Imperiets børn læseprøve

Page 17

PROLOG

Kaassassuk den forældreløse

Blandt inuit findes en myte om den forældreløse dreng Kaassassuk. Myten findes i mange varianter, og den ændrer sig fra boplads til boplads. Der er versioner fra Tasiilaq, Aasiaat og Kangeq, fra Qaqortoq, Qeqertarsuatsiaat og Illutuaarsuk, fra Uummannaq, Upernavik og Paamiut, og fra Nuuk, Nanortalik og Qaanaaq. Grønlandsk kultur rummer mange myter om forældreløse børn, men ingen har som Kaassassuk trodset tiden og affødt nye fortolk­ ninger. Én af de versioner, som polarforskeren Knud Rasmussen nedfældede på skrift under en rejse i det nordligste Grønland, lyder nogenlunde sådan her: Der var engang en lille forældreløs dreng, som hed Kaassassuk. Han sov i husgangen mellem hundene, og når de fik prygl, slog man også den lille. Hans bopladsfæller gav ham ingen anden føde end hvalroshud, som Kaassassuk ikke kunne tygge, fordi de morede sig med at trække tænderne ud på ham. Hans værste plageånd var en mand ved navn Umerlortorsuaq, som havde megen morskab ud af at løfte Kaassassuk op i næseborene og ryste ham gevaldigt. Derfor blev hans næsebor større og større. Kaassassuk den forældreløse havde to bedstemødre. Hans farmor slog ham, hver gang hun så ham, men hans mormor tørrede hans

17

Content_9788711995563.indd 17

05/05/21 4:37 PM


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.