En fritidspædagogisk grundbog

Indledning

Velkommen til denne antologi – i hvilken vi hylder fritidspædagogik som et arbejdsfelt i sin egen ret. Det gør vi, fordi vi er optaget af fritidspædagogik og de mange tanker, som rører sig på det fritidspædagogiske felt nu og har gjort det gennem tiden. Vi har derfor valgt at kalde antologien Fritidspædagogiske tænkere. Den indeholder en introduktion til pædagogiske, sociologiske, psykologiske, politiske og filosofiske tænkere, som vi vurderer, har noget at sige til det fritidspædagogiske felt – ja, mange af dem er også allerede at finde på læselisterne for pædagoger og hyppigt anvendt i pædagogisk forskning. De er meget forskellige i deres tilgang. Nogle har arbejdet teoretisk direkte ind i en pædagogisk ramme, andre har forholdt sig kritisk til den sociale og samfundsmæssige kontekst, som pædagogik udfolder sig i, og andre igen har forholdt sig til tematikker, som er relevante for fritidspædagogik.

En fritidspædagogisk grundbog

Formålet med denne undervisnings- og opslagsbog er at præsentere en række betydningsfulde og væsentlige tanker, som vi mener er særlig relevante, frugtbare og nødvendige for fritidspædagogik i dag, og som derfor bør stå centralt i det fritidspædagogiske arbejde.

Afgørende for vores valg af tænkere og disponeringen af stoffet har for det første været at få en bred præsentation af tænkere, dvs. både de sociologiske, psykologiske, filosofiske, politiske og direkte pædagogiske, med i bogen. For det andet har vi ønsket at åbne – nogle ville sige genåbne – det grundlag, vi bygger vores pædagogiske arbejde i fritidspædagogik på, hvad enten vi er arbejdende pædagoger, undervisere eller forskere. For det tredje har vi prioriteret at lade tænkerne træde frem som mennesker af kød og blod og udfolde den samtid, deres tanker er opstået i. Endelig har vi som det fjerde ønsket at skabe et slags selvstændigt grundlag for

det fritidspædagogiske felt – og sætte eksklusivt spot på fritidspædagogik ved at skrive nogle af de største pædagogiske tanker ind i en fritidspædagogisk ramme.

Bogen henvender sig til pædagogstuderende, pædagoger, ledere og andre, der har interesse for og arbejder med børn og unge.

De enkelte kapitler er skrevet af forskellige forfattere. Hver forfatter har sin egen stil og sit eget særpræg, men der har været en fælles ramme. Alle kapitlerne indledes med et biografisk afsnit, hvor den enkelte tænkers liv, herunder samtid og faglige livsbane, udfoldes, fordi det for de fleste tænkere har haft stor betydning for deres tænkning og udvikling af fagbegreber. I kapitlernes anden del bliver tanker og begreber fra den pågældende tænkers teoretiske univers udfoldet som teoretiske perspektiver. Til sidst vil hvert kapitel sætte den enkelte tænker og dennes begreber og perspektiver ind i en aktuel fritidspædagogisk kontekst. Der vil blive givet bud på, hvordan disse perspektiver kan være relevante i arbejdet med en nutidig fritidspædagogisk praksis og derved i nogle tilfælde kan reaktualisere tankerne og begreberne.

I nogle kapitler vil der være konkrete pædagogiske forslag til, hvordan man aktivt kan bruge de beskrevne teorier og begreber i arbejdet med børn og unge, når man arbejder pædagogisk inden for feltet – i andre ikke. Kapitlernes sidste del kalder vi ”Kritik og aktualitet”. Her har forfatterne haft friere tøjler. Så det kan handle om flere ting, herunder fx relevante kritiske argumenter over for tænkerens tanker, hvordan det udvalgte kapitels tænker og tanker står i relation til andre aktuelle og relevante teoretiske perspektiver, og endelig hvordan de har inspireret andre pædagogiske teoretikere eller på anden vis har inspireret feltet.

Bogen er kronologisk opbygget efter tænkernes fødselsår, så bogen er disponeret som en (ånds)historisk tidslinje. Samtidig bliver det med denne disponering tydeligt, at tænkerne også lader sig gruppere på kryds og tværs, og at tænkerne indimellem har krydsbefrugtet hinanden på tværs af tid og geografi. Samlet set demonstrerer bogen den mangfoldighed, som vi mener kendetegner og er inspirerende for det fritidspædagogiske felt.

Teorier, tænkere og tanker gør det imidlertid ikke alene. Det, vi i dag vil betegne som fritidspædagogik, blev ikke ”bare” til ved at teoretisere. Det ved vi som pædagogiske praktikere, men det afspejles også hos de udvalgte tænkere. Langt de fleste af deres tanker og begreber er rundet af deres erfaringer fra, kendskab til og analyser af praksisfeltet. Dermed er det en pointe i bogen, at fritidspædagogik,