2 minute read

Livsstilsinspiration: Kunst og kreative værksteder

LIVSSTIL

Der er rigeligt med spændende oplevelser, når vejret trækker os indenfor til efteråret. Oplev de nyeste udstillinger, og udfold dine kunstneriske evner på kreative værksteder rundt om i Danmark.

Advertisement

Når kunst bliver sjovt Det rebelske kunstnerkollektiv Haus-Ruck-Cos byder op til leg, når installationen Giant Billiard kommer til Arken. Installationen er en genopførelse af den ikoniske udstilling fra 1970 ved The Museum of the 20th Century i Wien, hvor en madras på 225 kvm med kæmpe hvide billardkugler blev opsat til fri leg og spil. Og nu er det din tur til at tage del i kunstlegen for voksne. Udstillingen kan opleves på Arken Kunstmuseum i Ishøj fra 13 oktober 2022.

MED KRIGENS BLIK

I en stor efterårsudstilling sætter Louisiana fokus på mellemkrigstidens Tyskland. På udstillingen ‘Det Kolde Øje’ samles over 500 værker fra 90 kunstnere, hvis fællestræk er, at de alle er del af den kunstneriske strømning ‘Neue Sachlichkeit’, som karakteriserede Tyskland i 1920’erne. Udstillingen kan opleves på Louisiana i Humlebæk fra 14. oktober 2022.

NORDENS STØRSTE KUNSTNERE

Kunsten fejrer 50-års jubilæum med den spændende udstilling ‘Omkring Hill’, hvor to af Nordens største samtidskunstnere, Tal R og Mamma Anderson, fortolker det nordiske maleri med afsæt i den svenske kunster Carl Fredrik Hills værker, som har influeret begge kunstnere. De to kunstnere har skabt nye værker til udstillingen, der på hver deres måde behandler spændingsfeltet mellem figuration og abstraktion. Oplev udstillingen på Kunsten i Aalborg fra d. 14. oktober 2022.

SKAB MED DINE HÆNDER

Det nye keramikværksted The Fiddlery er til dig, der gerne vil skabe dit eget unikke keramik i hænderne med kyndig vejledning omkring dig. Her kan du tilmelde dig kurser i forskellige teknikker, lære om materialer og formgive i dit eget tempo. Og med et medlemskab har du mulighed for at bruge værkstedet, når du har lyst. Du kan besøge The Fiddlery på Østerbro i København Læs mere på thefiddlery.dk

GØR DINE SMYKKER PERSONLIGE

Gå på opdagelse i de mange forskellige perler og smykker, som du kan skabe hos Smykbar. Den kreative café er nemlig det oplagte sted at finde ro til fordybelse og kreativitet, mens du hygger dig og skaber et personligt smykke, du kan bære med glæde. Du kan prøve Smykbar på Østerbro og Frederiksberg i København. Læs mere på smykbar.dk

Mal dit eget keramik Er du vild med farverig keramik? Du kan selv svinge penslen hos Creative Space, hvor umalet keramik pynter fra gulv til loft og er klar til at blive malet. Her får du fri adgang til deres mange farverige glasurer og værktøjer, så du kan slippe kreativiteten fri, mens du nyder en kop kaffe. Creative Space har lokationer i Aarhus, Odense og København. Læs mere på creative-space.com

This article is from: