Forord • Overgangstider stiller nye krav til ledere Af Lene Tanggaard, professor i pædagogisk psykologi ved Aalborg Universitet og rektor på Designskolen Kolding
Vi lever i en overgangstid, der stiller nye krav til ledere. Vi er klar over, at vores livspraksis og forbrug har ødelæggende konsekvenser for kloden. Vi ved, at fremtiden bliver anderledes, måske endda på radikal vis. Vi ved bare ikke hvordan. Midt i denne uvidenhed skal ledere agere strategisk og klogt. Det kaos, som en overgangstid kan repræsentere, skal håndteres. Hvordan stiller det organisationer? Hvordan stiller det ledere? Vi ved det ikke, men det er klogt at være beredt. Det kræver meget af os. Det kræver også ledere, der har et vist overskud, og som er i stand til at leve det liv, de har og gerne vil have. Mette Thingstrup vil i denne bog inspirere ledere til at overveje, hvordan vi kan gøre dette. Her skriver jeg vi, fordi jeg selv er leder. Hvordan kan vi bedrive livsledelse, som er noget helt andet end livslede og livslidelse? Hvordan kan vi være i både det klare og det tågede? Hvordan kan vi både tage vare på os selv og på andre? Hvordan kan vi bringes til at forstå, at både-og i denne verden kan være bedre end enten-eller? Mettes budskab er, at ledere skal lære at leve i paradokser og lære at træffe valg, der kan skabe klarhed. Ledere skal simpelthen blive bedre til at leve deres liv. Dels fordi livet kræver det, men også fordi det giver bedre ledelse. F orord • O v erga n gst ider s t iller n y e kra v t il ledere
Livsledelse.indd 9
9
21.01.2022 12.08