Psykolog I PPR

Page 21

Kapitel 1

Indledning – PPR indefra og udefra Denne bog er en praksisbog om det psykologfaglige arbejde i PPR – pædagogisk-psykologisk rådgivning. Bogen beskriver et arbejdsfelt, hvor psykologer dagligt bidrager til at understøtte trivsel, læring og udvikling hos børn, unge og familier i landets kommuner. Alle kommuner skal med afsæt i folkeskoleloven have en PPR-funktion eller tilgængelig PPR-ekspertise. I nogle kommuner har denne funktion fået andre navne, men i denne bog kalder vi for nemheds skyld dem alle PPR. PPR udgør en af de største arbejdspladser for psykologer i Danmark. Mange nyuddannede psykologer har deres første job i PPR, og derfor vil forholdsvis mange psykologer på et tidspunkt i deres karriere arbejde i PPR eller inden for tilstødende arbejdsområder. 15-20 % af alle børn og unge er årligt i kontakt med PPR (Nielsen, 2020). Det betyder, at PPR-psykologer har en meget bred berøringsflade med børn, unge og familier og med lærere, pædagoger, dagtilbudsledere og skoleledere. PPR-psykologer har dermed et meget stort indblik i, hvad der udfordrer børn og unge i dagens Danmark, samt hvad der kan bidrage til deres trivsel, læring og udvikling. Som noget særegent ved psykologarbejdet i PPR arbejder vi i modsætning til for eksempel psykologer inden for psykiatrien med alle børns udvikling. At balancere mellem den normale udvikling og det, der ikke er det, eller som for en stund er bragt ud af kurs, kan være en konstant kilde til både faglig udfordring og meningsfuldhed. Normaliteten i al dens kompleksitet og dens indlejring i kulturen er en væg, som PPR-psykologer spiller op ad på daglig basis. Hvert enkelt arbejdsforløb har sin særegenhed, der betyder, at PPR-arbejdet aldrig bliver kedeligt eller ”samlebåndsagtigt”. Og muligheden for at følge det samme barn gennem længere tid og gennem flere processer kan være menneskeligt 19

9788750057550_Psykolog i PPR.indd 19

5/12/21 12:51 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.