Lixen April 2015

Guide til det gode pressefoto s. 8

Lixen LIXEN

Bag om P1-dokumentaren s. 7

Handicappede usynlige i medierne s. 13

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 17. årgang | 2. nummer | April 2015

»Følelser er fandeme okay« Af Shani Shalom Pedersen og Renna Rose Agger I 2012 står Emma Holten alene ved buffeten på sit arbejde i Egmont-bygningen i indre Købehavn. Hun kaster et blik ud over den farverige buffet. Humus. En skefuld

humus ville da ikke være helt tosset. Da hun skal til at fylde sin tallerken med mad, kommer en mandlig kollega over til buffeten. Han stiller sig ved siden af hende. »Du er godt nok aktiv på nettet, hva’? « siger han.

Uforstående spørger Emma

Holten ind til, hvad han mener. Han ville vel ikke tage hendes billeder op dér?

Og så på den måde? De billeder, som ligger på nettet, og som viser hende nøgen som 17-årig? Nej, det ville han da ikke gøre. »Du behøver ikke lyve for

mig. Jeg har set dem,« siger han.

Episoden fik Emma Holten til at løbe. Hun løb, og hun græd. Den dag i Egmontbygningen stod menuen ikke på humus. Den stod på sexchikane. Efter episoden følte hun sig skamfuld og forkert,

Foto: Mia Dernoff

og hun oplevede det som pinligt at tale om. Det gør hun også i dag, tre år efter, hvor hun stadig dukker hovedet, når hun taler om den nedværdigende behandling.

Læse hele artiklen på s. 10

2 | LIXEN

April 2015 | Lixen.dk

Indhold Intern Panikdag er lige om hjørnet. RUCs medieprojekt som giver mulighed for en prøvepraktik, afskaffelsen af faget Journalistikkens Praktik, samt hvad det betyder at være på tvungen orlov, er nogle af de punkter, som Intern belyser.

Side 4 - 6

Ekstern I den store fotoguide kan du læse lederen af fotojournalistuddannelsens gode råd til at tage det perfekte pressefoto og se eksempler fra Jyllands-Posten. Lixen har interviewet Anne Skjerning om processen bag P1 dokumentaren Skattely.

Side 7 - 9

Portræt Emma Holten blev i en alder af 23 år verdenskendt, da hun tog ejerskabet over sin krop tilbage. Det skete, da private billeder af hendes nøgne krop som 17-årig blev offentliggjort på nettet. Læs om, hvordan hun bruger feminismen i sin journalistik.

Side 10 - 12

Fokus I denne måned sætter Lixen fokus på “Mediernes mangfoldighed”. Du kan læse om, hvordan handicappede og psykisk syge optræder i mediebilledet.

Derudover spørger vi Peter Bro, centerleder på Center for Journalistik, om journaliststanden burde afspejle befolkningen.

Side 13 - 15

Debat Efter sidste måneds debat om fedteri for mediebranchen har det fået de journaliststuderende op af stolen og gået i modsvar. Læs om holdninger til eksamen på engelsk, den journalistiske tragedie og hvorfor journaliststuderende er, som de er.

Side 16 - 18

Se en guide til det gode pressebillede - Tjek side 9

LIXEN

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser om mediebranchen og på landets journalistuddannelser

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia

Laura Møller Kretz Chefredaktør

Malthe Rygaard Ansv. chefredaktør

Sara McClymont Bangsbo Internredaktør

Louisa Rieck Internredaktør

Martin Bjørck Rasmussen Eksternredaktør

Maiken Reimer Rønneberg Eksternredaktør

Tryk: Skive Folkeblad Rotation Oplag: 1000 eksemplarer

Gravergruppen: Amalie Kaaris Lund Louise Holmgaard Nielsen Det Lave Lix-tal: Mads Okholm Thor Hedegaard

Shani Shalom Pedersen Fokusredaktør

Renna Rose Agger Debatredaktør

Theodora Renard Debatredaktør

Mikkel Lind Bagsideredaktør

Mia Dernoff, Billedredaktør miadernoff@gmail.com

Elisabeth Friis Larsen Webredaktør

Korrektur: Cille Holm Højvang

LEDER | 3

Lixen.dk | April 2015

Leder Mediernes mangfoldighed. Det lyder godt. Ja, nærmest helt kongeligt.

Med ytringsfriheden i hånden og objektivitetsnormen som skjold er de danske mediers fornemmeste rolle at demokratisere viden til den brede vifte af forskellige befolkningsgrupper i Danmark.

Men når vi ud til hele befolkningen, hvis vi glemmer større minoritetsgrupper? Bruger vi den muslimske familie som case, når vi skal skrive en artikel om økologi? Taler vi med en handicappet, når historien handler om politik?

Vi kan undre os over, hvem der har bestemt, at minoritetsgrupper ikke er dem, som vi ringer til, når vi igennem en erfaringskilde skal afspejle virkeligheden for den almindelige dansker. Som journaliststuderende, der endnu ikke har været i praktik, sidder vi lige nu i idealismens højborg – og har derfor mulighed for at stille spørgsmål til normerne. Vi er ikke påvirket af nogen organisation endnu. Vi står alene med idealismen som kappe.

Det kan lyde helt naivt, når vi i denne leder beskriver os selv som små krigere, der skal ud og forandre verden og mediebilledet. Så hvis vi lige smider den journalistiske brynje et kort øjeblik, så tror vores redaktion på, at de danske medier kan blive mere mangfoldige. Vi tror på, at vi som individer i fremtiden kan blive ved med at huske den idealistiske højborg, hvor vi lige nu sidder og terper skriftlighed, grammatik og politik. Vi ved, at vi kan være med til at forbedre det fag, som vi elsker.

Nu er det snart tid til at den dygtige årgang fra 4. semester skal i praktik, og Lixen ønsker alle alverdens held og lykke til Store Match Dag. Må I blive ved med at drømme om lige netop den medieverden, som I vil være en del.

Hold fanen høj og kæmp for jeres indre idealist - så længe det er muligt.

På vegne af redaktionen, Laura Møller Kretz og Malthe Rygaard

KaJOs generalforsamling KaJO repræsenterer dig til delegeretmøde i Dansk Journalistforbund 28.-29. april 2015

Af Kristoffer Nordskov og Jens Jakob Kjær Hansen

Nye kræfter til KaJOs bestyrelse

Med et succesrigt bestyrelsesvalg er KaJOs bestyrelse nu større, end de har været i lang tid. Med både nye og gamle ansigter klar ved mødebordet er KaJO kørt i stilling til at udrette meget i dette halvår. Generalforsamlingen bød også på et farvel til to bestyrelsesmedlemmer, der har lagt et kæmpe stykke arbejde gennem tiden, da Stefanie Mather (4. semester) og Jeppe Aamand Øvig (6. semester) trådte ud. Formanden og kasseren blev begge genvalgt. Se KaJO’s bestyrelse i foråret og sommeren 2015 på bagsiden.

Delegeretmødet er journalistforbundets højeste myndighed, og hundredevis af journalister mødes hvert andet år for at vedtage politik og vælge formand, næstformand og hovedbestyrelse. Som journaliststuderende har vi et antal stemmeberettigede mandater, som skal bruges til at søge indflydelse og trække DJ i den retning, der tilgodeser vores interesserer som studerende mest muligt. Vi har et stærkt politisk arbejdsfælleskab med de andre medie- og journaliststuderende gennem samarbejdsorganisationen Danske Mediestuderende.

Samarbejdet i Danske Mediestuderende går fremragende Danske Mediestuderende består af KaJO, KaJ (DMJX Århus), DJ-RUC (Journaliststuderende RUC), Andrea (DMJX Emdrup) og KSR (Kommunikationsstuderende RUC) og blev stiftet i efteråret 2014. Mange var meget spændte på, om planen med at skabe en samlet forening for danske mediestuderende ville bære eller briste. Når man har at gøre med folk med så forskellige faglige baggrunde med både kommunikationsstuderende, grafisk design-studerende og journaliststuderende for blot at nævne et udsnit af de grupper, Danske Mediestuderende dækker over, tænkte flere: ”Kan det nu virkelig lade sig gøre at bygge bro mellem så forskellige folk?”

Det kunne det, og i løbet af de første fire måneder er der allerede sat store ting i værk, og samarbejdet har trods forskelligheder og situationer, hvor svære beslutninger måtte træffes, fungeret godt. Det var et vigtigt og meget positivt budskab at kunne meddele medlemmerne.

Valgt som repræsentanter for de journaliststuderende på SDU er:

100 bajere og beerpong-bonanza

Kristoffer Nordskov Jens Jakob Kjær Hansen Søren Dahl Mette Mølgaard Mads Okholm Emma Libner Sofie Ejlskov Laura Møller Kretz Maria Rode Olsen Kirstine Møgelbjerg Østrup Jane Grønning Thomas Riber-Sellebjerg Nicolaj Pedersen Johannes Kjems Shani Shalom Pedersen Frederik Mikelsons Camilla Hunniche

Fremmødet til generalforsamlingen var ikke så stort, som vi havde håbet på. Men der er som bekendt ikke noget, der er værre, end det er godt for noget. Det lille fremmøde betød, at den gratis mængde øl varede hele aftenen. Det udviklede sig til en større omgang ”rundt-om-bordet” og beerpong, kun afbrudt af musikquiz med shots. Det var en kæmpe succes!

Mere feedback fra medlemmerne Som noget nyt brugte vi en halv time til generalforsamlingen på at tale direkte med vores medlemmer for at høre, hvad de synes, vi gør godt, og hvor der er plads til forbedring. Det kom der en masse godt ud af, og det gav bestyrelsen en masse gode idéer til, hvordan vi kan arbejde videre for at skabe en forening, der kan skabe maksimal værdi for vores medlemmer.

Illustration: Elisabeth Friis Larsen

4 | INTERN

April 2015 | Lixen.dk

Mediesprog erstatter faget Journalistikkens Praktik Nuværende 4. semester var de allersidste, som havde faget Journalistikkens Praktik. Med den nye årgang, som startede i september 2014, kom der en ny studieordning, som er gældende for nuværende 2. semester. Den blev godkendt i april 2014.

Af Louisa Rieck

Mens nuværende 4. semester har haft faget Journalistikkens Praktik, kommer næste års 4. semester og de kommende årgange ikke til at have faget.

I stedet for faget Journalistikkens Praktik vil de studerende få faget Mediesprog 4. »Man går egentlig tilbage til den gamle ordning, som man blandt andet havde vedtaget i studieordningen for 2010. Faget Journalistikkens Praktik havde vi i to år. Det har fungeret på nogle punkter, og på nogle punkter har det ikke. Derfor er vi gået tilbage til den gamle ordning, fortæller,« Peter Bro, leder af Center for Journalistik på SDU. Når en studieordning er blevet fastlagt, ændres den ikke i løbet af semestret, og det vil heller ikke ske i denne omgang.

Fra næste år kommer vejledningen til at foregå gennem flere forskellige fag som Journalistisk Håndværk 4 og Mediesprog 4. Det betyder, at vejledningen ikke vil blive afskaffet, da den stadigvæk er en meget vigtig del af selve praktiksøgningen.

Foto: Mia Dernoff

Forventede det forkerte Maria Rode Olsen mener dog ikke, at de studerende har forventet for meget, men at de har forventet det forkerte.

Der kom en del information, men der var også en del, hvor vi tænkte, at vi ikke havde brug for det,« fortsætter Maria Forskellige holdninger hos de Rode Olsen. studerende »Vi har fået en hel del inforSDU har altid vundet på, at vi hjælper I faget lærer de studerende blandt mation angående praktiksøgnandet, hvordan de skal lave de- hinanden på praktikdagen. ing. Og vi har hele tiden tænkt på, res hjemmeside, hvordan de skal - Josephine Nyborg Fogsgaard hvad der kom os til gode. Der kom forholde sig, når de søger praktik, en del information, men der var hvor langt de må gå, og hvor meget også en del, hvor vi tænkte, at vi de skal brande sig selv. Men for ikke havde brug for det Der kom Maria Rode Olsen har der været for lidt verapporten, og det har også resulteret i, at der en del information, men der var også en del, jledning i selve faget. er mange, som ikke er dukket op til timerne, hvor vi tænkte, at vi ikke havde brug for det,« »Vi havde en eller to gange, hvor vi fik en medmindre vi havde decideret vejledning. fortsætter Maria Rode Olsen. times oplæg om, hvordan selve praktiksøgnDog har der generelt ikke været mange vejHun føler sig dog ikke usikker omkring ingen foregår. Aske Kammer har været ansledningstimer,« fortæller Maria Rode Olsen.

Store Match Dag den 22. april. Selvom der har varlig for teoridelen af undervisningen, men Den teoretiske del vil også være der næste været få vejledningstimer, så har de studerdet lignede meget det, som vi havde haft på år og vil udgøre en del af Journalistisk Hånd- ende hver dag mellem klokken 8-14 haft mu1. semester i faget Journalistikkens Historie, værk og refleksionsfagligheden for at stille Værdigrundlag og Etik,« fortæller Maria et. alle de spørgsmål, Rode Olsen. »Jeg synes, at teorde måtte have. Hun Den nuværende ordning håber, at den næste Josephine Nyborg Fogsgaard, som også idelen er en vigtig del, går på 4. semester, synes dog, at fagets forløb da den er af betydning med faget har årgang på en eller har været meget godt. for rapporten. For- ikke fungeret på nogle punk- anden måde stadig »Man bliver taget i hånden. Vejlednindelingen mellem det får disse vej-ledter. - Peter Bro gen fungerer godt, og man er fælles om det teoretiske og ningsmuligheder. og hjælper hinanden på praktikdagen. SDU vejledningen har funFor tiden indhar altid vundet på, at vi hjælper hinanden på geret godt,« fortæller går der i faget Journalistikkens Praktik både praktikdagen,« fortæller Josephine Nyborg Josephine Nyborg Fogsgaard. teoriundervisning og praktikvejledning. Det Fogsgaard. er også grunden til, at der er flere undervisere Eksamen i faget går ud på at skrive en rapport om de studerendes praktiksøgning. Hvor meget teori, der skal inddrages om historiedelen, er Maria Rode Olsen og Josephine Nyborg Fogsgaard ikke helt enige om. »Den historiske del skal vi ikke bruge til

“

“

på faget. »De studerende vil fortsat få den samme vejledning, som dog vil være tilknyttet andre fag,« afslutter Peter Bro. lorie14@student.sdu.dk

INTERN | 5

Lixen.dk | April 2015

Hold hovedet højt - praktikpladsen er nær var villig til at arbejde frivilligt. Han dækkede både badminton, fodbold, cykling og håndbold. »Jeg skulle gøre mig uundværlig for praktikstederne,« siger David Schiøler.

Tobias Sydradal Lund fokuserede meget på at holde sig i gang i hans orlov. Derfor arbejdede han for et produktionsselskab og som lærervikar på en skole. »Orloven fik mig til at indse, hvad jeg virkelig gerne ville,« siger Tobias Sydradal Lund.

forventer, at en del også kommer til at stå uden praktikplads til den kommende panikdag. De studerende skal derfor på ”tvungen” orlov, og det kan føles som en mavepuster. »Jeg havde kæmpet hårdt for det, og så fik jeg et tilbageslag. Det tog jeg rigtig hårdt i starten,« fortæller David Schiøler fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han stod uden praktikplads efter panikdagen sidste år.

Tobias Sydradal Lund fra Syddansk Universitet fik heller ikke en praktikplads, og han er enig med David Schiøler. »Det er en rigtig ærgerlig fornemmelse,« fortæller Tobias Sydradal Lund.

Cirka 40 journaliststuderende stod uden praktik-plads efter panikdagen sidste år.

De får derfor trukket en orlov ned over hovedet, men den er måske ikke så slem - for den kan udnyttes positivt.

Orlov bar frugt Orloven fik drømmene til at gå i opfyldelse for de to journaliststuderende. De fik begge deres førsteprioritet i anden omgang. David Schiøler fik praktikplads på TV2 Sporten, og Tobias Sydradal Lund overbeviste DR Nyhederne.

Selvom det for de to journaliststuderende føltes som et nederlag, da de ikke fik en praktikplads i første omgang, udnyttede de orloven og fik kæmpet sig vej til drømmepraktikpladsen.

Orlov kan være brugbar Pia Færing fortæller, at man ikke skal stille sig ud på sidelinjen og vente på, at ens chancer bliver bedre. Man skal til gengæld bruge orloven fornuftigt til at kvalificere sig selv. »Det er aldrig nogen skade at blive et halvt år klogere,« udtrykker Pia Færing.

Både David Schiøler og Tobias Sydradal Lund er begge eksempler på, at orloven kan være brugbar. De udnyttede det halve års orlov til en mulighed for at få mere erfaring.

David Schiøler søgte hen imod sporten og

Af Lisa Linding Mit navn bliver ikke råbt op. Telefonen ringer ikke. Alle mine medstuderende jubler. Men ikke mig. Øv. Jeg fik ikke en praktikplads!

Det var nok sådan nogle tanker, der fyldte de cirka 40 studerendes hoveder, da de stod uden en kontrakt i hånden til sidste års Store Match Dag. Dagen som også er kendt som Panikdag. Pia Færing, som er praktikvejleder på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole,

Tre gode råd til praktiksøgningen: - Stræb ikke efter at være original bare for at være det - Vær dig selv - Søg også de mindre steder Tre gode råd, hvis du kommer på tvungen orlov: - Hold hovedet højt - Hold dig i gang - Udnyt tiden ved at få noget erfaring, som du kan skrive på dit CV

Lisaa14@student.sdu.dk

MEDIETORVET MENER OM: STORE MATCHDAG Fra dag et bliver den omtalt med frygt.

Jeg kunne godt savne en lidt mere afslappet tilgang fra de ældre

Det er et grotesk koncept,

studerende, når man begynder.

og forberedelserne til

Uanset panikken, er det utroligt,

dagen går ud over alle fag på

at man får alle medier til at vente

semestret. Mere end det burde.

med at lave aftaler

Så alle de fine fag, der i teorien

før den dag.

tir

skal ruste os til at blive de bedste

Jó na sd ót

journalister, vi kan blive,

ler

er spild af ressourcer.

ra au

gret

-L

- Mar

Al

På grund af den dag.

he L

økk

egaa

rd H

- Maria Rode

anse

n

Det er fuldstændig ligesom Hunger Games.

-

Jos

ep

e hin

N

d

aar

g ogs

F rg o b y

Olsen

Det minder lidt om Forrest Gump. ” Life is like a box of chocolate, and may the odds be ever in

Alle står klar, hornet lyder,

your favor ”

og så hedder det bare “ run Forrest run ”

6 | INTERN

April 2015 | Lixen.dk

Studiet presser studerende inden praktiksøgning Fire obligatoriske opgaver og en hjemmeside er, hvad 4. semester skal aflevere på studiet inden Store Matchdag. Det går ud over kvaliteten af opgaverne, mener en af de studerende. Studienævnet vil tage problemet til overvejelse.

Af Malthe Rygaard

Panikken begynder at nærme sig. Der er ikke lang tid til, at 4. semester på journalistik skal søge praktik. Hjemmeside, visitkort og ansøgninger til praktikstederne flyder i de studerendes hoveder.

Men det er ikke det eneste, som har fyldt.

For de har også skulle nå at skrive fire obligatoriske opgaver inden påske og samtidig

have deres hjemmeside klar til aflevering lige efter. Det er problematisk, mener Patrick Ludvigsen, som går på 4. semester. »Det er et problem, at man fra studiets side ikke vil spidsbelaste eleverne, når man har talt en hel del om de har stressundersøgelser, der har været. Det er netop det, som man alligevel har gjort op mod praktiksøgningen,« siger Patrick Ludvigsen.

Den undersøgelse, som han henviser til, blev foretaget sidste år af KaJ, KaJo og DJ RUC. Den viser, at 18 procent af de studerende på journaliststudierne havde brug for akut hjælp mod stress, mens 56 procent var overbelastede.

Ifølge Patrick Ludvigsen har opgaverne presset ham og andre på studiet, og det har haft faglige konsekvenser i de andre fag. »Det har presset mig, og nok også de fleste andre, fordi praktiksøgningen har fyldt både tidsmæssigt og mentalt. Det har gjort, at de andre fag er blevet nedprioriteret,« siger Patrick Ludvigsen.

Ifølge ham burde man rykke nogle af opgaverne til efter praktiksøgningen, hvor de studerende kun skal aflevere en enkelt obligatorisk opgave.

Ikke rimeligt I det store fag på studiet, Journalistisk Håndværk 4, har de skulle aflevere to større opgaver før påske. Underviseren i det fag, Anne Lea Landsted, blev først tildelt faget, kort før

det begyndte. Hun mener også, at det ikke er fair overfor de studerende, at programmet er presset inden Store Match Dag. »Det er naturligvis ikke rimeligt, at samtlige obligatoriske opgaver ligger samtidig,« siger Anne Lea Landsted.

Spørgsmålet er, om det er de studerende, som brokker sig for meget.

Patrick Ludvigsen erkender, at de studerende råber højt, men mener samtidig, at der er en grund til det. »Jo, man kan sagtens sige, at vi brokker os, men jeg synes også, at man må se på, hvad er det, vi skal have ud af det her,« siger Patrick Ludvigsen og forklarer: »Det er nemlig, at vi får nogle, som er fokuserede på praktiksøgningen, så vi kan få os en praktikplads. Det er et problem, at man ikke kan koncentrere sig mere om det, end hvad tilfældet har været.«

i Studienævnet til de kommende årgange. »Selvfølgelig bliver der taget hånd om det, så opgaverne bliver fordelt ud over hele semesteret,« siger Anne Lea Landsted.

maost14@student.sdu.dk Illustration: Kamilla Mærsk

Studienævnet kigger på det Anne Lea Landsted sidder i Studienævnet, men tiltrådte først efter, at fagbeskrivelserne blev godkendt. Det er dog et problem, som hun vil tage op

Roskildes fjorten dages fodaftryk der råber op om projektet. Det er fantastisk for os og for RUC,« fortæller Lars Henriksen. »Hvis der kommer nogle herind i to uger og arbejder, og vi lærer dem at kende, og hvis de gør det godt, så ville det jo være åndsvagt

Af Sara Bangsbo

Foto: Per Lau Knudsen

Et fodaftryk i den journalistiske hverdagskarrusel. Det kan de journaliststuderende fra Roskilde Universitet få lov at sætte, hvis de vælger at deltage i det såkaldte medieprojekt. Praktikantvejleder på Kristeligt Dagblad Lars Henriksen er begejstret for projektet, men flere medieinstitutioner vælger dog ikke at deltage.

Medieprojektet er et projekt hvor Roskilde universitets journaliststuderende bliver parret med en medieinstitution, og får derefter lov at prøve kræfter med deres journalistiske færdigheder i fjorten dage. »Rent fagligt tror jeg, at de får lige så meget ud af det som 2-3 måneder på skolebænken,« forklarer Lars Henriksen, som har ansvaret for praktikantbesøg hos Kristeligt Dagblad.

Han mener, at det er et kæmpe forspring for de journaliststuderende fra RUC inden panikdagen, hvor studerende kæmper om praktikpladserne. Han synes ikke bare, at det er dumt, men fuldstændig uforståeligt, at de resterende journalistuddannelser ikke udnytter samme mulighed. »Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle

takter og netværk, og det kan måske give bedre mulighed for at få en praktikplads, men det kan også forringe dine chancer, hvis du har givet et dårligt indtryk« forklarer Camilla Arnsberg.

“

Jeg undrer mig over, at der ikke er nogle der råber op om projektet. Den er fantastisk for os og for RUC - Lars Henriksen ikke at ansætte den person. Det har vi gjort i mere end halvdelen af tilfældene,« fortæller han.

Fordele og ulemper Om der er sammenhæng mellem projektet og praktikantvalg, er der dog ingen statistik over.

Dog mener journaliststuderende på Roskilde Universitet Camilla Arnsberg, som netop har deltaget i medieprojektet, at der både kan være fordele og ulemper, hvis man vælger at deltage i projektet. »For mig var det en rigtig god oplevelse.

Det kan have den fordel, at du skaber kon-

Frivilligt projekt Medieprojektet er frivilligt, og man kan ikke være sikker på at ende fjorten dage hos en af de medie-virksomheder, som man har ønsket, da RUC selv skal hive praktikpladserne hjem.

På trods af gode erfaringer både fra medievirksomheder og studerende vælger flere medier ikke at deltage i projektet. Heriblandt har flere afdelinger af DR og Ritzau, som ellers tidligere har deltaget i projektet, valgt ikke længere at være en del af det.

Saban14@student.sdu.dk

EKSTERN | 7

Lixen.dk | April 2015

Sådan blev den til:

P1-dokumentar: Danmark - verdens bedste skattely Lixen møder en af Danmarks skarpeste graverjournalister Anne Skjerning, som har skabt sig en niche inden for undersøgende journalistik gennem sin særlige interesse for internationale virksomheders skatteforhold.

Af Martin Bjørck

P1-dokumentaren ”Danmark – verdens bedste skattely” gik, efter en måneds intens research, i luften i januar 2014.

Egentlig var Anne Skjerning i gang med at researche til en anden sag om danske firmaer i udenlandsk skattely, men da hun gennemtrævlede et omfattende dataudtræk, bestilt hos et internationalt dataselskab, opdagede hun et sært mønster, som hun straks begyndte at undersøge.

Opdagede myndighedernes manglende indsats Et kommanditselskab (K/S-selskab) er et selskab, som ikke selvstændigt er skatte-pligtigt i Danmark.

En lang række af dem i Danmark trak klare tråde til østeuropæiske forretningsmænd med tilknytningsforhold til mere velkendte skattely som Belize og Bermuda. Mystiske udenlandske firmaer med milliardindtægter havde adresse i Danmark som den eneste tilknytning til landet.

Anne Skjerning fik mistanke om, at der her var tale om en fortsættende skattefidus, hvor penge strømmede igennem Danmark og vid-ere til moderselskaber under mere eksotiske himmelstrøg – helt uden at betale skat.

For på trods af lovopstramninger både i 2008 og 2012, der skulle komme problemet med skatteundvigende K/S-selskaber til livs, opdagede Anne Skjerning, at myndighederne ikke tog hånd om problemet. »Jeg beskæftiger mig med det, som andre overser. Jeg udfordrer, at alle løber den samme vej,« siger Anne Skjerning om sit journalistiske arbejde, hvor det bærende materiale er de data, som hun indsamler.

Hun gik, sammen med sin medtilrettelægger på P1, Marie Louise Sjølle, i gang med at afdække, hvad skatteeksperter kalder ’et kæmpe hul i skatteloven’.

På sporet af svindlerne Avancerede google-søgninger frembragte rigtigt nok skatterådgivningshjemmesider i Rusland, Ukraine og Baltikum, hvor Danmark stadig blev markedsført som det ideelle skattely. På hjemmesiderne fandtes endda ”til salg”-lister over skuffeselskaber

Foto: Sol Marinozzi

med snedige skatteløsninger, som var klappet og klar – inklusiv stråmænd og passive direktører med base i Danmark.

Scenen sættes med det samme i radiodokumentaren. I bedste film noir-stil præsenteres sagen for lytteren til en baggrundslyds af dyster musik og klikkende fodskridt på et fortov - som taget ud af en klassisk privatdetektiv-fortælling.

Det uzbesiske oliefirma Aria Petroleum er første stop. Selskabet har en omsætning på over 10 milliarder kroner og deler både telefonnummer og adresse i Bella Centeret med adskillige andre K/S-selskaber, hvor ejerne undgår danske registrer og opererer helt anonymt.

Anne Skjerning og Marie Louise Sjølle tager derud. Der er to mænd på kontoret. Den ene er en dansk, tidligere dømt selskabstømmer, som også står som ejer af et stort russisk skatterådgivningssite. Den anden er skatterådgiver.

Ingen af de personer, som tilrettelæggerne finder frem til, ønsker dog at medvirke.

Radiodokumentarens opbygning er at følge spor til locations og per telefon og derfra at konfrontere de tilknyttede personer og præsentere dem for dokumentationen. Desuden gøres der løbende brug af ekspertkilder, som skatte-, økonomi- og juraeksperter.

Et andet spor fra hjemmesiderne leder Anne Skjerning til en lejlighed i Strand House i Nybrogade i København, hvor der er 120 K/ S-selskaber registreret. Anne Skjerning har gennemgået deres regnskaber, og ingen af dem betaler skat i Danmark, men på grund af deres K/S-status er ejerskabet mørklagt, får lytterne at vide. 101 af selskaberne på Nybrogade har samme direktør. Anne Skjerning fremlægger herefter dokumentation for, hvordan russiske skatterådgivere trækker direkte tråde til selskaber på adresserne i Bella Center og Nybrogade – hvor flere navne går igen.

I udsendelsen bringes også en kritisk kommentar fra en OECD-leder af de danske myndigheders håndhævelse af reglerne.

Ignorance giver blod på tanden Både Skat og Erhvervsstyrelsen nægtede at udtale sig til udsendelsen. Anne Skjerning fortæller, at Skats mørklægning gør det svært at få forklaret og forstå komplicerede skatteregler. »Det er tit, at man slår journalister oven i hovedet med, at de ikke sætter sig ordentligt ind i deres sager. Og så er det mærkeligt, at når man så prøver, så kan man ikke få nogen hjælp. Det fremmer ikke bedre journalistik.« Da Skat blev konfronteret med det potentielle problem, kunne de ikke give et eneste eksempel på, hvornår de havde udført kontrol med K/S-selskaber i Danmark. De førte ikke statistik over deres kontrol, lød meldingen. Alle lande har indført værnsregler, der beskytter mod international skattesnyd, men det kræver, at lovgivningen håndhæves, for at skattefifleriet ikke skal fortsætte. »På grund af de nu åbne skattelister kunne vi se, at disse mystiske K/S-selskaber ikke betalte skat i Danmark, og ergo kunne der ikke have været nogen, der satte foden ned. Så det var ret let at se, at Skat ikke havde håndhævet denne regel.« Ifølge Anne Skjerning er grunden til, at myndighederne ikke tager det så tungt, at Danmark hverken har tabt eller tjent penge på, at udenlandske firmaer har brugt Danmark som en mellemstation i deres skattetrick.

Men attituder som disse er netop, hvad der giver hende blod på tanden i sit arbejde med en sag. Det høres tydeligt til sidst i radiodokumentaren, hvor daværende skatteminister, Jonas Dahl, bliver konfronteret i et meget kritisk interview. »Det, der provokerer mig mest er passiv meddelagtighed,« siger Anne Skjerning.

Hun mener, at historien blev stærk, fordi hun kunne hænge danske myndigheder op på sagen og tvinge dem til at tage stilling og ansvar.

Svindlernes hjemlande går glip af milliarder af kroner i skatteindtægter, og det fordrer ikke for solidaritet lande imellem blot at se

igennem fingre med det, er hendes holdning. »Mine historier handler altid om den mangl-ende evne til at sætte konsekvensen af egne handlinger ind i en større sammenhæng,« siger Anne Skjerning, hvis historie har fået politisk efterspil, der blandt andet betyder, at K/S-selskaber vil blive omfattet af det nye ejerregister, som kommer til sommer.

Blåbog: 34 år Bopæl på Frederiksberg Kandidat fra Roskilde Universitet - miljøplanlægning (TekSam), 2007 Journalist og redaktør hos medie og researchcenter DanWatch, 2007-2011 Freelance graverjournalist, 2012-nu

matr14@student.sdu.dk

8 | EKSTERN

April 2015 | Lixen.dk

8. Brug lyset

9. Planlæg

Det er vigtigt at kende mulighederne og begrænsningerne ved lys. Det er lyset, der skaber et fotografi. Det ved vi godt, når vi går en aftentur, og solen er ved at gå ned, og det hele er smukt. Den samme føling for lys skal vi bruge, når vi fotograferer.

Lyset giver fotografiet et ekstra niveau. Det skaber stemning, linjer og dybde. Det er ikke kun naturligt lys, du kan arbejde med. Du har også mulighed for at give billedet kunstigt lys ved for eksempel at bruge flash eller lommelygte. Her skal du være opmærksom på, at du som fotograf træder frem og bliver synlig ved brug af flash.

Før du tager af sted med dit kamera, er det vigtigt at kende tid og sted, så du kan tage billedet, imens handlingen forløber.

Hvis du skriver om mælkeproduktionen og tager et billede af køerne, der bliver malket, duer det ikke at komme efterfølgende, selvom det måske passer journalisten og landmanden bedre.

Fotografer kan også komme ud for, at personen ikke vil fotograferes, så det er derfor nødvendigt at forberede personen på forhånd.

1. Tag rigeligt med billeder Du forøger din chance for at fange et godt billede, jo flere gange du klikker på udløseren. Mange begår fejlen kun at tage et eller to billeder.

Det er ikke nok, hvis du vil være sikker på at vende hjem med det gode foto.

10. Vær seriøs og modig 7. Kend din historie Du skal vide, hvad fotografiet skal bruges til. Alt for mange fotografier er bevidstløst fotograferet, uden der er gjort mange tanker om stemning og udtryk. Tænk over, hvad du gerne vil formidle.

Hvad skal personen udtrykke? Hvad skal stedet symbolisere? Disse spørgsmål kræver en klar vinkel, så billedet kan få et ekstra niveau og dermed betydning.

Det vigtigste råd er at turde stille sig op og fotografere. Som fotograf er du ofte tæt på folk og en del af situationen, og derfor skal du ikke være bange for at blive lagt mærke til. Medbring dit mod, din interesse og dit åbne sind, når du

2. Kend dit udstyr Der er ikke alene forskel på, om du står og bakser med et stort kamera eller en lille iPhone, men også på hvordan du betjener udstyret. Uanset hvad du benytter, er det vigtigt, at du kender funktionerne bag. Kan dit udstyr for eksempel zoome?

Din iPhone kan forvrænge motivet, hvis du går for tæt på og er heller ikke den bedste til at fange fodboldspilleren spæne over banen.

fotograferer - ellers bliver det ikke rigtig godt.

Guide til det gode pressefoto »Det er ikke nødvendigvis kameraet, der er vigtigt. Det er hvordan du er som person og journalist. Du kan tage fantastiske billeder med en iPhone, og det kan du også med et kamera. Eller du kan lave noget lort. Det er ikke kameraet, der bestemmer, om du kommer tæt på folk,« siger Søren Pagter.

Nogle gange hænder det, at journalister selv skal tage billeder til deres artikler.

For at hjælpe lidt på vej har Lixen interviewet Søren Pagter, leder af fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Århus, der her giver et par gode råd til, hvordan du fanger det gode pressefoto.

6. Vær bevidst om din synsvinkel Alt for mange fotografier er taget i samme højde og afstand. Vi gider ikke flytte os tæt på, langt fra og op eller ned. Du får nogle sjovere billeder ved at bruge mere kreative synsvinkler, hvor du bevæger dig lidt rundt.

Motivet bliver dermed bedre.

Tekst: Cecilie Lunding Tolversen og Maiken Reimer Rønneberg Grafik: Maiken Reimer Rønneberg cetol14@student.sdu.dk og maroe14@student.sdu.dk

3. Kend dine regler Som fotojournalist arbejder man indenfor genrer. Her er det vigtigt at kende spillerreglerne indenfor god presseetik, så fotografiet ikke fremstår utroværdigt. I et portrætfoto må du manipulere med virkeligheden for at fremhæve visse karaktertræk ved portrætpersonen.

Arbejder du med en reportage, er det altafgørende ikke at iscenesætte og derved ændre på omgivelserne.

5. Vær opmærksom på baggrunden Det er nemt at falde i fælden og udelukkende fokusere på hovedmotivet og glemme baggrunden. Ved at tage et ekstra kig på baggrunden kan du undgå forstyrrende elementer, som du ellers først opdager efterfølgende. Som journalist har du mulighed for at sortere i informationerne, når du kommer tilbage fra interviewet, men som fotograf skal sorteringen foregå ude i virkeligheden – lige nu og her.

4. Gå tæt på Dit kamera ser alt, hvorimod hjernen sorterer indtryk fra, når vi ser med øjnene. Ved at gå tættere på kan du få de små detaljer med, som hjernen måske ellers ville overse, og du dermed ikke ville få et billede af.

EKSTERN | 9

Lixen.dk | April 2015

To bud på det gode pressefoto Jordskælv på Haiti

Lixen har

»Haiti Jordskælv - et perfekt eksempel på det ypperste af det klassiske

interviewet

reportagefotografi inden for pressefotogenren. Der er tænkt over det

fotograf Brian

hele i dette billede. Kompositionen er meget skarp med en tydelig

Karmark

diagonal linje igennem billedet fra ilden i nederste hjørne og op til

fra Jyllands-

øverste venstre hjørne. Der er tænkt i forgrund, mellemgrund og

Posten, for at

baggrund. Elementerne er tydeligt ordnede, så hverken mellemgrund

få eksempler

eller baggrund roder. Et klassisk og meget symbolsk billede.«

- Brian Karmark

på gode pressefotos.

Foto af Casper Dalhoff, Jyllands-Posten

Fisker på Grønland »Fisker på Grønland - et meget enkelt billede med al information næsten placeret i et og samme lag. Her er det vigtigt at lægge mærke til lyset. Det er ikke efterbehandlet til at blive blåt, sådan ser det rent faktisk ud, når man rammer tonen mellem den meget gule refleksion i kikkertlinsen og det blå kolde morgenlys. Det er et superenkelt billede, som lever højt på sin visuelle udstråling.«

- Brian Karmark

Interview og grafik af Maiken Reimer Rønneberg

Foto af Jan Dagø, Jyllands-Posten

maroe14@student.sdu.dk

Danske netmedier danner ny organisation Den nystiftede forening Prauda vil samle danske netmedier i én og samme organisation. TV-værten og bloggeren Michael Jeppesen fra denfri.dk og Thomas Noppen fra netudgaven.dk fik ideen.

Af Martin Bjørck Foreningen har netop holdt sit første bestyrelsesmøde.

Prauda er åben for alle netmedier, og blandt de repræsenterede medier kan indtil videre nævnes Atlas, Kongressen.com, Baggrund, Brain Gain Group, Netudgaven og DENFRI. Lixen fangede medstifter Michael Jeppesen.

Hvorfor er det nødvendigt med en forening for netmedier? »Fordi de store medier ikke forstår os, og fordi vi ikke forstår dem. Vi er ikke slaver af den klassiske journalistik og den klassiske medie-rollefordeling, som man finder i det etablerede. Vi er frie i mere end én forstand.

Vi har andre kriterier, for hvad der er godt stof, og hvad der skal deles. Men vi har svært ved at stå alene, både fordi pengene er andre steder, men også fordi anerkendelse, netværk og kompetencer ligger i de etablerede medier.

Men hvis vi samler os... « Er der en fællesnævner for de medier, der er med i Prauda lige nu? »Det er digitale medier, der ikke har fokus på det digitale, men på samfundet, det politiske og hinanden. Vi vil det samme som etablerede medier, men vi gør det bare på nettet på vores egen måde. Vi er på nettet, men ikke som typiske internetmedier ,der går meget op i internettet. Vi taler først om samfundets store uretfærdigheder, og hvad der sker nede på hjørnet, og så deler vi vores følelser, tanker, skriverier, artikler, film, podcast på nettet, og først bagefter overvejer vi, om vi skal have den ene eller den anden tilgang til

Foto: Mia Dernoff martr14@student.sdu.dk

den digitale side af delingen. Eksempelvis udkommer DENFRI på Tor som det eneste medie. Men det er ikke, fordi vi har nogen digital forretningsstrategi med det. Det er behovet for at dele noget bestemt, der førte os derhen. « Et medlemskab koster 2000 kr. årligt. Man kan som enkeltperson blive støttemedlem.

Foreningen forventer at have deres hjemmeside, prauda.dk, i luften meget snart.

10 | PORTRÆT

Foto: Mia Dernoff

April 2015 | Lixen.dk

PORTRÆT | 11

Lixen.dk | April 2015

»Følelser er fandeme okay« med indstillingen hard, og det synes jeg ikke er retfærdigt.« Emma Holten har oplevet undertrykkelsen på egen krop. I 2011 blev hun udsat for hævnporno. Hendes mail og Facebook var blevet hacket, og hvem, der end gjorde Af Shani Shalom Pedersen det, havde taget nøgenbilleder fra hendes og Renna Rose Agger indbakke og lagt dem på nettet. Nøgenbilleder, hun som helt ung havde sendt til sin daværende kæreste i det, hun selv kalder ”et barnligt forsøg på at være sexet”, lå nu på 2012 står Emma Holten alene ved bufhjemmesider lavet til hævnporno. Der vil de feten på sit arbejde i Egmont-bygningen formentlig ligge resten af hendes liv. I dag ini indre Købehavn. Hun kaster et blik ud sisterer hun på, at de følelser og tanker, som over den farverige buffet. Humus. En skefuld kom ud af det, ikke skal undertrykkes. De skal humus ville da ikke være helt tosset. Da hun have lov til at flyde. De kan bruges til noget. skal til at fylde sin tallerken med mad, komAndre kan bruge dem til noget. Ambitionerne mer en mandlig kollega over til buffeten. Han om et mere ligestillet samfund bruger hun stiller sig ved siden af hende hver dag i sit journalistiske virke, og når hun »Du er godt nok aktiv på nettet, hva’?« rejser verden tynd for at oplyse om feminisme siger han. og samtykke.

Uforstående spørger Emma Holten ind »Det er fordi, jeg er pissesur. Det er et til, hvad han mener. Han ville vel ikke tage kæmpe tabu i Danmark at være drevet af følelshendes billeder op dér? Og så på den måde? er. Man får altid at vide, at man er hysterisk De billeder, som ligger på nettet, og som viser eller skinger, hvis man er drevet af følelser, og hende nøgen som 17-årig? Nej, det ville han det synes jeg, er da ikke gøre. det værste pjat. »Du behøver ikke lyve for mig. Jeg har Det er et kæmpe tabu i Dan- Jeg prøver at få det tilbage på set dem,« siger han. mark at være drevet af følelser. bordet og sige: Episoden fik Emma Holten til at Man får altid at vide, at man er ”følelser er fanløbe. Hun løb, og hun hysterisk eller skinger, hvis man deme okay”.« græd. Den dag i Egmont-bygningen er drevet af følelser, og det synes O b j e k t i v i te-ten er død stod menuen ikke på jeg er det værste pjat.

Emma Holhumus. Den stod på ten giver ikke sexchikane. Efter epimeget for idéen soden følte hun sig om den fuldstændigt objektive journalist. skamfuld og forkert, og hun oplevede det som Den objektive journalist, som fralægger sig pinligt at tale om. Det gør hun også i dag, alle sine holdninger og positioner i sit jourtre år efter, hvor hun stadig dukker hovedet, nalistiske arbejde, er død. når hun taler om den nedværdigende behan»Jeg mener, at den objektive journaldling. ist er noget, hvide mænd har opfundet, når Hun krydser hænderne og lægger dem de skrev til andre hvide mænd, og så har de på skuldrene, trækker på dem og rynker på kaldt sig selv objektive. Jeg synes stadig, jeg næsen, som om hun fryser eller har ondt et ser det: Mads Brügger og Søren Villemoes og sted. alle de der gudsjammerlige mennesker, der »Kender I ikke det der med, at en fyr bare siger: ”Jeg er en rationel mand af oplyspifter ad en på gaden, og pludselig føler man ningstiden”.« sig seksualiseret?« For eksempel mener hun, at det er decideret farligt at foregive, at man kan skrive Der bliver stille et øjeblik. en objektiv politisk analyse. »Man kan da sige for og imod og fra og til. »Og man tænker bare: ”Hvorfor klistrer Men selvfølgelig er min opfattelse af kontandet her til mig, når det er ham, der har de thjælpsudspil påvirket af mine omgivelser, og tanker?”« siger hun. hvad min holdning er til kontanthjælpsmodtagere. Nej, det der med objektivitet – det Jeg er pissesur køber jeg overhovedet ikke.« Manden ser hun stadig på gangene den dag i I dag er hun universitetspraktikant på dag. Men i stedet for at sætte i løb, er hun nu Dagbladet Information. I sin tid hos dem har trukket i kamptøjet. Episoden ved buffeten hun oplevet, at de har udvist en stor rummevar traumatiserende for den dengang kun 21lighed over for hendes person og holdninger årige Emma Holten. Fortvivlelsen og vreden – og måske oven i købet sætter pris på dem. er dog ikke et tabu mere – heller ikke i hendes For Emma selv er det vigtigt og givende at professionelle virke som feministisk aktivist, have holdninger til den verden, man omgiver journalist og foredragsholder. For Emma sig i, og indtage en position. Hun mener, at Holten er social retfærdighed nemlig blevet det viser intelligens og personlighed. drivkraften for alt, hvad hun laver. »Jeg synes tværtimod, at det er pisse»Det er alt sammen drevet af, at jeg synes, vigtigt, at man som journalist går forud og at Danmark er et uretfærdigt land. Jeg synes, siger: ”selvfølgelig har jeg taget stilling til, om at der er nogle, som får lov til at spille comjeg synes social omfordeling er godt eller ej”. puterspillet med indstillingen easy og andre

I

“

Foto: Mia Dernoff Og som om, at redaktører på aviser ikke selv har holdninger. Gud, de holder jo aldrig kæft, vel? Det, de har gjort, er at sige, at de godt vil have objektive mennesker, og så har de hevet dem ind, som bare er ligesom dem selv. Og det vil de blive ved med.« Men objektiviteten er især farlig at skilte med i mediebranchen, fordi den er blevet en flyvsk størrelse, som kan tilpasse sig forskellige dagsordener, mener hun. For hvad er objektivitet egentlig? Og hvordan kan nogles holdninger være objektive, mens andres ikke er? Derfor mener Emma Holten ikke, at journalister bør profilere sig på at være objektiviteten selv.

Feminismen som journalistikkens byggesten Hendes helt store kæphest er ligestilling.

Både mellem kønnene – der ifølge hende, er mange af – og mellem undertrykte mindretal og flertal i et samfund. Selvom hun ofte møder meget negative og stærke reaktioner, når hun fortæller, hun er feminist, mener hun ikke, at det ståsted svækker hendes troværdighed som journalist. Hun mener tværtimod, at de stærke reaktioner er et bevis på, at nogen har

bestemt, hvad der er objektivt, og hvad der ikke er. »At være feminist – hvorfor er det ikke den objektive holdning? Hvorfor er dét at gå ind for ligestilling den afvigende holdning?

Det kan jeg ikke forstå, og det viser bare noget om, at der et eller andet sted er nogles holdninger, som er blevet kaldt objektive, og så er der nogle, som er blevet kaldt radikale.« Netop feminismen blev Emma Holtens indgang til skribentarbejdet, da hun i september 2013 sammen med fem andre stiftede webmagasinet Friktion. De seks delte den overbevisning, at medierne og det politiske billede kun fungerede som talerør for nogle grupper af befolkningen, mens andres liv ikke blev regnet for meget i mediebilledet. Derfor skabte de Friktion som et talerør for dem, som normalt ikke blev hørt. Friktion havde fra start især blikket rettet mod unge kvinder, transseksuelle og homoseksuelle. Folk, der – selv hvis deres historie endelig blev fortalt – ikke fik lov til at gøre det selv. »Det bliver altid sådan nogle kliche-historier i stil med: ”Nu er der en hvid kvinde, som tager tørklæde på og finder ud af, hvordan det er.”

Læs videre på næste side

12 | PORTRÆT

Og man har det bare sådan lidt; kan vi ikke bare stole på de kvinder, som allerede går med tørklæde? De kan fortælle os, hvordan det er i stedet for, at vi skal have en hvid kvinde til at fortælle os det,« forklarer Emma Holten.

Friktion er lykkedes Friktion er det eneste blad af sin slags i Danmark, hvilket ifølge Emma Holten gør det til et ekstra vigtigt projekt. Hun ønsker, at folk, der vil vide noget om transkønnethed, feminisme eller er i tvivl om sin seksualitet, skal kunne google på nettet og finde god, saglig journalistik om emnet. Samtidig ønsker hun, at de typer mennesker, hvis liv ikke har plads i andre medier, skal kunne fortælle deres historie i Friktion – noget, der ifølge hende er lykkedes. »Vi har kunnet mærke på skribenterne, at et medie som Friktion har manglet sindssygt meget. Der er mange, som har det sådan lidt: ”Jeg føler ikke, at min artikel passer til Information, jeg føler ikke, den passer til JyllandsPosten, men den handler om min oplevelse af at blive marginaliseret i fertilitetssystemet.

Vil i ikke godt bringe den?”. Så jeg synes, det har været en succes. Vi er meget tilfredse med det,« siger hun.

Selvom Emma Holten ønsker, at hun en dag kan leve af at lave Friktion, er det hverken penge eller kliks på nettet, der driver hendes arbejde. Det er derimod de følelser, der ligger til grund for hele projektet. At få formidlet

de livshistorier eller skabt det arkiv for transkønnede – også selvom en artikel måske kun bliver læst 15 gange. Hun mener slet ikke, at hun var blevet skribent, hvis ikke de følelser havde været tilstede.

Hun er dog bevidst om, at ikke alle ser på journalistbranchen og objektivitet på samme måde som hende selv. Ligesom hun kan frygte, at det kan komme til at påvirke hendes jobmuligheder i fremtiden, er hun alligevel fortrøstningsfuld. »Det er da selvfølgelig en risiko. Men jeg har nogle år med SU endnu,« siger hun.

“

Og som om, at redaktører på aviser ikke selv har holdninger. Gud, de holder jo aldrig kæft, vel?

Fra nul til 100 på tre år På papiret ligner Emma Holtens liv mange andre jævnaldrenes. Hun er godt i gang med sin uddannelse i Litteraturvidenskab på Københavns Universitet. Hun har studeret et semester i New York og prøver at få SU’en og studiejobbet til at række, mens hun knokler på et ulønnet praktikophold. Og nå ja, så var

April 2015 | Lixen.dk

der også lige den der bacheloropgave, som skulle laves på et tidspunkt.

Alligevel er hendes liv anderledes. Ikke blot fordi hun har været offer for et seksuelt overgreb, men fordi det er lykkedes hende at vende den oplevelse til at styrke den sag, hun tror på. Både som feministisk aktivist og som journalist på Information – endda én, der både får lov til at skrive klummer og ledere for avisen.

På tre år er hun gået fra at være så krænket og ulykkelig, at hun aldrig troede, hun skulle blive glad igen, til ikke blot at blive kåret som en af de 100 mest indflydelsesrige mennesker i Danmark, men også være en af hovedtalerne i Vega på kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2015. I en talerække, der blandt andre rummede Helle Thorning, var hun med til at hylde 100-året for kvindernes stemmeret. Her gav hun sit bud på, hvad feminisme er i dag for over 1000 mennesker i Vega – noget, som blev en milepæl for hende.

Gråd i Vega Den fyldte sal foran scenen i Vega var ikke færdige med at klappe, da aftenens yngste taler forlod scenen. I stedet rejste folk sig. Nogle græd. Andre grinte. Alt imens folk råbte hendes navn og klappede videre. Et kor, som hele salen efter kort tid støttede op om – de ville have mere Emma Holten. Men hun hørte intet af det. I stedet sad hun opløst i gråd bag scenen. Fuldstændig overvældet. Ikke bare af

publikum, men også fordi oplevelsen for alvor satte punktum i det mørkeste kapitel af hendes liv.

Hun tænkte på, hvordan et seksuelt overgreb for få år siden havde ødelagt hendes hverdag og forandret hendes relationer til kolleger, fremmede mennesker på gaden og folk fra studiet. Hvordan hun fra den ene dag til den anden pludselig ikke følte, at hun var noget værd. At hun aldrig ville blive glad igen.

At hun aldrig ville kunne gøre det, hun gerne ville. Men der sad hun så efter netop at have gjort det, hun brænder allermest for. Efter at have mærket den støtte og respekt, hun fik fra et helt fremmed publikum med over 1000 kvinder. En respekt, hun på et tidspunkt troede, hun havde mistet for evigt.

Men det var ikke det eneste personlige mål, der var opnået den aften. Foruden selv at blive hyldet og respekteret, følte hun også, at hun havde givet publikum noget, de kunne bruge. Hun havde med sin historie givet dem troen på, at de fortjente respekt, og at deres historie betyder noget. Og det er netop det, der betyder noget for Emma Holten. Både som person, aktivist og journalist – og bedst af alt, hvis alle tre ting er blandet sammen.

shped14@student.sdu.dk renjo14@student.sdu.dk Foto: Mia Dernoff

FOKUS | 13

Lixen.dk | April 2015

FOKUS

I denne måned sætter Lixen fokus på “Mediernes mangfoldighed”. Du kan læse om, hvordan handicappede og psykisk syge optræder i mediebilledet. Derudover spørger vi Peter Bro, centerleder på Center for Journalistik, om journaliststanden burde afspejle befolkningen.

Handicappede bliver glemt i medierne En undersøgelse viser, at handicappede kun optræder 0,47 procent af tiden i nyhedsudsendelser. Det er tragisk, mener Muskelsvindfonden, da medierne derfor udelukker en stor del af befolkningen. Et indslag lavet af en praktikant fra Syddansk Universitet satte i marts fokus på problemstillingen.

Af Laura Møller Kretz

P

eter Blæsild er journaliststuderende fra Syddansk Universitet og nuværende praktikant på TV2 Lorry. Den 25. marts lavede han et TV-indslag om FC Barcelonas nye træningsakademi i Ballerup.

Her havde han brug for en case og fandt derfor frem til Tobias Steen Clausen. Tobias Steen Clausen er nemlig stor FC Barcelonafan. Derudover er han også spastikker og sidder i kørestol. Peter Blæsild valgte med vilje ikke at nævne i indslaget, at Tobias Steen Clausen er handicappet. Indslaget skabte stor opmærksomhed. »Indslaget handler om fodbold og en fodboldfan. Hvis min case havde haft psoriasis, var fra Pakistan eller talte med en tyk dialekt, så ville jeg heller ikke nævne det. Alle kan jo se, at Tobias sidder i kørestol, og derfor så jeg ingen grund til at forklare det,« fortæller Peter Blæsild.

På Peter Blæsilds redaktion var der highfives og et skulderklap for indsatsen dagen efter indslaget. En undersøgelse fra 20102011 foretaget for Det Centrale Handicapråd viser, at handicappede kun optræder 0,47 procent af tiden i DR’s nyhedsudsendelser.

Undersøgelsen viser derudover også, at de handicappede kilder mest bliver brugt, når nyheden handler om deres handicap. Det er derfor ikke underligt, at Peter Blæsilds anderledes brug af en kilde med spastisk lammelse medførte mange kommentarer.

Et af de steder hvor Peter Blæsilds indslag blev lagt mærke til var i Muskelsvindfonden.

De sendte ham en t-shirt og et stort tak. At mange mennesker reagerede så positivt, på at se en handicappet blive brugt som et ”helt almindeligt menneske”, synes Muskelsvindfondens kommunikationschef, Jamilla Sophie Alvi, taler for sig selv. »Det er helt metatrist, at det er så besynderligt og sensationelt, at et menneske med handicap optræder som en helt almindelig case,« forklarer hun.

Mennesker med mærkat Ifølge Jamilla Sophie Alvi vil konsekvensen af den minimale brug af handicappede i medierne være, at handicappede bliver fremmedgjorte overfor resten af samfundet. Lektor ved

Foto: Laura Møller Kretz

Center for Journalistik på Syddansk Universamfund, og handicappede er en del af det sitet Morten Skovsgaard er enig med Jamilla samfund. Det stiller nogle krav til seerne, som Sophie Alvi i det udsagn. Han mener, at man skal forholde sig til det,« fortæller han. ved kun at bruge handicappede mennesker i Lektor Morten Skovsgaard synes, at det medierne, når sagen handler om deres handier påfaldende at en fodboldfan, som er handicap, er med til at skabe et stereotypt billede af cappet, kan skabe så stor opmærksomhed. menneskerne.

Han skyder skylden på »Hvis handicappede det mærkat, som mediblev vist mere i medierne, erne er med til at sætte Vi får en skævvridville det jo gøre, at andre på de handicappede, ved mennesker ville synes, ning af samfundet, når ikke at lade dem agere at det var mere naturligt handicappede ikke opsom almindelige kilder. at se handicappede på »Den usædvanlighed andre tidspunker. Medi- træder i medierne ville forsvinde, hvis man erne ville kunne bryde et - Jamilla Sophie Alvi brugte handicappede metabu, så handicappede fik re og gjorde dem til en en mere accepteret rolle i mere almindelig del af samfundet,« forklarer han. samfundet, « forklarer han.

For Peter Blæsild var det lidt af en tilfældighed, at det lige blev Tobias Steen Clausen, Skævvridning af samfund som blev hans case i fodboldindslaget. PrakI Muskelsvindfondens kommende magasin tikanten kendte Tobias Steen Clausen fra et kommer deres leder til at handle om probhøjskoleophold og fik kontakt med ham via lemstillingen med brugen af handicappede i Facebook. Peter Blæsild har svært ved at sige, medierne. Her vil de blandt andet opfordre om brugen af en handicappet fodboldfan gav folk med et handicap til selv at søge mod mehans indslag et ekstra krydderi. Til gengæld dierne. er han glad for, at seerne blev konfronteret »Vi får en skævvridning af samfundet, når med at se en handicappet som fodboldfan og handicappede ikke optræder i medierne. De ikke kun som handicappet. kræver lige så meget, at de handicappede går »Journalistik skal afspejle et mangfoldigt ud og bliver en del af samfundet, « fortæller

“

hun om lederens budskab.

Morten Skovsgaard mener, at medierne på handicapområdet såvel som på indvandrerområdet har et ansvar for at skabe et nuanceret billede af en minoritetsgruppe. »Handicappede mennesker har rigtig mange andre kvaliteter end deres handicap.

Mediernes etiske fundament står på, at de er med til at skabe forståelse mellem borgere i samfundet. Det ligger også i objektivitetsspørgsmålet,« forklarer han.

Da Peter Blæsild manglede en fodboldfan til sit indslag, lavede han en opdatering på Facebook, og Tobias Steen Clausen skrev derefter hurtigt til ham. Den spastisk, lammede unge mand ville gerne stille op. »Som journalist er det vigtigt, at man bruger handicappede som borgere og ikke som minoriteter, derfor sagde jeg straks ’ja’ til Tobias,« fortæller Peter Blæsild.

Generelt overraskede det praktikanten, at hans indslag fik så mange reaktioner.

Peter Blæsild udtrykker sin taknemlighed for de skulderklap, som han har fået.

Dog synes han, at det er ærgerligt, at det skulle give så meget anderkendelse, at have en handicappet med i sit indslag.

Det har ikke været muligt, at få fat på Tobias Steen Clausen. lakre14@student.sdu.dk

14 | FOKUS

April 2015 | Lixen.dk

Sensations-sygen rammer psykisk syge

Af Shani Shalom Pedersen og Renna Rose Agger

G

odt 500.000 danskere er ifølge Psykiatrifondens tal ramt af en psykisk sygdom. Heraf fik knap 500 – eller 0,1 procent – sidste år en behandlingsdom. Alligevel er vold og kriminalitet et dominerende tema i mediernes dækning af mennesker med psykiske lidelser. En undersøgelse foretaget af landskampagnen EN AF OS viser, at 40 procent af alle artikler om psykisk syge handler om vold og kriminalitet, mens op mod 70 procent er negativt ladede.

Og det negative mediebillede vanskeliggør livet som psykisk syg.

Det bekymrer Nichlas Permin Berger Ph.d.stipendiat og medarbejder på flere projekter om mediers behandling af psykisk syge. »Det giver et unuanceret og snævert billede af psykiske lidelser,« siger han.

Den sammenkobling mellem kriminalitet og psykiske lidelser, som medierne skaber, giver ikke et repræsentativt billede af virkeligheden, forklarer han. Virkeligheden er, at langt de færreste psykisk syge har været i berøring med kriminalitet. Han ser endvidere et demokratisk problem i, at psykisk syge ikke repræsenteres på andet end negative historier, de ikke kan genkende sig selv i. »Det er et problem, når en gruppe af mennesker ikke oplever, de har adgang til at blive hørt – og sjældent bliver spurgt,« siger han.

Ifølge Nichlas Permin Berger er det desuden problematisk, at der er et fravær af historier, hvor mennesker med psykiske lidelser selv får lov til at tale. »De fortællinger, folk med psykiske sygdomme har om sig selv, kommer ikke frem.

Det er ofte andres billeder af psykiske lidelser, der får plads, og det er et stort problem,« forklarer han.

Fatalt for psykisk syge Også Per Vendsborg, der er psykiater og ansat hos Psykiatrifonden, mener, at medierne har et stort ansvar for, at psykisk syge er omgærdet af fordomme, der ikke har hold i virkeligheden: »Størstedelen af skylden for diskriminationen er pressens. De opretholder det her fuldstændigt skæve billede, der ikke har noget med virkeligheden at gøre,« siger han.

Noget, han mener, der har store konsekvenser for de psykisk syge: »Folk er bange for dem, også for de 99 procent der ikke gør noget som helst. De bliver holdt ude, og folk vil ikke være sammen med dem. De kan ikke få arbejde, de kan ikke få kærester, de kan ikke få venner, og altså ikke få noget rimeligt liv. Det er ret forfærdeligt – og så oveni, at de jo også har en sygdom,« siger han.

Foto: Mia Dernoff

Han mener, at mediernes rolle er vigtig for de psykisk syges trivsel. Når vold og kriminalitet fylder så meget, som det gør, får de psykisk syge ikke mulighed for at blive set som enkelte mennesker. I stedet bliver de betragtet som en farlig masse, og det er ifølge Per Vendsborg fuldstændig forkert.

Forskel på medierne Flere medier har i løbet af det seneste år haft fokus på at nuancere debatten om psykisk syge. Både Politiken og DR har haft artikelserier og temaer, der fortæller om folk med psykiske lidelser – også fra deres eget perspektiv.

Nichlas Permin Berger genkender, at der nogle steder er forandringer på vej, men påpeger også, at der stadig er en stærk overvægt af negative historier. Særligt peger han på, at en række medier skriver meget om koblingen mellem kriminalitet og psykiske lidelser. »Nogle specifikke aviser fremstiller ofte mennesker med psykiske lidelser som nogle, der har risiko for dit og dat og er farlige, og dette både skaber og fører en stigmatiserende kobling til kriminalitet videre,« forklarer han Det samme genkender Per Vendsbo om nogle mediers forsøg på at bryde det negative mønster, men han mener ikke, at det får den gennemslagskraft, det havde til hensigt. »Danmarks Radio har jo kørt et tema, der skulle modvirke det her, men det drukner jo fuldstændigt, når Ekstra Bladet kører en kæmpe artikel med billeder og blod ud over det hele, « siger han.

Ni ud af ti psykisk syge føler sig udenfor De psykisk syge kan heller ikke selv genkende

billedet af folk med psykiske lidelser i det, der tegnes i medierne. Landskampagnen EN AF OS, der er til for at afstigmatisere psykisk syge, har lavet undersøgelsen med 1.235 adspurgte psykisk syge. Den viser, at ni ud af ti personer med en psykisk lidelse mener, at medierne er med til at bekræfte fordomme om psykisk syge - ligesom de heller ikke føler sig hørt eller repræsenteret i medierne.

Lixen har talt med ’Lou’ på 24 år, som med diagnoserne spiseforstyrrelse, depression og skizofreni af flere omgange har været indlagt på psykiatriske afdelinger forskellige steder i landet. ’Lou’ mener, at det er ærgerligt, at medierne ikke bidrager til at give et nuanceret billede af psykisk syge. »Jeg synes, at medierne giver et forkert billede af psykisk syge. Psykisk syge er jo mange ting. Det forstår man ikke med det mediebillede, når det kun er fokuseret på alt det negative,« siger hun.

Medierne er desuden ikke gode nok til at behandle psykisk syge på lige fod med andre mennesker, mener hun. »Bare fordi man er psykisk syg, er det jo ikke ensbetydende med, at man ikke har reelle holdninger til ting, ligesom alle andre mennesker har,« siger hun.

Mediedækningen har en årsag Per Vendsborg mener, at der er en forklaring på mediernes behandling af psykisk syge, og at den ikke bunder i ondskab. »Medierne lever jo af sensationer, og de fleste sensationer er jo nu engang ikke positive, men negative. De vil gerne finde fejl og placere skyldige og finde forbrydere, for at kunne underholde befolkningen med alle

mulige ulykker,« siger han.

Ifølge Per Vendsborg er Ekstra Bladet blandt de medier, som kører den hårdeste kurs, når det kommer til at bringe de negative historier om folk med psykiske lidelser.

Lixen har spurgt Ekstra Bladets Casper Hjort om avisens overvejelser. Han vil ikke svare på, om det er et demokratisk problem, men siger at Ekstra Bladets hjørnesten er kriminalitet, derfor har de så stort fokus på den del, også når det kommer til psykisk syge.

Ifølge Nichlas Permin Berger medgav Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen, sidste år på folkemødet på Bornholm, at der kunne være problemer forbundet med den unuancerede dækning af psykiske lidelser. ’Lou’ ønsker ikke sit efternavn trykt i Lixen.

Redaktionen er bekendt med ’Lous’ fulde navn.

shped14@student.sdu.dk renjo14@student.sdu.dk

FOKUS | 15

Lixen.dk | April 2015

Journaliststudiet behøver ikke afspejle samfundet 60 kvinder. 36 mænd. Sådan ser fordelingen af køn ud på den nyeste årgang af journaliststuderende på Syddansk Universitet.

Ifølge leder af Center for Journalistik, Peter Bro, behøver journaliststanden på uddannelsen ikke afspejle det danske samfund.

Af Amalie Kaaris Lund og Louise Holmgaard Nielsen En undersøgelse foretaget af Lixen viser, at antallet af optagne kvinder på journalistikstudiet har været stødt stigende, mens antallet af optagne mænd var på det højeste tilbage i 2005 og 2006. Leder ved Center for Journalistik, Peter Bro, mener ikke, at man på journalistuddannelsen behøver afspejle samfundet i forhold til køn. Han mener, at det er vigtigere at udvælge studerende, der klarer sig bedst i de optagelsesprøver, der er skræddersyet til uddannelsen.

Skriftlig optagelsesprøve på til BA i journalistik, Syddansk Universitet, den 11. april 2015. Foto: Louisa Reck

de studerende på journalistuddannelsen ikke nødvendigvis være en eksakt gengivKvinderne stormer ind på studiet else af samfundet, og derfor mener han ikke, Peter Bro fortæller, at han også har bemærat uddannelsen behøver være fuldkommen ket, at journalistikstudiet bevæger sig over i repræsentativ i forhold til blandt andet køn, at være et studie med flere og flere kvinder. alder og etnicitet. Det betyder dog ikke, at der Han mener, at grunikke kan forekomme noden til, at kvinderne gen skævheder i op-taer i fremmarch, er, gelsesprøven, som gør, Der findes skævheder i at der er flere kvinat en bestemt gruppe der, der søger mod vores system, men de er der har svært ved at komme universitetet. På den ind på studiet. kun for at finde de studeranden side er der »Der findes nofærre motiverede ende, der er bedst. gle skævheder i vores mænd, og derfor er - Peter Bro system, men de er det kvinderne, der der kun for at finde bliver optaget. Han dem, der kan beskrive mener ikke, at det er et problem. samfundet bedst muligt,« siger »Jeg tror, at vi har haft nogle år, hvor der Peter Bro. har været nogle super seje kvinder, der har Derfor revurderer de løbende optagelsessøgt ind, og det har jeg svært ved at finde noprøven på journalist-uddannelsen på Syddget negativt at sige om,« siger Peter Bro. ansk Universitet. Peter Bro udelukker deLektor og forsker i køn, identitet og suden heller ikke, at der godt kunne komme lige-stilling ved Roskilde Universitet Karen et år, hvor skævheden var endnu større.

Sjørup kan også bekræfte tendensen i, at der »Som et tænkt eksempel kunne man kommer flere kvinder på journaliststudiet og forestille sig, at de 100 bedste ansøgere var universitetet generelt. Hun mener, at kvinmænd, og så ville vi tage dem ind. Men det derne i højere grad søger væk fra de mere soer klart, at vi så efterfølgende ville have en ciale fag som lærer og socialrådgiver og hen diskussion, om der nu er en for stor skævhed, mod mere selvstændige fag som for eksempel som har sneget sig ind i optagelsessystemet,« journalistik. siger Peter Bro. »Kvinder er blevet mere frie og vil gerne have fri udfoldelse, hvor de ikke er underlagt Ingen særbehandling andre. Der er mulighed for stor fleksibilitet og »Vi er ikke optaget af, at der skal være en at udfolde sig kreativt. Derudover er journaliligelig fordeling af kvinder og mænd på studistik blevet et modefag,« siger Karen Sjørup. et. Der må optagelsesprøverne vise, hvem der Hun mener desuden, at optagelsesprøven er stærkest,« siger Peter Bro. afslører, at kvinder begynder at klare sig bedDette bakkes op af Karen Sjørup, der hellre end mænd, når man taler uddannelse. De er ikke mener, at man skal gå efter køn frem er ikke kun gode til at få høje karakterer. for kvalifikation. Hun mener, det ville være »Man har fordomme om, at mænd er suspekt, og at optagelsesprøven er til for at bedst, og det får man så et andet indblik i give et indblik i, hvem der er bedst. efter sådan en optagelsesprøve,« fortæller »Det handler om kvalifikationer, så man Karen Sjørup. skal ikke særbehandle. Desuden er 36-60 ikke særlig betydeligt, så skal man langt højere Skævheder i optagelsessystemet op,« siger Karen Sjørup.

Ifølge Peter Bro skal sammensætningen af

“

stille kritiske spørgsmål, mens de er mindre Forskel på mænd og kvinder tilbageholdende end kvinder, når det komRikke Andreassen, der er lektor og forsker mer til at bedømme, hvilken side i en sag, i journalistik, medier og køn ved Roskilde der har det mest Universitet, er heller rigtige standikke fortaler for, at man punkt,« fortæller skal ind og udvælge kun Vi er ikke optaget af, at der han. baseret på køn. Men Peter Bro hun mener dog, at det skal være en ligelig fordelmener dog ikke, ville skabe et mere deing af kvinder og mænd på at der er den store mokratisk mediebillede, forskel på, om hvis journaliststanden studiet. det er mænd eller afspejlede samfundet - Peter Bro kvinder, der bliver noget mere. optaget på studiet. »Det ville da være Han synes ikke, at mænd og kvinder opfører dejligt, hvis journa-liststanden levede op til sig markant anderledes, når det kommer til at afspejle samfundet både i forhold til køn, undervisning og i studiesammenhæng. Karmen også etnicitet og handicap,« siger Rikke en Sjørup bakker ham op.

Andreassen. »På den lange bane er der ikke så stor Lektor i medier på Syddansk Universitet forskel på, hvordan man prio-riterer stoffet.

Morten Skovsgaard har forsket i netop dette Man vil have svært ved at se forskel, fordi emne. Han mener, at det godt kan være en kvinder og mænd begynder at ligne hinanfordel, at journaliststanden repræsenterer den mere,« siger hun. befolkningen. Forskellige typer folk vælger Peter Bro fortæller, at han er åben for nemlig forskellige historier. Han påpeger, at at diskutere problemstillingen med ledelsen der i nogle journalistiske sammenhænge godt omkring køn på journalistikstudiet på kan være en forskel på mænd og kvinder. »Undersøgelser viser, at mænd er mindre Syddansk Universitet. tilbøjelige til at høre begge parter i en sag og amlun14@student.sdu.dk

“

louin14@stuent.sdu.dk

Graf: Amalie Kaaris Lund og Louise Holmgaard Nielsen Grafen viser fordelingen af mænd og kvinder på de nye årgange på Center for Journalistik, Syddansk Universitet, 2005-2014.

16 | DEBAT

EKSTERN April 2015 | Lixen.dk

Journalister uddanner sig til menneskerobotter Mediebranchen stiller krav til os. Vi skal skille os ud, men journaliststuderende(BA) får ikke den hjælp, der skal til for at blive en ener.

Af Theodora Renard

”I

skal være originale,” siger han stolt.

Ulrik Haagerup står i sin ny-strøgede skjorte og finpudsede ar-rogance. Og vi æder ham råt. Hans budskab om at være original kan ikke snige sig ud af mit hoved.

Jeg kan lide hans stil, og jeg kan forstå hans holdning. Men det er ikke andet end en sød rapsodi, som desværre ikke afspejler virkelighedens journalistiske tragedie.

For det er en tragedie, som har ramt journalistuddannelserne. Hvert eneste år får flere hundrede håbefulde journalister

stukket eksamensbeviset i hånden. Hver og en har slidt på de tre journalistuddannelser for at blive dygtige formidlere med afsæt i klichéforbandelser og Kurt Strands interviewteknik. Vi har alle læst de samme tekster, og vores undervisere har hver især vugget os i søvn til de samme godnathistorier. Akkurat som årgangene før os. Og årgangen før dem.

Pink Floyd var forud for sin tid i 1979.

I musikvideoen til ’Another Brick in the Wall’ går de unge mennesker lodne på rad og række som ens nikkedukker, kværnet ud af en kødhakker. Det er jo os Pink Floyd forudså, hvordan vi unge mennesker ikke skiller os ud fra mængden, og vejen frem? New hvordan vi er Journalism var nyt fabriksdannede på uddannelserne.

Sammen er vi blevet journalist- i 60’erne. Der er vel sket noget nyt Sammen er vi blesiden? vet journalistiske iske menneskerobotter, som spytter Journaliststudermenneskerobot- de samme guldkorn og venstreoriende burde have ter, som spytter enterede bemærkninger ud. endnu mere innode samme guldkorn vation. Hvordan og venstreoribliver vi frementerede betidssikrede, og hvordan finder jeg min origimærkninger ud. Vi skriver i de samme vennalitet? Det, som gør, at jeg er interessant. dinger, fordi vi fik at vide, at vi skulle. FuldDet har jeg brug for hjælp til. Det er jo derstændigt tømt for originalitet. Hvordan skal for, jeg læser. Det er derfor, jeg uddanner vi kunne være originale, når dem, som er mig. Men jeg vil ikke uddannes til at være som sat i verden for at undervise os, ikke viser os

“

alle andre. Jeg vil undervises i, hvordan jeg skiller mig ud. Og det sker ikke på journalistuddannelserne.

thren14@student.sdu.dk Illustration: Kamilla Mærsk

Reaktioner på sidste måneds debat

Åbent brev til debatredaktøren Kære Renna Rose Agger

O

rede, når markante mediepersonligheder gider finde et hul i deres pressede kalender, så

m det er, fordi jeg er født ind i en

de kan give deres besyv med, hvordan vores

familie, hvor der ingen journali-

fremtidige jobs kommer til at se ud, eller hvor

ster er, ved jeg ikke. Om det er

dan nyheder skal produceres. Ulrik Haagerup,

mine ti år på en skole i Brøndbyøster eller

nyhedsdirektør i DR, var ude på Medietorvet

måske de tre år på gymnasiet i Ishøj, hvor vi gik mere op i, om vi skulle have vores

shawarma

i

Ümits eller Hassans biks, ved jeg ikke.

Men jeg kan på ingen

måde

følge

“

før påske for at forkla

At sammenligne os med en bunke røvslikkere, som bukker og nejer, når den store branche kommer på besøg for at holde foredrag, er fuldstændig forfejlet.

re, hvordan DR Nyheder har ændret deres nyhedsdækning. Skul le vi dér have gået i flæs ket på ham? Bombardere ham med kritiske spørgsmål? Stille os kritiske over for en mand, der er ekspert

din kritik af vores årgang. At sammenligne os med en bunke

på nyheder, uden vi egentlig har nogen særlig

røvslikkere, som bukker og nejer, når den

viden inden for det?

havde du regnet med? Man inviterer ikke nogen for derefter at svine deres arbejde til.

store branche kommer på besøg for at holde

I den situation er det helt fint, at vi lige

foredrag, er fuldstændig forfejlet. Og jeg kan

kigger indad og indser, at vi kun har studeret

snildt hjælpe dig ned fra den høje, moralske

journalistik siden september 2014. Det vil

Til slut vil jeg bare bede dig om at tage det

hest, som du åbenbart sidder på. Altså helt

tangere til det latterlige, hvis vi skulle grille

helt roligt - der er ingen fare på færde i forhold

herned, hvor vi ikke mener, at en applaus

en gæst, selvom vi ikke har belæg for det.

til røvslikkertiet. Vi er bare en gruppe unge,

for en foredragsholder er slækken på idea-

det er passende at klappe.

Det er ikke sådan verden fungerer.

I dit debatindlæg fra marts skriver du, at

velopdragne journaliststuderende, som klap-

fedteriet kommer oppefra. Nærmest en sam-

per, når vi får serveret godbidder i form af in-

Vi skal sgu være taknemmelige. Vi på

mensværgelse, hvor vores undervisere fører

formation om den branche, vi med spænding

journalistikstudiet er vanvittigt privilige-

an i at skamrose foredragsholderne. Hvad

venter på at komme ud til.

lismen.

Og jeg skal nok minde dig om, hvornår

Med venlig hilsen Christian R. Ørtoft churt12@student.sdu.dk Illustration: Kamilla Mærsk

Lixen.dk | April 2015

DEBAT | 17

Konkurrence på tid dræber studiemotivationen Kære uddannelsesminister – du er ikke mit æggeur!

Det er efterhånden blevet almindeligt at tale om og nærmest latterliggøre den dovne studerende, der snegler sig gennem uddannelsessystemet.

Af Celia Victoria Arnesen, specialestuderende i Uddannelsesvidenskab

V

i studerende møder ofte undrende spørgsmål: ’’Hvor meget tid bruger du egentlig på dit studie?”, ”Laver i andet end at bruge tid på at drikke kaffe på café?’’, og ’’Hvor lang tid bruger du egentlig på at læse om ugen, hvis du skal være helt ærlig?” Ja, spørgsmål og fordømmelse fra omverden er der nok af. Særligt kommer den løftede pegefinger fra uddannelsesministeren selv, der siger, at de danske studerende skal bruge 43 timer i stedet for 35 timer på studiet.

Noget, der synes umuligt i min optik.

Men hvis jeg nu skal være helt ærlig, så er sagen bare den, at studiemotivationen, tidsforbruget og gennemførelsestiden afhænger af et fælles ansvar i samfundet for at skabe en sund studiekultur og et godt studiemiljø. Derfor skal vi uddanne undervisere, som er gode til at formidle svært stof til de studerende og have et mere fleksibelt studie, så den studerende har mulighed for at forfølge sine drømme.

Der skal være plads til at tage et praktikophold eller et studierelevant arbejde, der kan give den studerende den nødvendige erfaring ved siden af sit studie. Vi har som samfund et fælles ansvar for at dette kan lykkedes, så de studerende motiveres i stedet for at konkurJeg savner rere på tid.

“

Foto: Mia Dernoff

konkurrence mærker en medarbejder i dag i virksomhederne, og enhver studerende kan også nikke genkendende til det.

Nu skal vi studerende ikke blot konkurrere på evner, men vi bliver også presset på

en debat, der fokuserer på det egentlige problem, som er en af årsagerne til udskydelser, frafald og manglende studiedeltagelse på universitetet - nemlig diskussionen om den manglende studiemotivation.

Ingen konkurrence Lad mig give et eksempel fra en tidligere arbejdsplads, da jeg var ansat som pædagogmedhjælper i en børnehave, før min studietid på universitetet. Her overhørte jeg en samtale mellem en pædagog og et barn: ’’Lad os se, hvem der først kan komme i flyverdragten,” sagde pædagogen, men barnet svarede vredt med gråd i stemmen: ’’Jamen, det er jo ikke nogen konkurrence!’’ Jeg er sikker på, at pædagogen har ment det i sjov, men blot ved at sige det højt gik barnet i panik over at skulle forholde sig til at være den sidste på legepladsen. Konflikten resulterede i, at barnet gik i protest og ikke kom hurtigere i flyverdragten på gr und af pædagogens opløftende kampråb med stop-uret i hånden.

Eksemplet afspejler i høj grad den samfundslogik, vi tvinger ned over hovedet på den næste generation, hvor det handler om at være den første, men også den bedste. Den

tid. For hvilken arbejdsgiver vil ikke helst have den dimittend, hvor der på CV’et er et udlandsophold, praktikophold, flotte karakterer, virksomhedssamarbejde ved større opgaver, studierelevant arbejde og samtidig gennemført studiet på normeret tid? Ja, jeg er selv en af de studerende, der stræber efter at gribe alle mulighederne, men alting har en pris. På 2. semester på kandidaten var jeg og adskillige af mine medstuderende så pressede og stressede, at flere fik konstant hovedpine og led af hukommelsestab. Jeg er bekymret for den næste generation, for vi studerende er såmænd allerede presset i forvejen.

Manglende studiemotivation Tid er en faktor, som vi ikke kan se bort fra.

Tiden er og bliver vigtig, erkender jeg. Senest med fremdriftsreformen - eller kridt-nude-sko-reformen - hvor den næste generation kan se frem til at skulle opnå de samme resultater som årgangene før dem, men på kortere tid.

Jeg oplever bare desværre at den tilgang, og styring af tiden, presser og stresser de studerende inklusiv mig selv. Jeg savner en debat, der fokuserer på det egentlige problem, som er en af årsagerne til udskydelser, frafald og manglende studiedeltagelse på universitetet - nemlig diskussionen om den manglende studiemotivation. I stedet for at nedgøre og kritisere den dovne studerende, skulle man måske vende debatten på vrangen og kaste et blik på, hvorfor motivationen og den tid, som de studerende bruger på studiet, ikke er større på landets universiteter?

Tid er afgørende Regeringens kvalitetsudvalg har nu taget fat i problemet og udgivet to rapporter om blandt andet udfordringerne i det videregående uddannelsessystem. Udover politiske fagtermer som kvalitet og relevans er tiden blevet en afgørende indikator og nøgle til at øge og forbedre den studerendes læring, men også at få den studerende hurtigt igennem studiet. Jo mere tid du bruger på dit studie, jo dygtigere bliver du. Mig bekendt er det dog ikke tiden, der gør os hverken bedre eller dygtigere - det gør motivationen, interessen og engagementet, hos den studerende i stedet for.

Så kære uddannelsesminister - flyt fokus fra æggeuret. Fokusér i stedet på dét, som er i de studerendes interesse: at udvikle dygtige undervisere, skabe sunde studiemiljøer og gøre uddannelserne mere fleksible, så man kan udvikle andre kompetencer end de akademiske - så øges studiemotivationen og den enkeltes studerendes investering af tid i studiet.

20105093@post.au.dk

18 | DEBAT

April 2015 | Lixen.dk

To be eller at være - dét er spørgsmålet Jeg startede på en uddannelse, der bliver udbudt på dansk. Nu står jeg pludselige og skal til eksamen på engelsk. En ændring, jeg ikke er tilfreds med, og som gør, at jeg ikke føler mig rustet til opgaven.

Af Elisabeth Friis Uddannelse skal der til for at klare sig i det danske samfund. Det er normen, jeg forsøger at tilpasse mig under. En norm, som jeg dog kun kan følge, så længe min interesse er til stede.

På trods af at jeg går på min drømmeuddannelse, journalistik, mærker jeg, at min interesse kan svigte mig. To dage om ugen står skemaet på akademiske fag, hvilket jeg synes er hårdt. Især i ét fag Her føler jeg, at mine våben - i kampen for at følge med er blevet taget fra mig. Stik imod uddannelsesbeskrivelsen foregår vores undervisning på engelsk, og selv vores eksamen skal skrives på engelsk. Jeg savner, at vi bliver tilbudt nogle redskaber, så vi kan stå stærkere i kampen om en god eksamen.

Vi har fået en tysk underviser, hvilket betyder, at undervisningen foregår på engelsk. Et sprog som vi alle sammen har lært og forstår, men ikke et sprog, vi er vant til at modtage ny information på. Vi er en flok kommende journalister, så spørgsmålene plejer at være mange til vores forelæsninger.

På nær her. Ikke når undervisningen er på engelsk. Dét er åbenbart, hvad der skal til for

at lukke munden på os.

Det betyder dog også, at når vores underviser stiller os spørgsmål, er det den samme håndfuld elever, der tør forsøge sig med at formulere et svar på engelsk - og sige det højt foran alle. For om udfordringen ligger i at forstå spørgsmålet, selv tale engelsk eller risikoen for at sige noget forkert foran alle, der lukker vores munde, er jeg usikker på. For mig selv er det en blanding.

Journalistik bliver udbudt på dansk, så derfor var min overraskelse stor, da jeg opdagede, at vi skulle modtage undervisning på engelsk. Det blev dog hurtigt afløst af min frygt for vores kommende eksamen, for den skal åbenbart også foregå på engelsk. Vi får fem timer til at løse vo-

Guds udvalgte kaster bedst Man ser kun splinten i sin broders øje, men ej bjælken i sit eget. Og det er bare nemmere at kaste med sten, når man selv bor i en uddannelsesboble. Men er det altid hamrende nødvendigt at kaste med brosten mod medierne, bare fordi man er journaliststuderende?

Af Kamilla Mærsk

F

ra man starter med at studere journalistik, får man at vide, at det er en talentuddannelse. Man er altså blevet specielt udvalgt af Gud ud af mange hundrede håbefulde sjæle. Kort efter får man stukket et pressekort i hånden. Et kort, som man kan flashe ved familiefrokoster eller i en anden

ligegyldig sammenhæng, for at man kan vise pøblen, hvor meget sejere end dem man er.

Når man så senere skal søge praktik, bliver man sørme også bedt om at lave en hjemmeside som skal vise verden, hvor overdrevet god man er. Så er den uddannelsesboble, man lever i på journalistik, efterhånden blevet en boble fyldt med selvtillid og en ”jeg ved bedre end alle andre”-attitude.

Alt for ofte hører jeg en medstuderende eller min egen mund kritisere medierne, for hvordan de vælger at reagere på Lars Løkke Rasmussens underbuksebudget eller det tragiske skudattentat på Krudttønden, men hvad giver os egentlig ret til at kaste med kampesten? Er det fordi, vi er bedre

res eksamensopgave. Noget, der kan virke stressende i sig selv, men at skulle formulere det hele på et forståeligt engelsk, får mig til at frygte den eksamen.

Hvis man læser fagbeskrivelsen, fremgår det, at den er blevet ændret så sent som den 7. januar 2015. Her blev undervisnings- og eksamenssproget ændret fra dansk til engelsk. Det vil sige, at vi fik en varsel på under én måned. Selvfølgelige forsat at man selv gik ind og kiggede på fagbeskrivelsen.

Jeg har haft engelsk siden 3. klasse, haft engelsk på A-niveau på Roskilde Handelsskole og boet i USA i tre måneder, hvor både undervisning og snakken hos min værtsfamilie foregik på amerikansk. Jeg vil derfor mene, at på trods af at det er lidt rustent,

end de journalister, som har arbejdet på Politiken, DR eller TV2 siden jernalderen? Er det fordi, vi er Guds udvalgte at vi mener, vi kan mere end de folk, som er i branchen? Eller er det ganske enkelt bare fordi, det er nemmere at pege fingre af de store og derefter løbe hjem og gemme sig i uddannelsesboblen?

“ Vi foretager en rent ud sagt lortebeslutning på studiet.

Jeg, og størstedelen af journaliststuderende, er blevet så gode til at pudse vores glorie af med undskyldningen ”jeg er jo stadig ved at lære”, når vi foretager en rent ud sagt lortebeslutning på studiet. Om det er en uetisk handling, et dårligt indslag eller noget helt tredje, det er sådan set lige meget – glorien er helt nypudset.

Og det er ikke, fordi jeg mener, at vi skal

er mit engelsk ikke dårligt. Jeg foretog dog et bevidst valg, da jeg skulle vælge en vide-regående uddannelse. Jeg søgte udelukkende uddannelser, som blev udbudt på dansk, og hvor eksamen som et minimum ville foregå på dansk.

Nu er jeg i en situation, hvor jeg skal skal skrive en eksamen på engelsk. En situation, jeg ikke havde regnet med med, og derfor ikke har forbedt mig på. Jeg føler, at vi bare bliver skubbet ud over bassinkanten i håbet om, at vi så lærer at svømme. Jeg kigger desperat efter et par badevinger eller et svømmebælte, men forgæves. I stedet for bare at ændre ved-tægterne, så vi pludselig godt kan have en eksamen på engelsk, synes jeg, at man som det mindste burde tilbyde os en form for hjælp.

ellar14@student.sdu.dk Illustration: Kamilla Mærsk

sidde som tamme fois gras-gæs og stopfodre os selv fuldstændigt ukritisk til den branche, vi snart træder ind i. Jeg mener sådan set bare, at jeg er træt af belærende kommentarer om, hvordan medierne burde have reageret i en given situation. Jeg har en helt klar idé om, at virkeligheden uden for studiet ser meget anderledes ud end den virkelighed, man lever i her i uddannelsesboblen.

Og det er nemlig lige præcis den boble, vi lever i, men på et tidspunkt, så brister den.

Måske bliver der kastet et sandkorn efter den, mens man selv er i gang med at kaste en murbrok efter branchen. Helt kort synes jeg, at man som journaliststuderende burde save mere af sin egen bjælke i øjet, før man bliver ekspert på splinterne i branchen, også selvom vi er Guds udvalgte til at styre den fjerde statsmagt i fremtiden.

kkris@student.sdu.dk

LAVE LIX-TAL | 19

Lixen.dk | April 2015

Det Lave Lix-tal Det Lave Lix-tal er siden, som giver dig lister, lummer quiz og løgnehistorier

Af Mads Møller Okholm og Thor Hedegaard

Südan ved du, at det er april i mediebranchen PANIKDAG, Store Match Dag, �den vÌrste 1. Alle danske medier fyrer de mest platte aprilsnarre af, som var det rigtige historier dag i mit liv�. KÌrt barn har mange navne.

2. Nogle feminister raser over ovenstüende pü Twitter 3. Dit Facebook feed svømmer i nye profilbilleder og praktiksider 4. Praktikanter i Syd følger dig med garanti pü Twitter 5. Utallige artikler om nÌste uges forürsvejr - eller mangel pü samme 6. En desperat søgen efter en telefonpasser til panikdag 7. Kristoffer Nordskov snakker ikke om andet end delegeretmødet i DJ 8. Et par hundrede gymnasielever møder op til optagelsesprøven 9. Halvdelen af alle danske medier udgiver prøven i paratviden fra optagelsesprøven under overskriften KAN DU BLIVE JOURNALIST? 10. Nervøsiteten over panikdag er proportionalt stigende med dagens dato

Quiz - Pony eller Porno En lille quiz, hvor du skal gÌtte, om navnet tilhører en My Little Pony eller en pornoskuespiller.

Love Melody – Pony eller Porno?

I sidste uge: Cherry Treats = en My Little Pony.

Cherry Treats – A horse that smells cherries.

@amalieeising Sol, sommer og skydning

@theodorarenard TV2 med #sdujour Poul Erik Skammelsen nĂĽede lige at give mig drĂŚberblikket, da min starstruck desvĂŚrre ikke kunne styre sig #18nyhederne

Som journaliststuderende SKAL vi alle igennem det. Det er ligesü uundgüeligt, som man mindst Ên gang under eksamenslÌsningen til Mediesprog 1, har ønsket sÌtningsskemaer, trappediagrammer og troper til hovedsÌtningshelvede!

Derfor giver vi dig 10 ting at se frem til efter den journalistiske Hunger Games.

1. Det tager omkring 20 minutter i bus eller pĂĽ cykel fra Odense C til SDU. Den tur slipper du nu med garanti for! Uanset hvilken praktikplads du fĂĽr 2. Fra Medietorvet til kantinen er der knap 1 kilometer. Aldrig mere den ufrivillige gratis motion!

3. Selv hvis du ender pü Fyns Amts Avis’ redaktion Langeland, er kaffen (forhübentligt) gratis 4. Du kan droppe dit ligegyldige, uinspirerede og ikke-stimulerende job i Magasin eller pü McDonalds 5. LÌkker praktikløn! #lønundersygdom 6. FRI FRA SKOLE!!

7. �Sü kan man blive kendt� – Amalie Eising 8. �Du møder nogle store kanoner ude i branchen� – Amalie Kaaris 9. Fyn er Fin og Odense er overdüdig! Men ogsü lidt lille og nu kan du komme vi dere 10. Dine kreative rammer er ikke lÌngere begrÌnset til gangen pü SDU

Lavede i dag interview med marketingschefen hos Jensens Bøfhus, Morten Madsen đ&#x;“°#journalism #journalist #sdujour #camera #marketing #interview #profjournalist #bimse #lawfirmboy

@Annikahelene Journovennerne #nyhedsuge#sdujour

BAGSIDEN Lixen møder Illustreret Bunker på Vallekilde Højskole

På Vallekilde Højskole mødte vi chefredaktørene fra Illustreret Bunker til et udviklingsseminar med henblik på at skabe bedre aviser.

Med foredragsholder Michala Krogh, kyndig vejledning og ekspertise fra skolens undervisere og udveksling af erfaring og gode råd de to avisredaktioner imellem blev vi meget klogere på, hvordan vi kan skabe en bedre og ikke mindst flottere Lixen i fremtiden.

Det var en arbejdssom og lærerig weekend, men selvfølgelig fandt vi tid til hygge og fest. Billederne af dette tåler dog ikke at blive bragt her i avisen. Desværre.

Foto: Laura Møller Kretz

KaJo’s nye bestyrelse 2015 Formand Jens Jakob Kjær 28598933 Jakobkh@gmail.com

Næstformand Kirstine Møgelbjerg Østrup 60682117 ko@eb.dk

Kasserer Kristoffer Nordskov Pedersen 6067581 kristoffernordskov@ hotmail.com

Jane Grønning Bestyrelsesmedlem

Malte Jørstad Bestyrelsesmedlem

Mette Mølgaard Bestyrelsesmedlem

Søren Dahl Bestyrelsesmedlem

Shani Shalom Pedersen Bestyrelsesmedlem

Sofie Ejlskov Bestyrelsesmedlem

Mads Gordon Ladekarl Bestyrelsesmedlem

Emma Libner Bestyrelsesmedlem

Maria Rode Olsen Bestyrelsesmedlem

Christina Krogh Lauritzen Bestyrelsesmedlem

Thomas Riber-Sellebjerg Bestyrelsesmedlem

Foto af Ida Ydo, Holger Svend Anderson, Alona Vibe Vestergaard Andersen, Marita Á Rógvi, Laura Enkegaard Skovhave,Søren Dahl, Mads Gordon Ladekarl og Mia Dernoff