Fritidspædagogik i det 21. århundrede

Fritidspædagogiske tanker og hermed den faglige udvikling inden for feltet blev og bliver til i forskellige kontekster og institutionelle såvel som ikke-institutionelle sammenhænge. Tankegodset er blevet til gennem forandringer i samfundet, historiske vingesus i et dynamisk samspil med pædagogiske strømninger. Tankerne om, hvordan mennesker udvikles og dannes, eksempelvis med fokus på demokrati, selvbestemmelse, selvforvaltning, forpligtende fællesskaber, læring, leg osv., har lagt spor an til vores nutidige diskussioner af, hvad det meningsfulde (fritids)liv er – for børn.

Drøftelsen om børns frie tid er i den grad aktuel. Hvilke betydninger er indlejret i ”den frie tid”? Hvad er det, man er ”fri” for? Hvad har man ”fri” til? Og hvad er man ”fri” fra? Og er man overhovedet fri? Hvad er det ”frie” i det fritidspædagogiske felt? Er det frihed fra tvang? Frihed fra indblanding fra andre? Frihed til at vælge til og fra? Diskussionen er en evig ordleg samt en spændende udfordring i det fritidspædagogiske felt både for børn, unge og professionelle.

De tematikker, vi har valgt som samlende for de fritidspædagogiske tænkere, er fællesskab, udvikling, demokrati, medbestemmelse og dannelse. De fleste af tænkerne i denne bog har på en eller anden måde beskæftiget sig med dem alle, så du vil erfare, at der et overlap i tematikker, hvis du sætter dig ned og læser bogen fra ende til anden.

De fleste af tænkerne har dog særlige tematikker, de er optaget af. Når det handler om demokrati og medbestemmelse, er det særligt kapitlerne af Negt, Neill og Freire, der har dette fokus. Negt skriver bl.a., at demokrati er den eneste politiske forfatningsorden, der skal læres (kapitel 7), mens Freire er optaget af, hvordan uddannelse skulle være et redskab for empowerment og frigørelse (kapitel 6). Neill gjorde op med mange autoriteter og var en stor fortaler for at prøve at se verden fra børn og unges vinkel (kapitel 2).

Når det handler om fællesskab og relationer, er det særligt kapitlerne af Dewey, Lave og Wenger, Makarenko og van Manen, du skal skele til. Her skriver Lave og Wenger bl.a., hvordan deltagelsen i og forbindelsen til praksisfællesskaberne er forudsætningen for at lære og for at kunne bevæge sig som fuldgyldigt eller erfarent medlem af fællesskabet (kapitel 10), og Dewey sætter fokus på, hvordan fællesskaber bygges af fælles erfaringer, der må være dynamiske (kapitel 1). Hos Ma-

karenko finder du en optagethed af det forpligtende fællesskab (kapitel 3). Og van Manen indkredser med afsæt i fænomenologien takt-begrebet i pædagogisk arbejde med det relationelle (kapitel 8).

I kapitlerne om Vygotsky, Erikson, Ziehe og Butler ser vi et særligt fokus på udvikling og identitet. Omdiskuterede begreber i pædagogikken, men ikke desto mindre væsentlige. Som Vygotsky skriver: ”Enhver funktion i barnets kulturelle udvikling optræder to gange: først på det sociale niveau, og senere på et individuelt niveau” (kapitel 4). Erikson påpeger i forlængelse heraf: ”Identitet er derfor en flydende konstant igennem hele livet, der ikke afsluttes, men som er – netop flydende, idet de er i udvikling” (kapitel 5). Butler påpeger, at identitet bliver til gennem identifikation (og gentagne citeringer) samt eksklusion og udelukkelse af andre identiteter (kapitel 13). Og hos Ziehe får vi blik for ”De ydre sociologiske og kulturelle forandringsprocesser, som hos Ziehe er dybt forbundet til de indre psykologiske strukturer, der former senmoderne børn og unges forståelser af sig selv og den verden, de lever i” (kapitel 9).

Dannelse og dannelsesbegrebet fylder hos alle, men er særligt fremtrædende i kapitlerne om Rosa og Biesta. Hos Biesta sættes fokus på børn og unges mangfoldige dannelsesveje frem for snævre læringsmål (kapitel 11). Hos Rosa sættes dannelsesbegrebet i relation til det senmoderne samfund præget af fremmedgørelse og stigende acceleration (kapitel 12).

Denne gennemgang yder ikke nogen af temaerne, tænkerne eller forfatterne retfærdighed – det sker kun ved rent faktisk at læse de enkelte kapitler – så det håber vi, at I vil gøre.

God læselyst! Kh. Ditte, Lisbeth, Maj og Mikael