De gør det så godt, de kan, mellemtrin

Page 7

DE GØR DET SÅ GODT DE KAN

INDLEDNING

5

Indledning Et frit kvarter Mikkel har trukket hænderne ind i ærmerne og går langs muren i skolegården. Han registrerer de andres leg omkring sig, men kigger mest ned. Han nåede ikke ud sammen med de andre drenge, og nu ved han ikke, hvor de er. Som altid, når han er alene i frikvarteret, snegler minutterne sig af sted. I den anden ende af gården øver Lina og Sofie sig på deres hemmelige sprog. De har lidt svært ved at holde styr på det, fordi et par drenge fra naboklassen bliver ved med at prøve at tage pigernes huer. Det er irriterende, men også lidt sjovt. Christoffer og Oliver er de mest populære drenge på den årgang. Lige da det ringer ind, får Christoffer fat i Linas hue og løber hen mod indgangen med den. De andre følger efter, og Lina griner, mens hun råber af ham. Indenfor på gangen støder hun næsten sammen med Mikkel fra klassen. Hun når lige at se det forskrækkede udtryk i hans ansigt, før Christoffer smider huen tilbage til hende. Mikkel slår følge med pigerne. De kigger på ham og siger noget, han ikke når at opfange. Da han siger: ”Hva’?” griner de, så han griner også lidt for en sikkerheds skyld. Det var åbenbart ikke det rigtige at gøre, for Lina stopper op og siger: ”Vi vil altså gerne gå alene.” Inde i klassen skal de sidde i deres helt nye bordgrupper. Pigerne ved Mikkels og Saids bord giver højlydt udtryk for deres utilfredshed med deres pladser, men læreren vil ikke diskutere det, for de skal i gang med deres projekt i bordgrupperne.

Kan du finde ud af at være med i det sociale liv? ”… fællesskab og venskab er altafgørende for at have det godt. Det er så at sige selve meningen med livet: at kunne lege med andre, have det sjovt med andre eller bare at være sammen med andre – ud af dette fællesskab opstår de spontane indfald, de kreative udfoldelser og frem for alt den sikkerhed, der giver mod til det hele.” 1

1

Per Schultz Jørgensen, https://dcum.dk/artikler-og-debat/et-godt-boernemiljoe-handler-om-sociale-relationer

9788723547293_indhold.indd 5

10.05.2021 15.54


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.