Bogens indhold

sikrer, at alle elever arbejder inden for deres zone for nærmeste udvikling. Men Gibbons introducerer ligeledes begrebet mikrostilladsering for den planlagte, men løbende stilladsering i dialogerne mellem lærer og elever (se også side 93-94 her i bogen).

De didaktiske design her i bogen trækker på elementer fra teorier om elevautonomi og stilladsering. De inddrager eksempler på, hvordan makro- og mikrostilladsering kan understøtte, at alle elever oplever succes og udvikler positive elevidentiteter, der giver dem lyst og mod til at lære og deltage i sprogundervisningen (Derewianka & Jones 2016). Det er vigtigt at finde balancen i at give eleverne indflydelse på indhold og aktiviteter og samtidig tilbyde dem passende støtte. Hvis undervisningen bliver for lærerstyret og stilladseringen for rigid, og vi så at sige glemmer at ’pille stilladset ned’, når eleven kan klare en opgave på egen hånd, eller hvis eleverne ingen indflydelse har på, hvad der foregår i klasserummet, risikerer vi umotiverede elever eller elever, der er reguleret af ydre motivation fremfor indre.

Bogen består af to indledende teoretiske kapitler, der opsummerer væsentlige fagdidaktiske perspektiver på fremmedsprogsundervisningen. Kapitel 1 beskæftiger sig med fundamentet for fremmedsprogsundervisningen i en dansk uddannelseskontekst med fokus på kommunikation og dannelse, mens kapitel 2 præsenterer centrale perspektiver på arbejdet med elevernes kommunikative færdigheder. Herefter følger syv kapitler med hver deres bud på didaktiske design.

Kapitel 3 præsenterer med sin Femfasemodel et bud på, hvordan man kan integrere arbejdet med kultur og samfundsforhold og elevernes sproglige progression gennem en analyse af de diskurser, der gemmer sig bag vores sprogbrug og sprogforståelse. Desuden gives der med udgangspunkt i et funktionelt syn på grammatik ideer til stilladsering af elevernes sproglige output.

Kapitel 4 viser med Sommerfuglemodellen 2.0, hvordan æstetiske læreprocesser kan lægge op til fordybelse gennem sansning ogbevidstgørelse

til sprogliggørelse og refleksion. Gennem arbejdet med faserne i Sommerfuglemodellen 2.0 opnår eleverne en dybere forståelse af et fænomen og får samtidig sprog til at udtrykke sig om dette – sprog, som også kan overføres til andre fænomener i verden.

Kapitel 5 viser med Fortællemodellen, hvordan elevernes mundtlige fortællinger og dermed udviklingen af deres generelle mundtlige sprogfærdighed og interkulturelle kompetence kan stilladseres.

Kapitel 6 sætter med Trefasemodellen fokus på elevernes udvikling af et fagligt ordforråd. Gennem modellens forskellige faser og opgaver stilladseres elevernes udvikling af et sprog og et ordforråd, der gør dem i stand til at kommunikere fagligt præcist med andre elever lokalt og globalt i relation til aktuelle temaer og udfordringer – en kommunikation, der kan føre til handling i fremtiden.

Kapitel 7, Trefasemodellen med stationslæring, sætter en kendt metode – stationslæring – ind i en trefasemodel. Elevernes selvstændige arbejde ved de forskellige stationer stilladseres med en førfase (opbygning af fælles viden), en underfase (stationslæring) og en efterfase (præsentation af elevprodukter). Der indgår en høj grad af elevautonomi gennem arbejdet med de kommunikative færdigheder ved stationerne.

I kapitel 8 introduceres Procesmodellen som en vej til elevernes interkulturelle læring. Gennem procesmodellens kommunikative problemløsningsopgaver med fokus på klima, bæredygtighed og egne handlemuligheder understøttes elevernes udvikling af interkulturel kompetence og sproglige færdigheder.

Kapitel 9 præsenterer en model for Brobyggende elevmøder baseretpå erfaringer fra et brobygningsprojekt mellem elever fra grundskolens afgangsklasser og elever fra det almene gymnasium (stx) og handelsgymnasiet (hhx) med Tysk fortsættersprog B. Kapitlet skitserer ideer til brobygningsarbejde i en sprogfaglig kontekst for de forskellige aktører (gymnasielærere, grundskolelærere, gymnasieelever og grundskoleelever), der kan styrke elevernes sprogglæde.

De præsenterede design er prototyper, der alle er udviklet, afprøvet og redidaktiseret ud fra en konkret kontekst i et givent sprogfag, men de kan

ideelt set anvendes i alle sprogfag, også dansk som andetsprog, til nye forløb med nyt indhold og nye mål. Vi håber, at denne bog kan fungere som inspiration til at inddrage ny teori, afprøve nye metoder og som oplæg til fagdidaktiske diskussioner mellem alle skolens sproglærere.