøder og udtalelser fra fagfolk er der også kommet et behov for at formidle den terminologi, der bliver gjort brug af. Og det har de også lagt mærke til på Berlingske. »Her under corona er videnskabsjournalistikken i enorm grad kommet til sin ret,« siger Lars Henrik Aagaard og fortsætter: »Der har været et enormt behov for at forsøge at formidle og forklare en masse ting her under coronakrisen. Og vi har også kunnet konstatere på abonnementssalget, at der har været en kolossal efterspørgsel på netop den type journalistik.« Opfattelsen hos Lars Henrik Aagaard er, at corona-dækningen har bidraget til, at videnskabsjournalistikken i dag har vokset sig til at være større end nogensinde før.

Videnskabsjournalistikkens fremgang og opblomstring under corona, har været et resultat af ønsket om at forstå, og det har man fra mediernes side leveret.

PORTRÆT 9

MARTS 2021

Af Thomas Florin Foto: Camilla Trine Jensen

LE GAMMELTOFT

ER FUCKING COOL Hun er iværksætter og direktør for Heartbeats.

Hun siger tingene ligeud, for hun har gjort sig sine refleksioner og ved, hvad hun mener. LIXEN har snakket med Le Gammeltoft, som udmærket er klar over, at hun bander for meget.

10

PORTRÆT

MARTS 2021

V

i har aftalt at lave interviewet på Heartbeats’ kontor på Amager. Jeg har fået en time, da Le Gammeltofts kalender var helt booket op resten af måneden. Jeg er i god tid, da jeg træder ind i kontorfællesskabet på 3. sal. Her er højt til loftet, hvor vægge af glas og søjler af røde mursten inddeler kontorlandskabet i nogle små mødelokaler.

Le Gammeltoft er i gang med at speake en podcast i et af Heartbeats’ lydstudier, som er en true crime-podcast for kunden Podimo. Pludselig går den røde On Airlampe ud over døren, og hun kommer ud med papirer i hænderne og et stort smil, og vi får øjenkontakt med hinanden: »Hej, jeg henter lige noget frisk kaffe, så er jeg klar.« Hun leder mig hen til et af mødelokalerne, hvor vi sætter os over for hinanden med min diktafon mellem os, min time er begyndt.

Tatoveringen På højre underarm har Le Gammeltoft et hjerte tatoveret i sort maling med rette linjer og skarpe kanter, som var det en diamant. Det er Heartbeats’ gamle logo, som hun fik tatoveret ét år efter, at hun stiftede medievirksomheden: »Da jeg fik tatoveringen, var det for mig en beslutning om; at nu gør vi det - nu er det alt på ét bræt. Jeg havde flere projekter på det tidspunkt, men nu skulle det kun være ét projekt, så måtte jeg finde min glæde i dét projekt. Jeg havde også en følelse af, at jeg ville skabe noget, hvor jeg kunne mærke, at jeg ikke skulle videre, videre, videre hele tiden til det næste, men udvikle mig sammen med det her projekt.« Heartbeats er hendes hjertebarn.

Kulturmediet med podcasts, artikler, minidoks, radio og snart bøger er en kulmination af de ting, som hun brænder for. Desuden er det en arbejdsplads med en kultur, som hun synes, er vigtig. For Heartbeats er ét stort sammensurium, hvor alle områder er lige vigtige. Et stærkt brand udadtil er lige så vigtigt som at have unge praktikanter, der føler, at de bliver set og får ansvar. »Det er selvfølgelig letter, kan man sige, for en lille virksomhed som Heartbeats.

Men det er vigtigt for mig, at vi både internt og eksternt har den dér gode følelse med, hvem vi er, og at vi er ærlige over for os selv,« fortæller Le Gammeltoft og pointerer, at det handler om en god vibe.

Ring til Jesper Buch Det, som driver Le Gammeltoft, er modstand.

For iværksætteren og direktøren handler det om at tage kampen op - de kampe, hun gider at tage op, hvilket Heartbeats er et eksempel på. Hun igangsatte virksomheden med tanken om, at den kunne være som det lille radiostudie på 1st Avenue i bydelen Lower East Side i New York City: »Jeg rejste tre, fire gange årligt til New York i en periode, da jeg var DJ, hvor jeg ofte kom forbi det her radiostudie, som lå på gadeplan og var en restaurant, hvor man havde inddraget det lille radiostudie. Her stod Mark Ronson (red. DJ og pladeproducer) for eksempel og sendte hver fredag aften. Jeg syntes, at det dér med at tage musikken, kulturen og radioen helt ud til lytteren var sindssygt fedt.« Heartbeats har haft flere radiostudier i København, men Le Gammeltoft mener, at vi har et mediebillede i Danmark, som er ødelagt af offentlig støtte, hvor en radiostation, som den i New York City, er et umuligt projekt herhjemme i Danmark: »Det er desværre rigtig svært at arbejde med musik og kultur inden for mediebranchen, da mediestøtten kun tilgodeser de gamle printaviser. Det er en svær branche at være i særligt som iværksætter, hvis man vil starte et medie. Jeg har skrevet en artikel om det, hvor jeg nævner Jesper Buch, da det er ham, man skal ringe til og bede om penge, ellers kommer man ikke langt.« Alligevel har du selv iværksat en medievirksomhed med det in mente? »Det, at DR ikke tager deres ansvar som public service-medie særlig alvorligt, er brænde til mit bål. Jeg er drevet af modstand, og at DR ikke dækker de mindre genrer, det er et push for mig.

DR får milliarder af kroner om året, men de gør ikke tingene ordentligt,« fortæller Le Gammeltoft stålsat og tilføjer: »Hjælp MIG med at forstå, hvad der er ny kultur, og hjælp OS til at forstå samfundets udvikling gennem kulturen. Det ansvar tager de

store medier i Danmark ikke alvorligt, så må vi gøre det på en anden måde, og vores fokus på indhold må være anderledes.« Det er en svær kamp at tage op, men for Le Gammeltoft ville det være ligegyldigt, hvis det hele var lidt for easy.

Firehjulstrækkere Le Gammeltoft drømmer stadig om Defendere hver dag, selvom det er mange år siden, at hun var motorjournalist på Bil Magasinet. Hun beskriver jobbet som en god blanding, hvor hun kunne være journalist og skrive om biler, mens hun kunne komme ud og køre og slå hjernen en smule fra: »Vi er meget oppe i vores hoved i vores arbejdsliv i det hele taget, hvor man godt kan få lyst til at reparere en bil, eller gøre noget andet med sine hænder, hvor man netop kan slå hjernen en lille smule fra, da det giver en vis ro.« Tiden på Bil Magasinet var af vane præget af en mandschauvinistisk redaktion, hvor Le Gammeltoft ofte fik de kedelige opgaver. Desuden stødte hun på én af de kampe, hun ikke gad at tage: »Drengene ville gerne køre hurtige biler og lave de store tests, men jeg havde det på en sådan måde, hvorfor skal jeg slås med fem modne drenge, der gerne ville køre Lamborghini? Jeg er i grunden ligeglad med Lamborghini, og jeg synes, at det ville være rimelig taberagtigt at købe en Ferrari - det gider jeg ikke,« fortæller hun uden at trække på smilebåndet, hun mener det.

Le Gammeltofts område var hendes område fuldstændigt, for ingen af de andre gad at køre firehjulstrækkere, hvilket hun fik mere og mere ind i bladet. Hun begynder at grine, da hun kommer i tanke om en historie fra den tid: »På et tidspunkt skulle drengene lave en test af den nye Toyota Land Cruiser. Jeg havde på daværende tidspunkt konkurreret i terrænkørsel. Da de skulle teste bilen, ringede de alligevel ikke til mig, for de ville ikke. I stedet druknede

de bilen, hvad har sådan en bil kostet? 800.000 kr. vel,« griner hun og fortsætter: »De kom til at køre den ned i et for dybt vandhul, da de ikke lige tænkte over, at man måske skal tjekke vandhøjden. Så de måtte have den hentet med en kram. Hele det elektriske system i bilen gik i stykker, og de måtte undskylde over for importøren.« En af drengene Vi er godt 20 minutter inde i interviewet, Le Gammeltoft sidder tilbagelænet i stolen med hænderne bag hovedet. Min køreplan for interviewet er tilrettelagt med tre afsnit, og vi haster videre til næste punkt på min notesblok. »Ja, jeg trives ret godt i min maskuline side, og jeg har ikke noget problem med balancen i forhold til min maskuline og feminine side, selvom jeg har en anden ro, dynamik og interesse i de maskuline områder,« svarer hun.

Det gik op for Le Gammeltoft i en tidlig alder, at hun skilte sig ud - det er siden blevet hendes ting. For hun fyldte noget, og folk lagde mærke til hende, da hun allerede i sjette klasse var 1.82 høj. I gymnasiet hang hun altid ud med drengene, da de ikke var så intrigante som pigerne. Og hun kunne i øvrigt ikke snuppe, det hun selv kalder for usikkerheds-trip, i forhold til udseende. »Intrigerne og popularitetskonkurrencen om, hvorvidt du havde de nye støvler på, gjorde mig usikker. Jeg kunne mærke, at det gad jeg ikke være en del af. Jeg tænkte: hvorfor skal det gøre mig usikker, om jeg har taget de rigtige bukser på? Det kan fandeme ikke være dét, det handler om,« fortæller Le Gammeltoft og tilføjer: »Jeg fandt mig bedre til rette i drengenes selskab, for vi var sammen på en mere afslappet måde uden intrigerne. Vi hørte musik sammen og havde i grunden nogle ret fine samtaler, hvor drengene var ægte over for mig - mærkeligt nok.« At være i drenges selskab har fulgt Le Gammeltoft lige siden, da hun har haft det nemt i de miljøer, som var mandsdominerede. »Jeg hører mange kvinder fortælle om, hvordan de er blevet talt ned til som kvinder i iværksættermiljøet. Jeg har aldrig oplevet det selv, og jeg er aldrig blevet gjort mindre, end jeg er, fordi jeg er kvinde, og så må jeg have en dårlig forretningsforståelse - aldrig,«

PORTRÆT

MARTS 2021

understreger hun.

Har du været bevidst om at stille dig selv i respekt? »Nej. Den tror jeg, at jeg har vundet. Det kan godt være, at der er folk, som ikke kan lide mig, bevares, men jeg tror på, at folk respekterer mig. Folk ved godt, at jeg har modet til at tage kampen op. Jeg gemmer mig ikke og tør godt at sige ting, der er skide upopulære,« fortæller Le Gammeltoft og fortsætter: »Det er helt all right for mig, at jeg skaffer mig nogle fjender på vejen, men jeg bliver nødt til at tage kampen op. Og det tror jeg, giver mig enormt meget respekt både fra branchen og fra kolleger. Jeg har ikke mødt nogen i branchen, som ikke har respekt for det, vi har opbygget her.«

Kald det ligestilling Le Gammeltoft er begyndt at grine, vi snakker om det billede, hun delte på Instagram midt i februar, hvor Danmark var ét stort Winter Wonderland. På billedet kan man se en snemand, som står i kulden med kasket og bh, hvortil hun i opslaget skriver i sjove vendinger om overrepræsentationen af mænd i bestyrelseslokalerne. »Jeg er enormt bevidst om ligestilling, og i øjeblikket arbejder jeg meget med den på flere måder. Generelt i forhold til erhvervslivet, hvordan får vi flere kvinder i bestyrelserne og på ledergangene? Samt med hensyn til iværksætteri, hvordan gør vi det nemmere at tage springet som iværksætter, når man er kvinde og har familie og virksomhed på en og samme tid,« fortæller Le Gammeltoft, som arbejder med Dansk Erhverv på at udligne forskellen.

Vi griner for en kort stund, da Le Gammeltoft kommer med et sjovt indspark, som hun gør ret

ofte. Det er sjove bemærkninger, der stadig udtrykker en vis stillingtagen til forhold i samfundet, som hun i den grad har holdninger til.

Det kan ikke nytte noget, at det er manden, som ejer huset, og kvinden, som køber mælken, påpeger Le Gammeltoft og slår fast, at det har intet med ligestilling at gøre.

Hvis man går fra hinanden, så har han murstenene, og hun har mælken: »Man er bundet på hænder og fødder, hvilket gør et forhold sværere at bryde, hvis man ikke har det godt sammen så er man fanget,« fortæller hun og tilføjer: »Jeg synes, at det er vigtigt, at man gør op med sig selv, hvis man vælger en anden vej end karrierevejen, hvordan man kan sikre sig selv som kvinde. Det er et personligt valg, om man vil arbejde meget eller lidt, og man skal aldrig shame nogen for det valg.« For Le Gammeltoft er det vigtigt, at man som kvinde tænker over, hvordan man kan være en del af en form for opsparing eller en pension, hvis man vælger at gå hjemme, mens manden skal realisere sig selv, for man må tage snakken: »Hvis-vi-nu-går-fra-hinanden-snakke, dem bliver vi nødt til at have. Jeg vil mene, at det er at tage ansvar for sig selv.

Så kan det godt være, at det er trist at snakke om at gå fra hinanden, når man lige har fundet sammen. Nej! Det er ikke trist, det er ansvarsbevidsthed.« »Min mor er for sej« Det er ingen skam at have ambitioner, hvis man spørger Le Gammeltoft, tværtimod. Hun har valgt at have store ambi-

11

tioner i forhold til sin karriere, for hun er en karrierekvinde som sin mor. Hun fortæller, at bevidstheden om at gøre karriere kommer fra hendes forældre, da det i barndomshjemmet var hendes mor, som var den mest succesfulde, hvilket nok ikke var så normalt på det tidspunkt: »Min mor var i det private som læge, og hun arbejdede enormt meget. Det lagde jeg mærke til, når hun om aftenen sad og lavede regnskaber. Jeg var meget bevidst om, at hun havde sin egen forretning, mens min far bare i gåseøjne var på et hospital, hvor han var ansat.« Le Gammeltoft talte meget med sin mor om dét at være lønmodtager modsat at være leder og have et ansvar for sine ansatte.

Hendes mor brød sig heller ikke om at være for flashy over for sine ansatte, som Le siger, da hendes mor ønskede en gensidig respekt og en kultur på arbejdspladsen, som var rar at være i. »Jeg er meget inspireret af min mor og de ting, hun fortalte mig som lille. Altså, min mor er for sej, hun er 76 år og arbejder stadig - det er fedt,« fortæller hun.

Vi kommer ind på hendes egne døtre, som hun har ambitioner om at vise, at man skal arbejde hårdt for tingene: »De skal vide, at når de får noget, så skal de sætte pris på det. Derudover skal de lære at tage ansvar for deres egen lykke. Men helt grundlæggende vil jeg gerne have, at de ved, at de er elsket og gode nok, som de er.« Le Gammeltoft synes i grund selv, at hun har opnået netop det sidstnævnte ønske, da deres selvværd er rimelig fint so far. »Mine piger er ikke prinsesser, de er seje! De danser og står på hovedet, men de er kraftedeme ikke prinsesser. Hvis nogen siger, at de er prinsesser, så er de seje prinsesser. Ordvalget, det kommer allerede med barnsben, at de skal være pæne. Nej. De skal være skide skøre, og de må ikke synes, at noget er pinligt. De skal danse grimt og føle sig frie til bare at være fjollet.« Vi er nået til endestationen på min køreplan, timen er gået, og Le Gammeltoft skal videre og signere bøger.

12

EKSTERN

MARTS 2021

»Jeg passer i grunden enormt meget på mit privatliv, selvom jeg fortæller om noget meget privat« Marie Louise Tüxen er forfatter og vært på podcasten Om søndagen græder vi sammen med forfatter og instruktør Hella Joof, som er en podcast for de såkaldte søndagsramte. LIXEN har været hjemme hos Marie Louise Tüxen for at tale om, hvad det betyder for hende at sætte sig selv på spil i sit arbejde.

Af Thomas Florin Foto: Anika Lori

J

eg spotter efternavnet Tüxen og holder den runde knap nede i noget tid, der lyder et hallooo fra dørtelefonen.

Det er Marie Louise Tüxen, hun låser gadedøren op, og jeg går op ad trapperne i opgangen til 3. sal, hvor hoveddøren til venstre står på klem. I den lille entré hænger jeg min jakke, men mine sko behøvede jeg skam ikke at tage af, fortæller hun og byder mig indenfor i privaten på Islands Brygge.

Vi smalltalker i køkkenet til rolige toner af jazz, som hun afspiller fra sin mobil til en højtaler på køkkenbordet. Jeg er nervøs og målløs, som Marie Louise Tüxen står dér stilsikkert klædt i sort: en buksedragt med bælte snøret ind i taljen, en tætsiddende, skinnende langærmet trøje under og kraven knappet op i halsen. Hendes negle er lakeret i rød, og læberne er ligeledes malet med rød læbestift.

Gårdhaven, tænker jeg febrilsk og begynder i kluntede vendinger at snakke om dens charme, dens hygge. Vi kan kigge ned til den fra køkkenvinduerne, det er svært at se nogen form for charme eller hygge i gårdhaven midt i februar, hvor de to træer i hver sin ende står blottet for blade, og planterne i altankasserne for længst er visnet.

Fra kulturjournalist til forfatter Marie Louise Tüxen er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og har arbejdet som kulturjournalist på magasiner som Romeo + Julie, Vs. Magazine og Cover. Hun har skrevet musikanmeldelser i Soundvenue samt essays og klummer i magasinet Københavner, Information og Berlingske:

»Jeg skrev en del om mode og lavede portrætter af kunstnere, designere og forskellige andre kulturpersonligheder. Jeg prøvede at udvikle min skrivestil, hvordan ville jeg i grunden skrive? På det tidspunkt var det vigtigt for mig ikke at skrive feminint, det havde jeg et stort oprør mod. Det skulle ikke gøres så blødt og damebladsagtigt; du ved, så havde jeg læbestift på tænderne, og så knækkede jeg en hæl i brostenen.« Vi sidder over for hinanden ved det mørkeblå spisebord i køkkenet. Marie Louise begynder at fnise, da hun kommer i tanke om en kompliment, hun fik af sin redaktør, da hun var praktikant på Romeo + Julie: »Min redaktør sagde til mig: ‘Du skriver jo helt som en mand, Malou (red. kaldenavn)’.

Jeg tænkte: yes, nailed it. Det er i grunden pudsigt, at jeg kan huske den kompliment så tydeligt - og som et adelsmærke - når man tænker på, at jeg har udgivet en total lyserød bog med røde negle på omslaget - ikke desto mindre havde jeg dette opgør mod det kønnede i skriften.« Marie Louise Tüxen bruger ordet metal-

træthed til at beskrive den følelse, som hun begyndte at mærke i sit arbejde med at skrive om dét, der udspillede sig på kulturscenen og catwalken. Hun fik en lyst til at fortælle sine egne historier og bruge sine egne ord, for hun ville ikke beskrive andres liv, men sit eget: »Det blev tydeligt for mig, at jeg ikke længere skulle arbejde med kulturjournalistik og løfte andre til at være noget smukt gennem sproget. Jeg ville have lov til at løfte sproget, som jeg syntes, det skulle løftes.« I 2017 udkom hun med sin autobiografiske debutroman Jeg ser mig selv som rytmisk, hvor hun har blandet erfaringer fra sit eget liv med fiktionen.

Forinden debuten som forfatter arbejdede hun som vært på Radio24syv på Nattevagten og Bikinilinjen. Det sidstnævnte radioprogram startede med at være et satireprogram, men det udviklede sig hen over en sommer til at blive et personligt og hudløst ærligt program, hvor Marie Louise Tüxen og Mathias Helt i metaforisk forstand klædte sig af for hinanden og lytterne.

De to forgreninger »Hvad var det nu, jeg sad og kom i tanker om. Åh.

Kender du det? Jeg havde det lige visuelt for mig oppe i hovedet,« svarer Marie Louise Tüxen og begynder at bruge sine hænder til at visualisere de to grene på det træ, som hun ser for sig.

Hun spørger, om jeg ikke vil stille spørgsmålet igen.

Jeg tænker, om der ikke kan være en indre konflikt ved at bruge og give af dig selv i dit arbejde? »Jo, det kan der; de to forgreninger serverer jeg for dig her. Den ene gren er mig, der ser en konflikt, fordi der er et misforhold mellem mig som privatperson, der er civiliseret og passer på mit privatliv. Den anden gren er skriveren i mig, som er ganske uciviliseret og gerne vil vende vrangen ud. Privatpersonen i mig kan blive flov, skamfuld og pinlig over visse ting, men det kan skriveren heldigvis ikke. For skriveren synes, at alt bør skrives og siges, da det kan være storslået, hvis formen er god.« Vi begynder at tale om hensynsfuldhed og hensynsløshed som de to kontraster parallelt med privatpersonen og skriveren. For Marie Louise Tüxen er det vigtigt at insistere på retten til at bruge sine egne historier, hvor hun udmærket ved, at hun skal kunne stå inde for det, hun sætter i verden.

Forfatteren og podcastværten fortæller, at hun faktisk har gjort det til en dyd at bruge sig selv i sit arbejde, da hun har fundet ud af, at det er dér, det sitrer for hende. Hun griner et kort øjeblik: »Jeg passer i grunden enormt meget på mit privatliv, selvom jeg fortæller om noget meget privat.

EKSTERN

MARTS 2021

Debatorienteret TV-avis har vundet seerne i Frankrig

For eksempel i podcasten sammen med Hella kan det lyde, som om jeg fortæller noget intimt til en veninde, hvilket jeg sådan set gør. Men jeg er fuldstændig bevidst om, hvilken form jeg fortæller det i, hvilket sprog jeg bruger, hvilke detaljer jeg tager med, og hvilke jeg ikke tager med.« Selvbevidstheden og gården Vi har ét punkt tilbage på min notesblok, hvor jeg har skrevet selvbevidsthed med blå kuglepen. Den uomgængelige selvbevidsthed kan vi begge nikke genkendende til, den kan være en beskyttende film, hvis man spørger Marie Louise Tüxen: »Jeg er enormt selvbevidst, når jeg siger eller skriver noget, som virker afvæbnende, er det naturligt, men også en bevidst handling. Jeg bruger mine erfaringer og mit liv, når jeg skriver eller laver podcast. Derfor bliver jeg nødt til at være enormt bevidst om, at det også er en performance, når jeg skriver og snakker så ærligt og intimt.« Hun understreger, at selvom hun er bevidst om iscenesættelsen af sig selv og den performende selvbevidsthed, så kommer ordene stadig fra et åbenhjertigt sted, når hun giver af sig selv. Vi er stille for en kort stund, og lader hendes ord svæve i køkkenet, hvor højtaleren på køkkenbordet stadig jazzer og skaber fornemmelsen af en lounge. »Det betyder jo ikke, at ting ikke opstår spontant og organisk« fortæller Marie Louise Tüxen og indleder sit eksempel: »Nu kan vi lige så godt tage dagen i dag som en performance, hvor jeg skal møde et nyt menneske, som er dig, og jeg skal i øvrigt levere noget, du kan bruge til noget, som ikke er en rodebutik. Når du så kommer ind i rummet, og du har været her lidt, så kan jeg jo mærke, at du vil mig det godt,« fortæller hun med et grin og fortsætter: »Derfor performer jeg mindre og er mindre selvbevidst, for vi sidder og laver en udveksling, som vi begge har lyst til.« Du må undskylde, at jeg sidder og griner, men jeg kommer så ind hos dig og begynder at snakke om gården. »Ja, du snakkede hektisk om den gård, som jeg havde svært ved at tune ind på, men da tænkte jeg faktisk, at det er så dejligt menneskeligt. Jeg tænkte, at du er lidt nervøs nu, da vi lige skal møde hinanden. Og du har taget det greb, der hedder; jeg siger noget hverdagsligt, når jeg kommer ind, om noget jeg lige har set og oplevet, og det er hyggeligt. Det kan jeg høre på din gårdsnak, og jeg vidste jo godt, hvad du prøvede at gøre, og det var at skabe et afslappet møde mellem to mennesker.« Vi griner begge højlydt. »Og det er bare jordens mest kedelige gård.«

13

En af de grundlæggende byggesten inden for journalistikken er objektivitetsnormen – idéen om, at man som journalist skal være objektiv i sit arbejde. Men hvis journalistikken kun er objektiv formidling af fakta, bliver det så for svært for modtageren at mærke journalistikken?

Af Karoline Engelund

K

lokken slår hel, og den velkendte nyhedsjingle flyver ud af TV’et i de danske stuer, på en helt almindelig, om ikke en smule grå og triviel, tirsdag aften: “Godaften og velkommen til 21-nyhederne på TV 2.”

Den gode, gamle TV-avis, som vi alle har tændt for en del gange i løbet af vores liv, har i selv samme tidsperiode ikke ændret eller udviklet sig betydeligt. Når Johannes Langkilde og Cecilie Beck byder velkommen, er alt, som det plejer.

Medierne kæmper for at holde på seerne og genskabe den tillid, der så småt er falmet det seneste årti. Tilbage står en berettende TV-avis på vores førende kanaler, som gør, hvad den skal, men så heller ikke mere til.

tide, at vi sadler om og lader vores trivielle nyhedsudsendelser blive både oplysende og diskuterende?

Spørger man Kim Andersen, adjunkt ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, lyder svaret til det franske format i forhold til de danske nyhedsmedier: »Man kan godt forestille sig, at man kan få skabt sig et format, der virker utroligt spændende at se og høre på, men der er måske også en fare for, at det bliver mindre faktabaseret og mere holdningspræget,« fortæller Kim Andersen og tilføjer: »Hvis man som journalist har et mål om at lave noget tilstræbt objektiv journalistik, så mister man jo lidt kontrollen, når man giver mikrofonen til holdninger i øst og vest.«

Det franske format Lader vi til gengæld opmærksomheden glide lidt sydpå, ned til den varme sol, de sprøde croissanter og de heftige debatter, ser TVlandskabet en del anderledes ud. Rettere sagt, kigger vi til Frankrig og deres mest sete TV-avis, BFM TV, er det et helt andet format, der lægges for dagen.

Her mødes seeren af et stort, ovalt bord. Èn nyhedsvært, som også agerer både ordfører og ordstyrer, samt talrige eksperter, borgere, politikere, og hvem der ellers passer ind i denne aftens nyheder. Nyhederne læses op på almindelig vis, men derefter tages nyheden med det samme og behandles i en - til tider - heftig debat omkring det store, runde bord. Man kan næsten beskrive det som TV 2 News og Debatten, der har fået et TV-barn, der kører på Duracell batterier. Hver aften.

BFM’s TV-avis har vundet en stor del af befolkningens tillid. Blandt andet på grund af den måde nyhederne bringes. En af grundene til formatets succes kan spores tilbage til, at tilliden skabes, når seeren kan se begge sider blive debatteret om en aktuel nyhed.

En opskrift, der i den grad har vist sig at virke i Frankrig.

Tillidsdilemmaet Spørgsmålet er så, om borgerne vil få mere tillid til nyhedsmedierne, hvis debatter og holdninger bringes ind som en del af de gængse nyheder. Det er lidt et åbent spørgsmål og lidt et sats, man må tage som medie, mener Kim Andersen. Dog er der ingen tvivl om, at medierne skal kigge mod nye løsninger for at genopbygge den manglende tillid. Men måden, det bliver gjort på, er altafgørende. »Modargumentet til ideen om den tabte forbindelse, det er jo, at hvis journalistik bliver mere holdningspræget og mere brugerinddraget i forsøget på at genetablere forbindelsen, så mister journalistikken måske også dét, der gør den unik,« fortæller Kim Andersen.

Men hvilken vej skal vi så gå? Hvis vi kort vender tilbage til BFM TV, har Kim Andersen et bud på, hvad de danske nyhedsmedier kunne lade sig inspirere af: »Der er en fare for, at der kommer for mange holdninger ind i journalistikken, og modtageren ikke kan adskille fakta fra holdninger. Det, der taler for, er dog, at man måske kan få engageret borgerne i langt højere grad. Og måske er der også den fordel, at man kan fange nogle strømninger, journalistikken normalt ellers overser.« Og netop disse strømninger, peger Kim Andersen på, kan være en mulig løsning på nogle af tillidsproblemerne: »I forbindelse med valget af Trump i 2016 var der en diskussion om, hvorvidt de amerikanske medier overså stemmerne fra det her rustbælte i USA. Kan man få skabt nogle formater, hvor man får nogle af de stemmer

Skal vi tage ved lære?

Der tales i dag om, at nyhedsmedierne har tabt forbindelsen til befolkningen. Mange nyhedsmedier på globalt plan kæmper i skrivende stund med dette problem, og det har danske nyhedsmedier også kunnet mærke. Spørgsmålet må derfor være, om de danske nyhedsmedier måske skal til at kigge ud over landegrænserne og søge inspiration hos andre europæiske medier. Er det på

med ind i nyhedsproduktionen, så er der jo en mulighed for at få noget diversitet ind i de perspektiver, der kommer til udtryk i nyhederne. Og det, tror jeg også, kunne være sundt for journalistikken, at den bliver mindre enøjet.« Mere inddragelse og konstruktiv public service For at spå lidt mere konkret om nyhedsmediernes fremtid de næste par år mener Kim Andersen, at der er to klare tendenser, der er værd at holde sig for øje: nemlig brugerinddragelse og løsningsorienteret, konstruktiv journalistik. »Den her brugerinddragelse har vi for eksempel set ved TV 2 Fyn, der laver mange kampagner for, at man som fynbo skal byde ind med problemer og historier, som de kan tage fat i,« fortæller Kim Andersen og fortsætter: »En anden strømning, som også hænger tæt sammen med brugerinddragelsen, er den konstruktive journalistik, hvor man prøver at sætte mere fokus på løsningerne som et supplement til problemerne.« Én ting, de franske nyheder har opdaget, og som Kim Andersen også peger på, er et opmærksomt fokus på brugerinddragelse i de landsdækkende nyhedsmedier. Hvis det altså kan balanceres således, at den tilstræbte objektive journalistik stadig formidles med fokus på fakta frem for holdninger.

14

FOKUS

MARTS 2021

Ludvig på pladsen foran Scenekunstskolen i Odense. Foto: Line Foldager Villemann

Noget er ved at vende Det forgangne år har været præget af nedlukninger og restriktioner i alle afkroge af samfundet. Landets skuespillerskoler er ikke gået fri, men her på kanten af foråret kan skuespillerne komme tilbage i prøvelokalerne og forhåbentligt snart ud på landets scener.

Af Line Foldager Villemann Det har været en lang dag på Scenekunstskolen i Odense. En håndfuld spændte aspiranter har været til den sidste ud af tre prøver på skuespillerlinjen, og de nuværende studerende har ageret stikordsgivere og moralsk opbakning.

En af de nuværende studerende er Ludvig Brostrup. Han er lige kommet hjem til sit kollektiv, udmattet efter at have afviklet optagelsesprøver. Han går ud i køkkenet for at finde på noget aftensmad. To af hans bofæller, som også læser til skuespillere, sidder foroverbøjede over en bærbar computer. »Hvad ser i på?« »Der er pressemøde lige om lidt,« fortæller de.

Det er onsdag den 11. marts 2020.

Statsministeren toner frem på computerskærmen, der er noget formørket over hendes ansigtsudtryk. Man kan fornemme, at der er noget i gære. »Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere,« starter hun.

Ludvig spidser ører. Vil det her få betydning for skolen? For den sidste dag af tredjeprøven i morgen, og alle de håbefulde aspiranter? »Elever og studerende på alle uddannelsesinstitutioner sendes hjem nu.« En mulighed for at puste ud Jeg møder Ludvig en mild februar-dag.

Det er næsten et år siden, at han stod i køkkenet og så det første pressemøde der lukkede samfundet ned.

Han står for enden af gaden og vinker. Høj og slank, klædt helt i sort undtagen den grå hættetrøje, som er trukket op om ørerne. Jeg har kendt Ludvig i mange år, men det føles stadig forbudt at kramme efter et år med restriktioner og nedlukninger.

Det blide vejr indbyder til at sidde udenfor, så vi sætter os på en bænk der er dækket til med et groft kludetæppe. Omkring os står lerkrukker med lyng og grønkålsstængler.

Solen titter forsigtigt frem, som skal den lige afprøve sine kræfter efter at have slumret længe. Man kan endda høre fuglekvidder.

Måske romantiserer erindringen. Det var nok snarere et par skrigende måger. Men det føles som om, noget nyt er på vej efter en tid med frostgrader og hjemmeundervisning. »Efter pressemødet fik vi en mail fra skolen, hvor der stod: ”Skolen lukker i morgen.

Sidste dag af tredjeprøven er aflyst. Kom og hent jeres ting.”« Ludvig tog over på skolen for at hente sine ting. En sweater, noget mad i køleskabet.

Der var en underlig stemning blandt de studerende, som var i gang med at rydde op og tømme køleskabet i skolens fællesstue. Efter oprydningen satte de sig ned i Café Social og samlede op på hinanden over en kop kaffe.

Selvom det hele var lidt underligt, virkede det ikke så alvorligt. »Jeg tænkte, at det var rart med fjorten dages ferie, efter en udmattende periode med optagelsesprøver,« fortæller Ludvig.

Han tager en tår af sin kaffe. En latte med havremælk i et limegrønt papkrus. Han lægger benene over kors og sukker: »Men så blev det jo bare ved og ved og ved...«

En øvelse i selvdisciplin Da den første nedlukning trådte i kraft, faldt det sammen med at de studerende på Ludvigs hold skulle i gang med selvstændige projekter. Ludvig vidste allerede at han ville lave et videoprojekt, så på den måde blev hans arbejdsproces ikke forstyrret så meget af nedlukningen – men meget af den resterende undervisning var svær at gennemføre over Zoom.

Det var dog ikke undervisningen der fyldte i Ludvigs tanker i den periode. »Jeg havde det jo faktisk ikke særligt godt, fordi at jeg var angst. Og jeg var stresset og meget ensom. Det var det der fyldte.« Undervisningen tog ret hurtigt form og Ludvigs hold har både haft dialekt- og showreel-forløb som godt kunne gennemføres over Zoom. Lærerstaben og ledelsen bad de studerende om at prøve at se det positive ved nedlukningen. »Der følte jeg mig meget talt ned til, og jeg savnede en fælles ærlighed om, at det bare er lort.« Han ler, og trækker så lidt i land.

FOKUS

MARTS 2021 Fortæller at der også har ligget en enorm øvelse i selvdisciplin i nedlukningsforløbene.

En øvelse i at strukturere sin hverdag, og få ting til at ske. At prøve det med at føle sig meget isoleret i sit arbejde. »Det er jo meget sådan et arbejdsliv som jeg er på vej ind i.« De fleste skuespillere er ikke fastansatte og må selv gøre en indsats for at få tingene til at hænge sammen. Mange svæver på et eller andet tidspunkt i et limbo mellem to jobs.

Det er ikke så nemt at arbejde som skuespiller. Det er heller ikke nemt at blive skuespiller. Der er cirka 800 ansøgere til skuespillerskolerne hvert år. Der kommer ca. 24 elever ind, fordelt på de tre skoler i Odense, Århus og København, og mange af de studerende har søgt flere gange før de kommer gennem nåleøjet.

Føler du dig snydt, nu hvor corona har forpurret noget af din skuespilleruddannelse?

var hårdt at gå fra ingenting, til at lave en forestilling: »Jeg tror at det traume, som jeg godt synes man kan kalde nedlukningerne, har forvrænget hele ens eksistensfølelse. Ens følelse af at være i et arbejdsrum og at være i verden. Det gør at alting bare bliver mere sårbart. Det er i hvert fald min oplevelse.« Der kører et par biler forbi, de larmer på brostenene. En familie går langs fortovet. Vi kan høre kaffemaskinen igennem døren der står på klem ind til caféen bag os. Der dufter krydret af friskt bagværk med kardemomme.

Noget er ved at vende!

Menneskene kommer ud på gaderne igen.

Ludvig tager en slurk mere. Kaffen vælter, da han stiller den på kludetæppet. Den mælkede substans løber ud over tæppet og ned på brostenene. Han rejser koppen, der nåede ikke at løbe meget ud gennem plasticlåget. »Ej, for fanden.«

Ludvig trækker på skuldrene. Han kan ikke lide at bruge ordet snydt, fortæller han. Men Woyzeck han kan godt føle, at han går glip af noget.

I dag er Ludvigs sidste vinterferiedag. En Ludvig kom ind på skuespillerskolen i første vinterferie som kun skulle have været syv forsøg, men fortæller. at der særligt blandt dage, men som er endt med at være tre uger dem, der har søgt flere gange, kan være en lang. Grunden til den forlængede vinterferie ophøjet forestilling om det at gå på skuespiller, at undervisningen er blevet rykket frem erskole. til sommer, i håbet om at restriktionerne er Han roder i lommen på sin sorte dunjakke. løftet til den tid.

Hiver en rød pakke med cigaretpapir frem. »Det bunder i en erkendelse af, at Så den løse tobak. Så en lille plastpose med halvfems procent af det arbejde vi laver ikke cigaretfiltre. Erfarent og fraværende ruller kan gøres fyldestgørende digitalt.« han mellem tommel- og pegefingre en cigaret. Røgen snor sig i solen.

I morgen starter du fysisk i skole igen. »Jeg tror at det kan tænde en usikkerhed Hvordan har du det med det? i alle at gå på de her skoler. Man kan blive »Jeg glæder mig virkelig meget til at have ramt af en tanke en hverdag på om ”Gud er det »Det var magisk. Det var det skolen. Til at se og bare det her, der er arbejde med mit skuespillerskolen? der med at have været så langt hold. I virkeDet jeg har gået væk fra hinanden og have ar- ligheden glæder og drømt om i ti mig jo bare bejdet så meget alene. At kom- jeg år. Der må være sindssygt meget til me tilbage og blive mindet om at lave teater igen. noget som ikke sker for mig, noget at vi er faktisk er et hold, og Jeg har ikke spillet som jeg går glip skuespil siden af.” Og den følelse vi kan alt det her sammen« december. Jeg kan jo selvfølgelig føler jeg har glemt blive endnu mere præsent, når vi har været hvordan man gør,« lukket ned og har mistet undervisning. Men Han griner sorgmuntert. det er en dør jeg er meget opmærksom på »Men ja, jeg glæder mig virkelig meget til ikke at gå ind af, for det bliver simpelthen for at lave noget igen. Til at lave det der er min hårdt.« ting – som jo er at lave teater.« Ludvigs hold får i morgen stukket tykke Spoon River manuskripter i hånden med et enkelt ord i Ludvigs hold fik lov at komme tilbage i skole versaler på forsiden: WOYZECK. Woyzeck er efter sommeren og lave deres førsteårsforen tysk tekst fra 1910’erne som stiller spørgestilling Spoon River. Jeg kan godt huske smålstegn ved forstanden. Hvem er de syge Spoon River. Teaterstykket spillede i den og hvem er de raske? vidunderlige periode midt på sommeren, Disse manuskripter vil være de studerenhvor der så småt var begyndt at blive åbnet des faste holdepunkter de næste par månedfor samfundet igen. Det var en stor gave at er. Der vil blive overstreget med neonfarvet komme i teatret, og få lov at opleve noget i tusch. Skrevet små bemærkninger i margenfællesskab midt i ensomheden. Jeg spørger erne. Måske vil der blive lavet æselører og Ludvig hvordan det var at skabe forestillspildt kaffe på nogle af siderne. ingen efter en periode hvor han havde været Ludvig er lidt på barrikaderne i forhold enormt meget alene: til at skulle spille Woyzeck, men det er mest »Det var magisk. Det var det der med at fordi han ikke er så glad for præmissen om, have været så langt væk fra hinanden og at kvinder altid skal dø, for at mænd kan have arbejdet så meget alene. At komme finde sig selv. Helt personligt taler stykket tilbage og blive mindet om at vi faktisk er et dog meget ind i hans egen angsttanker, som hold, og vi kan alt det her sammen.« har fyldt meget i denne periode, indrømmer Stykket skabtes ud af lange, intense imhan. provisationer. Der var en form for eufori i »Ængsteligheden har ligesom været tætarbejdslokalet, husker Ludvig. tere på overfladen. Så på den måde synes jeg Men mange af de studerende knækkede på det er spændende. Forhåbentligt bliver det det. Blev stressede, fik angst og måtte tage et en form for forløsning.« par sygedage for at komme ovenpå igen. Det Han har ikke sat sig så meget ind i teksten

endnu - mest af alt, har han glædet sig til at synge: »Jeg skal synge November af Tom Waits.

For mig handler sangen om mørket der kommer med november. Den sorg og det forfald der er i efteråret, og også inde i mennesket.

November bliver også på en eller anden måde personificeret som en form for fjende.

Som jo er depression.« Skuespilleren heler publikum Vi er færdige med at drikke kaffe. Det er køligt at sidde på trods af solen, så vi går ned mod åen. Ænderne vralter rundt de steder hvor åen stadig er dækket af is, den sidste sne knaser under skoene. »Jeg tror at det der sker lige nu, det er at kunsten bearbejder tiden som vi er i. Og jeg tror at bearbejdningen som kommer til at foregå efterfølgende bliver et behov for at gå kontra. I stedet for at lave kunst der går ind i ensomhed, isolation og sygdom, så tror jeg at man har mere behov for at gå ind i en hyldest af fællesskabet og sammenholdet og mødet mellem mennesker.« Men det er måske også bare et håb jeg har, fordi jeg er træt af, at alt kunst handler om corona, tilføjer han. »Jeg synes at det handler meget om kollektivet. Jeg kommer til at tænke på noget en klog lærer på skolen har sagt om det at være skuespiller. Det er noget jeg prøver at huske i mit arbejde: ”Skuespilleren heler publikum med sit eget traume.« Det skal ikke forstås sådan at skuespilleren skal gå ind i sit eget barndomstraume for at kunne stå og græde foran et kamera. Det er Ludvig stor modstander af. Det hænger sammen med at man ikke heler alene, men derimod som kollektiv. På den måde bliver det at gå i teatret en kollektiv traumeheling.

At kunne sidde sammen og grine og græde. »På scenen er vi jo selvfølgelig også et kollektiv, men det er noget vi har aftalt. Vi har et samlet budskab, en oplevelse vi giver videre. På den måde heler individerne på scenen kollektivet. Det er man nødt til at tro på, hvis man skal lave det jeg laver.«

Det er ved at vende.

15

16

FOKUS

MARTS 2021

Unge studerende er blandt coronakrisens økonomiske tabere Nedlukningen af Danmark har betydet, at mange studerende står uden studiejobs, og oplever det som en udfordring, at få SU’en til at række. »Frygt ej,« siger eksperter.

Af Gustav Prip Thorsen Illustration: Nikoline Overbye

P

astaskruer med tomatsauce er for mange billedet på, hvad det vil sige at være studerende. Budgettet på en SU er tit udfordret, og når huslejen er betalt, er det for mange studerende svært at pengene til at strække sig måneden ud.

Nicklas Johansen, der til dagligt bor på PFA-kollegiet i Odense C og læser spiludvikling og læringsteknologi på Syddansk Universitet, kender til det med at mangle penge sidst på måneden. ”Normalt er jeg et par hundrede kroner i underskud om måneden, men så trækker jeg bare på min opsparing”, siger han.

Opsparingen kommer fra Nicklas’ arbejde fra før han startede på universitetet, hvor han arbejdede i Netto.

Nicklas er ikke alene om at være økonomisk udfordret. Kigger man ned af en hvilken som helst gade i en større dansk studieby, vil synet være det samme. Lukkede caféer, restauranter, detailhandel og andre liberale erhverv. Når de brancher, som normalt er glade for at ansætte studerende, befinder sig i krise eller er nedlukkede, kan det være svært for mange studerende at få sig et studiejob til at hjælpe med at dække de ekstra udgifter og forsøde den ellers så krævende studietid.

Tal fra DJØF og magisterforeningen viser, at 73 % af alle universitetsstuderende i 2018 havde et studiejob som ekstra indkomstgrundlag. Samtidig viser nye tal fra 2020,

at coronakrisen har sat sine skarpe klør i arbejdsmarkedet, og har gjort det usikkert for de studerende. 55 % af de studerende med studiejobs har oplevet ændringer i deres ansættelsesvilkår – Og 56 % af de snarligt nyuddannede spår deres jobmuligheder på den anden side af uddannelsesinstitutionerne til at være ’dårlige til meget dårlige’.

Det er en virkelighed som privatøkonom i Danske Bank Research, Louise Aggerstrøm, godt kan nikke genkendende til.

Hun skønner, at de unge er hårdere ramt af coronakrisen end de voksne som allerede er på arbejdsmarkedet, da det i større omfang er de unge, der har mistet studiejobs og må undvære den ekstra indkomst. »De unge har mistet penge igennem arbejde, men samtidig har de unge haft mindre mulighed for at bruge penge. Så umiddelbart vil jeg tro, at de unge rent faktisk sparer flere penge under coronakrisen end de gjorde før,« fortæller hun.

Cheføkonom og underdirektør i Finans Danmark, Niels Arne Dam, er enig. »Vi ser ikke umiddelbart en tendens til en stor gældsætning blandt de unge her under coronakrisen. For en lille del af de unge har coronakrisen medført ekstra gældsætning, og for lidt flere har coronakrisen gjort, at de har haft svært ved at få økonomien til at hænge sammen - dog uden de har gældsat sig,« udtaler han.

Alligevel kan Louise Aggerstrøm godt

forstå, at de snarligt nyuddannede frygter for deres entre på arbejdsmarkedet. »Coronakrisen er selvfølgelig dårligt nyt for økonomien. Men det er dårligt nyt på den lange bane for de unge studerende, da coronakrisen medfører, at de har mindre erfaring fra arbejdsmarkedet. Det er uvist, hvor stort problemet reelt set er. Tvivlen ligger i, at ledigheden er steget, og det rammer tit de nyuddannede,« fortæller hun.

Fælles madlavning Der er desværre fortsat lange udsigter til, at samfundet vender tilbage til hvad de var før pandemien, og det betyder, at udbuddet af de typiske studiejobs på restauranter og i detailhandlen stadigvæk er meget småt. Så Nicklas må værne sig med tålmodighed, hvis han ønsker et studiejob til at hjælpe med at give luft i budgettet. Men Nicklas gør også aktivt meget for at få pengene til at række længere – Blandt andet køber han ind og laver mad med andre på PFA-kollegiet, hvilket hjælper med at holde madbudgettet nede, da det er billigere at købe ind og lave mad til mange, frem for kun at lave mad til sig selv.

Og skulle opsparingen alligevel slippe op, og skulle Nicklas være nødsaget til at tage et mindre lån, kan han bare taget det roligt. Det har nemlig – tæt på – ingen konsekvenser for hans videre økonomiske fremtid. »For de unge, der har gældsat sig under coronakrisen, er det typisk relativt be-

grænsede beløb, vi snakker om. Men det er klart, at de penge skal også betales tilbage.

Og hvis gældsætningen fortsætter i længere tid og kommer ud af kontrol, kan det få betydelige konsekvenser. Men for langt de fleste unge, der har gældsat sig under coronakrisen, får det ikke særlige konsekvenser for deres fremtid,« forklarer cheføkonom Niels Arne Dam. Så køb du trygt noget parmesan til dine pastaskruer, for det skal gå alt sammen – også selvom du er en arbejdsløs, fattig studerende.

SPORT

MARTS 2021

17

Golfkometen med det danske pas I mange år har verdens golfelite været præget af stjerner som Lee Westwood og Paul Casey. Men i 2020 dukkede et helt andet stjernefrø op på den europæiske golfscene. Den ukendte teenager var ikke alene fænomenal i 2020, men er også dansker.

LIXEN er gået i golfkometen Rasmus Højgaards fodspor.

Af Frederik Berga Rasmussen

U

nder de svære vejrbetingelser kæmpede verdens golfelite i turneringen Saudi International, hvor stjerner som verdensetteren Dustin Johnson, var at finde på startlisten. Men det var en helt anden golfspiller, der løb med overskrifterne på den stormfulde finaledag.

62 slag og 8 under par, var resultatet for den danske golfkomet, Rasmus Højgaard.

Teenageren fik runden med afstands bedste score, men desværre var fantomrunden ikke nok til en samlet sejr. Rasmus Højgaard avancerede i stedet til en delt 6. plads, hvor han kunne se 590.000 danske kroner tikke ind på bankkontoen. Dette beviste blot, hvad golfeliten havde vidst i lang tid: At der er en ny dansk golfstjerne i støbeskeen.

De glade amatørdage Den 12. marts 2001 blev Rasmus Højgaard og tvillingebror Nicolai Højgaard født i Billund, hvor brødrene stadigvæk bor og træner, når den eksotiske hverdag med golf ikke tager dem rundt i verden. Rasmus Højgaard meldte sig for første gang ind i den lokale golfklub, Gyttegård Golfbane, i 2008, og siden tog interessen og talentet alvorlig fart. Tvillingeparret vandt både guld og sølv i årgangsturneringerne i Danmark, inden Rasmus Højgaard for alvor viste sig frem i juli 2016, hvor hans som blot 15-årig vandt Danish International Amateur Championship og McGregor Trophy. Men selvom talentet var enormt, så peger mangeårige golfekspert og kommentator, Henrik Knudsen, på en anden faktor, der har bidraget til Højgaards fantomkarriere: »Udover de selv er enorme talenter, så har hele apparatet omkring dem været mere avanceret end tidligere. De har været hele systemet igennem. De danske trænere og DGU er blevet meget dygtigere.

Det gjorde dem mere klar end ved Torbjørn Olesen og Thomas Bjørn f.eks.« Og dette bevidner triumfen i 2018, hvor Rasmus Højgaard vandt Eisenhower Trophy (VM for amatørlandshold) sammen med sin tvillingebror Nicolai og John Axelsen, som de første danskere nogensinde. Rasmus Højgaard blev herefter professionel golfspiller den 1. januar 2019.

Vejen til Europa Touren og prestige Trods flotte præstationer på golfens anden højeste hylde, Challenge Touren, lykkedes det ikke Rasmus Højgaard at kvalificere sig

Rasmus Højgaard, FOTO: Getty images.

direkte til Europa Touren. Derimod skulle han igennem den krævende Qualifying School, hvor kun 25 ud af 842 spillere kvalificerer sig til et European Tour Card, som gælder til de største golfturneringer året rundt. Med fantastisk modenhed og nervekontrol lykkedes det Rasmus Højgaard at kvalificere sig til Europa Touren på en flot delt 5.plads. Kvalifikationen fik da også de fleste til at tabe underkæben, inklusiv Henrik Knudsen: »At spille sig igennem de tre stadier som 17-årig er nogle meget, meget få forundt. Jeg kan måske nævne to, der har formået det samme, som Rasmus gjorde, igennem min tid som golfkommentator.« Rasmus Højgaard havde sikret sig en billet til at spille mod de bedste golfspillere i verden – spillere som Paul Casey og Lee Westwood. Og hvis man ikke følger med i golf, kan det være svært at forstå, hvilke stjerner, der er tale om.

Hvis man sammenligner det med fodbold, så svarer det til, at vi har en dansker, der spiller i Real Madrid, Manchester City eller Liverpool. Det er i den størrelsesorden, vi er.

Rasmus Højgaard med ISPS Handa UK-trofæet mellem hænderne. FOTO: Getty Images. landet, men nu kommer de ud på et andet ikke i tvivl om hans fremtidige berettigelse på niveau. Men Rasmus, han var bare klar.« et Europæisk Ryder Cup hold: Og det skulle bestemt heller ikke »Men lad os nu ikke lægge for meget pres blive Højgaards sidste sejr i 2020. på den unge mand. Jeg ikke i tvivl om, at han Otte måneder senere stillede Højgaard nok skal komme til at spille en dag. Forestil op til UK Championships, denne gang un- dig lige at få Rasmus og Nicolai ud i en fourder COVID-19 pandemien, der gjorde, at some til en Ryder Cup.« tilskuerne ikke kunne komme på lægterne.

Fraværet af fans virkede dog ikke til at distrahere en målsat Rasmus Højgaard. Efter fire runders golf lå han endnu engang på en delt 1. plads med 14. slag under par. Modspilleren var den erfarne sydafrikaner Justin Walters, og endnu et play-off ventede forude. »At kunne klare det under det pres det er at vinde turneringer og specielt i play-off.

Det der med, at man ikke er bange for at vinde, det er exceptionelt for en teenager,« udtaler Henrik Knudsen. Her trak Rasmus Højgaard igen det længste strå og kunne vinde sin anden turnering som professionel golfspiller. Denne gang med en check på 1.100.000 danske kroner i baglommen.

Golfeliten vidste nu, hvad der var på vej. »At kunne klare det under det pres det er at vinde turneringer og specielt i play-off. Det der med, at man ikke er bange for at vinde, det er exceptionelt for en teenager,« udtaler Henrik Knudsen.

Gennembruddet – entreen på Europa Touren.

Debutsæsonen på Europa Touren startede da også ganske udmærket for Højgaard, dog uden at han gjorde sig særligt bemærket. Men dette skulle den unge dansker hurtigt lave om på.

Vi skruer tiden tilbage til den 8. december 2019 på Mauritius. Det er blot 5. gang danskeren deltager i en Europa Tour-turnering og forventningerne er da heller ikke høje. Men det ændre sig, da han går fire stabile runder, der samlet giver ham et resultat på 19 slag under banens par - desværre ikke som den eneste. Franskmanden Antoine Rozner og italieneren Renato Paratore ender ligeledes på 19 slag under par, og turneringen skal afgøres i play-off. Her beviste Højgaard sine evner og holdt nerverne i ro. Han slog de ældre modspillere i play-off og kunne kalde sig vinder af en turnering på Europas største golftour.

Alt det som blot 18-årig, hvilket resulterede i, at han blev den yngste dansker til at vinde en kamp under Europa Touren nogensinde. Den stålfaste vilje og ambition- Fremtidig Ryder-Cup spiller sniveauet fremhæver Henrik Knudsen også: Så melder det svære spørgsmål sig: Hvor »Normalt skal man bruge et par år til meget kan man forvente af en blot 19-årig at vænne sig til miljøet og de bedre golf- dansker, der kun har spillet én sæson på spillere. Nogle gange ser man, at su- den øverste hylde? Rasmus Højgaard ligger pertalenterne har vænnet sig til at vin- fornuftigt med kvalifikationspoint, men desde det hele i klubben, og måske også i værre er det ikke helt nok. Han skal spille sit bedste golf henover foråret og sommeren for at indsamle de kvalifikationspoint, der giver adgang til golfens største turnering - Ryder Cup. Turneringen hvor Europas bedste spillere dyster mod USA's bedste spillere.

Hvorvidt det bliver til en Ryder Cup deltagelse til september, tvivler Henrik Knudsen lidt på: »Det er i disse uger her, at det bliver afgjort.

Han har spillet sig frem som nummer 72 på verdensranglisten, og hvis han spiller sig videre frem til de næste ugers World Golf championships, så får det en selvforstærkende effekt. Så har han muligheden for at komme i top 50, hvor der vil være en masse kvalifikationspoint at hente. Det kan selvfølgelig også ske over sommeren, men han har muligheden for det allerede nu.« Henrik Knudsen er dog

18

DEBAT

MARTS 2021

Holdningen til abort skal ikke være sort/hvid Af Julie Øjerson Frederiksen Illustration: Agnes Rønberg

D

R’s program, Signe Molde på udebane, efterlod mig tilbage på sofaen med en galoperende puls og en susen helt ud i mine fingerspidser.

Har du ikke fulgt med i det kontroversielle program, hvor Signe Molde konfronterer (og til tider også skamfuldt provokerer) minoriteter eller befolkningsgrupper med anderledes holdning end hendes, eller hvad hun formoder, er en generel holdning, så stod dagens program på at udspørge organisationen ’Retten til liv’. Jeg var ikke særlig bekendt med organisationen, før jeg så programmet hjemme i min stue, men selvfølgelig er jeg velvidende om, at ikke alle går ind for fri abort. Det var nu sådan set heller ikke den holdning, der fik sat spark i østrogenproduktionen.

Men tænk engang, at en ung, dansk, efter min opfattelse, privilegeret kvinde skal sidde i Danmarks bedste sendetid og tale for, at fri abort bør gøres ulovlig, samt at kvinder, der måtte handle mod dette, skal fængsles. Say what? Er der et fornuftigt menneske til stede? Vores kvindelige rødstrømpe-forgængere og so-

cialistiske partier har været gennem at alt for mange unge kvinder får en men det tvivler jeg nu egentlig på, at den her kamp, og vi burde have abort. I 2018 fik mere end 4.000 nogen kvinder gør. Mit fokus ligger lært af vores historie. Så sidder du kvinder i alderen 20-29 en abort. derfor også mest på rettighederne i måske med en undren over for un- For mange unge piger og drenge har denne debat. Hvor er kvinders retdertegnede grundet det historiske for lidt viden om prævention og for tigheder i ’Retten til liv’?

Signe Molde udtrykker halvvejs perspektiv, fordi der ofte bringes et lidt viden om sex. Det er et problem. kristeligt belæg for organisationer Det skal diskuteres. Det skal frem i inde i programmet, at hun bliver en smule provokeret af at blive sidessom ’Retten til liv’ i spil. Men hvor- lyset. for kan de to ting ikke kombineres, Problematikken opstår dog især tillet med en klump celler. Det kan for det ene bør vel ikke udelukke for mig, når belægget for færre ret- jeg egentlig godt forstå. Men hvad jeg ikke forstår, er de mandet andet? Det kristelige og hisglende nuancer i billedet, toriske hænger jo tværtimod »Programmet er kritisk over som DR2 serien fremviser. sammen. for en sort/hvid holdning, hvad Programmet er kritisk over Ja, vi er et demokratisk land, angår lovgivningen for abort, for en sort/hvid holdning, hvor alle bør have deres frie men hvorfor har DR2 ikke selv hvad angår lovgivningen holdning og mulighed for at gjort brug af nogle bredere as- for abort, men hvorfor har ytre sig. Det skal der selvfølpekter?« DR2 ikke selv gjort brug af gelig også være plads til, men mit spørgsmål lyder, om disse unge tigheder til kvinder bliver religiøst nogle bredere aspekter? Man siddanskere er gået glip af historietim- orienteret. Det lyder næsten lige så der som seer og bliver efterladt i en erne? tåbeligt, som når en fundamental- tro om, at der er os og dem. Om du Jeg har selv siden barnsben været istisk muslim bruger koranen som så er til det ene eller andet, kan du overgivet til tanken om det gud- belæg for, at kvinder ikke skal være jo selv vurdere. Denne enten/eller dommelige, det spirituelle og dét, ligestillede i samfundet og have opdeling er jeg ikke helt overbevist der er større mellem dig og mig. Så politisk indflydelse. Mon det blev om, og det er med til at indskærpe og blokere for debatten. I bund og hele den bølge er jeg med på. Det sat lidt på spidsen? kan hurtigt blive ret relevant, før du Jeg står ikke på hjørnet af enhver grund er vi vel alle interesseret i et propper mig ned i en ateistisk boks 7-Eleven og kaster flyers med PRO sundere samfund og en stærkere med mangel på dybere livsreflek- ABORT efter dig. Jeg synes heller ungdom. Derfor er der måske den tion. Det forholder sig faktisk sådan, ikke, at abort er en opløftende ting, for sløsede holdning til abort og

klamydiapiller, som skal tages alvorlig og ikke tabuiseres.

Lad os nu lege med et oldtidsaspekt, hvor abort er ulovlig, og kvinder kan blive fængslet ved udførsel af dette. (Næste uge kan vi lege, at kvinder skal brændes på bålet, hvis de bliver for hysteriske). Det er jo et sagligt budskab at ville kæmpe for alle liv, men holder dette argument, hvis man ser på konsekvenserne for lovgivningen? Svangerskabsafbrydelsen vil finde sted i illegale og farlige miljøer og kvinder rundt omkring i Danmark vil blive fængslet. Min hypotese er, at vi vil sidde tilbage i et samfund med mindre medmenneskelighed og mindre tillid. Og så vil jeg rejse mig igen og spørge, om det saglige argument om at kæmpe for livet stadig holder stik? Mit håb i sidste ende er jo nok, at vi finder en diplomatisk mellemvej og erkender at verden ikke er sort/hvid. Mon ikke Gud har skabt en kulørt verden af en årsag.

DEBAT

MARTS 2021

19

#MeToo har givet os et sprog, så lad os tale Debatten raser. Har #MeToo gjort mere skade end gavn? Er det en moderne heksejagt på mænd? Eller har krænkere bare aldrig mærket konsekvenser af egne handlinger?

Af Isabella Canto Nielsen

D

en verdenskendte, danske DNAforsker Eske Willerslev tør ikke at lukke døren bag sig, når han mødes med en kvindelig studerende på sit kontor.

Det er for stjernefotografen Jan Grarup slut med at ansætte kvinder i frygt for beskyldninger om krænkende adfærd.

Flere mænd har trukket offerkortet og udtalt, at det ikke længere er sikkert at flirte.

Lad dem være bange. Lad dem føle sig usikre.

Hvis det er vejen til at stoppe uønsket seksuelle tilnærmelser på arbejdet, studiet eller praktikpladsen. For med #MeToo har vi fået mænd, magtfulde mænd, der aldrig har mærket konsekvenserne af deres handlinger til at ryste i bukserne. Indtil videre har flere succesfulde mænd i mediebranchen mærket eftervirkningerne af #MeToo. Tidligere prisvindende DR-vært Mads Aagaard Danielsen, der blev fyret fra DR for seksuelle krænkelser, en tidligere DR-chef, der foreslog radiovært Maria Fantino at ’kneppe’ hans kæreste, mens han så på, tidligere overborgmester i København Frank Jensen, der har opført sig seksuelt grænseoverskridende overfor sine kollegaer og den

nu tidligere TV2-vært Jes Dorph.

Ville du ikke også pege på den person, der fik Jes Dorphs fyring fra TV2 har sat gang i dig til at føle dig lille og magtesløs? Ville du en stor debat, om hvorvidt #MeToo skader ikke tage magten tilbage? 20 år er allerede mere, end det gavner, når det er hændelser, lang tid, men for kvinderne har det utvivlsomt der er sket for lang tid siden, som får kon- føltes som en evighed. sekvenser i dag. Men dengang for 20 år siden Ingen mænd har nogensinde gjort nohavde jeg, som kvinde men som snarligt get grænseoverskridende mod en kvinde, praktikant, ikke haft modet til at råbe op om men alle kvinder har oplevet en mand være seksuelle krænkelsgrænseoverskridende. »Det er ikke kun den ene er. Måske ville jeg kvinde, der står alene mod en Kan du se problemet ikke engang vide, magtfuld mand. Det er ikke ved den ligning?. Jeg at det var forkert, ved, at jeg kan fjerne ord mod ord. Det er ekkoet fordi jeg ikke havde en hånd fra mit bryst, af tusinder af kvinder, der et sprog for, hvad har oplevet det samme og talt røv, hofte eller ryg, der var sket. Jeg jeg føler grænseoveråbent om det.« havde været bange skridende, og bede for ikke at blive taget seriøst - ikke bare for personen om at skrubbe af. Ja, selv min chef 20 år siden, men før #MeToo, der først rigtig takket være de kvinder, der gik i spidsen for rullede i Danmark, efter Sofie Linde fortalte bevægelsen. Nu er en enkelt kvindes udmeldsin historie i Operaen d. 26. August 2020. ing om sexisme på arbejdspladsen nok til, at I debatten om Jes Dorph er et argument, der bliver gjort noget ved det. Det er ikke kun at der bør være en forældelsesfrist. Men hvis den ene kvinde, der står alene mod en magtman ikke har kunnet tale om noget, som har fuld mand. Det er ikke ord mod ord. Det er gjort ondt helt ind i sjælen i 20 år i frygt for ekkoet af tusinder af kvinder, der har oplevet konsekvenser og nu øjner en mulighed for at det samme og talt åbent om det. blive lyttet til, ville du ikke også tage chancen?

Lad være med at undervurdere jer selv, kære mænd. Er det virkelig så svært at aflæse kvinders reaktioner på jeres tilnærmelser?

Er det så svært at vide, om man er grænseoverskridende? Med udsigt til snart at starte i praktik, er jeg i hvert fald glad for, at #metoo-debatten har raset og skabt en bevidsthed om ens handlinger og konsekvenser af dem.

Jeg forstår, at man kan finde det forvirrende.

Hvordan skal man agere som mand, hvis man ikke længere er prinsen på den hvide hest?

Hvis kvinden ikke længere er objektet, man kan vinde? Hvad er kvinden så? Hvad med en respekteret allieret, hvad med en ven? Det er nemmere at dræbe en drage, når man er to end en. Og lige nu er dragen forklædt som sexisme.

Jeg kender ikke alle svarene, men jeg ved, at jeg har følt mig utryg før og haft svært ved at sige fra. Der er en tryghed i at vide, når jeg engang bliver journalistpraktikant på et medie, at jeg kan sige fra på stedet og ikke behøver at vente 20 år på min retfærdighed.

BAGSIDEN

Drop den danske drukkultur Den danske drukkultur er bygget på en falsk machofølelse, gruppepres og en unødvendig nationalfølelse.

Af Godtfred Perera Shreekumar

F

orfest, beerpong, ølbong, shots, klar til byen, ind på klub, rammer floor, køber drinks, rammer floor igen, hovedet snurrer, maven knurrer, ud af klubben, ind på maccen, taxa hjem og hovedet i seng. En klassisk fredag aften.

I Danmark kan vi med stolthed sige, at vi stadig holder førstepladsen, når det gælder unges druk.

I en undersøgelse WHO lavede i 2018, havde 42 % af danske 15-årige prøvet at være fulde mindst to gange. Det europæiske gennemsnit ligger på 20 %.

En rigtig viking drikker øl Den danske drukkultur er noget, som vi ikke rigtigt taler om. Det er et urokkeligt fænomen, som var det anden tilføjelse i USA’s forfatning.

Egentlig handler drukkulturen om øl, øl og øl.

Det handler om, hvem som kan drikke mest. Det er ikke fedt, hvis du ikke kan drikke ordentligt eller bare ikke har lyst. Det er noget, du bare skal kunne i Danmark.

Da jeg gik på højskole, var det nærmest et ritual, at folk skulle lære at drikke øl, hvis ikke de

havde lært det på gymnasiet.

Selv har jeg aldrig været så stor fan af alkohol.

Det har ikke rigtigt været nødvendigt. Hvis selskabet er godt, så har jeg ikke brug for at lamme dig selv. Den holdning er folk dog sjældent enig i.

Når jeg er med til en fest og står med en sodavand, så går der ikke længe før folk kommer over og starter en Q&A: “Hvorfor har du en sodavand i hånden?”, “Hvorfor drikker du ikke?”, “Hvad gør du med drukspil?”.

Jeg har intet imod at svare dem, men så snart jeg har svaret, så vil der altid være en smart bemærkning. “Han kan alligevel ikke drikke”, “Fuck, hvor kedeligt”, “Hvorfor så overhovedet deltage?”.

Alt med måde Martin Solveigs kæmpehit “Intoxicated” fanger den danske drukkultur meget godt. Alkohol er gift. Hver gang du drikker alkohol, forgifter du dig selv, du dulmer dit nervesystem, og det virker virkelig sjovt. Det kan dog have konsekvenser. Alkoholisme, skrumpelever og fed-

me. Som ung tror du aldrig, det når dig, men det når måske den person, som du råbte “SHOTS, SHOTS, SHOTS” til på Roskilde.

Det her er ikke et skriv om, at du skal stoppe med at drikke. Det glas vin du får med kæresten eller bajeren med gutterne. Det er fandme fedt, hold fast i det.

Men hvis en person står til en fest, og siger de ikke drikker, så lad vær med at presse, bashe eller komme med en smart bemærkning. Bare snak med personen, som var det enhver anden hjernelam fulderik.