LIXEN OKTOBER 2020

LIXEN 23. årgang

2. nummer

oktober 2020

FAGBLADET

SYGEPLEJERSKEN GAV SYGEPLEJERSKERNE EN STEMME UNDER CORONA

STOR GUIDE TIL PODCASTSPIREN

MED IBEN MARIA ZEUTHEN KAREN STRAARUP SUSANNA SOMMER

BAG KULISSERNE HOS FC JOURVENTUS:

MERE END BARE ET FODBOLDHOLD

NYSGERRIG OG EFTERTÆNKSOM. TO ORD DER BESKRIVER

ANDERS HAAHR RASMUSSEN

2 LEDER

OKTOBER 2020

Kære undervisere: Drop lappeløsningerne og få styr på, hvordan undervisningen skal afvikles under corona COVID-19 har ført mange udfordringer med sig. Vi har alle været tvunget til at gentænke vores hverdag, dukkeført af regeringen og sundhedsmyndighedernes omskiftlige krav og opfordringer til, hvordan vi sammen kan stoppe smittekæden. Men corona er ikke længere nogen nyhed, og verden over er pandemien for længst blevet en del af vores fælles bevidsthed.

Derfor kan det heller ikke komme som nogen overraskelse for uddannelsesinstitutionerne, at COVID-19 fortsætter med at sætte sit præg på efterårssemesterets undervisning.

Eller hvad?

På Center for Journalistik har der hersket en del forvirring om, hvordan man vil afvikle undervisningen, så den overholder regeringens krav om et forsamlingsforbud på 50.

Den første undervisningsdag efter sommerferien blev eleverne på 3. semester blandt andet spurgt om, hvordan de tænkte, problemet skulle løses.

At den pågældende underviser ikke selv havde udtænkt en løsning i samarbejde med uddannelsesinstitutionen inden studiestart, er ikke til at forstå. Det er langt fra optimalt, og det skaber en utryghed hos os elever om, hvorvidt vi får bedst muligt udbytte af undervisningen.

I håndværksundervisningen har man erstattet en stor del af tavleundervisningen med gruppearbejde, så underviseren kun underviser et hold af gangen, mens den anden halvdel laver gruppearbejde. Som elev ender man ofte med en gruppeøvelse, som kan løses på en halv time, men hvor tidshorisonten er sat til to timer. Her kommer tvivlen igen frem, for kan en halv times gruppearbejde erstatte to timers plenumundervisning ved tavlen?

Derudover har håndværksunderviserne undladt at tage højde for elever, som enten er i karantæne, eller som er i øget risiko for at blive hårdere ramt af COVID-19. Andre uddannelsessteder så som Aarhus Universitet streamer forelæsninger, så man som elev selv afgører, om man føler sig tryg ved at møde fysisk op på skolen. Det hensyn burde Center for Journalistik også gøre brug af, så alle elever har de samme vilkår for at deltage i undervisningen.

COVID-19 forsvinder ikke foreløbig, og derfor går det ikke at tænke i lappeløsninger, når det kommer til undervisningen på Center for Journalistik. Som elev kan man undre sig over, at journalistuddannelsen på SDU, som bryster sig af at være en moderne og nytænkende uddannelse,w ikke har evnet en større omstillingsparathed under COVID-19.

HH og TF

WEB: lixen.dk MAIL: lixen@journet.sdu.dk

TRYK: OTM Avistryk FORSIDE-FOTO: OPLAG: 500 eksemplarer Emilie Kiilerich

LIXEN Campusvej 55, 5230 Odense M

INDHOLD INTERN

Den nye årgange af journaliststuderende rundt om i landet har været igennem et noget anderledes optagelsesforløb grundet corona-restriktionerne. På DMJX overvejer de at indføre det digitale optagelsesforløb permanent. Men hvad mener SDU’erne om det digitale opdagelsesforløb?

Journalistpraktikanter er mere udsatte, når det kommer til at blive ofre for sexisme i mediebranchen. LIXEN har snakket med praktikvejleder på Center for Journalistik, Niels Møller Mikkelsen, om problemet.

EKSTERN

Kom tæt på fagbladsjournalist Anne Witthøfft, der i sit arbejde kæmper for at give sygeplejersker en stemme.

Algoritmer og digitalisering truer med at erstatte journalister i mediebranchen. LIXEN har talt med journalist Andreas Marckmann Andreassen, forfatter til bogen Sådan forandrer automatisering medierne.

I månedens portræt kan du møde journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen.

FOKUS

Sommeren 2020 har stået i oprørets tegn. Overalt i verden har gaderne været fyldt af mennesker med noget på hjerte. I denne måneds FOKUS tager vi dig med ind i demonstrationernes univers. Her kan du læse om en tidligere BZ’er, som vendte ryggen til volden for en karriere i politik.

Aktivismem har fundet sin vej ind på sociale medier. LIXEN har snakket med Instagram-aktivist Mette-Marie Nørlev og en forsker i sociale medier og politisk kommunikation om den performative aktivismes fremgang på internettet.

SPORT

Kom med bagom kulisserne hos Center for Journalistiks to fodboldhold: FC Jourventus og Ajax Albani. Derudover dykker vi ned i historien bag den legendariske High Risk-tunering mellem journaliststuderende på henholdsvis SDU og DMJX. Hvem har gennem årene klaret sig bedst på banen?

DEBAT

Bør man som journalist bekende sin politiske kulør? Skal vi beholde ordet ‘ekimo’ i de danske medier? Bliv klogere på næste generation af journalister på Center for Journalistik.

LIXEN er de journaliststuderendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

Hedvig Høgh-Olesen Chefredaktør

Thomas Florin Chefredaktør

Liv Almer INTERN-redaktør

Cathrine Bøgh Sørensen INTERN-redaktør

Lasse Hjeresen Wraae EKSTERN-redaktør

Josephine G. Lorentsen EKSTERN-redaktør

Line Foldager Villemann FOKUS-redaktør

Silas Moody FOKUS-redaktør

Emil Mozart Hansen SPORT-redaktør

Harald Sebastian Krebs DEBAT-redaktør

Anders Kofod - Jensen DEBAT-redaktør

Morten Palm Andersen LYD

Jonas André Sørensen LYD, WEB

INTERN

OKTOBER 2020

3

Praktikvejleder om sexisme i praktikken: »Det er helt sikkert en mangel, at der ikke har været en måde at rapportere tilbage på.« Er du studerende, studentermedhjælper eller praktikant, er du blandt de, der er i størst risiko for at blive udsat for seksuelle krænkelser i mediebranchen. Det viser en undersøgelse lavet af Dansk Journalistforbund i 2018, der netop er blevet hevet ud fra gemmerne af fagbladet Journalisten. Men hvad skal du konkret gøre som praktikant, hvis du oplever sexisme på dit praktikstedet? Det kan være svært at få svar på.

Af Liv Almer

Center for Journalistik har ikke haft en konkret fremgangsmåde for studerende, der måtte opleve seksuelle krænkelser i deres praktikperiode. Foto: Thomas Florin

D

et kan være svært at orientere sig i, hvordan man konkret skal håndtere seksuelle krænkelser som studerende i praktikperioden. Sådan sagde formand for Danske Mediestuderende, Mie Hovmark, i midten af september til fagbladet Journalisten som led af en længere kritik af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles forebyggelse af seksuelle krænkelser og sexchikane.

Kritikken kommer som følge af, at over 1.600 kvinder i mediebranchen har underskrevet et støttebrev til tv-vært Sofie Linde, der stod frem med sin personlige oplevelse med sexisme på arbejdspladsen til årets Zulu Comedy Galla »Jeg var 18 år gammel og lige startet i Danmarks Radio. Vi skulle til julefrokost, og jeg havde glædet mig. Den her store tv-kanon kommer op til mig, tager fat i min arm og siger til mig: ”Hvis du ikke går med ud og sutter min pik, så fucking ødelægger jeg din karriere. Så ødelægger jeg dig.« forklarede Sofie Linde om hændelsen. Og hendes oplevelse med seksuelle krænkelser som ung medieansat er ikke unik.

En undersøgelse lavet af Dansk Journalistforbund i 2018 viser nemlig, at studerende, studentermedhjælpere og praktikanter er blandt de i mediebranchen, der oftest oplever seksuelle krænkelser. Undersøgelsen, som omfatter 4.094 respondenter, viste, at 10 % af praktikanterne og studentermedhjælperne inden for det seneste år havde oplevet seksuelle krænkelser.

Så hvad gør praktikstederne og uddannelsesinstitutionerne - og hvad skal du egentlig selv gøre hvis du oplever sexisme på dit praktiksted?

Ingen bemærkninger om kvinders påklædning TV2 Fyn blev officielt en del af sexismedebatten, da Jyllands-Posten den 16. september fik aktindsigt i sager om krænkende adfærd af seksuel karakter hos TV2-regionerne.

Det blev nemlig her offentligt kendt, at mediehuset tilbage i 2017 indførte retningslinjer, der blandt andet medførte, at ansatte på TV2 Fyn ikke måtte kommentere på hinandens påklædning.

Direktør for TV2 Fyn, Esben Seerup, mener, at netop hård udmelding fra ledelsen om mediehusets retningslinjer er vejen mod en aseksuel arbejdsplads. »Vi vil ikke have den her kultur. Hvis man er i tvivl om det, man er på vej til at sige så lad være. På TV2 Fyn er det et grundlag for at arbejde som professionelt mediemenneske.« Esben Seerup oplyser, at TV2 Fyn, i forbindelse med den aktuelle debat om sexisme i mediebranchen, nu sender en intern undersøgelse ud til alle medarbejdere. Dette gør de, ifølge ham, for at få et overblik over omfanget af eventuelle seksuelle krænkelser på stedet TV2 Fyn har ikke før lavet en så omfattende undersøgelse på området, forklarer Esben Seerup, men har et bud på hvorfor. »Her kan jeg jo tage fejl, men det er fordi, at det ikke har været en større ting her i huset, siden det var et stort tema tilbage i 2017 på baggrund af den globale #MeToo bølge.« Ingen rapporterede tilfælde – ingen retningslinjer LIXEN har også været i kontakt med Center for Journalistiks praktikvejleder, Niels Møller Mikkelsen, om hvor udsat gruppen af studerende, studentermedhjælpere og praktikanter statistisk er. Men ifølge ham har ingen praktikanter fra Syddansk Universitet endnu rapporteret at have oplevet seksuelle kræn-

kelser i deres praktikperiode. »Jeg har ikke personligt oplevet det. Og jeg har ikke oplevet, at nogen er kommet tilbage og har sagt, at de har oplevet sexisme. Så det er ikke sådan, at vi har erfaring at hive fra. Der er få, der har meldt tilbage i vores anonyme spørgeskema, at de har været chikaneret på grund af. køn, etnicitet eller noget andet, men de har ikke uddybet, hvad det dækker over.« Af samme årsag, uddyber Niels Møller Mikkelsen, har Center for Journalistik ikke udviklet nogen konkret fremgangsmåde i tilfælde af, at en praktikant rapporterer en hændelse. »Vi tager udgangspunkt i den enkelte sag.

Så vi har ikke nogen fast procedure for, hvad der sker. Udover at hvis der er nogen, der har været udsat for sexisme eller sexchikane, og vedkommende vil have det, så kontakter vi selvfølgelig forbundet (red. Dansk Journalistforbund), fordi de har de ressourcer, der skal til, og ved, hvad der skal gøres i sådanne situationer.« Alvorlig mangel I midten af september mødte Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) kritik fra de studerende i fagbladet Journalisten for ikke at have taget forebyggelse af seksuelle krænkelser og sexchikane seriøst nok. Det blev kort efter fulgt op med, at DMJX nu vil indføre en whistleblower-ordning med landets to andre journalistuddannelser. Men hvorfor er det ikke sket før? »Fordi vi simpelthen ikke har været opmærksomme på, at der har været så stort et problem.” Forklarer praktikvejleder Niels Møller Mikkelsen.« Men som praktikvejledere bør I så ikke forebygge? For Dansk Journalistforbund udmeldte i 2018 at studerende, studiemedhjælpere og praktikanter primært er dem, der

oplever sexisme i mediebranchen. Så selvom at i ikke har oplevet det på SDU - i særlig høj grad i hvert fald - hvorfor har man så ikke forebygget? »Det er et super væsentligt spørgsmål. Det er fordi, at vi i vores egne evalueringer ikke har fået indtrykket af, at det var så omfattende.« Vil du sige, at det er en form for svigt, at I ikke har haft et ordentligt system førhen? At der ikke har været en proces, som de studerende kendte til? »Jo, det er helt sikkert en mangel. Det er helt sikkert en mangel, at der ikke har været et system eller en måde at rapportere tilbage på, som de studerende havde været mere trygge ved og havde kendt til.« Efter den udbredte medieomtale om seksuelle krænkelser samt sexchikane har Kvinfo i et samarbejde med de tre journalistuddannelser DMJX, RUC påbegyndt udarbejdelsen af et anonymt spørgeskema til de praktikanter, der lige har færdiggjort deres praktikophold for at kortlægge omfanget af seksuelle krænkelser blandt praktikanterne.

Derudover vil Syddansk Universitet afholde workshops baseret på besvarelserne for blandt andet at forberede de studerende før praktikken og for at genoverveje kravene for, at mediehusene bliver godkendt som praktiksted.

4

INTERN

OKTOBER 2020

Bred enighed: Syddansk Universitet bør fortsat satse på fysisk optagelsesforløb For første gang nogensinde blev det årlige optagelsesforløb på journalistuddannelserne i år afholdt digitalt grundet coronavirus. Danmarks Medie- og Journalisthøjskole overvejer at beholde det digitale forløb, men på Syddansk Universitet er flere tilhængere af at gennemføre de fremtidige optagelsesforløb fysisk.

S

Af Leo Mortensen

om altid var spændingen stor og nervøsiteten i top blandt de mange håbefulde ansøgere, som i år gik til optagelsesprøve til journalistuddannelserne på Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Alt var dog ikke som det plejer – langtfra.

Coronavirus havde sat sit tydelige præg på hele årets optagelsesforløb, som for første gang skulle foregå digitalt. Det var en historisk begivenhed set med uddannelsernes øjne, som bestemt ikke forløb uden bump på vejen.

Knas i teknikken For at undgå snyd, var der sat ekstra hårdt ind fra uddannelsesstedernes side i form af digital overvågning under prøverne, hvilket medførte tekniske problemer hos mange af ansøgerne. I en undersøgelse blandt 40 nystartede journaliststuderende på SDU, svarer halvdelen, at de havde digitale problemer under optagelsesprøven.

Problemerne kom i mange former alt fra mikrofoner, som ikke virkede, til problemer med at tilgå de forskellige dele af prøven.

Den største synder var dog de digitale ek-

Survey: Leo Mortensen

samensvagter, der i flere tilfælde gav forkerte informationer til ansøgerne, og som generelt kunne være svære at kommunikere med.

Peter Bro, der er centerleder ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet, nikker genkendende til tendenserne omkring de digitale problemer: »Vores setup var ikke robust og stærkt nok i år. Den negative historie fra i år er alle de digitale udfordringer, der var under optagelsesprøven. Den positive historie er, at vi kunne gennemføre prøven i stedet for at skulle vurdere ansøgerne på deres karaktersnit for eksempel.« God stemning til samtalerne For dem som slap gennem nåleøjet til optagelsesprøven, ventede der den digitale optagelsessamtale. Her oplevede langt færre ansøgere tekniske problemer – kun 10 % af de adspurgte nye studerende kunne melde om udfordringer undervejs.

På den anden side af skærmen til samtalen sad de forskellige repræsentanter fra SDU, heriblandt journalistisk lektor, Niels Møller Mikkelsen, som har været med til samtalerne de sidste seks år. Hans følelser var blandede efter den digitale samtale-debut. »Generelt virkede de fleste ansøgere mere afslappede, end de har gjort de seneste år – måske fordi de sad i trygge omgivelser derhjemme. Der var en god stemning,« forklarer han og fortsætter: »Jeg var dog bekymret for, om man kunne få det virkelige indtryk af personen, når man ikke var i lokale med dem – man mister noget kropssprog - noget fysisk, når der er den digitale distance.« Fremtidens optagelsesforløb Fælles for både Peter Bro, Niels Møller Mikkelsen og 70 % af de adspurgte journaliststuderende på 1. semester, er, at de alle ønsker et fysisk optagelsesforløb igen næste år, hvis omstændighederne tillader det. »Generelt opvejer fordelene ulemperne ved den fysiske prøve. Lige nu bliver der arbejdet med flere scenarier, da vi skal følge udviklingen med covid-19. Økonomisk set sparede Syddansk Universitet ikke det store ved at afholde forløbet digitalt. Og der er en anden dynamik og et andet nærvær, når man er fysisk til stede,« udtaler Peter Bro.

»Jeg vil gerne tilbage til det fysiske forløb – jeg kan godt lide at møde folk rigtigt,« fortsætter Niels Møller Mikkelsen.

Beslutningen om, hvorvidt det kommende hold af ansøgere til journalistuddannelsen på SDU skal igennem et digitalt eller fysisk optagelsesforløb, bliver truffet i løbet af efteråret, med forbehold for ændringer afhængigt af coronavirussens udvikling i samfundet.

INTERN

OKTOBER 2020

5

Efter spørgsmål fra LIXEN: To fakulteter fjerner verdensmål i studiestartsprøven Af Frej Kofoed Petersen

H

vis studerende i en studiestartsprøve oplever, at de skal forholde sig til, hvordan de kan fremme verdensmålene, er det naturligvis en misforståelse.

Sådan sagde Syddansk Universitets direktør til LIXEN 1. september.

Imens blev tusindvis af studerende bedt om at vælge verdensmål de kunne se sig selv bidrage til, som en del af studiestartsprøvem, som universitet afholder for stort set alle ansøgere til universitetets uddannelser. Men, hvad er forskellen på at ‘fremme’ og ’bidrage til‘?

Det ville universitetsdirektøren ikke svare på, og nu er verdensmålene pillet ud af prøven.

I september 2020 kunne FN’s 17 verdensmål fejre 5-års jubilæum. Den 25. september 2020 var det nemlig fem år siden, at verdens stats- og regeringsledere vedtog de 17 verdensmål på et topmøde i New York.

På Syddansk Universitet (SDU) tog man verdensmålene til sig i 2019. De skulle være omdrejningspunkt for hele universitetets virke samt for studiestarten og den obligatoriske studiestartsprøve.

Her på LIXEN kunne vi i starten af september fortælle, hvordan verdensmålene på SDU har

mødt kritik fra både folketingspolitiker Henrik Dahl (LA) og den nye studenterorganisation Konservative Studerende.

Derfor spurgte LIXEN SDU’s direktør Thomas Buchvald Vind, om det er hensigtsmæssigt, at verdensmålene i år er en del af studiestartsprøven.

Svaret var klart. »Det er naturligvis en misforståelse, hvis studerende i en studiestartsprøve oplever, at de skal forholde sig til, hvordan de kan fremme verdensmålene.« fortæller Thomas Buchvald Vind.

Han understreger, at der er forskel på at arbejde med og at arbejde for verdensmålene. »Der er selvfølgelig intet krav om, at man skal støtte FN’s verdensmål for at være studerende på SDU,« forklarer universitetsdirektøren.

Forskel på at ‘fremme’ og ‘bidrage til’ Men hvad er forskellen så på at ‘fremme’ og ‘bidrage til’?

Vi spurgte direktøren, men han sendte os videre: »Hvis du har konkrete spørgsmål til studiestartsaktiviteter på enkelte fakulteter, må jeg henvise til fakultetets dekan.«

Vi forsøgte endnu en gang: Thomas Buchvald Vind, du er direktør for et universitet, der i 2019 skrev at “studiestarten for alle nye studerende vil blive gentænkt med verdensmålene som omdrejningspunkt.

Hvad tænker du om overskriften “vælg 3-7 verdensmål, du kan bidrage til i fremtiden?” »Din henvendelse er sendt videre til dekanen på SAMF og dekanen på HUM, hvor studiestartsopgaven er stillet. De vil besvare dine spørgsmål.« Fakulteter fjerner verdensmål i studiestartsprøven Ude på fakulteterne mener dekanerne tilsyneladende ikke, at ‘fremme’ og ‘bidrage’ til verdensmål er det samme. »Fremme eller bidrage til..? Tja, bum bum.

Alt kan misforstås, hvis man gerne vil misforstå det,« svarer dekan på Det Humanistiske Fakultet Simon Møberg Torp og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Jens Ringsmose i en mail.

Alligevel har begge fakulteter nu valgt at fjerne spørgsmålet, så de studerende fremover ikke skal vælge verdensmål, de kan se sig selv bidrage til. Det sker to uger inden verdensmålenes 5-års jubilæum.

»Det skal stå krystalklart at vi ikke arbejder for, men med verdensmålene,« siger de to dekaner i et fælles skriv til LIXEN. Artiklens forfatter Frej Kofoed Petersen er til daglig ansat i dekansekretariatet på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Chefredaktør på LIXEN Hedvig Høgh har derfor stået for kontakten med dekan Jens Ringsmose.

Ansættelsesforholdet har ikke påvirket artiklens indhold i øvrigt.

Se DEBATTEN side 18 for at læse mere om SDU og verdensmålene.

Fire pendler-tips på farten Af Birgitte Kjeldsen Foto: Thomas Florin

D

le er at finde en blandt de andre pendlende journaliststuderende, men lad dig ikke begrænse. Dorthe, der pendler mellem Horsens og Fredericia hver dag, er sikkert også sød.

3. Prioritér din skønhedssøvn Hvis træning ikke er noget for dig, så er søvn måske. God søvn forhindrer, at du ender med snotten i tastaturet og snorkbobler dig

1. Få dig en pendlerven Råd nummer ét er at finde en følgesvend. Én der kan blive din allierede gennem hårde tider og kolde morgener. Det ideel-

2. Get your workout on!

Cykelturen til toget kan sagtens få hjertet til at galopere derudad, men en tur på jernhesten er ikke det samme som at pumpe jern i fitnesscentret. Hvis det er musklerne, du vil vedligeholde, kan du jo prøve at udnytte mulighederne i toget. Stå parat med din stærke core, når moderen med klapvognen skal hjælpes ned på perronen. Eller flex dine biceps og hjælp den ældre herre med at løfte sin kuffert op på hylden. Lad til gengæld venligst vær med at tage vejen hen til toilettet i dybe lunges. Blærerøv…

igennem sociologi-timerne. Dét alene retfærdiggør, at du fortsætter nattens dvale i morgentoget. Desværre kan der være langt mellem de gode rejselure. Du er altid træt, men bliver gang på gang vækket fra din halvdybe slummer, når kontrolløren for fjerde gang melder sin tilstedeværelse i din vogn.

Løsningen er ikke at give staklen et møgfald. I stedet kan du følge det fjerde og sidste råd for denne omgang.

et er bælgravende mørkt, når du står op klokken fem for at panik-koge dit vand til pulverkaffen og spise din havregrøden i store bidder. Det kan jeg selv skrive under på. På Medietorvet går en flok mennesker rundt med blodskudte øjne og kaffeånde; pendlerne. Nogle med intentionen om at flytte til Odense. Andre vil, som en anden trækfugl, fortsætte deres nye livsstil.

Uanset om du er deltids-, fuldtids- eller livstidspendler, om du kommer fra Aarhus eller Amager, så får du her fire tips, der måske kan forsøde togrejsen en smule.

4. Læs i toget og hold fri derhjemmeKlassikeren: Læs pensum. Den aktivitet, der giver mest mening, men som samtidig er allerværst at tage sig sammen til. Her kan pendlervennen især komme til gavn. Hvis I sammen kan aftale, at pendletid er lig med læsetid, så kan I hoppe direkte i seng, når I kommer hjem - og på den måde komme poserne under øjnene til livs. Hvis man ikke kan motivere sig selv, så må man jo motivere hinanden.

6 EKSTERN

OKTOBER 2020

Her er den uundværlige guide til en podcastspire Iben Maria Zeuthen, Karen Straarup og Susanna Sommer er til citat, hvor de tager podcast under kyndig og kærlig behandling.

for det tekniske element har en enorm betydning, når man lytter, og en god lyd betyder fandeme mere, end man lige tror. Så skal podcasten have et emne, der hverken appellerer for bredt eller for smalt, som har en eller anden form for almen interesse og personlig appel. Men jeg kan jo ikke en gang selv leve op til alle de krav, for det er fandeme svært, hårdt, langvarigt og dyrt at gøre det ordentligt. Og det er overhovedet ikke fordi, at jeg selv er tilfreds med for eksempel Den Gambianske Farm (red. for Radio24Syv), for det kan jo altid blive meget bedre. Navnlig fordi at virkeligheden altid fucker lidt op i forhold til, hvad der kunne være den geniale virkelighed. Jeg er rigtig glad for det indhold, der blev produceret med Den Gambianske Farm, men det er stadigvæk svært, da man har en virkelighed, som man skal spille bold med.«

Af Thomas Florin Foto: Thomas Florin, DR P3

Iben Maria Zeuthen arbejder som journalist og radiovært på Danmarks Radio og er aktuel med P1-programmet Tal til mig samt podcasten Carsten Jensen i krise. Derudover har hun et podcast-bagkatalog, der blandt andet indeholder Den Gambianske Farm, Iben på Tinder, Læge søger grænser og Kvinderne på kvisten.

Hvad skal en podcast besidde? »Jeg tror på, at en podcast er nødt til at være mere følelsesmæssigt engagerende, for den kan ikke blot være informativ. Det betyder, at podcasten som genre kræver en stærk faktor af identifikation til forskel fra radio, altså FM. Når du lytter til radio, så er indholdet ofte gaven, som du ikke vidste, at du gerne ville have - og det elsker jeg FM for at være.

Men en podcast er nødt til at være identificerbar ved at have en fast, eksplicit form, der er seriel med flere afsnit, og en skarp storyline, da podcast drejer sig om storytelling. I virkeligheden handler det grundlæggende om at vinkle, for en podcast skal have et koncept, der er eksplicit, når det kommer til formen, så lytteren ved, hvad de får ud af at lytte.«

Hvad er dit bedste råd til en podcastspire? »Det at producere indhold er en mærkelig blanding af at være overbærende med sig selv samtidigt med, at man har høje ambitioner.

Jeg tror simpelthen, at man må sige til sig selv, at ens ambitioner skal ligge helt vildt højt sammen med tilgivelsen, for så bliver det hele ret meget sjovere. Jeg har virkelig, virkelig høje ambitioner på mine egne vegne, og hver produktion skal være den bedste, som jeg har lavet. Jeg har dog også rigtig nemt ved at sige: nå, fuck it, nu skal jeg bare videre til næste produktion. Altså, det handler om at have stor tilgivelse og høje ambitioner for sig selv - store ambitioner og stor grad af tilgivelse.«

Beskriv den gode vært. »For mig at se bruger man ikke betegnelsen værter i en podcast, da det hører til radio, for en podcast har en fortæller. Fra lytterens perspektiv skal fortælleren kunne fortælle en sammenhængende historie, tage lytteren i hånden og beskrive. Det ser jeg, som de tre vigtigste egenskaber hos fortælleren.«

Hvad driver dig til at arbejde med lyd som medie?

Hvad skal en podcast kunne, for at du vil lytte? »Præsentere fortælleren helt klart, have et plot, der bliver præsenteret og besidde en storyline, hvor dramaturgien er fuldstændig klar.

Karen Straarup er bachelor i Journalistik fra Syddansk Universitet og arbejder som podcastredaktør på P3 Danmarks Radio, hvor hun har været med til at producere podcasts som Den nye stil, Splittet til atomer og Tværs.

Hvad skal en podcast kunne, for at du vil lytte? »Til en podcast er der kun dem, som har lyst til at lytte med, hvilket betyder, at man ikke må tage lytterne for givet. Derfor skal der være en bevidsthed om at gøre sig umage.

Genstart fra DR Nyheder er for eksempel sindssygt godt radiohåndværk, hvor det er tydeligt, at det er tiltænkt til at udkomme som podcast og ikke på flow. Det er så velkomponeret, hvor de bruger en masse tricks til at få lytteren til at blive hængende undervejs i hele udsendelsen. For mig er den bevidsthed for at gøre sig umage et tegn på, at jeg skal have en god oplevelse som lytter.« »En podcast kan være mange ting, men i forhold til historiefortællinger, der blandt an-

Det som er skide svært ved en podcast, det er, at man i hvert afsnit skal kunne fortælle lytteren, hvorfor de skal lytte til næste afsnit og

det næste igen.

Derudover skal der selvfølgelig ikke være nogen slinger i valsen produktionsmæssigt,

»Jeg har aldrig været i tvivl om, at det skulle være radio, for det er helt tydeligt det fedeste medie for mig. Det, der tiltaler mig, er, at man kan producere radio hurtigt, at det er tæt på virkeligheden og tæt på det, som folk føler. Radio er så intimt, spontant og intuitivt et medie, og det tiltaler mig ekstremt meget.«

EKSTERN 7

OKTOBER 2020 Susanna Sommer arbejder som journalist og selvstændig radio- og podcastproducent med et stort bagkatalog af programmer og serier på P1 Danmarks Radio blandt andet Drømmenes Kaptajn, derudover er hun ekstern lektor ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet.

en måde, som man ikke er rutineret i. For jeg tror, at det er vigtigt at stille sig selv den udfordring at prøve noget, som man ikke har prøvet før. På den måde har man noget på spil for sig selv, og man prøver noget nyt af hver gang.« Hvad er dit bedste råd til en podcastspire?

Hvad skal en podcast besidde?

»At man skal forsøge at komme til at lyde som sig selv. I virkeligheden er dét råd det allersværeste. Når vi begynder at fortælle historier, så er det lettest at lyde som alle andre, for så er man sikker på, at der ikke er nogen, der bliver sure på en. Det er lettere at tage en Danmarks Radio-kappe på, for så er man på en eller anden måde i sikkerhed. Men at lyde som sig selv indebærer helt konkret, at du kan fortælle historien, og at du er tro mod de idéer, som du har.

Det handler også om at være tro mod det, som du synes er vigtigt, sjovt og interessant, så den der originalitet er til stede. For originalitet betyder ikke nødvendigvis, at det skal være det mest fantastiske i hele verden. Da originalitet i virkeligheden er, at et menneske formidler noget på en måde, som kun dét menneske kan.«

»Når du stiller mig det spørgsmål, så kunne du lige så godt spørge mig, hvilke elementer skal være til stede i god journalistik? Og det er jo meget forskelligt. Er det et portræt, en true crime historie eller en samtale? Derfor er det svært at indkredse en podcast til nogle bestemte elementer, som den skal besidde. Jeg vil dog sige, at en podcast skal have autenticitet, der skal være nogle mennesker, som jeg har lyst til at være i selskab med. Og så synes jeg, at podcasten skal være original.

Lytteren får den ikke bare ‘bragt’ som på FM, man skal vælge podcasten til, så den skal have en særlig tone, stemning eller syn på virkeligheden. Men det synes jeg også gælder al den anden form for journalistik.« Jeg er helt grøn, når det kommer til podcast, men jeg går med en god idé, hvor skal jeg starte? »Til at starte med skal du være sikker på, om din idé er så god, at der er behov for endnu en podcast. Jeg synes faktisk, at den første overvejelse du skal gøre dig, det er, om man laver en podcast, fordi man gerne vil være lidt lækker. Eller om man laver en podcast, fordi man faktisk truly har noget på hjerte. Jeg mener, at man som journalist og fortæller altid bør overveje, om det, jeg har på hjerte, er så vigtigt, at jeg skal tage ordet? Hver gang man stiller sig op og tager ordet, synes jeg, at man skal være sikker på, at verden har brug for ens ubegribelige historier - men det er lige så meget en principiel holdning.« »Hvis man kigger på markedet for podcast lige nu, så er der ubegribeligt, kedeligt indhold i massevis, hvor nogle mennesker bare sidder og pludrer i en mikrofon. Jeg synes, at det allerførste man skal finde ud af, det er, hvordan kan jeg gøre min podcast lydlig interessant? Altså, hvordan kan jeg skabe

det består af interviewbidder, speak og lyddesign, hvor podcasten bliver en komposition.

Her betyder det meget for mig, at der er nogen, som guider mig igennem fortællingen og ved, hvad de vil med deres indhold. På den anden side har vi også podcasts, der ikke er tænkt dramaturgiske, hvor de i stedet er godt selvskab. I det tilfælde er det nogle helt andre parametre, hvor det blandt andet handler om, at værterne skal være autentiske - og det må godt være sjovt, hvilket dog er en smagssag.« Beskriv den gode vært »Hvis man er i et eksperimenterende rum med sig selv og sin podcast, så synes jeg, at man skylder sig selv at lave noget, der så vidt muligt hviler på en selv. På en måde er der en grundregel, som hedder, at på form, koncept og faglighed, altså den måde man går til håndværket. På de punkter må man altid gerne lade sig inspirere og analysere, hvordan andre har gjort. Men i forhold til sit værtskab, der skal man for alt i verden undgå at blive en dårlig kopi af en eller anden, man godt kan lide. Vi får ingen nye stemmer, hvis man

Hvad driver dig til at arbejde med lyd som medie?

noget, der giver lytteren lyst til at lytte med af ren nysgerrighed? Det handler simpelthen om at konceptualisere sin idé. Jeg mener derfor, at man fra start af skal gøre sig det klart, hvordan den lydlige ramme til ens podcast skal være.« Hvad er grundpillerne til den originale idé?

prøver at lyde som dem, der er fede. Så det handler om at være kritisk over for sig selv og spørge sig selv, hvordan lyder jeg?« Jeg er helt grøn, når det kommer til podcast, men jeg går med en god idé, hvor skal jeg starte?

»Jeg har to vigtige spørgsmål, som man altid kan stille sig selv, når man begynder at producere. For det første, hvad kan jeg lave, som jeg aldrig har lavet før? Og hvad kan jeg lave, som også er lidt farligt for mig? På den måde udfordrer man sig selv som fortæller, og man har noget på spil. For det andet, hvad kan jeg lave, som de andre ikke laver? Man skal afkræve af sig selv, at man fortæller på

»På studiet dyrkede jeg at kæle for overgangene og lære at mixe, i de afleveringer jeg lavede. Og jeg øvede mig sindssyg meget på at speake, så man kan lære sin stemme at kende og lære, at stemmen er et instrument, der kan lyde forskelligt alt efter, hvad du formidler.

Når man går på studiet, så har man en unik chance for at øve sig, inden at man skal ud og bevise noget.«

»Jeg vil sige, at hvis du er journaliststuderende og drømmer om at lave en podcast, så er det nemmeste i verden at finde en god Hvad er dit bedste råd til en podcastspire? veninde eller en god ven, sætte sig ned med to mikrofoner og snakke lidt om noget, for »Jeg tror på, at man skal tænke podcast så har man jo lavet som et medie, hvor en podcast. Men jeg man kan gøre en »Du skal gå all in, du skal synes, at man skal masse ting uden at fejle og du skal have større ambitionspørge om lov først. rejse dig op igen og lære er end det. Jeg mener, For du har virkelig noget, så er du virkelig at man skal prøve at alle muligheder for finde ud af, om man at øve dig og samtidig langtidsholdbar i den her er et radiomenneske. få noget feedback fra branche.« Er jeg et menneske, folk, man ikke kendder har lyst til at folde er, da ens forældre mig ud på lyd? Hvis du er det, så skal du også altid synes, at det man laver, det er fantastisk. gøre det 100 procent.« Mit bedste råd er vitterlig, at man skal øve sig og kaste sig ud i det, for man skal ikke være

»Jeg har det sådan, at når jeg sidder og laver de store monterede historier, som jeg har arbejdet rigtig meget med - altså, de lange serier med alle de radiofoniske virkemidler.

I det øjeblik har jeg det, som om jeg får lov til at dirigere et helt symfoniorkester. Jeg synes, at lydmediet giver så mange muligheder, som man får foræret, og som påvirker underbevidstheden og udvider det talte indhold. Fordi man kan bruge noget lyd, og så er vi pludselig placeret et sted, der er pludselig en stemning og en rumfornemmelse, og alt det sætter jo lytterens forestillingsrum i gang.«

bange for at lave fejl, da det er de fejl, man lærer noget af. De bedste fejl er dem, hvor du virkelig mente det, og hvor du virkelig slog dig. Du lærer ikke en skid af de fejl, hvor du ikke mente det. Du skal gå all in, du skal fejle og du skal rejse dig op igen og lære noget, så er du virkelig langtidsholdbar i den her branche.« Hvad driver dig til at arbejde med lydmediet?

Det kan godt lyde højpandet, men radio er på en måde det instrument, som jeg har fundet ud af, at jeg er virkelig god til at spille på. Radio er mit instrument, og det er med radio, at jeg udtrykker mig. For jeg kommer nok aldrig til at udgive en plade eller skrive en roman, som man på dén måde udgiver. Men jeg kan mærke, at når jeg laver radio, så bliver jeg per automatik sindssygt ambitiøs og derfor også sårbar. Så for mig er det et arbejde og en kunstnerisk proces, hvor jeg har lyst til at prøve at gøre det så godt, som jeg overhovedet kan. Til glæde for dem der skal høre det, så de synes, at det var tiden værd.«

8 EKSTERN

OKTOBER 2020

Andreas Marckmann Andreassen hjælper dig på vej gennem algorimterne Mens den teknologiske udvikling buldrer afsted, er der stor frygt blandt journalister og studerende for, at de om lidt står efterladt tilbage. Men med sin nye bog ’Sådan forandrer automatisering medierne’ håber Andreas Marckmann Andreassen, at han kan gøre det mere overskueligt at følge med.

Af Jonas A. Sørensen Foto: Mads Lending

I

mediebranchen har vi en elefant ude i redaktionslokalerne. Automatiseringen koder og programmerer derudad, hvilket betyder, at journalistiske opgaver i højere grad bliver udarbejdet af robotter og algoritmer. Bogen Sådan forandrer automatisering medierne peger ikke blot på elefanten i rummet. Den konfronterer den.

Forfatteren bag er journalist Andreas Marckmann Andreassen, der håber, at bogen kan flytte samtalen fra, at robotterne kommer og tager vores jobs, til at se på, hvilke kompetencer journalisterne bør tilegne sig for at kunne være med i den teknologiske udvikling, medierne allerede er ved at gennemgå.

Andreas Marckmann Andreassen mener dog ikke, at alle nu skal lære at programmere.

Han vil aldrig tale folk fra det, hvis de har interessen, men det er vigtigere at have det, han kalder: ’grundlæggende dataforståelse’: »Grundlæggende dataforståelse handler om at være forberedt på noget uforudsigeligt.

Det er dét, som er svært ved innovation. Du skal være klar til noget, men du ved ikke, hvad det er.« Når det kommer til grundlæggende dataforståelse, så skal journalister gå fra at have en basal forståelse for it og internettet til at kunne bruge algoritmer og tekniske værktøjer, til at gøre deres arbejde lettere. Men vi skal ikke nødvendigvis kunne kode algoritmerne og værktøjerne selv: »De fleste journalister er nysgerrige af natur, så for rigtigt mange er det slet ikke så skræmmende. Det er vi sådan set vant til,« siger Andreas Marckmann Andreassen og fortsætter: »Det er sådan set et grundvilkår i mediebranchen. Det svære handler bare om at vide hvor man skal starte henne.« I bogen giver Andreas Marckmann Andreassen sit bud på en tjekliste, så man kan se på, hvordan det ser ud med ens egen grundlæggende dataforståelse, og hvor man måske skal opdatere sin viden.

Vi skal undgå begrebet robotjournalistik Ifølge flere af de eksperter, Andreas Marckmann Andreassen har talt med forud for bogen, er udtrykket ’robotjournalistik’ både skadeligt og misvisende. Det afsporer debatten ved at lede tankerne hen på maskiner, der kommer og tager vores jobs.

I stedet valgte Andreas Marckmann Andreassen termerne ’automatisering’ eller ’automatiseret journalistik’: »Det er ikke et ideelt begreb, men det er det mest præcise,« fortæller Andreas Marckmann Andreassen, der ellers mere end en gang har åbnet en flaske rødvin og forsøgt at finde et bedre navn: »Det er et langt ord, automatisering. Det ville være fedt at have et andet. Så hvis der er en læser af LIXEN, som kommer op med det geniale begreb, så vil jeg gerne udlodde to

Andreas' checkliste til dataforståelse Jeg forstår, hvad kode er (selvom jeg

⃣ ikke kan læse det,) og hvordan internettet virker

Jeg forstår, hvordan algoritmerne på

⃣ nettet- fx hos Google eller Facebookvirker

forstår, hvordan computere ⃣ Jeg tænker (computational thinking)

⃣

Jeg forstår, hvad struktureret data er, og hvordan det skal struktureres, for at en maskine kan læse det

⃣

Jeg forstår, hvad struktureret data er, og hvordan det skal struktureres, for at en maskine kan læse det

forstår, hvad automatiseret jour⃣ Jeg nalistik er.

⃣

Jeg forstår hvilke dele af mit arbejde som måske kan automatiseres og hvorfor.

kan navigere i regneark, forstå og ⃣ Jeg analysere data præsenteret i det format.

⃣ ⃣ ⃣

Jeg kan selv strukturere data- fx i et regneark- så en maskine vil kunne læse det Jeg kender og kan bruge værktøjer, som kan hjælpe med nogle af de repetitive eller uoverskuelige opgaver i mit arbejde Jeg forstår, hvordan de algoritmer, jeg møder, og de værktøjer, jeg bruger, kan påvirke kvalitet og etik negativt i mit arbejde- og jeg tager de nødvendige forholdsregler

flasker sur vin,« siger Andreas Marckmann Andreassen med et skævt smil.

Til bogen har han opfundet begrebet ’den journalistiske værdikæde’, der dækker over den redaktionelle produktions faser fra idé til feedback fra slutbrugeren. Når Andreas Marckmann Andreassen siger, at automatisering er det mest præcise, er det, fordi der bliver automatiseret i alle led af den journalistiske værdikæde.

I idéfasen kan det for eksempel være en algoritme, som spotter tendenser på de sociale medier, mens det i distributionsfasen kan være algoritmebestemte forsider til slutbrugeren.

diehusene nu bedre kan forstå, hvad automatiseringen handler om. Og at de vil vælge at prioritere ikke bare mere efteruddannelse, men også efteruddannelse, som styrker kompetencerne inden for dataforståelse.

LIXEN har henvendt sig til Tine Johansen for at høre, om Dansk Journalistforbund har nogle planer om at udvide kursuskataloget, så studerende også kan få kompetencer inden for automatisering og få hjælp til en bedre dataforståelse: »Jeg synes, det vil være en god idé at invitere Andreas (red. Marckmann) eller en af de andre, som ved meget om det, til at give overblik over, hvad det »Grundlæggende data- er for nogle forskelFrygten for fremforståelse handler om at lige discipliner, som tiden være forberedt på noget er gode at kunne,« ’Sådan forandrer uforudsigeligt. Det er dét, fortæller Tine Johanautomatisering mesom er svært ved innova- sen eftertænksomt og dierne’ kan altså tion. Du skal være klar til fortsætter: »Derefter kan man hjælpe med en vej ind noget, men du ved ikke, lave nogle moduler i i noget af det, som hvad det er.« de forskellige kategomange journalister frygter allermest. rier og retninger, som I 2018 præsenterede Dansk journalistforman kan dygtiggøre sig i.« bund undersøgelsen ’Fagenes fremtid’. UnFremtidigt samarbejde dersøgelsen viste, at 64 % af journalisterne Chefredaktør på Fyens Stiftstidende, Poul var overvejende eller helt enige i at være Kjærgaard, er også helt enig med Andreas bekymrede for fremtidsudsigterne for jourMarckmann Andreassen i, at det er meget nalistfaget. Af de samme adspurgte var 50 % vigtigt med en god dataforståelse. Det er overvejende eller helt enige i, at de frygtede nemlig fundamentet for at kunne snakke for deres egen fremtid i branchen. sammen med udviklerne og udnytte potenSamme undersøgelse pointerede samtidigt, at kun ganske få havde søgt efteruddantialet i medierne.

Netop dette har Peter Bro, centerleder ved nelse inden for områder, som kunne hjælpe Center for Journalistik på Syddansk Univermed at få en bedre dataforståelse. For topscoreren på over 27 %, var efteruddannelse sitet, på tegnebrættet. Han fortæller, at der inden for sociale medier, mens ’analyser og/ bliver arbejdet på, om der kan blive skabt en eller behandling af data’ tog en 13. plads med tech-journalist kandidatlinje. Derudover bliv8,5 %. ’Brug af robotter i journalistik eller er der også arbejdet på at skabe et samarbekommunikation’ kom ind på en 23. plads jde mellem de journalistiske kandidatuddanmed 3 %, og kodning er helt nede på en 28. nelser og andre uddannelser på universitetet. plads. »Tanken er simpelthen at vi ved at føre noTine Johansen, forperson for Dansk Jourgle forskellige faggrupper sammen, får skabt muligheden for at få lavet nogle nye typer nalistforbund, udtaler sig varmt om bogen. virksomheder, nogle nye produkter, nogle Hun håber, at både medlemmerne og menye arbejdsprocesser, som kan være til gavn og glæde for mediebranchen.«

Andreas Marckmann Andreassen har netop udgivet bogen Sådan forandrer automatisering medierne

EKSTERN 9

OKTOBER 2020

Anne Witthøfft gav sygeplejerskerne en stemme under corona-nedlukningen I marts fik Anne Witthøfft og en kollega fra fagbladet Sygeplejersken en idé til en ny portrætserie, der i august vandt dem Anders Bordings idépris. En pris der for Anne Witthøfft beviser, hvor vigtigt det er, at give en stemme til sygeplejerskerne.

Af Josephine G. Lorentsen Foto: Josephine G. Lorentsen

K

lokken er halv elleve, da jeg tirsdag den 15. september mødes med Anne Witthøfft ved trappen foran Slagelse Stations orangerøde bygning. Hun rejser sig fra sin plads på trappens øverste trin og stikker albuen frem til hilsen. Jeg stikker min egen frem, og med et fnis bumper vi dem kort og kejtet mod hinanden.

Da vi sætter os ind i hendes stålgrå Honda Civic med kurs mod Slagelse Sygehus, falder samtalen hurtigt på corona, og hvordan den har ramt vores hverdag. Anne Witthøfft er journalist ved fagbladet Sygeplejersken og er lige blevet sendt hjem for anden gang siden nedlukningen i marts sammen med sine kollegaer i København. Her har de måtte kæmpe med skridende deadlines, skiftende temaer og udskudte interviews.

Det hårde arbejde hjemmefra har dog for alvor belønnet sig. Den 27. august vandt hun og resten af redaktionen Anders Bordings idépris for deres portræt-serie om sygeplejersker under corona-krisen. Anders Bording priserne bliver hvert år givet til special-medier som en form for hædersbevisning. Idépris-

»Det var virkelig ud fra den her tankegang om, at vi synes, det var så vildt at blive sendt hjem, og så vildt at de skulle sendes ud. Man så billeder fra Italien, og de skulle stadig på arbejde. « en var en ny kategori ved årets uddeling. Serien har fået navnet Øjebliksberetninger fra et land i krise. Den indeholder over 60 små dagbogslignende portrætter om alt lige fra Sociolancen, der passer på udsatte borgere, til selvisolation blandt sygeplejerskerne. For Anne Witthøfft kom den flotte pris som noget af en overraskelse: »Jeg er helt vild glad for at have fået den her pris. Og jeg er glad for at have fået prisen for lige præcis det projekt, som jeg selv synes var så godt og så rigtigt. Ærligt, så troede jeg aldrig, at jeg ville vinde nogen priser, og jeg synes bare, det var fedt at være indstillet,« fortæller Anne over en kop en kaffe i cafeteriet ved Slagelse Sygehus.

Hun har gennem Facebook mærket stor opbakning til Sygeplejerskernes historier og dedikerer prisen mindst lige så meget til sygeplejerskerne, for deres villighed til at fortælle deres historier: »De kommentarer folk har skrevet inde på Sygeplejerskens Facebook-side rækker langt længere ud end antallet af følgere.« »Sygeplejerskerne havde jo kæmpe opbakning fra alle i samfundet hele vejen under corona. Så jeg tror, folk følte, at de fortjente den pris, og jeg føler også af hjertet, at det var lige så meget deres pris.«

Anne Witthøfft interviewer en patient fra retspsykiatrien i Slagelse om hendes oplevelser i psykiatrien. lidt i forhold til. Det var bare sådan en energi, En mørk kælder og en lys idé jeg kørte på for at få fat i de der historier.« For Anne Witthøfft startede projektet med Hver morgen klokken syv gik hun ned og portrætserien allerede inden, at hverdaarbejdede i sin kælder det meste af dagen, for gen blev vendt på hovedet. Hendes kollega i kun at komme op og spise med familien: kommunikationsafdelingen Susanne Bloch »Dagene flød lidt sammen i forhold til arKjeldsen havde nemlig startet et projekt med bejde og fritid, for hvis der var en der først portrætter af sygeplejersker i anledningen af kunne tale klokken otte om aftenen, så tænk”Year of the nurse”. Men da de to kollegaer på te jeg: fred være med det, så tager man bare få dage skulle samle deres noter og alt deres det interview,« forklarer Anne Witthøfft. arbejde sammen for at forlade redaktionen på ubestemt tid kom idéen om at sætte corona i At have ansvar og tillid fokus pludselig på banen: Klokken er nu blevet halv tolv. Vi sidder i et af »Det var virkelig ud fra den her tankegang afdeling SL8’s mødelokaler. En afdeling, der om, at vi synes, det var så vildt at blive sendt til daglig tager sig af de anbringsdømte patihjem, og så vildt at de skulle sendes ud. Man enter i psykiatrien i Slagelse. Rummet bliver så billeder fra Italien, og de skulle stadig på oplyst af de gullige spots og en enkelt stribe arbejde. Der var bare sådan en enorm lyst til dagslys fra sprækken mellem de lysegrå garat være der for dem. Skabe en støtte i form diner. På den ene side af bordet sidder tre syaf de der historier.« fortæller Anne Witthøfft. geplejerskestuderende og sygeplejersken PerOg med idéen om at lave en serie, der kunne nille Primdahl-Jensen, der er dagens første bruges som dokumentation for eftertiden og interviewperson. På den anden side sidder et fællesskab for de bekymrede og hårdtarbeAnne Witthøfft med sin blok, computer og to jdende sygeplejersker, gik Anne Witthøfft og mobiler lagt ud foran sig.

Susanne Bloch Kjeldsen i gang med at lede »Pernille, vil du ikke først fortælle lidt om Facebook-tråde og kildenetværk tyndt for dig selv? Hvor længe har du været i retspsygode historier. Det førte til det første portræt kiatrien, og hvoraf en sygeplejerske fra en for du har valgt at podningsstation i Århus, »Det var enormt vigtigt, at arbejde med det?« der blev forsidebilledet den her viden kom frem, begynder Anne i den fysiske udgave af og at sygeplejerskerne Witthøfft sit interfagbladet Sygeplejerikke fik lov til at stå alene view. sken. Resten af serien med at fortælle om, hvorPernille går blev løbende lagt op på dan verden hang samuden tøven i gang Dansk sygeplejeråds men.« med at fortælle.

Facebook- og hjemmeDeres stemmer side. På trods af, at Anne giver et svagt ekko i det højloftede lokale, både skulle jonglere med den fysiske avis og som sad vi en topsikret bankboks. Der blivportrætterne på nettet på samme tid, gav det er skrevet flere og flere stikord ned på Annes sideløbende projekt Anne ilden til at gøre en blok. De bliver forbundet med streger, firforskel: kanter og cirkler, alt imens tiden flyver og »Jeg følte virkelig, at sygeplejerskerne Pernille fortæller om de til tider kritiske gjorde forskelle, der er mellem hendes job og den noget virkelig vigtigt for os alle sammen, så almene psykiatri. derfor synes jeg, at det, jeg kunne gøre, var så

Anne fortæller mig senere over kaffen i caf eteriet, at hun har særligt en vigtig egenskab som fagbladsjournalist: Hun har indgående kendskab til sygeplejerskernes hverdag. En egenskab hun især kunne mærke fik betydning, da hun kastede sig ud i projektet med sygeplejerskerne under corona. For hvor andre medier mødte modstand, mødte Anne tillid: »Det har bare været så simpelt. Sygeplejerskerne har bare sagt “ja, det vil jeg gerne”, og så har de fortalt. Og jeg har ikke hørt om nogen, der har fået problemer på grund af det.

De opfatter os på en anden måde, når vi ringer til dem, end når det er DR eller Politiken, der ringer.« Ifølge Anne Witthøfft er nogle sygeplejersker bange for at udtale sig eller blive udstillet i medierne. Derfor var portræt-projektet også så vigtigt for hende. Hun har altid gerne ville give folk en stemme gennem sin journalistik. Især under corona, hvor det var Mette Frederiksens og Søren Brostrøms fortælling om krisen, der var i fokus: »Det var enormt vigtigt, at den her viden kom frem, og at sygeplejerskerne ikke fik lov til at stå alene med at fortælle om, hvordan verden hang sammen. Det synes jeg bare er et eksempel på, hvor vigtigt det er, at for eksempel sygeplejersker og andre udtaler sig om den virkelighed, vi er i.«

10

PORTRÆT

OKTOBER 2020

Sex, Tennis og Café latte – en snak med en fandens mand

Nysgerrig og eftertænksom. To ord, der beskriver journalist og forfatter Anders Haahr Rasmussen. LIXEN mødte Nørrebro-manden til en snak om alt fra drama i tennissporten, til hvad det vil sige at starte i gymnasiet uden hår på pikken.

Af Hedvig Høgh-Olesen Foto: Emilie Kiilerich

J

eg møder Anders på Nørebro i en lejlighed på 4. sal, et bofællesskab som han deler med to venner og en 5-årig på deltid. Måske det skyldes min jyske opvækst eller det faktum, at jeg bor i en studiebolig i Odense, men for mig lyder idéen om et bofællesskab for voksne på Nørrebro yderst eksotisk. Fjernt fra den verden jeg selv er vokset op i, hvor voksne mennesker, der har krydset 40-års grænsen er sådan nogle, der bor i parcelhuse og møder på arbejde hver dag fra 08:00 til 16:00.

For tiden har Anders Haahr Rasmussen været optaget af at kommentere tennisturneringen US Open på Eurosport i nattetimerne. Måske er det derfor, at han i mine øjne virker en anelse søvndrukken, men på en varm og hyggelig måde.

Som når jeg i mine barneår kom hjem fra skole og fandt min storebror i nattøj foran fjernsynet.

Selv er Anders klædt i en hvid skjorte med opsmøgede ærmer, shorts og strømpesokker. Med sænkede skuldre

og langsomme bevægelser, viser han mig rundt i den rummelige lejlighed med højt til loftet. Genbrugsmøbler og arvestykker. »Lad min orgasme være i fred« Anders Haahr Rasmussen er uddannet cand.public fra Syddansk Universitet. I sin journalistiske karriere har han blandt andet skrevet for Dagbladet Information og netmediet Zetland, hvor han i 2016 udgav singlen Mikkels Pik: En beretning om venskab og kønsorganer. Derudover arbejder Anders Haahr Rasmussen som freelance tenniskommentator for Eurosport.

Selv stødte jeg første gang på journalisten, da jeg for cirka et år siden scrollede ned ad mit facebook-feed og stødte på en video lagt op af Zetland.

I den cirka 13 minutter lange video fortæller journalisten om et forhold, han havde til en kvinde, der hed Hanne.

Hanne syntes, det var problematisk, at Anders ikke kom hver gang, de havde sex, og orgasmen - den var altså ikke så meget for Anders’ skyld. Næh, den var mest af alt for Hannes skyld, så hun kunne føle sig sexet og ’god’ i sengen. »Kunne vi ikke blive enige om, at vi lod

min orgasme være lidt i fred? For hele det her præstationsræs, det gør det faktisk kun sværere at komme.« fortæller journalisten, mens han ser ind i kameraet.

lyder det fra journalisten.

Kønsstudier og havremælk – en introduktion til den moderne mand Vi forlader lejligheden til fordel for en nærliggende park. På vejen stopper vi ved en smart Elfenbenstårnet på Nørrebro café, hvor de serverer økologisk kaffe to go.

Vi går videre ind i Anders Haahr RasmusJeg bestiller en sort kaffe, Anders en café sens arbejdsværelse. En lille hems på 2. latte. sal i lejligheden, oppe under tagryggen, »Har i OATLY?« spørger han, da pigen hvor der kun lige er plads til en stol og et bag disken skal til at lave hans kaffe. Hun skrivebord. For at komme op på hemsen svarer, at de desværre kun har havremælk fra skal man klatre op af en spinkel stige, der NATURLI’. er hæftet fast på væggen.

De næste minutter går med, at de to »Jeg havde en idé om, at det skulle diskuterer forskellige mærker inden for være besværligt at komme derop, for så havremælk. Hvordan de adskiller sig fra ville det også være besværligt at komme hinanden i smag. Hvordan nogle skummer ned,« fortæller journalisten, der bruger mere end andre og så videre. det meste af sin arbejdstid under de skrå Med kaffe i hånden finder vi en bænk, hvor vægge. vi kan fortsætte samtalen.

Jeg kan ikke lade vær med at finde det Efter at have færdiggjort sin kandidat i lille arbejdsværelse en smule komisk. journalistik rejste Anders Haahr Rasmussen Fjernt fra naboernes hektiske hverdag, til USA for at studere sociologi med fokus på med ture til og fra arbejde, forældresamkønsstudier på The New School for Research taler og børnepasning. Et slags elfenbeni New York. Et fag, som typisk ikke tiltrækker stårn på toppen af Nørrebro, hvor Anders særligt mange heteroseksuelle mænd.

Haahr Rasmussen varmt og trygt kan »På sådan et studie er der rigtig mange bruge timer på at sidde og gruble over alt kvinder, og de mænd, der er har ofte en eller fra kærestesorger og kønsroller til racisme anden form for queer-baggrund. Det, med at i tennissport. læse kønsstudier kommer meget af, at man For tiden er det et bogprojekt om den lidt allerede er blevet frataget muligheden for afroamerikanske tennisstjerne Serena bare at være i sit køn u-refleksivt. Hvis du for Williams, der optager journalisten. En eksempel er ung bøsse i provinsen, bliver du bog som Anders Haahr Rasmussen blev meget hurtigt bevidst inspireret til at skrive, da »Det, med at læse kønsstud- om, at ”Hov, jeg føler mig forkert og falder han i 2018 ier, kommer meget af, at man ved siden af«, fortæller kommenterede US Open lidt allerede er blevet frataget han.

Noget af det, som går finalen mellem muligheden for bare at være i igen i Anders Haahr Williams sit køn u-refleksivt.« Rasmussens journalog japanske istiske værker, er hans Naomi Osaka. evne til at reflekterer over sig selv og sit eget En kamp som Williams endte med at tabe, liv, når det kommer til spørgsmål inden hvor hun undervejs ’gik verbalt amok’ på for køn og seksualitet. Et behov der ifølge en mandlig dommer og beskyldte ham for journalisten opstod i teenageårene, som et sexisme. resultat af at være ekstremt sent udviklet, »Jeg kommenterede denne her tenhvilket udelukkede ham fra at blive en del af niskamp som eksploderede fuldstændig. det ’spil’, der foregik mellem andre piger og Den delte ligesom den offentlige opinion i drenge. to. Der var dem, der så racisme, sexisme, »Jeg begyndte i gymnasiet med en en gammel hvid sport med patriarkalske barnekrop - altså jeg ved ikke, hvad jeg normer, og så var der dem, der så en mega lignede. Jeg havde endnu ikke fået hår på dårlig taber, som smed offer-kortet og pikken, og derfor var jeg slet ikke en del af klynkede.« spillet. Jeg blev derfor til sådan en lille antroFor Anders Haahr Rasmussen er det polog i den verden, fordi så måtte jeg jo prøve vigtigt, at folk generelt bliver bedre til at at forstå det med mit hoved, nu hvor jeg ikke diskutere svære emner på en mere konkunne være med på den gren. For de andre struktiv måde. Emner, som normalt kan var det jo bare det vand, de svømmede rundt polarisere mennesker i grupper, hvor man i, og det synes jeg var enormt frustrerende enten mener A eller B. Nuancerne skal især nu, hvor jeg var en del af fællesskabet, og simpelthen blandes, så debatten ikke kun derfor syntes, at det havde noget med mig at fyldes af kompromisløse ekkokamre. gøre.« »Jeg vil finde en måde at snakke om, I dag er Anders Haahr Rasmussen 41 år og hvad der skete i den tenniskamp, som har en kæreste, som han har kunnet fejre hverken falder i den ene eller den anden 4-års dag med, men interessen for kønsiden grøft. Det er sat´me blevet så svært at titet hænger ved, og som 39-årig udgav jourhave konstruktive, nysgerrige, lyttende, nalisten debatbogen En Fandens Mand. Et videbegærlige dialoger og diskussioner,«

PORTRÆT

OKTOBER 2020

11

selvbiografisk værk, hvor Anders Haahr Rasmussen i essayistisk stil inddrager oplevelser og erfaringer fra sit eget liv, kombineret med længere interviews med diverse meningsdannere og forskere, der beskæftiger sig med kønsidentitet. »I En fandens mand var det lidt vigtigt for mig, at fortælleren i bogen, som selvfølgelig er mig, blev en person som en nogenlunde average dude kunne relatere til. Jeg havde brug for at skrive den del af mig op, som var en fodbolddreng fra Frederiksværk, fordi der er rigtig mange mænd, som ikke kan finde en vej ind i de her debatter. Som regel er de tavse eller sidder pligtskyldigt og gentager feministiske pointer, de har læst et eller andet sted,« fortæller han.

Manden som potentiel overgrebsmand Noget jeg hæftede mig ved efter at have læst En Fandens Mand var, at bogen indeholdt et virvar af modstridende følelser. På den ene side ønsker fortælleren at udleve sine dyriske drifter og score damer samtidigt med, at han også gerne vil fremstå som en flink fyr, der ikke har nogen hensigter om at ’lokke’ kvinder med hjem. Derudover giver flere af kapitlerne udtryk for en tilbagevendende frygt for at komme til at fremstå som overgrebsmand, for tænk nu hvis det skete selvom man ikke havde nogle intentioner om at overskride den anden parts grænser? »Som mand er det meget nemt at tolke sine handlinger og se sig selv som mulig overgrebsmand. Jeg skriver blandt andet om en ven, der bor i New York, og som har lejet et værelse ud til en kvinde, som en nat kommer fuld hjem fra byen. Hun lægger sig ind til ham i hans seng, hvorefter han rejser sig for at gå ind og sove i stuen, fordi han er bange for, hvordan hun kommer til at opfatte det morgenen efter.« Men er det ikke ubehageligt at skulle tænke sådan om sig selv? »Jo, det er da super træls, men jeg synes, det er helt vildt vigtigt, at man i de her snakke undgår at se det som en dårlig ting, hvis man som mand er bevidst om sit eget potentiale som overgrebsmand. Jeg synes, det er vigtigt, at man er sig selv bevidst om, hvad det er for et samfund, vi lever i.

Hvilken historik er det, vi har, hvordan ser kønsrollefordelingen ud og hvad kan min adfærd tricke af ubehag hos andre,« fortæller Anders Haahr Rasmussen.

At skrive er at tænke På trods af at have brugt det meste af sin karriere på at skrive bøger og lange nuancerede artikler for Information og Zetland, var tanken om et arbejdsliv som skrivende journalist ikke noget, der tiltalte Anders Haahr Rasmussen, da han var yngre. Noget af det værste, man kunne sætte ham til i skolen var at skrive stil i dansk. »Det kunne ødelægge en hel weekend for mig, hvis jeg havde stil for, og jeg kan huske, jeg tænkte: Gud, journalist må være det mest forfærdelige arbejde, for der har man stil for hver dag! Det er måske også derfor, jeg ikke er endt i et fast job, for jeg kunne hurtigt se, at jeg ikke skulle have en fast stilling som skrivende journalist, for det er jo som at have stil for hver dag, og så synes jeg ikke, det er sjovt at skrive.« Det skal altså være lystbetonet og sjovt, før Anders Haahr Rasmussen har lyst til at kaste sig over en tekst. I sin tid hos Dagbladet Information fandt journalisten derfor hurtigt ud af, at han skulle tjene sin løn ved at sidde i redaktionssekretariatet og redigere andres

tekster og layoute sider. En beskæftigelse, der trak ham uden om det travle nyhedsræs med pressede deadlines, som gav en følelsen af at være tilbage på skolebænken og have danskaflevering for. Men skriveglæden, den er der. »Jeg kan enormt godt lide at skrive, fordi jeg synes, det er spændende, og jeg er god til det. At skrive for mig, det er at tænke. Jeg finder ud af, hvad jeg synes om ting ved at skrive om dem. Jeg finder ud af, hvad det stærke egentlig var ved en oplevelse ved at formulere den. Det er en opdagelse, og jeg synes, det er skægt at lære, hvad sprog kan, og hvordan man kan gøre ting levende for

andre gennem sproget. Men det er ikke noget, jeg overhovedet er interesseret i at gøre med venstre hånd.« Gennem hele vores møde kan jeg ikke lade være med at tænke, at der er noget lidt drenget over Anders Haahr Rasmussen. Som om han går gennem tilværelsen iført pyjamas og god tid. En blanding af Peter Pan – den evige dreng og Tintin, den gode reporter. Måske det er hans evne til at leve et liv drevet af lyst uden alt for mange forpligtelser. Hans opmærksomhed på ikke at krænke. Men også hans nysgerrige og legende tilgang til verden, hvor der skal være tid til fordybelse, hvad enten det gælder store spørgsmål inden for

køn og identitet eller havremælkens mange facetter.

Vi skilles hen på eftermiddagen. Anders har travlt. Han skal i Tivoli med sin nevø.

12

FOKUS

OKTOBER 2020

Danskerne har magten til at ændre historien - Her er tre demonstrationer, der har ændret historien

Når uretfærdigheden er blevet for meget, har danskerne grebet magten og demonstreret mod systemet. Ifølge historiker Nils Arne Sørensen er der især tre demonstrationer, der har ændret danmarkshistorien for altid.

Af Silas Moody

E

n lille hæl på en sort læderstøvle rammer en beskidt brosten. Klik, siger det. Støvlens læder starter højt oppe på anklen og bevæger sig ned af foden og ender i en spids, der klemmer tæerne sammen. Spidsen peger stift mod Amalienborg og sidder fast på Orla Lehmann. Lehmanns kliklyd er en del af et symfoni på 30.000 fremstrakte støvler, der alle spiller den samme melodi. Det er et optog, der går imod kongen.

Mod en forandret fremtid. Mod en ny grundlov og med historier fra resten af Europa som bevis på, at det kan lade sig gøre. Lyden fra støvlerne stopper for en stund foran Amalienborg. Orla retter ryggen, det er netop nu, at mange års kamp skal forløses. Med front mod kongen og med et sort hav af hatte strakt mod himlen i ryggen, afslutter Orla sin tale med ordene: Vi anråber Deres Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp. Knap har ordene forladt Orlas mund, før Frederik den. 7 overgiver sig til de mange demonstranter. Ifølge historiker Nils Arne Sørensen er kravet om en forfatning i marts 1848 en af de tre mest betydningsfulde demonstrationer i danmarkshistorien. »Kravene om forfatninger og demokrati rundt om i Europa havde ledt til egentlige

revolutioner - og hvis Frederik 7. ikke havde givet efter for demonstranternes krav, kunne det også være sket i Danmark« fortæller Sørensen.

gensinde krævende folkemængden kongens afgang. Amalienborg Slotsplads var fyldt til randen med vrede demonstranter.

Ned med Christan! Republik! Replublik! råbene gennemtrængte lyden af bilerne, der havde indtaget Danmark kort forinden. Nu var det arbejderbevægelsens tur til at indtage Danmark. »Demonstrationerne og andet politisk pres førte til, at kongen bøjede sig og afskedigede den regering, han havde valgt uden om folketinget. Det var derfor en sejr for parlamentarismen« fortæller Sørensen til Lixen .

Foto: Optoget går roligt gennem Vimmelsgade på vej mod Amalienborg. Skan fra bogen “Vor Forfatnings Historien gennem Tiderne” (1921) af S. Wiskin

For at finde den anden demonstration, Nils Arne Sørensen fremhæver, bliver vi i København, men bevæger os frem til påsken 1920. Christian 10. afsatte den radikale regering med Carl Zhale i spidsen blandt andet på grund af uenigheder om, hvor den dansk-tyske grænse skulle gå efter 1. verdenskrig, hvilket udløste påskekrisen.

Kongen begaar statskup, stod der med store bogstaver på forsiden af avisen Socialdemokraten. Forsiden skabte røre i arbejderbevægelsen, der svarede igen med en demonstration, og for første gang no-

Foto: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

Den tredje demonstration, der har ændret Danmarkshistorien, bliver kaldt Augustoprøret. To et halvt år efter besættelsen startede en bred folkelig opbakning mod besættelsmagten. Men kampen mod de magtfulde nazister var som umulig, indtil et rygte

Forsker: Voldelige demonstrationer skyldes ikke voldelige demonstranter Hong Kong, USA, Hviderusland og sågar Danmark - voldelige demonstrationer forekommer over hele verden, men hvordan opstår volden?

Af Jakob Svendsen Foto: Thomas De Luze

R

etten til at demonstrere og vise sin utilfredshed eller opbakning til diverse emner, er en af de rettigheder, vi nyder i et demokratisk samfund som Danmark. Men 2 % af demonstrationerne ender i vold og sårede mennesker. Men hvorfor er det, at nogle demonstrationer forløber fredeligt, mens andre ikke gør?

Ifølge Anne Nassauer, forsker i demonstrationer og vold på Freie Universität i Berlin, opstår voldelig demonstration ikke, fordi demonstranterne generelt er voldelige mennesker. Derimod bliver demonstrationer voldelige, når der opstår spontane og overraskende situationer, som ikke passer ind i normerne for, hvordan man fører en demonstration. Anne Nassauer definerer vold, som når en person påfører en anden person fysisk skade, og peger i bogen på fem faktorer, der kan antænde en voldelig demonstration: 1. Indtrængen på modpartens område: Når enten demonstranter eller politiet overskrider modpartens aftalte områder eller rute.

2. Dårlig ledelse fra politiet: Manglende overblik eller mangel på klare retningslinjer.

3. Tegn på eskalering: Det kunne være kast med sten.

4. Hærværk på ejendomme: Smadre butiksruder, ødelægge skilte mm.

5. Kommunikationsproblemer: Misforståelser eller manglende kommunikation mellem politi og demonstranter.

De 3 kombinationer der skaber vold De fem faktorer kan ifølge professoren sammensættes på følgende tre måder, der alle har potentiale til at lede til frygt, som kan antænde volden.

1. Loss of control path, hvor politiet føler de mister kontrollen over massen, og kan blive nødt til at vinde den tilbage ved brug af vold.

2. Offense path, hvor tegn på eskalering, hærværk og indtrængen i gruppernes aftalte områder kan være med til at antænde situa-

blev spredt: Krigen er snart fordi, lød det i alle afkroge af Danmark. Rygtet viste sig senere at være, ja, et rygte mere end sandhed.

Men det skabte alligevel et håb i befolkningen. Frygten blev forvandlet til oprør. I august 1943 samlede folk i byerne - især Odense var vigtig - og protesterede mod samarbejdet med det tyske besættelsesstyre. Resultatet blev regeringens afgang. Og den 29. august står ifølge Nils Arne Sørensen skrevet med fede bogstaver i danmarkshistorien. »Her har vi et historisk eksempel, hvor demonstranter fik af gøren de betydning; regeringen var nemlig slet ikke indstillet på at gå af.«

tionen.

3. Missing information path, hvor kommunikationsproblemer mellem parterne er skyld i en voldelig udgang.

I sit arbejde med voldelige demonstrationer har Anne Nassauer researchet 30 forskellige voldelige og ikke voldelige demonstrationer i Tyskland og USA. I researchen har hun set mere end 1.000 videoer fra demonstrationer for at få samlet mest mulig information.

Hvorfor en demonstration udvikler sig voldeligt, kan altså ikke kun forklares ud fra en specifik faktor. Det er ofte et sammenspil mellem flere faktorer og ikke som mange tanker - et resultat af kamplystne demonstranter. Anne Nassauers faktorer kan medvirke til, at vi i fremtiden betragter demonstration på en ny måde og måske endda kan forhindre, at voldelige demonstrationer finder sted.

Foto: Nationalmuseet/CC BY-SA 2.0

FOKUS

OKTOBER 2020

Fra BZ ’er til bedstefar

13

I starten af 80’erne laver Lars Elbrandt smørsyrebomber på Jagtvej 69. I dag er han politiker, far, sygeplejerske og bedstefar. Én situation blev afgørende for Lars` liv.

Af Silas Moody

E

n stor dunk løftes med selvsikre hænder.

Hænderne må ikke ryste det mindste, når den stinkende smørsyre skal hældes ned i vinflaskens snævre hals. De selvsikre hænder tilhører Lars Elbrandt, der er klædt i sin uniform: en islandsk sweater, militærjakke og partisanertørklæde. »Vi sad udenfor, for ellers lugtede det for meget,« fortæller Lars, der dengang sad i en gård, som lignede alle andre københavnergårde. Ja, lige bortset fra de politiske slogans, der stod skrevet på facader og bannere. Brosten i vinduerne, der lå klar, hvis der nu skulle komme nogen forbi. »Jeg syntes, det var enormt spændende og følte sådan set ikke, jeg gjorde noget forkert”, fortæller Lars, der som 16-årige tog toget fra hjemlige Hillerød ind til København, når der skulle ske noget.« Konflikten mellem BZ´erne og politiet blev optrappet i starten af 80erne. De unge protesterede imod den store boligmangel samtidig med, at bygninger stod tomme, mens politiet forsøgte at få de unge til at forlade bygningerne. Politiet forsøgte flere gange at storme ungdomshusene, men uden held.

En dag tager Lars sammen med en flok meddemonstranter på tur. De vil skabe gang i gaderne og kaste med malingfyldte poser, der skulle pynte butiksfacaderne, som de plejede - den kulørte klat, kaldte de sig. Men den her dag var anderledes for Lars. Han endte nemlig midt i den største masseanholdelse siden 2. verdenskrig. » Vi blev anholdt, lige inden vi kom ned til AP. Møller. I vores optik var det var helt bevidst, at de ville anholde os netop der. «

stranterne i høj fart ned gennem Strøget. Tilt!, Lars genkender råbet, der betyder, at demonstranter er begyndt at smadre ting. Et kaos bryder ud. Brosten.

Glasskår. Råb. Midt i tornadoen af kaos står en rolig skikkelse. En politimand. Med ét låses Lars politimandens rolige øjne. »Du tør ikke stå ved, det du gør. Du tør ikke vise dit ansigt,« lød det fra politimanden.

Lars Elbrandt tidligere BZr - Nuværende bedstefar. Foto: Silas Moody

BZ´erne var omringet af politiet, der var bevæbnet med en kasse fyldt med håndjern, som de ikke tøvede med at benytte.

Lars endte i en celle på Bellahøj politistation. Frygt og angst fyldte Lars, der lå på det kolde gulv, men tanken om at stoppe blev trumfet af de tydelige mærker på håndleddene fra de stamme håndjern. Situationen var ændret. Politiet skulle ikke slippe af sted med det her: »Vi kunne ikke få lov at gøre det fredeligt mere, så nu skulle politiet have tilbage af samme mønt.«

Fra den kulørte til den sorte klat Kort tid efter løsladelsen er Lars og demonstranterne igen klar. Men noget var ændret. De hed ikke længere den kulørte klat, men den sorte klat.

Tildækkede fra top til tå løber demon-

“Jeg er sikker på, at de her betjent har været med til at ændre mit liv

Ændret på et sekund Politimandens ord fik Lars til at spærre øjnene op. »Det sagde pling for nej, det gør jeg ikke. Jeg tør ikke stå ved, det jeg gør,« fortæller Lars. Med ét blev den tordensky, som Lars før var en del af, forvandlet til et fjernt kaos.

Mens kaoset rullede videre ned af Strøget, listede Lars væk.

På vej hjem i toget til Hillerød larmede stilheden. Tankerne farede rundt. »Jeg syntes jo stadigvæk, det var uretfærdigt, at de tog vores huse, men jeg ville ikke være med til den der vold. Hvad skulle jeg så gøre?« Men da han kom hjem, faldt svaret naturligt.

Lars fandt alle politiske programmer og startede fra en ende. »Jeg er sikker på, at den betjent har været med til at ændre mit liv,« siger Lars, der senere er blevet medarrangør af Next Stop-bevægelsen, bestyrelsesmedlem i SF Hillerød, far, sygeplejerske og sågar bedstefar.

Din 12 trins-guide til at ændre verden

Vi præsenterer dig guiden til, hvordan du kan ændre verden. Det her er ikke bare at poste et sort billed på Instagram eller lægge et regnbuefilter på dit profilbilled fra 2012. Nej, det her er guiden til rigtig politisk indflydelse.

Af Ebbe Skov og Silas Moody Trin 1: Du indser, at du er magtesløs over for uhensigtsmæssig adfærd, og at du ikke kan påvirke dit eget liv.

Handlingsplan: Tud i fosterstilling.

Tip: Prop dit ansigt med dalgona kaffe, quinoadeller og avocado.

Trin 2: Du kommer til den erkendelse, at en magt større end dig selv er grunden til din magtesløshed.

Handlingsplan: Skriv en klumme i Politiken, der med akademisk lingo fremstiller problematikkens egentlige strukturelle udfordring, der på baggrund af studier viser de normative kravs utilstrækkelige….

Tip: Lad venligst vær ... please.

Trin 3: Du beslutter dig for at lægge din vilje, tid og stemme over til Gud, sådan som du opfatter ham.

Handlingsplan: Start Alternativet unge Brønderslev op. Stol på en rollemodel (Han kunne evt. hedde Uffe). Lav nogle stories og ændr dit coverbillede. Læn dig tilbage og nyd, at der er nogen, der viser dig vejen.

Tip: Nyd det så længe det varer.

Trin 4: Du foretager en grundig og uforfærdet moralsk selvransagelse.

Handlingsplan: Du indser, at repræsentativt demokrati ikke lige passer til dit stjernetegn.

Tip: Pointsystem - 2 point for at købe et par benhårde militærbukser, 4 point for at tilegne dig en grøn mohawk, 10 for at sparke en lobbyist i sine glatbarberede løg og uendelig streetcredz for at hælde maling ud over en folkevalgt.

Trin 5: Du bekender alles fejl og mangler, og konsekvenserne af dem overfor dig selv.

Handlingsplan: Du finder ud af, at alle er komplet useless. Sæt dig ud på en stor plads, gerne med et skilt og nægt noget. Som for eksempel at gå i skole, at modtage vaccinen eller at spise et eller andet.

Tip: Husk varmt tøj.

Trin 6: Du indser, at selvom du inderst inde ikke helt har lyst til at være ansigtet på en ny forbedret verden, hvor alle hylder dig for dine bedrifter, er der jo én, der skal gøre det.

Handlingsplan: Du skal nu blive den nye, nye Malcolm X. Saml folk, skriv taler, snak alt for højt og brand din gamle politiken-artikel af

foran en flok pumpkin spice latte-pacificerede RUC’ere.

Tip: Prøv ikke at lyde for irriteret, når folk pointerer, at det lyder dumt at kalde sig den nye, nye Malcolm X. Trin 7: Stil dig aldrig tilfreds med, hvor godt det går. Det kan altid gå bedre.

Handlingsplan: Du er på vej frem i verden.

Du ved, det går godt, når Inger Støjberg flytter kage fra munden og blikket fra indvandrerne for at fortælle dig, at du går over gevind.

Tip: Prøv ikke at tænke for meget på den græske myte om Ikaros.

Trin 8-10: Vi har slået trinene sammen, for her er det meget den samme klassiske tur rundt i mediemøllen.

Handlingsplan: Du får noget medvind -> dine krydderurter bliver mere til piben end gryden -> du siger noget dumt i TV (Forslag: Min pik er omskåret, og den er flot) -> du brænder nogle ting af og hører noget Kanye -> du bliver citeret for at kalde Joachim B. Olsen for en narcissistisk cokesniffende steoridekugle med grimme briller og for lille jakke, skjorte, hjerne og pik -> Wake up, Repeat!

->Tip: I’m in it - 02.24 Trin 11: Det går op for dig, at din krop er blevet tusinde sår rigere, men verden ligner stadigvæk en 15-årig, der har haft besøg af en udenrigsminister.

Handlingsplan: Du beslutter dig for, at der skal handling bag ord og starter et borgerforslag, der med stor opbakning fra befolkningen bliver taget op i Folketinget.

Tip: Prøv ikke at græde for meget, når de folkevalgte tørrer røv i dit hårde arbejde.

Trin 12: Du indser, at verden i sandheden er uforanderlig.

Handlingsplan: Opsig dit Zetland, Oxfam IBIS og Amnesty abonnement og veksel pengene til Dplay, Disney+ og frysepizzaer. Tud i fosterstilling.

Tip: Nyd at det nu er muligt for dig at bruge dine sidste 100 SU-kroner på bland-selvsnolder uden, at du behøver cykle til den anden ende af byen og febrilsk undvige alle spejle, der kan tvinge dig til at kigge dig selv i øjnene.

14

FOKUS

OKTOBER 2020 man læse, at 93 procent af BLM-demonstrationerne har været fredelige og ikke forårsaget skade på folk eller ejendom.

De resterende syv procent, er dem som republikanerne bider mærke i. Trumps strategi forud for valget har været at fordømme enhver handling, som protesterne har ført med sig. Han prøver så vidt muligt at ændre narrativet om sig selv, så debatten ikke kommer til at handle om hans håndtering af coronapandemien. Eksempelvis bruges episoden, hvor en højreorienteret, hvid amerikaner blev skudt i Portland som argument for at BLM-protesterne var voldelige.

I perioden med optøjer har der været flere kontroversielle drab på afroamerikanere.

Eric Garner blev kvalt i New York, Breonna Taylor skudt i Louisville og det samme blev David Mcatee. Hvert drab er benzin på det politiske bål. I juni erklærede Trump sig selv for præsident af lov og orden. Siden da, har han prøvet at overbevise hvide vælgere om at plyndringerne, volden og nedbrændingerne sker i byer, hvor demokrater sidder på magten.

Analyse: Derfor er USA mere splittet end nogensinde før Med præsident Donald Trump er USA blevet polariseret som aldrig før, og med Black Lives Matter-bevægelsen ser vi et vendepunkt i amerikansk racepolitik. Bevægelsen har vakt vrede hos hvide, højreorienterede vælgere og kampen mellem disse to fløje, har haft stor indflydelse på valgkampen.

D

Af Godtfred Shreekumar Foto: Freya Helmersen

et amerikanske valg nærmer sig og nationen er mere splittet end den længe har været. De mange demonstrationer, som er opstået i kølvandet på drabet af George Floyd, har skabt et stærkt fællesskab blandt millioner af BLM-støtter.

Dette vil mange betragte som en god ting, men det er dog ikke kun fællesskab der kommer ud af demonstrationerne. En bestemt konsekvens ved BLM-demonstrationerne er den hvide modreaktion, som kaldes White Backlash.

Man så første gang White Backlash-fænomenet i 1963 under Kennedy administrationen. Kennedy præsenterede The Civil Rights Act, som var et lovforslag, der skulle forbedre afroamerikaneres rettigheder. Dette lovforslag fik modvind af en gruppe hvide, reaktionære personer fra middel-, og arbejderklassen. Disse folk følte, at de blev ofte for den afroamerikanske kamp for lige rettigheder, og de begyndte at kæmpe imod.

Hermed var fænomenet White Backlash født.

White Backlash og Black Lives Matter Fænomenet er genopstået i forbindelse med BLM-demonstrationerne. Siden drabet på George Floyd har demonstrationerne i Portland, fået hvide, højreorienterede Trump-tilhængere til at reagere med moddemonstrationer. Eksemplerne er mange, man kan for eksempel se en video, som The Telegraph lagde ud på nettet den første september. Her kører Trump-tilhængere en bil ind i en menneskemængde, og tilsprøjter BLM-demonstranterne med peberspray. Retorikken fra de højreorienterede lyder på, at BLM-protester er voldelige og skaber kaos. Da en højreorienteret, hvid amerikaner blev skudt i Portland, blev det brugt som et argument til at underbygge Trump og de højreorienteredes påstande om voldelige demonstrationer.

Dog er langt størstedelen af BLM-demonstrationerne fredelige. I The Guardian kan

Polarisering i USA Francis Fukuyama, som er amerikansk politolog og forfatter til “Historiens afslutning og det sidste menneske,” gæstede den 15. september Clement Kjersgaard i det nye talkshow, “Clement kalder Jorden.”

Her fortæller Fukuyama, at polariseringen er nået til et punkt, hvor partierne nærmest ikke regner deres modparti og modkandidater for mennesker. Partierne er blevet ligeglade med fornuft, forpligtelse og samfundssind. Alle kneb gælder i kampen om det næste præsidentembede.

Den samme polarisering ses i befolkningen. Nan Whaley, borgmester i Dayton i Ohio, gæstede også “Clement kalder Jorden.”

Hun fortæller, at for 40 år siden ville 33 procent af amerikanere ikke synes om, hvis deres børn giftede sig med en som stemte på

det modsatte parti. I dag er det tal oppe på mellem 80 og 90 procent.

Bye bye baby-boomer Racepolitik i USA er ved at tage en drejning.

En stor del af demonstranterne i BLM er unge mennesker. Det er det første år, hvor baby-boomers ikke er majoriteten af vælgerne, hvilket vil betyde at valget vil blive domineret af vælgere under 40 år.

Herudover falder procenten af hvide amerikanerne ifølge United States Census med 9,5% i løbet af de næste 40 år. Det er den eneste etnicitet, som skrumper alt imens andre etniciteter vokser ekstremt hurtigt. I The Economist fortæller Bill Frey, at dette naturligvis vil betyde, at vælgerskaren bevæger sig væk fra hvide baby-boomers og over til multietniske millenials og gen z’ere.

De amerikanske borgere stemte på racepolitik som det største politiske problem i USA. Ifølge meningsmålinger, som blev udført af Gallup i perioden omkring George Floyds død, er 19% af amerikanerne enige i, at racepolitik er det vigtigste politiske fokus i USA. Det er det højeste tal siden 1968, hvor Martin Luther King Jr. blev skudt.

USA’s demografi ændrer sig, og dette kan være et vendepunkt i amerikansk historie. Black Lives Matter har taget verden med storm, og én mands død har skabt en kædereaktion waf demonstrationer, som har haft og til stadighed har stor indflydelse på årets præsidentvalg.

FOKUS

OKTOBER 2020

Den politiske aktivisme er blevet allemandseje på Instagram På Instagram kan alle og enhver udbasunere sine politiske holdninger og nemt tilslutte sig andres. Men bliver det blot performativ aktivisme, når folk i ét væk deler andres Instagram-posts uden rent faktisk at tage sig af problemerne ude i virkeligheden?

“Sociale medier bidrager til, at falske budskaber kan spredes mere, da det kan nå ud til flere mennesker. Men folk har altid fortalt løgne, så det handler mere om en acceleration af tendenser, som altid har været der.

Sociale medier muliggør blot, at “fake news” kan spredes mere.

Af Tanya Maria Møller Knudsen Foto: Katka Pavlickova

M

ette-Marie Nørlev er aktivist og går under navnet ‘o0mettemarie0o’ på sin Instagram. Hun bruger det sociale medie til at dele information om emner som intersektionalitet, feminisme og magtanalyse. Hendes primære formål er at oplyse sine følgere og skabe opmærksomhed om vigtige problemer i samfundet. Denne form for Instagram-aktivisme er vokset i de seneste år og særligt i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne i foråret har mange Instagrammere brugt deres platforme til at udøve aktivisme. Men netop fordi det er så nemt at dele opslag, mener Mette-Marie, at man hurtigt kan købe sig ind på politiske holdninger uden at gøre så meget ved sagen selv. »Jeg har lidt et had-kærlighedsforhold til Instagram, da jeg synes, det ofte kan være letkøbt, da man bare kan like og dele nogle ting og ikke gøre så meget andet, « siger hun.

Sorte firkanter på skærmen Ib Tunby Gulbrandsen, lektor på Roskilde Universitet, forsker i sociale medier og politisk kommunikation. Han kan nikke genkendende til den letkøbte aktivisme, som man for eksempel så med hashtagget “Blackout Tuesday”, der opstod i forbindelse med Black Lives Matter-demonstrationerne. Her

opfordrede flere brugere på Instagram til, at man lod være med at dele nogle billeder i en periode og i stedet gav plads til marginaliserede stemmer. Mange influencere og organisationer lagde derfor en sort firkant op for at vise deres støtte, hvilket fik tilbageslag. »Man havde ikke tidligere oplevet, at de influencere og organisationer havde udtrykt noget i forhold til Black Lives Matter, men nu havde de alle postet sorte firkanter. Nogle gange kan sociale medier skabe en falsk opfattelse af, hvor mange der rent faktisk er aktivistiske eller er engagerede i de temaer, de poster om. Så bliver det mere en trend,« udtaler han.

Han uddyber, at det bliver nemmere at købe sig ind på politiske trends, på grund af den rækkevidde som sociale medier kan have. »Nu kan man have en offentlig profil, som man kan bruge til at vise sine politiske holdninger og være aktivistisk. Man kan nå mennesker, som ikke nødvendigvis er i samme netværk, og gøre dem opmærksomme på forskellige temaer, som de kan engagere sig i.« Instagram-bruger eller lokalavis Mette-Marie Nørlev tilføjer, at Instagram stadig godt kan fungere som en aktivistisk platform.

»Der er rigtig meget viden på Instagram, som ikke eksisterer på vores licensbetalte medier, som kan give andre vinkler og andre perspektiver. Instagram er god til at mobilisere mange mennesker. Hvis du har 10-15.000 følgere, er det jo næsten lige så meget som en lille lokalavis,« siger hun.

På trods af, at mange forskellige Instagram-brugere kan dele informationer, som ikke er faktuelt korrekte, så mener Ib Tunby Gulbrandsen ikke, at aktivismen i sig selv er med til at sprede generel misinformation. »Sociale medier bidrager til, at falske budskaber kan spredes mere, da det kan nå ud til flere mennesker. Men folk har altid fortalt løgne, så det handler mere om en acceleration af tendenser, som altid har været der. Sociale medier muliggør blot, at “fake news” kan spredes mere.« Tænk selv Mette-Marie Nørlev håber, at hendes følgere vil tænke selvstændigt, når de læser om politiske problemer på hendes Instagram. »Jeg håber, at folk forholder sig kritisk til mig. Og at de ting, jeg berører, ikke bare bliver meninger, som folk kan påtage sig. Men mest af alt håber jeg, at det starter nogle refleksioner hos folk.« Mette-Marie Nørlev har af personlige grunde valgt at slette sin Instagram-profil.

15

Det hårde og det bløde Af Line Foldager Villemann

J

eg har brugt covid-foråret og den lange, tunge sommer to forskellige steder, hvilket er noget jeg deler med mange af verdens unge. Det ene sted var under tryghedens dundyner med binge-maraton af ”Tiger King” eller et kærkomment gensyn med Rory i ”Gilmore Girls”, alt imens et bananbrød eller flade surdejsboller bagte i ovnen. Det andet sted var på gaderne til kampråb og indignation og sammenhold om en større sag. Det introverte i mig fik aldrig taget initiativ til rødvins-Zoom, og det magelige sørgede for at løbeplanen kun holdt et par uger. Men jeg mødte op på pladserne og på gaderne, jeg råbte med. Jeg løftede mine skilte. 2020 har bragt så meget modstand med sig, at trangen til at gå på gaderne kun er vokset. Black Lives Matter, demonstrationer mod annekteringen af Palæstina, Close the camps, Folkets klimamarch. 2020 har for mange været en kulmination på mange års bryggende oprør, og vi ser det alle steder i verden.

Men måske er demonstrationerne på gaderne ikke den eneste måde at være en del af et oprør. For under coronapandemien tror jeg, at der er mange, der har opdaget, at arbejde ikke nødvendigvis er lykken. Mange har tjekket ud af hamsterhjulet for en stund, er taget på landet, har opdaget at der gror ukrudt i fortovssprækkerne. At insistere på at hvile sig er også et oprør. Hvilen er blevet en luksusvare i et samfund, der tjener penge på, at du har travlt og opfylder dine pligter på arbejdsmarkedet. Jeg kommer til at tænke på, hvordan disse to former for oprør hænger sammen. Det hårde mod det bløde.

Hvad er det egentlig for en ændring, jeg håber på at se i verden?

Jeg var for nylig inde og se et teaterstykke på Sort/Hvid i Kødbyen. ”NUL” hedder forestillingen, og den handler om at nulstille verden og skabe den på ny. Da jeg i afsprittet tilstand og med god afstand til de andre publikummer, der sad i teatermørket, rumsterede tanken igen i hovedet på mig: Hvad er det egentlig for en ændring, jeg håber på at se i verden? I teaterstykket kommer skuespilleren med forskellige bud på en fremtid, vi kan tro på og trives i. Og det ville være rart at kunne læne sig tilbage, og tro på at det hele nok skal ordne sig, men efter dagene på gaderne i løbet af 2020, er noget andet vækket i mig. Det er trangen til, at noget skal blive helt anderledes, sådan rigtig anderledes.

Trangen til at stå side om side på en plads eller på gaderne, og være med til det lange, seje træk. Og jeg tror ikke, jeg er den eneste, der har det sådan.

Selvom 2020 har bragt en masse modgang med sig, så er jeg overbevist om at 2021 ikke bliver meget bedre – medmindre vi gør det bedre. Mens revolutionen brygger, laver jeg en kop te og tager en lur. Så er jeg udhvilet og klar til at møde op på pladser og stræder, næste gang kamphornet lyder.

16 SPORT

OKTOBER 2020

Bag kulisserne hos FC Jourventus: »Mere end bare et fodboldhold« Redaktøren på LIXENs sportssektion fortæller med egne ord, hvordan han har oplevet udviklingen hos FC Jourventus i en udfordrende periode.

Af Emil Mozart Hansen

S

om studerende får du meget med i bagagen under din studietid, som du kan tage med videre i livet. Udover mange timers forelæsning byder tiden på skolebænken også på fællesskab og sammenhold med dine medstuderende.

Fælles interesser har det med at samle folk. Det må man i den grad sige, er tilfældet på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet (SDU). Her har fodbolden samlet mange, der ugentligt mødes flere gange for enten at træne eller spille kamp.

Jeg har gennem de seneste par måneder haft den kæmpe fornøjelse at følge et uprøvet og nyspækket FC Jourventus-mandskab utroligt tæt. Her har jeg set en gruppe studiekammerater udvikle sig på mange parametre.

Der er tale om et fodboldhold bestående af journaliststuderende fra SDU, der i dette efterår er tilmeldt en Serie 4-række, som de er gået ind til med oprejst pande og tro på egne evner.

Forløsning, da Mette Frederiksen åbnede Danmark en smule op Det var et meget sultent mandskab, der endelig kunne samles til træning igen tilbage i juni, hvor det blev muligt at træne sammen i større grupper end ti personer. Lysten til at spille fodbold var kolossal, efter forårssæsonen blev afblæst grundet covid-19, hvilket gjorde ventetiden for at spille sammen endnu længere.

På trænerfronten blev der skiftet ud. Oliver Orup Kristensen blev præsenteret som ny mand ved roret. Det var med til at skabe fornyet energi og tro på holdet. Samtidigt tjekkede en mail med godkendelse på optagelse i Serie 4-rækken fra DBU ind i indbakken.

Det blev startskuddet på en fremstormende udviklingsproces for FC Jourventus, der i løbet af ganske kort tid fik koblet smuk fodbold på grønsværen sammen med spilleglæden.

På trods af en glimrende opstart, så var der stadig mange spørgsmål i luften, der fyldte i spillernes tanker. Inklusiv mine egne.

Nu kørte Jourventus-bussen for fulde drøn.

Kampe

15/9 29/8 FC Campus - FC Jourventus OKS - FC Jourventus 2-3 2-5 Kampprogram FC Jourventus

26/8 FC Jourventus - Kildemosens BK 5-0 Topscorerliste FC Jourventus

23/8 FC Jourventus - Posten 2 8-1 Herre S4 - Efteråret 2020 Hold

Efterårssæsonen blev skudt i gang hjemme på Campus Road, hvor Posten var modstander i generalprøven. Her blev de mange spørgsmål skudt hårdt til jorden.

Hold da op, hvor var det en flot start.

Jeg så et velspillende FC Jourventus-hold, der pressede gæsterne helt i bund. Det lignede i flere sekvenser om et Bayern Münchenhold fra den netop overståede 19/20-sæson.

Jourventus kom Posten i konvolutten og sendte den afsted med et 8-1-nederlag.

Herefter kom nye spørgsmål på tale på Medietorvets gange og kroge.

Næste opgave var nok en gang på Campusvej 55, hvor Kildemosens Boldklub besøgte græsarealet ved SDU. Her var der farverigt, fornøjeligt og fodboldglad folkemøde. En kort og kontant proces med promovering af FC Jourventus havde båret frugt. Den ene langside på Campus Road var fyldt godt ud, men Mathias Holst smækker bolden ind i boksen i kampen mod Kildemosens BK. Foto: Jakob Svendsen det var i afsprittet og corona-sikret tilstand.

Her fik de nye stjernefrø på journaliststudier en opsang til tilmeldingsproceduren hos sagtens kunne ligne et sted, hvor okser går frit. ets 1. semester mulighed for at se, hvad sport DBU. Men ja, man skal jo starte et sted.

En komfortabel 5-2-sejr kom i hus og FC kan gøre ved os mennesker. Det kan samle Jourventus fortsatte det flotte sejrstogt. os. Samtidig havde FC Jourventus sendt et Tilbage i aktion hold en tur på Medietorvet for at rekruttere Et veludhvilet FC Jourventus-hold bevægede Vent, der er bump på vejen nye soldater til mandskabet. Mange af dem sig ud igen efter en isolationsperiode, der Herefter kom den udfordrende del, som min stod linet op på geled for at tjekke holdet ud. gav mulighed for at samle kræfter sammen. underrubrik refererer til. Coronavirus kom FC Jourventus fik ikke sceneskræk mod Alle 14 spillere kunne fremvise to negtæt på FC Jourventus - faktisk alt for tæt, for Kildemosens Boldklub - tværtimod. Der ative test. Nu var det frem med kikkerOKS-kampen blev spillet med en spiller, som blev jongleret, driblet og scoret flotte mål, ten for at se frem mod næste opgave. efterfølgende fik melding om, at vedkomder sagtens kunne være blevet til flere. En For Gud, Konge og bydelens skyld, så lå mende var testet positiv. Det skabte røre i 5-0-sejr blev det til og den heldigvis lige rundt om hjørnet, hvor andedammen, men huraftenen blev sluttet af naboerne fra FC Campus inviterede FC tigt blev holdet sendt i »Kan FC Jourventus med en vaskeægte FenJourventus ind på deres hjemmebane til isolation og tid til covidfortsætte disse takter erbache-jubel ud til de en kamp, der blev noget af en prøve. For 19-test blev bestilt. fremmødte, der var godt FC Jourventus indkasserede to gange. BegIsolationen gav tid til eller var det bare en tilfredse med kampens ge gange kom de bagud, men med kniven tænkepause og opengangsforestilling?« underholdningsværdi. en for struben kom arbejdshesten frem i summering af efterårets OKS var næste udJourventus-spillerne, der satte farten op første tre kampe. fordring på programmet. OKS er en forkorog galoperede en kneben 3-2-sejr i mål.

Kort fortalt, så havde jeg kun skrevet positelse for Odense Kammeraternes Sportsklub, Miraklernes tid er ikke forbi. Flere tive ord ned på blokken. For at dette udelukmen kammeratskab var der ikke meget af. drømme blev opfyldt, da FC Jourkende ikke kun skal være et kærlighedsEt hæsblæsende opgør, hvor bølbrev til FC Jourventus med roser og lys ventus besejrede FC Campus. gerne gik højt, fandt sted på eftchokolade ved siden af, så tillader jeg Nye tændte, sultne og kampklare spillere fra erårets første udebanetur. mig at komme med en lille reprimande. den nye årgang blev hurtigt implementeret på FC Jourventus trampede dog dramaet, FC Jourventus burde ikke spille i SeFC Jourventus, og de blev bare sat for løverne. dramaturgien og pondussen ned i det i forverie 4-rækken. Niveauet er tydeligvis til Den opgave løste de sublimt, og nu er jen hullede græstæppe på OKSON-Park, der mere. Det tror jeg, at alle kan se. Så dette truppen blevet så bred, at der er garan-

Mål Point

1. Posten 2. B 67 3. FC Jourventus 4. UTOPIA

6 6 6 6

+27 +32 +23 -8

18 15 15 9

5. FC Campus 6. Chang 7. OKS 8. FC Odense 9. Kildemosens BK 10. ØB 11. Posten 2

6 5 5 5 7 6 5

+2 -4 +1 -17 -11 -21 -24

7 7 6 3 1 1 0

OBS: De fire bedste hold går videre til oprykningsspillet om oprykning til Serie 3.

Spiller

Mål

1. Morten Palm

5

2. Mathias Holst

5

3. Malte Møller

2

4. Daniel Schram

2

5. Silas Moody

2

6. Oliver Orup

2

7. Mark Tolstrup

2

8. Ryan Svale

1

9. Morten Jørgensen

1

10. Lasse Wraae

1

27/9 kl. 11.00 ØB - FC Jourventus 6/10 kl. 17.00 B 67 - FC Jourventus 17/10 kl 13.00 FC Jourventus - Chang 24/10 kl. 15.00 Posten - FC Jourventus 31/10 kl 14.30 FC Jourventus - FC Odense

20/9 FC Jourventus - UTOPIA 7-0

SPORT

OKTOBER 2020 ti for at spille kamp til træning hver gang.

Summa summarum. Det var et blodbad, da FC Jourventus var tilbage på fortet. Her fik de dannet en voldgrav omkring Jourventus-slottet, der ikke tillod modstanderne fra Utopia Fodboldklub at trænge ind. Ridderne fra Jourventus havde overskud og tog på togt, hvilket resulterede i den ene scoring efter den anden.

Jeg var imponeret over den kynisme og koldblodighed, som jeg så fra hjemmeholdet. 7-0 blev kampen vundet. Det understøtter min DBU-pointe fra tidligere i den grad. Men skidt pyt med det.

Det var endnu en gang en fornøjelse at overvære FC Jourventus, og det kunne man også mærke på de mange fremmødte tilskuere, der havde taget turen til Campus Road på den flotte solskinsdag.

Efterårs-fodbold, der har budt på mange skønne oplevelser Pyha, så nåede jeg til vejs ende i denne omgang. Fem glimrende kampe, set med Jourventus-briller, er overstået. Jeg har set mange spillere tage det store ansvar gennem den første del af efterårssæsonen, men en ting står tydeligt skrevet i min

båret FC Jourventus til toppen len med maksimumpoint. De de fra 3. semester er smeltet til en enhed med de nye fra 1.

af tabelrutineresammen semester.

»Jamen bold, bajer og hygge kan jeg da få alle mulige andre steder?« Det spørgsmål blev stillet under et oplæg til de nye studerende. Uden at sige for meget, så tror jeg, at de nye fra 1. semester selv har fundet ud af, at boldene pumpes ekstra godt, øllene er noget koldere end sædvanligt, og hyggen i omklædningsrummet er noget helt specielt hos FC Jourventus.

Det er en smuk fortælling og starten på noget stort. Det kører på skinner for Jourventus-toget, men damplokomotivet er ikke fremme endnu. Et High Risk-opgør mod ærkerivalerne fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole venter, men det tyder på, at det ikke bliver i år. Det giver dog ekstra tid til at få sammentømret FC Jourventus-mandskabet endnu mere. Dette var første del af mit smugkig bag kulisserne hos FC Jourventus, der på holdets sociale medier kalder sig for ’Danmarks bedste studiehold’.

Med 15 point efter fem kampe, køber

Mathias Svedborg holder en mod Kildemosens BK, Foto: Jakob Svendsen

styr på holdet ude fra sidelinjen i kampder endte med en 5-0-sejr til FC Jourventus.

jeg den status, selvom den for nogen kan virke en smule plat.

Det bliver interessant at følge FC Jourventus i den resterende del af efteråret, hvor smattede baner giver smæk på taklingerne,

de kan lade sig krone som puljevinder eller ej.

Fortsættelsen følger…

og kampene mod topholdene skal afgøre, om

High Risk, high reward Af Isabella Canto Nielsen og Emil Mozart Hansen Hvert år tørner de journaliststuderende fra henholdsvis Syddansk Universitet (SDU) og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) sammen i en direkte duel på fodboldbanen om High Risk-trofæet.

Her, er der ikke tale om en venskabskamp mellem to uddannelsesinstitutioner. Der er tale om et hæsblæsende opgør, hvor ingen vil tabe. Hvor det journalistiske konkurrence-gen kommer til udtryk på banen. Vi vil være først, og vi vil være bedst. Rammerne til opgøret kan derfor sammenlignes med topkampe fra den tyrkiske liga, hvor bølgerne både går højt på - og uden for kridtstregerne.

High Risk-opgørets historie tager os tilbage til 2008, hvor det første opgør blev spillet. I år hænger opgørets eksistens i en tynd tråd, da coronavirus stadigvæk hærger.

I maj måned skulle High Risk-opgøret have fundet sted i Aarhus, men det blev naturligvis udskudt. Den anspændte stemning er derfor til at mærke og føle på. Den sitrer mellem holdene på Twitter og Instagram. Og det forlyder, at man er bange for en journalistisk-borgerkrig mellem de to hold, hvis spændingen ikke snart udløses på fodboldbanen.

Der er dog stadig håb for, at High Risk vil blive spillet i år.

Selvom FC Jourventus har ryggen mod muren i forhold til resultaterne fra de forgangne år, så er det et stærkt SDU-hold, vi har i år. Holdet har set solide ud i deres Serie 4-række, hvor det er blevet til fem sejre i fem kampe. Der er derfor en enorm selvsikkerhed hos mandskabet Træner for FC Jourventus Oliver Orup Kristensen er også fortrøstningsfuld: »Mine forventninger til High Risk er, at vi først og fremmest vinder, og så er det også, at vi får en mega fed kamp med en stor kulisse.

Det kan godt være, at det bliver svært på grund af coronavirus, men det er det, jeg drømmer om,« fortæller Oliver Orup Kristensen.

Træneren for FC Jourventus er ikke nervøs for statistikken. Han mener, at

17

holdet, i form af årgang 2019 og 2020, har været rigtig gode til at gøre noget ud af fællesskabet omkring fodbolden. »Vi har bygget et stabilt hold op, der vil hinanden og holdet. Vi bruger rigtig meget tid på det, og vi går meget op i det. Det kan være med til at gøre, at man sætter sig lidt mere op til kampen, og dermed præsterer lidt bedre,« lyder det fra cheftræneren. Oliver Orup Kristensen.

Selvom coronavirus er en usynlig fjende, der truer med at gøre ende på årets High Risk, så håber træneren på, at der kan blive en kæmpe, virusfri fest med alle dem fra studiet, der skal være med på banen og som tilskuere.

Det er dog ikke kun FC Jourventus, der skal i kamp til High Risk. Kvinderne har nemlig også et hold. Ajax Albani repræsenterer Syddansk Universitet, mens Ulla United stiller op for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

På fjendens kvindehold, Ulla United, spiller Charlotte Stentebjerg. Hun er odenseaner, og har en lang historie både som spiller og som fan af Odense Boldklub. Kærligheden til Fyn og Odense Boldklub er dog forsvundet, når hun trækker i Ulla United-trøjen. Hun glæder sig meget til High Risk, men hun er også opmærksom på, at det måske ikke bliver afviklet. »I første omgang skal jeg lige være sikker på, at det overhovedet kommer til at ske på grund af coronavirus. Hvis det gør, så regner jeg med, at Ulla United vinder 160. For at vinde skal vi bare stille med det hold, vi har,« udtaler Charlotte Stentebjerg.

Hun taler med store ord og vendinger om sit hold, der har foretaget drastiske ændringer i håbet om en High Risk sejr. »Vi har fået nye trænere, som står for et fint træningsprogram, der skal få os alle i form til High Risk. Det bliver spændende at se, hvor meget I taber,« griner en selvsikker Charlotte Stentebjerg.

Tanya Maria Møller Knudsen er anfører på Ajax Albani og glæder sig til High Risk.

Selvom skuffelsen var stor, da opgøret blev rykket i foråret, så forbliver hun positiv.

»Vi har fået et rigtig godt hold stablet på benene med mange nye spændende kræfter fra 1. semester, hvori nogle har spillet på landsholdet, og andre selvfølgelig lige skal trænes op,« fortæller hun.

Hun er modsat Charlotte Stentebjerg sikker på, at det bliver en meget lige kamp. »Vi er et stærkt hold, der møder Ulla United til High Risk,« slutter hun.

Det bliver et spændende opgør, der forhåbentligt bliver spillet for alle store og mindre mediehuses bedste. Ellers bliver der skulderskub og drabelige glidende tacklinger, når journaliststuderende fra hele landet mødes i praktiktiden til redaktionsmøderne.

Gennem årene er der blevet spillet nogle intense og nervepirrende opgør.

FC Jourventus vs FC Åben Modus 2008: Syddansk Universitet vinder 2009: Syddansk Universitet vinder 2010: DMJX vinder 2011: DMJX vinder 2012: DMJX vinder 2013: 2014:DMJX vinder 2015: DMJX vinder 2016: DMJX vinder 2017: Syddansk Universitet vinder 2018: DMJX vinder 2019: DMJX vinder 2020: Ikke afviklet

Fællesbillede af Ajax Albani

18

DEBAT

OKTOBER 2020

Midt i en oprørsk verden har Syddansk Universitet fået det måske mest hovedløse oprør … Tillykke Vi har fået en ny studenterorganisation, der kalder sig selv Konservative Studerende Odense. Deres mission er, at Syddansk Universitet (SDU) ikke længere skal bede nye studerende forholde sig til FN´s verdensmål i studiestartsprøven.

Af Silas Moody

M

enneskeheden er for evigt dømt til at svinge mellem to ekstremer: lidelse og kedsomhed, sådan sagde filosoffen Arthur Schopenhauer. Mens hele verden protesterer over lidelser som racisme, diktatur, klimaforandringer og sociale uretfærdigheder, har en flok studerende ført an af Henrik Dahl startet deres egen protest, som jeg må antage stammer fra kedsomhed. Der er sådan set intet i vejen med, at en flok privilegerede medicinstuderende, der er blevet opildnet af en LA-politiker, starter et oprør.

Men kunne de så ikke være så venlige at lade være med at protestere over noget, som alle verdens lande er blevet enige om. Vi taler altså om FN´s verdens mål, som FN´s 193 medlemslande, herunder alt fra Sydsudan og Yemen til Rusland, Kina og Danmark er blevet enige om, er med til at skabe en

Men på trods af det, mener Konvidenskab.dk besluttet at kaste det bedre verden. servative Studerende Odense altså, journalistiske balanceprincip ud af Det siger dermed sig selv, at at SDU bliver politiseret og venvinduet, når de dækker klimaforanmålene ikke er særligt kontroverstredrejet ved at bede fremtiden dringer. Når der er så meget evisielle, når et land som Somalia er (de studerende) om at forholde dens for noget, at man med næsten enige i målene. Bare lige for at slå sig til verdensmålene. Lad os lige 100 % sikkerhed kan konkludere det helt fast - selv for Henrik Dahl. gennemgå nogle af de såkaldte posandheden, så beslutter man sig Det er altså mål, som vi alle er blelitiserede, venstreorienterede mål. for, at det simpelthen går hurtigvet enige om i en verden, hvor vi Mindre ulighed ikke engang kan blive enige “Bare lige for at slå det helt fast - selv for Henrik i en verden, Dahl. Det er altså mål, som vi alle er blevet eni- hvor de 1 % om, at det for eksempel er en ge om i en verden, hvor vi ikke engang kan blive rigeste ejer lige så meget som dum idé at retsenige om, at det for eksempel er en dum idé at resten af verden forfølge homoretsforfølge homoseksuelle. tilsammen. I en seksuelle. verden, hvor syv ud af 10 bor i et ere og nemmere, hvis man lukker Nå, men hvorfor overhovedet land, hvor uligheden er steget de ned for dem, der er har et skævt målene? Det smarte, ved at alle er seneste 30 år, herunder Danmark. verdensbillede. Det samme gør sig enige om nogle fælles mål, er, at Det er fakta - ikke politik. Kligældende med FN´s verdensmål. man ikke behøver bruge energi på maindsats i en verden, der står Vi er alle sammen blevet enige om, dem, der er uenige. For dem vil der overfor den største krise, den noat det er mål, der vil sikre en bedre altid være nogle af. Nogle der ... gensinde har set. I en verden, hvor fremtid, derfor er det ikke politisk, “keder sig”. Det er af samme grund, havene stiger, arter dør og 97 % af men virkelighedsnært, når SDU vi lukker ned for Sazeline Sørensen, alle forskere er enige om, at klistøtter op om FN’s verdensmål. når hun spreder falsk information maforandringerne er menneskeom corona, og af samme grund har

skabte. Det er fakta - ikke politik.

Resten af målene omfatter blandt andet stop sult, bæredygtig energi, ligestilling mellem kønnene, kvalitetsuddannelse, rent vand og afskaf fattigdom.

Så nej, det er ikke et tegn på et politiseret SDU, men et realistisk SDU, der indser, at vi har et ansvar for at gøre verden til et bedre sted.

Jeg er stolt af at gå på et universitet, der følger med sin tid og opfordrer sine stude rende til at forholde sig til deres medvirken til en bedre fremtid.

Silas Moody Jakobsen læser journalistik på Syddansk Universitet.

En progressiv tilgang til sprog: er du med til at flytte samfundet?

Af Jonas Kjærgaard

F

or nyligt fjernede Nationalmuseet ordet ’eskimo’ fra deres arktiske udstilling. Det vakte stor harme blandt dele af den danske befolkning. Det blev endda en politisk diskussion, der nåede helt op til det reaktionære segment i dansk politik. Som jeg har forstået det, er argumentet, at vi ved at fjerne ord som eskimo fra det danske sprog, fjerner et stykke af dansk kulturarv.

Men sådan fungerer sprog og kultur ikke.

Det er ikke en fast størrelse, der udelukkende eksisterer i retskrivningsordbøger og på Nationalmuseet. Sproget er en levende ting, som formes og udvikles af, hvordan vi bruger det, og selvfølgelig mister vi ikke noget ved ikke at sige eskimo længere - vi har jo ordet ’inuit’.

Det fik mig til at studse over, hvor mange af de ord, vi stadig bruger, ikke giver nogen mening i forhold til det samfund, vi lever i anno 2020, og de værdier vi prøver at efterstræbe.

Sproget former vores tilgang til verden i et langt større omfang, end hvad vi tilskriver det. Måden vi taler, tænker og drømmer

sigtige med at ændre måden, vi bruger vores på, er betinget af vores sprog, og det er ikke sprog. Det er ikke længe siden, at vores beduden bias. Sprogets opstilling, ordenes konsteforældre i almen samtale kunne bruge notationer og de grammatiske regler påvirker ordene neger eller mongol, uden at nogen alle sammen vores måde at tænke og tale på. ville studse over det. Vores forældre brugte Derfor mener jeg, at det er vigtigt, at vi som betegnelsen sigøjnere om journalister er mere bevidste om vores sprogromaer og ville - uden at mene det ondt – brug og ikke bare tager for givet, at det altid sige, at en person med en mental lidelse var har været på den måde, for det har det ikke. sindssyg. Det er alt sammen eksempler, der Måske burde vi som journalister tage en er meget påfalmere aktiv dende, fordi de i rolle i den “Måske burde vi som journalister dag bliver opfatevige kamp tage en m tet som skældom, hvordan ere aktiv rolle i den evige kamp om, sord af de fleste. vores sprog hvordan vores sprog udvikler sig.

Alligevel anudvikler sig. vender vi stadig I min verden ordene formand, brandmand, sygeplejerske virker det absurd, at vi stadig kalder forbry(-ske endelsen antyder, at det er en kvindedere for gerningsmænd, folk der arbejder i lig beskæftigelse), stewardesse, politimand, vores lokale bank for bankmænd og officerer servitrice, barnepige - og jeg kunne blive i vores militær for befalingsmænd. Det er jo ved. Disse eksempler virker harmløse, men ikke tilnærmelsesvist en objektiv gengivelse de er et produkt af et sexistisk samfund, og af det samfund, vi skal videreformidle til bejeg mener, at ordene er med til at reproducfolkningen. ere de samme tendenser.

Der er ingen grund til, at vi skal være så for-

Jeg taler ikke om, at vi fra den ene dag til den anden laver en revolutionerende omskrivning af ordbogen. Jeg mener, at vi skal have en løbende diskussion om, hvordan vi kan modernisere vores ordforråd. Og så skal vi ikke være så bange for, at der måske er nogen der bliver sure. Så længe vores verden bliver ved med at ændre sig, må vi tilpasse vores sprog.

Så vil du være med til at flytte samfundet?

Jonas Kjærgaard læser journalistik på Syddansk Universitet

DEBAT

OKTOBER 2020

19

Den nye samtykkelov – en sejr for den sovende kvinde, den berusede kvinde og den stivnede kvinde Forskellen på tvang og ingen samtykke er måske ikke slående. Men, når det i retten gælder om at skulle bevise, at man ikke sagde ”ja”, fremfor at man sagde ”nej”, så er det et skridt i den rigtige retning.

Af Isabella Canto Nielsen

V

oldtægtsloven i Danmark er forældet.

Det kan vi alle være enige om. Tallene taler sit tydelige sprog. Bestyrelsesformand i Everyday Sexism Project Danmark, ESPD, Zen Donen, skriver i Information, at cirka 1.000 personer årligt anmelder voldtægt, men kun ni procent ender med en dom. Ifølge justitsministeriets offerundersøgelser er tallet på cirka 5.400 kvinder, der årligt er blevet udsat for tvunget samleje eller forsøg på det ved brug af vold og trusler. Her er det 1,6 procent, der bliver dømt.

Det bliver kun værre, når man ser på en undersøgelse lavet af Syddansk Universitet fra 2018. Hvis man ikke tilføjer brug af ”vold og trusler”, viser undersøgelsen, at der var cirka 24.000 kvinder i 2017, der blev udsat for

tvunget samleje eller forsøg derpå. I Danmark er det dermed knap 0,4 procent af personer, der har udsat andre for tvunget samleje eller forsøg på det, der bliver dømt.

Vi har altså brug for, at der sker noget. Den nye lov om samtykke er måske ikke den perfekte lov, men det er et skridt på vejen, til at der bliver lyttet til voldtægtsofre. Før har et ”ja” været mange ting – hun sagde ikke nej, hun kæmpede ikke imod, hun tog frivilligt med hjem, hun tog selv tøjet af, der var ikke vold involveret og så videre. Et ”nej” kunne kun være at sige højt og tydeligt fra eller kæmpe imod. Med den nye lov er det ikke længere vigtigt, at man sagde ’nej’. Nu handler sagen pludselig om, hvorvidt man sagde ’ja’.

Det betyder, at kvinder der frøs og ikke kunne

sige fra og kvinder, der var så berusede, at de ikke kunne sige ”nej”, nu kan vinde i retten.

Offeret skal verbalt eller kropsligt have indikeret lyst, før der er tale om samtykke. Ellers tæller det ikke. Det er selve den seksuelle akt, der er i fokus. Ikke tøj, indtag af alkohol eller om man kendte personen i forvejen.

Den nye lov handler ikke om, at man skal skrive under med nemID, før man har sex.

Det handler om. at gøre det du forhåbentligt altid har gjort. Kigge den anden i øjnene og være sikker på at I vil hinanden lige meget.

Hvis ikke du ved, hvad samtykke er, også uden ord, så skal du nok begynde at se indad.

Det er ikke så svært at vide, om en person vil have sex med dig eller ej.

Som Mette Frederiksen siger: ”…er der tvivl, er der noget galt”.

Den nye samtykkelov er en sejr, der forhåbentlig afspejler sig i statistikkerne, ved at flere tør at anmelde en voldtægt, fordi de ved, at de vil blive taget alvorligt. Det er en sejr for den sovende kvinde, den berusede kvinde og den stivnede kvinde. Det er en sejr for alle, der ikke gav samtykke.

Isabella Canto Nielsen læser journalistik på Syddansk Universitet

Bekend kulør tidligt i din karriere!

Af Emil Bang Illustration: Matilde Rasmussen

K

ære journaliststuderende, der er politisk interesseret og ønsker at gøre karriere på Christiansborg - eller på anden vis ønsker at rapportere om politik. Du er måske i tvivl om, hvorvidt du som journalist skal bekende politisk kulør eller holde det skjult. Langt de fleste holder det for sig selv - præcis som den almene dansker. Et politisk ståsted er for mange en meget personlig sag.

Det gælder naturligvis også journalister. Det forstår jeg godt. Men hvis læseren ikke skal være i tvivl om afsenderen er biased, så kan det i min optik være en god idé at være transparent og lægge kortene på bordet. På den måde vil der ikke være spekulationer om, hvor journalisten står.

Hvis vi kigger på fire af de store danske aviser, så er Politiken socialliberal, Berlingske og Jyllands-Posten er borgerlige aviser, og så har vi Information, som bryster sig af at være neutral, men af langt de fleste bliver opfattet som venstreorienteret. Selvom de fire førnævnte aviser for længst har lagt afstand til partipressen og er uafhængige aviser, så henvender de sig alligevel til et bestemt publikum. Derfor kan jeg heller ikke se noget problem i, at journalisterne på de forskellige aviser bekender kulør og lægger farven på bordet. Kigger man på en som Jarl

Cordua, så lægger han ikke skjul på, at han er borgerlig-liberal og tidligere aktiv i Venstres forretningsudvalg. Men Jarl Cordua har ikke problemer med at kritisere Venstre eller fremtrædende medlemmer af partiet. Det kan man finde flere eksempler på ved en hurtig Google-søgning.

Hvis vi skal prøve at kigge på nogen fra den venstreorienterede fløj, så har Søren Lippert været i byrådet for Socialdemokraterne og været spindoktor for Nick Hækkerup. Ham kan vi supplere med Noa Redington, som var særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt.

Begge klarer de sig ganske fint i deres job som journalister. Der har ganske vist være sået tvivl omkring Lipperts troværdighed.

Jeg har dog ikke fundet nogle huller i den lipperske ost. Men en journalist skal jo være objektiv, og hvordan kan du berette objektivt om Socialdemokratiet, hvis du er medlem af Det Konservative Folkeparti? Hvordan kan du beholde din troværdighed over for læseren, når du laver politiske analyser eller større interviews med politikere fra andre partier? Det er i min optik det mindste problem, for holdningerne er der i forvejen. De forsvinder ikke, fordi vi skjuler dem. Derfor kan vi ligeså godt spille med åbne kort, når

det kommer til vores politiske ståsted. En dygtig journalist skal kunne se udover personlige forhold og løfte sig op på et højere niveau. Den tillid giver læserne i blinde. Jeg tror kun tilliden bliver større, når vi ved, at hende journalisten fra Berlingske stemmer konservativt, at ham fra Politiken stemmer radikalt, og hende fra Information stemmer socialdemokratisk.

Det giver gennemsigtighed og bedre mulighed for at vurdere objektiviteten.

Emil Bang læser journalistik på Syddansk Universitet

Sexmyten, der smadrer sex. (eller parforhold?)

Af Rikke Stokland Illustration: Agnes Rønberg

”

Jeg er sådan en, der ikke har så meget lyst til sex,” tænker hun. ”Sådan en med lav sexlyst.”

Imens tænker han, at han ville ønske, sex var noget, der skete oftere, fordi han har ”høj sexlyst”.

Provokerende, stigmatiserende og med nul normkritik passer ovenstående sætninger som fod i hose på samfundet anno 2020 – og det er faktisk lige præcis det, statistikker kan fortælle os: Mænd har mere/højere sexlyst end kvinder.

Men det er lidt løgn. Og faktisk vinder vi alle sammen, hvis vi omgående stopper med at bruge termer som ”høj”, ”lav”, ”meget” og ”lidt”, når vi snakker om sexlyst.

ADVARSEL: Hvis du læser videre herfra, skal du være forberedt på en aha-oplevelse, muligvis en snert af ”ej, er det virkelig så simpelt”-følelse krydret med en fra-nu-af-trang til at oplyse enhver, der omtaler sexlyst på andre måder end den, jeg nu vil afsløre for dig.

Der findes to typer lyst: Impulsiv og responsiv. Impulsiv fordi – ja – lysten til sex opstår impulsivt og responsiv, fordi lysten opstår som respons på noget andet. Der skal altså ske noget, før lysten mærkes ved den responsive type. Det kan være dufte, berøring (ikke

nødvendigvis af kønsdele), følelsen af samhørighed – you name it. Statistisk set er der flere mænd, der har impulsiv lyst, og derfor rapporterer de, at de oftere har lyst, og flere kvinder med responsiv – ergo oplever de ikke lige så ofte lysten til sex, hvis ikke de ved, hvad som egentlig tænder dem. (Surprise: De færreste kvinder er nogensinde blevet tændte af ”lige-til-fadet-rør-min-yoni-og-jeg-er-din”metoden).

Statistik er tit vores ven, men den skal kun bruges til at udvide vores forståelsesramme – aldrig udskamme eller forkertgøre, så hvis du ikke lige passer ind i statistikken – congrats, du er fortsat lige så ”normal” som alle andre. Det er vigtigt at understrege, at den ene type ikke er bedre end den anden. Det er ligesom to biler, der skal bruge to forskellige typer brændstof for at kunne køre, og hvor tit skælder du din bil ud, når du står og hælder Blyfri 95 på, fordi du ikke mener, det er det brændstof, du synes, den skal bruge?

ALLE(!) mennesker er udstyret med en ”seksuel speeder” og en ”seksuel bremse”, der individuelt varierer i sensitiviteten. Mange, der melder om manglende lyst (som man godt kan have helt uden, der er noget galt med en!), har muligvis en sensitiv bremse. Min egen brem-

seliste inkluderer for eksempel vasketøj, regninger, folk, der trækker vejret, når jeg ikke kan overskue dem, folk, der ikke anerkender #MeToo, fortællesætninger, Zoom-undervisning, der alligevel aldrig virker – jeg kan nævne mange! Speederen kan godt være aktiveret samtidig med, at bremsen er trykket for hårdt i bund til, at man kommer nogle vegne.

Jeg vil skåne jer for en lang, videnskabelig forklaring på, hvordan mekanismerne fungerer, men stol på Emily Nagoski, der har dedikeret sit liv til at udbrede den revolutionerende viden om at se sex som en bil, der kræver forskelligt brændstof og vigtigheden i at kende sin egen seksuelle speeder og bremse – og måske endda sin partners, hvis man har sådan en på lager. Så imellem Albæks sociologi-timer, Krimi-Nillers konfliktmantra og Filips SoMe-undervisning: Vær’ nysgerrig på din egen speeder, bremse og brændstof, og hvis du er læsetypen, så kast dig over Nagoskis ”Come As You Are” og vær klar på at, sexrevolutionen er 4-real, og du hermed er en del af den!

Ved siden af journaliststudiet læser Rikke Stokland til sexolog.