Lixen - maj

Falktoft: Jeg er jo en dårlig journalist s. 14

Lixen LIXEN

Reportage: Panik, panik, panikdag s. 4

Vurdering af nyt formandsskab i DJ s. 18

De Journaliststuderendes Avis | www.lixen.dk | 17. årgang | 3. nummer | Maj 2015

Foto: Jonas Erboe

»Det er en kunst at vide, hvornår du skal gå over grænsen« af Malthe Rygaard og Jonas Erboe Kian! Hvem? Ja, ham Kian der! Hvem? Sjove-Kian!

Skøre-Kian! Ham fra 6’eren..

Nååååårh, ham!

Kian Fonoudi kan godt lide at bruge selvironi både privat, i arbejdstiden og på Twitter. Han går til grænsen

med sin humor, og tidligere trådte han langt over den. I dag er lige netop dét blevet et af hans kendetegn. Han er blevet et drengerøvsbrand, men det har ikke været bevidst. Han er jo bare skøre, sjove Kian Fonoudi. »Fuck det, nu siger jeg det bare. Min kæreste og jeg har i et stykke tid snakket om at have en trekant. Den an-

den dag kommer hun så og siger, at hun har fundet en app, hvor man kan finde en ekstra person. 3nder hedder appen. Her overvejede jeg at skrive på Twitter: Man ved, at det bliver en god dag, når kæresten foreslår en trekants-app.« Kian Fonoudi dropper at tweete denne gang. Han kan ellers godt lide folks reaktion,

når han skriver noget sjovt og grænseoverskridende.

Det er sådan, han brander sig selv. Som sjove-Kian.

Skøre-Kian. Kian Fonoudi, der klæder sig ud som olierig araber, og laver reportage fra Manchester Citys mesterskabsfest for ’tv-stationen’ Al Ja-6’eren. »Jeg er ikke så kalkuleret, at jeg tænker over, hvad jeg

skal tweete for at styrke mit brand. Jeg prøver bare at lave indslag og tweete om ting, jeg synes er interessante, sjove og rørende. Det er det, der motiverer mig.

Men jeg ved også, hvor grænsen går, fordi jeg så tit går over den.«

Læs videre på s. 10

2 | LIXEN

Maj 2015 | Lixen.dk

Indhold Intern Hvordan er det egentlig at være til panikdag? Er journalistuddannelserne nok i sig selv, eller burde man få sig en akademisk uddannelse inden? Og hvordan er det at være i praktik, når man ikke ender et af de traditionelle steder? Alt det kan du læse om i Intern i denne måned.

Side 4 - 6

Ekstern

Inaam Nabil har skrevet artikelserien ”De syriske flygtning”, der i år vandt til Kravlingprisen. Lixen går bag om historien og hører om udfordringerne i at skrive artikler med en fynsk vinkel i Syrien. Derudover drog Lixens ene chefredaktør til Delegeretmøde i Dansk Journalistforbund.

Side 7 - 9

Portræt

Kian Fonoudi er anderledes. Han søger grænserne, og han bruger sig selv i sin journalistik. Det er blevet hans varemærke, men er det noget, som han gør bevidst? Det kan du læse om i denne måneds portræt af studieværten og reporteren Kian Fonoudi.

Side 10 - 12

Fokus Lixen sætter fokus på journalistisk branding. Her kan du læse, hvordan Peter Falktoft bruger sin egen mening i sin journalistik og at Clement Kjersgaard går ind for kvalitet frem for branding. Du kan også få et indblik i, hvorfor journalistisk branding kan udfordre objektivitetsnormen.

Side 13 - 15

Debat I en tid, hvor vi står med ny formand for DJ, og hvor praktikken er i fokus, er KaJO aktive i kampen for bedre forhold til de journaliststuderende i Odense. Samtidigt vil studieleder, Peter Bro, arbejde for, at vi er bedre rustet til den globale verden, vi kommer til at arbejde i.

Side 16 - 18

Clement Kjersgaard mener ikke selv, at han er et brand. Læs hvorfor på side 13.

FOTO: Robin Skjoldborg

LIXEN

Lixen er de studerendes avis ved Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Avisen dækker udviklingen og tendenser om mediebranchen og på landets journalistuddannelser

LIXEN Campusvej 55 5230 Odense M www.lixen.dk lixen@journet.sdu.dk Find os også på Infomedia

Laura Møller Kretz Ansv. chefredaktør

Malthe Rygaard Chefredaktør

Sara McClymont Bangsbo Internredaktør

Louisa Rieck Internredaktør

Martin Bjørck Rasmussen Eksternredaktør

Maiken Reimer Rønneberg Eksternredaktør

Tryk: Skive Folkeblad Rotation Oplag: 800 eksemplarer Skribenter: Amalie Kaaris Lund Lisa Linding Andersen Jens Jakob Kjær Hansen Cecilie Lunding Tolversen Lasse Loch Davidsen Søren Dahl Det Lave Lix-tal: Mads Okholm Thor Hedegaard

Shani Shalom Pedersen Fokusredaktør

Renna Rose Agger Debatredaktør

Theodora Renard Debatredaktør

Mikkel Lind Bagsideredaktør

Mia Dernoff, Billedredaktør miadernoff@gmail.com

Elisabeth Friis Larsen Webredaktør

Korrektur: Cille Holm Højvang

Lixen.dk | Maj 2015

LEDER | 3

Leder Vi skal brande os selv. Vi skal skille os ud. Vi er en vare, der skal sælges.

Når man som journaliststuderende skal søge praktik, er det nødvendigt at lave en speciel hjemmeside, gøre sig bemærket til samtalen og sende en anderledes ansøgning.

Speciel, bemærket og anderledes!

Men hvordan er det muligt, når vi alle sammen kan det samme efter fire semestre? Vi har haft de samme fag, diskuteret de samme ting og skrevet de samme eksaminer.

Til Store Match Dag fik omkring 20 procent af de studerende fra Center for Journalistik ikke en praktikplads. Kunne man forestille sig, at det er fordi, at de ikke har brandet sig selv godt nok? At de måske ikke har været specielle, gjort sig bemærket eller været anderledes?

Eller også har de bare været uheldige og måske kræsne…?

Uanset hvad, mener vi, at der er et problem. Vi bliver ikke i høj nok grad uddannet til at være unikke.

Det er nemt at pege fingre og ønske sig mere. Og vi kunne da også bare

skabe vores eget brand udenfor studiet. Men det ville være en enorm hjælp, hvis Center for Journalistik ikke blot lærte os at lave nyheder. Vi ønsker os muligheden for at få nogle individuelle kompetencer, inden vi skal søge praktik. På den måde ville vi helt naturligt kunne skille os ud.

Vi tror, at valgfag og eksterne kurser kunne være løsningen. For eksempel kunne man få valget mellem to fag hvert semester. På den måde ville vi få mulighed for at specialisere os i kulturjournalistik eller lære at tyde naturvidenskabelige rapporter, skrive om finansiering eller lave børne-Tv. Vi kan alle sammen lave klassiske nyheder. Vi drømmer jo praktisk talt om nyhedstrekanten om natten. Men er det dét, vi alle sammen vil - eller skal? Er det udelukkende nyheder, der skal ligge på vores praktikhjemmesider?

Lad os brande os selv! Lad os skille os ud! Giv os nu muligheden for at sælge os selv!

På vegne af redaktionen, Laura Møller Kretz og Malthe Rygaard

4 | INTERN

Maj 2015 | Lixen.dk

Store Match Dag: Hornets paniske herredømme Når journaliststuderende skal finde en praktikplads, sker det i rammer fyldt med panik. Store Match Dag bød på alt fra satsninger og succes til sorg og skuffelse. Dagen fandt som altid sted på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Af Elisabeth Friis Larsen og Louisa Rieck

Tik, tak. Sekundviseren danser fredfyldt rundt på skiven. Uvidende om den panik, der snart vil overtage rummet. Tik, tak. Sekundviseren når toppen af uret. Hornet lyder. Hornet, der skyder Store Match Dag i gang. En dag, journaliststuderende ser frem til med både frygt og spænding.

Den seneste halve time er Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) blev-et fyldt med journaliststuderende, der skal i praktik. Med sig bringer de en stemning af angst, der indtager skolen. Ansigterne afslører den nervøsitet og panik, som netop kendetegner Store Match Dag, der passende er bedre kendt som Panikdag.

Panikken er ved at lægge sig og der deles glæder og fortvivlelse i hallen på DMJX Foto: Laura Møller Kretz

Det er hendes telefonpasser med beskeden om, at Berlingske vil have hende. Hun skal nu beslutte, om hun skal underskrive hos Børsen eller løbe hen til Berlingske og håbe på, at de gemmer en praktikplads til hende.

Mens Stefanie står over for valget mellem to praktikpladser inde i Børsens lokale, står Jens Jakob Kjær Hansen på den anden side af døren med sin mobil i hånden. Han undrer sig over, at han ikke er blevet kaldt ind til samtale.

Inden Store Match Dag var Jens Jakob til en forsamtale hos Børsen, som han selv mener, var gået godt. Hans blik falder fra den lukkede dør og ned til den sorte skærm på hans mobil. Hvorfor har han i det mindste ikke modtaget et opkald fra et af de andre medier, han har søgt praktik hos? Jens Jakob er, ligesom Stefanie, journaliststuderende på Syddansk Universitet, hvor de begge går på 4. semester.

Jagten skydes i gang Hornets klang når kun at brøle i få sekunder, før dørene til mediernes rum bliver flået op.

Mediefolkene braser ud af hver deres lokale.

På den anden side står de journaliststuderende, der håber på at få en praktikplads – allerhelst hos netop det medies dør, de har placeret sig foran.

Mindst 15 personer står foran Børsens lokale. Stemningen er trykket. Alle håber på Panikken spredes at få én af de ni praktikpladser, som Børsen De andre studerende, der endnu ikke har udbyder. fået en praktikplads, begynder alle at gå i Stefanie Mather er én af de studerende, hver deres retning, da Jens Jakob pludselig der står dér, fordi modtager en sms og hun tror, at henløber af sted. På sin des chance for en vej hører han både praktikplads er Hun skal nu beslutte, jubeludbrud og fortstørst her. For en stemmer. om hun skal underskrive vivlede sikkerhedsskyld Han passerer også en har hun dog valgt hos Børsen eller løbe hen medstuderende, der at placere sin tele- til Berlingske og håbe på, midt i al kaosset får fonpasser foran om han har at de gemmer en praktik- spurgt, Berlingskes dør. På fået en praktikplads. den måde kan hun få plads til hende.

Jens Jakob svarer besked, hvis Berikke, men nøjes med lingske kalder henat ryste på hovedet, des navn. Det er dog Børsen, der er de første mens han kæmper sig vid-ere. Gangene er til at kalde hendes navn. De anspændte skuld så fyldte med mennesker, at det minder om re falder et par centimeter, og den nervøse Københavns Hovedbanegård i den værste mine forsvinder. Sammen med otte andre myldretid. bliver hun lukket ind i Børsens lokale for Sms’en, som Jens Jakob har fået, er fra Carlsat underskrive den kontrakt, der skal sikre berg, der er hans 3. prioritet blandt de prakhende en praktikplads det næste år. Så langt tiksteder, han har søgt. Carlsberg har skrevet, når Stefanie dog ikke. Hendes telefon ringer. at de ønsker at tale med ham. Da han endelig

“

finder Carlsbergs lokale, er døren til sin forundring lukket. Han går ind, men bliver dog med det samme bedt om at vente uden for døren. Et øjeblik efter kommer den praktikansvarlige fra Carlsberg ud af døren og siger, at pladsen lige er givet til en anden.

besat, og mængden af urolige praktiksøgende bliver mindre. Flere stimler sammen i små grupper for at høre, hvilke praktikpladser hinanden har fået. Der er endda nogen, der græder af glæde. Andre af fortvivlelse. Som et sidste forsøg kan de studerende, der endnu ikke har fået en praktikplads, gå i matchEt sats på drømmepladsen room. Her bliver der opgjort, hvilke medier I mellemtiden har Stefanie besluttet sig for at der stadig har ledige praktikpladser. risikere sin praktikplads hos Børsen til fordel For Jens Jakob er jagten bestemt ikke for en hos Berlingske. Hun tager de første færdig. Næste mål er Watch Medier, men skridt mod døren, da en af repræsen-tanogså her bliver han afvist. Han tyer nu til nødterne fra Bør-sen planen og prøver at tager fat i henfinde vej til Grunddes arm og siger, fos. Denne gang Et øjeblik efter kommer bliver han mødt af at hun ikke må gå nogen steder. den praktikansvarlige fra en åben dør. Jens Hun er ligeglad.

Carlsberg ud af døren og Jakob havde ikke Stefanie spæner op sendt en ansøg-ning siger, at pladsen lige er til Grundfos, selad trapperne mod Berlingske og er vom han var til forgivet til en anden. tæt på at glide i et samtale hos dem. sving. Foran BerPå trods af den høje lingskes dør står alle presset mod døren. risiko for at ende uden praktikplads, ville han Stefanie kæmper sig gennem mængden. satse på en af de eftertragtede pladser hos de traInd til hendes telefonpasser, der fortsat ditionelle medier. Samtalen om praktikforsøger at få Berlingske til at garantere en pladsen tager da også lang tid. Efter meget praktikplads til Stefanie, hvis hun kommer. overbevisning kommer Jens Jakob ud af Med Stefanies tilstedeværelse ser kampen lokalet. Denne gang med en kontrakt i håndud til at være vundet, og hun bliver nærmest en. Endelig. Nu undgår han matchroom og skubbet ind i Berlingskes lokale. Her lyder kan langt om længe tilslutte sig de andre stumeddelelsen dog, at der er to praktiksøgderende ude i solen, hvor forældre og venner ende for meget i lokalet i forhold til antallet af bliver ringet op. På trods af, at de fleste ringpladser. En meddelelse, som Stefanie bestemt er med gode nyheder, hersker der stadig en ikke er tilfreds med. I en skarp bemærkning anspændt stemning. Dette hjælper et par øl og med en stemme, der både afslører iver og dog på. fortvivlelse, får Stefanie gjort Berlingske opDem, som ikke fik en praktikplads, kan mærksomme på, at hun lige er løbet fra en søge igen den 4. november 2015, hvor hornet anden praktikplads. Alting falder da også på igen vil skabe panik i DMJXs bunker. plads, og endelig står Stefanie med kontrakten i hånden til sin drømmepraktikplads.

“

Et sidste forsøg Uden for Berlingskes dør er der flere, for hvem jagten også er slut. De fleste pladser er blevet

Ellar14@student.sdu.dk Lorie14@student.sdu.dk

INTERN | 5

Lixen.dk | Maj 2015

Er journalistuddannelser overflødige?

Deadline-værten Martin Krasnik foreslår i sin bog ”Fucking Jøde!”, at man lukker de danske journalistuddannelser. De studerende bliver simpelthen ikke kloge nok til det arbejdsmarked, der venter, mener han. I stedet burde de tage sig en uddannelse som historie eller statskundskab.

kiner. Så har man computere og portaler, der simpelthen kan genere nyhedsartikler mere eller mindre af sig selv,« siger han.

Man kan godt havne på Deadline med en journalistuddannelse På landets journalistuddannelser er man Giv mere frihed på bacheloren dog ikke så overbeviste om, at journalistudHos de studerende er der delte meninger om dannelser er helt overflødige. Centerleder på Center For Journalistiks fornemmelse for det Syddansk Universitets journalistuddannelse, akademiske. Den 24-årige studerende Tinne Peter Bro, me-ner ikke, at Hjersing Knudsen efterlyser især mere tid Martin Krasnik er helt klar over, hvordan den til at gå i dybden med vidensfagene. journalistiske skoling egentlig foregår. »Der er et fokus på, at vi som studerende »Jeg synes, at han et stykke af vejen ramskal vide noget om samfundet for at kunne mer plet, og et stykke af vejen er han ikke bekagere som journalister og holde magthaverne i endt med det, kort snor,« siger som vi gør her Tinne Hjersing på Syddansk Knudsen og fortDer er en virkelig gam- sætter: Universitet. For vi er jo netop meldags, klassisk, magisk virk»Men nogen sat i verden for gange sad man ning ved at sidde på sin røv i fem sidst i semeikke alene at give de studeren- eller seks år og læse bøger. stret og tænkte: de journalistisk - Martin Krasnik ”Ej, sikke et håndværksspændende fag. undervisning, Det kunne jeg men også eksempelvis sprog-undervisning, godt have tænkt mig at gå mere i dybden vidensfag, refleksionsfag og så videre,« siger med”, simpelthen fordi at bachelordelen er han. så komprimeret et forløb, at det somme tider Samtidig mener Peter Bro heller ikke, at var svært at nå i dybden med alle fagene,« Martin Krasniks påstand om at man ikke kan fortæller Tinne Hjersing Knudsen, der netop lave perspektivrig journalistik med en jourhar afsluttet sin bacheloruddannelse i journalistuddannelse, holder stik. nalistik. »Hvis man kigger på Martin Krasniks egen Hun har dog aldrig selv følt, at hun har

“

Af Lasse Loch Davidsen og Søren Dahl

Medievirkeligheden har ændret sig, og det samme har kravet til de journalister, der lever i den. På de journalistiske arbejdspladser og uddannelsessteder finder man hurtigt ud af, at flermedialitet er mantraet. Man skal helst kunne danse elegant mellem TV, radio og skrift.

Samtidig har internettet og de sociale medier medført, at journalister i dag skal være i stand til at give et skarpt og lynhurtigt perspektiv på komplicerede sager fra ind- og udland. Det sætter selvsagt store krav til hver enkelt journalists viden. Og den viden mener Martin Krasnik simpelthen ikke, at de danske journalistuddannelser er gode nok til at give deres studerende.

Journalistuddannelse mangler ballast »Det, man ikke får på journalistuddannelserne, er perspektiv. Man får ikke ballast, man får ikke erfaring, man får ikke sprog, man får ikke klogskab nok til at gennemskue verden,« siger Martin Krasnik.

Han mener, at de studerende bør ignorere kløen i formidlingsfingeren, og i stedet tage sig en klassisk akademisk uddannelse. Først derefter kan de søge mod en overbygning på en af de journalistiske tillægsuddannelser. »Der er en virkelig gammeldags, klassisk, magisk virkning ved at sidde på sin røv i fem eller seks år og læse bøger. Man lærer at tænke selvstændigt,« siger Martin Krasnik og fortsætter: »Jeg har arbejdet på Weekendavisen og Deadline – steder, hvor der er brug for, at man kan tænke og se perspektivet i alt. Der er det aldrig nok at lave en journalistisk opdatering for at dække nyhedstrekanten. Det er bare ikke nok der,« siger Martin Krasnik.

Deadline-værten frygter desuden, at det i fremtiden bliver maskiner, der kommer til at stå for meget af det, der i dag bliver betragtet som klassisk journalistisk rugbrødsarbejde. »Som udviklingen ser ud, skal man huske, at om ikke særligt mange år er det journalist-iske håndværk nærmest overtaget af mas-

arbejdsplads, har han jo flere studieværtskollegaer og redaktører, som er uddannede journalister - og den øverste redaktionelle leder er endda fra Syddansk Universitets bacheloruddannelse.«

Illustration: Kamilla Mærsk

haltet efter studerende med en tungere akademisk ballast. Hverken i sin praktiktid på Politiken eller i nuværende stilling som fastlancer, der er et begreb, der dækker over en fast freelancer, for Berlingske. »Enkelte gange kunne man godt mærke, at RUC’erne var noget tryggere i deres akademiske viden. Men meget af ens research går jo netop ud på, at sætte sig ordentligt ind i den sag man skriver om, og at få kontaktet eksperter, der kan hjælpe med at give den nødvendige forståelse,« forklarer Tinne Hjersing Knudsen.

ldavi14@student.sdu.dk sodah14@student.sdu.dk

6 | INTERN

Maj 2015 | Lixen.dk

Praktikanter giver pip om anderledes praktiksteder Lixen har snakket med tre journalistpraktikanter fra Syddansk Universitet. De fik alle tre en praktikplads. En praktikplads på en lidt mere alternativ journalistisk arbejdsplads. Vi har spurgt dem, hvordan det er at være i praktik netop der, og hvad fremtidige praktikanter kan forvente.

Anna Amalie Breusch Larsen Praktikant hos Nordisk Film

Interview af Sara Bangsbo Hvad får man ud af, at være i praktik der hvor i er?

Anna (Nordisk Film): Hos Nordisk film lærer du, hvordan man laver fjernsyn på DK’s største og mest garvede produktionsselskab. Du finder ikke mere erfarne og samtidig nytænkende TV-magere i branchen.

Ditte (Røde Kors): Der er højt til loftet, og den gode idé vinder altid. En ting, som også er helt vidunderlig, er, at man får sindssygt meget feedback. Man får lov til at prøve mange forskellige genre og platforme af. Alt fra magasinjournalistik til webnyheder, casesøgning og pressearbejde. Derudover laver vi også store kampagner såsom Årets Førstehjælper og Smid Tøjet. Du kan få lige meget ud af praktikken hos Røde Kors som hos Berlingske, DR, Sand TV og så videre.

Mette (Dansk Metal): Jeg får masser af feedback på det, jeg laver, hvilket er dejligt.

Jeg skriver primært artikler til Dansk Metals

Ditte Nørgaard Goor Praktikant hos Røde Kors

Medlemsmagasin, Metal Magasinet. Jeg laver aldrig telefoninterviews – jeg skal altid ud og møde mine kilder ansigt til ansigt, så jeg er meget ude af huset. Men jeg laver også kommunikationsarbejde, og er med til at styre Dansk Metals sociale medier. Jeg tror, det er en fordel, når jeg skal ud på jobmarkedet, at jeg kan begge dele.

Mette Glud Olsen Praktikant hos Dansk Metal

Hvilke forventninger kan man have, hvis man kommer i praktik, der hvor du er nu?

Anna (Nordisk Film): Der er ingen grænser for, hvad du kan komme til at lave – alt fra britisk valg på Go’morgen Danmark til lørdagsunderholdning med kendisser og deres hunde. Ja, der kommer snart en ny quiz på TV2, der hedder ”Hvem sagde Vuf?”. Det er dybt godnat og mega sjovt på samme tid Ditte (Røde kors): Man kan forvente, at man får meget ansvar. Derudover kan man forvente, at man får en arbejdsplads, der laver journalistik, som er en fed kombination af det nationale og internationale. Røde Kors rummer alt lige fra krig og katastrofer , til asylansøgere og ensomme ældre mennesker.

Og så kommer man til at møde nogle ualmindeligt spændende mennesker med nogle fantastiske fortællinger. Det gælder både kilderne, men også mine kollegaer. Det giver en enormt inspirerende hverdag.

Mette (Dansk Metal): Man kan forvente en praktik, som du selv er med til at forme.

Redaktionen er meget lydhør over for, hvad jeg selv gerne vil, og de lytter til mine ideer, og giver mig lov til at prøve mine idéer af.

Noget af det jeg laver, er lidt fagpolitisk nørdet, men meget af det er ikke. Du får indsigt i det Christiansborg-politiske lobbyarbejde og den magt, som en fagforening har. Og så tager de hensyn til, at du er praktikant, og at du derfor ikke skal overbebyrdes med arbejde.

nogen af de første, der havde mennesker midt i katastrofen og nødhjælpsarbejdet. Så vi leverede indhold, kilder og historier til nærmest alle danske medier lige fra Ritzau til TV2 News. Det har været nogle hårde uger, fordi der har været travlt, men det har også været en hel vild oplevelse.

Mette (Dansk Metal): Det mest interessante jeg har oplevet indtil videre var, da jeg lavede fotoreportage fra et havforskningstogt med DTU Aqua. De sejler ud, og forsker i fiskebestande og overfiskning, og teknikerne, der vedligeholder det tekniske udstyr, som forskerne bruger ombord på skibet, er metalmedlemmer. Jeg var med ombord i 5 dage.

Inden jeg tog afsted, betalte mit praktiksted for, at jeg fik et fotokursus hos en fotograf, og det er fedt, at de er villige til at investere i mig.

Hvad er det mest interessante, du har oplevet på praktikstedet indtil videre?

Anna (Nordisk Film): Det mest interessante, jeg har været ude for, er nok det gavekort på 10.000 kr. der blev uddelt som mandelgave til julefrokosten i december.

Ditte (Røde Kors): Det lyder måske en smule kynisk, men jordskælvet i Nepal har været det mest spændende indtil nu. Der arbejdede folk 14 timer i døgnet, og pressetelefonen ringede konstant. Røde Kors var

Saban14@student.sdu.dk

HVAD MENER MEDIETORVET OM: Branding af sig selv for at fremme sit journalistiske arbejde

Da journalistisk håndværk

.

.. de

er en svær størrelse at kvantificere, så er det en naturlig

d

udvikling i et kapitalistisk arbejdsmarked. Så længe det ikke

r

kvalitet, så kan det for mod-

b

ko

tageren være ligegyldigt

a sJ

æ Kj

syv,

24 adio

åR

vis å, h s t l en A nok u g s det .. ik’ ? e d go i

er S

E

- Kristian Nie

flere subjektive formidlinger).

and

ø tn

en

-J

(forhåbentligt, så ender det med

- Alex

n Ha

n ve

on

d

n

se

overskygger den journalistiske

vil p man

t ig

lsen

chm

Som freelance journalist

ith ck

r så e

-K

a

eB

in irst

sto ver

er dit personlige brand stort set det, som du skal basere dit levebrød på.

EKSTERN | 7

Lixen.dk | Maj 2015

Sådan blev den til: De syriske flygtninge

Foto: Yilmaz Polat

Som praktikant hos Fyens Stiftstidende tog journaliststuderende Inaam Nabil i oktober sidste år - sammen med avisens fotograf - til grænselandet mellem Tyrkiet og Syrien. Opgaven var at dække krigens menneskelige omkostninger med en fynsk vinkel. Det blev nogle begivenhedsrige og ikke ufarlige dage.

Resultatet, artikelserien “De syriske flygtninge”, vandt Kravlingprisen i år.

Af Cecilie Lunding Tolversen og Martin Bjørck

I

naam Nabils serie på fire artikler tager udgangspunkt i konflikten i Syrien. Formålet med serien var at skabe forståelse for, hvorfor nogle mennesker er desperate nok til at sætte livet på spil ved at krydse Middelhavet i overfyldte både. »Jeg tænkte meget regionalt: Giv fyn-

boerne et helt billede af, hvad konflikten går ud på. Hvem er vores nye naboer, og hvilke vilkår kommer de fra? For at forstå, hvorfor mennesker er traumatiserede, skal man fortælle deres historie,« siger 24-årige Nabil, hvis palæstinensiske forældre selv kom til Danmark fra et krigsramt Libanon.

vi med noget der lignede Danmarks stærkeste reporterhold til at løse netop denne opgave,« siger Peter Rasmussen.

Nabil begyndte at researche på ideer til historier og sætte sig ind i konflikten. Sidst i oktober tog hun og Polat af sted. Første stop var Istanbul.

Det er uvant for danske regionalaviser at sende Dag 1: Lørdag egne reportere til krigszoner. Men historien Som det er kutyme i Tyrkiet og den arabiske blev af redaktionen vurderet væsentlig for fynverden, skal man besøge hele familien, når man boerne i kølvandet på den seneste tilstrømning ankommer – og fotografen Yilmaz Polat har af syriske flygtninge til øen. Så Fyens Stiftstidmeget familie i Istanbul. Efter familierundende lod sidste efterår Inaam Nabil og fotograf turen indlogerer Nabil og Polat sig på et Yilmaz Polat rejse til hotel, og senere på Syriens grænse for at dagen tager de til en indfange krigens anbarbersalon, hvor sigt. Redaktør på Polat får trimmet sit Jeg tænkte meget resamfundsredaktionDet er et bevigionalt: Giv fynboerne et skæg. en, Peter Rasmussen dst træk fra de to helt billede af, hvad kon- journalisters side, så indlysende fordele ved at lade en ung fordi barbersaloner flikten går ud på. Hvem kvinde med tørklæde er naturlige samer vores nye naboer, og og arabisk sprog forlingspunkter i Melhvilke vilkår kommer de lemøsten.Det er her tælle histoien. Hun ville kunne vinde kilsnakken går, og man fra? dernes tillid, snakke finder hurtigt ud af, med lokalbefolkninhvad der rører sig i gen uden tolk, og hun ville kunne lave området. unikke historier. »Hos frisøren var der en del syrere, og »Når det blev Inaam (Nabil, red.) der vi fik en masse inputs, som vi tog med os vikom afsted, skyldes det først og fremmest dere,« fortæller Nabil. hendes store engagement og forhåndsviden om området. Da hun ovenikøbet havde fået Dag 2: Søndag fotograf Yilmaz Polat med på ideen, så stod Den eneste historie, som hjemmefra er givet

“

på forhånd, er om flygtningen Khalil, som bor i Brenderup på Fyn. Han går og venter på at få sin kone og børn til Danmark. Konen og børnene er strandet i Istanbul, og Nabil tager efter aftale ud for at møde dem. Dette bliver til en historie om en familie splittet af krig – om afsavn og længsel. Nabil og Polat flyver dernæst fra Istanbul til Gazieantep i det sydlige Tyrkiet, hvor de mødes med flere NGO’er. Folkekirkens Nødhjælp formidler kontakt til en flygtningelejr, der huser 200.000 syriske flygtninge. Den ligger ved byen Suruc på grænsen til Syrien. Turen i flygtningelejren er et direkte møde med menneskeskæbner afgjort af krig. »Det var den historie, der var sværest at vinkle, så den relaterede til fynboerne, for den er fortalt så mange gange. Men antallet af de syriske flygtninge der var kommet til Suruc, svarede cirka til antallet af Odenses indbyggere, og den sammenligning kunne måske skabe identifikation hos vores læsere.« Titlen på reportagen fra flygtningelejren blev derfor ”En ny by flytter ind”.

Dag 3: Mandag Nabil og Polat kører alene i en lejet bil - med Polat som chauffør - mod den syriske grænse.

De vil se Kobane på egen hånd. Det bakkede, åbne landskab er tømt for mennesker. Islamisk Stat huserer meget tæt på, og der er en overhængende fare for kidnapning, især for udenlandske journalister.

8 | EKSTERN Når man læser Nabils serie, kan man levende for han var blevet brugt af prisvindende mærke den usikkerhed, som krigszonejournalister fra blandt andet Die Welt og The debutanterne følte på denne tur – det til trods New York Times.« for at de havde en form for inkognito-fordel i Igennem fixeren får Nabil stablet et form af deres arabiske fremtoning. Men Nabil møde med en menneskesmugler på benene og Polat når frem – til trods for at hendes til stedet, hvorredaktør på Fyens fra krigen udStiftstidende havde advaDet, at jeg har en stor ret hende mod at bringe spiller sig i frit kulturel indsigt - at jeg sig selv i fare. Selve mødet udsyn. »Det var ved, hvordan de tænker foregår i en elevator i en vildt at stå og tai Istanbuls rå - det er virkelig kommet bygning le med menneAksaray-kvarter, hvor mamig til gode. sker, der på sikfiaen huserer. Menneskeker afstand kunsmugleren tror til at be- Inaam Nabil ne stå og se deres gynde med, at fotografen by blive omdanPolat er efterretningsagent, net til en slagmark. Mange havde stadig og situationen er meget anspændt. Men Nabils familiemedlemmer fanget i byen,« tænker forståelse for mellemøstlig kultur kommer til Nabil tilbage. stor gavn, og hun får nedtonet den tilspidsede På højen ser hun ud på den krigsramte situation med en humoristisk kommentar om

by Kobane, der ligger blot en kilometer væk, Polats påklædning. og hun får talt med andre medlemmer af det »Det, at jeg har en stor kulturel indsigt internationale pressekorps. at jeg ved, hvordan de tænker - det er virkelig kommet mig til gode.« Dag 4: Tirsdag Mødet med menneskesmugleren er meget Tilfredse med at have fået de nødvendige intenst beskrevet i artiklen, og det var her, historier, tager Nabil og Polat tilbage til at Nabil og Polat følte sig mest sårbare unIstanbul. Nu skal byen nydes, og de følelder deres ophold i Tyrkiet. Redaktør Peter sesmæssigt tunge oplevelser bearbejdes med Rasmussen kalder i dag Nabils metoder til noget shopping-terapi. menneskesmuglerhistorien for dumdristige. »Men så ved et tilfælde mødte jeg en fixer »Det blev et af seriens stærkeste elepå hotellet,« fortæller Nabil. menter. Alligevel bør Inaam egentlig have en Fixeren kunne formidle kontakt til lyssky reprimande for at være gået helt ud til kanten kilder i byen. af hvad en avis som Fyens Stiftstidende vil »Der var en troværdighed omkring ham, være med til indenfor krigsreportage.«

“

Maj 2015 | Lixen.dk Tilbage i DK Da Nabil kom tilbage til Danmark med en masse billeder, historier og indtryk, søgte hun gode råd hos sin redaktion og andre praktikanter. Sammen med sin underviser på SDU Anne Lea Landsted gennemarbejdede hun kronologi og dramaturgi i artiklerne.

Hun sparrede med sin Peter Rasmussen, og han opfordrede hende blandt andet til at bruge sig selv og sit ”jeg” i alle fire artikler.

Det var hun ikke helt tryg ved i starten, men hun indså, at den personlige tilstedeværelse skabte nærvær og gav sproget ekstra liv. Nabil føler i dag, at hun er blevet en bedre fortæller af denne proces.

Formålet med artiklerne var hele tiden at oplyse Fyns borgere om deres nye syriske naboer. Nabil ville skabe viden og forståelse.

Hun gengiver en mail, hun har modtaget fra to fynske piger.

Pigerne beskriver i mailen til Nabil, at de på vej til skole havde mødt en jævnaldrende pige fra et asylcenter. De kunne ikke kommunikere igennem sprog, men de kunne lege sammen. Men pigernes bedstemor forbød dem at lege med pigen fra asylcentret.

Pigerne læste efterfølgende Nabils artikelserie, ”De syriske flygtninge” højt for deres bedstemor, og næste gang de besøgte hende, havde hun bagt en kage, som pigerne kunne tage med, når de skulle besøge deres nye veninde på asylcenteret. »For mig er det at redde en verden.

Men det er ikke min skyld. Det er, fordi bedstemoren har fået mere viden. Og det er målet.

Oplyste mennesker er vejen til demokrati,«

lyder det fra Nabil.

matr14@student.sdu.dk cetol14@student.sdu.dk

Blå bog: Inaam Nabil 24 år Født og bor i Vollsmose, Odense Forældre er palæstinensiske flygtninge fra Libanon Uddannelse: Bachelor i statskundskab, SDU og Cand.public B, SDU

Dagbog fra Delegeretmøde Chefredaktør for Lixen, Laura Møller Kretz, tog på eventyr, da hun drog til Kolding for at reportere fra årets Delegeretmøde i Dansk Journalistforbund.

Et spændende formandsvalg stod for døren, men til tider føltes mødet også lidt som at gå gennem en ørken uden vand. Læs Lauras minutiøse dagbog nedenfor.

Af Laura Møller Kretz

K

ære Lixen

Før jeg tog til Delegeretmøde i Dansk Journalistforbund forestillede jeg mig et afsnit af House of Cards – gerne et afsluttende et!

Det, jeg oplevede, var i stedet 432 journalister samlet på et spa-hotel i Kolding, lige så mange gule stemmesedler, en masse taler, forslag

til nye love og strategier og et kampvalg om formandsposten og næstformandsposten.

Derudover var der lækker mad, mange hundrede øl i et plastikbadekar, rungende klapsalver, en Kaj-dukke, der lagde an på mig og lidt for mange lange timer, hvor jeg praktisk talt havde svært ved at finde ud af, hvad der foregik. Jeg har minut for minut skrevet ned, hvad der skete, så du kan få et indblik i mine to dage som delegeret.

Tirsdag den 28. april 8.30: Koooom nu og hent os Jens Jakob…

Maria og jeg står og tripper lidt i solen på parkeringspladsen ved Odense Banegård.

Ingen af os ved rigtigt, hvad det er, vi har sagt “ja” til. Det eneste vi er sikre på er, at vi skal sove på samme værelse, og at mødet foregår i Kolding.

9.02: Mmm! Verdens bedste idé at købe en kop kaffe på tanken.

9.28: Ankomst til Comwell Hotel i Kolding, check ind og på med navneskilt. Hold da op, der er mange mennesker her. Hey! Der er mere kaffe…

9.50: For meget koffein!

10:25: Alle de studerende, der deltager i Delegeretmødet, mødes til en kort briefing fra

formanden for Danske Mediestuderende, Mathias Bay Lyngaard, og næstformanden, Mathias Svane Kraft. »Hvis I har jeres grunde til at stemme andet end vores anbefaling, så skal I selvfølgelig gøre det. Men vi har på jeres vegne sat os godt ind i det hele,« forklarer formanden os.

Det lyder på en eller anden måde meget smart, at jeg slet ikke behøver at tænke selv.

Dog kan jeg mærke, at mit trodsige øjenbryn løfter sig en smule. Hmm...

10.35: Det officielle møde skydes i gang. Vi sætter os ind i en kæmpe sal med uendeligt højt til loftet. Tre oplyste skærme indrammer en scene, en talerstol og et bord med mennesker, der ser meget vigtige ud. Jeg tæller, at der er omkring 14-16 langborde, og at de studerende har tre af dem.

10:40 Efter 16 år på posten som formand i Dansk Journalistforbund er det ingen sag for Mogens Blicher at få hele salen til at give et ordentlig bifald af, hvor mange vi er til stede ved mødet. Vi er 432!

10.45 Afdøde kollegaers navne bliver råbt op, mens hele salen har rejst sig. Jeg hæfter mig specielt ved ét navn, nemlig Karsten Baagø. Det er som om, at der bliver ekstra stille blandt de studerende fra Syddansk Universitet.

10.58

Foto/selfie: Maria Rode Olsen: To trætte studerende ondag morgen efter badekarsfest.

Jeg har pludselig travlt med at finde på de rigtige hashtags til mit tweet #delmøde15 #delmoede15 #yolo #LauraPåTur. 11.14 Jeg ser en ældre herre ved et af de andre borde. Han sover med åben mund og hans dampende kaffe foran sig. Hæ hæ.

11.22 Mogens Blicher går igen på talerstolen og gennemgår ”Beretningen”. Bare rolig Lixen, jeg vidste heller ikke lige, hvad det betød i starten. Mogens Blicher forklarer, hvad

Lixen.dk | Maj 2015 Dansk Journalistforbund har opnået og hvilke resultater, der er kommet med ham på formandsposten. Han lægger især stor vægt på ”freelancespørgsmålet”. Altså problemstillingen i forhold til hvordan man bedst hjælper freelancere.

11.38 Jeg går i gang med min ”Bullshit Bingo”plade, som jeg har fået udleveret. Jeg krydser hurtigt ”Resultater” og ”I min tid som…” af. Mogens Blicher fortæller, at der aldrig har været så mange medlemmer af Dansk Journalistforbund før.

12.28 Lixen, jeg vil spare dig for de sidste 50 minutter. På scenen er der taler i forhold til 7 temaer, som vi skal gennemgå her på mødet.

Temaerne, som vi skal gennemgå, er: 1. Lønaftaler og arbejdsmiljø 2. Beskæftigelse og dagpengereform 3. Medie og kommunikationspolitik 4. Uddannelse og studerende 5. Internationalt 6. Udvikling af DJ’s organisation 7. Forskelligt 13.05 »Hej« siger en høj, skaldet mand til mig på gangen i pausen. »Æææh hej« svarer jeg en smule akavet.

Hvor har jeg set ham før?

13.06 Aaaarh, det var Lars Werge! Kandidat til formandsposten. Han skal konkurrere mod Uffe Gardel i et (forhåbentligt) vildt kampvalg.

13.20 FROKOST! 13.55 Så er vi i gang igen. Mogens Blicher fortæller om Dansk Journalistforbunds arbejde i blandt andet Ukraine og i Syrien, hvor de hjælper uafhængige journalister. Interessant!

Hvert år formidler Dansk Journalistforbund 1 million kroner til udenlandske journalister.

Det anede jeg ikke.

14.25 En SMS fra de danske mediestuderende fortæller mig, hvad jeg skal stemme. Nemt.

14.38 Vi er kun nået til tema 2… Jeg er imponeret over, hvor mange tweets 432 journalister kan lave på en gang!

15.42 Kage!

19.00 Efter de sidste taler i dag er der nu mulighed for at snakke med de forskellige kandidater til formands – og næstformandsskabet. Det er faktisk ret hyggeligt!

19.30 Mødesalen er forvandlet til en overdådig spisesal, og alle de lange borde er blevet klædt på i kjole og hvidt. Tjenere løber ind fra alle døråbninger og serverer vin og mad. Jeg når ikke at drikke mit rødvinsglas færdigt, før det er fyldt igen. Det kan godt blive starten på noget farligt det her.

21.15 Alle kandidater bliver stillet spørgsmål i 2 minutter oppe på scenen. De har nu for alvor mulighed for at sælge sig selv en ekstra gang og grille de andre - endelig lidt mudderkastning!

21.20 Jeg får en SMS om, at der på værelse xxx er et badekar fyldt med øl fra klokken 22.30.

Whaaaat, det lyder skørt. Lidt lækkert. Mest skørt.

22.30 Jeg behøver vist ikke at sige så meget mere.

Jeg finder nemt badekarret med øl.

EKSTERN | 9

Foto: Laura Møller Kretz.

01.13 Jeg ligger i min seng og griner højt over KaJ’s Kaj-dukke, som de har med fra DMJX. Den er godt nok ikke sød, når den falder i hænderne på et par SDU-drenge.

01.15 Jeg er stadigvæk ikke sikker på, hvad jeg vil stemme i morgen..

01.17 Zzzzzz

Onsdag den 29. april

7.30 Øv.

7.35 Bad! 8.30 Mad… 8.45 De små soldater samler sig om deres ledere.

Eller sagt på en anden måde: de studerende mødes, og de to gange Mathias’er briefer os igen om dagens forløb. Jeg forestiller mig, at vi er små Strategobrikker.

9.03 Så er mødet i gang igen. Der er to kandidater til formandsposten og seks til næstformandsposten.

9.21 Jeg har rodet mig ud i en lavmælt diskussion med Kristoffer om, hvorvidt man skal følge anbefalingerne fra Danske Mediestuderende.

Det er simpelthen for tidligt til diskussion. Vi går på hans Tinder i stedet…

10.10 Gennemgang af regnskab og godkendelse af samme.

10.30 Vi stemmer om hvorvidt en formandsperiode skal være 4 eller 2 år. Den forbliver 2 år.

10.58 Så er det tid til Bullshit-Bingo-pladen igen!

11.40

Valget til formandsskabet er officielt i gang, og jeg afleverer min stemmeseddel.

11.41 Diskussioner om uddannelsesstrategier fylder rummet. Jeg er helt ærligt lidt træt i mit hoved i dag...

11.46 Merete Lindstrøm, formanden fra KaJ går på talerstolen. »Vi skal respektere hinanden fagligt og fagpolitisk« siger hun. You go girl!

11.50 Det her er lidt svært at forklare Lixen… Der er en fiktiv auktion af de studerende. To studerende står oppe på scenen og folk fra salen får sedler, som de kan byde med. Jeg tror, at de studerende prøver at demonstrere, at de er noget værd og at kommunikationsstuderende også skal have løn.

11.55 Det er afgjort! Lars Werge vinder formandsposten i Dansk Journalistforbund med 267 stemmer overfor Uffe Gardel, der har fået 137 stemmer. Salen rejser sig og et rungende bifald overvælder mig en smule. Han er en glad mand, ham Lars!

12.06 Stemmesedler til næstformandsposten afleveres. Jeg holder min højt oppe i luften, så de ikke overser den.

12.25 Nu er der en diskussion på scenen om praktikforlængelse, meritgivende praktik og praktikken til de kommunikationsstuderende.

Jeg kigger over på min sidemakker. Hun har smidt skoene.

12.30 Vi vedtager en ny uddannelsesstrategi.

12.31 Nu går vi i gang med at diskutere mediestrategi. Jeg kigger mig desperat om efter noget kage eller andet sukker. Heldigvis går

det hurtigere med at stemme i dag end de sidste par dage.

12.34 Mediestrategien bliver vedtaget.

12.41 Første runde af næsteformandsvalget er ovre og de to kandidater, som skal stille op mod hinanden i sidste runde er Tine Johansen (170 stemmer) og Per Roholt (104 stemmer).

Det betyder, at vi skal stemme om hvem af de to, der skal vælges.

13.00 FROKOST! Juhu.

14.03 Nu er vi i gang med mødet igen. Vi stemmer endnu en gang på næsteformandsposten.

14.15 Vi stemmer om en ny ligestillingsstrategi.

For første gang bliver vi som studerende ikke vejledt af Danske Mediestuderende. Nu er vi tvunget til at tage stilling selv. Det skaber store øjne rundt om bordet.

14.27 Ligestillingsstrategien bliver vedtaget efter, at hver enkel stemme er blevet talt.

14.28 En MEGET rørt Tine Johansen bliver valgt som næstformand i Dansk Journalistforbund.

Vi rejser os alle sammen op og klapper. Hendes stemme knækker, og vi klapper endnu en gang.

14.28-18.00 Resten af dagen stemmer vi om de sidste strategier og stemmer en hovedbestyrelse ind. Vi vælger derudover også suppleanter, og det lykkes Søren Dahl og mig at spise en 5 stykker kage til sammen. Da jeg forlader Comwell Hotel ved dagens slutte, ser jeg Uffe Gardel og Per Roholt side om side gå hen for at få en øl. Så blev det alligevel lidt House of Cards med to vindere og to tabere. lakre14@student.sdu.dk

10 | PORTRÆT

Foto: Jonas Erboe

Maj 2015 | Lixen.dk

Lixen.dk | Maj 2015

PORTRÆT | 11

”Det er en kunst at vide, hvornår du skal gå over grænsen” Kian! Hvem? Ja, ham Kian der! Hvem? Sjove-Kian! Skøre-Kian! Ham fra 6’eren… Nååååårh, ham! Kian Fonoudi kan godt lide at bruge selvironi både privat, i arbejdstiden og på Twitter. Han går til grænsen med sin humor og tidligere trådte han langt over den. I dag er lige netop dét blevet et af hans kendetegn. Han er blevet et drengerøvsbrand, men det har ikke været bevidst. Han er jo bare skøre, sjove Kian Fonoudi.

Af Jonas Erboe og Malthe Rygaard

”Fuck det, nu siger jeg det bare. Min kæreste og jeg har i et stykke tid snakket om at have en trekant. Den anden dag kommer hun så og siger, at hun har fundet en app, hvor man kan finde en ekstra person. 3nder hedder appen.

Her overvejede jeg at skrive på Twitter: Man ved, at det bliver en god dag, når kæresten foreslår en trekants-app.”

Kian Fonoudi dropper at tweete denne gang. Han kan ellers godt lide folks reaktion, når han skriver noget sjovt og grænseoverskridende. Det er sådan, han brander sig selv.

Som sjove-Kian. Skøre-Kian. Kian Fonoudi, der klæder sig ud som olierig araber og laver reportage fra Manchester Citys mesterskabsfest for ’tv-stationen’ Al Ja-6’eren. ”Jeg er ikke så kalkuleret, at jeg tænker over, hvad jeg skal tweete for at styrke mit brand. Jeg prøver bare at lave indslag og tweete om ting, jeg synes er interessante, sjove og rørende. Det er det, der motiverer mig. Men jeg ved også, hvor grænsen går, fordi jeg så tit går over den.”

Han er journalist. Uddannet fra Syddansk Universitet. Interessant, fordi han er et anderledes journalistisk brand. Han formidler med humor og søger konstant grænserne for, hvad der er acceptabelt. I omegnen af 7100 gange har han benyttet de 140 tegn, som Twitter tillader til at styrke det brand. Et brand, der ikke skelner mellem privat og professionel personlighed.

Han er Kian derhjemme bag skærmen.

Han er Kian på arbejdet foran skærmen. Han er Kian Fonoudi, der i syvende klasse spurgte sin lærer, om hun havde prøvet analsex.

Historien om Kian Fonoudi handler ikke om fodbold, selvom det er der, vi kender ham fra - som vært og reporter for SBS-kanalen 6’eren.

Kian Fonoudi er ikke den typiske fodboldnørd. Men han er nørd. Og hvis du spørger, hvem der er målmand i fodboldklubben Coventry, vil han svare unge Lee Burge.

Han går klædt som side 62 i Euroman.

Den side, hvor redaktøren anbefaler moderigtigt efterårstøj. Veltrimmet skæg. Lærredsbuks båret op af bredde seler. Overkrop skåret i natursten. En flot fyr, ville Kian sige om sig selv.

Det skal dryppe af selvironi Han er grænsesøgende, Kian Fonoudi. Siden han var lille, har han gjort og sagt ting for at få opmærksomhed. Som kommentaren til sin lærer om analsex.

”Jeg fortjente i virkeligheden et slag prygl for den kommentar, men jeg kan godt lide det. Jeg vil gerne have reaktionen.”

Han er født i Teheran i Iran og boede der til femårsalderen. Hans far flyttede til Danmark, da han var fire, og først på en halvkold forårsdag i april et år senere flyttede Kian og hans mor med til villaen på Frederiksborgvej i Roskilde.

Han husker regnvejret. Sneglene, der ligger i kanten af fortovet, da hans far tager i mod ham i villaen. Han får først to legetøjsbiler: en Ferrari og en Formel 1-bil. Herefter får han et gult stykke papir med sort skrift og en klar instruks: Lær det! Det er det danske alfabet.

Familien er samlet igen. Mor, far, Kian og senere kom lillebror til. Det ene år i Teheran alene med sin mor, tror han, har haft

Når grænsen udfordres Til fødselsdag i Svogerslev. Kians barndomsven holder 18-års for familie og venner. Kian går på Handelsskolen, mens kammeraten, der holder festen, går på Katedralskolen. Han kender ikke et øje. Bliver sat ved et bord med klassekammerater fra Katedralskolen. Borddamen er en lyshåret dansk pige. Pæn, men plain, som Kian Fonoudi beskriver.

Hun spørger: Nå, skal du så på skiferie i år?

Kian kigger på hende. Fortrækker ikke en mine. Hopper en kilometer over grænsen og svarer: “Har du nogensinde set en perker på ski?

Nej, jeg er meget mere til gruppevoldtægt.”

Katedralbordet stirrer på ham. De er helt stille. Kian begynder at smile og bryder derefter ud i grin. Katedralbordet følger trop.

Foto: Jonas Erboe

afgørende indflydelse på hans natur. Dannet grobund for sin grænsesøgende og legesyge personlighed. For uden far var det lettere at prøve grænser af. ”Jeg tror, at den grænsesøgning i mine tidlige år har gjort det nemmere for mig at nå steder hen i min kontakt med andre mennesker, som andre ikke vil eller tør. Jeg har let ved at snakke om ting, som andre synes er svært. Har du først været helt ude ved grænsen, så er det lettere at finde en balance,” siger Kian Fonoudi.

”Folk har mere sympati for dig, hvis du kan tage pis på dig selv. Selvironi er en typisk dansk ting, og det skal helst dryppe med den. Jeg kan godt lide at få respons på at være skæg,” siger Kian Fonoudi.

Han prøver også at bruge ironien på skærmen – men ikke for at styrke sit brand. ”Jeg prøver altid at få et skægt moment med, når jeg skriver mine oplæg i studiet. På den måde tænker jeg på, at jeg gerne vil have, at seeren griner af det. Men jeg tænker ikke over, at det er mit brand, så derfor skal jeg

gøre sådan. Jeg er bare Kian.”

Den med Fitness DK Han er pågående, Kian Fonoudi. Læner sig ind over bordet og gestikulerer med hænderne hver gang, han fortæller en ny anekdote.

Tager en bid af sin pære, sipper en tår af sin vand. Kagen rør han ikke.

Han er skåret af det fineste natursten.

Musklerne har han fået efter træning i Fitness DK. Den ved SAS Hotellet på Kongens Nytorv.

Han begynder at fortælle om dengang, han mødte sin nuværende chef for første gang. ”Min kammerat og jeg var færdige med vores træning. Og da vi kommer ud i badet står der en, som jeg har set før. Jeg har aldrig mødt ham, men jeg ved, at jeg har set ham før.

Jeg prikker ham på skulderen…”

Han tænker lidt. Tager endnu en bid af sin pære. Tygger af munden og korrigerer sig selv. ”Na, måske prikkede jeg ham ikke på skulderen. Vi var trods alt nøgne, så det ville være lidt for meget. Men jeg spurgte i hvert fald, om han ikke var Jes Holm Andersen. ’Jo’, svarede han, og vi endte med at stå i badet og snakke i 30 minutter. Min ven syntes, at det var så pinligt, at han blev nødt til at gå ind i saunaen.”

Kian Fonoudi kender sin grænse, men den er længere ude end andres. Længere ude end sin vens.

Vennen kommer ud af saunaen. Rød, som næsen på Peter Schmeichel.’Overcooked’ ville Gordon Ramsay sige.

Kian er glad. Han har lige haft en god snak med tv-vært Jes Holm Andersen fra TV3.

Hans ven kigger blot på ham. ”Hvordan fanden kan du stå og snakke med fremmede mænd i badet!?”

Kian fra 6’eren Januar 2010 får han stemplet. Tjek. Færdiguddannet journalist. Kian Fonoudi kan sit håndværk, mens regler nogle gange er for tøsedrenge. Eksamensbeviset viser 12 i TVeksamen, 02 i mediejura.

Praktikperioden blev tilbragt på fodboldavisen Tipsbladet, men det efterfølgende drømmejob er ikke til at finde. Han gider ikke nørde med de hurtige net-historier. Han gider ikke ringe til en række Superliga-spillere og spørge, hvordan det går med deres ankelskader. Han vil lave det, han brænder for. Om han så skal overskride endnu en grænse. Så det gør han. August 2010 pakker han en taske og flytter til England. ”Hele grunden til at jeg tog til England, var, at jeg ikke gad lave det, som jeg ikke gad at lave. Jeg vil kun lave det, som jeg synes er fedt. Og at være fodboldjournalist i England, det var fedt. Så jeg satsede det hele. Jeg havde ikke noget job, intet sted at bo og 4.000 kroner på bankkontoen, da jeg flyttede derover.”

Han flytter ind i kælderen hos et ungt par i Læs videre på næste side

12 | PORTRÆT Liverpool. Bor og overlever de første uger takket være de engelske dagpenge. Ringer til danske medier for at afsætte sig selv som freelancejournalist i England. Først uden så meget held.

Pludselig ringer hans telefonen dog.

Det er 6’eren. Den danske fodboldspiller Christian Poulsen er skiftet til den engelske klub Liverpool. Kians by. Han får til opgave at lave en voxpop fra gaderne i Liverpool.

Chefen for 6’eren kender Kian. Ikke fra sit tidligere arbejde på Tipsbladet eller for sit 12-tal til TV-eksamen. Nej. Det er fra et andet sted. Det er fra badet i Fitness DK tre år tidligere. Den ved SAS Hotellet på Kongens Nytorv. Jes Holm Andersen, hedder han. Den nuværende sportschef for 6’eren.

Kian laver indslaget fra Liverpool. Senere laver han et par indslag fra Manchester. Jes Holm Andersen kan lide, hvad han ser, og de indgår en fast aftale. Kian Fonoudi rykker fra kælderværelse til lejlighed på 26. etage med udsigt over byen. Han begynder at lave ugentlige indslag til kanalen – nu som Kian fra 6’eren. ”Det var selvfølgelig naivt at tro, at det ville udvikle sig til det, det gjorde, da jeg flyttede til England. Det havde jeg aldrig troet.

Men jeg var ikke bange for at flytte derover, og set i bakspejlet kan jeg godt se, at det er gået godt. Det er heldigt, men jeg har også været god.”

Foto: Jonas Erboe

Hokus pokus – Kian i fokus Det er måske svært at gå fra den sjove Han er sig selv, Kian Fonoudi. Ikke bange for Kian til at være studievært? at bringe sig selv i spil, når han skal formidle ”Ja, men det er der jo en masse andre, der sin journalistik. Som da han som praktikant har gjort med bravour. Jeg gider ikke komme på Tipsbladet tog til en uges prøvetræning i med nogle undskyldninger – ikke for mange i en engelsk klub, der spillede i den sjettebedhvert fald.” ste række, og reporterede derfra. Han gjorde det ikke fordi, at han skulle, men fordi at han Kan han være seriøs? ikke kunne lade være.

Kian står overfor helt nye udfordringer efter, ”Jeg bruger mig selv meget. På Tipsbladet at SBS Discovery Media, der ejer 6’eren, har havde jeg ofte samtaler med kollegaen Thomas købt rettighederne til at vise det danske fodPyndt, der aldrig brugte sig selv i sine boldlandshold. Jobbet som sidelinjereporter artikler. Han spurgtil landsholdskampe te altid: ”Behøver er hans, men det var du bruge dig selv?” ikke uden nervøsitet Og det behøvede jeg Jeg tror, at den per- på ledelsesgangene, at ikke altid. Men det han blev tildelt den sonlighed jeg er i mine rolle. er ofte sådan, jeg indslag, har jeg ikke været kan fortælle mine ”Cheferne havde historier bedst.” bekymringer over, om god nok til at få over som Efter tre år i jeg skulle være landsstudievært. Og det har holdsreporter. Kunne England kommer været mit problem. Jeg seerne nu tage mig seKian hjem til 6’eren med en ny rolle i riøs nok i den rolle? er ikke nok Kian. sigte – værtsrollen.

Det, synes jeg, var en Signaturindslagfair bekymring.” ene bliver for en stund lagt på hylden. Som Han er godt klar over, at det brand, som vært er han den seriøse journalist, der guider han har skaffet sig, ikke hjælper med at være seeren gennem lørdagens fodboldprogram. seriøs landsholdsreporter.

En rolle, han endnu ikke har fundet sig tilpas ”Jeg ved, at jeg kan gøre det. Jeg ved, i. at jeg også kan være seriøs. Det er en svær ”Jeg tror, at den personlighed, jeg er i mibalancegang, men den er vigtig. For det er ne indslag, har jeg ikke været god nok til at en kunst at vide, hvornår du skal gå lidt over få over som studievært. Og det har været mit grænsen, og hvornår du skal holde igen.” problem. Jeg er ikke nok Kian.”

Som da han får til opgave at interviewe Du har måske været for meget pakket landsholdsstjernen Nicklas Bendtner efter en ind som den klassiske sportsvært? venskabskamp i Saint Etienne. ”Ja, det siger min chef, men den rolle vil Han ved, at den danske angriber ikke gidjeg også gerne kunne fungere i. Det er jo en er interviewet. Danmark har lige tabt 2-0 til fiasko, at det ikke fungerer,” siger han og forFrankrig. Holdet spillede dårligt – det samme sætter. gjorde Bendtner. Han er sur, og han kunne ”Jeg føler, at hvis jeg havde et program, formentlig piske regnvand til flødeskum med som passede mere til min personlighed – et sin frustration. mere sarkastisk nicheprogram – ville jeg kunKian står over for ham i mixed zone, indne trives bedre. Men det frustrerer mig, at jeg en interviewet begynder. Han tænker, at han ikke er blevet en bedre vært.” skal finde en anderledes indgangsvinkel,

”

Maj 2015 | Lixen.dk

hvis han vil have noget ud af interviewet.

Backstreet Boys!

Kian ved, at landsholdsangriberen er fan af det britiske boy-band. Det samme er han.

De småsnakker om bandets danske koncerter i Forum og Ballerup. Kameraet tænder. Kian fra 6’eren spørger. ”Hvis du skulle beskrive kampen som titlen på en Backstreet Boys-sang, vil du så sige, at det var Incomplete?”

Nicklas Bendtner griner. Svarer endda med et smil på læben.

Giv nu noget af dig selv Nicklas Bendtner gad ikke snakke. Og det er ikke første gang, det er sket. I sin tid i England oplevede Kian Fonoudi nogle gange, at kilder afviste eller aflyste interviewaftaler i sidste øjeblik. Og når de så mødte op, var det begrænset, hvad man kunne få ud af dem. Dét irriterer ham - nager og plager, når fodboldspillere ikke er klar til at give lige så meget, som han selv lægger i det. ”Det, jeg hader ved sportsjournalistikken, er, når de personer, vi interviewer, ikke er klar til at give ligeså meget, som vi andre lægger i det. Jeg er klar til at dø for det indslag – eller næsten. Og så møder man mennesker, som ikke er det. Det tager jeg personligt. Jeg bliver vred.”

Den svære 3’er Han er fræk, Kian Fonoudi. Så vi tager lidt billeder for pigernes skyld. Han poserer. Først som Brandon, senere som Steve, Dylan og David. Han elsker Beverly Hills 90210.

Vi går ud samme sted, som vi kom ind. Forbi receptionen. ”Jeg har prøvet at få hende med i vores trekant.”

Han nikker til kvinden bag skranken i receptionen. ”Hun gider bare ikke.”

Receptionisten kigger op og begynder at grine. Det samme gør vi. Kian Fonoudi trækker ikke en mine. Smiler bare lidt.

Han har prøvet situationen så mange gange før. Til 18-års fødselsdag, i badet med Jes Holm Andersen, i interview med Nicklas Bendtner. At søge grænsen og lege med den. ”Jeg kender godt min grænse. Den er bare længere ude end de fleste andres.”

Blå Bog Alder: 31 år Født: 3. marts 1984 i Teheran, Iran.

Job: Vært og reporter på 6’eren.

Uddannelse: Journalist, SDU. 2006- 2010.

Twitter: @Fonoudi6eren.

Kian og Beverly Hills Fire typer Beverly-drenge.

Fire typer Kian.

Jeg er: … Brandon, når jeg er i studiet.

Jeg formår ikke at vise så meget kant. Jeg er lidt for pæn. … Steve, når jeg laver indslag.

Skør, skæv, sjofel. Jeg er generelt meget Steve. … Dylan, når det kommer til kvinder. Jeg er blevet mere afslappet og cool. … David, når jeg vælter huset med min Poetry-Slam.

erboe21@hotmail.com maost14@student.sdu.dk

FOKUS | 13

Lixen.dk | Maj 2015

FOKUS I denne måned sætter Lixen fokus på “Journalistisk branding”. Vi spørger blandt andet Peter Falktoft og Clement Kjersgaard, hvordan de forholder sig til branding. Derudover spørger vi en ekspert: Hvorfor brander journalister sig selv?

Clement Kjersgaard:

»Jeg vil ikke være i én kasse« Clement Kjersgaard har et udtalt ønske om ikke at være i én bestemt genre eller kasse.

Han tror ikke på branding, men på kvalitet.

Af Lisa Linding

D

en karismatiske mund, det lyse hår, den benhårde journalist – Clement Kjersgaard. En journalist, som ikke er bange for at afbryde og stille kritiske spørgsmål til politikere og magthavere. Det er det indtryk, som man kan få, når man hører navnet Clement Kjersgaard.

Er det også sådan, Clement Kjersgaard ser sig selv? Nej. Clement Kjersgaard ser sig selv som en meget mere varieret journalist. »Jeg ved godt, at mange forbinder mig med Debatten på DR, når de hører mit navn,« siger Clement Kjersgaard.

Han tilføjer efterfølgende, at det, som folk måske ikke ved, er, at han laver mange opgaver ud over TV. »Jeg er både udgiver og medredaktør på nyhedsmagasinet RÆSON, ordstyrer og holder en masse foredrag,« siger Clement Kjersgaard.

Branding er en forkert tankegang Branding er ikke Clement Kjersgaards stil.

Han mener, at bestræbelsen på at være et brand er en forkert måde at tænke på. »Man går galt i byen, hvis man skyder efter et bestemt brand,« siger Clement Kjersgaard.

Den kritiske journalist går ikke efter at være et brand. Han mener, at det er en overfladisk tankegang, og at man i stedet skal sætte sig i programmets tjeneste og fokusere på den journalistik, som man laver.

Men er Clement Kjersgaard ikke et af de allerstørste brands inden for dansk journalistik? Det ønsker han ikke selv. »Jeg vil ikke være et brand,« siger Clement Kjersgaard.

Man skal turde være ligeglad Clement Kjersgaard fortæller, at hvis man er sikker i sin journalistik, så skal man turde være ligeglad med, hvad folk tænker. Man

Foto: Robin Skjoldborg

skal fokusere på at føre den journalistiske vision, som man brænder for, ud i livet. I stedet for at tænke på hvilket brand man har og dermed forme journalistikken dertil. Kvalitet er for Clement Kjersgaard langt vigtigere end branding. »Det gælder om at bruge de rigtige værktøjer til de rigtige opgaver - og ikke at tilpasse journalistikken til det brand, som man gerne vil have,« fortæller Clement Kjersgaard.

Anerkendelse frem for branding Clement Kjersgaard er ikke begejstret for at blive puttet i én bestemt kasse.

»Hver gang jeg bliver puttet i en kasse, skal jeg jo overveje, om det er en kasse, som jeg har lyst til at være i,« fortæller Clement Kjersgaard. Og det sker sjældent. »Jeg har ikke lyst til at være i nogen kasse,« pointerer Clement Kjersgaard.

Han forsøger at bryde med kassens fire vægge, også selvom det måske ikke ser sådan ud udefra.

Clement Kjersgaard fortæller, at han sætter benspænd op for sig selv for netop at bryde de rammer, som DR for eksempel sætter i programmet Debatten. Men heller ikke Clement Kjersgaard ønsker at være anonym.

»Jeg vil hellere være anerkendt end ikke at være anerkendt, men jeg går ikke efter at være et brand.«

lisaa14@student.sdu.dk

14 | FOKUS

Maj 2015 | Lixen.dk

»Jeg er jo en utroligt dårlig journalist« 156.385 mennesker følger ham på Facebook. Det er mere end DR Nyheder. Selv mener han, at han er en dårlig journalist, fordi han ikke kan bide sig i tungen. Men måske er det lige netop dét, der gør Peter Falktoft til andet end et navn.

Af Amalie Kaaris Lund

M

anden, der i skrivende stund har 156.385 likes på Facebook, står med en pose patches I hånden. Dem vil han stryge på sin sorte hættetrøje. »Har du ikke set sådan et pressemøde der? De er lemmings. Det kan være, det er derfor. Jeg er jo let at få øje på i mængden. Ligesom Find Holger. Det er et bud,« siger Peter Falktoft som et svar på, hvorfor han kan betragtes som et brand.

Han går ikke i den sorte blazer og de blanke sko. Tværtimod. I dag har han en denimskjorte på med en T-shirt under, der kunne forveksles med en kjole. På grund af længden.

Hans tøjstil er blot en af grundene til, at Peter Falktoft ikke kun er et navn, men et brand.

En subjektiv journalist Peter Falktoft siger sin mening. Også i sin journalistik. »Jeg er jo en utrolig dårlig journalist,” siger han. »Jeg kan ikke bide mig i tungen. Jeg tror ikke, at jeg har kaldt nogen for idioter. Spassere måske. Men de var nogle spassere«.

Men han kaldte faktisk manden, der ikke ville have seks tvangsfjernede børn til at bo på hans villavej, for både idiot og spasser. Det gjorde han dengang, han stadig lavede radio på P3 med medværten Esben Bjerre under navnet, de stadig bruger, Monte Carlo. Men han fortryder ikke noget, som han har sagt i forbindelse med sit arbejde.

Han mener ikke, at der er noget galt med at tage sig selv med ind i sin formidling. Og måske er det derfor, Peter Falktoft er et godt brand. »Det er sådan noget, man lærer under uddannelsen, at det må man ikke. Og så kommer man ud på den anden side, åbner øjnene og ser, at alle gør det. Der tror jeg, at man gør folk dummere,« siger den 29-årige TV-vært.

Han er ikke bange for at gøre op med de gamle journalistiske metoder. »Jeg synes, at journalistik er meget uærligt. Journalister har en tendens til at præsentere deres virke som andet end en fortælling, og det er det jo i bund og grund ikke«.

Peter Falktoft mener ikke, at der findes nogen form for objektiv journalistik. Ifølge ham er vejrudsigten det tætteste man kommer på objektivitet. »Den er også bare forkert nogle gange,« tilføjer han.

Han mener, at det øger hans troværdighed som journalist ikke at foregive, at han

Peter Falktoft stryger gamle militær- patches på sin hættetrøje, som han har købt på en rejse til USA. Foto: Amalie Kaaris Lund

konstant er objektiv. Han henviser til en undersøgelse, DR Medier har lavet i forbindelse med Monte Carlos rejseprogrammer, hvor et af ordene, der blev sagt om ham, var ”troværdig”. »Det sætter jeg pris på i en tid, hvor journalister befinder sig til nedrykning i troværdighedsbarometeret blandt politikere, taxachauffører og håndværkere,« siger han.

Det, at man ikke må sige noget som journalist, irriterer ham. »Journalistik siger en masse. Journalistik står bare aldrig på mål for det,« siger Peter Falktoft. Det irriterer ham, at man altid skal have andre til at sige budskaberne i journalistik, i tilfælde hvor noget er så iøjefaldende, at alle kan se det. »Det er dansen om den varme grød. Du ved, spring nu de der ting over, « siger han.

Politik og tøjstil »Det er da meget sejt, er det ikke?« Peter Falktoft har strøget det første militærpatch på. Han beundrer det lidt. »Det er i stedet for at købe nyt tøj. Så bidrager jeg ikke til klimaets undergang,« siger han.

Peter Falktoft tænker længe over, hvordan nogen kan mene, at han er blevet et brand.

Han er jo bare sig selv. »Ligesom Esben er sig selv. Og til sammen er vi noget, som er ægte. Om vi så er et brand på godt og ondt? Det ved jeg godt, at DR Medier på 4. etagen ude på Danmarks Radio synes, vi er,« siger Peter Falktoft.

Han tilføjer dog, at selvom nogen mener, at han er et brand, skal ingen begrænse ham i, hvad han skal gå op i.

Han nægter at lade folk putte ham i en kasse.

Peter Falktoft forklarer, at fordi han ser ud

som han gør, så mener nogle mennesker, at masse ting udenom, som nogen begynder at der er bestemte ting, han burde og ikke burde finde interessant. Det kan vi ikke gøre noget beskæftige sig med. Ikke så meget journalisved,« siger Peter Falktoft. tik, nok nærmere et boyband. Hvis man har Han kan da også godt mærke den stigenen hang til svært tilgængelige gummisko, er de interesse for at spinde guld på sit privatliv. det ikke i orden også at snakke om politik.

Om det er på grund af hans sko eller hold»Jeg kan rigtig godt lide politik. Jeg ninger vides ikke. Men Peter Falktoft er glad synes, politik er infor, at han har haft teressant. Den mågode mennesker de, vi behandler omkring sig lige Så ignorant er jeg jo ikke, fra starten, da han det på, er noget af det mest kærkomat jeg ikke er klar over, at blot var praktikant ne indenfor dansk der er nogle, der vil vove at på radioprogram formidling i den met “Formiddag påstå, at jeg er en sprade- med Sara og tid, jeg har levet,« basse og er alt andet end en Adam”. siger han.

Selvom han Der sagde de, journalist. snakker om politik at han skulle husi Monte Carlo på ke, at hvis pressen DR3 kl. 22 i hver-dagene, så har han også ankom med til brylluppet, så kom de også med dre interesser. til begravelsen. »Der er en tendens til, at hvis man har »Men i mit tilfælde har de bare aldrig valgt et bestemt fag, så glemmer man alt anværet inviteret til en fucking skid,« siger det i sit liv. Og det er ikke min tilgang til det.

Peter Falktoft. Men det er fint. Det er fint, at Så om folk vil spørge mig, hvad jeg synes om de skriver om ham. Det synes han, de selv skal det nye trafikforlig, eller hvor jeg har mine styre. sko fra - det er fint,« siger Peter Falktoft. »Jeg er fra Risskov. Jeg er ikke et brand.

Peter Falktoft ved da også godt, at ikke Jeg er ikke en figur. Jeg er et menneske.« alle er vilde med ham. Der er også en ulempe Peter Falktoft understreger flere gange, at ved at være den, han er. Men det glider af han ikke mener, han er et brand. ham, for man må gerne rynke på næsen ad »Hvis man ikke kan høre det, så er min ham. dialekt jysk. Derfor krummer jeg mine tæer »Så ignorant er jeg jo ikke, at jeg ikke er stramt ved at sige, at jeg er afsindig dygtig og klar over, at der er nogle, der vil vove at påstå, noget helt specielt«. at jeg er en spradebasse og er alt andet end en journalist,« siger Peter Falktoft.

“

De kommer aldrig med til brylluppet »Alt det der med branding. I bund og grund er Esben og jeg programansatte. At der så er en

amlun14@student.sdu.dk

FOKUS | 15

Lixen.dk | Maj 2015

Journalist, brand eller kendis?

Mange journalister er ikke bare journalister. De er brands. Kendisser. Det trækker seere, lyttere og læsere.

Men de udfordrer også objektivitetsnormen, mener lektor på Syddansk Universitet Morten Skovsgaard.

Af Amalie Kaaris Lund

»Journalistikken har skiftet rolle. Nu er journalister heltene,« siger Kresten Schultz Jørgensensen, kommunikation- og brandingekspert.

Ifølge ham blev journalister tidligere kun opfattet som iagttagere af den rigtige verden, men nu er medierne den rigtige verden. De kan have en kendis- og brandfaktor. »En figur som Clement Kjersgaard er ikke bare en journalist. Han er en entertainer.

Hovedrollen i sit eget interviewshow,« siger Kresten Schultz Jørgensen.

På den måde afviger nogle journalister fra den traditionelle journalistrolle ved ikke læn-

gere blot at være iagttagere og formidlere.

Et brand er en butik Ifølge Morten Skovsgaard, som er lektor ved Syddansk Universitet og underviser i journalistisk etik, må man godt inddrage sig selv som journalist. Men han påpeger, at det afhænger af, hvordan modtageren opfatter det. »Hvis modtageren accepterer, at journalisten bruger sig selv, så kan det godt være en kvalitet,« siger Morten Skovsgaard og fremhæver, at eksempelvis Clement Kjersgaard har en styrke i at bruge sig selv, fordi det giver et godt modspil til den gængse journalist.

At være et brand som journalist har flere fordele. Morten Skovsgaard forklarer, at journalister, der ikke blot er journalister, men også brands, er mere efterspurgte hos medierne.

Det er de, fordi det trækker læsere, seere eller lyttere. »Her er der noget modtageren engagerer sig i, fordi personen har en kant og holdninger,« siger Morten Skovsgaard.

Derudover gør et godt journalistisk brand det let for medierne at få nye tilhængere, da journalisten trækker mange med sig. »De kan flytte hele deres butik fra det ene medie til det andet, fordi det er personen de følger, snarere end det medie, personen er ved, « forklarer Morten Skovsgaard.

Kresten Schultz Jørgensen, der er brandingekspert mener også, der er fordele for den enkelte journalist ved at være et brand, da

Illustration: Kamilla Mærsk

man på den måde er en del mere værd end andre journalister. »Man har en dybde, hvilket gør folk mere loyale over for dig som brand. Det giver en højere løn,« siger han.

Men mønten har også en bagside. Når flere mennesker følger med i journalistens liv, fordi man ikke længere blot er en journalist, bliver man mere skrøbelig. »På overfladen er du mere værd, men du er stadig kun et menneske og kan bryde sammen, « siger Kresten Schultz Jørgensen.

Det objektive brand »Objektivitet er stadig en meget dominerende norm, men fortolkningen af den kan godt variere en del,« siger Morten Skovsgaard.

Han forklarer, at selvom flere og flere journalister inddrager sig selv i deres journalistik, så kan de godt se sig selv som værende tilstræbt objektive.

»Objektivitet kan opfattes på mange forskellige måder. Eksempelvis hvis man går lige kritisk til alle ens kilder, « siger Morten Skovsgaard.

Men at komme med holdninger er stadig en gråzone i journalistverdenen. Morten Skovsgaards undersøgelser viser, at redaktører i høj grad ikke er villige til at lade deres ansatte journalister komme med holdninger på blandt andet Twitter. »Der er stadigvæk en overgangsfase, hvor redaktørerne føler sig mere trygge ved, at journalister er mere objektive. Det er lidt nemmere at styre på den måde,« siger Morten Skovsgaard.

Han tror dog, at det med tiden og med de nye generationer vil ændre sig.

amlun14@student.sdu.dk

5 #guldkorn til de sociale medier Her giver den sociale medieekspert Filip Wallberg fem råd til, hvordan man som journaliststuderende bliver en stjerne på de sociale medier. #twitterkonge #instadronning 5. Far-rådet: Hold fri

L

1. Hvad vil du?

M

an skal afklare, hvad man vil. De sociale medier er hver især gode til noget særligt. Vil man indgå i en dialog sammen med journalister på Twitter, eller vil man dele kreative billeder på Instagram?

D

et er vigtigt at være til stede på sociale platforme. Det synliggøre dig selv som journaliststuderende overfor nogle mennesker, der kan vise sig at være vigtige. Min erfaring er, at selvom man har fået job, så falder man stadig tilbage til netværket på de sociale medier.

Det handler om at skille sig ud, gøre sig bemærket. Sociale medier er en vedvarende dialog, hvor netværket kan tælle andre end journaliststuderende som for eksempel journalister og chefredaktører.

Gør man det godt, kan tilstedeværelsen vise sig mere værd end en hjemmeside.

2. Hav noget på hjerte

get på hjertet, bliver man bare støj.

4. Snak med andre

M

F

olk skal synes, at du er interessant, Man skal ville fortælle noget, vise noget. Man skal komme med betragtninger, holdninger eller ny viden. På Instagram gider folk for eksempel ikke følge dig, hvis du ikke har nogle gode billeder. Der er for mange, som ikke brænder for det. Hvis man ikke har no-

ad dig holde fri. Ignorer, at der sker noget på Twitter. Man vil altid gå glip af noget. Når man stirrer ned i telefonen, så er man mentalt ikke til stede i i virkeligheden.

Hvis man indgår i en hyggelig snak over en middag, så er man ikke tilstedeværende, hvis man tjekker billeder på Instagram. Du vil altid gå glip af noget vigtigt i livet, men det tager lang tid at lære at administrere.

3. Hold kæft!

O

vervej om du skal tweete det, du gør. vervej, om du ikke bare skal stå over.

Nogle gange er det bedre at tie end tale.

Man skal ikke bare tweete for at tweete, og man behøves ikke gøre det hver dag.

an kommer ikke så langt med en monolog. Så indgå i en dialog med andre. Snak med andre. Hop ind i en diskussion, selvom det er tre chefredaktører, der diskuterer. Folk elsker en god diskussion, så bland dig. Også i en diskussion mellem Lisbeth Knudsen og Poul Madsen.

16 | DEBAT

Maj 2015 | Lixen.dk

Gu’ er jeg ej objektiv Lad os droppe ideen om den objektive journalist og i stedet omfavne, at vi alle - fra hver vores position i samfundet - beskriver virkeligheden så præcist som overhovedet muligt.

Af Renna Rose Agger

E

n af de mest fjollede (og tro mig, der er mange) kommentarer, jeg har fået som journaliststuderende, var, da en medstuderende muggede over, at jeg havde fået lov til at skrive en artikel, hvor hovedpersonen var feminist. Det mente han ikke, jeg burde, fordi jeg selv går ind for ligestilling.

Det er ikke objektivt, sagde han. Selvom jeg er dybt uenig i min ret til at skrive artiklen, må jeg give manden ret i det med objektiviteten.

Jeg er ikke objektiv. Præcis ligesom han ikke er det. Og som ingen andre er det. Jeg har holdninger til mange ting her i verden.

Havde jeg ikke haft disse holdninger, var jeg heller aldrig blevet journalist.For det er ude lukkende, fordi jeg har holdninger til det, der foregår uden for min egen lille verden, at

Illustration: Kamilla Mærsk

jeg søgte ind på journalistik i første omgang. hedstro som overhovedet muligt – og jeg er Det er disse holdninger, som gør, at jeg suger lige kritisk, om historien omhandler interne viden til mig. Hvis jeg stridigheder hos har en holdning til Socialdemokraternoget, sørger jeg for eller en løgHavde jeg ikke haft ne at være sat supergodt nagtig udtalelse disse holdninger, var jeg fra Mogens Camre. ind stoffet – fra alle sider.

Men virkeligheden heller aldrig blevet jourDermed ikke sagt, fra min position er nalist. at jeg laver propaganjo anderledes, end da eller kun arbejder virkeligheden fra for at fremme mine mange andres poegne holdninger. Slet ikke. Jeg arbejder for sitioner. Min virkelighed og Mads Brüggersat skildre den verden, jeg ser, så virkeligvirkelighed kan aldrig være den samme. Når -

“

han skriver en artikel om ytringsfrihed, vil den være skrevet fra hans position, hvor ytringsfriheden er truet. Når jeg skriver en artikel om ytringsfrihed, skriver jeg fra min position, hvor den ikke er. Vi vil begge gøre vores yderste for at beskrive verden, som den er. Men det har vi – gudskelov – hver vores tolkning af. Og det er der ikke noget farligt i.

Der, hvor det bliver rigtig farligt, er, hvis vi alle sammen holder fast i at kalde os objektive og holde krampagtigt fast på, at vores journalistik også er det. Hvis vi dropper at holde fast i et tyndslidt objektivitetsbegreb og i stedet accepterer, at vi alle sammen har forskellige positioner, vi taler, skriver eller underviser fra, er vi nået langt. Vi skal altid bestræbe os på at beskrive virkeligheden, men objektivt bliver det aldrig.

Og hvis vi endeligt købte ideen om, at jeg ikke må portrættere feminister, fordi jeg selv går ind for ligestilling, må journalister, der går ind for demokrati vel heller ikke dække et folketingsvalg? Ligesom at folk, der elsker fodbold, i så fald ikke må være sportsjournalister. Og tykke mennesker ikke må skrive om fedme? Lad os i stedet omfavne, at nogle mennesker har en dybere interesse i specifikke emner end andre og love os selv og hinanden, at vi vil være kritiske, gå i dybden og prøve at beskrive virkeligheden så nøjagtigt, som vi hver især kan.

renjo14@student.sdu.dk

Dilemmaspil: Hvad ville du gøre, hvis...

Som TV-journalist kommer du ud i mange dilemmaer, hvor du skal tage stilling til svære etiske overvejelser. Tv-underviser Niels Møller-Mikkelsen har givet Lixen tre dilemmaer, som han har stået splittet i.

Hvad ville du gøre?

Dilemma 1: Unge hashmisbrugere Du møder Jonas på 14 år, der jævnligt ryger hash med sine venner. Han vil gerne være med i et tv-indslag og fortælle om sit liv. Han vil vise dig, hvordan han ryger, men på en betingelse. Du må ikke fortælle hans forældre, at han ryger hash.

1. Trækker dig tilbage uden 1. Du omtaler at informere kilderne om ham anonymt og den kommende razzia vælger at sløre hans ansigt.

2. Du takker nej, fordi du insisterer på, at forældrene skal give samtykke. Men så kommer du tomhændet hjem til din redaktør.

Grafik: Renna Rose Agger og Theodora Renard

Dilemma 3: Narkomaner der stjæler

Dilemma 2: Gaderæs Du vil gerne beskrive hvordan det er at være narkoman i Danmarks andenstørste by Aarhus. Du har fået kontakt til to misbrugere, som har indvilget i at du følger dem i et par dage.

En del af narkomanernes hverdag er at stjæle i butikker, og din case er helt med på at lade dig filme alt hvad der foregår – også da der skal stjæles kød i Føtex.

Du laver en reportage om unge der kører ulovligt gaderæs. I flere uger filmer du miljøet både hjemme i garagerne og under de ulovlige ræs. Du kommer tæt på flere af kilderne, og de stoler tydeligvis på dig.

På et tidspunkt får du fra anden side et hint om at politiet forbereder en razzia mod kørerne. For flere af dine kilder kan det betyde fratagelse af kørekort og kæmpe bøder

2. Advarer dine kilder om at politiet vil dukke op

3. Aftaler med politiet at du kan følge razziaen og filme fra deres side, når det sker

1. Fortæller din case at du ikke kan være direkte vidne til ulovligheder, og filmer derfor kun før og efter tyveriet

2. Følger efter din case med skjult kamera og dokumenterer hvordan oksehøjreb forsvinder fra køledisken op under jakken

3. Takker nej til at følge ind i Føtex og kontakter i stedet butikken for at advare om tyveriet.

DEBAT | 17

Lixen.dk | Maj 2015

Kloden skrumper i indskolingslokalerne I sidste måned bragte Lixen et debatindlæg, der rettede kritik af, at dele af undervisningen på journalistuddannelsen på Syddansk Universitet foregår på engelsk.

Centerleder Peter Bro giver i denne måned svar på tiltale. Læs, hvad han mener her

Af Peter Bro, leder af journalistuddannelserne på Syddansk Universitet

“N

ets and jets” lyder det ofte fra amerikanere, når de skal forklare, hvorfor kloden er blevet

stadig mindre. Det har aldrig været hurtigere, lettere og billigere at transportere varer, viden og menneskeliv henover geografiske grænser.

Det har betydet, at danskere har viklet sig ind i verden på utallige måder. Fra handel til kærlighedsmæssige relationer mindskes afstandene. Sådan som vi dagligt bliver mindet om det i nyhedsmedierne, hvor alt fra politik og kultur til erhverv i tiltagende grad rummer in-

Illustration Kamilla Mærsk

ternational vinkler og valg af kilder.

Denne internationale udvikling skal en visningsmateriale fra udlandet. For der sker

bringe deres studietid i Odense. Her kan de

opgaver på både det ene og andet sprog. I alle

det gør vi på flere måder på SDU. Først og

masser af udvikling af journalistikken disse

ruste sig til at arbejde med journalistik. Hvad

tilfælde er det i det pågældende fag blevet

fremmest henviser vi løbende i undervis-

år. Ikke mindst udenfor landets grænser. Ud-

enten det skal ske i deres hjemland. Hvad en-

indskærpet, at eksamenen ikke først og frem-

ningen til værker af udenlandske nyhedsfor-

vikling som vi skal være hurtigere til at op-

ten det skal ske i deres studieland i Danmark

mest bliver bedømt på sproglige formidling-

midlere og forskere – hvad enten det er TV-

dage og inddrage i undervisningen.

eller et tredje nyt sted, hvor de kan anvende,

sevner. Det bliver bedømt på de faglige indsigter og oversigter. Og så føler jeg i øvrigt

journalistuddannelse naturligvis favne, og

indslag fra BBC eller forskningsartikler fra kol-

Samtidig har jeg stor lyst til, at vi tænk-

hvad de har lært på Campusvej af gode ind- og

leger på Columbia University. Derudover giver

er langt mere offensivt i forhold til, hvad

udenlandske undervisere. Hvad enten disse

lyst til at minde om, at der ikke findes bedre

det er for mediemarkeder, vi uddanner gode

undervisere så har en forsknings- eller erfar-

steder end studietiden at øve sig på alt det,

ingsbaggrund.

som netop falder en svært – herunder også at

vi udstrakt mulighed for, at man som studerende på kandidatuddannelsen

kan

tage et eller flere

seme-

tre i udlandet.

Men vi gør mere end det.

“

journalister til.

skrive eller tale andre sprog. En øvelse der er

det være rigets

andre ord mange. Og det skal vi helt sikkert

vigtig, fordi det kan vise sig at åbne helt nye

grænser,

der

være bedre til at formidle til både den nære

verdener for os.

for stort set alle

og fjerne omverden, så alle nuværende og

vores studeren-

fremtidige studerende er bekendt med ambi-

de sætter en

tionerne. Men når alt dette er skrevet, så er

stopper

for,

det klart, at vi har en forståelse for, at de fær-

ppe@journalism.sdu.dk

hvor man bo-

reste af os på Medietorvet er flydende – i skrift

Portrætfoto: Agnete Scheel

Hvorfor

Hvorfor skal det være rigets grænser, der for stort set alle vores studerende sætter en stopper for, hvor man bosætter sig og bedriver journalistik?

Lejlighedsvis

skal

Vores internationale ambitioner er med

sætter sig og

eller tale – i eksempelvis engelsk. Derfor har

også af undervisere med udenlandsk baggr-

bedriver journalistik? At være i stand til

det også tidligere været sådan, at man i fag

und.

at forstå, hvad der foregår andre steder i

med udenlandske undervisere har fået mu-

Den udvikling rummer masser af poten-

verden, og at kunne bedrive journalistik på

lighed for at indlevere eksamensopgaver på

tiale for, at vi alle sammen, undervisere såvel

andre sprog end dansk, rummer for mig at

både dansk og engelsk. Dette er et princip, som

som studerende, kan udvikle os. Altså når vi

se et stort udviklingspotentiale, som mange

vi har måttet bryde dette forårssemester i et

møder dygtige nyhedsformidlere, forskere og

af verdens andre gode journalistuddannel-

enkelt fag.

andre forelæsere med en anden baggrund

ser forlængst har fået øjnene op for.

benytter vi os

Bruddet

skyldes

praktiske

mand-

end dansk. Og det er ingen hemmelighed, at

Endelig er det heller ingen hemmelighed,

skabsmæssige årsager snarere end princi-

vi gerne fremadrettet vil gøre endnu mere for

at vi ikke alene vil blive bedre til at uddanne

pielle. På det seneste studienævnsmøde i star-

at lade kloden skrumpe i vores indskolingslo-

journalister, som kan virke i udlandet. Vi vil

ten af maj var holdningen, at vi skal til-

kaler og auditorier, så vi bliver endnu hur-

også gerne fremover tage et ansvar for at ud-

stræbe, at man i fag med engelsksproget

tigere til at inddrage undervisere og under-

danne udenlandske studerende, som kan til-

undervisning fortsat kan indlevere eksamens-

18 | DEBAT

Maj 2015 | Lixen.dk

Faglige fremtidsperspektiver Først og fremmest: Tillykke til Dansk Journalistforbunds nye formandskab og bestyrelse. Det bliver spændende at se, hvad forbundet udretter i fremtiden, og hvilken vej forbundet vælger at gå.

Af Jens Jakob Kjær Hansen, formand for KaJo

F

or os studerende kom der flere vigtige ting ud af delegeretmødet, hvor den nye bestyrelse blev valgt. Blandt andet en ny uddannelsesstrategi, hvor forbundet vil gå aktivt ind og arbejde for en række ting.

Heriblandt at arbejde for bedre trivsel på studiet og kæmpe for at sætte det højt på uddannelsernes dagsorden. Dertil også at arbejde for trivsel i praktikken, hvor der har været flere tilfælde med praktikanter, der desværre er gået ned med stress.

Endelig er der spørgsmålet om skolepraktik, som er noget, vi i KaJO (Kredsen af journaliststuderende Odense) også ser på med en vis bekymring. Fra august dette år træder fremdriftsreformen i kraft, og det kan komme til at betyde, at studerende, som ikke får en praktikplads, kan ende med at komme Foto: Peter Hove Olesen i skolepraktik, hvor de skal arbejde som journalister på SDU. Vi frygter, at det kan skabe et A og B hold af studerende. Derfor er skolepraktik noget, vi stiller os kritiske overfor, og det er også noget, Dansk Journalistforbund bejdsmarkedet, var der også en spændende større samarbejde på grund af dette, men hvis vil arbejde imod. og vedkommende diskussion ved delegeret- der kan arbejdes for åbenhed i vores egen Store Match Dag er også noget, vi fortsat mødet. Den handlede om DJ’s samarbejde branche, ligesom man arbejder for åbenhed kæmper for at forbedre i vores praktikudvalg. med kommunikationsforbundet Kommu- hos magthaverne, kan det måske hjælpe.

Vi mener, at det er problematisk at have et nikation og Sprog. For et år siden startede Tænk, hvis branchen blev så transparent, at system, der ligger så langt fra virkelighedens diskussionen for alvor, da DJ’s daværende det ikke kunne svare sig - hverken for komverden. Vi har munikatører eller journaliforståelse for, at ster - at skære hjørner mere. medierne, lige Man kunne også lave et som os, er meget Tænk, hvis branchen blev så transparent, at det tankeeksperiment, hvor man pressede, særligt ikke kunne svare sig hverken for kommunikatør- vælger at se kommunikatører når der er rigtig og journalister som naturlige er eller journalister at skære hjørner mere. mange ansøgere. forlængelser af hinanden. At Men det er vores se journalister som den fjerde håb, at vi kan statsmagt og kommunikatørhjælpe med at få er som den femte. At se det skabt et system med en maksimal grundighed formandsskab meldte ud, at man overve- som en todeling af magten, hvor systemet i udvælgelsesprocessen. Hvor tilfældigheder jede at fusionere de to forbund. Det var holdes i balance, ligesom tredelingen af magtikke bliver for styrende i ansættelses- og noget, der delte vandene. Nu er fusionen en holder staten i balance. udvælgelsesprocessen. For det må vel være blevet udskudt, men arbejdet for et større Samarbejdet med kommunikatørerne er i begge parters interesse at få det perfekte samarbejde mellem de to forbund er ikke op- noget, der kommer til at ske gradvist, hvis det match. Vi har også talt om at indføre et elekgivet. kommer til at ske. Nu er det imidlertid lykkes tronisk system, hvor mediernes og praktikanJeg synes personligt, dette er positivt. for os studerende at få skabt ternes prioriteringer blev parret og sammenFor faktum er, at mange af os vil blive kom- Danske Mediestuderende, hvor vi har komstillet, så det derved hurtigt bliver synliggjort, munikatører, og der er allerede nu stor tra- munikatører, grafiske designere og mange hvilken dør det ville være smart at stille sig fofik mellem journalist- og kommunikations- andre med i samme organisation. Indtil vidran. Endelig håber vi, at alle medier kan blive branchen, hvor mange skifter job. Kritikere ere fungerer det rigtig godt, trods vores forsamlet i én byg-ning, når Journalisthøjskolen påpeger, at man skal passe på ikke at udvande skelligheder. Jeg håber, det kan tjene som flytter lokaler i 2017, så de studerende ikke journalisters faglige identitet, og at kommu- inspiration. risikerer at tabe dyrebar tid på transport. nikatører og journalister har for mange modJeg glæder mig til at følge udviklingen og Tænker vi endnu længere frem i tiden, frem satrettede interesser. se, hvilken vej forbundet går, hvad det får til den dag, hvor vi studerende står på arSelvfølgelig er der udfordringer ved et udrettet for os studerende og hvor det står,

“

når vi er færdiguddannede. Jeg tror, at rigtig mange gode ting kommer til at ske de næste år, og hos KaJO vil vi fortsat arbejde for at stå forrest, når det kommer til at varetage vores medlemmers interesse og hjælpe til at styrke de studerendes uddannelse, trivsel og praktikforhold.

jensh@student.sdu.dk

LAVE LIX-TAL | 19

Lixen.dk | Maj 2015

Det Lave Lix-tal giver dig her en guide til at bestå de akademiske fag Har du en ide om, hvad fagene går ud på?

Af Thor Hedegaard og Mads Møller Okholm

Nej vel?

Har du læst pensum?

Nej !

Ja!

Du er ikke alene!

Ja! Er du villig til at tage reeksamen?

Nej!

Er du god til at fedte?

Nej!

Har du været til undervisningen?

Nej!

Nej!

Nej! ... og taget noter?

JA!

Det gør du nu!

Har du dine venners noter?

Ja!

Ja!

HOT HOT Daaaamn, det er godt

Ja!

TILLYKKE! Du består!

Vidste du, at man kan søge om dispentation om et fjerde eksamensforsøg?

BAGSIDEN Panikdagens ansigter:

Nervøsitet, glæde, spænding og tårer mødes i panik

Store Match-dag Onsdag d. 22. april 2015

Fotoserie af Laura Møller Kretz