“Et positivt livssyn gør dig smuk” Den australske stjerne Cate Blachett er ikke bare berømt og beundret for sit skuespiltalent, men også for sin fantastiske hud og udstråling. Hendes hemmelighed er ganske enkel – og er faktisk slet ikke en hemmelighed. Tekst og oversættelse CATHRINE PARK Foto TOM MUNROE
Du er global beautyambassadør for Giorgio Armani og har været ansigt for duften Sì siden 2013. Hvad betyder det her samarbejde for dig, og hvordan definerer du din rolle? Forholdet til Sì og Armani Beauty var en helt naturlig forlængelse af mit kreative samarbejde med hr. Armani. Det er ingen hemmelighed, at jeg respekterer ham højt og længe har været inspireret af måden, han omfavner og hylder kvinder med al deres kompleksitet. Min rolle? Vel egentlig bare at forstærke, hvad Armani står for: ynde, ubesværet chikhed, elskværdig elegance og en kærlighed til naturen og livet.
vægelse, i vand, i ubesværet samtale. Når jeg er inspireret, tror jeg, at jeg glemmer at være bevidst om en del af mit ydre jeg, og måske er det her, at jeg faktisk er allermest selvsikker. Hvad gør folk smukke i dine øjne? Deres livssyn, deres livskraft, deres energi og deres humoristiske sans. Alt det er nemlig med til at definere deres individuelle personlighed og gøre dem unikke – og det er denne unikhed, der i sandhed gør dem smukke. Havde du et særligt beautyidol, da du voksede op? Jeg har altid syntes, at David Bowie var ekstremt smuk. Jeg har også læst en del om den italienske skuespillerinde Eleonora Duse og tænker, at hun må have været fuldstændig fængslende. Og så er der Nina Simons stemme – det er en af de smukkeste, jeg nogensinde har hørt.
Hvad er det særlige ved dufte – hvad er det, de kan? Duft er helt sikkert en kanal for følelser og minder. Det er en meget personlig ting, og med duft kan du udtrykke dit indre jeg og dine ønsker. Så ja, duft er vigtig, og så har det også en opkvikkende effekt.
Hvad er dit første minde om makeup, der har hængt ved? Det tidligste makeupminde var, da jeg opdagede den power, der ligger i læbestift: Hvordan den kan transformere hele dit ansigt, og hvordan jeg som barn syntes, at dette bare var så sofistikeret og dragende.
Den nye Sì Eau de Parfum Intense indeholder bl.a. noter af vanilje dyrket bæredygtigt i Madagascar via Giorgio Armanis Solidarity Sourcing-program, som går ind og støtter de lokale bønder økonomisk. Hvad synes du om sådan et initiativ? Du kan tro, at jeg støtter og hylder brugen af råvarer, der er etisk fremstillet. Det er den eneste vej frem! Fra Sì EdP til Sì EdP Intense og Sì Passione … Hvilken duft i Sì-kollektionen foretrækker du egentlig? Åh, det er et svært spørgsmål! Jeg er nærmest lige blevet introduceret for Sì Intense, så det er nok den, jeg oftest hælder til nu. Men tit og ofte kombinerer jeg faktisk to af duftene – særligt når jeg skal tilpasse min duftgarderobe fra morgen til aften. De komplimenterer hinanden perfekt. Armanis skønhedsfilosofi handler meget om selvtillid. Hvornår føler du dig mest sikker på dig selv? Det gør jeg, når tingene bare flyder for mig: på scenen, i en be-
Hvis du skal blive klar på fem minutter, hvordan strømliner du så din rutine? Min rutine er faktisk altid strømlinet, jeg er nemlig konstant i tidsnød. Så det må være en god fugtighedscreme, solcreme, min Armani mascara og så parfume – altid parfume! Den løfter mit humør og holder min drømmetilstand i live i løbet af dagen. Kan du fremhæve nogle af dine beautyfavoritter fra Giorgio Armani Beauty? Luminous Silk Concealer er god til at skjule stress-urenheder og tegn på søvnmangel. Og når vi igen kan tage mundbindene af, kan jeg varmt anbefale den fløjlsbløde lip stain Lip Maestro, og min favoritnuance lige i øjeblikket er ‘Tadzio’ (103). Som de fleste andre, når de har brugt makeup det seneste år, så har jeg fokuseret på mine øjne. Jeg kan specielt godt lide Eye Tint-øjenskyggen i farven ‘Rose Ashes’ (11). Og ellers fungerer Luminous Silk Foundation bare virkelig godt til min hud, og min nuance er 3.75. Derudover er fugtpleje, sammen med min solbeskyttelse, som altid helt centralt. Jeg bruger Crema Nera Supreme Reviving hver dag.
16 SKØN
FOTO PR, Scanpix og Shutterstock
Hvad kan du bedst lide ved det budskab, der ligger i duften Sì? At kalde en duft Sì (”Ja”, red.) er et stærkt og positivt budskab, der indbyder kvinder til at ‘connecte’ positivt med sig selv og andre. Og at sige ja til livet, til muligheder og til at opleve er netop, hvad hr. Armani selv har gjort altid.