Rollemodeller & Ravnemødre.indd 2
26.01.2021 13.56
MERETE ELDRUP KAREN HÆKKERUP MAI-BRITT POULSEN LIZETTE RISGAARD
ROLLE MODELLER & RAVNE MØDRE Fire topchefer om mod, magt og mænd Af Sarah Steinitz LINDHARDT OG RINGHOF
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 3
26.01.2021 13.56
Indhold Forord 7 Fire topchefer
17
Prolog: Hvis vi skal have ligestilling i dette århundrede …
24
NÅR DAMEN ER HØJESTE KORT Alfakvinder 35 Kunsten at være ligeglad med andres forventninger
45
Pæne piger løber ikke fra oprydningen
60
Fremme i skoene
69
Jeg vil være den dygtige – jeg vil ikke bare sidde og være kvinden Lycraklubben vs. flinkeskolen
79 94
Svagheden i at tænke over, hvad andre tænker
105
Styrken i at tænke over, hvad andre tænker
116
Jeg bliver ikke sur over at være prins Henrik
121
Så kort var den nederdel heller ikke
127
FAMILIEKABALEN Børn er ikke hele verden
137
Statusmøder foran spejlet: Gør jeg det rigtige?
146
Slip surdejen og gør samfundstjeneste
153
Skal du på barsel? Har du ikke en kone derhjemme?
164
Husmødre & husfædre
178
Forventningsafstemning & femårsplaner
194
Topchefens kalendergymnastik
202
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 4
26.01.2021 13.56
Du skal vel ikke sove middagslur?
212
Et talent er da ikke 42 år
222
FRA TUMLING TIL TOPCHEF Merete Eldrup
237
Lizette Risgaard
253
Karen Hækkerup
267
Mai-Britt Poulsen
281
Tak
294
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 5
26.01.2021 13.56
6
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 6
26.01.2021 13.56
Forord
En generalsekretær, en fagforeningsformand, en senior partner og en bestyrelsesformand mødtes en sommerdag for at tale om magt og karriere. Ser du fire kvinder for dig? Nej? Det gjorde jeg. Jeg sad nemlig for bordenden i et lille hyggeligt drivhus i en baggård på Vesterbro og forsøgte at styre samtalen mellem de fire kvinder: Generalsekretær i UNICEF Danmark Karen Hækkerup, formand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard, senior partner i Boston Consulting Group Mai-Britt Poulsen og Merete Eldrup, der er bestyrelsesformand for blandt andet Københavns Universitet og Nykredit. Min anledning til at sætte disse fire kvinder stævne var, at jeg var nysgerrig på, hvordan det var lykkedes dem at klatre hele vejen op ad karrierestigen og sætte sig på nogle af samfundets absolutte topposter. Hvad havde de pakket i rygsækken for at rejse til magtpyramidens top? Hvilken rute havde de taget? Hvilke forestillinger og fordomme var de stødt på undervejs? Og hvilke oplevelser og overvejelser havde de taget med sig ind på chefkontorerne? Det er ikke så almindeligt, at kvinder finder vej til samfundets øverste hylde i Danmark. Faktisk er det mere almindeligt at møde en CEO for en børsnoteret virksomhed, der hedder Lars, 7
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 7
26.01.2021 13.56
end at møde en kvindelig CEO. Der er ikke én eneste kvinde i halvdelen af bestyrelserne i Danmarks store virksomheder, som ellers er underlagt en lov om at opstille måltal for antallet af kvinder i bestyrelsen. I Folketinget begynder det at ligne en nogenlunde lige kønsfordeling. Her er 39 procent kvinder. Men ser vi på landets byråd, udgør kvinder omkring en tredjedel, og ud af kommunernes 98 borgmestre er blot 14 kvinder. Det er symptomatisk for alle landets sektorer, at jo højere op i hierarkierne du retter blikket, des færre kvinder får du øje på. Danmark halter markant efter de øvrige nordiske lande, når det kommer til kvinder i ledelse. I Danmark er 28 procent af alle ledere kvinder, mens andelen af kvindelige ledere i vores nordiske nabolande ligger på mellem 35 og 43 procent. Vi ligger samtidig et stykke under EU-gennemsnittet, som er knap 35 procent. At det kniber med at få kvinder på topposterne herhjemme, kan også forklare, hvorfor Danmarks samlede ligestillingsscore kun rækker til en 14.-plads på World Economic Forum Global Gender Gap-indeks fra 2020. Resten af Norden – Island, Norge, Finland og Sverige – ligger på plads nummer 1 til 4. Ligestilling på ledelsesgangen er en akilleshæl for Danmark, og det har længe været et mysterium for mig. For vi danskere går jo ind for ligestilling, gør vi ikke? Ifølge tal fra EU’s meningsmålingsinstitut Eurobarometer fra 2015 er næsten alle danskere enige i, at ”ligestilling mellem mænd og kvinder er en fundamental rettighed”. Men som forskerne Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen har kortlagt i bogen Konflikt og konsensus, bliver danskernes ligestillingsiver mere lunken, så snart ligestilling går fra at handle om noget principielt til at blive konkret. Kun hver fjerde danske mand og halvdelen af de danske kvinder mener, at der bør være nogenlunde lige mange 8
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 8
26.01.2021 13.56
mænd og kvinder i Folketinget. Der er faktisk lidt flere mænd, der erklærer sig imod end for: 28 procent er uenige i, at der bør være lige mange mænd og kvinder i Folketinget. Tilsvarende er hver fjerde mand og knap halvdelen af de danske kvinder enige i, at det er bedst med nogenlunde lige mange mænd og kvinder på ledende poster i erhvervslivet. Også her er flere mænd – 32 procent – uenige i, at en nogenlunde lige kønsfordeling i erhvervslivet er ønskelig. Så her er min forsigtige konklusion: Når vi er et samfund, der ynder at sige, at vi går ind for ligestilling, så længe vi slipper for at blive konkrete, kan det måske være med til at forklare, hvorfor vi snegler os af sted med at få flere kvinder på topposterne. *** De seneste år har jeg været med til at kortlægge den danske magtelite, som er en kreds af cirka 400 direktører, formænd, ministre og andre topfolk, der dominerer netværkene i toppen af samfundet. Jeg har kigget på sammensætningen af utallige bestyrelser, direktioner, råd, udvalg, paneler, repræsentantskaber og kommissioner, og jeg er ofte blevet skuffet over, hvor lidt diversitet der finder ind i magtens cirkler. Magtens mænd kommer overvejende fra de samme uddannelser, har samme etniske baggrund, bor i de samme områder af landet, har rødder i samme høje socialklasser – og så er de, ja, for det meste mænd. ”Slap nu af med de bestyrelser,” tænker du måske. ”Hvis kvinderne hellere vil arbejde i HR-afdelingen, så er det vel fint?” Jeg mener, det er et problem. For ligestilling i samfundets øverste luftlag handler om magtfordelingen i vores samfund. 9
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 9
26.01.2021 13.56
Det er dem i toppen, der har magten til at forme, magten til at fastholde og magten til at forandre. Magteliten har indflydelse på, hvordan vores arbejdsmarked skal se ud; hvordan vores uddannelsessystem skal skrues sammen; hvordan vi skal prioritere i dansk økonomi og i dansk erhvervsliv; og hvordan skal vi håndtere det, når kloden rammes af en pandemi eller en klimakrise. De beslutninger, der træffes på samfundets øverste etage, har betydning for os alle sammen. Når de, der træffer beslutningerne, primært har levet hele livet i en bestemt bane i samfundet, vil de have nogle blinde vinkler. Derfor er vi bedst tjent med, at magteliten afspejler den brede befolkning. Men hvor finder man nøglen til direktionsgangen, hvis man ikke passer i magtens kategorier? Hvordan bliver man for eksempel en del af klubben, hvis man er kvinde? Da jeg først spurgte Karen Hækkerup, Lizette Risgaard, MaiBritt Poulsen og Merete Eldrup, om de ville være med i en bog, hvor de skulle fortælle om deres vej fra barndomshjemmet til hjørnekontoret og have en samtale om, hvad man som kvinde støder ind i undervejs, var det ikke alle, der straks sagde ja. Jeg gætter på, at de tænkte: ”Skal jeg nu igen interviewes om at være kvinde i stedet for formand, chef eller generalsekretær?” Jeg er glad for, at de alligevel lod sig overtale til at være med. For jeg er overbevist om, at vi andre kan lære noget af de fire kvinders samtale og historier. Udover at være topchefer i hver sin sektor til daglig, er de fire kvinder i denne bog også hustruer, mødre, bedstemødre og i det hele taget mennesker. Mennesker, der har taget valg og fravalg. Mennesker, der har haft succeser og udfordringer. Og mennesker, der i kraft af at de er kvinder, har brudt med den gængse forestilling, som de fleste af os bærer rundt på. Nemlig at den øverste topchef er en mand. Ved at høre om deres ople10
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 10
26.01.2021 13.56
velser og overvejelser kan vi måske blive klogere på, hvorfor vi i Danmark anno 2021 stadig har et såkaldt glasloft, som kvinder dunker hovedet imod på vej op ad karrierestigen. De fire kvinder kommer fra forskellige dele af landet, har forskellige aldre og er kommet til tops i hver sin gren af samfundet: Karen Hækkerup har været i toppen af politik, landbrug og NGO-verdenen. Lizette Risgaard sidder helt i toppen af fagbevægelsen. Merete Eldrup kom højt op i statsadministrationen, før hun kom helt til tops i mediebranchen, og i dag sidder hun i en række toneangivende bestyrelser i dansk erhvervsliv. MaiBritt Poulsens kontor ligger på allerøverste etage i den internationale konsulentverden. De kigger ud fra hver sin toppost i samfundet og bringer forskellige perspektiver til bordet. *** Bogen er bygget op omkring en række samtaler, jeg havde med de fire kvinder hen over sommeren 2020. Det var livlige og bramfrie snakke, fulde af anekdoter og diskussioner, grin og panderynker. Den åbenhed har jeg et ønske om at viderebringe, som jeg mødte den – i øjenhøjde. Hensigten har ikke været at lave en tung, teoretisk bog om ligestilling i den danske magtelite, men en uhøjtidelig og inspirerende bog med et indhold, som mange forhåbentlig kan se noget af sig selv i. Det er sjældent, at topledere stiller sig til rådighed og fortæller om deres rejse til toppen af samfundet. Og endnu sjældnere, man hører karrierekvinder sætte ord på de forventninger og forestillinger, man som kvinde kan møde, når man klatrer op ad karrierestigen. Lad mig komme med et par indsigter, som gav mig stof til eftertanke. 11
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 11
26.01.2021 13.56
De forestillinger og forventninger, vi i samfundet har til, hvordan man er kvinde, passer ikke altid særlig godt sammen med at gøre topkarriere og blive topchef. Derfor vil nogle karrierekvinder skulle bruge kræfter på at kæmpe mod nedarvede pigeidealer om at være sød, smuk og afholdt, når de nærmer sig magtens tinder. For man kan ikke være venner med alle deroppe, og når nogen slår i bordet og råber, fordi de er uenige, skal man vænne sig af med at tænke: ”Er det nu, fordi de ikke kan lide mig?” Men er det overhovedet sådan, at flere kvinder end mænd er bløde og søde og bekymrer sig om, hvad andre tænker – eller er det blot noget, vi har en tendens til at forestille os fra film, bøger og populærkultur? Kan det tænkes, at vi indimellem kommer til at forvente det? Er det derfor, nogle kvinder gør sig umage med at pakke hård kritik ind i en sky af ros, anerkendelse og glade smileys? Man skulle jo nødigt blive opfattet som en bitch. Er det derfor, nogle løfter øjenbrynene og påtaler det, da en af bogens kvinder ligesom sine mandlige kollegaer går målrettet efter næste forfremmelse, selvom hun netop er blevet forfremmet? Er det derfor, en af bogens kvinder bliver opfattet som mindre sød, når hun ruller sit imponerende CV ud og selvsikkert fortæller om, hvordan hun håndterede dén udfordring og dén udfordring og dén udfordring. Og er det derfor, at kvinder, der går op i, hvad andre tænker, risikerer at blive opfattet som usikre, svage og konfliktsky frem for som empatiske, diplomatiske mennesker, der er gode til at få folk med sig på sit hold? Som kvinderne i bogen påpeger, kan det også være en fordel at være kvinde, fordi man skiller sig ud. Det er nemmere at 12
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 12
26.01.2021 13.56
huske den ene kvinde i en pink kjole fra landbrugskonferencen end de 50 mænd i jakkesæt. Og har man først bevist, at man har en plads i bestyrelseslokalet, kan der hurtigt dukke flere invitationer op: Endelig en topkvalificeret kandidat, der ovenikøbet er kvinde! Der er nogle faste forestillinger knyttet til det at være kvinde i vores samfund. Og der er endnu fastere forestillinger om, hvad det vil sige at være en god mor. Gennem normer stiller vi større krav til moderskabet end til faderskabet. Jeg har i hvert fald ikke hørt om mandlige topchefer, der har fået at vide af HR-afdelingen, at de sender forkerte signaler ved allerede at komme tilbage efter tre måneders barsel, som en af kvinderne her i bogen beskriver. Og hvor mange mandlige topchefer stopper op for at forsikre receptionisten om, at de altså ikke er på vej hjem for at hente børn, når de går fra kontoret klokken 15 en tirsdag eftermiddag for at tage til møde ude i byen? Hvor mange mandlige topchefer har oplevet, at børnehaven stimler sammen, når de for en gangs skyld kommer ned for at hente: ”Kom, kom, alle sammen – nu kommer Pernilles rigtige far”? Hvor mange mandlige topchefer har oplevet, at en kommende kollega har sagt: ”Åh, nu kommer ham den nybagte far. Hvorfor har vi ansat ham? Han ved ikke noget om området, han kommer lige fra barsel og har flere børn derhjemme. Han holder ikke et halvt år”? Disse eksempler vil du møde i bogen. De har ikke bremset bogens fire hovedpersoner. Men har de bremset andre kvinder? De fire kvindelige topchefer i denne bog har været gode til at være ligeglade med andres forventninger og sige: ”Rend og hop. Jeg gør tingene på min måde.” Men hvad nu hvis andre 13
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 13
26.01.2021 13.56
kvinder, der vil gøre karriere, frygter at blive stemplet som ravnemødre og hele tiden oplever, at de skal retfærdiggøre deres valg over for kollegaer, familie, venner og for sig selv, fordi de bryder med forestillingen om, hvordan man er en rigtig kvinde eller en god mor? Så her er min anden forsigtige konklusion: I Danmark ynder vi at se os selv som et frigjort, uhøjtideligt og fordomsfrit folkefærd. Men når det kommer til kønsroller i familien, er vi supertraditionalister. Se bare, hvad statistikkerne viser: Danske mødre tager omkring 90 procent af barslen. Fraværet ved barns sygdom er højere for kvinder end for mænd – det er stadig oftest mor, der bliver hjemme, når lille August er syg. Danske kvinder bruger i gennemsnit en time mere om dagen på husholdningsarbejde end mænd, har en undersøgelse fra Rockwoolfonden afsløret. Og som Jørgen Goul Andersen og Ditte Sham shiri-Petersen har vist, erklærer kun 62 procent af danskerne sig enig i, at mænd bør deltage i pasning af familiens børn i samme omfang som kvinder. Mindre end halvdelen af befolkningen er enige i, at det er bedst for alle, hvis mænd tager en del af barselsorloven. Den danske befolkning er langt mere traditionsbundet end vores norske og svenske naboer, som også indgår i undersøgelsen. Og lad mig fremhæve en sidste tankevækkende undersøgelse. Da EU i 2012 kortlagde EU-borgernes holdning til kvinder i ledende stillinger, svarede knap halvdelen af danskerne, at kvinder er mindre interesserede i stillinger med ansvar end mænd. Danmark tog prisen som det EU-land, hvor flest borgere mener, at kvinder er mindre interesserede i stillinger med ansvar end mænd. Når du læser denne bog, håber jeg, at du vil tænke over dine egne forestillinger og fordomme undervejs. Siger de fire kvinder 14
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 14
26.01.2021 13.56
noget, der får dig til at tænke: ”Nej, det kan hun da ikke sige”? Så overvej lige, om du havde reageret på samme måde, hvis udsagnet kom fra en mand. *** Bogen er delt i tre. Del 1 handler om, hvordan damen bliver højeste kort uden at blive trumfet af konger og esser i magtspillet om hjørnekontorerne. Med de personlige overvejelser og kampe, det har krævet, fra opvæksten - til slutspillet om topposterne. I del 2 kommer vi inden for hjemmets fire vægge og hører om, hvordan man får hverdagen og familiekabalen til at gå op med en topkarriere. Vi får indsigt i, hvordan arbejdsdelingen med manden som familiens base kan blive til, og hvordan en kvinde lykkes med at slippe fri for tøjvask, indkøb og den dårlige samvittighed, der kan nage, når man har valgt at indrette sig på en anden måde end de fleste andre. I del 3 møder vi kvinderne enkeltvis. Her fortæller de deres personlige historier, fra tumling til topchef. Gennem bogen vil du støde på mange små anekdoter og konkrete eksempler fra de fire kvinders virkelighed. Nogle gange vil du måske tænke: ”Hvorfor i alverden skal jeg nu høre om, hvem der sætter stole op efter konferencen, og hvem der renser afløb og køber ind?” Alle disse små detaljer fra hverdagen har jeg med overlæg taget med, fordi de er små brikker i det store billede. Jeg tror personligt, at det glasloft, mange kvinder knalder hovedet imod, når de stiger i graderne, er sat sammen af en masse små problemer og holdt sammen af en usynlig belægning af stive normer og fastgroede forventninger om, hvem der gør hvad på en arbejdsplads og i et hjem. 15
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 15
26.01.2021 13.56
Hvad enten du er ung kvinde i starten af din karriere, ældre mand på toppen af din karriere, eller noget helt tredje et sted imellem, håber jeg, at du vil tage bogens pointer til dig. For i kraft af de forestillinger, du selv bærer rundt på – og i kraft af den måde, du vurderer, bedømmer og omtaler andre og dig selv på – kan du være med til at påvirke det billede, kommende generationer får på nethinden, når de forestiller sig en generalsekretær, en fagforeningsformand, en senior partner og bestyrelsesformand, der mødes for at tale om magt og karriere.
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 16
26.01.2021 13.56
Fire topchefer
Mai-Britt Poulsen Global Chief of Staff i Boston Consulting Group og Senior Partner i Boston Consulting Group (BCG). Cand.merc. i Finansiering og Regnskab fra CBS og Stockholm School of Economics Mai-Britt Poulsen (f. 1979) er konsulent af hjertet – og hun er på en mission: Hun vil rådgive verdens virksomheder i at tage de bedste strategiske beslutninger og hjælpe dem til at transformere sig sikkert ind i fremtiden. Hun har gjort lynkarriere i Boston Consulting Group, der med mere end 21.000 ansatte hører til på listen over verdens største konsulenthuse. Hun startede som 25årig på laveste niveau og sidder i dag som 41-årig i den globale topledelse. Her varetager hun rollen som Global Chief of Staff og er i praksis CEO’ens højre hånd. Hun er desuden Managing Director & Senior Partner og har tidligere været landechef for BCG i Danmark. Hun lever et internationalt liv og færdes til daglig i alverdens lande for at rådgive globale virksomheder. Mai-Britt Poulsen er vokset op med tal og regnskaber i Nykøbing Mors i Nordjylland som datter af en medarbejder i skattevæsenet og en statsautoriseret revisor. I dag bor hun med sin mand og sine tre børn mellem tre og ni år i Nordsjælland.
17
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 17
26.01.2021 13.56
Merete Eldrup Bestyrelsesformand Cand.polit. fra Københavns Universitet Merete Eldrup (f. 1963) er blevet kaldt den mest magtfulde kvinde i dansk erhvervsliv. Hun sidder i en række toneangivende bestyrelser, der spænder bredt på tværs af samfundet: Fra forskning og uddannelse til finans, ingeniørvirksomhed og kultur. Merete Eldrup er formand for Københavns Universitet, Nykredit Holding, Nykredit Realkredit og Rockwoolfonden. Samtidig sidder hun i bestyrelsen for Rambøll Gruppen og Egmont. Merete Eldrup er vokset op i Odense med en far, der var direktør og cand.polit, og en mor, der var hjemmegående. Hun gik karriereskoene til i Den Røde Bygning på Slotsholmen, Finansministeriet, hvor hun avancerede til ministersekretær, inden hun sprang over til Ministeriet for Erhvervspolitisk Samordning som sekretariatschef og videre til jobbet som vicedirektør i Energistyrelsen. Hendes hjemmebane blev siden hen mediebranchen. Gennem 10 år var hun direktør i JP/Politikens Hus, og gennem 11 år og en finanskrise sad hun for bordenden som administrerende direktør for TV 2. Merete Eldrup har fire børn mellem 22 og 34 år. Hun bor i dag i København og er gift med Anders Eldrup, tidligere departementschef i Finansministeriet og tidligere direktør i DONG Energy (i dag Ørsted).
18
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 18
26.01.2021 13.56
Karen Hækkerup Generalsekretær i UNICEF Danmark Cand.scient.pol. fra Københavns Universitet Karen Hækkerup (f. 1974) er i dag engageret i arbejdet med at forbedre forholdene for verdens børn som generalsekretær for UNICEF Danmark efter en lang karriere med topposter i politik og interesseorganisationer. Som 23-årig blev hun første gang valgt ind i Københavns Borgerrepræsentation, og da hun skiftede Rådhuset ud med Christiansborg, førte det til ministerposter i Helle Thorning-Schmidts regering. Først som social- og integrationsminister, så en kort periode som minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og endelig som justitsminister. Efter 17 år skiftede hun politik ud med grise, kvægavl og eksport af landbrugsvarer som administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer, hvor hun arbejdede i fire år. Efter et år som hjemmegående blev hun i 2019 generalsekretær for UNICEF Danmark. Karen Hækkerup har politisk blod i årene. Såvel morfar som oldefar var borgmestre, og både mor og far var engageret i politik. Hendes forældre var lærere, og moren uddannede sig senere til psykolog og kom i kommunalbestyrelsen. Efter forældrenes skilsmisse voksede Karen Hækkerup op i et socialt boligbyggeri i Odense med sin mor og sine tre søskende. I dag er hun en del af Hækkerup-familien, der ligeledes har dybe rødder i politik. Hun er gift med tidligere folketingspolitiker Ole Hækkerup, der i dag er administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening. De bor i Københavnsområdet og har sammen tre børn mellem 13 og 20 år.
19
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 19
26.01.2021 13.56
Lizette Risgaard Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Uddannet kontorassistent og har en mastergrad i offentlig forvaltning Lizette Risgaard (f. 1960) er fagbevægelseskvinde fra inderst til yderst og står i dag i spidsen for mere end 1,3 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Det faglige arbejde har altid fyldt meget for Lizette Risgaard, der efter uddannelsen til kontorassistent fik job som funktionær i Husligt Arbejder Forbund, en forløber for fagforbundet FOA, i 1980. Siden arbejdede hun i Litografisk Forbund og Snedker- og Tømrerforbundet TIB, indtil hun gav slip på lønmodtagertilværelsen og kastede sig ud i en fagpolitisk karriere. Hun blev valgt som formand for HK Service og som næstformand i LO Hovedstaden i 2000 og lykkedes syv år senere med at blive næstformand og en del af topledelsen i LO. I 2015 skrev hun fagbevægelseshistorie, da hun blev valg som den første kvindelige formand for LO, som tre år senere blev lagt sammen med FTF og blev til FH, hvor hun i dag er øverste formand. Lizette Risgaard er vokset op i et arbejderhjem på Nørrebro. Hendes forældre blev skilt, da hun var 10 år, og hun blev boende hos sin mor, der arbejdede som rengøringsassistent. Lizette Risgaard bor i dag i Rødovre med sin hund. Hun har to voksne sønner på 22 og 28 år og hendes mand, Per Risgaard, døde af kræft i 2011.
20
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 20
26.01.2021 13.56
21
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 21
26.01.2021 13.56
Nordens Sorteper Andelen af kvinder på ledelsesgangen er betydeligt lavere hos os i Danmark end hos vores nordiske naboer. Tal fra EU’s statistikkontor Eurostat viser, at omkring 28 procent af alle ledere i Danmark er kvinder*. I Norge er det 35 procent, i Finland 37 procent, i Sverige 40 procent, i Island 43 procent. Vi ligger også et pænt stykke under gennemsnittet for EU-landene, som er næsten 35 procent kvindelige ledere. At Danmark halter efter resten af Norden, når det kommer til kvinder i ledelse, bliver ligeledes tydeligt, når man ser på World Economic Forums Global Gender Gap Index**. Her måles kønsforskelle for 153 lande på en lang række parametre, der handler om uddannelse, sundhed, politik, økonomi og arbejdsmarked. I den samlede opgørelse for 2020 er Danmark rykket ned på en 14.-plads. De øvrige nordiske lande på plads nr. 1 til 4. Det, der især trækker Danmark ned, er andelen af kvinder i topposter. * Egne beregninger på baggrund af Eurostat-data for managers og female managers. (LFSA_EGAIS) https://ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/lfsa_egais/default/table?lang=en ** World Economic Forum (2020): “Global Gender Gap Report 2020” http://www3.weforum.org/ docs/WEF_GGGR_2020.pdf
22
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 22
26.01.2021 13.56
EU gennemsnit
28%
35%
37%
40%
43%
Danmark
Norge
Finland
Sverige
Island
Andelen af kvindelige ledere på alle niveauer i de nordiske lande, 2019
Nr. 1:
Island
Nr. 2:
Norge
Nr. 3:
Finland
Nr. 4:
Sverige
Nr. 14:
Danmark
De nordiske landes placering på The Global Gender Gap Index fra World Economic Forum, 2020
23
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 23
26.01.2021 13.56
Prolog: Hvis vi skal have ligestilling i dette århundrede …
Sarah: Jeg har længe undret mig over, hvorfor Danmark er Nordens sorteper, når det kommer til kvinder i lederstillinger. Vi ser os selv som et ligestillet samfund. Der er flere kvinder end mænd på universiteterne. “Kønsligestilling” blev endda en af værdierne i Danmarkskanonen, som Bertel Haarder fik lavet som kulturminister i 2016. Så hvorfor i alverden halter vi efter vores nordiske naboer, når det kommer til kvinder i ledelse? I er nogle af de kvinder, som er kommet helt til tops. Jeg håber, vi kan lære noget af at høre jeres historier og refleksioner. Men inden vi går i gang, kunne jeg godt tænke mig at spørge: Hvorfor har I sagt ja til at være med? Lizette: [Griner] Du var meget insisterende, Sarah. Merete: Ja, det stod da heller ikke øverst på min to do-liste. For mig er spørgsmålet om ligestilling og kvinder i ledelse gået fra at være et non-tema, til at jeg i dag synes, det er relevant. Tidligere tænkte jeg: “Der er da ikke noget problem.” Jeg var så træt af, at jeg altid skulle interviewes ud fra “kvindevinklen”. Hvorfor ringede de ikke til mig som økonom eller leder? Jeg ville være professionel. Men jeg har måttet erkende, at det er et
24
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 24
26.01.2021 13.56
tema, og jeg har samme spørgsmål som dig, Sarah: “Hvorfor er der ikke flere kvindelige ledere i dette land?” De første gange, jeg blev spurgt, om jeg ville holde et oplæg om min karrierevej og mit liv, tænkte jeg: “Hvem gider dog høre om det?” Jeg gik i skole, så fik jeg et job i Finansministeriet, så skiftede jeg til mediebranchen, Politiken og senere TV 2. Jeg tænkte, det måtte være dødssygt at høre på. Men så kom folk bagefter og sagde: “Nej, hvor er det interessant!” Jeg har også oplevet det til middagsselskaber: “Hvad har du gjort? Hvordan har du klaret at komme hele vejen til en toppost?” Så der er en interesse for det, men jeg kan selv være slem til … Lizette: … at negligere det lidt? Merete: Ja, nemlig. Karen: Jeg har tit været blufærdig omkring interviews om at være kvindelig leder. Jeg har egentlig givet en del af dem, men jeg har altid hadet det. Den kvindevinkel har også irriteret mig – til trods for at min mor var meget aktiv i kvindebevægelsen. Jeg har aldrig følt, at det var en hæmsko for mig at være kvinde. Men når man ser på statistikkerne, er det slående, hvor lidt det rykker sig. Så bare fordi jeg har været heldig, og tingene har flasket sig for mig, må jeg indse, at der tydeligvis er nogle barrierer for piger og kvinder i dag. Der er brug for at gøre noget ved den dagsorden, for det går simpelthen for langsomt. Jeg ville aldrig gå hjem og sige til mine piger: “I kan ikke blive, hvad I vil, fordi I er piger.” De ville også grine ad mig. Man må bare konstatere, at der stadigvæk findes et glasloft.
25
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 25
26.01.2021 13.56
Mai-Britt: Jeg arbejder i Boston Consulting Group, som er et globalt selskab. Jeg har arbejdet med diversitet og inklusion siden 2015, hvor jeg kom i spidsen for vores København-kontor. Det er en vigtig sag for mig. Og når jeg kigger på, hvor vi er med ligestillingsdagsordenen i USA – ja, selv i Kina – så er vi håbløst bagefter i Danmark. Vi lavede en undersøgelse af, hvordan det går med at rekruttere kvindelige ledere i de 30 største danske virksomheder for nogle år siden. Der var 27 procent kvinder, der var Vice Presidents – det svarer til et par trin over mellemlederniveau. Gik man et trin op til Senior Vice Presidents, faldt tallet til 17 procent. Og gik man endnu et trin op til det øverste ledelseslag, Executive Vice Presidents, var der kun 7 procent kvinder. Merete: Det er samme mønster, når man tager fagbevægelsen og universiteterne. Kvinderne falder fra. Der er 60 procent kvinder og 40 procent mænd, når de unge starter på de videregående uddannelser. Men når man kommer op til professorniveauet, er der langt færre kvinder tilbage. Lizette: Ja, selv i kvindeforbundene – HK, FOA og flere andre – har det altid været sådan, at uanset hvor mange kvinder der er blandt medlemmerne, så er der aldrig lige en, der kunne være forbundsformand. Fagbevægelsen har ikke været så innovativ til at skabe forandringer på ligestillingsfronten, og jeg kom bestemt ikke sovende til at blive den første kvindelige formand for LO. Jeg oplevede stor opbakning fra rigtig mange kvinder, der sagde til mig: “Du må simpelthen køre på, for ellers kommer vi ikke videre.”
26
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 26
26.01.2021 13.56
Men det hører også med til historien, at det i høj grad er mænd, der har været med til at anbefale mig som kandidat til lederposterne. Det er en kilde til undren for mig, hvorfor der ikke er flere kvinder, der kommer til tops rundtomkring. Jeg har ikke mødt en eneste mand, som siger, at han synes, kvinder ikke skal have magtfulde stillinger. Jeg har heller ikke mødt nogen mænd, der siger, at hans søster, kæreste eller mor skal have mindre i løn end ham i en situation, hvor de laver nogenlunde det samme. Det er der ingen, der synes. Men det er det, der sker! Hvis vi skal have ændret noget, så tror jeg, det er vigtigt, at “kvindesagen” bliver en fælles sag. Ellers får vi heller ikke ligestilling i dette århundrede. Det er et fælles anliggende, hvordan man deler de huslige opgaver. Ligesom barselsorlov og ligeløn er det. Det påvirker os alle sammen, for vi er jo i familierne sammen. Mai-Britt: Det tror jeg også. Der er ufattelig mange knapper, man kan skrue på hele vejen op til det øverste karrieretrin.
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 27
26.01.2021 13.56
Jo højrere op i hierarkiet, des færre kvinder Det vrimler ikke med kvinder i de øverste ledelseslag i Danmark – særligt ikke i den private sektor. I 2019 lavede Danmarks Statistik en kortlægning af kvinder i ledelse for ligestillingsministeren*. Som vist i figurerne på højre side, er der langt flere kvindelige ledere i det offentlige end i det private. Men også i det offentlige bliver andelen af kvinder mindre, jo højere op i hierarkierne man kommer. Mens der blandt alle offentligt ansatte er 68 procent kvinder, så falder andelen af kvinder til 31 procent på det øverste lederniveau. For mænd er det lige modsat: Jo højere op i de offentlige lederhierarkier man kommer, des flere mænd er der. I det private udgør kvinder 38 procent af alle ansatte. På øverste ledelsesniveau er der blot 12 procent kvinder, mens 88 procent af de øverste ledere er mænd. * Danmarks Statistik (2019): ”Kvinder i ledelse” https://mfvm.dk/fileadmin/user_upload/MFVM/Ligestilling/Publikationer_Ligestilling/Kvinder_i_ledelse__Danmarks_Statistik.pdf
28
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 28
26.01.2021 13.56
Øverste ledere
Ledere
Mellemledere
88% 12% 78% 22% 74% 26% 62%
Alle ansatte
38% Kvinder
Mænd
Andel mænd og kvinder på forskellige niveauer i den private sektor, 2017
Øverste ledere
69% 31% 54%
Ledere
46% 52%
Mellemledere
Alle ansatte
48% 32% 68% Mænd
Kvinder
Andel mænd og kvinder på forskellige niveauer i den offentlige sektor, 2017
29
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 29
26.01.2021 13.56
Ulige løn Lønforskellen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet er 14,4 procent. Mænd tjener i gennemsnit 272 kr. i timen og kvinder 235,50 kr. Det viser en undersøgelse fra VIVE*. Lønforskellen mellem mænd og kvinder er skrumpet en anelse over det seneste årti, hvilket skyldes, at kvinder i tiltagende grad tager mere uddannelse end mænd, og at der er kommet flere kvindelige ledere. En forklaring på lønforskellen mellem mænd og kvinder er, at kvinder og mænd befinder sig på forskellige dele af arbejdsmarkedet. De steder, hvor der er mange kvinder, er lønnen typisk lavere. Undersøgelsen viser, at jo flere af de ansatte i ens team** der er kvinder, des lavere er lønnen. Derudover har mænd typisk højere stillinger end kvinder og mere erhvervserfaring. Og kvinder har mere fravær, blandt andet fordi de tager størstedelen af barslen. Disse forhold forklarer ifølge VIVE det meste af lønforskellen. Men 15 procent af løngabet mellem mænd og kvinder kan undersøgelsen ikke forklare statistisk. Her forholder det sig bare sådan, at mænd og kvinder med samme uddannelse, i samme hjørne af arbejdsmarkedet og med andre ens karakteristika bliver aflønnet forskelligt. Forskellen mellem mænds og kvinders løn er størst blandt dem, der tjener mest***. Løngabet mellem mænd og kvinder er ca. 4 procent blandt de lavest lønnede (10. percentil) og vokser til næsten 25 procent blandt de højest lønnede (90. percentil), som det ses af den nederste figur. *VIVE (2020): ” Den ’uforklarede’ del af forskellen mellem kvinders og mænds timeløn”. Forfattere: Mona Larsen, Mette Verner & Christian Højgaard Mikkelsen https://www.vive.dk/media/ pure/15412/4699770 ** VIVE definerer en ”jobcelle” som en gruppe ansatte med samme arbejdsfunktion på et arbejdssted. Jo større kvindeandelen i ens jobcelle er, des lavere er lønnen. Jeg har brugt ordet ”team” i stedet for jobcelle. *** VIVE (2018): ”Forskelle mellem kvinders og mænds timeløn”. Forfattere: Mona Larsen og Malene Rode Larsen. https://www.vive.dk/da/udgivelser/forskelle-mellem-kvinders-og-maends-timeloen-6990/
30
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 30
26.01.2021 13.56
14,4%
Lønforskel mellem mænd og kvinder, 2017
25
Procent
20
15
10
5
0
Laveste indkomstniveau (10. percentil)
Midterste indkomstniveau (50. percentil)
Højeste indkomstniveau (90. percentil)
Lønforskel mellem mænd og kvinder ved forskellige indkomstniveauer, 2016
31
Rollemodeller & Ravnemødre.indd 31
26.01.2021 13.56
SIDE 1 KUN PRÆSENTATION - IKKE TRYK
/
PAGE 1 PRESENTATION ONLY - DO NOT PRINT
SARAH STEINITZ
Sandsynligheden for at møde en CEO, der hedder Lars, er større end sandsynligheden for at møde en kvindelig CEO. Danmark er et af verdens mest ligestillede samfund. Men ikke på toppen.
MERETE ELDRUP KAREN HÆKKERUP MAI-BRITT POULSEN LIZETTE RISGAARD
I denne bog kan du møde fire indflydelsesrige kvinder, der har trodset den kedelige statistik og er nået helt til tops. Bestyrelsesformand Merete Sarah Steinitz (f. 1989) er partner i analysekooperativet Analyse & Tal, sociolog og medforfatter til flere bøger om magt og magtfordeling.
Eldrup, generalsekretær Karen Hækkerup, konsulenthus-partner Mai-Britt Poulsen og fagforeningsleder Lizette Risgaard fortæller personligt og åbenhjertigt om deres vej fra barndomshjem-
Karen Hækkerup (f. 1974) er generalsekretær for UNICEF Danmark. Tidligere direktør i Landbrug & Fødevarer og tidligere social- og integrationsminister, minister for fødevarer, landbrug og fiskeri og justitsminister.
met til hjørnekontoret. Rollemodeller & Ravnemødre er et inspirerende og forfriskende indspark i debatten om køn og karriere. Gennem tankevækkende anekdoter og eksempler kan du læse om skarpe valg og fravalg. Om moderroller og rollemodeller. Om magt og mod. Og om hvordan fremtiden kan komme til at se ud for de næste generationer.
Fire topchefer om mod, magt og mænd Af Sarah Steinitz
LINDHARDTOGRINGHOF.DK
FOTO: JONAS PRYNER ANDERSEN OMSLAG: HARVEY MACAULAY / IMPERIET.DK
LINDHARDT OG RINGHOF
Merete Eldrup (f. 1963) er formand i en række toneangivende bestyrelser, fra Københavns Universitet til Nykredit Holding, Nykredit Realkredit og Rockwoolfonden. Tidligere adm. direktør for TV2 og direktør i JP/Politikens Hus. Lizette Risgaard (f. 1960) står i spidsen for mere end 1,3 millioner lønmodtagere på det danske arbejdsmarked som formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Mai-Britt Poulsen (f. 1979) er senior partner i Boston Consulting Group, der med mere end 21.000 ansatte er et af verdens største konsulenthuse. Mai-Britt Poulsen sidder i BCG’s globale topledelse som Global Chief of Staff og har tidligere været landechef for BCG i Danmark.
