Samarbejde om den inkluderende skole

90 mm

er cand.scient.pol., ph.d. og forskningsleder for Forskning og Udvikling på Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har skrevet, redigeret og bidraget til en række bøger, herunder Co-teaching (2019), Inklusion og eksklusion – en grundbog (2019), Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer (2014) og Narrativ dokumentation (2009).

Mette Molbæk er cand.pæd. pæd.psych., ph.d., docent og forsknings- og programleder for

13mm

Stærke fællesskaber i skolen Denne bog sætter en ny dagsorden for inklusionsarbejdet i skolen.

Dens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.

programmet Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem Professionshøjskolen VIA. Hun har skrevet, redigeret og bidraget til en række bøger, herunder Inkluderende klasseledelse (2015), Deltagelse og forskellighed (2015) og Aktionslæring – udvikling af arbejdet og samarbejdet i skolens praksis (2019).

Charlotte Riis Jensen er cand.pæd.pæd.psych., ph.d. og lektor på Institut for Pæda-

Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. ‘De gode relationer’ vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.

Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPRkonsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

goguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har gennem flere år forsket i samarbejdsprocesser om inklusion og eksklusion i skoler og dagtilbud. Hun har bidraget til flere bøger, herunder Undervisningskompetencer (2020), Inklusionsvejlederen (2016) og Pædagog i skole og fritid (2014).

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

226 mm

ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på

153 mm

90 mm

JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN & METTE MOLBÆK

Janne Hedegaard Hansen

153 mm

”Hvem vil ikke være enig i, at vi helst vil samarbejde med kollegaer, som vi kommer godt ud af det med? Som vi har tillid til, respekterer, føler os trygge ved, og hvor der er en god kemi? (…)

Der er en tendens til at tænke, at bare vi samarbejder, så er det i sig selv en styrke. Men hvad vil det sige at samarbejde? Hvad skal man gøre for overhovedet at kunne kalde det samarbejde?

Hvordan skal vi samarbejde, for at det rent faktisk fører til bedre løsninger?”

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk PROFESSIONS|SERIEN

Samarbejde om den inkluderende skole_153x226_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN & METTE MOLBÆK

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS|SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

16/12/21 15:53

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

Kapital_FM.indd 1

16/12/21 6:09 PM

Kapital_FM.indd 2

16/12/21 6:09 PM

JANNE HEDEGAARD HANSEN, CHARLOTTE RIIS JENSEN & METTE MOLBÆK

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Kapital_FM.indd 3

16/12/21 6:09 PM

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE Janne Hedegaard Hansen, Charlotte Riis Jensen & Mette Molbæk © 2022 Akademisk Forlag, København – et forlag under Lindhardt og Ringhof Forlag A/S, et selskab i Egmont Denne bog er beskyttet i henhold til gældende dansk lov om ophavsret. Kopiering må kun ske i overensstemmelse med loven. Det betyder for eksempel, at kopiering til undervisningsbrug kun må ske efter aftale med Copydan Tekst og Node, se: www.tekstognode.dk/undervisning.

Forlagsredaktion: Lene Kamuk Bogen er sat med: Charter ITC, Katarine CE Omslag: Henriette Mørk Sats: Lumina Datamatics Tryk: Livonia Print

1. udgave, 1. oplag, 2022 ISBN: 978-87-500-5563-1 akademisk.dk

AKADEMISK FORLAG STØTTER BØRN OG UNGE Akademisk Forlag er en del af Egmont, der som Danmarks største mediekoncern har bragt historier til live i mere end 100 år. Egmont er en dansk fond, som hvert år uddeler næsten 100 millioner kroner til børn og unge, der har det svært.

Kapital_FM.indd 4

16/12/21 6:09 PM

Indhold

Forord 9 Indledning 11 Antagelser om det gode samarbejde 12 Antagelser om udvikling af inkluderende læringsmiljøer 13 Samarbejde i skolens praksis 15 1. Skolen som social praksis 17 Sociale tilblivelsesprocesser og forandring 17 Social praksis 20 I begyndelsen var handlingen 21 Skolens sociale orden 27 Deltagelse 30 Artefakter 32 Delpraksis 34 Sammenfatning 37 2. Inklusion og eksklusion 39 Inklusion og deltagelse 42 Ret og pligt 45 Individ og kollektiv 48 Forståelser af inklusion og eksklusion i skolens praksis 51 Positioner 54 Håndtering af inklusions- og eksklusionsprocesser 55 Fokus på den enkelte elevs specifikke behov 57 Fokus på individ og fællesskab 59 Fokus på gruppers behov 60 Fokus på fællesskabet 62 Sammenfatning 64

Kapital_FM.indd 5

16/12/21 6:09 PM

3. Det virkningsfulde samarbejde 67 At arbejde sammen 70 Forandring i alle delpraksisser 72 Connecting links 73 Sammenfatning 75 4. Samarbejde som forhandlinger om forskelle 77 Forskelle som transformerende kraft 81 At udfordre bagvedliggende forståelser 83 At udfordre sandheder 83 Forskellige forståelser af samarbejde 87 Samarbejde som kollaboration 87 Samarbejde som koordination 88 Sammenfatning 89 5. Det gode samarbejdes mange faldgruber 93 Fokus på eleven og en individuel problemforståelse 94 Vilkårlighedens systematik 100 Øer af passion og mission 104 Konsensuskultur 105 Sammenfatning 107 6. Når samarbejdet ikke virker 111 Organisering af samarbejdet 111 Former for organisering af samarbejde 115 Samarbejde i klasserummet 115 Samarbejde uden for klasserummet 116 Organiseringen fastholder individuelle problemforståelser 118 Organiseringen forskyder ikke grænsen mellem inklusion og eksklusion 119 Missing links 121 Sammenfatning 127

Kapital_FM.indd 6

16/12/21 6:09 PM

7. Fra godt til virkningsfuldt samarbejde 129 Ledelse af samarbejdsprocesser 132 At arbejde sammen i praksis om praksis 133 Samskabelse 133 Co-teaching 134 Professionelle læringsfællesskaber 136 Undervisningsdifferentiering gennem Universal Design for Learning 137 NEST 138 Sammenfatning 139 8. Samarbejdets DNA 141 Samarbejdets vilkår: kompleksitet, kapacitet, institutionelle betingelser og organisering 143 Kompleksitet 145 Kapacitet 145 Institutionelle betingelser og organisering 145 Praksis og delpraksis 146 Forskellige delpraksisser og interesser 147 At undersøge og udfordre positioner 150 Løsningsforståelser af arbejdet med inklusion 152 Sammenfatning 153 Referencer

Kapital_FM.indd 7

155

16/12/21 6:09 PM

Kapital_FM.indd 8

16/12/21 6:09 PM

Forord

Denne bog handler om, hvordan samarbejde kan bidrage til udvikling af en mere inkluderende skole. Bogen bygger på forskningsprojektet Approaching Inclusion (AppIn), der er støttet af Veluxfonden, og som er gennemført fra 2016-2020. Det er et projekt, hvor vi har undersøgt, hvordan lærere og såvel interne som eksterne ressourcepersoner arbejder og samarbejder, og hvordan det har betydning for udviklingen af en mere inkluderende skole. Vi har gennemført projektet sammen med docent Maria Christina Secher Schmidt. Hvis du vil vide mere om projektets metode og design, henviser vi til vores forskningsrapport og videnskabelige artikler.1 Projektet har bidraget til værdifulde indsigter i, hvordan der på mikro­ niveau samarbejdes i og omkring klasserummet med det formål at skabe mulighed for, at flest mulige elever kan deltage i de faglige og sociale aktiviteter på skolerne. Vi har således fulgt samarbejdet på tværs af møder, frikvarterer, fag, undervisning, fælles aktiviteter, årgange, klasserum m.m.

Projektet har blandt andet bidraget med nye forståelser af samarbejde og den inkluderende skole. Det er disse forståelser, vi vil udfolde i bogen med det formål, at lærere, pædagoger, psykologer, rådgivere, vejledere, familiebehandlere m.fl. kan kvalificere deres samarbejde, så det reelt medvirker til, at eleverne tilbydes mulighed for nye former for deltagelse og til udviklingen af en mere inkluderende skole.

1. https://www.nubu.dk/wp-content/uploads/sites/40/2021/06/approaching-rapport. pdf?x85613 https://www.ucviden.dk/da/persons/mette-molb%C3%A6k https://www.ucviden.dk/da/persons/charlotte-riis-jensen-2 https://www.ucviden.dk/da/persons/janne-hedegaard-hansen

© AKADEMISK FORLAG

Kapital_FM.indd 9

| 9

16/12/21 6:09 PM

Vi præsenterer i bogen en forståelse af inklusion og eksklusion, der knytter sig til hele skolens praksis. Det betyder, at vi flytter fokus fra, at ­inklusion alene er et spørgsmål om lærerens undervisning, til at omfatte de forskellige professionelles praksisser og deres samarbejde med hinanden på tværs af skolens praksis. Vores udgangspunkt er, at lærere ikke kan løfte inklusionsopgaven alene i klasserummet, men at det skal ske i et tæt samarbejde med andre fagpersoner. Vores udgangspunkt er også, at inklusionsopgaven er fyldt med dilemmaer, og at der hele tiden sættes grænser for inklusion. Derfor kan vi ikke tale om eller undersøge inklusion uden også at tale om og undersøge eksklusion.

Desuden præsenterer vi en forståelse af samarbejde som andet og mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. Dette er, hvad de, der samarbejder, selv peger på som ’det gode samarbejde’ (Hansen et al., 2014; Thornberg, 2009; Friend, 2017). Men hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, kræver det imidlertid også, at de professionelle kan håndtere og inddrage forskellige perspektiver og forståelser i samarbejdet, samt en accept af, at det netop er forskellene blandt dem, der samarbejder, der bidrager til at skabe nye løsninger. Forskellene skal danne grundlag for en kvalificering af samarbejdet, frem for at samarbejdet neutraliserer forskellene. Vi skelner således mellem det gode og det virkningsfulde samarbejde.

Endelig bidrager bogen med anbefalinger til, hvordan man i skolerne kan udvikle og kvalificere samarbejdet om inklusionsopgaven med det formål, at alle elever støttes i og hjælpes til at lære at være deltagere i de sociale og faglige aktiviteter i skolen. Ved at bringe forskellige vidensformer og kompetencer i spil med børn, unge og familierne i centrum for samarbejdet, må samarbejdet flyttes ind i klasserummet og foregå der, hvor eleverne er, hvor problemerne opstår, og løsningerne skal findes.

Vores pointe er, at samarbejdet skal bidrage til at støtte alle elever i at lære at være deltagere, så de derved kan realisere deres ret til at være en del af den lokale skoles faglige og sociale aktiviteter. Det kræver, at de professionelle i samarbejdet veksler mellem forskellige løsninger og indsatser, der dels rettes mod en specifik elev, elevgruppe eller hele klassen, og dels rettes mod praksis i klasserummet og i skolen. Disse forskellige fokusområder lægger op til forskellige indsatser, der tilsammen skaber de nødvendige bevægelser og den udvikling i læringsmiljøet, som gør det muligt at deltage og være elev på flere måder.

10 |

Kapital_FM.indd 10

Forord

16/12/21 6:09 PM

Indledning

I de sidste 10-15 år har mange kommuner fokuseret på samarbejdet mellem forskellige fagprofessionelle med henblik på at løse opgaven med at udvikle en mere inkluderende skole. Ligesom på andre velfærdsområder er opgaverne i skolen blevet langt mere komplekse, og det tværprofessionelle samarbejde er blevet et svar på denne kompleksitet (EVA, 2017; 2019; Vive, 2017).

De mange komplekse velfærdsopgaver kræver mange forskellige former for viden og kompetencer for at blive løst. Når dertil lægges, at børn i mistrivsel eller i udsatte positioner ofte har forskellige problemstillinger at slås med, bliver samarbejdet mellem de professionelle et naturligt svar på nogle af de udfordringer, som både børn og professionelle står over for. I dette samarbejde retter mange af indsatserne sig både mod barnet og barnets omverden, for eksempel børnehaven, skolen og/eller familien.

Når vi zoomer ind på samarbejdet omkring løsning af velfærdsopgaver, så må vi imidlertid spørge til, om det gode samarbejde primært er godt for dem, der samarbejder, eller om det også er godt for dem, som der samarbejdes til fordel for? Er samarbejdet med andre ord virkningsfuldt i forhold til at løse de opgaver, som er målet for samarbejdet?

Hvis vi ser på tallene fra KL (2021) & UVM (2021), er antallet af elever, der aktuelt henvises til specialpædagogiske tilbud, på samme niveau som i 2013. Det betyder, at skolernes praksis ikke har ændret sig på en måde, så der er skabt nye og flere muligheder for deltagelse eller mulighed for, at andre typer af elever har fået mulighed for deltagelse. Skolens praksis har

© AKADEMISK FORLAG

Kapital_FM.indd 11

| 11

16/12/21 6:09 PM

med andre ord ikke forandret sig, og der har derved ikke fundet transformation sted i kraft af et tværprofessionelt samarbejde.

I vores udforskning af det tværprofessionelle samarbejde – og dets betydning for udvikling af en mere inkluderende skole – er det blevet tydeligt, at der må skelnes mellem det gode og det virkningsfulde samarbejde.

Vi må insistere på at opnå viden om, hvorvidt samarbejdet rent faktisk bidrager til at udvikle en mere inkluderende skole.

Antagelser om det gode samarbejde Samarbejde er ikke et nyt fænomen. Vi har alle erfaringer med at samarbejde. I gruppearbejdet i fysikundervisningen i folkeskolen skulle vi samarbejde med klassekammerater om at gennemføre forsøg, vi skulle skrive rapporter sammen og samarbejde om at fremlægge vores arbejde med et tema i danskundervisningen.

I andre uddannelsessammenhænge er vi også blevet organiseret i grupper i forhold til at løse faglige opgaver, og på arbejdspladsen kender vi alle til at samarbejde med kollegaer om at løse opgaver, som vi ikke kan løse alene, fordi opgaven kræver forskellige indsigter, erfaringer, kompetencer og former for viden.

Vi har derfor også alle erfaringer med både det gode og det mindre gode samarbejde. Nogle gange er det forfærdeligt opslidende at skulle løse en opgave i en gruppe, hvis samarbejdet ikke fungerer. Nogle vil bestemme det hele, andre engagerer sig ikke, nogle ender med at lave det meste selv, eller måske er det ikke muligt at blive enige og nå frem til ­fælles løsninger.

På samme måde husker vi også det gode samarbejde, hvor gruppen fungerer godt, alle tager ansvar og bidrager til at løse opgaven. Det skaber en god stemning og oplevelsen af, at vi kan lide at arbejde sammen.

Hvis vi dykker ned i forståelser af det gode samarbejde, så er det ifølge forskning i samarbejde vigtigt med gode relationer, tillid, tryghed og klar kommunikation (Hansen et al., 2014; Thornberg, 2009; Friend, 2017). Det er også befordrende for samarbejdet, hvis de, der arbejder

12 |

Kapital_FM.indd 12

Indledning

16/12/21 6:09 PM

sammen, selv har valgt det, hvilket dog ikke altid er muligt på arbejdspladser og ikke nødvendigvis et pædagogisk mål i skoler og på uddannelsesinstitutioner.

Størstedelen af undersøgelser om samarbejde bygger imidlertid på ­spørgeskemaundersøgelser eller interviews med dem, der samarbejder ­(Cordsen, 2020; Hansen et al., 2014). Derfor kan man spørge sig selv, om vores forståelse af det gode samarbejde primært kommer de professionelle til gavn eller de, som samarbejdet retter sig mod? For hvem vil ikke være enig i, at vi helst vil samarbejde med kollegaer, som vi kommer godt ud af det med? Som vi har tillid til, respekterer, føler os trygge ved, og hvor der er en god kemi?

Hvad forskning i samarbejde imidlertid ikke i tilstrækkelig grad har beskæftiget sig med, er, hvorvidt denne forståelse af samarbejde rent faktisk er virkningsfuld i forhold til de opgaver, som samarbejdet skal bidrage til at løse. Når vi samarbejder, gør vi det, fordi vi antager og forventer, at samarbejdet kan bidrage til bedre løsninger, end hvis vi skulle løse opgaverne hver for sig. Opgaverne kræver nemlig ofte involvering af forskellige fagprofessionelle, institutioner og sektorer (Friend, 2017; Ejrnæs, 2004; Mardahl-Hansen et al., 2020; Gulløv, 2017). Udviklingen af en mere inkluderende skole er et eksempel på en sådan velfærdsopgave.

Der er en tendens til at tænke, at bare vi samarbejder, så er det i sig selv en styrke. Men hvad vil det sige at samarbejde? Hvad skal man gøre for overhovedet at kunne kalde det samarbejde? Hvordan skal vi samarbejde, for at det rent faktisk fører til bedre løsninger? Samarbejde er med andre ord ikke bare godt i sig selv. Det afhænger af, hvordan der samarbejdes, og hvorvidt det konkrete samarbejde lykkes med at realisere de mål, der er sat for det.

Antagelser om udvikling af inkluderende ­læringsmiljøer I forsøget på at udvikle en mere inkluderende skole, er der blevet uddannet og ansat en række specialister og særlige ressourcepersoner, som

Indledning

Kapital_FM.indd 13

| 13

16/12/21 6:09 PM

e­ ksempelvis AKT-vejledere, inklusionsvejledere og læsevejledere (Jensen, 2017; 2019). Deres opgave er primært at understøtte lærernes arbejde med at udvikle inkluderende læringsmiljøer både internt på skolerne og i eksterne ressourceteam, såsom PPR. Målet har været, at lærere gennem rådgivning, vejledning og sparring med konsulenter, der har en specialiseret viden, kan udvikle deres didaktiske praksis i en mere inkluderende retning. I den sammenhæng har kommuner og skoler blandt andet arbejdet med, hvordan specialpædagogikken kan kobles til almenpædagogikken, hvordan speciallærere fra specialskoler kan understøtte lærernes arbejde i almenskolerne, hvordan lærer- og pædagogsamarbejdet kan kvalificeres, samt hvordan PPR kan omorganiseres og knyttes tættere til skolernes praksis og opgaven med at udvikle en mere inkluderende skole (Jensen et al., 2016). Nogle kommuner har endvidere gjort sig erfaringer med, hvordan socialrådgivere kan understøtte skolernes arbejde.

Tendensen har således været, at man har opbygget omfangsrige støttesystemer omkring lærernes praksis i klasserummet, og det har betydet, at flere faggrupper har deres gang på skolerne, så lærere og andre fagpersoner kan samarbejde om at udvikle en mere inkluderende skole gennem kvalificering og udvikling af lærerens praksis i klasserummet.

Det overordnede formål har været, at de forskellige faggrupper, funktioner og roller skal samarbejde om at løse opgaven med at udvikle en mere inkluderende skole. Men hvad betyder det helt konkret? At man holder møder og sammen beslutter, hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre hvad? At man arbejder sammen i klasserummet – og i så fald hvordan?

Uddelegerer man opgaverne imellem sig og løser hver sin del, eller løser man dem sammen som en koordineret og fælles indsats, hvor den ene hele tiden ved, hvad den anden gør? Og er den ene måde at samarbejde på mere virkningsfuld end den anden i forhold til at udvikle en mere inkluderende skole? Ikke mindst for elevernes skyld er det væsentligt at vide, om disse tiltag og indsatser rent faktisk kommer eleverne til gavn.

Vi har i vores forskning været interesseret i at undersøge, hvordan det virkningsfulde samarbejde kan beskrives og karakteriseres, og hvordan de professionelle skal samarbejde, så det bliver virkningsfuldt i relation til

14 |

Kapital_FM.indd 14

Indledning

16/12/21 6:09 PM

­ dvikling af en mere inkluderende skole. Det er væsentligt at vide, set i lyu set af at kommuner og skoler gennem de senere år har satset på det tværprofessionelle samarbejde. I bogen tilbyder vi således en definition af virkningsfuldt samarbejde som noget andet end ’det gode’ samarbejde. Vores bud på en forståelse af det virkningsfulde samarbejde bygger på vores undersøgelse af samarbejdsprocesser på mikroniveau. Vi har fulgt arbejdet og samarbejdet i og uden for klasserum, på møder, i frikvarterer, hen over kaffemaskinen m.m. Vi har hermed fået indsigt i, hvordan samarbejdet foregår i og på tværs af skolens praksis. Vi har således ikke søgt indsigt i, hvordan de, der samarbejder, forstår, hvad samarbejde er, men i stedet udforsket deres samarbejde i praksis. På den baggrund har vi analyseret, hvordan disse samarbejdsprocesser har betydning for udvikling af en mere inkluderende skole. Vi beskriver så at sige samarbejdets DNA. Og selvom vi i vores arbejde har udforsket samarbejde i relation til udvikling af en mere inkluderende skole, kan vores bud på virkningsfuldt samarbejde overføres til andre arbejdsområder og opgaver.

Samarbejde i skolens praksis Selvom viden om samarbejdets DNA kan sige noget om samarbejde generelt, betyder det ikke, at forståelsen af det konkrete samarbejde kan adskilles fra den opgave, som samarbejdet retter sig mod. En af vores centrale pointer er, at samarbejde ikke kan adskilles fra den praksis, som samarbejdet udgør en del af, eller fra de mål, som er sat for det konkrete samarbejde. Det vil sige, at samarbejdet om at udvikle en mere inkluderende skole må forstås, analyseres og kvalificeres i relation til hele skolens praksis og i relation til målet for samarbejdet.

I denne bog vil vi således præsentere en forståelse af skolen som andet og mere end en ramme for lærernes undervisning og elevernes læring. Vi forstår skolen som en social praksis, der består af mange forskellige delpraksisser. Det kan eksempelvis være lederens praksis, pædagogens praksis, den interne ressourcepersons praksis, lærerens praksis osv. Vi er ikke optaget af undervisning, didaktik og pædagogik i sig selv, men af hvordan

Indledning

Kapital_FM.indd 15

| 15

16/12/21 6:09 PM

de professionelle i deres arbejde og samarbejde bidrager til at skabe og opretholde bestemte regler, normer, rutiner og mening, som både de professionelle – i deres arbejde og samarbejde – og elever og forældre handler og forhandler i forhold til.

Det er ikke vores ærinde at vurdere eller bedømme, hvorvidt de fagprofessionelle i deres samarbejde arbejder mere eller mindre inkluderende ud fra en specifik forståelse af, hvad det vil sige at handle inkluderende. Eller hvorvidt eleverne er mere eller mindre inkluderet. I og med at vores udgangspunkt har været en iagttagelse af skolen som en social praksis, så har vores afsæt for at analysere, hvorvidt samarbejdet bidrager til at udvikle en mere inkluderende skole, været at identificere den konkrete og specifikke sociale praksis samt undersøge, hvilke mulige former for deltagelse, den konkrete praksis tilbyder og muliggør. På det grundlag kan vi analysere, hvorvidt samarbejdet bidrager til at forskyde eller transformere den givne praksis, så der skabes mulighed for nye former for deltagelse, at nye typer af elever kan deltage eller nye måder at være elev på.

Vi har med andre ord været optaget af, hvordan en given praksis stabiliserer sig i et socialt mønster, der udelukker visse forskelle, mens andre forskelle er legitime og mulige. Det kan for eksempel være muligt og legitimt at være en ordblind elev i én klasserumspraksis, mens det i en anden ikke er legitimt og muligt. Det er sjældent legitimt og muligt at være en urolig elev, mens det almindeligvis er legitimt og muligt at være en rolig elev.

Med dette blik på inklusion og eksklusion flytter vi fokus fra at iagttage den enkelte elev og dennes særlige behov til at iagttage, hvordan en konkret praksis sætter betingelser og grænser for muligheder for deltagelse.

Ikke kun i undervisningen og i lærerens praksis, men i forhold til hele skolens praksis og dens forskellige delpraksisser. Det overordnede fokus har rettet sig mod, hvorvidt og hvordan samarbejdet mellem lærere, pædagoger, interne og eksterne ressourcepersoner bidrager til at stabilisere eller transformere skolens praksis og delpraksisser og derved skabe mulighed for nye former for deltagelse eller mulighed for, at andre typer af elever kan blive deltagere.

16 |

Kapital_FM.indd 16

Indledning

16/12/21 6:09 PM

90 mm

er cand.scient.pol., ph.d. og forskningsleder for Forskning og Udvikling på Institut for Pædagoguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har skrevet, redigeret og bidraget til en række bøger, herunder Co-teaching (2019), Inklusion og eksklusion – en grundbog (2019), Elevers læring og udvikling – også i komplicerede læringssituationer (2014) og Narrativ dokumentation (2009).

Mette Molbæk er cand.pæd. pæd.psych., ph.d., docent og forsknings- og programleder for

13mm

Stærke fællesskaber i skolen Denne bog sætter en ny dagsorden for inklusionsarbejdet i skolen.

Dens fokus er, at alle elever skal støttes i at lære at kunne deltage aktivt i de sociale og faglige fællesskaber og derved realisere deres ret til deltagelse. De skal lære at handle og forhandle i forhold til den skolepraksis, som de er en del af, og med de forudsætninger og forskelligheder, de repræsenterer.

Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal skolens praksis være fleksibel, foranderlig og i stand til at håndtere mangfoldighed. Og den opgave kan lærere ikke løfte alene. De må gøre det i samarbejde med skolens øvrige fagpersoner.

programmet Børns trivsel i og på tværs af dagtilbud, skole og hjem Professionshøjskolen VIA. Hun har skrevet, redigeret og bidraget til en række bøger, herunder Inkluderende klasseledelse (2015), Deltagelse og forskellighed (2015) og Aktionslæring – udvikling af arbejdet og samarbejdet i skolens praksis (2019).

Charlotte Riis Jensen er cand.pæd.pæd.psych., ph.d. og lektor på Institut for Pæda-

Bogen tilbyder en forståelse af samarbejde, som er funderet på mere end klar kommunikation, tillid og gode relationer. ‘De gode relationer’ vil nemlig ofte neutralisere de forskelle, der netop skal kvalificere samarbejdet. Hvis samarbejde skal være virkningsfuldt, skal det inddrage de involveredes forskellige perspektiver konstruktivt. Netop i kraft af forskellene kan man skabe nye løsninger.

Bogen er henvendt til lærere, pædagoger, skoleledere og PPRkonsulenter og andre aktører inden for pædagogisk og organisatorisk udvikling samt lærer- og pædagoguddannelse.

goguddannelse på Københavns Professionshøjskole. Hun har gennem flere år forsket i samarbejdsprocesser om inklusion og eksklusion i skoler og dagtilbud. Hun har bidraget til flere bøger, herunder Undervisningskompetencer (2020), Inklusionsvejlederen (2016) og Pædagog i skole og fritid (2014).

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

226 mm

ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse på

153 mm

90 mm

JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN & METTE MOLBÆK

Janne Hedegaard Hansen

153 mm

”Hvem vil ikke være enig i, at vi helst vil samarbejde med kollegaer, som vi kommer godt ud af det med? Som vi har tillid til, respekterer, føler os trygge ved, og hvor der er en god kemi? (…)

Der er en tendens til at tænke, at bare vi samarbejder, så er det i sig selv en styrke. Men hvad vil det sige at samarbejde? Hvad skal man gøre for overhovedet at kunne kalde det samarbejde?

Hvordan skal vi samarbejde, for at det rent faktisk fører til bedre løsninger?”

SAMARBEJDE OM DEN INKLUDERENDE SKOLE

PROFESSIONS |SERIEN AKADEMISK FORLAG

Bliv tilmeldt vores nyhedsservice på

www.akademisk.dk PROFESSIONS|SERIEN

Samarbejde om den inkluderende skole_153x226_OMSLAG.indd 1

www.akademisk.dk

JANNE HEDEGAARD HANSEN CHARLOTTE RIIS JENSEN & METTE MOLBÆK

Omslag: henriettemork.dk PROFESSIONS|SERIEN er fagbøger til professionsuddannelserne.

Kompetente fagpersoner giver indblik i, hvad der aktuelt rører sig på det pædagogiske, psykologiske og socialfaglige felt. Målet er analytisk forståelse og inspiration til, hvordan pædagoger, lærere og socialrådgivere på bedste vis kan forene teori og praksis.

PROFESSIONS| SERIEN AKADEMISK FORLAG

www.akademisk.dk/professionsserien

16/12/21 15:53