Skøn juni 2021

Page 12

“Jeg vil helst bare danse” Den professionelle danser Jenna Bagge sværger til dans som motionsform, der altid giver hende en følelse af skønhed, styrke og glæde. Og så er hun et vanedyr, der ofte bruger de samme beautyprodukter i årevis. Tekst NANNA SKOUSBØLL

Hvad er den perfekte start på dagen for dig? Jeg elsker at have god tid om morgenen, så jeg står gerne tidligt op og bruger lang tid på at spise en lækker morgenmad, som havregryn eller øllebrød, med et glas juice til. Jeg tager også mine multivitaminer og kollagenpulver fra Vild Nord hver dag.

Får du professionelle skønhedsbehandlinger? Når ‘Vild med dans’ er i gang, får jeg lavet de smukkeste Shellac-negle med glimmer hos Face Lounge på Gl. Kongevej i København. Jeg har også meget lyse bryn og vipper, så dem får jeg farvet hos Stuhr på Østerfælled Torv i København.

Hvordan plejer du din hud? Min hudplejerutine er meget simpel. Jeg renser den morgen og aften med Murads Clarifying Cleanser, men kan også finde på at bruge en konjacsvamp fra Karmameju. Om morgenen følger jeg op med Murad Hydration Perfecting Day Cream med solfaktor 30, fordi jeg har sart hud og gerne vil passe godt på den.

Hvad er selvforkælelse for dig? Min rolige morgen er selvforkælelse for mig, men jeg finder også meget ro i at gå lange ture med veninder eller med en podcast i ørerne.

Hvad er dit bedste beautykøb? Jeg havde totalt tynde 90’er-bryn engang, men M2 Beauté Eyebrow Renewing Serum har simpelthen reddet mine bryn, så den må være mit bedste køb. Det gør så meget for mit ansigt, at jeg har fået lidt kraftigere bryn! Hvad dufter du helst af for tiden? Jeg er et stort vanedyr, som elsker at bruge de samme produkter. Så jeg har faktisk brugt ‘Sì’ fra Giorgio Armani de sidste otte år, fordi jeg synes, den er meget genkendelig og frisk.

Hvordan holder du motivationen til at danse oppe? Jeg føler slet ikke, at det er træning, når jeg danser, så snart musikken bliver tændt. Så min motivation er helt klart drevet af, at jeg synes, det er sjovt, og kan næsten glemme, at det også kan være fysisk hårdt. Tænker du meget over din kost til hverdag? Jeg er ikke sådan en, der laver meget mad eller planlægger mine måltider. Jeg spiser jo frokost på idrætsefterskolen, hvor jeg arbejder, så der får jeg varm mad, så til aftensmad kan jeg sagtens spise rugbrødsmadder eller havregryn, fordi det er så nemt. Men er jeg sammen med venner eller veninder, så bestiller vi noget lækkert udefra. Hvad er dit bedste sundhedstip? Find noget, du synes, er sjovt, hvor du er i bevægelse. Det be-

12 SKØN

FOTO Hanne Juul

Hvordan foretrækker du ellers dit hverdagslook? For at mit pandehår sidder godt, bliver jeg nødt til at style det ved enten at vaske og føntørre det eller kramme lidt vand i det. Jeg bruger ikke så meget makeup, men er glad for Youngbloods mineralpudder til at ensarte hudtonen, og Black Out mascaraen fra Dior er min absolut favorit, fordi farven er så mørk. Skal jeg til fest, bruger jeg Maybelline Hyper Precise eyeliner og lægger en lille streg langs vippekanten, og så elsker jeg en god glimmerøjenskygge fra MAC i en pastelfarve eller perlemor.

Hvordan holder du dig i form ud over at danse? Jeg er faktisk ikke så glad for at dyrke andre former for sport end dans, ha ha. Men jeg går mange ture med mine veninder, og tidligere var jeg på en masse dansehold, men det har corona sat en stopper for lige nu.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook

Articles inside

Månedens beautyguru: Tor Andersen

3min
page 81

Mig-tid: Gå dig sund og glad

2min
page 77

Skønne steder: La Santa Sport

2min
pages 78-80

Min sunde hverdag: Anna Bogdanova

5min
pages 74-76

Selvudvikling: Bliv bevidst om dit ubevidste

10min
pages 70-73

Matas.dk: 5 fund til den aktive

2min
pages 68-69

Sundhed 360 grader: Proteinpulver

2min
page 67

Alt det nye: Livsstil

3min
pages 38-39

Alt det nye: Sundhed

4min
pages 61-63

15 sunde minutter: Klar, parat, løb

5min
pages 64-66

Modeserie: Sweat baby sweat

1min
pages 40-46

Konkurrencer

2min
page 37

Inspiration: Til ham

6min
pages 34-36

Skøn tester: Deodoranter

6min
pages 21-24

Beautyboksen: Jenna Bagge

10min
pages 12-16

Matas Skønhedsklinik: 6 genveje til liv i lokkerne

7min
pages 28-31

Brevkassen: Skønhedseksperten svarer på spørgsmål

3min
pages 32-33

Matas: Gør fødderne sommerklar

4min
pages 25-27

Skønnere sammen

2min
page 7

Makeupskolen: Træning og makeup

3min
pages 18-20

Alt det nye: Beauty

6min
pages 8-11
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.