15 sunde minutter
STÆRK
indefra og ud Et stærkt sæt af muskler omkring din krops kerne gør det lettere at klare alt det, du skal i hverdagen, uanset om det er træning, en tur op ad trapperne eller løft af tunge indkøbsposer. Her får du fire gode øvelser, der styrker kernen.
erne, core, kropskorset. Kært barn har mange navne, og der er god grund til at vise netop denne gruppe af muskler lidt kærlighed i form af styrketræning. Din kerne – eller core, som den ofte kaldes i træningssammenhænge – er nemlig fundament for alle dine bevægelser. En stærk kerne giver kroppen stabilitet og kraft, så du lettere kan udføre alle dine daglige gøremål og præstere bedre i din træning eller sport. En svag kerne, der ikke bliver aktiveret tilstrækkeligt, når du fx løfter noget tungt, løber eller sidder ved computeren en hel dag, tvinger andre muskler, især i ryggen, til at kompensere på en uhensigtsmæssig måde, og det kan give smerter og besvær.
– Et stærkt og stabilt midterparti giver ikke bare et større kropsligt overskud og en forbedring af præstationsevnen, det fremmer også sundheden ved at mindske risikoen for eksempelvis overbelastning under løft og træthed i ryggen, fortæller Marina Aagaard, der er master i fitness og træning og tidligere lektor i idræt.
RANK RYG OG STÆRK MAVE Der findes ikke én officiel definition på, hvilke muskler der udgør kropskernen, men oftest taler man om, at det er de indre og ydre muskler omkring din mave og nedre ryg samt din bækkenbund og mellemgulv. Det vil sige den cylinder af muskler, der udgør kroppens midte.
66 SKØN
FOTO Shutterstock
K
Tekst SARAH KIRKEMOE GALÁN