FINN KITTELMANN Denne håndbog er en indføring i de mest centrale regler og love, der har betydning for den daglige indsats i sundhedsvæsenet – sygehuse, plejehjem, hjemmepleje etc.
Vi lever i et land, hvor vi ønsker en høj grad af retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at der skal være lighed for loven, og at borgeren ikke skal acceptere en vilkårlig behandling i det offentlige eller i tilsvarende institutioner. Som ansat i sundhedsvæsenet eller som studerende inden for det sundhedsfaglige område er det derfor nødvendigt at kende til de love og regler, der gælder på området, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de rette oplysninger. Finn Kittelmann er jurist med et bredt erfaringsgrundlag. Han har arbejdet ved Danmarks Domstole, politiet og har været ansat som chefjurist i Roskilde Kommune. Internationalt har han bl.a. arbejdet i Tanzania og Kosovo. I dag er Finn Kittelmann partner i et konsulentfirma, hvor han fortrinsvis beskæftiger sig med udvikling af kurser i offentlig ret og undervisning.
Sundhedsjura for praktikere
De konkrete love og regler bliver sat ind i en logisk faglig sammenhæng, som gør det tydeligt, hvilken lov der skal anvendes i det konkrete tilfælde. Bogen giver desuden en række praktiske eksempler på reglernes anvendelse.
Sundhedsjura for praktikere
AKADEMISK FORLAG
SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE
9788750054825_Sundhedsjura.indd 1
9/16/20 8:23 PM
9788750054825_Sundhedsjura.indd 2
9/16/20 8:23 PM
SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE Af Finn Kittelmann
PROFESSIONS|SERIEN AKADEMISK FORLAG
9788750054825_Sundhedsjura.indd 3
9/16/20 8:23 PM
SUNDHEDSJURA FOR PRAKTIKERE Af Finn Kittelmann © 2020 Akademisk Forlag, København Et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele heraf er kun tilladt efter Copydans regler, se: www.tekstognode.dk/undervisning. Forlagsredaktion: Hanne Lyng Frandsen Omslag: Berger Joa Sats: Lumina Datamatics Tryk: ScandinavianBook Akademisk Forlag støtter børn og unge Akademisk Forlag er en del af Egmont, som er Danmarks største mediekoncern. Egmont har fortalt historier i over 100 år, laver film i Oscarklasse og fortæller historier gennem nyheder, bøger og magasiner. Egmont er en dansk fond, som hvert år giver næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.
1. udgave, 1. oplag, 2020 ISBN: 978-87-500-5482-5
9788750054825_Sundhedsjura.indd 4
9/16/20 8:23 PM
Indhold
Forord 13 Kapitel 1. Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet 15 Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2) 15 Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. (kapitel 3) 16 Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (kapitel 4) 17 Lov om social service – udvalgte bestemmelser (kapitel 5) 17 Autorisationsloven (kapitel 6) 18 Den offentlige sektors jura (kapitel 7) 18 Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet (kapitel 8) 19 Kapitel 2. Sundhedsloven, formål og personkreds mv. 2.1 Formål, baggrund og myndigheder 21
21
2.1.1 Formålet med sundhedsvæsenet ifølge sundhedsloven 21 2.1.2 Sundhedslovens baggrund 21 2.1.3 Myndigheder
22
2.1.3.1 Sundhedsperson og behandling 22 2.1.3.2 Organisering og udvikling 23 2.1.4 Personkreds 23
2.2 Patienters retsstilling 23 2.2.1 Informeret samtykke til behandling 23 2.2.1.1 Om samtykkets indhold og form 24 2.2.1.2 Samtykke fra mindreårige
26
2.2.1.3 Manglende evne til at give et informeret samtykke 27 2.2.1.4 Sundhedspersonens ansvar i korte træk 28 2.2.2 Selvbestemmelse i særlige situationer (herunder ved behandlingstestamente)
29
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 5
| 5
9/16/20 8:23 PM
2.2.2.1 Sultestrejke
29
2.2.2.2 Blodtransfusion
29
2.2.2.3 Afbrydelse af livsforlængende behandling 30 2.2.2.4 Behandlingstestamente 30 2.2.2.5 Oprettelse, ændring og sletning af et behandlingstestamente 31 2.2.3 Indgreb i selvbestemmelsesretten – formål, principper og personer
32
2.2.3.1 Personlige alarm- og pejlesystemer 33 2.2.3.2 Fysiske indgreb – tilbageholdelse og tilbageførsel
35
2.2.3.3 Indberetning og journalføring 36 2.2.4 Klageadgang 36 2.2.5 Aktindsigt 37
2.3 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af oplysninger om patienter 38 2.3.1 Tavshedspligt 38 2.3.2 Videregivelse af oplysninger 39 2.3.2.1 Videregivelse af oplysninger uden patientens samtykke 40 2.3.2.2 Videregivelse af oplysninger til andre formål 43
2.4 Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger mv. 44 2.4.1 Nødvendige og aktuelle patientoplysninger 44 2.4.2 Delegation af opgaver 46 2.4.3 Værdispringsregel 47 2.4.4 Indhentning af oplysninger med patientens samtykke
48
2.4.5 Indhentning af oplysninger med ledelsens tilladelse 48 2.4.6 Teknisk bistand 49 2.4.7 Behandlingssikkerhed
49
2.4.8 Patienten kan frabede sig indhentning af oplysninger 50 2.4.9 Samtykket og tilkendegivelsen
51
2.4.10 Helbredsoplysninger mv. om afdøde patienter 51
Kapitel 3. Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. 3.1 Baggrund: Hvem gælder loven for? 52 3.2 Behandling på baggrund af et informeret samtykke 53 3.3 Psykiatrilovens formål 53
6 |
52
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 6
9/16/20 8:23 PM
3.4 Husorden 55 3.5 Indlæggelse, ophold og behandling
55
3.5.1 Behandlingsplan og forhåndstilkendegivelse 56 3.5.2 Mindreåriges forhold
58
3.6 Frihedsberøvelse ved tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse mv. 59 3.6.1 Tvangsindlæggelse
60
3.6.2 Tvangstilbageholdelse, tvangstilbageførsel, ophør af frihedsberøvelse
3.7 Tvangsbehandling
61
62
3.7.1 Tvangsbehandling af en legemlig lidelse 3.7.2 Klage
63
63
3.7.3 Efter udskrivning (herunder videregivelse af oplysninger om patienten)
63
3.8 Fiksering mv. 64 3.8.1 Anvendelse af fysisk magt 66
3.9 Beskyttelsesfiksering, alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 66 3.9.1 Alarm- og pejlesystemer, særlige dørlåse 67 3.9.2 Personlig skærmning og aflåsning af døre i afdelingen 67 3.9.3 Personlig hygiejne under anvendelse af tvang
68
3.10 Åbning og kontrol af post, undersøgelse af patientstuer og ejendele, kropsvisitation mv. 69 3.11 Tvangsprotokol og obligatorisk efterprøvelse 70 3.11.1 Tvangsprotokol
70
3.11.2 Obligatorisk efterprøvelse
71
3.12 Patientrådgivere 71 3.13 Underretning, klagevejledning, klageadgang og domstolsprøvelse 73 3.14 Særlige pladser på psykiatrisk afdeling 73 3.15 Eksempler på afgørelser fra Det Psykiatriske Patientklagenævn/Ankenævn 74
Kapitel 4. Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile 4.1 Indledning 80 4.2 Formålet med tvangsbehandlingsloven 81
80
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 7
| 7
9/16/20 8:23 PM
4.3 Tvangsbehandling
83
4.3.1 Betingelser for tvangsbehandling 83 4.3.2 Principper for tvangsbehandling 85
4.4 Tvangsindgreb 86 4.4.1 Betingelser for tvangsindgreb
86
4.4.2 Principper for tvangsindgreb 88 4.4.2.1 Obligatorisk efterprøvelse
94
4.5 Delegation af beslutninger 94 4.5.1 Enekompetencen
94
4.6. Tvangsprotokol og indberetning 96 4.6.1 Tvangsprotokol 4.6.2 Indberetning
96
97
4.7 Klager til Tvangsbehandlingsnævnet 98
Kapitel 5. Lov om social service – udvalgte bestemmelser 5.1 Formålet med loven 100 5.2 Kommunens pligter 101 5.3 Hjælp, omsorg og pleje 102 5.3.1 Plejetestamente
100
103
5.3.2 Rehabilitering 103 5.3.3 Pligt til døgnpleje
104
5.4 Om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten 104 5.4.1 Personlig frihed 104 5.4.1.1 Almindelige regler – grundloven og menneskeretten
104
5.4.1.2 Frivillighed og omsorgspligt 105 5.4.2 Påvirkning uden magt 105 5.4.2.1 Husorden 105 5.4.2.2 Fysisk guidning 106 5.4.3 Magtanvendelse 5.4.4 Midler
107
108
5.4.4.1 Afværgehjælp
108
5.4.4.2 Fastholdelse mv. 5.4.4.3 Særlige døråbnere
108 109
5.4.4.4 Låsning og sikring af yderdøre og vinduer
8 |
110
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 8
9/16/20 8:23 PM
5.4.4.5 Brug af stofseler 111 5.4.5 Tryghedsskabende velfærdsteknologi
112
5.4.6 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – den almindelige regel
113
5.5 Regler om magtanvendelse over for en særlig målgruppe 118 5.5.1 Kortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne – udviklingshæmmede
118
5.5.2 Videregående regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
119
5.5.2.1 Kortvarig fastholdelse i situationer med personlig hygiejne – bl.a. demente
120
5.5.2.2 Indgreb ved meget grænseoverskridende eller meget konfliktskabende adfærd – bl.a. demente 120 5.5.2.3 Særlige bestemmelser om tryghedsskabende velfærdsteknologi – bl.a. demente
121
5.5.3 Optagelse i særlige botilbud uden samtykke – bl.a. demente 123
5.6. Besøgsrestriktioner 124 5.7 Nødværge og nødret 126
Kapitel 6. Autorisationsloven: Hvem er sundhedsperson? Hvad betyder en autorisation? 128 6.1 Formålet med en autorisation 128 6.2 Sundhedspersoner med autorisation i Danmark 128 6.2.1 Sundhedspersoner fra de andre nordiske lande 130 6.2.2 EU/EØS-statsborgere, der er uddannet i EU/EØS 130 6.2.3 Sundhedspersoner, der er statsborgere i og/eller uddannet i lande uden for EU/EØS
130
6.3 Pligter mv. 130 6.4 Autoriserede sundhedspersoner har adgang til at benytte medhjælp 131 6.4.1 Hvad er ikke delegation? 132 6.4.2 Hvem kan blive medhjælp?
132
6.4.3 Forskellige former for at benytte medhjælp (delegation) 132 6.4.4 Ansvar ved delegation
133
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 9
| 9
9/16/20 8:23 PM
6.4.5 Den autoriserede sundhedspersons ansvar, medhjælpens ansvar og ansvar ved videredelegation
134
6.4.6 Sundhedsfaglig virksomhed, der ikke kan delegeres 135 6.4.7 Klage over benyttelse af medhjælp og klage over medhjælpen
136
6.5 Om autoriserede sundhedspersoner 136 6.5.1 Om professioner med ret til at udøve forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed
136
6.5.2 Hvad kan ikke delegeres? 140
6.6 Patientjournal hos autoriserede sundhedspersoner 140 6.6.1 Journalføringspligt og -ansvar 141 6.6.2 Journalføring 141 6.6.2.1 Patientjournalens indhold 142 6.6.2.2 Brug af personlige alarm- og pejlesystemer samt ved tilbageholdelse og tilbageførsel 142 6.6.2.3 Information og samtykke mv. 6.6.2.4 Rettelser
142
143
6.6.3 Opbevaring af patientjournaler, sikkerhedsforanstaltninger, destruktion, videregivelse mv. 143 6.6.3.1 Opbevaring af patientjournaler 143
6.7 Tilsyn og indgreb i en autorisation samt fremgangsmåden i denne forbindelse 144 6.7.1 Tilsyn 144 6.7.2 Fratagelse af autorisation 144 6.7.3 Offentliggørelse af autorisationsændringer og andre tilsynsforanstaltninger 146 6.7.4 Bortfald af retten til selvstændig faglig virksomhed 146
6.8 Eksempler på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn 147
Kapitel 7. Den offentlige sektors jura 153 7.1 Forvaltningsretlige principper 153 7.1.1 Officialprincippet – undersøgelsesprincippet 154 7.1.2 Lighedsgrundsætningen 154 7.1.3 Proportionalitetsprincippet 154 7.1.4 Kravet om saglighed 155
10 |
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 10
9/16/20 8:23 PM
7.2 Forvaltningsloven 155 7.2.1 Lovens anvendelse 7.2.2 Inhabilitet
155
156
7.2.3 Vejledning og repræsentation 156 7.2.4 Særlige rettigheder som part i en sag 157 7.2.4.1 Partsaktindsigt 157 7.2.4.2 Partshøring samt ret til at afgive udtalelse 158 7.2.4.3 Begrundelse for afgørelsen 158 7.2.4.4 Klagevejledning
158
7.2.5 Fortrolighed i den offentlige forvaltning 159 7.2.5.1 Tavshedspligt 159 7.2.5.2 Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed 159
7.3 Offentlighedsloven
160
7.3.1 Lovens formål og rækkevidde
161
7.3.2 Adgang til aktindsigt 161 7.3.3 Egenacces
161
7.3.4 Oplysninger om en offentligt ansat 161 7.3.5 Undtagelser fra adgang til aktindsigt 162 7.3.6 Yderligere regler om aktindsigt efter offentlighedsloven 163
7.4 De almindelige regler om databeskyttelse
163
7.4.1 Hvad er en personoplysning? 163 7.4.1.1 Typer af personoplysninger
163
7.4.2 Behandling af personoplysninger 164 7.4.3 Den registreredes rettigheder 166 7.4.3.1 Oplysningspligt 166 7.4.3.2 Indsigtsret
166
7.5. God forvaltningsskik 167
Kapitel 8. Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet 8.1 Sundhedsstyrelsen 168 8.2 Styrelsen for Patientsikkerhed 169 8.3 Sundhedsdatastyrelsen 170 8.4 Statens Serum Institut 171
168
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 11
| 11
9/16/20 8:23 PM
8.5 Styrelsen for Patientklager 171 8.6 Ankestyrelsen 172 8.7 Folketingets Ombudsmand 173 8.8 Familieretshuset 173 8.9 VĂŚrgemĂĽl 174 8.10 Fremtidsfuldmagt 174
Noter
176
Register
12 |
197
Indhold
9788750054825_Sundhedsjura.indd 12
9/16/20 8:23 PM
Forord
Formålet med denne bog er først og fremmest at give ansatte, studerende og andre med tilknytning til sundhedsvæsenet herunder plejesektoren et grundlæggende kendskab til de love, der har betydning for den daglige indsats. Vi lever i et land, hvor vi ønsker en høj grad af retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at der skal være lighed for loven, og at borgeren ikke skal acceptere en vilkårlig behandling i det offentlige eller i tilsvarende institutioner. Når man arbejder i sundhedsvæsenet, er det af stor betydning, at man er bevidst om den enkeltes ret til at bestemme over sit liv. Men i sundhedsvæsenet kan der opstå situationer, hvor det bliver nødvendigt at vurdere betydningen af retten til selv at bestemme. En række love inden for sundhedsområdet har detaljerede regler for de tilfælde, hvor hensynet til den enkelte eller til andre kommer før retten til selv at bestemme. Det er vigtigt at kende til disse regler, så man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de nødvendige oplysninger. At bidrage hertil har blandt andet været meningen med denne bog. Tusind tak til referencegruppen – Ane, Claus, Dominique, Hanne, Jens, Morten og Ulla – som har stået bag, støttet og ydet uvurderlige bidrag med sundhedsfaglig viden, juridisk indsigt og sproglig fremstilling. 14. juli 2020 Finn Kittelmann
Forord
9788750054825_Sundhedsjura.indd 13
| 13
9/16/20 8:23 PM
9788750054825_Sundhedsjura.indd 14
9/16/20 8:23 PM
KAPITEL 1
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
Som det er anført i forordet, er denne bog især skrevet til personale i sundhedsvæsenet i bred forstand. Meningen med bogen er at give læseren et kendskab til centrale regler i de love, der har betydning for den daglige indsats på et sygehus, et plejehjem, i en hjemmepleje, i en praksis mv. I dette kapitel gives en kort introduktion til de vigtigste love og andre betydningsfulde oplysninger for sundhedsvæsenet. Ved hver deloverskrift er det angivet, i hvilket kapitel man kan læse mere om de enkelte love og områder.
Sundhedsloven, formål og personkreds mv. (kapitel 2) Sundhedslovens krav til sundhedsvæsenet er fastsat med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og ret til selvbestemmelse. Det er grundlæggende hensyn gennem hele sundhedsloven. Formålet med sundhedsvæsenet er at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Kapitlet handler nærmere om patientens retsstilling, herunder retten til selvbestemmelse, indgreb i retten til selvbestemmelse, sundhedspersonalets tavshedspligt og personalets adgang til at indhente og videregive oplysninger om patienten. Behandling er et afgørende formål og omfatter bl.a. undersøgelse, sygdomsbehandling, sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme. Formålet med en behandling er at kurere patienten eller at forbedre patientens sundhedstilstand og derefter at afslutte forløbet. Udgifter ved behandling, herunder til medicin og behandlingsredskaber, hører under sundhedsvæsenet og dermed til en af de fem regioner i Danmark. Drejer det sig derimod om at afhjælpe en varig funktionsnedsættelse, hvor der f.eks. er behov for et hjælpemiddel (som en rollator eller en kørestol), hører udgiften under kommunen efter lov om social service.
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 15
| 15
9/16/20 8:23 PM
Det skal i øvrigt understreges, at ordination af lægemidler mv. udelukkende kan ske efter sundhedslovens regler.
Psykiatriloven – om anvendelse af tvang i psykiatrien mv. (kapitel 3) Den almindelige regel for sundhedsvæsenets ydelser er, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af loven. Dette betyder, at reglen om samtykke ikke gælder, hvis der i en lov eller i en bestemmelse i henhold til en lov er gjort en undtagelse fra denne hovedregel. Udgangspunktet for behandling efter psykiatriloven er et samtykke fra patienten – altså frivillighed som i sundhedsloven, der lægger vægt på patientens integritet og ret til selvbestemmelse. Der er dog en afgørende forskel. Psykiatriloven drejer sig om behandling eventuelt gennem frihedsberøvelse og andre former for tvang, der kun må finde sted, hvis patienten er sindssyg eller befinder sig i en tilstand, der ganske kan sidestilles hermed. På den baggrund skal loven sikre, at grundlæggende principper for retssikkerhed bliver fulgt, når tvang iværksættes og gennemføres, så det sker på en forsvarlig måde. Desuden er det et formål, at indlæggelse, ophold og behandling uden patientens samtykke så vidt muligt sker som led i at understøtte patientens muligheder for at komme sig. Hvis tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse på en psykiatrisk afdeling skal finde sted, skal det være uforsvarligt ikke at frihedsberøve vedkommende. Det kan skyldes, at udsigten til helbredelse eller en betydelig og afgørende bedring i tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet. Det kaldes også ”gule papirer”. Det kan også skyldes en mere alvorlig situation, hvor den pågældende frembyder en nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre – det kaldes ”røde papirer”. Desuden rummer kapitlet om psykiatriloven regler om tvangsfiksering af en patient (f.eks. bæltefiksering), om anvendelse af fysisk magt, om beskyttelsesfiksering, personlig skærmning samt adgang til at kontrollere post og undersøgelse af patientstuer mv. Blandt en række andre emner beskriver kapitlet også beskikkelse af en patientrådgiver samt adgang til at klage til Det Psykiatriske Patientklagenævn.
16 |
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 16
9/16/20 8:23 PM
Anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile (kapitel 4) Behandling uden patientens samtykke er et alvorligt indgreb i patientens selvbestemmelsesret. Tidligere har det ikke været tilladt at gennemføre behandling, hvis en varigt inhabil patient i ord eller handling var i stand til f.eks. aktivt at sige nej til behandling eller fysisk at gøre modstand – uanset samtykke fra pårørende eller værge. Denne situation var klart utilfredsstillende og blev ændret ved tvangsbehandlingsloven fra 2018. Formålet med loven er at sikre patienten den bedst mulige behandling, omsorg og beskyttelse. Formålet er også at sikre, at tvang anvendes med respekt for grundlæggende principper om retssikkerhed, og at begrænse tvang og indgreb i den personlige frihed til det absolut nødvendige. Loven kan anvendes på en patient med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne. Afgørende er, om patienten – uanset diagnose – ikke formår at forholde sig fornuftsmæssigt til et aktuelt behov for behandling og ikke forstår konsekvenserne af at afvise behandlingen. Reglerne vil formentlig have særlig betydning for patienter med demens, udviklingshæmmede patienter, hjerneskadede patienter eller lignende, men gælder ikke for patienter omfattet af psykiatriloven. Modsætter en varigt inhabil patient sig en sundhedsfaglig behandling, kan en læge eller tandlæge beslutte at tvangsbehandle vedkommende. Dette kræver samtykke fra nærmeste pårørende, en værge eller en fremtidsfuldmægtig. Der er tale om et samtykke til selve behandlingen. Desuden skal samtykket også omfatte den situation, at behandlingen sker ved tvang. Foruden tvangsbehandling (betingelser og principper) beskrives tvangsindgreb (betingelser og principper), adgangen til at delegere behandlingen til andre end læger og tandlæger samt adgangen til at klage til Tvangsbehandlingsnævnet.
Lov om social service – udvalgte bestemmelser (kapitel 5) Et generelt formål med serviceloven (som den også kaldes) er at forebygge sociale problemer gennem rådgivning og støtte. Men hjælpen efter serviceloven bygger også på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Det betyder, at hjælpen efter serviceloven kan komme på tale, når det er klart, at man ikke
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 17
| 17
9/16/20 8:23 PM
længere har mulighed for at tage hånd om sin egen situation. Man må først prøve at klare sig ved hjælp fra familie, gennem netværk eller ved behandling efter sundhedsloven. Kapitlet om serviceloven er ikke en gennemgående fremstilling af denne meget omfattende lov. Hovedvægten er lagt på en beskrivelse af tilfælde, hvor det offentlige (en kommune) får en ofte betydelig indflydelse på særlige forhold og problemer hos voksne borgere. Som udgangspunkt skal kommunen handle uden at overskride grænsen for den grundlæggende regel om borgerens ret til at bestemme over sit eget liv. I den konkrete situation kan denne grænse ikke altid opretholdes. På den baggrund redegøres der for regler om magtanvendelse og andre indgreb i retten til selvbestemmelse, om midler til at undgå magtanvendelse og om brug af tryghedsskabende velfærdsteknologi. Regler om magtanvendelse over for særlige målgrupper beskrives, herunder også om optagelse i særlige botilbud, bl.a. for demente. Kapitlet slutter af med en omtale af regler om besøgsrestriktioner samt om rammerne for at benytte nødværge og nødret.
Autorisationsloven (kapitel 6) Loven skal bl.a. fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation (godkendelse til at bruge en bestemt titel) af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner. Ud over at beskrive, hvem der er og kan blive sundhedspersoner i Danmark, drejer kapitlet sig om den autoriserede sundhedspersons pligter samt adgang til at benytte medhjælp. Desuden er der en omtale af professioner med ret til at udøve forbeholdt sundhedsfaglig virksomhed og en række mere detaljerede regler om patientjournaler som en meget vigtig funktion i arbejdet med sundhed. Tilsyn og indgreb i en autorisation samt fremgangsmåden herfor beskrives herunder ved fratagelse af autorisation og andre disciplinærmidler, og der gives en række eksempler på afgørelser fra Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Den offentlige sektors jura (kapitel 7) Medarbejderne i det danske sundhedsvæsen er for en stor del offentligt ansatte. Dels i det primære sundhedsvæsen i kommunernes institutioner, dels i det sekun-
18 |
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 18
9/16/20 8:23 PM
dære sundhedsvæsen på regionernes sygehuse. De fleste sundhedspersoner i den mere eller mindre private sektor vil ofte være i kontakt med det offentlige. I alle tilfælde er det nyttigt at kende til de generelle juridiske spilleregler, som regulerer den offentlige sektor. Derfor er de vigtigste regler kort beskrevet i kapitlet. Det drejer sig om almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, der ikke står i en lov, men alligevel gælder på samme måde som en lov. Forvaltningsloven har især betydning for sagsbehandlere, der træffer afgørelse f.eks. i sager om behov for forskellige former for hjælp fra det offentlige. Her stilles der en række forskellige krav til sagsbehandleren, der ikke må have en særlig interesse i sagens udfald (ikke være inhabil). De særlige rettigheder som part i en sag omtales (partsaktindsigt og partshøring) sammen med kravet om, at en afgørelse skal begrundes, og der skal gives klagevejledning. Desuden omtales de generelle regler om fortrolighed, herunder den almindelige tavshedspligt. I afsnittet om offentlighedsloven (borgerens almindelige adgang til aktindsigt) omtales lovens formål og hvilke institutioner, den omfatter, adgangen til aktindsigt samt egenacces. Et vigtigt afsnit drejer sig om adgangen til oplysninger om en offentligt ansat, der er begrænset til navn, stilling, uddannelse, arbejdsopgaver, tjenesterejser og løn. Begrænsninger i adgangen til aktindsigt omtales kort ligesom yderligere regler om aktindsigt. I afsnittet om databeskyttelse beskrives de almindelige regler i databeskyttelsesforordningen (GDPR) i korte træk. Hvad er en personoplysning, typer af personoplysninger, behandling af personoplysninger, den registreredes rettigheder, herunder den dataansvarliges oplysningspligt og den registreredes indsigtsret. Til slut følger en kort omtale af princippet om god forvaltningsskik i det offentlige.
Institutioner af betydning for sundhedsvæsenet (kapitel 8) Det drejer sig om en række institutioner, der kan være nyttige at kende for sundhedsperson. Sundhedsstyrelsen er den øverste faglige sundhedsmyndighed. Styrelsen for Patientsikkerhed er den overordnede sundhedsfaglige tilsynsmyndighed.
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 19
| 19
9/16/20 8:23 PM
Sundhedsdatastyrelsen udfører centrale opgaver angående digitalisering og data på sundheds- og ældreområdet. Statens Serum Institut forebygger og bekæmper smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Styrelsen for Patientklager behandler bl.a. klager fra patienter over tilsidesættelse af patientrettigheder og klager over sundhedsfaglig behandling. Ankestyrelsen afgør bl.a. klager på det sociale område og fører tilsyn med, at kommuner og regioner overholder de love, der særligt gælder for myndigheder og institutioner. Folketingets Ombudsmand har til opgave at beskytte borgernes rettigheder over for de offentlige myndigheder og institutioner. Desuden omtales Familieretshuset, værgemål og fremtidsfuldmagt.
20 |
Introduktion til vigtige love om sundhedsvæsenet
9788750054825_Sundhedsjura.indd 20
9/16/20 8:23 PM
Denne hündbog er en indføring i de mest centrale regler og love, der har betydning for den daglige indsats i sundhedsvÌsenet – sygehuse, plejehjem, hjemmepleje etc.
Vi lever i et land, hvor vi ønsker en høj grad af retssikkerhed. Det betyder blandt andet, at der skal vÌre lighed for loven, og at borgeren ikke skal acceptere en vilkürlig behandling i det offentlige eller i tilsvarende institutioner. Som ansat i sundhedsvÌsenet eller som studerende inden for det sundhedsfaglige omrüde er det derfor nødvendigt at kende til de love og regler, der gÌlder pü omrüdet, sü man enten ved, hvad man skal gøre, eller hvor man kan finde de rette oplysninger. Finn Kittelmann er jurist med et bredt erfaringsgrundlag. Han har arbejdet ved Danmarks Domstole, politiet og har vÌret ansat som chefjurist i Roskilde Kommune. Internationalt har han bl.a. arbejdet i Tanzania og Kosovo. I dag er Finn Kittelmann partner i et konsulentfirma, hvor han fortrinsvis beskÌftiger sig med udvikling af kurser i offentlig ret og undervisning.
Sundhedsjura for praktikere
De konkrete love og regler bliver sat ind i en logisk faglig sammenhÌng, som gør det tydeligt, hvilken lov der skal anvendes i det konkrete tilfÌlde. Bogen giver desuden en rÌkke praktiske eksempler pü reglernes anvendelse.
Sundhedsjura for praktikere
