Mette Vedsgaard Christensen Mette Ginman Susanne Hvilshøj Susanne Karen Jacobsen Kristine Kabel Stine Kragholm Knudsen Ulla Kofoed Maria Neumann Larsen Ruth Mulvad Birgit Orluf Inge Regnarsson Anna-Vera Meidell Sigsgaard Katja Vilien Lone Wulff Charlotte Øhrstrøm Winnie Østergaard
elever med den særlige faglighed der knytter sig til dansk som andetsprog. Gennem faglige forløb og andre praksiseksempler viser forfatterne hvordan lærere kan tilrettelægge stilladserende og sprogudviklende undervisning i og på tværs af klassetrin i skolens fag.
Vigtige emner i bogen: • sprogbaseret undervisning: samtale, ordforråd og literacyvurdering • analyse af læremidler med særligt blik for sprog og sproglig udvikling • evaluering af elevsprog • inddragelse af forældre som ressource • udslusning af elever fra modtagelsesklasse til almenundervisning. Alle kapitler har studieopgaver der understøtter den studerendes refleksio ner over hvordan det læste hænger sammen med andre fag og egen erfaring, og hvordan det kan inspirere og udvikle undervisningen.
Med denne 2. udgave følger tre helt nye kapitler om andetsprogstilegnelse, Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
lytteforståelse og semantiske bølger – væsentlige perspektiver og analyseog planlægningsværktøjer til undervisningen. De øvrige kapitler er revideret og opdateret i forhold til ny forskning og lovgivning. Undervisning af flersprogede elever er en del af læreruddannelsens obligatoriske fagområde ’Pædagogik og lærerfaglighed’.
Forfatterne har alle erfaring med undervisning i dansk som andetsprog på læreruddannelsen og videreuddannelsen og erfaring med at samarbejde med folkeskolelærere om udvikling af undervisning.
KOM IND I SPROGET
Kom ind i sproget kvalificerer folkeskolens faglærere til at møde flersprogede
STINE KRAGHOLM KNUDSEN OG LONE WULFF (red.)
Bogens bidragydere:
DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG
Stine Kragholm Knudsen (lektor på Lærer
KOM IND I SPROGET Flersprogede elever i fagundervisningen 2. UDGAVE
uddannelsen på Københavns Professions højskole) arbejder med dansk som andetsprog og tilgrænsende områder på lærer- og videre uddannelse og er koordinator og underviser på forberedelseskursus til læreruddannelsen for indvandrere og flygtninge (FIF). Hun har tidligere udgivet Skriv! Skrivning i dansk som andetsprog samt Skriv igen! Til skribenterne.
Lone Wulff (lektor på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole) underviser på lærer- og videreuddannelsen. Hun har været forskningsmedarbejder ved projektet Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive og har udgivet artikler inden for fagområdet dansk som andetsprog og relaterede områder.
DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på lærer
uddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.
OMSLAG: LONNIE HAMBORG | IMPERIET
Kom ind i sproget_2_UDGAVE_172X240_OMSLAG.indd 1
DIDAKTIK|SERIEN
www.akademisk.dk
STINE KRAGHOLM KNUDSEN OG LONE WULFF (red.)
DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk
01/12/2020 13.21
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 2
12/7/20 4:00 PM
Kom ind i sproget
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 1
12/7/20 4:00 PM
stine kragholm knudsen & lone wulff (red.)
KOM IND I SPROGET Flersprogede elever i fagundervisningen 2. udgave
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 3
12/7/20 4:00 PM
Kom ind i sproget. Flersprogede elever i fagundervisningen. 2. udgave Stine Kragholm Knudsen, Lone Wulff og bidragyderne © 2021 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine Omslag: Lonnie Hamborg | Imperiet Sats: Lumina Datamatics Design af spil s. 14: Agnes Olivia Rahbek Tryk: xxx Hvor intet andet er angivet, tilhører rettigheder til illustrationerne bogens forfattere.
Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært. 2. udgave, 1. oplag, 2021 ISBN: 978-87-500-5375-0 akademisk.dk
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 4
12/7/20 4:00 PM
Indhold Forord 11 Bogens kapitler 12 Studieopgaver og spil 14 1. Sprog og fag 15 Af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff Forskellige elever har forskellige sprogprofiler 15 Fra hverdagssprog til skolesprog 16 Forskellige tekster har forskellige sproglige registre 21 Sproget er afhængigt af tekstens funktion 24 Stilladsering som didaktisk princip 25 Makrostilladsering 26 Mikrostilladsering 28 Makrostilladseringsmodeller 29 Makrostilladsering i bogens kapitler 37 2. Andetsprogstilegnelse i skolens fag 39 Af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff Sproglige faktorer 39 Andetsprogstilegnelsesproces 41 Sociale faktorer 42 Mulighedsrum for andetsprogstilegnelse 45 Afrunding 49 3. Registerkontinuum – et værktøj til planlægning og refleksion 51 Af Winnie Østergaard Undervisning som ’kontekst’ og sprogbrug som ’tekst’ 51 Situationskontekstens tre variabler: felt, relation og måde 55 Makrostilladsering: Undervisning er kæder af sprogbrugssituationer 58 Mesostilladsering: små forandringer i sprogbrugssituationer 65 Afrunding 71 Studieopgaver 72
Indhold
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 5
| 5
12/7/20 4:00 PM
4. Semantiske bølger – analytisk redskab og didaktisk princip 73 Af Anna-Vera Meidell Sigsgaard og Susanne Karen Jacobsen Legitimation Code Theory – sociologiske værktøjer til analyse af pædagogisk praksis 74 Synliggørelse af betydning 75 Semantisk tæthed 76 Semantisk tyngde 77 Semantiske bølger og det sproglige registerkontinuum 78 Semantiske bølger som analytisk værktøj 82 Semantiske bølger som didaktisk princip 84 Den gode kombination: et sociologisk blik og et sprogligt blik på undervisningen 85 Tilrettelæg undervisning i bølger 87 Afrunding – og betydning for praksis 89 Studieopgaver 90 5. Samtale og interaktion i undervisningen 91 Af Anna-Vera Meidell Sigsgaard Samtale udvikler børns tænkning 91 Forskellige samtaletyper 93 Principper for sprogudviklende samtaler i undervisningen 100 Betænksomme samtalepartnere – en respektfuld samtalekultur 106 Studieopgaver 108 6. Lytteforståelse i fagundervisningen 109 Af Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman Lytteforståelse – en overset forudsætning for faglig udvikling 109 At lytte i skolen kræver viden og gode strategier 110 Råd 1: Lad eleverne arbejde med lyttestrategier i undervisningen 112 Råd 2: Skab rammer for aktiv lytning med et lytteformål 114 Råd 3: Vær skarp på hvilke lyttesituationer eleverne sættes i 116 Råd 4: Visualiser og stilladser elevernes lytteforståelse 118 Råd 5: Prioriter lytning i hver time 120 Afrunding 123 Studieopgaver 123
6 |
Indhold
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 6
12/7/20 4:00 PM
7. Ind i teksten med flersprogede elever 125 Af Katja Vilien Flersprogede elevers erfaringer med skrift på tværs af sprog før skolestart 126 Flersprogede elevers skriftsprog bør udvikles parallelt i skolen 127 Den udfordrede andetsprogslæser 128 Grundpiller i arbejdet med læsning af tekster i skolens fag 132 Skrivning som en del af tekstarbejdet 145 Afrunding 149 Studieopgaver 150 8. Ordforråd og fagundervisning 151 Af Lone Wulff Afklaring af et ords betydning 151 Udvikling af ordforråd 152 Hvad er relevant ordforråd? 157 Forståelsesniveauer 158 Undervisningsforløb med fokus på ordforråd – Biografier fra storbyen 160 Afrunding 168 Studieopgaver 169 9. Læremidler der støtter udviklingen af andetsproget 171 Af Mette Vedsgaard Christensen Læremidler – definitioner og kategorier 172 At vurdere læremidler til flersprogede elever 173 Hvordan er læremidlet bygget op? Analyse af udtrykkets tilgængelighed 177 Hvordan formidler læremidler deres indhold? Analyse af indholdets tilgængelighed 178 Afrunding 195 Studieopgaver 197 10. Funktionel respons på elevsprog 199 Af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff Selmas tekst: en personligt berettende tekst i dansk 199 Tre responstyper: feedup, feedback og feedforward 201 Afklaring af tekstens makro- og mikrostruktur: formål, struktur og sprog 202 Forventninger til teksten 202
Indhold
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 7
| 7
12/7/20 4:00 PM
Analyse af Selmas tekst 204 Respons til Selma 206 Selmas sproglige ressourcer 207 Theos tekst: en matematisk forklaring 207 Transfer fra modersmålet engelsk til skolesproget dansk 209 Respons til Theo 209 Kortlægning af elevens sproglige og faglige ressourcer 210 En funktionel respons hviler på et funktionelt sprogsyn 211 Intersprog og intersprogsudvikling 211 Faglæreres respons på sprog 213 Studieopgaver 215 11. Sprogligt udviklende didaktik for nyankomne 217 Af Mette Ginman og Maria Neumann Larsen Rammebetingelser for nyankomne elever i folkeskolen 218 Sprogligt udviklende didaktik: fra hverdagssprog (på flere sprog) til fagsprog 224 Et undervisningseksempel 227 Tydelighed og sammenhæng 229 Input på mange måder 230 Sproglig aktivitet og interaktion 231 Ordforrådsarbejde 233 Flersprogethed som ressource for læring 235 Stilladsering 237 Afrunding 239 Studieopgaver 241 12. Skole-hjem-samarbejdet som ressource 243 Af Birgit Orluf og Susanne Hvilshøj Grundantagelser i skole-hjem-samarbejde 244 Anerkendelse – et grundprincip i Forældre som Ressource 247 Flersprogede elevers møde med sproget i skolens fag 248 Samtalelektier – lærerens didaktiske overvejelser 251 Samtalelektier i praksis – ’Min families yndlingsbillede’ 253 Anerkendelsescirkel og ressourcesyn 255 Lærerstuderendes praktikerfaringer med samtalelektier 256 Er elevens læring forældrenes ansvar? 258 8 |
Indhold
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 8
12/7/20 4:00 PM
Forankring i praksis – hvordan? 260 Studieopgaver 262 13. Fra baller til sædemuskler – sprogbaseret fagundervisning 263 Af Ulla Kofoed, Ruth Mulvad og Inge Regnarsson Skal man sætte ord på idræt? 263 At arbejde med sprog i idræt – to dobbeltlektioner i seks dele 264 1. De første oplevelser 265 2. Sprog på 269 3. At lære gennem sprog 275 4. De første generaliseringer 276 5. Faglig viden 279 6. Hvad og hvordan har vi lært? 283 Systematisk sprogbaseret idrætsundervisning – Sneglen 284 De seks delforløb og Sneglens sprogbrugssituationer 287 De tre perspektiver og Sneglens relation, måde og felt 291 Om Sneglen set i sin helhed 293 Sproglig udvikling og idrætsundervisning 294 Studieopgaver 295 14. Fagspecifik literacy – når elever skaber betydning 297 Af Kristine Kabel Hvad er literacy? 298 Semiotisk selvstændighed og uafhængighed 299 Makroorganisering af et novelleforløb 302 Forskellige måder at skabe betydning på 305 Refleksiv literacy 307 En meningsfuld grammatik til at beskrive interpersonel sprogbrug 310 Principper for en sprogbaseret undervisning 312 Studieopgaver 313 Bogens forfattere 315 Litteratur 319 Register 337 Indhold
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 9
| 9
12/7/20 4:00 PM
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 10
12/7/20 4:00 PM
Forord Kom ind i sproget er en bog til lærerstuderende og lærere i praksis som gerne vil blive gode til at indtænke dansk som andetsprog i deres fagundervisning. Bogen henvender sig direkte til studerende der læser modulet ’Undervisning af tosprogede elever’ på læreruddannelsen hvor målet netop er at kvalificere undervisningen af flersprogede elever i det almene klasserum. Bogen henvender sig dog også til lærere som allerede underviser i det flersprogede klasserum, og som har brug for inspiration til at udvikle deres praksis både i forhold til klassernes flersprogede elever og generelt – i forhold til alle elevers sproglige udvikling. Sproglig udvikling er skrevet ind i fagenes Fælles Mål og er også et af tre tværgående temaer som alle fag er forpligtet på at indarbejde. På EMU, under sproglig udvikling i relation til matematikfaget, begrundes det således: ”Evnen til at forstå og kommunikere både mundtligt og skriftligt er afgørende for at lære nyt i alle fag.”1 Kom ind i sproget er skrevet med de flersprogede elever for øje, men den sprogdidaktiske tænkning som er gennemgående i bogens kapitler, inkluderer alle elever eftersom målet er at kvalificere og inspirere fagundervisningen i det flersprogede klasserum. Vi har erfaret at mange lærerstuderende og folkeskolelærere oplever det som en udfordring at få dansk som andetsprogsdidaktikken til at spille sammen med fagdidaktikken, og at undervise så alle elever i klassen både udfordres fagligt og udvikler sig sprogligt. Et mål med bogen har derfor været at skabe en tæt kobling mellem praksis og teori; mellem undervisningsfagene i skolen og dansk som andetsprogsdidaktikken. Det sker dels ved at præsentere og gøre rede for hvordan andetsprogsdidaktikken er integreret i eksemplariske undervisningsforløb, for eksempel i historie og idræt, dels ved at tage afsæt i andetsprogsdidaktisk teori, for eksempel om læsning, og vise hvordan teorien kan omsættes til konkrete undervisningsaktiviteter på tværs af fag og klassetrin. I samtlige kapitler trækker forfatterne på forløb og/eller observationer og erfaringer fra folkeskolen så bogens læsere får genkendelige og relevante eksempler på elevtekster, elevfremlæggelser, klasserumssamtaler og konkrete læremidler. Vores håb er at praksiseksemplerne kan inspirere studerende og faglærere til udvikling af deres 1 Link lokaliseret 11. september 2020 på: https://emu.dk/grundskole/matematik/sproglig-udvikling
© AKADEMISK FORLAG
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 11
| 11
12/7/20 4:00 PM
undervisning, og at koblingen mellem teori og praksis kan være med til at kvalificere denne udvikling.
Bogens kapitler I kapitel 1: Sprog og fag tematiserer Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff det sprogsyn bogen hviler på. Her får læseren indblik i nogle gennemgående træk ved faglig undervisning som indtænker elevernes sproglige udvikling. Det drejer sig om forståelse for elevernes sproglige forudsætninger, afdækning af hvad eleverne skal lære sprogligt set, og principper for undervisning som imødekommer disse mål gennem især stilladsering. I kapitel 2: Andetsprogstilegnelse i skolens fag præsenterer samme forfattere nogle grundlæggende aspekter ved selve andetsprogstilegnelsen, aspekter som også er på spil for den flersprogede elev når målet er at tilegne sig fagenes sprog. I kapitel 3: Registerkontinuum – et værktøj til planlægning og refleksion præsenterer Winnie Østergaard med afsæt i naturfag, matematik og engelsk hvordan forskellige typer af stilladsering realiseres i fagundervisningen. I kapitel 4: Semantiske bølger – analytisk redskab og didaktisk princip viser Anna-Vera Meidell Sigsgaard og Susanne Karen Jacobsen hvordan undervisningen med fordel kan skabe en bølgebevægelse mellem hverdagssprog og skolesprog, altså mellem det sprog eleverne behersker, og det de skal tilegne sig gennem fagundervisningen. Eksemplet på en sådan bølgebevægelse kommer fra biologiundervisning i udskolingen. I kapitel 5: Samtale og interaktion i undervisningen har Anna-Vera Meidell Sigsgaard fokus på samtalens betydning for flersprogede elevers sproglige udvikling. Hun giver med eksempler fra dansk i indskolingen og matematik i udskolingen en indføring i hvad der karakteriserer samtalen i klassen, og hvad interaktion og interaktionel deltagelse betyder for elevernes sprogtilegnelse og udvikling af både dansk som andetsprog og faglighed. I kapitel 6: Lytteforståelse i fagundervisningen sætter Charlotte Øhrstrøm og Mette Ginman fokus på hvordan lytning og læring hænger sammen. De argumenterer for hvor vigtigt det er at de flersprogede elevers lyttestrategier udvikles som en del af fagundervisning generelt, og giver forslag til hvordan det kan realiseres i forskellige fag. I kapitel 7: Ind i teksten med flersprogede elever skriver Katja Vilien om elevens møde med skolens skriftsprog og giver konkrete forslag til aktiviteter i forbindelse
12 |
Forord
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 12
12/7/20 4:00 PM
med tekstarbejdet i skolens fagundervisning. Der tegnes et billede af den udfordrede andetsprogslæser, og konkrete eksempler på aktiviteter præsenteres. Det drejer sig om førlæsningsaktiviteter, fælles stilladseret læsning og skrivning i klassen samt arbejdet med flersprogede læsestrategier. I kapitel 8: Ordforråd og fagundervisning tager Lone Wulff afsæt i et tværfagligt forløb i historie og dansk med fokus på elevernes udvikling af ordforråd. Hun viser hvad ordforrådet betyder for elevernes sprog, og hvordan man kan tilrettelægge ordforrådsundervisning som en del af et fagligt forløb. I kapitel 9: Læremidler der støtter udviklingen af andetsproget introducerer Mette Vedsgaard Christensen til læremiddelanalyse i et andetsprogsperspektiv. Kapitlet opstiller på baggrund af en analyse af et konkret læremiddel til faget historie nogle generelle kriterier for vurdering af læremidler i forhold til andetsprogstilegnelse. I kapitlet inddrages der eksempler fra såvel analoge som digitale læremidler. I kapitel 10: Funktionel respons på elevsprog viser Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff med udgangspunkt i to elevtekster, en berettende tekst fra dansk i indskolingen og en matematisk forklaring fra matematik på mellemtrinnet, hvordan synlige krav til tekstproduktion og inddragelse af elevernes samlede sproglige kompetencer kan støtte elevens tekstproduktion i fagundervisningen. I kapitel 11: Sprogligt udviklende didaktik for nyankomne sætter Mette Ginman og Maria Neumann Larsen fokus på modtagelse og undervisning af nyankomne elever, det vil sige elever som har gået i modtagelsestilbud eller kommer direkte til klassen. Fælles for dem er at de er vokset op med og eventuelt har gået i skole på et andet sprog end dansk, og at deres skolegang i Danmark foregår på et sprog de er i gang med at lære. Kapitlet præsenterer nogle didaktiske principper for en undervisning som også varetager disse elevers behov. Det sker med afsæt i et forløb i naturfag. Kapitlet kan desuden læses som en kortfattet og pointeret opsamling på god undervisning i det flersprogede klasserum hvor alle elever skal have mulighed for at deltage. I kapitel 12: Skole-hjem-samarbejdet som ressource viser og begrunder Birgit Orluf og Susanne Hvilshøj hvordan man i det almene klasserum kan bygge bro mellem skole og hjem, mellem elevernes hverdagssprog og skolesprog gennem arbejdet med samtalelektier. I kapitel 13: Fra baller til sædemuskler – sprogbaseret fagundervisning viser Ulla Kofoed, Ruth Mulvad og Inge Regnarsson et forløb i idræt som er bygget op af kæder af
Forord
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 13
| 13
12/7/20 4:00 PM
sprogbrugssituationer. Til grund for forløbet ligger Sneglen, en grafisk illustration af en sprogbaseret læringsteori (efter Derewianka 2016) hvor abstrakt faglig sprogbrug udvikles med afsæt i elevernes hverdagssprog. I kapitel 14 Fagspecifik literacy – når elever skaber betydning viser Kristine Kabel et eksempel på et novelleforløb i 8. klasse der støtter alle elevernes læring og deltagelsesmuligheder i danskfaget.
Studieopgaver og spil I slutningen af hvert kapitel finder læseren studieopgaver der lægger op til at man repeterer, afprøver og diskuterer de didaktiske pointer, modeller og forløb som præsenteres i kapitlet. Opgaverne lægger også ofte op til at kapitlets pointer videreudvikles og overføres til andre fag, og til at man inddrager egne erfaringer fra praktik og praksis i refleksionen. Til studerende på læreruddannelsen og andre interesserede har vi udviklet et spil som gør det muligt at repetere, bearbejde og diskutere bogens faglige indhold på en utraditionel måde der blandt andet er motiveret af et konkurrenceelement. I spillet bliver man stillet over for forskellige opgaver som kræver forskellige typer af viden. Det kan for eksempel dreje sig om at gøre rede for begreber: Hvad betyder…, begrunde didaktisk: Hvorfor skal man … eller forklare en tankerække: Hvordan kan elevernes flersprogethed være med til at fremme …? Man kan spille på hold eller individuelt. Og selvfølgelig gælder det om at vinde. Spilleplade i farver samt regler ligger på forlagets hjemmeside (www.akademisk.dk), hvorfra de kan downloades, printes og lamineres.
14 |
Forord
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 14
12/7/20 4:00 PM
Kapitel 1
Sprog og fag
Af Stine Kragholm Knudsen og Lone Wulff
Forskellige elever har forskellige sprogprofiler Elever der går under betegnelsen to- eller flersprogede elever, har et andet modersmål end det sprog der tales i samfundet, og dermed også et modersmål der adskiller sig fra det sprog der overvejende bruges i skolens fag. I daglig tale defineres en to- eller flersproget elev som en elev der møder og har brug for mere end ét sprog i sin dagligdag. Eleven har brug for flere sprog til at kommunikere med omverdenen og sin familie. Når en flersproget elev begynder i skolen, kan han eller hun typisk noget forskelligt med sine to, tre måske fire sprog idet sprogene bruges i forskellige domæner. Der er stor variation i sprogvalg fra familie til familie: I en familie taler alle i hjemmet et fælles modersmål og benytter andetsproget, dansk, når de er ude. En anden familie taler modersmål når forældrene er involveret, mens børnene sammen taler andetsproget. I en tredje familie taler forældrene forskellige modersmål med barnet, mens en fjerde familie vælger at blande dansk og et modersmål afhængigt af hvilke emner de taler om. Børnenes sprogbrug og sproglige erfaringer er uforudsigelige og individuelle (Laursen 2013a, s. 33-39), og ofte er der mere end et modersmål og et andetsprog på spil i barnets hverdag. Med henblik på at indfange børnenes faktiske sproglige erfaringer vælger vi derfor at benytte betegnelsen flersproget frem for tosproget i denne bog. Når børnene kommer i skole, taler nogle dansk med vennerne, og nogle kodeskifter mellem forskellige sprog. Det kommer helt an på hvem de taler med, hvad de taler om, og hvad de ønsker at signalere. Pointen er at børnene bruger det eller de sprog der fungerer bedst i forhold til hvad de taler om og med hvem. Hvilke sprog eleverne bruger, og hvilke erfaringer de har på deres forskellige sprog, varierer altså fra elev til elev eftersom eleverne kommer med forskellige baggrunde og er vokset op med forskellige sprogbrugsbehov. I børnelivet før skolen har sprogene især
© AKADEMISK FORLAG
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 15
| 15
12/7/20 4:00 PM
fungeret som et socialt redskab hvormed børnene har givet udtryk for behov, skabt relationer, udvekslet informationer, forhandlet osv. – sprogbrug som også medfører sproglig udvikling og læring. Den sprogbrug der er udviklet gennem denne første del af livet, er ofte karakteriseret af her og nu-situationer fordi kommunikationen sker umiddelbart mellem de personer der deltager. Denne type sprog benævnes hverdagssprog (Gibbons 2002 og 2006a; Mulvad 2012; Johansson & Ring 2015), og hos flersprogede børn breder det sig logisk nok over flere sprog. Ved skolestart skal børnene i gang med at udvikle et nyt sprog, skolesproget, og det foregår primært på dansk. Det er hele to ting på en gang: dels en ny måde at bruge sproget på, dels begrænset til kun at foregå på et af de sprog eleven i sit hidtidige liv har benyttet. Det er altså en stor udfordring for en del flersprogede elever at de skal lære skolesproget og faget gennem deres andetsprog og dermed skal lære sprog og fag på én gang. Elevens møde med skolen og elevens udvikling gennem skolen afhænger derfor af om skolen forholder sig til elevens afsæt og udfordringer. Det resulterer i tre vigtige spørgsmål til læreren: • Hvad skal eleven kunne sprogligt for at honorere målene for et forløb? • Hvad kan eleven, og hvad udfordrer eleven sprogligt? • Hvordan skal undervisningen tilrettelægges så den imødekommer elevens behov for sproglig udvikling som det er defineret i målene?
Fra hverdagssprog til skolesprog Der er flere teoretiske bud på hvad der adskiller elevers hverdagssprog (eller common sense-viden) og skolens akademiske sprog (uncommon sense-viden) (Cummins 2000; Mulvad 2012). Cummins bruger betegnelserne kontekstbundet sprog om hverdagssprog og kontekstreduceret sprog om skolesprog. En af hans centrale pointer er at mens det tager 1-2 år at udvikle et hverdagssprog for en elev som ikke har været i kontakt med andetsproget forud for skolen, så tager det 5-7 år for den samme elev at udvikle skolesproget. Sproget som eleverne møder i skolens fag, er anderledes end det hverdagssprog de kommer i skole med. Hverdagssproget karakteriseres ved at være uformelt sprog hvor
16 |
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 16
12/7/20 4:00 PM
tale følger handling. Hverdagssproget er kontekstbundet og produceres i en bestemt tidsmæssig sammenhæng hvor aktørerne er til stede og er en del af hvad der sker, så også kropssproget er med til at skabe og understøtte betydning. Fagsproget er derimod løsrevet fra en her-og-nu-kontekst, og eftersom det alene skal kunne bære formidlingen, skal det i højere grad være fagligt præcist og eksplicit. Det giver et informationstæt sprog forstået på den måde at mange informationer formidles koncentreret. Et eksempel på hverdagssprog finder vi i en dialog i faget håndværk og design hvor eleverne har en uformel samtale om brugen af symaskineindstillinger, trådvalg og udfordringer: Jeg har brugt den her (peger på indstilling af stinglængde). Prøv at se – Elev A: sådan her (viser en syning frem). Du kan jo lave en prøve. Det er bare svært i hjørnet, synes jeg. Den dernede (peger på undertråd) Elev B: er en forkert farve. Det skal være en anden end den (peger på overtråden). Hvad med den her? (viser en trådrulle frem). Ved du hvordan man skifter? Sprogbrugen er tydeligvis bundet til konteksten og svær at forstå hvis man ikke er til stede i rummet (prøv at læse ytringerne uden regibemærkninger). Det er dog en fuldt dækkende måde at kommunikere på når man er i en hverdagssproglig kontekst. Skolesproget bliver nødvendigt i andre situationer hvor konteksten er reduceret, og formidlingen bliver båret af sproget alene. Det er tilfældet når en elev for eksempel i en redegørende tekst skal gengive syprocessen efter den er afsluttet: Først var jeg i tvivl om hvordan jeg skulle indstille symaskinen, men så Elev C: lavede jeg en syprøve og valgte ret kort stinglængde så zigzag-syningen blev tydelig. Jeg ville gerne have at undertråden havde en kontrastfarve til overtråden så forsiden og bagsiden var forskellige. Det endte med at blive orange og blå. Jeg syede meget forsigtigt rundt om skabelonen for at det skulle blive pænt. Sproget i eksemplet er karakteriseret af elevens brug af fagbegreber, for eksempel: symaskinen, syprøve, stinglængde, zigzag, syning, undertråd, kontrastfarve. Der er
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 17
| 17
12/7/20 4:00 PM
også relevante procesord til gengivelse af arbejdsprocessen: skulle indstille, lavede (en syprøve), valgte. Det hele foregår som forventet i datid og bliver bygget op over tidsforløb ved hjælp af tidsmarkeringer: først, og så, det endte med, samt ord og vendinger der markerer refleksioner og beslutninger: i tvivl om, valgte, ville gerne have, endte med at blive. Altså en helt igennem dækkende brug af skolesproget i håndværk og design og genkendelig som en måde at gøre rede for en (lille del af en) designproces. Udvikling fra hverdagssprog til skolesprog sker gradvist i et kontinuum og altså ikke mellem klart afgrænsede måder at bruge sprog på. Et undervisningsforløb svinger typisk frem og tilbage mellem behovet for hverdagssprog og skolesprog fordi de forskellige situationer i klassen kalder på forskellig sprogbrug. Det afgørende er så om undervisningen tilrettelægges så alle elever bliver klar til at bruge sproget som Elev C, og om de sprogligt set formår at bevæge sig frem og tilbage på kontinuet alt efter hvilken situation de befinder sig i. Spørgsmålet er om alle elever får adgang til sproglig deltagelse i alle de situationer vi ser i et undervisningsforløb. Der er tre faktorer som ifølge Halliday og Hasan (1985, refereret i Gibbons 2002, s. 19) er bestemmende for vores sprogbrug i de situationer vi indgår i, og som også bestemmer situationen. De betegnes af begreberne field, tenor og mode på engelsk og oversættes til dansk med felt, relation og måde: • Feltet eller emnet er det der kommunikeres om, og sproget påvirkes af hvorvidt det er et dagligdags eller et specialiseret og fagligt emne. • Relationen vedrører forholdet mellem dem der kommunikerer, altså forholdet mellem taler og lytter, skriver og læser, og sprogbrugen afspejler hvorvidt relationen er uformel eller formel. • Måden handler om selve kommunikationskanalen, for eksempel om kommunikationen foregår mundtligt eller skriftligt, om den er nær eller fjern. I figur 1.1 vises de tre faktorer som tre kontinua der bevæger sig på akser mellem hverdagssproglige træk i venstre side og skolesproglige træk i højre. Samlet kaldes det registerkontinuum eller sprogbrugssituationskontinuum (se kapitel 3).
18 |
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 18
12/7/20 4:00 PM
FELT Almen Dagligdags
Specialiseret Teknisk eller abstrakt
RELATION Uformel og personlig Lige magt- og statusforhold Jævnlig kontakt Stærk emotionel involvering
Formel og upersonlig Ulige magt- og statusforhold Svag eller ingen kontakt Svag emotionel involvering
KOMMUNIKATIONSMÅDE Mundtlig Nærhed Sprog som handling Interaktiv, dialogisk Spontan
Skriftlig Distance Sprog som refleksion Monologisk Afsluttet
Figur 1.1 Registerkontinuum (Johansson & Ring 2015, s. 29)
En kommunikation som ligger yderst til venstre på alle tre akser, kan være om et dagligdags emne, båret af en uformel og personlig relation. Den realiseres mundtligt, dialogisk og jævnbyrdigt med sprog der følger handling. Det kan for eksempel være en engageret familiesamtale ved middagsbordet om hvad det kommer til at koste at holde en fest, hvilke butikker familien skal købe ind i, og hvor meget dyrere det er blevet de sidste år. I en kommunikation langt ude til højre på akserne finder vi et specialiseret, fagligt emne præsenteret formelt af en ekspert der viser distance til sagen. Kommunikationen realiseres skriftligt eller mundtligt i en skriftsprogsnær kode, for eksempel en monologisk præsentation. Det kan for eksempel være en samfundsfaglig elevredegørelse, skriftlig eller mundtlig, af statistik over prisudvikling på basisvarer og sammenligning af priser i discount- og specialbutikker. Det er eksempler på sprogbrug i yderpunkterne af de tre akser for felt, relation og måde. I skolens virkelighed finder vi mange eksempler på sprogbrug som befinder sig i midten af akserne. Det er for eksempel tilfældet når det faglige emne, feltet, der kommunikeres om omtales på en måde som er på vej til at blive specialiseret og fagligt præcist. Sådanne kommunikative træk kan for eksempel indfanges i en klassesituation i samfundsfag hvor der tales om prisudvikling gennem tiderne, og hvor eleverne inviteres til at bidrage med egne erfaringer (fra middagsbordet i hjemmet dagen før) mens læreren ekspliciterer relevante fagbegreber. Klassesamtalen er diskuterende og
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 19
| 19
12/7/20 4:00 PM
uformel, men fokus holdes stringent på emnet/feltet, og læreren samler op og fastholder faglige pointer med brug af fagsprog. I forlængelse af samtalen inddrages en fagtekst om emnet. Eleverne læser forskellige dele af teksten i makkerpar. Efterfølgende deler eleverne deres viden med hinanden i nye grupper hvor opgaven er at resumere hvad der står i teksten så præcist som muligt og med brug af fagbegreberne og faglige formuleringer fra tavlen. Kommunikationen foregår mundtligt med inddragelse af den skriftlige fagtekst og er således både fagligt formel og abstrakt når eleverne gengiver tekstens pointer, og uformel og konkret idet tekstdele, for eksempel multimodale repræsentationer, altså illustrationer og grafer, udpeges af eleverne. I de tre eksempelsituationer bruges sproget forskelligt, og det karakteriserer som nævnt det kontinuum vi finder mellem hverdagssprog og skolesprog. Samme bevægelse finder vi i de to eksempler herover fra håndværk og design. Elevsamtalen i det første eksempel ligger langt til venstre på alle tre akser eftersom det er en samtale hvor sprog følger handling, og hvor relationen er nær og uformel. I det andet eksempel er situationskonteksten præget af det fagligt specialiserede emne, og eleven er så formel som det passer til en redegørende teksttype hvor man skriftligt gengiver og reflekterer over sin egen proces. Elevteksten er dermed på vej mod højre side af registerkontinuet, men er ikke i dets yderpunkt. Det skyldes den teksttype eleven skriver – en redegørende tekst om egen designproces. Den er for eksempel bundet til et jeg og til de konkrete handlinger (skulle indstille, valgte, syede) eleven har udført. Til sammenligning kunne en tekst yderst til højre på de tre akser være følgende formelle instruktion: Enhver brug af symaskine indledes med indstilling af trådforhold og valg af under- og overtråd på baggrund af opstillede designkriterier. Det anbefales at lave en syprøve forud for syning i produktet. Her finder vi en højere grad af emnemæssig specialisering, formelt skriftsprog og abstraktion samt en fortætning af informationer. De handlinger der skal udføres, er transformeret ved hjælp af nominaliseringer – indstilling, valg, syning – så de ikke længere er konkrete handlinger som et subjekt skal udføre eller har udført, men er generaliseret information. Det vil sige at det gælder til enhver tid at sådan bruges en symaskine.
20 |
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 20
12/7/20 4:00 PM
Kapitlerne her i bogen skriver sig ind i dette sprogsyn. Felt, relation og måde kan indfange sammenhængen mellem sprog og situationskontekst og give lærere et redskab til at forstå hvilke sprogbrugsroller eleverne skal beherske for at kunne deltage i undervisningens forskellige situationer. I kapitlerne præsenterer forfatterne forskellige forløb og aktiviteter som skriver sig ind i dette registerkontinuum, og de gør rede for hvordan lærere kan stilladsere eleverne til sprogligt at bevæge sig fra trin til trin på kontinuets tre akser.
Forskellige tekster har forskellige sproglige registre De krav til sprogbrug som eleverne stilles over for i skolen, varierer fra fag til fag og fra sprogbrugssituation til sprogbrugssituation som vist med de fire tekster fra håndværk og design. I natur/teknologi og i naturfagene i udskolingen arbejder eleverne også med forskellige mundtlige, skriftlige og visuelle tekster, og disse tekster vil os noget forskelligt. Eleverne støder her på instruerende tekster (for eksempel i forsøgsvejledninger), informerende beskrivende tekster (for eksempel når de skal klassificere smådyr) og forklarende tekster (for eksempel når de skal forstå og forklare sammenhæng mellem energikilder og bæredygtighed). Disse teksttyper præsenteres måske mundtligt af læreren eller i en skriftlig tekst. Der kan også være tale om at eleverne selv – mundtligt, skriftligt og/eller visuelt – producerer forklarende og informerende beskrivende tekster, for eksempel i forbindelse med et emne om pattedyr eller måske instruerende tekster til en undersøgelse af vand. I fagene skabes den faglige betydning gennem sprog, og sproget bestemmes af fag, af emne, af kommunikativ situation og dermed også af teksttype. Skolens tekster inddeles ofte i genrepædagogikkens teksttyper: beretning, instruktion, informerende beskrivelse, forklaring, argumentation (for en udtømmende gennemgang anbefales Johansson & Ring 2015; Mulvad 2012a). Der er også skoletekster som lægger sig i en gråzone mellem disse overskrifter eller muligvis helt udenfor. Det er tekster som er meget specifikke for et fag, måske endda specifikke for en dansk skole. Teksttyperne er ikke statiske, og når elever er medskabere af tekster, for eksempel ved hjælp af elektroniske medier, kan der også opstå nye kategorier som efterhånden indgår i skolens tekstkorpus. For læreren er det vigtige ikke hvilken forudbestemt kategori en tekst tilhører, men hvad eleven skal kunne sprogligt for at deltage i tekstproduktion og -forståelse, og at eleven får adgang til dette sprog.
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 21
| 21
12/7/20 4:00 PM
At lytte til, tale, læse eller skrive i et bestemt fag er også at have kendskab til forskellige fags særlige teksttyper og i forlængelse af det – at have kendskab til hvordan man skal forstå, bearbejde eller producere disse tekster. Der er stor forskel på hvordan man skal bearbejde en informerende tekst i et af naturfagene, en instruktion i madkundskab og en novelle i dansk. Hver teksttype har et særligt sprogligt register. Halliday definerer et sprogligt register som en slags sprogligt mønster: ”en klynge af forbundne træk, der har en mereend-tilfældig tendens til at optræde sammen” (Halliday 1993, citeret i Laursen 2010, s. 169). Hvad det betyder, kan eksemplificeres med de sproglige træk vi udpegede ovenfor i forbindelse med teksteksemplet hvor elev C gør rede for sin design-proces. Det drejer sig om træk der angiver deltagere (Hvem?): jeg, symaskine, undertråd, handlinger/processer: indstille, vælge, blive, samt omstændigheder (Hvor? Hvornår? Hvordan? Hvorfor?): først, endte med, blå, orange. Hvis elev C laver sin redegørelse om til en instruktion, som for eksempel en syopskrift til andre elever, så skifter mønsteret for de sproglige træk der angiver deltagere, processer og omstændigheder. Det sker eftersom hensigten med teksten er en anden. En del af syopskriften kunne se sådan ud: 1. Vælg stinglængden 0,2 så stingene ligger helt tæt, og tråden bliver tydelig 2. Indstil på zigzag 3. Brug forskellige farver i over- og undertråd 4. Lav først en syprøve 5. Sy forsigtigt efter skabelonen 6. Hæft enderne. Deltagerne – stinglængde, tråd, zigzag – går igen mens jeg er forsvundet idet en instruktion henvender sig til den der skal udføre handlingen, frem for at fortælle hvad jeget udfører. Det sker mest effektivt ved at handlingen, processen, formidles kort og indledningsvist: vælg, indstil, brug, lav, sy. Kompositionen er markeret med tallene 1-6 som angiver rækkefølgen for den opgave der skal udføres. De to teksttyper i håndværk og design, redegørelse og instruktion, genkendes umiddelbart af de fleste voksne mens børn ikke nødvendigvis har samme sproglige erfaring.
22 |
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 22
12/7/20 4:00 PM
Det skal oparbejdes gennem undervisningen så de får indsigt i hvordan sproget bruges til at skabe faglig betydning (Mulvad 2012a, s. 8). Den elev som skal tilegne sig skolesproget på sit andetsprog, er på én gang udfordret af de nye fagbegreber inden for det aktuelle emne og af det sproglige register i teksttypen, altså den måde hvorpå hun skal bruge sproget til at skabe faglig betydning. Et eksempel på en elev som er godt undervejs med det førstnævnte, men kæmper med det sidstnævnte, er elev D i eksemplet herunder. Vi er fortsat i en håndværk og designfaglig sammenhæng, i en indskolingsklasse hvor emnet er broderi. Samtidig med broderiprocessen har eleverne arbejdet ihærdigt med at lære relevante fagord for både deltagere og processer (blandt andet knappenål, sting, skabelon, håndarbejde og hæfte ende, træde en nål, brodere). I den afsluttende mundtlige fremlæggelse er opgaven: ”Fortæl, hvordan du har arbejdet. Brug så mange fagbegreber som muligt.” Elev D formulerer sig således: Vi har (…) Jeg har trådet en nål og hæftet (…) et 8-tal. Og jeg har brugt knappenåle og skabelon og border og hæftet ender og håndarbejde og brugt nål og brodergarn. Eleven bruger i lighed med resten af eleverne i klassen en masse fagbegreber (og en senere snak viser at hun forstår dem), men hun viser samtidig at hun ikke formår at skabe sammenhæng i sin redegørelse. Måske har hun ikke færdighed i at redegøre. Det er dog lige så sandsynligt at hun ikke ved hvad der forventes af hende, og at hun heller ikke har sprogligt overskud på sit andetsprog til at lade sig inspirere af de kammerater som mere intuitivt honorerer forventningen om tekstlig sammenhæng. Det gælder for eksempel elev E: Vi har lavet håndarbejde. Det vi først gjorde, var at vi lavede en skabelon, og så skulle vi hæfte den fast med knappenåle. Og så syede vi rundt om skabelonen, og så brugte vi (...) brodergarn, og vi hæftede det. Og det hele, det hedder håndarbejde. Dette er et eksempel på at fagsproget, eller skolesproget som vi også har kaldt det mere generelt, ikke kun drejer sig om sprogets mikroniveau, for eksempel at kende en vis mængde fagbegreber. At begå sig på fagsproget drejer sig om at få alle de sproglige
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 23
| 23
12/7/20 4:00 PM
træk til at spille sammen i for eksempel en redegørelse, både receptivt og produktivt. Elev D i eksemplet er afhængig af at læreren får øje på hvad hun endnu ikke magter sprogligt set, hvad der udfordrer hende i forhold til hvad der forventes, og at læreren tilrettelægger undervisning som fremadrettet kan imødekomme hendes behov for sproglig udvikling i forhold til disse forventninger.
Sproget er afhængigt af tekstens funktion I 1970’erne udviklede Michael Halliday sin sprogteori, den systemisk funktionelle lingvistik, og helt centralt for den er at grammatik ikke blot er en form, men også skaber betydning afhængig af den funktion teksten har (Johansson & Ring 2015). En klassisk situation er læreren som siger til eleven: ”I denne tekst skal du bruge datid.” Det vil sige at formen sættes i forgrunden. I en systemisk-funktionel tænkning spørges der: ”Hvad betyder det for teksten at vi bruger datid? Og hvordan er datid med til at skabe præcis denne tekst – i forhold til nutid eller bydeform?” Her er det datiden, det grammatiske valg, som antages at skabe betydning. I de to tekster, redegørelse og instruktion, i håndværk og design, kan vi tilsvarende se hvordan grammatikken, de formmæssige valg, skaber to slags betydning. Hvis vi ser på verbet at sy, så går det igen i teksterne i henholdsvis datidsform, syede, og bydeform, sy. Ordet har semantisk set samme betydning i de to tekster (at sammenføje stof og lignende ved hjælp af nål og tråd), men er altså grammatisk set forskelligt. Det interessante er ikke at ordet har den ene eller den anden grammatiske form, det interessante er hvorfor – nemlig hvilket ’arbejde’ de forskellige former hver især udfører i forhold til at skabe betydning i teksterne (Johansson & Ring 2015, s. 212). De to former, syede og sy, etablerer forskellige relationer mellem tekst, afsender og modtager. Datidsformen, syede, indebærer at det er en fortidig, afsluttet hændelse som gengives sammen med et jeg, og tekstens opgave er at gengive et forløb eleven selv har været igennem. Bydeformen, sy, vil noget helt andet: Den henvender sig direkte til en modtager, både lige nu og altid. Her er tidsaspektet underordnet fordi det er selve sy-handlingen som er det centrale, og det er tekstens implicitte læser henvendelsen rettes mod. Bag Hallidays sprogteori ligger et socialsemiotisk sprogsyn hvor sprog ses som et system skabt af mennesker, et system som mennesker bruger til at kommunikere med, og som også udvikles mellem mennesker. At sprogteorien kaldes funktionel, lægger op 24 |
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 24
12/7/20 4:00 PM
til at vi vælger mellem forskellige slags sprog for at få kommunikationen til at fungere i de forskellige situationskontekster vi bevæger os inden for. Bag vores sprogvalg ligger ønsket om at opnå noget bestemt og blive forstået som vi ønsker at blive forstået. Som sprogbrugere går vi ind og ud af mange forskellige sprogbrugssituationer i løbet af en dag, og hver situation har et bestemt sæt af koder. Hvis vi ikke kender disse sproglige koder (eller vælger koderne fra), bliver kommunikationen besværliggjort. Der er for eksempel en kæmpe forskel på de sproglige koder Fatma bruger når hun spiller rundbold i et frikvarter med sine klassekammerater: ”Grib nu bolden – ej, du må ikke kaste så hårdt … ja, løøøb nu,” og de sprogkoder hun har brug for når hun skriver en informerende fagtekst om rundbold i idræt: ”Rundbold er et boldspil som består af to hold. Holdene skal skiftevis forsøge at score point ved at ramme en bold med et bat og løbe en omgang rundt om fire kegler …” Og hvis Fatma vælger at bytte rundt på koderne, så rammer hun ved siden af sine kommunikative mål. Pointen er at alle tekster, såvel mundtlige som skriftlige, har en funktion i forhold til de mennesker som interagerer, og de sproglige koder bestemmes af de interagerendes relation, emnet for interaktionen og kommunikationsmåden.
Stilladsering som didaktisk princip I skolen og skolens forskellige fag er det vigtigt at eleverne møder en pædagogisk praksis der giver dem adgang til sproget. Når vi overfører vores sprogsyn: at sprog og funktion hænger sammen, til skolens virkelighed, bliver det afgørende for elevernes udvikling af andetsproget at undervisningen i alle fag har fokus på sprog i de mange kontekster hvor skolesproget er på spil. Undervisningen skal tilrettelægges så eleverne bliver sproglige deltagere. I denne bog viser vi hvordan man arbejder med andetsprogsdidaktik som en del af fagdidaktikken. Vi giver eksempler på hvordan faglige forløb hvor den sproglige udvikling er medtænkt, kan tilbyde eleverne en optimal zone for udvikling gennem høj grad af udfordring og høj grad af støtte (Mariani 1997) i modsætning til lav udfordring og lav støtte eller høj udfordring og lav støtte. Støtten kan karakteriseres med den didaktiske metafor stilladsering. Jerome S. Bruner, amerikansk konstruktivistisk uddannelses- og udviklingspsykolog, har bidraget til udviklingen af dette begreb (Bruner 1983), og stilladsering kan ses som et konkret bud på hvordan man omsætter Vygotskys princip
S p r o g o g fag
9788750053750_Kom ind i sproget.indd 25
| 25
12/7/20 4:00 PM
Mette Vedsgaard Christensen Mette Ginman Susanne Hvilshøj Susanne Karen Jacobsen Kristine Kabel Stine Kragholm Knudsen Ulla Kofoed Maria Neumann Larsen Ruth Mulvad Birgit Orluf Inge Regnarsson Anna-Vera Meidell Sigsgaard Katja Vilien Lone Wulff Charlotte Øhrstrøm Winnie Østergaard
elever med den særlige faglighed der knytter sig til dansk som andetsprog. Gennem faglige forløb og andre praksiseksempler viser forfatterne hvordan lærere kan tilrettelægge stilladserende og sprogudviklende undervisning i og på tværs af klassetrin i skolens fag.
Vigtige emner i bogen: • sprogbaseret undervisning: samtale, ordforråd og literacyvurdering • analyse af læremidler med særligt blik for sprog og sproglig udvikling • evaluering af elevsprog • inddragelse af forældre som ressource • udslusning af elever fra modtagelsesklasse til almenundervisning. Alle kapitler har studieopgaver der understøtter den studerendes refleksio ner over hvordan det læste hænger sammen med andre fag og egen erfaring, og hvordan det kan inspirere og udvikle undervisningen.
Med denne 2. udgave følger tre helt nye kapitler om andetsprogstilegnelse, Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på
www.akademisk.dk
lytteforståelse og semantiske bølger – væsentlige perspektiver og analyseog planlægningsværktøjer til undervisningen. De øvrige kapitler er revideret og opdateret i forhold til ny forskning og lovgivning. Undervisning af flersprogede elever er en del af læreruddannelsens obligatoriske fagområde ’Pædagogik og lærerfaglighed’.
Forfatterne har alle erfaring med undervisning i dansk som andetsprog på læreruddannelsen og videreuddannelsen og erfaring med at samarbejde med folkeskolelærere om udvikling af undervisning.
KOM IND I SPROGET
Kom ind i sproget kvalificerer folkeskolens faglærere til at møde flersprogede
STINE KRAGHOLM KNUDSEN OG LONE WULFF (red.)
Bogens bidragydere:
DIDAKTIK | SERIEN AKADEMISK FORLAG
Stine Kragholm Knudsen (lektor på Lærer
KOM IND I SPROGET Flersprogede elever i fagundervisningen 2. UDGAVE
uddannelsen på Københavns Professions højskole) arbejder med dansk som andetsprog og tilgrænsende områder på lærer- og videre uddannelse og er koordinator og underviser på forberedelseskursus til læreruddannelsen for indvandrere og flygtninge (FIF). Hun har tidligere udgivet Skriv! Skrivning i dansk som andetsprog samt Skriv igen! Til skribenterne.
Lone Wulff (lektor på Læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole) underviser på lærer- og videreuddannelsen. Hun har været forskningsmedarbejder ved projektet Tegn på sprog. Tosprogede børn lærer at læse og skrive og har udgivet artikler inden for fagområdet dansk som andetsprog og relaterede områder.
DIDAKTIK|SERIEN er lærebøger til undervisning på lærer
uddannelsens fag samt fagområderne under pædagogik og lærerfaglighed. Målet er at bidrage til analytisk forståelse og inspiration til, hvordan lærere og lærerstuderende på bedste vis kan forene teori og praksis.
OMSLAG: LONNIE HAMBORG | IMPERIET
Kom ind i sproget_2_UDGAVE_172X240_OMSLAG.indd 1
DIDAKTIK|SERIEN
www.akademisk.dk
STINE KRAGHOLM KNUDSEN OG LONE WULFF (red.)
DIDAKTIK|SERIEN AKADEMISK FORLAG
www.akademisk.dk
01/12/2020 13.21
