TEMA: UDDANNELSER
AF PETER BRANDI
10 ÅR EFTER – STADIG BEGEJSTRET Vi skriver meget om uddannelser indenfor den maritime sektor, men hvordan ser det ud efter 10 år, når man ser bagud? Vi har tale med Jannie Moesgaard Dinesen om det.
“Det er nu 10 år siden, jeg havde min første undervisnings-dag på Svendborg Søfartsskole. Det er mig ufatteligt at der allerede er gået et helt årti,” fortæller Jannie og fortsætter. ”Da jeg pakkede mit grej og tog toget til Svendborg, havde jeg smidt hele min daværende fremtid på porten. Det var generelt ikke nogen nem tid for mig i de år. Jeg havde enormt svært ved at pejle den rette kurs for mig selv, både i gymnasiet og de efterfølgende år. Uanset hvilken retning jeg prøvede at styre, kunne jeg ikke se andet end tåge i kikkerten. Mavefornemmelsen og hjertet var bare ikke med. Jeg elskede min tid i Søværnet. Værnepligten gjorde noget godt for mig, jeg blev rettet af og jeg fandt interesse i noget. Det var svært at acceptere, at jeg ikke kunne blive der. Det var svært at tage hjem, endnu engang uden at vide, hvad jeg så skulle gøre med mig selv.
/ SIDE 26
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT
Et halvt år senere, efter forsøg med en erhvervsuddannelse og en bachelor, var jeg rådvild og desperat. Det hele var forkert, jeg var faret vild. Og jeg havde det ad helvede til. Der var gået halvandet år siden jeg fik min studentereksamen og jeg anede ikke hvad jeg skulle stille op med mit liv – jeg havde ingen havn at sejle imod. Jeg vidste kun, at jeg havde været lykkelig i Søværnet. Jeg måtte finde en måde at komme tilbage til noget maritimt. Ud af tågerne kom Søfartsskolen. Det tog mig to dage, så havde jeg meldt mig ud af Roskilde Universitet og ind på Søfartsskolen. Jeg pakkede mit liv i papkasser, opsagde min lejlighed, stillede mit liv hjem på ungdomsværelset – og så tog jeg afsted. Svendborg Søfartsskole blev min redningskrans, her kunne jeg endelig kaste anker. I det sekund jeg gik gennem de døre, vidste jeg at jeg endelig havde fundet hjem. Det blev så meget mere end et uddannelsessted, det blev her jeg byggede